Aktuelt nr. 33

Page 1

Nr. 33 · maj · 2009

GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

475 års jubilæum Øm Gæstgiveri

Da Gl. Rye ændrede Danmarkshistorien 1


● ●

I GL. RYE ●

Borgerforeningen ........... side 15 Sognemenigheden .......... side 20 Gl. Rye Skole .................... side 28 Dalbogård ........................ side 32 Nyt fra GRIF ..................... side 33 Nyt fra FDF ....................... side 38

Produktion Layout: pt·grafisk.dk Oplag: 1.000 stk.

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

● ● ● ●

Skolen Borgerforeningen Menighedsrådet Grif Øm Klostermuseum Museet på Gl. Rye Mølle Gl. Rye Flagallé

inviterer søndag den 14. juni til 475 års jubilæum for kongevalget i Sct. Sørens kirke Program: Kl. 11.00: Festgudstjeneste i Sct. Sørens kirke ved biskop Kjeld Holm, Århus Stift. Middelalderensemblet Lurpakket medvirker. Optog omkring kirken. Kl. 12.30: Optog fra kirken til Gl. Rye skole (hulen).

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Kl. 13.00: Åbning af middelaldermarked ved skoleleder Torben Steen og sognepræst Henrik Lund. Kl. 13- 16: Middelaldermarked lavet af skolen, Borgerforeningen, Øm Kloster Museum, Møllen og Grif. Boder med smag, gamle lege, middelaldermusik, drama, arbejdende værksteder, skoleelever i middelalderdragter, munke fra Øm,. Smag de nye jubilæums-øl ”Christian den 3” og prøv ”Sct. Søren” frisk fra fad. Kom og vær med til fest for en skelsættende Danmarkshistoriske begivenhed. Sommeren 1534 begyndte reformationen i Danmark med kongevalget af hertug Christian i Sct. Sørens kirke.

Bjarne Jensen Skribent

Peer Thøgersen pt grafisk.dk pt@ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer ultimo august. Deadline søndag den 9. august (skal overholdes) Indlevering af materiale til Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037 Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafisk.dk

2

Kongevalget i kirken sommeren 1534 – danskerne skifter tro Den historiske situation Den historiske situation i årene op til kongevalget rummer et meget spændende kapitel i Danmarkshistorien. I Christian d. 2´s regeringsperiode 151323 finder vi vigtige forudsætninger for reformationens gennemførelse. Christian d. 2 forsøger at knække højadelens og gejstlighedens magt for i stedet at støtte købstæderne, han går i krig mod svenskerne og forårsager det berømte Stockholmske blodbad, får oprørsbevægelser imod sig, taber herredømmet over Sverige og flygter til Holland. I hans fravær vælger hans modstandere en anden konge, hertug Frederik på Gottorp Slot (1523-33). Danmark har nu to konger, og Christian d. 2 forsøger at kæmpe sig tilbage, men ender med at blive taget til fange, ført til Sønderborg Slot, hvor han sidder fængslet i 27 år. Ved Frederik d. 1´s død i 1533 udsætter det katolske rigsråd valget af en konge, fordi man ikke ønsker en konge, som er tilhænger af Martin Luthers lære. Man træder varsomt, fordi Luthers lære i disse år vinder mange tilhængere, ikke mindst i byerne.

Kongevalget i Sct. Sørens kirke Efter Fredriks d. 1´s død bliver Mogens Gjøe en af de mest indflydelsesrige

mænd i landet. Gjøe er lensmand i Skanderborg, og han vælger 1534 Sct. Sørens kirke i Gl. Rye til stedet, hvor de jyske rigsråder, de jyske bisper, hele højadelen i Jylland og på Fyn, en del gejstlige bl.a. abbeden i Øm og betydende borgere skal nå til enighed om valget af en ny dansk konge. Rye er vejknudepunkt i Jylland, og Sct. Sørens kirke har p.g.a. helligkilden samt tilknytningen til et af landets største og rigeste klostre, Øm Kloster, vokset sig meget stor og er blevet en betydningsfuld kirke. I dagene omkring den 4. juli 1534 bliver Danmarks fremtid bestemt i Rye. I kirken vælges den lutherske hertug Christian som ny konge. Christian d. 3 regnes på daværende tidspunkt som en af de mest glødende lutherske fyrster i Nordeuropa, og for flere af de katolske bisper finder stemmeafgivelsen sted med tårer i øjnene. Man ønsker ikke en luthersk konge, men behøver et samlingsmærke, som kan bekæmpe den oprørsbevægelse, der under ledelse af den nordtyske grev Christoffer af Oldenburg vil genindsætte den fængslede Christian d. 2. Hellere en luthersk konge, som ikke modarbejder de adelige standsinteresser end en borger- og bondevenlig regering under den forhadte adelmodstander Christian d. 2. Efter to års magtkamp mellem Christian

Christian den 3. og grev Christoffer (”grevens fejde”), ender det med, at Christian i 1536 kan ride ind i København som hele Danmarks konge. Samtidigt går landet fra en katolsk til en luthersk nation. Danmarks reformation er en realitet. Den begynder med kongevalget i Sct. Sørens kirke.

På selve jubilæumsdagen: 4. juli. Tur med guide til Øm Kloster og Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye i anledning af 475 året for kongevalget i Sct. Sørens Kirke, kl. 14 - 16 sted: Øm Kloster, arrangør: Museet på Gl. Rye Mølle og Øm Kloster Museum.

Rye ændrede l. G n a rd o v h r ø H en Danmarkshistori

t. Sørens kirke: juni kl. 19.30 i Sc Onsdag den 10. r, under og efter toriske situation fø En aften om den his arks reformanm n. Oplæg om Da nen set fra kongevalget i kirke tio ua Sit . nd st Henrik Lu oll tion ved sognepræ ne M erup. seumsinspektør Le Øm Kloster ved mu

Martin Skaar Jacobsen Skribent

John Jensen Kasserer

Da Gl. Rye ændrede Danmarkshistorien.

Spisebilletter til frokost på t Midelaldermarkede e købes på Gl. Rye Skol eller i Brugsen. . juni. Senest onsdag den 10

Pris 70 kr.

33


En stille og rolig pige – til tider ! nej siger hun og griner så det klukker...

Gl. Rye portræt

Anna har Salten Å løbende lige gennem baghaven...

Karen Thomsen

Et besøg hos Anna Jacobsen – på gården Røselund - Gl.Saltenvej 3 Hvis man kører ind ad Gl.Saltenvej fra Horsensvej, vil man først på venstre hånd passere et mosehul, hvor de lokale frøer holder en vældig koncert i forsommeren og lidt længere henne – helt ned mod Salten Å – hvor fiskene slår i vandet - ligger Røselund – der bor Anne Jacobsen – med sine katte. Hvis man læste Roselund, trænger man til briller – Annas gård hedder Røselund – det betyder ”vadested” – mere om det senere. I 1943 blev Anna født på gården, hvor også hendes mor blev født i 1899, og bortset fra enkelte afstikkere har hun boet der siden – nu alene – eller dvs. i selskab med de fem katte.. Da Anna var barn, var der landbrug til – seks tdr. land – to køer – gris og høns. Anna blev født, da hendes mor var 43, som første og eneste barn i familien. Jeg har aldrig savnet selskab siger Anna – hverken som lille pige eller nu – hvor hun hellere tilbringer sin tid med kattene end sammen med alt for mange mennesker. Hun holder af sine aftner i stuen med sit sy-

4

tøj – hun broderer en masse. Hun køber lykkeposer hos Grethes Atelier i Padborg – og broderer billeder og lige nu et vægstykke i stramaj med potter og pander. Anna giver ikke meget for det, der kommer fjernsynet – det er noget hø, men hun ser tv-avis to gange om dagen – og netop i dag var det ok med interviewet fordi, der ikke kommer Beverly Hills, som Anna også gerne følger med i. Hvis du ikke lige kan få billedet af Anna kaldt frem fra hjernevindingerne – så er det hende som troeligt kommer cyklende i pæn nederdel og nylonstrømper

Anna i sin stue, hvor hun holder meget af at være.

– sommer og vinter. 10 graders frost får ikke Anna i lange bukser – Hvis jeg frøs, skulle jeg vel nok få noget tøj på, men

Under krigen arbejdede Annas forældre på flyvepladsen. Annas mor skrællede kartofler i det tyske køkken og hendes far kørte med sin hest derovre og var fyrbøder. Anna husker ikke meget fra den tid, hun var jo kun ganske lille, da krigen sluttede. Der var mange tusinde flygtninge på flyvepladsen og Anna kan huske at de krydsede åen og færdedes rundt om gården. En dag stod en tysk kvinde pludselig i haven og plukkede de store flotte silkepæoner, som lille Anna havde fået strenge påbud om at holde fingrene fra – ellers faldt der træ ned. Anna husker, at hun gik hen og sparkede kvinden – som skældte ud på tysk, hvorefter Annas mor kom og ruskede hende – Anna altså – verden er uretfærdig !…

Anna startede i Centralskolen i Gl.Rye i april 1950 – dengang begyndte man før sommerferien – og kom så ud af skolen i 1957. Hun husker at lærer Nielsen havde den flotteste have, der hvor parkeringspladsen og bygningen ud mod Kastanjealle er nu. Det var den skønneste have, fuld af gamle planter og med et lysthus med stråtag. Lærere og pedel boede i lejligheder i Krogården, som nu hedder A-fløjen. Anna var sådan set glad for at gå i skole, og måske lærte man også mere dengang, siger hun. Håndgerning, husgerning og naturhistorie var Annas yndlingsfag – hun er stadig glad for håndarbejde og kalder sig selv et udpræget naturmenneske. Anna kom ud og tjene og et af højdepunkterne var et efterskoleophold i Vestbirk – det tænder stjerner i Annas øjne når hun fortæller om det. Sommeren 1959 blev tilbragt på efterskolen, og hun kom til at komme rigtig meget sammen med forstanderen og hans kone – også i årene efter, at hun havde været der – indtil de begge var døde. Anna cyklede til Vestbirk og besøgte dem, og havde gerne en kasse hyben med til forstanderfruen – hvis det var den tid på året. Et andet højdepunkt var de 14 år, hvor Anna arbejdede i køkkenet på Centralsygehuset i Silkeborg. Hun lavede mad til patienterne – lærte noget og havde udbytte af også at komme rundt på de forskellige afdelinger. Anna elskede det og var på arbejde hver anden weekend og havde ikke en fraværsdag i de 14 år – eller én dag, hvor hun kom for sent - jo én eneste gang – men det var på grund af sneen.–

Men højdepunktet over alle er nok Annas anden mand Vagn Jacobsen, som hun var sammen med i næsten 20 år. Ham vandt hun til bankospil på Tulstrup Kro, så der var gevinst den aften og de havde det godt sammen. Vagn kørte fyringsolie for Texaco og havde tankbilen med hjem, den holdt parkeret oppe på Gl.Saltenvej. Da Vagn døde var Hans Christian Grosbøll en uvurderlig hjælp for Anna – Anna udtrykker igen og igen stor taknemmelighed overfor pastor Grosbøll. Han konfirmerede hendes søn – begravede hendes far og mor, døbte hendes barnebarn, begravede hendes mand og bisatte Annas søn, som døde for 4 år siden. Jeg var rigtig glad for Grosbøll, det kan jeg garantere for og jeg får mange hilsner fra ham, siger Anna. Jeg var så ked af alt det, der skete dengang siger hun – jeg var rigtig ked af det.

og se de mennesker der, som hun havde kendt, da hun var barn. Hver tirsdag besøger Anna Agnes Jensen, og da jeg spørger om hun også har været med til kælke ned gennem byen, fortæller hun at det har hendes mor, og det har Agnes – De kørte i slæde, som hun siger, helt oppe fra toppen af byen – hvor Eivind Andersen bor og helt ned til Vandrask. Det hedder den branddam som ligger ved Hjarsbækvej – der løb knejterne på skøjter om vinteren, fortæller Anna.

Fra tid til anden hænger 311´eren i en tynd tråd – og så kaster Anna sig ind i kampen for at bevare bussen. 2 gange har hun kæmpet for bussen – og den kø-

Gl.Rye var en anderledes by da Anna var barn og ung – det kan du jo sige dig selv siger Anna – der var forretninger, smed, 2 barberer, brugs og købmand, træskomand, skomager, mejeri, cementstøberi og lillebilsforretning som også stod for skolebussen. Møllen var der, Slotsgården, Kongsgården, Jægergården – de lå jo der i byen.

Gården Røselund ligger smukt ved Anna med ”det dejligste” buskort til 311´eren. Salten Å, som slår et elegant sving, rer endnu – endda i en splinterny udgave. lige gennem Annas have. Som hun står der i haven mellem gamle pinseliljer og Anna har samlet tusindvis af underskrifblomstrende frugttræer siger hun – det ter – hendes lister lå i brugsen og hun kunne ikke være bedre – og det kunne havde dem med i busserne – og stemte dørklokker i hele Gl.Rye og var på tædet nok ikke. rene ustandselig, som hun siger. For seks Efter skole cyklede Anna hjem. Hendes år siden samlede hun 3600 underskrifter Før hen i tiden – i gamle dage – før Anmor var på det tidspunkt på arbejde i i løbet af ganske kort tid – og tog selv ud nas tid, var der et vadested over åen lige plantehaven på Rye Nørskov, så Anna på amtet med dem. Desværre lykkedes i nærheden af hvor gården Røselund nu skulle sørge for ligger. Hun har det ikke at beholde bussen i weekenden at få mælkespan– selvom Anna gjorde, hvad hun kunne. fået fortalt, at når den med hjem de kom fra Salten Sidste år var den gal igen – chaufførernes med den syrnede ad Gl.Saltenvej, tillidsmand fortalte Anna, at nu stoppemælk til dyrene. kunne de køre de den altså – ”Nå, det gør´en” – sagde Når hun ville være over til den anden Anna og gik i sving.. Denne gang blev rigtig god ved side af åen, hvor det 3500 underskrifter i løbet af halvansin mor vaskede der var et trakden måned. Anna overrakte dem selv til hun mælkespantørsted, hvor de borgmesteren i Skanderborg – som også den og skrællede lige fik et par ord med på vejen ved den kunne få en dram. kartofler inden Posten kom den anledning – f.eks. den oplysning at toget mor kom hjem. vej over og man vist hverken kører til Gl.Rye eller Glarbo, Var det den store så vidt Anna er orienteret. kunne køre den mælkespand, som vej mod Horsens mælkebilen havde eller Brædstrup og Anna holder som sagt af at være hjemme læsset af oppe ved hesten kunne få et i fred og ro med sig selv og sine katte – vejen, måtte Anna hvil. og hun er ikke altid lige for begejstret Dette billede blev taget til Midtjyllands Avis først hjem og henfor at have glade vandrefugle rendende i anledning af Annas kampagne for at bete trækvognen, Hver dag cykler alt for tæt forbi sit hus. Hun vender sig vare 311´eren så hun kunne få aldrig til det ! Der er dog undtagelser – Anna op og tager den hjem. Den med bussen tolv f.eks. er de to par grågæs, som holder lille mælkespand kunne hun have på styminutter over ti eller også tolv minutter til på marken lige nu, meget velkomne. ret af cyklen og så trække cyklen hjem. over otte. Anna har det dejligste månedsOg hver sommer kommer en bestemt Oppe på møllen hentede hun korn til rådyrmor på besøg med sine kid. Hun kort til 311´eren. Det koster 415 kr. og hønsene og grutning til grisen. Thorvald dukker op i Annas have – og Anna kan er den luksus hun spenderer på sig selv. bandt det fast på hendes cykel, så hun Anna taler tysk og snakker gerne med gå ganske tæt på dem, uden at de blikunne have det med hjem. de tyske chauffører. Inde i byen handler ver bange. Hun kommer ikke så tæt på Anna og går måske på sundhedscenteret som afstanden hen over sofabordet, men Der er ikke mange tilbage i Gl.Rye, som næsten, siger Anna. Hun kender mig og og køber en kop kaffe og en skål salat – var levende, da Anna var barn – Gl.Rye og hendes datter bor lige skråt overfor. hun kommer næsten hver dag med sine er blevet en anderledes by for hende – Så har Anna afreageret, som hun siger – unger, og så snakker vi sammen …. hun kan tælle de gamle på én hånd. Det og så kan hun blive hjemme og hygge sig er noget møg, siger Anna og sukker – resten af dagen. det værste var at arbejde på Dalbogård

5


t

Erhvervsportræ

Citat fra gæ stebogen ”Sikke en op levelse! Maden var fortræffelig og en både spændende og anderled es oplevels e. Det kan ku n anbefale s. Tak for en skøn fest”. Konfirmatio n 2008.

Birgitte og Allan Nygaard foran Øm Gæstgiveri i deres flotte middelalderdragter.

Prøv en autentisk middelalderfest Tekst: Martin Skaar Jacobsen Foto: Peer Thøgersen

Dine gæster vil aldrig glemme dig for en middelalderfest på Øm Gæstgiveri. En helt speciel, autentisk oplevelse, hvor historiske og unikke omgivelser danner de perfekte rammer. Der står ikke skrevet nogen steder, at brylluppet, den runde fødselsdag eller konfirmationen altid skal være af den traditionelle art. Engang imellem er det sjovt og forfriskende at overraske familien med noget helt utraditionelt, som får Bedste til at spærre øjnene op en ekstra gang - og for en gangs skyld lukker munden på din altid så kække onkel! Hos Øm Gæstgiveri i Emborg kan du skifte det klassiske familieparty ud med en nærmest vaskeægte middelalderfest. Og for dem, der udeblev fra historietimerne kan vi oplyse, at vi altså er mindst 500 år tilbage i tiden.

Tallerkener af hårdbagt brød Det er ganske vist svimlende mange år siden, men for indehaverne af spisestedet Øm Gæstgiveri, Allan og Birgitte Nyga-

66

ard, gør det ikke noget. De har nemlig høstet en masse viden og erfaring fra naboen, Øm Kloster, og har desuden læst sig til, hvordan man bl.a. spiste og drak dengang. Vigtige ingredienser for en god fest, men det handler trods alt ikke kun om, hvad der puttes i munden. For at skabe den rette middelalderstemning har Allan og Birgitte genskabt effekter og remedier fra middelalderen. Ja, faktisk bliver festsalen forvandlet til en riddersal, og tøjet på personalet er naturligvis håndsyede kopier af tidens dragter. Men det stopper langt fra der. Til en ægte illusion af en middelalderfest hører jo også tallerkener af hårdtbagt brød – de såkaldte brøddiske, som bagefter blev smidt ud til byens fattige - samt forskellige stentøjskrus, som også er kopier af middelalderens ditto. Med andre ord bliver der skabt en totaloplevelse for alle sanserne, som går over i historien i din familie.

