Page 1

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 3 · Februar · 2002

Fastelavn er mit navn... Farverige fastelavnskostumer fyldte Aktivitetshallen søndag d. 10 februar, da Borgerforeningen holdt tøndeslagning og kårede kattekonger og dronninger. Et par hundrede børn og voksne havde en fin eftermiddag.

Huse på vej i Gl. Rye 2002 bliver et stort byggeår i Gl. Rye. Skolen, GRIF og Menighedsrådet går i gang med at udvide eller bygge nyt. Du kan læse om byggerierne i bladet, hvor du også får en forklaring på, hvorfor GRIF og Menighedsrådet ikke går sammen og bygger et fælles hus.

Gitta vendte tilbage

Gl. Rye portræt

I Gl. Rye Portrættet kan du møde Gitta Kristensen, der første gang kom til Gl. Rye i sommeren 1945 som beboer i den store flygtningelejr syd for byen. Her mødte hun Palle Kristensen, som hun forelskede sig i og senere vendte tilbage til. Læs om kærlighedens vanskelige vilkår, når pigtråden skiller parterne. Aage Augustinus, sognepræst, ansv. red Bjarne Jensen, Journalist

Billigere fjernvarme? Side 2

Gl. Rye går på nettet Side 7

Læs om klubhusbyggeriet Side 24

Læs om Præstegården og nyt Kirkehus Side17

Glæden ved FDF Side 18 Redaktionsgruppen: Kirsten Madsen, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif

Lars Bitsch, FDF Layout: Peer Thøgersen, pt·grafisk


Billigere fjernvarme?

Bjarne Jensen Det er stadig umuligt at sige, hvad Gl. Rye får ud af hjælpepakke - Jeg er meget glad for, at vi endelig har fået en løsning på problemet med barmarksværkerne. Sådan siger folketingsmedlem Kim Andersen fra Venstre til Aktuelt i Gl. Rye. Efter hans mening lever regeringen med den nye finanslov op til det løfte, som han selv tidligere har givet ved møde på Rye Kraftvarmeværk. - Når vi får en borgerlig regering vil barmarksværkernes problemer være løst inden 100 dage, sådan at forbrugerne ikke kommer til at betale mere, end det koster at varme et hus op med oliefyr, lød det løfte han dengang afgav. Det er dog stadig usikkert, om løftet bliver holdt med den nye finanslov. For det første er loven slet ikke vedtaget endnu. Tredje behandling af den er udsat til marts. For det andet er det usikkert, om en ny hjælpepakke vil løse problemerne for alle de cirka 80 værker og deres forbrugere. Ifølge oplægget til finanslov skal værkerne i år have forbedret deres økonomi med tilsammen omkring 200 millioner kroner. De 85 millioner skal gå til 2

gældssanering for de tyve mest gældsplagede værker. - Varmepriserne vil typisk falde med 1500 kroner om året per hus for kunder tilsluttet små decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker, siger Kim Andersen. Den udmelding er bestyrelsen for Rye Kraftvarmeværk godt trætte af. Man har rigtigt dårlige erfaringer med, at politikere og embedsmænd kommer med udmeldinger om, hvad en hjælpepakke i gennemsnit vil betyde for kunderne. - Vi mener, det er meget farligt at komme med helt konkrete tal. Da den seneste hjælpepakke blev vedtaget, meldte man ud, at det i gennemsnit ville betyde, at varmeudgiften faldt med 3600 kroner per husstand om året. Hos os endte det gennemsnitlige fald i varmeudgiften med at være 880 kroner, siger formanden for, Søren Frandsen. Faldet i varmeudgiften i Gl. Rye nåede endda først op på 880 kroner, efter at bestyrelsen havde gjort Energistyrelsen opmærksom på, at den havde lavet et par alvorlige fejl i beregningen af, hvor meget Rye Kraftvarmeværk skulle have. I første omgang fik værket 1,4 millioner kroner i støtte, men da fejlene var blevet rettet kom der yderligere 3,7 millioner kroner.

Fejlagtig udmelding Når der er usikkerhed om, hvad hjælpepakken kommer til at betyde i Gl. Rye, skyldes det, at man endnu ikke véd om Rye Kraftvarmeværk får andel i puljen til gældssanering på 85 millioner kroner. - Vi har lagt billet ind på at komme i betragtning, men vi ved ikke, om vi får nogle penge, siger formanden for Rye Kraftvarmeværks bestyrelse, Søren Frandsen. Til gengæld kan værket og forbrugerne være sikre på at få gavn af de øvrige 115 millioner kroner. Det beløb er reelt en manglende indtægt for staten. Decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker betaler en afgift på over 100% for den naturgas, der bruges til varmeproduktion. Den afgift foreslås nedsat, og staten mister dermed indtægter. I et notat fra Danske Fjernvarmeværkers Forening fremgår, at afgiftsnedsættelsen vil betyde, at forbrugerne ved et værk af Rye Kraftvarmeværks størrelse vil slippe 1000-1100 kroner billigere om året. Dertil kommer værdien af en eventuel gældssanering.


Kom og mød "En køn familie"

Gl. Rye/Ry Amatørteater spiller komedie 8. og 9. marts Det er ikke let at være Adolf Møller. Ikke alene vågner han op med kraftige

tømmermænd, men hans kone, Anne, begynder også at stille nærgående spørgsmål om, hvad han dog har lavet til klokken fire om morgenen i selskab med gode venner, våde varer og små

dansemus. Så er det Adolf vælger at fortælle en løgn. Det skulle han aldrig have gjort. Kom og se, hvordan det går Adolf Møller, når Gl. Rye/Ry Amatørteater (tidligere Gl. Rye Dilettanterne opfører komedien "En køn familie". Stykket har premiere fredag den 8. marts kl. 19.30 i Gl. Rye Aktivitetshal. Lørdag den 9. marts opfører amatørskuespillerne stykket i forbindelse med Forårsfesten i Gl. Rye, som man kan læse om nedenfor i bladet. Stykket foregår i Adolf og Annas lejlighed, hvor en række personer går ud og ind og er med til en dag, som Adolf Møller sent vil glemme. I rollerne ses Asger Riis, Lena Schweiniger, Allison Yde, Eva Jensen, Børge (Kris) Kristensen og Bjarne Jensen . Hans Bay har instrueret, mens Birthe Jensen står for sminke, suffli og praktiske opgaver. Benny Jensen har hjulpet med kulisserne. Til forestillingen fredag aften er billetprisen 45 kroner for voksne og 20 kroner for børn. Lørdag aften er teaterforestillingen med i billetprisen til Forårsfesten.

Gl. Rye varmer op til forårsfest - nu med teater Vintergækkerne blomstrer, viben er kommet og i Gl. Rye er der forårsfest den 9. marts. Det er sikre tegn på at vinteren er ved at være forbi. Selvom festen efterhånden er ved at være en tradition, behøver den ikke at være helt som den plejer. I år har arrangørerne slået sig sammen med de lokale amatørskuespillere i Gl. Rye/Ry Amatørteater. - Vi åbner dørene klokken 19.30. Baren er åben, så der er mulighed for at få lidt at drikke, inden teaterstykket går i gang klokken 20, siger Max

Hvarregaard fra Initiativgruppen, der arrangerer festen i samarbejde med Borgerforeningen. - Efter forestillingen bliver der serveret en teaterplatte i form af et pølse- og ostebord. Samtidig spiller musikken op, og når maden er spist spiller Baktus All stars op til dans indtil klokken 2, hvor festen slutter. Billetterne til forårsfesten kan allerede købes nu i Lokalbrugsen i Gl. Rye. De koster 130 kroner stykket inklusive teaterforestillingen. Baktus All Stars står for musikken til forårsfesten i Gl. Rye 3


Den tyske flygtning vendte tilbage til Gl. Rye Af Bjarne Jensen Gitta Kristensen mødte sin Palle i flygtningelejren efter anden verdenskrig Julen 1945 blev en jul Gitta Kristensen aldrig vil glemme. Det var hendes første i flygtningelejren syd for Gl. Rye. Vi havde fået et lille juletræ, som vi havde stillet op nede i den ene ende af vores barak. Da vi havde spist, stillede vi os rundt om træet og sang en julesang. Inden vi var nået til tredje vers, var der tomt omkring træet. Vi alle sammen og tudede henne i vores køjer, fortæller hun. Tankerne gik hjem til Tyskland og de familiemedlemmer, som enten var døde eller forsvundne i krigen. Efter den triste juleaften blev 1. juledag mere glædelig. Gittas veninde Else var blevet lun på en af de danske ansatte i lejren, og han kom på besøg sammen med sin bror, Palle. Gitta fortæller historien i hjemmet på Emborgvej. Palle, der var murer, byggede huset i 1953, fire år efter de to var blevet gift.

En dejlig by Gitta Kristensen er født i 1925 i Königsberg. Byen hedder i dag Kaliningrad og ligger i Rusland, men dengang lå den i det tyske Østpreussen. Fra sine gemmer finder Gitta nogle gamle sort-hvid billeder, der med årene er blevet brunlige. De viser Königsberg, som hun husker byen. Der er havnen med høje gamle pakhuse, et slot med spir og balkoner og andre smukke gamle bygninger. - Det var en dejlig by. Pregel-floden løb gennem den, og der var mange grønne områder. Byen havde et operahus, et skuespilhus og en dyrepark. Ved slottet lå en lille sø, hvor man kunne leje robåde. Langs søen gik en 4

Gl. Rye portræt

Gitta Kristensen promenade med mange små cafeer, fortæller Gitta Kristensen. - Jeg har altid længtes tilbage. For fem åre siden tog jeg derned igen. Så var det slut med den længsel. Det Königsberg, Gitta kan huske eksisterer ikke længere. I de sidste måneder af anden verdenskrig blev slottet, pakhuse ved havnen og de fleste andre huse i byen smadret under de allieredes bombardement. Efter krigen overtog russerne byen, og under deres herredømme har den aldrig fået gamle dages skønhed tilbage.

Voldsomme bombardementer I lang tid så det ellers ud til, at Königsberg ville slippe nådigt gennem krigen. - Vi troede ikke, at byen ville blive bombet. Alle byer fik penge til at bygge beskyttelsesrum for, men kommandanten i Königsberg sendte de fleste penge til det vestlige Tyskland, fordi han mente, de havde mere brug for bunkers. Først i august 1944

begyndte amerikanerne og englænderne at bombe. Og så skal jeg love for, der skete noget. Selvom hun sidder i det fredelige Gl. Rye mere end 50 år efter, er Gitta Kristensen tydeligt mærket af minderne om sommeren 1944. Hun hørte bomber brage, så huse styrte sammen og mennesker omspændt af flammer. - De kastede fosforbomber, som satte ild på mennesker. Folk sprang i floden, men når de kom op brændte de videre. Det var skrækkeligt. Den første nat, bomberne faldt, var Gitta gået i seng. Hun vågnede ved bragene og gennem mørklægningsgardinet kunne hun se lysglimt. Først troede hun, at det var et af de kraftige tordenvejr, som nogle gange ramte byen om sommeren. Sammen med nogle andre gik hun op på taget af huset, hvorfra de kunne se ud over den brændende by. Den voldsomme brand dannede ildstorme, som sendte en regn af gnister af sted mod de dele af byen, som endnu ikke var blevet bombet. Hele natten stod Gitta sammen med de andre og slukkede de gnister, der landede på taget. - Det kunne vi nu godt have sparet os. To-tre dage senere var vores gade også blevet ødelagt af bomber, fortæller hun. På det tidspunkt havde Gitta forladt byen. Sammen med sin mor var hun taget ud til sin tante og onkel på landet. - Det var 33 kilometer fra Königsberg, men vi kunne alligevel høre, når de bombede, fortæller hun.

Flugten over isen Mens amerikanere og englændere angreb byen fra luften, nærmede russerne sig over land østfra. Den 25 januar 1945 var de kun tre kilometer fra den gård, hvor Gitta og hendes mor befandt sig.


- Så kom militærpolitiet og sagde, at vi skulle flygte. Vi fik kun det tøj med, vi havde på og lidt ting i en taske. Der var nogle flygtninge, der kørte i hestevogn. Vi gik på vores ben. Det frøs 25 grader. Den gruppe flygtninge, som Gitta var med i, håbede på, at de kunne komme til det vestlige Tyskland over land, men om natten gik det op for dem, at det ikke var muligt. - Fronten, hvor der blev kæmpet, lyste op i mørket. Vi kunne se, at der var kampe hele vejen rundt om os. Det eneste hul var ud mod vandet. Gitta og de andre gik mod det mørke hul i fronten. De nåede frem til vandet, som var dækket af is i den stærke frost. - Vi vidste, at gik vi over isen på det sted, ville vi komme til en landtange. Det tog 27 timer at gå derover. Undervejs var der flere gange flyveralarm, og det skete også at flyene kom ned og skød på os. Det lykkedes Gitta at nå frem til landtangen i god behold. Derfra blev hun sejlet til Danzig (det nuværende Gdansk). - Jeg havde fået et kort Røde Kors kursus, så i Danzig arbejdede jeg på lazeretet. Det lå på en privat fødeklinik, hvor der normalt kun var plads til ganske få kvinder. Nu kom de sårede soldater direkte fra fronten og de lå over alt på gulvet. Da russerne rykkede ind i Danzig af den ene vej, flygtede Gitta igen af den anden. Hun kom ombord på et fragtskib, hvor der i alt var omkring 7000 flygtninge. - Meningen var, at vi skulle til Kiel, men den blev bombet og vi blev sendt over Østersøen mod København. Trods flere fly og ubådsalarmer undervejs, nåede skibet frem i god behold, og flygtningene blev sendt videre ud i landet. Gitta og hendes mor blev i første omgang indkvarteret i en gymnastiksal i Løsning, hvor hun tilbragte foråret og den første del af sommeren 1945.

