Page 1

Nr. 31 · november · 2008

GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

Vi har været på besøg hos Rye Kraftvarmeværk Side 8

Frugt i skolen

DanBolig i Ry

Mogens og Mette

Side 34

Erhvervsportræt side 6.

Portræt side 2.

1


I GL. RYE Nyt fra FDF ....................... side 12 Borgerforeningen ........... side 16 Sognemenigheden .......... side 24 Bison................................. side 32 Gl. Rye Skole .................... side 34 Dalbogård ........................ side 38 Nyt fra GRIF ..................... side 39

Produktion Layout: pt·grafisk.dk Oplag: 1.000 stk.

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Martin Skaar Jacobsen Skribent

John Jensen Kasserer

Peer Thøgersen pt grafisk.dk pt@ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer ultimo februar 2009. Deadline søndag den 1. februar (skal overholdes) Indlevering af materiale til Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037 Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafisk.dk

2

Et portræt af Mette og Mogens Egholm Af Karen Thomsen

hver anden uge. I 1979 kom familiens 3 barn. Mogens blev ansat på en tegnestue i Randers og siden blev han opfordret til at søge en 6.årig stilling som landsdels-

Mette og Mogens som mødte hinanden som 13 årige i et kirkekor i Nykøbing Mors – hvor de blev gode venner og kærester og havde det sjovt med en masse jævnaldrene. Det er interessant hvad det er der gør det muligt for to mennesker at følges ad fra 13 årsalderen til nu, hvor de er i 60´erne, og spørger man naivt om det er fordi, de jævnt hen er enige om ting og sager, svarer Mogens et højt og fyndigt NEJ, og Mette ler højt – det er forskellene imellem os, der holder liv i os, siger Mogens Der har været udfordringer i ægteskabet. Som et billede på, hvordan M&M så klarer den slags, kan nævnes at Mette er samler. Hun samler på æggebægre, elefanter og engle og ville gerne fylde huset med det hele. Mogens derimod holder af frie flader og stilren enkelhed – og for ham bliver elefanterne og englene og æggebægrene hurtigt for meget - det kommer til at minde om Pallis Tivoli siger han – og så må hele molevitten op på loftet - i en periode - indtil Mette henter dem ned igen… Mogens kom i tømrerlærer i Nykøbing og Mette blev sendt på husholdningsskole i Struer. Så var det vel vanskeligt at holde kontakten før e-mail og sms´er? Nej, siger Mogens – man kunne få bragt post ud tre gange om dagen – også om søndagen, og de to unge skrev breve til hinanden - 5 – 10 sider – håndskrevet – hver eneste dag – i fire år – også lørdag og søndag. Da Mogens var 20 og Mette 21 år blev de gift – Mogens med kongebrev. Det første halve år boede de på et ungpigeværelse på 6 m2. For at klæde sig af måtte man åbne døren til garderobeskabet – bakke ind og udnytte de få ekstra m2. En lejlighed i Brabrand blev det næste hjem – men det rigtige hjem i de næste 24 år blev en nedlagt landejendom i Hadbjerg. Mette var blevet uddannet til sygeplejerske og arbejdede i Århus og blev senere hjemmesygeplejerske. Mogens læste på arkitektskolen i Århus og var derefter ansat på to projekter. Hver anden uge arbejdede han med at tegne Storebæltsbroen og hver anden uge på at udvikle en ny elektrisk kørestol på B&W i København. 2 børn var kommet til, og der var æsel, får og fjerkræ, og Mogens og Mette skiftedes til at være hjemme

Linoliumssnit af Mogens Egholm

sekretær i FDF og arbejdede her fra 1983 til 89. Senere kom han til at arbejde på Kirkens Korshær Herberg i Randers. Mogens var som meget ung begyndt at lave grafik og tegne. I 1966 lod han nogle ting bedømme på kunstnernes påskeudstilling i Århus og blev godkendt i censuren. I årene derefter begyndte Statens Kunstfond at købe hans billeder, der var stor interesse omkring ham i aviser og tidsskrifter og han kom til at udstille en lang række steder også i udlandet. Mogens havde talent og solgte mange billeder og fik stor omtale i de år. M&M overvejede, om det var meningen, at Mogens skulle gå den vej for alvor, men Mogens besluttede at stoppe den offentlige virksomhed med billeder i 1979 efter ca. 13 år som anerkendt kunstner. Der skulle også være tid til Mette og børnene og ombygningen, dyrene, FDF, menighedsrådet og arbejdet i København, så det var nødvendigt at prioritere. Mogens var blevet udnævnt til Årets kunstner i Århus Amt – og med det fulgte forpligtelsen til at udstille. Det blev til 8 separate udstillinger på et år, og det var for meget. Det var spændende og fantastiske år, og Mogens modtager stadig breve fra Statens Kunstfond med oplysninger om, hvor hans billeder nu hænger. Mogens bruger nu sit talent for billeder til at tage nogle fremragende digitale fotos – noget der er blevet hans store interesse.

spejderarbejde avancerede lynhurtigt til kredsleder, da Mogens blev landsdelssekretær, og som hun siger: ”Når man er interesseret i noget – kan man avancere ret hurtigt” Mogens derimod fortæller at han er født i FDF, og man ser ham for sig i en lille bitte blå forbundsskorte – 5 uger gammel var han på sin første weekendlejr. Mogens og Mette flyttede altså til Gl.Rye – uden hjemmeboende børn og uden at kende nogen. De indfødte på Lille Vangs Vej viste sig til M&M´s store glæde at være venligsindede og inviterede på kaffe, så de hurtigt kom til at føle sig meget velkomne. Alligevel blev det en udfordring at komme til en ny by uden at have børnene med som kontaktskabere – bl.a. til skolen og til alle de relationer, som naturligt opstår her. Som Mette siger: ”Uden børn eller hund – så er det ikke let at komme ind i det ” M&M fik nu en ny interesse sammen nemlig havearbejde – de har ikke forstand på det, siger Mogens, men som besøgende vil man alligevel se en gennemført smuk have, hvor der er ofret stor opmærksomhed på detaljerne og hvor skønhedssansen er tydelig. Hosta er favoritplanten og M&M har næsten 30 forskellige arter. Det var en stor overraskelse for Mogens at opdage, hvordan folk i Gl.Rye så på Sletten. Der var meget ringe viden om centret og hvor mange tusinde mennesker, der hvert år besøger stedet. Der er knap 50.000 overnattende om året, og det betyder også, at Sletten, Gl.Rye og kirken er kendt over hele Danmark i en grad som man slet ikke forestiller sig. Mange lokale oplevede Sletten som ”lukket land” og Mogens har gennem årene arbejdet meget for at åbne stedet og invitere de lokale til at benytte sig af de mange gode tilbud. Sletten er et fantastisk sted og det er meget andet end de landslejre som afholdes hvert 5. år. I det daglige lejer en lang række børnehaver, skoler, efterskoler, højskoler, FDFere og spejdere sig ind. En del af det at åbne Sletten er at etablere afmærkede

Gl. Rye portræt vandreruter og aktivitscentre eller naturbaser som kan bruges af alle besøgende. Her kan man afprøve naturlove, gætte træer eller prøve sig selv af som insekt. Geocatching er også en af de nye aktivitesmuligheder. Ved indgangen til Friluftscentret er der opstillet store kort, som viser hvor mulighederne findes. Sletten er på mange måder hele tiden i udvikling – lige nu er der gang i bygning af nye overnatningsmuligheder og ikke mindst nye toiletbygninger der afløser de tidligere tørklosetter – til nutidens lidt mere sarte lejere. Mogens er af helbredsmæssige årsager gået på flex-job – 12 timer om ugen – og er vældig glad og taknemmelig for den ordning. Han har fået konstateret parkinsons syge – men har det det meste af tiden godt. Det er super, siger han stadig at kunne arbejde - og samtidig have sine kræfter i behold, og han sætter stor pris på samarbejdet med den nye leder. Mette er hjemmesygeplejerske og det er en gerning som har passet hende godt. Hun har et stort hjerte, som sidder på rette sted og hun holder af at yde en gedigen omsorg for sine medmennesker.

Mette er ikke stolt af mange af de tendenser, som hun ser i vores sundhedsvæsen, hvor nedskæringer ofte gør det umuligt at stå inde for fagligheden. Mette har arbejdet meget som nattevagt, og her har hun fundet den niche, hvor hun kunne være sygeplejerske på den måde, som hun helst ville, hvor fagligheden var i orden og hvor der var tid til en god kollegial udveksling. Mette har flere gange sagt sin stilling op i protest mod de forhold der var i hendes fag – ”Når jeg ikke kan gå med til det fagligt, så protester jeg” siger hun, og søger i andre retninger. Nu hvor Mette er gået på efterløn nyder de nærmeste godt af hendes omsorgsgen og også af hendes fremragende evne som organisator. For nylig har hun oprettes ”Mettes venne-rejsebureau” og den første gruppe har været på en herlig weekendrejse til Læsø med Mette som kompetent og omsorgsfuld rejseguide. Kl. 6 om morgenen var der afgang fra Kroen – og knapt var bussen ude af byen før Mette greb mikrofonen og sagde ”God morgen alle sammen – det er dejligt at se jer og hvis I får noget at klage over på turen – så må I finde nogen at klage til – jeg vil ikke høre det” Så var succes´en i hus !! M&M er glade for at rejse og gør det nu, mens det stadig er muligt. De forbereder sig meget inden, og Mette skriver en grundig dagbog undervejs og fotograferer meget. Fordi de har købt en campingvogn er det muligt for Mogens at gennemføre rejserne på trods af de helbredsmæssige udfordringer. Denne sommer gik turen til Nordkap. Mogens kan hvile i vognen midt på dagen – og turen kan gå videre, det er fantastisk, siger han.

I 1993 blev Mogens opfordret til at søge stillingen som leder af friluftscenteret på Sletten og han og Mette flyttede til Gl.Rye, ca. samtidig med at de 3 unge var flyttet hjemmefra. Efter 24 år i Hadbjerg, var det en meget stor beslutning at flytte til Gl.Rye. Hele deres netværk var i Hadbjerg, og her havde de bl.a. startet en FDF-kreds. Mette, som ellers ikke havde nogen baggrund i FDF eller i Foto fra Mette og Mogens dejlige have

3


HVOR KØRER DU HEN?

Et portræt af Mette og Mogens Egholm - fortsat

M&M var meget glade da Valgmenigheden startede, for det var med til at forstærke følelsen af at høre til i byen. For dem er det vigtigste det at være kirke og det at være en del af kirken. Hvad kirken er, det skifter over tid, det skifter med, hvem der er ansat, og med hvem, der bor i sognet. For M&M er det vigtigt, at der sker noget, at der er et menighedens fællesskab, at menighedens liv er mere end gudstjenesten. M&M fremhæver Aage Augustinus´ engagement i Valgmenigheden, og deres oplevelse af at blive inddraget og forpligtet på arbejdet i menigheden, hvor de oplevede, at der var plads til alle og ægte rummelighed. Mette udnævnte sig selv til formand for ”Bager-jomfru-lauget” i Valgmenigheden og giver udtryk for, at det var godt, at der var plads til initiativ og ideer. Kirkeligt arbejde og fællesskab må ikke komme til at gå op i paragraffer, regler og bestemmelser. Det er godt nok, at der er nogle der tager sig af de ting, men det vigtige er menighedens liv og vækst – det er det, det hele går ud på. Den følelse af fællesskab, som inkluderer hele mennesket og alle mennesker – det kærlige fælleskab, det er ægte menighedsliv. Den største gave man kan give et menneske, siger Mogens, er at ringe til hende og sige: ”Kan jeg ikke få dig til at gøre det eller det – vil du hjælpe mig?” Det er vigtigt at menigheden ikke føler sig som forbrugere eller tilskuere, men som værdsatte ansvarlige medlemmer af fælleskabet. Det meste af det – f.eks. ansættelser kunne man få nogle professionelle til at ordne et andet sted. ”Det er dumt at alle landets menighedsråd skal være ansættelsesmyndighed og arbejdsgiver og bruge kræfter på at sætte sig ind i alle mulige regler og bestemmelser for de ansætte – det kunne snildt klares fra et personalekontor i stiftet. Ligesådan så burde man have nogle bygningskyndige der kunne stå for drift og vedligeholdelse af kirkens bygninger og så lade menighedsrådene tage sig af menig-

hedens liv og vækst. Menighedsrådene og menighederne skal mere på banen.” M&M mener det er et godt forslag der for tiden drøftes rundt omkring i folkekirken, at menighedsrådsvalgene blev afløst af en slags årlig generalforsamling ligesom man kender det i foreningerne, med valg af bestyrelse (menighedsråd), regnskab, budget, drøftelse af aktiviteter osv.

Ole Juhl Gerstedvej 9 Hvor kører du hen? Jeg – eller rettere min køreklub – kører til Skejby nord for Århus. Jeg er så heldig, at

Et af Mogens flotte fotos

Folkekirken som vi kender den i dag er i for høj grad en automatikkirke, hvor forestillingen kører uanset om menigheden er der eller ej, og det så de meget gerne var anderledes. M&M er to mennesker, som er meget

engagerede i tilværelsen og i deres medmennesker, både i de nære relationer og f.eks. i FDF- og menighedsarbejde. De ejer begge en meget høj grad af uselviskhed i deres engagement og de har klare holdninger til mange ting og står ved deres uenighed. Måske er uenigheden på paradoksal måde en del af deres styrke. Er det det, der er hemmeligheden ved at følges ad i så mange år? Nej siger Mogens og ler ”Det er fordi jeg er tømrer og har samme fag som Vorherre” – og så fortæller han at Mette også tit siger: ”Ih hvor du lugter dejligt af træ, når du har været ude og arbejde”.. Pjat – siger Mogens – det der er vigtigt er, at vi har givet hinanden plads og mulighed for at have hver vores interesser – vi giver hinanden frihed og vi respekterer hinanden – meget. Det er godt, vi ikke er enige om det hele, det er godt og vigtigt at meninger kan brydes – det bliver ligegyldigt, hvis man ingenting siger til hinanden. I sommer var M&M langt oppe i Lapland. Da de skulle finde et passende sted at spise frokost, kunne de ikke blive enige om, hvor det skulle være, så de kørte og kørte – forbi det ene sted efter det andet. Til sidst blev der højrøstet i bilen for sulten gnavede og irritationen voksede, men selv da, kunne de se på hinanden og være enige om at det var godt de var så uenige, for så fik de da snakket om tingene.

Hvad laver du? Husets børn vil sige, at jeg spiller lemmings hele dagen. og andre dage kører jeg ud af byen.

Tove Høgh Olsen Gerstedvej 5 Hvor kører du hen? Jeg kører hen, hvor dagens opgaver kræver det; nogle dage cykler jeg hjem, når ungerne er afleveret, nogle dage cykler jeg til en af mine kunder i Gl. Rye (f. eks. Ejsing Have og Anlæg, Renomme, som har kontor i tårnet på Rye Nørskov eller Skowolter),

That´s love.

Lars Risager Hedevej 13 Hvor kører du hen? Jeg er ansat i udviklingsafdelingen hos Vestas. Udviklingscenteret er for kort tid siden flyttet til Århus (Skejby) efter i en del år at have ligget i Randers.

4

tre kolleger bor i Gl. Rye, og vi følges så vidt muligt ad. Så på trods af, at min arbejdsplads ligger udenfor bussernes rækkevidde, kan min bil nøjes med to køreture om ugen i stedet for fem. Vi sparer både benzin og har bedre CO2 samvittighed. Og så hygger vi os. Andre kalder os morgenpimperne, fordi vi har en regel om, at når bilen er fuld, holder vi ind ved Knudhule og får en lille opstrammer.

Hvad laver du? Jeg arbejder freelance som bogholder, økonomi-medarbejder eller kontorhjælp. Nogle af opgaverne løser jeg hos kunden på deres eget økonomisystem, mens andre opgaver kan løses hjemmefra på diverse internetbaserede økonomisystemer. Mine opgaver rækker vidt fra simpel bogføring og almindelige administrative opgaver over mellemstore bogholderier af lidt mere kompleks karakter til specialopgaver i større virksomheder. Hvad er det bedste ved dit arbejde? Friheden og fleksibiliteten var de vigtigste faktorer, da jeg valgte at blive selvstæn-

Hvad laver du? Jeg er uddannet civilingeniør og arbejder med udvikling af vindmøller. Mere specifikt arbejder jeg med simulering af vindmøllers dynamik og teknologiudvikling i forbindelse med dette. Simuleringerne anvendes til mange ting blandt andet til at optimere vingernes længde, form, vinkel og omdrejningstal og møllens effekt samt til at bestemme ekstrem- og udmattelsesbelastning på forskellige komponenter i møllen som fundament, tårn, krøjesystem, nacelle (”møllehuset”), gearkasse, nav (der hvor vingerne sættes fast), pitchsystem (det system som drejer vingerne) og vinger. Desuden anvendes simuleringerne til at sørge for

Men den går ikke hele tiden. Der bliver også tid til udvikling af diverse EDB software, som landmænd og deres konsulenter benytter til at styre dagligdagen med. Hvad er det bedste ved dit arbejde? Kakao automaten vil husets børn igen mene. Men for mig er det bedste, når der kommer mail fra en glad kunde. Eller måske nærmere, når ingen ringer og brokker sig over vores umulige programmer.

dig for halvandet år siden. Det er dejligt at kunne planlægge efter, hvordan børnenes behov er – dog uden at det altid kan lykkes at få tingene til at nå sammen. Især på de dage, hvor der er gymnastik og svømning og lignende, er det rart at kunne være i stand til at bringe og hente. Ved sygdom og fridage er det også rart, at det ikke altid er nødvendigt at trække på bedsteforældrene. Selvfølgelig er der også store glæder af arbejdsmæssig karakter. Som freelancer får jeg mulighed for at arbejde i mange forskellige brancher, forskellige virksomhedstyper og med forskellige opgaver, som det ikke altid er muligt i en fast stilling. Hvad er det værste? Det værste er vel nok savnet

at møllerne er stabile i alle tænkelige vind- og driftsforhold. Det hele går ud på at minimere kostprisen for den elektricitet møllerne producerer - samt at sikre møllernes pålidelighed. Hvad er det bedste ved dit arbejde? Det at udvikle vindmøller involverer en stor del af alle ingeniørdiscipliner så rent fagligt er udviklingsmulighederne uudtømmelige. Det er også meget spændende at der er så meget vækst i branchen - det er forfriskende med mange nye både danske og udenlandske kolleger. Da jeg startede for 11 år siden hos det daværende NEG Micon var vi 35 personer i udviklings-

Hvad er det værste? Det værste er kontorfimsen. Når det er varmt og solen bager på vinduerne, var det altså rart om man kunne komme ud og røre kroppen, i stedet for at glo på skærmen. Men så lokker cykelturen hjem, som det bliver til på gode dage. Hvad ville du hellere lave? Tjah. Jeg er født bonde, så en tur med ploven vil altid kunne lokke. Særligt her i efteråret, når man kan lugte mulden.

af at have faste kolleger med de sociale muligheder, det giver. Nok kommer jeg på mange ”arbejdspladser”, men jeg er jo lidt løsere tilknyttet, så det er ikke altid, at kollegasammenholdet bliver så tæt, som det kunne ønskes. Der er jo også den usikkerhed, der følger med, når man ikke kender sin ”ordrebog” ret langt frem i tiden. Indtil nu har der ikke været problemer med at holde timer nok i bogen, men hvem ved fremover? Hvad ville du hellere lave? Lige nu er der nok ikke noget, jeg hellere vil, men når børnene bliver større, kan det da godt være, at jeg kunne finde på at søge tilbage mod en lederstilling i en større økomomiafdeling.

afdelingen og nu nærmer vi os 1000 - og antallet vokser stadig voldsomt. Derudover giver det god samvittighed at bruge sin arbejdstid på at gøre noget godt for miljøet. Hvad er det værste? Så godt som alt det arbejde jeg laver foregår indendørs. Nogen gange kan jeg godt være lidt misundelig på f.eks. gymnastiklærere som i løbet af arbejdsdagen har mulighed for at komme ud og få lidt motion og frisk luft. Hvad ville du hellere lave? Jeg er ”bidt af” vindmøller og har som det ser ud nu ikke noget jeg hellere vil.

5


t

Erhvervsportræ

Den gule lægebolig midt i Ry Danbolig Ry har for nyligt solgt en af byens mest markante og historiske boliger. ”Det har været en af de lidt mere specielle sager at få ind, og det er bestemt en spændende ejendom”, fortæller ejendomsmæglerassistent Michael Myrtue, DanBolig Ry. Her kan du læse, hvordan villaens sælger og køber oplevede mødet med DanBolig Ry.

Indehaver og Statsaut. Ejendomsmægler, MDE Brian Petersen i lokalerne i Ry.

Fotos Peer Thøgersen

”Det man ser, er det man får” Af Martin Skaar Jacobsen

Den lokale DanBolig har på kun halvandet år bidt sig fast i postnummer 8680. På trods af et trængt boligmarked vækster Ry-mægleren på både antal solgte boliger og omsætning. Resultatet er nået med vedholdenhed og modet til at sige nej. Her på siderne kan du også møde sælger og køber til samme fremtrædende og unikke bolig i Ry. Brian Petersen er indehaver af DanBolig Ry. Han er ikke den type ejendomsmægler, der snakker folk efter munden. Tværtimod har han sine meningers mod og er ærlig og pålidelig. ”Det man ser, er det man får” er Brian Petersens motto. Brian Petersen styrer efter de samme principper, som dengang for 10 år siden, da han blev ejendomsmægler. ”De har virket alle de andre steder, jeg har fået lov at bestemme, og de virker også her i Ry”, fortæller Brian Petersen med et fast blik i øjnene. I nær fremtid overtager Brian Petersen også styringen af DanBolig Skanderborg, så ejendomsmæglerens principper må også være opdaget af andre end ham selv. Men hvad er så opskriften på suc-

6

ces for en ejendomsmægler? ”Først og fremmest er det ærlighed og åbenhed. Dernæst er det vedholdende og elementært salgsarbejde. For det tredje er det modet til ikke at sige ja til alt”, lyder det overbevisende fra Brian Petersen. Det sidste punkt handler om prissætningen af en ejendom. Hos DanBolig Ry tør man godt sige nej tak til en ejendom, som skal sælges. ”Prisen, som sælger ønsker, kan være for høj, og vi ønsker ikke at få et dårligt ry, hvor vi prissætter højt, men ikke får ejendommen solgt”, fortæller Brian Petersen. ”Faktisk har vi haft boliger til salg, som vi i første omgang har måttet sige nej til fordi, vi syn-

tes, prisen var for høj. Sælger har så forsøgt ejendommen solgt andetsteds, men til sidst ryger tålmodigheden, og sælger kommer ind til os igen. Vi finder en tålelig pris, og så ser vi ret hurtigt efter et tilfredsstillende salg”, fortsætter 39-årige Brian Petersen. Når man spørger Brian Petersen, hvad der er den rigtige pris, får man svaret, at det er markedets højeste pris på det givne tidspunkt.

Elementært salgsarbejde Lige så enkelt er det, når Brian Petersen taler om det salgsarbejde, som skal til for at få solgt en bolig i dag. ”Det gælder om altid at holde øjne og ører åbne. Den kunde, du ikke kunne hjælpe i går, kan du hjælpe i morgen. Vi holder fast i de kontakter og ønsker for drømmeboligen, vi får ind. Lige pludselig falder brikkerne på plads, og der er en handel”, fortæller Brian Petersen levende. ”Og så behandler vi altid vores kunder individuelt. Vi putter ikke folk i kasser og bokse”, fortsætter han.

Det handler om Skanderborgvej 39 – den palæ-lignende pragtvilla i Ry næsten overfor Mølleskolen. Lidt tilbagetrukket fra vejen og med en stor grund. En markant ejendom, som næsten er identisk med præsteboligen i Ry, og som tidligere blev beboet af overlæge Isaksen, der til dagligt havde sin færden på gigtsanatoriet i Ry. Rygterne siger, at lægen studerede knogler i kælderen på Skanderborgvej 39 for at kunne hjælpe sine patienter.

Sælger: ”Aftalerne er holdt til punkt og prikke”

DanBolig Ry, da de en dag besluttede sig for at sælge deres flotte, gule villa. ”Grunden til, at vi overhovedet valgte DanBolig, var ejendomsmæglerkædens seriøse boligsite på Internettet. Danboligs web-præsentation er absolut den bedste”, fortæller Jørgen Jørgensen. Når Jørgen og Annette Jørgensen ellers fortæller om deres erfaringer med DanBolig Ry, er det ord som seriøsitet, hurtig reaktion og åbenhed, som går igen. ”Aftalerne er holdt til punkt og prikke med efterfølgende prompte tilbagemelding efter hver fremvisning”, fortæller ægteparret tilfredst. Også overdragelsen foregik perfekt og respektfuldt ifølge sælgerne, som generelt føler sig godt behandlet af DanBolig Ry. ”Begge parter har været åbne og været hinandens sparringspartner, og det har båret frugt”, slutter Jørgen Jørgensen.

Køber: ”Min forhandlingssituation var transparent”

Heldigvis knapt så makabert foregik Jørgen og Annette Jørgensens møde med

En ejendomsmægler er jo altid pr. definition sælgers mand. Men som ejendomsmægler Brian Petersen fra DanBolig Ry siger: ”Det vigtigste er tilfredse sælgere,

Altså intet trylleri hos DanBolig Ry, men ren og skær kompetent rådgivning og en fair behandling. ”F.eks. er provenuet afgørende og ikke den salgspris, som sælger opnår på papiret. Vi gør sælger opmærksom på kursudviklingen og skærer prisen så præcist, at boligen bliver solgt bedst muligt på det givne tidspunkt”, siger Brian Petersen.

En ting er den finansielle rådgivning. En anden er håndgribelige ting, som er med til at få boligen solgt. ”Vi er altid ærlige med folk om, hvad der sælger en bestemt bolig. Og vi tager gerne dialogen omkring, hvad der kan ændres af større eller mindre ting”, siger Brian Petersen. DanBolig og alle sælgerne er ikke mindst godt hjulpet af Danmarks bedste bo-

men vi skal behandle køber ordentligt”. Spørger man køberen til Skanderborgvej 39, er han blevet behandlet særdeles ordentligt af DanBolig Ry. Kim Bringsjord er nu den glade ejer af den store ejendom. Også han er inde på ord som åbenhed, reel ejendomsmægler og overholdte aftaler, når man spørger ham om oplevelsen af DanBolig Ry. ”Der har været en god og åben dialog mellem mægleren og mig selv. Personalet har været åbent og imødekommende. Jeg tror, vi fik en god forståelse af hinanden”, fortæller Kim Bringsjord. Selve forhandlingsdelen gik ifølge Kim Bringsjord smertefrit, og han blev informeret hurtigt hver gang, der var nyt. ”Min forhandlingssituation var transparent, og jeg mener, at DanBolig i den forbindelse har behandlet mig meget reelt”, konstaterer Kim Bringsjord. ”Det bedste ved handlen er, at huset mere end lever op til mine forventninger. Det er et hus med meget sjæl – både indvendigt og udvendigt – og jeg har følt mig hjemme lige fra dag 1”, slutter den tilfredse køber.

ligsite på www.danbolig.dk. Men også af den professionelle fotograf, som hos DanBolig altid sættes på en salgsopgave. ”Vi bruger mange ressourcer på fotomaterialet, for det er det, som sælger. Billederne er det vigtigste”, konstaterer Brian Petersen.

DanBolig SAMARBEJDER MED NORDEA

DanBolig Ry Kig ind på www.danbolig.dk og de de mange spændende boliger.

V/BRIAN PETERSEN SKANDERBORGVEJ 11 8680 RY RY@DANBOLIG.DK RING: 46980790

7


Nærm dig forståelsen for fjernvarmen Af Martin Skaar Jacobsen

Det er ingen hemmelighed, at vi her i byen har en relativ høj fjernvarmepris. Nogen vil måske endda sige tårnhøj, men faktisk er der landsbyer i Danmark, som er værre ramt på prisen end Gl. Rye. Efter 3 år uden stigninger er prisen for indeværende varmeår som bekendt steget 25 pct. Aktuelt satte sig for at fortælle historien og forsøger med dette interview at give nye som ”gamle” borgere en forståelse af - og for prisniveauet. De interviewede fra Rye Kraftvarmeværk er formand Søren Frandsen (SF), sekretær Ove Krogsøe (OK) og driftsleder Henning Lewandowski (HL). Hvorfor er fjernvarmen væsentligt dyrere her end hos vores naboer i fx Ry og Skanderborg? SF: Først vil jeg sige, at vi ikke er de dyreste af de små fjernvarmeværker i Danmark. Vi ligger på niveau med den gennemsnitlige pris hos de godt 80 små fjernvarmeværker (eller barmarksværker) som blev bygget i 90’erne. Når varmen trods alt er så dyr i Gl. Rye hænger det sammen med, at vi betaler afgifter på naturgassen. Naturgassen, som jo er steget næsten til det dobbelte på 2 år. I eksempelvis Ry, hvor der fyres med bl.a. træflis og træpiller, betales ingen afgifter, og deres brændselstyper følger ikke prisstigningen på de fossile brændstoffer, som naturgas jo er. Desuden er de større værker oftest ældre – og dermed gældfri – og der er flere aftagere til at betale de faste udgifter. Rye Kraftvarmeværk har stadig et realkreditlån at betale af på og har jo forholdsmæssigt kun få husstande tilmeldt. En anden årsag er ledningstabet eller varmetabet. De tilmeldte husstande ligger mere spredt i vores by end eksempelvis i Ry. Så vi har et større ledningstab, som også er afgiftsbelagt. OK: Vi har kæmpet med at blive fritaget for afgifter på ledningstabet, men Energistyrelsen er imod, da de mener, at det

8

vil fjerne incitamentet hos de små værker til at forsøge at nedbringe ledningstabet. Blev Rye Kraftvarmeværk overhovedet bygget på et økonomisk forsvarligt grundlag? OK: Beregningerne og forudsætningerne fra Energistyrelsen så jo dengang fornuftige ud. Dengang for 13 år siden var det en god ide både samfundsøkonomisk og miljømæssigt at bygge de små kraftvarmeværker. Men forudsætningerne holdt ikke. Vi har siden sloges meget med Energistyrelsen om, hvad den dengang satte i udsigt. Men det vægter de ikke så højt mere… HL: Fx blev vi lovet et ledningstab på 22 pct., men har et på 32 pct. i stedet for. Der har ingeniørerne været for optimistiske. SF: Historisk set gik det jo galt, da vi havde kørt ca. tre år. Så begyndte energipriserne at stige meget. Grundlaget for de små værker smuldrede, og regeringen ville ikke vedkende sig dens ansvar. En af forudsætningerne var en afgiftslettelse, hvis der kom stigninger, men den er vi blevet snydt for. Der kom dog en hjælpepakke på i alt 500 mio. kr. til de små værker, men den var til nedbringelse af gæld. Rye Kraftvarmeværk fik 5 mio. kr. Kunne Gl. Rye ikke i stedet for kobles på Ry-værket? SF: Problemet er, at man skal over eller under åen. Rent teknisk var den største udfordring højdeforskellen. Gl. Rye ligger over 80 meter højere end Ry. Det kan dog lade sig gøre, og jeg vil da ikke afvise, at vi kan tage det op igen på et senere tidspunkt. Kan Rye Kraftvarmeværk ændres til at fyre med ikke-afgiftsbelagt brændsel? SF: Det må vi ikke. Det er en af de ting, vi arbejder for i de to brancheforeninger, vi er medlem af. Vi ønsker frit brændselsvalg, men må også erkende, at et flisanlæg er temmelig dyrt. HL: På et tidspunkt fik vi en overkommelig pris på ændring af reservekedlen, så den kunne fyre med træpiller. Men Energistyrelsen meldte ud, at hvis det greb om sig, ville de sætte en stopper for det.

Staten kunne pga. skattestoppet simpelthen ikke undvære de afgiftsindtægter fra naturgassen, som de jo får. Ret hurtigt efter den samtale modtog vi et cirkulære, hvor muligheden blev lukket. En af indtægterne er fra værkets el-produktion. Hvad betyder den for fjernvarmeprisen? OK: El-salget er omkring 40 pct. af vores totalindtægter. Så varmekunderne betaler kun 60 pct. af vores omkostninger. SF: Vi har for nylig tegnet kontrakt på det fri el-marked for indeværende varmeår, men hvad der sker næste gang, der skal laves kontrakt, kan vi ikke vide. P.t. giver det en større indtjening end den tidligere tarif, vi kørte med. Men vi er i den heldige situation, at vi som kraftvarmeværk kan lagre energi. Så hvis nogen pludseligt står og skal bruge strøm, kan vi sælge til en højere pris end normalprisen. Vi har tilmeldt os en ordning, hvor vi skal stå til rådighed med strøm inden for 15 min. Og det får vi penge for. Afhængig af, hvordan vindenergien udvikler sig, overvejer vi på sigt at bruge el til fjernvarme-produktionen. Men et anlæg til det koster altså fra 1 mio. kr. og opefter. HL: De beregninger, som vores samarbejdspartner på el-salget har stillet os i udsigt, viser, at vi kan komme ud med en merindtægt på mellem 500.000 kr. og 1 mio. kr. for et enkelt varmeår. Også set i lyset af de nye motorer. Hvis det kommer til at holde vand, vil vi nok sætte fjernvarmeprisen ned. SF: Vi vil nok allerede vurdere el-produktionen til årsskiftet og på det tidspunkt melde ud, om der kommer prisnedsættelser. Vi har jo netop tegnet kontrakt på el-produktionen for indeværende varmeår, så vi skal lige over en indkøringsperiode før, vi kan vi sige, hvor vi lander. Er oliefyrsejerne i Gl. Rye prismæssigt bedre stillet i dag end fjernvarmekunderne? HL: 1. juli 2008, hvor fjernvarmeprisen for indeværende varmeår blev fastlagt, var olien så dyr, at det var 2000 kr. dyrere om året at varme op med olie end fjernvarme i Gl. Rye. Beregningen viste

Foto Peer Thøgersen

Søren Frandsen, Ove Krogsø og Henning Lewandowski på varmeværket.

vi i sidste udgave af Aktuelt, og som det fremgår der, er den med afsæt i et såkaldt olie-referencehus som Energistyrelsen har udregnet. Vi sammenligner hele tiden vores fjernvarmepriser ud fra forbruget og faste omkostninger i det olie-referencehus. Men som olieprisen svinger op og ned, er det ikke altid, at vi ligger lavere end et olieopvarmet hus. Problemet er, at vi ikke hele tiden kan følge olieprisen op og ned. Vi skal melde en tarif og et budget ind til Energitilsynet en gang om året, og det er den, vi kører med, ind til vi kan se, at vi kan gøre noget andet – og det er det, vi måske kan, da el-salget ser lovende ud.

nye oliefyr er altså ikke inkluderet i Energistyrelsens omkostningsberegninger for et olieopvarmet hus.

SF: Man skal også være opmærksom på, at der i beregningerne for Energistyrelsens olie-referencehus ikke er inkluderet afskrivninger på oliefyret. Får man fjernvarme ind, har man jo stort set ingen udgifter, men har man et oliefyr, skal man regne med investering i nyt oliefyr og olietank, som tiden går. Opsparing til det

Der er 7 år tilbage af realkreditlånet på fjernvarmeværket. Burde lånet ikke forlænges, så flere kommer til at bidrage til afdrag og renter?

Skal husejere i Gl. Rye nu frygte for ejendomspriserne, hvis de går i salgstanker? SF: Hvis man kigger på prisudviklingen på fjernvarme og olie over en længere periode, har vi betalt det samme i varme. Hvis folk havde beholdt deres oliefyr, havde de betalt det samme i varme som fjernvarmekunderne. Nogen gange ligger vi lidt over, og nogen gange ligger vi lidt under olieprisen. Det har ingen relevans i forhold til ejendomspriserne.

OK: Der var opbakning på generalforsamlingen i år til at lånefinansiere afdragene 1 år ad gangen, så gennem-

snitshuset kommer til at betale 2000 kr. mindre pr. år. Dermed strækker vi også lånetiden. SF: Beslutningen på generalforsamlingen var jo, at man fra år til år kunne vurdere, om vi skal lånefinansiere afdragene og dermed strække lånet over flere år. Men hvis oliepriserne falder og bliver ved med at falde, er der måske ingen grund til at gøre det igen til næste varmeår. Hvis olieprisen er høj, kan man gøre det. Det er problematisk at køre lånet over mange flere år, da der jo også sker vis nedslidning af værket. Vi har ingen store investeringer i udsigt lige nu, men hvis man om 15-20 år både skal investere i ny teknologi og samtidig stadig afdrage på gælden, vil det se problematisk ud.

Fortsættes næste side

9


Burde politikkerne ikke beslutte kunstigt at udjævne fjernvarmepriserne for samtlige fjernvarmeaftagere i Danmark? Det var jo netop politikkerne, der skød os naturgassen i skoene. SF: Det er jo det, vi har snakket med Energistyrelsen om de sidste 10 år. Det har været oppe at vende den ene gang efter den anden. Jeg har været i Folketinget 3 gange og har haft foretræde for det Energipolitiske Udvalg 2 gange, hvor jeg har fremlagt det synspunkt. Socialdemokratiet havde for 7-8 år siden forslaget oppe, men det var der ikke politisk tilslutning til. Problemet for os er, at der i Danmark er ca. 1,6 mio. forbrugere af fjernvarme – 60 pct. af de danske husstande og erhvervsejendomme er opvarmet med fjernvarme. De ca. 80 små værker, som vi er et af, tæller dog kun i alt 20.000 forbrugere, og de ligger typisk i Jylland og i randområderne. Havde der i stedet været 200.000 forbrugere koblet på de små værker, havde der været stemmer i det for politikkerne. Det paradoksale er, at de store – og billige – fjernvarmeværker og deres kunder overhovedet ikke ville kunne mærke en udjævning af priserne. 20.000 forbrugere kontra 1,6 mio. forbrugere er så lidt, at det overhovedet ikke ville være en økonomisk belastning for de andre værker.

af de to foreningers arbejde. Brancheforeningerne og os selv arbejder fortsat på at få frit brændselsvalg og få afgiftsnedsættelse på ledningstabet. Jeg sidder selv i Kraftvarmegruppen under Dansk Fjernvarme. Vi mødes 2 gange årligt, hvor vi planlægger mødeaktiviteter og foredrag for alle værker. Senest har det været omkring det frie el-marked. Nogen værker fortæller om deres erfaringer, og eksperter fortæller om området. Når jeg sidder i den gruppe, er det bl.a. for at få så megen information som overhovedet muligt. OK: Vi har deltaget i alt, hvad der har været af mødeaktiviteter omkring, hvad man kunne gøre for at ændre tingenes tilstand. Den 26. august 2008 deltog vi i et møde med 30 andre små værker, der udmøntede sig i fremsendelse af en resolution til Folketingets Energipolitiske Udvalg med opfordring til at foretage politiske tiltag, som kan forbedre driften på værkerne. SF: Vi forsøger som bestyrelse, i samarbejde med Henning som driftsleder, hele tiden at optimere kraftvarmeværket og følger udviklingen i energisektoren. Vi undersøger jævnligt alternative muligheder for billigere varmeproduktion inden for lovens rammer. Hvilke myter kæmper I med?

Hvad gør bestyrelsen politisk og på længere sigt for at få varmeprisen ned? SF: Vi er medlem af både Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker. Den store - Dansk Fjernvarme - er en magtfaktor, som regeringen lytter til. Foreningen af Danske Kraftvarmeværker er mere en lobbyist, som taler de små værkers sag. Begge gør et kæmpe stykke arbejde for os, men de skal naturligvis også varetage de store centralværkers interesser. Støttepakken er da helt klart et resultat

HL: Fx at Rye Kraftvarmeværk ikke er stort nok. Det kunne ikke bære flere forbrugere. Men rent faktisk kan værket trække en by, som er dobbelt så stor som Gl. Rye, hvis det skulle være. Vi har jo en reservekedel, som slet ikke bliver brugt endnu. Den er kun reserve, hvis det andet skulle bryde sammen. Det er ikke varme, vi kommer til at mangle, så de sidste 120 husstande i Gl. Rye, som ikke er tilsluttet fjernvarme, skal være velkomne til at hoppe på med det samme.

Bestyrelsens beretning til Rye Kraftvarmeværks generalforsamling Regnskabsåret 2007 - 2008

Indledning: Rye Kraftvarmeværk fik for 2 år siden udskiftet værkets gamle motorer med to nye, og vi har i det forgangne år haft en forøget indtægt på el-salget som følge af motorernes højere el-virkningsgrad, og på trods af problemer med de nye motorer. Vi har også i år en forøgelse af tilsluttede forbrugere – pr. 1. juli 2008 har vi 350 tilslutninger. I varmeåret 2007-08 er vi kommet ud med et tilfredsstillende regnskab på trods af en mild vinter med et lavt varmeforbrug og på trods af at el-afregningsprisen på 3-ledstariffen ikke er steget som energipriser generelt er, så el-salget ikke har kompenseret de kraftige stigninger på naturgas.

Motorudskiftning Vi fik forrige år udskiftet værkets motorer og SRO anlæg (styrings- og overvågning). Der har været problemer med de nye motorer, der ikke har overholdt den lovede produktion af el. Begge motorer har været en tur tilbage på fabrikken i Østrig, er blevet ændret/opgraderet og er nu idriftsat med tilfredsstillende ydelser.

Driften af kraftvarmeværket: Problemer med indkøringen af de nye motorer er afhjulpet under garantien og det økonomiske tab på driften af-

klares i forhold til den indgåede aftale med leverandøren. Driftsforstyrrelser på kraftvarmeværket har i den forbindelse ikke været nævneværdige og har ikke påvirket forbrugerne. Der har dog på det seneste været en varslet afbrydelse i forbindelse med montering af produktionsmåler på kedelanlægget, samt opgradering af kraftvarmeværkets trykholdesystem. Der er igangsat en udskiftning af de ældste fjernvarmemålere (1995-1998) til en ny type med radioaflæsning. Dette er sket på baggrund af en økonomisk afvejning af de udgifter, vi skulle afholde ved udskiftning af batterier i de gamle målere og gennemførelse af lovpligtig kontrol af disse målere. De nyere typer af oprindeligt installerede fjernvarmemålere (1998-2006) får monteret radiosender i forbindelse med batteriskift, så de kan aflæses på lige fod med de helt nye målere. De nye målere vil, når vi har udskiftet et tilstrækkeligt antal og sammen med de opdaterede nyere målere, give mulighed for indsamling af data til optimering af driften, mulighed for jævnlig aflæsning og aflæsning ved problemer på fjernvarmenettet (f.eks. store vandtab).

Igangværende tiltag: Vi overgår af pr. 1. oktober til salg af elektricitet på det fri el-marked, der for tiden giver en større indtjening på elsalg, end den traditionelle 3-leds tarif. Der er indgået en fastpriskontrakt med el-handelsselskabet Energi Danmark på salg af el og en kontrakt med finansiel sikring af vores gaspris. Vi forventer at dette medfører et forbedret driftsresultat på mindst 500.000 kr. på årsbasis.

Samtidig tilmelder vi værket til reservekraft, hvor vi får betaling for at stå til rådighed med motorerne, når vi har ledig kapacitet d.v.s. plads i akkumuleringstanken. Værket skal i den forbindelse kunne opstarte motorerne på under 15 min. hvis der f.eks. opstår nedbrud på el-nettet eller el-værker. Et krav vores nye motorer med tilhørende SRO anlæg er forberedt til at opfylde. Afregningen af elsalg på reservekraft er til en højere pris. Vi har fået installeret produktionsmåler på vores kedelanlæg, således at vi kan køre ren kedeldrift i perioder med for lav elpris. Værkets kedel er oprindelig installeret som reserve ved nedbrud på motorer, og monteringen af måler var nødvendig i forbindelse med en nylig indført afgiftsrefusion fra Told og Skat.

Varmepris: Rye Kraftvarmeværk fik ultimo 2007 godkendt regnskabet for 2006/07 og budget og tariffer for regnskabsåret 2007/08 af Skanderborg Kommune. Den udmeldte varmepris er på baggrund af det budget, vi udarbejdede før sommerferien, hvor råolieprisen havde været oppe at runde 145 $ pr. tønde. Med en nyligt forhandlet el- og gaskontrakt og overgang til det fri el-marked og reservekraft, forventer vi efter en indkøringsperiode at kunne sænke varmeprisen i løbet af regnskabsåret. Tariffer se i boksen nederst på siden

Vi deltog den 26. August i et møde med 30 andre små værker, der udmøntede sig i fremsendelse af en resolution til Folketingets Energipolitiske Udvalg med opfordring til at foretage politiske tiltag, som kan forbedre driften på værkerne. Det eneste resultat af henvendelsen, er en redegørelse fra Klima- og Energiministeren med opfordring til værkerne om at undersøge en række forhold nærmere, for at sikre at driften er så optimal som muligt. Vi forsøger som bestyrelse, i samarbejde med driftsleder, hele tiden at optimere kraftvarmeværket og følger udviklingen i energisektoren. Endvidere undersøger vi jævnligt alternative muligheder for billigere varmeproduktion / -levering inden for de stramme lovgivningsmæssige rammer, der er pålagt os. Det har været vanskeligt at agere i et energimarked hvor råolieprisen indenfor godt et år har varieret med over 100% fra ca.70 $ i juni -07 til ca. 145 $ i juli -08, og hvor eksperter på TV udtalte, at man kunne forvente en råoliepris på 200 $ inden årets udgang. Som bestyrelse arbejder vi fortsat på at få forbedret vilkårene for de små værker, bl.a. via vores organisationer Dansk Fjernvarme og Kraftvarmeforeningen, herunder at få frit brændselsvalg og afgiftsfritagelse på ledningstabet. Til sidst vil jeg som formand rette en tak til værkets bestyrelse, suppleanter, driftsleder og afløsere, der alle igen i år har ydet en stor indsats for at få tingene til at fungere.

Bestyrelsens bemærkninger: Der har de seneste måneder igen været uro omkring de små kraftvarmeværker efter den kraftige stigning på energipriserne.

Bestyrelsen for Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. Gl. Rye d. 21-09-2008

Tariffer pr. 1. Juli 2008 incl. moms: Abonnementsbidrag:

4.500,00 kr. i fast bidrag pr. måler installation

Forbrugsbidrag:

820,00 kr. pr. MWh

Kapacitets/effektbidrag:

45,88 kr. pr. m2 boligareal op til 200 m2 22,94 kr. pr. m2 boligareal over 200 m2 22,94 kr. pr. m2 erhvervsareal 36,70 kr. pr. m2 institutionsareal

Lavenergihus klasse 1:

50 % rabat på kapacitetsbidrag

Lavenergihus klasse 2:

25 % rabat på kapacitetsbidrag

Afkølingsbidrag 2 % af forbrugsbetaling per manglende grad i at opnå en afkøling på 22 grader.

10

11 11


FDF

Velkommen til FDF Friluftscenter Sletten - et stort privatejet lejrområde, som primært lejes ud til foreninger, skoler og institutioner

Peter Jeppesen Centerleder

FDF Friluftscenter Sletten er et stort friluftscenter ejet af FDF. FDF plejer gerne at bryste sig med, at de 222 tdr. land er Danmarks smukkeste lejrområde og det er nok ikke helt forkert. Prøv at gå en tur på området – døm selv… Hvis man gerne vil være lejer på FDF Friluftscenter Sletten kan man læse mere på: www.FDF.dk/Sletten. For lokalbefolkning og turister er Sletten et stort aktiv! Ikke mange privatejede skovområder tager så åbent imod folk, som gerne vil ud at gå tur, hygge sig med familien på skovtur eller på anden måde nyde den smukke natur på området. På Sletten er der nemlig lempet på adgangsforholdene i forhold til de fleste private skove. På Sletten må man faktisk bevæge sig rundt udenfor veje og befæstede stier blot man viser respekt for de udlejningsfaciliteter, som er på området. Hvert 5 år i juli (normalt i årstal der slutter på 1 og 6) arrangerer FDF sine landslejre på området. De går under navnet; Julsølejr. Her flytter 10.-15.000 FDFere ind på Sletten i 10 dage og der bygges i ugerne op til landslejren et helt lille selvstændigt samfund op, hvor deltagerne kan more sig i fællesskab og i øvrigt ikke bekymre sig ret meget om den omkringliggende verden. Generelle regler for brug af området ● Hjælp os med at holde pænt og behandl naturen med respekt ● Hunde SKAL føres i snor ● Biler, andre motoriserede køretøjer og mountainebikes må kun køre på grusvejene og skal vise hensyn til, at der ofte er mange gående på vejene – HUSK lav fart! Gælder private-besøgende ● Gælder enkeltpersoner, små familieforsamlinger og andre små forsamlinger (max 15 personer) ● Som hovedregel gælder de samme regler som i danske statsskove ● Overnatning og lejrslagning er IKKE tilladt. Der henvises til lokale campingpladser. ● Ophold nær bygninger er IKKE tilladt (grænsen er 150 m). ● Kan frit gå ture i hele området ● Kan frit holde skovtur på de oprettede skovtursbaser ● Kan frit høste bær og andet spiseligt i naturen til EGET forbrug Vi byder Gl. Ryes befolkning og andre interesserede velkommen på Sletten.

12

Fotos Mogens Egholm

13


Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Foredragsforening en realitet

Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218

Brandtomten bag kraftvarmeværket Mogens Egholm, FDF Friluftscenter Sletten

Det er en skam og det skæmmer området, at der stadig står en brandtomt på Hedelundvej. Det er snart to år siden, bygningen blev udsat for en påsat brand. FDF Friluftscenter Sletten opførte lagerhallen 1996. Indtil branden 2. januar 2007 blev den blandt andet brugt til opbevaring af udstyr til brug for FDFs landslejre, der hvert femte år afholdes på Slettens område ved Julsø. Da Ry kommune ændrede lokalplanen for arealet bag kraftvarmeværket, så det

ikke længere skulle anvendes til små industri, men til parcelhus byggeri, blev det samtidig bestemt, at der på FDFs grund skulle være plads for offentlig institutions byggeri. Som følge heraf skal kommunen, nu Skanderborg kommune, købe grund og brandtomt, og FDF skal bygge en ny lagerhal et andet sted. Desværre trækker det ud med kommunens køb af stedet. Samtidig har FDF fået besked på, at man ikke må reparere den skadede bygning, men skal afvente kommunens behandling af sagen. Derfor det fortsat sørgelige syn med brandtomten på Hedelundvej.

gartner@madsen.mail.dk

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513 annkathrinebreth@yahoo.dk

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676 langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

Så er Gl. Rye blevet beriget med endnu en forening: ”Himmelbjergegnens foredrags- og debat forening”. Foreningen tager afsæt i folkehøjskoletraditionen, og ideen er at skabe et åbent og vedkommende samtaleforum, hvor der er plads til debat om nutidens værdier og aktuelle emner. Vi forventer at tilbyde 6-8 arrangementer pr. sæson. Forslag til interessante personer/foredragsholdere er meget velkomne – Vi opfordrer til, at du mailer eller ringer til et medlem af foreningens bestyrelse, hvis du har et godt forslag til foredragsholdere. Når sæsonens program er lagt fast, annonceres det med opslag blandt andet på bibliotekerne i Ry og Gl. Rye samt via en husstandsomdelt folder, som omdeles først i det nye år.

Medlemskab og tilmelding Vi vil gerne kunne tilbyde interessante og aktuelle foredragsholdere. For at kunne søge midler og fonde er det nødvendigt at være en forening. Som forening ønsker vi at samarbejde med byens øvrige foreninger, skolen, biblioteket og menighedsrådet – både for at løfte i flok, men også fordi vi vil prøve at koordinere arrangementerne i byen, så de ikke falder oven i hinanden. På nuværende tidspunkt har allerede 40 personer tilkendegivet interesse for medlemskab, men vi vil gerne være en stor for-

ening med mange flere medlemmer, så vi kan tiltrække interessante foredragsholdere. Det koster 200 kr/år pr person eller 300 kr/år for en husstand. Arrangementerne er åbne for alle. Som hovedregel er arrangementer gratis for medlemmer. Øvrige betaler entre på ca. 75 til 100 kr. Hvis det er noget for dig eller hele din husstand, så send os en mail med navn adresse samt mailadresse. Husk at skrive om det er et personligt eller et husstandsmedlemskab. Mailen sendes til: lotte@skovsbjergvej.dk. Hvis man ikke har mail, kan man ringe til formanden. Girokort udsendes i januar.

Bestyrelsen Stiftende generalforsamling blev afholdt den 22. oktober og der er nedsat en bestyrelse: Formand:

Henrik Lund, 86898037, mail hlu@km.dk

Kasserer:

Liselotte Johansson, 87883006, lotte@skovsbjergvej.dk

Sekretær:

Hanne Hald, 2449 3403

Medlemmer: Inge Jørgensen, 8689 8982 Hanne Lauritsen, 8689 8032 Bent Rud Olesen, 868 9840 Kirsten Holm Madsen, 8689 8996

2. seniorvæbnere + seniorer Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Liv i kirken Søndag d. 26. oktober var der BUSK-gudstjeneste i Sct. Sørens Kirke. BUSK står for børn, unge, sogn og kirke. BUSK er indført af folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer for at sætte fokus på børn og unge i kirken. Børn og unge var også mødt talstærkt op, og kirken summede af liv fra start til slut. Gudstjenesten var blevet til i et samarbejde mellem præsten og FDF Gl. Rye. Temaet for gudstjenesten var: Forbilleder – idoler. Tumlingene havde bagt nadverbrød som de var med til at dele ud. Piltene havde produceret plakater med deres idoler som stod og pyntede rundt omkring i kirken, og de største FDFere læste bibelske og hjemmelavede tekster op. Præsten kædede det hele sammen med udgangspunkt i teksten om den fattige enke som ofrer alt hvad hun ejer. Jesus fremhæver nemlig denne enke som forbillede. En fattig og ringe klædt kvinde uden succes. Enkens handling er imidlertid så forbilledlig, at hun langt overskygger selv Vanessa Hudgens fra High School Musical! Enken har ganske enkelt mere ”star quality”. Alt i alt en god gudstjeneste som gav stof til eftertanke – hvis man er til sådan noget.

14

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Fredag den 16. januar kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Mandag den 23. februar kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Onsdag den 30. september kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Livsglæder og stjernestunder

Hvor kommer sangene fra ?

En aften med lyrikeren Søren Ulrik Thomsen

Liv og død i menneskets hænder

... i Lars Lilholts univers Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

Foredrag ved Thyra Frank, leder af plejehjemmet Lotte, Frederiksberg. Thyra Frank er en mønsterbryder i dansk socialpolitik. Som leder af plemehjemmet Lotte viser hun nye veje for socialomsorg, ledelse og menneskesyn i praksis. Hør en historie om, hvordan vi kan forandre og udvikle hverdagen i Danmark.

Foredrag ved Ole Hartling, overlæge og fhv. formand for Etisk råd

Foredrag ved Jakob Wolf lektor, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

Se side 28 for yderligere præsentation. Arr. med menighedsrådet

Se side 28 for yderligere præsentation. Arr. med menighedsrådet

Se side 28 for yderligere præsentation. Arr. med menighedsrådet

15


Får vi bump i Gl. Rye igen?

Borgerforeningen

Skanderborg Kommunes forslag

Af Stig Autzen

I juni mødtes et par repræsentanter fra Borgerforeningen og Gl. Rye Skole med Skanderborg Kommune. Formålet var at få en snak om kommunens plan med trafiksaneringen af Gl. Rye. Vi gik ind til mødet med en forventning, der kunne ligge på et meget lille sted. Skanderborg Kommune har ikke de planer, Ry Kommune havde for Gl. Rye, med på budgettet. Desuden har der været et noget uventet merforbrug på rundkørslerne i Ry. Alt i alt var vores forventninger, at der var nul kroner til Gl. Rye.

Der blev lavet havregrød, dejlige rytmer og larm med grydeskeer da Ratatas børneteater gæstede Gl. Rye

Der er ikke ret mange penge at gøre med... der skal dog lægges et asfaltslidlag på hele Ryesgade, for at bevare asfaltens styrke – helst i 2008. Dermed er der åbnet for en lille pose penge til Ryesgade. Det kunne være en mulighed, at få etableret bump i Gl. Rye i samme omgang. Det ville så være af en ny og ret billig type fra 3M. Der er allerede et bump af den type i Voerladegård. Det var også en mulighed at etablere en støttehelle hvor skolebørnene krydser Ryesgade. Samtidig blev der åbnet op for, at asfalten mellem de evt. bump kunne laves med rød farve, som på den hævede flade på Horsensvej. Vi gik derfra noget overraskede over den positive indstilling fra kommunen, men stadig med en lille følelse af skepsis.

Af Rikke Østergaard

Der var stor deltagelse da Ratatas inviterede til interaktiv børneteater i Gl. Rye den 25. oktober. De helt små hjalp med at vække Mester Jakob med klokker og sang. Så lavede de havregrød og dejlige rytmer og larm med grydeskeer og spande. Lille Peter Edderkop kom også forbi, ligesom grisen, fåret og kradsedyret, for at lege med Mester Jakob og børnene. Der var mødt 25-30 af de mindste børn op sammen med deres forældre.

16

Anden forestilling handlede om Prinsesse Mira, der havde mistet sin guldkrone. Hun tog børnene med på en spændende og lidt farlig rejse gennem luften, under vandet og over land til de nåede bjerget hvor dragen boede. Prinsesse Mira og børnene blev gode venner med den farlige drage og prinsessen fik sin guldkrone tilbage. Til denne forestilling var der ca. 50 børn og deres forældre. Til fælles for de to forestillinger ”Mester Jakob” og ”Dragen i bjerget” var at børn som voksne følte sig godt underholdt, og

at tiden gik alt for hurtigt. Heldigvis måtte man efter begge forestillinger lege og røre ved alle rekvisitter, mens far og mor drak kaffe. Børneteatret Ratatas var så venlige at forære Borgerforeningen en CD, fra hver forestilling, med alt den gode musik og sang. Vi blev i fællesskab enige om, at videregive de to CD’er til biblioteket i Gl. Rye, så vi alle sammen kan låne dem.

Realistiske forslag Skanderborg Kommune har set på mange forskellige løsninger, men har ikke fundet en rigtig velegnet. I øjeblikket arbejdes der videre med, at genetablere de bump, der var i Gl. Rye før ledningsrenoveringen, som i sin tid var skyld i, at de gamle blev fjernet. Foran skolen kan der muligvis være tale om en hævet flade i stedet for bump. Endnu er intet fastlagt, ud over, at vi er fremme ved budget 2009. Så må vi krydse fingre, og rykke ofte, så Gl. Rye kommer med dér.

Det var nemmere på papiret Der er nu gået flere måneder, og oplysningerne om hvordan det går, skal trækkes ud af kommunen. Der er pt. kommet

Sensommer Brunch Af Hellen Grubbe

Børneteatret Ratatas tryllebandt!

gang i sagen og nyeste melding er, at helleanlægget er droppet, da det ikke kan udføres forsvarligt under hensyn til både busser og bløde trafikanter. Der er simpelthen ikke plads mellem bygningerne på hver side af Ryesgade. Samtidig ligger der tilsyneladende et par store tanke under torvet foran skolen og kroen, som vil gøre en ændring i det område besværlig og dyr. Bumpene fra 3M har vist sig ikke at være så gode alligevel. Blandt andet var støjen årsag til, at bumpet i Voerladegård nu er fjernet igen.

Så vovede vi os igen i år i kast med en sensommerbrunch, hvor det er vores mål at få skabt sociale kontakter kombineret med information fra de mange lokale foreninger. Tilslutningen gik lidt træg i starten, og der dukkede da tanker op om, at nu må det vist være sidste gang vi stabler arrangementet på benene. Men det viste sig imidlertid, at der blev ganske god tilslutning – vi fyldte godt op i skolens klublokaler.

Der kom repræsentanter fra GRIF, Sognemenigheden, Gl.Rye Mølle, Gl.Rye Bådelaug, Gl.Rye Kajakklub og naturligvis fra Borgerforeningen. Alle gav en beskrivelse af deres forskellige aktiviteter og medlemsbetingelser, og der var lejlighed til at stille spørgsmål. Borgerforeningen havde kokkereret en alsidig brunch, hovedsagelig af økologiske råvarer. Der blev spist godt af både røræg, leverpostej, bønnesalat, frikadeller, humus og alskens tilbehør med godt hjemmebagt brød til – og så kunne vi slutte af med kaffe og superkage. Det var en rigtig hyggelig formiddag, hvor flere deltagere kom med spændende forslag til fremtidige aktiviteter til fælles bedste for Gl. Rye borgere. Vi vil gerne takke for den positive respons på vores sensommer-brunch.

Læs mere om Ratatas på www.ratatas. dk

17


Brændeovne og luftforurening Af Marianne Glasius og Carsten R. Kjaer (Redigeret på baggrund af artikel bragt i Aktuel Naturvidenskab nr 6, 2007)

Brændeovne er populære spredere af varme og hygge i de kolde måneder, selv i områder med fjernvarme. Ikke mindst i de senere år er der blevet opsat og udskiftet mange brændeovne i hele Danmark. På landsplan er der i følge Energistyrelsen ca. 500.000 brændeovne og ca. 50.000 brændefyr i Danmark, og der kommer omkring 40.000 nye ovne eller fyr til hvert år.

Når røgen lugter Specielt på aftener med koldt og vindstille vejr kan man på en tur rundt i mange boligområder lugte røgen fra brændeovnene. Om man bryder sig om lugten af brænderøg er en smagssag, men de fleste har nok oplevet, at røgen fra brændeovne i nogle tilfælde kan være temmelig krads. I en ideel forbrænding omsættes det organiske materiale fuldstændig til kuldioxid og vand, og hvis der i alle brændeovne foregik en sådan fuldstændig forbrænding, ville der ingen lugtgener være. Lugten af brænderøg skyldes således delvist uforbrændte organiske stoffer i røgen, der findes både som gasser og partikler (støv). Det er partiklerne, specielt sodpartiklerne, som farver røgen mørk. Udslippet af gasser og partikler afhænger i meget høj grad af hvor god forbrændingen er. En mindre del af de danske brændeovne og –fyr står for en uforholdsmæssig stor del af udslippet, fordi forbrændingen er meget dårlig i disse. Det kan skyldes dårligt design af brændeovnen/fyret, dårligt (ofte vådt) brænde eller at brugeren anvender ovnen forkert (typisk ved at skrue for meget ned for tilførsel af luft). Gennemsnitligt udsender en brændeovn i dag ca. 200 gange så stor en mængde partikler som et oliefyr der afgiver samme varme (ifølge Danmarks Miljøundersøgelser, DMU). Det er efterhånden flere år siden, at DMU fremlagde de første resultater, som viste, at brændeovne kan give luftforurening med partikler i boligområder, og at dette bidrag selvfølgelig afhænger af hvor tæt disse brændeovne står. Målingerne viste også særligt høje niveauer af fine partikler på dage med koldt og vindstille vejr, hvor opblandingen og fortyndingen af røgen var lille.

Brændeovne og affald Andre undersøgelser har vist at en ældre ovn godt kan forurene forholdsvis lidt, hvis der er en god forbrænding i ovnen. Samtidigt kunne man se, at selvom man har en ny, god ovn kan det godt lade sig gøre at få den til at forurene meget – man skal bare fylde den med affaldstræ såsom paller og malede brædder! Det er forbudt at fyre med alle former for affald, men det sker alligevel ofte i en del brændeovne og –fyr rundt omkring i Danmark. Problemet er at forbrænding af f.eks. affaldstræ, i stedet for godt brænde, giver et meget større udslip af partikler og ofte også miljøskadelige stoffer såsom tjærestoffer og dioxiner. Dioxiner dannes i brændeovnen under selve forbrændingen, og maling kan øge denne dannelse betydeligt. Desuden kan

Kom til Juletræstænding og juletræ(f) på torvet Søndag d. 30. november

maling indeholde brandhæmmende forbindelser, der også, meget uheldigt, vil modvirke en effektiv forbrænding i ovnen. Ofte kan man selvfølgelig se om træ er malet, men visse typer træbeskyttelse er ikke farvet, så det er umuligt at vide om paller eller træ fra nedbrydning tidligere har været behandlet. Derfor bør man aldrig brænde affaldstræ af hjemme, men aflevere det til et affaldsforbrændingsanlæg, hvor de høje temperaturer sørger for optimal forbrænding, og røgen desuden passerer et særligt dioxinfilter inden den udledes.

Juletræstænding på torvet – julemanden besøger Gl. Rye. Kl. 14:30: Nisse-finde-O-løb for børn og voksne rundt i Gl. Rye. Fine præmier til vinderne!! Kl. 15:00: Gløgg og æbleskiver i skolegården. Kl. 16:00: Julemanden på besøg i Gl. Rye. Kl. 16:30: Juletræet tændes med sang og musik. Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye El-installation er også i år udført af Ry El v/ Jesper Poulsen

Sundhed og brændeovne Det store spørgsmål er så: Er det farligt? Har partiklerne en skadelig virkning på beboernes og naboernes helbred? Svaret er at det ved man ikke helt, og der er brug for mere viden på området. Partikler fra brændeovne har nemlig en del af de samme kendetegn som partikler fra trafik og rygning, der er blevet kædet sammen med forøget risiko for bl.a. luftvejslidelser og hjertekar-sygdomme. Men der er også forskelle, bl.a. mellem størrelsen af partikler fra brændeovne og trafik. Der er altid partikler i luften og generelt bidrager træfyring kun lidt til baggrundsforureningen med fine partikler. Denne stammer hovedsageligt fra luftforurening i andre lande som føres hertil med vinden. Dette er selvfølgelig vigtigt at inddrage i en sundhedsvurdering af brænderøgspartikler. Hvad kan man som brændovnsejer gøre for at mindske forureningen? Hvis man er i tvivl om, hvor god forbrændingen er i ens brændeovn, kan man gå udenfor og tjekke, at røgen er næsten usynlig. Hvis den er sort, osende eller sur, er der noget galt med forbrændingen. Dette kan skyldes dårligt (ofte vådt) brænde, forkert fyring eller en dårlig ovn. Der er 1. juni 2008 kommet krav til at nye brændeovne ikke må udlede mere end 10 g partikler for hvert kilo træ, der bliver brændt af. Dette skal være testet i et laboratorium og dokumenteret med en prøvningsattest. Man skal derfor være opmærksom på, at det nu er ulovligt at installere en brændeovn, ny eller brugt, som ikke opfylder dette krav og ikke har en prøvningsattest. Og det kan ikke betale sig at prøve alligevel, for skorstensfejeren vil ikke godkende installationen! Men selv med disse skærpede krav til udledning, vil en brændeovn stadig udsende omkring 100 gange så stor en mængde partikler (pr. energienhed) som et gennemsnitligt oliefyr – hvis man altså vel at mærke bruger brændeovnen helt efter bogen. Den oprindelige artikel kan ses på www.aktuelnat.au.dk Yderligere information om brændeovne: Se pjece og hjemmesiden www.fyrfornuftigt.dk

Miljøstyrelsen har udarbejdet disse råd om rigtig brug af brændeovne: Grønne tips om fyring i brændeovne ✔ Fyr kun med rent og tørt træ i din brændeovn. Tænd op med kvas eller pindebrænde og brug så lidt avispapir som muligt. ✔ Mælkekartoner, malet og imprægneret træ, tryksager og plast hører ikke hjemme i brændeovnen! ✔ Så længe der er gule flammer, skal du ikke skrue ned for lufttilførslen. En god forbrænding af røggasser kræver en høj tempe ratur og tilstrækkelig luft. Skruer man for hurtigt ned, går de ubrændte gasser og sod op gennem skorstenen. Det giver en dårlig fyringsøkonomi og ildelugtende røg.

18

19


Bestig bjerge Af Annette Rask Krogsøe – BestigBjerge.dk sekretariatet

Mange, der har vandret i bjergområder, har sikkert studeret de gigantiske tinder og med ærefrygt dagdrømt om at stå på en af disse og opleve den storslåede udsigt, som normalt er forbeholdt garvede bjergbestigere. Hvis du har mod på at opleve den tynde luft og se ned i de svimlende dybder - men samtidigt har et ønske om at være rolig og fattet - så er bjergbestigning i det fascinerende midtjyske Søhøjland nok lige noget for dig.

med ”et glimt i øjet”. Vel har vi ikke høje bjerge i Danmark, men mange af vore toppe kan nu godt bringe sveden frem på panden og belønne den udholdende med en storslået udsigt. Der er mange måder at lege med på bjergbestigningslegen – man kan gå ruterne blot for motionens og den smukke udsigts skyld, eller man kan lege med på udfordringen om at finde og registre de koder, som findes på små skilte på ruterne. Det er muligt at lege med via GPS, da skiltenes positioner netop kan findes via oplyste geokoordinater. Nogle vælger at

Læs her om de 2 bjerge som ligger tættest på Gl. Rye: Bjergbeskrivelse » Sukkertoppen BestigBjerge.dk rummer også mulighed for årligt tilbagevendende fokus på toppene – med afvikling af specielle events, guidede vandringer og kulturelle indslag på de enkelte lokaliteter. Et eksempel på det er bjerg-motionsløb for de tre kommuners skoler på skolernes motionsdag 2007 og 2008.

Rundtur på 3,70 km

I efteråret 2007 bidrog Skanderborg, Silkeborg og Horsens Kommuner med sundhedskroner, så det blev muligt at koble skolemotion med sundhed og bestigbjerge.dk. Indenrigsministeriet doblede kommunernes bidrag op med midler fra puljen ”Gang i Danmark”, og en lang række private firmaer, institutioner og foreninger bidrog på forskellig vis med kroner, arbejdskraft eller præmier. Hovedsponsor blandt de private firmaer var rejsebureauet Topas.

Bjergbeskrivelse » Himmelbjerget

Igen i 2008 bidrog de nævnte kommuner med sundhedskroner, og som hovedsponsor indtrådte Ortopædisk Hospital i Århus. Projektets ophavsmænd og -kvinder er meget glade for den støtte, som har muliggjort fremstillingen af bestigbjerge. dk. Selvom der er tale om en ”skæv” idé, så er der nemlig alvor bag.

Hvordan kommer jeg i gang? Gå ind på www.bestigbjerge.dk hvis du vil læse om, hvordan du kommer i gang, og hvad det er for nogle koder, du skal finde ved bjergets fod og på toppen, hvis du senere vil kunne bevise bestigningen af dit udvalgte bjerg. Projektet BestigBjerge.dk blev for et par år siden nedsat som en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra Ejer Baunehøjs Venner, Søhøjlandets Økomuseum og Søhøjlandets Turistforening. Gruppen har etableret spændende og smukke vandreruter på 15 af bjergtoppene i Søhøjlandet. Midlerne hertil er givet fra Friluftsrådet, de gamle kommuner Ry, Brædstrup og Them, og nu de nye kommuner Skanderborg, Horsens og Silkeborg samt Østjyllands Turistudviklingsfond (nu Midtjysk Turisme) via Søhøjlandsprojektet. Projektets vision er at udbrede bjergbestigning som et unikt fritidstilbud i Søhøjlandet. Bjergbestigning skal – ligesom manden i projektets logo viser - forstås

20

vandre i små grupper eller hele familien, andre løber eller tager turen på cykel. Til sidst i denne tekst er der nævnt nogle af de seje præstationer, der er udført, og man kan finde flere historier på hjemmesiden. Frisk luft, motion, socialt samvær og lidt viden med i købet – og det hele på tidspunkter som den enkelte selv vælger – er hvad projektet byder på. På den måde bestemmer brugerne selv farten, og vi har erfaret, at aktiviteten appellerer til nye målgrupper. Naturen holder altid åbent, og hjemmesidens vejledninger er også tilgængelige hele tiden – det er bare med at få snøret støvlerne og kommer derud.

Find en passende udfordring under bjergbeskrivelserne, print beskrivelsen og tag afsted mod bjerget. Du skal finde to koder - en ved den beskrevne p-plads og en på bjergtoppen. Koderne er 3-cifrede tal, som du finder på grønne skilte, hvor også projektets logo er påsat. Når du har fundet koderne, kan du f.eks. skrive dem i de på printet angivne felter - så du husker at få dem med hjem. Lad være med at afsløre koderne for andre - så går legen nemlig lidt i stykker! Har du GPS, er det nok lidt lettere at finde koderne ved hjælp af de koordinater, som du finder på bjergbeskrivelsen. Når du er hjemme igen efter første bestigning med de to 3-cifrede koder i be-

Start på P-plads ved Klostermøllevej Nyd udsigten fra toppen Laveste punkt på ruten, Stien langs Den Tvungne Å Nettostigning på rundturen

Bredde/længdegrader Alfa Beta

UTM32 N

E

56 02 19.128 56 02 19.595 56 02 23.745

6210596 6210602 6210740

543032 542179 543156

UTM32 N 6218410 6217977 6218407

E 542492 542626 542125

9 41 26.401 9 40 37.122 9 41 33.648

KOTE M 27 108 25 *83

* Antal meter som tæller med i resultater for registrerede bjergbestigere

Rundtur på 2,5 km Start på P-plads ved Julsøvej ovenfor Hotel Julsø Nyd udsigten fra toppen Laveste punkt på ruten, Slugten ved Julsøvej Nettostigning på rundturen

Bredde/længdegrader Alfa Beta 56 06 32.031 9 40 59.669 56 06 17.983 9 41 07.176 56 06 32.051 9 40 38.425

KOTE M 50 147 42 *105

* Antal meter som tæller med i resultater for registrerede bjergbestigere

hold, kan du oprette dig som bjergbestiger. Hjemmesiden holder derpå styr på dine resultater, når du efterfølgende bestiger den ene top efter den anden. Du skal blot benytte et bjergbestiger-navn og indtaste din e-mailadresse! Navnet Sukkertoppen kommer af, at sandet i undergrunden er lyst. I gamle dage, når kreaturer og får græssede området tæt, var det sparsomt med bevoksning, så sandet på toppen lyste op, hvis solen skinnede. Derfor mindede bakketoppen om en gammeldags sukkertop på købmandens disk. På ældre kort hedder Sukkertoppen ”Den Tippede Kol” - måske fordi en sænkning på den sydligste del af bakkens top får det til at virke, som om bakketoppen er ved at tippe. Allerede i vikingetiden betragtede man i særlig grad omegnen fra Sukkertoppen. Horsens Museum har dateret trækul i sænkningen på den sydligste pynt af Sukkertoppen, og måske var her en jordvold og træværk omkring en udsigtspost i Harald Blåtands regeringstid. Måske passede man godt på en gård, som tilhørte Harald Blåtands hustru, Tove, der nævnes på en runesten i Sdr. Vissing Kirke. Nord for Sukkertoppen lå munkeklostret Voer Kloster med vandmøllen Klostermølle. Syd for lå Vissing Kloster, som var et nonnekloster. Der findes masser af oplysninger om klostrene og andre historiske perioder på Klostermølle Naturcenter. Her kan man også finde inspiration til andre ture i landskabet, hvor man kan nyde naturen eller de mange spor efter vore forgængeres aktiviteter. Sukkertoppen er fredet, og området plejes normalt med fåregræsning. Det er målet med fredningen, at den enestående udsigt fra toppen bevares. Himmelbjerget blev frem til midten af 1800-tallet opfattet som Danmarks hø-

jeste punkt - engang var stedets højde endda angivet til at være højere end Mont Blanc. Men da højdemålingen med tiden blev mere præcis, måtte Himmelbjerget finde sin plads lidt lavere i hierakiet af danske højdepunkter. Med sine 147 meter over havet er Himmelbjerget bestemt også en kæmpe - især fordi Julsøs vandoverflade mod nord i ca. 21 meter over havets overflade kun fornemmes at ligge et stenkast fra Himmelbjergets lyngklædte top. Selve navnet Himmelbjerget optræder på skrift i 1700-tallets begyndelse, hvor der blev afholdt en dramatisk ulvejagt på bjergets sider. Det er altså et gammelt lokalt stednavn og ikke en romantisk betegnelse indført af de første turister. Toppen blev for alvor udflugtssted fra 1800-tallets midte, da digterpræsten Steen Steensen Blicher fra 1839 afholdt folkemøder på toppen. Landskabsmalerne udbredte kendskabet til stedets herligheder gennem deres skildringer af bakker, skove og udsigter. Siden kom ølboder, pavilonner, hotel, iskiosker og souvenirbutikker - og biler ikke at forglemme. Himmelbjerget er i dag en af de mest besøgte lokaliteter i det danske landskab. Flere hundrede tusinder kommer hvert år kørende, sejlende, cyklende eller vandrende til. Bjergbestigere kan udmærket ”falde i” med de øvrige gæster på toppen, men også skille sig ud ved at udfordre de mange fantastiske vandrestier, som snor sig op og ned af nabobakkerne og på bjergets skråninger. Den ene udsigt efter den anden er med til at skabe indsigt! Man kan også på Himmelbjerget få indsigt i, hvordan det danske folkestyre her mindes gennem de opsatte monumenter for grundlovens tilblivelse, forsvaret for den og de efterfølgende ændringer.

Nyeste begivenheder og seje præstationer:

Succes på Skolernes Motionsdag 10. oktober 2008 På Skolernes Motionsdag fik elever fra 13 skoler en anderledes udfordrende naturoplevelse i Horsens, Silkeborg og Skanderborg Kommune. Som et nyt tiltag i 2008 var konceptet videreudviklet med et SMS-baseret orienteringsløb på 9 toppe i Søhøjlandet. Målgruppen var børn fra 0. – 9. klasse. Skovrider Niels Juhl Bundgaard (Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet) erklærede sin skov ved Storeknøs for åben. Han overrakte en skovhuggerøkse til formand for Handicap- og Sunhedsudvalget Søren Erik Pedersen (Skanderborg Kommune), der huggede startsnoren for ivrige elever fra Mølleskolen. Lærerne på tilmeldte skoler havde valgt, om eleverne enten gik/løb et distanceløb eller SMS-løb på én af de 9 toppe. Hvis eleverne var til SMS, fik de gruppevis et holdnavn, som blev indtastet sammen med oplysning om skole og klasse. Derefter fik gruppen en række spørgsmål, som skulle besvares ét efter ét. Konkurrencen gik ud på at svare korrekt på så mange spørgsmål som muligt og så hurtigst muligt. Storeknøs fik 10. oktober 2008 eksklusivt besøg af Everest2009: Store elever fra Herskindskolen, Mølleskolen og Gyvelhøjskolen fik på Storeknøs en helt usædvanlig oplevelse. Bjergbestigerekspeditionen Everest2009 slog nemlig et slag omkring Storeknøs, hvor man kunne se og røre rigtigt udstyr, som er nødvendigt for at bestige verdens højeste bjerg.

21


Lee Jensen og Christian Als, som er initiativtagere til Everest2009, hev eleverne igennem en såkaldt Boot-Camp, inden bestigningen startede – en slags opvarmningsdisciplin brugt af det amerikanske militær sammen med bjergbestigninger. Menneskerettighederne bæres op på Mount Everest Marianne Knudsen, Lee Jensen, Christian Als og Lars Nissen vil sætte fokus på menneskerettigheder ved som de første nogensinde at bringe FN’s Verdens-erklæring om Menneskerettighederne med til toppen af Mount Everest i foråret 2009. I mange år har deres største drøm været at nå toppen af Mount Everest, mens lysten til at kæmpe for menneske-rettigheder blev vækket hos dem på verdens sjette højeste bjerg Cho Oyu i 2006. Midt i Himalayas storslåede natur blev deres værdier rystet, da de pludselig blev vidne til en brutal nedskydning af en gruppe pilgrimme. Magtesløsheden fyldte dem alle, efter de overværede det ultimative overgreb på et menneskes ret – retten til at leve. En ret, som man alt for ofte tager for givet i Danmark. Disse fire mennesker har derfor besluttet sig for at gøre en forskel og sætte fokus på FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne, der fylder 60 år den 10. december 2008. Det markerer de for at støtte op om menneskerettighederne. Alle femten på 14_ time på racercykel På racercykel og løbesko blev alle 15 toppe indtaget i ét hug 9. juli 2008. Det blev til 3.500 højdemeter fordelt på 205 km på 14_ time. Og havde det ikke været for 10 punkteringer, ville målet formentlig været nået en time tidligere. De superseje var: Rasmus Simonsen, Jens Øyås, Casper Mortensen, Casper Borch og ført an af Sune Kjær fra Silkeborg. Læs deres farverige beretning om turen på www. bestigbjerge.dk.

Femten toppe på to weekender! Tove Farsø og Michael Bradford, nr. 2 i ”Hall of Fame”: ”Som store naturelskere blev vi grebet af overskriften i Horsens Folkeblad den 19.10.06 ”Danmarks Bjerge venter på dig”. Af artiklen fremgik det, at man kunne bestige 10 bjerge og herefter blive optaget i ”Hall of Fame”. Det var vi meget sikre på, at det var noget, som vi absolut måtte prøve. Vores ide var at nå alle 10 bjergtoppe i løbet af lørdag og søndag i én weekend…” Tove og Michael fuldførte idéen, og tog siden udfordringen op med de sidste 5 toppe, som projektet blev udvidet med i efteråret 2007. Otte toppe på halvandet døgn og 40 km vandring! Anton Christensen: ”Der er ingen tvivl om at bjergene har bidt sig fast i mig men man behøves ikke at rejse verden rundt for at finde stejle udfordringer. Da jeg i foråret første gang hørte om dette, tænkte jeg straks på, at det ville jeg prøve, men det skulle ikke gøres normalt. Min første tanke var at cykle mellem toppene og bestige dem alle på en dag... men det var der allerede nogen, der havde gjort. Så kom tanken om at vandre rundt på en weekend! Ganske kort efter vi havde truffet beslutningen, gik der hul på skyerne og regnen væltede ned...” I alt blev det til 8 toppe på 1_ døgn og omkring 40 km vandring - ganske godt gået alligevel. Cyklede 1530 højdemeter på 7_ time Fire seje gutter har sat en dansk rekord: På mountainbike cyklede de ti toppe på bare 7_ time – og forlod kun cyklen under et par ufrivillige styrt. Fra de sprang på cyklen i Silkeborg ét minut over halv ni 4. maj 2007 lagde de 1530 højdemeter fordelt på 127 km bag sig, inden de trætte nåede i mål præcis 15:58:57. Alt blev registreret på GPS.

ølle M e y R . l G å p Julestue 0-16 ecember kl. 1 getøj i le Søndag d. 7. d lavede ting som med fine hånd Julegavemarked sser, honning fra r, strik, dukker, ni .m. træ, glas, smykke nye kalender m ts ve ram, Egnsarki rd de yd kr e, Ry . Gl

Hele dagen: sælger juletræer ● FDF i Gl. Rye ts udendørs ovn lekager i musee ● Der bages ju dens træsko en laver juleman ● Træskomager r de n underhol ● Spillemande r mange gevinste ed m la ffe bo ● Tom rm gløgg og ka va r, ve ki es bl æ ● Der serveres ● Gratis adgang e og Rye, FDF i Gl. Ry foreningen i Gl. Arrangør: Borger e Mølle Museet på Gl. Ry

22

Borgerforeningen Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Torben Sørensen Hjælperkorps Rimmersvej 44 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard Hedelundvej 15 2329 6113 rikke.oestergaard@glrye.dk

Mie Holmgaard Fyrreskrænten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Stig Autzen Redaktion AKTUELT Stejlehøjvej 2 8613 1220

NaTUR TURinspiration - efterår Af Leif Schmidt

Alle der bor i Gl. Rye ved, at naturen omkring os er noget helt særligt. Hvor i Danmark finder man så mange skove, så mange rene søer, så flotte højdedrag og så smukke enge, - lige uden for døren? Som de fleste ved, kom Ida og jeg fra København, og det var bestemt ikke en tilfældighed at vi valgte Gl. Rye, da vi ønskede at flytte fra ”Staden”. Vi tog landkortet frem, og fandt så det bedste, sted, - nemlig Gl. Rye. Vi havde aldrig været her før, så vi tog på 1 uges sommerferie, hvor vi og ungerne boede på Holmens Camping. Vi faldt pladask for Gl. Rye og omegn, ikke mindst fordi vi var så heldige, at komme med ornitolog Jens Kirkeby på en fugletur. Det var sommeren i 1988. Interessen for fugle har jeg haft lige siden. Enhver årstid har sin charme, men efteråret er noget helt særligt. Den er vemodig, da sommeren er gået på hæld og ualmindelig smuk, når skovene falmer og stråler i alverdens smukke gulbrune røde og grønne farver, og med spindelvæv som perler af dug. Og her kommer så de store fugletræk. I hundrede tusindvis kommer fuglene ned fra Skandinavien, Island og Sibirien på gennemrejse eller som vintergæster. Nogen bliver en stund eller vinteren over, mens andre sammen med nogle af Danmarks trækfugle flyver videre sydpå. Få mennesker ved, at en fugl som havternen trækker helt ned til Antarktis? En tur på adskillige tusinder af kilometer. Jeg vil her prøve at skrive lidt om er fuglene i Gl. Rye området. Området er et sandt paradis for fugle og natur elskere. Nogle fugle er yderst sjældne. Af vore gode fuglesteder vil jeg først fremhæve Klosterkær/ Klostermølle. Jeg kan fortælle, at jeg har 89 forskellige fuglearter i min Access database - alene herfra. Den mest sjældne trækfugl er uden tvivl vandstæren, der kommer nordfra, og

for øvrigt er Norges nationalfugl. Den kan man være heldig at se fra sidst i oktober, til midten af april. Hvis du går fra Klosterkær, - på højre side af Gudenåen, (Klosterkanalen) mod Voervadsbro, kan den ses ved det lille stryg ved Højlund, som løber fra lige efter ”cementoverløbet”. Den er så sjælden, at det anslås, at der er under 10 ynglepar i Danmark. Det er langtfra hver gang, at jeg er heldig at se den, men det bliver som regel til 2 til 3 gange hver vinter, hvis jeg kommer tit nok. Den er let at kende fordi, den som regel sidder ved vandløbet på en sten og tager ”knæbøjninger”. Den dykker efter smådyr og insekter, og den kan gå på bunden af vandløbet. - Af andre

Vandstær sjældne fugle jeg har set ved Klosterkær / Klostermølle området kan nævnes isfugl, havørn, fiskeørn, sortspætte, mudderklire, sorthalset lappedykker, rørhøg, bjergvipstjert, stor tornskade, rødrygget tornskade, ravn og en masse svømme og dykænder. – Isfuglen er en oplevelse for sig selv. Det er vel Danmarks smukkeste fugl. Den kommer flyvende op ad Gudenåen med høj hastighed, og kan ses hele året. Prøv at gå op i fugletårnet og giv dig god tid med en kop kaffe eller madpakken, og vent så på, at den skal komme. Et andet interessant fugleområde er Lindholm Hoved, hvorfra jeg har hele 80 arter i min fugledatabase, som bl. a. tæller fiskeørn, lille korsnæb, børringevåge, sangsvane, silkehejre, rød glente, nat-

Isfugl tergal og halemejse. Ved en enkelt lejlighed har jeg hørt rørdrum. Jeg troede ikke mine egne ører, men fik senere oplevelsen delvis bekræftet fra en ornitolog? Andre gode fugleområder ved Gl. Ry er Flyvepladsen, nordsiden af Salten Langsø, Mossø og langs med Gudenåen. Havørnen ses mere og mere i vort område, så måske har vi snart et ynglepar. Jeg har observeret dem flere gange, - første gang sammen med ornitologer fra DOF. Den betragtes bedst ved ”vadestedet” på nordsiden af Salten Langsø (det smalleste sted). Der angives at der er i alt 15 ynglepar i Danmark. Havørnen er en ordentlig krabat og er Nordeuropas største rovfugl, - blandt ornitologer kaldet ”den flyvende dør”. Den har et vingefang på op til 2,40 m. En stor oplevelse, som også kan ses ved bl. a. Gudensø og Mossø i heldige stunder. Og lige her til sidst. Da det jo snart er jul, vil det være den helt rigtige julegave, at ønske sig en fuglebog. Der er mange forskellige på markedet, men jeg vil fremhæve ”Fugle i Felten” skrevet af Killian Mullarney, Lars Svensson og Dan Zetterstrom. Som fuglekikker har du en interesse for livet. Du får både motion, frisk luft, og gode naturoplevelser på dine traveture, og tillige en interesse så stor, at du aldrig bliver færdig med den. Man kan jo begynde med at betragte fuglene på fuglebrættet. Det er lige tiden nu til at begynde at fodre dem. Skriv det hele ned på din PC eller i en bog - og lav din egen fugledatabase. Det bliver nærmest ”vanedannende”. Vidste du for øvrigt, at en hættemåge kan blive 31 år og en strandskade 43 år gammel? Ja der er nok af spændende ting at gå i gang med.

stig.autzen@glrye.dk

Suppleanter Line Streit Andersen 8689 0046 Kenneth Krogh 8689 0046 Johannes Haugbjerg 8689 8720 Henning Lewandowski 8689 8671 Portalbestyrer Martin Bernt Rud 2062 1888 martin.rudn@glrye.dk

23


Gl. Rye sogn og kirke

Pap og ensidighed regnet for gal og af myndighederne til sidst dømt til døden. Men det er også hans ensidighed, der gør, at han lever. Hans liv, ord, og alt hvad der udgår fra ham, har stadig magt over mennesker, en sådan magt, at mange millioner over hele verden bekender sig til ham som livets centrum. Vi kan ikke glemme hans ensidighed. Den hollandske maler van Gogh har engang sagt, at det dragende ved Jesus er, at han elsker menneskene og verden mere end det er fornuftigt.

Henrik Lund

Julen er af pap

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke November Den 23. Den 30.

Sidste søndag i kirkeåret 1. søndag i advent (nyt kirkeår)

kl. 11 kl. 11*

Kaffe

December Den 7. Den 14. Den 21. Den 24. Den 24. Den 24. Den 25. Den 26. Den 28.

2. søndag i advent 3. søndag i advent 4. søndag i advent Juleaften Juleaften Juleaften Juledag 2. juledag Julesøndag

kl. 11 kl. 9.30 Jesper Hanneslund kl. 16 Vi synger julen ind kl. 13 kl. 14.30 kl. 16 kl. 11 Ingen (Dover kirke kl. 10.30) kl. 11

Nytårsdag Hellig 3 kongers søndag 1. søndag efter hellig 3 konger 2. søndag efter hellig 3 konger 3. søndag efter hellig 3 konger

kl. 11* Kaffe kl. 11 kl. 9.30 Erik Bredmose Simonsen kl. 9.30 Jesper Hanneslund kl. 11

Januar Den 1. Den 4. Den 11. Den 18. Den 25.

Februar Den 1. Den 8. Den 15. Den 22.

Sidste søndag efter hellig 3 konger Septuagesima Seksagesima Fastelavn

kl. 11 Kaffe kl. 11 kl. 9.30 Erik Bredmose Simonsen kl. 11*

Marts Den 1. Den 8. Den 15. Den 22. Den 29.

1. søndag i fasten 2. søndag i fasten 3. søndag i fasten Midfaste Mariæ bebudelse

kl. 11 Kaffe kl. 9.30 Erik Bredmose Simonsen kl. 11* kl. 11 kl. 11

Kaffe i våbenhuset den første søndag i måneden *Sct. Sørens Kor medvirker

24

Pit Stop Børnegudstjeneste med fællesspisning Pit Stop er fyraftenssamvær: - 20. minutters gudstjeneste i børnehøjde - fællesspisning i sognehuset - sange, salmer og leg, samtale, nærvær, hygge og fællesskab. Næste gang: Onsdag den 7. januar kl. 17.30 Søndag den 4. marts kl. 17.30 Tilmelding til Grete Christensen (HANSOGGRETE@PRIVAT.DK / 86 89 88 00) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37). Man er meget velkommen til at hjælpe med maden en af aftenerne. Pris er 75 kr. for en familie og 50 kr. for enkelt personer.

Der var en præst, som juleaften ville tale særligt til alle børnene i kirken. Derfor lavede han en julekrybbe og satte den op i kirken ligesom vi har gjort. Her kunne man se hele julens begivenhed sat op i børnehøjde: Hyrderne, stalden, de vise mænd, får og lam sammen med andre dyr i stalden, Betlehemsstjernen, Josef og Maria – og i midten det lille Jesusbarn i krybben. Og præsten talte nu til børnene: Kan I få øje på hyrderne, børn? Se, hvor rolige og betaget de er af den mærkelige nat. Læg lige mærke til de små lam, der har hovedet på skrå. De løber ikke omkring og leger med hinanden i kådhed, som de ellers plejer at gøre. Tværtimod står de helt stille slået til ro af en dyb beundring. Og kig også på de tre vise mænd fra Østerland. De knæler og tilbeder det lille Jesusbarn. Og har I fået øje på Maria og Josef, - bemærk deres ærbødighed og værdighed, deres glæde og taknemlighed, - se på de to mennesker, der lige er blevet mor og far. Deres omsorg og ømhed for det lille barn fylder hele scenen. Jeg håber, at I kan fornemme hvilken himmelsk fred, som råder over alle i stalden julenat? Og hvorfor børn, - hvorfor tror I, at det er sådan, spurgte præsten og så forventningsfuld ud på alle børnene? Hvorfor den særlige fred og glæde, hvorfor er alting så fortryllet julenat? En dreng der sad på første række rakte hånden op og svarede: ”Det er fordi, det hele er lavet af pap!”

Jesus som papsøn? Drengen stiller et vigtigt spørgsmål til os alle denne aften. Findes julenats fred og glæde kun, når vi laver os en virkelighed af pap? Er Jesusbarnet en papsøn, som Shubidua foreslår i deres julesang, hvor Jesus bliver født på 2. sal i Magasin du Nord, og smiler, hvis man trykker på en fodpedal? Når man tænker på alt det pap og papir, vi fylder i sorte sække efter juleaftens gaveorgie, er vores Messias måske mest en papbegivenhed, og så må vi give drengen i kirken ret: Julen fortryller os, fordi den er lavet af pap. Når jeg ser ind i julekrybben og hører juleevangeliet, ser jeg heller ikke en papbegivenhed. Det er ligeså levende, som vi er. Et barn bliver til, og barnet er Gud. Helt ubeskyttet kommer Gud til verden, sårbar og skrøbelig, uden prestige og

Mere end rimeligt

Arne Haugen Sørensen Nadver på højkant. 1998

uden himmelske legioner af engle og trompetfanfarer. Det er ikke i storhed, Gud kommer. Han bliver ikke født på et slot i verdens mægtigste by – Rom, London, Paris, New York eller som en Disney-figur i Hollywood. Vi ser ham første gang i en lille stald langt ude på landet, en beskeden flække. Der er en fantastisk enkelhed over fødslen. Den enkelhed bliver ved med at følge barnet gennem dets opvækst og videre liv. Jesus bliver født blottet for prestige, og sådan fortsætter hans liv. Det er ikke drømmen om storhed, der driver ham. Og mange vil sikkert også indvende, at der aldrig bliver det store sus over manden fra Betlehemsstalden. Han afstår fra at få succes, at glimte i anerkendelsens lys. Faktisk bliver han bare mindre og mindre, indtil han i påsken gøres til ingenting og dør på korset. Og man kan spørge, hvorfor vi mødes juleaften for at fejre denne mærkelige mand. Hvorfor kan verden ikke glemme ham?

Et endimensionelt menneske Det gribende ved Jesus er kærlighedens ensidighed. Han lever og opfatter kærligheden, som det eneste der har betydning, og så må alt andet komme i anden række, eller det må få betydning og indhold alene efter, om det står under kærlighedens vinger. Det er ensidigheden, der gør, at Jesus af sine omgivelser bliver

Et endimensionelt menneske som elsker mere end det er fornuftigt. Det er stadigvæk for vildt for os. Også vi korsfæster hver dag Guds ideal for tilværelsen, selvom vi i 2000 år har kendt budskabet. Vi vil hellere være fornuftige end elske. Selv kærligheden til konen holder vi helst indenfor rimelighedens grænser, - og det er der da også vældige gode grunde ind under jul med de flagrende og løstsiddende dankort. De nærmeste elsker vi mest, så det er ret og rimeligt, så det er noget for noget. Vi kan ikke lade være, for sådan har vi skruet tilværelsen sammen. Kærlighedens ensidighed er for meget for os. Alligevel ved vi godt, at det er det største et menneske kan: Elske mere end det er rimeligt. Præcis det er julens budskab. Gud elsker os mere end det er fornuftigt. Han kommer til jorden i stedet for at blive i sin himmel. Her har vi Gud, et nyfødt lille menneske, som kun lever for at holde af. Se hvordan han vokser op, omgås andre, hvad han siger og gør. For det er sådan, Gud elsker hver eneste af os. I det lys håber han, at vi vil leve med hinanden, ikke bare indenfor hjemmets fire vægge, blandt familien og vennerne, men også med den fremmed og de ukendte. Og kærlighedens ensidighed rækker videre ud mod os. I påsken vælger Gud at lade kærligheden blive knust, at lide og dø, fordi han godt ved, at livet kan gå i stykker for os. Vores kærlighed knuses, og det ikke er et spørgsmål om, at det sker, men hvornår kærligheden knuses, hvornår vi mister og taber. Og det vildeste i kristendommen er det, som nu sker med kærligheden: Den knuste kærlighed bliver i påsken sejrende. Det kan godt være, at Jesus mister alt, venner, anseelse og fremtid, men han mister aldrig sin kærlighed: ”Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør”, siger han på korset. Far, se, de er så fornuftige, at de helt har mistet den kritiske sans. De er blevet bange for at elske, de tør ikke slippe kærligheden løs. Giv dem alle del i min ensidighed: Lad dem elske mere end det er ret og rimeligt. Fortsættes næste side

25


Fortsat fra side 25

Det mange-dimensionelle menneske: Vær ensidig

Julen 2008

Tiden kræver af os, at vi skal multi-taske, holde mange bolde i luften på én gang, at vi skal kunne leve hurtigt, mobilt, effektivt, kontrolleret, være omstillingsparate, innovative og have globalt udsyn; - at vi skal være et mange-dimensionelt menneske. Juleaften siger Gud noget helt andet: Vær ensidig, gå ud i livet og mød alle med min søns ensidighed. Vær ensidig i kærlighed. Hold dig til stalden i Betlehem. Glædelig jul

Den sidste nadver. Thorbjørn Olsen 1996

50 års konfirmations-jubilæum

Advent og nyt kirkeår

Julens gudstjenester

Første søndag i advent begynder et nyt kirkeår. Vi skal sige farvel til det menighedsråd, som har siddet de foregående 4 år og goddag til et nyt menighedsråd. Det gør vi i forbindelse med gudstjenesten søndag den 30. november kl. 11. Koret hjælper os med at synge adventssalmer.

Juleaftensdag holdes der i år tre gudstjenester:

Kl. 14.30 Kl. 16.00 Juledag kl. 11

Vi synger julen ind

Ved en af gudstjenesterne i oktober kom nogle af sognets tidligere konfirmander i kirke. De havde valgt at markere deres 50 års konfirmationsdag, og de kom fra nær og fjern. Dagen begyndte med festlig gensynsglæde i sognehuset, hvor der blev udvekslet minder om tiden på Rye Centralskole samt Mellem- og Realskolen i Ry. Herefter var der gudstjeneste og senere frokost i anledning af 50 årsdagen for konfirmationen den 5. oktober 1958.

Kl. 13.00

Søndag den 21. december kl. 16 synger vi julen ind i Gl. Rye. Vi skal synge en række dejlige julesalmer, sange og engelske christmas carols, som kan få os i den rigtige julestemning. Vi håber, at mange vil komme og lade deres stemme klinge. Når stemmen trænger til et hvil, kan vi lytte til musikalske indslag fra trompetist Taus Houmøller og sopran Hanne Hohvü fra den jyske opera.

2. juledag henvises der til Dover kirke kl. 10.30, mens vi julesøndag kl. 11 kan forvente at få besøg fra Dover, Alling og Tulstrup sogne.

Nytår Nytårsdag fortsætter vi festen fra aftenen før med fællessang, ord og tale. Det sker torsdag den 1. januar 2009 kl. 11. Det bliver en boblende gudstjeneste, hvor vi slutter af med at ønske hinanden godt nytår i våbenhuset.

Alle er velkommen. Hold adventshygge med familien og børnene, drik et glas gløgg, en kop kakao og spis en klejne, før julen synges i kirken. Kirken vil være fuld af levende lys, for vi tænder juletræerne for første gang.

Juleafslutninger Torsdag den 18. december kl. 10: Juleafslutning for børnehaven Bison og alle dagplejere. Alle er velkommen. Esben Nyholm opfører et nyt stykke om engle. Vi får besøg af ”Fredriks flyverdragt”

Fredag den 19. december kl. 8.30:

Konfirmander For konfirmanderne afholder Skanderborg provsti en ungdomsaften i Hørning hallen torsdag den 20. november kl. 1821. Konfirmanderne bliver hentet i bus fra kirken kl. 17.00, samler kammeraterne i Ry op, og så går turen ellers til en aften, de vil få svært ved at glemme. De skal holde rock-freestyle-rap-gudstjeneste sammen med 600 andre unge fra provstiet. Når de kommer ind i Hørning hallen, møder de en række boder og stande, hvor alle ungdomsorganisationer fra kirken er til stede. Et professionelt band spiller. Kl. 19 begynder gudstjenesten, som er en blanding af rock, rap og freestyle. Der er dialogprædiken og rapperen Per Vers

26

deltager med eget band, som giver koncert efter gudstjenesten. Temaet er identitet. Konfirmanderne skal op til den 20. november arbejde med Matt. 16, hvor Jesus spørger: Hvem siger folk, at jeg er? Hvem mener I, at jeg er? Hvem er jeg? Det forsøger vi i fællesskab at give svar på, bl.a. ved at se filmen The Mighty. Konfirmander er hjemme i Gl. Rye igen ved 22-tiden. Fredag den 23. januar 2009 kl. 19.30 holder vi filmaften i Sct. Sørens Hus. Yderligere information om aftenen følger.

Minikonfirmander

Juleafslutning for Gl. Rye skole.

Minikonfirmanderne er meget produktive i år. Det skyldes Michele Nielsen, som arbejder med symboler og billeder sammen med dem. Så vi laver engle, bibler af tændstikæsker, kors af grene fra haven med mere. Naturligvis lærer minikonfirmanderne også kirken at kende, hører fortællinger fra Bibelen og synger salmer. De har besøgt Virklund kirke, som er en helt ny kirke, der er meget anderledes end vores gamle Sct. Sørens kirke. Vi holder afslutning for minikonfirmanderne søndag den 7. december kl. 11, som bliver en familiegudstjeneste med krybbespil. Efter gudstjenesten er der lidt adventshygge i sognehuset.

27


Fra sorg til glæde – optakt til advent

Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk

Mandag d. 24. november kl. 20 er der adventskoncert i Gl. Rye Kirke med Vokalgruppen Concert Clemens. Ved koncerten ”Fra Sorg til Glæde” i Gl. Rye synger Vokalgruppen 2 værker fra 1936. Først Herbert Howells ”Requiem”, som komponisten skrev i dyb sorg over sin 9-årige søns pludselige dødsfald. Værket er skrevet for 4-8 korstemmer og solister, i et meget inderligt tonesprog. Herefter opføres Hugo Distlers ”Juleoratorium” fra samme år. Hugo Distler ville i år være blevet 100 år, men døde alt for ung i 1942. Distler var systemkritisk komponist under det nazistiske regime, og hans kunst blev af den grund erklæret ”Entartet” (degenereret/dekadent), hvilket, når man hører den smukke musik, kan være vanskeligt at forstå. Værket bygger på julesalmen ”En rose så jeg skyde”, som løber igennem hele oratoriet som en rød tråd. Det nazistiske systems pres på den unge komponist blev i 1942 så massivt, at han ikke så anden udvej end at tage sit eget liv. Vokalgruppen Concert Clemens består af 13-16 sangere, og blev stiftet i 1997 af en række af Århus´ rutinerede kor- og ensemblesangere. Gruppen har lige siden givet en lang række koncerter med

Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger:

musik fra især 16/1700-tallet og det 20. århundrede. Concert Clemens dirigeres af Carsten Seyer-Hansen, som også er domkantor ved Århus Domkirke og adjunkt i klassisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

Eva Jensen, formand for menighedsrådet

Alle er meget velkomne til koncerten.

En aften med lyrikeren Søren Ulrik Thomsen

Foredrag ved lektor Jakob Wolf, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet Mandag den 23. februar kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus ”Efter at have hørt på Lars Lilholts sange i 15 år spurgte jeg mig selv: Gad vide, hvad de sange egentlig handler om? Jeg fik da den mærkelige idé, at de handler om, at musikken bor i alle ting. Jeg satte mig for at undersøge, om det virkelig kunne være rigtigt. Og bingo, jo, det var rigtigt. Det vil jeg gerne prøve at bevise i mit foredrag med nogle eksempler. Musikken bor i alle ting og forener alle ting med hinanden, så de ikke går til i ensomhed. Det er en smuk tanke, og hvis den er sand, så er det da ikke så slemt at være menneske”(Jakob Wolf, bl.a. forfatter til bogen: Hvor kommer sangene fra? – i Lars Lilholts univers, 2005).

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus Vi mennesker har brug for ord. Den danske lyriker Søren Ulrik Thomsen er en af de digtere, som vedkommende og realistisk sætter ord på tilværelsen. Han har en udgivet en række bemærkelsesværdige digtsamlinger: City Slang 1981, Ukendt under samme måne 1982, Nye digte 1987, Hjemfalden 1991 og Det skabtes vaklen fra 1996 samt essaybøgerne Mit lys brænder 1985 og En dans på gloser 1996. Seneste udgivelser er Det værste og det bedste fra 2002 og debatbogen Kritik af den negative opbyggelighed skrevet sammen med Frederik Stjernfeldt fra 2005. Søren Ulrik Thomsen har modtaget en lang række legater og priser for sin digtning, bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige Stipendium, Bakkehusets legatbolig og

28

Statens livsvarige ydelse. Han er medlem af Det Danske Akademi og regnes for at være en af Nordens mest fremtrædende digter. Når Søren Ulrik Thomsen onsdag den 25. marts kommer til Gl. Rye, er der mulighed for en anderledes aften, som når sind og liv på en ganske særlig måde. Aftenen arrangeres i samarbejde med Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening.

Ole Hartling

Søren Ulrik Thomsen

Forsidefoto ”Hvor kommer sangene fra”

Foredrag

Hvor kommer sangene fra ? ... i Lars Lilholts univers

Planlagte foredrag til efteråret: Onsdag den 30. september kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus: ”Liv og død – i menneskets hænder” ved Ole Hartling overlæge ved Vejle sygehus og fhv. formand for Etisk Råd. Arrangeres sammen med Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening.

ENING

FOR RAGS

RED NY FO S

15 E SIDE

Nyt menighedsråd fredsvalg i Gl. Rye Sogn Tirsdag den 9. september var der orienteringsmøde omkring det forestående menighedsrådsvalg i Gl. Rye sogn. Mødet fandt sted i Sct. Sørens Hus.

4 medlemmer af det gamle råd ønskede at stoppe: Eva Jensen, Erna Jøhnk, Anders Bendsen og Annette Haagerup. 3 ønskede at fortsætte: Grete Christensen, Søren Frandsen og Peter Jøhnk. 5 helt nye navne kom på tavlen foruden de tre, der ønskede at fortsætte. Valgsedler blev uddelt. Man måtte skrive 6 navne på sedlen. Der blev ligeledes valgt tre personer til at tælle stemmer.

Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet: Formand: Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Næstformand: Der blev budt velkommen til aftenen. Menighedsrådet havde valgt Annette Haagerup som aftenens ordstyrer. Formand for valgbestyrelsen, Peter Jøhnk, gennemgik proceduren for valg til menighedsråd. Formand Eva Jensen fortalte om de forløbne 4 års arbejde i rådet, som har været særdeles travle på grund af arbejdet med at bygge sognehuset, Sct. Sørens Hus. Her har menighedsrådet brugt mange timer og møder. Det har været en stor glæde for hele rådet at få taget Sct. Sørens Hus i brug og se, hvor mange der benytter huset. Yderligere har rådet i den forløbne periode ansat ny præst, Henrik Lund, som nu har været i Gl. Rye i 2 1/2 år. Endvidere fortalte Eva Jensen om de nye medlemmer af menighedsrådet, som kom til i løbet af perioden. Kasserer Grete Christensen orienterede om økonomien, ikke mindst om alt det ekstra der skal til i en byggefase. Grete fortalte også om at være kontaktperson for kirkens ansatte. Kirkeværge Søren Frandsen berettede om hvervet som kirkeværge, om nødvendigheden af at passe godt på kirken, kirkegården og kirkens omgivelser. Derefter blev der fra menighedsrådets side lagt op til, at man i fællesskab skulle lave en liste til det kommende menighedsråd. Der skulle vælges 6 medlemmer til det nye råd mod 7 i det gamle på grund af nye bestemmelser udregnet efter antallet af sognebørn.

Jytte Siggaard Galgebakken 1, 8680 Ry 8689 8527

Valget gav følgende kandidatliste: Grete Christensen Søren Frandsen Peter Jøhnk Marianne Glasius

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096

Jytte Siggaard Benedicte Thorseth Hanne Lauritsen Peder Sørensen Da der kun blev indleveret denne ene liste, udgør de første 6 på listen det nye menighedsråd i Gl. Rye sogn, mens de sidste to er suppleanter til rådet. Det nye menighedsråd har holdt konstituerende møde i november - se resultatet i kolofonen til højre. 1. søndag i advent, når det nye kirkeår og den kommende 4 årige periode for menighedsrådsarbejde begynder, vil der være mulighed for at hilse på de nye rådsmedlemmer samt takke de 4, som forlader rådet, nogle efter mange års frivillig tjeneste.

soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Benedicte Thorseth Gerstedvej 2F, Gl. Rye Tlf. 8689 1090 benedicte@gefiberpost.dk

Kontaktperson: Marianne Glasius Hedevej 1, Gl. Rye Tlf. 2127 5261

Hjemmeside www.glryekirke.dk 29


Studiekredsen

om Luther med film og foredrag I studiekredsen er vi godt i gang med Jan Lindhardts biografi om Martin Luther Mellem Gud og djævel (Gads forlag, 2006). Ud over grundbogen krydrer vi læsningen med enkelte tekster af Luther selv, kigger nærmere på Luthers tanker om at være menneske, deres virkningshistorie og deres relevans i dag. Studiekredsen byder i januar på en film, nemlig den engelsk-canadiske instruktør Eric Tills film ”Luther” fra 2003, som er en international produktion med skuespillere som Joseph Fiennes, Peter Ustinov, Bruno Ganz m.fl.

Studiekredsen mødes den første mandag i måneden:

Grusgrav på Rodelundvej? Flere har henvendt sig for at få en oversigtsartikel om sagen vedrørende den påtænkte grusgrav på Rodelundvej. Redaktionen har ikke haft mulighed for at skrive artiklen. Vi henviser i stedet for til den blog om sagen, som Bjarne Jensen har oprettet:

2008: Den1. september, den 6. oktober, den 3. november, den 1. december.

nejtilgrusgrav.blogspot.com 2009: Den 5. januar, den 2. februar, den 2. marts, den 6. april. Nye deltagere er velkommen i studiekredsen. I forbindelse med studiekredsen tilbydes en sognerejse til Luther-byerne.

5 dages sognerejse til Eisleben, Eisenach, Erfurt og Wittenberg

Gl. Rye Branddaskerlaug Generalforsamling 2008

Sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag den 28. marts 2009. Venlig hilsen Bestyrelsen

Onsdag den 29. april til søndag den 3. maj 2009 Foråret 2009 byder på en 5- dages sognerejse, der fører os til Luthers fødeby Eisleben, videre til den smukke gamle by Eisenach, hvor Luther gik i skole og hvor en af Tysklands bedst bevarede middelalderborge (Wartburg) ligger.

Hvis du ikke modtager AKTUELT i postkassen...

Det var i Wartburg, at kurfyrsten en periode holdt Luther skjult, da paven havde lyst ham i band, og det var ligeledes her, at Luther oversatte Det Nye Testamente fra græsk til modersmål, så folk frit kunne læse og tolke ordene i stedet for udelukkende at være henvist til pavens udlægning af skriften. Turen byder også på et besøg i den ældste by i Thüringen, Erfurt, der med sit gamle universitet var et af hovedsæderne for humanismen i Tyskland. Det var på universitetet i Erfurt, at Luther fik sin uddannelse. I Erfurt besøger vi yderligere Augustinerklosteret, som fik en afgørende betydning for Luther. Erfurt ligger ved Gera-floden, og den er også i dag en stor og smuk by med kønne bygninger. Fra Erfurt fortsætter rejsen mod Wittenberg. Her satte Luther den 31. oktober 1517 de 95 teser mod den katolskes afladspraksis op på slotskirkens dør, her brændte Luther pavens bulle, her levede, prædikede og arbejdede han som professor på universitetet. Vi ser og hører historien om alle disse meget besøgte steder i Wittenberg, f.eks. Augustinerklosteret der husede Luther fra 1511 til hans død i 1546 og dannede rammen om et farverigt og banebrydende ægteskab mellem nonnen Kätharina von Bora og munken Luther. Hjemturen bliver via Berlin.

30

Wittenberg rådhus

Sognerejsen arrangeres i samarbejde med Unitas Rejser, Silkeborg. Udførligt program med praktiske oplysninger findes fra sidst august i våbenhuset, sognehuset eller det kan fås ved henvendelse til sognepræst Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@ km.dk., alternativt hos Unitas Rejser, tlf. 87 23 12 40. Tilmeldingsfrist er den 1. december.

- er du velkommen til at tage et eksemplar i Brugsen eller på Biblioteket. Skriv dit navn på listen i Brugsen, så modtager du det næste gang - i postkassen...

31


Da de olympiske lege kom til Bison

Børnegården Bison

Mandag den 18. august startede de olympiske lege i Bison. Alle børn var med til den store indmarch, hvor Bisons ”national” sang, Mariehønen evigglad, blev sunget, efterfølgende startede de forskellige discipliner. Hele ugen var Bison fuld af sportsklare børn, der ydede deres ypperste, på nær onsdag, hvor det var hviledag. Dog var der nogle af børnene der brugte denne dag på at øve sig til de kommende dage. Hvis man gjorde sig umage og ydede sit bedste i en af disciplinerne var der selvfølgelig mulighed for at score en GULDMEDALJE.

Vi spurgte, hvad det sjoveste havde været og vi fik mange forskellige svar, her er et uddrag af, hvad børnene sagde: ● ”Det var sjovt at kaste meega langt med de der bolde” ( Dreng 5 år) ● Jeg synes at alt var det sjoveste (Dreng 4 år) ● ”At man måtte kaste med støvler” (Dreng 5 år) ● ”Pudekampe” (Pige 4 år) ● ”Der er 2 ting jeg syntes der var sjovest, at kaste med bolde og gå på line, det var 2 ting!” (Pige 5 år) ● ”At kaste med bolde, støvler og heste kamp” (Pige 4 år) ● ”Brydning (Pige 4 år)

Naturligvis var alle Bisonbørn sportsstjerner, og de kunne fredag drage hjem med hver deres velfortjente medalje.

Arbejdsdag i Børnehaven Bison Den første fredag i oktober kunne der allerede om formiddagen høres andre lyde fra børnehaven end den daglige summen… Der var lagt op til STOR-arbejdsdag i Bison, hvor både personale, børn og forældre deltog. Humøret var højt, vejret var godt, og alle, store som små, var klar til at give den trængende børnehave en kærlig hånd. Der var lyde fra både motorsave og hækkeklippere, banken og saven. Der blev luget bede, en masse pilebuske blev beskåret, der blev fejet, repareret stole, malet borde og bænke og vægge, mooncar-garagen blev ”restaureret”, stier blev vedligeholdt, og en masse andre gode ting blev gjort! Imens blev der brygget kaffe og spist småkager – uden mad og drikke duer helten som sagt ikke!

Især drengene var travlt beskæftiget omkring Ejsings gummiged, herfra blev skovlet nyt stenmel i huller, så kørerbanen igen blev sikker. Dagen sluttede med fælles spisning, her havde et godt madteam sørget for en dejlig middag. En sådan arbejdsdag er guld værd for alle der har sin daglige gang i Bison. Nogle ting i dagligdagen bliver lettere for personalet, børnene får øjnene op for, hvor vigtigt det er at passe godt på tingene, og forældrene lærer hinanden bedre at kende. Vi skulle egentlig holde flere arbejdsdage om året - tak for en rigtig god dag!

Vi spurgte også børnene hvad det er vi laver, når vi holder OL i Bison. ● ”Det er hvis man kaster æbler på hin anden det er ikke sjovt, men det er sjovt hvis det er puder, det lærte vi til OL” (Pige 4 år) ● ”Vi kastede med bolde og gik på line… Det er jo altså lidt svært at huske…. Nu kan jeg huske lidt mere. Det er der, hvor vi skulle løbe og hop pe over, løbe og hoppe over… Men det sværeste var at gå på line” ( Pige 5 år) ● ”Det er noget, der kun er for børn.” (Pige 4 år) ● ”Man måtte bryde og kaste med støv ler og så hoppede vi.” (Dreng 5 År) Alt i alt en dejlig OL-uge i Bison, hvor vejret også viste sig fra sin venlige side, således at alle discipliner kunne foregå udenfor.

Længe efter det officielle OL var afsluttet, summede Bison stadig af de forskellige discipliner, og børnene blev ved med at dygtiggøre sig inden for de forskellige discipliner.

Personalet i Bison.

Vi har spurgt nogle af børnene, om de stadig kan huske OL, selvom der er gået over 2 måneder. Alle børnene kunne svare Ja til dette. Ligeledes kunne alle svare klart ja til, at de var rigtig seje og gode som OL-deltager.

Uddrag fra formandsberetningen ved forældremøde d. 25/9-2008. Af Marianne Fjerbæk, formand i forældrebestyrelsen 2007-2008.

På vores første bestyrelsesmøde havde vi en runde hvor alle bestyrelsesmedlemmer fortalte om hvorfor vi ville være med i bestyrelsen og hvad vi ville fokusere på i bestyrelsesarbejdet. Et gennemgående træk var at man gerne ville gøre et stykke arbejde for at Bison forbliver en dynamisk institution. Det blev derfor aftalt at dynamik og personalepleje var punkter der løbende skulle arbejdes med på alle bestyrelsesmøderne. Specifikke ønsker til punkter på bestyrelsesmøderne var budget, sikkerhed, kommunikation, kost, læreplaner, arrangementer i børnehaven.

32

Sikkerhed:

Kommunikation:

Der er strammet op om nogle procedure omkring afhentning og aflevering. Det er meget ofte i hente bringe situationerne at sikkerhedsproblemer ved hegnet ud mod Ryesgade opstår med risiko for ”løse” børn på parkeringspladsen. Vi har som forældre et ansvar for at indskærpe over for børnene at lågerne kun må åbnes sammen med en voksen og at børnene aldrig må gå ud på parkeringspladsen uden en voksen. I foråret var det flere episoder hvor enkelte børn gik fra Bison og blandt andet er det derfor vedtaget at indhegningen ud mod Ryesgade skal gøres mere sikker. Der har været legepladsinspektion og den gav anledning til ros fra legepladsinspektøren og der var kun brug for små korrektioner.

Et bestyrelsesmedlem havde tidligere stiftet bekendtskab med et internetbaseret kommunikationssystem udviklet til børnehaver - E-kids. Det er besluttet at indføre det i Bison. Det er et system hvor kommunikation med forældrene kommer til at foregå på nettet, så alle nyhedsbreve, referater fra bestyrelsesmøder, opdatering af adresselister, ajourføring af børnenes hentetilladelser, billeder fra udflugter etc. kan ordnes/hentes via E.kids. Noget lignende intranettet på skolen.

Turbulens i Bison. Det har været endnu et turbulent år med meget personaleudskiftning – der har været mange opsigelser og 3 på barsel. Det sidste år er der fastansat 10 nye pæ-

dagoger/pædagogmedhjælpere og indtil flere vikarer. Vi har fra bestyrelsen deltaget i alle ansættelsessamtalerne og synes vi har fået ansat nogle gode folk. Ingen tvivl om at det har medført en del uro i børnehaven og det har også fyldt på bestyrelsesmøderne. Der har i bestyrelse været bekymring for arbejdsmiljøet og bekymring for børnenes trivsel i det turbulente hus. Ingen tvivl om at det også har taget hårdt på personalegruppen. Vi er blevet forsikret om at der tages individuelle hensyn til ønsker fra personale og at man gør alt for at tilrettelægge arbejdet så der ikke sker flere udskiftninger af voksne på grupperne end nødvendigt . Bisonbanden nødvendiggør en vis personalerotation – og flytning at de små til det store hus medføre også udskiftning af perosnale.

Vi har også brugt tid på at diskutere om vi kunne gøre noget for at ”støtte” personalet . Personalerepræsentanterne har informeret os om at det vigtigste for dem er at de mærker opbakning fra os forældre– og det synes de bla. de får når vi som forældre bakker op om arrangementer som arbejdsdag, pædagogisk dag, og via støtteforeningen hjælper til ved diverse arrangementer i børnehaven.

Siden sidst. Et fast punkt på dagsordenen ved bestyrelsesmøder er ”Siden sidst”. Årets gang i børnehaven er præget af mange dejlige arrangemeneter og faste traditioner. For børnene er der Høgdal, og skovbørnehave forår og efterår, Lucia optog og teater på skolen, julefrokost, fastelavn,

bedsteforældredage, og sidste nye tiltage – høstfest. Ture og arrangementer børnene går meget op i og fortæller meget om. Og med deltagelse af forældrene er der julehygge, fællesspisning, grillfest, forældremøde med foredragsholder, tøjbytte dag, arbejdsdag etc. Altid stor opbakning fra forældrenes side og det er dejligt at se.

Ny bestyrelse. Der blev ikke kampvalg til den nye bestyrelse, som består af : Rikke Pilgaard , Camilla Lang, Rikke Østergaard, Lise Christiansen, Henrik Olsen, Gitte Schmidt og Mette Ketley Personalerepræsentanter: Julie og Else.

33


Gl. Rye Skole

Skolens motionsdag – fra Gl. Rye til Napoli Af Torben Steen

Traditionen tro stod sidste dag før efterårsferien i motionens tegn. Skolernes motionsdag har i gennem rigtig mange år været en fast tradition i de danske folkeskoler. I Gl. Rye har vi igennem en årrække benyttet de smukke omgivelser i Rye Nørskov som kulisse for vores motionsdag, og i år var ingen undtagelse.

F

I skoven var der markeret tre løberuter, en på 1km, en på 2km og en på 3km. Alle ruter havde samme udgangspunkt, så man frit kunne vælge, hvilken rute man havde mod på nu, når man netop havde afsluttet en runde. På startpladsen var der også opstillet borde, hvor man kunne finde en kartoffel med sit navn på, her skulle man med tændstikker markere, hvor mange runder man havde nået.

rugt hver dag

Kort før sommerferien søgte vi midler fra en pulje under Føsomm devareministeriet, der skulle give skoler mulighed for at komme godt i gang med ”Frugtordninger”. Vi har været så heldige at få del i disse midler, hvilket betyder, at vi her efter efterårsferien og frem til Jul gratis kan uddele frugt til alle elever hver dag. Det er en fantastisk mulighed for at gøre noget godt for vores børn. Skolens sundhedsprofil lægger jo netop op til, at vi dagligt medtænker kost og bevægelse i vores aktiviteter, og frugt er et dejligt sundt supplement til madpakken. Frugten bliver leveret hver morgen, og der er lagt op til, at der

er nye ”frugtoplevelser” hver dag, altså helst fem forskellige slags frugt i løbet af ugen. Børnene har taget rigtig godt imod tilbudet, og der er en dejlig forventning og spænding i forhold til, hvilken slags frugt der mon bliver budt på i morgen. I Skolebestyrelsen vil vi drøfte mulighederne for at fortsætte med en forældrebetalt frugtordning efter Jul.

Af Torben Steen

Sidst i oktober og ind i november gennemføres der i stor stil skole/hjem samtaler på Gl. Rye Skole. Da jeg for mange år siden gik i skole, var det absolut ikke en begivenhed, jeg så frem til. Jeg syntes min mor og far så lidt nervøst på hinanden, og også lidt på mig. Så tog de op på skolen mens jeg gik derhjemme og bed mine negle alt for korte. Egentlig var det noget pjat, for min mor og far havde meget svært ved at blive rigtig vrede, og faktisk var det, jeg præsterede i skolen heller ikke noget at skamme sig over, men jeg brød mig ikke om, at de skulle snakke om mig, når jeg ikke var til stede. Faktisk synes jeg nogle gange, at mine lærere misforstod og overså mig lidt, og derfor var jeg ikke tryg ved, hvad de ville fortælle. Jeg havde en klar følelse af, at

34

Når min mor og far så kom hjem, så de som regel meget lettede ud. Jeg har siden tænkt på, om de mon har følt, at de var til en slags eksamen. De havde nok fået at vide, at det havde de gjort meget godt, og at der sikkert nok skulle komme noget fornuftigt ud af deres søn. Tænk engang at mine forældre og min lærer i fællesskab kunne sidde der og rose hinanden for et stykke arbejde, som jeg faktisk havde lavet. Jeg tror aldrig i mit snart lange liv, at jeg har lært noget uden først selv at have besluttet, at jeg ville lære det. På Gl. Rye Skole har vi bestemt, at børnene som en selvfølge deltager i vores skole/hjem samtaler. Vi skal tage vores børn alvorligt, og vi

Og vi løb rigtig langt. Tilsammen løb vi 2408km, eller lige så langt som fra Gl. Rye til Napoli i Italien. Børnene i 6.klasse løb i gennemsnit 17km. og i 0.klasse blev det til et gennemsnit på 9,6km. I forhold til sidste år nåede vi sammenlagt 251 km. længere. Super flot løbet! En dejlig dag med masser af fællesskab, frisk luft og røde kinder.

Skole/hjem samtaler på Gl. Rye Skole mine forældre ville få et bedre og mere præcist indtryk af mit skoleliv, hvis blot jeg selv kunne være tilstede ved samtalen.

Det blev igen i år en utrolig hyggelig dag, hvor vi oplevede at gøre noget sammen, såvel store som små. Idet at ruterne havde fælles udgangspunkt, oplevede vi gang på gang at møde venner, der kunne udfordre en til endnu en tur.

skal hjælpe dem på alle mulig måder og støtte dem i den læring, de har valgt. Vi skal selvfølgelig også motivere og skabe interesse for de faglige områder, der måske ikke er et naturligt førstevalg. Børnene skal glædes over det de lærer, og de skal have lov og plads til at fortælle om det der lykkes, for vi lykkes alle med noget. Samtalerne med vores børn skal være en god oplevelse og tage udgangspunkt i succeserne. Børnene skal glæde sig til at få mor og far med i skole, så de kan vise dem lidt af alt det, de har lært. De skal opleve at mor og far - lærer og pædagog er klar til at hjælpe med at nå nye mål, samtidig med at vi sikrer, at børnene får mulighed for at opleve, at de selv er det allervigtigste omdrejningspunkt i den proces, der fører til læring og udvikling.

25 år

på Gl. Rye Skole

I begyndelsen af dette skoleår var det præcis 25 år siden, at Gert Lorensen for første gang mødte på arbejde på skolen i Gl. Rye. Gert var allerede fra starten afholdt og respekteret blandt sine kollegaer, der hurtigt valgte ham som formand for lærerrådet. Senere påtog Gert sig opgaven som lærernes tillidsmand, indtil der i 1993 blev kaldt på ham i jobbet som souschef på skolen, og i 1994 påtog Gert sig rollen som konstitueret skoleleder, da Verner i en periode fungerede som konstitueret leder på Mølleskolen. I 1996 var Gl. Rye Skole vokset til en størrelse, der gjorde det muligt at oprette en stilling som viceskoleinspektør. Det naturlige og indlysende valg var Gert, der siden har været et fast og solidt holdepunkt i skolens ledelsesteam. Udover ledelsesopgaverne ved skolen

har Gert aldrig sluppet undervisningssituationen, hvor det tætte samvær med eleverne om den faglige udfordring har været en daglig inspiration. Især omkring fagene sløjd og idræt har Gert været en faglig inspiration for såvel børn som kollegaer. Som ny skoleleder har det været en gave at komme til en skole, hvor Gert som viceinspektør fra allerførste dag udstrålede indsigt, forståelse og omsorg for alle forhold omkring Gl. Rye Skole. Gert er et helt uvurderligt omdrejningspunkt i skolens ledelse, hvor han med sin store indsigt i skolens historie og virkelighed ser på udfordringer og fornyelser i et fremadrettet perspektiv. Kollegaer, elever og forældre siger tak – og tillykke med de første 25 år ved Gl. Rye Skole.

35


Sværdkampe / Rollespil i fritidsdelen på Gl. Rye skole Annette B. Graavett.

Vi har i fritidsdelen ved Gl. Rye skole haft en lang tradition for at lave sværdkampe. I sværdkampe er der helt særlige regler for hvordan man kæmper imod hinanden, og efter alder tildeles man forskellige handicap, som gør det muligt at mødes på tværs af aldre fra 0. klasse og helt op til 6. klasse. I sværdkampe møder kampfolket op i fine kapper, skjolde og diverse våben for at kæmpe i skoven eller andre arenaer.

M

øllemuseet

Mette Mølbach

4.a har i et forløb sammen med tre lærerstuderende fra Silkeborg Seminarium udarbejdet skolematerialer til Møllen, så andre børn kan besøge Gl. Rye Mølle og få nye og anderledes museumsoplevelser.

i børnehøjde...

på og bliver optaget af ved et museums besøg, det er ikke altid det sammen som læreren !

Vi tilbyder rollespil for alle vores børn i fritidsdelen fra 0. – 6. klasse. Dog er det kun børnene i klubben som deltager i de store arrangementer uden for Gl. Rye. Her deltager vi i ”Store rollespilsdage” to gange om året, hvor klubbørn fra hele Skanderborg kommune mødes og spiller rollespil. Så er børnene klædt ud i hjemmesyede dragter og malet efter roller. Vi har lige været af sted til endnu et rigtig godt arrangement med masser af gejst, godt humør og gode oplevelser.

Overdragelsesreception. Efter en del hårdt arbejde fra børnene i 4.a, og en stor samarbejdsvillighed fra Møllens side, ja faktisk så stor at Møllen

Selv at skabe historie. Et er, at vi har en historie med os, og at det er spændende at få styr på sine rødder, hvor kommer jeg egentlig fra og hvem er mine forfædre? Noget andet er at være med til at skabe noget, der bliver til historie. Det var et af målene for arbejdet med et længere historieforløb i 4.a. Børnene skulle være innovative, skulle være ”små opfindere”, der med fantasi, kreativitet og samarbejde for øje skulle producere skolematerialer til Møllen til glæde for andre børn og skoleklasser.

Opfindsomhed Fotoskattejagt, gørequiz, rollespil, møllestokke og skattequiz. Det lyder måske ikke så meget af aktiviteter på et museum, men det er overskrifterne på de aktivitetsmuligheder, man kan vælge imellem, hvis man vil besøge Møllen sammen med 4.a. og afprøve deres flotte og spændende materialer. Tankevækkende er det, hvad det er børn får øje

36

De seneste 2 år har vores sværdkampe udviklet sig til rollespil. Rollespil er et liveteater, hvor der er mange aspekter, som børnene kan udforske. Der er en overordnet historie med mange forskellige roller, der skal spilles. Man kan være Orkere, Elvere, Healere og meget mere. I hver rolle ligger der en beskrivelse, som man skal leve op til, og nogle bestemte egenskaber og intelligenser som man skal gøre brug af i spillet. Spiller man eksempelvis en Ork skal man prøve at udtrykke de følelser og handlinger, som er hæftet op på denne rolle. Man bliver en del af den fælles historie – og bliver en del af et fælles ansvar for at det liveteaterstykke, som er sat op også lykkedes. Målet er at alle kommer fra rollespil med en rigtig god oplevelse.

syntes det så godt ud og var meget glad for materialerne. Til 1. maj når museet lukker op igen har vi en aftale om, at 4.a skal afprøve materialerne sammen med forskellige skoleklasser, så alle kan få en erfaring med hvilke materialer, der er velegnet til fast at kunne være på Møllen til fri afbenyttelse. ekstraordinært blev lukket op for et kort besøg, fordi vi manglede nogle billeder til fotoskattejagten, blev materialerne færdige og skulle overdrages ved en reception i 4.a klasselokale til Henrik Bredmose Simonsen fra Møllen. Hold da op sagde Henrik flere gange i løbet af receptionen, sådan havde vi nok ikke lige valgt at gøre det, men sikke en god ide. Receptionen blev en rigtig god oplevelse for børnene, hvor de erfarede at et stykke arbejde, de havde lagt meget energi og tid i, kunne bruges til noget og en erfaren og dygtig museumsformidler

Kom bare an ”Skulle du mangle flere skolematerialer til Møllen eller til andre museer, kan du bare sige til, så er vi klar” sådan sagde Sofie da hun og Anders takkede af ved receptionen og sådan havde klassen det efter dette stykke arbejde. Så udover at have produceret et godt materiale har forløbet også været med til at give troen på, at vi kan altså ret meget, når bare vi samarbejder og tror på det.

37


Dalbogaard

GRIF

Aktiviteter i november

Aktiviteter i december

Aktiviteter hver uge:

Mandag d. 3.11. kl. 14.00. Banko. Arr. Aktivitetsrådet

Tirsdag d. 2.12. kl. 14.00. Gudstjeneste ved Henrik Lund

Mandag kl. 10.00: Erindringsgruppe kl. 13.00: Strikke og bagegruppe

Tirsdag d. 4.11. kl. 14.00. Gudstjeneste ved Henrik Lund

Fredag d. 5.12. kl. 14.00. Seniorkoret ved Lisbet Singall

Fredag d. 7.11. kl. 14.00. Ragnhild Jeppesen fra Gl.Rye fortæller om barndommen og årene frem.

Onsdag d.10.12. kl. 12.00. Julefrokost med underholdning. Pris 100,00 kr. Drikkevarer kan købes. Seneste tilmelding d. 3.12.08 på tlf.nr 86898570 eller 86898054 Arr. Aktivitetsrådet

Mandag d. 17.11. kl. 14.00. Generalforsamling i Pensionistforeningen med efterfølgende banko Fredag d. 21.11. kl. 13.30. Bodil Juhl Henriksen fra Gl.Rye fortæller ”Godt liv trods handicap”

Vi holder lukket d. 30.12.08 , 31.12.08 og d. 2.1.09.

Tirsdag kl. 10.00: Gymnastik kl. 14.00: Film/Oplæsning Onsdag kl. 10.00: Formiddagshygge/ oplæsning/spil kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil Torsdag kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil Fredag kl. 10.00: Madgruppe for mænd kl. 14.00: Cafe´

Fredag d. 28.11. Cafe´aflyst p.g.a julemarkedet

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Lørdag d. 29.11. kl. 13.00-16.00 Julemarkedet på Dalbogård. Salg af kreative ting gløgg æbleskiver m.m. Alle er meget velkommen.

Mange julehilsner og på gensyn i det nye år. Bodil og Dorte

Loppemarked på dalbogård Loppemarkedet var velbesøgt,og der var livlig handel omkring bordene med de mange fine loppeting.Det var dejligt at så mange havde været i gemmerne og rydde ud i de ting de ikke mere brugte. Ligeledes var der trængsel omkring kaffebordene i de 3 timer der var åbent. Overskuddet blev på 4100,00 kr, som dækker udgifterne til en liftbus, så alle beboerne kan komme på en tur med kaffe undervejs. En god dag på Dalbogaåd.

Julemarked den 29. nov. ”Kom til Julemarkedet på Dalbogård lørdag d. 29.11.08 kl. 13.00-16.00. Vi har salg af kreative ting, gløgg, æbleskiver m.m. Alle er meget velkommen.

Badmintonskole i GRIF Mandag til onsdag i efterårsferien, arrangerede GRIF, i samarbejde med DGI og Skanderborg kommune, badmintonskole for børn og unge. 15 Børn mellem 8 og 13 år deltog, og der var både deltagere fra Gl. Rye og fra andre byer. DGI stillede to trænere til rådighed, som sørgede for at der var tilpas udfordringer for alle, da der var stor

alders spredning, og der både var nybegyndere og øvede spillere med. Hver dag startede kl. 9.00 med opvarmning, efterfulgt af forskellig former for øvelser, kampe, lege mm. Kl. 12 blev den medbragte mad spist, og der blev spillet videre til kl. 14,00, hvor der blev serveret frugt og saft for børnene, så de var klar

til sidste runde, til kl. 15.00 . Alle dage fik børnene sved på panden, og der blev grinet og knyttet nye venskaber. Alle deltagere fik en drikkedunk, en trøje, og et diplom med hjem til minde om en sjov og udfordrende badmintonskole.

På vegne af bruger-pårørenderådet og aktivitetspersonalet Tove Kristensen formand

Hilsen Dorte

38

39


Bordtennis

- årets første Talentstævne

GRIF hovedbestyrelse Formand:

Der var 14 deltagere fra Gl. Rye IF, nu som en del af Jyllands største bordtennisklub Søhøjlandet BTK, med ved det første af DGI-Midtjyllands 5 Talentstævner søndag d. 26 oktober. Stævnet blev afholdt under perfekte rammer i Buskelundhallen ved Silkeborg. 14 deltagere fra Gl. Rye ved årets første Talentstævne er det højeste tal i flere år og lover godt for den kommende sæson. Træneren, der har lovet at give sodavand til hele bordtennisafdelingen hvis over halvdelen af deltagerne får medalje, måtte også konstatere, at dagen blev ret dyr. Det blev til ikke mindre end 9 medaljer til Gl. Rye spillerne, hvoraf guldmedaljevinderne Rasmus Due Hornshøj, Peter Augustinus og Jakob Aagaard, og sølvmedaljevinderne Jonas Sjöquist og Morten Nielsen rykker en række op til næste stævne, hvorved det så bliver meget sværere at få medalje næste gang. Bronzemedaljevinderne Lasse Due Hornshøj, Toke Lindhard, Sune Lindhard og Jørgen Axelsen kan forblive i samme række til næste stævne.

Gymnastiksæsonen er i fuld gang Den tredje uge af september er traditionen tro der, hvor gymnastikken starter i Gl. Rye. Vi er nu i fuld gang og holdene er godt besat. Hvilket jo er rigtig dejligt. Vi har i år hold på 15 og helt op til 40 på det bl. springhold for drenge og piger fra 2 kl. Der er gang i hallen og redskaber slæbes ud og ind af børn med lyserøde skørter og forældre der giver en hjælpende hånd til. ( og det er vi rigtig glade for). En del af instruktørerne er gamle kendinge, men nye er heldigvis også kommet til. Som gymnastikinstruktør kan man komme på masser af kurser. Og igen i år har en del af instruktørerne været af sted. Lige fra kurser omkring modtagning, højt aktivitetsniveau, motorik, funk, springindlæring gennem leg, rytmiske serier til småpiger osv. I år har vi måttet ændre konceptet ved et enkelt hold på grund af manglende instruktører. Det gælder gymnastikken for drenge og piger fra 0-1 kl. Vi valgte at lave et blandet hold frem for aflysning af et af holdene. Og det er en fryd at se drenge og pigerne sammen her. Ligeledes har voksenmotion fået ændret tiden fra om tirsdagen til om onsdagen. Vi har i år hold på 15 og helt op til 40 på det Bl. Springhold for drenge og piger fra 2 kl. Et nyt tiltag er ligeledes Idræt på tværs for familier med børn imellem 4 -12 år. Tilbuddet er organiseret i gymnastikafdelingen, men ideen er at der på dette fredagshold fra 18.00-20.00 skal være mulighed for at prøve forskellige idræts-

40

grene af i samvær med mor og far. Så her bliver der fundet badminton ketcher, fodbolde, håndbolde, hockeystave og gymnastikredskaber frem lidt på skift. Og altid blandet med lidt leg, stafet, fange osv. Fra 19.00-20.00 er der Disney for de mindste børn med frugt. Forældre og de ældste børn kan så få lidt ekstra sved på panden imens Disney kører. Den første fællesspisning er afviklet med 35 deltagere og der kommer yderligere 3 fællesspisninger gennem sæsonen. Idræt på tværs foregår på udvalgte fredage og er blevet et gratis tilbud. Ved fællesspisningerne er der deltagerbetaling. Vi har i år haft rigtig svært ved at få tilmeldingerne ind og sidder du og tænker ”åh ja” jeg har vist glemt at lave en tilmelding så mail til kasserer Tove Olsen grifgym@gmail.com. Husk navn, adresse, holdnavn og fødselsdato. Af investeringer i år har vi valgt at købe en ny børnetrampolin, nye måtter til pilates og sorte spande……ja det er de mærkeligste ting instruktørerne får af ideer fra kurser.

Har du en ledig fredag, så er der Idræt på tværs følgende dage:

Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 fam.pilgaard@mail.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@chipeta.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55 tinelindberg@gefiberpost.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefibernet.dk

Fredag d. 7 nov.08 Fredag d. 21 nov. 08 Med fællesspisning. Fredag d. 5 dec. 08 Fredag d. 16 jan. 09 Fredag d. 30 jan. 09 Med fællesspisning. Fredag d. 20 feb. 09 Fredag d. 6 marts. 09 Med fællesspisning. Fredag d. 20 marts. 09 Fællesspisning foregår ca. 19.15-19.30. Tilmelding til fællesspisning er onsdagen før pr. mail til (Kim.kroeyer.rundell@skolekom.dk ) eller Birgitte ( Birgitte@gefibermail.dk) . GRIF Gymnastik.

Her ses de to batmænd Rasmus og Lasse

Formand badminton:

GRIF skal have ny formand/kvinde Efter 7 år som formand for GRIF, har Anders Pilgaard valgt at lade en ny komme til formandsposten ved den kommende generalforsamling i februar 2009…

hovedkasseren samt en sekretær. Øvrige medlemmer er udvalgs formænd for de forskellige idrætsgrene – gymnastik, håndbold, fodbold, badminton, bordtennis og motionister.

I den forbindelse har hovedbestyrelsen talt om GRIF´s fremtid som idrætsforening. GRIF er veldrevet og har ikke som en del andre foreninger svært ved at få økonomien til at løbe rundt. ”Det er positivt og dejligt, men kan også betyde at vi skal være særligt opmærksomme og synlige når evt. midler bliver fordelt og der bliver prioriteret nye anlæg rundt i den nye storkommune” – siger Anders Pilgaard. ”Ligeledes bliver det en udfordring for GRIF, og især den nye formand at udvikle de eksisterende idræts grene og tænke nye utraditionelle veje. Vi skal have et bredt og tidssvarende udbud til Gl. Rye borgerne – så hallen og klubhuset forbliver et vigtigt omdrejnings punkt for mange idrætsglade børn/unge og voksne i Gl. Rye”.

Udvalgsformændene tager sig af de specifikke opgaver indenfor deres idrætsgren, mens formandens og de øvrige hovedbestyrelses medlemmers opgave er at varetage de tværgående opgaver - så som kontakt til kommunens forskellige instanser, samt forpligtelser i forhold til myndigheder generelt.

”Som formand for GRIF er du én af 4 personer der er direkte valgt til hovedbestyrelsen. De øvrige er næstformanden,

Hovedbestyrelsen GRIF

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 bop@gefiber.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

GRIF håber at der i Gl. Rye og omegn findes en visionær, idrætsglad og nytænkende mand/kvinde, med lysten til at overtage formandsposten fra februar 2009, og dermed få fornøjelsen af at arbejde sammen med et hold meget engagerede mennesker i hovedbestyrelsen. Er du blevet nysgerrig eller har specifikke spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte hovedbestyrelsen.

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100 Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

41


Danse workshop

Børneteater med Esben Nyholm

Årets sportsfest 2008 Igen i år – blev der afviklet et brag af en sportsfest d. 15. – 16. August, med en del nye indslag. Det lokale børneteater ”Frederiks flyverdragt” med Esben Nyholm, tiltrak en hel del yngre medlemmers opmærksomhed i hallen fredag aften. Samtidig var der gang i Oldboys dysten på fodboldbanerne – som traditionen tro sluttede af med smørrebrød og hygge i klubhuset.

De lokale ”Optimister” spillede Lørdag morgen op til hygge ved klubhuset. Der var stort fremmøde blandt byens borgere – til fælles morgenbord, samtidig med at dagens første sportslige aktivitet lagde hårdt ud med løberuter rundt i området. Boder blev opstillet, af håbefulde købmænd – og en del gode handler blev indgået på kryds og tværs.

Hallen der kogte med ”The African Footprint”

Holddyst for store og små

Op gennem hele dagen, var der mange sjove aktiviteter for alle aldre: Hoppeborg, Sumubryder dragter, Micro fodbold, holddyster for store og små, senior fodbold og sidst men ikke mindst Workshop med ”African footprints”. Hofterne rullede og danse glade Gl. Rye borgere fik et indblik i afrikansk trommedans og livsglæde gennem musik og dans. Fællesspisningen var et tilløbsstykke, med kød fra grill og lækre salater. ”African footprint” sluttede aftenen af med et brag af en opvisning i hallen. Tak for opbakningen. GRIF.

Mikro fodbold

Sumubryder i aktion

Hvepse der stak og sværmede

42

43


Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

Privat eller erhverv - kontakt...

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryelogvvs.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

DanBolig

Ved Freddy Hansen

SAMARBEJDER MED NORDEA

DanBolig Ry

8689 8533 Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

V/BRIAN PETERSEN SKANDERBORGVEJ 11 8680 RY RY@DANBOLIG.DK RING: 46980790

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

GL. RYE ANTIK Emborgvej 4 · Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 8689 8070 www.glryeantik.dk · gl.ryeantik@mail.dk KØB / SALG / BYTTE Åbent alle ugens 7 dage fra kl. 10.00 - 17.00

Industrivej 6, Ry, 8788 2905 www.holstpelspleje.dk

Dansk design • Dansk kvalitet • Dansk produktion

Klosterej 6D · 8680 Ry Bøger, blade Kontorartikler. Tips og Lotto

w w w. d a v i d s u p e r l i g h t . d k

8689 1064 Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27

e-mail: 7333@bogpost.dk Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

Uve Lundgaard TØMRER & SNEDKERFIRMA ApS Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry 4019 8832 - 8689 8832

”Tænk globalt Handl lokalt”

Vi forhandler Cykler - Scootere Motorsave Plæneklippere/ Traktorer

Begravelser og ligbrænding J.P. Kristiansen

- kom og få et godt tilbud

Tlf. 8689 2969 Kornblomstvej 2, Ry

Ry Cykel & Knallert Service Parallelvej 9 B · 8680 Ry · tlf. 8689 1491 www.rycykler.dk

Blomsterstrømmen www .ne tt o rve t. d k

Tlf. 8689 8011 · Åbent 9-19 hver dag

44

Ry og Omegns Begravelsesforretning

”Blomster til fest og farver…” Lise-Lotte Strøm Ryesgade 12, Gl. Rye - 8680 Ry Tlf. 2741 6769 blomsterstroemmen@gefiberpost.dk www.blomsterstrømmen.dk

45


ved Henrik Pedersen

Gl. Rye Kro

Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Ryesgade 8 8680 Ry Tlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

8689 8400

S BRUNHĂ˜JVEJ 3 - 8680 RY TLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193 www.rytb.dk

Gode tilbud pü lÌkkert tøj.

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

Køb online hos butiksanne.dk

�°Ê,Þi

(Âą2345$)% %NANDERLEDESFRISÂ’Rq

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 ¡ 8680 Ry ¡ Tlf. 86 89 22 44

Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars. Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Skanderborgvej 26 8680 Ry 8689 3672

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PĂ…

LYNG DAL Statsaut. ejendomsmĂŚgler Kennith Broberg

Kyhnsvej 7 ¡ 8680 Ry Tlf. 8689 1466 email: 868@edc.dk

U DL UD LE EJN N IN NG A AF F A LT L T UDLEJNING ALT TI L BYGGE TI BY YGG G E OG O A NL Æ NL ÆG G TIL ANLÆG

• te tteleskoplÌsser, ele esk skoplÌ skop Ìss s se er r r,, • trailerlifte, ttr ra aiile erl r iiff te te, gravemaskine, • gr g rav av vem emas em aski k in ne e, dumpere, • du d ump mp e er re e,, pladevibrator, • p pl lad a e ev vib brat ra atto or r,, havefrÌser, • ha ave vefr frÌ fr Ìs se er r r,, tr ttrailer ra aiile er og g skurvogne s kurv kurv ku vog ogne ne telte, borde • te telt e te e,, bor b orde or de og og stole stol st ole hoppeborge • ho h opp ppeb eb eb bor orge or ge www.lejher.d Se mere m mer er e re pü ü w w w.l ww .lej le ejjhe jh he er. r.dk

midtjydsk m idtjydsk maskinudlejning m askinudl dlejning Industrivej In nd du ust str riive ej 11 11 • 8 8680 6 8 0 Ry 680 68 Ry Tlf.8788 9725 2044• Fax Tlf. 8 0744 Fax 9725 82054 Fax 8788 0745

A/S Klostervej 6 F, 8680 Ry

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

Siggaard Biler Galgebakken 3 ¡ Gl. Rye ¡ 2028 1614. www.siggaard-biler.dk ¡ salg@siggaard-biler.dk

Vi har det store, spÌndende udvalg Kreative blomsterdekorationer Haverüdgivning - haveplaner - Altid et besøg vÌrd!

GARANTI PĂ… KVALITET

A la carte ¡ Selskaber ¡ DinÊr Transportable ¡ VÌrelser ¡ Kurser

Reparation og salg af biler

'ZSSFTLSÂ?OUFO (M3ZF 3Z 5MG

HjarsbÌkvej 21 ¡ Gl. Rye ¡ 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 ¡ www.nylund.dk ¡ mail@nylund.dk

Reparation og salg af hvidevarer i alle mĂŚrker. FĂĽ et godt tilbud - OGSĂ… PĂ… INSTALLATION AF FIBERNET

Åbningstider: Mandag-onsdag 9.00-17.00 Torsdag-fredag 9.00-19.00 Lørdag-søndag 9.00-17.00

Kreative reklamer - produceret lokalt pt@ptgrafisk.dk ¡ www.ptgrafisk.dk

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye ¡ 8689 8348

86 89 89 72 Ryesgade 25 ¡ Gl. Rye

- du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

MURERFIRMAET

MADS JENSEN ApS 86 89 28 89 RY TLF. BIL 40 17 28 89

NÅR GODT NOK IKKE ER NOK Rimmersvej 10 ¡ 8680 Gl. Rye ¡ Telefon 86 89 86 74 Mobil 23 61 04 74 ¡ klbygglrye@pc.dk

46

47


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Aktivitet November

Sted

Arrangør

24. Koncert Vokalgruppen Concert Clemens kl. 20

Sct. Sørens kirke

Menighedsrådet

29. Julemarked kl. 13-16

Dalbogård

Dalbogård

30. Juletræstænding på torvet kl. 14.30-16.30

Torvet

Borgerforeningen

December 2.

Gudstjeneste Dalbogård kl. 14

Dalbogård

Dalbogård

5.

Seniorkoret ved Lisbeth Sangild kl. 14

Dalbogård

Dalbogård

7.

Julestue på Møllen kl. 10-16

Møllen

Borgerforeningen FDF Museet Gl. Rye Mølle

10. Julefrokost Dalbogård kl. 12

Dalbogård

Dalbogård

18. Juleafslutning Bison og dagplejere kl. 10

Sct. Sørens kirke

Bison

19. Juleafslutning Gl. Rye skole kl. 8.30

Sct. Sørens kirke

Skolen

21. Vi synger julen ind kl. 16

Sct. Sørens kirke

Menighedsrådet

24. Julegudstjeneste Dalbogård kl. 10.30

Dalbogård

Dalbogård

Januar 7.

Pit Stop – børnegudstjeneste med fællesspisning kl. 17.30

Sct. Sørens kirke og Hus

Menighedsrådet

14. Valg til aktivitetsrådet og banko kl. 14

Dalbogård

Aktivitetsrådet

16. Livsglæde og stjernestunder. Foredrag ved Thyra Frank kl. 19.30

Sct. Sørens Hus

Himmelbjergegnens foredragsog debatforening

19. Bankospil kl. 14

Dalbogård

Pensionistforeningen

17. Gudstjeneste Dalbogård kl. 14

Dalbogård

Dalbogård

22. Fastelavnsfest

Hallen

Borgerforeningen

23. Foredrag Jakob Wolf om Lars Lilholts univers kl. 19.30

Sct. Sørens Hus

Menighedsrådet Himmelbjergegnens foredragsog debatforening

Februar

Marts 3.

Gudstjeneste Dalbogård kl. 14

Dalbogård

4.

Pit stop – børnegudstjeneste med fællesspisning Kl. 17.30

Sct. Sørens kirke

Menighedsrådet

Sct. Sørens Hus

Menighedsrådet Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening

25. Lyrikaften med digteren Søren Ulrik Thomsen Kl. 19.30

I GL. RYE

48

Aktuelt nr. 31  

Frugt i skolen GL. RYE Nr. 31 · november · 2008 1 Erhvervsportræt side 6. Side 26 Side 34 Portræt side 2. Side 8

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you