Page 1

Aktuelt

i Gammel Rye

Nr. 12 · Februar · 2004

Eleverne udsmykkerde skolen...

Agnes Jensen portræt

Det blev en meget anderledes uge på Gl. Rye Skole i uge 6.

Side 7

Alle havde et fælles mål, der gik ud på at udsmykke skolen over de fire temaer: Luft, ild, vand og jord. Børnene arbejde på tværs af klasserne på de mange dekorationer, som skal pryde de nye lokaler i mange år fremover. Til hver af de fire grupper var der tilknyttet en lokal kunstner. På billeder arbejder børnene fra vandgruppen sammen med keramikkunstneren Marie Elasabeth A. Mortensen fra Gl. Rye.

Gl. Rye portræt

Side 2

Generalforsamling i Borgerforeningen Koncert i kirken Side 15

Årsmøde i Valgmeningheden Side 21

GRIF’s motionister Side 24

FDF - et godt springbræt Side 30


Gl. Rye portræt

Foto: Peer Thøgersen

Agnes udenfor huset på Kastanieallé

Agnes fortæller historier fra Gl. Rye

Benedicte Thorseth

I det lille træhus på toppen af Kastanje Allé bor Agnes Jensen, der er født i 1918 på Fæstibakken, hvor hun også voksede op. Som 20-årig blev hun gift og flyttede til Boes. I 1984 vendte hun tilbage til fødebyen. Agnes kan mange historier om tiden, der er gået i Gl.Rye. ”På Fæstibakkens Østerpynt, i herlighedens rige, der findes ikke guld og mønt, men skønhed uden lige”. Dette lille digt er lavet af Rikke Hansen, der boede ved Jammerdalen sammen med sin mand Anton Hansen. Da Agnes var en lille skolepige, var de et gammelt ægte som boede på hendes skolevej.

Ti øre for en ægte rottehale

Rikke Hansen stod næsten altid i døren, når børnene kom forbi. Hun bad ofte om at få bud med fra brugsen, og det 2

ville børnene godt. » Så blev vi budt indenfor. I et gammelt skab havde Rikke en pose, og udad den stak noget, som lignede tråde. Det var rottehaler, og sådan en fik vi ti øre for hos smeden,« fortæller Agnes. Hos smeden røg rottehalen i essen, derefter trak han sin pung frem, og så blev de ti øre udbetalt. Nogle drenge tjente på et tidspunkt lidt penge ved at tage den lange rod fra rødbeder og bilde smeden ind, at det var en rottehale. »Der gik et stykke tid, men så opdagede smeden det og kiggede nøjere efter, om det nu også var ægte rottehaler, vi kom med,« fortæller Agnes og griner. Dengang var rotter ikke et særsyn i byen. De holdt især til, hvor der var fugtigt.

Koen gennem stuen

Hverken Anton eller Rikke havde mange kræfter, og det kneb med at muge ud hos koen. Møget i den lille stald lå tykt, og til sidst kunne man heller ikke åbne døren, men koen skulle jo

ud og ind hver dag. Det klarede Anton og Rikke ved at trække koen gennem køkkenet, som lå i forlængelse af stalden. Penge var der ikke mange af hos det gamle ægtepar. Rikke havde en ged, som blev malket hver dag, og Anton fiskede lidt. Ålen blev stegt med skind og aborren med hoved. » De sagde, det smager godt, det sutter vi på,« fortæller Agnes og griner lidt. Det gamle ægtepar bød altid indenfor til jul. Rikke havde pyntet juletræet med det flotteste hjemmelavede papirklip, og hun blev betragtet som lidt af en kunstner.

Lynet slog ned

Noget der virkelig står helt klart i Agnes’ erindring er en søndag eftermiddag tilbage i 1924. Hun var seks år gammel, og de havde besøg af en kusine. Hendes far var til møde i Ry. » Pludselig blev det et frygteligt uvejr skyerne trak sammen, og det begyndte


at tordne og lyne. Lågen til skorstenen blev blæst ud, min bror blev ramt af lynet og faldt om, men en søster og min kusine fik ham trukket af sted. Vi skyndte os ud, stråtaget var et flammehav, som med et skred ned, men alle nåede ud,« fortæller Agnes. To af familiens fire køer havde fået revet sig løs fra rebet i stalden, men en vaks nabo fik de sidste to ud, før stalden også stod i lys lue. Det fik han senere en sølvske for. Alle tobenede og firbenede på det lille husmandssted undgik flammerne, mens hus og stald brændte ned. Broderen kom sig, men han havde i lang tid efter en brun stribe hen over hele overkroppen, hvor lynet havde ramt ham.

gymnastik, og en gang om ugen lærte pigerne at sy, strikke og hækle. Det foregik efter skoletid. Når de havde timer, kunne eleverne nogle gange høre Fru Schjøtts yngste barn græde eller rumstere inde i lærerboligen: »Så blev en af os sendt ind for at hente det, og så var hun sammen med os i undervisningen,« fortæller Agnes.

God til hovedregning – tidligt hjem

I fjerede klasse overtog lærer Mortensen klasserne. Når Agnes tænker tilbage, så synes hun, det er utroligt, hvad de to skolelærere fik lært alle de børn, selv om metoderne set i bakspejlet måske

sat i en krog med et stykke tørv på hovedet.

På kælk fra Kongsgården til mejeriet

» Når det var vinter den gang, så var det rigtig vinter,« fortæller Agnes. Var der nok sne til at kælke, så mødtes mange børn, unge og voksne om søndagen ved Kongsgården. Så kælkede de fra toppen af Nyvej helt ned til mejeriet. » Den gang var der ikke så meget trafik, vi kælkede jo bare på vejen,« fortæller Agnes.

Frisk mælk i egen spand

Hver morgen afleverede mælkekuske døgnets mælkeproduktion fra de

Pengeskabet fik sin ilddåb

Agnes’ far, Knud Peter Jensen, var sognerådsformand i Gl. Rye. Det betød blandt andet, at han lå inde med mange vigtige papirer om sognets borgere. Til disse papirerne havde han fået et brandsikkert pengeskab. Det overlevede branden: » Men det må have været gloende, for alle papirerne var helt svedne rundt i kanterne,« fortæller Agnes.

Genhuset i kartoffelmelsfabrikken

De første otte dage efter branden boede familien lidt spredt hos familie og venner, men derefter lejede de sig ind i et tomt hus, som hørte til den nedlagte kartoffelmelsfabrik. Agnes og hendes søskende legede i den nedlagte fabrik, hvor der stadig lå rester af kartoffelmel. Kartoffelmelsfabrikken lå for enden af Nyvej helt ud til Rodelundvejen. Her boede familien i et år, mens husmandsstedet på Fæstibakke blev bygget op igen. » Vi havde det bedste hjem, vi var glade for hinanden, vi legede og boede i skoven,« siger Agnes og smiler.

En lærer til to klasser

Skolen lå i Jægergårdsgade, og det var Fru Schjøtt, der underviste på de tre første klassetrin. Hun havde to klasser på samme tid. »Vi begyndte dagen med morgensang og Fader Vor. Fru Schjøtt underviste os i dansk, bibelhistorie, geografi, sang og

Agnes i sin hyggelige stue ikke altid var lige pædagogiske. » Når vi havde mundtlig hovedregning med Hr. Mortensen, så fik vi fri, når resultatet af det regnestykke vi blev spurgte om, var rigtigt. Det betød jo, at det ofte var de samme, der sad tilbage, ja - det tænkte man jo først over, når man var blevet voksen og ser tilbage,” siger Agnes. Kunne en elev ikke sidde stille i Hr. Mortensens timer, blev han eller hun

omkringliggende gårde på mejeriet. Beboerne i Gl. Rye hentede så mælk på mejeriet. De medbragte selv en spand eller en anden beholder til mælken. Mælkekuskene var ofte budbringere, og skulle gårdejeren have købt lidt ind i brugsen, så ordnede kusken det, eller skulle et par sko til skomager, så tog han gerne dem med.

3


Bundetheden var det værste

Agnes gik ud af skolen i 7. klasse og begyndte at arbejde som tjenestepige. Hun husker tiden som god og lærerig, men understreger, at hun havde svært ved at vende sig til den bundethed, der fulgte jobbet. Hun skulle hele tiden stå til rådighed. Hendes første tjenesteplads var hos en enke på 70 år, der boede i et af Rye Nørskovs huse. Hun havde sin nieces søn på 4 år i pleje. Niecen, der var præstedatter, var kommet galt af sted, og ingen i hendes hjemsogn måtte vide, at hun havde fået barn før ægteskabet, men alle i Gl. Rye sogn vidste, hvordan det forholdt sig med enkefruen og hendes plejebarn.

bundetheden var træls. Jeg var jo vant til at have folk omkring mig,« fortæller Agnes, der savnede sin familie, selv om hun havde plads tæt på sit hjem. Værelset, som hun boede på hos enkefruen, blev kun varmet op en gang om ugen. Det var den dag, man kunne blive vasket grundigt. Agnes’ anden plads i huset var hos brugsuddeler Rasmussen i Ry. Her var der mere frihed end det første sted. »De blandede sig ikke i, hvad jeg lavede i min fritid, men man kunne aldrig bestemme noget, for det var en selvfølge, skulle de have gæster eller i byen, så skulle der laves kaffe eller passes børn. Sådan var det over det hele,« fortæller Agnes Jensen.

Skulle redegøre for alt

Ville gerne være sygeplejerske

Dagli`nyt

er på valg. Det drejer sig om Kaj Johansen, H e n r i k Koldborg samt Estrid Muff Munk. Kaj og Henrik modtager gerne genvalg. Øvrige punkter vil være efter gældende vedtægter, og dagsordnen vil blive ophængt i Brugsen og bragt i Annoncebladet.

» Jeg havde fri hver anden søndag eftermiddag, og så måtte jeg gå til gymnastik en aften om ugen. Jeg skulle komme direkte hjem fra gymnastik og redegøre for alt, hvad jeg havde lavet. Hun lå i sin seng og læste i biblen, og den skulle jeg så lægge på plads,« fortæller Agnes og griner, før hun forsætter: »Ja, sådan var det den gang, men hun var god nok. Jeg spiste altid morgenmad sammen med hende og drengen. Men

Esben Bohøj, formand for Rye Brugsforening

Børnene på Gl. Rye Skole tager jævnligt på cykeltur i lokalområdet. For at de sikres på bedst mulig måde i trafikken, bør de, som alle andre, bruge cykelhjelm. Det er imidlertid ikke alle elever der husker at medbringe cykelhjelm, når der skal foretages en cykelekskursion. Dagli`Brugsen i Gl.Rye har derfor foræret skolen 25 cykelhjelme, som vi håber vil blive benyttet flittigt. Rye Brugsforening holder sin årlige generalforsamling fredag den 26.03. kl. 19.30 på Gammel Rye Kro. I år er der tre medlemmer af bestyrelsen, der 4

Agnes’ drøm var at blive sygeplejerske, men det var især svært for piger på den tid at få en uddannelse. Fædrene mente ikke, at det var nødvendigt, for de ville jo alligevel blive gift og få børn. I stedet for fik hun sit virke på et lille landbrug i Boes. Her fødte Agnes også sine fem børn. Hun var glad for livet på den lille gård, selv om pengene var små og arbejdet ofte hårdt.

Vi har i mange år holdt generalforsamlingen på en mandag, men har i år valgt at prøve noget nyt, og derfor valgt en fredag. Det skyldes, at vi efter generalforsamlingen vil arrangere ølsmagning, med et let traktement. Der er en stigende interesse for nye øltyper, og vi vil

Ungdommens gå på mod

Gården, som Agnes og hendes mand, Gunnar, købte, var meget nedslidt og både bygninger og marker var forsømte. Intet var isoleret, og det regnede ind gennem taget. Det var i 1939, kort tid før krigen begyndte. »Der hang mørke skyer over Europa, og sidst i september blev sukkeret rationeret. Det var vanskeligt at få det, man skulle bruge, og vi havde intet at tære på. Det var nogle forfærdelige år, vi gik i møde,« siger Agnes. Vinteren 1940 fødte hun sit første barn. Det var meget koldt, og der var hverken varme eller vand i huset. Der skulle koges bleer hver dag. Den kolde vinter blev efterfulgt af en sommer, der var så varm, at meget af græsset til kreaturerne visnede. Men selv om tiden var hård, og der var knaphed på alt, så var det en stor tilfredsstillelse for Agnes og hendes mand at have deres eget sted. »Vi havde ungdommens gå på mod, og det reddede det hele, nu havde jeg mit eget lille rige, og selv om der var mange bekymringer, så var der også mange glæder. Jeg var tilfreds,« siger hun med glæde og stolthed i stemmen.

blandt andet bruge dette arrangement til at se, om Brugsen skal føre flere af de forskellige øl, som er i COOP`s sortiment. Der vil senere komme flere detaljer om denne aften ved opslag i Brugsen samt i Annoncebladet.


