Nr. 23 by Aktuelt i Gl. Rye

Nr. 23 · November · 2006

i GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

Sportsfesten trak mange mennesker på sportspladsen

Poul Lito

Byens butik

Nyt boligområde

Gl. Rye portræt. Side 2

Erhvervsportræt. Side 14

Side 10

I GL. RYE Indhold Nyt fra FDF...................... side 6 Borgerforeningen.......... side 10 Sognemenigheden......... side 16 Valgmeningheden.......... side 24 Nyt fra GRIF.................... side 32

At bakke ud over en bro fire hjul i voldgraven

Produktion Layout: pt·grafisk Oplag: 1.000 stk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Aage Augustinus Valgmenighedspræst,

John Jensen Lokalhistoriker

Susanne Bohøj Grif

Henrik Lund Sognepræst

Martin Rud Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent Peer Thøgersen pt grafisk.dk Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer februar 2007. Deadline mandag 29. januar (skal overholdes)

Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Gl. Rye portræt

med en traktor og lande på – en livshistorie om held

Karen Thomsen

Man skal ikke snakke længe med Poul Lito Bertouch-Lehn før det går op for én, at her sidder man over for en mand, som opfatter sig selv som fundamentalt heldig. Heldet opdagede han, da han som 12-årig bakkede ud over en bro med en traktor – og landede på 4 hjul i voldgraven. Oplevelsen af held har mange aspekter, og er knyttet til en stor glæde ved tilværelsen – og til nogle klare holdninger og et stort engagement, både i det helt nære og mere globale. Han må lige ind og se om der er vand i hundens skål – og i næste sætning: hvordan kommer vi til at føle et virkeligt engagement, jeg tænker på folk, der lever under helt umenneskelige vilkår i f.eks Dafur. Alene det at vi er født i den her del af verden – er svineheldigt – når man tænker på, hvor stor en chance der var for, at vi var født et andet sted i verden, hvor der er yderste nød.

servativ – og det har jeg det lidt blandet med – jeg tænker f.eks. på aids i Afrika, hvor kirken har et dårligt ry. Vi cyklede op til toget, når vi skulle i skole – mine forældre har aldrig stillet noget særligt an for os. Der var godt nok stuepiger og barnepiger, men vi skulle selv rede seng og holde orden på vores værelser – vi skulle hjælpe med at tage ud af bordet og hjælpe med at vaske op – der var ingen ekstravagance på den måde, at der var meget af alting – om lørdagen så kunne vi få en sodavand – og det skulle man spørge pænt om – det var niveauet! Der var ikke nogen grundt til at forkæle ungerne, og det tror jeg er sundt.. Vi holdt meget af nogle af dem, der var tjenestefolk – og fik et meget nært forhold til dem – der var en rigtig god tone.

Han blev ikke født i yderste nød, tværtimod - Poul Lito er født i 1954 som én af fire sønner på den store Lollandske herregård Lungholm, på 1600 hektar – 2 gårde som er lagt sammen og har været i familien eje i mange mange år. Det blev drevet med mindst 50 mand – der var en stor kvægbesætning, der var svin – masser af roer, der skulle luges – ”I dag bliver hele møjet drevet med under 5 mand – med kæmpestore traktorer og ingen dyr”, fortæller Poul Lito. Det var et enormt gods, med en enorm hovedbygning, jeg ved ikke hvor mange værelser der var, men der var sagomelme mange – som dreng talte jeg op, at der var 15 toiletter og 23 håndvaske – det var meget stort. Jeg blev født blandt de rigeste i landet og af nogle forældre med rigtig mange ressourcer. I hvert fald min mor havde rimeligt med tid til os, men der var også stuepiger og barnepiger. Mine forældre konverterede til katolicismen og vi gik derfor i katolsk nonneskole i Maribo og gik i kirke hver søndag og også om tirsdagen – messen var på latin – Det påvirker én at være vokset op med det, det kan man godt blive nostalgisk over – men selvom kirken har forandret sig rigtig meget, så er den også meget kon-

men det var det, jeg ville. Mine 3 brødre kom alle 3 på kostskole og fik noget helt andet ud af det. Hvis jeg var kommet på kostskole, havde jeg nok fået et helt andet sæt normer. Der var ikke så langt fra Holeby til København, og der var gang i den dengang i 60´erne – jeg tog tit til København med nogle venner – og var i det hele taget meget fremme i skoene – og allerede dengang en rebel. Jeg havde en knallert et år inden jeg var gammel nok – og var stort set aldrig hjemme. Mine forældre var meget tolerante og vurderede, at det der det kunne de ikke styre, og man kan diskutere om jeg selv kunne. Den sommer, hvor jeg var fyldt 19 var det begyndt at røre på sig, at mine forældre ville lave et generationsskifte. Min far spurgte mig – når jeg nu ville være landmand – om jeg så ikke ville drive godset videre. Det var jeg fuldstændig klar på, at det ville jeg ikke – jeg ville være landmand, og jeg ville køre traktor og jeg ville have gummestøvler på – og det forestillede jeg mig dengang, var helt uforeneligt med at være godsejer. Jeg gad heller ikke alt det fis med at bo sådan et sted og skulle leve med hele det miljø – en indspist flok, hvor godsejere kom sammen med godsejere, sådan var det. Jeg ved også at mine forældre led under mange af de sociale forpligtelser. For en teenager så det ikke ud som et liv, der var attraktivt – Jeg havde ikke den forestilling, at det var noget, jeg kunne påvirke – Stadigvæk i dag er jeg glad for, at jeg sagde nej tak, det er ikke nogen sjov opgave.

Jeg var på mange måder en bondeknold – og en oprører og alt muligt andet.

Forklaringen på at han hedder Poul Lito er, at hans far også hed Poul. Farmor, som var født i Mexico kaldte den lille Poul for Pablito – lille-Poul – på spansk – og det blev til Poul Lito. Legekammerater var der ikke mange af – men jeg blev KFUM-spejder og kom med på sommerlejr og overlevelsesture – tog duelighedstegn og alt det, som også er i FDF i dag – det tror jeg var kanon-sundt. Da jeg gik ud af 7. klasse på nonneskolen valgte jeg at starte på den lokale skole – Holeby Skole – det var usædvanligt,

Da jeg flyttede hjemmefra ville jeg klare mig selv, jeg ville ikke leve af mine forældres penge – jeg ville ikke modtage almisser – jeg ville kunne være så fri, at jeg kunne sige min mening – og gøre hvad jeg ville – og der skulle ikke være penge imellem os, som ville påvirke min attitude eller mine holdninger. Det var nødvendigt for mig – jeg ville vise mig selv, at jeg var et almindeligt menneske, som kunne klare sig på lige vilkår med andre mennesker. Jeg tog på Landbohøjskolen og var der i ét år. Jeg var på mange måder en bondeknold – og en oprører og alt muligt andet og meget tiltrukket af flower-power og opfattede samfundet som frygtelig dobbeltmoralsk Også i forhold til religionen som prædikede kærlighed – midt i en verden som var så ulig. Det lå i tiden, at man skulle lave verden om, og det kunne ikke gå hurtigt nok og alt kunne lade sig gøre. Fagene på Landbohøjskolen var meget spændende – kemi – biokemi – plantefysiologi – matematik.

meget at vide om vores måde at leve på. Ligesom man får noget at vide om stenaldermanden ved at kigge i hans skraldebunker. Lisen og jeg gik en dag i København og snakkede om børn. Vi kendte så mange som havde fået børn og var gået fra hinanden igen. Kunne man så ikke lige så godt kunne tage konsekvensen og bare få et barn uden at bo sammen, det var jo ikke så traumatisk som først at tro, at man skulle være kernefamilie og så bagefter gå fra hinanden. Vi fik så Anna i 1982. Hun og Lisen boede i Valby, mens jeg boede i Østjylland og det holdt faktisk i nogen tid – men ikke i længden, for vi kunne godt mærke, at der var basis for noget mere. Det er jo en fantastisk dejlig måde – helt tiden at skulle vælge til – og ikke fra… I 1986 blev Caroline født. I den tid kørte jeg tit igennem Gl. Rye – og havde altid fornemmelse af at der kunne jeg godt tænke mig at bo – det virkede som en rigtig dejlig by. Vi kom til at bo på Møllestien og boede der i 16 år.

Efter første år på Landbohøjskolen – hævede han (ulovligt) sit studielån på 10.000 kr. og tog på sin store rejse ud i verden, hvor han også tjente penge ved forskellige jobs undervejs. Rejsen varede et år – en lang rejse og en lang historie. Jeg stak af sted på tommelfingeren med mine 10.100 – ned gennem Tyskland med rygsækken på. Dengang havde jeg mødt Lisen – jeg var 21 – og vi fulgtes ad et stykke derned af. Rejsen bragte Poul gennem Rumænien, til Tyrkiet, til Syrien, til Libanon, til Iran og videre til Indien til Australien og hjem. Jeg blev aldrig færdig som agronom på Landbohøjskolen – der gik studenterpolitik i det – jeg blev næstformand og senere formand i Studerendes Råd. At komme fra de lande derude – og have set al den fattigdom – det steg mig nok lidt til hovedet – for jeg syntes ikke man kunne fortsætte som om intet var hændt – og ikke gøre noget. Jeg troede fuldt og fast på, at det var sgu nok det der system hvor mennesker har lov til at udbytte hinanden – at den kloge narrer den mindre kloge – det var nok det system, der var noget galt med, så der skulle gøres et eller andet. I dag er jeg nok blevet lidt klogere – fordi jeg er ikke sikker på at systemer alene løser ting - det er jo faktisk 99% de ting der sker oppe i hovedet på folk der er vigtigt – deres holdning og deres moral.

Da jeg først kom til Jylland kunne jeg ikke forstå hvad det var de sagde. På den første plads var jeg nødt til at bilde ham ind, at jeg var tunghør – så han skulle tale langsomt og tydeligt – for jeg havde ikke en chance – han talte virkelig meget drævent østjysk.

Skraldemandsbaron– kalder døtrene ham.

Han har noget med træ – pludselig peger han på en natsværmer, som sidder på døren – se lige de vinger der – de ligner fuldstændig træ ! Svenskerne regner ikke træ for at være et sølle materiale – det gør danskerne. Man ser ikke, at modsat andre materialer, så har træ den egenskab – ligesom sten – når du laver det i ét stykke, så bliver du nødt til at flytte alt det, du ikke vil ha´ – det er en langsommelig proces. Du kan ikke lave fejl, for du kan ikke lægge på igen. Det kan du med keramik, glas og metal, som kan formes.

I årene der fulgte aftjente han sin værnepligt – og lærte at stege frikadeller på et feltkøkken – og bevæge sig i radioaktive områder. Han arbejdede med en lang række forskellige kasketter på som landbrugsmedhjælper – kollektivist på ”Søgård Andelslandbrug” – tog en landmandsuddannelse – var pædagogmedhjælper – skovarbejder – ansat i ældreplejen – traktorfører – arbejder i træindustrien og – en sommer – skraldemand. Han taler begejstret om at være skraldemand og Poul Lito´s fødehjem - herregården Lungholm på Lolland anbefaler det varmt. Det Jeg var allerede startet med at dreje i var rigtig godt at lære sin kommune at træ – jeg skulle have et eller andet, hvor kende på den måde – for skrald er jo til jeg kunne være lidt kreativ, når jeg var en hver tid vidnesbyrd om den kultur træt af at køre traktor og passe børn. Nu man lever i. Når man er skraldemand kan skulle det være alvor, så jeg tog arbejde man jo ikke lade være med at se, hvad på Skødstrup Trædrejeri – der lærte jeg det er for en kultur, folk har, hvor mange enormt meget både håndværksmæssigt pizzabakker der er med – man får rigtig

og om at drive virksomhed. I en periode var vi i Sverige, hvor Lisen kommer fra. Jeg fik stor succes med drejeriet, og vi boede ved siden af en laskedam og spiste laks, morgen middag og aften. Jeg fik utrolig meget træ forærende – store stykker af ask, eg og birk. Noget var så kæmpestort, at jeg næsten ikke kunne løfte det. Tanken slog mig, at man kunne bygge en drejebænk, som man kørte ud til træet i stedet for, og der var ikke langt fra tanke til handling. Med nogle gamle stålprofiler fra en tankstation, nogle store patroner fra en metaldrejebænk – fra militærets overskudslager – og en motor købt for 3 laks – uden moms – fik han bygget en drejebænk. Jeg lavede store skåle i frisk træ og var på udstillinger og solgte godt. Han fortæller begejstret og detaljeret om at dreje i frisk træ - saften smører … Jeg havde i tidens løb stykket en maskinsnedkeruddannelse sammen, så jeg var fagligt godt funderet. Jeg havde lyst til at blive selvstændig, men så blev Caroline syg i 1990 – med leukæmi. Vi oplevede en utrolig positiv omsorg fra vores omgivelser. Det var en svær tid – vi troede på, at hun blev rask, og det blev hun. Jeg havde spillet banjo på Vestbirk Højskole og mødt Bent Vinkler, som fletter kurve, og for ham var det det naturligste, at kunne man leve af at flette kurve så kunne man også leve af at dreje – selvfølgelig kunne man det. I 1992 købte jeg den gamle smedie i Gl.Rye. Jeg fik meget hjælp af Keld – og det var guld værd. Jeg lavede kunsthånværk, når jeg ikke havde drejeopgaver, men det der var mest spændende var at løse problemer for folk, som kom ind med en helt speciel opgave. F.eks. at lave støbeforme til plastik for Lego – og en kæmpestor form til en remouladeflaske på 1.80 cm for Gråsten Remoulade. Jeg købte en kopifræser på et tidspunkt – det er en fræser, som kan fræse noget rundt – den har jeg endnu – den er faktisk rigtig sjov, men stangulovlig og farlig. Jeg havde nogle rigtig gode år der – og havde samtidig postbutikken, som havde været oppe i Brugsen, hvor Ninne havde haft den. Det var hyggeligt nok, men et utaknemmeligt job, fordi Post Danmark var utrolig nærig med betalingen og alt skulle tælles sammen to gange. Postvæsenet tog stille og roligt livet af de lokale postbutikker ved ikke at indføre ny teknologi. Postvæsenet har virkelig gjort hvad de kunne for at de små samfund skulle blive affolket – det er min mening om den sag.

Noget så nørdet som Svanemærkning af møbler. Det blev lidt småt med drejeopgaver og økonomien blev anstrengt – og jeg var så heldig at komme med på det sidste hold af uddannelsen til trætekniker i

Skive– det tog halvandet år og jeg fik uddannelsesorlov i ét år. Jeg var svineheldig – det allersidste hold af træteknikere, og lige inden man afskaffede uddannelsesorloven. Det var en kanon-god uddannelse og én af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Når man er 46 år, har man drukket alle de bajere man skal om torsdagen og om fredagen – så man kan opnå nogle rigtig gode resultater uden at være et geni. Jeg ringede op til min censor ved eksamen – og han var faldet for at nogen kunne finde på at skrive om noget så nørdet som svanemærkning af møbler – og kunne godt huske mig. Via ham fik jeg arbejde på Tvilum Scanbirk som kvalitetschef. Det er en kæmpestor virksomhed i rivende udvikling – der er rigtig mange udfordringer og muligheder – hvis man kan holde ud – det går stærkt i det private erhvervsliv. I dag arbejder jeg med kontrol af kvaliteten i råvarerne og med sikkerhed og kvalitet i vores produkter. Man tror ikke at der er så meget med sikkerhed omkring møbler, men det er der. Børn mister livet ved at få en kommode ned over sig, låser sig inde i skabe, køjesenge braser sammen og fjernsynsborde vipper, så et barn får fjersynet ned over sig. Arbejdet har bragt ham til USA, England, Tyskland og han drømmer om en tur til Kina. Jeg har selvfølgelig også en drøm om at dreje, og har sat en drejebænk op i kælderen. På et tidspunkt vil jeg gerne bygge et drejeri herude på Ny Himmelbjergvej.

Den prik som fortæller, at her står du. Jeg kom i forbindelse med FDF via Birgit og Henning og Keld selvfølgelig. Det med at være sammen om et friluftsliv, og prøve kræfter med elementerne og hinanden – det havde en stor plads i mit hjerte. Jeg er ked af at det er så svært at få moderne forældre til at prioritere deres tid så de også har det overskud til at gå ind i det arbejde. Det står med nogle unikke værdier – Det kristne grundlag kan man jo ville eller ikke ville – men skadeligt, det tror jeg nu ikke det er. Det er fantastisk vigtigt at være meget tydelig i sit arbejde med børn og unge – og sætte nogle værdier op. Ellers sender man de unge ud i livet med et kort uden den prik som fortæller at her står du - Så er man lost, og kan ikke orientere sig i den her verden. Det kan godt være, at de tager afstand, men de har et sted at starte ud fra, og det er meget vigtigt. Børnearbejde med holdning, det er virkelig et nøgleord..

