Page 1

APRIL 2018

COMI

NG

TO BEING AN IN DENMA TE R STUD ENT IN RNATIONA K L DENM ARK

GAME STREETMEKKA AALBORGS NYE STREETKULTURHUS

+

KULTURHUSET TREKANTEN

AALBORG FÆGTEKLUB

ET KREATIVT FRIRUM FOR STUDERENDE

FLEURETTERNE KLIRRER I AALBORG FÆGTEKLUB

MIKE VESTERGAARD

AAU-studerende bag prisvindende retshjælp fortæller om sit møde med advokatbranchen, sin 80+ timers arbejdsuge og vigtigheden af at have projekter ved siden af studiet.


Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

April 2018 14. årgang nr. 3

Når sneen blokerer for al trafik med både cykler, busser og biler, og når strejke og lockout truer den trygge dagligdag, er det fristende at se disse ydre trusler som en undskyldning for at lægge sig ned under dynen og give op, før kampen er begyndt.

REDAKTØR // MARIANNE ROED ABRAHAMSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK

Men i disse tider, hvor der stilles store krav til studerende og unge samfundsborgere generelt, så må vi huske på at vælge vores kampe. Både vælge de kampe fra, vi finder unødvendige, og tage de kampe op, vi finder nødvendige.

TEKST // MIE LOUISE NIELSEN ANDERS RISGÅRD TRANHOLM ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ MAJKEN RAVNKILDE LUKAS BJØRN LEER BYSTED

I denne udgave af Agenda kan du blandt andet læse om Mike Vestergaard, en ung erhvervsjurastuderende, der kæmper for at gøre sit fag mere innovativt. Enhver må vælge sin kamp, er mit budskab herfra. Så stil dig selv spørgsmålet: hvad vil jeg kæmpe for? For højere løn til offentligt ansatte? Ligeløn til kvinder, en større læsesal, eller mere tid til at skrive speciale? Fortsæt selv…

FOTO // RIKKE SØNDERBY NIELSEN SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN KORREKTUR // ANDERS RISGÅRD TRANHOLM ALEXANDER KOKKEDAL RIKKE SØNDERBY MALENE GADEGAARD NANNA DAUGAARD WEISS

Sammen med Agendas velskrivende redaktion ønsker jeg dig god kamp og god læselyst! Venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // OPLAG // ERHVERVSGRUPPEN 3000 STK. SALG@S-ET.AAU.DK FORSIDE FOTO // TRYK // RIKKE SØNDERBY NIELSEN VESTER KOPI DEADLINE FOR ANNONCER // DEADLINE FOR ARTIKLER // 15. APRIL 2018 5. APRIL 2018 Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

Marianne Roed Abrahamsen Ansv. chefredaktør Agenda

MARIANNE ROED ABRAHAMSEN

EMIL KONGSGAARD ALEXANDER KOKKEDAL CHIRSTINA NIELSEN GULDAGER

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

DIANNA KORSHØJ

ANDREAS RYTTER

NANNA DAUGAARD WEISS

MALENE GADEGAARD

ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

MIE LOUISE NIELSEN

HELENE VEDEL JENSEN


INDHOLD APRIL ‘18

04

M IKE VE ST E RG A A RD INTERVIEW

10

A A LB ORG F Æ G T E K LUB FLEURETTERNE KLIRRER I AALBORG FÆGTEKLUB

13

C OM IN G TO D E N M A RK BEING AN INTERNATIONAL STUDENT IN DENMARK

17

G A M E ST RE E T M E KKA AALBORGS NYE STREETKULTURHUS

19

A N M E LD E LS E A F B A RE R N E PÅ AALBORG UNIVERSITET

23

K ULT URH US E T T RE KA N T E N OGSÅ FOR STUDERENDE

27

M ØD RE DA K T ION E N GENERATIONSSKIFTE

28

S VA R F RA ST UD E N T E RFO R E N I N GE R VOL. 3!

29

B E VA R ST UD IE N Æ VN E N E ! KLUMME

30

1 0 S PØ RG S M Å L T IL TOBIAS BOELT BAK

april 2018 // AGENDA

3


TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

4

agenda // april 2018


Lejerens Frie Retshjælp har siden opstarten d. 7. februar 2017 ydet gratis rådgivning i mere end 5.000 sager til lejere og udlejere inden for lejeretlige spørgsmål. Retshjælpen, der blev startet på Aalborg Universitet af Erhvervsjura-studerende Mike Vestergaard, har siden udbredt sig med retshjælpskontorer i Aarhus og på Fyn, og et par måneder fra nu kommer der også en afdeling i København. Retshjælpen drives på 100 % frivillig basis af de juridiske rådgivere, retshjælpsledere mv., der alle er studerende. Det omfattende arbejde med at få Lejerens Frie Retshjælp op at stå blev i starten af 2018 honoreret med et par priser, dels Karnovs Nytænkerpris, der er en af de fornemmeste priser i advokatbranchen, og Den NORDJYSKE Initiativpris, der gives til en person eller forening, som uegennyttigt gør en forskel for andre. Begge priser er en kæmpe anerkendelse af AAU-studerendes indsats og ikke mindst af 24-årige Mike Vestergaards initiativ. Faktisk er det at være daglig leder i Lejerens Frie Retshjælp kun en beskeden del af Vestergaards ekstracurriculære aktiviteter, der også tæller stillingen som juridisk ansvarlig ved it-virksomheden Copus, juridisk rådgivning for SIND Skolerne i Aalborg og et par projekter, han for tiden arbejder på i regi af SEA, AAU’s inkubatormiljø for iværksættere. Taget godt imod af advokatbranchen Trods et presset skema havde Mike Vestergaard mulighed for at modtage Agenda en tidlig eftermiddag på Fibigerstræde 11, hvor Lejerens Frie Retshjælp er flyttet over, og Vestergaard arbejder på sine projekter, når han ikke er optaget af så meget andet. Snakken falder i forbindelse med Karnovs Nytænkerpris på, hvad fagfællernes reaktion har været på, at nogle AAU-studerende starter deres egen retshjælp op og begynder at rådgive.

”Advokatbranchen har taget virkelig godt imod os, og det var der måske mange, der ikke havde forventet. Jeg tror, at når de bliver gradvist mere specialiserede i advokatbranchen, sætter de pris på, at vi begynder i en meget tidlig alder med at gøre det samme,” fortæller Mike Vestergaard.

”Advokatbranchen tror altid, at det kun drejer sig om dem, og at jura er målet for alt, men man skal huske, at jura bare er hjælpen til målet. Lad os sige, at vi har en forretningssituation, hvor der enten skal være et forlig eller et kæmpegodt resultat med stort overskud. Her er juraen bare et middel dertil,” siger Mike Vestergaard.

Vestergaard er meget opmærksom på de strømninger, der gør sig gældende ikke blot inden for advokatbranchen, men i så mange fagfællesskaber: robotterne kommer, man skal være parat til at innovere, hvor det er nødvendigt og ikke stå i stampe.