Borgerforeningen

Foto: Poul Brandt

Kulturcenter / Medborgerhus / Forsamlingshus / Åben skole ? Af Borgerforeningens bestyrelse

Borgerne i Gl. Rye mangler et sted , hvor byens kulturliv kan udfolde sig ! Gl. Rye er en landsby, men det er ikke en soveby. Byen er faktisk kendt for at have nogle meget aktive borgere. Gl. Rye summer af foreningsliv og aktiviteter i alle mulige afskygninger og på tværs af generationer. Møder, foredrag, højskoledage, studiekredse, teater, musik og selvfølgelig sportsaktiviteter. Nogle af aktiviteterne har fine vilkår for at kunne udfolde sig. Andre må foregå ude i hjemmene, i kredshuset eller på plejehjemmet Dalbogård (typisk møde-relaterede aktiviteter). Nogle aktiviteter dør hen, fordi der ikke er lokaler til rådighed, mens nogle få

måske får lov at låne skolen. Men en ting er i hvert fald sikkert, borgerne i Gl. Rye har et behov for at mødes på tværs af både generationer og interesser eller med andre ord - der er i Gl. Rye et stort behov for et sted, hvor byens borgere kan mødes og udfolde de tidligere nævnte aktiviteter, både før og især efter kl. 16.

Åben skole ?

Mange byer, små som store, har enten et forsamlingshus, et medborgerhus eller et kulturhus. I Gl. Rye har vi ingen af delene, og vi har heller ikke nogle bygninger i byen, som ville være egnede til formålet – andet end skolens bygninger. Hvis man spørger de ansvarlige politikere, hvor de mange aktiviteter skal foregå, så er svaret klart - i aktivitetshallen og i skolen. Der er bare problemer med hensyn til at bruge skolen.

Grundet dårlige erfaringer med nøgleudlevering har skolens administration valgt at begrænse borgernes adgang til skolens lokaler. Ligeledes er adgangsforholdene til skolen efter kl. 16 helt utilstrækkelige. Indgangen gennem kælderen er vanskelig at finde for folk, der ikke kender skolen, og helt utilstrækkelig for ældre eller gangbesværede, for slet ikke at tale om kørestole. Der må findes en løsning, så hovedindgangen også kan bruges ved aktiviteter udenfor skolens åbningstid. I princippet har vi iflg. Ry kommune en ”Åben skole”, men i praksis fungerer det ikke.

En konstruktiv debat er nødvendig.

Det må være muligt at starte en dialog imellem forvaltningen, skolens administration og repræsentanter for de forskellige interessegrupper i byen. Vi bør også kunne få

glæde af de mange lokaler, som står ledige efter kl. 16. En løsning kunne være at genetablere det fælles udvalg bestående af medlemmer fra foreninger i byen, skolens bestyrelse og administration. Dette organ skal så varetage sager omkring lokalebookning, vagtordning, åbning og lukning af skolen m.m.. Man kunne også forestille sig en vagtordning udført af et professionelt vagtfirma. Det er klart at visse dele af skolens faciliteter ikke kan stå til rådighed for byens borgere. Borgerforeningen vil gerne opfordre andre foreninger og interessegrupper i byen til at deltage i en konstruktiv dialog omkring etableringen af ”Åben skole” i praksis. Vi er i hvert fald mange i byen, der går og sukker efter en holdbar løsning, som ville gøre vores i forvejen rare, lille lokalsamfund til et endnu bedre sted at være.

5


Teatertur til Århus til musicalen ”PETER PAN”

De kan flyve. Peter Pan lærer Wendy og hendes brødre, hvordan man flyver

Susanne Matthiesen

skuespillerne herfra, over at de bevarede gejsten efter ”udfaldet”. De var bare så gode – alle.

Så oprandt dagen, 7. januar i dette nye år, hvor 40 Gl. Ry´ere tog turen til Århus for at se musicalen Peter Pan på det smukke Århus Teater.

Vi blev overøst med flotte effekter i form af lys, sceneskift, kostumer og ikke mindst lyd. Et par gange var der vist et par stykker der blev forskrækkede.

De fleste kender historien om drengen der kunne flyve og aldrig ville være voksen. Og spændte var alle på, om han nu også kunne flyve – og det kunne han.

Husket specielt bliver vel de dejlige sange, den lyslevende og højtbøvsende krokodille på Ønskeøen, kaptajn Klo´s klo, der garanteret var ægte, uhyggelige pirater der dog viste sig at være nogle tøsedrenge og bange for kyllinger, drabelige fægtekampe, selvlysende indianere, en sprudlende Peter Pan, der fik os alle, store som små, til at tro på alfer og

Alle var mødt op på 2., 3., og 4. række midt for. Musikken satte i gang og små alfer legede på det meget flotte loft inde i teatersalen. Tæppet gik fra og vi hilste på familien Darling i børneværelset. Allerede her må vi smile af familiens hund; Nana. En skøn ”bamse”, der gik rent ind i alle barnehjerter. Og ikke mange minutter senere møder vi Peter Pan, der kommer flyvende ind af vinduet og historien går rigtig i gang. Vi fik dog hurtigt en ufrivillig pause, da lyden i mikrofonerne forsvinder. Uha, må vi nu vente halve timer eller bliver forestillingen aflyst ? Spørgsmålene er mange og de fleste tænker vel på ventetid og små maver der efterhånden vil råbe på mad og drikke. Men, ca. 10 min. senere går vi i gang igen. Stort bifald til 6

råbe det højt så Klokkeblomst ikke døde af Kaptajn Klo´s gift. Vi fik vores happy ending, hvor familien Darlings børn vender hjem, de glemte drenge bliver adopteret af familien Darling og Wendy der nødtvunget måtte acceptere at hun ikke kan leve i Peter Pans verden, men må besøge ham en gang om året. Efter ca 2 timer og tre kvarter vendte vi en oplevelse rigere igen næsen hjem mod Gl. Rye og jeg er nu spændt på at se hvor mange Peter Pan´er, Wendy´er og Kajtajn Klo´er vi skal se til Borgerforeningens fastelavnsfest.

B ø r n e k o m m e n t a re r Jacob: Det bedste ved Peter Pan var da Kaptajn Klos arm blev bidt af. Det var også spændende, da pigen og Peter Pan lige var ved at drukne – og da Peter skulle vise hende, hvordan man flyver. Severin: Det bedste var da Peter Pan og børnene slåssede med sørøverne på skibet

Signe: Det bedste var sjovt, da krokodillen bøvsede – men det var bare et godt teaterstykke Troels: Da krokodillen spiste Kaptajn Klo (smaskelyde) og spyttede kloen ud (bøvs)

Eva: Det bedste var Peter Pan og Wendy. Og så var det sjovt, at Kaptajn Klo og faren blev spillet af den samme Astrid: Hunden og krokodillen var de bedste. Også det der med Wendy og kaptajn Klo var sjovt


Velbesøgt generalforsamling i borgerforeningen

Bjarne Jensen

Borgerforeningen i Gl. Rye havde stor succes med at holde generalforsamling under nye former. Generalforsamlingen blev holdt 1. februar i Kræshuset, og omkring 40 voksne deltog. Der var også en hel del børn med, som blev passet under selve mødet. Efter generalforsamlingen var der fællesspisning. I løbet af året har Borgerforeningen som vanligt stået for en række arrangementer med videre, men to opgaver har været prioriteret særligt højt. Arbejdet med visioner om byens udvikling har været et af de helt centrale emner i årets løb. Ry Kommune afholdt i maj måned et borgermøde med fremtiden på dagsordenen. Med udgangspunkt i mødet stod Borgerforeningen bag at få dannet den gruppe, som har arbejdet med et bud på fremtiden. Rapporten hedder Vision 2015, og der var optryk i det forrige nummer af Aktuelt i Gl. Rye. Bestyrelsen understregede, at arbejdet langt fra er slut, og man vil gerne have endnu flere borgere inddraget i det. Efter planen vil der i løbet af året blive afholdt et borgermøde i stil med det borgerinddragelses seminar, som løb af stablen i Ry her i efteråret. En anden hovedopgave for foreningen har været markedsføring af foreningens arbejde. Det er først og fremmest sket gennem lokalportalen www.glrye.dk og Aktuelt i Gl. Rye. Bestyrelsen fremhæver tre grunde til at prioritere den opgave: At synliggøre foreningens arbejde, at skaffe flere medlemmer, samt at skaffe medlemmer til foreningens hjælperkorps, som giver en hånd med til forskellige praktiske opgaver.

Under debatten var flere inde på, at det i fremtiden bliver endnu vigtigere at have en stærk borgerforening med mange medlemmer, der kan være talerør for lokalsamfundet, når Ry Kommune formentlig bliver del af en større enhed efter kommunalreformen. Borgerforeningen har som vanligt stået bag en række kulturelle arrangementer

Mølledagen. I oktober indbød Borgerforeningen til børneteater. Cirka 100 børn og voksne så Pin Pon teatret opføre dukkeforestillingen Tarzan i Aktivitetshallen. En stor succes, som bliver fulgt op. Juletræet på Torvet blev også i år tændt den sidste søndag i november. Som noget nyt var der i år arrangeret jule-

Årets hus i Gl. Rye i årets løb. Som noget nyt blev der i januar arrangeret en teater-tur til Århus. Turen omtalt andet steds i bladet. Desuden bød året på en koncert med Poul Krebs, den historiske Mølledag (i samarbejde med Møllen, Sct. Hans Aften, Højskolesangaften, Julemarked på Møllen (sammen med Møllen og FDF). Endelig udnævnte foreningen Årets Bykonge. Det blev Dorte Brandt, der valgte at bruge pengene til at plante 15.000 krokusløg langs Ryesgade Byens børn blev traditionen tro inviteret til at vise deres kæledyr frem til Børnedyrskuet, som Borgerforeningen arrangere i forbindelse med GRIF store legedag i august. I år vil man dog bryde traditionen og flytte dyrskuet til

orienteringsløb, inden tændingen. Til gengæld var det helt efter traditionen, at julemanden mødte op og delte godteposer ud. På generalforsamlingen kårede Borgerforeningen Årets Hus, som i år blev Ryesgade 30, som gennem de seneste par år er blevet smukt renoveret af de nye ejere, Svend Dyhrberg og Mette Christensen. Ebbe Munk, Kirsten Holm Madsen og Jesper Schrøder blev genvalgt til bestyrelsen, mens der var nyvalg til Heidi Overgaard. Som suppleanter blev Liselotte Johansson, Peter Mikkelsen, Henning Lewandowski og Aage Augustinus valgt – i den nævnte rækkefølge. 7


Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

Susanne Matthiesen Næstformand Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 87 98 50 00

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

Kirsten Madsen Sekretær Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96

Jesper Schrøder Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry 86 89 84 77

Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry 86 88 30 08

Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry 86 89 87 20

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry 87 98 50 40

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry 86 74 00 35

Fastelavnsfest i Gl. Rye Kom og slå katten af tønden

Søndag den 22. februar Kl. 14.30 i aktivitetshallen Kl. 14.45 Tøndeslagning

De voksne kan købe kaffe og fastelavns- boller, mens børnene slår katten af tønden Kl.15.30 Kåring af kattekonger og dronninger samt bedst udklædte – også bedst udklædte voksne - Præmier uddeles

Herefter fastelavnsboller og saftevand til børnene - gratis Med venlig hilsen Gl. Rye Borgerforening

Kan du lide at spise ude til rimelige priser så kom med til madlavning på Gl. Rye Skole. Vi er en gruppe som mødes i skolekøkkenet mandage i ulige uger kl. 18.00. På skift medbringer vi opskrifter og råvarer, og så laver vi maden i hyggelig fællesskab. Der er spænding i luften når vi træder ind ad døren. Efter et hurtigt goddag, kommer turen til det store spørgsmål: hvad står der på menuen i aften, og hvad har jeg så lyst til at lave. Alle giver en hånd med efter lyst og evner. Her er alle typer af opgaver, store som små, lette og mere indviklede: der 8

skal skrælles og snittes grøntsager, steges kød, laves sovs, laves dessert, dækkes bord osv. Belønningen for anstrengelserne er en 2-retters menu til max. 35 kr. pr. person, som vi nyder i hyggeligt samvær. Ca. kl. 20 rydder vi op og går hjem. Har du/I lyst til at være med så kontakt Kresten og Lisbeth på telefon 86 89 86 09 eller Annie på telefon 86 89 85 68.

ove@krogsoe.dk

susannemunkm@hotmail.com

mail@ebbemunk.dk

kirstenkhm@as3.dk

js@glrye.dk

vinther1@image.dk

johannes.haubjerg@nail.dk

st.hammerich@adr.dk


Aktivitetskalenderen for Ry havekreds 31 marts Påskedemonstration og generalforsamling kl. 19.00 på Gl. Rye kro Henriette Mortensen fra mosegalleriet, vil vise os sit bud på årets påskedekorationer. Der vil blive holdt generalforsamling under kaffen, og bortloddet dekorationer mm. alle er velkommen  

26 maj. Aftentur til Gl. Rye. Åben have arrangement Vi mødes evt. ved Ry station kl. 18.45 og starter ved Torkild Jensen Lyngdal 2 kl. 1900 Vi ser også haver hos Lizzi og Danne Johansen på Nyvej 37 og Bodil og Ib Bermand Horsensvej 13 A. Vil du også vise din have frem, ring da til Torkild Jensen tlf. 8695 1679 Alle er velkommen

26 jun. Heldagsbustur Til den alternative planteskole og udflugtshave Lundhede,- Søby brunkuldslejre og den Japanske have i Hammerum, hvor vi spiser aftensmad. Tilmelding til: Knud Jacobsen tlf 86891792 eller Karen Roslyng tlf 86892908  

8 til 12 august. Havekredsens sommerrejse, som i år går til Bornholm. Tilmelding til: Knud Jacobsen tlf 8689 1792 eller Karen Roslyng tlf 8689 2908

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til festlig

Generalforsamling

Lørdag den 3. april 2004 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten) En brandskæg aften fyldt med overraskelser! Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne, - dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret. Traditionen tro er menuen:

Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle for 75,- dask pr. deltager. Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter.

Tilmelding til: John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74 Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 Hans Kobæk, Rimmersvej 60, tlf. 86 89 87 19 Senest mandag den 29. marts 2003 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug Dagsorden ifølge lovene.

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til: • Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer:

• • • •

Eigil Laursen tlf. 86 89 80 35 Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

9


Gl. Rye Bibliotek åbner igen – i nye lokaler på Gl.Rye Skole – indvielse d. 19. februar

præsenteret godt nok.

Bibliotekar Karen Thomsen

Efter nogen uvished om Gl.Rye Biblioteks fremtid blev det sidst i oktober besluttet, at biblioteket skulle flytte til Gl.Rye Skole – og dele lokale med skolebiblioteket. Biblioteket får således til huse i den nye, flotte tilbygning, som man kommer til gennem den gamle skolegård. Biblioteket har siden d. 9.september 1996 haft til huse i den gamle sparekasse – Ryesgade 39 - og inden da lå det i den nuværende Bison Børnehave – hvor det flyttede ind d. 2. marts 1981. Endnu tidligere lå biblioteket på skolen. Som en kuriositet ejer biblioteket en trappestige, som vil være mange lånere bekendt – For de mindste er den god at stå på, så man kan følge med i det spændende der sker ved disken – og mange voksne vil kende den – fordi de har været ved at brække benene, når de er snublet over den. ……. Dén gamle ferniserede trappestige har faktisk taget hele turen med fra skolen – til Bison, til ”sparekassen” og er således nu er på vej tilbage til sit udgangspunkt. Hvis trappestien kunne tale, kunne den sikkert fortælle meget spændende lokal- og bibliotekshistorie – lige fra dengang biblioteket var en lille bogsamling på skolen – til det moderne bibliotek, vi har i dag. D. 11 december var bibliotekets sidste åbningsdag i Ryesgade 39 – og 115 store flyttekasser og utallige reoldele venter nu på at blive flyttet og stillet op i det nye lokale på skolen. Lokalerne i den gamle sparekasse var fine og hyggelige. Mange har haft glæde af udsigten til lyngbakkerne, mens de læste avisen – og der har sågar været græssende rådyr på bibliotekets lille græsplæne. Samtidig var lokalerne meget små og trange – og gav ikke særlig gode muligheder for forskellige aktiviteter – eller for at få materialer 10

For – selvom biblioteket i Gl. Rye langt fra er verdens største bibliotek – har det meget at byde på – afhængigt af hvilke behov og hvilke interesser man har. I de sidste år er det de nye medier, som har været meget i fokus – og biblioteket mærker stor efterspørgsel efter f.eks. videofilm for børn og voksne – pc-spil – playstation – cd-rom, musik etc. Biblioteket er velbesøgt som familiebibliotek – det er muligt at finde nye og spændende ting til både store og små – og mange giver udtryk for overraskelse over, at finde f.eks. de nye romaner, som man ellers må være skrevet op til i længere tid på de større biblioteker. Indenfor de sidste år har internettet givet biblioteker på størrelse med det i Gl.Rye helt nye muligheder. Det er muligt at finde oplysninger og informationer – og for hurtigt at fremfinde bøger på computeren – se om de er hjemme og bestille dem det mest oplagte sted - alt sammen på et helt andet niveau end tidligere, hvor man var ret begrænset af kun at have meget få fag – og opslagsbøger til rådighed. Det betyder da også, at de som benytter biblioteket i Gl.Rye er alle lige fra dagplejebørn til universitetsstuderende – Mange indvandrere har været glade for hjælp til at fremskaffe bøger, musik og film på deres eget sprog – og gymnasieelever har haft glæde af at få hjælp til at fremskaffe materialer til deres opgaver. Nu flytter biblioteket sammen med skolebiblioteket - til et stort, smukt og lyst lokale på skolen. De to biblioteker arbejder til at begynde med fortsat med hver deres edb-system til lånerregistrering og udlån, så af praktiske grunde

må bibliotekerne være separate. Men – i samme lokale og med rig mulighed for at arbejde sammen til gavn for både små og store i Gl.Rye. Folkebiblioteket viderefører åbningstiderne mandag 16 – 20 og torsdag 15 – 18, men vil desuden være tilgængeligt når skolen er åben om dagen. I denne ”tilgængelighedstid” vil der ikke være nogen formel betjening, men det er muligt at aflevere bøger - studere de forskellige materialer - læse den daglige avis – Jyllandsposten, Århus Stiftstidende og Midtjyllands Avis – samt de forskellige tidsskrifter, som biblioteket abonnerer på. Desuden vil der være fri adgang til en computer med internet. Folkebiblioteket arbejder desuden på at være åbent for førskolebørnene i nogle formiddagstimer, men hvilken form, dette tiltag vil finde, er pt. ikke helt afklaret. Torsdag d. 19 februar er der officiel indvielse af den nyombyggede skole og af det nye fælles bibliotek, og derefter vil der være åbent på folkebiblioteket igen. Vi håber, at folk i Gl.Rye vil få rigtig meget glæde og gavn af det nye bibliotek og benytte sig af de mange muligheder som nu er tilstede.


Et portræt fra Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe

Fotograf Danne Johansen

vet til mere end 100 antagelser hovedsageligt på udenlandske udstillinger.   

Ved Anette Krogsøe Denne gang har vi valgt at skrive et lille portræt af gruppens eneste fotograf, Danne Johansen.

De seneste par år er jeg gået meget op i macro-foto, hvor jeg fotograferer alle mulige insekter, de foretrukne er dog sommerfugle og guldsmede, hvor jeg finder langt de fleste i området omkring den gamle flyveplads. 

Danne har udstillet mange steder i både ind- og udland og vundet adskillige priser for sine fotos. Her i Gl. Rye har man flere gange kunnet se nogle af hans billeder på Drejeriet, hvor Kunst- og Kulturgruppen hvert år på Mølledagen holder en lokal udstilling. Danne er fuld af gode historier – ofte lokale historier, og han har noget at have det i… Han fortæller følgende: Jeg er iflg. min slægtsbog mindst 7. generation i Gl. Rye, da den går ca. 300 år tilbage. Jeg er født på Fæstibakken i ’54, og har med undtagelse af et par år altid boet på egnen.    Mine fritidsinteresser har siden ’86 været skak og fotografering. Jeg var formand for Ry skakklub i 10 år, men er ikke længere klubaktiv, og spiller nu kun skak på Internettet.   

Da jeg begyndte at fotografere, var det hovedsageligt fugle og ræve i skoven, men da jeg begyndte i fotoklubben Filmrullen i Horsens, hvor jeg nu er billedsekretær, blev min hobby mere konkurrencebetonet.

Jeg frembringer stadig mine billeder på den gammeldags måde i eget mørkekammer, da jeg ikke er blevet »fanget« af det digitale endnu, men det er sikkert snart fortid, at man overhovedet kan få remedier til selv at lave sine billeder. Hvis du er interesseret i at se flere billeder, kan du kikke med i Dannes billedgalleri, som kan ses på adressen www.home.fjas.dk/danne/

En del år var det mest modelfoto’s der fyldte mine filmstrimler, og jeg deltager i masser af konkurrencer/udstillinger. I ’98 blev det til en bronzemedalje på en udstilling i Hong Kong, og sidste år faldt der et dommerdiplom af til mig ved Jyske mesterskaber. I alt er det ble11


Sognemenigheden

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke:

22-2

900

Erik Bredmose Simonsen

Nyt fra Menighedsrådet

29-2

1030

7-3

1030

14-3

1600

21-3

1030

28-3

1030

4-4

1030

8-4

1030

9-4

1030

11-4

1030

12-4

900

18-4

900

25-4

900

Ny Kirkesanger

2-5

1030

7-5

1030

9-5

900

16-5

1030

20-5

1000

23-5

Ingen

30-5

1030

31-5

900

6-6

1030

Nyuddannet organist

Jesper Hanneslund

Gudstjenestelisten for sognemenigheden

12

Susanne Jacoksen

Vores organist ved Sct. Søren kirke, Katrine Bruno Hansen har den 29. november 2003 bestået prælininær organisteksamen ved Vestervig Kirkemusikskole, med et meget flot resultat. Vi ønsker Katrine et stort tillykke med det flotte resultat og glæder os til fortsat at nyde hendes dejlige musik i kirken.

Kirstin Sander Jacobsen

Siden 1.december 2003 har jeg været kirkesanger i sognemenigheden i Sct.Sørens Kirke her i Gl.Rye. Hvem er jeg? Jeg hedder Kirstin, er 39 år og bor i Horsens. Til daglig underviser jeg på et sprogcenter og en højskole. Det er en stor glæde at komme her i jeres smukke kirke, med en dejlig akustik og et godt orgel, som man skal køre langt for at høre bedre! Vær hilset,


Om den hellige katolske kirke

HC Grosbøll-Poulsen

Trosbekendelsen lyder ved næsten enhver gudstjeneste og i hvert fald ved hver dåb; trosbekendelsen er tre-delt, svarende til den tre-enige Gud: Fader, Søn og Helligånd, som ikke er tre, men én Gud. I forbindelse med Helligånden siger vi bl.a. at vi tror på den ’hellige, almindelige kirke’. Denne såkaldte apostolske trosbekendelse er meget gammel og er oprindelig skrevet på latin; det citerede stykke hedder på latin: ’sanctam Ecclesiam catholicam’. Vi er i kirken også forpligtet på en såkaldt Nikænsk trosbekendelse, hvor det hedder: ’unam sanctam catholicam et apostolicam Ecclesiam’ (én hellig, almindelig og apostolsk kirke). Man ser, at ordet ’almindelig’ er oversat fra ’catholicam’; dette ord virker dog meget bekendt: katolsk! Mange kirkegængere kan sikkert huske, at jeg af og til har moret mig selv og vel overrasket menigheden ved her i Sct.Søren at bekende, at vi tror på ’een hellig katolsk kirke’! Hvad er nu det? Siger vi i Folkekirken, at vi er katoliker eller snyder vi ved at forvanske oversættelsen?

Om oversættelsen

Catholica er ikke et oprindeligt latinsk ord, men er et fremmedord fra græsk! På græsk kan man sige: chat’holen ten gen’ som betyder: over hele jorden. Udtrykket bruges om det, som er udbredt over hele jorden, kan altså betyde det, der er overalt: det almindelige, det universelle. Så oversættelsen af catolicam med almindelig er ikke fusk! Vore kirkefædres tankegang er, at den rigtige, autentiske kirke skal være i overensstemmelse med Den hellige Skrift og apostlenes lære. Det er den almindelige kirke. Hvis menighederne rundt omkring begynder at til-

føje, modificere, lave om, trække fra og lægge til, så er kirken ikke længere den almindelige, men er blevet speciel, privat, særegen, kætterske om man vil. Så er den ikke længere autentisk og ægte, ikke længere i overensstemmelse med det givne grundlag, men bliver brugt til egne formål, ikke Guds formål! Det skal siges, at kirkens historie er en lang vedblivende kamp om autenticiteten, ægtheden. Derfor har de kristne altid været i strid med hinanden, ikke for stridens skyld, men fordi den strid er helt afgørende for at finde frem til det ægte, autentiske i kristendommen. Husk på, at hver generation, hvert slægtsled, ja hvert enkelt menneske på ny og i en vis forstand forfra skal tilegne sig kristendommen. Derfor er det så vigtigt, at det er den ægte vare, en sanddru kristendom, som mennesket forholder sig til. Den dag ingen strides om kristendommen, er det ganske enkelt, fordi ingen finder den betydningsfuld nok til at orke en strid! Men hvis kristendommen er en saligheds sag (det som dit liv hænger i!) og ikke en selvfølgeligheds sag (noget mer eller mindre ligegyldigt!), så vil der garanteret altid være diskussion om dette saliggørende budskab!

Kirkens katolicitet

Det fremgår af det ovenstående, at kirken har til opgave at være katolsk; det ligger i selve begrebet, da katolsk simpelthen betyder den almindelige kirke, som er i overensstemmelse med det budskab og den gerning, som Kristus satte den til. Katolsk indebærer den kristendom, som er ægte, autentisk, det budskab som ikke judas-agtigt forråder kirkens Herre, Jesus Kristus.

Er Folkekirken katolsk?

Ja, det må man da sandelig håbe! Vi tænker i almindelighed, at vi er protestanter, oven i købet af den lutherske slags, og så er vi jo ikke katolske, for katoliker: det er jo dem med paven og romerkirken, dem der dyrker Jomfru

Maria, stænker sig med vievand, slår korsets tegn i tide og utide osv osv! I den forstand er vi naturligvis ikke katoliker! Men det ærgrer mig, at romerkirken, pavekirken, har fået lov at løbe med betegnelsen ’katolsk’. Sagen er, at mange mennesker tænker om vor kirke, som noget, der er kommet til senere i historien, en kirke, der har skilt sig ud for at hygge sig med en særlig, privat slags kristendom, som Luther og hans venner har behaget at strikke sammen; en slags ’kristendom light’, en nedgearet og overkomlig kristendom. I sammenhæng med disse forestillinger går så pænt hånd i hånd den opfattelse, at den katolske kirke, ja, det er lissom den oprindelige kirke! Intet kan være mere forkert set med Luthers øjne! Luther var reformator; en re-formator ønsker at sætte noget i form igen, som er kommet ud af sin rette form. Luther mente, at pavekirken havde udviklet sig bort fra kristendommen og indoptaget en mængde menneskesnak; derfor var hans opgave at vende tilbage til den ægte, den autentiske, altså katolske tro! Luther så sig som katolik! At være luthersk betyder at holde sig til den katolske tro! Dvs den tro, som var fra begyndelsen, som den er åbenbaret i Den hellige Skrift, som den er levende i kirken, hvor menigheden holder sig til apostlenes lære!

Svagheden i Den dansk Folkekirke

Som jeg her beskriver kirkens tro, så er den universel; katolsk betød jo almindelig, dvs universel! En universel kirke hæver sig over nationer og racer; en universel kirke forener alle de troende i et folkeslag i Kristus. Kristendommen er ikke bundet af menneskegrænser, nationer, race, klasse, køn o.lign. Som Paulus skriver i Galaterbrevet (Gal 3,28): ’Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus’. Dette uni-

13


verselle har det i Den dansk Folkekirke med at forsvinde! Det universelle i kristendommen er som bruset i en øl: damper det af er der blot en doven, fad og udrikkelig væske tilbage! Velbekomme! Pavekirken er heldigere stillet! Den har paven, som et samlende symbol for alle de mange forskellige folk, der er samlet under romerkirkens vinger. Paveinstitutionen – jeg ser bort fra dens fejl og mangler – holder alle de lokale småmenigheder rundt omkring i verden fast på, at de er en del af en stor, universel, over tid og historie sig hævdende bevægelse hen mod Kristus. I bedste fald er det sådan! Østkirken, den orthodokse kirke, har ingen pave eller nogen anden samlende figur, men også den er heldigere stillet end Folkekirken, for de orthodokse – jeg ser bort fra deres fejl og mangler - har altid med stor kraft hævdet Kristus som pantokrator! Det græske ord betyder: hersker over alt! Det er et stærkt og grundlæggende billede: Kristus som den, der fra sin himmel hersker over alt gennem alle rum og alle tider! Et smukt billede, og et effektivt billede, som har kraft i sig til at holde sammen på alle de lokale småmenigheder rundt omkring, således at de fastholdes på sagen: Kristus som universets centrum og centrum i den kristnes liv! Romerkirken og de orthodokse østkirker har, når de er bedst, en kraft i sig til at løfte den troende op, forsyne ham med historisk perspektiv, så han ikke drukner i sin egen lille vandpyt, fyldt med tidens spildevand. Disse kirker kan give den troende en kristen identitet, så han véd, hvad han er! I Folkekirken kan alt dette gode også lade sig gøre, men det går så nemt

galt; de lokale småmenigheder taber forståelsen for, at de tilhører den hellige, almindelige, universelle kirke. Så drejer alt sig om X-menighed i X-sogn; sognet bliver grænsen, nabosognet det ukendte! det blev lokalt, det blev småt, det blev klaustrofobisk, det blev uden perspektiv, det blev uden dristige tanker til at løfte op fra hverdagens hængedynd, det blev lillebyens små fortrædeligheder: det blev provinsielt! Når Kristus ikke er kraften i kirken, så bliver den tom og er fri til at blive voldført og spændt for enhver tilfældig sag! Alt i Folkekirken blev således provinsielt, ikke bare provinsen og landsbyen og det gudsforladte udsted, nej, selv i domsognene, selv i hovedstaden ophævedes alt i provinsialisme! Det er: en væren sig selv nok; og den kirke, der har det sådan, har ikke Kristus som centrum. Når Folkekirken, som det er spået, om få år falder fra hinanden, så vil der blive dannet en række småmenigheder, som ikke har nogen forståelse for universalismen, almindeligheden, katoliciteten i kristendommen. Mange (de fleste?) af disse menigheder vil blive perspektivløse i deres historieløshed, derfor identitetsløse: uden kristen identitet; de vil samle sig om tilfældige af tidens luftige slagord, alle de kvalmende, farisæiske fraser: dialogen, initiativ, engagement, mangfoldighed, tolerance, rummelighed osv osv! Kristus reduceret til staffage, en tilfældig baggrund for lillemenighedens provinsielle geskæftighed. Sådan må det nødvendigvis gå, om man ikke har rødder i kirkens universalitet: Kristus Pantokrator!

Navne og adresser: Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 8037

Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45 Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Sankt Helenevej 3.3 8700 Horsens Tlf. 75611554 Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637 Menighedsrådet: Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105 Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27 Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478 Sekretær: Hans C. Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00 Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394 Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068 Menighedsrådsmedlem: Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

14


Sang og guitar

Koncert i Sct.Sørens Kirke Torsdag, den 11.marts, kl. 20.00

Ved koncerten medvirker Laura Flensted-Jensen, sang og Frederik Munk Larsen, guitar. Laura FlenstedJensen studerer sang i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har givet talrige liedaftener og optræder ofte som solist med kor og orkestre. Frederik Munk Larsen havde debut fra solistklassen i 2001. Han fik strålende anmeldelser med overskrifter som ”Smeltende guitarspil” (Politiken), ”Naturlig autoritet” (Jyllands Posten) og ”Dynamisk og formfuldendt” (Berlingske Tidende) Der findes et væld af fremragende værker for sopran og guitar. Fra den tidlige renæssance og frem til klaverets indtog midt i 1800-tallet var guitaren det mest yndede instrument til ledsagelse af solosang. Selv i liedgenrens blomstringstid udgav f.eks. Schubert sine sange med både klaver- og guitarakkompagnement. I perioden fra 1870’erne og et

stykke ind i det 20.århundrede blev guitaren mest dyrket i private saloner. Fra 1920’erne og frem blev guitaren og dermed også kombinationen af sang og

Arrangementer

Bibellæsning i kirken

HC Grosbøll-Poulsen. Sognepræst i Gl.Rye

Torsdagene 4. og 18 marts og 1. og 15 april kl. 19.30 indbydes alle interesserede til Bibellæsning i Sct.Søren. Møderne forventes at vare omkring halvanden time. Jeg har tænkt mig, at vi sammen gennem de fire aftener skal læse og fordybe os i Markusevangeliet og samtale om, hvad der i dette skrift siges om vor tro. Formen er uformel og vægten ligger på at åbne skriften, så vi gennem den bliver klogere på kristendommen. Eneste forudsætning er øjne, der kan læse og ører, der kan høre, for jeg vil lade Markusteksten selv tale; jeg ønsker ikke, at vi tramper rundt i en mængde lærd litteratur og teorier om teksten, men at vi ganske enkelt læser, udlægger og ’fordøjer’selve teksten, sådan som man i princippet kunne sidde hjemme i sin egen stue og gøre det. Men får man det gjort? Når derimod en væsentlig tekst med et væsentligt emne blivert centrum mellem mennesker, så er det næsten uundgåligt, at der kommer spændende, overraskende og måske også nærgående tanker og følelser frem! Tag Biblen eller et Ny Testamente med! Ønskes nærmere oplysning, så kontakt mig, f.eks. telefonisk 8689 8037 Grosbøll-Poulsen. Sognepræsten i Gl.Rye

guitar opdaget af både det store publikum og komponisterne Alle er velkomne til koncerten og der er fri entre.

Langfredag.

Den 9.april kl. 10.30 Langfredag er der liturgisk gudstjeneste i Sct.Sørens Kirke. Ved gudstjenesten vil der blive vekslet mellem musik, sang og læsninger, der knytter sig til påsketiden.

Foredrag

Torsdag 22. april 19.30 på skolen Kulturforskeren Karen Schousboe taler om ’Det gode liv’ Nærmere annoncering kommer

Højskoledag

Lørdag 18. september på skolen Foredrag før og efter frokost og masser af samtale!

15


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke Februar

Søndag, den 22.februar – kl.10.30 Fastelavn, Luk.18,31-43/ Op til Jerusalem

Marts

Søndag, den 19.februar Ingen Mandag, den 1.marts – kl.19.30 Stillegudstjeneste Søndag, den 7.marts – kl. 14.00 2.søndag i fasten, Mark.9,14-29/ - alt er muligt for den som tror Søndag, den 14.marts – kl. 10.30 3.søndag i fasten, Johs.8,42-51/ - I har Djævelen til fader Søndag, den 21.marts – kl. 14.00 Midfaste, Johs. 6,24-35/ Livets brød

Søndag, den 28.marts Ingen

Mandag, den 29.marts – kl.19.30 Stillegudstjeneste

April

Søndag, den 4.april – kl.16.00 Palmesøndag Mark. 14, 3-9/ Jesus salves i Bethania Torsdag, den 8.april – kl.19.30 Skærtorsdag Johs. 13, 1-15/ Jesus vasker disciplenes fødder Fredag, den 9.april – Ingen 16

Søndag, den 11.april – kl.9.00 Påskedag Matt.28, 1-8/ Kristi opstandelse

Mandag, den 31.maj – kl.10.30 2.pinsedag Johs.6, 44-51/ Jeg er livets brød

Mandag, den 12.april – kl.10.30 2. Påskedag Johs. 20, 1-18/ Mødet med Den Opstandne

Juni

Søndag, den 18.april – kl.16.00 1.søndag efter påske Johs.21, 15-19/ Vogt mine får Søndag, den 25.april – kl.10.30 2.søndag efter påske Johs. 10,22-30/ Mine får hører min røst

Maj

Søndag, den 2.maj – Ingen Mandag, den 3.maj – kl.19.30 Stillegudstjeneste Fredag, den 7.maj – Ingen Søndag, den 9.maj – kl.10.30 4.søndag efter påske Johs.8, 28-36/ Sandheden gør fri Søndag, 16.maj – kl.16.00 5.søndag efter påske Johs.17, 1-11/ Jesu bøn for disciplene Torsdag, den 20.maj – Ingen Søndag, den 23.maj – kl.10.30 6.søndag efter påske KONFIRMATION Søndag, den 30.maj – kl.9.00 Pinsedag Johs.14, 15-21/ Helligåndens komme

Søndag, den 6.juni – kl.16.00 Trinitatis søndag Matt.28, 16-20/ Dåb i den treenige Guds navn Søndag, den 13.juni – kl.10.30 1.søndag efter Trinitatis Luk. 12, 13-21/ Den rige bonde Søndag, den 20.juni – kl.16.00 2.søndag efter Trinitatis Luk. 14, 25-35/ Kristi efterfølgelse Søndag, den 27.juni – kl.10.30 3.søndag efter Trinitatis Luk. 15,11-32/ Den fortabte søn

KIRKECAFÉ

Der er kirkecafé på Gl. Rye Skole efter stillegudstjenesterne, mandag d. 1. marts, mandag d. 29. marts, og mandag d. 3. maj

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.


