Nr. 17

Nr. 17 · Maj · 2005

Hvordan skal byen se ud i fremtiden..?

Borgerforeningen i Gl. Rye afholdt i dagene 12.-15. marts et planværksted om udarbejdelse af forslag til helhedsplan for Gl. Rye, herunder nybyggeri, grøn struktur, trafiksanerings-forslag, kulturhus/medborgerhus, retningslinier for design og indretning af det offentlige rum fx pladser og grønne åndehuller m.m.

Gl. Rye portræt Side 2

Nyt fra Sognemenigheden Side 6

Nyt fra Borgerforeningen Side 13

Nyt fra Valgmenigheden Side 27

Gl. Rye portræt

SeFastelavn artiklerne indeer i bladet. mit navn

At lære at leve Gl.med Rye portræt sit handicap

Nyt fra GRIF Side 37

Nyt fra FDF Side 42 1

Gl. Rye portræt

Bodil ved sit skrivebord i terapien på Dalbogård.

Foto: Aage Augustinus

At lære at leve med sit handicap

Karen Thomsen

– et portræt af Bodil Juul Henriksen Horsensvej, Gl.Rye. Det, der ikke knækker dig – gør dig stærk !

Da Bodil var 12 – blev den dobbeltkurvede skoliose, som havde været undervejs i mange år – så alvorlig, at hun måtte indlægges. Bodil ryg buede både ene og den anden vej – som et ”S” – tilstanden var nok arvelig, Bodils bedstefar og moster led af det samme.

Jeg var en høj slank pige indtil 2. klasse, fortæller Bodil – da jeg var 8 år, begyndte jeg at falde sammen. ”Ret dig Bodil !” – sagde min mor hele tiden.

Da skoleveninderne skød i vejret og udseendet blev vigtigere end alt andet i 2

verden – måtte Bodil tilbringe 9 uger i stræk med 2 kg. i hvert ben og 2 kilo´s stræk i hovedet. Bodil var faldet mere og mere sammen – og lægerne gav først den tunge skoletaske skylden. Mor prøvede, om skolebussen kunne holde ved vores dør, men svaret var nej, jeg måtte slæbe skoletasken helt op til købmanden i Kalhave, for at komme med bussen. Så fik jeg en rygsæk, men blev drillet – for den var ikke moderne – og så bar jeg alligevel tasken i hånden.

Da jeg kom hjem fra ortopædisk Hospital i Århus, var det med en bandage på. Mine veninder gik i moderne tøj – min bandage vejede 6 kg – og jeg måtte gå i store drengeskjorter !

Bandagen var varm at have på, og jeg måtte kun tage den af én gang om ugen – i 10 min. – når jeg skulle i bad.

Inde under bandagen gik huden af, det lugtede og kløede – og mor prøvede at lindre det, ved at klø mig med en grydeske på ryggen.

Nogle skoler indfører for tiden den såkaldte ”nul-tolerance” overfor mobning – Bodils klasselærer Nygård indførte det, da Bodil kom hjem fra hospitalet. Nygård bad om et møde med Ortopædisk Hospital for at få at vide, hvordan Bodils situation var.

Så brugte han en time på at fortælle kammeraterne, hvad jeg havde været igennem og hvordan jeg ville se ud, når jeg kom hjem med bandagen på – fortæller Bodil. Han fortalte dem, at han ikke ville høre ét eneste ord – ingen mobning eller drilleri – for så tog han affære.

Jeg er aldrig blevet drillet – tvært imod, kammeraterne ville altid have mig med uanset om det var fest eller noget andet, det drejede sig om.

Min mor og jeg var tit på Ortopædisk Hospital, for bandagen gik i stykker.

Jeg var lidt voldsom, jeg ville jo være med til det samme som de andre. Min mor var tit ked af det, når vi var i Århus,

for vi så så mange forskellige handicaps – og selvfølgelig tænkte hun på sin datter. Jeg sagde altid – ”Du skal ikke være ked af det, for jeg har både mine ben og arme og ikke mindst min forstand” Det er vigtigt at få øjnene op og se, at der er andre, der har det meget værre, så kommer man nemmere gennem livet.

Men nemt var det ikke – Bodil havde den tunge bandage på i tre år.

En ung sej kvinde !

At Bodil tit var fraværende fra skolen – kom sikkert til at koste hende en realeksamen. Jeg klarede mig godt i skolen, indtil fraværet satte ind – og selvom lærer Nygård mente, jeg kunne klare en realeksamen – måtte jeg nøjes med 10 kl. – det var lidt ærgerligt – men pyt – man må videre – fortæller Bodil.

Da jeg blev 15 år, syntes mine forældre, at jeg skulle ligne de andre på min alder.

Jeg kom til en klog mand, og var der 77 gange og blev rykket i arme og ben, uden at det hjalp noget.

Efter de 3 år i bandagen – blev jeg på ingen måde erklæret rask – tvært imod.

Vi kan ikke gøre mere, sagde lægerne.

Her der det vigtigt at vide, at lægerne kun stillede Bodil i udsigt, at hun ville blive 18 år gammel..

Men - Bodil ville videre – hun ville tjene sine lommepenge selv ligesom kammeraterne – så hun knoklede med et feriejob i Føtex i Horsens – og blev opvaskerpige på Uldum Kro og på Bygholm Parkhotel. Det var hårdt for ryggen med de tunge gryder – og de tunge tallerkener….

Bodil kom under revalidering – og på handelsskole. Heller ikke her var der nogen form for drillerier – man må også selv gøre noget for det – siger Bodil.

Prøve at være glad – selvom det ikke altid er lige let. Ved at være en glad pige, dækker man lidt over sit handicap. Folk ser på én på en anden måde – end hvis man er sur. Ellers begynder de måske at finde andre ting ved én – fokuserer måske på ens handicap – og det vil man helst ikke.

Bodil blev færdig på handelsskolen i 1976, og derefter blev hun udlært i en gardinforretning. Det var ikke det bedste, med tunge løft kombineret med en

meget dårlig ryg, men noget ville jeg jo lære og så blev det det. Jeg havde meget ondt, når dagen var slut, men det nytter jo ikke noget.

Bodil og Aage.

Jeg lærte min mand Aage at kende, da jeg var 16 år, og vi boede sammen, da jeg var i lære. Vi flyttede til Gl. Rye, hvor vi selv byggede det hus på Horsensvej, hvor vi nu har boet i 26 år.

Det er vigtigt, at ens mand forstår ens handicap – ellers går et ægteskab ikke.

Der er dage, hvor man har det dårligt psykisk – eller har ondt, og så må han også være der. Når vi er til fest, er det ikke kun de flotte piger, han kigger efter – det er også mig, selvom min krop ikke er helt som de andres. Når vi er på ferie holder han mig i hånden på stranden...

børn i Fritidsklubben på Gl. Rye skole.

Bodil giver udtryk for meget stor taknemmelighed overfor Ry Kommune og overfor sin arbejdsplads. Trods meget lange sygefravær i forbindelse med den store operation, som vi kommer til om et øjeblik – blev pladsen holdt ledig til hende – og med vilkår, så hun hele tiden kunne holde til det.

4, 5 kg. titanium.

Psykisk har det hele været en hård omgang. Bodil fortæller at hendes mor fik at vide, at hun ikke skulle regne med, at Bodil blev mere end 18 år, for det var et svært handicap, hun havde.

Det var et hårdt slag for min mor. I dag er jeg 47 år og har lært at leve med mit handicap.

I tænker, at det er noget pjat det her – det er det ikke..

Jeg kan ikke holde til at støvsuge, vaske gulv – eller lægge rent på sengene – det må Aage klare – det er han også helt med på. Det er en god mand, jeg har !

Jeg har altid fået at vide, at børn, det skulle jeg ikke tænke på, for det kunne ikke lade sig gøre. Men – det kunne det – for vi ville have børn, så i 1980 og i 1983 fik vi to velskabte drenge – Thomas og Rene´. Det er to dejlige drenge – som nu er unge voksne mænd.

Mål – vilje – udfordringer.

Efter nogle arbejdsmæssige omskiftelser, blev der en plads ledig i terapien på Dalbogård i Gl. Rye, hvor Bodil stadig arbejder. Det var spændende, jeg skulle selv stå for alle de kreative ting – underholdning julemarked etc. Jeg havde aldrig lært noget om faget, kun det, jeg havde lært mig selv – det var en spændende udfordring.

Jeg har været på mange kurser – både indenfor det praktiske og det teoretiske.

Det at have nogle mål – vilje – udfordringer – det styrker livet i det daglige. Så kommer dårligdommene lidt på afstand. Det har været vigtigt for mig at søge nye udfordringer for at holde mig i gang. Hvis man sætter sig hen og siger, at det og det kan man ikke, så bliver man først syg og får ondt af sig selv.

Sideløbende med arbejdet på Dalbogård var Bodil i en periode klubleder for 60

En af Bodils “kreationer”, udstillet netop nu på Gl. Rye Bibliotek..

Vendepunktet kom i 1994, da en ortopæd-kirurg på Silkeborg sygehus sagde, at jeg var for ung til at gå og have så ondt, og så mange smerter. Han havde en kollega, professor Cody Bugner – som også opererede speedwaykøreren Erik Gunnarsen – og han måtte indstille et par af de værste tilfælde om året til ham. Bugner ville godt vove forsøget med at operere mig – noget jeg ellers altid havde fået at vide, ikke kunne lade sig gøre p.g.a. min alder. Som noget helt ekstraordinært har Bodil stadig en direkte telefonisk hotline til professoren, som hun kan bruge, når hun har brug for hans hjælp og støtte.

3

Thomas og Rene´ var 12 og 15 år på det tidspunkt. Som jeg havde det, var der ingen vej tilbage, men det var samtidig en meget risikofyldt operation. Hvis jeg ikke blev opereret ville jeg højst leve i 5 år, for jeg kunne ikke få luft.

Jeg blev indlagt d. 9. april 1996.

Operationen varede i 10 timer, de havde sagt, den ville vare i 5 – 6 timer. Jeg måtte opereres endnu engang – og denne gang tog det 6 timer – men operationen gik også denne gang - godt.

Cody Bugner rettede Bodils ryg op ved at fæstne 4.5 kg. titanium-skinner og –skruer til hendes rygsøjle.

Når Bodil skal på ferie har hun et røntgenbillede med som forklaring på de mange kg. metal, hun har i kroppen, og som får lufthavnens sikkerhedskontrol til at reagere, bare hun nærmer sig…

12 cm. højere !

5 dage efter operationen var Bodil på højkant – og mere end det – for Aage syntes, at jeg blev ved – og ved – med at rejse mig op – jeg var blevet 12 cm. højere end før operationen. Bodil var glad for at være blevet rettet så meget op. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke noget, men der var sat flag rundt om hele huset og udenfor bagdøren – det var en dejlig velkomst at få. Jeg lå ned i 3 måneder og Aage lærte at lave mad og han lærte, hvad der hører til en kogevask og til en 60 gr. vask og den slags.

Det er vigtigt, at familien fungerer optimalt i sådan en situation, ellers kan det ikke lade sig gøre.. Det kunne og kan det i Bodil og Aages tilfælde..

Der fulgte en svær pensionssag i kølvandet på operationen. Det er hårdt at kæmpe med de offentlige myndigheder, når man ikke har det godt hverken fysiks eller psykisk, siger Bodil.

Der skal et godt helbred til at være syg. Jeg fik ikke nogen optræning efter 4

operationerne, det mente man ikke var nødvendigt. Der var jo alligevel kun så få ting, jeg ville kunne komme til. Det lyder jo sært for dem, som kender Bodil som en livsglad, aktiv og kreativ kvinde – og genoptræning ville hun have – om hun så selv skulle arrangere den.

Bodil begyndte sin træning i helsebadet i Them Svømmehal og det varede ikke længe, før hun gjorde store fremskridt.

Når man er i vandet, kan man jo alting, for vandet bærer jo oppe. Jeg kunne begynde at strække armene op over hovedet – noget jeg efter professorens overbevisning aldrig ville kunne komme til.

En humlebi kan efter videnskabens overbevisning ikke flyve – det kan Bodil heller – man hun gør det alligevel…

Jeg er nået så langt, at jeg selv har to helsehold ude i svømmehallen hver torsdag formiddag. Jeg har ingen uddannelse indenfor helse-svømning, men jeg lærer bare af de andre instruktører. Det er en udfordring – at være noget for andre, så de også kan få en god dag. Motion er godt for kroppen, og det er vigtigt at finde en form for motion, som man kan dyrke, selvom man har et handicap.

Bodil er også begyndt at komme omkring og holde foredrag med titlen ”At lære at leve sit liv med et handicap” Næste foredrag bliver på Skolioseforeningens årlige konference i Ringe i juni – hvor Bodil vil fortælle for læger, patienter og pårørende fra hele landet. Når Bodil holder foredrag fortæller hun om, at man bliver en anden, når man har været så meget igennem.

Man tænker dybere over mange ting, og ens familie bliver det, man prioriterer højere end alt andet.

pludselig er væk for en stund. Sætte sig ned og prøve at tænke positivt. Nyde solen, hvis den skinner – eller andre ting, man kan glæde sig over og tænke: ”Hvor har jeg det godt lige nu – eller i dag” Tage en dyb indånding – det er ligesom man får ny energi til at klare de dårlige dage med.

Jeg lever med mit handicap på mange måder. Jeg tænker på, hvordan jeg er klædt, for det er klæder, der skaber folk.

Jeg ser glad ud, for man kommer ingen vegne med at være sur.

Man skal være aktiv, for ikke at komme til at tænke for meget på, hvordan man har det. Sommetider føler man, at livet er uretfærdigt – hvorfor skulle det lige ramme mig – det kunne lige så godt have været en anden..

Det er vigtigt, at man har en stærk vilje – nogle mål, man gerne vil nå og at man har selvværd. Man må arbejde med sin selvtillid og søge udfordringer. Har man humor, kan det hjælpe én et godt stykke ad vejen.

Bodil slutter gerne sine foredrag med et digt af Aanton Berntsen: Livet er som en skoledag med sorg og glæde som hovedfag.

Glædens time er idel fest men i sorgens time man modnes bedst.

Bodil er aktiv – også med sine hænder.

Når hun syr sine nisser og trolde, syr hun en lille hvid perle ind i øjenkrogen på nissen – så får øjet liv. Når man møder Bodil, vil man lægge mærke til, at hun også har en hvid perle, som skinner os andre i møde – det er hendes livsglæde - hendes ægte imødekommenhed og hendes smil. Bodil perle er erhvervet efter mange års livstag med smerten – og den skinner klart til de medmennesker, som hun møder - familie og venner – dem, som hun holder sine foredrag for, de ældre på Dalbogård og de handicappede i svømmehallen..

Lige nu kan man se en udstilling i Gl.Rye Biblioteks montre – hvor Bodil udstiller forskellige håndarbejder og smykker.

For livet er jo en Guds gave til os.

En perle i øjenkrogen.

Når man har ondt næsten hele tiden, skal man lære et stoppe op, hvis smerterne

Interesserede kan læse mere om sygdommen skoliose på www.skoliose.dk

MIN HOBBY

Musik er vigtig – også i Gammel Rye

Mille Søby Jensen

I Gammel Rye er der flere gode muligheder for fritidsaktiviteter. En del glemmer hvor mange der egentligt er.

Gammel Ryes Idrætsforening og FDF har mange medlemmer, men det har Musikskolen også. Det er et godt alternativ, som jeg er glad for.

Den 17. april holdt Musikskolen forårskoncert. Ligesom mange andre fra byen, var jeg også med.

Da jeg kom ind hvor vi skulle spille, kunne jeg overalt se kendte ansigter.

Ansigter fra Gammel Rye. Børn, forældre og gamle lærer, de var der alle sammen. Børnene stod og hoppede spændt, for snart skulle de op og vise hvad de kunne. For mange af dem var det deres første koncert. De var spændte, men samtidig kunne man se at de glædede sig.

Koncerten startede med en 5-årig pige der spillede på violin, og sluttede med et band med unge der spillede funk. Alle aldre og stilarter var repræsenteret, og koncerten var derfor meget interessant.

De yngste børn startede, og de fleste var meget generte og spillede meget stille.

Som nr. fire kom koret fra Gammel Rye. Koret består af piger fra byens 1.,2. og 3. klasse. De var ikke generte. De sang med en ordentlig portion energi, og fik rigtig sat gang i showet. Tilskuerne klappede meget – og med god grund. Man kunne se de virkelig nød det, og man var fristet til at forestille sig at flere af dem ikke havde lyst til at gå ned af scenen igen. Det var en rigtig god oplevelse at

se koret, for de kunne synge, og der lå lyst og energi bag.

Kirsten Teilmann er korleder for pigerne. Hun flyttede til byen for et års tid siden. Det er hende der har taget initiativ til at oprette et kor i Gammel Rye. Efter min mening er det noget der har manglet i byen. Ville børnene gå til musik, måtte de tage til Ry. Mange i den alder er lidt for generte til det, og det ville måske ende ud i ingenting. Det er vigtigt at starte med musik i en tidlig alder, ellers er der mange der aldrig kommer i gang, og det er synd hvis man har et potientale. Derfor har Kirsten Teilmann fortjent ros, for hun har giver musiklivet i Gammel Rye et skub.

Koncerten bød på mange forskellige indslag. Der var både solister og bands.

De havde alle sammen det til fælles at de var både spændte og stolte. Der blev spillet på violin, tværfløjte, klaver, bas, guitar, saxofon, trommer og sunget en masse. Blandt andet var der et ungdomskor som sang nogle gospelsange.

De havde tidligere på dagen været i et pladestudie for at indspille deres sange.

Marianne Lewandovsky fra Gammel Rye er leder af koret, og flere af korets medlemmer er også fra Gammel Rye. Koret forstod at få publikum med, og spredte en rigtig god stemning. Det var dejligt at se. Andre solister fra vores lille by optrådte, blandt andet mig selv.

Alt i alt var det en rigtig god aften, og det var dejligt at se så mange fra Gammel Rye. Musik er vigtigt, det må vi huske på. Hvis man gør en indsats kan den komme til at betyde noget rigtig betydningsfuldt i børnenes liv.

Næste gang der er tilmelding til fritidsaktiviteter, håber jeg der bliver skrevet en masse børn på musiklisten. Hvis det sker, vil vi om få år få et sprudlende musikliv i byen, og endnu vigtigere vil vi få børn i Gammel Rye med en helt speciel glæde.

5

Sognemenigheden

Gudstjenesteliste ________________________________ Dato Gl.Rye ________________________________ 1-5

1030 ________________________________ 5-5 1000 Konfirmation ________________________________ 8-5

1930 ________________________________ 15-5 1030 ________________________________ 16-5 Ingen ________________________________ 22-5 900 Bredmose ________________________________ 29-5

1030 ________________________________ 5-6 1030 ________________________________ 12-6 900 ________________________________ 19-6 1030 ________________________________ 26-6 900 ________________________________ 3-7 1030 ________________________________ 10-7 900 ________________________________ 17-7 1030 ________________________________ 24-7 1030 Forbehold for ferie ________________________________ 31-7

1030

Forbehold for ferie ________________________________ 7-8

1030

Forbehold for ferie ________________________________ ________________________________

6

Kirkebil og kirkekaffe Der vil fremover være mulighed for at benytte kirkebil – JB taxi tlf. 86 89 09 39 – til samtlige arrangementer i kirken og på kroen.

Menighedsrådet serverer kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten den første søndag i hver måned.

Ældredag, torsdag d. 26/5 Vi begynder med gudstjeneste kl. 14 i kirken ved vores sognepræst Grosbøll-Poulsen.

Derefter går vi på kroen og drikker kaffe.

Der vil Frode Agger og Nanna Kjærgaard underholde os på henholdsvis violin og klaver med dejlig musik.

Alle er velkomne og kaffen er gratis.

Dogmatik og katekismus

HC Grosbøll-Poulsen

Så kan det vel ikke blive mere støvet?

Mon ikke det er den hurtige tanke, der løber gennem vore hoveder, når vi læser de ord. ’At være dogmatisk’ er et negativt udtryk for en væremåde, hvor man er hinsides talens rækkevidde: man kværner cementagtige ’sandheder’ af sig. Tanken er gået i selvsving! Ordet bruges mange steder, f.eks. i politik, om forældede standpunkter, som de forbenede ikke vil opgive. Men ordet er fra det kristne sprog.

guddommelige eller ’sandheden’; man mener, at Gud er en energi eller et princip, som mennesket kan finde i naturen eller i sig selv. Denne tro, som altså ikke er kristen, fører umærkeligt nemt til ren og skær selvoptagelse, endda af den ret indskrænkede slags! Sandheden er jo i mig, tænkes der! Ofte når mennesker i dag taler om Gud eller ’det religiøse’ hentes argumenterne fra, hvad man sådan går og føler eller forestiller sig.

