Page 1

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 7 · Februar · 2003

Hundrede år med vandværket Side 2

Brugsen bygger om

Lokal Brugsen bliver til Daglig Brugs

Gennem de næste to måneder vil Brugsen i Gl. Rye være præget af ombygninger. Håndværkerne er bestilt til at bygge et vindfang og planerne for ommøblering af butikken er klar, det hele skal stå færdigt 1.april, så får byen en Daglig Brugs med flere varer og tilbud, samt nye åbningstider.

FDF fylder 15 år

Poul Krebs kommer til

Side 25

Side 3

Side 13

GRIF´s nye klubhus Side 17

Kirkegården gennem tiderne

Gl. Rye og giver koncert

Hastigheden skal længere ned i Gl. Rye

fredag 4. april 20.00

Side 10 Aage Augustinus, sognepræst, ansv. red Bjarne Jensen, Journalist Benedicte Thorseth, Journalist

Redaktionsgruppen: Jesper Schrøder, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif Lars Bitsch, FDF

Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk


Hundrede år med Gl. Rye Vandværk Af Benedicte Thorseth For hundrede år siden begyndte den fælles vandforsyning til borgerne i Gl. Rye. Fra brønde, der lå højt i landskabet, blev vandet via trærør ledt ned i byen. Den første protokol for Gl. Rye Vandværk stammer fra 1912. Her fremgår det, at der var 26 interessenter i byen. Protokollen fra dette år nævner en vandafgift på 75 øre pr. husstand årligt. I mange årtier fik vandværket forsyninger fra fem brønde i byen. Først i 1943 købte Gl. Rye Vandværk grunden på Hjarsbækvej af Ry kommune og byggede en pumpestation. Det betød, at der kom tryk på vandet. Men mulighederne for at rense vandet var ikke gode. Vandet var rødt af okker og rørene stoppede til. Det var svært at opretholde vandforsyningen.

Gl. Rye Vandværk Hjalmar Jensen gik i banken og kautionerede for 80.000 kroner til renovering af vandværket. Den gang forsynede vandværket 180 husstande. I dag er tallet oppe på 401 husstande

Brøndboreren fra Kjellerup

Hjalmar Jensen husker tydeligt den dag, brøndboreren fra Kjellerup kom. Sammen med et andet bestyrelsesmedNy bestyrelse lem og brøndboreren, vandrede han rundt i området ved vandværket. I 1973 kom der en ny bestyrelse, som Hjalmar Jensen var bekymret for, om brøndboreren ville udpege et sted, hvor man havde gravet brunkul. Her var vandet nemlig rødt, men han gik videre. Pludselig hoppede den lille mand og udbrød: " Her 50 til 60 meter nede er det vand, du skal bruge." De to bestyrelsesmedlemmer var ikke helt trygge ved fremgangsmåHjalmer Jensen undersøger hver dag om alt er som det skal den, men over et være på vandværket par glas brændevin på Gl. Rye kro, fik brøndboreren mente, at hvis Gl.Rye Vandværk skulle handlen sat på plads: videre, så måtte det have en brøndbo" Hvis vi ik’ finder vand, så betaler I ring. Bestyrelsen med blandt andet den ik’ noget, og finder vi vand, så betaler nuværende kasserer og anlægspasser 2

I det som, det koster. Det kan vi give håndslag på," lød ordene fra brøndboreren, og sådan blev det. Kort tid efter ringede brøndboreren fra Kjellerup til Hjalmar Jensen og spurgte, om han havde et rent glas: " Det havde jeg da, så jeg gik der over. Der stod det flotteste vand op. Det er 30 år siden," fortæller Hjalmar Jensen.

Rent vand hver dag Som anlægspasser på Gl. Rye Vandværk undersøger Hjalmar Jensen hver dag, om alt er, som det skal være på vandværket. Første smager han på vandet, og bagefter tjekker han forbruget over det døgn, der er gået og derefter hele systemet. Er der uregelmæssigheder, som han ikke selv kan ordne, kontakter han firmaet Kemic, der så kommer og hjælper. Firmaet har sin faste gang på vandværket fire gange om året, hvor alt fra vandets tryk til dets indholdsstoffer bliver undersøgt.

Bevar vandkvaliteten På plancher viser Hjalmar Jensen, hvordan regnvand siver ned gennem forskellige jordlag for at samle sig i vandlommer. "Her kan vi se, hvorfor vi ikke skal hælde fem liter benzin ud på vores græsplæne," fortæller Hjalmar Jensen. Plancherne bruger han når, han viser skoleklasser rundt på vandværket.


Portræt af lokal kunstner:

Linda Agger, Lyngdal Vi er i Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe blevet bedt om at portrættere os selv i Aktuelt i Gl. Rye for at give et billede af, hvad der gemmer sig af lokale kreative kræfter. Jeg vil derfor gerne her fortælle lidt om mig selv.

niør. Jeg arbejdede som laborant og lavede stoftryk i min fritid. Det gav lidt smør på brødet, når jeg kunne afsætte nogle af mine kreativiteter. Da Frode var færdiguddannet som ingeniør flyttede vi til Sønderjylland, hvor jeg begyndte at få privatundervisning i vævning, som altid har interesseret mig meget.

Jeg er født og opvokset i Viborg som den yngste i en børneflok på 8. Min I de følgende år tog jeg en 3-årig skolegang startede i krigens tid i 1942. uddannelse som gymnastik- og bevæDet jeg husker bedst, var at den vinter gelsespædagog, og videreuddannede var meget kold. mig som væver hos Inge-Lise Bau, I mit hjem frøs både vand og gas og i "Nøtten" væve- og tekstilskole i min fars gartnerforretning frøs alt for Århus. Senere blev det også til en HF ham, både frugt og grønsager. Når jeg eksamen og vi fik 2 børn. gik til skole frøs mine fingre og tæer Frode og jeg har nu boet her i Gl. Rye så blodet helt forsvandt fra dem, og i 28 år, omgivet af de skønne lyngdet gjorde meget ondt at få dem tøet bakker og skove. Jeg maler akvareller op igen. Papir og blyanter har fulgt og gouache billeder og bliver inspiremig helt fra barndommen. Jeg tegnede ret af naturen. Også på vores rejser til og malede meget. Jeg tegnede bl. a. Norge, hvor den storslåede natur med mine egne påklædningsdukker, med fjelde, elve og vandfald er en eneståtøj, sko og hatte. Der var ikke råd til ende inspirationskilde for mig. mange legesager, men jeg arvede en Vestjyllands flade landskab, hvor man 50 år gammel dukke, som blev ekvipekan "strække øjnene", hvor "himlen ret med tøj, som jeg syede på min når ned til jorden", al den megen lys mors Singer trædemaskine. Som den og havet med sit farvespil fra turkis til yngste fik jeg lov at gå i skole til jeg blåt, giver megen inspiration, som jeg havde fået en realeksamen. Det var gemmer på min indre video til senere ikke bare en selvfølge, for pengene var brug på papiret. små i mit hjem. Jeg blev senere uddanFagligt har jeg gennet til laborant på nem årene deltaget i Hedeselskabets mange kurser i farvelaboratorium i lære, tegning, maling Viborg. I min fritid og vævning og selv gik jeg på husflidsundervist i ovennævnskole, malede porte fag. Jeg har i mange celæn, bandt bøger år fremstillet og solgt ind og meget andet billedvævede tæpper kreativt. Jeg var til kontorlokaler og også i gymnastikplejehjem. Jeg har delforeningen på elite taget i flere udstillinholdet, og var med ger igennem Ry på en del opvisnin"Langt højere bjerge" – motiv fra Kunstforening og Gl. ger i andre byer. Sognefjord, Norge Rye Kunst- og Kulturgruppe og har Som 20-årig mødte desuden haft udstilling jeg Frode, og vi på Øm Kloster og var inviteret til at blev gift og flyttede til Odense, hvor deltage i udstillingen "Kunst og Forår" Frode skulle begynde at læse til inge-

Linda Agger i Sønderbro Kirke i Horsens med en billedserie "Langt højere bjerge", der var inspireret fra Norge. En trediveårig vævekarriere er afsluttet, da vævning stiller store fysiske krav til arme og ben. Min lyst til at udtrykke mig fremover sker derfor gennem det at male, og det giver mig mange dejlige timer med farver og pensler. Sammen med de andre medlemmer af Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe har jeg været med til at udstille i den gamle smedje/trædrejeri, der nu ejes af Eva og Knud Jensen. Her har vi eksperimenteret med RAKU brænding af keramik 2 år i træk, så min nysgerrighed mod nye former for kreativitet har ikke forladt mig. Vi kan også i gruppen inspirere hinanden, bl.a. ved sammen at tage på kulturture til Herning og Viborg for at se udstillinger og museer. Alt i alt en dejlig gruppe at være med i.

"Dæmring" – norsk sø en tidlig morgen. 3


Lokal Brugsen bliver til Daglig Brugs Af Benedicte Thorseth Gennem de næste to måneder vil Brugsen i Gl. Rye være præget af ombygninger. Håndværkerne er bestilt til at bygge et vindfang og planerne for ommøblering af butikken er klar, det hele skal stå færdigt 1.april, så får byen en Daglig Brugs med flere varer og tilbud, samt nye åbningstider.

Køb ind i Gl. Rye Både Henrik Rasmussen, brugsuddeler i Gl. Rye og Esben Bohøj, formand for Gl. Rye Brugsforening håber, at omlægningen fra Lokal Brugs til Daglig Brugs betyder, at folk vil handle mere i Gl. Rye. " Vi synes, det er vigtigt, at vi har en

4

god butik. Vi er klar over, at butikken ikke kan opfylde alle behov, men vi vil gerne, at det skal være en god suppleringsbutik. Jeg kunne ønske, at flere købte ind her i Gl. Rye," siger Esben Bohøj. Selv om nogle varer i Brugsen er dyrere end andre steder, mener han, at det er en styrke for Gl.Rye at have den. Butikken fungerer også som et socialt omdrejningspunkt, hvor folk møder hinanden og får en snak. "Hvis ikke Gl. Rye havde en butik, så ville det her være et frygteligt sted at bo," siger Esben Bohøj. Han har en drøm om, at der en dag bliver råd til at lave et torv uden for Brugsen.

Brugsen skal videre Med en omsætning på 9 millioner kroner årligt ligger Brugens i Gl. Rye lunt

Det er her - langs stregerne at Brugsens nye indgangsparti bliver bygget

i svinget med hensyn til bæredygtighed, men grænsen, for hvornår det er rentabelt at drive en forretning, stiger år for år. "For to år siden havde man en sund og bæredygtig forretning, hvis man omsatte for 5 millioner kroner årligt, men udgifterne til blandt andet lønninger og leverancer stiger hele tiden. Jeg har brugt de seneste fem måneder til at vurdere, hvad det er, der skal til for, at vi kommer videre, og det er at blive Daglig Brugs," siger Henrik Rasmussen.

Flere tilbud Ved overgangen til Daglig Brugs får butikken flere tilbud, nogle varer bliver billigere, og der kommer en større mængde af varer. Sortimentet af non-


foodvarer bliver udvidet, blandt andet med køkkenting, plastikkasser og grillartikler. Samtidig sker der en opprioritering af internethandlen. Der kommer til at stå en computer ved det ene kasseapparat, så personalet hurtigt kan bestille medlemstilbud hjem til kunderne. Handlen via internet går allerede godt. Jo større omsætning butikken har, des bedre er gennemstrømningen af varer. Det giver flere muligheder for at have friske og alsidige varer. Den udvikling har der været i Gl. Rye Brugs gennem de senere år, og den, ønsker man, skal fortsætte.

indkøb," siger Esben Bohøj.

Nye åbningstider I forbindelse med overgangen til Daglig Brugs udvider butikken sine åbningstider, så kunderne kan købe ind fra 8.00 til 19.00 på alle ugens syv dage. " Jeg tror, de øgede åbningstider vil give et løft især til sommer, men jeg er lidt skeptisk overfor, hvordan det ser ud næste vinter," siger Henrik Rasmussen, der håber, at flere kunder

fastansatte medarbejdere og fire ungarbejdere i butikken.

Sund økonomi " Det er den tidligere brugsuddeler Poul Brandts fortjeneste, at det er så nemt at gå til, for der er penge på kistebunden til at gøre noget aktivt med," fortæller Henrik Rasmussen om økonomien i forhold til ombygningerne. Med tilbygning af vindfanget står Brugsen over for den stærkeste inve-

Vindfang i stedet for "kaskettag" " Det "kaskettag" tager en masse lys fra butikken," siger Henrik Rasmussen, om det eksisterende halvtag, der peger ud mod parkeringspladsen. Når taget er pillet ned, bliver der bygget et vindfang i glas på cirka 13 kvadratmeter. De indvendige svingdøre bliver skiftet ud med skydedøre, der ikke tager gulvplads, når de går op og i. Det betyder, at butikken samlet får 20 kvadratmeter mere til varer.

Fra kummefryser til frostrum "Hvis der både er suppe og flûte på tilbud, så løber vi hurtigt tør for varer. Vi har en kummefryser til frostvarer, og der er ikke plads nok," fortæller Henrik Rasmussen. Derfor sker der også forandringer på lageret. I stedet for kummefryseren bliver der bygget et frostrum på 10 kvadratmeter. Personaleforholdene skal forbedres. Pr.1.3.2003 er lejemålet for boghandleren sagt op, på længere sigt giver det mulighed for at "skubbe" lageret bagud og eventuelt inddrage noget af baglokalet, der støder op til butikken nu, til varer. Men i første omgang skal Brugsen ommøbleres. Reolerne, der står på langs i butikken, bliver skiftet ud med nogle smallere og lavere, som skal stå på tværs i lokalet. "På den måde bliver butikken mere åben, og man kan hurtigere lave et

Området omkring kasserne bliver renoveret i forbindelse med ombygningen vil købe ind i butikken. Hvis det viser sig, at der kommer meget få kunder i vinterhalvåret, mener Henrik Rasmussen, at man kan lave en sommertid og en vintertid med hensyn til åbningstiderne. De ændrede åbningstider betyder, at der måske bliver ansat et par ungarbejdere mere, men i første omgang bliver personalet, der er ansat spurgt, om de vil have flere timer. Ud over Henrik Rasmussen er der to

stering hidtil, men med en opsparing hos COOP Danmark på cirka en halv million, er det ikke nødvendigt at tage banklån. " I stedet for at have penge på en konto, vil vi gerne have dem til at arbejde nu," siger Esben Bohøj.

5


Derfra min verden går Aage Augustinus Globalisering er i disse år på alles læber. Det er uklart, det er modepræget. Ordet er en kliché, men det peger dog på visse realiteter. Globaliseringen er først og fremmest økonomisk og sætter spørgsmålstegn ved det nationale demokrati og vores egne muligheder for at opretholde velfærdsstaten. Globalisering er også, at vi hver eneste aften i TV kan se nyheder fra hele verden, for derefter at sætte os ind i vores japanske bil og sammen med pakistanske naboer køre til en kinesisk restaurant, der serverer pasta. Hjemme igen går vi på internettet og tjekker resultaterne fra aftenens engelske ligakampe, den seneste udvikling i Rusland eller den brasilianske hitliste. Udviklingen er i en vis forstand uafvendelig, og selvom man måske finder den skræmmende, så viser al historisk erfaring, at maskinstorm er en kamp mod vejrmøller. Derfor må vi selvfølgelig som samfund tilpasse os udviklingen. Men spørgsmålet er hvordan? For Jern Henrik har jo forfærdende ret, når han siger: "Vi aner ikke, hvor vi er på vej hen. Men vi skyder da en god fart." Vi befinder os i en samfundsmæssig omlejring eller en kulturrevolution, det foregår lige om ørene på os. I stigende grad har vi vanskeligheder med få sammenhæng mellem det nære og det fjerne, det kendte og det frem6

mede. Føler os måske ligefrem truede af forandringerne. Som en af mine bekendte for nylig mismodigt sagde til mig: "Nu kan vi ikke gang få lov at synge vore fædrelandssange mere." Hertil er der at svare: "Jo, vi kan, men der er sket noget." I stigende grad bliver det klart, at vi lever i en spænding mellem det universelle og det lokale - mellem det globale og det nationale. Globaliseringens fortsatte fremmarch og nationalstaternes fortsatte svækkelse er altså efter min mening det eneste ædruelige udgangspunkt for en drøftelse af, hvordan vi danskere kan arbejde for det, vi har kært. Alt tyder på, at der bor to sjæle i det moderne menneskes bryst: udlængslen og hjemlængslen. De eksisterer ikke i noget harmonisk afbalanceret forhold til hinanden, men er netop præget af en indbyrdes spænding. Den netop afgåede tjekkiske præsident Vaclav Havel har gjort sig overvejelser over dette: "Det, som mennesket opfatter som sit hjem, kan sammenlignes med en samling koncentriske cirkler, i hvis centrum "jeg" befinder mig… Mit hjem er det hus, jeg lever i, det sogn eller den by, jeg er født eller bor i, mit

hjem er min familie, mine venners verden, det sociale og åndelige miljø, jeg lever i, mit job, min fabrik eller min arbejdsplads. Mit hjem er naturligvis også det land, jeg lever i, det sprog, jeg taler, samt det åndelige klima, der er mit land, og som det sprog, man taler der, gør nærværende." Man hører til et bestemt sted. Der vil altid være noget, der står ens hjerte nær. Man kan vel sige det sådan, at hjertet er en hjemmefødning, mens forstanden er global. Videnskaben for eksempel er global eller international om man vil, og skulle gerne være det. Videnskabelige landevindinger vundet et sted i verden skulle gerne kunne gøre gavn alle andre steder. Et andet

eksempel kunne være et udsagn som: "jeg respekterer ethvert menneske", så er det en fornuftsudsagn, som bestemt giver god mening. Det er jo dette, der ligger bag al vores tale om menneskerettigheder; at vi altså mener, at der er nogle bestemte rettigheder, som bør gælde for alle mennesker. Sætter vi


imidlertid det udsagn over i den hjertelige afdeling, så springer kæden af, så ville det hedde noget i retning af: "Jeg elsker hele menneskeheden". Det kan man jo ikke sige uden af ordet ’elsker’ ændrer betydning. Kærligheden taler nemlig konkret, hvad enten det drejer sig om ægtefælle, børn, venner. Kærligheden er eksklusiv – det vil sige udelukker noget andet. Man kan kun elske den/det, man kender. Man kan kun elske det, man har mødt. Kærligheden er konkret. Det ligger jo også i det kristne bud om næstekærlighed – begrebet "næste" forudsætter et møde med et andet menneske – ikke nødvendigvis et fysisk møde, ikke

tal. Der findes ikke en særlig tysk fornuft, en særlig fransk fornuft og så videre. Ja, det vil jo være det rene vrøvl at tale om en særlig tysk eller en særlig fransk matematik for eksempel. Fornuften er universel, global. Hjertet derimod som sagt en hjemmefødning. Her er det værd at understrege, at i et forandringssamfund er det ikke enten det nære eller det fjerne, det kendte eller det fremmede. Det er altid begge dele! Det globale er ikke et valg, det er et vilkår. Det nære er ikke luksus, det er forudsætning for liv.

engang nødvendigvis et gensidigt møde: personen kan jo godt optræde på fjernsynsskærmen med udspilet mave og en madskål i hånden. Men mødet med det andet menneske må være der.

ligt og følelsesmæssigt knyttet til. Her er vækstlaget for alle ideale tanker om menneskerettigheder og grundlove. Her hentes forståelsesgrundlaget for religioner og ideologier. Her er demokratiets vugge. Det er i de nære sammenhænge, vi kommer til verden, og det er her, de fleste af os ønsker at dø. Det er her, den senile bedstefar og det åndssvage barn får ubetinget værdi. Det er her (i de nære eksistensområder), vi får identitet. De er selvfølgelige i det nærmeste, i forholdet mellem ægtefæller, forældre, børn, naboer, arbejdsfæller – så langt du rækker. Men de (altså eksistensområderne) har også virkningskraft i geografiske, kulturelle og nationale fællesskaber. Man bli’r ikke verdensborger ved at vende sig fra det nære liv; man bli’r bare rodløs. Det begynder nedefra og indefra. Her er jeg født. Derfra min verden går.

At kærligheden er eksklusiv betyder jo ikke, at man hader alle andre – tværtimod – i virkeligheden. Kærligheden giver indføling til verden – åbner. At elske skal ikke måles på, at man hader noget andet. At jeg elsker min kone betyder jo ikke, at jeg hader alle andre kvinder. At elske sit land betyder jo ikke, at man tager afstand fra andre lande. At elske Danmark betyder ikke, at man hader Tyskland, Tyrkiet eller Sverige. Kærligheden er som sagt konkret. Det er en imødekommende opmærksomhed overfor Guds skaberværk og en henvendthed og lovprisning af det skabte. Fornuften hører ikke til noget sted; den har intet hjem, intet fædreland. Vi kan jo heller ikke tale om fornufter i fler-

Alle holdbare værdisættelser sker ved erfaringer fra de områder, vi er sanse-

Så derfor kan jeg trygt sige til min bekymrede bekendte, der mente, at det efterhånden lå lidt tungt med afsyngel-

sen af vore fædrelanssange: "Syng videre!". Han kunne jo starte med denne her: I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, dér har jeg rod, derfra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland! Sådan skrev H.C.Andersen i 1850. Skulle jeg vælge mig én eneste fædrelandssang, så blev det den. H.C.Andersen var global, før det ord endnu var opfundet. Han var på hele 29 lange udlandsrejser, var som få fortrolig med verden udenfor Danmarks grænser, Italien, Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Tyskland, England, Sverige, for bare at nævne nogle af de lande, han skrev om, men hvad han end så og sansede – udgangspunktet var det land, han var født i. Da Niels Bohr under besættelsen blev bedt om at skrive et forord til en bog om dansk kultur, fandt han netop inspiration i H.C.Andersens fædrelandsdigt: I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, dér har jeg rod, derfra min verden går. For Niels Bohr blev dette "derfra min verden går" et billede på, hvordan dansk kultur til alle tider har modtaget kraftige påvirkninger udefra, men altid omsat påvirkningerne til det danske sprogs og væsens "derfra". Søren Kierkegaard var i utrolig grad præget af tysk filosofi, men hans værk har dansk orientering, helt ned i hans mange anvendelser af det danske hverdagssprogs præcision, det er hans "derfra". Det samme kan siges om Kingo, Holberg og Grundtvig – inspirationen kom udefra, omsættelsesprocessen er dansk: 7


"du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når." Ingen anden sprogtone rammer på samme måde, og det forklares for en dansker ikke kun ud fra landets sprog, men ud fra at et sprog lyder med en røst, en fortrolig diktion – og det er modersmålet, taget bogstaveligt, min moders stemme. "Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!" I to linier sammenfattes fortid og nutid: de gamle kæmpehøje, som har stået i årtusinder over for æblegård og humlehave, som fornyes i blomster hvert år: "dér har jeg rod, derfra min verden går."

Min fraskilte enke Fransk farce fyldt med forviklinger er årets forestilling fra amatørteateret Madame Marianne Giraud blev enke, da hendes første mand druknede, og nu vil hendes anden mand, Victor, skilles. Han har simpelthen ikke råd til at være gift med sin gavmilde kone. Victors sagfører Fernando Masseron får til opgave at ordne skilsmissen, og den påtager han sig gerne. Advokaten er nemlig heftigt forelsket i den livsglade og nu snart fraskilte enke. Men bedst som Masseron tror, at hans drøm om Marianne går i opfyldelse dukker en uventet gæst op. Forviklinger er der nok af i årets forestilling fra Gl. Rye/Ry Amatørteater, som i år har valgt at spille det franske stykke "Min fraskilte enke" af André Valery. - Som udgangspunkt er stykket en komedie, men vores opsætning får en ekstra tand, så der nærmest bliver tale om en farce, siger instruktør Hans Bay Amatørskuespillerne vil gerne skabe 8

Fædrelandskærlighed er på det nærmeste blevet det, man kalder "politisk ukorrekt". Men kærlighed er ikke lukkende, men som nævnt tværtimod åbnende. Kærlighed skal og kan ikke måles ved hadet til noget andet, men ved glæden og taknemmeligheden over det, man holder af. At elske det danske sprog, det danske landskab, årstiderne, de lyse nætter og alt det andet er jo ikke ensbetydende med, at man hader alt andet. Sagen er jo netop i al sin enkelhed, at man kun kan elske det, man kender. Kærligheden er med til at åbne livets døre – og dermed også åbne op for den store verden. Eller sagt på en anden måde: vejen til det globale går gennem det konkrete, dét, som Grundtvig kaldte "det elsk-værdigste i nærheden". Det er udgangspunktet. Derfra min verden går. Og derfra går det videre ud. Og én ting er sikkert: Vi bliver ikke i stand til at klare udviklingen ved at

låse vores dør, lukke øjnene eller stoppe fingre i ørene. Vi har allerede investeret vores pensionspenge globalt, vi køber og sælger overalt, vi tager på ferie overalt. De unge uddanner sig overalt. Mange af dem bliver derude i kortere eller længere tid, får ansættelse i firmaer, hvor de nationale grænser slet ikke eksisterer. Hvor besværligt, det end er at være verdensborger, at skulle forholde sig til det fjerne, uoverskuelige og diffuse (som vi naturligvis ikke har noget kærlighedsforhold til), så vil det dog med tiltagende styrke blive vore vilkår. Sådan som de midtjyske bønder og træskomænd for 150 år siden måtte vænne sig til københavnere, sådan må vi vænne os til verden og tage medansvar for den.

den rette franske stemning til forestilling. - Vi planlægger, at folk skal sidde ved små borde, hvor de kan nyde et glas vin eller to før og under forestillingen, siger Bjarne Jensen, der har rollen som Victor. - For at få det til at lykkes vil vi gerne høre fra folk, der vil påtage sig mindre opgaver som at stille borde og stole op og hjælpe med oprydningen dagen efter den sidste forestilling. Min fraskilte enke spiller to gange, fredag den 21. og lørdag den 22. marts – begge dage klokken 19.30. Har du lyst til at hjælpe med nogle praktiske opgaver i forbindelse med forestillingen, så ring til Bjarne på 86 89 89 96

Allison Yde, Asger Riis, Bjarne Jensen, Kris Kristensen og Lena Zweiniger har de fem roller i Min fraskilte enke


Live koncert

- krebs, kaffe, kognac og kage …

Borgerforeningen Ove Krogsøe Lyngdal 15 8680 Ry 86 89 83 01 krogsoe@post8.tele.dk Formand Susanne Matthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry 87 98 50 00 sm@fcaarhus.dk Næstformand

Det er “initiativgruppen af 99” en udsøgt fornøjelse at invitere byens borgere til en kulturel solo-oplevelse. Bag den står troubadouren

Poul Krebs

fredag 4. april 20.00

Manden, der har slået sig ned langt fra berømmelsens lys - på Samsø, vil med sin guitar og stemme guide os gennem historier og tekster, der vil andet end at underholde. Billetterne til forårskoncerten - der finder sted fredag 4. april 20.00 - sælges lørdag 1. marts kl. 11.00 i "sofahjørnet" foran lokalbrugsen i Gl. Rye De bare 199 pladser udbydes til en pris på kr. 149 pr. stk. - højest 2 x billetter pr. køber. I koncertsalen kan drikkevarer - og andet godt - købes for penge - koncerten arrangeres i samarbejde med byens borgerforening

Ebbe Munk Møllestien 12 8680 Ry 86 89 84 39 mail@ebbemunk.dk Kasserer Kirsten Madsen Nyvej 15 8680 Ry 86 89 89 96 kirsten.madsen@ry.mail.telia.com Sekretær Jesper Schrøder Rimmersvej 52 8680 Ry 86 89 84 77 js@datakey.dk Portalbestyrer Amir Sahrai Møllestien 2 J 8680 Ry 86 89 86 67 amir_sahrai@hotmail.com

Invitation

Fastelavnsfest i Gl. Rye. Kom og slå katten af tønden

Lørdag den 1. marts Kl. 14.30 i aktivitetshallen Kl. 14.45 Tøndeslagning De voksne kan købe kaffe og fastelavns- boller, mens børnene slår katten af tønden

Kl.15.30 Kåring af kattekonger og dronninger samt bedst udklædte Præmier uddeles Herefter fastelavnsboller og saftevand til børnene - gratis Med venlig hilsen Gl. Rye Borgerforening

Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry 86 88 30 08 vinther1@image.dk Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry 86 89 87 20 haubjerg@image.dk Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry 87 98 50 40 st.hammerich@adr.dk

9


Borgerforeningen

Hastigheden skal endnu længere ned i Gl. Rye Fart, fiskeri og festlige arrangementer har præget årets arbejde i Borgerforeningen Beretningen til Borgerforeningens generalforsamling bearbejdet af Bjarne Jensen Deltagerne i Borgerforening generalforsamling den 30. januar fik både en god og en dårlig nyhed på det trafikale område. Den gode nyhed er, at de hævede flader ved Møllestien og Rimmersvej virker. Der er i årets løb foretaget flere trafikmålinger for at spore effekten af de hævede flader. Målingerne viser, at før den hævede flade var etableret var gennemsnitshastigheden ved Rimmersvej ca. 53 km/t, kun 36% overholdt 50 km/t grænsen og hele 7% kørte mere end 70 km/t. Første måling efter etableringen viser en sænkning i gennemsnitshastigheden på 8 km/t til 45 km/t. Trafikanter, der overholdt hastighedsgrænsen var steget fra 36% til 62% og "kun" 2% kørte nu over 70 km/t. Den hævede flade har altså haft en overvældende effekt ! Den dårlige nyhed er, at bilisterne ikke bliver nede i fart, mens de kører gen10

nem Gl. Rye. Allerede hurtigt efter den hævede flade er hastigheden oppe igen og ved Hjarsbækvej og Børnehaven er hastigheden igen alt for høj. Derfor vil Borgerforeningen gennem Ry Kommunes såkaldte nul-visiongruppe fortsætte sit arbejde med at forbedre trafiksikkerheden i Gl. Rye, og næste projekt er etablering af endnu en hævet flade på Ryesgade mellem Hjarsbækvej og Emborgvej. Nul-visionsgruppen er sammensat af lokale kræfter, Ry Kommune og en trafikkonsulent. De lokale kræfter var udover borgerforeningen - lærergruppen på Gl. Rye Skole, skolebestyrelsen, børnehaven og Gl. Rye idrætsforening. Trafikkonsulenten har afsluttet sit arbejde i gruppen og gruppen fortsætter nu i lokalt regi. Bestyrelsens beretning indeholdt også en anden – god – nyhed på det trafikale område. Ry Kommune er gået i gang med at etablere lys langs stisystemet fra spejderhytten til Emborgvej. Netop stisystemet har været et kardinalpunkt for nul-visiongruppen, fordi det er en forudsætning for trafiksikkerheden, at en alternativ rute til den farlige skolevej på Horsensvej-Ryesgade blev etableret. Stisystemet blev officielt indviet i oktober med trafik-postløb og konkurrencer. Politiet fra

Skanderborg deltog i arrangementet med cykel-check og nærgående trafikspørgsmål.

Fiskevand og robåde Borgerforeningen er i gang med at forhandle om en ny aftale om adgang til Ry Nørskovs fiskevand, efter den tidligere samarbejde om et fælles fiskekort for Rye Nørskovs og Fiskeriforeningen Gudenås fiskevand er ophørt. Den nye aftale vil formentlig komme til at adskille sig fra den gamle på vigtige punkter og give nye muligheder for medlemmerne af borgerforeningen, som har lyst til at fiske. Med aftalen udvides det aktuelle fiskevand kraftigt, så det nu omfatter hele godsets vand, endda inklusiv området ved Lofbjerggård. Borgerforeningen stiller stadig bådene ved Emborgbroen gratis til rådighed for medlemmerne. Bestyrelsen håber, at de med lidt reparationer kan bringes i en lidt bedre stand, end det har været tilfældet i sidste sæson. Kanoen er derimod i så dårlig forfatning, at det ikke kan betale sig at reparere på den. Bestyrelsen vil på længere sigt forsøge at finde en brugt erstatning, hvis indkøb forhåbentligt kan dækkes af indtægter fra fiskekort og bådudlejning. Bådene vil fortsat være låst og nøgler-


ne findes på Galgebakkens Pensionat, hvor de kan afhentes af medlemmerne. Der kan evt. ringes først på 86 89 80 25, så man er sikker på, at der er en båd ledig.

Gl. Rye portalen Bestyrelsen har i det forløbne år brugt en del tid på at diskutere, hvad en internetportal for Gammel Rye skal indeholde, og hvad borgerne i byen kan bruge en portal til. Den første version af portalen blev lanceret i marts. Når det læses skulle den nyeste version af portalen være tilgængelig når dette læses på adressen www.glrye.dk . Bestyrelsen har med den nye version af portalen ønsket at lave ét sted på Internettet for Gl. Rye. Man kan altså forvente at finde adresser og telefonnumre på læger i området, tandlæger, vagtlæge, klokkeslæt for sidste aflevering af breve i diverse postkasser i området, en kalender over arrangementer i byen og nærmeste omegn, forslag til gåture og naturoplevelser, lidt historie om Gl. Rye, lidt statistik og endelig et sted, hvor brugere i området kan indrykke annoncer

med køb/salg, deltage i diskussioner eller selv starte en. Bestyrelsen vil gerne have flere med i arbejdet med at udvikle portalen. Det kræver ikke, at man kan lave hjemmesider. Man skal blot have adgang til Internettet og kunne skrive i Microsoft Word, samt have lysten til at skrive om byen og området.

Fest og fornøjelser Bestyrelsen har også i 2002 brugt mange af sine kræfter på festlige arrangementer for byens borgere. Årets fastelavnsfest foregik i hallen den 25. februar. Der var 7 tønder og børn i alle aldre, der håbede på at blive en af årets kattekonger eller -dronninger.

Alle var enten uhyggelige, farverige, sjovt sminkede, søde eller meget fantasifulde så det var en svær opgave for dommerne at udpege dagens vindere af de bedst udklædte. I forbindelse med afholdelse af Grifs aktivitetsdag i august afholdt Borgerforeningen Børnedyrskue på en solbeskinnet Sportsplads omgivet af

boder og aktiviteter. Udvalget af dyr spændte lige fra aborrer til vandrende pinde, heste og kaniner. Juletræet på Torvet blev med noget besvær tændt og julemanden kom søndag den 24.11 og fik delt ca. 230 slikposer ud til byens børn, der ventede tålmodigt. Der blev solgt gløgg, saft og æbleskiver i skolegården. Historisk Marked laves i samarbejde med Møllelauget og blev igen i år en varm og festlig dag. Borgerforeningen støttede igen op om forårsfesten, der har "Initiativgruppen af 1999" som den væsentligste drivkraft. Planlægningen af et nyt arrangement er i fuld gang, nemlig en Poul Krebs-koncert den 4. april. I år havde Borgerforeningen fundet en ny placering til årets Skt. Hansfest, nemlig bag Møllen. Det blev en fantastisk smuk og stemningsfuld aften med udsigt ud over lyngbakkerne. Den 31. august 2002 blev Dorte Brandt udnævnt som den nye bykonge for Gl. Rye 2003. Udnævnelsen foregik ved Brugsens afskeds-receptionen for Poul og Dorte Brandt. Med æren følger Kr. 2.500 som skal anvendes til en "begivenhed" for byens borgere inden september 2003."

11


FDF Gammel Rye

Nytårsgudstjenesten 2003 Birgit Lewandowski En dejlig tradition, sådan at starte det nye år med at sætte hinanden stævne i kirken og til fællesskab i kredsen bagefter. Kirke og fællesskab, tro og fællesskab. Det er FDF´s afsæt og det er også det bærende fundament i kredsens daglige virke. Det var en dejlig aften. Sneen lå hvid og lige til at lave nogle gode snebolde af. En frostklar og stjernedækket himmel var over os. Vi satte os alle tilrette, såvel FDF`ere som forældre og søskende. Åge talte om "Den anden mulighed", der altid eksistere for mennesket, nemlig kærlighedens mulighed. Søren læste ind- og udgangsbøn. Marianne, Jesper, Tue og kirkens organist Kathrine stod for musikledsagelsen og vores kor fra FDF jubilæet var atter på banen. Efter gudstjenesten gik alle i fakkeltog ned til "stakladen" ved kræshuset, hvor der var tændt bål. Her blev der stegt pølser og lunet brød til de sultne maver. 12

Vi samledes derefter inde i kræshuset til en bevægelsessang, som nok kunne tage pusten fra de fleste. Birgit læste en julefortælling op som hed "Den allermindste engel. En fortælling hvori den lille engel, som er så ulykkelig, møder forståelsen engel. Forståelsens engel formår at få den lille engel til at fortælle hvordan han virkelig har det. Forståelsens engel acceptere den lille engel som han er, han giver ham sin kærlighed. Ligesom Gud forstår at værdsætte den lille engels gave, forstår forståelsens engel at værdsætte den lille engel. Den lille engel gik fra mødet med forståelsens engel med en erfaring om, at det var godt, at der var én der kom ham i møde og indbød ham til at tale. Birgit sluttede af med at formulere et nytårsønske som tog sit afsæt i julefortællingen. "Mit nytårsønske skal for os alle være, at vi vil prøve at efterligne forståelsens engel. Jeg tror, at vi alle kender til det, at

blive vrede eller sure på hinanden. Nogle gange opstår der mellem søskende, mellem venner, mellem forældre, uoverensstemmelser hvor man mindst ventede det. Når det sker føler vi os fyldt op med vrede eller surhed og vi føler os alene og kan ikke se os ud af hvordan vi skal nå hinanden igen. Da skal vi prøve at tænke på forståelsen engel. Prøve at forstå, at bagved vrede og surhed hos dig selv og den anden, er der ønsket om at blive forstået, at blive accepteret som det menneske man er lige nu. Prøv at sætte din stolthed eller din sårethed til side og vær den der "rækker hånden "ud til et fortsat venskab på trods af uoverensstemmelser og forskellighed. Vi skal i Danmark ikke kæmpe for mad og bolig og uddannelse. Det kommer til os helt af sig selv. Det vi, som bor i den vestlige verden, må kæmpe for er, at medvirke til at der er viljen til forståelse og kærlighed mellem mennesker." Godt Nytår


FDF KREDSWEEKEND den 8 – 9. marts 2003

Elverkongen kalder alle klaner til råd på hans Elverborg ! Kom og hjælp kongen med at besejre de onde riddere og orker. Nødråb fra Elverkongen! "Til alle de trofaste tumlinge, pålidelige pilte, vakse væbnere, snedige seniorvæbnere og lede ledere . Det onde truer. Orkerne er ved at omringe min borg, og vi ved ikke hvor meget længere vi kan holde dem væk. Får orkerne magten på borgen, er det ude med elverfolket og det onde vil regere verden for evigt. Kom og hjælp. Du vil blive oplært til det store slag og få indsigt i elvernes viden og styrke…" Husk at aflever din tilmelding til din leder i uge 8.

Nye kontaktpersoner

pr. 1/8.2002. FDF Gl.Rye 2002 -03 Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Torsdage kl.17 –18.30 Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 86898001 /86845759 1. pilte (3. klasse) tirsdage kl. 17.30-19 Torben Agergaard, Kastaniealle 5 86898981 2. Pilte:(4.klasse) tirsdage 17.30 -19 Sidsel Sørensen Himmelbjergvej 9 86898564 1. væbnere: (5.klasse) torsdag kl.19.00 – 20.30 Lene Sørensen, Ryesgade 46 b kld. 24449758 2. væbnere: (6. klasse) Torsdage 19 –20.30 Astrid Bach, Gyden 7, 86898612 Senior væbnere. (7 klasse) Onsdage kl.19.00 - 20.30 Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B .86898671 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 8689 8552 Kasserer/Mini FDF butikken (køb af Forbundsskjorte mm): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

Sommerlejr sæt X i kalenderen Tumlinge: 1. – 4. juli Pilte: uge 27 landsdelssommerlejr Sletten Væbnere: 25. juli – 2. august. Norgestur Seniorvæbnere/seniorer: 23. juli -31. juli Norgestur

Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen, Rodelundvej 41, 86898609 Udleje af Kræshus: Susanne Jakobsen Lille Vangs vej 8, 8689 8105 Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

13


Sogneindsamling 9. marts 2003

Gl. Rye samler ind til verdens fattige FDF og de kommende konfirmander i Gl. Rye samler søndag den 9. marts ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande. Indsamlingen foregår mellem kl. 13.00 til 15.00. Lige som mange andre sogne over hele landet har Gl. Rye valgt at deltage i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 2003, søndag den 9. marts. Som indsamlingsleder står FDF Gl. Rye ved Birgit Lewandowski. Vores mål er, at alle i Gl. Rye den dag får besøg af en indsamler. Indsamlerne er væbner- og seniorvæbnergruppen fra FDF samt de kommende konfirmander. Indsamlingen vil foregå mellem kl. 13.00 og kl. 15.00. Vi håber, at mange vil give et bidrag.

"Giv livet en chance" og hjælp dit sogn med at samle ind den 9. marts til Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling.

Folkekirkens Nødhjælp har brug for pengene til deres arbejde for at hjælpe verdens fattigste. I 2003 sætter sogneindsamlingen fokus på AIDS, der i ulandene har betydet en voldsom stigning i antallet af forældreløse børn. Epidemien rammer hårdt i den generation, der normalt ville tjene pengene hjem til familierne. Bag sig efterlader de børn og gamle mennesker, som

kastes ud i hårdt arbejde for at overleve. Alene i det sydlige Afrika har syv millioner børn mistet den ene eller begge forældre på grund af AIDS. Disse børn vokser op med konstante tab; tab af kærlighed og omsorg, samt tab af muligheden for at gå i skole og få ordentlig ernæring. AIDS er ikke kun en dødelig sygdom. AIDS er i ulandene et andet navn for fattigdom.

14

Dette har Folkekirkens Nødhjælp sat sig for at bekæmpe. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at forbedre mulighederne for disse børn, således at de får mulighed for at skabe sig en indtægt eller et værdigt liv.


Vi fylder 15 år i FDF Gl. Rye

Fødselsdagsfest - Forårsmarked Lørdag den 26. april 2003 ved Kræshuset Det er i dag, vi hejser flag, for FDF i Gl. Rye har fødselsdag…………15 år Det er i år, 15 år siden kredsleder Kjeld Christensen tog initiativ til at starte en FDF kreds i Gl. Rye. Det er blevet til 15 dejlige, oplevelsesrige og uundværlige år for rigtig mange børn, unge og voksne. Det skal selvfølgelig fejres. Fødselsdagen bliver fejret lørdag aften den 26. April ved et stort lejrbål ved Kræshuset kl. 19.00. Hele byen er inviteret. Efter lejrbålet er der fødselsdagslagkage til alle. Samme dag bliver det traditionsrige forårsmarked afviklet fra kl. 10.30 til 15.00. Reservér allerede denne dag/aften. FDF Gl. Rye sætter alle musik- og underholdningssejl til. Vi håber at se rigtig mange af byens små og store borgere til en dejlig FDF aften.

15


Idrætsforeningen

Puslinge drenge Sponsorer: Nylund, Triax

Lilleput drenge. Sponsorer: Indelukkets Spisested, Teater og Lyd, Galgebakkens Pensionat

Puslinge piger. Sponsorer: Den Danske bank, Akva Waterbeds, Lokalbrugsen Gl. Rye

Senior damer. Sponsorer: Butik Mie

Tusind tak for håndboldsæson 02/03 til spillere, trænere, forældre og sponsorer. - sæsonen slutter d. 16. marts….. De to sidste hjemmestævner har følgende program: Søndag d. 2/3 Kl. 10.45 Puslinge drenge GRIF- Levring 2 Kl. 11.20 Puslinge piger GRIF- Skanderborg Kl. 13.20 Puslinge piger GRIF- Knudsø HK Kl. 14.00 S3 damer GRIF- Bakkelandets HK Kl. 15.00 S3 herrer GRIF- Hampen Søndag d. 9/3 Kl. 14.00 Kl. 15.00

16

S3 damer S3 herrer

GRIF- HI Skanderborg GRIF- Sejs-Svejbæk IF2


Fodbold i Gl. Rye

(senior)

Tak for en forrygende sæson til spillere, trænere, hjælpere og publikum og på gensyn i nyoprykkede serie 4.

Hvorfor dog udmelde, at klubbens lokaler ligger hvor de gør, det skulle man da mene alle var bekendt med.

Sådan blev indlægget i sidste udgave af "AKTUELT" omkring seniorfodbolden i Gl. Rye afrundet.

Nej, byen vokser med nybyggeri og der sker udskiftninger i eksisterende boliger, altså mange nye ansigter, som måske ikke er vidende om vor eksistens.

Nu er tiden inde til, at genoptage forberedelserne til at videreføre sidste års succes. Kort sagt, starter træningen 2003 lørdag d. 8. februar kl. 13.00. Vi mødes i klubbens lokaler der ligger i skolens kælder ved indgangen fra Nyvej.

Derfor har klubben ønsket, at benytte lejligheden i "AKTUELT" til at nå ud til alle i byen med interesse i fodbold, og gøre opmærksom på, at vi er her og hvor vi stadig har vort udgangspunkt.

Gl. Rye spiller i serie 4 og serie 6 i forestående sæson, så der er plads til spillere på flere niveauer, så mød op på nævnte dato, nye som gamle medlemmer. Efter en let gang træning, vil der blive informeret om planer mv. under indtagelse af gule ærter eller almindelig suppe efter eget valg og på klubbens regning. Med sportslig hilsen Gl. Rye IF

GRIF inviterer til

Generalforsamling Lørdag d. 22. 3. 03 kl. 13.30 – 15.30 I hal A for voksne og i hal B for børn. Der er fri debat, kaffe og kage til de voksne, samt en sodavand pr. barn + adgang til hoppeborg under voksenopsyn, sålænge generalforsamlingen varer.

Vi ses! 17


Foråret nærmer sig og det betyder

GYMNASTIKOPVISNING i hallen søndag d. 30. Marts kl. 13.30 Her vil alle holdene – både børn og voksne vise, hvad de har beskæftiget sig med i løbet af vinteren. Vi håber, at så mange som muligt vil komme og se på, så vi kan få en hyggelig eftermiddag. Opvisningen er en afslutning på sæsonen.

BRUGSEN i Gl. Rye afholder

ORDINÆR GENERALFORSAMLING På Gl. Rye Kro

Mandag den 17. marts, kl.19.30 Dagsorden ifølge vedtægterne Efter bliver der budt på kaffe, ost og rødvin og BANKO

18


GRIF Formand : Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86898681 mail abp@kamstrup.dk

Næstformand: Torben Madsen Galgebakken 10 86898975 email konsulentkreds6@mail.tele. dk Kasser: Jimmy Lemming Himmelbjergvej 67 86841220 mail jl@hoerningkom.dk Sekretær: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86898423 mail suf.@ry.dk

GRIF's Klubhus Anders Bang Pilgaard I sidste nummer Gl Rye aktuelt beskrev vi, hvor vi var i processen med det nye klubhus. Byggeudvalget har nu gennemgået fordele og bagdele ved at udnytte arealet under lokalet til et kælder/depot rum. Omkostninger ved at lave kælderlokalet er forholdvis begrænsede, i forhold til de muligheder vi får, og da vi mener at kunne holde det indenfor det oprindelige budget har byggeudvalget indstillet til GRIF's hovedbestyrelse, at godkende at kælderen kommer med. Dette har GRIF's hovedbetyrelse godkendt på det seneste bestyrelses møde. Så derfor, er der nu grønt lys for at komme rigtig igang, Byggeudvalget vil i den nærmeste fremtid indkalde de håndværkere, der kan hjælpe med grave- og murerarbejdet til et koordinationsmøde, så vi kan sætte en startdato på byggeriet. Mon ikke det kan blive i starten af april?

Der vil i de nærmeste måneder blive lavet en bredere informationsfolder som vil blive runddelt i Gl Rye. Heri vil vi fortælle mere detaljeret om de forskellige stadier som byggeriet skal igennem samt datoer for nogle milepæle. For at kunne nå disse milepæle, er det nødvendigt med en god opbakning fra alle medlemmer af foreningen. Jeg ved, at det ikke er alle, der kan svinge en hammer eller en mureske, men der er mange andre småjobs, som er nødvendige i sådant et projekt så vi kan bruge alle hænder. Jeg synes også, det er den bedste måde at sige tak til de håndværkere, der stiller deres ekspertice til rådighed for os, at alle i GRIF møder op. Det er nemlig ikke meningen, at det er håndværkerne, der skal bygge huset, men os selv med deres hjælp.

Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13 86898649 mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 86898910 mail hanne.voss@vestergårdsskolen.dk Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 86898917 mail: maxhvar@wanadoo.dk Formand badminton: Knud Mikkelsen Rodelundvej 7 86893977 knud.mikkelsem@12mail.dk Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86898446 . mail: jaa@dmu.dk

Formand Volleybold: Peter Rasmussen Rimmersvej 22 86898085 mail: Rimmers@worldonline.dk Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86898423

19


Sct. Sørens Kirke

Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke: 13/4 kl.10.00 Palmesøndag, Matt.21,1-9 Jesu indtog i Jerusalem

18/5 kl.10.00 4.søn. efter påske, Joh.16,5-15 Sandhedens Ånd

17/4 kl.10.00 Skærtorsdag, Matt.26,17-30 Nadverens indstiftelse

25/5 kl.10.00 5.søn. efter påske, Joh.16,23b-28 Bøn i Jesu navn

2/3 kl.10.00 Fastelavn, Matt.3,13-17 Jesu dåb

18/4 kl.10.00 Langfredag, Matt.27,31-56 Jesu dødsdag

29/5 kl.10.00 Kristi Himmelfartsdag Konfirmation

9/3 kl.10.00 1.søndag i fasten, Matt.4,1-11 Jesus fristes i ørkenen

20/4 kl.10.00 Påskedag, Mark.16,1-8 Kristi opstandelse

Juni

16/3 kl.10.00 2.søndag i fasten, Matt.15,21-28 Den kanaanæiske kvinde

21/4 kl.10.00 2.Påskedag, Luk.24,13-35 Vandringen til Emmaus

23/3 kl.10.00 3.søndag i fasten, Luk.11,14-28 Jesus uddriver en ond ånd

27/4 kl.10.00 1.søn. efter påske, Joh.20,19-31 Den tvivlende Thomas

Februar 23/2 kl.10.00 Seksagesima, Mark.4,1-20 Sædemanden

Marts

30/3 kl.10.00 Midfaste, Joh.6,1-15 Jesus bespiser 5000

April 6/4 kl.10.00 Mariae Bebudelse, Luk.1,26-38 Englen bebuder Jesu fødsel

20

Maj 4/5 kl.10.00 2.søn. efter påske, Joh.10,11-16 Den gode hyrde (afslutning minikonfirmander) 11/5 kl.10.00 3.søn. efter påske, Joh.16,16-22 Jesus forbereder disciplene

1/6 kl.10.00 * 6.søn. efter påske, Joh.15,26-16,4 Åndens vidnesbyrd 8/6 kl.10.00 Pinsedag, Joh.14,22-31 Kirkens fødselsdag 9/6 kl.10.00 2.pinsedag, Joh.3,16-21 "Således elskede Gud verden"

* Fra og med søndag den 1.juni varetages gudstjenesterne af sognepræst H.C.Grossbøll-Poulsen, der denne dag vender tilbage efter endt orlov.


Konfirmander Forår 2003 i Sct. Sørens Kirke Kristi Himmelfartsdag, den 29. maj, kl. 10.00

Navne og adresser: Præst: Aage Augustinus, Gyden 7, tlf.86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kristian Skårhøj, Ryvej 10, 8210 Århus V Tlf.: 86 15 80 18 Mobil: 26 82 80 18 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637

Pernille Guldbæk Christensen Skovsbjergvej 10, Gl.Rye

Emil Ingemann Berg Nielsen Rimmersvej 28, Gl.Rye

Signe Lind Christensen Rimmersvej 22, Gl.Rye

Mads Sigger Lundby Nielsen Lervejdal 4, Addit

Marie Koldborg Holm Ryesgade 10, Gl.Rye

Ole Grotkjær Nielsen Horsensvej 26, Gl.Rye

Ann-Kirstine Lemming Jensen Horsensvej 40, Gl.Rye

Michael Nørby Skovsbjergvej 5B, Gl.Rye

Mille Søby Jensen Ryesgade 25, Gl.Rye

Lasse Øris Olesen Emborgvej 13, Gl.Rye

Lars Bloch Kirkegaard Gerstedvej 4, Gl.Rye

Ann Katrine Breth Pedersen Lindholmvej 41, Gl.Rye

Anna Margrethe Klahn Rodelundvej 39, Gl.Rye

Camilla Riis Ryesgade 2B, Gl.Rye

Rikke Krak Lundgaard Mikkelsen Lokesvej 6, Ry

Rasmus Utoft Stenhusvej 1, Gl.Rye

Troels Laursen Munk Møllestien 12, Gl.Rye

Abeline Reersø van Uden Galgebakken 4, Gl.Rye

Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478 Sekretær: Hans Christian Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00 Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

Louisa Henchel Vinther Gerstedvej 3, Gl.Rye

21


Nyt fra Menighedsrådet Lyset på kirken.

Indbrud i kirkens redskabshus

Susanne Jakobsen

I sidste nr. af Aktuelt, skrev jeg om klagen, vedrørende vores lys på kirken, til teknisk forvaltning, hvor vi på daværende tidspunkt ventede på svar. Det kom den 2.december i denne fremgår det, at teknisk forvaltning har besigtiget belysningen af kirketårnet og vurderet, at belysningen ikke umiddelbart virker generende hvad reflekser fra lysgiveren angår. Teknisk forvaltning har skønnet, at belysning af kirken ikke virker skræmmende i henhold til bestemmelse i byggeloven § 6 D stk. 2. Vi kan så fortsat nyde lyset på kirken i vinterhalvåret.

Karin Thomsen

I efteråret var der indbrud i kirkens redskabshus. Der blev stjålet en del håndværktøj, hækklippere, plæneklippere m.m. For at forhindre eller gøre det besværligt at bryde ind igen, har Menighedsrådet ladet foranstalte forskellige tiltag som tyverisikring, bl.a. er der monteret alarm.

Præstegården

Karin Thomsen Renoveringen af Gl. Rye Præstegård er snart færdig. På grund af det fugtige vejr kan det måske knibe at få arealerne omkring bygningen gjort færdige, men selve Præstegården vil være helt færdig omkring 1 marts.

Menighedsrådsmøder i år 2003 15. januar

Dalbogård

Kl. 19.00

19. februar

Graverhuset

Kl. 18.00

19. marts

Dalbogård

Kl. 19.00

24. april

Graverhuset

Kl. 18.00

21. maj

Dalbogård

Kl. 19.00

25. juni

Graverhuset

Kl. 18.00

20. august

Dalbogård

Kl. 19.00

17. september Graverhuset

Kl. 18.00

22. oktober

Kl.19.00

Dalbogård

19. november Graverhuset

22

Kl. 18.00

Offentligt regnskabsmøde

Offentligt budgetmøde

I øjeblikket er maleren i gang. Der stilles inventar op i køkken og baggang, samt skabe i soveværelse. Der monteres el og vvs. Trappen fra forgang til 1.sal er ved at blive renoveret. Der vil blive rejst en simpel carport som fjernes igen når Kirkehuset skal bygges. Hele arbejdet omkring præstegården vil således være færdig i god tid inden 1.juni.

Orange i kirketårnet. Susanne Jakobsen

Menighedsrådet har her i det nye år indgået en kontrakt med Orange, angående opsætning af antenner i kirketårnet, og vi forventer at Orange snart går i gang med at sætte dem op. Således vil folk med Orange abonnement få bedre signal.

Gl.Rye menighedsråd inviterer til:

ÆLDREDAG TIRSDAG d. 13. MAJ

Vi starter kl.13.30 med Gudstjeneste i Sct.Sørens Kirke ved Aage Augustinus. Derefter er der fælles kaffebord på Dalbogård. Efter kaffen vil tidligere borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen fortælle om sit liv: "Fra maler til minister" Alle er velkomne!


Påskeblomst! Hvad vil du her? Aage Augustinus Påskeblomst! Hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! Hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove? Sådan lyder 1.vers af Grundtvigs fantastiske påskesalme, som ad kringlede veje nåede frem til Den Danske Salmebog i forbindelse med revisionen af vores nuværende salmebog i 1953. I dag er den på det nærmeste en obligatorisk del af den danske påskegudstjeneste. I virkeligheden er den salme, vi kender som "Påskeblomst" (nr. 206 i Salmebogen) nogle vers fra indlednings- og afslutningsdigtet af et stort dramatisk optrin, "Påskeliljen", som Grundtvig skrev i 1817. Baggrunden er noget speciel. Grundtvig havde i årene forinden lagt sig godt og grundigt ud med kirkens folk. Han søgte adskillige præsteembeder, men forgæves. Man anså ham for at være for stridbar. Til sidst gav han op. Frederiksberg Kirke var en af de kirker, der ikke havde lukket sig for ham. Her var han blevet bedt om at holde gæsteprædiken 2.juledag 1815. Kirken var fuld. Da Grundtvig er færdig med sin prædiken siger han: "For at det kan vorde vitterligt, at jeg er ingen sværmer eller fanatiker, at jeg ikke vil stifte parti eller forføre folket .. så erklærer jeg herved højtideligt, at jeg aldrig fra denne hellige juledag af vil betræde enten denne prædikestol eller nogen i hovedstaden, ej her eller der udøve nogen præstelig forretning." Grundtvig stod ved indgangen til 1816 med alle de tab, man kunne forestille sig, når man ser bort fra tabet af sin tro, sin forlovede eller livet selv. Både i datiden og senere har venner og bekendte spekuleret over, hvad han egentlig levede af. Disse år umiddel-

bart efter statsbankerotten (1813) var både for Grundtvig og for Danmark de fattigste. Grundtvig var stærkt forgældet og han stod meget isoleret. Den eneste person i datidens københavnske åndsliv, han havde en vis kontakt med var digteren Jens Baggesen, der var om endnu mere udelukket fra ’det gode selskab’. Men ved skrivebordet var der gang i Grundtvig. I året 1814 udgav han mere end 1000 siders poesi og prosa, og i de

Mener du en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove? Sådan lyder 1.vers i den oprindelige version. Billedet blegner en smule i vore dage, fordi vi alle værdsætter påskeliljen. Dengang blev den ikke regnet for særlig fin. Den voksede jo af sig selv, og i landsbyhaver og ved vejkanter. Fine folk regnede den ikke for noget. Og det er netop dét forhold og så blomstens navn, Grundtvig kan bruge. I det oprindelige digts andet vers, som ikke er medtaget i salmebogen, hedder det: Ved du ej er at her i Havn (=København) er du kun et øgenavn

følgende år går han i gang med den gigantiske fordanskning af Saxo. Samtidig udgiver han i årene 1816-19 tidsskriftet "Danne-Virke", hvor han selv leverede samtlige bidrag. Det vakte ingen opmærksomhed, men i dag kan man se, at der ikke er mange tanker hos Grundtvig, der ikke er foregrebet i "Danne-Virke". I 1819 indstiller han udgivelsen af tidsskriftet. Som han selv senere skriver: "Jeg talte til sidst med mig selv". I dette tidsskrift skrev Grundtvig i 1817 det dramatiske optrin "Påskeliljen". Digtet overses helt i samtiden. År senere blev det ofte opført på Det kgl. Teater påskelørdag. Grundtvig kalder selv digtet for en "Påske-Lørdagssang": Sig mig blomst! Hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave, uden duft og pragt og skær! Hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst, dig at trykke ømt til bryst?

Her tænker Grundtvig utvivlsomt på Jens Baggesen, der på grund af sin kvindetilbedelse i København havde fået tilnavnet "Jens Påskelilje" – navnet på en person fra Holbergs "Hexeri og blind alarm", om hvem der siges, at han "kærlighed går ligesom en kanal gennem alle byens gader". Det er altså i denne personlige og yderst lokale sammenhæng (i mellemværendet mellem Grundtvig og Baggesen, der begge boede i Kronprinsessegade med udsigt til Rosenborg) Grundtvig vil digte om den største begivenhed af alle: Kristi opstandelse. Jens Baggesen var foragtet af sin samtid. Grundtvig var også en outsider. Ligesom den foragtede blomst. De to outsidere er forbundet med dét, den foragtede påskelilje er et billede på: livets fornyelse eller genopstandelse. Således hedder det til påskeliljen i den oprindelige versions tredje vers (der heller ikke er medtaget i Salmebogen): Ja, du ved, til hvem du kom, vær velkommen, Påskeminde! Du mit hjertes helligdom aldrig skal tillukket finde. Grundtvig går i sin nød ikke til kirken for at høre om livets genkomst. Han 23


går derimod så at sige tilbage til barndommens kirke, præstegårdshaven i barndommens Udby, hvor hans far var præst. Den stærke erindring, genopvækkelsen af barndommen, er i virkeligheden digtets første opstandelse. Således hedder det i digtets fjerde vers (heller ikke med i salmebogen): Lever op i sind og hu stander op af jeres grave! Barnedage! Følger nu Med mig ud i Faders have! Lad mig, under Påskesang, kirkeklokkens højtidsklang blomsten til mit hjerte trykke, bryst og hoved med den smykke. Og så er det Grundtvig går et skridt videre. For hvad betyder dét her? Hvad betyder det, at påskeliljen bryder op af jorden. Grundtvig rejser spørgsmålet i dét, der er vers tre i salmebogens version: Påskeblomst! Men er det sandt: har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde grave bryde? Stod han op som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af påskedagen livet frem med påskedagen? Det er det store spørgsmål. Digtet er som nævnt skrevet til Påskelørdag. Påskelørdag er på sin vis den mærkeligste dag i hele kirkeåret. Langfredags lidelse er slut. Jesus er taget ned fra korset og lagt i gravhulen uden for Jerusalem. For Jesu nærmeste, den totale katastrofe. Ham de havde fulgtes med i tre år; ja, de havde forladt alt for at følge ham, som det troede var Gud. Nu har de forskanset sig bag lukkede døre, desillusionerede og bange. Tiden og verden står stille. Sådan må det have været den første påskelørdag for knap 2000 år siden. De kunne jo af gode grunde ikke se begivenhederne i lyset af dét, som fulgte: opstandelsen påskemorgen. Det er påskelørdags tvivl, Grundtvig sætter på vers: Står det bud, som påskeliljen bringer til troende, eller er det hele tant? Er påskeblomsten virke24

lig budbringer om, at vinteren (dødens vinter) er forbi, eller er den med rette den misagtede bondeblomst, som antydes i salmens første vers? Påskevisheden kommer til orde i salmens næstsidste vers (Salmebogens vers 5): Påskeblomst! En dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende, jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. Her trækker Grundtvig på sin store kærlighed til den nordiske mytologi. I det såkaldte Haddingkvad fortælles det, at Haddings far Gram var konge i Danmark, men blev dræbt af en norsk konge. Hadding var kun et barn og blev skjult og opdraget hos en jætte. På et tidspunkt vinder Hadding Odins venskab og fik på den måde sine jættekræfter suppleret med guddommelige åndskræfter. Odin hjalp ham ud af et fangenskab ved at tilskynde ham at kvæde et vers og fortælle sagaer for sine vogtere. Efter mange omskiftelser fik han hævn over sin fars mordere og blev selv konge i Danmark. I mange år nød kong Hadding freden, glæden og kærligheden sammen med sin hustru Ragnhild på kongsgården og blev efterhånden gammel. Men en vinterdag så han pludselig en kvinde stige op gennem gulvet nær arnen, og til sin forundring så han hende bære friske blomster i sit skød. Hun så hans forundring og spurgte, om han havde lyst til at vide, hvor der voksede sådanne grønne urter ved vintertid. Det havde han jo nok, og kvinden slog nu sin kappe om ham og førte ham ned under gulvet til underverdenen. Her var alt først uigennemtrængelig tåge, men

snart skimtede han en sti, der førte dem ud på en grøn eng, hvor solen lyste over de skønneste blomster af den samme slags, som kvinden bar i sit skød. Derefter kom de til en elv, der bruste hen imod en fos og førte spyd og sværd med sig i sine hvirvler. På den anden side af en bro, der førte over elven, så de to kæmpende hære i et voldsomt slag, og kvinden fortalte, at det var de døde helte, der udkæmpede de samme kampe, som de havde deltaget i, da de levede. Til sidst kom de frem til en høj, uoverstigelig mur, der bredte sig ud til siderne, så man hverken kunne komme over den eller uden om den. På det sted tog kvinden en hane, der gik i græsset, vred halsen om på den og kastede den over muren. Og straks hørte de hanen gale fra den anden side, fra de levendes land. Hanegal som tegn på liv og tegn til, at man kan stå op til en ny dag med sang. Hanegal er jo ellers i bibelsk sammenhæng et ord, der forbindes med Peters fornægtelse af Jesus i ypperstepræstens gård skærtorsdag. Han, som havde lovet Jesus evig troskab, men som – stillet overfor spørgsmålet, om han ikke var én af Jesu disciple – lod fornægtelsen, døden og løgnen få overtaget: "Jeg kender ikke den mand; jeg ved ikke, hvad du taler om," sagde Peter og forstod først, da hanen galede, at han stod ved en mur, han ikke ved egne kræfter kunne komme over. Men Peter kom jo over på den anden side af muren, kom over til de levendes land – det forstod Peter og de andre desillusionerede disciple, da de påskemorgen fandt graven tom. Da så de, at påskeblomsten, den misagtede og forhånede Herre, havde talt sandt, ja, var sandheden: Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er gravsegl, sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde.


Højskoledag 8. marts Lørdag, den 8.marts kl. 9.30 – ca.15.28. Højskoledag på Gl.Rye Skole med folketigsmedlem Ole Sohn og højskolemanden Erik Lindsø. Højskoledagen annoncerede også i sidste nummer af Aktuelt i Gl.Rye, og den opmærksomme læser har måske allerede opdaget, at der er ændret på indholdet. Oprindeligt var det meningen, filminstruktøren Nils Malmros skulle

Ole Sogn

komme. Han har imidlertid lige før deadline meldt afbud, da han er blevet inviteret til Argentina. I stedet er det lykkedes at få fat i folketingmedlem Ole Sogn, SF, der vil holde et foredrag med titlen, "De drog mod øst". Ole Sohn var jo, som mange vil vide, den sidste formand for det Moskva-tro, Danmarks kommunistiske Parti; men har de seneste ti år skrevet bøger og artikler, hvor han har gjort op med sin gamle tro og afsløret uhyggelige sider af Sovjetunionen. Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30. Herefter vil højskoledagen byde på 2 foredrag afbrudt af frokost. Ole Sohn, "De drog mod øst ". - Foredraget tager udgangspunkt i Ole Sohns nye fotodokumentariske bog De drog mod øst - om danskerne, der udvandrede til Rusland i kølvandet på

prinsesse Dagmars ægteskab med den russiske storfyrsttronfølger Aleksander III i 1866. Mens det er almindelig kendt, at der i sidste halvdel af 1800-tallet var en stor udvandringsbølge til Amerika, er det overset og ikke særlig kendt, at mere end 2000 danskere i årene frem til 1919 bosatte sig i Rusland og Sibirien, hvor de så rige muligheder for at skabe sig en ny tilværelse. Det var hovedsageligt mejerister, landmænd, gartnere, ingeniører, telegrafister og handelsfolk, som udvandrede. Eksempelvis spillede danske udvandrere en stor rolle i udviklingen af Ruslands mejeridrift, og et dansk firma "Sibirsk Kompagni" var før 1.verdenskrig Sibiriens største smøreksportfirma. En anden dansk udvandrer stod for bygningen af store strækninger af den transsibiriske jernbane rundt om Bajkal-søen. Senere opbyggede han Østsibirien største bryggeri. Ole Sohn fortæller om denne ukendte udvandring mod øst, og om nogle af udvandrernes utroligt interessante og dramatiske oplevelser før, under og efter revolutionen.

Erik Lindsø. Foredragsholder og storyteller. Kulturredaktør ved Danmarks Radio. Tidligere forstander på Rønshoved Højskole. Kan høres hver torsdag kl.14.00 på P2 i det program, der slet og ret hedder "Lindsø". Erik Lindsø kalder sit foredrag, MED ÅBEN MUND OG POLYPPER - Om kunsten at gøre livet til en god historie Det er menneskets særegne opfindelse at lave historier og fortælle historier. Vi elsker historier, for en historie altid bærer verdens formildelse i sig. En historie er trøstende. I fortællinger og historier finder tilværelsen form, og når noget finder form, mister det kaotiske sin

trussel. Storm P. blev en gang spurgt af en ven, da han sod og malede et portræt, om han dog ikke kunne tegne mennesker, så de lignede. "Jo", svarede Storm P., "det kan jeg godt, men jeg nænner det ikke". Og sådan er det med historier, de vil os det godt. En historie er nemlig aldrig så slem som virkeligheden. Det er i disse år vigtigt, at få sin personlige historie med sig. Den er også vort bidrag i mødet med de andre. Historier knytter sammen og skaber forbindelser.

Erik Lindsø

Erik Lindsø vil give eksempler på den muntre livsfortælling med historier fra hverdagslivet i Danmark. Han er kendt som en medlevende foredragsholder, der med sine fortællinger skaber munterhed om det. liv, vi nu engang skal leve sammen og hver for sig. Pris for højskoledagen incl. morgenkaffe og frokost kr. 75,Tilmelding til højskoledagen senest mandag den 3.marts til Aage Augustinus 86 89 86 12, Hans Christian Christensen 86 89 88 00 eller Erna Jøhnk 86 89 80 68

25


Da graver Jens Thomsen så gik på efterløn, følte jeg, at det måtte være et job for mig. Ja, sådan gik det til at jeg er havnet her.

Graveren har ordet Torkild Kjøge Jensen

Ja, nu er der gået godt halvandet år siden jeg startede som graver, så mon ikke det er tid at præsentere mig selv. Jeg hedder Torkild Kjøge Jensen og er uddannet som anlægsgartner og har været ansat hos Gunner Knudsen, Ry anlægsgartneri i ca.22 år, hvor jeg blandt andet har været med til at nyanlægge og omlægge adskillige kirkegårde i omegnen. I 1980 blev bl.a. præstegården her omlagt. Interessen for anlæg af gravsteder startede også på dette tidspunkt. Min lærermester turde tænke nye tanker, og jeg syntes, at det var spændende. Efter Gunner Knudsens død, blev et job ledigt hos Ry kommune; det fik jeg. I fire år passede jeg grønne områder i Låsby, men jeg havde behov for nye udfordringer, så de sidste 3 år

Jeg syntes at det er en dejlig arbejdsplads med et godt menighedsråd og gode kollegaer.

Torkild Kjøge Jensen kørte jeg en anlægsgartnerafdeling for Hørning Haveservice. Her gav jeg bl.a. tilbud på udvidelse af præstegårdshaven i Gl. Rye; det blev også til udskiftning af forhækkene i afd. F på kirkegården med brostenskanter.

Kommende koncerter i Sct.Sørens Kirke

Onsdag den 12.marts kl.19.30

MADS VINDING OG JACOB FISCHER DUO Mads Vinding, bas og Jacob Fischer, guitar spiller ved koncerten jazzstandarts, folkemelodier, salmer og klassiske stykker – udført med lydhørhed og plads til pludselige indskydelster. Det er to musikere, der til fulde forstår samspillets kunst, der besøger Sct.Sørens Kirke denne onsdag aften i marts.

Søndag den 11.maj kl. 16.00 SOMMERKONCERT Kor og orgel Et kor fra Fredericia kommer og synger sommeren ind. Koret ledes af organisten Birgitte Skovmann, der spiller orgel ved koncerten. 26

Mit mål er at fortsætte den kundepleje, jeg altid har sat stor pris på, samt at fortsætte udviklingen af kirkegården, så den også fremover vil være spændende at komme på. Med hensyn til anlæg af gravsteder er jeg altid parat med ideer og evt. behjælpelig med at udføre dem, men det er altid i samråd med de pårørende Graver Torkild Kjøge Jensen Lyngdal 2 Gl. Rye


Kirkegården i gennem tiderne Torkild Kjøge Jensen Indtil for et par hundrede år siden var kirkegården ikke den velordnede have, vi kender i dag. Op til 1800 tallet var det mest tuegrave, dvs. at den opgravede jord blot blev toppet op over den afdøde, og med enkelte trækors, og kirkegården henlå som græsområde. Omkring midten af 1800 er trækorset blevet afløst af gravtræer, det vil sige udskårne egestammer. Et enkelt af disse gravtræer kan ses i tårnet. Tegning fra 1855 der viser nogle gravtræer, og en indhegning af et gravsted . Omkring 1900 forsvinder gravtræerne. De mere velhavende gårdmænd er for længst begyndt at sætte monumenter op og indhegne gravpladserne, dels med jernhegn, dels med forskellige former for hække og beplantning. Nogle af monumenterne er bevarede og fredede og kan ses rundt om på kirkegården. Som det ses er der sket en stor forandring på kirkegården de sidste 200 år. Før i tiden var det meget tilfældigt, hvordan gravene var anlagt, og stierne var ikke brede nok, når kisten skulle bæres til graven. Ofte måtte man gå ind over andres gravsteder. Det blev ændret, da man begyndte at bruge landskabsarkitekter til udformningen af kirkegårdene. Der er sket reguleringer og udvidelser af flere omgange, sidst er fællesplænen anlagt. For blot 20 – 30 år siden var det meste almindelige, at gravstedet var dækket med hvid ral og en plante på hver side af stenen. Efterhånden blev det almindeligt med en blomsterkumme af marksten foran stenen. Langsomt vandt Ølandsfliserne også indpas på gravstederne, hvilket mange ældre gravsteder stadig bære præg af. Efteruddannelse af gravere begyndte at

vinde indpas for ca. 15 –20 år siden. Dermed skete en udvikling. Chauséstenen, den lille brosten kom ind, udvalget af planter blev større. Graveren inspireredes ved mødet med andre gravere. Efteruddannelsen har sat sine spor: gravstederne blev mere spændende, ja, selve opfattelsen af kirkegården ændrer sig. Fra at have været de dødes have er det blevet en mindehave med ca. 900 gravpladser. I dag er kirkegården ikke bare et sted, hvor man kommer og lægger blomster og mindes de afdøde, men også en park, hvor man kan nyde roen, og gå og betragte de mange små anlæg. Folk der kommer langvejs fra lader ofte vejen falde forbi for at se vores kirke og kirkegård. Når der starter et nyt hold anlægsgartnerelever på Beder Gartnerskole sker det, at de har en "ryste sammen tur" til Rye Kol. Så skal de også lige en tut op

på kirkegården og så kommer der gang i skitseblokken. Det er dejligt at se, at den inspiration, der er bl.a. er hentet på Beder Gartnerskole kommer retur dertil. At vi har en dejlig kirkegård i dag, kan vi takke de menighedsråd , der har været i gennem tiderne og ikke mindst graverne, først Ove og siden Jens, for. En særlig tak skal der lyde til Jens, der de sidste 10 år, inden han gik på efterløn har, fået kirkegården op på den høje standard, den har i dag. Det er rart, at der sker en udvikling på kirkegården, men det gamle skal der også værnes om. Derfor er jeg begyndt at fotoregistrere de gravsteder, der bliver omlagt eller nedlagt. Billederne bliver lagt ind på computer og vil være at finde for vore efterkommere. Hvis der blandt læserne skulle være en, der går op i fotografering og har tid, ville det være dejligt at få gennemfotograferet hele kirkegården.

27


Biler afskaffer busruter Ebbe Munk Busrute 311 i fare for at lukke Århus amt har været i gang med at skære ned i de offentlige tilskud og har blandt andet set på bustrafikken. Amtet udvalgte busrute 311 mellem Skanderborg og Silkeborg, fordi det var en af de ruter, hvor belægningen er lavest. Det er et problem for os tusind mennesker i Gl. Rye, for hvis vi mister bussen, så er der kun skolebussen og privat biltransport tilbage. For nogle år siden havde vi busforbindelse til Brædstrup og Århus, men den rute stoppede amtet. Hvis amtet også lukker busrute 311, så har vi (mindst) tre problemer: ◆ At komme til Silkeborg ◆ Langt dårligere forbindelser til Ry ◆ Ingen forbindelser lørdag og søndag Ry kommune er forhåbentlig indstillet på at forbedre skolebus-kørslen hvis rute 311 lukker, men vi kan ikke forvente det samme antal forbindelser som nu.

Busruter er til for at blive brugt Når en landsby-butik er nødlidende, så er beboerne enige om at man ikke kan undvære den. Nogen initiativtagere går rundt i byen og samler støtteerklæringer og måske også 100.000 kr., som butikken får til den fortsatte drift. Alle erfaringer viser, at en sådan butik ikke kan overleve, for det er ikke støtteerklæringer og indsamlede midler, der får butikken til at overleve - det er det, at landsbyens beboere bruger butikken. Når nu amtet har kik på rute 311, så er den sikre måde at bevare den på at bruge den. En underskriftsindsamling her i efteråret har forhindret amtet i at stoppe ruten helt - men ruten er stadig

28

i farezonen til næste år. Det er kun passagerer, der kan gøre udslaget. Så længe alle familier foretrækker at bruge bilen, så er busruten i farezonen.

Gl. Rye-Ry og retur 22 kr. Biler har mange fordele, men billige er de altså ikke. Biler har plads til tung bagage, og der kan som regel være fire passagerer. En gennemsnitsbil koster 2,50 kr. pr. kilometer - de første kilometer er dyrest. Prøv at mål din offervilje ved at se, hvor langt du vil køre hver dag for at komme på arbejde, eller for at hente en gæst, der kommer med toget: Ry 2 x 4,5 km 22 kr. Skanderborg 2 x 17 km 85 kr. Silkeborg 2 x 17 km 85 kr. Århus 2 x 40 km 200 kr.

Gl. Rye-Ry og retur gratis! Børn kører gratis med skolebussen, og et klip på et to-zoners klippekort for børn koster 7 kr. Pris for et barn, der skal bringes og hentes ved Ry-hallerne: Skolebus 2 x 5,5 km gratis Rute 311 2 x 5,5 km 14 kr. Forældre i bil 4 x 5,5 km 55 kr. PS.: En nem måde at regne bilomkostningerne ud på: Brændstof koster ca. 1/5 af de samlede biludgifter. Hvis du kan fylde tanken for 200 kr., har den samlede biludgift været 1.000 kr. siden sidste optankning.

Ny køreplan Køreplanen kan ses på www.glrye.dk, vælg "Lokalt", vælg "Køreplan fra/til", eller på www.ebbemunk.dk/trafik. Den gælder på hverdage fra 4. januar frem til påske. Derefter er der ændringer i Arrivas køreplan, dvs. så laver jeg igen en ny, samlet køreplan for Gl. Rye. Da Arrivas køreplan trådte i kraft, viste det sig, at der var ringere sammenhæng mellem bus og tog, dvs. når man skal til og fra Skanderborg er der ingen fordel ved at skifte mellem bus og tog.

Lav din egen køreplan Køreplanen er lavet ud fra oplysninger på http://www.dsb.dk/indland/. For dem, der har adgang til internettet er det nemt at lave sin egen køreplan på DSBs hjemmeside - brug et link til højre i billedet, hvor der står "Personlig køreplan". Bemærk, at Gl. Rye skal staves "Gl. Ry". Køreplan for Gl. Rye forår 2003 Se kommentarer og evt. ændringer i filen www.ebbemunk.dk/trafik/trafik. html


Udvidelsen af Bison UDBYGNINGSPLANER FOR BØRNEGÅRDEN BISON Inge Laursen Behovet for børnehavepladser i Gl. Rye er stigende og for at dække dette skal Børnegården Bison udvides til at kunne rumme 90 børn mod de nuværende 69 børn. Udvidelsen bliver på 106m2 + et overdækket udeværksted på 40 m2 øst for den eksisterende bygning. Legepladsen og parkeringspladsen bliver også større. Det er planen at byggeriet skal starte til 1. april og være afsluttet til 1. august 2003.

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til festlig

Generalforsamling Lørdag den 29. marts 2003 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten) En brandskæg aften fyldt med overraskelser! Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne, - dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret. Dagsorden ifølge lovene. Traditionen tro er menuen: Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle for 75,- dask pr. deltager. Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter. Tilmelding til: John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74 Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 Hans Kobæk, Rimmersvej 60, tlf. 86 89 87 19 Senest mandag den 24. marts 2003 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug 29


Ny skoleleder i Gl. Rye Benedicte Thorseth Med 18 års erfaring i folkeskolen, hvor de seneste to år har været som viceinspektør på Fårvang skole, er Else Dyrvig Sørensen klar til første skoledag som leder den 18. februar på Gl. Rye skole. "Jeg kan ikke lade være med at blande mig i den pædagogiske udvikling, så derfor er det helt naturligt for mig at søge udfordringer på leder posten," ordene kommer fra Else Dyrvig Sørensen på 43 år. Hun bor sammen med sin mand i Silkeborg, og de har tre børn i alderen 13 til 18 år.

Kender Ry kommune Else Dyrvig Sørensen er født og opvokset på en gård lidt uden for Stakroge, der ligger tæt ved Sdr. Omme. Hun har aldrig været i tvivl om, at hun ville være skolelærer, så i 1981 flyttede hun til Silkeborg, hvor hun begyndte på Th. Langs seminarium. Eksamenspapiret med linjefag i fysik og håndarbejde fik hun i 1985. "Det var dengang, der var for mange

lærere, at få job var som at vinde i lotteriet. Jeg var blandt de heldige," fortæller Else Dyrvig Sørensen, der fik job på Låsby skole, hvor hun var ansat indtil 1998. "Så jeg kender godt Ry kommune, bare fra den anden ende," siger hun. Efter jobbet på Låsby skole fik Else Dyrvig Sørensen ansættelse på Virklund skole. I 2001 søgte hun nye udfordringer som viceskoleinspektør på Fårvang skole, hvor hun er ansat nu.

Skolen skal passe til børnene Som skoleleder vil Else Dyrvig Sørensen være med til at udvikle skolen for børn, forældre og de ansatte. "Vi må i skolen forholde os til "tidens børn". Børns vilkår ændrer sig hele tiden, og de kompetencer børn er udrustet med i dag er anderledes, end de var for år tilbage. Det er derfor utrolig vigtigt, at skolen tager udgangspunkt i de børn, der møder i skolen i dag og udnytter de kompetencer, de er udrustet med. Det betyder, skolen og dens ansatte skal være parat til at udvikle sig, så den imødekommer de ændrede

forudsætninger børnene møder med. Det er dog samtidig vigtigt at holde fast i, hvilke værdier skolen og dens samarbejdspartnere finder vigtige at holde fast i, og at alle ansatte har sjælen med i udviklingen," siger Else Dyrvig Sørensen. Når hun ser tilbage på udviklingen i folkeskolen, synes hun, at lærerne er blevet meget bedre til at se det enkelte barn og dets kompetencer. "Vi har altid været bevidste om, at I skal tage udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone, men vi er blevet meget dygtigere til at se og bruge det" fortæller hun.

Mange muligheder i Gl. Rye "Jeg glæder mig meget til at begynde på Gl. Rye skole, jeg fornemmer en opbakning i lokalmiljøet, man vil hinanden noget, og det giver mange muligheder både i forhold til skolen, men også i forhold til foreningslivet, og lokalsamfundet i øvrigt" siger Else Dyrvig Sørensen.

Opråb fra "Dalbogård". Hvad er et aktivitetsråd for en størrelse? Ja, det er såmænd en afløsning af brugerrådet, som mange har stiftet bekendtskab med gennem fællesspisninger, udflugter m.m. samte deres flittige virke på centret! Men hvis vi i Gl. Rye gerne vil beholde den funktion må vi op på mærkerne! For rigtig mange ældre, som for en stor dels vedkommende er alene og har familien boende langt borte, er det en stor glæde at komme på centret, så det vil være trist, hvis der ikke kan skabes basis for et aktivitetsråd. Vi kan komme på "Dalbogård" for at hygge os, lære at lave fine sølvsmykker, væve, male, lave flotte brevkort, spille kort og ikke mindst drikke kaffe. Alt sammen under kyndig vejledning og et godt fællesskab. Problemet er, at de nuværende faste brugere næsten alle har taget en tørn, og selvom de er 30

friske, har de ikke overskud til at deltage aktivt i et råd! Så kom ud af buske efterlønnere og førtidspensionister, der er brug for jer. Mød op og vær med til, at vi kan få et aktivitetsråd op at stå. En Gl. Rye boer NB. Der vil med eller uden råd fortsat være diverse forskellige aktiviteter på centret, men udelukkende på kommunens præmisser.


Udearealer omkring Gl. Rye Skole Som en følge af alle de byggeaktiviteter, der enten allerede nu er sat i værk på skolen eller som påbegyndes senere i år ved det nye klubhus, er det naturligt at se på arealerne på og omkring skolens område. Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde på en samlet plan for hele området. Arbejdsgruppens foreløbige sammensætning ser således ud: - fra Borgerforeningen: Jesper Schrøder og Ove Krogsøe - fra Idrætsforeningen: Torben Madsen og Max Hvarregård - fra Skaterklubben: Simon Lykke Nielsen - fra Skolen: Helge Rasmussen og Jens-Erik Dengsøe (bestyrelse) Claus Fromberg (lærer) Claus Langergaard (pædagog) Gert Lorensen og Kjeld Christensen (ledelse)

Med denne sammensætning er det vores håb, at alle grupper med interesse i udearealerne er repræsenteret, så vi på den måde kan skabe det bedste resultat. Gruppen har holdt sit første møde i januar og forventer fremover at holde et møde om måneden. På det første møde blev der lavet en liste over aktiviteter, der kunne være interessante at bygge ind i det kommende projekt. Der kom forslag om beach-volley, petanque, asfalt med skaterramper, multiarena, byggelegeplads, terrænbane og meget mere. Alle disse ideer skal der nu arbejdes videre med, samtidig med at der skal tages hensyn til de nuværende brugere af arealerne: skolen og idrætsforeningen.

for arbejdsgruppen, at finde en afgrænsning af det fysiske areal vi arbejder med, samt at nedsætte arbejdsgrupper, der skal tage sig af konkrete opgaver. Det er vores mål at udarbejde en masterplan for området. Men inden vi udarbejder de endelige planer forventer vi at indkalde til et borgermøde, hvor alle interesserede kan komme og få indblik i det arbejde, der er foregået hidtil. Desuden vil det være muligt at påvirke processen med konstruktive forslag og indlæg i en debat. Jo flere der bidrager til dette projekt, jo mere vellykket forventer vi at det bliver. Jens-Erik Dengsøe formand for arbejdsgruppen

Vores vigtigste opgaver lige nu er, at formulere et endelig kommissorium

31


AKTIVITETSKALENDER for Gl.Rye Dato Aktivitet

Sted

Arrangør

Februar

____________________________________________________________________________________________________ 18.3 Gudstjeneste m.m. – kl.14.00 Dalbogård Brugerrådet ____________________________________________________________________________________________________ 22.2. Generalforsamling GRIF Gl. Rye Skole GRIF ____________________________________________________________________________________________________

Marts 1.3. Fastelavnsfest – kl.14.30 Aktivitetshallen Borgerforeningen _____________________________________________________________________________________________________ 8.3. Højskoledag med Ole Sohn & Erik Lindsø _____________________________________________________________________________________________________ på Gl.Rye Skole, 9.30- ca.15.30 Gl.Rye Skole Menighedsrådet 8.-9.3. FDF Gl.Rye - Kredsweekend Elverborg i Galten FDF Gl.Rye _____________________________________________________________________________________________________ 9.3. Sogneindsamling til verdens fattige kl.13.00-15.00 Gl. Rye sogn FDF Gl. Rye & Menighedsrådet _____________________________________________________________________________________________________ 11.3. Gudstjeneste m.m. – kl.14.00 Dalbogård Brugerrådet _____________________________________________________________________________________________________ 12.3. Koncert: Mads Vinding og Jakob Fischer Duo – kl.19.30 Sct. Sørens Kirke Menighedsrådet _____________________________________________________________________________________________________ 17.3. Brugsen Gl. Rye Generalforsamling – kl.19.30 Gl. Rye Kro Brugsen Gl. Rye _____________________________________________________________________________________________________ 22.3. Generalforsamling GRIF – kl.13.30-15.30 Aktivitetshallen GRIF _____________________________________________________________________________________________________ 29.3 Generalforsamling i Gl. Rye Branddaskerlaug – kl.18.30 Kredshuset Gl. Rye Branddaskerlaug _____________________________________________________________________________________________________ 29.-30.3. Fortræning til Norgesturen FDF Gl. Rye _____________________________________________________________________________________________________ 30.3. Gymnastikopvisning – kl.13.30 Aktivitetshallen GRIF _____________________________________________________________________________________________________

April

_____________________________________________________________________________________________________ 4.4. Forårskoncert med Poul Krebs kl.20.00 Initiativgruppen af 99 & Borgerforeningen _____________________________________________________________________________________________________ 15.4. Gudstjeneste m. m. – kl.14.00 Dalbogård Brugerrådet _____________________________________________________________________________________________________ 26.4. Forårsmarked 10.30-15.00 Kredshuset FDF Gl. Rye _____________________________________________________________________________________________________ 26.4. FDF Gl. Rye – 15 års fødselsdagsfest - kl.19.00 Kredshuset FDF Gl. Rye _____________________________________________________________________________________________________

Maj

_____________________________________________________________________________________________________ 11.5 Sommerkoncert – kl.16.00 Sct. Sørens Kirke Menighedsrådet ____________________________________________________________ _________________________________________ 13.5 Ældredag – kl.13.30 Sct. Sørens Kirke og Dalbogård Menighedsrådet _____________________________________________________________________________________________________ 23.-25..5 FDF Juelsø-netværk . Sletten. FDF Juelsø-netværk

www.ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer ultimo maj 2003. Deadline 1/5 (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: augustin@post4.tele.dk

Nr. 7  

GRIF´s nye klubhus FDF fylder 15 år Poul Krebs kommer til Gl. Rye og giver koncert fredag 4. april 20.00 Jesper Schrøder, Borgerforeningen S...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you