Aktuelt nr. 16

Nr. 16 路 Februar 路 2005

Gl. Rye portr忙t Side 2

Nyt fra Borgerforeningen Side 5

Nyt fra Valgmenigheden Side12

Nyt fra Sognemenigheden Side 24

Nyt fra GRIF Fastelavn er mit navn

Gl. Rye portr忙t

Side 28

Nyt fra FDF Side 33 1

Gl. Rye portræt Garngalleriet finder nyt garn på Internettet og henter det hjem fra fjerne steder som Japan og Chile

Foto: Aage Augustinus

Strikkenørden blev fanget af nettet

Bjarne Jensen

Birthe Pedersen droppede jobbet som tandlæge og fulgte sit hjerte Hvis man har fat i en lille tråd af Internettets store verdensomspænende garnnøgle, kan man til enhver tid følge med i, hvad Birthe Pedersen fra Gammel Rye har på pindene.

Lige nu er den ærmeløse Zillah-top, isblomstsjalet og en ribtrøje af mohair på vej. Blandt meget andet. På rokken snurrer tråde af merino, silke og angorauld.

Alt det kan man læse om i Birthes weblog, som er en slags dagbog, hun fører på Internettet eller bare ”nettet”, som erfarne brugere kalder det.

- Så vidt jeg ved, var jeg den første dansker, der havde en weblog om håndarbejde, siger hun.

Weblog er et af de nyere fænomener på 2

Internettet. Ved hjælp af bloggen kan mennesker med en interesse kommunikere med hinanden.

- Vi er nogle strikkenørder, der har fundet hinanden på nettet, siger Birthe.

Interessefællesskabet foregår ikke kun på Internettet.

- Ind i mellem mødes vi til eftermiddage, hvor vi holder strikkeklub.

Nettet skaber kontakt Den anden lørdag i hver måned lægger Garngalleriet i Ry lokaler til klubben.

Birthe har butikken sammen med to andre.

- Så kommer folk fra det meste af Jylland og Fyn for at strikke og udveksle opskrifter. Det er de samme mennesker, som jeg har kontakt med på nettet.

En gang i mellem – når jeg har tid – er jeg også selv af sted.

Birthe hører ikke til dem, der mener, at Internettet nødvendigvis gør mennesker mere ensomme. Det modsatte kan tværtimod være tilfældet.

- Det skaber faktisk nogle personlige

kontakter. Tidligere var håndarbejde nok meget noget, man sad med for sig selv. I dag er der langt større mulighed for at finde ligesindede. Mennesker, som ellers ikke ville have mødt hinanden, finder sammen på nettet.

I princippet kan man læse Birthe Pedersens weblog over hele verden, hvis man har adgang til Internettet, men på grund af sproget begrænser læserskaren sig formentlig til danskere og folk fra de nordiske lande.

- Jeg skriver om det, jeg er i gang med, om det jeg får færdigt, og jeg lægger billeder ind af det, jeg laver. Hvis jeg går med nye ideer i hovedet, og jeg har et problem, så kan jeg også bede om hjælp til at løse det. Selvom det er en offentlig dagbog, så prøver jeg at skrive det lidt som om, det kun var til mig selv. Tit skriver jeg også nogle personlige ting. Det falder naturligt, fordi vi, der læser hinandens blogs, efterhånden lærer hinanden at kende.

Birthe Pedersen tilføjer, at der selvfølgelig er en grænse for, hvor privat man

bliver i et offentligt rum, som Internettet er.

- Omvendt er jeg ret sikker på, at dem, der gider læse en strikkeblog, også hører med til gruppen.

Hækling er på vej

Selvlært hjemmesidemager

Garngalleriet åbnede for tre år siden, før Ligesom Birthe selv, har Garngalleriet sin egen hjemmeside. Hun står selv for bølgen for alvor var begyndt at rulle.

- Det har helt sikkert været positivt for designet, og det tekniske bag begge to. os, at håndarbejde er kommet på mode, - Der er jeg også selvlært. Jeg lavede siger Birthe Pedersen, der ikke tror, at min første hjemmeside i 1996. Dengang skrev man html koder ind i notebook. trenden dør ud lige med det samme.

Sammenstrikning Birthe Pedersen følger selv med i en - I USA er hækling ved at blive det Jeg tror ikke en gang, man kunne lægge række weblogs om håndarbejde, både helt store, og senere tror jeg, at man vil baggrundsfarver på, fortæller Birthe begynde at udforske nogle mere spe- Pedersen. danske og udenlandske.

I dag er de hjemmesider, hun laver, mere - Jeg finder gode tips, strikkeopskrifter cielle teknikker. og læser om spændende garner. Nogle Selvom modebølgen skulle lægge sig, avancerede. gange ser jeg noget garn, som jeg tæn- er Birthe ikke i tvivl om, at hun selv Man kan se dem og læse om Birte, ker: Det må vi bare have i butikken, og og hendes gode bekendte fra Internettet så prøver jeg at finde ud af, hvordan vil forsætte med at strikke, spinde, man skaffer det hjem.

Birthe viser nogle nøgler frem af det væve og filte. japanske luksusgarn noro, som er spun- - Mange af os er så langt inde i det, det af silke og mohair.

- Det er en af de garner, jeg fik nys om at det er blevet en livsstil. på nettet.

Et andet sted i butikken ligger noget I modsætning til, bomuldsgarn fra et kvindekooperativ i hvad man kunne Chile, som Birthe også fandt frem til på tro, er Birthe ikke uddannet indenfor Internettet.

Nogle gange arrangerer indehaveren af håndarbejde.

- Nej, jeg er faken weblog en ”sammenstrikning”. tandlæge, - Det er en slags synkronstrikning, hvor tisk alle begynder på den samme opskrift på men allerede da samme tid. Undervejs kan man så for- jeg fik mit første tælle hinanden om, hvordan det går og job, lige efter jeg til sidst sender man billeder rundt af det var færdig med Birthe Pedersen har boet i Gl. Rye siden 1996. Butikken i Ry u d d a n n e l s e n , har hun haft de seneste tre år færdige resultat.

Birthe Pedersen afviser, at strikkerne kunne jeg mærke, konkurerer om at blive først færdige, at det slet ikke var mig. Jeg skulle nok Garngalleriet og strikning på følgende have valgt med hjertet, i stedet for at adresser: men så tilføjer hun med et smil.

- Ikke officielt i hvert fald, men selvføl- tage den ”fornuftige” uddannelse. Jeg har altid strikket, min farmor lærte mig www.garngalleriet.dk gelig er der en vis prestige i det.

Internettet er også et bedste sted at holde at hækle, og jeg har selv lært mig at http://birthep.homepage.dk filte, spinde, og hvad jeg ellers Hvis man vil direkte ind på Birthes laver. weblog er adressen: I stedt for at bruge sin uddannelse, havde Birthe en række forskellige birthep.homepage.dk/blog/blog.html jobs, indtil hun fik tvillingerne Endelig har Birthe lavet en side om Asbjørn og Tone.

- Så holdt jeg orlov i et par år. En svampe. Den finder du på adressen: dag var jeg i legestue med børnene og der kom jeg til at snakke med en http://home6.inet.tele.dk/pedjuhl/ af de andre mødre. Hun ville gerne index.html have et sted, hvor hun kunne væve, og jeg havde jo en gammel drøm Hvis du har lyst til at deltage i en af Sjaler i netmønstre er højeste mode netop nu om at få en butik med arbejdende Garngalleriets strikkeeftermiddage, kan du melde dig til på telefon: 86 89 11 51 værksted.

Sammen med en tredje fandt de to sig orienteret om de nye trends, der er butikken i Ry. på vej.

- Lige nu er der generelt en bølge i gang, - Vi har haft den i tre år, I begyndelsen hvor mange, som ellers ikke har strik- havde vi deltidsarbejde ved siden af, ket, er begyndt på det. Som så meget men det sidste år har vi satses hundrede andet kommer trenden fra USA, hvor de procent på butikken, og det går bedre og bedre, blandt andet takket være den som regel er et års tid foran os. trend, der er i gang.

3

Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe

Portræt af Charlotte Overgaard Christensen Jeg har boet i Gl. Rye i næsten 20 år.

Jeg er født i Silkeborg i 1953 men opvokset på Sjælland, i Korsør og Slagelse.

Jeg flyttede for alvor til Jylland i begyndelsen af 20’erne (mine altså!), efter at have været på Skals håndarbejdsskole og på Askov højskole forinden.

Jeg startede på fagskolen på Aarhus Kunstakademi i 1999 og gik der i 2 1/2 år og arbejdede samtidig. Det tager tid at opbygge en faglighed, noget bringer jeg med fra maleriet – jeg glæder mig ved arbejdet med materialerne.

Jeg udstiller i ”Silkaden” i Silkeborg er med i ”Kiroo” og desuden er det en en dejlig tradition at udstille i ”Drejeriet” her i Gl. Rye som medlem at Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe.

Jeg havde en uddannelse som socialpædagog og som maler fra Aarhus Kunstakademi, da jeg kom hertil. Desuden havde jeg Ida i maven og nogle år senere blev Theo født.

Børnefamilie her i Gl. Rye som så mange – arbejdede en del med H.C. Andersen for mig selv og senere med udsmykning i børnehaver, på biblioteket i Ry og på Mølleskolen – fra mit værksted hjemme. Senere fik jeg værksted hos Karen og Villy Schjødt, mennesker, som jeg er glad for at have kendt. Arbejdede stadigvæk med eventyrtekster, bl.a. Selma Lagerlöf og ”Højsangen”.

Jeg sælger mime ting – hovedsagelig fliser – fra en kunsthåndværkerbutik i Brande ”By Heart” De seneste år har jeg genoptaget undervisning af udviklingshæmmede på Sølund. Jeg er desuden blevet handicaphjælper, men vil derudover koncentrere kræfterne på matriklen – om mit eget arbejde og om undervisning – i højere grad fra værkstedet. Jeg håber at kunne bruge mit sted mere udadvendt.

I 1993 flyttede vi til Nyvej og fik værksted her. Jeg fik arbejde på Kunstskolen i Silkeborg og senere på Billedværkstedet – også i Silkeborg, hvor jeg underviste i maleri, farvekridt og portræt/model.

I forbindelse med skilsmisse fik jeg brug for min uddannelse som socialpædagog og startede på Sølund, hvor jeg havde meget glæde af at arbejde med udviklingshæmmede. Jeg havde ikke ro til at arbejde med maleri og besluttede at afprøve en gammel tiltrækning mod keramik – ler, form, stoflighed, fysik.

4

”at arbejde at sanse og reflektere at åbne igen og igen” imens har jeg gået og kørt op og ned af Ryesgade – nu med gråt hår – og de små er blevet STORE. ”en kop en blå kop med lysebrun kaffe drikker – rosa, gult og orange drikker jeg med øjnene stadig” Hilsen Charlotte.

Generalforsamling i Gl Rye Borgerforening.

Borgerforeningens bestyrelse Den 27. februar kl. 16.00 holder Borgerforeningen i Gl. Rye (BOF) generalforsamling i FDF Kræshuset. Vi prøver igen i år at lave det til en hyggelig søndag eftermiddag med underholdning for børnene, medens vi holder mødet og med efterfølgende fællesspisning. Af praktiske årsager skal man købe madbillet i Brugsen (pris 40 kr for voksne og 20 kr for børn) Se annonce andetsteds i bladet.

Der er specielt 2 overskrifter, som vi ønsker taget op på generalforsamlingen.

For det første skal vi blive bedre til at bruge vores hjælperkorps. Mange har meldt sig som hjælpere, og vi har da også benyttet os af jer flere gange, men nogen har sikkert aldrig fået nogen opfordringer fra os. Det vil vi prøve at råde bod på, bl.a. ved at komme til at lære jer bedre at kende - for at kunne kontakte jer til de rigtige opgaver.

Vi håber derfor, at I vil møde op til generalforsamlingen og opfriske jeres tilmelding og møde medlemmerne af bestyrelsen face to face.

Der er mange opgaver som vi har behov for hjælp til. En af de store opgaver, som vi løber sur i hvert år, er juletræet. Det kræver mandenæver at stille op, få lys i, vedligeholde hele december og endelig fælde efter nytår. Hvis nogen har gode ideer til, hvordan det kan gøres bedre, eller nemmere, er vi meget lydhøre.

Det andet punkt, som skal behandles nærmere på generalforsamlingen er et forslag om at etablere et bådelaug i Gl. Rye. Borgerforeningens nyindkøbte aluminiumskano forsvandt fra Emborg-havnen i september måned. Vi ved ikke om den er blevet stjålet, eller bare ikke blevet låst ordentligt efter brug. Systemet med at alle medlemmer af Borgerforeningen gratis kan låne bådene og blot hente en nøgle på Galgebakken er brugervenligt, men giver også visse problemer. Vi har ikke 100% styr på udlån, og der er ingen løbende kontrol med bådene fra vores side. Derfor kan bådene godt være væk et stykke tid, før vi opdager det.

Det hele er baseret på fælles tillid, egen kontrol og opsyn, specielt da bådene ligger på et udsat sted ud til vejen. På tre år har vi mistet en båd, en kano og to årer, og med et meget lille budget, er det ikke en holdbar situation. Vi har derfor overvejet, hvad vi skal gøre fremover. Vi er kommet frem til, at det bedste ville være at udskille bådene fra

BOF og lave et selvstændigt ”Gl. Rye Bådelaug”. Derved er det brugerne og ikke alle medlemmer af BOF, som kommer til at betale udgifterne ved at have bådene. Dette er f.eks. lavet i Silkeborg, hvor bådene ligger aflåst ude i vandet med årer, anker osv. - klar til brug.

Alle medlemmer registreres, betaler kontingent og har egen nøgle, Galgebakken skal ikke have besværet med bookingen og man undgår at køre derop først. Man kunne evt. lægge en booking liste ind på BOF portalen eller bare have en ansvarlig, som man ringer til og booker. Vi håber, at der er nogle frivillige, som har lyst til at starte et sådant bådelaug op med støtte fra BOF. Alternativet er, at vi ikke har mulighed for at tilbyde denne service, hvilket ville være ærgerligt, når vi har så meget natur og vand lige her rundt om os.

Håber vi ses på generalforsamlingen.

Generalforsamling i Borgerforeningen i Gl. Rye

Vi vil gerne allerede nu invitere til den kommende generalforsamling, der som sidste år afvikles en søndag med børneaktivering og efterfølgende fællesspisning. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 27. februar 2005, så vi kan mødes i hyggeligt og festligt samvær. Nærmere detaljer følger senere.

5

Visionsprocessen foråret 2005

Jesper Schrøder

med hjem – så han kunne udarbejde et oplæg til et relevant planværksted her i Gl. Rye.

Planværkstedet Vi har efterhånden i længere tid været i gang med det vi kalder Visionsprocessen for Gl. Rye – og du har kunnet læse her i Aktuelt, hvad vi har arbejdet med og hvad vore fælles synspunkter er.

Planværkstedet gennemføres over tre dage med følgende arbejdsproces:

Kort fortalt - var vi en mindre gruppe der udarbejdede ’Vision 2015’, som vi fremlagde for Ry Kommune i september 2003. Mange af ideerne i Vision 2015 er senere, gennem diskussion med bl.a. teknisk forvaltning, blevet til afsnittet om Gl. Rye i Planstrategi 2004 (note 1).

I maj sidste år blev der afholdt et borgermøde. Ideen var at vi skulle forsøge at inddrage flere beboere i viderebearbejdningen af visionen for Gl. Rye. Vi lagde på mødet grunden til en række arbejdsgrupper, der i den mellemliggende periode har formuleret sig. De fire grupper har arbejdet med trafik, natur, byudvikling og kulturhus.

På et fællesmøde her i september, blev vi enige om, at det er en for stor mundfuld for amatører som os at komme med et bud på den overordnede vision, som vi sidder med alle sammen.

De fire visionsgrupper mødes med to planlæggere fra SVAJ. Visionsgrupperne fremlægger deres status-dokumenter mv. – byens problemer og muligheder gennemgås – ønsker og udsagnene nedfældes på kort og lister.

Herefter besigtiges byen – der tages fotos mv.

Lige op til jul holdt vi et møde med konsulentfirmaet Sven Allan Jensen AS (SVAJ) ved Niels Hurup på Gl. Rye Skole. Her fremlagde Niels Hurup en række eksempler på de planværksteder, som han og SVAJ har medvirket ved. Vi havde en god og frugtbar dialog, hvor vi bl.a. talte en del om alle de tanker vi allerede har gjort os om Gl. Rye - byens fysiske og indholdsmæssige udvikling.

Statusmaterialet fra de fire arbejdsgrupper og Vision 2015 fik Niels Hurup

6

Den første dag – en lørdag eftermiddag i marts måned

Den anden dag – følgende mandag Sven Allan Jensen sammenfatter resultaterne på kort og laver en tematisering af problemer / udfordringerne og de første udkast til indretning af byen – ikke kun fysisk, men også rumligt og socialt.

