العدد السادس من جريدة أخبار الدنمارك - Maj nummer af Akhbar Al-Danmark

‫‪Û‹Ó€@Åaãœc@Ú€bñ‬‬ ‫‪Laila festlokale‬‬ ‫‪www.lailafestlokale.com‬‬

‫‪pbjéb‰æa@…Ó‡ß‬‬ ‫‪@@19 ò@ÜÌåΩa‬‬

‫‪‬‬ ‫‪‬‬

‫‪Nørrebro Bazar ApS‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪ÏË—Ñ]≥\Ä;H;ÏËdÖ¡;ÏÁÖ‚å;ÎÅÁÖp‬‬

‫\’¬‪Maj;;2010;;;;;;Ñ]Á^ •;ÊÁ]Ÿ •ãÄ]â’\;ÄÅ‬‬

‫‪www.norrebrobazar.dk‬‬

‫†‪;Ó1—;k]ïË ‬‬ ‫‪@16 ò@ÜÌåΩa‬‬ ‫\∏‪9y 8;ì;Ì÷¡;ÅÁá‬‬

‫‪@paãibɇ€aÎ@ÚÓi㻀a@ÚÓ€bv€a‬‬

‫\‪;‡Â]¬hÂ;k\Ô]Œ’Â;k]Ÿ]‚h‬‬ ‫‪;^ÖÕb;ÏàÑÅŸ‬‬ ‫‪20ì‬‬

‫\∏‪;‡Êµ2‬‬ ‫\’¬‪;‡ÊËÕ\Ö‬‬ ‫‪4ì‬‬ ‫‪;k\Ñ]çiàb‬‬ ‫‪Ï˛ʛ]Õ‬‬ ‫‪11H10ì‬‬ ‫‪Ïzz…]Œl‬‬ ‫‪14ì‬‬ ‫‪Ô\Ñ`Â;kˆ]ŒŸ‬‬ ‫‪15ì‬‬

‫—‪;flâ’\;Ñ]e‬‬ ‫\ˆ‪12ì;f›]p‬‬

‫‪Ï…]uë’\;flŸ‬‬ ‫‪18ì‬‬ ‫‪k]¡ÊfiŸ‬‬ ‫‪17ì‬‬

‫‪13ì;;ÀÕ\ÊŸ‬‬

‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻘﺮﺭ ﺃﻥ ﺗﻌﻘﺪ ﻓﻲ ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺷـــﻬﺮ ﺃﻳﺎﺭ ﺍﻟﺠﺎﺭﻱ ﺍﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﺑﻴﻦ ﻋﺪﺩ ﻣﻦ ﻣﺴـــﺆﻭﻟﻲ ﺍﻟﺠﻤﻌﻴﺎﺕ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻭﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻭﺟﻬﺎﺯ‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻟﺒﺤﺚ ﺍﻟﺴﺒﻞ ﻭﺍﻷﺩﻭﺍﺕ ﻟﻠﻮﻗﺎﻳﺔ ﻣﻤﺎ ﻳﺴﻤﻰ‬ ‫ﺑﻈﺎﻫﺮﺗﻲ ﺍﻟﺘﻄﺮﻑ ﻭﺍﻟﺘﺸـــﺪﺩ‪ ،‬ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻣﺴـــﺘﻤﺮﺓ ﻣﻨﺬ‬ ‫ً‬ ‫ﺃﺷـــﻜﺎﻻ ﻣﺨﺘﻠﻔﺔ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﺃﺛﺎﺭﺕ ﺩﻋﻮﺓ‬ ‫ﺭﺑﻴﻊ ﻋﺎﻡ ‪ 2004‬ﻭﻗﺪ ﺃﺧﺬﺕ‬

‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑـــﺮﺍﺕ ﻟﻬﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻓﻲ ﺣﻴﻨﻪ ﻣﻮﺟﺔ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﻣﻦ ﺍﻟﺠﺪﻝ‬ ‫ﻭﺍﻟﻨﻘﺎﺵ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻲ ﺣﻮﻝ ﺃﻫﻤﻴﺘﻬﺎ ﻭﺟﺪﻭﺍﻫﺎ‪ .‬ﺃﺧﺒﺎﺭ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺗﺴﻠﻂ‬ ‫ﺍﻟﻀﻮء ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻌﺪﺩ ﻋﻠﻰ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ ﻭﺗﺤﺎﻭﻝ ﺍﺳﺘﻌﺮﺍﺽ ﺁﺭﺍء‬ ‫ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻷﻃﺮﻑ‪.‬‬

‫\’‪6ì;Ì÷¡;Ï÷⁄“i‬‬

‫‪TÆPPE & MØBEL‬‬ ‫‪LAGER‬‬

‫ﺗﺨﻔﻴﻀﺎﺕ ﻛﺒﺮﻯ‬ ‫ﺹ‪9‬‬

‫‪2‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪]zzzzzzfiÁ^Ñ‬‬ ‫ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﻓـــﻲ ﺍﻟﺒﻠﺪﺍﻥ ﺍﻟﺘﻲ ﺟﺌﻨﺎ ﻣﻨﻬﺎ ﻳﻮﺣﻲ ﺩﺍﺋﻤًﺎ‬ ‫ﺑﺎﻟﻐﻤﻮﺽ ﻭﺍﻟﺨﻮﻑ ﻭﺍﻟﺮﻫﺒﺔ ﻭﺍﻟﻘﻠﻖ ﻭﻳﺬﻛﺮﻧﺎ ﺑﺎﻟﺘﻌﺬﻳﺐ ﻭﺍﻷﻗﺒﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﺮﻳﺔ ﻭﺯﻭﺍﺭ ﺍﻟﻔﺠﺮ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﺒﺎﻏﺘﻮﻥ ﺿﺤﺎﻳﺎﻫﻢ ﻓﻲ ﺳﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﻨﻬﺎﺭ ﺍﻷﻭﻟﻰ ﻟﻴﻘﺘﺎﺩﻭﻧﻬﻢ ﺇﻟﻰ ﺃﻣﺎﻛﻦ ﻻﻳﺠﺮﺃ ﺃﺣﺪ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ‬ ‫ﻋﻨﻬﺎ‪ .‬ﻭﺃﺟﻬﺰﺓ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﻓﻲ ﺑﻠﺪﺍﻧﻨﺎ ﻛﺜﻴﺮﺓ ﻭﻣﺘﻨﻮﻋﺔ ﻳﺼﻌﺐ‬ ‫ﺣﺼﺮﻫﺎ ﻛﻤﺎ ﻳﺼﻌﺐ ﻓﻬﻢ ﺍﻷﺳـــﺒﺎﺏ ﺍﻟﺘـــﻲ ﺃﺩﺕ ﺇﻟﻰ ﺗﻜﺎﺛﺮﻫﺎ‪.‬‬ ‫ﺃﻣـــﺎ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻮﻥ ﻓﻴﻬﺎ ﻓﺈﻧﻬﻢ ﻣﻜﺮﻭﻫﻮﻥ ﺭﻏﻢ ﺍﺣﺘﺮﺍﻣﻨﺎ ﺍﻟﺸـــﺪﻳﺪ‬ ‫ﻟﻬﻢ! ﻳﺘﻔﺎﺩﺍﻫﻢ ﺍﻟﻨﺎﺱ ﻗﺪﺭ ﺍﻹﻣﻜﺎﻥ ﻟﺴﺒﺒﻴﻦ ﺍﻷﻭﻝ ﻟﻜﻲ ﻳﺘﺠﻨﺒﻮﺍ‬ ‫"ﺑﺮﻛﺎﺗﻬﻢ" ﻭﺍﻟﺜﺎﻧﻲ ﻟﻜﻲ ﻻ ﻳﺘﻠﻄﺨﻮﺍ ﺑﺸﺒﻬﺘﻬﻢ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﻓـــﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻓﻴﻮﺟـــﺪ ﺟﻬﺎﺯ ﻣﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﻭﺍﺣﺪ ﺍﺳـــﻤﻪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺘﺼـــﺮ "ﺑﻴﺖ" ﻭﻟﻪ ﻣﻘﺮ ﻣﻌـــﺮﻭﻑ ﻭﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﻋﻨﺎﺻﺮﻩ‬ ‫ﻣﻜﺸـــﻮﻓﻮﻥ‪ .‬ﻭﻳﻨﻈﺮ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴـــﻦ ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺠﻬﺎﺯ‬ ‫ﺑﺎﻋﺘﺒﺎﺭﻫﻢ ﻣﻮﻇﻔﻴﻦ ﻋﺎﺩﻳﻴﻦ ﻛﻤﺎ ﻫﻮ ﺣﺎﻝ ﺍﻟﻤﻮﻇﻔﻴﻦ ﺍﻵﺧﺮﻳﻦ‬ ‫ﻓﻲ ﺃﺟﻬﺰﺓ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﺍﻷﺧﺮﻯ‪ .‬ﻭﻟﻬﺬﺍ ﺍﻟﺠﻬﺎﺯ ﻣﻮﻗﻊ ﻋﻠﻰ ﺍﻻﻧﺘﺮﻧﺖ‬ ‫ﺑﺎﻟﻠﻐﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻭﺍﻹﻧﺠﻠﻴﺰﻳﺔ ﻭﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ)ﻧﻌﻢ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ(‪ ،‬ﻳﺤﺘﻮﻱ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﻣﻌﻠﻮﻣﺎﺕ ﺇﺿﺎﻓﻴﺔ ﻋﻦ ﻫـــﺬﺍ ﺍﻟﺠﻬﺎﺯ‪ .‬ﻭﻋﻼﻭﺓ ﻋﻠﻰ ﺫﻟﻚ‬ ‫ﻓﺈﻥ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ "ﺑﻴﺖ" ﻟﻴﺲ ﻟﺪﻳﻬﺎ ﺳـــﺠﻦ ﺧﺎﺹ‬ ‫ﺑﻬـــﺎ‪ .‬ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﺗﺪﺍﻫﻢ ﻋﻨﻮﺍﻧًﺎ ﻣﻌﻴﻨًﺎ ﻓﺈﻧﻬﺎ ﺗﺘﺤﺮﻙ ﺑﺘﺮﺧﻴﺺ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤﻜﻤﺔ ﻭﺑﺎﻟﺘﻌﺎﻭﻥ ﻣﻊ ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ ﺍﻟﻌﺎﺩﻳﺔ ﺣﻴﺚ ﻳﻨﻘﻞ ﺍﻟﻤﻌﺘﻘﻠﻮﻥ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﻣﺮﻛﺰ ﺗﻮﻗﻴﻒ ﻋﺎﺩﻱ‪ .‬ﻛﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﻮﺍﺻﻔﺎﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺘﻤﻴﺰ ﺑﻬﺎ‬ ‫ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﺍﻟﺘﻲ ﺗﻔﺘﺢ ﻣﺴـــﺎﺣﺎﺕ ﺷﺎﺳﻌﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﻔﻮﺍﺭﻕ‬ ‫ﻭﺍﻻﺧﺘﻼﻓﺎﺕ ﺑﻴﻨﻪ ﻭﺑﻴﻦ ﺃﺟﻬﺰﺓ ﺍﻟﺒﻠـــﺪﺍﻥ ﺍﻟﺘﻲ ﻗﺪﻣﻨﺎ ﻣﻨﻬﺎ‪ ،‬ﻻ‬ ‫ﺗﻨﻔﻲ ﺃﺑﺪًﺍ ﺍﻟﻄﺒﻴﻌﺔ ﺍﻷﻣﻨﻴـــﺔ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺗﻴﺔ ﻋﻨﻪ‪ .‬ﻓﻬﻮ ﻓﻲ ﺍﻷﻭﻝ‬ ‫ﻭﺍﻷﺧﻴﺮ ﺟﻬﺎﺯ ﻣﺨﺎﺑﺮﺍﺕ‪ .‬ﻭﻋﻠﻰ ﻫﺬﺍ ﺍﻷﺳﺎﺱ ﺑﺪﺃ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺠﻬﺎﺯ‬ ‫ﻣﻨﺬ ﻋﺪﺓ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﺍﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻣﻨﺘﻈﻤﺔ ﻣﻊ ﺑﻌﺾ ﺷﻴﻮﺥ ﺍﻟﻤﺴﺎﺟﺪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻟﻤﺎﺫﺍ؟؟ ﻭﺟﻬﻨﺎ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﻜﺒﻴﺮ ﻟﻌﺪﺩ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺸﺎﻳﺦ ﻭﻟﺠﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﻧﻔﺴﻪ ﻓﻘﻴﻞ ﻟﻨﺎ‪ :‬ﻟﻠﻮﻗﺎﻳﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﺘﻄﺮﻑ ﻭﺍﻹﺭﻫﺎﺏ! ً‬ ‫ﻋﻠﻤﺎ ﺃﻥ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺑﻜﻞ ﺃﺣﺰﺍﺑﻬﺎ ﻭﺳﻴﺎﺳﻴﻬﺎ‬ ‫ﺗﻘﺎﻃﻊ ﺍﻟﻤﺴﺎﺟﺪ ﻭﺷﻴﻮﺧﻬﺎ‪.‬‬ ‫ﻧﺤﻦ ﻃﺒﻌًﺎ ﻭﻣﻌﻨﺎ ﻛﻞ ﺍﻟﻌﺮﺏ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺒﻼﺩ‪ ،‬ﺣﺮﻳﺼﻮﻥ ﺃﺷﺪ‬ ‫ﺍﻟﺤﺮﺹ ﻋﻠﻰ ﺗﻮﻃﻴﺪ ﺃﻣﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﺣﻤﺎﻳﺘﻬﺎ ﻣﻦ ﻛﻞ ﻣﺎ ﻳﻌﻜﺮ‬ ‫ﺻﻔـــﻮ ﺍﻷﻣﻦ ﻭﺍﻟﻨﻈﺎﻡ ﺍﻟﻌﺎﻡ ﻓﻴﻬـــﺎ‪ .‬ﻭﻧﻌﺘﻘﺪ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺤﺎﻓﻈﺔ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻷﻣﻦ ﻭﺍﻟﻨﻈﺎﻡ ﻣﺴﺆﻭﻟﻴﺔ ﺟﻤﺎﻋﻴﺔ‪.‬‬ ‫•• ﻗﺒﻞ ﻋﺪﺓ ﺃﻳﺎﻡ ﺃﺛﻴﺮﺕ ﺿﺠﺔ ﺇﻋﻼﻣﻴﺔ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﺳـــﺮﻋﺎﻥ ﻣﺎ‬ ‫ﻫﺪﺃﺕ ﺣﻮﻝ ﺗﺼﺮﻳﺤﺎﺕ ﻣﺘﻜﺮﺭﺓ ﺃﺩﻟﺖ ﺑﻬﺎ ﺍﻟﻨﺎﺷﻄﺔ ﺍﻟﻤﻌﺮﻭﻓﺔ‬ ‫ﺿﺪ ﺍﻹﺳـــﻼﻡ ﻋﻴﺎﻥ ﺣﺮﺯﻱ ﻋﻠﻲ ﺫﺍﺕ ﺍﻷﺻـــﻮﻝ ﺍﻟﺼﻮﻣﺎﻟﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺗﻘـــﻮﻝ ﺣﺮﺯﻱ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﺤـــﻞ ﺍﻟﻮﺣﻴﺪ ﻟﻤﺤﺎﺭﺑـــﺔ ﺍﻟﺘﻄﺮﻑ ﻫﻮ ﺃﻥ‬ ‫ﻳﺘﺨﻠﻰ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻮﻥ ﻋﻦ ﺩﻳﻨﻬﻢ ﻭﻳﺘﺤﻮﻟﻮﺍ ﻟﻠﻤﺴﻴﺤﻴﺔ! ﻓﻼ ﻳﻮﺟﺪ‬ ‫ﺇﺳـــﻼﻡ ﻣﻌﺘﺪﻝ ﻭﺁﺧﺮ ﻣﺘﺸﺪﺩ ﻛﻤﺎ ﺗﻘﻮﻝ‪ .‬ﺇﻧﻤﺎ ﻫﻨﺎﻙ ﺇﺳﻼﻡ ﻭﺍﺣﺪ‬ ‫ﻭﻫﻮﻣﺘﺸﺪﺩ ﻭﺇﺭﻫﺎﺑﻲ ﺑﻄﺒﻴﻌﺘﻪ‪ ،‬ﻋﻠﻰ ﺣﺪ ﻗﻮﻟﻬﺎ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﻼﻓﺖ ﺃﻥ ﺣﺮﺯﻱ ﺃﺩﻟﺖ ﺑﻬﺬﻩ ﺍﻟﺘﺼﺮﻳﺤﺎﺕ ﺑﻤﻨﺎﺳﺒﺔ ﻭﺟﻮﺩﻫﺎ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻟﺴـــﺒﺒﻴﻦ ﺍﻷﻭﻝ ﺻﺪﻭﺭ ﻛﺘﺎﺏ ﻟﻬـــﺎ ﻳﺤﻜﻲ ﻋﻦ‬ ‫ﻃﻔﻮﻟﺘﻬﺎ ﺍﻟﻤﻌﺬﺑﺔ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺜﺎﻧﻲ ﺗﺴﻠﻤﻬﺎ ﺟﺎﺋﺰﺓ ﻣﻦ ﺻﺤﻴﻔﺔ ﻳﻮﻻﻧﺲ‬ ‫ﺑﻮﺳﺘﻦ‪ .‬ﻭﺭﻏﻢ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺘﺼﺮﻳﺤﺎﺕ ﺍﻟﺴﺎﻓﺮﺓ ﻓﻲ ﻋﺪﺍﺋﻴﺘﻬﺎ ﺍﺣﺘﻔﻰ‬ ‫ﺑﻬﺎ ﺍﻹﻋﻼﻡ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻋﻠﻰ ﻧﻄﺎﻕ ﻭﺍﺳﻊ‪.‬‬ ‫ﻟﻤﺎﺫﺍ ﻳﺎ ﺗﺮﻯ ﻳﻠﻤﻊ ﺍﻹﻋﻼﻡ ﻛﻞ ﺷﺨﺺ ﻳﻬﺎﺟﻢ ﺍﻹﺳﻼﻡ؟ ﻭﻣﺎ‬ ‫ﻫﻲ ﻣﺼﻠﺤﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﺎﺳﺘﻀﺎﻓﺔ ﺷﺨﺼﻴﺎﺕ ﻣﻦ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻘﺒﻴﻞ؟‬ ‫ﺇﻥ ﺍﺳﺘﻔﺰﺍﺯ ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﻴﻦ ﻭﺗﻮﺟﻴﻪ ﺍﻹﻫﺎﻧﺎﺕ ﻟﺮﻣﻮﺯﻫﻢ ﻫﻮ ﺃﻫﻢ‬ ‫ﺍﻟﻌﻮﺍﻣﻞ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺸﺠﻊ ﺍﻟﺸـــﺒﺎﺏ ﻋﻠﻰ ﺳﻠﻮﻙ ﻃﺮﻕ ﻗﺪ ﺗﻘﻮﺩ ﻓﻲ‬ ‫ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺍﻟﻤﻄﺎﻑ ﺇﻟـــﻰ ﺍﻟﺘﻄﺮﻑ‪ .‬ﻫﺬﻩ ﺣﻘﻴﻘﺔ ﻳﻌﺮﻓﻬﺎ ﺍﻟﺠﻤﻴﻊ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤـــﺎﺭﻙ ﻭﻣﻨﻬﻢ ﺗﻠﻚ ﺍﻟﺠﻬﺎﺕ ﺍﻟﺘـــﻲ ﺩﻋﺖ ﺣﺮﺯﻱ ﻭﺃﻋﻄﺘﻬﺎ‬ ‫ﻓﺮﺻﺔ ﻣﻬﺎﺟﻤﺔ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‪ ،‬ﻛﻤﺎ ﻳﻌﺮﻓﻬﺎ ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﻳﺠﺘﻤﻊ ﺑﻤﺸﺎﻳﺦ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻟﻠﻮﻗﺎﻳﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﻄﺮﻑ‪ .‬ﺃﻟﻴﺲ ﻛﺬﻟﻚ؟‬

‫ﺳﻴﺪﺓ ﻣﻦ ﺃﺻﻮﻝ ﺃﺟﻨﺒﻴﺔ ﺗﺘﻠﻘﻰ ﺍﻹﺭﺷﺎﺩﺍﺕ ﻣﻦ ﺷﺮﻃﻲ ﺩﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻟﺘﺘﻌﻠﻢ ﺭﻛﻮﺏ ﺍﻟﺪﺭﺍﺟﺔ ﺍﻟﻬﻮﺍﺋﻴﺔ‪ ،‬ﺍﻟﺴﻴﺪﺓ ﺗﺒﺪﻭ ﻣﺼﺮﺓ ﻋﻠﻰ ﺇﻧﺠﺎﺯ‬ ‫ﺍﻟﻤﻬﻤﺔ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﺸﺮﻃﻲ ﺍﻟﺼﺒﻮﺭ‪ .‬ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﺒﺎﺩﺭﺓ ﻣﻦ ﺑﻠﺪﻳﺔ ﺃﻭﺩﻳﻨﺴﻪ ﺿﻤﻦ ﻣﺸﺮﻭﻉ ﺧﺎﺹ ﻟﺘﻨﺸﻴﻂ ﺍﻟﻨﺴﺎء ﺍﻷﺟﻨﺒﻴﺎﺕ‪.‬‬

‫‪;ÏeÕ\ÖŸ;Ì÷¡;ÖëÁ;ÈfiË⁄Ë’\;È—Ñ]⁄›Å’\;f¬ç’\;gát‬‬ ‫\’‪ÏËŸ˜à¸\;ãÑ\Å⁄‬‬ ‫ﺻﺮﺡ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻋﻦ ﺗﻤﺴﻜﻪ ﺑﺈﺧﻀﺎﻉ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‬ ‫ﺍﻹﺳـــﻼﻣﻴﺔ ﺍﻟﺨﺎﺻـــﺔ ﻟﻠﻤﺮﺍﻗﺒﺔ ﺧﻮﻓًﺎ ﻣـــﻦ ﺃﻥ ﺗﻜﻮﻥ ﻭﻛـــﺮًﺍ ﻷﻓﻜﺎﺭ‬ ‫ﻣﺘﻄﺮﻓﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺻﺮﺡ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﻔﻨﺴﺘﺮﺍ ﺍﻟﺤﺎﻛﻢ ﻛﻤﺎ ﻧﻘﻠﺖ ﺍﻹﺫﺍﻋﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺃﻧﻪ‬ ‫ﻟﻢ ﻳﻌﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﻀﺮﻭﺭﻱ ﻣﺘﺎﺑﻌﺔ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﺑﻌﺪ ﺃﻥ ﺗﻢ‬ ‫ﻓﺤﺺ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﻣﺪﺭﺳﺔ ﺩﻭﻥ ﺍﻟﻮﻗﻮﻑ ﻋﻠﻰ ﺷﻲء ﻗﺪ ﻳﻘﻠﻖ ﺍﻟﻤﺴﺌﻮﻟﻴﻦ‬

‫�‬ ‫;‪Ïfià;ÿ˜|;È…;‘Ñ]⁄›Å’\;flŸ;€‚÷ËtÖh;€h;]ËÕ\Ö¡;76‬‬ ‫ﺑﻠﻎ ﻋﺪﺩ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺗﻢ ﺗﺮﺣﻴﻠﻬﻢ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺣﺘﻰ ﺍﻵﻥ ‪76‬‬ ‫ﻋﺮﺍﻗﻴًﺎ ﻣﻦ ﺃﺻﻞ ‪ 280‬ﻋﺮﺍﻗﻴـــًﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺧﺮﻭﺟﻬﻢ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﺃﻥ ُﺭﻓﻀﺖ ﻃﻠﺒﺎﺕ ﻟﺠﻮﺋﻬﻢ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﺄﺗﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻹﺣﺼﺎﺋﻴﺔ ﻛﻤﺎ ﻧﺸﺮﺗﻬﺎ ﺻﺤﻴﻔﺔ ﺍﻟﺒﻮﻟﻴﺘﻴﻜﻦ ﺑﻌﺪ ﻣﺮﻭﺭ‬ ‫ﻋﺎﻡ ﻋﻠﻰ ﺗﻮﻗﻴﻊ ﺍﺗﻔﺎﻗﻴﺔ ﻣﺸـــﺘﺮﻛﺔ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤـــﺎﺭﻙ ﻭﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻟﺘﺮﺣﻴﻞ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻟﻢ ﻳﺤﺼﻠﻮﺍ ﻋﻠﻰ ﻟﺠﻮء ﺳﻴﺎﺳﻲ ﻭﻛﺎﻧﺖ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺗﻔﺎﻗﻴﺔ‬ ‫ﻗﺪ ﺗﻢ ﺗﻮﻗﻴﻌﻬﺎ ﻓﻲ ‪.2009-5-13‬‬ ‫ﻭﻳﺬﻛﺮ ﺃﻥ ‪ 36‬ﺷـــﺨﺼًﺎ ﻣﻦ ﻫﺆﻻء ﺍﻟــــ ‪ 76‬ﻋﺮﺍﻗﻴًﺎ ﻗﺪ ﺗﻢ ﺗﺮﺣﻴﻠﻬﻢ‬ ‫ﺑﺎﻟﻘﻮﺓ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﺃﻥ ﺣﻮﺍﻟﻲ ‪ 88‬ﻋﺮﺍﻗﻴًﺎ ﻳﻨﺘﻈﺮﻭﻥ ﺍﻵﻥ ﺍﻟﺘﺮﺣﻴﻞ‬

‫·‪ÖÁÖui’\;ÏÒË‬‬

‫‪‬‬ ‫‪‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪U;fl¡;ÑÅëh‬‬ ‫;;‪‘Ñ]≥\Å’\;∫;ÈdÖ¬’\;‹˜¡ˆ\;jËd‬‬

‫ﻭﺃﻧﻪ ﻣﻦ ﺍﻷﻓﻀﻞ ﺃﻥ ﺗﺴﺘﺨﺪﻡ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﻮﺍﺭﺩ ﻓﻲ ﺃﻣﺎﻛﻦ ﺃﺧﺮﻯ ﻭﻫﻮ ﻣﺎ‬ ‫ﻭﺍﻓﻖ ﻋﻠﻴﺔ ﺃﻳﻀًﺎ ﺍﻟﺤﺰﺏ ﺍﻟﺪﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻲ ﺍﻻﺷﺘﺮﺍﻛﻲ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺑﺪﺃﺕ ﻋﻤﻠﻴﺎﺕ ﺍﻟﻤﺮﺍﻗﺒﺔ ﺃﻭ ﺍﻟﻔﺤﺺ ﻫﺬﻩ ﻓﻲ ﻳﻨﺎﻳﺮ ‪ 2009‬ﺑﻌﺪ‬ ‫ﺍﺗﻔﺎﻕ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻭﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﺑﻌﺪ ﺍﺩﻋﺎء ﺍﻷﺧﻴﺮ ﺑﺄﻥ‬ ‫ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺗﻨﺘﻬﺞ ﻃﺮﻳﻘًﺎ ﻏﻴﺮ ﻣﻘﺒﻮﻝ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﺪﺭﻳﺲ‪.‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬ ‫‪EHmailU;info@akhbar.dk‬‬ ‫‪AdresseU;Ahornsgade 6 kld.mf‬‬ ‫‪2200 København N‬‬ ‫‪Tlf.U;F45 78 78 64 31‬‬ ‫‪TrykU;Dansk Avis Tryk AJS‬‬ ‫‪DistributionU;Future Service‬‬

‫ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ً‬ ‫ﻭﺍﻟﺠﺪﻳﺮ ﺑﺎﻟﺬﻛﺮ ﺃﻳﻀﺎ ﺃﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺗﻔﺎﻗﻴﺔ ﻗﺪ ﺃﺩﺕ ﺇﻟﻰ ﺃﺯﻣﺔ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺍﺣﺘﻤﻮﺍ ﺑﺎﻟﻜﻨﻴﺴﺔ ﺇﻻ ﺃﻥ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻗﺪ ﺗﺪﺧﻠﺖ ﺑﺎﻟﻘﻮﺓ ﻹﺧﺮﺍﺟﻬﻢ‪،‬‬ ‫ﻣﻠﻘﻴﺔ ﺑﻜﻞ ﺍﻟﺪﻋﻮﺍﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺸـــﺎﻫﻴﺮ ﻭﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻴﻴﻦ ﻭﺍﻟﻜﻨﻴﺴﺔ ﺑﺎﻟﺮﺃﻓﺔ‬ ‫ﺑﺎﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ ﻋﺮﺽ ﺍﻟﺤﺎﺋﻂ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﻇﻬﺮ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻘﺼﻮﺭ ﻓﻲ ﺗﻠﻚ ﺍﻻﺗﻔﺎﻗﻴﺔ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‬ ‫ﻭﺧﺼﻮﺻـــًﺎ ﺑﻌﺪ ﺃﻥ ﺻﺮﺣﺖ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﺃﻥ ﺍﻟﺘﺮﺣﻴﻞ ﻛﺎﻥ ﻳﻨﺒﻐﻲ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ‬ ‫ﺍﺧﺘﻴﺎﺭﻳًﺎ‪.‬‬

‫\’¬‪2010J6J14;∫;ÑÅëËà;=‘Ñ]≥\Å’\;Ñ]e|^=;flŸ;‹Ä]Œ’\;ÄÅ‬‬ ‫`|‪2010J6J2;k]—Ñ]ç∏\;‹˜iàˆ;Å¡ÊŸ;Ö‬‬ ‫‪;;mh@akhbar.dk 23209228;;;;;;;;;;;;;;;Îá∂;Å⁄•;;UÖÁÖui’\;äËÑ‬‬ ‫‪nidal@akhbar.dk 60763700;;;ÀÁÖ¡;Êd^;ÿ]ï›;UÖÁÖui’\3hÖ“à‬‬ ‫\‪kultur@akhbar.dk;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;Ã]“â’\;Øât;U∫]Œm’\;ÑÖ,‬‬ ‫•‪;;;;;;;;;;;na@akhbar.dk;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;È›]iË¡;ÓÅ›;UÎ^Ö∏\;‡Âıå;ÎÑÖ‬‬ ‫\¸‪an@akhbar.dk 20652933;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;ƒ] ›;‡]›Å¡;UÎÑ\Ä‬‬ ‫;‬ ‫\’‪DAMD;Us\Ö|¸\Â;;€Ë⁄ëi‬‬ ‫‪ISSNZ@ 1904M0393‬‬

‫‪;ÖÁÖü;∫;‘Ñ]å‬‬ ‫·‪UÄŬ’\;\É‬‬ ‫`‪ã\Ñ;Êd^;ÏfiŸ‬‬ ‫¡‪ÀàÊÁ;‹]ë‬‬ ‫¡‪‰Åe¡;ÌâË‬‬ ‫‪È›]›Ä]¡;ÏË4‬‬

‫\¸‪;{Ê⁄⟠;=‘Ñ]≥\Å’\ ;Ñ]e|^= ;flŸ ;ã]eiÕ‬‬ ‫‪;ÎÅÁÖq÷’ ;Ïzzuzzî\Êzz’\ ;ÎÑ]zzzåˆ\ ;ºÖçd‬‬ ‫—‪.ÑÂÅë’\ ;~ÁÑ]h ;Özz—Ç ;√Ÿ ;ÑÅë⁄‬‬ ‫‪;‹ÊzzàÖzz’\ ;ÑÊzzëzz’\ ;ìÊëfi’\ ;ÖÁÊëh‬‬ ‫‪;{Ê⁄âŸ;3≈;;ÏÁÑ]û;ô\Ö≈¯;k]›˜¡¸\Â‬‬ ‫‪.ÎÑ\Ĉ\;√Ÿ;–] hˆ\;Ŭd;ˆb;„d‬‬ ‫;=^|‪;fl¡;Ï’ÂıâŸ;3≈;=‘Ñ]zz≥\Åzz’\;Ñ]zzezz‬‬ ‫•‪.]‚Ë…;Öçfih;9’\;k]›˜¡ˆ\;k]ÁÊi‬‬

⁄òÃ˚^=á_Îk~ˇ^

=^á_gkƒd =‚‹

=àÂè

=Udkommer i =juni

È·ÈÍ

RING

Fastnet

Pris/min.

Ring BILLIGT til indland og udland.

Afganistan

Afganistan 0,98 Afganistan

Fastnet Mobil Fastnet

Pris/min.

Pris/min.

Pris/min.

0,98

1,58 0,98

B Ikan L Lkøbe IGT Hos time2call du taletidskort, 49 kr. startpakke og calling cards.

35 kr. taletid Algeriet

Algeriet 0,98 Algeriet

0,98

1,48 0,98

Bangladesh Bangladesh 0,36 Bangladesh

0,36

0,36 0,36

Egypten

0,88

1,08 0,88

1,48

1,98 1,48

Egypten 0,88 Egypten

Ethiopien Ethiopien 1,48 Ethiopien til udlandet og i Danmark Filippinerne Filippinerne 0,88 Filippinerne direkte fra din mobiltelefon

50% Ekstra!

Udlandet

150,- taletid for 100,-

fra

0,08

Danmark Øre /min

fra

19

Øre /min

www.time2call.dk

0,88

1,38 0,88

Gambia

Gambia 0,98 Gambia

0,98

1,28 0,98

Holland

Holland 0,50 Holland

0,50

1,34 0,50

Indien

IndienIndien 0,08

0,08

0,58 0,08

Irak

Irak

0,44 Irak

0,44

0,78 0,44

Iran

Iran

0,53 Iran

0,53

0,93 0,53

Jordan

JordanJordan 0,28

0,28

0,68 0,28

Kenya

KenyaKenya 0,58

0,58

1,28 0,58

Libanon

Libanon 0,76 Libanon

0,76

1,31 0,76

Makedonien Makedonien 1,98 Makedonien

1,98

2,19 1,98

Marokko

Marokko 0,98 Marokko

0,98

1,68 0,98

Nepal Nepal 1,59

1,59

1,59 1,59

Nigeria

Nigeria 0,53 Nigeria

0,53

0,98 0,53

Pakistan

Pakistan 0,48 Pakistan

0,48

0,68 0,48

Palæstina

Palæstina 2,44 Palæstina

2,44

2,44 2,44

Rumænien

Rumænien 0,49 Rumænien

0,49

0,79 0,49

Somalia

Somalia 2,58 Somalia

2,58

2,58 2,58

Spanien

Spanien 0,70 Spanien

0,70

0,98 0,70

StorbritanienStorbritanien 0,36 Storbritanien

0,36

1,30 0,36

Syrien

SyrienSyrien 1,08

1,08

1,38 1,08

Thailand

Thailand 0,38 Thailand

0,38

0,48 0,38

Tyrkiet

TyrkietTyrkiet 0,48

0,48

1,21 0,48

UAE

UAE UAE 1,18

1,18

1,38 1,18

USA USA 0,68

0,68

0,68 0,68

SMS

fra

Nepal 10 Øre

=2010.5.1=‚‹=^á_gkƒd=”^Èã˚^=Ω=ÁÈg–àj= Time2call family

GRATIS

m_‹Ñ¶^=‚åv`Ë=á_≈ã˚^=⁄òÃ`=flÑ—‡=‚´ * + opkaldsafgift; efter 30 min. normal takst

www.time2call.dk USA

Ring billigtRing til udlandet billigtbilligt tilog udlandet i til Danmark og i Da Ring udlandet og Time2call - Nørrebrogade 36, 2200 København N - E-mail: info@time2call.dk direkte fra direkte din mobiltelefon. fra din direkte framobiltelefo din mobilt

Se flere priser Se flpå ere www.time2call.dk priser på www.time2c Se flere priser på www.tim

www.Time2Call.dk

‫‪4‬‬

‫‪ã������Ìäb‘m‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪ÏËui’\;Ŭd‬‬ ‫™‡‪Òåª@Ü‬‬ ‫ﻣﻬﻤﺎﺕ ﻋﺎﺟﻠﺔ )‪(1‬‬ ‫ﻣﻄﻠﻮﺏ ﻣﻦ ﻣﻌﻈﻢ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺃﻥ ﻳﻠﺒﻮﺍ ﻃﻠﺒﺎﺕ‬ ‫ﺇﺿﺎﻓﻴﺔ ﻟﻠﻤﺠﺘﻤﻊ‪ ،‬ﻭﺃﻥ ﻳﺮﺍﻋﻮﺍ ﻗﻮﺍﻋﺪ ﻻ ﻳﺮﺍﻋﻴﻬﺎ ﻏﻴﺮﻫﻢ‪ ،‬ﻭﺃﻥ‬ ‫ﻳﺒﺮﻫﻨﻮﺍ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻬﻢ ﻣﻮﺍﻃﻨﻮﻥ ﺻﺎﻟﺤﻮﻥ‪ ،‬ﻭﺃﻥ ﻳﺠﻴﺒﻮﺍ ﻋﻠﻰ ﺃﺳﺌﻠﺔ‬ ‫ﻣﻮﺟﻬﺔ ﻟﻬﻢ ﺗﺤﺪﻳﺪًﺍ‪ .‬ﻛﻞ ﺫﻟﻚ ﻟﻜﻮﻧﻬﻢ ﻣﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻘﻂ‪ .‬ﻓﻌﻠﻴﻬﻢ ً‬ ‫ﻣﺜﻼ‬ ‫ﺃﻥ ﻳﺜﺒﺘﻮﺍ ﻛﻞ ﻳﻮﻡ ﺃﻧﻬﻢ ﻟﻴﺴﻮﺍ ﻣﺘﺸﺪﺩﻳﻦ ﻭﺃﻥ ﺍﻟﻨﺴﺎء ﺍﻟﻤﺤﺠﺒﺎﺕ‬ ‫ﻣﻨﻬﻢ ﻟﺴﻦ ﻣﻀﻄﻬﺪﺍﺕ ﺃﻭ ﻣﺠﺒﺮﺍﺕ ﻋﻠﻰ ﺍﺭﺗﺪﺍء ﺍﻟﺤﺠﺎﺏ‪ ،‬ﻭﺃﻧﻬﻢ‬ ‫ﺟﺎﻫﺰﻭﻥ ﻟﻺﺟﺎﺑﺔ ﻋﻠﻰ ﺃﻱ ﺳﺆﺍﻝ ﺣﻮﻝ ﺗﺎﺭﻳﺦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﺃﺳﻤﺎء‬ ‫ﻣﻠﻮﻛﻬﺎ ﻭﻋﺪﺩ ﺟﺰﺭﻫﺎ ﻭﺃﻧﻬﺎﺭﻫﺎ‪ .‬ﻭﺍﻟﻤﺸﻜﻠﺔ ﺩﺍﺋﻤًﺎ ﻟﻴﺴﺖ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻭﻻ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﻭﺇﻧﻤﺎ ﻓﻲ ﻛﻮﻧﻬﻢ ﻛﻤﺎ ﺃﺳﻠﻔﻨﺎ ﻣﺴﻠﻤﻴﻦ‪ .‬ﺃﻧﻪ‬ ‫ﺛﻤﻦ ﺑﺴﻴﻂ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﻳﺪﻓﻌﻮﻩ ﺑﻜﻞ ﺍﻣﺘﻨﺎﻥ ﻭﻃﻴﺐ ﺧﺎﻃﺮ ﻟﻜﻲ ﻳﻌﻴﺸﻮﺍ‬ ‫ﻓﻲ ﺳﻼﻡ ﻭﻳﻌﻴﺶ ﻏﻴﺮﻫﻢ ﻓﻲ ﻭﺋﺎﻡ!! ﻓﻘﺪ ﺃﺗﻮﺍ ﻣﻦ ﻣﺠﺘﻤﻌﺎﺕ‬ ‫ﺃﺧﺮﻯ ﺗﺮﻛﻮﺍ ﻓﻴﻬﺎ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﻣﺘﺎﻋﻬﻢ ﺇﻻ ﻋﺎﺩﺍﺕ ﻭﺗﻘﺎﻟﻴﺪ ﻭﺃﺣﻜﺎﻡ‬ ‫ﺗﺸﺒﺜﻮﺍ ﺑﻬﺎ ﻭﺣﻤﻠﻮﻫﺎ ﻣﻌﻬﻢ ﺃﻳﻨﻤﺎ ﺍﺗﺠﻬﻮﺍ‪ .‬ﻗﺪ ﻳﺮﻯ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻘﺮﺍء‬ ‫ﻓﻴﻤﺎ ﺃﻗﻮﻟﻪ ﻣﺒﺎﻟﻐﺔ‪ .‬ﻟﻜﻨﻬﻢ ﻟﻮ ﺩﻗﻘﻮﺍ ﻓﻴﻤﺎ ﻳﺠﺮﻱ ﺣﻮﻟﻬﻢ ﻟﻌﺮﻓﻮﺍ‬ ‫ﺃﻥ ﻣﺎ ﺳﺒﻖ ﺻﺎﺭ ﺟﺰءًﺍ ﻣﻦ ﺣﻘﺎﺋﻖ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ ﺍﻟﻴﻮﻣﻴﺔ‪ .‬ﺃﻣﺎ ﺃﺳﺒﺎﺏ‬ ‫ﺫﻟﻚ ﻓﻜﺜﻴﺮﺓ‪ ،‬ﺑﻌﻀﻬﺎ ﻣﻦ ﻓﻌﻠﻨﺎ ﻭﺑﻌﻀﻬﺎ ﺍﻵﺧﺮ ﺍﻓﺘﻌﻠﺘﻪ ﺟﻬﺎﺕ‬ ‫ﺗﻌﺎﺩﻳﻨﺎ ﺳﺮًﺍ ﺃﻭ ﻋﻼﻧﻴﺔ‪ .‬ﻷﺳﺒﺎﺏ ﻋﺪﻳﺪﺓ‪ .‬ﺍﻟﺤﺴﻦ ﻓﻴﻤﺎ ﻳﺠﺮﻱ ﺃﻥ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺠﻬﺎﺕ ﺫﺍﺕ ﺍﻟﻨﻔﻮﺫ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻲ ﻭﺍﻹﻋﻼﻣﻲ ﺍﻟﻜﺒﻴﺮ ﺻﺎﺭﺕ‬ ‫ﻭﺍﺿﺤﺔ ﻣﻌﺮﻭﻓﺔ‪ .‬ﻭﺃﻭﻝ ﻣﺎ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺃﻥ ﻧﺪﺭﻙ ﺃﻧﻬﺎ ﻣﻮﺟﻮﺩﺓ ﻭﺗﺰﺩﺍﺩ‬ ‫ﻗﻮﺓ ﻳﻮﻣًﺎ ﺑﻌﺪ ﻳﻮﻡ ﻭﺳﺘﺴﺘﻤﺮ ﺑﻤﻤﺎﺭﺳﺔ ﻋﺪﺍﺋﻬﺎ ﻟﻨﺎ ﻭﻟﻮ ﺑﻮﺳﺎﺋﻞ‬ ‫ﻣﺸﺮﻭﻋﺔ ﻓﻲ ﻣﺠﻤﻠﻬﺎ‪.‬‬ ‫ﻣﻦ ﺟﻬﺔ ﺃﺧﺮﻯ ﻣﻄﻠﻮﺏ ﻣﻦ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﺃﻳﻀﺎ ﺃﻥ ﻳﺘﺨﻠﻮﺍ‬ ‫ﻭﺑﺸﻜﻞ ﻧﻬﺎﺋﻲ ﻋﻦ ﺑﻌﺾ ﺍﻷﺣﻜﺎﻡ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻌﺬﺏ ﺃﺭﻭﺍﺣﻬﻢ ﻭﺗﻌﻜﺮ‬ ‫ﻋﻼﻗﺘﻬﻢ ﻭﻋﻼﻗﺘﻨﺎ ﺑﺎﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﺬﻱ ﻧﻌﻴﺶ ﺟﻤﻴﻌﻨﺎ ﻓﻴﻪ‪ .‬ﻣﻦ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻷﺣﻜﺎﻡ ﺍﻟﻤﻌﺬﺑﺔ‪ ،‬ﺗﻠﻚ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺮﻭﺝ ﻟﻬﺎ ﺑﻌﻀﻬﻢ ﻭﺍﻟﺘﻲ ﺗﺤﺮﻡ ﺍﻻﻧﺪﻣﺎﺝ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻭﺗﺨﻠﻖ ﻣﺴﺎﻓﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺸﻚ ﻭﺍﻟﺮﻳﺒﺔ ﺑﻴﻨﻬﻢ ﻭﺑﻴﻨﻪ ﻭﺗﻌﻤﻢ‬ ‫ﺃﺛﺮﻫﺎ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺟﻤﻴﻌًﺎ‪ .‬ﻓﻤﺎ ﻣﻌﻨﻰ ﺃﻥ ﻳﻘﻮﻝ ﺑﻌﻀﻨﺎ ﺃﻧﻨﺎ ﻧﻌﻴﺶ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﺠﺘﻤﻊ ﻛﺎﻓﺮ؟ ﺃﻻ ﻳﺴﻤﻢ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻘﻮﻝ ﻋﻼﻗﺘﻨﺎ ﺑﺎﻟﻤﺠﺘﻤﻊ؟ ﻟﻤﺎﺫﺍ ﺇﺫﻥ‬ ‫ﺟﺌﻨﺎ ﺇﻟﻰ ﻫﻨﺎ؟ ﻟﻘﺪ ﺑﺬﻝ ﻛﺜﻴﺮﻭﻥ ﻣﻨﺎ ﻛﻞ ﻣﺪﺧﺮﺍﺗﻬﻢ ﻟﻜﻲ ﻳﺼﻠﻮﺍ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺒﻼﺩ‪ ،‬ﻟﻜﻲ ﻳﻌﻴﺸﻮﺍ ﻭﺃﻃﻔﺎﻟﻬﻢ ﺑﻜﺮﺍﻣﺔ ﻭﺳﻼﻡ‪ ،‬ﻻ ﻟﻜﻲ‬ ‫ﻳﺨﻮﺿﻮﺍ ﺻﺮﺍﻋًﺎ ﻻ ﻣﺒﺮﺭ ﻟﻪ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ‪ .‬ﺃﻧﺎ ﺃﻋﺘﻘﺪ ﺃﻥ ﺍﻷﻓﻀﻞ‬ ‫ﻟﻤﻦ ﻳﺆﻣﻦ ﺑﻬﺬﺍ ﺍﻟﺤﻜﻢ ﺍﻟﻌﺠﻴﺐ ﻭﻫﻢ ﻣﻊ ﺍﻷﺳﻒ ﻛﺜﻴﺮﻭﻥ‪ ،‬ﺃﻥ ﻳﺘﺮﻙ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺒﻼﺩ‪ .‬ﻟﻜﻲ ﻳﺮﻳﺢ ﻭﻳﺴﺘﺮﻳﺢ‪.‬‬ ‫‪mh@akhbar.dk‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫�‬ ‫‪€‚h]Ët;Ì÷¡;]…Ê|;‘Ñ]≥\Å’\;∞b;\Â_°‬‬

‫\∏‪;ÎÑ]¬iâŸ;Ô]4^;‡Ê÷⁄¬iâÁÂ;j⁄ëd;ÎÅÁÅ°\;€‚h]Ët;‡ÊfieÁ;‡ÊËÕ\Ö¬’\;‡Êµ2‬‬ ‫ﺑـــﺪﺃﺕ ﺍﻟﻘﺼﺔ ﻋﻨﺪﻣـــﺎ ﻗﺮﺭﺕ‬ ‫ﺍﻟﺤﻜﻮﻣـــﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻓﻲ ﻳﻮﻟﻴﻮ‪/‬‬ ‫ﺗﻤﻮﺯ ‪ 2007‬ﻣﺴـــﺎﻋﺪﺓ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻜﺘﻴﺒﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻟﻌـــﺮﺍﻕ ﻭ ﺫﻟـــﻚ ﺑﻤﻨﺤﻬـــﻢ‬ ‫ﻭﻋﺎﺋﻼﺗﻬﻢ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﺍﻟﺴﻴﺎﺳـــﻲ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ﺻﺪﺭ ﺍﻟﻘﺮﺍﺭ ﻓﻲ ﺇﻃﺎﺭ ﺍﺗﻔﺎﻕ ﺗﻢ‬ ‫ﺍﻟﺘﻮﺻﻞ ﺇﻟﻴﻪ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻭﺣﺰﺏ‬ ‫ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﺍﻟﻤﺘﺤﺎﻟﻒ ﻣﻌﻬﺎ‪،‬‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﺛﺮ ﺣﺎﺩﺙ ﺍﻏﺘﻴﺎﻝ ﺗﻌﺮﺽ ﻟﻪ‬ ‫ﻣﺘﺮﺟﻢ ﻋﺮﺍﻗﻲ ﻳﻌﻤﻞ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‪ .‬ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺤﺎﺩﺙ‬ ‫ﺍﻟﻤﺄﺳﺎﻭﻱ ﺟﻌﻞ ﺃﺣﺰﺍﺏ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ‬ ‫ﺍﻟﺒﺮﻟﻤﺎﻧﻴﺔ ﻭﺍﻟﻤﻨﻈﻤﺎﺕ ﺍﻹﻧﺴﺎﻧﻴﺔ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﺗﻨـــﺎﺩﻱ ﺑﻀﺮﻭﺭﺓ‬ ‫ﺣﻤﺎﻳﺔ ﻫـــﺆﻻء ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻭﻭﺟﻮﺏ‬ ‫ﻣﺴـــﺎﻋﺪﺗﻬﻢ ﻭﺗﻮﻓﻴـــﺮ ﺍﻷﻣﻦ ﻟﻬﻢ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﺃﻥ ﺃﺻﺒﺤﻮﺍ ﻋﺮﺿﺔ ﻟﻼﻏﺘﻴﺎﻝ‬ ‫ﻭﺍﻻﺧﺘﻄﺎﻑ ﻓﻲ ﺃﻱ ﻟﺤﻈﺔ‪ ،‬ﻷﻧﻬﻢ‬ ‫ﻓﻲ ﻧﻈﺮ ﺍﻟﺒﻌﺾ ﻣﻦ ﺃﺑﻨﺎء ﺟﻠﺪﺗﻬﻢ‬ ‫ﻣﺨﻄﺌﻮﻥ ﻳﺴﺘﺤﻘﻮﻥ ﺍﻟﻌﻘﺎﺏ ﺑﺤﺠﺔ‬ ‫ﺃﻧﻬﻢ ﻳﻌﻤﻠﻮﻥ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﻤﺤﺘﻠﺔ‪،‬‬ ‫ﻓﻲ ﺣﻴﻦ ﺗﻌﺎﻭﻥ ﺍﻻﻻﻑ ﻏﻴﺮﻫﻢ ﻣﻊ‬ ‫ﺗﻠﻚ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺑﺸﻜﻞ ﻣﺒﺎﺷﺮ ﺃﻭ ﻏﻴﺮ‬ ‫ﻣﺒﺎﺷﺮ‪ .‬ﻭﺃﻛﺜﺮ ﻓﺌﺔ ﻛﺎﻧﺖ ﻣﻌﺮﺿﺔ‬ ‫ﻟﻠﺨﻄﺮ ﺿﻤﻦ ﻫﺆﻻء ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻫﻢ‬ ‫ﻓﺌـــﺔ ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴـــﻦ‪ .‬ﻓﺎﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻮﻥ‬ ‫ﻭﺑﺤﻜـــﻢ ﻋﻤﻠﻬﻢ‪ ،‬ﻛﺎﻧـــﻮﺍ ﻳﺘﻨﻘﻠﻮﻥ‬ ‫ﻣﻊ ﺍﻟﺠﻨﻮﺩ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺮﻛﻴﻴﻦ ﻣﻦ ﻣﻜﺎﻥ‬ ‫ﺍﻟﻰ ﺁﺧﺮ ﻋﻠﻰ ﻣﺮﺁﻱ ﻭﻣﺴـــﻤﻊ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﺠﻤﻴﻊ‪ .‬ﻟﺬﻟﻚ ﻓﻘﺪ ﻛﺎﻧﻮﺍ ﻣﻌﺮﻭﻓﻴﻦ‬ ‫ﻟﻠﺠﻬـــﺎﺕ ﺍﻟﺘﻰ ﺗﺴـــﺘﻬﺪﻓﻬﻢ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻋﻜﺲ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴـــﻦ ﺍﻵﺧﺮﻳﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ‬ ‫ﻳﺸﺘﻐﻠﻮﻥ ﺩﺍﺧﻞ ﺍﻟﺪﻭﺍﺋﺮ ﻭﺍﻟﻤﻜﺎﺗﺐ‬ ‫ﻭﺍﻟﻠﺬﻳﻦ ﻳﺴـــﺘﻄﻴﻌﻮﻥ ﺍﻟﺤﻔﺎﻅ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺳﺮﻳﺔ ﻋﻤﻠﻬﻢ ‪.‬‬

‫ﺗﻬﺪﻳﺪﺍﺕ ﻣﺴﺘﻤﺮﺓ‬

‫"ﺃﺧﺒﺎﺭ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ" ﺍﻟﺘﻘﺖ ﺑﺄﺣﺪ‬ ‫ﻫـــﺆﻻء ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴـــﻦ‪ ،‬ﻭﻗﺪ ﻓﻀﻞ‬ ‫ﺗﺴـــﻤﻴﺘﻪ ﺑﺎﻟﺤﺮﻓﻴﻦ )ﻭﺱ( ﻟﻜﻲ‬ ‫ﻳﺘﺠﻨﺐ ﺃﻳﺔ ﺃﺧﻄـــﺎﺭ ﻣﻤﻜﻨﺔ‪ .‬ﻋﻤﻞ‬ ‫)ﻭﺱ( ﻟﻤﺪﺓ ﺛﻼﺙ ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻟﺪﻯ‬ ‫ﺍﻟﻘـــﻮﺍﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻓﻲ ﺃﻛﺎﺩﻳﻤﻴﺔ‬

‫ﺍﻟﺸـــﺮﻃﺔ‪ .‬ﻭﺗﻌﺮﺽ ﺑﺴﺒﺐ ﻋﻤﻠﻪ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﻟﺘﻬﺪﻳـــﺪﺍﺕ ﻛﺜﻴﺮﺓ‪ .‬ﺣﺪﺛﻨﺎ ﻋﻦ‬ ‫ﺗﺠﺮﺑﺘـــﻪ ﻗﺎﺋﻼ‪ :‬ﻛﻨـــﺖ ﺃﻋﻴﺶ ﻣﻊ‬ ‫ﻋﺎﺋﻠﺘﻲ ﻭﺿﻌﺎ ﻣﺄﺳﺎﻭﻳﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‪،‬‬ ‫ﻓﻘـــﺪ ﻛﺎﻥ ﺍﻟﺨﻄﺮ ﻳﺤﺪﻕ ﺑﻨﺎ ﻣﻦ ﻛﻞ‬ ‫ﺍﻟﺠﻬﺎﺕ‪ ،‬ﺑﺤﻴـــﺚ ﺃﻧﻨﺎ ﻟﻢ ﻧﻜﻦ ﻧﻨﺎﻡ‬ ‫ﺍﻟﻠﻴﻞ ﻭ ﻛﻨﺎ ﺩﺍﺋﻤﻲ ﺍﻟﺘﻨﻘﻞ ﺑﻴﻦ ﺑﻴﻮﺕ‬ ‫ﺍﻷﻫﻞ‪ ،‬ﻷﻥ ﻭﺟﻮﺩﻧﺎ ﻓﻲ ﺑﻴﺘﻨﺎ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﻳﺸـــﻜﻞ ﺧﻄﺮﺍ ﻛﺒﻴـــﺮﺍ ﻋﻠﻴﻨﺎ‪ ،‬ﻭ ﻗﺪ‬ ‫ﺍﺿﻄـــﺮﺭﺕ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﻣﺮﺓ ﻟﻠﺘﻮﻗﻒ‬ ‫ﻋـــﻦ ﺍﻟﻌﻤـــﻞ ﻛﻤﺘﺮﺟـــﻢ‪ ،‬ﻓﻘﺪ ﻛﻨﺎ‬ ‫ﻧﺘﻌﺮﺽ ﻟﻀﻐﻂ ﺣﻘﻴﻘﻲ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﻛﻨﺎ‬ ‫ﻧﺴـــﻤﻊ ﻛﻞ ﻳﻮﻡ ﻋﻦ ﺣﺎﺩﺙ ﺍﻏﺘﻴﺎﻝ‬ ‫ﺃﻭ ﺍﺧﺘﻄﺎﻑ ﻟﻤﺘﺮﺟﻢ ﺃﻭ ﻋﺎﻣﻞ ﻟﺪﻯ‬ ‫ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻷﺟﻨﺒﻴـــﺔ‪ ،‬ﻟﻜﻦ ﻣﺎ ﺩﻓﻌﻨﻲ‬

‫ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ ﺑﻞ ﻗﺪﻣﺖ ﻟﻬﻢ ﻋﺮﻭﺿﺎ‬ ‫ﺃﺧﺮﻯ ﻛﺘﺴﻬﻴﻞ ﺍﻟﺴﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺃﻱ ﺑﻠﺪ‬ ‫ﻋﺮﺑﻲ ﻣﺴـــﺘﻘﺮ‪ ،‬ﺃﻭ ﻣﻨﺤﻬﻢ ﻣﺒﻠﻐﺎ‬ ‫ﻣﺎﻟﻴـــﺎ ﻳﺼﻞ ﺇﻟـــﻰ ‪ 20‬ﺃﻟﻒ ﺩﻭﻻﺭ‬ ‫ﻟﻼﻧﺘﻘـــﺎﻝ ﺇﻟـــﻰ ﻣﻨﻄﻘـــﺔ ﺃﻣﻨﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻭﺗﺄﺳـــﻴﺲ ﺣﻴـــﺎﺓ ﺟﺪﻳﺪﺓ‪،‬‬ ‫ﻟﻜـــﻦ ﺍﻷﻏﻠﺒﻴﺔ ﺍﺧﺘـــﺎﺭﺕ ﺍﻟﻠﺠﻮء‬ ‫ﺇﻟـــﻰ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﻛﺄﻧﺴـــﺐ ﺍﻟﺤﻠﻮﻝ‬ ‫ﺍﻟﻤﻄﺮﻭﺣـــﺔ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﻭﺻـــﻞ ﻫﺆﻻء‬ ‫ﺍﻟﻰ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﻟﻢ ﻳﺠﺮﺑﻬﺎ‬ ‫ﻏﻴﺮﻫـــﻢ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴـــﻦ ﺣﻴﺚ ﺗﻢ‬ ‫ﺣﺸﺪﻫﻢ ﻭﺇﺟﻼﺋﻬﻢ ﻣﻊ ﻋﻮﺍﺋﻠﻬﻢ ﻣﻦ‬ ‫ﺧﻼﻝ ﻋﻤﻠﻴﺔ ﺇﺟﻼء ﺧﺎﺻﺔ ﻧﻔﺬﺗﻬﺎ‬ ‫ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺑﺸﻜﻞ ﺳﺮﻱ‪.‬‬ ‫ﻋﻨﺪﻣﺎ ﻳﻘﺮﺭ ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻢ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﻓﺎﻧﻪ‬

‫ﻟﻠﺘﻔﻜﻴﺮ ﺟﺪﻳـــﺎ ﺑﺎﻟﻠﺠﻮء ﻟﻠﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﻫﻮ ﺣـــﺎﺩﺙ ﺍﻏﺘﻴﺎﻝ ﻟﻤﺠﻤﻮﻋﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ ﻣﻦ ﺑﻴﻨﻬﻢ ﺃﺻﺪﻗﺎء ﻟﻲ‬ ‫ﻭﺃﺷـــﺨﺎﺹ ﺃﻋﺮﻓﻬﻢ ﺟﻴﺪﺍ‪ .‬ﻋﻨﺪﻫﺎ‬ ‫ﺃﺣﺴﺴﺖ ﺑﺎﻟﺨﻄﺮ ﻳﻘﺘﺮﺏ ﻣﻨﻲ ﻭﻣﻦ‬ ‫ﻋﺎﺋﻠﺘﻲ‪ .‬ﻟﺬﻟـــﻚ ﻓﺎﻥ ﻗﺮﺍﺭ ﺍﻟﺨﺮﻭﺝ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻛﺎﻥ ﻗﺮﺍﺭﺍ ﺇﺟﺒﺎﺭﻳﺎ‪.‬‬

‫ﻳﻘﺪﻡ ﺍﻷﻭﺭﺍﻕ ﺍﻟﻤﻄﻠﻮﺑﺔ ﻟﻠﻤﻨﺪﻭﺑﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻓﻲ ﺑﻐﺪﺍﺩ ﺃﻭ ﺍﻟﺒﺼﺮﺓ‪،‬‬ ‫ﻟﻴﺄﺗﻲ ﺍﻟﻘﺮﺍﺭ ﺑﻌﺪ ﺃﺳﺎﺑﻴﻊ ﻗﻠﻴﻠﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﺗﻘﺪﻳﻢ ﺍﻟﻄﻠﺐ‪.‬‬

‫ﻋﺪﺓ ﺧﻴﺎﺭﺍﺕ‬

‫ﻟﻢ ﻳﻜﻦ ﺧﻴﺎﺭ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﻟﻠﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪،‬‬ ‫ﻫﻮ ﺍﻟﺨﻴـــﺎﺭ ﺍﻟﻮﺣﻴﺪ ﺍﻟﺬﻱ ﺗﻄﺮﺣﻪ‬ ‫ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﻫﺆﻻء‬

‫ﻟﺠﻮء ﻭﺍﻧﺘﻈﺎﺭﻭﻋﻮﺩﺓ‬

‫ﺗﺠﺪﺭ ﺍﻹﺷـــﺎﺭﺓ ﻫﻨـــﺎ ﺃﻥ ﻗﺮﺍﺭ‬ ‫ﺍﻟﻠﺠـــﻮء ﻻ ﻳﺘﻢ ﺍﺗﺨـــﺎﺫﻩ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﻨﺪﻭﺑﻴـــﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺑﺎﻟﻌﺮﺍﻕ‪،‬‬ ‫ﻓﻬـــﺆﻻء ﺗﻨﺤﺼـــﺮ ﻣﻬﻤﺘﻬـــﻢ ﻓﻲ‬ ‫ﺗﺮﺷﻴﺢ ﺍﻷﺷـــﺨﺎﺹ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺗﻨﻄﺒﻖ‬ ‫ﻋﻠﻴﻬﻢ ﺍﻟﺸـــﺮﻭﻁ ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ‬

‫ﺗﺄﺷﻴﺮﺓ ﺍﻟﺪﺧﻮﻝ ﻟﻠﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻋﻨﺪ‬ ‫ﺍﻟﻮﺻﻮﻝ ﻳﺘﻌﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﻛﻞ ﺷـــﺨﺺ‬ ‫ﺗﻘﺪﻳﻢ ﻃﻠﺐ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺴﻠﻄﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﻤﻌﻨﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﺍﻻﻧﺘﻈﺎﺭ‬ ‫ﻓﻲ ﻣﺮﻛـــﺰ ﺍﻹﻳﻮﺍء ﺍﻟﻤﺆﻗﺖ‪ ،‬ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﺃﻋﺪﺩ ﺧﺼﻴﺼـــﺎ ﻟﻬﺬﻩ ﺍﻟﻐﺎﻳﺔ‪ .‬ﻓﺘﺮﺓ‬ ‫ﺍﻻﻧﺘﻈﺎﺭ ﻟﻢ ﺗﻜﻦ ﻃﻮﻳﻠﺔ ﻛﻤﺎ ﻫﻮ ﺣﺎﻝ‬ ‫ﺍﻟﻼﺟﺌﻴﻦ ﺍﻟﻌﺎﺩﻳﻴـــﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺃﻣﻀﻮﺍ‬ ‫ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻃﻮﻳﻠﺔ ﻓﻲ ﻣﻌﺴـــﻜﺮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﻠﺠﻮء‪ ،‬ﻭﺭﻏﻢ ﻗﺼﺮ ﻣﺪﺓ ﺍﻻﻧﺘﻈﺎﺭ‪،‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﺑﺴﺮﻋﺔ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺘﺴـــﻬﻴﻼﺕ ﺍﻷﺧـــﺮﻯ‪ ،‬ﻟﻢ ﻳﺮﻕ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻮﺿﻊ ﻟﻠﻌﺪﻳـــﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺎﺋﻼﺕ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴـــﺔ ﺍﻟﻤﺸـــﻤﻮﻟﺔ ﺑﺒﺮﻧﺎﻣـــﺞ‬ ‫ﻣﺴﺎﻋﺪﺓ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﺍﻟﺴﺎﺑﻘﻴﻦ‪ ،‬ﻓﻘﺮﺭ‬ ‫ﺑﻌﻀﻬﺎ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻭﺇﻧﻬﺎء‬ ‫ﻭﺿﻊ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﻓـــﻲ ﻭﻗﺖ ﻣﺒﻜﺮ ﺃﻭ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﻋﺪﺓ ﺃﺷﻬﺮ‪ .‬ﻭﻛﺎﻥ ﻭﺱ ﻣﻦ ﺑﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺍﺗﺨﺬﻭﺍ ﻗﺮﺍﺭ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ‪ ،‬ﻭﺳﺒﺐ‬ ‫ﺫﻟﻚ ﻛﻤـــﺎ ﻳﻘﻮﻝ‪ :‬ﺻﺪﻣـــﺔ ﺍﻟﻮﺍﻗﻊ‬ ‫ﺍﻟﺠﺪﻳﺪ ﻭﺍﻟﻌﺰﻟﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻋﺸﻨﺎﻫﺎ ﻭﻟﻢ‬ ‫ﻧﺴﺘﻄﻊ ﺗﺤﻤﻠﻬﺎ ﺧﺼﻮﺻﺎ ﺯﻭﺟﺘﻲ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﺃﺻـــﺮﺕ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻌـــﻮﺩﺓ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﻮﻃﻦ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﻋﺪﻧﺎ ﻓﻌﻼ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﺑﻌﺪ‬ ‫ﺳﺘﺔ ﺃﺷﻬﺮ ﻣﻦ ﺇﻗﺎﻣﺘﻨﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‪،‬‬ ‫ﺍﻛﺘﺸـــﻔﻨﺎ ﺇﻧﻨﺎ ﻻ ﺯﻟﻨـــﺎ ﻣﻌﺮﺿﻴﻦ‬ ‫ﻟﻠﺨﻄﺮ‪ ،‬ﻓﻘﺮﺭﻧﺎ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﻣﺮﺓ ﺃﺧﺮﻯ‬ ‫ﻟﻠﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻫـــﺬﻩ ﺍﻟﻤﺮﺓ ﻭﻓﺮﺕ ﻟﻨﺎ‬ ‫ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﺷـــﻘﺔ ﻣﺴـــﺘﻘﻠﺔ ﻓﻲ ﻣﺪﻳﻨﺔ‬ ‫ﺗﻴﺴﺘﺪ‪ ،‬ﻭﻗﺘﻬﺎ ﺃﺣﺴﺴﻨﺎ ﺑﺎﻻﺳﺘﻘﺮﺍﺭ‬ ‫ﻭﺍﻻﺭﺗﻴﺎﺡ‪.‬‬ ‫ﺗﺠﺪﺭ ﺍﻹﺷـــﺎﺭﺓ ﺍﻟﻰ ﺃﻥ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ‬ ‫ﻟﻠﻮﻃـــﻦ ﻛﺎﻧﺖ ﺗﺘﻢ ﺗﺤﺖ ﺇﺷـــﺮﺍﻑ‬ ‫ﺍﻟﺤﻜﻮﻣـــﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴـــﺔ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺗﻤﻨـــﺢ ﺍﻟﻌﺎﺋﺪﻳﻦ ﻣﺒﻠﻐـــﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺎﻝ‬ ‫ﻟﻴﻌﻴﺪﻭﺍ ﺑﻨﺎء ﺣﻴﺎﺗﻬﻢ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻣﻊ‬ ‫ﺍﺣﺘﻔﺎﻇﻬﻢ ﺑﺤﻖ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﻟﻠﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﺧﻼﻝ ﻣﺪﺓ ﻻ ﺗﺘﺠﺎﻭﺯ ﺍﻟﺴﻨﺔ‪.‬‬ ‫ﻗﺒﻮﻝ ﻃﻠﺐ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﻟﻠﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ‪ ،‬ﻛﺎﻥ ﻳﺘﻢ ﺑﺸﻜﻞ ﺳﺮﻳﻊ‪،‬‬ ‫ﺑﻌﺪﻫﺎ ﻳﺘﻢ ﺗﺮﺣﻴﻠﻬﻢ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻤﺪﻥ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﻳﺨﺘﺎﺭﻭﻧﻬﺎ ﺑﺄﻧﻔﺴـــﻬﻢ ﻭ ﻳﺘﻢ ﺗﻮﻓﻴﺮ‬ ‫ﺷﻘﻖ ﻣﻨﺎﺳـــﺒﺔ ﻟﻬﻢ ﻭ ﻟﻌﺎﺋﻼﺗﻬﻢ‪،‬‬ ‫ﻟﻴﺴﺘﻘﺮﻭﺍ ﻭ ﻳﺒﺪﺅﻭﺍ ﺭﺣﻠﺔ ﺍﻻﻧﺪﻣﺎﺝ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪.‬‬

‫¡‪Ïëë}i⁄’\;◊Ë⁄qi’\;ÎÄ]Ë‬‬ ‫•›‪;◊Ÿ]—;‡]Ÿ^;È…;ÏË÷Ë⁄qi’\;k]zzË÷⁄¬’\;flŸ;ÖËm“’\;ÍÖzzq‬‬ ‫‪.ÎÄÅçŸ;ÏÁ]¡Ñ;juhÂ‬‬ ‫•‪;Ï÷Ëö;]fiiÁ]¡ÑÂ;]fiŸ]⁄i·\;ÌëÕ^;È…;€“›_d;]fi¬Ÿ;‡ÂÖ¬çià‬‬ ‫‪.Ïq’]¬⁄’\;ÎÅŸ‬‬ ‫•‪;]fi¬ÕÊŸ;È…;€“Ÿ]Ÿ^;Ït]i⁄’\;ìÖ ’\;fl¡;ÅÁá⁄’\;\Â^ÖzzÕb‬‬ ‫¡÷‪U;jË›Öi›ˆ\;Ì‬‬ ‫‪www.Plasticsurgeon.dk‬‬ ‫‪info@plasticsurgeon.dk‬‬

‫‪ÏË÷⁄¬’\;◊eÕ‬‬

‫;‪ÏË÷⁄¬’\;Ŭd‬‬

‫‪Zb‰i@aÏ‹ñmg‬‬ ‫‪Plastikkirurgisk Speciallægeklinik, @Tlf. 47330030‬‬ ‫‪Ú»‡v€a@Û€a@ÂÓ‰q¸a@Âfl‬‬ ‫‪Jernbanegade 42, 1. sal, 3600‬‬ ‫‪15@M@9@ZÚ«bé€a‬‬ ‫‪Frederikssund.‬‬

‫„‪@ÚÌb«â@·ÿ€@äœÏ‬‬ ‫‪ÚÌÖÎ@Ú˜ÓiÎ@Ú‘ˆbœ‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫ﺷﻬﺎﺩﺍﺕ ﻋﺎﻟﻴﺔ ﻭﺑﻄﺎﻟﺔ‬

‫ﺍﻟﻤﺜﻴﺮ ﻟﻼﻧﺘﺒﺎﻩ ﻫـــﻮ ﺃﻥ ﻫﺆﻻء‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴـــﻦ ﻣﻦ ﺍﻟﻄﺒﻘـــﺔ ﺍﻟﻤﺜﻘﻔﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗـــﻲ‪ ،‬ﻟﺬﻟﻚ ﻓﻘﺪ‬ ‫ﻛﺎﻥ ﺗﻌﻠﻤﻬﻢ ﻟﻠﻐﺔ ﺳﺮﻳﻌﺎ‪ ،‬ﻭ ﻛﺎﻧﺖ‬ ‫ﻟﺪﻳﻬﻢ ﺍﻟﻔـــﺮﺹ ﺍﻟﻜﺒﻴﺮﺓ ﻟﻼﻟﺘﺤﺎﻕ‬ ‫ﺑﺎﻟﺠﺎﻣﻌﺎﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ ،‬ﻓﺎﻷﻏﻠﺒﻴﺔ‬ ‫ﻣﻨﻬﻢ ﻓﻀﻠـــﻮﺍ ﺍﻟﺘﻌﻠﻢ ﺑـــﺪﻝ ﺍﻟﻌﻤﻞ‬ ‫ﻭﺟﻤـــﻊ ﺍﻟﻤـــﺎﻝ‪ ،‬ﺭﻏـــﻢ ﺍﻟﻈﺮﻭﻑ‬ ‫ﺍﻟﻤﺎﻟﻴﺔ ﺍﻟﺼﻌﺒﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﻌﻴﺸـــﻮﻧﻬﺎ‪،‬‬

‫ﻓﻬﻢ ﻳﺤﺼﻠﻮﻥ ﻋﻠﻰ ﻣﻌﻮﻧﺎﺕ ﻗﻠﻴﻠﺔ‬ ‫ﺟﺪﺍ ﻻ ﺗﻜﻔﻴﻬﻢ ﻓﻲ ﻣﻌﻴﺸﺘﻬﻢ ‪.‬‬ ‫ﻳﻘـــﻮﻝ )ﻭﺱ( ﺍﻟﺤﺎﺻـــﻞ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺑﻜﺎﻟﻮﺭﻳﻮﺱ ﻓﻲ ﺍﻷﺩﺏ ﺍﻻﻧﺠﻠﻴﺰﻱ‪:‬‬ ‫ﺇﺧﺘﺮﺕ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳﺔ ﺑﺎﻟﺠﺎﻣﻌﺔ )ﺇﺩﺍﺭﺓ‬ ‫ﺃﻋﻤﺎﻝ( ﻷﻧﻪ ﻋﻨـــﺪ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺸـــﻬﺎﺩﺓ ﺍﻟﺠﺎﻣﻌﻴﺔ ﺗﻜﻮﻥ ﻓﺮﺹ‬ ‫ﺍﻟﻌﻤﻞ ﺃﻓﻀﻞ‪ ،‬ﻭﻳﻜﻮﻥ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﺫﺍ ﻗﻴﻤﺔ‬ ‫ﻭ ﺟﻮﺩﺓ ﻭ ﺭﺍﺗﺐ ﺟﻴﺪ‪.‬‬ ‫ﻟﻜﻦ ﺯﻭﺟـــﺎﺕ ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ ﻫﻦ‬ ‫ﻣﻦ ﻳﻌﺎﻧﻴﻦ ﺍﻷﻣﺮﻳﻦ ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺒﻠﺪ‪،‬‬ ‫ﻓﺒﺴـــﺒﺐ ﻇﺮﻭﻑ ﺍﻟﺤﻤﻞ ﻭﺍﻟﻮﻻﺩﺓ‬ ‫ﻭﺭﻋﺎﻳﺔ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ‪ ،‬ﻻ ﻳﺴﺘﻄﻌﻦ ﺗﻌﻠﻢ‬ ‫ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺑﺸﻜﻞ ﺳـــﺮﻳﻊ‪ ،‬ﻭﺑﺬﻟﻚ ﻓﻬﻦ‬ ‫ﻻ ﻳﺴـــﺘﻄﻌﻦ ﺍﻻﻟﺘﺤﺎﻕ ﺑﺎﻟﺠﺎﻣﻌﺎﺕ‬ ‫ﻭﻻ ﺗﺘﻮﻓـــﺮ ﻟﻬـــﻦ ﻓـــﺮﺹ ﺍﻟﻌﻤﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﻨﺎﺳﺒﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻧﺘﻴﺠﺔ ﻟﺬﻟـــﻚ‪ ،‬ﻓﻬﻦ ﻣﻀﻄﺮﺍﺕ‬ ‫ﻟﻠﻌﻤﻞ ﻣﻘﺎﺑﻞ ﺍﻹﻋﺎﻧﺔ ﺍﻟﻬﺰﻳﻠﺔ ﺟﺪﺍ‬ ‫ﺍﻟﺘـــﻲ ﺗﻘﺪﻣﻬﺎ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳـــﺔ ﻟﻬﻢ‪ ،‬ﻭﺇﻻ‬ ‫ﻓﺴـــﻮﻑ ﻳﺤﺮﻣﻦ ﻣﻦ ﻫﺬﻩ ﺍﻹﻋﺎﻧﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺣﺎﻟﺔ ﺭﻓﻀﻬﻢ ﻟﻠﻌﻤﻞ‪.‬‬ ‫ﺗﻘﻮﻝ )ﻡ ﺹ( ﻭ ﻫﻲ ﺯﻭﺟﺔ ﺃﺣﺪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ‪ :‬ﺩﺭﺳﺖ ﺳﻨﻴﻦ ﻃﻮﻳﻠﺔ‬ ‫ﺑﺎﻟﻌﺮﺍﻕ ﺇﻟﻰ ﺃﻥ ﺣﺼﻠﺖ ﻋﻠﻰ ﺷﻬﺎﺩﺓ‬ ‫ﺍﻟﻤﺎﺟﺴﺘﻴﺮ ﻓﻲ ﻋﻠﻢ ﺍﻷﺣﻴﺎء‪ ،‬ﻭ ﺍﻻﻥ‬ ‫ﺃﻋﻤﻞ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﻛﻌﺎﻣﻠﺔ ﺑﺴﻴﻄﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﻣﻄﺒﺦ ﺑﺈﺣـــﺪﻯ ﺍﻹﺩﺍﺭﺍﺕ‪ ،‬ﻫﺬﺍ‬ ‫ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻳﺸﻌﺮﻧﻲ ﺑﺎﻻﻛﺘﺌﺎﺏ ﻭﺍﻟﺤﺰﻥ‬ ‫ﺍﻟﺸـــﺪﻳﺪﻳﻦ ﻭﺗﺴـــﺘﻄﺮﺩ ﻗﺎﺋﻠﺔ ‪ :‬ﺃﻧﺎ‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫ﻟﺴﺖ ﺿﺪ ﺍﻟﻌﻤﻞ ‪ ،‬ﻟﻜﻨﻨﻲ ﺃﺭﻳﺪ ﻋﻤﻼ‬ ‫ﻣﻘﺒﻮﻻ ﻧﻮﻋﺎ ﻣﺎ ﺣﺘﻰ ﻟﻮ ﻟﻢ ﻳﻨﺎﺳﺐ‬ ‫ﺷﻬﺎﺩﺗﻲ ﻟﻜﻦ ﻋﻠﻰ ﺍﻷﻗﻞ ﻻ ﻳﺸﻌﺮﻧﻲ‬ ‫ﺑﺎﻟﻤﻬﺎﻧﺔ ﻭ ﺇﻧﺎ ﺍﻧﻈﺮ ﺇﻟﻰ ﺳـــﻨﻮﺍﺕ‬ ‫ﺩﺭﺍﺳﺘﻲ ﺍﻟﻄﻮﻳﻠﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‪ .‬ﻟﻜﻦ‬ ‫ﻭ ﺑﺎﻟﺮﻏﻢ ﻣﻦ ﺍﻟﻈـــﺮﻭﻑ ﺍﻟﺼﻌﺒﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﻳﻌﻴﺸﻬﺎ ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ ﺍﻟﻼﺟﺌﻴﻦ‬ ‫ﻫﻨﺎ ﺑﺴﺒﺐ ﺣﺎﺟﺰ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﻭﺍﻻﻧﺪﻣﺎﺝ‪،‬‬ ‫ﺃﻻ ﺃﻥ ﺃﻏﻠﺒﻬﻢ ﺳﻌﻴﺪ ﻟﻤﺠﺮﺩ ﻭﺻﻮﻟﻪ‬ ‫ﻟﻠﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬

‫ﻳﻘـــﻮﻝ )ﻭﺱ(‪ :‬ﻧﺤﻦ ﻋﻤﻠﻨﺎ ﻣﻊ‬ ‫ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺑﻤﻘﺎﺑﻞ ﻭﻟﻴﺲ‬ ‫ﻣﺠﺎﻧﺎ‪ ،‬ﻟﻜﻦ ﺭﻏﻢ ﺫﻟﻚ ﺳـــﺎﻋﺪﻭﻧﺎ‪،‬‬ ‫ﻭ ﻛﺎﻧﺖ ﺍﻟﻤﺴـــﺎﻋﺪﺓ ﺷﺎﻣﻠﺔ ﻟﺠﻤﻴﻊ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴـــﻦ ‪ ،‬ﺣﺘﻰ ﺑﺎﻟﻨﺴـــﺒﺔ ﻟﻠﺬﻳﻦ‬ ‫ﻋﻤﻠﻮﺍ ﻟﻤﺪﺓ ﻗﺼﻴﺮﺓ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﺴـــﺘﻄﺮﺩ ﻗﺎﺋﻼ‪ :‬ﻧﺤـــﺲ ﺃﻧﻨﺎ‬ ‫ﺁﻣﻨﻮﻥ ﻫﻨﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻓﻬﻮ ﺑﻠﺪ‬ ‫ﻣﺴﺘﻘﺮ ﻭ ﺁﻣﻦ ﻭ ﺍﻟﻨﻈﺎﻡ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻲ‬ ‫ﻭ ﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻤﻲ ﺟﻴﺪ ﺟﺪﺍ‪.‬‬ ‫ﻳـــﺮﻯ ﺍﻟﺒﻌـــﺾ ﺃﻥ ﻫـــﺆﻻء‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ ﻣﺤﻈﻮﻇـــﻮﻥ ﺇﻟﻰ ﺣﺪ‬ ‫ﻛﺒﻴـــﺮ‪ ،‬ﺑﺤﻴﺚ ﺃﻧﻬـــﻢ ﺣﺼﻠﻮﺍ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺣﻖ ﺍﻟﻠﺠـــﻮء ﻭﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‪ ،‬ﻓﻲ ﺍﻟﻮﻗﺖ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﺑﺪﺃﺕ ﻓﻴﻪ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﺈﻏﻼﻕ‬ ‫ﺃﺑﻮﺍﺑﻬﺎ ﻓﻲ ﻭﺟﻪ ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ ﻭﺗﺴﻔﻴﺮ‬ ‫ﺍﻟﻤﺌـــﺎﺕ ﻣﻦ ﻃﺎﻟﺒـــﻲ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﻛﻤﺎ‬ ‫ﺣﺪﺙ ﻣﻊ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ ﻗﺒﺎ ﻋﺪﺓ ﺍﺷﻬﺮ‪.‬‬ ‫ﻟﻜﻦ ﻳﺠﺐ ﺍﻻﻋﺘﺮﺍﻑ ﺑﺎﻥ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴـــﺔ ﺗﻌﺎﻣﻠـــﺖ ﻣﻊ ﻗﻀﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴـــﻦ ﻭﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ‬ ‫ﺑﺤـــﺲ ﻋـــﺎﻝ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻤﺴـــﺆﻭﻟﻴﺔ‬ ‫ﺍﻻﻧﺴﺎﻧﻴﺔ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﻭﻓﺮﺕ ﻟﻬﻢ ﻓﺮﺹ‬ ‫ﻟﻢ ﺗﺘﻮﻓﺮ ﻟﻐﻴﺮﻫﻢ‪ ،‬ﻭﻓﺘﺤﺖ ﺃﻣﺎﻣﻬﻢ‬ ‫ﺃﺑﻮﺍﺏ ﺟﺪﻳﺪﺓ ﻟﻜﻲ ﺑﻨﻮﺍ ﻣﻊ ﻋﻮﺍﺋﻠﻬﻢ‬ ‫ﺣﻴﺎﺓ ﻣﺴﺘﻘﺮﺓ ﻭﺃﻣﻨﺔ‪.‬‬

‫ﺑﻴﻊ ﻭﺗﺼﻠﻴﺢ‬ ‫ﻭﻓﺤﺺ ﺍﻟﺪﺭﺍﺟﺎﺕ‬

‫‪‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪ORFALI‬‬

‫‪Salg,Eftersyn&Reparation‬‬

‫‪Top kvalitet shimano kæde‬‬ ‫‪inkl. montering‬‬ ‫‪399,‬‬‫‪2Kevler dæk af højeste kvalitet‬‬ ‫‪inkl.slanger og montering 199,‬‬‫‪Lapning af dæk‬‬ ‫‪50,-‬‬

‫ﻗﻄﻊ ﻏﻴﺎﺭ ﻣﻨﻮﻋﺔ •ﺧﺪﻣﺔ ﺇﺳﺘﻼﻡ ﺍﻟﺪﺭﺍﺟﺎﺕ‬

‫‪Tuborgvej 266 F‬‬

‫‪2400 KBH NV• Tlf.31133144‬‬

‫‪Ï⁄‚Ÿ;~ÁÑ\Êh‬‬ ‫•• ﺍﻛﺘﻮﺑﺮ‪/‬ﺗﺸـــﺮﻳﻦ ﺍﻷﻭﻝ‬ ‫‪ 2006‬ﺍﺧﺘﻄـــﻒ ﻣﺴـــﻠﺤﻮﻥ‬ ‫ﻣﺠﻬﻮﻟﻮﻥ ‪ 17‬ﻣﺘﺮﺟﻤﺎ ﻋﺮﺍﻗﻴﺎ‬ ‫ﻳﻌﻤﻠﻮﻥ ﻟـــﺪﻯ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﻤﺤﺘﻠﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺑﻐﺪﺍﺩ ﻭﻗﺘﻠﻮﻫﻢ‪.‬‬ ‫•• ﻳﻨﺎﻳﺮ‪/‬ﻛﺎﻧـــﻮﻥ ﺍﻟﺜﺎﻧـــﻲ‬ ‫‪ 2007‬ﻃﺎﻟـــﺐ ﺿﺒـــﺎﻁ‬ ‫ﺩﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ ﺣﻜﻮﻣﺘﻬﻢ ﺑﻘﺒﻮﻝ‬ ‫ﻟﺠﻮء ﺍﻟﻤﺘﺮﺟﻤﻴـــﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻣﻌﻬﻢ ﻗﺒﻞ ﺍﻧﺴـــﺤﺎﺏ‬ ‫ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‬ ‫ﻭﺫﻟﻚ ﻟﻮﺟﻮﺩ ﺧﻄﺮ ﺣﻘﻴﻘﻲ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺣﻴﺎﺗﻬﻢ ﻟﻜﻦ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺭﻓﻀﺖ‬ ‫ﺍﻟﻄﻠﺐ ﺑﺸﺪﺓ‪.‬‬ ‫•• ﻳﻮﻟﻴﻮ‪/‬ﺣﺰﻳـــﺮﺍﻥ ‪2007‬‬ ‫ﺃﺭﺳﻠﺖ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻟﺠﻨﺔ ﺗﻘﻀﻲ‬ ‫ﺣﻘﺎﺋـــﻖ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﻌـــﺮﺍﻕ ﻟﺘﺤﺪﻳﺪ‬ ‫ﺣﺠﻢ ﺍﻟﺨﻄـــﺮ ﺍﻟﺬﻱ ﻳﻬﺪﺩ ﺣﻴﺎﺓ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻣﻊ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻫﻨﺎﻙ‪.‬‬ ‫•• ﻳﻮﻟﻴﻮ‪/‬ﺣﺰﻳـــﺮﺍﻥ ‪2007‬‬ ‫ﺍﺗﻔﻘـــﺖ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻣـــﻊ ﺣﻠﻴﻔﻬﺎ‬ ‫ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ ﻋﻠـــﻰ ﺍﺟﻼء‬ ‫ﺟﻤﻴـــﻊ ﻣـــﻦ ﻳﺮﻏـــﺐ ﻣـــﻦ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻣﻊ ﻗﻮﺍﺗﻬﺎ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻊ‬ ‫ﻋﻮﺍﺋﻠﻬﻢ ﻭﻣﻨﺤﻬﻢ ﺍﻟﻠﺤﻮء ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫•• ﺗﻤﻮﺯ‪/‬ﻳﻮﻟﻴﻮ‪ 2007‬ﻧﻔﺬﺕ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﻠﻄﺎﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻋﻤﻠﻴﺔ‬ ‫ﺇﺟﻼء ﺳـــﺮﻳﺔ ﻟﻤﺎﺋﺘـــﻲ ﻣﺪﻧﻲ‬ ‫ﻋﺮﺍﻗـــﻲ ﻣـــﻦ ﺃﺣﺪ ﻣﻄـــﺎﺭﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‪ ،‬ﻫـــﻢ ﻣﻌﻈﻢ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻋﻤﻠـــﻮﺍ ﻟـــﺪﻯ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﺴـــﻨﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻻﺭﺑﻊ ﺍﻟﺘﻲ ﺳﺒﻘﺖ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺘﺎﺭﻳﺦ‬ ‫ﻭﺍﻓﺮﺍﺩ ﻋﻮﺍﺋﻠﻬﻢ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﺟﺮﻯ ﻧﻘﻞ‬ ‫ﻫﺆﻻء ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﻴﻦ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﺑﺴﺮﻳﺔ ﺗﺎﻣﺔ‪ ،‬ﻋﻠﻰ ﺛﻼﺙ ﺩﻓﻌﺎﺕ‬ ‫ﻭﺻﻠﺖ ﺁﺧﺮﻫﺎ ﻳﻮﻡ ‪ 20‬ﻳﻮﻟﻴﻮ‪/‬‬ ‫ﺗﻤﻮﺯﺍﻟـــﻰ ﻗﺎﻋﺪﺓ ﻋﺴـــﻜﺮﻳﺔ‬ ‫ﺩﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺗﻢ ﻧﻘﻠﻬﻢ ﻣﻦ‬ ‫ﻫﻨﺎﻙ ﺍﻟﻰ ﻣﺮﺍﻛﺰ ﻟﺠﻮء ﻣﺆﻗﺘﺔ‬ ‫ﺭﻳﺜﻤﺎ ﻳﺘﻢ ﺇﻧﻬـــﺎء ﻣﻌﺎﻣﻼﺗﻬﻢ‪.‬‬ ‫ﻭﻗـــﺪ ﺭﺍﻓـــﻖ ﺍﻟﻤﻨﻘﻮﻟﻴﻦ ﻓﺮﻳﻖ‬ ‫ﻃﺒﻲ ﺩﺍﻧﻤﺎﺭﻛـــﻲ ﻟﺮﻋﺎﻳﺔ ﻋﺪﺩ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻨﺴﺎء ﺍﻟﺤﻮﺍﻣﻞ ﻭﺍﻟﻤﺴﻨﻴﻦ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﺮﺿﻰ‪.‬‬

