Børne og ungegrupper

Page 28

28

BØRNE- OG UNGEGRUPPER — DEL I

ring på nogle områder end andre, og som kan være gode inspiratorer og hjælpere for de andre. Det er det, Vygotsky taler om, når han anvender udtrykket zone for nærmeste udvikling: Zonen for den nærmeste udvikling er afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau, bestemt ved selvstændig problemløsning, og det potentielle udviklingsniveau, bestemt ved problemløsning under voksen vejledning eller i samarbejde med mere kompetente jævnaldrende. (Citeret efter Strandberg 2009: s.57) Barnets udviklingsproces ses her som en bevægelse, hvor det er hele tiden på vej fra et niveau til et andet. Forudsætningen for, at barnet ’flytter sig’, er, at det indgår i social interaktion med andre mere erfarne personer, som inspirerer det til at tage skridtet til den nærmeste udviklingszone. Det er det, gode forældre automatisk gør, når de udfordrer deres børn til gradvist at kunne klare nye og uprøvede situationer, og det er det, gruppelederne gør, når de inddrager gruppemedlemmerne i at dele deres historier og erfaringer med hinanden. En hjælp til at gøre nye udfordringer overskuelige er at opdele dem i overkommelige trin, som barnet kan stille sig på for at komme videre fra den ene zone til den næste. Den amerikanske psykolog Jerome Bruner har under inspiration fra Vygostkys teori introduceret begrebet stilladsering (på engelsk scaffolding), som Michael White videreudviklede i sin narrative praksis. Whites tager udgangspunkt i, at mennesker ofte anvender de kendte løsninger, når de har problemer. De har derfor brug for hjælp til at distancere sig fra det velkendte og tage et spring, hvor de kan tænke eller gøre noget andet. Zonen kan ikke overskrides uden en form for samtalebaseret samspil, som kan tilvejebringe den nødvendige stilladsering til opgaven, altså en stilladsering som giver folk mulighed for at komme igennem zonen i overkommelige skridt. (Morgan & White 2007: 50) White beskriver begrebet stilladsering som ”at gå fra det kendte og fortrolige til det mulige at kende” (Morgan & White 2007: 50). Vi har udarbejdet nedenstående stilladseringskort for grupper, som viser gruppeprocessen i den kollektive stilladsering i en børn- og ungegruppe.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.