Aktuelt nr. 73, maj 2019

Page 13

Lokalhistorie Gl. Rye Tekst og fotos Grethe Bremer. Sort/hivde fotos fra Akriv.dk

hvorfra de solgte vaske, vandhaner, pakninger, beslag og den slags. I 1974 døde Niels. Samme år blev grunden delt i to aflange matrikler, men stod fortsat som én samlet ejendom. Ejendommen blev først delt, da Edith solgte værkstedet fra i 1992. Ediths døde i 1993 og hendes arvinger overtog huset Ryesgade 12 i 1994. De solgte huset videre til Erik Strøm i 1995. Huset var i dårlig stand dengang, men det blev der ændret på. Erik og Lise-Lotte, der stadig bor i huset, har brugt meget tid og energi på at sætte det i stand hele vejen igennem. Som en sjov ting kan nævnes, at de fandt rester af gammelt bindingsværk under gulvet, da de fjernede det for at isolere. Lise-Lotte har i nogle år haft blomsterværksted i den lille butik ved det gamle værksted ved siden af huset. Det er med til at bevare landsbyens præg, at der fortsat er håndværk og butikker på Ryesgade. I 1992, året før sin død, solgte Edith værkstedet Ryesgade 14 til Drejer Paul Lito Bertouch-Lehn. Værkstedet var i meget dårlig stand, da Paul overtog det. Der var huller i taget og et tykt lag flyveaske på loftet. Der var sort overalt. Paul ryddede ud, fjernede det gamle lærlingekammer på loftet, og reparerede taget og værkstedet, så det kunne bruges som drejeri. Den lille butik lejede han ud til postvæsnet,

som havde postbutik der nogle år. I 2001 solgte Paul Lito Bertouch-Lehn værkstedet til Eva og Knud Jensen på Fæstibakke, som fortsatte forbedringerne af værkstedet. Maskinerne stod der stadig og de brugte bl.a. værkstedet som en æstetisk og stemningsfuld ramme for Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppes udstillinger.

Tømrer Richard Stephen købte værkstedet i 2007 og driver stadig sin tømrervirksomhed i de gamle bygninger. Han har også lavet forbedringer i de år han har været der. Han har ligesom de to tidligere ejere passet godt på det gamle hus, så man stadig kan se sporene efter, hvordan livet var engang. Historien er tydelig. Både essen og hjulbrønden er der stadig, og man kan se hvor maskinerne stod. Der sidder et håndsmedet søm i en loftsbjælke og der ligger en stor sten, der ligner en gammel trappesten i gulvet. Der er mange tegn på det gamle Rye, hvis man kigger efter.

Smedien på Ryesgade 14, 1910-1920

Smedien på Ryesgade 14 ca. 1940. Smed Niels Sørensen, vognmand Alfred Sørensen, og tømrer Jørgen Pedersen.

Luftfotoet fra ca. 1955.

Du kan se mere om hvad folk lavede før i tiden i vores Facebook gruppe: Lokalhistorie Gl. Rye Ryesgade 14 og 12 i 1965-1970

13


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.