”Jura kan ikke stå alene, og det tror den her branche og de folk, der studerer her, men man skal bare huske, at dem, der læser HA herovre (på Fibigerstræde, red.) sandsynligvis er dem, der bliver direktører i de virksomheder, juristerne hyres ind til og skal rådgive. Derfor gælder det om at lave det sammenspil i stedet for at se skævt til hinanden,” fortsætter han.

”Jeg har sat det mål, at vi skal have mere iværksætteri ind i branchen eller i hvert fald typer, der kan drive det fremad i en eller anden grad, og det tænker jeg lige så godt kan starte internt i Lejerens Frie Retshjælp og ikke bare være noget, der er forbundet med mig,” siger Mike Vestergaard. Jurister er nok ikke verdens mest kreative folkefærd, men Mike Vestergaard insisterer på, at de begynder at kere sig om deres branches udvikling – ellers kommer andre udefra og tager hele innovationsprocessen på deres skuldre. ”Mange iværksættere, der gerne vil ind på markedet, og dem, der har været en tur i revisionsbranchen, kigger også på advokatbranchen. Det er jo to felter, der i en eller anden grad ligger naturligt opad hinanden,” konstaterer Vestergaard. Mål og middel – hvad er hvad? Mike Vestergaard ser sig selv som en, der qua sit hårde arbejde med den efterfølgende anerkendelse til resultat har fået den store advokatbranches opmærksomhed og kan gøre sit til at skubbe den i den rigtige retning – væk fra et hovmod, Vestergaard ser i branchen.

Den nyfundne indflydelse inden for branchen har bl.a. mundet ud i slut-februar at skulle holde et oplæg for Kammeradvokaten, populært kendt som statens advokat, hvor han fortalte om behovet for udvikling. Mike Vestergaard ønsker, at det går branchen godt, og har i flere henseende nydt godt af samarbejdet med den gennem Lejerens Frie Retshjælp.

Advokatbranchen tror altid, at det kun drejer sig om dem, og at jura er målet for alt, men man skal huske, at jura bare er hjælpen til målet.

”Det er jo ikke for at invadere advokatbranchen, eller fordi jeg ikke kan lide den. Jeg er sindssygt fan af advokatbranchen og ser sindssygt meget op til de partnere, advokater og advokatfuldmægtige, der er deri, for det er nogle utroligt kloge mennesker, og jeg synes, det er synd, hvis branchen bare bliver kørt over af en eller anden robot,” forsikrer Vestergaard.

april 2018 // AGENDA

5


AAU-studerende Mike Vestergaard blev tidligere på året hædret med hhv. Karnovs Nytænkerpris og Den NORDJYSKE Initiativpris for Lejerens Frie Retshjælp, som han startede i februar 2017. Han har gang i rigtigt mange ting ved siden af studiet og fortæller om sit indtryk af advokatbranchen, hvad der driver ham, og hvad han ønsker af fremtiden.

Jura-uddannelser skal kunne rumme nytænkning Spørgsmålet trænger sig på, om Mike Vestergaard regner de juridiske uddannelser på AAU for at være tilstrækkeligt udrustende til fremtidens arbejdsmarked. ”Mit ærlige svar er nej, men det er også svært at sige, at det bare er de juridiske uddannelser, der ikke er gode nok til det – og her snakker vi på landsplan,” siger Mike Vestergaard. ”Uddannelserne bærer ligesom advokatkontoret præg af at være vant til de samme metoder, og jeg tror, det er vigtigt, at man får en form for – jeg vil ikke sige ’iværksætteri’ ind i det, men måske bare forrentningsudvikling og idégenerering ind i uddannelserne på en eller anden måde,” fortsætter han. Og mens fremtidens jurister og advokater styrker sig inden for fx forretningsdiscipliner, skal de også have et åbent sind, når det kommer til at lukke folk med andre fagligheder ind i de juridiske brancher, mener Mike Vestergaard. ”Alle dem med viden inden for kunstig intelligens, TECH-uddannelser, humaniora og folk med sans for effektivisering vil også påvirke fremtidens advokatbranche, så der bliver et mere blandet produktudvalg, end der er nu, hvor det kun er jurister og erhvervsjurister, som definerer branchen. Det ser helt anderledes ud om små 10 år,” spår Vestergaard. Det er sundt at føle sig forpligtet Tid. Hvordan finder man tiden til at have et studie, have et studiejob, starte en retshjælp og i øvrigt arbejde på en håndfuld andre ting? For Mike Vestergaard handler det om prioriteter og planlægning. Selv går han meget op i at optimere sin hverdag og arbejde så effektivt som muligt, og han har svært ved at forstå påstande om, at man intet kan ved siden af studiet.


CYRANO

ROMANTISK DRAMA Alt kan ske, når vi overlader den velkendte fortælling om musketeren med den lange næse Cyrano de Bergerac i hænderne på den russiske stjerneinstruktør Yuri Butusov. Yuri Butusov er en russisk stjerneinstruktør, der er berømt for sine avantgarde iscenesættelser af klassikerne. Intet er helligt, når Yuri instruerer. Han omarrangerer, sletter, gentager og gentænker scener og karakterer og skaber derigennem sit eget, unikke værk. Hans stil bliver ofte sammenlignet med avanceret jazz eller abstrakt kunst. Yuris udfordrende iscenesættelser er blevet decideret kult i det internationale teatermiljø, hvor hans forestillinger trækker fulde huse og vises i biografer verden over. Martin Ringsmose spiller Cyrano i dette romantiske drama om kærlighedshistoriens mest berømte ghostwriter.

Studerende kun 80 kr. Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen. Som studerende kommer du i Aalborg Teater mandag – torsdag for kun 80 kr. I weekenden er der ½ pris af alm. billetpris. Ungebilletter køber du på hjemmesiden – bare husk legitimation eller studiekort når du skal i teatret. I løbet af sæsonen har vi enkelte arrangementer uden ungerabat. Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

STUDERENDE KUN 80 KR. (MAN-TORS) ROMANTISK DRAMA 28.02 – 17.03.2018

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ


”Jeg er ikke meget for dem, der siger, at de ikke kan have noget ud over deres fuldtidsstudie på 37 timer om ugen. Der er altså 168 timer på en uge, hvor du så har 70 timer at kunne arbejde og 40 timer at sove. Man skal bare administrere sin tid – hvis man vil det nok, skal der nok være plads til det hele,” siger Mike Vestergaard. ”Det er overhovedet ikke fordi, jeg ikke respekterer dem, der læser 100 %, men det kræver også bare, at deres karakterer skal være der, hvis studiet skal være deres fulde liv, for enten kommer du ind på at være det komplette menneske, eller også kommer du ind på gode karakterer,” forsikrer Mike Vestergaard. Men man bør vel kun give sig i kast med alt muligt uden for studiet, hvis man synes, det er sjovt – eller burde man føle det som en pligt at have andre aktiviteter? ”Det tror jeg egentlig er meget sundt, at man føler det som en pligt. Forpligtelser er noget, man skal gøre. Alle opgaver er ikke lige sjove – jeg synes heller ikke, det er sjovt at arbejde 80-100 timer hver eneste uge, og jeg synes ikke, det er sjovt at skulle lede 45 mennesker, hvis jeg kunne sidde og forretningsudvikle i stedet,” siger Mike Vestergaard.

Har sagt nej til otte studiejobs Den nærmest evigt aktive Mike Vestergaard har plads i hverdagen til også at tage et socialt ansvar, hvilket kommer til udtryk gennem hans frivillige arbejde som bisidder for psykisk belastede unge i klubben OnSide, der hører under SIND.

”Jeg tror, jeg er den eneste Erhvervsjura-studerende, der har sagt nej til otte studiejobs ved advokatbranchen, men for mig er det her, hvad jeg vil,” fortæller han.

”Jeg kunne sagtens argumentere for, at jeg ikke har timer nok i døgnet til det, og det har jeg sandsynligvis heller ikke, men hvis man har ressourcerne til at gøre en forskel, må man også i en eller anden grad gøre det,” insisterer Vestergaard.

Jeg tror, jeg er den eneste Erhvervsjura-studerende, der har sagt nej til otte studiejobs ved advokatbranchen, men for mig er det her, hvad jeg vil

Og nu har Mike Vestergaard så nogle splinternye iværksætteriprojekter, han vil arbejde på med den smule tid, der er tilovers. Han satser stærkt på iværksættervejen og har efterhånden vænnet sig til at afslå mange for en studerende lukrative tilbud.

”Hvis jeg skal være iværksætter risikofrit, så er det sgu nu. Før der kommer en kæreste ind, en hund eller hvad ved jeg. Lige nu har jeg mulighederne og platformen til at gøre det,” slutter Mike Vestergaard.


Hvad er Lejerens Frie Retshjælp? En retshjælp drevet af Jura- og Erhvervsjura-studerende, der yder gratis rådgivning inden for lejeretlige spørgsmål. De tilbyder bl.a. at læse lejekontrakter igennem, oplyser om lejers og udlejers rettigheder og tager stilling i konkrete konflikter. Lejerens Frie Retshjælp skriver desuden artikler om lejeretlige problemstillinger til deres hjemmeside, www.lejerens-fr.dk, og har i samarbejde med Akutbolig.dk oprettet ww.lejeloven.dk, der indeholder en kommenteret gennemgang af lejeloven.

Mike Vestergaard

Født d. 26. februar 1994

Studerer Erhvervsjura, 6. semester på AAU

Stifter af Lejerens Frie Retshjælp

Juridisk rådgiver på SIND Skolerne i Aalborg

Gik på HHX Saxogade

Bor i Aalborg, vokset op i Aars

april 2018 // AGENDA

9


TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

Aalborg Fægteklub har eksisteret siden 1931 og ligger for tiden på Vesterkærets Skole på Skydebanevej. Klubben har i dag omtrent 70 medlemmer, og træner seks gange om ugen fordelt over børne- og voksenhold. Fægtning kan måske lyde som en uhyggelig størrelse – hugger man hinanden ned eller hvad? Men faktisk er det en idrætsgren kendetegnet ved stort fokus på taktik, teknik og god sportsånd. Agendas udsendte fik mulighed for at prøve kræfter med fægtningen en tirsdag aften og lære, hvordan godt benarbejde og korrekt koordinering af armene flytter bjerge i forhold til at klare sig bare nogenlunde igennem en fægtekamp, hvor lyden af klirrende metal og fokus på modstanderens bevægelser fylder hele ens bevidsthed.

Lidt om fægteklubben Stiftet i 1931. Klubben ligger i dag på Skydebanevej i regi af Vesterkærets Skole og træner fægtning med fleuret, kårde og sabel. Der afholdes træning for både børn og voksne, hvor man enten medbringer eget træningsudstyr eller lejer det gennem klubben. Medlemskab for voksne koster almindeligvis 130 kr. pr. måned. Medlemmer af Studentersamfundet skal dog kun betale 100 kr. pr. måned. Læs mere på www.aalborgfaegteklub.dk.

Agenda havde mulighed for at gæste Aalborg Fægteklub og prøve at træne med fleuret – et let stikvåben – fægtning med hvilket fordrer teknisk fordybelse. Det blev en hård, men sjov aften i et godt socialt miljø, brudstykker fra hvilken er skitseret i denne artikel.


Forskel på fægtning? I regi af Aalborg Fægteklub trænes der både med fleuret, kårde og nogle gange sabel. De to første stikker, mens den sidste hugger. I aftenens anledning bliver det en fleuret, jeg får stukket i hånden, og ærligt talt er det svært at se, hvordan den adskiller sig fra en kårde – de ligner hinanden – men hjælpen til at se forskellen kommer fra Pia Haack Vadstrup, bestyrelsesformand for og instruktør i Aalborg Fægteklub. ”En fleuret er mindre i størrelse; den skål, som man har til at beskytte hånden, og selve klingen er mindre, og klingen er mere bøjelig end på kårde,” forklarer hun. ”Kårde har været det typiske duelvåben, og fleuretten var et øvelsesvåben til kårde. På fleuret er bevægelserne lidt mindre end på kårde. I dag er fleuret og kårde to forskellige

grene, man kan dyrke,” fortsætter Pia Haack Vadstrup Og man vinder selvfølgelig ikke på at stikke om sig i vildelse; der er regler på plads for brugen af hhv. fleuret og kårde i konkurrencehenseende. ”Reglerne er meget forskellige: ved fleuret er det torso, der er træffefelt, og man skal have angrebsret for at måtte ramme modstanderen, så det er lidt mere teknisk. På kårde er det bare den, der rammer først, og hvis man rammer samtidigt, får begge to point, og der er træffefeltet hele kroppen – fra hoved til tå,” fortæller Pia Haack Vadstrup. Alfa og omega Der går lige noget tid med at få styr på benarbejdet, inden fægtningen begynder. Fødderne placeres vinkelret ud for hinanden, således at hælens bagside fra forreste fod rammer siden

på hælen fra bagerste fod. Vi går godt ned i knæene og træder fremad med hælen først, så tilbage og prøver at få den rette balance. Benarbejdet er grundlæggende for fægtning. ”Når man først begynder at fægte, starter man med at finde ud af, hvordan man står og går, og det går der lidt tid med – og også med at koordinere armene forskelligt fra benene, hvilket er rigtig svært for de fleste, og så er det jo det, man skal have ind på rygraden. Bagefter kommer, hvordan man bevæger armene,” fortæller Pia Haack Vadstrup. ”Når man så har gang i det, begynder man mere at snakke teknik og taktik, og jeg vil sige, at fægtning bliver man aldrig færdig med. Jeg har fægtet i omkring 35 år, og kan stadigvæk lære nye metoder, og sporten udvikler sig også hele tiden, så der er hele tiden nye måder at lære både taktik og teknik,” fortsætter hun.