Original mad efter 1400-tals opskrifter Når man træder ind i den næsten autentiske riddersal, bliver man mødt med levende lys, smukke strofer og det velklædte personale som står klar til at va-

ske dine fingre i rosenvand; først da er du klar til at få serveret den guddommelige mad til selskabet, som kun vore forfædre kunne lave det - og så selvfølgelig Birgitte i køkkenet hos Øm Gæstgiveri, naturligvis! For mad og drikke skal vi jo have. Her er der heller ingenting overladt til tilfældighederne. Birgitte og Allan har støvet Europas ældste kogebog op, som er grundstammen i de forskellige menuer, der er at vælge imellem. Hvad siger du til mad lavet efter originale 1400-tals opskrifter? F.eks. spegesild med byggryn og koriander, en skinke-skank med sovs af øl og æbler? Eller en skovdue med svesker og kvæder? Øm Gæstgiveri henter også inspiration fra festmiddagen til Christian den 4.’s kroning, så også maden er så autentisk som overhovedet muligt. Birgitte, der er uddannet økonoma, forsøger at anvende så mange økologiske råvarer, som det kan lade sig gøre.

Mjød er ikke øl Det fornemmes, at Allan mere er til det der med drikkevarerne. Bl.a. fortæller han, at det lovmæssige er på plads omkring spiritusbevillingen; han har nemlig et originalt, kongeligt kancelli fra 1561 hængende på væggen! Øm Gæstgiveri ligger nemlig ikke hvilket som helst sted. Kong Frederik 2 besøgte stedet netop i 1561, men før det residerede Cisterciensermunkene på stedet. Man fornemmer stadig den specielle middelalderlige stemning som findes i hele området omkring Gæstgiveriet. Stob er middelalderordet for ølkrus, og det er sådan et, man drikker overgærdet, håndbrygget fadøl af på Øm Gæstgiveri. Specialøllet, som forefindes i mange varianter, går særdeles godt til middelaldermad. Men der serveres naturligvis urligvis også vin. En prisvinder af en fransk rødvin, hvis oprin-

Pragtfuld udsigt fra gårdhaven.

delse kan spores tilbage til middelalderen. Når maverne er mætte af en af de spændende desserter som f.eks. Kong Christians mandeldessert, skal der naturligvis også smages på mjød. Mjød, som mange tror, er en øl, men som er en honningvin.

Historiske omgivelser i særklasse Det er svært at forestille sig et bedre egnet sted til middelalderfester end Øm Gæstgiveri. Med Øm Kloster som nabo og en forrygende udsigt fra festsalen og terrasserne over eng, sø¸ og skov har Øm Gæstgiveri de perfekte rammer for at holde en middelalderfest.

i r e v i g t s Øm Gæ Så er der dækket op til middelalderfest.

Øm Gæstgiveri er andet end middelalderfester Øm Gæstgiveri har specialiseret sig i middelalderfester, men det betyder ikke, at du ikke kan holde en traditionel fest i lokalerne og nyde godt af Birgittes kogekunst på helt traditionel vis. ”Vi er gode til det traditionelle, danske køkken, og vi laver også gerne retter fra Frankrig, Italien og Spanien, fortæller Birgitte. Fælles for alle fester på Øm Gæstgiveri er, at der bliver kræset om dig som gæst; for Birgitte og Allan har kun ét selskab ad gangen.

Øm Gæstgiveri fungerer også som café. Kom forbi og få en god kop kaffe og brød. Eller spørg efter lækre frokostanretninger. Der er mulighed for at leje værelser og få arrangeret bustransport til dine gæster af Øm Gæstgiveri. Se mere på www.oem-gaestgiveri.dk eller kontakt Birgitte og Allan på tlf. 8689 8668. Øm Gæstgiveri fungerer også som café. Kom forbi og få en god kop kaffe og brød. Eller spørg efter lækre frokostanretninger.

77


Annonce

Den nemme have...

Tuborgs Grønne Fond støtter Gl. Rye Branddaskerlaug

Bedet her kræver ikke mange minutters arbejde om året. Let og frodigt.

Laugsmedlem Lillian Andersen og Per Ro Andersen samt laugets bestyrelse Birthe Jensen, John Jensen og Anders Pilgaard viser de 15 nye branddaskere sponseret af Tuborgs Grønne Fond.

John Jensen

Alle haver er ikke lige nemme eller lige besværlige at vedligeholde. Og alle haveejere er ikke lige begejstrede for havearbejde. Derfor kan det være godt at finde ud af hvordan den nemme have kan indrettes. Så den bliver en oplevelsesrig have. For en nem have behøver ikke være en kedelig have. Først og fremmest handler det om at finde ud af hvilken have der passer til huset og familiens temperament. Skal den være til leg og for sjov? Eller skal den slå en bestemt stemning an som understøtter husets arkitektur; så man straks føler sig hjemme, når man er ude? Eller skal haven præsentere sig bedst muligt med mindst mulig arbejdsindsats? Lige meget hvilken stilart man vælger sig, er der rige muligheder for at forbedre havens udseende og samtidig gøre haven lettere at overkomme.

Bedre er det at finde gode bunddækkeplanter, der hurtigt gror sammen og lukker af for lyset og dermed for spirende ukrudt. Det giver i øvrigt også mere varierede haver og langt større oplevelser, når bunddækket blomstrer eller får efterårsfarver. Kig i gruppen af lave stauder som løvefod, storkenæb, hosta og katteurt, hvis du gerne vil have både grøn og blomstrende bund mellem roser, buske eller under træer. Men inden man planter haven til, er det en god ide at vælge hvilket plejeniveau man vil dyrke haven på. Skal det være pænt og pillent hele tiden? Over hele haven? Eller må der gerne være forskellige stemninger i den samme have? Inddeler man haven i forskellige områder med hver sit plejeniveau får man netop forskellige oplevelser af haven. Nærmest huset og terrassen planter man smukke sammensætninger af stauder, roser, buske og småtræer. Her kommer man forbi så ofte at det er nemt at rense roserne for visne blomster eller snuppe et stykke ukrudt, når man ser det. Her får ukrudtet ikke lov til at dominere og plænen nærmest huset klipper man en gang om ugen.

Indret den nemme have

Mindre havearbejde

I kampen for at undgå for meget ukrudt og lugearbejde er der i disse år en hel del haver, der lægges ud med skærver mellem planterne for at dække jorden. Men selvom man lægger fiberdug og alverdens barrierer ud for at forhindre ukrudtet i at komme op nedefra, er det ikke nogen garanti for et nemt bed. Det meste ukrudt kommer flyvende til havens bede som frø fra nær og fjern. Derfor vil der blot gå nogle få år inden skærverne er druknet i mælkebøtter og fuglegræs.

Længere ude i haven kan man anlægge en mere afslappet havestil. Her er plejeniveauet lavere og plantevalget mere enkelt. Mindre tæer som paradisæbler, tjørn og selvfølgeligt frugttræer kan plantes i små lunde med 3-5 træer hvert sted. Vælg én art hvert sted – det giver et mere roligt havebilledet og lunden får lettere skovkarakter, når træerne er af samme vækstkraft og statur. Under træerne kan man lade græsset gro højere end i den øvrige del af haven. I græsset er det

Erling Birk Jensen Nylund Planteskole mail@nylund.dk

smukt med høje forårsløg som påske- og pinseliljer mellem blå perlehyacinther, der lyser op det meste af foråret. Græsset må man først klippe, når bladene på de afblomstrede forårsløg er visnet ned. Man kan også plante forskellige stauder under træerne. De skal tåle at vokse med græsset tæt inde på livet. Det tåler katost, løvefod, dagliljer, akelejer og fingerbøl. Plantet ud som solister eller i grupper vil de se smukke ud i bunden under træerne.

Græsplænen - en tidsrøver. Her et par gode råd: Kniber det med at få tid til at passe haven kan man lade en del af græsplænen gro sig længere inden man klipper den. Klip et areal udfor huset til at lege og opholde sig på som almindelig græsplæne. Det vil sige en gang om ugen. Klip også stier videre ud i haven. De fører ind gennem græsområder, hvor man kun klipper hver 14. dag eller hver 3. uge. Det kræver en rotorklipper at klare det højere græs her. Læg en række fliser eller to rækker klinker i samme niveau som græsplænen i hele kanten af plænen. Det holder græsset ude af bedene og man kan klippe de yderste græsstrå med plæneklipperen fordi dens hjul kører på flise-stien. Sæt aldrig en lodret kant i kanten mellem bed og græsplæne - det gør kun havearbejdet mere besværligt fordi man må bruge græstrimmer alt for tit for at snuppe strittende græsaks, som plæneklipperen ikke kunne nå inde ved kanten. Husk at nyde haven - der er her du slapper af fra hverdagens strabadser og henter frisk energi.

På Branddaskerlaugets sagnombruste generalforsamling, der blev afholdt den 28. marts 2009 med 81 feststemte laugsbrødre og søstre, kunne laugets formand, John Jensen blandt andet bekendtgøre, at Tuborgs Grønne Fond havde bevilget 5.000,- kr. til køb af branddaskere til brug for bevarelse/beskyttelse af de omkring Gl. Rye værende smukke – men brandfarlige – grønne områder og hedearealer. Branddaskerlaugets ansøgning til Tuborgfonden var kommet i stand, idet en af laugets trofaste laugsbrødre, Per Ro Andersen, Lyngdal – en ellers lidt diset søndag i maj 2008 – havde fået en åbenbaring. Han havde siddet derhjemme i den gode lænestol og læst Ekstrabladet, da hans øjne pludselig var blevet fanget af et velkendt navn: TUBORG. Af annoncen fremgik det, at Tuborgs Grønne Fond

havde sat 3 millioner danske kroner af til ”grønne idéer”, der er originale, og som opfylder et ”grønt” håb eller ønske, og gavner så mange som muligt. Og det forlyder fra en kilde tæt på Per, at hans idé – efter indtagelse af en Grøn Tuborg – pludselig blev ”grøn”, hvorefter han som en hvirvelvind stillede oppe for enden af Fyrreskrænten ved branddaskerlaugets formand, der straks kunne se det store perspektiver i idéen. Det har nemlig de senere år været et stigende problem, at de branddaskere, der blev indkøbt fra Branddaskerlaugets start for 24 år siden, er ved at være rustne og udrangerede. Mange af branddaskerne hænger ude på eksempelvis garage eller udhus, så enhver – i tilfælde af brand i de åbne områder og hedearealer i sognet – frit kan anvende branddaskeren.

For de 5.000,- fra Tuborgfonden har Branddaskerlauget kunnet indkøbe 15 branddaskere, og det er tanken, at medlemmer med udtjente branddaskere kan henvende sig til formanden for at få del i de nye branddaskere så længe lager haves. Bestyrelsen har – for at skaffe midler til udskiftning af yderligere 5 branddaskere – besluttet at gebyrlægge udskiftningen af daskere med 100,- kr. Men så er der også betalt for brændtegning af navn og adresse samt overførsel af eventuelle ”Gylde søm”, isat den gamle branddasker som æresbevisning for, at den har været brugt i ildkampens tjeneste.

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder til

”Frokost i det grønne” Grundlovsdag, fredag den 5. juni 2009 fra kl. 12.30 med start og stop ved Else og John, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye

Alle – også ikke medlemmer – er velkomne

I tilfælde af dårligt vejr vil arrangementet blive aflyst.

Om vejr og vind og energien står os bi, vandrer vi en tur op på Galgebakken og skuer ud over vor dejlige by og dens omkringliggende skønne – men brandfarlige – natur. Herefter går vi retur til Fyrreskrænten 7 til hyggeligt samvær og frokost.

Tilmelding til: John Jensen, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye Tlf. 86 89 84 74 Senest mandag den 1. juni 2009 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

Medbring selv madkurv og drikkelse samt jeres sangstemmer. (Borde, stole og sanghæfter forefindes på stedet).

88

9


Gl. Rye rykker og vinder Vibe Sandberg og Peter Mygil fra Gl. Rye vandt i juni måned verdens længste kajakløb i klassen K2 mix. Yukon River Quest et ekstremt vildmarksløb i det nordlige Canada. Læs deres beretning. Yukon River Quest er et 740 km. langt flodløb i Yukon Territoriet, ved grænsen til Alaska. Starten går i byen Whitehorse og mållinjen ligger i Dawson City.

Ni måneders forberedelse I september 2007, ni måneder før løbet, besluttede vi os for at deltage i Yukon River Quest. En beslutning, som betød, at vi målrettet skulle forberede os på vores livs vildeste, hårdeste, mest fantastiske og sjoveste projekt. Vi udarbejdede en træningsplan, som bestod af træning ca. seks dage om ugen og nogen gange med to træningspas om dagen. En kombination af roning, cykling og styrketræning. Vores ro ture byggede vi langsomt op så de blev længere og længere. Heldigvis har vi nogle rigtig gode træningsvenner, som roede sammen med os og hjalp med til at vi fik os kæmpet igennem de mange lange roture. Ernæring og mentaltræning fokuserede vi ekstra meget på de sidste måneder før start.

Overvandt forhindringer Den 14. juni rejste vi endelig til Canada.

Vi er ved at være klar .

Vi var 100% klar fysisk, psykisk og mentalt trods mange forhindringer før afrejse. Bl.a. skulle Peter opereres for en pludselig udbrudt brok, og det lykkedes på trods af sygeplejestrejke fire uger før afrejse. Og det viste sig at forhindringerne fortsatte. Vi ankom til Whitehorse uden noget som helst bagage, den var nemlig blevet væk undervejs. Vores kajak Willy, som allerede var blevet sendt fra Danmark den 9. maj var heller ikke ankommet. Planen var jo at vi skulle bruge 10 dage inden start på at blive akklimatiseret, lære flo-

10

den at kende, træne i og klargøre Willy, så vi kunne blive helt klar til start den 25. juni. Peter havde bygget om på Willy og han havde konstrueret et system med snore i forskellige farver, som skulle placeres i båden, så vi ved at trække en given snor kunne få fat i mad, tøj m.m. Det fik vi desværre aldrig afprøvet.

Willy, hvor er du? Det viste sig, under stort nervepres, at Willy først ankom til whitehorse 2 1/2 time før start - mod de forventede 10 døgn. Med hjælp fra Kanou People (kajak forretning i Whitehorse) fik vi i ekspresfart transporteret Willy frem til startplads, hvor roret først og fremmest lige skulle monteres. Vi kom så hurtigt fra start, at Peter og jeg havde byttet pagajer - jeg sad med Peters og Peter sad med min. Peter havde heller ikke nået at indstille sædet, så han sad på kanten af sædet. Vores udstyr var nærmest blevet smidt tilfældigt ned i kajakken og ting vi skulle have haft i fint snoresystem lå i en dynge omkring os. Trods en kaotisk start var vi begge lettede over at være på floden og lettede over at Willy virkelig var nået frem. Sikken en glæde.

Endelig af sted Vi startede med at stoppe for at indstille Peters sæde, og så lå vi som en af de al-

Team 78 klar til Le Mans start i Whitehorse

lersidste både. Men et døgns roning kræver i det mindste en rigtig sædeindstilling. Hvad der var værre var at Peter ikke havde fået sit siddeunderlag med, det lå stadig i Willys transportkasse. Det havde den konsekvens at Peter ikke kunne bukke sig ned i flere døgn efter løbet. Vi havde roet tre timer på den første del af Yukon River, og 80 både lå foran os, da vi skulle ro over Lake Laberge. En 55 km lang sø. En sø som vi heldigvis kendte fordi vi havde taget en træningstur på fire døgn i vildmarken i en lejet kajak inden selve løbet.

Lake Laberge viste sig at være Peters og min stærke side. God pagajteknik og godt roende i Willy, som hjemmefra var bygget om indeni, så vi sad på kapsæder, havde almindeligt fodspark og T-styring. Vi sad som vi plejer på trods af, at vi sad i en stor havkajak 67 cm på det bredeste sted.

Pludselig var klokken fem – så kom krisen Vi roede over søen på 51/2 timer med 91/2 km/t, hvilket vi var vældig tilfredse med. Lake Laberge viste sig heldigvis fra en af dens bedste sider, så der var næsten vindstille. Da vi nåede enden af søen efter knap ni timers roning, var der 20 mandskaber foran os og 70 bag os (så godt blev vi dog ikke ved med at være placeret). Vi stoppede kortvarigt (og det var kortvarigt) ved slutningen af søen og starten af Yukon River for at tage tøj på til natten, da nætterne på disse breddegrader bliver kolde. Vores lettiske konkurrenter lå ca. 15 min. roning bag os, så vi var i ekspresfart af sted igen. Natten gik forbavsende hurtig og pludselig var klokken fem om morgenen. Her havde jeg min første trætheds krise. Mine øjne ville hele tiden lukke sig i, så jeg måtte sidde og ryste hovedet for ikke at falde i søvn .

Ankomst til Carmarcs efter 24 timer i Willy

Ankomst til Carmarcs efter 24 timer i Willy Første pause efter et døgns roning Efter et døgn roning nåede vi Carmarks, turens første pausested. En obligatorisk syv timers pause. Vores tre hjælpere Asger (Vibes søn på 15 år), Philip (Vibes fætter fra Vancouver), samt moster Lene (også fra Vancouver), stod klar og modtog os. Klokken var ca. 13. Hjælperteamet havde sat telte op til os, så vi kunne få sovet nogle timer. Peters telt var desværre blevet sat i solen så han efter 45 mi-

nutters søvn vågnede i 40 graders varme og fik ikke sovet mere i den pause. Desuden kunne Peter ikke bukke sig mere end 15 grader fra stående stilling pga. ekstrem balle-ømhed. Efter syv timers pause tog vi af sted igen. Klokken var nu ca. 20.00.

