Page 1

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // DECEMBER 2018

[S. 12]

JULEKAGER

LÆKRE OG NEMME OPSKRIFTER PÅ ALVERDENS JULEKAGER

+

[S. 20-22]

KLUMME

JULEGAVEIDÉ TIL MODER JORD: EN FUCKFINGER TIL FORBRUGSFESTEN

[S. 9]

JULEKONKURRENCE VIND EN JULEKURV TIL DIG ELLER DIN GRUPPE

TRADITION VS BÆREDYGTIGHED [S.4-8]


Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

December 2018 14. årgang nr. 8

Julen er over os, og ved en tur i byen bliver vi næsten tvunget i julestemning ved synet af julelys, duften af brændte mandler og lyden af julemusik. I dette nummer af Agenda kan du læse et bredt perspektiv på emner som tradition, hygge, forbrug og bæredygtighed, så du måske bliver inspireret til at finde din helt egen balance her i højtiden.

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Derudover kan du læse om hvordan det er at være væk fra de vante rammer her i juletiden, få indblik i den veloverståede politikkoncference med både hammerslag og superhelte samt læse om en splinterny frivillig gruppe, som arbejder med FNs verdensmål, lige her på universitetet!

LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK TEKST // DIANNA KORSHØJ FREDERIKKE ØSTERGAARD JENSEN IDA ELISABETH AGERKVIST MIE LOUISENIELSEN VERONICA MARIA JENSEN

Som en ekstra lille julegave her fra redaktion, er midtersiden fyldt med juleklip, så I kan dekorere jeres grupperum med fine flethjerter og kravlenisser. Glædelig jul, godt nytår og rigtig god læselyst! Vi ses igen til februar!

FOTO // PHILLIP SPERLING

Med venlig hilsen

KORREKTUR // IDA ELISABETH AGERKVIST

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

DIANNA KORSHØJ

EMIL KONGSGAARD FREDERIKKE GULDAGER ØSTERGAARD JENSEN

MAJKEN RAVNKILDE

OPLAG // 3000 STK. FORSIDE FOTO // PHILLIP SPERLING

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MALENE GADEGAARD

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

IDA ELISABETH AGERKVIST

ANDREAS RYTTER

PHILLIP SPERLING

NANNA DAUGAARD WEISS

VERONICA MARIA VICTORIA STRØBÆK JENSEN

SOFIE MOSGAARD

MIE LOUISE NIELSEN


INDHOLD

DECEMBER ‘18

04

T RA D IT IO N VS B Æ RE DYGT I GH E D

08

LA D OS VIS E VE J E N M O D E N A MB I T I Ø S K L I MA P O L I T I K

04

ÅBENT BREV TIL UNIVERSITETSLEDELSEN

09

J ULE KO N K URRE N C E VIND EN JULEKURV TIL DIG ELLER DIN GRUPPE

10

J UL I D E N SYD KORE A N S K E ME T R O P O L

12

J ULE KAG E R

14

M IST Æ N KE LIG E J ULE LØJE R

LÆKRE OPSKRIFTER TIL ALVERDENS JULEKAGER

EN JULEFORTÆLLING

18

J UL PÅ B UD G E T

18

TIPS OG TRICKS TIL EN JUL PÅ BUDGET

20

J ULE G AVE ID É T IL M OD E R J O R D : E N F U CK F I N GE R T I L FO R B R U GS F E ST E N KLUMME AF IDA ELISABETH AGERKVIST

22

H VA D B RÆ N D E R D U FO R ?

24

B Æ RE DYG T IG H E D - OG S Å P Å U N I V E RS I T E T

26

UD DA N N E LS E S VA LG - O M AT V Æ LGE FO R K E RT

26

POLIT IKKON F E RE N C E

30

1 0 + 1 QUE ST ION S FOR

KLUMME AF VERONICA MARIA JENSEN

20

ASSOCIATE PROFESSOR DIMITRIOS RAPTIS december 2018 // AGENDA

3


Tradition vs. bæredygtighed TEKST DIANNA KORSHØJ // FOTO PHILLIP SPERLING

”Vi’ traditionsbundne folk, i traditionernes land, så vi hygger os, li’så fint vi kan” synger MC Einar troligt ud gennem højtalerne år på år, men er vi virkelig bundet af traditionerne, eller er traditionerne bare noget vi holder fast i fordi vi måske ikke ved hvad ellers vi skal? Og i en tid hvor bæredygtighed er vejen frem, kan en forbrugsfest som julen overhovedet overleve? Der er mange små variationer af en traditionel dansk jul, så man kan lokkes til at tro, at hvis man vil ændre på dem, kan det ske uproblematisk. Har man imidlertid prøvet at dele højtiden med en ny kæreste eller ven, bliver det oftest meget tydeligt, at selvom man overordnet har samme traditioner, kan der være meget åbenlyse og tilsyneladende individuelle eller familiebundne traditioner. Julen varer længe, koster mange penge Siden sidste måned har gaderne i Aalborg centrum emmet af hygge; julebelysning, stemningsmusik og duften af gran og brændte mandler – en jul som vi kender det. Men sådan har det ikke altid været. Aalborg City forening er en forening som samarbejder med mange af byens virksomheder for at skabe en attraktiv midtby i en tid hvor e-handel bliver mere og mere dominerende.

december 2018 // AGENDA

4

Længe har der været et julemarked i centrum, men der skulle en revision af konceptet til, for virkelig at tiltrække besøgende i den travle juletid. Det kræver tid, vision, viden og penge – mange penge at tiltrække mennesker nok, til at kunne holde de små butikker i gågaderne kørende. Kigger vi mod nord på Frederikshavn, ser man gentagende gange at små butikker ikke kan overleve mere end få år, og selv på tidspunkter hvor gågaderne i Aalborg ellers vrimler med folk, er det i Frederikshavn stadig muligt at få øje på en bekendt i den anden ende. Heldigvis er det næppe en fremtid Aalborg går i møde, for med Aalborg City foreningen som drivkraft, har de mange virksomheder skænket omkring 1 million kroner, for at kunne forny og skabe julehyggen i gaderne. Eventyr i gaderne Udsmykningen i gaderne har skabt hyg-

ge i mange år, men som så mange ting, skides de med årene En fornyelse gav i år anledning til at sortere ud i de mange forskellige typer af lys og pynt – Derfor har direktøren for Aalborg City, Flemming Tingbak, brugt det meste af året på at finde den helt rette udsmykning til Aalborgs gader. To kandidater blev udvalgt, og beslutningen blev dernæst lagt op til alle interesserede, som kunne stemme på sin egen foretrukne belysning i et Facebook opslag på Aalborg Citys side – lige dén belysning vi ser i gaderne i disse dage. Gågaderne er fyldt med julemusik, -duft og -udsmykning, som bringer julestemning, og byder os velkomne til jule-shopping, selvom det måske normalt er hjemmets fire vægge som kalder højest efter en hård dag med studier eller job. Udsmykningen fortryller os ind i en verden af hygge og magi, hvor der er nisser, gaver, og hygge. I denne even-


tyrverden er det muligt at efterlade stress, jag og problemer derhjemme. Her har man tid til at købe de helt rigtige julegaver, drikke en god kop varm kakao med flødeskum og et lille drys kanel, og efter d. 15. december kan man endda tage en hyggelig skøjtetur på C. W. Obels Plads. I Aalborgs fortryllende gader kan vi få lov til at føle os som børn igen – en følelse som ofte kan være svær at finde. Forbrugsfesten Den hjertevarme følelse udsmykningen giver er desværre ikke gratis, og kan desværre heller ikke betales med kærlighed og kildevand. For hver meter man går i gågaden i disse dage, passerer man 140 individuelle lys, og hvis man stopper op foran Salling, ser man deres smukke udsmykning, som alene har omkring en halv million individuelle pærer. Hvis vi laver lidt tankespind, og går ud fra at det er energibesparende 5 watt LED-kæder de bruger, kan vi, ifølge Energistyrelsen gå ud fra at det kun koster 10 kr. at holde en sådan kæde tændt 24 timer i døgnet i seks uger. Det lyder ikke meget, men da Sallings udsmykning består af i alt 25.000 kæder, ender beløbet på en svimlende kvart million i strøm – og det er udelukkende Salling. Det er rigtigt mange penge, og rigtigt meget strøm der skal produceres, ”bare” for en udvendig butiksudsmykning. Selvom det kan lyde voldsomt, skal det holdes det op imod hvor mange ekstra varer de sælger grundet den øgede kundemængde, så man kan antage, at det er en investering som er godt givet ud. Vi danskere bruger nemlig væsentligt flere penge i julen. Ifølge Nets Danmark stiger danskernes forbrug med ca. 20% hver gang kalenderen rammer de-

cember måned. Vi kan selvfølgelig ikke her skelne mellem jule- og nytårs indkøb, men meget peger på at det er disse traditioner vi danskere vælger at bruge penge på. Trond Beldo Klausen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, har givet os sine refleksioner om emnet: ”[…] julen er blevet meget forbrugsorienteret. Og det ligger måske i selve traditionen, da man sparede op til en rigtig fest i den mørke årstid. Men det var naturligvis på baggrund af et materielt set langt fattigere samfund end i dag. I og med at det danske samfund er blevet meget rigere, så skal der noget til at overgå hverdagen, så derfor kan julefejringen blive både for lang og for forbrugsorienteret. Men måske ligger problemet snarere i hverdagens forbrugsmønster, som det kræver noget at skulle overgå til jul?” Ifølge Trond har traditionen altså altid været forbrugsorienteret, selvom den måske tidligere var på baggrund af opsparing i stedet

Lys i den mørke tid Merforbrug er en fast del af julen, som er vokset i takt med den forbrugsfest vores samfund har været præget af, men der er lys forude. Selvom Danskernes forbrug ganske vist steg i ekspresfart efter årtusindskiftet, har det gennemsnitlige forbrug været faldende siden 2007, og vi er igen på samme forbrugsniveau som i de første spæde år i dette årtusinde. Forbrugsniveau følger høj- og lavkonjunktur i samfundet, men hvad end det er det ene eller det andet, er det vigtigt at huske, at det ikke er en synd at have et forbrug. Hvad end et rådighedsbeløb bruges på byture, opsparing eller and og flæskesteg, har vi ret til at bruge vores penge som vi vil. Den gennemsnitlige levestandard i Danmark er høj, og de fleste har penge til lidt ekstra hygge, som julen gerne tager med sig, sammen med et 20% højere forbrug. Der er ingen grund til dårlig smag i munden, for vi gør bare som vi plejer. De fleste ser frem til julen med alle dens

Vidste du At danskere i gennemsnit bruger omkring 1 liter piskefløde hver måned? Dette stiger dog til 1,5 liter når december står for døren. for merforbrug som i dag. Traditionen har altså udviklet sig i takt med samfundet, og selvom grundlaget for traditionen ikke længere nødvendigvis er den samme, holder den i nogen grad sin originale form.

traditioner; hvad end det er gaverne, familien eller hyggen som er tillokkende, er det her vi samles, for juletiden er noget specielt. Denne ene måned om året har vi som danskere, en samhørighed som er svær at finde på andre tider om året. Men tænk hvis vi kunne skabe den samme fællessdecember 2018 // AGENDA

5


kabsfølelse på andre, og måske vigtigere områder end en traditionel forbrugsfest; så ville spørgsmålene om bæredygtighed, verdensmål og CO2 udledning måske have en helt anden fremtid. Heldigvis er traditionerne ikke fastlåste som forbrugsfest; der er og har været mulighed for forandring, tilføjer Trond:

”Der kan også ligge indsigter gemt i traditionelle håndværk, som kan hjælpe os at løse nutidens udfordringer i forhold til ressourceforbrug og bæredygtig.”

dog også med et ben på den anden side af aktuelle trends, da mange, i bæredygtighedens tegn, genbruger, går tilbage til naturen eller takker nej til forbrugsfesten – Altså behøver det ene ikke at ekskludere det andet pointerer Trond: ”Det er ikke givet, at alle udfordringer omkring miljø, klima og ressourceforbrug kun kan løses med helt ny teknologi. Traditionelle håndværk, som er udviklet i en tid med ressourceknaphed, kan være med at

tid hvor familier med knappe midler pyntede stuerne med hjemmelavet pynt eller grangrene bag billederne, og hvor et barn kunne få et par nye, aflagte sko, og var lykkens pamfilius, fordi de gamle både var ved at være hullede og små. Tiden op til jul kan nemt komme til at handle om julegaveindkøb, og et mindre panik udbrud få dage inden juleaften, fordi der er en gave man har glemt, men hvorfor? Selvom afsenderen har gjort sig umage i sit indkøb, og købt tingene som stod øverst på

”Nogle traditioner er bestemt ikke bæredygtige, mens andre kan være det. Og det er også væsentligt at have øje for, at nogle traditioner udvikler sig. Tag julen fx, den så ikke sådan ud for 100 år siden. Julen har udviklet sig i takt med samfundet i øvrigt […]”, og der skal som sagt mere til for at markere en tradition som julen i et samfund, som er så velstående som det danske. De er nemlig ikke noget som står til hindring for at den gode, traditionelle, danske jul kan være under forandring, ligesom det øvrige samfund for øjeblikket. Værdien i at mindes Trends indenfor både mad, mode, boligindretning, fritidsaktiviteter osv. udtrykker en tydelig dualitet: på den ene side vægtes værdier som innovation, nytænkning, og bæredygtighed. De[DK1] n sidstnævnte står december 2018 // AGENDA

6

Kilde: Danmarks Statistik

vise vej til at anvende ressourcer på en mere skånsom måde.” Selvom vi langt fra lever i en tid med manglende ressourcer, kan det give god mening at kigge tilbage. Vi kan kigge tilbage til en tid, hvor de velhavendes børn, trods velstand, ikke fik 20 forskellige gaver, men fx en enkelt smuk dukke, som blev værdsat og enten leget med eller stillet til pynt. En

ønskesedlen, er det sjældent gaverne man først mindes fra juleaften, når nytår, ugen efter, står for døren. Og hvis maden virkelig er så god, som vi går og bilder os ind, hvad stopper os så fra at lave selv samme menu en vilkårlig dag i maj? Er essensen i julefejringen ”Overflod og fråds med familie og med venner, hvor samvittigheden klares med en ulandskalender” som MC Einar så


AF VER T IN GA PR EOP DI U T

troeligt synger, eller kan det tænkes, at der er noget andet og måske bedre? Buffet eller chokoladeæske Hvis der virkelig er et ønske om at gøre op med julens forbrugsræs og måske endda give en julegave til moder jord, er det muligt at redefinere holdningen til den ærekære tradition. I stedet for at se den som en buffet, hvor vi forventer en overflod af alt, kan vi vælge at se den som en gylden æske chokolade: forventningens glæde når man åbner æsken, hvorefter man nøje udvælger dét stykke, man allerhelst vil have. Det er kun de bedste stykker chokolade, der er at finde i æsken, og derfor bliver de værdsat på en helt speciel måde – ligesom julen måske burde være. Hvis man havde 10 æsker chokolade, var hvert stykke mindre specielt; lidt ligesom gaverne under træet juleaften. Du behøver hverken give afkald på juleaften eller gaver som helhed - Ingen kan redde jorden på egen hånd, men hvis vi alle gør lidt, kommer vi rigtigt langt, så vær selektiv, og find ud af hvad der betyder mest for dig og fin juletradition, i stedet for bare at gøre som du plejer FORDI det er det du plejer.

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk


På vegne af 12 forskere har vi på redaktionen modtaget følgende brev, som i skrivende stund har over 600 underskrifter om opbakning. Brevet har været rundsendt til alle forskere på de danske universiteter og alle universitetsaviser er blevet opfordret til at bringe brevet. Derfor bringer vi her følgende brev til jer på vegne af initiativtagerne.

Åbent brev til universitetsledelsen:

Lad os vise vejen mod en ambitiøs klimapolitik D. 8. oktober udgav FNs klimapanel, IPCC, sin seneste rapport. Det burde på nuværende tidspunkt ikke være nødvendigt at fremhæve klima-truslens omfang og alvor, men denne rapport gjorde det om muligt endnu tydeligere, at temperaturstigningen bør begrænses til 1,5 grader, og at det vil kræve radikale politiske og sociale forandringer på verdensplan at nå det mål. Hvis ikke vi omgående går i gang med en verdensomspændende grøn omstilling, vil det få katastrofale konsekvenser. Omend masser af forskere på de danske universiteter forsker i og bidrager til debatten om klimaforandringerne og mulige løsninger, er der ingen ambitiøs og tværgående klimapolitik på de danske universiteter. Med dette brev vil vi opfordre universitetsledelsen til omgående at udvikle og implementere en række vidtgående tiltag for drastisk at reducere universiteternes CO2-udledning. Universiteterne har et særligt tungtvejende ansvar i forhold til at implementere en ambitiøs klimapolitik, og det er der tre grunde til. For det første medvirker forskere i kraft af deres arbejde i særlig høj grad til udledningen af CO2, især i form af flyrejser til konferencer. Forskernes hverdag byder på en underskov af lavthængende frugter, hvis vi vil mindske vores klima-aftryk. For det andet er videnskabelig troværdighed et centralt emne i kampen mod klima-skepsis. Forskere kan ikke forvente at blive tage seriøst i debatten, hvis ikke vi selv implementerer de tiltag vi foreslår. Vi er nødt til at feje for egen dør, hvis vi have andre til at lytte. For det tredje har universiteterne optimale forudsætninger for at gå forrest i kampen mod CO2-udledninger og komme med nytænkende, tværfaglige og videnskabeligt funderede bud på gode løsninger. Hvis ikke de bud kommer fra universiteterne, hvorfra skulle de så komme? Som alle andre store virksomheder bør universiteterne tage et socialt ansvar overfor sine ansatte og lokalområdet. Dertil har universiteterne som uddannelsesinstitutioner et enormt potentiale for at påvirke samfundsudviklingen og skabe positiv forandring: gennem den pædagogiske kontakt til tusindvis af unge kan de præge kommende generationer og skabe ringe i vandet. Det er på tide, at universiteterne tager det ansvar alvorligt. På denne baggrund efterspørger vi hos universitetsledelsen et svar på, hvilke mål universitetet har for at reducere CO2-emissioner, samt hvilke konkrete indsatser universitetet gennemfører for at nå disse mål, både med hensyn til tekniske, administrative og adfærdsmæssige tiltag? Det er klart, at en ambitiøs og langsigtet klimapolitik med klare, evidens-baserede målsætninger for reduktionen af CO2-emissioner nødvendigvis må indeholde en bred vifte af vidtgående tiltag, herunder 1) begrænsning af flyrejser og massiv støtte til klimavenlige transportformer på alle niveauer 2) reduktion af energiforbrug og investering i vedvarende energikilder 3) investering i teknologier, der muliggør fjerndeltagelse og præsentationer ved internationale konferencer, 4) prioritering af bæredygtige tilbud i kantiner og til konferencemiddage 5) øget kildesortering.

Vi ser med stort håb frem til universitetsledelsens adressering af disse globale udfordringer. december 2018 // AGENDA

8


Julekonkurrence Vær med til at skabe lidt julestemning på AAU! Klip pynten fra bladet ud, gør jeres grupperum ekstra hyggeligt, og vær med i konkurrencen om en julekurv! Vi vil rigtigt gerne se hvordan I skaber julehygge med pynt i jeres lokaler! Vis os dit billede i kommentartråden til konkurrence-opslaget på vores facebookside, som offentliggøres onsdag d. 5., så kan du eller din gruppe blive den heldige vinder, når den trækkes fredag d. 14 december kl. 12.

Rigtig god pyntelyst


Jul Jul ii den den sydkoreanske sydkoreanske metropol metropol TEKST FREDERIKKE ØSTERGAARD JENSEN

Det er december, hvilket betyder, at julepynten pibler frem, det er tid til risengrød med kanel, duften af nybagte vaniljekranse, kravlenisser, julekalender, den ikoniske Jingle Bell på repeat, juledekorationer, æbleskiver i banevis, og vi kunne blive ved! Julen står endnu engang for døren, og vi kender traditionerne, der er de samme år efter år. Noget anderledes er det for Sofie og Luna, som kommer til at opleve december lige knapt 8000 kilometer øst for Aalborg, da de begge er udvekslingsstuderende i Seoul i Sydkorea. Sofie Dahlgren Korr og Luna Julskov Bermann har forladt venner, familie, trygheden og hverdagen på Aalborg Universitet til fordel for den sydkoreanske metropol, Seoul. Der bor knap 10 millioner mennesker i Seoul, hvilket Aalborg ikke helt kan hamle op med, med sine 115 tusinde indbyggere. Jeg spørger Sofie og Luna, hvordan de oplever det at bo i en storby, kulturforskellen samt det at være så langt væk hjemmefra til den største højtid, nemlig julen. De studerer begge lige nu på Dongguk University i Seoul, hvor de får lov til at opleve det travle og pulserende storbysliv. ”Det fedeste ved Seoul er helt klart at opleve storbylivet, hvor der altid er noget at give sig til og opleve” fortæller Luna. FORFRISKENDE PUST For begge piger har det været en afgørende faktor at komme væk fra den monotone hverdag i Aalborg. ”Da jeg fik muligheden for at kombinere universitet med at rejse, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle afsted” siger Luna. Sofie tilføjer ”Man møder både nye mennesker, lærer en ny kultur og prøver noget helt nyt”. Udover selve byen er kulturforskellen også noget, som pigerne skal stå

december 2018 // AGENDA

10

Billede: Luna Julskov Bermann (t.v.) og Sofie Dahlgren Korr (t.h.)


ansigt til ansigt med. ”Kulturen i Sydkorea er mildt sagt meget anderledes, end den vi kender, hvilket er fedt, men det kan også være en smule udfordrende.” fortæller Sofie smilende og fortsætter: ”Seoul er virkelig en storby - fyldt med mennesker, butikker og andre fede oplevelser. Selv når man er på vej hjem klokken 4 om natten fra en bytur, er der mange mennesker og biler på gaderne og en del butikker, også tøjbutikke, har stadig åbent - det er helt vanvittigt”. UDE GODT, MEN HJEMME BEDST December skal holdes i Seoul, hvor Luna fortæller: ”[…] jeg glæder mig, for allerede nu (start november) er der så småt begyndt at titte julepynt op hist og her, og hvis de går all in, som de gør med at andet, så bliver det uden tvivl fedt”. De er dog begge glade for, at de når hjem til den traditionelle jul i Danmark inden d. 24 december, som Sofie fortæller: ”Jeg ender med at komme hjem den 22., og derfor holder jeg stadig jul med min familie. Jeg tror dog, at jeg ville have det rigtig svært ved at sidde i Sydkorea og vide, at hele familien derhjemme var samlet. Så jeg er ret glad for, at jeg ikke skal holde jul i Korea”. Dette er også noget, som Luna prioriterer: ”Jeg elsker julen i Danmark, og jeg elsker at tilbringe tid med mine venner og familie, og det vil uden tvivl blive lidt mærkeligt”. Selvom de er glade for at bo i og opleve Seoul, så vinder den traditionelle danske jul med familien. DET HELE VÆRD Selvom de begge skal være væk indtil jul, ændrer det ikke på, at de vil gøre det hele igen. ”Jeg vil helt klart anbefale andre at tage et semester i udlandet, hvis det er muligt. Det er en vildt fed oplevelse, som man måske ikke vil få igen!” fastslår Luna. Hun fortæller også, hvordan hun selv har udviklet sig gennem de snart fire måneder: ”Én ting er, at jeg bliver klogere fagligt, men jeg føler også, at jeg udvikler mig rigtig meget personligt”. Sofie fortsætter: ”Jeg synes virkelig, det har været fedt at få lov til at opleve et helt nyt og meget anderledes land”. Hendes råd er: ”Så hvis man overvejer det og leger med tanken om at gøre det, så synes jeg helt klart, man skal undersøge det videre og bare springe ud i det”.

Gade i Seoul december 2018 // AGENDA

11


At lave småkager behøver ikke være raketvidenskab. Alle opskrifter er baseret på samme grunddej, men tilsat forskellige krydderier, og med et snuptag kan du fylde jule-fadet med et væld af forskellige småkager - kun fantasien sætter grænser. Dejen kan endda fryses, så du altid kan servere nybagte småkager når familien kommer forbi.

GRUNDDEJ 250 g hvedemel 175 g koldt smør 125 g sukker Smuldr smørret i melet Tilsæt sukkeret Saml dejen. Bagetid: ca 10-12 minutter ved 175 grader.

Jødekager ca. 75 stk 1 portion grunddej 1 æg til pensling 1 spsk sukker 1 tsk kanel Rul grunddejen til en pølse med en diameter på 5 cm. Sæt dejen i køleskabet 1 time eller i fryseren 20-30 min. Skær dejen i tynde skiver, og læg dem på en bageplade. Pensl med sammenpisket æg. Bland sukker og kanel, og drys det på kagerne. Bag så kagerne. december 2018 // AGENDA

12

Pebernødder: ca. 110 stk 1 portion grunddej ½ tsk hvid peber 1 tsk kardemomme 1 tsk kanel 25 g hakkede mandler Ælt krydderierne i grunddejen. Tril dejen til lange tynde pølser, og skær dem ud i små stykker. Rul dem til runde kugler, og læg dem på en bageplade.og bag dem.


Vaniljestjerner med mandler ca .12 store stjerner

Chokoladehjul ca. 22 stk.

1 portion grunddej 2 tsk. vanilje 40 g. Hakkede mandler 125 g flormelis lidt pasteuriseret æggehvide

1 portion grunddej 1 spsk. god kakaopulver

Ælt vaniljekorn og finthakkede mandler i grunddejen og sæt den på køl i ca. 30 min. Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til ca. 3 mm’s tykkelse. Udstik dem til stjerner, læg kagerne på en bageplade og bag dem. Mens småkagerne afkøles en bagerist, røres flormelis med æggehvide til en tyk glasur. Kom glasuren i en sprøjtepose med en lille tylle eller i en frysepose, hvor der er klippet et lille hul i det ene hjørne og dekorer så kagerne.

Del grunddejen i to stykker, og ælt kakaopulver i det ene. Stil dejen på køl i ca. 30 min. Drys lidt mel på bordet og rul hver dejklump ud i ca. 3 mm’s tykkelse. Læg det lyse stykke nederst, og læg forsigtigt det mørke stykke over. Læg evt. et stykke bagepapir over dejen, når den rulles ud. Rul forsigtigt dejen tæt sammen som til en roulade.Skær dejen ud i 1 cm tykke skiver, og læg dem på en bageplade og bag.

december 2018 // AGENDA

13


Mistænkelige juleløjer *** en julefortælling***

I denne tid, hvor kulden bider i kinderne, og solen efterhånden leger en gemmeleg som synes umulig at afslutte, søger gruppearbejde og eksamensforberedelse ofte ly i de oplyste og opvarmede grupperum. Desværre har vi fundet ud af, at disse lokaler ikke altid er så betryggende som en moders kærlige favn. Forleden begyndte vi at vi at modtage mails ang. uforklarlige hændelser forskellige steder på AAU, og trods travlhed på redaktionen, kunne vi ikke være situationen overhørig! Vi sendte en rapporter på sagen, og fundene er langt mere foruroligende end forventet. Vi begynder fra starten I starten af november modtog vi en mail fra en projektgruppe som arbejdede på Create, hvor de fortalte at de hørte underlige lyde når de sad og arbejdede om eftermiddagen. Vi på redaktionen slog det hen, da vi vurderede at det nok bare var andre studerende, men da vores mailboks efter et par uger blev fyldt med lignende mails, blev vi bekymrede. Vi fik mails fra alle dele af universitetet, og selv velrespekterede undervisere skrev til os: ”Jeg har prøvet at råbe de styrende organer op, men ingen vil tage det seriøst. Derfor skriver jeg til jer i håbet om at I kan belyse problematikken i en sådan grad,

at de ser sig nødsaget til at tage sagen alvorligt!” lyder starten af en mail fra en velkendt underviser som ønsker at forblive anonym – Derfor blev vi nødt til at skride til handling! Vidner Siden da har vi i døgndrift interviewet samtlige afsendere, og forhørt os blandt intetanende studerende for at nå til bunds i sagen. Fortællingerne var mange, men gennemgående var det de samme sære fænomener, som ingen synes at kunne finde forklaring på. Påvirkede studerende beretter at hændelserne har stået på over en længere periode, men er de sidste dage eskaleret væsentligt, til irritation, frustration, og sågar angst hos nogle studerende. Nogle af observationerne kan måske negligeres som indbildning eller manglende it-kompetencer, men vi på redaktionen tager vores læsere alvorligt, og så mange enslydende beretninger er næppe det rene luftkastel.

Observationer • Puslen fra taget • Løb på gangen, men ingen aktiverede sensorer • Manglende toiletpapir på toiletterne • Printopgaver som aldrig bliver printet • Studiekort som pludselig ikke virker • En underlig lyd af bjælder

december 2018 // AGENDA

14


Indlæggelse giver gennembrud Gennembruddet i sagen kom i tirsdags, hvor en af vores tidligere kontakter, panisk ringer til vores redaktør; hendes veninde er blevet akut indlagt på psykiatrisk afdeling, grundet en hændelse som skete mens vores kontakt var på toilettet under gruppearbejdet. Pigen stod ved printeren i færd med at printe et udkast af deres opgave, hvor hun hørte en underlig lyd. Hun kiggede over mod glasdøren som lukkedes med et smæk, og da hun igen kigger på printeren, er alle papirerne væk. Hvem end døren smækkede efter, havde stjålet deres print! Hun ville konfrontere gerningsmanden, så hun eftersatte, men synet der mødte hende kunne ingen have forudset.

95 og 110 cm af højde. Han var iført rød og hvid pelsjakke, grønne bukser, sorte lædersko med messing spænder, samt en rød og hvid vinterhue med kvast. Hun fortæller, at hun så ham forlade gerningsstedet på et rensdyrlignende transportmiddel hvor den røde tågelygte var monteret foran. Har i flere ledetråde bedes I hive fat i den nærmeste bygningsbetjent, for vi fraråder på det kraftigste at drage til selvtægt, da mistænkte potentielt kan være bevæbnet med drillerier, og farligt fyldt af julehumør.

Glædelig jul!

Signalement Gentagne gange mens hun fortæller om hændelsen, bliver hun så panisk angst, at sygeplejere må tilkaldes for at berolige hende – Alligevel insisterer hun på at fortsætte; gerningsmanden skal fanges! Hun fortæller, at gerningsmanden vurderes til at være en midaldrende mand af anden etnisk oprindelse end dansk og mellem

SØG NOVI NEWTECH LEGATET 250.000 og en plads i ignition camp for din forretningsidé Frist: 14. januar 2019 Læs mere på novi.dk NOVI NewTech Legatet


Klip skabelonen nedenfor ud i 2 eksemplarer og følg guiden for at lave dette flotte hjerte-pü-hjerte-julehjerte.

december 2018 // AGENDA

16


DM vil gerne hjælpe dig gennem studiet på bedst mulig måde. Derfor tilbyder vi vores studiemedlemmer en masse værktøjskurser, som både kan styrke dine kompetencer på studiet, men også på studiejobbet og i livet efter studiet. Tilmeld dig på studerende.dm.dk

Vi udbyder blandt andet disse kurser: • • • • •

Excel for begyndere LaTex R Den gode præsentation InDesign


Jul på budget

TEKST MIE LOUISE NIELSEN

Man siger at julen er hjerternes fest, men det er også forbrugernes fest. 31.635 Mio danske kroner blev der i år 2017 brugt alene bare på danskernes dankort fra 1-23 december. Vildt mange penge, hvis du spørger en studerende som mig. Danskernes forbrug stiger mere og mere til jul, men lad os lige slå bremserne i og huske på at december skal og bør være en hyggelig måned, hvor alle kan være med! Herunder giver Agenda dig nogle gode bud til hvordan du holder jul på budget. Lav et budget. Start med at lave et julebudget. Hvor meget regner du med at bruge i alt og hold dig løbende opdateret ved at gemme kvitteringer. Du kan evt. lægge en lille smule til side i månederne op til, hvis du ligesom jeg har tendens til at bruge lidt for mange penge i julen. Kalenderstagen. Det er 1. December og du har endnu ikke lavet den traditionelle kalenderstage men bare rolig! Venter du til 1. december med at købe lyset kan du ofte få det til halv pris. Køb en klump ler og fin resten af dekorationen i skoven. Den bugner med gran, kogler og mos!

Pynt op. Ofte er det her jeg selv springer budgettet. Jeg elsker julen og hele mit hjem er fyldt med nisser. Her kan du spare penge ved lave din egen julepynt. Lav smukke snefnug i perler og hæng op i vinduet. Klip juletræ og nisser i karton og hæng på troldegrenen, som du lige har skaffet fra mormors have. Eller du kan tage i genbrug og købe lidt second hand julepynt. Lav dine egne gaver. Gaver er oftest dét der er dyrest for budgettet, det kan jeg endnu engang genkende fra mit eget. Men julen handler ikke om materielle goder og om at give det dyreste gaver. Kan du huske hvor glad din mor blev for tegninger, da du var lille? Hjemmelavede gaver er hit, og der skal egentlig ikke ret meget til. Jeg har selv haft succes med at lave gaver i beton. Her kan du lave en smart lysestage ved f.eks. at støbe i en mælkekarton og lave et hul til fyrfadslyset eller du kan købe noget billigt garn og hækle nogle karklude til farmor. Her kan du få hjælp fra YouTube. Få juletræ fra virksomheder eller investere i et plastik Ofte er det rigtig mange virksomheder, der har et juletræ til at stå og pynte i foyeren. Prøv at spørg dem de sidste dage op til jul, om du må få juletræet og hæng din hjemmelavede pynt der på. Eller du kan investere i et plastik juletræ. Det koster gerne lidt mere end et rigtigt juletræ, men det kan holde i flere år. Win Win…


Bliv klædt på til lægemiddelområdet og få kontante fordele oveni. Gratis medlemskab det første år, herefter koster det kun 25 kr. pr. måned. Læs mere på www.pharmastudent.dk

EN AF LANDETS BILLIGSTE STUDENTERFORSIKRINGER MED

0

KR.

I SELVRISIKO


Klumme Julegaveidé til Moder Jord: en fuckfinger til forbrugsfesten TEKST IDA ELISABETH AGERKVIST

end jeg har været vant til. Alt sammen fordi jeg bare gerne vil efterleve mine værdier om bæredygtighed. Og hvordan dælen håndterer man så at overleve julen, hvis man vil efterleve sine bæredygtige værdier? Er det noget med at indkalde til et dramatisk familiemøde for at fortælle, at det her gaveræs simpelthen skal stoppes. Eller skal man stille sig ned i butikkerne og give folk et rap over nalderne, når de fisker dankortet op af lommen og skrige ”fuck forbrugerisme”. Nah, nok næppe. Det her handler ikke om, at jeg skal sultestrejke, fordi jeg ikke gider gris på min tallerken, eller at skal sidde og surmule i et hjørne juleaften. Jeg har heller ikke tænkt mig at forberede en powerpointpræsentation til min familie juleaften, der handler om sammenhængen mellem det ligegyldige lort, der ligger under træet og klimakrisen, ligesom jeg ikke har tænkt mig at crashe juleaften iført julemandskostume med en tom sæk i protest mod forbrugerismen. Julen nærmer sig, mennesker myldrer ind og ud mellem hinanden med shoppingposer, dankortene gløder ligesom Sallings ikoniske julelys, og jeg vil i den anledning lige benytte lidt spalteplads på at være lidt af en lyseslukker og slå et slag for at bekæmpe klimakrisen eller måske ligefrem række fuck til den forbrugsfest, julen nu engang er. Vi kan tale lidt om pebernødder, der rammer hylderne i supermarkedet i oktober og senere rammer bunden af ens indkøbskurv, men jeg tænker ikke, de er nogen synderlig synder i alt det her klimahalløj. Nej, småkagerne er nu nok langt fra det eneste, der kan finde på at tage hovedspring fra hylderne i supermarkedet og ned i ens indkøbskurv i juletiden. Julen er forbrugerens fest. En fest, vi alle er inviteret til, hvad end vi vil det eller ej. En fest, jeg personligt har frygtet lidt, og som jeg i år tager afstand til eller i hvert fald håndterer en anelse anderledes,

december 2018 // AGENDA

20

Så selvom titlen på artiklen her kontroversielt skriger: ”…en fuckfinger til forbrugerfesten”, og du måske nok fattede, at jeg er en art klimaforkæmper, så må jeg skuffe dig og afsløre, at selvom jeg bærer fanen for klimaforkæmperiet højt, er det altså på en fandens fredelig måde. Og for lige at foregribe, at nogen eventuelt skulle gå hen og få glöggen galt i halsen, vil jeg godt afsløre, at min anderledes jul er ikke lig med askese. Den er som sagt bare anderledes. Jeg elsker julen, maden, gaverne, hyggen. Ja, jeg holder af hele svineriet. Og nej, jeg har ikke tænkt mig at nøjes med noget. Jeg har bare heller ikke tænkt mig, at mit forbrug skal være på bekostning af klimaet. Så jeg har ligesom forsøgt at skære til, skrælle mig ind til, hvad det allervigtigste for mig er. Overvejet mine behov og sådan noget. I år kommer jeg ikke til at trave Aalborg tynd og opleve panikken over at skulle købe gaver til familiemedlemmer, jeg kun har et eft-


ernavn til fælles med, og som jeg mest af alt kender fra opslag på sociale medier. Jeg kommer heller ikke til at skulle opfinde behov for random ting, jeg i virkeligheden ikke har brug for. Jeg har simpelthen været så fræk, at jeg har forsøgt at frabede mig gaver købt fra ny og stillet krav til gaver om, at de enten skal være brugte eller noget, jeg kan opleve. Og så har jeg heldigvis kun gaveaftaler med mine allernærmeste, som respekterer, at jeg ønsker en bæredygtig jul. De kan godt affinde sig med, at jeg har jagtet ting på Tradono eller nok højst sandsynligt selv har kreeret et eller andet til dem. Der er altså ikke nogen, der forventer, at jeg disker op med et eller andet vanvittigt, som ikke er venligt over for SU-budgettet eller klimaet. Jeg kommer heller ikke til at skulle fremtvinge et smil over at have fået endnu et Kay Bojesen-dyr til samlingen, der står og samler

støv. Og mine gaver kommer nok heller ikke til at være en del af statistikken om den kvarte milliard, vi danskere bytter julegaver for. Jeg synes ikke selv, jeg har skruet særligt gevaldigt ned for gaveræset, men bare revurderet, hvad der egentlig betyder noget for mig og har allerede nu en fornemmelse af, at jeg kommer til at have en noget mere afslappet december måned end de fleste andre med en større følelse af frihed. Jeg tror på, at min jul bliver god, hvis ikke bedre end de andre, af ikke at have Forbrugerismen siddende til bords. Med frygt for at virke helt frelst tror jeg på, at dét at skrue ned for de fandens forventninger til gaveudveskling gavner mig og mine nærmeste mindst lige så meget, som det gavner klimaet.

Er du klar til at tage springet og erobre din fremtid?

It-ledelse er et godt valg BUSINESS ARCHITECT BUSINESS CONSULTANT

n Ca

d.

i it.

it-

l

e ed

lse

Hør mere om karrieren med en cand.it. i it-ledelse tirsdag den 5. februar 2019, kl. 14-16 på AAU. Læs mere og tilmeld dig på www.candit.org.

IT CONSULTANT

BUSINESS ANALYST IT PROJECT MANAGER


HVAD BRÆNDER

DU for ?

Her på redaktionen ønsker vi at emme af passion, og fra næste semester får det endda ekstra plads i bladet! Passion er mange ting, men som frivillig for Agenda er det selvfølgelig også et arbejde. En indsats som frivillig på redaktionen kan bidrage til både udvikling, opkvalificering, netværk og kan derfor endda udmunde i fordele, som kan gøre dig mere attraktiv på det forestående arbejdsmarked.

LÆSER KORREKTURem r, går dine afleveringe

e og genn n!) at Sidder du ofte læng sisk åndt (Av for de fy re gø n ka er tid ing? Vil du fordi det til ert formuleret sætn rk fo en r le el l ej af ve m se kom eller vil du bare ha r, de he ig rd fæ e ig gl turlæser bevise din spro kan du blive korrek Så ? ik at m am gr i i god øvelse her på bladet, men r te en rib sk e ig gt utter hos os. Vi har dy , kommer der en sm ie or st hi de go n de deres jagt på få det til at r vi brug for DIG til at ha r rfo de og , næ i ny og hed. gå op i en højere en

december 2018 // AGENDA

22

FOTO

GRAF Et billede siger mer e end tusind ord, og vi vil rigtig gerne høre hvad DU har at fortælle! Har du fla ir for lyssætning, opsætning, for at få folk til at stå helt rig tigt, eller kunne du bare godt tænk e dig at tage nogle fede billeder og få lov til at se dem på tryk? Så bliv fotograf hos os! I samspil med skribenten kan du give læserne en levende oplevelse med dine billeder - en ten i forbindelse med en artikel, eller fortæl DIN historie med en spændende fotoserie.


SKRIBENT

, er god r dine store tanker fo il nt ve en du er Mangl og formår at formul ’ ie or st hi e od ‘g n til at finde de e? Som en læservenlig måd på n de vi le id rm fo ere og de fotografer du i samspil med bå r ha os s ho t en terrib sk d for at planlægge in he ig ul m r, te en rib sk og andre , for på den og deltage i foredrag ch ar se re ve la r s, view som underholder, gø r le tik ar de fe e ab måde at sk gger op til debat. folk klogere eller læ

HUMORISTISK

INDSPARK Er du træt af at rin ge 112, fordi du IGEN har tvunget dine venner i gu lvet med et slemt til fælde af latterkramper, og ha r du nemt ved at fin de en humoristisk, og måske endda satirisk vink el , som kan underholde og skab e debat? Så er det måske dig vi står og mangler. He r i Agenda kunne vi nemlig godt tænke os et lille hum oristisk indspark, so m kan give vores hårdtarbejde nde læsere et uhøj tideligt afbræk fra de tørre og tunge studier. Form og udtryk skabes samarbejde med den øvrige reda ktion, men din forskruede tank egang kan forhåben tli gt vise vej og skabe noget sm ukt!

TEGN

ER Hygger du dig med at tegne, og bliver andre mennesker forbløffe t over dine små pa use-tegninger? Som noget nyt, kunne vi godt tænke os at kunne supplere vores artikler med nogle fede streg-tegninger. Vo res egne tændstik mænd er bare ikke gode nok, så hvad end din te gn estil er japansk, realistisk eller noget tredje, vi l vi rigtigt gerne se hvad du ha r at byde på!

R OVERSÆTTEog synes du også

lsk ordforråd, Har du et godt enge ternangeligt for vores in gæ til re væ e rd bu Agenda at gøre det ? Så hjælp os med tionale studerende tiv for me tid mere attrak m sa på er iv bl Du muligt! ed dit ekmheder end kun m so rk vi le na io at rn inte en. samenspapir i hånd

Kontakt os allerede i dag på

redaktor@agenda.aau.dk

og fortæl os lidt om dig selv, og hvor din ild brænder, så vi sammen kan gøre dit studie mere passioneret.

december 2018 // AGENDA

23


Bæredygtighed

TEKST MIE LOUISE NIELSEN // FOTO VERDENSMAALENE.DK

– Også på universitet!

Bæredygtighed er for alle, - både rige og fattige lande, og lande med store udfordringer, og lande med små udfordringer. Verdenen står overfor store udfordringer med stigende ulighed og kæmpe klimaforandringer. Det er udfordringer der gælder for os alle, og derfor er det nødvendigt at løse de globale konsekvenser i fællesskab. Og det gælder også dig og mig og Aalborg Universitet!

jømæssige udvikling og om at holde planeten grøn. Hos Studentersamfundets studenterforum har man taget det første skridt i kampen mod en mere bæredygtig fremtid, ved at oprette et udvalg som har fokus på hordan verdensmlene immødekommes her på AAU. Udvalget er et taleorgan for alle studerende på Aalborg Universitetet, og alle er velkomne!

”Som uddannelsesinstitution, har Aalborg Universitet en unik mulighed for at fremtidssikre samfundet, ved at arbejde med Udvalget består af studerende med bagland hos flere forskellige bæredygtig udvikling i både miljømæssige-, sociale- og økon- fakulteter, der samles for at arbejde for, hvordan verdensmålene omiske forhold”. Aalborg Universitet skal kunne være konkur- for bæredygtig udvikling kan blive en naturlig del af universitetet for rencedygtige, når det drejer som os: både studerende, ansatte bæredygtighed, særligt idet at og ledelse. “Vi har interesse i erhvervslivet efterspørger dimitat undersøge mulighederne, Udvalget er et taleorgan for alle studerende på tender, som kan arbejde mod for at inkorporere bæredygAalborg Universitetet, og alle er velkomne! en mere bæredygtig fremtid. tig udvikling i særligt; UnderAalborg Universitet har altså en visning, Forskning, samt Drift unik mulighed for i samarbejde & Ledelse. Vi mener samtidig, med det danske erhvervsliv at gå i front ved at have fokus på FN’s at det er nødvendigt at italesætte verdensmålene, for at udbreverdens mål. de kendskab til vigtigheden af en bæredygtig udvikling”, sådan fortæller udvalget, og de opfordrer alle studerende til at følge med FN’s verdensmålene trådte i kraft den 1. januar 2016. Verdens- i udviklingen i dette spændende udvalg! målene blev vedtaget under FN topmødet i september 2015, hvor en ambitiøs udviklingsstrategi så sit lys. FN’s verdensmål har frem til 2030 fokus på en bæredygtig udvikling for både menneske og planeten.

For at være helt konkret, så udgør verdensmålene 17 mål og 169 delmål. Disse mål er forpligtet af alle FN’s medlemslande. Nogle af de 17 verdensmål handler blandt andet om at reducere ulighederne i verdenen, ved blandt andet at have fokus på god uddannelse og bæredygtig økonomisk vækst. Men det handler også om den mildecember 2018 // AGENDA

24


Studenterforum

Studenterforum er den højeste politiske myndighed i Studentersamfundet, hvor alle studerende på Aalborg Universitet kan mødes på lige fod, uanset politisk overbevisning og forbedrede DIT studieliv! Studenterforum afholdes den første mandag i hver måned i Studenterhusets lokale 407.

Udvalgsmøde

Der forventes at holdes møder en gang om måneden, og alle der bare måske er interesserede, eller vil se hvad der er for noget, er velkomne, så hold øje med Studentersamfundets begivenheder på Facebook, hvor næste møde vil blive offentliggjort.

december 2018 // AGENDA

25


Klumme

TEKST VERONICA MARIA JENSEN

Uddannelsesvalg - Om at vælge forkert mange. Efter et sabbatår med diverse jobs, kom jeg frem til et valg. Jeg ville læse til fysioterapeut, og når folk spurgte, vidste jeg ikke helt hvorfor. For noget man skal være klar på er, at hele verden spørg ”hvorfor?”. Og så skal du også helst være klar med en akademisk avanceret begrundelse for dit valg. Jeg vidste ikke helt hvorfor, men blot at kroppen er et fuldkommen fantastisk bevægeapparat, og det tiltalte mig at blive klogere på den. Efter to år på Fysioterapeut uddannelsen ramte det mig så. Jeg havde valgt forkert; fuldkommen skudt ved siden af. Jeg valgte derfor at droppe ud, og jeg kan huske, at jeg følte pinlighed helt op til begge mine ører. Hvad ville folk ikke tænke? Hvad ville mine forældre sige til det?

For omtrent fem år siden stod jeg over for et vigtigt valg, som alle unge mennesker kommer til at stå overfor. Et valg der for nogen ligger klart i kortene fra barns ben, og for andre er det sværeste valg, de kommer til at stå over for. Jeg taler selvfølgelig om det store uddannelsesvalg. Hvad vil jeg arbejde med resten af mit liv? Et sådan spørgsmål lyder skræmmende, og det er skræmmende. De fleste jeg gik i gymnasiet med, vidste lige præcis, hvad de ville læse efter gymnasiet. En ville være sygeplejerske ligesom sin mor, en anden ville læse jura og tjene mange penge og en tredje ville rede verden. Jeg selv stod i en situation, hvor jeg var helt blank. En fornemmelse af fuldkommen forvirring ramte mig med et brag. Hvad vil jeg? Vil jeg tjene mange penge? Vil jeg arbejde med noget, jeg brænder for? Hvad brænder jeg egentlig for? Spørgsmålene var

december 2018 // AGENDA

26

I dag er det over to år siden, jeg droppede ud. Jeg læser nu en bachelor i Kommunikation og Digitale medier på Aalborg Universitet, og jeg er sådan rimelig sikker på, at det er min drømmeuddannelse. ’Drømmeuddannelse’ eller ej, jeg læser noget, jeg brænder for og synes er så meget mere motiverende for mig som menneske. Følgelig har jeg fundet ro og blevet klar over, at det slet ikke var nødvendigt at tænke, som jeg gjorde dengang. Min omverden var forstående, mine veninder bakkede mig op og mine forældre synes, at det var fedt at se, at jeg tog ansvar og fandt min rette hylde. Også selvom det kostede mig to år. I lang tid følte jeg, at jeg havde spildt to år af mit liv, og alle mine veninder var foran mig. Det var ret hårdt at føle sådan. Men i dag ser jeg nærmere de to år som en god portion ekstra erfaring på opsparingen. For mig var dét at vælge forkert, grunden til at jeg senere valgte rigtigt. Vigtigst af alt har jeg fundet ud af, at man ikke behøver ramme plet, første gang man skyder. Det er okay at vælge forkert, og man behøver ikke have nogen fast plan.


STUDIERABAT PÅ ALLE FORESTILLINGER

Hvis du pastiller i dag, er du sikker på at få en god plads... Er du under 25 år eller studerende, kan du nyde vores forestillinger for kun 80 kr. fra mandag til torsdag. Pastil billetter til dig og dine medstuderende på aalborgteater.dk Du kan lige nu pastille billetter til: Et juleeventyr / Familieforestilling Persona / Drama Blodbadets Gud / Drama

3. Stop fra Gug / Impro Format / Kultursalon Dialog / Debat

FIND AALBORG TEATER PÅ


Politikkonference

TEKST PETER FISKER OG EMIL NJOR

Danske studerendes fællesråd (DSF) er en organisation hvis formål er, at lobbyere for danske studerendes politiske interesser på et nationalt plan. De afholder to gange årligt en politikkonference(PK) hvor delegerede fra alle landets universiteter og andre længere videregående uddannelsesinstitutioner er inviteret, og vi var med! Danske Studerendes Fællesråd repræsenterer alle landets studerende, og for de kan det, bliver de nødt til at kende disses holdninger. Dette er grunden til PK’s eksistens, da det er i denne forsamling hvor de papirer der fastlægger de studerendes holdninger, politikpapirene, bliver skabt. Et politikpapir har en varighed på 4 år, da man efter den tid antager at de studerende der var med til at gennemføre holdningerne i papiret er blevet færdig med deres uddannelse. Det resulterer i at på hver PK varetages et politikpapir vedrørende et givent emne, der netop er udløbet, og som der så skal udarbejdes et nyt til. Bolig med betydning Studerende fra universiteter (og de andre MO’er, men her bruger de en fælles betegnelse) i hele landet deltog i den veloverståede PK, som fandt sted d. 2-4. november. Det emne der blev diskuteret på denne politikkonference var boligpolitik. Det vil f.eks. sige hvor meget man synes det er rimeligt at en studiebolig koster, hvor langt det er okay at den ligger fra ens uddannelsessted eller hvordan man sikrer at studerende med særlige behov ikke bliver begrænsede pga. deres boligsituation. Emner som har været diskuteret på tidligere PK’er er blandt andet været finansiering af uddannelse eller SU. Ud over at diskutere studerendes holdninger til boligpolitik, blev der også diskuteret en arbejdsplan for den daglige ledelse i DSF, hvori der står hvad landets studerende mener at den daglige ledelse skal fokusere på i det kommende år. Det kunne f.eks. være at man skulle lægge et arbejde i at udnytte det kommende folketingsvalg til

december 2018 // AGENDA

28

Læsevejledning I DSF er der mange lange ord og navne på organer, så i daglig tale bliver mange af dem forkortet. Her er en liste over nogle af de mest brugte

DSF: Danske Studerendes Fællesråd MO: Medlemsorganisation i DSF. Studentersamfundet er fx. En MO i DSF. PK: Politikkonference. DSF’s to årlige landsmøder hvor MO’erne samles på skift

hos hinanden og diskuterer studenterpolitik. FU: Forretningsudvalget. FU består af 5 personer og står for den daglige ledelse i DSF at få en række politikere til at love ikke at skære i SU’en. Forretningsudvalget, som er den daglige ledelse i DSF, bliver også valgt på efterårets politikonference. Forretningsudvalget består af en forperson, som er kontaktpersonen udaftil for presse og lignende. Derudover sidder der også en næstforperson

for levevilkårspolitik, en næstperson for uddannelsespolitik, en organisationsansvarlig og et menigt medlem. Men politikkonferencen er ikke kun delegationsmøder og afstemninger, det er også en mulighed for MO’erne for at komme hinanden ved og danne netværk på tværs af uddannelsesinstitutioner.


Bolig med betydning Studerende fra universiteter (og de andre MO’er, men her bruger de en fælles betegnelse) i hele landet deltog i den veloverståede PK, som fandt sted d. 2-4. november. Det emne der blev diskuteret på denne politikkonference var boligpolitik. Det vil f.eks. sige hvor meget man synes det er rimeligt at en studiebolig koster, hvor langt det er okay at den ligger fra ens uddannelsessted eller hvordan man sikrer at studerende med særlige behov ikke bliver begrænsede pga. deres boligsituation. Emner som har været diskuteret på tidligere PK’er er blandt andet været finansiering af uddannelse eller SU. Ud over at diskutere studerendes holdninger til boligpolitik, blev der også diskuteret en arbejdsplan for den daglige ledelse i DSF, hvori der står hvad landets studerende mener at den daglige ledelse skal fokusere på i det kommende år. Det kunne f.eks. være at man skulle lægge et arbejde i at udnytte det kommende folketingsvalg til at få en række politikere til at love ikke at skære i SU’en. Forretningsudvalget, som er den daglige ledelse i DSF, bliver også valgt på efterårets politikonference. Forretningsudvalget består af en forperson, som er kontaktpersonen udaftil for presse og lignende. Derudover sidder der også en næstforperson for levevilkårspolitik, en næstperson for uddannelsespolitik, en organisationsansvarlig og et menigt medlem. Men politikkonferencen er ikke kun delegationsmøder og afstemninger, det er også en mulighed for MO’erne for at komme hinanden ved og danne netværk på tværs af uddannelsesinstitutioner.

Hammerslaget Derfor er der tradition for at der i løbet af PK afholdes nogle sociale arrangementer hvor delegationerne bliver rystet lidt sammen. Da et af temaerne til denne PK var udarbejdelse af et boligpapir var det første arrangement en boligquiz i bedste Hammerslag-stil. Her havde værterne fra SDU været inde på diverse boligsider og finde studieboliger, som man skulle gætte huslejen på ud fra boligens lokation og størrelse. Her var det selvfølgelig en fordel hvis man havde lavet et hold med folk fra forskellige byer og holdene kunne stadig byde i øst og vest. Udover at danne rammer for at folk kunne være sociale, gav det også et indblik i hvor forskellige forholdene er for studerende rundt om i landet. Man tager det tit for givet at andre studerende har det på samme måde som én selv, derfor er det vigtigt med denne slags øvelser som sætter ting i et bredere perspektiv. Mange blev da også overraskede over priserne, som dækkede alt fra 500 kr et sted ude på landet til 30.000 kr for en lejlighed på Vesterbro i København. Politiske superhelte En anden tradition til PK er kostumefesten om aftenen på andendagen. Temaet for denne PK’s kostumefest var “Superhelte” og alle delegationer var på forhånd blevet givet en superhelt, som de skulle klædes ud som. Mange valgte at være kreative og lave deres kostumer selv, hvilket var med til at give en god atmosfære til festen. Den lokale fredagsbar på universitetet lagde lokaler til festen, og selvom festen er ment som et afbræk fra alle de politiske diskussioner i auditoriet, et frirum hvor personlige interesser kan deles, så har mange

svært ved helt at slippe det politiske. Derfor er det normalt at se en livlig debat over en øl rundt om ved bordene, idet de uformelle rammer inviterer til en anden tone og dynamik end den der er i auditoriet. PK er derfor studenterpolitik fra start til slut, men ligesom at studenterpolitik er mange forskellige ting, så er måderne hvorpå vi snakker om det også mange, og på PK er der noget for alle: “Super fedt at mærke stemningen af ildsjæle både i plemun og til delegationsmøderne, hvor alle stemmer blev hørt”, fortæller Sandra Aynaddis Strabo og Emma-Sofie Hestbech, som også deltog i arrangementet, og fortsætter: “Som førsteårsstuderende samt førstegangsdeltager var det overordnet en positiv oplevelse at blive inddraget både i forhold til at udforme ændringsforslag samt det sociale liv på tværs af delegationerne. Vi er blevet modtaget med åbne arme, hvilket har givet os blod på tanden til at være aktiv på PK igen til foråret!”. Så hvad end man bedst kan lide debatter med faste procedurer i et auditorium eller er mere til en uformel snak over en øl eller på et dansegulv, så kan man altid finde et sted hvor man kan få medindflydelse og påvirke sine omgivelser hvis man ønsker det!

december 2018 // AGENDA

29


10

+ 1 questions for Dimitrios Raptis

associate professor

1 2 3 4 5 6 7 8 9

10 11

Describe yourself with 3 words: “It is complicated.” What did you want to become as a child? An archaeologist. I guess watching all those Indiana Jones movies had an effect on me. What is your greatest academic achievement? Receiving in 2015 the MobileHCI Lasting Impact Award for a research paper I wrote with some great colleagues for the MobileHCI 2005 conference. If you won 10 million DKK, what would you do? The same things as today, except maybe buying a house. But I would also try to arrange to take some months off from work and drive around the globe in an old Land Rover Defender. What is the craziest thing that has ever happened to you? Almost 15 years ago I was on holidays in Middle East with a small group of friends. As we took a break from driving and while being in the middle of nowhere, a shepherd came and asked us in fluent English where do we come from. Next thing I remember is the shepherd reciting ancient Greek texts. We have learned an important lesson that day: Never judge a person from the way they look or the job they do. If Santa would appear in the guise of a person - Who, dead or alive, would you want it to be? Wouldn’t be fun to hang around Jack Kerouac in a smoky old bar while he is dressed up as Santa and telling stories from “On the Road”? What is the worst thing about your job? The constant struggle to balance teaching, researching and administrative tasks. What is the best Christmas present you have ever been gifted? A trip to Zanzibar. What animal would you be? “- A lobster. - A lobster is an excellent choice.” The Lobster, movie What is your favorite Christmas tradition? The Christmas dinner with family and friends. Which project are you working on right now? I am working on understanding how to bring together provocation and interaction design by studying how people experience provocative technological artifacts that challenge their everyday practices and beliefs on various topics (such as energy consumption, political issues, etc.)

december 2018 // AGENDA

30


God jul, godt nytår og fornøjelige eksamener. Vi ses næste semester hvor vi allerede nu har lagt i ovnen til et brag af et blad. Glæd jer! FØLG OGSÅ AGENDA PÅ

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U


HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Find din cand.it.-uddannelse på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

Profile for Agenda - de studerendes blad på AAU

Agenda December 2018  

Kære læser Julen er over os, og ved en tur i byen bliver vi næsten tvunget i julestemning ved synet af julelys, duften af brændte mandler o...

Agenda December 2018  

Kære læser Julen er over os, og ved en tur i byen bliver vi næsten tvunget i julestemning ved synet af julelys, duften af brændte mandler o...

Advertisement