april 2018 // AGENDA

11


Fleksibel træning for studerende Træningen i Aalborg Fægteklub er tilrettelagt sådan, at det er alle forundt at møde op til en træningsaften og få instruktion i fægtning. Man kan aldrig komme bagud i forhold til pensum, så det er en meget fleksibel sport at gå til. ”Vi har seks træninger her, og nogle af dem er selvfølgelig til voksne, men som voksen kan du træne 3-4 gange om ugen, hvis det er det, du ønsker, og hvis du træner én gang om ugen, så er det bare det niveau, du forbedrer dig på. Hvis du træner tre gange om ugen, går det noget hurtigere fremad, men det kan man også,” siger Pia Haack Vadstrup. ”Det passer meget godt til studerende, for der vil nok være 1-2 måneder om året, hvor man skal aflevere projekt, og selvfølgelig går man glip af noget, men det er ikke sådan, at man ikke kan følge med bagefter, for så har man jo stadigvæk niveauet fra den gang, man stoppede, og når man starter op igen, ved træneren, hvor man er nået til,” fortsætter hun. Hun ser udbyttet i at træne fægtning komme til udtryk både gennem bedre motorik og koncen-

trationsevne, for med modstanderen lige foran sig, skal man være opmærksom. ”Det er ikke alle problemerne ved studiet eller arbejdet, man spekulerer på; fordi fægtning er så koncentreret, skal man være til stede her, og så får man ligesom koblet alle de andre ting fra,” forklarer Pia Haack Vadstrup. Få pulsen op at køre Jeg oplever god instruktion undervejs i aftenens løb fra en meget tålmodig instruktør. Det er ikke sådan ligetil at få armen med fleuretten strakt ud, før man træder ind og støder. Iveren efter at ramme modstanderen tager ligesom over. Men hyggeligt var det, og lige dele hygge og hård træning bygger klubben da også på. ”Man er konkurrenter, når man står på pisten og skal fægte, og lige så snart vi er færdige med at fægte, skal vi hygge os, og på den måde er det meget socialt. Det er nok også fordi, at det er en lille sport, så man kender og hjælper hinanden,” fortæller Pia Haack Vadstrup. Modsat visse andre sportsgrene, hvor man måske holder meget på ét hold eller én per-

son og giver pokker i vold med modstanderne, er fægtning, ifølge Vadstrup, præget af god sportsånd og en respekt for de konkurrerende parter. ”Folk vender sig om, hvis man til et fægtestævne begynder at sige noget negativt om modstanderen, og man kan sige, at det måske ikke er så disciplineret som karate eller selvforsvar, men det er meget en gentlemansport,” siger hun. Hvis man vil give fægtning en chance, kan man bare komme og prøve – første måned er gratis. Bliver man så bidt af det, kan man melde sig ind i klubben – og er man medlem af Studentersamfundet, får man 20 % rabat ved indmeldelse. ”Kom og prøv! Det hjælper ikke noget bare at kigge på, for det er noget helt andet at prøve, og det er god koordinationstræning; man får virkelig pulsen op at køre, når man fægter,” lyder opfordringer fra Pia Haack Vadstrup.


TEKST MAJKEN RAVNKILDE //FOTO RIKKE SĂ˜NDERBY NIELSEN

coming to Moving, studying and making friends can be stressful, but imagine moving here from a whole other country and not knowing anyone. I’ve talked to the three international students, Anna from Czech Republic and Daniela Pinto and Guilherme Mateus from Portugal, about this:

Daniela Pinto Portugal 19 years old Robotics 4. semester

Anna Czech Republic 23 years old Biotechnology 8. semester

Guilherme Mateus Portugal 21 years old Robotics 4. semester


Q: What was your biggest concern moving to Denmark? Guilherme: “For me it was not knowing anybody and coming to a different country and being aware that you might not be able to make friends. Although in retrospect that’s a bit stupid.” Anna: “I was scared that I wouldn’t know anyone, and I would be alone in all the new things. And worrying if I could handle this whole subject in English.”

Q: What did you struggle with most when moving here? Guilherme: “My biggest problem was finding a place. It took two months and I stayed at the hostel outside the city. It was not a good place and the others there got to move out, but because me and my roommate applied late to the AKU it took longer time. We were basically applying everywhere and praying that we at least would get a good place.” Anna: “I’ve had problems with Danish officialities. Especially with all the name IDs because that’s not explained anywhere besides the yellow card. The rest you have to figure out yourself which was pretty tough, but thanks to having a Danish father I got some help.”

Q: What was the biggest culture chock? Daniela: “Bikes everywhere. I come from an island that is all mountains, so nobody rides a bike, literally nobody. When I decided to come to Denmark, I learned how to ride a bike, but the first time here was still horrible with cycle paths and street crossings. I would just put myself in the middle of the cars until people explained me how to do and then it made sense.” Anna: “I was very surprised that Danes are only welcoming up to a certain level. You get up to a point where you are friends, but you never get beyond that point. It was very hard for me because from Prague I was used to getting very close with people and I didn’t feel that way here.”

Q: What was the hardest part of creating a new social network? Daniela: “I think the hardest part was the communication parts of speaking English. When I got here in September I wasn’t used to speak English every day and with everyone so in some ways I couldn’t express myself the way I wanted and the same applied for some of the Danes.” Guilherme: “I think it was studying with mainly international students. People were from different cultures, so when talking to them you had to adapt to that. It can be a little unpredictable saying something that Portuguese people would take the right way and somebody else would take the wrong way when making jokes for example. What helped was mostly just being myself and roll with it. Some people will like it and some people won’t.” Anna: “For me the hardest part was to keep being friends with people. At the beginning there were a lot of activities and possibilities to meet people and then it suddenly stopped. I would meet someone once and talk, but maybe not exchange contacts and then we’d never meet again.”


Eksklusivt tilbud til nye

studerende Så meget koster det at være medlem af både Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse det første år. Du får adgang til gratis kurser, workshops og professionel studie- og karriererådgivning, og som medlem af Dansk Magisterforening får du op til

50% rabat på DM Forsikring, Danmarks mest attraktive studieforsikring.

Find vores forsikringsberegner på Magistrene.dk/forsikring

Se muligheder

Like os på

Magistrene studerende


Q: How did you manage moving, a new school and new friends at the same time? Daniela: “I was just excited, so I didn’t think of the stuff as a problem. If something appeared in front of me, I accepted it as a challenge. When my name ID wasn’t arriving, I accepted it as a challenge and I went down there. I was panicking at first, so I thought to myself ‘I’m an adult now, I’m in university so let’s go and do it.’” Guilherme: “The way that I dealt with it was basically just going out with the people from the university and go drinking. I would have fun, I would meet new people and strengthen the bonds with these people. It took some stress off.”

Q: What has helped you tackle the change? Daniela: “Embrace the culture. It’s fun being an international student, because we live all these adventures together, so it was fun seeing people adapting in different ways. Have people who are going through the same adventure around you and have Danes wanting to be a part of that adventure as well.” Guilherme: “Definitely drinking and going out with my friends and possibly starting to eat bacon, because then I feel like a real Dane.” Anna: “For me it was the first buddy program. Any questions I had I could just ask my buddy, so I wouldn’t get stressed of not knowing something.”

I was scared that I wouldn’t know anyone, and I would be alone in all the new things. - Anna

What helped was mostly just being myself and roll with it. Some people will like it and some people won’t - Guilherme

The best advices for international students Enjoy the little things

Don’t be afraid, get out!

Invite yourself

Open up

Don’t be afraid that people might have prejudices against you

Engage opportunities

Make friends

Embrace new things

Enjoy the differences


Streetmekka Aalborgs nye streetkulturhus

TEKST MIE LOUISE NIELSEN //FOTO SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

Torsdag den 15. februar slog dørene op til Aalborgs nye streetkulturhus, GAME Streetmekka, på Kridtsløjfen 10 på Eternitten. Med det nye streetkulturhus bliver GAME Streetmekka det tredje GAME center i Danmark. Udover Aalborg har Game også centre i henholdsvis København og Esbjerg. Senere på året åbner det fjerde i rækken i Viborg. Til åbningsfesten var der mødt mange forventningsfulde mennesker op, både børn, unge og voksne. Børnene kunne ikke holde sig fra de mange faciliteter, man finder i huset, hvilket betød, at der var fuld aktivitet allerede fra start. Fredag den 2. marts var der også fuld af liv i huset i forbindelse med ”International Women’s day”, hvor der var fokus på at få pigerne til at dyrke gadeidræt. Selvom dagen var tiltænkt at fejre pigernes dag, var der også masser af drenge i huset, og der var fuldt drøn på de mange turneringer og workshops samtidig med, at der var live dj.

Med det nye streetkulturhus bliver der opfordret Aalborgs børn, unge og vokse til at udnytte de mange muligheder, huset stiller til rådighed. Det nye streetkulturhus bliver nemlig et sted med masser af faciliteter, hvor der i særdeleshed er mulighed for at dyrke en anderledes form for idræt. Når vejret ikke tillader at dyrke parkour udenfor, kan du tage i GAME Streetmekka på deres parkourbane og vise dine skills, eller du kan udfordre din ven, veninde eller studiekammerat i klatrevæggen om, hvem der først når til tops. Mulighederne er mange, og skulle solen tilfældigvis titte over Aalborgs kanter, er der også udendørs faciliter, der kan benyttes.

Et af initiativerne med huset er særligt at få flere børn og unge til at dyrke idræt og motion. Derfor vil huset kunne bookes af de kommunale skoler i dagtimerne, hvor der i eftermiddagstimerne er åbent op for alle børn, unge og voksne. Særligt er der fokus på at få børn og unge til at bevæge sig mere. Desto mindre er det nye streetkulturhus også et sted, hvor voksne kan få lov til at udforske deres barnlige sjæle gennem streetkultur. Så har du en afhængighed af adrenalin, så tag udfordringen op på parkourbanen, eller tag din studiegruppe med ned i huset og spil noget gadebasketball, og få et afbræk fra hverdagen på AAU! Følg med på deres Facebook side for kommende events: GAMEStreetmekkaAalborg

april 2018 // AGENDA

17


TEKST ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

Som studerende på et hvilket som helst universitet er en fredagsbar uundgåeligt, men for de seks i denne artikel udvalgte barer på Aalborg Universitet er det noget helt specielt. Agenda besluttede sig for nyligt for at undersøge, hvor meget disse forskellige barer betyder for deres besøgende studerende, og hvorfor og hvordan barerne hver især adskiller sig fra andre universitetsbarer i landet. Baseret på en voxpop i de forskellige barer er resultatet blevet en anmeldelse af hver bar, så nye studerende, der endnu ikke har besøgt nogle af barerne, nu har muligheden for netop dette. Anmeldelserne består af fem forskellige spørgsmål, som de adspurgte studerende har skullet taget stilling til på en skala fra én til fem øl. Disse spørgsmål er som følger:

1 2 3 4 5

DE-klubben Denne klub, hvis primære målgruppe er ingeniører og it-studerende, adskiller sig fra de fem andre AAU-barer i denne artikel ved at være en torsdagsbar. I dens åbningstid mellem kl. 15.00 og kl. 20.00 kan de studerende nyde kolde øl til gode priser i et dejligt miljø på Fredrik Bajers Vej 7, lokale A4-101. Derudover kan denne bar tilbyde beerpong, bordfoldbold og diverse spil på PlayStation 4 til frit brug.

Hvordan oplever du stemningen i denne bar på en normal fredag? Synes du, at der bliver holdt særlige arrangementer ofte nok i baren? Hvordan oplever du servicen fra bartenderne i baren? Hvor rimelige synes du, priserne i baren er? Hvor god er placeringen af baren i forhold til dit studie?

1

Stemning

2

Arrangementer

3

Service

4

Priser

5

Placering

april 2018 // AGENDA

19


BarBaren Ikke nok med, at Barbaren bærer titlen som værende den eneste tværfaglige fredagsbar på Aalborg Universitet, så kan de også prale af at være den største bar på universitet. Denne bar er kendt for at være det helt store samlingspunkt for størstedelen af de studerende fra hele byen grundet de mange store arrangementer, som denne bar primært står for. Derudover er den placeret rigtig fint på 1. sal på Fibigerstræde 15 lige ved siden af den store sø, som er yderst populær om sommeren. Denne bar tilbyder naturligvis også beerpong og bordfodbold. Kom endelig forbi og nyd en kold øl eller to med dine medstuderende hver fredag fra kl. 13.00 til kl. 20.00.

MærkBar Studerende på det humanistiske fakultet (Engelsk, Dansk, Tysk, Kulturforståelse, Psykologi og Historie mv.) er de primære studerende på Aalborg Universitets tredje mindste fredagsbar, der har adresse på Kroghstræde 1. Mærkbar er kendt for at være universitets hyggeligste bar grundet dens hyggelige lokale og dertilhørende lounge, hvor de studerende drikker deres øl og hygger. Baren er åben hver fredag mellem kl. 13.00 og kl. 20.00, hvor alle er velkomne.

1

Stemning

2

Arrangementer

3

Service

4

Priser

5

Placering

1

Stemning

2

Arrangementer

3

Service

4

Priser

5

Placering


Bajers Bar Når de sundhedsvidenskabelige- og teknologikyndige studerende har haft deres sidste forelæsning om fredagen på Fredrik Bajers Vej, så går de hen til lokale E2-104, hvor de tager et dejligt og velfortjent afbræk fra deres travle studie ved at drikke et par kolde øl i hyggelige omgivelser. Til trods for denne bar værende en af universitetets mindste barer, så står de altid klar med åbne arme, kolde øl, bordfodbold, kortspil og god stemning hver fredag fra kl. 14.00 til kl. 20.00.