Om aftenen er visionsgrupperne igen på banen for at give deres besyv med så der kan ske en sortering i listen med problemer, udfordringer og ønsker. Herefter fremlægges de første skitser, som sammen med listerne danner grundlag for en debat om løsninger.

Den tredje dag – tirsdag SVAJ-planlæggerne færdiggør forslagene med tekst, illustrationer og opsætning af A3-hæfte Om aftenen afholdes borgermøde eller endnu et møde med visionsgrupperne fra om mandagen. Her gennemgås udfordringer og planforslag – og der lægges op til en åben debat om forslag til ændringer – konkretiseringer af visionen for Gl. Rye.

Ud over selve processen får vi her i Gl. Rye via Planværkstedet også produceret et hæfte på 12-16 A3 sider i 4 farver med sammenfatning af forudsætninger, herunder en vurdering af de byarkitektoniske og bevaringsmæssige forhold 2 forslag til helhedsplan for Gl. Rye, herunder nybyggeri, grøn struktur, trafiksaneringsforslag, retningslinjer for design og indretning af det offentlige rum – f.eks. pladser og grønne åndehuller m.m.

Ovenstående plan er ikke i skrivende stund helt på plads endnu, men planværkstedet vil ca. komme til at forløbe som beskrevet. Vi forventer i Borgerforeningen, at der afholdes et borgermøde – enten nævnte tirsdag eller umiddelbar efter. Det vil du selvfølgelig høre nærmere om, men check lige Gl. Rye Portalen af og til.

Borgerforeningen har søgt om midler til afholdelse af Planværkstedet ved Ry Kommune – og en positiv tilkendegivelse herfra er en forudsætning for, at planværkstedet – som skitseret – kan blive til noget.

Note 1: Alle i Gl. Rye skulle have modtaget Planstrategi 2004. Du kan også læse Planstrategi 2004 på nettet – besøg Ry Kommune – i søgefeltet skrives Planstrategi.

Kloaksanering af Ryesgade Opgravning af Ryesgade i Gl. Rye fra Hjarsbækvej til Galgebakken i perioden fra mandag den 17. januar 2005 til onsdag den 23. marts 2005.

Kloakforsyningen ønsker i samarbejde med Gl. Rye Vandværk at forny ledningsnettet, der ligger i Ryesgade.

For at kunne separere spildevand og regnvand, er det derfor nødvendigt med opgravning og dermed afspærring af vejen for at udføre saneringen.

Projektet udføres i samarbejde med Ry Kommunes Entreprenørafdelingen og KM-Maskiner og deles op i 4 etaper:

Etape 1: Fra Hjarsbækvej til Emborgvej.

Start uge 3. Slut uge 5. Omkørsel via Engvej og Emborgvej.

Etape 2: Fra Emborgvej til Storesand.

Start uge 6. Slut uge 7. Omkørsel via Emborgvej og Klostervej (Ry).

Etape 3: Fra Storesand til Jægergårdsvej.

Start uge 8. Slut uge 10. Omkørsel via Storesand og Kastaniealle samt Nyvej og Præstegårdsvej.

Etape 4: Fra Jægergårdsvej til Galgebakken.

Start uge 11. Slut uge 12. Omkørsel via Nyvej og Præstegårdsvej.

Der vil under hele opgravningsperioden være muligt for passage af gående og cyklister. De direkte berørte husstande vil løbende blive holdt orienteret om projektets forløb.

It was a cold and dark night – and suddenly JAZZ came in…..

En kold og mørk aften tæt på jul kom en busfuld unge mennesker til Gl. Rye – nærmere betegnet 18 stk. entusiastiske musikstuderende fra Ålborg – slæbende med bunker af grej. Samtidig gik en håndfuld borgerforenings-medlemmer og satte stole op og gjorde klar til den lidt dristige december-satsning: Big Band jazzkoncert i Gl. Rye med Ålborg Universitets Big Band.

Der var pludseligt opstået en mulighed for at få dette talentfulde og sprudlende orkester til byen – og juleræs til trods greb Borgerforeningens bestyrelse chancen og fik stablet et arrangement på benene. Når man tager i betragning, at datoen var den 14. december, er det forståeligt, at kun 30-40 mennesker fandt tid til at komme til arrangementet – men sikken en oplevelse for de, som var der!

Orkesteret dirigeres af Peter Brem, som også har arrangeret flere af numrene på repertoirelisten.

Orkesteret har de store Jazz-mestre Count Basie og Thad Jones på reportoiret, samt en række andre komponister/ arrangører fra hele verden. Repertoiret denne aften var swing, blues, pop, latin og moderne funk/rock arrangementer, der indeholdt både rent instrumentale numre og vokale arrangementer – og hvilken vokal! En kvindelig trompetist mestrede også sangen.

Tilhørerne fik bl.a. et swingende genhør med iørefaldende numre som ”For once in my life” af Stevie Wonder, ”I saw her

standing there” af Paul McCartney og standards som ”Sentimental journey” m.m.fl.

Både publikum og musikere var meget begejstrede, så hvis muligheden byder sig, må vi prøve at få Big Bandet til Gl. Rye igen i 2005 – og gerne lidt tidligere – inden juleræset tar over!

7

Fotokonkurrence i Gl. Rye

På Borgerforeningens generalforsamling i februar måned plejer vi at udnævne Årets hus. Vi har valgt at prøve noget andet i år - vi holder en fotokonkurrence for digitale billeder om Gl. Rye. Der er to temaer og to aldersgrupper: Mennesker i Gl. Rye - fra 0 til 19 år Mennesker i Gl. Rye - fra 20 til ?? år Natur, bygninger mv i Gl. Rye - fra 0 til 19 år Natur, bygninger mv i Gl. Rye - fra 20 til ?? år Der er tale om en løbende konkurrence - der starter nu i dette øjeblik og slutter en uge før generalforsamlingen - med andre ord den 20. februar 2005. Indtil generalforsamlingen den 27. februarholder Borgerforeningens bestyrelse status over konkurrencen og udnævner vinderne. Vinderen i hver gruppe vil på generalforsamlingen modtage 3 fl. Gl. Rye rødvin eller et tilsvarende beløb og få en fotomontage i Aktuelt i Gammel Rye.

Betingelser for at deltage Du skal e-maile dine digitale billeder til Jesper Schrøder - js@glrye.dk. Der er ikke nogen grænse for antal billeder, men du skal ikke sende hele samlingen - kun dem du synes er bedst. På Portalen bliver der oprettet sider specielt til denne fotokonkurrence og billederne

8

bliver vist på portalen i den rækkefølge de modtages.

Det er vigtigt, at du kan være billederne bekendt. Er der personer på billederne, må du være sikker på, at de synes det er OK at de vises på web’en. Hvis vi er usikre på, at begge betingelser er opfyldt, forbeholder vi os retten til ikke at vise det pågældende billede på Portalen. Kort og godt - det er dig som fotograf, der skal sørge for tilladelse til publicering på web’en.

Sådan gør du Send en e-mail til Jesper Schrøder js@glrye.dk - med følgende indhold: deltagergruppe, navn, alder, adresse, telefonnummer, titel på billede, lidt om billedets indhold, hvem er personerne osv., hvis du har efterbehandlet billedet

på pc’en vil vi også gerne vide lidt om det - og så naturligvis billedet / billederne vedlagt e-mailen.

Billeder kan kun afleveres pr e-mail, hvis du tager analoge billeder kan du f.eks. ved fremkaldelse få lavet en cd.

Dias er sværere, der må du kende en der kan scanne dit billede ind.

”Dengang og nu” - ny artikelserie

John Jensen

Fra og med dette blad starter vi en ny artikelserie, hvori vi vil berette om udvalgte huse i Gl. Rye. Fortælle husenes historie eller udpluk heraf, – ikke nødvendigvis 100% historisk korrekt, men som de huskes og er blevet fortalt gennem tiden.

En del af byens huse, der i dag fungerer som ganske almindelige beboelseshuse, rummer mange historier om tidligere tiders håndværks- og forretningsaktiviteter, beboernes virkelyst og arbejdsomhed for at tjene til dagen og vejen. Det er disse historier, vil vi forsøge at grave frem.

Hvis bladets læsere skulle ligge inde med gamle fotos og/eller en god historie om et af byens huse, er de velkommen til at kontakte Aage Augustinus eller John Jensen.

Foto fra sidst i 50’erne.

Ryesgade 31 med mælke- og brødudsalg i tilbygningen.

Foto fra januar 2005. Ryesgade 31 og husets beboere siden 1992, Anita Frank med børnene Ida og Rasmus.

Når man ser på Ryesgade 31 i dag, er det umiddelbart svært at forstille sig, at der fra huset har været drevet pensionat, cafe, mælke- og brødudsalg samt pølsevogn!

terhalvåret blev husets kælder brugt til produktion af diverse træsouvenirs. Hans var tilmed indehaver af en duplikator og fabrikerede festsange med mere for byens borgere.

Det fortælles, at Ryesgade 31 blev bygget i 1910 sandsynligvis af Marius ”Murer”, der sammen med hustruen Marie boede i huset frem til sidst i 1940’erne. Marius var selvstændig murer og Marie drev i nogle år pensionat fra stueetagen. Under krigen var der en del af de tilrejsende arbejdere på flyvepladsen, der spise hos Marie.

Efter Hans Bach Hansens alt for tidligere død i 1953 helligede Anne sig pasning af kiosken på Himmelbjerget og lejede stueetagen ud til Nanna og Erik Sørensen frem til 1958, hvor de overtog Emborg Klosterkro.

Sidst i 40’erne blev huset købt af Hans Bach Hansen (en bror til tidligere smedemester og sognerådsformand Søren Bach).

Hans og hustuen Anne byggede tilbygningen ved husets nordlige gavl. Her indrettede de butik, hvorfra de solgte brød.

Stuen blev indrettet som café, hvor man kunne købe sig en kop kaffe m/brød og kage. Caféen blev tillige brugt til foreningsmøder og mindesammenkomster efter begravelser.

Anne og Hans havde i øvrigt kiosk på Himmelbjerget og i vin-

Fra 1958 blev stueetagen lejet ud til Frida og Peder Nørregaard, der drev mælke- og brødudsalg fra butikslokalet frem til 1961, hvor parret købte Ryesgade 20 og flyttede butik og privatbeboelse dertil.

Anne Hansen udlejede herefter stuetagen alene til privatbeboelse. I nogle få år først i 60’erne blev indkørselen foran huset lejet ud til ”Pedersen fra Ringholm”, der opstillede en kioskvogn i træ (- på det sted, hvor der i dag er carport). Herfra blev der solgt pølser, is og sodavand og i den ene ende af kioskvognen var der en afdeling med spilleautomater.

9

Renosyd opfordrer til ”ulovligheder” Af Henning Lewandowski I de seneste måneder har Renosyd gjort en ihærdig indsats for at få borgere i Gl. Rye til at løse en del af deres opgaver, så deres entreprenør slipper nemmere med hensyn til afhentning af Gl. Rye-borgernes dagrenovation. Renosyd’s krav til borgerne har grundlag i deres Regulativ, som efter Renosyd’s udsagn er lavet med baggrund i gældende arbejdsmiljøregler.

Borgerforeningen har modtaget flere eksempler på, at borgere er blevet bedt om at bære deres affaldssæk ned til vejen, enten fordi de har en lang indkørsel, eller indkørslen er for stejl, eller belagt med grus, eller endnu værre - flere af delene i forening. Nu er det sådan, at affaldssækken ifølge Renosyd skal opbevares i et dertil godkendt stativ, og borgeren har ansvaret for sækken indtil den bliver afhentet af Renosyd’s entreprenør – det vil sige, at Renosyd opfordrer borgerne til ”ulovligheder” set i relation til deres eget regulativ !!

For os ser det ud som om at Regulativet skal

overholdes, når det er til entreprenørens fordel og det kan fraviges, hvis Regulativet er til ulempe for entreprenøren. Regulativet er efter vor mening ikke egnet til brug i landsbyer af Gl. Ryes statur, hvor rigtig mange boliger ligger op ad skråninger med lange indkørsler, der er måske grusbelagt.

I stedet for at løse den konkrete opgave professionelt med dertil egnet materiel, så vælger Renosyd at lægge opgaven over på borgerne, vel at mærke uden økonomisk kompensation for eget arbejde. Vi betaler alle for at få afhentet vor dagrenovation via skattebilletten. Borgerforeningen vil gerne på vegne af borgerne i Gl. Rye tage et møde med Ry Kommune, som betaler Renosyd for deres dagrenovation, om rimeligheden i at Renosyd lægger arbejdsopgaver over på borgene (herunder mange ældre mennesker), i stedet for at anvende det nødvendige materiel. Vi hører gerne fra medborgerne om deres erfaringer med affaldshåndteringen, så ring eller email til en af Borgerforeningens bestyrelsesmedlemmer.

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01

Susanne Matthiesen Næstformand Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 87 98 50 00

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

Kirsten Madsen Sekretær Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96

Jesper Schrøder Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry, 86 89 84 77

Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry, 86 88 30 08

Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry, 86 89 87 20

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry, 87 98 50 40

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, w86 74 00 35

En dag i januar skød et hus op på Jærgergårdsvej takket være denne kran.

10

ove@krogsoe.dk

susannemunkm@hotmail.com

mail@ebbemunk.dk

kirsten.madsen@ry.mail.telia.com

js@glrye.dk

vinther1@image.dk

johannes.haubjerg@mail.dk

st.hammerich@adr.dk

famovergaard@get2net.dk

Dagli`nyt

kan komme til at vende rundt og bakke hen til Brugsen. Vi henstiller derfor til, at der findes andre løsninger på, at man i en periode ikke kan få bilen helt hjem til huset.

Esben Bohøj, formand for Rye Brugsforening Det igangværende store gravearbejde, påvirker i vidt omfang vores muligheder for at komme rundt i byen. Der er ingen tvivl om, at det også kan få betydning for, hvor meget vi vil handle i Dagli`Brugsen. Jeg håber at man vil trodse de ekstra besværligheder det giver, for fortsat at komme til vores lokale Brugs.

Det vil i denne periode være en oplagt tanke for mange at parkere på Brugsen`s parkeringsplads. Det kan desværre ikke lade sig gøre, da de lastbiler der kommer med varer, så ikke

Der er mange gode grunde til at handle lokalt. Nu er der kommet endnu et godt argument. Brugsen er netop startet med at sælge godt håndværksbagerbrød. Vi får nu leveret brød fra Kernebageriet i Skanderborg. Brødet er helt fra grunden håndlavet, og ikke produceret af færdige melblandinger.

Rye Brugsforening afholder den årlige generalforsamling mandag den 14. marts. De nærmere detaljer om dagsorden og sted, vil fremgå af annonce og opslag i Brugsen.

Arrangementsoversigt for Gl. Rye Mølle og Træskomuseum Hvor ikke andet er angivet foregår det på museet.

Tirsdag d. 22. februar kl. 19 En vikingeborg på Sukkertoppen Foredrag v/Anders Horsbøl Nielsen Tirsdag d. 8. marts kl. 19 Senmiddelalderlige valfartskirker og kapeller i Danmark Foredrag v/Lars Pagh Tirsdag d. 26. april kl. 19.

Mødested Torvet ved Gl. Rye Kro I abbed Peders fodspor - middelalderbyen Gl. Rye Byvandring v/Lars Pagh

Opråb I sidste nummer af Gl. Rye Nyt fortalte de to aktivitetsmedarbejdere på Dalbogård om deres arbejde og aktiviteterne i aktivitetscentret.. Der sker, som man kunne læse, mange spændende ting, og der er mange, der giver en hjælpende hånd med til praktiske opgaver såsom kaffebrygning, oprydning, pasning af blomster, opstilning af borde til arrangementer o.s.v. Det kommer rigtig mange til gode, at der er mennesker, der vil yde en indsats.

MEN vi har jo også nogle beboere inde på Dalbogård, som ikke kommer så meget i aktivitetscentret, måske fordi de ikke har lyst eller ikke magter at være sammen med så mange mennesker.

Men disse beboere har også brug for

Søndag d. 1. maj kl. 14 Sæsonåbning af Gl. Rye Mølle og Træskomuseum Onsdag d. 18. maj kl. 19.

Mødested Torvet ved Gl. Rye Kro Skt. Sørens Kirke og Kilde - middelalderbyen Gl. Rye Vandretur v/Poul Nielsen og Inge Jørgensen

Søndag d. 5. juni kl. 14.

Mødested Torvet ved Gl. Rye Kro Træskomændenes by - Gl. Rye fra 1700 til 1900 Byvandring v/Poul Nielsen og Lise Bune Søndag d. 19. juni kl. 10-16 Mølledag

Søndag d. 29. maj kl. 14.

Mødested Rodelundvej ved indgangen til Hejnæsvej.

