Tak for denne gang Når du sidder med dette Aktuelt i hånden, nærmer vi os med hastige skridt årets afslutning. Først skal vi dog lige igennem en – for mange i hvert fald – hektisk julemåned og hvad den nu kan tilbyde af familiehygge, julefrokost på arbejdspladsen, gaveindkøb og så selvfølgelig juledagene med alle deres forskellige traditioner, som vi kender dem hver især.
hvad man fik udrettet på stedet, mens man gjorde tjeneste, men også hvad man fik med sig af gode minder. Sådan er det jo også, når man skal flytte bopæl, uddannelsessted og så videre.
Den lille og vise bjørn, Peter Plys, siger så fint et sted: ”Hvor heldig må jeg have lov at være, at jeg har noget, som gør det så svært at sige farvel.”– nogle ord, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle skrive denne klumme til Aktuelt. Modsat sidder der også mennesker, Når jeg ser tilbage på mine måneder som, med tristhed i sindet, netop savsom konstitueret sognepræst her i Gl. ner de traditioner og komsammener, Rye sogn under Iben Thomsens studieder var engang, men som nu er forsvundet ud af tilværelsen, fordi man orlov, så er det nemlig udelukkende enten oplever en ensomhed, eftersom med stor taknemmelighed og arbejdsman er blevet ældre end sin familie glæde. Sådan er det desværre ikke for og vennekreds, er blevet skilt eller har alle i den arbejdsdygtige alder, det er været ude for en anden begivenhed, jeg klar over, men stræber vi selv efsom har ændret radikalt på tilværelter at samle på gode minder i livets forskellige sammenhænge, så har vi sen. gjort vores bedste, for selv at højne vores livsglæde. Sådan gør det sig også gældende i forhold til de menneskelige relationer. Er der ikke nogen i vores liv, som vi har svært ved at skulle sige farvel til, så lad os da gå ud og finde nogen! Nogle siger, at det værste i denne verden er at sige farvel til et menneske, som man Jeg vil med stor glæde tænke tilbage på en anderledes holder af. Det værste i min og festlig BUSK-gudstjeneste optik må dog være ikke at have nogen eller noget, som man er bange for at miste eller skulle tage afVi mennesker gør under alle omstændigheder ofte status, når vi nærmer os sked med. årets afslutning. Fik vi nu udrettet det, som vi havde sat os for af mere eller I arbejdsmæssig sammenhæng får jeg mindre bevidste nytårsforsæt? Fik vi i hvert fald en anelse svært ved at sige set de venner eller familiemedlemmer, farvel til alle jer gode mennesker her som vi ønskede? Fik vi sagt vores job i Gl. Rye; både menigheden, kirkens op? Ændrede vi vores kostvaner eller dygtige personale samt de aktive og hvad vi nu har gået med af mål, ønsker hjælpsomme menighedsrødder. og drømme? På nuværende tidspunkt har jeg også Jeg selv har her sidst på året, som så en stærk fornemmelse af, at jeg kommange andre, også mål og ønsker, som mer til at savne de søde (og her i Gl. jeg både i relation til 2019 kan tænke Rye meget velopdragne!) konfirmantilbage på og se frem til i forhold til der og minikonfirmander, som jeg har det kommende 2020. haft mange gode og sjove stunder Når man derudover, ligesom jeg, snart sammen med. skal forlade en arbejdsplads, så sætter Den ugentlige konfirmationsforbedet ligeledes tanker i gang, både om redelse har i min tid altid behandlet
28 28
forskellige tematikker indenfor Kristendommen og en dertilhørende aktivitet. Der har dog også altid været god tid til, at konfirmanderne og jeg har kunnet få os nogle vigtige samtaler om livet som ung i dagens Danmark. Disse samtaler har været meget berigende for mig og har eksempelvis drejet sig om etiske problemstillinger eller eksistentielle spørgsmål. Med et smil på læben vil jeg også tænke tilbage på beboerne og de frivillige kvinder på plejecentret Dalbogaard, som jeg har haft nogle hyggelige timer sammen med én gang om måneden ved vores tirsdagsgudstjenester på Dalbogaard. Da jeg mødte disse beboere første gang i oktober måned fik vi efter sigende prøvet noget, som ingen af os havde prøvet før på et plejecenter, nemlig at synge en salme på engelsk (Amazing Grace), som en beboer havde et stort ønske om, at vi skulle synge. Det blev en meget fin oplevelse for os alle. Jeg vil ligeledes med stor glæde tænke tilbage på en anderledes og festlig BUSK-gudstjeneste med FDF’erne ved Kræshuset i oktober samt den stemningsfyldte allehelgensgudstjeneste med smuk musik først i november. Som I nok kan læse, bliver det med en smule vemod, at jeg derfor afholder min sidste – men dog ganske festlige – gudstjeneste nytårsaftensdag tirsdag d. 31. december. Her vil menighedsrådet stå klar med bobler og kransekage, så vi på bedste vis kan ønske hinanden et godt nytår. Her til allersidst vil jeg byde jeres egen sognepræst Iben velkommen tilbage til arbejdet i Gl. Rye sogn, og sige pænt tak for lån af embedet også til menighedsråd, personalegruppe og provsti samt ønske rigtig god vind fremover. Tak for jeres tid, alle sammen, det har været en fornøjelse at møde jer alle! De bedste hilsner fra Sognepræst Maja Søgaard Blokager