Disse følelser og forestillinger er i vore dage ofte moralske eller politiske. Ofte kommer man ud for, at mennesker på den måde forveksler Gud med deres billede af Gud, og helt afhængig af deres billede, synes de så, at Gud er utålelig eller helt fin!

Ofte og ikke mindst i vore dage tænkes der anderledes om Gud eller det

At være dogmatisk i rigtig, kristen forstand, er altså at fordybe sig i Kristus, således som hans ord og gerninger er overleveret os, og vende denne fordybelses indsigt ind i nutiden! Det er meget oplysende, trøstende, lærerigt, ja meget mere!

Det er faktisk spændende!

Katekismus Ordet betyder en kortfattet lære om de kristne grundsandheder. Man kan altså sige, at en katekismus rummer den kristne dogmatik i kortfattet og let tilgængelig, måske endda ligefrem pædagogisk form.

Til efteråret vil jeg her i Gl.Rye sogn invitere alle interesserede til at læse et par moderne katekismer og selvfølgelig også arbejde med Luthers berømte lille katekismus. Vi vil bruge et antal aftener på denne undervisning i kristendom, og alt vil naturligvis blive annonceret til rette tid!

Ofte hører man ordet brugt som en betegnelse for alle kirkens læresætninger, alt hvad kirken mener om alt muligt.

Men i grunden er der kun ét dogme – det står og falder kirken så til gengæld også med!

Dogmet i den kristne kirke er en påstand, som allerede i Det nye Testamente har fået den kortest tænkelige formulering: Jesus er Herren! (1.Kor. 12.3) Verdens korteste trosbekendelse! Herren er det almindelige udtryk for Gud, så dogmet siger altså, at Jesus er Gud! Det kristne dogme går ud fra, at der er en Gud, ikke en hvilken som helst Gud, men Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Denne Gud åbenbarer sig i menneskeskikkelse ved at lade sig føde som Jesus af Nazareth. I Jesus er Gud tilstede. Det er dette dogme, denne forudsætning, som giver kristendommen dens helt særegne karakter.

Dogmet medfører bl.a. at kristendommen er en historisk religion; det er ved i sit jordeliv nu at lære dette menneske, Jesus Kristus, og hans historie at kende, at et menneske kan komme frem til Gud. Jesus Kristus er døren, som mennesket må gå igennem for at komme til Gud.

stentroen indeholder og medfører af konsekvenser. Derfor kan dogmatikken aldrig størkne; den skal jo hele tiden hente sin næring fra Den hellige Skrift og udtrykke sig selv i det sprog den sig altid forandrende verden bruger.

Mærkeligt at ingen skænker det en tanke, at kristentroen forudsætter en ganske bestemt Gud, som åbenbarer sig i Kristus, og at det er ved at henvende sig hos ham, at man får guddommelig oplysning Dogmatikken er en kritisk videnskab, der ligner filosofi. Ud fra udgangspunktet – at Jesus er Herren – bestræber dogmatikken sig på at udtrykke indsigten i de bibelske skrifters vidnesbyrd om denne Guds åbenbaring, altså hvad der kom til syne i Jesus af Nazareth.

Dogmatikken tilstræber præcist og tankeklart at redegøre for, hvad kri-

Som det fremgår af det ovenfor skrevne, fører en sådan beskæftigelse direkte ind i kernen af kristendommen, kirken og talrige spændende emner i vor verden.

Dette er både vigtigt og spændende, for det ser stærkt ud til, at religion er kommet for at blive! Men religion er mange ting, både godt og dårligt; derfor er det af største vigtighed, at den bygger på Kristus!

Sognepræsten

7

Miniprædiken til 4. søndag efter Påske HC Grosbøll-Poulsen Teksten til denne søndag står i Johannesevangeliet 16,5-15: Jesus sagde: “Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg.

Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.”

Jeg skal i denne lille prædiken kun opholde mig ved et enkelt ord, selvom teksten er meget rig på indhold. Jesus siger, at han efter sin bortgang vil sende en Talsmand (Helligånden) og at han skal overbevise verden om bl.a. synd.

Hvad skal denne talsmand sige om synd? Jo: at de ikke tror på mig!

Evangelieforfatteren Johannes giver altså her udtryk for, at det er synd

for menneskene, hvis de ikke tror på Kristus. Hvorfor nu det? Jo, Johannes har skrevet sit skrift, ’for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.’ (Joh 20,31). Johannes skriver i begyndelsen af sit skrift om Ordet, som er hos Gud og som er Gud: ’Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.’ (Joh 1,14).

Kristus er altså fyldt med herlighed, fyldt med nåde og sandhed; derfor er der virkeligt liv i ham. Når et menneske er sådan, fyldt med liv og i stand til at give liv, så er det naturligvis synd for en, hvis man ikke kender til dette menneske, for så går man jo glip af herligheden, af nåden og sandheden, ja, af meget mere, som er i ham.

Jesus Kristus, som vi møder ham i Bibelens fortællinger, er et helt usædvanligt menneske. Han spørger aldrig til, hvad der er smart eller bekvemt eller populært at sige. Han holder sig uden svinkeærinder til, hvad Gud vil. Aldrig skeler han til, hvad der kan give ham selv magt og ære, anseelse og rygklap fra alle de rigtige mennesker – eller de forkerte, for den sags skyld! Han er ikke ude på at lave et parti eller en forening, som kan bekæmpe det onde i verden – eller bare rotte sig sammen om at være åbne og tolerante og gode (overfor deres

egne af samme slags, forstås!). Han virker alene ved at tale sit ord - som han særdeles godt véd, mennesker ikke hører eller regner for noget, førend de ikke kan andet. Kristus gør det, han skal; og for at finde ud af hvad det er, render han ikke rundt til denne verdens Kloge-Åge’r, for hos dem at finde opmuntring til et eller andet middelmådigt. Han holder sig til Abrahams, Isaks og Jakobs Gud! Hvad han hører og ser dér, er hans lov.

Kristus er sig selv, og han vedbliver at være sig selv, så heller ikke hån og tortur og henrettelse rokker ham.

Det er da et mandfolk!

Dem er der ikke mange af i denne afskyelige verden, hvor denne verdens fyrste, med al hans gøgl og løgn, falskhed og hykleri, har usædvanligt let spil!

Så det er synd, hvis du ikke kender Kristus.

Synd for dig, hvis du går glip af hans liv.

Hvor er vi mennesker heldige, at dette mandfolk stod fast, for at vi ikke skulle stå hjælpeløse i verden og knægtes af denne verdens fyrste og al hans afskyelighed! Hvor er vi heldige, ja salige, at Kristus vil sende os sin Talsmand, så vi har én at høre på og lære af, én, der giver os sin ånd og taler vor sag!

Sognepræsten

Tema: ”Kirken i dag”

Den snakkende og den lyttende kirke Citater fra foredrag af sognepræst, dr. theol. Anders Kingo Gl. Rye, 17. marts 2005

“For en del år siden havde jeg i to omgange lejlighed til at besøge de ortodokse munke på halvøen Athos i den nordligste del af det græske øhav.

8

Under mit andet besøg lykkedes det mig at komme i samtale med en ung, meget begavet og sympatisk munk, der kunne sætte mig ind i noget af alt det fremmed-

artede, jeg mødte, og hjælpe mig til en lidt bedre forståelse af den tankegang, der lå bag. Samtalerene kunne strække sig over flere timer og blev overværet

af andre munke, der sad tavst lyttende i den lille munkecelle. Ja, ikke blot de lyttende var tavse, også min samtalepartner iklædte sig en ubrydelig tavshed - både når han intenst lyttede til, hvad jeg havde at sige, og når han skulle forme sine korte og præcise svar. Sjældent - om nogensinde - har jeg siddet over for en tavshed, der var så nærværende som denne munks. Det fornemmedes helt naturligt, ja befriende, at der kunne gå op til to-tre minutter fra mit svar til hans gensvar.”

om ingenting. Snak er som muzakken i supermarkedet. Snak kan godt dreje sig om noget væsentligt, men den snakker uvæsentligt derom. Snak kan også være et klogt menneskes udtalelse om et eller andet, men udtalelsen forbliver snak, når klogskaben ikke har lært at tie.”

“Det var jeg ikke vant til. I vor hjemlige debat er det oftest de hurtige replikker, der får ret. Hvad sandhed er, har vi åbenbart ikke tid til at beskæftige os med ret længe ad gangen, højst tyve sekunder i en tv-avis.”

“Kierkegaard skelner også mellem frygt og angst. Frygt har altid en genstand, vi frygter noget. Men angsten har ingen genstand, den ængstes for. Angst er angst for intet.”

“Siden mine besøg på Athos er jeg ofte i tankerne vendt tilbage til den gådefulde tavshed, som jeg dér mødte. Jo mere jeg har tænkt over den, jo mere forekommer det mig at være, hvad vi - vort folk og vor kirke - har behov for: at lære tavshed.”

“For at kunne høre Guds tale må mennesket tie. Ja, Gud bringer netop sin skabning til tavshed, for at skabningen i tavshed kan blive den lyttende.”

“Søren Kierkegaard skelner mellem snak og tale. At snakke, siger han, er at plapre løs om alt muligt og derfor

“At tale er noget helt andet. For virkelig at kunne tale, må et menneske kunne tie.

Kun den, der virkelig kan tie, kan virkelig tale. Og mærkeligt nok: kun den, der virkelig kan tie, kan virkelig handle.”

“Vi tåler ikke at se ind i intetheden, for den har kræfter, der er stærke nok til at knække os. Derfor fylder vi tomrummet med snak. Det snakkende menneske er et angstfyldt, nervøst menneske. Giv mig hvad som helst, råber det i sin fortvivlelse, blot det kan fylde tomrummet og sætte nogle papkulisser op, der kan tage udsigten til intetheden.”

“Den nervøst snakkende politiker vil ustandselig tage nye initiativer. Og vi, der skulle være kirke, kan blive grebet af samme angst som politikerne, angsten for intet at være, og vi kan blive nervøst snakkende som de: Vi må gøre noget, siger vi i vor angst,

Udviklingen kræver nye tiltag, nye ritualer, nye salmer, nye kommissioner.

“Når mennesket snakker, kan det ikke høre Guds tale. Først når mennesket bringes til tavshed, kan det høre, at snakkeriet blot var skabningens angst for intet at være, skabningens forkrampede forsøg på at været noget over for Skaberen.”

“En kirke, der nervøst lytter til tidsåndens fordringer, kommer altid halsende bagefter. Den er altid forpustet. Den lever i den indbildning, at den taler, mens sandheden er, at den snakker - ud af et underskud. Den lader alt andet end kirkens Herre sætte dagsordenen.

Og det er et besynderligt faktum, at den nervøst snakkende kirke historisk set aldrig har kunnet udrette andet end just nervøsitet og snak. Reformationen og de ægte vækkelser udsprang ikke af nervøsitet, men af tavshed.”

“Den kirke, der taler ud af tavshed, har kun én opgave: at være evighedens stemme i tidernes strøm, dvs. til enhver tid så klart, enkelt og umisforståeligt som muligt at forkynde evangeliet til tidens børn, så de hører det på samme måde som dem, der hørte det, første gang det blev forkyndt.”

Ved Jens Barfoed

Sogneudflugt fra Gl. Rye Menighedsrådet i Gl. Rye arrangerer aftentur mandag den 13. juni. Vi mødes kl. 18 på parkeringspladsen ved kirken og kører i bus til Blicher-egnen nord for Silkeborg.

Langballe fortælle om egnens betydning for Blicher. Jesper Langballe har i 30 år været præst i Thorning, og han udgav sidste år en stor Blicher-bog, der blev meget rost af anmelderne.

Blichers far, Niels Blicher, var indtil 1795 præst i Vium og Lysgård. Og Steen Steensen Blicher selv kom tilbage til egnen, da han i årene 1819-1825 var præst i Thorning og Lysgaard. Det var her, han begyndte at skrive sine berømte noveller. Den første var den mest kendte af dem: ”En landsbydegns dagbog” fra 1824.

Så kører vi en tur rundt på Blicheregnen. Først til Lysgaard, hvor E Bindstouw ligger ved siden af kirken.

Derefter til Vium og videre forbi herregården Aunsbjerg. Til sidst kører vi tilbage til Thorning, hvor vi drikker kaffe i Blicher-Museet lige over for kirken.

Vi kører først til Thorning kirke, hvor vi skal høre Blicher-eksperten Jesper

Turen er gratis. Tilmelding til Inger Brønholt tlf. 86 89 84 53 eller Jens Barfoed tlf. 86 89 86 48 senest 8. juni.

9

»Kirken i dag«

Hvad skal vi med kirke og gudstjeneste?

Citater fra foredrag af tidl. valgmenighedspræst Holger Knudsen Gl. Rye, 6. marts 2005.

“I begyndelsen af gudstjenesten lyder det i indgangsbønnen: “Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du, Gud Fader … vil tale til mig.”

Vi kommer i kirken for at høre det, som ikke kan høres noget som helst andet sted, og som ingen kan sige sig selv, nemlig budskabet om, at hvert menneske har uendelig værdi i Guds øjne. En værdi, som står fast livet igennem, og som rækker ud over de yderste horisonter - til “landet bag hav”, som Grundtvig synger om.”

“Det er dåben, der befordrer tilhørsforholdet til Kristus. Gennem dåben indpodes vi som kviste på den stamme, som er Kristus.”

“Meningen med gudstjenesten er at fastholde os i tilhørsforholdet til Gud. Som kirkegængere er vi ikke tilskuere eller iagttagere som i et teater eller på et fodboldstadion. Gudstjenesten er ikke en forestilling eller event, som vi overværer. Vi er som kirkegængere delagtige i det, der foregår; vi er deltagere. Det er som ved det hjemlige måltid i familien - med borddækning - med dette hjems skikke - ensartede og genkendelige; maden er nok forskellig fra dag til dag, men formålet med måltidet er det samme - at spise og være sammen.”

“I gudstjenesten opretholdes vores mellemværende med det himmelske.

Mellemværendets eller troens kerne er, at Gud vedkender sig os og godtager os, som vi er. Gennem deltagelsen i gudstjenesten får vi frimodighed til at vende tilbage til hverdagene.”

“Som nævnt lyder det sådan i indgangsbønnen: “Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du, Gud Fader … vil tale til mig.”

Men hvad nu, hvis man er kommet ind i kirken og ikke forstår det, man hører, fordi bibelteksterne, salmerne, bønnerne og præstens prædiken med er fyldt med ord og udtryk, som man ikke hører til daglig, og som man derfor ikke er fortrolig med? Så kan man let komme til at føle, at kirken er gammeldags og burde moderniseres.”

“Men hvis de gamle salmer erstattes af nye, og hvis præsten i sin prædiken bestræber sig på at tale mere lige ud ad landevejen, så mister kirkens budskab måske også noget af sin dybde. Så får vi måske som kirkegængere mindre med hjem, end vi kunne have fået.”

“Løsningen på problemet med den uforståelige kirke er derfor nok først og fremmest, at vi skal blive fortrolige med kirkens sprog og ritualer. Og det kan vi nok kun blive ved at komme i kirken en gang imellem. Det er det samme som med at forstå, hvad der foregår på et fodboldstadion. Hvis man aldrig har været sådan et sted før, vil der være mange ting, som man slet ikke forstår. Hvis man skal have noget ud af at overvære en fodboldkamp, må man have nogen til at forklare sig, hvad det går ud på. Og man må komme igen den ene gang efter den anden. Så vil man efterhånden blive fortrolig med spillet og have glæde af at overvære det.”

Ved Jens Barfoed

Koncert i Sct. Sørens Kirke Søndag d. 29. maj, kl. 15.00 - éntre 50 kr.

Michala Petri og Lars Hannibal

Michala Petri har med en international karriere, der spænder over fire kontinenter med mere end tretusinde koncerter og utallige priser, etableret sig som en af de fineste instrumentalister i dag.

Hendes virtuositet og musikalitet har glædet og begejstret publikum overalt i verden. I 1992 dannede Michala Petri duo med sin mand, guitar- og lutspilleren Lars Hannibal, som hun har tourneret med i Europa, Japan og USA, og med hvem hun har udgivet 3 CD’er “Souvenir” og “Air” og i foråret 2001

10

“Kreisler Inspirations” med romantiske transkriptioner for blokfløjte og guitar, som i 2002 blev tildelt den tyske grammy “Deutscher Schallplattenpreis”. I juni 2000 modtog Michala Petri Léonie Sonnings Musikfonds musikpris. Lars Hannibal har primært arbejdet som kammermusiker, og har siden 1980 tourneret intensivt i Europa, USA og Japan med violinisten Kim Sjøgren i Duo Concertante, og med sin kone Michala Petri. Med Duo Concertante har han udgivet 10 CD’er foruden de

ovenomtalte CD’er med sin kone. Ved koncerten i Gl. Rye spiller duoen bl.a.

J.S.Bach, G.F.Händel, M.CastelnuovoTedseco, og AstorPiazzolla Arr.:Sognemenigheden

Artikelserie: »Kirken som arbejdsplads«

Graver

Torkild Kjøge Jensen

højmessens afslutning. Der vaskes op efter altergangen, og flaget tages ned.

Efter oprydning låses kirken, og lågen lukkes.

Graveren har i samarbejde med gravermedhjælperen ansvaret for driften af kirkegården. Når graveren har fri eller er på ferie, er medhjælperen vikar. Ud over at passe kirkegården er graveren også kirketjener og skal stå for klargøring af kirken til de kirkelige handlinger.

Ved dåb

Klokkeringning før højmessen

Bryllup

En time før højmessen ringes med klokke 2 i to minutter. En halv time før højmessen ringes med klokke 2 i to minutter.

Umiddelbart før højmessen begynder, ringes med klokke 1 og 2 i to minutter. Der afsluttes med 3x3 bedeslag, og lysene ved orglet tændes som startsignal til organisten.

Klargøring af kirken Flaget hejses, og kirkegårdslågen åbnes.

Dåbsfadet og dåbskanden stilles på træ-underlag i døbefonten. Røgelseskar hænges op.

Bærbar mikrofon lægges på altret, og kontakten ved trappen til prædikestolen tændes.

Alterbægre stilles frem. Vin og alterbrød hentes i graverhuset. Vin hældes i kalken, og alterbrød lægges på disken, der dækkes med klæde. Ekstra alterbrød lægges i sølvæsken. Vin og brød stilles på altret.

15 min. før højmessen tændes stearinlysene på altret og det elektriske lys i lysekronerne.Dørene åbnes ved

Keramikdåbsfadet placeres på træunderlaget i døbefonten i stedet for messingfadet; en serviet lægges på kanten af døbefonten. Salmebøger lægges frem på øverste bænk, dåbsvand varmes og hældes i dåbsfadet 15 min. før højmessen.

Kirken pyntes, hvis det ønskes. Kirken gøres klar som ved højmesse, dog uden alterbægre, vin og brød. Lågen åbnes, og flaget hejses.

Stole stilles frem til brudeparret m.fl., og salmebøger lægges på stolene. Der kimes med klokke 1 og 2, fra bruden stiger ud af bilen, og til hun går ind i kirken. Jeg giver signal til organist ved at tænde lyset ved orglet, før dørene åbnes for brud og far eller følgesvend.

Dørene åbnes helt, når brudeparret forlader kirken.

Det skal lige bemærkes, at ris, fuglefrø og konfetti hverken er velset i kirke eller på kirkegården.

Dødsfald Bedemanden ringer til graveren og fortæller, hvornår de pårørende ønsker afdøde i kapellet. Der lægger et sort klæde på katafalken - det er den vogn, kisten står på. Den bruges også til transport over til kirken på begravelsesdagen.

Jeg tænder lys i de to lysestager og henter salmebøger i kirken. Flaget hejses på halv. Der ringes med begge klokker, når

rustvognen kommer, og der slås bedeslag, når kisten er sat på katafalken. Der synges en salme. Så låses kapellet af, og flaget tages ned. Hvis der ikke er et familiegravsted, der skal bruges, vælges et gravsted med de pårørende Tidspunkt aftales med entreprenøren, der skal grave graven. Planter og ral fjernes, og stenhuggeren henter stenen, hvis der er en på gravstedet. Der ringes også efter gran til afdækning. Jeg henter grav-materiellet, dvs. afstivningen og rammen, der bærer de planker, man går på, når kisten bæres over graven. Den opgravede jord læsses på en container.

