Bogens opbygning I det indledende kapitel, ”Social- og specialpædagogik – hvad er det?”, vil jeg forsøge at indkredse begreberne specialpædagogik og socialpædagogik, og hvordan disse står i forhold til hinanden. Der kan udpeges mindst to perspektiver. Det ene er, at de to begreber er udtryk for det samme, nemlig at de begge er et pædagogisk arbejde med mennesker med særlige behov. Synspunktet kunne altså være, at både specialpædagogikken og socialpædagogikken er en form for ”nødpædagogik”, som træder til, når almenpædagogikken ikke rækker i forhold til socialisering og kvalificering af særlig udsatte grupper af børn, unge og voksne. Det andet er, at socialpædagogik og specialpædagogik grundlæggende adskiller sig fra hinanden. At de har forskellige hensigter og vægtlægninger, men at de indimellem også har samme målgruppe. Udgangspunktet for kapitlet er det sidste: at socialpædagogik og specialpædagogik ikke er det samme. I det efterfølgende kapitel, ”Individualiserende problemforståelser i pædagogisk arbejde”, beskæftiger Britta Drumstrei og Simon Sejer Nielsen sig med, hvordan psykologiske teorier traditionelt har dannet baggrund for forståelsen af udsathed, og hvordan man i dag også har fokus på sociale og samfundsmæssige vilkår, når udsathed skal forstås og forklares. Britta Drumstrei og Simon Sejer Nielsen slutter kapitlet af med overvejelser over, hvordan termen ”udsatte positioner” som et fagligt fokuspunkt i social- og specialpædagogisk praksis kan modvirke individualiserende handlestrategier. I kapitlet ”Kvalitet i det socialpædagogiske arbejde” redegør Ullrich Zeitler for, hvordan den professionelle pædagog er underlagt udviklings- og kvalitetskrav. Disse krav afspejler konkurrencesamfundets generelle udviklingstvang og ambitionen om at sikre kvalitet og driftsøkonomisk effektivitet i det professionelle arbejde. Kapitlet er derfor ikke optaget af, om kvalitetsudvikling er nødvendig, men af, hvordan den pædagogiske praksis kan kvalitetssikres, og hvilke udfordringer der ligger i det. Kapitlet beskæftiger sig med de tre paradigmer i professionel praksis, det erfaringsbaserede, det evidensbaserede og det fremtidsorienterede paradigme, og der formuleres en kritik af evidensbevægelsen. Endelig opstilles en model for ny professionalisme inden for det pædagogiske professionsfelt, og forskellige dokumentations- og evalueringsmodeller og deres anvendelighed i det nye paradigme gennemgås. Efter dette kapitel præsenterer John Andersen ”Empowerment, kritisk teori og aktionsforskning” som en tilgang til det socialpædagogiske arbejde. Ud fra denne
14 |
SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK
Social- og specialpædagogik.indd 14
3/4/15 12:20 PM