Tusindvis af flygtninge I august kom hun til flygtningelejren ved Gl. Rye. Den var blevet opført på

flyvepladsen, der i 1935 blev anlagt som et led i den danske indenrigsflyvning. Da tyskerne besatte Danmark overtog de pladsen, og efter befrielsen blev den i nogle år hjem for adskillige tusinde flygtninge. Området var hegnet ind med pigtråd, men også Salten Langsø og Gudenåen hjalp til at holde flygtningene inde og danskerne ude. I princippet var enhver kontakt mellem tyskerne og lokalbefolkningen forbudt. Enkelte danskere havde dog lov til at komme i lejren. Nogle var ansatte der, blandt andet til at hjælpe med vedligeholdelsen. Og så var der vagtpersonalet, hvoraf de fleste tilhørte CB korpset. - Der kom en dansker og satte en kakkelovn op i vores barak. Han hed Jens, og min veninde blev lidt gode venner med ham. Første juledag skulle han besøge hende, og han havde taget sin bror med. Det var Palle. Han var vist lidt nysgerrig efter at se, hvordan der var i lejren. Selvom det var imod alle regler forelskede Gitta og Palle sig og begyndte at se hinanden. - Jeg kravlede under pigtråden og så kom han og hentede mig. Han kendte nogle, der havde en båd. Den lånte han og sejlede os over åen i. Vi tog som regel op til hans forældre, der havde et lille bindingsværkshus på Nyvej. Jeg ved ikke, hvad han forældre sagde til, at vi så hinanden. Jeg kunne ikke snakke med dem. Palle talte udmærket tysk. Han havde arbejdet i Tyskland i to år under krigen.

lus og maden var ikke god. I perioder boede mere end 10.000 flygtninge i lejren. De fleste var kvinder og børn. Kun de færreste havde noget at give sig til. Gitta var en af dem. - Først var jeg hjælper for Røde Kors i lejren. Mange fik udslæt på grund af lusene, og vi gik rundt med noget gult

På vand og brød

Kz-lejrene var et chok

Lige inden Palle Kristensen mødte Gitta havde han været ude og sejle. Nu gik han i land, meldte sig til CB korpset og blev vagtmand ved flygtningelejren. - På den måde kunne vi blive ved at se hinanden, men en gang havde jeg skrevet et brev til ham. Det blev opsnappet af en, som afleverede det på lejrkontoret. Jeg kom i straffebarakken, bogstaveligt talt på vand og brød. Bortset fra, at hun mødte Palle, har Gitta ikke meget godt at sige om opholdet i lejren. Der var sygdomme,

De fleste flygtninge havde kun det tøj med, som de stod og gik i. Gitta og hendes veninde oprettede en slags byttecentral, hvor man kunne aflevere sit tøj og få noget andet i stedet for. Det var især til glæde for mødrene, der kunne finde tøj til børnene, når de var vokset ud af det, de havde. Lidt adspredelse var der også i lejren. - Der var to ungarske flygtninge, som samlede dem, der havde lyst. Så løb vi ned til Blidsø og gjorde gymnastik og badede. Det blev vi ved med helt til

Sådan boede Gitta i flygtningelejren i Gl. Rye i en flaske og penslede dem. Det hjalp. Vi delte også levertran ud. I begyndelsen ville ingen have det, men pludselig ville alle. Vi kunne ikke forstå hvorfor, men så fandt vi ud af, at de fangede fisk i åen og i søerne. Fiskene blev stegt i levertran. Da det blev opdaget, måtte vi ikke længere dele levertran ud.

5


frosten kom. Vi var meget glade for Blidsø, fortæller Gitta Kristensen. - Der var også en stor sal i en af barakkerne, hvor der nogle gange var musikaften og anden underholdning. Jeg glemmer aldrig første gang, jeg var i den sal. De samlede os og viste en film fra en koncentrationslejr. Der gik ikke ti minutter, så var salen tom. Det er helt ærligt, når jeg siger, at vi ikke anede, at Kz-lejrene fandtes. Vi troede, at filmen bare var propaganda.

Tilbage til Tyskland Gitta ville gerne tilbage til Tyskland for at finde ud af, hvad der var sket med hendes familie. Det var svært at få tilladelse til at rejse tilbage til de dele af Tyskland, som USA, England og Sovjet kontrollerede. Det var lettere at komme til den franske zone. Hendes veninde fra lejren havde en tante ved Bodensøen, som lå i den franske zone. Hun gik med til at skrive, at hun ville huse både sin niece og hendes veninde. De fik lov til at rejse til Tyskland, men Gitta satte aldrig sine ben hos tanten. Hun tog til Hamburg, hvor hun i en tid opholdt sig hos noget familie, inden hun rejste til det sovjetisk kontrollerede Østtyskland, hvor hendes nærmeste familie nu boede.

Sognefogden hjalp Et af Gittas gode minder om Palle, er bryllupsbilledet. Hun er i en enkel hvid bluse, som hun fortæller blev syet af noget faldskærmssilke, hun havde fået fat i, da hun var i lejren. Brylluppet stod hos sognefogden i Gl. Rye, som også havde medvirket til, at det overhovedet kunne finde sted. - Jeg blev ved at skrive sammen med Palle, da jeg kom tilbage til Tyskland. Brevene var som regel fire uger undervejs. I Østtyskland blev alt åbnet og læst. Palle gik hurtigt i gang med at prøve at få mig til Danmark. Han søgte gang på gang, men fik hele tiden afslag. Til sidst snakkede han med sognefogeden i Gl. Rye om det, og han forklarede, hvad han skulle skrive. Han gjorde, som sognefogden havde sagt, og pludselig fik jeg lov til at rejse, fortæller Gitta Kristensen. Hun rejste først over til familien i 6

Hamburg, hvor hun ventede på at få sit visum til Danmark. - Da jeg kom herop, skulle vi giftes inden tre uger, ellers var jeg nødt til at rejse hjem igen. Jeg skulle også i gang med at arbejde med det samme. Dengang skrev man under på, at man ikke ville ligge det danske samfund til last. Det nygifte par slog sig først ned i Storesand. De fik hurtigt en søn og en datter, og de besluttede at bygge et nyt hus. Palle var blevet udlært som murer, og stod selv for en stor det af byggeriet.

“Vi løb ned til Blidsø og gjorde gymnastik og badede. Det blev vi ved med helt til frosten kom” fortæller Gitta. - Efter arbejde knoklede han videre dernede. Blandt andet gravede han selv ud til fundamentet med håndkraft. I 1953 flyttede de ind i det røde murstenshus, som de næste 13 år var det sidste hus i byen på den side af Emborgvej. Gitta arbejdede med flere forskellige ting. - Jeg plukkede bær til en bærmand, gik i kartoflerne, arbejdede på fabrik. En overgang arbejdede jeg på strømpefabrikken inde i Ry om dagen og serverede på Gl. Rye Kro om aftenen, men det var først dengang mit danske sprog var blevet bedre.

Gl. Rye er hjemme I begyndelsen oplevede Gitta nogle problemer med at falde ind i det danske samfund. Både på grund af sproget og små kulturelle forskelle. - Om aftenen gik vi nogen gange på kaffeslabberads. Mændene spillede kort, og vi sad og strikkede. Pludselig kunne en eller anden fortælle en sjov historie, og når de grinede, kiggede de

hen på mig. Når vi kom hjem, sagde jeg til Palle: De griner af mig, men han fortalte, at de andre bare kiggede hen på mig for at se, om jeg forstod historien. Gitta Kristensen lærte dog hurtigt dansk. - Min mand var god til at hjælpe mig. Jeg har altid godt kunnet lide at skrive breve. Så jeg skrev julekortene, og han læste dem i gennem for at se, om der var fejl. Efter et stykke tid kunne jeg læse og forstå overskrifterne i avisen. En dag læste jeg en julenovelle i et ugeblad, så bad jeg Palle om at læse den også og bagefter fortalte jeg ham, hvad den handlede om. Efterhånden blev Gitta Kristensen så god til dansk, at når hun startede på et nyt arbejde, havde kollegerne svært ved at gætte, hvor hun kom fra. - Mange troede, at jeg var nordmand eller svensker, fortæller hun. Hendes sidste arbejde blev som hjemmehjælper. - Jeg kørte som hjemmehjælper i 19 år. I begyndelsen foregik det på cykel. Jeg kom blandt andet hos nogle mennesker på Hestehoved ude på den anden side af Nylund Planteskole. Husene tilhørte Højkol og der var hverken lys eller vand, så en del af hjemmehjælperens arbejde var at bære vand ind, fortæller Gitta Kristensen. - Det var et dejligt arbejde. Vi havde bedre tid den gang, og vi skiftede ikke så meget, som de gør i dag. Jeg nåede da at komme fast hos en i 18 år og en anden i 12 år. Hendes sidste plejeopgave blev derhjemme. Palle fik kræft og hun passede ham i hjemmet, indtil han døde i 1995. Selvom han nu er væk, er Gitta Kristensen ikke i tvivl om, at hun skal blive i Gl. Rye. Hendes voksne børn bor i Århus og Salten. Og så er det her hun føler sig hjemme. - Når jeg har været på besøg i Tyskland glæder jeg mig altid til, at jeg kan se kirketårnet. Så tænker jeg: Nu er jeg kommet hjem, siger hun og tilføjer så: - Det er her jeg bor, men inde i mit hjerte er jeg stadig tysk.


Borgerforeningen

Gl. Rye går på Nettet Borgerforeningen står bag www.glrye.dk Gl. Rye får sit eget vindue ud mod den store verden på Internettet. På adressen www.glrye.dk vil man snart kunne finde den nye Gl. Rye portal, som fremover vil være et af de steder, hvor både gammel rye’re og folk udefra kan finde oplysninger om lokalsamfundet. Bag hjemmesiden står Borgerforeningen i Gl. Rye. På hjemmesiden finder man en række links, som man kan klikke ind på. "Om Gl. Rye" er stedet, hvor man kan læse om områdets historie, se billeder med videre. "Lokale oplysninger" kan man gå ind på og for eksempel få at vide, hvordan man kan komme til og fra Gl. Rye. "Nyheder" er det link, som viser hen til forskellige kilder til information. Under sidste nyt finder man pressemeddelelser fra Borgerforeningen og andre foreninger. Man kan også læse de gamle numre af Aktuelt i Gl. Rye "Foreningsliv" er linket til foreninger i Gl. Rye. Borgerforeningen vil naturligvis få sin egen side, men også andre foreninger kan komme på nettet via glrye.dk. Borgerforeningen tilbyder andre foreninger, at de kan få en side med de mest basale ting på. Foreningerne kan også selv lave en side og få den lagt ind under portalen.

"Institutioner" er stedet, hvor man eksempelvis kan finde et link til den hjemmeside, som skolen allerede har. "Uden for sognet" rummer links til eksempelvis Ry Kommune, Ry Biograf og lignende. "Virksomheder" giver lokale virksomheder en mulighed for at gøre opmærksom på sig selv. Det vigtigste og mest grundlæggende

indhold vil være på plads, når www. glrye.dk går i luften. Hjemmesiden vil derefter løbende blive udbygget. Hjemmesiden vil blive præsenteret på Borgerforeningens generalforsamling, den 25. februar.

7


Indlæg om stisystem At kunne færdes sikkert i trafikken er en vigtig faktor for børn og deres forældre og der kan gøres meget af børnene, forældre og skole i fællesskab, for at gøre børnene så trafiksikre som muligt. For borgerforeningens trafikudvalg er deltagelsen i 0-visions projektet sammen med kommunen, skolen, skolebestyrelsen, børnehaven og GRIF et forsøg på at styrke børn og forældres muligheder for at færdes sikkert. En forbedring af de "ikke fysiske" rammer for trafikken i byen, dvs. en påvirkning af vores allesammens adfærd, når vi bevæger os til fods, på cykel eller i bil.