Jorden køres ned på materialepladsen.

Til slut dækkes graven med gran. Der er 15-20 begravelser om året.

Det er blevet almindeligt at reservere et gravsted. Det koster ikke noget for dem, der bor i sognet, og som er medlemmer af folkekirken. Man er forpligtet til at holde gravstedet eller betale os for det.

Begravelsesdagen Graven gøres klar. Der lægges reb og to brædder til at stille kisten på.

Jordpåkastelseskassen og den lille skovl sættes frem til præsten. Der hænges klæde i graven for at skjule afstivningen Kirken pyntes efter aftale. Flaget hejses på halv stang. Når højtideligheden er forbi, hejses flaget på hel.

Både en time før og en halv time før højtideligheden ringes med klokke 2 i to minutter. Der tages mod blomster, og de anbringes i kirken.

Hvis der indbydes til mindesammenkomst, ringes til stedet for sammenkomsten med oplysning om, hvor mange der 11

er i kirken.

Umiddelbart før højtideligheden ringer jeg med klokke 1 og 2 i to minutter. Jeg tænder lys ved orglet som startsignal til organisten.

Når kisten føres ud af kirken, ringes med klokke 1 og 2, indtil kisten er på gravstedet. Jeg går foran kisten sammen med præsten og kirkesangeren og hjælper bærerne til rette, når vi er nået til graven. Der slås 3x3 bedeslag, når kisten sænkes i graven.

Kort fra buketter og kranse samles sammen og overgives til de efterladte.

Så er der lige to hektiske timer. Jorden hentes på traktoren og tippes i graven.

Den fordeles og trædes til. Afstivningen fjernes, efterhånden som der fyldes op.

Der ryddes op, og der dækkes med gran.

Blomsterne hentes i kirken og fordeles på graven, og gangen rives. Det hele skal gerne være klar, når de pårørende kommer tilbage.

som muligt både hvad sten og gravsted angår. Man kan f.eks. vælge en natursten, evt. fra egen have. Jeg har også været behjælpelig med at anvende en skulptur, afdøde selv havde lavet. Så kan det vist ikke være mere personligt.

Gravstedet skal gerne afspejle den afdøde. Jeg bruger meget tid på at spørge mig ind til den afdødes haveinteresser for at lade dem afspejle sig i gravstedet. Jeg laver gerne skitser af gravstedet, men det er de pårørende, der bestemmer, hvordan det skal anlægges.

Jeg kommer bare med ideerne. Der er et stort udvalg af granit og skærver på materialepladsen. Så det er muligt at være kreativ, og det er rart med variation. Det gør kirkegården spændende at komme på.

Mange gange har pårørende eller efterladte brug for en snak, og det skal der også være tid til. Det er med til at give indhold i en gravers liv.

Bisættelse

De nævnte aktiviteter er alle knyttet til de kirkelige handlinger. Graverens og medhjælpernes største arbejde er dog på selve kirkegården. Vintermånederne er selvfølgelig stille og går med eftersyn af maskiner og materiel. Når foråret kommer, er der stor travlhed. De stedsegrønne hække klippes, og det er kilometervis; 90% af hækkene er stedsegrønne.

Stedmoderblomster plantes ud, efter at grandækningen fra vinteren er fjernet.

Gå en tur på kirkegården og se, hvor smukt det ser ud.

I sommermånederne skal der luges og slås græs, og nye blomster plantes ud. Om efteråret forberedes vinterens komme. Store mængder gran anvendes til pyntning af gravene, så der ser smukt ud på kirkegården også om vinteren.

Som ved begravelse - dog med følgende ændring: Når kisten føres ud af kirken, ringes med klokke 1 og 2, indtil kisten er ved rustvognen. Der slås 3x3 bedeslag, mens kisten sættes ind i rustvognen. Når rustvognen er kørt bort, hejses flaget på hel stang.

Det aftales med de pårørende, hvilken gravplads der ønskes. Når urnen kommer fra krematoriet, ringer vi til de pårørende og aftaler dato for urnenedsættelse. Urnen sænkes i hullet af de pårørende eller af graveren. Der skovles jord i hullet, og der pyntes af.

Anlæg af gravsted Efter begravelsen kommer de pårørende som regel for at høre med hensyn til anlæg af gravsted og evt. køb af sten.

Mange steder er det kutyme at lade graven ligge med top på op til et halvt år, for at den kan sætte sig. Det er heldigvis ikke nødvendigt her på kirkegården; jorden har en sådan beskaffenhed, at den let lader sig pakke, når vi dækker graven.

Når graven skal anlægges, synes jeg, det er vigtigt, at det bliver så personligt

Joan Thøgersen er gravermedhjælper Som ekstra medhjælp har vi ansat Marie Tricart, en af Jesu Små Søstre fra Emborg, Marie skal også passe præstegårdshaven. Kirkesanger Kirstin Sander Jacobsen er vikar for graveren i kirken på fridage.

Sognepræst:

HC Grosbøll-Poulsen,

Præstegårdsvej 1,

tlf. 86 89 80 37 Organist:

Katrine Bruno Hansen,

Gerstedvej 9, 8680 Ry

Tlf. 86 57 73 12 Kirkesanger:

Kirstin Sander Jacobsen

Ryesgade 18

Tlf. 86 89 88 22 Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper:

Joan Thøgersen,

Rodelundvej 24,

tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand:

Jens Barfoed

Lyngdal 23, Gl. Rye

Tlf. 8689 8648

jensbarfoed@mail.tele.dk Næstformand:

Eva Jensen

Fæstibakke 9, Gl. Rye,

Tlf. 8689 8216 Kirkeværge:

Frode Agger

Lyngdal 17, Gl. Rye

Tlf. 8689 8371 Kasserer:

Grete Christensen

Rimmersvej 58, Gl. Rye,

Tlf. 8689 8800

hansoggrete@email.dk Sekretær:

Erna Jøhnk

Rodelundvej 33, Gl. Rye

Tlf. 8689 8068

ebjoehnk@ofir.dk Kontaktperson:

Inger Brønholt

Rimmersvej 14, Gl. Rye

Tlf. 8689 8453

ingerbroenholt@hotmail.com Menighedsrådsmedlem:

Annette Haagerup

Lindholmvej 9, 8680 Ry

8689 8688

ah@humgen.au.dk

12

Sankt Hans Fest m. Fællesspisning ved Møllen i Gl. Rye d. 23. juni kl. 19.00 Programmet.

19.00 Festpladsen åbner, grillen tændes op, brødbagning , boder, snobrødsbagning .

19.30 Fællesspisning og musik. Optimisterne 20.45 Bålet tændes, fællessang og musik: Optimisterne.

Pak madkurven samt kød i grillen. Der er mulighed for at købe drikkevarer.

NB: Gratis snobrød til børnene, medbring selv snobrødspind.

Arrangør Borgerforeningen i Gl. Rye

Fotokonkurrence Vi havde jo i Borgerforeningen lagt op til en fotokonkurrence, der skulle afgøres i forbindelse med afholdelsen af Generalforsamlingen - en konkurrence blev det desværre ikke til, da vi kun modtog et indlæg - fra Karen Bohøj, Gyden 13.

Hun har taget nogle rigtig gode billeder af Frida og Nanna Voss og Sofie og Emma Dengsø - vi bringer en lille serie af de tilsendte billeder her.

13

Borgerforeningen Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

ove@krogsoe.dk

Jesper Schrøder Næstformand, Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry, 86 89 84 77

js@glrye.dk

Helhedsplan for Gl. Rye Borgerforeningen i Gl. Rye afholdt i dagene 12.-15. marts et planværksted om udarbejdelse af forslag til helhedsplan for Gl. Rye, herunder nybyggeri, grøn struktur, trafiksanerings-forslag, kulturhus/ medborgerhus, retningslinier for design og indretning af det offentlige rum fx pladser og grønne åndehuller m.m.

Borgerforeningen har gennem længere tid arbejdet på en vision for Gl.Rye - Vision 2015, der beskriver vores mål, ønsker og projekter med ord, men har manglet at få sat billeder og planer på. Derfor dette planværksted, hvor arkitekt Niels Hurup og planlægger Martin Høgh fra konsulentfirmaet Sven Allan Jensen hjalp os med den opgave. De har stor erfaring med planværksteder fra en lang række tilsvarende opgaver. Ry Kommune støttede os økonomisk og deltog også med en medarbejder i planværkstedet.

Vi har i skrivende stund netop modtaget første udkast til helhedsplanen, og den vil nu blive vurderet og tilrettet af visionsgruppen, hvorefter den endelige udgave bliver trykt og afleveret til Teknisk Udvalg, sammen med et forslag til 10-års investeringsbudget for Gl. Rye.

Der ligger naturligt en prioritering af opgaverne i et sådant budget, og som det ser ud lige nu, er den første store opgave at få løst trafik/parkeringsproblemerne omkring skolen.

Problematikken omkring skolens udearealer har allerede været bearbejdet af en gruppe sammensat af alle, der har interesser i området. Denne gruppe var kommet et langt stykke, men havde ikke noget bud på parkering og afleveringssituationen – dette bud har vi nu fået via planværkstedet, og det skal nu færdigbearbejdes og forhåbentlig føres ud i livet hurtigst muligt. Den næste store opgave fra helhedsplanen kunne så blive at få etableret ”sivegade” på Ryesgade fra torvet til Brugsen. Også et projekt vi håber kan etableres indenfor overskuelig fremtid. Hastighedsregulering er også nært forestående og rundkørslen ved Hjarsbækvej skal planlægges nærmere.

Der bliver nok at tage fat på!

Alle, der har interesse i at lægge et stykke arbejde i helhedsplanen, er meget velkomne til at kontakte Borgerforeningen.

Vi forsøger at få så bredt et grundlag i befolkningen som muligt.

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

mail@ebbemunk.dk

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 lotte@skovsbergvej.dk

Kirsten Madsen Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96

kirsten.madsen@ry.mail.telia.com

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry, 87 98 50 40

st.hammerich@adr.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034 famovergaard@get2net.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 sorensents@gmail.dk

Leif Østergaard Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leifko@newmail.dk

14

Planværkstedet i Gl. Rye – marts 2004

En orientering

Nedenfor er en opsamling af det, der skete på planværkstedet. Både for at give et indblik i processen og ikke mindst nogen af de debatter og synspunkter der blev fremført.

Byudvikling

Lørdag den 12. marts

Denne debat foranledigede en generel snak om, hvor grænsen er for, hvor stor Gl. Rye maksimal skal blive. Der blev talt om behovet for at begrænse væksten og væksthastigheden, da vi ligger i et så attraktivt område, at stort set alt kan sælges p.t. Skrækscenariet hvor Gl. Rye ender med at vokse sammen med Ry blev fremsat, og generelt var der meget stor enighed om at en fastlagt vækstgrænse er ønskelig. Brugsen gjorde opmærksomt på, at den skarpe og stigende konkurrence indenfor dagligvareområdet kræver at befolkningsgrundlaget i Gl. Rye er stadigt stigende.

Byudvikling var det første emne der blev taget hul på. Hvilket gav debat omkring udstykninger – allerede igangsatte og forventede udstykninger.

Af Kirsten Madsen og Jesper Schrøder Lørdag den 12. marts begyndte planværkstedet, som er en 3 dags komprimeret forløb, hvor borgere og interessepersoner, repræsentanter for Ry Kommune samt et udvalgt firma - konsulentfirmaet Sven Allan Jensen samarbejder om at udforme et forslag til hvordan Gl. Rye kan udvikle sig i de kommende 30 til 40 år.

Planværkstedet er en fortsættelse af det tidligere visionsarbejde og borger inddragelsesprojekt, der har været i gang det seneste års tid. Formålet med selve planværkstedet er at få udarbejdet et visuelt oplæg til hvordan Gl. Rye kan komme til at se ud. Dette oplæg vil efter en viderebearbejdning i visionsgruppen blive overdraget til Ry Kommune, der så har mulighed for at tage udgangspunkt i det, når der laves lokalplaner for området.

Forud for planværkstedet har en række borgere deltaget i arbejdet med visionsplaner for Gl. Rye. Det visionsarbejde samt en samlet rapport – Vision 2015 - er udgangspunktet for planværkstedet.

Rapporten - Vision 2015 - kan findes på Gl. Rye Portalen.

Der var ca. 20 fremmødte, som bl.a. talte repræsentanter fra GRIF, skolen og skolebestyrlsen, Borgerforeningen, naturfredningsforening, Brugsen, Ry Kommune.

Formanden for Borgerforeningen i Gl. Rye, Ove Krogsøe bød velkommen.

Jesper Schrøder fremlagde i korte træk indholdet af visionsrapporten og den blev delt ud til de fremmødte sammen med kort og billeder over området.

Niels Hurup fra konsulentfirmaet Sven Allan Jensen fremlagde formålet med dagene: ”At få en debat omkring problemer og muligheder for området. som så sammen med den udarbejde visionsplan skal danne grundlag for de løsningsforslag som udarbejdes de kommende dage”. De overordnede emner der skal debatteres er: byudvikling og bystruktur, natur og trafik.

Derefter gav Martin Høgh gennem store kort et overblik over de restriktioner, der er for området i form af fredninger, fredsskov, vandløb m.v. Og herefter begyndte debatten.

Boligmassens sammensætning Emnet affødte også en debat om boligmassens sammensætning, hvor der blev slået til lyd for, at der også opføres mindre boliger evt. andelsboliger, der er attraktive (læs overkommelige i pris) for f.eks. enlige og ældre; så eksempelvis en skilsmisse ikke automatisk betyder fraflytning. En boligmasse med mindre boliger vil også understøtte et naturligt flow i boligmassen, så Gl. Rye om ca.

15 år ikke står i en situation, hvor byen hovedsagligt er befolket af midaldrende par uden børn. Dette netop også for at 15

bevare børnehavens og skolens eksistensgrundlag.

Nyt centrum Det blev desuden debatteret hvor byens centrum er og behovet for at flytte det på grund af presset omkring skolen og Ryesgade. Området nord for Hjarsbæksvej blev nævnt i den forbindelse. Der blev fremsat forslag om at Brugsen evt. flytter derned. Det foranledigede at Brugsbestyrelsesfor manden nævnte planer om at udvide arealet omkring et samlet torv inkl. flere P-pladser.

Arealer omkring skolen Arealerne omkring skolen og hallen gav anledning til en lang debat omkring, pforhold, trafikafvikling, farlig skolevej, samt placering af en ny 11-mands fodboldbane.

vej mellem Horsensvej og Hjarsbækvej, således byen gøres mindre sårbar ved blokeringen af Ryesgade/Horsensvej – som f.eks. ved rørlægning og lign.

Fælleshus Til slut blev der spurgt til de tanker man havde gjort omkring et fælleshus.

Det blev fremført at man i kulturhusgruppen har talt om et ”multifunktionshus” - et hus der kan rumme flere aktiviteter og tjene flere formål: hjemmearbejdspladser, beboerhus, forsamlingshus, dagpleje legehus, mm. Evt. finansieret som et andelshus, hvor man som husstand vælge at være medejer og købe en andel.

Dagen sluttede med en byvandring hvor de områder man havde talt om blev besigtiget.

Desuden blev Torvet ved skolen fremhævet som et centralt areal for byen.

Her skal man planlægge omhyggeligt og bruge nogle ressourcer på en detailplan, når den tid kommer. I det udarbejdede forslag foreslås én stor hævet flade, der indbefatter kørebanen. Så torvet bliver et rigtigt torv, hvor p-pladserne flyttes væk og der evt. plantes enkelte store træer. Citat: ”Det torv skal der kæles for når det kommer så vidt.”

Det blev også fremført at der kan etableres én samlet flade fra Torvet ved skolen til arealet ved Brugsen. En idé mange ser som en fin løsning og som teknisk forvaltning gerne vil have en skitse af.

Derudover blev det nævnt, at der skal laves støttepunkter til det etablerede stisystem i området, således det er let at finde stierne og parkere i nærheden.

Det er ud fra debatten - ét af de områder i byen som må betegnes som et problemområde, da pladsen er meget begrænset og mange har brug for mere plads netop her.

Der blev som følge af den lange debat og de mange interessekonflikter omkring området, talt for at den eksisterende gruppe, der er nedsat omkring udearealerne ved skolen og som består af repræsentanter fra skolen, SFOén, GRIF og Borgerforeningen, får lov til at færdiggøre deres arbejde og bliver hørt i denne sag. Det blev også præciseret, at det ikke er hensigtsmæssigt at Kommunen giver tilladelser til delløsninger for dette område i denne periode – der skal en helhedsløsning til og den må man vente på.

Forslag til løsning af parkerings, afsætningsforhold omkring skolen.

Trafikken Det ledede debatten over i trafikforholdene i byen. Behov for aflastning af Ryesgade og trafik dæmpninger gennem hele byen til nedsætning af farten og forhåbentligt mindskning af den gennemkørende trafik. Debatten endte med at flere talte for en løsning med hævede flader med brosten ud for skolen, ud for Brugsen samt evt. ved Emborgvej og med en rundkørsel ved Hjarsbækvej. Endelig kunne der også arbejdes med selve vejprofilen, så det ’rum’ bilerne kører i visuelt gøres mindre ved at plante træer og eksempelvis sænke vejbelysningen.

Det blev desuden fremført at det vil være hensigtsmæssig med en gennemgående 16

Mandag den 14. marts.

Fremmøde ca. 15 personer.

På dette møde blev de første forslag som Niels og Martin havde arbejdet med siden lørdag fremlagt.

Trafikløsninger og trafikstruktur Trafikløsningen går på at lave hævede flader ved alle indkørselsvej på Ryesgade/Horsensvej.

Det blev fremhævet at krydset ved Emborgvejudkørslen bør ombygges og gøres mere spændende, når man kommer til udførslen af det.

Det blev debatteret m.h.t. en omfartsvej til aflastning af Ryesgade. Der blev fremsat to forslag, som blev skitseret som forslag. Der var dog ingen enighed om disse omfartsveje, da de begge går igennem følsomme naturområder. Flere talte for at løse Ryesgadeproblemerne ved at begrænser den gennemkørende trafik – specielt lastbiler.

Foruden hævede flader blev mindre rundkørsler ved Hjarsbækvej og evt. ud for Emborgvej debatteret. Og der blev talt om en stor rundkørsel ved udkørslen til Rodelundvej.

Byudvikling og udstykningsmuligheder Niels indledte med at sige, at de havde valgt at komme med udkast til en maksimalmodel. Det vil sige en model, der viser byen i dens fremtidige maksimale form. Desuden er planen skitseret i 4 etaper - således det fremgår i hvilken rækkefølge udstykningen og udnyttelsen kan foregå. Men det er altså en maksimalmodel der skitserer hvor der totalt set vil kunne ske byudvikling.

Forslaget indeholder flere typer boliger tilpasset områderne: der er således både skovparceller, parcelhusgrunde samt områder udlagt til tæt lav bebyggelse i form af rækkehuse og kædehuse. I alt ca. 450-550 boligenheder – det vil sige en fordobling af antallet af husstande i området.

del af Nyvej.

Samt området på den sydlige del side af Galgebakken.

Debatten og forslagene til ændringer i dette udkast blev i kort form: Kophøj skal ikke bebygges og skoven omkring skal bevares. Udnyttelsen af dette område nord for Hjarbæksvej skal ikke være så massivt – arealet skal være mindre – ikke så langt nordvest på.

Arealet mellem Horsensvej og Hjarsbækvej skal ikke være en fortsættelse af parcelhusområderne på Rimmersvej – det skal være en anderledes bydel – mere gammeldags landsbypræg med pladser, husenes facader skal ud til vejen, snoede gader. Det blev også talt for at dette område skal udnyttes før store dele af området nord for

flere P-pladser i forbindelse med skolen og hallen. Dette skal ske gennem udnyttelse af eksisterende p-plads bedre samt skråparkering langs Kastanievej på sydsiden samt op langs boldbanerne på begge sider af grusvejen, da denne rykkes nordpå og derfor giver plads til parkering på begge sider.

Desuden bør der laves en mere ordnet afsætningsplads af skolebørn bag skolen og hallen, for at aflaste torvet og bedre trafikken omkring skolen ved hente og bringe tidspunkterne.

Problemet omkring de to 11-mandsbaner – blev løst ved at vende banerne og tage noget af bakken over mod Skovsbjergvej og flytte Storesand lidt mod syd. En løsning det ser ud til alle interessenter kan gå ind for.

