Læseforståelsens fantastiske fire

Page 15

N kræver inferensdannelse. Faktuelle spørgsmål, der retter sig mod detaljer, direkte nævnt i teksten, stiller ikke samme krav til forståelsen som spørgsmål, der kræver inferenser eller opdagelse af selvmodsigelser i teksten. Her er kravet til læseforståelsen væsentligt højere. De spørgsmål, der arbejdes med i relation til teksterne, bestemmer, hvad der er god forståelse af teksten. Det er væsentligt, at eleverne ikke blot skal besvare spørgsmål, men også selv stiller spørgsmål til teksterne, ligesom det er væsentligt, at de stiller spørgsmål til sig selv under læsningen. Sidstnævnte er en effektiv måde at forståelsesmonitorere sin læsning på – det vil sige løbende tjekke sin forståelse. Spørgsmålstyper Her følger nogle eksempler på spørgsmålstyper, der kan anvendes, men må varieres, så de bidrager til at fremme forskellige læsemåder og læseforståelsesstrategier. Spørgsmålene kan stilles på tre niveauer, der kan benævnes lidt forskelligt afhængigt af klassetrin. Til de mindre elever kan følgende terminologi anbefales: 1. Quiz-spørgsmål begynder med hvem, hvad, hvornår, hvor, hvorfor og hvordan og kræver, at eleven ser på teksten igen og finder svarene direkte i den. 2. Undre-spørgsmål – gode læsere stiller sig selv undre-spørgsmål før og under læsning: Jeg gad vide …? 3. Tænke-spørgsmål begynder med: Hvorfor tror du, at …? Eller: Hvordan kunne du forestille dig, at …? og kræver, at eleven kan danne inferenser og inddrage baggrundsviden for at svare. Til de større elever anbefales følgende terminologi: 1. På linjerne (spørgsmålene er faktuelle, Hvad står der?-spørgsmål). 2. Mellem linjerne (spørgsmålene kræver inferensdannelse, det vil sige spørgsmål, hvor der skal læses mellem linjerne for at udfylde huller i teksten).

29

G Z F R V Y

H

K


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Læseforståelsens fantastiske fire by Akademisk Forlag - Issuu