Agenda November 2022

Kære læser

November har ramt os, og du synes måske, at det hele ser lidt sort ud. Vejret er ikke ligefrem noget at prale af, vinteren er lige rundt om hjørnet og projektskrivningen er begyndt at tage til. Der er mange ting at tage stilling til i november måned, så derfor er det vigtigt, at huske på, at leve det gode liv alligevel.

Det er nemlig det gode liv vi har fokus på i denne udgave af Agenda, hvilket betyder, at du kan læse om hvordan du kan træne dig til en bedre hverd ag, hvordan produktivitet kan blive giftigt og hvordan det er at leve med angst. Derudover kan du blive guidet til de bedste film på Netflix og nogle billige samt sunde opskrifter, som måske kan gøre den ellers så mørke november måned en smule lysere. November er også den måned, hvor Univalget for alvor er i gang og AAU emmer af politisk gejst. Derfor har vi en artikel der guider der til hvorfor du skal stemme til Univalget og hvad din stemme betyder i de forskellige råd.

Derudover har vi denne gang også en debatartikel omkring regeringens nye udspil, som har konsekvenser for kandidatuddannelserne, samt en artikel omkring ulighed med udgangspunkt i sociologen Mike Savage. Vi har selvfølgelig også vores underholdning, hvor du kan læse sjove Jodels og blive klogere på stjernetegnet skorpionen.

Rigtig god læselyst, Sofie Hansen

Ansv. chefredaktør

HANSEN

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET

NOVEMBER 2022 18. årgang nr. 7

REDAKTØR // SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

LAYOUT // ZIN SADIK LAYOUT@AGENDA.AAU.DK

TEKST // KATRINE SKYUM MELISSA ROLLE BECH MADSEN NADIA NORSK DIANNA KORSHØJ SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

TRYK // VESTER KOPI

OPLAG // 1500 STK.

SADIK

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MELISSA

SOFIE

NADIA

KATRINE

DIANNA

Når

PRODUKTIVITET bliver giftigt

Produktivitet er blevet en kultur i sig selv. Man skal stræbe efter at slide, og man le ver for at arbejde – ikke omvendt. Absurde morgenrutiner bliver konstant glorificeret på nettet, hvor alfa omega er at vågne før fanden for sko på, hvorefter man bruger dagen på at arbejde – ikke blot på ens job, men også på sig selv, sit hjem, sin kost, sin SoMe-platform og sit image. Alt dette bliver understøttet af idealiserede trends på nettet, hvor især #ThatGirl-trenden på TikTok er en del af konceptet giftig produktivitet.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Skyldfølelse. Skyldfølelse er et nøgleord når vi taler om giftig produktivitet. Skyldfølelse over ikke at nå nok i løbet af dagen. Skyldfølelse over ikke at ses nok med dine venner. Skyldfølelser over ikke at spise sundt nok. Skyldfølelse over ikke at komme nok op i Fitness World. Vi går hele tiden rundt med en følelse af vi ikke gør nok, men hvad er nok og hvem bestemmer det?

Vi snakker meget om præstationssamfundet i Danmark, og selvom jeg tror, at der er grund til kritikken, så er giftig produktivitet alligevel et internationalt problem. Jeg tror, at en af syn derne, er sociale medier.

På de sociale medier bliver vi konstant ekspo neret overfor andres liv, som vi kan bruge til at sammenligne med vores egne. Vi kan læse om de største chefers morgenrutiner, som in debærer at vågne op kl. 5 om morgenen, hvo refter de løber en tur, drikker en spinat-smooth ie, tager et koldt bad og derefter arbejde til kl. 17. En 15 timers arbejdsdag. Og vi tror, at det er det der skal til, for at opnå succes, så vi prøver at gøre det selv.

Derudover så har vi TikTok, hvor trends kom mer og går hurtigere end nogensinde set før.

En af de helt store trends lige nu er en såkaldt #ThatGirl, som er en eurocentrisk pige, der lever nået nær det perfekte liv. Hvis man søger på termen på Urban Dictionary, så er That Girl

en pige, som står op kl. 5 hver morgen, spiser smoothie-bowls til morgenmad, mediterer, tag er i fitnesscenteret, spiser salat døgnet rundt, har en sindssyg baderutine med 500 forskel lige produkter og er generelt succesfuld på alle parametre – men hvordan har de tid til at arbejde?

Vi ved alle sammen godt at vi skal gå i bad, spise sundt og bevæge vores krop, men real iteten er, at de fleste af os er i skole hver dag og har et fritidsarbejde ved siden af for at få økonomien til at løbe rundt. Derudover er vi på SU, så vi har ikke nødvendigvis råd til at købe ind til grønne smoothies, men må i stedet tage os til takke med kopnudler fra Netto. Vi har nok heller ikke tid til en baderutine med shampoo, balsam, hårkur, bodyscrub, creme m.v. Det er bare ikke en realitet. Men man kan alligevel sid de tilbage med en følelse af, at man ikke gør nok, når man konstant bliver bombarderet med videoer af folk der lige præcis gør nok.