Deltagerne på rundtur i Gl. Rye. De udnyttelsesgrader der arbejdes med er: Skovbrugsparceller ca. 5 boliger pr. ha.

Parcelhuse ca. 8 boliger pr. ha.

Tæt lav ca. 20 boliger pr. ha.

De områder der blev peget på er: Området nord for Hjarbæksvej Området mellem Horsensvej og Hjarsbæk ud mod planteskolen og skoven.

Et område mellem Galgebakken og Bornlundvej og Ryesgade Samt et område i nordbyen op mod Rodelundvej og vest for den nordlige

Hjarsbækvej. Da der i det her område ikke er så store naturværdier, der skal bevares.

Tirsdag den 15. marts

Der blev desuden fremført forslag til en sti fra sydbyen til skolen – på den vestlge side af Horsensvej/Ryesgade, som på linje med stien fra Kredshuset til Gyden kan sikre børnene en alternativ skolevej.

Niels Hurup og Martin Høgh præsenterede oplægget med de rettelser/ ændringer som mandagens debat havde medført.

Området omkring skolen I forlængelse af trafikforholdene blev en detailplan for skoleområdet fremlagt. Hovedessensen i dette forslag er foruden torvet, som er beskrevet, langt

Der var ca. 25 fremmødte til mødet.

Trafik Trafikken skaber den overordnede struktur. Udgangspunktet er en 40 km hastighedszone. Der blev lagt op til 2 torve med hævede flader - ét ved skolen og ét ved Brugsen. Det blev foreslået at sammenbygge disse to arealer såle17

des det bliver én samlet hævet flade.

Der blev fremlagt en snittegning over hvordan det kunne se ud – med cykelsti, fortov og større træer langs vejen.

Der blev debatteret omfartsveje – men konklusionen blev,at arbejde for at mindske den gennemkørende trafik og derved aflaste Ryesgade på denne måde.

De store ændringer omkring byudviklingen og udstykningsområderne i forhold til tidligere forslag er at: - arealet nord for Hjarsbækvej bliver gjort noget mindre og - bebyggelsen på arealet mellem Horsensvej og Hjarsbækvej – får et mere landsbyagtig præg og en struktur med snoede gader, små pladser husene placeres ud langs vejen og små åbne pladser samt fællesarealer.

Det samlede udstykningsområde dækker ca. 360-380 boliger. Det vil med en byggehastighed som nu række over 35 år frem i tiden. Udstykningsområdet er udtryk for det maksimale areal der som tingene ser ud nu – er muligt at udbygge på i Gl. Rye.

Debatten Debatten – og synspunkterne fra de fremmødte i korte træk: Bornlundvej og Galgebakken. Flere mente at det ikke er ønskværdigt at bebygge hele arealet ned til Bornlundvej, da det vil betyde at byen ses meget fra Rodelundvej og at byens nuværende profil med kirken som det vigtigste element vil ændres. Hvis stykkes skal bebygges skal det være et mindre areal.

I den forbindelse blev det nævnt at tanken med området var et ældrecenter, så de gamle kan blive boende i byen og ikke skal flyttes til Ry, da det tidligere er nævnt at ældrecenter på under 60 boenheder ikke er rentabelt. Det gav nogen debat vedr. ældrecenter, størrelse for et moderne center, flytning af ældre til Ry m.v.

Hjarsbækvej nord for: Kophøj skal ikke bebygges. Pas på med for intensiv udnyttelse af dette område.

Vi mister naturværdier, hvis det bebygges for meget.

God fornuft i tæt lav byggeri, da det giver flere boliger på mindre areal.

18

Man kan lave bebyggelse i skoven og stadig tage hensyn til naturen – træhuse uden anlagte haver samt bevarelse af træer på grundene.

Nyvej Nord – Slotgårdsvej: Pas på med ikke at lave en bygge linie for tæt på Skovsbjerg og hold Skovsbjerg fri for byggeri. Hvad med udsynet til kirken og byens synlighed fra Rodelundvejen?

Jonna Grønver: Positiv at I har turdet udpege nogle mulige områder og har taget nogle debatter, som jo skal til.

Det næste skridt er jo, at der skal tages endnu flere debatter forud for udnyttelsen af hvert af de nævnte områder. Der bliver rig lejlighed til debat.

Jonna Grønver: Man kan ikke skabe vækst når tiden ikke er til det. Man kan kun begrænse den i perioder hvor det går godt – det skal man huske på.

Borger: Det ser voldsomt ud – kan byen virkelig bære en fordobling af sin størrelse og bevare sit særpræg?

Borger: Væksthastigheden skal debatteres – kommunens nuværende politik er en vækstrate på 1%. Det er ikke 10 husstande men 5-6 husstande pr år. Det skal der holdes fast ved. Det skal ikke gå stærkere. Det der sker lige nu er en for hastig vækst.

Formand for Borgerforeningen: ”Ideen med planen er jo netop at begrænse udbygningen ved at forsøge at styre den.”

Mødet og dermed planlægningsværkstedet sluttede med en klapsalve til de to arkitekter og deres forslag.

Kort nyt Konsulentfirmaet Sven Allan Jensen har for nyligt fremsendt det første udkast til ’Forslag til udviklingsplan for Gl. Rye – de næste 30 år’. De fire oprindelige visionsgrupper blev indkaldt til et debat-møde på skolen den 25. marts.

Debatten var meget livlig og det blev besluttet at nedlægge de fire grupper og samle kræfterne i en gruppe, der som sit første tiltag skal gennemarbejde teksten i rapporten. Efterfølgende skal der arbejdes med en 10-15 års investerings- og udviklings plan for byen – så de forskellige elementer kan sættes op på en tidslinje. Målet er at have et par færdigbearbejde dokumenter klar til aflevering til Ry Kommune inden 20. maj … så vi har lidt travlt.

I øvrigt gør vi opmærksom på, at Visionsgruppen er åbn. Har du lyst til at deltage i arbejdet så kontakt venligst Ove Krogsøe eller Jesper Schrøder fra Borgerforeningen.

På Gl. Rye Portalen vil vi løbende orientere om Visionsgruppens arbejde og centrale dele af den færdige rapport vil kunne ses og downloades. Så - se forbi portalen ved lejlighed.

Årsberetning 2004 for Borgerforeningen i Gl. Rye Februar 2005 Endnu et år er gået og det er tid til at vi også i Borgerforeningen kigger tilbage og gør status over det forløbne år, Det har været et år præget af tanker om den forestående kommunesammenlægning samt nødvendigheden af at også Gl. Rye bliver hørt i.f.m. Ry kommunes planstrategi. Borgerne i Gl. Rye skal inddrages og have muligheden for at blive hørt og yde deres bidrag til Gl. Ryes fremtid.

Vi må konstatere, at Borgerforeningens arbejde drejes mere og mere over i en politisk rolle, idet arbejdet med kommunens planstrategi har affødt en stillingtagen til også Gl. Ryes placering i denne strategi. Vi tager gerne denne udfordring op, men må samtidig erkende, at det er meget tidskrævende og at vi skal passe på, det ikke går ud over vores arrangementer iøvrigt.

Kulturelle arrangementer:

Fakler Den 4. maj tændte bestyrelsen traditionen tro fakler på torvet. Måske skal denne tradition nedlægges efter 2005 (50 år efter befrielsen af Danmark).

Møllemarked Den 20. juni var der også i år Møllemarked. Borgerforeningen og Møllen afviklede (regnvejrs)dagen i samarbejde. Som noget nyt havde Borgerforeningen flyttet det årlige bør-

nedyrskue til denne dag og derudover stod vi bl.a.for et ”Fortællerhjørne” med gæsteoplæsere og for folkedans. Igen i år en god dag med mange besøgende, der kiggede på arbejdende værksteder, lyttede til musikken og smagte den veltillavede ”gammeldags” mad .

Søhøjlandets økomuseum havde arrangeret en gåtur med foredrag fra Gl. Rye Mølle til Klostermølle – fra vindmølle til vandmølle.

Sct. Hans Sct. Hans aften så vi frem til med nogen bekymring, da det sidste år regnede så frygteligt. Det regnede også i år……………men med opklaring senere på aftenen, så det blev en rigtig dejlig aften, hvor der var mulighed for at købe noget at drikke, lave snobrød, høre ”Optimisterne” spille og se det bål brænde, som nogle af bestyrelsesmedlemmerne havde brugt mange timer på at indsamle og gøre klar.

Julemarked Julemarked på Møllen den 5. december i samarbejde med Møllen og FDF var igen i år et populært indslag i vores lille by. Vi bemandede primært cafeen og var med til at levere musikken.

Jazzkoncert Et nyt indslag i året var Big Band jazzkoncert i Gl. Rye med Ålborg Universitets Big Band.

Der var pludseligt opstået en mulighed

for at få dette talentfulde og sprudlende orkester til byen – og juleræs til trods greb Borgerforeningen chancen og fik stablet et arrangement på benene.

Når man tager i betragning, at datoen var den 14. december, er det forståeligt, at kun 30-40 mennesker fandt tid til at komme til arrangementet – men sikken en oplevelse for de, som var der!

Tilhørerne fik bl.a. et swingende genhør med iørefaldende numre som ”For once in my life” af Stevie Wonder, ”I saw her standing there” af Paul McCartney og standards som ”Sentimental journey” m.m.fl.

Både publikum og musikere var meget begejstrede, så hvis muligheden byder sig, må vi prøve at få Big Bandet til Gl. Rye igen i 2005 – og gerne lidt tidligere – inden juleræset tar over!

Vi har desværre måttet aflyse den planlagte tur til teatret/musikhuset på Papirfabrikken i Silkeborg for at se stykket ”Vild, varm og overvægtig” den 30. januar 2005 p.g.a. manglende tilmeldinger.

Børn og unge arrangementer:

Børnedyrskue I 2004 blev børnedyrskuet for første gang flyttet til Mølledagen i juni.

Børnedyrskuet passede fint ind i Mølledagen og de mange dyr og børn satte et festligt præg på arrangementet.

Så vi holder fast ved at tidspunktet for børnedyrskuet i Gl. Rye fremover bliver 19

i juni på Mølledagen. Det betyder også at børnene frit kan boltre sig til GRIF´s store legedag i august i stedet for at skulle passe på deres dyr.

Juletræ Juletræet blev også dette år tændt den sidste søndag i november.

Der var rigtigt mange børn og voksne, der deltog i arrangementet. Først var der nisseløb i og omkring Gl.Rye, hvor der skulle findes og tælles julenisser, der havde gemt sig i Gl. Ryes gader og gyder. Der blev udtrukket gevinster blandt dem, der havde fundet alle nisserne. Tak for arrangementet til Claus, Nanna og Martin.

Efter løbet var der gløgg og æbleskiver i aulaen på skolen. Arrangementet var blevet rykket indenfor på grund af sidste års massive regnvejr, og det gav en meget hyggeligere eftermiddag.

Julemanden kom også i år til byen. Han blev hurtigt ”mandsopdækket” af byens børn. Vi sluttede med at juletræet blev tændt ledsaget af musik og sang.

Opsætningen af juletræet var i år et større arbejde end normalt, da træet var blevet leveret liggende. Det tog det meste af lørdagen og nogle timer søndag før byens træ var klar til at lyse op i decembermørket. Men op skulle det og op kom det.

Bestyrelsen har forsøgt at få Ry Kommune til at overtage træet – men det ønsker de ikke. Derfor vil vi i Borgerforeningens bestyrelse prøve at få etableret et juletræs-hjælperkorps, der vil påtage sig opgaven med opsætning og nedtagning af juletræet hvert år – en gruppe på 3-5 mand/kvinder vil være fint.

Fastelavn Fastelavn er et af årets store begivenheder målt i antallet af deltagere. Og fastelavnsfesten i hallen blev en skøn eftermiddag. Sambamusik, dans, tøndeslagning og massevis af hjemmebagte fastelavnsboller satte rammen for arrangementet. Men det er jo deltagerne selv med sjove, skønne, uhyggelige, usædvanlige, eventyrlige udklædninger der gør dagen særlig festlig. Det er heldigvis ved at blive en trend at voksne også kommer udklædte til fastelavn. Der blev kåret kattedronninger og konger – og der var kattetunger (af chokolade) til de bedst udklædte. Tak til musikerne, bollebagerne og andre som hjalp på selve dagen.

20

Deltagelse i andre arbejdsgrupper:

Kastaniehuset Vi har i årets løb deltaget i et par møder med skolen da denne efter Kastaniehuset nedbrændte fik lov til at ændre indretningen af bygningen. Det betyder at Kastaniehuset i fremtiden kan bruges af byens foreningen til møder o.l.

Det store lokale i stueetagen kan rumme ca. 60 personer, så måske der fremover kan laves fællesspisning o.l. her.

Borgerforeningen forventer fremover at afholde bestyrelsesmøderne her.

Arbejdet med ”Vision 2015” Der har efterhånden i flere år været arbejdet med det vi kalder Visionsprocessen for Gl. Rye – og man har kunnet læse om processen og indholdet i Aktuelt i Gl. Rye. Kort fortalt - var vi en mindre gruppe, der udarbejdede ’Vision 2015’, som vi fremlagde for Ry Kommune i september 2003. Mange af ideerne i Vision 2015 er senere, gennem diskussion med bl.a. teknisk forvaltning, blevet til afsnittet om Gl. Rye i Planstrategi 2004 I maj 2004 blev der afholdt et borgermøde. Ideen var at vi skulle forsøge at inddrage flere beboere i viderebearbejdningen af visionen for Gl. Rye. Vi lagde på mødet grunden til en række arbejdsgrupper, der i den mellemliggende periode har formuleret sig. De fire grupper har arbejdet med trafik, natur, byudvikling og kulturhus. Disse gruppers statuspapir har været publiceret i Aktuelt i Gammel Rye - vi henviser her i beretningen til Aktuelt i Gammel Rye. På et fællesmøde for arbejdsgrupperne i september, blev vi enige om, at det er en for stor mundfuld for amatører som os at komme med et bud på den overordnede vision, som vi sidder med alle sammen.

Lige op til jul holdt vi et møde med konsulentfirmaet Sven Allan Jensen AS (SVAJ) ved Niels Hurup på Gl. Rye Skole. Her fremlagde Niels Hurup en række eksempler på de planværksteder, som han og SVAJ har medvirket ved. Vi havde en god og frugtbar dialog, hvor vi bl.a. talte en del om alle de tanker vi allerede har gjort os om Gl. Rye - byens fysiske og indholdsmæssige udvikling.

Statusmaterialet fra de fire arbejdsgrupper og Vision 2015 fik Niels Hurup med hjem – så han kunne udarbejde et oplæg til et relevant planværksted her i Gl. Rye. I starten af februar 2005 fik vi en bevil-

ling igennem Ry Kommune til dette planværksted - og det bliver derfor spændende at deltage i dette i marts måned.

Trafik og Gl. Rye Vi har i mange år haft en trafikgruppe og den arbejde har været baseret på et bredt samarbejde mellem de forskellige interesseorganisationer her i byen.

I det forløbne år har trafikgruppen både været en del at ‘visionsarbejdet’ - hvordan kan trafik og trafikforhold indtænkes i Gl. Rye i de næste 10 år - og der har også været en række konkrete og praktiske tiltag.

Mandag den 6. september holdt trafikgruppen et møde med Ry Kommune ved Teknisk chef Knud Martin Kjeldsen og Politiinspektør Kristian Thomsen fra Skanderborg-Odder politi om hvad vi dog kan gøre ved trafikforholdene og det faktum, at den seneste hastighedsmåling ved Rimmersvej udkørslen vist, at man nu kører hurtigere end nogen sinde.

Trafikgruppen har altid været bekymret for de mange tunge lastbiler gennem byen - så vort udspil var, at der skulle laves gennemkørselsforbud for lastbiler over 3500 kg - men det er iflg. Kristian Thomsen umuligt at håndhæve, så det er ikke en mulighed.

Trafikgruppen har også i en længere årrække arbejdet for en generel hastighedsnedsættelse til 40 km/t gennem byen. På mødet den 6. september blev dette også vendt. Umiddelbart var det ikke så let, men efterfølgende har vi fået lovning på, at det nu godt kan lade sig gøre.

Forudsætningen for en 40 km/t hastighedsbegrænsning er, at vejforholdene skal være uoverskuelige og der skal være en tydelig markering af, at man nu er i et område med særlig lav hastighed.

Byportene og etableringen af rundkørslen ved Hjarsbækvej-krydset, samt fuldt optrukne midterstriber er det, der skal til. Vi glæder os til de 40 km/t.

Rundkørsel ved Hjarsbækvej-krydset forsøger Ry Kommune at finde penge til i indeværende år.

Der har været en del klager til Ry Kommune over støj og vibrationer i forbindelse med vejforsætningen ud for Rimmersvej. På et møde med nogle af de berørte beboere blev det aftalt, at Ry Kommune ville forsøge at udjævne hht. op- og nedkørslen. Dette er efterfølgende foretaget.

Den meget høje hastighed ved indkørsel i Gl. Rye sydfra forsøges dæmpet

ved permanent opsætning af en hastighedsmåler med display og blink. Ry Kommune har efter sigende foretaget indkøbet.

Økonomi: Økonomisk har 2004 været et godt år.

Der er 265, der har tegnet medlemsskab mod 270 i 2003. Beløbet var omtrent det samme som i 2003 - og væsentlig bedre end før 2003, hvor vi hævede kontingentet og oplevede en stor medlemsfremgang.

I 2004 arrangerede initiativgruppen ingen forårsfest, og derfor har borgerforeningen ikke modtaget det ellers næsten sikre 5.000 kroners overskud, som initiativgruppen plejer at kunne præstere.

Alligevel har vi klaret økonomien godt: - Vi har ikke spenderet noget på både og kanoer, hvor vi i 2003 brugte 5.773 kr.

- De store arrangementer til fastelavn, Skt. Hans og juletræstænding gav ikke så store underskud som de ple jer, kun 2.762 kr. mod 5.494 kr. i 2003 - Vi har haft færre udgifter til andre medlemsaktiviteter sammenlignet med 2003, hvor vi bl.a. brugte 5.676 kr. til plantning af forårsløg

Hovedindtryk - Folk betaler medlemsskab med glæde - Der kommer mange mennesker til de store arrangementer - Vi har som regel overskud på vores

del af møllemarked og julemarked - Fastelavn, Skt. Hans og juletræstæn ding kan aldrig komme til at give overskud - Udgiften til Aktuelt i Gl. Rye er sik- ker hver gang, og vi betaler med glæde - Årenes bidrag fra initiativgruppen giver os en økonomisk sikkerhed, som vi deler ud af, når der kommer nogen gode ansøgninger!

Udendørsaktiviteter:

Fiskevand og robåde Borgerforeningens nyindkøbte aluminiumskano forsvandt fra Emborg-havnen i september måned. Vi ved ikke om den er blevet stjålet eller bare ikke blevet låst ordentligt efter brug.

Systemet med at alle medlemmer af Borgerforeningen gratis kan låne bådene og blot hente en nøgle på Galgebakken er brugervenligt, men giver også visse problemer. Vi har ikke 100% styr på udlån og tilbageaflevering af både og remedier, og der er ingen løbende kontrol med bådene fra vores side. Derfor kan bådene godt være væk et stykke tid, før vi opdager det.

Det hele er baseret på fælles tillid, egen kontrol og opsyn, specielt da bådene ligger på et udsat sted ud til vejen. På tre år har vi mistet en båd, en kano og to årer, og med et meget lille budget, er det ikke en holdbar situation. Vi har derfor overvejet, hvad vi skal gøre i år.

Vi er kommet frem til, at det bedste ville være at udskille bådene fra BOF og lave et selvstændigt Gl. Rye Bådelaug.

Derved er det brugerne og ikke alle medlemmer af BOF, som kommer til at betale udgifterne ved at have bådene.

Dette er f.eks. lavet i Silkeborg, hvor bådene ligger aflåst ude i vandet med årer, anker osv. - klar til brug.

Alle medlemmer registreres, betaler kontingent og har egen nøgle, Galgebakken skal ikke have besværet med bookingen og man undgår at køre derop først. Man kunne evt. lægge en booking liste ind på BOF portalen eller bare have en ansvarlig, som man ringer til og booker.

Vi håber, at der er nogle frivillige, som har lyst til at starte et sådant bådelaug op med støtte fra BOF. Alternativet er, at vi ikke har mulighed for at tilbyde denne service, hvilket ville være ærgerligt, når vi har så meget natur og vand lige her rundt om os.