”Gl.Rye Optimisterne” som er et folkemusikorkester hvor han spiller banjo , med en besætning af violin, harmonika, banjo, guitar, vaskebræt, sav og Åges smukke vokal. Åge kunne jo synge – og senere kom Erling også med. Som barn var jeg dømt som umusikalsk – alle sagde at ham der ”synge det gør han – men det kan han ikke” Det er fantastisk hyggeligt at spille sammen med Optimisterne – det er en gruppe mennesker, som er noget helt for sig selv. Vi er jo nogle glade amatører – vi spiller gerne for et publikum som ikke kan rejse sig og gå, og som har mulighed for at skrue ned for høreapparaterne. I dag er jeg bevidst om at den sociale arv jeg har med, har været en enorm styrke for mig hele vejen igennem – det er som at blive født med medvind – og det i sig selv er også en del af mit held – at jeg har den tilgang til livet at alt kan lade sig gøre. Alting er jo faldet på plads som brikkerne i et puslespil. Med stor varme i stemmen fortæller Poul om at være blevet morfar til Aya og samme varme er der i stemmen, når samtalen har drejet sig om hans forældre om Lisen og om pigerne. Jeg er ikke særlig skæbnetro, jeg tror ikke på, at der er lagt en skæbne ud for én. Jeg kan godt lide at vende tingene om. Det er ikke interessant om Gud har skabt mennesket i sit forbillede eller om mennesket har skabt Gud – det er under alle omstændigheder tro. Det er idealerne der er vigtige – det kan være Jesus, det kan være dine medmennesker – det handler om værdierne. Hvis vi nu siger, at der er plan med tingene – så bliver det nyttigt, for når noget sker kan du tænke, hvad skal jeg lære af det her – hvad kan jeg bruge det til – det betyder at du ikke behøver at sige ”Åh nej – ikke det”, for der er måske en plan. Hvis du har den tanke, er der er en vej, der fører et sted hen. På den måde er man heldig at komme nye steder hen – som man ellers ville have afskåret sig fra – hvis man havde haft modstand. Det med at føle sig heldig, det behøver jo ikke at have noget med taknemmelighed at gøre, men det har det for mig – jeg er meget taknemmelig.. Livet var nok mere spændende, hvis folk sommetider vovede det ene øje – man kan godt blive så forsigtig omkring sit liv, at man helt glemmer at leve. Held handler jo om, hvad for en holdning man kommer med – men bortset fra det, siger han med stor varme, intensitet og lidt lurendrejer-glød i blikket – så er jeg bare heldig !!

Det var i FDF at Hans og Henning og jeg mødte hinanden og det blev starten på

FDF

Ungdomsweekend med 30 FDFére 30 FDFere fra Gl. Rye deltog i Landsdel 4´s ungdomsweekend under temaet ”nu med levende dyr og bonderøve”. En venlig bondemand fra Odder-egnen, havde åbnet dørene for de i alt 461 deltagende. Overnatningen foregik i telte på marken, men der var dog nærkontakt med alt, hvad der hører en ”bondegårdsferie” til. Der skulle bl.a. samles sten, trækkes roer op, patruljedyst i grisehovedkast, ditto hønseskidning, For ikke at glemme traktortræk og træskobal i laden med spidstegt gris. Weekenden sluttede med en stor freestyle Gudstjeneste med deltagelse af Gl. Rye´s nye sognepræst Henrik Lund. Temaet til Gudstjenesten var vand og meget passende kunne man her få sig et dejligt fodbad.

Island 2007 med FDF Gl. Rye

Kjeld Christensen

Der arrangeres i 2007 tur for seniorvæbnere og seniorer til Island. Første tur var i 2004, og bygger videre på disse erfaringer. Tidspunkt: Ikke endelig fastlagt, men 8-9 dage i perioden 24/7 -7/8 Endelig placering afhænger af aftale med Islands spejdergruppe og billigste flybilletter. Endelig dato udmeldes i løbet af november.

booke flybilletter allerede 1. novemberder er billetterne lige frigivet og billigst. Vi søger nordiske fonde og andre til nedbringelse af prisen, og udbringer de 3 næste numre af Gl. Rye aktuelt – og andet for at tjene penge til turen. Det vil give en egenbetaling på 2- 2.500 kr. afhængig af fonde og jeres/forældres indsats. HUSK GODE JULEGAVE ØNSKER som regntøj, vandrestøvler, rygsæk, svedtransporterende undertøj og sokker--- øvrige ideer kan rekvireres hos lederne som gerne giver vejledning til udstyrets kvalitet.

Ledere på turen: Rikke Sivertsen, Lene Leth, Solveig Lohmann og Kjeld Christensen. Indhold: Flyrejse København Reykjavik 4 dages fjeldvandring Bade i varme kilder i fjeldet. Aktiviteter og overnatning ved Islandsk spejdergruppe. Udflugt til Geyser(termisk springvand) Guldfoss Islands flotteste vandfald - Vikingehytter

Pris: Vi har et budget på 3500 kr. pr. person. Denne pris holder kun, hvis vi kan

Til dig som vil udvikle dig som leder i FDF Gl. Rye PROJEKTNAVIGATØR – den nye lederuddannelse i FDF Af: Lars Pedersen

Projektledelse | højskole | kursusinstruktør PROJEKTNAVIGATØR er FDFs nye intensive lederuddannelse, der fokuserer på projektledelse, faglig undervisning og praktiske udfordringer i selvvalgte projekter. Til januar 2007 lyder startskuddet til FDFs nye ledereuddannelse kaldet PROJEKTNVIGATØR. Den nye lederuddannelse er blevet til i et samarbejde mellem landsdelsledelserne, landsforbundet og FDFs højskole Silkeborg Højskole.

Udannelsens tre dele

1. Som PROJEKTNAVIGATØR deltager man på højskolens forårshold 2007 med start den 7. januar. Udover undervisningen på den særlige linie, er det muligt at vælge mellem højskolens øvrige 40 fag. Det er muligt at sammensætte et skema, så det passer lige til den enkeltes ønsker, interesser og fremtidsplaner. 2. Undervejs i forløbet vælges det endelige projekt og der vil der være forskellige praktikforløb – bl.a. på FDFs påskekurser. 3. Efter højskoleopholdet afslutning først i juni skal det valgte projektet afvikles ”hjemme i landsdelen”.

PROJEKTNAVIGATØR er et tilbud til unge FDF ledere: - som har lyst til at udvikle nye kompe- tencer som leder i FDF og som vil investere sig selv i et ½ års idé- og kompetenceudvikling - som har lyst til 20 ugers højskole ”oven i hatten” - som er interesseret i at ”gøre karriere” som leder i FDF og i egen fremtid - som har gå-på-mod til at prøve sig selv af med en særlig leder opgave hjemme i landsdelen - som vil gøre ”karriere” i FDF og i egen fremtid. - som brænder efter at danne netværk med andre FDF ledere fra hele landet.

Hvad så nu?

Går du selv (eller kender du en) med tanke om at komme på højskole til januar og måske også har et godt projekt, skal du ikke holde dig tilbage, men kontakt straks din landsdelsledelse, netværksleder eller kredsleder og tilbyd din ide. Du kan også kontakte Jacob Thorning, Silkeborg Højskole, som er den ansvarlige for undervisningen og forløbet på PROJEKTNAVIGATØR. Der vil desuden være mulighed for at opnå tilskud til opholdet på højskolen gennem landsdele og landsforbund.

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 39

Tumlinge: (1. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64

1. pilte

Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup 75 75 45 71

1. væbnere: Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06

2. væbnere: Per Rasmussen Rimmersvej 27 86 89 86 76 1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

2. seniorvæbnere + seniorer Lene Leth Skovstedsvej 19 87 98 51 00

Ressourseperson til hjælpeledere: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

4. Til efteråret samles deltagerne til en weekend med opfølgning og evaluering af projektforløbet.

Julen sig nærmer...

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40

Du ved det jo godt – du har prøvet det før. Julen kommer igen i år, og hvis du ikke er forberedt, ender du sansynligvis i en kilometerlang overophedet kø i Salling, med stressede voksne, fortravlede ekspedienter og børn der er i højeste julekonfekt-gear. Hjælpen hedder www.55nord.dk

Her kan du i ro og fred finde det du og dit barn har brug for gennem et aktivt FDF-liv. Her er forbundsskjorter, dolke, rygsække, bøger, trangia…ja kort sagt alt hvad hjertet begærer. Du handler din julehandel over nettet, og undgår derved at spilde tiden i en kø. Blot en idé – inden det går løs!

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 86 89 89 36

skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

Gl. Rye Flagallé - Bestilling af flagallé Ring til: Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes, til et bestyrelsesmedlem: l Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 l Grete Balle tlf. 86 89 82 65 l John Jensen tlf. 86 89 84 74 l Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 l Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80 l

Tidsfrist: Af hensyn til bestyrelsens planlægning bedes bestilling af flagallé ske tidligst muligt – gerne 14 dage og senest en uge, inden opstillingen skal finde sted. ”Hastebestillinger” vil også blive søgt efterkommet, i det omfang det er muligt.

Opsætning af flag: Der kan bestilles opsætning af minimum 4 og maximalt 230 flag. Opsætning og nedtagning af flag foretages af foreningen. Betaling for flag opsat i Gl. Rye by: l 25,- kr. pr. flag for de første 4 l 10,- kr. pr. flag for de næste 96 l 5,- kr. pr. flag for de efterfølgende

EM)

D OG G

(KLIP U

Disse priser forudsætter, at flagene nedsættes i eksisterende flagrør. Dog kan 4 flag nedgraves, hvis jordforholdene tillader det, eksempelvis foran huset eller i indkørsel. Gl. Rye Flagallé kan tilbyde at nedgrave yderligere max 6 flag mod betaling af 25,- kr. pr. stk. tillige for disse flag. Bestiller kan evt. låne pælespade og selv grave disse eller yderligere flaghuller. Ved opsætning af flag flere dage i træk til samme kunde beregnes kun 1 gange ”startpris”. Prisen beregnes således ud fra det samlede antal flagopsætninger set over dagene.

Medlemsskab:

Betaling for flag opsat i resten af Gl. Rye Sogn: l Som ovenfor + tillæg 5,- kr. pr. flag

Bestilling af flagallé forudsætter – for beboere i Gl. Rye sogn – principielt medlemsskab, der pr. år koster 10,- kr. pr. person / 20,- kr. pr. husstand.

Afregning:

Gratis flagrør til ”villaveje”:

Medmindre andet aftales ved bestilling af flag, foretages betalingen l forud til kasserer John Jensen, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye, 8680 Ry, l eller kontant - ved opsætning af flag - til et bestyrelsesmedlem / en med- hjælper.

”Villaveje” / ”vejlaug” kan – så længe lager haves – få gratis rør til etablering af faste flaghuller. Flagalleens bestyrelse står til rådighed med vejledning. Se mere om Gl. Rye Flagallé under Foreninger på www.glrye.dk

Det gamle gevær af Svend Kristiansen

I mit skab ”bag lås og slå” hænger der et jagtgevær. Ikke et af de moderne, for jeg er ikke jæger, men en dejlig, gammel Treringet Sauer ”Side by Side” med udvendige haner. Geværet har tilhørt min bedstefar Svend Svendsen, som vi berettede om i augustnummeret 2005 i artiklen om Ryesgade 25. Han havde købt geværet endskønt han, så vidt jeg er orienteret, ikke var jæger i ret stor omfang. Senere fik min far geværet og brugte det til husbehov. Han nedlagde adskillige harer og ænder med det.

Dog er det ikke som jagt-våben, geværet virker fascinerende på mig i dag, med som et flot stykke håndværk – og så den præcision, som et sådant stykke mekanik i den alder stadig repræsenterer. Og sidst, men ikke mindst; dets historie og den gåde, som er blevet mig fortalt om det: Min bedstefar havde en fætter, som boede lige syd for Gl. Rye og hvis søn emigrerede til Amerika eller Canada. En tid gik alt vel, og forældrene herhjemme modtog jævnligt nyt fra ham. Forældrene ville gerne glæde sønnen, og de købte et gevær, som de sendte ud på den lange rejse over til ham. Men efter en rum tid kom geværet retur med besked om, at adressaten var ubekendt – og siden modtog de ikke flere livstegn fra den emigrerede søn. Min bedstefar købte geværet og plejede og passede det, så det i dag er lige så flot som nyt. Og nu nyder det sit otium i mit skab – med behørig tilladelse fra politimesteren. - Når jeg i ny og næ har set på geværet, har jeg ofte ønsket: Kunne det blot tale og fortælle, hvad der virkelig var sket derovre i de store skove, på det store kontinent på den anden side af Atlanten.

Borgerforeningen

Vision 2045’s endeligt?

Leif Kirk Østergaard

Lokalplan 123 I sidste nummer beskrev vi lokalplanforslaget for området ved Hedelundvej. I mellemtiden har forslaget været i offentlig høring indtil 20. september. Der har ikke været væsentlige indsigelser eller protester, så lokalplanforslaget er nu på vej igennem systemet og forventes snarligt at dukke op som lokalplan 123. Kommuneplanen for 2006 2018 indeholder følgende prioriteringsrækkefølge for udbygningen af Gl. Rye: 1. Hedelundvej 2. Nord for Hjarsbækvej 3. Galgebakken I borgerforeningen gik vi ud fra, at det så betød, at når området ved Hedelundvej er udbygget, bliver der udarbejdet lokalplan for næste område. Og så fremdeles.

Nyt lokalplansområde Vi blev derfor noget overraskede, da vi så i referatet fra Teknisk Udvalgs møde den 2. oktober 2006, at de havde behandlet et forslag til en bebyggelsesplan for området nord for

Hjarsbækvej. Det pågældende punkt var i øvrigt en fortsættelse af en lukket sag fra udvalgets møde den 14. august 2006. Bebyggelsesplanen, der skal danne baggrund for en lokalplan, lægger op til, at der kan opføres 22 tæt-lave boliger og 6 parcelhuse. Placeringen af boligerne er vist på skitse til højre. Som det kan ses af teksten på udkastet, er der tale om store boliger på 150 m2 med udhus og carport på 35 m2. Og deres udformning fremgår af nedenstående opstalt, der viser byggeriet set fra Hjarsbækvej. Dette snit viser ikke, hvilket udseende den endelige bebyggelse får. Men da de involverede firmaer har udarbejdet et tilsvarende projekt i Mårslet, gætter vi på, at byggeriet vil blive udformet som vist ovenwwfor. Så det ser ud til, at Kildebjerg får en satellit i Gl. Rye, hvis denne udformning vælges.

Status over Vision 2045 Da vi udarbejdede Vision 2045, var det ikke ud fra et ønske om at stoppe udviklingen i Gl. Rye, men ud fra et ønske om at få en afdæmpet og styret udvikling i antallet af nye boliger i byen. Med de to områder, der nu er på nippet til at blive udstykket og bebygget, må vi sige, at

vores ønsker om en afdæmpet udvikling er blevet tilsidesat fuldstændigt. Når først der er vedtaget en lokalplan for et givet område, kan området i princippet bebygges, så snart det er byggemodnet, og så hurtigt som ejerne kan skaffe håndværkere. Så i de to områder kan der i princippet opstå 83 nye boliger i løbet af meget kort tid. Hvor mange nye indbyggere, og specielt hvor mange nye børn, det kan tilføre byen, kan vi kun gisne om. Men da Gl. Rye traditionelt har haft stor appel til børnefamilier, kan det være, at vi skal regne med 2 voksne og 2 børn pr. bolig. Det giver en befolkningstilvækst på 332 personer og en forøgelse af antallet af børn på 166. En god del af dem skal enten i dagpleje, børnehave eller folkeskolen. Så der er virkelig behov for, at lokalpolitikerne hurtigst muligt får planlagt, hvordan de vil tackle denne udfordring! Trods en mængde udtalelser fra lokalpolitikerne om, at planlægningen skal baseres på Vision 2045, er det eneste, de reelt har taget med, den fysiske placering af de områder, der er udpeget til kommende boligbyggeri. Opfordringerne til begrænsning af væksten og sammenhæng i planlægningen af boliger, trafik, børnehave, skole m.m. har de totalt siddet overhørig.

Køreplan for Gl. Rye efterår 2006 Tiderne for Gl. Rye gælder skolen. Planen gælder for hverdage 15. august - 21. december

Gl. Rye - Ry station Tiderne ved Ry station gælder busholdepladsen Afg Bus/tog Skift ved Afg Bus/tog 05:58 Bus 311 06:57 Bus 311 07:17 Skolebus 08:05 Skolebus 08:12 Bus 311 08:50 Skolebus 10:12 Bus 311 12:10 Skolebus 13:12 Bus 311 13:21 Skolebus 14:01 Skolebus 14:24 Bus 311 15:24 Bus 311 15:51 Skolebus 16:34 Bus 311 18:04 Bus 311 19:39 Bus 311

Gl. Rye - Århus H Ank 06:06 07:05 07:35 08:20 08:20 09:08 10:20 12:24 13:20 13:35 14:21 14:32 15:32 16:11 16:42 18:12 19:47

Tid i alt 00:08 00:08 00:18 00:15 00:08 00:18 00:08 00:14 00:08 00:14 00:20 00:08 00:08 00:20 00:08 00:08 00:08

Ry station - Gl. Rye Tiderne ved Ry station gælder busholdepladsen. Skolebus-afgange fra Ry er fra Ry højskole, dog er afgangen kl. 18:00 fra stoppestedet foran stationen. Bus/tog Skift ved Afg Bus/tog Ank Afg Tid i alt 06:57 Bus 311 07:04 00:07 08:23 Bus 311 08:30 00:07 11:30 Skolebus 11:52 00:22 11:58 Bus 311 12:05 00:07 12:45 Skolebus 13:03 00:18 12:48 Bus 311 12:55 00:07 13:44 Skolebus 14:01 00:17 14:23 Bus 311 14:30 00:07 14:36 Skolebus 14:50 00:14 15:23 Bus 311 15:30 00:07 15:34 Skolebus 15:51 00:17 16:43 Bus 311 16:50 00:07 16:50 Skolebus 17:07 00:17 17:50 Skolebus 17:57 00:07 19:23 Bus 311 19:30 00:07

Afg

Bus/tog 05:58 Bus 311 06:57 Bus 311 07:17 Skolebus 08:12 Bus 311 08:05 Skolebus 08:50 Skolebus 10:12 Bus 311 12:10 Skolebus 13:12 Bus 311 13:21 Skolebus 14:24 Bus 311 15:24 Bus 311 15:51 Skolebus 16:34 Bus 311 18:04 Bus 311 19:39 Bus 311

Skift ved Ry st. Ry st. Ry st. Ry st. Ry st. Ry st. Ry st. Ry st. Ry st. Ry st. Skanderborg st. Skanderborg st. Ry st. Ry st. Ry st. Skanderborg st.

Afg

Bus/tog 06:13 RA 5304 07:09 RA 5310 07:49 RA5312 08:24 RA 5316 08:24 RA 5316 09:24 RA 5322 10:24 RA 5326 12:49 RA 5342 13:24 RA 5344 13:49 RA 5348 14:55 IC 141 15:55 IC 145 16:24 RA 5362 16:49 RA 5366 18:24 RA 5374 20:30 ICL 63

Ank 06:43 07:40 08:19 08:53 08:53 09:54 10:54 13:20 13:54 14:20 15:08 16:08 16:54 17:20 18:54 20:44

Tid i alt 00:45 00:43 01:02 00:41 00:48 01:04 00:42 01:10 00:42 00:59 00:44 00:44 01:03 00:46 00:50 01:05

Århus H - Gl. Rye Afg

Bus/tog 06:07 RA 5315 07:40 RA 5323 10:40 RA 5335 11:16 RA 5337 12:02 IC 132 13:40 RA 5347 14:40 RA 5351 15:16 RA 5353 16:02 IC 148 16:16 RA 5357 17:16 RA 5361 18:40 RA 5367

Skift ved Ry st. (bus) Ry st. (bus) Skolebus-stop Ry st. (bus) Skanderborg st. (bus) Ry st. (bus) Ry st. (bus) Silkeborg st. (bus) Skanderborg st. (bus) Skolebus-stop Skolebus-stop Ry st. (bus)

Afg

Bus/tog Ank Tid 06:57 Bus 311 07:04 08:23 Bus 311 08:30 11:30 Skolebus 11:52 11:58 Bus 311 12:05 12:30 Bus 311 12:55 14:23 Bus 311 14:30 15:23 Bus 311 15:30 16:10 Bus 311 16:34 16:25 Bus 311 16:50 16:50 Skolebus 17:07 17:50 Skolebus 17:57 19:23 Bus 311 19:30

i alt 00:57 00:50 01:12 00:49 00:53 00:50 00:50 01:18 00:48 00:51 00:41 00:50

Generalforsamling i BOF Den 28. januar kl. 16.00 holder Borgerforeningen i Gl. Rye (BOF) generalforsamling i cafélokalet på Gl. Rye Skole. Vi prøver igen i år at lave det til en hyggelig søndag eftermiddag, med underholdning for børnene medens vi holder mødet, og med efterfølgende fællesspisning. Af praktiske årsager skal man købe madbillet i Brugsen (pris 50 kr for voksne og 25 kr for børn under 12 år) i ugen op til mødet. Man kan sagtens deltage i generalforsamlingen uden automatisk at blive

”valgt ind i bestyrelsen”, og man kan deltage i mødet uden at deltage i fællesspisningen og omvendt. Vi synes i bestyrelsen, at det er en god lejlighed til at møde medlemmerne og diskutere det vi går og laver igennem året. Vi er meget lydhøre overfor nye ideer og ser også gerne nye aktiviteter blomstre med Borgerforeningen som ”fødselshjælper”. Hjælperkorps En anden ting, vi gerne vil bruge generalforsamlingen til, er at komme til at kende vores hjælperkorps bedre. Mange

Julemarked på Gl. Rye Mølle og Træskomuseum Afholdes i år d. 3/12 kl. 10-16 Med hygge og aktiviteter for små og store hele dagen Juletræer, julepynt og andet kunsthåndværk sælges og der kan købes friskbagt brød og kage fra stenovnen samt gløgg og æbleskiver.

Man kan prøve lykken i tombola og for børnene er der nissejagt (find møllenissen, gårdnissen, træskonissen, parcelhusnissen m.fl. og hør historierne om dem). Kom vær med til en hyggelig og traditionsrig dag!!! Arrangører: Gl.Rye Mølle, FDF og Borgerforeningen i Gl.Rye.

Juletræ(f) på torvet søndag d. 26. november 2006 Kl. 15.00 Nisse-O-løb for børn og voksne rundt i Gl. Rye. Kl. 16.00 Gløgg og æbleskiver i skolegården. Kl. 16.30 Julemanden på besøg. Kl. 17.00 Juletræet tændes med sang og musik. Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye Elinstallation er også i år udført af Ry El v/ Jesper Poulsen

har meldt sig som hjælpere, og vi har da også benyttet nogle af jer flere gange, mens andre sikkert aldrig har fået nogen opfordringer fra os. Vi håber derfor, at I vil møde op til generalforsamlingen og opfriske jeres tilmelding og møde medlemmerne af bestyrelsen face to face, så vi på den måde har bedre grundlag for at henvende os til jer omkring de relevante opgaver. Vi ses!

Fyrværkeri i Gl. Rye

Af: Martin Rud, bestyrelsesmedlem i Borgerforeningen i Gl. Rye, martin.rud@glrye.dk

Nytårsaften er en festaften for de fleste, og det er den også for de af os i Gl. Rye, som bor i stråtækte huse. Men når klokken nærmer sig midnat, blandes vores festglæde med en smule bekymring for vores egen, vores børns, vores gæsters og vores hus´ sikkerhed: De strå, der udgør taget på vores huse, kan let antændes, hvis en raket eller andet fyrværkeri lander på det. Derfor har vi en bøn til alle jer – os selv inklusive – som fyrer krudt af: Tænk på at sende raketterne og fyrværkeriet sikkert af sted, så det ikke lander på de letantændelige stråtækte huse.

Regler og omtanke Forholdsregler er enkle og, ikke mindst, lovbestemte: Raketter må ikke affyres nærmere end 200 meter fra bygninger med stråtag mv., mens der med anden form for fyrværkeri skal holdes en sikkerhedsafstand på 100 meter. I vindretningen skal man fordoble mindsteafstandene - dvs. til henholdsvis 400 meter og 200 meter. (Kilde: Brandteknisk Institut) Med Gl. Ryes mange stråtage betyder det, at mange er nødt til at gå længere

væk end lige uden for sin egen husdør, når de skal skyde deres raktetter af. Det behøver heller ikke lægge en dæmper på festlighederne; tværtimod er det jo en god mulighed for at møde Gl. Ryeborgere andre steder i byen! Jeg håber, at de, som læser dette, ser rimeligheden og fornuften i at være opmærksomme på reglerne af de sikkerhedsmæssige grunde. Skulle det ikke være tilfældet, så vil jeg i det mindste opfordre voksne i Gl. Rye til at efterleve reglerne som et godt eksempel for unge og børn – samt at man, ikke mindst, som ansvarlig forælder hjælper sine børn med at følge reglerne.

Tips til os i stråtækte huse For os, der bor i stråtækte huse, er der måder at forebygge og begrænse risikoen på, hvis uheldet skulle være ude, og en raket lander på vores tag: Hvis det har været tørt i perioden op til nytår, kan man vælge at vande taget grundigt inden nytårsaften. Det er i øvrigt en god idé at holde haveslangen tilkoblet, så man er klar til hurtig indsats. (Kilde: Brandteknisk Institut) Jeg modtagerne meget gerne kommentarer til mine synspunkter. Kilde: Brandteknisk Instituts hjemmeside, www.brandteknisk-institut.dk/default.asp?id=994

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

leif.oestergaard@glrye.dk

ebbe.munk@glrye.dk

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006

lotte@skovsbergvej.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034

heidi.overgaard@glrye.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922

torben.soerensen@glrye.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115

martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767

helen.grubbe@glrye.dk

Susanne Mattthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000

susanne.matthiesen@)glrye.dk

Suppleanter

Med Galathea i Grønland Galathea ekspeditionen er på vej jorden rundt. Bjarne Jensen fra Gl. Rye sejlede med fra Torshavn til Grønland og videre til Azorerne. Hør ham fortælle om forskningen, livet og oplevelserne ombord på Vædderen. Foredraget er ledsaget af masser af billeder fra skibet og fra Grønland.

Kirsten Madsen, Anne Vinther, Christina Knudsen og Henning Lewandowski

Onsdag 15. november kl. 19 i cafeen i skolen A-fløj Entreen er gratis. Arrangør Borgerforeningen i Gl. Rye

ortræt:

Erhvervsp

s Dagli´Brug

Brugsuddeler siden september 2002, Henrik Rasmussen, drømmer om en større butik, så butikken kan følge med udviklingen og også på langt sigt overleve.

Byens daglige mødested Af Martin Skaar Jacobsen

Tænk engang, at Gl. Rye for ikke så mange år siden havde bager, slagter, købmand, bank og sparekasse og naturligvis Brugsen. I dag er kun Dagli’Brugsen tilbage, men den lader til gengæld også til at være en rimelig sikker brik i byens fremtidige puslespil. Når man spørger folk i Gl. Rye, er der ingen tvivl om, at opbakningen til Dagli’Brugsen er stor. Selvfølgelig er det langt fra alle, som kun gør deres dagligvareindkøb i den gule bygning på Ryesgade. Og ofte er de flestes indkøb i Dagli’Brugsen vel også præget af, at man lige står og mangler rugbrødet til næste dags madpakke, kødet til kødsovsen og 2 liter mælk. Kort sagt nogle småting, man bare ikke kan undvære. Og så

kan man jo altid lade sig friste af en avis og et lille stykke chokolade til kaffen! Sådan er butikkens sortiment, størrelse og beliggenhed tilpas afstemt. Men generelt vil borgerne i Gl. Rye gerne støtte Brugsen for at bevare et lokalt indkøbssted. For det ville da være ærgerligt, at man absolut skal med bil eller bus for at handle. Ja, faktisk vil det gå ud over byens identitet uden en dagligvarebutik. Og det er nok for mange årsagen til, at der ryger mere ned i kurven, end man lige havde budgetteret med hjemmefra.

Brugsen holder liv i byen Samtidig er der noget hyggeligt og nærværende ved at handle lokalt i en lille Brugs som i Gl. Rye. I et svagt øjeblik kan man faktisk tro, at man kender vedkommende på den anden side af køledisken. Men så var det blot fordi, han også kom-

mer der tit! For mange i byen er Brugsen det daglige mødested, hvor verdenssituationen bliver vendt og kortaftenen aftalt. Det også her fra, cykelturene starter og provianttasken pakkes. Derfor er Formand i Rye Brugsholdningen også forening Esben Bohøj hos mange, at Brugsen nok skal klare sig. Man kan sige, at det er Brugsen, som holder liv i byen – og omvendt.

”Det er byens butik” Spørger man Dagli’Brugsens formand,

Meld dig ind i Rye Brugsforening hvem der egentlig ejer Brugsen i Gl. Rye, kommer svaret prompte og utvetydigt: ”Det er byens butik. Medlemmernes butik. Som medlem kan man få indflydelse på vores Brugs ligesom i en hvilken som helst anden forening”. Ordene kommer fra Esben Bohøj, som er formand i Brugsforeningen og har været i bestyrelsen siden 1991. Foreningens navn er egentlig Rye Brugsforening, for det er jo en gammel en af slagsen med 123 år på bagen. Formålsparagraf nr. 1 er lige så klar som foreningen er gammel: At skaffe medlemmerne de bedst mulige varer til de lavest mulige priser… Det er nu lidt mere moderne ord, formand anno 2006, Esben Bohøj, bruger, når han skal fortælle om bestyrelsens arbejde: ”Først og fremmest arbejder vi mere langsigtet med at optimere butikken og skabe bedre forhold for øget vækst”. Og han fortsætter: ”For det andet går det ud på at gøre butikken til et rart sted at komme for både kunder og personale”. I øvrigt et arbejde, som Esben Bohøj og resten af bestyrelsen gerne modtager gode ideer fra borgerne om.

midt i byen og med mulighed for et hyggeligt torv i forbindelse med byfornyelsesprojektet. Det skal være sådan, at man ikke nødvendigvis behøver starte bilen for at komme ud at handle”, siger Esben Bohøj.

Pengene bliver i byen

I det daglige er det da også nogle helt andre og mere jordnære opgaver, Esben Bohøj og resten af Brugsforeningens bestyrelse går og pusler med. ”De efterhånden traditionelle vinaftener i samarbejde med kroen er gået hen og blevet et tilløbsstykke” fortæller Esben Bohøj. ”Og jeg vil vove den påstand, at vi har byens hyggeligste generalforsamlinger”, tilføjer han med et grin. Han opfordrer til, at endnu flere medlemmer møder op til generalforsamlingerne – ikke mindst på grund af de kulturelle indslag. F.eks. har der et år været gratis ølsmagning.

m af Du kan blive medle at ved g nin Rye Brugsfore deler ud til dig de en nv he Det er Henrik Rasmussen. indflygratis og giver dig erne ng tni slu be på lse de id. mt fre s sen ug om Dagli’Br mskab Bemærk, at medle nok i af Coop/FDB ikke er g. æn nh denne samme

I det hele taget er det en klar holdning i Rye Brugsforening, at borgerne får noget tilbage som en slags belønning for at handle lokalt. ”Pengene bliver i byen, når man handler i Dagli’Brugsen i Gl. Rye”, siger Esben Bohøj. Hvert år går en del af overskuddet som støtte til byens foreninger og gode formål til gavn for borgerne i Gl. Rye.

Tanker om ny butik Helt konkret er det Brugsforeningens store ønske f.eks. at få et større butiksareal og bedre parkeringsforhold. Men da Brugsens bygninger jo er en sammensætning af noget meget gammelt og noget knapt så gammelt, kan det være svært bare lige at vælte en mur eller bygge til for at få mere plads. ”Vi har en veldrevet butik uden gæld, men der ligger alligevel nogle økonomiske begrænsninger i forhold til at udføre de forkromede løsninger”, fortæller Esben Bohøj. Men aldrig har visionsarbejdet i Brugsforeningen været mere relevant end nu med udsigten til endnu flere borgere i byen i de kommende år. Der arbejdes med flere løsningsforslag, men Esben Bohøj lægger ikke skjul på, at Brugens beliggenhed i dag er den bedste. ”Lige

gge pengene hos Folk vil gerne læ s sen Jen ns Ha af vare muligheden en gli’Brugsen for at be Da Bekvemmelighed er i sen ug ’Br gli r Mikael Thomsen, le i Da for nærkøb, mene grunde til at hand her og bi, for e lig e i fem år. ”Det er jo Ry rer Gl. der har boet i Gl. Rye. ”Jeg kø m So n. ha er sig dagligvarebutik i ”, vigtigt at bevare en handler jeg her er næsten aldrig kø Jensen ofte ns Ha r r rfo ha de et så ntr Ce lokalmiljøet, ejer af Tag Mikael Thomsen. Derfor falder valget også ret ofte”, siger lange arbejdsdage. som sen ug ’Br , som driver Ejsing Dagli Men Mikael Thomsen ikke skjul på, at næsten dagligt på gøre gt rti hu n er ka gg an læ ”M g, Have & Anlæ indkøbssted. hverdag, der er tæller Hans Jensen, t ofte er en presset e slår et smut de sine indkøb her”, for for sen ug ’Br n lig r Dagli hovedårsag til, at ha der også gerne støtte arebutik i byen. e gv n lokale. ”Det er ikk de ng kri om ind at beholde en dagli t dt, De go e. t Ry de Gl. er af så l og de nemt at nå det hele, til kl. 19”, siger ”Brugsen er en vigtig t hvor man kan få en at Brugsen har åben er byens mødested, ns Jensen. Mikael Thomsen. god snak”, slutter Ha

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke November Den 5. Den 12. Den 19. Den 26.

Alle Helgens dag 22. søndag efter trinitatis 23. søndag efter trinitatis Sidste søndag i kirkeåret

kl. 10.30* Kaffe kl. 14.00 kl. 10.30 Holger Knudsen kl. 10.30 Holger Knudsen

December Den 3. Den 10. Den 17. Den 24. Den 24. Den 25. Den 31.

1. søndag i advent 2. søndag i advent 3. søndag i advent Juleaften Juleaften Juledag Julesøndag

Alle Helgens dag Ved gudstjenesten Alle Helgens dag den 5. november kl. 10.30 vil vi mindes døde i sognet det forgangne år. Deres navne vil blive læst op fra prædikestolen efterfulgt af stilhed og bøn. Salmerne og musikken vil knytte sig til dagens særlige betydning. Sct. Sørens kor vil hjælpe med at få ord og toner til at fylde rummet.

kl. 10.30* kirkefrokost kl. 14.00 kl. 10.30 kl. 15.00 kl. 16.30 kl. 10.30 kl. 9.00

Januar Den 1. Nytårsdag Den 7. 1. søndag efter hellig 3 konger Den 14. 2. søndag efter hellig 3 konger Den 21. 3. søndag efter hellig 3 konger Den 28. Sidste søndag efter hellig 3 konger * Sct. Sørens Kor medvirker

kl. 14.00 kl. 10.30 kl. 14.00 kl. 10.30 kl. 10.30

Gudstjenester Dalbogård Tirsdag den 14. november kl. 14: Tirsdag den 5. december kl. 14: Søndag den 24. december kl. 10 Tirsdag den 9. januar kl. 14 Tirsdag den 6. februar kl. 14:

Henrik Lund Aage Augustinus (Jul): Henrik Lund (nytår): Henrik Lund Aage Augustinus

Børnekor Sct. Sørens Kor er et kor for alle børn fra 3. klasse og opefter. Vi øver torsdag fra 15-16 i Gl. Rye Kirke. Vi arbejder med stemmetræning og énog tostemmige sange og salmer. Koret medvirker ved gudstjenester ca. én gang om måneden mod et mindre honorar. ALLE er meget velkomne. Mød bare op eller ring til Katrine (86577312) for at få flere oplysninger. 1. Korprøve efter jul er torsdag d. 18. januar 2007.

Rundt i det indre landskab De bølgende marker

Henrik Lund

Æselrytteren og advent Et menneske er meget større indeni end udenpå. Den opdagelse er vi sikkert mange, der har gjort. Den menneskelige storhed bor mere i det indre end i det ydre, og personlig udstråling er vigtigere end udseendet. Når vi møder et andet menneske, indfanges vi nok af udseendet, men det varer ikke længe inden en brændende nysgerrighed driver spørgsmål frem. Vi må finde ud af, hvad der bor i den andens indre. I ethvert menneske findes et stort landskab, som hverken har kropsgrænser eller hudgrænser. Det er et landskab med store flader af barndom og ungdom, steder, situationer, begivenheder, men også et landskab af viden, fornuft, følelser, oplevelser og erfaringer, - en storhed af levet liv. Vi bærer det alt sammen med os, og på et øjeblik kan vi tage tilbage i det indre og være dér igen, på besøg i det indvortes landskab.

Indeni findes alle dem, vi er glade for. At elske et menneske er at gøre rum til ham eller hende i det indvendige landskab. Når vi elsker, udvider landskabet sig og giver plads til den elskede i vore drømme og håb, de ønsker vi har for at leve. Dem vi holder af findes ikke kun udenfor os. De er ikke på afstand, noget vi kan kaste fra os ligesom vi smider vores tøj i vasketøjskurven, når vi ikke kan bruge det længere. Nej, den vi holder af, er så nær, at vedkommende kryber helt ind i os, tager bolig i vort indre uden vi kan gøre fra eller til. Hvad enten han eller hun sidder lige over for os eller er langt borte, er det menneske snublende nær, med overalt hvor vi er. Har man oplevet det, ved man godt, hvor fantastisk det er at være forbundet på den måde; at tage bolig i hinandens indre landskab. Det er mirakuløst, et dagligt under, at vi kan komme så tæt på et andet menneske, og et andet menneske kommer helt ind under huden på os. Livet er meget mere end fysik og krop, mere end biologi og kemi, hvor skønt alt det der knytter sig kroppen end er. For den anden bor indeni i mit indre landskab, gør det frugtbart og fuld af glødende liv. Et menne-

skes indre landskab kan være bølgende smukt mærket af kærlighedens forskellige ansigter.

Små sten og store bjerge Der er meget mere at sige om, hvorfor storheden bor i det indre, - hvorfor de bedste stunder i livet er, når en anden tør åbne det indre landskab op. Og jeg skriver udtrykkeligt tør. For der er intet menneskeligt landskab, som bare er fladt og kun består af lige veje. Vi bærer rundt på masser af små sten, sine steder også på store bjerge og dybe kløfter i det indvendige landskab. Det er alle vores uopgjortheder. Det er de gange, hvor vi ikke kan nå den anden, der hvor glæden forsvinder og et stejlt bjerg rejser sig hårdt op; - et nederlag, en kæmpe skuffelse, en bedrøvelse, et smerteligt tab. Vort indre landskab er præget af sådanne uafklarede forhold. Vi bærer på erfaringer af at miste noget betydningsfuldt, fordi vi selv tog fejl og gjorde forkert. I Bibelen kaldes den slags for syndere, og én har engang skildret vores synder, som gæster der ikke vil forlade et menneske. Der kan sidde noget derinde, det ikke er til at komme af med. Det vi har forbrudt mod hinanden bliver ved med at gnave,

og det indre landskab kan blive til en lille næsten ufremkommelig sti. Så kan det være svært at leve med sit indre, at færdes frit i det indvendige landskab og turde åbne det op for andre.

Æselrytteren og landskabet Vor Herre ved godt, at et mennesker er større indeni end udenpå. 1. søndag i advent hører vi, at han kommer ridende gennem et landskab. På et æsel rider han sagte fremad undervejs til Jerusalem. Han har ikke travlt, er ikke fraværende og uopmærksom. Stille rider han gennem menneskelivets landskab. Han skal rundt på hver en sti og vej: Hvordan har du, menneske; - hvordan synes du det er at leve, - vis mig dit indre landskab, vis mig dit liv som det er. Hvordan er det fat med kærligheden? Hvor er de bølgende og frugtbare marker hos dig? Kan du mærke det mirakuløse ved at leve og være menneske? Ser du stadigvæk, at det er en kæmpe gave at få lov til at

vågne om morgenen, at have sansernes brug, naturen og andre mennesker, - ja, kender du taknemlighedens og glædens veje? Skjul intet for mig, for jeg rider ad enhver vej, også smertens og nederlagets veje. Lad mig også komme ad dine snoede stier, der hvor dit landskab bliver uvejsomt, hvor det er op ad bakke og du skjuler dine bjerge og kløfter. Det er min gerning sagtmodigt at ride rundt i dit indre, sætte bevægelse og liv hvor alt er øde. Når vi 1. søndag i advent tager fat på et nyt kirkeår, kan vi se frem til at leve på en stærk række af bibelske fortællinger om, hvordan Gud som en æselrytter langsomt tager rundt overalt i det menneskelige. Han vil rundt i vores indre landskab, fordi han ved, at et menneske er meget større indeni end udenpå. Søndag efter søndag besøger han os. Og han holder sig ikke på afstand, men vælger i julen at blive kød og blod ligesom os.

Det sker, fordi Gud vil stå et centralt sted i det menneskelige landskab, lade sit ord og nærvær lyse op overalt i vort indre.

Gl. Ryes landskab Gl. Rye er velsignet med et pragtfuldt ydre landskab. Det er en stor glæde at færdes blandt de bølgende marker, frodige skove og søer. Omgivelserne er smukke, og der er mange gode hænder, som tager fat om det ydre. Men hvem sørger egentlig for at komme rundt overalt i Gl. Ryes indre landskab, i hver vort indre landskab? 1. søndag i advent hører vi, det er æselrytterens job. Advent betyder komme: At forløsende ord kommer til os, så vi kan være til i vort indre landskab og hver ny dag turde åbne det op for hinanden. Det indre landskab er kirkens sag, søndag efter søndag. Godt nyt kirkeår.

Gl. Rye kirke inviterer alle børn og voksne til Instrumentaloperaen

Noahs Ark - en musikdramatisk bibelfortælling om glæde og håb for alle over 0 år. Af og med TRIOfabula Lørdag d. 18. november kl. 14.30 Efterårets lørdagscafe henvender sig særligt til Gl. Ryes mange børnefamilier. Lørdag d. 18. november kl. 14.30 inviteres alle børn og voksne til at opleve TRIOfabulas musikalske og dramatiske univers i instrumentaloperaen Noahs Ark. Forestillingen er beregnet for alle over 0 år. De fleste mennesker kender fortælling om Noahs ark fra Det Gamle Testamente, ikke mindst børn holder meget af Noahs ark. TRIOfabula vil føre os ind i det bibelske univers ved både nænsomt og sprælsk at give historien krop og stemme. Der vil være latter og tårer, gys og håb. Og det hele fortælles som var vi der selv. Forestillingen varer ca. 30 min.. Vi begynder og slutter med en salme i børnehøjde. Når kirkeforestillingen er færdig, vil der være en lille forfriskning i våbenhuset for både børn og voksne. Vi håber, at mange familier vil tilbringe en time i Gl. Rye kirke lørdag den 18. november kl. 14.30. TRIOfabula er drøngode, og som familie får man ikke blot en god oplevelse sammen, men også noget centralt og vedkommende at tale om. TRIOfabula er et lille musikdramatisk ensemble, som har eksisteret siden 2000. Det består af ensembleleder Tine Skau, Ingvil Bjaastad og Lisa Balle. De har alle gået på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense og har specialiseret sig i kirkemusikdramatiske familieforestillinger. Se evt. deres hjemmeside: www.triofabula.dk Fri adgang og alle er velkommen.

Jan Kjærstad

Efter nytår indbydes alle interesserede til at deltage i en studiekreds om Jan Kjærstads romantrilogi Forføreren (1993), Erobreren (1996) og Opdageren (1999). Vi vil læse bøgerne sammen, tænke højt og stort om livet, samtale og lade os bevæge af den fantastiske fortælling om hovedpersonen Jonas Wergeland. Kjærstad modtog i 2001 Nordisk Råds litteraturpris for Jonas-trilogien. Studiekredsen mødes flg. tirsdage: Tirsdag den 9. januar, den 6. februar, den 6. marts, 3. april og den 1. maj. Der kræves ingen specielle forudsætninger ud over læselyst, mod til samtale og et ønske om at røre ved nogle af tilværelsens dybeste forhold. Aftenerne finder sted i præstegården og begynder kl. 19.30. Deltagerne opfordres til at have læst Forføreren til den første gang. Tilmelding til Henrik Lund (tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk)

Lørdagsmatiné i Gl. Rye Kirke d. 2. december kl. 13

Juleafslutninger i kirken Onsdag den 20. december kl.10: Børnehaven Bison. Dagplejebørn og forældre med mindre børn er meget velkommen til at deltage Torsdag den 21. kl. 8.30: Gl. Rye skole

Nytårsdag – gudstjeneste med bobler Når de små sover

”Når de små sover” kalder denne gruppe fra Gl. Rye sig. Gruppen består af Kirsten Teilmann, harmonika, Ove Frost, violin, Grete Granerud, violin og fløjte, Jørgen Messell, bas og Søren Hammerich, guitar. De spiller balkanmusik, men har i anledning af, at vi på koncertdagen netop er kommet ind i julemåneden, lovet en enkelt julesang i skæv taktart

De ni læsninger er en musikgudstjeneste og en forberedelsesgudstjeneste til julen efter engelsk tradition, hvor julemusik veksler med ni læsninger fra bibelen, der fortæller historien fra verdens skabelse til Jesu fødsel. Ved musikgudstjenesten medvirker vokalkvartetten Capriccio, der består af Katrine Hvid, sopran, Katrine Bruno Hansen, alt, Anders Mygind,, tenor og Gert Bonde, bas. Mellem læsningerne vil de bl.a. synge danske julesange og engelske christmas carols.

Nyt kirkeår – adventsgudstjeneste og kirkefrokost

Advendt

Ved gudstjenesten 1. søndag i advent den 3. december kl. 10.30 tager vi fat på et nyt kirkeår. Vi markerer adventstidens komme og begynder i den mørke tid at se frem mod julens lys, bl.a. ved at tænde det første lys i adventskransen. Sct. Sørens kor vil hjælpe os med at synge nogle af de kendte og pragtfulde adventssalmer. Efter gudstjenesten fortsætter samværet med en lille adventsfrokost for alle som har lyst og mulighed for at deltage. Af hensyn til mad og drikke bedes man venligst tilmelde sig hos Eva Jensen (tlf. 86 89 82 12) eller Henrik Lund (tlf. 86 89 80 37 - hlu@km.dk). 1. søndag i advent er også dagen, hvor vi siger farvel og på gensyn til minikonfirmanderne.

Musikgudstjeneste/de ni læsninger med Capriccio Torsdag d. 14. december kl. 19.30 Musikgudstjenesten eller ”de ni læsninger” denne torsdag aften op mod jul vil forme sig som en vekslen mellem bibellæsninger, korsang og fællessalmer.

Nytårsdag den 1. januar kl. 14 holder vi gudstjeneste med bobler. Efter postludiet mødes vi i våbenhuset og ønsker hinanden godt nytår over et glas champagne. Børnene tilbydes naturligvis en alkoholfri drik. Samme tilbud gælder også de voksne, som måske fik rigeligt med bobler aftenen i forvejen, og derfor er mere til juice og lignende stilfærdige drikke.

Religionernes møde – nutidens udfordring Foredragsrække Gl. Rye sogn

Efter nytår tages et aktuelt og brandvarmt emne op gennem to foredrag: Hvordan kan religionerne mødes og leve sammen i den nye globale verdensorden?

Kristendommen under forvandling Foredrag ved Viggo Mortensen, professor og leder af Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet.

Torsdag den 11. januar 2007 kl. 19.30 Gl. Rye skole Traditionstab, truslen fra Islam, den nye globale verdensorden er alt sammen faktorer, der påvirker kristendommens og kirkens liv såvel i Danmark som i Europa. Viggo Mortensen forsker i den religiøse mangfoldighed og vil i foredraget beskrive, hvordan kristendommen er under forvandling i disse år. Undervejs kommer han med et bud på, hvordan den nye situation vil og bør påvirke vores selvforståelse og kirkesyn.

Euroislam og den nødvendige religionsdialog. Lørdagscafe med folketingspolitiker Naser Khader lørdag den 28. april kl. 15 Gl. Rye skole. Lørdagscafeen præsenteres mere udførligt i næste nummer samt på hjemmesiden (www.glryekirke.dk)

Naser Khader

Selskabskristendom – samtaleaftener om menneskeliv, litteratur og teologi

Nytårskoncert Anne Mette Balling synger Brorson og Bach Torsdag d. 25. januar kl. 19.30 er der koncert i Gl. Rye Kirke med sopran Anne Mette Balling og organist Lars Ole Mathiasen. På programmet står en række af Brorsons ”åndelige sange” og arier og orgelmusik af Bach.

Anne Mette Balling

Tors. d. 25. januar kl. 19.30

I Brorsons sangværker »Troens rare Klenodie« og »Svanesang« står pietismens inderlige og sanselige gudsforhold i fuldt flor. Ved koncerten kan et udvalg af disse »åndelige sange« høres sunget på de melodier fra samtiden, som Brorson kendte og havde ”i ørene”, da han skrev digtene. Disse melodier af kom-

ponister som Freylinghausen, Telemann og Bach rummer en musikalsk opfindsomhed og en rytmisk og harmonisk rigdom, som på smukkeste vis underbygger digtenes tone. Samtidig med at Brorson digtede i præstegårdene i Tønder og Ribe, sad den store tyske komponist Johann Sebastian Bach som organist og kantor i Leipzig og skrev den musik, som skulle blive kendt som barokkens absolut ypperste. Fra Bachs rige kantateværk og fra passionerne har vi valgt en række arier, ligesom programmet også indeholder orgelmusik af Bach. Anne Mette Balling har siden sin debut i 1999 optrådt som solist med de fleste af landets symfoniorkestre, samt ensembler som Concerto Copenhagen og Esbjerg Ensemble. Skønt Anne Mette Balling i de seneste år har sunget en del opera, har hendes hovedinteresse altid været lied- og oratoriegenren. Som fortolker af barokmusik har hun skabt sig en helt særlig profil og betragtes som en af de fineste i Danmark. Lars Ole Mathiasen er uddannet organist og dirigent ved musikkonservatorierne i Esbjerg, København og Stockholm. Lars Ole Mathiasen er ansat ved Gjesing Kirke og er desuden kunstnerisk leder af Den Ny Opera i Esbjerg. Der er fri entré og alle er velkomne.

Rye egnens sogne – fælles foredrags- og sangaftener

På sporet af den moderne salme? Gudstjeneste med rockpoesi Ry Kirke søndag den 21. januar kl. 15.00 Det er ikke en rockgudstjeneste, men der bruges rocknumre i gudstjenesten. Den spilles ikke af rockmusikere, men synges af et munkekor i bedste gregoriansk stil. Det drejer sig om Steffen Brandts ”Fald min Engel” og C.V. Jørgensens ” Indian Summer” Ud over dette vil to præster fremfører en dialogisk prædiken. Gudstjenesten varetages af præsterne: Jesper Hougaard Larsen og Anders Kjærsig. De to præster er aktuel med bogen Liv og Lys – rockpoesi, eksistens og religion hos Steffen Brandt og C.V. Jørgensen. Ved orglet er organist Poul Christian Balslev sammen med det berygtede fynske Munkekor.

Rockpoesi og teologi. Foredrag ved sognepræst Anders Kjærsig, Nr. Søby Ry Sognehus tirsdag den 30. januar kl. 19.30 Der vil stilles skarpt på forholdet mellem rockmusik og teologi ud fra spørgsmålet: Hvor meget kan den danske folkekirke rumme? Hvorfor er det så svært at indfører rockpoesien som salmesang? Disse spørgsmål vil CV Jørgensen foredragsholderen prøve at besvare ud fra to positioner: Dels ved at se på forholdet rent systematisk, dels ved at ek-

semplificere forholdet med afsæt i C.V. Jørgensens rockpoesi. Der vil både blive analyseret tekster og hørt musik af Jørgensen.

På kanten af det religiøse Steffen Brandts tekster i religiøst lys Foredrag ved Jesper Hougaard Larsen, Svendborg Tulstrup præstegård tirsdag den 27. februar 2007 kl. 19.30

Hvad har rock- og popsangeren Steffen Brandt at gøre med religion? Synger han ikke bare ualmindelige gode popsange med ironi og kærlighed? Jo, det gør han! Men ud over det er det i flere af hans tekster Steffen Brandt – især fra de seneste 8 år mere end antydninger af religiøse træk. Ud fra Steffen Brandts tekster og musik, som hænger uløseligt sammen med hans band TV-2, vil der blive zoomet ind på centrale sange fra TV-2s katalog: ”Kys det nu (det satans liv)”, ”Kærligheden overvinder alt”, ”Der trænger til at blive skovlet noget sne”, ”En dag vil jeg gå i regnen med dig” og ikke mindst den salmeagtige ”Fald min engel”. Vi skal selvfølgelig høre disse og andre sange.