BasisBaren Ligesom DE-Klubben adskiller BasisBaren sig også fra de resterende barer på to forskellige måder. Dens lidt fjerne placering i kantinen på Strandvejen 12-14 gør det lidt svært for størstedelen af de studerende på Aalborg Universitets mere centrale placering i Aalborg Øst at besøge netop denne bar, men dette har trods alt et formål: Denne bar er nemlig kendt for at husere bl.a. de helt nye matematikstuderende, der skal tage deres første skridt på universitet, og det er derfor, BasisBarens fornemmeste opgave at byde disse nye studerende velkommen på bedst mulige manér. Kom frisk i barens åbningstider hver fredag fra kl. 14.00 til kl. 20.00.

1

Stemning

2

Arrangementer

3

Service

4

Priser

5

Placering

1

Stemning

2

Arrangementer

3

Service

4

Priser

5

Placering

april 2018 // AGENDA

21


Aalbar Som rosinen i pølseenden danner CREATE (Rendsburggade 14) rammen om Aalborg Universitets dejlige Aalbar, hvor de pæneste studerende huserer. Alle studerende er mere end velkomne i åbningstiderne mellem kl. 14.00 og kl. 20.00.

1

Stemning

2

Arrangementer

3

Service

4

Priser

5

Placering

Bliv opdateret om de forskellige arrangementer deklubben BarbarenAAU AAUMaerkbar bajersbar BasisBaren aalbaren


Kulturhuset Trekanten - også for studerende

TEKST MIE LOUISE NIELSEN //FOTO SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

Har du nogensinde gået med tanken om, hvad dine skattepenge egentlig går til udover det basale velfærd, som vi kender? Så skal du læse med i denne artikel, der fortæller dig om det fede kulturhus Trekanten, der ligger kun et stenkast fra AAU Campus.

Kulturhuset Trekanten er et åbent kulturelt sted, hvor mennesker med forskellige kulturer og interesser mødes. Trekanten er et mødested, hvor der er plads til både voksne, unge, børn og også et mødested for foreninger. Udover at have deres eget bibliotek, IT-rum og deres lækre Cafe T, byder Trekanten også på mange fede faciliteter i særdeleshed for unge studerende. Teknologisk legeplads for de nørdede Trekanten er en scene for nyskabende eksperimenter og med deres spændene ”Makerspace” rum, tillader dette dig at skabe produkter fra den digitale verden til fysiske produkter med blandt andet 3D-printere, lasercutter, broderimaskiner og andre kreative værktøjer. Der er i Makerspace fokus på at give brugerne en indføring i den teknologiske verden. Man behøver ikke at være skarp til alt det tekniske, da der vil være hjælp at hente gennem personalet på Trekanten. Maskinerne stilles gratis til rådighed, de eneste penge du skal have op af lommen, er forbruget på materialerne. I starten vil

Makerspace holde åbent mandag og onsdage mellem 16 til 22. På Trekanten er man på forkant med udviklingen, og med det nye Makerspace rum håber den daglige leder Michael Mansdotter, at det bliver et værksted for pilfingre i alle aldre. ”Jeg har en drøm om, at klokken 8 om morgenen leger vuggestuebørn med robotter, og senere på dagen kommer de mange AAU-studerende”. Så kære AAU-student hvad venter du på? Local Night og musikken Trekanten rummer mange fede aktiviteter og events, som henvender sig til især de unge i byen. Bl.a. deres månedlige torsdagsarrangement Local Night! Local Night er små intimkoncerter, hvor musikere rundt omkring i Danmark kommer og optræder. Trekanten stiller fotografer, video, lyd og scene til rådighed. Så har du måske selv en sanger gemt inde i dig, kan du jo prøve at kontakte Trekanten om at få dit første gig derude. Kommer du til gengæld som publikum, kan du altså risikere at opleve kunstnere, der har deres første gig eller

Mia Ester Andersen - Arrangør for Local Night

april 2018 // AGENDA

23


mere professionelle kunstnere. Fælles for dem er, at de ønsker at bidrage med musikken. Local Night er ganske gratis og foregår i den orange cafe på Trekanten. Desuden tilbyder Trekanten også fællesspisning under koncerten til studievenlige priser. Ude på Trekanten er der gang i byggeriet, for til sommer kommer der nemlig en udendørs scene og et fedt udendørsareal. Her vil der være mulighed for at komme og høre musik, drikke en øl og bare slappe af i den forhåbentlige varme sol! Skulle du have et musikalsk talent gemt i dig, men ikke føler for at stille op til Local Night, kan du også booke deres øvelokaler, hvor Trekanten stiller instrumenter til rådighed til dig, dit band eller måske din studiegruppe, hvis i får lyst til at jamme! Kom og brug huset! Trekanten er indbegrebet af kultur og den daglige leder Michael Mansdotter fortæller: ”Du har selv betalt for det gennem din skat. Kom og brug det. Hvis man har en fed ide så ring eller kom forbi – jeg bliver inspireret af det personlige møde”. Trekanten er udmærket klar over, at de konkurrerer med de kulturelle tilbud i centrum, men

håber på at de studerende på AAU får øjnene op for, hvor fedt et sted Trekanten er. Trekanten håber på at kunne bryde den psykologiske barriere, der er i forbindelse med, at kulturhuset ligger i Aalborg Øst. Som Michael Mansdotter fortæller, så er Aalborg øst ikke noget særligt – kun noget særligt fedt. Trekanten håber på, at de studerende på AAU får lyst til at komme og bruge huset, der også stiller faciliteter op til grupperum/studieområder samtidig med at de har en god kantine til studievenlige priser. Følg med på Trekantens facebookside for events, og følg også deres facebookside for Local Night, hvor du kan holde dig opdateret om hvornår den næste intimkoncert finder sted. Kulturhuset Trekanten: Trekantenbibliotekogkulturhus/ Local Night: localnighttrekanten/


Sjoveren - Når du vil tages useriøst

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S Hej Sjoveren. Mig og min bedste veninde har kendt hinanden siden folkeskolen, og jeg har aldrig tænkt på hende som andet end en ven. Nu har jeg det problem, at hun lige har fortalt mig, at hun elsker mig og altid har villet mere. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Kan det hele være en aprilsnar? Hun fortalte mig det nemlig 1. april. Hilsen Aprilsnarren

Kære Aprilsnar. Har du et dødsønske? Mænd og kvinder er ikke beregnet til at være venner! På den ene eller den anden måde vil et sådant venskab altid være altødelæggende enten for en af jer eller for jeres kommende partnere. Om det kan være en aprilsnar, ser jeg ikke som en mulighed, for det er jo en kvinde; de har ingen humor og er altid fuldt bevidste om deres følelser! Hvis du aldrig har overvejet at duske hende, ser jeg heller ikke en mulighed for et forhold, for så må hun jo være grimmere end en tudse i et mudderhul! Det bedste, du kan gøre, er at tage benene på nakken og løbe hurtigere, end vinden blæser. Det er den eneste mulighed, du har for at komme derfra med din værdighed i behold. De bedste brevkassehilsner Sjoveren *Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive til ham på hans Facebook-side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk


MØD REDAKTIONEN

TEKST DIANNA KORSHØJ // FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

GENERATIONSSKIFTE

Det er ikke altid nemt at tage afsked med noget eller nogen, man holder af, men da kravet til folk her på redaktionen er at være studerende, er det et nødvendigt onde. Heldigvis åbner det også op for en masse nye muligheder. I den seneste periode har vi nemlig stået over for et generationsskifte; både chefredaktør og layouter skal nu ud i verden og prøve kræfter på arbejdsmarkedet. Det er svære sko at udfylde, men heldigvis har to fremragende dygtige og kompetente studerende nu fundet deres plads på redaktionen. Efter grundig oplæring står de, i dette nummer, nu på egne ben. I knap to år har Mathias Jensen og Jens Albæk Aarup knoklet for bladet som henholdsvis chefredaktør og layouter, men om det hårde arbejde har været besværet værd på samme tid med en hård studietid, er de ikke i tvivl om. For Mathias har jobbet givet ham en masse: ”Jeg er vokset ekstremt meget både personligt og fagligt. Jeg er gået fra at være lidt usikker og nervøs i arbejdet på redaktionen til at have en mavefornemmelse og holde trit med de andre på redaktionen.” Begge poster er essentielle for bladet, men hvor chefredaktøren er et omdrejningspunkt for kommunikation og fællesskab, har layouteren en væsentlig anden position. Layouteren er intet andet end en sand tryllekunstner, som får alle de skønne artikler og billeder til at gå op i højere enhed. Arbejdet har ofte en meget smal tidsramme, hvor layouteren står med det store ansvar for, at bladet er færdigt til tiden og er lækkert at se på. Det store pres og ansvar er dog ikke det, Jens

lægger vægt på, når han ser tilbage på tiden som layouter for Agenda: ”Det var en hobby, som endte med at blive et job, hvor jeg har haft mulighed for at nørde ud kreativt.” For selvom et studiejob med meget ansvar kan være hårdt, mens man studerer, har Jens set helt anderledes på det. Mens man studerer, kan det måske være svært at give sig selv lov til at bruge tid på sin hobby, men Jens har set det som et frirum. Han har været tvunget til at bruge tid, kreativ energi og haft mulighed for at udvikle sine kompetencer på et område, han virkelig har nydt. Disse titler byder dog ikke kun på faglig udvikling. Samarbejdet, dedikation og fællesskabet omkring bladet, er noget, begge fremhæver, og som Mathias så flot udtrykker det: ”Helt personligt har det været en gevinst at få lov til at arbejde med så dedikerede og passionerede mennesker.” En god omgangstone, fællesskab og venskaber er ikke et krav på en arbejdsplads, men det gør arbejdet både nemmere og kan give et større drive. Her på Agenda er vi så privilegerede, at dette er en stor del af at arbejde på redaktionen – Noget de nye kræfter på redaktionen ser frem til. De nye kræfter I dette nummer skal I byde et varmt velkommen til vores nye chefredaktør Marianne Roed Abrahamsen og Emil Kongsgaard Guldager som

vores nye layouter. Emil er glad for at have fundet et studierelevant job, men da han hørte om samarbejdet, stemningen og mulighederne for at inspirere hinanden, glædede han sig endnu mere til at komme rigtigt i gang – og det var han ikke ene om. Marianne har en bachelor i journalistik og har tidligere været praktikant på Nordjyske, men selvom hun nu har bevæget sig en smule væk fra journalistikken, savnede hun de udfordringer, arbejdet som redaktør giver. Dét at kunne hjælpe andre med at ophøje arbejdet og se tingene i nyt perspektiv er en fantastisk del af arbejdet for Marianne, og da hun hørte om fællesskabet på redaktionen, kunne heller ikke hun vente med at komme i gang. Udover de nye ansigter, som medbringer fornyet energi, må vi vente og se, hvilke ændringer dette generationsskifte ellers byder på. Det er altid trist at sige farvel til en vellidt del af redaktionsfamilien, men på samme tid byder vi et meget varmt velkommen til Marianne og Emil, som har masser af godter i posen for Agendas fremtid, og I, vores skønne læsere, kan trygt gøre det samme.


Svar fra studenterforeninger, vol. 3! TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

Månedens spørgsmål ”Hvordan engagerer man studerende i forholdene på deres studier og studenterpolitik?” Denne måned har vi spurgt fire universitetsomfavnende foreninger om, hvordan man får studerende ind i kampen i forhold til fx at skabe bedre vilkår på deres studier og deltage i en større studenterpolitisk kontekst. Svar fra studenterforeninger kan alle studenterforeninger på AAU yde deres bidrag til, og vil din forening gerne levere et kort skriv i en udgave, kan I sende en mail til redaktor@agenda.aau.dk. Frie Borgerlige Studerende ”Studerende lokkes ofte i tale med frynsegoder som øl, kaffe og kage og lignende. Dette er også effektivt, men rigtigt engagement skabes, når studerende kan mærke, at deres stemme og indsats har en betydning. Det nytter ikke, at studiepolitiske ændringer først mærkes mod årets udgang – det fjerner incitamentet for at yde en indsats. Ikke kun de politisk valgte skal stå i front, men også de studerende, der har stemt på dem. De når aldrig at erfare deres indflydelse, før de er videre på et nyt semester eller uddannelse. AAU bør give – også de mindre – politiske organisationer mere indflydelse og bedre adgang til universitetets platforme, så deres resultater bliver synlige og dermed forholdene på AAU bedre.”

VoresFremtid ”Det vigtige i forhold til at engagere studerende i studenterpolitikken på AAU er netop, at man fra universitetets side gør opmærksom på, hvilken magt de forskellige administrative organer på AAU besidder, og hvordan deres indflydelse konkret kan bruges i det daglige studieliv. Det er vores indtryk, at der ikke er nok studerende, der ved tilstrækkeligt om dette. Vi mener, at både engagementet omkring forholdene på studierne og det studenterpolitiske aspekt hænger nøje sammen, da man som studerende skal vide, hvilke organer der varetager hvilke områder for at kunne få tingene ændret til, hvad man mener skaber den bedste studietid for den enkelte studerende.” VoresFremtid

@FrieBorgerlige konservative@adm.aau.dk Studentersamfundet ”Vi i Studentersamfundet har stor erfaring med den svære disciplin, det kan være at engagere studerende i såvel forholdene lokalt på deres studier, som i studenterpolitik på tværs af universitetet. Overordnet set handler det om tre ting. Først og fremmest mener vi, at det er vigtigt at gøre det klart for de studerende, at de faktisk kan gøre noget, og kan ændre ting til det bedre. Dernæst er det vigtigt, at foreninger som Studentersamfundet understøtter den enkelte studerende i at gøre det så nemt som muligt. Sidst er det vigtigt at fremvise deres og vores resultater og anerkende deres arbejde tilstrækkeligt.” @studentersamfundetaau info@studentersamfundet.aau.dk

Frit Forum Aalborg ”Studenterpolitik kan føles fjernt og ugennemskueligt, men det handler om at finde ud af, hvem man kan identificere sig med. Det vigtigste ved studenterpolitik er at gøre studerende opmærksomme på, at de kan være med til at forandre og forbedre forholdene for dem selv og for deres medstuderende. Gennem studenterpolitik kan du få indflydelse på de fysiske og faglige rammer på studiet, studiemiljøet og indsigt i universitets konstruktion. Frit Forum mener, at studenterpolitik også har en farve, og det er afgørende, om du er rød, blå eller grøn.” @FFAalborg aalborg@fritforum.dk


Klumme

BEVAR STUDIENÆVNENE!

Det er dagen derpå, og jeg har slet ikke nået at gennemtygge den ca. 450 siders rapport om ”Universitetsuddannelser til fremtiden”, der i går, d. 12. marts, blev præsenteret af Søren Pind på et pressemøde hos Uddannelses – og Forskningsministeriet. Rapporten med 37 anbefalinger er leveret af et udvalg, som blandt andet vores egen rektor Per Michael Johansen har deltaget i. Ved første øjekast er der faktisk også en del fornuftige anbefalinger – blandt andet om at afskaffe 1.08 karakterbonus ved hurtig studiestart, at styrke fokus på løbende feedback i undervisningen, og at forlænge retskrav mellem bachelor og kandidat, så studerende der har behov for det, får friheden til at arbejde mellem bachelor og kandidat. Men det er ikke alle anbefalinger, som er lige fornuftige. På pressemødet drømte Pind om studerende, der “kan samarbejde og tage vare på andre”, “som kan tænke selvstændigt og kritisk” og kan “alt det maskinerne ikke kan”. Det føles derfor som en torn i øjet, når man læser anbefaling nummer 37, som foreslår at afmontere studienævnene, så de bare bliver rådgivende organer. Studienævnet er netop et eksempel på et forum, hvor studerende og ansatte samarbejder, tager vare på hinandens miljøer, kritisk udvikler uddannelserne, og sørger for, at de studerende ikke bare køres på et maskinelt samlebånd af regler og retningslinjer. Hvert eneste år er studienævnene med til at rykke vores uddannelser fremad, i retning mod bedre kvalitet på netop de områder, hvor vi ved, at behovet er størst. Hvis vi kigger på de rådgivende organer på universitetet – for eksempel institutråd og akademiske råd - er mit indtryk, at de lider under deres manglende beslutningskompetencer. Hvis man ikke tildeler dem et reelt ansvar, så kan de visne hen og blive tomme, hule og til tider frustrerede snakkeklubber. For man behøver jo egentlig ikke at lytte til dem.

TEKST Lukas Bjørn Leer Bysted, Studenterrepræsentant i Universitetsbestyrelsen ved AAU

Universiteter, Akademikerne og Tina Bering Keiding, der “ønsker at fastholde studienævnets nuværende rolle, hvor medindflydelse og medinddragelse sikrer et højt fagligt engagement fra de studerende og de videnskabelige medarbejdere i udviklingen af uddannelsernes tilrettelæggelse og faglige indhold.” Og hvad kan vi så gøre som studerende? Indtil videre er anbefaling 37 netop kun en anbefaling. Derfor skal vi give vores egen anbefaling: Bevar studienævnene! Vi skal vise partiernes uddannelsesordførere og Folketinget, at det nuværende system fungerer fantastisk, og at der er en kæmpe værdi i at beholde studienævnene som dem, der har ansvar og ejerskab for uddannelserne. Det er vi allerede i gang med – og hvis du har lyst til at give dit besyv med eller deltage i kampagnearbejdet, så skal du være velkommen til at skrive til os på bevar.SN@Studentersamfundet.aau.dk. Link til anbefalinger: https://ufm.dk/uddannelse/rad-naevn-og-udvalg/udvalg-om-bedre-universitetsuddannelser/filer/uuu-udvalgets-samlede-anbefalinger.pdf Klip fra pressemøde med Søren Pind: https://www.facebook.com/regeringDK/videos/1825985817472682/ Link til samlet rapport: https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/rapport-universitetsuddannelser-til-fremtiden.pdf

Lige nu laver studienævnet en hulens masse arbejde - både ved mødeaktivitet og mellem møderne. På AAU er det typisk 8-12 mands arbejde, som mestendels består af interessetimer. Hvis studienævnene lider samme skæbne som de andre organer, tvivler jeg stærkt på, at forskere og studerende vil bruge deres dyrebare tid på at være nikkedukker for tiltag ovenfra. Så ender vi med et system, hvor vi skal ansætte administrative medarbejdere til at lave arbejdet, og så bliver det både dyrere i drift og mindre fleksibelt for de studerende. Så hvis Søren Pind gerne vil have demokratisk dannelse og selvstændige, kritiske studerende, så skulle han tage at lytte til dissensen fra Danske

april 2018 // AGENDA

29


10 TOBIAS BOELT BAK SPØRGSMÅL TIL

1

2 3 4 5 6 7 8 9

TEKST MIE LOUISE NIELSEN

Beskriv dig selv med 3 ord: Sådan nogenlunde velfungerende. Hvad ville du være som barn? He-Man.

Hvad er du fagligt mest stolt af? Min afhandling samt at være en aktiv del af InterDisc. Hvis du vandt 10 millioner kroner, hvad ville du så gøre? Jeg ville gøre livet bedre for så mange som overhovedet muligt. Hvad er det skøreste, der er sket for dig? At blive far. Hvilket i øvrigt også er det bedste, der er sket for mig. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde? Harvey Sacks. Dog helst i live. Ellers bliver det for mærkeligt, tror jeg. Hvad er det værste ved dit arbejde? Det er et tæt løb mellem 1) indeklimaet på Kroghstræde 3, og 2) den fordummende humaniora-bashing, der ofte finder sted i den offentlige debat. Hvad er din livret? Buffet. Hvilket dyr ville du være? Jeg ville gerne være et eller andet majestætisk dyr, for eksempel en panter eller en kaskelothval, men jeg har engang fornærmet en buddhist til en sommerfest, så jeg kommer sikkert tilbage som en eller anden form for klistret tudse eller en rusten havelåge i mit næste liv.

10 Hvad er dit nuværende projekt?

Jeg skriver en multimodal konversationsanalytisk (CA) afhandling om (re)semiotisering som social praksis i det journalistiske arbejde på Aftenshowets redaktion.


GLÆD DIG TIL

MAJN U M M E R E T AF AGENDA... R E P O R TA G E F R A F O R E D R A G M E D S V E N D B R I N K M A N N ARTIKEL OM INSEKTER PÅ MENUEN GUIDE TIL KARNEVAL OG MEGET MERE…

FØLG OGSÅ AGENDA PÅ

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U


Profile for Agenda - de studerendes blad på AAU

Agenda April 2018  

Kære læser Når sneen blokerer for al trafik med både cykler, busser og biler, og når strejke og lockout truer den trygge dagligdag, er det...

Agenda April 2018  

Kære læser Når sneen blokerer for al trafik med både cykler, busser og biler, og når strejke og lockout truer den trygge dagligdag, er det...

Advertisement