- global kristendom
samme synsvinkel som driver af frygt, er det lige før, man må give min ven fra Århus ret. Vi skal lade være med at tro på andet end os selv, og vi skal slet ikke gå op i, hvordan sjælen har det. Det er langt det mest fornuftige, det mest rentable. Ud med Ingemann og ”Glade jul”, ud med leg og dans om træet, væk med den aften på året, hvor vi kigger ind i hinandens sjæle.
Sjælen jorden rundt I Østeuropa, Rusland og Kina bliver der millioner af nye kristne hvert år. Deres sjæle har brug for at tro, behøver drømme og håb. De har prøvet at leve uden religion til sjælen, og nu strømmer de ind i kirken igen, millioner af mennesker. For de ved, at bolig, bil, forbrug,
underholdning, sex og rengøringsartikler ikke er nok, når mennesker skal mødes og forenes i fællesskab. Der må værdier og en sund mentalitet til, ellers bliver mennesker selviske, grådige og hensynsløse. Uden en sund mentalitet afviser vi hinanden, så lukker vi aggressivt døren, når nogen beder om hjælp, præcis ligesom folk afviser Jesus julenat. Også i Afrika får kristendommen folk til at håbe, drømme og tro. Træder man ind i afrikansk kirke til gudstjeneste, slår engagement og glødende funklende øjne én om kuld. Sjælen over afgrunden vil forløses og skal befries. Her er selve livet på spil, ligesom hos Ingeman der frygtsomt svæver over brøndens dyb. Her er frelse ikke et overflødigt ord, som det ifølge min ven åbenbart er i Århus. Og går vi til det mest multireligiøse kontinent i verden, det amerikanske, leder mange forskellige tros-former og religionsmåder folk til tolerance for andet end ens egen livsmåde. I ”Guds eget land”, hvor der på hvert eneste pengeseddel står ”in God we trust”, har ingen monopol på sandheden, og man taler påtrængende åbent om tro, sjæl og frelse. Religion kan altså også forene mennesker, så de på tværs af al det som skiller, kan drømme, håbe, tro, få nye ideer, fyldes med mod på livet med hinanden, have blik for andet og mere end bare at nøjes med sig selv og sit eget. Det lille barn i Betlehem bevæger faktisk sjæle over hele verden, mennesker af alle slags, sprog, lande, kulturer, folk og hjem. Kristendom er først og sidst en kæmpe frigørende kraft af global karakter, som vil have os til at løfte blikket og se hinanden, - som ønsker at skal tale sammen, drømme sammen, håbe sammen, tro sammen. Derfor bliver Gud et menneske julenat. For at vi sammen skal bekæmpe frygten og blive mennesker, som tør og vil leve med hinanden på tværs af alt det som skiller.
Glædens ansigt Når jeg denne særlige aften fortæller om den lille Ingemanns opdagelse af frygten og angsten, som han svæver der over brøndens dyb, er det fordi, vi fylder vores sjæle med frygt disse år. Vi bliver mere og mere, som de mennesker der lukker døren for Josef, Maria og det lille Jesusbarn. Vi bliver mennesker, som afviser. Hvad er der blevet af vores drømme og håb? Hvorfor tør vi ikke slippe troen fri, tænke stort om livet? Det er jo hele julens mening og betydning. Gud kommer til verden i en lille bitte flække langt ude på landet, ikke på en fødestue, men i en stald, der lugter af møg. Gud bliver afvist af alle, men selv afviser han ingen. Hos
Gud er der plads til enhver. For hele Jesu gerning er at sætte mennesker fri til at drømme, håbe og tro. Dét er livets egentlige under og et mirakel for enhver sjæl. Frygten skal aldrig lamme os. Vi er mere end bolig, bil, penge, underholdning, sex og rengøringsartikler. Vi er sjælens drømme, håb og tro. Derfor haster det altid med at tro, viser Jesus os gang på gang, når han møder et nyt menneske. Her haster det med at tro, siger han, når han møder en stivnet og frygtsom sjæl.
William H. Johnson: Jeg døber dig. 1940
Juleaften er for mig den modigste og største aften hele året. For her samles mennesker over hele verden for at drømme, håbe og tro, - at tænke stort om livet. Med finanskrisen og klimaændringerne som nutidig udfordring kommer julen, som en helt nødvendig kreativ magt. Vi hænger ligesom Ingemann over brønden, svæver i tvivl om det mon holder. Kan bryggerspigen holde os, hvordan skal det gå med økonomien og klimaet?
Fødslen i Betlehem julenat. Det er ikke en harmløs og ligegyldig sag. For Ingemann er det glædens ansigt, som kommer til jorden. At Gud bliver født som en af os, det betyder, at der sættes en anden grundtone i livet end brøndens afgrund og det dernede. Der er en bro over dybet. Og broen er en fødsel, - en fødsel af drømme, håb og tro. Det er den slags, som får mennesker videre, sætter os fri til at få ideer, være kreative og nå hinanden på tværs af alt. Slip troen løs. For alt er muligt, for den som tror. Gør som Ingemann: ”Fryd dig hver sjæl han har frelst”. Glædelig jul.
17 17