0-vision betyder at det endelige mål er 0 dræbte og 0 tilskadekommende. Ud over denne form for påvirkning arbejder kommunen og borgerforeningen også med etablering af fysiske foranstaltninger for at øge sikkerheden. Der er bl.a. anlagt bump forskellige steder i byen, for at minde bilisterne om at farten skal holdes nede. Det er et projekt der på lang sigt skal munde ud i at hele den trafikerede hovedgade

bliver sikret med røde hævede flader på passende steder i hele forløbet gennem byen. En af de bedste måder at øge trafiksikkerheden i Gl. Rye er at få de forskellige trafikanter skilt fra hinanden. Derfor er et af de vigtigste mål for trafikudvalget, anlæggelsen af en sti der binder den nordlige og sydlige del af byen sammen, - med andre ord boligområderne, børnehaven og skolen. Det er nu blevet virkelighed !, idet kommunen har bevilget midlerne til anlæggelse af en asfalteret sti, der kommer til at gå fra udstykningen ved Kræshuset gennem ådalen til Emborgvej. Dermed er der forbindelse med stien der går forbi Lyngbakkerne og gennem Gyden. Samtidigt med asfalteringen lægges der el ned til senere etablering af belysning, der etableres i anden omgang. Selve etableringen af stien ventes påbegyndt omkring midt i juni. Selve belysningen håber trafikudvalget at der kan findes penge til i kommunens budget for næste år.

Borgerforeningen Anne Møller Madsen, Galgebakken 10, 8680 Ry Tlf. 8689 8975 Email: Matmadsen@mail.tele.dk Ebbe Munk, Møllestien 12, 8680 Ry Tlf. 8689 8439 Email: ebbe.munk@capgemini.dk Lars Lihme, Ryesgade 27, 8680 Ry Tlf. 8689 8101 Email: l-lihme@get2net.dk Jees B. Hausgaard, Gyden 6, 8680 Ry Tlf. 8689 8654 Email: jees@mil.dk Anne L. Vinther, Ryesgade 36, 8680 Ry Tlf. 8788 3008 Email: Vinther1@image.dk Jesper Schrøder, Rimmersvej 52 Tlf. 8689 8477 Email: js@datakey.dk Kirsten Madsen, Nyvej 15, 8680 Ry Tlf. 8689 8996 Email: Kirsten. Madsen@Ry.mail.telia.dk Susanne Munk Matthiesen, Sandagervej 21 8240 Risskov (Jægergårdsvej 7, 8680 Ry) Tlf. 8617 1710 Email: Susane Matthiesen@mail.tele.dk Ove Krogsøe, Lyngdal 15, 8680 Ry Tlf. 8689 8301 Email: krogsoe@post8.tele.dk

TRAFIK I GAMMEL RYE Se køreplan for Gl. Rye incl. skolebusser på www.ebbemunk. dk/trafik/trafik.html

8

Anne Lue Abrahamsen, Nørreskovvej 9 8680 Ry Tlf. 8689 8489 Email: Ryrejser@post7.tele.dk


PEP i Gl. Rye Ulla Petersen Lyngdal 21, Gl. Rye 8680 Ry, Tlf. 86 89 85 10 Da jeg var skolebarn i 60erne, havde jeg en veninde, der var ordblind. Det var til stor undren for mig, at hun ikke kunne finde ud af at læse og stave, og endnu større undren, at jeg ikke kunne lære hende det. For mig var det ligetil, og jeg ville meget gerne hjælpe hende. Men det lykkedes ikke, og hun endte med at flytte til en skole, hvor man havde specialundervisning for ordblinde. Igennem årene løb jeg af og til ind i andre med samme problem, men nu blandede jeg mig ikke mere, for jeg vidste, at jeg ikke kunne gøre noget for dem. I 1998 læste jeg i en avis om P.E.P., som blandt andet skulle kunne gøre ordblinde bedre til at læse. Jeg blev opsat på at prøve det, med henblik på senere at lære det, og gennemgik forløbet på en måneds tid. Selv om jeg ikke medbragte nogen problemer, fik jeg alligevel noget med hjem i form af større overblik og mere initiativ og åbenhed overfor andre. Det var ikke særlig svært at lave P.E.P. og der var intet hjemmearbejde. Det lyder som den rene leg og det var det næsten også, og dog havde det en stor effekt. Der var ikke langt fra tanken om at uddanne sig i det til at melde sig til et kursus, som jeg var heldig at komme på i ’99. Siden har jeg arbejdet med P.E.P. og vil her gerne delagtiggøre andre i, hvad det kan gøre for mennesker. P.E.P. er en slags "hjernegymnastik". P.E.P. er en forkortelse for Perceptual Enrichment Program, hvilket i store træk vil sige et program, der beriger ens perceptioner eller opfattelsesevner. Det består af en række spil og opgaver, som skal løses. Ved at løse opgaverne danner hjernen nye forbindelser, hvilket kan medføre fremgang indenfor de områder, som hjernen påvirker, såsom

koncentration, indlæring, tale- og læsefærdigheder, motorik, overblik og meget andet. P.E.P. er udviklet af den amerikanske hjerneforsker, Patricia Theisen, igennem 30 års arbejde og forskning. Det anvendes i flere lande, og kom først til Danmark i 1998. Både børn og voksne kan have gavn af at gennemgå programmet, idet det aldrig er for sent at "få hjernen i gang". Børn reagerer som regel hurtigt på programmet. De har endnu ikke så stive mønstre, som voksne har, og vil i nogle tilfælde begynde at ændre på dem allerede efter en til to gange P.E.P. Et forløb strækker sig som regel over mindst ti gange fordelt over nogle måneder, og består af opgaver og spil i en ganske bestemt rækkefølge, som svarer til den "rækkefølge", hjernen burde være udviklet i fra spæd og gennem barneårene. Man begynder med nogle opgaver, der går ud på at kunne genkende, idet noget af det første, man lærer som spæd er at kunne genkende sin mor og far, ting i omgivelserne etc. Siden kommer opgaver af en anden art og sværhedsgrad, som svarer til de næste områder, hjernen burde have udviklet. Således går man fra den ene opgave til den anden. Mange opgaver vil være lette, da man allerede mestrer de evner, der bruges til at løse dem, men ind imellem vil man støde på noget, der er knap så nemt. Ved at løse og komme igennem det, der synes svært, på en legende måde, danner hjernen nye forbindelser og man vil ofte give slip på gamle omveje, man gik, for at løse en tilsvarende opgave. Man bliver bedre i stand til at klare sig. Effekten kan vise sig på mange for-

skellige måder. Hos børn er det ofte indlæring, der bliver lettere. Desuden sociale sammenhænge, idet de bliver mere udadvendte, når de opdager, at de pludselig kan klare noget, de ikke kunne tidligere. Talefærdighed og motorik kan også ændres til det bedre. P.E.P. består af forløb af forskellige sværhedsgrader (trin). For at finde ud af, hvor man skal begynde, gennemgår man først en række opgaver, som bliver regnet ud og resultatet ført ind i et skema. Her kan man se, på hvilke områder, man har "blokeringer", og i hvilken alder, de opstod. Man kan ikke se grunden til blokeringerne og det har heller ikke betydning for det følgende forløb. Men grundene kan være sygdom, ulykker etc.; i det hele taget oplevelser, hvor man er veget tilbage for noget og derfor har lukket af, eller blokeret. Mellemørebetændelse er en mulighed, da man ikke har kunnet modtage ordentlige indtryk via hørelsen i den periode, ørerne har været ude af funktion. Men uanset hvad, vil det kunne gavne at lave nye forbindelser i hjernen, da der mangler nogen fra den tid, hvor blokeringen opstod. Det er en fornøjelse at se, hvor hurtigt børn kan ændre adfærd til det mere positive. Jeg har haft børn, som igennem et forløb bl.a. er blevet bedre til at læse og udtrykke sig. Det ændrer deres holdning til omgivelserne, da det giver nyt gå på mod og større glæde at opdage, at noget, de har slidt med i lang tid, og nærmest opgivet, alligevel kan lade sig gøre. Det gode ved P.E.P. er, at man ikke skal grave sig ned i nogen problemer, men kan lege sig ud af dem, blot ved at lave nogle spil. Jeg har nu haft mange gennem P.E.P. og er ikke blevet skuffet over virkningen. I langt de fleste tilfælde sker der ændringer til det bedre. Min gamle veninde fra skoletiden har jeg stadig kontakt til, men hun bor desværre for langt væk til at kunne komme til P.E.P. hos mig, for ellers ville det være oplagt at lade hende gennemgå et forløb. Jeg vil stadig gerne hjælpe hende.

9


Sct. Sørens Kirke

Kirken netop nu... Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke: Februar 24/2 kl.10.00 2. søndag i fasten, Mark.9,14-29/ - alt er muligt for den som tror

Marts 3/3 kl.10.00 3.søndag i fasten, Joh.8,42-51/ - I har Djævelen til fader 10/3 kl.10.00 Midfaste søndag, 6,24-35/ Livets brød 17/3 kl.19.30 Mariae bebudelses dag, Luk.1,46-55/ Marias lovsang 24/3 kl.10.00 Palmesøndag, Mark.14,3-9/ Jesus salves 28/3 kl.10.00 Skærtorsdag, Joh.13,1-15/ Jesus vasker disciplenes fødder 29/3 kl.14.00 Langfredag/ Jesu dødsdag – Liturgisk gudstjeneste 31/3 kl.10.00 Påskedag, Matt.28,1-8/

10

Kristi opstandelse

April 1/4 kl.10.00 2.påskedag, Joh.20,1-18/ Mødet med Den Opstandne 7/4 kl.10.00 1.søndag efter påske, Joh. 25,15-19/ Vogt mine får 14/4 kl.10.00 2.søndag efter påske, Joh.10,22-30/ Mine får hører min røst 21/4 kl.10.00 3.søndag efter påske, Joh.14,1-11/ Vejen, Sandheden oh Livet 26/4 kl. 9.00 St.Bededag, Matt.7,7-14/ Bed, så skal der gives jer 28/4 kl.10.00 4.søndag efter påske, Joh.8,28-36/ ’Jeg er den, jeg er’

Maj 5/5 kl.10.00 5.søndag efter påske, Joh.17,1-11/ Jesu sidste bøn 9/5 kl.10.00 Kr.Himmelfartsdag, Luk.24,46-53/ Konfirmation

12/5 kl.10.00 6.søndag efter påske, Joh.17,20-26/ At de alle må være ét 19/5 kl.10.00 Pinsedag, Joh.14, 15-21/ Helligåndens komme 20/5 kl.10.00 2.Pinsedag, Joh.6,44-51/ x "Jeg er livets brød" 26/5 kl.14.00 Trinitatis Søndag, 28,16-20, Dåb i den treenige Guds navn (Bredmose)

Juni 2/6 kl.10.00 1.søndag efter Trinitatis, Luk.12,13-21/ Den rige bonde 9/6 kl.10.00 2.søndag efter Trinitatis, Luk.14,25-35/ Kristi efterfølgelse 16/6 kl.10.00 3.søndag efter Trinitatis, Luk.15,11-32/ Den fortabte søn 23/6 kl.10.00 4.søndag efter Trinitatis, Matt.5,43-48/ Elsk jeres fjender


Til eftertanke Aage Augustinus Glæden er ledetråden i den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs (182181) forfatterskab. Ikke glæden ved dette eller hint; men glæden ved at være til slet og ret. Det er lidt i stil med anekdoten om Storm P., der kommer gående en sommermorgenstund på Assistens Kirkegård i København. På et tidspunkt passerer Storm P. en graver, der sidder på kanten af en ny-opgravet grav. Han er lige blevet færdig og sidder dér på kanten og puster ud og tørrer sveden af panden efter veludført arbejde. Idet Storm P. passerer ham siger han henvendt til graveren: "Nåh, vi har nok fået lov at være lidt oppe i dag!". - Det morsomme/det pudsige ved historien er jo netop, at det er lige, hvad vi har: fået lov at være lidt oppe i dag. Det får vi lov til forhåbentlig mange dage endnu. En sådan historie kan åbne vores øjne for det fantastiske experiment, det er, overhovedet at være til. Man beskylder sommetider forfattere for at være forkælede. De kan sagtens skrive om glæden. De kender i virkeligheden ikke livets barske realiteter. Dostojefskij var et menneske, der blev ramt af al den modgang, man næsten kan forestille sig: Han var epileptiker. Han var fange i 10 år (som politisk oprører). Han pådrog sig en lungesygdom i Siberien, som han aldrig blev helbredt for. Han var gennem et mareridt af et første ægteskab (Strindberg ville have misundt ham). Han måtte flygte ud af Rusland på grund af en gæld, som han ikke kunne betale. Han frøs og sultede og sad på kolde, fugtige hotelværelser rundt i Europa og skrev sine store romaner. Men glæden går som ledemotiv gennem alt, hvad han skrev. I 1840'erne færedes Dostojefskij i politisk oppositionelle kredse i Sct. Petersborg. I disse kredse var man modstandere af det enevældige zardømme. Man ønskede et frit samfund,