‫‪;Ï Ëuê;∫;\Ê—2åb‬‬ ‫=^|‪;=‘Ñ]≥\Å’\;Ñ]e‬‬ ‫’“‪;\Êfi⁄ïh;È‬‬ ‫‪...€“Ë’b;]6ÊêÂ‬‬

‫‪;Ï›ÂÖ—;100‬‬ ‫…‪;Ïià;ÎÅ∏;ªŒ‬‬ ‫^‪.Ö‚å‬‬ ‫‪;Ì÷¡;]fid;\Ê÷ëhb‬‬

‫‪78786431‬‬ ‫^‪;Ì÷¡;]›Ê÷à\Ñ;Â‬‬ ‫\’‪;È›Â2“’ˆ\;ÅÁ1‬‬

‫‪info@akhbar.dk‬‬

‫‪5‬‬

‫‪ÔÊî;Ïz¬Œd‬‬ ‫‪ÚjÓ‹ë@7Áã@NÖ‬‬ ‫ﻫﻞ ﻫﻨﺎﻙ ﻋﻼﻗـــﺔ ﺑﻴﻦ ﺩﻓـــﻊ ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ﻭﺗﺮﺑﻴﺔ‬ ‫ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ؟ ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ‪ :‬ﻧﻌﻢ‪.‬‬ ‫ﻗﺪ ﻳﺴـــﺘﻐﺮﺏ ﺍﻟﻘﺎﺭﻱ ﻣﻦ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺎﺑﺔ ﻓﻤﺎﻋﻼﻗﺔ‬ ‫ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ﺑﺘﺮﺑﻴﺔ ﺍﻟﺠﻴﻞ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪ؟‬ ‫ﻭﺍﻟﺤﻘﻴﻘﺔ ﺍﻥ ﺩﻓﻊ ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ﻭﺍﺟﺐ ﻭﺳﻠﻮﻙ ﻗﺎﻧﻮﻧﻲ‬ ‫ﻭﺃﺧﻼﻗﻲ ﻳﺆﺩﻱ ﺍﻟﻰ ﺗﻨﻤﻴﺔ ﻣﺠﻤﻮﻋﺔ ﺃﺣﺎﺳﻴﺲ ﻣﺜﻞ‬ ‫ﺍﻟﺸﻌﻮﺭ ﺑﺎﻟﻤﻮﺍﻃﻨﺔ ﻭﺍﻟﻮﺍﺟﺐ ﻭﺍﻻﻋﺘﺪﺍﺩ ﻭﺍﻻﻋﺘﺰﺍﺯ‬ ‫ﺑﺎﻟﺘﻔﺲ ﻭﺍﻟﻜﺮﺍﻣﺔ ﻭﺍﻟﺜﻘﺔ ﺑﺎﻟﻨﻔﺲ ﻭﺍﻟﻘﻴﻤﺔ ﺍﻟﺬﺍﺗﻴﻪ‪.‬‬ ‫ﺇﺫﻥ ﻫﻨـــﺎﻙ ﻓﺮﻕ ﺑﻴﻦ ﺷـــﺨﺺ ﻳﺪﻓﻊ ﻣـــﺎ ِﻟ َﺤ ﱢﻖ‬ ‫ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻋﻠﻴـــﻪ ﻭﺁﺧﺮ ﻳﺘﻬﺮﺏ ﻣﻨـــﻪ ﻣﺨﺘﻔﻴﺎ ﺑﻌﺪﺓ‬ ‫ﻃﺮﻕ ﻭﺍﺳﺎﻟﻴﺐ‪.‬‬ ‫َ‬ ‫ُ‬ ‫ﻭﻫﻨﺎﻙ ﺑﻮﻥ ﺷﺎﺳﻊ ﺑﻴﻦ ﻃﻔﻞ ﻳﺆﺩﻱ ﻭﺍﻟﺪﻩ ﻭﺍﺟﺒﻪ‬ ‫ﺗﺠﺎﻩ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻭﺁﺧﺮ ﻃﻔﻴﻠﻲ ﻻﻳﺒﺎﻟﻲ ﺑﻪ ﻭﻳﻌﻴﺶ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻫﺎﻣﺸﻪ‪.‬‬ ‫ﻫﻨﺎﻙ ﺍﺧﺘﻼﻑ ﺑﻴﻦ ﻃﻔﻞ ﻳﺠﻴﺐ ﺑﻼ ﺗﺮﺩﺩ ﺃﻭ ﺭﻳﺒﺔ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺳﺆﺍﻝ‪ :‬ﻣﺎﺫﺍ ﻳﻌﻤﻞ ﻭﺍﻟﺪﻙ ﻭﺍﻳﻦ؟‬ ‫ﺑﻴﻨﻤﺎ ﻳﺘﺮﺩﺩ ﺁﺧﺮ ﺣﺎﺋﺮﺍ ﻣﺎﺫﺍ ﻳﺠﻴﺐ ﻷﻧﻪ ﻻﻳﻌﺮﻑ‬ ‫ﻣﺎﺫﺍ ﻳﻘﻮﻝ ﻣﺘﺬﻛﺮﺍ ﺗﺤﺬﻳﺮﺍﺕ ﻭﺍﻟﺪﻳﻪ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮﺓ‪.‬‬ ‫ﻓﻜﻴـــﻒ ﺗﺘﻌﺰﺯ ﺛﻘﺘﻪ ﺑﻨﻔﺴـــﻪ ﻭﺷـــﻌﻮﺭﻩ ﺑﻘﻴﻤﺘﻪ‬ ‫ﺍﻟﺸﺨﺼﻴﺔ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺧﺎﺋﻔﺎ ﻻﻳﺤﻖ ﻟﻪ ﺍﻥ ﻳﻘﻮﻝ ﻣﺜﻼ‪:‬‬ ‫ﺃﺑـــﻲ ﻳﻌﻤﻞ ﻣﻨﻈﻔﺎ ﺍﻭ ﻣﻌﻠﻤـــﺎ ﺍﻭ ﻃﺒﺎﺧﺎ ﻟﻤﺠﺮﺩ ﺃﻧﻪ‬ ‫ﻳﻌﻤﻞ ﺑﺸﻜﻞ ﻏﻴﺮ ﺭﺳﻤﻲ ﺃﻱ ﺑﺎﻷﺳﻮﺩ ﻛﻤﺎ ُﻳﺼﻄﻠﺢ‬ ‫ﻋﻠﻴﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻙ؟‬ ‫ﻭﺍﻟﻄﺮﻳﻒ ﺍﻥ ﺃﺻﻞ ﻛﻠﻤـــﺔ ﺿﺮﺍﺋﺐ ﺑﺎﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‬ ‫ِ‬ ‫ﻏـــﺎﻝ ﻭﻧﻔﻴﺲ ﻭﻻ‬ ‫‪ SKAT‬ﺗﻌﻨﻲ ﻛﻨﺰ ﺃﻭ ﺷـــﻲء‬ ‫ﻳﻘﺪﺭ ﺑﺜﻤﻦ ﻭﻟﻬﺬﺍ ُﺗﺴﺘﺨﺪﻡ ﺑﻤﻌﻨﻰ ﺍﻟﻐﺎﻟﻲ ﺃﻭ ﺣﺒﻴﺒﻲ‬ ‫ﺍﻳﻀﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻻ ﺃﺣﺪ ﻳﻌـــﺮﻑ ﺗﺎﺭﻳﺦ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻜﻠﻤـــﺔ ﺍﻟﺤﻘﻴﻘﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﻟﻬـــﺎ ﻧﻔﺲ ﺍﻟﻠﻔﻆ ﺑﺎﻟﻠﻐﺎﺕ ﺍﻟﺸـــﻤﺎﻟﻴﻪ ﺍﻟﻘﺪﻳﻤﺔ‬ ‫ﻭﺍﻟﺴﻜﺴـــﻮﻧﻴﻪ ﻭﺍﻟﻐﻮﻃﻴﻪ ﻭﺍﻷﻟﻤﺎﻧﻴﻪ ﻭﻇﻬﺮﺕ ﻣﻨﺬ‬ ‫ﻋﻬﺪ ﺍﻟﻜﺎﺗﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻲ ﺍﻟﻘﺪﻳﻢ ﻫﻮﻟﺒﻴﺮﺝ‪.‬‬ ‫ﻭﻫﻨﺎﻙ ﻣﻦ ﻳـــﺮﻯ ﺃﻧﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﺰﻣـــﺎﻥ ﺍﻟﻘﺪﻳﻢ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﺍﺻﺤﺎﺏ ﺍﻟﻘﻄﻌﺎﻥ ﺍﻟﻜﺒﻴﺮﻩ ‪ SKET‬ﻳﺪﻓﻌﻮﻥ ﺿﺮﻳﺒﺔ‬ ‫ﺧﺎﺻﺔ ﺻﺎﺭﺕ ﺗﺴﻤﻰ ﺑﻨﻔﺲ ﺍﻹﺳﻢ ﺛﻢ ﺗﺤﻮﻟﺖ ﻓﻴﻤﺎ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﻰ ﺳﻜﺎﺕ‪.‬‬ ‫ﻭﻫﻨﺎﻙ ﻣﻦ ﻳﻌﺘﻘﺪ ﺑﺄﻧﻬـــﺎ ﻗﺪ ﺗﻜﻮﻥ ﻣﺄﺧﻮﺫﺓ ﻣﻦ‬ ‫ﻛﻠﻤـــﺔ ﺯﻛﺎﺓ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴـــﺔ‪ .‬ﻭﻧﻘﻮﻝ ﻫـــﺬﺍ ﻟﻴﺲ ﻣﻦ ﺑﺎﺏ‬ ‫ﺍﻟﻤﺰﺍﺡ ﺑﻞ ﺣﻘﻴﻘﺔ ﻻﺳـــﻴﻤﺎ ﻭﺃﻥ ﺍﻟﻐﺮﺑﻴﻴﻦ ﻳﻠﻔﻈﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﺰﺍﻱ ﺳـــﻴﻨﺎ ﻭﻟﻬﺬﺍ ﻗﺪ ﻳﻜﻮﻥ ﻟﻔﻆ ﺍﻟﻜﻠﻤﺔ ّ‬ ‫ﺣﻮﺭ ﻣﻦ‬ ‫َﺯﻛﺎﺓ ﺇﻟﻰ ﺳﻜﺎﺓ‪.‬‬ ‫ﺃﻣـــﺎ ﻣﻌﻨﺎﻫﺎ ﺍﻵﺧﺮ ﺍﻟﻐﺎﻟـــﻲ ﺃﻭ ﻛﻨﺰﻱ ﺃﻭ ﺣﺒﻴﺒﻲ‬ ‫ﻓﻼﻋﻼﻗﺔ ﻟﻬﺎ ﺑﻬﺎ ﻭﻻ ﻧﺪﻋﻲ ﺃﻥ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﻴﻦ ﻋﺸﺎﻕ‬ ‫ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ﻓﻬﻨﺎﻙ ﻣﻠﻴﺎﺭﺍﺕ ﺍﻟﻜﺮﻭﻧﺎﺕ ﺧﺎﺭﺝ ﺟﺒﺎﻳﺔ‬

‫ﺍﻟﻀﺮﺋـــﺐ‪ .‬ﻟﻜـــﻦ ﺍﻟﻌﻼﻗﺔ ﺑﻴﻦ ﺃﻏﻠـــﺐ ﺍﻟﻤﻮﺍﻃﻨﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﻴﻦ ﺍﻻﻋﺘﻴﺎﺩﻳﻴﻦ ﻭﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ‪/‬ﺳﻜﺎﺓ‪ /‬ﺣﻤﻴﻤﻴﺔ‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺗﻜﻮﻥ ﻣﻘﺪﺳﺔ ﺑﻌﺾ ﺍﻷﺣﻴﺎﻥ ﺭﻏﻢ ﻛﻞ ﻣﺎ ﻳﻘﺎﻝ‬ ‫ﻭﻧﺴـــﻤﻌﻪ ﻋﻦ ﺍﻟﻤﺘﻬﺮﺑﻴﻦ ﻣﻦ ﺩﻓﻌﻬﺎ ﻛﻤﺎ ﻫﻮ ﺍﻟﺤﺎﻝ‬ ‫ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﻘﺪﺳﻮﻥ ﺍﻟﺰﻛﺎﺓ‪.‬‬ ‫ﻓﺎﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﻮﻥ ﺍﻏﻠﺒﻬﻢ ﻳﺘﺤﺪﺙ ﻋﻨﻬﺎ ﺑﺸﻌﻮﺭ ﻋﺎﻝ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻮﺍﻃﻨﺔ ﻭﺍﻟﻮﺍﺟﺐ ﻭﻫﺬﺍ ﻻﻳﻤﻨﻊ ﻃﺒﻌﺎ ﺍﻥ ﻳﺘﻬﺮﺏ‬ ‫ﺑﻌﻀﻬﻢ ﺍﻵﺧﺮ ﻣﻦ ﺩﻓﻌﻬﺎ ﺇﻥ ﺳﻨﺤﺖ ﻟﻪ ﺍﻟﻔﺮﺻﺔ‪.‬‬ ‫ﻟﻜﻦ ﻣﺎﻫﻮ ﺍﻟﻤﺮﺩﻭﺩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻲ ﻭﺍﻟﺘﺮﺑﻮﻱ ﻟﺪﻓﻊ‬ ‫ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ﻓﻲ ﺑﻠﺪ ﻣﺜﻞ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻙ؟‬ ‫ﻳﻌﻨـــﻲ ﺃﻭﻻ ﻭﻗﺒﻞ ﻛﻞ ﺷـــﻲء ﺗﻮﻓﻴـــﺮ ﺍﻟﻤﺎﻝ ﻓﻲ‬ ‫ﺻﻨﺎﺩﻳﻖ ﺍﻹﻋﺎﻧﺎﺕ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻴـــﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻮﺯﻉ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻃﻠﻴﻦ ﻋﻦ ﺍﻟﻌﻤﻞ‪.‬‬ ‫ﻭﻫﻨﺎ ﺗﺒﺪﻭ ﺍﻟﺼﻮﺭﺓ ﻗﺎﺗﻤﺔ ﺃﻭ ﺇﺟﺮﺍﻣﻴﺔ ﻛﻤﺎ ﻳﻘﻮﻝ‬ ‫ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻧﻴـــﻮﻥ ﻟﻮ ﺗﺨﻴﻠﻨﺎ ﺷـــﺨﺼﺎ ﻋﺎﻃﻼ ﻋﻦ ﺍﻟﻌﻤﻞ‬ ‫ﺭﺳﻤﻴﺎ ﻭﻳﺴﺘﻠﻢ ﺇﻋﺎﻧﺔ ﺷﻬﺮﻳﺔ ﻣﻦ ﺻﻨﺪﻭﻕ ﺍﻻﻋﺎﻧﺎﺕ‬ ‫ﻭﻣﻊ ﺫﻟﻚ ﻳﻐﺶ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻭﻳﻌﻤﻞ ﺑﺎﻷﺳﻮﺩ‪.‬‬ ‫َﻣﻦ ﻏﺸـــﻨﺎ ﻟﻴﺲ ﻣﻨﺎ! ﻭﺃﻥ ﻛﻞ ﻣﺎﻳﻜﺴـــﺒﻪ ﻣﺜﻞ‬ ‫َ‬ ‫ﺃﺳﻮﺩ ﺑﻜﻞ ﺍﻟﻤﻘﺎﻳﻴﺲ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻤﺤﺘﺎﻝ ﺑﺎﻷﺳـــﻮﺩ ﻳﺒﻘﻰ‬ ‫ﺍﻷﺧﻼﻗﻴـــﺔ ﻭﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻧﻴﺔ ﻭﺣﺮﺍﻣـــﺎ ﻋﻠﻴﻪ ﻭﻋﻠﻰ ﺃﻫﻠﻪ‬ ‫ﻭﺃﻃﻔﺎﻟﻪ‪.‬‬ ‫ﻟﻜﻦ ﺃﻻ ﻳﺆﺛﺮ ﻫﺬﺍ ﺳﻠﺒﺎ ﻋﻠﻰ ﺗﻨﺸﺌﺔ ﺍﻟﺠﻴﻞ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪ؟‬ ‫ﺑﺎﻟﻄﺒﻊ ﻧﻌﻢ!‬ ‫ﺃﻥ ﺗﺪﻓﻊ ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ﻳﻌﻨﻲ ﺃﻧﻚ ﻏﻴﺮ ﻃﻔﻴﻠﻲ ﻭﺗﺴﺎﻫﻢ‬ ‫ﺑـــﺪﻭﺭﺓ ﺍﻻﻗﺘﺼـــﺎﺩ ﻭﺗﺤﺼﻞ ﻋﻠـــﻰ ﺇﻣﺘﻴﺎﺯﺍﺗﻪ ﻣﺜﻞ‬ ‫ﺍﻟﻘﺮﻭﺽ ﻭﺣﻖ ﺷـــﺮﺍء ﺍﻟﺒﻴﺖ ﻭﺍﻟﺴﻴﺎﺭﺓ ﻭﺗﻤﺸﻲ‬ ‫ﺑﻄﻮﻟﻚ ﻛﻤﺎ ﻳﻘﻮﻝ ﺍﻟﻤﺜﻞ‪.‬‬ ‫ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﺃﺳﺎﺗﺬﺓ ﻓﻲ ﻣﺮﺍﻗﺒﺔ ﺁﺑﺎءﻫﻢ ﻭﺗﻘﻠﻴﺪ ﺳﻠﻮﻛﻬﻢ‬ ‫ﻓﻬﻞ ﻧﺮﻳﺪﻫﻢ ﺃﻥ ﻳﺘﻌﻠﻤﻮﺍ ﺍﻟﻐﺶ ﺃﻡ ﺍﻟﺼﺪﻕ؟‬ ‫ﻭﻫﻞ ﻧﺮﻳﺪ ﻟﻬﻢ ﻣﺪﺍﺭﺱ ﺟﻴﺪﺓ ﻭﻧﻈﻴﻔﺔ؟ ﻃﺒﻌﺎ ﻧﻌﻢ‪.‬‬ ‫ﻓﻜﻴﻒ ﻳﺘﺤﻘﻖ ﻫﺬﺍ ﺍﻷﻣﺮ ﺑـــﺪﻭﻥ ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ؟ ﻭﻣﺎﺫﺍ‬ ‫ﺳﻴﻌﻤﻞ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻟﻮ ﺗﻬﺮﺏ ﺍﻟﺠﻤﻴﻊ ﻣﻦ ﺩﻓﻌﻬﺎ؟‬ ‫ﺍﻟﺘﺄﺛﻴﺮ ﺍﻻﻳﺠﺎﺑﻲ ﻳﻨﻌﻜﺲ ﻣﺒﺎﺷـــﺮﺓ ﻋﻠﻰ ﺳﻠﻮﻙ‬ ‫ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﻭﺗﺮﺑﻴﺘﻬﻢ ﻓﻜﻤﺎ ﻗﻠﻨﺎ ﻫﻨﺎﻙ ﺍﺧﺘﻼﻑ ﺑﻴﻦ ﺃﺏ‬ ‫ﻣﺘﻬﺮﺏ ﻣﻦ ﺍﻟﻀﺮﺍﺋـــﺐ ﻣﺨﺘﻒ ﻋﻦ ﺃﻧﻈﺎﺭ ﺍﻟﻨﺎﺱ‪،‬‬ ‫ﻣﻀﻄﺮ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﻜﺬﺏ ﺑﻞ ﺇﺟﺒﺎﺭ ﺃﻃﻔﺎﻟﻪ ﻋﻠﻰ ﻋﻤﻞ ﺫﻟﻚ‬ ‫ﻭﺁﺧﺮ ﻓﺨﻮﺭ ﺑﻨﻔﺴﻪ ﻭﻋﻤﻠﻪ ﻳﺘﺤﺪﺙ ﻋﻦ ﺫﻟﻚ ﺑﺤﺮﻳﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺪﺍﻥ ّ‬ ‫ﺣﺮﺍﻥ ﻓﺨﻮﺭﺍﻥ ﺑﺎﻟﺘﺄﻛﻴﺪ ﺳﻴﺮﺑﻴﺎﻥ ﺍﻃﻔﺎﻻ ﻏﻴﺮ‬ ‫ﺧﺎﺋﻔﻴﻦ ﻭﻭﺍﺛﻘﻴﻦ ﺑﺄﻧﻔﺴﻬﻢ ﻭﻗﻴﻤﻬﻢ ﺍﻟﺬﺍﺗﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻛﻞ ﻫـــﺬﺍ ﻳﺠﺪ ﺻـــﺪﺍﻩ ﻓﻲ ﺗﺮﺑﻴـــﺔ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﺣﻴﺚ‬ ‫ﻳﻨﻈـــﺮﻭﻥ ﺍﻟﻰ ﺃﻭﻟﻴﺎء ﺃﻣﻮﺭﻫﻢ ﻧﻈﺮﺓ ﻓﺨﺮ ﻭﺍﻋﺘﺰﺍﺯ‬ ‫ﻭﻳﻌﺘﺒﺮﻭﻧﻬﻢ ﻧﻤﺎﺫﺝ ﺟﻴﺪﺓ ﻋﻠﻴﻬﻢ ﺍﻻﻗﺘﺪﺍء ﺑﻬﺎ‪.‬‬

‫‪‘\Öiåb;Ï⁄ËâÕ‬‬

‫’˜‪UÊpÖ›;ÏÁÖ‚ç’\;;‘Ñ]⁄›\Å’\;Ñ]e|^;ÎÅÁÖqd;‘\Öiå‬‬ ‫‪UÈ’]i’\;‡\Êfi¬’\;Ì÷¡;ÎÅÁÖq’\;ÎÑ\Äb;Ì’b;]‚’]àÑbÂ;Ï⁄Ë⌒\;‰É·;Ô◊Ÿ;H 1‬‬

‫‪Ahornsgade 6 kld.mf‬‬ ‫‪2200 København N‬‬

‫‪UÈ’]i’\;È“fie’\;g]âu’\;È…;�˜Ÿ]—;‘\Öiåˆ\;«÷eŸ;ƒ\ÅÁb;H 2‬‬

‫‪Reg. 0274 konto nr. 0010 503 647 Danske Bank‬‬

‫^‪.Ö‚å^;Ïià;ÎÅ⁄’;=‘Ñ]⁄›\Å’\;Ñ]e|^=;ÎÅÁÖp;È…;‘\Öiåˆ]d;f≈Ñ‬‬ ‫‪UCfà]fi⁄’\;√dÖ⁄’\;È…;A;;ÏŸ˜¡;√îD‬‬ ‫\¯…‪Ï›ÂÖ—;100;;Ä\Ö‬‬ ‫\’‪Ï›ÂÖ—;;300;k]—Öç’\Â;k]âàı⁄‬‬ ‫‪Navn:‬‬ ‫‪ِAdresse:‬‬ ‫‪postnr.:‬‬ ‫‪By:‬‬ ‫‪Tlf.:‬‬

‫‪6‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪“˝Ã€a@ ÏöÏfl‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪1ì;Ï÷⁄“h‬‬

‫‪ÏË—Ñ]⁄›Å’\;k\Öd]}⁄’]d;ÏËdÖ¬’\;ÏË’]q’\;ÏÕ˜¡;ÿÊt;◊ê\ÊiŸ;ÿÅp‬‬ ‫ﺗﺒﺎﻳﻨﺖ ﺁﺭﺍء ﻣﺴـــﺌﻮﻟﻲ ﺍﻟﺠﻤﻌﻴﺎﺕ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺣﻮﻝ ﺃﻫﻤﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﺔ ﻓﻲ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﺍﻟﺪﻭﺭﻳﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺪﻋـــﻮ ﻟﻬﺎ ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ ،‬ﻓﻔﻲ ﺣﻴﻦ ﺍﻋﺘﺒﺮﻫﺎ ﺍﻟﺒﻌﺾ ﻣﻬﻤﺔ ﻭﺗﺼﺐ ﻓﻲ ﻣﺼﻠﺤﺔ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ‬ ‫ﺷﻜﻚ ﺁﺧﺮﻭﻥ ﻓﻲ ﻣﺤﺘﻮﺍﻫﺎ ﻭﺭﻓﻀﻮﺍ ﺍﻟﻘﻨﻮﺍﺕ ﺍﻷﻣﻨﻴﺔ ﻟﻠﺤﻮﺍﺭ‪ .‬ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ‬ ‫ﻣﻦ ﺟﺎﻧﺒﻬﺎ ﺃﻛﺪﺕ ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ ﺗﻌﻘﺪ ﻓﻲ ﺇﻃﺎﺭ ﺃﻣﻨﻲ ﻭﻗﺎﺋﻲ ﻭﻻ ﻳﻨﺘﺞ‬ ‫ﻋﻨﻬﺎ ﺃﻱ ﻧﺘﺎﺋﺞ ﺳﻴﺎﺳﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻻ ﺗﻤﺎﻧﻊ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﻋﻦ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ‬ ‫ﻭﺍﻟﺠﻤﻌﻴـــﺎﺕ ﻭﻟﻜﻨﻬﺎ ﻓﻲ ﻧﻔﺲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺗﺘﺤﻔﻆ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻜﺸـــﻒ ﻋﻦ ﺃﻣﺎﻛﻦ‬ ‫ﻋﻘﺪﻫﺎ ﻭﻫﻮﻳﺔ ﺍﻟﺤﺎﺿﺮﻳﻦ‪ ،‬ﺍﻟﺴﻴﺪ ﻳﻌﻘﻮﺏ ﺇﻳﻠﻮﻡ ﺭﺋﻴﺲ ﺷﻌﺒﺔ ﺍﻟﻮﻗﺎﻳﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻳﺸﺮﺡ ﺑﺪﺍﻳﺔ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ ﻭﻳﻘﻮﻝ "ﻧﺤﻦ ﺳﻌﺪﺍء‬ ‫ﺑﺎﻟﺤﻮﺍﺭ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ ﻭﺍﻟﺠﻤﻌﻴﺎﺕ ﻭﺑﺎﻟﻔﻌﻞ ﻓﺈﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﻟﻬﺎ ﺃﺛﺮ ﺇﻳﺠﺎﺑﻲ ﻛﺒﻴﺮ ﻋﻠﻰ ﻋﻤﻠﻨﺎ ﻭﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺑﺸﻜﻞ ﻋﺎﻡ ﻭﻗﺪ ﺍﺳﺘﻤﺮﺕ‬ ‫ﻣﻨﺬ ﻋﺎﻡ ‪ 2004‬ﻭﺣﺘﻰ ﺍﻵﻥ ﻭﺗﻌﻘﺪ ﺑﺸﻜﻞ ﺩﻭﺭﻱ ﻛﻞ ﺳﺘﺔ ﺃﺷﻬﺮ ﻭﺗﺘﻢ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﻜﺎﻥ ﻣﻐﻠﻖ ﻻ ﻳﻌﻠﻦ ﻋﻨﻪ ﻟﺨﺼﻮﺻﻴـــﺔ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‪ ،‬ﻓﻬﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﻃﺎﺑﻌﻬـــﺎ ﻭﻗﺎﺋـــﻲ ﺃﻣﻨﻲ‬ ‫ﻭﻧﻨﺎﻗﺶ ﻓﻴﻬﺎ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺗﺘﻌﻠﻖ ﺑﻈﺎﻫﺮﺗﻲ ﺍﻟﺘﻄﺮﻑ‬ ‫ﻭﺍﻟﺘﺸﺪﺩ"‪.‬‬ ‫ﻭﻳﻀﻴـــﻒ ﺇﻳﻠﻮﻡ ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ُﻳﻌﺮﻓﻪ ﺟﻤﻴﻊ ﻣﻦ ﺗﺤﺪﺛﻨﺎ‬ ‫ﻣﻌﻬـــﻢ ﻓﻲ ﻫـــﺬﺍ ﺍﻟﺘﻘﺮﻳﺮ‬ ‫ﺑﺄﻧﻪ ﻣﻠﻢ ﺑﺸﺆﻭﻥ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ‬ ‫ﻭﻳﺤﺮﺹ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ‬ ‫ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ ﻓﻲ ﺟﻤﻴﻊ‬ ‫ﺍﻷﺣﺪﺍﺙ " ﻧﺤﻦ ﻻ ﻧﻌﻠﻦ‬ ‫ﻫﻮﻳـــﺔ ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﻴﻦ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋـــﺎﺕ ﻭﻟﻜﻨﻨﺎ ﻓﻲ‬ ‫ﻧﻔﺲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﻻ ﻧﻤﻨﻊ ﺃﻱ‬ ‫ﻣﺸﺎﺭﻙ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﺤﺪﺙ ﻋﻦ‬ ‫ﻣﺸﺎﺭﻛﺘﻪ ﻓﻲ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﻓﺠﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﻳﻬﺪﻑ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺍﻻﻧﻔﺘﺎﺡ ﻋﻠﻰ ﺟﻤﻴﻊ‬ ‫ﻓﺌﺎﺕ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻭﻣـــﻦ ﺃﻫﺪﺍﻓﻨﺎ ﺃﻳﻀًﺎ‬ ‫"ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺷﺎﺭﻛﻮﺍ ﻓﻲ‬ ‫ﺇﺯﺍﻟـــﺔ ﺍﻟﻨﻈﺮﺓ ﺍﻟﺴـــﻠﺒﻴﺔ ﺍﻟﻤﺴـــﺒﻘﺔ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ ﻣﺘﻬﻤﻮﻥ ﺍﻟﻤﻮﺟﻮﺩﺓ ﻟﺪﻯ ﺑﻌﺾ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ‬ ‫ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻭﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ"‪.‬‬

‫ﺑﺎﻻﺯﺩﻭﺍﺟﻴﺔ ﻭﻋﻠﻴﻬﻢ‬ ‫ﻋﻼﻣﺎﺕ ﺍﺳﺘﻔﻬﺎﻡ "‬ ‫ﺍﻟﺸﻴﺦ ﻣﺤﻤﺪ ﺷﺤﺎﺩﺓ‬

‫ﺗﺒﺎﻳﻦ ﻓﻲ ﺍﻵﺭﺍء ﻭﺑﺤﺚ ﻋﻦ ﺍﻟﻨﺘﺎﺋﺞ‬

‫ﺍﻟﺪﻛﺘﻮﺭ ﻣﺤﻤﻮﺩ ﻓـــﺆﺍﺩ ﺍﻟﺒﺮﺍﺯﻱ‪،‬‬ ‫ﺭﺋﻴـــﺲ ﺍﻟﺮﺍﺑﻄﺔ ﺍﻹﺳـــﻼﻣﻴﺔ ﻳﺮﻯ‬ ‫ﻣﻦ ﺟﺎﻧﺒـــﻪ ﺃﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻟﻬﺎ‬ ‫ﺃﻫﻤﻴـــﺔ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﻭﻗﺎﻝ ﻓـــﻲ ﻣﻘﺎﺑﻠﺔ ﻣﻊ‬ ‫ﺃﺧﺒﺎﺭ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ "ﺃﻧﺎ ﺃﺷـــﻜﺮ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﺇﺗﺎﺣﺔ ﺍﻟﻔﺮﺻﺔ‬ ‫ﻟﻤﺴﺆﻭﻟﻲ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻟﻠﺘﻌﺮﻑ ﻋﻠﻰ ﻋﻤﻞ ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ‪،‬‬ ‫ﻭﻫﺬﻩ ﺧﻄﻮﺓ ﻣﻬﻤـــﺔ ﻭﺟﺮﻳﺌﺔ ﻭﻧﺤﻦ ﻧﻘﺪﺭﻫﺎ ﻧﻌﻢ ﺍﻟﺘﻘﺪﻳﺮ‪ ،‬ﻭﺑﻐﺾ ﺍﻟﻨﻈﺮ‬ ‫ﻋﻦ ﺍﻟﻄﺎﺑﻊ ﺍﻷﻣﻨﻲ ﻟﻬﺎ ﻓﺈﻧﻬﺎ ﺧﻄﻮﺓ ﻓﻲ ﺍﻻﺗﺠﺎﻩ ﺍﻟﺼﺤﻴﺢ‪ .‬ﻧﺤﻦ ﺩﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ‬ ‫ﻣﺴـــﻠﻤﻮﻥ ﻭﻭﺍﺟﺒﻨﺎ ﺍﻟﺤﻔﺎﻅ ﻋﻠﻰ ﺃﻣﻦ ﺍﻟﺒﻠـــﺪ‪ ،‬ﻭﻛﻞ ﻣﻦ ﻳﻌﻴﺶ ﻓﻴﻪ‪ ،‬ﻭﻣﻦ‬ ‫ﺇﻳﺠﺎﺑﻴﺔ ﻫـــﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﺃﻧﻬﺎ ﺗﺜﺒﺖ ﻟﻠﺠﻤﻴﻊ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﻴﻦ ﺟﺰء ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ‪ ،‬ﻭﻳﻬﺘﻤﻮﻥ ﺑﺄﻣﻨﻪ ﻭﺍﺳـــﺘﻘﺮﺍﺭﻩ‪ ،‬ﻭﻟﺬﻟﻚ ﻓﺈﻧﻨﺎ ﻧﺴﻌﻰ ﻟﻜﻲ ﻳﻜﻮﻥ‬

‫ﻫﺬﺍ ﺍﻹﺣﺴﺎﺱ ﻋﻨﺪ ﺟﻤﻴﻊ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ"‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﺍﻟﺴﻴﺪ ﺑﻼﻝ ﺃﺳﻌﺪ ﺭﺋﻴﺲ ﺍﻟﻬﻴﺌﺔ ﺍﻹﺩﺍﺭﻳﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻮﻗﻒ ﺍﻻﺳﻜﻨﺪﻳﻨﺎﻓﻲ‬ ‫ﻓﺸﻜﻚ ﺑﺪﻭﺭﻩ ﺑﻤﺎﻫﻴﺔ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻭﺍﻋﺘﺒﺮ ﺃﻧﻬﺎ ﺗﺤﺪﺙ ﻓﻲ ﺍﻹﻃﺎﺭ ﺍﻟﺨﺎﻃﺊ‬ ‫ﻭﺃﺿـــﺎﻑ "ﻻ ﺷـــﻚ ﺃﻥ ﺃﻣﻦ ﺍﻟﺒﻼﺩ ﻳﻬﻤﻨﺎ ﻭﻟﻜﻨﻨﺎ ﻧﺮﻓﺾ ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻣﻦ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻨﻮﻉ ﺗﻀﻊ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻲ ﻗﻔﺺ ﺍﻻﺗﻬﺎﻡ‪ ،‬ﻓﻜﻴﻒ ﻟﻲ ﺃﻥ‬ ‫ﺃﺟﺘﻤﻊ ﻣﻊ ﺟﻬﺎﺯ ﻳﻌﺘﺒﺮﻧﻲ ﺗﻬﺪﻳﺪًﺍ ﺃﻭ ﺧﻄﺮًﺍ‪ ،‬ﻧﺤﻦ ﻧﺮﻓﺾ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﻭﻻ ﻧﻌﺘﺒﺮﻫﺎ ﻣﻔﻴﺪﺓ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻃﻼﻕ"‪.‬‬ ‫ﻭﻭﺟﻪ ﺃﺳـــﻌﺪ ﺣﺪﻳﺜﻪ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋـــﺎﺕ ً‬ ‫ﻗﺎﺋﻼ "ﺇﺫﺍ‬ ‫ﺷﻌﺮﺗﻢ ﺑﺄﻧﻜﻢ ﺗﺤﻘﻘﻮﻥ ﻧﺘﺎﺋﺞ ﺗﻬﻢ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻓﺘﻔﻀﻠﻮﺍ ﻭﺍﻃﺮﺣﻮﻫﺎ ﻋﻠﻰ‬

‫ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ‪ ،‬ﺃﻳﻦ ﻫﻲ ﺍﻧﺠﺎﺯﺍﺗﻜﻢ ؟"‬ ‫ﻭﻛﺸـــﻒ ﺃﺳـــﻌﺪ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑـــﺮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴـــﺔ ﻗﺎﻣﺖ ﺍﻟﻌـــﺎﻡ ﺍﻟﻤﺎﺿﻲ‬ ‫ﺑﺰﻳﺎﺭﺓ ﺍﻟﻮﻗﻒ ﺍﻻﺳـــﻜﻨﺪﻳﻨﺎﻓﻲ ﻟﺒﺤﺚ‬ ‫ﺃﺳـــﺒﺎﺏ ﻋﺪﻡ ﻣﺸـــﺎﺭﻛﺔ ﺍﻟﻮﻗﻒ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋـــﺎﺕ ﻭﺃﺿـــﺎﻑ "ﻟﻘﺪ ﻗﺎﻣﺖ‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑـــﺮﺍﺕ ﺑﺰﻳـــﺎﺭﺓ ﺍﻟﻮﻗـــﻒ ﺍﻟﻌﺎﻡ‬ ‫ﺍﻟﻤﺎﺿـــﻲ ﺑﻬﺪﻑ ﺑﺤﺚ ﺃﺳـــﺒﺎﺏ ﻋﺪﻡ‬ ‫ﻣﺸـــﺎﺭﻛﺘﻨﺎ ﻓﻲ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻭﺷﺮﺣﻨﺎ‬ ‫ﻟﻬﻢ ﺃﻓﻜﺎﺭﻧﺎ ﻭﺷـــﺪﺩﻧﺎ ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﺍﻟﺘﻌﺎﻣﻞ ﻣـــﻊ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﺠﺎﻧﺐ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻲ ﻭﻟﻴﺲ ﺍﻷﻣﻨﻲ‪.‬‬

‫" ﻻ ﻧﻤﻨﺢ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻙ‬ ‫ﺍﻣﺘﻴﺎﺯﺍﺕ ﻭﻻ ﺩﻭﺭ ﻟﻨﺎ‬ ‫ﻓﻲ ﺗﺮﺍﺧﻴﺺ ﺑﻨﺎء‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺎﺟﺪ"‬ ‫ﻳﺎﻛﻮﺏ ﺇﻳﻠﻮﻡ‬

‫ﺇﻻ ﺃﻥ ﺍﻟﺪﻛﺘﻮﺭ ﺍﻟﺒﺮﺍﺯﻱ ﺭﺩ ﺑﺎﻟﻘﻮﻝ " ﻟﻘﺪ ﻛﺎﻥ ﻟﺘﻠﻚ ﺍﻟﻤﺆﺗﻤﺮﺍﺕ ﺍﻟﻤﺼﻐﺮﺓ‬ ‫ﺃﺛﺮ ﺇﻳﺠﺎﺑﻲ ﻛﺒﻴﺮ ﻋﻠﻰ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ‪ ،‬ﻭﻟﺌﻦ ﻛﺎﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﺘﺸـــﺪﺩﻳﻦ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻭﺍﻷﺣﺰﺍﺏ ﺍﻟﻴﻤﻴﻨﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺗﺰﻋﺠﻬﻢ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‪،‬‬ ‫ﺇﻻ ﺃﻧﻨﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺮﺍﺑﻄﺔ ﺍﻹﺳـــﻼﻣﻴﺔ‬ ‫ﺳﻨﺴﺘﻤﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ‪ ،‬ﻭﻟﻦ ﻧﻌﺒﺄ‬ ‫ﺑﺎﻻﺗﻬﺎﻣـــﺎﺕ ﺍﻟﻈﺎﻟﻤﺔ‪ ،‬ﻭﺍﻟﻈﻨﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﻴﺌﺔ ﻭﺃﻧـــﺎ ﻋﻠﻰ ﺛﻘـــﺔ ﺑﺄﻥ‬ ‫ﻣﺸـــﺎﺭﻛﺘﻲ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﺻﺤﻴﺤﺔ ‪ ،‬ﻭﺗﺨﺪﻡ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻭﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‬ ‫ﺑﺸـــﻜﻞ ﻋﺎﻡ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﻃﺮﺣﺖ ﻋﺪﻳﺪًﺍ‬ ‫ﻣـــﻦ ﺍﻷﻓﻜﺎﺭ ﺍﻟﻤﻬﻤـــﺔ‪ ،‬ﻭﻋﺎﺗﺒﺖ‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑـــﺮﺍﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴـــﺔ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺘـــﻢ ﺑﻬﺎ ﻣﺪﺍﻫﻤﺔ‬ ‫ﺑﻴﻮﺕ ﺍﻟﻤﺸـــﺘﺒﻪ ﺑﻬﻢ‪ ،‬ﻭﻟﻢ ﺃﺳﻤﻊ‬ ‫ﻣﺜـــﻞ ﻫـــﺬﺍ ﺍﻟﺪﻓﺎﻉ ﻣـــﻦ ﺃﻱ ﺃﺣﺪ‬ ‫ﺁﺧﺮ"‪.‬‬

‫‪Tegn abonnement på Akhbar Al-Danmark‬‬ ‫‪Danske nyheder & information på arabisk.‬‬ ‫‪Jeg bestiller hermed ......... stk.‬‬ ‫‪Prisen for et abonnement for institutioner‬‬ ‫‪er 300 kr. pr. 6 måneder og 100 kr. for‬‬ ‫‪private.‬‬ ‫‪Institution:‬‬ ‫‪Adresse:‬‬ ‫‪Postnr.:‬‬ ‫‪Tlf.:‬‬ ‫‪E-mail:‬‬

‫ﻭﺷﺮﺡ ﺍﻟﺒﺮﺍﺯﻱ ً‬ ‫ﻗﺎﺋﻼ "ﺃﻻﺣﻆ‬ ‫ﺗﻔﻬﻤًﺎ ﻛﺒﻴﺮًﺍ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ‬

‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻛﻤﺎ ﺃﻟﺤﻆ ﺣﺮﺻًﺎ ﻣﻨﻬﻢ ﻋﻠﻰ ﺍﻻﺳـــﺘﻤﺎﻉ ﻟﻤﻘﺘﺮﺣﺎﺗﻨﺎ ﻭﺃﻓﻜﺎﺭﻧﺎ‬ ‫ﻭﺁﺭﺍﺋﻨﺎ‪ ،‬ﻻ ﺃﺭﻳﺪ ﺃﻥ ﺃﺭﺩ ﻋﻠﻰ ﺃﻱ ﺍﺩﻋﺎء ﺃﻭ ﺍﺗﻬﺎﻡ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﻮﺍﻗﻒ ﺍﻟﺠﺮﻳﺌﺔ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﺨﻠﺼﺔ ﻟﻠﺮﺍﺑﻄﺔ ﺍﻹﺳـــﻼﻣﻴﺔ ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻨﻨﻲ ﺃﺅﻛﺪ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻨﺎ ﺳﻨﻮﺍﻇﺐ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﺔ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ‪ ،‬ﺍﻟﺘﻲ ﻟﻢ ﺃﺳﻤﻊ‬ ‫ﻋﻦ ﺃﻱ ﺩﻭﻟﺔ ﺃﺧﺮﻯ ﺗﻘﻮﻡ‬ ‫ﺑﻬﺎ‪ ،‬ﻭﺳﻨﺴﻌﻰ ﻟﻼﺭﺗﻘﺎء‬ ‫ﺑﻤﺴـــﺘﻮﻯ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﺣﺘﻰ ﺗﺼﻞ ﺇﻟﻰ ﺍﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﺳﻴﺎﺳﻴﺔ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﺑﺪﺃﺕ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ــ ً‬ ‫ﺃﺻﻼ ــ ﻣﻊ‬ ‫ﺭﺋﻴﺲ ﺍﻟﻮﺯﺭﺍء ﺍﻟﺴـــﺎﺑﻖ‬ ‫ﺃﻧﺲ ﻓﻮﻍ ﺭﺍﺳﻤﻮﺳﻦ ﻗﺒﻞ‬ ‫ﺃﺯﻣﺔ ﺍﻟﺮﺳـــﻮﻡ ﺍﻟﻤﺴﻴﺌﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻃﺎﻟﺒﺘﻪ ﻳﻮﻣﻬﺎ ﺑﺎﻻﻋﺘﺮﺍﻑ‬ ‫ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻲ ﺑﺎﻹﺳﻼﻡ‪ ،‬ﻭﻏﻴﺮ‬ ‫ﺫﻟﻚ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻄﺎﻟﺐ ﺍﻟﻤﻬﻤﺔ‪،‬‬ ‫ﻟﻜﻨﻬﺎ ﻟﻢ ﺗﺴﺘﻤﺮ ﻋﻠﻰ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺘﻮﻯ ﻟﻮﺟﻮﺩ ﺃﻃﺮﺍﻑ‬ ‫ﻻ ﺗﻌﺠﺒﻬﺎ ﺍﻟﻌﻼﻗﺔ ﺍﻟﻄﻴﺒﺔ‬ ‫ﺑﻴﻦ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‬ ‫ﻭﺣﻜﻮﻣﺘﻪ ﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺑﻴﻦ ﻣﺴﻠﻤﻲ‬ ‫" ﺃﺷﻜﺮ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺒﻠﺪ ﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ ﺃﺧﺮﻯ‪ ،‬ﻻﺳﻴﻤﺎ‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ‪ ..‬ﻭﻫﺬﻩ‬ ‫ﻭﺃﻧﻬﻢ ﻳﻤﺜﻠـــﻮﻥ ﺍﻟﻤﺮﺗﺒﺔ ﺍﻟﺜﺎﻧﻴﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﺣﻴﺚ ﺍﻟﻌـــﺪﺩ ﻓﻲ ﺗﻜﻮﻳـــﻦ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺧﻄﻮﺓ ﻣﻬﻤﺔ ﻭﺟﺮﻳﺌﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ"‪.‬‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻻﺗﺠﺎﻩ ﺍﻟﺼﺤﻴﺢ "‬ ‫ﻭﺷـــﺪﺩ ﺍﻟﺒـــﺮﺍﺯﻱ ﺑﻠﻬﺠـــﺔ ﻗﻮﻳﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻛﺘﻮﺭ ﺍﻟﺒﺮﺍﺯﻱ‬ ‫ﻋﻠـــﻰ ﺃﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻠﻘـــﺎءﺍﺕ ﺗﺼﺐ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﺼﻠﺤـــﺔ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻭﺃﺿـــﺎﻑ "ﺃﻧﺎ ﻻ‬ ‫ﺃﺩﻋﻲ ﺗﻤﺜﻴﻞ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ‪ ،‬ﻭﻻ‬ ‫ﻳﺴـــﺘﻄﻴﻊ ﻏﻴﺮﻱ ــ ﺃﻳﻀًﺎ ـــ ﺃﻥ ﻳﺪﻋﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻻﺩﻋﺎء‪ ،‬ﻭﺍﻟﺮﺍﺑﻄﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺟﺰء ﻣﻦ ﻣﺴﻠﻤﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺒﻠﺪ‪ ،‬ﺗﻘﻮﻡ ﻋﻠﻰ ﺧﺪﻣﺘﻬﻢ ﻭﺗﻮﻋﻴﺘﻬﻢ‬ ‫ً‬ ‫ﺭﺋﻴﺴﺎ ﻟﻠﺮﺍﺑﻄﺔ‬ ‫ﺑﻘﺪﺭ ﻣﺎ ﺗﺴﺘﻄﻴﻊ‪ ،‬ﻭﺃﻧﺎ ﺃﺫﻫﺐ ﺇﻟﻰ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﺑﺼﻔﺘﻲ‬ ‫ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ"‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺸﻴﺦ ﻣﺤﻤﺪ ﺷـــﺤﺎﺩﺓ "ﺃﺑﻮ ﺍﻟﺤﺴﻦ" ﻣﻦ ﻣﺪﻳﻨﺔ ﺃﻭﺩﻧﺴﻪ ﺭﻓﺾ ﻣﻦ‬ ‫ﺟﺎﻧﺒﻪ ﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﻋﻦ ﺃﻱ ﺟﺪﻭﻯ ﻟﻬﺬﻩ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ ﻭﺍﻋﺘﺒﺮ ﺃﻥ ﻫﺬﺍ ﻋﺒﺎﺭﺓ ﻋﻦ‬ ‫ﺫﺭ ﺍﻟﺮﻣﺎﺩ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﻴـــﻮﻥ ﻭﻗﺎﻝ "ﻧﺤﻦ ﻣﻦ ﺍﻟﺒﺪﺍﻳﺔ ﺭﻓﻀﻨﺎ ﺍﻟﺒﻮﺍﺑﺔ ﺍﻷﻣﻨﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻋﻠﻰ ﺛﻘﺔ ﺃﻥ ﻗﺮﺍﺭﻧﺎ ﺑﻌﺪﻡ ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﺔ ﻛﺎﻥ ﺻﺎﺋﺒـــًﺎ‪ ،‬ﻭﻻ ﻧﺮﻯ ﻓﻴﻬﺎ ﺃﻱ‬ ‫ﻓﺎﺋﺪﺓ ﻻ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﺪﻯ ﺍﻟﺒﻌﻴﺪ‬ ‫ﻭﻻ ﺍﻟﻘﺮﻳـــﺐ‪ ،‬ﻓﺎﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻷﺷﺨﺎﺹ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺷﺎﺭﻛﻮﺍ‬ ‫ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ ﻳﻌﺒﺮﻭﻥ‬ ‫ﻋﻦ ﻋﺪﻡ ﺍﺭﺗﻴﺎﺣﻬﻢ ﻭﺍﻵﻥ‬ ‫ﻓﻬﻢ ﻣﺘﻬﻤﻮﻥ ﺑﺎﻻﺯﺩﻭﺍﺟﻴﺔ‬ ‫ﻭﻋﻠﻴﻬﻢ ﻋﻼﻣﺎﺕ ﺍﺳﺘﻔﻬﺎﻡ‬ ‫ﻣﻦ ﺑﻌﺾ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ"‪.‬‬ ‫ﻭﺃﺿﺎﻑ "ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﻮﻥ‬ ‫ﻟـــﻢ ﻳﺠﻨﻮﺍ ﺷـــﻴﺌًﺎ ﻣﻦ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋـــﺎﺕ ﻭﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻟﻢ‬ ‫ﺗﺴﺘﻔﻴﺪ ﺃﻱ ﺷـــﻲء ﻣﻨﻬﺎ‪،‬‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑـــﺮﺍﺕ ﻟﺪﻳﻬﺎ ﺃﺟﻨﺪﺓ‬ ‫ﻭﻫـــﻲ ﺗﻨﻔﺬﻫـــﺎ ﻭﺣﺪﻳـــﺚ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﻴﻦ ﻻ ﻳﻘـــﺪﻡ ﺃﻭ‬ ‫ﻳﺆﺧﺮ"‪.‬‬ ‫ﻭﺍﺗﻬﻢ ﺃﺑﻮ ﺍﻟﺤﺴﻦ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﻴﻦ "ﺑﺪﻕ ﺍﻷﺳﺎﻓﻴﻦ" ﻭﺍﻟﻨﻜﺎﻳﺔ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺃﻓﺮﺍﺩ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻭﺃﺿﺎﻑ "ﻟﻘﺪ ﻗﺎﻝ‬ ‫"ﻻ ﺗﻮﺟﺪ ﻧﺘﺎﺋﺞ‬ ‫ﺍﻟﺒﻌﺾ ﻟﻨﺎ ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺍﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﺟﺎﻧﺒﻴﺔ‬ ‫ﻋﻴﻨﻴﺔ ﻟﻼﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﻳﻘﻮﻡ ﻓﻴﻬـــﺎ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﺤﻀﻮﺭ ﺑﺎﻟﺤﺪﻳﺚ‬ ‫ﻭﻟﻜﻨﻬﺎ ﻣﻬﻤﺔ"‬ ‫ﺍﻟﺠﺎﻧﺒـــﻲ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﻭﻫﺬﺍ ﻭﺣﺪﻩ‬ ‫ﻳﻌﻄﻲ ﺷـــﺒﻬﺔ"‪ .‬ﻭﺃﺷـــﺎﺭ ﺇﻟﻰ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﺍﻟﺸﻴﺦ ﻋﺒﺪ ﺍﻟﻮﺍﺣﺪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻟﻴﺲ ﻟﺪﻳﻬﻢ ﺍﺣﺘﻜﺎﻙ‬ ‫ﺑﻴﺪﺭﺳﻦ‬ ‫ﻛﺒﻴﺮ ﻣﻊ ﺃﺑﻨـــﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻭﺗﻬﻜﻢ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﻨﺘﺎﺋﺞ ً‬ ‫ﻗﺎﺋﻼ ” ﻳﺒﺪﻭﺍ ﺃﻧﻬﻢ ﻳﺘﺠﺴﺴﻮﻥ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺑﻌﺾ"‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻨﻪ ﺃﻛﺪ ﻓﻲ ﻧﻔﺲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﻋﻠﻰ ﺃﻫﻤﻴﺔ ﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ ﻣﻊ ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ ﺍﻟﻤﺪﻧﻴﺔ‬ ‫ﻭﺍﻟﺤﻔﺎﻅ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ ﻣﻊ ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻟﺠﻬﺎﺕ ﺍﻟﻤﺤﻠﻴﺔ ﺑﻌﻴﺪًﺍ ﻋﻦ ﺍﻟﺸـــﺆﻭﻥ‬ ‫ﺍﻷﻣﻨﻴﺔ‪.‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪⁄ÜNäbjÇc@Âfl‬‬

‫‪6ì;Ï÷⁄“h‬‬ ‫ﺍﻟﺒﺮﺍﺯﻱ ﺭﺩ ﺑﺎﻟﻘﻮﻝ "ﺇﻧﻨﻲ ﻋﻠـــﻰ ﺛﻘﺔ ﺑﺄﻥ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﺎﺑﻘﺔ ﺣﻘﻘﺖ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻨﺘﺎﺋﺞ ﺍﻹﻳﺠﺎﺑﻴﺔ ﻟﻤﺴـــﻠﻤﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤـــﺎﺭﻙ ‪ ،‬ﻭﺃﻛﺒﺮ ﺩﻟﻴﻞ ﻋﻠﻰ ﺫﻟﻚ ﺍﻻﻧﻔﺮﺍﺝ ﺍﻟﺬﻱ ﺗﺸـــﻬﺪﻩ‬ ‫ﻣﺸـــﺎﺭﻳﻊ ﺍﻟﻤﺴـــﺎﺟﺪ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺎﺻﻤـــﺔ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﺟـــﻦ ﻭﺍﻟﻤﺪﻥ‬ ‫ﺍﻷﺧﺮﻯ‪ ،‬ﻭﻣﻦ ﺍﻟﻤﺆﻛﺪ ﺃﻥ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﻠﺪ ﺩﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻲ ﻻ ﺗﺤﻜﻤﻪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺨﺎﺑـــﺮﺍﺕ ﺣﺘﻰ ﻭﺇﻥ ﻛﺎﻥ ﺟﻬﺎﺯًﺍ ﻣـــﻦ ﺃﺟﻬﺰﺗﻬﺎ ﺍﻟﻤﻬﻤﺔ‪،‬‬ ‫ﺇﻧﻤﺎ ﻳﺤﻜﻤﻪ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻴﻮﻥ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻭﺻﻠﻮﺍ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺤﻜﻢ ﺑﺄﺳﻠﻮﺏ‬ ‫ﺩﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻲ‪ ،‬ﻭﻟﻬـــﺆﻻء ﺍﻟﻜﻠﻤﺔ ﺍﻷﺧﻴﺮﺓ ﻓﻲ ﻗﺮﺍﺭﺍﺕ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ‪،‬‬ ‫ﺇﻥ ﺍﻻﻧﻔﺘﺎﺡ ﻋﻠـــﻰ ﺟﻤﻴﻊ ﺃﺟﻬﺰﺓ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﻳﺼﺐ ﻓﻲ ﻣﺼﻠﺤﺔ‬ ‫ﺍﻟﺠﺎﻟﻴـــﺔ ﻭﻳﻌﻄﻴﻬﺎ ﺍﻟﻔﺮﺻﺔ ﻟﻘﻄﻊ ﺍﻟﻄﺮﻳﻖ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﻐﺮﺿﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﺴﻌﻮﻥ ﻟﺪﺱ ﺍﻷﻛﺎﺫﻳﺐ ﻭﻭﺿﻊ ﺍﻟﻤﻜﺎﺋﺪ ﻷﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻻﺳﻴﻤﺎ ﻟﻠﻤﺆﺳﺴﺎﺕ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ"‪ .‬ﻭﺑﻴﻦ ﺃﻧﻪ ﻳﻘﻮﻡ ﻓﻲ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﺍﻷﺣﻴـــﺎﻥ ﺑﺎﻟﺘﻄﺮﻕ ﻓﻲ ﺧﻄﺐ ﺍﻟﺠﻤﻌﺔ ﺇﻟﻰ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﺍﻹﻳﺠﺎﺑﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘـــﻲ ﻳﻄﺮﺣﻮﻧﻬﺎ ﻓﻲ ﻫـــﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‪ ،‬ﻭﻟﻢ ﻳﺴـــﻤﻊ ﺃﻱ‬ ‫ﺍﻋﺘـــﺮﺍﺽ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺼﻠﻴﻦ‪ ،‬ﻭﺃﺿـــﺎﻑ "ﻭﺭﺑﻤﺎ ﻳﻮﺟﺪ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺮﻓﺾ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻠﻘﺎءﺍﺕ‪ ،‬ﻓﻬﺬﺍ‬ ‫ﻫﻮ ﺧﻴﺎﺭﻫﺎ ﻭﺭﺃﻳﻬﺎ‪ ،‬ﻭﺃﻧﺎ ﻻ ﺃﺗﺪﺧﻞ ﻓﻲ ﻗﺮﺍﺭﺍﺗﻬﺎ"‪.‬‬ ‫ﺍﻹﻣﺎﻡ ﻋﺒﺪ ﺍﻟﻮﺍﺣﺪ ﺑﻴﺪﺭﺳـــﻦ ﺑﻴﻦ ﻷﺧﺒـــﺎﺭ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺃﻥ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻣﻬﻤﺔ ﻷﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻭﻟﻜﻨﻪ‬ ‫ﻟﻢ ﻳﺴﺘﻄﻊ ﺗﻮﺿﻴﺢ ﺇﻳﺠﺎﺑﻴﺎﺕ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ ﻭﻗﺎﻝ "ﻻ ﺃﻋﺮﻑ ﺇﺫﺍ‬ ‫ﻛﻨﺎ ﻧﺴﺘﻄﻴﻊ ﺍﻹﺷﺎﺭﺓ ﻟﻨﺘﺎﺋﺞ ﻋﻴﻨﻴﺔ ﻭﻟﻜﻨﻨﻲ ﺃﺅﻛﺪ ﻋﻠﻰ ﺃﻫﻤﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ ﻭﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ ﻣﻊ ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻷﻃﺮﺍﻑ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ"‪.‬‬

‫ﺑﺼﻔﺘﻬﻢ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴـــﺎﺗﻴﺔ ﻭﻧﻔﺘﺢ ﻟﻬـــﻢ ﺍﻟﻤﺠﺎﻝ ﻹﺑﺪﺍء ﺁﺭﺍﺋﻬﻢ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻟﻘﻀﺎﻳﺎ ﺍﻟﻤﻬﻤﺔ ﻟﻠﻤﺠﺘﻤﻊ ﻭﻟﻜـــﻦ ﺑﺪﻭﻥ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻟﻬﻢ‬ ‫ﺃﻱ ﺍﻣﺘﻴﺎﺯﺍﺕ ﺧﺎﺻﺔ ﻭﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺍﻟﺒﻌﺾ ﻳﺸﻌﺮ ﺑﺄﻧﻪ ﺳﻴﺘﻤﺘﻊ‬ ‫ﺑﻮﺿـــﻊ ﺧﺎﺹ ﻓﻘﻂ ﻟﻤﺠﺮﺩ ﺣﻀﻮﺭﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻓﻬﺬﺍ ﺃﻣﺮ‬ ‫ﻏﻴﺮ ﺻﺤﻴﺢ‪.‬‬ ‫ً‬ ‫ﻭﺃﻭﺿﺢ ﺇﻳﻠﻮﻡ ﺑﺄﻥ ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﻳﻬﺘﻢ ﺩﺍﺋﻤﺎ ﺑﺎﻟﺘﺤﺪﺙ‬ ‫ﻣﻊ ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻷﺷـــﺨﺎﺹ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺴـــﺎﺣﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‬ ‫ﻭﻟﻴﺲ ﻓﻘﻂ ﺍﻟﻌﺮﺏ ﻭﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﻴﻦ ﻓﻨﺤﻦ ﻧﺘﺤﺪﺙ ﻣﻊ ﺃﺟﻬﺰﺓ‬ ‫ﺍﻹﻋﻼﻡ ﻭﺍﻟﻐﺮﻑ ﺍﻟﺘﺠﺎﺭﻳﺔ ﻭﺍﻟﻨﻮﺍﺩﻱ ﺍﻟﺮﻳﺎﺿﻴﺔ ﻭﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﺘﺮﺑﻮﻳﺔ‪.‬‬ ‫ﻛﻤﺎ ﻧﻔﻰ ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻟﻪ ﺃﻱ ﺗﺄﺛﻴﺮ ﻋﻠﻰ ﻣﻨﺢ‬ ‫ﺗﺮﺍﺧﻴﺺ ﻟﺒﻨﺎء ﺍﻟﻤﺴﺎﺟﺪ ﺃﻭ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴﺎﺕ ﺍﻟﺪﻳﻨﻴﺔ ﺣﻴﺚ ﺷﺪﺩ‬ ‫ﺍﻟﺴﻴﺪ ﺇﻳﻠﻮﻡ ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﻋﻤﻞ ﺍﻟﺠﻬﺎﺯ ﻳﺘﻌﻠﻖ ﻓﻲ ﺍﻟﺸﺆﻭﻥ ﺍﻷﻣﻨﻴﺔ‬ ‫ﺍﻻﺳﺘﺨﺒﺎﺭﺍﺗﻴﺔ ﻭﻧﻔﻰ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﺍﻟﺠﻬﺎﺯ ﺳﺎﻋﺪ ﺃﻱ ﻣﺆﺳﺴﺔ‬ ‫ﻋﺮﺑﻴﺔ ﺃﻭ ﺇﺳـــﻼﻣﻴﺔ ﻓﻲ ﺃﻱ ﻣﻦ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﺠﺎﻻﺕ‪ ،‬ﻭﺟﺎء ﻫﺬﺍ‬ ‫ﻓﻲ ﺭﺩ ﻟﻪ ﻋﻠﻰ ﺃﻗﻮﺍﻝ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴـــﺎﺕ ﺑﺄﻧﻬﺎ ﺗﺴﺘﻔﻴﺪ ﻣﻦ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﻔﺎﻅ ﻋﻠﻰ ﻭﺟﻮﺩﻫﺎ‪.‬‬

‫"ﻧﺮﻓﺾ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﺗﻀﻊ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻲ ﻗﻔﺺ‬ ‫ﺍﻻﺗﻬﺎﻡ "‬ ‫ﺑﻼﻝ ﺃﺳﻌﺪ‬

‫ﺃﻣﺎ ﺍﻟﺴﻴﺪ ﻳﻌﻘﻮﺏ ﺇﻳﻠﻮﻡ ﻓﻴﺆﻛﺪ ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﺟﻬﺎﺯ ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ‬ ‫ﻻ ﻳﺘﺪﺧﻞ ﻓﻲ ﺃﻱ ﺃﻣﺮ ﻳﺘﻌﻠﻖ ﺑﺎﻟﺴﻴﺎﺳﻴﺔ ﺃﻭ ﺍﻟﺸﺆﻭﻥ ﺍﻟﻤﺤﻠﻴﺔ‬ ‫ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﺗﻄﺮﺡ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺑﻌﺾ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻘﻀﺎﻳﺎ ﻓﺈﻧﻨﺎ ﻧﺠﻴﺐ ﺑﺄﻧﻬﺎ ﻻ‬ ‫ﺗﻘﻊ ﻓﻲ ﺇﻃﺎﺭ ﻣﻬﺎﻡ ﺍﻟﺠﻬﺎﺯ‪ .‬ﻭﻳﻀﻴﻒ "ﺍﻟﻤﺨﺎﺑﺮﺍﺕ ﺗﺮﻓﺾ ﻣﺎ‬ ‫ﻳﻘﻮﻟﻪ ﺍﻟﺒﻌﺾ ﺑﺄﻧﻨﺎ ﻧﻤﻨﺢ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ‬ ‫ﻏﻄـــﺎءًﺍ ﺃﻣﻨﻴًﺎ ﺃﻭ ﺳﻴﺎﺳـــﻴًﺎ ﻓﻨﺤﻦ ﻧﺘﻌﺎﻣﻞ ﻣـــﻊ ﺍﻟﺤﺎﺿﺮﻳﻦ‬

‫‪‬‬

‫‪   ‬‬ ‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪ ‬‬ ‫‪  ‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪   ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪  ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪‬‬ ‫™‪;fË‬‬ ‫¡÷‪;;”i∏]“Ÿ;È‬‬ ‫‪;Ñ]çiâŸ‬‬ ‫‪;;íë}iŸ‬‬ ‫‪;;‹ÅŒÁ‬‬ ‫;\∏‪;ÎÑÊç‬‬ ‫‪;;ÏuËëfi’\Â‬‬ ‫‪;;„›]“ŸcdÂ‬‬ ‫^‡;‪;”Ë�¬Á‬‬ ‫^‪;\�Ñ]“…^Â;ÏdÊp‬‬ ‫•‪;Â^;;ÎÄÅ‬‬ ‫‪;∞b;”÷ÁÊü‬‬ ‫‪;‡Ê¬Ë�iâÁ;flŸ‬‬ ‫‪.”hÅ¡]âŸ‬‬

‫…‪∞b;√d]i’\Â;È’]·˘’;íë}∏\;È h]6\;ª£\;‡c‬‬ ‫;;\ˆ‪;á—\Ö∏;:öÊ’\;Ä]ü‬‬ ‫�‬ ‫�‬ ‫;‪;Ì÷¡;]ÁÖàÂ‬‬ ‫;§]›‪]Ë‬‬ ‫‪\�Ä]åÑb;‹ÅŒÁ;G LOKK‬‬ ‫‪LOKKD‬‬

‫\‪U€ÕÑ;;Àh]6‬‬

‫‪70270366‬‬

‫•\‪;{Êi Ÿ;È’]·˘’;íë}∏\;È h]6\;ª£‬‬ ‫;\’‪;U;Ï¡]â‬‬ ‫∫;‪;ƒÊeà¯\;;‹]Á^;√˵‬‬ ‫‪;;UÏ¡]â’\;Ød]Ÿ;Ô]¬dѯ\;‹ÊÁ;∫;”’É—Â‬‬ ‫‪D‬‬

‫‪‬‬ ‫•‬ ‫‪‬‬ ‫‪. ‬‬ ‫‪‬‬ ‫•‪‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪.‬‬

‫‪www.lokk.dk‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪7‬‬

‫‪;flËË—Ñ]⁄›Ä;ÎÉh]à^;flŸ;ÎÊ¡Ä‬‬ ‫’‪;ϬÁÖç’\;ìÊë›;ó¬d;œËe�i‬‬ ‫\¸‪ÏËŸ˜à‬‬ ‫ﻃﺎﻟﺐ ﺛﻼﺛﺔ ﻣﻦ ﺍﻷﺳﺎﺗﺬﺓ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﺑﺄﺧﺬ ﺑﻌﺾ ﻧﺼﻮﺹ ﺍﻟﺸﺮﻳﻌﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻻﻋﺘﺒﺎﺭ‬ ‫ﺣﻴﻦ ﺍﻟﻘﻀﺎء ﻣﻌﻠﻠﻴﻦ ﺫﻟﻚ ﺑﺄﻥ ﺍﻷﻗﻠﻴﺔ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺗﻌﻴﺶ ً‬ ‫ﻭﻓﻘﺎ ﻟﺘﻌﺎﻟﻴﻢ ﺩﻳﻨﻬﺎ ﻭﺛﻘﺎﻓﺘﻬﺎ‬ ‫ﻣﻤﺎ ﻳﺪﻋﻮ ﺇﻟﻰ ﺃﺧﺬ ﻫﺬﻩ ﺍﻷﺷﻴﺎء ﻓﻲ ﺍﻟﺤﺴﺒﺎﻥ ﺣﺎﻝ ﺍﻟﺘﻌﺎﻣﻞ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﻧﻘﻠﺖ ﻣﺠﻠﺔ ‪ -‬ﻛﺮﻳﺴـــﺘﻠﻴﺖ ﺩﺍﻭﺑﻼﺩ – ﻋﻦ ﺍﻷﺳـــﺎﺗﺬﺓ ﺍﻟﺜﻼﺛﺔ ﻗﻮﻟﻬﻢ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻴﻦ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻳﻌﻴﺸﻮﻥ ﻭﻳﺘﺰﻭﺟﻮﻥ ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﺸـــﺮﻳﻌﺘﻬﻢ ﻭﻟﻴﺲ ﺑﺎﻟﻀﺮﻭﺭﺓ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﺯﻭﺍﺟﻬﻢ ﻣﻮﺛﻘًﺎ‬ ‫ﻟﺪﻯ ﺍﻟﺴـــﻠﻄﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻭﻫﺬﺍ ﻓﻲ ﺣﺪ ﺫﺍﺗﻪ ﻗﺪ ﻳﻜﻮﻥ ﻫﻀﻤًﺎ ﻟﺤﻘﻮﻕ ﺍﻟﻤﺮﺃﺓ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﻭﻗﻮﻉ‬ ‫ﺃﻱ ﻣﺸﻜﻠﺔ ﻟﺬﻟﻚ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﺗﺮﺍﻋﻰ ﺃﻣﻮﺭ ﻣﺜﻞ ﻫﺬﻩ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺑﻴﻦ ﺍﻷﺳﺎﺗﺬﺓ ﺍﻟﺬﻳﻦ ُﻳﺪﺭﺳﻮﻥ ﻓﻲ ﺟﺎﻣﻌﺔ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﺟﻦ ﻭﻏﻮﺳﻜﻴﻠﻪ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻬﻢ ﻻ ﻳﻄﺎﻟﺒﻮﻥ‬ ‫ﺑﺘﻄﺒﻴﻖ ﺍﻟﺸـــﺮﻳﻌﺔ ﻛﻨﻈﺎﻡ ﻛﺎﻣﻞ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﻓﻘﻂ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻨﺼﻮﺹ ﺍﻟﻤﺘﻌﻠﻘﺔ ﺑﺎﻟﺤﻴﺎﺓ ﺍﻷﺳـــﺮﻳﺔ ﻭﻣﺎ‬ ‫ﻳﺘﺮﺗﺐ ﻋﻠﻴﻬﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻗـــﺪ ﻟﻘﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻻﻗﺘﺮﺍﺡ ﺭﻓﻀًﺎ ﻓﻮﺭﻳًﺎ ﻣﻦ ﻭﺯﻳﺮ ﺍﻟﻌﺪﻝ – ﻻﺭﺱ ﺑﺎﺭﻓﻮﻳﺪ‪ -‬ﺍﻟﺬﻱ ﻗﺎﻝ ﻭﺃﻥ ﺃﻱ‬ ‫ﺍﻗﺘﺮﺍﺡ ﻣﺘﻌﻠﻖ ﺑﺎﻟﺸﺮﻳﻌﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻓﻬﻮ ﻏﻴﺮ ﻣﺴﻤﻮﻉ ﺃﻱ ﺑﺎﻷﺣﺮﻯ ﺃﻧﻪ ﻣﺮﻓﻮﺽ‪.‬‬

‫‪;ÏöÖç’\;fÁÑÅh;€÷âiÁ;È—Ñ]⁄›Ä‬‬ ‫\’‪ÏÁÄʬâ‬‬ ‫ﻗﺮﺭﺕ ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ ﺍﻟﺴﻌﻮﺩﻳﺔ ﺍﻻﺳﺘﻌﺎﻧﺔ ﺑﺨﺪﻣﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻛﺎﻱ ﻓﻴﺘﺮﻭﺏ ﺍﻟﺮﺋﻴﺲ ﺍﻟﺴﺎﺑﻖ ﻟﺒﻌﺜﺔ‬ ‫ﺍﻻﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ ﻟﺘﺪﺭﻳﺐ ﻗﻮﺍﺕ ﺍﻟﺸـــﺮﻃﺔ ﺍﻷﻓﻐﺎﻧﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺟﺎء ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻘﺮﺍﺭ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﻭﺯﺍﺭﺓ ﺍﻟﺪﺍﺧﻠﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﻌﻮﺩﻳﺔ ﻓﻲ ﻣﺤﺎﻭﻟﺔ ﻟﻬﺎ ﻟﺘﻨﻈﻴﻢ ﻭﺇﻋﺎﺩﺓ ﺗﺮﺗﻴﺐ ﻗﻮﺍﺕ ﺍﻟﺸـــﺮﻃﺔ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺑﻬﺎ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺤﺪﻭﺩ‪.‬‬ ‫ﻭﺳﻴﺴﺘﻠﻢ ﻓﻴﺘﺮﻭﺏ ﻣﻬﻤﺔ ﺍﻟﺤﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﺴﻠﻞ ﻋﺒﺮ ﺍﻟﺤﺪﻭﺩ ﺍﻟﻴﻤﻨﻴﺔ ﻭﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﺄﺗﻲ ﻣﻮﺍﻓﻘﺔ ﻛﺎﻱ ﻓﻴﺘﺮﻭﺏ ﻋﻠﻰ ﺗﻮﻟﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﻬﻤﺔ ﺑﻌﺪ ﻋﺎﻣﻴﻦ ﻗﻀﺎﻫﻤﺎ ﻓﻲ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﻟﺘﺪﺭﻳﺐ‬ ‫ﻗﻮﺍﺕ ﺍﻟﺸـــﺮﻃﺔ ﺍﻷﻓﻐﺎﻧﻴﺔ ﻓﻲ ﻣﻬﻤﺔ ﺗﺎﺑﻌﺔ ﻟﻼﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑـــﻲ‪ ،‬ﻭﻳﻘﻮﻝ ﻛﺎﻱ ﻓﻴﺘﺮﻭﺏ ﻭﺍﻟﻤﻠﻘﺐ‬ ‫ﺑﺎﻟﺠﻨﺮﺍﻝ ﺑﻴﻦ ﺯﻣﻼﺋﻪ ﻓﻲ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﺟﻦ ﻭﺍﻟﺒﺎﻟﻎ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﻤﺮ ‪ 66‬ﻋﺎﻣًﺎ ﻟﺼﺤﻴﻔﺔ ﺍﻟﺒﻮﻟﻴﺘﻴﻜﻦ ﺃﻥ ﻣﻬﻤﺘﻪ‬ ‫ﺳﺘﻜﻮﻥ ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻤﺎ ﻫﻮ ﻣﻨﺼﻮﺹ ﻋﻠﻴﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﻘﺪ ﺑﻴﻨﻪ ﻭﺑﻴﻦ ﻭﺯﺍﺭﺓ ﺍﻟﺪﺍﺧﻠﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺃﺿﺎﻑ ً‬ ‫ﻗﺎﺋﻼ ﺃﻧﻪ ﻟﻢ ﻳﺘﺨﻠﻰ ﻋﻦ ﻣﻬﻤﺘﻪ ﻓﻲ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴـــﺘﺎﻥ ﻭﺃﻥ ﺍﻟﻤﻬﻤﺔ ﻓﻲ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴـــﺘﺎﻥ ﻛﺎﻧﺖ‬ ‫ﺍﺧﺘﻴﺎﺭﻳﺔ ﻭﻫﻮ ﻣﻦ ﺗﻘﺪﻡ ﺑﻄﻠﺐ ﻟﻠﺴـــﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴـــﺘﺎﻥ‪ ،‬ﻭﻓﻲ ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺣﺪﻳﺜﻪ ﻗﺎﻝ ﺇﻥ ﺣﺎﺟﺔ ﻗﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ ﺍﻟﺴﻌﻮﺩﻳﺔ ﺇﻟﻰ ﺇﻋﺎﺩﺓ ﺗﻨﻈﻴﻢ ﺃﻭ ﺗﺮﺗﻴﺐ ﺳﺘﺴﺎﻋﺪﻩ ﻋﻠﻰ ﺗﻮﻟﻲ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﺑﺴﺮﻋﺔ ﻟﻜﻲ ﻳﺤﺮﺹ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﺗﺴﻴﺮ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﻭﻓﻖ ﻟﻤﺎ ﺧﻄﻂ ﻟﻪ‪.‬‬

‫‪;È…;]‚iË›;fl¡;fl÷¬h;ÄÑÊqà]—;]Ëd‬‬ ‫\’‪ÏîÑ]¬⁄’\;√Ÿ;‡Â]¬i‬‬ ‫ﻳﺴـــﻌﻰ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﻔﺎﻅ ﻋﻠﻰ ﺳﻴﺎﺳﺎﺗﻪ ﻓﻲ ﺣﺎﻟﺔ ﻣﺎ ﺇﺫﺍ ﻓﻘﺪﺕ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ‬ ‫ﺍﻟﺤﺎﻟﻴﺔ ﺍﻷﻏﻠﺒﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻻﻧﺘﺨﺎﺑﺎﺕ ﺍﻟﻘﺎﺩﻣﺔ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺃﻋﺮﺑﺖ ﺭﺋﻴﺴـــﺔ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ – ﺑﻴﺎ‬ ‫ﻛﺎﺳـــﺠﻮﺭﺩ‪ -‬ﻋﻦ ﻧﻴﺘﻬﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﻌﺎﻭﻥ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿـــﺔ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﻓﻮﺯﻫﻢ ﺑﺎﻻﻧﺘﺨﺎﺑﺎﺕ ﺍﻟﺒﺮﻟﻤﺎﻧﻴﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﺮﺓ ﺍﻟﻘﺎﺩﻣﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻧﻘﻠﺖ ﺻﺤﻴﻔﺔ ﺍﻟﺒﻮﻟﻴﺘﻴﻜـــﻦ ﺃﻳﻀًﺎ ﺃﻧﻬﺎ ﻗﺎﻟﺖ ﻓﻲ ﺗﺼﺮﻳﺤﺎﺗﻬﺎ ﺑﺄﻥ ﺣﺰﺑﻲ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ‪ -‬ﺍﻟﺤﺰﺏ‬ ‫ﺍﻟﺪﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻲ ﺍﻻﺷﺘﺮﺍﻛﻲ ﻭﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻻﺷﺘﺮﺍﻛﻲ‪ -‬ﻳﺘﺒﻌﺎﻥ ﺳﻴﺎﺳﺔ ﻣﺨﺘﻠﻔﺔ ﻛﺜﻴﺮﺓ ﻋﻦ ﺳﻴﺎﺳﺔ‬ ‫ﺍﻟﺤﺰﺏ ﺍﻟﺜﺎﻟﺚ ﺍﻟﺬﻱ ﻳﺪﻋﻤﻬﻤﺎ ﻭﻫﻮ ﺍﻟﺮﺍﺩﻳﻜﻴﻞ‪.‬‬ ‫ﻭﺃﻛﺪﺕ ﻓﻲ ﺁﺧﺮ ﺗﺼﺮﻳﺤﺎﺗﻬﺎ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻬﺎ ﻋﻠﻰ ﻳﻘﻴﻦ ﺗﺎﻡ ﺑﺄﻧﻪ ﺳـــﻴﻜﻮﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺗﻌﺎﻭﻥ ﺑﻴﻨﻬﻢ ﻭﺑﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ ﺣﺎﻝ ﻓﻮﺯﻫﻢ ﺑﺎﻷﻏﻠﺒﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺃﺛﺎﺭﺕ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺘﺼﺮﻳﺤﺎﺕ ﻣﺨﺎﻭﻑ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺮﺍﺩﻳﻜﻴﻞ ﺍﻟﺬﻱ ﻃﺎﻟﺐ ﺑﻀﻤﺎﻧﺎﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻴﻴﻦ‬ ‫ﺃﻻ ﻳﺴﺘﻌﻴﻨﻮﺍ ﺑﺤﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ -‬ﺍﻟﺬﻱ ﺗﺮﺃﺳﻪ ﺑﻴﺎ ﻛﺎﺳﺠﻮﺭﺩ‪ -‬ﻟﺘﻤﺮﻳﺮ ﺃﻱ ﺳﻴﺎﺳﺔ ﺃﻭ ﻗﺎﻧﻮﻥ‬ ‫ﺑﺤﻴﺚ ﺗﺘﻮﻗﻒ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﻋﻠﻰ ﻣﻮﺍﻓﻘﺔ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺻﺮﺡ ﺍﻟﺤﺰﺏ ﺍﻟﺪﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻲ ﺍﻻﺷـــﺘﺮﺍﻛﻲ ﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺘﻪ ﺑﺄﻧﻬﻢ ﻟﻦ ﻳﺘﻤﻮﺍ ﺃﻱ ﺍﺗﻔﺎﻕ ﻣﻊ ﺣﺰﺏ‬ ‫ﺍﻟﺸـــﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻋﻠﻰ ﺣﺴـــﺎﺏ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺮﺍﺩﻳﻜﻴﻞ ﺇﻻ ﺃﻧﻬﻢ ﻋﻠﻰ ﺍﺳـــﺘﻌﺪﺍﺩ ﻟﻼﺳﺘﻤﺎﻉ ﺇﻟﻰ ﻛﺎﻓﺔ‬ ‫ﺍﻻﻗﺘﺮﺍﺣﺎﺕ ﻣﻦ ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻷﻃﺮﺍﻑ‪.‬‬

‫‪8‬‬

‫‪ÚÌÜbón”g@ÊÎ˚í‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫«‪k‹†Î@üã‬‬ ‫ﺍﻟﻐﻼء‬

‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﺃﻏﻠﻰ ﺑﻠﺪ ﻓﻲ ﺃﻭﺭﺑﺎ‪ .‬ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻌﺒﺎﺭﺓ ﻳﺮﺩﺩﻫﺎ ﻛﺜﻴﺮﻭﻥ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻫﻢ ﻋﻠﻰ ﺣﻖ ﺍﻟﻰ ﺣﺪ ﺑﻌﻴﺪ‪ .‬ﻭﻻ ﻳﺤﺘﺎﺝ ﺍﻟﻤﺮء ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ‬ ‫ﺧﺒﻴﺮﺍ ﻓﻲ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩ ﻟﻜﻲ ﻳﻌﺮﻑ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺤﻘﻴﻘﺔ‪ .‬ﺇﺫ ﺗﻜﻔﻲ ﻣﻘﺎﺭﻧﺔ ﺳﺮﻳﻌﺔ‬ ‫ﺑﻴﻦ ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻊ ﻣﺜﻴﻠﻬﺎ ﻓﻲ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻭﺍﻟﻨﺮﻭﻳﺞ ﻭﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‬ ‫ﻟﻜﻲ ﻧﺘﺒﻴﻦ ﺍﻟﻔﺎﺭﻕ ﺍﻟﻜﺒﻴﺮ‪ .‬ﻭﻟﻜﻲ ﺗﺘﻮﺿﺢ ﺍﻟﺼﻮﺭﺓ ﺃﻛﺜﺮﻻ ﺑﺪ ﻟﻨﺎ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻻﺳﺘﻌﺎﻧﺔ ﺑﻠﻐﺔ ﺍﻷﺭﻗﺎﻡ‪ .‬ﻓﻘﺪ ﺑﻴﻨﺖ ﺍﻻﺣﺼﺎءﺍﺕ ﺍﻟﺮﺳﻤﻴﺔ ﻟﻼﺗﺤﺎﺩ‬ ‫ﺍﻷﻭﺭﺑﻲ ﺃﻥ ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﺍﺭﺗﻔﻌﺖ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﺴﻨﺘﻴﻦ ﺍﻟﻤﺎﺿﻴﺘﻴﻦ‬ ‫ﺑﻨﺴﺒﺔ ‪ %14‬ﻋﻤﺎ ﻛﺎﻧﺖ ﻋﻠﻴﻪ ﺳﺎﺑﻘﺎ ﻭﻓﻖ ﻣﻌﻴﺎﺭ ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ ﺍﻻﻭﺭﻭﺑﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﻮﺣﺪ‪ ،‬ﻭﻫﻮ ﺃﻋﻠﻰ ﺭﻗﻢ ﻓﻲ ﺩﻭﻝ ﺍﻻﺗﺤﺎﺩ‪ .‬ﻛﻤﺎ ﺍﻧﻬﺎ ﺍﺭﺗﻔﻌﺖ ﺑﻨﺴﺒﺔ‬ ‫‪ %2‬ﻋﻦ ﺍﻟﺸﻬﺮ ﺍﻟﻤﺎﺿﻲ ﺣﺴﺐ ﻣﻌﻴﺎﺭ ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪.‬‬

‫ﻭﻟﻜﻦ ﻟﻤﺎﺫﺍ ﺗﺮﺗﻔﻊ ﺍﻷﺳﻌﺎﺭ؟ ﻭﻛﻴﻒ ﻳﺤﺪﺙ ﺫﻟﻚ؟‬

‫ﻓﻲ ﺑﻼﺩ ﺗﻌﺘﻤﺪ ﻧﻈﺎﻡ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩ ﺍﻟﺤﺮ ﻛﺎﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﺣﻴﺚ ﻻ ﺗﺘﺪﺧﻞ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺗﺤﺪﻳﺪ ﺍﻷﺳﻌﺎﺭ ﻭﻻ ﻓﻲ ﺭﺳﻢ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﺔ ﺍﻟﺴﻌﺮﻳﺔ ﻟﻠﺒﻀﺎﺋﻊ ﻭﺍﻟﺨﺪﻣﺎﺕ‪،‬‬ ‫ﺗﺘﺤﺪﺩ ﺍﻷﺳﻌﺎﺭ ﺃﺳﺎﺳﺎ ﻭﻗﺒﻞ ﻛﻞ ﺷﻲء ﻭﻓﻖ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ ﺑﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﻭﺍﻟﻘﻄﺎﻋﺎﺕ ﺍﻟﻤﻨﺘﺠﺔ ﻟﻠﺒﻀﺎﺋﻊ ﻭﺍﻟﺨﺪﻣﺎﺕ‪ .‬ﻭﺗﺪﺧﻞ ﻓﻲ ﺗﺤﺪﻳﺪ‬ ‫ﺍﻟﺴﻌﺮ ﻣﻜﻮﻧﺎﺕ ﻛﻠﻔﺔ ﺍﻻﻧﺘﺎﺝ ﻣﺜﻞ ﺍﻷﺟﻮﺭ ﻭﻛﻠﻒ ﺍﻟﻤﻮﺍﺩ ﺍﻷﻭﻟﻴﺔ ﻭﻏﻴﺮﻫﺎ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺼﺎﺭﻳﻒ ﺍﻟﺠﺎﺭﻳﺔ ﺍﻷﺧﺮﻯ‪ .‬ﻓﻠﻮ ﺃﺧﺬﻧﺎ ﺳﻌﺮ ﺍﻟﺪﺟﺎﺟﺔ ﺍﻟﻤﺬﺑﻮﺣﺔ‬ ‫ﻭﺍﻟﺠﺎﻫﺰﺓ ﻟﻠﻄﺒﺦ ﻓﺎﻧﻨﺎ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﻧﺘﺬﻛﺮ ﻛﻠﻔﺔ ﺍﻧﺘﺎﺟﻬﺎ ﻭﻧﻘﻠﻬﺎ ﻭﻋﺮﺿﻬﺎ‬ ‫ﻭﻫﺎﻣﺶ ﺍﻻﺭﺑﺎﺡ ﺍﻟﺬﻱ ﻳﻀﻴﻔﻪ ﺍﻟﻤﻨﺘﺞ ﻭﺍﻟﻌﺎﺭﺽ؛ ﺃﻱ ﺳﻌﺮ ﺍﻟﺼﻮﺹ‬ ‫ﻭﻛﻠﻔﺔ ﺗﺮﺑﻴﺘﻪ ﻣﻦ ﺃﻋﻼﻑ ﻭﺭﻋﺎﻳﺔ ﺻﺤﻴﺔ ﻭﺃﺟﻮﺭ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﻭﺍﻻﻳﺠﺎﺭﺍﺕ‬ ‫ﻭﺍﻟﺬﺑﺢ ﻭﺍﻟﺘﻐﻠﻴﻒ ﻭﺍﻟﻨﻘﻞ ﻭﻫﺎﻣﺶ ﺍﻟﺮﺑﺢ‪ .‬ﻓﺎﺫﺍ ﻛﺎﻧﺖ ﻣﻜﻮﻧﺎﺕ ﻛﻠﻔﺔ‬ ‫ﺍﻻﻧﺘﺎﺝ ﻣﺮﺗﻔﻌﺔ ﻓﺎﻥ ﺍﻟﺴﻌﺮ ﺍﻟﻨﻬﺎﺋﻲ ﻟﻠﻤﻨﺘﺢ ﺳﻴﺮﺗﻔﻊ ﻃﺒﻌﺎ‪ .‬ﻳﻀﺎﻑ ﺍﻟﻰ‬ ‫ﺫﻟﻚ ﺩﺭﺟﺔ ﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ‪ ،‬ﻓﺎﺫﺍ ﻛﺎﻧﺖ ﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ ﻗﻮﻳﺔ ﻭﺍﻟﺴﻮﻕ ﺣﺮﺓ ﺗﻤﺎﻣﺎ‬ ‫ﺃﻱ ﻻ ﺗﻮﺟﺪ ﻛﺎﺭﺗﻼﺕ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﺗﺴﻴﻄﺮ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺴﻮﻕ ﻭﺗﺘﺤﻜﻢ ﺑﻪ‪ ،‬ﻓﺎﻥ‬ ‫ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ ﺳﻮﻑ ﺗﺘﺎﺛﺮ ﻛﺜﻴﺮﺍ ﺑﻬﺬﻩ ﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ‪ .‬ﺃﻣﺎ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺳﻮﻕ ﺳﻠﻌﺔ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺴﻠﻊ ﻣﺤﺘﻜﺮﺍ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﻋﺪﺩ ﻣﻌﻴﻦ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻨﺘﺠﻴﻦ ﺍﻭ ﺍﻟﻌﺎﺭﺿﻴﻦ‬ ‫ﻓﺎﻥ ﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ ﺳﺘﻜﻮﻥ ﻓﻲ ﻏﺎﻟﺐ ﺍﻻﺣﻴﺎﻥ ﺿﻌﻴﻔﺔ ﺧﺼﻮﺻﺎ ﺍﺫﺍ ﺍﺗﻔﻖ‬ ‫ﻫﺆﻻء ﻋﻠﻰ ﺳﻌﺮ ﻣﻌﻴﻦ‪.‬‬ ‫ﺍﻣﺎ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﻓﻴﻤﻜﻨﻬﺎ ﺍﻥ ﺗﺆﺛﺮ ﺑﻤﺴﺘﻮﻯ ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ ﺑﻌﺪﺓ ﻭﺳﺎﺋﻞ ﺣﺘﻰ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻣﻦ ﺑﻴﻦ ﺃﻫﻢ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻮﺳﺎﺋﻞ ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ‪ .‬ﻓﺎﺫﺍ ﻓﺮﺿﺖ‬ ‫ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﺿﺮﻳﺒﺔ ﻋﺎﻟﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﻣﻨﺘﺞ ﻣﻌﻴﻦ ﻓﺎﻥ ﺳﻌﺮﺓ ﺳﻴﺰﺩﺍﺩ ﻃﺒﻌﺎ‪ ،‬ﻛﻤﺎ‬ ‫ﻫﻮ ﺍﻟﺤﺎﻝ ﻣﻊ ﺍﻟﺴﻴﺎﺭﺍﺕ ﻭﺍﻟﺪﺧﺎﻥ‪ ،‬ﻭﺍﺫﺍ ﺟﺮﻯ ﺍﻟﻌﻜﺲ ﻓﺎﻥ ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ‬ ‫ﺳﺘﻨﺨﻔﺾ ﻛﻤﺎ ﻃﺮﺃ ﻣﺆﺧﺮﺍ ﻋﻠﻰ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﻮﺍﺩ ﺍﻟﻐﺬﺍﺋﻴﺔ ﺍﻟﻄﺒﻴﻌﻴﺔ‬ ‫)ﺍﻻﻳﻜﻮﻟﻮﺟﻚ(‪ .‬ﻛﻤﺎ ﺗﺴﺘﻄﻴﻊ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﺍﻥ ﺗﺆﺛﺮ ﺑﺎﻻﺳﻌﺎﺭ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺃﺧﺮﻯ‬ ‫ﻭﻫﻲ ﺣﻤﺎﻳﺔ ﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ ﻭﻣﻨﻊ ﺍﻻﺣﺘﻜﺎﺭ‪ .‬ﻓﺎﻻﺣﺘﻜﺎﺭ ﻣﻤﻨﻮﻉ ﻫﻨﺎ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻣﻦ ﻳﻤﺎﺭﺳﻪ ﻳﻌﺮﺽ ﻧﻔﺴﻪ ﻟﻠﻤﺴﺎءﻟﻪ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﻻ ﺑﺪ ﺃﻥ ﺗﺒﻘﻰ‬ ‫ﺍﻟﺴﻮﻕ ﺣﺮﺓ ﻭﻻﺑﺪ ﻣﻦ ﺣﻤﺎﻳﺔ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺤﺮﻳﺔ‪ .‬ﻭﺣﺮﻳﺔ ﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ ﺗﻌﻨﻲ‬ ‫ﺃﻥ ﺍﻟﻘﻄﺎﻋﺎﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻌﺮﺽ ﺍﻟﺴﻠﻊ ﻭﺍﻟﺨﺪﻣﺎﺕ ﺳﺘﺤﺎﻭﻝ ﻛﺴﺐ ﺯﺑﺎﺋﻨﻬﺎ‬ ‫ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺗﺨﻔﻴﺾ ﺍﻻﺳﻌﺎﺭ ﻭﺗﺤﺴﻴﻦ ﺍﻟﺠﻮﺩﺓ ﻛﻤﺎ ﻫﻮ ﺣﺎﺻﻞ ﺣﺎﻟﻴﺎ ﻓﻲ‬ ‫ﺳﻮﻕ ﺍﻟﻤﻜﺎﻟﻤﺎﺕ ﺍﻟﻬﺎﺗﻔﻴﺔ ً‬ ‫ﻣﺜﻼ‪.‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪Z‡˜¡¸\;Ï∆’;‘Ñ]⁄›Å’\;È…;gÖ¬’\;ÿ]⁄¡¯\;ÿ]pÑ;€÷¬iËà;ÌiŸ‬‬ ‫ﺳـــﺌﻞ ﻣﻠﻴﻮﻧﻴﺮ ﺷـــﻬﻴﺮ ﻋﻦ‬ ‫ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺳﻴﺴـــﺘﻐﻞ ﺑﻬﺎ ﻣﺎﺋﺔ‬ ‫ﺩﻭﻻﺭ ﻓﻘـــﻂ ﻓﺄﺟﺎﺏ‪ :‬ﺳﺄﺷـــﺘﺮﻱ‬ ‫ﺑﻀﺎﻋﺔ ﺑﻌﺸﺮﻳﻦ ﺩﻭﻻﺭﺍ ﻭﺳﺄﻋﻠﻦ‬ ‫ﻋﻨﻬﺎ ﺑﺎﻟﺒﺎﻗﻲ‪.‬‬ ‫ﻋﺎﺵ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻤﻠﻴﻮﻧﻴﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﻘﺮﻥ‬ ‫ﺍﻟﻤﺎﺿـــﻲ‪ ،‬ﻭﻛـــﻮﻥ ﺍﻣﺒﺮﺍﻃﻮﺭﻳﺔ‬ ‫ﺍﻗﺘﺼﺎﺩﻳﺔ ﻋﻈﻴﻤـــﺔ‪ ،‬ﻭﻫﻮ ﻋﻨﺪﻣﺎ‬ ‫ﻗﺎﻝ ﻫﺬﺍ ﺍﻟـــﻜﻼﻡ ﻓﺈﻧﻤﺎ ﻋﻦ ﺗﺠﺮﺑﺔ‬ ‫ﻏﻨﻴﺔ ﻭﺧﺒﺮﺓ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﻓﻲ ﻣﺠﺎﻝ ﺍﻟﻤﺎﻝ‬ ‫ﻭﺍﻷﻋﻤـــﺎﻝ‪ .‬ﻭﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﻳﺤﺘﻞ‬ ‫ﺍﻹﻋـــﻼﻥ ﺣﺎﻟﻴﺎ ﺍﻟﻤﺮﺗﺒـــﺔ ﺍﻷﻭﻟﻰ‬ ‫ﻭﺍﻟﺤﺎﺳـــﻤﺔ ﻓﻲ ﻣﺠـــﺎﻝ ﺍﻟﺘﺮﻭﻳﺞ‬ ‫ﻭﺍﻟﺘﺴﻮﻳﻖ ﺍﻟﺒﻀﺎﺋﻌﻲ ﻭﺍﻟﺨﺪﻣﺎﺗﻲ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﻻﺣﻈﻨﺎ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻈﺎﻫﺮﺓ ﻓﻲ ﺃﻭﻝ‬ ‫ﺃﺳـــﺒﻮﻉ ﺃﻣﻀﻴﻨﺎﻩ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ﺣﻴـــﺚ ﻛﺎﻧـــﺖ ﻛﻤﻴـــﺔ ﺍﻹﻋﻼﻧﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﻮﺭﻗﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺼـــﻞ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﺒﻴﻮﺕ‬

‫ﻣﻮﺿﻊ ﺩﻫﺸـــﺔ ﻭﺗﻌﺠﺐ ﻟﻠﻜﺜﻴﺮﻳﻦ‬ ‫ﻣﻨﺎ‪ .‬ﻭﻣﻊ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺻﺎﺭﺕ ﺍﻟﻨﺸﺮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻹﻋﻼﻧﻴﺔ ﺍﻟﺘـــﻲ ﺗﺼﺪﺭﻫﺎ ﺍﻟﻤﺤﺎﻝ‬ ‫ﺍﻟﺘﺠﺎﺭﻳﺔ ﺍﻟﻜﺒﻴﺮﺓ ﻭﺍﻟﺼﻐﻴﺮﺓ ﺩﻟﻴﻠﻨﺎ‬ ‫ﺍﻷﺳﺎﺳﻲ ﻟﺸـــﺮﺍء ﻣﺎ ﻧﺤﺘﺎﺟﻪ ﻣﻦ‬ ‫ﺑﻀﺎﺋﻊ ﻭﺧﺪﻣﺎﺕ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﻣﻊ ﺫﻟﻚ ﻓﺈﻥ ﻣﻌﻈﻢ ﺍﻟﻌﺮﺏ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳـــﻦ ﻓﺘﺤﻮﺍ ﻣﺤـــﺎﻻ ﺗﺠﺎﺭﻳﺔ ﺃﻭ‬ ‫ﻣﻄﺎﻋﻢ ﺃﻭ ﺷﺮﻛﺎﺕ ﻣﻬﻨﻴﺔ ﺃﺧﺮﻯ‬ ‫ﻟﻢ ﻳﻬﺘﻤﻮﺍ ﺑﺎﻹﻋﻼﻥ ﻭﺗﺠﺎﻫﻠﻮﺍ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﻮﺳـــﻴﻠﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺸـــﻜﻞ ﺍﻟﻴﻮﻡ ﺳﺮ‬ ‫ﺍﻟﺘﺮﻭﻳﺞ ﻭﺍﻟﺘﺴﻮﻳﻖ‪ .‬ﻟﻤﺎﺫﺍ ﻳﺎﺗﺮﻯ؟‬ ‫ﺗﻘﻮﻝ ﺍﻹﺣﺼـــﺎءﺍﺕ ﺍﻟﻤﺘﻮﻓﺮﺓ ﺃﻥ‬ ‫ﺛﻤﺎﻧﻴﻦ ﻣﻦ ﻛﻞ ﻣﺎﺋﺔ ﺻﺎﺣﺐ ﻣﻬﻨﺔ‬ ‫ﺩﺍﻧﻤﺎﺭﻛـــﻲ ﻳﻌﻠﻦ ﻋـــﻦ ﻣﻨﺘﺠﺎﺗﻪ‬ ‫ﺑﺎﻧﺘﻈـــﺎﻡ‪ ،‬ﻓﻤﺎ ﻫﻲ ﻧﺴـــﺒﺔ ﺍﻟﻌﺮﺏ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﻌﻠﻨﻮﻥ؟ ﻻ ﺗﻮﺟﺪ ﺇﺣﺼﺎﺋﻴﺎﺕ‬ ‫ﻣﻮﺛﻘﺔ ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺨﺼﻮﺹ ﻭﻟﻜﻨﻨﺎ‬

‫ﻧﺴـــﺘﻄﻴﻊ ﺃﻥ ﻧﻘﻮﻝ ﺑﺪﻭﻥ ﺗﺮﺩﺩ ﺃﻥ‬ ‫ﻭﺍﺣـــﺪًﺍ ﻓﻘﻂ ﻣـــﻦ ﻛﻞ ﻣﺎﺋﺔ ﺗﺎﺟﺮ‬ ‫ﻋﺮﺑﻲ ﺭﺑﻤﺎ ﻳﻜﻮﻥ ﻗﺪ ﺟﺮﺏ ﺍﻹﻋﻼﻥ‬ ‫ﻋﻦ ﺑﻀﺎﻋﺘﻪ!!‬ ‫ﺃﺣﺪ ﺭﺟـــﺎﻝ ﺍﻷﻋﻤـــﺎﻝ ﺍﻟﻌﺮﺏ‬ ‫ﺍﻟﻨﺎﺷـــﻄﻴﻦ ﻓـــﻲ ﺳـــﻮﻕ ﺍﻟﻌﻤﻞ‬ ‫ﻭﺍﻻﺳـــﺘﺜﻤﺎﺭ ﻳﻌﻠﻞ ﺫﻟﻚ ﺑﻘﻮﻟﻪ ﺃﻥ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻳﻊ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﻣﺎﺯﺍﻟﺖ ﺻﻐﻴﺮﺓ ﻭﻣﺎﺯﺍﻝ ﺃﺻﺤﺎﺑﻬﺎ‬ ‫ﻳﻌﺘﻤﺪﻭﻥ ﻋﻠﻰ ﺷـــﺒﻜﺔ ﻋﻼﻗﺎﺗﻬﻢ‬ ‫ﺍﻟﺨﺎﺻـــﺔ ﻟﺘﺮﻭﻳـــﺞ ﺑﻀﺎﻋﺘﻬـــﻢ‪،‬‬ ‫ﻛﻤـــﺎ ﺃﻧﻬﻢ ﻓـــﻲ ﺍﻟﻐﺎﻟـــﺐ ﻳﻌﻤﻠﻮﻥ‬ ‫ﻓـــﻲ ﻗﻄﺎﻋﺎﺕ ﻣﺤـــﺪﺩﺓ ﻛﺎﻟﻤﻄﺎﻋﻢ‬ ‫ﺍﻟﺼﻐﻴـــﺮﺓ ﻭﻣﺤﻼﺕ ﺑﻴـــﻊ ﺍﻟﻠﺤﻮﻡ‬ ‫ﻭﺍﻟﺨﻀـــﺎﺭ ﻭﺍﻟﺒﻀﺎﺋﻊ ﺍﻟﺸـــﺮﻗﻴﺔ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﻮﺑﺎﻳﻞ ﻭﻏﻴﺮﻫﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﺮﻯ ﺻﺎﺣـــﺐ ﻣﻠﺤﻤﺔ ﺃﻧﻪ ﻻ‬ ‫ﻳﺤﺘﺎﺝ ﻟﻺﻋـــﻼﻥ ﻷﻥ ﻟﺪﻳﻪ ﺯﺑﺎﺋﻦ‬

‫ﺛﺎﺑﺘﻴﻦ ﻭﻟﻦ ﻳﻀﻴـــﻒ ﻟﻪ ﺍﻹﻋﻼﻥ‬ ‫ﺟﺪﻳﺪﺍ ﻛﻤـــﺎ ﻳﻘﻮﻝ‪ ،‬ﻓﻴﻤـــﺎ ﻗﺎﻝ ﻟﻨﺎ‬ ‫ﺁﺧﺮﻋﻨﺪﻣـــﺎ ﺳـــﺄﻟﻨﺎﻩ ﻋـــﻦ ﻧﻔﺲ‬ ‫ﺍﻟﻤﻮﺿـــﻮﻉ‪ :‬ﺇﻥ ﺍﻹﻋـــﻼﻥ ﻓـــﻲ‬ ‫ﺟﺮﺍﺋﺪ ﺍﻹﻋﻼﻧﺎﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻓﻴﻪ‬ ‫ﺇﺷﻜﺎﻝ ﺷـــﺮﻋﻲ!! ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﻗﻠﻨﺎ ﻟﻪ‬ ‫ﺣﺴـــﻨًﺎ ﺗﻮﺟﺪ ﺣﺎﻟﻴﺎ ﺟﺮﻳﺪﺓ ﻋﺮﺑﻴﺔ‬ ‫ﻓﻬﻞ ﻳﺸﻤﻠﻬﺎ ﻫﺬﺍ ﺍﻹﺷﻜﺎﻝ؟ ﺍﻛﺘﻔﻰ‬ ‫ﺑﺎﺑﺘﺴﺎﻣﺔ ﻏﺎﻣﻀﺔ‪.‬‬ ‫ﻛﻞ ﺫﻟـــﻚ ﻳﻮﺻﻠﻨـــﺎ ﺇﻟﻰ ﻧﺘﻴﺠﺔ‬ ‫ﻭﺍﺣـــﺪﺓ ﻭﻫﻲ ﺃﻥ ﺍﻟﺘﺠـــﺎﺭ ﺍﻟﻌﺮﺏ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤـــﺎﺭﻙ ﻣﺎ ﺯﺍﻟﻮﺍ ﻳﺠﻬﻠﻮﻥ‬ ‫ﻟﻐﺔ ﺍﻹﻋـــﻼﻥ ﻭﻓﻮﺍﺋﺪﻩ‪ ،‬ﻟﻜﻨﻬﻢ ﻓﻲ‬ ‫ﻭﻗﺖ ﻗﺮﻳﺐ ﺳـــﻴﺠﺪﻭﻥ ﺃﻥ ﻻ ﻣﻔﺮ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺨـــﻮﺽ ﻓﻲ ﻫـــﺬﺍ ﺍﻟﻤﺠﺎﻝ‪.‬‬ ‫ﻓﻌﺠﻠﺔ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ ﺗﺘﻘـــﺪﻡ ﺇﻟﻰ ﺍﻷﻣﺎﻡ‪،‬‬ ‫ﻭﺗﻔﺮﺽ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺟﻤﻴﻌﺎ ﺿﺮﻭﺭﺍﺗﻬﺎ‬ ‫ﻭﺷﺮﻭﻃﻬﺎ‪.‬‬

‫\›‪ÏŒd]â’\;◊�¬’\;flŸ;Öm—^;€“ ÷“ià;‹Ä]Œ’\;ÀËë’\;Ï÷�¡;<\Ê‚ei‬‬ ‫ﺗﻘﺘﺮﺏ ﺃﻳﺎﻡ ﺍﻟﺼﻴﻒ ﻛﻞ ﻳﻮﻡ ﺃﻛﺜﺮ ﻓﺄﻛﺜﺮ‪ ،‬ﻭﻣﻊ ﺍﻗﺘﺮﺍﺏ ﻫﺬﻩ ﺍﻷﻳﺎﻡ ﻳﺒﺪﺃ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﻔﻜﻴﺮ ﻓﻲ ﻋﻄﻠﺘﻬﻢ ﺍﻟﺼﻴﻔﻴﺔ ﻭﺍﻷﻫﻢ ﻣﻦ ﺫﻟﻚ ﻫﻮ ﺗﻮﻓﻴﺮ‬ ‫ﺍﻟﻨﻔﻘﺎﺕ ﺍﻟﻼﺯﻣﺔ ﻟﻬﺬﻩ ﺍﻟﻌﻄﻼﺕ‪.‬‬ ‫ﻓﻤﻦ ﻳﻔﻜﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻮﻻﻳﺎﺕ ﺍﻟﻤﺘﺤﺪﺓ ﺍﻷﻣﺮﻳﻜﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﺳـــﺒﻴﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻷﻳﺎﻡ ﻓﻌﻠﻴﻪ ﺃﻥ ﻳﻮﻓﺮ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻤﺎ ﺍﻋﺘﺎﺩ ﻋﻠﻴﻪ ﻧﻈﺮًﺍ ﻻﺭﺗﻔﺎﻉ‬ ‫ﺳﻌﺮ ﺍﻟﺪﻭﻻﺭ ﻓﻲ ﺍﻷﺷـــﻬﺮ ﺍﻟﻤﺎﺿﻴﺔ ﻣﻘﺎﺭﻧﺔ ﺑﺎﻟﻜﺮﻭﻧﺔ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺯﺍﺩ ﺳﻌﺮ‬ ‫ﺻﺮﻑ ﺍﻟﺪﻭﻻﺭ ﺍﻷﻣﺮﻳﻜﻲ ﺑﻨﺴﺒﺔ ‪ %14‬ﻓﻲ ﻣﻮﺍﺟﻬﺔ ﺍﻟﻜﺮﻭﻧﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺪﻧﻰ ﻣﺴﺘﻮﺍﻫﺎ ﻻﻏﺴـــﺒﺎﺏ ﻛﺜﻴﺮﺓ ﻣﻦ ﺃﻫﻤﻬﺎ ﺍﻧﺨﻔﺎﻅ ﺳﻌﺮ ﺻﺮﻑ‬ ‫ﺍﻟﻴﻮﺭﻭ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﺘﻮﻗﻊ ﺍﻟﺨﺒﺮﺍء ﺃﻥ ﺗﺘﺰﺍﻳﺪ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻨﺴﺒﺔ ﻓﻲ ﺍﻷﻳﺎﻡ ﺍﻟﺘﺎﻟﻴﺔ‪ ،‬ﻓﻜﻤﺎ ﺻﺮﺣﺖ‬ ‫ﻫﻴﻠﻪ ﻭﺭﻣﻴﻨﺞ ﺧﺒﻴﺮﺓ ﻭﻣﺤﻠﻠﺔ ﻓﻲ ﺃﺳـــﻌﺎﺭ ﺍﻟﻌﻤﻼﺕ ﺑـ )ﻳﻮﺳﻚ ﺑﻨﻚ( ﺃﻥ‬ ‫ﺳﻌﺮ ﺻﺮﻑ ﺍﻟﺪﻭﻻﺭ ﺳـــﻴﺰﻳﺪ ﻓﻲ ﺍﻷﻳﺎﻡ ﺍﻟﻘﺎﺩﻣﺔ ﻭﻟﺬﻟﻚ ﻓﺈﻧﻨﺎ ﻧﻨﺼﺢ ﻣﻦ‬ ‫ﻳﻔﻜﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺃﻣﺮﻳﻜﺎ ﺃﻥ ﻳﺸﺘﺮﻱ ﻣﺎ ﻳﺤﺘﺎﺝ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻭﻻﺭ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﺴﻔﺮ‬ ‫ﺑﻘﺘﺮﺓ ﻃﻮﻳﻠﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺠﺪﻳﺮ ﺑﺎﻟﺬﻛﺮ ﺃﻥ ﺣﻮﺍﻟﻲ ‪ 250,000‬ﺩﻧﻤﺎﺭﻛﻴًﺎ ﻳﺴﺎﻓﺮﻭﻥ ﺳﻨﻮﻳًﺎ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﻮﻻﻳﺎﺕ ﺍﻟﻤﺘﺤﺪﺓ ﻭﺃﻏﻠﺒﻬﻢ ﻳﺴﺎﻓﺮﻭﻥ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﻗﻀﺎء ﻋﻄﻠﺘﻬﻢ‪.‬‬ ‫ﻭﺑﺎﻟﺮﻏﻢ ﻣﻦ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺰﻳﺎﺩﺓ ﺍﻟﻮﺍﺿﺤﺔ ﻓﻲ ﺳﻌﺮ ﺍﻟﺪﻭﻻﺭ ﻭﺍﻟﺘﻲ ﺳﻴﺘﺮﺗﺐ‬ ‫ﻋﻠﻴﻬﺎ ﻏﻼء ﺍﻷﺳـــﻌﺎﺭ ﻭﺍﻟﺬﻱ ﺳـــﻴﻌﺎﻧﻲ ﻣﻨﻪ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ ﺣﺎﻝ ﺳﻔﺮﻫﻢ‬

‫ﺇﻟﻰ ﺃﻣﺮﻳﻜﺎ‪ ،‬ﺇﻻ ﺃﻥ ﻣﺪﻳﺮ ﺍﺗﺤﺎﺩ ﻣﻜﺎﺗﺐ ﺍﻟﺴﻔﺮ – ﻻﺭﺱ ﺗﻴﻜﻴﺮ‪ -‬ﻻ ﻳﺘﻮﻗﻊ‬ ‫ﺃﻥ ﺗﺆﺛﺮ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺰﻳﺎﺩﺓ ﻋﻠﻰ ﺳﻔﺮ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﺇﻟﻰ ﺃﻣﺮﻳﻜﺎ ﻧﻈﺮًﺍ ﻷﻥ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﺮﺣﻼﺕ ﻳﺮﺗﺐ ﻟﻬﺎ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ ﻋﻠﻰ ﻣﺪﺍﺭ ﻭﻗﺖ ﻃﻮﻳﻞ‪.‬‬ ‫ﻭﺍﻷﻣﺮ ﻓﻲ ﺣﺪ ﺫﺍﺗﻪ ﻻ ﻳﻘﺘﺼﺮ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻮﻻﻳﺎﺕ ﺍﻟﻤﺘﺤﺪﺓ ﻓﻘﻂ ﺑﻞ ﺇﻥ ﺍﻷﻣﺮ‬ ‫ﻳﺸـــﻤﻞ ﻋﺪﺓ ﺩﻭﻝ ﺃﺧﺮﻯ ﻧﻈﺮًﺍ ﻻﺭﺗﺒﺎﻁ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣـــﻦ ﻋﻤﻼﺕ ﺩﻭﻝ ﺍﻟﻌﺎﻟﻢ‬ ‫ﺑﺎﻟﺪﻭﻻﺭ ﺍﻷﻣﺮﻳﻜﻲ‪ .‬ﻓﺎﻟﺤﺎﻝ ﺳﻴﻜﻮﻥ ﻣﺸﺎﺑﻬًﺎ ﻓﻲ ﺗﺎﻳﻼﻧﺪ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻓﻲ ﻣﺼﺮ‬ ‫ﻧﻈﺮًﺍ ﻻﺭﺗﻔﺎﻉ ﻋﻤﻼﺗﻬﻤﺎ ﻓﻲ ﻣﻮﺍﺟﻬﺔ ﺍﻟﻜﺮﻭﻧﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺑﻨﺴﺒﺔ ‪%20‬‬ ‫ﻭ ‪ %11‬ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺘﻮﺍﻟﻲ‪.‬‬

‫‪;Ì÷¡;;€“h\Ñ]zzâ ià\;ÿ]zzàÑb;€“fi“¥‬‬ ‫\’¬‪;]Ÿ;◊—;ÿÊt;È›Â2“’ˆ\Â;ÍÅÁ1’\;‡\Êzzfi‬‬ ‫¨‪;]‚îÖ¬fiàÂ;Ñ]⁄miàˆ\Â;√ÁÑ]ç∏\Â;◊⁄¬’\;í‬‬ ‫¡÷‪]‚Ë÷¡;\ÊeË™;È“’;Øëi¶;Ô\1|;Ì‬‬

‫‪Ö⁄iâŸ;ÅÁ\áh;∫;‹]¬’\;‘˜‚ià¸\;fl“’ ...kÊ≤Â;]‚à˜…b;fl÷¬h;;ÓÖ|^Â;Å’Êh;ÎÅÁÅp;k]—Öå‬‬ ‫ﺿﺮﺑﺖ‬

‫ﺍﻷﺯﻣﺔ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩﻳﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺸﻬﺪﻫﺎ ﺍﻟﻌﺎﻟﻢ ﺣﺎﻟﻴﺎ‪ ،‬ﻋﺪﺩﺍ ﻛﺒﻴﺮﺍ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ .‬ﻭ ﻣﻦ ﺗﺒﻌﺎﺕ ﺫﻟﻚ ﺇﺿﻄﺮﺕ ﺑﻌﺾ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺗﺨﻔﻴﺾ ﺣﺎﺩ ﻓﻲ ﻣﺼﺮﻭﻓﺎﺗﻬﺎ ﻭﺍﻧﺘﺎﺟﻬﺎ‪ ،‬ﻭﺗﺴﺮﻳﺢ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﻤﺎﻝ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻢ ﻳﺘﻮﻗﻒ ﺍﻻﻣﺮ ﻋﻨﺪ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺤﺪ‪ ،‬ﻓﻘﺪ ﻛﺎﻧﺖ ﺍﻷﺯﻣﺔ ﺍﻟﺴـــﺒﺐ ﺍﻻﺳﺎﺳـــﻲ‬ ‫ﻭﺭﺍء ﺇﻏﻼﻕ ﻭﺇﻓﻼﺱ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﺣﺘﻰ ﺑﻠﻎ ﻋﺪﺩ ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺃﻋﻠﻨﺖ ﺇﻓﻼﺳﻬﺎ ﻓﻲ ﺷﻬﺮ ﻣﺎﺭﺱ ﺍﻟﻤﺎﺿﻲ ﻓﻘﻂ ‪ 656‬ﺷﺮﻛﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﺭﻏﻢ ﻣﺎ ﺃﺻﺎﺏ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻣﻦ ﺟﺮﺍء ﺍﻷﺯﻣﺔ‪ ،‬ﻓﻘﺪ ﺷﻬﺪ‬ ‫ﻧﻔﺲ ﺍﻟﺸـــﻬﺮ ﺗﺴﺠﻴﻞ ‪ 1903‬ﺷﺮﻛﺎﺕ ﺟﺪﻳﺪﺓ ﺃﻭﺭﺍﻗﻬﺎ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ‪ .‬ﻭﻗﺪ‬ ‫ﻋﻠﻖ ﺟﻮﻥ ﺳـــﻮﻧﺪﺑﻮ – ﺃﺳﺘﺎﺫ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩ ﻓﻲ ﺟﺎﻣﻌﺔ ﺭﻭﺳﻜﻴﻠﻪ‪ -‬ﻋﻠﻰ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﺍﻟﺨﺒـــﺮ ً‬ ‫ﻗﺎﺋﻼ ﺑﺄﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺨﻄﻮﺓ ))ﺟﺎءﺕ ﻓﻲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺍﻟﺼﺤﻴﺢ ﻭﺃﻥ ﺍﻟﻮﻗﺖ‬ ‫ً‬ ‫ﻗﺪ ﺁﻥ ﻟﻠﻤﻀﻲ ﻗﺪﻣﺎ ﻧﺤﻮ ﺍﺳﺘﻔﺎﻗﺔ ﺍﻗﺘﺼﺎﺩﻳﺔ((‪.‬‬ ‫ﻭﺃﺿﺎﻑ ﺳﻮﻧﺪﺑﻮ ً‬ ‫ﻗﺎﺋﻼ ﺃﻧﻪ ))ﻳﺘﻮﻗﻊ ﻋﻨﺪ ﻋﻮﺩﺓ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩ ﺇﻟﻰ ﺳﺎﺑﻖ‬ ‫ﻋﺼﺮﻩ ﻓﺴﻮﻑ ﻳﻔﺘﺢ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺠﺎﻻﺕ ﻭﻓﺮﺹ ﺍﻻﺳﺘﺜﻤﺎﺭ ﺑﺎﻹﺿﺎﻓﺔ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺃﻥ ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﺍﻟﻘﺪﻳﻤﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺃﻥ ﺗﺴﺘﻌﻴﻦ ﺑﺨﺪﻣﺎﺕ ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ‬ ‫ﻭﻫﻮ ﻣﺎ ﺳﻴﻌﻄﻲ ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ً‬ ‫ﻗﺪﻣﺎ ﺛﺎﺑﺘﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻮﻕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻭﻣﺎ‬ ‫ﺳﻴﺪﻓﻊ ﻓﻲ ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺍﻷﻣﺮ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻨﻤﻮ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩﻱ ﻣﻦ ﺟﺪﻳﺪ((‪.‬‬ ‫ﻭﺑﺎﻟﺮﻏﻢ ﻣﻦ ﺗﻔﺎﺅﻝ ‪ -‬ﺟﻮﻥ ﺳـــﻮﻧﺪﺑﻮ‪ -‬ﺑﻌﺪﺩ ﺍﻟﺸـــﺮﻛﺎﺕ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﺇﻻ‬ ‫ﺃﻧﻪ ﺗﺤﻔﻆ ﻓﻲ ﺗﺼﺮﻳﺤﻪ ﻋﻤﺎ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻧﺖ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺸـــﺮﻛﺎﺕ ﺗﺴﺘﻄﻴﻊ ﺑﺄﻛﻤﻠﻬﺎ‬ ‫ﺍﻻﺳﺘﻤﺮﺍﺭ ﻭﺍﻟﻤﻨﺎﻓﺴﺔ‪ ،‬ﻓﺎﻷﻣﺮ ﺣﺴﺐ ﺭﺃﻳﻪ ﻳﺘﻮﻗﻒ ﻋﻠﻰ ﻣﺠﺎﻝ ﺗﺨﺼﺺ‬ ‫ﺍﻟﺸﺮﻛﺎﺕ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﻭﻣﺎ ﺳﺘﻮﺍﺟﻬﻪ ﻓﻲ ﺳﻮﻕ ﺍﻟﻌﻤﻞ‪.‬‬

‫ﺯﺍﺩ‬

‫ﻓﻲ ﺍﻵﻭﻧﺔ ﺍﻷﺧﻴﺮﺓ ﻋﺪﺩ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﻔﻀﻠﻮﻥ ﻋﺒﻮﺭ ﺍﻟﺤﺪﻭﺩ‬ ‫ﺑﺎﺗﺠﺎﻩ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻭﺫﻟﻚ ﻟﻠﺘﺴﻮﻕ‪ .‬ﻓﻘﺪ ﺍﺗﻀﺢ ﺃﻥ ﻣﺎ ﻳﻌﺎﺩﻝ ﻧﺼﻒ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ‬ ‫ﻳﺴـــﺎﻓﺮﻭﻥ ﺇﻟﻰ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻋﺒﺮ ﺍﻟﺤﺪﻭﺩ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﺍﻟﺘﺴﻮﻕ ﻣﺮﺓ ﻭﺍﺣﺪﺓ ﺃﻭ ﺃﻛﺜﺮ‬ ‫ﻛﻞ ﻋـــﺎﻡ‪ ،‬ﻓﻲ ﺣﻴـــﻦ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺤﻼﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺗﺤﺎﻭﻝ ﺟـــﺬﺏ ﺍﻟﺰﺑﺎﺋﻦ ﺑﺄﻱ‬ ‫ﻃﺮﻳﻘﺔ ﻣﻤﻜﻨﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻛﺎﻧﺖ ﺍﻹﺣﺼﺎءﺍﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﻗﺎﻡ ﺑﻬﺎ ﻣﺮﻛﺰ ﻛﺎﺑﺎﺳـــﻴﻨﺖ ﺗﺸﻴﺮ ﺇﻟﻰ ﺃﻥ ﻧﺴﺒﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﻌﺒﺮﻭﻥ ﺍﻟﺤﺪﻭﺩ ﺍﻷﻟﻤﺎﻧﻴﺔ ﻟﻠﺘﺴﻮﻕ ﻛﺎﻧﺖ ﺣﻮﺍﻟﻲ ‪%37‬‬ ‫ﻓﻲ ﺷـــﻬﺮ ﻣﺎﺭﺱ ﻣﻦ ﻋﺎﻡ ‪ 2008‬ﻗﺒﻞ ﺃﻥ ﺗﺼﻞ ﺇﻟـــﻰ ‪ %50‬ﺗﻘﺮﻳﺒًﺎ ﺑﻌﺪ‬ ‫ﺫﻟﻚ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﻌـــﺪ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﺒﻀﺎﺋﻊ ﻣﺜﻞ ﺍﻟﺨﻤﻮﺭ ﻭﺣﻠﻮﻯ ﺍﻷﻃﻔـــﺎﻝ ﻭﺍﻟﻤﻴﺎﻩ ﺍﻟﻐﺎﺯﻳﺔ‬ ‫ﻣﻦ ﺃﻛﺜﺮ ﺍﻟﺒﻀﺎﺋﻊ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺤﻤﻞ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﻋﺒﻮﺭ ﺍﻟﺤﺪﻭﺩ ﻟﻠﺘﺴـــﻮﻕ‪،‬‬ ‫ﻭﻣﻦ ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺃﻥ ﺗﺘﺰﺍﻳﺪ ﺃﻋﺪﺍﺩ ﻣﻦ ﻳﻌﺒﺮﻭﻥ ﺍﻟﺤﺪﻭﺩ ﺑﻨﺴـــﺒﺔ ‪ %18‬ﻧﻈﺮًﺍ‬ ‫ﻷﻥ ﺍﻟﻀﺮﻳﺒـــﺔ ﻋﻠﻰ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﻨﺘﺠﺎﺕ ﺃﻭ ﺍﻟﺴـــﻠﻊ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻨﺘﻈﺮ ﺃﻥ ﺗﺮﺗﻔﻊ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﻘﻮﻝ – ﻛﻼﻭﺱ ﺑﻮﻳﻠﻮﻧﺪ ﻧﻴﻠﺴـــﻦ‪ -‬ﺍﻟﻤﺪﻳﺮ ﺍﻟﻤﺴـــﺎﻋﺪ ﻻﺗﺤﺎﺩ ﺃﺻﺤﺎﺏ‬ ‫ً‬ ‫ﻣﻘﺒﻮﻻ‬ ‫ﺍﻷﻋﻤﺎﻝ ﺍﻟﺤﺮﺓ ﺃﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻈﺎﻫﺮﺓ ﺗﻌﺘﺒﺮ ﻣﺸﻜﻠﺔ ﻣﺠﺘﻤﻊ ﺑﺄﻛﻤﻠﻪ‪ ،‬ﻓﻠﻴﺲ‬ ‫ﺃﻥ ﻳﺘﺠـــﻪ ﻧﺼﻒ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﺇﻟﻰ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻟﺸـــﺮﺍء ﺣﺎﺟﺎﺗﻬﻢ‪ ،‬ﻭﺃﺿﺎﻑ ﺃﻥ‬ ‫ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ ﻋﻠﻰ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﻨﺘﺠﺎﺕ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﺗﺨﻔﺾ ً‬ ‫ﺑﺪﻻ ﻣﻦ ﺃﻥ ﺗﺮﻓﻊ‪.‬‬ ‫ﻭﺃﻭﺿﺤﺖ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳﺔ ﺃﻳﻀًﺎ ﺃﻥ ﺣﻮﺍﻟﻲ ‪ %13‬ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﻳﺘﺴﻠﻤﻮﻥ‬ ‫ﻳﻮﻣﻴًﺎ ﻣﺸـــﺘﺮﻳﺎﺕ ﻣﻦ ﺧﺎﺭﺝ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﺃﻧﻬﻢ ﻳﺸﺘﺮﻭﻥ ﻣﻦ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﺑﻤﻌﺪﻝ‬ ‫ﺃﺭﺑﻌﺔ ﺇﻟﻰ ﺳﺘﺔ ﻣﺮﺍﺕ ﺳﻨﻮﻳًﺎ‪ ،‬ﻭﻛﺎﻧﺖ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻨﺴﺒﺔ ‪ %10‬ﻓﻘﻂ ﻣﻨﺬ ﻋﺎﻣﻴﻦ‬ ‫ﻣﻀﻴﺎ‪.‬‬

‫ﺑﻴﻨﺖ‬

‫ﺇﺣﺼﺎﺋﻴﺔ ﻗﺎﻡ ﺑﻬﺎ ﻣﺮﻛـــﺰ ﺇﺣﺼﺎءﺍﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ ﺃﻥ ﺍﻹﻧﻔﺎﻕ‬ ‫ﺇﺯﺩﺍﺩ ﻓﻲ ﺷـــﻬﺮ ﻓﺒﺮﺍﻳﺮ ﻣﻦ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻌﺎﻡ ﻋﻦ ﺍﻟﺸـــﻬﺮ ﺍﻟﺬﻱ ﺳﺒﻘﻪ‪ ،‬ﻭﻫﻮ ﻣﺎ‬ ‫ﻳﻌﻮﺩ ﺑﺎﻟﻨﻔﻊ ﻋﻠﻰ ﺃﺻﺤﺎﺏ ﺍﻟﻤﺤﻼﺕ ﺍﻟﺘﺠﺎﺭﻳﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ﻭﺟﺎء ﻓﻲ ﺍﻹﺣﺼﺎﺋﻴﺔ ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺯﻳﺎﺩﺓ ﻓﻲ ﺍﻹﻧﻔﺎﻕ ﻋﻠﻰ ﺑﻀﺎﺋﻊ ﻭﺳـــﻠﻊ‬ ‫ﺍﻟﺘﺠﺰﺋﺔ ﺃﻱ ﺍﻟﺴـــﻠﻊ ﺍﻟﻤﺘﺪﺍﻭﻟﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺤﻼﺕ ﺍﻟﺘﺠﺎﺭﻳﺔ ﻓﻲ ﺷـــﻬﺮ ﻓﺒﺮﺍﻳﺮ‬ ‫ﺑﻨﺴﺒﺔ ‪ %0,4‬ﻋﻦ ﺷﻬﺮ ﻳﻨﺎﻳﺮ ﻭﺃﻥ ﻫﺬﺍ ﺍﻻﺭﺗﻔﺎﻉ ﺭﺍﺟﻊ ﺇﻟﻰ ﺗﺰﺍﻳﺪ ﺍﻹﻧﻔﺎﻕ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻷﻃﻌﻤﺔ ﻭﺍﻟﻤﻨﺘﺠﺎﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺴـــﺘﺨﺪﻡ ﺑﺸﻜﻞ ﻳﻮﻣﻲ ﺑﻨﺴﺒﺔ ‪ %1,2‬ﺇﻻ‬ ‫ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺗﺮﺍﺟﻊ ﻓﻲ ﺍﻹﻧﻔﺎﻕ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﻼﺑﺲ ﺑﻨﺴﺒﺔ ‪ %0,5‬ﻧﻈﺮًﺍ ﻻﻧﺘﻬﺎء‬ ‫ﻋﺮﻭﺽ ﻭﺗﺨﻔﻴﻀﺎﺕ ﺷﻬﺮ ﻳﻨﺎﻳﺮ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﻋﻠﻖ‪ -‬ﺳـــﺘﻴﻦ ﺑﻮﻛﻴﺎﻥ‪ -‬ﺭﺋﻴﺲ ﺍﻟﺨﺒﺮﺍء ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩﻳﻴﻦ ﺑـ ‪ -‬ﺩﺍﻧﺴﻚ‬ ‫ﺑﻨﻚ‪ -‬ﺑﺄﻧﻪ ﻳﻤﻜﻦ ﺍﻟﻘﻮﻝ ﺑﺄﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺍﺳﺘﻘﺮﺍﺭ ﺇﻟﻰ ﺣﺪ ﻣﺎ ﻓﻲ ﻣﺴﺘﻮﻯ ﺍﻟﻤﺒﻴﻌﺎﺕ‬ ‫ﻭﻟﻜﻨﻪ ﻳﻘﻞ ﻋﻦ ﻣﺴﺘﻮﻯ ﺍﻟﻌﺎﻡ ﺍﻟﻤﺎﺿﻲ ﺑﻤﺎ ﻳﻘﺎﺭﺏ ‪.%1‬‬ ‫ﻭﺃﺿﺎﻑ ﺑﺄﻥ ﻣﺒﻴﻌﺎﺕ ﺍﻟﺘﺠﺰﺋﺔ ﺑﺸـــﻜﻞ ﻋﺎﻡ ﻛﺎﻧـــﺖ ﻣﺨﻴﺒﺔ ﻟﻶﻣﺎﻝ ﻓﻲ‬ ‫ً‬ ‫ﻗﺎﺋـــﻼ ﺑﺎﻟﺮﻏﻢ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﺨﻔﻴﻀﺎﺕ‬ ‫ﺃﻭﻝ ﺷـــﻬﺮﻳﻦ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺎﻡ ﺍﻟﺤﺎﻟﻲ‪ ،‬ﻭﻓﺼﻞ‬ ‫ﺍﻟﻀﺮﻳﺒﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺃﺟﺮﺗﻬﺎ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ‪ ،‬ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻧﺨﻔﺎﺽ ﻣﺴﺘﻮﻯ ﺍﻟﻔﺎﺋﺪﺓ ﺇﻟﻰ ﺃﺩﻧﻰ‬ ‫ﻣﺴـــﺘﻮﻳﺎﺗﻪ‪ ،‬ﻭﻫﺬﺍﻥ ﺍﻟﻌﺎﻣﻼﻥ ﻣﻦ ﺷﺄﻧﻬﻤﺎ ﺃﻥ ﻳﺰﻳﺪﺍ ﺍﻟﻘﻮﺓ ﺍﻟﺸﺮﺍﺋﻴﺔ ﻟﺪﻯ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺘﻬﻠﻚ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﻣﻊ ﻫﺬﺍ ﻓﻠﻢ ﻧﺮ ﺍﺯﺩﻳﺎﺩًﺍ ﻣﻠﺤﻮﻇًﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺒﻴﻌﺎﺕ‪.‬‬ ‫ﻭﺃﺭﺩﻑ ﺍﻟﺨﺒﻴﺮ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩﻱ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﺴﺒﺐ ﻓﻲ ﺫﻟﻚ ﺍﻟﺘﺮﺍﺟﻊ ﻗﺪ ﻳﻜﻮﻥ ﻫﻮ‬ ‫ﺃﻥ ﺍﻟﺠﻮ ﺍﻟﺒﺎﺭﺩ ﻟﻢ ﻳﺴـــﺎﻋﺪ ﺍﻟﻤﺴﺘﻬﻠﻜﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺨﺮﻭﺝ ﻭﺍﻟﺘﺴﻮﻕ‪ ،‬ﻭﻟﺬﻟﻚ‬ ‫ﻓﺈﻧﻪ ﻳﺘﻮﻗﻊ ﺑﺄﻥ ﻳﺰﻳﺪ ﺍﻹﻗﺒﺎﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺸـــﺮﺍء ﺧﻼﻝ ﺷﻬﺮﻱ ﻣﺎﺭﺱ ﻭﺍﺑﺮﻳﻞ‬ ‫ﻭﻫﻮ ﻣﺎ ﻗﺪ ﻳﺤﺪﺙ ﺍﻟﺘﻮﺍﺯﻥ ﻓﻲ ﻣﺒﻴﻌﺎﺕ ﻋﺎﻡ ‪.2010‬‬

Ìit;◊ëh;k]ïË †

‫‪10‬‬

‫‪ÚÓ„Ï„b”@paäbìn�g‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫•• \∏‪;€‚p\ÂÜ^J€‚h]pÂÜ;√µ;€6;œ´;flŸ;€·;ªŒ…;‡Êzzâfiqi‬‬ ‫‪..ÅÁÊâ’\;∫;ÏŸ]Õ¸\;ÿ˜|;flŸ‬‬ ‫•• \‪;Özz|ıÁ;Ïzz˛ʛ]Œ’\;k]zz ’]}∏\Â;€zz\Ö°\;Özz∆ê^;g]“zzhÑ‬‬ ‫‪<<ÏËâfi°\;Ì÷¡;€“’Êët‬‬ ‫•• \∏‪;\ÂÖ…]à;\Çb;€‚iŸ]Õb;‡ÂÅŒ Á;ÅÕ;ÔÊq÷’\;‡Ê›]Õ;fât;‡ÊË⁄ËŒ‬‬ ‫‪..ÏËfi¬∏\;k]‚°\;flŸ;‡Çb;‡ÂÄ;flŸ;ÏË÷ê¯\;€‚›\Å÷d;∞b‬‬ ‫\‪ÏË—Ñ]≥Å’\;ÏËâfi°‬‬ ‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻷﻭﻝ‪:‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﺃﺭﺩﻧﻴﺔ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ ﻭﺳﺄﺗﺰﻭﺝ ﻣﻦ ﺭﺟﻞ ﻳﻘﻴﻢ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﻳﺤﻤﻞ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺳﺆﺍﻟﻲ ﻫﻮ‪،‬‬ ‫ﻣﺘﻰ ﺑﺈﻣﻜﺎﻧﻲ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻮﺍﺯ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻟﻮ‬ ‫ﺗﺰﻭﺟﺖ ﻣﻨﻪ؟ ﻣﻊ ﺍﻟﻌﻠﻢ ﺃﻥ ﻟﺪﻱ ﻃﻔﻠﺘﻴﻦ ﺃﻋﻤﺎﺭﻫﻦ‬ ‫‪ 8‬ﻭ‪ 6‬ﺳـــﻨﻮﺍﺕ‪ .‬ﻫﻞ ﺑﺈﻣﻜﺎﻧﻚ ﺇﺭﺳﺎﻝ ﻛﻞ ﺍﻟﺘﻔﺎﺻﻴﻞ‬ ‫ً‬ ‫ﺭﺟﺎءﺍ؟‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻷﻭﻝ ‪:‬‬ ‫ﺫﻛـــﺮﺕ ﺑﺄﻧﻚ ﻣﻮﺍﻃﻨﺔ ﺃﺭﺩﻧﻴﺔ ﻭﺗﺮﻏﺒﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ‬ ‫ﻣﻦ ﻣﻮﺍﻃﻦ ﺩﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ .‬ﻭﺗﺴﺄﻟﻴﻦ ﻋﻦ ﻭﻗﺖ ﺣﺼﻮﻟﻚ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ .‬ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ ،‬ﺇﺫﺍ ﺗﺰﻭﺟﺖ ﻣﻦ ﻣﻮﺍﻃﻦ‬ ‫ﺩﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ ،‬ﻓﻤﻦ ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺃﻥ ﺗﺤﺼﻠﻲ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ ،‬ﻓﻲ ﺣﺎﻟﺔ ﺇﻗﺎﻣﺘـــﻚ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻟﻤﺪﺓ‬ ‫ﺳﺖ ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻣﺘﻮﺍﺻﻠﺔ ﻣﻦ ﺗﺎﺭﻳﺦ ﺗﻮﺛﻴﻖ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ‬ ‫ﻭﻳﺸـــﺘﺮﻁ ﺃﻳﻀًﺎ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﺯﻭﺟـــﻚ ﻗﺪ ﺣﺼﻞ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ ﻣﻨﺬ ﺛﻼﺙ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﻋﻠﻰ ﺍﻷﻗﻞ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺜﺎﻧﻲ‪:‬‬ ‫ﺗﻘﺪﻣﺖ ﺑﻄﻠﺐ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺳـــﻨﺔ ‪ 2002‬ﻭﺃﻛﻤﻠﺖ ﻛﻞ‬ ‫ﺍﻹﺟﺮﺍءﺍﺕ ﺍﻟﻤﻄﻠﻮﺑﺔ‪ ،‬ﻣﺜﻞ ﺍﺟﺘﻴـــﺎﺯ ﺍﺧﺘﺒﺎﺭ ﺍﻟﻠﻐﺔ‬ ‫ﺭﻗﻢ ﻭﺍﺣﺪ ﻭﻓﻲ ﺳـــﻨﺔ ‪ 2005‬ﻭﺻﻠﻨـــﻲ ﺍﻟﺮﺩ ﺑﺄﻧﻪ‬ ‫ﻣﻄﻠﻮﺏ ﻣﻨﻲ ﺩﻓﻊ ﻣﺒﻠﻎ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﻟﻜﻲ ﻳﺘﻢ ﺇﻛﻤﺎﻝ‬ ‫ﻃﻠﺒﻲ ﻟﻠﺠﻨﺴـــﻴﺔ‪ .‬ﻭﺑﻌﺪﻫﺎ ﺩﻓﻌﺖ ﺍﻟﻤﺒﻠﻎ ﻭﺃﺭﺳـــﻠﺖ‬ ‫ﻓﺎﻛﺲ ﻟﻬﻢ ﻭﻭﺻﻠﻨﻲ ﺍﻟﺮﺩ ﻣﻨﻬﻢ‪ ،‬ﺑﺄﻧﻪ ﺳـــﻴﺘﻢ ﺭﻓﻊ‬ ‫ﻃﻠﺒﻲ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺒﺮﻟﻤﺎﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﺸﻬﺮ ﺍﻟﻌﺎﺷﺮ‪ .‬ﻭﺧﻼﻝ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﻔﺘﺮﺓ ﺍﻟﺘﻲ ﺳـــﻴﺘﻢ ﻓﻴﻬﺎ ﺭﻓـــﻊ ﻃﻠﺒﻲ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺒﺮﻟﻤﺎﻥ‬ ‫ﻛﻨﺖ ﺃﻋﻤﻞ ﻓﻲ ﺷﺮﻛﺔ ﻧﻘﻞ ﻭﺃﻭﻗﻔﺘﻨﻲ ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ‪ ،‬ﻷﻥ‬ ‫ﺍﻟﺤﻤﻮﻟـــﺔ ﻛﺎﻧﺖ ﺯﺍﺋﺪﺓ ﻭﻛﺎﻥ ﺍﻟﺬﻧﺐ ﻟﻴﺲ ﺫﻧﺒﻲ ﻷﻥ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺸﻲء ﻛﺎﻥ ﺑﺴﺒﺐ ﺍﻟﺸﺮﻛﺔ ﻭﻫﻲ ﺍﻟﺘﻲ ﺳﺘﺪﻓﻊ‬ ‫ﺍﻟﻐﺮﺍﻣﺔ ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻟﻐﺮﺍﻣﺔ ﺳـــﺘﺄﺗﻲ ﺑﺎﺳـــﻤﻲ ﻭﺳﺄﻟﺖ‬ ‫ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ ﻋﻦ ﻣﺒﻠﻎ ﺍﻟﻐﺮﺍﻣﺔ ﻭﻗﺎﻟﺖ ﺑﺄﻥ ﻗﺪﺭﻫﺎ ‪500‬‬ ‫ﻛﺮﻭﻧﺔ‪ ،‬ﻭﻓﻲ ﺍﻟﺸـــﻬﺮ ﺍﻟﺘﺎﺳﻊ ﻭﺻﻠﺘﻨﻲ ﺭﺳﺎﻟﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﺩﺍﺋﺮﺓ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺑﺄﻧﻪ ﺳﻮﻑ ﻳﺘﻢ ﺭﻓﺾ ﻃﻠﺒﻲ ﺑﺴﺒﺐ‬ ‫ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﻏﺮﺍﻣﺔ ﻋﻨﺪ ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ ﻏﻴﺮ ﻣﻌﺮﻭﻑ ﻗﺪﺭﻫﺎ‪،‬‬ ‫ﻭﻓﻲ ﺍﻟﺸﻬﺮ ﺍﻟﻌﺎﺷﺮ ﻭﻋﻨﺪ ﻧﺰﻭﻝ ﺍﻷﺳﻤﺎء ﻭﺻﻠﺘﻨﻲ‬ ‫ﺍﻟﻐﺮﺍﻣﺔ ﻭﻗﺪﺭﻫـــﺎ ‪ 500‬ﻛﺮﻭﻧﺔ‪ ،‬ﻭﺗﻢ ﺭﻓﺾ ﻃﻠﺒﻲ‬ ‫ﻭﺗﺤﻮﻳﻞ ﻣﻠﻔﻲ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴـــﻦ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ‪ .‬ﻓﻤﺎ ﺭﺃﻳﻜﻢ‬ ‫ﺑﻬﺬﺍ ﻳﺎ ﺃﺳـــﺘﺎﺫﻱ ﺍﻟﻌﺰﻳﺰ؟ ﺃﺗﻤﻨـــﻰ ﻣﻨﻜﻢ ﺍﻟﺮﺩ ﻭﻟﻜﻢ‬ ‫ﺍﻟﺸﻜﺮ ﻭﺍﻟﺘﻮﻓﻴﻖ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺜﺎﻧﻲ‪:‬‬ ‫ﻛﻨﺖ ﺗﺸﻴﺮ ﺇﻟﻰ ﺃﻧﻪ ﺗﻢ ﺇﻳﻘﺎﻓﻚ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ ﻧﺘﻴﺠﺔ‬ ‫ﻟﻠﺤﻤﻞ ﺍﻟﺰﺍﺋﺪ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺴﻴﺎﺭﺓ ﺍﻟﺘﻲ ﻛﻨﺖ ﺗﻘﻮﺩﻫﺎ‪ ،‬ﻛﻤﺎ‬ ‫ﺃﺷﺮﺕ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﺴﻴﺎﺭﺓ ﻟﻴﺴﺖ ً‬ ‫ﻣﻠﻜﺎ ﻟﻚ‪ ،‬ﺑﻞ ﻣﻠﻚ ﺍﻟﺸﺮﻛﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻌﻤﻞ ﻓﻴﻬﺎ‪ .‬ﻭﻛﺎﻥ ﻃﻠﺒﻚ ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ‬ ‫ﻗﺪ ﺭﻓﺾ ﻋﻠﻰ ﺃﺳﺎﺱ ﺃﻧﻚ ﺳﺘﺤﺼﻞ ﻋﻠﻰ ﻏﺮﺍﻣﺔ ﻏﻴﺮ‬ ‫ﻣﺤﺪﺩﺓ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﺸﺮﻃﺔ‪ .‬ﻭﻛﺎﻧﺖ ﺍﻟﻐﺮﺍﻣﺔ ﻻ ﺗﺰﻳﺪ ﻋﻦ‬ ‫‪ 500‬ﻛﺮﻭﻧﺔ‪ .‬ﻳﻤﻜﻨﻚ ﺃﻥ ﺗﻌﻴﺪ ﺗﻘﺪﻳﻢ ﻃﻠﺐ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ‬ ‫ﻣـــﺮﺓ ﺃﺧﺮﻯ‪ .‬ﻟﻜﻦ ﻳﺘﻢ ﺍﻟﺘﻌﺎﻣﻞ ﻓـــﻲ ﺍﻟﻄﻠﺐ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪ‬ ‫ﻭﻓﻘـــﺎ ﻟﻠﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‪ ،‬ﺑﻐﺾ ﺍﻟﻨﻈﺮ ﻋﻦ ﺳـــﺒﺐ ﺭﻓﺾ ﺍﻟﻄﻠﺐ‬ ‫ﺍﻟﺴﺎﺑﻖ ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺜﺎﻟﺚ‪:‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﺷـــﺎﺏ ﻋﻤﺮﻱ ‪ 37‬ﺳﻨﺔ‪ ،‬ﺃﻗﻴﻢ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻨﺬ‬ ‫‪16‬ﻋﺎﻣًﺎ‪ ،‬ﺗﻘﺪﻣﺖ ﺑﻄﻠﺐ ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﺗﻢ ﺭﻓﺾ ﻃﻠﺒﻲ‪ ،‬ﺑﺴﺒﺐ ﻗﻀﻴﺘﻴﻦ ﺍﻷﻭﻟﻰ ﻓﻲ‬

‫ﻋﺎﻡ ‪ 2000‬ﻭﻫـــﻲ ﻣﺨﺎﻟﻔﺔ ﺣﻤﻞ ﻏﺎﺯ ﻭﺍﻟﺜﺎﻧﻴﺔ ﻓﻲ‬ ‫‪ 2007‬ﻭﻫﻲ ﻣﺨﺎﻟﻔﺔ ﺣﻤﻞ ﺳﻜﻴﻨﺔ ﺻﻐﻴﺮﺓ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻨﻲ‬ ‫ﺃﺭﻳـــﺪ ﺃﻥ ﺃﻋﺮﻑ‪ ،‬ﻫﻞ ﻳﺆﺧـــﺬ ﺑﺎﻻﻋﺘﺒﺎﺭ ﻗﻀﻴﺔ ﻣﺮ‬ ‫ﻋﻠﻴﻬﺎ ‪ 10‬ﺳﻨﻮﺍﺕ؟ ﻭﻗﺪ ﺃﺑﻠﻐﺖ ﻓﻲ ﻧﻔﺲ ﺍﻟﺮﺳﺎﻟﺔ‪،‬‬ ‫ﺃﻧﻪ ﺑﺈﻣﻜﺎﻧﻲ ﺍﻟﺘﻘﺪﻡ ﺑﻄﻠـــﺐ ﺟﺪﻳﺪ ﻓﻲ ﻋﺎﻡ ‪.2012‬‬ ‫ﻣـــﻊ ﺍﻟﻌﻠﻢ ﺑﺄﻧﻨﻲ ﻣﺘﻘﺎﻋﺪ ﺑﺴـــﺒﺐ ﻣـــﺮﺽ ﺍﻧﻔﺼﺎﻡ‬ ‫ﺍﻟﺸﺨﺼﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺜﺎﻟﺚ ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧـــﻪ ﺗﻢ ﺇﺑﻼﻏﻚ ﺑﺄﻥ ﻋﻠﻴـــﻚ ﺍﻻﻧﺘﻈﺎﺭ ﻟﻜﻲ‬ ‫ﺗﺤﺼﻞ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ ﺑﺴـــﺒﺐ ﺗﻌﺪﻳﻚ‬ ‫ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﻤﺨﺎﻟﻔﺎﺕ‪ .‬ﻭﺳﺄﻟﺖ ﻣﺎ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺃﺳﺎﺱ‬ ‫ﻗﺎﻧﻮﻧﻲ ﻳﺄﺧﺬ ﻓـــﻲ ﺍﻻﻋﺘﺒﺎﺭ ﺍﻟﻤﺨﺎﻟﻔﺎﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﻣﻀﻰ‬ ‫ﻋﻠﻴﻬﺎ ﻋﺸﺮ ﺳـــﻨﻮﺍﺕ‪ .‬ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻔﺼﻞ ‪19 §5‬ﻓﻘﺮﺓ ‪ ، 4‬ﻓﺈﻥ ﺍﻷﺷـــﺨﺎﺹ ﺍﻟﻤﺪﺍﻧﻴﻦ‬ ‫ﺑﺎﺭﺗﻜﺎﺏ ﻋـــﺪﺓ ﺟﺮﺍﺋﻢ ﻳﺘﻢ ﺗﺄﺧﻴـــﺮ ﺣﺼﻮﻟﻬﻢ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﻟﻤﺪﺓ ﺛﻼﺙ ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻓﻲ ﻛﻞ ﻣﺮﺓ ﻳﺪﺍﻧﻮﻥ‬ ‫ً‬ ‫ﻭﻭﻓﻘﺎ ﻟﻨﻔﺲ ﺍﻟﻔﻘﺮﺓ ﻣﻦ ﻧﻔﺲ ﺍﻟﻔﺼﻞ ﻓﺈﻥ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﻓﻴﻬﺎ‪.‬‬ ‫ﻳﻨﻄﺒﻖ ﺃﻳﻀًﺎ ﻋﻠﻰ ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻟﻤﺨﺎﻟﻔﺎﺕ ﺍﻟﺘﺎﺑﻌﺔ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﻌﻘﻮﺑﺎﺕ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺑﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺴﻴﺮ ) ﺃﻱ ﺍﻟﻘﻴﺎﺩﺓ(‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺮﺍﺑﻊ‪:‬‬ ‫ﺯﻭﺟـــﻲ ﻣﻦ ﻣﻮﺍﻟﻴﺪ ﻋـــﺎﻡ ‪1957‬ﻭﻟﻢ ﻳﺤﺼﻞ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴـــﺔ‪ ،‬ﺭﻏﻢ ﺃﻧﻪ ﻗـــﺪﻡ ﻃﻠﺒًﺎ ﺑﺬﻟﻚ‬ ‫ﻭﻟﻌﺪﺓ ﻣـــﺮﺍﺕ‪ ،‬ﻭ ﻟﺪﻯ ﺯﻭﺟﻲ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﻘﺎﺭﻳﺮ‬ ‫ﺍﻟﻄﺒﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺜﺒﺖ ﻭﺑﺼﺮﻳﺢ ﺍﻟﻌﺒﺎﺭﺓ ﺃﻧﻪ ﻏﻴﺮ ﻗﺎﺩﺭ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠـــﻰ ﺍﻣﺘﺤﺎﻥ ﺍﻟﻠﻐـــﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﻄﻠﻮﺏ ﻛﺸـــﺮﻁ ﻣﻦ ﺍﻟﺸﺮﻭﻁ‪ .‬ﻭﺃﻥ ﻣﺎ ﻳﻤﻨﻌﻪ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﺟﺘﻴﺎﺯ ﺍﻻﻣﺘﺤﺎﻥ ﻫﻮ ﺃﻧﻪ ﻗﺪ ﺃﺻﻴﺐ ﺑﻄﻠﻖ ﻧﺎﺭﻱ ﻓﻲ‬ ‫ﺭﺃﺳـــﻪ ﺃﺛﻨﺎء ﺍﻟﺤﺮﺏ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻴـــﺔ ﺍﻹﻳﺮﺍﻧﻴﺔ ﻣﻤﺎ ﺗﺮﻙ‬ ‫ﺃﺛﺮﻩ ﺍﻟﺴـــﻠﺒﻲ‪ .‬ﻭﻣﻦ ﺍﻟﺠﺪﻳﺮ ﺑﺎﻟﺬﻛـــﺮ‪ ،‬ﺃﻥ ﺍﻟﻄﺒﻴﺐ‬ ‫ﺍﻟـــﺬﻱ ﺃﺟﺮﻯ ﻟﻪ ﺍﻟﻌﻤﻠﻴـــﺔ ﺍﻟﺠﺮﺍﺣﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺠﻤﺠﻤﺔ‬ ‫ﻛﺎﻥ ﻃﺒﻴﺒـــﺎ ﺩﻧﻤﺎﺭﻛﻴًﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻓـــﻲ ﺍﻟﺜﻤﺎﻧﻴﻨﺎﺕ‬ ‫ﻭﻫـــﻮ ﺍﻵﻥ ﻣﻮﺟﻮﺩ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﻗﺪ ﺗﺬﻛﺮ ﺯﻭﺟﻲ‬ ‫ﺧﻼﻝ ﺍﻟﻤﺮﺍﺟﻌﺎﺕ ﻫﻨﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﻛﺘﺐ ﻫﺬﺍ‬ ‫ً‬ ‫ﺗﻘﺮﻳﺮﺍ ً‬ ‫ً‬ ‫ﺷﺨﺼﻴﺎ‬ ‫ﻭﺍﻓﻴﺎ ﻳﺬﻛﺮ ﻓﻴﻪ ﺃﻧﻪ ﺃﺟﺮﻯ ﻟﻪ‬ ‫ﺍﻟﻄﺒﻴﺐ‬ ‫ﺍﻟﻌﻤﻠﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺴـــﺒﺒﺖ ﺑﺈﺻﺎﺑﺔ ﺯﻭﺟﻲ ﺑﺎﻟﻨﺴـــﻴﺎﻥ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﻜﺮﺭ ﻭﺑﻌﺪﻡ ﻗﺎﺑﻠﻴﺘﻪ ﻋﻠﻰ ﺗﺬﻛﺮ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﺑﺸـــﻜﻞ‬ ‫ﻋﺎﺩﻱ ﻭﻫﺬﺍ ﻣﺎﻻ ﻳﺆﻫﻠﻪ ﻟﺤﻔﻆ ﺷﻲء ﻭﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ ﻋﺪﻡ‬ ‫ﻗﺪﺭﺗﻪ ﻋﻠﻰ ﺍﺟﺘﻴﺎﺯ ﺍﻻﻣﺘﺤﺎﻥ‪ .‬ﻛﻴﻒ ﻟﻚ ﺃﻥ ﺗﺴﺎﻋﺪﻧﺎ‬ ‫ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻷﻣﺮ؟ ﻭﻟﻚ ﺟﺰﻳﻞ ﺍﻟﺸﻜﺮ ﻣﻘﺪﻣﺎ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺮﺍﺑﻊ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻥ ﺯﻭﺟﻚ ﻳﻌﺎﻧﻲ ﻣﻦ ﻣﺮﺽ ﻓﻘﺪﺍﻥ ﺍﻟﺬﺍﻛﺮﺓ‪.‬‬ ‫ﻭﺳﺄﻟﺖ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺑﺎﻹﻣﻜﺎﻥ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺇﻋﻔﺎء ﻣﻦ‬ ‫ﺍﺧﺘﺒﺎﺭ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ )‪ (3‬ﻭﺍﺧﺘﺒﺎﺭ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺇﻥ ﻫـــﺬﺍ ﺍﻷﻣﺮ ﻳﺘﻮﻗﻒ ﺑﺎﻟﻄﺒـــﻊ ﻋﻠﻰ ﺭﺃﻱ ﺍﻟﻄﺒﻴﺐ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﺨﺼﺺ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﺎﻟﺔ‪ .‬ﻭﻣﻦ ﺍﻟﺠﺪﻳﺮ ﺫﻛﺮﻩ ﺃﻧﻪ ً‬ ‫ﻭﻓﻘﺎ‬ ‫ﻟﻠﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﺤﺎﻟﻴﺔ‪ ،‬ﻳﺘﻄﻠﺐ ﺍﻷﻣﺮ ً‬ ‫ﻛﺜﻴﺮﺍ ﻟﻴﺤﺼﻞ ﺍﻟﻤﺮء‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻋﻔﺎء ﻣﻦ ﺍﺧﺘﺒﺎﺭ ﺍﻟﻠﻐـــﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ )‪.(3‬‬ ‫ﺣﻴـــﺚ ﻳﺘﻄﻠﺐ ﺍﻷﻣﺮ ﺃﻭﻻ ﻭﻗﺒﻞ ﻛﻞ ﺷـــﻲء‪ ،‬ﺗﻘﺮﻳﺮًﺍ‬ ‫ﻃﺒﻴـــًﺎ ﻣﺘﺨﺼﺼًﺎ ﻳﺆﻛﺪ ﺑﻮﺿﻮﺡ ﺃﻥ ﺯﻭﺟﻚ ﻣﺮﻳﺾ‬ ‫ﺟﺪًﺍ ﻭﺃﻧﻪ ﻟﻴﺲ ﻫﻨﺎﻙ ﺃﻣﻞ ﻓﻲ ﻋﻼﺟﻪ‪ .‬ﻳﺠﺐ ﺃﻻ ﻳﻜﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﺘﻘﺮﻳﺮ ﺍﻟﻄﺒﻲ ﻗﺪﻳﻤـــًﺎ ﻭﻳﻔﻀﻞ ﺃﻻ ﻳﺘﻢ ﺍﻟﺘﻌﺒﻴﺮ ﻓﻴﻪ‬ ‫ﺑﺸﻜﻞ ﺷـــﺨﺼﻲ‪ .‬ﺑﻤﻌﻨﻰ ﺃﻧﻪ ﻻ ﻳﻨﺒﻐﻲ ﺍﻹﺷﺎﺭﺓ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺘﻘﺮﻳﺮ ﺍﻟﻄﺒﻲ ﺑﺮﻏﺒﺔ ﺍﻟﻄﺒﻴﺐ ﻓﻲ ﻣﺴﺎﻋﺪﺓ ﺍﻟﻤﺮﻳﺾ‬ ‫ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪.‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪;ÏŸÅ|;‹\Özz“’\;]zz‚\ÖÕ;∞b;‹ÅzzŒh;‡^;;=‘Ñ]zz≥\Å’\;Ñ]zze|^=;Ïzz Ëuê;ÖzzâÁ‬‬ ‫\‪;Ì÷¡;◊ê]¢\;GÅzz∂^;ÄÜ\;√ËdÑ;ÈŸ],\;√zzŸ;‡Â]¬i’]d;ÏË›]§;Ïzz˛ʛ]Õ;k\Ñ]zzçià‬‬ ‫’‪;∫;Î1|;„’Â;G‡]zz⛸\;–ÊŒt;∫;íë}i∏\Â;ãÂÑÂ^;ϬŸ]p;flŸ;Î]Ÿ],\;ä›]zzâË‬‬ ‫‪;€¡Å’\;Ø›\ÊÕÂ;ÏËzzâfi°\Â;◊⁄zzç’\;%;Ø›\ÊÕ;ÿÊt;Ï˛ʛ]Œ’\;k\Ñ]zzçià¸\;€zzÁÅŒh‬‬ ‫\ˆ‪;Â^;ÏËdÖ¬’\;Ïzz∆÷’]d;€‚i÷Òzzà^;Ïd]i—;‹\Ö“’\;Ô\ÖŒ’\;√Ë�izzâÁ;nËt;GÈzz¡]⁄ip‬‬ ‫\’‪;√Ÿ;‹Ä]Œ’\;ÄŬ’\;∫;]‚Ë÷¡;Ïd]p¸]d;Å∂^;ÄÜ\;√ËdÑ;ÅËzzâ’\;‹ÊŒËzzàÂ;GÏË—Ñ]≥\Å‬‬ ‫‪.ÏËë}ç’\;k]ŸÊ÷¬∏\;ÏËêÊë|;Î]¡\ÖŸ‬‬ ‫‪UØ›\ÊŒ’\;‰É‚d;œ÷¬iÁ;]Ÿ;◊—;fl¡;ÿ\ıâ’\;€fi“¥‬‬ ‫‪;ÏËâfi°\Â;◊⁄ç’\;%Â;ÏŸ]Õ¸\;Ø›\ÊÕ‬‬ ‫;;;;;;;;;•‬ ‫‪;Å¡]Œi’\;k]ŒuiâŸ‬‬ ‫;;;;;;;;;•‬ ‫‪k\Å¡]â∏\Â;ϛʬ∏\;Ø›\ÊÕ‬‬ ‫;;;;;;;;;•‬ ‫‪;fl“â’\;Ø›\ÊÕ‬‬ ‫;;;;;;;;;•‬ ‫‪jura@akhbar.dk;UÈ’]i’\;È›Â2“’¸\;ÅÁ1’\;Ì÷¡;Ï÷Òà¯\;◊àÖh‬‬

‫‪◊⁄ç’\;%‬‬

‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺨﺎﻣﺲ‪:‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﺃﻋﻴﺶ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﻟﻴﺲ ﻋﻨﺪﻱ ﺟﻨﺴﻴﺔ‬ ‫ﻭﻟﻢ ﻧﺴﺘﻄﻊ ﻋﻤﻞ ﻟﻢ ﺷﻤﻞ ﻭﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ ﻟﻢ ﺗﺤﺼﻞ‬ ‫ﺯﻭﺟﺘـــﻲ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‪ ،‬ﻓﻬﻞ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻤﻤﻜﻦ ﺇﺫﺍ‬ ‫ﺫﻫﺒﻨﺎ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺴـــﻮﻳﺪ‪ ،‬ﺃﻥ ﻧﺤﺼﻞ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‬ ‫ﻫﻨﺎﻙ‪ ،‬ﻭﻣﺎ ﻫﻲ ﺍﻟﺸﺮﻭﻁ ﺍﻟﻤﻄﻠﻮﺑﺔ ﻫﻨﺎﻙ‪ ،‬ﻣﻊ‬ ‫ﺍﻟﻌﻠﻢ ﺃﻧﻨﻲ ﺃﻋﻴﺶ ﺍﻵﻥ ﻋﻠﻰ ﺻﻨﺪﻭﻕ ﺍﻟﺒﻄﺎﻟﺔ‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺣﺼﻠﺖ ﺯﻭﺟﺘﻲ ﺍﻵﻥ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺒﻄﺎﻗﺔ ﺍﻟﺼﺤﻴﺔ‬ ‫ﻷﻧﻬﺎ ﺗﺪﺭﺱ ﺍﻟﻠﻐﺔ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺨﺎﻣﺲ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧﻚ ﻟـــﻢ ﺗﺤﺼﻞ ﺑﻌﺪ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ .‬ﻭﺳﺄﻟﺖ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺑﺈﻣﻜﺎﻧﻚ ﻋﻤﻞ ﻟﻢ‬ ‫ﺷـــﻤﻞ ﻟﺰﻭﺟﺘﻚ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﺍﻧﺘﻘﺎﻟﻚ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪.‬‬ ‫ً‬ ‫ﻃﺒﻘﺎ ﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻹﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﺣﺮﻳﺔ‬ ‫ﺗﻨﻘﻞ ﺍﻟﻌﻤﺎﻝ‪ ،‬ﻓﺈﻧﻬﺎ ﺗﻨﻄﺒﻖ ﻓﻘﻂ ﻋﻠﻰ ﺍﻷﺷﺨﺎﺹ‬ ‫ﺣﺎﻣﻠﻲ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ .‬ﻭﺑﻤﺎ ﺃﻧﻚ ﻟﺴﺖ‬ ‫ﻣﻦ ﺣﺎﻣﻠﻲ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ ﻓﺈﻧﻪ ﻻ ﻳﻤﻜﻨﻚ‬ ‫ﺍﻻﺳﺘﻔﺎﺩﺓ ﻣﻦ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻹﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﻋﻨﺪ ﺍﻧﺘﻘﺎﻟﻚ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺴﺎﺩﺱ‪:‬‬ ‫ﻟﺪﻱ ﺑﻌﺾ ﺍﻷﺳﺌﻠﺔ ﺍﻟﻤﺘﻌﻠﻘﺔ ﺑﻠﻢ ﺷﻤﻞ ﺍﻷﺳﺮﺓ‪.‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﻣﺨﻄﻮﺑﺔ ﻣﻦ ﺷﺨﺺ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ﻣﻘﻴﻢ ﻭﻳﻌﻤﻞ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺃﺑﻮﻇﺒﻲ‪ ،‬ﻭﻧﻮﺩ ﺃﻥ ﻧﻌﻴﺶ ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﻮﻳﺪ‪،‬‬ ‫ﻷﻧﻪ ﻣﻦ ﺍﻟﺴﻬﻞ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺫﻟﻚ‪ ،‬ﻭﺑﺴﺒﺐ ﺩﺭﺍﺳﺘﻲ‬ ‫ﺍﻟﺠﺎﻣﻌﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻋﻤـــﺮﻱ ‪ 19‬ﺳـــﻨﺔ‪ ،‬ﻭﻋﻠﻴﻪ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺴـــﺘﺤﻴﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﻮﺍﻓﻘﺔ ﻋﻠﻰ ﻟﻢ ﺍﻟﺸـــﻤﻞ ﻭﻓﻘـــﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ‪24‬‬ ‫ﻋﺎﻣﺎ‪ ،‬ﻛﻤﺎ ﺃﻧﻨﻲ ﻃﺎﻟﺒﺔ ﺃﻳﻀـــًﺎ‪ .‬ﻭﺃﻭﺩ ﺍﻻﻧﺘﻘﺎﻝ‬ ‫ﻟﻤﺪﻳﻨﺔ ﻣﺎﻟﻤﻮ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪﻳﺔ‪ .‬ﻓﻜﻴﻒ ﻳﻤﻜﻨﻨﻲ ﺫﻟﻚ؟‬ ‫ﻭﻣﺎ ﻫﻲ ﺍﻷﻭﺭﺍﻕ ﺍﻟﻤﻄﻠﻮﺑـــﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪ ،‬ﻷﻥ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺃﻋﺮﻓﻬﻢ ﺗﻘﺪﻣﻮﺍ‬ ‫ً‬ ‫ﺑﻄﻠﺒﺎﺕ ﻟﻢ ﺷﻤﻞ ﻫﻨﺎﻙ‪ ،‬ﻟﻜﻨﻬﺎ ﺃﺧﺬﺕ ً‬ ‫ﻃﻮﻳﻼ‬ ‫ﻭﻗﺘﺎ‬ ‫ﺟﺪًﺍ‪ ،‬ﺗﺰﻳﺪ ﻋﻦ ﺍﻟﺴﻨﺔ! ﻭﺃﻓﻀﻞ ﺃﻥ ﺃﻗﻮﻡ ﺑﺈﻛﻤﺎﻝ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﻄﻠﺒﺎﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺮﺓ ﺍﻷﻭﻟﻰ‪ ،‬ﺣﺘﻰ ﻻ ﺗﺴﺘﻐﺮﻕ‬ ‫ً‬ ‫ﻃﻮﻳﻼ‪.‬‬ ‫ﻣﻌﺎﻟﺠﺘﻬﺎ ﻭﻗﺘًﺎ‬ ‫ﻭﺧﻄﻴﺒﻲ ﻣﻬﻨﺪﺱ‪ ،‬ﻭﻻ ﺃﻋﺮﻑ ﺇﻥ ﻛﺎﻥ ﺑﺈﻣﻜﺎﻧﻪ‬ ‫ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺃﻭ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺃﻧﻪ ﺧﺮﻳﺞ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺠﺎﻣﻌﺔ ﺍﻟﺘﺮﻛﻴـــﺔ‪ .‬ﻭﺃﻧﺎ ﻻ ﺃﻋﺮﻑ ﻣﺎ ﻫﻮ‬ ‫ﺗﺨﺼﺼﻪ ﺑﺎﻟﻀﺒﻂ‪ ،‬ﺃﻋﺘﻘﺪ ﺃﻧﻪ ﻣﻬﻨﺪﺱ ﻣﻨﺎﺟﻢ‬ ‫ﻟﻠﺘﻨﻘﻴﺐ ﻋـــﻦ ﺍﻟﻨﻔﻂ ﻭﺍﻟﻤﻌـــﺎﺩﻥ‪ .‬ﺃﺭﺟﻮ ﻣﻨﻜﻢ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺎﻋﺪﺓ ﺇﻥ ﺃﻣﻜﻦ‪ .‬ﻭﺷﻜﺮﺍ ﻟﻜﻢ ﻣﻘﺪﻣًﺎ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺴﺎﺩﺱ‪:‬‬ ‫ﺃﻧﺖ ﻣﺨﻄﻮﺑﺔ ﻣﻦ ﻣﻬﻨﺪﺱ‪ ،‬ﻭﺗﺴـــﺄﻟﻴﻦ ﺣﻮﻝ‬ ‫ﺇﺟﺮﺍء ﻟﻢ ﺍﻟﺸـــﻤﻞ ﻟﻪ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﺑﺴﺒﺐ ﻗﺎﻧﻮﻥ ﻟﻢ‬ ‫ﺍﻟﺸﻤﻞ ﺍﻟﻤﺸـــﺮﻭﻁ ﺑﺎﻟﻌﻤﺮ ‪ 24‬ﻋﺎﻣًﺎ‪ ،‬ﺗﺮﻏﺒﻴﻦ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻻﻧﺘﻘﺎﻝ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪ ،‬ﻟﻼﺳﺘﻔﺎﺩﺓ ﻣﻦ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ‬ ‫ﺍﻹﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ ﻭﺗﺴـــﺄﻟﻴﻦ ﻋﻦ ﺍﻹﺟﺮﺍءﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﻼﺯﻣﺔ‪.‬‬ ‫ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﻓﻲ ﺍﻷﺳﺎﺱ ﺳﻜﻦ ﺣﻘﻴﻘﻲ‬ ‫ﻭﻓﻌﻠﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﻮﻳﺪ‪ ،‬ﻭﻻ ﻳﻜﻔﻲ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻟﺪﻯ‬ ‫ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﻓﻘﻂ ﺗﺴـــﺠﻴﻞ ﻟﻠﻌﻨـــﻮﺍﻥ‪ ،‬ﻛﻤﺎ ﺇﻥ‬ ‫ﺍﻻﺳﺘﻔﺎﺩﺓ ﻣﻦ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻹﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ ﺗﺘﻄﻠﺐ‬ ‫ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﺸﺨﺺ ﻋﻤﻞ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ ﺃﻭ ﺃﻥ‬ ‫ﻳﻌﻠﻢ ﺍﻟﺴـــﻠﻄﺎﺕ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ ﺑﺄﻥ ﻟﺪﻳﻪ ﻣﺎ ﻳﻜﻔﻲ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻷﻣﻮﺍﻝ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﻤﻜﻦ ﺃﻥ ﻳﺪﻋﻢ ﺑﻬﺎ ﻧﻔﺴـــﻪ‪.‬‬ ‫ﻋـــﻼﻭﺓ ﻋﻠﻰ ﺫﻟﻚ‪ ،‬ﻓﺈﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺷـــﺮﻁ ﻳﻘﺘﻀﻲ‬

‫ﺑﺄﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺯﻭﺍﺝ ﺃﻭ ﻣﻌﺎﺷﺮﺓ ﻻ ﺗﻘﻞ ﻋﻦ‬ ‫ﺳـــﻨﺔ ﻭﻧﺼﻒ ﺇﻟﻰ ﺳـــﻨﺘﻴﻦ‪ .‬ﻭﺑﻤﺠﺮﺩ ﺗﻄﺒﻴﻖ‬ ‫ﺗﻠﻚ ﺍﻹﺟﺮﺍءﺍﺕ‪ ،‬ﻳﻤﻜﻦ ﻟﻠـــﺰﻭﺝ ﺍﻟﺘﻘﺪﻡ ﺑﻄﻠﺐ‬ ‫ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺴﻔﺎﺭﺓ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪﻳﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺒﻠﺪ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺴـــﻜﻦ ﻓﻴﻬﺎ‪ .‬ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﺗﺴﻜﻨﺎﻥ‬ ‫ﻣﻌًﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ ﻟﻤﺪﺓ ﺛﻼﺛﺔ ﺃﺷﻬﺮ ﻋﻠﻰ ﺍﻷﻗﻞ‪،‬‬ ‫ﻳﻤﻜﻨﻜﻢ ﺑﻌﺪﻫﺎ ﺍﻻﻧﺘﻘﺎﻝ ﻭﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﻣﺮﺓ ﺃﺧﺮﻯ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻭﻣﻦ ﺍﻷﻓﻀـــﻞ ﺗﻮﺛﻴﻖ ﺇﻗﺎﻣﺘﻜﻢ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ ﻋﻠﻰ ﺷﻜﻞ ﻭﺛﺎﺋﻖ ﻭﻣﻠﻔﺎﺕ ﻣﺜﻞ‪ :‬ﻋﻨﻮﺍﻥ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﻜﻦ ﻭﺇﺛﺒﺎﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﻓـــﻲ ﻣﺎﻟﻤﻮ ﺃﻧﻜﻢ‬ ‫ﻣﺴـــﺠﻠﻮﻥ ﻓﻲ ﺳﺠﻞ ﺍﻟﺴﻜﺎﻥ ﺍﻟﻤﺮﻛﺰﻱ ﻭﻋﻘﺪ‬ ‫ﺇﻳﺠﺎﺭ ﺍﻟﺴـــﻜﻦ ﺃﻭ ﻭﺻﻞ ﺩﻓﻊ ﺍﻹﻳﺠﺎﺭ ﻟﻠﺴﻜﻦ‬ ‫ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺇﺛﺒﺎﺕ ﺃﻧﻚ ﻗﺪ ﺍﻧﺘﻘﻠﺖ ﻣﻦ ﻣﻜﺎﻥ ﺳـــﻜﻨﻚ‬ ‫ﺍﻟﺴﺎﺑﻖ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﺑﻤﺎ ﻓﻲ ﺫﻟﻚ ﺇﺛﺒﺎﺕ ﺃﻧﻚ‬ ‫ﻗﻤﺖ ﺑﺈﻧﻬﺎء ﻋﻘﺪ ﺍﻹﻳﺠﺎﺭ ﺃﻭ ﺃﻧﻚ ﻗﻤﺖ ﺑﺘﺄﺟﻴﺮ‬ ‫ﺳﻜﻨﻚ ﻟﻔﺘﺮﺓ ﻣﻦ ﺍﻟﻮﻗﺖ‪ ،‬ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺗﺬﺍﻛﺮ ﺍﻟﻘﻄﺎﺭ‬ ‫ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺴـــﻮﻳﺪ ﻭﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻙ‪ ،‬ﻛﺸﻒ ﺣﺴﺎﺏ ﺑﻨﻜﻲ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪ .‬ﻓﻬﺬﻩ ﺑﻌﺾ ﺍﻷﻣﺜﻠﺔ ﻋﻠﻰ ﻣﺎ ﻫﻲ‬ ‫ﺃﻧﻮﺍﻉ ﺍﻟﻮﺛﺎﺋﻖ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﻤﻜﻦ ﺍﺳﺘﺨﺪﺍﻣﻬﺎ ﻟﺘﻘﺪﻳﻢ‬ ‫ﺍﻟﻄﻠﺐ‪.‬‬ ‫ﺳـــﻴﻜﻮﻥ ﺧﻄﻴﺒﺘﻚ ﺑﻄﺒﻴﻌـــﺔ ﺍﻟﺤﺎﻝ ﻣﺼﺮﺡ ﻟﻪ‬ ‫ﺑﺎﻟﻌﻤﻞ ﻋﻨـــﺪ ﺣﺼﻮﻟﻪ ﻋﻠﻰ ﺑﻄﺎﻗﺔ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪ ،‬ﺃﻭ ﻋﻨﺪﻣﺎ ﺗﺨﺘﺎﺭﻭﻥ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﻭﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻋـــﻦ ﺇﻣﻜﺎﻧﻴﺔ ﺣﺼﻮﻟﻪ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻭﻇﻴﻔﺔ ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﺨﺒﺮﺍﺗﻪ‪ ،‬ﻓـــﺈﻥ ﺫﻟﻚ ﻳﻌﺘﻤﺪ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺧﺒﺮﺍﺗﻪ ﺍﻟﻌﻤﻠﻴﺔ ﻭﺃﺭﻳـــﺪ ﺃﻥ ﺃﺿﻴﻒ ﺑﺄﻥ ﻫﻨﺎﻙ‬ ‫ﺍﺭﺗﻔـــﺎﻉ ﻓﻲ ﻣﻌﺪﻻﺕ ﺍﻟﺒﻄﺎﻟﺔ ﻓـــﻲ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﺪﻭﻝ ﺑﺴﺒﺐ ﺍﻷﺯﻣﺔ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩﻳﺔ ﺍﻟﺤﺎﻟﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺴﺎﺑﻊ‪:‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﻓﻠﺴـــﻄﻴﻨﻴﺔ ﻣﻦ ﻟﺒﻨﺎﻥ ﻭﺯﻭﺟﻲ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻲ‬ ‫ﻳﺤﻤﻞ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻣﻨﺬ ﻋﺸﺮﻳﻦ ﺳﻨﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻫﻮ ﻳﻌﻤﻞ ﻣﻨﺬ ﺳـــﻨﺘﻴﻦ ﻭ ﻧﺼﻒ‪ ،‬ﻭﻣﻘﻴﻢ ﻓﻲ‬ ‫ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻣﻨﺬ ﺳـــﻨﺘﻴﻦ‪ ،‬ﻭﻗﺪﻣﺖ ﺇﻟﻰ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻣﻨﺬ‬ ‫ﻋﺸﺮﺓ ﺷﻬﻮﺭ ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﻟﻢ ﺷﻤﻞ ﺍﻷﻟﻤﺎﻧﻲ‪،‬‬ ‫ﻭ ﻟﺪﻳﻨﺎ ﻭﻟﺪﺍﻥ ﻳﺤﻤﻼﻥ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻧﺮﻏﺐ ﺍﻵﻥ ﻓﻲ ﺍﻻﻧﺘﻘﺎﻝ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻓﻬﻞ‬ ‫ﻳﻤﻜﻨﻨـــﺎ ﺫﻟﻚ ﻭﻛﻴﻒ ﻭﺃﻳﻦ ﻧﺬﻫـــﺐ ؟ ﻣﻊ ﺍﻟﻌﻠﻢ‬ ‫ﺃﻥ ﺍﻟﺴـــﻠﻄﺎﺕ ﺍﻷﻟﻤﺎﻧﻴﺔ ﻣﻨﺤﺘﻨﻲ ﻭﺛﻴﻘﺔ ﺳﻔﺮ‬ ‫ﻟﻠﻤﻐﺘﺮﺑﻴﻦ‪ ،‬ﺃﺭﺟﻮ ﺍﻟﺮﺩ ﻭ ﻟﻜﻢ ﺟﺰﻳﻞ ﺍﻟﺸﻜﺮ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺴﺎﺑﻊ ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻥ ﺯﻭﺟﻚ ﻳﺤﻤﻞ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻳﻌﻴﺶ ﻭﻳﻌﻤﻞ ﻓﻲ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻣﻨﺬ ﺳـــﻨﺘﻴﻦ‪.‬ﻭﺃﻧﻚ‬ ‫ﺣﺼﻠـــﺖ ﺃﻳﻀًﺎ ﻋﻠﻰ ﻟﻢ ﺍﻟﺸـــﻤﻞ ﻓـــﻲ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﺳﺄﻟﺖ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺑﺈﻣﻜﺎﻧﻚ ﻭﺯﻭﺟﻚ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﺑﻤﺎ ﺃﻥ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﺩﻭﻟﺔ ﻋﻀﻮ ﻓﻲ ﺩﻭﻝ‬ ‫ﺍﻹﺗﺤـــﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ‪ ،‬ﻓﻴﻤﻜـــﻦ ﻟﺰﻭﺟﻚ ﺑﻤﺠﺮﺩ‬ ‫ﺍﻧﺘﻘﺎﻟـــﻪ ﻷﻟﻤﺎﻧﻴﺎ ﻭﺍﻟﻌﻤﻞ ﻓﻴﻬﺎ ﺍﻻﺳـــﺘﻔﺎﺩﺓ ﻣﻦ‬ ‫ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻹﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑـــﻲ ﻓﻲ ﺣﺮﻳﺔ ﺍﻟﺘﻨﻘﻞ‪.‬‬ ‫ﻭﺣﻴﺚ ﺃﻧﻚ ﺣﺼﻠﺖ ﻋﻠﻰ ﻟﻢ ﺍﻟﺸﻤﻞ ﻓﻲ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ‬ ‫ً‬ ‫ﻭﻓﻘﺎ ﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻹﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ‪ ،‬ﻓﺈﻧﻪ ﻣﻦ ﺣﻘﻜﻢ‬ ‫ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﻟﻠﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﻃﻠﺐ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺗﺼﺮﻳﺢ‬ ‫ﺇﻗﺎﻣﺔ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﻠﺠﻨﺔ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﻴﺔ ﺍﻟﻤﺤﻠﻴﺔ‪ .‬ﻭﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﻬـــﻢ ﺃﻥ ﻳﺤﺼﻞ ﺯﻭﺟﻚ ﻋﻠـــﻰ ﻭﺛﺎﺋﻖ ﺗﺜﺒﺖ‬ ‫ﺇﻗﺎﻣﺘﻪ ﻭﻋﻤﻠﻪ ﻓﻲ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ‪ ،‬ﻛﻜﺸﻮﻑ ﺍﻟﺮﻭﺍﺗﺐ‪،‬‬ ‫ﻋﻘﺪ ﺍﻹﻳﺠﺎﺭ‪ ،‬ﻛﺸـــﻒ ﺍﻟﺤﺴﺎﺏ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﺒﻨﻚ ﺃﻭ‬ ‫ﻣﺎ ﺷﺎﺑﻪ ﺫﻟﻚ‪.‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫\’‪;sÑ]}÷’;Ö â‬‬

‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺜﺎﻣﻦ‪:‬‬ ‫ﻗﺪﻣﺖ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻨﺬ ﻋﺸـــﺮﺓ‬ ‫ﺳـــﻨﻮﺍﺕ‪ ،‬ﻭﺣﺼﻠﺖ ﻋﻠـــﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺆﻗﺘـــﺔ ﺑﻌـــﺪ ﻣﻜﻮﺛﻲ ﻓـــﻲ ﻣﺮﻛﺰ‬ ‫ﻟﻼﺟﺌﻴﻦ ﻗﺮﺍﺑﺔ ﺳﻨﺘﻴﻦ‪ ،‬ﻭﻗﺪ ﺣﺼﻠﺖ‬ ‫ﺃﻳﻀﺎ ﻋﻠﻰ ﻭﺛﻴﻘﺔ ﺳﻔﺮ ﺑﺎﻟﻠﻮﻥ ﺍﻷﺯﺭﻕ‬ ‫ﻓﻲ ﻣﻀﻤﻮﻧﻬﺎ ﻓﻘﺮﺓ ﺗﺒﻴﻦ ﺑﺄﻧﻪ ﻳﺴﻤﺢ‬ ‫ﺑﺎﻟﺴـــﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺟﻤﻴﻊ ﺃﻧﺤﺎء ﺍﻟﻌﺎﻟﻢ ﻣﺎ‬ ‫ﻋﺪﺍ ﺍﻟﺒﻠﺪ ﺍﻷﻡ‪ ،‬ﻭﺑﻌﺪ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﺣﺼﻠﺖ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ ﻭﺗﻢ ﺇﻟﻐﺎء ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﻔﻘـــﺮﺓ ﻣﻦ ﺍﻟﻮﺛﻴﻘﺔ‪ .‬ﻓﻬﻞ ﻳﻌﻨﻲ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﺍﻹﻟﻐﺎء ﺃﻧﻪ ﺑﺈﻣﻜﺎﻧﻲ ﺍﻟﺴﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺑﻠﺪﻱ‬ ‫ﺍﻷﻡ ﺩﻭﻥ ﺍﻟﺘﻌـــﺮﺽ ﻷﻳـــﺔ ﻋﻘﺒﺎﺕ‬ ‫ﻗﺎﻧﻮﻧﻴﺔ؟‪ .‬ﻭﺟﺰﺍﻛﻢ ﺍﷲ ﺧﻴﺮﺍ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺜﺎﻣﻦ ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧﻚ ﻗﺪﻣﺖ ﻟﻠﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻨﺬ‬ ‫ﻋﺸﺮﺓ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﻭﻟﻜﻨﻚ ﺣﺼﻠﺖ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﻠﺠﻮء ﻣﻨﺬ ‪ 8‬ﺳﻨﻮﺍﺕ‪ .‬ﻭﺳﺄﻟﺖ ﻋﻤﺎ‬ ‫ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﻋﻮﺍﻗﺐ ﻗﺎﻧﻮﻧﻴﺔ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻟﺪﻳﻚ ﺇﺫﺍ ﻛﻨﺖ ﺗﺮﻏﺐ‬

‫‪ÚÓ„Ï„b”@paäbìn�g‬‬

‫ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺑﻠﺪﻙ ﺍﻷﻡ‪.‬‬ ‫ﺃﺭﻳـــﺪ ﺃﻥ ﺃﻭﺿﺢ ﺑـــﺄﻥ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ‬ ‫ﻭﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺮﻛﻲ ﺗﻘﺪﻣﺘﺎ‬ ‫ﺑﻤﺸـــﺮﻭﻉ ﻗﺎﻧﻮﻥ ﻳﺘﻌﻠـــﻖ ﺑﺄﻥ ﻣﻦ‬ ‫ﻟﺪﻳﻪ ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺇﻗﺎﻣﺔ ﺑﻤﻮﺟﺐ ﻗﺎﻧﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﻬﺠﺮﺓ §‪ 7‬ﺍﻟﻔﻘﺮﺓ ‪ ،1‬ﻓﺈﻧﻪ ﻳﻤﻜﻨﻪ ﺃﻥ‬ ‫ﻳﻔﻘﺪﻫﺎ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﺳـــﻔﺮﻩ ﻓﻲ ﻏﻀﻮﻥ‬ ‫‪ 10‬ﺳﻨﻮﺍﺕ ﻣﻦ ﺣﺼﻮﻟﻪ ﻋﻠﻴﻬﺎ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺑﻠﺪﻩ ﺍﻷﻡ‪ .‬ﺇﻥ ﻣﺸﺮﻭﻉ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﻟﻢ ﻳﻘﺮ ﺑﻌـــﺪ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﺒﺮﻟﻤﺎﻥ‪ ،‬ﻟﻜﻦ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺮﺟﺢ ﺃﻥ ﻳﺘـــﻢ ﺍﻋﺘﻤﺎﺩﻩ ﻗﺒﻞ‬ ‫ﺍﻟﺼﻴﻒ‪ .‬ﻛﻤـــﺎ ﺃﻥ ﺍﻟﺼﻴﻐﺔ ﺍﻟﻨﻬﺎﺋﻴﺔ‬ ‫ﻟﻠﻘـــﺮﺍﺭ ﻣﺎﺯﺍﻟﺖ ﻏﻴﺮ ﻣﺤـــﺪﺩﺓ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻵﻥ‪ .‬ﻭﻟﺬﻟﻚ ﻋﻠﻴـــﻚ ﺃﻥ ﺗﺪﺭﻙ ﺑﺄﻧﻪ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻤﻜﻦ ﺃﻥ ﺗﻔﻘﺪ ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‬ ‫ﺇﺫﺍ ﺍﺧﺘﺮﺕ ﺍﻟﺴﻔﺮ ﺇﻟﻰ ﺑﻠﺪﻙ ﺍﻷﻡ ﺑﻌﺪ‬ ‫ﺍﻋﺘﻤﺎﺩ ﻣﺸﺮﻭﻉ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺃﻥ‬ ‫ﺇﻗﺎﻣﺘـــﻚ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻟـــﻢ ﺗﺘﺠﺎﻭﺯ‬ ‫ﺍﻟﺜﻤﺎﻧﻲ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﺣﺘﻰ ﻭﺇﻥ ﺗﻢ ﺇﺯﺍﻟﺔ‬ ‫ﻋﺒـــﺎﺭﺓ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﺍﻟﻐﻴﺮ ﻣﺴـــﻤﻮﺡ ﻟﻚ‬ ‫ﺑﺎﻟﺴﻔﺮ ﺇﻟﻴﻬﺎ ﻣﻦ ﺟﻮﺍﺯ ﺳﻔﺮﻙ‪.‬‬

‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﺘﺎﺳﻊ‪:‬‬ ‫ﻟﺪﻱ ﺳﺆﺍﻝ ﺣﻮﻝ ﺳـــﻔﺮ ﺍﻟﻼﺟﺊ‬ ‫ﺇﻟـــﻰ ﺑﻠـــﺪﻩ ﺍﻷﺻﻠﻲ‪ .‬ﺃﻧـــﺎ ﻣﻮﺍﻃﻨﺔ‬ ‫ﻋﺮﺍﻗﻴﺔ ﻗﺪﻣﺖ ﺍﻟـــﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻋﺎﻡ‬ ‫‪ 2002‬ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﻟﻢ ﺷﻤﻞ ﻭﻟﺪﻯ‬ ‫ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ‪ .‬ﺳـــﺆﺍﻟﻲ ﻟﻜﻢ‪ ،‬ﻫﻞ‬ ‫ﺍﻟﻘﺮﺍﺭ ﺃﻋﻼﻩ ﻳﺸﻤﻞ ﺃﻳﻀﺎ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺃﺗﻮﺍ‬ ‫ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻠﻢ ﺍﻟﺸـــﻤﻞ ﺃﻡ ﻻ‪ .‬ﻭﻟﻜﻢ ﺟﺰﻳﻞ‬ ‫ﺍﻟﺸﻜﺮ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﺘﺎﺳﻊ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧـــﻚ ﺟﺌﺖ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻘﺎﻧـــﻮﻥ ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ ﻟﻠﻢ ﺷـــﻤﻞ‬ ‫ﺍﻷﺳﺮﺓ ‪ .§9‬ﻭﺳـــﺄﻟﺖ ﻋﻤﺎ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﻣﺸﺮﻭﻉ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺍﻋﺘﻤﺎﺩﻩ‬ ‫ﻗﺒﻞ ﺍﻟﺼﻴـــﻒ ﻭﺍﻟﺬﻱ ﺳـــﻴﻜﻮﻥ ﻟﻪ‬ ‫ﻋﻮﺍﻗﺐ ﺑﺎﻟﻨﺴـــﺒﺔ ﻟﻼﺟﺌﻴـــﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ‬ ‫ﻳﺴـــﺎﻓﺮﻭﻥ ﺇﻟﻰ ﻭﻃﻨﻬﻢ ﻳﺸﻤﻠﻚ ﺃﻧﺖ‬ ‫ً‬ ‫ﺃﻳﻀﺎ‪ .‬ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﻫﻮ ﻻ‪ .‬ﻳﺸﻤﻞ ﻣﺸﺮﻭﻉ‬ ‫ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﻼﺟﺌﻴـــﻦ ﻓﻘﻂ‪ ،‬ﺃﻱ ﺃﻭﻟﺌﻚ‬ ‫ﺍﻟﺤﺎﺻﻠﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻭﻓﻘﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ‬ ‫ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ §‪.7‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫ﺍﻟﺴـــﺆﺍﻝ ﺍﻟﺤـــﺎﺩﻱ ﻋﺸـــﺮ‪:‬‬ ‫ﺃﻧـــﺎ ﻣﻐﺮﺑﻴـــﺔ ﻭﻣﺘﺰﻭﺟﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﻟﻢ ﺃﺣﺼﻞ ﻋﻠﻰ ﺇﻗﺎﻣﺔ‬ ‫ﻣﻨـــﺬ ﺳـــﻨﺘﻴﻦ‪ ،‬ﻣﻊ ﺍﻟﻌﻠـــﻢ ﺃﻧﻨﻲ‬ ‫ﺩﺭﺳـــﺖ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﻭﻟـــﺪﻱ ﺍﻟﺒﻄﺎﻗﺔ‬ ‫ﺍﻟﺼﺤﻴـــﺔ ﺍﻟﺼﻔﺮﺍء‪ ،‬ﻭﺃﺭﻳﺪ ﺍﻵﻥ‬ ‫ﺍﻟﻄﻼﻕ ﻣﻦ ﺯﻭﺟـــﻲ ﻭﺍﻻﺭﺗﺒﺎﻁ‬ ‫ﺑﺸـــﺨﺺ ﺁﺧـــﺮ‪ ،‬ﻓﻤـــﺎﺫﺍ ﻳﺠﺐ‬ ‫ّ‬ ‫ﻋﻠـــﻲ ﻓﻌﻠﻪ ﻭﻫـــﻞ ﻳﻤﻜﻨﻨﻲ ﺫﻟﻚ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠـــﻮﺍﺏ ﺍﻟﺤﺎﺩﻱ ﻋﺸـــﺮ ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧﻚ ﻣﻐﺮﺑﻴﺔ ﻣﺘﺰﻭﺟﺔ‬ ‫ﻭﺗﻌﻴﺸـــﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ‬ ‫ﻟﻢ ﺗﺤﺼﻠﻲ ﻋﻠﻰ ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﺮﻏﺒﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻻﻧﻔﺼﺎﻝ ﻋﻦ ﺯﻭﺟﻚ‬ ‫ﻭﺍﻟﺰﻭﺍﺝ ﻣﻦ ﺭﺟﻞ ﺁﺧﺮ‪ .‬ﻭﺳﺄﻟﺖ‬ ‫ﻋﻦ ﺇﻣﻜﺎﻧﻴﺔ ﺫﻟﻚ‪ .‬ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺯﻭﺍﺟﻚ‬ ‫ﻣﻦ ﺯﻭﺟﻚ ﺗﻢ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺭﺳـــﻤﻴﺔ‬ ‫ﻓﺈﻧﻪ ﻳﺘﺤﺘﻢ ﻋﻠﻴﻚ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﻄﻼﻕ ﻣـــﻦ ﻗﺒﻞ ﺯﻭﺟﻚ‪ ،‬ﻋﻨﺪﻫﺎ‬ ‫ﻳﻤﻜﻨﻚ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ ﻣﺮﺓ ﺃﺧﺮﻯ‪ .‬ﻋﺎﺩﺓ‬ ‫ﻣﺎ ﻳﺴﺘﻐﺮﻕ ﺇﺟﺮﺍء ﺍﻟﻄﻼﻕ ﺳﺘﺔ‬ ‫ﺃﻭ ‪ 12‬ﺷﻬﺮًﺍ ﻣﻦ ﺍﻋﺘﻤﺎﺩ ﺇﺟﺮﺍء‬ ‫ﺍﻻﻧﻔﺼـــﺎﻝ‪ ،‬ﻭﻫﺬﺍ ﻳﻌﺘﻤـــﺪ ﻓﻴﻤﺎ‬ ‫ﺇﺫﺍ ﻛﻨﺖ ﻭﺯﻭﺟـــﻚ ﻣﺘﻔﻘﻴﻦ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺇﺟﺮﺍء ﺍﻟﻄـــﻼﻕ ً‬ ‫ﺃﻭﻻ‪ .‬ﻭﻓﻲ ﺣﺎﻝ‬ ‫ﺗﻢ ﺍﻧﻔﺼﺎﻟﻚ ﻋـــﻦ ﺯﻭﺟﻚ‪ ،‬ﻓﺄﻧﺖ‬ ‫ﻣﻌﺮﺿﺔ ﻟﻠﻄﺮﺩ ﻣـــﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ﻭﺇﺫﺍ ﻟﻢ ﻳﻜﻦ ﻟﺪﻳﻚ ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺇﻗﺎﻣﺔ‬ ‫ﺃﻭ ﺑﻤﻌﻨـــﻰ ﺁﺧـــﺮ ﻟﻢ ﻳﻜـــﻦ ﻟﺪﻳﻚ‬ ‫ﺇﻗﺎﻣﺔ ﻗﺎﻧﻮﻧﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻙ‪ ،‬ﻓﻼ‬

‫\¸›‪ÿ]ë ‬‬

‫ﻳﻤﻜﻨﻚ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺭﺳﻤﻴﺔ‪.‬‬ ‫ً‬ ‫ﻣﺴـــﺘﻘﺒﻼ ﻣﻦ‬ ‫ﻭﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ‬ ‫ﺭﺟﻞ ﺁﺧﺮ‪ ،‬ﻓـــﺈﻥ ﺫﻟﻚ ﻳﺘﻄﻠﺐ ﺃﻥ‬ ‫ﺗﺘﺰﻭﺟﻴـــﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﺨـــﺎﺭﺝ ﻭﺑﻌﺪﻫﺎ‬ ‫ﺗﺘﻘﺪﻣﻴﻦ ﺑﻄﻠـــﺐ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻟﻢ ﺍﻟﺸﻤﻞ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻔﺎﺭﺓ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‬ ‫ﺃﻭ ﺑﻄﻠﺐ ﺗﺄﺷﻴﺮﺓ ﺯﻳﺎﺭﺓ ﻭﻣﻦ ﺛﻢ‬ ‫ﺗﻘﻮﻣﻴﻦ ﺑﺎﻟﺘﻘﺪﻡ ﺑﻄﻠﺐ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﻗﺪﻭﻣﻚ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺴـــﺆﺍﻝ ﺍﻟﺜﺎﻧـــﻲ ﻋﺸـــﺮ‪:‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﻟﺪﻱ ﻣﺸـــﺎﻛﻞ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﺑﻴﻨﻲ‬ ‫ﻭﺑﻴﻦ ﺯﻭﺟﻲ ﻭﺍﻵﻥ ﻧﺘﻔﺎﻭﺽ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻻﻧﻔﺼﺎﻝ ﺑﺎﻟﺤﺴﻨﻰ‪ ،‬ﻟﻜﻦ ﻋﻨﺪﻱ‬ ‫ﻣﺨﺎﻭﻑ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﺗﺘﻌﻠﻖ ﺑﺎﻟﺤﺼﻮﻝ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺣﻘﻮﻗﻲ‪ ،‬ﻣﻌﻨﻰ ﻛﻼﻣﻲ ﺃﻧﻨﻲ‬ ‫ﺃﺭﻳﺪ ﺃﻥ ﺃﻋﻠﻢ ﻣﺎ ﻫﻲ ﻛﺎﻣﻞ ﺣﻘﻮﻗﻲ‪،‬‬ ‫ﻣﻊ ﺍﻟﻌﻠـــﻢ ﺃﻧﻨﻲ ﻻ ﺃﻋﻤﻞ ﻭﻋﻨﺪﻱ‬ ‫‪3‬ﺃﻃﻔﺎﻝ‪ .‬ﻭﻟﻚ ﻣﻨﻲ ﻛﺎﻣﻞ ﺍﻻﺣﺘﺮﺍﻡ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠـــﻮﺍﺏ ﺍﻟﺜﺎﻧـــﻲ ﻋﺸـــﺮ ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧﻚ ﻭﺯﻭﺟﻚ ﺗﺘﻔﺎﻭﺿﺎﻥ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻻﻧﻔﺼﺎﻝ ﺑﺴﺒﺐ ﺍﻟﺨﻼﻓﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﻜﺜﻴﺮﺓ‪ .‬ﻭﺗﺮﻏﺒﻴـــﻦ ﻓﻲ ﻣﻌﺮﻓﺔ‬ ‫ﺣﻘﻮﻗﻚ ﺑﻬـــﺬﺍ ﺍﻟﺼﺪﺩ‪ .‬ﻳﺤﻖ ﻟﻜﻼ‬ ‫ﺍﻟﺰﻭﺟﻴﻦ ﻃﻠـــﺐ ﺍﻻﻧﻔﺼﺎﻝ‪ .‬ﻓﻲ‬ ‫ﺣﺎﻝ ﺗﻢ ﺍﻟﺘﻮﺍﻓﻖ ﺑﻴﻦ ﻛﻼ ﺍﻟﺰﻭﺟﻴﻦ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻻﻧﻔﺼﺎﻝ ﻓﻴﺘﻢ ﺫﻟﻚ ﺑﺸـــﻜﻞ‬ ‫ﺭﺳﻤﻲ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﻠﺠﻨﺔ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤﻠﻴـــﺔ‪ .‬ﺃﻣـــﺎ ﻓﻲ ﺣـــﺎﻝ ﻋﺪﻡ‬ ‫ﺍﻟﺘﻮﺍﻓﻖ ﻋﻠﻰ ﺍﻻﻧﻔﺼﺎﻝ‪ ،‬ﻓﺈﻧﻪ ﻳﺘﻢ‬

‫ﻣﺆﻗﺘﺔ ﻟﻔﺘﺮﺓ ﺇﺿﺎﻓﻴﺔ ﺃﺧﺮﻯ؟‬ ‫ﺯﻭﺟﺘﻲ ﺗﺤﻤﻞ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻭﻧﻌﻴﺶ ﺳـــﻮﻳﺔ ﻣﻨﺬ ﺛﻼﺙ‬ ‫ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻟﻜﻦ ﺯﻭﺍﺟﻨﺎ ﻏﻴﺮ ﻣﺴﺠﻞ ﺭﺳـــﻤﻴًﺎ‪ ،‬ﻓﻬﻞ ﻫﺬﺍ ﺳﻴﺴﺎﻋﺪ ﻓﻲ‬ ‫ﺣﺎﻝ ﻋﺪﻡ ﺗﺠﺪﻳﺪ ﺇﻗﺎﻣﺘﻲ ﻭﻣﺎ ﺍﻟﻔﺮﻕ ﺍﻟﺬﻱ ﺳﺄﻛﺘﺴﺒﻪ ﻟﻮ ﻗﻤﺖ ﺑﺘﺴﺠﻴﻞ‬ ‫ﺯﻭﺍﺟﻲ ﺭﺳﻤﻴًﺎ؟‪.‬‬ ‫ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﺍﻟﻌﺎﺷﺮ ‪:‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻥ ﻟﺪﻳﻚ ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﻤﺆﻗﺘﺔ‪ ،‬ﻭﺗﺮﻏﺐ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ‬ ‫ﻋﻠـــﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻛﻤﺎ ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧﻚ ﻛﻨﺖ ﺗﻌﻤﻞ ﻓﻲ‬ ‫ﻭﻇﻴﻔﺔ ﻣﺪﻋﻮﻣﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ‪ ،‬ﻭﺗﺴﺄﻝ ﻋﻤﺎ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺫﻟﻚ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻳﻨﻄﺒﻖ‬ ‫ﻋﻠﻴﻪ ﺍﻟﺸﺮﻁ ﺍﻟﻤﺘﻌﻠﻖ ﺑﺎﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ ﻭﺍﻟﺬﻱ ﻳﻨﺺ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻪ ﻳﺠﺐ‬ ‫ﺃﻥ ﻳﻜـــﻮﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﻣﺎ ﻻ ﻳﻘﻞ ﻋﻦ ﺳـــﻨﺘﻴﻦ ﻭﻧﺼﻒ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﻤﻞ‪ .‬ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﻋﻤﻠﻚ ﻋﻠﻰ ﺷﻜﻞ ﺗﻨﺸﻴﻂ ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺳﻴﺎﺳﺔ ﺍﻟﺘﻨﺸﻴﻂ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻲ‪،‬‬ ‫ﻓﻬﻮ ﻟﻸﺳﻒ ﻟﻦ ﻳﺆﺧﺬ ﻓﻲ ﺍﻻﻋﺘﺒﺎﺭ‪ .‬ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﺗﻜﻮﻥ ﺍﻟﻮﻇﻴﻔﺔ ﺑﺎﻟﺸﻜﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﻌﺘﺎﺩ‪ .‬ﻳﺒﺪﻭ ﺃﻥ ﺳـــﺆﺍﻟﻚ ﺍﻟﺜﺎﻧﻲ ﺣﻮﻝ ﻣـــﺎ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﻳﻤﻜﻦ ﺃﻥ ﺗﻔﻘﺪ‬ ‫ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺇﻗﺎﻣﺘﻚ ﺃﻭ ﻫﻞ ﺳـــﻴﺘﻢ ﺗﻤﺪﻳﺪ ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻟﻚ ﺇﺫﺍ ﺭﻓﺾ‬ ‫ﻃﻠﺒﻚ ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣـــﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ‪ .‬ﺍﻟﺠﻮﺍﺏ ﻳﻌﺘﻤﺪ ﺑﺎﻟﻄﺒﻊ ﻋﻠﻰ‬

‫ﻋﺮﺽ ﺍﻟﻘﻀﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﺤﻜﻤﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺘﻲ ﺗﻘﻮﻡ ﻓـــﻲ ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺍﻟﻤﻄﺎﻑ‬ ‫ﺑﺎﻋﺘﻤﺎﺩ ﺍﻻﻧﻔﺼﺎﻝ‪ .‬ﺃﻣﺎ ﺑﺎﻟﻨﺴﺒﺔ‬ ‫ﻟﻸﻃﻔﺎﻝ‪ ،‬ﻓﻴﻤﻜﻨﻜـــﻢ ﺍﻻﺗﻔﺎﻕ ﺃﻳﻦ‬ ‫ﺳﻴﺴﻜﻦ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ‪ .‬ﺃﻧﺘﻢ ﻣﺨﻴﺮﻭﻥ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻨﺎﺣﻴﺔ ﺍﻟﻤﺒﺪﺋﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻻﺗﻔﺎﻕ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺗﺤﺪﻳﺪ ﻣﻜﺎﻥ ﺳﻜﻦ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ‪.‬‬ ‫ﻭﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﻋﺪﻡ ﺍﺗﻔﺎﻗﻜﻢ ﺣﻮﻝ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﺍﻟﺸـــﺄﻥ‪ ،‬ﺗﻘﺮﺭ ﺍﻟﻤﺤﻜﻤﺔ ﺑﻌﺪ ﺫﻟﻚ‬ ‫ً‬ ‫ﺃﺳﺎﺳﺎ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﺍﻷﻣﺮ‪ .‬ﻭﻳﻌﺘﻤﺪ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﻣﻦ ﻳﻔﻀﻞ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﺍﻟﺴﻜﻦ ﻋﻨﺪﻩ‪.‬‬ ‫ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻠﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﻤﺘﺒﻌﺔ‪ ،‬ﺗﻘﺮﺭ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤﻜﻤﺔ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻨﺎﺣﻴﺔ ﺍﻟﻤﺒﺪﺋﻴﺔ‬ ‫ﺣﻖ ﺍﻟﺤﻀﺎﻧﺔ ﺍﻟﻤﺸـــﺘﺮﻛﺔ‪ .‬ﻟﻴﺲ‬ ‫ﺑﺎﻟﻀﺮﻭﺭﺓ ﺑﺄﻥ ﻳﺴـــﻜﻦ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ‬ ‫ﻋﻨـــﺪ ﺍﻟﻮﺍﻟﺪﻳﻦ ﺟﻤﻴﻌـــًﺎ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ‬ ‫ﺍﻟﺤﻀﺎﻧﺔ ﺍﻟﻤﺸـــﺘﺮﻛﺔ‪ .‬ﻭﻟﻜﻦ ﻛﻼ‬ ‫ﺍﻷﺑﻮﻳﻦ ﻟﺪﻳﻪ ﺣﻖ ﺍﻟﺤﻀﺎﻧﺔ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺴﻮﺍء‪ .‬ﻭﻣﻦ ﺣﻖ ﺃﺣﺪ ﺍﻟﻮﺍﻟﺪﻳﻦ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻻ ﻳﺴﻜﻦ ﻋﻨﺪﻫﻤﺎ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ‬ ‫ﺍﻻﺗﺼـــﺎﻝ ﺑﺄﺑﻨﺎﺋﻬﻢ‪ .‬ﻭﻓﻴﻤﺎ ﻳﺘﻌﻠﻖ‬ ‫ﺑﻤﻤﺘﻠﻜﺎﺗﻜﻢ‪ ،‬ﻓﺈﻧﻪ ﻭﺑﺼﻔﺔ ﻋﺎﻣﺔ‬ ‫ﻟﻜﻞ ﻣﻨﻜﻢ ﺍﻟﺤـــﻖ ﻣﻨﺎﺻﻔﺔ‪ ،‬ﺑﻌﺪ‬ ‫ﺍﻟﺘﺮﺍﺿﻲ ﻭﺍﻟﻤﻮﺍﻓﻘﺔ‪ .‬ﻭﻓﻴﻤﺎ ﻳﺘﻌﻠﻖ‬ ‫ﺑﺎﻟﻤﻜﺎﻥ ﺍﻟﻤﺆﺟﺮ‪ ،‬ﻓﺈﻥ ﺍﻟﻤﺤﻜﻤﺔ‬ ‫ﺳـــﺘﻘﺮﺭ ﻣﻦ ﺳﻴﺴﻤﺢ ﻟﻪ ﺑﺎﻟﺒﻘﺎء‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﻨـــﺰﻝ ﻣﻦ ﻋﺪﻣـــﻪ‪ ،‬ﻭﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻨﺎﺟﻴﺔ ﺍﻟﻤﺒﺪﺋﻴﺔ ﻓﺈﻥ ﺃﺣﺪ ﺍﻟﻮﺍﻟﺪﻳﻦ‬ ‫ﺍﻟﺬﻱ ﻳﺮﻋﻰ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﻫﻮ ﻣﻦ ﻟﺪﻳﻪ‬ ‫ﺍﻟﺤﻖ ﻓـــﻲ ﺍﻟﺒﻘﺎء ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﻜﻦ‪.‬‬

‫‪ÏËë}å;ÏÕ]�d‬‬

‫• \ˆ‪;Å∂^;ÄÜ\;√ËdÑ;U;€à‬‬ ‫• \’¬‪;‹]¡;34;UÖ⁄‬‬ ‫• \∏‪Î]Ÿ],\;ä›]âË’;UÈà\ÑÅ’\;◊·ı‬‬ ‫• \ˆ|‪;‘Ñ]≥\Å’\;H.ãÂÑÂ^;;ϬŸ]p –‡]⛈\;–ÊŒt;Uì]ëi‬‬ ‫• \∏‚‪.ãÂÑÂ^;ÏfiÁÅŸ;∫;Ï˛ʛ]Œ’\;k\Å¡]â∏\Â;k\Ñ]çià¸\;fi“∏;ÍÉË fih;ÖÁÅŸÂ;G‹]•;U;Ïfi‬‬ ‫• ‪;:Ë�â÷…;◊ê^;flŸ;È—Ñ]≥\Ä‬‬ ‫• ›]‪ãÊ·ÑÂ^;ÏÁÅ÷d;∫;ÍÅ÷e’\;ä÷-\;äËÑ;f‬‬

‫\¸‪;ÏŸ]Õ‬‬

‫ﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺍﻟﻌﺎﺷﺮ‪:‬‬ ‫ﺃﻧـــﺎ ﻋﺮﺍﻗﻲ ﺣﺼﻠﺖ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﻤﺆﻗﺘﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺸـــﻬﺮ ﺍﻟﺨﺎﻣﺲ‬ ‫ﺳـــﻨﺔ ‪ 2003‬ﻭﺇﻗﺎﻣﺘﻲ ﺍﻟﻤﺆﻗﺘﺔ ﺍﻧﺘﻬﺖ ﻓﻲ ﺍﻟﺸـــﻬﺮ ﺍﻟﺜﺎﻟﺚ ﻣﻦ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﻨﺔ‪ .‬ﻋﻤﻠﺖ ﻟﻤﺪﺓ ﺳﻨﺔ ﻭﺷﻬﺮ ﻛﻤﻬﻨﺪﺱ ﻓﻲ ﺷﺮﻛﺔ ﺑﻌﻘﺪ ﻣﺪﻋﻮﻡ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﻭﺑﻌﺪﻫﺎ ﻋﻤﻠﺖ ﻓﻲ ﺷـــﺮﻛﺔ ﺃﺧﺮﻯ ﺑﻌﻘﺪ ﻋﺎﺩﻱ ﻟﻤﺪﺓ ﺳﻨﺔ‬ ‫ﻭﺛﻼﺛﺔ ﺃﺷـــﻬﺮ‪ ،‬ﻭﻟﻸﺳـــﻒ ﺗﻢ ﻃﺮﺩﻱ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﻤﻞ‪ ،‬ﻭﻟﺤﺪ ﺍﻵﻥ ﻟﻢ ﺃﺟﺪ‬ ‫ﻋﻤﻞ ﺁﺧﺮ ﻛﺬﻟﻚ‪ ،‬ﻭﻟﻸﺳـــﻒ ﻟﻢ ﺃﻧﺘﻬﻲ ﻣﻦ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﻟﺤﺪ ﺍﻵﻥ‪ ،‬ﻟﻜﻦ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺸﻬﺮ ﺍﻟﺨﺎﻣﺲ ﻭﺍﻟﺴﺎﺩﺱ ﺍﻟﻘﺎﺩﻣﻴﻦ ﺳـــﺄﻣﺘﺤﻦ ﺍﻻﻣﺘﺤﺎﻥ ﺍﻟﻨﻬﺎﺋﻲ‬ ‫ﻻﺧﺘﺒﺎﺭ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺮﻛﻲ ﺭﻗﻢ ‪ . 2‬ﻭﺍﻵﻥ ﺍﺳـــﻤﺢ ﻟﻲ ﺑﺒﻌﺾ ﺍﻷﺳﺌﻠﺔ‬ ‫ﻣﺸﻜﻮﺭًﺍ‪.‬‬ ‫ﻫﻞ ﺳﻴﺘﻢ ﺍﺣﺘﺴـــﺎﺏ ﻋﻤﻠﻲ ﺍﻷﻭﻝ ﻭﺍﻟﺬﻱ ﻛﺎﻥ ﺑﻌﻘﺪ ﻋﻤﻞ ﻣﺪﻋﻮﻡ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﺿﻤﻦ ﺷـــﺮﻁ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻓﻲ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪ ﻟﻺﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ‬ ‫ﺃﻡ ﻻ؟‬ ‫ﻭ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﻋﺪﻡ ﻣﻨﺤﻲ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ ﻟﻌﺪﻡ ﺍﺳﺘﻴﻔﺎء ﺍﻟﺸﺮﻭﻁ ﻓﻤﺎ‬ ‫ﻫﻮ ﻣﺼﻴﺮﻱ؟ ﻭﻫﻞ ﺳﻴﺘﻢ ﺇﻟﻐﺎء ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻧﻬﺎﺋﻴًﺎ ﺃﻡ ﺳﻴﺘﻢ ﻣﻨﺤﻲ ﺇﻗﺎﻣﺔ‬

‫‪11‬‬

‫ﺳﺒﺐ ﺇﻗﺎﻣﺘﻚ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﺃﻃﻠﻊ ﻋﻠﻰ ﺳﺒﺐ ﺣﺼﻮﻟﻚ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻟﻜﻲ ﺃﺟﻴﺒﻚ ﻋﻦ ﺳﺆﺍﻟﻚ ﺑﺎﻟﻀﺒﻂ‪.‬‬ ‫ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧﻚ ﻭﺯﻭﺟﺘﻚ ﻟﻢ ﺗﺴﺠﻼ ﺯﻭﺍﺟﻜﻤﺎ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺭﺳﻤﻴﺔ‪ ،‬ﻭﻋﻤﺎ‬ ‫ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﺯﻭﺍﺟﻜﻤﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺳﻴﻌﻄﻴﻜﻤﺎ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻔﻮﺍﺋﺪ‪ .‬ﺟﻮﺍﺑﻲ ﻫﻮ‬ ‫ﺃﻧﻪ ﻃﺎﻟﻤﺎ ﺃﻧﻚ ﻣﻘﻴﻢ ﺑﺸـــﻜﻞ ﻗﺎﻧﻮﻧﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻓﻴﻤﻜﻨﻚ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ‬ ‫ﻋﻠـــﻰ ﺣﻖ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ ﻣﻦ ﻣﻜﺘﺐ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ ً‬ ‫ﻣﺜﻼ‪ .‬ﺣﻴﺚ ﺃﻧﻪ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﻓﻘﺪﺕ‬ ‫ﻓﻲ ﻭﻗﺖ ﻻﺣﻖ ﺍﻷﺳﺎﺱ ﺍﻟﺬﻱ ﺗﻢ ﻣﻨﺤﻚ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻋﻠﻴﻪ ﻭﺃﺭﺩﺕ ﺑﻌﺪﻫﺎ‬ ‫ﺃﻥ ﺗﺘﺰﻭﺝ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺭﺳﻤﻴﺔ ﻟﻼﺳﺘﻔﺎﺩﺓ ﻣﻦ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﻟﻢ ﺷﻤﻞ ﺍﻷﺳﺮﺓ‪،‬‬ ‫ﻓﻌﻨﺪﻫﺎ ﻻ ﻳﻤﻜﻨﻚ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺭﺳـــﻤﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻟﺬﻟﻚ ﻓﺈﻧﻪ‬ ‫ﺭﺑﻤﺎ ﻳﻜﻮﻥ ﻣﻦ ﺍﻷﻓﻀﻞ ﺑﺎﻟﻨﺴﺒﺔ ﻟﻮﺿﻌﻚ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ ﻓﻲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺍﻟﺤﺎﻟﻲ‬ ‫ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺭﺳﻤﻴﺔ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﺴﻠﻄﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ .‬ﻭﻫﺬﺍ ﻳﻤﻜﻦ ﺃﻥ ﻳﻤﻨﺤﻚ‬ ‫ﺍﻟﺤﻖ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺗﺼﺮﻳﺢ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﻟﻢ ﺍﻟﺸﻤﻞ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺃﻭ ﺍﻻﺳـــﺘﻔﺎﺩﺓ ﻣﻦ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻹﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻤﻜﻨﻚ‬ ‫ﻓـــﻲ ﻓﺘﺮﺓ ﻭﺟﻴﺰﺓ ﺃﻧﺖ ﻭﺯﻭﺟﺘﻚ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺣﻖ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺴﻮﻳﺪ‪.‬‬

‫• ﻧﺸﻜﺮﻛﻢ ﺃﻋﺰﺍءﻧﺎ ﺍﻟﻘﺮﺍء ﺍﻟﻜﺮﺍﻡ ﻋﻠﻰ ﺗﻮﺍﺻﻠﻜﻢ ﺍﻟﻄﻴﺐ ﻣﻌﻨﺎ‪ ،‬ﻭﻧﻮﺩ ﺃﻥ ﻧﺨﺒﺮﻛﻢ‬ ‫ﺑﺄﻧﻨﺎ ﻧﻌﻤﻞ ﻛﻞ ﻣﺎ ﺑﻮﺳﻌﻨﺎ ﻟﻸﺟﺎﺑﺔ ﻋﻠﻰ ﺍﺳﺘﻔﺴﺎﺭﺍﺗﻜﻢ ﻓﻲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺍﻟﻤﻨﺎﺳﺐ‪.‬‬ ‫• ﺍﻻﺳﺘﻔﺴﺎﺭﺍﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﻻ ﺗﺠﺪﻭﻧﻬﺎ ﻣﻨﺸﻮﺭﺓ ﻓﻲ ﺍﻟﺼﺤﻴﻔﺔ ﺳﺘﺠﺪﻭﻧﻬﺎ ﻣﻊ ﺇﺟﺎﺑﺎﺗﻬﺎ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﻮﻗﻊ ﺍﻻﻟﻜﺘﺮﻭﻧﻲ‪.‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪;Ï Ëuê;∫;\Ê—2åb‬‬ ‫=^|‪;=‘Ñ]≥\Å’\;Ñ]e‬‬ ‫’“‪;\Êfi⁄ïh;È‬‬ ‫‪...€“Ë’b;]6ÊêÂ‬‬ ‫‪;ôÖ¬’\;flŸ;\ÂÅË iàb‬‬ ‫\‪;Uì]£‬‬ ‫‪;ªŒ…;Ï›ÂÖ—;100‬‬ ‫∏‪.Ö‚å^;Ïià;ÎÅ‬‬ ‫‪;ÅÁ1’\;Ì÷¡;]›Ê÷à\Ñ‬‬ ‫\ˆ’“‪.È›Â2‬‬ ‫‪info@akhbar.dk‬‬

‫‪@paÖaäu‬‬ ‫‪âÏÿÌÜ‹€‬‬ ‫‪‡]·Ä‬‬ ‫;‪ÑÊ“ÁÄ‬‬ ‫‪Maling‬‬ ‫‪Dekor‬‬ ‫ﺗﻠﻔﻮﻥ‪:‬‬ ‫‪60374065‬‬

‫‪ÓÑÍàr=Ω=fi’‡˙ƒd‬‬ ‫?=‬ ‫?‬ ‫‪=Ÿƒ=÷ÿÜ‘Ë‬‬ ‫‹‪χË3’ÿˇ^=_·≈–È‬‬

‫‪=WWW.AKHBAR.DK‬‬

‫‪=ÔŸÎãË=4~=ȉ‬‬ ‫‪=“ÍÈåkŸÿ‬‬ ‫‪=á_Âèˇ^Ë‬‬ ‫‪=_‡ÑÍàf=2ƒ=_‡ÈŸã^á‬‬ ‫^˘‪=χË3’ÿ‬‬

‫‪info@akhbar.dk‬‬

‫‪12‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪pb‘�Ó�‘zm‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫;—‪flËfiâ⁄’\;Ñ\Ä;‡Êï…ÖÁÂ;ÏeË�’\;Ïeuë’\;fl¡;‡ÊmueÁ;Uf›]p¯\;Ö⁄¬’\;Ñ]e‬‬

‫ﺗﺨﻔﻴﺾ ﺍﻟﻤﻌﻮﻧﺔ ﺃﺛﺮ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﻛﺜﻴﺮًﺍ ﺣﻴﺚ ﻻ ﻧﻌﻴﺶ ﺑﻨﻔﺲ ﺍﻟﺮﻓﺎﻫﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺍﻋﺘﺪﻧﺎ ﻋﻠﻴﻬﺎ‪ ....‬ﺩﺍﺋﻤًﺎ ﻣﺎ ﺃﺷﺘﺎﻕ ﻟﻠﻮﻃﻦ ﻭﻟﻠﻌﺎﺩﺍﺕ ﻭﻟﻤﺪﻳﻨﺘﻲ‪.‬‬ ‫ﻛﺒﺎﺭ ﺍﻟﻌﻤﺮ ﻣـــﻦ ﺧﻠﻔﻴﺎﺕ ﺃﺟﻨﺒﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻮﺿﻮﻉ ﺗﻢ ﻃﺮﺣﻪ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻌﺪﺩ ﺍﻟﻤﺎﺿﻲ ﻣﻦ ﻭﺟﻬﺎﺕ ﻧﻈﺮ ﺍﻟﻤﺴـــﺆﻭﻟﻴﻦ ﻭﺑﻌﺾ ﻣﻮﻇﻔﻲ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﺮﺓ ﺗﻮﺟﻬﻨﺎ ﺇﻟﻲ ﻛﺒﺎﺭ ﺍﻟﻌﻤﺮ ﻧﻨﻄﻖ ﺑﺄﺻﻮﺍﺗﻬﻢ‪ ،‬ﺑﺴـــﻌﺎﺩﺗﻬﻢ‬ ‫ﻭﺗﻌﺎﺳﺘﻬﻢ‪ ،‬ﻧﺎﻗﻠﻴﻦ ﻣﻌﺎﻧﺎﺗﻬﻢ ﻟﻌﻠﻬﺎ ﺗﻠﻘﻰ ﺻﺪﻯ ﻭ ﺁﺫﺍﻥ ﺻﺎﻏﻴﺔ‪ .‬ﺫﻫﺒﻨﺎ ﺇﻟﻴﻬﻢ‬ ‫ﻓﻲ ﻣﺪﻳﻨﺔ‪ -‬ﺭﻳﻨﻐﺴـــﺘﻴﺪ‪ -‬ﻓﻲ ﺟﻨﻮﺏ ﺟﺰﻳﺮﺓ ﺷـــﻴﻼﻧﺪ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﻳﺠﺘﻤﻊ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴـــﻨﻴﻦ ﻣﻦ ﺃﺻﻮﻝ ﻋﺮﺑﻴﺔ ﻣﻊ ﻧﻈﺮﺍﺋﻬﻢ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﺑﻐﺮﺽ ﺍﻟﺘﻌﺎﺭﻑ‬ ‫ﻭﺗﺒﺎﺩﻝ ﺍﻟﺨﺒﺮﺍﺕ‪.‬‬ ‫ﻓﺮﻳﺪﺓ ﺑﻮﻛﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻋﻤﺮﻫﺎ ‪ 67‬ﺳـــﻨﺔ ﺃﺗﺖ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻨﺬ ‪10‬‬ ‫ﺳﻨﻮﺍﺕ ﻭﺩﺍﻭﻣﺖ ﻓﻲ ﻣﺪﺭﺳﺔ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺳﻨﺘﻴﻦ ﻭﻟﻜﻦ ﺑﺴﺒﺐ ﺍﻟﻌﻤﺮ ﻭﻣﺎ ﺃﺻﺎﺑﻬﺎ‬ ‫ﻣﻦ ﻣﺸـــﻜﻠﺔ ﺍﻟﻨﺴﻴﺎﻥ ﺗﻮﻗﻔﺖ‪ .‬ﺗﻜﻤﻞ ﻓﺮﻳﺪﺓ ﻗﺎﺋﻠﺔ‪ :‬ﺃﻭﻻﺩﻱ ﺷﻐﻠﺘﻬﻢ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ‬ ‫ﻭﺃﻣﻮﺭﻫﻢ ﺍﻟﺨﺎﺻـــﺔ ﻭﺃﻧﺎ ﺃﻋﻴﺶ ﻣﻊ ﺯﻭﺟﻲ‪ ،‬ﻣﺸـــﻜﻠﺘﻲ ﺍﻷﻛﺒﺮ ﻫﻲ ﺗﻌﻠﻢ‬ ‫ﺍﻟﻠﻐـــﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﻻ ﺃﺗﻘﻨﻬـــﺎ ﻳﺼﻌﺐ ﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ ﻣﻊ ﺍﻵﺧﺮﻳﻦ‪ ،‬ﺃﻣﺎ‬ ‫ﻋﻦ ﺍﻟﻤﺴﺎﻋﺪﺍﺕ ﺍﻟﻤﻘﺪﻣﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻓﻔﻲ ﻋﺎﻡ ‪ 2000‬ﺧﻀﻌﺖ ﻟﻌﻤﻠﻴﺔ‬ ‫ﺟﺮﺍﺣﻴﺔ ﻓﻲ ﺳـــﺎﻗﻲ ﻭﻟﻢ ﺗﻘﺪﻡ ﻟﻲ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺳﻮﻯ ﻋﺮﺑﺔ ﺃﺳﺘﻌﻴﻦ ﺑﻬﺎ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺘﺴﻮﻕ ﻭﻟﻜﻨﻲ ﺑﺼﺮﺍﺣﺔ ﻟﻢ ﺃﺳﺎﻝ ‪.‬‬

‫ﺩﺍﺭ ﺍﻟﻤﺴﻨﻴﻦ ﺃﺷﺒﻪ ﺑﺎﻟﺴﺠﻦ‬

‫ﺃﻣﺎ ﻋﻦ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﻤﺴـــﻨﻴﻦ ﻭ ﺍﻟﻌﻴﺶ ﺑﻬﺎ ﻓﺈﻧﻨـــﻲ ﺃﺭﻓﺾ ﺍﻟﻔﻜﺮﺓ ﺗﻤﺎﻣًﺎ ﻷﻥ‬ ‫ﺑﻤﺠﺮﺩ ﺍﻟﺘﻔﻜﻴﺮ ﺑﻬﺎ ﺃﺷﻌﺮ ﺑﺄﻧﻬﺎ ﺃﺷـــﺒﻪ ﺑﺎﻟﺴﺠﻦ ﺣﻴﺚ ﺗﻨﻘﻄﻊ ﻋﻦ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ‬ ‫ﻭ ﺗﻌﻴﺶ ﻓﻲ ﻋﺰﻟﺔ ﻭﻷﻥ ﻋﺎﺩﺍﺗﻨﺎ ﺗﻠﻌﺐ ﺩﻭﺭﻫﺎ ﻓﻲ ﺭﻋﺎﻳﺔ ﻛﺒﺎﺭ ﺍﻟﺴـــﻦ ﻭ‬ ‫ﺍﻻﻫﺘﻤـــﺎﻡ ﺑﻬﻢ ﻭﻫـــﺬﺍ ﻣﺎ ﻧﺄﻣﻠﻪ ﻣﻦ ﺃﺑﻨﺎﺋﻨﺎ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﻣﺎ ﻳﺸـــﻐﻞ ﺗﻔﻜﻴﺮﻱ ﻫﻮ‬ ‫ﻣﻮﺿﻮﻉ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﻭ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﻤﻔﺮﻭﺿﺔ ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻴﻬﺎ ﻭﻣﺪﻯ ﺻﻌﻮﺑﺘﻬﺎ‬ ‫ﻟﻜﺒﺎﺭ ﺍﻟﻌﻤﺮ ﻣﺜﻠﻲ ﻭﺧﺎﺻﺔ ﻓﻴﻤـــﺎ ﻳﺘﻌﻠﻖ ﺑﺘﻌﻠﻢ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻓﻠﻮ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﻫﻨﺎﻙ ﺍﺳـــﺘﺜﻨﺎءﺍﺕ ﻟﻜﺒﺎﺭ ﺍﻟﻌﻤﺮ ﻷﺻﺒﺢ ﺍﻟﻮﺿﻊ ﺃﺳـــﻬﻞ‪ ،‬ﻭﻫﺬﺍ ﻣﺎ ﺍﺗﻔﻘﺖ‬ ‫ﻋﻠﻴﻪ ﺃﺧﺘﻬﺎ ﻓﺎﻳﺰﺓ ﺍﻟﺘﻲ ﻗﺎﻟﺖ ‪:‬ﺇﻥ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ ﺣﻖ ﻣﻦ ﺣﻘﻮﻕ ﺍﻟﻨﺎﺱ ﺍﻟﺬﻳﻦ‬ ‫ﻳﻌﻴﺸـــﻮﻥ ﻫﻨﺎ ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺒﻠﺪ ﺍﻟﺬﻱ ﻟﻄﺎﻟﻤﺎ ﺃﺣﺒﻮﻩ ﻭﺍﺣﺘﺮﻣﻮﺍ ﻗﻮﺍﻧﻴﻨﻪ ﻭﻣﻦ‬ ‫ﺣﻖ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺃﻳﻀًﺎ ﺇﺻﺪﺍﺭ ﻣﺎ ﺗﺮﺍﻩ ﻣﻨﺎﺳﺒًﺎ ﻟﻬﺎ ﻭﻟﻜﻦ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﺗﺄﺧﺬ ﺑﻌﻴﻦ‬ ‫ﺍﻻﻋﺘﺒﺎﺭ ﺑﻌﺾ ﺍﻻﺳﺘﺜﻨﺎءﺍﺕ ﻭﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺩﺭﺍﺳﺘﻲ ﻟﻠﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺪﻭﻟﻲ ﻻﺣﻈﺖ‬ ‫ﻭﺟﻮﺩ ﺍﺳﺘﺜﻨﺎءﺍﺕ ﻓﻲ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﺪﻭﻝ ﺇﻻ ﻫﻨﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﻫﺬﺍ ﻣﺎ ﺃﺗﻤﻨﺎﻩ‪،‬‬ ‫ﺃﻣـــﺎ ﻋﻦ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﻌﺠﺰﺓ ﻓﻘﺪ ﺃﺿﺎﻓـــﺖ ﻓﺎﺋﺰﺓ‪ :‬ﻳﺼﻌﺐ ﻋﻠﻲ ﻭﺿﻊ ﺍﻟﻨﺎﺱ ﻫﻨﺎ‬ ‫ﻭﺃﺷﻌﺮ ﺑﺎﻟﻘﻬﺮ ﻣﻦ ﺃﺟﻠﻬﻢ ﻷﻧﻲ ﺃﺷﻌﺮ ﺑﺄﻧﻬﻢ ﻭﺣﻴﺪﻭﻥ ﻓﻜﻴﻒ ﺃﺗﺼﻮﺭ ﻧﻔﺴﻲ‬ ‫ﻫﻨﺎ‪ .‬ﺃﻋﻴﺶ ﻣﻊ ﺃﻭﻻﺩﻱ ﻭﺃﺗﻔﺎءﻝ ﺑﺎﻟﺨﻴﺮ ﻭﻻ ﺃﻓﻜﺮ ﺃﺑﺪًﺍ ﺑﺎﻟﺴﻜﻦ ﻫﻨﺎ ﺣﺘﻰ ﻟﻮ‬ ‫ﻧﻔﺬﻭﺍ ﻓﻜﺮﺓ ﺗﺠﻤﻴﻊ ﻣﺴﻨﻴﻦ ﺑﺪﺍﺭ ﻭﺍﺣﺪﺓ ﻣﻦ ﺧﻠﻔﻴﺎﺕ ﻣﺸﺘﺮﻛﺔ ﺗﺠﻤﻌﻬﻢ ﻟﻐﺔ‬ ‫ﻭﺍﺣﺪﺓ ﻟﻠﺘﻮﺍﺻﻞ ﻓﺈﻧﻲ ﻻ ﺃﺣﺒﺬ ﺍﻟﻔﻜﺮﺓ ﻷﻥ ﺍﻟﻤﻬﻢ ﻟﻴﺲ ﻣﻦ ﻳﻌﻤﻞ ﺃﻭ ﻳﺴﻜﻦ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﺭ ﺑﺎﻟﻨﺴﺒﺔ ﻟﻲ ﻭﻟﻜﻨﻲ ﻻ ﺃﺳﺘﻄﻴﻊ ﺃﻥ ﺍﻧﻌﺰﻝ ﻭﺃﻋﻴﺶ ﻫﻨﺎ ‪.‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﺍﻵﻥ ﺃﻋﻴﺶ ﻣﻊ ﺃﻭﻻﺩﻱ ﺑﻌﺪ ﻭﻓﺎﺓ ﺯﻭﺟﻲ‪ ،‬ﺃﺻﺒﺖ ﺑﺤﺎﻟﺔ ﻟﻢ ﺗﺴـــﻤﺢ‬ ‫ﻟﻲ ﺑﺎﻟﺨﺮﻭﺝ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻨﺰﻝ ﻟﺬﻟﻚ ﺗﺮﻛﺖ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳـــﺔ ﻭﻛﻨﺖ ﻗﻠﻘﺔ ﻋﻠﻰ ﺃﻭﻻﺩﻱ‬ ‫ﻭﻷﺳـــﺒﺎﺏ ﺻﺤﻴﺔ ﺃﺣﻠﺖ ﺇﻟـــﻰ ﺍﻟﺘﻘﺎﻋﺪ ﻭﺍﻵﻥ ﺃﻋﻴـــﺶ ﺑﺮﺍﺗﺒﻲ ﺍﻟﺘﻘﺎﻋﺪﻱ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤـــﺪﻭﺩ ﺟﺪًﺍ ﻣﻘﺎﺭﻧﺔ ﻣﻊ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ ﺍﻟﻐﺎﻟﻴﺔ ‪.‬ﻣـــﺎ ﺃﺭﻳﺪ ﺃﻥ ﺃﻗﻮﻟﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﻨﻬﺎﻳﺔ‬ ‫ﻫﻮ ﺃﻧﻪ ﺇﺫﺍ ﻛﺎﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺷﺨﺺ ﻣﺘﻌﻠﻢ ﻭﺣﺎﺻﻞ ﻋﻠﻰ ﺷﻬﺎﺩﺍﺕ ﻓﻲ ﺑﻠﺪﻩ ﺍﻷﻡ‬

‫ﻓﻠﻦ ﻳﻜﻮﻥ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺴـــﺘﺤﻴﻞ ﺗﻌﻠﻢ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺑﺎﻟﻨﺴﺒﺔ ﻟﻪ ﻟﻮﻻ ﻇﺮﻭﻓﻪ‬ ‫ﺍﻟﻘﺎﻫﺮﺓ ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﻓﺎﻳﺰﺓ ﺣﻤﺪﻱ ﻗﺎﻫﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻭﺍﻟﺘﻲ ﺃﺗﺖ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻋﻦ ﻃﺮﻳﻖ‬ ‫ﻟﻢ ﺍﻟﺸﻤﻞ ﻣﻊ ﺍﺑﻨﻬﺎ ﺑﻌﺪ ﺃﻥ ﺗﻮﻓﻲ ﺯﻭﺟﻬﺎ‪ ،‬ﻗﺎﻟﺖ‪ :‬ﻟﻴﺲ ﻋﻨﺪﻱ ﺃﻱ ﻣﺎﻧﻊ ﻣﻦ‬ ‫ﺃﻥ ﺃﺳﻜﻦ ﻓﻲ ﺑﻴﺖ ﺍﻟﻤﺴﻨﻴﻦ ﻭﻟﻜﻦ ﺍﺑﻨﻲ ﻳﺮﻓﺾ ﺫﻟﻚ ﺑﺴﺐ ﺗﻌﻠﻘﻪ ﺑﻲ ﻭﺭﻓﻀﻪ‬ ‫ﻟﻔﻜﺮﺓ ﺃﻥ ﺃﻋﻴﺶ ﻭﺣﻴﺪﺓ‪ ،‬ﻫﻮ ﻣﺘـــﺰﻭﺝ ﻭﻟﺪﻳﻪ ﻭﻟﺪ ﻭﺑﻨﺖ ﻭﺃﻧﺎ ﺃﻋﻴﺶ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻐﺮﻓﺔ ﻣﻊ ﺍﺑﻨﻪ‪ ،‬ﻭﺯﻭﺟﺘﻪ ﺑﺎﻟﻄﺒﻊ ﺗﺮﻳﺪ ﺃﻥ ﺗﻌﻴﺶ ﻟﻮﺣﺪﻫﺎ ﻓﻲ ﻣﻨﺰﻟﻬﺎ‪.‬‬ ‫ﻛﻞ ﻳﻮﻡ ﺃﻗﻮﻝ ﻟﻪ ﺑﺄﻧﻲ ﺃﺭﻳﺪ ﺃﻥ ﺃﻧﺘﻘﻞ ﺇﻟﻰ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﻤﺴﻨﻴﻦ ﻭﻫﻮ ﻳﺮﻓﺾ ﺫﻟﻚ‪،‬‬ ‫ﺃﺭﻳـــﺪ ﺃﻥ ﺃﻋﻴﺶ ﻟﻮﺣﺪﻱ‪ ،‬ﺃﺭﻳﺪ ﺣﺮﻳﺘﻲ ﻭﻟﻜﻦ ﺭﺍﺗﺒﻲ ﺍﻟﻤﺤﺪﻭﺩ ﻭﺍﻟﺬﻱ ﻳﺒﻠﻎ‬ ‫‪ 6000‬ﻛﻮﺭﻭﻧﺔ ﻻ ﻳﻜﻔﻲ ﻟﺘﻐﻄﻴﺔ ﺗﻜﺎﻟﻴﻒ ﺍﻟﺴﻜﻦ ﻭ ﺍﻟﻤﻌﻴﺸﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺃﻳﻀًﺎ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﻻ ﻳﺸـــﻤﻠﻨﻲ ﻷﻧﻲ ﺃﺗﻴﺖ ﺇﻟﻰ ﻫﻨﺎ ﻣﻨﺬ ‪ 10‬ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻋﻦ‬ ‫ﻃﺮﻳﻖ ﻟﻢ ﺍﻟﺸﻤﻞ ﺑﺎﻟﺮﻏﻢ ﻣﻦ ﺃﻧﻲ ﺃﺣﻤﻞ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻭﻟﻜﻦ ﻋﻨﺪﻱ‬ ‫ﺍﻟﺤﻖ ﺑﺄﻥ ﻳﺄﺗﻲ ﺃﺣﺪ ﻭﻳﺴـــﺎﻋﺪﻧﻲ ﻭﻟﻜﻨﻲ ﻻ ﺃﺣﺘﺎﺝ ﺫﻟﻚ ﻷﻧﻲ ﻻ ﺃﻣﻠﻚ ﺑﻴﺘًﺎ‪.‬‬ ‫ﻟﺴـــﺖ ﺳﻌﻴﺪﺓ ﺃﺑﺪًﺍ ﺑﺤﻴﺎﺗﻲ ﺣﺘﻰ ﺃﻧﻲ ﻻ ﺃﺳـــﺘﻄﻴﻊ ﺃﻥ ﺃﺩﻋﻮ ﺃﺻﺪﻗﺎﺋﻲ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﻤﻨﺰﻝ ﻷﻧﻲ ﺃﻋﺮﻑ ﺑﺄﻥ ﺍﺑﻨﻲ ﻭﻋﺎﺋﻠﺘﻪ ﻻ ﻳﺤﺒﺬﻭﺍ ﺫﻟﻚ ﺣﺘﻰ ﻟﻮ ﻟﻢ ﻳﺮﻓﻀﻮﺍ‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﺑﺴﺒﺐ ﺣﺠﻢ ﻣﻨﺰﻟﻬﻢ ﺍﻟﻤﺤﺪﻭﺩ‪ .‬ﻛﻞ ﻣﺎ ﺃﺭﻳﺪﻩ ﻏﺮﻓﺔ ﻣﺴﺘﻘﻠﺔ ﻭﺭﺍﺗﺒﻲ‬ ‫ﻻ ﻳﻜﻔﻲ ﻭﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﺗﻘﺪﻡ ﻟﻲ ‪ 500‬ﻛﻮﺭﻭﻧﺔ ﻭﻟﻜﻦ ﻻ ﺗﻜﻔﻲ‪ ،‬ﺃﺷـــﻌﺮ ﺑﺄﻧﻲ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺴﺠﻦ ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﻳﻜﺒﺮ ﻋﻤﺮ ﺍﻟﺸﺨﺺ ﺗﻀﻌﻒ ﻗﺪﺭﺗﻪ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺘﺤﻤﻞ‪.‬‬

‫ﻭﻗﺖ ﻓﺮﺍﻍ ﻭﺳﻔﺮ‬

‫ﺃﻣﺎ ﺳـــﻌﻴﺪﺓ ﻣﺤﻤﺪ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻋﻤﺮﻫﺎ ‪ 60‬ﺳـــﻨﺔ ﺗﻌﻴﺶ ﻟﻮﺣﺪﻫﺎ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﻨﺰﻟﻬﺎ ﺑﻌﺪ ﻭﻓﺎﺓ ﺯﻭﺟﻬﺎ ﻭﺍﻧﺸﻐﺎﻝ ﺃﻭﻻﺩﻫﺎ ﺑﺄﻣﻮﺭ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ ﺗﻘﻮﻝ‪ :‬ﻛﺜﻴﺮًﺍ ﻣﺎ‬ ‫ﺃﻛﻮﻥ ﻟﻮﺣﺪﻱ ﻭﻟﺪﻱ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﻭﻗﺖ ﺍﻟﻔﺮﺍﻍ ﻭﻟﺬﻟﻚ ﺩﺍﺋﻤًﺎ ﺃﺷـــﻐﻞ ﻧﻔﺴﻲ‬ ‫ﺑﺘﺤﻀﻴﺮ ﺍﻟﺤﻠﻮﻳﺎﺕ ﻟﻠﻘﺎء ﻳﻮﻡ ﺍﻟﺠﻤﻌﺔ‪ .‬ﺃﻭﻻﺩﻱ ﻳﻌﻴﺸﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺪﻳﻨﺔ ﻧﻔﺴﻬﺎ‬ ‫ﻭﻟﻜﻨﻬﻢ ﻣﺸﻐﻮﻟﻮﻥ ﺑﺄﻣﻮﺭ ﺣﻴﺎﺗﻬﻢ‪ .‬ﺃﺣﺐ ﺍﻟﺴﻔﺮ ﻛﺜﻴﺮًﺍ ﻭﻟﻜﻨﻲ ﺃﺣﺐ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ‬ ‫ﻫﻨﺎ ﺃﺻﺪﻗﺎﺋﻲ ﻭﺃﻭﻻﺩﻱ ﻫﻨﺎ ﻭﺑﻘﻴﺔ ﻋﺎﺋﻠﺘﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻭﻟﺬﻟﻚ ﺃﺳﺎﻓﺮ ﻛﺜﻴﺮًﺍ‬ ‫ﻷﺭﺍﻫﻢ ﺑﺴﺒﺐ ﺻﻌﻮﺑﺔ ﺣﺼﻮﻟﻬﻢ ﻋﻠﻰ ﻓﻴﺰﺍ‪ ،‬ﻟﺪﻱ ﻛﻞ ﻣﺎ ﺃﺣﺘﺎﺟﻪ ﻣﻦ ﻣﺄﻛﻞ‬ ‫ﻭﻣﺸـــﺮﺏ ﻭﻃﻌﺎﻡ ﻭﻟﻜﻦ ﻟﺪﻱ ﺃﻳﻀًﺎ ﺍﻟﻮﺣﺪﺓ ﺍﻟﻘﺎﺗﻠﺔ ﻓﺄﻧﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻨﺬ‬ ‫‪ 17‬ﺳـــﻨﺔ‪ .‬ﻻ ﺃﺣﺐ ﺃﺑﺪًﺍ ﻓﻜﺮﺓ ﺍﻻﻧﺘﻘﺎﻝ ﻭﺍﻟﻌﻴﺶ ﻓﻲ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﻤﺴﻨﻴﻦ ﻭﺃﻭﻻﺩﻱ‬ ‫ﻻ ﻳﺮﺿﻮﻥ ﺑﺬﻟﻚ ﻭﻫﻢ ﻳﻌﺘﺒﺮﻭﻧﻨﻲ ﺻﺪﻳﻘﺘﻬﻢ ﻭﻣﻨﺴـــﺠﻤﻮﻥ ﻛﺜﻴﺮًﺍ‪ .‬ﻭﻟﻜﻨﻲ‬ ‫ﺃﻋﻴﺶ ﻓﻲ ﺑﻴﺖ ﻛﺒﻴﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﻄﺎﺑﻖ ﺍﻟﺜﺎﻧﻲ ﻣﻦ ‪ 5‬ﻏﺮﻑ ﻭﻫﺬﺍ ﺻﻌﺐ ﻋﻠﻲ ﻷﻥ‬ ‫ﺳﺎﻗﻲ ﺗﺆﻟﻤﻨﻲ‪ ،‬ﻣﺎ ﺃﺭﻳﺪﻩ ﻫﻮ ﺑﻴﺖ ﺑﺤﺪﻳﻘﺔ ﺻﻐﻴﺮﺓ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﺃﺷﻌﺮ ﺑﺄﻥ ﺍﻻﻧﺘﻘﺎﻝ‬ ‫ﺻﻌﺐ ﻋﻠﻲ ﻷﻥ ﺫﻛﺮﻳﺎﺗﻲ ﻛﻠﻬﺎ ﻫﻨﺎ ﻭﺭﻏﻢ ﺫﻟﻚ ﺑﺤﺜﺖ ﻋﻦ ﻣﻨﺰﻝ ﻓﻲ ﻣﻨﻄﻘﺔ‬ ‫ﻳﻘﻄﻨﻬﺎ ﺩﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ ﻭﻟﻜﻨﻬﻢ ﺭﻓﻀـــﻮﺍ ﺇﻋﻄﺎﺋﻲ ﺇﻳﺎﻩ ﻭﻟﻤﺎﺫﺍ؟ ﻫﻨﺎﻙ ﺃﺟﻮﺑﺔ‬ ‫ﻛﺜﻴﺮﺓ‪ .‬ﺷﻌﻮﺭﻱ ﺍﻟﺪﺍﺋﻢ ﻫﻮ ﺍﻟﻐﺮﺑﺔ ﻭﺃﺷﺘﺎﻕ ﻟﻠﻮﻃﻦ ﻭﻟﻠﻌﺎﺩﺍﺕ ﻭﻟﻠﺒﻴﺖ‪ ،‬ﺃﻣﺎ‬ ‫ﻋﻦ ﺍﻟﻤﻌﻮﻧﺔ ﻓﺄﺻﺒﺤﺖ ﺍﻵﻥ ﺃﻗﻞ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ‪ ،‬ﻷﻥ ﻋﻤﺮﻱ ‪ 60‬ﺳﻨﺔ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﺟﻠﻴﻞ ﺩﺍﻭﻭﺩ ﺳﻠﻴﻢ‪ :‬ﺻﺎﺭ ﻟﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻋﺸﺮ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﺃﻋﻴﺶ ﻣﻊ‬ ‫ﺯﻭﺟﺘﻲ ﺭﺟﺎء ﻣﺘﻲ ﺍﺗﻴﻨﺎ ﻋﻦ ﻃﺮﻳﻖ ﻟﻢ ﺍﻟﺸـــﻤﻞ ﻧﻌﻴﺶ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﻌﻮﻧﺔ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺗﻘﺪﻣﻬﺎ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻭﻻ ﻧﺤﺒﺬ ﺍﺑﺪﺍ ﻓﻜﺮﺓ ﺍﻟﻌﻴﺶ ﺑﺪﺍﺭ ﺍﻟﻌﺠﺰﺓ ﻻﻧﻨﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﺸﺮﻕ‬ ‫ﻭﻻ ﻳﻮﺟﺪ ﺑﻌﺎﺩﺍﺗﻨﺎ ﺫﻟﻚ ﻭﻟﻜﻦ ﻣﺸﻜﻠﺘﻲ ﺗﻜﻤﻦ ﻓﻲ ﺍﻻﺗﻲ ‪:‬ﺍﺗﻴﺖ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﻭ ﺗﻌﻠﻤﺖ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﻭ ﻧﺠﺤﺖ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺴـــﺘﻮﻯ ﺍﻟﺜﺎﻟﺚ ﻭﺍﺗﻜﻠﻢ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‬ ‫ﻛﻤﺎ ﺍﻧﻲ ﺧﻀﻌﺖ ﻻﻣﺘﺤﺎﻥ ﻣﻊ ﺍﻟﺸـــﺮﻃﺔ ﻭ ﺳﺆﻟﺖ ‪ 40‬ﺳﺆﺍﻝ ﺍﺟﺒﺖ ﻋﻠﻰ‬

‫‪37‬ﻣﻨﻬﻢ ﻭﻣﻊ ﺫﻟﻚ ﻓﺎﻥ ﻣﺸـــﻜﻠﺘﻲ ﺗﻜﻤﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﻘﺎﻋﺪ ﻻﻧﻪ ﺣﺴﺐ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻟﻜﻲ ﻳﺤﺼﻞ ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﻋﻠﻰ ﺗﻘﺎﻋـــﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻓﻴﺠﺐ ﺍﻥ‬ ‫ﻳﻌﻴﺶ ﻫﻨﺎ ‪ 10‬ﺳﻨﻮﺍﺕ ﻗﺒﻞ ﺍﻥ ﻳﺼﺒﺢ ﻋﻤﺮﻩ ‪ 65‬ﺳﻨﺔ ﻛﻤﺎ ﻳﺠﺐ ﺍﻥ ﻳﻌﻤﻞ‬ ‫ﻟﻤﺪﺓ ﺍﺭﺑﻊ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﻣﺘﻮﺍﺻﻠﺔ ﻭﺑﺎﻟﻨﺴﺒﺔ ﻟﻲ ﻓﻘﺪ ﺍﺗﻤﻤﺖ ﻓﻲ ‪2009_7_1‬‬ ‫‪ 65‬ﺳـــﻨﺔ ﻭﻟﻜﻦ ﻓﻲ ﺷﻬﺮ ‪ 2009_12‬ﺍﻛﻤﻞ ﻋﺸﺮ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‬ ‫ﻭﺑﺴﺒﺐ ﺑﻀﻌﺔ ﺍﺷﻬﺮ ﻻ ﺍﺳﺘﻄﻴﻊ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺗﻘﺎﻋﺪ ﻭ ﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﻨﺴـــﻴﺔ‪ .‬ﺍﻟﻐﺮﻳﺐ ﺍﻧﻲ ﻛﻨﺖ ﻣﺪﻳﺮ ﻋﺎﻡ ﻟﺸﺮﻛﺔ ﻫﻨﺪﺳﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ‬ ‫ﻫﻨﺎ ﻻ ﺍﺳﺘﻄﻴﻊ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺘﻘﺎﻋﺪ ‪.‬‬ ‫ﺭﺟﺎء ﻣﺘﻲ ﺍﺿﺎﻓﺖ‪:‬ﺍﻟﻨﺴﺒﺔ ﻟﻲ ﻛﻤﺎ ﺍﺳﻠﻒ ﺯﻭﺟﻲ ﺍﺭﻓﺾ ﻓﻜﺮﺓ ﺍﻟﺴﻜﻦ‬ ‫ﻓﻲ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﻌﺠﺰﺓ ﻻﻧﻨﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﺸـــﺮﻕ ‪.‬ﺍﻣﺎ ﻋﻦ ﻣﺴﺎﻟﺔ ﺍﻟﺘﻘﺎﻋﺪ ﻓﺎﻥ ﺍﻟﺸﺮﻭﻁ‬ ‫ﺳـــﻮﻑ ﺗﻨﻄﺒﻖ ﻋﻠﻲ ﻻﻧﻲ ﺳـــﻮﻑ ﺍﺻﺒﺢ ‪ 65‬ﺳﻨﺔ ﻭ ﺳﻮﻑ ﺍﺩﺭﺱ ﺍﻟﻠﻐﺔ‬ ‫ﻭﺍﻥ ﻛﻨﺖ ﻣﺪﺭﺳـــﺔ ﺛﺎﻧﻮﻳـــﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻕ ﻭﻟﻜﻦ ﻫﻨﺎ ﺗﻐﻴـــﺮﺕ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ‬ ‫ﻛﺜﻴﺮﺍ ﺣﻴـــﺚ ﻧﻌﻴﺶ ﻓﻲ ﻣﻨﻄﻘﺔ ﻳﻘﻄﻨﻬـــﺎ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ ﻭ ﺑﻌﺾ ﻣﻨﻬﻢ ﻻ‬ ‫ﻳﻠﻘﻮﺍ ﺍﻟﺴﻼﻡ ﻋﻴﻨﺎ ﻛﻤﺎ ﺍﻥ ﺍﻟﺒﻌﺾ ﻣﻨﻬﻢ ﻳﻌﺘﺒﺮﻧﺎ ﻣﺘﻄﻔﻠﻴﻦ ﻋﻠﻴﻬﻢ ﻟﻜﻦ ﺑﻴﻦ‬ ‫ﺑﻌﻀﻬﻢ ﺍﻻﻣﺮ ﺑﺨﻴﺮ ‪.‬‬ ‫ﻓﻲ ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺍﻟﻠﻘﺎء ﺗﺮﻛﻨﺎ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻜﻮﻛﺒﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﻨﺎﺱ ﺍﻟﻄﻴﺒﻴﻦ‬ ‫ﻳﻠﻔﻬﻢ ﺍﻟﺤﻨﻴﻦ ‪...‬ﻣﻌﻈﻤﻬﻢ ﻳﺮﻓﺾ ﻓﻜﺮﺓ ﺍﻟﻌﻴﺶ ﺑﺪﺍﺭ ﺍﻟﻌﺠﺰﺓ ﻭ ﺑﻌﻀﻬﻢ‬ ‫ﻳﺮﻳﺪ ﻭ ﻟﻜﻦ ﻇﺮﻭﻓﻬﻢ ﻻ ﺗﺴـــﻤﺢ ‪...‬ﻫﻞ ﺳﻴﺘﻐﻴﺮ ﻣﻦ ﻭﺿﻌﻬﻢ ﺷﻲء ﺍﺳﺌﻠﺔ‬ ‫ﺗﻄﺮﺡ ﻭﺍﻟﻜﺜﻴﺮﻭﻥ ﺑﺎﻧﺘﻈﺎﺭﺍﻻﺟﻮﺑﺔ‪.‬‬

‫‪‬‬

‫‪ÎÖ≈]å;Ï ËΩÂ‬‬ ‫‪;fl¡;flp]‚fidÊ—;È…;flË ÁÖç’\;flËŸÖu’\;‹Ä]|;ÎÑ] à;fl÷¬h‬‬ ‫‪UÏË’]i’\;k˜·ı⁄÷’;]Œ…Â;C€pÖiŸ;D;Ï ËΩÂ;Ö…Êh‬‬ ‫‪.ãÊÁÑÊ’]“e’\;ÏpÑÄ;H‬‬ ‫‪.È’˙\;fà]u’]d;ÅËp;‹]⁄’b;H‬‬ ‫‪.ÏÁáË÷q›¸\;H;ÏË—Ö⁄›Å’\;H;ÏËdÖ¬’\;U;k]∆÷’\;ÎÄ]pb;H‬‬ ‫‪.;ÏŒd]à;k\Öe|;H‬‬ ‫`|‪;‹;2010JÊË›ÊÁJ14;Uk]e÷�’\;‹˜iàˆÅ¡ÊŸ;Ö‬‬ ‫‪U;‡\Êfi¬’\;Ì’b;k]e÷�’\;◊àÖh‬‬

‫‪Saudi Arabian Embassy‬‬ ‫‪Strandvejen 162‬‬ ‫‪2920 Charlottenlund‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪—”aÏ��fl‬‬

‫\’‪‘Ñ]⁄›Å’\;È…;‹\Öitˆ\Â;ÏŒm’\;œ÷}h;ÏŸÊ“u‬‬

‫ﺑﻘﻠـــﻢ ﺗـــﻮﻡ ﺑﻴﻬﻨﻜـــﻪ‪ -‬ﺍﻟﻨﺎﻃﻖ‬ ‫ﻋـــﻦ ﻟﺠﻨـــﺔ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳـــﺎﺕ ﺑﺤﺰﺏ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤﺎﻓﻈﻴﻦ‬ ‫ﺗﺘﻤﻴﺰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﺎﻟﺜﻘﺔ ﺍﻟﻤﺘﺒﺎﺩﻟﺔ‬ ‫ﺑﻴـــﻦ ﺳـــﻜﺎﻧﻬﺎ‪ ،‬ﻭﻫﺬﺍ ﻣـــﺎ ﺗﺆﻛﺪﻩ‬ ‫ﺍﻟﺪﺭﺍﺳـــﺎﺕ ﺍﻟﺪﻭﻟﻴـــﺔ‪ ،‬ﺣﻴـــﺚ ﺃﻥ‬ ‫ﺍﻟﺪﺭﺍﺳـــﺎﺕ ﺗﻈﻬـــﺮ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻭﺍﺣﺪ ﻣﻦ ﺃﻛﺜﺮ ﺍﻟﺸﻌﻮﺏ‬ ‫ﺗﻤﺘﻌًﺎ ﺑﺎﻟﺜﻘﺔ ﺍﻟﻤﺘﺒﺎﺩﻟﺔ ﺑﻴﻦ ﺃﻓﺮﺍﺩﻩ‪،‬‬ ‫ﻭﺃﻥ ﺃﺷـــﻴﺎء ﻣﺜﻞ ﺍﻟﻔﺴـــﺎﺩ ﻭﺳﻮء‬ ‫ﺍﺳﺘﺨﺪﺍﻡ ﺍﻟﺴﻠﻄﺔ ﻻ ﺗﺠﺪ ﻟﻬﺎ ﻣﻜﺎﻧًﺎ‬ ‫ﻓﻲ ﻣﺠﺘﻤﻌﻨﺎ‪.‬‬ ‫ﻓﻨﺤﻦ ﻧﺜﻖ ﻓـــﻲ ﺑﻌﻀﻨﺎ ﺍﻟﺒﻌﺾ‬ ‫ﻛﻤﺎ ﺃﻧﻨﺎ ﻻ ﻧﺸـــﻚ ﻓﻲ ﺃﻥ ﻣﺎ ﻳﺪﻓﻌﻨﺎ‬ ‫ﺟﻤﻴﻌـــًﺎ ﻟﻠﻌﻤﻞ ﻫـــﻮ ﻣﺼﻠﺤﺔ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﺒﻠـــﺪ‪ ،‬ﻭﻫﺬﺍ ﻣﺎ ﺟﻌﻞ ﻣﻦ ﻣﺠﺘﻤﻌﻨﺎ‬

‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻭﺍﺣﺪًﺍ ﻣﻦ ﺃﻛﺜﺮ ﺍﻟﺸﻌﻮﺏ‬ ‫ﻣﺴـــﺎﻟﻤﺔ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻧﺠﺎﺣًﺎ ﻭﻓﻌﺎﻟﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻣﻤﺎ ﺳـــﺎﻋﺪ ﻓﻲ ﺫﻟـــﻚ ﺃﻳﻀًﺎ ﻫﻲ‬ ‫ﻗﺪﺭﺗﻨﺎ ﻋﻠـــﻰ ﺍﻟﻮﻓﺎء ﺑﺎﻟﻌﻬﻮﺩ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﻧﻘﻄﻌﻬﺎ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻔﺴـــﻨﺎ‪ ،‬ﻛﻤﺎ ﺃﻥ ﻟﻨﺎ‬ ‫ﺍﻟﻘـــﺪﺭﺓ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺘﻌﺎﻣـــﻞ ﻣﻊ ﺑﻌﻀﻨﺎ‬ ‫ﺍﻟﺒﻌﺾ ﺩﻭﻥ ﺇﺛﺎﺭﺓ ﺃﻱ ﻣﺸﺎﻛﻞ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﺘﻤﻨﻰ ﺣـــﺰﺏ ﺍﻟﻤﺤﺎﻓﻈﻴﻦ ﺃﻥ‬ ‫ﻳﻈﻞ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻮﻥ ﻣﻦ ﺃﻛﺜﺮ ﺍﻟﺸﻌﻮﺏ‬ ‫ﻣﻠﺌًﺎ ﺑﺎﻟﺜﻘﺔ ﻭﺗﻨﻌﻤًﺎ ﺑﺎﻷﻣﻦ‪.‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺜﻘـــﺔ ً‬ ‫ﺃﻭﻻ ﻭﺃﺧﻴـــﺮًﺍ ﺇﻧﻤﺎ ﻫﻲ‬ ‫ﻣﺴـــﺄﻟﺔ ﻣﻌﺘﻘﺪ ﻭﺗﺮﺑﻴـــﺔ ﻛﻤﺎ ﺃﻧﻬﺎ‬ ‫ﻣﺴﺄﻟﺔ ﺍﺣﺘﺮﺍﻡ ﻭﺗﻘﺒﻞ ﻟﻶﺧﺮ‪ ،‬ﻭﻟﺬﻟﻚ‬ ‫ﻓﺎﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺭﻛﺰﺕ ﺟﻬﺪﻫﺎ ﻣﻨﺬ ﻋﺎﻡ‬ ‫‪ 2001‬ﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﺧﻠﻖ ﺍﻟﺜﻘﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺪﻓﻊ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻟﻠﺘﺼﺪﻱ ﻷﻧﻮﺍﻉ‬ ‫ﺍﻟﺠﺮﻳﻤﺔ ﻭﻣﺎ ﻳﻬـــﺪﺩ ﺃﻣﻨﻪ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ‬ ‫ﺻﺎﺭﻣﺔ‪ ،‬ﻭﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ ﺃﺧﺮﻯ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺗﺸﺠﻴﻊ ﺍﻟﻤﻮﺍﻃﻨﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﺃﺧﺬ ﺟﺰء‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺴﺌﻮﻟﻴﺔ ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﻣﺸﺎﺭﻛﺘﻬﻢ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺣـــﻞ ﺍﻟﺨﻼﻓـــﺎﺕ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻓﻲ‬ ‫ﺗﻌﺪﻳﻼﺕ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ‪.‬‬ ‫ﻭﺑﺎﻟﺮﻏﻢ ﻣﻦ ﻫـــﺬﺍ ﺇﻻ ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ‬ ‫ﺃﻣﺜﻠﺔ ﻛﺜﻴﺮﺓ ﻓﻲ ﻣﺠﺘﻤﻌﻨﺎ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻪ‬ ‫ﻳﻨﻘﺼﻨﺎ ﺃﻥ ﻧﻈﻬﺮ ﺍﻻﺣﺘﺮﺍﻡ ﻭﺍﻟﺘﻘﺒﻞ‬ ‫ﻟﻶﺧﺮ ﻓـــﻲ ﻛﻞ ﻣـــﻦ ﻋﻼﻗﺘﻨﺎ ﻣﻊ‬ ‫ﺑﻌﻀﻨﺎ ﺍﻟﺒﻌﺾ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻓﻲ ﻋﻼﻗﺘﻨﺎ‬

‫ﻣﻊ ﺍﻟﺴﻠﻄﺎﺕ‪ .‬ﻭﻳﻈﻬﺮ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻨﻘﺺ‬ ‫ﺟﻠﻴًﺎ ﻓﻲ ﻣﺪﺍﺭﺳﻨﺎ‪ ،‬ﻓﺘﺠﺪ ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ‬ ‫ﻧﻘﺺ ﻭﺍﺿـــﺢ ﻓﻲ ﺍﺣﺘﺮﺍﻡ ﺍﻟﻄﻼﺏ‬ ‫ﻟﻠﻤﺪﺭﺳﻴﻦ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻓﻴﻤﺎ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﻄﻼﺏ‬ ‫ﺑﻌﻀﻬﻢ ﺍﻟﺒﻌﺾ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﺘﺠﻠﻰ ﻣﻈﺎﻫـــﺮ ﺍﻟﻨﻘﺺ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺃﻳﻀًﺎ ﻓـــﻲ ﺍﺣﺘﺮﺍﻣﻨﺎ ﻟﻠﺒﻴﺌﺔ‪ ،‬ﻓﺘﺮﻯ‬ ‫ﻣﻈﺎﻫﺮ ﺍﻟﺘﻠﻮﺙ ﻓـــﻲ ﺃﻣﺎﻛﻦ ﻛﺜﻴﺮﺓ‬ ‫ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻘﻤﺎﻣﺔ ﺍﻟﻤﻠﻘﺎﺓ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﻨﺎﻃـــﻖ ﺍﻟﻄﺒﻴﻌﻴﺔ ﻭﺍﻟﺤﺪﺍﺋﻖ‬ ‫ﻣـــﻊ ﺍﻟﻌﻠﻢ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﻜﺜﻴـــﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻨﺎﺱ‬ ‫ﻳﺤﺎﻓﻈـــﻮﻥ ﻋﻠﻰ ﻧﻈﺎﻓـــﺔ ﺍﻷﻣﺎﻛﻦ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻣﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻳﻮﺟﺪ ﻧﻮﻉ ﺁﺧﺮ ﻣﻦ ﻧﻘﺺ‬ ‫ﺍﻻﺣﺘﺮﺍﻡ ﺃﻻ ﻭﻫﻮ ﺃﻥ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻨﺎﺱ‬ ‫ﻻ ﻳﻈﻬﺮﻭﻥ ﺍﻻﺣﺘﺮﺍﻡ ﻭﺍﻟﺘﻌﺎﻃﻒ ﻣﻊ‬ ‫ﻣﻦ ﻳﺄﺗﻮﻥ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﻠﻐﺔ ﺃﺧﺮﻯ‬ ‫ﻭﺛﻘﺎﻓﺔ ﻣﺨﺘﻠﻔﺔ‪ ،‬ﻭﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ ﻓﺄﻥ ﺣﺰﺏ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤﺎﻓﻈﻴﻦ ﻳﺴـــﻌﻰ ﺇﻟﻰ ﺗﻐﻴﻴﺮ ﺗﻠﻚ‬ ‫ﺍﻟﻨﻈﺮﺓ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﻨﻘﺼﻬﺎ ﺍﻻﺣﺘﺮﺍﻡ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺑﻌﻀﻨﺎ ﺍﻟﺒﻌـــﺾ ﺑﻐﺾ ﺍﻟﻨﻈﺮ ﻋﻦ‬ ‫ﺍﺧﺘﻼﻑ ﺧﻠﻔﻴﺎﺗﻨﺎ ﺃﻭ ﺛﻘﺎﻓﺎﺗﻨﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﻌﺘﺒـــﺮ ﺍﻧﺘﺸـــﺎﺭ ﺍﻟﺠﺮﻳﻤﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﺃﻫـــﻢ ﺍﻻﺧﺘﺒﺎﺭﺍﺕ ﺍﻟﺘـــﻲ ﻳﺘﻌﺮﺽ‬ ‫ﻟﻬﺎ ﻣﺠﺘﻤﻌﻨـــﺎ ﻟﻠﺜﺒﺎﺕ ﻋﻠﻰ ﻣﺒﺎﺩﺋﻪ‬ ‫ﻭﻣﻌﺘﻘﺪﺍﺗﻪ‪ ،‬ﻓﺎﻟﺠﺮﻳﻤﺔ ﺗﻌﻤﻞ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺧﻠـــﻖ ﻣﺠﺘﻤﻌـــﺎﺕ ﻣﻨﻐﻠﻘـــﺔ ﺩﺍﺧﻞ‬

‫ﻣﺠﺘﻤﻌﻨـــﺎ ﺍﻟﻜﺒﻴـــﺮ ﻛﻤـــﺎ ﺃﻧﻬﺎ ﻓﻲ‬ ‫ﻧﻔﺲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺗﻌﻤﻞ ﻋﻠﻰ ﻫﺪﻡ ﺍﻟﻘﻴﻢ‬ ‫ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺑﻨﺎ‪ ،‬ﻓﻲ ﺣﻴﻦ ﺃﻥ ﺍﻟﻮﺻﻮﻝ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﻣﻌﺪﻝ ﺟﺮﻳﻤﺔ ﻣﻨﺨﻔﺾ ﻳﺴﺎﻋﺪ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺗﻘﻮﻳﺔ ﺍﻟﺜﻘﺔ ﻓﻴﻤﺎ ﺑﻴﻦ ﺍﻷﻓﺮﺍﺩ‬ ‫ﻛﻤﺎ ﻳﺴﺎﻋﺪ ﻋﻠﻰ ﺯﻳﺎﺩﺓ ﺣﺲ ﺍﻷﻣﺎﻥ‬ ‫ﻟﺪﻱ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ ﻭﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ ﺇﻟﻰ ﺯﻳﺎﺩﺓ‬ ‫ﺍﻟﻨﻤﻮ‪.‬‬ ‫ﻭﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﻣﺤﺎﺭﺑﺔ ﺍﻟﺠﺮﻳﻤﺔ ﻗﺎﻣﺖ‬ ‫ﺍﻟﺤﻜﻮﻣـــﺔ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﻣﺮﺓ ﺑﺘﺸـــﺪﻳﺪ‬ ‫ﺍﻟﻌﻘﻮﺑﺎﺕ ﺿـــﺪ ﺍﻟﺠﺮﺍﺋﻢ ﺍﻟﺨﻄﻴﺮﺓ‬ ‫ﻭﺃﻇﻬـــﺮﺕ ﻣﻦ ﺧـــﻼﻝ ﻣﺠﻤﻮﻋﺔ‬ ‫ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺑﺤﺮﺏ ﺍﻟﻌﺼﺎﺑﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﺍﻋﺘﻤﺪﺗﻬﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﺎﺑﻖ ﺃﻧﻬﺎ‬ ‫ﻗﺎﺩﺭﺓ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻀﺮﺏ ﺑﻘﻮﺓ ﻓﻲ ﻭﺟﻪ‬ ‫ﺍﻟﺠﺮﻳﻤﺔ ﻭﺃﻧﻬﺎ ﻋﺎﺯﻣﺔ ﻛﺬﻟﻚ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻭﻗﻒ ﺍﻧﺘﺸﺎﺭﻫﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻟﻘﻀﺎء ﻋﻠـــﻰ ﺍﻟﺠﺮﻳﻤﺔ‬ ‫ﻳﺘﻄﻠﺐ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻘﻮﺓ ﻭﺍﻟﻌﻤﻞ‬ ‫ﺑﺎﻧﺘﻈﺎﻡ ﻭﺑﻤﻨﻬﺠﻴﺔ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﺗﻐﻴﻴﺮ‬ ‫ﺳـــﻠﻮﻙ ﺍﻟﺸـــﺒﺎﺏ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺍﻧﺨﺮﻃﻮﺍ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﻠﻚ ﺍﻹﺟﺮﺍﻣﻲ ﻭﻫﺬﺍ ﻳﻌﺘﺒﺮ‬ ‫ﻣﻦ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﺎ ﻳﺸـــﻐﻞ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺍﻟﺤﺎﻟـــﻲ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻣﺎ ﻳﺘﺼﺪﺭ‬ ‫ﺟـــﺪﻭﻝ ﺃﻋﻤﺎﻟﻬﺎ ﺍﻟﺨﺎﺹ ﺑﻤﺤﺎﺭﺑﺔ‬ ‫ﺍﻟﺠﺮﻳﻤﺔ‪.‬‬

‫ˆ;‪ÔÈå;◊—;:ëŒfiÁ ....;:öÂ;fl¡;ÍŬed;fl“’; ....;ÔÈå;:ëŒfiÁ‬‬ ‫ﺗﻨﻘﺼﻨﻲ ﺷـــﻤﺲ ﺑﻼﺩﻱ ﺍﻟﺘﻲ ﻛﺎﻧﺖ‬ ‫ﻣﻈﻠﺘﻲ ﺍﻳﺎﻡ ﻃﻔﻮﻟﺘﻲ ‪ ،‬ﺗﻨﻘﺼﻨﻲ ﺍﺷﺮﺍﻗﺘﻬﺎ‬ ‫ﺣﻴﺚ ﺗﺸﺮﻕ ﻣﻌﻬﺎ ﺍﻟﺮﻭﺡ ﻭ ﻳﺘﻔﺘﺢ ﻣﻌﻬﺎ‬ ‫ﺍﻟﻌﻘﻞ ﻭ ﺍﻟﻘﻠﺐ ﻣﻌﺎ ‪.‬‬ ‫ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺍﻥ ﺍﺳـــﻤﻊ ﺍﺻﻮﺍﺕ ﺍﻵﺫﺍﻥ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﺪﺍﺧﻠﺔ ‪ ،‬ﺍﻟﻘﺮﻳﺒﺔ ﻭ ﺍﻟﺒﻌﻴﺪﺓ ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺗﺬﻛﺮﻧﻲ ﻓﻲ ﻛﻞ ﻟﺤﻀﺔ ﺑﺂﻳﺎﺕ ﺍﻟﺘﻜﺒﻴﺮ ﻭ‬ ‫ﺍﻟﺘﺠﻠﻴﻞ ﻭ ﺑﺎﻧﻨﻲ ﻭ ﺍﻟﺤﻤﺪ ﷲ ﻣﺴﻠﻤﺔ‪.‬‬ ‫ﺗﻨﻘﺼﻨﻲ ﻓﺮﺣﺔ ﻗﺪﻭﻡ ﺭﻣﻀﺎﻥ ﻭ ﺑﻬﺠﺔ‬ ‫‪È›]›Ä]¡;ÏË4‬‬ ‫ﺍﻟﻌﻴﺪ‪ ،‬ﻭ ﺭﺍﺋﺤﺔ ﺍﻟﻜﻌﻚ ﺍﻟﻤﻌﺠﻮﻧﺔ ﺑﻄﻴﺒﺔ‬ ‫ﺍﻻﻣﻬﺎﺕ ﺍﻟﻤﺸﻐﻮﻻﺕ ﺩﺍﺋﻤﺎ ﺑﺎﺳﺘﻘﺒﺎﻝ ﻛﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﻨﺎﺳﺎﺕ ﺑﻘﻠﻴﻞ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﻠﻮﻯ ﻭ ﻛﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﺮﺿﺎ ﻭ ﺍﻟﻘﻨﺎﻋﺔ‪.‬‬ ‫ﻻ ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺷـــﻲء ﻫﻨﺎ ‪ ،‬ﻟﻜﻦ ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺍﻥ ﺍﺳﺘﻔﻴﻖ ﻛﻞ ﺻﺒﺎﺡ ﻋﻠﻰ ﺿﺠﻴﺞ‬ ‫ﺍﻟﺤﻲ ﻭ ﺍﺻﻮﺍﺕ ﺍﻟﺒﺎﻋﺔ ﺍﻟﻤﺘﺠﻮﻟﻴﻦ ﺍﻟﺘﺎﺋﻬﻴﻦ ﻭﺳﻂ ﺍﻻﺣﻴﺎء ﺍﻟﺸﻌﺒﻴﺔ‪ ،‬ﻭ ﺻﺮﺧﺎﺕ‬ ‫ﺍﻻﻃﻔﺎﻝ ﺍﻟﺮﺍﻛﻀﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﺑﺴـــﺎﻁ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﺼﻰ ﻭ ﺍﻟﺘﺮﺍﺏ ‪ ،‬ﻏﻴﺮ ﻋﺎﺑﺌﻴﻦ ﺑﺒﺮﻭﺩﺓ‬ ‫ﺍﺭﺟﻠﻬﻦ ﺍﻟﺤﺎﻓﻴﺔ‬ ‫ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺍﺯﺩﺣﺎﻡ ﺍﻟﺸـــﻮﺍﺭﻉ ﻭ ﺗﺪﺍﺧﻠﻬﺎ ﻭ ﻋـــﺪﻡ ﺍﻧﺘﻈﺎﻣﻬﺎ ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﻻ ﺧﻄﻮﻁ‬ ‫ﻭﺍﺿﺤﺔ ﻭ ﻻ ﺍﺷﺎﺭﺍﺕ ﻭﺍﺿﺤﺔ ‪.‬‬ ‫ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺭﺅﻳﺔ ﻣﻨﻈﺮ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﺍﻟﺮﺍﻛﻈﻴﻦ ﻭﺭﺍء ﻟﻘﻤﺔ ﺍﻟﻌﻴﺶ ‪ ،‬ﺍﻟﻼﻫﺜﻴﻦ ﺧﻠﻒ‬ ‫ﺍﻟﺤﺎﻓﻼﺕ ﻟﻌﻞ ﺍﻟﻤﺤﻈﻮﻅ ﻣﻨﻬﻢ ﻳﺤﻈﻰ ﺑﻜﺮﺳﻲ ﻟﻠﺠﻠﻮﺱ ﺍﻭ ﺣﺘﻰ ﻣﻜﺎﻥ ﻟﻠﻮﻗﻮﻑ‪،‬‬

‫ﻻ ﻳﻬﻢ ﺍﻟﻤﻬﻢ ﺍﻥ ﻳﺼﻞ ﺍﻟﺸﺨﺺ ﺑﺴﻼﻡ ﻟﺒﻴﺘﻪ‪.‬‬ ‫ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺭﺅﻳﺔ ﻧﺴﺎء ﺑﻠﺪﻱ‪ ،‬ﺑﻠﺒﺎﺳﻦ ﺍﻟﺘﻘﻠﻴﺪﻱ‪ ،‬ﻭ ﺍﻳﺪﻳﻬﻦ ﺍﻟﻤﺨﻀﺒﺔ ﺑﻨﻘﻮﺵ‬ ‫ﺍﻟﺤﻨﺎء‪ ،‬ﻭ ﺍﻋﻴﻨﻬﻦ ﺍﻟﻤﻜﺤﻠﺔ ﺑﺨﻄﻮﻁ ﺑﺎﺭﺯﺓ ﺳـــﻮﺩﺍء‪ ،‬ﺧﻄﻮﻁ ﺗﺘﺤﺪﻯ ﺳـــﻄﻮﺓ‬ ‫ﺍﻟﺮﺟﻞ ﻓﻲ ﺑﻠﺪﻱ‪.‬‬ ‫ﺗﻨﻘﺼﻨﻲ ﺟﻤﻌﺔ ﺍﻻﻫﻞ ﻭ ﺍﻻﺻﺪﻗﺎء ﻋﻠﻰ ﺍﺑﺮﻳﻖ ﺍﻟﺸـــﺎﻱ ﺑﺎﻟﻨﻌﻨﻊ ‪ ،‬ﻭﻋﺒﺎﺭﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺘﻬﻠﻴﻞ ﻭ ﺍﻟﺘﺴـــﻬﻴﻞ ﺍﻟﺘﻰ ﺗﺮﺩﺩ ﻛﻞ ﺧﻤـــﺲ ﺩﻗﺎﺋﻖ ‪ ،‬ﻓﺎﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﻤﺘﺪﺍﻭﻟﺔ ﻓﻲ ﺑﻠﺪﻱ‬ ‫ﻫﻲ ﻟﻐﺔ ﺍﻟﻜﺮﻡ ‪ ،‬ﻗﻴﻤﺔ ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﻓﻲ ﺑﻠﺪﻱ ﺗﻘﺎﺱ ﺣﺴـــﺐ ﻋـــﺪﺩ ﺍﻻﻃﺒﺎﻕ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﻳﻘﺪﻣﻬﺎ ﻟﻀﻴﻮﻓﻪ‬ ‫ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺭﺅﻳﺔ ﻣﻨﻈﺮ ﺷـــﺒﺎﺏ ﺍﻟﺤﻲ ﻓﻲ ﺯﻭﺍﻳﺎ ﺍﻟﺤﻲ ‪ ،‬ﻣﺘﺌﻜﻴﻦ ﻋﻠﻰ ﺟﺪﺭﺍﻥ‬ ‫ﺍﻟﺤﻠﻢ ﺍﻻﻭﺭﺑﻲ ‪ ،‬ﻳﺘﻄﻠﻌﻮﻥ ﺍﻟﻰ ﻋﺒﻮﺭ ﺍﻟﻤﺤﻴﻂ ‪ ،‬ﻭﺍﻟﻈﻔﺮ ﺑﻤﺎ ﻇﻔﺮﻧﺎ ﺑﻪ ﻧﺤﻦ ‪ ،‬ﻻ‬ ‫ﻳﻌﻠﻤﻮﻥ ﺍﻧﻨﺎ ﻫﻨﺎ ﺧﺴﺮﻧﺎ ﺍﻛﺜﺮ ﻣﻤﺎ ﻛﺴﺒﻨﺎ‪.‬‬ ‫ﺻﺤﻴﺢ ﺍﻧﻪ ﻻ ﻳﻨﻘﺼﻨﺎ ﺷﻲء ‪ ،‬ﻓﻜﻞ ﺍﻣﻜﺎﻧﻴﺎﺕ ﺍﻟﺴﻌﺎﺩﺓ ﻭ ﺍﻟﻌﻴﺶ ﺍﻟﻤﺮﻳﺢ ﻣﺘﺎﺣﺔ‬ ‫‪ ،‬ﻟﻜﻦ ﺭﻏﻢ ﺩﻟﻜﺶ ﻧﺘﺬﻣﺮ ﻭ ﻧﺸﺘﻜﻲ ‪.‬‬ ‫ﻧﺸﺘﻜﻲ ﻣﻦ ﺍﻟﻐﺮﺑﺔ ﻭ ﺍﻻﻏﺘﺮﺍﺏ ﻭ ﺍﻟﻤﻐﺘﺮﺑﻴﻦ ‪ ....‬ﻭ ﻧﻠﻌﻦ ﺍﻟﺴﺎﻋﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻐﺮﺑﻨﺎ‬ ‫ﻓﻴﻪ ﻭ ﻛﺎﻧﻬﺎ ﻟﻢ ﺗﻜﻦ ﺣﻠﻤﺎ ﻟﻠﺒﻌﺾ ﻭ ﻣﻠﺠﺄ ﺁﻣﻨﺎ ﻟﻠﺒﻌﺾ ﺍﻵﺧﺮ‪.‬‬ ‫ﻟﻜﻦ ﺭﻏﻢ ﺿﻴﻘﻨﺎ ﻭ ﺷﻜﻮﺍﻧﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﻐﺮﺑﺔ ﻓﺎﻧﻨﺎ ﻻ ﻧﺘﺮﻙ ﻫﺪﻩ ﺍﻻﺭﺽ ‪ ،‬ﻧﺘﻤﺴﻚ‬ ‫ﺑﻬﺎ ﻛﺘﻤﺴﻚ ﺍﻟﻄﻔﻞ ﺍﻟﺮﺿﻴﻊ ﺑﺎﻣﻪ ‪ ،‬ﺍﺗﻌﻠﻤﻮﻥ ﻟﻤﺎﺩﺍ‪ ،‬ﻻﻧﻪ ﻭ ﺑﻜﻞ ﺑﺴﺎﻃﺔ ﻻ ﻳﻨﻘﺼﻨﺎ‬ ‫ﺷـــﻲء ﻫﻨﺎ ‪.... .‬ﺍﻧﺎ ﺣﻘﺎ ﻻ ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﺷـــﻲء ‪ ....‬ﻣﺎ ﻳﻨﻘﺼﻨﻲ ﻫﻮ ﺍﻥ ﺍﻃﺒﻊ ﻗﺒﻠﺔ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﻳﺪﻱ ﺍﻣﻲ ﺍﻟﻤﻌﻄﺮﺗﻴﻦ ﺑﺮﻳﺎﺣﻴﻦ ﺍﻟﻤﺴـــﻚ ﻭﺍﻟﺘﻲ ﺗﺎﺧﺪﻧﻲ ﻭ ﺗﻠﻔﻨﻲ ﻟﺘﺮﻣﻴﻨﻲ‬ ‫ﻓﻲ ﻋﺎﻟﻢ ﻻ ﻣﺘﻨﺎﻫﻲ ﻣﻦ ﻭ ﺍﻟﺤﻨﺎﻥ ﺍﻻﻣﺎﻥ‪.‬‬

‫\’‪ÊÁ]Ÿ;Ö‚å;È…;ÏË—Ñ]⁄›Å’\;Ïà]Ëâ‬‬ ‫ﺑﻘﻠﻢ ﻣﺎﺭﻳﺎﻧـــﻪ ﺟﻴﻠﻔﻴﺪ‪ -‬ﺍﻟﺮﺍﺩﻳﻜﻴﻞ‬ ‫ﻓﻴﻨﺴﺘﺮﺍ‬ ‫ﻳﺸـــﻬﺪ ﺍﻟﺒﺮﻟﻤﺎﻥ ﻓﻲ ﺷﻬﺮ ﻣﺎﻳﻮ‬ ‫ﺟﺪﻭﻝ ﻋﻤـــﻞ ﻣﺰﺩﺣـــﻢ ﻟﻠﻐﺎﻳﺔ ﻧﻈﺮًﺍ‬ ‫ﻟﻠﻘﻮﺍﻧﻴـــﻦ ﺍﻟﻜﺜﻴـــﺮﺓ ﺍﻟﺘـــﻲ ﻳﺘﻮﻗـــﻊ‬ ‫ﺗﻤﺮﻳﺮﻫﺎ ﻗﺒـــﻞ ﺍﻟﻌﻄﻠﺔ ﺍﻟﺼﻴﻔﻴﺔ‪ ،‬ﺇﻻ‬ ‫ﺃﻥ ﺃﻫـــﻢ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﻭﺍﻟﺘـــﻲ ﻳﻨﺘﻈﺮﻫﺎ‬ ‫ﺍﻟﺠﻤﻴﻊ ﺑﺘﺮﻗﺐ ﻫﻲ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ‬ ‫ﺑﺎﻷﺟﺎﻧﺐ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺑﺎﻻﻧﺪﻣﺎﺝ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﺸـــﻬﺪ ﻣﺜﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﻮﺿﻮﻋﺎﺕ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﻐﻴﻴﺮ ﻭﺍﻟﺘﻀﻴﻴﻖ ﻣﻨﺬ ﺃﻥ‬ ‫ﺗﻮﻟﺖ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺍﻟﻠﻴﺒﺮﺍﻟﻴﺔ ﺍﻟﺮﺃﺳﻤﺎﻟﻴﺔ ﻭﺑﺪﻋﻢ ﻣﻦ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪،‬‬ ‫ً‬ ‫ﻗﺎﻧﻮﻧﺎ ﺟﺪﻳﺪًﺍ‬ ‫ﺃﻣﻮﺭ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻓﻲ ﻋﺎﻡ ‪ ،2001‬ﺣﻴﺚ ﺗﺸﻬﺪ ﺍﻟﺴﺎﺣﺔ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺸﺄﻥ ﻛﻞ ﺛﻤﺎﻧﻴﺔ ﺃﺷﻬﺮ‪.‬‬ ‫ﻓﻌﻠﻰ ﻣﺴﺘﻮﻯ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻻﻧﺪﻣﺎﺝ‪ ،‬ﻓﻘﺪ ﺣﻤﻠﺖ ﺍﻗﺘﺮﺍﺣﺎﺕ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻻﻧﺪﻣﺎﺝ‬ ‫ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﺘﺤﺴـــﻴﻨﺎﺕ‪ ،‬ﻓﻌﻠﻰ ﺳـــﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ ﺃﺻﺒﺢ ﻟﺮﺑﺎﺕ ﺍﻟﻤﻨﺎﺯﻝ‬ ‫ﺍﻟﻼﺗﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﻴﻮﺕ ﺑﻼ ﻋﻤﻞ ﺍﻟﺤﻖ ﻓﻲ ﺍﻟﺨﺮﻭﺝ ﺇﻟﻰ ﺳـــﻮﻕ ﺍﻟﻌﻤﻞ ً‬ ‫ﺑﺪﻻ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﺠﻠـــﻮﺱ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﻨﺰﻝ‪ .‬ﻭﻟﻜﻨﻬﺎ ﻭﻣﻦ ﺟﻬﺔ ﺃﺧﺮﻯ ﺗﺤﻤﻞ ﺑﻌﺾ ﺍﻻﻗﺘﺮﺍﺣﺎﺕ‬

‫ﺍﻟﺘﻲ ﻗﺪ ﺗﺆﺛﺮ ﺑﺎﻟﺴﻠﺐ ﻋﻠﻰ ﻣﺠﺘﻤﻌﻨﺎ‪ .‬ﻓﻌﻠﻰ ﺳﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ‪ ،‬ﻣﻦ ﺣﻖ ﻣﻦ ﺃﻗﺎﻡ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻟﻤﺪﺓ ﺛﻼﺙ ﺳـــﻨﻴﻦ ﺃﻥ ﻳﺪﻟﻲ ﺑﺼﻮﺗﻪ ﻓﻲ ﺍﻻﻧﺘﺨﺎﺑﺎﺕ ﺍﻟﻤﺤﻠﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺑﺎﻟﺒﻠﺪﻳﺎﺕ ﻛﻤﺎ ﻫﻮ ﺍﻟﻮﺿﻊ ﺍﻟﺤﺎﻟﻲ‪ ،‬ﺃﻣﺎ ﺍﻻﻗﺘﺮﺍﺡ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪ ﻓﻴﻨﺺ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺃﻥ ﺗﺼﺒﺢ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﺪﺓ ﺃﺭﺑﻊ ﺳﻨﻮﺍﺕ ً‬ ‫ﺑﺪﻻ ﻣﻦ ﺛﻼﺛﺔ ﻭﻫﺬﺍ ﻣﺎ ﻻ ﻧﻮﺍﻓﻖ ﻋﻠﻴﻪ‬ ‫ﻓﻲ ﺣﺰﺑﻨﺎ‪ -‬ﺍﻟﺮﺍﺩﻳﻜﻴﻞ ﻓﻴﻨﺴﺘﺮﺍ‪ -‬ﻭﻻ ﻧﺪﻋﻤﻪ ﺑﺄﻱ ﺷﻜﻞ ﻣﻦ ﺍﻷﺷﻜﺎﻝ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﺑﺎﻟﻨﺴﺒﺔ ﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ ﻓﻘﺪ ﺗﺸﻬﺪ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﻌﺪﻳﻞ ﻭﺍﻟﺘﻀﻴﻴﻖ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ‪ ،‬ﻓﺴﻴﺼﺒﺢ ﻣﻦ ﺍﻟﺼﻌﺐ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ‪ .‬ﺣﻴﺚ‬ ‫ﻳﻨﺒﻐﻲ ﻃﺒﻘًﺎ ﻟﻼﻗﺘﺮﺍﺡ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪ ﺃﻥ ﻳﻘﻴﻢ ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﺃﺭﺑﻊ ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﻠﺪ‬ ‫ﺑﺎﻹﺿﺎﻓـــﺔ ﺇﻟﻰ ﺣﺼﻮﻟﻪ ﻋﻠﻰ ﻋﻤﻞ ﺑﻮﻗﺖ ﻛﺎﻣﻞ ﻟﻤﺪﺓ ﻻ ﺗﻘﻞ ﻋﻦ ﺳـــﻨﺘﻴﻦ‬ ‫ﻭﻧﺼﻒ ﻣﻦ ﺃﺻﻞ ﺛﻼﺙ ﺳﻨﻮﺍﺕ ﺗﺴـــﺒﻖ ﺍﻟﺘﻘﺪﻡ ﺑﺎﻟﻄﻠﺐ‪ ،‬ﻛﺬﻟﻚ ﻳﻄﻠﺐ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﺍﻟﺘﻮﻗﻴﻊ ﻋﻠﻰ ﻭﺛﻴﻘﺔ ﺍﻧﺪﻣﺎﺝ ﻭﺍﺟﺘﻴﺎﺯ ﺍﺧﺘﺒﺎﺭ ﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‬ ‫) ﺑـــﻲ ﺩﻱ ‪ ،(2‬ﻛﻤﺎ ﻻ ﻳﺴـــﻤﺢ ﻟﻤﻦ ﻳﺘﻘﺪﻡ ﺑﺎﻟﻄﻠـــﺐ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻣﺪﻳﻨًﺎ ﻷﺣﺪ‬ ‫ﺍﻟﺠﻬﺎﺕ ﺍﻟﻌﺎﻣﺔ ﺑﻤﺒﻠﻎ ﻣﺎﻟﻲ ﻛﺒﻴﺮ‪ .‬ﻛﻤﺎ ﻳﺸـــﺘﺮﻁ ﻓـــﻲ ﺍﻟﻤﺘﻘﺪﻡ ﺑﺎﻟﻄﻠﺐ ﺃﻻ‬ ‫ﻳﻜﻮﻥ ﻗﺪ ﺗﻠﻘﻰ ﺃﻱ ﻣﺴـــﺎﻋﺪﺍﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻭﻟـــﺔ ﺃﻭ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻗﺪ ﺍﺭﺗﻜﺐ ﺟﺮﻣًﺎ‬ ‫ﺍﺳﺘﻮﺟﺐ ﺍﻟﺴﺠﻦ ﻟﻔﺘﺮﺓ ﻣﺤﺪﺩﺓ‪ .‬ﻓﻔﻲ ﺣﺎﻟﺔ ﺇﺫﺍ ﻣﺎ ﺗﻮﻓﺮﺕ ﻛﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺸﺮﻭﻁ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﺍﻟﻤﺘﻘـــﺪﻡ ﻓﻴﺤﺼﻞ ﻋﻠﻰ ‪ 70‬ﻧﻘﻄﺔ ﺃﺳﺎﺳـــﻴﺔ ﻻ ﻏﻨﻰ ﻋﻨﻬﺎ‬ ‫ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ‪ ،‬ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻳﻤﻜﻦ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﻧﻘﺎﻁ ﺇﺿﺎﻓﻴﺔ‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪13‬‬

‫‪pbÄÄ�zfl‬‬ ‫‪pbÄÄ�zfl‬‬ ‫‪pbÄÄ�zfl‬‬ ‫„‪Ô„bnÓ«@ÙÜ‬‬ ‫ﻛﺜﺮ ﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﻣﺆﺧﺮًﺍ ﺣﻮﻝ ﺍﻟﺘﺤﺮﺷـــﺎﺕ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻌﺮﺽ ﻟﻬﺎ‬ ‫ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﻭﺍﻷﻭﻻﺩ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺭﺟﺎﻝ ﺍﻟﺪﻳﻦ‪ .‬ﻭﻣﺎ ﺯﺍﻟﺖ ﻭﺳﺎﺋﻞ‬ ‫ﺍﻻﻋﻼﻡ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺗﺘﻨﺎﻗﻞ ﺃﺧﺒﺎﺭًﺍ ﻋﻦ ﺟﺮﺍﺋﻢ ﺗﺮﺗﻜﺐ ﺑﺤﻖ ﺍﻻﻃﻔﺎﻝ‬ ‫ﻓﻲ ﻣﺨﺘﻠﻒ ﺍﻟﻤﺮﺍﻛﺰ ﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻤﻴﺔ ﺑﺪءًﺍ ﻣﻦ ﺩﻭﺭ ﺍﻟﺤﻀﺎﻧﺔ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‬ ‫ﺍﻟﺜﺎﻧﻮﻳﺔ ﻭﺣﺘﻰ ﻓﻲ ﺍﻟﻨﻮﺍﺩﻱ ﺍﻟﺮﻳﺎﺿﻴﺔ ﺃﻭ ﺍﻟﺘﺮﻓﻴﻬﻴﺔ ﺍﻟﺘﺜﻘﻴﻔﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺇﻧﻪ ﺑﺎﻟﻔﻌﻞ ﻷﻣﺮ ﻣﻘﻠﻖ ﻟﻠﻐﺎﻳﺔ‪ ,‬ﺑﺤﻴﺚ ﺍﺻﺒﺢ ﺍﻻﻫﻞ ﺑﺤﺎﻟﺔ ﻗﻠﻖ ﺩﺍﺋﻢ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺃﻃﻔﺎﻟﻬﻢ‪ ،‬ﻭﻓﻲ ﺣﺎﻟﺔ ﺣﻴﺮﺓ ﺑﻴﻦ ﺭﻏﺒﺘﻬﻢ ﻓﻲ ﺗﻨﺒﻴﻪ ﺍﻃﻔﺎﻟﻬﻢ ﻟﻬﺬﻩ‬ ‫ﺍﻻﻣﻮﺭ ﺣﺘﻰ ﻳﺘﺠﻨﺒﻮﻥ ﺍﻟﺘﻌﺮﺽ ﻟﻬﺎ‪ ،‬ﻭﺑﻴﻦ ﺧﺸﻴﺘﻬﻢ ﺃﻥ ﻳﺆﺛﺮ ﺫﻟﻚ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺗﻌﺎﻣﻞ ﺃﻃﻔﺎﻟﻬﻢ ﻣﻊ َ‬ ‫ﺍﻻﺧﺮﻳﻦ ﻭﺷﻌﻮﺭﻫﻢ ﺑﻌﺪﻡ ﺍﻷﻣﺎﻥ‪.‬‬ ‫ﻛﻠﻨﺎ ﻳﻌﻠﻢ ﺑﺄﻥ ﻛﻞ ﺷـــﻲء ﺟﺎﺋﺰ ﻭﻻ ﺃﺭﻳﺪ ﻫﻨﺎ ﺃﻥ ﺍﺳـــﺘﺒﻖ ﺍﻻﻣﻮﺭ ﻭ‬ ‫ﺍﻋﻤﻢ ﺑﺄﻥ ﻛﻞ ﺍﻻﻣﺎﻛﻦ ﺍﻟﺘﻲ ﺳـــﺒﻖ ﺫﻛﺮﻫﺎ ﺗﺤﺘﻮﻱ ﻋﻠﻰ ﻧﺴـــﺒﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﻫﺆﻻء ﺍﻻﺷـــﺨﺎﺹ ﺍﻟﻤﻀﻄﺮﺑﻴﻦ ﻧﻔﺴﻴًﺎ‪ .‬ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻟﻮﻗﺎﻳﺔ ﺧﻴﺮ ﻣﻦ ﺃﻟﻒ‬ ‫ﻋﻼﺝ‪ .‬ﻭﻋﻠﻴﻨﺎ ﻧﺤﻦ ﺍﻻﻫﻞ ﺃﻥ ﻧﻘﻲ ﺃﻃﻔﺎﻟﻨﺎ ﻣﻦ ﺷﺮ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻗﺪ ﻳﻘﻮﻣﻮﻥ‬ ‫ﺑﻤﺜﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﻋﺒﺮ ﺗﻨﺒﻴﻬﻢ ﺑﺸﻜﻞ ﺑﺴﻴﻂ ﻭﻋﻔﻮﻱ ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﺍﻟﻤﻼﺣﻈﺎﺕ ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﺘﺤـــﺪﺙ ﺇﻟﻴﻬﻢ‪ ،‬ﺃﻭ ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﻭﺿﻊ ﺍﻟﻨﺼﺎﺋﺢ‬ ‫ﻭﺍﻻﺭﺷﺎﺩﺍﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺮﻳﺪ ﺍﻻﻫﻞ ﺇﻳﺼﺎﻟﻬﺎ ﺍﻟﻰ ﺃﻃﻔﺎﻟﻬﻢ ﻓﻲ ﻗﺼﺔ ﻣﻌﻴﻨﺔ‬ ‫ﺃﻭ ﻓـــﻲ ﺣﻜﺎﻳﺔ ﻣﺎ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﻨﻮﻡ‪ .‬ﻃﺒﻌًﺎ ﻓﻲ ﻗﺎﻟـــﺐ ﻣﻘﺒﻮﻝ ﻭﻏﻴﺮ ﻣﺨﻴﻒ‪.‬‬ ‫ﻭﺑﻬﺬﻩ ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﻳﺄﺧﺬ ﺍﻻﻃﻔﺎﻝ ﺍﻟﻌﺒﺮﺓ ﺃﻭ ﺍﻟﻔﻜﺮﺓ ﺍﻟﻌﺎﻣﺔ ﺩﻭﻥ ﺍﻟﺘﻌﺮﺽ‬ ‫ﻟﺨﻮﺽ ﺍﻟﺘﺠﺮﺑﺔ ﻭﺩﻭﻥ ﺗﻮﺟﻴﻪ ﺍﻟﻤﻼﺣﻈﺔ ﺍﻟﻤﺒﺎﺷﺮﺓ ﺇﻟﻴﻬﻢ‪ ،‬ﺑﺤﻴﺚ ﻻ‬ ‫ﻳﻨﺸـــﻐﻞ ﺑﺎﻝ ﺍﻟﻄﻔﻞ ﺑﻬﺬﻩ ﺍﻟﻤﻼﺣﻈﺔ ﻓﺘﺴﺘﺪﺭﺟﻪ ﺍﻟﻰ ﺣﺐ ﺍﻻﺳﺘﻄﻼﻉ‬ ‫ﻭﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﺃﻭ ﻗﺪ ﻳﺨﺎﻑ ﺍﻟﻄﻔﻞ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﻮﺍﺟﺪ ﻣﻊ َ‬ ‫ﺍﻻﺧﺮﻳﻦ‪.‬‬ ‫ﻭﻫﻨـــﺎ ﻳﺒﺮﺯ ﺩﻭﺭ ﺍﻻﻡ ﺍﻟﻬﺎﻡ ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻤﺠـــﺎﻝ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﻮﻋﻴﺔ‪ .‬ﻭﺑﻨﺎء‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺫﻟﻚ ‪ ،‬ﻓـــﺈﻥ ﻃﺮﺡ ﺍﻟﻤﻼﺣﻈﺔ ﻳﻜﻮﻥ ً‬ ‫ﻣﺜﻼ ﻋﻨﺪﻣﺎ ﺗﺤﻀﻨﻴﻦ ﻃﻔﻠﻚ‬ ‫ﻓﺘﺸﻴﺮﻳﻦ ﺇﻟﻰ ﺃﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﻟﻠﺘﻌﺒﻴﺮ ﻋﻦ ﺍﻟﺤﺐ ﻫﻲ ﻓﻘﻂ ﻟﻚ ﻭﻟﻮﺍﻟﺪﻩ‪.‬‬ ‫ﻭﻓﻲ ﻣﺜﺎﻝ َﺍﺧﺮ ﺣﻴﻨﻤﺎ ﻳﺮﺗـــﺪﻭﻥ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﻼﺑﺲ ﺍﻟﻘﺼﻴﺮﺓ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﻴﺖ‬ ‫ﻭﻳﺠﻠﺴـــﻮﻥ ﻓﻲ ﻃﺮﻳﻘﺔ ﻏﻴﺮ ﻻﺋﻘﺔ‪ ،‬ﻓﻴﺠﺐ ﺍﻹﺷﺎﺭﺓ ﻫﻨﺎ ﺍﻟﻰ ﺃﻥ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﻤﻼﺑﺲ ﻭﻫـــﺬﻩ ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺠﻠﻮﺱ ﻫﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﻴﺖ ﻓﻘﻂ ﻭﻻ ﻳﺠﺐ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺃﺣﺪ ﺃﻥ ﻳﺮﺍﻫﻢ ﻋﻠﻰ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻨﺤﻮ‪.‬‬ ‫ﻛﺬﻟﻚ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﻳﺘﻌﻠﻢ ﺍﻟﻄﻔﻞ ﺧﺼﻮﺻﻴﺔ ﺟﺴﻤﻪ ﻭﺃﻧﻪ ﻏﻴﺮ ﻣﺴﻤﻮﺡ‬ ‫ﻷﺣﺪ ﺃﻥ ﻳﻠﻤﺴﻪ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺗﻀﺎﻳﻘﻪ‪ .‬ﻭﻳﺠﺐ ﺍﻟﺘﺮﻛﻴﺰ ﻋﻠﻰ ﻛﻠﻤﺔ "ﻻ ﺃﺣﺪ"‬ ‫ﻷﻥ ﻟﻸﺳﻒ ﻫﻨﺎﻙ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺣﺎﻻﺕ ﺍﻟﺘﺤﺮﺵ ﺗﻘﺎﻡ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﻤﻘﺮﺑﻴﻦ‬ ‫ﺃﻭ ﺃﺣﺪ ﺃﻓﺮﺍﺩ ﺍﻟﻌﺎﺋﻠﺔ‪.‬‬ ‫ﺃﻳﻀًﺎ ﻋﻠﻴﻨـــﺎ ﺃﻥ ﻧﻌﻠﻢ ﺍﻟﻄﻔﻞ ﺑﻌﺾ ﺍﺳـــﺎﻟﻴﺐ ﺍﻟﺪﻓﺎﻉ ﻋﻦ ﺍﻟﻨﻔﺲ‪،‬‬ ‫ﻭﻣﻨﻬﺎ ً‬ ‫ﻣﺜﻼ ﺍﻟﺼﺮﺍﺥ ﺑﻘﻮﺓ ﺇﺫﺍ ﺗﻌﺮﺽ ﻟﻤﻮﻗﻒ ﻣﺎ ﻣﺜﻞ ﻟﻤﺲ ﺍﻟﺠﺴـــﻢ‬ ‫ﺃﻭ ﺭﻏﺒﺔ ﺃﺣﺪﻫﻢ ﻓﻲ ﺗﻘﻴﻴﺪﻩ‪.‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﻻ ﺍﺩﻋﻮ ﺇﻟﻰ ﺣﺎﻟﺔ ﺍﻻﺳـــﺘﻨﻔﺎﺭ ‪ ،‬ﺑﻞ ﺃﺧﺬ ﺍﻟﺤﻴﻄﺔ ﻭﺍﺟﺐ‪ ،‬ﻭﺍﻷﻫﻢ‬ ‫ﻣﻦ ﻛﻞ ﺫﻟﻚ ﻫﻮ ﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ ﻭﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﻭﺍﻟﺤﻮﺍﺭ ﺍﻟﺪﺍﺋﻢ ﻣﻊ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﻭﺑﺸﻜﻞ‬ ‫ﻳﻮﻣﻲ ﻭﺍﻟﺴﺆﺍﻝ ﻋﻦ ﻛﻞ ﺍﻻﻣﻮﺭ ﺍﻟﺘﻲ ﺣﺪﺛﺖ ﻣﻌﻬﻢ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﻴﻮﻡ ﻟﻜﻲ ﺗﺒﻨﻰ‬ ‫ﻋﻼﻗﺔ ﻭﺛﻴﻘﺔ ﻣﻌﻬﻢ ﻋﻨﻮﺍﻧﻬﺎ ﺍﻟﺜﻘﺔ ﻭﺍﻟﻤﺤﺒﺔ ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﺗﺒﻨﻰ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻌﻼﻗﺔ‬ ‫ﻳﺴﺎﺭﻉ ﺍﻷﻃﻔﺎﻝ ﺇﻟﻰ ﺇﺧﺒﺎﺭ ﺍﻷﻫﻞ ﺑﻜﻞ ﻣﺎ ﺣﺪﺙ ﻣﻌﻬﻢ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﻴﻮﻡ‪.‬‬ ‫‪na@akhbar.dk‬‬ ‫ﻭﻗﺪﺭﻫﺎ ‪ 30‬ﻧﻘﻄﺔ ﺇﺫﺍ ﻣﺎ ﻋﻤﻞ ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﺍﻟﻤﺘﻘﺪﻡ ﺑﺎﻟﻄﻠﺐ ﻓﻲ ﻓﺘﺮﺓ ﺗﺰﻳﺪ‬ ‫ﻋﻦ ﺍﻟﻔﺘﺮﺓ ﺍﻟﻤﻄﻠﻮﺑﺔ ﺃﻭ ﺇﺫﺍ ﻣﺎ ﺍﻟﺘﺤﻖ ﺑﺪﺭﺍﺳﺔ ﻣﺎ ﺃﻭ ﺇﺫﺍ ﻧﺸﻂ ﻓﻲ ﺟﻤﻌﻴﺔ‬ ‫ﻣﺎ ﺗﻄﻮﻋًﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺗﻤﻨﻊ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ ﻭﻟﺬﻟﻚ ﻓﻨﺤﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺮﺍﺩﻳﻜﻴﻞ ﻓﻨﺴـــﺘﺮﺍ ﺳـــﻨﺼﻮﺕ ﺿﺪ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻻﻗﺘﺮﺍﺣـــﺎﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﻻ ﺗﻌﻄﻲ ﺍﻟﻼﺟﺌﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﻌﺎﻧﻮﻥ ﻋﻠﻰ ﺳـــﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ‪،‬‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﺭﻏﻢ ﻣﺤﺎﻭﻻﺗﻬﻢ ﻓﻬﺬﻩ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﻻ ﺗﻌﻄﻴﻬﻢ ﺍﻟﻔﺮﺻﺔ‬ ‫ﻟﻠﺤﺼﻮﻝ ﻋﻠﻰ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻣﻦ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺘﻀﻴﻴﻖ ً‬ ‫ﺃﻳﻀﺎ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺨﺎﺹ ﺑﺎﻷﻃﻔﺎﻝ ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ ﺇﺫﺍ ﻣﺎ ﺃﻗﺎﻣﻮﺍ‬ ‫ﻓﻲ ﺑﻼﺩﻫﻢ ﺍﻷﺻﻠﻴﺔ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﺛﻼﺙ ﺷـــﻬﻮﺭ ﻓﻴﻤﻨﻌﻮﺍ ﻣﻦ ﺍﻹﻗﺎﻣﺔ ﺍﻟﺪﺍﺋﻤﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﺸـــﺨﺺ ﺍﻟﺬﻱ ﻳﺮﻏﺐ ﻓﻲ ﻟﻢ ﺍﻟﺸـــﻤﻞ ﻳﺠﺐ ﺃﻻ ﻳﺤﺼﻞ ﻋﻠﻰ ﺃﻱ‬ ‫ﻣﺴﺎﻋﺪﺍﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﻟﻤﺪﺓ ﺛﻼﺙ ﺳﻨﻮﺍﺕ ً‬ ‫ﺑﺪﻻ ﻣﻦ ﺳﻨﺔ ﻭﺍﺣﺪﺓ ﺍﻵﻥ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﺬﻟﻚ ﻓﺄﻧﺎ ﺃﻋﺘﺬﺭ ﻋﻦ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺘﻄـــﻮﺭﺍﺕ ﺍﻟﺤﺎﺻﻠﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﺄﻳﺪﻱ‬ ‫ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺍﻟﺮﺃﺳﻤﺎﻟﻴﺔ ﻭﺑﺪﻋﻢ ﻣﻦ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ .‬ﻭﻫﺬﺍ ﻣﺎ ﻳﺪﻓﻌﻨﺎ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻋﻠﻰ ﺃﻳﺠﺎﺩ ﺣﻜﻮﻣﺔ ﺟﺪﻳﺪﺓ ﺑﺄﻏﻠﺒﻴﺔ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﻧﺸﺎﺭﻙ ﻧﺤﻦ ﻓﻲ ﺻﻨﻊ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻷﻏﻠﺒﻴﺔ‪ ،‬ﻓﻨﺤﻦ ﻧﺮﻳﺪ ﺳﻴﺎﺳﺔ ﺗﺮﺍﻋﻲ ﺍﻷﺷﺨﺎﺹ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﺫﻟﻚ ﻭﻛﺬﻟﻚ‬ ‫ﺳﻴﺎﺳﺔ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﺴﺌﻮﻟﻴﺔ‪.‬‬

‫‪14‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪ÚÄÄÄÄÄ–”Î‬‬ ‫‪È—Ñ]≥Å’\;ƒÑ]ç’\;ÌŒËàÊŸ‬‬ ‫ﺗﺴﺘﻘﺒﻠﻨﺎ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻰ ﻛﻠﻤﺎ ﻣﺮﺭﻧﺎ ﺑﺎﻟﺸﺎﺭﻉ ﺍﻷﺷﻬﺮ ﻓﻲ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﺟﻦ ﺍﻟـ‬ ‫)‪ (Strøget‬ﺃﻭ "ﺷﺎﺭﻉ ﺍﻟﻤﺸﻲ" ﻛﻤﺎ ﺗﻄﻠﻖ ﻋﻠﻴﻪ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ‪...‬‬ ‫ﺣﻞ ً‬ ‫ﺍﻟﺸﺎﺭﻉ ﺍﻟﺬﻱ ﻣﺎ ﻣﻦ ﺯﺍﺋﺮ ﺃﻭ ﺳﺎﺋﺢ ﱠ‬ ‫ﺿﻴﻔﺎ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻌﺎﺻﻤﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‬ ‫ﺇﻻ ﻭﻛﺎﻥ ﻟﻪ ﺯﻳﺎﺭﺓ ﻟﻬﺬﺍ ﺍﻟﻤﻜﺎﻥ ﺍﻟﻤﺰﺩﺣﻢ ﺑﺎﻟﺠﻤﺎﻝ‪ ...‬ﻧﺘﺬﻛﺮ ﺣﻴﻦ ﻣﺮﺭﻧﺎ‬ ‫ﺑﻪ ﻟﻠﻤﺮﺓ ﺍﻷﻭﻟﻰ ﻭﺳﺮﻗﺖ ﻣﺴﺎﻣﻌﻨﺎ ﻧﻐﻤﺎﺕ ﺍﻵﻻﺕ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻴﺔ ﺍﻟﻤﺘﻨﺎﺛﺮﺓ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺃﺭﻭﻗﺘﻪ‪ ،‬ﻛﺜﻴﺮًﺍ ﻣﺎ ﻛﻨﺎ ﻧﺴـــﺄﻝ ﻣﺄﺧﻮﺫﻳﻦ ﺑﺴﺤﺮ ﺍﻟﻌﺰﻑ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻲ‬ ‫ﻭﺗﻤﺎﺳـــﻜﻪ "ﻟﻤﺎﺫﺍ ﻻ ﻳﺬﻫﺐ ﻫـــﺆﻻء ﺍﻟﻌﺎﺯﻓﻴﻦ ﻟﻴﻨﻀﻤـــﻮﺍ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻔﺮﻕ‬ ‫ﺍﻟﻤﻮﺳـــﻴﻘﻴﺔ ﻭﻳﻜﻮﻧﻮﺍ ﻧﺠﻮﻣًﺎ؟ ﻛﻨﺎ ﻧﻈﻦ ﺣﻴﻨﻬﺎ ﺃﻧﻬﻢ ﻳﻤﺎﺭﺳـــﻮﻥ ﻣﻬﻨﺔ‬ ‫ﺍﻟﺸﺤﺎﺫﺓ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻟﺤﻘﻴﻘﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺒﻴﻨﺖ ﻓﻴﻤﺎ ﺑﻌﺪ ﺃﻥ ﺃﺻﺤﺎﺏ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻰ‬ ‫ﺍﻟﻤﻨﺴـــﺠﻤﺔ ﻭﺍﻟﻤﺪﺭﻭﺳﺔ ﻓﻲ ﻋﺰﻓﻬﺎ ﻣﺎ ﻫﻢ ﺇﻻ ﻃﻼﺏ ﻣﻌﺎﻫﺪ ﻭﺟﺎﻣﻌﺎﺕ‬ ‫ﻣﻮﺳـــﻴﻘﻴﺔ ﻣﺮﻣﻮﻗﺔ‪ ،‬ﻭﻣﺎ ﻭﻗﻮﻓﻬﻢ ﻓﻲ "ﺷـــﺎﺭﻉ ﺍﻟﻤﺸﻲ" ﻭﻋﺰﻓﻬﻢ‬ ‫ﻟﻠﻤﻮﺳﻴﻘﻰ‪ ،‬ﺳـــﻮﻯ ﺗﻠﺒﻴﺔ ﻟﺤﺎﺟﺔ ﺁﻧﻴﺔ ﻣﻠﺤﺔ‪ ،‬ﺗﺤﺘﺎﺝ ﺇﻟﻰ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﺎﻝ‬ ‫ﻟﺘﺄﻣﻴﻨﻬﺎ‪ ،‬ﻣﺜﻞ ﻛﺘﺎﺏ ﻏﺎﻟﻲ ﺍﻟﺜﻤﻦ ﺃﻭ ﺑﻄﺎﻗﺔ ﺣﻔﻠﺔ ﻣﻮﺳـــﻴﻘﻴﺔ ﺃﻭ ﺳﻔﺮﺓ‬ ‫ﻗﺼﻴﺮﺓ ﻟﺒﻠﺪ ﻣﺎ ﻟﻤﺸﺎﻫﺪ ﻋﺮﺽ ﻣﻌﻴﻦ ﺃﻭ ﻣﺪﻳﻨﺔ ﺃﻭ ﻣﺘﺤﻒ‪ ،‬ﻭﻫﺬﺍ ﺑﺎﻟﻀﺒﻂ‬ ‫ﻣﺎ ﻳﻘﻒ ﻭﺭﺍء ّ‬ ‫ﺗﺒﺪﻝ ﺷﺨﺼﻴﺎﺕ ﺍﻟﻌﺎﺯﻓﻴﻦ ﻭﻋﺪﻡ ﺗﻜﺮﺍﺭﻫﺎ‪ .‬ﻓﺤﻴﻨﻤﺎ ﻳﺠﻤﻊ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﺯﻑ ﺍﻟﻤﺒﻠﻎ ﺍﻟﻤﻄﻠﻮﺏ ﻳﺘﺮﻙ ﺍﻟﺸـــﺎﺭﻉ ﻟﻴﻌﻮﺩ ﺇﻟﻰ ﻣﺎ ﻛﺎﻥ ﻋﻠﻴﻪ ﻣﻦ‬ ‫ﺩﺭﺍﺳـــﺔ ﻭﺍﻫﺘﻤﺎﻣﺎﺕ – ﻭﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﻫﻨﺎ ﺣﻮﻝ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻴﻴﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ‪،‬‬ ‫ﻭﻟﻴﺲ ﺍﻟﻮﺍﻓﺪﻳﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺗﻌﺞ ﺑﻬﻢ ﺷﻮﺍﺭﻉ ﻭﻣﺤﻄﺎﺕ ﺍﻟﻤﺪﻳﻨﺔ ﻣﻨﺬ ﺩﺧﻮﻝ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺿﻤﻦ ﻣﻨﻈﻮﻣﺔ ﺍﻟﻮﺣﺪﺓ ﺍﻷﻭﺭﺑﻴﺔ ‪ ...-‬ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻈﺎﻫﺮﺓ ﺍﻟﺤﻀﺎﺭﻳﺔ‬ ‫ّ‬ ‫ﺑﻤﻮﺳـــﻴﻘﻴﻴﻨﺎ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻌﺮﺏ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻣﺎ ﺃﻥ ﺗﻌﻠﻤﻮﺍ ﺍﻟﻌﺰﻑ‬ ‫ﻛﺜﻴﺮًﺍ ﻣﺎ ﺗﺬﻛﺮﻧﺎ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺁﻟﺔ ﻣﻌﻴﻨﺔ ﺣﺘﻰ ﺻـــﺎﺭﻭﺍ ﻧﺠﻮﻣًﺎ‪ ،‬ﺗﺘﻠﻘﻔﻬﻢ ﺍﻟﻔﻀﺎﺋﻴﺎﺕ ﻭﺍﻟﺼﺤﻒ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﺠﻼﺕ ﺑﺸـــﻜﻞ ﻻ ﻳﺼﺪﻗﻪ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻲ ﻧﻔﺴـــﻪ‪ ،‬ﻭﺃﺣﻴﺎﻧًﺎ ﻳﻜﻮﻥ ﻣﻦ‬ ‫ﺑﻴﻨﻬﻢ ﻣﻤﻦ ﻟﻢ ﻳﺴﺒﻖ ﻟﻪ ﺩﺭﺍﺳﺔ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻰ ﺑﺸﻜﻠﻬﺎ ﺍﻟﺼﺤﻴﺢ‪ ،‬ﻓﺄﻏﻠﺒﻬﻢ‬ ‫ٍ‬ ‫ﺑﻤﺠﻬﻮﺩ ﺷﺨﺼﻲ‪ ،‬ﻭﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ ﺗﻨﻘﺼﻬﻢ ﺍﻟﻌﻠﻤﻴﺔ ﻭﺍﻟﻤﻌﻠﻮﻣﺔ‬ ‫ﺗﻌﻠﻢ ﺍﻟﻌﺰﻑ‬ ‫ﺍﻟﺼﺤﻴﺤﺔ‪ .‬ﻫﻞ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺃﻥ ﻧﺘﺬﻛﺮ ﺍﻟﻔﻨﺎﻥ ﺍﻟﻤﺼﺮﻱ ﺳـــﻤﻴﺮ ﺻﺒﺮﻱ ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ُﻋﺮﻑ ﻋﻨﻪ ﺍﻟﻐﻨﺎء ﻭﺍﻟﺮﻗﺺ ﻭﺍﻟﺘﻠﺤﻴﻦ ﺃﺣﻴﺎﻧًﺎ ﺣﻴﻦ ﺷﺎﺭﻙ ﻓﻲ ﺑﺮﻧﺎﻣﺞ‬ ‫ﻣﻦ ﺳﻴﺮﺑﺢ ﺍﻟﻤﻠﻴﻮﻥ ﻭﺗﻌﺬﺭ ﻋﻠﻴﺔ ﺍﻹﺟﺎﺑﺔ ﻋﻠﻰ ﺳﺆﺍﻝ "ﻛﻢ ﻋﺪﺩ ﺩﺭﺟﺎﺕ‬ ‫ً‬ ‫ﻃﻮﻳﻼ ﺣﺘﻰ ﺃﻧﻘﺬﺗﻪ ﺳﻤﺎﺡ ﺃﻧﻮﺭ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﻠﻢ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻲ" ﻭﻛﻴﻒ ﺭﺍﺡ ﻳﻔﻜﺮ‬ ‫ﺑﺎﻹﺟﺎﺑﺔ؟‪ ...‬ﺃﻡ ﻧﺘﺬﻛﺮ ﻋـــﺎﺯﻑ ﺍﻟﻐﻴﺘﺎﺭ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻲ ﺇﻟﻬﺎﻡ ﺍﻟﻤﺪﻓﻌﻲ ﻭﻛﻴﻒ‬ ‫ﺃﻧﻪ ﱠ‬ ‫ﺷﻮَﻩ ﺍﻟﻤﻮﺭﻭﺙ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻲ ﻭﺍﻟﻐﻨﺎﺋﻲ ﺍﻟﻌﺮﺍﻗﻲ ﺑﺤﺠﺔ ﺍﻟﺘﺠﺪﻳﺪ‪ ،‬ﺩﻭﻥ‬ ‫ﺃﻥ ﻳﻌﺘﺮﻑ ﺑﺠﻬﻠﻪ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻲ؟ ﻭﺍﻷﻣﺜﻠﺔ ﻛﺜﻴﺮﺓ‪ ...‬ﻭﻟﻜﻦ ﻫﻞ ﻧﺒﺤﺚ ﻋﻦ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﺒﺐ ﺍﻟﺬﻱ ﻳﻘﻒ ﻭﺭﺍء ﻫﺎﺗﻴﻦ ﺍﻟﻈﺎﻫﺮﺗﻴﻦ؟ ﻇﺎﻫﺮﺓ ﺍﻧﺘﺸﺎﺭ ﻋﺎﺯﻓﻴﻦ‬ ‫ﻣﺘﻤﻜﻨﻴﻦ ﻓﻲ ﻣﻮﺳﻴﻘﺎﻫﻢ ﺗﺘﻮﺯﻋﻬﻢ ﺍﻟﺸﻮﺍﺭﻉ ﺍﻷﻭﺭﺑﻴﺔ ﺩﻭﻥ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻧﻮﺍ‬ ‫ﻧﺠﻮﻣًﺎ‪ ،‬ﻭﻇﺎﻫﺮﺓ ﺍﻟﻨﺠﻮﻡ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﺗﻨﻘﺼﻬﻢ ﺍﻟﻤﻌﺮﻓﺔ ﺍﻟﻤﻮﺳـــﻴﻘﻴﺔ ﻭﻃﺮﻕ‬ ‫ﻋﺰﻓﻬﺎ ﺍﻟﻌﻠﻤﻴﺔ ﻭﺍﻟﺼﺤﻴﺤﺔ‪ ...‬ﻭﺍﻟﺴﺒﺐ ﻛﻤﺎ ﻳﺮﺍﻩ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻨﻘﺎﺩ ﻣﻤﻦ‬ ‫ﻋﺮﻓﻮﺍ ﻋﻮﺍﻟﻢ ﺍﻟﺒﻠﺪﺍﻥ ﺍﻷﻭﺭﺑﻴﺔ ﻋﻦ ﻛﺜﺐ‪ ،‬ﺃﻥ ﺍﻵﻟﺔ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻴﺔ ﺣﺎﺿﺮﺓ‬ ‫ﻭﺑﺸﻜﻞ ﺩﺍﺋﻢ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﻴﻮﺗﺎﺕ ﺍﻷﻭﺭﺑﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺃﻥ ﺩﺭﺱ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻰ ﺃﺳﺎﺳﻲ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﺪﺍﺭﺳﻬﻢ‪ ،‬ﻭﻻ ﻳﻤﻜﻦ ﺍﻟﺘﻬﺎﻭﻥ ﻣﻌﻪ‪ ،‬ﺷﺄﻧﻪ ﺑﺬﻟﻚ ﺷﺄﻥ ﺍﻟﺪﺭﻭﺱ ﺍﻟﻌﻠﻤﻴﺔ‬ ‫ً‬ ‫ﻋﺎﺭﻓﺎ‬ ‫ﺍﻷﺧﺮﻯ‪ ،‬ﻭﺑﻬﺬﺍ ﻓﻤﻦ ﺍﻟﻄﺒﻴﻌﻲ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﺍﻟﻄﺎﻟﺐ ﺃﻭ ﺍﻟﻔﺮﺩ ﺍﻷﻭﺭﺑﻲ‬ ‫ﺑﺄﺳﺲ ﻭﺃﻭﻟﻴﺎﺕ ﺍﻟﻤﻮﺳـــﻴﻘﻰ ﻭﻋﻠﻰ ﺍﻟﻨﻘﻴﺾ ﻣﻤﺎ ﻫﻮ ﻋﻠﻴﻪ ﻓﻲ ﻋﺎﻟﻤﺎ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺑﻲ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺩﺭﺱ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻰ ﻏﺎﺋﺐ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺪﻭﺍﻡ‪ ،‬ﻭﺍﻵﻟﺔ ﺍﻟﻤﻮﺳﻴﻘﻴﺔ‬ ‫ﺗﻌﺘﺒﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻜﻤﺎﻟﻴﺎﺕ‪ ،‬ﻓﻠﻘﻤﺔ ﺍﻟﻌﻴﺶ ﺃﻫﻢ ﺑﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺃﻳﺔ ﺁﻟﺔ ﻣﻮﺳـــﻴﻘﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻫﻜﺬﺍ ﻳﺮﻳﺪ ﻟﻨﺎ ﺣﻜﺎﻣﻨﺎ ﺃﻥ ﻧﻌﻴﺶ ﺍﻟﻮﻫﻢ ﺑﺎﻣﺘﻴﺎﺯ‪...‬‬

‫‪‬‬

‫‪halsagaaf@hotmail.com‬‬

‫‪Ú���������œb‘q‬‬

‫�‬ ‫≈‪� á|;‡]≈Ê‬‬ ‫�‬ ‫;‪<]h]u›Â‬‬ ‫\…]‬ ‫ﻳﺤﻈﻰ ﺍﻟﻜﺘﺎﺏ ﺍﻟﺼﺎﺩﺭ ﻣﺆﺧﺮًﺍ ﻋـــﻦ ﻣﺘﺤﻒ " ‪Ordrup Gaard‬‬ ‫" ﺑﻌﻨﻮﺍﻥ "ﻏﻮﻏـــﺎﻥ ﻭﺍﻻﻧﻄﺒﺎﻋﻴﺔ" ﻟﻠﻤﺆﻟﻔﻴـــﻦ )‪Anne-Birgitte‬‬ ‫‪ (Fonsmark‬ﻭ )‪ (Richard Brettell‬ﺑﺄﻫﻤﻴﺔ ﺧﺎﺻﺔ ﻛﻮﻧﻪ ﻳﺘﻨﺎﻭﻝ‬ ‫ﺳﻴﺮﺓ ﺍﻟﻔﻨﺎﻥ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴـــﻲ ﺑﻮﻝ ﻏﻮﻏﺎﻥ )‪ (1903-1846‬ﺑﺸﻜﻞ ﻣﻔﺼﻞ‪...‬‬ ‫ﺣﻴﺚ ﻳﻐﻮﺹ ﻓﻲ ﺃﻋﻤﺎﻕ ﺣﻴﺎﺓ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻔﻨﺎﻥ ﻭﺗﺮﻛﻴﺒﺘﻪ ﺍﻟﺸـــﺨﺼﻴﺔ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ‬ ‫ً‬ ‫ﻣﺘﻨﺎﻭﻻ ﻣﺮﺍﺣﻠـــﻪ ﺍﻟﻔﻨﻴﺔ ﺑﺘﺘﺎﺑﻊ ﻧﻘﺪﻱ ﺩﻗﻴﻖ‪ ...‬ﺍﻟﻜﺘﺎﺏ ﺍﻟﻀﺨﻢ ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﺟﺪًﺍ‪،‬‬ ‫ﻇﻬﺮ ﺑـ ‪ 335‬ﺻﻔﺤﺔ ﻭﺑﻄﺒﺎﻋﺔ ﻓﺎﺧﺮﺓ‪ ،‬ﻳﻤﻨﺤﻨﺎ ً‬ ‫ﺃﻳﻀﺎ‪ ،‬ﺻﻮﺭ ﻷﻋﻤﺎﻝ‬ ‫ً‬ ‫ﺧﺼﻮﺻﺎ ﺍﻟﻨﺤﺘﻴﺔ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻔﻨﺎﻥ ﺭﺑﻤﺎ ﻧﺸﺎﻫﺪﻫﺎ ﻟﻠﻤﺮﺓ ﺍﻷﻭﻟﻰ‬ ‫ﻭﺍﻟﺨﺰﻓﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻓﺎﺟﺄﻧﺎ ﺑﻬـــﺎ ﺍﻟﻜﺘﺎﺏ‪ ...‬ﺣﻴﺚ ﻋﺮﻓﻨﺎ‬ ‫ﻣـــﻦ ﺧﻼﻟﻪ ﺃﻥ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻔﻨﺎﻥ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴـــﻲ ﺍﻟﺸـــﻬﻴﺮ‬ ‫ﻛﺎﻥ ﻃﺮﻕ ﺑﺎﺏ ﺍﻟﻨﺤﺖ ﻭﺍﻷﻋﻤﺎﻝ ﺍﻟﺨﺰﻓﻴﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﺮﺣﻠﺔ ﻣﺘﻘﺪﻣﺔ ﻣﻦ ﺣﻴﺎﺗﻪ‪ ،‬ﻓﺎﻟﻜﺘﺎﺏ ﻳﻘﺪﻡ ﻟﻨﺎ‬ ‫ﺻﻮﺭًﺍ ﻟﻤﻨﺤﻮﺗﺎﺕ ﺧﺸﺒﻴﺔ ﺗﺸﺒﻪ ﺇﻟﻰ ﺣﺪ ﺑﻌﻴﺪ‪،‬‬ ‫ﻧﻤﺎﺫﺝ ﻣﻦ ﺍﻷﻋﻤﺎﻝ ﻭﺍﻟﻤﻨﺤﻮﺗﺎﺕ ﺍﻟﺨﺸـــﺒﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻔﺮﻋﻮﻧﻴـــﺔ‪ ،‬ﻭﺃﺧﺮﻯ ﺧﺰﻓﻴـــﺔ ﻇﻬﺮﺕ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺷﻜﻞ ﺃﻳﻘﻮﻧﺎﺕ ﺗﺎﺭﺓ‪ ،‬ﺃﻭ ﻣﺰﻫﺮﻳﺎﺕ ﻻ ﺗﺨﻠﻮ‬ ‫ٍ‬ ‫ﺃﺷﻜﺎﻝ ﻣﺜﻴﺮﺓ ﺗﺎﺭﺓ ﺃﺧﺮﻯ‪ ...‬ﻭﺍﻟﺤﻘﻴﻘﺔ‬ ‫ﻣﻦ‬ ‫ﺃﻥ ﻫـــﺬﻩ ﺍﻟﺰﺍﻭﻳﺔ ﻣﻦ ﺣﻴـــﺎﺓ ﻏﻮﻏﺎﻥ‬ ‫ﻭﻫـــﺬﺍ ﺍﻟﻨﻮﻉ ﻣﻦ ﺍﻷﻋﻤـــﺎﻝ ﺍﻟﻔﻨﻴﺔ ﻟﻢ‬ ‫ﻳﺴﺒﻖ ﻭﺃﻥ ﺳﻠﻂ ﻋﻠﻴﻪ ﺍﻟﻀﻮء ﺑﺸﻜﻞ‬ ‫ﻋﻤﻴـــﻖ ﻭﻋﻠﻤﻲ ﻣـــﺪﺭﻭﺱ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ‬ ‫ﺍﻟﻨﻘـــﺎﺩ ﺍﻟﻌﺮﺏ‪ ،‬ﻓﺎﻷﻋﻤﺎﻝ ﺍﻟﻤﻨﺘﺸـــﺮﺓ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﻌﺮﻭﻓﺔ ﻋﺮﺑﻴًﺎ ﻭﺑﺸﻜﻞ ﻭﺍﺳﻊ ﻫﻲ‬ ‫ﻟﻮﺣﺎﺗﻪ ﺍﻟﻤﺴﻨﺪﻳﺔ ﻭﺧﺼﻮﺻًﺎ ﺗﻠﻚ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ّ‬ ‫ﺗﺼﻮﺭ ﺣﻴـــﺎﺓ ﺍﻟﻨﺎﺱ ﻭﺍﻟﻄﺒﻴﻌﺔ ﻓﻲ ﺟﺰﺭ‬ ‫ﺍﻟﻬﺎﻳﻴﺘﻲ‪ ...‬ﻭﻟﻌﻞ ﺍﻟﻌﻤـــﻞ ﺍﻟﺬﻱ ﻳﻌﺮﺿﻪ‬ ‫ﺍﻟﻜﺘﺎﺏ ﺗﺤﺖ ﻋﻨـــﻮﺍﻥ "ﺍﻟﻤﻐﻨﻴﺔ" ﻭﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﺟﺎء ﻋﻠﻰ ﺷـــﻜﻞ ﻃﺒﻖ ﺃﻭ ﻗﺮﺹ ﺑﻘﻄﺮ ‪13‬‬ ‫ﺳﻨﺘﻴﻤﺘﺮ‪ ،‬ﺇﺷﺎﺭﺓ ﻣﻬﻤﺔ ﺣﻮﻝ ﻣﺤﺎﻭﻻﺕ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺘﺠﺮﻳﺪ ﺍﺗﺒﻌﻬﺎ ﻏﻮﻏﺎﻥ ﻓﻲ ﻓﺘﺮﺓ ﻗﺼﻴﺮﺓ ﻣﻦ‬ ‫ﺣﻴﺎﺗﻪ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﻧﺸﺎﻫﺪ ﻭﺟﻮﻩ ﺷﻴﻄﺎﻧﻴﺔ ﻣﺸﻮﻫﺔ‬

‫ﺻﺪﺭﺕ ﻋـــﻦ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﺮﺍﻓﺪﻳﻦ ﻟﻠﻄﺒﺎﻋﺔ ﻭﺍﻟﻨﺸـــﺮ ﻭﺍﻟﺘﻮﺯﻳﻊ ﻓﻲ ﺑﻴﺮﻭﺕ‬ ‫ﻗﺒﻞ ﺑﻀﻌﺔ ﺃﻳﺎﻡ ﺭﻭﺍﻳﺔ ﺟﺪﻳﺪﺓ ﻟﻠﺰﻣﻴﻞ ﻋﻤﺮ ﻇﺎﻫﺮ ﻋﻨﻮﺍﻧﻬﺎ "ﺳـــﻴﻤﻔﻮﻧﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻐﻀﺐ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴﻴﺔ"‪.‬‬ ‫ّ‬ ‫ﻳﻨﻈـــﺮ ﺍﻟﻜﺎﺗﺐ ﻓﻲ ﻫـــﺬﻩ ﺍﻟﺮﻭﺍﻳﺔ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻮﺍﻗﻊ ﺑﻌﻴﻦ ﺍﻟﺨﻴﺎﻝ‪ ،‬ﻭﻳﺠﺴـــﺪ‬ ‫ﺍﻟﺨﻴـــﺎﻝ ﻋﻠـــﻰ ﺃﺭﺽ ﺍﻟﻮﺍﻗﻊ ﻓﻼ‬ ‫ﺗﻜﺎﺩ ﺍﻟﺼﻠـــﺔ ﺑﻴﻨﻬﻤﺎ ﺗﻨﻘﻄﻊ ﺣﺘﻰ‬ ‫ﺗﻌـــﻮﺩ ﻣﻦ ﺟﺪﻳﺪ‪ .‬ﺇﻧﻬـــﺎ ﺭﻭﺍﻳﺔ ﻻ‬ ‫ﺗﺤﻤـــﻞ ﺭﺳـــﺎﻟﺔ‪ ،‬ﺑﻞ ﻫـــﻲ ﺭﺅﻳﺔ‬ ‫ﻟﻠﺤﻴﺎﺓ ﻭﻟﻤﻌﺎﻧﺎﺓ ﺍﻹﻧﺴﺎﻥ‪ .‬ﻓﻲ ﺯﻣﻦ‬ ‫ﻣﺠﻬﻮﻝ ﻭﻟﻜﻦ ٍ‬ ‫ﺁﺕ ﻻ ﻣﺤﺎﻝ‪ ،‬ﻳﺮﺍﻩ‬ ‫ﺍﻟﻜﺎﺗﺐ ﻧﻬﺎﻳﺔ ﻋﺼﺮ ﺍﻟﺘﻜﻨﻮﻟﻮﺟﻴﺎ‪،‬‬ ‫ﺗﻨﻔﺘﺢ ﻋﻴﻮﻥ ﺷﻌﻮﺏ ﺃﻭﺭﻭﺑﺎ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺣﻘﻴﻘﺔ ﻣﻌﺎﻧﺎﺓ ﺍﻟﻔﻠﺴـــﻄﻴﻨﻴﻴﻦ‪ ،‬ﻓﻼ‬ ‫ﻳﻌﻮﺩ ﻣﻤﻜﻨًﺎ ﺍﻹﻛﺘﻔﺎء ﺑﺎﻟﺘﻔﺮﺝ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺠﺮﺍﻓﺎﺕ ﺍﻹﺳﺮﺍﺋﻴﻠﻴﺔ ﻭﻫﻲ ﺗﻬﺪﻡ‬ ‫ﺑﻴﻮﺗﻬﻢ ﻭﺗﺨﺮﺏ ﻣﺰﺍﺭﻋﻬﻢ‪ .‬ﻭﺗﺒﻮﺡ‬ ‫ﺷﺨﺼﻴﺎﺕ ﻏﻴﺮ ﻋﺮﺑﻴﺔ ﻓﻲ ﺑﺪﺍﻳﺔ‬ ‫ﺍﻟﺮﻭﺍﻳﺔ ﺑﺄﻥ ﻗﻀﻴﺔ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﻗﺪ‬ ‫ﺗﺤﺮﺭﺕ ﻣﻦ ﻛﻮﻧﻬﺎ ﻣﺠﺮﺩ ﺻﺮﺍﻉ‬ ‫ﻋﺮﺑﻲ ﺇﺳﺮﺍﺋﻴﻠﻲ‪ ،‬ﻭﺃﺻﺒﺤﺖ ﻗﻀﻴﺔ‬ ‫ﻛﻞ ﻣﻦ ﻳﺮﻳﺪ ﺇﻗﺎﻣﺔ ﻧﻈﺎﻡ ﻋﺎﻟﻤﻲ ﺟﺪﻳﺪ ﻋﻠﻰ ﺃﺳـــﺲ ﺍﻟﺤﻖ ﻭﺍﻟﻌﺪﺍﻟﺔ‪ .‬ﻟﻜﻦ‬ ‫ﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﻋﻦ ﺍﻟﻘﻀﻴﺔ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﻳﺨﺘﻔﻲ ﻣﻦ ﺍﻟﺮﻭﺍﻳﺔ ﻓﻲ ﺧﻀﻢ ﺣﻮﺍﺩﺙ‬ ‫ﻏﺎﻣﻀﺔ ﺗﻘﻊ ﻓﻲ ﻓﺮﻧﺴـــﺎ ﺗﺸـــﻐﻞ ﺍﻟﻌﺎﻟﻢ ﻛﻠﻪ ﺑﺼﻮﺭﺓ ﺩﺭﺍﻣﻴﺔ‪ ،‬ﻣﺄﺳﺎﻭﻳﺔ‬ ‫ﻭﺳﺎﺧﺮﺓ ﻓﻲ ﺁﻥ ﻭﺍﺣﺪ‪ .‬ﻻ ﺃﺣﺪ ﻳﺠﺪ ﺗﻔﺴﻴﺮًﺍ ﻟﺘﻠﻚ ﺍﻟﺤﻮﺍﺩﺙ‪ ،‬ﻭﺣﺘﻰ ﻓﺮﻧﺴﺎ‬ ‫ﻧﻔﺴﻬﺎ ﻻ ﺗﺘﻬﻢ ﺑﻬﺎ ً‬ ‫ﺃﺣﺪﺍ‪ .‬ﺍﻹﺳﺮﺍﺋﻴﻠﻴﻮﻥ ﻭﺣﺪﻫﻢ ﻳﺼﺮﻭﻥ ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﺇﺭﻫﺎﺑﻴﻴﻦ‬

‫•• ﺇﻧﺘﻬﺖ ﻣﻌﺮﻛـــﺔ ّ‬ ‫ﺣﻄﻴﻦ ﻋﺎﻡ "ﺻـــﻼﺡ ﺍﻟﺪﻳـــﻦ ﺍﻷﻳﻮﺑﻲ –‬ ‫ﺃﻳﺪﻱ‬ ‫ﻣﻦ‬ ‫‪ 1187‬ﺑﺘﺤﺮﻳـــﺮ ﺍﻟﻘﺪﺱ‬ ‫ﻭﺍﻟﻔﺎﻃﻤﻴﻴﻦ "ﺍﻷﺭﺟﻮﺣـــﺔ" ﻟﻠﺮﻭﺍﺋﻴﺔ ﻭﺍﻟﺼﺤﻔﻴﺔ‬ ‫ّ‬ ‫ّ‬ ‫ﺍﻟﻌﺒﺎﺳـــﻴﻴﻦ‬ ‫ﺑﻴﻦ‬ ‫ّ‬ ‫ﺍﻟﺼﻠﻴﺒﻴﻴـــﻦ‪ ،‬ﻓﻤﺎ ﺍﻟﺬﻱ ﺩﻓﻊ ﺻﻼﺡ‬ ‫ﻭﺍﻟﺼ ّ‬ ‫َ‬ ‫ﻠﻴﺒﻴﻴـــﻦ" – ﺍﻟﺼﺎﺩﺭ ﻋﻦ ﺍﻟﺴﻌﻮﺩﻳﺔ ﺑﺪﺭﻳﺔ ﺍﻟﺒﺸﺮ‪ ،‬ﺍﻟﺤﺎﺋﺰﺓ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺪﻳـــﻦ ﺍﻟﻘﺎﺋﺪ ﺍﻟﻤﻨﺘﺼـــﺮ ﺇﻟﻰ ﻋﻘﺪ‬ ‫ّ‬ ‫ﺳﻴﻤﻜﻨﻬﻢ‪،‬‬ ‫ﺳﻼﻡ ﻣﻊ ﺃﻋﺪﺍﺋﻪ‪ ،‬ﺳﻼﻡ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﻭﻓﺎﺗﻪ‪ ،‬ﻣﻦ ﺍﺳـــﺘﺮﺩﺍﺩ ﺍﻟﻤﺪﻳﻨﺔ‬ ‫ّ‬ ‫ﺍﻟﺮﻣﺰ؟‬ ‫ﻋـــﻦ ﻫـــﺬﺍ ﺍﻟﺴـــﺆﺍﻝ ﺍﻟﻤﺤﺮﺝ‬ ‫ﻭﻏﻴﺮﻩ ﻣﻦ ﺍﻷﺳـــﺌﻠﺔ ﻳﺠﻴﺐ ﻛﺘﺎﺏ‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪›Óÿ��ìm‬‬

‫ﺗﺤﻴﻂ ﺑﺎﻟﻔﺘﺎﺓ ﺍﻟﻤﻐﻨﻴﺔ‪ ...‬ﺃﻣﺎ ﺃﻫﻢ ﺍﻷﻋﻤﺎﻝ ﺍﻟﺨﺰﻓﻴﺔ ﻣﻦ ﻭﺟﻬﺔ ﻧﻈﺮ ﺍﻟﻨﻘﺎﺩ‪،‬‬ ‫ﻓﻬﻲ ﺗﻠﻚ ﺍﻟﻤﺰﻫﺮﻳﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺟﺎءﺕ ﻋﻠﻰ ﺷﻜﻞ ﺑﻮﺭﺗﺮﻳﻪ ﺷﺨﺼﻲ ﻟﻠﻔﻨﺎﻥ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﻗﺪ ﻧﻔﺬﻩ ﻋﺎﻡ ‪.1889‬‬ ‫ﻣﺰﻳﺠﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﺒﺴﺎﻃﺔ ﻭﺍﻻﻋﺘﺰﺍﺯ‪ً ،‬‬ ‫ً‬ ‫ﻭﺍﺛﻘﺎ‬ ‫ﻛﺎﻥ ﺑﻮﻝ ﻏﻮﻏﺎﻥ ﻓﻲ ﺣﻴﺎﺗﻪ ﻛﻠﻬﺎ‬ ‫ﻣﻦ ﺟﺪﻭﻯ ﺍﻟﻤﺤﺎﻭﻟﺔ‪ ،‬ﻟﻜﻨﻪ ﻛﺎﻥ ﻣﺮﺗﺎﺑًﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﻨﺘﻴﺠﺔ‪ .‬ﻭﻗﺪ ّ‬ ‫ﻋﺒﺮ ﻋﻦ ﻫﺪﻓﻪ‬ ‫ﻓﻲ ﺃﻭﺍﺧﺮ ﺣﻴﺎﺗﻪ ً‬ ‫ﻗﺎﺋﻼ‪" :‬ﻛﻞ ﺍﻟﺬﻱ ﺃﻃﻠﺒﻪ ﺳﻨﺘﻴﻦ ﻣﻦ ﺍﻟﺼﺤﺔ‪ ،‬ﺑﻼ ﻣﺘﺎﻋﺐ‬ ‫ﻣﺎﻟﻴﺔ ﺗﻘﻠﻘﻨﻲ ﻭﺗﻀﻴﻖ ﺍﻟﺨﻨﺎﻕ ﻋﻠﻰ ﻃﺒﺎﻋﻲ ﻭﺃﻋﺼﺎﺑﻲ‪ ،‬ﻟﻜﻲ ﺃﺻﻞ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﻧﻘﻄﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﻨﻀﻮﺝ ﻓﻲ ﻓﻨﻲ‪ .‬ﺃﻧﺎ ﺃﺷـــﻌﺮ ﺃﻧﻨﻲ ﻋﻠﻰ ﺣﻖ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻔﻦ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﻫﻞ ﺳﺄﻗﻮﻯ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺘﻌﺒﻴﺮ ﻋﻨﻪ ﺑﺎﻟﻄﺮﻳﻘﺔ‬ ‫ﺍﻹﻳﺠﺎﺑﻴﺔ ﺍﻟﻤﻼﺋﻤﺔ؟ ﻋﻠـــﻰ ﺃﻱ ﺣﺎﻝ‪ ،‬ﺃﻭﺩ ﺃﻥ ﺃﻧﺠﺰ‬ ‫ﻣﻬﻤﺘﻲ ﻗﺒﻞ ﺃﻥ ﺃﺭﺣﻞ ﻟﺘﺒﻘﻰ ﻫﻨﺎﻙ ً‬ ‫ﺃﺑﺪﺍ ﺫﻛﺮﻯ ﻟﻔﻨﺎﻥ‬ ‫ﺃﻃﻠﻖ ﺍﻟﻔﻦ ﺣـــﺮًﺍ‪ ".‬ﻟﻜﻦ ﻏﻮﻏﺎﻥ ﺧﻠﻖ ﻣﺘﺎﻋﺒﻪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺎﺩﻳﺔ ﻭﺍﻟﻌﺎﻃﻔﻴﺔ ﺑﻨﻔﺴﻪ‪ ،‬ﺛﻢ ﻣﺎ ﻟﺒﺚ ﺃﻥ ﺃﺻﺒﺢ‬ ‫ﺑﻔﻀﻠﻬﺎ ﺭﻣﺰًﺍ ﻓﺎﻕ ﺑﻪ ﺃﻗﺮﺍﻧﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﺮﺳﻢ‪...‬‬ ‫ﻭﺑﺎﻟﻌﻮﺩﺓ ﺇﻟﻰ ﻛﺘﺎﺏ "ﻏﻮﻏﺎﻥ ﻭﺍﻻﻧﻄﺒﺎﻋﻴﺔ"‬ ‫ﻓﺈﻥ ﺍﻟﺠﻬﺪ ﺍﻟﻤﺒﺬﻭﻝ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﻨﺎﻗﺪﻳﻦ ﺍﻟﻤﺆﻟﻔﻴﻦ‬ ‫ﻗﺪ ﻣﻨﺤﻪ ﺃﻫﻤﻴﺔ ﺃﺭﺷﻴﻔﻴﺔ ﺧﺎﺻﺔ‪ ،‬ﻣﻦ ﺧﻼﻝ‬ ‫ﻛـــﻢ ﺍﻷﻋﻤﺎﻝ ﻭﺍﻟﻠﻮﺣـــﺎﺕ ﺍﻟﻤﻌﺮﻭﺿﺔ ﻓﻴﻪ‬ ‫ﻭﺍﻟﺘـــﻲ ﺗﻤﺜﻞ ﺃﻫﻢ ﻣﺮﺍﺣـــﻞ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ ﺍﻟﻔﻨﻴﺔ‬ ‫ﻟﻬﺬﺍ ﺍﻟﻔﻨـــﺎﻥ ﺍﻟﺬﻱ ﻛﺎﻧﺖ ﺣﻴﺎﺗﻪ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ‬ ‫ﻛﻮﻧﻬﺎ ﺩﺭﺍﻣﺎ ﻣﺴـــﺘﻤﺮﺓ‪ .‬ﻓﻠـــﻢ ﻳﻜﻦ ﺣﺘﻰ‬ ‫ً‬ ‫ً‬ ‫ﻫﺎﻭﻳﺎ‪،‬‬ ‫ﺭﺳﺎﻣﺎ‬ ‫ﻋﺎﻣﻪ ﺍﻟﺮﺍﺑﻊ ﻭﺍﻟﺜﻼﺛﻴﻦ‪ ،‬ﺇﻻ‬ ‫ﻭﺻﺪﻳﻘًﺎ ﻟﻠﻔﻨﺎﻥ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴـــﻲ "ﺑﻴﺴـــﺎﺭﻭ"‬ ‫ﻭﻣﺘﺄﺛﺮًﺍ ﺑﻪ‪ .‬ﻭﻓﺠﺄﺓ‪ ،‬ﻭﻓﻲ ﺍﻟﻌﺎﻡ ‪ 1883‬ﺗﺮﻙ‬ ‫ﻋﻤﻠﻪ ﺍﻟﻤﺮﺑﺢ ﺑﺮﻓﻘﺔ ﺃﺣﺪ ﺳﻤﺎﺳﺮﺓ ﺍﻟﺒﻮﺭﺻﺔ‬ ‫ﺑﺒﺎﺭﻳﺲ‪ ،‬ﻟﻴﻜﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﺳـــﺘﻄﺎﻋﺘﻪ ﺃﻥ ﻳﺮﺳـــﻢ‬ ‫ﻛﻞ ﻳﻮﻡ‪ ...‬ﺃﺩﺍﺭ ﻇﻬﺮﻩ ﻟﻠﺜـــﺮﺍء ﻛﻤﺎ ﺃﺩﺍﺭ ﻇﻬﺮﻩ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﺣﻴﻦ ﻟﺰﻭﺟﺘﻪ ﻭﺃﻃﻔﺎﻟﻪ ﺍﻟﺨﻤﺴـــﺔ‪ .‬ﻭﻣﻨﺬ ﺫﻟﻚ‬ ‫ﺍﻟﺘﺎﺭﻳﺦ ﻛﺎﻥ ﻧﺼﻴﺒﻪ ﺍﻟﻌـــﻮﺯ ﻭﺍﻟﻤﻌﺎﻧﺎﺓ‪ ،‬ﻭﺃﻭﺭﺛﻪ‬ ‫ﺇﻳﻤﺎﻧﻪ ﺑﺄﻥ ﻣﺼﻴﺮﻩ ﺭﻫﻦ ﺍﻟﻘﺪﺭ ﺍﻟﻤﺤﺘﻮﻡ ﺣﺘﻰ ﻭﻓﺎﺗﻪ‬ ‫ﻋﺎﻡ ‪1903‬ﻡ‪.‬‬

‫‪Ö·]Ω;Ö⁄¡ .Ä;fh]“÷’;ÎÅÁÅp;ÏÁ\ÂÑ;;;<ÏËâ›Ö ’\;fï∆’\;ÏË›Ê ⁄Ëà‬‬

‫•• ﺻـــﺪﺭﺕ ﻋﻦ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﺴـــﺎﻗﻲ ﺭﻭﺍﻳﺔ‬

‫"ﺩﺍﺭ ﺍﻟﺠﺪﻳـــﺪ" ﻟﻠﻤﺆﻟﻒ ﺣﺴـــﻦ‬ ‫ﺍﻷﻣﻴﻦ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﻜﺘﺎﺏ ﻳﺠﻨﺢ ﺇﻟـــﻰ ﺍﻟﻘﻮﻝ ﺑﺄﻥ‬ ‫ّ‬ ‫ﺍﻟﺘﺎﺭﻳﺨﻴـــﺔ ﻭﻷﺑﻄﺎﻟﻨـــﺎ‬ ‫ﻟﻠﺤﻘﻴﻘـــﺔ‬ ‫ﻭﺟﻬﻴﻦ ﻭﺃﻛﺜﺮ‪ ،‬ﻭﺇﻧﻪ ﻻ ﺿﺮﺭ ﻣﻦ‬ ‫ٍ‬ ‫ﺃﺑﻮﺍﺏ ﻣﻮﺻﺪﺓ‪.‬‬ ‫ﺯﺣﺰﺣﺔ‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬

‫ﺷﻬﺎﺩﺓ ﺍﻟﺪﻛﺘﻮﺭﺍﻩ ﻓﻲ ﻓﻠﺴﻔﺔ ﺍﻵﺩﺍﺏ – ﻋﻠﻢ‬ ‫ﺍﺟﺘﻤﺎﻉ ﺛﻘﺎﻓﻲ‪ .‬ﻭﻫﻲ ﺍﻟﺼﺤﻔﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻜﺘﺐ‬ ‫ً‬ ‫ﺣﺎﻟﻴﺎ ﻓﻲ ﺟﺮﻳﺪﺓ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ‪ .‬ﻭﻛﺎﻥ ﻗﺪ ﺻﺪﺭ ﻟﻬﺎ‬ ‫ﻗﺒﻞ ﺫﻟﻚ ﺭﻭﺍﻳﺔ "ﻫﻨﺪ ﻭﺍﻟﻌﺴﻜﺮ" ﻭﻣﺠﺎﻣﻴﻊ‬ ‫ﻗﺼﺼﻴﺔ ﻣﺜﻞ "ﺣﺒﺔ ﺍﻟﻬﺎﻝ" ﻭ"ﻣﺴـــﺎء‬ ‫ﺍﻷﺭﺑﻌـــﺎء" ﻭ"ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺍﻟﻠﻌﺒـــﺔ"‪ .‬ﻭﺗﺘﻤﻴﺰ‬

‫ﻋﺮﺏ ﻳﻘﻔﻮﻥ ﻭﺭﺍءﻫﺎ‪ ،‬ﻭﺗﺘﺴﻊ ﺩﺍﺋﺮﺓ ﺍﻟﻐﻤﻮﺽ ﺣﺘﻰ ﻧﺮﻯ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻳﺴـــﺘﻌﺪ ﻻﺣﺘﺠﺎﺯ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻲ ﻣﻌﺴﻜﺮﺍﺕ ﺇﻋﺘﻘﺎﻝ‪ُ ،‬‬ ‫ﻭﻳﺴﻤﻊ‬ ‫ﻋﻦ ﻧﺰﻭﺡ ﺟﻤﺎﻋﻲ ﻟﻬﺆﻻء ﻣﻦ ﺃﻭﺭﻭﺑﺎ ﺇﻟﻰ ﺑﻠﺪﺍﻧﻬﻢ ﺍﻷﺻﻠﻴﺔ! ﺛﻢ ﺗﻨﻘﺸﻊ‬ ‫ﺍﻟﻐﻤﺎﻣﺔ ﻋﻦ ﻓﺮﻧﺴﺎ‪ ،‬ﻭﻳﻘﻮﻡ ﺍﻟﺸﺒﺎﺏ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴﻴﻮﻥ ﻣﻊ ﺃﻗﺮﺍﻧﻬﻢ ﺍﻟﻤﻨﺪﻣﺠﻴﻦ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴـــﻲ‪ ،‬ﺃﻓﺎﺭﻗﺔ ﻭﻋﺮﺏ ﻭﺻﻴﻨﻴﻴـــﻦ ﻭﺃﺗﺮﺍﻙ‪ ،‬ﺑﻮﺫﻳﻴﻦ‬ ‫ﻭﻣﺴﻠﻤﻴﻦ ﻭﻳﻬﻮﺩ ﻭﻣﺴﻴﺤﻴﻴﻦ‪ ،‬ﺑﻤﺎ ﻳﺴﻤﻮﻧﻪ "ﺍﻟﺜﻮﺭﺓ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴﻴﺔ ﺍﻟﺜﺎﻧﻴﺔ"‬ ‫ﺩﻭﻥ ﺇﺭﺍﻗﺔ ﻗﻄﺮﺓ ﺩﻡ‪ ،‬ﻭﻳﺮﻓﻌﻮﻥ ﺭﺍﻳﺔ ﺍﻟﺤﺮﻳﺔ ﻭﺍﻟﻌﺪﺍﻟﺔ ﻭﺍﻟﻤﺴـــﺎﻭﺍﺓ ﻣﻦ‬ ‫ﺟﺪﻳﺪ‪ .‬ﻭﺗﺘﺤﻮﻝ ﻓﺮﻧﺴﺎ ﺇﻟﻰ ﺩﻭﻟﺔ ﻣﺨﻠﺼﺔ ﻟﻤﺒﺎﺩﺉ ﺛﻮﺭﺗﻬﺎ‪ ،‬ﻭﺗﺼﺮ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻧﺰﻉ ﺍﻟﺴﻼﺡ ﺍﻟﻨﻮﻭﻱ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺎﻟﻢ ﻛﻠﻪ‪ ،‬ﻭﺗﺮﻳﺪ ﺍﻟﺤﻔﺎﻅ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺒﻴﺌﺔ ﺑﺘﻔﻜﻴﻚ‬ ‫ﺍﻟﻤﻔﺎﻋـــﻼﺕ ﺍﻟﻨﻮﻭﻳﺔ‪ ،‬ﻭﺇﻟﻰ ﺇﻗﺎﻣﺔ ﻧﻈﺎﻡ ﻋﺎﻟﻤﻲ ﻋﺎﺩﻝ‪ .‬ﻭﻳﺒﺮﺯ ﻫﻨﺎﻙ ﻣﻦ‬ ‫ﻳﺨﺸـــﻰ ﻓﺮﻧﺴﺎ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﻭﻳﻌﺘﺒﺮ ﺃﻧﻬﺎ ﺧﻀﻌﺖ ﻟﻤﺆﺍﻣﺮﺓ ﺇﺭﻫﺎﺑﻴﺔ ﻋﺮﺑﻴﺔ!‬ ‫ﻓﻌﺎﻟﻢ ﺑﻼ ﺳﻼﺡ ﻧﻮﻭﻱ ﻭﺫﻭﻭ ﻧﻈﺎﻡ ﻋﺎﺩﻝ ﻳﻌﻨﻲ ﻓﻲ ﻧﻈﺮﻫﻢ ﺗﺠﺮﻳﺪﻫﻢ ﻫﻢ‬ ‫ﻣﻦ ﺳﻼﺣﻬﻢ ﺍﻟﻨﻮﻭﻱ‪ ،‬ﺍﻟﺬﻱ ﻳﺮﻭﻧﻪ ﺍﻟﻀﻤﺎﻧﺔ ﺍﻷﺳﺎﺳﻴﺔ ﻟﻮﺟﻮﺩﻫﻢ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺃﺭﺽ ﺇﻏﺘﺼﺒﻮﻫـــﺎ ﻣﻦ ﻏﻴﺮﻫﻢ ﺑﺎﻟﻘﻮﺓ! ﻭﻳﺠﺪ ﻫﺆﻻء ﺃﻧﻔﺴـــﻬﻢ ﻓﻲ ﺁﺧﺮ‬ ‫ﺍﻟﻤﻄﺎﻑ ﻓـــﻲ ﻣﻮﺍﺟﻬﺔ ﻣﻊ ﺃﻭﺭﻭﺑﺎ ﺟﺪﻳﺪﺓ ﻟﻢ ﺗﻌﺪ ﺗﺮﻯ ﻣﺘﻌﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﻔﺮﺝ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﻧﺰﻫﺎﺕ ﺍﻟﺠﺮﺍﻓﺎﺕ ﺍﻹﺳﺮﺍﺋﻴﻠﻴﺔ ﺑﻴﻦ ﺑﻴﻮﺕ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﻴﻦ!!‬ ‫ُﻳﺬﻛﺮ ﺃﻧﻪ ﻗﺪ ﻇﻬﺮﺕ ﻟﻠﺰﻣﻴﻞ ﻋﻤﺮ ﻇﺎﻫﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﻔﺘﺮﺓ ﺍﻷﺧﻴﺮﺓ ﻛﺘﺐ ﺃﺧﺮﻯ‬ ‫ﻋﻦ ﺩﺍﺭ ﺍﻟﻄﺒﺎﻋﺔ ﻭﺍﻟﻨﺸﺮ ﻧﻔﺴﻬﺎ‪:‬‬ ‫‪ (1‬ﺗﺄﻣﻼﺕ ﻓﻲ ﻓﻠﺴﻔﺔ ﺍﻟﻠﻐﺔ‪ :‬ﺧﺼﻮﺻﻴﺔ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻭﺇﻣﻜﺎﻧﺎﺗﻬﺎ‬ ‫‪ (2‬ﻃﺎﺭﻕ ‪ ..‬ﺍﻟﺮﻗﺺ ﻣﻊ ﺍﻷﻓﺎﻋﻲ )ﺭﻭﺍﻳﺔ(‬ ‫‪ (3‬ﺳﻨﻮﺍﺕ ﺍﻟﻀﻴﺎﻉ )ﻗﺼﺺ ﺻﻮﻓﻴﺔ ﻗﺼﻴﺮﺓ(‬

‫ﺭﻭﺍﻳﺔ ﺑﺪﺭﻳﺔ ﺍﻟﺒﺸـــﺮ ﺑﺎﻟﺠﺮﺃﺓ ﻭﺍﻟﺒﺴﺎﻃﺔ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺁﻥ ﻭﺍﺣـــﺪ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺗﻜﺸـــﻒ ﻟﻠﻘﺎﺭﺉ‬ ‫ﺧﺒﺎﻳﺎ ﻭﺃﺳـــﺮﺍﺭ ﺍﻟﻄﺒﻘﺔ ﺍﻟﻐﻨﻴﺔ ﺍﻟﻤﺘﺴﻠﻄﺔ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺳﻮﻕ ﺍﻟﻤﺎﻝ‪ ،‬ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﻜﺸﻒ ﻋﻦ‬ ‫ﻳﻮﻣﻴﺎﺕ ﻭﻣﻐﺎﻣﺮﺍﺕ ﺭﺟﺎﻝ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻄﺒﻘﺔ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﻥ ﻭﺍﻟﻌﻮﺍﺻـــﻢ ﺍﻷﻭﺭﺑﻴﺔ‪ ،‬ﻓﻲ ﺍﻟﻮﻗﺖ‬ ‫ﺍﻟﺬﻱ ﻳﺼﺒﻮﻥ ﻓﻴﻪ ﺍﻟﻈﻠﻢ ﻭﺍﻟﺘﻌﺴـــﻒ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺯﻭﺟﺎﺗﻬﻢ ﺍﻟﻘﺎﺑﻌﺎﺕ ﻓﻲ ﺑﻠﺪﻫﻢ‪ ...‬ﺍﻟﺮﻭﺍﻳﺔ‬ ‫ﺗﻬﺘﻢ ﺑﻌﺎﻟﻢ ﺍﻟﻤﺮﺃﺓ ﺑﺸﻜﻞ ﺧﺎﺹ‪.‬‬

‫‪@Ôœ‬‬ ‫‪@b‡‰Óè€aäÎÜ‬‬ ‫‪Ê�a‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪ıaäeÎ@p¸b��‘fl‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫ˇ‬ ‫^‪g]Ëhш\;ÅÁ\áhÂ;g]Œfi’\;ÏŸÜ‬‬

‫‪]‚fiŸ;ÏÁ]ÕÊ’\;◊ËeàÂ;ÏŸÜ^;ÑÄ\Êd‬‬

‫)) ﻭﻻ ﺗﺠﺎﺩﻟـــﻮﺍ ﺃﻫﻞ ﺍﻟﻜﺘﺎﺏ ﺇﻻ ﻭﻳﺘﻔﺎﻋـــﻞ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺑﺸـــﻜﻞ ﺣﻀﺎﺭﻯ ﻭﻻﻳﺘﺼـــﻮﺭ ﺃﻥ ﺗﺄﺗﻰ ﺍﻟﺤﻠﻮﻝ‬ ‫ﺑﺸﻄﺤﺎﺕ ﻓﻜﺮﻳﺔ ﻓﺮﺩﻳﺔ ﻧﺎﻫﻴﻚ ﻋﻦ ﻋﺪﻡ ﺍﻹﺧﺘﺼﺎﺹ‬ ‫ﺑﺎﻟﺘﻲ ﻫﻲ ﺃﺣﺴﻦ (( ﻗﺮﺁﻥ ﻛﺮﻳﻢ‪.‬‬ ‫ﺛﺎﻧﻴـــﺎ ‪ :‬ﻭﻫﻮ ﺍﻷﻫﻢ ﺃﻥ ﻧﺴـــﺮﻉ ﺍﻟﺨﻄﻰ ﻓﻰ ﺍﻹﻧﺪﻣـــﺎﺝ ﺍﻹﻳﺠﺎﺑﻰ ﻓﻰ‬ ‫ﺟﺎء ﻓﻰ ﺟﺮﻳﺪﺓ ﺍﻷﻫﺮﺍﻡ ﺍﻟﻤﺼﺮﻳﺔ‬ ‫ﺑﺘﺎﺭﻳـــﺦ ﺍﻟﺠﻤﻌﺔ ‪ 2010 /04/23‬ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺑﻤﻌﻨﻰ ﺃﻥ ﻧﺘﻌﺎﻳﺶ ﺗﺤﺖ ﻣﻈﻠﺔ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﻤﺤﻠﻰ ﺩﻭﻥ ﺃﻥ ﻧﻔﻘﺪ‬ ‫ﻫﻮﻳﺘﻨﺎ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ‪..‬‬ ‫ﻣﺎﻳﻠﻰ‪:‬‬ ‫ﺛﺎﻟﺜﺎ ‪ :‬ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﺳـــﻠﻮﻛﻨﺎ ﺗﻄﺒﻴﻘﺎ ﻟﻺﺳﻼﻡ ﻭﺃﻻ ُﻧ َﺤِﻤﻞ ﺍﻹﺳﻼﻡ ﺃﺧﻄﺎء‬ ‫ﺑـــﻮﺍﺩﺭ ﺃﺯﻣـــﺔ ﺟﺪﻳـــﺪﺓ ﺑﻴـــﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﻴﻦ ﻭﺍﻟﻐﺮﺏ ﺑﺪﺃﺕ ﺗﻠﻮﺡ ﺳﻠﻮﻛﻨﺎ ﺍﻟﺸﺨﺼﻰ ﻏﻴﺮ ﺍﻟﻤﻨﻀﺒﻂ ﻣﻤﺎ ﻳﺠﻌﻞ ﺍﻹﻧﻄﺒﺎﻉ ﺍﻟﺴﺎﺋﺪ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻤﻮﺍﻃﻦ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻷﻓﻖ ﺇﺛـــﺮ ﻗـــﺮﺍﺭ ﺑﻠﺠﻴﻜﻲ ـ ﺍﻷﻭﺭﺑﻰ ﻋﻤﻮﻣﺎ ﺍﻟﻨﻈﺮﺓ ﺍﻟﺪﻭﻧﻴﺔ ﻟﻺﺳـــﻼﻡ ﻭﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻼ ﻳﺴﺘﻄﻴﻊ ﺃﻥ‬ ‫ﻓﺮﻧﺴـــﻲ ﺃﻣﺲ ﺑﻔﺮﺽ ﺣﻈﺮ ﺗﺎﻡ ﻳﻔﺮﻕ ﺑﻴﻦ ﺍﻹﺳﻼﻡ ﻛﺪﻳﻦ ﻋﻈﻴﻢ ﻭﺍﻟﺴﻠﻮﻙ ﺍﻟﺴﻰء ﻟﻠﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ‪..‬‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺇﺭﺗﺪﺍء ﺍﻟﻨﻘﺎﺏ ﻟﻴﺲ ﻓﻘﻂ ﻓﻲ‬ ‫ﺭﺍﺑﻌﺎ ‪ :‬ﺗﻐﻴﻴﺮ ﺍﻟﺨﻄﺎﺏ ﺍﻟﺪﻳﻨﻰ ﻭﺗﻐﻠﻴﺐ ﺍﻟﻮﺳﻄﻴﺔ ﻭﻋﺪﻡ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﻟﻠﻤﻐﺎﻻﺓ‬ ‫ِ‬ ‫َ‬ ‫ُ‬ ‫ﺍﻷﻣﺎﻛﻦ ﺍﻟﻌﺎﻣﺔ ﻭﺇﻧﻤﺎ ﻓﻲ ﺷﻮﺍﺭﻉ ﻭﺍﻟﺘﺸﺪﺩ ‪ -‬ﻓﻰ ﻣﺠﺘﻤﻌﺎﺕ ﻫﻰ ﻣﺘﻮﺟﺴﺔ ﺑﺎﻷﺳﺎﺱ ﻭﺇﺑﺮﺍﺯ ﺳﻤﺎﺣﺔ ﺍﻹﺳﻼﻡ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﻦ ﺑﻴﻨﻤﺎ ﺗﻌﺪﺕ ﺍﻟﺴﻠﻄﺎﺕ ﺍﻟﻔﺮﻧﺴﻴﺔ ﺫﻟﻚ ﺇﻟﻲ ﻣﺎ ﻫﻮ ﺃﺑﻌﺪ‪ ,‬ﻭﺃﻧﻪ ﺩﻳﻦ ﻋﻈﻴﻢ ﻟﺪﻳﻪ ﺍﻟﺤﻠﻮﻝ ﻟﻜﻞ ﻣﺎﻳﻌﺘﺮﻯ ﺍﻹﻧﺴﺎﻥ ﻓﻰ ﻛﻞ ﻋﺼﺮ ﻭﺯﻣﺎﻥ‬ ‫ﺃﻻ ﻭﻫﻮ ﺃﻥ ﻳﺸﻤﻞ ﺍﻟﺤﻈﺮ ﺍﻟﺴﻴﺎﺡ ﺍﻟﻮﺍﻓﺪﻳﻦ ﺇﻟﻴﻬﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﺒﻠﺪﺍﻥ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ‪ “ ..‬ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺟﻌﻠﻨﺎﻛﻢ ﺃﻣﺔ ﻭﺳﻄﺎ “ﺍﻟﺒﻘﺮﺓ ‪143‬‬ ‫)ﻣﻠﺤﻮﻇﺔ ﻫﺬﻩ ﺍﻵﻳﺔ ﻫﻰ ﺁﻳﺔ ﺍﻟﻮﺳﻄﻴﺔ ﺍﻟﻮﺣﻴﺪﺓ ﻓﻰ ﺍﻟﻘﺮﺁﻥ ﻭﻫﻰ ﻣﻦ‬ ‫ﺑﻤﺎ ﻓﻴﻬﺎ ﺑﻠﺪﺍﻥ ﺍﻟﺸﺮﻕ ﺍﻷﻭﺳـــﻂ ﻟﻴﺼﺒﺢ ﻟﻔﺮﻧﺴﺎ ﻭﺑﻠﺠﻴﻜﺎ ﺑﺬﻟﻚ ﺍﻟﺴﺒﻖ‬ ‫ﻛﺄﻭﻝ ﺩﻭﻟﺘﻴﻦ ﻋﻠﻲ ﻣﺴﺘﻮﻱ ﺑﻠﺪﺍﻥ ﺍﻻﺗﺤﺎﺩ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻲ ﻓﻰ ﺇﺗﺨﺎﺫ ﻣﺜﻞ ﻫﺬﺍ ﺳﻮﺭﺓ ﺍﻟﺒﻘﺮﺓ ﺃﻃﻮﻝ ﺳـــﻮﺭ ﺍﻟﻘﺮﺁﻥ ﻭﺍﻟﺒﺎﻟﻎ ﻋﺪﺩ ﺃﻳﺎﺗﻬﺎ ‪ 286‬ﺁﻳﺔ ﺃﻯ ﺃﻥ‬ ‫ﺍﻟﻘﺮﺍﺭ (‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻵﻳﺔ ﻓﻰ ﻭﺳﻂ ﺍﻟﺴﻮﺭﺓ ﺗﻤﺎﻣﺎً (‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺗﺎﺑﻌﺖ ﺑﻌﻨﺎﻳﺔ ﻣﺎ ﺃﻭﺭﺩﻩ ﺍﻟﺘﻠﻴﻔﺰﻳﻮﻥ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺮﻛﻰ ﻋﻦ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻘﻀﻴﺔ‬ ‫ﺧﺎﻣﺴـــﺎ ‪ :‬ﺍﻟﻘﺼﺪ ﻓﻰ ﺣﺪﺓ ﺍﻹﺧﺘﻼﻑ ﻓﻰ ﻭﺟﻬﺎﺕ ﺍﻟﻨﻈﺮ ﺑﻴﻦ ﺍﻷﻃﺮﺍﻑ‬ ‫ﻭﻻﺣﻈـــﺖ ﺃﻧﻬﻢ ﻳﺆﺭﺧﻮﻥ ﻟﻬﺬﻩ ﺍﻷﺯﻣﺔ ﻭﻳﻌﺮﺿﻮﻧﻬﺎ ﻛﻤﺎ ﻟﻮ ﻛﺎﻧﻮﺍ ﻃﺮﻓًﺎ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻣﻤﺎ ُﻳﻌﻄﻰ ﺇﻧﻄﺒﺎﻋﺎ ﺧﺎﻃﺌﺎ ﻋﻦ ﺍﻹﺳﻼﻡ ﻭﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‬ ‫ﻣﺤﺎﻳـــﺪًﺍ ﺗﻤﺎﻣًﺎ ‪ ..‬ﻭﺗﻠﻚ ﻣﻬﻨﻴﺔ ﺻﺤﻔﻴـــﺔ ‪ ..‬ﺇﻻ ﺃﻥ ﺃﻣﺮًﺍ ﻣﺜﻞ ﺫﻟﻚ ﻻ ﻳﺠﺐ‬ ‫" ﻭﺍﻋﺘﺼﻤﻮﺍ ﺑﺤﺒﻞ ﺍﷲ ﺟﻤﻴﻌﺎ ﻭﻻ ﺗﻔﺮﻗﻮﺍ"‬ ‫ﺃﻥ ﻳﻤـــﺮ ﻣﺮﻭﺭ ﺍﻟﻜﺮﺍﻡ ﻭﺇﻻ ﻓﻨﺤﻦ ﻻﻧﻮﺍﻛﺐ ﻣﺎﻳﺤﺪﺙ ﻣﻦ ﺣﻮﻟﻨﺎ ﻭﻻ ُﻧْﻌِﻤ ُﻞ‬ ‫ﻭﻟﻌﻠﻰ ﺃﻫﻤﺲ ﻓﻰ ﺁﺫﺍﻥ ﻣﻦ ﻳﺘﺼﻮﺭﻭﻥ ﺃﻥ ﻋﺒﻘﺮﻳﺘﻬﻢ ﺗﻔﺘﻘﺖ ﻋﻦ ﺣﻠﻮﻝ‬ ‫ٍ‬ ‫ﻹﺳﻼﻡ ﺣﺪﻳﺚ ) !!! ( ﻳﻼﺋﻢ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻌﺎﺕ ﺍﻟﻐﺮﺑﻴﺔ ‪ُ -‬ﻗ ْﻞ َﻫ ْﻞ ُﻧَﻨﱢﺒُﺌُﻜْﻢ‬ ‫ﻋﻘﻮﻟﻨﺎ ﺑﺎﻟﺒﺤﺚ ﻭﺍﻟﺪﺭﺱ ﻓﻴﻤﺎ ﻳﺠﺮﻯ ‪ ..‬ﻻﺳﻴﻤﺎ ﻭﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺮﻙ ﻟﻬﺎ ﺍﻟﺴﺒﻖ ﻓﻰ ﺳﺤﺮﻳﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪْﻧَﻴﺎ َﻭ ُﻫْﻢ َﻳ ْﺤ َﺴُﺒ َ‬ ‫ﻳﻦ َﺿ ﱠﻞ َﺳْﻌُﻴ ُﻬْﻢ ِﻓﻲ ْﺍﻟ َﺤَﻴ ِﺎﺓ ﱡ‬ ‫ﻳﻦ َﺃ ْﻋَﻤ ًﺎﻻ ﺍﱠﻟِﺬ َ‬ ‫ـــﺮ َ‬ ‫ﺎﻷ ْﺧ َﺴ ِ‬ ‫ﺭﺳﻮﻣﺎ ﻣﺴﻴﺌﺔ ﺑﺪﻋﻮﻯ ﺣﺮﻳﺔ ﺍﻟﺘﻌﺒﻴﺮ – ﻭﻻﻧﻨﺴﻰ ﺃﻥ ِﺑ َْ‬ ‫ً‬ ‫ﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﺘﺠﺮﻭء ﻋﻠﻰ ﻧﺸﺮ‬ ‫ﺇﺭﻫﺎﺻﺎﺗﻬﺎ ﻣﺎﺣﺪﺙ ﻓﻰ ﻫﻮﻟﻨﺪﺍ ﻭﺍﻟﺘﻰ ﺇﻧﺘﻬﺖ َﺃﱠﻧ ُﻬْﻢ ُﻳ ْﺤ ِﺴُﻨ َ‬ ‫ُ‬ ‫ﻮﻥ ُﺻْﻨًﻌﺎ ( ﺳﻮﺭﺓ ﺍﻟﻜﻬﻒ ‪-‬‬ ‫ﺃﺯﻣﺔ ﺍﻟﺮﺳﻮﻣﺎﺕ ﺃﻳﻀﺎ ﻛﺎﻧﺖ‬ ‫ﻓﺄﻗﻮﻝ ﻟﻬﻢ ﺭﻓﻘﺎ ﺑﻨﺎ ﻭﺑﺎﻹﺳﻼﻡ ﻭﻟﻴﻠﻌﺐ ﻛﻞ ﻓﻰ ﻣﻠﻌﺒﻪ ﺍﻟﺬﻯ ﻳﺠﻴﺪﻩ ﻓﻘﻂ‬ ‫ﺑﻤﻘﺘﻞ ﺍﻟﻤﺨﺮﺝ ﺛﻴﻮ ﻓﺎﻥ ﺟﻮﺥ ﻣﺨﺮﺝ ﻓﻴﻠﻢ ﺧﻀﻮﻉ ﺍﻟﻤﺴﻰء ﻓﻲ ﺃﻣﺴﺘﺮﺩﺍﻡ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺜﺎﻧﻲ ﻣﻦ ﻧﻮﻓﻤﺒﺮ ﻋﺎﻡ ‪ 2004‬ﺑﻤﻌﻨﻰ ﺃﻥ ﻣﺎﻳﺤﺪﺙ ﻓﻰ ﺃﻯ ﺑﻘﻌﺔ ﻓﻰ ﻭﻳﺘﺮﻙ ﺍﻟﺒﺎﻗﻰ ﻷﻫﻞ ﺍﻹﺧﺘﺼـــﺎﺹ ‪ ...‬ﺩﻭﻥ ﺗﺤﺮﻳﻒ ﻟﻤﻌﻨﻰ ﻣﺎ ﺃﻗﻮﻝ ﻓﻼ‬ ‫ﺃﻭﺭﻭﺑﺎ ﻟﺴﻨﺎ ﺑﻤﻨﺄﻯ ﻋﻨﻪ ‪ -‬ﻭﻟﻤﺎ ﻛﺎﻥ ﺩﻳﻨﻨﺎ ﺍﻟﺤﻨﻴﻒ ﻳﺤﻀﻨﺎ ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﺃﻗﺼﺪ ﺑﺄﻯ ﺣﺎﻝ َﺣﺠﺮًﺍ ﻋﻠﻰ ﺃﺣﺪ ﺑﻞ ِﺣﻔﺎﻇُﺎ ﻋﻠﻰ ﻋﻘﻴﺪﺓ ﺃﻧﺰﻟﻬﺎ ﺳـــﺒﺤﺎﻧﻪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﻠﻢ ) ﺭﺟﻞ ﻛﺎﻥ ﺃﻭ ﺇﻣﺮﺃﺓ ( َﻛﻴﺴًﺎ ِ‬ ‫ﻓﻄﻨًﺎ ﻟﺬﻟﻚ ﺃﺭﻯ ﺃﻧﻪ ﻳﺠﺐ ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺃﻥ ﻭﺗﻌﺎﻟﻰ ﻭﺁﻟﻰ ﻋﻠﻰ ﻧﻔﺴـــﻪ ﺣﻔﻈﻬﺎ ﻣﻦ ﻋﺒﺚ ﺍﻟﻌﺎﺑﺜﻴﻦ ﻣﺪﻯ ﺍﻟﺪﻫﺮ ‪ )..‬ﺇﻧﺎ‬ ‫ﻧﺤﻦ ﻧﺰﻟﻨﺎ ﺍﻟﺬﻛﺮ ﻭﺃﻧﺎ ﻟﻪ ﻟﺤﺎﻓﻈﻮﻥ (‬ ‫ﻧﺒﺪﺃ ﺑﺎﻟﻮﻗﺎﻳﺔ ﻣﻦ ﻣﺜﻞ ﺗﻠﻚ ﺍﻷﺯﻣﺎﺕ ﻭﺃﺗﺼﻮﺭ ﺃﻧﻪ ﻳﺠﺐ ﻋﻠﻴﻨﺎ ‪:‬‬ ‫ﺃﻭﻻ ‪ :‬ﺃﻻ ﻧﻠﻬﺚ ﻭﺭﺍء ﺇﺑﺮﺍﺯ ﺳـــﻠﺒﻴﺎﺕ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺗﺠﺎﻩ ﺍﻷﺟﺎﻧﺐ‬ ‫ﺃﺧﻴﺮًﺍ ﻭﻟﻴﺲ ﺁﺧﺮًﺍ ﻓﺈﻥ ﻣﺎ ﻗﻠﺘﻪ ﻫﻮ ﻣﺠﺮﺩ ﺭﺃﻯ ﻭﻭﺟﻬﺔ ﻧﻈﺮ ﻗﺪ ﺃﺻﻴﺐ‬ ‫ﻓﻬﻨـــﺎﻙ ﺇﻳﺠﺎﺑﻴﺎﺕ ﻛﺜﻴﺮﺓ ﺃﻳﻀﺎ ﻭﺇﻻ ﻓﻠﻤـــﺎﺫﺍ ﻧﺤﻦ ﻫﻨﺎ ‪...‬ﻓﺨﻄﻮﺭﺓ ﺇﺑﺮﺍﺯ ﻭﻗـــﺪ ﺃﺧﻄﻰء ﻓﻲ ﻛﻠﻬﺎ ﺃﻭ ﺑﻌﻀﻬﺎ ﻭﻫﻨﺎ ﺃﻛﺮﺭ ﻣﺎ ﻗﺎﻟﻪ ﺍﻹﻣﺎﻡ ﺍﻟﺸـــﺎﻓﻌﻰ‬ ‫ﺍﻟﺴﻠﺒﻴﺎﺕ ﻭﺍﻟﺘﺤﺪﺙ ﻋﻨﻬﺎ ﻛﺜﻴﺮﺍ ‪ -‬ﻟﻤﺠﺮﺩ ﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ‪ -‬ﻳﺠﻌﻞ ﺍﻟﻔﺮﺩ ﻣﻨﺎ ﻣﻬﻴﺄ ﻳﺮﺣﻤـــﻪ ﺍﷲ ‪ :‬ﺭﺃﻱ ﺻﻮﺍﺏ ﻳﺤﺘﻤﻞ ﺍﻟﺨﻄـــﺄ‪،‬ﻭﺭﺃﻱ ﻏﻴﺮﻱ ﺧﻄﺄ ﻳﺤﺘﻤﻞ‬ ‫ﻧﻔﺴـــﻴﺎ ﻟﻠﺪﺧﻮﻝ ﻓﻰ ﺻﺮﺍﻉ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤـــﻊ ‪ ..‬ﺃﻣﺎ ﻣﺎﻳﺤﺪﺙ ﻣﻦ ﺗﺠﺎﻭﺯﺍﺕ ﺍﻟﺼﻮﺍﺏ !!‬ ‫ﻭﺃﻋﺘﺬﺭ ﻟﺸﻴﻮﺧﻨﺎ ﺍﻷﻓﺎﺿﻞ ﺣﻴﺚ ﺍﺳـــﺘﻌﻤﻠﺖ ﻗﻮﻝ ﺍﻟﺸﺎﻓﻌﻰ ﻫﻨﺎ ﻭﻫﻮ‬ ‫ﻓﻨﺘﺮﻛﻪ ﻟﻠﻤﺆﺳﺴـــﺎﺕ ﺍﻟﻤﺴـــﺌﻮﻟﺔ ﻭﻻ ﻧﺘﺼﻮﺭ ﺃﻧﻨﺎ ﺳﻨﺤﻠﻪ ﻓﻰ ﺟﻠﺴﺎﺗﻨﺎ‬ ‫ُ‬ ‫ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ‪ ..‬ﺃﺧﺬﺍ ﻓﻰ ﺍﻹﻋﺘﺒﺎﺭ ﺃﻥ ﻛﻞ ﻭﺍﺣﺪ ﻣﻨﺎ ﻳﻨﺘﻤﻰ ﻟﻤﺠﻤﻮﻋﺔ ﺃﺻﺪﻗﺎء ﻗﺎﻋﺪﺓ ﺃﺻﻮﻟﻴﺔ ﻟﻠﻌﻠﻤﺎء ﺍﻟﻤﺠﺘﻬﺪﻳﻦ ﻭﻟﺴﺖ ﻣﻨﻬﻢ ‪ ..‬ﻭﻟﻜﻨﻰ ﺍﺳﺘﻌﺮﺗﻪ ﻓﻘﻂ‬ ‫ﺃﻭ ﻣﺆﺳﺴـــﺔ ﺃﻭ ﻧﺎﺩﻯ ﺃﻭ ﺗﺠﻤﻊ ﻣﻦ ﺃﻯ ﻧﻮﻉ ﻳﻌﺒﺮ ﻣﻦ ﺧﻼﻟﻪ ﻋﻦ ﺁﺭﺍﺋﻪ ﻟﺘﻘﺮﻳﺐ ﻣﻌﻨﻰ ُ‬ ‫ﺃﺭﺩﺗﻪ‬

‫^∂‪ÈzdÖt;Åz‬‬

‫’¬‪‹˜¡¸\;Ïe‬‬

‫ﻟﻤﺎﺫﺍ ﺗﻬﺎﺟﻤﻨﺎ ﻭﺳـــﺎﺋﻞ‬ ‫ﺍﻹﻋﻼﻡ؟ ﻟﻤـــﺎﺫﺍ ﻻ ﻳﻨﺼﻒ‬ ‫ﺍﻟﺼﺤﺎﻓﻴﻮﻥ ﻓﻲ ﺗﻘﺎﺭﻳﺮﻫﻢ‬ ‫ﻋﻦ ﺃﻱ ﺷﻲء؟‬ ‫ﻟﻌﻞ ﻫﺬﻳﻦ ﺍﻟﺴﺆﺍﻟﻴﻦ ﻣﻦ‬ ‫ﺃﻛﺜﺮ ﺍﻷﺳﺌﻠﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺃﺗﻌﺮﺽ‬ ‫ﻟﻬﺎ ﻣﻦ ﺿﻤـــﻦ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻷﺳﺌﻠﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻮﺟﻪ ﺇﻟﻲ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﻘﻴﻘﺔ ﺃﻧﺎ ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﺃﺗﺴﺎﺋﻞ ﻋﻦ ﻣﺎ ﻫﻮ ﺍﻹﻋﻼﻡ‬ ‫ﻭﻣﻦ ﻫﻢ ﺍﻟﺼﺤﺎﻓﻴﻮﻥ؟ ﻭﻫﻞ‬ ‫ﻛﻠﻬﻢ ﻓﻲ ﺍﻷﻣﺮ ﺳﻮﺍء؟ ﻭﻣﺎﺫﺍ‬ ‫ﻳﻘﺼﺪ ﺑﻤﻬﺎﺟﻤﺘﻨﺎ؟‬ ‫ﺃﺗﺬﻛـــﺮ ﺟﻴﺪًﺍ ﻋﻨﺪﻣﺎ ﻛﻨﺖ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻟﺘﺴـــﻌﻴﻨﺎﺕ ﺃﻱ ﺑﻌﺪ‬ ‫ﻗﺪﻭﻣﻲ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺑﻌﺎﻣﻴﻦ‪ ،‬ﻋﻨﺪﻫﺎ ﻛﺘﺒﺖ ﺃﻭﻝ ﻣﻘﺎﻝ ﻟﻲ ﻋﻦ ﻓﻠﺴﻄﻴﻦ‬ ‫ﻭﺍﻟﺸﺮﻕ ﺍﻷﻭﺳـــﻂ‪ .‬ﻭﻛﺎﻥ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻤﻘﺎﻝ ﻟﺼﺤﻴﻔﺔ ‪-‬ﺑﺮﻟﻴﻨﺴﻚ ﺗﻴﺪﻧﺎ‪ -‬ﻭﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺗﻤﺜﻞ ﺃﺣﺪ ﻣﺮﺍﻛﺰ ﺍﻟﺮﺃﺳـــﻤﺎﻟﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﻭﺃﺫﻛﺮ ﺃﻧﻲ ﺍﺳﺘﻐﺮﻗﺖ ﻭﻗﺘًﺎ‬ ‫ً‬ ‫ﻃﻮﻳـــﻼ ﻟﻜﻲ ﺃﻛﺘﺐ ﺃﻱ ﺷـــﻲء‪ .‬ﺃﻣﺎ ﺍﻵﻥ ﻭﺑﻌﺪ ﻋﺸـــﺮﻳﻦ ﻋﺎﻣًﺎ ﻓﻼ ﻣﺠﺎﻝ‬ ‫ﻟﻠﻤﻘﺎﺭﻧﺔ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺴﻨﻮﺍﺕ ﺍﻟﻤﻨﺼﺮﻣﺔ ﻭﺑﻴﻦ ﻋﺼﺮﻧﺎ ﺍﻟﺤﺎﻟﻲ‪ ،‬ﻓﻘﺪ ﻛﺎﻥ ﺍﻟﻮﺿﻊ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺴﺎﺑﻖ ﻳﻨﺼﺐ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺸﺠﺎﺭ ﻣﻊ ﻣﺤﺮﺭﻱ ﺍﻟﺤﻮﺍﺭﺍﺕ ﻭﺍﻟﻨﻘﺎﺷﺎﺕ ﻷﻳﺎﻡ‬ ‫ﺇﻥ ﻟﻢ ﻳﻜﻦ ﻷﺳـــﺎﺑﻴﻊ‪ ،‬ﺃﻣﺎ ﺍﻵﻥ ﻓﻬﻲ ﻻ ﺗﺘﺠﺎﻭﺯ ﺳﺎﻋﺎﺕ ﺃﻭ ﺑﻌﺾ ﺃﻭﻗﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﻴﻮﻡ‪ .‬ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻟﻮﺿﻊ ﺗﻄﻮﺭ ﻭﺃﺻﺒﺢ ﻟﻨﺎ ﺻﻮﺕ ﻣﺴﻤﻮﻉ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﺃﻱ ﻭﻗﺖ‬ ‫ﻣﻀـــﻰ‪ ،‬ﻭﻣﻦ ﺃﺣﺪ ﻣﻈﺎﻫﺮ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺘﻄﻮﺭ ﺃﻥ ﻳﻄﻠﺐ ﻣﻨﻲ ﻛﻞ ﺣﻴﻦ ﻭﺁﺧﺮ ﺃﻥ‬

‫…‪Åzze¬’\;Èui‬‬

‫ﺃﻛﺘـــﺐ ً‬ ‫ﻣﻘﺎﻻ ﺃﻭ ﺗﻌﻠﻴﻘًﺎ‪ .‬ﻭﻫﺬﺍ ﻓﻲ ﺣﺪ ﺫﺍﺗﻪ ﺩﻟﻴﻞ ﻋﻠﻰ ﺃﻥ ﺃﻱ ﻗﻀﻴﺔ ﻣﻌﻴﻨﺔ‬ ‫ﻟﻜﻲ ﺗﻨﺠﺢ ﻳﻠﺰﻣﻬﺎ ﻣﺜﺎﺑﺮﺓ ﻭﺇﺻﺮﺍﺭ ﻭﺍﺳﺘﻤﺮﺍﺭﻳﺔ ﻭﻻ ﻳﻘﻞ ﺍﻟﺼﺒﺮ ﺃﻫﻤﻴﺔ‬ ‫ﻋﻦ ﺗﻠﻚ ﺍﻷﺷـــﻴﺎء‪ ،‬ﻳﻤﻜﻦ ﺍﻟﻘﻮﻝ ﺑﺼﺮﻳﺢ ﺍﻟﻌﺒﺎﺭﺓ ﺃﻧﻬﺎ ﻳﻠﺰﻣﻬﺎ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ‬ ‫ﺍﻟﺸﺨﺺ ﻣﺜﻤﺮًﺍ‪.‬‬ ‫ﻭﻧﻌﻮﺩ ﺇﻟﻰ ﺍﻷﺳﺌﻠﺔ ﺍﻟﻤﻄﺮﻭﺣﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﺪﺍﻳﺔ‪ ،‬ﻓﻴﻤﻜﻦ ﺍﻟﺮﺩ ﻋﻠﻴﻬﺎ ﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ‪:‬‬ ‫ﺃﻧﺎ ﻛﻨﺖ ﻭﻻﺯﻟﺖ ﺿﺪ ﺳﻴﺎﺳـــﺔ ﺍﻟﺘﻌﻤﻴﻢ ﻭﻫﻲ ﺑﺄﻥ ﻧﻘﻮﻝ ﺃﻥ ﺍﻟﺠﻤﻴﻊ ﺿﺪﻧﺎ‬ ‫ﺃﻭ ﺃﻥ ﺍﻟﺠﻤﻴﻊ ﻣﻌﻨﺎ ﻓﻬﺬﺍ ﻻ ﻳﻔﻴﺪ ﺑﺸـــﻲء ﻧﺎﻫﻴـــﻚ ﻋﻦ ﺃﻥ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻨﺎﺱ‬ ‫ﻣﻤﻦ ﻳﺘﺴﻤﻮﻥ ﺑﺎﻟﺴﻠﺒﻴﺔ ﻟﻄﺎﻟﻤﺎ ﻳﺴﺎﺭﻋﻮﻥ ﺇﻟﻰ ﺍﺗﻬﺎﻡ ﺍﻵﺧﺮ ﺑﺎﻟﺨﻄﺄ ﻟﻴﺒﻌﺪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺌﻮﻟﻴﺔ ﻋﻨﻪ‪.‬‬ ‫ﻭﻫﺬﺍ ﻻ ﻳﻤﻨﻊ ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺍﻟﻜﺜﻴﺮ ﻣـــﻦ ﺍﻟﺼﺤﺎﻓﻴﻴﻦ ﺃﻭ ﻣﻦ ﺻﻨﺎﻉ ﺍﻟﺮﺃﻱ‬ ‫ﻟﺴـــﺒﺐ ﻣﺎ ﺃﻭ ﻵﺧﺮ ﻳﻮﺟﻬﻮﻥ ﺍﻧﺘﻘﺎﺩﺍﺕ ﺷـــﺪﻳﺪﺓ ﺇﻟﻰ ﻛﻞ ﻣﺎ ﻳﺤﻤﻞ ﺻﺒﻐﺔ‬ ‫ﺇﺳـــﻼﻣﻴﺔ ﺃﻭ ﻋﺮﺑﻴﺔ ﺃﻭ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ‪ .‬ﻭﻟﻜﻦ ﻻ ﻳﺠﺐ ﺃﻥ ﻧﺪﻉ ﻫﺬﺍ ﻳﻨﺴﻴﻨﺎ ﺃﻥ‬ ‫ﻫﻨﺎﻙ ﻋﺪﺩ ﻛﺒﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﺼﺤﺎﻓﻴﻴﻦ ﻭﺍﻟﻤﺤﺎﻭﺭﻳﻦ ﻻ ﻧﺸﻚ ﻓﻲ ﻭﻗﻔﺘﻬﻢ ﺑﺠﺎﻧﺐ‬ ‫ﺍﻟﻘﻀﻴﺔ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﺃﻭ ﺍﻟﺸﺮﻕ ﺍﻷﻭﺳﻂ ﻋﺎﻣﺔ‪ .‬ﻭﻟﻜﻦ ﺃﻥ ﻧﻘﻮﻝ ﺃﻥ ﺟﻤﻴﻌﻬﻢ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺧﻄﺄ ﻭﻳﻀﻠﻠﻮﺍ ﺍﻟﻨﺎﺱ ﺑﻤﻘﺎﻻﺗﻬﻢ ﻭﺑﺮﺍﻣﺠﻬﻢ ﻓﻬﺬﺍ ﻻ ﻳﺠﻮﺯ‪.‬‬ ‫ﻭ ﻣﺎ ﺍﻟﺤﻞ ﻳﺎ ﺗﺮﻯ ﻟﻤﻮﻗﻒ ﻛﻬﺬﺍ؟‬ ‫ﺃﻧﺎ ﺃﺭﻯ ﺑﺄﻥ ﺃﻓﻀﻞ ﺍﻟﺤﻠﻮﻝ ﺃﻥ ﻳﺸﺎﺭﻙ ﻋﺪﺩ ﺃﻛﺒﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻨﺎﺱ ﻓﻲ ﺍﻟﻨﻘﺎﺷﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻣﺔ ﻭﻟﻴﺲ ﻓﻘﻂ ﺍﻟﻤﺘﻌﻠﻘﺔ ﺑﺎﻹﺳﻼﻡ ﻭﺍﻟﺸﺮﻕ ﺍﻷﻭﺳﻂ ﻭﺍﻻﻧﺪﻣﺎﺝ ﻭﻟﻜﻦ‬ ‫ﻓﻲ ﻛﻞ ﻣﺎ ﻳﺘﻌﻠﻖ ﺑﺎﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺳﻴﺎﺳﻴًﺎ ﻭﺍﺟﺘﻤﺎﻋﻴًﺎ‪ .‬ﻭﻟﻴﺴﺖ ﻫﺬﻩ ﺩﻋﻮﺓ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺇﻧﺸﺎء ﺟﻤﻌﻴﺎﺕ ﺗﻠﻮ ﺟﻤﻌﻴﺎﺕ‪ ،‬ﻓﺎﻷﻣﺮ ﻻ ﻳﺤﺘﺎﺝ ﺇﻟﻰ ﺃﺳﻤﺎء ﺟﻤﻌﻴﺎﺕ ﺭﻧﺎﻧﺔ‬ ‫ﺃﻭ ﺇﻟﻰ ﻣﻮﺍﺭﺩ ﻣﺎﺩﻳﺔ ﻟﻜﻲ ﻳﻨﺸـــﻂ ﺍﻟﺸﺨﺺ ﻓﻲ ﻗﻀﻴﺔ ﻣﺎ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﻳﺤﺘﺎﺝ‬ ‫ﻓﻘﻂ ﺃﻥ ﻳﺒﺎﺷـــﺮ ﺍﻟﻌﻤﻞ ً‬ ‫ﺑﺪﻻ ﻣﻦ ﺃﻥ ﻳﻜﺘﻔﻲ ﺑﺎﻟﺠﻠﻮﺱ ﻭﺇﺭﺳـــﺎﻝ ﺍﻟﺮﺳﺎﺋﻞ‬ ‫ﺍﻻﻟﻜﺘﺮﻭﻧﻴﺔ ﺛﻢ ﻳﻘﻀﻲ ﻋﻤﺮﻩ ﺑﻌﺪ ﺫﻟﻚ ﻓﻲ ﺍﻟﺸﻜﻮﻯ ﻭﺍﻟﺘﺬﻣﺮ ﻋﻠﻰ ﺍﻷﻭﺿﺎﻉ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﻟﻢ ﺗﺘﻐﻴﺮ‪.‬‬

‫‪;€“h]ŒË÷¬h;ÿ]àÑcd;”’ÇÂ;]·ÖË≈Â;Ïu ë’\;‰É·;È…;g]i“’\;Ô\Ñ`;Ì÷¡;œË÷¬i’\;€“fi“⁄Á‬‬ ‫¡÷‪ÏË›]m’\;Ïu ë’\;È…;ÄÊpÊ⁄’\;È›ÂÖi“’ˆ\;ÅÁÖe’\;Ì÷¡;Â^;ÍÅÁÖe’\;]fi›\Êfi¡;Ì‬‬

‫‪15‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪;€“â ›^;\ÂÑÉtb‬‬ ‫^‪<‡Ê⁄÷â⁄’\;]‚Á‬‬ ‫ﺃﺗﻌﺲ ﺣـــﺎﻝ ﻳﻤﻜـــﻦ ﺃﻥ ﻳﺼﻞ‬ ‫ﺇﻟﻴﻬـــﺎ ﺍﻹﻧﺴـــﺎﻥ ﻫﻲ ﺗﻠـــﻚ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﻳﻜـــﻮﻥ ﻓﻴﻬﺎ ﺧﻄﺮًﺍ ﻋﻠﻰ ﻧﻔﺴـــﻪ‪.‬‬ ‫ﻭﻣﺆﺳـــﻒ ﺃﻥ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺎﺕ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﺔ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤـــﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻓـــﻲ ﻣﻘﺪﻣﺘﻬﺎ‬ ‫ﺍﻟﺠﺎﻟﻴـــﺎﺕ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴـــﺔ ﺃﺻﺒﺤﺖ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﺜﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺤـــﺎﻝ ﺃﻭ ﺗﻜﺎﺩ‪ .‬ﻓﻤﻊ ﺃﻥ‬ ‫ﺍﻟﻴﻤﻴﻦ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﺍﻟﻤﺘﻄﺮﻑ ﻳﺠﻬﺪ‬ ‫ﻟﻴﻞ ﻧﻬﺎﺭ ﻟﺘﺼﻮﻳﺮﻫﺎ ﻛﺨﻄﺮ ﻣﺤﺪﻕ‬ ‫ﺑﺎﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﺇﻻ ﺇﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺎﺕ ﻓﻲ ﺍﻟﻮﺍﻗﻊ ﻟﻴﺴﺖ ﻓﻲ ﻣﻮﻗﻊ ﺗﺸﻜﻞ ﻓﻴﻪ‬ ‫ﺃﻱ ﺧﻄﺮ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ ،‬ﺳﻮﺍء ﻋﻠﻰ ﻧﻈﺎﻣﻬﺎ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻲ ﺃﻭ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻲ‬ ‫ﺃﻭ ﺍﻟﺜﻘﺎﻓـــﻲ‪ .‬ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻌﻜﺲ‪ ،‬ﺇﻥ ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺎﺕ ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﺔ ﻫﻲ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻌﻴﺶ ﻓﻲ‬ ‫ﺧﻄﺮ ﺩﺍﺋﻢ ﻣـــﻦ ﺗﻨﺎﻣﻲ ﻗﻮﺓ ﺍﻟﻴﻤﻴﻦ ﺍﻟﻤﺘﻄﺮﻑ‪ ،‬ﻭﺗﺤﺪﻳﺪًﺍ ﺍﻛﺘﺴـــﺎﺑﻪ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﻘﻮﺓ ﻋﻠﻰ ﺣﺴـــﺎﺏ ﺷﻴﻄﻨﺔ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻭﺗﺼﻮﻳﺮﻫﻢ ﻛﻤﺼﺪﺭ ﺧﻄﺮ‪ .‬ﻏﻴﺮ‬ ‫ﺃﻥ ﺧﻄﺮ ﺍﻟﻴﻤﻴﻦ ﺍﻟﻤﺘﻄﺮﻑ ﻟﻴﺲ ً‬ ‫ﻗﺎﺗﻼ ﺑﻌﺪ‪ ،‬ﻓﺎﻟﺪﺳﺘﻮﺭ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻭﺍﻟﻨﻈﺎﻡ‬ ‫ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻧﻲ ﻳﻘﻔﺎﻥ ﻛﺴـــﺪ ﻣﻨﻴﻊ ﺃﻣﺎﻡ ﺗﻄﻠﻌﺎﺕ ﻫـــﺬﺍ ﺍﻟﻴﻤﻴﻦ ﺇﻟﻰ ﻣﺎ ﻻ ﻳﻘﻮﻟﻪ‬ ‫ﻋﻼﻧﻴﺔ ﻭﻟﻜﻦ ﻳﺤﻠﻢ ﺑﻪ‪ ،‬ﺃﻻ ﻭﻫﻮ "ﺗﻄﻬﻴﺮ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﻴﻦ"!‬ ‫ﻭﻣﻊ ﺃﻥ ﺑﻌﺾ ﺍﻷﺣﺰﺍﺏ ﺍﻟﻴﺴﺎﺭﻳﺔ ﺻﺎﺭﺕ ﺗﻌﺰﻑ ﻋﻠﻰ ﻧﻔﺲ ﻭﺗﺮ ﺍﻟﺨﻄﺮ‬ ‫ﺍﻹﺳﻼﻣﻲ ﻣﻤﺎ ﻳﻌﻄﻲ ﺍﻟﻤﺨﺎﻭﻑ ﺍﻟﻤﻔﺘﻌﻠﺔ ﻟﻠﻴﻤﻴﻦ ﺍﻟﻤﺘﻄﺮﻑ ﺯﺧﻤًﺎ ﻛﺒﻴﺮًﺍ‪،‬‬ ‫ﻓﺈﻥ ﺧﻄﺮ ﻭﻗﻮﻉ ﺗﻄﻬﻴﺮ ﻋﺮﻗﻲ ﻟﻠﻤﺴﻠﻤﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺃﻣﺮ ﻏﻴﺮ ﻣﺤﺘﻤﻞ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺪﻯ ﺍﻟﻤﻨﻈﻮﺭ‪.‬‬ ‫ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻻ ﻳﺸـــﻜﻠﻮﻥ ﺧﻄﺮًﺍ ﺇﻻ ﻋﻠﻰ ﺃﻧﻔﺴﻬﻢ‪ ،‬ﻷﻥ‬ ‫ﻗﻄﺎﻋﺎﺕ ﻭﺍﺳﻌﺔ ﻣﻨﻬﻢ ﺗﻔﺘﻘﺮ ﺇﻟﻰ ﻣﻨﻬﺞ ﻋﻘﻼﻧﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﻌﺎﻣﻞ ﻣﻊ ﻧﻔﺴﻬﺎ‬ ‫ﻭﻣﻊ ﺑﻴﺌﺘﻬﺎ‪ .‬ﻭﻫـــﺬﺍ ﻣﺼﺪﺭ ﻷﺧﻄﺎﺭ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﺍﺧﻞ‪ ،‬ﻳﺘﺠﻠﻰ ﺃﻭﻟﻬﺎ ﺑﺸـــﻜﻞ‬ ‫ﻣﺒﺎﺷﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﻨﻈﺮﺓ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻨﺸﺄ ﻓﻲ ﺃﻭﺳﺎﻁ ﺍﻟﺠﻴﻞ ﺍﻟﺜﺎﻧﻲ ﺇﻟﻰ ﻭﺍﻗﻊ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴـــﺔ ﺍﻟﻴﻮﻡ‪ ،‬ﻭﻓﻲ ﺍﻟﻜﻴﻔﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﺻﺎﺭ ﻫـــﺆﻻء ﻳﺘﻌﺎﻣﻠﻮﻥ ﺑﻬﺎ ﻣﻊ‬ ‫ﺍﻟﻘﻀﺎﻳﺎ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺘﻌﻠﻖ ﺑﻬﻢ‪َ .‬ﻓﻤﻦ ﻣﻨﺎ ﻳﻜﻮﻥ ﻓﻲ ٍ‬ ‫ﺟﺰء ﻣﻦ ﺣﻴﺎﺗﻪ ﺍﻟﻴﻮﻣﻴﺔ ﻋﻠﻰ‬ ‫ً‬ ‫ﺍﺣﺘﻜﺎﻙ ﺑﻬﺬﺍ ﺍﻟﺠﻴﻞ ﻳﻤﻜﻨﻪ ﺑﺴﻬﻮﻟﺔ ﺃﻥ ﻳﺴﺠﻞ ﺃﻥ ﺃﻋﺪﺍﺩﺍ ﻣﺘﺰﺍﻳﺪﺓ ﻣﻦ ﺃﺑﻨﺎء‬ ‫ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺠﻴﻞ ﻭﺑﻨﺎﺗﻪ ﺻﺎﺭﻭﺍ "ﻳﺘﻔﻬﻤﻮﻥ" ﻣﻮﺍﻗﻒ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﻌﺎﺩﻳﺔ ً‬ ‫ﺩﺍﺋﻤﺎ ﻟﻘﻀﺎﻳﺎ ﺍﻟﻼﺟﺌﻴﻦ ﻭﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‪ ،‬ﻭﻳﺮﻭﻥ ﺃﻥ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺤﺰﺏ ﻟﻴﺲ‬ ‫ً‬ ‫ﺩﺍﺋﻤًﺎ ﻋﻠﻰ ﺧﻄﺄ‪ ،‬ﺑﻞ ﻭﺃﻥ ﺑﻌﻀﺎ ﻣﻨﻬﻢ ﺑﺪﺃ ﻳﺮﻯ ﺃﻥ ﻭﺟﻮﺩ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﺿﺮﻭﺭﻱ ﻭﻳﺸـــﻜﻞ ﺳﺪًﺍ ﺃﻣﺎﻡ ﻃﻐﻴﺎﻥ ﻭﻻ ﻋﻘﻼﻧﻴﺔ ﺍﻟﻤﺘﺨﻠﻔﻴﻦ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻵﺑﺎء ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‪ .‬ﺇﻥ ﺍﻟﻜﺎﺭﺛﺔ ﻫﻲ ﺃﻥ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻨﻈﺮﺓ ﺗﻨﺸﺄ ﻭﺗﺘﻮﺳﻊ ﻓﻲ‬ ‫ﺻﻔﻮﻑ ﺍﻟﻔﺌﺎﺕ ﺍﻟﺸﺎﺑﺔﺍﻟﻨﺎﺟﺤﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﻤﻜﻦ‬ ‫ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻧﻮﺍ ﻗﻮﺓ ﻓﺎﻋﻠﺔ ﻓﻲ ﻓﻀﺢ ﻋﺪﻭﺍﻧﻴﺔ ﺍﻟﻴﻤﻴﻦ ﺍﻟﻤﺘﻄﺮﻑ‪.‬‬ ‫ﺗﺴـــﺄﻟﻬﻢ ﻟﻤﺎﺫﺍ؟ ﻓﻴﺠﻴﺒﻮﻥ "ﻷﻥ ﺁﺑﺎء ﻛﺜﻴﺮ ﻣﻨﺎ ﻻ ﻳﻌﻴﺸﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﻮﺍﻗﻊ‬ ‫ﺍﻟﻴﻮﻣﻲ ﺍﻟﺜﻘﺎﻓﻲ ﻭﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻲ ﻟﻠﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪ .‬ﺇﻧﻬﻢ ﻳﺮﻳﺪﻭﻥ ﻣﻦ ﺃﺑﻨﺎﺋﻬﻢ ﻭﺑﻨﺎﺗﻬﻢ‬ ‫ﺃﻥ ﻳﺘﺼﺮﻓﻮﺍ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺗﺮﺿﻲ ﺃﻋﻤﺎﻣﻬﻢ ﻭﺃﺧﻮﺍﻟﻬﻢ ﻓﻲ ﻗﺮﺍﻫﻢ ﺍﻟﺘﻲ ﺟﺎءﻭﺍ‬ ‫ﻣﻨﻬﺎ‪ .‬ﻭﻫﺆﻻء ﻻ ﻳﻨﻔﻊ ﻣﻌﻬﻢ ﺇﻻ ﻣﻦ ﻳﺠﺒﺮﻫﻢ ﻋﻠﻰ ﺍﻻﻧﺪﻣﺎﺝ!"‬ ‫ﻭﻳﻘﻮﻝ ﻏﻴﺮﻫﻢ "ﺑﻌﺾ ﺍﻵﺑﺎء ﻳﻌﺎﻧﻮﻥ ﻣﻦ ﺍﻻﺯﺩﻭﺍﺟﻴﺔ ﺍﻷﺧﻼﻗﻴﺔ‪ .‬ﺇﻧﻬﻢ‬ ‫ﻳﻤﺎﺭﺳﻮﻥ ﻣﺎ ﻳﺤﻠﻮ ﻟﻬﻢ ﻣﻦ ﺍﻟﻔﻮﺍﺣﺶ! ﻭﻳﻤﻨﻌﻮﻥ ﺃﺑﻨﺎءﻫﻢ ﻣﻦ ﻣﻤﺎﺭﺳﺔ‬ ‫ﺣﻘﻮﻗﻬﻢ ﺍﻟﻌﺎﺩﻳﺔ‪ .‬ﺍﻵﺑﺎء ﺑﺤﺎﺟﺔ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺘﺤﺮﺭ ﻣﻦ ﺍﺯﺩﻭﺍﺟﻴﺘﻬﻢ ﻭﺇﺳـــﺎءﺓ‬ ‫ﺍﺳـــﺘﺨﺪﺍﻣﻬﻢ ﻟﺘﻌﺎﻟﻴﻢ ﺍﻹﺳﻼﻡ‪ .‬ﻭﻃﺎﻟﻤﺎ ﻫﻢ ﻻ ﻳﻔﻌﻠﻮﻥ ﺫﻟﻚ‪ ،‬ﻓﺒﻴﺎ ﻛﻴﺮﺳﻜﻮ‬ ‫ﺩﻭﺍء ﻧﺎﻓﻊ ﻟﻬﻢ‪".‬‬ ‫ﻭﺁﺧﺮﻭﻥ ﻳﻘﻮﻟﻮﻥ "ﻧﺤﻦ ﺃﻧﻔﺴﻨﺎ ﻣﻀﻄﺮﻭﻥ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻌﻴﺶ ﺣﻴﺎﺓ ﻣﺰﺩﻭﺟﺔ‬ ‫)ﺃﻧـــﺖ ﻃﺒﻌًﺎ ﻟﻦ ﺗﻘﻮﻝ ﻫﺬﺍ ﻷﺑﻲ(‪ .‬ﻗﻞ ﻟﻲ ﺃﻳﻦ ﺃﺫﻫﺐ ﺑﻤﺘﻄﻠﺒﺎﺕ ﺷـــﺒﺎﺑﻲ؟‬ ‫ﺇﻥ ﺍﻟﻌﺸـــﺮﺍﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﺸـــﺒﺎﺏ ﻣﺜﻠﻲ‪ ،‬ﺃﻣﺎﻡ ﺍﻟﺒﺎﺑﺎ ﻧﺼّﻠﻲ ﻭﻣﻦ ﻭﺭﺍﺋﻪ ﺗﺮﻟﻠﻢ‬ ‫‪ ..‬ﺗﺮﻟﻠﻢ!"‬ ‫ﻭﺃﺣﺪﻫﻢ ﻳﻘﻮﻝ "ﺑﻌﺪ ﺍﻟﻄﻼﻕ ﺑﻴﻨﻪ ﻭﺑﻴﻦ ﺃﻣﻲ ﻛﺎﻥ ﺃﺑﻲ ﻳﺄﺗﻲ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺒﻴﺖ‬ ‫ﻋﺎﺩﺓ ﺳﺮًﺍ ﺑﻌﺪ ﺣﻠﻮﻝ ﺍﻟﻈﻼﻡ‪ .‬ﻟﻦ ﺃﻧﺴﻰ ﺍﻟﺼﺒﺎﺡ ﺍﻟﺬﻱ ﻃﺮﻗﺖ ﻓﻴﻪ ﺍﻟﻤﺸﺮﻓﺔ‬ ‫ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻴـــﺔ ﺑﺎﺑﻨﺎ ﻓﻲ ﺯﻳﺎﺭﺓ ﻣﻔﺎﺟﺌﺔ ﻗﺒﻞ ﺃﻥ ﻳﻐـــﺎﺩﺭ ﺃﺑﻲ ﺍﻟﺒﻴﺖ‪ .‬ﺍﺧﺘﺒﺄ‬ ‫ﺃﺑﻲ ﻓﻲ ﺩﻭﻻﺏ ﺍﻟﻤﻼﺑﺲ ﺣﺘﻰ ﻻ ﺗﺮﺍﻩ ﺍﻟﻤﺸـــﺮﻓﺔ‪ .‬ﻟﻜﻨﻨﺎ ﻧﺴﻴﻨﺎ ﺃﻥ ﻧﺨﻔﻲ‬ ‫ً‬ ‫ﺃﺣﺬﻳﺘﻪ‪ ،‬ﻓﺮﺃﺗﻬﺎ ﺍﻟﻤﺸﺮﻓﺔ ﻭﻗﺎﻟﺖ ﻷﻣﻲ ً‬ ‫ﻗﺎﺳﻴﺎ ﻭﺣﺬﺭﺗﻬﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﻜﺬﺏ!‬ ‫ﻛﻼﻣﺎ‬ ‫ُ‬ ‫ﻋﺮﻓﺖ ﺃﻥ ﺃﻣﻲ‬ ‫ﻟﻢ ﺃﻋﺮﻑ ﻓﻲ ﺍﻟﺒﺪﺍﻳﺔ ﺳﺮ ﺫﻟﻚ ﺍﻟﻄﻼﻕ ﺍﻟﻜﺎﺫﺏ‪ .‬ﺑﻌﺪ ﺣﻴﻦ‬ ‫ﺻﺎﺭﺕ ﺗﺄﺧﺬ ﻣﺴـــﺎﻋﺪﺓ ﺃﻛﺒﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻜﻮﻣﻮﻧﺔ ﻷﻧﻬـــﺎ ﻣﻄﻠﻘﺔ‪ .‬ﺃﺑﻲ؟ ﺇﻧﻪ ﻻ‬ ‫ﻳﻜﻒ ﻋﻦ ﺍﻟﻜﻼﻡ ﻋﻦ ﺍﻹﺳﻼﻡ ﻭﻋﻦ ﺃﻥ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﻳﺮﻳﺪﻭﻥ ﺇﻓﺴﺎﺩ ﺃﻭﻻﺩ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‪ .‬ﻫﻬﻬﻪ‪ .‬ﺳﺄﺷﻌﺮ ﺑﺎﻟﻤﻬﺎﻧﺔ ﻃﻮﻝ ﻋﻤﺮﻱ ﺑﺴﺒﺐ ﺃﺑﻲ‪ .‬ﻭﺃﻧﺎ ﺃﻧﻔﺮ‬ ‫ﻣﻦ ﺇﺳﻼﻡ ﺃﺑﻲ‪ ،‬ﻭﺃﺗﻤﻨﻰ ﻟﻮ ﺃﻥ ﺑﻴﺎ ﻛﻴﺮﺳﻜﻮ ﻛﺎﻥ ﻋﻨﺪﻫﺎ ﻣﻨﺬ ﺍﻟﺒﺪﺍﻳﺔ ﻗﻮﺓ‬ ‫ﺗﻤﻨﻊ ﺃﺑﻲ ﻣﻦ ﻓﻌﻞ ﻣﺎ ﻓﻌﻞ‪".‬‬

‫‪Ö·]Ω;Ö⁄¡.Ä‬‬

‫ﺇﻧﻨﺎ ﻟﺴﻨﺎ ﻃﺒﻌًﺎ ﺃﻣﺎﻡ ﺯﺣﻒ ﺟﻤﺎﻋﻲ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﻫﺆﻻء ﺍﻟﺸﺒﺎﺏ ﻟﻺﻧﻀﻤﺎﻡ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﺃﻭ ﻋﻠﻰ ﺍﻷﻗﻞ ﺍﻟﺘﺼﻮﻳﺖ ﻟﻪ ﻓﻲ ﺍﻻﻧﺘﺨﺎﺑﺎﺕ‪،‬‬ ‫ﻟﻜﻨﻨـــﺎ ﺑﺎﻟﺘﺄﻛﻴﺪ ﺃﻣﺎﻡ ﺣﺎﻟﺔ ﻣﻦ ﺍﻻﻧﺴـــﺤﺎﺑﺎﺕ ﺍﻟﻤﻬﻤﺔ ﻣﻦ ﺟﺒﻬﺔ ﺍﻟﺘﺼﺪﻱ‬ ‫ﻟﻠﻴﻤﻴﻦ ﺍﻟﻤﺘﻄﺮﻑ‪ .‬ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺤﺎﻟﺔ ﺳﻨﺴﺠﻠﻬﺎ ﺑﻮﺿﻮﺡ ﺃﻛﺒﺮ ﺣﻴﻦ ﻳﺼﻞ ﻣﺜﻞ‬ ‫ﻫﺆﻻء ﺍﻟﺸﺒﺎﺏ ﺇﻟﻰ ﺣﺎﻟﺔ ﻻ ﻳﺘﺤﺮﺟﻮﻥ ﻓﻴﻬﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﺘﺼﺮﻳﺢ ﺑﻤﻮﺍﻗﻔﻬﻢ!‬

flp]‚fidÊ—;∫;ÈdÖ¡;j—Ñ]Ÿ;ÖdÊà;1—^

Nørrebro Bazar ApS www.norrebrobazar.dk � � ^Ú_å‹=Ô·‹_oÿ^=Ôƒ_åÿ^=kv= _v_gì=Ô·‹_oÿ^=Ôƒ_åÿ^=‚‹=«Ègã˚^=fl_Í`=⁄‘=}ÈkÕ‹ *1kg.

úàƒ= ñ_~ 1stk.

30,-kr

äËe—

3stk.

25,-kr

*2stk.

8,-kr

25,-kr

� =àÃË 4o’ÿ^

óËd;Ï›ÊhÖ—

ÎÜ]iπ;ÏpÑÄ;€ö]⁄ö

5Kg 45,-kr

3stk.

140,-kr

2stk.

35,-kr

◊â¡

ÜÑ 1stk.

10,-kr

Ïfiep

2stk.

30,-kr

5stk.

20,-kr

* 3Kg

90,-kr

3stk.

100,-kr

Ïfiep 1Kg 50,-kr

@@@@@ @@ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ @@@@@@@@@@@@@@ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ @

@@@@@@@ @ @ @ @ @ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ @

Í]å ÏŸÂÖ Ÿ;Ï⁄¢ œqà ◊…˜… ÿÊ…;f÷¡ k\Å⁄§ @ @ @ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ @@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@ flp]‚fidÊ—;∫;ÈdÖ¡;j—Ñ]Ÿ;ÖdÊà;1—^;∫;–Êâi’]d;\ʬi⁄iàb Fuglebakkevej 94 Nørrebro Station

No rd

leba

re fa

-

kke

vej

‫ﻫﻨﺎ‬ Fug

;\Ñ]ei¡\;ÏÁÑ]à;ôÂÖ¬’\;‰É· ;ÌitÂ;2010.5.15;‹ÊÁ;flŸ 2010.5.22 ‫ ﺃﻳﺎﻡ ﻓﻘﻂ‬3 ‫* ﻋﺮﺽ ﻣﺆﻗﺖ ﻟﻤﺪﺓ‬ 2010.5.15‫ﺍﻋﺘﺒﺎﺭﺍ ﻣﻦ‬

Fuglebakkevej 94 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 32 18 20

Borups Allé

2000 Frederiksberg

Tlf: 38321820

www.norrebrobazar.dk www.baktat.dk

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬

‫‪k]zzzz¡ÊfiŸ‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫ﻣﻴﻞ ﻛﺒﻴﺮ ﻟﺘﻨﺎﻭﻝ ﺍﻟﻮﺟﺒﺎﺕ ﺍﻟﺴﺮﻳﻌﺔ ﻓﻲ 'ﺣﺰﺍﻡ ﺍﻟﺸﺎﻭﺭﻣﺎ' !‬

‫ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻘﺎﻃﻨﻴﻦ ﺑﺎﻟﻘﺮﺏ‬ ‫ﻣﻦ ﻣﺤﻼﺕ ﺍﻟﺸﺎﻭﺭﻣﺎ ﻓﻲ ﻣﻨﻄﻘﺔ‬ ‫ﺍﻟﻨﻮﺭﺑﺮﻭ‪ ،‬ﻳﻤﻴﻠﻮﻥ ﺑﺸﺮﺍﻫﺔ ﻟﺘﻨﺎﻭﻝ‬ ‫ﺍﻟﻮﺟﺒﺎﺕ ﺍﻟﺴﺮﻳﻌﺔ‪ .‬ﺣﻴﺚ ﺍﻛﺘﺸﻒ‬ ‫ﺍﻟﺒﺎﺣﺜﻮﻥ‪ ،‬ﺑﺄﻥ ﻣﻄﺎﻋﻢ ﺍﻟﻮﺟﺒﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﺮﻳﻌﺔ ﺗﺆﺛـــﺮ ﻋﻠـــﻰ ﻋﺎﺩﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺠﻴﺮﺍﻥ ﻓﻲ ﺗﻨﺎﻭﻝ ﺍﻟﻄﻌﺎﻡ‪.‬‬ ‫ﻛﻤﺎ ﺍﻛﺘﺸﻔﻮﺍ ﺑﺄﻥ ﻋﻤﺮﺍﻟﺴﻜﺎﻥ‬ ‫ﺍﻟﻘﺎﻃﻨﻴﻦ ﻓﻲ ﻣﻨﻄﻘﺔ ﺍﻟﻨﻮﺭﺑﺮﻭ‪،‬‬ ‫ﺃﻗﺼـــﺮ ﺑﻌﺸـــﺮ ﺳـــﻨﻮﺍﺕ ﻣـــﻦ‬ ‫ﻋﻤﺮﺍﻟﻤﻮﺍﻃﻨﻴـــﻦ ﻓـــﻲ ﻣﻨﻄﻘـــﺔ‬ ‫ﺳـــﻮﻟﻐﺮﻭﺩ ﻋﻠﻰ ﺳـــﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ‪،‬‬ ‫ﻭﻓﻘﺎ ﻟﺪﺭﺍﺳﺔ ﺗﻤﺖ ﻓﻲ ﻋﺎﻡ ‪2007‬‬

‫ﻗﺎﻡ ﺑﻬﺎ ﺍﻟﺒﺮﻭﻓﺴﻮﺭ ﺍﻟﻔﻨﻠﻨﺪﻱ‬ ‫ﺩﻳﺪﺭﻳﺸـــﻴﻦ‪ ،‬ﻣـــﻦ ﻣﻌﻬـــﺪ‬ ‫ﺍﻟﺼﺤﺔ ﺍﻟﻌﺎﻣـــﺔ ﻓﻲ ﺟﺎﻣﻌﺔ‬ ‫ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﻏﻦ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﻌﺰﻭ ﺍﻟﺒﺮﻭﻓﻴﺴـــﻮﺭ ﻫﺬﺍ‬ ‫ﺍﻟﻔـــﺎﺭﻕ ﺍﻟﻜﺒﻴﺮ ﻓـــﻲ ﺍﻟﻌﻤﺮ‪،‬‬ ‫ﺑﺄﻧـــﻪ ﻧﺎﺗﺞ ﻣـــﻦ ﺃﻥ ﺍﻷﻓﺮﺍﺩ‬ ‫ﺍﻷﺿﻌﻒ ﻓـــﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ‪ ،‬ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﺴﻬﻞ ﻋﻠﻴﻬﻢ ﺗﻨﺎﻭﻝ ﺍﻻﻃﻌﻤﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﺳﻤﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﻘـــﻮﻝ ﺷـــﺎﺭﻟﻮﺗﺔ ﺟﻠﻮﻣﺮ‪،‬‬ ‫ﺭﺋﻴﺴـــﺔ ﻗﺴـــﻢ ﺍﻟﺒﺤﻮﺙ ﺍﻟﻤﺤﻠﻴﺔ‬ ‫ﻟﻠﻮﻗﺎﻳـــﺔ ﻭﺍﻟﺼﺤﺔ‪ ،‬ﺑﺄﻧﻪ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ‬ ‫ﻭﺟﺪ ﺍﻟﺒﺎﺣﺜـــﻮﻥ ﻋﻼﻗﺔ ﻭﺍﺿﺤﺔ‬ ‫ﺑﻴـــﻦ ﺗﻮﺍﻓﺮ ﺍﻟﻮﺟﺒﺎﺕ ﺍﻟﺴـــﺮﻳﻌﺔ‬ ‫ﻭﻣﻴـــﻞ ﺍﻟﺠﻴﺮﺍﻥ ﻟﺸـــﺮﺍء ﺍﻟﻤﻮﺍﺩ‬ ‫ﺍﻟﻐﺬﺍﺋﻴﺔ ﻏﻴﺮ ﺍﻟﺼﺤﻴﺔ‪ ،‬ﻓﺈﻥ ﺫﻟﻚ‬ ‫ﻗﺪ ﻳﺪﻓﻊ ﻟﺘﻘﻠﻴﻞ ﺗﺰﻭﻳﺪ ﺫﻟﻚ ﺍﻟﻄﻌﺎﻡ‪،‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺬﻱ ﻗﺪ ﻳﻜﻮﻥ ﻟﻪ ﺁﺛﺎﺭ ﺳـــﻠﺒﻴﺔ‬ ‫ﻋﻠـــﻰ ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﺍﻟﺘـــﻲ ﺗﻨﻈﻢ ﻓﻴﻬﺎ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﻥ‪ .‬ﻭﺃﺿﺎﻓﺖ ﺑﺄﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﺍﻷﻫـــﺪﺍﻑ ﺍﻟﻮﺍﺿﺤـــﺔ ﺍﻟﺘﻰ ﺗﺤﺘﻢ‬ ‫ﻋﻠﻴﻨﺎ ﺃﻥ ﻧﺠﻌﻞ ﺍﻟﺨﻴﺎﺭ ﺍﻟﺼﺤﻲ ﻫﻮ‬

‫ﺍﻟﺨﻴﺎﺭ ﺍﻷﺳﻬﻞ‪ .‬ﻭﺍﺳﺘﻄﺮﺩﺕ‬ ‫ﻗﺎﺋﻠﺔ‪":‬ﻻﺃﻋﺘﻘـــﺪ ﺃﻧﻪ ﻳﻤﻜﻦ‬ ‫ﺃﻥ ﻧﻐﻴﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﺼﺤﺔ ﺍﻟﻌﺎﻣﺔ‪،‬‬ ‫ﻗﺒﻞ ﺃﻥ ﻧﺨﻠـــﻖ ﺑﻴﺌﺔ ﺻﺤﻴﺔ‬ ‫ﻟﻤﻮﺍﻃﻨﻴﻨﺎ‪ .‬ﻭﻳﻤﻜﻦ ﺃﻥ ﻳﺘﻢ ﺫﻟﻚ‬ ‫ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺿﻤﺎﻥ ﻋﺪﻡ ﻭﺟﻮﺩ‬ ‫ﻣﺤﻞ ﻟﻠﺸﺎﻭﺭﻣﺎ ﻋﻠﻰ ﻧﺎﺻﻴﺔ‬ ‫ﻛﻞ ﺷـــﺎﺭﻉ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﺑﺪﻻ ﻣﻦ‬ ‫ﺫﻟﻚ‪ ،‬ﻳﻤﻜﻦ ﺷﺮﺍء ﺍﻟﺸﺎﻭﺭﻣﺎ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﻛﻞ ‪ 20‬ﻧﺎﺻﻴﺔ ﺷﺎﺭﻉ"‪،‬‬ ‫ﻛﻤﺎ ﻋﺮﺿﺖ ﺣﻼ ﺑﺪﻳﻼ ﻟﺬﻟﻚ‪،‬‬ ‫ﻳﻘﻀﻲ ﺑﺘﻘﻴﻴـــﺪ ﺃﺣﺠﺎﻡ ﺍﻟﺒﻄﺎﻃﺲ‬ ‫ﺍﻟﻤﻘﻠﻴﺔ ﻭﺍﻟﻤﺸﺮﻭﺑﺎﺕ ﺍﻟﻐﺎﺯﻳﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻭﻓﻘـــﺎ ﻟﻠﻤﻠـــﻒ ﺍﻟﺼﺤﻲ ﻟﻌﺎﻡ‬ ‫‪ ،2008‬ﻭﺍﻟـــﺬﻱ ﻳﺸـــﺘﻤﻞ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺩﺭﺍﺳـــﺔ ﻟﺼﺤـــﺔ ‪70،000‬‬ ‫ﺳـــﺎﻛﻦ ﻣﻦ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﻏﻦ ﻭﻧﻮﺭﺙ‬ ‫ﺷـــﻴﻼﻧﺪ‪ .‬ﻭﺍﻟﺘﻲ ﻗﺎﻡ ﺑﻬﺎ ﺍﻟﺴﻜﺎﻥ‬ ‫ﺑﻤﻞء ﺍﻹﺳـــﺘﺒﻴﺎﻥ ﺍﻟﻤﺸﺘﻤﻞ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﺳﺘﻔﺴـــﺎﺭﺍﺕ ﻣﺘﻌﺪﺩﺓ‪ ،‬ﻣﻦ ﺑﻴﻨﻬﺎ‬ ‫ﺍﻹﺳﺘﻔﺴـــﺎﺭ ﺍﻟـــﺬﻱ ﻳﺴـــﺄﻝ ﻋﻦ‬ ‫ﺗﻨﺎﻭﻟﻬﻢ ﻟﻠﻮﺟﺒﺎﺕ ﺍﻟﺴﺮﻳﻌﺔ‪ ،‬ﺧﻼﻝ‬ ‫ﺍﻷﺳﺒﻮﻉ ﺍﻟﻤﺎﺿﻲ‪ .‬ﻭﻗﺪ ﺗﺒﻴﻦ ﻣﻦ‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪17‬‬

‫ﺿﻊ ﺍﻷﺭﻗﺎﻡ ﻣﻦ ‪ 9 - 1‬ﻓﻲ ﻛﻞ ﻣﺮﺑﻊ ﺑﺤﻴﺚ‬ ‫ﻻﻳﺘﻜﺮﺭ ﺍﻟﺮﻗﻢ ﻣﺮﺗﻴـــﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺮﺑﻊ ﺍﻟﻮﺍﺣﺪ‬ ‫ﺃﻭﻓﻲ ﺍﻟﻌﻤﻮﺩ ﺍﻟﻮﺍﺣﺪ ﺃﻭ ﻓﻲ ﺍﻟﺨﻂ ﺍﻷﻓﻘﻲ‪.‬‬

‫ﺧﻼﻝ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳـــﺔ‪ ،‬ﺑﺄﻥ ﻧﺴﺒﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﻨﺎﻃﻖ ﺍﻷﻛﺜﺮ ﺍﺳﺘﻬﻼﻛﺎ ﻟﻠﻮﺟﺒﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﺮﻳﻌﺔ ﻓﻲ ﻣﻨﻄﻘـــﺔ ﺍﻟﻌﺎﺻﻤﺔ‬ ‫ﻛﺎﻟﺘﺎﻟـــﻲ ‪ -:‬ﻧﻮﺭﺑﺮﻭ ‪- % 43 :‬‬ ‫ﻓﻴﺴـــﺘﺒﺮﻭ‪ -%41 :‬ﺑﻴﺴﺒﻴﺒﺮﺝ ‪:‬‬ ‫‪. %37‬‬ ‫ﻭﺃﻣﺎ ﺍﻟﻤﻨﺎﻃﻖ ﺍﻷﻗﻞ ﺍﺳﺘﻬﻼﻛﺎ‬ ‫ﻟﻠﻮﺟﺒﺎﺕ ﺍﻟﺴﺮﻳﻌﺔ ﻓﻬﻲ ﻛﺎﻟﺘﺎﻟﻲ‪-:‬‬ ‫ﺇﻳﺠﺪﺍﻝ‪- %20 :‬ﻫﻴﻠﻴﺴـــﻨﻴﻮﺭ‪:‬‬ ‫‪ - %20‬ﻓﻮﺭﻳﺴﻮ ‪.%21‬‬ ‫ﻭﺗﻜﺸـــﻒ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳـــﺔ ﺃﻳﻀـــﺎ‪،‬‬ ‫ﺃﻥ ﻣﻌﻈـــﻢ ﻣﺘﻨﺎﻭﻟـــﻲ ﺍﻟﻮﺟﺒﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﺴـــﺮﻳﻌﺔ‪ ،‬ﻫﻢ ﻣﻦ ﺍﻟﺸﺒﺎﺏ ﺫﻭﻱ‬ ‫ﺍﻟﺪﺧﻞ ﺍﻟﻤﻨﺨﻔﺾ‪.‬‬

‫ﻛﻠﻤﺎﺕ ﻣﺘﻘﺎﻃﻌﺔ‬

‫ﺗﻘﻨﻴﺔ ﺍﻟﺸﺮﺍﺋﺢ ﺗﻌﻴﺪ ﺍﻟﺒﺼﺮ ﻟﻠﻤﻜﻔﻮﻓﻴﻦ‬ ‫ﻳﺰﺭﻉ ﻓـــﻲ ﺃﻋﻴﻦ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﻜﻔﻮﻓﻴﻦ ﺭﻗﺎﺋﻖ ﺗﻌﻄﻴﻬﻢ ﺟﺰءﺍ‬ ‫ﺑﺴﻴﻄﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺸﺎﻫﺪ‪ .‬ﻭﻳﺴﺘﻄﻴﻊ‬ ‫ﺃﻭﻟﺌـــﻚ ﺍﻟﻤﻜﻔﻮﻓﻴﻦ ﻣـــﻦ ﺍﻻﻥ‬ ‫ﺍﻟﺘﻤﻴﻴﺰ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺸﻮﻛﺔ ﻭﺍﻟﺴﻜﻴﻦ‬ ‫ﻭﺍﻟﺘﻔﺮﻳﻖ ﺑﻴـــﻦ ﺍﻟﻔﻮﺍﻛﻪ‪ .‬ﺣﻴﺚ‬ ‫ﺗﻮﺿﻊ ﺷـــﺮﻳﺤﺔ ﺻﻐﻴﺮﺓ ﺧﻠﻒ‬ ‫ﺷـــﺒﻜﻴﺔ ﺍﻟﻌﻴـــﻦ‪ ،‬ﻳﻤﻜﻨﻬﺎ ﺣﻴﻨﺌﺬ‬ ‫ﺍﻛﺘﺸـــﺎﻑ ﺍﻟﻀـــﻮء ﻭﺇﺭﺳـــﺎﻝ‬ ‫ﺇﺷﺎﺭﺍﺕ ﺑﺬﻟﻚ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻣﺎﻍ ‪ ،‬ﻣﻤﺎ‬ ‫ﻳﻤﻜﻦ ﺍﻟﻤﻜﻔﻮﻓﻴﻦ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﺼﻮﻝ‬ ‫ﻋﻠـــﻰ ﺟـــﺰء ﻣﻦ ﺍﻟﺮﺅﻳـــﺎ ﻣﺮﺓ‬ ‫ﺃﺧﺮﻯ‪ .‬ﻭﻳﻜﻤﻦ ﺩﻭﺭ ﺍﻟﺸـــﺮﻳﺤﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺰﺭﻭﻋﺔ ﻓﻲ ﺃﻥ ﺍﻟﻀﻮء ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﻳﺴﻘﻂ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺠﺰء ﺍﻟﺨﻠﻔﻲ ﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻌﻴـــﻦ ﻳﺘﻢ ﺍﻟﺘﻘﺎﻃﻪ ﺑﻮﺍﺳـــﻄﺔ‬ ‫ﺍﻟﺸﺮﻳﺤﺔ ﺍﻟﺼﻐﻴﺮﺓ ﺍﻟﻤﺰﺭﻭﻋﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺘﻰ ﺗﺮﺳـــﻞ ﺑﺪﻭﺭﻫﺎ ﺇﺷﺎﺭﺍﺕ‬ ‫ﻛﻬﺮﺑﺎﺋﻴﺔ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺨﻼﻳﺎ ﺍﻟﻌﺼﺒﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻨﺸـــﻄﺔ ﻓـــﻲ ﺍﻟﻌﻴـــﻦ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺘﻰ‬ ‫ﺗﻮﺻﻠﻬﺎ ﺑﺪﻭﺭﻫـــﺎ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺪﻣﺎﻍ‪،‬‬ ‫ﻣﻤﺎ ﻳﻤﻜﻦ ﺍﻟﻀﺮﻳـــﺮ ﻣﻦ ﺭﺅﻳﺔ‬

‫ﺟﺰء ﻃﻔﻴﻒ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺸﻬﺪ‪ .‬ﻭﻳﻌﻜﻒ‬ ‫ﺍﻟﺒﺎﺣﺜﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﻮﻗﺖ ﺍﻟﺤﺎﻟﻲ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻋﻤﻞ ﺍﻟﻌﻴﻦ ﺍﻹﺻﻄﻨﺎﻋﻴﺔ‪ ،‬ﺣﻴﺚ‬ ‫ﻳﺘـــﻢ ﺗﺤﻮﻳﻞ ﺍﻟﻀـــﻮء ﻓﻴﻬﺎ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺇﺷﺎﺭﺍﺕ ﻛﻬﺮﺑﺎﺋﻴﺔ ﻳﺘﻢ ﺇﺭﺳﺎﻟﻬﺎ‬ ‫ﻣﺒﺎﺷـــﺮﺓ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻘﺸﺮﺓ ﺍﻟﺒﺼﺮﻳﺔ‬ ‫ﻓـــﻲ ﺍﻟﻤﺦ‪ .‬ﻭﻳﻤﻜﻦ ﺃﻥ ﺗﺴـــﺎﻋﺪ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﺃﻳﻀﺎ‪ ،‬ﺍﻟﻤﻜﻔﻮﻓﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻟﺪﻳﻬﻢ‪،‬ﻋﻠﻰ ﺳﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ‪،‬‬ ‫ﺗﻠﻒ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺼﺐ ﺍﻟﺒﺼﺮﻱ‪ .‬ﻭﻣﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺃﻥ ﻳﺘﻢ ﺍﺳـــﺘﺨﺪﺍﻡ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﺘﻘﻨﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺴـــﺘﻘﺒﻞ ﺍﻟﻘﺮﻳﺐ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺎﻡ ﺑﺎﺣﺜـــﻮﻥ ﺁﺧﺮﻭﻥ ﺑﺘﺠﺮﺑﺔ‬ ‫ﺃﺧﺮﻯ ﻭﺑﺄﺳﻠﻮﺏ ﻣﺨﺘﻠﻒ ﻗﻠﻴﻼ‪،‬‬ ‫ﻭﻫﻮ ﺃﻥ ﺍﻻﻧﻄﺒﺎﻋﺎﺕ ﺍﻟﺒﺼﺮﻳﺔ‬ ‫ﻳﺘﻢ ﺟﻤﻌﻬﺎ ﻓـــﻲ ﻛﺎﻣﻴﺮﺍ ﻓﻴﺪﻳﻮ‬ ‫ﺻﻐﻴﺮﺓ‪ ،‬ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﻟﺒﺎﺱ ﻧﻈﺎﺭﺓ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺳﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ‪ .‬ﻭﺗﺘﻢ ﻣﻌﺎﻟﺠﺔ‬ ‫ﺍﻹﺷـــﺎﺭﺍﺕ ﺍﻟﻜﻬﺮﺑﺎﺋﻴﺔ ﺍﻟﻘﺎﺩﻣﺔ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﻜﺎﻣﻴﺮﺍ ﺑﻮﺍﺳﻄﺔ ﻛﻮﻣﺒﻴﻮﺗﺮ‬ ‫ﻣﺤﻤﻮﻝ ﺻﻐﻴـــﺮ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺬﻱ ﻳﻘﻮﻡ‬ ‫ﺑﺈﺭﺳـــﺎﻝ ﺍﻟﺒﻴﺎﻧﺎﺕ ﻻﺳﻠﻜﻴﺎ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﺸﺮﺍﺋﺢ ﺍﻟﺪﻗﻴﻘﺔ ﺍﻟﻤﺰﺭﻭﻋﺔ ﻓﻲ‬

‫ﺍﻟﻌﻴﻦ‪ .‬ﻭﻋﻨﺪﻫـــﺎ ﺗﻘﻮﻡ ﺍﻟﺮﻗﺎﺋﻖ‬ ‫ﺍﻟﺪﻗﻴﻘﺔ ﺑﺘﺤﻔﻴﺰﺍﻟﺨﻼﻳﺎ ﺍﻟﻌﺼﺒﻴﺔ‬ ‫ﻟﻠﻌﻴﻦ‪ ،‬ﻓﻴﻘـــﻮﻡ ﺍﻟﺪﻣﺎﻍ ﺑﺘﺼﻮﺭ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸـــﻬﺪ ﺍﻟﺒﺼﺮﻱ‪ .‬ﻭﻟﻜﻦ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﺘﻘﻨﻴﺔ ﺗﺴـــﺘﺨﺪﻡ ﻓﻘﻂ‪ ،‬ﻋﻨﺪﻣﺎ‬ ‫ﻳﻜﻮﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺧﻠﻞ ﻓﻲ ﺧﻼﻳﺎ ﺍﻟﻌﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺤﺴﺎﺳـــﺔ ﻟﻠﻀـــﻮء‪ .‬ﻭﺍﻟﺠﺪﻳﺮ‬ ‫ﺑﺎﻟﺬﻛﺮ ﺃﻧﻪ ﺳﺘﺸﻬﺪ ﺗﻘﻨﻴﺔ ﺍﻟﺮﻗﺎﺋﻖ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺴـــﺘﻘﺒﻞ ﺍﻟﻘﺮﻳﺐ ﺗﻄﻮﺭﺍ‬ ‫ﻳﻈﻬﺮ ﺃﺛﺮﻩ ﺑﻮﺿﻮﺡ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺮﺅﻳﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﻗﺎﻣﺖ ﺷﺮﻛﺔ ﺃﻣﺮﻳﻜﻴﺔ ﺗﺪﻋﻰ‬ ‫ﺳﻴﻜﻮﻧﺪ ﺳﺎﻳﺖ‪ ،‬ﺑﺰﺭﺍﻋﺔ ﺭﻗﺎﺋﻖ‬ ‫ﺃﺳـــﻤﺘﻬﺎ ﺃﺭﺟﻮﺱ‪ ،2‬ﻓﻲ ﺃﻋﻴﻦ‬ ‫‪ 18‬ﺷـــﺨﺼﺎ ﻣﺼﺎﺑـــﺎ‪ ،‬ﻭﻛﺎﻧﺖ‬ ‫ﺍﻟﻨﺘﺎﺋﺞ ﺍﻷﻭﻟﻴﺔ ﻣﺒﺸﺮﺓ ﻟﻠﻐﺎﻳﺔ‪.‬‬ ‫ﺇﺫ ﺗﻤﻜـــﻦ ﺧﻼﻟﻬﺎ ﺍﻟﻤﺮﺿﻰ ﻣﻦ‬ ‫ﺭﺅﻳﺔ ﻣﻼﻣﺢ ﺍﻷﺷﻴﺎء ﺣﻴﻦ ﻳﻜﻮﻥ‬ ‫ﻫﻨﺎﻙ ﺗﺒﺎﻳﻦ ﻛﺒﻴﺮ ﺑﻴﻨﻬﺎ‪ ،‬ﻛﺘﻤﻴﻴﺰ‬ ‫ﺍﻟﻘﻤﺮ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻤﺎء ﺍﻟﻤﻈﻠﻤﺔ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺳﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ‪ .‬ﻭﺍﻟﺠﺪﻳﺮ ﺑﺎﻟﺬﻛﺮ‪،‬‬ ‫ﺑﺄﻥ ﺍﻷﺟﻴﺎﻝ ﺍﻟﻘﺎﺩﻣﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺮﻗﺎﻗﺔ‬ ‫ﺃﺭﺟﻮﺱ ﺳﺘﺤﺘﻮﻱ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻷﻗﻄـــﺎﺏ‪ ،‬ﺣﻴـــﺚ ﻳﺼﺒﺢ‬

‫ﺑﺈﻣﻜﺎﻥ ﺍﻟﻤﻜﻔﻮﻓﻴﻦ ﺍﻟﺴـــﺎﺑﻘﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺘﻤﻴﻴﺰ ﺑﻴﻦ ﺍﻷﺷـــﻴﺎء ﺑﺘﻔﺎﺻﻴﻞ‬ ‫ﺃﻛﺜﺮﺩﻗـــﺔ‪ .‬ﻛﻤﺎ ﻗﺎﻣﺖ ﺷـــﺮﻛﺔ‬ ‫ﺃﺳﺘﺮﺍﻟﻴﺔ ﺗﺪﻋﻰ ﺑﻴﻮﻧﻴﻚ ﻓﻴﺠﻦ‪،‬‬ ‫ﺑﻜﺸﻒ ﺍﻟﻨﻘﺎﺏ ﻋﻦ ﻧﻈﺎﻡ ﻣﻤﺎﺛﻞ‬ ‫ﻳﺤﺘﻮﻱ ﻋﻠﻰ ‪ 100‬ﻣﻦ ﺍﻷﻗﻄﺎﺏ‬ ‫ﺍﻟﻜﻬﺮﺑﺎﺋﻴـــﺔ‪ .‬ﻭﺃﺷـــﺎﺭﺕ ﻣﺠﻠﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﻌﺮﻓﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‪ ،‬ﺑﺄﻧﻪ ﻟﻴﺲ‬ ‫ﻫﻨﺎﻙ ﺃﺩﻧﻰ ﺷـــﻚ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻌﻠﻤﺎء‬ ‫ﻣﻦ ﺃﻥ ﺗﻘﻨﻴﺔ ﺍﻟﻌﻴﻦ ﺍﻹﻟﻜﺘﺮﻭﻧﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺰﺭﻭﻋﺔ‪ ،‬ﺳﺘﺒﺸـــﺮ ﺑﻤﺴﺘﻘﺒﻞ‬ ‫ﻭﺍﻋﺪ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺪﻯ ﺍﻟﻘﺼﻴﺮ‪.‬‬

‫ﻧﺰﻻء ﺃﺣﺪ ﺍﻟﻔﻨﺎﺩﻕ ﻳﻮﻟﺪﻭﻥ ﺍﻟﻄﺎﻗﺔ ﻣﻘﺎﺑﻞ ﺗﻤﺘﻌﻬﻢ ﺑﺎﻟﺨﺪﻣﺎﺕ ﻓﻴﻪ!‬ ‫ﻳﻨﺘﺞ ﻧﺰﻻء ﺃﺣـــﺪ ﺍﻟﻔﻨﺎﺩﻕ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻙ ﺑﺄﻧﻔﺴﻬﻢ‪ ،‬ﺍﻟﻄﺎﻗﺔ‬ ‫ﺍﻟﻼﺯﻣﺔ ﻟﻠﻔﻨﺪﻕ‪ .‬ﺍﻷﻣﺮ ﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﺟﻠـــﺐ ﺍﻟﺸـــﻬﺮﺓ ﻟﻠﻔﻨﺪﻕ ﻓﻲ‬ ‫ﺟﻤﻴﻊ ﺃﻧﺤﺎء ﺍﻟﻌﺎﻟﻢ‪.‬‬ ‫ﻓﻘـــﺪ ﻗﺎﻡ ﻓﻲ ﻧﻬﺎﻳﺔ ﺷـــﻬﺮ‬ ‫ﺇﺑﺮﻳﻞ‪ ،‬ﻓﻨﺪﻕ ﻛـــﺮﺍﻭﻥ ﺑﻼﺯﺍ‬ ‫ﺍﻟﻜﺎﺋﻦ ﻓﻲ ﺃﻭﺭﻳﺴﺘﻴﺪ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﻳﻌﺘﺒﺮ ﻭﺍﺣﺪﺍ ﻣﻦ ﺃﻓﻀﻞ ﺍﻟﻔﻨﺎﺩﻕ‬ ‫ﺍﻟﺼﺪﻳﻘـــﺔ ﻟﻠﺒﻴﺌـــﺔ‪ ،‬ﺑﻮﺿﻊ‬ ‫ﺩﺭﺍﺟﺎﺕ ﺛﺎﺑﺘﺔ‪ ،‬ﺗﻤﻜﻦ ﻧﺰﻻءﻩ‬ ‫ﻣـــﻦ ﺇﻧﺘﺎﺝ ﺍﻟﻄﺎﻗـــﺔ ﺍﻟﻼﺯﻣﺔ‬ ‫ﻟـــﻪ‪ .‬ﻓﻌـــﻦ ﻃﺮﻳـــﻖ ﺁﻱ ﺑﻮﺩ‬ ‫ﺍﻟﻤﺜﺒﺖ ﻋﻠﻰ ﻣﻘﻮﺩ ﺍﻟﺪﺭﺍﺟﺔ‪،‬‬ ‫ﻳﺴﺘﻄﻴﻊ ﺍﻟﺸﺨﺺ ﺗﺘﺒﻊ ﻛﻤﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻄﺎﻗﺔ ﺍﻟﻤﺘﻮﻟـــﺪﺓ ﻋﻨﺪ ﺗﺤﺮﻳﻚ‬ ‫ﺍﻟﺪﻭﺍﺳـــﺎﺕ‪ .‬ﺣﻴﺚ ﻳﺘﻢ ﺗﺨﺰﻳﻦ‬

‫ﺍﻟﻄﺎﻗـــﺔ ﺍﻟﻨﺎﺗﺠﺔ ﻓـــﻲ ﺑﻄﺎﺭﻳﺔ‬ ‫ﻣﻮﺻﻠﺔ ﺑﺎﻟﺪﺭﺍﺟـــﺔ‪ ،‬ﻭﻣﻦ ﺛﻢ‬ ‫ﻳﺘﻢ ﻧﻘﻠﻬﺎ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻤﺮﻛﺰ ﺍﻟﺮﺋﻴﺴﻲ‬

‫ﻹﻣﺪﺍﺩ ﺍﻟﻄﺎﻗﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻔﻨﺪﻕ‪.‬‬ ‫ﻭﺳـــﻴﺘﻢ ﺍﻋﺘﺒـــﺎﺭﺍ ﻣـــﻦ‬ ‫ﺣﺰﻳﺮﺍﻥ ‪ /‬ﻳﻮﻧﻴﻮ ﺍﻹﺳـــﺘﻔﺎﺩﺓ‬

‫ﻣـــﻦ ‪ 2400‬ﺧﻠﻴـــﺔ ﻟﻠﻄﺎﻗﺔ‬ ‫ﺍﻟﺸﻤﺴﻴﺔ ﺍﻟﻤﻮﺿﻮﻋﺔ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻭﺍﺟﻬﺎﺕ ﻓﻨﺪﻕ ﻛﺮﺍﻭﻥ ﺑﻼﺯﺍ‪،‬‬ ‫ﻟﺘﺰﻭﻳـــﺪ ﺍﻟﻔﻨـــﺪﻕ ﺑﺎﻟﻄﺎﻗـــﺔ‬ ‫ﺍﻟﺸﻤﺴﻴﺔ‪ ،‬ﺇﺿﺎﻓﺔ ﻟﻤﺎ ﻳﺤﺼﻞ‬ ‫ﻋﻠﻴﻪ ﺍﻟﻔﻨﺪﻕ ﻣﻦ ﻃﺎﻗﺔ‪ ،‬ﻣﻦ‬ ‫ﻗﺒﻞ"ﻧﺰﻻﺋـــﻪ"‪ ،‬ﻭﺍﻟﺬﻳـــﻦ‬ ‫ﻳﺘﻤﺘﻌﻮﻥ ﻋﻠﻰ ﺇﺛﺮﻫﺎ ﺑﻮﺟﺒﺔ‬ ‫ﻣﺠﺎﻧﻴﺔ ﻓﻲ ﻣﻄﻌﻢ ﺍﻟﻔﻨﺪﻕ‪ ،‬ﻓﻲ‬ ‫ﺣﺎﻝ ﺗﺰﻭﻳﺪﻩ ﺑﻄﺎﻗﺔ ﺗﺰﻳﺪﻋﻦ‬ ‫‪ 10‬ﻭﺍﻁ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﺎﻋﺔ‪ .‬ﻭﻭﻓﻘﺎ‬ ‫ﻟﻤﺎ ﺫﻛﺮﺗﻪ ﻭﺳـــﺎﺋﻞ ﺍﻹﻋﻼﻡ‪،‬‬ ‫ﻓﺈﻧـــﻪ ﻭﺇﺿﺎﻓـــﺔ ﻟﻠﺤﻨﻜـــﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﻬﻨﻴﺔ ﺑﺎﻟﺴـــﻤﺎﺡ ﻟﻠﻨﺰﻻء‬ ‫ﺑﺘﻮﻟﻴـــﺪ ﺍﻟﻄﺎﻗﺔ‪ ،‬ﻓـــﺈﻥ ﺫﻟﻚ‬ ‫ﺳﻴﺠﻠﺐ ﺃﻳﻀﺎ ﺗﻐﻄﻴﺔ ﻭﺍﺳﻌﺔ‬ ‫ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﻛﺎﻓﺔ ﻭﺳﺎﺋﻞ ﺍﻹﻋﻼﻡ‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻟﻤﻴﺔ‪.‬‬

‫ﺃﻓﻘﻲ‬

‫‪ - 1‬ﻣﺪﻳﻨﺔ ﻭﻣﺮﻓﺄ ﻓﻲ ﺟﻨﻮﺏ ﺑﺎﻛﺴﺘﺎﻥ ﺍﻟﻐﺮﺑﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﺑﺤﺮ ُﻋﻤﺎﻥ‬ ‫– ‪ – 2‬ﻣﻤﺜﻠﺔ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺔ ﺭﺍﺣﻠﺔ – ‪ – 3‬ﻋﻜﺴﻬﺎ ﻋﻠﻢ ﻗﺮﺍءﺓ ﺍﻟﻮﺟﻮﻩ‬ ‫– ﺯﻫﺮ – ‪ – 4‬ﺗﻔﺴـــﻴﺮﻳﺔ – ﻋﻜﺴـــﻬﺎ ﻣﺸﻰ ً‬ ‫ﻟﻴﻼ – ‪ – 5‬ﻋﺎﺻﻤﺔ‬ ‫ﺃﻭﺭﻭﺑﻴﺔ – ﻣﻤﺜﻠﺔ ﻣﺼﺮﻳﺔ – ‪ – 6‬ﻣﺪﻳﻨﺔ ﺇﻳﻄﺎﻟﻴﺔ – ﻣﻠﻜﻪ – ‪– 7‬‬ ‫ﺍﻷﺳﻢ ﺍﻟﺜﺎﻧﻲ ﻟﺼﺤﺎﻓﻲ ﻟﺒﻨﺎﻧﻲ ﺭﺍﺣﻞ – ‪ – 8‬ﻛﺎﺗﺐ ﻗﺼﺔ – ﻟﻠﺘﻨﻔﺲ‬ ‫– ‪ – 9‬ﺷﺎﻋﺮ ﻟﺒﻨﺎﻧﻲ ﺭﺍﺣﻞ ‪.‬‬

‫ﻋﻤﻮﺩﻱ‬

‫‪ – 1‬ﻟﻌﺒﺔ ﺭﻳﺎﺿﻴﺔ – ﻣﻮﺳـــﻴﻘﻲ ﺇﻳﻄﺎﻟﻲ – ﻣﺘﺸـــﺎﺑﻬﺎﻥ – ‪3‬‬ ‫– ﺣﺮﻑ ﺗﻨﺒﻴﻪ ﻭﻳﻜﺜﺮ ﺑﻌﺪﻫﺎ ﺍﻟﻘﺴـــﻢ – ﺃﺷﺎﺭﺍﺕ – ‪ – 4‬ﻋﺎﺻﻤﺔ‬ ‫ﺃﻭﺭﻭﺑﻴﺔ – ﺭﻛﻴﺰﺓ – ‪ – 5‬ﺷﺮﺷـــﻒ ﻣﺒﻌﺜﺮﺓ – ﻏﺎﻟﻲ ﺍﻟﺜﻤﻦ – ‪6‬‬ ‫– ﻋﻤﻠﺔ ﺃﺳـــﻴﻮﻳﺔ – ﻓﺮﺡ – ‪ – 7‬ﻧﺼﻒ ﺃﻣﻴﻦ – ﻳﺸـــﺎﻫﺪ – ‪8‬‬ ‫– ﻣﻤﺜﻞ ﻛﻮﻣﻴﺪﻱ ﻋﺮﺑﻲ – ‪ – 9‬ﺃﺳﺪ – ﻣﺘﺸﺎﺑﻬﺔ ‪.‬‬

‫ﻃﺮﺍﺋﻒ‬

‫• ﻧﺠﺎ ﺃﺣﺪ ﺍﻟﺒﺨﻼء ﻣﻦ ﺣﺎﺩﺙ ﻛﺒﻴﺮﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﻴﺎﺭﺓ ﻭﺟﺮﺡ‬ ‫ﺻﺪﻳﻘﻪ ﺍﻟﻤﺮﺍﻓﻖ ﻭﻃﻠﺐ ﻣﻨﻪ ﺍﻹﺗﺼﺎﻝ ﺑﺎﻹﺳـــﻌﺎﻑ ﻟﻨﺠﺪﺗﻪ‬ ‫ﻓﺄﺭﺳـــﻞ ﻟﻬﻢ ﺭﺳﺎﻟﺔ ‪sms‬ﻛﺘﺐ ﻓﻴﻬﺎ ‪.!! Ring til mig:‬‬ ‫• ﻗـــﺎﻝ ﺍﻟﺘﻠﻤﻴـــﺬ ﻟﻠﻤﻌﻠـــﻢ ‪:‬ﺃﻟﻴﺲ ﻣـــﻦ ﺍﻟﺒﺨﻞ ﻳﺎﺃﺳـــﺘﺎﺫ ﺃﻥ‬ ‫ﺗﻘﻮﻝ ﺑﺎﻷﻣـــﺲ ﺃﻥ ‪ 5=1+4‬ﻭﺗﻘﻮﻝ ﺍﻟﻴـــﻮﻡ ﺃﻥ ‪.!!5 = 2+3‬‬

‫• ﺯﺍﺭ ﺃﺣﺪ ﺍﻟﺒﺨﻼء ﺻﺪﻳﻘﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺴﺘﺸﻔﻰ‪ ،‬ﻓﻮﺟﺪ ﺍﻟﺒﺎﺏ‬ ‫ﻣﻜﺘﻮﺏ ﻋﻠﻴﻪ ﺍﺩﻓﻊ‪ ،‬ﻓﻘﺎﻝ ‪:‬ﺃﺯﻭﺭﻩ ﻓﻲ ﻭﻗﺖ ﺁﺧﺮ ﺃﻓﻀﻞ !!‪.‬‬ ‫•ﺍﻧﺰﻟﻘﺖ ﺳﻴﺎﺭﺓ ﺗﺎﻛﺴﻲ ﻋﻠﻰ ﻣﻨﺤﺪﺭ ﺷﺪﻳﺪ ﻓﺼﺎﺡ ﺍﻟﺴﺎﺋﻖ‬ ‫ﻓﻲ ﺭﻋﺐ ‪ :‬ﻻ ﺃﺳﺘﻄﻴﻊ ﺍﻳﻘﺎﻑ ﺍﻟﺴﻴﺎﺭﺓ‪ ،‬ﻓﺮﺩ ﺍﻟﺮﺍﻛﺐ ﺍﻟﺒﺨﻴﻞ ‪:‬‬ ‫ﺃﻭﻗﻒ ﺍﻟﻌﺪﺍﺩ ﺑﺴﺮﻋﺔ !!‪.‬‬

‫ﺻﻔﺤﺔﺍﻟﻤﻨﻮﻋﺎﺕ ﻣﻦ ﺇﻋﺪﺍﺩ‪:‬ﻋﺼﺎﻡ ﻳﻮﺳﻒ‬

‫‪18‬‬

‫‪ÚÓ◊äb‡„á€a@Úœbzó€a@Âfl‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫ﻧﻨﺸﺮ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺼﻔﺤﺔ ﻣﻘﺎﻻﺕ ﻣﺨﺘﺎﺭﺓ ﻭﻣﺘﺮﺟﻤﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﺼﺤﻒ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ ،‬ﻣﻊ ﺍﻟﺘﻨﻮﻳﻪ ﺑﺄﻥ ))ﺃﺧﺒﺎﺭ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ(( ﻻ ﺗﺘﺒﻨﻰ ﺍﻵﺭﺍء ﺍﻟﻮﺍﺭﺩﺓ ﻓﻴﻬﺎ‪.‬‬

‫·◊;|‪Z‡]iâ›]∆…^;È…;gÖu’\;]›Öâ‬‬ ‫ﺭﺑﻤﺎ ﻳﻜﻮﻥ ﻣﻦ ﺍﻟﻼﺋﻖ ﺃﻥ ﻳﻔﻜﺮ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻴﻮﻥ‬ ‫ﻓﻲ ﻛﻴﻔﻴﺔ ﺇﻳﺼﺎﻝ ﺧﺒﺮ ﺍﻟﻬﺰﻳﻤﺔ ﻓﻲ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ‬ ‫ﺇﻟـــﻰ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ ،‬ﻓﺎﻟﻤـــﺮء ﻻ ﻳﻌﺮﻑ‬ ‫ﺃﻳﻀﺤـــﻚ ﺃﻡ ﻳﺒﻜـــﻲ ﻋﻨﺪﻣﺎ ﺗﺴـــﺘﻌﺪ ﺍﻷﺣﺰﺍﺏ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﻛﺎﻧﺖ ﻭﺭﺍء ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﺮﺏ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺃﻓﻐﺎﻧﺴـــﺘﺎﻥ ﻟﻌﺮﺽ ﻣﺎ ﺃﺳﻔﺮﺕ ﻋﻨﻪ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺤﺮﺏ‪ ،‬ﻭﻋﻨﺪﻣﺎ ﻳﺤﺎﻭﻟﻮﻥ ﺃﻥ ﻳﺸﺮﺣﻮﺍ‬ ‫ﺃﻥ ﺍﻧﺴﺤﺎﺑﻬﻢ ﻣﻦ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﻭﺇﻥ ﺗﻢ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺎﻡ‬ ‫ً‬ ‫ً‬ ‫ﻣﺨﻄﻄﺎ‬ ‫ﺍﻧﺴﺤﺎﺑﺎ‬ ‫ﺍﻟﻘﺎﺩﻡ ﻛﻤﺎ ﻳﺰﻋﻤﻮﻥ‪ ،‬ﺳﻴﻜﻮﻥ‬ ‫ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﻭﻟﻴﺲ ﺑﺴﺒﺐ ﺍﻟﻬﺰﻳﻤﺔ‪.‬‬ ‫ﻓﻤﻬﻤـــﺔ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻛﺎﻧﺖ ﻋﻠﻰ ﻣﺮ‬ ‫ﺍﻷﻳﺎﻡ ﻛﻠﻬﺎ ﻭﻣﺎ ﺯﺍﻟﺖ ﺻﻌﺒﺔ ﻟﻠﻐﺎﻳﺔ‪ ،‬ﻭﻛﺎﻧﺖ ﻓﻲ‬ ‫ﻣﻌﻈﻢ ﺍﻷﻭﻗﺎﺕ ﻣﺤﺎﻭﻟﺔ ﻟﺘﺠﻨﺐ ﺍﻟﻬﺰﻳﻤﺔ ﻭﻟﻜﻦ‬ ‫ﻫﺬﺍ ﻻ ﻳﻨﻔﻲ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻗﺪ ﺷﺎﺭﻛﺖ‬ ‫ﻓﻲ ﻣﻌﺎﺭﻙ ﺻﻌﺒﺔ ﺑﻜﻞ ﺷﺠﺎﻋﺔ ﻭﺣﻨﻜﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻣـــﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ ﺃﺧـــﺮﻯ ﻓﺄﻥ ﺍﻟﺘﻘـــﺪﻡ ﺍﻟﺤﺎﺻﻞ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﻨﻄﻘـــﺔ ﺍﻟﻮﺍﻗﻌﺔ ﺗﺤﺖ ﺳـــﻴﻄﺮﺓ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻣﺎ ﻫـــﻮ ﺇﻻ ﺍﻧﻌﻜﺎﺱ ﻟﻸﻭﺿﺎﻉ ﻓﻲ‬ ‫ﺑﺎﻗﻲ ﺃﺟﺰﺍء ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﻭﺃﻥ ﺍﻟﻮﺟﻮﺩ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‬ ‫ً‬ ‫ﻣﺴﺎﻫﻤﺎ ﺑﺠﺰء ﺻﻐﻴﺮ‬ ‫ﻻ ﻳﺘﻌﺪﻯ ﺩﻭﺭﻩ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺨﻄﺔ ﺍﻷﻣﺮﻳﻜﻴﺔ‪.‬‬

‫ﺧﻄﺔ ﺍﻧﺴﺤﺎﺏ ﻭﺍﺿﺤﺔ‬

‫ﻭﺍﻟﺮﺋﻴـــﺲ ﺍﻷﻣﺮﻳﻜـــﻲ ﺑﺪﻭﺭﻩ ﺻـــﺮﺡ ﺑﻜﻞ‬ ‫ﺷﺠﺎﻋﺔ ﺃﻥ ﺣﺮﺏ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴـــﺘﺎﻥ ﺣﺮﺏ ﻻ ﻳﻤﻜﻦ‬ ‫ﻛﺴـــﺒﻬﺎ ﻓﻲ ﻣﺪﺓ ﺯﻣﻨﻴﺔ ﻣﻌﻴﻨﺔ ﺃﻭ ﺿﻤﻦ ﺇﻃﺎﺭ‬ ‫ﻣﺤﺪﺩ ﻟﻠﻤﻮﺍﺭﺩ ﺍﻟﻤﺴﺘﺨﺪﻣﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﺮﺏ ﻭﺍﻟﺬﻱ‬ ‫ﻗﺪ ﻳﺮﺿﻲ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﻤﺸـــﺎﺭﻛﺔ ﻭﺍﻟﺪﻭﻝ ﺍﻟﻌﻈﻤﻰ‬ ‫ﻛﺬﻟﻚ‪.‬‬ ‫ﻓﺎﻟﻌﻤﻠﻴـــﺎﺕ ﺍﻟﻌﺴـــﻜﺮﻳﺔ ﺍﻷﺧﻴـــﺮﺓ ﻭﻛﺬﻟـــﻚ‬

‫ﺍﻟﺘﻌﺰﻳﺰﺍﺕ ﺍﻟﻤﺮﺳﻠﺔ ﺇﻟﻰ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﻣﺎ ﻫﻲ ﺇﻻ‬ ‫ﻣﺤﺎﻭﻟـــﺔ ﻹﺧﻔﺎء ﺍﻟﻬﺰﻳﻤﺔ ﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ ﻭﻣﺤﺎﻭﻟﺔ‬ ‫ﻟﺘﺒﻴﻴـــﻦ ﺃﻧﻪ ﻣـــﺎ ﺯﺍﻝ ﻫﻨﺎﻙ ﺃﻣﻞ ﻓـــﻲ ﺍﻟﺘﻮﺻﻞ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺍﺳـــﺘﻘﺮﺍﺭ ﻷﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﻗﺒﻞ ﺍﻧﺴﺤﺎﺏ ﺃﻏﻠﺐ‬ ‫ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﺍﻟﻤﻮﺟﻮﺩﺓ ﺍﻵﻥ‪.‬‬ ‫ﻭﺍﻟﻨﺘﺎﺋـــﺞ ﻋﻠﻰ ﻛﻞ ﺣﺎﻝ ﻟﻦ ﺗﻜﻮﻥ ﺃﻓﻀﻞ ﻣﻤﺎ‬ ‫ﺗﺤﻘـــﻖ ﻓﻲ ﻋﺎﻡ ‪ 2002‬ﺑﻤـــﺎ ﺃﻥ ﺣﺮﻛﺔ ﻃﺎﻟﺒﺎﻥ‬ ‫ﺍﺳـــﺘﻄﺎﻋﺖ ﺃﻥ ﺗﻌـــﻮﺩ ﻟﺘﻜﻮﻥ ﻗـــﻮﺓ ﻛﺒﻴﺮﺓ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻷﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻧﻲ‪.‬‬ ‫ﻭﻛﻞ ﻫـــﺬﻩ ﺍﻷﻣﻮﺭ ﺗﺨـــﺪﻡ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ ﻭﻋﻠﻰ‬ ‫ﺭﺃﺳـــﻬﺎ ﺣﺰﺏ ﺍﻟﺮﺍﺩﻳﻜﻴﻞ ﻷﻧﻬﻢ ﻗﺎﻣﻮﺍ ﻓﻲ ﻭﻗﺖ‬ ‫ﺳﺎﺑﻖ ﺑﺎﻟﻤﻄﺎﻟﺒﺔ ﺑﺎﻻﻧﺴـــﺤﺎﺏ ﻣﻦ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ‬ ‫ﻭﺑﺘﺤﺪﻳﺪ ﻣﻮﻋﺪ ﻟﺨﺮﻭﺝ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ ﻣﻦ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ‪،‬‬ ‫ﻭﻳﺬﻛـــﺮ ﺃﻥ ﻭﺯﻳـــﺮ ﺍﻟﺨﺎﺭﺟﻴﺔ ﺍﻟﺴـــﺎﺑﻖ – ﺑﻴﺮ‬ ‫ﺳﺘﻲ ﻣﻮﻟﺮ‪ -‬ﻗﺪ ﺍﺗﻬﻢ ﺟﻤﻌﻴﺎﺕ ﺍﻟﺠﻨﻮﺩ ﻓﻲ ﺁﺧﺮ‬ ‫ﻧﻮﻓﻤﺒـــﺮ ﺑﺘﻮﺍﻃﺌﻬﺎ ﻣﻊ ﺣﺮﻛـــﺔ ﻃﺎﻟﺒﺎﻥ ﻋﻨﺪﻣﺎ‬ ‫ﻃﺎﻟﺒﻮﺍ ﺑﺘﺤﺪﻳﺪ ﻣﻮﻋﺪ ﻟﻠﺨﺮﻭﺝ‪.‬‬

‫ﻭﺍﻟﺤﻘﻴﻘـــﺔ ﺍﻵﻥ ﺃﺻﺒﺤـــﺖ ﻭﺍﺿﺤﺔ ﻭﻫﻲ ﺃﻧﻪ ﻟﻢ‬ ‫ﻳﺘﻢ ﺣﺘﻰ ﻭﻗﺘﻨـــﺎ ﻫﺬﺍ ﺗﺤﺪﻳﺪ ﻳﻮﻡ ﻟﺨـــﺮﻭﺝ ﺍﻟﻘﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻟﻐﺮﺑﻴﺔ ﻣﻦ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ‪ ،‬ﻭﺃﻥ ﺍﻷﻣﻞ ﺍﻟﻮﺣﻴﺪ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ‬ ‫ﺗﻐﻴﻴﺮ ﻓﻲ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﻫﻮ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﻧﻈﺎﻡ ﻳﺤﻜﻢ‬ ‫ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﻭﻳﺘﻠﻘﻰ ﻣﺴـــﺎﻋﺪﺍﺗﻪ ﻣﻦ ﺍﻟﺪﻭﻝ ﺍﻟﻐﺮﺑﻴﺔ‬ ‫ً‬ ‫ً‬ ‫ﻭﻋﺴﻜﺮﻳﺎ‪ ،‬ﺑﻌﺪ ﺃﻥ ﺍﺗﻀﺢ ﻣﻦ ﻛﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻷﺣﺪﺍﺙ‬ ‫ﻣﺎﺩﻳﺎ‬ ‫ﺃﻥ ﻣﺤﺎﻭﻟـــﺔ ﺟﻠﺐ ﺍﻻﺳـــﺘﻘﺮﺍﺭ ﻭﺍﻟﺪﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻴﺔ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺃﻓﻐﺎﻧﺴﺘﺎﻥ ﺑﻘﻮﺓ ﻋﺴﻜﺮﻳﺔ ﻟﻢ ﺗﻌﺪ ﺗﺼﻠﺢ‪ ،‬ﻭﻳﺘﻮﻗﻊ ﺃﻥ‬ ‫ﺗﺴﺘﺒﺪﻝ ﺳﻴﺎﺳﺔ ﺍﻟﻘﻮﺓ ﻫﺬﻩ ﻓﻲ ﻋﺎﻡ ‪ 2012‬ﻭ‪2013‬‬ ‫ﻟﺬﻟﻚ ﻓﻤﻦ ﺍﻟﻼﺋﻖ ﺃﻥ ﻳﻔﻜﺮ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳـــﻴﻮﻥ ﻓﻲ ﻛﻴﻔﻴﺔ‬ ‫ﺇﻳﺼﺎﻝ ﺧﺒﺮ ﺍﻟﻬﺰﻳﻤﺔ ﻓﻲ ﺃﻓﻐﺎﻧﺴـــﺘﺎﻥ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﺸـــﻌﺐ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪.‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪‬‬

‫\’‪;Ñ]Ëi|ˆ\;flâuh;€’;ÏŸÊ“u‬‬ ‫ﻻ ﺷﻚ ﺃﻥ ﺍﻟﺨﻄﺔ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﺍﻟﺘﻲ ﻭﺿﻌﺘﻬﺎ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ‬ ‫ﻣﻦ ﺃﺟـــﻞ ﺗﻮﻓﻴﺮ ﺑﻌـــﺾ ﺍﻟﻤﺒﺎﻟﻎ ﺍﻟﻼﺯﻣـــﺔ ﻟﻠﺘﻨﻤﻴﺔ‬ ‫ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩﻳﺔ‪ ،‬ﺿﺮﻭﺭﻳﺔ ﻭﺫﺍﺕ ﺃﺳـــﺒﺎﺏ ﻣﻘﻨﻌﺔ ﺇﻻ ﺃﻥ‬ ‫ﺳﻴﺎﺳـــﺔ ﺍﻟﺘﻮﻓﻴﺮ ﺃﻭ ﺍﻟﺘﻘﺸﻒ ﺇﻥ ﺷﺌﺖ ﺍﻟﻘﻮﻝ ﻻ ﺗﺤﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸﺎﻛﻞ ﺑﻤﻔﺮﺩﻫﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜـــﻦ ﺍﻟﻤﺮء ﻳﺠﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﺼﻌﻮﺑـــﺔ ﺃﻥ ﻳﻨﺘﻘﺪ ﺧﻄﺔ‬ ‫ﺗﻮﻓﻴﺮ ﻋﺸﺮﺓ ﻣﻠﻴﺎﺭﺍﺕ ﻛﺮﻭﻧﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﻘﻄﺎﻉ ﺍﻟﻌﺎﻡ ﻭﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﻭﺿﻌﻬﺎ ﺭﺋﻴﺲ ﺍﻟﻮﺯﺭﺍء‪ -‬ﻻﺭﺱ ﻟﻮﻛﻪ ﺭﺍﺳﻤﻮﺳﻦ‪ -‬ﺑﻌﺪ‬ ‫ﻣﺒﺎﺣﺜﺎﺕ ﺩﺍﺧﻞ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻟﻌﺪﺓ ﺃﻳﺎﻡ‪ .‬ﻭﺃﻣﺮ ﻣﺘﻮﻗﻊ ﺃﻥ‬ ‫ﺗﺜﻮﺭ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ ﻋﻠﻰ ﻣﺎ ﻳﺤﺪﺙ ﻧﻈﺮًﺍ ﻟﻸﺿﺮﺍﺭ ﺍﻟﺘﻲ‬ ‫ﺳﺘﻠﺤﻘﻬﺎ ﺍﻟﺨﻄﺔ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﺑﻨﻈﺎﻡ ﺍﻟﺮﻋﺎﻳﺔ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﻫﻨﺎﻙ ﺳﺒﺐ ﻟﻠﺘﻤﺴﻚ ﺑﻬﺬﻩ ﺍﻟﺨﻄﺔ‪.‬‬ ‫ﺑﺎﻹﺿﺎﻓـــﺔ ﺇﻟـــﻰ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺒﻠﻎ ﺍﻟﻤﻄﻠـــﻮﺏ ﺗﻮﻓﻴﺮﻩ ﻻ‬ ‫ﻳﻤﺜﻞ ﺳـــﻮﻯ ﺟﺰء ﺻﻐﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻹﻧﻔـــﺎﻕ ﺍﻟﻌﺎﻡ ﻟﻠﺪﻭﻟﺔ‬ ‫ﻭﻟﻠﺒﻠﺪﻳﺎﺕ‪ ،‬ﻓﺈﻥ ﻋﺪﺩ ﺍﻟﻌﺎﻣﻠﻴﻦ ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺗﺴﺮﻳﺤﻬﻢ ﻓﻲ‬ ‫ﺧﻼﻝ ﺍﻷﻋﻮﺍﻡ ﺍﻟﻘﺎﺩﻣﺔ ﻟﻴﺲ ﺑﺎﻟﻜﺒﻴﺮ ﻣﻘﺎﺭﻧﺔ ﺑﺈﺟﻤﺎﻟﻲ‬ ‫‪ 450,000‬ﻋﺎﻣﻞ ﻳﻌﻤﻠﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﻘﻄﺎﻉ ﺍﻟﻌﺎﻡ‪ ،‬ﻭﺗﺠﺪﺭ‬ ‫ﺍﻻﺷﺎﺭﺓ ﺍﻟﻰ ﺃﻥ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻌﺪﺩ ﺍﺭﺗﻔﻊ ﻓﻲ ﺍﻟﺴﻨﻮﺍﺕ ﺍﻟﺜﻤﺎﻧﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﺎﺿﻴﺔ ﻓﻲ ﻓﺘﺮﺓ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺍﻟﺮﺃﺳﻤﺎﻟﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﺇﺫﺍ ﻓﻤﺠﻤـــﻞ ﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﺃﻥ ﺍﻟﺨﻄﺔ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﻟﻦ ﺗﻠﺤﻖ‬ ‫ﺃﺿـــﺮﺍﺭًﺍ ﻛﺜﻴﺮﺓ ﺑﺎﻟﻘﻄﺎﻉ ﺍﻟﻌـــﺎﻡ‪ ،‬ﻭﻟﻴﺲ ﺍﻟﻬﺪﻑ ﻣﻦ‬ ‫ﻭﺭﺍﺋﻬﺎ ﺍﻟﻀﺮﺭ ﺑﺎﻟﺮﻋﺎﻳﺔ ﺍﻻﺟﺘﻤﺎﻋﻴﺔ‪ .‬ﺃﺿﻒ ﺇﻟﻰ ﺫﻟﻚ‬ ‫ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺒﺎﻟﻎ ﺍﻟﻨﺎﺗﺠﺔ ﻣﻦ ﺧﻄﺔ ﺍﻟﺘﻮﻓﻴﺮ ﻫﺬﻩ ﺳﺘﺴﺘﺨﺪﻡ‬ ‫ﻓﻲ ﺗﻨﻤﻴﺔ ﻗﻄﺎﻉ ﺍﻟﺼﺤﺔ ﻭﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‪ ،‬ﻟﺬﻟﻚ ﻓﻼ ﻳﻮﺟﺪ‬ ‫ﻣﺎ ﻗﺪ ﻳﻨﺘﻘﺪﻩ ﺍﻟﻤﺮء ﻓﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻨﻘﻄﺔ‪.‬‬ ‫ﺇﻻ ﺃﻥ ﻫـــﺬﻩ ﺍﻟﺨﻄﺔ ﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ ﺃﺧﺮﻯ ﺗﻌﺘﺒﺮ ﻧﺘﻴﺠﺔ‬ ‫ﺿﻌﻴﻔﺔ ﺑﻌﺪ ﺍﺟﺘﻤﺎﻉ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﺍﻟﺨﺮﻭﺝ ﺑﻤﺎ ﻣﻦ‬ ‫ﺷﺄﻧﻪ ﺃﻥ ﻳﺤﺴﻦ ﻣﻦ ﻣﻮﻗﻔﻬﻢ ﺃﻣﺎﻡ ﺍﻟﻨﺎﺧﺒﻴﻦ ﺑﻌﺪ ﺗﻠﻚ‬ ‫ﺍﻷﺳﺎﺑﻴﻊ ﺍﻟﺼﻌﺒﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻣﺮﻭﺍ ﺑﻬﺎ ﻓﻲ ﺍﻵﻭﻧﺔ ﺍﻷﺧﻴﺮﺓ‬ ‫ﻭﺑﻌﺪ ﺍﻟﻬﺒﻮﻁ ﺍﻟﻤﻠﺤﻮﻅ ﻓﻲ ﺷﻌﺒﻴﺘﻬﻢ ﻓﻲ ﺍﺳﺘﻄﻼﻋﺎﺕ‬ ‫ﺍﻟﺮﺃﻱ‪ ،‬ﻭﺣﺘﻰ ﺑﻌﺪ ﺇﻋﺎﺩﺓ ﺗﺸﻜﻴﻞ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻭﺍﻟﺬﻱ ﻛﺎﻥ‬ ‫ﻣﻘﺪﺭًﺍ ﻟﻪ ﺃﻥ ﻳﺨﻠﻖ ﻧﻮﻋـــًﺎ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﻴﻮﻳﺔ ﻓﻲ ﺻﻔﻮﻑ‬

‫ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺇﻻ ﺃﻧﻪ ﻟﻢ ﻳﻤﺮ ﻭﻗﺖ ﻃﻮﻳﻞ ﺣﺘﻰ ﺍﻧﺘﻜﺴـــﺖ‬ ‫ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ ﻫﻲ ﺍﻷﺧﺮﻯ‪.‬‬ ‫ﻭﺳﻴﺎﺳـــﺔ ﺍﻟﺘﻘﺸﻒ ﻓﻲ ﺣﺎﻟﺔ ﻭﺟﻮﺩ ﺃﺯﻣﺔ ﻣﺎﻟﻴﺔ ﻻ‬ ‫ﻋﻴﺐ ﻓﻴﻬﺎ‪ ،‬ﺑﻞ ﺇﻧﻬﺎ ﺗﻌﺘﺒﺮ ﻣﻦ ﺃﻧﺴـــﺐ ﺍﻟﺤﻠﻮﻝ ﻟﻌﺒﻮﺭ‬ ‫ﺍﻷﺯﻣﺔ ﺍﻟﻤﺎﻟﻴﺔ ﺑﺴـــﻼﻡ‪ ،‬ﺃﻣﺎ ﺃﻥ ﺗﺨﺮﺝ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﺧﻄﺔ‬ ‫ﻟﻠﺘﻮﻓﻴﺮ ﻭﺍﻟﺘﻘﺸﻒ ﺍﻟﺨﻄﺔ ‪1‬ﻭ‪2‬ﻭ‪ 3‬ﻓﺈﻥ ﻛﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺨﻄﻂ‬ ‫ﻻ ﺗﺤﻞ ﺍﻷﺯﻣﺔ ﺳﻮﺍء ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﺪﻯ ﺍﻟﻘﺮﻳﺐ ﺃﻭ ﺍﻟﺒﻌﻴﺪ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜـــﻦ ﻋﻠﻰ ﻛﻞ ﺣـــﺎﻝ ﻓﺄﻧﻨـــﺎ ﺍﻵﻥ ﻣﻘﺒﻠﻮﻥ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻧﺘﺨﺎﺑﺎﺕ ﺑﺮﻟﻤﺎﻧﻴﺔ ﻗﺎﺩﻣﺔ‪ ،‬ﻭﺳـــﻴﻜﻮﻥ ﺃﻣﺎﻡ ﺍﻟﻨﺎﺧﺒﻴﻦ‬ ‫ﺃﺣﺪ ﺣﻠﻴﻦ‪ ،‬ﺇﻣﺎ ﺃﻥ ﻳﺼﻮﺗﻮﺍ ﻟﺼﺎﻟﺢ ﺣﻜﻮﻣﺔ ﺍﻟﺘﺤﺎﻟﻒ‬ ‫ﺍﻟﻴﻤﻴﻨﻲ ﺍﻟﺤﺎﻟﻴﺔ ﻭﺍﻟﺘﻲ ﺗﻔﻘﺪ ﺑﻌﻀًﺎ ﻣﻦ ﺷﻌﺒﻴﺘﻬﺎ ﺣﺘﻰ‬ ‫ﺍﻵﻥ ﺑﺴﺒﺐ ﺳﻴﺎﺳﺘﻬﺎ ﺍﻟﺘﻘﺸـــﻔﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺇﻣﺎ ﺃﻥ ﻳﺼﻮﺗﻮﺍ‬ ‫ﻟﺼﺎﻟﺢ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ ﻭﻫﻮ ﻣﺎ ﻳﻌﻨﻲ ﺯﻳﺎﺩﺓ ﻓﻲ ﺍﻟﻀﺮﺍﺋﺐ‬ ‫ﻭﺯﻳﺎﺩﺓ ﻓﻲ ﺍﻹﻧﻔﺎﻕ ﺍﻟﻌﺎﻡ‪.‬‬ ‫ﻭﻣﻦ ﺍﻟﻤﺘﻮﻗﻊ ﺃﻥ ﻳﻜﻮﻥ ﺍﻻﺧﺘﻴﺎﺭ ﺑﻴﻦ ﻫﺬﻳﻦ ﺍﻟﺒﺪﻳﻠﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﻨﺎﻗﻀﻴﻦ ﻏﻴﺮ ﺻﻌﺐ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﺑﺼﺮﺍﺣﺔ ﺷﺪﻳﺪﺓ ﻓﺄﻥ‬ ‫ﺟﺪﻭﻝ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻲ ﻳﻌﺘﺒﺮ ﺿﻌﻴﻒ ﺟﺪًﺍ ﻭﺧﺼﻮﺻًﺎ‬ ‫ﻓﻲ ﻭﻗـــﺖ ﻳﻨﺎﺩﻱ ﻓﻴﻪ ﻛﻞ ﺍﻟﺨﺒـــﺮﺍء ﺑﺈﺻﻼﺡ ﻗﻮﺍﻧﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﻤﻌﺎﺵ ﺍﻟﻤﺒﻜﺮ ﻭﻗﻮﺍﻧﻴﻦ ﺳﻮﻕ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻭﻳﻄﺎﻟﺒﻮﻥ ً‬ ‫ﺃﻳﻀﺎ‬ ‫ﺑﺒﻌﺾ ﺍﻟﻤﺒﺎﺩﺭﺍﺕ ﺍﻹﺻﻼﺣﻴﺔ ﻟﻠﺤﻴﺎﺓ ﺍﻻﻗﺘﺼﺎﺩﻳﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﻳﺼﻌﺐ ﺍﻟﺨﺮﻭﺝ ﺑﺈﻋﺎﺩﺓ ﺗﺸﻜﻴﻞ ﻷﻱ ﻗﻄﺎﻉ ﺳﻮﺍء‬ ‫ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺃﻭ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ‪ ،‬ﻓﺎﻟﺴﻠﺒﻴﺔ ﺍﻟﻨﺎﺗﺠﺔ ﻋﻦ‬ ‫ﺧﻮﻓﻬﻢ ﻣﻦ ﺭﺩﺓ ﻓﻌﻞ ﺍﻟﻨﺎﺧﺒﻴﻦ ﺟﻌﻠﺘﻬﻢ ﻳﺘﺒﺎﻃﺌﻮﻥ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺨﺮﻭﺝ ﺑﻤﺜﻞ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﺘﻐﻴﻴﺮﺍﺕ ﻭﻫﻢ ﻓﻲ ﺫﻟﻚ ﺳـــﻮﺍء‪.‬‬ ‫ﻓﺎﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﺗﻜﺘﻔﻲ ﺑﺘﻘﺎﺭﻳﺮﻫﺎ ﺍﻟﻤﻨﻤﻘﺔ ﻭﺍﻟﺘﻲ ﻻ ﺗﻬﺪﻑ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺷﻲء ﻓﻲ ﺣﻴﻦ ﺃﻥ ﺍﻗﺘﺮﺍﺡ ﺍﻟﻤﻌﺎﺭﺿﺔ ﻟﺤﻞ ﺍﻷﺯﻣﺔ‬ ‫ﻛﺎﻥ ﺳﻴﺴﺒﺐ ﺇﻋﺎﻗﺔ ﻣﺒﺎﺷﺮﺓ ﻟﻠﻨﻤﻮ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﺬﻟﻚ ﻳﻤﻜﻦ ﺍﻟﻘﻮﻝ ﺑﺄﻥ ﺳﻴﺎﺳﺔ ﺍﻟﺘﻘﺸﻒ ﺍﻟﺠﺪﻳﺪﺓ‬ ‫ﺑﻌﺪ ﺩﺭﺍﺳـــﺔ ﺍﻟﺤﻜﻮﻣﺔ ﻟﻬﺎ‪ ،‬ﻟﻢ ﺗﻜﻦ ﺳﻮﻯ ﺧﻴﺒﺔ ﺃﻣﻞ‬ ‫ﻭﻫـــﻲ ﺑﻤﺜﺎﺑﺔ ﺍﻗﺘﺮﺍﺡ ﻭﺍﻫﻦ ﻟﻦ ﻳﺤﺴـــﻦ ﺷـــﻴﺌًﺎ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪.‬‬

‫\’‪ZÈ—Ñ]⁄›\Å’\;‡Ê›]Œ’\;‹^;ÏËŸ˜à¸\;ϬÁÖç‬‬ ‫ﺗﻌﻮﺩ ﺑﺪﺍﻳﺔ ﺍﻟﺸﺮﻳﻌﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﺇﻟﻰ ﻣﺎ ﻳﺰﻳﺪ ﻋﻠﻰ ‪ 1400‬ﺳﻨﺔ‪ ،‬ﺃﻱ ﻣﻨﺬ‬ ‫ﺃﻥ ﻛﺎﻥ ﺍﻹﻧﺴﺎﻥ ﻳﻌﺘﻘﺪ ﺑﺄﻥ ﺍﻷﺭﺽ ﻣﺴﻄﺤﺔ ﻭﻟﻴﺴﺖ ﻛﺮﻭﻳﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺣﺴﺐ ﺍﻟﺪﻳﻦ ﺍﻹﺳﻼﻣﻲ ﻓﺈﻥ ﻣﺎ ﺟﺎءﺕ ﺑﻪ ﺍﻟﺸﺮﻳﻌﺔ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﻘﺮءﺍﻥ‪،‬‬ ‫ﻫﻮ ﻣﺎ ﺃﻣﺮ ﺑـــﻪ ﺍﻹﻟﻪ‪ ،‬ﻭﻋﻠﻰ ﺫﻟﻚ ﻓﺈﻧﻪ ﻫﻮ ﺍﻟﺸـــﻲء ﺍﻟﺤﻖ ‪،‬ﺍﻟﺼﺤﻴﺢ‪،‬‬ ‫ﺍﻟﻌﺎﻟﻤﻲ ﻭﺍﻟﺒﺎﻗﻲ ﺇﻟﻰ ﺍﻷﺑﺪ ﻭﺑﺎﻟﺘﺎﻟﻲ ﻻ ﻳﻤﻜﻦ ﻣﻨﺎﻗﺸﺘﻪ ﻧﺎﻫﻴﻚ ﻋﻦ ﺗﻐﻴﻴﺮﻩ‪.‬‬ ‫ﺑـــﻞ ﺇﻥ ﻣﺠﺮﺩ ﺍﻟﻘﻮﻝ ﺑﺄﻥ ﺍﻟﻜﻼﻡ ﺍﻹﻟﻬﻲ ﻳﻤﻜﻦ ﻣﻨﺎﻗﺸـــﺘﻪ ﻗﺪ ﻳﻌﺘﺒﺮ ﺫﻧﺒًﺎ‬ ‫ﻳﺴﺘﻮﺟﺐ ﻋﻘﺎﺑًﺎ‪.‬‬ ‫ً‬ ‫ﻭﺑﺎﻟﻄﺒـــﻊ ﻓﺈﻥ ﻣﺜﻞ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻤﻌﺘﻘﺪ ﻳﻤﺜـــﻞ ﺍﺭﺗﻴﺎﺣﺎ ﻷﺻﺤﺎﺏ ﺍﻟﻘﺮﺍﺭ ﺃﻭ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺌﻮﻟﻴﻦ ﻋﻦ ﻭﺿﻊ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺣﻴﺚ ﻳﻤﻜﻨﻬﻢ ﺍﻟﻠﺠﻮء ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻜﻼﻡ ﺍﻹﻟﻬﻲ‬ ‫ﻛﻤﺒﺮﺭ ﻟﻤﺎ ﻳﻔﻌﻠﻮﻧﻪ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻷﻣﺮ ﺑﺮﻣﺘﻪ ﺑﺎﻟﻨﺴـــﺒﺔ ﻟﻠﻌﻘﻼﻧﻴﻴﻦ ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﺤﻜﻤﻮﻥ ﺍﻟﻌﻘﻞ‪ ،‬ﺃﻣﺮ‬ ‫ﻏﻴﺮ ﻣﻘﺒـــﻮﻝ‪ ،‬ﻓﺎﻟﻜﺘﺐ ﺟﻤﻴﻌﻬﺎ‪ :‬ﺍﻟﻘﺮﺁﻥ ﻭﺍﻹﻧﺠﻴﻞ ﻭﺍﻟﺘﻮﺭﺍﺓ ﻣﻜﺘﻮﺑﺔ ﺑﻴﺪ‬ ‫ﺍﻟﺒﺸـــﺮ ﺑﻞ ﺣﺘﻰ ﺑﺄﻳﺪﻱ ﺑﺸﺮ ﺫﻭﻱ ﺭﺅﻳﺎ ﻭﻣﻌﺮﻓﺔ ﻣﺤﺪﻭﺩﺗﻴﻦ‪ .‬ﺑﺎﻹﺿﺎﻓﺔ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺃﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻳﻦ ﺍﻟﻤﺴـــﻴﺤﻲ ﻭﺍﻟﻴﻬﻮﺩﻱ ﻣﺴـــﺎﺣﺔ ﻟﺘﻄﺒﻴﻖ ﺍﻟﻨﺼﻮﺹ‬ ‫ﺍﻹﻟﻬﻴﺔ ﺑﻤﺎ ﻳﺘﻨﺎﺳﻖ ﻣﻊ ﺍﻟﻌﻠﻢ ﺍﻟﺤﺪﻳﺚ ﻭﻟﻜﻦ ﻫﺬﺍ ﻏﻴﺮ ﻣﻮﺟﻮﺩ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻳﻦ‬ ‫ﺍﻹﺳﻼﻣﻲ‪.‬‬ ‫ﻭﻫـــﺬﺍ ﻣﺎ ﺟﻌﻞ ﺍﻷﻣﺮ ﺻﺪﻣﺔ ﻛﺒﺮﻯ ﺃﻥ ﺗﺴـــﻤﻊ ﺛﻼﺛﺔ ﻣﻦ ﺍﻷﺳـــﺎﺗﺬﺓ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﻴﻦ ﻳﺠﺎﺩﻟﻮﻥ ﺑﻜﻞ ﺟﺪﻳﺔ ﻟﻜﻲ ﻳﺠﻌﻠﻮﺍ ﺑﻌﺾ ﻧﺼﻮﺹ ﺍﻟﺸﺮﻳﻌﺔ‬ ‫ﻣﺮﺟﻌًﺎ ﺃﻭ ﻣﺼﺪﺭًﺍ ﻣﻦ ﻣﺼﺎﺩﺭ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬

‫ﺃﺳﺎﺗﺬﺓ ﺟﺎﻣﻌﻴﻮﻥ ﻳﻄﺎﻟﺒﻮﻥ ﺑﻤﺮﺍﻋﺎﺓ ﺑﻌﺾ ﻧﺼﻮﺹ ﺍﻟﺸﺮﻳﻌﺔ‬ ‫ﻭﻛﺎﻥ ﻳﻮﺭﺟﻴﻦ ﻧﻴﻠﺴﻦ – ﺃﺳﺘﺎﺫ ﻓﻲ ﺍﻹﺳﻼﻡ ﺑﺠﺎﻣﻌﺔ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﺟﻦ‪ -‬ﻭﻫﺎﻧﻪ‬ ‫ﺑﻴﺘﺮﺳـــﻦ – ﺃﺳـــﺘﺎﺫﺓ ﻓﻲ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺑﺠﺎﻣﻌﺔ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﺟﻦ‪ -‬ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻟﻴﺰﺑﻴﺖ‬ ‫ﻛﺮﻳﺴﺘﻮﻓﺮﺳﻦ – ﺃﺳﺘﺎﺫﺓ ﻓﻲ ﺍﻷﺩﻳﺎﻥ ﻭﻋﻠﻮﻡ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺑﺠﺎﻣﻌﺔ ﺭﻭﺳﻜﻴﻠﻪ‬ ‫ﻗﺪ ﺍﻗﺘﺮﺣﻮﺍ ﻗﺒﻞ ﺃﻳﺎﻡ ﻓﻲ ﺻﺤﻴﻔﺔ ﻛﺮﻳﺴـــﺘﻠﻲ ﺩﺍﻭﺑﻼﺩ ﺃﻥ ﺗﺴﺘﺨﺪﻡ ﺑﻌﺾ‬ ‫ﻧﺼﻮﺹ ﺍﻟﺸـــﺮﻳﻌﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻭﺗﺮﺍﻋﻰ ﻓﻲ ﺣﺎﻝ ﺍﻟﺘﻌﺎﻣﻞ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﻴﻦ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺤﺎﻛﻢ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺫﻛﺮ ﺍﻷﺳـــﺎﺗﺬﺓ ﻋﻠﻰ ﺳﺒﻴﻞ ﺍﻟﻤﺜﺎﻝ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺮﺃﺓ ﺍﻟﻤﺴﻠﻤﺔ ﻗﺪ ﺗﻮﺍﺟﻪ‬ ‫ﻣﺸـــﺎﻛﻞ ﻋـــﺪﺓ ﺇﺫﺍ ﻣﺎ ﻃﻠﻘﺖ ﻣـــﻦ ﺯﻭﺍﺝ ﻟﻢ ﻳﻜﻦ ﻣﻮﺛﻘًﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﺠﻼﺕ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻭﺇﻧﻤﺎ ﻛﺎﻥ ﺯﻭﺍﺟًﺎ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻄﺮﻳﻘﺔ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ‪ ،‬ﻓﺈﻥ ﺍﻟﻤﺮﺃﺓ ﻓﻲ‬ ‫ﺗﻠﻚ ﺍﻟﺤﺎﻟﺔ ﻟﻴﺲ ﻟﻬﺎ ﺃﻱ ﺣﻘﻮﻕ ﻗﺎﻧﻮﻧﻴﺔ ﻭﻟﺬﻟﻚ ﻧﺴـــﻌﻰ ﺇﻟﻰ ﺃﻥ ﻧﻀﻤﻦ‬ ‫ﻟﻠﻤﺮﺃﺓ ﺣﻘﻮﻗﻬﺎ ﺗﺤﺖ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ‪.‬‬ ‫ﻭﻟﻜﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺤﺎﻛﻢ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻻ ﻳﺨﺘﻠﻒ ﻭﺿﻊ ﺗﻠﻚ ﺍﻟﻤﺮﺃﺓ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻧﻲ‬ ‫ﻋﻦ ﺃﻱ ﺍﻣﺮﺃﺓ ﻓﻲ ﺃﻱ ﻋﻼﻗﺔ ﻏﻴﺮ ﺭﺳـــﻤﻴﺔ‪ ،‬ﻭﻋﻠـــﻰ ﺫﻟﻚ ﻓﺈﻥ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ‬ ‫ﻳﻜﻔـــﻞ ﻟﻬﺎ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣـــﻦ ﺍﻟﺤﻘﻮﻕ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻤﺎ ﻫﻮ ﻣﻤﻨـــﻮﺡ ﻟﻬﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﺰﻭﺍﺝ‬ ‫ﺍﻹﺳﻼﻣﻲ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﺬﻛﺮ ﺍﻷﺳﺘﺎﺫﺓ – ﻟﻴﺰﺑﻴﺖ ﻛﺮﻳﺴﺘﻮﻓﺮﺳﻦ‪ -‬ﻟﺼﺤﻴﻔﺘﻨﺎ ﺍﻟﻴﻮﻻﻧﺪ ﺑﻮﺳﻄﻦ‬ ‫ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻳﺴﺎﻫﻢ ﻓﻲ ﺧﻠﻖ ﻧﻈﻢ ﻗﺎﻧﻮﻧﻴﺔ ﻣﻨﻔﺼﻠﺔ ﻷﻧﻪ ﻳﺪﻓﻊ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴـــﻠﻤﻴﻦ ﺇﻟﻰ ﺃﻧﻈﻤﺘﻬﻢ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺑﻬﻢ ﺑﻌﻴﺪًﺍ ﻋﻦ ﻧﻈﺎﻡ ﺍﻟﺪﻭﻟﺔ ﺍﻟﺴﺎﺋﺮ‪.‬‬

‫ﻭﻟﻜﻦ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻌﻜﺲ ﻓﺈﻥ ﺍﻻﻋﺘﺮﺍﻑ ﺑﺘﻠﻚ ﺍﻟﻘﻮﺍﻧﻴﻦ ﺍﻟﻘﺪﻳﻤﺔ – ﺍﻟﺸـــﺮﻳﻌﺔ‪-‬‬ ‫ﻛﻘﻮﺍﻧﻴـــﻦ ﻳﻌﻤﻞ ﺑﻬﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺤﺎﻛﻢ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ‪ ،‬ﺳـــﺘﻜﻮﻥ ﺑﻤﺜﺎﺑﺔ ﺍﻹﺑﻘﺎء‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻨﺴـــﺎء ﺍﻟﻤﻀﻄﻬﺪﺍﺕ ﺗﺤﺖ ﺍﻟﻘﻤﻊ ﺑﺪﻭﻥ ﺃﻱ ﺗﺸـــﺮﻳﻊ ﻗﺎﻧﻮﻧﻲ ﺃﻭ‬ ‫ﺳﻴﺎﺳﻲ ﻳﺤﻤﻴﻬﻦ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﺑﺎﻟﻨﺴﺒﺔ ﻟﻠﻤﺠﺘﻤﻌﺎﺕ ﺍﻟﻤﻌﺰﻭﻟﺔ ﺩﺍﺧﻞ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﻓﻴﻤﻜﻦ‬ ‫ﺍﻟﻘﻀﺎء ﻋﻠﻴﻬﺎ ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﺘﻤﺴـــﻚ ﺑﻤﺒﺎﺩﺋﻨﺎ ﻭﻫﻲ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺤﺎﻛﻢ ﻓﻲ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻟﺒﻠﺪ ﺗﺒﻨـــﻰ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺬﻱ ﺗﻢ ﻭﺿﻌـــﻪ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺩﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻴﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﻗﺒﻞ ﺳﻴﺎﺳﻴﻴﻦ ﺍﺧﺘﻴﺮﻭﺍ ﻛﺬﻟﻚ ﺑﻄﺮﻳﻘﺔ ﺩﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺃﻥ ﺍﻟﻤﺤﺎﻛﻢ ﺗﺘﻤﺘﻊ‬ ‫ﺑﺎﺳﺘﻘﻼﻟﻴﺔ ﻛﺎﻣﻠﺔ ﻭﺃﻧﻬﺎ ﻏﻴﺮ ﻣﻄﺎﻟﺒﺔ ﺑﺸﻲء ﻋﺪﺍ ﺍﻟﺘﺰﺍﻣﻬﺎ ﺑﺎﻟﻘﺎﻧﻮﻥ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻹﺳﻼﻣﻲ ﻭﺍﻟﺬﻱ ﻳﻘﺎﻝ ﺃﻧﻪ ﻛﻼﻡ ﺇﻟﻬﻲ ﻓﻘﺪ ﻧﺸﺄ ﻓﻲ ﺻﺤﺮﺍء‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺸﺮﻕ ﺍﻷﻭﺳـــﻂ ﻗﺒﻞ ‪ 1400‬ﺳﻨﺔ ﻭﺣﻜﻢ ﺑﻪ ﺃﻧﺎﺱ ﺃﺻﺤﺎﺏ ﻓﻠﺴﻔﺔ‬ ‫ﻭﻋﻘﻠﻴﺔ ﻻ ﺗﻨﺘﻤﻲ ﻟﻬﺬﺍ ﺍﻟﻌﺼﺮ ﻭﻻ ﻳﻮﺟﺪ ﻟﻬﺎ ﻣﻜﺎﻥ ﻓﻲ ﻣﺤﺎﻛﻤﻨﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺎﻝ ﺍﻷﺳـــﺎﺗﺬﺓ ﺃﻥ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ ﺳﻴﻜﻮﻥ ﻫﻮ ﺍﻟﻘﺎﻧﻮﻥ ﺍﻟﺴﺎﺭﻱ‬ ‫ﺑﺎﻟﻄﺒـــﻊ ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻟﻄﻠﺐ ﺟﺎء ﻓﻘﻂ ﺑﺎﻷﺧﺬ ﻓﻲ ﺍﻻﻋﺘﺒﺎﺭ ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﻣﻬﺎﺟﺮﻳﻦ‬ ‫ﻳﻌﻴﺸﻮﻥ ﻭﻓﻘًﺎ ﻟﻤﻌﺘﻘﺪﺍﺗﻬﻢ ﻭﻣﺒﺎﺩﺋﻬﻢ‪ .‬ﻭﻣﻦ ﻧﺎﺣﻴﺔ ﺃﺧﺮﻯ ﻓﺈﻥ ﺍﻷﺷﺨﺎﺹ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﺪﻳﻨﻴﻦ ﻳﻌﺘﻘﺪﻭﻥ ﺩﺍﺋﻤًﺎ ﺑﺄﻥ ﻣﻌﺘﻘﺪﺍﺗﻬﻢ ﻫﻲ ﺍﻷﻓﻀﻞ ﻭﺍﻷﻗﺪﻡ ﻭﺍﻷﺟﺪﺭ‬ ‫ﺃﻥ ﺗﺘﺒﻊ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﻟﻤﻦ ﻳﺮﺟﻊ ﺍﻟﺤﻖ ﻓﻲ ﺃﻥ ﻳﻘﺮﺭ ﺃﻱ ﻗﺎﻧﻮﻥ ﻧﺘﺒﻊ‪ ،‬ﻫﻞ ﻫﻨﺎﻙ‬ ‫ﻏﻴﺮ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻴﻴﻦ ﺍﻟﻤﻨﺘﺨﺒﻴﻦ ﺩﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻴًﺎ؟‬

Û‹Ó€@Åaãœc@Ú€bñ

Op til 700 pladser ==ÊÎÃÈf• =}ÈkÕ‹ www.lailafestlokale.com =håvË = u^Ëäÿ^=m˙Õv • =ÔfÈ�~ • =hŸ�ÿ^ É˙΋=É_΃` • =}^àÃ` • Laila festlokale =∆Î∏• =========m^൯‹ • =Ô·v • =m˙‘˚^ • Vi arrangerer bryllup,firmafest,forlovelse,konference, =ÔΖàêÿ^ eller noget helt andet. =⁄òÃ`• • Fri parkeringsplads til cirka 350 køretøjer.

• Separate bederum for mænd og kvinder. =á_≈ã˚^ • Brudeparret har mulighed for at gøre entre i brudebil.

Zp˝–®a@pbj‹�nfl@@›◊@7œÏm@b‰‰ÿ∫ ;Ã2•;Ã\Ö≈ÊhÊ…Â;ÊÁÅË…;ÑÊëŸ • ;ÌŒËàÊŸ;骀 • ;ÎáËπ;Ñ]¬à_d;–Ä]fi…;áqt • ;ÏËŒËàÊŸ;–Ö… • ‰Êh]— • flÁÜÊ∏;ÎÑ]Ëà • Uzd;ÿ]ëh¸\;ÌpÖÁ;‹˜¬ià¸\Â;áqu÷’ ;Ziya DeveciU;20 67 76 73 ;;;Mehmet UgurU;26 70 99 08 U]fi›\Êfi¡;Ì÷¡;]fihÑ]Áád;\Ê÷ï h Torveporten 8y2500 Valby Ved Grønt Torvet

‫‪20‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪ÚÓiã«@pb��˚fl‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Ïê]}’\;^ÖÕb;ÏàÑÅŸ‬‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪Ïê]£\;^ÖÕb;ÏàÑÅŸ‬‬

‫‪Iqra Privatskole‬‬ ‫‪Hermodsgade 28, 2200 København N‬‬ ‫‪Tel:35 85 99 77 FAX:35 84 08 66‬‬ ‫‪Mail:info@iqraskole.dk‬‬ ‫‪Omar Ahmad, Skolelederen: 35 31 41 90‬‬

‫‪ÓÖ|¯\;ãÑ\Å⁄’\;√Ÿ;Ö⁄iâŸ;◊ê\ÊhÂ;‹ÅŒiŸ;È⁄Ë÷¬h;ÓÊiâŸ‬‬

‫‪;∫;Ï�å]›;ÏËdÖ¡;ÏzzâàıŸ;ÄÅ¡;◊—;∫;=‘Ñ]≥\Å’\;Ñ]e|^=ÑÂáh‬‬ ‫\’‪;GÏˬµ;Â^;√Ÿ]p;Â^;ÎÑ] zzà;Â^;ÏzzàÑÅŸ;j›]—;Ô\Êzzà;G‘Ñ]≥\Å‬‬ ‫’‪;]‚÷—]çŸÂ;]‚h\áqfiŸÂ;]‚ö]zzç›Â;]‚¨Ñ]h;Ì÷¡;Ô\Êî¯\;ª÷zzâi‬‬ ‫‪;I]fid;\Ê÷ëh_…;G€“hÑ]Áád;‹ÊŒ›;‡^;#ÄÑ^;\Çb;;I]·ÑÊ�h;–]…`Â‬‬

‫‪‬‬

‫•• ‪2005 ‬‬ ‫•• ‪.‬‬ ‫•• ‪‬‬ ‫•• ‪‬‬ ‫‪.‬‬ ‫•• ‪‬‬ ‫•• ‪.‬‬ ‫•• ‪.‬‬ ‫•• ‪ ‬‬ ‫ﻣﺪﺭﺳـــﺔ ﺇﻗﺮﺃ ﻭﺍﺣـــﺪﺓ ﻣﻦ ﻋﺪﺓ‬ ‫ﻣﺪﺍﺭﺱ ﻋﺮﺑﻴﺔ ﺑﺎﺩﺭ ﺍﻟﻰ ﺗﺄﺳﻴﺴﻬﺎ‬ ‫ﻋـــﺮﺏ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤـــﺎﺭﻙ ﻓﻲ ﺍﻟﺴـــﻨﻮﺍﺕ‬ ‫ﺍﻻﺧﻴﺮﺓ‪،‬ﻭﻗﺪ ﻭﺿﻊ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴﻮﻥ ﻋﺪﺓ‬ ‫ﺃﻫﺪﺍﻑ ﻟﻬﺬﻩ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﺃﻫﻤﻬﺎ ﺗﻬﻴﺌﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺌـــﺎﺕ ﻣﻦ ﺃﺑﻨﺎء ﻭﺑﻨـــﺎﺕ ﺍﻟﻌﺮﺏ‪،‬‬ ‫ﻟﻠﻌﻴﺶ ﺑﺸﻜﻞ ﺇﻳﺠﺎﺑﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺮﻛﻲ‪ ،‬ﻭﺍﺳـــﺘﻴﻌﺎﺏ ﻣﺎ ﻳﺤﻤﻠﻪ‬ ‫ﻣﻦ ﻗﻴﻢ ﺍﻟﺤﺮﻳﺔ ﻭﺍﻟﺪﻳﻤﻘﺮﺍﻃﻴﺔ‪ ،‬ﻣﻊ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤﺎﻓﻈﺔ ﻋﻠﻰ ﺟﺬﻭﺭﻫﻢ ﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ‬ ‫ﻭﻟﻐﺘﻬﻢ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺗﺄﻛﻴﺪ ﻣﺸﺎﺭﻛﺘﻬﻢ‬ ‫ﺍﻟﺒﻨﺎءﺓ ﻓﻲ ﻧﻤﻮﺍﻟﻤﺠﺘﻤﻊ ﻭﺗﻄﻮﺭﻩ‪.‬‬

‫ﻫﻨﺎﻙ ﺗﻔﺘﻴﺶ ﺩﻭﺭﻱ ﻭﺭﻗﺎﺑﺔ ﺻﺎﺭﻣﺔ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺍﻟﻤﺴﺘﻮﻯ ﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻤﻲ ﻭﻛﺬﻟﻚ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻟﺤﺴﺎﺑﺎﺕ ﺍﻟﻤﺎﻟﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺃﻛﺪ ﺑﺄﻥ ﺟﻤﻴﻊ‬ ‫ﺍﻟﺘﻘﺎﺭﻳـــﺮ ﺍﻟﺼﺎﺩﺭﺓ ﻣـــﻦ ﻭﺯﺍﺭﺗﻲ‬ ‫ﺍﻹﻧﺪﻣﺎﺝ ﻭﺍﻟﺘﻌﻠﻴـــﻢ ﻭﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﺣﻮﻝ‬ ‫ﻛﻞ ﺍﻟﺠﻮﺍﻧﺐ ﺍﻟﻤﺘﻌﻠﻘﺔ ﺑﺎﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‪،‬‬ ‫ﺇﻳﺠﺎﺑﻴﺔ ﻟﻠﻐﺎﻳﺔ‪.‬‬ ‫ﻛﻤﺎ ﺃﺷﺎﺭ ﺷﻬﺎﺏ ﻟﻤﺪﻯ ﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺘﻤﺮ ﺑﻴﻦ ﻣﺪﺭﺳﺔ ﺇﻗﺮﺃ ﻭﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﺆﺳﺴـــﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ ﺍﻟﻘﺮﻳﺒﺔ‪،‬‬ ‫ﺣﻴﺚ ﺗﻤﺖ ﺩﻋـــﻮﺓ ﺃﻋﻀﺎء ﺟﻤﻌﻴﺔ‬

‫ﻣﺴﺘﻮﻯ ﺗﻌﻠﻴﻤﻲ ﻣﺘﻘﺪﻡ‬ ‫ﻭﻟﻜﻲ ﺗﺤﻘﻖ ﻣﺪﺭﺳـــﺔ ﺇﻗﺮﺃ ﻫﺬﻩ‬ ‫ﺍﻻﻫـــﺪﺍﻑ ))ﻛﺎﻥ ﻋﻠﻴﻬـــﺎ ﺍﻥ ﺗﺒﻠﻎ‬ ‫ﻣﺴـــﺘﻮﻳﺎﺕ ﺟﻴﺪﺓ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻢ ﻭﻫﺬﺍ‬ ‫ﻣـــﺎ ﺣﺪﺙ ﻓﻌﻼ((‪ ،‬ﻛﻤـــﺎ ﻳﻘﻮﻝ ﻣﺪﻳﺮ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﻋﻤﺮ ﺷـــﻬﺎﺏ ﻓﻲ ﻣﻘﺎﺑﻠﺔ‬ ‫ﺧﺎﺻﺔ ﻣﻊ ﺃﺧﺒﺎﺭ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ‪)) ،‬ﺣﻴﺚ‬ ‫ﺣﻘﻘﺖ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ ﻣﺴﺘﻮﻯ ﺩﺭﺍﺳﻲ‬ ‫ﻣﺮﺗﻔﻊ ﻋﻤﺎ ﻫﻮ ﻋﻠﻴﻪ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‬ ‫ﺍﻟﺸﻌﺒﻴﺔ‪ ،‬ﻣﻤﺎ ﺟﻌﻠﻬﺎ ﻗﺒﻠﺔ ﻟﻠﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ‬ ‫ﻃﻼﺏ ﺗﻠﻚ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‪ .‬ﻭﺧﻴﺮ ﺩﻟﻴﻞ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺫﻟﻚ ﺃﻧﻪ ﻓﻲ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﻌﺎﻡ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳﻲ ﺗﻢ‬ ‫ﻗﺒﻮﻝ ‪ 15‬ﻃﺎﻟﺒﺎ ﻓﻘﻂ ﻓﻲ ﻣﺪﺭﺳﺔ ﺇﻗﺮﺃ‬ ‫ﻣﻦ ﺑﻴﻦ ‪ 100‬ﻃﺎﻟﺐ ﺗﻘﺪﻣﻮﺍ ﻟﻺﻧﺘﻘﺎﻝ‬ ‫ﺍﻟﻰ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺍﻟﺸﻌﺒﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻔﻮﻟﻚ ﺳﻜﻮﻟﻪ‪.((-‬‬‫ﺃﻣﺎ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﻮﻥ ﻓﺄﻧﻬﻢ ﻛﻤﺎ ﻳﻘﻮﻝ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﻳﺮ‪ ،‬ﻣﺴـــﻠﺤﻮﻥ ﺑﻤﺴﺘﻮﻯ ﻋﺎﻝ‬ ‫ﻣﻦ ﺍﻟﺘﺤﺼﻴﻞ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳـــﻲ ﻭﺍﻟﺨﺒﺮﺓ‬ ‫ﺍﻟﻌﻤﻠﻴـــﺔ‪ ،‬ﺣﻴـــﺚ ﺃﻥ ﺟﻤﻴﻌـــﻢ ﻣﻦ‬ ‫ﺧﺮﻳﺠﻲ ﺍﻟﺠﺎﻣﻌﺎﺕ‪ ،‬ﻭﻣﻨﻬﻢ ﻣﻦ ﻟﺪﻳﻪ‬ ‫ﺧﺒﺮﺓ ﺗﺼﻞ ﺇﻟﻰ ‪ 25‬ﺳﻨﺔ ﻓﻲ ﻣﺠﺎﻝ‬ ‫ﺍﻟﺘﺪﺭﻳـــﺲ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺍﻟﺸـــﻌﺒﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‪ ،‬ﻣﻤﺎ ﻳﺆﻫﻠﻬﻢ ﻟﻤﻤﺎﺭﺳـــﺔ‬ ‫ﻋﻤﻠﻬﻢ ﺑﻜﻔﺎءﺓ ﺟﻴﺪﺓ‪.‬‬

‫ﺗﻘﺎﺭﻳﺮ ﺇﻳﺠﺎﺑﻴﺔ ﻭﺗﻮﺍﺻﻞ‬ ‫ﺃﻣﺎ ﻋﻦ ﻋﻼﻗﺔ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﺑﺎﻟﻮﺯﺍﺭﺍﺕ‬ ‫ﻭﺍﻟﺪﻭﺍﺋـــﺮ ﺍﻟﻤﻌﻨﻴـــﺔ ﻭﺍﻟﻤـــﺪﺍﺭﺱ‬ ‫ﺍﻻﺧﺮﻯ‪ ،‬ﻓﻴﻀﻴﻒ ﻋﻤﺮ ﺷﻬﺎﺏ‪ ،‬ﺑﺄﻥ‬

‫ﺃﻥ ﺍﺳـــﺘﻌﻤﺎﻝ ﺍﻷﻟﻮﺍﺡ ﺍﻹﻟﻜﺘﺮﻭﻧﻴﺔ‬ ‫‪ smart boards‬ﻗـــﺪ ﺑﺪﺃ ﺑﺎﻟﻔﻌﻞ‬ ‫ﻓﻲ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻔﺼﻮﻝ‪ ،‬ﻭﺳﻴﺴﻌﻰ ﻹﻣﺪﺍﺩ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﺑﻜﺎﻓﺔ ﺍﺣﺘﻴﺎﺟﺎﺕ ﺍﻟﻄﻠﺒﺔ ﻣﻦ‬ ‫ﻫﺬﻩ ﺍﻷﻟﻮﺍﺡ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺃﻧﻪ ﻭﺟﺪ ﺑﺄﻥ ﻫﻨﺎﻙ‬ ‫ﻧﺘﺎﺋﺠﺎ ﺇﻳﺠﺎﺑﻴﺔ ﺟﺪﺍ ﻓﻲ ﻣﺠﺎﻝ ﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻢ‪،‬‬ ‫ﻋﻨﺪ ﺍﺳﺘﺨﺪﺍﻡ ﺗﻠﻚ ﺍﻷﻟﻮﺍﺡ‪ .‬ﻛﻤﺎ ﺃﺷﺎﺭ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺃﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺩﺭﻭﺳﺎ ﺇﺿﺎﻓﻴﺔ ﻟﻠﺘﻘﻮﻳﺔ‬ ‫ﺗﺠﺮﻱ ﻣﺮﺗﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻷﺳﺒﻮﻉ‪ ،‬ﻳﻌﻄﻴﻬﺎ‬ ‫ﻣﺪﺭﺳـــﻮﻥ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺍﻟﺸﻌﺒﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴـــﺔ‪ ،‬ﺑﺎﻹﺿﺎﻓﺔ ﻟﻤﺪﺭﺳـــﻲ‬ ‫ﻣﺪﺭﺳﺘﻨﺎ‪.‬‬

‫ﻣﻦ ﻫﺬﺍ ﺍﻟﺘﻔﺎﻋﻞ‪ .‬ﻛﻤﺎ ﺃﺷﺎﺭﺍﻟﻰﺍﻟﻨﺘﺎﺋﺞ‬ ‫ﺍﻹﻳﺠﺎﺑﻴـــﺔ ﻻﺳـــﺘﻌﻤﺎﻝ ﺍﻷﻟـــﻮﺍﺡ‬ ‫ﺍﻹﻟﻜﺘﺮﻭﻧﻴﺔ‪ ،‬ﻓﻘﺪ ﻻﺣﻆ ﺗﻔﺎﻋﻼ ﺃﻛﺒﺮ‬ ‫ﻣﻦ ﻗﺒﻞ ﺍﻟﻄﻼﺏ‪ ،‬ﺣﻴﺚ ﺃﻥ ﺍﻟﺘﺪﺭﻳﺲ‬ ‫ﻳﻜﻮﻥ ﺃﻛﺜﺮﺳـــﻬﻮﻟﺔ ﻋﻨﺪ ﺍﺳـــﺘﺨﺪﺍﻡ‬ ‫ﺍﻷﻟﻮﺍﻥ ﻭﺍﻷﺻﻮﺍﺕ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﺘﻤﺘﻊ ﺑﻬﺎ‬ ‫ﺍﻷﻟﻮﺍﺡ ﺍﻹﻟﻜﺘﺮﻭﻧﻴﺔ‪ ،‬ﺍﻷﻣﻮﺭ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﻋﻠﻲ ﺭﻓﺎﻋـــﻲ‪ -‬ﻣﺪﺭﺱ ﻣﺎﺩﺓ‬ ‫ﺍﻟﺮﻳﺎﺿﻴﺎﺕ‪ ،‬ﻓﻘﺪ‬ ‫ﻻﺣـــﻆ ﺃﻥ ﺍﻟﺘﻔﺎﻋﻞ ﻣﻊ ﺍﻟﻄﻼﺏ‬ ‫ﻳﺨﺘﻠﻒ ﻣـــﻦ ﻃﺎﻟﺐ ﻵﺧـــﺮ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ‬

‫ﺗﻌﻠﻴﻢ ﻭﺗﺮﻓﻴﻪ‬

‫ﻣﺪﻳﺮ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﻋﻤﺮ ﺷﻬﺎﺏ‬

‫ﺍﻟﻤﻌﺎﻗﻴﻦ ﻟﺰﻳﺎﺭﺓ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ‪ ،‬ﻭﻛﺬﻟﻚ‬ ‫ﺍﻟﺤﺎﻝ ﻣـــﻊ ﺍﻟﻤﺆﺳﺴـــﺎﺕ ﻭﺍﻷﻧﺪﻳﺔ‬ ‫ﺍﻟﺮﻳﺎﺿﻴﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ ﺍﻻﺧﺮﻯ‪ .‬ﻭﺃﻛﺪ‬ ‫ﻋﻠﻰ ﻣﺘﺎﻧـــﺔ ﺍﻟﻌﻼﻗﺎﺕ ﻣﻊ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‬ ‫ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻭﺍﻟﺘﺮﻛﻴﺔ ﻛﺬﻟﻚ‪.‬‬

‫ﺗﺤﺪﻳﺎﺕ ﻣﺴﺘﻤﺮﺓ‬

‫ﻭﺣـــﻮﻝ ﺍﻟﺘﺤﺪﻳﺎﺕ ﺍﻟﺘـــﻲ ﺗﻮﺍﺟﻪ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‪ ،‬ﺃﺟﺎﺏ ﻋﻤﺮ ﺷـــﻬﺎﺏ‪،‬‬ ‫ﺑﺄﻥ ﺍﻟﺘﻄـــﻮﺭ ﻭﺍﻻﻧﺠـــﺎﺯ ﻭﺗﺤﻘﻴﻖ‬ ‫ﺍﻟﺘﻔﻮﻕ ﻫﻲ ﺃﻛﺒـــﺮ ﺍﻟﺘﺤﺪﻳﺎﺕ ﻟﺪﻯ‬ ‫ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ‪ ،‬ﻭﻟﻜﻦ ﺍﻟﻘﺪﺭﺓ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﻣﻮﺍﺟﻬﺔ ﺗﻠﻚ ﺍﻟﺘﺤﺪﻳﺎﺕ ﻫﻲ ﺍﻷﻫﻢ‪،‬‬ ‫ﻭﺃﺷـــﺎﺭ ﺇﻟﻰ ﺻﻌﻮﺑﺎﺕ ﻓـــﻲ ﺗﻌﻠﻴﻢ‬ ‫ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻟـــﺪﻯ ﻏﻴﺮ ﺍﻟﻨﺎﻃﻘﻴﻦ‬ ‫ﺑﻬﺎ‪ ،‬ﻭﻋـــﺰﻯ ﺫﻟﻚ ﻟﻠﺒﻴﺌﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺤﻴﻄـــﺔ‪ ،‬ﻣﻤﺎ ﻳﺪﻓﻊ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﻴﻦ‬ ‫ﻹﺩﺧﺎﻝ ﺑﻌﺾ ﺍﻟﻤﺼﻄﻠﺤﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ‬ ‫ﻋﻨـــﺪ ﺗﺪﺭﻳﺴـــﻬﻢ ﺍﻟﻠﻐـــﺔ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺃﺿﺎﻑ ﺑـــﺄﻥ ﻫﻨﺎﻙ ﺧﻄﻄﺎ ﻟﺘﺤﺪﻳﺚ‬ ‫ﺟﻤﻴﻊ ﺍﻟﻤﺮﺍﻓﻖ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‪ ،‬ﻛﻤﺎ‬

‫ﻭﻣـــﻦ ﺃﺟـــﻞ ﺿﻤـــﺎﻥ ﺍﻟﺠﺎﻧـــﺐ‬ ‫ﺍﻟﺘﺮﻓﻴﻬﻲ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻄﻼﺏ‪،‬ﺃﺷـــﺎﺭﻋﻤﺮ‬ ‫ﺷـــﻬﺎﺏ ﺍﻟـــﻰ ﺑﺮﻧﺎﻣﺞ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺘﻨﻮﻉ ﻟﻠﺮﺣﻼﺕ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﻴﺔ ﻭﺫﻟﻚ‬ ‫ﺑﻬﺪﻑ ﺍﻟﺘﺮﻓﻴﻪ ﻭﺯﻳﺎﺩﺓ ﺍﻟﺜﻘﺎﻓﺔ ﻛﺬﻟﻚ‪،‬‬ ‫ﻭﺃﺿﺎﻑ ﺑﺄﻥ ﻣﺪﺭﺳﺔ ﺇﻗﺮﺃ‪ ،‬ﻓﻲ ﻃﻠﻴﻌﺔ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻘﻮﻡ ﺑﺎﻟﺮﺣﻼﺕ ﻓﻲ‬ ‫ﺩﺍﺧﻞ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤـــﺎﺭﻙ ﻛﺰﻳﺎﺭﺓ ﺍﻟﻤﺘﺎﺣﻒ‬ ‫ﻭﺍﻟﻤﻨﺘﺰﻫـــﺎﺕ ﻭﻏﻴﺮﻫﺎ‪ ،‬ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﻰ‬ ‫ﺧـــﺎﺭﺝ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤـــﺎﺭﻙ‪ ،‬ﻭﻛﺎﻥ ﺃﺧﺮﻫﺎ‬ ‫ﺯﻳـــﺎﺭﺓ ﻣﺪﻳﻨـــﺔ ﺍﻟﻘﺎﻫـــﺮﺓ ﻟﻤﻌﺮﻓﺔ‬ ‫ﺍﻵﺛﺎﺭﺍﻹﺳﻼﻣﻴﺔ ﻭﻃﺒﻴﻌﺔ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﺒﻼﺩ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ‪ ،‬ﻣﻤﺎ ﻳﺮﺳﺦ ﺍﻟﻤﻔﺎﻫﻴﻢ‬ ‫ﺍﻟﺜﻘﺎﻓﻴﺔ ﻟﺪﻯ ﺍﻟﻄﻼﺏ ﺑﺸﻜﻞ ﺃﻓﻀﻞ‪.‬‬

‫ﺍﻟﺘﻔﺎﻋﻞ ﻣﻊ ﺃﻭﻟﻴﺎء ﺍﻷﻣﻮﺭ‬

‫ﺗﻘـــﻮﻡ ﺍﺩﺍﺭﺓ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ ﺑﺘﻨﻈﻴﻢ‬ ‫ﺇﺟﺘﻤﺎﻋﺎﺕ ﺩﻭﺭﻳﺔ ﻣﻊ ﺃﻭﻟﻴﺎء ﺍﻷﻣﻮﺭ‪،‬‬ ‫ﺳـــﻮﺍء ﺑﺸـــﻜﻞ ﻣﻨﻔﺮﺩ ﺃﻭ ﺟﻤﺎﻋﻲ‪،‬‬ ‫ﻟﻤﻨﺎﻗﺸـــﺔ ﻛﺎﻓﺔ ﺍﻟﻘﻀﺎﻳـــﺎ ﺍﻟﻤﺘﻌﻠﻘﺔ‬ ‫ﺑﺎﻟﻄﻼﺏ‪ .‬ﻟﻜﻦ ﻣﺪﻳﺮ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ ﻻ‬ ‫ﻳﻌﺘﺒﺮ ﺫﻟﻚ ﻛﺎﻓﻴﺎ ﻭﻫﻮ ﻳﺪﻋﻮ ﺃﻭﻟﻴﺎء‬ ‫ﺍﻷﻣـــﻮﺭ‪ ،‬ﻟﺒﺬﻝ ﻗﺼﺎﺭﻯ ﺟﻬﺪﻫﻢ ﻣﻦ‬ ‫ﺃﺟﻞ ﺍﻟﺘﻌﺎﻭﻥ ﻣﻊ ﺃﺩﺍﺭﺓ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‬ ‫ﻭﻣﻌﻠﻤﻴﻬﺎ‪ ،‬ﻟﻠﻮﺻـــﻮﻝ ﺑﺄﺑﻨﺎﺋﻬﻢ ﺇﻟﻰ‬ ‫ﺍﻟﻤﺴﺘﻮﻯ ﺍﻟﻤﻨﺸﻮﺩ‪.‬‬

‫ﺁﺭﺍء ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﻴﻦ‬

‫ﻣـــﻦ ﺟﻬﺘﻪ ﺃﻛﺪ ﻋﻤـــﺮ ﺍﻟﻘﻠﻤﺠﻲ‪-‬‬ ‫ﻣﺪﺭﺱ ﻣﺎﺩﺗﻲ ﺍﻟﺮﻳﺎﺿﻴﺎﺕ ﻭﺍﻟﻜﻴﻤﻴﺎء‬ ‫ﻋﻠﻰ ﺃﻫﻤﻴﺔ ﺍﻟﺘﻔﺎﻋﻞ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‬ ‫ﻭﺃﻭﻟﻴـــﺎء ﺍﻻﻣﻮﺭ‪ ،‬ﻭﺩﻋﺎ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﻤﺰﻳﺪ‬

‫ﻋﻤﺮ ﺍﻟﻘﻠﻤﺠﻲ‬

‫ﺍﻹﻳﺠﺎﺑﻴـــﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺘﻔﺎﻋﻞ ﻫﻲ ﺳـــﻴﺪﺓ‬ ‫ﺍﻟﻤﻮﻗﻒ‪ ،‬ﻭﺫﻟﻚ ﻧﺘﻴﺠﺔ ﻻﺳـــﺘﺨﺪﺍﻡ‬ ‫ﺍﻟﻌﺪﻳـــﺪ ﻣـــﻦ ﺍﻟﻮﺳـــﺎﺋﻞ ﺍﻟﺘﺮﺑﻮﻳﺔ‪،‬‬ ‫ﻛﺎﻟﻨﻘﺎﺷﺎﺕ‪ ،‬ﻭﺍﻟﻤﺠﻤﻮﻋﺎﺕ‪ ،‬ﺑﺎﻹﺿﺎﻓﺔ‬ ‫ﺇﻟﻰ ﺍﺳﺘﺨﺪﺍﻡ ﺍﻷﻟﻮﺍﺡ ﺍﻹﻟﻜﺘﺮﻭﻧﻴﺔ‬

‫ﺁﺭﺍء ﺍﻟﻄﻼﺏ‬

‫ﻭﺑﻌﺪ ﺟﻮﻟﺔ ﺣﺮﺓ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‬ ‫ﻟﻺﻃﻼﻉ ﻋﻠﻰ ﻣﺮﺍﻓﻘﻬﺎ ﻭﺻﻔﻮﻓﻬﺎ‪،‬‬ ‫ﺇﻟﺘﻘﻴﻨﺎ ﻓﺎﻃﻤـــﺔ ﻋﻠﻲ‪ ،‬ﻣﻦ ﻃﻼﺏ‬ ‫ﺍﻟﺼﻒ ﺍﻟﺜﺎﻣﻦ‪ ،‬ﻭﺳﺄﻟﻨﺎﻫﺎ ﻋﻦ ﻟﻐﺘﻬﺎ‬ ‫ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴـــﺔ ﻓﺄﻛﺪﺕ ﺑﺄﻥ ﻣﺴـــﺘﻮﻯ‬ ‫ﺗﻌﻠﻴﻢ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻓﻲ ﻣﺪﺭﺳﺔ‬ ‫ﺇﻗﺮﺃ ﻣﺮﺗﻔﻊ‪ ،‬ﻭﻻ ﻳﻘﻞ ﻋﻦ ﻣﺜﻴﻠﻪ ﻓﻲ‬ ‫ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺍﻟﺸﻌﺒﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺃﻋﺮﺑﺖ ﻓﺎﻃﻤﺔ‬ ‫ﻋﻦ ﺍﺭﺗﻴﺎﺣﻬـــﺎ ﻟﻠﺘﺪﺭﻳﺲ ﻭﻟﺒﺮﻧﺎﻣﺞ‬ ‫ﺍﻟﺮﺣﻼﺕ ﺍﻟﺪﺭﺍﺳـــﻴﺔ ﻭﺍﻟﺘﺮﻓﻴﻬﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﺃﺷـــﺎﺩﺕ ﺑﺪﻭﺭ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ ﻓﻲ ﺣﻞ‬ ‫ﺍﻟﻤﺸﺎﻛﻞ ﺍﻟﻨﻔﺴـــﻴﺔ ﺍﻟﺘﻰ ﻗﺪ ﺗﻮﺍﺟﻪ‬ ‫ﺍﻟﻄﻼﺏ‪ ،‬ﻭﺫﻟﻚ ﻣﻦ ﺧﻼﻝ ﺍﻟﻤﻌﻠﻤﻴﻦ‬

‫ﻭﻛﺬﻟﻚ ﺍﻟﻤﺮﺷـــﺪﺓ ﺍﻟﻨﻔﺴﻴﺔ‪ .‬ﻭﺣﻴﻦ‬ ‫ﺳﺄﻟﻨﺎﻫﺎ ﻋﻦ ﻃﻤﻮﺣﻬﺎ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺴﺘﻘﺒﻞ‪،‬‬ ‫ﺃﺟﺎﺑﺖ ﺑﺄﻧﻬﺎ ﺗﻄﻤﺢ ﺃﻥ ﺗﻜﻮﻥ ﻃﺒﻴﺒﺔ‬ ‫ﺃﻃﻔﺎﻝ‪.‬‬ ‫ﺃﻣﺎ ﺃﺳـــﺎﻣﺔ ﺧﻠﻴﻞ ﺟﻌﻔﺮ‪ ،‬ﺍﻟﻄﺎﻟﺐ‬ ‫ﻓﻲ ﺍﻟﺼـــﻒ ﺍﻟﺜﺎﻣﻦ‪ ،‬ﻓﻘﺪ ﺃﺻﺮ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺃﻥ ﻣﺴﺘﻮﻯ ﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻢ ﻓﻲ ﻣﺪﺭﺳﺔ ﺇﻗﺮﺃ‪،‬‬ ‫ﺃﻓﻀﻞ ﺑﻜﺜﻴﺮ ﻣﻦ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﺍﻟﺸﻌﺒﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﻛﺎﻥ ﺃﺣﺪ ﺗﻼﻣﺬﺗﻬﺎ ﻣﻦ ﻗﺒﻞ‪ ،‬ﻫﺬﺍ‬ ‫ﻋـــﻼﻭﺓ ﻋﻠﻰ ﺗﻤﻴﺰﻫـــﺎ ﺑﺘﻌﻠﻴﻢ ﺍﻟﻠﻐﺔ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﺍﻟﺘﻲ ﻳﺤﺒﻬـــﺎ ﻛﺜﻴﺮﺍ ﺇﺿﺎﻓﺔ‬ ‫ﺍﻟﻰ ﺍﻟﺒﺮﺍﻣﺞ ﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻤﻴﺔ ﻭﺍﻟﺘﺮﻓﻴﻬﻴﺔ‪،‬‬ ‫ﻭﺍﺷﺎﺭ ﺍﺳـــﺎﻣﺔ ﺍﻟﻰ ﻯﺭﻭﺡ ﺍﻟﺰﻣﺎﻟﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘـــﻲ ﺗﺮﺑﻂ ﻛﺎﻓﺔ ﻃﻼﺏ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ‬ ‫ﺑﺒﻌﻀﻬﻢ‪.‬‬ ‫ﻣﻦ ﺟﻬﺘﻪ ﺃﻛﺪ ﺑﻜﺮﺃﺳﺎﻣﺔ ﺑﺮﺯﻕ‪،‬‬ ‫ﺍﻟﻄﺎﻟﺐ ﻓﻲ ﺍﻟﺼـــﻒ ﺍﻟﺨﺎﻣﺲ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺍﻋﺘﺰﺍﺯﻩ ﺑﺎﻟﻤﺪﺭﺳﺔ ﺃﺩﺍﺭﺓ ﻭﻣﺪﺭﺳﻴﻦ‬ ‫ﻭﻃـــﻼﺏ‪ ،‬ﻭﻟـــﻢ ﻳﺨﻒ ﺣﺒـــﻪ ﻟﻤﺎﺩﺓ‬ ‫ﺍﻟﺮﻳﺎﺿﻴﺎﺕ‪ ،‬ﻭﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ ﻭﻗﺮﺍءﺓ‬ ‫ﺍﻟﻘﺮﺁﻥ ﺍﻟﻜﺮﻳـــﻢ‪ ،‬ﻛﻤﺎ ﺃﺑﺪﻯ ﺍﺭﺗﻴﺎﺣﻪ‬ ‫ﻟﻠﺮﺣـــﻼﺕ ﺍﻟﺘﺮﻓﻴﻬﻴـــﺔ ﻭﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻤﻴﺔ‬ ‫ﺍﻟﺘﻲ ﺗﻘـــﻮﻡ ﺑﻬﺎ ﺍﻟﻤﺪﺭﺳـــﺔ ﻭﺍﻟﺘﻰ‬ ‫ﺗﻌﻄﻴﻪ ﻃﺎﻗﺔ ﺇﺿﺎﻓﻴﺔ ﻟﻤﻮﺍﺻﻠﺔ ﺟﺪﻩ‬ ‫ﻭﻧﺠﺎﺣﻪ‪.‬‬ ‫ﻭﺗﺤﺪﺛﻨﺎ ﻓﻲ ﺧﺘﺎﻡ ﺟﻮﻟﺘﻨﺎ ﻣﻊ ﺭﻭﺍﻥ‬ ‫ﻋﻤﺮ‪ ،‬ﺍﻟﻄﺎﻟﺒﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺼﻒ ﺍﻟﺨﺎﻣﺲ‪،‬‬ ‫ﺣﻴﺚ ﺃﻛﺪﺕ ﻋﻠﻰ ﺍﻫﺘﻤﺎﻣﻬﺎ ﺍﻟﺨﺎﺹ‬ ‫ﺑﻤﺎﺩﺓ ﺍﻟﺮﻳﺎﺿﻴﺎﺕ‪.‬ﻭﺃﺷﺎﺩﺕ ﺑﻤﻌﻠﻤﻴﻬﺎ‬ ‫ﺍﻟﺬﻳﻦ ﻳﺒﺬﻟﻮﻥ ﺟﻬﺪﺍ ﻛﺒﻴﺮﺍ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﺃﻥ‬ ‫ﻳﺴﺘﻮﻋﺐ ﺍﻟﻄﻼﺏ ﺍﻟﻤﻨﺎﻫﺞ ﺍﻟﻤﻘﺮﺭﺓ‬ ‫ﻋﻠﻴﻬﻢ‪ ،‬ﻛﻤﺎ ﺫﻛﺮﺕ ﺑﺄﻧﻬﺎ ﺗﺤﺐ ﺍﻟﻠﻐﺔ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺑﻴـــﺔ ﻷﻧﻬﺎ ﺗﻤﻜﻨﻬـــﺎ ﻣﻦ ﻗﺮﺍءﺓ‬ ‫ﺍﻟﻘﺮﺁﻥ ﺍﻟﻜﺮﻳـــﻢ ﻭﺗﻌﻠﻤﻪ‪ ،‬ﻭﺃﺿﺎﻓﺖ‬ ‫ﺑﺄﻧﻬﺎ ﺗﺘﻜﻠﻢ ﺍﻟﻠﻐﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺮﻛﻴﺔ ﺑﻄﻼﻗﺔ‬ ‫ﻭﺃﺭﺟﻌﺖ ﺍﻟﻔﻀﻞ ﻟﻨﺠﺎﺣﻬﺎ ﻓﻲ ﺟﻤﻴﻊ‬ ‫ﺍﻟﻤﻮﺍﺩ ﻷﺳـــﺎﺗﺬﺗﻬﺎ ﻭﻹﺩﺍﺭﺓ ﻣﺪﺭﺳﺔ‬ ‫ﺇﻗﺮﺃ‪.‬‬ ‫ﻏﺎﺩﺭﻧﺎ ﺑﻌﺪ ﺫﻟﻚ ﻣﺒﻨﻰ ﻣﺪﺭﺳـــﺔ‬ ‫ﺇﻗﺮﺃ ﻭﻧﺤﻦ ﻭﺍﺛﻘﻮﻥ ﺃﻛﺜﺮ ﻣﻦ ﺫﻱ ﻗﺒﻞ‬ ‫ﺑﺄﻫﻤﻴﺔ ﺍﻟﻤﺪﺍﺭﺱ ﺍﻟﺨﺎﺻﺔ ﻭﺟﺪﻭﺍﻫﺎ‬ ‫ﺍﻟﺘﺮﺑﻮﻳﺔ ﻭﺍﻟﺘﻌﻠﻴﻤﻴﺔ‪.‬‬

‫‪‬‬ ‫ﺗﺼﻮﻳﺮ‪" :‬ﺃﺧﺒﺎﺭ ﺍﻟﺪﺍﻧﻤﺎﺭﻙ"‬

‫ﺭﻭﺍﻥ ﻋﻤﺮ‬

‫ﺃﺳﺎﻣﺔ ﺟﻌﻔﺮ‬

‫ﻓﺎﻃﻤﺔ ﻋﻠﻲ‬

‫ﺑﻜﺮ ﺑﺮﺯﻕ‬

‫‪ ‬‬ ‫‪‬‬ ‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪Danmarks Nyheder‬‬

‫‪www.akhbar.dk‬‬

‫‪ÚÓ€bv€a@äbjÇc@Âfl‬‬

‫^‪Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á‬‬ ‫\’¬‪;JÑ]Á^ • 6;ÄÅ‬‬ ‫^‪;JÑ]Á‬‬

‫‪21‬‬

‫‪;ÏËfiË�â÷…;ÿÊê^;flŸ;ÏÁÅ÷e’\;ä’]q⁄’\;Ô]ï¡^;€ÁÖ“h‬‬

‫ﺗﺼﻮﻳﺮ ﺑﺎﻣﻴﻼ ﻳﻮﻝ‬ ‫ﻛﺮﻡ ﻣﻔﻮﺽ ﻋﺎﻡ ﻓﻠﺴـــﻄﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺍﻟﺴـــﻔﻴﺮ ﻋﻤﺮﻭ ﺍﻟﺤﻮﺭﺍﻧﻲ ﺃﻋﻀﺎء ﺍﻟﻤﺠﺎﻟﺲ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻣﻦ ﺃﺻﻮﻝ ﻓﻠﺴـــﻄﻴﻨﻴﺔ ﻓﻲ ﺣﻔﻞ ﺍﺳﺘﻘﺒﺎﻝ ﺃﻗﻴﻢ ﻓﻲ ﻣﻘﺮ ﺍﻟﺴﻔﺎﺭﺓ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﺎﺻﻤﺔ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﺟﻦ ﺑﺤﻀﻮﺭ ﺍﻟﺴﻔﺮﺍء ﺍﻟﻌﺮﺏ‬ ‫ﺍﻟﻤﻌﺘﻤﺪﻳﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻭﻋﺪﺩ ﻣﻦ ﻧﺸﻄﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﺃﻟﻘﻰ ﺍﻟﺴـــﻔﻴﺮ ﺍﻟﺤﻮﺭﺍﻧﻲ ﻛﻠﻤﺔ ﺃﺷـــﺎﺩ ﻓﻴﻬﺎ ﺑﻨﺸـــﺎﻁ ﻭﺟﻬﻮﺩ ﺃﻋﻀﺎء ﺍﻟﻤﺠﺎﻟﺲ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺪﻭﺭ ﺍﻟﺒﻨﺎء ﺍﻟﺬﻳﻴﻦ ﻳﻘﻮﻣﻮﻥ ﺑﻪ ﻓﻲ ﺗﻌﺰﻳﺰ ﺃﻭﺍﺻﺮ ﺍﻟﺼﺪﺍﻗﺔ ﻭﺍﻟﺘﻌﺎﻭﻥ ﻭﺑﻨﺎء ﺟﺴـــﻮﺭ ﺍﻟﺘﻮﺍﺻﻞ ﺍﻟﺜﻘﺎﻓﻲ ﻭﺍﻟﺤﻀﺎﺭﻱ ﻭﺍﻻﻧﺴﺎﻧﻲ ﺑﻴﻦ‬ ‫ﺍﻟﺸﻌﺒﻴﻦ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ﻭﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻲ‪ ،‬ﻣﻌﺘﺒﺮﺍ ﻭﺻﻮﻟﻬﻢ ﺍﻟﻰ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﺮﺍﻛﺰ ﻣﺜﺎﻻ ﻣﻤﺘﺎﺯﺍ ﻟﻠﻨﺠﺎﺡ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﻬﺠﺮ‪ .‬ﻭﺩﻋﺎﻫﻢ ﺍﻟﻰ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻋﻠﻰ ﺗﻌﺰﻳﺰ ﺍﻟﺘﻌﺎﻭﻥ ﻭﺍﻟﺘﺂﺧﻲ ﺑﻴﻦ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺎﺕ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻛﻴﺔ ﻭﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺎﻡ ﺍﻟﺴﻔﻴﺮ ﺍﻟﺤﻮﺭﺍﻧﻲ ﺑﺘﺴﻠﻴﻢ ﺷﻬﺎﺩﺍﺕ ﺗﻘﺪﻳﺮ ﻷﻋﻀﺎء ﺍﻟﻤﺠﺎﻟﺲ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﻣﻦ ﺃﺻﻞ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ﻭﺍﻟﺬﻳﻦ ﺑﻠﻎ ﻋﺪﺩﻫﻢ ﺛﻤﺎﻧﻴﺔ ﻓﻲ ﺍﻧﺤﺎء ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﺍﻟﻤﺨﺘﻠﻔﺔ‪ ،‬ﻭﻣﻦ ﺿﻤﻨﻬﻢ ﻧﻮﺍﺏ ﻟﺮﺅﺳﺎء ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺎﺕ ﻓﻲ ﻣﺪﻥ ﻛﺒﺮﻯ ﻓﻲ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ‪.‬‬ ‫ﻭﺑﺪﻭﺭﻫﻢ ﻋﺒﺮ ﺃﻋﻀﺎء ﺍﻟﻤﺠﺎﻟﺲ ﺍﻟﺒﻠﺪﻳﺔ ﻋﻦ ﺷـــﻜﺮﻫﻢ ﻭﺗﻘﺪﻳﺮﻫﻢ ﻟﻬﺬﻩ ﺍﻟﺨﻄﻮﺓ ﻭﺗﻮﺍﺻﻠﻬﻢ ﺍﻟﺪﺍﺋﻢ ﻣﻊ ﻓﻠﺴـــﻄﻴﻦ‪ .‬ﻭﺃﻛﺪﻭﺍ ﻓﻲ ﻛﻠﻤﺔ ﺃﻟﻘﺎءﻫﺎ ﺍﻟﺴﻴﺪ ﻣﺮﻭﺍﻥ ﺍﻟﺰﻋﺒﻲ ﻋﻠﻰ ﺗﻤﺴﻜﻬﻢ ﻓﻲ ﺍﻟﻌﻤﻞ ﻣﻦ ﺃﺟﻞ ﺍﻟﻘﻀﻴﺔ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﻭﺃﺑﻨﺎء‬ ‫ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ‪.‬‬

‫ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﻮ ﺍﻟﺪﻧﻤﺎﺭﻙ ﻳﺸﺎﺭﻛﻮﻥ ﻓﻲ ﻣﺆﺗﻤﺮ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﻲ ﺃﻭﺭﻭﺑﺎ ﺍﻟﺜﺎﻣﻦ ﻓﻲ ﺑﺮﻟﻴﻦ‬ ‫ﺷﺎﺭﻙ ﺍﻟﻤﺌﺎﺕ ﻣﻦ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﻓﻲ ﻣﺆﺗﻤﺮ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﻲ ﺃﻭﺭﻭﺑﺎ ﺍﻟﺜﺎﻣﻦ ﻓﻲ ﺑﺮﻟﻴﻦ‪،‬‬ ‫ﺣﻴﺚ ﺍﻧﻄﻠﻖ ﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﺤﺎﻓﻼﺕ ﻣﻦ ﺍﻟﻌﺎﺻﻤﺔ ﻛﻮﺑﻨﻬﺎﻏﻦ ﻭﺟﺰﻳﺮﺓ ﻓﻮﻥ ﻭﻣﺪﻳﻨﺔ ﺃﻭﺭﻭﺱ‪.‬‬ ‫‪ ،‬ﻭﺗﺄﺗﻲ ﻫﺬﻩ ﺍﻟﻤﺸﺎﺭﻛﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺆﺗﻤﺮ ﺍﻟﺴﻨﻮﻱ ﺍﻟﺬﻱ ﻳﻘﺎﻡ ﻓﻲ ﺫﻛﺮﻯ ﺍﻟﻨﻜﺒﺔ ﻛﺈﺷﺎﺭﺓ ﻋﻠﻰ‬ ‫ﺗﻮﺍﺻﻞ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺠﺎﻟﻴﺔ ﻣﻊ ﺍﻟﺠﻤﻌﻴﺎﺕ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﻋﻠﻰ ﺍﻟﺴﺎﺣﺔ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻴﺔ‪.‬‬ ‫ﻭﻳﺸﺎﺭ ﺇﻟﻰ ﺃﻥ ﺍﻟﻤﺆﺗﻤﺮ ﻋﻘﺪ ﻓﻲ )ﻗﺎﻋﺔ "ﺗﻴﻤﺒﻮ ﺩﺭﻭﻡ"( ﺑﺮﻟﻴﻦ ‪ ،‬ﻋﻠﻰ ﻣﺪﺍﺭ ﻳﻮﻡ ﺍﻟﺜﺎﻣﻦ‬ ‫ﻣﻦ ﺃﻳﺎﺭ‪ /‬ﻣﺎﻳﻮ ‪2010‬‬ ‫ﺗﺤﺖ ﺷﻌﺎﺭ "ﻋﻮﺩﺗﻨﺎ ﺣﺘﻤﻴﺔ‪ ،‬ﻭﻷﺳﺮﺍﻧﺎ ﺍﻟﺤﺮﻳﺔ"‬ ‫ﻭﻧﻈﻤﺘﻪ ﺍﻷﻣﺎﻧﺔ ﺍﻟﻌﺎﻣﺔ ﻟﻤﺆﺗﻤﺮ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﻲ ﺃﻭﺭﻭﺑﺎ‪ ،‬ﻭﻣﺮﻛﺰ ﺍﻟﻌﻮﺩﺓ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ـ ﻟﻨﺪﻥ‪،‬‬ ‫ﻭﺍﻟﺘﺠﻤّﻊ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ﻓﻲ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ‪ ،‬ﻭﺑﺎﻟﺸﺮﺍﻛﺔ ﻣﻊ ﻣﺆﺳﺴﺎﺕ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﻓﻲ ﺃﻟﻤﺎﻧﻴﺎ‪.‬‬ ‫ﻭﻗﺪ ﺷﺎﺭﻙ ﻓﻲ ﺍﻟﻤﺆﺗﻤﺮ ﺃﺑﻨﺎء ﺍﻟﺸﻌﺐ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ﻓﻲ ﺍﻟﻘﺎﺭﺓ ﺍﻷﻭﺭﻭﺑﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺣﻀﺮﺗﻪ ﺷﺨﺼﻴﺎﺕ‬ ‫ﻭﻗﻴﺎﺩﺍﺕ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﺑﺎﺭﺯﺓ‪ ،‬ﻳﺘﻘﺪﻣﻬﻢ ﺍﻟﻘﻴﺎﺩﻱ ﺍﻟﺒﺎﺭﺯ ﺍﻟﺸﻴﺦ ﺭﺍﺋﺪ ﺻﻼﺡ‪ ،‬ﻭﺍﻟﻤﻔﻜﺮ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻲ‬ ‫ﻣﻨﻴﺮ ﺷﻔﻴﻖ ﻣﻤﺜﻞ ﺍﻟﻤﺆﺗﻤﺮ ﺍﻟﻘﻮﻣﻲ ﺍﻟﻌﺮﺑﻲ ﻭﺍﻟﻤﺆﺗﻤﺮ ﺍﻟﻘﻮﻣﻲ ﺍﻹﺳﻼﻣﻲ ﻭﻣﺆﺗﻤﺮ ﺍﻷﺣﺰﺍﺏ‬ ‫ﺍﻟﻌﺮﺑﻴﺔ‪ ،‬ﻭﺍﻟﺪﻛﺘﻮﺭ ﻋﺒﺪ ﺍﻟﻐﻨﻲ ﺍﻟﺘﻤﻴﻤﻲ ﺭﺋﻴﺲ ﻫﻴﺌﺔ ﻋﻠﻤﺎء ﻓﻠﺴﻄﻴﻦ ﻓﻲ ﺍﻟﺨﺎﺭﺝ‪ ،‬ﻭﺍﻟﻜﺎﺗﺐ‬ ‫ﺑﻼﻝ ﺍﻟﺤﺴﻦ ﺍﻟﻤﺘﺤﺪﺙ ﺑﺎﺳﻢ ﺍﻟﻬﻴﺌﺔ ﺍﻟﻮﻃﻨﻴﺔ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ ﻟﻠﺪﻓﺎﻉ ﻋﻦ ﺍﻟﺜﻮﺍﺑﺖ‪ ،‬ﻭﻓﺪﻭﻯ‬ ‫ﺍﻟﺒﺮﻏﻮﺛﻲ ﺯﻭﺟﺔ ﺍﻟﻘﻴﺎﺩﻱ ﺍﻟﻔﻠﺴﻄﻴﻨﻲ ﺍﻷﺳﻴﺮ ﻣﺮﻭﺍﻥ ﺍﻟﺒﺮﻏﻮﺛﻲ‪ ، ،‬ﻭﺍﻟﻌﺪﻳﺪ ﻣﻦ ﺍﻟﺸﺨﺼﻴﺎﺕ‬ ‫ﻭﺍﻟﻘﻴﺎﺩﺍﺕ ﻭﺍﻟﻤﺜﻘﻔﻴﻦ ﻭﺍﻹﻋﻼﻣﻴﻴﻦ ﻭﺍﻟﻨﻘﺎﺑﻴﻴﻦ‪ ،‬ﺑﺎﻹﺿﺎﻓﺔ ﺇﻟﻰ ﻣﺴﺆﻭﻟﻲ ﻣﺆﺳﺴﺎﺕ ﻓﻠﺴﻄﻴﻨﻴﺔ‬ ‫ﻓﻲ ﺃﻧﺤﺎء ﺍﻟﻘﺎ ّﺭﺓ‪.‬‬

=ÓÑÍà§^=Ω=„˙ƒˇ^

=ÔΑá_∂É=ÔÎfàƒ=ÔÍàÂè=ÓÑÍàr=ω=◊á_∂Ñÿ^=á_g~`=ÓÑÍàr= =ÓÑ||Íà§^ .◊á_||∂Ñÿ^=Ω=Ï||fà≈ÿ^=fl˙||ƒˇ^=l||Îf=_||‰áÑîÍ =Ú_·f`=∆||Î∏=∆||‹=⁄||‹_≈kjË=Ô||Ÿ‹_‘=ÔÎÿ˙—k||ãef=∆||k›kj =à¡·ÿ^=ö†=ÔÎÿ_ƒ=Ôη¥=◊á_∂Ñÿ^=Ω=Ô||Îfà≈ÿ^=ÔÎÿ_§^ =ÔÎ||ã_Îåÿ^Ë=ÔÍà’Õÿ^=fiÂj_ÂrÈj=Ë`=fiÂj_Î||å·r=‚||ƒ .ÔηÍÑÿ^Ë =Óу=Ω=«âÈjË=ÔÄ||å‡=5000=‚‹=ào‘`=Ω=ÓÑÍà§^=áÑîj= =Êå‡ÉË`=á^äfË=‚r_·fÈ‘=Ω=ËàfáÈ·ÿ^=«á_||è=Ω=m˙® _‡_ß=«âÈj=ÓÑÍà§^=„`=fiŸ≈ÿ^=∆‹=IéËáË`=á^äfË =Áà·ÿÈÎÿ^=Ïv=Ω=mÈÎgÿ^=ö≈f=Ÿƒ=EÓÉËÑ®=ÓѪË=F =Ω=_òÍ`Ë .‚||r_·fÈ‘=Ω=é˙g||ãÉá_–ÈŸf=ÏvË=‚||‘á_f =‚‘á_f=iË4ŸÎ–=ÏvË .Êå‡ÉË`=Ô·ÍÑ‹=Ω=ÊãÈ›åÿÈÃ=Ïv =2ƒ=≤‘3||ꛟÿ=ÓÑÍà§^=€_||ãáef=flÈ—‡=_||›‘=IéËáË`=Ω .≤‘3êª^=m^àê≈ÿ=ÑÍ2ÿ^ =2ƒ=_·≈‹=⁄ì^Èkÿ^=fi||’·’∑=flÉ_—ÿ^=ÉÑ||≈ÿ^=Ω=„˙ƒ�ÿ= =„˙ƒˇ^=à≈ã=„`=fiŸ≈ÿ^=∆‹ .Œj_7^=Ë`=χË3’ÿ˚^=ÑÍ2ÿ^ .ʇËà‘=500=‚‹=`ÑgÍ =60763700=W“j_7^=4ƒ=_·≈‹=⁄ì^ÈkŸÿ

Irak post A5_Layout 1 08/04/10 13.33 Side 1

www.iraqposting.com

ºµàeóN ‘ »bGô©dG ójÈdG

ËU$ $uÖÖ ≈NNôff ¬HH ¥GÒYY ƒHH ‡JJOOìì tÄÄuuìì ¬cc √QƒƒLLhƒee¬gg i√h ¬ffOQÉff ∑

∑

™««ªªLL ¤G Ú««bbGô©©ddG IƒNN’G

¿Éª°V

%100

∞∏àfl ∫É°SQÉH ÚÑZGôdG øe IƒN’G ™«ªL ¤G ,ájójÈdG É¡JÉeóîH É«aÉfóæµ°SG ´ôa »bGô©dG ójÈdG ácô°T Ωó≤àJ .äÉ°ù°SƒDŸG hG äÉcô°ûdG ¤G ájQÉéàdG ™FÉ°†ÑdG hG ,πg’G ¤G á«°üî°ûdG ™FÉ°†ÑdGh äÉ«LÉ◊G ¤G ájQhO äÉæë°T ≥ah á«HQh’G ∫hódG º¶©eh É«aÉfóæµ°SG ∫hO áaɵd »bGô©dG ójÈdG äÉeóîH ™àªàdG ºµæµÁ Gòd .kGóL áÑ°SÉæe QÉ©°SÉHh á«bGô©dG ¿óŸG ÚeÉCàdG πª°ûJ √ÉfOG QÉ©°S’CG ������ �����

������� �����

22,- kr.

15,- kr.

22,- kr.

15,- kr.

22,- kr.

15,- kr.

22,- kr.

15,- kr.

22,- kr.

15,- kr.

27,- kr.

19,- kr.

33,- kr.

24,- kr.

������

���� �� ������� ���� ����� ���� ����� ����� ������ �������

Danmark : SWEDEN: Valby Langgade 223, 2500 Valby Masking. 8B Tlf: + 45 52 19 91 51 195 60 Arlandastad Tlf: + 45 27 28 94 99 Kurdisk Tlf: + 46 (0) 7 39 79 63 84 Tlf: + 45 60 16 60 98 Århus Malmö Tlf: + 46 (0) 7 62 70 77 77 Tlf: + 45 21 86 85 65 Ålborg

‡]⁄ï’\; ◊ï…¯\

í|Ñ^;; Ñ]¬à¯\

;Îá‚p^;√˵;Ï›]Ëê;Â;wË÷ëhÂ;Ô\ÖåÂ;√Ëd ÿÊ⁄,\;Àh]6\Â;ÖhÊËeŸÊ“’\

ÖhÊËeŸÊ“’\;Îá‚p¯;ÿ]�¡¯\;Ï…]—;wË÷ëhÂ;ϧÖd ;k]å]ç’\;◊ÁÅehÂ;CÿÊ⁄,\JÍÄ]¬’\D

;◊d¯\;Îá‚p^;ϧÖd;Â;wË÷ëh;

•Vi reparere Apple produkter.

•Vi skifter glass~skærm på iphone.

•Vi løser alle problemerHHardWare og SoftWareIN •Bærber & Desktop ComputerNTrådlåst NetværkN •Salg~Køb &Reparation computer og mobiler.

•Alle Windows & Office~USB~keyboard~trådløs mus~@ oplader og alt mulige andet.

•Data Backup fra defekte PC.

•Mobil reparation UNLOCK og Software opdatering.

•PC opgradering~@ RAM~@ Harddisk osv.

Ñ]¬à¯\;í|Ñ_d;k]ŸÅ£\;◊ï…^ Bedst kvalitet , Best pris

ÿáfi∏\;◊|\Ä;wË÷ëi÷’;Ä\Ŭià\;Ì÷¡

Vi kommer til dit hjem og Reparere

U]fi›\Êfi¡;Ì÷¡;]fihÑ]Áád;\Ê÷ï h Nørrebrogade 11 2200 København N

Ali Rahdi IT-Ingeniør

email:info@pc-mobil.dk email: info@pc-mobil.dk

Tlf.:35 10 39 37

23

  

www.akhbar.dk Ungdom Kommunikation var nøglen på PalUngs årstræf

Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á^ ;JÑ]Á^ • 6;ÄŬ’\ ;JÑ]Á^

Den 14- 16 februar 2010 afholdte PalUng, Palæstinensisk Ungdom i Danmark, deres årlige weekendtræf.

Her fik unge primært med palæstinensisk baggrund fra hele landet mulighed for at diskutere alt fra palæstinensisk identitet til, hvordan man bedst muligt kommunikerer den palæstinensiske sag ud til omverdenen.

’Drømme og Identitet’. I år valgte vi temaet ’Kommunikation’, da det vil styrke os, når vi skal diskutere den palæstinensiske sag med andre.

desuden, at han med sig hjem i bagagen havde fået nye kompetencer til at kunne starte eller føre en debat omkring Palæstina.

Men én ting er faktiske politiske omstændigheder, noget andet er de mange personlige beretninger og erindringer, de unge får overleveret fra forældre og bedsteforældre.

Forskelligartet kendskab til landet og dets historie får de unge til at stille spørgsmålstegn ved, hvad deres egen viden om Palæstina er baseret på, og hvor i billedet de egentligt hører til. Den splittelse, som langt de fleste beskriver, er forbundet med skismaet mellem det at være dansk-palæstinenser, dansk-muslim, palæstinensisk-muslim eller noget helt fjerde.

28årige Nivin El – Khatib, foreningens formand de sidste 2 år, udtaler: ”Vores mål med weekenden er at samle unge palæstinensere og andre unge fra hele Danmark til tre intensive dage i Palæstinas tegn. De sidste 3 år har temaet været henholdsvis

”Ofte konfronteres man i Danmark med, at man ikke formår at belyse sagen på den rigtige måde, hvad der skete i 1948 og hvorfor så mange palæstinensere er flygtede, endvidere hvorfor man selv er endt i Danmark.

Kommunikation er jo meget vigtig i den forbindelse. Man bliver jo typisk følelsesladet. Til træffet lærte man en masse ting om, hvad der gør ens argumenter stærkere”.

Fakta: • Palung startede i 2006 som et netværk for unge Palæstina interesserede, som ønsker at gøre en forskel for palæstinenserne og deres sag . Palung arbejder både med at fremme forståelsen mellem de palæstinensiske unge og det samfund, som de er en del af og at formidle den palæstinensiske sag internt i miljøet og eksternt.

Af: Khadije Nasser Houens Odde Spejder center dannede for fjerde år i træk rammen for PalUngs årlige weekendtræf. Hele 57 deltagere troppede op, skønt der kun var plads til 50. Men det satte ikke begrænsninger på arrangementet, og weekenden bød på en masse faglig viden om Palæstina og palæstinensere i Danmark samt socialt samvær og networking.

For de fleste af deltagere var deres eneste fællestræk, at de aldrig faktisk har været i Palæstina. Ellers er de født i flygtningelejre enten i Gaza, Libanon, Syrien, Jordan, eller født og opvokset i Danmark. Men trods deres forskellige herkomst, havde de fremmødte det tilfælles, at de alle føler en stærk tilknytning til Palæstina. Samtidig bærer de også en frustration over at have et hjemland, der i mere end fire generationer har været, og stadig er, et politisk brændepunkt.

www.akhbar.dk

Danmarks Nyheder

Derudover bliver træffet også brugt til at diskutere livet i Danmark, hvilke muligheder vi har i det danske samfund, og hvad som gør os til gode samfundsborgere”.

Og træffet skulle i den grad blive intensivt. På programmet var både spørgsmålet om Jerusalem, som blev præsenteret af Sali Arar, der det sidste halvår har arbejdet på Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah. Derefter blev der diskuteret konsekvenser af ”Nakba”, Katastrofen i 1948. Oplægget blev fremlagt af Iben Baadsgaard Al-Khalil, som tidligere har boet og arbejdet i en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon. I sit foredrag fortalte hun gennem personlige historier om, hvilke konsekvenser det kan få for den individuelle at være statsløs.

Souha El Marsel på 21 år studerer selv til dagligt kommunikation på CBS. Hun siger, at selv om hun til dagligt læser kommunikation, har hun aldrig før tænkt over at benytte hendes kompetencer til at tjene den palæstinensiske sag,

• I dag er Palung en forening støttet af DUF. • www.palung.dk

DATA SERVICE Bogføring . Regnskab . Rådgivning

pbibéy paÖbëâg ämbœÖ@Ÿéfl ÖÏ‘«@äÌä§

Adam Kvist berettede om Gaza et år efter den såkaldte Gaza-krig. De unge fik også besøg af Anja Kublitz, der er Ph.D. studerende ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Hendes Ph.D. projekt har titlen: ‘Transnationale konflikter og tilhørsforhold” og er et studie af palæstinensere i Danmark.

Oplæggene var alle meget varierede, men med det fælles formål at give deltagerne indsigt i Palæstina i dag og i deres egen hverdag i Danmark, og hvordan man bedst muligt kommunikere denne viden ud til det omgivende samfund.

19årige Somar Hassan fra Irak deltog i træffet for første gang og beskriver det med følgende tre ord; ”Nødvendigt, lærerigt og udfordrende”. Somar Hassan beskriver

Ú∫äm @paâbínçg

Ô◊âb∏aÖMÔiä«@ ÚÓ„Ï„b” èÿ»€biÎ@

Ò7r◊@p˝ÓËém •@ÒÜÓu@pbflÜÅ •@Ú‰ç@15@Ò5Å Nørrebrogade 154 st. tv 2200 København N

Tlf. +45 35 85 50 80 Mob. +45 20 23 18 39 Fax: +45 35 85 50 09

dataservice@sol.dk

   www.akhbar.dk

Danmarks Nyheder

www.akhbar.dk

Samfund

Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á^ ;JÑ]Á^ • 6;ÄŬ’\ ;JÑ]Á^

24

Dansk Hus i Palæstina i tilladelsesinferno ”En lang, kroget og besværlig vej”. Sådan betegner direktøren for Det Danske Hus i Palæstina (DHIP), Nathalie Khankan tilblivningsprocessen for et projekt, som skal styrke de folkelige relationer mellem Danmark og Palæstina.

Af Janne Louise Andersen

Israel tildeler ikke opholdstilladelser til de Besatte Palæstinensiske Områder (BPO), og DHIP er ligesom andre internationale NGOer i området påvirket af den snævre adgang til arbejdstilladelser.

Med en million kroner i støtte fra Udenrigsministeriet er et smukt hus nu lejet og istandsat i den gamle bydel af Ramallah og klar til at blive taget i brug. Det gamle hus har mønstrede kakler på gulvene, antikke vinduer med farvet glas samt en storslået udsigt over en dal. Følger man en smal trappe, som snor sig rundt til nabobygningen, kommer man ind til to mindre lejligheder, der skal bruges som gæsteboliger med plads til 12 logerende.

DHIP ønsker at facilitere professionelle og kulturelle udvekslinger mellem danske og palæstinensiske kolleger. ”Det er tanken, at almene mennesker skal finde sammen i dialogen om det, de er gode til og derved få noget smukt til at blomstre samt nedsmelte forudindtagede holdninger om hinandens kulturer. Vi tilbyder så vores netværk hernede og en base, ” siger den dansksyriske direktør Nathalie Khankan.

Især ønsker Nathalie at gøre opmærksom på mulighederne for danskere med palæstinensisk baggrund. ”Det kan være udvekslingsprojekter mellem Vestbredden, ’48 og Danmark. Initiativerne kan komme fra begge retninger,” siger direktøren.

Der er udvekslinger mellem automekanikere og forfattere i støbeskeen samt en forestående udveksling mellem arkitetstuderende på Birzeit Universitetet og i Danmark. De studerende skal sammen finde på arkitektoniske løsninger for udendørsarealet og få sat et dansk og et palæstinensisk æstetisk præg på designet. ”Vi ønsker at være en organisk del af naboskabet, så vidt det er muligt”, siger Nathalie og hilser på nabokonen med kindkys.

Et hus for mellemfolkelig aktivitet

Ideen til huset kom fra afdøde professor i teologi Svend Holm Nielsen, som igennem mange år har haft et stærkt engagement for Palæstina. Det var i en samtale sidst i 80erne med Ali Khilleh, der nu er fagforeningen 3Fs projektleder i Ramallah,

at ideen om et dansk-palæstinensisk hus for mellemfolkelige aktiviteter og faglig udveksling opstod. ”Jeg var enig med Svend og havde den overbevisning – og det har jeg stadigvæk – at palæstinenserne kan lære meget af DK, Grundtvig, nærdemokratiet og kulturen,” siger Ali. Efter mange drøftelser med engagerede danskere i Palæstina miljøet blev foreningen DHIP dannet på en stiftende generalforsamling i 2004. I dag tæller

bestyrelsen og støtterne af DHIP mange prominente navne blandt andet Noman Kanafani, Ulla Lundberg, Jørgen Flindt Pedersen, Jytte Hilden og Tine Bryld.

Ali får stadig mange henvendelser fra Danmark. ”Nu kan jeg henvise til DHIP og håber, at Huset vil blive taget godt i brug,” siger den 66årige ildsjæl.

På Standby

Men dansk kultur- og udviklingsarbejde er ikke nemt i BPO. Som mange andre kæmper både Ali og Nathalie på hver deres front med tilladelserne. For enhver, som skal opholde sig på Vestbredden inkl.

Jerusalem skal være indstillet på at tænke kreativt, når de tre måneders turistvisum udløber. Der er stort set umuligt at erhverve sig midlertidig eller permanent opholdstilladelse til Vestbredden. Og det er en kamp uden lige at skaffe arbejdstilladelse fra Israel, hvilke det palæstinensiske selvstyre ikke har bemyndigelse til at udstede.

Efter 30 år i Danmark blev Ali udstationeret af 3F i Palæstina. Som næsten alle udlændinge, der opholder sig i de palæstinensiske områder, må Ali forlade landet hver 3. måned for at få fornyet sit turistvisum.

Sådan gik det uden større problemer i mange år, indtil Ali en dag fik beskeden, at han skulle søge om arbejdstilladelse. Herefter søgte Ali om arbejdstilladelse adskillige gange, men er hidtil blevet afvist. ”Det kan undre mig meget, at den danske ambassade i Tel Aviv og myndighederne derhjemme ikke kan løse dette problem for alle danskere, der udstationeres i området,” siger Ali.

Vær med i vores læserpanel Nu kan du få indflydelse på hvilke historier vi fokuserer på i Danmarks Nyheder.

Meld dig til vores læserpanel, og giv din mening til kende.

Vi ønsker at bringe historier der er relevante og spændende for vores læsere.

Eftersom vi er en nystartet avis, har vi brug for at vide mere om vores læseres ønsker, og vi inviterer derfor dig, til at give din mening til kende i vores læserpanel.

Deltag ved at sende en e-mail med navn til info@akhbar.dk.

Læserbreve og debatindlæg Ønsker du at skrive et indlæg til avisens debatsider, gælder følgende: Læserbreve (max 150 ord) eller debatindlæg (max 400 ord) sendes med navn, titel og postadresse til Akhbar Al danmarks debatredaktion.

Indlæg kan sendes som Ligesom Ali, er DHIPs direktør også stødt e-mail til debat@akhbar.dk ind i svære konsulære udfordringer.

Vi bringer kun tekster ”På grund min nægtede alene sendt til Akhbar indrejsetilladelse vil Al danmark. åbningen af Huset desværre blive udsat. Men Vi forbeholder os ret til selv før åbningen har vi allerede haft overnattende forkortelser. gæster,” fortæller Nathalie Udvalgte debatindlæg afslutningsvist og tilføjer offentliggøres på vores ”Man kan sige meget om DHIPs tilblivelseshistorie. netavis og oversættes til arabisk.

Den er lang, kroget og besværlig. Kedelig er den Kroniken dog bestemt ikke.”

Næste nummer udkommer den 14.06.2010

Kronikforslag på cirka 1000 ord sendes med navn, titel og postadresse til debat@akhbar.dk

Deadline for materiale til næste nummer er 03.05.2010

25

Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á^ ;JÑ]Á^ • 6;ÄŬ’\ ;JÑ]Á^

Samfund

www.akhbar.dk

Damaskus Cirkus Skole

Af Janne Louise Andersen

To 12-årige drenge med store brune øjne og strålende smil kommer løbende ind i gymnastiksalen. De standser med spredte ben midt på et blåt underlag. Pludselig kommer to jævnaldrende drenge spurtende, smider sig og glider mellem de spredte ben, de lander på knæene med spredte arme. ”Viola” råber alle fire. ”Velkommen til Damaskus Cirkus skole”.

Martine smiler og klapper begejstret: ”De har bare så meget energi”. Martine Zeuthen er 27 år og antropolog samt projekt koordinator på cirkusprojektet, som er et samarbejde mellem lokale organisationer i Syrien, CKU og Gøglerskolen i Århus.

Trænerne er danskere fra Gøglerskolen, som har oplært et trænerteam på 20 irakiske, palæstinensiske og syriske trænere i gøgl, akrobatik og break dance. I de seneste 4 måneder er 20 palæstinensiske og 20 irakiske flygtninge mellem 8-16 år blevet trænet i menneskepyramider, saltomortaler, break-moves, yoyo-spin og snurrende tallerkner.

Identitets battle Sara den 22årige danske danselærer har sat pigerne til at lave deres egen koreografi til et beat, som banker fra anlægget. Bagerst står to piger og simulerer en improviseret slåskamp i takt til musikken.

Den ene bærer kasket og en lang tyk fletning og er iklædt en sort sweatshirt med et Homer Simpson print og sorte jeans. Hun hedder Riam, er 15 år og fra Bagdad.

Den anden bærer et lilla tørklæde og en matchende trøje, jeans og Converse sko.

Hun hedder Judy, er 13 år og fortæller til spørgsmålet om, hvor hun er fra, at hun både er libaneser, iraner og også fra Damaskus.

Zhara, Riams lillesøster og 12årige Nisreen står koncentreret og indstuderer koreografien. Nisreen fortæller, at hun er palæstinenser fra byen Akka, et faktum hun understreger, selvom det er en by, hun aldrig har kendt. Al opmærksomheden på disse piger får 13årige Ghufran fra en anden dansegruppe til at blande sig. Den multinationale identitet er nærmest blevet til en konkurrence: ”Jeg er libaneser, jordaner og palæstinenser fra byen Safad, fortæller hun, knejser med nakken og smiler. ”Jeg havde ikke troet, at projektet ville gøre mig så glad, siger Martine, da hun overser danseworkshoppen. ”Disse børn har groft sagt ét sæt tøj, 40 søskende og er heldige, hvis der er en jordmark til leg bag betonen, hvor de bor.” De bekymringer, vi havde angående integrationen mellem de tre etniske grupper, har vist sig at være grundløse.”

Projektledelse i et tungt bureaukrati Men processen fra idé til virkelighed skulle blive et langt sejt træk. For civile organisationer har kun haft tilladelse til at arbejde i Syrien de sidste tre år, og før projektet fandtes der ingen lokale gøglere eller akrobater. ”Vi er nr. 15 internationale NGO registreret i Syrien, og derudover er der regeringens ungdomsorganisation, sports- og fodboldlubber m.m.” fortæller Martine.

I tre uger sad Martine dagligt hos SARC (Syrian Arab Red Crescent) og forsøgte at få en samarbejdsaftale i stand. ”De stillede så mange spørgsmål, fortæller hun. ”Jeg tror de dels satte forhindringer op for os for at teste, om vi virkelig gad, dels at de stadig er uvidende om at tackle internationale organisationer og dels at arbejde skal kontrolleres i overensstemmelse med styrets krav. Ingen i SARC

www.akhbar.dk

Danmarks Nyheder

KOMMENDE BEGIVENDHEDER Palæstina Murkampagne i maj 2010

Viola! ”Jaj alsker daj!”, erklærer to piger spontant til danselæreren Sara. De har lært sætningen fra en onkel i København. ”Jeg kan godt lide at undervise her, siger Sara. Man kan tage til Syrien og foretage sig noget fornuftigt. Og her er det mere ekstraordinært, det gør en forskel. De er så taknemmelige, derhjemme tager de det mere for givet”, siger hun.

Gugge, hendes kollega i akrobatik og gøgl, er ikke helt enig: ”På en måde er de mere motiverede, men de ligner til forveksling . Børnene her skal også sparkes i røven. Men her har vi jo valgt de mest motiverede og kvalificerede, så det kan mærkes. Det er dog den samme ”kig her, kig her og helt oppe i ansigtet” facon.”, Siger han.

Ikke så snart har Gugge sagt dette, før lille Ali ”Impossible”, som han er blevet døbt af danskerne, kommer løbende og vil vise Gugge deres menneskepyramide. Med lynets hast kravler de små op på hinandens skuldre som små abekatte. ”Viola” råber de af deres lungers fulde kraft og slår armene ud. Selvtilliden stråler om kap med solskinnet, som falder ind i gymnastiksalen.

må reelt tage beslutninger om noget som helst, alt skal cleares fra forskellige ministerier”.

Deraf kom også kravet om, at Martine skulle anskaffe sig en projektassistent, og at han skulle komme fra SARC. ”Derved ville de have direkte adgang til informationer om vores arbejde”, siger • Damaskus Cirkus Skole er hun og tilføjer ”Men heldigvis valgte de finansieret af Center for Kultur en bulldozer af en problemløser, der har og Udvikling, Kunststyrelsen og knoklet for projektet lige siden”.

Udenrigsministeriet via den Danske Ambassade i Damaskus.

FAKTA:

Et land i undtagelsestilstand Martine kan ikke dele projektbilleder på hendes Facebook. Sitet er blokeret af den syriske censurmyndighed. Mere konsekvent er det, at skal man mødes mere end 5 personer, anses det som et offentligt møde, og der skal søges særlig tilladelse. ”Syrien er reelt et land i undtagelsestilstand, og der er ikke organisationsfrihed ligesom at ytringsfrihed også er meget begrænset”, siger hun. Selv et møde med fire klovne i SARC krævede en tilladelse fra relevante myndigheder. ”Jeg ved ikke, om de aflytter mig, men jeg må ikke træde forkert, så jeg ikke kan blive lukket ind igen. Nogle udvises med 24 timers varsel.”, fortæller Martine.

Men det er også hensynet til hendes venner og kollegaer, som gør Martine ekstra varsom. ”Jeg bliver nødt til at følge formalia slavisk, så det ikke får konsekvenser for andre”, siger hun.

  

• Gøglerskolen har tidligere lavet et lignende projekt i Palæstina med ”Palestine Circus School”.

• Projektet implementeres af UNRWA (United Nations Relief and Work Agency), som siden 1967 har udbudt services på sundheds - og uddannelsesområdet samt humanitær hjælp til mere end 467.000 palæstinensiske flygtninge i Syrien.

SARC (Syrian Arab Red Crescent), er den anden partner, der siden 2007 har begyndt en indsats for de irakiske flygtninge i Syrien, som anslået udgør mellem ½ - 1 mio. Mennesker.

Palæstina Initiativet sætter fokus på den israelske Mur, bosættelserne og situationen i Østjerusalem med en kampagne, som løber indtil d. 27. maj over hele landet.

Gæster fra Palæstina er Omar Deriah fra ”Right 2 Education” og Angela Godfrey-Goldstein fra ICAHD ”Israeli Commitee Against House Demolitions”.

Se programmet på: http://www.palaestinainitiativet.dk Islam i medierne og historien om Fatimiderne Dansk Egyptisk Selskab afholder kulturarrangement fredag d. 28. maj kl. 19.00 i Øregårdssalen på Gentofte bibliotek. v/ Lektor Tim Jensen.

Kommende Aktiviteter Du kan få dine offentlige arrangementer og begivenheder i avisens rubrik, Kommende Aktiviteter. Send en mail med aktivitetens overskrift, sted og dato for afholdelse, så bringer vi den i Danmarks Nyheder. info@akhbar.dk KORT OM AVISEN Målgruppen: Første - og anden generation af arabisktalende danskere. Der er ca. 76.000 arabisktalende på landsplan.

Sprog: Avisen er tosproget, med indhold på både arabisk og dansk.

Oplag: 5.000 eksemplarer omdelt på landsplan Udgivelsesfrekvens: Danmarks Nyheder udkommer 1 gang om måneden og 10 gange årligt.

Annoncering: info@akhbar.dk

   www.akhbar.dk

Danmarks Nyheder

www.akhbar.dk

Regeringen strammer igen skruen mod indvandrere og flygtninge Af Marianne Jelved, Integrationsordfører for Radikale Venstre.

Der er travlt på Christiansborg i maj. Lovforslagene skal gøres færdige. Der er mange af dem. Der er bl.a. to omfattende lovforslag fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Det ene er stramninger af udlændingeloven. Det andet er stramninger i integrationsloven. Der er lovgivet meget på disse områder, siden den borgerlige regering fik flertal med Dansk Folkeparti ved valget i 2001. Det er så meget, at der er vedtaget nye stramninger hver 8. måned.

I integrationsloven er der få forbedringer.

Fx får kvinder, der er hjemmegående, ret til et tilbud om at komme på arbejdsmarkedet. Men lovforslaget indeholder også meget negative forslag. Fx må borgere, der ikke er danske statsborgere, i dag stemme ved regions- og kommunalvalgene, når de har boet i Danmark i tre år. Efter lovforslaget bliver kravet, at man skal have boet her i fire år. Det kan vi i Radi-

Opinion

kale Venstre absolut ikke støtte.

I udlændingeloven strammes udvisningsreglerne, og det bliver sværere at få permanent opholdstilladelse. Man skal have opholdt sig i landet i mindst fire år, have haft arbejde på fuld tid i to og et halvt år inden for de sidste tre år, have skrevet under på en integrationskontrakt, have bestået dansk 2 og ikke have gæld til det offentlige af en vis størrelse, ikke have begået kriminalitet med straf af en vis størrelse og ikke have modtaget hjælp af det offentlige. Det er ufravigeligt og giver 70 point. Derudover skal man have 30 point, som kan opnås ved mere beskæftigelse eller uddannelse og frivilligt arbejde i foreninger o.l.

De nye krav er indrettet således, at der vil være borgere, der ikke kan opfylde dem, og som ikke får en chance. Radikale Venstre stemmer imod lovforslaget, der ikke på nogen måde giver muligheder for fx flygtninge, der er stærkt traumatiserede og derfor ikke kan koncentrere sig og lære dansk på det krævede niveau.

Der er mange flere stramninger, fx vil børn, der sendes til hjemlandet i mere end tre måneder, få frataget deres opholdstilladelse. Og den person, der ønsker at få sin ægtefælle til Danmark for at blive familiesammenført, må ikke have fået visse offentlige ydelser de seneste tre år imod et år i dag.

Jeg beklager den udvikling i Danmark, som VK og DF står for. Derfor arbejder RV for at få et andet flertal og en anden regering. Vi vil have en medmenneskelig og mere ansvarlig politik.

Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á^ ;JÑ]Á^ • 6;ÄŬ’\ ;JÑ]Á^

Regeringen skaber tillid og respekt i Danmark Af Tom Behnke, Retspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Danmark er et land præget af tillid mellem borgerne. Internationale undersøgelser viser, at danskerne er et af verdens mest tillidsfulde folk, og at korruption og magtmisbrug er stort set fraværende. Vi stoler på hinanden, og vi forstår normalt hinandens motiver. Det gør os til ét af verdens mest fredelige samfund. Det gør os til et succesrigt og effektivt samfund i den forstand, at vi kan indgå aftaler, der holdes, og omgås hinanden uden de store problemer.

Det Konservative Folkeparti ønsker, at danskerne fortsat skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk.

Tillid er først og fremmest et spørgsmål om normer og opdragelse, respekt og tolerance. Regeringens indsats siden 2001 har på den ene side søgt at skabe tillid til, at samfundet reagerer tilstrækkeligt hårdt og konsekvent over for kriminalitet og anden asocial adfærd. På den anden side har regeringen søgt at tilskynde borgerne til at tage et større medansvar – fx gennem nye ordninger med retsmægling og konfliktråd.

Der er desværre alt for mange eksempler på, at vi ikke udviser den nødvendige respekt og tolerance. Både i forhold til hinanden og i forhold til de autoriteter, der er i vores samfund. Det gælder i folkeskolen, hvor der ikke er nok respekt om læreren, og hvor elever mobber hinanden, og mange kommer for sent til timerne.

Det gælder også i forhold til miljøet, hvor der bliver forurenet og smidt affald i naturen – i forventning om, at andre rydder op. Der er også eksempler på mennesker, der ikke viser respekt og indlevelse over for andre, der kommer hertil med et andet sprog og en anden kulturel baggrund.

Konservative ønsker et skift mod væsentlig større respekt mellem alle mennesker i Danmark, trods vores forskelligheder.

Kriminalitet er det måske mest synlige bevis på, at samfundets grundlæggende normer og værdier er under pres. Kriminalitet fostrer et parallelsamfund og nedbryder samfundets bærende værdier, mens lav kriminalitet opnået ved konsekvens og forebyggelse styrker tilliden mellem folk og øger trygheden og vækst.

Regeringen har flere gange skærpet straffene for personfarlig kriminalitet og har – senest med bandepakken – vist, at vi er villige til at slå hårdt ned over for den grove kriminalitet. At knække kriminaliteten vil kræve en stærk og systematisk videreførelse af den markant styrkede forebyggende indsats og med øget konsekvens over for kriminelle unge, som er en del af regeringens pakke af initiativer mod ungdomskriminalitet.

Fastnet Mobil Libanon Irak Marokko Palestine Egypten

Direkte fra din mobiltelefon!

Udlandet

fra

26

/min

kr/min

kr/min

0,55 0,29 0,95 1,65 0,55

1,29 0,79 2,05 1,65 0,55

Danmark

fra

/min

27

Maj 2010;;ÊÁ]Ÿ;JÑ]Á^ ;JÑ]Á^ • 6;ÄŬ’\ ;JÑ]Á^

Samfund

www.akhbar.dk

   www.akhbar.dk

Danmarks Nyheder

Plejehjem: Fængsel eller frihed?

I Næstved bor Saida, Farida og Faiza, de er alle over 60 år, og kom til Danmark fra Irak for 10 år siden. Én ville aldrig drømme om at tage på plejehjem og en anden drømmer dagligt om det.

Budgettet strammer for dem alle, som ikke har statsborgerskab og fuld pension.

der Saida som i modspil er iklædt et sort tyndt tørklæde med små funklende dia-

Af Janne Louise Andersen Alle er samlet omkring et langbord med hver deres sangmappe. ”Falleriiii, falleraaa, fallera HA HA HA” nærmest råber Tom, som leder visen ”Den Glade Vandrer”. Folk kigger på ham og smiler. De ældre danske kvinder dominerer sangen med deres lyse sopran stemmer med en vibrato, er nærmest giver massage i stolesæderne. Nogle af de ældre arabere har svært med at følge med i teksten og andre har svært ved at fange melodien. Men alle er de dybt koncentrerede. Pludselig stemmer 61årige Farida i med Tom på et højt ”HA-HA-HA”. Alle ser overraskede op og griner.

Sakhghid og kager til

Vi er i Birkebjergcentrets opholdsstue i Næstved, hvor en gruppe af ældre danskere og dansk-arabere igennem seks år er mødtes til morgenmad, sang og sprogudviklende sociale aktiviteter.

I dag er der servietter med danske flag på tallerkenerne, for det er Dronningens fødselsdag. ”…med dejlig chokolade og kager til”, bliver der sunget – straks fylder et hvinende sakhghrid, det velkendte arabisk tungerul, opholdsstuen. Farida fniser skælmsk med et skyldigt ansigtsudtryk, latteren runger i opholdsstuen.

Et par ældre plejehjemsbeboere ser til med en blanding af misundelse og nysgerrighed. ”Nogle af dem kommer kun herned pga. sangen”, fortæller Tom. ”Der skete vist ikke så meget, før vi begyndte at mødes her.” Tom er selv 67 år og initiativtager til gruppen: ”Hensigten med vores lokale klub var at forbedre det danske sprog for de ældre arabere, holde dem opdaterede om relevant nyt og bistå med praktisk hjælp til det offentlige, forklare han.

For meget tid og for lidt penge

Overfor den uterlige Farida ,som bærer et skinnende guldkors om halsen, sidArtikler i Akhbar AlMDanmark må gerne citeres~@ når blot det sker inden for citatreglerne~@ når det sker med tydelig angivelse af avisen som kilde samt datoN@ Erhvervmæssig affotografering af anisen tekst~@ billeder og andre illutrationer samt annoncer er ikke tilladtN@ Akhbar AlM@ Danmark kan ikke drages til ansvar for indhold i annoncer og reklamerN@

ISSNZ@ 1904M0393

mantsten. ”Jeg mistede min mand for 7 år siden, Gud være med ham. Nu er jeg alene i vores hus. ”Det er svært, at få tiden til at gå derhjemme”, siger hun og byder en hjemmebagt ma’amul. ”Mine børn er her i byen, men de har travlt med deres jobs, uddannelse og egne børn”.

Saida Sid Mohammad er 60 år, og hele hendes familie er stadig i Kurdistan i Irak. ”Men jeg elsker det her, og jeg vil ikke rejse tilbage og bo. Mine børn arbejder, og jeg har alt, hvad jeg behøver: tøj, mad og penge til at rejse til Kurdistan på besøg, siger hun og smiler.

For ægteparret Raja og Jalil Dawood Salim er det ikke ensomheden, men økonomien, som er det store problem.

Fordi man i Danmark kun kan modtage pension, når man har boet her mindst 10 år inden pensionsalderen, så mister Jalil denne rettighed, fordi han manglede 5 måneder, da han den 1. juli 2009 blev 65 år. ” Jeg har taget alle test og bestod på tredje-bedste niveau, men der er ikke noget at gøre, når jeg ikke kan få pension.” Hans kone Raja er heldigere, da hun først fylder 65 næste år og derved opfylder kriterierne. ”Når jeg modtager pension vil det også hjælpe meget på at få statsborgeskab, og så vil jeg forsætte mine sprogstudier”, siger hun.

”Plejehjem er som et fængsel”

Spøgefuglen Farida og hendes mand kom til Danmark fra Baghdad for 10 år siden. De fleste af deres børn er spredt for alle vinde, en i Frankrig, en i Australien og en bor lige ved siden af BonBon Land – ”så det er næsten også udenlands”, spøger Farida. Ingen af dem har formået at få dansk statsborgerskab, da det ikke er lykkes dem at klare sprogprøven. ”Ordene vil bare ikke klæbe, det er for sent”, undskylder Farida. De mener begge, at der burde være undtagelser til

EMmailZ@info@akhbar.dk @AdresseZ@Ahornsgade 6 kld .mf 2200 København N TlfZ@K45 78 78 64 31 TrykZ@Dansk Avis Tryk AOS �AnnoncerZ@info@akhbar.dk O@60 76 37 00 DistributionZ@@Future Service

statsborgerskabsprøven, som skulle tage hensyn til ældre immigranter indlæringsevne.

Selvom Faridas børn er meget travle, ville hun aldrig overveje at tage på plejehjem. ”Det ville føles som et fængsel uden nogen forbindelse til et normalt liv” siger Farida. ”Det er meget svært for os at opleve, hvor ensomme beboerne her er”. Adspurgt om det ville ændre situationen, hvis der blev oprettet sektioner for arabisk talende på hjemmene, svarer hun, at det ikke er en mulighed. ”Min datter ville aldrig tillade det” siger hun. Ægteparret Salim er enige. Til den tid regner de også med at deres datter, som fik dem familiesammenført til Danmark, vil tage sig af dem. ”Danskerne er så svære at komme ind på ” siger Raja.

”Plejehjem ville give mig frihed”

74årige Faiza er også fra Kurdistan og kom til Danmark for 10 år siden, da hendes søn fik hende familiesammenført.

Der var dog den hage ved opholdstilladelsen, at sønnen måtte forsørge sin mor og lade hende bo i sit hjem. Det ville heller ikke have været et problem, hvis hun altså ikke skulle dele et værelse med sit 23årige barnebarn. ”Der er ikke penge til, at jeg kan flytte ud”, siger Faiza bedrøvet. Men selvom der var penge, insisterer sønnen, på at hun skal blive boende. ”Men jeg vil gerne flytte ind her i en af de beskyttede boliger”, siger hun ”Jeg vil have min frihed, det andet er ligesom fængsel. Jeg kan ikke have venner på besøg, da det ville belaste min søn og hans kone. Hvis jeg kunne få folkepension, ville jeg flytte med det samme”.

Bodil, som har rundet de 70 år, har været en del af lokalgruppen i alle årerne. ”Jeg elsker at komme her, og jeg holder rigtig meget af dem, især Faysa, som har en fantastisk sangstemme. Men det er utroligt, at de ikke vidste, at det er Dronningens fødselsdag i dag, erklærer hun betuttet. De kender mig, så jeg siger det ligeud, at de skal tage sig sammen”. Derpå byder Tom velkommen til sprogundervisningen med et ”ahlan wa sahlan”.

Udgivet af Z@ Det Arabiske Mediehus i Danmark HDAMDI Ansvarshavende chefredaktørZ@ @Mohammad Hamza @RedaktørZ@Nidal Abu Arif og Janne Louise Andersen AdministrationZ@@Adnan Nafa LayoutZ@ DAMD

FAKTA: For at få folkepension eller førtidspension skal du opfylde tre grundlæggende betingelser: • du skal være dansk statsborger • du skal bo fast i Danmark • du skal have boet i Danmark tre år mellem du var 15 og folkepensionsalderen.

Kravet om statsborgerskab viger hvis: • Du er flygtning: Du skal være flygtning og have fået opholdstilladelse efter § 7 eller 8 i udlændingeloven. Det betyder, at du ikke er undtaget fra kravet om statsborgerskab, hvis du fx er blevet familiesammenført.

• Du har boet i Danmark i mindst ti år, fra du fyldte 15 år, og indtil du var 65 år: Du skal have boet mindst fem år i Danmark, lige inden du får pensionen udbetalt. Kravet om bopæl i Danmark skal være opfyldt, når du er 65 år, hvis du søger om pension, efter du er fyldt 65 år.

• Først når du har boet i Danmark i 40 år, har du ret til fuld folkepension. Indtil da får du i stedet brøkpension.

Det betyder, at folkepensionens størrelse er afhængig af, hvor længe opholdet i Danmark har varet.

• Hvis du ikke får fuld folkepension, kan du ansøge om et personligt tillæg, som kan tildeles efter behov. Desuden kan alle søge boligydelse og helbredstillæg, som er støtte til udgifter til fx tandlæge, fysioterapeut og briller.

 

www.akhbar.dk

Danmarks Nyheder



Irak post A5_Layout 1 08/04/10 13.33 Side 1

má_‘=fiÎã Time2call ⁄òÃ˚^



www.akhbar.dk

Danmarks Nyheder

Dansk/Arabisk Månedsavis

3‫ﻃﺎﻟﻌﻮﺍ ﺹ‬

Nr.6 • Maj 2010

Plejehjem: Fængsel eller frihed?

www.iraqposting.com

ºµàeóN ‘ »bGô©dG ójÈdG

ËU$ $uÖÖ ≈NNôff ¬HH ¥GÒYY ƒHH ‡JJOOìì tÄÄuuìì ¬cc √QƒƒLLhƒee¬gg i√h ¬ffOQÉff ∑

∑

™««ªªLL ¤G Ú««bbGô©©ddG IƒNN’G

¿Éª°V

%100

22‫ﻃﺎﻟﻌﻮﺍ ﺹ‬

∞∏àfl ∫É°SQÉH ÚÑZGôdG øe IƒN’G ™«ªL ¤G ,ájójÈdG É¡JÉeóîH É«aÉfóæµ°SG ´ôa »bGô©dG ójÈdG ácô°T Ωó≤àJ .äÉ°ù°SƒDŸG hG äÉcô°ûdG ¤G ájQÉéàdG ™FÉ°†ÑdG hG ,πg’G ¤G á«°üî°ûdG ™FÉ°†ÑdGh äÉ«LÉ◊G ¤G ájQhO äÉæë°T ≥ah á«HQh’G ∫hódG º¶©eh É«aÉfóæµ°SG ∫hO áaɵd »bGô©dG ójÈdG äÉeóîH ™àªàdG ºµæµÁ Gòd .kGóL áÑ°SÉæe QÉ©°SÉHh á«bGô©dG ¿óŸG ÚeÉCàdG πª°ûJ √ÉfOG QÉ©°S’CG

At vælge eller ikke vælge plejehjem ������ �����

������� �����

22,- kr.

15,- kr.

22,- kr.

15,- kr.

������

���� �� ������� ���� ����� ���� ����� ����� ������ �������

I denne udgave af Danmarks Nyheder forsætter vi temaet om ældre arabere og deres vilkår : i Danmark.Danmark Det gør vi, fordi vi ved, at de ældre SWEDEN: Valby Langgade 223, 2500 Valby 51 91 19 52 45 + Tlf: selv ikke altid modtager den nødvendige inforTlf: + 45 27 28 94 99 Kurdisk 60 16 60 98 Århus omsorgs- og plejemation omTlf:de+ 45eksisterende Tlf: + 45 21 86 85 65 Ålborg muligheder samt særlige støtteordninger. Dertil mangler deres børn og børnebørn ofte indsigt i de bekymringer, som deres ældre går rundt med.

22,- kr.

15,- kr.

22,- kr.

15,- kr.

22,- kr.

15,- kr.

27,- kr.

19,- kr.

33,- kr.

24,- kr.

Vi bringer artiklen ”Plejehjem: Frihed eller Fængsel” som på basis af et besøg hos irakere og kurdere i Næstved tegner et broget billede af ældre araberes holdning til plejehjem. Ægteparret Salim og søstrerne Farida og Faisa, som har store familier i Danmark overvejer ikke muligheden, som ville begrænse deres liv. Men for enlige arabere, som 74årige Fayza med begrænset familie og dårlig økonomi kan plejehjem eller en beskyttet bolig være vejen ud af et afhængighedsforhold, som ellers kan være tærende på alle familiens parter.

I Næstved bor Saida, Farida og Faiza, de er alle over 60 år, og kom til Danmark fra Irak for 10 år siden. Én ville aldrig drømme om at tage på plejehjem og en anden drømmer dagligt om det. Budgettet strammer for dem alle, som ikke har statsborgerskab og fuld pension.

Læs hele artiklen på side 23

Interview med direktøren for Det Danske Hus

Vær med i vores læserpanel

;i Palæstina

Læs mere på side 24 Henvisning til arabiske artikler For at du kan følge med i, hvad der rører sig i de arabiske spalter, får du her et overblik over artiklerne i den arabisksprogede del af avisen:

For dem alle, men især denne sidste gruppe, som ofte er familiesammenførte er spørgsmålet om folkepension helt afgørende. For at kvalificere sig til folkepension, skal man som hovedregel være dansk statsborger. Dette kan mange ældre arabere ikke efterleve, fordi de ofte ikke formår at nå at lære det danske sprog tilstrækkelig til at bestå sprogtesten. Så tildeles de brøkpension og tilskud efter skøn. For Fayza er denne sum lige netop for lidt til at kunne flytte i beskyttet bolig, så hun må forsat dele værelse med sit 23årige barnebarn.

Læs historien og find mere information om reglerne for folkepension.

JLA

Damaskus Cirkus Skole Læs mere på side 25

• En artikel om ældre danskarabere • En artikel om PET´s dialog møder.

• En side om dansk-arabiske kvinder • En juridisk brevkasse • En side om de seneste nyheder fra den danske kultur verden

• Diverse nyheder fra det politiske liv i Danmark • I denne måned af Christiansborg på arabisk skriver Marianne Jelved fra Radikale & Tom Behnke fra Konservative.

Vi ønsker at bringe historier, der er relevante og spændende for vores læsere. Nu kan du få indflydelse på, hvilke historier vi fokuserer på i Danmarks Nyheder.

Meld dig til vores læserpanel, og giv din mening til kende.

Læs mere på side 24 Danmarks Nyheder er den eneste danske

avis på arabisk og dansk. Vi ønsker med det tosprogede format at bygge bro over generationsog sprogbarrierer og give læserne mulighed for at følge nyhederne uanset baggrund. Vi udfylder et tomrum i det generelle mediebillede, ved at bringe debatskabende nyheder og reportager fra dagens Danmark til det dansk-arabiske miljø.

Danmarks Nyheder udgives af Det Arabiske Mediehus i Danmark