Vi skulle bare ro Løbets farligste udfordring lå et par timers roning foran os, nemlig Five Finger Rapids . Løbets eneste deciderede whitewater passage. Five Finger Rapids har som navnet siger 5 passager hvoraf de 4 kan være livsfarlige. Ved hjælp af beskrivelser i ord og billeder havde vi forberedt os så godt som muligt. Da vi nåede 5 finger var vi ikke i tvivl om hvilke kanal vi skulle vælge. Vi havde dog nok at gøre med at holde den rette kurs i den stærke strøm. Da vi først var i kanalen gik det rigtig hurtigt, og pludselig var vi fanget i de stående bølger, så Peter støttede og jeg roede som vi på forhånd havde aftalt. 5 finger var hurtig overstået og vi kunne ånde lettet op.

Peter, Vibe og Willy i 5 Finger Rapids Endnu en nats roning havde vi foran os. Vi mistede begge fuldstændig appetitten og kunne ikke mærke trang til hverken at spise eller drikke. Så vi spiste og drak efter ur. Kroppen begyndte at gøre ondt stort set alle vegne, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Vi vidste, hvad vi var gået ind til, og vidste også at

Peter, Vibe og Willy i 5 Finger Rapids

vi bare skulle ro. Naturen var utrolig fascinerende og skiftede efterhånden som vi kom frem. På den første etape mindede floden meget om det vi kender fra Klarelven i Sverige - smuk og slynget og nogenlunde til at overskue med kun få øer til at dele strømmen op i flere løb. Blot blev Yukon hastigt større og større med de mange store tilløb. Efter Five Finger Rapids blev floden visse steder en til to kilometer bred og med masser af øer. Det var en stor opgave hele tiden at følge med på kortet, så vi ikke roede forkert. Da det

var ved at blive morgen, skiftede sceneriet totalt med en lodret klippeside på højre side og efter få kilometer også høje klipper påvenstre side. Floden var igen samlet til et stort løb. Bred og stærkt strømmende - og helt fantastisk smuk. Således fortsatte skiftene i omgivelserne resten af turen.

Nonstop i 17 timer Næste dag kl. ca. 13 nåede vi anden og sidste obligatoriske pause på tre timer Kirkmans Creek. Her havde vi ingen hjælpere da stedet ligger ude i vildmarken og kun kan besøges fra floden. På dette tidspunkt havde vi roet nonstop i 17 timer. Peter havde fået betændelse i begge hæle da huden gik i opløsning af konstant at ligge i vand i vådskoene. Heldigvis havde vi Willy fyldt op med overlevelsesudstyr så betændelse i hælene kunne vi sagtens klare med bakteriedræbende creme plaster og gaffa. Efter tre timers pause med lidt søvn var vi af sted igen. Sidste etape på 160 km lå forude.

Kun tre kortsider af 44 tilbage Vi var nu kommet en del nordligere og endnu en nat skulle vi igennem. Det viste sig at aftenen blev kold og overskyet, og vi fik for første gang nogle voldsomme regnbyger. Vi var trætte og udmattede og Peter var både høre- og syns hallucineret pga. mangel på søvn. Floden var blevet mere kompliceret at ro på. Dels var den nogle steder op til tre kilome-

resulterede i, at jeg ikke fik de sædvanlige instrukser om, hvor jeg skulle ro hen, hvorefter jeg styrede ind i en forkert kanal og endte i en stenbanke.Vi måtte hurtig ud af kajakken for ikke at totalskade den. Vi trak kajakken mod strømmen og over til en bred, hvor vi kunne komme i båden igen. Jeg holdt kajakken med reb og måtte bruge alle mine kræfter på at holde båden, der lå i det strømmende vand. Da Peter skulle stige i kajakken faldt han ned i vandet mellem kajakken og bredden. Vandet var fem grader koldt og nat temperaturen var tæt på frysepunktet. Under andre normale omstændigheder ville vi have klædt om og fået tørt tøj på. Men da det var et meget kompliceret sted vi stod - og med en strøm på ca. 10 km/t - var det bare om at komme hurtig i kajakken og af sted. Endvidere vidste vi jo, at vi havde ca. tre timers roning tilbage inden vi nåede mål i Dawson city, så mon ikke det gik? Natten blev koldere og der kom is på kajakken. Vi var begge rystede og nærmest stivnede i kroppen efter vores stuntnummer. Der var lang afstand mellem deltagerne i løbet, så vi var helt alene. Floden dampede, og der var en kraftig duft af gran over det hele. Det var som at sidde i et dampbad med æteriske olier, hvor dampen var kold i stedet for varm. Floden var nu blevet så stor at vi for første gang holdt os til bredden af sikkerhedshensyn. Det sidste kort føltes næsten uendeligt, men til sidst kunne vi skimte Dawson City.

I mål kl. 05 om morgenen

ter bred, mange floder løb til og der var mange kanaler at vælge imellem. Strømmen var taget til og af og til viste GPS’en over 20 km/t. Hjemmefra havde vi lavet en lamineret kortmappe som vi roede efter. Vi havde 44 A-4 sider vi skulle ro igennem. Og pludselig var der kun tre sider tilbage. Vi var ved at kunne se en ende på den lange lange Yukon River.

Tre timer til mål Kl. 2 om natten lykkedes det Peter at falde i søvn mens han fortsat roede. Det

Og endelig i mål Vi nåede i mål kl. 05 om morgenen. En samlet rotid på 54_ time. Vores mål var 55 timer. Peter var blevet underafkølet og det tog flere timer og mange tæpper at få ham tøet op igen. Nu startede for os en ny tidsregning – før og efter Yukon. En kulmination på 9 mdr. intensiv forberedelse og hårdt arbejde, hvor alle vores mål blev opfyldt. Hvis nogle er interesseret i at vide mere, er der stadig adgang til vores blog på Ry Roklubs hjemmeside: www.ry-roklub.dk

11


Sådan bestiller du Flagalléen

Ring til

30 nye flagstænger

· Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy

Takket være følgende erhvervssponsorer:

· · · ·

ikke kan træffes, til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer: Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Grete Balle tlf. 86 89 82 65 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

Tidsfrist Af hensyn til bestyrelsens planlægning bedes bestilling af flagallé ske tidligst muligt – gerne 14 dage og senest en uge, inden opstillingen skal finde sted. ”Hastebestillinger” vil også blive søgt efterkommet, i det omfang det er muligt.

Opsætning af flag Der kan bestilles opsætning af minimum 4 og maximalt 240 flag. Opsætning og nedtagning af flag foretages af foreningen.

Betaling for flag opsat i Gl. Rye by · 25,- kr. pr. flag for de første 4 · 10,- kr. pr. flag for de næste 96 · 5,- kr. pr. flag for de efterfølgende Disse priser forudsætter, at flagene nedsættes i eksisterende flagrør. Dog kan 4 flag nedgraves, hvis jordforholdene tillader det, eksempelvis foran huset eller i indkørsel. Gl. Rye Flagallé kan tilbyde at nedgrave yderligere max 6 flag mod betaling af 25,- kr. pr. stk. tillige for disse flag. Bestiller kan evt. låne pælespade og selv grave disse eller yderligere flaghuller. Ved opsætning af flag flere dage i træk til samme kunde beregnes kun 1 gange ”startpris”. Prisen beregnes således ud fra det samlede antal flagopsætninger set over dagene.

Betaling for flag opsat i resten af Gl. Rye Sogn · Som ovenfor + tillæg 5,- kr. pr. flag

Afregning Medmindre andet aftales ved bestilling af flag, foretages betalingen · forud til kasserer John Jensen, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye, 8680 Ry · eller kontant - ved opsætning af flag - til et bestyrelsesmedlem / en medhjælper.

Medlemsskab Bestilling af flagallé forudsætter – for beboere i Gl. Rye sogn – principielt medlemsskab, der pr. år koster 30,- kr. pr. husstand.

Gratis flagrør til ”villaveje” ”Villaveje” / ”vejlaug” kan – så længe lager haves – få gratis rør til etablering af faste flaghuller. Flagalleens bestyrelse står til rådighed med vejledning.

· Nylund Planteskole, v/Irene og Erling Jensen, Hjarsbækvej 21 · Sydbyens Auto v/Freddy Hansen, Horsensvej 46

· · · · · · · · · · · · · · · ·

Overraskende løsning stopper grusgraven Bjarne Jensen

Ry El v/Jesper Poulsen, Horsensvej 34 Dagli’ Brugsen, Ryesgade 28 Aktiv Byg Service v/Jens Ole Sørensen, Ryesgade 21 Siggaard Biler v/Kenneth Siggard, Galgebakken 3 KM Maskiner A/S v/Morten Holl, Rodelundvej 7 Gl. Rye Hårstudie v/Vivi Andersen, Fyrreskrænten 1 Ejsing Have og Anlæg ApS v/Mikael Thomsen, Horsensvej 32 Gl. Rye Vinduer og Døre v/Henrik Pedersen, Horsensvej 48 Gl. Rye Vognmandsforretning v/Ejvind Andersen, Nyvej 14 TN Tag ApS v/Thorkild Nielsen, Gerstedvej 6 Uve Lundgaard Tømrer- og Snedkerfirma, Horsensvej 15A PT Grafisk v/Peer Thøgersen, Ryesgade 25 Levrings Liftservice ApS v/Niels Levring, Horsensvej 44 KL Byg v/Keld Larsen, Rimmersvej 10 Midtjysk Rør Montage v/Bent Jensen, Horsensvej 40 Gl. Rye Kro v/ Anker Ankersen, Ryesgade 8

- og mange flagudlejninger samt yderligere medlemstilgang i 2008, har Gl. Rye Flagallé i marts 2009 kunnet investere i 30 nye flagstænger, så Flagalléen igen kan mønstre 240 flag og stænger. Da de gamle stænger i øvrigt er blevet malet, står flagalléen klar til dette års store flagdage – konfirmation, byjubilæum mv. – samt forhåbentlig mange flagudlejninger til byens borgere i forbindelse bryllupper, runde fødselsdage og andre mærkedage. Tak til vore erhvervssponsorer og medlemmer Gl. Rye Flagallé

200.000 juletræer i stedet for en grusgrav. Naboerne på Langebakke, borgerne i Gl. Rye og Ry kan ånde lettet op. Grusgraven ved Rodelundvej bliver ikke til noget. Dermed slipper Gl. Rye for alle følgevirkningerne i form af øget trafik med lastbiler, støv, støj og voldsomme ar i landskabet. Det blev hverken Skanderborg Kommune, Region Midtjylland eller Naturklagenævnet, der standsede projektet. Sagen blev ordnet rent forretningsmæssigt ved, at Morten Holl sælger arealet til juletræsavler Lars Geil på Langebakke. - Det var også overraskende for mig, at det endte på den måde, erkender Lars Geil. Han fik i januar den første kontakt fra formanden for Østjysk Grus bestyrelse. - Han fortalte mig, at Østjysk Grus så tre muligheder for, hvad der skulle ske med området, hvor grusgraven var planlagt til at ligge. Ejeren, Morten Holl, kunne som planlagt sælge til Østjysk Grus, som så ville fortsætte processen med at få tilladelse til at grave. Mulighed nummer to var at sælge til et stort entreprenørfirma, som havde vist interesse for at købe med henblik på at grave grus. Tredje mulighed var at sælge til én, der vil bruge området til noget andet end grusgrav. Lars Geil sagde i første omgang nej tak til at købe arealet på grund af prisen. Parterne holdt dog kontakten og efterhånden nærmede de sig hinanden. 30. marts kom gennembruddet. Efter en hektisk dag med mange møder lå den endelige aftale klar. - Vi skulle lige bruge nogle dage til at få

Lars Geil

juraen og økonomien endeligt på plads, men 15. april blev handlen endeligt offentliggjort.

Aftale udelukker grusgrav Lars Geil slår fast, at man i lokalområdet ikke behøver at frygte, at han nu sætter skovlen i jorden og begynder at grave grus. - Det er helt udelukket. I aftalen står, at Lars Geil ikke må grave grus på området, fortæller han. Baggrunden for den klausul er, at Østjysk Grus A/S ikke ønsker at få en konkurrent. Selskabet driver allerede grusgrave tre steder i Øst- og Midtjylland og er, som det er gået op for folk i Gl. Rye og omegn, på jagt efter flere egnede steder. Lars Geil glæder sig over, at Gl. Rye nu slipper for at blive nabo til grusgraven. Samtidig understreger han, at hans hovedmotiv ikke har været at gøre naboerne eller folk i Gl. Rye glade. Arealet er interessant for ham, fordi han kunne bruge mere jord til at dyrke juletræer på. - Samtidig ligger arealet godt, fordi jeg ved at købe det, kan få nogle af mine andre jorder til at hænge sammen, siger han. Lars Geil fortæller, at han overtager de 37 hektar 1. januar 2010. Derefter vil han begynde at plante den til med nye juletræer, i alt 200.000 i løbet af de kommende tre år.

Begrænset trafik Selvom det lyder af meget, behøver lokalområdet ikke at frygte for nogen voldsom lastbiltrafik i den anledning. - Der kan være 1.000 juletræer på en lastbil. Det vil sige, at hele produktionen kan være på 200 lastbiler, siger Lars Geil og minder om, at grusgraven ville have affødt en trafik på 50 lastbiler om dagen. Da et juletræ er 10 år om at nå den rette højde, vil den øgede produktion i princippet kun give en ekstra trafik på 20 lastbiler om året. Da arealet samtidig får Lars Geils jorder til at hænge sammen betyder det, at den interne trafik, der er i forbindelse med produktionen, ikke behøver at komme ud på de offentlige veje.

Børnene sælger juletræer Da nyheden om juletræsavlerens køb af grusgravsarealet kom frem, sagde mange i Gl. Rye, at de fremover vil købe deres juletræ på Langebakke. - De skal være velkomne. De seneste ti år har salget til private været mine børns forretning. De første år havde de en voksen med, men nu er det dem selv, der passer butikken, trækker net over træerne og deler slikposer ud til børnene.

Naturklagenævnet behandler klagerne Naturklagenævnet vil som planlagt behandle de klager, der er kommet over grusgravsprojektet. Østjysk Grus A/S havde søgt Skanderborg Kommune om tilladelse til at grave grus på ejendommen Rodelundvej 7. Den ansøgning trak selskabet tilbage i forbindelse med, at det indgik aftale om at sælge jorden til juletræsavler. Selvom ansøgningen til kommunen er trukket, er arealet stadig udlagt til råstofudvinding i Region Midtjyllands råstofplan.

- Jeg forestiller mig, at vi kører videre. Så længe området står i råstofplanen, kan det igen på et tidspunkt blive aktuelt, at nogle vil grave grus. Derfor er det fortsat relevant at behandle klagerne, siger fuldmægtig i Naturklagenævnet, Nanna Hauch. Hun kan endnu ikke sige, hvornår Naturklagenævnet er klar med en afgørelse, men nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er otte måneder.

Se mere om Gl. Rye Flagallé under Foreninger på www.glrye.dk

12

13


Nyt fra vandværket Den 15. april 2009 holdt Gl. Rye Vandværk sin årlige generalforsamling.

Borgerforeningen En aktiv Borgerforening i Gl. Rye Bestyrelsen i Borgerforeningen i Gl. Rye opfordrer til, at man melder sig ind i foreningen. Foreningen tager sig nemlig af meget mere end Skt. Hans bål, tøndeslagning og julemandens besøg i Gl. Rye.

Til de fremmødte kunne formanden berette, at der i det forløbende år ikke var de store udfordringer. Vandværket har haft 2 ledningsbrud, et på Nyvej og et på Ryesgade. Vandværket har også flyttet en forsyningsledning der gik fra Horsensvej til Emborgvej, gennem det grønne område ved Børnehaven. Vores vandspild er på ca. 8 % i år, hvilket nok skyldes de to vandbrud, men vi følger selvfølgelig situationen nøje. Af større tiltag på vandværket i 2009 kunne formanden nævne, at vi udskifter filtermassen i et af filtrene, for at komme et stigende CO2 til livs, og at vi skal have foretaget periodisk målerkontrol i 2009.

Samarbejder med kommunen Medlemskabet betyder noget for byens udvikling. Borgerforeningen er med i Skanderborg Kommunes arbejde om visioner for udviklingen af kommunen og derigennem Gl. Rye. I år er der nedsat grupper sammen med Landbysamvirket, der arbejder med at koordinere landsbyernes ønsker frem til Kommuneplan 2009. Har du tanker og ideer om byens fremtid, så kontakt et bestyrelsesmedlem og meld dig til arbejdet.

På generalforsamlingen blev regnskabet og budgettet godkendt, uden bemærkninger. Den samlede bestyrelse blev genvalgt.

Trafiksikkerhed

Sammen med referatet fra generalforsamlingen bringer vi i overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, informationerne om vandkvaliteten på Værket.

En aktiv Borgerforening gør det nemmere at komme i dialog med kommunen, og jo flere medlemmer des større

I nedenstående tabel ses de målte værdier for udvalgte stoffer.

gennemslagskraft. Det er meget vigtigt i det fortsatte arbejde med at øge trafiksikkerheden i Gl. Rye. I øjeblikket arbejder Borgerforeningen sammen med skolen om løsninger vedrørende trafikforholdene ved skolen.

Udvikler kommunikationen i Gl. Rye Borgerforeningen står for Gl. Ryes hjemmeside www.glrye.dk Her finder du nyheder fra byen. Ved at klikke ind på Opslagstavlen kan du indrykke din egen annonce med ting, du vil sælge eller købe. Under Kalenderen finder du de kommende arrangementer i området, og det er ikke blot Borgerforeningens egne. Desuden kan du på hjemmesiden få ideer til vandreture og andre oplevelser og få inspiration fra billeder i området. Borgerforeningen er også aktivt med i udgivelsen af ”Aktuelt i Gl. Rye” – nu på 9. årgang. Et fantastisk aktiv for byen.

Borgerforeningen er via alle disse aktiviteter katalysator for sammenhængskraften i Gl. Rye.

Kontingentsatser 2009 ✦ 100 kr. pr. husstand ✦ 50 kr. for enkeltpersoner ✦ Pensionister halv pris ✦ 200 kr. for foreninger/virksomheder

Betal kontingentet på: - girokort til konto 7528132 - netbank 9510 7528132 (læg evt. ind med fast betaling 1 gang om året) Du kan også altid betale direkte til et bestyrelsesmedlem.

