Indledning 23
metode eller strategi. At være anerkendende er derimod en bestræbelse på at være åben for den andens oplevelsesverden og møde den anden med en nærværende, accepterende og respekterende indstilling samtidig med, at man ikke slipper taget i sin egen oplevelse. At blive mødt med anerkendelse er livet igennem afgørende for vores evne til at skelne mellem forskellige følelser og indre tilstande og for vores selvrefleksion og perspektivbevidsthed. På den måde er oplevelsen af at blive anerkendt styrkende for vores mentaliseringsevne. I kraft af den andens anerkendelse kommer vi i kontakt med os selv og med den anden. Vores behov for anerkendelse er grundlæggende, og i dette kapitel knyttes anerkendelse direkte sammen med kærlighed og lægger afstand til, hvad jeg betegner som anerkendelsestrenden, der samlet set står i risiko for at hæmme menneskers nødvendige kritiske sans og bidrage til, at mennesker taler sig væk fra sig selv. Til sidst i kapitlet redegør jeg kort for forskellige fagtraditioners forståelse af anerkendelse. Kapitel 9, Dem og os – eller mødet mellem mennesker, redegør for, hvordan kategoriseringen ’dem og os’ er en menneskelig tilbøjelighed, der stimulerer vores sociale identitet, men hæmmer vores åbenhed over for andre mennesker. På den ene side giver det tryghed at være ligesom nogle (os), på den anden side kan det bidrage til udvikling af fjendebilleder og stigmatisering af de andre (dem), som vi oplever at adskille os markant fra. I professionelle hjælperelationer er ’dem og os’-kategoriseringen værd at vise opmærksomhed, for der er tale om en grundform, der kan forhindre os i at møde det andet menneske åbent og anerkendende. Når der sker et møde mellem mennesker, kan ’dem’ og ’os’-kategoriseringen overskrides spontant. Det viser blandt andet Martin Buber og Emanuel Levinas, der på hver deres måde har analyseret mødet mellem mennesker og forholdet til den anden. I dette kapitel inddrages Bubers skelnen mellem jeg-det-relationen og jeg-du-relationen, og Levinas radikale forståelse af mødet med den andens ansigt inddrages som filosofisk underbygning af betydningen af det menneskelige møde. Hos