Afslutning Vi vil i Borgerforeningen gerne slutte af med at sige tak til alle dem, der er mødt op til vores arrangementer og til alle dem, der har deltaget aktivt i vores aktiviteter igennem året. Uden jeres hjælp ville det ikke være muligt. Og så til sidst en opfordring til at melde jer under fanerne igen i det nye år.

Opstart af Gl. Rye Bådlaug

Johannes Haubjerg

Vi har tidligere omtalt, at Borgerforeningen havde en kano og to både til udlån. Denne ordning har ikke fungeret godt nok.

Derfor prøver vi nu at starte en nu forening med bådene som Borgerforeningen i den forbindelse har foræret Bådlauget.

Vi er 5 personer, der har sat os sammen og kikket på mulighederne. Vi er enige om, at starte i det små med det materiale vi har, og så se hvor stor interessen bliver.

Det bliver således at kun medlemmer, der kan bruge bådene.

Alle får en nøgle og booking foregår via internettet.

Det skal være nemt og billigt. Vi regner med ca. kr. 100 pr familie det første år og lidt dyrere derefter.

Vi håber selvfølgelig at I derude i de små hjem er interesserede i at være med, og kan se fordelen ved at vi har et bådlaug lokalt i stedet for at skulle leje i Ry.

Dette viser I bedst ved at komme til vores stiftende generalforsamling og være med til at udforme retningslinierne så alle kan være tilfredse.

Vær ikke bange for at komme i bestyrelsen, vi er kun interesserede i folk der har lyst til at sidde der.

Stiftende Generalforsamling Tirsdag d. 24. maj kl. 19.00 ved skolen

21

Der er brug for Brugsen!

- en beretning om da bevidstheden om Brugsen stod sin prøve Af Susanne Thrane, næstformand i Brugsens bestyrelse Bestyrelsen holdt vejret under ”den store vejopgravning”, ikke kun for at undgå at inhalere de store mængder af støv, der har indhyllet Ryesgade gennem de seneste 3 måneder, men også i dyb spænding over hvorvidt vores Dagli´Brugs kunne fastholde sine dagli´ kunder, når den først blev amputeret fra den sydlige del af byen og bagefter måtte lægge ryg til en snørklet omkørsel for beboerne i den nordlige bydel.

Nu har støvet lagt sig, byen er igen hægtet sammen af en stribe frisk asfalt og de barske tal på bundlinjen afslører at det ikke gik så galt endda. Bestyrelsen ånder lettet op og glæder sig over at der øjensynligt er brug for Brugsen og at kunderne stod distancen, selv om de må have følt sig som springheste, når de skulle forcere sandvolde, vandgrave og andre chikaner for at nå frem til butikken. Vi kvitterer taknemmeligt ved at smøge ærmerne op og vaske støvet af forretningen, én af de første dage i maj.

Sikken en Generalforsamling Uge 9 var en travl uge i Gl. Rye. Gymnastikforeningen holdt afslutning, der var visions møder om Gl. Ryes fremtid, Borgerforeningen holdt deres Generalforsamling og når en forholdsvis lille by har så mange foreninger og interesseorganisationer som vi lykkeligvis har her. Så kan man sige sig selv at der ikke kan møde mange op til hvert enkelt arrangement – ca. hver anden skal jo putte vores dejlige børn. Men noget overraskede var vi alligevel over at ingen (udover bestyrelsen, enkelte solidariske familiemedlemmer og så Marian Jensen, som jo så valgtes ind i bestyrelsen) havde fundet vej til GRIF´s nye klublokale, hvor Brugsen holdt sin General forsamling d. 14. marts. Her var ellers nok at glæde sig over, for udover et vellykket og velbesøgt vinsmagningsarrangement, og et sponsorat af cykelhjelme til skolen bød 2004 på et forrygende årsregnskab. Det viste sig nemlig at visionen om at en udvidelse af butikken kunne skabe øget vækst holdt stik. Brugsen rundede i 2004 en omsæt22

ning på over 10 millioner kroner.

Nu er en pæn omsætning ikke nødvendigvis ensbetydende med en pænt avance, men vi har overskud på trods af den priskrig på fødevarer, som vi selvfølgelig også mærker. Heldigvis er Brugsen ikke en pengemaskine, men en medlemsejet forening, der skal levere gode varer til en rimelig pris for de der ønsker at handle lokalt

Undskyld!

Kan De sige mig hvor vejen ”frem” ligger?

Og netop spørgsmål om varesortiment, priser og service er det vi skal diskutere i 2005.

På talrige opfordringer skiftede vi brødleverandør. Prisen steg, men det gjorde efterspørgslen og kvaliteten også, jamen så er alt jo smukt. Nej for avancen er mindre og denne bager tager ikke brød retur, altså er det gode brød en dårlig forretning.

I en lille butik er varegennemstrømningen selvfølgelig ikke så stort som i en stor butik, så for at undgå en masse kasserede varer sætter vi varemængden ned, men det går ud over sortimentet! Vi er stolte af at have en forholdsvis stor omstætning af produkter fra Thise Mejeri, ligesom vi stræber efter at have et stort udvalg af økologiske varer.

Men er det de rigtige varer, og skal vi tjene på gyngerne mens vi sætter til på karusellen? disse spørgsmål og mange flere er til debat i tiden der kommer og vi vil meget gerne høre din mening, for det er jo dig der skal købe varerne. Så hjælp os med at vise vejen ”frem”, når vi i løbet af 2005 laver en forbruger undersøgelse.

Rhododendrontur til Højkol Borgerforeningens medlemmer inviteres Rhododendrontur til Højkol fredag den 31/5.

Vi mødes ved Gl. Rye Kro kl. 18.45 og følges ad til parken, hvor skovfoged Niels Bach viser os rundt blandt de imponerende blomstrende buske.

Vi serverer et stykke kage, medbring selv kaffe.

Med venlig hilsen Borgerforeningen i Gl. Rye

Hat, skæg, bukser, sko, det er også kunst – kropskunst!

Af designer og stylist Susanne Thrane medlem af Kunst- og Kulturforeningen i Gl. Rye Tøj og tilbehør er kunst og tøjdesignerne har allerede holdt deres indtog på kunstmuseerne, hvor de viser beklædning. Tøj der ikke nødvendigvis er særlig praktisk, men som har et formsprog på linje med brugskunst og billeder. Og lur mig om ikke kropskunst bliver det næste statussymbol, efter jobbet, huset, bilen, børnene, de eksotiske rejser og ansigstløftningerne. For ligesom nogle kan nyde et godt maleri på væggen, så er vi nogle, måske endda rigtig mange, der egentlig heller vil bære det på kroppen, hvis vi ellers tør!

Tøjstativ eller maske I modsætning til maleriet, som afslører meget om den kunstner der holdt om penslen og mindre om den der køber det, så siger vores tøj meget mere om den der bærer det, end om den der designede det. Fordi vi bærer det som vores yderste hudlag, eller sagt med andre ord, som den maske vi viser omverdenen.

I mit job som designer har jeg været så privilegeret at arbejde med skuespillere og modeller, hvilket giver en kæmpemæssig kunstnerisk frihed, for de personer der bar mit tøj, havde hængt deres personlighed i garderoben og var helt

klar til at lege med og skabe en ny person. Når de stod frem for publikum eller tv kamera stak de ikke deres egen næse frem, men en opdigtet næse, der sad på en personlighed skabt til lejligheden.

Når showet var ovre eller optagelserne sendt, kan skuespilleren tage masken af og gå hjem.

Også modellerne er ligeglade med, om beskuerne synes tøjet et grimt, pænt, kedeligt eller for vovet, for de er bare flotte tøjstativer, der skal vise en designers tøj frem på bedst mulig måde.

At turde turde Helt anderledes forholder det sig med os andre. Når vi ser os i spejlet ser vi straks flere fejl end muligheder og når vi skal noget andet end bare trave ture i lyngbakkerne, kan vi blive helt desperate når vi åbner klædeskabet, for hvad skal vi vælge. Skal jeg falde i og gemme mig i mængden eller tør jeg stikke ud og give min mening til kende, velvidende at jeg bevæger mig ud på øretævernes holdeplads. Underbevidst ved vi at andre læser og dømmer os på vores fremtoning og hvis de gider lytte efter, senere på vores meninger. Og i vores moderne kultur hvor mødet mellem mennesker er flygtigt, betyder førstehåndsindtrykket meget mere end vi bryder os om.

I mit nye arbejdsliv bruger jeg al den erfaring jeg har høstet gennem mange års håndtering af tøj og stil til at hjælpe mennesker med at få styr på deres udtryk, så de gør det rigtige indtryk.

Typestyling er at udtrykke sit indre gennem sit ydre og oftest handler det om at turde turde.

Diamanter har mange facetter

Kostumer skabt til en af Festugens arrangementer. Musik og dansestykket ”Blå time” i Marselisborgskoven ved Århus

Du kan læse mere om typestyling på min hjemmeside www.typestyling.dk abstrakt billede der vil lægge afstand til nogle mennesker og vække interesse hos andre, eller et grå beige kedeligt portræt, som ingen bemærker. Egentlig synes jeg for mange, mig selv inklusive, oftest vælger at male det sidste billede og det er trist for tilværelsen bliver altså sjovere, når gaden er befolket af sjove hatte, skæg i sindrige klipninger, bukser i fantastiske farver og sko med morsomme lyde.

Kunst og Kulturforeningen er en rummelig forening med forståelse for og plads til mange kunstarter herunder kropskunst og under mottoet ”Det kan ikke blive festligt nok” er vi nogle stykker der møder vi op til den årlige julefrokost, som i år faldt i marts, iklædt vores bedste/mest farverige tøj og dermed slår et slag for kropskunsten.

Alle mennesker har en historie at fortælle og på forskellige tider i vores liv, måske endda forskellige dage, er det forskellige facetter af denne historie vi ønsker at fortælle. At stå foran sit klædeskab om morgenen og tage tøj på, er som kunstneren der står foran sit staffeli og maler et billede. Et smukt og harmonisk landskabsmaleri, et dramatisk 23

Nyheder fra Vandværket Hanne Pilgaard Vandværket har netop overstået den årlige generalforsamling.

Til de 4 fremmødet gennemgik formanden årsberetningen, hvori han bl.a. kom ind på hvordan udviklingen med at udskifte den nye hovedvandledning fra Hjarsbækvej til Storesand er forløbet.

Der har mellem kommunen og vandværket været et fint samarbejde, således at vi var med hele vejen mens de gravede.

Vi er selvfølgelig stødt på enkelte problemer undervejs, og vi har også fundet et par enkelt stophaner vi ikke vidste vi havde, men i det store hele er det forløbet som vi havde forventet. En stor del

af overbyen har haft lukket for vandet mange gange i den periode. Det har selvfølgelig givet problemer, specielt for skolen, plejehjemmet, Hotellet, Kroen, frisøren og dagplejemødrene, men vi forsøgte at give besked om hvornår vi lukkede og hvor længe det varede, i det omfang det var muligt. Enkelte gange skete der brud, hvorved vi var nødt til at lukke uden at have give advarsel derom, men det er vores indtryk at henvisningen til vores nødtelefon der fungerede rigtig godt.

styrrelser i de næste mange år.

Vi har nu helt ny hovedledning samt nye ledninger på Storesand, Skolebakken og en del af Kastanie Alle, så vi håber vi ikke vil blive ramt af så mange drift for

Der var genvalg til hele bestyrelsen Hilsen Bestyrelsen

Vi mangler at skifte nogle eternitrør endnu, og det forventer vi at vi vil udskifte løbende evt. i forbindelse med at kommunen også graver.

På generalforsamlingen blev regnskabet og budgettet også gennemgået, uden bemærkninger.

Bestyrelsen har foreslået vandprisen hævet til kr. 5,50 og det blev også godkendt på generalforsamlingen.

Ren besked om drikkevandet I overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, skal vandværket informere sine forbrugere om vandkvaliteten på Værket.

I nedenstående tabel ses de målte værdier for udvalgte stoffer. Værdierne er fra analyserapporten dateret d. 06,04,2005 foretaget af et godkendt laboratorium.

Den udførlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til værket.

Enhed

Værdier

Hårdhed

dH 5,3

Krav

Bemærkninger

5 - 30

Vandet er blødt som følge af mangel på kalk i undergrunden

PH værdi PH 7,4

Jern mg/l 0,011 max 0,1

Mangan mg/l 0,014 max 0,02 Coliforme bakterier pr. 100 ml < 1 Under 1

Kimtal 22 C pr. 100 ml < 1 max 50 Nitrat

24

mg/l < 0,50

max 50

Indikator for vandes surhed Højt indhold af jern kan give vandet bismag.

Jernudfældning giver uklart vand og misfarver vasketøj Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Indikator for bakterieologisk forurening af vandet fra f.x. kloarkvand eller overfladevand Indikator for den samlede mængde bakterier i vandet Angiver den mængde nitrat der siver ned i grundvandet

Udstilling ved Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye Som noget nyt arbejder vi i år med en 2-delt udstilling dels en traditionel udstilling i Drejeriet på Ryesgade dels udendørs udstilling / arbejdende stande

Begge arrangementer foregår søndag den 19. juni 2005 kl. 10 - 16, samme dag som Mølledagen på Gl. Rye Mølle.

Drejeriet, som ligger på Ryesgade 14 i Gl. Rye, ejes af Eva og Knud Jensen.

Her bliver der igen i år lejlighed til at se malerier, akvareller og fotografier og trælegetøj med sjove funktioner med mere. I løbet af dagen vil der være musikalske indslag med harmonikamusik, og sikkert også en kop kaffe.

En 3-mandsgruppe arbejder endvidere på at præsentere noget af kunsten ude i naturen. Under forudsætning af lodsejernes accept, planlægger vi at udstille f.eks. stenarbejder, træskulpturer og nogle af de større oliemalerier i området omkring Galgebakken. Måske bliver der også arbejdende stande. Kom selv og gå på opdagelse!

Alle interesserede er velkomne – der er gratis entré.

Hvis du er interesseret i at være med eller har nogle spørgsmål, kan du kontakte os således: ”indendørsgruppen” - Eva Jensen på tlf. 86 89 82 16 eller Frode Agger på tlf. 86 89 83 71

”udendørsgruppen” - Erik Østenkjær tlf.

86 89 89 83, René van Uden tlf. 87 25 86 89 eller Johannes Bonefaas tlf. 86 89 88 60.

Kunst- og Kulturgruppen i Gl. Rye v/ formand Annette Krogsøe

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til:

”Frokost i det grønne” Grundlovsdag, lørdag den 5. juni 2005 kl. 11.30 med start og stop ved Gl. Rye Mølle Alle – også ikke medlemmer – er velkomne Om vejr og vind og energien står os bi, vandrer vi en tur op til den smukke – men brandfarlige – Galgebakke og retur igen til møllen, hvor vi skal gøre kål på den medbragte mad.

Medbring selv madkurv og drikkelse efter behag og –hov.

(Borde og stole forefindes på stedet).

Tilmelding til: John Jensen, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye Tlf. 86 89 84 74 Senest onsdag den 1. juni 2004 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaugw

25

”Dengang og nu” -Ryesgade 20 Lise Bune

Ryesgade 20 findes på Resens Atlas fra fra ca. 1677, i hvilket år han lavede en topografisk beskrivelse af Rye. Huset findes også på matrikelarkivets originalkort fra 1791. På Hans Schmidt’s kendte billede af hovedgaden i Rye fra slutningen af 1800-tallet ses huset i sit oprindelige udseende med bindingsværk og stråtag.

I 1912 var der i den sydlige ende indrettet afholdsloge (Nordisk Good Templar Orden forkortet til NIOGT – og med ødenavnet ”ni idioter og gamle tosser”).

Huset kaldtes dengang ”Ryes Minde”.

Det ejedes af en ældre dame, Else Marie Andersen. Et topografi viser, at huset nu var et rødstenshus, men stråtaget var der endnu. Logen eksisterede indtil 1920’erne, hvorefter Husflidsforeningen i Rye overtog huset, og anvendte den sydlige ende (”logesalen”) til deres aktiviteter, medens beboelsen mod nord blev lejet ud.

I maj 1945 flyttede installatør Louis Michaelsen ind i boligdelen med sin familie. De kom fra en – dengang – moderne lejlighed i Århus til en tovæ

relses i dette flere hundrede år gamle hus med lokum i gården, et skrummel af et komfur og 25 kr. i månedlig leje.

Hver torsdag aften var der aktivitet i Husflidsforeningen med tromlefører Magnus Voetmann som den drivende kraft. I 1947 flyttede Michaelsens, og Voetmanns søn Arne flyttede ind.

Husflidsforeningen flyttede omkring 1960 deres aktiviteter til ”den gamle skole” på Jægergårdsvej 5.

.

Hans Schmidt’s billede af hovedgaden i Rye fra slutningen af 1800-tallet.

Ryesgade 20 er det midterste af de 3 sammenhængende huse på venstre side.

I 1961 overtog Fridag og Peder Nørregaard huset og flyttede deres mælke- og brødudsalg fra Ryesgade 31 hen i ”husflidslokalet” i Ryesgade 20. Frida passede – med godt humør og ofte en frisk replik – butikken, medens Peder forsatte med at køre sin mælketur rundt i byen og sognet. – En mælketur som han fra midt i 1940’erne og frem til 1956 havde kørt med hestevogn, og herefter med bil.

Butikken blev lejet ud først i 80’erne og fortsatte som mælke- og brødudsalg frem til 1987. Efter forældrenes død overtog sønnen, Anker Nørregaard huset, der blev nænsomt restaureret med baggrund i gamle billeder fra før, huset blev indrettet med butik

Foto fra sidste halvdel af 1950’erne af aftenmøde i Husflidsforeningen.

På billedet ses fra venstre Magnus Voetmann, Knud Hansen, Erik Sørensen (fra Klosterkroen i Emborg), Niels Skovsbjerg, Ejner Sørensen (med ødenavnet Kreuser), Anker Bøgedal og forrest Erik Jensen (Juttas mand) fra Galgebakken. Navnet på drengen og den unge mand kendes ikke.

Foto fra april 2005. Ryesgade 20 og husets nuværende ejer, Anker Nørregaard

Foto fra sidst i 60’erne. Ryesgade 20 med Frida og Peter Nørregaards mælke- og brødudsalg.

26

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke Maj

Juli

September

Mandag, den 2.maj kl.20.00 Stillegudstjeneste

Søndag, den 10.juli – 10.30 7.s.e. Trinitatis – Luk.19, 1-10 Zakæus

Mandag, den 5.september – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Søndag, den 17.juli – Ingen

Søndag, den 11.september – kl.10.30 16.s.e. Trinitatis – Luk. 7,11-17 Enkens søn fra Nain

Søndag, den 1.maj – Ingen

Søndag, den 8.maj – kl. 9.30 og 11.30 Konfirmation Søndag, den 15.maj – kl.9.00 Pinsedag, Joh.14,22-31 Kirkens fødselsdag Mandag, den 16.maj – kl. 10.30 2.pinsedag, Joh.3,16-21 ”Således elskede Gud verden”

Søndag, den 3.juli – ingen

Søndag, den 24.juli – Ingen Søndag, den 31.juli – kl.16.00 10.s.e. Trinitatis – Luk.19,41-48 Jesus græder over Jerusalem

August

Søndag, den 22.maj – kl. 16.00 Trinitatis Søndag, Joh.3,1-15 Jesus og Nikodemus

Søndag, den 7.august – kl.16.00 11.s.e. Trinitatis – Luk.18, 9-14 Farisæeren og tolderen

Søndag, den 29.maj - Ingen

Søndag, den 14.august – kl.10.30 12.s.e. Trinitatis - Mark. 7, 31-37 Jesus helbreder en døvstum

Juni

Søndag, den 5.juni – kl.16.00 2.søndag efter Trinitatis, Luk.14,1624 Det store festmåltid Søndag, den 12.juni – kl.10.30 3.søndag efter Trinitatis, Luk.15,110 Det tabte får Søndag, den 19.juni – ingen Søndag, den 26.juni – kl. 10.30 5.søndag efter Trinitatis, Luk.5,1-11 Peters fiskefangst

Søndag, den 4.september – Ingen

Søndag, den 18.september – Ingen Mandag, den 19.september – 17.30 Fyraftensgudstjeneste Søndag, den 25.september – kl.16.00 18.s.e. Trinitatis – Matt. 22, 34-46 Det store bud

Søndag, den 21.august – kl.16.00 13.s.e. Trinitatis – Luk.10, 23-37 Den barmhjertige samaritaner Søndag, den 28.august – kl.10.30 14.s.e. Trinitatis – Luk.17, 11-19 De 10 spedalske Valgmenighedens fødselsdag

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.

Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

27

Fællesskab er en kunstart Hvad er et folk i grunden?

Aage Augustinus

Den ældste beskrivelse af os danskere (fra før vi begyndte at kalde os det) er 1900 år gammel og skrevet af den romerske historieskriver Tacitus. Han fortæller bl.a. at folkene oppe i det nordlige Germanien, på halvøerne og øerne før det nordlige hav har en masse besynderlige vaner. Det er tydeligt, at han har sympati for mange af særhederne, som han mener det dekadente Rom kunne lære noget af.

Når de skal afgøre fællesanliggender, mødes de til lange, larmende fællesmøder, hvor alle har taleret og bliver ved med at tale, indtil alle er enige. For at lette tungen og forhandlingerne drikker de store mængder af en drik, der er fremstillet af gæret byg, ”så den opnår en vis lighed med vin”. Der er frit slag til at drikke sig en kæp i øret, så længe der diskuteres. Men selve beslutningen bliver først taget dagen derpå med tømmermænd og det hele. På den måde, fortæller Tacitus, opnås det bedste fra to verdener: ”De diskuterer, når de er ude af stand til at hykle. Men de gemmer deres endelige valg til et tidspunkt, hvor de ikke let kan begå fejltagelser”.

Det allermærkeligste er, efter Tacitus’ mening, at ved de fordrukne palavermøder har kvinderne også taleret – og taler med samme vægt som mændene.

Fordi disse mener, ”at der i kvinden bor et element af hellighed og en særlig gave for spådom. Derfor forsmår de ikke kvindernes råd eller er ligeglade med deres meninger”.

Meget eksotisk læsning i Rom, hvor kejseren alene afgjorde de fælles anliggender og kvinderne tav.

Ser man dernæst på Grundlovens fødsel og folkestyrets spæde start i Danmark ligger det lige for at hævde, at Tacitus faktisk har givet den helt rigtige definition af dansk folkestyre. Folkestyre er nemlig ikke uden videre demokrati.

Demokrati kan være så meget – og betegner egentlig blot en teknisk-formel ramme, hvorimod folkestyre forudsætter samtale, folkelighed og lige-værdighed.

At tage del i den vigtige samtale om 28

dét, der er fælles, forudsætter, at man har viden om, hvem man selv er, hvad ens rod består af, det vil sige kendskab til historien, kulturen og sproget, og at den historisk-poetiske hørelse er blevet vækket. Hermed er også sagt, at åndens vækkelse er forudsætningen for folkelighed og identitet – eller med enklere

Folkekirken ord: den danske grundlov havde sin rod i de folkelige vækkelser, som ikke mindst den selvstændige og myndige bondebefolkning etablerede gennem højskoler, valgmenigheder, forsamlingshuse, andelsbevægelse, gudelige vækkelsesmøder osv.

1849-grundloven er symbolet på en smuk, uvoldelig Danmarkshistorie om fælles vilje og fælles kamp for selvstændighed – det er en historie, der handler om selvagtelse og ansvarlighed. Og det var i den situation, Grundtvig på dansk grund lancerede begrebet folkelighed.

Vi stod overfor en ny tid, hvor almindelige mennesker skulle tage del i statens

Folkeskolen styre. Det var noget ganske nyt. I 1848 skrev Grundtvig digtet ”Folkeligheden”, hvor han søger at indkredse, hvad et folk er for en størrelse, og hvad ”folkeligt” betyder. I indledningsverset hedder det: Folkeligt skal alt nu være trindt om land fra top til tå, noget nyt der er i gære, det selv tosser kan forstå; men kan alt hvad brister, bødes med det ny som først skal fødes?

Véd man også, hvad man vil, mer end ”brød og skuespil”?

Det er en famlende Grundtvig, der ser

folketiden i møde her i 1848. Folket skal overtage styret fra den udlevede enevælde, ”men kan alt, hvad brister bødes med det ny som først skal fødes?”

Det var Grundtvig i tvivl om. Var folk myndige nok til at tage del i statens styre. Herudaf sprang hans tanker om folkelig oplysning. Folkehøjskolerne var en af frugterne. Grundtvig fastslår i øvrigt gang på gang, at folkelighed ikke er noget én gang for alle givet, men noget dynamisk. At folkeligheden med andre ord er i stand til at tilpasse sig skiftende tider og sammenhænge. Men hvad betyder ordet? Grundtvig oversætter det med folkets ”Hjertelag”, altså dets sindelag, dets væremåde. Folkelighed er altså navnet på en bestemt tænke- og handlemåde, en praksis.

Vi har mange institutioner i det danske samfund, der starter med ordet folk: folkekirke, folkeskole, folkestyre, Folketing, folkehøjskoler m.v. Disse institutioner står i dag med indlysende problemer, måske fordi de tror, at opgaven er den samme, som den altid har været. Det er dog ikke tanken at komme ind på dét her.

Befolkning – folk?

En interessant iagttagelse er det imidlertid, at mange, især politikere har det med hellere at ville tale om befolkningen end om folk. At nedskrive indbyggerne i Danmark til alene at være en befolkning er det samme som at hævde, at udover et geografisk fællesskab har vi ikke noget til fælles.

Og har vi ikke noget til fælles, så er vi ilde farne. I hvert fald ifølge Grundtvig, der selvfølgelig godt var klar over, at der også er ting, der skiller os. Dette må blot ikke skygge for ’det fælles’.

I ovennævnte digt om folkeligheden skriver han: Rive løs sig rigets stænder fra den fælles folkeånd, da gå går hoved, fødder, hænder latterlig på egen hånd, da er riget sønderrevet, fortidsalderen udlevet, folket mødigt sover hen, vågner vanskelig igen

Dette rent sprogligt at tale om befolkningen frem for folk, falder imidlertid godt i tråd med, hvad der rent faktisk foregår i de strømførende lag i vort samfundsliv.

Vi lever nemlig i stigende grad i en kultur, hvor dette at finde frem til, finde ud af hvem man er, hvad man skal med og i sit liv, hvilken retning, det skal tage bliver gjort til et problem – eller et projekt, der kan løses via management-tænkning og handlingsplaner.

Det enkelte menneske reduceret til et

Folkeshøjkolen projekt eller en proces. Man kan måske gå så vidt som at hævde, at projekt- og proceskultur har ertstattet den kultur, der byggede på sammenhæng og fællesskab. I virkeligheden handler det om et ændret syn på, hvad et menneske er for en størrelse. Menneskelivet ses ikke mere som en gave og en gåde, som det hævdes i den kristne kultur, men en rolle i en stor iscenesat forestilling, hvor de til enhver tid herskende trendforskere, politikere, erhvervsliv og markeder skriver skuespillet.

Det formelle uddannelsessystem, som spiller en afgørende rolle i dannelsesprocessen, har de sidste 30-35 år undergået en gennemgribende forandring – bl.a. som følge af den enorme udviklingsproces, såvel teknologi som erhvervsstruktur har gennemgået. Men den almene dannelse er ikke fulgt med over i de kompetencegivende uddannelser. Disse skaber nok uddannende mennesker, men samtidig historieløse eksperter, der i en hurtigtforandrende kultur må etablere isolerede livsprojekter.

Et sådant syn forudsætter, at man anskuer mennesket som værende totalt uafhængigt og fritsvævende.

Vi hører til et sted.

Men mennesket er jo ikke et fritsvævende atom – kastet ind i verden, hvor det skal finde en landingsplads et tilfældigt sted i verden; vi hører til et sted – vi er forankret i en ganske bestemt kultur, historie og sprog. Viden om denne kultur og denne historie er derfor af afgørende betydning for både hvordan den enkelte bærer sig ad i forhold til sig selv og i forhold til de andre. Karen

Blixen sagde det sådan: ”Den som ikke kender sin historie 2000 år tilbage lever fra hånden i munden”. Hermed mente hun naturligvis ikke, at vi i detaljer skal kunne vores historie, men at fortællingerne om dem, der var før os – deres liv, drømme, skuffelser, forhåbninger - så at sige funderer os som mennesker af ånd, der kan og skal varetage nutidens krav og bygge med på fremtiden.

Uden viden om denne rod, intet folk.

Folkelighed gror ud af denne forestilling om fælles rod, der bestandig må erkendes og genopdages, hvis folkeligheden og dermed folkestyret skal have nogen betydning.

Et levende fællesskab og folkestyre grunder sig på tro, ligeværdighed og fælles vision. Det er det grundlæggende, ikke kun her til lands. Den franske forfatter Alexis de Tocqueville brugte det meste af sit liv på at følge sin samtids store revolutioner, den amerikanske og den franske og de samfund, de resulterede i. Han skrev et digert og klassisk værk om hver af dem.

Det var imidlertid vanskeligt for ham at drage egentlige konklusioner af sine undersøgelser af de to revolutioner. Et enkelt bud på en overordnet slureplik blev det dog til: ”Mellem de regler, der styrer det menneskelige samfund, er der én, der synes at være klarere og mere præcis end de andre. Hvis mennesker vil forblive (eller blive) civiliserede, så må kunsten at slutte sig sammen vokse og forfines, i samme takt som ligheden i livsomstændighederne vokser.”

Fællesskabet er med andre ord hos Tocqueville hverken en økonomisk nødvendighed, en social tvang eller et moralistisk krav. Fællesskab er en kunstart. For et levende folkestyre den vigtigste af alle kunstarter.

Vi er her, så vidt jeg kan se, ganske tæt på Grundtvigs tanker om folkelighed.

Selve ordet folkelighed er ikke nemt at definere – det betyder ikke jovialitet eller popularitet, det har ikke noget at gøre med det sociale, som er et politisk begreb – folkelighed er forbundet medansvar og forpligtethed, med fællesskab og ligeværdighed, dette at vi på tværs af uddannelse, status, indtægt, position, race køn, religion m.v. deler vilkår med hinanden. Og det betyder, at vi alle har ret til at deltage i det fælles liv, den fælles samtale, til at blive hørt, og ikke mindst betyder det, at vi må tage ansvaret på os, dér hvor vi nu er og i den sammenhæng, hvor vi nu lever.

Folkelighed forstået som ligeværdighed

er i denne forståelse det samme som agtelse - agtelsen for mennesket i al dets ufuldkommenhed.

Med dette forsøg på en bestemmelse af ordet folkelighed, kan man aflæse, at det egentlig kun kan berettes om i billeder, i erfaringer og i oplevelser. I store dele af nutidens debat om, hvad man tror er nødvendigt med henblik på fremtiden, kan der indvendes, at fremtiden altid vil være usikker og at ikke alle afgørelser skal finde deres begrundelse i aktuel nødvendighed. Og man kan indvende, at ikke alt er udtryk for en udvikling, men måske snarere for en afvikling – en afvikling af et menneskesyn, der er bundet op på agtelse og ligeværdighed.

Mennesket er ”et guddommeligt eksperiment af støv og ånd” Mennesket er med Grundtvigs ord ”et guddommeligt eksperiment af støv og ånd”. Hermed er også sagt, at hverken det politiske, menneskesynet eller folkeligheden kan undvære en åndelig platform, et åndeligt fundament.

Inden vi fuldstændig forskriver os til markedskræfterne og deres totale mangel på social samvittighed, må vi hævde nødvendigheden af en åndelig platform.

Vi må holde op med at tro, at vi kan lovgive os væk fra og ud af kynisme og ondskab. Eller tro, vi bare kan erstatte kristendommen med menneskerettigheder. Vi må holde op med at tro, at vi kan kontrollere livet selv. Vi må droppe den opfattelse, at vi behersker livet og fremtiden. Vi må i stedet, i folkelighedens navn, bevare billederne af det levede

Folkestyret menneskeliv, som det viser sig for os i evangelierne, i historien, i poesien og i håbet og glæden.

Til sidst en lille historie: I en englebutik kunne man få alle sine drømme og ønsker opfyldt. En kvinde ønskede, at alle krige skulle høre op. ”Et smukt ønske”, sagde englen, ”ellers andet?” Ja, kvinden drømte om, at sult og nød og elendighed ikke mere fandtes i verden. ”Meget smukt. Er der andet, du drømmer om?” Englen smilede opmuntrende.

29

”Hvis jeg må ønske mig mere,” sagde kvinden, ”så kunne jeg godt tænke mig, at alle var lige uanset køn, race og nationalitet.” ”Fint”, sagde englen, ”ønsk dig alt, hvad du vil”. Overvældet af glæde, kom kvinden frem med alle drømme om hele verden fri for had, vold, misundelse, fattigdom, forurening osv. ”Udmærket”, sagde englen, ”problemet er kun, at vi

her i butikken ikke har frugt, kun frø.”

Vi skal sætte frø. Vi skal fortælle historien om dem, der kom før os. Vi skal åbne for det poetiske, det vil sige for vore drømme om en fælles fremtid. Vi skal vække livsmodet. Vi skal gå ad tosporede veje – den sansende og den intellektuelle. Vi skal bekæmpe den

ekstreme individualisme til fordel for fællesskabet. Vi skal deltage aktivt i samfunds- og kulturdebatten. Så skal folkestyre og demokrati nok klare sig.

Forårsudflugt Lørdag den 28.maj

Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn arrangerer lørdag den 28.maj fra kl.12.30 til ca.kl.18.00 forårsudflugt.

Turen går fra Gl.Rye til Vejle Ådal og Tørskind Grusgrav ved Egtved, hvor vi vil se og få fortalt om Robert Jacobsens skulpturer.

Dernæst går turen til den smukke Engelsholm Højskole, hvor vi vil drikke kaffe.

Højskoleforstander Jesper Vognsgaard vil fortælle om Engelsholm Slot og om at være skole for kunst og kunsthåndværk. Derefter vil vi blive vist rundt på slottet og i de spændende værksteder.

Vi drager af fra parkeringspladsen ved Gl.Rye Kro kl.12.30 og er hjemme igen omkring kl.18.00.

Engelsholm Højskole

Udflugten koster kr. 100,Tilmelding senest mandag den 23.maj til Birgit Lewandowski 86 89 86 71 eller Aage Augustinus 86 89 86 12

Robert Jacobsens skulptur Tycho Brahe

”Septembers himmel er så blå« I fællesskab arrangerer Borgerforeningen og Valgmenigheden en SANGAFTEN onsdag den 21.september kl. 19.30 på Gl.Rye Skole.

Aftenen vil blive leder af Johan Herold, tidligere lærer, skoleinspektør og organisationskonsulent. Mange Gl.Rye-konfirmander vil desuden kende Johan Herold eller ”Josser” eller ”Julemanden” fra konfirmandturen til Sydslesvig, hvor de har oplevet ham i fri dressur også ved klaveret.

Der er lagt op til en underholdende sangaften, hvor vi tager afsked med ”den gamle” Højskolesangbog fra 1989, men også løfter sløret for, hvilke nye sange der kommer i den nye udgave, der skulle være på gaden på Grundtvigs fødselsdag, den 8.september 2006 Alle er velkomne Fri entré

30

“Josser” og Grundtvig

Højskoledag Lørdag den 8.oktober 2005 afholder Valgmenigheden højskoledag.

Der vil følge mere præcis besked i næste nummer af Aktuelt i Gl.Rye,

- men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

På højskoledagen skal vi møde følgende 2 oplægsholdere:

Lotte Svendsen, 36 år, uddannet filminstruktør på den danske filmskole.

Kvinden bag “Bornholms stemme”, ”Royal blues” og “Tid til forandring”.

Samt forfatter og instruktør bag satiregruppen Emmas Dilemma.

Med udgangspunkt i konkrete videoeksempler, vil Lotte Svendsen fortælle om de overvejelser hun gør sig, når hun beretter om det moderne samfund.

Lotte Svendsen vil komme ind på emner som: Fællesskabets betingelser i det individualistiske samfund. Lykkebilleder.

Virkelighedsflugtens forskellige ansigter. Danmark fra morgensang til Big Brother. Pælesidning o.m.a.

Jørgen Flindt Pedersen vil fortælle om ”Mellemøsten efter Arafat”. Jørgen Flindt Pedersen giver med udgangspunkt i sin film ”De besatte” historien bag konflikten i Mellemøsten sit bud på om den igangværende fredsproces kan lykkes.

Han har rejst intensivt i området gennem mange år og har et stort kendskab både til de ledende folk og til vilkårene for almindelige mennesker på begge sider af striden.

Jørgen Flindt Pedersens film er prisbelønnet, og samtidig har han udgivet bogen ”Brylluppet i Ramallah”.

Det var arbejdet med tv-serien ”Drengene fra Vollsmose”, som for alvor førte til Jørgen Flindt Pedersen interesse for Palæstina. Hovedpersonerne var to palæstinensiske drenge, og det var tydeligt, hvor meget den uløste konflikt påvirkede både drengene og deres familie. Jørgen Flindt Pedersen, der er tidligere direktør for TV 2/Danmark, har udgivet sine erindringer ”Hjerteblod”.

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst:

Aage Augustinus

Gyden 7, Gl. Rye,

8680 Ry

Tlf. 86 89 86 12 Organist:

Katrine Bruno Hansen,

Gerstedsvej 9

8680 Ry

Tlf. 86 57 73 12 Bestyrelse: Formand:

Birgit Lewandowski

Jægergårdsvej 10. B,

Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 86 89 86 71 Næstformand:

Mogens Egholm

Lille Vangs Vej 17,

Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 86 89 8741 Kasserer:

Claus Riber

Jægergårdsvej 10. A,

Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 86 89 88 56 Sekretær:

Tomas B. Vilstrup

Rodelundvej 73,

Glarbo, 8680 Ry

Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg.

Tlf. 86 57 73 70

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Helle Arnfred, Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 54 31

Valgmenighedens årsberetning 2005

Birgit Lewandowski

Det globale Vi lever i en hurtig tid, i et komplekst samfund med mange informationer og et utal af gøremål som skal gøres på mindre tid. Vi lever i en verden hvor der skal tages stilling til meget. Vilkår der ikke sådan står til at ændre.

Den globale verden er trådt i karakter og det enkelte menneske, det enkelte land og lokalsamfund påvirkes og bliver gradvist mere og mere bevidst om, at det er nødvendigt at tilegne sig nye måder at forholde sig på, leve sit liv på. Tolerance og viljen til at se ud over eget verdensbillede er en daglig udfordring og kilde til fremtidig forståelse.

Det er dejligt at se de store horisonter, den store sammenhængskraft der eksisterer på vores klode. Det er udviklende og skræmmende på en og samme tid, men det kan forhåbentligt øge alle menneskers ansvarlighed for vores fælles liv.

Vi har alle fået installeret et; ” udenlandsk departement i hjernen”, som Ebbe Kløvedal Reich siger i sin bog ”Efter krigen – før freden”.

Det lokale Set i lyset af den globale virkelighed bliver det vigtigt at føle sig forankret lokalt, så man som menneske har et tilhørsforhold, hvor man har sit daglige liv og virke og hvor man har medindflydelse på sine vilkår og på det fælles liv der udspiller sig. Forankret lokalt med en global bevidsthed.

Her i byen har vi i mange år haft rigtig gode vilkår for trivsel og forankring.

Her tænker jeg på den foreningsrigdom der eksisterer og som alle borgere har mulighed for at knytte sig til og give sin energi og tid. At give sin tid og energi til noget fælles, øger den enkeltes tilhørsforhold og giver mening både indad og ud i det lokale samfund og befordrer den lokale sammenhængskraft, det lokale fællesskab. ”Det er tiden du har spildt på din rose der gør den så betydningsfuld”, siger Den lille Prins i Antoine de Sain t-Exupéry’s bog af samme navn.

32

Valgmenigheden

Opgave

Valgmenigheden ser sig selv som en af de foreninger, der bidrager til at skabe fællesskab og sammenhængskraft i byen. Det er nu 2 år siden, at 250 voksne fra byen tog beslutning om at etablere Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn.

Det har været 2 år, hvor vi har etableret og organiseret mangt og meget. Lige fra

Valgmenigheden deler nu samme opgave som alle andre menigheder i Danmark.

Nemlig opgaven der hedder: Hvordan kan kirken og troen bidrage ind i det samfundsliv vi lever i? Hvordan får vi formidlet det budskab, som vi mener er så vigtigt? - At kristendommen faktisk har noget at give, såvel det enkelte menneske som samfundet som helhed.