Rododendron-tur til Højkol

Den udførlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til værket.

Tag med Borgerforeningen til Højkol tirsdag d. 2. juni.

Med venlig hilsen Gl. Rye Vandværk

Enhed

Værdier

Krav

Bemærkninger

Hårhed

dH

6,5

5 - 30

Vandet er blødt som følge af mangel på kalk i undergrunden

PH værdi

PH

7,5

7,0 -8,5

Indikator for vandes surhed

Jern

mg/l

0,010

max 0,1

Højt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfældning giver uklart vand

Mangan

mg/l

0,005

max 0,02

Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Coliforme bakterier

pr. 100 ml

<1

Under 1

Indikator for bakteriologisk forurening af vandet fra f.x. kloakvand eller overfladevand

Kimtal 22 C

pr. 100 ml

<1

max 50

Indikator for den samlede mængde bakterier i vandet

mg/l

< 0,50

max 50

Angiver den mængde nitrat der siver ned i grundvandet

Nitrat

14

Oplev de imponerende rododendronbuske og besøg et meget spændende område, som normalt ikke er tilgængeligt for publikum. En ansat fra Salten Langsø Skovdistrikt viser rundt og fortæller om stedet.

Vi mødes ved Gl. Rye Kro kl. 18.45 og følges ad til parken. Vi serverer et stykke kage. Medbring selv kaffe. Med venlig hilsen Borgerforeningen i Gl. Rye

15


Kom til Skt. Hans fest

Borgerforeningen Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Stig Autzen Næstformand Stejlehøjvej 2 8613 1220 stig.autzen@glrye.dk

Traditionen tro mødes vi til bål og fællesspisning ved Møllen, Tirsdag d. 23. juni kl. 19. 00

Hunde mødes, og sød musik opstår. Her er det hundene Sibbe og Silke, der snuser rundt, mens deres ejere Trine Kristensen, Dorte Rasmussen og Brian Ipsen får sig en fagsnak.

Program: 19.00 Festpladsen åbner og grillen er klar.Børnebål til snobrø d (tag selv pinde med)!

Hundesjov i en skov Gl. Ryes nye hundeskov er blevet en succes

Hundeejerne Brian Ipsen og Trine Kristensen ved den nordlige indgang til hundeskoven. Her lufter de stort set hver dag deres et år gamle schæfer Sibbe.

19.30 Fællesspisning, ” Op timisterne ” fra Gl. Rye underhold er 20.30 Båltale ved Peter Hal

d, besty-

relsesmedlem i Borgerfor

eningen

20.45 Bålet tændes – fæl lessang og musik. Tag familie, venner og nab oer med til Skt. Hans fest i Gl. Rye ! Tag madkurven med og ste g jeres kød på den fælles grill.De r er gratis snobrødsdej til børnene. Drikkevarer sælges fra bor gerforeningens bod.

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Mie Holmgaard Sekretær Fyrreskrænten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Af Peter Hald

”Der er så fuld af sjov, inde i en skov”. Sådan lyder en strofe fra en af sangeren Poul Kjøllers populære børneviser – og strofen gælder både for hunde og mennesker. Ikke mindst i Gl. Rye, der nu er blevet beriget med en hundeskov. Fire herlige hektar i Kallehave Skov lige syd for Gl. Rye, hvor menneskets bedste ven kan tumle lystigt rundt. Uden at være i snor. Men dog under opsyn af sine ejere. Hundeskoven åbnede før påsken og er blevet et hit på kort tid. Masser af lokale hundeejere benytter skoven – og der kommer også udenbys gæster. Hundeejere fra Ry, Silkeborg og sågar Horsens har fundet sig et nyt valfartssted. Det er Skov- og Naturstyrelsen Søhøjlandet, der har indrettet hundeskoven, der med tiden vil forandre karakter sådan rent naturmæssigt. I dag består området mest af fyrretræer og rødgran, men sidste år plantede Skov- og Naturstyrelsen mange egetræer på arealet, og planen er, at Kallehave Skov i tidens løb skal forvandle sig en åben egeskov.

FAKTABOX: Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet, har indrettet syv indhegnede hundeskove. Tre omkring Silkeborg - en i Hvinningdal skov og to i Nordskoven.

16

Glade hunde uden snor Det er hundene nok mere eller mindre ligeglade med. De er glade, bare de får lov til at drøne rundt uden hele tiden at være i stram snor. Aktuelt var forleden på besøg i hundeskoven med den 13 måneder gamle sorte schæfer Sibbe og dens ejere, Trine Kristensen og Brian Ipsen fra Gl. Rye. Alle – både hund og mennesker – var meget begejstrede for hundeskoven. Og de er flittige brugere. Sibbe, Trine og Brian benytter skoven stort set hver dag. - Det er dejligt at kunne slippe Sibbe løs med god samvittighed, siger Trine. Og der er ingen tvivl om, at Sibbe nyder friheden i hundeskoven. Den kåde og livlige unge schæferhund løber fornøjet rundt og bliver vild af glæde, når den møder andre hunde på skovtur. Denne dag mødte Sibbe den jævnaldrende hund Silke, en blanding mellem labrador og springerspaniel. Hundens ejer, Dorte Rasmussen, bor i Ry og benytter hundeskoven i Gl. Rye to til tre gange om ugen. - Det er turen værd. Og det er sjovest, når der er andre hunde herude, siger Dorte Rasmussen. Hundeskoven er omkranset af et højt

Og fire ved Århus. En i Bærmose Skov ved Trige og to i True Skov. Derudover er der ved Solbjerg mellem Århus og Skanderborg en stor naturlegeplads for hunde.

hegn (som selv en nok så adræt hund næppe kan springe over) og indrettet med en gennemgående sti og en låge i begge ender. Desuden er der lavet en trampesti på arealet. Der er gode parkeringsmuligheder især i den nordlige ende af skoven, der ligger op til den grusvej, der fører ind til Kræshuset – FDF’s hus med adressen Horsensvej 33.

Diskrete høm-hømmer Folk uden hunde er også velkomne i hundeskoven. Og I den sydlige ende udenfor den indhegnede er der et sommerfuglereservat. Man behøver ikke være overdrevent bange for at træde i en hunde høm-høm. Stierne i hundeskoven er som regel hømhøm-fri, omend der sikket ligger en del i buske og krat. De hundeejere, som Aktuelts udsendte mødte, sørgede omhyggeligt for at samle hundenes afføring op i en pose, hvis hundene besørgede på stierne. - Det er noget af det værste at træde i en hundelort. Så vi har altid en plasticpose med, hvis Sibbe ”gør” på en af stierne, forklarer Brian Ipsen.

På landsplan har Skov- og Naturstyrelsen omkring 70 indhegnede hundeskove.

En musikalsk tidsrejse Borgerforeningen arrangerede fællessang med lokale musikere Sang er kommet for at blive. Det er nærmest blevet trendy at synge, og omkring 40 sangglade lokale borgere var derfor helt med på noderne, da Borgerforeningen i Gl. Rye lørdag den 25. april havde arrangeret en musikcafé-aften i ”klubben” - A-fløjen på Gl. Rye Skole. Her bearbejdede duoen ”Lidt til og meget mere” i tæt samarbejde med publikum den mere rytmiske del af den nyere danske sangskat ved en intim og hyggelig sangaften, hvor alle kunne synge med – og gjorde det med stor fornøjelse. ”Lidt til og meget mere” består af musikerne og skolelærerne Søren Hammerich og Line Brandt, der er kendte skikkelser i det lokale musikliv. Søren Hammerich er således en uundværlig musikalsk domptør, når der er fastelavn i Gl. Rye, og Line Brandt er korleder for Siim City Singers. De to kyndige musikere guidede publikum sikkert gennem aftenen, hvor der var særdeles velkendte toner og tekster på programmet. Sange fra blandt andet Gasolin, Shu-BiDua, Tøsedrengene, Gnags, C.V. Jørgensen, Steffen Brandt, Sebastian, Sanne Salomonsen, Nanna, Anne Linnet og

mange andre ikoner fra den danske popog rockscene blev taget under kærlig behandling. Det blev nærmest en musikalsk tidsrejse tilbage til 70’erne, 80’erne og 90’erne – så der var rig lejlighed til at mindes musikken og begivenhederne fra den glade ungdom. Og hukommelsen blev faktisk sat på en prøve. Publikums viden om de sidste 40 års danske sange og sangere blev grundigt testet undervejs ved hjælp af en musikquiz, hvor Bjarne Jensen løb af med sejren.

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Karin Krause Jægergaardsvej 12A 8676 0863 karin.krause@glrye.dk

Steen Jørgensen Ryesgade 56 xxxxxxxx 8689 8106 steen.joergensen@glrye.dk

Peter Hald Ryesgade 45 3511 6471 peter.haldn@glrye.dk

Suppleanter Rikke Kristiansen, 8689 0168 rikke.kristiansen@glrye.dk

Jan Ketley, 7576 0145 jan.ketley@glrye.dk

Rikke Østergaard, 3511 6410 rikke.oestergaard@glrye.dk

Leif Østergaard, 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Musikerne Søren Hammerich og Line Brandt har dannet duoen ”Lidt til og meget mere”, der førte an ved musikcafé-aftenen den 25. april.

Portalbestyrer Martin Bernt Rud 2062 1888 martin.rudn@glrye.dk

17


Fastelavn! Så er sæsonen rigtig g gig gang g for

G

UB L K E K I B N I A T N U O M E Y R L. 20 børn mødte op til sæsonstart, og træner nu hver torsdag fra 17:45 – ca. 19:00 Vi mødes ved boldbanerne, hvor dagens program præsenteres.

Senior kører her i sommersæsonen søndag kl. 9:30 og onsdag kl. 19:00 Vi mødes ved Brugsen. Kunne du tænke dig at være med, så mød op med cykel og hjelm. Har du spørgsmål til klubben kan du altid kontakte: Børn- og ungdom: Pauli Nordberg 87942318 Senior: Claus Langergaard 51287249 el. 87883231 Eller tjek hjemmesiden www.glrye-mtb.dk

Rikke Østergaard

Fastelavnsfesten i Gl. Rye er noget af et tilløbsstykke. Hvert år kommer der ca. 500 festklædte børn og voksne. Og når jeg siger festklædte voksne, er det fordi der for hvert år der går kommer flere og flere voksne i flotte og fantasifulde kostumer. Et godt eksempel fra i år var et tomandskostume som gammel hest med rytter. Børnene er som altid en fantastisk oplevelse. Der er selvfølgelig det obligatoriske antal prinsesser og klokkeblomster blandt pigerne og hos drengene er det Spiderman og div. andre superhelte. Men det er skam ikke kun købedragter der danner rammen omkring den farverige eftermiddag i hallen. Det vælter med fantastisk kreative, fantasifulde og langt ude flotte hjemmelavede fastelavnskostumer. Her taler vi altså ikke kun om en papkasse med hul til hovedet – nej det er fx en indsamlingsbøsse fra Folkekirkens Nødhjælp, en Wall-E robot, et flot pyntet juletræ, en kæmpe sommerfugl, et helt

18

vildt uhyggeligt monster og selv om at det var et par måneder efter juleaften kom selveste julemanden også forbi, dog kun den udgave på godt en meter, men han havde dog groet skæg. Sådan kunne jeg blive ved med at remse op. Gl. Rye er simpelthen fuld af kreative familier – SKØNT. Selve fastelavnsfesten er desværre overstået på blot et par timer, hvor der bliver slået til tønde, spist hjemmelavet fastelavnsboller, danset og sunget til sambarytmer fra Gl. Ryes bedste fastelavnsband. Men bag denne fantastiske eftermiddag ligger et stort, men spændende planlægnings arbejde, som Borgerforeningen i Gl. Rye står for. Fastelavnsfesten er sammen med Juletræstænding og Skt. Hans aften ved møllen Borgerforeningens største arrangement. Det er med stor fornøjelse, men også med ærmerne smøget op, at få sådan en fest til at glide i olie og det følte jeg virkeligt at festen gjorde i år.

cis deres enestående kostume frem for deres forældre og resten af Gl. Rye. Det er et øjeblik man som barn aldrig glemmer. Noget andet vi var særligt glade for var de mange frivillige fastelavnsbolle bagere vi havde i år. Skønt vi tilsyneladende væltede i fastelavnsboller og nogle fik deres med hjem igen (Et lille forslag kunne måske være, at bruge resten til alle de børn, der fastelavnsmandag gør gaderne i Gl. Rye usikre med sang om: ”Boller op, boller ned, boller i min mave……”). Hjælpen var i hvert tilfælde uundværlig. Bare det at vide, at alle fik en fastelavnsbolle og fordi der var så mange boller, var der rigtig mange der også blev fristet til at købe mere end en, hvilket er en dejlig indtjening på en ellers omkostningsfyldt festdag. Derfor endnu engang en stor tak til jer. Som en afslutning vil Borgerforeningen gerne benytte lejeligheden til at sige: ”Tak til alle deltagere for endnu en uforglemmelig fastelavnsfest”.

Fortsættelse til bogen Kildebanden fra Gl. Rye Vores lokale forfatter Tommy Kjeldahl Jensen har skrevet en ny bog om Kildebanden fra Gl. Rye. Her en appetitvækker fra bogens bagside: ”Da Johan, Martin, Ditte og Isabella overnatter i telte på Øm Kloster, sker der mystiske ting. Tre mænd dukker op uden for ruinparken - en gammel professor, et muskelbundt og en mand, der halter. Oplyst af måneskinnet graver de i jorden, men hvad er det, de søger efter? Den gamle professor taler om ridderen Jens Kanne og om fem skjulesteder, som er nævnt i et efterskrift. Kan efterskriftet have forbindelse til Øm Klosters krønike – den bog, som munkene skrev i middelalderen om klostrets historie?

Kildebanden må i aktion. De tre mænd har indledt en brutal skattejagt, som har rødder tilbage til 1200-tallet, da den griske biskop i Århus pressede klostret for værdier. Efter et overfald på Præsten i Gammel Rye står det klart - mændene er parate til at dræbe ... ” JAGTEN PÅ KLOSTERGULDET er en selvstændig fortsættelse af KILDEBANDEN, den første bog i serien om Kildebanden fra Gammel Rye. Læs mere på: www.kildebanden.dk

Vi ses i 2010. Noget af det vi var særligt glade for i år var vores præmiepodie, hvor børnene fik lov til at komme til vejrs og vise lige præ-

19


Gl. Rye sogn og kirke

KONFIRMATION

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke Maj Den 21. Den 21. Den 24. Den 31.

Kristi Himmelfarts dag Kristi Himmelfarts dag 6. søndag efter påske Pinsedag

kl. 9.30 kl. 11.30 kl. 9.30 kl. 11

Den 1. Den 7.

2. pinsedag Trinitatis

kl. 11 kl. 11

Den 14.

475-års jubilæum for kongevalget i kirken

kl. 11

Den 21. Den 28.

2. søndag efter trinitatis 3. søndag efter trinitatis

kl. 11 kl. 9.30

Konfirmation Konfirmation Erik Bredmose Simonsen Kirke-øl og kaffe

Juni

Kort børnegudstjeneste med fællesspisning. Pit Stop er fyraftenssamvær:

- fællesspisning i sognehuset Festgudstjeneste Biskop Kjeld Holm

Erik Bredmose Simonsen

- at synge og opdage i kirken, sidde og mærke hinanden, tid og rum for sam vær, hygge, leg, grill og god mad og måske skattejagt, - hvad vi finder på af sjovt. Næste gang:

Den 5. Den 12. Den 19. Den 26.

4. søndag efter trinitatis 5. søndag efter trinitatis 6. søndag efter trinitatis 7. søndag efter trinitatis

Ingen kl. 9.30 kl.11 kl. 11

8. søndag efter trinitatis 9. søndag efter trinitatis 10. søndag efter trinitatis 11. søndag efter trinitatis 12. søndag efter trinitatis

kl. 11 kl. 11 kl. 11 kl. 11 kl. 11

Erik Bredmose Simonsen

Pip i øret Aftengudstjeneste og nattergale-tur Onsdag den 3. juni kl. 21

Torsdag den 11. juni kl. 17.30 Onsdag den 5. august kl. 17.30 Pit Stop holder sommerferie i juli Alle er velkommen. Tilmelding før hver gang til enten Hanne Lauritsen (hanneoel@gmail.com / 86 89 80 32) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37).

August

20

Pit stop - 20.-25. minutters gudstjeneste for børn, familier og andre i kirken

Juli

Den 2. Den 9. Den 16. Den 23. Den 30.

KRISTI HIMMELFARTS DAG 2009

Himmelbjerget

Pris for spisningen er 50 kr. for en familie og 25 kr. for enkelt personer.

Sct. Sørens kirke byder alle på en aftengudstjeneste med efterfølgende nattergale-tur til Lindholm Hoved. Onsdag den 3. juni kl. 21 holder vi en kort poetisk stund i kirken, hvor vi priser sommerens komme og de lyse nætter. Bagefter tager ornitolog Jens Kirkeby os med til Mossø. Her fortæller han om det enestående fugle- og dyreliv. Naturligvis hører vi nattergalens vidunderlig sang. Der bydes på kaffe o.lign i det grønne. Alle er velkommen.

Midt i den skønne maj måned springer årets konfirmander ud. Vi glæder os til Kristi Himmelfartsdag, hvor Gl. Rye Flagalle sørger for at klæde byen på til fest, så det kan ses i landskabet, at vi sætter pris på de unge. Fotograf Line Streit tager et foto på dagen, som

Sensommerens nye konfirmander og minikonfirmander

offentliggøres på hjemmesiden umiddelbart efter konfirmationen.

For konfirmanderne arrangerer menighedsrådet på en afslutningsudflugt. Det bliver lørdag den 16.

Til august begynder de nye konfirmander, nærmere bestemt i uge 35. Alle i Gl. Rye sogn modtager et brev om undervisningens begyndelse, hvor man kan tilmelde sig. I kan også kontakte Henrik Lund på mail (hlu@km.dk) eller telefonisk (86 89 80 37). Konfirmanderne, forældre og søskende bydes velkommen med en festlig udendørs-

maj. Turen går til Tyskland. Vi skal bl.a. besøge Løgumkloster kirke, fordi den har samme skikkelse som vores egen Øm Klosterkirke. Endvidere går turen til Møgeltønder, Tønder, Nolde-museet og måske til en slikbutik.

gudstjeneste på Himmelbjerget søndag den 30. august kl. 11.

Alle elever i 3. klasse på Gl. Rye skole bliver inviteret til minikonfirmand-undervisning fra september til jul. Der går brev ud i løbet af august.

21


Hvad har du gang i? Hjerne eller hjerte? Henrik Lund

Lykken og den nydelsesfulde hjerne Vi lever i en tid, der er særlig opmærksom på nydelse, begær, velvære og lykke. Medierne flyder over med metoder til at forbedre vores liv. Ifølge den amerikanske forfatning er det en menneskeret at kunne forfølge lykken. I Bhutan har man gjort lykken til en del af bruttonationalproduktet. Et land skal vurderes på, om dets indbyggere er lykkelige. Er vi lykkelige i Danmark? Er du lykkelig? Den danske prisbelønnet hjerneforsker Morten Kringelbach, der arbejder som professor i Oxford og Århus, har fundet frem til, at svaret på spørgsmålet om lykken sidder i hjernen. I bogen ”Den nydelsesfulde hjerne” (2008) gennemgår han nydelsens grundlæggende struktur i hjernen. Han kan omtrent sige, hvor det hele sidder i hovedet, hvor de fem sanser bor, hvor følelserne holder til, de seksuelle og de sociale nydelser, de højere nydelser som de kunstnerisk og de musikalske, nydelsen at gøre nytte, glæden ved penge, de religiøse nydelser. Det en yderst nyttig bog. Jeg er f.eks. blevet meget klogere på min adfærd. Nu ved jeg, hvorfor jeg slikker mig om munden. Det er fordi, min hjerne er begærlig. Og det allerbedste. Nu kender jeg bedre min kones signaler. Nu ved jeg omsider, hvad

”Den vantro Thomas” Michelangelo. Ca. 1600

det er hun vil, før hun selv ved det. Nøglen til forståelsen af vores adfærd sidder i hjernen, og man er i nærheden af at have løst parforholdets mystiske gåde, når man har læst Kringelbachs bog. Læs selv, hvorfor konen gør som hun gør, om hvorfor de røde numser er bedst, om

22 22

alfa-hanner, om dyb afhængighed, om tungsind og triste sorgdyr, om nydelsen ved smertelindring, om jagten på en god hverdag, om kærlighedens ikke-bevidste stimuli, om glæden ved det ordinære, om hvor ironi og gudsfrygt sidder i hjernen, og hvordan de virker, - kort sagt, læs om de grundlæggende træk i vores hjerne. Nøglen til at blive et lykkeligt menneske sidder i hjernen. Kend din hjerne.

Sex, drugs and rock´n´ roll – Jesus uden bedøvelse Hvorfor nu er al den snak om lykke og hjernen? Jeg husker tydeligt, da min lærer på Teologi kommer op i auditoriet en vintermorgen, og tørt siger til os, at vi lige så godt pakke Biblen og alle de andre bøger sammen og gå hjem. Fakultet bliver alligevel snart nedlagt, for forskerne har lige opfundet en pille, der kan gøre folk lykkelige. Når alle er lykkelige, vil ingen længere have brug for religion. Så vil mennesker mæske sig i nydelse, gøre alt for at få et langt sundt liv uden smerter, sår og rifter. Gør det ondt, tager vi en pille. Sex, drugs and rock´n´ roll. Ud med Gud, ud med at spørge efter mening, værdier, etik. Vi skal være nydelsesfulde, lykkelige, og nøglen sidder i hjernen. Tag noget til hjernen.

Nu ligger Fakultetet der stadigt. Det er godt nok ikke på mode. Unge vil ikke være præster længere. Måske fordi kristendommen ikke taler til hjernen, men til hjertet. Jesus er ikke interesseret i vores muskler, heller ikke i hjernens nydelses-muligheder. Han betragter ikke tilværelsen som et wellness-paradis, et bounty-land med vin, luksus, libido og søde sager. Den nydelsesfulde hjerne, begærets mange ansigter og giv mig efter mine lyster, det er for småt og for let. Det har ikke rigtig format for en religiøs leder, for tilværelsens konge. Hvis han var en af os, så havde han helt sikkert taget en pille, bedt om fuld narkose eller anden smertelindring op til påsken. For Jesu liv er ikke en lykkelig historie. Det er ikke Hollywood og Disneyland, let morgen-TV. Kristendommens hovedskikkelse har ikke X-faktor. Og der er stadigvæk ikke ret mange, som tager hans budskab seriøst. Det er ikke det, der fylder medierne. Hvornår har I sidst her i Danmark hørt én god historie om det menneske og den Gud, som faktisk er rygraden i udviklingen af samfund og kultur? I kan ikke huske det, for det sker ikke. Vi lever i dag for at tilfredsstille den nydelseshungrende hjerne. Vi har alle tænkelige kommunikationsmuligheder for at for-

andre, forbedre vores tænkning, udvikle vores verden, påvirke vores adfærd, gøre noget godt, - vi har muligheder for at nå hinanden og tale sammen på tværs af alt som skiller os, - og alligevel fodrer vi ukritisk den nydelsesfulde hjernes raffinerede ønsker og begær. Jesus, nej tak du, jeg vil hellere have en pille.

Påskens hjerte-tjek, din mentale tilstand Hjertet er vor Herres sag, ikke hjernen. Hver gang han møder et menneske, foretager han et hjerte-tjek. Hvordan er det fat med dit hjerte? Se, det er et

Vor Herres sag er hjerte-tjekket. Og det er skræmmende. Jeg kan for min del sige, at jeg har været til masser af eksaminer, tests og tjek uden at blive helt fortvivlet. Jeg har lært at stole på min hjerne. Med disciplin kan den trænes og indoktrineres på det voldsommeste. Det går fint, så længe den også får lov til at nyde. Min hjernes nydelseslyst og begær er ret åbenlys. Men udsigten til at få hjertet prøvet, kan godt gøre mig temmelig bleg. Det er for nærgående. Eller hvad mener I? Er hjertet klar til at blive prøvet, klar til at blive blotlagt?

du udbrændt som menneske? Led du af vrangforestillinger, var du depressiv? At slå følge med Jesu mor til graven er dybt bevægende. Hun må sande, at Jesus på korset mister alt: Sin magt, sin ære, sin fortid og fremtid, sin succes og drøm om at være vellykket, sine venner og alle sine muligheder. Og dog er der én ting, Jesus ikke mister; - sit hjerte, sin varme, evnen til at elske og lade sig elske. ”Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør, siger han på korset. Alt ofrer han, undtagen sit varme kærlige hjerte.

Påsken er et gennemgribende hjertetjek.

Her har vi forskellen på ham og os. Intet er vigtigere for Jesus end hjertets kærlighed og han ofrer hellere sit liv end sin kærlighed. Han lever med hjertet i stedet for med hjernen. Pilatus, som overgiver ham til døden, Simon Peter, der fornægter ham tre gange, ypperstepræsterne, der er misundelige og jaloux, soldaterne, der håner og spotter ham, røveren på korset, der vender ham ryggen, - han elsker dem alle, - elsker dem sønder og sammen. Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. De er forblændet af hjernens nydelsessyge lyster og begær. De vil se vold, blod, søm, latterliggørelse, ydmygelse, præcis det samme som skærmene nu er fulde af hver TV- og computeraften. Er vi overhovedet kommet længere? Påskens historie er stadigvæk vores grundfortælling. Vi er alle med. Det sker her og nu. Vores mentalitet er den samme. Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør: De overgiver sig til den nydelsesfulde hjernes fornøjelser. De ved stadigt ikke, hvad de gør, når de korsfæster kærligheden, sætter ømheden, medlidenhedens kraft, agtelsen og værdigheden nederst på livets dagsorden. De glemmer ligesom soldaterne ved korset at tale lavmælt om det yderste, at spørge til meningen. De forstår stadigt ikke, at jeg er frelsen eller livets skifte: Skiftet fra selvtilstrækkelighed til åbenhed, fra blindt at følge hjernens nydelse til følsomhed, fra ensomhed til dyb fortrolighed, fra angst til mod, fra frygt til tro. Jeg tilbyder dem del i det udødelige, del i opstandelsens revolutionerende kraft, del i godhed og hengivelse, del i empati, men det bemærker de ikke. Din nådige næve af accept og anerkendelse er min sag. Ethvert menneske skal føles sig værdsat og elsket. Men de vil hellere se TV, se på korset hver aften.

”Det røde træ.” Piet Mondrian

meget nærgående spørgsmål. Det er få mennesker, som bryder sig om at få et hjertetjek, - at få testet hjertet, og her tænker jeg ikke på hjertet som muskel og kondital, men som stedet for det indre i mennesket, stedet for din mentalitet, stedet, hvor du ikke bare kan tørre livet af på en nydelsesfuld hjerne og sige; - ”jamen, det var min hjerne, der gjorde det, jeg kan ikke gøre for det. Jeg vil jo bare være lykkelig, må jeg så ikke nok, mor”. Med hjertet bliver vi mere end det infantile og pubertetsagtige, vi bliver mere end bare et dyr, der løber efter røde numser og ser, hvad skærmene nu tilfældigvis fodrer hjernen med.

Hvad ofrer du dit hjerte for, spørger Gud os i påskedagene. Hvad kæmper du for og hvad har du kært? Påsken er et hjertetjek.

Livets skifte Påskedag møder vi Jesu mor på vej til graven. Hun kommer med en masse spørgsmål, som raser rundt i hovedet og kroppen: Hvad var det du kæmpede for, Jesus? Hvad var det, som var vigtigere end livet? Hvad døde du for, og hvad opnåede du ved at tie stille og lade dem dræbe dig uden du har gjort noget som helst? Var du nedslidt, livstræt? Var

Kristus. Jeg tror, det er på grund af påskens hjertetjek. Han elsker så meget, at han dør for os. Han er det modigste menneske, verden nogensinde har set.

”De uddrevne” Arne Haugen Sørensen

Og derfor kan vi ikke besejrer ham, selv om vi forsøger at drukne hans historie i TV-serier, spil og games. Hvilken sejr er det at korsfæste og dræbe et menneske, som elsker dig? Havde Jesus bare gjort gengæld, sagt en skarp replik, kommet med et lille selvforsvar. Men han oplod ikke sin mund, som der står. Han var som et lam, der føres til slagtning. Han er det eneste menneske, som gennem alt bevarer sit hjerte, lever med hjertet og ikke med hjernen. Han elskede dem alle sønder og sammen. Så da solen går ned langfredag, er det over menneskers had og vrede, ikke over Jesus liv eller hans hjertes kærlighed. Hjertes kærlighed bliver ved med at leve i natten. Og så sker det. Kristus er opstanden, hører vi i påsketeksten. For den, der lever med hjertet, bliver levende. Omsorgen, ømheden, den lavmælte samtale, kærtegnene, empatien, de medfølende øjne kan ikke dø. Jesus må opstå. Og Jesu mor møder igen sin dreng. Han har ikke mistet alt, men for altid plantet modighed hos os. Vi er mere end vores nydelseshungrende hjerne. Hvad har du gang i? Hjerne eller hjerte?

Elske sønder og sammen Det er egentlig dybt mærkeligt, at vi ikke er i stand til at aflive historien om

23 23


t

års 5 7 4 m o g3 o 2 ide s e S

æe l i b ju

475 året for kongevalg et Sct. Sørens Kirke, Gl. Rye

Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet: Formand:

Camilla Lang farvelægger plakaten for 475 års jubilæet

475 års jubilæum for kongevalget i Sct. Sørens Kirke

Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068

Ny kirkeplakat I forbindelse med fejringen af 475 års jubilæet for kongevalget i Sct. Sørens kirke har menighedsrådet fået lavet en ny kirkeplakat. Det er Camilla Lang, som bor i Gl. Rye, der har tegnet jubilæumsplakaten. Plakaten viser kirkens historie og nutid. Vi møder munkene på Øm Kloster, bondedrengen Søren der går på marken og ifølge legenden siden bliver biskop i Køln (derfor Sct. Sørens kirke), kilden med det helbredende og hellige

vand, hertug Christian som bliver valgt til Danmarks konge og som lutheraner udvirker reformationen, kirkens forfald og siden brand efter Øm Klosters nedlæggelse, Himmelbjerget og det kuperede Søhøjlandskab med de karakteristiske grantræer. Først og fremmest er plakaten fuld af de mange mennesker, som gennem århundreder har opsøgt kirken i forbindelse med fødsel og dåb, konfirmation, vielse, dødsfald og almin-

p.joehnk@mail.tele.dk.

delige dage i Gl. Rye. Plakaten rummer kirkens fantastiske historie, som vi nu er en del af.

Næstformand: Jytte Siggaard Galgebakken 1, 8680 Ry 8689 8527

Fra menighedsrådet skal der lyde en stor til Camilla Lang for den smukke farveplakat. Plakaten vil kunne købes den 14. juni, hvor fejringen af jubilæet finder sted. Overskuddet går til en venskabsmenighed i Afrika.

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer:

Kun for mænd

Nørklegruppe

Udstilling Sct. Sørens Hus

Der har været to ”samlinger” her i foråret.

er kommet godt i gang. 10 damer (der er plads til hvem som måtte ha` lyst) strikker babyhuer. Der strikkes hver 14. dag indtil sommerpausen.

Søndag d. 3. maj, havde kursister fra Billedværkstedet i Silkeborg, fernisering på en udstilling af malerier, som hænger maj og juni måned. Tolv kursister, 8 kvinder og 2 mænd, har siden sep. 08 malet og tegnet en hel dag, en dag om ugen. Lærer Inge-Lis Jørgensen fortalte lidt om de opgaver, der er blevet stillet på kurset. En af kursisterne Kaj Oluf, pens. organist og en tidligere korelev, spillede henholdsvis klaver og fløjte, et dejligt indslag i arrangementet. Udstillingen er åben: Kl. 13--16.

Over en lille frokost ( kr. 25 ) er der blevet sunget, spillet, læst højt, sidst og ikke mindst, er der blevet snakket, fortalt historier, verdensordenen er blevet klaret, - nu skal det nok blive bedre. Start igen onsdag d. 7. oktober kl. 11.30. Vel mødt. Jytte, Grete, Hanne, Erna og Eva.

Maj d. 13.+ d. 27. Juni d. 10. + d. 24. Pause til tirsdag d.13.oktober kl. 13-16, (hjemmebag hver gang) hvor det igen vil køre hver 14. dag. Vi lærer også gerne folk at strikke. Ta` blot selv strikkepinde med, det skal være små rundpinde eller strømpepinde. Vi har garnet. Vel mødt. Jytte, Grete, Erna og Eva.

Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Årets udendørs-gudstjeneste på Himmelbjerget finder sted søndag den 30. august kl. 11. Så tag frokostkurven med og indled en festlig søndag på Himmelbjerget med fællessang og gudstjeneste.

Ved gudstjenesten siger vi bl.a. velkommen til de nye konfirmander. Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye sogne

Sekretær: Benedicte Thorseth Gerstedvej 2F, Gl. Rye Tlf. 8689 1090 benedicte@gefiberpost.dk

Kontaktperson: Marianne Glasius Hedevej 1, Gl. Rye Tlf. 8788 0170

Maj den 23. og 27. Juni den 6. 10. og 20. Eva

24

Udendørs-gudstjeneste på Himmelbjerget Søndag den 30. august kl. 11

Hjemmeside www.glryekirke.dk 25


Ny ungdomspræst Ny ungdomspræst i Skanderborg provsti Folkekirken har tilbud til babyerne, børnene, konfirmanderne, børnefamilierne, de voksne og de ældre, men vi mangler noget for de unge i ungdoms- og teenageårene, de 13-19 årige. Det er visionen bag en nyoprettet stilling som ungdomspræst i Skanderborg provsti, som er knyttet sammen med den stilling som sognepræst i Voerladegaard, der kom til provstiet med kommunesammenlægningerne og den sammenfaldende ændring i provstierne. Ungdomspræsten skal koncentrere sit arbejde omkring de unge og forsøge at lave kirkelige tilbud til denne aldersgruppe. De unge har ikke så stor en sognebevidsthed, men søger derhen, hvor det, som interesserer dem, sker. Derfor bliver det ungdomspræstens opgave så vidt muligt at være og repræsentere kirken dér, hvor de unge er, hvad enten det er ved ungdomsuddannelserne, arrangementer eller ved festivaler.

Den nye ungdomspræst i Skanderborg provsti er fundet og valgt. Jeg hedder Peter Tast og er tidligere sognepræst i Skanderborg. Jeg har altid ”brændt for” ungdomsarbejdet og har bl.a. arrangeret Peter Tast rockgudstjenester, friluftsgudstjenester, været lejrpræst og en af hovedkræfterne bag projekt Bydialog i Skanderborg. Udover fællesarrangementer for unge i provstiet, vil jeg som ungdomspræst målrette tilbud til 9-klasser, gymnasieklasser og til elever på de andre ungdomsuddannelser og forsøge at lave events og arrangementer, der tager religiøse aspekter og sider ved livet op.

Kirkens Unge Sct. Søren Jeg møder mange unge, der ønsker at vide mere om religion og om kristendom. I en globaliseret verden møder de unge mange forskellige livsværdier og kulturer, bl.a. fra Islam og Buddhisme, og derfor har de interesse i at finde ud af, hvad de selv står for, og hvad der er baggrunden for det. Her spiller kristendommen en vigtig rolle. Hvis vi herudover kan samle de unge og lave arrangementer på deres præmisser, så tror jeg, vi får meget ud af det: 1) De unge kan mærke en kirke, der er nærværende her og nu; 2) Senere i livet vil de have større tillid til det, som kirken står for, og endelig 3) kan arrangementerne måske bruges til at inspirere det almindelige folkekirkelige arbejde, så der sker en fornyelse i det kirkelige liv. Det er noget af det, som jeg håber at kunne bidrage med som ungdomspræst. Peter Tast

Kirkens Unge mødes i Sct. Sørens Hus til samtale, musik, leg og hygge. Forårets program er en serie om det vi tror på: Den 30. april kl. 20: Hvad tror du på? Ateist eller religiøs – om de nye ateister. Lysbilledfortælling om amerikansk kirkeliv i Sydcalifornien (Henrik L.) Den 14. maj kl. 20: Hvad tror du på? Hvordan religiøs – kristen? (oplæg til samtale ved Henrik L.) Den 20. juni kl. 20: Hvad tror du på? ”Den nye Gud” – en rundrejse i nutidens bud på Gud (oplæg til samtale ved Henrik L.) Kom og vær med. Smag og hør Sørens fantastiske sandkage. Kirkens Unge Sct. Søren er for alle fra 8. klasse og ikke ældre end 25 år. Kontakt: Søren Jensen: rvslimstift@hotmail.com Ann Katrine Breth Pedersen: annkatrinebreth@yahoo.dk Amalie Haagerup: amalie@haagerup.com

Orgelkoncert Domorganist Kristian Krogsøe, Århus

Torsdag d. 17.september 2009, kl. 19.30 Kristian Krogsøe (f.1982) blev i 2007 domorganist ved Århus domkirke. Han er uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2006 og i maj 2007 debuterede han i Berliner Dom. Han har desuden givet koncerter i London, Edinburgh, Dublin og Amsterdam. I maj 2008 medvirkede Kristian Krogsøe som orgelsolist på Berliner Staatsoper under ledelse af Daniel Barenboim. Der venter publikummet i Gl. Rye en stor oplevelse, når Kristian Krogsøe sætter sig til orglet i Gl. Rye Kirke for bl.a. at spille stor orgelmusik af Johann Sebastian Bach. Alle er meget velkomne.

Børnekor i Gl. Rye Kirke Sct. Sørens Kor er for alle børn fra 3. kl. og opefter. Efter sommerferien begynder vi igen torsdag d. 27. august kl. 15-16 i Sct. Sørens Hus. Nye medlemmer er meget velkomne. Man skal bare møde op eller ringe til Katrine (86577312), hvis man har spørgsmål.

26

HIMMELBJERGEGNENS DEBATFORENING

Sognetur til museet for religiøs kunst i Lemvig Menighedsrådet arrangerer sognetur til museet for religiøs kunst lørdag den 29. august. Afgang fra Gl. Rye kirke kl. 10.00. Besøg på museet fra ca. kl. 12.

Prisen for turen inklusive museums-entre og frokost er 100 kr.

Vi medbringer sandwiches til frokost.

Henrik Lund tlf. 86 89 80 37 - hlu@km.dk Peter Jøhnk tlf. 86 89 80 68 - p.joehnk@ mail.tele.dk.

Efter museumsbesøget kører vi en kort tur over Harboør Tange til Thyborøn. Hjemkørsel syd om Limfjorden over Struer.

Til melding senest fredag den 21. august til:

Sæt kryds ved efterårets fordrag

Menighedsrådet

27


Gl. Rye Skole

”Dansk og matematik så det klodser” Mette Mølbach Klasselærer i 4.a

Hvordan lærer man 17 elever i en 4. klasse at holde orden i egne ting? Det var egentlig udgangspunktet for dette tværfaglige forløb med dansk og matematik i 4.a Vi ville gerne opfinde et projekt: - der var så spændende at det og holde orden blev en naturlig del af arbejdet. - hvor de faglige mål var meget tydelige - hvor det var tydeligt og målbart at se fremgang på de faglige discipliner.

Tre flyttekasser med Lego

Den lille skole og det gode fællesskab Torben Steen

Småt er godt – plejer vi at sige på de mindre skoler. Små skoler tilbyder overskuelige rammer og nærhed i forhold til det gode samarbejde mellem skole, forældre og lokale foreninger. Vi kender hinanden og har ikke langt fra tanke til handling. Desuden tilbyder mindre skoler helt naturligt de trygge rammer, som mange børn har brug for i skolestarten. Nærhed og fællesskab er utrolig vigtige faktorer for vores børns trivsel. Det er dejligt at mærke, der er et sted man hører til, og hvor man er savnet, hvis man af en eller anden grund ikke er til stede.

Børn kan i trygge rammer overskue at være med i mange forskellige forpligtende fællesskaber. Klassen, veninderne, fodboldholdet, klubben, musikholdet er bare nogle af de fællesskaber der stiller krav og tilbyder oplevelser til vores børn – og her kan ”småt” engang imellem være et problem. Ligesom os voksne kan børn indimellem slide på deres venskab, også er det faktisk helt rart med en stor vennekreds med rige muligheder for at dyrke andre fællesskaber for en tid. På de mindre skoler ser vi engang imellem, at enkelte børn har svært ved at finde sig tilrette i de fællesskaber, der byder sig til. Små klasser, med alle de gode tilbud om nærhed og god tid til den enkelte, er nogle gange ikke tilstrækkeligt. Pludselig kan de virke for små. Derfor er det vigtigt at vi i perioder af skoleåret arbejder i fællesskaber på tværs af klasser og ”normale” hold. 30 børn på en årgang kan deles i to klasser på hver 15 elever, men vi kan også vælge at betragte dem som et stamhold med rige muligheder for holddeling, der passer til enhver lejlighed.

28

Vi ( Claus Langergaard og undertegnede) skrev til Lego og spurgte om ikke de ville låne os en større mængde legoklodser til et undervisningsforløb i en 4. Klasse. Svaret var positivt og kort tid efter ankom der tre store flyttekasser fyldt til renden med legoklodser, og al undervisning skulle i en måned tage sit udgangspunkt i disse kasser.

Fra dansk Ud fra de danskfaglige mål arbejdede vi bl.a. med tingseventyr, der handlede om klodsernes liv og hvad de oplevede, tegnsætning og det mundtligt at kunne udtrykke fantasi, følelser, erfaringer og viden. F.eks: DANSK: Byg en figur af de udvalgte klodser. Sid med ryggen til din makker og forklar med ord hvordan din makker skal bygge en magen til.

På Gl. Rye Skole planlægger vi netop nu næste skoleår. Vi har rigtig mange årgange, hvor elevtallet er lige omkring 30. Det er vores hensigt at disse årgange bliver betragtet som et stamhold, og at lærere og pædagoger i fællesskab deler eleverne ud på hold, der passer til opgaver og indhold for undervisningen. Vi tror, vi på denne måde kan bevare det gode ved at være en lille skole samtidig med, at vi tilbyder vores børn en mangfoldighed af muligheder for at indgå i skiftende og gode fællesskaber.

Fra matematik Nogle af de matematikfaglige mål handlede om isometrisk tegning, areal, omkreds og rumfang eksempel på opgave: Rumfang: Byg en kasse der er 4 legoklodser i Bredden og 4 i dybden. Den skal være 3 klodser høj. Hvor mange legoklodser, kan der være i den kasse. Prøv at bygge tre nye kasser med det samme antal klodser, hvad sker der med rumfanget? Skriv kassernes mål og deres Rumfang.

”Fribyg” Dette ord var nok et af de mest benyttede i klassen. Det betød nemlig, at hvis der blev arbejdet godt, ville der være tid til sidst på dagen at bygge løs uden at lærerne havde krav til arbejdet. Det betød fri fantasi, eksperimenter og en masse læring med klodserne.

Motivation og tydelighed Duede det så til noget ? Ja kan der svares. Alle børn er blevet dygtigere indenfor de faglige mål. Alle blev meget bedre til at holde orden, hvor længe den effekt så holder, det må tiden vise. Alle børn gik glade til arbejdet. Svære emner og opgaver bliver lettere i en konkret ramme, som legoklodserne gav os. De var i det hele taget en meget motiverende faktor for såvel børn som lærere.

Og hva’ ka’ vi så lære af det? Som lærer er det altid interessant at blive klog på, hvorfor noget virker og andet ikke gør. Nå vi kigger dette her projekt

efter, ser vi flere grunde til et godt og udbytterigt undervisningsforløb, hvor vi kan tage mange elementer med os i planlægningen af anden undervisning. Vigtigst kan nævnes: - arbejde med konkret materialer - giver for de fleste større forståelse - tydelige mål for klassens arbejde - giver overskuelighed - tydelige mål for det faglige indhold - viser klart hvor vi er på vej hen - alle børnene skal være kendt med dis se mål – så vi arbejder i sammen retning - En god start, der motiverer til det videre arbejde – giver energi, lyst og arbejdsglæde

De studerende tager over… Gl. Rye Skole har for andet år i træk givet et hold studerende fra Silkeborg Seminarium en mulighed for at mærke hverdagen i den danske folkeskole. I uge 10 blev undervisningen i alle timer overladt til de studerende. Planlægningen af ugen var et fælles projekt imellem skole og seminarium. De studerende har udtrykt begejstring og glæde ved tilbuddet om at ”låne” vores skole, og i vores efterfølgende evaluering har det vist sig, at mange har valgt at inddrage erfaringer fra ugen i deres didaktiske afgangsopgaver. Som skole er vi glade for at kunne bidrag i uddannelsen af kommende lærere. De fleste elever har også været glade for ugen. Det har været helt spændende at

møde helt nye lærere med nye input til undervisningen – og enkelte er blevet endnu gladere for deres egen lærer end de var i forvejen. Det faste personale benyttede muligheden for at mødes om de fælles udfordringer, der kan være svære at få ordentlig tid til i hverdagen. Onsdag var vi alle på kursus i ”Danfoss Universe” på Als, hvor vi lod os inspirere af et oplæg om læringsstile. I ugens løb blev der også tid til møder med planlægning af næste skoleår, og vi fandt også tid til et skolebesøg nær Tørring. Det er en fantastisk mulighed for os som personale at have god tid sammen til at finde fælles værdier og glæder i vores hverdag.

29


6. klasse er klar til at sige farvel til Gl. Rye skole

Farvel til en fantastisk 6. klasse Af Torben Steen

Sommerferien nærmer sig – og med den bliver det også tid til at sige farvel til endnu et hold elever fra 6.klasse. Det bliver ikke let, men vi ved at de er klar til nye udfordringer og glæder sig til at møde nye venner på Mølleskolen. 6.klasse har i årets løb gjort så mange ting for os alle her på Gl. Rye Skole. Især har de været en utrolig god venskabsklasse for vores børnehaveklasse, som er blevet hjulpet rigtig godt i gang med deres skoleliv.

I efteråret arrangerede de en OL dag for alle på skolen. Det var en utrolig flot dag med åbningsceremoni, fine konkurrencer og en højtidelig præmieoverrækkelse. Vi var alle meget imponerede over det fine arrangement, som klart afslørede, at vi havde med en ganske særlig flok 6.klasses elever at gøre. Vi glæder os til ”majfesten”, hvor 6.klasse igen har tilbudt at hjælpe med et par indslag. Birthe Marie og Claus har været de dygtige og heldige klasselærere, der har fulgt klassen de sidste par år men altså nu må aflevere dem til Mølleskolen. Alle på Gl. Rye Skole ønsker jer held og lykke – og god vind på rejsen.

Om torsdagen er der åbent i ”Læsehulen” Af Annette Graavett

Gl. Rye SFO har i samarbejde med læsevejleder ved Gl. Rye skole Pia Haunstrup, startet en læsehule som er åben én eftermiddag om ugen. Læsehulen er et tilbud til alle SFO børn fra 0. – 2. kl. og her er der mulighed for at lave mange sjove og hyggelige aktiviteter, som er med til at understøtte børnenes forståelse for bogstaver, ord og lyde. Der kan bl.a. skrives egne historier på gamle skrivemaskiner, lyttes til lydbøger, laves små opgaveark og meget andet spændende. Vi har i læsehulen vægtet et inspirerende og spændende læringsmiljø, hvor børnene har mulighed for at sidde og arbejde i små telte, eller ligge på tæpper på gulvet og lytte til en god historie, ligesom de også kan vælge, at sidde i små grupper og lave noget i fællesskab med deres kammerater. Læsehulen er blandt andet startet op, med baggrund i den nye lov som træder i kraft pr. 1. august 2009, hvor der skal formuleres mål og indholdsbeskrivelse for SFO med udgangspunkt i 5 fastsatte temaer. Et af temaerne er lektiehjælp i SFO og læsehulen ser vi som en spændende og anderledes måde at tænke lektiehjælp på, ligesom vi gerne med læsehulen vil skabe et rum og en mulighed for at børnene kan fordybe sig. Mange af vores børn har taget rigtig godt imod læsehulen og ser frem til næste uge hvor der igen er mulighed for fordybelse med udgangspunkt i læsningens univers.

30

31


Dalbogaard Aktiviteter i Maj 2009: Fredag d. 1.5. kl. 14.00 Cafe´ved Bente Aavild Mandag d. 4.5. kl. 19.00. 4 maj fest ”Lysfest” Niels Hovgaard fortæller om krigen og befrielsen fra sin barndom. Musik ved UllaMaja. Der serveres kaffe og kage. Pris 20 kr. Arr. Aktivitetsrådet Banko er aflyst. Tirsdag d. 5.5. kl. 14.00. Ældregudstjeneste ved Henrik Lund i Gl.Rye Kirke med efterfølgende kaffe og lysbilledfortælling i sognehuset Onsdag d. 13.5. kl. 13.00. Løvspringstur ”Ud i det blå” med kaffe og kage på Ulstrup Kro. Pris 50,00 kr. Tilmelding seneste d. 6.5.09 på tlf.nr 8689 8054 elller 8689 8570. Arr. Penionistforeningen og Aktivites rådet.

Fredag d 15.5. kl. 14.00. Cafe´ med Inge Jørgensen som læser noveller af Jørgen Jørgensen ”Kresten og Mathias” Mandag d. 18.5. kl. 14.00 Banko Arr. Penionistforeningen

GRIF Aktiviteter i juli 2009: Bodil ferie i uge 28 29 og 30 Dorte ferie i uge 30 31 og 32 Fredagscafe´er aflyst i uge 30 d. 24.7.09 Se tavlen ved terapien for program. I ønskes alle en rigtig dejlig sommer.

Aktiviteter i Juni 2009:

Aktiviteter hver uge:

Tirsdag d. 2.6. kl. 14.00. Gudstjeneste ved Henrik Lund

Mandag kl. 10.00: Erindringsgruppe kl. 13.00: Strikke og bagegruppe

Fredag d. 5.6. kl. 14.00. Cafe´ med Kalle fra Ry

Tirsdag

Mandag d. 8.6. kl. 14.00. Banko Arr. Aktivitetsrådet

Onsdag kl. 10.00: Formiddagshygge/ oplæsning/spil kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/ kortspil

Fredag d.19.6. kl. 14.00. Cafe´med Leif Kann, som fortæller om dele af sit liv Mandag d. 22.6. kl. 14.00. Banko Arr. Penionistforeningen

kl. 10.00: Gymnastik kl. 14.00: Film/Oplæsning

Torsdag kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/ kortspil Fredag

Sportsfest

torsdag d. 13. august – lørdag d. 15. august

Sæt kryds i kalenderen til årets brag af en sportsfest ! Sportsfestudvalget er i fuld gang med at planlægge årets sportsfest sammen med de forskellige udvalg i GRIF. I år vil vi forsøge at sætte endnu mere fokus på idrætten, og har planer om både fodbold og håndbold turneringer for børn og voksne, løberuter, orienteringsløb, gymnastik, moutainbikeløb, bordtennis, beach-volley og meget mere… Selvfølgelig vil der også i år blive plads til børneloppemarked, tombola, hoppeborge, ligesom vi satser på en benhård vej/områdedyst, hvor der er ”håne-ret” hele næste år. Fredag aften regner vi desuden med noget specielt for de mindre børn, og lidt senere på aftenen bliver der ungdomstræf for de lidt ældre…

Lund Tegtmeier Lørdag morgen begynder dagen med fælles GRATIS morgenmad og musikalsk underholdning. Sportsfesten afsluttes lørdag aften med et brag af en fest, hvor alle er velkomne, uanset om man dyrker sport eller ej! Søndagen kan så bruges til afslapning, ellers er man velkommen til at gi´ en hånd med til oprydningen … vi begynder kl. 10! For at få hele arrangementet til at køre, er det nødvendigt med mange hjælpere undervejs. Har du lyst til at give en hånd med, måske bare en time i løbet af lørdagen, så send en mail til Sine (bang@ olesen.mail.dk) eller Conny (conny.tegtmeier@gmail.com). Har du lyst til at være med i planlægningen af sportsfesten er det bestemt heller ikke for sent. På sportsfestudvalgets vegne / Conny

kl. 10.00: Madgruppe for mænd kl. 14.00: Cafe´

Mange hilsner Bodil og Dorte

Conny coacher de ”små drenge”

Da stjernehimlen lå på skovbunden - et zoologisk fænomen ved Gl. Rye Lise og Jørgen

Det var omkring midnat. Vi var på hyggegåtur i den lyse sommernat lige syd for Gl. Rye. Vi var på vej ned i skoven, og ved den gamle døde elm så vi pludselig en lille plet af blågrønt lys i græsset. Det var Emil, der fik øje på den. Det var ikke en glød fra en cigaret. Det var heller ikke noget andet menneskeskabt. Vi undersøgte den ved hjælp af lyset fra en mobiltelefon, og satte den så tilbage i græsset. Det var en Sankthansorm. På trods af navnet er Sankthansormen faktisk en bille, der blot overfladisk ligner en orm. Sankthansorm er i stand til at producere bioluminiscens, hvilket vil sige at udsende lys. Vi fortsatte vores tur i den dejlige sommernat, og ca. 100 m. længere nede ad stien fandt vi endnu en, og lidt senere endnu en. Den nat fandt vi 5 lysende Sankthansorme. Sankthansormene lyser for at hanner og hunner skal kunne finde hinanden – hunnerne lyser mest.

32

Næste aften skulle hele familien så med ned for at se om de stadig var der. Det var de, og der var endda kommet mange flere. Vi fandt i alt 34 små lysende pletter i græsset og skovbunden. Vi troede, at det var toppen, men det var langt fra tilfældet. De følgende nætter var vi flere gange dernede for at se de små lysende biller i græsset, og da vi talte flest, var vi oppe på ca. 180, hvorefter vi opgav at tælle videre. Der, hvor der var flest, virkede det som om stjernehimlen var faldet ned på skovbunden – en ret fascinerende oplevelse. Et så stort antal Sankthansorme er faktisk noget af en sensation – der berettes på Internettet om gode steder for denne bille, hvor man har fundet op til 20. Og her var så mange, at vi opgav at tælle dem. Vi havde flere naboer med dernede for at se på fænomenet, og skriver nu her i Gl. Rye Aktuelt for at give alle Gl. Ryeere mulighed for at se, om Sankthansormene vil tænde deres stjernehimmel på skovbunden ved Gl. Rye igen i år. Det skete midt i juli i 2008, så prøv at gå en sen aftentur i midten af

Håndbolden i Gl. Rye spirrer juli i år. Måske er de der igen. Et af de gode steder var lige til venstre for Horsensvejen (på vej mod syd) et par hundrede meter syd for byskiltet – her kunne vi blot fra vejkanten se mange ”stjerner” i skovbunden – og tænk bilisterne drønede bare uvidende forbi.

Så er vinteren gået på hæld og foråret meldt sin ankomst og i den forbindelse er det tid til at gør status over håndboldsæsonen for de mindste håndboldspillere i Gl Rye. I disse tider hvor vi konstant hører om nedgang i de store sportsgrene som fodbold og håndbold, har vi i Gl Rye haft pæn succes med de mindste årgange, vi har i gennem vinteren haft mellem 30 -35 drenge/piger i alderen fra 6-8 år til træning hver uge, hvor der er blevet knoklet igennem med hopskud, driblinger kaste-gribe øvelser og en masse leg med bolden.

Dog skal der dryppes lidt malurt i bæret. Vi startede sæsonnen med ret mange drenge og piger. Drengene ville hver gang give den max gas, hvorimod pigerne gerne ville starte lidt mere stille op. Vi ledere opdagede dette for sent, men da var løbet kørt og pigerne var forsvundet til andre fritidsinteresser. Vi er dog fast besluttet på i leder teamet, at det ikke vil gentage sig i den kommende sæson. Der vil, hvis tilslutningen er høj nok blive lavet en træningstime kun for piger. Igennem vinteren har vi været afsted til 9 lørdagsstævner, hvor børnene har spillet

3 kampe hver gang, så det er blevet til en del kampe igennem vinteren. De har været delt op i U6 mini, U8 total Uøvet og U8 total Øvet. Spillerene har været sat på hold som vi vurderede passede til den enkelte spillers niveau, så både piger og drenge har spillet på samme hold, dette har betydet at alle børnene er blevet udfordret på deres helt eget niveau, det har givet dem mange personlige sejre, hvilket har kunne ses på de brede smil og i sammenholdet blandt børnene. I den forbindelse skal der lyde et stort tak til forældrene for jeres aktive deltagelse.

33


GRIF hovedbestyrelse

hi_ZgcZhi³k

Formand:

Äöd\öb WZc

ZkVajZg^c\

Jens Overgaard Rimmersvej 8 86 74 00 34 jensovergaard@gefiber.dk

`Vbe`aVg

Næstformand:

hig²`³kZah

Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

Zg

noah@chipeta.dk

Kasserer:

] cYWdaYhi²kcZö^ 7gVcYZ]VaaZcö%.

Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

HVbbZc]daY

Sekretær:

Afslutningsstævnet i Brande for U8 Håndboldspillere.

Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55 lindberg67@gmail.com

Formand Gymnastik:

^aY^c\ iZVbWj

XdVX]^c\öd\ö ööööööbZciVaödeaVYc^c\

`dcXZ Yöb aZi

bd

Fredag aften skulle alle tre hold i kamp. Det blev til lutre sejre, så stilen var ligesom lagt. Efter kampene gik vi tilbage til skolen, hvor der var kage og saftevand til børnene. KL 22.00 var det godnat til ungerne. Der blev lynhurtigt stille i klasseværelset og det eneste man kunne høre var en let snorken og grynten. Til vi voksnes store begejstring var natmaden sponsoreret -tak for det. Så mens ungerne lå trygt og sov i klasseværelset, hyggede vi os udenfor med højbelagte smørrebrød og rødvin, så aftenen var gået hen og blevet til nat inden vi røg omkuld.

cigV

i^dc

b^cö[³ghiZöbZYVa_Z

Fredag den 6 marts var det nogle forventningsfulde U8 håndboldspiller der mødte op ved klubhuset i Gl. Rye. Efter bilerne var pakket, drog vi af sted til Brande, hvor vi skulle overnatte på Præstelund skolen.

DeWV`c^c\

kZciZi^Y

mad. Derefter stod resten af lørdagen på 5 kampe til hvert hold. Der blev kæmpet, driblet og scoret som galt det en VM finale, og udfaldet i de fleste kampe faldt ud til Gl Rye’s fordel -godt gået unger. Da de sidste kampe var færdigspillet, var der fælles indmarch og overrækkelse af de velfortjente guldmedaljer. Det var nogle meget trætte og stolte børn der drog tilbage mod Gl Rye.

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefibermail.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 40 31 98 66 bop@gefiber.dk

Vi i trænerteamet vil gerne takke Jørgen, Thomas K, Torben og Kent for hjælpen undervejs i stævnet. Også en tak til de forældre der bød ind med kage. En speciel tak skal der lyde til Kent for de mange ”fede” billeder af de seje håndboldspiller.

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

På vegne af trænerteamet (Conny, Birgitte, Anne, Bjarne, Thomas og Peder)

Lørdag morgen fik vi pakket liggeunderlag, soveposer og tasker sammen og drog til hallen, hvor der var fælles morgen-

Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 26 36 89 10 hanne.voss@skolekom.dk

Ny formand for GRIF Torsdag d. 2. April havde GRIF ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen var valg af ny formand. Jens Overgaard blev valgt som ny formand, og den øvrige bestyrelse i GRIF glæder sig meget til det nye samarbejde.

34

bZiVaöi^aöVaaZ

he²cYi

iV`ö[dgö`VbeZc

Et samarbejde der i første omgang handler om at få samlet alle afdelingerne endnu mere under en fælles paraply af udbud til alle byens idrætsglade borgere, og dernæst tænke fremtid og vision for idræt og bevægelse på tværs af afdelingerne i Gl. Rye idræts forening.

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100 Senior: Morten Bohøj 22 29 44 75 morten@hh3e.dk

35


Lilleput og Puslinge

På billedet mangler Sofus pg.a skade og Magnus Mølbæk pga. flytning ..

U 10 holdet har siden sæsonstart gennemgået en fantastisk udvikling. Der er en fast stamme på 10 spillere som alle har været til træning hver onsdag, og flere har også deltaget i teknisk træning fredag eftermiddag..Holdet er bare blevet bedre og bedre, og selvom vi fysisk har været mange af vores modstandere underlegne, har vi klaret os på teknisk flot håndbold, fairplay og fighterånd til sidste sekund. Holdet vandt deres række suverænt og kvalificerede sig til kredsmesterskabet, hvor de efter en dramatisk finale vandt guld ved at slå storfavoritterne fra Ans 10 -9. Ved de jyske mesterskaber blev det til bronze. 3 hold sluttede a point, og vi havde desværre den dårligste målscore. Men vi havde en endnu fantastisk dag med, frugt, popcorn og super forældreopbakning. U 12 holdet har haft en mere ujævn sæson. Der har været rimeligt fremmøde til træning, men det var især før jul svært at samle et hold til weekendens kampe.. Efter jul har vi spillet med i en række for 5 mandshold hvor der for alvor er plads til teknisk dygtige spillere og det er gået helt fanta-

stisk. Holdet vandt under kyndig ledelse af Torsten Kolind deres række suverænt. Der er på holdet flere meget talentfulde 1. årsspillere som sammen med det nuværende U – 10 hold får et meget stærkt hold næste år. For andre var det sidste sæson med håndbold i GL. Rye. Vi ønsker jer held og lykke med håndbolden i Ry fremover. Tak til forældre for god opbakning undervejs, og tak for en god sæson

Håndboldsæson er slut… …og med hvilken afslutning – 2 hold til kredsmesterskab – 1 hold videre til jyske mesterskaber. U12 piger: 19 dejlige håndboldtøser har næsten mødt fuldtalligt op til træning hver torsdag. Der har været et imponerende engagement og humør. Det vil vi gerne sige pigerne tusind tak for – det har været en fornøjelse. Vores turnering efter jul gik virkelig godt. Vi kom i en ny række, hvor vi matchede modstanderne meget bedre. Det var en meget jævnbyrdig pulje, og vi var blot et point fra 2. pladsen, som ville have sendt os til kredsmesterskabet.

Fodbold er i gang Så er forårssæsonen kommet i gang og hermed følger træningstiderne for de forskellige hold. De angivne tider er vejledende og vil for kampenes vedkommende svinge fra uge til uge (ude/hjemme). Bane 1 er kampbanen og bane 2 er banen ved klubhuset.

36 36

På billedet ses på bagerste række fra venstre: Emma T, Eva, Anne, Mette, Camilla, Milia og Katrine. Forrest fra venstre: Caroline, Johanne, Emma W, Laura, Nanna V, Emma BS, Emma D, Nadia, Nanna E, Johanne og helt forrest til højre:Isabella. Astrid mangler desværre på billedet.

GYMNASTIKOPVISNING

U – 10 og U – 12 .

37


FDF

Flot overskud ved FDFs forårsmarked

En rigtig FDFér Kredsleder Kjeld Christensen

Henning elsker friluftslivet, og tog ofte på lejrture med piltene hvor der osede af bål og guitarspil.

Da Henning Kjærskov i februar gik ud af FDF Gl. Ryes bestyrelse, måtte vi sige farvel til en indfødt FDFer. Henning var med fra opstarten i 1988, og mangeårig pilteleder inden han blev en del af FDF Gl. Ryes bestyrelse, hvoraf en del år som formand for bestyrelsen. Alle der har været på sommerlejr med Henning, tænker sikkert på hans mange udklædninger i forbindelse med lejrens tema. Som indianeren ”Knækkede fjer” eller ved lejrbålene som ”Mølleren fra Malling” og flere andre.

I halvfemserne var Henning med til at opstarte FDF Gl. Ryes Brassband, som vi havde stor glæde af i en del år. Henning har altid været en stor del af vores årlige forårsmarked, og selv om han ikke er medlem af bestyrelsen længere, arbejder har stadig med i forårsmarkedsudvalget, og forhåbentlig også stadig som juletræs-sælger ved møllen, for alle der kender Henning ved, at han altid vil være FDFer.

En nat opstillede Henning et større Storm P. arrangement ved køkkenvasken således at dråber fra vandhanen skulle fylde en øse og efter et par timer skulle vægten fra vandet udløse en masse grydelåg der faldt ned på køkkengulvet. Sådan en opfindsomhed findes desværre ikke mere.

r til årets

he Nu er datoerne ! JR SOMMERLE

ed: store begivenh

a: mmerlejren fr og Pilte er so st gu au 4. d. For Tumlinge g gust til tirsda lørdag d. 1. au bnere: og seniorvæ . For væbnere g d. 4. august da rs ti l ti li ju . 31 d. Fredag krænten” ved til FDF-lejren ”S år i r vær gå n jre le lenderen, og Sommer stort kryds i ka et t Sæ g. or Arnb . astisk oplevelse med til en fant

38

En vinder

Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231 Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Flot overskud til FDF De yngste kom i barnevogn og de ældste gik med stok ved FDFernes årlig forårsmarked lørdag den 18. april fra 10.30 til 15.00 i Gl. Rye. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var blandt andet mulighed for at nyde en kop kaffe med hjemmelavet lagkage, blive mæt i en frisk grillpølse, få hyggelige snakke med interesserede loppekøber og gøre et kup. Der blev omsat for 50.000 kroner på dagen.

Ved slutningen af dagen tømte alle sælgere tasker og skåle med dagens omsætning. Da alle mønter og sedler var talt stod der 50.000 kroner på bundlinjen. Når udgifter til dagen er trukket fra giver det 35.000 kroner til FDF Gl. Rye. Så det var nogle tilfredse og trætte hjælpere med børn, der spiste sig mætte i pasta og kødsovs, da pladsen var ryddet, boder taget ned og solen begyndte at gå ned.

1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218 gartner@madsen.mail.dk

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

Pladsen bugnede af brugbare ting

Dengang skulle der hærdede tanter(dem der laver mad) med på lejr, for de kunne godt finde en plastik arm stikke ud fra deres dyne når de skulle i seng, eller ”mus” kravlende i nærheden når vi fik natmad.

r j e l r e m m o S med FDF

Benedicte Thorseth

drikkevare. Mens grillkokkene udenfor betjente de fremmødte med sprøde, varme pølser, brød ketchup og sennep.

Kredsleder:

Igen i år var der en stor mængde af brugbare ting. Legetøjsboden bugnede med bamser og andre tøjdyr, børnemøbler og spil, og det var svært for de mindste blot at gå forbi, så flere børn fik sig en lille leg med sagerne før de måske fik overtalt far eller mor til at lægge lidt mønter på bordet. I stakladen hang frakker, skjorter, kjoler, nederdele og tørklæder på bøjler. Bordene var fyldt med T-shirts, trøjer, bukser, sparkedragter, bælter. På den en side af Kræshuset stod der en stor bod med glas, kopper, tallerkner, skåle, kander, bestik, platter, bakker, urtepotte, billedrammer, og meget mere tilbehør til husholdningen. Bag FDFernes hus var der møbler og bøger. Steinbeck, Kierkegaard og Carsten Jensen var blot tre forfattere, hvis bøger lå i stakkene. En auktion med de mere eksklusive ting samlede gamle engelske stole, emaljeskåle, en slagbænk, et velholdt egetræsskab og andet.

annkathrinebreth@yahoo.dk

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676 langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

2. seniorvæbnere + seniorer Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Mødte gamle venner I sidste nummer af Aktuelt var der en konkurrence, hvor man blandt andet skulle tyde morseskrift og frimurerkode. Maria Isabel løste opgaven, og er dermed den heldige vinder af et gavekort til Ry Sport og Fiskeri. Stort tillykke til Maria Isabel.

Markedet var også stedet, hvor tidligere FDF’ere hjalp og stod i boder, mens andre blot kiggede forbi og genopfriskede gamle minder fra fællesskabet, som lever videre med nye deltagere. I den varme sol nød mange af de fremmødte caféens hjemmelavede lækkerier og fik en snak med venner eller naboen. I tombolaen vandt de heldige, creme, en taske, en flaske vin eller andre præmier, som virksomheder og forretninger fra Ry og Gl. Rye havde sponsoreret. I den lille cafe var der travlhed både med at sælge og hele tiden få fyldt disken med spise- og

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540 Dagens bedste køber var Phillip

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

39


til et land, hvor man ikke kender sproget og normerne og ikke ved, hvad der forventes af en. Til sidst førte uligheder og uvidenhed til et oprør, hvor immigranterne gjorde op med det hierarkiske

Den fedeste oplevelse i mit liv Ann Katrine Pedersen

Som ung FDF’er i Gl. Rye har man mange muligheder for at udfordre sig selv med de mange kurser, der tilbydes af forbundet. I påskeferien tog Emil Ingemann og Ann Katrine Pedersen imod en sådan af disse tilbud. Valget faldt på et internationalt kursus, der var interessant, fordi kursets deltagere kom fra alle mulige forskellige lande rundt omkring i Europa. Som de friske FDF’ere vi er, var vi ikke bange for nye udfordringer, og derfor drog vi til Pöyhölä i Finland! Det var noget af en overraskelse at komme dertil, for stedet lå omkring 200 kilometer nord for hovedstaden Helsinki, og der var en del koldere end det forårsramte Danmark. Faktisk var det så koldt, at der stadig lå sne overalt, og søen var dækket af is! Men som de hardcore vikinger vi er, lod vi os ikke slå ud af det; heller ikke selvom vi ikke havde ordentligt tøj med. Emil måtte derfor også erfare, at når man leger vilde lege i sne og shorts, gør det ondt i knæerne. J

40

Selve Finland så vi ikke meget af, da vi var så optaget af at lære de andre deltagere at kende, at omgivelserne gled helt i baggrunden. Meningen med kurset var at udvide vores horisont og gøre os mere opmærksomme på kulturelle forskelle mellem mennesker, kulturer og samfund, og hvordan man kan arbejde med at mindske disse, hvilket også er grunden bag kursets navn ”Bridging the gap”. Gennem oplæg af de forskellige deltagere fik vi lært forskellige vinkler på dette emne og fik derigennem et mere nuanceret billede af den verden, vi lever i. Hvad der dog påvirkede os mest, var samtalerne med de andre unge mennesker. Alle kursets deltagere var mellem 17 og 25 år gamle, og det var enormt spændende at snakke med dem om de fordomme og krav, vi stiller til livet i Danmark, men som bestemt ikke er gældende for resten af verden. Vi brugte ugen på en masse diskussioner og samtaler, og vi lærte hinanden at kende, men måske også vigtigst af alt, lærte vi os selv bedre at kende! Det lyder måske som det rene propaganda, men der er noget om det, når man siger, at man lærer sig selv at kende gennem andre mennesker! Når man snakker med folk fra bl.a. England, Tjekkiet, Ungarn,

Finland, Malta, Ukraine og Estland, finder man hurtigt ud af at verden slet ikke er så ensformig og ”normal”, som man ellers kan forledes til at tro, når man går rundt i sit eget lille beskyttede samfund. På et kursus som dette kan man, hvis man åbner øjne og ører, finde ud af at verden er langt mere nuanceret end man går og tror, og at man ikke altid er så åbensindet, som man bilder sig selv ind. Det er både skræmmende og fantastisk at opleve, at selv om man tror, man ved, hvem man er, så skal der ikke meget til at ændre det billede, når man snakker med folk, der ser verden fra en helt anden synsvinkel! Hvad vi dog brugte allermest tid på, var at have det sjovt. Hele kursusprogrammet var fyldt med lege og aktiviteter, der, ud over at skulle lære os nye ting, var designet på en måde, så det var ganske umuligt at kede sig! Og så er det jo meget genialt! J Vi brugte en hel dag på et meget spændende rollespil, hvor vi legede, at vi var flygtninge og indvandrere, der forsøgte at komme ind i et selvopfundet land Koyeni, hvor de havde meget specielle regler og vaner. Hvad deltagerne skulle lære af dette rollespil var at mærke på egen krop, hvor umuligt det næsten er at komme som fremmed

styre. Det var hårdt at se venner blive afvist ved grænsen og smidt i fængsel af grunde, man ikke kunne forstå, men alt i alt var det sjovt at opleve, hvordan andre mennesker lever. Det har desuden givet os en langt bedre forståelse for de tanker, der rører sig i indvandreres sind. Alvorligt var det dog langt fra, og vi havde mange sjove timer den dag. Det er nemlig sådan at landet Koyeni er et sted, hvor man tilbeder vand som en gud, og dette havde nogle meget underholdende samtaler til følge! Når man skal tiltale folk, man møder i dette land, skal man sige ”Nice to see you wet!”, altså ”godt at se dig våd!”, hvilket kan forstås på mange forskellige måder! Der var også en del andre måder at gebærde sig på i landet, fx tilbedelse af vandet inden man drak det og en slags andagter mindst en gang i timen. Alt i alt førte disse hilsner og etikker til mange grin og jokes, der blev kørt langt, langt ud. J Da kurset fandt sted på et finsk lejrcenter, skulle vi prøve nogle finske traditioner; blandt andet smagte vi på noget forskelligt finsk mad – der ikke er så forskellig fra den danske – og lærte at synge bordvers på finsk, og det er ikke helt nemt! Sproget minder overhovedet ikke om noget skandinavisk, så det er en smule svært at forstå. J En virkelig genial tradition, de havde i Pöyhölä, var, at vi hver anden dag skulle i sauna! Og denne sauna var bygget af ægte træer og helt i korrekt vikingestil med varme og varme og en del mere varme! Den skulle efter sigende være meget varmere end, hvad man kan opleve herhjemme, og det var fantastisk at prøve at blive så ophedet, at huden brændte – og det er helt uden sol! Saunaturen skulle selvfølgelig altid krydres med en tur i det kolde vand, men da søen var frosset til, måtte vi nøjes med at rulle os i sneen, hvilket

også var en ganske kold fornøjelse! Det gode ved alt dette varme og kulde var, at man virkelig kunne mærke, at man levede, for hele kroppen skriger ved de ekstreme temperaturer! Det sjove ved saunaen var, at vi gjorde det i naturens påklædning, så vi oplevede at stå en lille flok piger i en sneklat og lege en leg kaldet ”funky chicken” kun iført varmen fra saunaen! Det ville måske have været en smule grænseoverskridende for mange, men for de deltagende var det et sjovt twist til den herlige sauna-oplevelse. J Vi har i løbet af påsken oplevet at spise ost og kage fra alle mulige forskellige lande, at synge ”worships song” med en intensitet, man ikke forventer. Vi har holdt os vågne til solen stod op og talt om alt mellem himmel og jord, indtil man føler, at man kender svaret på alle spørgsmål i livet. Vi har spillet en masse forskellige spil med de mange nye venner, vi har fået, og leget en masse vilde og sjove lege med personer, der har været med til at gøre kurset genialt. Vi har mødt en vaskeægte muslim og har forstået mere om Islam end nogen undervisning nogensinde har kunnet give. Vi har lavet live-facebook, en måde at virkeliggøre den digitale verden på, og lavet kortfilm om kulturforskelle. Vi har gået tur i mørket, besøgt en finsk by og vandret på en frossen sø midt om natten. Vi har set ledere deltage i kurset som os andre og fundet, at det faktisk gør alting mere sjovt og nærværende.

komprimeret til en enkelt uge. Når man tilbringer så meget tid sammen og kun får sparsomt med søvn, lærer man hinanden at kende på nye og spændende måder. Vi fik muligheden for at udfordre og udvikle os selv, og vi tog den. Så må man jo bare håbe at den optagne lærdom og klogskab bliver siddende i lang tid. J Oplevelsen kan ikke beskrives med simple ord, og det er noget nært umuligt at forklare den følelse, jeg havde indeni under hele opholdet. Det er næsten som, når man ser hele verden blive grøn igen efter en lang vinter: Hele ens indre har lyst til at hoppe og skrige af glæde; man føler virkelig, at man lever, fordi det simpelthen bare er så lyst, smukt og glad. J Dette påskekursus har ganske enkelt været den fedeste oplevelse i mit liv

Vi har oplevet mange sjove ting på denne tur og har fundet mange mennesker, som vi efter kun blot en uge kan kalde vores venner. Oplevelsen på et sådan kursus er så intens, at man næsten kun kan beskrive den som et efterskoleophold

41


Eneboeren Bernhards gravsted på Gl. Rye kirkegård.

Eneboer Bernhards hule Af Peter Jeppesen - Centerleder

På FDF Friluftscenter Sletten tæt på Laden og Værkstedshusene – på den anden side af grusvejen – ligger et stort hul. Det er et gammelt dødis hul fra sidste istid, som er opstået ved, at en stor klump is blev liggende tilbage i terrænet, efter isen var begyndt at trække sig tilbage. Men hullet er interessant af en helt anden grund. Her boede nemlig i mange år en eneboer, Bernhard hed han. Bernhard Sørensen blev født den 21. oktober 1890 et sted i nærheden. Det fortælles, at Bernhard var én ud af syv søskende, der voksede op i en nærliggende landsby. Faderen havde været en ret velhavende mand, der havde betalt for Bernhards studier på et seminarium, men det gik hverken værre eller bedre end, at Bernhard blev bortvist fra seminariet, fordi han rapsede. Fra den dag trak han sig tilbage og levede sit liv uden særlig kontakt til andre mennesker. Bernhard var en særling. Han var meget filosofisk anlagt og læste tykke videnskabelige værker her midt ude i skoven i dette hul, hvor han boede i de mest primitive huler, han selv havde bygget. I begyndelsen gravede han et hul i jorden og ind i skrænten og forede hullet med halm. Åbningen stoppede han ud med en sæk fyldt med halm, og det fortælles ofte, hvordan hulerne brændte for ham, fordi han kom til at sætte ild til halmen med sin uundværlige pibe. Efterhånden byggede han rigtige hytter, og til

sidst et ganske lille hus, bygget af sten, rafter, strå og græstørv. Her kunne han stå oprejst. Når det var koldt om vinteren, gravede han sig længere og længere ned i jorden, og han sørgede altid for at isolere med hø. Lugten i hytterne må have været slem, selv om han lavede lufthuller og regulerede ventilationen med hø. Gennem hele sit liv var Bernhard plaget af ildebrande, der gjorde det af med flere af hans hytter og huler. Selv mente Bernhard, at det skyldes nogle stærke naturkræfter og ikke hans eget piberygeri. En gang var Bernhard skyld i en større brand, som løb op mod Himmelbjerget. En bonde spurgte da Bernhard: - Hvorfor pokker tænder du ild, når det er så tørt?

- Ja, det kan da for Søren ikke brænde, når det er vådt, havde Bernhard bare svaret! Beboerne på gårdene i området mærkede ikke meget til Bernhard, udover at han engang imellem sneg sig til at stjæle lidt mælk fra mælkejungerne og et par æg fra hønsehusene – og en sjælden gang en høne eller to. Naboerne accepterede det og meldte ham aldrig til myndighederne. Af og til var han selvforsynende, da han dyrkede grøntsager, holdt høns og kaniner, og engang havde han også en ged. Kun sommerhusejerne meldte ham engang imellem til politiet, når han havde begået hærværk. Han var således i fængsel flere gange, men blev som regel løsladt, inden der var gået ret lang tid. Sognerådet i Gl. Rye var i mange år ked af at have Bernhard gående, så selv om han ikke var gammel nok, tilbød de ham en plads på et alderdomshjem. Bernhard afslog tilbuddet med det samme. I de sidste år blev han en del syg, og efter han en dag blev fundet stærk forkommen, blev han bragt på Gjern hvilehjem. Her kom han langsomt til hægterne igen og genvandt noget af sin tidligere styr-

ke. Men det indendørs liv var ikke noget for Bernhard. Han lagde flere planer om at flygte fra hvilehjemmet, men han holdt sine ideer for sig selv.

Fri gendigtning: Pludselig en dag, da personalet kom for at se til ham, var hans værelse tomt. Der blev ledt overalt på plejehjemmet, og i byen, på markerne, i de store skove og i nabosognene, men Bernhard var som forsvundet fra jordens overflade. De fleste troede han var faldet om og lå et sted ude i skoven, men flere uger efter så flere ham sidde og varme sig ved et bål i Slettens skove. De nærmeste naboer sagde ikke noget til myndighederne, da de vidste, at Bernhard for enhver pris ville undgå at blive spærret inde på et alderdomshjem. I stedet stillede de mælk frem og lagde æg og høns i hulen til Bernhard. Et godt stykke tid efter forsvandt Bernhard, og ingen har set ham siden. Man fandt godt nok en død mand under broen i Tyskerrenden nogle uger efter, Bernhard sidst var blevet set, men ingen var helt sikre på, at det var ham. Flere, der havde kendt ham godt, sagde, at det ikke var Bernhard. Alligevel begravede man manden på Gl. Rye kirkegård, som om det var eneboeren. - Var det Bernhard, man fandt under broen i Tyskerrenden på Sletten?

En gang i mellem sker der nogle uforklarlige tyverier, som minder om Bernhards metoder, men ingen har med sikkerhed set ham de sidste mange år. - Eller er det stadig gamle naboer, der dækker over ham? I dag kan Eneboer Bernhards gravsten findes på Gl. Rye kirkegårde tæt ved tårnet. Gravstenen er en enkel natursten med en kort omtale af hans navn, fødselsdag og dødsdag. Det foregik alt sammen i hulen, som siden – med god grund – er blevet kaldet ”Eneboer Bernhards hule”. Historien er blevet fortalt videre til mange hundrede børn og unge og er stadig godt stof til et godt gammeldags natløb. Ikke mindst fordi der er flere uafklarede spørgsmål omkring Bernhard og specielt hans forsvinden og død, hvis han da er død…? I årsskrift 2006 fra Egnsarkivet for Them Kommune kan man læse hele den sandfærdige historie om ”Bernhard – naturens søn”.

- Eller er han i virkeligheden slet ikke død endnu?

Har du lyst at besøge eneboerens hule, og få en skovtur i skønne omgivelser, kan du finde et kort over Sletten på: http://fdf.dk/sletten Under menupunktet ”kortmateriale” finder du kort som viser vej til hulen - god tur.

42

43


Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

Privat eller erhverv - kontakt...

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryel.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

DanBolig

Ved Freddy Hansen

SAMARBEJDER MED NORDEA

DanBolig Ry

8689 8533 Horsensvej 34, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

V/BRIAN PETERSEN SKANDERBORGVEJ 11 8680 RY RY@DANBOLIG.DK RING: 46980790

Pressen skriver at pengeinstitutterne ikke låner penge ud - det gør vi. Har du ønsker og planer til fremtiden – så kig ind i og lad os tage en snak om dine ønsker og planer

Ønsogker planer?

IND N - KIG FÅ ET LÅ

Industrivej 6, Ry, 8788 2905 www.holstpelspleje.dk

egZegZhh d[[hZi Y^\^iVaeg^ci edhiegZhh Y^hig^Wji^dc ^ciZgcZi

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

E. THØGERSEN - butik & restaurant. Mad ud af huset. Hver søndag 10-16 kan du besøge Voervadsbro Torvehal. Bevidst mad til madbevidste kunder.

HiV\Z]³_kZ_ ', Õ -+%% H^a`ZWdg\ Ia[# -+-' &+** Õ lll#h^a`ZWdg\"Wd\ign`#Y`

Gudenåvej 48, Voervadsbro, 8660 Skanderborg. Tlf. 7578 2885 www.detlilleroegeri.dk www.voervadsbro-torvehal.dk

Uve Lundgaard TØMRER & SNEDKERFIRMA ApS Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry 4019 8832 - 8689 8832

Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

”Tænk globalt Handl lokalt”

Container Vognmandskørsel Kranarbejde Materialesalg

Dansk design • Dansk kvalitet • Dansk produktion

w w w. d a v i d s u p e r l i g h t . d k

§2462 3059 Ry og Omegns Begravelsesforretning

Vi forhandler Cykler - Scootere Motorsave Plæneklippere/ Traktorer

Begravelser og ligbrænding J.P. Kristiansen

- kom og få et godt tilbud

Tlf. 8689 2969 Kornblomstvej 2, Ry

Ry Cykel & Knallert Service Parallelvej 9 B · 8680 Ry · tlf. 8689 1491 www.rycykler.dk

www .ne tt o rve t. d k

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Klostervej 6A · 8680 Ry · Tlf. 86 89 18 81 toejeksperten@toft-silkeborg.dk

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-19 hver dag

44

45


ved Henrik Pedersen

Gl. Rye Kro

Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Ryesgade 8 8680 Ry Tlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

S BRUNHĂ˜JVEJ 3 - 8680 RY TLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193 www.rytb.dk

8689 8400

B C

ng.dk

jni -udle

rg anderbo 8660 Sk tilbud pü svej 21, Gode rk a m k n a .d g D -udlejnin lÌkkert tøj. www.b-c lejning.dk d -u -c b hs@ dstrup 40 BrÌonline hos 40, 87Køb e d a g e k g.d Nørr dlejnin -u butiksanne.dk -c .b www g.dk -udlejnin hs@b-c

Skanderborgvej 26 8680 Ry 8689 3672

Skanderborg 5126 5755 ¡ BrÌdstrup 5126 5759

LYNG DAL

A/S Klostervej 6 F, 8680 Ry

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

Denne annonceplads kan blive din. Pris kr. 625,- + moms pr. nummer af Aktuelt i Gl. Rye

Henvendelse: ptgrafisk. 8689 8972 pt@ptgrafisk.dk

Siggaard Biler Galgebakken 3 ¡ Gl. Rye ¡ 2028 1614. www.siggaard-biler.dk ¡ salg@siggaard-biler.dk

(Âą2345$)% %N ANDERLEDES FRISÂ’R q

'ZSSFTLSÂ?OUFO (M 3ZF 3Z 5MG

Vi har det store, spÌndende udvalg Kreative blomsterdekorationer Haverüdgivning - haveplaner - Altid et besøg vÌrd!

GARANTI PĂ… KVALITET

A la carte ¡ Selskaber ¡ DinÊr Transportable ¡ VÌrelser ¡ Kurser

Reparation og salg af biler

Â?°ĂŠ,Ăži

HjarsbÌkvej 21 ¡ Gl. Rye ¡ 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 ¡ www.nylund.dk ¡ mail@nylund.dk

Ă…bningstider: Mandag-onsdag 9.00-17.00 Torsdag-fredag 9.00-19.00 Lørdag-søndag 9.00-17.00

Reparation og salg af hvidevarer i alle mĂŚrker. FĂĽ et godt tilbud - OGSĂ… PĂ… INSTALLATION AF FIBERNET

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye ¡ 8689 8348

- produceret i Danmarks mest kreative by - Gl. Rye. Se mere pĂĽ www.ptgrafisk.dk

86 89 89 72 Ryesgade 25 ¡ Gl. Rye R pt@ptgrafisk.dk www.ptgrafisk.dk

- du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

Nye ĂĽbningstider pĂĽ Gl.Rye Bibliotek: Mandag 15 – 19 Torsdag 9 – 12 Nyt telefonnummer pĂĽ biblioteket: 87942888 Biblioteket er lukket i skolens sommerferie. Sidste ĂĽbningsdag inden ferien er torsdag d. 25. juni. Første ĂĽbningsdag efter ferien er torsdag d. 13. august. I ferien henvises til Ry Bibliotek – telefon 87942880 Og www.bibliotek.skanderborg.dk

46

NĂ…R GODT NOK IKKE ER NOK

Skanderborgvej 9 ¡ 8680 Ry 8788 0810 ry@nytsyn.dk ¡ www.nytsyn.dk

Rimmersvej 10 ¡ 8680 Gl. Rye ¡ Telefon 86 89 86 74 Mobil 23 61 04 74 ¡ klbygglrye@pc.dk

47


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

Sted Arrangør

Juni 2. Gudstjeneste - kl. 14 Dalbogaard 2. Rododendron-tut til Højkol - kl. 18.45 Mødes ved kroen Borgerforeningen 3. Kort aftengudstjeneste og fugletur til Sct. Sørens kirke og Menighedsrådet Mossø ved ornitolog Jens Kirkeby - kl. 21 Lindholm Hoved 5. Frokost i det grønne - kl. 12.30 Else og John Jensen, Fyrreskrænten 7 Gl. Rye Branddaskerlaug 5. Fredagscafe med Kalle fra Ry - kl. 14 Dalbogård 8. Bankospil - kl. 14 Dalbogård Aktivitetsrådet 10. Da Gl. Rye ændrede Danmarkshistorien Sct. Sørens kirke Menighedsrådet – en aften om kongevalget - kl. 19.30 11. Pit stop – kort børnegudstjeneste med fællespisning - kl. 17.30. Sct. Sørens kirke og hus Menighedsrådet 14. 475-års jubilæum for kongevalget i Gl. Rye Sct. Sørens kirke, Gl. Rye skole (hulen) Borgerforeningen Festgudstjeneste kl. 11 ved biskop Kjeld Holm Skolen, Menighedsrådet, Grif, Øm Kloster, Møllen, Flagallen og optog til middelaldermarked ved skolen (hulen) 19. Fredagscafe med Leif Kann - kl. 14 Dalbogård 20. Kirkens Unge Sct. Søren (KUSS) Hvad tror du på? – kl. 20 23. Skt. Hans fest - kl. 19.00 Møllen Juli 4. Guidet tur fra Øm Kloster til kirken - kl. 14-16 Jubilæumsdagen for kongevalget 30.-4. aug.

Øm kloster

Øm Kloster, Museet ved Gl. Rye Mølle

FDF-lejr for væbnere og seniorvæbnere, Arnborg

August 1.-4. FDF-lejr for tumlinge og pilte Arnborg 5. Pit stop – kort børnegudstjeneste med fællesspisning - kl. 17.30 13.-15. Sportsfest 29. Sogneudflugt til Vestjylland / Museet for Religiøs Kunst, Lemvig - Afg. kl. 10 30. Udendørsgudstjeneste på Himmelbjerget - kl. 11

Sct. Sørens hus KUSS Borgerforeningen

FDF

FDF Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

Sportspladsen. Klubhuset

Grif

Parkeringspladsen Himmelbjerget

Sct. Sørens kirke, Menighedsrådet Menighedsrådet

I GL. RYE

48


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.