og var prægede af de franske, såkaldte utopiske socialister. Det var ikke sådan, at man med vold ville bekæmpe Zar-dømmet, blot udgive skrifter, der talte imod det og for et frit samfund. Zarens hemmelige politi får imidlertid færden af aktiviteterne og infiltrerer disse politisk oppositionelle. Resultatet bli'r, at Dostojefskij i april måned 1849 sammen med 33 andre arresteres. De bli'r ført til Peter-Paulfæstningen i Sct. Petersborg og indsat i isolationsceller. De arresterede sad så i isolation i ca. 8 måneder, mens sagen blev optrævlet. Dostojefskij svarede godt for sig ved forhørene og gjorde sit for at dække kammeraterne. Under afhøringerne kom der intet frem, der kunne betinge hårde straffe. Den 22.december 1849 blev Dostojevskij og hans kammerater hentet i Peter-Paul-fæstningen. De troede, de skulle til Domhuset for at få forkyndt deres dom. Men i stedet blev de kørt til Semjonov-pladsen, hvor de blev ført op på en sammentømret forhøjning. Dommen blev læst op. Alle blev de dømt til døden ved skydning. Dostojefskij hviskede til sin sidemand: "Det kan da ikke være muligt, at man vil henrette os". Kammeraten pegede på en række kister, der stod på en vogn neden for forhøjningen. - Så blev de dømte iført ligskjorter og de tre første bundet til pælene. Dostojefskij var én af de tre næste. Soldaterne lagde an. Man ventede blot på ordren til at skyde. Man ventede i 20 minutter. Da viftede en kurér med et hvidt tørklæde og rapporterede, at Zar Nikolaj I havde afblæst henrettelsen. I virkeligheden havde kuréren været til stede hele tiden, og geværene var ladt med løse patroner. Zar Nikolaj havde arrangeret det makabre skuespil for at statuere et

afskrækkende eksempel. Det var så realistisk arrangeret, at den ene af fangerne, som stod bundet, blev sindssyg, mens han ventede på henrettelsen. Dostojefskij har ofte fortalt om episoden - i sine romaner og i dé breve til hans bror, som er bevaret. Han understreger, at dét, der slog ham hårdest ud, da han ventede på døden, var bevidstheden om, at han havde levet forkert. Hvorfor havde han så ofte lukket sig ude fra livet og glæden? Han sagde til sig selv, at hvis han bare kunne få fem dage at leve i, ville hvert øjeblik være som en evighed. Bare dét at have øjne, hænder, sanser, at være i live. Hvorfor bedrager vi os selv for dén jubel, det kunne være at være i live? Hvorfor lukker vi os ude fra livet - i græmmelse, forbitrelse, had? Dommen over Dostojefskij blev forvandlet til 4 års tugthus i Sibirien. Derefter skulle han på ubestemt tid være soldat i et strafferegiment (6 år blev dét til). I de fire år, Dostojefskij var i Sibirien, bar han lænker, der vejede 10 kg. om fødderne. Hans utrolige evne til at overleve i dette sibiriske helvede kan man følge i en af hans bøger, der hedder "Dødens Hus". Heri skriver han bl.a.: "Mennesket - det er hemmeligheden ... Med denne hemmelighed er det, jeg arbejder, fordi jeg selv vil være menneske." Efter opholdet i Sibirien skriver han: "Mennesker er et væsen, som vænner sig til alt - det er vist den bedste definition på det." At læse Dostojefskij er at blive lukket ind i et univers af glæde ved at være i live. Ikke i en fuldkommen verden, men i en verden af lidelse, menneske

11


lig lurvethed og desparation. Dostojefskij søger ind i alle menneskets afkroge og helt ned i kælderen, dér, hvor man bestemt ikke selv bryder sig om at kigge efter - ikke ret længe ad gangen i hvert fald. Jeg vil her give et kort referat af en af de få noveller, Dostojevskij har skrevet, "Et latterligt menneskes drøm", hedder den. Novellen, der er skrevet i 1877, rammer det centrale i Dostojevskijs forfatterskab og dermed hans syn på mennesket i det hele taget. Novellen handler om en mand, der altid følte sig latterlig blandt mennesker, og denne følelse af latterlighed har fået ham til at trække sig tilbage til en ensomhed, som han forsvarer ved at hævde, at verden er ham ligegyldig: "alt er og bli’r komplet meningsløst". Denne meningsløshed kan han ikke i længden leve med. Han beslutter sig derfor at tage sit liv. Han har længe haft en ladt pistol liggende til det samme formål, og den 3.november (en mørk aften, hvor han går hjem i silende regn) beslutter han, at nu skal det være slut. Han går rask til, fordi han skal hjem og gøre en ende på meningsløsheden. Så sker der dét, at mens han går dér i regnen, kommer en 8-årig pige løbende ud på gaden fra en sidegyde. Pigen klamrer sig til ham og trygler ham om at gå med hende, for at bringe hjælp til hendes vistnok døende mor. Men han skubber hende brutalt fra sig og ser på hende med et blik som et vilddyr. Han fortsætter af de regnfulde gader. Endelig når han hjem, oprevet og fast besluttet på at skyde sig, for alt er meningsløst. Men der er et spørgsmål, han ikke kan ryste af sig så let som han rystede den lille pige af sig: Hvorfor havde han følt et stik i hjertet og netop gjort sig brutal for ikke at hjælpe pigen, da han så hendes ulykke? Hvis alt er ligegyldigt, må hendes ulykke da også være ham ligegyldig, men han mærker mere og mere, at den ikke er ham ligegyldig. Det er medfølelsen, der dukker op til overfladen; en følelse han aldrig før har kendt. Dén følelse, som Dostojevskij i et brev skriver, er den eneste levende følelse i verden: "Det 12

eneste, der er levende, er medfølelsen." Men det vil jo sige, at han i virkeligheden allerede er død, før han skyder sig! Fordi medfølelsen er det eneste levende, og dén har han ikke villet vide af kun selvmedlidenheden har han kendt, og det er dén, der får ham til at ville tage sit eget liv? Hovedpersonen i novellen overvældes af disse spørgsmål og falder i søvn i sin lænestol med pistolen i hånden. Han drømmer nu, at han har skudt sig. Han drømmer, at han bliver lagt i en

kiste, og at han måneder efter ligger og fryser om tæerne. Dét havde han alligevel ikke forestillet sig, at man kunne ligge og fryse om tæerne i en kiste, og det drypper på hans venstre øjenlåg fra kistelåget, så han er ved at blive vanvittig. Pludselig løftes han op af en kraft og bæres ud i universet, op over mælkevejens myriader af lys og stjerner, højere og højere til en fremmed planet. I drømmen kommer han til en planet i et andet solsystem og lander på noget, der kan minde om Ægæerhavets kyster. Her møder han nogle mennesker, der er fuldkommen lykkelige og uskyldige. De ligner dem, han levede med engang. Men de lever i et fuldkomment lykkeligt fællesskab uden svig, uden bedrag, uden løgn, uden forbrydelser. Han gribes i drømmen i dén grad af den rene måde at leve på. Men, siger han: det endte med, at jeg fordærvede dem alle sam-

men. Jeg lærte dem at lyve. Som en ondartet trikin, som en pestbacille, der kan lægge hele verdensdele øde, således forpestede jeg i min drøm også hele den syndefri jord. De lærte at lyve og elske løgnen. Før jeg lærte dem det, anede de ikke, hvad løgnen var. De vidste ikke, at de kunne føre hinanden bag lyset og være fjender. De blev grebet af skræk og begyndte at undgå hinanden. De sluttede sig sammen i forbund, der var rettet mod hinanden. De lærte at føle skam, og også begrebet ære opstod blandt dem. De kæmpede mere for deres ære end for hinanden. Da de blev onde, begyndte de at tale om broderskabet. Da de var blevet forbrydere, opfandt de retfærdigheden; den fæstede de i lovbøger og rejste guillotiner. Han fortvivler over, at de har ødelagt dem, men de takker og ærer ham. Han har bibragt dem kultur, siger de. Før var de bare uvidende. Pludselig vågner han af sin drøm, og nu ved han, også selv om alle andre finder det latterligt, at alt kunne forandres, hvis kærligheden og medfølelsen var levende: ""Drømmerier, febersyner, hallucinationer!" siger de. Ak! Og med disse argumenter udtømmer de deres visdom! En drøm, siger de? Hvad er en drøm? Er hele vort liv ikke en drøm? Men vent lidt – jeg har endnu en ting at sige jer! … Godt, lad være, at dette aldrig vil gå i opfyldelse, lad være, at paradiset aldrig vil kunne virkeliggøres på jord (dette indser jeg jo selv) – godt, men forkynde vil jeg alligevel. Og hør så: hvor enkelt ville det ikke være – på én dag, på én eneste time ville alt, alt forandres! Elsk menneskene – elsk din næste som dig selv … det er det hele, det er ét og alt, mere behøves ikke: i samme nu vil du så vide, hvordan du skal leve. Og så er dette jo blot en urgammel sandhed, som er blevet gentaget millioner af gange, og som dog intetsteds har slået rod" … "Og den lille pige i gyden? – hende opsøgte jeg." Muligheden er der. Din og min virkelighed dementerer den. Men at leve netop i spændingen mellem virkelighed og mulighed er tilværelsens største udfordring.


Konfirmander forår 2002 I Sct.Sørens Kirke. Kristi Himmelfartsdag, den 9. maj, kl. 10.00 Mikkel Dengsøe, Galgebakken 8, Gl.Rye

Odin Jensen, Gerstedvej 2F, Gl.Rye

Bo Siggaard Pedersen, Galgebakken 1, Gl.Rye

Sisse Kramer Enderlein Emborgvej 2, Gl.Rye

Søren Kongsbak, Skovsbjergvej 22, Gl.Rye

Jonas Balle Pedersen, Ryesgade 3, Gl.Rye

Jonas Geert Grotkjær, Gerstedvej 11, Gl.Rye

Anne Aagaard Lauridsen, Rimmersvej 7, Gl.Rye

Sidsel Borch Petersen, Ryesgade 7, Gl.Rye

Sofie Faurschou Hastrup, Præstegårdsvej 14, Gl.Rye

Rikke Sofie S. Magnusson, Rodelundvej 36, Glarbo

Stine Poulsen, Nørreskovvej 3, Glarbo

Jannie Sander Jensen, Skolebakken 13, Gl.Rye

Maja Bisballe Nielsen, Ryesgade 16, Gl.Rye

Nikolaj Sølvsten, Slotsgårdsvej 1, Gl.Rye

Liturgisk musikgudstjeneste Langfredag d. 29. marts, kl.14.00 Gudstjenesten Langfredag vil være en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor der veksles mellem orgelmusik, læsninger, salmer koblet med G. B. Pergolesis værk, "Stabat Mater" for sopran og alt, solo med strygekvartet. Værkets titel betyder "Moderen stod", hvilket henviser til Jesu mor, Maria, der sørgende står ved korset og lider med Jesus under hans dødskvaler. I tolv billeder skildres Marias sorg og smerte og menneskehedens medfølelse med Jesus og hans moder. Pergolesi var italiener og levede 171036. Han nåede, sin korte levetid til trods, at skrive adskillige operaer og mange kammermusikalske værker for forskellige besætninger. Af hans kirkemusikalske værker er Stabat Mater langt det mest kendte og elskede. Stilen er rokoko med elementer der peger frem mod wienerklasikken. Musikken er smuk, enkel og afveslende, til tider smertefuld i beskrivelsen af Jesu lidelser, til tider diverterende. 13


"Kærligheden er kaptajnen" - om Martin Luthers gudstjenestesyn. Stud.teol. Jane Fromberg, medlem af Gl.Rye menighedsråd Når man vil forsøge at redegøre for Luthers gudstjenestesyn er det væsentligt at forstå hans forkyndelse som en forkyndelse, der er bundet til tid og sted og ikke løsrevet fra den konkrete situation, som han befandt sig i. På foranledning af andre fremkom Luther i flere omgange ( bla. i 1523 og 1526) med forskellige forslag til en ny gudstjenesteordning. Baggrunden herfor skal kort ridses op.

Den historisk/politiske scene i årerne 1521 – 1522. På foranledning af kejser Karl V ankommer Luther i april 1521 til Worms, hvor han bliver stillet overfor spørgsmålet, om han ville tilbagekalde visse skrifter, hvis titler blev oplæst. Luther anerkendte skrifterne som sine, men bad om betænkningstid med hensyn til tilbagekaldelsen. Kejseren gav ham 24 timer. Luther ender med ikke at tilbagekalde nogle af skrifterne – han kan ikke handle mod sin samvittighed. Kejseren lod herefter Luther vide, at han betragtede ham som åbenlys kætter. Dog respekterede kejseren ham det frie lejde og gav ham 21 dage til hjemrejsen. På hjemrejsen fra Worms bliver der planlagt "et overfald" på Luther, og han bliver i hemmelighed kørt til Wartburg, hvor han opholder sig knapt et år. Under Luthers ophold på Wartburg havde hans kollega, Karlstadt taget førerskabet i Wittenberg. Han ville radikalt føre de nye tanker ud i livet – her og nu. Det betød mange omvæltninger bl.a. ville man have klostrene opløst og cølibatet ophævet. Helgenbilleder blev ødelagt mm. Gudstjenesten var præget af ren vilkårlighed og uensartethed. Uagtet sin situation som fredløs, besluttede Luther at tage til Wittenberg.

14

Kærligheden som fundamentet. Luther tolker selv sin tilbagevenden til Wittenberg, som en Guds vilje med ham. Det er for Luther selve evangeliet, der er på spil. Det er et spørgsmål om liv og død, så han har intet valg. Efter sin ankomst holder Luther i den følgende uge 8 prædikener, hvor han taler mod de radikale forandringer, som med magt er blevet gennemtvungen. I princippet hersker der absolut frihed ved evangeliet, men den kristne (den stærke i troen) må i kærlighed til næsten tage hensyn til de "svage i troen". At tvinge love eller ordninger igennem vil ikke føre til noget godt – troen skal man antage frivilligt uden tvang. I pinsen 1523 udkommer skriftet "Om gudstjenestens ordning i menigheden". Skriftet er tænkt som en gudstjenestevejledning og er altså ikke tænkt som en samlet gudstjenesteordning. Luther slår indledningsvist fast, at det ikke er selve gudstjenesten eller prædikeembedet han er ude efter at afskaffe. Det er derimod det hykleri, som har indfundet sig i både gudstjenesten og prædikeembedet, som han vil bekæmpe. For Luther er nerven i gudstjenesten prædikenen/forkyndelsen – den er gudstjenestestens absolutte kernepunkt. Ønsket om en tysk gudstjeneste ordning trængte sig stadig mere på efter at den lutherske reformation havde bredt sig. Adskillige steder forsøgte man sig allerede med "tysk messe". Der opstod både en forvirring og en forargelse blandt folk over de mange forsk. former for messe, som blev afholdt. Det er således på grund af den klage, som har lydt, at Luther i 1526 ser sig nødsaget til at udforme en tysk gudstjenesteordning – "den tyske messe".

Forholdet mellem gudstjenestens indhold og form. Luther er fra flere sider, både dengang og i dag blevet beskyldt for konservatisme mht. til at gennemføre de radikale forandringer, som mange i hans samtid ønskede at gøre. I det spørgsmål er det afgørende for at forstå Luther, at han selv skelnede mellem det nødvendige (evangeliets forkyndelse) og det frie (spørgsmål om ydre former). I den første prædiken, som Luther holdt i fasten 1522 siger han : "Mærk jer de to udtryk "skal være" og "være fri". Thi "skal være" er det, som nødvendigheden fordrer, og som må bestå urokkeligt, såsom troen. Den lader jeg mig ikke fratage, men må altid have den i mit hjerte og frit bekende den for enhver. Men "være fri" er det, som jeg har frit, og som jeg kan bruge eller lade være at bruge, dog således at min broder og ikke jeg har nytten deraf. Og gør mig da ikke af dette "være fri" et "skal være", således som I har gjort, for at I ikke skal stå til regnskab for dem, som I gennem jeres kære, ansvarsløse frihed har ledt på afveje". Herudaf ser vi, at Luthers konservatisme mht. de ydre former er begrundet i den kristne frihed, og han vender sig derfor mod de personer, for hvem de radikale former ikke kunne gennemføres hurtigt nok. Derved kommer de til at presse de nye reformer ned over hovedet på folk – og begår ifølge


Luther hermed en stor fejl. De gør nemlig en ny lov ud af friheden. Formen i sig selv får atter saligheds betydning. Herimod fastholder Luther synspunktet: Former har ingen frelsende betydning- derfor skal de være frie. Hvad indholdet (det nødvendige) - dvs. evangeliets forkyndelse/troen angår er de enige. Som han skriver: "Sagen er god nok, men hastværket er for stort". For Luther er den enkeltes frihed altid begrænset af hensynet og kærligheden til næsten/ medmennesket. Det primære for Luther er at prædike/forkynde Guds ord for folket, så vil de ydre forandringer af sig selv opstå.

Luthers budskab i dag – år 2002. Luthers forfatterskab var een stor udfordring til hans samtid, men kan Luther sige os noget i dag? Anfægtes eller begejstres vi af hans tale til os? – eller er vi ligeglade, og mener ikke at hans tale har nogen gyldighed for os. Tager vi Luther alvorligt, mener jeg, at han i dag – som dengang – er en udfordring for os. Udfordringen for os består i at Luthers forkyndelse er historisk/dynamisk. Den er grundlæggende bundet til tid og sted, og kan derfor ej heller overtages passivt som en "luthersk lære". Luther selv frabad sig rollen som en "autoritet", hvilket hans betænkelighed omkr. udformningen af en tysk gudstjenesteordning også vidner om.

Gl.Rye menighedsråd inviterer til:

ÆLDREDAG ONSDAG DEN 15.MAJ

Vi starter kl.13.30 med Gudstjeneste i Sct.Sørens Kirke ved Aage Augustinus. Derefter er der fælles kaffebord på Dalbogård. Efter kaffen vil forfatteren og højskoleforstander Bjarne Nielsen Brovst fortælle om humor fra H.C.Andersen til Kaj Munk. Alle er velkomne!

At høre Guds ord i den situation, der er vores er jo på mange måder meget forskellig fra Luthers. Vi kan derfor ikke bruge de konkrete former, som Luther nåede frem til som bogstavelige forbilleder. Er dette tilfældet er vi jo selv faldet i den grav, at vi har gjort det ydre til noget indre - det frie til det nødvendige. Formen er da ikke længere "formelig/fri", men er stivnet i sit udtryk – og ikke længere en "udvendig ting", bestemt af kærligheden til næsten. Som en teolog engang udtrykte det: "Det er ikke gjort med at henvise til Luther alene. Først når man ser sig selv henvist til sammenhængen mellem evangeliet og det sted, man selv befinder sig på, nytter det noget".

Orlov. Vores kirkesanger, Kristian Skårhøj, har orlov i 5 måneder, hvor han befinder sig på Testrup Højskole. Vi ønsker ham et godt ophold. Jørgen Larsen, Ry vikarierer i orlovsperioden. Vi håber, han må trives her.

15


Husk Højskoledag på Gl. Rye Skole Lørdag d. 13. april kl. 9.30 - 15.31 9.30: Morgenkaffe 10.00: Forfatter Knud Peder Jensen, "I begyndelsen var landet" - en øjenvidneberetning om landkulturens undergang og dens betydning for os i dag. Knud Peder Jensen vil i foredraget fortælle om det, han kalder vor tids store drama: kampen mellem land og by. Gennem forfatterens egne oplevelser fra bardoms- og ungdomsårene i Boes, Gl.Rye og Ry belyses udviklingen fra 1950-ernes traditionssamfund til i dag, hvor historieløshed og tomhed er blevet et grundvilkår. Knud Peder Jensen, der har beskæftiget sig med dette emne i bøger, noveller og artikler, arbejder i øjeblikket på en stor biografi om Jeppe Åkjær.

12.15: Frokost 13.30: Redaktør Niels Højlund, “21. århundrede - religionernes århundrede?” Niels Højlund om foredragets indhold: De fleste i Danmark og for den sags skyld i hele Europa regner vel med, at religionskrig er et overstået kapitel i vores historie. Og Gud ske lov for det! Men så er der nogle muslimer som begynder at føre religionskrig mod Vesten, og hvad så? Kan vi så bare erklære, at det vil vi ikke være med til. Bliver vi faktisk ikke påny tvunget til at tage religion alvorligt, og er det ikke et problem for det danske samfund, at den form for alvor er vore politikere, vore kulturelle pinger, embedsmænd

etc. overhovedet ikke klædt på til at tage sig af? Noget kunne tyde på, at religion og strid mellem forskellige religiøse anskuelser kan komme til at spille en betydningsfuld rolle i verdenssamfundet i det 21. århundrede. Måske skulle vi netop ruste os til den kamp.

- En højskoledag, hvor fortid og fremtid mødes - Pris incl. Morgenkaffe og frokost: kr. 75,Tilmelding senest mandag den 8. april til Aage Augustinus, 86 89 86 12

Husk de sidste tre Færøaftener Torsdag, den 14.marts: Kort introduktion til færøsk litteratur. Vi vil dog især beskæftige os med Jørgen Franz Jacobsens og William Heinesens forfatterskaber, bl.a. deres nære samarbejde i forbindelse med Jørgen Franz Jacobsens roman "Barbara". Samarbejdet er bl.a. kendt fra William Heinesens udgivelse af brevvekslingen mellem ham og den dødsyge Jørgen Franz Jacobsen, "Det dyrebare liv". Herefter ser vi Niels Malmroes’ filmatisering af Jørgen Franz Jacobsens roman "Barbara" med efterfølgende diskussion – Aage Augustinus Torsdag, den 18.april: Forfatteren og højskoleforstander Bjarne Nielsen Brovst fortæller om William Heinesen og Jørgen Franz Jacobsen og om sin bog "Hjertets laterna Magica", en biografisk fortælling om William Heinesen, Jørgen Franz Jacobsen og ’Barbara’. Desuden

16

vil Bjarne Nielsen Brovst fortælle om sin bog "Sven Havsteen- Mikkelsen og Martin A.Hansen 1946-1955" (IV), der udkom den 15.november om de to kunstneres besøg på Færøerne, og om Bjarne Nielsen Brovsts egne rejser til Færøerne sammen med Sven Havsteen-Mikkelsen i 1980-82.

Torsdag, den 16.maj: "At være færing i Danmark" – Møde med vores rejseleder på turen Tóra Dahl Sandberg. Alle aftenerne begynder vi kl. 19.30 og foregår i naturfagslokalet på Gl. Rye Skole. Tag selv kaffe & te og kage med. Alle er velkomne


Gl. Rye Præstegård og Kirkehus Eva Jensen, Menighedsrådsformand

Navne og adresser: Præst: Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Jørgen Larsen Silkeborgvej 37, 8680 Ry tlf. 86 89 14 62 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Eva Jensen, Fæstibakke 9, tlf. 86 89 82 16

Så sker der noget oppe på kirkebakken. Arkitektfirmaet CUBO i Århus og ingeniørfirmaet TRI CONSULT står for renovering og nybyggeri. Lokale håndværkere bliver indbudt til at udføre arbejdet. Præstegården har i mange år trængt til "den store tur", hvis den skulle blive stående, og det skal den.

Hvorfor så bygge et ’kirkehus’? Kirken mangler depotplads. Personalet mangler skrivebordsplads. Kirkekorene mangler et rum at øve i (det er kostbart at varme kirken op 2 gange ugentlig). Konfirmanderne mangler et sted at være, navnlig om få år, når 7.klasse

Næstformand: Inger Brønholt, Rimmersvej 14, tlf. 86 89 84 53 flytter til Ry. Gæster til kirken mangler et sted at være. Arrangementer i kirken mangler faciliteter til omklædning. Menighedsrådet mangler meget et forsamlingssted, til møder, foredrag, højskoledage, kirkekaffe og andre arrangementer. Endelig er det meningen, at huset kan lånes af andre til forskellige arrangementer. Dog ikke til ungdomsog familiefester. I skrivende stund vides ikke, om byggeriet af Kirkehuset udskydes et par år. Det afhænger af økonomien, som endu ikke er faldet helt på plads. Under alle omstændigheder vil der være licitation på hele projektet i slutningen af marts. Vi påregner at starte renoveringen af præstegården i slutningen af april, så den er klar til indflytning den 1.december.

Kasserer: Ove Sondrup, Rimmersvej 21, tlf 86 89 83 84 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 86 89 84 78 Sekretær: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 86 89 83 94 Kirkeværge: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 86 89 81 05 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 86 89 80 68 Menighedsrådsmedlem: Jane Fromberg, Storesand 15, tlf. 86 89 89 42

17


at kigge efter posten, mens jeg stod udenfor og lyste lidt rundt med min lommelygte. Pludselig faldt min lyskegle på to meget store hunde, der stod lige foran mig og knurrede. Jeg stod bare stiv som en pind, og da de andre kom ud igen, begyndte vi alle sammen at løbe med vores hjerter helt oppe i halsen. Jeg har aldrig været mere bange. Vi skulle gå en meget stor omvej og det var rigtig hårdt. Men alligevel er det den lejr, jeg ser som en af de bedste lejre, pga. de udfordringer vi kom ud for og vi overskred vores egne grænser.

Respekt

FDF Gammel Rye

Glæden ved FDF Ester Sørensen Jeg er ved at pakke til en FDF tur. Der er ca. en time til jeg bliver hentet og skal af sted. Jeg har glædet mig den sidste måned til den tur. Jeg går pludselig i stå, da jeg komme til at tænke på, hvor stor en rolle FDF altid har spillet for mit liv. Da jeg var lille, havde jeg bestemt mig for, at jeg ikke ville gå til FDF. Min far tog mig med på en Piltelejr da jeg var 7 år, i sommerferien før jeg kunne starte til FDF. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange gange jeg har tænkt på, hvor glad jeg er for at han tog mig med.

Første møde Jeg tænker tilbage på mit første FDFmøde. Vi sad alle i en rundkreds og skulle finde et dyrenavn, som startede med det samme forbogstav som vores eget navn. Jeg hed Ester-egern. Bagefter skrev vi vores navn på en klemme, som vi kunne hænge op på en snor, når vi kom. 26

Jeg tænker på min leder dengang, Erik, som jeg forgudede. Jeg kan huske, da vi byggede huler nede i skoven og sov i dem. Min forbundsskjorte ligger henne i bunken, med det tøj jeg skal have med. Den gemmer mange gode minder. Den har været med ude og sejle, med på landslejr og mange andre ture. Jeg tænker lidt på, hvordan det mon ville have været, hvis min far ikke havde taget mig med på Piltelejren dengang. Hvad ville jeg så have siddet og tænkt på nu? Hvad ville jeg mon lave i den her weekend hvis jeg ikke skulle til FDF?

Overskred grænser Jeg tænker tilbage på en lejr for nogle år siden. Vi var ude at gå gruppevis uden ledere. Vi vidste ikke hvad vi skulle, men blev bare sendt ud på et løb. Vi fór vild - det var så hvad det var. Vi var mange - omkring 7, og vi havde det jo sjovt, så hvad kunne der dog ske os? Vi kunne ikke finde vores post. De andre gik ind i et lille skur for

Jeg pakker mit lange undertøj, min lommelygte og et par ekstra bukser, da jeg kommer til at tænke på sommerferien 2000, hvor jeg var i Norge med FDF. Vi var oppe at vandre i fjeldet. Det var virkelig hårdt, og hvor tit var jeg ikke træt af gå. Men der var ikke en eneste gang, hvor jeg tænkte, at jeg ville ønske at jeg ikke var taget med. Selvom jeg var træt af det, og vi måske gik og snerrede lidt af hinanden, ville jeg tage af sted lige nu hvis der var nogle der tilbød mig det. Det hyggeligste var aftnerne, hvor vi snakkede med de andre kredse, som om vi havde kendt dem hele vores liv. De respekterede os som dem vi var, og ikke som dem man prøver at være.

Uden forældre Jeg tager min forbundsskjorte op i mine hænder. Der hænger et stykke læder, hvor der står " Ravnsø hike 93". Mine tanker falder tilbage på den sommerlejr, min første sommerlejr, og den første gang jeg havde to overnatninger uden mine forældre. Det var en stor dag for mig, da jeg aldrig før havde klaret en enkelt overnatning uden mine forældre, især fordi jeg altid havde lidt af hjemve. Det var kun pga. min elskede leder Erik, som fik mig til at tænke på andre ting, bare ved at fortælle mig at han f.eks. havde fået ny bil. Jeg havde en sjov tur, uden at jeg gik og tænkte på mine forældre hele tiden. Sådan har der været mange ting hvor jeg har overgået mig selv, bare pga. FDF. Der føler jeg mig stærkere og


respekteret, uden at jeg bliver tromlet ned, der kan jeg være mig selv. Jeg kigger rundt i mit værelse, jeg ser på nogle billeder, af mennesker jeg har lært at kende gennem FDF. Min første "rigtige" kæreste lærte jeg at kende gennem FDF og mange af mine gode venner er også fra FDF.

En sko som øse Det regner udenfor, jeg kommer til at tænke på dengang, hvor vi var ude at sejle i kano. Det havde blæst i 2 dage og der var mange bølger, så vi blev gennet ind på en lille halvø, langt fra hvor vi skulle være, pga. de mange bølger. Der kom en motorbåd for at hente os, det eneste problem var bare, at ham der skulle sejle motorbåden, ikke kunne finde ud af det. Båden blev fyldt med vand og vi blev gennemblødte, vi blev nødt til at øse med vores sko og vores regntøj, ellers ville båden synke. Der troede jeg virkelig at jeg skulle dø. Alligevel holdt jeg mig klar i hovedet og beroligede en af de andre, som var mere bange end mig.

Landslejr Jeg sidder stadig med min forbundsskjorte i hånden. Mit blik lander på mit mærke fra landslejren, den bedste lejr jeg nogensinde har været på . Det er alle min lejre egentlig, men den her var speciel. Den helt specielle stemning, med alle de mennesker, vi var mellem 12 og 15 tusind mennesker, samlet i én stor lejr, delt op i flere små. Man følte sig fri, lige meget hvor man gik, var der mennesker. Der var nye venner i massevis, bare man gik over for at låne salt, var der nogle man kunne lære og kende. De havde de samme interesser som en selv, så der var altid noget at snakke om. Den helt særlige stemning kom, når der var de store lejrbål, hvor alle lejrens mennesker, alle 12-15.000 sad på den samme mark, så på den samme scene og alle interesserede sig for det samme. Jeg tænker lidt, på mit humør når jeg er på lejr. Jeg bliver en helt anden. Selvom jeg har haft en træls uge, hvor jeg er træt af det hele, hvor jeg har skændtes med min familie og skændtes med mine søstre, er jeg alligevel altid i godt

humør, når jeg ankommer til lejren. Jeg er hverken til at hugge eller stikke i.

Udviklet gennem FDF Jeg tænker lidt på min rolle som leder. Den der skal sørge for, at børnene får ligeså gode minder og oplevelser, som jeg har haft. De skal føle at de er del af et fællesskab, selvom de ikke altid føler sig ligeså elsket. Når de så kommer til FDF, skal de føle og vide at de er noget. Gennem FDF har jeg altid fået den opfattelse, at alle mennesker er lige. Selv om man er sort eller hvid, høj eller lav er man som man er - og det skal man have lov til at være. Jeg tænker lidt på hvad FDF egentlig har betydet for mig. Hvem jeg er og hvordan jeg har udviklet mig. Jeg kunne forestille mig, at jeg ville have været en værre snob, men pga. FDF er jeg ikke den man møder, hvor man tænker: "sikke en snob." (det tror jeg da ikke) Jeg vil sige at FDF har gjort mig til en stærkere person. En person med mere vilje end jeg ville have troet jeg havde fået -.mere selvtillid. Jeg er nok også pga. FDF, bedre til at holde hovedet koldt i uoverskuelige situationer - prøve at hjælpe uden at gå i panik. Jeg drømmer om den dag, hvor jeg selv får lov til at sende mine egne børn af sted på lejr, for jeg ved, at det er godt for dem - at det gør dem stærkere.

FDF – en livsstil Min nuværende leder ringede lige, for at snakke med mig, om det næste møde vi skal have. Når man bliver ældre, er der meget mere der skal planlægges. Man får mere indflydelse i hvad man skal lave, og man hjælper med at planlægge de lejre, man syntes at de store

lavede så flot, da man var lille. Man er selv blevet sådan én, som man som lille så op til. Det er på en måde skønt, men alligevel mærkeligt at tænke på. Tidligere var det én selv, der så op til de store og lagde en masse energi i alt hvad de forslog - var med på det hele. Jeg tænker lidt på den sørgelige tid der engang vil komme, hvor jeg er for gammel til FDF. Selvom jeg ved, at der heldigvis er utrolig mange år til, kan jeg blive helt trist ved tanken om, at jeg skal undvære FDF. Jeg tror aldrig det kan være muligt. FDF har gjort meget mere for mig, end jeg tror noget andet kunne gøre for mig. Næsten hele mit liv har FDF spillet den

største rolle for mig. FDF ender ikke bare med at blive en aktivitet, men det ender med at blive en livsstil. Jeg er gået lidt i stå med at pakke, da jeg ser på mit ur og opdager, at der kun er en halv time til at jeg bliver hentet. pludselig får jeg meget travlt og kommer til den slutning, at FDF altid vil være en del af mig, så længe jeg lever. Jeg skynder mig at pakke min taske færdig, mens jeg synger for mig selv. Mine sommerfugle i maven er blevet større, end de var i går. Jeg skynder mig ned for at smøre min madpakke og tage tøj på. Det passer lige med at jeg er færdig og bærer min rygsæk ned, da der dyttes - jeg skal af sted.

27


Kontaktpersoner LØRDAG DEN 20. APRIL 2002 KL. 10.30 – 16.00 Ved FDF KRÆSHUSET, HORSENSVEJ 33, GL. RYE

Program Kl. 10.00 Cafeteria åbner Der sælges kaffe og rundstykker for de morgenfriske. Hele dagen vil der være mulighed for at forfriske sig med let frokost, kaffe, kage, s odavand og is Kl. 10.30 Loppemarked starter Mange gode effekter indsamlet over et helt år. Tombola åbner Flotte gevinster indsamlet hos Gl. Rye og Ry´s butiksliv Børneaktiviteter starter karrusel, gynge, FDF aktiviteter, snobrød, m.m. Nye FDF’ere kan være med her. Kl. 16.00 Forårsmarkedet lukker

FDF Gl. Rye 2001/02 Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231 Tumlinge: (1. og 2. klas.) tirsdage kl. 16 -17.30 Torben Agergaard Kastaniealle 5, 86898981 1. Pilte: (3. klasse) onsdage kl. 18.30 -20.00 Signe Langkjær Rimmersvej 27, 86898676 2. Pilte: (4. klasse) onsdage kl. 16.30 - 18.00 Lene Sørensen Ryesgade 46 b kld. 1. væbnere: (5. klasse) torsdage kl. 19.00 -20.30 Allan Jakobsen, Lillevangsvej 8, 8680 Ry, tlf. 86898105 2.væbnere. (6. klasse) onsdage kl. 19.00 - 20.30 Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10B, 86898671 Seniorvæbnere/1. senior: (8. og 9.klasse) Lars Vognsen Jensen Vestrebrogade 24 1 8000 Århus 86120668

Sommerlejr på Møgelø - nu med dato

Vi har været meget heldige at kunne leje sommerlejren Møgelø, der ligger i Juulsø. Den endelige dato for lejren er følgende. Tumlinge/Pilte: lørdag den 27. juli – tirsdag den 30. juli Væbnere/Seniorer: lørdag den 27. juli – torsdag den 1. august Sæt kryds i kalenderen nu, så vi kan blive rigtig mange og få en knaldhamrende skøn FDF sommerlejr.

20

Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov, Lillevangsvej 18, 8689 8552 Kasserer / Mini FDF butikken (køb af forbundsskjorte m.m.): Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5, 8689 8540 Udlån af Kræshuset Susanne Jakobsen, Lillevangsvej 8, 8689 8105 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86898609 Kræshuset, Horsensvej 33 86898246


Derfor er det fedt at værer FDFér Hvorfor FDF? Hvordan er det at gå til FDF? Ann-Sofie: spændene, sjovt og udfordrende. Ann Katrine: det er sjovt, hyggeligt og lidt hårdt. Hvad laver i? Ann-Sofie: vi tager på lejrtur og tager mærker og er til gudstjeneste. Ann Katrine: vi synger, tager mærker, er på lejr og holder gudstjenester. Hvad er det sjoveste? Ann-Sofie: at være på lejrtur og at spille fodbold på det glatte gulv i kræshuset. Ann Katrine: at tage mærker og tage på lejr. Hvorfor går du til FDF? Ann-Sofie: fordi man møder mange nye børn og får nye venner. Ann Katrine: fordi det er sjovt og man møder nye mennesker Hvad ser du frem til? Ann-Sofie: at tage journalistmærket. Ann Katrine: at tage til Grønland eller Island, og tage flere mærker. Hvorfor? Ann-Sofie: fordi det er sjovt at lege journalist! Ann Katrine: fordi jeg aldrig har været på Grønland eller Island, og fordi det helt sikkert bliver sjovt.

Interview af Birgit Lewandowski,

Tur til Sindstou hytten

leder for 2. Væbnerne i FDF Gl. Rye Signe & Lars

En dag i januar kl.13:00 d. 19 2002 vandrede 7 friske FDF’er af sted til sindstouhytten i Sejs. Vi gik gennem skoven til den grønne købmand og videre ud til sky skyttehusets camping hvor vi sejlede over sejs snævringen i to små robåde. Her gik vi videre og ankom til sindstou hytten kl. 16:30. Vi fik tændt op i brændeovnen, og der efter fik vi en rigtig god lasagne. Efter maden var der lavet underholdning. Kl. 21:30 var vi oppe på stoubjerget. Det gik stejlt opad og det var mørkt, og det var ikke til at se noget. Da vi var kommet op på bjerget kunne vi se til Gl. Rye, Århus, Them og Silkeborg. Det var straks være, at komme ned igen. Det var begyndt at regne, og vi gled nærmest ned af det stejle bjerg. Da vi kom ind i hytten spillede vi kort, og gik i seng. Næste dag stod vi op kl. 9:00 og spiste morgenmad og gjorde rent, Så var vi klar til at gå hjem til Gl. Rye. Det var en hård tur hjem efter gårsdagens strabadser. Da vi kom hjem havde vi i alt gået 25 km, så det var dejligt at komme hjem og slappe af.

Hvordan er det at være leder? Det er dejligt fordi at jeg får ny energi når jeg er sammen med børn og unge der gerne vil lege, pjatte og have det sjovt. Hvad laver du som leder? Jeg arrangerer ture og møder, lejre og gudstjenester. Hvorfor? Fordi jeg har prøvet det før og kan lide det og fordi vi altid er flere om at lave det. Hvad er det sjoveste du har oplevet som leder? Der er for mange ting til at kunne vælge en, men det er rigtig sjovt at være på fjeld tur i Norge. Hvad er det sværeste? Der er ikke noget der er svært! For man kan hvad man vil! Hvorfor er du leder i FDF? Fordi jeg kan lide at være FDF´er, og være sammen med børn og unge.

Nytårsgudstjeneste i St. Sørens kirke Emil Tirsdag d. 8 januar samledes ethundrede FDF’ere med familie i Sct. Sørens kirke til gudstjeneste, hvor der blev sunget FDF sange og Lars, Lene, Marianne og Lars´s kollega spillede musik til sangene. Derefter vandrede alle hundrede ud af kirken med en fane i spidsen, tændte fakler og gik som et optog gennem hele byen og sluttede i Kræshuset, hvor der ventede lækre hotdogs. Henning Kjærskov som er formand for FDF Gl.Rye, holdt tale og fortalte om en dreng som blev beskyttet af englene. 21


Idrætsforeningen

Sidste nyt fra gymnastikafdelingen Foråret nærmer sig, og det betyder

GYMNASTIKOPVISNING i hallen søndag d. 17. Marts kl. 13.30.

Her vil alle holdene - både børn og voksne vise, hvad de har lavet i løbet af vinteren. Vi håber, at så mange så muligt vil komme og se på, så vi kan få en hyggelig og festlig eftermiddag. Opvisningen er en afslutning på sæsonen.

Mød op: lørdag d. 23.2. fra 13.30. - 15.30 hvor GRIF inviterer til:

GRIF Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17, 86 89 86 81 Næstformand: Torben Madsen Galgebakken 10, 86 89 89 75 Jimmy Lemming Himmelbjergvej 97, 86 84 12 20 Arb. Supplant: Susanne Fischer Gerstedvej 12, 86 89 84 23 Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13, 86 89 86 49 Formand badminton: Knud Erik Dyhr Rimmersvej 34, 86 89 85 69

Generalforsamling

Formand håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10, 86 89 89 10

Der er fri debat, kaffe og kage til de voksne, samt en sodavand pr. barn + adgang til hoppeborg under voksenopsyn, så længe Generalforsamlingen varer. Vi ses !

Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17, 86 89 89 17

- for voksne i hal A og, - for børn i hal B

22


" Rykker sammen i bussen" På Generalforsamlingen d. 23.2 stiller den nuværende Bestyrelse et forslag om at udvide bestyrelsen så den fremover kommer til at bestå af : Formand, Næstformand, Kasserer og Sekretær samt en repræsentant fra Badminton, Bordtennis, Fodbold, Gymnastik, Hndbold, Motion og Volley. Det nye er: - At Bordtennis, Volley og Motion sidder med deres egen repræsentant i bestyrelsen. - At der oprettes et Forretningsudvalg (F.U.) Bestående af formand, næstformand, kasserer og sekretær. - At Hovedbestyrelsen kun afholder ca. 6 møder om året (f.eks. ulige måneder) - At F.U. udover at deltage i besty- relsesmøder afholder F.U. møde ca. hver 2. måned (f.eks. lige måneder)

eller efter behov. - At der på bestyrelsesmøder kan ned sættes ad hoc udvalg som forbere der forslag eller oplæg til debat på bestyrelsesmøder. - At en afdeling ikke kan eksistere i GRIF-regi uden en representant i bestyrelsen

Hvorfor nu det ?? Det lyder måske lidt fint og formelt til en lille forening som GRIF . Men sagt på almindeligt dansk så mener vi at der er brug for "at vi rykker sammen i bussen" så vi lettere får talt sammen, undgår misforstelser og bliver flere der kan diskutere og beslutte hvad der skal ske i GRIF de næste år, hvor der venter mange spændende opgaver - Det ser ud til at vi endelig får et klubhus i forbindelse med hallen !! - Vi skal finde ud af hvordan flest muligt af vores medlemmer får

glæde af det ! - Vi skal sammen med skole, klub m.m. finde ud af hvordan vi får lavet en helhedsplan over omlæg ningen af udendørsarealerne i ved skolen m.m. - Vi har p.t. ca. 30. børn der bor i Gl. Rye og går i skole i Ry. Om 3 år er der over 100 !!! Kan /skal vi som idrætsforening gøre noget ved det ?? Spændende opgaver der får stor betydning for foreningslivet de næste mange år ! Vi håber at I kan bakke forslaget op !!! Og sørger for at jeres afdeling stiller med en kandidat til Generalforsamlingen d. 23.2. Venlige hilsner Bestyrelsen i GRIF

Status for badminton. Som sædvanlig god tilslutning fra alle aldersgrupper, der er dog stadig ledige baner (gode tider) at få, så du kan stadig nå det i denne sæson, hvis du går og overvejer. Det er med stolthed at vi igen i år har 2 ungdomshold tilmeldt DGI- Midtjyllands turnering i henholdsvis U-11 og U-17, og de klarer sig rigtig flot skulle vi hilse og sige. På U-11 holdet har vi nu også fået pigerne med ud at spille kamp, det er bare så fint! U-17 holdet ( 4 drenge ) har været med siden de var U-13, og de har stadig gejsten og glæden ved at komme ud og møde andre klubber, det er dejligt at se! Ydermere har vi haft den fornøjelse, at en af de unge gutter allerede i sidste sæson startede som hjælpetræner. Han er godt i gang med DGI`s instruktørkurser, som vi meget håber han vil

fortsætte med. Derudover er vi 4 voksne trænere denne sæson, vi headhuntede en fra fodboldafdelingen og fik fat i en frisk pige fra Silkeborg. Sidst men ikke mindst har vi vores veteran hold, de klarer sig også godt igen i år. OBS: husk alle aktuelle placeringer kan ses på : www.badminton-dgi-midt. dk Vi gik selv og puslede med tanken om at holde et kommunemesterskab her i Gl.Rye, men Låsby kom os i forkøbet, så nu glæder vi os til d. 17-02 i Låsby hallen. SOV MED SJOV. ( for ungdomsspillere) Vi gentager succesen fra sidste sæson, med overnatning i hallen, hvor vi vil spille mørkebadminton og meget andet

sjovt. Husk det er fra fredag d. 15- 03 kl. 18.00 til lørdag d. 16-03 kl. 10.00. Klubmesterskaberne som er for ALLE, ung som voksen, nybegynder som rutineret (vi inddeler i rækker, lige børn leger bedst.) afvikles d. 13-04 fra kl. 10.00. Senere samme dag get together badminton for voksne - hyggespil småturneringer - socialt samvær. Vi forventer at ungdomsafdelingen går ned på lavt blus fra 01- 04. På utallige opfordringer fortsætter voksen/motionsbadminton frem til 01-05. OBS: Husk at holde øje med opslagstavlen i gangen ved hallen, her finder du aktuelle tilbud og informationer. På badmintonafdelingens vegne Knud Erik Dyhr

23


Byggeri af klubhus går i gang til sommer

Bjarne Jensen GRIF medlemmer skal selv levere arbejde for 200.000 kroner Hvis alt går efter planerne kan Gl. Rye IF til august stikke spaden i jorden og gå i gang med at bygge det længe planlagte klubhus. På et orienteringsmøde 29. januar lagde GRIFs bestyrelse planerne frem, men først orienterede formanden, Anders Pilgaard, om forløbet indtil nu. - Vi har snakket om klubhuset i adskillige år. Undervejs har vi sonderet mulighederne for at bygge sammen med andre. Vi snakkede blandt andet med Menighedsrådet og Borgerforeningen, men vi kunne ikke blive enige. I 1999 besluttede vi så at blev nødt til at gøre noget selv, fortalte Anders Pilgaard. I december 1999 indledte GRIF en indsamling, som hen ad vejen indbragte 300.000 kroner. Ry Kommune doblede op. Byggeriet kom dog stadig ikke i gang, fordi planerne om en renovering af Gl. Rye Skole kom på banen, og fordi de 600.000 kroner stadig var for lidt. Den økonomiske del af problemet blev delvist løst ved, at kommune gav tilsagn om yderligere 200.000 kroner. Beløbet er dog givet på den betingelse, at GRIF også selv kommer med 200.000 kroner, eller får medlemmer og sponsorer til at levere arbejdskraft og materialer for et tilsvarende beløb. Dermed kommer den samlede byggesum op på en million kroner.

24

De betingelser er GRIF bestyrelsen gået ind på, og dermed skulle alt være klar til, at renoveringen af skolen og klubhusbyggeriet kan køre samtidig. - Vi skal bygge ved siden af og ovenpå skoleudvidelsen. Derfor har vi fundet det hensigtsmæssigt, at vælge samme arkitektfirma, som skolen bruger, sagde Anders Pilgaard. Arkitekt Jørgen Frost Larsen var til stede på mødet og fremlagde de skitser, som hans firma foreløbig har lavet. Det nye klubhus skal efter planerne placeres i enden af Aktivitetshallen. Huset skal indeholde fire rum: ■ Et klub, opholds-- og mødelokale på cirka 100 kvadratmeter, hvorfra man skal kunne følge med i, hvad der sker ude på banerne og inde i hallen ■ Et kombineret køkken og kiosk ■ Et mindre møde lokale, der samtidig kan fungere son arkiv med videre for GRIF ■ Endelig skal der være toiletfaciliteter Lige under klubhuset bliver der en kælder, som GRIF også kunne tænke sig at udnytte noget af, for eksempel til bold og depotrum. Klubhuset bliver mellem 120 og 150 kvadratmeter i grundplan.

Alle er velkomne En god del af debatten gik med at diskutere, hvem der kan bruge lokalerne og hvordan.

- Skal det være et værtshus eller et kulturhus, vi bygger, lød det første spørgsmål i debatten. Dén diskussion, kom aldrig rigtigt i gang, men Anders Pilgaard konstaterede, at det er op til medlemmerne, hvad de vil putte i det Anders Pilgaard sagde, at GRIF og klubbens arrangementer vil få første prioritet, men at man ikke vil kræve at se medlemskort ved indgangen. Andre foreninger vil også få mulighed for at bruge lokalerne til generalforsamlinger og lignende. Blandt de forslag, der kom frem på mødet, var en ide om at indrette en slags internetcafe i lokalerne, som i løbet af dagen kunne bruges af de unge i byen. Et sådant tilbud ville eventuelt også kunne tiltrække nogle af de unge, som i dag har fritidsaktiviteter, der ikke falder indenfor GRIFs regi. Skaterne blev nævnt som et eksempel. Anders Pilgaard fastslog, at GRIF er helt åben over for den slags ideer. Man kan blot henvende sig til bestyrelsen, som så vil tage stilling til, om det kan lade sig gøre. Der blev spurgt til, hvordan det konkret skal foregå, når GRIF medlemmerne skal levere arbejde for 200.000 kroner. Anders Pilgaard fortalte, at man allerede har lavet aftale med nogle virksomheder, typisk håndværkere, som vil udføre en del af arbejdet som et sponsorat. Men der ud over er det også meningen, at GRIF medlem-


merne selv skal have værktøj i hånden og give et nap med.

Ingen nye omklædningsrum Debatten viste, at mange GRIF medlemmer nærer varme følelser for nuværende klublokaler i kælderen under skolens nordfløj. Ikke mindst den atmosfære, der er dernede, vil man gerne have med over i de nye lokaler. - Hold, der kommer udefra, siger altid: I kan ikke spille fodbold i Gl. Rye, men I har det fandme hyggeligt. Hvis man er vant til et dødssygt cafeteria i Brædstrup, Ikast eller alle mulige andre steder, så er det noget helt andet komme ned i vores lokaler. Vi skal for alt i verden undgå, at vi får et cafeteria, som kunne ligge hvor som helst. Man skal kunne se, man er i Gl. Rye, lød argumentationen. Flere frygtede, at en god del af atmosfæren vil forsvinde alene fordi, der bliver for langt mellem omklædningsrummene og det nye klubhus. Bestyrelsen blev spurgt, om der var

mulighed for at indrette omklædningsrum i de kælderlokaler, der ligger lige under klubhuset. Anders Pilgaard svarede, at der simpelthen ikke på nuværende tidspunkt er råd til at bygge, drive og vedligeholde omklædningsrum i kælderen. Han lovede dog, at bestyrelsen vil undersøge, hvad det vil koste at gøre kælderen klar, så man senere kan indrette omklædningsrum.

Menighedsrådet siger nej Flere deltagere på mødet mente, at GRIF ikke har tænkt stort nok med sit klubhus. I erkendelse af, at det kan være svært at tænke ret meget større, når byggerammen er en million kroner, blev tankerne om at gå sammen med andre hevet frem igen. Bestyrelsen for GRIF lovede at undersøge, om der er grundlag for et samarbejde med Menighedsrådet og Borgerforeningen. Efter mødet har vi talt med formanden for Menighedsrådet, Eva Jensen. Hun

siger, at Menighedsrådet ikke vil være med, men selv vil bygge et kirkehus i forbindelse med præstegården. - Det er det mest praktiske. Vi har brug for kontorlokaler i nærheden af kirken. Der er også tit arrangementer i kirken, hvor nogle skal klæde om, for eksempel musikere, der skal give koncert, siger Eva Jensen. Endelig mener hun, at det kan være svært at kombinere de ønsker til aktiviteter, som en idrætsforening har med menighedsrådets behov. Eva Jensen har skrevet et indlæg om Menighedsrådets planer, som du kan læse på side 17 her i bladet. Borgerforeningen er mere positiv fortæller Ove Krogsøe fra foreningens bestyrelse. - Vi har tilkendegivet overfor GRIF, at vi gerne vil samarbejde om huset. For eksempel kunne vil stille arbejdskraft til rådighed. Derimod har vi ikke økonomi til at gå ind med penge til byggeriet, siger Ove Krogsøe

Byggeplaner – Gl. Rye Skole I sidste nr. af AKTUELT i Gammel Rye skrev vi om planer for renovering og udbygning af Gl. Rye Skole. I december var idéudvalgets opgave tilendebragt. Der forelå et byggeprogram, og der blev afholdt arkitekt- og ingeniørprojektkonkurrence. De 4 firmaer, der var udvalgt til at deltage i konkurrencen fremkom hver især med et spændende projekt, som hver for sig havde tænkt det foreliggende byggeprogram ind. Der var nedsat et bedømmelsesudvalg med deltagere fra skolen og fra den kommunale forvaltning samt 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, en fagdommer og en repræsentant fra firmaet Byggeplandata. Bedømmelsesudvalget udvalgte det projekt, som Arkitektfirmaet Jette og Jørgen Frost Larsen, Skanderborg havde udarbejdet. Projektet tilgodeser skolens ønsker om følgende:

■ Det stilfulde ydre, der fremkommer ved at integrere skæve vinkler og glaspartier i forbindelse med bygnin- ger, der er opført i skiftende perioder siden 1887. ■ En god sammenbinding af skolens afdelinger fremkommer ved at kom- bibiblioteket placeres midt i skolens "landskab", og ved at der skabes for- bindelse mellem klasseafdelingerne via en forbindelsesgang. ■ Der etableres en form for amfiteater ved nedgangen fra kombibiblioteket til den nederste etage i skolens syd fløj. ■ Der skabes gode muligheder for sam arbejde og integration i fløjen for indskoling og skolefritidsordning. ■ Fritidsklubbens afdelinger samles i samme hus = forbygningen fra den gamle Krogaard. ■ Der bliver gode rammer for fælles personalerum, møderum, arbejdsrum og administration.

■ Musikrum bliver placeret, så de lyd- mæssigt ikke forstyrrer andre aktivi- teter. ■ Der bliver gode muligheder for ind- retning af fællesarealer i tilknytning til undervisningsrum.

Der arbejdes nu på højtryk med en videreudvikling af projektet, og der forventes afholdt licitation før sommerferien 2002. Byggeriet forventes påbegyndt august 2002 og afsluttet i juli 2003. Vi er ikke i tvivl om, at til- og ombygningen vil give en masse mas og besvær på skolen i næste skoleår, men vi glæder os utrolig meget til at kunne tage den renoverede skole i brug, efterhånden som de enkelte afsnit færdiggøres. Verner Christensen

25


Prins af Danmark Indlæg af Forfatteren Knud Peder Jensen, som du kan møde i Gammel Rye til Højskoledag d. 13 april I begyndelsen af firserne var jeg knyttet til "Galleri Gallo", der ligger i Nørre Allé i Århus. Her kunne folk med sindslidelser eller folk, der på anden måde havde fået et skævt forhold til det såkaldte "normale liv", udstille deres kunst. Alene det at komme ud af ensomhed og isolation gjorde, at mange fik det bedre. Den maler jeg vil fortælle om hed Heinerich. Han ville helst tituleres "Prins Heinerich" eller blot "Prinsen". I følge hans egne oplysninger var han uægte barn af Christian d. X. Kort før 1. verdenskrig tjente Heinerichs moder på et gods nær Gammel Rye. Hvert år afholdtes en stor jagt på de tilliggende jorde, hvor kongen deltog. Efter jagten var der stor middag og et år mødte kongen tilfældigt en af stuepigerne i et afsides værelse. Her blev den lille Heinerich undfanget. "Prinsen" huskede altid på det rigtige tidspunkt at blinke med det ene øje, så tilhørerne ikke var i tvivl. Som ung blev Heinerich i følge egne oplysninger garder og stod vagt ved sin fars slot. En dag kom Majestæten ridende på sin hest hen til sin skildvagt. "Hedder De Heinerich", ville kongen vide. "Ja", svarede Heinerich bevæget ved tanken om, hvem han havde over for sig. "Her er ti kroner, min søn. Dem skal du have", sagde kongen og red bort. Det generede ikke Prins Heinerich, at det haltede lidt med kronologien i hans livshistorie. For ham var den sand. Som pensionist begyndte han at male. Hans stil var naivistisk og ynglingsmotivet var kongeskibet og Christian d.X. til hest. "Billedet af min far, er det jeg holder mest af", sagde han, når nogen spurgte, hvilket han selv syntes var det bed26

- en fortælling af Knud Peder Jensen

ste. Men som han ofte føjede smilende til, "de er jo gode alle sammen - de forestiller jo noget". Første gang jeg mødte Heinerich var på en tur til et nordjysk museum. Han var i begyndelsen af halvfjerdserne, men stadig stor og kraftig. Han havde sit statelige jakkesæt på, som dog var mærket af tidens tand. De fleste af deltagerne var kunstnere. Udstillingen bestod hovedsageligt af abstrakte malerier. De enkelte værker blev nøje studeret. Af og til lød dæmpet tale. Og der blev nikket med kendermine, når ros og ris diskret blev uddelt. Også Prinsen gik rundt. I begyndelsen så han nøje på hvert enkelt billede, men snart kom der noget rastløst over ham. "Skal vi snart ha´ noget at spise?" lød det pludselig fra ham. Ingen svarede. "Skal vi snart ha´ noget at spise?" Denne gang lød det, så alle kunne høre det. "Syssh", lød det fra en mager kunstner. Det skabte ro et par minutter, men så lød det igen: "Skal vi da ikke snart ha´ noget at spise?" "Ti så stille. Kunst er vigtigere end mad", vrissede den anden, der var ligeså mager som Heinerich var tyk. Prinsen slog opgivende ud med armene, og så appellerende rundt på folk, der for en kort stund var blevet fanget af det lille optrin: "Synes I det er nødvendigt at bruge så lang tid på noget, som ingenting forestiller?" Ingen svarede. En tid udstillede "Prinsen" sine billeder på Galleri Gallo. Hen mod lukketid skete det ofte, at han svingede sin Wespa op på fortovet foran udstillingen. Scooteren var i sig selv et selvkørende maleri overmalet som den var med blomster i alle farver. Snart efter trådte han ind ad døren iført sin overfrakke og styrthjelm, der var klemt ned over hans store hoved. Han ville lige se, som han sagde, om nu også billedet af "min far til hest hænger på sin

plads". Bagefter var der tid til en kop kaffe og en snak. Under krigen var han ansat ved statsbanerne og arbejdede ved Skanderborg station. En dag stod han ved siden af et lokomotiv, som sabotører havde udset sig som mål for en aktion. Eksplosionen blæste Heinerich højt op i luften og skæbnen ville, at han faldt ned i lokomotivets gloende skorsten. Det tog næsten livet af ham. Han kom aldrig rigtig i arbejde igen. Men som en art kompensation havde luftturen givet Heinerich en åbenbaring: han var uægte barn af Christian d. tiende. Siden ansøgte han troligt hvert år kongen og siden dronningen om "nålepenge", så han som kongesøn kunne forsøde tilværelsen lidt. Hvert år fik han et bestemt afslag. Engang var scooteren nær blevet hans ulykke. En dejlig sommerdag, hvor han kørte på en lille vej og nød naturen, overså han et halvfems graders sving. Resultatet blev, at han røg over styret og landede på ryggen langt inde i en kornmark. "Først troede jeg, at jeg var død", forklarede "Prinsen", "men så slog jeg øjnene op og så lige op i himlen. I det samme var det som om skyerne åbnede sig og et ansigt kom til syne. Da vidste jeg, hvem det var, der holdt hånden over mig. Stille foldede jeg hænderne og sagde: Tak!" Sidste gang jeg så Heinerich, var da han udstillede på Skanderborg gymnasium og på lærerværelset skulle fortælle om sine billeder. Tilhørerne fik hele historien om undfangelsen på slottet, barndommen og ungdommen. Heinerich gav sig god tid. Det var ikke hver dag, han havde så stort og lærd et publikum. Efter en times uafbrudt tale kom han til sin tid ved statsbanerne. En dag havde han overrasket en mand, der var ved at stjæle en kuffert. "Forstår I, det var i mine velmagts dage, hvor jeg vejede mine ethundredeogtyve kilo. Tænk jer engang: ethundredeogtyve kilo .." Her gik "Prinsen" i stå. Hans blik var standset ved en kraftig herre i forsamlingen.


"Næ, det var som syv pokker. Du vejer vist mere end jeg gjorde - Har I set ham!" Prinsen så spørgende rundt i forsamlingen, men blev kun mødt af tavshed. - "Hvor meget vejer du egentlig?" Mandens ansigt blev mere rødligt end det var i forvejen og han forsøgte at svare, men det blev blot til nogle spæde grynt. "Det er godt nok utroligt. Har I nogen sinde set så kraftig en mand?" spurgte Prinsen og så igen spørgende ud over forsamlingen af gymnasielærere. Ingen sagde noget. "Er han lærer her?"

"Nej - han er min mand", sagde en lille tynd lærerinde, "han vil så gerne høre om dine billeder". "Nej se da! Du er sørme ikke ret stor Det er en ordentlig kleppert, du har fundet dig - hvor meget vejer han egentligt?" "Fangede du tyven?", lød det hjælpende fra en kollega til den tynde lærerinde. "Tyven? - ja tyven fangede jeg, men jeg tror nu alligevel ikke jeg dengang var så stor som ham der". "Det var vel nok en god eftermiddag", sagde Prinsen glad, da vi igen sad i

bilen på vej til hans lille lejlighed i Århus. Trods sin skæbne var Prinsen istand til at sprede glæde og gøre livet rigere for os andre almindelige dødelige. I dag lever mange af dem, der bliver tabt i vores højeffektive samfund, et forhutlet liv omkring storbyernes banegårde eller de sidder alene på et lille hummer af et værelse uden kontakt med andre mennesker. Historien om Prinsen af Danmark er en levende påmindelse om, hvor rigt samfundet kunne være, hvis alle får lov at yde en skærv til fællesskabet.

Gammel Rye 2002

Gammel Rye ca. 1915.

27


AKTIVITETSKALENDER for Gl.Rye Dato Aktivitet Sted Arrangør Febr. ____________________________________________________________________________ 21.2. Fællesspisning (kl.18.00) Dalbogård Brugerrådet 23.2. Generalforsamling GRIF (13.30-15.30) Hallen GRIF ____________________________________________________________________________ 24.2 Fodbold Hallen GRIF 25.2. Generalforsamling Borgerforeningen ____________________________________________________________________________ 27.2 Musikaften Hallen Gl.Rye Skole Marts ____________________________________________________________________________ 2.-3.3 Kreds-weekend Ravnsøhytten FDF Gl.Rye. 4.3. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ____________________________________________________________________________ 9.3. Halfest Hallen Initiativgruppen 13.3. Toftegårds Textil viser tøj (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ____________________________________________________________________________ 14.3. Omkring filmen "Barbara" Gl.Rye Skole Menighedsrådet 15.3. Badminton (nat) Hallen GRIF ____________________________________________________________________________ 15.3. Julsø netværk, væbnere og seniorer FDF Gl.Rye 16.3. Badminton/Fodbold Hallen GRIF ____________________________________________________________________________ 16.3. Julsø netværk, væbnere og seniorer FDF Gl.Rye 17.3. Gymnastikopvisning Hallen GRIF ____________________________________________________________________________ 19.3. Gudstjeneste m.m. (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet April ____________________________________________________________________________ 4.4. Brugerrådsmøde (kl..9.30) Dalbogård Brugerrådet 4.4 Generalforsamling i Gl. Rye vandværk (kl. 20.00) Gl. Rye Kro Gl. Rye vandværk ____________________________________________________________________________ 8.4 Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet 13.4. Højskoledag med Knud Peder Jensen og Niels Højlund Gl.Rye Skole Menighedsrådet ____________________________________________________________________________ 13.4. Badminton (klubmesterskaber)_______________ Hallen GRIF 16.4. Gudstjeneste m.m. (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ____________________________________________________________________________ 18.4. Underholdning ved Gl.Rye Skoles sangkor (kl.15.00) Dalbogård Brugerrådet 18.4. "Hjertets laterna Magica". Bjarne Nielsen Brovst. Gl.Rye Skole Menighedsrådet ____________________________________________________________________________ Maj 6.5. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet ____________________________________________________________________________ 15.5. Ældredag (kl.13.30) Kirken/Dalbogård Menighedsrådet 16.5. "At være færing i Danmark", Tóra Dahl Sandberg Gl.Rye Skole Menighedsrådet ____________________________________________________________________________ 28.5. Gudstjeneste m.m. (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet

Nr. 3  

Gl. Rye går på nettet Gitta vendte tilbage Huse på vej i Gl. Rye Kirsten Madsen, Borgerforeningen Susanne Bohøj, Grif 2002 bliver et stort b...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you