Nr. 22

Nr. 22 · August · 2006

GAMMEL RYE

Møllemarkedet byder på Cykelløbet Post Danmark kørte Gl. Rye nyegennem oplevelser - med 40 km/t. - godt og vel...

Side 26

Jusus små søstre

Nylund Planteskole

Gl. Rye portræt. Side 12

Gl. Rye erhvervsportræt . Side 10

1

Borgerforeningen GAMMEL RYE

Indhold Borgerforeningen.......... side 2 Sognemenigheden......... side 18 Valgmeningheden.......... side 28 Nyt fra GRIF.................... side 36 Nyt fra FDF...................... side 42

Produktion Layout: pt·grafisk Oplag: 1.000 stk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Aage Augustinus Valgmenighedspræst,

John Jensen Lokalhistoriker

Susanne Bohøj Grif

Annette Haagerup

Menighedsrådet

Byudvikling i Gl. Rye

Leif K. Østergaard

Kommuneplan I det sidste nummer af Aktuelt i Gammel Rye beskrev vi udkastet til kommuneplan for 2006 - 2018. Den 27. juni 2006 har Byrådet godkendt den reviderede kommuneplan.

Hvad angår Gl. Rye, er der sket følgende ændringer:

Kirsten Madsen Borgerforeningen

Lars Bitsch

FDF

Der er nu lavet følgende prioriteringsrækkefølge for udbygningen i Gl. Rye 1. Område 2.B.12 Hedelundvej mellem Hjarsbækvej og Horsensvej 2. Område 2.B.13 Nord for Hjarsbækvej 3. Område 2.B.11 Galgebakken

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer november 2006.

Deadline mandag 16. oktober (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12.

Mail: aage-augustinus@mail.dk

2

Desuden er området nord for Hjarsbækvej i forhold til udkastet blevet reduceret med 3.558 m² efter krav fra Århus Amt. Det skyldes hensynet til særlige drikkevandsinteresser i området.

Med vedtagelsen af kommuneplanen er de overordnede rammer for udbygningen i planperioden fastlagt. Men den endelige fastlæggelse af antallet af boliger i de enkelte områder sker først, når der udarbejdes en lokalplan for de pågældende områder.

Helhedsplan / Lokalplan Sidste gang beskrev vi den helhedsplan, der var udarbejdet for området ved Hedelundvej, som gav mulighed for at opføre op til 173 boliger. Fra Borgerforeningens side protesterede vi kraftigt mod det store antal boliger og den udbygningshastighed, der blev skitseret, og samtidig var adskillige medlemmer af Teknisk udvalg enige i, at der var tale om en alt for kraftig og hurtig udbygning.

Som resultat af de drøftelser Teknisk udvalg har haft med grundejerne på Hedelundvej og Borgerforeningen er der nu udarbejdet Forslag til lokalplan nr.

123 - boligområde Hedelundvej i Gl. Rye, der er et kompromis mellem de mange forskellige interesser.

I forhold til helhedsplanen er den vestligste del af området fjernet fra lokalplanforslaget. Der er nu udlagt et stort område til en daginstitution i det nordøstlige hjørne, og antallet af boliger er reduceret væsentligt. Inden for lokalplanområdet regnes der nu med 22 parcelhuse og 38 boliger i tæt-lav bebyggelse.

Altså i alt 60 boliger. I området mod vest, der er uden for det aktuelle lokalplanområde, regnes der med 10 parcelhuse og 22 boliger i tæt-lav bebyggelse, når der på et senere tidspunkt udarbejdes lokalplan. Så når områderne er fuldt udbyggede, kan de med de nuværende planer i alt rumme 92 boliger. Hvilket stadig er væsentlig flere, end vi havde forudsat i Vision 2045, men dog væsentlig færre end der var skitseret i det første forslag til helhedsplan.

N

Hjarsbækvej Varmeværket

vej

bæk

Hjars

Hedelundsvej

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering i forbindelse med lokalplanforslaget. Af den fremgår det, at der er to væsentlige problemer i forbindelse med udstykningen.

Det første problem omhandler periodiske lugtgener fra svinebesætningen på Hjarsbækvej 12. I følge de vejledende normer vil der med den nuværende tilladte besætningsstørrelse kunne forekomme periodiske lugtgener i hele lokalplanområdet, og faktisk skal besætningen reduceres til 1/3, for at området efter normtallene vil være fri for lugtgener. I følge Midtjyllands Avis den 22. juli 2006 er der indgået en aftale med besætningsejeren, der jo også står for en del af udstykningen, om at reducere besætningen i takt med udbygningen.

Det andet problem vedrører vores fælles vandforsyning i Gl. Rye, idet det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet er placeret umiddelbart ved siden af vandværket og 3 af dets boringer. For at undgå forurening skal der tinglyses en servitut på grundene med forbud mod anvendelse af kemiske sprøjtemidler. Og der skal samtidig sørges for, at der ikke sker nedsivning af tagvand fra de nærmeste parceller.

Stisystem Desuden kan det som et kuriosum nævnes, at området bliver forsynet med stier, der bl.a. kan benyttes som skolestier af børnene. Der er blot det kedelige minus, at der ikke er forbindelse til nogen sti i nærheden, der fører videre til skolen.

Den forventes først at blive etableret, når området nord for Hjarsbækvej ad åre bliver udstykket. Men det kan jo være, at kommunen denne gang vælger at være på forkant og etablerer stiforbindelse helt til skolen i forbindelse med udstykningen.

Vurdering Hvad mener Borgerforeningen så om det nye lokalplanforslag? Ja som tidligere nævnt er det bedre end det første udkast i kommuneplanen, men det giver efter vor mening stadig en alt for kraftig og hurtig udbygning af Gl. Rye. Politikerne i Ry byråd har tidligere sagt, at de vil basere udviklingen på Vision 2045. Det lykkes disse også, hvad angår områdernes Splacering, ignatu institutioner, r U KA men med udsigten til at få 60 nyeLoboliST 1. må vi kalpla men indtil Dvidere JUNI ngræn 2006 ger i løbet af få år må vi sige, at udbyg- sekonstatere,Ryat Kom det der kan etabmuneneste, e Lokalp lan nr. ningstakten er meget højere, end vi har leres med kort varsel, er midlertidige 123 Hedelu n dsvej, beskrevet i Vision 2045. Og vi har endnu ration Gl. Ry tager pavilloner.IllustRigtige institutioner splan e Mål 1: ikke set, hvilke planer der er for området 2.Og 000 længere tid. hvad med skolen?

Efter Bilag 3 nord for Hjarsbækvej. den seneste barberede udbygning er der ikke mange udvidelsesmuligheder tilbage, og der er ikke nogen stor reserI den forbindelse må vi også konstatere, vekapacitet i lokalerne til at opsuge at i stedet for at strække udbygningen tilvæksten. med nye boliger over en længere årrække, så antallet af boliger pr. år begrænses, har kommunen valgt at konvertere Forløbet nogle af de oprindelige storparceller Handlingsforløbet omkring lokalplanmed mulighed for tæt-lav bebyggelse til forslaget har med al tydelighed vist os, almindelige parcelhusgrunde. Det giver at det er meget svært at styre udvikganske vist et færre antal boligenheder, lingen i krydsfeltet mellem kommunamen i Vision 2045 blev det konkluderet, le budgetinteresser, privatøkonomiske at netop tæt-lavt boligbyggeri til en interesser og vores ønsker om en styret overkommelig husleje, der tilgodeser og rolig udvikling. Hvis vi skulle være enlige forsørgere og ældre, var en mani stand til at styre og præge udviklingelvare i Gl. Rye. Tæt-lavt boligbyggeri gen for alvor, ville det være nødvendigt vil også ”trække” andre beboergrupfor Borgerforeningen at opkøbe jorper til byen end parcelhusgrunde, der den omkring Gl. Rye, så vi selv kunne på basis af erfaringerne fra de seneste udstykke. Men det tillader formuen ikke, parcelhusudstykninger har vist sig overog det vil nok også være i udkanten af vejende, og forståeligt, at tiltrække børforeningens formål. nefamilier.

Hvis du vil se hele lokalplanforslaget, Institutioner er det tilgængeligt på bibliotekerne i kommunen, og du kan også se det Den hurtige udbygning og udformningen på www.ry.dk. Hvis du har indsigelser af udstykningen vil have en negativ indeller ændringsforslag, skal de være hos flydelse på byens landsbypræg, og det vil Teknisk Forvaltning i Ry Kommune senest skabe et endnu større pres på de i forveden 20. september 2006 jen hårdt belastede daginstitutioner. Der er selvfølgelig sat op til flere arealer af til

3

Morgenkaffe på festpladsen.

Kulturfestival og jubilæumsfest Annette Krogsøe, formand for KulturSamvirket i Ry kommune

Den 20. maj blev der afviklet en storstilet kultur-event i Aktivitetshallen og på arealerne bag ved Gl. Rye skole – desværre i silende regnvejr. Der var masser af musik, aktiviteter og underholdning for alle aldersgrupper.

Initiativtagerne Initiativtagerne var Borgerforeningen i Gl. Rye og KulturSamvirket i Ry, som havde set en fordel i at slå sig sammen om at planlægge og gennemføre arrangementet. Borgerforeningen ville gerne markere foreningens 50 års jubilæum ved at holde en stor fest og ved at udgive et jubilæumsskrift, men bestyrelsen mente også, at man havde brug for hjælp til opgaven.

KulturSamvirket har de foregående to år taget initiativ til at holde en større kulturfestival i Ry, første gang i Anna Klint Sørensens have og anden gang på stranden ved Sdr. Ege. I år ville Kultur­ Samvirket ikke arrangere en festival i pinsen, og det var der to hovedårsager til – dels var man i samvirket enige om, at der var behov for nye input og udvikling af idéerne, så festivallerne ikke kom til at ligne hinanden for meget fra år til år, og dels fandt man, at det var ret vanskeligt at finde folk nok i det frivillige foreningsliv i Ry, som havde tid og lyst til at være med i såvel

4

plan­lægningsarbejdet som afviklingen af de store arrangementer. Så samvirket besluttede, at det ville være spændende at sende festivalen ”on tour” til Gl. Rye i en ny skikkelse, som kunne kombineres med Borgerforeningens 50 års jubilæum.

”Daugaards dansepiger” gav på store scene et par smagsprøver på deres kunnen.

På sportspladsen var der opstillet en række hvide pavilliontelte, hvor der bl.a. var arbejdende værksteder. Lokale kreative personer fra Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye viste den fascinerende proces med bemaling og raku-brænding af lerfigurer, andre viste spændende strik, flotte malerier, og der var mulighed for at se trædrejer-arbejde og for at få malet et portræt af sig selv eller sine børn.

I Gl. Rye har det bestemt ikke været svært at finde folk, som ville være med til at planlægge og afvikle dagen.

Borgerforeningens bestyrelse har gjort en stor indsats selv og de har også været gode til at inddrage mange frivillige kræfter – både e n k e l t p e r s o n e r, som gerne ville hjælpe med et eller andet og frem for alt mange fra Gl. Rye Idrætsforening.

KulturSamvirket kunne bl.a. bidrage med erfaringer i planlægning af festivalpladsen, bestilling af det fysiske grej og graBørnekoret fra Gl. Rye underholder. fisk ekspertice.

Aktiviteter og underholdning Vejret holdt nogenlunde tørt om formiddagen. Arrangementet startede op med kaffe og rundstykker sponseret af Dagli’Brugsen i Gl. Rye. Kl. 11.00 åbnede festivalen officielt med taler af formanden for Borgerforeningen i Gl. Rye og formanden for KulturSamvirket i Ry. Det lokale band ”Optimisterne” leverede herefter glad spillemandsmusik.

Samtidigt blev der indbudt til guidede gåture i byen og den nærmeste omegn.

Første tur var guidet af Poul Nielsen og handlede om Gl. Rye i de sidste 50 år.

Richard Stephen var guide på en tur, der handlede om Gl. Rye som valfartsby, og den sidste tur, guidet af Bendt Nielsen, handlede om landskabet omkring Gl. Rye.

Vejret blev støt og roligt dårligere op ad dagen, så festivalledelsen tog hurtigt den beslutning, at flytte den programsatte underholdning, der skulle have været afviklet på den store udendørs scene, ind i Aktivitetshallen. Her var der så til gengæld gang i den resten af eftermiddagen og hele aftenen.

Et højdepunkt i eftermiddagens udeaktiviteter var teaterforestillingen ”Brandbil No. Fire”. Det våde vejr generede ikke skuespillerne, for der var masser af vandpjask bygget ind i forestillingen – ”Vi plejer at være totalt gennemblødte af vand, når forestillingen er slut, så regnvejret spiller ingen rolle for os”, udtalte truppen. Stykket var komisk og vældig underholdende, og det var herligt at se så mange tilskuere, måske i nærheden af 150, stå i silende regnvejr, under paraplyer og i ly under de hvide pavillioner, for at følge med i løjerne.

I Aktivitetshallen spillede en række fremragende bands slag i slag. Om eftermiddagen spillede først Chindugo jazz band og senere The Savoy. På lille scene i skolegården spillede truppen ”Når de små sover” – lokale musikere, der kun har tid til at spille, når børnene er i seng – deraf navnet. Så fulgte underholdning med lokale børnekor og ungdomsskolens band leverede en forrygende koncert med god rockmusik, der fik gang i det lille telt. Udendørs sluttede lokale Rootlinx af med deres iørefaldende verdensmusik.

Om aftenen gled fokus mere over på Borgerforeningens fejring af 50 års jubilæet. En stor gruppe frivillige havde udført et kæmpe arbejde med opstilling, flot borddækning og hjælp ved servering på buffetbordene. Lars Korshøjs køkken sørgede for lækker mad til ca.

160 mennesker.

Borgerforeningens jubilæumsskrift blev præsenteret gennem en quiz, ledet af journalist Bjarne Jensen. Takket være god sponsorstøtte fra lokale erhvervsdrivende, blev det muligt for Borgerforeningen at uddele jubilæumsskriftet gratis til alle husstande i byen. Jubilæumsskriftet blev skabt af en lille arbejdsgruppe med bl.a. tidligere skoleinspektør Verner Christensen og Bjarne Jensen, som har gennemlæst samtlige protokoller fra

Shaker Band

foreningens 50-årige virke og lavet interviews med de 10 nulevende tidligere formænd. Det er blevet til mange morsomme anekdoter, der afspejler bylivet i Gl. Rye – et dokument om en levende og aktiv by.

Efter spisningen blev skillevæggene mellem de to haller åbnet, og på scenen var orkesteret Shakerband klar til at tiltrække sig opmærksomheden med deres New Orleans-inspirede musik.

Shakerband blev skarpt fulgt op af Soul 66, der leverede et sæt med en blanding af traditionel og ny soulmusik. Aftenen sluttede med dans til ud på de små timer til Baktus All Stars.

er rigtig mange frivillige, der gennem to-tre måneder har arbejdet med at arrangere dagen. Det er også et meget flot program, som vi har kunnet sætte sammen, og man kunne sagtens forestille sig, at pladsen havde været fyldt op med folk på tæpper på græsset, hvis vi havde haft fint vejr. Men der er jo ikke noget at gøre ved det – i stedet glæder vi os over, at det var muligt at rykke en hel del af programmet indenfor og at alt det praktiske klappede fuldstændigt. Jeg tror de fremmødte har haft en dejlig dag” - konstaterede formanden for Borgerforeningen i Gl. Rye, Ove Krogsøe.

Arrangørerne skyder på, at der gennem dagen var 400 – 500 mennesker, som nød den gode musik.

Generelt er det indtrykSavoy Band ket, at de mennesker, som trodsede vejret og mødte op også i dagtimerne, havde en rigtig god dag. Der lød mange positive tilkendegivelser om de spændende aktiviteter. Men det var synd, at det skulle regne så heftigt lige netop denne dag. Vejret lagde helt sikkert en dæmper på mange menneskers lyst til at møde op. ”Det er selvfølgelig meget ærgerligt, for der

Fællesspisning

Sådan en dag er der sgu noget ved at være formand...

5

Trafiksanering og midtby-forskønnels

1. etape – Ryesgade fra Kastanieallé til Dagli’Brugsen samt strækningen fra Jægergårdsvej til Møllestien + afstribning af et 4,5 meter vejbaneprofil på den resterende strækning - gennemføres 2007

Ove Krogsøe

Borgerforeningen har sammen med Teknisk forvaltning, Teknisk Udvalg og konsulentfirmaet Rambøll/Nyvig afholdt et borgermøde om planerne for trafiksanering og midtby-forskønnelse af Ryesgade og torvene i Gl. Rye. På mødet deltog ca. 30 borgere, og der var bred enighed om, at projektet var rigtig godt, og at det skulle være grundlag for det videre arbejde.

Der var også stor enighed om, at man ikke skulle slække på kvaliteten, så hellere gennemføre projektet over længere tid.

Oplægget fra Teknisk Udvalg og Borgerforeningen var, at man som første etape valgte strækningen fra Kastanieallé til Dagli’Brugsen og det blev så udgangspunkt for den ansøgning, Borgerforeningen har sendt til Teknisk Udvalg som grundlag for deres drøftelser af det nye reviderede anlægsbudget.

I skrivende stund er oplægget fra Teknisk udvalg til det nye underudvalg for Teknik og Miljø i NySkanderborg kommune at:

Ansøgning til Ry Kommune Til Teknisk Udvalg / Teknisk Forvaltning, Ry Kommune Ansøgning vedr. trafiksanering og forskønnelse af midtbyen i Gl. Rye I fortsættelse af projekt udarbejdet af Rambøll/Nyvig ved Bjarne Winterberg, ansøger vi hermed om bevilling til udførelse af 1. etape af ombygningen i 2007.

Formål Formålet med ombygningen er at skabe en tryg, trafiksikker og smuk midtby.

Eksisterende forhold Ryesgade er i dag præget af det brede vejprofil, der medvirker til karakteren af trafikvej. Dette resulterer i de høje hastigheder på hele strækningen, også på den strækning, der løber hen forbi Torvet.

Projektet Strækningen foreslås ombygget efter principperne for en sivegade - en kant-

6

2. etape – Ryesgade ud for Torvet - gennemføres i 2008 3. etape – selve Torvet - gennemføres i 2009 4. etape – torvet ved Dagli’Brugsen og Ryesgade fra Dagli’Brugsen til Emborgvej - gennemføres i 2010.

Borgerforeningen hilser dette oplæg velkomment og ser frem til at projektet kan komme i gang allerede i 2007. Vi må konstatere, at den nye fartbegrænsning på 40 km/t ikke er tilstrækkelig til at sikre en sikker midtby, men vi er overbeviste om, baseret på erfaringer fra andre projekter, hvor Rambøll/ Nyvig har været involveret, at den nye sivegade vil give en hastighedsdæmpende effekt, samtidig med at vi får en smukkere by til glæde for os alle.

stensfri løsning med kørebane og cykel/ fortovsarealer i samme niveau fra facade til facade.

Hastigheden skal i fremtiden være 30 km/ t. Der skal fortsat være mulighed for dobbeltrettet busbetjening på strækningen.

Ligeledes tillader fritrumsprofilet, at lastbiler og landbrugskøretøjer fortsat bruger gaden, men ved lavere hastighed og på de lette trafikanters betingelser.

Det nye vejprofil består af en 4,5 m kørebane med en kombineret 75 cm afvandings- og cykelflise i begge sider, der sikrer det nødvendige fritrumsprofil. Bagved ligger fortovene i 2 m’s bredde.

1. etape Ved at vælge strækning D på ca. 120 meter mellem Brugsen og Torvet som 1. etape fås en sammenhængende strækning, der viser princippet og karakteren for resten af ombygningen. Sivegadekarakteren medvirker med det samme til

at dæmpe hastigheden.

Ved samtidigt at anlægge den korte strækning G lige umiddelbart nord for torvet opnås også her en reduktion af hastigheden, hvilket er ønskværdigt i forhold til fartdæmpningen for den nordfra kommende biltrafik.

Herudover foreslås at udføre vejstribning, der viderefører det 4,5 m brede vejprofil til byportene i nord og syd. Dette vil allerede nu give en fartdæmpende effekt også på den strækning, der foreslås ombygget i de efterfølgende etaper. Økonomi Vedlagte anlægsoverslag fra Rambøll/ Nyvig er grundlag for ansøgningen.

Strækning D og G udgør totalt 1.165.000 kr, hvorfra kan fratrækkes de allerede planlagte omkostninger til ny astaltbelægning jvf. Teknisk Forvaltning.

Prisen for afstribningen er p.t. ikke bekendt.

Mvh Borgerforeningen i Gl. Rye v/ Ove Krogsøe

regul

I anlæ

Arbej Jorda Afvan Bund Stabi Varm Brolæ Gade Bepla Køreb Tillæg Proje Uforu

Der e ser på falt p plant

se i flere etaper

Trafiksanering og forskønnelse af midtbyen i Gl. Rye

Kabe evt. f

Stræk Stræk Stræk Stræk Stræk Stræk Stræk Stræk

Anlægsoverslag for Ryesgade og Torvet inddelt i delstrækninger

Overslaget bygger på erfaringspriser fra tilsvarende projekter.

Prisniveauet er medio 2006, ekskl. moms.

Afhængigt af etapernes antal og omfang vil udgifterne til arbejdsplads, trafikregulerende foranstaltninger kunne reduceres.

Ved a bene

I anlægsoverlaget er indregnet udgifter til Arbejdsplads mv.

Jordarbejder Afvandingsarbejder Bundsikringsarbejder Stabile grusbærelag Varmblandet asfalt Brolægnings-/granitarbejder Gadeinventar og belysning Beplantning Kørebaneafmærkning Tillægsarbejder Projektering og tilsyn Uforudsete udgifter 10 pct

Ved at anvende overvejende betonbelægningssten i stedet for granit vil beløbet kunne reduceres med ca 15%.

Der er i beregningerne forudsat anvendelse af granitchaussésten eller granitfliser på gang- og torvearealer, granitflise som 75 cm cykelbane og forædlet asfalt på kørebaneareler. Og der er indregninget nye belysningsarmaturer og beplantning.

Kabel- og ledningsarbejder, evt. eksproprieringer, deponering/bortskaffelse af evt. forurenet jord, udgifter til landmåler er ikke indregnet i overslaget.

Strækning A Strækning B Strækning C Strækning D Strækning E Strækning F Strækning G Strækning H

Fra Emborgvej til syd for Lokalbrugsen Ud for Lokalbrugsen Torvet ved Lokalbrugsen Ryesgade fra Lokalbrugsen til Kastanieallé Ryesgade ud for Torvet Torvet ved skolen og kroen Ryesgade fra Jægergårdsvej til Møllestien Fra øst for Møllestien til byskiltet

50.000,00 430.000,00 615.000,00 915.000,00 840.000,00 1.820.000,00 250.000,00 35.000,00

Ved at anvende overvejende betonbelægningssten i stedet for granit vil belø-

7

Skt. Hans ved Møllen

Vejret var perfekt, og op mod 300 Gl. Rye borgere – børn som voksne – var mødt frem på pladsen ved Møllen. De hyggede sig på tæpper i græsset eller på de stole, Borgerforeningen havde stillet frem; ligesom mange grillede deres medbragte pølser og kød på grillen på pladsen. Borgerforeningen solgte som sædvanligt drikkevarer, slik, chips og kage – og som noget nyt i år også popcorn fra en lejet popcornmaskine; en stor succes!

Selvom bålet drillede en smule ved ikke at ville lade sig tænde så let, lykkedes det alligevel at få sendt heksen til Bloksbjerg.

Heksen var lavet af Børnehaven Bison Borgerforeningen siger mange tak!

Vi siger ligeledes mange tak til Ulrik Haagerup, som holdt årets båltale - en opsang og opmuntring til folket!

Herunder er nogle indtryk fra aftenen.

Borgerforeningen i Gl. Rye

50 års Jubilæumsskriftet til salg!

Borgerforeningen har omdelt jubilæumsskriftet til alle husstande i sognet. Hvis nogen ønsker det, kan man købe flere eksemplarer i Dagli' Brugsen for 20 kr.

Tak til vores sponsorer: Akva Waterbeds, Boeletvej 25, 86 89 34 00 Aqua Nordic v/ Henning Sørensen, udstilling Emborgvej 29, 87 88 03 03 AS Blikkenslagerforretning v/ Thomas Scaglione, Storesand 3, 86 19 37 36 AVK International A/S, Bizonvej 1, Galten, 87 54 21 00 BG Bank, Klostervej 18, 87 88 23 50 Dagli`Brugsen Rye, Ryesgade 28, 86 89 80 11 Danske Bank, Klostervej 2, 87 88 20 00 David Super-Light A/S, Horsensvej 28, 86 89 85 00 Galgebakkens Bed & Breakfast, Galgebakken 10, 86 89 80 25 Gl. Rye Antik, Emborgvej 4, 86 89 80 70 Gl. Rye Hårstudie, Fyrreskrænten 1, 86 89 89 48 Gl. Rye Vinduer og Døre v/ Henrik Pedersen Horsensvej 48, 86 89 84 00 Holst Pels- og skindpleje v/ Torben Holst Langbakke 4, 87 88 29 05 Inox A/S, Boeletvej 86 89 22 11 Midtjydsk Rørmontage, Horsensvej 40, 86 89 84 42 Nordea, Skanderb orgvej 12, 87 88 21 58 Nylund Planteskole & Blomster, Hjarsbækvej 21, 86 89 82 00 Pressalit Group A/S, Pressalitvej, 87 88 87 88 Ry Autohjælp, Bakkelyvej 9, 86 89 05 66 Ry El v/ Jesper Poulsen, Horsensvej 32A Gl. Rye, 86 89 83 33 Ry Tømmerhandel, Kløftehøj 2, 86 89 10 29 Rye Kraftvarmeværk, Hjarsbækvej 7, 86 89 80 02 Siggaard Biler Galgebakken 3, tlf: 86 89 86 42 Steens Autolakering, Horsensvej 42, 86 89 8 3 82 Sydbyens Auto v/ Freddy Hansen Horsensvej 46, 86 89 85 33 Uve Lundgaard Tømrer- og Snedkerfirma, Horsensvej 15, 86 89 88 32

8

En særlig tak til disse to sponsorer, der ikke er nævnt i jubilæumsskriftet: Touche Reklamebureau v/ Kent Dahl, Klostervej 18, 86 86 15 55 Sparekassen Ry, Skanderborgvej 36, 70 26 32 11

Kom til sangaften med vores nye sognepræst Henrik Lund

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

ove@krogsoe.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910

leifko@newmail.dk

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

Borgerforeningen og biblioteket inviterer i fællesskab til en mini-mini-børneteater-festival

mail@ebbemunk.dk

Lørdag d. 14.10 kl. 10 spiller Børnekulissens Hatteteater med Lisa Kock Nielsen for de 3 – 6 årige.

Der er ikke tale om et traditionelt teaterstykke – men om ét hvor børnene er med – leger og klæder sig ud i de mange spændende kostymer. Lisa Kock Nielsen fortæller og små teaterstykker opstår.

Læs mere på www. kulissen.dk. Det varer 75 min. og foregår i amfiteateret / biblioteket.

Liselotte Johansson

Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006

lotte@skovsbergvej.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034

jens.overgaard@vip.cypercity.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922

sorensents@gmail.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115

martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767

helen.grubbe@glrye.dk

Susanne Mattthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000

sanne@.tmgruppen.dk

Tirsdag d. 3/10 kl. 19.30 i Musiklokalet på Gl. Rye skole Efterårstoner i den danske sangskat - en rejse gennem sind og landskab.

En sangaften med efteråret som tema. Hvad gør efteråret ved sind og landskab?

Hvordan træder efteråret frem hos fremtrædende danske digtere. Vi synger fra Salmebogen og Højskolesangbogen for at finde svar, men vi vil også bevæge os andre steder i den danske sangskat; - bl.a. til nutidige musikere og lyrikere. Vel mødt til en sangaften om efterårets særlige tone og tale.

Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye og Menighedsrådet.

2 x børneteater som en god start på efterårsferien.

Søndag d. 15.10 kl. 16 spiller Teatergruppen Højerslev og Højerslev ”Pandekagekagen” efter Sven Norquists fortælling om Peddersen og Findus for de 3 – 10 årige.

Det foregår i Aktivitetshallen på skolen.

Arrangementerne er gratis for børn. Om søndagen er billetprisen for voksne 20 kr. og inkluderer kaffe og kage.

Billetter kan købes / bestilles på biblioteket fra d. 5.10 – eller hos Liselotte 8788 3006.

Hvis I af en el. anden grund bliver forhindret i at komme, så giv besked, så andre kan få glæde af jeres billet – der plejer at være rift om dem.

Arr: Borgerforeningen og Ry Bibliotek.

”Brunch i Gl. Rye” Borgerforeningen har som noget nyt taget initiativ til en sensommer-brunch for hele familien. Byens forskellige foreninger vil få mulighed for en præsentationsrunde, hvor de fortæller om hvem de er, deres aktiviteter og hvordan man bliver medlem.

Formålet er endvidere, at nye (og gamle) borgere kan få lejlighed til at mødes under hyggelige former - og eventuelt skabe nye kontakter. Brunchen foregår i skolens klubcafé i A-fløjen.

Arrangementet er planlagt til søndag d. 10. september kl 10 – 13 Prisen er 50 kr for voksne og 25 kr for børn under 12 år.

Spisebilletter kan købes i Dagli’Brugsen i Gl. Rye fra mandag d. 21. august og sidste frist er mandag d. 4. september.

Se yderligere info på www.glrye.dk

Suppleanter Kirsten Madsen, Anne Vinther, Christina Knudsen og Henning Lewandowski

Vel mødt!

9

Erhvervsportræt:

Nylund Planteskole

Indehaverne af Nylund Planteskole & Blomster Irene og Erling Birk Jensen sammen med medarbejderne Marianne Christiansen og Benthe Jørgensen.

Nylund er lækkerier for planteelskere Af Martin Skaar Jacobsen

Når de grønne fingre skal luftes i Gl. Rye, har borgerne den lokale planteskole lige i baghaven. Men med stor faglig dygtighed og afskårne blomster som speciale trækker Nylund Planteskole & Blomster på trods af beliggenheden også kunder til fra et stort opland.

Nylund Planteskole & Blomster med indehaverne Irene og Erling Birk Jensen holder til et godt stykke ude af Hjarsbæk-

vej. Herude midt i den dejligste natur er der langt mellem husene, og i et kort øjeblik undres man, at en virksomhed, som vel egentligt skulle leve af en vis del impulskøb, kan ligge så langt fra alt andet. Men man skal ikke lade sig snyde, for selv om den gamle planteskole heller ikke syner af meget fra vejen, ligger der – bagved den hyggelige, stråtækte hovedbygning – godt 7000 m2 lækkerier for planteelskere og havenydere! Og kunderne kommer da også så langt som fra Skanderborg, Silkeborg, Brædstrup og Bryrup. Man fristes til at sige, at hvor havefolk er, kommer havefolk hen…

Og man forstår det jo egentligt godt.

Om man så blot har en altankasse eller to, kan de fleste blive grebet af at studere planternes latinske navne og drømme sig til sin egen have med moderne stenskulpturer, duftende krydderhave og krukker med flotte farvestrålende blomster. Exochorda raceniosa (”The Bride”, hvide blomster) eller Hypericum X (”Hysan”, gule blomster) – for blot at nævne et par stykker. Eller hvad med frugttræer, surbundsbede og lyng i et utal af varianter, som passer så godt til vores egn. Her er masser for både begyndere og avancerede havebrugere. En rundtur i drivhusene vil få de fleste til at snuse blomsterduftene ind en ekstra gang og straks starte haveindretningen mellem ørerne.

Haveplan inklusive professionel rådgivning Men står det til Nylund Planteskole & Blomster skal det ikke blive ved drømmene! Planteeksperterne fra Nylund kommer gerne forbi din have og vurderer mulighederne. ”Så er du i gang og kan med en haveplan i hånden stille og roligt – og med fuldt overblik – udleve dine havedrømme”, fortæller Erling. Hos Irene og Erling og deres to kompetente medarbejdere, Benthe Jørgensen og Marianne Christiansen, er man i gode hænder igennem hele sit haveprojekt og alt er specificeret tydeligt ud. ”Vi skal gøre det let for folk at komme i gang, og vi skal give kunderne tryghed Planteskolens stråtækte bygning ligger ud til Hjarsbækvej.

10

igennem projektets faser – store som små. Sammen med en professionel rådgivning om planter og blomster er det vores måde at overleve på”, konkluderer Erling med et bestemt glimt i øjet.

Afskårne blomster er Nylunds speciale Engang var Nylund Planteskole & Blomster også planteproduktion med videresalg af store mængder ens planter.

Sådan var det også før, Irene og Erling overtog planteskolen af Skovfoged Nielsen for nu 26 år siden. Men konkurrencen fra udlandet blev for stor, og Irene og Erling stod overfor valget at være enten produktionsvirksomhed eller detail. De valgte som bekendt det sidste og køber nu de fleste planter og blomster hos store produktionsplanteskoler/gartnerier enten i Danmark eller Tyskland og Holland.

Siden er Irenes speciale kommet med på Nylunds produktpalette – afskårne blomster. En specialitet på Nylund Planteskole & Blomster, som ikke ses ofte og som trækker kunder til fra nær og fjern.

Det siges, at Irenes blomster holder sig friske længere, men opskriften vil hun ikke ud med! Irene er oprindeligt væksthusgartner, men krydrede cv’et i 1982 med en uddannelse som blomsterdekoratør.

Sammen med kollegaen Benthe Jørgensen er buketter og kranse m.v. Irenes domæne hos Nylund Planteskole & Blomster. Begge gør en dyd ud af at lytte til kunderne og spørge ind til formålet med blomsterne, så den helt rigtige stil i blomstertype og farvesammensætning bliver fundet. Benthe og Irene deltager jævnligt på kurser og messer for at dygtiggøre sig og lære nyt. De siger, at de

Drivhusene hos Nylund er et slaraffenland for alle planteinteresserede.

skolen. Han fortæller bl.a., at især tilflyttere lige skal vende sig til, at de også kan købe afskårne blomster på planteskolen. ”Skal du have en buket til København, klarer vi også det via vores samarbejde med Euroflorist”. Og Erling fortsætter med at fortælle historien om en mand, der kort før midnat ringer for at købe en buket til en vigtig reception dagen efter. ”Vi er fleksible hos Nylund og klarer gerne behov på særlige tidspunkter – men vi ser helst, at folk ringer inden!”, skynder Erling at tilføje.

Svært at slippe planterne Selv skulle Erling Birk Jensen have været skovfoged, fortæller han. Det blev dog ved det grønne, da han i 1979 blev udlært gartner og kort tid efter overtog

mark. Efter 3,5 år sagde Erling stop for at koncentrere sig om familien og sin egen planteskole. Nylund Planteskole & Blomster er stadig medlem af indkøbssamarbejdet, og Erling har heller ikke kunnet slippe det administrative arbejdet helt.

På freelance-basis sørger Erling nemlig stadig for, at kæden kan sende reklameaviser og annoncer ud til forbrugerne.

Sammen med Irene er det også blevet til tre børn på nu 21, 18 og 15 år. Selv om mor og far har været bundet til stedet og forretningen 7 dage i ugen, har der indimellem også været plads til ferier for hele familien. Erling fortæller med et grin, at det på de første ferier var svært for Irene og Erling at slippe planterne helt: ”Nye lande, nye planter og blomster – og så må man jo lige kigge nærmere på de lokales planteskoler for evt. at aflure nogle tricks!”. Men efterhånden tog det overhånd, og børnene sagde fra. Nu har familien en aftale om kun et par dage med planteskoler på en ferie – resten af ferien er dømt helt og aldeles plante-fri!”.

De store haveprojekter ligger forud

Planter og blomster på rad og række. Nylund Planteskole & Blomster er på godt 7000 m2.

både kan det moderne og det traditionelle, men vigtigst af alt er nu, at resultatet bliver personligt for giveren.

Irenes mand og medindehaver Erling vender dog ikke helt det blinde øje til den lidt mere feminine side af plante-

Nylund Planteskole. Lige siden har tiden ikke stået stille på Hjarsbækvej 21. I starten af 90’erne var Erling næsten 100 pct. beskæftiget hos den fælles indkøbsforening Grønne Danmark. Dengang administrerede Erling medlemmer, sørgede for fælles indkøb og stod for markedsføringen af planteskole-kæden i Dan-

Lige nu er både Irene og Erling i fuld gang med at forberede den næste højsæson på året. Det samme er kunderne, som sædvanen tro lige nu planlægger større projekter i haven.

De travleste måneder for Nylund Planteskole & Blomster er april, maj og juni, og det næste rykind ligger så i august, september og oktober. Her er der tradition for, at kunderne realiserer det planlagte, fortæller Irene og Erling.

Sommervarmen og ferien har reduceret haveaktiviteterne til højest et par nye krukker eller en flytning af et par planter, så i det tidlige efterår kridtes haven op til nye bede, nye havegange og nye planter.

Se også www.nylund.dk.

11

Gl. Rye portræt

Vi tror, at et almindeligt liv kan være basis for et religiøst liv – et besøg hos Jesu Små Søstre på Lindholmvej.

Karen Thomsen

Jeg besøger Jesu Små Søstre en stille regnvejrsdag sidst i juni – alt er grønt og frodigt omkring den hvidkalkede ejendom på Lindholmvej, hvor tre søstre har deres hjem. Udsigten fra gårdspladsen ned over Mossø er sløret i dag – men på klare dage må den være smuk. Der er keret om alt kan man mærke - i altankasser under vinduerne er der røde pelargonier – og jeg bliver modtaget hjerteligt af søster Marie og søster Denise – begge med ordenens karakteristiske blå tørklæder om hovedet og med lange bukser, bluser og trøjer også i forskellige nuancer af blåt. Om halsen har begge søstre en kors af træ med et stiliseret hjerte i midten.

Jeg bliver budt indenfor i søstrenes spisestue. Indretningen er enkel, hyggelig og farverig. Gulvet er malet i en smuk rød nuance som får mig til at tænke på jordbærgrød med mælk og gardinerne er mønstrede i afstemte nuancer.

I vindueskarmen står en cyklamenfarvet

12

brændende kærlighed og på væggen hænger et verdenskort - Jesu Små Søstre er en international orden – med ca. 1000 søstre spredt i mange forskellige lande.

Søstrene har ikke internet - andre har – men er i god kontakt med de andre kommuniteter – via breve – nyhedsbreve – telefon…

Jeg bliver budt på en kop urtete og en småkage og søster Marie – 60 – og søster Denise – 77 – begge fra Frankrig fortæller: Vi er et katolsk ordenssamfund stiftet i 1939. Oprindeligt har der været to forskellige grene i den katolske klostertradition. De store kontemplative klostre – f.eks. benedictinerne og karmelitterne, som er kendt for afsondrethed, stilhed, regler.. Den anden gren kaldes den karitative. Her driver man f.eks. skoler og hospitaler og er engageret i socialt arbejde.

Jesu Små Søstre følger en anden vej. Vi tror at et almindeligt liv kan være basis for et religiøst liv. Hvis vi betragter Jesu liv i Nazaret, så ved vi, at han var tømrer indtil han var 30, hvorefter han begyndte at prædike og udøve mirakler. Det liv han levede i Nazaret var et ganske almin-

deligt landsbyliv – og alligevel var han jo Guds søn allerede dengang. Det liv han levede i Nazaret ligner jo det liv langt de fleste mennesker på jorden lever – et liv i små kår og med hårdt arbejde – måske intet arbejde – og vores budskab er, at livet i sig selv er værdifuldt og også under enkle og fattige vilkår kan føre én til Gud. Her i Danmark er vi jo meget privilligerede. De små søstre, som bor i slummen i Latinamerika eller i landsbyer i Afrika – kan fortælle mennesker – ikke med ord – man med deres liv – jammen det er godt nok – Gud er med – det er kernen – og det er det der skiller vores liv fra det mere traditionelle klosterliv.

Jesu små søstre bor i små fællesskaber – 3 eller 4 søstre sammen. Typisk i storbyer f.eks. på Vesterbro i København – hvor de finder ufaglært arbejde med f.eks. hjemmehjælp eller rengøring.

Meningen med vores sted her på Lindholmvej er at give søstre fra storbyerne mulighed for at komme her og hvile sig og slappe af. Lige nu er der besøg af 3 søstre fra Oslo, som bor i en lille lejlighed, som er indrettet på stedet. Ude i køkkenet er et par af de norske søstre i gang med at snitte grøntsager. Væggene

i.køkkenet.er.solskinsgule.–.Vi.blev.helt. forskrækkede,. da. vi. fi.k. låget. af. bøtten. fortæller.søster.Denise.og.ler..

Vi forsøgte – men vi kunne ikke leve af det – ikke med sådan en jord….

Søster.Denise.har.boet.på.ejendommen. siden. 1960. ,. hvor. søstrene. overtog. den.

–.søster.Marie.er.kommet.til.lidt.senere..I. 15.år.forsøgte.vi.at.drive.husmandsstedet. med.heste,.køer.–.kartofl.er.–.vi.forsøgte.

–.men.vi.kunne.ikke.leve.af.det..Ikke.med. sådan.en.jord.–.siger.søster.Denise..

Det. var. meget. spændende. at. komme.

–.det.må.du.godt.skrive.–.folk.har.været. utrolig.søde.og.åbne.og.venlige,.selvom. det. må. have. været. enormt. mærkeligt. med. nogle. franske. nonner,. som. pludselig.skulle.overtage.en.gård.med.køer.og. grise.og.alt.det,.som.var.der.dengang..Vi. havde.brug.for.meget.hjælp.–.og.det.fi.k. vi..Arbejdet.med.husmandsstedet.bragte. mange.kontakter.med.sig.–.vi.blev.medlem.af.husmandsforeningen.og.var.med. til.husmandsmøderne.–.latter.-.vi.kørte.til. møllen.og.hentede.foder.til.kreaturerne.

–. Der. er. mange. minder. forbundet. med. den.tid.kan.man.fornemme.på.søstrene...

Folk.kunne.se,.at.det.ikke.var.for.sjov,.vi. ville.drive.landbrug,.men.at.det.var.noget. vi. mente. –. der. var. meget. arbejde. –.. og.ingen.fortjeneste...Økonomien.måtte. suppleres.–.og.en.søster.fi.k.arbejde.som. rengøringsassistent. på. Mølleskolen. i. Ry,. og. søstrene. startede. en. produktion. af. økologiske.grøntsager,.som.blev.solgt.på. torvet. i. Ry. og. i. Silkeborg.. Det. var. også. meget. dejligt. fortæller. søster. Marie.

–. det. bragte. mange. kontakter. med. sig,. men. det. var. også. meget. tidskrævende..

Vi. havde. lidt. salg. her. fra. gården. også,. men.vi.skulle.næsten.have.en.ekstra.søster. til. at. tage. imod. –. folk. ville. gerne. snakke.og.nogen.gange.kom.der.nogen. sent. om. aftenen. –. om. søndagen. –. hvis. de.lige.manglede.et.salathoved..–.det.var.

lidt.krævende…

Vi.lærte.dansk.i.aftenskolen.i.Ry..Dansk. for.udlændinge.–.vi.var.en.5.–.6.stykker. på. holdene. –. 3. –. 4. søstre. og. et. par. andre. –. fra. Sverige. –. Tyskland.. Det. nød. vi. godt.af.i.5.år.–.og.man.fornemmer.at.det. var.en.god.tid.–.men.også.at.det.danske. sprog.var.svært.for.en.franskmand...

Vi tror, der er ting i kristendommen som kan formidles gennem den måde man er på…

Når.man.har.boet.her.i.næsten.50.år.er. man.ikke.helt.så.ung..Vi.var.i.20´erne.og.

30´erne.da.vi.kom..Vi.var.unge.og.stærke. den.gang.og.vi.kunne.lave.mange.ting..

Mure.–.vi.har.gjort.meget.ved.huset..Vi. kom.her.i.en.periode,.hvor.ordenen.var. i. udvikling.. Pigerne. havde. tit. forskellige. ønsker. til,. hvor. de. gerne. ville. være. i.verden.–.Latinamerika,.Japan,.Sydafrika.

–.og.nogle.ville.også.gerne.til.Skandinavien..Vi.søgte.kontakt.med.andre.kristne. og. var. interesserede. i. det. økumeniske. fællesskab.. .

Vi.har.lært.meget.af.folkekirken.–.og. protestantismen.–.og.mange.mennesker. har. opdaget. den. katolske. kirke. gennem.os.–.på.en.måde.som.de.ikke.havde. tænkt,. den. kunne. være.. Vi. er. kommet. lidt.i.folkekirken,.men.ikke.meget.fordi. vores. gudstjenester. falder. sammen.. Vi. går.i.den.katolske.kirke.i.Silkeborg.

Vi. synes,. at. venskab. og. respekt. for. mennesker. er. nogle. af. de. ting,. som. er. meget.vigtige.at.lægge.vægt.på.–.og.når. vi. ikke. missionerer. –. er. det. fordi. vi. tror. på. at. der. er. ting. i. kristendommen,. som. kan.formidles.gennem.den.måde.man.er. på.–.vi.prøver..vi.prøver.–.men.ellers.er.vi. som.andre.mennesker.–.vi.kan.også.være. sure.–.det.er.ikke.noget.problem.–.latter.

–.det.er.ikke.fordi.vi.er.bedre…Vi.oplever.at.religion.og.tro.har.været.nærmest. tabu.i.mange.år.–.og.trods.alt.har.vi.oplevet.at.mennesker.er.kommet.til.os.og.

har. sagt. –. vi. ved,. du. er. troende. –. hvad. sker. der. efter. døden. –. kan. du. sige. noget. om. hvad. der. står. i. bibelen. om. det..

Folk.som.ikke.går.i.kirke.kan.være.ramt.i. deres.liv.–.dødsfald.–.svær.sygdom.-.der. kan. pludselig. komme. nogle. spørgsmål. og.så.benytter.de.sig.at.muligheden.for. en. samtale. med. os. på. tomandshånd.. Vi. vil.gerne.være.der.for.det…....

Det var virkelig noget der gav belysning i mit liv…

Jeg.spørger.søstrene.om.de.har.lyst.til. at.fortælle.lidt.om.deres.personlige.baggrund. for. at. vælge. at. blive. én. af. Jesu.

Små.Søstre.

Søster. Marie:. Jeg. var. ganske. ung. og. fra.en.kristen.familie..På.den.tid.var.den. en. del. unge. i. Frankrig. som. valgte. klostervejen.. Man. vælger. det. fordi. det. er. noget.godt.-.man.føler.en.tiltrækning.og. tager.kontakt.med.den.orden,.som.tiltaler. én. mest.. Forældrene. bliver. nok. lidt. nervøse.og.tænker.–.hvad.er.det.nu.for. noget.hun.har.fundet.på.–.og.så.bestemmer.man.sig.for,.at.nu.vil.man.prøve..Jeg. kommer.fra.Nordfrankrig.og.skulle.rejse. helt.ned.til.Sydfrankrig..Man.lever.med.i. fællesskabet.–.oplever.sig.selv.i..miljøet.

-. . . spørger. og. lidt. efter. lidt. falder. man. ind.–.eller.man.falder.ikke.ind.–.det.er.en. vækst.!.Man.har.en.rigtig.lang.prøvetid. indtil.de.sidste.løfter.–.9.–.10.år..Jeg.tog. kontakt. da. jeg. var. 20. –. og. selvfølgelig. sker. der. en. hel. masse. i. sådant. et. ungt. menneske. –. man. vokser. –. får. kriser. og. tidspunkter.hvor.man.tænker.–.hvordan. skal.man.holde.det.ud….Jeg.tror.ikke.det. er.værre.kriser.end.dem.ethvert.menneske.går.igennem.-.f.eks..i.et.ægteskab..Tiden.går.–.man.har.det.godt–.og.de.andre. siger,. at. de. kan. se. man. er. glad. . -. og. så. får.man.lidt.tid.til.at.afl.ægge.nogle.løfter.. Løfterne. er. altid. sådan. en. gensidig. pagt.mellem.ordenen.og.mig.–.de.siger. god.for.mig.og.jeg.siger,.at.jeg.gerne.vil. binde. mig. til. fællesskabet.. . Jeg. blev. så.

13

spurgt om jeg ville til Danmark.

Til september skal Søster Marie rejse til Rom i tre år. Hun er blevet bedt om at komme og arbejde i ordenens hovedsæde med organisatorisk arbejde – kurser etc. Der kommer en anden søster fra København og bor her fortæller søster Denise. Det var en overraskelse vi to gamle her – hvad skal vi gøre… ?

Søster Marie forsikrer at hun kommer tilbage – jeg bor her – jeg har dansk pas - det er mit hjem…

Søster Denise fortæller om sin baggrund: Jeg kommer fra en katolsk familie – som drev landbrug. Da jeg tænkte, at jeg ville være søster var mit store spørgsmål, hvor det skulle være, for jeg ville ikke være i et lukket kloster. Vi vidste at der var noget der hed karmelitter og benedictinerinder og andre traditionelle ting, men hvis man ikke ville det, så vidste man ikke hvor man skulle vende sig hen.

Jeg havde næsten opgivet tanken, men var så med til et ungdomsmøde – jeg var 25 år gammel – og jeg mødte en af Jesu små Søstre. Jeg forstod snart, at det var det jeg søgte – det var virkelig noget der gav belysning i mig liv – siger søster Denise – med tydelig fransk intonation. Tænk at man kunne være et fællesskab fra så mange forskellige lande – det var det jeg havde ønsket mig – og at leve et enkelt liv. Der var mange ting at lære – jeg var lige blevet novice. Jeg ønskede mig at komme til at bo nordpå og kom til København. Senere kom jeg her – først på gården Mariedal i 1957 – og så fra 1960 her på gården.

De sidste 4 måneder af mit noviciat arbejde jeg på en cigarkassefabrik i København. Når man indtræder i ordenen er det første år uden forpligtelser – næste år – noviciatet er mere en direkte uddannelse – der er mere tid til at læse – tænke og få undervisning.

mødes vi alle til en halv times fælles morgenbøn – vi læser nogle af Davids salmer eller det kan være forbøn… Om onsdagen tager søster Denise og søster Claire til Dalbogård – Søster Denise fortæller, at hun maler og laver kort og er meget glad for at komme der. Om mandagen arbejder hun i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Ry. Søster Marie arbejder med at passe præstegårdshaven i Gl.Rye. Kl. 18 beder vi aftenbøn og spiser aftensmad. Èn aften om ugen kommer Darius Stephanik som er præst i den katolske kirke i Silkeborg og holder nadvergudstjeneste her. Han er fra Polen og har ikke været så længe i Danmark – han er en flink og god mand. Èn aften om ugen læser vi i fællesskab i bibelen og en aften er friaften – ingenting er fælles – enhver kan gøre som hun vil. Nogen gange har vi gæster på besøg – andre gange går vi i biografen – det er ikke så tit, men vi kan godt lide at se de nye danske film.Vi har ikke fjernsyn – det har vi ikke tid til kan du nok høre – men vi lytter til radio og holder en avis.

Jeg hører fuglene og bliver glad – og det er også taksigelse.

Til sidst spørger jeg søstrene om de vil fortælle lidt mere om den stille bøn, og søster Marie indleder: Stille bøn – det kan være svært at tale om bøn – men for mig er bøn at være bevidst om Guds nærvær – og den bevidsthed kan komme også når jeg luger i gulerødderne på marken eller når jeg arbejder oppe i præstegårdshaven. Bevidstheden om Guds nærvær behøver ro og stilhed, og i den time jeg tager om morgenen

Vi har ikke fjernsyn – det har vi ikke tid til – kan du nok høre..

Jeg spørger søstrene om de vil fortælle lidt om deres dagligdag: Vi har en dagsrytme, fordi vi bor flere sammen – fortæller søster Marie. Jeg står tidligt op – kl. halv seks – og får min kaffe og så går jeg ind i vores huskapel – hvor jeg tilbringer en time i stille bøn. Kl.8

14

læser jeg måske et lille stykke fra Det nye testamente eller måske tænker jeg lidt over mit liv og det er også godt for jeg tror at Gud er også der. Bøn er at prøve at være åben – prøve at lade ting komme inde i én uden at blokere ved at sige at det og det er forkert – at det og det må du ikke tænke – ikke føle.. Måske er vinduet åbent og jeg hører fuglene og bliver glad – og det er også taksigelse.

Der kan også komme nogle negative følelser – noget jeg er ked af – måske er jeg blevet såret og det må alt sammen gerne være der foran Gud. Så stærk er jeg ikke lige nu – det kunne jeg ikke tåle – det er der og det er ok – og jeg får Guds lys og Guds smil over det – Det handler om at være…. Her falder søster Denise ind og bifalder at det netop handler om det at være - Alle søstre bruger én time til halvanden om dagen til stille bøn, og søster Marie betoner vigtigheden af at prioritere tiden til bøn. Uden regelmæssig bøn ville bevidstheden om Guds nærvær blive svag siger hun – det er ligesom i et forhold mellem mennesker, hvor man ikke prioriterer tid til at snakke sammen…

Søster Denise fremhæver, hvordan livet som pensionist giver hende gratis tid til bøn – fortæller hvordan hun finder belysning, som hun igen siger – og fred gennem evangeliet.

Søster Marie slutter vores samtale med at sige: Jeg mener absolut ikke, at mit kristenliv er bedre end andres. Jeg er slet ikke i tvivl om at der er rigtig mange mennesker som ikke er søstre som har en større kontakt med Gud eller bevidsthed om hans nærvær. Ofte hører man den fordom, at man går i kloster for at fortjene himlen.. Sådan ser jeg det slet ikke – jeg kunne lige så godt have levet et godt kristenliv ude i samfundet – være blevet gift og have fået børn – men min personlige vej var ikke sådan. Jeg har oplevet at det jeg har valgt er godt – jeg synes det har en mening og det er fint – .

Man kan læse mere om Jesu Små Søstre på http://katolik.dk/kald-Jesusmaasoestre.htm

Flåden glade gutter: Michael Ingemann Pedersen (til venstre) og Bjarne Jensen efter en af redningsøvelserne i Esbjerg Havn. I baggrunden ses en af Michaels kolleger på åleprojektet professor Henrik Sparholt, ICES DFU

Foto: Richard Sylvestersen, Randers Amtsavis

Gl. Rye går ombord på Galathea ”Hej, Bjarne”

11. august og otte en halv måned frem skal skibet sejle jorden rundt. Formålet med rejsen er at drive havforskning.

Desuden er flere medier repræsenteret ombord, så forskernes arbejde kan blive beskrevet, mens det foregår.

2007 på Skt. Thomas, en af de tidligere Dansk vestindiske øer, hvorfra turen går til New York.

Undervejs passerer Vædderen gennem Sargassohavet, hvor både den europæiske ål har gydepladser.

I alt 500 personer, skal sejle med i kortere eller længere tid. Det er en ud af hver 10.000 danskere, så rent statistisk burde Gl. Rye ikke være repræsenteret, og da slet ikke med to deltagere.

Men det er vi, fandt jeg ud af, for der stod Michael Ingemann Pedersen nede fra Rimmersvej og hilste på mig.

Vi sejler dog med på hver sin del af rejsen. Jeg påmønstrer i Torshavn 16. august og sejler via Nuuk med til Azorerne, hvor jeg går fra borde 18. september. Min avis, Århus Stiftstidende, er en del af Berlingske Officin, som er en af de aviser der dækker turen.

Michael er fiskebiolog Ekspeditionen foregår ombord på inspektionsskibet Vædderen, på Danmarks Fiskeri Unsom for nylig var på besøg i Århus. Skibets besætning består af 49 mand, som skifter i Sydney, cirka halvvejs på rute. dersøgelser. Han skal ombord i slutningen af marts

Når ålelarverne er udklækket begiver de sig mod Europa. Michael fortæller, at antallet af larver, der når frem til de europæiske kyster kun er én procent af, hvad det var for 30 år siden. Projektet skal blandt andet undersøge mulige årsager til den voldsomme nedgang.

- Vi vil også prøve, om vi kan fange en gydefisk. Hvis det lykkes, vil det være en sensation, siger Michael.

Helt ærligt havde jeg ikke forventet at møde nogen, jeg kendte – og slet ikke nogen fra Gl. Rye på sikkerhedskurset i Esbjerg.

Kursets er obligatorisk for alle, der skal ombord på inspektionsskibet Vædderen i forbindelse med den tredeje danske havekspedition med navnet Galathea. Fra

Ud over de forskningsprojekter, der sejler med ombord på Galathea, vil der blive gennemført en række projekter i land langs Galatheas rute. Også her er Gl. Rye repræsenteret . Danmarks Miljøundersøgelser skal se på livet i søer i Grønland, på Azorerne, Tasmanien og de Vestindiske Øer. En af medarbejderne på projektet er Liselotte Johansson, der bor på Skovsbjergvej. Hun er med på den del af projektet, der foregår på Azorerne.

Læs mere om ekspeditionen på www.galathea3.dk

15

Ny teknik på kraftvarmeværket.

Af driftsleder Henning Lewandowski

Rye Kraftvarmeværk besluttede sidste år i forbindelse med en forestående hovedrenovering at udskifte vore gasmotorer til nye og mere effektive modeller. Dette arbejde blev påbegyndt omkring 1. juni, hvor de gamle motorer blev demonteret, trukket ud af motorcellerne og kørt til Holland. Derfra bliver de videresendt til sandsynligvis Pakistan eller Bangladesh, hvor brugte motorer fra Europa efter sigende typisk kommer til at levere strøm til en eller flere landsbyer.

Efter diverse mindre bygningsændringer og installering af nye og mere effektive lyddæmpere, kom den første nye gasmotor fra Østrig og blev installeret medio juni. Den anden gasmotor ankom og blev installeret i slutningen af juni.

Fredag d. 30. juni blev den første motor sat i kommerciel drift, og 14 dage senere var den anden motor også koblet på elog varmenettene.

De foreløbige vurderinger tyder på, at de tilgrundliggende beregninger for udskiftningen holder, hvad de lover m.h.t. produktion og effektivitet. Medio

august vil der blive ”aflagt prøve”, hvor et uvildigt analysefirma vil foretage en såkaldt ”Akkrediteret ydelsestest” I forbindelse med udskiftningen af vore gasmotorer blev vi klar over, at kraftvarmeværkets styrings- og overvågningssystem (SRO-anlæg) var forældet, og at reservedele var svære at fremskaffe hurtigt. SRO-anlægget består af en industriel computer (PLC) med en hel del programmel til styring, regulering og overvågning af alle processer, og en PC med programmer til at fremvise det der foregår og gemme nøgletal og hændelser. Ligesom kraftvarmeværket er SROanlægget 10 år gammelt, og med den tekniske udvikling der er sket i disse år som grundlag, blev vurderingen, at SROanlægget også skulle fornys sammen med motorerne.

Disse investeringer medfører, at vi i de næste 10 år teknisk set skulle have lige så problemfri en drift som de forgangne 10 år generelt har budt på, og det er en væsentlig faktor for forsyningssikkerheden – som er vigtig - især i vintermånederne.

Vigtigt !!! Utætte centralvarmeanlæg Af driftsleder Henning Lewandowski

Der bliver dagligt, ugentligt og månedligt noteret mange tal i vore driftsprotokoller, og en af kolonnerne hedder ”Påfyldt behandlet vand” og her har der det seneste år vist sig et forbrug på godt 15 m³ behandlet vand pr. uge. Dette skyldes, at der er en utæthed i fjernvarmesystemet, enten i hovedledningsnettet, stikledningerne eller boligens centralvarmeanlæg.

I efteråret blev alle vore 45 ventilbrønde inspiceret og serviceret. Der var ingen utætheder.

Sidste år meddelte 2 husstande os, at de havde opdaget utætheder i gulvvarmerør, og reparationen af disse mindskede også vandtabet fra ca. 20 m³ til de nu godt 15 m³ pr. uge.

Det har nu vist sig, at fra mandag d.

24. juli til medio aggust (uge 30-31) er der kun påfyldt 1,5 m³ behandlet vand - altså er der blevet lukket for en utæthed eller måske flere !!

Det er naturligvis ikke godt for huses

16

gulvkonstruktioner at være gennemvædet over lang tid, og det er også dyrt for kraftvarmeværket at tilføre fjernvarmenettet 15-20 m³ nyt blødgjort, korrosionsbehandlet og opvarmet vand pr. uge. Det bliver til næsten 1000 m³ i løbet af et år - svarende til vandmængden i det store bassin i Them Svømmehal.

Vi vil derfor gerne bede de husstande, der evt. i forbindelse med ferie, har haft lukket for hovedhanerne til fjernvarmesystemet i uge 30, om at kontakte kraftvarmeværket på tlf.

8689 8002, så vi sammen kan kontrollere centralvarmeanlægget for eventuelle utætheder.

Andre husstande, der har mistanke om utætheder, er også velkomne til at kontakte kraftvarmeværket for vejledning.

Økonomisk set har de nye motorer en væsentlig bedre virkningsgrad m.h.t. elproduktionen og 50% større serviceintervaller i forhold til de gamle motorer. Det giver flere indtægter og færre udgifter til service. Samlet set giver det en væsentlig forbedret rentabilitet, og da det meste af det tekniske udstyr som sagt er fornyet eller opgraderet samtidig med motorerne, må vi forvente, at der en del år frem ikke skal bruges penge på reparation af nedbrud i teknikken og de konsekvenser, det kan medføre.

Bestyrelse og driftsleder på Rye Kraftvarmeværk har været meget tilfredse med teknikken de forgangne 10 år og den snarligt overståede ombygning, og vil derfor invitere Gl. Ryes borgere og andre interesserede til ”Åbent Værk” d. 14. oktober for at fejre 10 års jubilæet og den nye teknik . (Se annonce andet sted i bladet)

HUSK!!

Generalforsamling

i Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Tirsdag d. 26. september 2006, kl. 19:30 på Gl. Rye Kro Dagsorden iflg. vedtægterne.

Forslag til generalforsamlingen skal være Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. i hænde senest torsdag d. 14. september 2002.

Bestyrelsen

Åbent Værk Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. vil gerne invitere Gl. Ryes borgere og andre interesserede til

”Åbent Værk” lørdag d. 14. oktober kl. 13-16 for at fejre vores 10 års jubilæum og fremvise den nye teknik.

Vi byder på en lille forfriskning.

Vel mødt!

Den ny gasmotor1 løftes ned fra lastvogn

Den gamle gasmotor1 trækkes ud af motorcellen

Røgdyser skal fjernes fra skorsten

De gamle gasmotorer næsten på vej til Holland

Hvor svært kan det være???

Sidste frist for tilskud til udskiftning af elvarme til fjernvarme.

Af Søren Frandsen, formand for Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Elsparefonden har i en årrække haft en tilskudsordning for elvarmebrugere, der ønskede at konvertere til fjernvarme.

Det er nu ved at være sidste frist for at søge om tilskud, idet ordningen kører frem til 30. november 2006, hvorefter det ikke længere vil være muligt at søge tilskud til elvarmekonvertering.

I forbindelse med Elsparefondens tilskud giver Rye Kraftvarmeværk i tilfælde af godkendt konvertering en gratis tilslutning til fjernvarmenettet i perioden august til og med november 2006, og eneste betaling til værket er et andelsbidrag på kr. 600,-. Muligheden for gratis tilslutning ophører ligeledes pr. 30. november 2006.

Tilskuddet gives til ejere af elopvarmede huse, der konverteres til fjernvarme, og et hus på f.eks. 135 m², får et tilskud

ved tilslutningen på ca. kr. 15.000 fra Elsparefonden, samt gratis tilslutning til fjernvarmenettet til en værdi af ca. kr.

25.000 – i alt et tilskud på ca. kr. 40.000 ved tilmelding til El sparefonden inden 30. november 2006.

Bestyrelsen har også denne gang besluttet at give eksisterende oliefyrsbrugere det samme tilbud om en gratis tilslutning til fjernvarmenettet, for at ligestille elopvarmede- og oliefyrsopvarmede huse.

Dette tilbud løber ligesom elvarmetilbuddet frem til 30. november 2006.

Fakta om tilskudsordningen:.

• Rådgivning om tekniske instal lationer og henvisning til VVS-firmaer. .

• Et kontant tilskud pr. bolig på 5.000 kr. plus 75 kr. pr. m² BBR-registreret boligareal.

Betingelser for at opnå tilskud er, at: .

• Elvarme er den primære opvarmnings kilde i boligen i dag..

• Arbejdet først sættes i gang, når der er givet tilsagn om tilskud. .

• Alle elvarmeinstallationer og -vand varmere bliver fjernet. .

• Arbejdet bliver udført af et autoriseret VVS-firma. .

• Elsparefondens tekniske minimums krav bliver overholdt.

Yderligere oplysninger kan rekvireres via Elsparefondens telefonrådgivning på tlf. 70 26 90 09 eller hentes fra Elsparefondens hjemmeside - www.farvelel.dk - samt ved henvendelse til Rye Kraftvarmeværk tlf. 8689 8002.

• Gratis tilslutning til fjernvarmenettet.

17

Sognemenigheden

Gudstjenester i Gammel Rye Kirke August

Oktober

Den 27. Kl. 9.00

Den 1. Kl. 10.30

11. søndag efter trinitatis

16. søndag efter trinitatis

Den 8. Kl. 10.30*

September Den 3. Kl. 10.30 12. søndag efter trinitatis

17. søndag efter trinitatis

Den 15. Kl. 14.00 18. søndag efter trinitatis

Den 10. Kl. 14.00*

Den 22. Kl. 14.00

13. søndag efter trinitatis.

Børne- og familiegudstjeneste

Den 29. kl. 10.30

Den 17 Kl. 10.30 14. søndag etter trinitatis

19. søndag efter trinitatis 20. søndag efter trinitatis

Den 24. Kl. 10.30*

November

15. søndag efter trinitatis. Høstgudstjeneste

Den 5. kl. 10.30* Alle Helgens dag

Den 12. Kl. 14.00 * Sct. Sørens kor medvirker

22. søndag efter trinitatis

Konfirmander og minikonfirmander Kommende konfirmander, søskende og forældre bydes velkommen ved gudstjenesten søndag den 3. september kl. 10.30. Efter gudstjenesten er der en kort introduktion til undervisningen i præsteboligen.

De nye konfirmander opfordres til at melde sig hos Henrik Lund (ring tlf. 86 89 80 37 eller kig forbi) med henblik på undervisningens tilrettelæggelse.

Minikonfirmandundervisningen begynder i september og alle børn i 3. klasse kan deltage. Børnene vil modtage en invitation i løbet af august. I forbindelse med undervisningens begyndelse holdes der en børne- og familiegudstjeneste søndag den 10. september kl. 14. Gudstjenesten henvender sig naturligvis til alle i sognet.

Vel mødt til lærerigt, spændende og sjovt undervisnings-samvær i og omkring Gammel Rye kirke.

Henrik Lund – den nye sognepræst Jens Barfoed

Den nye sognepræst i Gl. Rye, Henrik Lund, der er udnævnt af kirkeministeriet efter indstilling fra menighedsrådet, blev indsat af provsten i sit nye embede ved gudstjenesten søndag den 20. august kl.

14. Efter gudstjenesten var der Åbent Hus i præstegårdshaven - se billederne andetsteds i bladet På sognemenighedens hjemmeside – www.glryekirke.dk – under ”Nyheder” fortæller Henrik Lund dels om sine mange aktiviteter som sognepræst i 9 år i Svendborg, dels løfter han sløret for nogle af de mange planer, han har for sit arbejde som sognepræst i Gl. Rye.

18

På menighedsrådets vegne vil jeg gerne byde Henrik Lund, hans kone Kristine og deres tre børn: Katrine (11 år), Margrete (8 år) og Johannes (2 år) hjerteligt velkommen til Gl. Rye. Vi håber, at familien vil falde godt til i byen, og at Hen

rik som præst må få held med de skibe, som han har planer om at sætte i søen.

Vi ser som menighedsråd frem til et godt samarbejde med Henrik til gavn for det kirkelige liv i sognet.

Det største man kan sige om et menneske

Henrik Lund Sognepræst i Gl. Rye

Jagten på anerkendelse Der bor en længsel efter anerkendelse i næsten alt, hvad et menneske foretager sig. Det begynder i vuggen. Vi gør, hvad vi kan for at få ros, høste anerkendelse i hjemmet. Forholdet mellem børn og forældre har et stærkt skær af anerkendelse: Du er et vidunderligt menneske, selv om det tordner rundt i kroppen på dig og du er under konstant ombygning.

Livet begynder med at blive set og hørt, lagt mærke til som det menneske man er. For det gør en mor og far. De forsøger at opbygge barnet gennem accept og kærlighed. Dag efter dag gør man så nogenlunde sit bedste.

En dag vil det unge håbefulde menneske til at stå på egne ben, prøve kræfter med livet og de andre. På rejsen ud i livet følger jagten på anerkendelsen med.

Når vi vælger uddannelse, forsøger vi at vælge det sted, hvor vi kan finde os til rette og kan leve op til de krav som stilles. Vi vil gerne høste en god portion anerkendelse, opbygge selvtillid på vores vej gennem uddannelsessystemet, skønt det ikke altid er let. For slår vi mon til?

Det er jo enormt, hvad et menneske har mulighed for at lære. Og efter endt uddannelse flytter ønsket om anerkendelse med på arbejdspladsen. Vi vil gerne bemærkes og gøre et godt indtryk, bidrage til nogle gode resultater. Det betyder noget, at der er nogen som lægger mærke til os, ser og hører os.

Simon Peter – drømmen om at være den største Jeg kunne fortsætte længe med at beskrive vores jagt på anerkendelse og accept, vise hvordan den folder sig ud på alle områder i vores liv. Men jeg vil i stedet for vende mig mod en central person i Det Nye Testamente, Simon Peter. I Simon Peter møder vi et menneske, der

tørster voldsomt efter bekræftelse. Han viser, at han er dybt afhængig af at have betydning. Hvem er stor, spørger han?

Hvem er den største og hvordan høster et menneske mest mulig accept? Fortæl mig det, Jesus, for jeg vil gøre hvad som helst for at være stor, være den største.

Simon Peter afslører gennem de bibelske fortællinger, at han er trælbunden af, hvad andre mennesker mener om ham. Ja, han er så menneskelig, at det gør ondt at følge ham. Her ser vi sider af os selv, som vi helst vil gemme bort.

Her ser vi, hvad der sker, når jagten på anerkendelse og storhed fejludvikler sig og et menneske bliver slave af at ville være den største, - når man ønsker at andre lægger mærke til én og kan lide én uanset hvad. Der ikke langt til folk, der stiller op i fjernsynet for at blive popstjerne, skønt de ikke har en tone i livet, eller studieværter som vil spørge folk om hvad som helst bare de får lov til at være på skærmen. Det handler om at være på.

Se mig, hør mig, læg mærke til hvor stor jeg er, - se hvor langt jeg er nået i jagten på anerkendelse. Nu er jeg tættere på at være den største.

Det kommer ikke til at gå særligt godt for Simon Peter. Hans venskab og kærlighed til Jesus går i tusind stykker. Egentlig er han Jesu tro følgesvend. Her har vi disciplen, som beundrer sin mester grænseløst og er parat til at ofre alt for ham.

Her ser vi et menneske, som aldrig svigter. Sådan fremstår Simon Peter: Sikker, selvstændig og stærk. Her har vi manden med den urokkelige tro, et forbillede, den fremmeste blandt mennesker. Det er ham, som får himmerigets nøgler. På ham bygger vi kristenhedens mægtigste katedral, Peterskirken i Rom. Men da det kommer til stykket, glemmer han alle løfter og idealer. For indeni i ham bor drømmen om at være et vellykket menneske, drømmen om at være stor. Da han indser, at vor Herre ikke er i ret høj kurs, at han ikke giver adgang til at blive lørdagspopulær, at opnå prestige, bliver præmieret og anerkendt, - ja så

stikker Simon Peter halen mellem benene. Tre gange bliver han spurgt, om han kender Jesus fra Nazareth, og tre gange benægter han. For Peter er afhængig af at være vellykket, dybt afhængig af hvad de andre mener om ham. Han er så forfærdelig bange for ikke at blive anerkendt, men i stedet ringeagtet og udstødt, at han glemmer løftet om at være den tro følgesvend.

Tag magten – anerkendelse i kampen mellem dæmoni og kærlighed Man skal ikke være særlig gammel for at opdage, at livet er et spørgsmål om magt. Der er magt i alle forhold mellem mennesker, og magtens stærkeste våben er kampen om anerkendelse. Når to mennesker mødes, kan den ene beherske den anden med sin vrede eller tavshed, sin veloplagthed eller mangel på veloplagthed, beherske den anden med økonomi og livsforhold - lad os se hvem der er stærkest. Det handler om at have magten og her har dæmonien en mærkelig evne til at melde sig. Djævelen kommer på banen. For djævelen vil altid friste et menneske med magt: Tag magten, hvisker han i øret på os, kræv din ret, slå de andre ud, træd til, og du vil få al den anerkendelse du higer efter. Sådan bliver du den største. Her har du storheden. Tag magten, menneske, uanset hvad det koster, grib magten.

En af de mest iøjnefaldende kritikere af kristendommen, nemlig Nietzsche, siger: Den inderste drivkraft i et menneske er viljen til magt. Derfor håner han også Jesus, og betegner ham som den mest ynkelige person, der overhovedet findes. For Jesus siger nej til magten, hvilket ifølge Nietzsche er for ringe. Jesus er for svag og for slap, alt for menneskelig, ja kort sagt en jammerlig person som mangler det væsentligste: Vilje til magt.

Fortsættes side 26

19

Den fortabte søn Af Holger Knudsen

Tidligere valgmenighedspræst Lignelsen om Den fortabte Søn - eller måske snarere De fortabte Sønner - er utvivlsomt en af de mest kendte og dertil også mest elskede fra bibelhistorien. Den har det, en god fortællingen skal have.

Og så ender den godt. Sådan da – afhængigt, hvad den ældste søn beslutter sig til efterfølgende. Går han med ind til festen eller bliver han udenfor?

Det er tænkeligt, at Jesu tilhørere i hine tider har lyttet med stigende forfærdelse til første del af historien og med tilsvarende forundring til den afsluttende del.

I den grad er der her tale om noget, der går på tværs af gængse forestillinger og opfattelser om ret og rimelighed i forholdet mellem mennesker - og mellem Gud og mennesker.

En gårdejer - sikkert en storbonde - har to sønner. De er begge arvinger, men ikke jævnbyrdige arvinger. Den tids arvelove bestemte, at den ældste søn skulle have gården, den yngste skulle have penge og løsøre, så han selv kunne etablere sig – men vel at mærke først efter faderens død.

Her kommer da det første brud på skik og brug og almindelig god opførsel. Den yngste broder kan ikke vente, men går til sin fader og anmoder om den del af formuen, som tilkommer ham. Her har den tids tilhørere utvivlsomt ventet en ret så kraftig irettesættelse af det unge menneske.

Men faderen føjer sin søn og lader foretage arveskifte mellem brødrene i utide.

Faderen har måske haft grund til at forvente, at hans yngste søn havde øjnet muligheder for at etablere sig i nabolaget og der derfor kunne være god ræson i overivrighed, men nej. Kort tid efter pakker sønnen sin kuffert, hæver alle pengene og tager til udlandet. Også dette var uhørt.

Ganske vist var der jøder mange steder i datidens verden, og rigtig nok var der en del, der rejste rundt – ikke mindst for handelens skyld, men i så fald ikke som en spontan handling, og slet ikke for at komme uden for de grænser, der var sat af fælles sprog, historie og især religion.

Sønnen her rejser til et fremmed land langt borte. Det er simpelt hen uhørt det er i bund og grund forkasteligt efter den tids normer. Værre bliver det ved, at det unge menneske heller ikke har styr på sine pengesager - han ødsler sin formue bort i et udsvævende liv. Storebroderen, viser det sig, er ikke i tvivl om, hvad mange af pengene er gået til: Letlevende damer - skøger.

Så en dag er pungen tom. Og da én ulykke sjældent kommer alene, udbryder der tilmed hungersnød i dette fjerne, fremmede land, hvor den unge mand befinder sig. Han må selv forsøge at tjene til føden. Han går hen og holder til hos

20

Prædiken 3. søndag efter trinitatis

en af landets borgere, hedder det. Det var en umådelig skam for en jøde at gå i tjeneste hos en ikke-­jøde. Og værre endnu, det arbejde, han sættes til at udføre, er at passe gårdens grisebesætning. Nuvel, ville vi nok tænke, det var vel ikke så slemt.

Landbrugsarbejde er da ikke at foragte.

Men det er lige, hvad det er i dette tilfælde. For jøderne var svinet urent, og enhver kontakt med svin smittede så at sige.

Så blev mennesket selv urent, og så havde man for alvor sat sig uden for det fællesskab, hvori man hørte til. Vi må derfor forstå, at dette er det absolutte lavpunkt.

Nu kan ydmygelsen ikke blive værre. Men arbejdet må passes og maden er knap, så han får den tanke at stille sin sult ved den ædelse, svinene får.

I den situation er det så, at han går i sig selv, som det hedder. Han omvender sig, som den pietistiske tolkning af udtrykket ville være. Det skal der ikke siges mere om her. Ikke ud over at omvendelser har udviklet sig til at blive en helt speciel indre kolbøtte, der kunne bruges til at sætte skel mellem mennesker. Og gad vidst, hvor kristelig en sådan opfattelse i grunden er.

Han går i sig selv, men situationen synes at være ganske tvetydig. Angrer han virkelig sin hidtidige adfærd eller er der tale om strategiske overvejelser med henblik på simpelt hen at overleve? Det kan ingen vide, men det spiller heller ingen rolle for det efterfølgende. ”Omvendelsen” har kun betydning i og med, at den fører det unge menneske tilbage til udgangspunktet. At han kommer hjem igen; så må det gå ham der, som det kan. Blot han får noget at spise.

Forestiller vi os igen reaktionen hos fortællingens første tilhørere, har de utvivlsomt ventet, at nu er regnskabets time inde, og at der kun kan være én konsekvens, nemlig at sønnen nægtes adgang til hjemmet. Her har han ikke mere noget at gøre, han må tage skade for hjemgæld.

Men se, hvad der sker - faderen løber sønnen i møde. Det var dengang uværdigt for den ældre at løbe nogen yngre i møde.

Han lader ikke sønnen tale ud, han har medynk med ham, falder ham om halsen og kysser ham. Han tager kort sagt imod ham som barn af huset. Hvilket yderligere

understreges af det følgende: Sønnen får klæder - tilmed fineste festdragt. Han får en ring, der tilkendegiver hans tilhørsforhold til familie og slægt. Han får sko på fødderne - kun slaver var barfodede.

Det bedste af det bedste sættes på bordet. Intet er for godt. Nu skal der spises og festes. Faderen siger: ”For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet”. Så gav de sig til at feste. Som var det selve det himmelske festmåltid. Og på sin vis er det nok netop, hvad fortællingen afspejler.

Og med det er vi mere end halvvejs. Med det er det væsentlige nået.

Det, som Jesus vil sige med lignelsen, er da, at det er i lyset af denne usædvanlige faderskikkelse, vi skal forstå, hvordan Gud er til sinds over for os. At for Gud findes det utilgivelige ikke. At Gud ikke vil kunne tænkes at afvise nogen som helst. At intet menneske kan foretage sig noget hvor galt, forkert og ondt det end måtte være - som ikke kan få Guds tilgivelse: Og skulle det så end overgå alt, hvad vi ellers kan forestille os, så er det ikke desto mindre det sindelag, hvormed Gud vil tage imod sin troløse skabning. Betingelsesløst og ganske som vi er og med alt det som er os og vort, kan vi komme til Gud. Få tilgivelse for, hvad der måtte være af skyld. Få gælden slettet uden videre og blive godtaget. Blive budt inden for til festen som børn af huset. Således er da Guds yndest og gode vilje.

Betingelsesløst. Men skal der ikke også anger til? Skal vi ikke også selv beslutte, om vi vil komme eller blive der, hvor vi er?

Jo, men det går heller ikke an at presse denne forståelse for hårdt. Vores egen indsats - negativ som positiv - vil under alle omstændigheder komme til kort over for det, som er Guds vilje, sådan som vi får den oplyst ved Jesu ord. Lægger vi da hertil Jesu ord om det, der er hans særlige indsats - at han som Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte, så skal der vist ganske meget til for vedblivende at trodse Gud. Den Gud, der med profetens ord sagde: Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte; jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: Se, her er jeg! til et folk, der ikke påkaldte mit navn. Derfor: Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbårne syndere du, Gud, for du kender vor skabelses gåde.

Men hvad betyder nu dette for os?

Hvilken reaktion fra vores side påkaldes herved? Eller sagt på anden vis: Når det utilgivelige ikke findes for Gud, bør det da være på samme måde for os? Uanset hvad vi måtte mene om, hvad der bør være og ikke bør være, så er det eneste ærlige svar i den henseende at vedgå, at for os gives der noget, som er utilgiveligt. Som det nu vises her ved den ældste broder. Han, der vender hjem fra dagens

Fordrag efterår

Torsdag den 14. september kl. 19,30 Gl. Rye Kro

Torsdag den 28. september kl.

19,30 Gl.Rye Kro

Torsdag den 12. oktober kl. 19,30 Gl. Rye Kro

Søren Kierkegaard– »at betragte sig i Ordets Speil«

Stadier i Søren Kierkegaards kritik af dannelseskulturen

Kierkegaards etik

Peter Tudvad, forfatter og filosof

Joakim Garff, cand.theol. og lic. theol.

Iben Damgaard, cand. theol og ph.d.

Lektor på Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Har bl.a. skrevet SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En Biografi.

Hun forsvarede sin ph.d.-afhandling om Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet i 2005 og er nu adjunkt i etik og religionsfilosofi ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet..

Når en forfatter som Søren Kierkegaard bestandigt insisterer på, at der skal være overensstemmelse mellem ord og gerning, så må hans læsere næsten uundgåeligt interessere sig for, om det var tilfældet i hans eget liv. I den første halvdel af de 150 år, der nu er gået siden hans død, var der en tilbøjelighed til at se ham som noget nær en helgen. Siden har der i stedet været en tendens til at veje ham med hans eget mål og finde ham for let. Imidlertid dokumenterer ny forskning, at billedet af ham nok en gang bør revideres. Aftenens foredragsholder, som for to år siden udgav Kierkegaards København og snart udgiver Kierkegaards Jyllandsrejse, fortæller om sine overraskende fund i arkiverne og giver sit bud på, hvordan interessen for Kierkegaards biografi kan bidrage til forståelsen af hans forfatterskab.

dont og til sin forbavselse hører lyden af musik og dans inde fra stuehuset og af en af karlene får at vide, hvad der går for sig og hvorfor. Det er mere end hans retfærdighedssans kan bære. Det overskrider hans muligheder for tilgivelse. Det er meningsløst at holde fest for en som ham, der er skamløs nok til at vise sig i hjemmet efter alle sine bedrifter i det udenlandske.

Dette sammen med at den ældste ikke er blevet fejret på en måde, der blot tilnærmelsesvis svarer til det, som her går for sig. Urimeligt, uretfærdigt, utilgiveligt.

Mon ikke det må vedgås, at den ældste broders holdning er genkendelig og i ikke ringe grad forståelig?

Er det så alt, hvad der er at sige i den

Blandt de dannede i Danmark er Søren Kierkegaard formentlig den første, der tømmer begrebet ’dannelse’ for dets oprindelige indhold og fylder det med et nyt og negativt. Dannelse er ikke længere en betegnelse for den enkeltes vækst i takt og pagt med egne anlæg og den omgivende kultur, men bliver forbundet med affekteret, naturløs snobbisme, en slags spidsborgerlighed af højere orden.

Kierkegaard opererer imidlertid også selv med forskellige stadier i sit forfatterskab og står derved i et forhold til dannelsromanens forestilling om individuel udvikling eller progression. Foredraget vil indkredse dette forhold og desuden i hovedtræk skildre dannelsesbegrebets historie fra Kierkegaard til nutidens diskussioner samt endelig slå et slag for dannelsestankens gendannelse. Dannelse er nemlig ikke bare en særlig disciplin for elitære hoveder, ikke bare takt og tone og leksikal paratviden, men en af de vigtigste forudsætninger for såvel meningsfuldt fællesskab som sand selvforståelse. sammenhæng? Hvad med ordene fra fadervor: Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere! Er dette sidste blot mundsvejr og løs snak? Det går vist heller ikke an. I og med at vi vedgår, at det utilgivelige findes for os, så er det trods alt ikke det samme som at sige, at hvad vi end måtte påføre hinanden, så er det alt sammen utilgiveligt. Det tilgivelige findes og bør udnyttes - ja udnyttes til det yderste.

Vreden, forurettelsen, uvenskabet, de ord der én gang talt ikke kan tages tilbage og hvad mere der kan nævnes af samme art - og det er sikkert ganske meget - alt det, der således måtte kunne være imellem os - bør vi aldrig undlade at stræbe efter at bringe ud af verden og helst så hurtigt

Det er ikke mindst Kierkegaards tanker om etik, som har gjort ham så berømt. Det skal vi se nærmere på i dette foredrag, der vil vise, hvordan det etiske hos Kierkegaard forandres gennem forfatterskabet. I Enten-Eller (1843) knyttes det etiske til det at vælge sig selv og tage sin historie på sig. Her taler pseudonymet Wilhelm Assessoren om det etiske som en livsform, som det gælder om at vælge i modsætning til det æstetiske. I Kjerlighedens Gjerninger (1847) flyttes fokus til spørgsmålet om, hvordan vi skal forstå kristendommens mest centrale bud: ”Du skal elske din næste som dig selv”. Hvad sker der med kærligheden, når den gøres til pligt? Og hvad vil det sige at se næsten i det andet menneske?

Der er gratis adgang til foredragene

som muligt. Så det ikke bliver som en gift, der breder sig og gør skade. At bære nag tager på kræfterne. Og når vi bærer nag, kan vi hurtigt komme til at stå magtesløse over for det meget andet, som vi ellers burde løfte.

Vi skal ikke være som Jesus - det ville i sig selv blive en overanstrengelse.

Men vi skal lade det, som Jesus siger, være vejledende for os. Som der står i Første Johannesbrev: ”Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.” Og – kunne vi tilføje – gøre det helt ud til grænsen for vor formåen.

Som vi om lidt skal synge det: ”… det må vi alle i det små, det kan vi alle godt forstå, som har et menneskehjerte.”

21

Koncerter i efteråret

Guitarkoncert med Kaare Norge Søndag den 13. august kl. 16.00 Entré 50 kr.

Programmet ved koncerten er hentet fra Kaare Norges seneste cd-udgivelse - nummer 16 i rækken – og består af musik af bl.a. Chopin, Mozart, Schumann, Mendelsohn og Bach. En anmelder skrev om cd’en, at han spiller med en ”vitalitet som får en til at lytte” og samme anmelder karakteriserer cd’ens musik som ” klassisk populærmusik som kan lette hverdagens grå stemning”.

Kaare Norge har spillet mere end 2500 koncerter i ind- og udland og han kan i dag betegnes som en af landets mest populære instrumentalister. Han har som klassisk guitarist opbygget en flot karriere i Danmark og internationalt. Uanset om han beskæftiger sig med det rendyrkede klassiske repertoire, eller om han bevæger sig over i den lidt mere populære genre, gør han det med samme intensitet og med stor professionel pli og nerve ud i mindste detalje.

En koncert med Kaare Norge er en intens og virtuos oplevelse. Det koster blot 50 kr. og billetter kan købes ved indgangen eller forhåndsbestilles på telefon 86577312 eller pr. e-mail: katrine. bruno@mail.dk

Orgelkoncert med Frode Stengaard Søndag den 17. september kl. 16 Frode Stengaard er tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som pianist, cembalist og organist, ligesom han er organist ved Skanderborg Slotskirke.

Han har som solist medvirket ved et utal af koncerter og kammermusikkoncerter over hele landet. Han har desuden medvirket i mange radio- og TV-transmissioner.

Han danner klaverduo med pianist Erik Kaltoft og duo med violinist Hans Stengaard og er bl.a. medlem af Stengaard Quintetten. Endvidere har han indspillet et stort antal CD’er. Senest

22

en solo-cd med orgelværker af Bent Lorentzen, indspillet i Århus Domkirke og en cd med værker for fløjte og klaver af den danske komponist Joachim Andersen. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire. Ved koncerten i Gl. Rye Kirke spiller Frode Stengaard bl.a. Mozarts Fantasi for orgel i f-mol. På den måde kan vi også i Gl. Rye være med til at fejre 250 året for Mozarts fødsel.

Koncert med Notakoret og Århus Strygerensemble Søndag den 1. oktober kl. 15 – Entré 80 kr.

Søndag den 1. oktober kl. 15 er der koncert i Gl. Rye Kirke med Notakoret, Århus Strygerensemble og solisterne Inger Aarup, Hanne Struck-Madsen, Søren Kjær og Niels Jørgen Tranberg. Dirigent er Anthon Hansen. Programmet byder på nyere a capella-værker, Mozarts lille perle Ave Verum samt to værker af Haydn: Afskedssymfonien og Nikolaimessen.

Fyrst Nikolaus von Esterházy, en af sin tids store kunstmæcener og selv ivrig amatørmusiker, havde en lakaj, som eftertiden husker bedre end ham selv: Josef Haydn. Han blev godt betalt, men både han og hans musikere havde tjenerstatus. Fyrsten havde tre domiciler: Eisenstadt, hvor musikerne og deres familie boede, Wien, hvor de ofte måtte rejse med, og det nybyggede (1766) sommerslot i Eszterhaza i Ungarn, hvor fyrsten og hans hof ofte var fra sent forår til hen på efteråret.

Musikerne – bortset fra Haydn og 2. kapelmesteren – måtte efterlade familien i Eisenstadt, og da opholdet i 1772 trak ud, måtte Haydn på subtil måde minde fyrsten om, at de længtes hjem til koner og børn. Det gjorde han med sin Afskedssymfoni, der fik en for sin tid usædvanlig form og er noget så moderne som instrumetalteater – man vil til koncerten se hvordan.

Fyrsten forstod vinket og gav dagen efter ordre til opbrud. Kort tid efter hjemkomsten var det prinsens navnedag den 6. december, og Haydn siges i taknemmelighed at have skrevet en messe dedikeret til fyrstens skytshelgen, som fik sin uropførelse denne dag. Messen

er let og lys og ikke særlig lang, og det bevarede autografe partitur viser, at det er skrevet hurtigt.

Symfonien og messen har samme orkesterbesætning: Haydn var håndværker og lakaj, og han måtte bruge de søm, der var i skuffen den dag! Men ellers måtte han godt eksperimentere: Symfonien er skrevet i usædvanlige fis-moll, og hele værket er præget af ”Sturm und Drang”, en etikette, der dækker over en udtryksvilje, der peger frem mod romantikken.

Kontrasten til den lyse messe kan næppe være større.

Notakoret indleder koncerten med to a capella-værker med rod i traditionen: englænderen Gustav Holst skrev en fem minutter lang ”mini-messias” for kor, hvor han når igennem hele det nye testamente i en utrolig smuk og varieret sats over en gennemgående melodi, der kunne være en folkesang, men vistnok ikke er det. Og Vagn Holmboe, den store danske korkomponist, bliver repræsenteret ved et tidligt værk, Benedic Domino, der rager op som et af hans betydeligste.

Både Notakoret og Århus Strygerensemble er kendte og veletablerede ensembler i det århusianske musikliv. Siden 2005 er korets dirigent Anthon Hansen, der er organist i Gødvad (Silkeborg). De to ensembler har tidligere lavet Mozarts Requiem sammen. Solisterne er unge, men velkendte solister fra blandt andet Den Jyske Operas kor. De fleste af dem har tidligere optrådt sammen med Notakoret.

Musikgudstjeneste/de ni læsninger med Capriccio Torsdag den 14. december kl. 19.30 Musikgudstjenesten eller ”de ni læsninger” denne torsdag aften op mod jul vil forme sig som en vekslen mellem bibellæsninger, korsang og fællessalmer.

De ni læsninger er en musikgudstjeneste og en forberedelsesgudstjeneste til julen efter engelsk tradition, hvor julemusik veksler med ni læsninger fra bibelen, der fortæller historien fra verdens skabelse til Jesu fødsel.

Ved musikgudstjenesten medvirker vokalkvartetten Capriccio, der består af Katrine Hvid, sopran, Katrine Bruno Hansen, alt, Anders Mygind, tenor og Gert Bonde, bas. Mellem læsningerne

vil de bl.a. synge danske julesange og engelske christmas carols.

Lørdagsmatinéer i Gl. Rye Kirke I efteråret fortsætter vi det, der snart kan blive en tradition i Gl. Rye Kirke, nemlig lørdagsmatinéerne. Ideen med matinéerne er at tilbyde folk, der måtte have lyst nogle inspirerende og uhøjtidelige minikoncerter med lokale musikere.

Matinéerne varer ca. en halv time og alle er som sædvanlig meget velkomne.

Lørdag d. 11. november kl. 13

Lørdag d. 2. december kl. 13

Swingende jazzmusik i kirken med Jazzduoen Henad. Duoen består af saxofonist Henrik Beck-Rasmussen, Gl. Rye og pianisten Anders BeckRasmussen, Nr. Vissing . I flere år har Henrik og Anders spillet jazz sammen. og begge nyder de at kunne ”snakke” sammen over traditionelle jazznumre, hvor improvisationen er det sjove og spændende. Ud over at spille privat sammen spiller Henrik og Anders med i jazzorkestret ”Barrel.

House”.

Balkanmusik med ”Når de små sover” fra Gl. Rye. Gruppen består af Kirsten Teilmann, harmonika, Ove Frost, violin, Grete Granerud, violin og fløjte, Jørgen Messell, bas og Søren Hammerich, guitar.

De spiller balkanmusik, men har i anledning af, at vi på koncertdagen netop er kommet ind i julemåneden, lovet en enkelt julesang i skæv taktart.

Børnekor Sct. Sørens Kor er et kor for alle børn fra 3. klasse og opefter. Vi øver torsdag fra 15-16 i Gl. Rye Kirke. Vi arbejder med stemmetræning og én -og tostemmige sange og salmer, og koret medvirker ved gudstjenester ca. én gang om måneden mod et mindre honorar.

Første korprøve efter sommerferien er torsdag den 24. august. ALLE er meget velkomne. Mød bare op eller ring til Katrine (86577312) for at få flere oplysninger.

Sogneudflugten til Mønsted Kalkgruber På en dejlig forsommeraften drog børn og voksne ud på den årlige sogneudflugt der i år gik til Mønsted i Fjends kommune med kalkgruberne som mål.

Undervejs i bussen hyggede vi os med snak og sommersalmer, og efter en times behagelig tur ankom vi til Mønsted og gruberne.

Vi blev budt velkommen af en guide der introducerede os til aftenens program og derefter gik vi ad den 100 meter lange sti hen til indgangen til gruberne. Undervejs var det interessant at se kalklagene i skrænterne og de store granitforekomster.

Straks man træder ind, mærker man kulden (8 grader) og fornemmer det fantastiske geologiske naturfænomen. Vi begav os 6-800 meter ind i hulen ad en rimelig farbar vej og kom igennem huler så

store som domkirker og gange så lave og smalle at en voksen ikke kan gå oprejst, og passerede rislende bække og underjordiske søer.

Ved den største af disse søer fik vi vist et multimedieshow der fortalte om hvordan det var at arbejde i gruberne og hvilket slid det var at få kalken ud.

Helt tilbage i 11-1200 tallet anvendtes blandt andet store mængder kalk til mørtel ved bygning af stenkirker overalt i Jylland.

Dybt inde har mejeriet ARLA lagre af ost der modnes i den rette temperatur, nemlig 8 grader og den rigtige luftfugtighed på 98 %.

Gruberne, der er Nordeuropas største, giver desuden overvintringssted til 10.000 flagermus der kommer hertil i august, parrer sig, føder en enkelt unge og går

i dvale, for derefter næste år i april at vågne op igen og flyve ud i den jyske natur og leve der hele sommeren.

Selvom det var den 8. juni vi besøgte gruberne, var der endnu 4-5 flagermus der ikke havde forladt deres vinterhi, så mod sædvane fik vi set dem.

Vi sluttede besøget med et traktement i Café grotten.

Derefter gik turen hjemad.

En dejlig sommeraften var slut og vi var, blandt andet, blevet rige på viden om hvordan vore forfædre arbejdede hårdt i den danske undergrund for at skaffe byggematerialer til de fleste af vore kirker i dag.

Eva og Grete

Menighedsrådet Frode Agger har orlov både som medlem af menighedsrådet og som kirkeværge i perioden 27. juni til 30. november.

Søren Frandsen er stedfortræder for Frode i orlovsperioden.

Jens Barfod og Inger Brønholt har valgt at udtræde af menighedsrådet. Eva Jensen er fungerende formand. Suppleanterne vil blive indkaldt, og menighedsrådet vil rekonstituere sig på først kommende møde, som indkaldes ekstraordinært.

23

Solen skinnede på den nye præst

Annette Haagerup Medlem af Menighedsrådet

Det lynede og tordnede over Sct. Sørens Kirke, mens menigheden forberedte indsættelsen af den nye sognepræst Henrik Lund søndag den 20. august.

Men da provst Børge Terp havde budt Henrik Lund velkommen og indviet sognets første nye præst siden 1978, brød solen gennem skyerne og kastede lys over det fyldte kirkerum.

- Præsten har ansvar for at forkynde evangeliet, men menigheden har ansvaret for at etablere og værne om fællesskabet, sagde Børge Terp.

I sin første prædiken talte også Henrik Lund om fællesskabet og om individets behov for at høre sammen med andre.

- Moderne mennesker er blevet så rige på fladskærme og friværdier, at mange ikke længere oplever afhængigheden af hinanden. Som sognepræst i ni år i en dansk provinsby har jeg alt for tit oplevet, at prisen for den vestlige verdens store velstand er, at mange bliver ensomme i hjertet, fordi de fejlagtigt tror, at de ikke har behov for at høre til nogen steder, sagde Henrik Lund.

Han fremhævede, at for mange i vores uforpligtende zapper-kultur ikke tager sig tid til at bidrage til fællesskabet.

Ved en velbesøgt reception med telt i præstegårdshaven efter gudstjenesten tog flere af den nye sognepræsts venner ordet for at ønske Gl. Rye til lykke med valget af Henrik Lund, der blev valgt blandt 35 ansøgere.

- Henrik er en guttermand. Pas godt på ham, sagde en gammel studiekammerat, der kunne afsløre, at Henrik Lund brugte mere tid på skak end på hebræisk på universitetet. Og så bad han vennens nye præstekolleger om at give Henrik Lund fri den anden søndag i september, så han kunne sejle kajak i dette års Tour de Gudenå.

- I er alle velkomne til at henvende jer til mig, hvis I har behov for det. Det er derfor, jeg er her, sagde Henrik Lund fra prædikestolen.

Og da han senere på eftermiddagen på egne og sin families vegne sagde tak for velkomsten til Gl. Rye, sluttede han med et smil: - Jeg håber, at I bliver tilfredse med mig. Ellers må I sige til.

24

Velkomst ved præsteindsættelsen i Gl. Rye den 20. august 2006 Menighedsrådet har bedt mig holde en tale i dag – det gør jeg gerne.

Kære Henrik Lund ”Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klint og næs og reder urtesenge.

Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer.”

Sådan sang vi i den smukke salme af Johannes Johansen, da du i ugen efter pinse gav din prøveprædiken for menighedsrådet og efterfølgende var til jobsamtale i præstegården.

Du var én af 6 præster udvalgt blandt i alt 35 ansøgere til hvad, biskop Kjeld Holm havde kaldt, ”en meget attraktiv stilling som sognepræst”, da han til et af forårets møder i menighedsrådet forudså, at vi ville få mange ansøgere.

Efter en berigende og vedkommende gudstjeneste sad du nu med Kristine ved din side og svarede på vores talrige spørgsmål. Din åbenhed, indlevelsesevne, ro, begavelse var tydelig og dit engagement og Curriculum Vitae overbevisende.

Vi har alle netop oplevet en historisk varm sommer. I menighedsrådet blev sommeren uventet ekstra varm, men nu er vi også der vendt tilbage til normale klimaforhold.

Den store attraktion ved Gl. Rye synes måske umiddelbart at være naturen og den smukke kirke; men i langt højere grad er den største kvalitet de mennesker, som bor her, uagtet hvilket ry vi måske har fået i verden omkring os de senere år.

Jeg beder om, at hele sognet tager godt imod dig, din kone og jeres tre livsglade børn.

Sognets velkomstgave er fortrinsvist tiltænkt Katrine, Margrethe og Johannes. Du kan også bruge den, hvis præsten til tider får brug for at se det hele lidt fra oven.

Modtag derfor en pengegave som tilskud til et kvalitets- gyngestativ til præstegårdshaven.

Tak for jeres gæstfrihed, så vi i dag kan holde reception i jeres have. Vi glæder os til at lære jer at kende.

Må I her i sognet opleve rigtig mange ”varme og lyse skærsomre”.

Velkommen til Gl. Rye! Annette Haagerup medlem af menighedsrådet

I menighedsrådet er vi sikre på, at du med dit syn på kristendom, kirke og mennesker vil blive en samlende figur i Gl. Rye sogn. Du har vores fulde opbakning.

25

Fortsat fra side 18

Det største man kan sige om et menneske I en vis forstand har Nietzsche ret i sin kritik. Djævelen tager Jesus med op på et højt bjerg, hvorfra han kan skue ud over hele jorden og alle mennesker. Han frister med et enestående tilbud: Hvis du vil tilbede mig, kan du blive den største hersker og mægtigste leder verden nogensinde vil få at se. Tag magten. Du kan blive den største. Menneskene vil bøje sig for dig, blive dine slaver. Du vil stå hyldet i anerkendelsens stråleglans, hvor du kommer frem. Tag magten over de andre. Vis dem hvor vellykket du er.

Men Jesus lader sig ikke friste trods udsigten til at blive størst af alle. Han viser, at han er mere end menneskelig; - viser han er Guds søn. For modsat Simon Peter vælger han kærligheden fremfor for menneskelig storhed og forfængelighed. ”Jeg er midt iblandt jer som den ,der tjener”, siger han. Min storhed er at blive korsfæstet, kunne han lige så godt have sagt. Jeg er her for at tjene dig, for selv at blive det mest værgeløse menneske i verden. Jeg giver dig mit liv i stedet for at tage magten. Her har du svaret til din jagt på anerkendelse. Svaret hedder hengivelse, at leve og dø for at tjene andre mennesker og Gud. Her har du det største. Størst er den som tjener, - den som elsker så meget, at han tør blive svag og give sig hen for at hjælpe andre.

Elsker du?

Jeg læste for nylig om et menneske, som var fuldstændig opslugt af drømmen om at være et vellykket menneske.

Hele hans liv var et stræbsomt forsøg på at blive vellykket. Og han opnåede

Udsigt fra Kirketårnet

også megen magt og anseelse. Men tørsten efter mere blev ved med at hærge ham. Hvornår er det nok, spurgte han hver aften, når han gik i seng. Hvornår er det nok og hvordan bliver jeg forløst fra jagten på anerkendelse og storhed?

Det er så ensomt at være vellykket. Jeg må hele tiden holde folk på afstand, ellers kan jeg ikke tage magten. Jeg tør aldrig være mig selv, tør aldrig slappe af, tør ikke give mig hen til intimitet og nærhed. Livet er en kamp om at have magten, og den som er svag har ikke en chance. Jeg er nødsaget til at holde på mig selv, nødsaget til at gå rundt som et smilende køleskab.

Manden går en dag hen i kirken. Han vover for første gang at give sig helt hen til et andet menneske i magtfri samtale.

Nu vil han tale ærligt om sig selv og livet med de andre. Aldrig har han været så bange for at tale med et andet menneske, som da han sidder over for præsten.

Han tænker: Det her menneske vil foragte mig resten af livet. Det vil jo se, at jeg ikke er så vellykket som det ser ud til.

Det vil se mit bange sind, min skrøbelighed, at jeg bærer på nederlag og at der er dybe sår i min vellykkethed. Men der sker det modsatte. Præsten tager imod manden og siger få ord, som forandrer alt: Her i kirken handler det ikke om at være vellykket og have magt. Her handler det om at elske. Den største er den, der tør elske og tjene andre mennesker.

Se på den korsfæstede. Han havde al magt, men valgte at tage en tjeners skikkelse på, - valgte at give sig selv hen for din skyld, så du kan vide dig anerkendt og accepteret af den mægtige selv. Det største man kan sige om et menneske er, at det elsker. Menneske, hvad lever du for? Elsker du?

Sognepræst:

Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger:

Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Gravermedhjælper:

Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37

Menighedsrådet: Fungerende formand:

Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Kasserer:

Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@email.dk

Sekretær:

Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Vikar for kirkeværge:

Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096

soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Menighedsrådsmedlem:

26

Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Huset i ”Galge Sig” John Jensen

I serien om de gamle huse i Gl. Rye vil vi denne gang berette om et hus, der ikke eksisterer mere. – Et hus, der frem til omkring 1920’erne lå et stykke nede i slugten, der starter ved Galgebakken, går ned forbi ”Ryekol”, og ned bagom erhvervsarealet på Emborgvej 29.

Dér neden for granerne, bag erhvervsarealet lå et lille stenhus med stråtag. På grund af bevoksningen er det i dag ikke muligt at finde husets fundament, som ellers frem til tresserne har været synlig.

Stien lige neden for granerne går hen over nogle røde mursten, som sandsynligvis er rester fra husets brønd, ligesom et par kirsebærtræer indikerer, at huset må have været placeret her.

Hvornår huset er bygget og for den sags skyld revet ned igen, vides ikke med bestemthed. På et gammelt kort fra 1900

”Dengang og nu”

er huset aftegnet, og ifølge et par af vore ældre byboer er huset revet ned en gang omkring 1920.

På en lille opdagelsesrejse i Svend Kristiansens, Møllestien 4 gamle gemmer har vi fundet et billede af huset, der har været ejet af Svends oldeforældre; Karen Marie og Søren Laursen i en årrække fra 1887, hvor de flyttede hertil. Svends bedstemor Mariane var således 3 år gammel, da familien flyttede ind.

Slugten blev fra gammel tid kaldet ”Galge Sig”, som kommer af galge- og ”sig”, der står for vådområde, bæk eller ligende. – Hvis man vandrer en tur ned gennem slugten, er der da også nu om stunder en lille dam nederst på græsmarken lige inden granerne, ligesom slugten flere steder er fugtig og bevokset med siv og lignende.

Foto af huset fra anslået 1905. Foran huset ses Karen Marie Laursen (th.) med datteren Mariane (tv).

Målebordsblad fra 1900, hvor huset i ”Galge Sig” er markeret. Vejen gik ind til huset fra Emborgvej neden for det nuværende erhvervsområde, hvor Aqua Nordic / Rye Lagerhotel har til huse.

Foto fra 2006 fra området, hvor huset har ligget.

27

Valgmenigheden

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke August

Oktober

November

Søndag, den 27.august – kl.10.30 11.søndag efter Trinitatis, Lukas 7,36-50 Jesus og synderinden Valgmenighedens fødselsdag

Søndag, den 1.oktober – ingen

Søndag, den 5.november – kl.19.30 Alle Helgens Dag, Matt.5,13-16 Jordens salt og verdens lys

September Søndag, den 3.september – Ingen

Mandag, den 2.oktober – kl.20.00 Stillegudstjeneste Søndag, den 8.oktober – kl.16,00 17.søndag efter Trinitatis, Mark.2,14-22 Jesus som gæst hos tolderen

Søndag, den 12.november – kl.10.30 22.søndag efter Trinitatis, Matt.18,1-14 Den største i Himmeriget Søndag, den 19.november – Ingen

Mandag, den 4.september – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Søndag, den 15.oktober – kl.10.30 18.søndag efter Trinitatis,Joh.15,1-11 Det sande vintræ

Mandag, den 20.november – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Søndag, den 10.september – kl.10.30 13.søndag efter Trinitatis, Matt.20,20-28 Zebedæussønnerne

Søndag, den 22.oktober – kl.10.30 19.søndag efter Trinitatis, Joh.1,35-51 De første disciple

Søndag, den 26.november – kl.16.00 Sidste søndag i kirkeåret, Matt.11,25-30 Kom til mig

Søndag, den 17.september – kl.14.00 14.søndag efter Trinitatis, Johs.5,1-15 Gudstjeneste ved professor Søren Giversen Efterfølgende foredrag på Gl.Rye Skole

Søndag, den 29.oktober – kl.16.00 20.søndag efter Trinitatis, Matt.21,28-44 De onde vinbønder Børne- og ungdomsgudstjenestegudstjeneste i samarbejde med FDF Gl.Rye

December

Søndag, den 24.september – Ingen

Søndag, den 10.december – kl.10.30 2.søndag i advent, Luk. 21,25-36 Når Menneskesønnen kommer

Mandag, den 25.september – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Alle helgens aften Alle helgens dag, søndag den 5.november er der aftengudstjeneste i Gl.Rye Kirke kl.19.30 Efter gudstjeneste inviterer valgmenigheden til en sammenkomst på Gl.Rye Skole med kaffe, fortælling og samvær.

Alle er velkomne

28

Søndag, den 3.december – kl.16.00 1.søndag i advent, Matt.21,1-9 Jesu indtog i Jerusalem

Kirkebilen Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.

Ring senest en time før til Ry Taxa 86 89 30 55.

Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Efterårets foredrag og højskoledag i valgmenigheden Thomasevangeliet - Gudstjeneste og foredrag ved professor Søren Giversen.

Søndag, den 17.september kl.14.00

Det sårbare samliv – foredrag ved biskop Elisabeth Dons Christensen.

Tirsdag den 12.september kl.19.30 på Gl.Rye Skole ”Dette har livet og ægteskabet lært mig: Kærligheden er ikke noget, vi mennesker har. Slet ikke noget, vi har ret til eller kan sidde på i sikker besiddelse.

Heller ikke midt i den store forelskelse.

Kærligheden er handling. Kærligheden bliver til. Og ægteskabet og det lange parforhold er et godt sted for to mennesker til at handle og derved lære kærligheden at kende. I gensidighed. I solidaritet. I fællesskab” Elisabeth Dons Christensen er biskop i Ribe og skrev i 2005 bogen ”Det sårbare samliv: en bog om voksen kærlighed” Hun har selv oplevet smerten ved at blive enke og glæden ved at finde kærligheden på ny. Elisabeth Dons Christensen vil i foredraget tale ud fra de tanker hun har gjort sig om samliv og kærlighed i forbindelse med bogen. Bogens første del er en skildring af kærlighedens væsen, dens faldgruber og indsigtsfulde betragtninger over hvordan man kan bevare og modne den. Den anden og største del af bogen gennemgår Biblens syn på forskellige aspekter af kærligheden og forholdet mellem mand og kvinde.

Elisabeth Dons Christensens bog henvender sig til læsere både i og udenfor den kirkelige kreds.

Vi begynder med Gudstjeneste ved Søren Giversen i Gl.Rye Kirke kl. 14.00 Derefter forlægger vi residensen til Gl.Rye Skole, hvor Søren Giversen vil fortælle om Thomasevangeliet.

Thomasevangeliet er en samling af Jesusord i et Papyrushåndskrift, der blev fundet i 1945 ved Nag Hammadi i ØvreEgypten sammen med 12 andre håndskrifter. De 13 håndskrifter rummede i alt 52 religiøse eller filosofiske skrifter fra oldtiden.

Søren Giversen har i mange år beskæftiget sig med Thomasevangeliet og oversat de 114 ord fra koptisk, et gammelt egyptisk sprog, til dansk.

Man mener, at selve teksten til evangeliet i sin nuværende form er blevet til omkring år 100, men dele af den går endnu længere tilbage. Thomasevangeliet rummer udsagn, der med større eller mindre ret tillægges Jesus, og der er kun udsagn, ingen handling i skriftet. Nogle af ordene kendes fra Ny Testamente, andre er ukendte.

Thomasevangeliet er en gammel tekst, men det har ikke bare antikvarisk interesse, det kan læses som en tekst, der har noget at sige nutidsmennesker om dét at være menneske.

Højskoledag Lørdag den 7.oktober afholder Valgmenigheden højskoledag på Gl.Rye Skole kl. 9.30 – 15.30 Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30.

Herefter vil højskoledagen byde på 2 spændende møder afbrudt af frokost.

Begge foredrag tager deres udgangspunkt i den aktuelle situation i Østeuropa og vil søge at rejse en række spørgsmål, der rækker langt ind i vores dagligdag.

Vibeke Sperling, polititisk kommentator og udenrigredaktør ved Dagbladet Politiken, ”Tilbageslag for demokratiet i Øst”

bare menneskerettighederne i Tjetjenien men i hele Rusland. Hans kollega i Hviderusland, Lukasjenko, har skærpet undertrykkelsen af sit folk yderligere.

I Ukraine er den ’orange revolution’ druknet i slagsmål blandt dens ledere.

I de tidligere centralasiatiske sovjetrepublikker styrkes Moskvas og lokale diktatorers magt. Demokratiet har det bedst i de tidligere kommunistiske lande, som er lukket ind i EU’s varme. Vibeke Sperling fortæller om arven efter kommunismens sammenbrud og ser på spørgsmålet, om EU svigter demokratiet i øst til fordel for alliance med Rusland om energi og en terrorbekæmpelse, der skaber flere terrorister.

Asger BaunsbakJensen, forfatter, tidligere undervisningsdirektør og sognepræst, ”Har vi stadig sans for mindretal?”

Lotte og Asger Baunsbak-Jensen rejser i disse år til Østeuropas hovedstæder - i dette efterår Beograd i Serbien, blandt andet for at studere, hvordan nationale, kulturelle og religiøse mindretal klarer sig efter kommunismens sammenbrud.

Vi i Danmark har meget at lære, for vi bilder os ind, at når vi har gjort det godt for et lille tysk mindretal og til dels for Færøerne og Grønland og har gode forhold med frie skoler, så er vi førende på dette område. Men holder det overhovedet stik længere?

Et demokrati skal kendes på, hvordan det behandler sine mindretal!

Pris for Højskoledagen incl. morgenkaffe og frokost kr. 100,- for unge under 18 år kr. 75,Tilmelding til Højskoledagen senest mandag den 2.oktober til Aage Augustinus 86 89 86 12

Præsident Putins regime krænker ikke

29

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Forfatteraften med Leif Davidsen tirsdag d. 31. oktober kl. 19. 30 i hallen på Gl. Rye Skole.

Valgmenigheden og Ry Bibliotek inviterer i fællesskab til en forfatteraften med Leif Davidsen Der er to hovedmotiver i Leif Davidsens enormt populære thriller-forfatterskab.

Den ene er omstændighederne omkring og konsekvenserne af de totalitære regimers fald i Europa. Det startede med Portugal og Spanien tilbage i 70´erne og fortsatte med østblokken fra midten af 80erne.

Det andet er en kærlig-kritisk interesse for forholdene i Danmark i samme periode. Med veloplagt ironi tegner Leif Davidsen et billede af en nation der helst stikker hovedet i busken, når der er optræk til international ballade.

Som tiden er gået har Leif Davidsen i højere og højere grad ladet sine politiske thrillere brede sig ud til også at blive kommentarer til Danmarks aktuelle situation og nyere historie generelt.

Den nyeste bog af Leif Davidsen ”Den ukendte hustru” er en færd ind i et Rusland, hvor intet er, som det synes på overfladen. Vi møder gadebørn, rigmænd på kanten og loven og med alle fortidens magtmidler til deres rådighed. Davidsen har proppet romanen med relevante facts, lige fra den russisk/japanske krig 1904 til tjetjenernes ulykkelige situation, og samtidig er bogen en spændende historie med gode figurer.

Emnet for Leif Davidsens foredrag er: ”Eget forfatterskab – med vægt på seneste udgivelse” Billetprisen bliver 50 kr.

30

Sangaften med Jakob Bonderup og Den nye Højskolesangbog Onsdag den 8.november kl.19.30 på Gl.Rye Skole indvier vi Den nye Højskolesangbog.

I oktober måned 2006 udkommer den nye, 18.udgave af Højskolesangbogen og erstatter hermed d. 17.udgave, der udkom i 1989. Den har vist sig at være den hidtil mest ”holdbare” udgave, siden den første udkom i 1894.

Højskolesangbogen er den i særklasse mest udbredte sangbog i Danmark og dermed en af de vigtigste kulturbærere, vi overhovedet har.

Der vil primært blive sunget velkendte sange, hvoraf nogle er nye i højskolesangbogs sammenhæng, men også et par smagsprøver på - formodentlig ukendte - nye sange. Der vil undervejs være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Sangaftenen ledes af Jakob Bonderup, der også akompagnerer på klaver.

Jakob Bonderup, der har været medlem af redaktionsudvalget på den 18. udgave af Højskolesangbogen, er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i rytmisk kontrabas og sammenspil, og har de sidste 10 år været højskolelærer på Brandbjerg Højskole og er nu på Engelsholm Højskole.

Jakob er opvokset på Ry Højskole, hvor hans far, afdøde Jens Bonderup, var lærer og forstander, så han er blevet ”bombarderet” med højskolesangbog hele sit liv.

Præst:

Aage Augustinus

Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12

Organist:

Katrine Bruno Hansen,

Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Bestyrelse: Formand:

Birgit Lewandowski

Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71

Næstformand:

Mogens Egholm

Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Kasserer:

Claus Riber

Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Sekretær:

Karen Thomsen

Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Henrik Brunsø

Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner

Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg.

Tlf. 86 57 73 70

Pia Kastberg,

Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Helle Arnfred,

Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Tomas B. Vilstrup

Hestehaugen 6, Vium, 8620 Kjellerup Tlf. 86 89 80 01

(orlov til 31-12 2006)

Energifyldt Gospel-workshop søndag den 10. september på Gl. Rye Skole Kan du lide at synge? - er du til rytmer og ballader?

- så er der atter mulighed for at deltage i en Gospel-workshop med en af Danmarks mest kompetente korledere indenfor gospeltraditionen, Hans Christian Jochimsen. Alle kan deltage - der kræves ingen forudsætninger.

Har du lyst at læse mere om gospel-aktiviteter i Danmark se: www.gospelnet.dk

Gl. Rye Skole kl. 9.30 – 17.00.

Pris: 125,00 kr.

Workshoppen afsluttes med en åben korprøve i Gl. Rye Kirke fra kl. 16.00. – 17.00, hvor publikum er velkommen. Inviter venner og familie til en energifyldt afslutning - (varighed ca. 50 min.)

Fortæring: Medbring selv frokostkurv. Drikkevarer kan købes.

Der serveres kaffe og kage om eftermiddagen.

Tilmelding: Telefonisk el. pr. mail senest d. 6.september til: Bodil Apollo, tlf. 86893268, mail: bodilapollo@tdcadsl.dk Birgit Lewandowski, tlf. 86898671, mail: bdowski@2get2net.dk

Alle er velkomne

Fyraftensgudstjeneste mandag den 25. september kl. 17.30 i Gl. Rye Kirke Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer dig og din familie til fyraftensgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning på Gl. Rye Skole.

Gudstjenesten varer ca. 40 minutter. Herefter er der fællesspisning i Klubcaféen kl. 18.30 til 20.00.

Tilmelding til spisning senest den 21. september til Aage Augustinus 8689 8612 ell. Birgit Lewandowski 8689 8671.

Pris: voksne 60,00 kr. – børn under 12. år 20,00 kr.

Da det jo er i ulvetimen og nogle sikkert er sultne, vil der være et pølsehorn og en juice at få i våbenhuset.

Vel mødt

Litteratur & film En række onsdag eftermiddage vil vi tage nyere dansk litteratur og film under behandling.

Vi vil bl.a. læse værker af Helle Helle, Erling Jepsen, Vibeke Grønfeldt og beskæftige os med instruktøren Per Fly’s filmtrilogi fra perioden 2000 til 2005, ’Bænken’, ’Arven’ og ’Drabet’ samt Anders Thomas Jensens ’Adams æbler’ fra 2005.

Vi begynder onsdag den 20. september kl.15.00-17.00 på Gl.Rye Skole og herefter hver anden onsdag eftermiddag.

Tilmelding til Aage Augustinus 86 89 86 12

Etik, moral og værdier Studiekreds på Gl.Rye Skole.

Vi begynder tirsdag, den 26.september kl.19.30 og derefter hver anden tirsdag.

Alle taler vi i disse år om etik, moral og værdier. Grunden hertil synes at være, at vi i stigende grad stilles i dilemmaer, hvor vi må tage stilling til, hvad der er op og ned.

Moral handler om vort ansvar som menneske blandt menne-

sker. Etik handler om moralen: ”Hvad siger moralen jeg skal gøre?”, ”Hvorfor skulle jeg gøre, hvad moralen siger”, ”Hvem er min næste?” Sådan lyder etikkens spørgsmål.

Hvad er et godt liv? De gennemgående temaer vil være medmenneskelighed, næstekærlighed, sympati, menneskeværd, lykke, en mening med livet.

Tilmelding til Aage Augustinus, 86898612

31

Minikonfirmander Valgmenighedens minikonfirmander (3.klasse) inbydes til indledende konfirmationsforberedelse.

Vi begynder mandag den 23.oktober, den første mandag efter efterårsferien og de følgende 7 mandage. Alle gange fra kl. 13.00-15.00 på Gl.Rye Skole. En del af undervisningen vil dog også foregår i og omkring kirken.

Formålet med den indledende konfirmationsforberedelse er at medvirke til at give børnene et indblik i kristendommen og folkekirkens gudstjeneste. De vigtig-

ste emner vil være bibelhistorie, nye og gamle salmer, Fadervor og trosbekendelsen.

Samværet tilrettelægges ud fra børnenes forudsætninger som leg, bibelske fortællinger, sang og tegning.

Det er selvfølgelig helt frivilligt for børnene at deltage i den indledende konfirmandforberedelse. Og ingen betingelse for at kunne deltage i konfirmationsforberedelsen i 7.klasse.

sten Samsøe Teilmann og Aage Augustinus.

I forbindelse med undervisningen vil vi i fællesskab lave en børnegudstjeneste, der finder sted søndag, den 17.december (3.søndag i Advent) kl.14.00 med efterfølgende fælles kaffebord Tilmelding, senest den 2. oktober til Aage Augustinus på tlf. 86 89 86 12

Undervisningen vil blive varetaget af Kir-

Konfirmationsforberedelse Valgmenighedens konfirmationsforberelse begynder henholdsvis tirsdag den 5.september og onsdag den 6.september, kl.8.00 – 9.25! (9.30 afgår der skolebus til Mølleskolen).

Undervisningen finder sted på Gl.Rye Skole.

Konfirmationen finder sted søndag den 20.maj 2007.

Stillegudstjenester i Gl.Rye Kirke - NYD KIRKERUMMET, SANGEN OG STILHEDEN. Bodil Apollo

Mange af os kender fornemmelsen af at træde ind i et kirkerum og opleve at rummet indbyder til følelser af ærbødighed, ro og fred. Midt i hverdagens travlhed kan vi have gavn af at opsøge stilhed og fordybelse, hvor vi sætter tempoet ned, giver tid til eftertanke og

Udsigt fra Kirketårnet

32

dermed lades op.

Stillegudstjenesterne i Gl.Rye kirke i dette efterår er tænkt i denne sammenhæng. Flere elementer fra den ordinære gudstjeneste indgår som tekstlæsning, orgelmusik, salmesang, nadver og suppleres af let tilgængelige sange fra Taizé, mulighed for at tænde et lys samt en kortere periode med stilhed. Her har

man mulighed for blot at nyde stemningen i kirkerummet, bede en personlig bøn, fordybe sig i den læste tekst, eller blot finde hvile og ro. Til hver gudstjeneste er udarbejdet et program.

Alle er velkomne !

Gudstjenesterne finder sted mandag den 4.september og mandag den 2.oktober, kl.20.00

Grækenland – foråret 2007?

Valgmenigheden påtænker at arrangere en rejse til Grækenland i dagene 18.-25.april 2007.

Valgmenigheden påtænker at arrangere en rejse til Grækenland i dagene 18.-25.april 2007.

Derfor denne forespørgsel om uforbindende tilmelding, senest den 1.november.

Det var i Grækenland, Paulus etablerede nogle af de første kristne menigheder, bl.a. i Korinth.

Det antikke Grækenland er også på anden måde grundlag for vores kultur. Således stod demokratiets vugge i Athen.

Turen vil fra Billund via Amsterdam bringe os til Athen, hvor vi vil koncentrere os om det antikke Athen. Vi bl.a. skal besøge Akropolis og atheniensernes gamle torv, hvor det første demokrati praktiseredes.

Endvidere skal vi på heldagstur til Delphi, guden Apollons hjemsted. Vi vil besøge et ortodoks kloster, ligesom vi senere på ugen skal deltage i en ortodoks gudstjeneste.

Korinth, det antikke lægecenter Epidauros, Olympia m.m. skal vi også besøge.

Det er tanken at arrangere 4 forberedelsesaftner i løbet af foråret, hvor vi vil beskæftige os med apostlen Paulus og de første kristne, det atheniensiske demokrati og mere generelt den antikke græske kultur.

Pris – og det er en ca.pris: kr. 10.000,Prisen inkluderer: u Bus Gl.Rye – Billund tr. u Fly Billund – Athen tr. u Bustransport i Grækenland u Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet u Halvpension u Entreer u Rejselederservice Prisen inkluderer ikke: Øvrig forplejning, drikkevarer og forsikringer For nærmere oplysninger: kontakt Aage Augustinus 86898612

33

Tro

Aage Augustinus

Tro og viden Hvis jeg siger: “Jeg tror, det bli’r regnvejr i morgen”, så antyder jeg dermed, at jeg ikke véd det. Viser det sig så, at det ikke bli’r regnvejr, - ja, så må jeg, som det hedder, ‘tro om igen’. Dét med, at det blev regnvejr, var blot en løs formodning, - det var usikker viden.

Mange er af dén opfattelse, at det forholder sig på samme måde med den kristne tro. De kristne tror på noget, som de ikke kan vide. Når man har tro, er det, fordi man mangler viden. Tro opfattes med andre ord som det modsatte af viden. Jo mere videnskaben vinder frem, desto mindre kan man tro. Ja, der er faktisk mange mennesker, der mener, at dét der med tro har overlevet sig selv; - at der i virkeligheden slet ikke er plads til troen i en moderne, videnskabelig tidsalder som vores.

Det er imidlertid værd at understrege, at det kun er et begrænset område, videnskaben kan klarlægge, nemlig dét, der kan måles og vejes.

Nøjes vi derfor med den videnskabelige erkendelse alene, kommer vi derved til at springe andre betydningsfulde livsområder over, ja, vi kommer til at stå tilbage med en alt for smal strimmel virkelighed, som i anekdoten med den beduggede herre, der har tabt sin nøgle og leder efter den i lyskredsen fra en lygtepæl og kun dér. En anden kommer til og vil hjælpe ham. Efter nogen tids fælles søgen, siger den sidste: “Er De nu sikker på, at De har tabt den her?”

- “Nej”, svarer manden, “men her ka’ man da se.”

Den klare, oplyste tanke får os til at søge; men den gi’r ingen sikkerhed for at finde.

kun tilfældet, når vi møder én, vi kender godt; det gælder også, når vi møder en vildtfremmed. Tilliden er på færde, uden at vi tænker over det, næsten som vores vejrtrækning. Det er først, når vi har svært ved at få luft, at vi tænker over vejrtrækningen.

Der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står overfor en fremmed med mistillid. Når der er krig, og alle er på vagt overfor fjender og skjulte mikrofoner og må passe på, hvad de siger, så bli’r det klart, hvor vigtigt det var, at man før kunne tale med tillid og åbenhed.

Under normale omstændigheder derimod tror vi umiddelbart et fremmed menneskes ord. Vi begynder først at tvivle, når vi får særlige grunde dertil. På forhånd tror vi aldrig, et menneske lyver.

Det gør vi først efter at have grebet ham i en løgn. Sidder vi fx. i en togkupé og kommer i snak med et menneske, vi ser for første gang i vort liv, og som vi intet som helst véd om, så tror vi på forhånd, hvad han siger. Vi begynder først at nære mistillid til hans ord, hvis han gør sig skyldig i for groteske overdrivelser.

Vi går jo heller på forhånd ud fra, at et menneske er tyvagtigt, hvis vi træffer det under normale omstændigheder.

I dramaet “Othello” har William

På forhånd tror vi på hinandens ord. På forhånd har vi tillid til hinanden. Det ville være uudholdeligt at leve uden tillid; ja, vort liv ville visne, forkrøble, hvis vi på forhånd mødte hinanden med mistillid, tiltroede den anden at stjæle og lyve, forstille sig og føre os bag lyset.

Hvis man til alt, hvad man hørte i løbet af en dag, skulle tænke: “Dét passer garanteret ikke”, ville det være svært, for ikke at sige umuligt, at være til.

Tilliden er en del af vores livsudfoldelse og vores forhold til hinanden.

Det er i dén betydning, der i kristendommen tales om tro. Når det om Jesu

Alteret i Gl Rye Kirke

Shakespeare skildret et kærlighedsforhold, hvor tilliden langsomt og djævelsk undergraves.

Othello elsker Desdemona og nærer blind tillid til hende. Den onde Jago ødelægger imidlertid Othellos tillid.

Han gør det ved hele tiden at antyde, at hun ikke er tilliden værd. Det lykkes på uhyggelig måde for Jago, og det fører til vold, grusomhed, mord og sindsyge.

Shakespeare viser med dette drama, hvor altafgørende det er, om vi lever i tillid eller i mistillid.

Da Othello var lykkelig, tænkte han slet ikke over dén tillid, han nærede.

Den var selvfølgelig. Men da mistilliden gnavede sig ind på ham, ville han have bevis - bevis på kærligheden eller bevis på bedraget. Jago skaffer ham et falsk bevis - et tørklæde, som Othello har givet sin elskede. Og Othello tror på det falske bevis med det samme, ganske enkelt fordi han er fuld af mistillid, - klar til at tro det

Det er indlysende, at den videnskabelige erkendelse har udvidet menneskets livsrum kolossalt. Dét har imidlertid resulteret i, at det i stigende grad er blevet fornuften og den videnskabelige erkendelse, som skal etablere sammenhæng og give tilværelsesforståelse. Og dermed er menneskets livsrum blevet indsnævret, fordi der mangler fortrolighed med dé sider af tilværelsen, som i deres tvetydighed og gådefuldhed ikke lader sig veje og måle og dermed beherske.

Realiteternes verden er større end vi har gjort den til.

Nu kan tro imidlertid betyde andet end usikker viden. Tro kan betyde tillid. Og ingen kan leve uden tillid. Tilliden hører med til vores måde at leve på, - endda på en sådan måde, at vi ofte slet ikke gør os det klart. Det hører ganske enkelt menneskelivet til, at vi som udgangspunkt møder hinanden med tillid. Det er ikke Krucifikset i Gl. Rye Kirke

34

disciple hedder, at de brød op for at følge ham, så betyder det, at de havde tillid til dét, han sagde og gjorde.

Når evangeliet påstår, at tømrerens søn fra Nazareth er Kristus, det vil sige en åbenbaring af den almægtiges sindelag, og farisæerne hævder, at han er rundt på gulvet og besat af djævelen, - ja, så står påstand mod påstand. Ingen ydre håndgribeligheder kan afgøre, hvem der har ret.

Det forholder sig på samme måde med kærligheden. Kærlighed kan jo heller ikke bevises. Hverken ord, kærtegn eller forsikringer beviser noget. Tvivler man, kan alle ydre kendetegn bortforklares.

De kan alle være falske. Kun troen véd, om de er det. Dét her betyder ikke, at troen er usikker. Sikkerheden er blot af en anden art end dén, der skyldes beviser. Søren Kierkegaard har engang sagt det sådan, at når troen, forstået som tillid, ophører, så får den brug for beviset.

værste. Det får fatale følger.

Det er derfor aldrig ligegyldigt, om vi tror eller ikke tror - om vi har tillid eller ikke tillid. Det mærkelige er bare, at vi først bli’r opmærksomme på, hvor afgørende, det er, at kunne ha’ tillid, når vi mister tilliden.

Derfor kan en forfatter sige om én af sine hovedpersoner: “Når han tror, så tror han ikke, han tror.”

Så elementært hører troen til vores liv, at vi slet ikke opdager den - eller endda forveksler den med viden.

Sluttelig foretager Ebbe Kløvedal Reich en interessant kobling mellem det folkelige og det kristne. Leve uden at tro kan ingen. Kan være man ikke tror på Gud, Men man tror på en hel masse jordnære sager. Det gør vi alle: ”På den måde er troen en svingdør mellem det folkelige og det kristne. Tidsåndens afmagt viser sig i dens ligeglade afmagt overfor både

Troen er et grundlæggende livsvilkår.

Ingen kan bevæge sig i gennem livet uden at tro på et eller andet hele tiden.

Alle vores personlige forhold og handlinger overfor hinanden er bestemt af tro. Det er i det hele taget umuligt ikke at forholde sig til et overordnet hensyn, en instans, når man træffer sine valg og handler. Eller for nu at udtrykke det med den afdøde forstander for Akov Højskole Knud Hansens ord: ”Ligesom ingen kan undgå ’at bære sig ad’ kan ingen undgå at tro” Tro er tillid til den instans, man forholder sig til. I evangeliet er den instans Jesus Kristus.

Forfatteren Ebbe Kløvedal Reich giver i en af de sidste bøger, han skrev, ”I svampens hede. Krønike imod tidsånden”,

sit bud på, hvori troen består: ”Så vidt jeg kan fatte, består den frem for alt i en spontan undren og taknemmelighed over livet og skaberværket. Dernæst i et behov for i sit eget liv at udtrykke kærlighed og tillid til den, der har givet os disse gaver. Og at dele taknemmeligheden og dets udtryk med andre mennesker.”

Og han understreger, at det jo er noget, der kan ske for alle mennesker, hvad enten de er kristne, muslimer, hinduer eller noget helt fjerde eller slet ikke noget, at de rammes af en spontan undren og taknemmelighed over skabelsesmiraklet og forsøger at handle derefter.

I den forbindelse understreger Ebbe Kløvedal Reich, at han dermed ikke har sagt, at det er lige meget, hvilken religion, man tilhører. ”Det er Jesus Kristus, der har fortalt mig om troen og dens mirakuløse kraft. Mere kategorisk end nogen anden sprænger han religiøsitetens rammer og fordomme og stiller sig åbent overfor medmennesket. Ganske uanset om dette menneske er samaritaner, tolder, skøge eller præst (eller muslim og katolik osv.)”.

Kristentroen har ingen viden at holde sig til, kun visdom og forjættelser – større og smukkere end noget menneske kan sige sig selv. Om syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv, der baner en vej fra dødningehjem til de levendes land.

Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij var ikke, hvad man ville kalde rettroende.

Han var troende og tvivlende. Adskillige steder i sit store forfatterskab er han inde på, hvordan billedet af Kristus, og den skønhed, der her møder ham, fylder ham med dyb glæde.

Ebbe Kløvedal Reich og troen

Den kristne tro har på godt og ondt præget to tusind år af Europas historie og meget mere end tusind år af Danmarks. Den har skabt det sproglige landskab, vi danskere og europæere bruger, når vi taler om Gud. Bortset fra det har den også lavet mange ulykker.

Men det rokker ikke ved, at det kristne sprog er det eneste, som langt de fleste af os er nogenlunde fortrolige med.

Endnu da.

og køligt at holde sig til såkaldt sandfærdige beretninger. Som om virkelighedens væsen skulle være dokumentarisk og tro være vished. Tro er lidenskab.

Glød og gejst.

I 1854 skriver han i et brev fra Sibirien, hvor han opholder sig i en fangelejr under de usleste forhold: ”Hvor har jeg været pint, og hvor pines jeg stadig af denne længsel efter tro. Alligevel skænkes der mig undertiden øjeblikke af fuldkommen ro. I et sådant øjeblik har jeg formuleret min trosbekendelse: Jeg tror, at der intet skønnere findes, intet dybere, intet så dragende, intet så sandt, så modigt og fuldkomment som Jesus Kristus. Atter og atter fyldes jeg ved tanken om ham af en brændende lidenskab, og jeg siger til mig selv: hvis nogen bragte mig beviset for, at sandhe’Vandringen til Emmaus’ - Alterbillede i Astrup Kirke ved Solbjerg malet af Sven Hausteen-Mikkelsen (1998)

troen og folkeligheden. Den gider ikke have med dem at gøre. Derfor bliver svingdøren kun sjældent brugt…. Det folkelige begynder først for alvor, når vi orker at tale frit og ligeud om det, vi tror på. Det kristne begynder, hvis Kristus blander sig i samtalen.”

Det, man kunne kalde den folkelige samtale om troen, bliver ifølge Ebbe Kløvedal Reich forsøgt kvalt fra især to sider: Fra visse teologiske kredse, der på kort form hævder, at vi er en flok afmægtige syndere, der er sat på dette sted på jorden for at adlyde Gud, og dermed færdig. Man kender Gud bedst, har taget patent på den rette tro og afskyr alt andet religiøst liv end sit eget. Og fra den modsatte side så at sige, fra hvad man kunne kalde ateistisk hold, vil man overhovedet ikke kendes ved Gud og afskyr alle religioner over en bank. De er fælles om tilfredsstillelsen ved at være kloge nok til at fralægge sig ethvert ansvar for den umådelige dumhed, der trives blandt mennesker.

Så vidt Ebbe Kløvedal Reich.

Alteret i Knebel Kirke på Mols, skabt af Bjørn Nørgaard (2001)

den om vort liv ikke er i Kristus, og hvis det skulle blive slået fast, at sandheden faktisk befinder sig et andet sted end hos ham, så ville jeg dog vælge Kristus frem for sandheden.”

Tvivlerens trosbekendelse Det er værd at holde fast i, at ingen i grunden kan leve af at have ret.

Skønheden og godheden er overordnet ret og dogmatiske læresætninger.

Rettroenhed er goldhed, liv uden glød.

Sandheden i menneskelig forstand, dén sandhed, det virkelig kommer an på, kan ikke og aldrig videregives ved nøgternt

35

GRIF Legedag i hallen Hoppe….nu skal vi hoppe.

Løbe….nu skal vi løbe vildt stærkt.

Svinge i torve …..nu skal der svinges.

Balancerer……nu går vi på line Rundt på redskabsbaner……

Hvornår: Lørdag d. 9. september fra 10.30 – 12.00 Hvorfor: Se og prøv hvad børneholdene bla. tilbyder den kommende gymnastiksæson For hvem: Alle børn lige fra dagplejen til og med de største fra børnehaven. Forældre er meget velkomne til også at lege med.

Med hvem: De kommende gymnastik instruktører for småbørnsholdene.

Velkommen til nye som kendte ansigter.

Gymnastik.afd. GRIF

Badminton Så er tiden kommet, hvor ketcher og sko skal findes frem og støves af.

Vi starter en ny sæson med en masse god og sjov badminton mandag den 4/9 2006. Vi håber at kunne byde velkommen til mange både nye og gamle spillere.

Mandag kl. 16 – 19.00 Børn og unge Tirsdag kl. 20 – 21.30 Herre-mix – for dig, som ikke har en fast makker.

Torsdag kl. 16 – 18.00 Børn og unge Tilmelding for motionister: Tirsdag den 29-8-2006 Kl. 18.30 – 19.30 bekræftes gamle banetider Kl. 19.30 – 20.00 nye og ikke bekræftede tider fordeles.

Tilmelding sker ved personligt fremmøde eller ved valgt kontaktperson for banen, som medbringer navn, adresse, fødselsdato/år samt telefon nr. for samtlige spillere på banen.

Rigtig god sæson.

Badmintonudvalget.

36

GYMNASTIKSÆSON 2006-2007 September er måneden hvor alle gymnastik holdene starter, og vi siger velkommen til nye og gamle gymnaster og instruktører. Sidste år havde vi et stort springhold, disse børn vil vi fortsat gerne give spændende oplevelser, og har derfor delt holdene for skolebørnene op i flere hold end sidste år. Desuden har vi Anette som brænder for et nyt tiltag med rytmisk gymnastik for piger fra 5 kl. og opefter. Som nyt redskab indkøber vi en airtrack, hvor små og store kroppe vil blive udfordret.

Alle holdene starter i uge 38. Tilmelding ved fremmøde på de enkelte hold.

FORÆLDRE/BARN. Tirsdag. 17.00-18.00 Vi skal rulle, krybe, kravle, stå, gå, løbe, kaste, hoppe og hænge ved siden af, under, ovenpå mor/far. Vi skal også lære alle gymnastikredskaberne at kende gennem leg og nysgerrighed. Hver gang lukker vi kufferten op og ser hvad der gemmer sig. Måske en ballon, en mariehøne, en fjer eller noget andet sjovt, som vi kan lege med.

Instruktør: Birgitte Nicolaisen

PUSLINGE. Mandag. 16.00-16.45 Dette hold er for alle drenge og piger som er 3 år.

På dette hold er det måske første gang du går til gymnastik alene. Vi vil lege sjove og kendte lege, men også lære nye.

Vi skal lave rim og remser imens vi bestiger alle gymnastikredskaberne.

Instruktør: Truels Truelsen Hjælpere: Amanda og Mathilde

TARZANDRENGE. Tirsdag. 16.00-17.00 Vi håber at rigtig mange drenge fra 4 – 6 år har lyst til at lege med os. ”Tarzan og hans gode ven aben Turck skulle på en farefuld vandring op i bjergene. De skulle af sted tidligt om morgenen for at rede deres bedste ven elefanten Tantor, som var taget til fange, af nogle mærkelig væsner. …..”

Denne sæson med Tarzan gymnastik bliver med udgangspunktet i at lege hvor hele kroppen bliver brugt. Vores fokus kommer til at ligge på legen, hvor der er plads til at være seje drenge som er nogle rigtige Tarzandrenge. Vi vil bruge redskaber, lege og bruge vores fantasi, hoppe og løbe til god musik og udfordre alt det spændende. Vigtigst af alt, skal vi have det rigtig sjovt.

Vi glæder os til vi ses !!!

Instruktører: Helle Skovgaard, Jens Overgaard og Esben Nyholm.

SPIRREVIP PIGER. Mandag. 16.45-17.30 Vi leger, synger, klatrer, kaster med bolde, sjipper, svinger, ruller, triller, hopper, fniser, tramper og fantaserer. Vi øver rytmer og laver gymnastik til musik. Måske har du noget godt musik, vi kan bruge.

Vi skal også springe på måtter og redskaber.

Aldersgruppe 4-6 år.

Instruktører: Pernille Autzen og Pernille Palmkvist Rud. Hjælpere: Louise

SPRING-PIGER. ( 0.kl. – 2 kl.)

Mandag. 15.00 – 16.00 På pige-springholdet skal vi slå vejrmøller, svinge i tove, lave håndstand, kravle i ribber, slå kolbøtter, lave araberspring, kravle på redskaber, stå på hovedet, springe i trampolin og meget meget mere.

Du får sved på panden, når vi træner alle kroppens muskler igennem med opvarmning, rytmisk gymnastik og lege.

Her er plads til alle, uanset om du har gået til springgymnastik før eller skal med for første gang. Vi vil sørge for at give dig de spring og øvelser, som du er parat til.

Vi er 2 faste instruktører på holdet, og vi glæder os til at give dig en masse sjove oplevelser med springgymnastik.

Vi glæder os til at se DIG. På gensyn Instruktører: Nanna Haubjerg og Tina Hammerich.

Hjælpere: Marie og Pernille

SPRING-DRENGE. (0. kl. – 2.kl.)

Torsdag. 15.00-16.00 Så skal der springes.

Gennem leg og udfordrende springbaner, vil vi øve og lære mange forskellige spring.

Vi skal stå på hænder og hoved, springe højt og langt, rulle forlæns og baglæns og meget meget mere.

Alle kan være med, uanset om du tidligere har gået til gymnastik eller ej.

Vi glæder os til at se dig.

Instruktør: Claus Langergaard Hjælpere: Christian og Johanne.

Bl. Spring. (3. kl. og opefter) Mandag. 17.30 – 18.50 Kom springende og vær med, drenge og piger. Vi skal lave en masse sjove og udfordrende spring på måtte, springbrædt og i trompolin. Som noget nyt får vi i år en airtrack, så der kan komme endnu mere højde og kraft på springene. Så efter en god opvarmning skal der bare springes løs. Alle kan være med.

Instruktører: Martin Vinther og Britta Adamson.

AEROBIC/PILATES. Mandag. 19.00-20.30 45 min. Konditionstræning og 45 min. Pilates (Styrke/strækøvelser). Pilates foregår i musiklokale.

Instrultører: Vivi Andersen og Susanne Matthiesen.

VOKSENMOTION FOR MÆND OG KVINDER. Tirsdag. 18.00-19.00 Vi vil igen i år blande gymnastikken, så vi i perioder laver almindeligt gymnastik med vægt på især kondition- og styrketræning og i perioder bruger de store bolde. Vi starter ud med de første 3 gange uden bold. Nye deltagere er velkomne og der er mulighed for at købe en bold – pris 100 kr.

Vi glæder os til at komme i gang igen.

Instruktører: Susanne Bohøj og Kirsten Nielsen

RYTMISK KVINDEGYMNASTIK Torsdag kl.18.00-19.30 Klassisk rytmisk gymnastik med inspiration fra klassisk ballet og modern dance.

Et nyt opvisningshold for alle gymnastikglade døtre, søstre, mødre, bedstemødre og veninden (over 11 år). Vi vil sikre en god grundform, indøve flere rytmiske serier med og uden håndredskab (bold, tov, vimpel, tøndebånd og køller), vise vore resultater ved forskellige opvisninger og frem for alt mærke glæden ved at lave flot gymnastik til flot musik. Egen udgift til opvisningsdragt og håndredskab.

Instruktør: Annette Haagerup Hjælpere: Amalie og Johanne Yderligere oplysninger hos Birgitte 8788 3231 Velmødt til ny sæson.

37

Succesholdet fra Gl. Rye Skrevet af: Danne Johansen, Sidsel Borch og Karen Bohøj

Foråret nærmede sig, og de hengemte fodboldstøvler skreg på en ny fodboldsæson. Der var efterhånden gået nogle år siden vi sidst havde spillet, da vi efter folkeskolen blev spredt på forskellige efterskoler. Nu da vi alle var vendt hjem igen, kom tiden til genforening. Vi forsøgte at kontakte alle gamle spillere, men i mellemtiden var nogle flyttet, og andre døjede med skader. Kun fem af de oprindelige spillere var ”fit for fight”, hvilket selvfølgelig ikke var tilstrækkeligt til et 7-mands hold. Dette slog os dog ikke ud, da vi var fast besluttet på at ville starte igen. Vi havde efterhånden nået en alder der ikke længere rakte til et junior-hold, men derimod skulle vi nu spille damesenior, dette åbnede nye muligheder. Vi kontaktede blandt andet vores gamle træner Birgit, som var klar på at spille med. Hun kendte andre interesserede og nu så det pludselig lidt lysere ud. Vores nuværende træner Anne Mette, ville også gerne spille med. Hun kunne desuden være behjælpelig med en veninde og efterhånden begyndte det at ligne et 7-mands hold.

38

Vi havde nu mulighed for at få samlet hold til hver kamp, og efterhånden som kampene blev spillet, kunne vi tage flere og flere sejre med hjem. Det var ikke små sejre der kom i hus, og det gav os blod på tanden. Der tegnede sig hurtigt et billede - vi lå i toppen! Med sådan en sæson kan vi nu se frem til oprykning til efteråret. Det bliver spændende og vi ser frem til nye udfordringer, og endnu en god sæson. Vi har efter dette forår skabt et nyt fodboldhold, og vi håber på i fremtiden at kunne blive en lidt mere etableret trup, da det nogle gange har været svært at stille hold. Vi har det hyggeligt på holdet på tværs af alle aldre, og det er dejligt at have noget at mødes om i det lokale. Dette beviser endnu engang, at det er muligt at få stablet noget på benene, hvis blot viljen er til stede.

Men nogle gange skal der jo kæmpes ekstra meget, når man ikke lige er dreng og spiller på førsteholdet med fester, stadionpølser, fans og sponsorer.

Vi kunne ønske, at der blev noget mere opmærksomhed omkring vores hold, tænk hvis der kom tilskuere til vores

kampe, og så hvordan vi skaber resultaterne. 10 kampe er der blevet arrangeret i foråret, 2 blev aflyst, men af de 8 der er spillet har vi vundet de 6, og det med en målscore på 39 -17, altså næsten 5 mål i gennemsnit.

Her i feriepausen har vi dog også været så heldige at få nye spilledragter sponseret af Nylund Planteskole og P.A. Vinduespolering fra Gammel Rye. En støtte vi er meget taknemmelige for. Så nu kan vi fremover spille i ens spilledragter med hvert sit nummer på ryggen.

Holdets Kampprogram og resultater vil fra efterårssæsonens start kunne ses via et link fra idrætsforeningens hjemmeside: http://www.glrye-if.dk/ Der vil også blive bragt referat af kampene, målscorerne, og statistik, ligesom der vil være billeder af spillerne.

Forårssæsonen Morten Bohøj

Så kom vi igennem forårssæsonen og skal snart i gang med efterårssæsonen.

Foråret gik rigtig godt for første holdet.

Der blev spillet 11 kampe i turneringen og her blev de 8 vundet, 2 uafgjorte og et enkelt nederlag. Det betød, at vi kunne holde sommerferie på førstepladsen i puljen. Ikke dårligt for et oprykkerhold. Målsætningen er da også, at vi

i efteråret skal forsøge at spille med om oprykning til det sidste.

3 hold har lagt lidt afstand til de andre ved sommerpausen, Gl. Rye med 26 point, Stoholm IF med 24 point og Funder GF med 23 point. Første kamp i efteråret er en hjemmekamp mod netop Stoholm, som spilles d. 19. august og vi skal møde Funder weekenden efter, d.

26. august, på udebane, så der er vigtige kampe fra starten.

Andet-holdet klarede desværre ikke, at komme over den streg, som ville have betydet spil om oprykning til serie 4, og en sikker plads i serie 5. I stedet må vi ud

og spille om at blive i serie 5, en kamp jeg er sikker på vi nok skal klare.

Ellers vil jeg bare minde folk om hjemmesiden www.glrye-if.dk, hvor man kan se kamptidspunkter, læse referater, se billeder og meget mere. Jeg vil også opfordre alle til at støtte vore 2 hold ved at møde op til hjemmekampene, hvor der bliver solgt pølser og øl/vand. Vi spillere skal nok prøve at skabe noget seværdigt fodbold. Jeg vil da også opfordre folk til at møde op til de udekampe, hvor det kan lade sig gøre.

39

GRIF hovedbestyrelse Formand:

Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

abp@kamstrup.dk

Næstformand + Formand for fodbold:

Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

noah@privat.dk

Kasserer:

Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

gerstedvej@fischerweb.dk

Sekretær:

Håndboldsæsonen står for døren…

Igen i år vil alle hold træne på onsdage.

Vi har følgende hold og trænere i næste sæson.

Onsdag kl. 15.30-16.30: Minimix 1.- 2. klasse.

Træner: Anne Møller Madsen 8689 8975 FLERE TRÆNERE SØGES….

Onsdag kl. 16.30-17.30: Lilleputpiger og drenge 3.- 4. klasse Træner: Hanne Voss 8689 8910 FLERE TRÆNERE SØGES….

Onsdag kl. 17.30-19.00: Puslingedrenge 5.- 6. klasse Trænere: Torsten Kolind 8689 8682.

Max Hvarregaard 8689 8917 Jeanett Bjöness 8689 8682.

Birgitte Stormskjær

Onsdag kl. 18.30-20.00: Puslingepiger 5.- 6. klasse Træner: Torben Skovlund Madsen 8689 8975

Onsdag kl. 20.00-21.30: Damesenior Træner: Lars Grønfeldt

40

Damesenior samt puslingepigerne starter træningssæsonen i uge 34. De øvrige hold starter d. 13. sept.

Tidspunkterne kan dog ændres, så vær opmærksom på den omdelte oversigt, der vil komme kort tid efter ferien.

NYHED – NYHED - NYHED Er du mellem 3 og 6 år, og din mor eller far har lyst til at lege med en bold sammen med dig på lørdage kl. 10-11, så kan du deltage i SANDKASSEHÅNDBOLD Trods navnet foregår det i hallen med start efter skolernes efterårsferie.

Mindre søskende er velkomne som ”tilskuere”.

Træner: Lone Mathiesen  8619 3736

Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49

fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31

birgitte@vip.cybercity.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Vel mødt til endnu en sjov håndboldsæson med glade boldspillere og god motion. Husk; det er aldrig for sent at begynde…..

Yderligere information kan fås hos Dorthe Mortensen 8689 8586 eller Hanne Voss 8689 8910.

Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86

dotmor@mail.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

gerstedvej@fischerweb.dk

Fibernet i Gammel Rye og Ry

Der blæses fiber ind i tomrør.

bl.a. mulighed for egen hjemmeside, webmail, så man kan nå sine mails alle steder, og en central arkiv-boks, hvor man kan gemme vigtige dokumenter eller billeder.

De fleste har adgang om 4-5 år Fibernet og bredbånd Motorvej lige til døren? Det er der vist ikke mange der har lyst til – bortset fra når det drejer sig om den såkaldte ”informationsmotorvej”. Efterhånden er vi mange danskere, der er så vant til at benytte elektronisk kommunikation, at vi ikke vil undvære det hjemme hos os selv.

De nyeste tal viser, at ca. 80% af de danske husstande nu har adgang til Internettet og at ca. 22% af alle husstande har en eller anden form for ’bredbåndsforbindelse’ til huset. Det betyder alt i alt, at efterspørgslen på båndbredde er stærkt stigende – både blandt virksomheder og private.

Galten Elværk har – i lighed med en række andre elselskaber – valgt at tilbyde fiberbaserede bredbåndsløsninger under navnet GE Fibernet. Dermed kan alle elkunder i forsyningsområdet se frem til at få fremtidens kommunikations- og mediemuligheder direkte ind i stuerne. Optisk fiber – også af og til omtalt som lysledere – er den mest fleksible teknologi, der findes til alle former for højhastighedskommunikation.

Fiberteknologien giver adgang til meget høje hastigheder ubegrænset af afstande. Det samme er ikke tilfældet med de ADSL-baserede bredbånd på traditionelle telefon-kobberledninger, der er det mest udbredte i dag.

Fibernettet vil sikre alle i forsyningsområdet det fulde udbytte af den fagre nye verden. Alle husstande, der får installeret en fibernet-løsning, får stillet en kapacitet på 100 Mbit/s til rådighed. Heraf reserveres kapacitet til brug for Internet i hastigheder på 2, 5 eller10 Mbit/s – og hastigheden er vel at mærke lige stor begge veje, ligesom den kan skrues op, når det viser sig nødvendigt.

Alt på samme kabel På en og samme forbindelse kan der – foruden Internet – transporteres både TV, radio og telefonsignaler. Hvis man ønsker det, kan man på den måde få en ”tre-i-én-pakke”, hvor al kommunikation til og fra husstanden samles i én løsning og på én regning. Som en del af Internetpakken får man desuden

Galten Elværk er mange steder i gang med at grave el-luftledninger ned. Der bliver lagt tomrør til brug for fiber i jorden samtidig med, at dette projekt realiseres. Går alt efter planen, vil store dele af forsyningsområdet have mulighed for tilkoblingen inden for 4-5 år. Udbygningsplanerne vil desuden tage udgangspunkt i størrelsen af kundeinteressen indenfor de enkelte områder, således at byer eller bydele med meget stor andel interesserede vil blive prioriteret højest. Hele forsyningsområdet vil på den måde efterhånden få et samlet løft rent kommunikationsmæssigt og dermed være godt rustet til fremtidens krav – både i erhvervssammenhæng og i fritiden.

Planer i Gammel Rye Galten Elværk kunne i april dette år ’tænde’ for det teknikhus i Ry, som skal forsyne både Ry og Gammel Rye med signaler.

Udrulningen af fibernettet er startet i Ry, hvor de første områder nu er på. Vi er samtidig i gang med at grave en forbindelse langs Rodelundvej, således at vi også kan få fiberforbindelse frem til Gammel Rye. Når denne forbindelse er etableret i løbet af efteråret, har vi mulighed for at starte udrulningen af Fibernet i de første områder i Gammel Rye. Når vi er klar til at tilbyde Fibernet, kontakter vi beboerne i de pågældende områder med indbydelse til informationsmøde.

Yderligere informationer om GE Fibernet kan findes hjemmesiden: www.gefibernet.dk. . år dh a i h ove r dat h et gde som mæn t i rsn tore s tvæ et eget r a m h er tere r fib elt nspo k a n r e Et kan t og

et.

alit

kv øj

41

FDF Forårsmarked 2006 Solen skinnede om kap med de funklende mønter der skiftede hænder, da FDF 6. maj havde forårsmarked. Det var en god dag, hvor det var muligt at snuse til FDF-livet, samt nyde en kop kaffe og et stykke kage serveret af de flittige frivillige folk i cafeteriet.

Mange spændende handler blev indgået denne dag.

En dag der er med til at give FDF Gl. Rye en økonomisk saltvands-indsprøjtning således at nye aktiviteter og idéer kan muliggøres i den kommende FDF-år.

Landslejren lever videre FDF JULSØLEJR 2006 var et brag af en lejr. En af den slags oplevelser, der ikke kan vaskes væk, selvom mange nok prøvede at få de ydre tegn på landslejren væk med en tur under bruseren, da de kom hjem.

Men på den indre skærm lever landslejren videre.. .

Store lejrbål, masser af nye venner, andagter, tusindvis af rafter, rock og rap og rislende toner. Du har selv dine egne billeder af, hvad FDF JULSØLEJR 2006 var for dig.

Vandland, lejrkæreste, klatrevæg eller noget helt andet.

For deltagerne fra FDF Gl. Rye var landslejren også en fantastisk oplevelse som sent glemmes. Nyd billederne her på siden og genoplev ligeledes lidt af landslejren på nettet: fdf.dk/landslejr

42

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 39

Tumlinge: (1. Klasse)

Jesper Madsen, Vesterled 16

86 89 89 64

1. pilte

BUSK- Gudstjeneste - Familiegudstjeneste FDF indbyder alle til Familiegudstjeneste i Gl. Rye Kirke søndag den 29. oktober kl. 16.00 FDF i Gl. Rye og valgmenighedspræst Aage Augustinus har i fællesskab tilrettelagt gudstjenesten og børn og unge i FDF vil tage aktiv del i gudstjenesten.

Vi håber at rigtig mange familier vil deltage og gøre gudstjenesten til det den er tænkt som, nemlig en familiegudstjeneste.

FDF Gl. Rye ønsker at sætte fokus på børn og unges forhold til kirken og medvirke til, at der skabes et ”møde” med kirke og præst der kan give det enkelte barn en større mulighed for at få et mere personligt kendskab og forhold til såvel kristendom, præst og kirke.

Hvad er BUSK? BUSK står for BØRN-UNGE-SOGN-KIRKE Hvorfor BUSK? BUSK ønsker at sætte fokus på børn og unge i kirken og styrke samarbejdet mellem kirken og de kirkelige organisationer i sognet.

Hvornår er BUSK? Altid den sidste søndag i oktober.

Hvem laver BUSK? Materialet til BUSK- Gudstjenesten udarbejdes af frivillige fra en række folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer og udsendes til alle ledere i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer med opfordring til at kontakte sognets præst og samarbejde om at lave en gudstjeneste og inddrage de unge i forberedelserne.

Frem med kalenderen! Årets familieweekend på Sletten.

Find familiens kalender samt en sprittusch frem, og sæt et stort fedt kryds ud for 1. weekend i november. Denne weekend afholder FDF Gl. Rye nemlig familieweekend på Sletten. En weekend for både mor, far og søskende. Der er overnatning i familieværelser.

Weekenden er:

Fredag d. 3. november kl. 16.00 – Lørdag kl. 14.00 - Vel mødt

Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup 75 75 45 71

1. væbnere:

Liselotte Johansson,

Skovsbjergvej 12

87 88 30 06

2. væbnere:

Per Rasmussen

Rimmersvej 27

86 89 86 76 1. seniorvæbnere:

Solveig Lohmann,

Gerstedvej 2

21 40 09 07

2. seniorvæbnere + seniorer

Lene Leth

Skovstedsvej 19

87 98 51 00

Ressourseperson til hjælpeledere:

Birgit Lewandowski

Jægergårdsvej, 10B

86 89 86 71

Bestyrelsesforkvinde

Susanne Kann

Ryesgade 62

86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken

Frantz Sivertsen

Fyrreskrænten 5

86 89 85 40

Udleje af Kræshus:

Lene Skifter

Horsensvej 30,

86 89 89 36

skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

43

•••••

•••••

•••••

•••••

•••••

•••••

Økologisk.frugt.&.grønt

•••••

•••••

•••••

•••••

•••••

•••••

200,00 DAB radio med FM og RDS

Trådløst mikroanlæg

Clockradio funktion, LCD Display og 10 faste FM stationer Auto Tune af DAB kanaler Diskant og Bass kontrol, Tuning og Volume kontrol AC230 volt tilslutning Automatisk justering af lys i display i forhold til belysning Suveræn lydkvalitet Linjeindgang samt Optisk udgang for tilslutning til ekstern forstærker, AC230 volt tilslutning Inkl fjernbetjening og holder til denne Model DAB-06I

Overfør PC musik til anlæg

69900

Overfør trådløst med Wireless PC Link Display med kunstner, album, genre og playlist Afspiller CD, CD-R, CD-RW, MP3 og CD Udgangseffekt på 2 x 75 w RMS Digital RDS FM tuner med 40 faste stationer 5 CD changer der afspiller op til 50 timers MP3 musik Trådløs USB adapter til PC, installations CD-ROM og netledning medfølger Systemkrav: Windows 98 SE, 200, ME, XP Model MCW770

175,00

179500

DVD afspiller med MP3

•••••

•••••

•••••

•••••

•••••

•••••

DVD kan afspille DVD, SVCD, CVD, DVCD, VCD, CD og MP3 48 til 96KHz audio DAC, 16-24 bit digital coding 10 bit video dekoder, Multi-angle med digitalt zoom Børnesikring og password funktion Udgang for 2,0 channel surround sound PAL/NTSC DVD’en understøtter både 4:3 og 16:9 formater OSD menu Kompatibel med alle disc zoner Model DVD-16M

• Intel Pentium M processor M735 på 1,7 GHz (Centrino) • 14,1 WXGA TFT LCD skærm • 40 GB harddisk • DVD/CD-RW combo • Indbygget trådløs netværk 802.11 b/g • 256 MB hukommelse DDR2 • Microsoft Windows XP home styresystem

Frugt.&.grønt

GRØNinspiration Bestil.på.www.NETtorvet.dk

24995

Du.kan.altid.

-.se,.hvad.kassen.indeholder.2.uger.frem.

-.framelde.og.tilmelde.dig.igen.fra.uge.til.uge eller.springe.fra.uge.til.uge.

Acer Bærbar

Lille elegant kraftfuld pc fra Acer med den nyeste Centrino teknologi fra Intel, Pc �en har en vægt på kun 2,35 kg. Med det indbyggede lydsystem med 2 højttalere og 1 mikrofon er den perfekt til at afspille musik, mens du arbejder eller surfer i sofaen. Det indbyggede grafiksystem trækker op til 64 mb af systemhukommelsen. Acer 3628Wxci er udstyret med et 6 cell Li-Ion batteri som gør batteritiden lang. Medfølgende software: Microsoft Windows Xp home Norton Antivirus. Acer Arcade, Acer eManager, Acer launch manager. Adobe Reader. NTI CD-Maker Din Pris ikke/medlemmer 4999,00

e pr stk Spar 0,45 kr

www .ne tt o rve t. d k

medlemspris

Medlemsrabat 1000,00

1.

Klik ind på NETtorvet via www.nettorvet.dk

2.

Surf blandt de mere end 1.000 tilbud

3.

Ved bestilling vælger du selv afhentnings-butik.

eller bestil i butikken.

4.

Du får en e-mail om afhentningen af varene.

399900 5.

Betal i butikken når du henter varerne

6.

Du har 14 dages returret.

Tlf..8689.8011.·.Åbent.9-19.hver.dag

������������������������

23

LYNG DAL HOTEL OG RESTAURANT Måneds Menu

2 retter…kr. 218,-, 3 retter…kr. 248,- , 4 retter…kr. 278,- , 5 retter…kr. 292,- Hovedret…190,-

LYNG DALS HØJREBSFILET. . .

AFTENENS LETTE RETTER

af velmodnet fransk Charollais-kødkvægserveret med dagens kartoffel, grøntsager og sauce af oksefond. kr. 195,-

Ristet kalkun…… kr. 140,-

SELSKABSMENUER

strimler af kalkunbryst, ristet med soltørrede tomater og balsamico, anrettet på sprøde salater med friske krydderurter.

Stegt fisk….. kr. 150,-

frisk filet af dagens fisk, vendt i mel, stegt i smør, serveret med hjemmerørt remoulade og kartofler.

Venligst spørg efter forslag til festmenuer og buffeter der serveres i vor restaurant mod forudbestilling eller leveres som

DINÉR TRANSPORTABLE

- eller gå ind på vor hjemmeside www.lyngdal-hotel.dk

Dagens ret….. kr. 155,-

dagens ret med dansk/italiensk eller fransk inspiration Hvis De ønsker en friaften for madlavning, ring inden kl. 19:00 og vi vil have Deres aftenmenu klar til afhentning en time efter.

LYNG DALS MARKEDSMENU

Alle varer til denne menu er ind købt på Rungis-markedet i Paris, af fransk, italiensk og spansk oprindelse fra små producenter og dermed af allerbedste kvalitet.

2 retter…kr. 238,- 3 retter…kr. 268, -4 retter…kr. 294,5 retter…kr. 318,Hovedret… kr. 195,-

DAGENS FISK . . . kr. 195,-

44

· A la carte · Selskaber · Dinér Transportable : Værelser Kurser

LYNG DAL Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

Vw passat 2,0 limosine

Volvo s40 1,6 årg

Reg. 04-2001 132000km aircon el ruder abs airbag mv.

1999 fartpilot sædevarme alufælge vinterhjul træk kørecomputer mv.

149.900 kr.

Kun 89.900 kr.

Reparation og salg af biler

Siggaard Biler Galgebakken 3 Gl. Rye 8689 8642 Seat arosa 1,4se

Mitsubishi lancer 1,3 glxi

Ny tandrem abs bremser airbag servo reg 1998 144000 km.

Årg. 1994 km 253000 nysynet meget velholdt.

Kun 49.900 kr.

Kun 29.900 kr

www.siggaard-biler.dk.dk salg@siggaard-biler.dk

Velkommen til ”Havens Dag” 10. september med temaet Rum i haven Vi har i vildnisset - bagerst i planteskolen fjernet en del beplantning og skabt et nyt spændende anlæg med forskellige løsninger på hyggelige rum i haven.

Vi indvier anlægget søndag d. 10. september kl. 10.00 ved en lille festlighed.

Fremover vil disse anlæg være en naturlig del af Nylund Planteskole og give inspiration til at skabe nye og spændende rum i din have.

Naturligvis har vi også denne dag nogle rigtige gode tilbud!

På gensyn - fra alle på Nylund.

Hjarsbækvej 21, Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 86 89 82 00 www.nylund.dk, mail@nylund.dk

45

Privat eller erhverv - kontakt...

ved Henrik Pedersen Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryelogvvs.dk

8689 8400 Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry · Tlf. 8689 8333 · www.ryel.dk

Revisorteam Ry

15/05/06

11:12

Side 1

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

Katrinesminde foder Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936 Tlf. 4017 8936 Åbent lørdag 9.00 – 12.00 -eller efter aftale MASSER AF TILBUD DAME/HERRE SKO

Fx. MARC - støvle

før 999 nu

699,-

Åbent alle onsdage 15 - 18.

SKOWOLTER

Enghavegaard · Emborgvej 6 · Tlf. 26839311

�������

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

��������� ������������������������������������

Ved Freddy Hansen

8689 8533

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Tryksager

Webdesign

DIXIT Grafisk · Industrivej 12 · 8653 Them Tlf. 86 84 70 22 · mail@dixit.dk · www.dixit.dk

46

Fyrreskrænten 1, Gl. Rye 8680 Ry Tlf.: 86 89 89 48

Juelsminde Hedensted Ejstrupholm Haarup Give Ry

8689 1029 Kløftehøj.2,.8680.Ry.·.www.byggekram.dk Åbningstider:.Man-fre.7.00.-16.30..Lørdag.8.30.-.12.00

Aqua Nordic

REALMÆGLERNE. BENT.DYRBY

Her finder du spabade og badetempler i den bedste kvalitet - og til priser der er til at forstå!

Skanderborgvej.22.·.8680.Ry

Emborgvej.29 Gl..Rye 8680.Ry Tlf:.87.88.03.03

TLF. 8689 0455 mail:.8680@mailreal.dk.·.www.realmaeglerne.dk/ry

A/S Klostervej 6 F · 8680 Ry

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

MASKIN- OG MATERIELUDLEJNING

Maskiner med/uden fører.

Anlægning af græsplæner. Bortfræsning af stubbe.

Grubning og stennedlægning - fræsning af grunde. om ikke er i denne brochur

GARANTI PÅ KVALITET

Reparation.og.salg.af. hvidevarer.i.alle.mærker -.få.et.godt.tilbud

Kvalitetsreklamer til en fair pris...

www.ptgrafisk.dk

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten.Dreier Nyvej.12c..Gl..Rye.·..8689.8348.

-.du.er.velkommen.til.at.kontakte.mig.om.aftenen

86 89 89 72

Ryesgade 25 · Gl. Rye

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

• Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes til et bestyrelsesmedlem: • Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 • Grete Balle tlf. 86 89 82 65 • John Jensen tlf. 86 89 84 74 • Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 • Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80 47

Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Aktivitet

Sted

Arrangør

September 4.

Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 9.

Legedag for de små kl.10.30-12 Hallen GRIF 10. Gospel Workshop – kl.9.30-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 10. ”Brunch i Gl.Rye” kl.10-13 Gl.Rye Skole Borgerforeningen 12. Gudstjeneste – sognepræst Henrik Lund – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 12. Foredrag ved biskop Elisabeth Dons Christensen – kl.19.30 Bl.Rye Skole Valgmenigheden 14. Pottemageregnens Amatørteater fra Sorring – kl.19.15 Dalbogård Aktivitetsrådet 14. Foredrag ved Peter Tudvad – kl.19.30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 15. Fredagscafé – underholdning ved Aage Augustinus – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 17. Gudstjeneste og foredrag ved Søren Giversen – kl.14.00 Gl.Rye Kirke og Gl.Rye SkoleValgmenigheden 17. Orgelkoncert ved Frode Steensgaard – kl. 16.00 Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet 18. Banko – kl.14.00 Dalbogård Pensionistforeningen 20. Litteraturkreds - kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 25. Pasgårds Tøjservice – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 26. Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 28. Foredrag ved Peter Garff – kl.19.30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet Oktober 1.

Koncert med Notakoret & Århus Strygerensemble – kl.15.00 Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet 2. Banko – kl.14.00 Dalbogård Pensionistforeningen 4. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 6.

Fredagscafé – underholdning ved Jenny Larsen – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 7.

Højskoledag med Vibeke Sperling og Asger Baunsbak-Jensen – kl.9.30-15.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 10.. Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 12. Foredrag ved Iben Damgaard – kl.19.30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 18. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 24. Gudstjeneste – Valgmenighedspræst Aage Augustinus – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 24 Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 27. Fredagscafé – underholdning ved Birte Andersen – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 31. Foredrag ved Leif Davidsen – kl.19.30 Gl.Rye Skole Ry Bibliotek og Valgmenigheden November 1.

Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 7.

Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 8. ’Indvielse’ af Den nye Højskolesangbog med Jakob Bonderup – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 14. Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 15. Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 28. Studiekreds – etik, moral og værdier – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden

GAMMEL RYE

48