Budskabet om næstekærlighed og tolerance, tilgivelse og rummelighed synes at være et evigt aktuelt budskab, både i de personlige nære relationer og i de mere fjerne og samfundsmæssige relationer.

hvorledes og hvornår vi skal afholde gudstjenester, over hvilke arrangementer vi ønsker at afholde, til alt det økonomiske omkring medlemsbidrag og reglerne herfor.

Alt har fundet sin plads. Traditionerne er skabt, højskoledage, foredrag, studiekredse og koncerter bliver med mild hånd drysset henover hvert forår og efterår.

Der er udviklet nye tiltag som stillegudstjenester, fyraftensgudstjenester, ungdomsgudstjeneste og børnegudstjeneste.

Der er lagt tilrette og alle er inviteret til at gøre følgeskab.

Bestyrelsens vision Valgmenighedens bestyrelse har som vision, at ”virke”, således at det kirkeog folkeliv, der udspiller sig i vores menighed, har noget at sige ind i det samfundsliv, vi lever i.

Det betyder at vi har øje for og ønsker at nå alle aldersgrupper, og at vi i vores kirke- og menighedsliv vil være vågne overfor den fornyelse, der er relevant i respekt for det egentlige budskab. Dette afspejler sig f.eks. i vores tiltag med stillegudstjenester, fyraftensgudtjenester, ungdom- og børnegudstjenester.

Fællesskab Som formand for Valgmenigheden har jeg haft tanker som, ”lad os nu få styr på datoer og hvilke arrangementer der skal afvikles og lad os så få ro på.” Nu er alt etableret, traditionerne er skabt, rammen er sat, så er det vel bare at fylde dem ud??

Det synes fristende, nu at læne sig tilbage og køre den på rygmarven.

Der er jo bare lige det der med liv og menighedsliv – foreningsliv, ja, fællesskaber i det hele taget.

At de eksisterer og lever kun, hvis der er mennesker, der vil deltage og mennesker der vil noget med hinanden og bruger tiden dertil.

Fællesskabets udfordring i dag er, ikke at læne sig tilbage, ikke at falde i søvn, ikke at være tilskuer, ikke blot at køre formen af. Fællesskab skal leves.

Kirkekultur Valgmenigheden ønsker gennem sine forskellige gudstjenester at medvirke til, at hvert enkelt medlem og familie kan skabe en ”gå i kirke kultur” som er deres, og hvor de kan føle sig kirkevante.

Sagt på en anden måde: at få mulighed for at blive ”koblet på det kirkelige net”.

Det er vores ønske at inspirere til, at man kan tænke: ”Ja, jeg kunne jo også smutte i kirke i dag”. En måde at skabe plads til en fredelig stund med sig selv

Mini-konfirmander

Fyraftensgudstjeneste

Højskoledag, aktuelt for alle aldre, samfundsdebat Udvalgsstruktur i bestyrelsen

Jeg vil sætte lidt lys under vores nye tiltag med fyraftensgudstjenester. Vi har nu afholdt to fyraftensgudstjenester med

Arrangementer afholdt i det forløbne år:

Konfirmander

og dét som er større end en selv.

Fødselsdag August 2004: Valgmenighedens 1. års fødselsdag, fejret ved en festgudstjeneste og medbragte madpakker i lyngbakkerne.

Foredrag meget fin tilslutning. Det har været rart at mødes med hinanden ved den efterfølgende spisning og få en god snak hen over bordet med såvel kendte som nye mennesker.

Vi forsøger her at finde et tidspunkt, som kan passe ind i travle familiers hverdag. Det skal ikke forstås, som at det kun er for familier med børn, slet ikke. Vi vil gerne samle menigheden.

Det er blot i erkendelse af, at søndag er en dårlig dag for mange familier, og at vi som kirke meget gerne vil invitere på mere egnede tidspunkter.

Aktiv deltagelse Vi ønsker at menighedslivet i Valmenigheden lægger op til aktiv deltagelse for alle.

Derfor har vi etableret en frivillig kirketjener- og sanger gruppe, som Aage er tovholder for.

Vi har også alle stor glæde af en kagebagegruppe, der leverer friskbagt brød til vores arrangementer.

Medlemmer er altid velkomne med ideer og forslag til nye tiltag.

Fokusområder i året der gik Kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, at gøre de unge aktive og engagerede og ikke kun lyttende i forhold til tro, kirke og samfundsanliggender. · mini-konfirmander/ jule- børneguds tjenesten · konfirmanddeltagelse i sogneindsam lingen · ungdomsgudstjenesten, lavet med konfirmanderne · BUSK og Nytårsgudstjeneste med FDF · Gudstjenester på andre tidspunkter og i andre former · Fyraftensgudstjeneste – stillegudstje neste.

September: Foredrag med Benny Andersen om hans forfatteskab, i samarbejde med Biblioteket November: Foredrag med Jesper Vognsgaard, højskoleforstander på Engelsholm Højskole, Public Service i en moderne tid Januar: Foredrag med Lisbet Marschner, med temaet: Tradition og fornyelse – bøn, ikoner og Gudsnærvær April: Foredrag om H. C. Andersen af Bjarne Nielsen Brovst

Højskoledage Oktober: Højskoledag med temaet; Deltager eller tilskuer, oplægsholdere, Biskop Kjeld Holm, Psykolog John Halse og forsangeren for Carpark North, Lau Højen.

Januar: Højskoledag med temaet; Tro i tiden – tid til tro, Helga Kolby Christiansen og Clement Kjersgaard (tal med Gud)

Koncerter December: Julekoncert med Koriosum fra Århus Januar: Salmer og sang fra hjertet med Kirsten Holst Marts: Crazy be lazy, kor fra Horsens

Studiekreds: Efterår: Tema: Kristendommen og de andre religioner Forår: Tema: Jesus på film Islandsaftner: Foredrag om Island

December: Børne-julegudstjeneste

Marts: Deltaget i FKN Sogneindsamling Ungdomsgudstjeneste med konfirmander April: konfirmandtur

Orientering til medlemmerne Status på medlemstal: 556 medlemmer (347 voksne og 209 børn) Valgmenigheden og Sognemenigheden skiftes fremover til at afholde julegudstjeneste for Gl. Rye Skole.

Valgmenigheden har de ulige år.

Valgmenigheden er medlem af kultursamvirket Nye lokaler på skolen Gl. Rye Skole har fået renoveret A-fløjen, og byens foreninger har nu mulighed for at benytte de nye og dejlige faciliteter til deres arrangementer. Derfor vil Valgmenighedens arrangementer fremover være i disse lokaler så vidt antallet af deltagere passer til lokalet (max 80/90) og det er ledigt.

Der er Årsmøde i de grundtvigske Valg – og Frimenigheder den 4. –5. Juni, hvor bestyrelsen vil være repræsenteret.

Samarbejdspartnere Repræsentanter fra hhv. det ny menighedsråd og valgmenighedens bestyrelse har haft deres første møde og besluttet at lave et fælles indkøb at ting til børn i kirken Der er et fint samarbejde mellem Sognemenighedens kirkebetjening og Valgmenigheden.

Der er en fin tilslutning til de frivillige kirkesanger- og kirketjenergrupper og det går godt.

I det daglige nyder vi alle at høre orglet bruse fra organist Katrine Bruno Hansen og vikarorganist Steen Jørgensen.

Til sidst skal lyde en stor tak for hjælpen til alle, der har ydet en indsats i årets løb.

Valgmenighedens fødselsdag 2005 bliver fejret søndag den 28. august med Gudstjeneste kl. 10.30 i Gl.Rye Kirke og madkurv lyngbakkerne

33

På konfirmandtur til Sydslesvig Sine Lyng Østergaard Jensen & Sissel Pedersen Fredag morgen, den 1.april kl. 8.10 kørte vi fra Gl. Rye Skole. Undervejs på turen derned fik vi stoppet lidt dansk historie ind i hovedet. Vi stoppede ved et honningkagebageri, hvor Aage lige skulle prøve os af. Han sagde vi skulle huske vores pas, hvis vi ville købe noget. Martine blev offeret, hun viste sit pas - til stor undren for ekspedienten og megen grin.

Turen gik videre, og Henrik, vores chauffør, kørte forkert. Senere fik Sine sunget fødselsdagssang, ikke lige hendes største ønske!

Da vi nåede grænsen, holdt Aage en laaang tale om, hvor godt det er, at man kan køre ind i Tyskland uden at vise pas.

Henrik syntes, vi skulle få lov at købe ind i et KÆMPE supermarked. Nogen overdrev og købte 47 kasser sodavand.

Vi tror nok, det var mellem 50-80 kasser sodavand bussen indeholdt, da vi kørte videre.

Madpakketid blev holdt ved Dannevirke.

Vi gik en tur langs med Dannevirke og fik igen stoppet lidt historie ind i hovedet, hvor meget der blev derinde ska vi ik´ ku’ sige.

Turen gik videre med åbne døre - noget af tiden. Karaoke fra Martine og en masse sang midt i bussen. Endnu en forkert vej, og så gik det mod Slesvig Domkirke. Meget flot det var det. Og stort. Vi gætter på at Gl. Rye Kirke kan være 2-3 gange indeni den. Også var der 242 trin op i tårnet. Vi blev en smule slappe i benene; det er rigeligt med de ca 50, der er i Gl. Rye Kirke.

Så gik turen endelig mod Christianslyst,

hvor vi skulle overnatte. Lidt mere karaoke fra Martine hjulpet af Sofie og Andrea. Alle gode gange tre, Henrik kørte forkert igen. Vi blev indkvarteret på 4-mands- og et enkelt 6 mandsværelse. Og så var der ellers tid til at gå ned i

Slesvig Domkirkes imponerende tårn

Henrik reparerer bussen bordtennisrummet eller på boldbanerne.

Spisetid med almindelig dansk mad Christianslyst er et dansk sted.

Efter det et sjovt foredrag af en mand, der hele sit liv har boet i Sydslesvig.

Kage og chips blev sat på bordet, og slik blev delt ud. Efter det gik vi ind på værelserne, udenfor eller nedenunder på diskoteket eller i bordtennisrummet.

Vi blev smidt ind på værelserne omkring kl 22. Men de første faldt vist i søvn ca kl 24. Men alle blev i hvert fald vækket ved 2-tiden af Natacha og Martine.

Næste morgen tog vi af sted kl.7.30 med højt humør og en smule søvn. Vi skulle ind og kigge på en dansk kirke

i Frederikstad, men kirkedøren var gået i baglås, så det blev der ikke noget af.

Derfor samledes vi i den danske menigheds forsamlingshus, hvor den danske præst på stedet, Victor Greve, fortalte om den danske kirke i Sydslesvig.

Derefter var vi på rundtur i den hollandsinspirerede by. Bl.a. så vi den jødiske synagoge, der netop er blevet sat i stand, og ’Josser’ fortalte om jødernes skæbneunder nazismen.

Tid til at komme videre og tid til at sige farvel til Rasmus. På et tidspunkt skulle drengene tisse, og vi kørte ind på en rasteplads. Der stod op med røg fra bagenden af bussen. Den var næsten brændt sammen. 60-80 l vand blev hældt på bussen før den var klar igen. Nogle nød dog den lange pause.

Efter et stykke tid var vi endelig hjemme. En masse forældre tog imod os og nogle måtte hjem efter bilen.

Tak for denne gang siger vi.

34 Frysende konfirmander får fortalt om jødernes skæbne overfor synagogen i Frederikstad

Bill Viola på ARoS

Lisbet Marschner

De velkendte ord af Antoine De SaintExupery ”kun med hjertet kan man se rigtigt”, kunne angive den vinkel, hvorfra kunstneren Bill Viola ser på menneskelivet.

Udstillingen med Bill Viola, der indtil 16. maj vises på Århus Kunstmuseum ARoS, består af en serie videosekvenser, der er optaget på få minutter, men udstrakt i tid til at vare mellem 10 og 20 min. hver. – En enkelt billedserie ”De fem engle” er blevet en del af museets faste samling.

Emnet er liv – død og genfødsel samt et register af følelsesmæssige tilstande, som de fleste vil kunne forbinde sig med. Til tider åndeløst smukt – til tider uskønt i æstetisk forstand, men altid med en etisk fordring til beskueren om at åbne sindet, og lade livets forskellige faser og tilstande lejre sig i den hjertets medfølelse, Dostojevski fremhæver som menneskets fornemste egenskab.

Billedfremstillingen er krystalliseret i sin enkelhed – nærmest arketypisk. Det private er stærkt nedtonet og tilbage står en gribende, personligt båret erfaring af en række af livets eksistentielle udfordringer, som de kan vise sig for os som enkeltindivider såvel som kollektivt, og i den forstand har- og får de almengyldig sandhedsværdi.

Billede, lyd og tid er tråde, som fletter sig sammen i en mangedimensional vævning, der med både nænsomhed, klarhed og styrke afslører, at kunsten med Bill Viola, har bevæget sig ind i en ny æra.

En æra, der ikke lader de perioder i europæisk kunst – ex.vis 1400- tallets nederlandsk maleri - noget efter, hvor symbolik, dybsindighed og håndværksmæssig perfektion var bærende elementer. En længe ventet fornyelse, der profiterer af tidens tekniske mangfoldighed.

Inspirationen er hentet dels i den kristne og den buddhistiske tradition, dels i Bill Viola´s egen biografi – han var som barn ved at drukne og oplevede denne tilstand som poetisk og smuk – dels spores rødder tilbage til bl.a. italiensk

kunst.

Mest iøjnefaldende er påvirknngen fra Giotto i ”The Voyage”, der i bogen om Viola hævdes at være baseret på Arena kapellet i Padova fra 1306. Der findes imidlertid en ca. 10 år ældre fremstilling, tilmed også af et dødsleje fra Giotto´s hånd i San Francesco kirken i Assisi.

Parallellens mest interessante aspekt er måske, at den for datiden epokegørende livagtighed Giotto formåede at formidle sit budskab med, har fundet sit nutidige ligeså revolutionerende kunstneriske udtryk hos Viola.

En egentlig kunsthistorisk gennemgang af installationen vil jeg afholde mig fra, for ikke at berøre støvet på sommerfuglens vinge, men med et opladt sind og vågne sanser, lader kunsten sig opleve ganske uden forklaringer.

Et menneske kan afdø fra livet længe før det drager sit sidste åndedrag – og et menneske kan genfødes midt i livet f.eks. gennem mødet med stor kunst, en væsentlig begivenhed, en sjælden bog eller et særligt menneske ..

Viola´s billeder kan ses som udtryk for taknemmelighed og ydmyghed overfor tilværelsen, og video´en ”passing” kunne være illustration til Jesu ord i Thomasevangeliet logion 42: ”Vær folk, der går forbi!”

»Et dødsleje« malet af den italienske mester Giotto i slutningen af 1200tallet.

Vi mødes af en fordring på årvågenhed og en hyldest til livet i alle dets afskygninger, og måske en endegyldig henvisning på det kristne bud ”Du skal elske din næste, som dig selv,” hvor det at elske sig selv kan forstås som en ERkendelse af vores vilkår i livet, som en ANERkendelse af vores lod og dermed en accept af – og kærlighed til livets dyrebare øjeblikke, som vi oplever og lever dem enkeltvis og med hinanden.

Værk af den amerikanske videokunstner Bill Viola “The voyage” (2002)

35

Island 2005 Islandsaftner Vi er nu godt i gang med Islandsaftnerne – nye kan dog fint begynde her: Onsdag den 18.maj, kl.19.30 Vores rejseleder på turen Torben Rasmussen vil fortælle om

Islands moderne litteratur Gunnar Gunnarsson og Halldor Kiljan Laxness gjorde for alvor moderne islandske litteratur internationalt kendt. I dag vedligeholder forfattere som bl.a. Thor Vilhjalmson, Einar Már Guðmundsson, Steinunn Sigurðardóttir, Hallgrímur Helgason og Sjón den stolte litterære tradition, der måske stadig har forbindelser til sagaerne? Foredraget vil præsentere disse personer og deres bøger gennem oplæsninger og karakteristik, og endvidere søge at forklare, hvorfor islandsk litteratur har så stor gennemslagskraft uden for Island i dag.

Onsdag den 25.maj, kl.19.30

”Universets engle” I 1995 tildeltes den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Universets engle”. Bogen er senere blevet filmatiseret af den islandske instruktør Fridrik Thor Fridriksson efter Einar Már Gudmundssons manuskript. Vi vil sammen se filmen på storskærm.

Onsdag den 1.juni, kl.19.30

Sagaernes Island Aage Augustinus vil fortælle om de islandske sagaer – en af verdens mest forbløffende litterære bedrifter. De anonyme forfattere fra 1200-tallet boede på en tyndt befolket ø i det høje nord og midt i en forfærdelig borgerkrig.

Alligevel var de de første i Europa, der skrev på deres eget sprog og ikke på det videnskabelige latin. Hvorfor sagaerne blev skrevet, om historierne overhovedet har fundet sted i virkeligheden og hvem der skrev dem, er der ingen, der ved.

Men som fortællinger kan de bedste af dem gøre sig mellem de bedste i perioden fra Homer til Shakespeare.

Helle Arnfred vil genfortælle Gunløg Ormstunges Saga.

Den store Njals Saga vil vi få fortalt i brudstykker, når vi de første dage på Islandsturen begiver os rundt i Njals Saga-land Det er ikke nogen betingelse for deltagelse i aftenerne, at man har meldt sig til turen til Island. Alle er velkomne!

Kontaktpersoner Kredsleder:

Kjeld Christensen

Ryesgade 46 b,

86 89 82 31 Tumlinge: (1. og 2. Klasse)

Lisbeth Lundberg

Horsensvej 21B

86 89 88 87 1. pilte (3. klasse)

Lene Sørensen

Skovsbjergvej 19

87 98 51 00 2. Pilte:(4.klasse) Steen Egholm Jørgensen

Ryhule 15

8740 Brædstrup

75 75 45 71 1. + 2. væbnere: (5. & 6. klasse)

Karin Berg

Rimmersvej 28,

Gl. Rye

86 89 83 65 1. seniorvæbnere:

Solveig Lohmann

Horsensvej 48

8689 8400 2. seniorvæbnere + seniorer

Birgit Lewandowski

Jægergårdsvej, 10B

86 89 86 71 Kredsbestyrelses formand:

Henning Kjærskov

(formand)

Lille Vangs vej 18,

86 89 85 52 Kasserer/Mini FDF butikken

Frantz Sivertsen

Fyrreskrænten 5

86 89 85 40 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen

Rodelundvej 41,

86 89 86 09 Udleje af Kræshus:

Lene Skifter

Lyngdal 3, tlf.

86 89 89 36 Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

36

Gymnastikafslutning 2005

Birgitte Nicolaisen Lørdag d. 5 marts var hallen fyldt med spændte gymnaster som skulle vise et udpluk af vinterens timer i hallen. Der var forældre/ barn holdet som trofast havde fat i en ballon. Puslingene som for første gang var på gulvet uden mor og far ved siden, og derfor havde travlt med at finde mor ude hos publikum. Tarzan drengene som tordnede derud af med hockeystav som i det vilde Western.

Spirrevippigerne med MGP musik som satte gang i hop og spjæt. Der var også pige og drengespring som havde valgt at lave fælles opvisning til denne dag. Lyset blev slukket og bevægende skoleunger under faldskærm med lygter gjorde deres indtog.

Vores springhold for de ældste havde gang i en rytmeserie med vimpler og sluttede af med vinterens spring. Men Gl. Rye gymnastikafdeling byder ikke kun på børnegymnastik, så en sekvens fra Aerobicholdet på stepbænkene til knald høj musik fik publikum også med. Vores motionshold havde taget kæmpe bolde med, som har været fast inventar til gymnastik gennem vinteren. Eftermiddagen blev afsluttet med gæsteholdet Juniorspringholdet fra Bryrup. Et stort hold som havde rigtige flotte spring at se på. En dejlig eftermiddag med god stemning og hyggelig samvær i hal som klubhus.

Vi ses igen til ny sæson i september.

37

Pigerne takker af….

Af Jeanett Bjønness Så er det slut med pigehåndbold i Gl.Rye for de ældste piger. De har spillet sammen i 5 år efterhånden, og har haft et utroligt godt sammenhold.

Pigerne har spillet i pulje B de fleste år, og flere gange været meget tæt på at komme til kredsmesterskabet. I år lykkedes det så, og de var meget tæt på at vinde guld i piger C. Det blev dog til flotte sølvmedaljer, som jeg tror de er meget stolte af.