Men det er fabrikeret. Man kan selvfølgelig godt være en That Girl hvis man er eurocentrisk i ud seende, konventionelt attraktiv, har en trænet krop, arbejder derhjemme og er dybt ensom. Ellers kan jeg simpelthen ikke se, hvordan man nogensinde ville finde tid til at leve sådan et liv. Derudover ser vi kun en højst 5 minutter vid eo af deres liv, som umuligt kan beskrive hele deres livsstil. Men lige meget hvad, så har du lov til ikke at være en #ThatGirl. Du har lov til ikke at spise salat hver dag. Du har lov til ikke lige at nå i Fitness World, mediterer og skrive dagbog. Du har lov til at bo i en lille studiebolig, som ikke nødvendigvis er værd at vise frem på sociale medier. Du har lov til at vågne kl. 14 i weekenden hvis du har lyst og ikke lige være produktiv den dag. Du har lov til at være dig selv.

#ThatGirl-trenden understøtter det ideal, som allerede er stedfæstet i os fra barnsben, som sandsynligvis grundet presset for præstation er fra samfundets side. Vi har altid fået at vide, at vi skal få gode karakterer, komme ind på en god uddannelse, få et godt lønnet job og i sidste ende bidrage til samfundet. Men samti dig lever vi i en individualistisk tidsalder, hvor selvudvikling er i fokus og det påvirkes også af præstationssamfundet samt de sociale medier. Det skaber en cocktail hvor arbejde og forbedring af sig selv er det allervigtigste, men samtidig er der ikke timer nok på et døgn til konstant selvudvikling – hvilket betyder, at det nemt bliver på bekostning af ens sociale liv og mentale helbred. Det skaber en farlig cyklus, hvor man ikke trives, men man alligevel fortsætter, fordi det aldrig er nok. Vi prøver på at bekæmpe skyldfølelsen om ikke at være nok,

men i realiteten bliver vi aldrig nok, for der vil altid være noget man kan forbedre.

Det er måske efterhånden blevet klart, at produktivitet hurtigt kan blive giftigt, og selvom man måske ser strålende resultater, så skal det ikke være på bekostning af ens mentale velbefindende. Måske skal vi i stedet kæmpe imod den skyldfølelse, i stedet for at føje den. Måske skal vi give os selv lov til at tage fri, slå benene op, spise en pose chips (ikke en grøn smoothie) og se noget Netflix? Måske er det egentlig også godt for vores produktivitet, hvis vi en gang imellem giver os selv lov til at tage en pause? Måske skal vi lade være med at være slaver for samfundets krav og idealer baseret på ligegyldige mennesker på de sociale medier? Jeg ved det ikke, men jeg synes, at det lyder som en fristende idé.

Er regeringens nye udspil et tegn på en utopisk virkelighed, hvor alle kan lære det hele på den halve tid?

TEKST Katrine Skyum

Baggrund

Regeringen kom tirsdag den 260922 med et nyt udspil ”Danmark kan mere - 3”, hvormed halvdelen af alle universitetsuddannelserne skal have en kandidat på 1 år fremfor de 2 år, som er normalt i dag. Primært de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ser ud til at blive forkortet. Mette Frederiksens egen begrundelse for forslaget bygger på, at nogle uddannelser burde kunne gøre de stu derende klar til arbejdsmarkedet på kun ét år. De ca. 2 milliarder i besparelser, der kommer ud af forslaget, skal anvendes til at øge kvalitet af uddannelse i form af mere under visning (mindst 15 timer ugentligt), vejledning, feedback og mindre klasser. Det er dog ”kun” 1 milliard, der reinvesteres i universitetsområ det. De resterende penge skal gå til de øvrige uddannelsessektorer - blandt andet velfærd suddannelserne. Forslagets ræsonnement er dermed at kunne imødekomme de unges eft erspørgsels efter mere vejledning, sparring og flere undervisningstimer, samt at omfor dele den anden halvdel af de 2 mia. til andre trængte uddannelser. Ydermere er det at sørge for, at kandidaterne bliver erhvervsklare hurti gere. Reformen har til hensigt, at få kandidater på det private arbejdsmarked tæt ved fordoblet fra 150.000 i 2015 til 280.000 kandidater i 2030. Spørgsmålet er, om det tænkte ræsonnement snarere skader end gavner?

Kritikken

Forslaget skaber et bjerg af bekymringer og meget kritik - blandt andet fra Brian Bach Nielsen, som er rektor ved Århus Universitet samt formand for de danske universiteter. Han fremhæver, at der mangler belæg for, at forslaget vil kunne løse regeringens mål om, at flere unge kommer ud på arbejdsmarkedet med kvalifikationer, der er rettet mod erhvervslivet. Tværtimod mener Brian Bach Nielsen, at forslaget vil skade både dansk erhvervsliv, samfun det og de studerende. Camilla Gregersen der er formand for Magis trenes Fagforening er heller ikke synderlig imponeret, og hun er bekymret for, at forslaget skaber A og B uddannelser. Dette er altså de facto det modsatte resultat af, hvad regering har til hensigt med forslaget. Endelig udtaler Akademikernes formand Lisbeth Lintz til Ritzau: “Det er en falliterklæring fra regeringen, når de stiller sig i spidsen for at begrænse ung es adgang til uddannelse. Hvis regeringens forslag bliver til virkelighed, giver vi de næste generationer færre muligheder, end vi selv har haft.”