Historiens nødvendighed

- en forårsdag for 59 år siden

Aage Augustinus Kan vi lære af historien? Sådan spørges der ofte. Det er i og for sig tvivlsomt, om vi er i stand til i snæver forstand at lære af historien, og at vi kan undgå at gentage tidligere generationers fejltagelser. Historien opviser aldrig identiske situationer. Moralske dilemmaer opstilles hele tiden på helt nye og overraskende måder. Og hver generation må løse dem på egen hånd, uden adgang til en eller anden ’historiens facitliste’. Dét, vi kan lære af historien, ligger gemt i akkumulerede erfaringer, og de rummer en form for vejledning, som må tolkes, og hvor beklageligvis ingen tolkning er givet. Per Stig Møller formulerer dette præcist i sin biografi om Kaj Munk, hvor han er inde spørgsmålet, om den endegyldige bog om Kaj Munk overhovedet kan skrives. Han svarer benægtende og tilføjer: »Selvom historien ligger fast som et landskab, skifter hver generation syn på den og opdager sammenhænge og hjørner, som før var overset, fordi tiden forskyder enhver generations vinkel, ligesom lyset falder forskelligt over landskabet i dagens løb”. Derfor må hver ny generation selv tilegne sig civilisationens essentielle erfaring, tolke den og helst udvide den. Efter 2.verdenskrig troede man, at kampen mod det totalitære var vundet. Efter Murens fald i 1989 hoppede vi på den én gang til. Demokratiet havde sejret, men så enkelt er det ikke. Blot de seneste års barbari på Balkan og i Tjetjenien taler deres tydelige sprog. Måske fatter vi først nu, at menneskeheden først og fremmest kan overleve, hvis vi bekæmper den naturlige, morderiske tendens i os selv.

Den tyske filosof Theodor Adorno sagde efter 2.verdenskrig, at det vigtigste formål med al undervisning er at undgå et nyt Ausschwitz. Det kan lyde voldsomt, men hvis man tror at mennesker bærer både de mørke og de lyse sider i sig og at ingen for altid er reddet fra de mørke, så bliver Adornocitatet vigtigt. Vi er selv en del af problemet. Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij lader i sin sidste roman, »Brødrene Karamassov« djævelen sige, at han glæder sig til det næste århundrede: »Når jeg får udryddet medfølelsen, så har jeg vundet.« Der er ingen vej udenom den humane friheds sidste modstander: erindringen om vore fejltagelser. Det har desværre vist sig, at næstekærlighed ikke er et sikkert instinkt, men en tillært dyd, der skal værnes om og ikke tages for givet. Alle tager fejl – mere eller mindre. Fejltagelser er en fast del af virkeligheden. Drømmen om det fejlfri menneske er ikke en drøm, men et mareridt. I virkeligheden bygger det på antagelsen om, at mennesket er godt, Og hvis mennesket ikke er godt, så er det samfundet, der skal indrettes, så vi bliver opdraget til godhed. Men her er det værd at erindre om, at ingen har foranlediget så meget ondt som de, der har stræbt efter at skabe et nyt og godt menneske. Frihed og demokrati, ikke er noget én gang for alle erobret og befæstet, men særdeles skrøbeligt, der kan udhules og kuldkastes når som helst. I virkeligheden skal frihed og demokrati vindes på ny. Hver generation bliver nødt til at stille sig selv spørgsmålet, hvad demokratiets og frihedens værdier er værd. Derfor er historiens nytte ikke blot af museal karakter, men i fortællingen at se sin egen tid i lyset af tabte verdener, for at minde os om, at vi har en fortid, hvor intet af det, vi i dag oplever som naturligt og selvfølgeligt, var givet.

En sådan fortælling kunne være fortællingen om Kim Malthe-Bruun. En fortælling fra besættelsens tid. - Tidligt om morgenen, den 19.december 1944 bliver den 22-årige sømand Kim Malthe-Bruun taget af tyskerne. - Kim var modstandsmand. Han vor først sent kommet ind i modstandskampen. Det er behandlingen af jøderne i Polen, som Kim som sømand oplever på nærmeste hold, der i september 1944 får ham til at gå i land og blive medlem af den modstandsgruppe, der senere bliver kendt som “Jørgen Winthergruppen”. Kims alibi er, at han foregiver at gå på telegrafistkursus i København, men i virkeligheden er han dybt optaget af modstandsarbejdet. Kims sømandsskab er af største værdi for modstandsarbejdet, og det bliver en aktion med udspring i Vordingborg, der bliver hans skæbne. Kim er således manden bag fjernelsen af nogle toldbåde dér den sidste dag i oktober 1944. Aktionen mislykkes delvist, men det lykkes Kim at sejle en båd til Sverige. Den bliver senere brugt til våbentransport. Lederen af dén modstandsgruppe, Kim er medlem af hedder Jørgen Winther. Jørgen Winther bli’r den 18.december 1944 taget af det tyske hemmelige politi, Gestapo under en razzia. Jørgen Winther bliver indsat i Vestre Fængsel. Desværre finder Gestapo ud af, at de øvrige medlemmer af gruppen den næste dag klokken 9 skal mødes i Classensgade 67, hvor museumsinspektør Ellen Andersen bor. Ellen Andersen har intet med modstandsarbejdet at gøre. Hun er nær veninde til Kims mor og Kim har fået lov at bruge lejligheden til sine studier for at få telegtafisteksamen. Allerede om natten kommer Gestapo for at tage sit bytte. - Ellen Andersen arresteres. Resten af morgenen sidder Gestapo og venter. 17


Ved 9-tiden om morgenen ankommer Kim til lejligheden og bliver taget af tyskerne. Kim bliver ligesom Jørgen Winther indsat i Vestre Fængsel. Anklagerne mod ham er ikke videre omfattende. Man har i grunden ikke ret meget på ham. Alligevel udsættes han for tortur, endda grov tortur. Man har anelser om, at hans modstandsarbejde er mere omfattende end man ved. - Ét af de endnu ikke tilfangetagne medlemmer af Jørgen Winther-gruppen føler jorden brænde alvorligt under sig. Derfor går han bl.a. til Kim mor, Vibeke Malthe-Bruun og fortæller, at hvis han bliver udsat for tortur ligesom Kim, så er han bange for, at han kommer til at røbe alt. - Vibeke Malthe-Bruun er naturligvis klar over, at det ikke må ske, så er Kim dødsdømt. Der er på dét her tidspunkt kun nogle få uger tilbage af krigen og Kim er på dette tidspunkt bragt i forholdsvis sikkerhed i “Frøslev-lejren”. Men hvis kammeraten bliver taget og fortæller sin viden, så er det sket. Kammeraten må derfor under jorden. Der bliver i dén anledning ringet til en frisør, der skal gi’ ham et andet udseende. - Mens telefonbeskeden bliver modtaget i frisørsalonen, kommer stikkeren Wollo Winkelmann ind i salonen. Han arbejder både for danskerne og tyskerne. - Han skulle gerne barberes, men frisøren fortæller ham, at dén og dén, altså Kim’s kammerat, netop har bestilt tid, men han kan komme igen om en times tid, så kan han blive barberet. Og Winkelmann kommer tilbage, men ikke for at blive barberet. Han havde omgående ringet til Shell-huset, tyskernes hovedkvarter i København, og givet Gestapo besked om, at de kan hente en eftersøgt modstandsmand i dén og dén frisørsalon. Det kommer til arrestation og efterfølgende tortur. Her røber han bl.a., at Jørgen Winther-gruppen har deltaget i våbentransporter, stikkerlikvideringer 18

og flygtningetransporter over Øresund. Wollo Winkelmann kan hæve sin hyre hos Gestapo, 100 kroner. - Nu kommer det til at gå stærkt. Kim og hans kammerater, der altså var overført til Frøslev-lejren, fordi man ikke havde ret meget på dem, bliver bragt til København og bliver stillet for en krigsret. Den 4.april 1945 får Kim sin dom. Han dømmes til døden. Henrettelsen er berammet til næste dag, hvor han sammen med tre andre fra Jørgen Winthergruppen skal skydes i Ryvangen. Vi har Kims dagbog og en del breve bevaret fra hans tid i fængslet. De viser et menneske, der troede på livet og på dén inspiration, der går ud over døden: ”Jesus var en meget stor kunstner. Han har sikkert følt inspirationen vælde op i sig og ud i hele hans sind; og han levede sit liv derefter. Ved sit liv gav han udtryk for den inspiration, han følte, et udtryk, der var så stærkt, at det den dag i dag lever imellem os,” skrev Kim fra fængslet i marts 1945. Et højdepunkt i dagbogen fra de sidste dage (efter tortur i fængslet) er beskrivelsen af Jesus, der ved slutningen af sit liv er ”skyllet frem på en vældig bølge, der til sidst skyllede ham ind i døden. Den har rejst sig så vældigt i hans eget sind, at der intet øjeblik har været noget svagt og vaklende. Da han har stået overfor sine bødler, har de fysisk set bragt ham ud over alt det jordiske. Han har befundet sig så frigjort og opløftet, at han ikke har kunnet se dem med almindelige menneskers øjne, men derimod med en uendelig overlegenhed og overbærenhed, som altid følger med, at man kan se den smalle horisont, som de andre handler ud fra.” Kims afskedsbreve, skrevet efter dødsdommen, lyser af hans tro på, at det liv, den inspiration, der fyldte ham, vil leve videre i andre, også efter hans egen person er glemt. Det, der i det store gælder for Jesus, gælder i det små for os alle – at vores liv er større end vores

egen person. Vores liv rækker ud over døden, ikke alene gennem vores børn, men fordi livet til stadighed sætter sig levende spor overalt. Hvert ord, hver bevægelse, hvert smil kan blive en kerne, hvoraf uanet liv kan gro. I det allersidste brev til sin mor skriver Kim bl.a.: ”Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod, og jeg syntes nu, at jeg kan se en sammenhæng. Jeg er ikke gammel, jeg burde ikke dø, og dog synes det mig så naturligt, så ligetil. Det er kun den bratte måde, der afskrækker os i første nu. Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt. Jeg ville gerne have været en Sokrates, men publikum manglede. Jeg føler den samme Ro som han og vil meget gerne have, at I helt forstår det, både du og Hanne (Kims forlovede) …. Jeg ser, hvad Vej det går i vort Land, og jeg ved, at Morfar vil få Ret, men husk - og det skal I alle huske - at Drømmen ikke må være at nå tilbage til den tid inden krigen, men at drømmen for jer alle, unge og gamle, skal være at skabe et ikke ensidigt, men rent menneskeligt ideal, som enhver skal se og føle er et ideal for os alle. - Det er den store gave, vort Land tørster efter, noget, hver lille bondesøn kan se hen til og med g1æde føle, og han har del i og arbejder og kæmper for.” Den 5.april om morgenen føres Kim og de tre andre til Ryvangen. Da man er ved at være klar til henrettelsen viser det sig, at der er blevet indsendt benådningsansøgning. Derfor afblæses henrettelsen og de fire føres tilbage til deres celler i Vestre Fængsel. Det viser sig nu, at man har besluttet sig for at benåde den 22-årige Kim Malthe Bruun, men de tre andre, der er noget ældre, skal henrettes dagen efter. Men da Kim opdager, at han er den eneste, der benådes, siger han nej. Den 6.april 1945 køres de 4 modstandsfolk atter ud til pælene i Ryvangen.


Stillegudstjenester

Bodil Apollo

Som et nyt initiativ afholdes der i valgmenigheden 4 stillegudstjenester hen over vinteren / foråret. Denne gudstjenesteform skal ses som et supplement til de almindelige gudstjenester og skal imødekomme et behov for at give plads for stilhed, personlig fordybelse og en

mere meditativ stemning under gudstjenesten. Indholdet i gudstjenesten bliver salmesang, sange fra Taize, bibellæsning og bøn. Der bliver mulighed for at lytte til orgelmusik og til at sidde i stilhed og fordybe sig i bøn eller i den tekst, som er valgt til lejligheden. Til hver gudstjeneste foreligger et program. Efter gudstjenesten indbydes til en kop kaffe for dem, som har lyst.

Alle er velkomne! Første stillegudstjeneste blev afholdt d. 2. feb. Øvrige stillegudstjenester: mandag d. 1. marts kl. 19.30 mandag d. 29. marts kl. 19.30 mandag d. 3. maj kl. 19.30

Tur i Grundtvigs fodspor Lørdag den 1. og søndag den 2.maj Som en udløber af Grundtvig-aftenerne hen over vinteren arrangeres der en tur i Grundtvigs fodspor (eller nogle af dem). • Kl.8.00 drager vi fra Gl.Rye med kurs mod • Udby på Sydøstsjælland, hvor Grundtvig fødtes og som voksen en tid var kapellan for sin far. Vi beser Udby kirke og præstegård. Her spiser vi vore medbragte madpakker. Dernæst går turen til • Rønnebæksholm, dét gods Grundtvigs anden hustru Marie Toft ejede. Vi skal se ”Venligheden”, dén pavillon, Marie lod bygge til Grundtvig, så han kunne fordybe sig. • Herefter går turen til Vallekilde Højskole, én af de første højskoler, der etableredes efter Grundtvigs højskoletanker. Vallekilde er desuden lidt af en arkitektonisk perle, tegnet af arkitekten bag bl.a. Københavns Rådhus, Rasmus Nyrup. På Vallekilde indlogerer vi os

for natten. Efter aftensmad vil chefkonsulent i Højskolernes Hus og mangeårig lærer på Vallekilde Thor West Nielsen fortælle om denne meget spændende skole og dens historie. Der bliver også plads til sang, kaffe og hyggeligt samvær. • Søndagen morgen drager vi efter morgenmad til København, hvor vi skal til gudstjeneste i Vartov, i dén kirke, hvor Grundtvig var præst i 33 år og som nu huser Vartov Valgmenighed. Efter Gudstjenesten vil valgmenighedspræst Torben Damsholt fortælle om kirken og dens tilknytning til Grundtvig. Dernæst vil sekretariatsleder Hans Grishauge vise os rundt i det øvrige Vartov, der i dag huser bl.a. Kirkeligt Samfund og Pastoralseminariet. Vi skal bl.a. se moderne kirkekunst udført af maleren Arne Haugen Sørensen. • Frokosten indtager vi i Højskolernes Hus. • Vi slutter turen med at besøge den

noget usædv a n l i g e Christianskirken på Christianshavn, hvor Grundtvig fra 1832-38, hvor han var underkastet censur og uden embede holdt aftensang uden tilladelse til at afholde dåb og nadver. • Derefter går turen hjemad igen. Vi vil være i Gl.Rye mellem kl.18 og 19. Prisen for turen incl. aftensmad, logi, sengetøj og morgenmad på Vallekilde Højskole samt frokost i Højskolernes Hus, kr. 950, Max. Antal deltagere: 40 Tilmelding til Aage Augustinus 86 89 86 12 hurtigst muligt, men senest 1.april

Norge 2004 En højskoleuge i den storslåede natur ved Sognefjorden. Der er stadige enkelte ledige pladser på turen til Sogndal Folkehøjskole i dagene 3.-11.juli. Ring og hør nærmere: Aage Augustinus 86 89 86 12 Midt i billedet ses Sogndal Folkehøjskole 19


Konfirmander forår 2004 i Gl. Rye Kirke Valgmenigheden for Gl. Rye & omegn Søndag, den 23. maj – kl. 10.30 Aleksander Brandt-Jensen Hejnæsvej 3, Gl.Rye

Søren Jensen Fyrreskrænten 7, Gl.Rye

Christina Louise Jul Eriksen Horsensvej 11, Gl.Rye

Line Winther Kristensen Gyden 11, Gl.Rye

Simon Lysholt Hansen Rodelundvej 30, Glarbo Frederik Tougaard Hansen Himmelbjergvej 7, Gl.Rye Sigbjørn Christian Hokland Lille Vangs Vej 5, Gl.Rye Camilla Jakobsen, Nørreskovvej 3, Glarbo

Kasper Bisgaard Lønskov Lille Vangs vej 1, Gl.Rye Nicolaj Arberg Mortensen Nyvej 8, Gl.Rye Kenneth Kaa Wohlert Nielsen Gyden 1, Gl.Rye Asger Sørensen Long Acre, Faringdon Road, Frilford Heath, Abingdon, England

Konfirmation i Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn forår 2005 finder sted i Gl. Rye Kirke søndag den 8.maj kl.10.30

Foredrag

Torsdag d. 26.februar 2004, kl.19.30 på Gl.Rye Skole

Tidl. Højskoleforstander og medlem af Etisk Råd, Frederik Christensen, Kerteminde,

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 45 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Bjarne Glud Galgebakken 10, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 89 10 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53

Stort set alle problemstillinger som søges afklaret i Det etiske Råd, skyldes en udvikling der har fundet sted i de sidste tyve år. Vi har ikke som før flere generationer til besindelse. Forandringshastighed sættes hele tiden op. Derfor har den ældre generation mistet sin vejledende funktion, derfor får det historiske, nedarvede og traditionsbundne mindre og mindre betydning. Før kunne mange af livets tilskikkelser henføres til skæbnen og det guddommelige, i dag vil vi klare det selv. Det er genteknologiens, kloningens, stamcellernes, fostersorteringens, nanoteknologiens tid. Men for hvert område, der rives ud af Vorherres hånd, vokser den enkeltes etiske ansvar. Kan den fremskaffes?

Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Fri entré! Alle er velkomne!  

Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68

20

»Udviklingens raseri - om arbejdet i Det etiske Råd«


Møder i hverdagen mellem islam og kristendom Udstilling, teater, foredrag, debat i Århus Rådhushal 8.-12.marts Religion sætter efterhånden dagsordenen for meget af dagens debat og man må spørge sig selv, om det er muligt at finde et fælles udgangspunkt, hvor der er plads til forskelle i tro, ritualer og traditioner. Udstillingen søger derfor at belyse vigtige temaer i kristendom og islam, og er bl.a. bygget op omkring en serie plancher med informationer om højtider, ritualer, fester og trosindhold. Ved indgangen til udstillingen er der opført en moské og en kirke, og der vil være imamer, præster og andre repræsentanter fra byens religiøse sammenhænge til stede, som er parate til at fortælle og svare på spørgsmål. Udstillingen vil ud over oplysninger om tro og ritualer også vise glimt fra religionens betydning i vores almindelige hverdag: • Skoleelevers erfaringer af at have forskellig baggrund med hensyn til religion og traditioner. • Arbejdspladsers håndtering af religiøse forskelle. • Foreningsinitiativer til at bringe mennesker med forskellig baggrund sammen. • Muslimer og kristne på samme hospital

Arrangementer

Mandag den 8. – fredag den 12.marts, kl. 9.30 Teaterforestilling: ”Hvor regnbuen ender”

Mandag den 8. – fredag den 12.marts, kl.14.00 Teaterforestilling: ”Rigtige

venner”- Forestillingerne opføres af Opgang 2 Livsteater og omhandler religions- og kulturmøde, og er især for børn og deres voksne. Mandag den 8.marts kl.15.30 Debatcafé:

list, forfatter, best.medl. i Forening for islamisk moské og kulturcenter og Peter Lodberg, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Onsdag den 10.marts kl.15.30 Debatcafé: Familiemønstre i islam og

kristne-muslimske relationer, University of Birmingham • 18.00 Let aftensmad • 18.30: At være muslim i Danmark, Faith Alev, imam, København • 19.30: At være kristen i Danmark, Kjeld Holm, biskop, Århus

Biskop Kjeld Holm udtaler i forbindelse med arrangementet:

Forskelle i fællesskabet Hicham Chouceir, formand i Forening for islamisk moské og kulturcenter og Hans Halvorsen, medlem af Århus Byråd Tirsdag den 9.marts kl.15.30 Debatcafé: Religion i det offentlige rum Malene Grøndahl, journa-

kristendom Semra Topcu, pædagog, Århus og Grethe Mandrup, sundhedsplejerske, Ans Torsdag 11.marts kl 16.3021.00 Foredrag og debat • 16.30: Islam og kristendom i et fælles Europa, Jørgen S.Nielsen, professor og leder af Institut for

”Såvel et samfund som en folkekirke kan kun eksistere på ordentlig vis, hvis man anerkender og søger at leve sammen med mennesker, som er anderledes. Det hvad enten de har en anden religion eller et andet udseende eller en anden kultur. En sådan anerkendelse og gensidig agtelse kan man opnå ved at søge at sætte sig ind i en andens kultur og religion. Man kan ikke lære at agte dét, man fortrænger eller undertrykker. Lære kan man kun ved at være opmærksom, lytte og samtale.” Møder i hverdagen mellem islam og kristendom er arrangeret af kirkelige og muslimske foreninger i Århus, Århus Stiftsudvalg vedr. islam-kristendom og Århus kommune. For yderligere oplysninger,se: www.islamogkristendom.dk

21


Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle sine medlemmer til:

Årsmøde

Spisning - en overraskelse - generalforsamling torsdag den 25. marts kl. 18.00 – 22.00.

Tag dig selv eller din mand/kone/kæreste/familie under armen og kom til en hyggelig aften på Gl. Rye Skole. Program for aftenen: Kl.18.00 Spisning pris: voksne 40.00 kr., børn under 12: 20.00 kr. tilmelding til Aage Augustinus 8689 8612 eller Birgit Lewandowski 8689 8671 senest den 15. marts. Kl. 19.00 Skumringsstund

Kl. 20.30 Kaffepause • Behandling af indkomne forslag • Valg af medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter • Valg af revisorer og 1 revisor suppleant • Evt. Kl. 22.00 Aftensang

Kl. 19.30 Generalforsamling (børn og unge kan spille ”spil” og høre musik i skolekøkkenet) • Valg af dirigent • Valg af protokolfører • Beretning fra bestyrelsen • Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse

Koncert i Gl.Rye Kirke Ry Seniorkor. Søndag den 28.marts kl.15.00 Koret vil i Gl. Rye Kirke synge et bredt udsnit af deres repertoire, og korets dirigent Lisbeth Sangill vil også synge solo. Ry Seniorkor har eksisteret i godt 12 år og består i dag af 30 sangglade pensionister. De første år blev koret ledet af Ole Heie og de sidste 8 år har Lisbeth Sangill

været i front for koret.

sin tid, lykkes det som regel til sidst.

Ry Seniorkor har et meget alsidigt repertoire: Danske sange, viser, salmer, revyviser og lettere rytmiske ting. Koret har endda på det sidste kastet sig over svenske og engelske sange, hvilket er noget helt nyt. I det hele taget er koret ikke bange for at tage nye udfordringer op, og selv om det nogle gange kan tage

Efter koncerten fortsætter vi en times tid på Gl.Rye Skole, hvor der vil blive budt på en kop kaffe. Ligeledes vil koret give yderligere prøver på sit repertoire.

Nu starter Mini-konfirmandundervisningen i Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn Undervisningen er tilrettelagt på lørdage fra 10.00 til 12.00 og foregår i Kræshuset. Som i Sognemenigheden er alle børn fra 3. Klasse velkomne. Tilmelding til Aage Augustinus på tlf. 8689 8612 senest den 5. marts. Datoer for undervisning: Lørdag den 6. marts kl. 10.00 –12.00 Lørdag den 13. marts kl. 10.00 –12.00 Lørdag den 27. marts kl. 10.00 –12.00 22

Fri entre Alle er velkomne


GRIF Håndbold

80 håndboldgriffer havde en sambaoplevelse i Atletion i Århus i november måned sammen med det brasilianske og danske kvindelandshold

2. halvår af GRIF håndboldsæson i gang igen… Følgende dage spilles hjemmestævner i hallen:

Søndag d. 15/2 Kl. 13.05 Kl. 13.45 Kl. 14.25 Kl. 15.00

Puslingepiger Gl. Rye – Knudsø HK Puslingepiger Stilling IF– Knudså HK Puslingepiger Gl. Rye – Stilling IF Serie 3 damer Gl. Rye – Galten

Søndag d. 7/3 Kl. 9.00 Kl. 9.40 Kl. 10.20 Kl. 11.00

Puslingepiger Gl. Rye – Knudsø HK Puslingepiger Knudsø HK – Horsens HK Puslingepiger Gl. Rye – Horsens HK Serie 3 damer Gl. Rye – Silkeborg-Voel

Søndag d. 14/3

Hele formiddagen spiller lilleputpiger og –drenge samt puslinge drenge. Kl. 14.25 Serie 3 damer Gl. Rye – Funder

Vi har været ude for, at vi selv skal stille dommere, da der ikke er dommere nok i denne kreds. Vi er en af de klubber, der desværre ikke har en dommer selv – så derfor denne opfordring…

Har du lyst til at dømme børnekampe kan du få et dommerkursus gennem klubben. I de mindste børnerækker kræves dog ikke dommerkort. Henvend dig hos nedenstående, hvis du har interesse. Håndboldudvalget/ Hanne Voss (8689 8910)

23


GRIF – Motionisterne ! Vi vil gerne her i bladet fortælle om ”Motionisterne”, som pt. består af Klub 50, Cykelklubben og Petanque. Vi er alle kommet lidt op i årene, men er af den opfattelse, at man ikke behøver at gå i stå af den grund. Det er synd at miste kontakt

og samvær med alle de kammerater, som man har kendt i så mange år. Vi prøver at holde os selv, og hinanden i gang. Også på det sportslige plan. Er der nogen, som har nye gode ideer, så kontakt os endeligt

Klub 50, - det er fodboldspillerne:  

Vi spiller oldboys fodbold fra forår til efterår. Der bliver stadig kæmpet om hver eneste bold ligesom i gamle dage, selv om det ikke går så stærkt mere. Om vinteren, har vi ”klubaften”, hvor der spilles kort, dart m. m. Måske ser vi en god sportskamp på TV, eller diskuterer ”verdens-situationen i Gl. Rye”. Det er bare så hyggeligt. Alle andre motionister er også velkomne, til de dejlige aftener i ”Klubben” - hver anden onsdag kl. 19:00, i ulige uger. Kontaktperson: Jens E. Fischer Tlf. 8689 8423

Cykelklubben har i år 5 års jubilæum: ”Cykelklubben” kører på motionsplan. Vi cykler 15 - 35 km., alt efter dagsform og vejr. Tempoet er moderat, og der bliver til tider snakket mere, end der bliver motioneret. Vi kører to søndagsture om året. Den ene tur, når bøgen er sprunget ud, og den anden, i september (afslutnings turen). Vi starter her dagen med rundstykker, og frokostkurven medbringer vi selv, via vor servicevogn. Endelig deltager vi i den årlige sportsfest fredag aften, hvor vi kører 20 km. Mød op hver onsdag kl. 18:30. Start 7. april, foran Brugsen. Kontaktperson: Leif Schmidt Tlf. 8689 8786

Petanque. Alle er velkommen:

   

24

Petanque er et enormt spændende spil, som vil fascinere de fleste. Vi startede op sidste år på en jordbane, ved sportspladsens maskinhus. I år bliver der anlagt to nye petanquebaner, vist nok i nærheden af de nye klublokaler? Vi har en dygtig instruktør som vil lære os alt om spillet. Der bliver satset på hyggeligt socialt samvær og godt kammeratskab. Kontaktperson: Vagn Bergman Tlf. 8689 8476        


Bordtennis

GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 8689 8681

mail: abp@kamstrup.dk

mail: Suf@ry.dk

Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 8689 8423

Janni Winther, GRIF, nr. 9 i Danmark

Jørgen Axelsen

GRIF’s bordtennisafdeling er en lidt specielbordtennisklub. Den er speciel ved at have forholdsvis mange piger. Vi har 8 piger med til bordtennis. Det er der ikke ret mange bordtennisklubber, der har. Derudover er pigerne i Gl. Rye meget dygtige til spillet med den lille hvide bold. En af dem, Janni Winther, var i week-enden 24-25 januar på Bornholm for at deltage i Top12 for ungdomsspiller. Det er en turnering for de bedste 12 i hver aldersklasse i Danmark, og Janni deltog i rækken Yngre Piger, dvs. piger under 12 år. Jannis deltagelse i Top12 startede faktisk allerede i weekenden d. 14 – 15 december, hvor hun deltog i kvalifikationsturneringen til Top12. Her deltog også Anne og Line Aagaard Lauridsen i dame junior, men de kunne ikke klare kvalifikationen til det fine selskab i Top12. Det kunne Janni, hvilket var en overraskelse for mange, da Janni kun kom med til denne turnering på afbud. Derfor troede mange, at hun kun skulle være ”kanonføde”, men Janni ville det anderledes. Det startede ellers ikke for godt, da hun tabte den første kamp om lørdagen uden af have spillet op til sit bedste. Jannis spil blev bedre og bedre kamp for kamp, men da regnskabet skulle gøres op efter første halvdel af turneringen havde hun vundet 2 og tabt 3, hvilket gav en placering som nummer 8. Da var kvalifikationen til Top12 langt

væk. Men da anden halvdel af turneringen startede var Jannis spil som forvandlet, og hun spillede lige så godt, som vi kender det herhjemme fra Gl. Rye Hallen. Det betød, at hun vandt den ene kamp efter den anden, og rykkede hurtigt op som nr. 6 og et par spillerunder senere helt op som nr. 3 i feltet på 12 spillere. Da de fire bedste kvalificerede sig til Top12 skulle billetten til Bornholm altså bestilles. Til selve Top12 turneringen startede Janni meget flot og fejede sin første modstander ud med 3 – 0 i sæt, men derefter blev modstanden stærk og selv om Janni spillede op til sit bedste og ind imellem lidt mere, blev til nederlag i de næste 4 kampe, hvoraf to af modstanderne var de senere nr. 1 ,2 og 4. Her var dagens lyspunkt, at Janni præsterede at tage sæt fra den senere nr. 2, Nicole Albertslund. I anden halvdel af turneringen, der blev spillet søndag var Janni involveret i flere meget jævnbyrdige og spændende kampe, hvoraf tre blev tabt og to blev vundet. Det resulterede i en placering som nr. 9, som er en meget flot placering. En af de kampe hun tabte, blev tabt så knebent som 9 –11 i 5. sæt. Hvis den kamp var tippet til Jannis side havde det betydet en placering som nr. 7. Et stor tillykke til Janni med placeringen på Top12, en turnering hvor Gl. Rye lød af meget lidt i forhold til Albertslund, Vejlby-Risskov, Sakskøbing, Rønne, Kildeskoven (København), Vedbæk, osv., men Janni spillede Gl. Rye ind på Danmarkskortet.

Formand gymnastik: Susanne Bohøj Gyden 13 868 98649

mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 8689 8910

mail: Hanne.Voss@skolekom.dk

Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 8689 8917

mail: maxhvar@vanadoo.dk

Formand badminton: Knud Mikkelsen Lokesvej 7 Ry 8689 3977

mai: klm@sparostjyl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 8689 8446

mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold: Jens Overgaard Rimmersvej 8 8674 0034

mail: famovergaard@get2net.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 8689 8423

mail: gerstedvej@fischerweb.dk

25 29


Gymnastikopvisning I Gl. Rye-hallen søndag d. 28. Marts kl. 13.30 Gl. Rye idrætsforenings gymnastik afdeling afholder opvisning. Her vil holdene – både børn og voksne vise, hvad de har beskæftiget sig med i løbet af vinteren. Vi håber, at så mange som muligt vil komme og se på. Der vil være et gæstehold fra Andest gymnatikforening.

GRIF Generalforsamling Gl. Rye Idrætsforening af 1918, indkalder hermed til

ordinær generalforsamling onsdag den 25. februar kl. 19,30 i foreningens nye klublokaler ved hallen, indgang fra Kastaniealle.

Så er det forår igen (næsten), og fodbolden er i gang igen. Det selvfølgelig vores to herrehold, serie 6 og serie 3, jeg snakker om. Træningen starter d. 7. februar og den første træningskamp for serie 3 er allerede lørdagen efter, nemlig den 14. februar, hvor vi skal møde FC Hedensted på udebane. Målet med denne træningsturnering er selvfølgelig at komme i form og få prøvet modstanden i serie 3. Selve sæsonen starter d. 3. april hvor vi skal møde Sejs/ Svejbæk på udebane. Også serie 6 skal starte med en lille træningsturnering, hvor de skal spille den første kamp d. 14. marts hvor vi møder Århusbakkens FC på udebane. Selve turneringen for serie 6 starter d. 1. april på udebane mod HA85. Vi får helt sikkert brug for så mange spillere som muligt, så hvis du sidder derude, måske som nytilflytter, og 26

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være undertegnede i hænde senest 8 dage før dennes afholdelse.

Mød op og få indflydelse.

P.b.v. Anders Pilgaard Rimmersvej 17 8680 Ry

Fodbold

tænker, ”jeg vidste ikke Gl. Rye har to gode fodboldhold.” Så kan det da være vi lige står og mangler dig til at bringe ekstra liv til vores hold. Alle er meget velkomne til at møde op til træning, som foregår mandag og torsdag kl. 19.00, på banerne bag ved skolen, med omklædning i kælderen ved parkeringspladsen oppe ved kroen. Vi glæder os til at se rigtig mange veloplagte fodboldspillere. Til

sidst vil jeg gøre opmærksom på at vi har en hjemmeside som jeg, ligesom sidste år, vil prøve at holde opdateret med resultater, kamptider, topscorer og forhåbentligt meget mere. Adressen er www.glrye-if.dk, så kig forbi og se hvordan det går dit ynglingshold (Gl. Rye) og hvornår den næste kamp skal spilles på stadion. Morten Bohøj


FDF Gammel Rye

Nytårsgudstjeneste 13. januar 17.30 ringede klokkerne i kirketårnet til nytårsgudstjeneste. Gudstjenesten var blevet til i et samarbejde mellem Valgmenighedspræst Aage Augustinus og FDF Gl. Rye. Det blev en dejlig afslutning på eftermiddagen, hvilket også mange fra sognet valgte at gøre på denne vis. Som et led i gudstjenesten blev alle fremmødte opfordret til at udfylde en lille seddel som lå ved alle bænke. På sedlen skulle man ganske kort beskrive hvilke tanker man fik når man tænkte på kristendom. En interessant opgave som satte mange tanker i gang. Sedlen blev senere hængt op til fælles skue, og flere havde brugt tre bogstaver i deres svar: FDF Efter gudstjenesten var der fakkeloptog gennem byen. Optoget sluttede v. Kræshuset hvor der var pølser og brød over bål til alle. 27


28


Gl. Rye samler ind til minerydning FDF og konfirmanderne i Gl. Rye samler søndag den 7. marts 2004 ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande Ligesom mange andre sogne over hele landet har Gl. Rye valgt at deltage i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 2004.

Indsamlere:

FDF i Gl. Rye ved Karin Berg står igen i år som indsamlingsansvarlig og det er væbnere, seniorvæbnere og konfirmanderne i Gl. Rye der vil være indsamlere. Vi står også for indsamlingen i Låsby, så nogle af indsamlerne vil blive kørt til Låsby med en voksen og bragt retur til Gl. Rye når indsamlingen er slut. Møde- og slutsted for indsamlerne vil være Gl. Rye Skole

Indsamlingen foregår den 7. Marts mellem kl. 13.00 og kl. 16.00 Vi håber at rigtig mange vil støtte op om indsamlingen og hjælpe vore indsamlere, med at hjælpe andre. Vi kan alle være med til at tage det første skridt og hjælpe udviklingen på vej i Angola og andre steder i verden, hvor minerne forpester hverdagen.

Fakta

Sogneindsamling 2004 sætter fokus på krigens efterladenskaber. Verden over bliver landminer ved med at forpeste menneskers tilværelse, længe efter at krigen er slut. Landminer forhindrer flygtninge i at vende tilbage til deres landsbyer. Når det er for farligt at dyrke jorden, at samle brænde, at hente vand og i det hele taget at færdes frit, kan man ikke bygge en tilværelse op igen. Derfor er minerydning og mineoplysning en nødvendighed for et normalt liv. Pengene fra Sogneindsamling 2004 går primært til projekter, der arbejder med humanitær minerydning og genopbygning efter krige.

Historie

Med en stor oppakning på hovedet gik Filomena Fernando hen ad stien. Uvidende om, at hendes liv om lidt skulle ændre sig voldsomt. Hun og en veninde havde været ude i bushen for at købe grøntsager. De vidste ikke, at der var landminer, og der var ingen advarselsskilte. Men landminen lå og lurede lige der, hvor en lille sti mødte landevejen. Filomena overlevede, men mistede begge ben. I månedsvis måtte hun slæbe sig rundt på gulvet, når hun skulle bevæge sig. Hun måtte have hjælp til alting. Senere fik hun en kørestol, så hun kunne komme rundt. Men rigtig godt blev det først, da hun fik to kunstige ben. Så kunne hun rejse sig op og gå rundt ved egen hjælp. Hendes mand forlod hende for mange år siden, så hun er alene med sine tre børn. Filomena klarer sig selv uden hjælp. Hun tjener penge ved at flette hår på andre kvinder og ved at sælge øl i sin hytte.

29


FDF et godt springbræt til fremtiden (et citat fra voksen julekalenderen CWC World.) Glyptoteket og Thorvaldsens Museum. Om aftenen var der kredspræsentation, hvor man skulle præsentere sin kreds for de andre. Der var mange sjove indslag; video, billedfremvisning, skuespil og så Mandag den 24. november 2003 tog videre. vi, fire friske FDF’ere fra Gl. Rye, til Torsdag havde vi kulturdag. Vi skulle Rysensteen i København. Vi skulle igen vælge os ind på nogle grupper, på 8-10. klasses kursus med FDF. Vi hvor musik, kreativ og foto, var de ting tog hjemmefra mandag formiddag og vi skulle lave. Temaet var Tro, Håb og mødte de 25 andre FDF’ere på stationen Kærlighed. Om aftenen fremviste vi de ting vi havde lavet. i København, der også Fredag aften holdt skulle med. Vi gik samvi en kæmpe fest, men til Rysensteen, hvor Det at være på et sådant kursus med karaoke og høj det første vi skulle var at med FDF modner virkelig de musik! løbe rundt i København unge. Det og andet vi laver i Lørdag formiddag var med kort i hånden. FDF giver dem et ståsted og en store tudedag, fordi vi Hver morgen tog vi vores ballast til deres voksne liv. skulle sige farvel til soveposer på nakken, lige alle de nye venner vi da vi var vågnet. Så humKjeld Christensen - Kredsleder havde fået. pede vi op i det øverste i FDF Gl. Rye En rigtig dejlig tur til rum, hvor der var ”lyshovedstaden ning”. Ved lysningen blev der holdt en slags andagt med musik og historier. Hver aften var FDF hilsen Signe Christensen, Ann der ligeledes ”mørkning”. Tirsdag var der ”rig/fattig dag”. Det gik Katrine Pedersen, Abeline Van Uden og ud på at der var to ud af fem hold der var Emil Ingemann. rige, og de andre var så fattige. Da de rige skulle spise frokost var der tjenere, som hele tiden opvartede, og serverede ny mad. De fattige måtte stå op ude på gangen, og måtte selv smøre deres mad hvilket var resterne fra de riges bord. Om eftermiddagen var der retssag. Der var to sigtede i en mordsag, hvor en instruktør var blevet dræbt. De to sigtede var én fra de rige og én fra de fattige. Dommeren og Vinteraktivitet for de skarpsindige. anklagerne holdt med de rige, så de vandt Vi havde 2 gange i vintersæsonen besøg retssagen. af Poul Lito som lærte 2. væbnerne at lave Onsdag var vi på museum i byen. Vi flotte dolke. Flere så også deres snit til at kunne selv vælge mellem fem steder. Der hygge sig lidt. var blandt andet Årets Pressefoto 2003, Fire FDFere fra Gl. Rye fik en uge fri fra 8. klasse, for at komme på kursus i FDF. Det har de skrevet lidt til sognebladet om.

30

Kontaktpersoner Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231

Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Tomas Vilstrup, Rodelundvej 71 8689 8001 /8684 5759 1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, 8740 Brædstrup 7575 4571 2. Pilte:(4.klasse) Louise Bruun Jensen Bohrsvej 4, 8600 Silkeborg 2876 83 02 1. væbnere: (5.klasse) Karin Berg Rimmersvej 28, Gl. Rye 8689 8365 2. væbnere: (6. klasse) Lene Sørensen Skovstedvej 19, tlf. 87985100 Senior væbnere. (7- og 8. klasse) Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 8689 8671 Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 8689 8552 Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 8689 8609 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 8689 8936 Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246


Island 2004 med FDF Gl. Rye 17 seniorvæbnere og seniorer fra FDF Gl. Rye tager i sommeren 2004 til Island. Her kan du læse lidt om, hvad de kommer til at opleve. 17. juli Kl. ca. 15.15 fra Skanderborg med Tog til København/Kastrup lufthavn. Kl. 20.40 fly afgang. Kl. 21.50 Ankomst til Keflavik Bus til Hafnarfjördur og Hraunbyrgi scoutcentre. Velkomst af spejdergruppen. Overnatning på lejrpladsen. 18.juli Kl. 10.00 Bus til Pórsmörk Fjeldvandringen starter (ca. 5 timer). 19.juli. Fjeldvandring med afstikker uden rygsæk til Is bræen mýrdalsjökull.

20. juli Fjeldvandring. 21. juli Fjeldvandring med ankomst til Landmannalauger – og badning i varme kilder. 22. juli Tidlig afgang med bus fra Landmannalauger til Gullfoss, Islands flotteste vandfald – derefter Geyser en geotermisk kilde med boblende springvand og til sidst Pingvalla- Nordens første tingsted, og stedet hvor kontinentalsokkelen er ved at dele Island i to dele. Overnatning på Hraunbyrgi scoutcentre. 23.juli Spejderlejr med Skátáfelagid Hraunbúar

24.juli Spejderlejr med Skátáfelagid Hraunbúar 25.juli Spejderlejr med Skátáfelagid Hraunbúar 26.juli Besøg Reykjavik, bl.a. Rådhuset og Nordens Hus. Kl. 13.30 ankomst Keflavik Flyafgang kl. 14.50. Kl.19.40 ankomst København Kl. ca. 23.55 hjemkomst Skanderborg

Husk sommerlejren. Til sommer går sommerlejren til Venø. En skøn ø i Limfjorden. Sæt kryds i kalenderen og begynd nedtællingen til sommerens højdepunkt.

• Sommerlejren for tumlinge og pilte : 28/7 – 1/8 • Sommerlejren for væbnere: 26/7 – 1/8

Velkommen til konkurrencen »Gæt et skilt« Her er så dette nummers udgave af »Gæt et skilt«, hvor vi har været ude i lokalområdet og fundet denne meget svære opgave:

Spørgsmålet lyder denne gang, hvad betyder skiltet og hvad må man her ? Da det er et spørgsmål i den svære kategori, er der her tre svar muligheder: A. Da der ikke er angivet nogen hastighed på skiltet, betyder det at der er fri hastighed på dette vejstræk. Undertavlen har ingen betydning, da skiltet står i højre side af vejen.

B. Man må ikke køre her, med mindre man er beboer eller skal udføre arbejde på vejstrækket. C. Man må parkere overalt og gerne til gene for trafikken, blot man har et arbejde eller bor et sted.

Der er 1 flaske god rødvin til den, der har det rigtige svar! I det tilfælde, at der flere der har svaret rigtigt, vil vinderen blive fundet ved lodtrækning. Send dit svar til Torben Agergaard, Kastanieallé 5

31


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Februar 22. 24. 25. 26. 28.-29.

Aktivitet Fastelavnsfest (kl.14.30) Studiekeds - Fortælling & eksistens (kl.19,30) Generalforsamling i GRIF (kl.!9.30) Foredrag om etik med Fr. Christensen (kl.1930) Kræsweekend

Sted Aktivitetshallen Gl.Rye Skole GRIFís klublokaler Gl.Rye Skole Sømosegård v. Brædstrup

Arrangør Borgerforeningen Valgmenigheden GRIF Valgmenigheden FDF Gl.Rye

Marts 1. 2. 4. 7. 11. 15. 16. 16. 18. 25. 26. 28. 28. 30. 31.

Banko (kl.14.00) Studiekeds - Fortælling & eksistens (kl.19,30) Bibellæsning i kirken (kl.19.30) Sogneindsamling Koncert (kl.19.30) Spil på 6´eren (kl.14.00) Gudstjeneste - Aage Augustinus (kl.14.00) Studiekeds - Fortælling & eksistens (kl.19,30) Bibellæsning i kirken (kl.19.30) Årsmøde i Valgmenigheden (kl.18.00-22.00) Generalforsamling i Brugsen (kl.19.30) Koncert med Ry Koret (kl.15.00) Gymnastikopvisning (kl.13.30) Studiekeds - Fortælling & eksistens (kl.19,30) Påskedemonstration i Ry Havekreds

Dalbogård Gl.Rye Skole Sct.Sørens Kirke Gl.Rye Sct.Sørens Kirke Dalbogård Dalbogård Gl.Rye Skole Sct.Sørens Kirke Gl.Rye Skole Gl.Rye Kro Gl.Rye Kirke Aktivitetshallen Gl.Rye Skole Gl.Rye Kro

Brugerrådet Valgmenigheden Sognemenigheden FDF Sognemenigheden Brugerrådet Brugerrådet Valgmenigheden Sognemenigheden Valgmenigheden Rye Brugsforening Valgmenigheden GRIF Valgmenigheden Ry Havekreds

April 1. 3. 5. 15. 17. 19. 20. 22.

Bibellæsning i kirken (kl.19.30) Generalforsamling i Gl.Rye Branddaskerlaug Banko (kl.14.00) Bibellæsning i kirken (kl.19.30) Forårsmarked ved Kræshuset (kl.10.30-15.00) Spil på 6´eren (kl.14.00) Gudstjeneste - HC Grossbøl-Poulsen (kl.14.00) Foredrag: K. Schousboe; Det gode liv (kl.19.30)

Sct. Sørens Kirke Kræshuset Dalbogård Sct.Sørens Kirke Kræshuset Dalbogård Dalbogård Gl.Rye Skole

Sognemenigheden Gl.Rye Branddaskerl. Brugerrådet Sognemenigheden FDF Brugerrådet Brugerrådet Sognemenigheden

Maj 1.-2. 3. 17. 19. 25. 26.

På tur i Grundtvigs fodspor Banko (kl.14.00) Dalbogård Spil på 6íeren (kl.14.00) Dalbogård Pasgaards Tøjservice Dalbogård Gudstjeneste - Aage Augustinus (kl.14.00) Dalbogård Havevandring i Gl.Rye (kl.19.00) Gl.Rye

Valgmenigheden Brugerrådet Brugerrådet Brugerrådet Brugerrådet Ry Havekreds

Juni 5. 7. 15. 21.

Skovtur (kl.11.30 fra Gl Rye Mølle) Banko (kl.14.00) Gudstjeneste ñ HC Grossbøl-Poulsen (kl.14.00) Spil på 6íeren (kl.14.00)

Gl. Rye Brandaskerl. Brugerrådet Brugerrådet Brugerrådet

Ud i det blå Dalbogård Dalbogård Dalbogård

Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds præst,

Bjarne Jensen Journalist

Benedicte Thorseth Journalist

Susanne Bohøj Grif

Jesper Schrøder Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

HC GrosbøllPoulsen Sognepræst

Peer Thøgersen pt· grafisk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer maj 2004. Deadline fredag 23. april (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Nr. 12  

Agnes Jensen portræt GRIF’s motionister Koncert i kirken Gl. Rye portræt På billeder arbejder børnene fra vand- gruppen sammen med keramikku...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you