Jeg synes som træner det har været en stor fornøjelse at træne disse piger. Det er jo sådan i Gl.Rye, at der er plads til alle på holdet, i modsætning til andre klubber, hvor man har A og B hold, og der er udtagning. Til trods for at det naturligvis er stor forskel på hvor længe disse piger har spillet, og det niveau de spiller på, har der været meget få konflikter og sure miner. De har støttet og opmuntret hinanden hele vejen igennem. Det har været flot at se.

Vi har de sidste år været af sted til nogle turneringer omkring i landet, blandt andet i Thisted, og i Esbjerg. Vi har da også bragt en flot pokal hjem fra den internationale Vesterhavscup sidste år, hvor vi fik sølv.

Vi slutter af med en tur til Norge i maj, hvor vi skal hygge os og have det sjovt, og forhåbentlig banke en masse Nordmænd i trænerens fødeby.

En del af pigerne vil spille videre i Knudsø fra efteråret. Held og lykke videre!!

Desværre er ikke alle på billedet, men holdet som vandt kredsmesterskabet er; Sofie Skov, Anne Rohde, Andrea Nicolaisen, Marie Messell, Sine L.Ø. Jensen, Anne Sofie Munch Bak, Martine Bjønness, Mathilde Hansen, Julie Wedel. Astrid Nielsen, Christine Wegener og Sine Jensen. Trænere Anders Werlauff og Jeanett Bjønness

Gl. Ryes Lilleput piger afsluttede en flot sæson med dobbelt guld !

Havde vi haft et rådhus med balkon i Gl. Rye havde vi gerne stillet op, i stedet blev en sodavand i cafeteriaet den perfekte afslutning på en gylden dag.

Vinteren igennem har 11 lilleputpiger øvet, trænet og grinet hver onsdag i Aktivitetshallen. De fleste søndage har der været kampe,- stort set hver gang med lilleputpigerne som vindere!

Dem har der været mange af for 11 piger, deres 2 trænere og de forældre som troligt har bakket op med kørsel og trøjevask!

Mange lige kampe sæsonen igennem er blevet vundet, fordi lilleputpigerne fra Gl. Rye er et hold hvor alle tør skyde, aflevere, og dække op og især fordi pigerne fra første til sidste kamp har kæmpet for hinanden. Sæsonen blev afsluttet flot ved kredsvinderstævnet for lilleput C den sidste weekend i marts.

Flotte guldmedaljer på herlige lilleputpiger Weekenden før havde pigerne vundet kredsmesterskabet i flot stil, på den halve hjemmebane i Knudsø hallen.

Lørdagen efter var der flere sommerfugle i maven, - udebane, helt i Hedensted og modstanderne var de øvrige kredsmestre fra østjylland.

De andre fik dog hurtigt armene ned igen da Gl. Rye pigerne med fantastisk samarbejde i forsvaret og tålmodigt men effektivt angrebsspil vandt de første 2 kampe i sikker stil. Puljefinalen blev et rent drama, hvor TST 79 fra Århus fik straffekast i sidste sekund. Men det tog Mette og stolpen, og der var igen guld og jubel fra spillere og de mange forældre som havde bakket godt op hele dagen.

Tak for det, - og tak for en god sæson .

Vi ses til næste år Nina & Torben

Tak for en god sæson Fra håndboldudvalget vil vi endnu engang sige tak for en herlig sæson.

Tusind tak for den store indsats alle trænere, spillere og forældre har gjort i løbet af sæsonen. Det har jo været en helt særlig sæson for alle piger, der spiller i Gl. Rye med de flotte resultater – men det er også noget helt særligt, at vi har haft to hold, hvor de fleste spillere er født i samme årstal. De har fulgtes ad lige fra start, og det har helt sikkert en betydning for sammenholdet på holdet.

Desværre er ikke alle årgange så privilegeret at have mange spillere fra samme årstal. Drengeholdene er meget afhængige af, at der er spillere fra en ældre årgang at rykke op til. Vi vil forsøge at stille hold på alle årgange (1.klasse – 6. klasse), så der vil være mulighed for at spille håndbold selvom, man ikke er startet fra 1. klasse.

Hold udkig efter startsignalet i august til næste håndboldsæson.

Torben Madsen giver de sidste taktiske råd i halvvejen i finalen

Mette Målmand med en af sine flotte redninger 38

Fodbold i Gl. Rye

Træner og træning

fungere som en slags hjælpetræner. De sidste par kampe har det været Mogens Poulsen, som også har hjulpet med at sørge for tøj og vand, så mange tak for det. Ellers er der træning tirsdag og torsdag kl. 19, på banerne bag ved skolen, og i år er der kommet en del nye ansigter til. Det er selvfølgelig dejligt og der er da også plads til flere. Nogle af dem der er nystartede som seniorspillere, er drenge her fra byen, som nu har nået den alder, hvor det er aktuelt, men der er også kommet spillere til fra Ry og helt fra Silkeborg. Det synes jeg virkelig siger noget om at vi har god klub, med et godt ry, når vi kan hente folk så langt fra, og at de ”gamle” holder fast i klubben, selvom om adressen måske findes i Silkeborg, Herning eller Århus.

Fra starten af sæsonen tiltrådte Frands Fischer som ny træner, og det har været en positiv oplevelse indtil nu. Han spiller selv med på første holdet, og i den forbindelse er det dejligt, at vi har nogle folk, der er villige til at gå ind og

For at vende tilbage til træningen, så foregår den som sagt tirsdag og torsdag og har man lyst til at komme op og lege lidt med bolden, er man selvfølgelig velkommen. Det sker tit at Frands har

Morten Bohøj

Sæsonen er kommet i gang, og i skrevne stund har serie 4 spillet fire og serie 6 tre turneringskampe. Det er startet lidt forskelligt for de to hold. Serie 6 har tabt to og spillet en uafgjort, mens serie 4 er kommet godt fra start med 4 sejre og en målscore på 16-2. Det placerer dem på en førsteplads i puljen. Serie 6 ligger i den triste ende af deres pulje, men der er heldigvis flere kampe endnu, inden pladserne om oprykningsspil bliver endeligt tildelt.

lokket med en ekstra mand, til at komme og hjælpe lidt, og så bliver træningen delt i to, og det er medvirkende til at alle kan være med.

Afsluttende bemærkninger Til sidst vil jeg sige tak for den enorme støtte, vi som spillere, oplever til alle vores hjemmekampe og også til udekampene. Der er vist ikke mange hold på vores niveau, som kan prale med det. Når der spilles hjemmekampe, indbydes der også til feststemning.

Målaktionærerne stiller grill op, og det er muligt at købe pølser, øl og sodavand.

Det betyder rigtig meget for holdet og man giver sig altid lidt ekstra, så en stor tak fra hele holdet til tilskuerne.

Til allersidst vil jeg bare lige gøre lidt reklame for den hjemmeside, hvor man kan læse referater, se stillinger, topscorer og anden statistik for de to senior hold. Adressen er www.glrye-if.dk.

Sportsfest 19. – 20. august 2005 i Gl. Rye - Sæt kryds i kalenderen Traditionen tro skal hele byen dyste på sportspladsen, feste og hygge sig i denne weekend.

Så reserver weekenden allerede nu.

PROGRAMMET følger senere, men her et par appetitvækkere:

FREDAG aften: Bl.a. ANTIK CUP for voksne og ”Sport på Tværs” for børn & Unge

LØRDAG MORGENKAFFE og BANKO Aktiviteter hele dagen på og omkring Sportspladsen: Hoppeborge, Volleyball, Stafet, Børneteater, 3-kamp (dyst mellem byens gader/ veje), Snobrødsbagning m.v.

LØRDAG AFTEN 20.8 slutter vi med en fest for de VOKSNE: Kom og luft danseskoene til glødende rytmer (levende musik) Smag på farverige drinks Og få pirret smagsløgene på spændende mad Billetter kan købes i Brugsen fra 1. august. Nærmere info. følger

Venlig hilsen GRIF

39

”Fedt – Kanon sammenhold”!

Af Anders Raaby Der havde igen været mange mennesker på den ”rigtige” langside af Gl. Rye stadion tirsdag aften den 26. april!

Pølsegrillen var lun endnu og børnene løb ind på grønsværen, mens de voksne hyggede sig med den sidste tår øl eller vand. Solen var allerede gået ned – i øvrigt sammen med Ikast KFUM`s serie

3 hold - der netop var blevet besejret i pokalturneringen af det lokale serie 4 hold! De grønblusede helte går svedige og stolte rundt efter endnu en skalp er taget hjem, mens de så småt begynder at tale om lørdagens turneringskamp.: ”Brædstrup er altså allerede 11 point efter os!!”, griner en kåd men fokuseret spiller, velvidende, at der blot er spillet 4 runder – Gl. Rye har vundet alle sine kampe!.

Et par måneder tidligere var 35 seniorer med nysnørede fodboldstøvler og drengede smil løbet ud til sæsonstarten på det græsareal, der stadig resterer af den gamle træningsbane. Mange uger og måneders venten på den nye sæson var overstået. Slut med novemberregn, juleræs og mørke. Nu skulle de ekstra jule-kilo løbes væk. Fodboldsæsonen stod for døren og Frands Fischer, selv med rødderne godt og grundigt plantet nær Gl. Rye stadion, stod klar med årets første træningspas!

Allerede ved afslutningen af den for-

40

gangne sæson blev det nemlig klart, at der var forandringer på vej i seniorafdelingen. Efter tre års jætteindsats, der har løftet klubben, og ikke mindst spillerne, såvel fodboldmæssigt som mentalt, havde den tidligere seniortræner, Keld Pedersen, valgt at lægge taktikblokken og stopuret på hylden. Heldigvis er Keld stadig et stort aktiv for klubben. Ikke mindst som viderebringer af erfaringer

4. holdets kampe”. Afslutningsvis når Keld lige at tilføje: ”Vi har endvidere været så heldige at få billetter af SIF til superligakampen mellem Silkeborg og AAB den 22. maj, således at alle aktive spillere og trænere kan få en hyggelig dag samt en gratis billet til Silkeborg Stadion”.

og viden, men også som medlem af det nye fodboldudvalg. ”Der er virkelig gang i mange ting i fodboldafdelingen i Gl. Rye”, fortæller Keld mens pokalkampen mod Ikast bølger frem og tilbage. ”Ud over at jeg selvfølgelig stadig følger med og hjælper lidt til i seniorafdelingen, er det pragtfuldt at se, hvordan det vælter ind med børn i ungdomsafdelingen. Vi har i øjeblikket 8 ungdomshold, 2 seniorhold og et oldboyshold. Og heldigvis er der rigtigt mange mennesker, der hver især yder et stykke arbejde, så klubben som helhed kan fungere. Ud over de aktive samt de 25 trænere og holdledere, skal man jo ikke glemme de mange mennesker, der på forskellig vis er med til at sørge for, at også de mange praktiske opgaver i klubben bliver løst” uddyber Keld mens han blandt andet peger på ”pølseboden”, der er fast inventar langs sidelinien. ”Hvis man er interesseret i at følge lidt med hjemme fra skrivebordsstolen, kan man i øvrigt klikke ind på www.glrye-if.dk, hvor Morten Bohøj blandt andet skriver referater af serie

til aftenkaffen, mens klubbens Frands kort evaluerer kampen med spillerne.

Han fokuserer som altid først og fremmest på de positive elementer inden han nævner, hvad man med fordel kunne gøre endnu bedre næste gang!

En af dagens dobbelte målscorere bliver lidt senere af bladets udsendte spurgt: ”Hvordan synes du det er at spille fodbold i Gl. Rye ?” Han skal ikke engang tænke sig om, men svarer kort: ” Fedt – kanon sammenhold”!

Tilskuerne er så småt ved at lunte hjem

Det er godt nok vanskeligt ikke at være forholdsvis optimistisk på fodboldafdelingens vegne!

Kampen sluttede i øvrigt 4-3 til hjemmeholdet efter, at de var kommet bagud 0-2 efter 10 minutters spil! For Gl. Rye scorede Claes Poulsen og Martin Korck hver 2 mål.

GRIF hovedbestyrelse Formand:

Anders Pilgaard

Rimmersvej 17

86 89 86 81

mail: noah@privat.dk

Kasserer:

Susanne Fischer

Gerstedvej 12

86 89 84 23

mail: Suf@ry.dk

Sekretær:

Susanne Bohøj

Gyden 13

86 89 86 49

mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen

Lille Vangsvej 3

87 88 32 31

mail: birgitte@vip.cybercity.dk

Formand Håndbold:

Ole Andersen

Ryesgade 54

8689 8622

mail: ole@butikmie.dk

Formand fodbold:

Tom Matthiesen

Jægergårdsvej 7

8798 5000

mail: tm@tmgruppen.as

Formand badminton:

Bodil Nielsen

Horsensvej 26

86 89 83 79

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen

Rimmersvej 7

86 89 84 46

mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold:

Jens Overgaard

Rimmersvej 8

86 74 00 34

mail: famovergaard@get2net.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer

Gerstedvej 12

86 89 84 23

Karen Thomsen

mail: abp@kamstrup.dk

Næstformand:

Noah Chipeta

Jægergårdsvej 11

86 89 88 30

Nyt fra biblioteket Jeg læser en bog hvert femte år – så hvad skal jeg bruge biblioteket til ?

Ja, der er jo f.eks. tidsskrifterne. Et blad koster rask væk 50 kr. – på biblioteket kan det lånes gratis.

Gl. Rye Bibliotek har blade for de haveglade – både ”HAVEN” og ”ALT OM HAVEN” ”ISABELLAS” har også gode haveideer – og ideer til boligen – ligesom ”BO BEDRE” Er man fiks på fingrene, er der gode ideer i ”GØR DET SELV” og i ”INGELISE – ALT OM HÅNDARBEJDE” Som noget nyt abonnerer biblioteket på ”MAMA – FORÆLDRE OG BØRN” med masser af gode artikler for småbørnsfamilien. ”HELSE” – er et andet blad med fokus på sundhed og sygdom – hos store og små. Når de små er lagt i seng – er der mulighed for at falde ned i sofaen med ”FEMINA” Når man har ligget der længe nok – giver bladet ”I FORM” gode ideer til at komme ud – og i gang ! Er man mere til de indendørs pc-sysler –abonnerer biblioteket på ”ALT OM DATA” – ”KOMPUTER FOR ALLE” og ”PC-PLAYER” For den bilinteresserede er der ”MOTOR” og for den den som interesserer sig for alt mellem himmel og jord: ”ILUSTRERET VIDENSKAB” Biblioteket har også blade for børn og unge, nemlig ”BØRNEAVISEN”, ”WENDY”, ”VI UNGE” og ”BOOM” Nyhed – biblioteket har fået en glasmontre, som alle er velkomne til at udstille i !

Lige nu udstiller Bodil Juul Henriksen forskellige håndarbejder, glasarbejder og smykker. Læs i øvrigt mere om Bodil i dette nummers ”Gl. Rye portræt” Har du noget, du har lyst til at udstille, er du velkommen til at kontakte biblioteket. Vi sørger for presseomtale af din udstilling.

Mange forskellige ting kan være egnet til udstilling – en samling af oldsager eller andre samleobjekter. Små hjemmefremstillede håndarbejder eller kunstværker.

Fiskefluer – dukketøj – sten og fossiler kun fantasien sætter grænser. Både børn og voksne er velkomne til at udstille.

Nyhed – Sprogkufferter !

Det er nu muligt at låne 3 forskellige H.C.Andersen sprogkufferter, nemlig Svinedrengen, Klodshans og Det er ganske vist. Kufferterne – som er farvestrålende og meget appellerende - indeholder bøger, musik, legetøj, handskedukker og musikinstrumenter – og er velegnede til sproglig leg og stimulering af det små.

Brug biblioteket – også udenfor åbningstid !

Når Gl. Rye Skole er åben, er man velkomment til at: - Læse Midtjyllands Avis og Jyllandsposten, samt diverse tidsskrifter og bøger.

- Bruge internettet.

- Låne bøger v.h.a. selvbetjeningssed- ler, som altid ligger fremme.

- Aflevere materialer i ”kassen” - Tage fotokopier.

Gl. Rye Biblioteks åbningstid er Mandag 16 – 20 og Torsdag 15 – 18.

I åbningstiden er der bibliotekarisk vejledning og materialeudvalget omfatter også musik, dvd- og videofilm samt diverse pc- og playstationspil.

Velkommen på biblioteket.

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

41

Endnu engang holdt FDF Gl. Rye forårsmarked i højt solskin og med masser af mennesker

FDF´s Forårsmarked

42

Foto: Christian Biering

Vi har stadig et missionsprojekt Made In India ”Made In India” er navnet på FDFs missionsprojekt 2004-2005, men det er også beskrivelsen af mange af de problemer som børn og unge i Indien oplever i dag: Undertrykkelse af kasteløse, børnearbejde, dårlige muligheder for uddannelse og fattigdom er hverdagen for mange børn i Indien. Mange af problemerne udspringer af Indiens historie, kultur og religion og derfor bliver missionsprojektet kaldt ”Made In India”!

Gennem Made In India samler FDF penge ind for at støtte udviklingen af FDFs søsterorganisationer i Indien og Afrika, så de selv kan gøre en forskel for børn og unge i deres område. Det betyder at pengene bl.a. skal bruges

på at spejdere i andre lande får bedre mulighed for at lave aktiviteter og lejre for deres medlemmer. Derudover skal nogle af pengene bruges til at bedre forholdene for kasteløse og på drift af skoler i det sydlige Indien. I skolerne går de børn hvis forældre ikke har mulighed for selv at sende dem i skole.

FDF Gl. Rye har været med til at samle penge ind til missionsprojektet ved bl.a. at deltage i sponsorvandring.

Hvis du vil vide mere om missionsprojektet, kan du møde Made In India i ”Sille og Sigurd”, ”FLUX” og ”BLUZ” som er FDFs blade, samt klikke ind på FDFs hjemmeside: www.fdf.dk

I Indien er man opdelt i kaster. Man er født ind i en kaste og kan ikke skifte kaste i løbet af sit liv.

Kasten bestemmer på hvilket niveau man er i samfundet.

En kasteløs, også kaldet ”Dalit”, er en der er udenfor kastesystemet, og derfor betragtes som det laveste i samfundet.

Husk sommerlejren for tumlinge og pilte på Møgelø.

Sommerlejren er i år fra tirsdag d. 26. juli til fredag d. 29. juli.

43

Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Maj 17.

18.

18.

23.

24.

25.

26 28.

29.

29.

31.

Aktivitet Sted Arrangør

Gudstjeneste – kl.14.00 – HC Grosbøll-Poulsen Dalbogård Aktivitetsrådet Vandretur ved Poul Nielsen /Inge Jørgensen Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet Gl. Rye Bådlaug – stift.generalfors. kl.. 19.00 Gl.Rye Skole Borgerforeningen Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden Ældredag kl. 14 Kirken Sognemenigheden Forårsudflugt til Engelsholm kl.12.30 Afg. Gl.Rye Kro Valgmenigheden Vandretur Lars Pagh og Bendt Nielsen – kl.14.00 Gl.Rye Mølle Koncert – Michaela Petri & Lars Hannibal, kl.15 Sct.Sørens Kirke Sognemenigheden Rhododendrontur til Højkol kl.18.45 Afg. Gl.Rye Kro Borgerforeningen

Juni 1.

Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 5. ”Frokost i det grønne” kl.11.30 Afg. Gl.Rye Mølle Branddaskerlauget 6.

Banko kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 13.

Sogneudflugt til Blicheregnen – kl.18.30 Afg. Kirkens P-plads Sognemenigheden 14.

Gudstjeneste – Aage Augustinus kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 19.

Udstilling kl.10-16 Drejeriet i Ryesgade Kunst- & Kulturgruppen 19.

Mølledag kl.10-16 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle 23.

Juli 4.

Banko kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 4.-5. Årsmøde i de grundtvigske valg- og frimenigheder Ryslinge Højskole Valgmenigheden 5.

Byvandring ved Poul Nielsen/Lise Bune – kl.14 Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle August 1.

Banko kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 12.

Sommerudflugt kl.10.30 Afg. Dalbogård Aktivitetsrådet 19.-20. Sportsfest Stadion GRIF

Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør:

Aage Augustinus

Valgmenigheds præst,

Jesper Schrøder

Benedicte Thorseth Journalist

Borgerforeningen

44

Susanne Bohøj Grif

Lars Bitsch FDF

Inger Brønholt Menighedsrådet

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer august 2005. Deadline mandag 1. august (skal overholdes)

t Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk