Agenda Oktober 2018

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // OKTOBER 2018

[S. 20-23]

SKAL JEG FÅ ET BARN UNDER UDDANNELSE? INTERVIEW MED SIGNE SOFIE SKAASTRUP OG NIELS ARBØL

+

[S. 23-26]

STUDIESTART 2018

LÆS OM STUDIESTARTEN OG SE BILLEDER FRA HELE DAGEN

[S. 14-18]

KULTUR CRAWL

LÆS MERE OM DET GRATIS KULTURELLE ARRANGEMENT

Camilla Bundgaard Christensen PORTRÆTINTERVIEW MED CAMILLA BUNDGAARD CHRISTENSEN, TIDLIGERE STUDENTERPOLITISK AKTIV OG NU FOLKETINGSKANDIDAT [S.4-11]

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Oktober 2018 14. årgang nr. 6

Jeg håber, du har haft en god studiestart.

Nu er din kalender sikkert tætpakket med forelæsninger, opgaver, nye aftaler og fritidsaktiviteter. “Husk at have det godt,” skriver månedens klumme-skribent, og AAU-rektor Per Michael Johansen kom med samme budskab ved studiestart d. 3. september. At man bliver en bedre studerende, hvis man også husker at have det godt undervejs.

REDAKTØR // MARIANNE ROED ABRAHAMSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK

I denne måneds Agenda kan du blandt andet læse et interview med tidligere AAU-studerende Camilla Bundgaard Christensen, der fortæller om sin ikke helt lige vej igennem studiet med plads til at prøve ting af “i virkeligheden” undervejs.

TEKST // MIE LOUISE NIELSEN ALEXANDER KOKKEDAL MAJKEN RAVNKILDE DIANNA KORSHØJ VERONICA MARIA JENSEN ANDREAS RYTTER PETER FISKER

Du kan desuden læse om en studerende, der er blevet mor under studiet, et alternativ til pub-crawl, en frivillig organisation, der matcher unge frivillige med børn, der har brug for en ven, samt se masser af billeder fra studiestartsfesten.

FOTO // SOFIE MOSGAARD PHILLIP SPERLING

Redaktionen ønsker dig god læselyst!

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL ANDREAS RYTTER

Med venlig hilsen Marianne Roed Abrahamsen Ansv. chefredaktør Agenda

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ANNONCER // 15. OKTOBER 2018

OPLAG // 3000 STK. FORSIDE FOTO // MARIANNE R. ABRAHAMSEN DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. OKTOBER 2018

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MARIANNE ROED ABRAHAMSEN

EMIL KONGSGAARD ALEXANDER KOKKEDAL MAJKEN RAVNKILDE GULDAGER

MALENE GADEGAARD

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

DIANNA KORSHØJ

ANDREAS RYTTER

NANNA DAUGAARD WEISS

SOFIE MOSGAARD

MIE LOUISE NIELSEN

VICTORIA STRØBÆK

PHILLIP SPERLING

VERONICA MARIA JENSEN

INDHOLD OKTOBER ‘18

04

C A M ILLA B UN D G A A RD CH R I ST E N S E N TIDLIGERE STUDENTERPOLITISK AKTIV OG NU FOLKETINGSKANDIDAT FOR ALTERNATIVET

11

F RIVILLIG H E D G Ø R E N FO RS K E L FORTÆLLINGER AF FRIVILLIGE FRA BØRNS VOKSENVENNER

14

K ULT UR C RAW L TRÆT AF PUB CRAWL? PRØV KULTUR CRAWL

18

F RA J URA T IL AG E N DA - S K R I B E N T T I L KO MME N D E J O U R N A L I ST TIDLIGERE SKRIBENT OG FRIVILLIG HOS AGENDA, ALEXANDER KOKKEDAL, FORTÆLLER

20

S KA L J E G F Å E T B A RN U N D E R U D DA N N E L S E ?

INTERVIEW MED SIGNE SOFIE SKAASTRUP OG NIELS ARBØL

23

ST UD IE STA RT 2 01 8 REKORDMANGE ELEVER OPTAGET

26

D E T S KE R I ST UD E N T E R P O L I T I K I E F T E R Å R E T INTERVIEW MED EMIL NJOR, STUDENTERPOLITISK ORDFØRER

28

ST UD E N T E RS A M F UN D E T O G D I G KLUMME AF PETER FISKER, FORMAND FOR STUDENTERSAMFUNDET

30

1 0 QUE ST ION S FOR PROFESSOR PAUL BRUCE MCILVENNY

31

AG E N DA N OVE M B E R SE HVILKE SPÆNDENDE TING DU KAN LÆSE OM I AGENDA I NÆSTE MÅNED

oktober 2018 // AGENDA

3

TEKST ANDREAS RYTTER // FOTO ANDREAS RYTTER & MARIANNE R. ABRAHAMSEN

“Hvis ingen andre gør det, så må jeg!”

PORTRÆTINTERVIEW

Camilla Bundgaard Christensen

Hvad gør du, når du kommer til et studie, og du oplever, at der ikke er en introduktion? Dette måtte Camilla spørge sig selv om, da hun startede på en uddannelse, og i stedet for at acceptere vilkårene, så udfordrede hun systemet og vandt. Dette er historien om en ung vestjyde i Aalborg, som ikke accepterer uretfærdighed og som handler, når der mangler noget. En historie om viljen der viser vejen, om et aktivt studieliv og om, hvad der er på den anden side af universitetet.

Jeg kører i min bil på vej mod Brovst. Inden jeg når byen, hvor drømmekagen blev opfundet, drejer jeg fra, og jeg kører gennem et område tækket med skov. Min mobil taber signal, jeg kører forkert på en grusvej og til sidst ender jeg i byen Øland, hvor jeg skal møde Camilla Bundgaard Christensen fra projekt Ønskeland. Jeg kører igennem en by, som ligner så mange andre småbyer, hvor nogle huse er faldefærdige og andre på randen til det, få huse ligger smukt, som omgivelserne påbyder, da der ud over den nærliggende skov og golfbane også er en storslået udsigt over Limfjorden. Jeg nærmer mig Ønskeland, som fuldstændig bryder billedet og tårner sig op, en moderne bygning i minimalistisk stil, hvor der er kræset for detaljen. En bygning som på mange måder virker malplaceret i Ølands lille lokalsamfund. Bygningerne viser sig at have rummet et tidligere hotel, som blev bygget med det formål, at det skulle være Nordjyllands mest luksuriøse hotel, hvilket jeg under min rundvisning på stedet bemærker, da der ikke er sparet på hverken designermøbler eller på byggematerialerne. Camilla viser mig rundt og fortæller om projektet, at det er til for udsatte børn og unge, som i gennem forskellige organisationer kan få ophold på det tidligere hotel. Camilla har en fortid på Aalborg Universitet, og hun er grunden til, at jeg har bevæget mig ud fra Aalborgs grænseflade.

Historie om Camilla starter i stationsbyen Kibæk i Vestjylland, og vejen til universitetet starter som så mange andre på følgende måde. ”Jeg tror, jeg er en af dem, som tager på universitetet, fordi de andre gør det. Jeg kendte ikke rigtigt nogen der gik på universitetet, men det var ligesom det, der var lagt op til på gymnasiet. Så det skulle jeg også prøve. Jeg havde ikke så mange forventninger til det. Jeg flyttede til Aalborg uden at kende nogen mennesker. Og allerede den første dag til studiestartsfesten møder jeg en gruppe mennesker, som stadigvæk i dag er nogle af mine gode venner. Og det første halve år er det dem, jeg er sammen med, og de hiver mig med i den famøse Basisbar, som jeg bliver aktiv i.”

Jeg fornemmer en form for frivillighed? Hvor kommer det fra? ”Det frivillige arbejde kom naturligt til mig, fordi min mor var min gymnastiktræner, og jeg har lavet rigtigt meget gymnastik, hvor vi altid var omgivet af frivillige mennesker. Da jeg blev ældre, var det naturligt, at jeg også tog del i nogle af de opgaver, som skulle arrangeres af frivillige. Men jeg har aldrig truffet et aktivt valg om, at jeg ville være frivillig.”

Hvordan udvikler frivilligheden sig på universitetet ud over aktiviteten i basisbaren? ”Jeg har generelt en bottom-up tilgang til tingene. Da jeg starter op efter mit halve basisår, så kontakter jeg studiet for at spørge, om de holder introarrangement, og de holder ikke noget. Og så siger jeg ”så gør jeg det”. Jeg holder et eftermiddagsevent i starten af semesteret, og det havde jeg bare tænkt som en enkelt eftermiddag, men derefter blev jeg af studiet opfattet som hende, der var politisk aktiv og lavede ting, hvis der manglede noget.”

oktober 2018 // AGENDA

5

Du har siddet i universitetsbestyrelsen, hvordan kom det i stand? ”Studentersamfundet har ad flere omgange dannet rammer for min venskabsgruppe. Vi “gik til Studentersamfundet”, det var der, vi mødtes til fredagsbarerne, og til alle arrangementerne i rusperioden. Det er først et par år efter, at der er nogen, der siger, at der mangler nogen til at lave studenterpolitik. I mellemtiden har jeg været i Dansk Flygtningehjælp og starte den op i Nordjylland, og har været formand for den et par år.

Så jeg siger ”jeg kan godt lige hjælpe jer med at starte det op”. Jeg havde forestillet mig, at jeg max skulle bruge et semester på at være der, men så ender det med, at jeg bruger 3 år, nærmest fuldtid, på at lave studenterpolitik på lokal- og landsplan.

Jeg er meget draget af uretfærdighed. Jeg bliver sur, når folk ikke gør ting ordentligt. Og da det var en åbning mod uretfærdigheden, og muligheden for at organisere folk imod uretfærdigheden, så meldte jeg mig på banen som kandidat til universitetsvalget. Det var en kæmpe oplevelse. Det er nogle sindssygt dygtige mennesker, der sidder der. Det var en periode med nogle vigtige politiske kampe, både internt på universitetet og på landsplan. Jeg oplevede en bestyrelse, som var gode til at tage ansvar og til at lytte til os studerende, så det var en virkelig fed oplevelse.”

Er der en frygt, når man kommer ind som studerende til en bestyrelse, som er blandt højeste ledelsesplaner i samfundet? Hvordan navigerer man i det som studerende? ”Det var nervepirrende. Men vi studerende havde læst godt op på dagsordenerne og alt bilagsmateriale. Og vi var gode til at holde formøder. Vi gik op i, at vi var dem, der var mest forberedte til møderne. Vi skulle ikke være de dumme studer-

ende, vi tog det meget seriøst. Da jeg kom ind i bestyrelsen, havde vi fået professionaliseret politikdelen i Studentersamfundet, og det var de lidt overraskede over i universitetsbestyrelsen. En af de ting, som vi skulle vænne dem af med i bestyrelsen, det var at sige ”hvor er striktrøjerne?”. Vi gik meget op i, at vi ville tages seriøst, så vi kom i skjorte og blazere. Og det blev vi sure over, at de ligesom talte ned til os. Og det holdt de op med.

Jeg lærte dog, at alle bare er mennesker, og det er de, som sidder i bestyrelsen også. Så det er også en del af læringen at kunne sige til en i en bestyrelse ”hvordan har du det?” Det med at prikke til, at du også bare er et menneske, og du må forstå, at vi andre også bare er mennesker.”

Alt dette lyder som meget arbejde. Hvordan tænker du din uddannelse ind i det? ”Jeg ser meget mit studie som den teoretiske grundviden, og det frivillige arbejde som min legeplads. Det er min uddannelse, som har gjort, at jeg kan få mine studiejobs, men mine studiejobs har også været afhængige af, at jeg har været aktiv på universitetet. Så der har været en vekselvirkning mellem det. Og det lyder åndsvagt at have gået syv år på universitetet og ikke se sig selv som universitetsstuderende, men det er rigtig vigtigt for mig at prøve tingene af i virkeligheden, og det har jeg gjort.”

AF VER T IN GA PR EOP DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Har du været i tvivl om retningen, eller er det noget som bare er sket? ”Det er noget, som bare er sket. Jeg var studievejleder, og der var mange, som kom ind og sagde ”jeg er ikke helt sikker endnu”, men der kunne jeg sige, som 8. semester-studerende, at “det var jeg heller ikke endnu”. Men jeg var heller ikke låst, for der var ikke noget, som hed fremdriftsreform dengang.”

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

Hvordan er dit blik på universitetet i dag? ”Jeg var nysgerrig, da jeg gik på universitetet, og sådan ønsker jeg, at det skal være for mange flere, frem for frygt. For mange studerende i dag er bange for, at de ikke præsterer godt nok eller gør ting rigtigt, eller at man gør ting, så andre kan forstå ens valg.

Hvis jeg havde tænkt, at jeg skulle tage en uddannelse, som andre kunne forstå, så havde jeg ikke lært det samme eller gjort det samme. Så nogle gange skal det også give mening i bagklogskabens lys. Nu bliver jeg filosofi-agtig. Nogle gange skal tingene forstås baglæns. Til en af mine første forelæsninger på psykologi, er der en ung studerende, som rækker hånden op og siger ”Jeg forstår ikke, hvad vi skal bruge det her til?” og så siger forelæseren ”Det er jo dig, som skal finde ud af det.” På den ene side, mener jeg at underviseren har ret. Men vi skal også have tid til at lære, hvad vi skal bruge undervisningen til. Undervisning er ikke kun at sige de rigtige ting, men også at stille de rigtige spørgsmål.”

Hvad skal universitetet for dig? Hvordan skal det perfekte universitet se ud? ”Man kan rigtigt hurtigt blive enige om, at alt ikke kan lade sig gøre. Men da jeg sad i universitetsbestyrelsen, kunne alle komme ind på universitetet. Det kan alle ikke længere. Nu kan nogle ikke komme ind, fordi nogle andre har et bedre gennemsnit.

For mig er det perfekte universitet et universitet, hvor man er velkommen. Hvor man bliver budt velkommen, og der bliver sagt ”vi er her for dig”. Et universitet, hvor man kan kontakte nogen, som er klogere end en selv, så man kan lære noget. Og et universitet, som udfordrer på en kærlig måde. Det lyder meget flyvsk, men sådan et universitet havde vi for bare 5 år siden – 10 år siden.”

Hvornår gjorde du sidste gang noget ulogisk? ”Hvis jeg skal være ærlig, så var grunden til, at jeg gik på universitetet, at jeg fik at vide i folkeskolen, at jeg ikke kunne. Så jeg har altid søgt at bryde med de rammer, som er blevet sat for mig. Ingen skulle fortælle mig, at jeg ikke kunne komme på universitetet. Ansættelsesudvalget her i Ønskeland syntes også, at det var meget ulogisk, at jeg havde søgt en stilling her. De forstod ikke, at jeg med min fagbaggrund havde lyst til at arbejde her.”

Det var andres forventninger til dig, men hvad finder du selv ulogisk? ”Med en uges varsel fløj jeg til Caminoen og gik over 300 kilometer. Det var ulogisk, men jeg tænker ikke, at det er nødvendigt, at ting er logiske. For mig var det logisk at tage derned, fordi jeg havde lyst til at gå en tur. At dem, jeg købte vandrestøvler af, sagde ”du kan ikke tage nye vandrestøvler på og gå 300 km.” Folk fortalte mig, at det kunne man ikke, men det motiverede mig endnu mere. Men jeg kunne godt gå 300 kilometer uden at have trænet.”

september 2018 // AGENDA 9

Om Camilla Bundgaard Christensen: Camilla Bundgaard Christensen er uddannet i Samfundsfag med et sidefag i Psykologi, og har derudover en kandidat i Anvendt Filosofi fra Aalborg Universitet.

Hun er ansat af den selvejende institution Ønskeland, og er derudover folketingskandidat for Alternativet i Nordjylland.

Om Ønskeland Camilla arbejder i dag i non-profit projektet Ønskeland, hvor hun organiserer, at organisationer i Danmark kan sende børn og familier på tur til det tidligere hotel, hvor værdierne for besøget er: Motion, Sund kost, Mental styrketræning og Natur. Arbejdet indebærer fondsansøgninger, koordinering med forskellige organisationer, koordinering af stedets 30 frivillige, men også mere lavpraktiske opgaver som daglig ledelse, når der er gæster i huset og rengøring af værelser. Projektet er en håndsrækning til sårbare børn og unge, og mottoet for organisationen er ”Viljen viser vejen!”

Frivillighed gør en forskel TEKST MIE LOUISE NIELSEN

Arkiv Foto: Børns voksenvenner

Mere end hver tredje dansker laver frivilligt arbejde, viser undersøgelser fra blandt andet Altinget.dk og Center For Frivilligt Socialt Arbejde.

Frivilligheden stiger, og ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at erfaring med frivilligt arbejde på CV’et også kan gavne ens karrieremuligheder. Men udover at frivillighed gavner på CV’et, så gør det også en forskel hos de foreninger og mennesker, man som frivillig er engageret i.

En forening, du blandt andet kan møde her i Aalborg, er Børns Voksenvenner. Her er man som voksen ven med et barn, som mangler kontakt med voksne på den ene eller anden måde. Hos Børns Voksen venner har man blandt andet et projekt kørende, der kaldes ’Projekt Storesøster/Storebror’. Projektet har over de sidste par år haft stigende interesse, men hos Børns Voksenvenner understreges det, at man aldrig kan få for mange reserve-storesøstre- eller brødre, og at der er børn på ventelister.

Projektet matcher unge mellem 11-15 år sammen med voksne i alderen 20-35 år.

Det kan eksempelvis være unge, som mangler en forælder, ikke har så mange voksne

i sit netværk, eller som helt simpelt er alene barn og har brug for en reserve storebror eller storesøstre. Som frivillig hos Børns Voksenvenner vil du blive matchet med et ’barn’, som har samme interesse som dig selv. ’En voksenven er en person, som på uselvisk baggrund ønsker at give et barn en sjovere og rigere verden’, fortæller foreningen Børns Voksenvenner på deres hjemmeside. Projektet er altså frivilligt, hvilket også betyder, at du ikke modtager løn, men bliver rigere på oplevelser. Oftest vil du som voksenven mødes med dit ’barn’ to til fire gange om måneden, og hvad I finder på af aktiviteter, er mere eller mindre op til jer

og jeres interesser. Eksempelvis fortæller Morten, der læser til socialrådgiver, at i hans venskab laver de det, der er stemning for. Ofte bruger de tid på at lave mad sammen, men det kan også være, at de tager en tur i biografen, ud at spille minigolf, gamer, eller bare hygger sammen.

Det er ikke så vigtigt, hvad du som voksenven laver sammen med dit ’barn’, men ”hvis man føler man har noget at give af, så er det her en god måde at gøre det på”, fortæller Kasper, der læser sociologi.

Fælles for både Morten og Kasper er, at de er voksenven for et ungt menneske, som har et snævert netværk og mangler en form for mandlig figur i deres netværk.

oktober 2018 // AGENDA

11

Venskabet giver mere end man forventer, og udover at man, som Morten fortæller er ’med til at give en bedre start på livet for et ungt menneske’, så vil man også selv komme til at opleve en forskel på sig selv. Hos Børns Voksenvenner kan man se afkastet i den tid, man investerer, og som frivillig vil du selv skabe et større netværk. Både Morten og Kasper fortæller, at foreningen har et kæmpe netværk, og at de mange forskellige events som foreningen arrangerer, også beriger dem med et større netværk og venskaber blandt andre frivillige på deres egen alder.

Hos Børns Voksenvenner gør man også meget ud af, at de forskellige børn og unge skal møde hinanden. Derfor arrangerer de blandt andet ture i Aalborg Klatrepark, en tur på stadion, og tit har de også fribilletter til biografen, svømmehallen og streetmekka.

For Morten og Kasper blev det lige præcis Børns Voksenvenner, som de skulle være frivillig i, fordi de begge gerne ville give et ungt menneske en bedre tilværelse. For Mortens vedkommende har han været ven med den samme i mere end tre år, og eftersom at hans ’barn’ nu er så stor og er kommet på efterskole, er deres venskab gået ud over organisationen.

Kasper fortæller også, at man hos Børns Voksenvenner ved, at det virker, og han er ikke i tvivl om, at han er med til at gøre en forskel.

Kasper slutter af med at fortælle, at foreningen er nem at blive en del af, og ”De ting jeg laver sammen med mit ’barn’, er jo næsten de samme ting som jeg laver med en ven, og jeg kan hvert fald ikke få for mange venner”.

Hvorfor skal du vælge at blive frivillig?

Få udbygget dit netværk Mød andre engagerede mennesker Gør en forskel for andre- og dig selv Prøv kræfter med nye opgaver, og styrk dine kvalifikationer Stå stærkere i forhold til et kommende job

STUDIERABAT PÅ ALLE FORESTILLINGER

Hvis du pastiller i dag, er du sikker på at få en god plads...

Er du under 25 år eller studerende, kan du nyde vores forestillinger for kun 80 kr. fra mandag til torsdag. Pastil billetter til dig og dine medstuderende på aalborgteater.dk Du kan lige nu pastille billetter til: West Side Story / Musical Sexpol / Drama Alle mulige ting til salg / Drama

3. Stop fra Gug / Impro Format / Kultursalon Dialog / Debat

FIND AALBORG TEATER PÅ

TRÆT AF

PUB CRAWL

?

PRØV KULTUR CRAWL TEKST & FOTO // ALEXANDER KOKKEDAL

Aalborg strutter af kultur. Hvad enten du er ny i byen, eller har boet her i årevis, vil der fortsat være steder, du ikke kender til, hvor du kan høre noget musik, se nogle film eller et teaterstykke. Og hvor du kan møde andre studerende, blive del af et fællesskab og få noget, der giver værdi ved siden af studiet. Onsdag 10. oktober afholder Study Aalborg deres årlige Kultur Crawl for studerende, hvor du kan lære fire kulturinstitutioner at kende.

Fordommene brydes Study Aalborg er en indsats, der hører under Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune.

Hensigten er i tråd med kommunens uddannelsesstrategi for 2015-2018 at involvere studerende i udviklingen af kulturelle tilbud. Kultur Crawl er én af måderne, det mål bliver nået på. Byrådspolitiker Lasse Frimand Jensen (S) er Uddannelsesrådets formand og fortæller om crawlen.

”Nogle gange brydes fordommene også. Der er alle mulige rygter omkring f.eks. et sted som 1000Fryd og hvad for et klientel, der kommer der. Men når man så på turen kommer derhen og oplever, hvordan det egentlig er, tror jeg, at mange får et meget bedre indtryk af stedet, end det de havde hørt på

”De får en kort introduktion til et kultursted – det kan fx være Skråen, Biffen (i Nordkraft, red.), Musikkens Hus eller Platform 4 – fordi vi ikke nødvendigvis tror, at alle studerende kommer til at kende de her kulturtilbud,” siger han. Ønsket er, at studerende skal opleve kulturtilbuddene med egne øjne, modsat blot at høre om dem fra andre.

Lasse Frimand Jensen (t.v.) og Helle Lundgreen (t.h.)

forhånd,” fortæller Lasse Frimand Jensen. ”Det (Kultur Crawlen, red.) er med til at brande og italesætte, hvor vigtige de her kulturinstitutioner er, og hvad de kan tilbyde,” fortsætter han.

Studerende skal udvikle kulturtilbud Målet om at involvere studerende i udviklingen af tilbud er noget, Helle Lundgreen lægger meget vægt på. Hun er sekretær for Uddannelsesrådet og ansat i Aalborg Kommunes Sundhedsog Kulturforvaltning. At introducere de studerende for kulturlivet er blot én del af crawlen. ”Vi vil jo også rigtig gerne have de studerende til at engagere sig som frivillige i de forskellige kulturinstitutioner, for på den måde får man også udviklet kulturtil-

buddet, sådan at det henvender sig også til den målgruppe,” fortæller hun. ”Det er et gratis arrangement, som vi giver til de studerende, så de kan få en smagsprøve på kulturlivet, og undervejs er der helt klart nogle af institutionerne, som vil sige, at det også er muligt at blive frivillig her og være med til at påvirke dels programmet, og hvordan deres institution som sådan udvikler sig,” uddyber Helle Lundgreen.

Kultur Crawlen d. 10. oktober bliver primært for danske studerende, dog afholder Study Aalborg et kultur crawl for internationale studerende på et senere tidspunkt. For første gang får erhvervsstuderende dog mulighed for at deltage.

Ved at studerende bliver frivillige i kulturtilbuddene, får de personlige og faglige kompetencer. Og det styrker deres muligheder for ansættelse efter studiet, lyder det fra Lasse Frimand Jensen. ”Foreningsliv er så afgørende i det danske samfund, og når vi snakker med vores virksomheder, siger de, at de nogle gange ansætter nogen udelukkende på baggrund af de hobbies og interesser, de har haft,” fremhæver han.

lyst til at blive boende i byen efter endt studie. Bl.a. har de også en sports- og kulturmesse allerede d. 12. september, og målet er at synliggøre såvel Study Aalborgs som andres kulturarrangementer.

”Vi vil i højere grad begynde at lægge nogle arrangementer ind igen på Study Aalborg-hjemmesiden under ’Det sker’ (en fane på siden, red.). Det har vi gjort tidligere, og vi har så også nogle henEt led i en større indsats visninger til de forskellige kulturinstituKultur Crawlen skal ses som et blandt tioner,” fortæller Helle Lundgreen. flere arrangementer, Study Aalborg afholder for at give nuværende og kom- At styrke engagementet i Aalborgs kulmende studerende et godt studieliv og turliv er blot ét led i realiseringen af den samlede uddannelsesstrategi, der bl.a. også spænder over opførelse af ungdomsboliger og tag-over-hovedet-garanti. At fokusere på studerendes trivsel ser Lasse Frimand Jensen som noget, der i sidste ende kan skabe vækst i og interesse for Aalborg Kommune. ”Én af vores største fordele som kommune er, at vi er en populær uddannelsesby. Hvis vi uddanner en stor del af arbejdskraften, så ved vi jo også, at det skaber vækst. Det gør, at det bliver interessant for mange virksomheder at flytte hertil,” forklarer han.

Studerende: Der er tid til både studie og afbræk Men én ting er, hvad kommunen synes er godt for de studerende. Studiet er et fuldtidsstudie, så har man overhovedet tid til at

Musikkens Hus oktober 2018 // AGENDA

15

tage rundt på spillesteder mv.? Ja, mener Iben Dich. Hun læser sociologi og repræsenterer AAU-studerende i Uddannelsesrådet.

At et event som Kultur Crawl udover blot at gavne studielivet også giver studerende noget af værdi, de kan tage med sig efter tiden på universitetet, bekræfter hun. ”[Det er] både at skabe et rigt studieliv, men også at gøre Aalborg til en by, hvor man kan bo efter sit studie og have nogle ting, du som beboer i Aalborg har mulighed for at tage fra din studietid til dit videre liv, hvis du bliver videre bosat i Aalborg,” fremhæver Iben Dich.

Det Hem’lige Teater

”Jeg synes godt, at man kan have tid til begge dele. En del af det at være studerende er også at kunne have et afbræk i sin hverdag, i stedet for kun at have fokus på studiet. Og dér kan man f.eks. gøre det til et kulturelt afbræk, hvor Kultur Crawl kan give nogle forslag,” siger hun.

”Hvis man har lyst til at påvirke Uddannelsesrådet, kunne det være en start at deltage i Studenterforum (Studentersamfundets studenterpolitiske organ, red.) eller prøve at være aktiv i nogle af de studenterpolitiske ting i Uddannelsesrådet,” understreger hun.

Iben Dich

Og studerende er ikke hensat til at være passive forbrugere af kulturtilbud eller Study Aalborg. Iben Dich fastslår, at alle har mulighed for at byde ind med feedback til, hvordan Aalborg kan blive en bedre studieby. Det kunne f.eks. være i Uddannelsesrådet, igennem hvilket man også møder studerende fra kommunens andre uddannelsesinstitutioner.

INTERESSERET I

KULTUR CRAWL? Følg Study Aalborgs Facebook-side, @studyaalborg, hvor der bliver lagt info op om tilmelding til Kultur Crawl og om andre events for studerende.

Der er plads til ca. 75 deltagere, så det gælder om at være hurtig.

PROGRAM FOR

KULTUR CRAWL D. 10. OKTOBER Kl. 17.00:

Uddeling af goodiebags i Kedelhallen i Nordkraft

Kl. 17.45-18.05:

Præsentation af Biffen i Nordkraft. Visning af tre trail ere for film, der typisk kan opleves i Biffen.

Kl. 18.15-18.30:

Rundvisning i Musikkens Hus.

Kl. 18.40-19.40:

Lær nogle dansetrin på Det Hem’lige Teater.

Kl. 20.00:

Open Mic-aften på 1000Fryd. Underholdningen kan være alt fra musik til comedy, lyrik eller livshistorier.

JURA TIL AGENDA-SKRIBENT TIL KOMMENDE JOURNALIST FRA

TEKS T MIE

LOUI S

E NIE

LSEN

Alexander Kokkedal har været frivillig i Agenda i knap to år. I løbet af sin tid som frivillig skribent har han prøvet kræfter med det journalistiske arbejde og startede på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i september.

Siden november 2016 har 23-årige Alexander Kokkedal bidraget som skribent ved Agenda. I løbet af sin tid har han skrevet et væld af artikler. Noget af det, der har motiveret Alexander til at blive skribent i sin tid som jurastuderende på AAU, har været ønsket om at blive ved med at dyrke flere interesser. ”Det, der motiverede mig, var at møde andre mennesker. Jeg var bekymret for, at jeg kom til at gå glip af andre former for faglighed, når jeg begyndte på mit studie. Jeg ønskede at blive ved med at lære nye ting, som jeg havde oplevet det på HF,” siger Alexander og nævner, at det også motiverer at have et magasin i ryggen, der trykker det, man skriver.

I sine knap to år som skribent ved Agenda har Alexander lært at arbejde med skriftlig formidling, tage kontakt til interviewpersoner og planlægge og transskribere interviews. Han har også skullet sætte sig ind i komplicerede emner inden for alt lige fra foreningsliv, iværksætteri til kommunalpolitik.

Selvom Alexander klarede halvandet år på jurastudiet, voksede drømmen om at blive journalist. ”Jeg tog ikke jurastudiet seriøst. Jeg kunne ikke koncentrere mig om lærebøgerne, og selvom jeg mødte op til forelæsningerne, klarede jeg mig middelmådigt,” fortæller Alexander.

Til gengæld tog han journalistikken seriøst. ”Jeg fandt ud af, at det er det, jeg virkelig godt kan lide. Nu har jeg fået en masse færdigheder, og det giver god mening for mig at lære at blive professionel journalist.”

Han er nu begyndt som journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Alexander nævner, at det er svært at få job som journalist, men han er positiv omkring fremtiden. ”Jeg er også parat til for eksempel at flytte ud på landet, i det hele taget vil jeg bare gerne beskæftige mig med det, jeg synes er sjovt,” siger han.

Alexander opfordrer andre til at blive frivillige enten som skribenter eller fotografer i Agenda. Blandt andet fordi, at noget af det, man lærer i det journalistiske arbejde, er at tage direkte kontakt til folk. ”Det er en barriere, man skal over i starten. Hvis for eksempel man skal kontakte en direktør for en virksomhed, en minister, eller en anden travl person. Det kan være svært i starten, men det er faktisk rimelig let at gøre. Man oplever også, at de faktisk i mange tilfælde er villige til at stille op til et interview,” fortæller den 23-årige journalistspire, der blandt andet kan skrive ministerinterview, kampsportsreportage og en opøvet færdighed i at ”kill your darlings” på CV’et.

Agenda vil gerne takke Alexander Kokkedal for hans uundværlige indsats i sin tid hos Agenda, og ønsker ham held og lykke på sin fremtidige vej.

Alexanders anbefalinger til fremtidige skribenter Prøv at skrive om studenterpolitik – da det er relevant i Agenda, men…

Vær opmærksom på, at der kan være spændinger mellem de forskellige studenterforeninger på AAU Søg derfor forskellige perspektiver og lad de forskellige komme til orde – Agenda har redaktionel uafhængighed Studenterpolitik betyder meget for dem, der beskæftiger sig med det!

De forskellige organer (f.eks. studienævn, institutråd og Akademisk råd) repræsenterer forskellige interesser Fedt at skrive for Agenda – og skriv gerne om studenterpolitik, men vær opmærksom på de forskellige spilleregler!

? Skal

? barn FÅ

? under

JEG

ET

? UDDANNELSE ?

TEKST VERONICA MARIA JENSEN

Overskriften kan for en ung studerende virke en smule skræmmende. Det siger sig selv, at rollen som forælder kræver både tid, opmærksomhed og et medfølgende ansvar. Ifølge Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i 2017 29 år, hvilket peger i retning af, at de fleste venter med at få børn, til de er færdige med uddannelse, har en fast indtægt og måske sågar har købt villa og vovse. Men hvorfor egentlig vente, hvis lysten er der? Spørgsmålet er, om det er muligt at studere samtidig med at skifte bleer? Jeg har talt med nybagte mor Signe Sofie Skaastrup, der fortæller om, hvordan det er at blive nybagt mor under et kandidatstudie, samt hvilke overvejelser der er værd at gøre sig inden en graviditet. Jeg har ligeledes talt med Niels Arbøl, lektor i biologi, der fortæller spændende fakta om, hvad der sker med kvindekroppen, og hvorfor unge studerende bør overveje at få børn tidligere end planlagt.

INTERVIEW

SIGNE SOFIE SKAASTRUP Få et barn fordi du har lyst Signe Sofie Skaastrup er kandidatstuderende ved Aarhus Universitet, og blev for nyligt mor til en lille pige. Om det at blive mor som studerende fortæller hun: ”Jeg har altid tænkt, at det var smart. Min mor fik begge mine søskende under uddannelse, så det skræmte mig ikke”.

Signe Sofie Skaastrup fortæller, at det er en fin idé at overveje tidspunktet i sin uddannelse: ”Jeg havde planlagt, at jeg kunne afslutte semesteret, men man kan jo ikke vide, hvor lang tid det tager at blive gravid. Men det er virkelig smart, så man kan tage eksamen uden problemer, hvis altså man ikke har problemer med sin graviditet”.

Signe Sofie Skaastrup uddyber, at de hjemme hos hende gjorde sig overvejelser om fordele og ulemper særligt i forhold til hendes kæreste, der er blevet færdiguddannet.

Videre fortæller Signe Sofie Skaastrup, at der selvfølgelig er fordele og ulemper ved at blive mor under uddannelse. ”Tiden bliver en fordel, da jeg jo kan skippe en forelæsning ved sygdom, modsat hvis jeg havde et arbejde”. Hertil tilføjer hun, at det er muligt at få en billig eller ligefrem gratis institutionsplads som studerende forælder.

Hvorfor få et barn som studerende? Signe Sofie Skaastrup fortæller: ”Få et barn, fordi du har lyst. Som studerende er der en anden frihed, og man kommer ikke ud på arbejdsmarkedet, hvor de tænker, at man er 28 år gammel og har haft en kæreste i mange år, så mon ikke, at man snart skal have en baby, og de skal betale barsel og finde en vikar. Det tror jeg godt, at man kan blive valgt fra på”.

”En ulempe er roen til at få læst, og en anden ting er det sociale. Når jeg kommer tilbage, så er det med et nyt hold, som kender hinanden godt. Socialt kræver det lidt mere af mig, når jeg skal finde en studiegruppe.

Derudover går man som gravid og ammende glip af fester. Det er noget, man skal være indstillet på.”

Signe Sofie Skaastrup Foto: Casper Holmenlund Christensen

oktober 2018 // AGENDA

21

INTERVIEW

NIELS ARBØL Få et barn mens din krop stadig kan Niels Arbøl er lektor i biologi, og ser dermed skarpt på emnet med ’biologiske briller’, hvorved han refererer til kvinders biologiske ur. Niels Arbøl skildrer flere væsentlige grunde til at få børn i alderen 18-25 år, frem for at vente.

skabsforgiftning, ophobning i fedtvævet af miljøgifte og komplikationer med den noget forældede moderkage. En kvinde, der først bliver mor i en sen alder, eller som ikke får børn, løber også en større risiko for at få brystkræft senere i livet”.

Niels Arbøl fortæller: ”Alle biologer og læger vil anbefale, at man får sine børn før de 30 år, hvis man vil være sikker på at få dem. Det skyldes, at en kvinde har en bestemt ovarie-reserve fra starten af hendes liv. Det vil sige en bestemt pulje af ægceller, der bliver mindre år for år. En kvinde har sin mest frugtbare alder omkring de 18-25 år. Allerede fra 27 års alderen begynder fertiliteten at dale. Set i forhold til den enkelte cyklus er chancen for at blive mor som 30 årig kun halvt så stor, som når man er 20 år, hvilken kan resultere i barnløshed”.

Om de risici, der findes ved en sen fødsel, fortæller Niels Arbøl: ”Der Pressefoto: Niels Arbøl er en ret væsentlig sygdomsrisiko for kvinden ved at udsætte fødealderen. Med alderen øges ”Fosteret selv løber en risiko ved at blive risikoen for at pådrage sig kønssygdom- født af en ældre mor i form af spontane me, og en ældre kvindekrop er selvsagt aborter, kromosomfejl, diabetes 1, autisme, ikke lige så godt tilpasset graviditet og samt for tidlig fødsel. Hvis kvinder udsætfødsel som en yngre. Det kan give proble- ter deres fødsel, er de ofte ikke i stand til mer som svangerskabsdiabetes, svanger- at få et barn nummer to, hvis de ønsker

det, fordi det omtalte biologiske ur har overskredet tidspunktet. Man kan altså som kvinde ikke få børn hele livet, men man kan godt uddanne sig hele livet. Vi må acceptere, at vi ikke kan lave om på naturen, uanset de mange gode grunde.”

Ligesom Signe Sofie Skaastrup, mener Niels Arbøl også, at det er en god idé at børn tidligt af hensyn til gode muligheder for at gøre karriere senere. Han fortæller: ”De fleste arbejdsgivere vil se med tilfredshed på, at kvindelige ansøgere har overstået det med småbørn, før de bliver fuldtidsansat.”

Niels Arbøl kommer til sidst ind på den tankegang, der huserer hos mange unge mennesker; nemlig at karriere, hus og bil skal være på plads inden børnene. Hertil fortæller han: ”Børn er ligeglade med at blive til i en lille lejlighed i forhold til et stort parcelhus.

Mange forældre tror fejlagtigt, at deres materielle ambitioner tjener børnenes tarv. Børn har bedst af, at forældre giver sig tid til dem, især i de første leveår, hvor hjernen udvikler sig mest. Her er der brug for stabil omsorg fra forældrenes side. Desværre har politikerne med deres ’fremskridtsreform’ gjort det sværere at prioritere børn og familie, hvis man gerne vil have dem i studietiden, hvilket var almindeligt tidligere, og som også anbefales.”

Niels Arbøl er desuden folketingskandidat for Radikale Venstre. Han er fortaler for et traditionelt familieliv, og har tidligere været i medierne med budskabet om, at kvinder skal få børn i en tidlig alder.

TEKST MAJKEN RAVNKILDE

STUDIESTART 2018 Rekordmange elever optaget I år startede rekordmange nye studerende på Aalborg Universitet og traditionen om morgenmad på Gammeltorv blev derfor flyttet til Honnørkajen på grund af pladsmangel. Dette slog dog ikke de nye studerende ud der glade fik sig en kop morgenkaffe og en hyggelig snak med tutorer og medstuderende på eget såvel som de andre studier.

Efter en bid mad fulgtes de i samlet flok til Aalborg Kongres og Kultur Center for at høre taler fra både rektor Per Michael Johansen og borgmester Thomas Kastrup-Larsen som begge havde den fælles vision for de nyudklækkede studerende: At uddannelse er lig med indflydelse og muligheder for fremtiden og at det social i en uddannelse er noget som skal prioriteres lige så højt som fagligheden.

Herefter fulgte rundvisning og introduktion på studierne rundt omkring på universitets kampusser.

Foto: Marianne R. Abrahamsen

Foto: Marianne R. Abrahamsen

Traditionen tro afholdt Studentersamfundet studiestartsfesten i Gigantium, hvor der i år var udsolgt af billetter. Dette gav også lidt problemer med garderoben, men ellers var festen en succes.

Kunstnerne SUSPEKT X VIGILAND, Mathias and the Beatroots og DJ Nikow underholdt de nye og “gamle” studerende med hver deres koncert. I alt var over 2000 studerende med til at fejre studiestart og sparke et nyt semester i gang.

Sofie Mosgaard

Sofie Mosgaard

Foto: Sofie Mosgaard

september 2018 // AGENDA 24

Foto: Marianne R. Abrahamsen

Foto: Marianne R. Abrahamsen

EGET FIRMA EFTER AAU ?

Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

oktober 2018 // AGENDA

25

DET SKER I

Studenterpolitik I EFTERÅRET

TEKST MARIANNE R. ABRAHAMSEN

Emil Njor er Studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet. Han fortæller her om de kommende studenterpolitiske arrangementer og emner, og hvordan man kan engagere sig i studenterpolitik.

Studenterforum

Folk, der ikke i forvejen er optaget af studenterpolitik, kan holde øje med det arrangement der hedder Studenterforum, som vi holder i Studentersamfundet (S-et) i september, oktober, november og december. Det er altid den første mandag i hver måned, og på møderne snakker vi om de politiske emner, der er oppe inden for studenterpolitik. 2.-4. november holder DSF Politikkonference med deltagende studenterorganisationer fra alle universiteterne i Danmark.

Her bliver de enige om den nationale politik, som DSF herefter fører ud i livet. Man kan komme i Studenterforum og sige sin mening der, og så tager S-et den politik med til Politikkonferencen i november. DSF siger meget i medierne, så vejen kan være ret kort fra, at vi bliver enig om noget i Studenterforum, til at DSF melder noget ud, som kan ses i nyhederne.

Emil Njor

Universitetsvalg

26.-29. november bliver der afholdt Universitets-valg. Hvert år er der valg til de fire forskellige organer på Aalborg Universitet. De fire organer er Studienævnene, som repræsenterer hvert studie. Der sidder et lige antal studerende og undervisere, og her besluttes det, hvordan studieordningen skal se ud. Desuden behandler nævnet dispensationsansøgninger. Derudover er der valg til Institutrådene, hvori man også kan få indflydelse på de fysiske rammer som studerende. Så er der Akademisk Råd i de forskellige fakulteter HUM, SAMF, TECH, ENGINEERING og SUND. Og sidst, men ikke mindst, kan man blive valgt til universitets-bestyrelsen. Det er kun én om året der bliver valgt, og kandidaten bliver typisk valgt i Studentersamfundet i løbet af en generalforsamling i efteråret. Det er især arbejdet med de langsigtede beslutninger. Hvis man er lidt bange for at blive valgt ind i Studienævn, og skal repræsentere de studerende, og tænker, at underviserne har meget mere erfaring inden for disse emner, så holder S-et bootcamps en gang hvert semester, hvor vi fortæller de studerende noget om deres rettigheder, og hvad det vil sige at sidde i et Studienævn.

Studenterpolitik

Der kommer også et Folketingsvalg inden for de næste ti måneder, så når det er på trapperne, vil vi køre nogle kampagner. I Finanslovsforslaget er det også foreslået at skære i bidraget til uddannelser på 2 %, hvilket i starten skulle løbe ind til 2021. I forslaget er det udvidet til ubestemt tid. Nu har parterne så sagt, at for 2022 bliver de 2 %, man tager fra uddannelses-, kultur- og undervisningsområdet, ført tilbage til området. Men det er regeringens beslutning, hvor de midler bliver ført hen. Det betyder, at vores universiteter bliver presset med hensyn til, hvad de kan budgettere med, fordi de ikke kan vide, hvor pengene havner.

Derudover er emner som fjernelse af uddannelsesloftet og dimensionering af antallet af internationale studerende på uddannelserne på dagsordenen i de studenterpolitiske kredse.

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career.

The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC?

Contact us

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

Master’s programmes International Food Quality and Health

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Life Science Engineering and Informatics

Neuroscience and Neuroimaging

Klumme

TEKST PETER FISKER, FORMAND FOR STUDENTERSAMFUNDET

studentersamfundet og dig at stille op til Universitetsvalget i november, hvor man kan blive valgt ind som studenterrepræsentant. Som studenterrepræsentant sidder man med til møder med ansatte på AAU og diskuterer emner, som hvordan man forbedrer undervisningen på ens eget studie, hvordan man skal udvikle de fysiske rammer rundt om på universitetet, og meget mere.

Peter Fisker

Nu er rusperioden ved at være slut, og hverdagen bliver knap så kaotisk. Der har været fart på og rigeligt at give sig til, også udover forelæsninger. Derfor står du måske nu og føler et tomrum inden i, en rastløshed som du ikke helt kan placere? Frygt ej, Studentersamfundet er her stadig, og sammen med os behøver man aldrig at kede sig. Vi lytter nemlig gerne, hvis man har en god idé og hjælper efterfølgende med at gøre idé til virkelighed. Hvis du i stedet vil deltage i noget allerede eksisterende, så læs med her, måske du finder noget for dig.

Studenterpolitiske aktiviteter På AAU har vi som studerende rig mulighed for at have medindflydelse på, hvordan forholdene er på universitetet. Dette får vi gennem studenterpolitik. Der er mange måder at være studenterpolitisk aktiv på, men et oplagt sted at starte er ved at engagere sig i AAU’s forskellige styrende organer. Dette gør man ved

Hvis du så nu tænker, at det med medbestemmelse lyder fantastisk, men samtidig føler, at det med lige pludselig at skulle snakke sin sag overfor de ansatte lyder ret skræmmende, så er det her Studentersamfundet kan hjælpe dig. Vi kan nemlig hjælpe dig, hvis du stiller op til valget på vores liste. Sammen med os bliver du top-tunet til at tackle opgaven som repræsentant, og vi giver dig samtidig et netværk af erfarne studerende, som du kan støtte dig til, når du får brug for det.

Studentersociale aktiviteter Er du i stedet typen, som bedre kan lide en mere ”hands-on” tilgang til at forbedre studielivet, så har vi også en masse muligheder for dette. Studentersamfundet organiserer og hjælper dagligt grupper af studerende, som alle har det fedt med at lave gode aktiviteter på AAU. Vi driver 6 barer på universitetet, vi har en gruppe der laver universitetsløbet UniRun, en gruppe der laver LAN-party hvert semester, en gruppe der laver kæmpe fester for alle studerende, og mange flere.

Mulighederne er derfor mange og det er næsten kun din fantasi, der sætter grænsen. Så kom og vær med, fordi uddannelse er mere end blot bøger, og man skal altid huske at have det godt.

Vi står sammen. Hvor står du?

10 1

questions for Professor Paul Bruce McIlvenny

2 3 4 5 6 7 8 9 10

TEXT MAJKEN RAVNKILDE

Describe yourself with 3 words: I am sedulous, fair-minded and a jack-of-all-trades.

What did you want to become as a child?

I was inspired as a child by Frank Lloyd Wright and his natural design (Fallingwater house) that I read about in a paper magazine, and so I always wanted to be an architect until I met one when I was fourteen.

What is your greatest academic achievement?

To become a Professor is my highest professional academic achievement. It is not a position that I or my family ever imagined possible given that no one had ever been to university before.

If you won 10 million DKK, what would you do?

With 10 million I could retire gracefully and invest in sustainable renewables and local equitrade initiatives through an ethical bank.

What is the craziest thing that has ever happened to you?

The craziest thing that has happened to me (and everyone) is climate change. It is wicked!

Who, dead or alive, would you want to meet?

I would like to meet the very first homo sapien who spoke. What was the first word spoken and what language did it become? And then I would like to meet the second speaker to hear the very first conversation ever spoken.

What is the worst thing about your job?

The worst thing is the endless encroachment of neoliberalism and new public management that is damaging to the fundamental principles of university, free education, collegiality and the pursuit of knowledge.

What is your favorite food?

I like Indian food, and my daughter is getting good at cooking it!

What animal would you be?

I would be a wolf. Not only did some of the species become ‘man’s best friend’, but the wolf also domesticated humans. The rewilding of Denmark and Northern Europe with the wolf is fascinating. Will wolves domesticate us once again?

Which project are you working on right now?

I am working in the field of discourse studies in the context of digital humanities, specifically what we call Big Video. The goal to develop a theoretical and methodological framework so that software tools can be developed to embed and manipulate layers of recorded and virtual video in interactive 3D reconstructions in mixed reality in order to better document, analyse, share and archive complex sites and scenes of social interaction and performance.

GLÆD DIG TIL

NOVEMBERN U M M E R E T AF AGENDA...

RAPPER PEDE B. AALBORG-IVÆRKSÆTTER MED REJSESELSKAB 10 SPØRGSMÅL TIL PROFESSOREN B E S T - F O R E N I N G E N D E R F O R E N E R H U M A N I O R A O G N AT U R V I D E N S K A B OG MEGET MERE...

FØLG OGSÅ AGENDA PÅ

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U