OBS: Slutsted Gl. Rye. I vikingernes fodspor fra Faldgårde til Gl. Rye Vandretur v/Lars Pagh og Bendt Nielsen

nogle oplevelser. Det kan være oplæsning, sang, eller blot hyggeligt samvær over en kop kaffe. Er der nogen der kan spille på vores klaver i dagligstuen, ville det også være rigtig godt. Desværre er det nogle af de opgaver, som der ikke er afsat tid til blandt personalet. Derfor søger vi et antal frivillige, som kan være os behjælpelige med disse opgaver. Tit går snakken bedre, når der er en person, der kan samle trådene. Det er derfor opgaver af social karakter og ikke nogen form for plejeopgaver, vi har brug for hjælpere til.

Skulle der være nogle, der er interesserede i yderligere oplysninger om dette frivillige arbejde, er man meget velkommen til at ringe til Dalbogård eller komme forbi og få en snak.

Henvendelse kan ske til gruppeleder Agnete Kehlet, 8689 8012.

11

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke

Februar Søndag, den 6.februar – kl.16.00 Fastelavn, Matt.3,13-17 Jesu dåb Søndag, den 13.februar – kl.10.30 1.søndag i fasten, Matt.4,1-11 Jesus fristes i ørkenen Søndag, den 20.februar – ingen

Søndag, den 27.marts – kl.9.00 Påskemorgen, Mark. 16,1-8 Kristi opstandelse

Mandag, den 16.maj – kl. 10.30 2.pinsedag, Joh.3,16-21 ”Således elskede Gud verden”

Mandag, den 28.marts – kl.10.30 2.påskedag, Luk. 24,13-35 Vandringen til Emmaus

Søndag, den 22.maj – kl. 16.00 Trinitatis Søndag, Joh.3,1-15 Jesus og Nikodemus

April

Søndag, den 3.april – ingen

Søndag, den 29.maj - Ingen

Juni

Mandag, den 4.april – kl. 20.00 Stillegudstjeneste

Søndag, den 5.juni – kl.16.00 2.søndag efter Trinitatis, Luk.14,16-24 Det store festmåltid

Søndag, den 10.april – kl.10.30 2.søn. efter påske, Joh.10,11-16 Den gode hyrde

Søndag, den 12.juni – kl.10.30 3.søndag efter Trinitatis, Luk.15,1-10 Det tabte får

Søndag, den 17.april - ingen

Søndag, den 19.juni – ingen

Marts

Mandag, den 18.april – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Tirsdag, den 8.marts – kl.19.00 Ungdomsgudstjeneste

Søndag, den 24.april – kl.10,30 4.søn. efter påske, Joh.16,5-15 Sandhedens Ånd

Søndag, den 26.juni – kl. 10.30 5.søndag efter Trinitatis, Luk.5,1-11 Peters fiskefangst

Mandag, den 21.februar – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste med efterfølgende spisning på Gl.Rye Skole Søndag, den 27.februar – kl.10.30 3.søndag i fasten, Luk.11,14-28 Jesus uddriver en ond ånd

Søndag, den 6.marts – Ingen

Søndag, den 13.marts – kl.10.30 Mariae Bebudelse, Luk. 1,26-38 Englen Gabriel bebuder Jesu fødsel Søndag, den 20.marts – kl.16.00 Palmesøndag, Matt. 21,1-9 Jesu indtog i Jesrusalem Torsdag, den 24.marts – kl.19.30 Skærtorsdag, Matt. 26,17-30 Den sidste nadver Fredag, den 25.marts – ingen 12

Maj

Søndag, den 1.maj – Ingen Mandag, den 2.maj kl.20.00 Stillegudstjeneste Søndag, den 8.maj – kl. 9.30 og 11.30 Konfirmation Søndag, den 15.maj – kl.9.00 Pinsedag, Joh.14,22-31 Kirkens fødselsdag

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.

Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Skolen for hvilket liv?

- ”Succes-kriteriet må vel være, at varen kan afsættes”

Aage Augustinus

Det fortælles, at da den tyske filosof Hegel så Napoleon ride ind i Jena i spidsen for sin sejrrige hær blev han meget opstemt, for som han sagde: ”Jeg har set verdensånden til hest”.

Han havde pokker, havde han. Men vi ser alt for ofte glimt af den, og den er mildt sagt ikke til hest.

Man behøver ikke at have ret stærke briller på for at kunne se at tidsånden, for ikke at sige verdensånden, er til standardisering, effektivisering og målinger.

Og det ser jo da også ud til, at vi trænger til mere af den slags. Det står jo ganske forfærdeligt til med vore børn.

Skal man tro de seneste års undersøgelser, så kan de stort set hverken læse, skrive eller regne! ja, de befinder sig stort set på u-landsniveau. Det er godt stof i medierne. Det hele ender med, at en meget bekymret undervisningsminister lover at gøre noget ved sagen allerede i morgen: mere faglighed, flere tests. Måling og kontrol. Det er, hvad fantasien rækker til. Alt imens knokler arbejdsomme lærere derudad.

En folkeskole på grundlag af en levende samtale om, hvordan vi vil indrette samfundet nu og i fremtiden, er ganske fraværende.

Oprigtig talt! Hvad er meningen med, at børn skal testes fra de allerførste skoleår og have læreplaner i børnehaven og have kontrolleret karriereplanlægning fra 6.klasse. Alting synes at skulle gøres op i målbare kompetencer og kvalifikationer, som skal sikre fremtidig succes og velstand.

Skal børnene virkelig skoles med, at de kun er ”måske egnede” til livet i den globaliserede konkurrence?

Nu skulle man jo være et skarn, hvis man ikke anser erhvervelse af kompetence, der kan give en et job på arbejdsmarkedet, for en god ting. Det, der er galt, er, at det groft sagt er det eneste, det synes at dreje sig om. Det har bety-

det en forvridning af det værdisæt, der har dannet grundlag for dansk skolepolitik indtil for få år siden.

Det, vi er vidne til i disse år, er en forsnævring af undervisningen omkring den faglige kompetence. Fra børnehaveklasserne og frem bliver det hele i stigende grad prioriteret efter og indrettet på den markedsgørelse af samfundet, som regnes for uafvendelig.

Margrethe Vestager slog tonen an tilbage i 1998, da hun trådte til som undervisningsminister. I et interview blev hun spurgt, hvad hendes mål med folkeskolen var. Hun svarede: ”Succes-kriteriet må vel være, at varen kan afsættes”. Og sådan har den herskende filosofi uanset politisk farve jo været lige siden. Der er ikke forskel på en forretningsmand og en undervisningsminister.

Bekymringsindustriens mundlammende argument ”vi skal kunne klare os i konkurrencen” ligger som en tung dyne af angst over hele sceneriet, en angst, som så let kan blive årsag til åndelig forkrøbling. Børn reduceret til først og fremmest at være fremtidige produktionsfaktorer.

Men barndommen er ikke en forberedelse til et kommende liv. Når man er 6-7 år, er livet ikke under forberedelse, men i fuld gang. Det forekommer at være et overgreb på børnenes liv. Det er besynderligt, men der er i disse år en tendens til at reducere det nærværende liv til fordel for det kommende. Som om livet er sådan en slags ventesal. Her gik man i Grundtvigs fædreland og troede, at ’den gamle’ én gang havde gjort op med pilgrimstanken, altså tanken om, at livet her på jorden kun er en forberedelse til det kommende egentlige liv.

Grundtvig gjorde ellers godt og grundigt op med denne opfattelse.

Han var vokset op i et miljø præget af en luthersk bodskristendom. Ifølge

dette kristendomssyn er mennesket i sin jordiske tilværelse i en tilstand af udlændighed – en slags midlertidig eksil. Målet for mennesket er frelsen, dvs. udfrielsen fra dette jordeliv til et liv i paradis. Grundtvig vender imidlertid denne opfattelse ryggen. Det er ikke kristendommens anliggende at udfri mennesket af denne verden.

Tværtimod drejede det sig om at befri mennesket til at leve det liv, der leves her på jorden.

Kristendommens opgave er ikke at befri mennesket fra jordelivets trængsler, men tværtimod at frisætte mennesket til at tage imod livet og hengive sig til det – på godt og ondt. Det, Grundtvig når frem til, er, at menneskelivet – dette yderst konkrete liv, vi lever med os selv og hinanden – er en betydningsfuld og dyrebar gave, som er udleveret til brug.

Eller for nu at sige det med Benny Andersen livskraftige Morgenhymne fra 1974: ”Thi kendes for ret: du er dømt til at leve!

Du må ikke kassere din skæbne tværtimod tag den på dig!

Fyld den ud som din hud!

Bid livet i låret Find fremtiden frem Rut med planer og visdomsord for i dag skal der sørme leves!

Der er noget ved livet, som man ikke finder andre steder. Og er livet betydningsfuldt, er naturligvis alt dét, man stiller op med livet af betydning.

Derfor er der grund til at fremme livsudfoldelsen ved at blande sig i alt mellem himmel og jord. Livet er en vedkommende affære, og vi skal ikke forsøge at undgå det ved at spille gæst i vores egen virkelighed. Dette blev så at sige den åndelige affyringsrampe for Grundtvigs omfattende virke og der-

13

med også for hans pædagogiske tanker.

Der er mange forskelle på den sorte skole, Grundtvig bekæmpede, og vore dages faglige uddannelsesfeber. Men på ét punkt ligner de hinanden: De tager begge sigte på med kompetencegivende eksaminer og prøver at uddanne den enkelte væk fra de andre, til en karriere, der svarer til eksamenspapirerne. Og de regner det begge for overflødigt tidsspilde at oplyse om menneskelivet og samfundslivet.

På Grundtvigs tid gik forandringerne fra bondesamfund til industrisamfund og fra enevælde til folkestyre. De var lige så dybtgående som de forandringer, vi er vidne til, fra industrisamfund til videnssamfund og ind i en ny form for verdenshistorie. Folkelighed kaldte Grundtvig det samfundssind og den sammenhængskraft, der dengang var nødvendig for at gøre forandringerne til ægte fremskridt.

som vi tilsyneladende ikke er nær så modstandsdygtige overfor. Forskellene mellem den ene eller anden pilgrimstanke er i virkeligheden ikke så mange og store. I begge tilfælde ses livet som en prøvelse, der skal forsages til fordel for et fremtidigt liv. Livet forskydes så at sige. Nuet mister sin værdi.

Den verdslige pilgrimstanke er indlejret i en række af de forskellige managementteorier og økonomiske teorier, som vi i dag benytter os af. Det kunne der siges meget om, men det afgørende spørgsmål er: hvorfor i alverden lader vi os tyrannisere af denne mangel på respekt for det nærværende liv?

Vi ved jo godt, at livet ikke lader sig reducere på den måde. Vi erfarer det

Grundtvig og med ham praktikeren Christen Kold repræsenterer et forløsende opgør med den antagelse, at viden i sig selv skaber livsindhold og per- NFS Grundtvig og Cristen Kold sonlig vækst. De repræsenterer hver gang, vi ser et selvforglemmende et kompromisløst opgør med den blot barn i leg eller et barn, som snubler over og bar instrumentalistiske forståelse af ordene, når det ivrigt fortæller om en viden, indsigt og færdigheder. De peger oplevelse eller opdagelse. Vi ved, at barkompromisløst og ubestikkeligt på, net ikke drives af et ønske om at erhverat mennesket er andet og mere end et ve sig kompetencer eller en karriere i omvandrende funktionsaggregat, og at OECD. Barnet er jo helt uden tanke for dette må få dybtgående konsekvenser et så smalt perspektiv. Og selvforglemfor forståelsen af, hvad skolegang går melsen kan såmænd godt indfinde sig i ud på. løsningen af en matematikopgave eller Inspirationen fra Grundtvig og Kold stileskrivning. Det er optagetheden af kunne medvirke til en pædagogisk det faktiske, nærværende liv, der driver besindelse på den åndelige dimension. værket. Vi kan, hvis vi husker godt efter, De vil kunne minde os om, at det, der måske huske det fra vort eget liv. Men gør vort liv rigt og betydningsfuldt, som forfatteren Peter Høeg skriver i er alle de ting, som vi er i stand til at romanen ”De måske egnede”: ”At blive erklære vores kærlighed til. Jo mere vi voksen er måske først og fremmest at har at føle os hengivne overfor og takglemme og siden fornægte det, der var nemmelige for, jo større fylde har det rigtigt, da man var barn.” liv, vi lever. Kærligheden til det skabte, Dybest set er det en grundlæggende som omgiver os, skaber en medvidende mistillid til livet selv og egne erfaringer, forbundethed med det forunderlige liv, der ligger bag måleriet og kontrollen. vi er blevet begavet med. Livet er sat på Mistillid til livet er en dødelig fare, spil. Intet mindre. Skolens fornemste fordi mistillid kræver, at livet lægges opgave må være at indsætte eleven som dødt for ellers kan det ikke fastholdes aktør i sin egen virkelighed. Det kom og kontrolleres. Det er dybt ironisk, at der bl.a. ud af Grundtvigs opgør med man netop fra dét hold, hvor bekymrinden kristne pilgrimstanke. gen er størst, taler om omstillings- og forandringsparathed, samtidig med, at Nu viser denne pilgrimstanke sig imidman vil kontrollere og måle og ensrette lertid sprællevende i en verdslig form, indholdet i skolen.

14

De mulige konsekvenser er ikke behagelige at tænke på, for hvad sker der, hvis alt dét, der ikke umiddelbart har karrieremæssige fremtidsperspektiver nedvurderes, ja måske ligefrem reduceres til fejludviklinger? Hvad bliver der så af alt det, som vi ikke på forhånd kan gøre nyttigt til fremtidige måls opnåelse? Det kasseres. På overfladen ser det hele ansvarligt og pænt ud. Men i virkeligheden er det umenneskeligt og udtryk for mangel på tro.

Den verdsliggjorte pilgrimsmyte taler til bekymringen og angsten for fremtiden og lover at gøre noget ved det. Sørger for at vore børn er ligeså ferme til at stave som finske børn. Lover en fremtidig lykke på det globale marked. Hvad den i virkeligheden fortæller er, at vi aldrig bliver gode nok. Vi bliver livslangt ”måske egnede”.

Der vil uafladeligt være noget at kontrollere, forbedre og rette til. Det næste bliver vel, at den bekymrede ansvarlighed tager hånd om den moralske opdragelse af vore børn. Så de allerede fra barns ben bliver ordentlig skolet i at opgive den øjeblikkelige glæde til fordel for en måske kommende. Devisen synes at være, at alle må klare sig selv i konkurrencen med hinanden. Den herskende tankegang er, at man skal redde sig selv. Er man kritisk, viser solidaritet med andre og står op imod magten, opnår man ikke selv succes. Frygt er den stærkeste drivkraft, der findes, og får os alle til at makke ret.

Der er tale om en udvikling, der har konkurrenceevne og økonomiske mål som gud. Og det går hurtigt, fordi der ikke er nogen, der træder op imod den.

Og hvad skal man også gøre. Det synes at være en overvældende magt, som alle forsøger at stå sig godt med.

På den baggrund opfordrede valgmenighedspræst Kurt Andersen for nylig i Dansk Kirketidende - et tidsskrift for grundtvigsk livssyn og debat, til endnu et opgør med pilgrimstanken - denne gang med den verdslige pilgrimstanke.

Han frygter dog, at vi folkeligt set er så svage, at vi dukker os, indtil vi inden længe skal ud i et opgør med den gamle fjende – den religiøse pilgrimstanke, der nu har fået en allieret i den verdslige ditto.

Det er ikke nogen tilfældighed, at de bibelfundamentalistiske friskoler går ind for eksamen på alle niveauer. Det

hører ligesom med til deres livssyn og syn på, hvad kristendom er.

Kurt Andersen opfordrer i denne forbindelse til, at man begynder med at genopfriske Hostrups sang til Ry Højskoles indvielse i 1892 ”Det trænger ud til hvert et sted”. Kan være, nogle vil finde den lidt patineret i stemmeføringen, men meningen er god nok. Første vers lyder sådan her:

Det trænger ud til hvert et sted, den hårde strid herhjemme, og den, som ej vil være med, får svært ved sig at gemme; men vi vil gerne tage en tørn, så snart vi tør os melde, og få vor plads blandt tidens børn og ikke blandt dens trælle.

Og i sidste vers hedder det, at kampen ikke er ført til ende, Før selv den mindste af de små får del i livets glæde Det er nr. 415 i Højskolesangbogen.

Syng den – læs den.

Forårskoncert i Gl. Rye Kirke 9.marts kl.19.30 Crazy be Lazy 9. marts kl.19.30 er der forårskoncert i Gl. Rye Kirke med efterfølgende kaffebord på Gl.Rye Skole.

Det rytmiske kor Crazy be Lazy vil synge dels i kirken, dels ved efterfølgende kaffebord på skolen.

Koret består af ca. 25 mænd og kvinder i alle aldre og vi synger gospel, viser, blød rock, sange fra film og musicals, gode ørehængere med svingende klaverakkompagnement. Som navnet antyder lægger vi vægt på en uhøjtidelig og afslappet omgangsform og glæden ved at synge. Koret ledes af Thue de Cros Dich, som foruden at være korleder for to kor er organist ved Føvling, Nim og Underup kirker. Han er uddannet cand.mag og tidligere gymnasielærer i musik og sprog.

Vi glæder os til at synge for jer og også lidt sammen med jer ved kaffebordet.

Fri entre.

Alle er velkomne.

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle sine medlemmer til:

Årsmødet 2005

Spisning – skumring – generalforsamling

Onsdag den 30. marts kl. 18.00 til 22.00.

Tag dig selv eller din mand/kone/kæreste/familie under armen og kom til en hyggelig aften på Gl. Rye Skole.

Aftenen er delt op i tre dele. Det er muligt at ”stige af og på” som det er bedst for den enkelte.

Familier med børn skal vide, at der under generalforsamlingen vil blive vist en børnefilm i musiklokalet.

Husk at forslag til dagsorden skal være formanden i hænde senest den 9. marts.

Husk også tilmelding til spisning senest den 18. marts til Aage Augustinus tlf. 8689 8612, eller Tomas Vilstrup 8684 5759, Naturvejleder@FDF.dk

Program for aftenen: Kl. 18.00 Spisning

Pris: voksne 40.00 kr. - børn under 12 år 20.00 kr.

Kl. 19.00 Skumring Kl. 20.00 Generalforsamling

Valg af dirigent

Valg af protokolfører

Beretning fra bestyrelsen

Fremlæggelse af regnskab og budget til

godkendelse

Kaffepause

Behandling af indkomne forslag Valg af medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter Valg af revisorer og 1 revisor suppleant Evt. Kl. 22.00 Aftensang

15

Konfirmander forår 2005

i Gl.Rye Kirke

Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn. Søndag, den 8.maj kl.9.30 og 11.30

Kl. 9.30

Kl.11.30

Andrea Nicolaisen, Lille Vangs Vej 3, Gl.Rye, 8680 Ry Benjamin Jakobsen, Lille Vangs Vej 6, Gl.Rye, 8680 Ry Helene Jørgensen, Skovsbergvej 3B, Gl.Rye, 8680 Ry Janni Winther Kristensen, Gyden 11, Gl.Rye, 8680 Ry Lea K. Thing, Lyngdal 18, Gl.Rye, 8680 Ry Martine Bjønness, Skovsbjergvej 6, Gl. Rye, 8680 Ry Martin Oliver Molbech, Rodelundvej 11, 8680 Ry Martin Wegener, Jægergårdsvej 15B, Gl.Rye, 8680 Ry Mathilde T. Hansen, Himmelbjergvej 7, 8680 Ry Mikkel Sander Johansen, Kastaniealle 8A, Gl.Rye, 8680 Ry Rasmus Matthiesen, Skolebakken 7, Gl.Rye, 8680 Ry Sofie Skov, Skolebakken 14, Gl.Rye, 8680 Ry Søren B. Kirkegaard, Gerstedvej 4, Gl.Rye, 8680 Ry Tobias Dam, Horsensvej 15B, Gl.Rye, 8680 Ry

Anne Rohde, Melbjergvej 3, Glarbo, 8680 Ry Anne Sofie Munch Bach, Ny Himmelbjergvej 4, Glarbo, 8680 Ry Astrid Nielsen, Emborgvej 7, Gl.Rye, 8680 Ry Julie Wedel, Gerstedvej 8, Gl.Rye, 86980 Ry Kasper Lauritsen, Horsensvej 21B, Gl.Rye, 8680 Ry Lasse Sivertsen, Fyrreskrænten 5, Gl.Rye, 8680 Ry Mette Hasager, 1590 N.Fielding Dr.Glenview, Illinois 60025, USA Nicoline Rykind-Eriksen, Hostrupsvej 10, 8680 Ry Natacha Bækgaard Nielsen, Nyvej 33, Gl.Rye, 8680 Ry Nynne Utoft, Gerstedvej 2C, Gl.Rye, 8680 Ry Rasmus Frank, Ryesgade 31, Gl.Rye, 8680 Ry Rune Kjær, Skovstedvej 17, Gl.Rye, 8680 Ry Signe Lyng Østergaard Jensen, Rimmersvej 3, Gl.Rye, 8680 Ry Sissel Pedersen, Lindholmvej 41, 8680 Ry

16

Island 2005 4 aftner om Island Som et led i Islandsturen fra den 4.juli til den 11.juli er der forberedelsesaftner på Gl.Rye Skole.

dig har forbindelser til sagaerne? Foredraget vil præsentere

Onsdag den 6. april, kl. 19.30 Vores rejseleder i dagene på Island, Torben Rasmussen vil holde et foredrag med titlen:

Hvad kan danskerne lære af det islandske folk?

Et foredrag om det moderne Island og nogle af landets mange mysterier, bl.a. hvordan en befolkning på 293.000 mennesker, 400.000 får, 65.000 heste og en hel del fisk kan opretholde en fuldt moderne stat med alle dens institutioner og karaktertræk. Hænger det sammen med en usædvanlig arbejdsomhed og fleksibilitet eller måske med, at der også bor alfer, nisser, gnomer og andre små folk i Island?

Foredraget suppleres med lysbilleder.

Efter kaffepausen gennemgås sommerens tur nøjere ved hjælp af kort etc.

Onsdag, den 27. april, kl. 19.30 Aage Augustinus vil fortælle om

Islands historie En beskrivelse af det islandske folks udvikling fra bosættelsen for mere end elleve hundrede år siden til i dag.

Island er ikke alene et ungt land rent geologisk, men også det land i Europa, der har den korteste bebyggelseshistorie.

I græske og romerske skrifter omtales Ultima Thule som verdens nordligst beliggende ø, der ligger seks dages sejlads mod nord fra De britiske Øer i nærheden af ishavet. Disse oplysninger stammer fra en opdagelsesrejsende ved navn Pytheas fra Marseille, fra år 300 f.Kr. Formentlig er denne nordligst beliggende ø Island. Under alle omstændigheden er Thule det ældste navn for Island og blev anvendt i en periode i middelalderen.

De første beboelser på Island fandt sted i det 9.århundrede.

Den islandske republik blev stiftet i 930, da Altinget, verdens ældste parlamentariske forsamling, trådte sammen for første gang på Tingvalla-sletten.

disse personer og deres bøger gennem oplæsninger og karakteristik, og endvidere søge at forklare, hvorfor islandsk litteratur har så stor gennemslagskraft uden for Island i dag.

Onsdag den 1.juni, kl.19.30 Aage Augustinus vil fortælle om de islandske sagaer – en af verdens mest forbløffende litterære bedrifter. De anonyme forfattere fra 1200-tallet boede på en tyndt befolket ø i det høje nord og midt i en forfærdelig borgerkrig. Alligevel var de de første i Europa, der skrev på deres eget sprog og ikke på det videnskabelige latin. Hvorfor sagaerne blev skrevet, om historierne overhovedet har fundet sted i virkeligheden og hvem der skrev dem, er der ingen, der ved. Men som fortællinger kan de bedste af dem gøre sig mellem de bedste i perioden fra Homer til Shakespeare.

Helle Arnfred vil genfortælle Gunløg Ormstunges Saga.

Den store Njals Saga vil vi få fortalt i brudstykker, når vi de første dage på Islandsturen begiver os rundt i Njals Saga-land Det er ikke nogen betingelse for deltagelse i aftenerne, at man har meldt sig til turen til Island. Alle er velkomne!

Vi vil desuden se en film fra Sagaøen

Onsdag den 18.maj, kl.19.30 Torben Rasmussen vil fortælle om

Islands moderne litteratur Gunnar Gunnarsson og Halldor Kiljan Laxness gjorde for alvor moderne islandske litteratur internationalt kendt. I dag vedligeholder forfattere som bl.a. Thor Vilhjalmson, Einar Már Guðmundsson, Steinunn Sigurðardóttir, Hallgrímur Helgason og Sjón den stolte litterære tradition, der måske sta17

Foredrag om

H.C.Andersen Ved forfatter og højskoleforstander Bjarne Nielsen Brovst H.C.Andersen havde en livsglæde, som få vi kender. Bjarne Nielsen Brovst fortæller om drengen fra Odense, der på få år når elitens top.

H.C.Andersen var replikkens mester. Fra de første tekster i ungdommen til de modne, skarpe tekster fra berømmelsens år, hvor han var på alles læber.

Et foredrag fyldt med humor og den vitalitet, som kendetegnede H.C.Andersens liv.

Torsdag den 21.april kl. 19.30 på Gl.Rye Skole.

I forbindelse med foredraget byder Valgmenigheden på kaffe og varme hveder.

Alle er velkomne.

Forårsudflugt Lørdag den 28.maj

Valgmenigheden for Gl.Rye og omegn arrangerer lørdag den 28.maj fra kl.12.30 til ca.kl.18.00 forårsudflugt.

Turen går fra Gl.Rye til Vejle Ådal og Tørskind Grusgrav ved Egtved, hvor vi vil se og få fortalt om Robert Jacobsens skulpturer.

Dernæst går turen til den smukke Engelsholm Højskole, hvor vi vil drikke kaffe.

Højskoleforstander Jesper Vognsgaard vil fortælle om Engelsholm Slot og om at være skole for kunst og kunsthåndværk. Derefter vil vi blive vist rundt på slottet og i de spændende værksteder.

Vi drager af fra parkeringspladsen ved Gl.Rye Kro kl.12.30 og er hjemme igen omkring kl.18.00.

Engelsholm Højskole

Udflugten koster kr. 100,Tilmelding senest mandag den 23.maj til Birgit Lewandowski 86 89 86 71 eller Aage Augustinus 86 89 86 12

Fyraftensgudstjeneste mandag den 21. februar og mandag den 18. april kl. 17.30 Valgmenigheden inviterer dig og din familie til fyraftensgudstjeneste i Gl.Rye Kirke med efterfølgende fællesspisning på skolen.

Gudstjenesten varer ca. 40 minutter. Herefter er Lars Korshøj klar med maden og der er spisning fra kl. 18.30 til 20.00.

Tilmelding til spisning hhv. den 15. februar og den 12. april til Aage Augustinus 8689 8612 og Birgit Lewandowski 8689 8671.

Pris: voksne 40,00 kr. – børn under 12. år 20,00 kr.

Da det jo er i ulvetimen og nogle sikkert er sultne, vil der være et pølsehorn og en juice at få i våbenhuset.

Vel mødt Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn.

18

Robert Jacobsens skulptur Tycho Brahe

Årsmøde

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

i de grundtvigske Valg- og Frimenigheder i Ryslinge Ryslinge Valgmenighed og Ryslinge Frimenighed skal være værter for årsmødet for de Grundtvigske Valg- og Frimenigheder i 2005. Årsmødet finder sted lørdag den 4. og søndag den 5.juni på Ryslinge Højskole. Årsmøderne er et givende og livsbekræftende mødested, der henvender sig til alle medlemmer af grundtvigske valg- og frimenigheder. Pris for at deltage i hele årsmødet er kr. 450. Børn deltager gratis. Der skal medbringes dyner og sengelinned og om muligt Højskolesangbogen.

Program for årsmødet: Lørdag Kl.12-13 Ankomst til Ryslinge Højskole

Besked om indkvartering. Kaffe/the Kl.13.30 Velkomst Foredrag ved forfatteren Jens Andersen: HC Andersen – liv og værk Kaffe Kl.16.00 Kl.18.30 Kl.20.00

Generalforsamling i Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder Middag Festaften Ryslinge Sangkor Operasanger Henriette Bonde-Hansen Folkedans og natmad

Søndag kl.8-9.30 Kl.10.00 Kl.10.30

Kl.12.30 Kl.14.00

Kl.15.30

Morgenmad Morgensamling ved højskoleforstander Peder Hedegaard Foredrag ved valgmenighedspræst Michael Nielsen, Ryslinge: Kristendom og gudstjeneste – Grundtvig som udfordring for grundtvigianere?

Frokost i Ryslinge Forsamlingshus Gudstjeneste i Nazarethkirken ved frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen, Ryslinge Kaffe/the

Vi vil søge at organisere transporten til Ryslinge.

Tilmelding senest 1.maj til Aage Augustinus 86 89 86 12

Præst:

Aage Augustinus

Gyden 7, Gl. Rye,

8680 Ry

Tlf. 86 89 86 12 Organist:

Katrine Bruno Hansen,

Tippehøj 16

8680 Ry

Tlf. 86 57 73 12 Bestyrelse: Formand:

Birgit Lewandowski

Jægergårdsvej 10. B,

Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 86 89 86 71 Næstformand:

Mogens Egholm

Lille Vangs Vej 17,

Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 86 89 8741 Kasserer:

Claus Riber

Jægergårdsvej 10. A,

Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 86 89 88 56 Sekretær:

Tomas B. Vilstrup

Rodelundvej 73,

Glarbo, 8680 Ry

Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg.

Tlf. 86 57 73 70

Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68 19

Sct. Søren og kilden Landskabsarkitekt Bendt Nielsen Gl. Rye er kendt som en gammel og stor landsby - nærmest købstad - der havde sin storhedsperiode i middelalderen, da det nærliggende Øm Kloster var Søhøjlandets største herrekloster. Man valfartede til områdets hellige kilder og handlede på de tilbagevendende markeder. I denne periode dyrkedes den lokale helgen Sct. Søren, til hvem kirken og en helligkilde var viet.

Sct. Sørens kilde er beskrevet i flere ældre skrifter, der er meget upræcise omkring kildernes placering. Der er udført et lille anlæg omkring kilden i Sønderskoven vest for Gl. Rye, og skilte påstår, at dette er Sct. Sørens Kilde. Men det er det nu næppe.

En troværdig fortæller I 1890´erne berejste og beskrev J.V. Nissen-Ramten mange jyske helligkilder. Bl.a. Sct. Sørens kilde og Helligkilden i Rye sogn.

Nissen-Ramten beskriver Sct. Sørens Kilde således: Sct. Søren, der blev biskop i Køln, var en bondesøn fra Ry, siger sagnet, men nu ved man ikke at påvise hans fødested. For kirken i Ry blev han skytshelgen og den kilde, der i middelalderen og til midten af dette århundrede var så berømt, bærer hans navn. Den findes i Sønderskoven sydligt højt oppe på en tør (?) lyngbakke i det Korsskifte, som hører under den gamle kro i Ry. Nu står den som et vældhul i 4´ fra nord til syd og 3´ fra øst til vest med en vandstand af 1 1/4´. Vandet svinder aldrig bort i hvor tørt vejret end er, men det løber heller aldrig fra den, dog kan man høre snart mindre snart mere fugtighed ... for den, thi når vandet i kilden når op til et vandførende lag så forsvinder det ... Nedenfor kilden i den høje lyng har et tykt lag vandmose og nogle kærplanter. Vandet er klart og blødt ... Nu er der ingen dage til kildebesøg, men for vildtet og bærsamlere i skoven er kilden ikke uden betydning. Der er ingen vej til den og når de unge nåletræer vokser op vil den næppe kunne findes.

20

Sct. Søren, valfart, markeder og helligkilder Arkæologiske fund i tilknytning til helligkilder viser, at ofringer til kilderne fandt sted i hvert fald i jernalderen og fik en opblomstring efter indførelsen af kristendommen.

I 1100- og 1200-årene anerkender den katolske kirke en række danske helgener, og kilder med lægende virkning vies til flere af disse helgener.

Skt. Severin omtales som biskop af Køln ved slutningen af 300-årene. En legende om denne helgen blev først nedskrevet i 900-årene og var baseret på en fransk legende om biskop Severin af Bordeaux. At Skt. Søren skulle stamme fra Rye må tilskrives en “folkeliggørelse” af religionen, hvor en ”lokal helgen” var hensigtsmæssig.

Rye nævnes første gang i skriftlige kilder som valfartssted i 1405, da 9 mænd som bod for et drab sendes på pilgrimsfærd til hellige steder i de nordiske lande - herunder Rye. Flere gange i 1400- og 1500-tallet findes beretning om gaver og overdragelser til kirken. F.eks. i 1440, hvor den Laxmanske familie stifter et kapel.

I 1456 skænkede Hr. Niels Pedersen Gyldenstjærne penge til “sancte Seurin i Ridhe”, og i 1495 skænkede Holger Rosenkrantz en okse til “Sante Sewren i Ryæ”.

I 1622 gik der besked ud til de danske biskopper om at indsamle materiale til belysning af Danmarks ældste historie. Indberetningerne fra Århus Stift er udarbejdet i årene 1623-25, og der foreligger bl.a. en beretning fra præsten ved Sct. Sørens kirke i Gl. Rye, hvor det bl.a. fremgår: Fordum strømmede alle slags svagelige mennesker til kilden, som ligger så tæt ved Rye, og som var viet til S. Søren, og alle som enten gik ud i den for at vaske sig deri eller overhældte sig med vand, blev sunde og helbredte af deres svagelighed.

Emil Resen berejste i 1600-tallet landets købstæder og udarbejdede Resens Atlas (“Bidrag til Fremstilling af det danske Kiøbstadsvæsen under Kongerne Christian III og Frederik

II”). Resen beretter bl.a. om sagnet om Sct. Søren: “Forhen dyrkedes sct. Søren af Ry meget overtroisk, så endnu er ordsproget tilbage om “Vor Frue i Karup og sct. Søren i Ry”, d.v.s. “Den hellige Jomfru i Karup og den hellige Severinus i Ry”. Om denne Søren fortæller de gamle på stedet, at de har hørt af deres forfædre, at han under pløjningen af en mark i Ry ved en pludselig indskydelse blev bevæget til

at forlade ploven og begive sig til Køln, hvor han blev biskop. Hvorledes det nu end kan forholde sig, blev han efter almindelig opfattelse dyrket med stor ærbødighed, hvorfor en lægekilde, som findes samme sted på en bakke, forhen blev holdt i stor ære og blev besøgt af mange syge, der her blev helbredt for deres sygdomme, og blev kaldt Sct. Sørens kilde.”

noget at takke den udraabte St. Sørens Helligdom, som var der ved Kirken og den hellige Kilde derhos, hvilke begge bare Navn af St. Søren og vare indviede denne Helgen til Ære. Dette drog meget Folk derhen, deels at gøre Andagts-Offere i Kirken, deels at blive helbredede ved Kilden, hvorved Kirken fik Indkomst og Indbyggerne mere Næring.”

I Pontoppidans Atlas fra 1768 berettes også om kildedyrkelsen og dens økonomiske betydning:

Kilden, vi kalder Sct. Sørens kilde

“Byen har vel og for sin Fremtarv

Kildeanlægget, der i dag kaldes Sct. Sørens kilde, ligger i bunden og siden af en erosionkløft, der har været benyttet til færdsel fra Gl. Rye ind i Sønderskoven mod vest - Skovsbjergvejs forlængelse. Kløften breder sig en smule ud ved selve kildeanlægget, og her er der et par tydelige, gamle hulveje.

At kilden nok ikke kan være den “oprindelige” Sct. Sørens Kilde fremgår af Resens beskrivelse fra 1670´erne idet der var tale om “en lægekilde, som findes samme sted på en bakke” – og altså ikke på bunden af en kløft.

Påstanden om, at kildeanlægget næppe kan være Sct. Sørens Kilde underbygges af Nissen-Ramtens oplysninger fra 1890´erne om, at der ikke fører nogen vej til kilden og at den ligger højt oppe på en lyngbakke. Endvidere beretter Nissen-Ramten, at vandet i Sct. Sørens Kilde “aldrig svinder bort i hvor tørt vejret end er, men det løber heller aldrig fra den.”

Ifølge Nissen-Ramten findes Sct. Sørens Kilde “i Sønderskoven sydligt højt oppe på en tør (?) lyngbakke i det Korsskifte, som hører under den gamle kro i Ry”.

Den nuværende kro blev opført i 1872, og den tidligere kro lå i Krogården, der blev til skole. Krogården er endnu i dag en del af skolen. I den store erosionsdal mellem kildeanlægget og Gl. Rye lå Korsagrene. Gamle matrikelkort giver en indikation af, at Sct. Sørens kilde nok lå lidt sydligere, end det kildeanlæg, der i dag bærer navnet Sct. Sørens kilde.

“Nordlig i Ry og tildels bag om byen går en vej hen under bakkerne i vestlig retning. Følger man denne vej over et lille bækkeløb og gennem en oldgammel færdselsdal omtrent 60 alen ind i Sønderskoven, da ser man kilden lidt sydlig for vejen omtrent 6 alen højt oppe på bakkesiden og 15 alen fra vejen”.

Den vej Nissen-Ramten nævner i vestlig retning kan være Skovsbjergvej og i så fald passer beskrivelsen fint på kildeanlægget, der kaldes Sct. Sørens kilde - men hvor der, som ovenfor beskrevet, endnu ikke er gjort fund, som peger på dyrkelse af helligkilder. Nissen Ramten fortæller også om vandet og omgivelserne: “At det er jernholdigt fremgår af en metalhinde på det stillestående vand nedenfor kilden og af den farve som vand og jord har. ... Det er ikke nemt at komme tørskoet til helligkilden og dens omgivelser er i dårlig stand (?)”. Også disse oplysninger kan passe på kildeanlægget, som vi kalder Sct. Sørens Kilde – uanset, at beskrivelsen er mere end 100 år gammel.

Hvad nu – mister Gl. Rye sin stolthed?

Det ser altså ud til, at kildeanlægget i Sønderskoven er den kilde, som oprindeligt blev kaldt Helligkilden.

Sct. Sørens Kilde lå lidt sydligere i Sønderskoven.

Den bedste og mest sikre måde at finde kilden vil være at medtage en syg person og lade ham/hende drikke af de forskellige kilder, indtil sygdommen forsvinder. Problemet er måske så blot, at trærødder og andet kan bryde gennem de vandførende lag i bakkerne, så kilderne finder nye udspring. Og da Sønderskoven er fyldt med kilder skal den syge person nok være indstillet på virkelig at få stillet sin tørst.

Der findes på den anden side næppe en person i Gl. Rye, som ikke har et bud på, hvor den rigtige kilde ligger. Så man kunne også igangsætte en afstemning i sognet.

Men det er spændende, hvem der først finder og dokumenterer Sct. Sørens Kilde. God jagt!

Kilden, som Nissen-Ramten kaldte Helligkilden Nissen-Ramten giver følgende anvisning på helligkildens beliggenhed: 21

Højtlæsning giver bonus.

Som noget nyt får biblioteket snart et par spændende H.C. Andersen – sprogkufferter, som indeholder bøger, handskedukker, lydbånd m.m. til sproglig stimulering.

Marie Pedersen Karen Thomsen

H. C. Andersen på Gl. Rye Skole.

I anledningen af 200-året for H. C. Andersens fødsel vil eleverne i løbet af foråret beskæftige sig med den berømte digter og hans forfattrskab.

Hvorfor er der så vigtigt at læse højt for børn?

Alle undersøgelser viser, at det er sundt for børn at få læst højt. Først og fremmest på grund af hyggen, nydelsen og de sjove oplevelser. Men det giver også mange sidegevinster. At få læst højt udvider deres begrebsverden og ordforråd, og det giver dem et rigere tankesprog og et bedre talesprog, som gør det lettere for dem at mestre skriftsproget.

Læselysten undfanges i barnet længe, før det selv kan læse, hvis det er omgivet af gode voksne rollemodeller og formidlere af læsning og snak om bøgerne og de konkrete oplevelser, de giver. Det er via det lange seje træk, man fanges ind af læsningen.

Derfor er det vigtigt, at de voksne i barnets daglige liv starter tidligt med at læse højt eller samtale om bøgerne og blive ved længe efter, at barnet selv kan læse. Allerede fra barnet er et år, kan det få oplevelser via bøgerne.

På biblioteket findes et rigt udvalg af solide pegebøger, som kan tåle små barnehænder. Også mange billedbøger til samtale og oplæsning kan man låne til samtale og oplæsning.

22

De yngste elever (0.-3. klasse) vil i uge 6 udvide kendskabet til nogle af H. C. Andersens liv og eventyr og dykke med i enkelte af eventyrene og give dem en anden udtryksform, som f. eks. skuespil, dukketeater, skyggespil, tegneserie m.m.

De ældste elever (4.-6. klasse) vil tilsvarende sætte fokus på H. C. Andersen, hans samtid og hans forfatterskab i uge 21.

Teatergruppen ”Madam Bach” Fredag, d. 4. februar om formiddagen får skole- og folkebiblioteket besøg af en teatergruppe, som laver et par H.C. Andersen - forestillinger for børn i alderen 4 – 10 år.

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til festlig

20 års jubilæums-generalforsamling Lørdag den 9. april 2005 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten) En brandskæg aften fyldt med overraskelser!

Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne, - dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Traditionen tro er menuen: Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle for 75,- dask pr. deltager.

Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter.

Tilmelding til: John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74 Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 Hans Kobæk, Rimmersvej 60, tlf. 86 89 87 19 Senest mandag den 4. april 2004 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

Den lille by hvor det høres trindt når barnet græder...

Julius Paulsen: Fra Rye By 1886. Hirchssprungs Museum 23

Sognemenigheden

Gudstjenesteliste Koncert i Sct. Sørens Kirke

Dato Gl.Rye ___________________________________________ 6-2 1030 ___________________________________________ 13-2 900 Bredmose ___________________________________________ 20-2 1030 ___________________________________________ 27-2 1600 ___________________________________________ Palmesøndag d. 20. marts, kl. 19.30 6-3 1030 ___________________________________________ Midtjysk Pigekor 13-3 900 ___________________________________________ 20-3 1030 Palmesøndag ___________________________________________ I hjertet af Jylland, i den smukkeste del af Danmark, er 24-3 1030 Skærtorsdag der opstået et nyt Pigekor. Navnet er naturligvis ”Midtjysk ___________________________________________ 25-3 1030 Langfredag Pigekor”, og hjemstedet er Silkeborg. Dirigent er organist ved ___________________________________________ Mariehøj Kirke, Inger Budde. Midtjysk Pigekor består af 13 27-3 1030 Påskedag ___________________________________________ piger i alderen 15-27 år. De har et repertoire, der favner bredt, 28-3 Ingen ___________________________________________ hvilket også afspejles ved koncerten i Gl. Rye Kirke. Vi skal 3-4 1030 ___________________________________________ bl.a. høre lovsangen ”O come, let us sing” af Egil Hovland, 10-4 900 ___________________________________________ fastetiden markeres ved Pergolesis ”Stabat mater” og ”Tantum 17-4 1030 ___________________________________________ ergo”, og koret synger salmerne ”Sorrig og glæde” og ”Tunge, 22-4 1030 ___________________________________________ mørke natteskyer”. Koncerten bliver afvekslende, da koret har 24-4 900 ___________________________________________ et nært samarbejde med guitaristen, Ole Dusgård. Ole Dusgård 1-5 1030 ___________________________________________ akkompagnerer koret, han synger sammen med koret, ligesom 5-5 1000 Konfirmation ___________________________________________ han solo vil spille Albinéz ”Asturias”.

8-5 1930 ___________________________________________ 15-5 1030 Alle er velkomne og der er som fri éntre. ___________________________________________ 16-5 Ingen ___________________________________________ 22-5 1030 ___________________________________________

24

Prædiken til Juledag 2004

HC Grosbøll-Poulsen

En skriftlig bearbejdelse af den mundtlige prædiken holdt i Sct.Søren De, af jer, der har været i kirke her indenfor de sidste uger, véd, at jeg i et stykket tid har langet ud efter et bestemt kætteri, som bærer et græsk navn; det hedder ‘doketisme’. Ordets grundbetydning er ‘at komme tilsyne’ og tankegangen er, at alt det, der skete i og med Jesus, er en tilsynekomst af det ‘himmelske’ eller ‘det evige’, eller ’sandheden’; det kan udtrykkes på mangfoldige måder.

Tankegangen er altså, at der findes sådanne evige værdier; eller evige sandheder og Kristus var det fuldendte billede på det. Han var en tilsynekomst af det. Det lyder sådan set meget smukt alt sammen - det gør kætterier ofte - men det holder ikke, det er ikke rigtigt. Det er ikke sådan det hænger sammen – og siger man det, forråder man Kristus!

Hvor galt det kan gå, når man bliver kættersk – i dette tilfælde doketiker – gav Jyllandsposten mig med sin leder juleaften et fortrinligt eksempel på, og dermed en anledning til at tale lidt om dette som indledning til denne juleprædiken.

Jeg er blevet opmærksom på, at utrolig meget af den kristendom, der forkyndes i Den danske Folkekirke er doketisk – er kættersk. Nu skal I høre hvor galt det går: I JP´s leder i går d. 24 kommer man ind på julen, og det er der jo ikke noget unaturligt ved; lederskribenten har åbenbart også følt sig foranlediget til at nævne kristendommen, hvad der heller ikke er noget mærkeligt i – jeg har godt nok til gode på JPs lederplads, at se noget som helst fornuftigt om kristendommen.

Det hænder nemlig af og til, at JP´s leder kommer ind på kristne forhold, men det er faktisk aldrig rigtigt klogt, for nu at sige det!

Om julen skriver skribenten: ‘Julen er en drøm om fred på jorden – i den enkeltes lille verden og i den store verden, hvis lidelser er så forfærdelige,

at vi bliver hårdhudede af ustandseligt at få dem præsenteret. Julens kristelige budskab er som en gave, der pakkes op og overstråler alle andre. For den er noget så banalt og dog så underfuldt, som et barn, der fødes under kummerlige forhold af fattige forældre, men som vi nu går mod lysere tider er dette barn, som ethvert andet barn, som et lys der tændes, et håb og et løfte om et nyt liv og et rigere liv – et fredens liv og glædens liv midt i al sorg og ensomhed; ufred og vold, kulde og ligegyldighed.’

Og så lidt længere nede kommer konklusionen: ‘Når julen af de tre store højtider er den, selv ukirkelige mennesker vil fejre, så er det vel fordi den så elementært bekræfter, at lyset og glæden vinder frem selv i mørke og onde tider.’

Det var, hvad der var at sige om kristendommen. At den bekræfter en almen regel om, at lyset og glæden vinder frem i mørke og onde tider. Jesus og hans gerning er altså en tilsynekomst af en almindelig, en bagvedliggende sandhed. Eller: en ’højere’ sandhed kommer til syne i Kristus og hans liv.

Altså bortset fra at det er en yderst problematisk påstand – ‘at lyset og glæder vinder frem selv i mørke og onde tider’ – det vil jeg da ikke stå og sige til et menneske, der er dødsyg af kræft, ligesom jeg heller ikke vil sige det til en jøde i KZ lejren – det er da en hån mod vedkommende. Dette jordeliv ender i graven, det er der da ingen undtagelse fra; end ikke Kristus er undtagen – også Han døde! At han igen opstod fra de døde, er en anden sag.

Så altså bortset fra det tvivlsomme, men meget fromme snik-snak, så kan I nok se, at her er kristendommen blevet til en bekræftelse på en almen gældende regel, denne lederskribent mener altså, at det sådan i al almindelighed går fremad. Det er Kristus et eksempel på, en tilsynekomst af. ‘julens kristelige budskab, er noget så banalt og dog så underfuldt som et barn der fødes…..’ – skulle det virkelig være, hvad der er at sige om kristendommen?

At det handler om et barn der fødes og så bliver der minsandten sagt at ‘som vi nu går mod lysere tider, er dette barn som ethvert andet barn’ – der er ikke

engang forskel på dette barn, Kristus og så ethvert barn.

Det var en tynd kop the!!

Dette er et godt eksempel på, hvad der kommer ud af kristeligt farvet snik-snak og fraser, når man ikke tager ved lære af kirkehistorie og dogmehistorie og ser på, hvad kristendommen egentlig er for noget, for den dér fejltagelse er altså ældgammel; at Kristus i virkeligheden bare skulle være en bekræftelse eller tilsynekomst af noget alment, som vi ligeså godt kunne hente et andet sted.

Ikke underligt, at dette kætteri er meget udbredt i vore dage: det drejer sig om for alle moderne farisæere at tænke alle gode og positive tanker – og Kristus er bare et udtryk for og en tilsynekomst af de gode og positive tanker, som vi selv kan tænke.

Hvis Kristus bare er en tilsynekomst af noget andet, hvorfor i himlens navn skulle vi så beskæftige os med dette barn, denne Kristus? Så kunne vi jo bare beskæftige os direkte med dette andet!

Hvorfor skulle vi læse i Bibelen? Den ville trods alt kun være en bekræftelse på noget alment, som vi kunne hente andre steder fra; f.eks i JP´s leder, eller i andre gode og fromme snakkehoveders udgydelser.

Så er der ingen mening i at holde kirke; alt er reduceret til almene sandheder.

Det er sjældent, man ser det skrevet sådan, så direkte. Det er jo ikke en teolog, der har skrevet det, for sådan én har jo gået på universitetet og har lært at pakke sit sludder ind i et mere begavet sprog. Men tankegangen, den findes langt, langt ind i folkekirkelig forkyndelse, selvom enhver prædikant er forpligtet på en lære, der udtrykkeligt siger noget andet. Men mange kristne er tilfredse bare prædikanten hælder noget, der lyder fromt ud af hovedet! Blæse være med sandhed! Bare vi kommer hinanden ved!

Der er ingen grund til at beskæftige sig med Kristus, hvis han ikke bragte og bringer noget enestående til verden! Det er en moderne tanke, at til syvende og sidst vil alle religioner det samme – det hele religiøse cirkus er såmænd en stor hatfuld det hele – det passer bare ikke!

25

Vi har i går og i dag sunget nogle fortrinlige salmer og læg mærke til, hvordan de går helt anderledes konkret til værks – ind til barnet – ind til Kristus – for Han har noget til os, som er helt enestående. I går sang vi ‘Det kimer nu til julefest’ – hvori det hedde: ‘Men verdens ære, magt og guld / for dig er ikkun støv og muld; / i krybben lagt, i klude svøbt, / et himmelsk liv du har mig købt’. Det himmelske liv kan man kun få ved Kristus. Og det er derfor, det er afgørende at beskæftige sig med Ham, nej mere end det: at leve med Ham. Hvordan får man det liv ?

For det første har Han vilje og magt til at give det til enhver, som det ‘efterhige’, som vi lige sang det i ’Velkommen igen, Guds engle små’. Kun den, som higer efter det, kan få det.

Det gives i og med og gennem Hans ord; det gives med indsigt i, hvad Han sagde og gjorde. Den måde Han var menneske på - som er Guds måde at være menneske på - vil Han dele med os i jævne menneskeord – for Gud – det er den dybeste hemmelighed i kristendommen – Gud er i Jesus Kristus blevet menneske. Han er iklædt kød og blod, en ny virkelighed – han er ikke en tilsynekomst af nogle mere eller mindre fikse ideer, vi mennesker allerede er fælles om at have. Han er noget helt enestående, der kommer og vil dele sit liv med dig. Et himmelsk liv Han har dig købt!

Det himmelske liv skal ikke erstatte vort jordeliv; det skal vi blive ved med at leve og det himmelske liv gør heller ikke vort jordeliv ligegyldigt. Det er faren ved det at gå i kloster – selvom det kunne være fristende en gang imellem at forlade denne verden, for sød og rar er den ikke, men man må ikke glemme, at jordelivet bliver der ikke set ned på i kristendommen. Det hedder jo udtrykkeligt at ‘Gud har skabt alt og så at det var såre godt’. I begyndelsen skabte Gud himmel og jord, så det, der er til, er godt! Vi kan sige, at vores jordeliv er ‘godt nok’, men det ender i graven og det er underlagt nogle frygtelige magter; sygdom, død, krig og løgn, undertrykkelse, vold, uretfærdighed, og man skal efter min opfattelse være mere naiv end politiet tillader, for at tro, at det går ‘mod lysere tider’. At det onde skulle kunne forsvinde fra menneskeverdenen.

Aldrig i livet! Det er heller ikke Det nye Testamentes opfattelse - jorden skal gå under.

26

Vort jordeliv, det almindelige samfundsliv, er sådan set godt nok, og vi skal da endelig bruge kræfter og energi på, at det bliver et godt liv; det er der sådan set ikke noget ondt i!

Men der er noget der er mere betydningsfuldt.

Det er at lære Kristus at kende, fordi han har et himmelsk liv, der ikke sådan svajer hid og did og lader sig rokke af, om det nu går godt her i verden eller ej – et liv hvor man hviler, ikke på ens egen evne til at holde neglene fast i klippeafgrundens kanter, men hvor man hviler på Hans ord; det som holder hele vejen gennem menneskelivet også ind i dødens ensomhed, bitterhed og forladthed. Det er dét liv, det drejer sig om.

Og det liv får vi begyndt med ved at høre om Ham, læse om Ham, gå i kirke, synge om Ham. Og det liv vokser, når vi gribes af Ham. Vi har megen hjælp at få: vi har f.eks. så mange store fremragende kunstnere, der har lavet ord og musik, der kan hjælpe os hen til krybben – ind til Kristus og det er det vi skal gøre. Meditere, fordybe os, ikke for at hale almene sandheder op af vores egen fantastiske sjæl, men for at bruge Kristus, synke ind i Kristus, for Han har et himmelsk liv – et liv der så at sige ligger på en anden dimension end det jordeliv, vi har fået, men som spiller den afgørende rolle, og også virker ind på jordelivet, det ganske almindelige, medmenneskelige liv.

For det er klart, at det menneske, der står på klippegrunden, på Kristus - Han er den eneste klippegrund der er lagt, som Paulus siger - det menneske bliver ikke panikramt når ’livskonjunkturerne’ svinger lidt, hvad de jo altid gør i denne verden, hvor alt ‘vokser og aftager og veksles omkring’, som Kingo siger.

Så det himmelske liv Kristus køber til os, har også betydning for vort jordeliv, for vores måde at være her på, den stund vi er her. Så der skal ikke ses ned på jordelivet; det skal ikke afskediges, men det skal siges at dér hvor vi hører hjemme, det er i det himmelske liv, som Kristus vil dele med os. Og forudsætningen for at få del i det, ja, det har jeg allerede sagt. Som Paulus med forbløffende enkelhed siger: ‘Troen kommer af det som høres’ og hvordan skal man høre noget, hvis det ikke forkyndes. Det er der ikke noget overnaturligt i, det er jævnt og ligetil.

Der er også noget andet, man må forstå og blive moden nok til og det vil jeg illustrere med en hændelse fra NT, hvor en ung mand kommer hen til Jesus og spørger ‘ Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?’

At ‘arve evigt liv’ er et andet udtryk for at gå ind til livet, gå ind i Guds rige, få et himmelsk liv. Hvad skal jeg gøre for virkelig at komme til et liv, der duer? Et liv, der holder, noget autentisk, noget ægte?

Den unge mand er løbet noget træt i sit jordeliv – det har ikke givet ham det, han drømte om. Og så siger Jesus det overraskende til ham: ‘Hold budene’.

Dem kunne enhver jødisk dreng; Det er det, Jesus hentyder til; det helt almene, banale, som enhver jøde kendte og som vi sådan set også kender, for det er jo stort set de ti bud.

‘Hold budene’, siger Jesus til ham – ‘Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?’, svarer han, men han står jo altså dér mismodigt og manglende og spørger Jesus, så det med at holde budene havde ikke hjulpet ham.

Så siger Jesus til ham ‘ hvis du vil være fuldkommen, så sælg det du ejer og giv det til de fattige og kom så og følg mig’.

Og så hedder det fantastisk: ‘at den unge mand gik bedrøvet bort, thi han havde meget gods’. Det er jo en fantastisk fortælling, mesterlig i al sin enkelhed.

Tænk, at Jesus med så få ord formår at afsløre for denne unge rige mand, at han ikke anede hvad han snakkede om. Han påstod jo frejdigt at han havde holdt budene. Det 1. bud er jo at du skal elske din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og hele din styrke. Men det var jo ikke det bud, han holdt og som han byggede sit liv på. Han gik bedrøvet bort, for han havde meget gods. Det var gods han byggede sit liv på – og det kan vi da godt følge ham i, for vi gør da alt for at skrabe gods til os for at sikre vort liv. Der er ikke noget uforståeligt ved det, den unge mand gør; men hvor er det afslørende. Han kom frejdigt; det religiøse var på plads – ‘budene har jeg holdt’ – alt vidste han, havde alle de rigtige meninger og holdninger - og med et enkelt ord åbenbarer Jesus for den unge mand, at han end ikke havde så meget som snust til betydningen af det 1. bud!

Så han går bedrøvet bort, den unge mand, fordi han ikke vil slippe sin rigdom.

Derefter vender Jesus sig til disciplene og siger ‘Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.’

Og så bliver de forfærdede.

For hvis det ikke er vores rigdom, der skal frelse os; hvad i alverden skal så ? Disciplene blev virkelig forfærdede.

Nu var disciplene jo sådan set fattige folk, men de var selvfølgelig ikke så vulgære i hovedet, at de troede det var ‘penge-rigdom’ alene, Jesus talte om.

Nej, der er jo meget mere raffinerede rigdomme; vore evner, vort intellekt, vor fine moral, vor sikre religion, vort store engagement på fredens og menneskelighedens vegne; der er tusind ting, som vi kan gøre os ‘rige’ med: vores rigtighed, vore rigtige holdninger, vore rigtige meninger om alt det rigtige: fred og miljø og trivsel. Men Jesus siger; det hindrer dig i at komme til mig; det hindrer dig i at gå ind til det himmelske liv, for du bygger på dig selv og din egen rigdom – din egen stolthed, din egen sikkerhed. Den der gør det, kan altså kun komme i en vis nærhed af Kristus – hele vejen – det himmelske liv, som Kristus har købt os – det indebærer, hvis vi skal have det fuldt ud, at vi holder op med at bygge på vort eget.

Det kræver megen indøvelse. Men Kristus betaler med evigt liv, himmelske liv - et liv som er langt rigere, omend af en anden art end dette jordeliv – og ganske foragtet af: de rige!

Det Kristus kommer med er helt enestående og kan ikke reduceres, som den vulgære leder I JP gør det, til lidt optimisme og livsbekræftelse i et barneøje.

I mange kirker reduceres kristendom til idelig snak om kærlighed, afmalet med samme sentimentalitet, som om Kristus er en tilsynekomst af den kærlighed, som vi jo alle sammen godt kender, hvis vi lige dykker lidt ned i os selv.

Eller Kristus skal absolut være politisk korrekt, være en tilsynekomst af de samlede menneskerettigheder.

Sagen er, at hvis man går dette kætteris veje, doketismens veje, kan man komme til at bruge kristendommen til politik; til magt, til at gøre sig selv rig – og det egner Kristus sig ikke til – det har han afslået en gang for alle.

Johannesevangeliet fortæller: ’Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.’ Det vil Han ikke bruges til, det skal Han ikke bruges til.

Han vil overhovedet ikke sikre os i denne verden, men Han vil give os noget aldrig før set: himmelsk liv.

AMEN

Sognepræst:

HC Grosbøll-Poulsen,

Præstegårdsvej 1,

tlf. 86 89 80 37 Organist:

Katrine Bruno Hansen,

Tippethøj 16, 8680 Ry

Tlf. 86 57 73 12 Kirkesanger:

Kirstin Sander Jacobsen

Ryesgade 18

Tlf. 86 89 88 22 Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper:

Joan Thøgersen,

Rodelundvej 24,

tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand:

Jens Barfoed

Lyngdal 23, Gl. Rye

Tlf. 8689 8648

jensbarfoed@mail.tele.dk Næstformand:

Eva Jensen

Fæstibakke 9, Gl. Rye,

Tlf. 8689 8216 Kirkeværge:

Frode Agger

Lyngdal 17, Gl. Rye

Tlf. 8689 8371 Kasserer:

Grete Christensen

Rimmersvej 58, Gl. Rye,

Tlf. 8689 8800

hansoggrete@email.dk Sekretær:

Erna Jøhnk

Rodelundvej 33, Gl. Rye

Tlf. 8689 8068

ebjoehnk@ofir.dk Kontaktperson:

Inger Brønholt

Rimmersvej 14, Gl. Rye

Tlf. 8689 8453

ingerbroenholt@hotmail.com Menighedsrådsmedlem:

Annette Haagerup

Lindholmvej 9, 8680 Ry

8689 8688

ah@humgen.au.dk 27

Stor musik til små kirker

Inger Brønholt

Hvorfor skal koncerter med store værker af store mestre fortrinsvis foregå i storbyer og domkirker ? J. S. Bach har skrevet noget af det mest guddommelige kirkelige musik, der findes. Bl. a. passioner og oratorier. Gl. Rye kirke har plads - og akustiske forhold, der kan honorere denne musik, og derfor arrangerer sognemenigheden i samarbejde med Ry kirke en storstilet koncert i lighed med Händels “ Messias “, der for få år siden “ trak fulde huse “ i Gl. Rye kirke. Søndag d. 8. maj kl.15 får vi mulighed for at opleve Bachs “ h mol messe “ med ca. 40 professionelle musikere og sangere. Kildevældskirkens Kammerkor / orkester fra Kbhn. under ledelse af Gunnar Brønholt opfører dette værk, som har en varighed af ca. 2 timer . Billetpris : 50 kr. Nedenstående er en beskrivelse af værkets tilblivelse.

J. S. Bach: Messe i h-mol Bachs “h-mol messe”, som den almindeligvis kaldes, anses for Bachs største værk; mange anser endda messen som det største kirkemusikalske værk af alle. Messen er komponeret for 4-stemmigt kor, som undervejs deler sig til to 4-stemmige kor, 5 sangsolister samt et orkestersats, som præges af den festlige klang fra 3 trompeter og pauker, men som også rummer smukke, inderlige instrumentalsoli for violin, obo og horn.

Værkets satser er de sædvanlige i en såkaldt ordinarie-messe; dvs. de messeled, som i den katolske gudstjeneste findes hver søndag. Vi har bevaret det meste af det i vores højmesse, som jo i høj grad er afledt af den katolske messe. “Sanctus” er ordene “Hellig, hellig, hellig er Herren...”, som lyder ved nadveren; “Agnus Dei” er “O du Guds lam”; “Gloria” er “Ære være Gud i det højeste”, som er englenes budskab til

hyrderne julenat. Det er naturligt, at en katolsk messes tekst er på latin; Bachs øvrige værker er i overensstemmelse med reformationen komponeret til tysk tekst.

Tyskland var på Bachs tid ligesom i dag delt mellem et protestantisk Nordtyskland og et katolsk Sydtyskland.

Bachs havde sit største kirkemusikalske virke i det protestantiske Leipzig; men han havde en drøm om at blive ansat som hofkomponist hos kurfyrst Friedrich August II, der residerede i Dresden, som var katolsk. Han komponerede derfor “Kyrie” og “Gloria”-satserne og sendte dem til kurfyrsten sammen med en stillingsansøgning.

Bach fik ikke stillingen; men han må have fattet så megen interesse for den katolske messe, at han færdiggjorde h-mol messen og lod den indbinde i 1748. Messen blev ikke opført i Bachs levetid, og efter hans død blev den glemt ligesom hans værker i øvrigt. Man anså ved Bachs død, at han var en gammeldags komponist, hvis stil burde lægges i graven.

Der gik næsten 100 år; så opstod der, først og fremmest takket være komponisten Mendelssohn Bartholdy, en fornyet interesse for Bachs musik. Den første opførelse af h-mol messen fandt sted i Berlin i 1835; og siden da har interessen for Bachs værker været konstant stigende. I dag beundrer alle musikere og musikelskere Bach som en komponist, hvis genialitet næppe nogen kan fatte.

Titlen “h-mol messe” kunne tyde på et dystert værk. Men udover første sats “Kyrie eleison” står kun enkelte andre satser i tonearten h-mol; værket er i langt højere grad præget af h-mols lyse og festlige paralleltoneart D-dur, en toneart, Bach ofte benytter, når der med-

virker trompeter, idet den er bekvem for baroktidens trompeter, der ikke havde ventiler som vore dages trompeter, men alene benyttede “naturtoner”.

Ved førsteopførelsen i Berliner Singakademie i 1834 nægtede adskillige korsangere at medvirke under henvisning til værkets høje sværhedsgrad, og h-mol messen er siden ofte blevet regnet for det sværeste af alle kirkemusikværker. Ensemblet var på 160 sangere og musikere, en ensemblestørrelse, som passer til romantikkens store kor- og orkesterværker, og som man hidtil almindeligvis har benyttet ved opførelser af messen.

I vore dage bliver det dog ved opførelser stadig mere almindeligt at tage udgangspunkt i de vilkår, Bach selv arbejdede under i sit embede som kantor ved Thomaskirken i Leipzig. Her havde han et kor på mindre end 20 sangere til disposition; dygtige medlemmer af koret varetog på skift solistiske opgaver, og orkestret var tilsvarende tyndt besat.

Bach udtrykte fra tid til anden i sin dagbog hjertesuk over et utilfredsstillende niveau i sit ensemble, som altså heller ikke kom til at udføre h-mol messen.

Hvilke udførelsesmuligheder, han har forestillet sig, kan vi ikke vide; det er i hvert fald en udfordrende opgave at synge h-mol messen med så få sangere, som Bach plejede at benytte; det stiller store krav til de medvirkendes koncentration, viljestyrke og ikke mindst fysik.

Det er formentlig mere fysisk krævende end at spille en superliga-fodboldkamp!

Det er ikke desto mindre det, vi agter at gøre med en forventning om, at den koncentration og viljestyrke, vi som udøvende skal præstere, vil engagere tilhørerene og give dem en medrivende oplevelse.

Paulus Vinterens Paulus-læsning fortsætter torsdagene 10. og 24 februar samt 10. marts, alle dage 19.30.

Møderne afholdes på Dalbogård og alle er velkomne!

Grosbøll-Poulsen 28

Fastetid af Holger Knudsen, emeritus En gammel børnesang afkræfter eventuelle forlydender om, at julen skulle vare lige til påske: “Nej, det er ikke sandt. Nej, det er ikke sandt. For der imellem kommer fasten.” Netop nu står fastetiden for døren. I hvert fald når det gælder kirkeåret. Her er fasten de hen ved seks uger op til påskehelligdagene.

Et levn fra svundne tider, vil mange nok mene. Fra dengang man i dette tidsrum forsagede kødmad for i stedet at ernære sig med fisk og melpriser. Måske den saltmad, man således måtte undvære, alligevel var ved at nå sit yderste, hvad angår den mere appetitlige side.

Kødet var trods alt slagtet om efteråret og havde således tilbragt en rum tid i saltkarrene.

Men det var dengang! I nutiden er det mestendels børnenes forlystelser omkring fastelavn, der minder om tidligere tiders skikke på denne tid af året.

Karnevalet, som ligefrem ordret betyder “farvel-til-kødet” har man her til lands, formodentligt af hensyn til vejrliget, henlagt til pinsen. Det giver ingen mening, og er vel blot et blandt flere tegn på de traditionstab, der har præget de seneste generationer.

Ellers er det, man i almindelighed forbinder med faste, vist for det meste noget med slankemad. Dette kan være nok så tiltrængt for os med lidt for mange kilo fordelt rundt omkring. Den form for faste er dog næppe årstidsbestemt. Om end noget tyder på, at det især er sæson herfor i tiden lige efter julens madmæssige udskejelser og så for øvrigt når bade-og strandlivets glæder nærmer sig. Det kan givetvis være sundt ind imellem at få pundene devaluerede. Selv om det her som i det hele taget er vigtigt ikke at forfalde til over-

drivelser. Spiseforstyrrelser hos børn og unge kan bestemt have nok så alvorlige konsekvenser.

Faste i egentlig forstand, altså som en religiøst bestemt handling, er hos os i det store og hele gået i glemmebogen.

Skulle nogen få den tanke, at det måske ville være værd at genoverveje den religiøse side af fasten, ville det utvivlsomt være til nytte at læse et par vers fra Det gamle Testamente. Nærmere bestemt Esajas 58,5-9: “Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke ven-

der ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!”

Dette falder i øvrigt godt i tråd med den vejledning, Bjergprædikenen giver.

Her hedder det bl.a. om faste: “Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne!” Og Jesus fortsætter med at sige: “Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt. 6.16 og 6.17-18).

I kirkens sammenhæng er gudstjenesterne i fastetiden menighedens forberedelse til den kommende påskehøjtid.

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

•

• • • •

Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer: Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

29

Artikelserie: »Kirken som arbejdsplads«

Kirkeværge

Frode Agger

Gl. Rye kirke - Sct. Søren - er utroligt spændende, dels har kirken dannet ramme om historiske begivenheder af stor betydning, og dels er selve bygningen et vidne om mange omskiftelser gennem tiderne.

Overskriften “Kirken som arbejdsplads” er valgt, fordi der omkring kirken, på kirkegården og inde i kirken arbejder mennesker. De har hver en opgave, som er blevet udført gennem århundreder af andre personer, stort set på samme måde. Præstens forkyndelse, salmesang, orgelspil, barnedåb, konfirmation, bryllupper og begravelser. Nogle går tit i kirke, andre lidt sjældnere og nogle slet ikke, men alle i sognet og byen Gl. Rye, som har boet her blot nogle få år, har kirken som pejlemærke, den kan ses vidt omkring.

Det er tanken, gennem flere indlæg i “Aktuelt i Gl. Rye”, at lade de personer, der har med kirken at gøre, fortælle om det at udføre de hverv, hver især er ansat til. Ved sidste menighedsrådsvalg blev jeg tilknyttet kirken; jeg bad om at blive kirkeværge. Efter at have boet i Gl. Rye i næsten 30 år, har kirken fået stor betydning for mig. Og da jeg jo ikke kunne blive præst - vi har jo to i forvejen, der kæmper om sjælene - så forekom det mig, at kirkeværge var tættest på, hvad jeg kunne ønske mig.

Min opvækst i Vestjylland på en gård har lagt grunden til min hang til det kirkelige. Gården lå lige op ad sognekirken. Vi kunne som børn følge alle begravelser fra loftsvinduerne i gavlen med strenge påbud om ikke at trykke næserne mod vinduet. Graveren var vor ven, og vi fulgte ham i arbejdet. Når vi kom ind i kirken, var vi af en eller anden grund stille, vi satte træskoene i våbenhuset.

Da jeg jo ikke er helt ung mere, kan ovenstående tolkes i retning af, at barndommens oplevelser bliver nærværende, når man ældes. Da jeg skulle i skole den

30

første dag, kom det ret på tværs, jeg havde iklædt mig en præstekjole fremstillet af avispapir og knappenåle og var i gang med en lang prædiken, jeg stod på en spisestuestol.

Tilbage til nutiden: Efter at have overstået valget til kirkeværge, så dukker der ringbind op. Love og bekendtgørelser, regler og forordninger, og opgaven er jo, at kirken skal vedligeholdes; der skal være styr på inventar, og tingene skal fungere. Kirkeværgen skal også føre tilsyn med kirkegården. Alle disse opgaver er nedfældet i “Vedtægt for kirkeværgen”. Heldigvis er der Torkild Jensen og Joan Thøgersen, graver og gravermedhjælper; de ved, hvad det drejer sig om. Vi har optalt inventar og ajourført inventarlisterne. Vi er ved at ændre nøglesystemet i henhold til Det kriminalpræventive Råds vejledning for at forbedre sikkerheden mod tyveri. Hen på vinteren skal kirkegården opmåles som grundlag for Stiftets beregning af arbejdstimer. Så kommer det årlige syn af kirke og kirkegård osv.

Ved gennemlæsning af de papirer, der er overgået til mig, dukker gamle og nye beretninger op, f.eks. omkring kirkens istandsættelse fra marts 1994 til oktober 1995. De daværende menighedsrådsmedlemmer har udført et kæmpearbejde sammen med arkitekter og håndværkere.

Til belysning af omfanget tillader jeg mig at nævne forskellige personers indsats, for at de kan få en tak fra os, der nu prøver at tage over. I arbejdsrapporten udarbejdet af arkitektfirmaet Brøgger A/S nævnes følgende under punktet byggemøder: “I arbejdsperioden har der været afholdt 20 referatførte byggemøder. Menighedsrådet har været repræsenteret som følger: Anders Bentsen.................................9 møder Hans Christian Grosbøll-Poulsen....14 møder Eva Jensen.......................................12 møder Ragnhild Jeppesen..........................17 møder Ninna Buus Kristensen...................19 møder Sonja Kruse.....................................16 møder Jytte Siggaard....................................4 møder Istandsættelsen, der også omfattede anskaffelsen af et nyt stort orgel, ræk-

ker langt ud i fremtiden. Det stiller store krav til de mennesker, der fremover påtager sig ansvaret for kirkens vedligeholdelse.

Min beretning har ikke undgået at få et ret personligt præg, men det er heller ikke utilsigtet.

I de efterfølgende udgaver af “Aktuelt i Gl. Rye” vil graver Torkild Jensen og medhjælper Joan Thøgersen fortælle om deres arbejde i kirken og på kirkegården. Hvad sker der før, under og efter en gudstjeneste? Hvordan gennemføres en begravelse? Årets gang på kirkegården. Administration og vedligeholdelse af gravene. Hvem trækker uret op osv.?

Det er helt ukendt for de fleste.

Ligeledes har organist Katrine Bruno Hansen og kirkesanger Kirstin Sander Jacobsen lovet at fortælle om deres medvirken i og omkring Gl. Rye kirke.

Alle læsere af bladet kan glæde sig til at få indblik i det, vi som kirkegængere betragter som selvfølgelige aktiviteter, men som også er ukendte for de fleste.

Også vores sognepræst, Hans Christian Grosbøll-Poulsen, har givet tilsagn om at fortælle os, hvad det vil sige at være præst i Gl. Rye. Vi kender Grosbøll som en fremragende prædikant, men prædikener og mange andre opgaver kræver tanker og arbejde, som vi ikke ved noget om. Det glæder vi os til at få indblik i.

Kirken i dag

Foredragsrække i 2005

Jens Barfoed

I Kristeligt Dagblad kunne man for et par dage siden læse denne overskrift: “Kirkepolitik er blevet politisk stuerent” Formuleringen var måske ikke helt gennemtænkt, for der er da vist ingen, der nogensinde haft den opfattelse, at kirkepolitik ikke er stueren. Problemet har været, at den var uinteressant.

Men det har ændret sig i de senere år. Kirkepolitikken er kommet på avisernes forsider og på den politiske dagsorden. Og det er den selvfølgelig kun, fordi temmelig mange mennesker i dag er interesseret i kirken.

Ud fra debatten kan man få det indtryk, at interessen er overvejende negativ. Man er utilfreds med kirken. Den lever ikke op til tidens forventninger. Synspunktet er, at kirken skal eksperimentere noget mere i et forsøg på at opfange tidens religiøse strømninger, som i øjeblikket løber uden om kirken, netop fordi den ikke har været i stand til at forny sig.

Andre mener, at en sådan modernisering af kirken risikerer at gøre den mere overfladisk. Den bliver ganske rigtigt lettere at forstå, men det ender måske med, at der ikke er så meget at forstå. Kirken skal naturligvis tale ind i sin samtid, men det er ikke sikkert, at den skal tale tidens sprog. Hvis kirken skal få en dybere betydning for den enkelte, skal den måske netop tale i et lidt andet sprog, end tiden selv gør.

“Kirken i dag” at lægge op til debat om kirkens identitet og kirkens rolle i det moderne samfund.

Foredragsrækken vil strække sig gennem hele 2005. De følgende tre foredrag er kun en begyndelse: Tirsdag den 15. februar kl. 19.30 Poul E. Andersen, tidl. seminarierektor og domprovst: Kirken og tidsånden På Gl. Rye Kro Kirkedag søndag den 6. marts Kl. 10.30 Højmesse ved sognepræst Grosbøll-Poulsen Kl. 12.00 Fællesspisning på Gl. Rye Kro Kl. 13.30 Foredrag: Holger Knudsen, tidl. højskoleforstander og valgmenighedspræst: Hvad skal vi med kirke og gudstjeneste?

Torsdag den 17. marts kl. 19.30 Anders Kingo, sognepræst, dr.theol.: Kirken og traditionstabet På Gl. Rye Kro Alle tre arrangementer vil senere blive omtalt i AnnonceBladet og Midtjyllands Avis.

Menighedsrådet i Gl. Rye ønsker med foredragsrækken

31

GRIF

32

Over 100 aktive børn Nanna Rømer Haubjerg. ”Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint I flere timer har vi haft det smadderfint…….” skriver Benny Andersen.

Det kan med lethed omskrives til: Vi har hoppet, vi har svedt, vi har grint.og mere end 100 børn havde det med vished smadderfint den lørdag i januar.

Som et nyt tiltag i Gymnastik-afdelingen i Gl.Rye Idrætsforening havde foreningens gymnastikinstruktører inviteret alle byens børn fra 3 år til en Aktivitetsdag i hallen.

Dagen fik navnet ”Gymnastik på tværs”.

Der blev leget på tværs af alder, der blev hoppet på tværs af hallen, nogle fik et ”føl på tværs” da de blev udfordret i nye dansetrin mens andre blot fik arbejdet kroppen igennem på kryds og tværs.

I samarbejde med Gl. Rye Skole havde Idrætsforeningen lejet en airtrack (se billede) i en uge – og tanken var at flest mulig skulle have glæde af det.

Hos de yngste var der mulighed for at afprøve fire stationer: Balance, redskabsbane, airtrack samt musik og bevægelse.

En stor flok af byens yngste idrætsudøvere afsluttede fælles dagen med sangen om Aramsasa.

Hos de ældre børn (fra 1. kl. og ->) blev der tilbudt tre stationer: Redskabsbane, airtrack og rytmeserie. Her endte dagen med en fællesserie/dans om en vis ”Chocolate”. Det så flot ud!

Uden mad og drikke…… ……går det bare ikke.

Dagen igennem blev der serveret vand, og alle kunne få blodsukkeret på højkant igen med et stykke frisk frugt.

GRIF hovedbestyrelse Formand:

Anders Pilgaard

Rimmersvej 17

86 89 86 81

mail: abp@kamstrup.dk

Næstformand:

Noah Chipeta

Jægergårdsvej 11

86 89 88 30

mail: noah@privat.dk

Kasserer:

Susanne Fischer

Gerstedvej 12

86 89 84 23

mail: Suf@ry.dk

Sekretær:

Susanne Bohøj

Gyden 13

86 89 86 49

mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen

Lille Vangsvej 3

87 88 32 31

mail: c.langergaard@mail.dk

Det var en aktiv dag, hvor både nye og gamle børn i foreningen fandt fælles puls...og ” i flere timer har vi haft det smadderfint”!

Formand Håndbold:

Hanne Voss

Galgebakken 10

86 89 89 10

Så mon ikke det kunne blive en tilbagevendende tradition. Gymnastik på tværs er en åben paraply, som kan rumme mange idéer.

Formand fodbold:

Max Hvarregaard

Kastaniealle 17

86 89 89 17

mail: Hanne.Voss@skolekom.dk

mail: maxhvar@vanadoo.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen

Horsensvej 26

86 89 83 79

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen

Rimmersvej 7

86 89 84 46

mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold:

Jens Overgaard

Rimmersvej 8

86 74 00 34

mail: famovergaard@get2net.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer

Gerstedvej 12

86 89 84 23

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

33

GRIF HÅNDBOLD – SÅ ER VI HALVVEJS PÅ SÆSON 2004/2005

Lilleputdrenge

Puslingedrenge

Hanne Voss

Første hjemmestævne efter jul blev en ”kanon”-dag med spændende og velspillede kampe. Alle hold tilmeldt JHF-turneringen spillede hjemme samme dag. Det var første gang, at vi skulle prøve det, og desværre eneste gang i år. Det passede lige med, at klubhuset næsten var helt færdigt – så færdigt, at vi kunne benytte det…..

Herlige tilfredse spillere og forældre, der kunne få stillet tørst og sult ved den venlige betjening, der bestod af forældre og unge spillere. Vi fik en dejlig fornemmelse af vores nye klubhus. En kæmpe tak til alle, der hjalp til, at dagen blev så vellykket. Forhåbentlig får vi flere stævner næste år, hvor så mange hjemmehold skal spille samme dag.

Holdoversigt, aktuelle kampe og stillinger kan ses på følgende hjemmeside http://infos7.infosport.dk Der er hjemmestævne i Gl. Rye Aktivitetshal: Søndag d. 20.02.05 Lilleputdrenge, Piger og Serie 3 Damer.

Søndag d. 06.03.05 Puslingedrenge, Lilleputpiger, Piger og Serie 3 Damer.

Søndag d. 20.03.05 Puslingedrenge og Serie 3 Damer.

Sidste træningsaften er i uge 11.

Pigerne

Vi vil gerne sige tusind tak for denne sæson til spillere, trænere, forældre og sponsorer. Vi ser frem til en sæson 2005/2006 med GRIF håndbold.

Serie 3 damer Aktiv betjening i klubhuset.

Jublende hjemmepublikum 34

GYMNASTIK-OPVISNING Lørdag d. 5 marts. 2005 Fælles indmarch kl. 13.30.

Derefter viser holdene lidt af vinterens aktiviteter: Kom og se: Forældre/ barn Puslinge Tarzan drenge Spirrevippiger Bl. Spring piger/ drenge 1.kl. - 4. kl.

Spring 4 kl. og opefter.

Aerobic/ Pilates

Motionsholdet.

GÆSTEHOLD Bryrup Junior Springhold.

Entré ved indgang Desuden sælges der Amerikansk lotteri.

Gymnastik afd. GRIF. P:S Alle hold fortsætter med at træne 2 gange efter opvisningen. ( Til og med uge 11)

Fodboldopstart vil der være klar suppe og gule ærter til at slutte en, forhåbentlig, god opstart af på.

Morten Bohøj

Så er foråret ved at indfinde sig igen. Eller i hvert fald næsten.

Fodboldsæsonen starter igen for byens to hold, serie 4 og serie 6, og det hele foregår lørdag d. 5. februar kl. 13.00 på banerne bag skolen. Vi starter som sædvanlig med at hejse flaget, hvorefter det bliver til en let omgang bold. Bagefter

I år har vi fået ny træner. Det er Frands Fischer, som overtaget jobbet efter at Keld Pedersen, som har været træner de sidste 3 år. Han håber selvfølgelig at se så mange så muligt til opstarten og opfordrer alle, der kan lide at spille fodbold, til at møde op og få rørt sig lidt. Vi

håber at det bliver godt vejr, så vi ikke skal løbe rundt i en meter sne.

Så vil jeg bare lige slutte med at sige, at jeg glæder mig til at sæsonen starter igen og jeg vil igen i år, forsøge at holde vores hjemmeside, www.glrye-if.dk, opdateret med nyt om alt lige fra træningskampe til sejre i turneringen.

Cykelklubben Opstart på cykelklub den 6. april kl. 18,30.

Mødested ved Brugsen.

Opstart på udesæsonen, fodbold og petanque den 26. april kl. 19,00.

Klub 50 Klubaftner: 2. og 16. februar 2. - 16. og 30 marts Afslutning den 13. april.

GRIF inviterer til

Generalforsamling TORSDAG d. 24. februar 2005.

Kl. 19.30 i klubhuset.

35

Klubhuset i GRIF munen, og den frivillige arbejdskraft. Til slut klippede han det røde silkebånd over.

Af Susanne Bohøj.

”En stor frivillig indsats, krydret med kommunal opbakning. Det er historien bag Gl. Rye Idrætsforenings nye klubhus, som blev officielt indviet forleden i forbindelse med, at klubben inviterede til julehygge i de nye omgivelser”. Sådan skrev Midtjyllands avis efter indvielsen søndag d. 12 dec.

Der var besøg af Magna Søndergård fra Ry kommune og Jørgen Larsen fra folkeoplysningudvalget, som begge holdt taler. GRIF´s formand holdt åbningstalen, hvor han takkede sponsorer, kom-

Avisen skrev også at klubhuset uden tvivl bliver omdrejningspunktet for foreningslivet i Gl. Rye. Det håber vi alle, så det kan blive et sted man mødes, når man har været til sport, set forskellige kampe eller blot er ude at gå en tur.

Derfor skal vi nu i gang med at holde åbent i klubhuset, så folk kan komme, når de har lyst. Det kan være, at man lige vil se, om der skulle være nogen at snakke med, se TV eller lign. Køkkenet skal så være åbent med salg af div. drikke, frugt, slik og lign.

Vi vil gerne have åbent mandag - torsdag fra kl. 18 – 22. Der skal være 2 personer hver aften. Man vil få nøje instruks om hvordan og hvorledes det skal foregå.

Weekendarrangementerne vil de enkelte

Stavgang.

Gymnastikafd. tilbyder 3 træningsformiddage med stavgang her i foråret.

Lørdag d. 2 april. kl. 9.30-10.45 Lørdag d. 9 april kl. 9.30-10.45 Søndag d. 17 april kl. 9.30-10.45

36

afdelinger sørge for at bemande. Vi søger kort sagt en fast stab af folk, der vil passe klubhuset 1 gang pr. måned. Vi regner med, at det er sandsynligt, at vi kan få det opfyldt.

Vi vil nu gerne have nogle henvendelser fra byens borgere. Ring til Susanne Bohøj tlf. 86 89 86 49. Hvis du har ønske om en bestemt dag så sig det. Vi starter med at holde åbent efter vinterferien.

Mødested: Ved det nye klubhus.

Instruktør: Fysioterapeut Marianne Westphall.

I træningen vil der være råd og vejledning om teknik og tilpasning af stave m.v. Du vil ikke på disse lørdage komme til at gå lange ture, idet der fokuseres på at svinge stavene ”korrekt”. Men vi håber at du med den viden du får har mange ture foran dig.

Vi glæder os til at se dig?

Velmødt Gymnastikafd. GRIF

FDF Gammel Rye

Forårsmarked Kl.10.30 Loppemarked starter Mange effekter indsamlet over et helt år.

Cafeteria under hele loppemarkedet Der sælges kaffe og rundstykker til de morgenfriske.

Hele dagen vil det være muligt at forfriske sig med let frokost, kaffe, kage, sodavand og is.

Tombola Flotte gevinster indsamlet hos Gl. Rye og Ry´s butiksliv.

LØRDAG DEN 16. APRIL kl. 10.30 -15.00 Ved FDF Kræshuset Horsensvej 33. Gl. Rye

Børneaktiviteter for alle.

FDF aktiviteter pionerarbejder bagning i primi ovn, snobrød, flødeboldekastemaskine m.m.

Prøv at være FDFer for en dag.

Ny handlingsplan FDF – ud over det sædvanlige.

I FDF er der vedtaget en nyhandlingsplan for 2004 – 2006. Læs her nogle uddrag af planen, og bliv klogere på FDF nu og i fremtiden.

Fremtidens FDF står og falder med, at unge og voksne stadigvæk gerne vil påtage sig et lederhverv. For er der ingen ledere, er der intet FDF…!

Det er netop i dette frivillige lederengagement, at FDF bliver til. Det er de frivillige ledere, som skaber rammerne og indholdet i FDF. Det er de frivillige ledere, som møder børnene og de unge, med alt hvad FDF indebærer. Derfor er de frivillige lederes tilstedeværelse, deres tilgange og holdninger til arbejdet altafgørende for morgendagens FDF. Som frivillig leder skal man på en gang både være krumtap og tusindkunstner.

Man skal nemlig både leve op til formål, værdigrundlag & lederideal – og så samtidig planlægge de gode børnemøder, turene og alle sommerlejrene.

Og det kræver sin mand m/k..

Handlingsplanen zoomer ind på tre områder, som har betydning for det at være leder i FDF i dag.

Lederen og formålet Lederen, børnene og de unge Lederen og de andre ledere

Lederen og formålet FDF er rundet af det kristne livs-og menneske-syn – men hvad betyder det egentlig i dag? Hvad vil det sige ”at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus”? Hvordan formidler vi FDFs værdigrundlag, så det giver mening i verden af i dag?

- Landsforbundet skal udarbejde et materiale, der henvender sig direkte til alle ledere, og som handler om trosspørgsmål og kristendom netop nu.

Materialet skal lægge op til fælles ledersamtaler, om ”det, vi tror på”, samt give konkrete forslag til hvordan der kan arbejdes med forkyndelsen i FDF.

Lederen, børnene og de unge Skal FDF være synlig i børnenes og de unges verden må vi de næste år sætte fokus på kredse, netværk, landsdele og landsforbund med henblik på at sætte gang i en fornyelse, der mærkes også ude hos den enkelte leder og klasse.

Vi skal udvikle et FDF, der matcher moderne børn og unges interesser og hver-dag. Vi skal afprøve aktiviteter og former, der kan tiltrække flere børn og unge end vi gør i dag. På samme måde må vi overveje, hvad det vil sige at være børneleder? Er der flere måder at være leder på? Har vi de rigtige lederuddannelsestilbud?

Landsforbundet tager i samarbejde med landsdele initiativer og udarbejder helt nye tiltag til brug i kredsene. Der skal være særlige forløb for børn og unge, som både tilgodeser vore nuværende medlemmer og appellerer til nye medlemmer.

Dette skal give alle medlemmerne en stolthed ved at være FDFer. Landsforbundet samler disse forsøg, så bæredygtige ideer kan komme ud til alle kredse.

Lederen og de andre ledere For den aktive børneleder er samarbejdet og sammenholdet med de andre ledere i kredsen afgørende for et fortsat engagement i FDF. Som leder har man brug for støtte og opbakning fra andre ledere - og et godt lederfællesskab med fælles oplevelser og udfordringer giver plads til nye idéer og mod til at gå nye veje.

Det er en stor udfordring at skabe et godt lederfællesskab med plads til såvel “nye som gamle” ledere, men der, hvor det lykkes, blomstrer FDF- arbejdet til gavn også for børnene og de unge.

God fornøjelse med at sætte fokus på lederen!

37

Stop den stille sult Vær med til at stoppe den stilfærdige katastrofe, der koster 14.400 små børn livet – hver dag.

FDF og konfirmanderne i Gl. Rye samler søndag den 6. marts 2005 ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande Ligesom mange andre sogne over hele landet har Gl. Rye valgt at deltage i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 2005, som foregår søndag den 6. marts.

I 2005 stiller Folkekirkens Nødhjælp skarpt på sulten. Ikke på den sult, vi ser billeder fra i tv eller i aviserne, men på den stille, daglige sult. 800 millioner mennesker må leve med sulten. Hver dag. Hvert sjette sekund dør et barn af den stille sult.

Det sker i en verden hvor vi for første

gang har ressourcerne til at stoppe vanviddet. Og hvor verdens rige lande har lovet at halvere antallet af sultende i år 2015. Men indtil nu har de ikke holdt deres løfter. Og da slet ikke i Afrika, hvor 200 millioner mennesker aldrig får nok at spise. ”Vi kan ikke hjælpe dem alle,” siger Karin Berg. ”Men hver indsamler skaffer i snit 900 kr. ved at gå en tur på et par timer.”

Folkekirkens Nødhjælp vil bruge pengene til projekter for at bekæmpe den stille sult over hele verden, men især i Malawi i det sydlige Afrika.

Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp går ind med hjælp i samarbejde med kirkelige organisationer og lokale græsrodsgrupper for at nå de allerfattigste mennesker i verden og dermed skabe håb. Hvert år gennemføres sogneindsamlingen, som organiseres i et bredt samarbejde mellem engagerede frivillige, folkekirkens sogne, frikirker og kirkelige børne- og ungdomsorganisationer over hele landet. Overskuddet fra indsamlingen går til projekter, som gennemføres for og i samarbejde med mennesker, der lider under den stille sult.

Hjælpen gives til alle, der har brug for den, uanset deres tro, politiske overbevisning eller etniske baggrund.

Indsamlere: FDF i Gl. Rye ved Karin Berg står igen som indsamlingsansvarlig og det er væbnere, seniorvæbnere og konfirmander i Gl. Rye der vil være indsamlere.

Vi står også for indsamlingen i Låsby, så nogle af indsamlerne vil blive kørt til Låsby med en voksen og bragt retur til Gl. Rye når indsamlingen er slut.

Møde- og slutsted for indsamlerne vil være Gl. Rye Skole, skolekøkken.

Invitation

Fjeldtur i Jotunheimen

Indsamlingen foregår den 6. marts mellem kl. 13.00 og kl. 16.00.

Vi håber at rigtig mange vil støtte op om indsamlingen og hjælpe vore indsamlere med at hjælpe andre.

personligt udstyr. Det behøver ikke være dyre mærkevarer, og en del kan du måske låne dig frem til. Tal evt. med din leder om et godt råd.

Deltagerbrev

Til sommer er der væbnerlejr og fjeldtur til Norge

I juni får du et brev med de sidste nødvendige oplysninger.

For seniorvæbnere, seniorer og alle ledere: På fortrænings-weekenden lørdag 2. april -søndag d. 3. april gennemgår vi alt vedrørende fjeldudstyr.

Vi ser frem til en fantastisk Norgestur 2005

Pris

Hilsen fjeldfolket fra FDF Gl. Rye

Selvfølgelig er det dyrere at tage til Norge end at være på lejr i Danmark. Trods prisen på færge, bus og den dyre fjeldmad, regner vi med at gennemføre turen for 990 kr. pr. deltager.

Vi håber at blive ca. 150 i væbnerlejren, og ca. 150 på fjeldturen. Et lavere deltagerantal kan betyde en mindre prisstigning.

Snak med din leder om at spare op. 500 kr. betales ved tilmeldingen og de sidste 490 kr. betales senest d. 1. maj til din leder.

Udstyr Det kan godt være koldt at overnatte i telt i fjeldet, selvom det er sommer. Du skal derfor medbringe en varm sovepose. Du skal også være forberedt på regnvejr. Derfor er 100% regntætte bukser og jakke nødvendigt. Rygsæk og vandrestøvler kan ej heller undværes, da vi skal vandre med telt, mad og 38

Kontaktpersoner Kredsleder:

Kjeld Christensen

Ryesgade 46 b,

86 89 82 31 Tumlinge: (1. og 2. Klasse)

Lisbeth Lundberg

Horsensvej 21B

86 89 88 87 1. pilte (3. klasse)

Lene Sørensen

Skovsbjergvej 19

87 98 51 00 Juulsborg

Sommerlejr på ”Store Ø” Møgelø som betyder ”Store Ø”, er i år rammen om FDF Gl. Ryes sommerlejr for Tumlinge og Pilte Badetøjet bør ligge øverst i rygsækken når FDF Gl. Rye i år tager på sommerlejr. Turen går nemlig til en ø – Møgelø, så mon ikke der bliver rig mulighed for at dyppe tæerne.

Møgelø ligger i Julsø nedenfor Himmelbjerget. I gamle dage var der landbrug på Møgelø, men siden 1912 har øen udelukkende været

Leder og vejleder Tomas Vilstrup som er leder i FDF Gl. Rye, er netop blevet ansat som naturvejleder på FDFs skønne naturområde v. Ry – Sletten.

Sletten har altid været åben for besøgende, men Tomas skal være med til at skabe mere tilgængelighed og flere oplevelser på området.

Det betyder blandt andet, at der skal etableres skovtursbaser med borde og bænke. Endvidere skal Slettens stisystem afmærkes og udbygges, således at andre end blot FDFere kan finde rundt. I det hele taget skal Tomas være med til at give besøgende større naturoplevelser. Vi ønsker Tomas tillykke med jobbet, og glæder os til flere store oplevelser på Sletten

benyttet til lejre. Øen er derfor vant til mange glade børn, og helt parat til at Tumlinge og Pilte fra FDF Gl. Rye skal udforske det spændende sted.

Sommerlejren er i år: Fra tirsdag d. 26. juli – fredag d. 29. juli.

Vi skal bo på Juulsborg, som er en selvejende institution stiftet af FDF Silkeborg

2. Pilte:(4.klasse) Steen Egholm Jørgensen

Ryhule 15

8740 Brædstrup

75 75 45 71 1. + 2. væbnere: (5. & 6. klasse)

Karin Berg

Rimmersvej 28,

Gl. Rye

86 89 83 65 1. seniorvæbnere:

Solveig Lohmann

Horsensvej 48

8689 8400 2. seniorvæbnere + seniorer

Birgit Lewandowski

Jægergårdsvej, 10B

86 89 86 71 Kredsbestyrelses formand:

Henning Kjærskov

(formand)

Lille Vangs vej 18,

86 89 85 52 Kasserer/Mini FDF butikken

Frantz Sivertsen

Fyrreskrænten 5

86 89 85 40 Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen

Rodelundvej 41,

86 89 86 09 Udleje af Kræshus:

Lene Skifter

Lyngdal 3, tlf.

86 89 89 36 Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

39

Aktivitetskalender for Gl. Rye

Dato Aktivitet Sted Arrangør Februar 16.

Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 15.

Foredrag ved Poul E.Andersen – kl.19.30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 21. ”Spil på 6’eren” – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 22.

Gudstjeneste – kl.14.00 – Aage Augustinus Dalbogård Aktivitetsrådet 22.

Foredrag ved Anders Horsbøl Nielsen – kl.19.00 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle 24.

Generalforsamling GRIF – kl.19.30 Klubhuset GRIF 24.

Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 24.

Paulus-læsning – kl.19,30 Dalbogård Menighedsrådet 26.-27.

Kræsweekend Ravnsøhytten FDF 27.

Generalforsamling i Borgerforeningen – kl.16.00 Kræshuset Borgerforeningen Marts 5.

Gymnastikopvisning – kl.13.30 Aktivitetshallen GRIF 6.

Foredrag ved Holger Knudsen – kl.13.30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 6.

Sogneindsamling Gl.Rye FDF 7.

Banko . kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 8.

Foredrag ved Lars Pagh – kl.19.00 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle 9.

Forårskoncert – kl.19.30 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden 10.

Paulus-læsning – kl.19,30 Dalbogård Menighedsrådet 14.

Generalforsamling i Brugsen se opslag i Brugsen Brugsen 15.

Gudstjeneste – kl.14.00 – HC Grosbøll-Poulsen Dalbogård Aktivitetsrådet 17.

Foredrag ved Anders Kingo – kl.19,30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 20.

Koncert: Midtjysk Pigekor – kl.19.30 Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet 21. ”Spil på 6’eren” – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 30.

Pasgårds Tøjservice – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 30. Årsmøde i Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn Gl.Rye Skole Valgmenigheden April 2.

Stavgang starter – kl.9.30 Klubhuset GRIF 2.-3.

Fortræning til Norgesturen Kræshuset FDF 4.

Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 6.

Cykelklubben starter – kl.18.30 Ved Brugsen GRIF 6.

Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 12.

Gudstjeneste – kl.14.00 – Aage Augustinus Dalbogård Aktivitetsrådet 16.

Forårsmarked og FDF Gl.Ryes fødselsdag Kræshuset FDF 18.

Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 21.

Foredrag med Bjarne Nielsen Brovst – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 26.

Byvandring ved Lars Pagh – kl.19.00 Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle 27.

Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 29. – 1.maj Julsø-netværks-weekend Sletten FDF Maj 1.

Sæsonåbning Gl.Rye Mølle & Træskomuseum Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle 2.

Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 4.

Lysfest – Danmarks befrielse – kl.19.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 8.

Koncert: Bachs “ h - mol messe “ – kl.15.00 Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet 17.

Gudstjeneste – kl.14.00 – HC Grosbøll-Poulsen Dalbogård Aktivitetsrådet 18.

Vandretur ved Poul Nielsen /Inge Jørgensen Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle 18.

Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 23.

Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 28.

Forårsudflugt Engelsholm Højskole Valgmenigheden 29.

Vandretur Lars Pagh og Bendt Nielsen – kl.14.00 Gl.Rye Mølle Juni 1.

Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 4.-5. Årsmøde i de grundtvigske valg- og frimenigheder Ryslinge Højskole Valgmenigheden 5.

Byvandring ved Poul Nielsen/Lise Bune – kl.14 Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle 19.

Mølledag kl.10-16 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle

Ansvarshavende redaktør:

Aage Augustinus

Benedicte

Susanne Bohøj

Inger

Redaktionsgruppen:

40

Valgmenighedspræst, Bjarne Jensen Journalist

Thorseth Journalist

Grif

Jesper Schrøder Borgerforeningen

Lars Bitsch

FDF

Brønholt Menighedsrådet

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer maj 2005. Deadline mandag 25. april (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk