Page 1

Nr. 18 · August · 2005

Friske FDFére fra Gl. Rye prøver kræfter med Jotunheimen Side 6

Har du lyst til at køre på mountainbike?

Gl. Rye portræt Side 2

Nyt fra FDF Side 6

Vi er en lille gruppe mænd der kører mountainbike. Vi mødes hver søndag kl. 19:00 foran Brugsen. Alle kan være med, vi kører mellem en og to timer i skovene omkring Gl. Rye.

Borgerforeningen Side 11

Valgmenigheden Side 18

Yderligere oplysninger Michael Stockwell 86125575

Sognemenigheden Gl. Rye portræt

Læs artiklen om Gl.Jutta´s Ryespændende portræt liv i Gl. Rye

Fastelavn er mit navn

Side 28

Nyt fra GRIF Side 34

Rye Kraftvarmeværk Side 37

1


Gl. Rye portræt

Foto: John Jensen

Jutta Jensen i sit hjem på Gerstedvej

Jutta beretter om et muntert og virksomt liv

John Jensen

I rækken af Gl. Rye portrætter er vi denne gang nået til Jutta Jensen – tidligere driftig inderhaver af Pensionat Galgebakken – nu boende på Gerstedvej, hvor hun nyder sit pensionisttilværelse. Jutta har efterhånden ”en del år på bagen”, og hendes beretning og historie rækker tilbage til umiddelbart efter afslutningen af 1. verdenskrig.

Barndom Jutta kom til verden den 3. november 1919 i Borup, Svostrup sogn som nr. 9 ud af 9 søskende – 8 piger og en dreng. Jutta fortæller: Far og Mor havde – efter den tids målestok – en pæn stor ejendom på 52 tdr., men der var hårde tider for landet som helhed efter 1. verdenskrig og for bl.a. bønderne på vore kanter, der var plaget af mund og klovsyge med mere. Vi blev ramt af mund og klovsyge ad 2 omgange, og en 2

del dyr måtte slås ned. Så alle hænder måtte i brug. Og specielt da min bror flyttede hjemmefra, måtte min næste søster i rækken og jeg ta’ fat i stalden og marken – med at røgte dyrene, sprede møg mv. Men vi havde det godt og led ingen nød, - der var mad på bordet hver dag! Jeg gik i Asmindegaarde Skole, hvor der var 4 klasser og 2 lærere, og vi skulle kun i skole hver anden dag. Mor tog ud som ”kogekone” til selskaber og fester. Da henkogningsmetoden kom til landet, tog Mor også rundt og underviste i dette. Det var jo før fryserens og køleskabets tid, og det var et stor fordel, at kunne henkoge kødet, fremfor altid at skulle nedsalte. Da jeg blev større, kom jeg med Mor rundt.

Ud at tjene Efter jeg var blevet konfirmeret i Grønbæk Kirke den 8. april 1934, kom jeg ud og tjene på en ejendom i nærheden. Specielt konen på gården hørte IKKE til de rare. Dér skulle slides fra tidlig morgen til sen aften. - Ud over husholdningen var der 16 køer, jeg

skulle malke morgen og aften. Og fint nok med det, men behandlingen og maden, som tjenestefolkene fik, var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Jeg kan huske engang manden og konen skulle på tur og gerne vil have frokost, inden de kørte. Jeg blev så bedt om, at finde et par bøffer fra spisekammeret og spejle et par æg til dem. De indtog maden for næsen af mig, og jeg fik ingenting. – Næh, fruen havde lige en stak tøj, der skulle lappes og stoppes, og desuden kunne jeg jo vente til aftensmaden, der bestod af ”mælkebrød” (varm mælk med rugbrødsstykker i). – Den dag erfarede jeg, hvordan man i hvert fald aldrig skal behandle sine ansatte. Efter et halvårstid lykkedes det mig at få plads hos købmanden i Allingålyst. I sommerhalvåret drev parret en lille cafe ved siden af købmandsforretningen. Og det var helt anderledes flinke folk af arbejde for.

Damefrisør-lære Senere kom jeg i lære som damefrisør i Alderslyst. Dengang måtte man betale


for at være i lære! Og så vidt jeg husker, måtte jeg af med 50 kr. om måneden, og herudover gøre rent i salonen og privatbeboelsen som betaling for min læreplads og mit værelse. Men jeg kunne få det til at hænge sammen ved at tjene lidt ekstra om sommeren ude ved købmanden i Allingålyst. Dengang var det i øvrigt et krav, at man skiftede læreplads midt i perioden, og anden del af min frisøruddannelsen fik jeg i en salon på Skolegade i Silkeborg. I den salon kunne de tilmed permanente, så det fik jeg også lært.

de varme permanentkørler ikke brændte hovedbunden af på damerne. – Ja, teknikken var ikke så udviklet dengang.

Da jeg var udlært, flyttede jeg til Them, hvor jeg havde en del kunder, samtidig med at jeg fik flere kunder i Gl. Rye, hvor min søster Ella og hendes mand, Carl (Larsen) boede.

”Kokkens Led”

Mand og børn En aften, jeg var med en veninde til bal i Asklev Forsamlingshus (i nærheden af Them), løb jeg ind i Erik. Vi kendte hinanden lidt i forvejen, for han boede i Them og var nabo til min veninden. Og ja, så blev det os to! Vi blev gift i Svostrup Kirke den 5. december 1937. Og som man sagde dengang, ”jeg gik ikke sålænge med den første”. - Berwald kom til verden i marts 1938. Til gengæld varede det syv år, inden vi fik Inge.

Til Gl. Rye – Store Sand og ”Minefeltet” Efter brylluppet flyttede vi til Gl. Rye. Først lejede vi os ind hos Jacob og Mette Roldskov omme i Store Sand (Kastanieallé 6A), og senere fik vi en større lejlighed i Villy Schjødts fars ejendom på Nyvej (Nyvej 13). Vi boede lige midt i ”Minefeltet”, som vi kaldte det dengang. Navnet kom fra den tid, hvor Mine Anton (Villy Schjødts søster) boede i Nyvej 13, Mine Bager boede lige på den anden side af Skovbjergvej (i Nyvej 11), og Mine Kokholm boede næstefter på Nyvej 15. I forbindelse med, at en damefrisør, der boede i Kongsgården, ophørte med at drive sin salon, købte jeg hendes remider og indrettede min ”salon” i den lille udbygning/veranda, som huset på Nyvej 13 dengang havde ud mod Nyvej. Prisen for en klipning var dengang 2 kr. og en studsning kun 1,50 kr. En permanentning var oppe i 15 kr., men der skulle jeg også i hele forløbet stå og blæse kold luft ind på kundens hovedbund, så

Og der var nok at se til med frisering, vandundulering og permanentning. Hver gang der var komsammen eller fest på kroen skulle byens damerne have deres hår ordnet. Så jeg havde travlt til sidste øjeblik og kom selv tit lidt for sent til diverse fester og arrangementer. Erik arbejdede blandt andet ved en murer ude ved Bording, og cyklede frem og tilbage hver dag den lange vej.

I 1941 havde vi skrabet penge sammen, så vi kunne købe ”Kokkens Led” (Ryesgade 13), der dengang var et bindingsværkshus med stråtag. Vi gav 4.000 kr. for huset, og der var plads til, at jeg kunne indrette min salon i et værelse, så kunderne ikke skulle side i ”forgangen” som på Nyvej 13. I efteråret 1944 fik vi så Inge. Det var jo i krigens tid med mørklægning fra halv otte om aftenen til halv syv om morgenen. Som mange andre var Erik arbejdsløs ind i mellem. Han blev på et tidspunkt sendt over på flyvepladsen til tyskerne for at arbejde, men var så heldig at slippe derfra i løbet af 2 dage, da Gunnar Larsen fra Højkold kunne bruge ham i grusgraven. (Nogle år efter, at vi var flyttet fra ”Kokkens Led” blev det gamle hus revet ned og købmand Peter Brøndum byggede sin privatbeboelse med tilhørende købsmandsbutik).

”Kokkens Led” (Ryesgade 13), som det så ud (fra bagsiden) frem til 1950’erne.

Køb af Galgebakken I 1948 købte vi af Knud P. Jensen, (der var far til bl.a. Adolf og Agnes), 17 – 18 tdr. land jord omkring Galgebakken incl. området omkring den nuværende spejderlejr ”Ryekol”, hvor der dengang var frugtplantage med 6-700 træer. Prisen var omkring 10.000 kr. Det var begyndt at knibe med Eriks helbred, og det var planen, at han skulle forsøge at skaffe sig indtægt fra frugtplantagen.

Samme år solgte vi ”Kokkens Led”, som vi fik 7.000 kr. for, og – for at skaffe penge til bygning af et nyt hus ved Galgebakken – valgte vi også at sælge jordarealet med frugttræerne fra til spejderne.

Tørvemosen I sommeren 1947, -48 og -49 gravede vi i øvrigt tørv ude i Fuglemosen ved Fogstrup (ved Them), hvor Erik sammen med sin svoger havde lejet en tørvemose. I de 3 sommermåneder flyttede familien ud i tørvemosen i et lille hus, som Erik havde lavet. - Og der var skam kildevand i massevis, og vi havde et nedsænket isskab i gulvet. Begge vore familier og en 4 – 5 daglejere knoglede med tørvene, der var god afsætning på dengang. Og det var gode tørv i vores mose. Det springende punkt var at få tørvene tørret, hvilket var afhængigt af vejr og vind. Et år måtte vi hel frem til marts måned året efter, inden tørvene var tørre nok til at blive solgt. Det sidste år vi var derude, var vi så heldige, at tørvene var klare til salg og afhentning af vognmanden sidst på sommeren, samme dag vi flyttede hjem til Gl. Rye igen.

Pensionat Galgebakken Ved bygning af huset ved Galgebakken havde vi problemer med at skaffe byggematerialer. Det var jo kort tid efter krigens afslutning. Stenene til den udvendige mur måtte vi have hjem helt fra Skive, mens de indvendige murer blev lavet af sten fra nedbrygning af huse på flyvepladsen/flygtningelejren. Erik måtte så selv skrabe stenene rene for cement mv., så de kunne bruges igen. I første omgang var huset beregnet til ren beboelse med udlejning af et par værelser. Men vi indrettede og udlejede ret hurtig flere værelse, og jeg startede op med pensionat for vore lejere og andre håndværkssvende fra byen – elektrikere, smede, murer - og komier fra brugsen. Der var dengang en hel del elektrikersvende i byen, der var beskæftiget med ændring af elforsyningen fra jævnstrøm til vekselstrøm. Kommunens madordning var jo heller ikke opfundet dengang, så jeg havde også et par enlige mænd på kost. Så skete det en dag, at kromanden, Tange Jessen ringede for at høre, om han da ikke kunne låne et værelse. Det kneb med pladsen på kroen. Og det var måske nok startskuddet til, at vi begynd3


te at leje ud til turister og feriegæster. I 1956 blev værelsesannekset påbegyndt. Berwald var kommet i murerlære, og han og Erik byggede nu næsten lige så hurtigt, som folk flyttede ind. Det gik så stærkt, at de 4 værelser var lejet ud, før de var færdige. – Det sidste penselstrøg blev taget, da pensionærerne ankom med taxa fra toget i Ry. 2 af kælderværelserne (ved siden af køkkenet) havde vi omdannet til spisestue for feriepensionærerne. Og så gik det ellers på livet løs med faste pensionærer og feriepensionærer både sommer og vinter. De 3 sommermåneder var der stort set fuldt hus og ligeså i juleferien. Vi havde en del tilbagevendende gæster bl.a. 3 par fra henholdsvis Esbjerg, Gjøl og København, der tilfældigt var mødtes hos os, og hvert år bestemte, hvornår de skulle mødes igen det kommende år. I en årrække havde vi også faste julegæster. De ankom først den dag til juleaften, så jeg kunne nå at forberede julemaden og -kagerne og pynte op. Og de blev hele julen, som de og vi fejrede i fællesskab. Blandt feriegæsterne var også flere kunstneriske sjæle. En af de tilbagevendende gæster lavede en helt lille pjece til Pensionat Galgebakken, - en orientering om Gl. Rye og omegn og stedets historie og fugleliv. Og pjecen var rigt illustreret med hans fine tegninger.

Tegning fra pjecen med udsigt fra Galgebakken

En anden pensionær, der var stationsforstander i Bad Harzburg i Harzen, og som i en periode var på ophold på Ry Station, malede et stort billede med udsigt over Mossø til Erik og mig. Medens han var her, lavede han i øvrigt en række akvareller fra Gl. Rye og omegn, som blev anvendt til udsmykning af stationen i Bad Harzburg.

Festsalen I 1967 byggede vi så festsalen til og fik spiritusbevilling. Der kunne dækkes op til 60 – 70 spisende gæster. Og så kom der gang i familiefesterne, - bryllupper, sølv- og guldbryllupper, runde 4

fødselsdage, konfirmationer, barnedåb med mere. Vi hyrede folk fra byen og omegnen til hjælp i køkkenet og til serveringen.

tid derefter købte jeg hus på Lyngdal 3 og boede der indtil 1998, hvor det begyndte at knibe mig at klare det store hus og have. Jeg var så heldig at komme i betragtning til en lejlighed på Gerstedvej 2, hvor jeg har boet siden.

Der var liv og glade dage! En enkelt gang, hvor vi havde 8 fester i løbet af Da jeg fik mit kørekort 10 dage, var jeg dog ved forlænget i forbindelse af rende træt, men det med min 84-års fødselgik. Der var generelt et dag, bestemte jeg mig godt og gemytligt samarfor, at det var ”sidste bejde mellem køkkenet, gang”. Så i efteråret 2004 serveringen, musikken inden min 85-års fødselsog gæsterne, og jeg tror dag valgte jeg at aflevere og håber, at vi på denne mit kørekort og sælge måde fik skabt de rigtige min bil. Jeg synes, det var rammer for festerne. Jeg det rareste selv at træffe kan huske en ældre dame Maleriet, som en af ferieden beslutning, fremfor udtale engang: ”Det var pensionærerne malede at nogen skulle bede mig da en dejlig sted I har her, - selv et par kludesko har jeg kunnet om det, eller jeg skulle komme til at lave låne, da mine fødder hævede lidt hen en ulykke med bilen. på aftenen”. Så nu futter jeg rundt på min En enkelt gang ”beklagede” serverings- Minicrosser. Den var godt nok noget folkene sig over, at der ingen ”liv” var vild til at begynde med. En af de første i selskabet, der var stort set ingen, der dage løb den fra mig oppe ved Brugsen, ønskede vin, ingen, der skålede eller og den har også taget mig med en tur sang. – Det hjalp dog gevaldig, da et gennem naboens hæk, men nu har jeg ældre ægtepar forlod selskabet lidt hen fået den tæmmet. på aften. Så, kom der gang i festen! – Vi havde en begrundet mistanke om, at de Jeg nyder min pensionisttilværelse, og at jeg har tid til at være sammen med var afholdsfolk. mine børn, børnebørn og ikke mindst mine 5 oldebørn. Sct. Hans fester Sct. Hans aften havde vi tradition for Jeg er i øvrige lige blevet kasseret som at holde ”åbent hus” med bål, sang ”filmstjerne”! Sammen med Carl Hull og musik. I en årrække spillede Kim var jeg blevet bedt om, at være statist Sjøgrens mor og far til Sct. Hans- ovre ved Addithus, hvor et filmselskab festerne – hun på klaver og han på bl.a. skulle bruge nogle optagelse af et par saxofon. ”Galgebakken” fik endda sin gamle mennesker, der sad og holdt i egen Sct. Hans-sang, som Olga Keis hånd. Og tænk jer, min hånd var ikke skrev. Huset bød på en kop kaffe og et rynket nok. - 85 år og så ikke gammel glas eller to fra den store bowle, som nok!! Vi fik i øvrigt en pæn behandling jeg biksede sammen af spiritusrester fra og en flaske rødvin. diverse fester, vin og hvad, jeg nu sådan kunne finde på. Det gav som regel en Ja, Jutta har meget at fortælle fra et god stemning, og der gik da også i ny langt og begivenhedsrigt liv. En ting og næ rygter om, at flere måtte ha’ en står fast, hun har aldrig ligget på den lade side. Også som pensionist har hun hjælpende hånd på hjemturen. ydet en aktiv og stor indsats for diverse foreninger i byen. Jutta har blandt Elisahøj, Lyngdal og andet siddet i Pensionistforeningens Gerstedvej Da vi - på grund af Eriks sygdom måtte og Flagalléens bestyrelse. Jutta var trække os tilbage i 1979 – videreførte tilmed i 1984 en af initiativtagerne og Berwald og hans kone Kirsten Pensionat drivende kræfter ved oprettelse af Gl. Galgebakken, og efter dem mit bar- Rye Flagallé samt den efterfølgende nebarn Claus og hans kone Britta i en drift af foreningen. I 2003 blev hun periode frem til 1998, hvor stedet blev udnævnt til æresmedlem i Gl. Rye Flagalle, og hun har i øvrigt gennem solgt til anden side. I 1980, hvor vi boede i Elisahøj mange år haft status som Oldermor i (Ryesgade 11), mistede jeg Erik. Nogen Gl. Rye Branddaskerlaug.


Kunst- og Kulturgruppens udstilling Annette Krogsøe Den 19. juni arrangerede Kunst- og Kulturgruppen traditionen tro en kunstudstilling i Drejeriet, Ryesgade 14 – samme dag som Mølledagen, således at beboere og gæster i byen denne dag

familien – og hun plejer at komme med snaps og morgenbitter! Det resulterede i, at indtil flere af gruppens medlemmer ville sørge for at dække os ind på dette område. Vi kom ikke til at mangle. Klokken 10 var vi klar til at tage imod besøgende. I år bød udstillingen på malerier, tegninger og akvareller af bl.a. Eva Jensen, Linda Agger, Tove Larsen og Nanna Hansen, der også havde nogle flotte keramiske ting med. Eva udstillede endvidere nogle af sine kreative håndarbejder, bl.a. tasker af kassettebånd. Birthe Christoffersen udstillede vævede arbejder.

som på behørig vis skulle beses gennem 3D-briller. Uromageren Charles Larsen udstillede som de tidligere år en mængde farverigt trælegetøj med sjove funktioner. Rene van Uden udstillede flotte træskulpturer, Knud Jensen udstillede drejearbejder og planke-stole i vikingestil, og Thorkild Jensen deltog med en serie stenarbejder. Frode Agger bidrog – ud over med teknisk snilde og organisationstalent - med musikalske indslag på harmonikaen. Glad spillemandsmusik, som fik tæerne til at vippe. Det var egentlig vores plan, at vi som noget nyt skulle udvikle vores aktiviteter til også at præsentere noget af kunsten ude i naturen - f.eks. stenarbejder, træskulpturer og større oliemalerier i området omkring Galgebakken. Men desværre lykkedes det ikke for ”udendørsgruppen” at gennemføre projektet. Vi syntes ellers godt om idéen og måske vil vi prøve at realisere den en anden

kunne få en dobbelt oplevelse. Eva og Knud Jensen, som ejer det gamle drejeri, stillede også i år lokalerne til rådighed for kulturen. Værkstedet er intakt med alle maskiner, og kunne således byde på et spændende samspil mellem rummenes traditionelle funktion og de udstillede genstande.

Desuden udstillede Inger Berthelsen fantasifulde junglebilleder i koloristisk stil og Betina Kaltoft malerier befolket af pudsige små bekymrede væsener eller blide engle. Liselotte Strøm udstillede fine smykkearbejder, som solgte vældig godt.

Flere dage før havde en lille gruppe puklet med oprydning og arrangement af udstillingslokalerne, fordeling af udstillingspladserne og andre praktiske opgaver. Fredag aften og lørdag morgen gik med, at udstillerne hængte værkerne op eller arrangerede dem på borde eller på Drejeriets maskiner, og som traditionen også byder på denne udstillingsdag, så startede Kunst- og Kulturgruppen op med fælles morgenbord. Nogle havde taget hjemmebragt brød med, andre smør, ost, syltetøj og hvad der ellers behøves til et morgenbord. Men én ting var med gru faldet flere ind: I år skulle Greta Bundgaard ikke deltage, da hun var forhindret af en fødselsdag i

gang, eventuelt kombineret med arbejdende stande. Alt i alt havde vi en dejlig dag i Drejeriet sammen med både bysbørn, besøgende og ”turister” – og hvis alt går som det plejer, så laver vi nok en udstilling igen næste år. Kom endelig og se, hvad de forskellige kunstnere har begået i årets løb af nye ting og sager! Charlotte Overgaard Christensen deltog med keramikfigurer og fliser, Susanne Thrane med en serie tryk / litografier, og Danne Johansen udstillede fotos – bl.a. en spændende serie 3D billeder, 5


FDF Gl. Rye

Norgestur til Jotunheimen med FDF Østjylland Onsdag den 20. juli tog seniorvæbnere, seniorer og ledere fra FDF Gl. Rye af sted mod Norge. De skulle på Norges tur, en tradition som er blevet holdt i live af Kjeld Christensen og FDF Østjylland. De skulle ud og vandrer i et område som hedder Jotunheimen hvor, ifølge den nordiske mytologi, jætterne boede. De mødte heldigvis ingen jætter, men vandrede i Norges nationalpark, så Norges 6

smukke natur og var oppe på toppen af Glittertind, det højeste fjeld i Norge. De fik afprøvet deres vandreudstyr, blev gentagen gange opfordret til at ’mingle’ med de andre FDF’ere fra Østjylland og fik nogle nye venner. De var også en lille tur nede i en hyggelig lille by, Lom, hvor de blandt andet så nogle museer og en stavkirke. Derefter blev de kørt ned i standlejren hvor væbnerne ventede dem

med varme pandekager. Der blev de to dage, hvor de hyggede sig med alle de nye venner og mindre søskende, deltog i lejrbålet og slappede af efter de hårde strabadser i fjeldene. Derefter blev de kørt hele vejen ned gennem Norge og Sverige, sejlede fra Göteborg til Frederikshavn og var trætte, men glade, hjemme igen.


7


Sommerlejr på Møgelø

Der var engang en flok tumlinge og pilte som drog på sommerlejr i middelalderen. De indtog den gamle borg Juelsborg på den lille ø Møgelø i Julsø. De producerede selv drikkekrus af kokosnødder, sværd, skjolde, halskæder af knogler, fjer, selvbrændte perler og muslingeskaller, klandragter, gafler, hjelme og læderpunge. For at fremstille alle disse gode ting, måtte de betale guldklumper, og sjældent har FDFere været så arbejdsomme for et par guldklumper. Ustandselig blev der redt senge, fejet gulve, plukket blomster og vasket op. Der blev

også indgået mange handler FDFerne imellem. For at tjene guld blev der samlet så mange hindbær, at der måtte bages hindbærtærter og fremstilles hindbærdelikatesser til aftensmaden, bl.a. en yderst lækker Hindbær-Ketchup-sovs. Også lejrens healer nød godt af den store arbejdsiver og modtog i løbet af lejren mange vigtige urter, fiskeskeletter, dinosaur fodsvampe, edderkoppespind og bjørneklør. En rotur med ledere kunne også indbringe et par guldklumper. Torsdag blev der dystet. Klan mod klan i mange discipliner. Et af de helt

store slag foregik med kanonkugler- en voldsom kamp med mange døde og sårede. Heldigvis kunne de blive helbredt igen, ved at drikke af healerens livsbryg. Der blev også dystet på viden, fantasi, hurtighed og tålmodighed. De var så heldige at tut-mor havde sliksalg i middelalderen, og et rigtig godt lejrbål kunne de såmænd også klare, så sommerlejren havde alt, hvad en rigtig sommerlejr skal have. Se det var et rigtigt eventyr, og hvis jeg ikke tager meget fejl, glæder de sig alle til at komme på sommerlejr igen.

Årets familiebegivenhed - Et fremragende tilbud til hele familien. - Fredag den 4. november kl. 16.00 til lørdag den 5. november kl. 14.00 - En udsøgt mulighed for at snuse til lejrlivet sammen med deres barn – måske for første gang.

8

- Overnatning i 4 - 6 personers familieværelser. - Snyd ikke dig selv (og din næste) for årets bedste familieweekend - Indbydelse kommer først i oktober.


Nedtælling til Landslejr 2006 FDF Julsølejr 2006 er for alle pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer i FDF samt deres ledere. I dagene fra den 5.-14. juli 2006 vil 13.000 børn, unge og voksne fra hele landet og fra venskabskredse i hele verden mødes på FDF Friluftscenter Sletten. Her venter dem ni dage med aktiviteter, forkyndelse og lejrliv der vil give dem alle oplevelser, udfordringer og et nærværende fællesskab. I FDF Gl. Rye tæller man også ned til denne storslåede begivenhed, og FDFsæsonen vil da også være præget af, at der snart er Landslejr på Sletten. Mange ting skal være på plads før en kreds er parat til Landslejr. Aktuelt vil i de kommende numre bringe nogle artikler, som fortæller om hvordan vores lokale FDF kreds gør sig klar til Landslejr.Nye sider

Lejrens slogan er »Nye sider«. Vi skal ud at opdage nye sider hos os selv, dem vi er sammen med og verden omkring os. Men vi skal også opdage nye sider ved FDF, det at være FDFere og ved det at være leder i FDF. Idérammen tager udgangspunkt i hver enkelt lejrdeltager. Alle er hovedpersoner, og sammen bliver vi udfordret inden for tre områder, som har stor betydning for, hvem vi er, og hvordan vi betragter os selv og hinanden. De tre områder er: - Mine sider - det handler om »mig selv« - Vores sider - det handler om dem jeg kender - Alles sider - som handler om verden omkring os.

Forkyndelsen bliver den røde tråd i idérammen. Men vi vil også opleve elementer af idérammen i lejrbålene og i lejrens aktivitetsdage. Se programmet for Landslejren på www.fdf.dk/landslejr.

Lidt landslejrhistorie FDF JULSØLEJR 2006 er den niende landslejr på Sletten siden den første i 1964, og den 16. landslejr i FDFs historie. Den første landslejr, der dengang kun var for drenge, var i 1926 i Marselisbor gskovene ved  Århus. FDF JULSØLEJR 2006 er derfor også en 80 års jubilæumslejr for noget af det bedste vi kan lave i FDF. 

Landslejrens logo Logoet forestiller et telt der ligger ved en grøn bakke og en sø med et skib eller sejl. Dette giver et flot grafisk billede af ”på lejr på Julsøbredden ved Himmelbjergets fod”. Endvidere kan logoet sættes sammen til en firesidet terning – som bliver en gennemgående figur i lejrens forkyndelse, fortræning og idéramme. De 3 sider symboliserer det, der gør os til dem vi er: mig selv og min krop, dem jeg er sammen med og verden omkring mig.

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 86 89 82 31 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64 1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup 75 75 45 71 2. Pilte:(4.klasse) Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06 1. væbnere: (5. & 6. klasse) Alex Kirkegaard, Gerstedvej 4 86 89 86 76 2. væbnere: (5. & 6. klasse) Jesper Torbensen, Nyvej 4, 86 89 89 35 1. seniorvæbnere: Karin Berg, Rimmersvej 28 86 89 83 65 2. seniorvæbnere Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07 Seniorer Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov Lille Vangs vej 18, 86 89 85 52 Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86 89 86 09 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, 86 89 89 36 s

kifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

9


Væbnerne i Norge. Gl. Rye FDF har i ni dage deltaget i en Norgetur sammen med andre FDF kredse fra Østjylland, så vi i alt var 280 FDF’ere afsted. Fra Gl. Rye deltog 14 væbnere i en standlejr og yderligere 14 var på vandring i fjeldet. Rikke Langkjær, 13 år, skriver således om hendes tur: Fredag morgen kl. 6.00 mødtes vi alle nede ved Kræshuset. Efter 13 timers rejse med bus og færge ankom vi til vores lejrplads og begyndte at slå telte op. Lørdag var vi på løb, hvor vi lærte hinanden at kende. Søndag skulle vi ud at gå over en stor, flot elv, der var så klar at man kunne se bunden. Mandag gik turen til Lom. Herligt at se at Norge kan være andet end natur! Lom havde en stor flot stavkirke og et bygdemuseum, som vi besøgte. (Og der var mulighed for at bruge Lom-mepengene, hvilket alle børnene syntes var herligt!). Torsdag blev vi kørt op på et bjerg, hvor vi skulle starte en to-dages vandretur tilbage til lejren. Uheldigvis

10

regnede det hele torsdag, og nogle at os blev opmærksomme på at vi nok skal investere i noget VANDTÆT og regntæt regntøj!! Vi overnattede lige ned til en stor, smuk sø omgivet at høje, flotte bjerge, nogle med sne på toppen. Torsdag aften afholdt vi vores tradition – ”Oprykning”. (hvert andet år rykker en FDF’er op i en ny klasse. I Gl. Rye kredsen har vi tradition for at lave lidt sjov ud af dette). Under hele vandreturen var vi stødt på mange forskellige dyrelorte og havde snakket om hvilket dyr det var fra – elg, rensdyr, får eller andre dyr og efterhånden var det blevet til en leg ”Gæt en lort”. Så da lederne sagde at vi skulle rykkes op ved at gætte en lort, skreg vi alle ”Aaad!”. Vi fik bind for øjnene og så stak vi ellers bare hånden ned i posen for at føle. Efter de tre tre poser fik vi sprøjtet vand på os (som vi ellers havde fået nok af den dag) og til sidst fik vi en flødebolle smasket i hovedet, og så var vi blevet Seniorvæbnere. Vi gættede også lortene, som var rosiner, en våd sok og lakridser opløst i vand.

Fredag holdt regntøjet fri. Solen skinnede og vi var alle superglade. Vi vandrede op og ned, så mange flotte ting, så op til søen vi havde sovet ved. Endelig var vi tilbage i lejren. Det første vi gjorde var: på med badetøjet og så ned i den 7o varme elv, der var koldere en koldt. Fra en himmel så blå kom der regndråber, så vi løb op, for vi havde jo bare smidt vores rygsække. Om aftenen var der som sædvanlig lejrbål og normalt var der en som fik en ”dummehat” for at have lavet noget fjollet i løbet af dagen. I år havde vi ”dagens spejder” som fik et tørklæde, som han/hun skulle gå med hele næste dag. Fredag aften gik ”dagens spejder” til Gl. Rye’s tre ledere, der havde taget et forkert indertelt med på fjeldvandringen, så det ikke passede til deres ydertelt. Og det var slutningen på Østjyllands Norgestur 2005.

FDF


Gl. Rye Vision 2045 afleveret til Ry Kommune Visionsarbejdet De seneste 2 år har et antal borgergrupper, nedsat på initiativ af Borgerforeningen i Gl. Rye, arbejdet med en visionsplan for udviklingen af Gl. Rye. Borgerforeningen har igennem visionsarbejdet ønsket at rejse en drøftelse af en række krav og forudsætninger, der skal være opfyldt, for at vore visioner om et attraktivt og velfungerende landsbymiljø skal kunne realiseres. Her i marts 2005 afholdt Borgerforeningen et planværksted, der handlede om udarbejdelse af en helhedsplan for Gl. Rye, og resultaterne er nu opsummeret i publikationen – Gl. Rye Vision 2045 – der kan downloades fra www.glrye.dk

Ry Kommune Borgerforeningen i Gl. Rye har i slutningen af maj afleveret visionsplanen til Ry Kommune Det er vores ønske dermed at indgå i en dialog med Ry Kommune og den fremtidige Ny Skanderborg Kommune om Gl. Ryes udvikling og fremtid som et attraktivt og velfungerende landsbymiljø. Ry Kommune har behandlet helhedsplanen og vi kan se af referaterne fra

fundamentet for de konkret skitserede projekter. Visionen drøftes i forbindelse med de kommende års budgetlægning. Med henblik på den igangsatte budgetlægning har Borgerforeningen fremsendt vedlagt opfordring til, at der i budgetterne afsættes midler til realiseringen af de i visionen indeholdte projekter.

derfor igen opfordret til, at der afsættes de nødvendige midler til at gennemføre de skitserede planer for Gl. Rye. Det er en udbredt opfattelse i Gl. Rye, at det økonomiske grundlag er til stede i kraft af det ekstra provenu, der blev skabt ved grundsalget på Hedevej.

- Økonomiudvalget:

Som beskrevet i helhedsplanen, er vores forslag til prioritering følgende: • etablering af plan for alle udearealerne omkring skolen – herunder flere P-pladser, cykelparkering og afleveringsområder. • etablering af ny 11-mands fodboldbane (Teknisk Forvaltning er allerede i gang) • etablering af sivegade/hævet torveområde fra Jægergårdsvej til Storesand, med inddragelse af torvet ved skolen og ved Brugsen. (skal under alle omstændigheder færdiggøres med asfalt og reetablering af fartdæmpende foranstaltninger) • etablering af rundkørsel ved Ryesgade/ Hjarsbækvej/Horsensvej samt øvrige fartdæmpende foranstaltninger. • etablering af offentlig transport fra Gl. Rye til Ry med sammenhæng til Arrivas togdrift

102. Borgerinddragelsesprojekt i Gl. Rye (Åben sag) Teknisk udvalg og Økonomiudvalget har gennem de senere år været i dialog med borgerforeningen i Gl. Rye om udarbejdelse af plangrundlag/vision for byen fremtidige udvikling. Senest har Økonomiudvalget den 31. januar 2005 besluttet at bevilge et beløb til konsulentbistand til udarbejdelsen af en vision. Over nogle dage i marts 2005 har der været iværksat et intensivt arbejde med borgerinddragelse og et afsluttende borgermøde. Teknisk udvalg fi k den 30 maj 2005 med tilstedeværelse af repræsentanter fra borgerforeningen forelagt vedlagt vision. Visionen vil også blive udsendt i papirformat. Økonomiudvalget indstiller Teknisk Udvalgs beslutning godkendt.

- Teknisk Udvalg:

- og senest Byrådet:

127. Borgerinddragelsesprojekt i Gl. Rye (Åben sag) Genoptagelse af sag nr. 113 fra udvalgsmødet den 30. maj 2005, hvor udvalget besluttede følgende: Visionen danner grundlag for det videre planlægningsarbejde, og vil være

83. Borgerinddragelsesprojekt i Gl. Rye (Åben sag) Byrådets vedtagelse: Indstillingen fra Økonomiudvalget godkendt.

Arbejdet fortsætter

Vi har henstillet til Ry Kommune, at vi i så vid udstrækning, det er muligt, er med på sidelinien i den videre planlægning, og at vi ser frem til at høre mere om de videre tiltag i forhold til Gl. Rye.

- at vores Vision 2045 vil indgå i budgetplanlægningen fremover, og vi har 11


Tur til Højkol En flok på ca. 30 mennesker iførte sig gummistøvler en aften sidst i maj, trodsede de truende skyer og tog med på en spændende rundvisning i et af Rye Sønderskovs ukendte områder. Vi kørte i karavane fra Gl. Rye Kro og mødtes med skovfoged Niels Bach ved den røde port på Højkolvej, hvorefter vi skulle på en rundvisning i rhododendronparken, som strækker sig et godt stykke op mod ejendommen ”Højkol”, der ligger på toppen af bakken af samme navn. Parken er privat eje og der er normalt ikke adgang for publikum. Indenfor hegnet blev vi mødt af de mange meter høje og op til 80 år gamle rhododendonbuske. Luften var fugtig, parkens frodighed var enorm og på turen gennem slugten, som parken er anlagt i, blev tankerne ledt hen på regnskovsagtige områder under helt andre himmelstrøg. Det har, siden parken blev anlagt, været tanken at buskene skulle passe bedst muligt ind i skovens naturlige bevoksning. Desværre havde blomstringen endnu ikke nået sit højdepunkt, den slags er svært at tage højde 12

– arrangeret af Gl. Rye Borgerforening.

for, når turen planlægges et par måneder i forvejen. Ved ”Lulus bænk”, som er placeret på et af de punkter, hvorfra man får den bedste udsigt udover parken, fortalte Niels Bach veloplagt om parkens historie. Det var for ca. 100 år siden på mode at anlægge rhododendronparker, og Poul Larsen (medejer af F. L. Smidth & Co.) anlagde parken på Højkol efter et forlæg fra en Japansk gartner, og plantede i 1920 de første buske. I dag breder parken sig over ca. 2 ha, og plejes stadig. Lulus bænk har taget navn efter Lulu Seidenfaden, som var barnebarn efter Poul Larsen og som havde stor interesse i vedligeholdelse af parken. Efter dette første lille foredrag fortsatte turen op mod Højkol, som blev bygget i 1906 af Poul Larsen. Det var en stor oplevelse at se det 1400 m2 store hus på nært hold, og mange kunne heller ikke modstå fristelsen for lige at kaste et blik indad vinduerne. Med en fantastisk udsigt over Salten Langsø og de omkringliggende arealer fortalte Niels

Bach om huset, der nu ejes af foreningen ”Højkols venner”, hvor kun efterkommere af Poul Larsen og hans hustru Emilie er medlemmer. I mange år har huset tjent som ferie- og rekreationssted for familien Larsen. I jubilæumsbogen ”Indad vundet – tre slægter ved Salten Langsø”, der blev udgivet i 1998 i anledningen af 100-året for familierne Schmidt, Foss og Larsens opkøb af de første arealer omkring Salten Langsø, kan man bl.a. læse beretninger om flere generationers liv og glade dage på Højkol. Kaffen og kagen blev nydt ved læsiden, bagved huset og vores guide modtog bifald for den interessante rundvisning. Rhododendon blomstrer desværre ikke på bestilling, men turen var alligevel en god oplevelse. Vejret holdt trods flere timers forudgående regn og vi blev lidt klogere på en del af vores spændende egnshistorie.


Historien om Søren Tale ved Sankt Hans bålet 2005 ved Bjarne Jensen. Tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans tale. Jeg vil benytte lejligheden til at fortælle om Søren. Den Søren, der har lagt navn til vores kirke og kilden. Ifølge legenden var Søren en bondedreng herfra, der pludselig lod ploven og hesten stå og begav sig på vandring. Han endte i Køln, hvor han blev biskop. Nu er det jo 16–1700 år siden. Det er så længe siden, at enhver kan lave sin udgave af historien. I min version var Søren blevet sat til at pløje. Det var en dejlig sommeraften – ligesom i aften. Jeg tror, det var marken her på bakken, hvor vi står, hans far havde sagt, han skulle pløje. Mange af os har prøvet at køre på kælk her på bakken. Vi ved det er hårdt at komme op af den med slæden på slæb. Det var også hårdt for Søren. Og han skulle op mange gange. Hans plov var kun et stykke træ, der lavede en enkelt fure ad gangen. Når vi er kommet op af bakken med kælken, får vi vores belønning, når vi kan suse nedad igen. Søren fik også sin belønning. Når han nåede toppen, kunne han nyde den fantastiske udsigt over søen og se over på den anden side. De første gange, han kom til toppen, har han bare tøvet et øjeblik, inden han fortsatte med at pløje. Efterhånden er

pauserne blevet længere. Han har stået lidt længere og kigget over på den anden side. Og Søren var en klog fyr, så efterhånden begyndte han at tænke: Hvad mon der er derovre på den anden side? Hvad mon det er for nogle mennesker, der bor derovre. Nu havde han hørt om dem derovre. ”Det er røvere, voldsmænd, mordere”, sagde hans far. Sjovt nok sagde dem ovre på den anden side præcis det samme om folk herovre. Men selvom han var blevet advaret, så blev Søren mere og mere nysgerrig. ”Hvordan mon de er?”, tænkte han. Efterhånden er hans lyst til at finde ud af det vokset, samtidig med hans ulyst til at fortsætte med at pløje. Til sidst slap han – ved en pludselig indskydelse – ploven, tog posen med mad og kildevand, som han mor havde givet ham, og begav sig af sted. Jeg tror, han er gået den vej, hvor stien bagom Gyden løber i dag. Jeg gik selv den vej forleden, da vi havde Møllemarked. Vores kat brød sig ikke sig om at blive udstillet på børnedyrskuet, så den var stukket af. Jeg ledte efter den og tog turen ad stien for at se, om den havde gemt sig der. På vej nedad stien så jeg pludselig et rådyr, der stod fem-seks meter fra mig. Det kiggede på mig, vendte en tot græs i munden, inden det langsomt løb sin vej. Søren har måske også mødt et rådyr, da

han løb nedad stien. På sin vej over på den anden side, har han sikkert mødt mange andre dyr: Ulve, bjørne, urokser – husk det er mange år siden - 16-1700 år. Men han nåede derover, og han mødte de folk, der boede der og fandt ud af, at de ikke var så farlige, som han havde fået fortalt. Det gav ham mod på mere, og han fortsatte ned gennem Jylland, ned i Nordtyskland. Søren var ikke kun en kvik og modig dreng. Han var også trendy, ville vi sige i dag. Hvis man dengang for 16-1700 år siden havde haft fjernsyn, ville man ikke have lavet udsendelser om stavgang og om, hvordan man passer sin have. Man ville have lavet programmer om folkevandring. Folkevandring var i den grad oppe i tiden. Hele folkeslag vadede rundt i Europa. Hunnerne gik den ene vej, goterne den anden vej og cimbrerne pløjede ned tværs gennem det hele. Det har ikke været svært for Søren at finde nogle at følges med. Han har også truffet mange, der var på vej i andre retninger end ham selv. En aften har han siddet ved et lejrbål og snakket med nogle, der var på vej nordpå - der hvor Søren kom fra. Og fordi, han var en god dreng, har han sagt til dem: ”Hvis I kommer forbi, der hvor jeg kommer fra, og hvis I træffer min mor, så fortæl hende, at jeg har det godt. Og en dag er de fremmede nået hertil. Der var gået mange år siden, siden Søren tog af sted. Hans mor var blevet gammel og syg og ville nok være død, hvis hun ikke havde holdt fast i livet, fordi hun håbede, at hendes dreng kom tilbage. Eller at hun i det mindste hørte, hvordan det var gået ham. Og de fremmede stod pludselig ved hendes seng. ”Hvor har I truffet min Søren”, har hun spurgt, og de har svaret ”Et sted, der hed Køln”. Og så har hun stillet det spørgsmål, som enhver mor til enhver tid har stillet: ”Er det gået ham godt”. Og de fremmede, der gerne ville glæde den gamle kvinde, har hurtigt fundet på noget: ”Ja, han er blevet biskop”. Og selvom der stadig var 5-600 år til Danmark blev kristent, og hun ikke anede, hvad en biskop var, så synes moren, at det lød flot. Med fred i sindet trak hun vejret for sidste gang og døde. Se det var min historie om Søren. Som

13


sagt er det længe siden, og enhver kan lave sin egen historie om ham. Man kunne også fortælle om Petrine, der ligger som skelet herinde på møllen. Om skovlovringerne eller træskomændene. Jeg synes, der er fantastisk at bo et sted, hvor historien og historierne i den grad er nærværende. Det er dejligt at bo et sted, hvor man kan møde rådyr, når man er ude og lede efter sin kat. Et sted

hvor man har en udsigt, som den vi – på samme måde som Søren gjorde det - kan nyde i aften. Det skal vi skønne på i en tid, hvor man godt kan føle, at det hele går op i udstykninger, dobbelte carporte og stigende huspriser. Lad os huske, det er et helt fantastisk sted, vi har slået os ned. God Sankt Hans.

Mølledag- og marked Igen i år inviterede Møllen og Borgerforeningen til åben mølle og marked i forbindelse med den årlige nationale mølledag. Dagen igennem var der livlig aktivitet i og omkring møllen med børnedyrskue, arbejdende værksteder, fortællehjørne, gamle lege for

14

børnene og mad efter gamle originale opskrifter. Mølledagen var i år tilsmilet af vejrguderne og alle fik en hyggelig og måske lærerig dag. Vi har lavet en lille billedkavalkade.

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

ove@krogsoe.dk

Jesper Schrøder Næstformand, Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry, 86 89 84 77

js@glrye.dk

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

mail@ebbemunk.dk

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006

lotte@skovsbergvej.dk

Kirsten Madsen Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96

kirsten@nyvej15.dk

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry, 87 98 50 40

st.hammerich@adr.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034

famovergaard@get2net.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922

sorensents@gmail.dk

Leif Østergaard Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910

leifko@newmail.dk


Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

• • • • •

Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer: Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

Augustbilleder

15


”Dengang og nu” -Ryesgade 25 Af Svend Kristiansen og John Jensen Ryesgade 25, der ligger på trekanten mellem Ryesgade og Gyden, hører også til de ejendomme, der tilbage i tiden har rummet en del håndværks- og forretningsaktiviteter - træskofabrikation, barbersalon, flødeisproduktion med mere. I et skøde fra 1911, hvor Niels Petersen, Herning sælger ejendommen til Svend Svendsen, Gl. Rye, henvises der til en panteobligation, der er tinglyst 15. april 1825. Det må derfor formodes, at huset blev bygget i 1825, hvilket i øvrigt er i tråd med henholdsvis et bykort fra 1791, hvor huset ikke er på, og et bykort fra 1842, hvor huset er på. På generalstabens målebordsblad fra 1876 fremgår huset, men uden udhus, der senere blev bygget til husets gavl mod Gyden og senere igen - i 1970’erne - blev inddraget til beboelse.

På Møllens foto fra 1883 - taget fra Torvet ned ad Ryesgade - kan den ene ende af huset anes.

– træsko og lavede tilmed træsouveniers til hans og hustruen Marianes kiosk på Himmelbjerget. Herudover drev han op gennem 1920’erne og frem til 1935 barbersalon i ejendommen. Af en aftalekontrakt fra 4. september1935 fremgår det, at Svend Svendsen sælger sin barberforretning til barber Aage Sørensen (kaldet Barber Sørensen og senere, da den yngre Barber Søby startede sin forretning i Ryesgade 17, fik tilnavnet ”Den gamle Barber”. Barber Sørensen drev sin barbersalon fra Ryesgade 24, der ligger på det nordligste hjørne af Ryesgade og Storesand). Samtidigt med, at Sørensen købte Svendsens barberforretning, overtog Svendsen Sørensens kiosk- og cigarforretning og en dertil hørende lille trækiosk, der således blev flyttet over til Ryesgade 25 og placeret nord for huset ud mod Ryesgade. Barbersalonen var imidlertid dyrere end kiosken, så Sørensen måtte betale 200,- til Svendsen - som det fremgår af kontrakten - ”skadesløs og uden renter” med 50,- kr. hvert kvartal. Ifølge kontrakten blev der tinglyst en servitut på Ryesgade 25, hvorefter Svendsen ”med bindende virkning for sig selv og efterfølgende ejere af ejendommen erklærer, at der ingensinde i ejendommen må drives barberforretning”. På Sørensens ejendom blev der tinglyst en tilsvarende servitut om ikke at drive kiosk- og cigarforretning.

På Møllens foto fra 1886 ses huset tydeligere, idet træerne i Gyden nu er væk. Det ser ud til, at Ryesgade 25 - i forhold til billedet fra 1883 - har fået nye vinduer og døren er flyttet. Det bemærkes i øvrigt, at flere af de omkringliggende huse, også er blevet restaureret i de forløbne 3 år. Svend Svendsen fabrikerede – som en del andre af byens borgere dengang

16

Foto fra 1920-30’erne af Svend Svendsen i sin barbersalon i Ryesgade 25.

På Egnsarkivets bykort fra 1935 fremgår Ryesgade 25 med udhus ved gavlen samt en særskilt bygning placeret et stykke nede ad Gyden. Fra denne bygning startede Svend og Mariane Svendsens svigersøn, Jens Kristiansen først i 30’erne en produktion af flødeis. Jens Kristiansen var udlært mejerist (og som tidligere førstemejerist på Gl. Rye Mejeri aldrig kaldet andet end Kristiansen). Han startede flødeisproduktionen efter at have fået fremstillingsmåden fortalt fra en tidligere mejerske på Gl. Rye Mejeri, der var emigreret til Canada, hvor hun havde lært den nyeste metode til fremstillingen af flødeis. Kristiansen havde i det lille hus - kaldet Ishuset - 4 ismaskiner som blev trukket af en gammel Ford-motor, og som kunne lave 20 liter is ad gangen. Nedfrysningen skete med is, som om vinteren blev skåret pr. håndkraft på branddammen, ”Vandrask”, og når der blev hældt salt på denne is, skete der en kemisk reaktion, så man kunne fryse flødeisen ned. Rå-isen blev opbevaret i et lille skur, som var isoleret med et ca. 1 meter tykt lag af lyng. Der kunne den holde sig frosset næsten hele sommeren. Når flødeisen var fremstillet blev den kørt i hestevogn til kioskerne på Himmelbjerget eller solgt af Mariane Svendsen fra den lille kiosk ved Ryesgade. . Kristiansen ville gerne udvide produktionen, men ville have en vis leveringsgaranti på fløde fra Gl. Rye Mejeri. Mejeriet svarede imidlertid, at en sådan garanti kunne man ikke give, og i øvrigt påtænkte mejeriet selv at starte en produktion af flødeis. Kristiansen turde på dette grundlag ikke fortsætte og solgte virksomhed og maskiner til et mejeri i Århus. Tegning af ejendommen incl. diverse udhuse, som de så ud i 1930 –40’erne med det lave udhus/værksted, der var bygget til husets gavl, ”Gl. Rye Isværk” over mod Gyden med garagebygning


Foto fra 18. marts 1935, hvor Svend og Mariane Svendsens datter Johanne bliver gift med Jens Kristiansen. Ryesgade 25 ses med den lille verandatilbygning ud til Ryesgade. Selve huset bibeholdt dette udseende frem til midt i 1970’erne. Som det kan ses hænger Svendsens barberskilt på huset. bagved og det lille skur til opbevaring af rå-is foran. Kiosken ses ud til Ryesgade. Efter Svend og Mariane Svendsens død beholdt familien ejendommen, der blev lejet ud i en årrække. I 1970’erne blev huset renoveret med rødstens-skalmur og nyt tag og i 1984 blev huset udvidet med tilbygningen/vinklen mod syd, samtidigt med, at tagetagen blev udnyttet. I årene 1984 - 1994 boede Jens Kristiansen selv i stueetagen og sønnen Svend Kristiansen i tagetagen. I 1994 blev ejendommen overtaget af de nuværende ejere; Jette Søby Jensen og Peer Thøgersen Jensen

Tegning af ejendommen incl. diverse udhuse, som de så ud i 1930 –40’erne med det lave udhus/værksted, der var bygget til husets gavl, ”Gl. Rye Isværk” over mod Gyden med garagebygning bagved og det lille skur til opbevaring af rå-is foran. Kiosken ses ud til Ryesgade.

Foto fra juli 2005 af Ryesgade 25 og husets nuværende beboere, Jette Søby Jensen og Peer Thøgersen Jensen med børnene Mille og Mette.

17


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke August

Søndag, den 28.august – kl.10.30 14.s.e. Trinitatis – Luk.17, 11-19 De 10 spedalske Valgmenighedens fødselsdag

September

Søndag, den 4.september – Ingen Mandag, den 5.september – kl.20.00 Stillegudstjeneste Søndag, den 11.september – kl.10.30 16.s.e. Trinitatis – Luk. 7,11-17 Enkens søn fra Nain Søndag, den 18.september – Ingen Mandag, den 19.september – 17.30 Fyraftensgudstjeneste Søndag, den 25.september – kl.16.00 18.s.e. Trinitatis – Matt. 22, 34-46 Det store bud

Oktober

Søndag, den 2.oktober – kl.16.00 19.s.e.Trinitatis – Mark. 2, 1-12 Myndighed til at forlade synder Søndag, den 9.oktober – kl.10.30 20. s.e. Trinitatis – Matt.22, 1-14 Kongesønnens bryllup

Søndag, den 16.oktober – Ingen Søndag, den 23.oktober – kl.10,30 22.s.e.Trinitatis – Matt. 18, 21-35 Den gældbundne tjener Søndag, den 30.oktober - Ingen Mandag, den 31.oktober – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

November

Søndag, den 6.november – kl.19.30 Alle Helgens Dag – Matt.5,1-12 Saligprisningerne Søndag, den 13.november – kl.10.30 25.s.e. Trinitatis – Matt. 24.15-28 Ødelæggelsens vederstyggelighed Søndag, den 20.november – kl.16.00 BUSK – Gudstjeneste i samarbejde med FDF

Søndag, den 11.december – kl. 10.30 3.søndag i advent – Luk. 1,67-80 Zakaias’ Lovsang Søndag, den 18.december – kl.16.00 4.søndag i advent Minikonfirmander Lørdag den 24.december – kl.10.30 & kl.13.30 Juleaftensdag Søndag, den 25.december – kl.9.00 Juledag – Joh. 1.1-14 Kristi fødselsdag Mandag, den 26.december – kl.10.30 2.juledag (Sct. Stefansdag)– Matt. 10,32-42 Ikke fred, men sværd

Søndag, den 27.november – kl.16.00 1.søndag i advent – Luk.4, 16-30 Jesus i Nazareths synagoge

KIRKEBIL

December

Søndag, den 4.december – Ingen Mandag, den 5.december – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Indkøb til kirken - Materiale for børn Sognemenigheden og Valgmenigheden har i fællesskab indkøbt nye børnebøger og små kufferter med legetøj til børn til brug under gudstjenesterne. 18

Information Bøgerne er indkøbt på Unitas forlag www.unitas.dk Hvis man ønsker at finde gode og bil-

ledrige bøger der, på en lettilgængelig måde genfortæller de bibelske historier, er ovenstående et godt indkøbssted.


Fødselsdag i Valgmenigheden søndag den 28. august Så er det atter tid til at fejre Valgmenighedens fødselsdag. Dagen festligholdes ved en gudstjeneste kl. 10.30 og efterfølgende fælles skovtur med underholdning i bakkerne. Vi slutter omkring kl. 14.00. Bliver vejret koldt, regnfuldt eller blæsende afholdes arrangementet i det ny lokale på Gl. Rye Skole.

Medbring Egen madkurv og drikkevarer, samt tæppe at sidde på. For de ældre vil der være borde og stole til rådighed. Valgmenigheden serverer kaffe og kage. Programmet i bakkerne vil være krydret med fællessange, taler, musik og eventyrfortælling.

Opfordring til medllemmer Vi ved at der er mange medlemmer med talenter ud i musikken og andet godt. Her skal lyde en opfordring til at give et nummer eller to. Vi har scenen, musikanlægget og et stagepiano. Giv evt. besked til Birgit tlf. 86898671 eller Aage 86898612.

Fyraftensgudstjeneste mandag den 19. september og mandag den 31. oktober kl. 17.30 Valgmenigheden inviterer dig og din familie til fyraftensgudstjeneste i Gl.Rye Kirke med efterfølgende fællesspisning på skolen. Gudstjenesten varer ca. 40 minutter. Herefter er kokken klar med maden og der er spisning fra

kl. 18.30 til 20.00. Tilmelding til spisning hhv. den 15. september og den 27. oktober til Aage Augustinus 8689 8612 og Birgit Lewandowski 8689 8671.

Pris: voksne 50,00 kr. – børn under 12. år 20,00 kr. Da det jo er i ulvetimen og nogle sikkert er sultne, vil der være et pølsehorn og en juice at få i våbenhuset. Alle er velkomne

Alle helgens aften Alle helgens dag, søndag den 6.november er der aftengudstjeneste i Gl.Rye Kirke kl.19.30

Efter gudstjeneste inviterer valgmenigheden til en sammenkomst på Gl.Rye Skole med kaffe, fortælling og samvær.

Alle er velkomne

19


Valgmenighederne – en del af folkekirken.

Aage Augustinus

Man kan være medlem af folkekirken på 2 måder: Gennem en sognemenighed eller en valgmenighed. En sognemenighed er de mennesker, der bor i et sogn eller et kirkedistrikt. En valgmenighed er de mennesker, der på tværs af sognegrænser har valgt at tilhøre en bestemt kreds og dens præst.

Valgmenighedsloven Valgmenighedsloven fik vi i 1868. Baggrunden for loven var den konkrete, at den grundtvigske præst Vilhelm Birkedal i 1865 var blevet afskediget som sognepræst i Ryslinge. Vilhelm Birkedahl, der tillige var indvalgt i folketinget, var dybt berørt af tabet af Sønderjylland. I den situation var en følelse af danskhed mere nødvendig end nogensinde, mente han. Men var landets konge, Christian den 9. i besiddelse af en sådan danskhed – opvokset med tysk dannelse som den første konge af den glückborgske linie? Birkedahl mente nej. Og søndag den 4.august 1864 bad han fra prædikestolen i Ryslinge sognekirke:”Gud skænke kongen et dansk hjerte, om det er muligt”. Et årstid senere holdt Birkedahl en tale i rigsrådet. Heri kaldte han ministeriets beslutning og rådgivning til kongen i forbindelse med fredsslutningen for ’pjalteri’ Ministeriet burde have rådet kongen til enten at abdicere eller kæmpe for sønderjyderne og for Danmarks ære. Reaktionerne kom prompte. Den 22.september 1865 blev Vilhelm Birkedahl afskediget som sognepræst i Ryslinge – for majestætsfornærmelse og landsforræderi. Dette resulterede i, at Birkedals tilhængere indrettede kirke til ham i Ryslinge, og han begyndte at holde gudstjenester som en slags frimenighedspræst. På tinge arbejdede grundtvigianerne for, at noget sådant skulle blive muligt inden for folkekirkens rammer, og det lykkedes altså – en historie siger, at man fik højre til at stemme for valgmenighedsloven mod, at venstre stemte for udvidelsen af Esbjerg Havn, - og der er i hvert fald tidsmæssigt sammenfald. 20

Valgmenighedsloven betød, at det blev muligt at danne valgmenigheder med demokratisk styre og egen præst indenfor den danske folkekirkes rammer. I dag findes der også indremissionske og karismatiske valgmenigheder og nogle uden retningspræg.

for Grundtvig konkret, at individer og grupperinger nødvendigvis må have frihed til at mene, hvad de nu mener.

Tilbage til den såkaldte kirkekamp. Den ”bryder ud” i sommeren 1825, hvor den teologiske professor H.N.Clausen udsender en bog om luthersk og katolsk Der er i dag 30 grundtvigske valgme- kristendomsforståelse. H.N.Clausen nigheder, heriblandt Valgmenigheden var en af stjernerne ved Københavns for Gl.Rye og omegn. Desuden er der Universitet og meget søgt af studenterne. 10 grundtvigske frimenigheder. De H.N.Clausen skriver i sin bog, at skal vi grundtvigske frimenigheder er omfattet have ordentlig besked om, hvad kristenaf den folkekirkelige lovgivning, men dom er, så må vi gå til Bibelen, til den står formelt udenfor den danske folke- hellige skrift. Dog med den tilføjelse, at kirke, da man af princidet kun er specialisten, pielle grunde ikke ønsker præsten, professoren, der en sammenblanding af tro alene ved, hvordan den og statsmagt. skal udlægges, hvordan Valg- og frimenighederne den skal forstås. – de ”frie grundtvigske” Dermed er Bibelen eller menigheder - er orgaskriften kun en formel niseret i en landsdækautoritet. Den egentlige kende forening, som autoritet ligger derimod også Valgmenigheden hos specialisten, præsten, for Gl.Rye og omegn er professoren – det er jo medlem af. dem, der så at sige har patent på udlægningen. Hvad betyder det så? Ja, det betyder, at NFS Grundtvig Kirkekampen menigheden, at såkaldt Konkret var det som nævnt Ryslinge-sagen, der førte til valg- almindelige mennesker, som Grundtvig menighedsloven. Men oprindelig kom med et vidunderligt udtryk kalder for ønsket om valgmenigheder fra grundt- de”Jævn-Christne”, at de kommer i vigske kredse, der var inspireret af de lommen på præsterne. Skal vi nemlig tanker om frihed inden for statskirken gå til Skriften for at få at vide, hvad som en borgerlig ordning, Grundtvig der er sand kristendom, samtidig med at havde fremsat siden 1834. Baggrunden specialisten har monopol på udlægninvar Grundtvigs vanskeligheder med at gen, så er pavedømmet ikke afskaffet. kunne ytre sig frit om kristendom under Og dét uanset hvor meget vi så kalder den såkaldte kirkekamp i 1825. Den os lutheranere. Det er den situation, Grundtvig ser for vender jeg tilbage til. For der lå også noget mere i det, nemlig sig. På kort tid skriver han et kampGrundtvigs opfattelse, at med oplys- skrift med den ambitiøse titel Kirkens ningstiden var den moderne epoke Genmæle. indledt i menneskehedens historie. Det Det er væsentligt at lægge mærke til, at er nødvendigt, at det enkelte menneske Grundtvig ikke kalder sin bog for teolobliver voksent og myndigt, bliver i stand gernes eller fortolkernes genmæle. Nej, til at tænke skarpt og fastholde sin egen han kaldte den for Kirkens Genmæle. individuelle synsmåde. Grundtvig stiller Og det betyder formentlig Menighedens tidligt skarpt på individets selvstændige Genmæle. Det er i hvert fald på menigstillingtagen som en del af moderniteten hedens vegne, han ønsker at tale. og fremhæver vigtigheden af frivillighed Bogen vækker voldsom debat. Handelen og personlig engagement. Grundtvig kan går efter sigende i stå på Børsen. De teosagtens se farerne i den opsplitning, som logiske studenter demonstrerer og truer følger i denne oplysningens tidsalder. med at smide sten ind ad Grundtvigs Men han betragter denne udvikling som vinduer. Og professor Clausen bliver uundgåelig, som et vilkår. Dette betyder fornærmet og anklager Grundtvig for


bagvaskelse og injurier. Grundtvig forsøger forgæves at få sagen afvist. Han idømmes censur, der kommer til at vare de næste 13 år. Men tilbage til det principielle. Grundtvig tænkte altså som sådan: Det er ikke muligt for menigmand ud fra Bibelens mange forskellige skrifter på egen hånd at nå til klarhed over, hvad der egentlig er sand kristendom. Men hvor kommer den kristne forkyndelse så til udtryk på en måde, der kan tilegnes af både den lærde og den ukyndige, ja, for den sags skyld også af dem, der slet ikke kan læse, men som godt kan lytte og tale? Grundtvig søgte altså efter et svar, der er mundtligt, uafhængigt af læseevne, skriftklogskab, sprogkundskaber. Han søgte et svar, der er uafhængig af ordination og indvielse. Afgørende var Grundtvigs opdagelse af den selvindlysende sandhed, at den kristne menighed var før skriften, at der med andre ord eksisterede kristne menigheder før de kristne skrifter overhovedet blev forfattet, og at menighedens grundlag derfor først og fremmest er den tro, som den er døbt ind i. Han fandt svaret i den mundtlige trosbekendelse, som den lyder ved dåben, forstået – ikke som forhør – men som forkyndelse, som tilsigelse. Som det kristne budskab i kort form: det budskab, der gennem århundreder er overleveret i menigheden fra skægt til slægt – uanset hvad tilfældige større eller mindre ånder blandt præsterne så i øvrigt har forkyndt. År senere kalder han trosbekendelsen det levende vidnesbyrd for hele menigheden og heroverfor, siger Grundtvig, taber alle bøgers døde vidnesbyrd. Al skrift er i sig selv dødt og magtesløst. Det gælder også for de bibelske skrifter. Derfor skal vi ikke stå på Bibelen, men lægge den læselig på alteret. Grundtvig siger det sådan, at ”ville stå på Bibelen, i stedet for at lægge den læselig på alteret, og ville udlede kristendommen af en bog … uden åndens lys og troens liv, det tjener kun til at skabe en snorkende menighed, et tjørnegærde af spidsfindigheder, et isbjerg af dogmatiker …” Det er ikke det samme som at sige, at

man nu skal skrotte Bibelen, selvfølgelig ikke. Men Bibelen skal lægges på alterbordet, som Grundtvig sagde. Det betyder så meget som, at det hele ikke er hængt op på Bibelen, på skriftens ord. Livet selv er vigtigere end det, der står i bogen. Og bogens døde skrift bliver først levende ved at blive læst og forstået ud fra gudstjenesten. Bibelen rummer eviggyldige udsagn om menneskelivets grundlæggende vilkår, men er jo blevet til i en bestemt tid. Bibelen er i sig selv udtryk for evighedens møde med tiden og skal derfor

høres, læses og tolkes ind i en bestemt sammenhæng.

Menighedens fællesskab Hvor finder kristendommen da sit sande udtryk? Ja, det gør den i gudstjenesten, i menighedens fællesskab. Gudstjenesten som det egentlige mødested mellem Gud og mennesker. Samtidig med at Grundtvig fastholder gudstjenesten som det egentlige mødested mellem Gud og mennesker, vil han hele tiden sikre, at menigmand ikke bliver umyndige gidsler hos præsterne. Derfor søger han dét, der er fælles for læg og lærd. Derfor fremhæver han dåb og nadver som bærende handlinger i kirken. I 1839 skrev Grundtvig: Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej himlen under flere godt og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde. Det var ikke ment som en fredelig velfriseret højskolesang, men en kampsang. En sang, der udspringer af det ejendommelige forhold, at selv om Grundtvig i en vis forstand er født ’i toppen’ af

samfundet, så har han sin sympati for den, der regnes for at være ’på bunden’ – de brede lag, den såkaldte almue, dem, der var sat uden for indflydelse på det samfundsmæssige og politiske liv og ofte også deres eget. Et syn han fastholder livet igennem. Mere end 80 år gammel skriver han, at mange af præsterne, også de lutherske, at ”Skønt de ingenlunde var i ledtog med paven, var de dog hemmelige .. papister, fordi de på grund af deres indvielse eller deres skriftklogskab halvvejs skilte sig personlig fra menigheden og ville mere være dens herrer end dens tjenere…Man sagde nemlig aldrig: præsten i menigheden, men præsten og menigheden, og sædvanlig: Bispen over eller dog for menigheden.” Eller som valgmenighedspræst Michael Nielsen, Ryslinge med udgangspunkt i netop ovenstående formulerede det på de grundtvigske valg- og frimenigheders årsmøde: ”I en fri menighed … er præsten en del af menigheden; et medlem, der varetager de gudstjenestelige handlinger på fællesskabets vegne; de handlinger som ethvert andet medlem af menigheden i princippet kunne varetage.” Lige til slut. Når vi forlader Gudstjenesten er det ikke uden betydning, om vi er sat fri til at leve vort liv på eget ansvar i en folkelig sammenhæng, eller vi har deponeret det ansvar i en hellig manual uden hensyn til det liv, som faktisk er. Det er i en folkelig sammenhæng, der hvor jeg skal leve mit liv, det skal vise sig om det har gavnet, at jeg har hørt Guds Ord. Gudstjenestens slutord i valgmenigheden er formuleret af Anne Sofie Seidelin og lyder sådan her: Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte, fordi jeg går ud herfra som et frit menneske med mine synders forladelse og din velsignelse. Bliv hos mig med din fred, og giv mig mod til at leve, som du har lært mig.

21


SANGAFTEN

”Septembers himmel er så blå« I fællesskab arrangerer Borgerforeningen og Valgmenigheden en SANGAFTEN onsdag den 21.september kl. 19.30 på Gl.Rye Skole. Aftenen vil blive leder af Johan Herold, tidligere lærer, skoleinspektør og organisationskonsulent. Mange Gl.Ryekonfirmander vil desuden kende Johan

Herold eller ”Josser” eller ”Julemanden” fra konfirmandturen til Sydslesvig, hvor de har oplevet ham i fri dressur også ved klaveret. Der er lagt op til en underholdene sangaften , hvor vi tager afsked med ”den gamle” Højskolesangbog fra 1989, men også løfter sløret for, hvilke nye sange der kommer i den nye udgave, der skulle

være på gaden på Grundtvigs fødselsdag, den 8.september 2006 Alle er velkomne, Fri entré

Højskoledag Lørdag den 8.oktober afholder Valgmenigheden højskoledag på Gl.Rye Skole kl.9.30 – 15.30 Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30. Herefter vil højskoledagen byde på 2 spændende møder afbrudt af frokost. Jørgen Flindt Pedersen, journalist m.m., vil fortælle om ”Mellemøsten efter Arafat”. Jørgen Flindt Pedersen giver med udgangspunkt i sin film ”De besatte” historien bag konflikten i Mellemøsten sit bud på om den igangværende fredsproces kan lykkes. Han har rejst intensivt i området gennem mange år og har et stort kendskab både til de ledende folk og til vilkårene for almindelige mennesker på begge sider af striden. Jørgen Flindt Pedersens film er prisbe

lønnet, og samtidig har han udgivet bogen ”Brylluppet i Ramallah”. Det var arbejdet med tv-serien ”Drengene fra Vollsmose”, som for alvor førte til Jørgen Flindt Pedersen interesse for Palæstina. Hovedpersonerne var to palæstinensiske drenge, og det var tydeligt, hvor meget den uløste konflikt påvirkede både drengene og deres familie. Jørgen Flindt Pedersen, der er tidligere direktør for TV 2/Danmark, har udgivet sine erindringer ”Hjerteblod”.

De nye salmer Torsdag d. 27.okt. kl.19.30 i Gl.Rye Kirke En aften, hvor vi vil synge en række af de nye salmer, der har fundet vej til salmebogen. Salmerne vil få et ord med på vejen af Jane Ernlund Fromberg og Aage Augustinus. Organist: Katrine Bruno Hansen. Alle er velkomne.

22

Lotte Svendsen, 36 år, uddannet filminstruktør på den danske filmskole. Kvinden bag » Bornholms stemme«,« Royal blues« og » Tid til forandring«. Samt forfatter og instruktør bag satiregruppen Emmas Dilemma. Med udgangspunkt i konkrete videoeksempler ,vil Lotte Svendsen fortælle om de overvejelser hun gør sig , når hun beretter om det moderne samfund. Lotte Svendsen vil komme ind på emner som: Fællesskabets betingelser i det individualistiske samfund. Lykkebilleder. Virkelighedsflugtens forskellige ansigter. Danmark fra morgensang til Big Brother. Pælesidning o.m.a. Pris for Højskoledagen incl. morgenkaffe og frokost kr. 100,- for unge under 18 år kr. 75,Tilmelding til Højskoledagen senest mandag den 3.oktober til Aage Augustinus 86 89 86 12


Foredrag torsdag d. 24. november kl.19.30 på Gl.Rye Skole Torben Rasmussen, tidl. direktør for Nordens Hus i Reykjavik, ”Fra bondesøn til Ridder af den Islandske Falkeorden” En personlig fortælling om, hvordan det gik til, at en bondesøn fra Midtjylland

blev direktør for en mellemstor nordisk kulturinstitution i Island, hvor ambassadører og ministre var daglige samarbejdspartnere.  Det handler dermed også om Danmarks udvikling fra midten af 1950’erne til vore dage, om landbrugets afvikling og de unges vej ind til byerne, uddannelserne, rejserne og de større (eller hvert fald andre) muligheder. Fortællingen er krydret med morsomme og tankevækkende oplevelser fra blandt andet Sydamerika og Island.

Litteraturkreds En række onsdag eftermiddage vil vi tage Erik Aalbæk Jensens og Tage Skou-Hansens forfatterskaber under behandling. Begge forfatterskaber har besættelsen 1940-45 som omdrejningspunkt og ’afprøver’ i deres romaner synspunkterne set dels fra modstandsmandens og

dels fra nazistens synspunkt. Dermed lægges der også op til en drøftelse af den nyvurdering af besættelsestidens historie, der finder sted i disse år. Forfatterskaberne række dog også videre og giver os, gennem menneskeskæbner, indblik i en tid, vi selv har levet med, nemlig 1950’ernes, 60’ernes

og 70’ernes Danmark. Vi begynder onsdag den 21.september kl.15.00-17.00 på Gl.Rye Skole og herefter hver anden onsdag eftermiddag. Tilmelding til Aage Augustinus 86 89 86 12

Studiekreds

”Dengang Danmark blev moderne” Efterårets studiekreds handler om forudsætningerne for det moderne Danmark. Vi vil følge hovedspor i den danske udvikling i 1800-tallet: Kampen for demokratiet, de kirkelige retninger, højskolebevægelse, kulturradikalisme, arbejderbevægelse. Hvad var det for en blanding, der skabte det særligt ’danske’? Dette skulle så gerne videre føre til en drøftelse og forhåbentlig forståelse af de tendenser, vi ser i dag.

Vi mødes hver anden tirsdag kl.19.30 på Gl.Rye skole. Vi begynder tirsdag den 27.september. Tilmelding – Aage Augustinus 86 89 86 12

23


ENERGIFYLDT GOSPELWORKSHOP - søndag den 18. september

Kan du lide at synge? - er du til rytmer og ballader? - så er der mulighed for at deltage i en Gospel-workshop med en af Danmarks mest kompetente korledere indenfor gospeltraditionen, Hans Christian Jochimsen.

det at synge (ingen noder). Det er Hans Christians opfattelse, at alle mennesker har naturlige musikalske evner- det gælder bare om at finde dem frem. Der synges sange komponeret af Hans Christian og udenlandske gospelkomponister. Koret akkompagneres af rytmisk klaverspil.

Gospelmusikken har vundet stærkt frem i Danmark de seneste år - en dejlig glædesfyldt måde at være sammen på, hvor energi, rytmer, sang og musik fylder rummet , og hvor det gælder om at synge ud på en kropslig og fri måde.

Workshoppen afsluttes med en åben korprøve i Gl. Rye Kirke kl. 16.00. – 17.00. Alle kan deltage - der kræves ingen forudsætninger.

Sangglæden deles af alleuanset alder og køn.

Har du lyst at læse mere om gospel-aktiviteter i Danmark se: www.gospelnet.dk

Hans Christian Jochimsen leder hver uge kor i Århus og København med hver ca. 300 deltagere. Er desuden leder for mere ambitiøse kor, som har indspillet CD’er m.v., han har produceret gospelmusikken til Hella Joofs film »O Happy Day«, og har ledet utallige gospelworkshops i Danmark og i udlandet. Hans Christians undervisning er først og fremmest præget af humor og energi samt en enkel og ligefrem tilgang til

Tid: Søndag d. 18. sept. kl. 9.30 - 17.00. Sted: Gl. Rye Skole Pris: 120,00 kr. Fortæring: Medbring selv frokostkurv. Der er mulighed for køb af øl og vand. Der serveres kaffe og kage om eftermiddagen. Workshop - afslutning kl. 16.00 i Gl.

Konfirmationsforberedelse Valgmenighedens konfirmationsforberelse begynder henholdsvis tirsdag den 30.august (7.A, 7.B, 7.D) og onsdag den 31.august (7.C, 7.E, 7.F), kl.8.00 – 9.25! (9.30 afgår der skolebus til Mølleskolen). Undervisningen finder sted på Gl.Rye Skole. Konfirmationen finder sted søndag den 28.maj 2006. 24

Hans Christian Jochimsen. Rye Kirke: Inviter venner og familie til en energifyldt afslutning - (varighed ca. 50 min.) Tilmelding: Telefonisk el. pr. mail senest d. 11.september til: Bodil Apollo, tlf. 86893268, mail: bodilapollo@tdcadsl.dk Birgit Lewandowski, tlf. 86898671, mail: bdowski@2get2net.dk

Minikonfirmander Valgmenighedens minikonfirmander (3.klasse) inbydes til minikonfirmandeftermiddage i Gl.Rye Kirke. Vi begynder med fortælletimer og vil arbejde os frem mod i fællesskab at lave en gudstjeneste. Vi begynder fredag den 28.oktober kl. 15.30 – 17.00 og fortsætter de følgende 7 fredage. Minikonfirmand-gudstjenesten vil være søndag den 18.december kl. 16.00 Tilmelding til Aage Augustinus 86 89 86 12


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Børn–Unge–Sogn–Kirke FDF Gl. Rye og Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle børn og unge fra børnehaveklasse til 9. klasse til BUSK-dag søndag den 20. november. Du behøver ikke at være medlem af FDF eller Valgmenigheden for at deltage. Kom og vær med til at skabe fremtidens gudstjeneste med knald på…

Søndag den 20. november 9.00 til 17.00 Tager vi på tur hvor du kan opleve en masse spændende ting: o Værksteder, som forberedelse til gudstjenesten o ”Det store bespisningsunder” o Løb med forskellige fede opgaveposter o Gudstjeneste for alle interesserede

Har du lyst til at deltage, så mød op i skolegården på Gl. Rye Skole kl. 9.00 GLÆD DIG – der bliver gang i den!!! P.S. Brænder du som voksen for at deltage og hjælpe med diverse værksteder er du velkommen til at ringe til Aage på tlf. 86 89 86 12. o Musik, bevægelse o Kor o Billedkunst o Små-Håndværk (fx lysestøbning, klippe/klistre, pileflet…) o Drama o Friluftsaktiviteter

Praktikant i valgmenigheden Sidste sommer kunne jeg (Jane Ernlund Fromberg) efter mange års studie endelig kalde mig cand.theol. I 1993 afsluttede jeg uddannelsen som folkeskolelærer fra Silkeborg Seminarium, hvor jeg havde linjefag i Religion. Det var herigennem, at min interesse for teologien blev vakt og årsagen til at jeg senere søgte ind på teologistudiet. Ønsker man som jeg at blive præst og virke i folkekirken må man yderligere studere 5 måneder på pastoralseminariet. Dette er den danske folkekirkes praktiske præsteuddannelse, der primært

sigter mod præstegerningens forskellige opgaver. I dette forløb skal jeg i praktik og Aage Augustinus har i den forbindelse givet mig sit ja på, at jeg må følge ham i hans forskellige virke rundt i valgmeningheden; f.eks. gudstjeneste, konfirmationsforberedelse, vielse og sjælesorg. Praktikken falder i to perioder; Én i ugerne 37-38, og èn i ugerne 43-44. Jeg glæder mig til arbejdet og ser frem til nogle gode og ikke mindst erfaringsrige uger. Jane Ernlund Fromberg.

Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56 Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Helle Arnfred, Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55 25


Rejsedagbog

Island sommeren 2005

Mette Egholm

5. juli

Jeg ved en sollys sommerø med fjeld og dal og li. Blandt himlens fugle har den valgt sin egen melodi.

I dejlig solskin fortsatte vi næste dag. Frodige landbrugsarealer med heste, får og køer vekslende med vulkaner, store vandfald, isgletsjere og ødemarker. Vi besøgte stedet, hvor Njals Saga ifølge

- sådan skriver den islandske digter Bjarni Gislasson, som var bosiddende i Ry, i et af sine digte.

Kirken i Keldur

Indflyvningen til Island

4. juli Vi var et halvt hundrede rejsefæller fra Gl. Rye og omegn, der den 4. juli drog nordpå for at se, om vi kunne finde den islandske melodi. Vi var godt ”klædt på”, efter at vi i vinterens løb havde hørt foredrag, set film og fået mange informationer om rejsen og det vi skulle opleve sammen med vores meget inspirerende og vidende guide Torben Rasmussen. Efter landing i lufthavnen i Keflavik gik det med bus til Bessastaðir ved Reykjavik for at se den islandske præsidents officielle bolig samt kirkested, opført på et sted der har været beboet siden 1200-tallet. Fra Reykjavik videre mod øst til vores første hotel. Naturen var fantastisk. Grå og grøn, øde lavamarker og frodige enge med heste og får. På lang afstand kunne vi se dampen fra varme kilder stige til vejs. Vi blev indkvarteret på hotel Edda i Laugarvatn, hvor vi skulle bo i 3 dage.

de Islandske håndskrifter udspilledes. Håndskrifterne er nedskrevet i 1200-tallet. Historierne handler om islændingenes liv og færden fra 1000-tallet og blev fortalt mand og mand imellem. I 1300 blev de afskrevet bl.a. i klostrene, hvor

fredet tørvegård. Ved Dýrhólaey oplevede vi et islandsk fuglefjeld. Med udsigt over et fredeligt Atlanterhav stod vi med mange søpapegøjer og søfugle svævende omkring os – et overvældende synsindtryk. På vejen hjem så vi Sejlalandsfossen, et 60 meter højt vandfald, hvor vi kunne gå hele vejen bagom og mærke bruset fra vandfaldet. Hotellet lå ved en blå sø med dampen fra varme kilder. Flere rejsedeltagere fik om aftenen en varm dukkert i udendørs badebassiner med op til 40 grader varmt vand -herligt!

6. juli Næste dag dukkede landskabet mere og mere frem af morgendisen. Blomsternes farver blev klarere og i baggrunden sås fjeldene, som omgav stedet. Oh, hvilken morgenstund. Fuglene vågnede, og vi samledes efter morgenmaden til morgensang. I bussen fortalte Torben om ”

Vi beser Tingvalla-sletten teksterne blev nedfældet på kalveskindspergament. Videre mod sydøst til Keldur, hvor kirken fra slutningen af 1800-tallet er opført side om side med en gammel

de små folk”, der bor mange af i Island. Det er alfer, gnomer og sådan nogle, som helt konkret griber ind i den islandske virkelighed. På morgenvandring i disen havde nogle af os set sådan en af de underjordiske. Han stod lige pludselig foran os og stirrede lige så tydeligt på os. Vi blev meget forundrede. Nogle af vore rejsefæller blev dog lidt fjerne i blikket, da vi berettede om oplevelsen, men samme aftenen var vi flere, der så ham. Tingvallasletten var dagens første stop, Islands historiske Centrum. Torben fortalte om, at det var her det Islandske

Den lille kirke på Tingvalla-sletten 26

Sejlalandsfossen


Alting samledes hver sommer, første gang i år 930. Ved foden af den lodrette fjeldside blev lovene forkyndt for folket, og tvister afgjort. Ved kirken her, ligger Bjarni Gislasson begravet. Herefter Gullfoss med dens voldsomme styrt ned i en smal kløft og vandtåger, som solen lavede regnbuer i, og senere ophold ved det betagende gejserområde, hvor Gejseren Strokkur, med få minutters mellemrum sendte kogende vand og damp 25-30 meter op i luften, mens den gamle Geysir slumrer.

indkvarteret på Bifröst, hvor vi skulle være de næste to nætter.

8. juli ”Tur til Snæfellsnes, som har det hele”, stod der i vores program for 5. dagen og det var slet ikke overdrevet. Vi kørte nordpå i et meget frodigt og afvekslende natur med meget ujævn lava med store huller og steder med læ, som skaber

7. juli 4.dag kørte vi op over det islandske højland gennem Kaldidalur (den kolde dal). Området var utrolig spændende at færdes i – meget øde, hvor der var skiftende natur i form af sandørkner i mange forskellige farver, fjelde, vulkaner, lava formationer, gletsjere, varme kilder, søer, ja, alt, men meget barsk og øde. Det var en formidabel tur. Vi kørte videre til Husafell, hvor vi besøgte billedhugger og musiker Páll á Húsafell. En ung naivistisk kunstner.

Her hænger gråhajen til tørre grobund for en særlig frodig vegetation. Vi var på en flot sejlads et par timer mellem fjordens mange ubeboede øer, hvor der er mange fugle, bl.a. topskarver, lunder, lomvier og havørn som vi alle så på meget nær hold. Turen sluttede med spisning af kammuslinger, netop fisket op fra det friske hav. En lækkerbisken, mange gerne ville prøve. Hele turen blev sluttet af med et besøg hos bonden Hildibrandur på gården Bjarnahöfn, som i dag var en af de få tilbageværende producenter af ”hàkarl” – en helt særlig islandsk specialitet (rådden haj kød), som vi skulle smage. Råmaterialet var den store gråhaj, hvis kød vi så blev opbevaret i store kar og hængt til tørre i en stor lade, hvor lugten bestemt ikke var blid. Smagen var camembertagtig, stærk ammoniak, og vi fik skyllet det ned med islandsk brændevin.

9. juli Han var meget ejendommelig. Han havde bygget sit atelier oven på en gammel silo, og en anden del ind i klippen, hvor han havde et zylofon-lignende musikinstrument lavet af gamle mælkejunger og klippesten. Han virkede noget sky og tilbageholdende, men Torben fik ham tøet op, så vi fik set en del af, hvad han havde på stedet af billeder og skulpturer. Vi fortsatte til Reykholt, hvor vi skulle se kirken og høre om forfatteren Snorri Sturluson. På vej til næste overnatningssted så vi et mægtig stort område med varme kilder. 180 liter kogende vand kom direkte op af jorden hvert sekund – betagende! Vi var mættet af indtryk, så det var rart for os at blive

Vi kørte til Reykjavik, hvor vi så byen fra bussen med vores dygtige chauffør, som havde kørt for os alle dagene. Vi gjorde holdt ved Kulturhuset, hvor De islandske Håndskrifter kunne ses, - utrolig spændende. Vi så bygningen Höfdi, hvor Reagan og Gorbatjov mødtes i 1986. Vi spiste i Perlen, som er bygget på toppen af 6 store vandtanke, som er det ældste af byens reservoirer. Perlen indeholder udstillingshal, cafeteria, udsigtsplatform og øverst oppe en roterende restaurant. Efter frokosten var vi på et spændende besøg på kunstmuseet, hvor vores guide Torben og veninde Else, der er billedkunstner, gav os indsigt i malerierne. Vi blev installeret på hotel i byen og nød

middagen og fællesskabet om aftenen.

10. juli På rejsens sidste hele dag skulle vi om aftenen til afslutningsmiddag i Nordens hus, så vi havde dagen til fri disposition. To var på en spændende hvalsafari, fire red på islandske heste, og en del deltog i gudstjenesten i Hallgrímskirkjan med efterfølgende shopping. En god måde at slutte denne ferie på. Vi havde en hyggelig aften i Nordens Hus, hvor vi bl.a. smagte røget krage og hvor vi fik besøg af den meget spændende forfatter Einar Mar Gudmundsson, som fortalte om sit forfatterskab og læste meget poetisk nogle af sine digte.

11. juli Sidste dag sluttede vi på den helt rigtige måde, nemlig ved på vej til lufthavnen at tage et dejlig varmt bad i ”Den blå lagune”. Allerede ved ankomsten til Island så vi på lang afstand dampen fra det geotermiske anlæg. Da elek-

Den blå lagune tricitetsværket skulle opføres opstod der en kunstig sø, der nu danner Den blå lagune. Det varme vand til værket hentes fra to knap to km. dybe boringer. Under boringen stødte man på saltholdigt, varmt vand, som var havvand, som via sprækker i lavamassen kommer i forbindelse med den hede undergrund. Værket leder hver time mere end 1000 ton overskydende vand ud i søen. Det meget mineralholdige vand har vist sig at have en gavnlig effekt på mange sygdomme, og desuden er det en nydelse at boltre sig i det blå-hvide vand, der ved indløbet er 70 grader varmt. Vi fløj tilbage til Danmark i strålende klart vejr, så vi tydeligt kunne følge turen over Syd-Norge og Jylland med udsigt til Øresundsbroen inden landingen. Vi var mange der fandt den Islandske melodi, eller brudstykker heraf. Stor tak til Aage, Eva, Torben og Else for en vel tilrettelagt og fint gennemført rejse!i 27


Sognemenigheden

Gudstjenesteliste ___________________________________ 14-8 900 Erik Bredmose Simonsen ___________________________________ 21-8 1030 ___________________________________ 28-8 900 ___________________________________ 4-9 1030 ___________________________________ 11-9 1400 Erik Bredmose Simonsen ___________________________________ 18-9 1030 Høstgudstjeneste ___________________________________ 25-9 1030 ___________________________________ 2-10 1030 Kirkedag ___________________________________ 9-10 1930 ___________________________________ 16-10 1030 ___________________________________ 23-10 900 ___________________________________ 30-10 1030 ___________________________________ 6-11 1030 Alle Helgensdag __________________________________ 13-11 1930 __________________________________ 20-11 1030 __________________________________ 27-11 1030 1. Søndag i Advent __________________________________ 4-12 1030 ___________________________________

Høstgudstjeneste 18. september For mange mennesker klinger høstgudstjeneste gammeldags og forældet, tilhørende et landbrugssamfund som stort set ikke mere eksisterer. Det er sådan set meget forståeligt, men ved at tænke sådan har man mistet den afgørende pointe: høstgudstjenestens ånd er taknemlighed og ydmyghed for det liv, vi har fået og får. Vi lærer i den ånd, at uanset hvad for et samfund, vi lever i, det være nok så udviklet og teknologisk, så er livet givet os og vi er helt afhængig af den natur, vi udspringer af! Denne vigtige, ja nødvendige erkendelse bæres på smukkeste vis af de traditionelle salmer, som vi den dag skal synge. Det er derfor al mulig grund til at holde høsten i hævd!

Børnekor Sct. Sørens Kor er et kor for alle børn fra 3. klasse og opefter. Vi øver torsdag fra 15-16 i Gl. Rye Kirke. Vi arbejder med stemmetræning og én -og tostemmige sange og salmer, og koret medvirker ved gudstjenester ca. én gang om måneden mod et mindre honorar. Første korprøve efter sommerferien er torsdag d. 25 august. ALLE er meget velkomne. Mød bare op eller ring til Katrine (86577312) for at få flere oplysninger.

25 års jubilæum Lørdag den 1.oktober kan vores sognepræst HC GrosbøllPoulsen fejre 25 års jubilæum som præst i Gl.Rye. Det vil menighedsrådet gerne markere ved en reception i sko

lens bygning A fra kl.12-15 samme dag. Alle, der har lyst til at gratulere, er hjerteligt velkomne.

Kirkedag søndag den 2. oktober Menighedsrådet i Gl. Rye indbyder alle interesserede til kirkedag med følgende program: Kl. 10.30 Højmesse ved sognepræst Grosbøll-Poulsen Kl. 12.00 Fællesspisning på Gl. Rye Kro Kl. 13.30 Foredrag af debattøren, cand. theol. Katrine Winkel Holm 28

Kristendoms-afvikling i folkeskolen? Læs præsentationen af foredraget på side 30. Efter foredraget er der kaffe. Pris: 75 kr. Tilmelding senest 29. september til: Grosbøll-Poulsen, tlf. 8689 8037 eller Grete Christensen, tlf. 8689 8800.


Miniprædiken over teksten til 9. søndag i Trinitatis mand eller kongen er billede på Gud, tjenerne såmænd billede på mennesket, HC Grosbøll-Poulsen du og jeg. Vi står til regnskab for vort liv, det som er os betroet. Det som nu er så karakteristisk i disse tekster og Lignelsen om den uærlige godsforvalnæsten altid i Jesu lignelser er, at tjeter (Luk 16,1-9) nernes regnskab ikke står så godt! Det er skyld og misligholdelse, der fylder Jesus sagde også til disciplene: »Der billedet! var en rig mand, som havde en godsforDet kan vi vel let identificere os med; valter; om ham fik han underhånden at det kan nogle af os da i hvert fald! Du vide, at han ødslede hans ejendom bort. har spildt dit liv, fortabt dig i ligegylSå tilkaldte han forvalteren og spurgte: dige ting, hidset dig op over ingenting Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg og været ligeglad med det, der virkelig regnskab for din forvaltning, for du kan betyder noget. Du har ikke brugt dine ikke længere være forvalter. Men forevner godt, du har svigtet dine nærvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg meste, du har smuttet udenom, hvor gøre, nu da min herre tager min du kunne, du har ikke veget stilling fra mig? Grave har jeg tilbage for løgn, hvor det ikke kræfter til, tigge skammer var bekvemt og passede i jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad dit kram. Men du har været jeg vil gøre, for at folk skal dygtig til at vise verden et tage imod mig i deres huse, når pænt menneskes fine facade, jeg bliver sat fra bestillingen. altid pæne motiver, aldrig har Han kaldte så sin herres skylddu manglet gode holdninger, nere til sig én for én og spurgte altid rigtige meninger, du har den første: Hvor meget skylder forstået på rette tid og sted at du min herre? Hundrede ankre gøre dig god i andres øjne, olie, svarede han. Forvalteren men indeni? Hvordan ser det sagde: Her er dit gældsbevis, ud dér? Véd du godt, hvordan sæt dig straks ned og skriv det hænger sammen, eller rethalvtreds! Derefter spurgte han tere: véd du, at det netop ikke en anden: Og du, hvor meget hænger sammen! skylder du? Hundrede tønder Eller formår du at drive dit Tegningen er fra en dansk udgave af Luthers huspostille fra hvede, svarede han. Til ham hykleri endnu: er du stadig 1564. Kunstnerens navn har jeg ikke kunnet finde. Man ser sagde forvalteren: Her er dit i dine egne øjne rigtig, forpå tegningen den uærlige – men kloge – godsforvalter inde gældsbevis, skriv firs!« domsfri, åben, varm, pæn, hos sine skyldnere, hvor han nedskriver deres gæld! Og Herren roste den uærengageret, alt det, som denne lige forvalter, fordi han havde verdens børn tager ros af handlet klogt. For denne verdens børn medtjener kastede sig ned for ham og hinanden for at være? Ser du ikke, at handler langt klogere over for deres bad: Hav tålmodighed med mig, så mennesker lyver, at mennesker flygter, egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: skal jeg betale dig. Det ville han ikke, at mennesker tramper hinanden ned for Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige men gik hen og lod ham kaste i fængsel, at undgå - ja, undgå hvad: undgå regnmammon, for at de, når den slipper op, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. skabet, krisen, dommen! Da hans medtjenere nu så, hvad der var kan tage imod jer i de evige boliger. sket, blev de meget bedrøvede og gik Mennesker står til regnskab! Det er Ovenstående lignelse, som er en af mine hen og forklarede deres herre alt, hvad et livsvilkår. Vi kan ikke blive fri. Før yndlingstekster, har altid været omstridt, der var sket. Da kaldte hans herre ham eller siden må du tage det på dig, alt det fordi ’Herren roste den uærlige tjener’. for sig og sagde: Du onde tjener, al den uundgåelige, det der er fejet under tæpHerren er Kristus, og det er umiddelbart gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om pet, det pinlige, det der bliver ved med vanskeligt at forstå, hvorfor en svindler det. Burde du så ikke også forbarme dig at glo dig i ansigtet og ikke vil gå bort, og kassebedrøver skal roses! Hvorfor over din medtjener, ligesom jeg forbar- guldbajere og piller hjælper ikke, men mede mig over dig? Og hans herre blev bylter bare nye byrder på dig; sentimenskal han det? Lad os prøve at finde en anden tjener i vred og overlod ham til bødlerne, indtil tal sludrevornhed fra andre svæklinge Jesu lignelser og sammenligne hans og han fik betalt alt, hvad han skyldte. stilner ikke tomheden; travlhed, foretagden uærlige godsforvalters handlemåder. somhed holder dæmonerne på afstand Den tjener, jeg tænker på, er tjeneren To herlige tekster! Begge steder har vi en stund! Men hvad så, når der bliver i lignelsen om den gældbundne tjener, at gøre med tjenere, der skal stilles til stille omkring dig, når du ikke har kræfregnskab for deres forvaltning. Den rige ter til at støje mere, bliver så stilheden i som Mattæus bringer (18,23-34): Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham.  Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans

29


din sjæl uudholdelig? Kan du ikke være nogen steder? Kan du ikke overdøve, slippe? At tjenerne står til regnskab for deres liv overfor den magt, der gav dem livet, er et tema vor Herre igen og igen vender tilbage til. Som ville han spørge dig: Hvad gør du? Gør du som den gældbundne tjener? Han fik meget tilgivet (= fik lov at leve sit liv efter sit eget hoved), men han blev kyniker, forhærdede sig,

blev hård i filten af det. Fór i struben på det stakkels medmenneske, der kom ham i vejen med skyld og gæld. Eller gør du, som den uærlige godsforvalter? Han er nemlig klog og ’Herren roste den uærlige tjener’. Han ser sin situation ubesmykket: han har ødslet sit liv bort, forsøger sig ikke med tåbelige undskyldninger og fromt snak: den er gal! Hvad skal han dog gøre, spørger han sig selv? Han bliver mild af det: nedskriver andre deres gæld, gør det altså nemmere, mere

Katekismusaftener på Dalbogård At blive klogere på, hvad kristendom er, er at blive klogere på sig selv og den kultur, der bestemmer vor tanker og handlinger. I lighed med tidligere år inviteres alle interesserede til at være med! I denne sæson vil jeg tage udgangspunkt i katekismer. De fleste kender Luthers lille katekismus. Den kan findes i salmebogen. Her udtrykker Luther i enkelt og klart sprog helt grundlæggende kristne begreber og tankegange, formuleret med en styrke, som for længst har bevist sin holdbarhed. Ikke desto mindre har adskillige fremtrædende danske præster og teologer i de senere år følt behov for at formulere de kristne

udholdeligt for de andre stakkels gældbundne mennesker. ’Herren roste den uærlige tjener’ Mildhedens strategi, når krisen kradser, og mildhed derefter! Det roser Herren dig for! Sognepræsten

grundsandheder på ny. Det er der kommet en række nye katekismer ud af. Ved at nærlæse disse tekster kan vi komme på sporet af mange udviklingslinier i vor opfattelse af kristendom og den verden, vi lever i. Vi mødes hver anden torsdag aften på Dalbogård, synger et par sange eller salmer, taler om tingene, hygger os, drikker kaffe – og tankerne får lov at løbe frit omkring, så man kan komme ind på ethvert emne, der kan belyses af vort overordnede emne! Der vil blive annonceret nærmere i Annoncebladet. Sognepræsten

Foredrag i efteråret Folkekirken – en institution i forfald?

Tro – ja. Kirke – nej?

Sognepræst Johs. H. Christensen, Skovshoved Film- og litteraturanmelder på Jyllands-Posten Tirsdag den 6. september kl. 19.30

Dr. theol. Anna Marie Aagaard, lektor ved Århus Universitet Mandag den 24. oktober kl. 19.30

JHC skriver om sit foredrag bl.a.: ”Foredraget vil dreje sig om, hvad folkekirken er. Er den en service-funktion på lige fod med andre service-funktioner i et moderne, individualiseret samfund? Er den en formel ramme – i bekræftende fald om hvad? Et spørgsmål, der især kan stilles efter Tårbæk-sagen og dens bizarre løsning. Eller er folkekirken et trossamfund? I bekræftende fald: Hvad går dens tro ud på, og hvor vide rammer kan den tillade for synspunkter, der afviger fra dens bekendelse?”

Kristendoms-afvikling i folkeskolen? Foredragsholder og debattør, cand. theol. Katrine Winkel Holm Søndag den 2. oktober kl. 13.30 ”Hvad enten man kan lide det eller ej, er dansk kultur vævet tæt sammen med kristendommen. Derfor er man forhindret i for alvor at forstå dansk kultur, hvis man er uden kendskab til kristendommen. Man gør derfor enhver elev – også den tosprogede elev med muslimsk baggrund – en stor tjeneste ved at give eleven en kulturel guide til dansk og vestlig kultur.” 30

”Foredraget vil først fortælle om nogle analyser af den kristne tros nuværende situation i det vestlige og nordlige Europa … Den største del af foredraget vil derefter give et bud på, hvad kirkelig kristendom skal gøre for at formidle en kristen trostradition, der kan opfattes som vedkommende i dag.”

Islam – trussel eller udfordring? Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Torsdag den 17. november kl. 19.30 ”Islam er blevet meget synlig på verdensscenen i de sidste par tiår. Også i Danmark findes en del muslimer, og mange er begyndt at spørge, hvilke konsekvenser det vil få, både for den internationale udvikling og hos os i Danmark. Islam fremstår ofte som en meget militant og aggressiv religion. Men har den andre sider? En gang imellem spørges der dybere: Er islam og kristendom forenelige størrelser, eller vil de altid være på kollisionskurs? Tror vi på den samme gud?” Foredragene foregår på Gl. Rye Kro. Der er gratis adgang. Menighedsrådet


Artikelserie: »Kirken som arbejdsplads«

At være kirkesanger Jeg er kirkesanger ved Sankt Sørens Kirke i Gammel Rye. Her har jeg været i 1½ år nu. Til daglig underviser jeg i dansk sprog og kultur på Sprogcenter Horsens. Det vil sige at jeg underviser udlændinge i dansk. Altså noget helt andet end det, jeg laver om søndagen. Det er dejligt at lave noget forskelligt. Jeg har en baggrund med musik og sprog fra universitetet og det betyder, at jeg har sunget meget og spillet meget klaver førhen. Men efter flere års pause, var jeg begyndt at savne musikken igen. Kirkesangerstillingen har for mig været en vej tilbage til sangen og klaveret, og det har også været en anledning til at komme jævnligt i kirke. Jeg er ikke selv religiøst opdraget, men jeg må sige, at jeg aldrig går tomhændet derfra om søndagen. Det har været lærerigt og præstens prædikener giver mig virkelig

noget at tænke over. Der får jeg kam til mit hår og det kan jeg lide. At være kirkesanger indebærer en forpligtelse til at synge hver søndag, til alle højtider, til bryllupper og begravelser samt til enkelte ældrearrangementer. Salmenumrene får jeg af præsten og så må man bare få dem lært, hvis ikke man kan dem i forvejen. Sammen med Katrine, der er organist, synger jeg nogen gange før eller efter gudstjenesten. Musikalsk kommer vi her i gennem en del kendt og mindre kendt repertoire og jeg håber, at det også er til fornøjelse for jer. Musikalsk gør vi sognemenigheden forskellig fra valgmenigheden i erkendelse af, at det må være det mest konstruktive at gøre, nu da der er to menigheder i en lille by.

”Om en dejlig aften Inger Brønholt Mandag d.13. – 6. var der arrangeret sogneudflugt til Blicher´s hjemegn. Vejret havde i dagene op til vist sig fra sin mere upålidelige side, men vi havde et begrundet håb om, at få tørvejr til denne aftentur. Det viste sig at holde stik og solen tittede oven i købet frem indimellem ! Tilslutningen var god. Ca. 35 glade og veloplagte mennesker mødte op ved præstegården og vi drog mod nord-vest, med forventningen på højeste blus. Dette blus blev dog dæmpet en anelse, da vi ved velkomsten fik den lidt kedelige meddelelse, at vores guide, Jesper Langballe, havde måttet melde afbud som fortæller denne aften……… Han er jo, som vi ved, en meget travl mand, der vil andet end at være præst i Thorning ! Men hans substitut skulle vise sig at være en udmærket erstatning.Det var nemlig en ansat v. Blicher-museet, der lå tæt på Thorning kirke. Mange sjove

Jeg synes, vi har et godt og respektfuldt samarbejde os ansatte imellem og det betyder, at der aldrig er en søndag, hvor jeg ikke går glad og beriget fra kirke. Kirstin Sander Jacobsen

i selskab med St. St. Blicher”

anekdoter om digterpræsten blev flettet ind i en interessant beskrivelse af egnen og dens befolkning og livet på Blicher´s tid. Derefter blev vi kørt rundt til de steder, som Blicher har haft tilknytning til og som indgår i hans forfatterskab, f. eks. herregården Aunsbjerg og E Bindstouw og selvfølgelig til de kirker, som han var ansat ved. Aftenen afsluttedes med kaffebord på museets hyggelige cafe´, der var indrettet i 1800 – tals stil ! Vi brød ud i flere af Blicher´s sange og til sidst var der rundvisning på museet,der viste sig at rumme utallige genstande, der på bedste vis gav os et historisk indblik i bondekulturen i 1800 – tallets Danmark. Alt i alt en rigtig vellykket, informativ og hyggelig aften. Så vi drog berigede hjemover i solnedgangen med en fornemmelse af, at det vist var en god idé at gå i gang med at genlæse noget af Blicher-litteraturen ! 31


Musikken i Gl. Rye Kirke – Organist i Gl. Rye

Katrine Bruno Hansen

”…næst efter Guds eget ord er musikkens ædle kunst den største skat i verden.” Luther Arbejdet som organist i Gl. Rye kirke er et meget varieret og indholdsrigt arbejde. Deltagelse i gudstjenester, begravelser, bisættelser og bryllupper er de centrale arbejdsopgaver, hvor jeg med kortere eller længere frist skal forberede de musikalske indslag, præludium og postludium. De to stykker musik, der indleder og afslutter de kirkelige handlinger, skal i karakter afspejle det tekstlige indhold af den pågældende søndag eller den kirkelige handling. Forspil og salmespil skal forberede og understøtte menighedens sang på en let, naturlig og ikke for dominerende måde. Den tilbagevendende diskussion om salmernes tonehøjde er relevant, da mange mennesker er uvante med at synge i et ”højere” toneleje, men i mange tilfælde vælger jeg alligevel det ”høje” toneleje, koralbogen foreslår, da salmesangen ellers mister sin glans og mulighed for nuancer i udtrykket. For de fleste er det heller ikke noget problem, når det kommer til stykket, blot man er indstillet på, at det at synge er en fysisk aktivitet, der kræver en vis træning og vilje på lige fod med en gåtur i Lyngbakkerne.

Orglet i Gl. Rye Kirke er et nyt og meget fint instrument. Det er bygget af orgelfirmaet Markussen og Søn i 1995, og det er vidt berømt for sin velklang. Det har 17 stemmer, 2 manualer og pedal. Det er et stort orgel til en forholdsvis lille menighed, men det passer smukt til det store og velklingende kirkerum. En gang om året kommer orgelbyggeren og tilser og stemmer orglet, men i det daglige er det organistens opgave at stemme de 2 såkaldte tungestemmer, trompeten og fagotten. 2 stemmer der er meget følsomme overfor fugt og temperatursvingninger. Det er et møjsommeligt arbejde, der for bare at stemme trompeten kræver, at man begiver sig op under loftet bag orglet, for der på en lille afsats, sammenkrøllet og på knæ at stemme samtlige 55 små og store trompeter, der sidder inde i orglet. Ind i mellem er der et trompetbæger, der helt har mistet mælet, men det viser sig som regel bare at være en lille flue eller et andet insekt, der har sat sig fast. Jeg arrangerer med jævne mellemrum koncerter med meget dygtige organister, så orglets mange kvaliteter rigtig kommer til udfoldelse. Orglet er et fint koncertinstrument, ligesom kirkerummet er et akustisk godt koncertrum. I samarbejde med menighedsrådet arrangerer jeg ca. 6 koncerter om året. Jeg forsøger at planlægge et helt års koncerter på én gang, og lægger vægt på en vis variation med hensyn til instrumentation, genre, om de udøvende er amatører eller profes-

Koncert i Gl. Rye Kirke Onsdag d. 19.okt. kl. 19.30 er der koncert i Gl. Rye Kirke med tre unge og virtuose musikere. Jette Rosendal, violin og sopran, Hanne Tolbøll, blokfløjte og Nikolaj Skovgaard, cembalo spiller skønne arrangementer af danske årstidssange, et udvalg af baroktidens smukke arier samt rent instrumentale værker. Jette Rosendal er uddannet violinist i 1999 og klassisk sanger i 2003 fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun nu går i solistklassen. Hanne Tolbøll er ligeledes uddannet på Det jyske Musikkonservatorium i Århus i 1997. Samme år blev Hanne Tolbøll optaget i solistklassen på Det kongelige danske Musikkonservatorium. Nikolaj Skovgaard er uddannet organist på Det jyske Musikkonservatorium og på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm med Diplomeksamen 1998. Nicolai Skovgaard er i dag ansat som organist ved Vor Frelsers Kirke i Horsens. Der er fri éntre til koncerten og alle er velkomne. 32

sionelle, unge eller mere etablerede kunstnere. Genrerne kan være klassisk musik, folkemusik, jazz og rytmisk kor. Nogle af koncerterne har appelleret til et stort publikum andre til et mindre. Men for samtlige koncerters vedkommende sidder man som publikum næsten altid tilbage med en meget intens og vedkommende oplevelse. Det er som regel ganske gratis at komme til koncert i Gl. Rye Kirke, og jeg håber, at alle, der har lyst og tid også fremover, vil benytte sig af dette tilbud. Børnekor og plejehjemsgudstjenester er for mig som organist to gode lejligheder til at lære børn og ældre i Gl. Rye at kende. Gudstjenesterne på Dalbogård finder sted tirsdag eftermiddag én gang om måneden og efterfølges af kaffe og kage og meget hyggeligt samvær, og børnekoret synger torsdag eftermiddag mellem 15 og 16. I børnekoret, der er for alle fra 3. klasse og opefter, arbejder vi med stemmetræning og én -og tostemmige sange og salmer, men vi har også tid til at snakke og hygge os. Børnekoret medvirker ved ca. 1 gudstjeneste om måneden. Nye medlemmer er altid velkomne. Det er et privilegeret job at være organist i Gl. Rye Kirke. Godt orgel, rare mennesker, store udfordringer, men i og med det er et deltidsjob, supplerer jeg det ved lejlighedsvis at undervise i dansk og musik i gymnasieskolen. På gensyn


En majestætisk gæst i Gl. Rye Det gælder kirketårnet HC Grosbøll-Poulsen Mange mennesker kender vel til, at en særlig duft, en lyd, et syn af et eller andet, fører deres tanker et ganske bestemt sted hen. En duft af vaniljekrans – og man er straks 50 år tilbage i tiden og sidder som lille dreng og kigger på mors juleforberedelser: man dufter hjemmet, hyggen, trygheden, ubekymret er det. Når jeg en tidlig majaften pludselig hører mursejlerens skrigen eller ser dens halsbrækkende, men fuldstændig kontrollerede og ubesværede flugt, så er der sommer her! Denne majestætiske fugl kommer og tager sin sommerresidens i brug 1 uge eller 2 inde i maj – det kan svinge noget – og den forlader os gerne inden midten af august; pludselig er den væk - og sommeren forbi med samt dens løvlyse frihed. Da jeg kom her til Gl.Rye, kaldet hertil som sognepræst i april 78, men pga af præstegårdsreparationer først tilflyttet maj, da var det første jeg sansede udover et ukendt arbejdes utallige nye problemstillinger og flyttekassers uendelige mængde denne vidunderlige fugls frie flugt, som den rundhåndet lader gumpetunge mennesker være vidne til. Den er sort at se til på afstand, den kommer fra Afrika, helt nede syd for Sahara og der er langt, 8 til 10.000 km, en kvart jordomrejse! Men det er ingenting for den lille fugl, som vejer 36-50 g. og kun måler omkring 17-19 cm med et vingefang på 40-44 cm. Mursejleren er nemlig en fugl af store forhold, en majestæt i luften; den lever i luften, sover, parrer sig, spiser, sætter kun sine ganske små fødder på fast grund, når den skal lave rede, lægge æg og fodre de 2-3 unger, der kan blive af kuldet. Ja, faktisk kan en mursejler ikke uden videre lette fra jorden.

sekter i luften; den følger derfor de særlige meteorologiske forhold, som sørger for mad i luften. Et godt højtryk fylder luften med insekter og det glæder en mursejlers mave; drager højtrykket f.eks. til Polen, så følger mursejleren da bare med, lader ungen ligge derhjemme i Sct.Sørens kirketårn, for man er jo lige om hjørnet. Ungen er ikke ked af det; den kan såmænd klare sig uden mad i 10-12 dage! Far og mor er ikke borte, kommer jo snart hjem med mad: de er jo kun i Polen, lige i nabolaget. Sådan tænker en majestætisk fugl, hvis rige er luftens hele, vældige hav! Når ungen efter 40-50 dage er flyvefærdig, klarer den sig selv! Ornitologer i England mærkede engang nogle mursejlerunger og noterede sig, hvornår de for første gang forlod reden, som var lidt nord for London. 4 dage senere blev disse unger set i Lissabon! En forbløffende suverænitet af sådan en lille skabning! Normalt ser jeg 8-10 mursejlere ved vort kirketårn, men i de sidste år har der tilsyneladende været færre. Jeg frygtede, at mobiltelefonudstyret i tårnet måske skadede fuglen, men det er nok heldigvis kun vejrmæssige forhold, som bevirker, at mursejleren ikke lige lader sig se. De holder af godt vejr med mad i luften, og de véd at finde det. Har vi godt vejr her i Danmark et stykke tid, så er de her! Mange i Gl.Rye har ikke bemærket vor afrikanske gæst; man tror, det er en svale. Men prøv en god sommeraften at lægge en aftentur rundt om kirken. Når den lange sommerdag finder sin hvile, så flyver mursejlerne i flok skrigende rundt, dykker i voldsom fart ned mod kirketårnet, bryder af i sidste øjeblik – de kan flyve – og pludselig er de borte og pludselig erobrer de scenen igen! Men de viser en særlig kærlighed for tårnet. Det virker som et centrum for deres liv her, inden de drager bort. En fugl, man kan lære meget af!

Den flyver ubesværet 100-200 km/t! Netop dens hurtighed har givet den dens engelske navn, swift, der kort og godt betyder ’hurtig’, og hurtigheden adskiller den let fra svalen, som den ofte forveksles med. Ser man svaler og mursejlere sammen bliver forskellen tydelig: den ellers så vævre og gesvindte svale fremstår pludselig som en flaksende sommerfugl. Hvis mursejleren i gennemsnit flyver godt 60 km/t i alle døgnets 24 timer, tilbagelægger den hver dag omkring 1500 km! Så kan man forstå, at den smule kvarte jordomrejse fra f.eks. Sydafrika til os her i Gl.Rye er for intet at regne: det kan jo alt andet lige gøres på en uges tid! Nu er alt andet bare aldrig lige! Mursejleren lever af småin33


Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12 Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Jens Barfoed Lyngdal 23, Gl. Rye Tlf. 8689 8648 jensbarfoed@mail.tele.dk Næstformand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216 Kirkeværge: Frode Agger Lyngdal 17, Gl. Rye Tlf. 8689 8371 Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@email.dk Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk Kontaktperson: Inger Brønholt Rimmersvej 14, Gl. Rye Tlf. 8689 8453 ingerbroenholt@hotmail.com Menighedsrådsmedlem: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 ah@humgen.au.dk 34

GRIF GYMNASTIK September er måneden hvor alle gymnastik holdene starter, og vi siger velkomne til nye og gamle ansigter. Vi evaluerede sidste år og fandt frem til at inddele børneholdene anderledes end hidtil. Dette er et forsøg på at gøre det mere hensigtsmæssig i forhold til køn som aldersgruppe. Så vær OBS på dette, da du/I ikke kan gå ud fra at det er som de foregående år. Alle holdene starter i uge 37

FORÆLDRE/BARN. Tirsdag. 17.15-18.00 Vi skal rulle, krybe, kravle, stå, gå, løbe, kaste, hoppe og hænge ved siden af, under, ovenpå mor/far. Vi skal også lære alle gymnastikredskaberne at kende gennem leg og nysgerrighed. Hver gang lukker vi den gamle kuffert op og ser hvad der gemmer sig. Måske en fjer, måske en ballon eller en avis som vi kan kaste, løbe efter eller puste på. Velkommen til ¾ t. leg og sjov i hallen. Marianne og Birgitte

PUSLINGE. Tirsdag. 15.45-16.30 Dette hold er for alle drenge og piger som er 3 år. På dette hold er det måske første gang du går til gymnastik alene. Vi vil lege sjove og kendte lege, men også lære nye. Vi skal lave rim og remser imens vi bestiger alle gymnastikredskaberne. Charlotte, Marie, Pernille og Lene

TARZANDRENGE. Tirsdag. 16.30-17.15 Vi håber at rigtig mange drenge fra 4 – 6 år har lyst til at lege med os. ”Tarzan og hans gode ven aben Turck skulle på en farefuld vandring op i bjergene. De skulle af sted tidligt om morgenen for at redde deres bedste ven elefanten Tantor, som var taget til fange, af nogle mærkelig væsner. …..” Denne sæson med Tarzan gymnastik bliver med udgangspunktet i at lege hvor hele kroppen bliver brugt. Vores fokus kommer til at ligge på legen, hvor der er plads til at være seje drenge som er nogle rigtige Tarzandrenge. Vi vil bruge redskaber, lege og bruge vores fantasi, hoppe og løbe til god musik og udfordre alt det spændende og vigtigst af alt, skal vi have det rigtig sjovt. Vi glæder os til vi ses !!!!!!!! Helle & Jens

SPIRREVIP PIGER. Mandag. 16.15-17.00 Vi leger, synger, klatrer, kaster med bolde, sjipper, svinger, ruller, triller, hopper, fniser, tramper og fantaserer. Vi øver rytmer og laver gymnastik til musik. Måske har du noget godt musik, vi kan bruge. Vi skal også springe på måtter og redskaber. Christina og Jane


GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

SPRING-PIGER. Mandag.17.00-18.30 På dette store springgymnastikhold er der plads til alle piger 0.-7. kl. uanset niveau. Er du nybegynder sørger vi for at give dig den nødvendige grundtræning. Vi træner rulle, håndstand, smidighed, vejrmølle mm. For dig som er øvet tager vi fat på de større spring: araberspring, kraftspring, salto, flikflak mm. Uanset alder skal alle træne kroppens muskler ved opvarmning, rytmisk gymnastik og ved at lege. Vi er fast tre instruktører på holdet. Det betyder, at vi hele tiden har mulighed for at give dig de spring og øvelser som du er parat til. Det er vores ønske at give dig en masse sjove og udfordrende oplevelser med springgymnastik. Vi glæder os til at se DIG. Marianne, Tina, Britta & Nanna

SPRING-DRENGE. Torsdag. 15.00-16.00 Så skal der springes. På dette store springgymnastikhold er der plads til alle drenge 0.-7. kl. uanset niveau. Gennem leg og udfordrende springbaner, vil vi øve og lære mange forskellige spring. Alle kan være med, uanset om du tidligere har gået til gymnastik eller ej. Men ikke så meget snak det er op på trampolinen og så i gang. Vi er klar, er du? Martin & Claus

AEROBIC/PILATES. Mandag. 18.30-20.00 45 min. Konditionstræning og 45 min. Styrke/strækøvelser. Vivi, som plejer at have aerobic, har Britta som stand in, indtil hun er på benene igen efter barsel. Susanne M skal ud at rejse, og indtil hun er tilbage efter jul, vil Susanne B og Kirsten tage pilates.

VOKSENMOTION FOR MÆND OG KVINDER. Torsdag. 18.00-19.00 Vi vil i år blande gymnastikken, så vi er perioder laver almindeligt gymnastik – kondition, styrke og stabilitetstræning og i perioder bruger de store bolde. Vi starter ud de første 3 uger uden bold. Nye deltagere er velkomne og der er mulighed for at købe en bold – pris 100 kr. Vi glæder os til at komme i gang igen.

Velmødt til ny sæson. Tilmelding på de enkelte hold. Yderligere oplysninger hos Birgitte 87-883231

mail: noah@privat.dk

Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

mail: Suf@ry.dk

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49

mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31

mail: birgitte@vip.cybercity.dk

Formand Håndbold: Ole Andersen Ryesgade 54 8689 8622

mail: ole@butikmie.dk

Formand fodbold: Per Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold: Jens Overgaard Rimmersvej 8 86 74 00 34

Kirsten og Susanne

mail: abp@kamstrup.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

mail: famovergaard@get2net.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

35


Badminton Så er vi atter klar til en ny sæson med en masse god og sjov badminton. Sæsonen starter 1/9 2005 og vi slutter af med en lille klubturnering lørdag den 8/4 2006. Vi håber at se mange både nye og gamle spillere.

Tilmelding for motionister: Tirsdag den 30-8-2005 Kl. 18.30 – 19.30 bekræftes gamle banetider

Mandag kl. 17 – 19.00

Kl. 19.30 – 20.00 nye og ikke bekræftede tider fordeles.

Unge og turneringsspillere.

Tilmelding sker ved personligt fremmøde eller ved valgt kontaktperson for banen, som medbringer navn, adresse, fødselsdato/år samt telefon nr. for samtlige spillere på banen.

Tirsdag kl. 20 – 21.30 Herre-mix – for dig, som ikke har en fast makker

Torsdag kl. 16 – 17.00

Rigtig god sæson. Badmintonudvalget

1. – 3. klassetrin

Torsdag kl. 17 – 18.00 4. – 6. klassetrin

Mountainbike Vi er en lille gruppe mænd der kører mountainbike. Vi mødes hver søndag kl. 19:00 foran Brugsen. Alle kan være med, vi kører mellem en og to timer i skovene omkring Gl. Rye. Yderligere oplysninger Michael Stockwell 86125575

Hvad skal du lave om onsdagen….?

… spille håndbold i GRIF, selvfølgelig…. Hvis du finder glæde ved at spille med en bold og være sammen på et hold er håndbold noget for dig. Vi tilbyder nedenstående hold. Lige gyldigt om du er 10 eller 40 og aldrig har rørt en håndbold, er du velkommen til at starte din håndboldkarriere i GRIF. I år forsøger vi os med herresenior igen. Vi har haft en lille pause, men håber nu på at kunne samle et hold igen. Tøv ikke… kom og hyg dig med drengene, selvom håndbold måske er et helt nyt spil for dig.

Træningstider for GRIF håndbold: Minimix (98/97) 1.-2. klasse. Onsdag kl. 15.15-16.15, start d. 7. september. Lilleputpiger (96/95) 3.-4. klasse. Onsdag kl. 16.15-17.15, start d. 7. september. Lilleputdrenge (96/95) 3.-4. klasse. Onsdag kl. 17.15-18.15, start d. 7. september.

Til sportsfesten d. 19. august vil vi have en lille informationsbod, hvor du kan få mere at vide om træningen, trænere og håndboldafdelingen.

Puslingepiger og –drenge (94/93) 5.-6. klasse. Onsdag kl. 18.15-19.30, start d. 7. september.

Vi glæder os til at se gamle såvel som nye håndboldspillere i GRIF sæson 2005/2006.

Seniordamer Onsdag kl. 19.30-21.00, start d. 24. august. Seniorherrer Onsdag kl. 21.00-22.30, start d. 24. august. Yderligere information kan fås hos Ole Andersen tlf. 2241 1929.

36 Frysende konfirmander får fortalt om jødernes skæbne overfor synagogen i Frederikstad


Nyt fra Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Kraftvarmeværket i Gl. Rye har hidtil udsendt informationsskrivelser direkte til forbrugerne, men for at støtte op om det lokale initiativ – ”Aktuelt i Gammel Rye” – vil disse informationer fremover generelt foregå gennem dette blad. Ved denne ændring i formidlingen vil vi også arbejde på en tættere kontakt til borgerne i Gl. Rye, da vi har mulighed for at informere op til 4 gange om året.

Elsparekampagne På kraftvarmeværket undersøger vi hele tiden mulige tiltag, der kan nedbringe varmeprisen. Som det fremgår andetsteds på disse sider, har vi for nylig indgået en aftale med Elsparefonden om at køre en kampagne under deres slogan ”Farvel-el”, med henblik på at tilslutte boliger med elvarme til fjernvarmen fra Rye Kraftvarmeværk. Elsparefonden har nogle tilskudsmidler, som i de seneste 5-6 år er blevet fordelt i samarbejde med lokale fjernvarmeværker landet over. Fordelingen af tilskudsmidler sker efter et koncept, hvor Elsparefonden giver boligejeren et grundbeløb på kr. 5000,- + kr. 75,- pr. m² boligareal i henhold til BBR-registret, hvis boligejeren indgår en kontrakt om udskiftning af elvarme til fjernvarme. Samtidig har Elsparefonden indgået aftaler med VVS-installatører i lokalområderne om faste tilbudspriser på installation af vandbåret varmeanlæg, så forbrugerne på forhånd kan få en fast pris på dette arbejde. Kraftvarmeværket forpligter sig i aftalen med Elsparefonden at tilslutte elvarmeboligerne til fjernvarmenettet gratis. Kampagnen vil løbe fra nu og frem til udgangen af november 2005, hvor Elsparefonden har meldt ud, at tilskudskampagnen generelt ophører.

Boliger med oliefyr eller anden opvarmning For at stille alle boligejere i Gl. Rye lige, og samtidig få muligheden for yderligere tilslutninger til fjernvarmen, har bestyrelsen for kraftvarmeværket besluttet at tilbyde bestående boliger med oliefyr eller anden opvarmning en gratis tilslutning, i lighed med elvarmeboligerne i kampagneperioden. Prisen på fyringsolie er de seneste par år steget med over 2.000 kr., og generelt svinger prisen på fyringsolie meget over tid. Det kræver derfor megen opmærksomhed fra oliefyrsbrugerne, at købe fyringsolie til en god pris. Samtidig er der også stigende udgifter til el, oliefyrsservice og skorstensfejer. Rye Kraftvarmeværk indgår langtidsaftaler på naturgasleve-

rancer og har fordel af den stigende elpris, da vi også producerer strøm i forbindelse med fjernvarmeproduktionen. Vi har således kunnet holde samme pris i 4 år, og set i forhold til de almindelige prisstigninger i samfundet på 2,5-3% pr. år, er varmeprisen faldet godt 10% i denne 4 års periode. Samlet set kan kraftvarmeværket derfor tilbyde en fast varmepris over en længere periode, og efterhånden er forskellen til fyringsolien meget lille. Endvidere tilbyder vi en varmekilde, der er renlig at have i boligen, nem at omgås og næsten vedligeholdelsesfri.

Formål med tilslutningskampagnen Ifølge BBR-registret er cirka 120 boliger ikke tilsluttet kraftvarmeværket – heraf ca. 60 elvarmeboliger - og der er derfor et relativt stort restpotentiale for tilslutning til fjernvarmen i Gl. Rye. For at imødekomme Energitilsynets anbefalinger om, at decentrale kraftvarmeværker, som vort, opretholder en såkaldt kostægte tarifstruktur, har Rye Kraftvarmeværk et forholdsvis højt fast bidrag. Formålet med tilslutningskampagnen er derfor at nedbringe dette høje faste bidrag, og en hurtig beregning resulterer i, at indtægten fra 50 ekstraordinære tilslutninger, vil medføre en gennemsnitlig besparelse pr. husstand på godt 1000 kr. Den ekstra indtægt vil primært blive brugt på at nedbringe m² -bidraget. Hvem betaler så den gratis tilslutning? – Rye Kraftvarmeværk har fået ”næsten” tilsagn om et beløb fra en pulje på 10-12 mio. kr., som staten har oprettet for at få de sidste 5-6 decentrale kraftvarmeværker til at være konkurrencedygtige med olieopvarmning. Udbetalingen af midlerne hænger i øjeblikket i Rigsrevisionen, men forventes udløst dette efterår. Vi kender for nuværende ikke beløbets størrelse eller forudsætninger for anvendelse, men har valgt at bruge nogle af puljemidlerne til at betale for de gratis tilslutninger. I tilfælde af krav fra staten om, at puljemidlerne øremærkes til gældsnedbringelse, vil en lavere ydelse til kreditforeningen p.g.a. gældsnedbringelsen være med til at finansiere tilslutningerne.

Åbent Hus på Rye Kraftvarmeværk I forbindelse med tilslutningskampagnen vil der blive arrangeret Åbent Hus på kraftvarmeværket, Hjarsbækvej 7, Gl. Rye, onsdag d. 7. september 2005 fra kl. 19:00. Nuværende og kommende forbrugere samt andre interesserede er meget velkomne til en snak om fjernvarme, kraftvarme, pristilbud 37


m.m. eller bare en rundvisning. Der vil være kaffe, the, øl og vand til de fremmødte.

Prisen på fjernvarme fra Rye kraftvarmeværk A.m.b.a. Som tidligere anført er energipriserne på himmelflugt. Råolieprisen var ved indgåelsen af den forrige langtidskontrakt på naturgas i november 2002 ca. 23 $ pr. tønde, og fyringsolien kostede dengang ca. 5.500 kr. pr. 1000 liter. Råolieprisen har i juli 2005 pendlet mellem 57 og 60 $ pr. tønde, altså godt og vel en fordobling. Fyringsolien er, med reference til billigste basis fyringsolie fra OK, steget fra ca. 5.500 kr. til over 7.500 kr. for 1000 liter i juli 2005. I en

periode var fyringsolieprisen pr. 1000 liter oppe omkring 8.000 kr. Vi taler her om en stigning på over 35 %. Rye Kraftvarmeværk indgik, som tidligere nævnt, en langtidskontrakt på naturgas i november 2002 med så lang løbetid, som det var muligt på daværende tidspunkt, men alt har en ende – også langtidskontrakter. Vi har med en kort overgangskontrakt trådt vande sommeren over, for om muligt at afvente, at olieprisen ville finde et mere fornuftigt leje. Det er ikke sket endnu, og vi skal indgå en ny kontrakt senest til september, og ingen tror på et prisniveau på linie med november 2002. Kraftvarmeværkets bestyrelse har derfor vedtaget at hæve prisen på varmeforbruget med 11,25 øre (inkl. moms) pr. kWh. Med virkning fra 1. juli 2005 er prisen

på varmeforbruget derfor 60,75 øre pr. kWh. eller 607,50 kr. pr. MWh (inkl. moms). Alle øvrige satser fortsætter uændret indtil videre. Det betyder, at varmeregningen gennemsnitligt stiger med ca. 11 %. Succes med tilslutningskampagnen og størrelsen af beløbet fra statens tilskudspulje, vil forhåbentlig give mulighed for en senere nedsættelse af de faste bidrag. Med venlig hilsen Bestyrelse og driftsleder for Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a

Åbent hus hos Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. Skift elvarmen ud med fjernvarme Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. igangsætter sammen med Elsparefonden en særlig indsats for at få elvarmebrugerne til at tage et ekstra kig på varmeregningen i en tid hvor elpriserne stiger. Første skridt er åbent hus hos Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. den 7. september kl. 19.00. Her er det muligt at få informationer om økonomisk tilskud, VVS-priser og afklare spørgsmål om det at skifte fra elvarme til fjernvarme. Elpriserne stiger stadig, og Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. håber derfor, at mange vil benytte lejligheden til at skifte varmekilde, når værket i samarbejde med Elsparefonden tilbyder kontante fordele ved at udskifte elvarmen med fjernvarme. Der er flere fordele ved at skifte fra elvarme til fjernvarme. Blandt andet bliver varmeregningen lavere, indeklimaet mere komfortabelt og boligen lettere at sælge. Elvarme har længe været en dyr fornøjelse, og priserne på el er steget med 13 procent siden 2000 og mere end 80 procent siden begyndelsen af 1980’erne. Og der er ikke udsigt til, at udviklingen vender. Men elvarme er også en af de mest miljøbelastende opvarmningsformer i Danmark. Produktionen af el til at opvarme et hus skaber et CO2 38

udslip svarende til, hvad fire huse med fjernvarme producerer. Således kan hver elvarmebruger, der skifter til fjernvarme, spare miljøet for mellem fem og otte tons CO2 – årligt! Derfor har Elsparefonden indgået et samarbejde med mere end 150 fjern-

Forbrugere og alle andre interesserede Indbydes til

Åbent Hus på Rye Kraftvarmeværk Onsdag d. 7. September 2005 fra kl. 19.00

varmeværker over hele Danmark om at tilbyde elvarmebrugere økonomisk og professionel støtte til at udskifte elvarmen med et centralvarmeanlæg. Et af dem er Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. Tilbudet indeholder et tilskud fra Elsparefonden til etablering af vandbåret centralvarmeanlæg samt en gratis tilslutning til fjernvarmenettet fra Rye Kraftvarmeværk.

”Vi håber, at elvarmebrugere er interesserede i at høre om mulighederne for at skifte til fjernvarme. De stigende elpriser har gjort elvarme dyrere, og dertil kommer, at huse med elvarme kan være svære at sælge, netop på grund af de høje varmeudgifter. Langt de fleste vil derfor få et fornuftigt regnestykke ud af at skifte til fjernvarme” siger Søren Frandsen, formand for Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. Varmeprisen fra Rye Kraftvarmeværk har som følge af langtidskontrakter på gasleverancen været uændret de seneste 4 år, men der er nu udmeldt en stigning for det kommende år på grund af de hastigt stigende olie- og gaspriser. Ifølge Søren Frandsen modsvarer Rye Kraftvarmeværks priser på nuværende tidspunkt opvarmning med oliefyr og elvarme. ”De stigende elpriser er i øvrigt med til at mindske virkningen af de stigende gaspriser for kraftvarmeværket, da værket producerer el i forbindelse med produktionen af fjernvarme. Derfor er der stigende indtægt fra salg af elproduktionen”, forklarer formanden.

Oliefyrsbrugere kan også være med ”Da et øget antal tilsluttede forbrugere er med til at sikre en stabil eller mulig lavere varmepris, vil Rye Kraftvarmeværk i forbindelse med Elsparefondens tilbud


til elvarmebrugerne samtidig tilbyde oliefyrsbrugere en gratis tilslutning til fjernvarmen”. Tilbudet om gratis tilslutning til elvarme- og oliefyrsbrugerne forventes finansieret af en ekstrabevilling fra staten til mindre kraftvarmeværker, og tilbudet oliefyrsbrugere løber sammen med Elsparefondens kampagne frem til november 2005. Ikke forbrugte midler fra ekstrabevillingen vil blive anvendt til andre tiltag, der kan nedbringe eller stabilisere varmeprisen.

Salten Smede- og VVS A/S vandt udbud I samarbejde med Elsparefonden præsenterer Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. en samlet løsning bestående af et kontant tilskud på 5.000 kr. plus 75 kr. pr. m2 boligareal, gratis tilslutning til fjernvarmenettet og faste VVS-priser. Elsparefonden har afholdt en udbudsrunde blandt landets VVS-installatører og udvalgt et antal samarbejdspartnere, der er forpligtede til at levere VVSarbejdet til en fast pris. Naturligvis kan man frit vælge en anden installatør. I Gl. Rye er det Salten Smede- og VVS A/S, som har vundet Elsparefondens udbudsrunde.

Tilbudets indhold

Regn den selv ud!

For elvarmebrugere, der ønsker at skifte til fjernvarme, tilbydes et tilskud til installation af centralvarmeanlæg: 1. Et skattefrit, kontant tilskud fra Elsparefonden på 5.000 kr. i grund beløb plus 75 kr. pr. m2 boligare al. Det giver eksempelvis et beløb på 14.750 kr. for et almindeligt par celhus på 130 m2 2. Gratis tilslutning til fjernvarmeforsy ningen 3. Fast pris på installation af centralvar meanlæg hos VVS-installatør Salten Smede- og VVS A/S

Som hjælp til at regne på vinterens varmeregning med henholdsvis elvarme og fjernvarme har Elsparefonden oprettet hjemmesiden www.farvelel.dk. På hjemmesiden kan man indtaste sin adresse og antallet af elradiatorer i boligen, hvorefter systemet leverer oplysninger om tilslutningsmulighed og priser i lokalområdet. Desuden kan hver enkelt husstand beregne de økonomiske gevinster ved at udskifte elvarmen med fjernvarme. Her kan man også finde den pris for arbejdet, der gælder i lokalområdet samt bestille informationsmateriale Elsparefonden kan kontaktes på tlf. 70 26 90 09

I gennemsnit er håndværkerne færdige med arbejdet på cirka én uge. Installationen trin for trin • En stikledning fra vejen til boligen etableres • Elradiatorerne tages ned • Varmerør installeres • Radiatorer installeres • Radiatorer tilsluttes varmerørene • Fjernvarmeenhed installeres • Anlægget sættes i gang

Yderligere information: Driftsleder Henning Lewandowski, Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. tlf. 86 89 80 02 eller Formand Søren Frandsen, Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. tlf. 86 89 80 96 Salten Smede- og VVS A/S, tlf. 86 84 79 33 Elsparefonden, tlf. 70 26 90 09

Henning Lewandowski ved sin maskine 39


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

August

28. 30.

Sted

Valgmenighedens fødselsdag (kl.10.30) Badmintontilmelding (kl.18.30)

September

Oktober

November

December

Arrangør

Gl.Rye Kirke og bakkerne Gl.Rye Skole

Valgmenigheden GRIF

5. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård 6. Foredrag – Johannes H.Christensen (kl.19.30) Gl.Rye Kro 13. Gudstjeneste – Aage Augustinus - Islandsbilleder (kl.14.00) Dalbogård 15. Høstfest (kl.18.00) Kalle fra Ry spiller Dalbogård 18. Gospel (kl.9.30-17.00) Gl.Rye Skole og Gl.Rye Kirke 19. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård 19. Koncert – Jette Rosendal (kl.19.30) Sct.Sørens Kirke 21. Litteraturkreds (kl.15.00-17.00) Gl.Rye Skole 21. Sangaften – Johan Herold (kl.19.30) Gl.Rye Skole 27. Løvfaldstur Afgang fra Dalbogård 27. Studiekreds – Dengang Danmark blev moderne (19.30) Gl.Rye Skole

2. 3. 5. 8. 11. 11. 17. 19. 23. 24. 25. 27. 31.

2. 7. 8. 15. 16. 17. 22. 24. 26. 30. 6. 14.

Aktivitetsrådet Sognemenigheden Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet Valgmenigheden Pensionistforeningen Sognemenigheden Valgmenigheden Borgerforeningen og Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden

Kirkedag – Gudstjeneste og foredrag (kl.10.30) Sct.Sørens Kirke og Gl.Rye Kro Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Studiekreds – Dengang Danmark blev moderne (19.30) Gl.Rye Skole Højskoledag – Jørgen Flindt Pedersen og Lotte Svendsen (kl.9.30 – 15.30) Gl.Rye Skole Gudstjeneste – Grosbøll-Poulsen (kl.14.00) Dalbogård Studiekreds – Dengang Danmark blev moderne (19.30) Gl.Rye Skole Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Litteraturkreds (kl.15.00-17.00) Gl.Rye Skole Ældresagen (kl.14.00) Dalbogård Foredrag – Anna Marie Aagaard (kl.19.30) Gl.Rye Kro Studiekreds – Dengang Danmark blev moderne (19.30) Gl.Rye Skole De nye salmer (kl.19.30) Gl.Rye Kirke Pasgaards Tøjservice (kl.14.00) Dalbogård

Litteraturkreds (kl.15.00-17.00) Bankospil (kl.14.00) Studiekreds – Dengang Danmark blev moderne (19.30) Gudstjeneste – Aage Augustinus (kl.14.00) Litteraturkreds (kl.15.00-17.00) Foredrag – Niels Henrik Arendt (kl.19.30) Studiekreds – Dengang Danmark blev moderne (19.30) Foredrag – Torben Rasmussen (kl.19.30) Julemarked (kl.13.00-16.00) Litteraturkreds (kl.15.00-17.00) Studiekreds – Dengang Danmark blev moderne (19.30) Litteraturkreds (kl.15.00-17.00)

Sognemenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Pensionistforeningen Valgmenigheden Aktivitetsrådet Sognemenigheden Valgmenigheden Valgmenigheden Aktivitetsrådet

Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole Gl.Rye Kro Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Dalbogård Gl.Rye Skole

Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden Sognemenigheden Valgmenigheden Valgmenigheden Aktivitetsrådet Valgmenigheden

Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole

Valgmenigheden Valgmenigheden

Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds præst,

Jesper Schrøder

Benedicte Thorseth Journalist

Borgerforeningen

40

Susanne Bohøj Grif

Lars Bitsch FDF

Inger Brønholt Menighedsrådet

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer november 2005. Deadline mandag 24. oktober (skal overholdes) t Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Nr. 18  

Rye Kraftvarmeværk Fastelavn er mit navn Nyt fra FDF Gl. Rye portræt Gl. Rye portræt Yderligere oplysninger Michael Stockwell 86125575 Side...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you