Hvor kommer sangene fra ? i Lars Lilholts univers Foredrag ved lektor Jakob Wolf, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet Gl. Rye skole – onsdag den 28. marts kl. 19.30 ”Efter at have hørt på Lars Lilholts sange i 15 år spurgte jeg mig selv: Gad vide, hvad de sange egentlig hand- Lars Lilholt ler om? Jeg fik da den mærkelige idé, at de handler om, at musikken bor i alle ting. Jeg satte mig for at undersøge, om det virkelig kunne være rigtigt. Og bingo, jo, det var rigtigt. Det vil jeg gerne prøve at bevise i mit foredrag med nogle eksempler. Musikken bor i alle ting og forener alle ting med hinanden, så de ikke går til i ensomhed. Det er en smuk tanke, og hvis den er sand, så er det da ikke så slemt at være menneske”(Jakob Wolf, bl.a. forfatter til bogen: Hvor kommer sangene fra? – i Lars Lilholts univers, 2005) Foredrags- og sangaftenerne er arrangeret i fællesskab af Ry-egnens sogne: Gl. Rye, Ry, Dover, Tulstrup og Alling sogne. Alle er velkommen og der er fri adgang.

Arkitektur Der er i projektet søgt at bruge tidløse

materialer, der ofte sættes i forbindelse med Sct. Sørens Kirke kirkeligt byggeri. Tegl, træ, zink og glas udgør de væsentlige dele af bygningens arkitektur. www.glryekirke.dk Materialernes sammenbygning understreger husets arkitektur i et nøgternt og præcist

formsprog og viderefører således den klassiske Sognepræst: kirkearkitektur der i dag er på stedet.

Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Facaderne er tænkt udført i tegl. Teglstenene er af en særlig aflang karakter af mærket Kolumba fra et teglværk i Sønderjylland. Det lange format understreger længebygningen og giver huset karakter.

hlu@km.dk

Teglfladerne brydes af glaspartier, der giver gode lysforhold til husets indvendige rum, hvor kraftige træsøjler bærer husets tagkonstruktion. Taget er beklædt med zink.

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Alle indvendige vægge er hvidmalede. Gulvene er består af bredde fyrtræsplanker der er lagt i husets længderetning. Sammenholdt med den synlige spærkonstruktion giver plankegulvet huset varme og atmosfære.

Byggeriet af nyt kirkehus 2007 Menighedsrådet har dette efterår modtaget meddelelse om, at Stiftet og Ny Skanderborg Provsti har givet tilladelse til at bygge et nyt kirkehus i præstegårdshaven i løbet af 2007. Hvis alt går efter planen, vil huset stå klar den 1. søndag i advent 2007. Af samme grund ser menighedsrådet frem til en spændende tid med byggemøder, endelig udfærdigelse af tegninger, materialevalg, valg

af håndværkere, forslag til indretning, husets brug osv.. Vi vil gøre vores bedste 7 for at få bygget et nyt markant hus i Gl. Rye, som kan blive til glæde og gavn for sognet.

Bygningens bruttoareal er på 190 m²

Kirkesanger:

Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37

Eva Jensen Formand for menighedsrådet

Menighedsrådet: Formand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317 Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Ryesgade 17

”Dengang og nu”

John Jensen

Ryesgade 17, der ligger på venstre side af Ryesgade lige neden for Torvet, hører også til blandt byens gamle huse. Hvornår der første gang har været bygget beboelseshus på stedet, vides ikke med bestemthed, men på et kort fra 1791 er der markeret et hus på grunden. Edith Søby, der bor i huset, kan da også berette, at da hun og Henning i sin tid byggede udhuset/garagen om, og i den forbindelse brækkede den gamle gruekedel ned, og fik pudset den frigjorte kobberkedel, kunne de se, at der var indgraveret 1717 i den. Edith har i øvrigt set en fuldstændig tilsvarende kobberkedel udstillet på Gl. Estrup Herregård.

Ifølge Møllens foto fra 1910 har huset nu 2 vinduer til venstre for døren og 4 til højre. På et tidspunkt inden 1951 er de 6 mindre vinduer øjensynligt slået sammen til de 3 vinduer, som vi ser i dag. I en periode frem til 1955 var ejendommen ejet af Mette og Jacob Roldskov. Jacob var bødker og forsynede Gl. Rye Mejeri med smørdritler. I 1951 lejede Henning Søby, der var uddannet herre- og damefrisør og barber, den nordlige ende af Ryesgade 17 og startede i lokalet ud mod Ryesgade (til venstre for fordøren) sin frisør- og barbersalon, medens han selv boede i ”baglokalet”.

Af Gl. Rye Mølle og Træsko Museums foto fra ansl. midten af 1800-tallet – taget fra Ryesgade op mod Torvet – kan det ses, at Ryesgade 17 oprindeligt var et bindingsværkshus med stråtag. Dette kan i øvrigt bekræftes af det velkendte billede af Ryesgade fra 1883 (tidligere bragt i bladet) taget fra Torvet med hønsene i forgrunden. Det ser ud til, at fordøren dengang var midt i husets facade med et par vinduer til hver side.

Der var 2 frisører/barberer i byen dengang, Henning, som blev kaldt Barber Søby, samt byens eksisterende frisør/barber Aage Sørensen, der drev sin salon fra Ryesgade 24, og hurtigt fik tilnavnet ”Den gamle Barber”. Henning Søby blev hurtig kendt som en dygtig og omhyggelig frisør/barber. – En fordel ved at blive klippet/barberet hos ham var, at man kom derfra, uden at skulle have plaster i hovedet. Henning blev gift med Edith i 1953 og de overtog Ryesgade 17 i 1955. Der var travlhed i salonen, hvor Henning i øvrigt i årenes løb havde diverse lærlinge. I 1957 blev forretningen udvidet med håndkøbsudsalg i husets forgang og omkring 1960 indrettede parret en separat damefrisørsalon i lokalet til højre for fordøren. Der blev nu hyret en damefrisør-assistent, Mette Faurholdt, som var ansat i 4 år, medens Edith ”stod i lære” hos Mette (og Henning). Herudover havde parret indlevering af vaske- og rensetøj til Brædstrup Vaskeri. Edith fortæller da også, at det var nogle lange arbejdsdage dengang, nogle gange 12 – 14 timer i salonen samt efterfølgende tid til regnskab med videre. Men der blev da også tid til parrets to børn, Karin og Jette.

På Møllens foto fra 1886 – taget fra Torvet og ned af Ryesgade – fremgår det, at huset er blevet pudset og har fået tegltag. Det bemærkes i øvrigt, at flere af de omkringliggende huse, også er blevet restaureret i de forløbne 3 år. Det ser således ud til, at den generelle fremgang og velstandsstigning sidst i 1800-tallet i landet også er nået til Gl. Rye, ligesom træskoproduktionen i området utvivlsom har påvirket byens udviklingen i positiv retning

Henning Søby udgjorde i øvrigt fra først i tresserne til sidst i firserne – sammen med bl.a. tømrermester Henning Kruse – byens frivillige brandkorps. I perioder i tresserne/halvfjerserne bestod ”Gl. Rye Brandvæsen” tillige af elektriker Louis Michaelsen, slagtermester Jens Peter Jørgensen, skatteinspektør Adolf Jensen og arbejdsleder Børge Jensen. Når der opstod brand i byen eller omegnen læssede de brandsprøjte på Kruses firmabil, spændte en trailer med diverse vandtønder efter og rykkede ud med brask og bram. De medvirkede til slukning af mange brande i sognet, og ikke mindst til at begrænse skadernes omfang, indtil de større brandvæsener fra Ry, Silkeborg og Skanderborg nåede frem.

Hvis Søby ikke nåede med Kruses bil, satte han efter på sin bordeauxfarvede Nimbus, ofte med branddaskere og andet materiel strittende op af sidevognen. En enkelt gang måtte han forlade en halvt færdigklippet kunde, der så – med kundens fulde forståelse – først blev færdigklippet, da branden var slukket.

I løbet af 1970’erne blevet frisørsalonens traditionelle varesortiment suppleret med legetøj, slik, og – i december måned – tillige med nyårsskyts. Så butikken blev godt besøgt af byens børn og unge. I 1983 blev huset torpederet af en ”beruset” bil, og i forbindelse med den efterfølgende istandsættelse blev facaden skalmuret med gule mursten og fik derved sit nuværende udseende. I 1987 var der igen en vildfaren bil ”på besøg” og fordør mv. måtte skiftes.

Ryesgade 17, som ejendommen så ud først 1960’erne. (Til højre for Ryesgade 17 ses i øvrigt lidt af Skomager Angelo Sørensens butiksrude)

Barberskiltet kan skimtes på venstre hushjørne og håndkøbsudsalgsskiltet ved døren.

Efter Henning Søbys død i 1990 videreførte Edith Søby legetøjsog slikbutikken, håndkøbsudsalget og vasketøjsekspeditionen frem til og med 1992. Edith Søby har i øvrigt siden 1990 stillet sin garage til rådighed for Gl. Rye Flagallé til opbevaring af flagstænger og flag. Det forlyder fra Flagalléens side, at de er glade for den centrale placering af flagmateriellet og for det gode samarbejde med Edith Søby.

Foto fra først i 1970’erne af Henning Søby i salonen, sammen med et par ”yngre” kunder.

Selvom Ryesgade 17 i dag ikke ”gør en masse væsen af sig” har ejendommen og dens beboere – som det fremgår – bidraget til byens liv og historie gennem tiden.

Foto fra oktober 2006 af Ryesgade 17 og husets nuværende beboere Edith Søby og hunden Molly.

Valgmenigheden

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke November Søndag, den 5.november – kl.19.30 Alle Helgens Dag, Matt.5,13-16 Jordens salt og verdens lys Søndag, den 12.november – kl.10.30 22.søndag efter Trinitatis, Matt.18,1-14 Den største i Himmeriget

Mandag, den 25.december – kl.9.00 Juledag, Luk.2,1-14 Jesu fødselsdag

Februar

Tirsdag, den 26.december – kl.10.30 Anden Juledag, Matt. 23,34-39 Dommen over Jerusalem

Mandag den 5.februar – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Søndag, den 31. december - Ingen

Søndag, den 19.november – Ingen Mandag, den 20.november – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste Søndag, den 26.november – kl.16.00 Sidste søndag i kirkeåret, Matt.11,25-30 Kom til mig

December Søndag, den 3.december – kl.16.00 1.søndag i advent, Matt.21,1-9 Jesu indtog i Jerusalem Søndag, den 10.december – kl.10.30 2.søndag i advent, Luk. 21,25-36 Når Menneskesønnen kommer Søndag, den 17.december – kl.14.00 3.søndag i advent Børnegudstjeneste – minikonfirmander Søndag, den 24.december – kl.10.30 og 13.30 Juleaften, Luk.2,1-14 Jesu fødsel

Søndag den 7.januar – kl. 16.00 1.søndag efter helligtrekonger, Luk. 2,41- 52 Jesus 12 år gammel i templet Tirsdag den 9.januar - kl.17.30 Nytårsgudstjeneste - FDF Gl..Rye Søndag den 14.januar – kl.10.30 2.søndag efter helligtrekonger, Joh.2,111 Brylluppet i Kana

Søndag den 25.februar – kl.10.30 1.søndag i fasten, Matt.4,1-11 Jesus fristes i ørknen Tirsdag den 27.februar – kl.17.30 Ungdomsgudstjeneste - konfirmander

Marts Søndag den 4.marts – Ingen Mandag den 5.marts – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Søndag den 21.januar – kl.14.00 3.søndag efter helligtrekonger, Matt.8,113 Officeren i Kapernaum

Søndag den 11.marts– kl.10.30 3.søndag i fasten, Luk.11,14-28 Jesus uddriver en ond ånd

Søndag den 28. januar – Ingen

Søndag den 18.marts– Ingen

Mandag den 29.januar – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Søndag den 25.marts – kl.9.00 Mariae Bebudelsesdag, Luk.1,26-38 Englen bebuder Jesu fødsel

Alle helgens dag, søndag den 5.november er der aftengudstjeneste i Gl.Rye Kirke kl.19.30 Efter gudstjeneste inviterer valgmenigheden til en sammenkomst på Gl.Rye Skole med kaffe, fortælling og samvær.

Søndag den 11.februar – kl.10.30 Seksagesima, Mark.4,1-20 Sædemanden Søndag den 18.februar – Ingen

Januar 2007

Alle helgens aften

Alle er velkomne

Søndag den 4.februar – Ingen

Kirkebilen Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til Ry Taxa 86 89 30 55. Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Fyraftensgudstjeneste Mandag den 20. november og mandag den 5. februar 2007 Valgmenigheden inviterer til fyraftensgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning på Gl. Rye Skole. Gudstjenesten varer ca. 40 minutter. Herefter er der fællesspisning i Klubcaféen kl. 18.30 til 20.00.

Tilmelding til spisning senest den 15. november til Aage Augustinus 8689 8612 eller Birgit Lewandowski 8689 8671. Pris: voksne 60,00 kr. – børn under 12. år 20,00 kr.

Silkeborg Mandskor giver søndag den 10. december kl. 19.30 Julekoncert i Gl. Rye Kirke. Koncerten bringer os på en musikalsk rejse gennem julens glade budskab. Der bliver rig lejlighed til at lytte, men der bliver også lejlighed til selv at synge med. Koret og korets dirigent Niels Rahbeck ser frem til en god og hyggelig julekoncert i Gl. Rye.

bliver afholdt tirsdag den 6. marts fra kl. 18.00 til 22.00 på Gl.Rye Skole

Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen,

Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski

Spisning – skumring – generalforsamling Tag dig selv eller din mand/kone/kæreste/familie under armen og kom til en hyggelig aften på Gl. Rye Skole. Aftenen er delt op i tre dele. Det er muligt at ”stige af og på” som det er bedst for den enkelte.

Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71

Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Kasserer: Claus Riber

Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Sekretær: Karen Thomsen

Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Henrik Brunsø

Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner

(Herre forbarm dig).

Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Indledningsvis vil jeg fortælle lidt om baggrunden for at synge disse sange, samt lidt om sangene.

Pia Kastberg,

Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Helle Arnfred,

Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Tomas B. Vilstrup

Hestehaugen 6, Vium, 8620 Kjellerup Tlf. 86 89 80 01

(orlov til 31-12 2006)

Mandag, den 19. marts, kl. 20.00 Kirsten Holst synger a capella (dvs uden musikledsagelse)

Ifølge mit foreløbige program vil jeg starte med en lovprisning af Gud fra den russisk ortodokse liturgi. Ellers vil programmet bestå af et par salmer omhandlede bebudelsen, noget fra det klassiske repertoire – Donizetti, Schubert, Bach, Liszt, Mozart, (jeg har endnu ikke lagt mig helt fast på hvilke), Marias lovsang (tidebønssang /gregoriansk sang), Mariasange fra den russisk ortodokse liturgi samt afslutningsvis improvisationer over bla. Kyrie eleison

Aage Augustinus

Næstformand: Mogens Egholm

”MARIASANGE” i Gl. Rye Kirke

Nu er det snart 2 år siden, jeg sidst sang i Gl.Rye kirke, og jeg har fået lyst til at prøve igen. D. 25.3 er det Maria Bebudelsesdag,(der hvor englen Gabriel fortalte Maria, at hun skulle føde Jesus). I den anledning vil jeg gerne synge nogle Mariasange og salmer, hvoraf de fleste har relation til netop Maria bebudelsen.

Præst:

Fri entre – alle er velkomne

Årsmødet 2007

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Man kan lytte til det, som det nu passer èn bedst – som var det til en koncert, men man er også velkommen til at bruge det til en art fordybelse. Jeg er ikke musik- eller sanguddannet (må ”nøjes” med at være psykolog – hvilket jeg nu også er glad for). Men jeg har altid holdt meget af at synge og har sunget meget i kor og også sunget en del solo. Jeg er med i gruppen af frivillige kirkesangere tilknyttet Valgmenigheden. Alle er velkomne. Gratis entre.

Onsdag den 8.november kl.19.30 på Gl. Rye Skole indvier vi Den nye Højskolesangbog. I oktober måned 2006 udkommer den nye, 18.udgave af Højskolesangbogen og erstatter hermed d. 17.udgave, der udkom i 1989. Den har vist sig at være den hidtil mest ”holdbare” udgave, siden den første udkom i 1894. Højskolesangbogen er den i særklasse mest udbredte sangbog i Danmark og dermed en af de vigtigste kulturbærere, vi overhovedet har. Der vil primært blive sunget velkendte sange, hvoraf nogle er nye i højskolesangbogs sammenhæng, men også et par smagsprøver på - formodentlig ukendte - nye sange. Der vil undervejs være rig mulighed for at stille spørgsmål. Sangaftenen ledes af Jakob Bonderup, der også akkompagnerer på klaver. Jakob Bonderup, der har været medlem af redaktionsudvalget på d. 18.udgave af Højskolesangbogen, er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i rytmisk kontrabas og sammenspil, og har de sidste 10 år været højskolelærer på Brandbjerg Højskole og er nu på Engelsholm Højskole. Jakob er opvokset på Ry Højskole, hvor hans far, afdøde Jens Bonderup, var lærer og forstander, så han er blevet ”bombarderet” med højskolesangbog hele sit liv. Alle er velkomne. Fri entre.

Lørdag den 27.januar afholder Valgmenigheden højskoledag på Gl.Rye Skole kl.9.30 – 15.30 Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30. Herefter vil højskoledagen byde på 2 spændende møder afbrudt af frokost.

Jørgen Bæk Simonsen, dr.phil og lektor på Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet. I perioden 2001-2005 direktør for Det danske Institut i Damaskus.

”Muslimer i Danmark – trussel eller udfordring?”

I sit foredrag vil Jørgen Bæk Simonsen vil give et rids af udviklingen i den islam-fortolkning, muslimer i Danmark har gjort brug af siden familiesammenføringerne i midten af 1970´erne gjorde islam tydelig. Islam blev i begyndelsen brugt som en slags skjold mod de mange udfordringer det ikke-muslimske danske samfund gjorde gældende, men med tiden blev det klart, at en sådan strategi ikke kunne opretholdes. Siden begyndelsen af 1990´erne har muslimer deltaget i debatten om det samfund, der i fremtiden skal rumme os alle – for nogle udgør det en trussel, for andre en berigelse. Jørgen Bæk Simonsen har bl.a. skrevet bøgerne, ”Islam med danske øjne” (2004) og ”Hvad er islam?” (2006).

Forfatteren Erling Jepsen

vil med udgangspunkt i sin gennembrudsroman, ”Kunsten at græde i kor”, fortælle om sin opvækst

i Sønderjylland. Det er vigtigt at kende sine rødder og at være dem bekendt. Romanen er delvis selvbiografisk, men hvad er virkelighed og hvad er digt? Et vigtigt omdrejningspunkt er farsøn forholdet. Vanskeligheden ved at gøre oprør mod en tilsyneladende svag far. Erling Jepsen vil fortælle om dét, han kalder ”medlidenhedstyranni”. Bogen siges at handle om incest, men Erling Jepsen mener selv den handler om ”det oversamarbejdende barn”. Barnet der vil gøre alt for at ”redde” sin familie, og forældre der ikke sætter grænser for hvad der er barnets ansvar. Naboer og sociale myndigheder der burde gribe ind, men som er handlingslammede – Erling Jepsen vil komme ind på dét han kalder ’kollektive hemmeligheder’ og drage paralleller til den aktuelle Tøndersag. Erling Jepsen

Sangaften med Jakob Bonderup og Den nye Højskolesangbog

HØJSKOLEDAG

Jørgen Bæk Simonsen

Jacob Bonnerup

Foredrag og højskoledag i Valgmenigheden

”Kunsten at græde i kor” er netop færdigindspillet som spillefilm og vises på filmfestivaler rundt om i verden. Har netop vundet en stor pris ved en filmfestival i Spanien (Den kommer til Danmark den 27. april.). Erling Jepsen kaldes en moderne hjemstavsforfatter. Men hans billede af hjemegnen er ikke forskønnende, tværtimod. Erling Jepsen vil også komme ind på sin seneste bog, ”Med venlig deltagelse”, hvor vi møder de samme personer 33 år efter. Faren er nu død, sønnen og søsteren Sanne kan komme hjem igen – og så er alt vel godt? Pris for Højskoledagen incl. morgenkaffe og frokost kr. 100,for unge under 18 år kr. 75,Tilmelding til Højskoledagen senest mandag den 22.januar til Aage Augustinus 86 89 86 12

Finn Slumstrup

Dansk kultur i den globale landsby foredrag ved DR-medarbejder og formand for Grænseforeningen

Finn Slumstrup

Søren Giversen

torsdag, den 8. februar kl.19.30 på Gl.Rye Skole

Judasevangeliet Foredrag ved professor Dr.theol. Søren Giversen Torsdag den 15.marts kl.19.30 på Gl.Rye Skole

Hvad betyder kapitalens og informationernes ubegrænsede bevægelsesfrihed i det digitale univers for sammenhængskraften i vort samfund? Globaliseringen har både politiske, sociale, kulturelle og religiøse konsekvenser, og hvis ikke de nationalt baserede kulturer skal blive løbet aldeles over ende er det nødvendigt at besinde sig grundigt på, hvilke kvaliteter man vil holde fast ved og kæmpe for. Er det tilstrækkeligt at udarbejde en kulturkanon? Eller kræves der andre initiativer? Er der tale om særlige danske værdier, eller har vi dem fælles med de andre nordiske lande? Har vi dem fælles med EU? Finn Slumstrup vil i sit foredrag lægge op til en diskussion om, hvorvidt vi har nogle værdier i det danske samfund vi skal kæmpe for som umistelige. Alle er velkomne. Gratis entre.

Den store mediebegivenhed i påsken 2006 var Selskabet National Geographic’s udgivelse af Judasevangeliet. I Danmark bragte stort set alle aviser og flere TVkanaler historien. National Geographic’s program om Judasevangeliet sendtes på Danmarks Radio. Aldrig har en udgivelse af en antik tekst fået større opmærksomhed. Historien blev præsenteret som en bombe under kristendommen. I det nye skrift skulle et helt anderledes billede af Judas fremkomme. Forræderen Judas skulle rehabiliteres. Han var ingen slyngel, men Jesu nære betroede, som handlede efter hans ordre. Denne version, påstås det, er ældre end evangeliernes i Ny Testamente! Judasevangeliet skulle altså indeholde det sande billede af Judas? Hvad er ’op og ned’ i alt dét her? Hvad fortæller Judasevangeliet egentlig? Er Judasevangeliet kristendom? Alle er velkomne. Gratis entre.

Højskolesangbogen - Danmarks mest solgte bog i ny udgave

Aage Augustinus

Nu er den her så, den nye højskolesangbog. Det, man kunne kalde den folkelige fællessang, har gennem tiden fundet sin form i folkelige sammenhænge i friskolen, efterskolen, højskolen, forsamlingshuset og forenings-Danmark i øvrigt, samt til familiesammenkomster. Højskolesangbogen har gennem mere end 100 år været den sangbog, der har haft den mest fremtrædende plads i det folkelige landskab. Den har på en måde været det folkelige Danmarks friværdi, som jo er den værdi, der vokser op af den folkelige græsplæne, mens vi sover. Og nu er den her så, Højskolesangbogen i 18.udgave. Det redaktionsudvalg, der har redigeret den nye højskolesangbog blev udpeget af Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark i efteråret 2002 med tidligere forstander for Hadsten Højskole, Ole Brunsbjerg som formand. Redaktionsudvalget har arbejdet på grundlag af et kommissorium, hvori det om formålet bl.a. hedder, at man skal sikre sangbogens anvendelighed i folkelige sammenhænge, fastholde kontinuitet i forhold til sangbogens historie og samtidig sikre den fornyelse, der er nødvendig for at holde traditionen levende, ligesom sangbogen skal forholde sig til tidens udfordringer, herunder det, man kunne kalde det globale. Samtidig understreges det, at sangbogen skal henvende sig til alle aldersgrupper. Der skal altså både være sange til børn, unge og gamle og dem der imellem. Ikke nogen let opgave.

Tradition og fornyelse Der er i den nye højskolesangbog tilstræbt en balance mellem tradition og fornyelse. Der er det mærkelige ved tradition, at hvis den ikke fornys, så dør den. I dette tilfælde den folkelige sang: traditionen består først og fremmest i at synge. Fornyelse i, hvilke sange man synger. Hvis man ikke synger sangene i en sangbog, forbliver den ikke en sangbog, men en digtsamling med plads på en bibliotekshylde. Traditionen kan man overbevise sig om

ved at bladre de 17 hidtidige udgaver igennem. Hvis man bladrer i den første udgave fra 1894, vil man hurtigt kunne overbevise sig selv om, at den ville man ikke kunne bruge i dag. Og dog! Der er i den første udgave 121 sange, som har været med i samtlige 17 udgaver. Og langt de fleste er også med i den nye 18.udgave. Enkelte har dog ikke fundet nåde for redaktionsudvalget. Et eksempel på en sang, som ikke fandt udvalgets nåde er H.P.Holst’s ”Slumrer sødt i Slesvigs jord”. Den er skrevet til en koncert på Rosenborg eksercerplads i 1850 til minde om de faldne i 3-årskrigen. I vers 4 står der: ”Skøn er døden, som I fik, ingen skønnere der findes”. Selvom det selvfølgelig skal forstås i sin historiske sammenhæng, så er det jo ikke retorikken i dag, når der kommer en død soldat hjem fra Irak. Desuden har jeg aldrig sunget den i mine efterhånden mange år med daglig brug af Højskolesangbogen. Jeg kendte ikke engang dens eksistens, før jeg for kort tid siden blev gjort opmærksom på den. Redaktionsudvalget havde også i tankerne at fjerne ”Dengang jeg drog af sted”. Det gik imidlertid ikke. Det fandt man sig ikke i i det sønderjyske. Dette viser også noget om, at redaktionsudvalget har haft fingrene langt ned i den følelsesmættede historieopfattelse og dermed i et folks selvforståelse.

Salmesang er også en del af den folkelige fællessang Antallet af salmer er ikke blevet mindre, som nogle havde frygtet. ”Den signede dag” er fortsat nr. 1, sådan som den har været i de sidste 10 udgaver. En række af de nye, der kom med i Den nye Salmebog, er kommet med. Desuden har en række andre, nye salmer fundet plads. Som Ole Brunsbjerg selv kommenterer denne fornyelse: ”Måske vil nogle mene, at ånden flyver lavere i nogle af de nye salmer, men jeg tror, det er vigtigt at få en fornyelse også på dette område for netop at få de unge med, som jo i disse år udviser en forøget interesse for menneskelivets åndelige dimensioner.” Man kan sikkert sagtens lægge ansigtet i bekymrede teologiske folder over f.eks. Jens Rosendals, ”Troen er ikke en klippe”, men den bliver sunget meget på efterskoler, i FDF og andre steder, og den går ’lige ind’. Og dermed er der en ’åbning’ til de store spørgsmål:

Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav, tro er at sejle trods bølger over en truende grav. Troen er ikke det sikre midt i en verden af fald tro er at være til stede, høre, når nogen har kaldt. Troen er aldrig artikler trykt i en indbunden bog, troen er at vove sig udad varsom og kærlig og klog. Troen er det, som kan svigte i en forfærdelig stund, troen er det, der kan gribes midt på den gyngende grund. Tro er det levende, nære, som gi’r mig kræfter og mod, så jeg går med dig på vejen, selvom jeg ikke forstod. Tro er at løfte sin stemme, der, hvor din fjende har magt, tro er at satse på håbet udsat for verdens foragt. Tro er utrolige kræfter, som vil forandre alt. Vove sig dybt ind i mørket hvis der for alvor er kaldt. Salmer er der som nævnt ikke blevet færre af. Derimod er der skåret kraftigt i de bibelhistoriske sange. Her har vurderingen været den rigtige, at de ganske enkelt ikke længere er i brug. Ligeledes er der sket en kraftig reduktion i de nordiske sange. Denne er ikke sket ud fra en kvalitetsvurdering, men igen ud fra det forhold, at de stort set aldrig synges.

”Kommer hid, I piger små” Et andet diskussionsemne i redaktionsudvalget har været antallet af vers i den enkelte sang, idet et stort antal vers kan bidrage til, at en sang slet ikke bliver sunget. F.eks. er mange af Grundtvigs sange uddrag af meget store digte. F.eks. er ”Nu skal det åbenbares” i 17.udgave på 9 vers. Det oprindelige digt, ”GyldenAaret” er imidlertid på 73 vers. Er det så de ”rigtige” 9 vers eller kunne man tænke sig, at der var et ”nyt” vers, det var mere hensigtsmæssigt at tage med i 2006? Redaktionsudvalget fandt ikke et mere velegnet vers. Imidlertid havde man taget en beslutning om at reducere sangen til 7 vers; men da det kom til en beslutning om, hvilke 7 vers, det så skulle

være, kunne man ikke blive enige om, hvilke vers, der så skulle tages ud. Derfor fremstår sangen også i den nye udgave med 9 vers. En sang, som vi sjældent synger, men som af historiske grunde må med er Grundtvigs, ”Kommer hid, I piger små”, som er blevet kaldt den folkelige fællessangs moder. Med sine 12 vers er den i konstant fare for at blive fravalgt alene af dén grund. Redaktionsudvalget blev desuden i et brev opfordret til at forkorte sangen og i hvert fald undlade det halvpornografiske(!) vers, hvori Grundtvig siger om søhelten Peder Willemoes: ”Gerne han på mund og hånd kyssede den hulde, var vel og en liden stund som han ikke skulle”. Sangen hører til de uundværlige af flere grunde. Bl.a. fordi den er forbundet med den dag, den 17.oktober 1838, som er blevet kaldt den folkelige fællessangs fødselsdag. Netop dén dag fortalte Grundtvig om Peder Willemoes i et af sine ’Mands Minde foredrag’, og man sang den for første gang.

Højskolesangbogen er ikke en digtsamling Redaktionsudvalget har haft stort besvær med at få hold på, hvad der er uundværligt i en opdateret højskolesangbog. Ret så afgørende har været brugerrelevansen, det sangbare. Eller som Ole Brunsbjerg siger det: ”Højskolesangbogen skal være en sangbog, hvorfra der synges. Den skal ikke være en digtantologi”. Der er selvfølgelig mange sange, der er mere eller mindre uundværlige. Redaktionsudvalget fandt frem til 406, som videreføres i 18.udgave. Man kunne også gå en anden vej rundt. Mange år i højskolen og i andre sammenhænge, hvor der synges fællessang, siger mig at vi danskere synger omkring 25 sange og kender måske op mod 100. Og det er forbavsende, som de er sammenfaldende. Skulle man så nøjes med 100 sange i Højskolesangbogen? Nej, men mange af de 572 sange synges meget sjældent. Langt de fleste unge mennesker, der starter på højskole, har gået i skole 12-13 år uden at have lært meget mere end de kendteste julesalmer.

Højskolesangbogen og globaliseringen Globaliseringen afspejles også i Højskolesangbogen. Der er således optaget sange på fransk, tysk, engelsk. EU-hymnen med den tyske originaltekst er med. Ligesom der er medtaget nogle Beatles-sange og nogle af Grundtvigs folkelige sange er oversat til engelsk. Det er dog forholdsvis få fremmedsprogede sange, der er medtaget. Man kan vel sige, at Højskolesangbogen har fået

et globalt islæt. Det er heller ikke så let at skrive ordentlige sange om det globale. Det globale er ikke et hjerteligt anliggende! Det er det lokale: ”Derfra min verden går”. Grundtvig taler i et af sine skoleskrifter om, at dét, det drejer sig om, er ”at opdrage til en forkærlighed for det elsk-værdigste i nærheden”. Det er jo dét, den folkelige sang kan. Vi lever i krydsfeltet mellem det globale og det lokale, det nære. Af og til foregøgles det os, at vi kan lukke os inde i vores egen lille kolonihave. Her det vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke enten det nære eller det fjerne, det kendte eller det fremmede. Det er altid begge dele! Det globale er ikke et valg, det er et vilkår. Det nære er ikke luksus, det er forudsætning for liv. Og det er som sagt det nære, vi hjerteligt kan synge om. Men det globale er jo også helt konkret blevet det nære, og vil påvirke vores måde at leve på i dette lille flade og fugtige land, hvad enten vi bryder os om det eller ej. Det er fint sanset af kirke- og undervisningsminister Bertel Haarder i sangen, ”Der er et venligt lille land”. Indledningsvis beskriver Bertel Haarder danskernes land og vores historie, navnlig det 20.århundredes, hvor vi flyttede ind til byerne, men det gik jo videre, vel fra engang i begyndelsen af 1960’erne. Bertel Haarder skriver således i sangens tredje vers: Men byens børn fik jordparcel med hus og velfærdsvaner, og mor og far fik hus og gæld og vin til deres ganer. Dér sidder danskeren lidt forædt og hygger sig bag hylden – og vogter på idyllen. Det bringer næsten mindelser om Jeppe Aakjær, der under første verdenskrig skrev: ”Du puslingeland, der hygger dig i smug”. I femte vers kommer Bertel Haarder med en direkte opfordring til sit folk: Se ud fra Danmarks hyldehæk, stryg dug af sjælens rude, luk døren op for sus og træk fra landende derude: Med ansvar, ånd og hjertebånd vi mod og selvagt styrker – hos dansker – som hos tyrker. Dét Bertel Haarder her fint fanger er, hvordan nuværende og kommende generationer må åbne hænderne og blikket i retning af en global folkelighed, uden derved at miste egne værdier:

”luk øjnene op for sus og træk fra landene derude ….. Med ansvar, ånd og hjertebånd.” Flot nedslag i den debat, der mere end noget andet har kunnet bringe danskeres sind i kog de sidste godt 35 år. I 1940’erne formulerede Mahatma Gandhi det sådan her: ”Jeg ønsker ikke mit hus skal være omgivet af mure. Jeg ønsker ikke, at mine vinduer skal være lukkede. Jeg ønsker at vindene fra en hvilken som helst nations kultur blæser frit ind i mit hus. Men jeg ønsker ikke at blive blæst omkuld i mit eget hus af nogens vind”.

”Der må ikke gå beton i Højskolesangbogen” Redaktionsudvalget har stort set ikke været udfarende, for at ’finde’ nye sange. Dog ”spærrede” man i det tidlige forår 2005 i nogle dage en flok kendte sangskrivere inde på Hindsgavl Slot. Resultatet blev seks nye sange til den nye sangbog. Udgangspunktet har været, at det folkelige fællesskab ikke er et cementeret begreb, men hele tiden skal være i bevægelse. Eller som Ole Brunsbjerg har formuleret det: ”Der må ikke gå beton i Højskolesangbogen”. En af de seks nye sange ’fra Hindsgavl’ er skrevet af Peter Laugesen: I’m a photographer I’m a filmmaker I’m a photographer I’m a painter I’m a filmmaker I’m a photographer I’m a poet I’m a painter I’m a filmmaker I’m a photographer I’m an actor I’m an actor I’m an actor I’m an actor I’m Dennis Hopper I’m i det hele taget a pral-røv fra California. Da jeg læste den første gang tænkte jeg ved mig selv: ’Hvad i alverden er det for noget pjat!. Hvad kan meningen være?’ Og så alligevel. Umiddelbart er der jo en afvæbnende humor med et vaskeægte sprogsammenstød i sidste linie: I’m i det hele taget a pral-røv fra California. Pilles internationaliseringen og vores tilbøjelighed til at lefle for den bare en lille smule ned her? Udgangspunktet for Peter Laugesens sang siges at have været

et TV-interview med den amerikanske skuespiller (eller hvad han nu er) Dennis Hopper: Kan man være alting - bare man siger det? Under alle omstændigheder, så kan den med Peter Navarro-Alonsos melodi godt gå hend og blive Højskolesangbogens helt store hit, ligesom Jens Rosendals, ”Du kom med alt det, der var dig” med Per Warmings ’ørehænger-melodi’ blev det i den forrige udgave. Hvis du er nået så langt i artiklen, så er der bare at sige: ”Kom og hør Jakob Bonderup i fri dressur den 8.november!” (se annonce andetsteds i bladet).

”Godmorgen, lille land!” Mon nogen af de sange, der skrives i dag, og som er kommet med i den nye højskolesangbog, synges om 100 år? Måske kunne det være Niels Brunses, ”Godmorgen lille land”, skrevet til Storebæltbroens indvielse: Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand,

som havets bølger slikker, med bakker skabt af is, koldt eller venligt skiftevis. Godmorgen ø ved ø! Nu ser vi Danmarks buetegn, med blink af hav og sø, de slanke lyse broer. I sol, i blæst, i regn, bærer de os fra egn til egn.. Godmorgen, hver og en, som sidder ved et morgenbord fra Skagens hvide gren til Gedsers lange odde på vores prik mod nord her på den kuglerunde jord. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind. Storebæltbroen vil stå i mere end 100 år, så hvorfor så ikke også synge om ”Danmarks buetegn”.

Gospelkor i Gl. Rye Flere af Valgmenighedens medlemmer har spurgt til muligheden for at etablere et gospelkor i Gl. Rye. Det er jo en vældig god ide, og Valgmenighedens bestyrelse ønsker derfor at søsætte ideen og se om, der kan samles interesserede nok til at danne et kor. Vi har en forventning om, at koret vil bidrage musikalsk ved et par arrangementer hen over en sæson, fx ved et årsmøde eller en påskegudstjeneste. Leder for koret er Steen Jørgensen, som er cand. Phil. i musik og organist. Steen har været korleder i mere end 20 år i hhv. Århus, på Ry højskole, for Ry Rytmiske kor og Swing Singers i Silkeborg samt for en række mere klassiske kor rundt om i Østjylland. Steen er p.t. organist ved Them kirke og organistvikar i Gl. Rye valgmenighed, samt leder af Sing4fun i Viborg og Mixit i Gedved. Repertoiret i koret vil som udgangspunkt være gospel og jazz, men mere traditionel a cappella-sang (uden

instrumental ledsagelse) vil nok også komme til udfoldelse. Hvornår: Den ugentlig øveaften er torsdag fra kl. 19 - 21. Første øveaften er torsdag d. 26. januar i musiklokalet på Gl.Rye skole og sæsonen sluttes af med en koncert primo maj. Forudsætninger: Det er ikke afgørende, om man kan læse noder, men for helhedens skyld, er det nødvendigt, at man kan synge rent og holde en korstemme. Alder: fra 18. år. Alle interesserede er velkomne. Betaling: Deltagerbetaling er 325,00 kr. for 13 gange.

Hvad er sigtet med Højskolesangbogen ud over at være en samling sange til fri afbenyttelse, kunne man spørge? Har den en opgave? - Ja, det er vel lidt efter lidt at blive klar over, at den venlige vekselvirkning mellem mig og de andre både er en mulighed og en nødvendighed. Fællessangen indeholder jo den dimension, at der er noget, der er uden for dig selv, der er noget, der er større end dig selv, men som du alligevel er en del af. Derfor er det livsvigtigt at synge. I salmen ”Alt hvad som fuglevinger fik” fra 1851 (og som har været med i samtlige udgaver af Højskolesangbogen) skriver Grundtvig: ”.. og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger!” Det er Grundtvigs påstand, at man føler sig friest, når man synger. Sangen indeholder både ånd og vinger, som Grundtvig udtrykker med kunstordet ”åndefang”, der er sammensat af ’åndedræt’ og ’vingefang’, eller for nu at slutte med et andet citat: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale”.

Det nye kultursamvirke

yder fortsat støtte til offentlige arrangementer Af Annette Krogsøe, formand for KulturSamvirket i Ry Kommune

I Ry kommune har vi i mange år haft KulturSamvirket - et kontaktorgan, der fungerede som ”paraply” for en lang række foreninger i Ry Kommune. Alle, der gik og puslede med at gennemføre et offentligt arrangement, kunne kontakte KulturSamvirket og få råd og vejledning - og eventuelt også økonomisk støtte enten i form af direkte tilskud eller en underskudsgaranti. Der er i tidens løb blevet ydet støtte til flere arrangementer i Gl. Rye, bl.a. kunstudstillinger, klassisk musik, big band koncerter, teaterforestillinger og senest den blandede kulturfestival 20. maj 2006, som desværre blev en meget regnfuld fornøjelse – men netop ved dårligt vejr har det været en god sikkerhed for arrangørerne, at de kunne få et økonomisk hjælp fra KulturSamvirket. Det danske vejr er jo lunefuldt og afholder somme tider besøgende fra at komme i så stort et tal, som arrangørerne har håbet på og anlagt arrangementets økonomi efter. Pga kommunesammenlægningen ophører KulturSamvirket i Ry med at eksistere med udgangen af 2006 – men kun for at genopstå i en ny sammenhæng og i en lidt større geografi.

Det nye ”Kultursamvirket Skanderborg” En arbejdsgruppe med repræsentanter fra kultursamvirkerne i Hørning, Ry og Skanderborg samt repræsentanter for kulturlivet i Galten har gennem næsten to år forberedt sig på at kunne etablere et nyt, kraftfuldt samarbejde i Ny Skanderborg Kommune. Forberedelserne har bl.a. bestået i at udforme vedtægter for et nyt fælles kultursamvirke og i at arbejde med forslag til visioner for kultursamarbejdet i den nye storkommune. Det fremgår bl.a. af vedtægterne, at kultursamvirket fungerer som paraplyorganisation og er et forum for støtte til kulturelle aktiviteter.

Stiftelsen Arbejdet er nu afsluttet, og det nye kultursamvirke for Skanderborg Kommune blev stiftet den 4. oktober 2006 på et fællesmøde i Skanderborg Kulturhus. I forhold til stiftelsen af det nye kultursamvirke var det besluttet, at 10 af bestyrelsens 11 medlemmer denne første gang skulle vælges i forhold til ”gammel geografi”, dvs. af repræsentanter fra det frivillige foreningsliv i de fire gamle kommuner. Valgt blev: Hørning: Chr. Bang og Olav Jonas Galten: Tove Severinsen og Heidi Gargulak Andersen Ry: Annette Krogsøe og Jette Larsen Skanderborg: Helle Reinholdt, Anne Lise Kirkegaard, Uffe Høj og Ebbe Larsen   Det 11. bestyrelsemedlem, som skulle vælges af  det samlede repræsentantskabsmøde, blev Bendt Nielsen, Ry. Det er hensigten med tiden at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer. 6 af de nævnte 11 personer har deltaget i det forberedende arbejde, og på det stiftende møde den 4. oktober blev det hilst med tilfredshed, at der hermed tilsyneladende er fundet en god balance mellem kontinuitet og fornyelse.

Formål Kultursamvirket skal medvirke til at udvikle og stimulere et bredt og varieret kulturliv i kommunen som helhed og har til opgave at være bindeled mellem kulturelle foreninger, organisationer, institutioner og grupper m.v. på den ene side og de kommunale myndigheder, turisme og erhvervsliv på den anden.   I visionsoplægget peger arbejdsgruppen på kulturlivet i lokalsamfundene, på børnekulturen og på naturværdierne som særlige indsatsområder i kulturpolitikken. Og arbejdsgruppen opfordrer endvidere til, at man i det nye kultursamvirke får udmøntet det praktiske arbejde således, at der findes en givtig balance mellem basiskulturen i de små (lands)bysamfund rundt omkring

og de større kulturelle fyrtårne - det vil sige aktiviteter og institutioner, der rager op og bidrager til at markere Ny Skanderborg Kommune udadtil (f.eks. Skanderborg festivalerne). Det nye kultursamvirke skal således (lige som de gamle) hjælpe initiativtagere af kulturelle aktiviteter med at gennemføre offentlige arrangementer, der skal være til glæde for en bred kreds af kommunens borgere. Hjælpen kan bestå

i rådgivning om, hvordan man kan planlægge og afvikle et større arrangement og om, hvordan man kan finde finansiering.

Hvordan søger man tilskud – og hvem kan søge Der bliver oprettet en ny hjemmeside for Kultursamvirket Skanderborg. Her vil man kunne finde ansøgnngsskema, og der kommer telefonnumre til sekretariatet, hvis man skulle have behov for at tale med kultur- og fritidskonsulenten. Alle foreninger, der i dag er medlem af et af de eksisterende kultursamvirker, overgår automatisk til medlemsskab af det nye fælles Kultursamvirke – men er du i tvivl, så kontakt det gamle Kultursamvirke for Ry (www.rykultur.dk) indtil nytår, og herefter det nye samvirke i Skanderborg. Som hovedregel kan alle foreninger optages som medlemmer. Også selvstændige grupperinger eller enkeltpersoner kan ansøge om midler, hvis blot arrangementets formål ligger inden for samvirkets tildelingskriterier.

GRIF

Gymnastik Gymnastiksæsonen er i gang. Børn og voksne har fundet hallen igen efter mange timer på sportspladsen, i haven eller i vores skønne naturområde. Alle hold er kommet godt i gang. Vores drenge og piger fra 0-2 kl. har udover deres ugentlige træning meldt sig til drenge og pigefræs her i efteråret. Et arrangement som DGI afholder. Springholdet fra 3 kl. og opefter venter længselsfuldt på vores airtrack. Vi rykker for den, og når du læser dette skulle vi gerne have hoppet på den flere gange. Vi forventer sus i maven, sved og seje spring for de små, de ranglede og muskuløse ben. På forældre/barn holdet er der mange og det er vældig skønt. I år har vi været

nød til at sige at større søskende må være med på en kigger, hvor de ellers de

Aktivitetsdag for de mindste børn d. 9 sept. 06

sidste år ligeledes har kunnet boltre sig. Puslinge, tarzan og spirrevip er i hallen uden mor og far, og vi låser op til klubhuset hver gang, så forældre kan hyggesnakke der. Og hvis der er nogle børn som har brug for mor eller far er de ikke langt væk. På disse hold er det meget forskelligt hvor moden det enkelte barn er, det betyder at for nogle forældre er det muligt at gå og andre må blive, så trygheden er tæt på. Vi er på de fleste hold 2-3 voksne, suppleret med hjælpetrænere. Vi kan meget, men ikke alt. At der er en enkelt der slår sig eller bliver ked af det har vi fin plads til. Men er der børn som kræver lidt mere support har vi brug for jer forældre til at bakke op.

som får en til at flyve hen over gulvet. Kæmpe bolde er blevet pustet op til alle vore motionister og nye stepbænke er indkøbt til aerobic, da tilslutningen var større end antallet af bænke vi var i besiddelse af.

Pige/kvindegymnastik er ligeledes i gang. Anette byder på grundtræning og musik

På vegne af gymnastikafdelingen Birgitte Nicolaisen.

Pilates havde vi planer om skulle foregå i musiklokalet, dette er udsat på ubestemt tid ligeledes pga. større tilslutning. Udover at instruktørerne er aktive med gymnasterne har vi i gymnastikafdelingen haft 2 visionsaftner med DGI hvor værdier og visioner er blevet diskuteret. Dette bliver fulgt op i løbet af efteråret og når vi er nærmere på formuleringerne vil vi formidle ud til jer.

Nåede du ikke sæsonstart, så kan du nå det endnu, mød blot op den pågældende dag. Yderligere oplysninger Birgitte 87883231.

Hold

Tidspunkt

Instruktører

Forældre/ barn................................................................ Tirsdag 17.00 – 18.00....................... Birgitte Puslinge (3 år).................................................................. Mandag 16.00 – 16.45..................... Truels, Liselotte, Amanda og Mathilde. Tarzan drenge (4-5 år).................................................... Tirsdag 16.00 – 17.00....................... Helle, Jens og Esben Spirrevip-piger (4-5 år).................................................... Mandag 16.45 – 17.30..................... Pernille, Pernille og Louise Springpiger (0.kl.-2.kl.)................................................... Mandag 15.00 – 16.00..................... Nanna,Tina, Pernille og Marie Springdrenge (0.kl-2 kl.)................................................. Torsdag 15.00 – 16.00...................... Claus, Christian og Johanne Bl.Spring (3 kl. og opefter)............................................. Mandag. 17.30 – 18.50.................... Britta og Martin Rytmisk kvinde-gymnastik ( Piger over 11 år)............. Torsdag 18.00 – 19.30...................... Annette, Amalie og Johanne Aerobic/Pilates................................................................. Mandag 19.00 – 20.30..................... Vivi og Susanne Voksen motion for mænd og kvinder........................... Tirsdag 18.00-19.00......................... Susanne og Kirsten

Håndboldsæsonen er i gang…

GRIF hovedbestyrelse Formand:

Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

abp@kamstrup.dk

Næstformand + Formand for fodbold:

Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

noah@privat.dk

Kasserer:

Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

gerstedvej@fischerweb.dk

Sekretær:

Så er vi i gang igen. Indtil videre er der omkring 70 håndboldspillere i GRIF, der har indtaget håndboldbanen i Gl. Rye Aktivitetshal og er klar til en ny sæson. Senior damer har fået et hold mere i turneringen, nemlig serie 4. Vi har lavet en aftale med tidligere Knudsø HK Oldgirls, at de spiller og træner i Gl. Rye. Det har været rigtig godt for Serie 3 damer, da de er flere til træning. På vores minimix hold har vi igen i år fået helt splinternye håndboldspillere, som vi glæder os til at følge de kommende år. Vi kan stille hold i følgende rækker: minimix (1.-2. kl.), lilleput piger (3.-4. kl.), puslinge piger og drenge (5.-6. kl.), Serie 3 damer samt Serie 4 damer. Forhåbentlig kan vi efter jul også stille med et lilleput drenge hold.

På følgende datoer har vi hjemmestævne i Aktivitetshallen: Ons. d. 25/10 (Serie 3 og 4 damer) Søn. d. 29/10 (Puslinge piger og drenge, Serie 3 og 4 damer) Søn. d. 4/11 (Puslinge piger) Søn. d. 12/11 (Lilleput piger, puslinge piger, Serie 3 damer) Søn. d. 19/11 (Puslinge piger og drenge, Serie 3 og 4 damer) Søn. d. 3/12 (Lilleput piger, puslinge drenge) Lør. d. 9/12 (Puslinge piger) På www.infosport.dk (søg klub: Gl. Rye IF) kan man finde turneringsplan for alle hold samt stillinger i de forskellige puljer.

Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49

fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31

birgitte@vip.cybercity.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

jaa@dmu.dk

Formand Håndbold:

Ledige badmintonbaner Badmintonsæsonen er nu i fuld gang og vi har fået mange nye medlemmer – velkommen til jer. Har du glemt at melde dig på banen er det endnu muligt at finde en tid til sjov motion. Henvendelse til: Bodil Grotkjær tlf. 86 89 83 79.

Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86

dotmor@mail.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

gerstedvej@fischerweb.dk

Sportsfest 2006 Sportsfesten i år var igen med fuldt program. Torsdag og lørdag med børne og ungdoms fodbold med godt besatte turneringer. Fredag var der traditionen tro old boys fodbold og i år var det nærmest en international turnering. Så langt væk som Vordingborg var det rygtedes at der var en traditionsrig turnering i Gl. Rye . Fredag aften var der et arrangement for de unge og det var besøgt af en 50-60 unge fra byen: Det var meget tilfredsstillende at så mange ville deltage og der vil sikkert være noget for samme gruppe næste år. Lørdag var en godt blandet dag med fodbold, kræmmermarked for børn, gadeturnering i diverse discipliner og hvor Rimmersvej gik af med sejren.

Til lørdag aften var der helstegt pattegris på menuen og stegningen stod på det meste af dagen og mon ikke duften fik mange til at købe spisebillet til om aftenen. Ca 160 børn og voksne hyggede sig om aftenen og sluttede en rigtig god sportsfest af. Selv det gode vejr nød vi godt af i en periode der ellers var præget af regn så vi glæder os til næste år.

Når dit barn spiller bold i GRIF… At være forældre til en boldspiller kræver egentlig ikke det store. Det giver for det meste dejlige og sjove oplevelser. Som idrætsforening vil vi gerne, at I forældre læser denne folder. Den giver råd og vejledning til forældrerollen og hvad, der forventes af jer, som tilskuere og praktisk hjælp til både kamp og træning. ”…. I den verdensberømte, engelske Premier League klub Chelsea skal forældrene stå 10m fra den ene af sidelinjerne, og de må ikke stå bag målene. Hvis en forældre råber til spilleren med bolden, stopper dommeren spillet og siger: ”Never talk to the player on the ball. He is busy.” Det er nøjagtig, hvad han er. Han er i gang med at udforske spillet inden for banens streger. Det skal voksne ikke blande sig i. Børnene skal selv håndtere problemer og løsninger. Det bidrager til, at de kommer op på et niveau, hvor de til sidst kan konkurrere mod verdensklassemodstandere,” fortæller Keld Bordinggaard. Universitetsmagasinet ASTERISK, DPU, nr. 29, juni-juli 2006

10 gode råd til hvordan forældre støtter deres børn 1. Mød op til træning, når du har mulighed herfor. Barnet ønsker det! 2. Giv opmuntringer til ALLE børn under kampen – ikke kun dit eget barn. 3. Giv opmuntringer i både medgang og modgang – giv ikke kritik – eller taktisk vejledning. 4. Respektér trænerens brug af børnene – forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen. 5. Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene med at spille. Kritisér ikke hans/hendes afgørelse. 6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage til kamp og træning – pres ikke, barnet skal selv have lyst. 7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke kun om resultatet. 8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke. 9. Vis respekt for arbejdet i foreningen. Tag evt. initiativ til årlige forældremøder, hvor man kan afklare ambitioner og holdninger. 10. Tænk på, at det er dit barn, der spiller bold – IKKE dig!

Fodboldhistorie i Gl. Rye For første gang nogensinde har Gl. Rye et seniorhold i serie 2. Det blev en realitet efter sæsonens sidste kamp, som blev vundet med 4-0 over ØBG. Der var tæt kamp om oprykningspladserne, men heldigvis blev det Gl. Rye som trak det længste strå. Gl. Rye var nyoprykkere i serie 3, og derfor var målsætningen fra starten af sæsonen ikke oprykning, men at spille med i den gode halvdel, og forhåbentlig ende i top 4, hvis det gik rigtig godt. Det gjorde det jo heldigvis.

Forventninger til trænerne: At være ungdomstræner i GRIF er på frivillig basis. Trænerne får tilbudt kurser, men det kræves ikke. De fleste trænere er forældre til et barn på holdet. Vi forventer; at trænerne - nyder at være sammen med børnene og bolden - at de opmuntrer med konstruktiv kritik - at de ser ALLE børnene og giver udfordringer på deres niveau.

Forventninger til forældrene: At være forældre til en bodlspiller i GRIF kræver velvillighed til at ordne det praktiske omkring et hold.

Vi forventer, at forældrene stiller, som trænerens praktiske højre hånd mht.: - kørsel - trøjevask - dommerbord - evt. forældreholdleder for holdet - evt. sociale arrangementer for holdet - hjælp i klubhuset ved hjemmestævner. Vi ønsker jer alle velkommen i GRIF med håbet om en god sportsånd og en masse dejlig boldspil….. VELKOMMEN

Gl. Rye Branddaskerlaug Generalforsamling 2007

Sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag den 10. marts 2007. Venlig hilsen Bestyrelsen

Vigtigt !!! Utætte centralvarmeanlæg - IGEN Af driftsleder Henning Lewandowski

Vi vil kraftigt opfordre de husstande, der i sommerperioden har haft lukket for hovedhanerne til boligens centralvarmeanlæg og omkring 1. oktober har lukket op igen, om at kontakte kraftvarmeværket på tlf. 8689 8002, så vi sammen kan kontrollere centralvarmeanlægget for eventuelle utætheder. Andre forbrugere, der har mistanke om utætheder eller evt. har set noget dampe op af jorden eller fra et brønddæksel, er også velkomne til at kontakte kraftvarmeværket. Siden artiklen i sidste nummer af ”AKTUELT i Gl. Rye” er der sket følgende: Fra slutningen af juli til 1. oktober er der på 2 måneder ”kun” blevet påfyldt 3 m³ behandlet fjernvarmevand mod tidligere godt 15 m³ pr. uge. De første 14 dage i oktober er der blevet påfyldt 102 m³ behandlet vand i fjernvarmeanlægget. Det svarer til 7.300 liter pr. dag.

Det er store mængder, men det er meget svært for kraftvarmeværket at lokalisere utætheden, hvis den findes i en privatbolig, og det vil blive meget ressourcekrævende og dermed meget dyrt, da vi i så fald skal besøge godt 200 husstande fra skolen og nedefter i Gl. Rye. Forbrugerne opfordres derfor meget indtrængende om enten selv at kontrollere, eller få deres centralvarmeanlæg kontrolleret for utæthed ved at ringe til kraftvarmeværket på 8689 8002. Det er måske også en ide at spørge eller hjælpe naboen/genboen omkring problematikken. Den øvre bydel fra skolen og opefter har ikke noget nævneværdigt forbrug.

Kontroller evt. selv…. Hvis man har mod på selv at foretage en kontrol, kan det gøres således: På fjernvarmemåleren trykkes der på den grønne knap indtil ”l/h” (liter pr. time) bliver markeret eller vises på målerens skærm. Der vil eksempelvis stå 42 l/h eller 126 l/h eller noget andet. Så lukkes

der for hovedhanen på retur røret der hvor fjernvarmen kommer ind i huset. Returhanen er den koldeste af de to hovedhaner og typisk den hane, der sidder til højre. Efter 4-5 minutter skal ”l/h” på fjernvarmemåleren falde til 00 l/h. Når denne prøve er udført, kan man langsomt åbne for returhanen igen. Er man i tvivl om noget, så ring gerne til kraftvarmeværket på 8689 8002. Vi håber meget på forbrugernes assistance, da det naturligvis ikke er godt for f.eks. huses gulvkonstruktioner at være gennemvædet over lang tid. Endvidere er det dyrt for den eller de forbrugere, der har utætheder, da de også betaler for det varme vand, der forsvinder efter måleren, og endelig er det også en stor omkostning for kraftvarmeværket at tilføre fjernvarmenettet godt 50 m³ (50.000 liter) nyt blødgjort, korrosionsbehandlet og opvarmet vand hver uge.

Dagplejere på tur til Silkeborg Torsdag den 21. september var dagplejerne i grupperne 5,6 og 9 på tur til Aqua i Silkeborg. Vejret var perfekt, solen skinnede fra morgenstunden. Der var stor opbakning til turen, næsten alle dagplejere og børn var med. Vi så mange spændende dyr, både oddere, vaskebjørne og masser af fisk.

Til slut blev der leget på lejepladsen. Vi var så heldige at Brugsen sponserede et beløb til bussen - det takker vi for. Alle havde en fin dag.

Nyt fra vandværket I overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, skal vandværket informere sine forbrugere om vandkvaliteten på Værket.

Enhed

I nedenstående tabel ses de målte værdier for udvalgte stoffer. Værdierne er fra den seneste analyserapport foretaget af Eurofins laboratorium.

Værdier

Krav

Den udførlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til værket.

Bemærkninger

Hårhed dH 5,3 5 - 30

Vandet er blødt som følge af mangel på kalk i undergrunden

PH værdi

Indikator for vandes surhed

7,4

Jern mg/l 0,011 max 0,1

Højt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfældning giver uklart vand

Mangan mg/l 0,014 max 0,02

Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Coliforme bakterier pr. 100 ml < 1 Under 1

Indikator for bakteriologisk forurening af vandet fra f.x. kloakvand eller overfladevand

Kimtal 22 C

pr. 100 ml

< 1

max 50

Indikator for den samlede mængde bakterier i vandet

Nitrat

mg/l

< 0,50

max 50

Angiver den mængde nitrat der siver ned i grundvandet

Vandværket har denne gang også valgt at bringe et kort fra Århus amt hvori de skitseret vores vandindvindingsområde (markeret med blåt). Af det fremgår det at vi lever oven på vores vand, det er derfor rigtig vigtigt for vandværket at pointere, at brug af kemikalier, sprøjtemidler i haver og i indkørsler SKAL begrænses til et absolut minimum, og helst helt undgås. I forbindelse med den nye udstykning på Hedelundvej, har vandværket fået indført en klausul på området om, at der ikke må bruges sprøjtemidler. Vi finder det rigtigt at kommunen har imødegået vores ønske. Gl. Rye vandværk har rigtig fint vand, og det vil vi gerne blive ved med at kunne levere.

Økologisk frugt & grønt

200,00

8 8 8 8 10 8

19 19 19 14 19 19

Frugt & grønt

175,00

GRØNinspiration Bestil på www.NETtorvet.dk

www .ne tt o rve t. d k

Du kan altid - se, hvad kassen indeholder 2 uger frem - framelde og tilmelde dig igen fra uge til uge eller springe fra uge til uge.

Tlf. 8689 8011 · Åbent 9-19 hver dag

Snart er DET-CEMBER IGEN

I denne periode har vi et stort udvalg af både traditionelle og utraditionelle Julefrokoster samt Julemenu. Kik på vor hjemmeside og bliv rigtig ”JULE-LÆKKERSULTEN”. Serveres både i vor restaurant og som Dinér Transportable.” Måneds Menu

2 retter…kr. 218,-, 3 retter…kr. 248,- , 4 retter…kr. 278,- , 5 retter…kr. 292,Hovedret…190,-

AFTENENS LETTE RETTER

Alle varer til denne menu er ind købt på Rungis-markedet i Paris, af fransk, italiensk og spansk oprindelse fra små producenter og dermed af allerbedste kvalitet. 2 retter…kr. 238,- 3 retter…kr. 268, -4 retter…kr. 294,- 5 retter…kr. 318,Hovedret… kr. 195,-

Ristet kalkun kr. 140,-

DAGENS FISK . . .

strimler af kalkunbryst, ristet med soltørrede tomater og balsamico, anrettet på sprøde salater med friske krydderurter.

Stegt fisk kr. 150,-

frisk filet af dagens fisk, vendt i mel, stegt i smør, serveret med hjemmerørt remoulade og kartofler.

Dagens ret kr. 155,-

dagens ret med dansk/italiensk eller fransk inspiration Hvis De ønsker en friaften for madlavning, ring inden kl. 19:00 og vi vil have Deres aftenmenu klar til afhentning en time efter.

LYNG DALS MARKEDSMENU

kr. 195,-

LYNG DALS HØJREBSFILET. . .

af velmodnet fransk Charollais-kødkvægserveret med dagens kartoffel, grøntsager og sauce af oksefond. kr. 195,-

LYNG DAL Ryesgade 33, Gl. Rye. Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

SELSKABSMENUER

Venligst spørg efter forslag til festmenuer og buffeter der serveres i vor restaurant mod forudbestilling eller leveres som

DINÉR TRANSPORTABLE - eller gå ind på vor hjemmeside www.lyngdal-hotel.dk · A la carte · Selskaber · Dinér Transportable : Værelser Kurser

VW Passat 1,6 Limosine

VW Polo 1,4 16V 100 HK

Reg. 10/1997. 221.000 km. Nysynet, 4 x airbag, ABS bremser

Reg. 10/1997. 5 dørs, airbag, ABS bremser, alufælge. Specialmodel.

89.900 kr.

Kun 69.900 kr.

Reparation og salg af biler

Siggaard Biler Galgebakken 3 Gl. Rye 8689 8642 BMW 518 I

VW Vento 1,8 90 HK Reg. 1992 Centrallåse, 169.0000 km.

Kun 29.900 kr.

nysynet,

Reg. 11/91. Elspejle, armlæn, alufælge, vinterdæk

www.siggaard-biler.dk salg@siggaard-biler.dk

Kun 29.900 kr

Julen har mange traditioner, en af dem er smukke juleblomster - udvalget er større end du tror; derfor:

Julestjerne udstilling I week-enden 11. - 12. november kl. 9-17, har vi fået vore dyrknings-gartnerier til at vise ALT hvad der findes af julestjerner, alle de traditionelle og naturligvis også alle de nye farver, former og de mere ekstreme; lilla, orange, pyntede med glimmer og meget mere. Røde og hvide julestjerner i almindelig kvalitet er der altid nok af, de gode stjerner og de mere særprægede bliver hurtig udsolgt, så vil du sikre dig julens bedste blomster; så

Bestil i denne week-end og få 25 % i rabat Vi sørger for at du får netop den plante og kvalitet du har tænkt dig, blot bestil og vi har planterne klar til den ønskede tid. Vi glæder os til at se dig! Alle på Nylund

Hjarsbækvej 21, Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 86 89 82 00 www.nylund.dk, mail@nylund.dk

Privat eller erhverv - kontakt...

ved Henrik Pedersen Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryelogvvs.dk

8689 8400 Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry · Tlf. 8689 8333 · www.ryel.dk

Revisorteam Ry

15/05/06

11:12

Side 1

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars. Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

MASSER AF TILBUD DAME/HERRE SKO

Fx. MARC - støvle før 999

699,-

Åbent alle onsdage 15 - 18.

SKOWOLTER

Enghavegaard · Emborgvej 6 · Tlf. 26839311

��

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

��

Ved Freddy Hansen

8689 8533

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Tryksager

Webdesign

DIXIT Grafisk · Industrivej 12 · 8653 Them Tlf. 86 84 70 22 · mail@dixit.dk · www.dixit.dk

Fyrreskrænten 1, Gl. Rye 8680 Ry Tlf.: 86 89 89 48

Juelsminde Hedensted Ejstrupholm Haarup Give Ry

8689 1029 Kløftehøj 2, 8680 Ry · www.byggekram.dk Åbningstider: Man-fre 7.00 -16.30. Lørdag 8.30 - 12.00

Aqua Nordic

REALMÆGLERNE BENT DYRBY

Her finder du spabade og badetempler i den bedste kvalitet - og til priser der er til at forstå!

Skanderborgvej 22 · 8680 Ry

Emborgvej 29 Gl. Rye 8680 Ry Tlf: 87 88 03 03

TLF. 8689 0455 mail: 8680@mailreal.dk · www.realmaeglerne.dk/ry

A/S Klostervej 6 F · 8680 Ry

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

MASKIN- OG MATERIELUDLEJNING

Maskiner med/uden fører. Anlægning af græsplæner. Bortfræsning af stubbe. Grubning og stennedlægning - fræsning af grunde. om ikke er i denne brochur

GARANTI PÅ KVALITET

Reparation og salg af hvidevarer i alle mærker - få et godt tilbud

Kvalitetsreklamer til en fair pris...

www.ptgraﬁsk.dk

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye · 8689 8348 - du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

86 89 89 72

Ryesgade 25 · Gl. Rye

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

• Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes til et bestyrelsesmedlem: • Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 • Grete Balle tlf. 86 89 82 65 • John Jensen tlf. 86 89 84 74 • Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 • Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80 43

Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Aktivitet

Sted

Arrangør

November 1. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 6. Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 7. Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 8. ’Indvielse’ af Den nye Højskolesangbog med Jakob Bonderup – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 10. Fredagscafé – kl.14.00 – underholdning ved Svend Olsen Dalbogård Aktivitetsråder 12. Søndagscafé – Ældresagen – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 12. Gudstjeneste – kl.14.00 -sognepræst Henrik Lund Dalbogård Aktivitetsrådet 14. Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 15. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 15. Foredrag ved Bjarne Jensen om Galathea-ekspeditionen – kl.19.00 Gl.Rye Skole Borgerforeningen 18. Noahs Ark – musikdramatisk bibelfortælling – kl.14.30 Gl.Rye Kirke Menighedsrådet 20. Generalforsamling i Pensionistforeningen med banko – kl.14.00 Dalbogård Pensionistforeningen 21. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 25. Julemarked – kl.13.00-16.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 26. Nissetræf på Torvet – kl.15.00 Torvet Borgerforeningen 29. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden December 1. Fredagscafé – kl.14.00 - Henrik Lund om Jakob Knudsen Dalbogård Aktivitetsrådet 2. Lørdagsmatiné – kl.13.00 Gl.Rye Kirke Menighedsrådet 3. Julemarked – kl.10.00 – 16.00 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle, FDF. Borgerforeningen 5. Gudstjeneste – kl.14.00 – valgmenighedspræst Aage Augustinus Dalbogård Aktivitetsrådet 5. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 7. Juletræsfest – kl.12.00 (Husk tilmelding) Dalbogård Aktivitetsrådet 8. Fredagscafé – kl.14.00 – Underholdning ved Erna Bergholt Bach Dalbogård Aktivitetsrådet 10. Julekoncert med Silkeborg Mandskor – kl.19.30 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden 13. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 14. Musikgudstjeneste – de 9 læsninger – kl.19.30 Gl.Rye Kirke Menighedsrådet Januar 2007 8. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 10. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 9. Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Præstegården Menighedsrådet 9. Gudstjeneste – kl.14.00 – sognepræst Henrik Lund Dalbogård Aktivitetsrådet 11. Foredrag ved Viggo Mortensen – kl.19.30 Menighedsrådet 16. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 20. ’Mariasange’ med Kirsten Holst – kl.20.00 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden 24. Generalforsamling og valg til Aktivitetsrådet & banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 24. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 25. Nytårskoncert- kl.19.30 Gl.Rye Kirke Menighedsrådet 27. Højskoledag – kl.9.30-15.30 – Jørgen Bæk Simonsen og Erling Jepsen Gl.Rye Skole Valgmenigheden 28. Generalforsamling i Borgerforeningen – kl.16.00 Gl.Rye Skole Borgerforeningen 30. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden Februar 5. Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 6. Gudstjeneste – kl.14.00 – valgmenighedspræst Aage Augustinus Dalbogård Aktivitetsrådet 6. Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Præstegården Menighedsrådet 7. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 8. Foredrag ved Finn Slumstrup – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 13. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 21. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 23. Fredagscafe´- kl.14.00 – Henrik Lund, ’I sansernes vold’ Dalbogård Aktivitetsrådet 27. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden Marts 6. Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Præstegården Menighedsrådet 6. Årsmøde i Valgmenigheden – kl.18.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 7. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 13. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 15. Foredrag ved Søren Giversen, – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 21. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 27. Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 28. Foredrag ved Jakob Wolf – kl. 19.30 Gl.Rye Skole Menighedsrådet

GL. RYE 44