Slår pengene til? af erik k. møller
Når efterløns- og pensionsalderen nærmer sig, bliver mange nervøse for, om pengene vil slå til. Det manglende overblik skaber utryghed og måske unødvendig frygt for at bruge af opsparingen. Dette kan resultere i, at du snyder dig selv for oplevelser, du ellers ville have råd til. Flere pengeinstitutter tilbyder seniorrådgivning, hvor der udfærdiges et overblik. Dette består ofte af nogle farverige diagrammer, der viser størrelsen på rådighedsbeløbet og udviklingen i formuen. Mange forstår ikke materialet og undlader at bede bankrådgiveren om at forklare nærmere, til man forstår det. Nogle føler sig dumme, når de ikke forstår budgetlægningen – men det er dumt at undlade at spørge, indtil du fuldt ud forstår rådgivningen, da den jo først har værdi, når du forstår den.
Hvis du undervurderer dine øvrige udgifter i forhold til rådighedsbeløbet, vil dette resultere i et underskud. Hvis budgettet viser underskud, hvilket vil være tilfældet for mange i denne livsfase, bør du prøve at lave en nedsparingsplan. Tabellen viser et eksempel på, hvorledes overblikket kan udfærdiges. Den viste nedsparingsrækkefølge behøver ikke være optimal, da den bør tilrettelægges efter en konkret vurdering. Værdien af kapitalpensionen er efter 40 % afgift til staten. Beløbene er i ”nutidsværdi”. Hvis du foretrækker det, kan du i stedet opskrive beløbene hvert år med en estimeret rente, ligesom friværdien kan søges tilpasset efter markedsværdien. Og hvis du kan lave en lignende oversigt for din/ jeres økonomi, kan du få hjælp af bankrådgiveren til at gøre værdierne op og drøfte din egen idé om gennemførelse af nedsparingen. ·
ekstraordinære udgifter, som større rejser, forbedringer på ejendom, skift af bil, større fester.
Find dit rådighedsbeløb Budgetskemaet skal udfyldes med indtægterne. Du kan få et godt overblik over pensionsindtægterne ved at bruge www.PensionsInfo.dk Udgifterne kan deles op i faste og øvrige udgifter. De faste indeholder fx udgifter til husleje, terminsydelser, varme, el, forsikring, transport. De fleste har et godt overblik over disse udgifter. Når de faste udgifter trækkes fra indtægterne efter skat, fås rådighedsbeløbet. Dette skal dække alle øvrige udgifter. Øvrige udgifter er mange, fx husholdning, tøj, personlig pleje, hobby, rejser, gaver, aviser, blade, bøger, musik, forlystelser. Nogle har ikke overblik over de øvrige udgifter, og jeg kender mange eksempler på, at dette er årsagen til ubehagelige overraskelser.
Lav flere budgetter Efter arbejdslivets ophør, vil indtægterne normalt skifte flere gange for dig og din ægtefælle. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde flere budgetter. Hvis du stadig er på arbejdsmarkedet, kan du udfærdige et budget over din nuværende økonomi, et budget over økonomien med efterløn og et budget over økonomien, når du eller din ægtefælle går på pension. Sker der herefter væsentlige ændringer, kan du også lave budgetter, der viser økonomien efter ændringerne. Er I to, skal du være opmærksom på, at din ægtefælles eller samlevers indkomst kan have indflydelse på din skat og eventuelle sociale ydelser. Jeg foretrækker et budget med årlige beløb, suppleret med en opstilling over de næste års planlagte større
Eksempel på nedsparingsplan: (Opgørelse i slutningen af året. Beløb i 1000 kroner)
Underskud
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
20
20
25
25
25
40
40
40
40
50
150
Ekstra udgifter 20
20
25
175
25
90
40
40
40
Bankindestående
100
80
155
80
55
165
125
85
4
Værdipapirer
200
200
100
0
Kapitalpension
500
500
500
500
500
300
300
300
300
Friværdi
1.00 0
1.00 0
1.00 0
1.00 0
1.00 0
1.00 0
1.00 0
1.00 0
1.00 0
Ny formue
1.80 0
1.78 0
1.75 5
1.58 0
1.55 5
1.46 5
1.42 5
1.38 5
1.34 5
Behov Midler:
Tabellen kan fortsættes efter 2020 i de antal år, du ønsker.
www.pengeogpensionspanelet.dk
www.pensionsinfo.dk
Har du underskud
Her finder du en budgetskabelon, som er god at bruge. Du kan indtaste direkte i skabelonen og gemme arbejdet til senere brug. Du kan også downloade et regneark til Excel. Hvis du ikke har pc, kan du sikkert få nogen til at udskrive nogle eksemplarer. Hvis du udfylder med en blyant, kan du viske ud og fortage ændringer.
Du kan få adgang til oplysningerne i pensionsinfo via din netbank, eller du kan logge dig på med NemID. På pensionsinfo.dk og borger.dk finder du beregningsmoduler til både efterløn og folkepension. Du har selv stor indflydelse på størrelsen af pensionstillægget, og ved at kende reglerne bliver det lettere at forstå mulighederne. Du kan skønne indtægterne efter skat, men du kan gøre resultatet mere nøjagtigt ved at lave en skatteberegning på skat.dk
Et underskud kan dækkes ved at tære på opsparing, ved overtræk eller anden låneoptagelse, eller det kan dækkes ved at spare på fremtidige udgifter. Lav en opstilling over alle øvrige udgifter med årlige beløb. Når du trækker de øvrige udgifter fra rådighedsbeløbet, finder du det årlige overskud eller underskud i din økonomi. Har du underskud, kan du vælge at tære på opsparingen, eller du kan gennemgå listen med udgifter for at finde besparelser. Ældre Sagen NU december 2011
33