De studerende

Flere unge er bekymrede for, at en kortere kan didat vil medføre, at de får vanskeligere ved at have et studiejob samt ringere muligheden for et udvekslingsophold i udlandet. Spørgsmålet er, om den i forvejen dårlige trivsel blandt unge bliver endnu værre som følge af regeringsfors laget, fordi de vil føle sig presset til at gennem føre studiet på mindre tid. Nogle studerende er bekymret for, at de ikke

bliver så kompetente som de studerende, der har en 2-årig kandidatuddannelse. De studerendes bekymring ift. at få job efter en kun 1 års kandidat er berettiget, for der er ingen krystalkugle, der kan vise, at de ikke bliver overtrumfet af de studerende, der har været på kandidaten i 2 år. Ydermere er der en vis skepsis fra arbejdsgiverne blandt andet DI, hvor underdirektør Mikkel Haarder i en artikel til DR nævner, at han har svært ved at se, at en kortere kandidat er bedre og mere rettet mod erhvervslivet.

Spørgsmålet er om vi i Danmark kan mere med denne reform? For det første kan forslaget virke som endnu en spareøvelse - ligesom omprioriteringsbidraget fra 2015 til 2019, hvor universiteterne skulle spare 2 % hver år. Denne spareøvelse endte med samlede uddannelsesbesparelser på op til 8,6 mia. kr. For det an det øger forslaget ikke den samlede uddan nelseskvalitet for alle studerende på tværs af universiteter og professionsuddannelser, men trækker i stedet midler fra den ene over til den anden. Tal fra en undersøgelse lavet af Arbe jderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af DM statistik samt OIM’s familietypemodel i 2019 viser, at der er tale om et velstandstab på 14,1 mia. kr. hvis både faglærte og personer med kort, mellemlang og lang videregående uddan nelse klarer sig 1 pct. dårligere gennem livet.

I sidste ende er det viden, der styrker det en kelte individ til at stå stærkt og selvsikkert på arbejdsmarkedet, og det er viden der i høj grad er med til at skabe den velfærd, vi som samfund ønsker.

Til os som studerende

Beundringsværdigt fremmøde og engagement

Professor Mike Savage (LSE) hylder de studerende på AAU for deres interesse og engagement ved sin gæsteforelæsning i forbindelse med udnævnelsen som æresdoktor.

Han fortæller stolt om samarbejdet med AAU, og særligt med Annick Prieur, Professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, men trods de høje tanker om universitetet, blev han alligevel overrasket ved sin gæsteforelæsning:

I år blev Mike Savage, Professor i sociologi ved London School of Economics hyldet og udnævnt som Æresdoktor på AAU. Hans store arbejde med blandt andet globalisering, mo bilisering og social transformation, sammen med hans store engagement i internationalt og tværfagligt samarbejde gjorde, at han i 2022 fik titlen som æresdoktor ved Aalborg universitet.

Han har gennem årene samarbejdet på nogle af vores internationale forskningsprojekter, og med sit gennemgribende arbejde, er hans nye titel en, vi også kan være stolte af her på universitetet. Men det er ifølge Savage ikke det eneste, vi skal være stolte af: - Aalborg Universitet har haft en ledende rolle i udviklingen og forståelsen af ulighed og om kring kultur med en forståelse ud fra Pierre Bourdieu, og for 15 år siden blev de bevilget et legat, som bragte kollegaer på tværs af hele Europa sammen, som jeg så var en del af. Det var ret inspirerende.

- Jeg var meget imponeret. Interessen hos stu derende i Storbritannien er ofte specialiseret, og der er ikke den samme grad af interesse for at samles mere generelt om en fælles udfordring. Både studerende og ansatte lyttede meget nøje, og jeg nød, at nogle af de studer ende kom op og snakkede med mig bagefter. Jeg fik fornemmelsen af, at det var en rigtig god gruppe af studerende, med stort engage ment på instituttet.

Mike Savage fortæller om det privilegie, han føler i udnævnelsen og særligt mødet med kolleger og studerende. Et privilegie, som var gengældt. Auditoriet var næsten mere fyldt end på første skoledag, da studerende og ansatte sad klar til både at høre om de nyeste fund og på at stille de helt kritiske spørgsmål.

Flere studerende fortalte, at de næsten følte sig starstruck ved tanken om at møde selveste Mike Savage, som de aktivt har brugt både te orier og forskning fra i de seneste semester projekter. Studienævnsformand ved Sociologi Jakob Skjøtt-Larsen deler og forstår begejstringen:

- For mig er det rigtigt stort. Det arbejde han laver, er noget af det rigtigt banebrydende indenfor sociologi; at sætte fokus på klasse og klasseskel på en ny måde. Jeg synes, hans fok us på ulighed nationalt, men også globalt, er rigtigt spændende, og en inspiration til os alle sammen. Hele forskningsmiljøet på sociologi er jo utroligt glad for at Mike Savage kommer på besøg, og vi rigtigt glade for at se, at det også er noget, de studerende faktisk har lyst til at møde op til. Det er jo frivilligt, og ikke en del af pensum, så folk kommer her, fordi de synes, det er spændende og interessant, og vigtigt for dem på den ene eller den anden måde.

De studerende fortæller om mange forskel lige grunde til, at de prioriterede at delt age og stille spørgsmål ved denne frivillige gæsteforelæsning, men en rød tråd har ved dette arrangement formet sig på tværs af fortællingerne fra både ansatte og studeren de: Vi tør engagere os og sætte vores faglighed i spil. Ord, som Æresdoktoren selv udtrykte i billedsprog, og som her fortjener sin plads ure digeret på originalsprog:

”I think Aalborg is a very small city but it’s huge. It punches above its weight.”

- Prof. Mike Savage, Aalborg 2022

TEKST & FOTO Dianna Korshøj

Når angsten rammer

TEKST Melissa Rolle Bech Madsen

For omkring 3 år siden, blev jeg ramt af den første form for angst, som ikke bare var min almin delige ængstelige reaktion på livet. For ængstelig har jeg næsten altid været, jeg er bange for pinligt mange ting, alt fra langt de fleste dyr til at jeg stadig i en alder af 25 år er bange for mørket. Jeg ved ikke rig tig, hvor ængsteligheden er kommet fra, men den har altid været der, i alt den tid jeg kan huske.

Men for lidt over 3 år siden, tog mit liv en drejning, som jeg ikke ønsker for nogle. En af mine allerbedste venner døde i en trafikulykke, og efter den dag, begyndte jeg at gå fra “bare” at være ængstelig, til at opleve nye former for frygt og ubehag i kroppen. Det startede med, at jeg funderede mere og mere over døden, ikke sådan om, hvordan den føles, men mere hvordan livet er så skrøbeligt, at på få sekunder, kan det blive taget fra os. Efter noget tid kom søvnløsheden. I en meget lang periode, kunne jeg ikke sove om aftenen, fordi mit hovede ikke kunne stoppe.

Jeg havde så meget tankemylder, at hvis jeg ikke havde kørt mig selv helt færdig på en dag, så ville jeg ligge søvnløs i

flere timer. Jeg fandt dog en knap så effektiv metode, ved at jeg sover med tv’et tændt eller hører podcast eller musik, fordi det på en måde får mine tanker over på noget andet. I en lang periode, var det den ubehag jeg oplevede, men fordi jeg på det tidspunkt, kun tænkte at det nok havde noget at gøre med min kammerats dødsfald og ikke nødvendigvis angst, så søgte jeg ikke hjælp nogle steder fra, men tænker at det ville gå over af sig selv. Det resultere de i, at jeg efter et års tid med tankemylder, ubehag i kroppen og søvnløshed, begyndte at blive bange for at sætte mig i en bus eller en bil, fordi jeg faktisk var 100% sikker på, at det ville gå galt og jeg ville dø. Hvilket jo er enormt irrationelt, hvilket jeg også var klar over, men det er jo det magiske ved vores hjerner, de kan ikke altid rationalisere ting, som man godt selv ved ikke er rationelt. Den angst der fulgte med mig her gjorde at min tankemylder blev mar kant forværret. Det skabte en tomhed i mig, er den bedste måde at forklare det på. På en og samme tid, var jeg fuldstændig følelsesløs, men også så fyldt med angst og ubehag i kroppen, mest i form af voldsom hjertebanken,

at jeg ikke rigtig kunne være i mig selv. Det er svært at forklare, hvordan det føles, det er meget en “if you know, you know”-følelse. Mine søvnløse nætter blev pludseligt til decideret søvnløse nætter, hvor jeg, hvis jeg var heldig, fik et par timers sammenhængende søvn. Det gjorde heldigvis, at jeg fik søgt noget hjælp, fordi jeg ligesom nåede frem til, at det for det første ikke gik, at jeg ikke kunne sove, men også at jeg til dels havde selvdiagnosticeren de mig selv med dødsangst. Og det hjalp, efter utallige besøg ved min fremragende psykolog, fik jeg nærmest bugt med angsten, den ligger der stadig, men jeg kan håndtere det. Nu er det kun når jeg skal flyve eller kørte med min lil lesøster lige da hun havde fået kørekort, at jeg oplever at dødsangsten rammer mig. Nu skulle man tro, at min fortælling om min angst ville være slut, men desværre er jeg ramt af angst på flere forskellige måder siden. Jeg havde en meget kort periode med panikangst, som for dem der ikke ved det, er regulere fysis ke angstanfald, som mest kan sammenlignes med følelsen af et hjerteanfald. Det var i hvert fald det jeg troede der skete første gang jeg

oplevede det. Egentlig også de efterfølgende mange gange jeg oplevede det, men der vidste jeg jo godt, at sandsynligheden for at det “bare” var panikangst, ville være noget større end et hjerteanfald. Jeg ved stadig ikke rigtig hvad det kom sig af, hvad der trickede det, og hvad der trickede det de andre gange jeg oplevede det. Jeg ved bare, at jeg hurtigt fandt en effektiv måde, hvor jeg kunne standse anfaldet, fra at blive alt for voldsomt. Hvilket jeg kan takke min tidligere yoga-underviser for, for det hele ligger i vejrtrækningen, for at man kan stoppe hyperventilationen, som unægteligt gør hele anfaldet langt værre. Og selvom panikangst er noget af det mest forfærdelige jeg har oplevet og delvist stadig frygter skal komme tilbage - hvilket er en dårlig ide, for så er der større chance for, at det faktisk vender tilbage - så er det ikke den angst jeg er mest frustreret over, at jeg nok skal lære at leve med resten af livet. Det er heller ikke min dødsangst, selvom den virkelig også trækker tænder ud.

Så selvom dødsangst og panikangst virkelig er skrækkeligt at have, så var det en dag, hvor jeg

skulle ud med en veninde for godt et halvt år si den, at jeg fandt ud af, at de to angsttyper ville jeg sagtens (med måde) kunne leve med. For den dag, hvor vi bare skulle en tur ud at shoppe i min hjemby, blev jeg ramt af følelsesløshed igen, jeg blev ramt af en ud-af-kroppen-følelse, hvor jeg ikke rigtig kunne mærke min krop, men samtidig var enormt opmærksomhed på samtlige lemmer i min krop. Dengang troede jeg bare det var fordi jeg var ved at gå suk kerkold, for selvom jeg er ganske madglad, så er jeg samtidig enormt dårlig til at huske at spise, så det sker faktisk overraskende tit, at jeg går sukkerkold. Det var bare som om, at den cola og de halvslatten pølsehorn ikke rigtig hjalp mig, jeg var stadig ubekvem i min krop og fyldt med ubehag. Jeg tog det ikke så tungt, og vurderede, at det nok stadig bare var fordi jeg var sukkerkold. Problemet var bare, at det skete gentagne gange efter det og under ligt nok kun når jeg var steder, hvor der var mange mennesker. I starten nægtede jeg, at det kunne være socialangst, altså benhårdt nægtede det. For jeg har altid elsket at være sammen med mennesker, jeg er enormt socialt

anlagt, jeg går frygteligt meget i byen og sam tidig er jeg KÆMPE koncertmenneske. Så jeg kunne ikke rigtig erkende overfor mig selv, at jeg skulle have socialangst, for hvordan ville jeg så kunne eksistere, som det sociale ekstro verte menneske jeg er?

Sandheden var og er bare, at det er socialangst. Jeg fik det diagnosticeret af min psykolog ret hurtigt. Og selvfølgelig vil jeg være fri for hele min samling af angsttyper, men jeg vil aller helst bare gerne af med min sociale angst. Selvom det bliver bedre lige så stille, så ved jeg jo også godt, at det er noget jeg skal lære at leve med resten af livet. For jeg kan stadig gå en tur i gågaden, på en dag, hvor jeg bare har det grundlæggende godt, og blive ramt af følelsesløsheden og ubehaget, hvor jeg mister fornemmelsen af tid og sted. Hvor alt skriger i min krop, at jeg skal væk fra situationen og hjem og pakke mig selv ind og væk fra verde nen. I lange periode har jeg slet ingen former

for angst, udover min stadig grundlæggende ængstelighed, og så kan det ramme som lyn fra en klar himmel. Jeg har stadig til gode at forstå hvad det udspringer fra, selvom jeg no gle dage slet ikke føler jeg behøver at vide det, jeg behøver bare at vide at det er der, så jeg kan forstå, hvorfor min krop ret ofte modarbejder mig. For mig har det gjort at jeg kan være i det, altså ikke sådan helt være i det, for det er virkelig ikke særlig rart, men det gør at jeg kan håndtere det, er måske bedre beskrevet. Derudover har jeg også altid været ærlig omkring min angst overfor alle egentlig. Jeg ved at der er mange der holder deres diagnoser for sig selv, men for mig har det givet mig en tryghed i, at jeg ved at dem jeg er sammen med, ved hvordan de skal håndtere det, hvis angsten skulle ramme, men også at de forstår hvorfor jeg nogle gange zoner ud og går helt ind i mig selv. Og så er sandheden også bare, at selvom jeg er træt af det og ville gøre alt for at det var anderledes, så er angsten en del af mig

nu. Ikke på en måde, hvor jeg har ondt af mig selv, men jeg ved at jeg skal lære at leve med angsten. Jeg ved, at for mig, vil angsten tage over og være styrende for mig liv, hvis jeg ikke deler det med folk og erkender, at det er bare sådan mit liv er nu. Det har også gjort, at jeg har bedre kontrol over min angst, selvom jeg ikke rigtig tror, at man kan få 100% kontrol over det, så føler jeg, at jeg har nogle ret effektive værktøjer der gør, at jeg bedre kan være i det, hvilket alt andet lige, gør at jeg bedre kan fun gere som menneske.

Træn dig til en bedre hverdag

TEKST Nadia Norsk

Træning er et redskab mange gør brug af, hvis de godt vil tabe sig. Men der findes også andre gode grunde til hvorfor man træner –eksempelvis kan man træne, ikke fordi man ønsker at ændre sin krop, men fordi man ønsker bedre mentalt helbred. Fordi ja, det kan træning nemlig også bidrage til. Andre benytter sig måske af træning, for at få mere overskud i hverdagen, for at få et afbræk fra studie og/eller arbejde, for at blive mere selvsikker i og omkring sin krop, eller måske for at lære ens krop bedre at kende. Kort sagt, så er der altså mange forskellige grunde til at træne – og så er spørgsmålet bare: ”hvor kan man så træne i Aalborg?”

Hvor kan man træne i Aalborg? I Aalborg er der mange forskellige muligheder for træning. Man kan for eksempel, hvis man har pengene til det hver måned, træne i en af de mange Fitness World centre. Hvis man i stedet ønsker noget andet, findes der også

Fitness United der ligger på Bispensgade. Og som studerende på AAU har man også den mulighed, at man kan træne i universitets fitnesscenter (Uni Fitness), som ligger ude ved Campus i Øst. Derudover findes der også et center udelukkende til kvinder, nemlig Butterfly Fitness.

Centrene er selvfølgelig ikke gratis, så hvis man vælger et af dem, kunne det være en god ide at sætte sig ind i de forskellige priser og hvad de forskellige centre har at tilbyde – da det jo måske godt kan virke lidt uoverskueligt, som studerende på SU, at skulle lægge de ek stra penge til side hver måned. Det er heldigvis meget forskelligt hvad et medlemskab i de centrene koster, så hvis det er den vej man vil gå, burde der være et til de fleste.

Men hvis nu det alligevel er sådan, at man ikke føler for at starte op i et decideret fitnesscenter, men stadig godt vil begynde at passe bedre på sin krop og mentale sund hed, så er hjemmetræning også en mulighed. Først og fremmest skal det lige slås fast, at hjemmetræning kan være mindst lige så

godt og effektivt som træning i et center. Det hele ligger i ens motivation og attitude/ mindset. Hvis man vil hjemmetræne, skal man selvfølgelig have tilstrækkeligt med plads, og afhængigt af hvilken form for træning man vil fokusere på, så kan det også være nødvendigt med nogle redskaber. Hvis man vil træne med redskaber, kan man sommetider få fat i dem forholdsvis billigt i supermarkeder som Rema 1000. Og ellers kan man jo altid være kreativ – eksempelvis kan man bruge en karton mælk eller vaskepulver som vægt. Lige til sidst vil jeg godt slå et slag for udendørstræning. Nu har jeg personligt prøvet at træne henne ved Kvickly-parken, hvilket også er en mulighed for dem som er fan af at være udendørs (og kulde, da vi jo går ind i den sidste af efterårsmånederne nu) og dét at spare penge. Det kan selvfølgelig ikke helt det samme som Fitness World, men det er derude til fri afbenyttelse, så det skader ikke at give det en chance.

Tips til bedre træning og/eller opstart

Træn med en ven der er engageret og lige så motiveret som du selv er

TIP 1

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, hvis du træner med nogle, at I har den samme indstilling til træningen. Med det sagt betyder det ikke, at I skal have samme grund til at træne, men det er vigtigt, at I har samme gejst, så I kan motivere hinanden og holde hinanden i gang når det virker uoverskueligt.

2

Dress appropriately

Personligt føler jeg, at det hjælper en hel del på ens mindset, hvis man er klædt ordentligt på –jeg føler mig automatisk mere klar på træningen.

3

Få ordentligt med væske og mad inden såvel som efter træning

Nok det vigtigste tip, hvis man skal sikre at få det bedst mulige ud af sin træning. Hvis du ikke har fået noget energi i løbet af dagen op til træningen, er det meget sandsynligt, at træningen ikke vil gå lige så godt som den kunne. Man er ikke lige så veloplagt, hvis man er nede på mad og drikke, da det er herigennem vi får størstedelen af vores energi. Derudover er det ikke nok bare at have spist og drukket inden, det er også vigtigt at man husker sig selv bagefter træningen.

Det er okay at have dårlige dage

4

I det tilfælde, at en træning ikke går helt efter ens hoved, er det ikke ensbetydende med, at man har fejlet. Det er utrolig vigtigt, at man husker sig selv på det, da man ikke alle dage kan være lige gode, hvilket ligeledes gælder træning. Hvis man oplever at en træning går dårligt, og man føler, at man ikke får så meget ud af det, så er det vigtigt at man ikke er for hård ved sig selv. Der er altid en dag i morgen, og der kan man prøve igen. Det er okay at alt ikke går helt som det skal hver gang, men det kan godt være svært at huske på, når man står i situationen. Så derfor vil jeg en gang for alle minde jer på, at det er okay.

Hvis

1) AAU var stærkt repræsenteret på det Europæiske Folkemøde

Tilbage i slut august blev Political Festival of Europe, det nye Europæiske Folkemøde, afholdt for første gang. Folkemødet tiltrak op til 20000 gæster fra rundt omkring i Europa. På mødet debatterede forskere, borgere og beslutningstagere ting som grøn omstilling og arbejdsvilkår. Ønsket med mødet var at få folk i tale, for at komme frem til hvordan det europæiske fællesskab kan udvikles med Europas historie og kulturarv som udgangspunkt. Da AAU er en uddannelses- og forskningsinstitution, har AAU til opgave at deltage i og bidrage til samfundsdebatten – hvilket forskere fra AAU gjorde i diverse debatter.

2) Udvikling af ny forskningsindikator på Aalborg Universitet

Et udvalg bestående af forskellige repræsentanter fra Aalborg Universitet har i efteråret 2022 til opgave at udvikle en ny forskningsindikator på AAU. Det sker som følge af en politisk aftale der blev indgået i 2021 vedrørende formidling af basismidler til forskning. Aftalen medførte at Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI), der siden 2009 var blevet brugt som forskningsindikator, blev nedlagt. AAU ønsker fortsat at kunne følge med i hvordan forskning på AAU udvikler sig samt have indblik i publicering og forskningsproduktion, hvorfor en ny forskningsindikator skal udarbejdes hurtigt.

3) AAU blandt verdens bedste universiteter til at bidrage til FN’s Verdensmål for bæredygtighed Times Higher Education Impact, en liste der hvert år rangerer universiteter i forhold til deres bidrag til FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, har igen i år placeret AAU på førstepladsen når det kommer til Verdensmål 4, der omhandler kvalitetsuddannelse. Dermed er det tredje år i træk, at AAU indtager denne plads. Derudover er AAU rangeret i top 50 i flere af kategorierne. På baggrund heraf er AAU samlet set placeret på 31 pladsen i verden i forhold til at bidrage til og opnå FN’s 17 verdensmål.

Univalg

November står som altid i Univalgets tegn, og du er måske bekendt med eksistensen af Univalget, men hvad er egentlig op og ned? I denne måned af Agenda forsøger vi at guide til hvad der stemmes om, hvad man laver i AAU’s styrende organer og hvorfor det er vigtigt, at du husker at stemme.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Til Univalget har du som studerende mulighed for at sætte dit præg på, hvad der kommer ig ennem i de forskellige råd. Det er os som de studerende, der har allerbedst styr på hvordan det er at være studerende – vi er faktisk eksperter. De ting, som de forskellige organer på Aalborg Universitet implementerer, kan have direkte indflydelse på din uddannelse og dit studieliv, så derfor er det vigtigt, at du stemmer på en kandidat, som varetager dine egne interesser.

på fakulteterne. Derudover rådgiver det Akademiske råd også dekanerne om akademiske for hold, som dekanerne forlægger for rådet. Den rådgivning indebærer at tale om fakulteternes strategiske forhold, budget, budgetprincipper, kvalitetssikring, udvikling af forskningsmiljø m.v. og forsknings – og uddannelsesområder samt planer for videreudvikling. Derudover kan det akademiske råd også uddele ph-d’er og doktorgrader, samt at fastlægge retningslinjer for at fremme god videnskabelig praksis.

om strategiske forhold og budget.

Det kan godt være lidt svært at danne overblik over de forskellige organer og hvad de bidrager til, men generelt har vi på AAU fire forskellige styrende organer: Akademisk råd, bestyrelsen, institutrådet og studienævnet.

I akademisk råd sikres de studerende og ansattes indflydelse på faglige og akademiske forhold, hvilket også betyder, at de har til op gave at opretholde en høj akademisk standard

Bestyrelsen på Aalborg Universitet er den øverste myndighed, som har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse. Bestyrels ens opgaver er bl.a at fastlægge universite tets organisation efter indstilling fra rektor, at indgå rammekontrakt med ministeren, at ansætte rektor, at ansætte universitetsdirek tør efter samtale med rektor, at lægge ram merne for sammenspillet mellem bestyrelse og rektor, at godkende universitets strategi, at oprette samt nedlægge fakulteter, at godkende budgettet, at fastsætte regler og at sikre med bestemmelse samt inddragelse. På alle institutter på Aalborg Universitet nedsætter institutlederen et in stitutråd, som sikrer ansatte samt studerendes indflydelse på insti tuttets faglige og akademiske forhold. Institutrådets opgave er at rådgive institutlederen

Dekanerne på universitetet nedsætter et eller flere studienævn, som har til formål at sikre ansatte samt studerendes indflydelse på uddannelse og undervisning. Et studienævns opgave er at kvalitetssikre – og udvikle uddan nelser samt undervisning, at udarbejde forslag til studieordninger, at godkende planer om tilrettelæggelse af undervisning, at godkende ansøgninger om merit, at afgive indstilling om studieleder og at drøfte henvendelser om even tuelt uhensigtsmæssigheder i undervisningen. (AAU-valg, 2022)

Så som du måske kan forstå på det hele, så er Univalget altså enormt vigtigt, og det kan have stor indflydelse på din uddannelse hvem der bliver valgt – så derfor at det vigtigt, at du husker at stemme. Du kan stemme fra d. 21 – 24 november via AAU’s online valgsystem.

Hvordan kan man spise sundt og billigt?

”Uden mad og drikke duer helten ikke” er nok en talemåde de fleste af os har hørt før. I en tid som denne, hvor mange måske går og er blevet lidt skoletrætte – og nogle måske endda sidder med næsen begravet i diverse artikler og bøger, i håb om at finde lige præcis dét, der mangler til deres projekt – kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er med tilstrækkelig mad og drikke i løbet af dagen. Hvis ens krop og hjerne skal kunne fungere ordentlig (og muligvis arbejde på overtryk) har man brug for alt den energi man kan få gennem mad og drikke. Og hvis man så ovenikøbet har i sinde at forsøge sig med den træningssession der er beskrevet i artiklen om træning, er det bare ekstra vigtigt man husker at få orden tligt med mad og væske indenbords. Så på baggrund af dette, har jeg her udvalgt tre forholdsvis sunde, nemme og billige måltider (morgen, middag og aften), I kan kaste jer ud i.

TEKST Nadia Norsk

Morgenmad

Frokost Aftensmad

Hvis I er vokset op med forældre der er bare en smule som mine, må I have hørt (gang på gang), at morgenmad er dagens vigtigste måltid – så selvfølgelig skal der være styr på den. Mit forslag til en nem og billig morgenmad vil til enhver tid være havregrød. Nu ved jeg godt, at det måske ikke lige er de flestes go-to, men når man lever på SU, har en husleje der skal betales hver måned, og hakket oksekød er steget til næsten 50 kr. for 400 gram, må man begynde at tænke ud af boksen. Havregrød kan laves utrolig billigt, da det kan laves udelukkende med vand, lidt salt og sukker samt havregryn (som man til tider kan få for kun 5 kr. pr. pakke – what a steal). Hvis man føler, at denne udgave er en smule til den kedelige side, kan man for kun 5 kr. ekstra spice den op med lidt kanel, eller man kan tilføje lidt mørk chokolade (eksempelvis Remas pålægschokolade til kun 13 kr.) hvis man føler sig lidt ekstra.

Når frokost melder sin ankomst, er de fleste nok begyndt at føle sig sultne igen – så her er det også vigtigt, at man får sig et godt og mættende måltid. Det kunne eksempelvis være en bulgursalat med diverse grøntsager fra køleskabet. Denne er utrolig nem at lave, og kan laves i store portioner, således at man kan mealpreppe til flere dage. Det jeg gør, når jeg laver bulgursalat er, at jeg starter med at koge min bulgur som anvist på pakken. Hvis jeg ønsker lidt ekstra smag, tilsætter jeg sommetider en grøntsags bouillon til det kogende vand, hvorefter jeg lader bulguren koge deri til det har den rette konsistens.

I mellemtiden skæres diverse grøntsager, såsom peberfrugt, squash, agurk, rødløg og hvad ellers man nu har, i små tern. Efter bulguren har kogt og kølet af, og grøntsagerne er skåret, blandes det hele sammen. Herefter er det sådan set klar til at blive spist.

Til aftensmad har jeg udvalgt en ret som jeg personligt selv elsker, og den er så nem at lave. Det man skal bruge er: grov pasta, rød peberfrugt, små tomater, hvidløg, rød karrypasta, light naturel flødeost, mælk (jeg foretrækker minimælk), lidt olie samt salt og peber. Jeg bruger normalt ½ pakke pasta, 1-2 rød peber og 250 gram små tomater til en stor portion. Man kan selvfølgelig bruge mere eller mindre, eller helt tilsætte noget andet, hvis det er.

Som det første sættes pastaen til at koge som anvist på pakken, hvorefter hvidløg, peberfrugt og tomater skæres ud i passende størrelse.

Der kommes lidt olie på en pande, hvorefter (2 fed) hvidløg steges – når det har stegt i cirka 2 min. kommer der 2 tsk. Rød karrypasta på. Efter karrypastaen er blandet godt med hvidløget, kommer man rød peber på panden, hvorefter det steges i cirka 5 minutter. Herefter kommes 1-2 spsk. Flødeost i, som man sørger for at røre godt ud, så det blandes med resten. Nu kommer tomaterne, omkring 1,5 deciliter mælk, salt og peber i. Det skal blandes godt sammen, så retten bliver cremet. Når pastaen er færdigkogt, hældes vandet fra, og pastaen over i ”sovsen”, hvor det blandes –nu er retten sådan set færdig, bon appetit.

Tip: Desuden kan man også tilføje protein pulver til retten, toppe af med lidt frugt/ bær, eller toppe af med peanut butter.

Tip: Den kan spises som vegetarisk måltid, men hvis man ønsker kød dertil, kan man jo altid tilføje det – og ellers er den også rigtig god med feta (salatost om man vil) i.

Tip: Personligt topper jeg altid med skåret mozzarella og lidt hytteost, men hvis man ikke er til det, og måske i stedet ønsker noget kød, kan man altid gøre det.

Månedens horoskop:

Skorpion

I denne måned af Agenda er det vandtegnet, skor pionen (24. oktober – 22. november), som er i fokus. Skorpionen er kendetegnet ved at være meget in tense, stoiske og instinktive. Dig som skorpion er intelligent, men også enormt følsom. Du kan nemt komme til at gemme dine følelser væk bag en hård facade, men i realiteten er du en af de mest sensitive stjernetegn. Derudover kan du have en tendens til at se verden i sort og hvid, hvor alt enten er godt eller dårligt. Du kan også have en tendens til at være meget dømmende, men hvis man først bliver gode venner med dig, så er du en loyal ven for livet.. Årshoroskop for: Skorpionen

Temaet for skorpionens 2022 er styrke og transfor mation, hvor der er mulighed for at du kan udvikle dig personligt på alle fronter. Du har som skorpion en tendens til at sabotere dig selv, oftest grundet din sensitive side, men i år er der alle muligheder for at opnå succes. En af dine herskende planeter, Pluto, har en retrogradperiode i den første halvdel af året, hvilket understøtter din transformation. Pluto

er planeten for død og genfødsel, og når den går i retrograd, er det den perfekte mulighed for en gen fødsel i dit eget liv – samtidig med, at du måske kan få modet til at skære nogle dårlige aspekter af dit liv fra. Måske har du erhvervet dig en ny hobby eller skåret en dårlig ven fra? Det kan meget vel være grundet Pluto.

Fra oktober til november står Venus i dit tegn, hvilket kan betyde en ny flirt eller et bedre job bliv er en del af dit liv. Under Plutos retrograd har du højst sandsynligt mistet nogle ting eller personer i dit liv, som ikke nødvendigvis var gode for dig, men når Venus indtager dit tegn, er det muligt for dig at opnå nye, bedre ting, samt få nye og sunde bekendt skaber.

For dig som skorpion ser det altså ud til, at du får et 2022 fyldt med nye oplevelser og transformationer, som giver dig mulighed for at blive den bedste ver sion af dig selv. Hvis du er villig til det, kan du i år få et bedre og mere succesfuldt liv, hvis du er villig til at skære nogle aspekter af dit liv fra, som ikke bidrager positivt.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen