Agenda Marts 2020

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // Marts 2020

2020 GENVEJEN TIL ARBEJDSMARKEDET: AAU CASE COMPETITION 2020: MÅL ELLER SELVMÅL STUDIEMILJØDAGEN PÅ AALBORG UNIVERSITET

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Vi er tre måneder inde, og nu har vi for alvor taget hul på det nye årti. Det er tid til noget nyt - Eller er det?

Marts 2020 16. årgang nr. 2

Siden årtusindeskiftet har vi snakket om året: 2020! Ting som skulle være afsluttet, startet eller ændret. Men hvad er der reelt sket?

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Et nyt år inspirerer til at kigge både bagud og frem, derfor gør vi det samme.

LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

Læs med om drømme om en ny spændende kreativitet som kan implementeres i studiemiljøet. Læs med om det sted vi står i dag, og læs med om de drømme der brast - og ikke mindst; hvorfor.

TEKST // KATRINE DETHLEFSEN MAJKEN RAVNKILDE FREDERIK VRIST HANSEN FREDERIKKE TAST STINE FUNDER POULSEN MARTIN INGVERSEN

Læs med og stik en finger i jorden, gør status og se fremad.

Rigtig god læselyst

DIVERSE// @AAUMEMES_

Med venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

DIANNA KORSHØJ

HEIDI GRAM WALLIN

MAJKEN RAVNKILDE

STINE FUNDER POULSEN

KATRINE DETHLEFSEN

SØREN MALTHE

JACOB BLASIUS MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN THOMSEN

FREDERIKKE SOFIE TAST

JEPPE BRÜGGERT

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN FREDERIK VRIST HANSEN

AAUMEMES_

04

D E T D E R B LE V E F T E R L A DT

06

1 0 S PØ RG S M Å L T I L P R O F E S S O R E N

07

E T FA LD I T RIVS LE N P Å A AU

08

T RIVS E L I H ØJ S Æ D E T

10

G E N VE J E N T IL A R B E J D S MA R K E D E T

14

VIRKE LIG H E D STJ E K

DET DER IKKE KOM MED I 2020 HANNE TANGE

16 18 20 22 24

10

AAU INSIDE - DIREKTE FRA KILDEN STUDIEMILJØDAG PÅ AAU AAU CASE COMPETITION DET GRØNNE JOBMARKED

Samfund

16

Å RE T 2 02 0 MÅL ELLER SELVMÅL

K RE AT IVIT E T

VIRKELIGGØRELSE AF IDEER

AUST RA LIE N I F LA MME R DET KOM PLUDSELIG HELT TÆT PÅ

KA N D U T RO PÅ D I G S E LV

FILMANMELDELSE: DU FORSVINDER

AG E N DA I F RIG E A R HVORDAN GÅR DET MED DIT NYTÅRSFORSÆT

18

UNDERHOLDNING M ØD RE DA K T ION E N MADS TRUDSLEV

22-31

MARTS ‘20

MÅNEDENS AGENDA

AAU

ST IL N YS G E RRIG H E D E N ÅBEN ARBEJDSDAG

JODEL NÅR STEMNINGEN BLIVER ANONYM

A AUM E M E S _ SJ OVE RE N NÅR DU VIL TAGES USERIØST

22

TEKST STINE FUNDER POULSEN

Vi er nu trådt ind i året 2020, et nyt semester er i gang, og vi kigger allerede mod de kommende år. Men her i foråret er det måske også tid til at kigge på noget af det, der ikke kom med. De ting, der fyldte for meget i budgettet, og vi derfor lod ligge.

Tysk og spansk

Aalborg universitet valgte i november 2019 at lukke for optaget på flere af de små sproguddannelser. Det drejer sig om Tysk; International virksomhedskommunikation i tysk samt International virksomhedskommunikation i spansk.

Lukningerne betyder, at ingen nye eller sidefagsstuderende kan komme ind, mens de, der er i gang får lov at færdiggøre deres uddannelse.

De, der færdiggør deres bachelor på spansk og tysk virksomhedskommunikation efter 2020 må imidlertid finde en anden kandidat. Dekanen på Det Humanistiske Fakultet, Henrik Halkier, i første omgang ønskede at flytte retskravet for spansk og tysk virksomhedskommunikation. På aau.dk kan man læse at “Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af din bacheloruddannelses fagområde”. Har man 4

Marts 2020

// agenda

en bachelor i spansk virksomhedskommunikation, er man således sikret adgang til en kandidat i spansk virksomhedskommunikation. Dette retskrav ønskede dekanen imidlertid at flytte for SIV-uddannelserne (international virksomhedskommunikation), således at de studerende kunne søge ind på en anden kandidatuddannelse - for eksempel international virksomhedskommunikation i engelsk (frem for spansk).

Kandidatuddannelsen i almen tysk opretholdes dog for dem, der har retskrav. Begrundelserne for lukningen er økonomisk og at der ikke er nok, der optages. Alligevel møder den stor kritik, både fra de studerende, gymnasielærere og erhvervslivet.

De studerende og ansatte på uddannelserne finder, at uddannelserne både har stor værdi og at der er nogle tætte, unikke studiemiljøer her. Gennem processen synes der i øvrigt at have været dårlig kommunikation mellem uddannelserne og ledelsen. Anne Sofie Færk, der færdiggør sin bachelor i spansk virksomhedskommunikation til sommer, udtalte således til Magisterbladet: “Vi fik at vide [...], at vi havde tre måneder til at

finde ud af, hvad vi så ville, da det er deadline for kandidattilmeldingen. Det var meget chokerende, for vi vidste ikke engang, at faget var lukningstruet”.

Dekanen har siden, på baggrund af protest fra de studerende, besluttet at flytningen af retskravet skal gælde fra 2021 frem for 2020. Det vil sige at dem, der er færdige til sommer kan fortsætte på kandidaten, mens dem, der bliver færdige senere, skal finde en anden kandidat, hvilket betyder at de må flytte fag eller universitet.

Ud over den dårlige kommunikation med de studerende får beslutningen også kritik, da der kommer mangel på tysk- og spanskundervisere i gymnasiet samt sprogkyndige i erhvervslivet, blandt andet turismen. Lukningen igangsættes desuden før man har set effekterne af Den Nationale sprogstrategi 2017, og fordi lukningen samtidig sætter en kæp i hjulet for udviklingen af strategien. En af begrundelserne for lukningen var, at der ikke var nok interesse i uddannelserne. Dette har længe været et problem: et problem, man har forsøgt at imødegå med en national strategi, der sætter fokus på sprog gennem hele uddannelsessystemet. Imidlertid

har man endnu ikke kunnet nå at se effekten, og med lukningen af sprogfagene kommer der mangel på gymnasieundervisere, der kan videreføre de sproglige kompetencer.

Lukningerne kommer i kølvandet på lukningen af mindst 32 andre sprog- og kulturstudier.

Lukninger, der ifølge Magisterbladet kommer til at have konsekvenser, fordi der bliver færre og færre muligheder for almen lære om andre kulturer og sprog. Når uddannelserne lukker er det ikke et symptom på, at der ikke er behov for at kunne blandt andet tysk. Således skriver Folkeskolen.dk om det internationale erhvervsliv at “Tyskerne sælger gerne deres produkter på engelsk, anderledes forholder det sig, hvis de skal købe produkter udefra. Her forventer de – især de mellemstore virksomheder – at man kan tale deres sprog på forhandlingsniveau.”

"

Indtil videre er Langagervej 2 stadig åben, og du kan holde dig opdateret på deres hjemmeside og Facebookside.

Flytningen har betydet omrokeringer for Kroghstræde 3, der nu skal huse de mange studerende, der bruger de fantastiske omgivelser ved Langagervej 2 som studiepladser, de mange bøger samt det venlige og kompetente personale fra biblioteket. For mange studerende, især fra de uddannelser, der ikke har grupperum, er det enormt vigtigt med et godt studiemiljø, med siddepladser samt rolige og stille omgivelser,

Sådan fortæller en Dianna Korshøj, sociologistuderede og repræsentant for deres studienævn, om sin oplevelse af de gamle lokaler. På et studienævnsmøde fik de lettet at vide fra instituttet at lokalerne var blevet opsagt, og studiet skulle flytte. Det var tilsyneladende noget der var blevet kæmpet for, mens studienævnet intetvidende også forsøgte at finde besparelser og optimeringer.

“Prioritering var helt sikkert den rigtige, men jeg bruger meget mindre tid på uni nu i forhold til før. [..] om det er manglende hygge i de nye lokaler, eller dét, at jeg som lyn fra en klar himmel blev fjernet fra det sted, jeg blev genfødt som studerende, kan jeg ikke objektivt vurdere, for lokalerne er fine og vi har hvad vi skal bruge.”

Her var der, som med sproguddanneslerne, dårlig kommunikation mellem uddannelserne og administrationen i forbindelse med lukningen. De, der berørtes af lukningen, altså de studerende, fik informationer sent, studerende måtte finde andre steder at afholde gruppemøder og vejledninger, og studiesekretæren måtte på overarbejde for at finde lokaler til studieforeningens arrangementer.

“Beslutningen blev taget pludseligt og uden indflydelse fra de studerende eller underviserne”

Vi må altså forstå at lukningen af tysk og spansk er et tab for universitetet, for det danske erhvervsliv og for gymnasiet. Og at besltuningen blev taget pludseligt og uden indflydelse fra de studerende eller underviserne.

Langagervej 2

Aalborg Universitetsbiblioeteks hovedafdeling, hvis bygning ligger i øst, tæt på campus øst, flytter, og skal nu huses på Kroghstræde 3. På AAU inside kan man læse at “Flytningen giver både besparelser på husleje og en lettere adgang til biblioteket for studerende og ansatte”, idet det med placeringen på Kroghstræde bliver mere centralt. På siden kan man yderligere læse at “Vi går nu i gang med at planlægge, hvordan vi rent praktisk når i mål med at åbne Universitetsbiblioteket til januar 2020 i nye rammer tættere på uddannelses- og forskningsmiljøerne i Aalborg Campus Øst”.

der giver plads til både fordybelse og gruppearbejde. Denne rolle har Langagervej for mange udfyldt. Det bliver spændende at se, hvordan universitetet og biblioteket løser de logistiske udfordringer i forhold til flytningen.

Kroghstræde 5

Ud over universitetesbibliotekets bygning er flere af universitetets andre lejemål ligeledes blevet sløjfet, herunder Kroghstræde 5. Her havde sociologistudet udgangspunkt sammen med socialrådgiveruddannelsen som brugte faciliteterne, såsom undervisningslokaler sammen med beskedne og tyndslidte grupperum.

Mange studier har ikke en fast grundpille, og mange studerende har ikke adgang til aflukkede grupperum, men værdien af det synes ikke uvæsentlig:

Vi mener ikke, at man ikke må spare, lukke ned for uddannelser eller bygninger, ændre på forhold. Nogle gange kan det føre gode ting med sig, nye muligheder. Men vi mener, at man må anerkende og huske de tab, det medfører, når man sparrer. At det ikke blot er bygninger, penge og plads man berører. Det er også alle de mennesker, der har set deres fremtid i dem.

Dem, der er afhængige af dem, fra dag til dag.

At det er de studerende og underviserne, der i sidste ende udgør universitetet, og at de som sådan fortjener en vis respekt, selv når man vælger at trække tæppet væk under dem.

“Da jeg startede min uddannelse gik alt op i en højere enhed; det var drømmestudiet, og det var her jeg følte mig hjemme.”

Marts 2020

// agenda

5

10

spørgsmål til Hanne Tange

1. Beskriv dig selv med 3 ord:

Ansvarlig, kreativ, frihedssøgende

2. Hvad ville du være som barn?

Arkæolog

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

Min bog ’Teaching Practices’ (Routledge 2020/21) – mange års forskning kogt ned til 13 kapitler

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Søge orlov tre år, leje et hus på en skotsk ø, skrive en roman, bestige bjerge – og sikkert komme hjem i utide, fordi jeg ikke kunne undvære kolleger og studerende

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig?

At løbe tør for marcipanbrød på vej op ad Kilimanjaro

6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

Den skotske forfatter Lewis Grassic Gibbon

7. Hvad er det værste ved dit arbejde?

Politikere – eller snarere politiske indgreb som dimensionering, besparelser og fordanskning af internationale uddannelser

8. Hvad er din livret?

Indian curry – Glasgow style

9. Hvilket dyr ville du være?

Skotsk vildkat

10. Hvad er dit nuværende projekt?

Der er to – konsekvenser af ’fordanskning’ på internationale uddannelser + udvikling af en aktivistisk tilgang til interkulturel læring.

6

Marts 2020

// agenda

Et fald i trivslen på AAU AAU Inside - Direkte fra kilden De er glade i Esbjerg, men trives mindre godt på SAMF. Faldet i trivslen er næsten lige stor for kvinder og mænd, mens ældre medarbejdere og VIP’er har oplevet det største fald i trivslen.

Efter en lille stigning i trivslen sidste år på Aalborg Universitet faldt scoren fra 2018 til 2019 fra 67,7 til 65. Men det dækker over store forskelle med stigninger og fald i trivsel - både i organisationen og også geografisk. Det er tydeligt, når man læser den seneste udgave af Aalborg Universitets trivselsmåling.

Der er bl.a. sket et stort fald i trivslen på AAU Innovation og SAMF, henholdsvis et fald i scoren fra 72 til 62 og fra 66 til 58. Medarbejderne i Esbjerg er med en svag stigning stadig de mest tilfredse.

Med en trivselsscore på 71,5 i 2019 ender de et godt stykke over gennemsnittet.

- Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at trivslen sammenlagt falder, siger rektor Per Michael Johansen, men han vil ikke give sig i kast med spekulationer om, hvad årsagerne kan være.

- Der er rigtigt mange faktorer i spil, både interne og eksterne, som kan forklare den vigende trivsel. Du kan ikke bare generalisere og sige: ”det er også de seneste års besparelser, der er skyld i det”.

I stedet bør alle ledere nærlæse rapporten og drage konklusioner for deres respektive områder. Det er i sidste ende os i ledelsen i samarbejde med lokale samarbejdsudvalgs- og arbejdsmiljørepræsentanter, der skal finde svarene og anvise løsninger, siger rektor.

Sidste år var der for første gang fokus på mobning, chikane, trusler eller vold. Her er andelen, der svarer, at de inden for de seneste 6 måneder har været udsat for mobning m.m. den samme som året før, nemlig 4%. Modsat året før er der dog i 2019 slet ingen, der

oplever det jævnligt. I 2018 var der 1%, der havde sat kryds ud for den svarmulighed.

Sidste år annoncerede rektor en nultolerance over for chikane og mobning, og den holdning står han ved.

- Det er og skal aldrig være acceptabelt ikke at udvise ordentlighed over for sine kollegaer uanset om det er i relationen leder til medarbejder eller kollega til kollega, siger rektor.

Der er ikke store udsving i den oplevede trivsel, hvis man deler medarbejdergruppen op i alder, køn mm.: • • •

Samlet set er den oplevede trivsel for VIP faldet fra 68,2 i 2018 til 64,2 i 2019. For TAP er de samme tal 66,7 til 65,5.

Både kvinder og mænd har oplevet et fald i den oplevede trivsel. For kvindernes vedkommende et fald fra 66,8 til 63,9, mens det hos mændene er lidt mindre.

Det er fortsat de yngste medarbejdere under 30 år, der oplever den højeste trivsel, endda med en lille stigning i forhold til sidste år. Nu er scoren 71,7. De 40-49 årige oplever trivslen lavest med en score på 63,6 og med et lille fald ift. sidste år. Medarbejdergruppen over 60 år oplever det største fald i trivslen i forhold til 2018, fra 70,5 til 64,4.

Svarprocenten er steget i forhold til 2018 og er nu 73%.

Lagt online: 12.02.2020 // Tekst: Bo Jeppesen, Rektorsekretariatet Marts 2020

// agenda

7

Trivsel i højsædet

Studiemiljødagen på AAU TEKST MARTIN INGVERSEN

Det gode studieliv

Aalborg Universitet er altid igang med spændende initiativer, og denne gang er det studiemiljødagen, der er på dagsordenen. Studiemiljødagen har eksisteret i nogle år, og har haft stor succes, når det kommer til forandringer på AAUs campus.

Denne gang gæster titlen DET GODE STUDIELIV studiemiljødagen! Her kan man berige sig med nye brugbare værktøjer, når AAU’s studiemiljøråd d. 26. marts kl. 15-20 sætter spotlight på det gode studieliv, for både nye og rutinerede studerende. Her vil blive afholdt meningsfulde oplæg og workshops, der skal imødekomme spørgsmål som: Hvordan holder du en sund balance mellem studiet og dit øvrige liv uden for studiet? Hvordan undgår du, at pres bliver til stress? Hvordan håndterer du forskelligheder og uenigheder i studiegrupper? Alt sammen noget, vi alle kender til. Ydermere vil der blive afholdt en idé-cafe i løbet af dagen, hvor man vil få rig mulighed for at sætte sit præg på det sociale studiemiljø og det gode studieliv. Hvis du også sidder med tanker om, hvordan et godt studiemiljø bør skrues sammen, har du nu mulighed for at bidrage både under de planlagte workshops og til idé-cafeen. Du vil blive garanteret en spændende og oplevelsesrig dag med ny viden, inspiration og motivation. Du får også mulighed 8

Marts 2020

// agenda

Dine ideer, din virkelighed

Kunne du også tænke dig at få et større indblik i Studiemiljørådets initiativer, så har du nu muligheden for at deltage til studiemiljødagen på Aalborg Universitet.

Du kan læse mere om arrangementet på begivenheden på AAU’s Facebookside eller på studiemiljøhjemmesiden, hvor du også kan tilmelde dig: https://www.studiemiljoe.aau.dk/Studiemiljoedag/ for ømme lattermuskler, når improkomik-teatergruppen KOSMONAUTERNE som afslutning sætter en komisk krølle på ”det gode studieliv”.

Vi anbefaler derfor varmt, at du tager dine studiekammerater med til dagen!

Indflydelse giver pote

Der har førhen været afholdt den slags events, og sidste år var det titlen ”Extreme makeover studiemiljø edition. Dit studiemiljø - dine ideer”, der satte dagsordenen. Her deltog 85 personer til studiemiljødagen, hvor alle gode idéer til forbedring af det fysiske studiemiljø på AAU blev luftet og udviklet. Her arbejdede 11 grupper med forskellige cases, som skulle tage afsæt i lokale studiemiljøer, hvor de mente at stedet manglede et studiemæssigt opkvik. Eftermiddagen blev rundet af med kåringen af den bedste case, som samtidig vandt realiseringen af deres case

til en værdi af 100.00 kroner. Vinderne blev fire studerende fra medicin med industriel specialisering, Marie Skovgaard Stephansen, Frederik Østergaard Klit, Maja Zimmer Jakobsen og Katja Lund Cliff. De vandt med casen Niels Jernes Vej 8A - Studiesal, hvor de blandt andet foreslog at opdele lokalet i to, så der bliver et stort rum med fagligt fokus og en lille afdeling til hygge og afslapning i pauserne. Dommerpanelets begrundelse lød således: ”I tager et eksisterende rum, som ikke rigtigt fungerer, hvor der er rigtig mange studerende inde, som skal bruge det i deres hverdag som studierum. Med simple greb og gode ideer får I samlet de ting, der er relevante for studiet og gruppearbejdet i studiearealet og placeret de sociale aktiviteter i et socialt rum. Så med ret simple midler får I lavet noget, som virkelig bliver et godt studieområde, der både har funk-

tionsdelingen og identifikation i indretningen. Så det er godt set – og realiserbart!”

Idéerne fra de øvrige cases tog Campus Service med i deres videre arbejde med det fysiske studiemiljø. Det betyder, at hele eller dele fra de øvrige cases sidenhen også er blevet realiseret.

Dette kan vi alle nyde godt af, og takket være de fremmødte ildsjæle - For det er jer derude, der gør forskellen og sætter dagsorden for et godt studiemiljø.

Hvorfor et godt studiemiljø?

Et godt studiemiljø er altafgørende og en vigtig spiller, når det handler om at finde sig til rette i et nyt studie, ny by samt nye omgivelser. For mange studerende på de danske universiteter, specielt på humaniora, har man et begrænset antal forelæsninger om ugen, og derfor kan det være svært at finde tid og sted til sine medstuderende. Derfor er et godt studiemiljø afgørende, når det kommer til frafaldsprocenter og de studerendes trivsel. Det er ikke alene i forelæsningslokalet, man udvider sin faglige og sociale horisont, faktisk er det i sociale omgivelser, man rigtig får sparret og afprøvet viden. Derfor er det essentielt for et universitet at have stærke rødder i studiemiljøet, for netop at skabe plads til at studerende mødes og filosoferer omkring alt mellem himmel og jord. Et godt studiemiljø kræver de studerendes perspektiv og erfaringer, og derfor er det vigtigt som studerende at deltage ved disse arrangementer og at sætte dagsordenen for et godt studiemiljø, for det er jo trods alt os der skal bruge det. Så derfor er der brug for jeres fremmøde og energi, når der skal prikkes hul på studiemiljøboblen.

Studiemiljørådet Rådet er nedsat af direktionen som rådgivende organ for prorektor for uddannelse, der er formand for rådet.

Medlemmerne af rådet er prorektor, prodekan for uddannelse, en institutlederrepræsentant, en studielederrepræsentant, en repræsentant for studienævnsformændene, Studiechefen, lederen af AAU Studievejledning, studiemiljøkoordinator ved Campus Service, studenterrepræsentanter for hvert Akademisk Råd, de to studerende i AAU’s bestyrelsen og eventuelt en studenterrepræsentant fra hhv. Campus Esbjerg og København (i alt op til ni studerende).

Studiemiljørådet varetager hele Aalborg Universitets interesser inden for området og har bl.a. til formål at sikre, at der iværksættes tiltag på tværs af universitetet til styrkelse af det fysiske, psykiske, æstetiske og digitale studiemiljø på institutionsniveau.

Marts 2020

// agenda

9

Genvejen til arb case AAUcompetition TEKST FREDERIK VRIST HANSEN

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at studerende bliver tilbudt job efter deltagelse i Aalborg Universitets Case Competition.

Med bæredygtighed som fokus fra TDC Group, har studerende i år endnu engang mulighed for at vise sig frem.

Vigtige datoer 18. marts - Indledende runde på Create 19. marts - Finale i Musikkens Hus

10

Marts 2020

// agenda

Når Create onsdag d. 18. marts traditionen tro sparker dørene op for årets indledende runde i Aalborg Universitets Case Competitions [AAUCC], banker deltagerne samtidigt på døren til et fremtidigt job. Foran en fagjury får deltagerne, der alle er studerende, mulighed for at vise deres kompetencer og færdigheder frem. Det, der kæmpes om, er I første omgang én af de fire eftertragtede finalepladser til dagen efter i Musikkens Hus, hvor titlen som årets vinder af AAUCC endegyldigt bliver afgjort, og hvor pengepræmier for 21.000 ligeledes vil blive uddelt. Titlen og pengene er dog langt fra det eneste, der kæmpes om, hvor erfaringen derfra, et styrket CV og ikke mindst et udvidet netværk i erhvervslivet kan vise sig at blive langt mere værdifuld.

Det er i år femte gang at AAUCC afholdes, og som altid, når konkurrencen løber af stablen, inviteres der en ekstern partner ind udefra som leverer og præsenterer casen for de engagerede deltagere. I år er denne partner telekommunikationsvirksomheden TDC Group, som dermed går i blandt andre mejerigiganten Arla, samt det ledende ingeniør-, design- og konsulentvirksomhed Rambølls fodspor som caseejer på AAUCC. Under overskriften ´The City of Tomorrow´, har TDC Group præsenteret temaet ´Sustainable Communities in a Digital Society´ som årets case, hvor studerende i grupper af fire

bejdsmarkedet vil arbejde på at finde et løsningsforslag på én af følgende tre problemstillinger, som vil blive yderligere uddybet på dagen for AAUCC: 1) Hvordan kan IoT- (´Internet of Things´, eller på dansk: intelligente automatiseringer) og 5g-løsninger gøre Aalborg til en mere attraktiv by for virksomheder og borgere?

2) Hvilke tekniske- eller forretningsinitiativer kan hjælpe på at bygge en en stærk relations mellem stakeholders?

3) Hvordan kan IoT hjælpe med at opbygge et trygt miljø for Aalborgs borgere?

rer ikke betyder noget når handler om kreativitet og finde løsninger - hvilket betyder at alle kan være med. [...] På Aalborg Universitet reagerer vi med en masse forskellige kompetencer, da vi er et vidtstrækkende universitet”.

En af de senere vindere af casen samme år, Steffen Foldager Jensen, udtaler ligeledes til en artikel på AAUCC´s hjemmeside, at det heller ikke var hans indtryk, at det var den enkeltes kompetencer indenfor et specifikt felt, som var afgørende for, hvordan man blev vurderet, men snarere, hvordan man gjorde brug af sine erfaringer:

"

Hvilken af de tre problemstillinger som hver af de 15 grupper kaster sig over, hvordan de går til opgaven, og hvilke værktøjer der tages i brug, ligger deltagerne frit for. Tidligere år har der derfor været både grupper på tværs af studieretninger, samt flere homogene grupper, hvortil AAUCC derfor ikke begrænser sig til nogle bestemte studier. Ligeledes er der heller ikke krav til f.eks. karakterer eller interesser - for som, den tidligere stifter af og head of AAUCC, Kenneth Dam Røn Jensen også udtalte til AAUCC´s hjemmeside op til 2018-udgaven af case competition:

I forhold til at løse de cases deltagerne påtager sig, kan det altså nemt vise sig at være en styrke i projektet at arbejde i tværfaglige teams, bruge hinandens forskellige viden og erfaringer. Som Rasmus Gade Laursen der ligeledes vandt AAUCC 2018 udtalte, da han blev bedt om at give gode råd til fremtidige deltagere, så kan det være “(...) en god ide at lytte til hinanden og bygge videre på hinandens ideer”.

Erhvervslivets vej til de studerende

Når 60 engagerede studerende er samlet om at løse fremtidens udfordringer, er det noget, der vækker opsigt hos flere firmaer og erhvervsdrivende. Flere af disse vil således være at finde under finalen i Musikkens Hus d. 19. marts, hvor de foruden at være til stede under præsentationen af de fire finaleprojekter ligeledes vil deltage i et networkningsarrangement. Her får firmaerne og de studerende mulighed for at se hinanden an, lære hinanden at kende, og skabe det netværk, som kan matche den helt rigtige til et fremtidigt job.

dine karakterer betyder ikke noget når det handler om kreative løsninger

“Det gode ved at deltage er at dine karakte-

“Nye deltagere skal være opmærksomme på, at de mest interessant perspektiver ikke nødvendigvis altid stammer fra noget videnskabeligt. I stedet for at tænke specifikke studieretninger i den kreative proces, kan man med fordel trække på forskellige hverdagsoplevelser, som vi alle har gjort i forskellige situationer”.

På deres hjemmeside skriver AAUCC ligeledes, at selve formålet med case competition er rekruttering og branding af arbejdsgivere, hvor det som de skriver “(...) er mere reglen end undtagelsen, at jobs bliver udfyldt som et resultat Case Competition”. I de foregående fire

Marts 2020

// agenda

11

at score et job og vise sig frem for mulige arbejdsgivere, ser andre en case competition som en proces i deres udvikling, og som en værdifuld erfaring. Steffen Foldager fremhævede nogle måneder efter sin sejr, at han gennem deltagelsen havde opnået en stærkere indsigt i og mening om hans egne kompetencer, hvilket han så som en klar fordel at kunne sætte ord på overfor en potentiel arbejdsgiver.

Andre perspektiver på den lærerige erfaring kan man læse på AAUCC´s hjemmeside. Studerende fra det første vinderhold nogensinde af AAUCC: Jannick Kjær Jørgen, Marie-Louise Knop Lund og Anders Søbye, blev bedt om at se tilbage på, hvad de havde fået ud af deltagelsen: Anders: “Vi ved nu, at vi kan løse et problem i den virkelige verden, hvilket vi ikke er vant til [ift. studiet]. Vi har vist, at vi kan tænke ud af boksen, hvilket vi antager har stor værdi i virksomhedernes øjne. Så dette er en

12

Marts 2020

// agenda

stor mulighed for os til at øve os - og så er det samtidigt sjovt”.

De fire vindere af den første udgave af case competition studerede alle Nanoscience, og ifølge Marie-Louise havde de derfor heller ikke en særlig interesse i den specifikke case det pågældende år, som var leveret af rådgivningsvirksomheden COWI. Det, der tiltrak gruppen, var som Jannick udtalte, muligheden for at bruge den viden og de kompetencer de havde tilegnet sig til at løse problemer i den virkelige verden; “På den måde var det med til at lære os meget om os selv”.

Når 15 grupper kæmper mod hinanden om sejren og pengepræmien, giver det sig selv, at ikke alle kan vinde. Og selvom Jannick, Marie-Louise og Anders m.fl. har været så dygtige og heldig at vinde en case competition, er det ikke ensbetydende med, at de er de eneste der har fået noget ud af deltagelsen.

Erfaringerne man opnår gennem deltagelsen kan være lige gode, om man vinder eller ryger

tidligere ud. Deltagerne opfordres derfor også til at lytte, lære og måske endda hjælpe hinanden undervejs, i stedet for at se hinanden som konkurrenter. Jonas som er graduate hos TDC Group, udtale i en video til AAUCC´s LinkedIn: “Årsagen til at studerende skal deltage i Case Competition er fordi, at det tillader os at bygge bro mellem den akademiske og virkelige verden. De værktøjer, du får, vil hjælpe dig med at se et nyt perspektiv i den akademiske verden, og de vil også hjælpe dig til at forstå i, hvilken retning du nu vil gå, og hvilke sider af dig selv du skal arbejde på”.

Lytter man til tidligere deltagere og folk omkring de forskellige case competitions, er der altså mange gode grunde til enten selv at deltage, eller at slå en smut forbi Musikkens Hus d. 19. marts som tilskuer og lade sig inspirere, når dørene åbner for årets finale.

Marts 2020

// agenda

13

VIRKELIGHEDSTJEK Er du klar til det grønne jobmarked?

En nyuddannet ven gik for et par uger siden til jobsamtale hos en større virksomhed, og blev som det første spurgt: “Hvad har du gjort for at mindske dit Co2 fodaftryk i dag?”

Virksomheden beskæftiger sig ikke specifikt med miljøprodukter, men den grønne bølge er begyndt at skylle ind over det danske arbejdsmarked. Når du som nyuddannet fra Aalborg Universitet inden længe skal finde arbejde, vil det derfor være en fordel for dig, hvis du har klædt dig godt på til fremtidens grønne arbejdsmarked.

Jeg har derfor samlet 8 forslag til hvordan du som nyuddannet kan være med til at gøre din kommende arbejdsplads lidt mere grøn.

Nogle af dem vil virke indlysende, men selvom der endda kan være penge at spare for din kommende arbejdsgiver, er der mange, der endnu ikke har foretaget disse ændringer.

Lige et ekstra godt råd: Hold dig i starten til at foreslå et eller to af punkterne, indtil du er veletableret i virksomheden. Rom blev heller ikke bygget på én dag.

CO

2

Gør dig selv til en mere attraktiv og hjælp din fremtidige virksomhed.

1. Skriveredskaber

En ting mange virksomheder glemmer at tænke på, når de “går grønt” er skriveredskaber. Tusindvis af brugte kuglepenne af plastik bliver årligt smidt ud, men der findes faktisk bionedbrydelige alternativer og penne der kan genfyldes.

2. Papir

Miljøvenligt kopi- og printerpapir er efterhånden så billigt, at det næsten ikke kan betale sig ikke at vælge det. På min egen arbejdsplads arbejder vi desuden lige nu på et projekt, hvor vi vil plante nye træer for de der bruges i produktionen af det papir vi sælger, så der er mange muligheder hvis man kigger efter virksomheder som tager ansvar for miljøet.

3. Samkørsel

Som du ved, er en af de helt store miljøsyndere bilen.

Hvis du får arbejde i en større virksomhed kan du organisere en samkørselsordning for dig og dine kolleger.

Det er min erfaring, at det også giver et meget bedre arbejdsmiljø hvis man følges på arbejde.konkret og skriv i stedet “stor praktisk kommunikationserfaring” og ”har nemt ved skiftende arbejdsopgaver”.

4. Emballage

Sender din nye arbejdsplads pakker eller breve ud til folk? Så er miljøvenlig emballage en nem måde at vise virksomhedens grønne profil på. Især da kunden kommer til at stå med jeres pakker og breve i hånden.

14

Marts 2020

// agenda

5. Printere

Når dine blækpatroner er løbet tør eller din printer er stået helt af, så skaf dig af med den på en miljøvenlig måde. Nogle producenter som f.eks.

Brother tager imod gamle toner, patroner og printere.

6. Kommuniker online

I stedet for at efterlade små sedler på din kollegas skrivebord, så brug digitale notesystemer og spar på papiret. Det vil også på sigt spare virksomheden penge.

7. Papirhåndklæder

En af de store syndere, der bliver overset, på mange virksomheder er forbruget af papir til at tørre hænder i på toiletterne. Du kan foreslå, at I skifter til miljøvenlige alternativer som f.eks. papir fra svenske Tork.

8. Strøm

Husk at slukke for eller slå sleep-mode til på al elektronisk udstyr der ikke behøver stå tændt natten over. Med bevægelsesaktiveret belysning undgår I også, at lyset brænder unødigt længe i områder af virksomheden, hvor I ikke kommer ofte.

Om skribenten

Benjamin Alkærsig Christensen er historiker og journalist og arbejder i dag som webassistent hos onlinevirksomheden Grafical.dk, hvor han har været med til at implementere nye grønne tiltag. Derudover skriver han freelance for Illustreret Videnskab Historie og flere andre medier.

Han har desuden været involveret i implementeringen af nye grønne projekter i Estland som en del af Det Danske Kulturinstitut.

Marts 2020

// agenda

15

2020 Mål eller selvmål? Årtiet har talt sine dage, og nu skal vi vænne vores vanefunktionelle hjerner til at skrive 2020.

Men som altid ender årstallet som en overstreget krusedulle i hjørnet af papiret.

Et nyt årti kræver nye mål, og nye mål kræver en revurdering af de gamle. 10’erne har i sandhed været begivenhedsrige, hvor etik, miljø, økonomi og konkurrenceevne især har været omdiskuteret. I 10’erne blev Trump præsident af USA, England nåede lige akkurat at forlade EU, Californien, Amazonas og Australien har lidt under voldsomme skovbrande, Kina blev verdens førende land indenfor vindenergi, protester mod 16

Marts 2020

// agenda

diktatorer førte til Det Arabiske Forår, ISIS har traumatiseret den vestlige verden gennem terroraktioner, og svenskeren Gretha Thunberg strejker fortsat for klimaet. Mange ting er sket, nye værdipolitiske arrangementer er sat på dagsordenen. Det ville være forkert at sige, at verden har ligget på den lade side på det sidste.

Vækst med velfærd

I Danmark har perioden rummet hele seks udskiftninger af regeringer; fra VK-regering til SRSF-regering til SR-regering til V-regering til VLAK-regering og slutteligt S-mindretalsregering. Sådanne regeringsrokader besværliggører derfor også mulighederne for at nå de givne mål. Forskellige fremtidsudsigter og ambitioner for Danmark med meget forskellige måder at nå

dertil, kan derfor ofte ende som forliste iværksætterdrømme.

2020-planen har i lang tid ageret milepæl for det danske samfund, ikke mindst som effektivt værdiord. Lars Løkke fremlagde tilbage i 2010 en plan. Det var en plan for, hvordan Danmark inden årtiets udgang skulle blive blandt de 10 rigeste lande i verden.

Danmark 2020

Endnu et årti er gået, men har vi egentlig fået opnået og indfriet de mål, som lå for dagen dengang?

Viden > Vækst >

”Vi skal blive rigere ved at være dygtigere o alle har lige muligheder for at bidrage til fæ de og trygt, og ved at den offentlige sektor

og iværksætteri, blev indført. Og vi er blevet rigere… Men stiller vi skarpt på dette mål, så ligger Danmark nr. 19 på listen over verdens rigeste lande, opgjort i BNP pr. Indbygger, hvilket stadigvæk er langt fra top 10. I mål er vi endnu ikke helt - hvis det altså stadigvæk er målet?

TEKST FREDERIKKE TAST Som det fremgår af citatet, ønskes det dygtige, trygge og velfungerende samfund at blive rigt gennem ærlighed og flid. Regeringen ønskede at rekonstruere velfærdsstaten, som en konkurrencestat i eksponentiel vækst. Økonomiske incitamenter, i form af lempning af selskabsskatten, lavere offentlige ydelser, så det kan betale sig at arbejde og ‘Globaliseringsstrategien’ som medførte økonomiske gevinster for innovation

Velstand > Velfærd

og flittigere, ved at satse på grøn vækst, ved at ællesskabet, ved at samfundet er velfungerenfungerer godt og effektivt”

Lidt i samme boldgade fortsatte SRSF-regeringen, med statsminister Helle Thorning i spidsen.

Regeringen fremlagde, tilbage i 2012, endnu en 2020-plan; “Danmark i arbejde - udfordringer for dansk økonomi 2020”. Som også titlen antød, havde denne plan til formål at øge beskæftigelsen, uddanne flere, styrke og udbygge den offentlige sektor samt herigennem at forbedre den danske konkurrenceevne og BNP. Igen blev fokus lagt på vækst - et lidt kærkomment begreb, som kan tydes på forskellige måder, afhængig af ørerne som lytter. Med et øget fokus på vækst efter krisen i 00’erne, har bæredygtige, langsigtede handleplaner måtte vige pladsen for et quickfix. Danmarks økonomiske velstand er bygget på en forældet velfærdsmodel, hvormed velstanden afhænger af lineær økonomi og sort energi, som lige præcis er meget af dét, som har skabt mange af de problemer vi sidder i i dag.

Verden er en anden

De sidste par år har klimabelastningen og den globale opvarmning til stadighed fyldt mere i den offentlige debat. Der er gået mode i klimaet. Flere danskere hopper med på Meatless Monday-bølgen, reduce, reuse, recycle-tendenser gør op med det moderne menneskes forbrugerkultur og den kollektive klimabevidsthed fylder os med “flyskam”. Vi, som danskerer, har således taget handling i egen hånd: Vi vil og skal reducere klimaaftrykket!

Verden har ændret sig siden det forgangne årti, hvilket også har medført en ny dagsorden og derfor nye mål. På samme måde har vækst-be-

grebet fået en anden betydning. Hvad der i efter-krise-tiden blev iværksat som økonomisk vækst, har senere appelleret til langsigtede beslutninger, økologisk og bæredygtig vækst.

Alligevel kan planer, mål og ambitioner være nytteløse, hvis ikke befolkningen ser, at der er handling bag ordne. Folketingsvalget i 2019 blev et klimavalg. Et valg, hvor partierne skulle kæmpe for de klima-tossede vælgere. I kølvandet på valget blev en omfattende erklæring publiceret, hvor 11.000 forskere fra 153 nationer slog alarm for klimaet. Det er således handling fra statslig side, den danske befolkning efterspørger, ikke nye og uambitiøse mål, som alligevel ikke indfries, grundet regeringsrokader og mangel på parlamentarisk opbakning.

Vi har haft travlt, men selvom vi endnu ikke har fundet en kur mod kræft, afskaffet fattigdom, afhjulpet unges psykiske ustabilitet eller forhindret det hvide næsehorn i at uddø, så kan Danmark skabe international konkurrence.

Måske den kapitalistiske måleenhed BNP bør udskiftes med en mere nuanceret regnemetode, som rummer samfundets lighed, tillid eller bæredygtighed. “At lade et træ vokse giver ingen vækst i BNP, mens det bonner positivt ud på samfundsregnskabet, hvis det fælles”, skriver journalist Michael Jarlner i en international analyse publiceret af Politiken, 24. januar 2020. Vi har uddannelserne, kompetencerne og modet der skal til, for at overgå til alternative energikilder, sanktionere på klimabelastninger, imødegå bæredygtige økonomier og motivere samfundsborgerne til yderligere at generere grøn velfærd. At Danmark tilskriver sig status som foregangsland for en international kilmabevidst konkurrenceevne, vil være ret sejt, for et lille land som os.

Vi vil også være med på moden!

(Regeringen februar 2010: ”DANMARK 2020”) Marts 2020

// agenda

17

df Virkeliggørelse af ideer r w fl klw d asdf ghj klw asdf En filosofisk bøvs

En idé tager form. En collage, et menneske, der står med sit liv spredt og splittet om sig på jorden. Der er en klar følelse af afmagt i billedet.

Bag ved tager verden form, fragmenteret og ubehagelig. Der er skovbrande, Trump, fabrikker, døde fisk på plasticfyldte strande. Billederne griber ind i hinanden, overlapper og forskruer hinanden. Imellem findes også fragmenter af ren natur og ro. Men man skal lede lidt. I det splittede, forvredne liv for fødderne af mennesket er der spejlstumper, der fanger og reflekterer verden og omvendt.

Billedet startede for mig med en følelse af, at

jeg stod og stirrede på mit liv i stumper. Jeg var ikke i stand til at tage stilling, og følte en afmagt overfor både mit eget liv og den verden det leves i. På orlov, uden arbejde eller retning forsøgte jeg at finde arbejde og mening – og fejlede. Derfor følte jeg at jeg var gået i stå, og blot kunne kigge på de stumper, der var mit liv.

Og så begyndte billedet, der snart efter blev en collage, til. Men kun i mit hoved. For det er endnu ikke blevet til andet end en tanke, og nu ord. Og bliver det nok heller aldrig, for kreativitet kræver en bestemt slags mod.

Det kræver mod til at sedimentere ideen, gøre

den virkelig, færdig. Der er en vis perfektion i tanken. Den er per definition ufærdig, og kan derfor blive præcis som man vil have den – perfekt. Eller perfekt uperfekt. Derfor er det trygt at lade ideen blive i tanken.

Jeg er nok ikke den eneste, der aldrig gør det virkeligt. Kreativiteten, legen, billederne og metaforerne. Måske netop af den grund ovenfor: Det bliver sjældent helt som man havde tænkt. Og den der frygt for at lade det blive færdigt, sedimentere sig, klar til kritik. Den følelse af, at når det først er på papir, kan det ikke laves om.

Men der er en fundamental fejl i den måde at tænke på. Man lader det netop aldrig blive til… noget, hvis ikke man kommer ud over tanken. En ide, der kun er en tanke, er privat, din helt egen, utilgængelig og glemt – sedimenteret.

Lader du den derimod få liv og form, blive til i materiale og dermed finde vej til andres bevidsthed, klar til kritik, kan den ikke fastlåses. Faktisk er selve ideen om færdig kreativitet eller perfektion absurd. Overhovedet at tænke at noget kan blive ”færdigt” synes forfejlet, hvis man undersøger det nærmere.

as18

Marts 2020

Ingen ide eller ting står nogensinde alene, men er altid omgivet af andre ting, fortolkninger, kontekster. Og det er de kontekster, der giver det dens bestemte mening, fordi det altid står i relation til dem. Derfor kan det ikke blive ”færdigt”: Når tingene omkring en ting ændrer sig, ændrer tingen sig også. Heraklit, en filosof fra 540 år f.v.t, sagde berømt at ”man kan ikke bade i den samme flod to gange”. Floden flyder videre, det er ikke det samme vand, du kommer tilbage

// agenda

fgh wer j wer fg til, og det vand, der er flydt igennem, har formentlig ændret flodens forløb en smule. Derudover ændrer du, idet du træder ned i floden, dens historie - du ændrer måden, den flyder på, der hvor du står. Og den ændrer din historie, dine minder.

På samme måde ændrer din kreativitet verden og dig. Tag for eksempel nogle af de store værker, The Mona Lisa for eksempel.

Ganske vist er farverne på plads, formerne, det materiale. Men maleriets historie er langt fra færdigt. Hvert menneske, der ser det, ser det fra en ny vinkel, med en anden baggrund, og ser derfor noget andet end betragteren ved siden af. Og kunst uden mennesker til at se det, er blot malerpletter på et lærred Samtidig har billedet ændret kunsthistorien, og det har været en del af kunstnerens udvikling. Hverken kunstneren eller billedet er altså den samme som før.

Men du behøver ikke blive berømt eller en mester for at din kreativitet har værdi. Med din kreativitet ændrer du din egen verden, du udtrykker dig. Det har værdi, idet du udfolder kreativiteten. Kreativitet er mødet med verden, legen og udfordringen.

Og som sådan er den svær, fordi mødet går ud over dig selv- ud over din kontrol. Det bliver måske ikke helt, som det var tænkt, som var ideen i dit hoved. Men det er netop dette møde med verden,

legen med materialerne, udtrykket, det uforudsete, der er så vigtigt. Det er de abstrakte tankers konkretisering i verden. Man kommer ud af sit hoved, møder verden med kroppen: sangen, hånden om penslen, ordene på siden, lyset gennem linsen osv..

Enhver form for kreativitet er en leg, et møde mellem omverden og ideen. Kreativitet er kropslig, og kan være meditativt, fordi tankerne får et ”outlet”, kan blive mere konkrete – måske når man endda en ”flow-tilstand”, hvor det bare flyder, tankerne forsvinder, og der er kun ideen og materialet tilbage.

Det sker for mig, når jeg tegner, skriver, danser. Jeg er ikke nødvendigvis god til noget af det, men slutproduktet er ikke altid det vigtige. Processen er vigtig, fordi det får mig ud af den afmagt, tankerne nogle gange skaber. Og selv hvis slutproduktet skulle blive noget “større” er det ikke enden. Ideen får nyt liv andre steder, og du er blevet en dygtigere kunstner.

AF VER T IN GA PR EOP DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Måske konkretiserer ideen sig ikke, som du havde tænkt dig.

Men det er netop vilkåret, for kreativitet – og måske livet. Men det er en anden diskussion.

Så slip frygten, og træd ned i floden. Hverken du eller den er alligevel nogensinde den samme som før.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 Marts 2020 // agenda 19 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

Australien i flammer TEKST MAJKEN RAVNKILDE

20

Marts 2020

// agenda

Siden september 2019 har skovbrandene raset i Australien og ifølge Vox ødelagt omkring 110.000km2 svarende til at et område på størrelse med hele Bulgarien. Brandene har gjort utrolig meget skade på Australiens unikke biodiversitet og har pr 22 januar kostet 29 mennesker livet og ødelagt 2500 hjem. Derudover, er det estimeret at 1,25 milliarder dyr som lever i skovområderne hvor brandene hyppigst opstår også er omkommet.

For mit vedkommende var det ikke mere end 2 uger efter jeg landede hjemme i Aalborg igen at jeg hørte nyheden om at de i forvejen store skovbrande havde taget endnu mere til. Specielt et Facebook opslag fik det til at løbe koldt ned af ryggen og hårene til at stritte. Det var et opslag lavet af min kontaktperson Lizz fra den organisation som jeg 3 måneder forinden havde været i praktik hos. I opslaget råbte hun om hjælp og bad frivillige komme og hjælpe med at brandsikre organisationen som ligger midt i bjergene omkring 20 km fra Mount-Lindesay hvor et stort skovområde stod i brand. Billederne der blev lagt op i løbet af de næste par uger talte for sig selv. Tørstige kænguruer og andre dyr der kom for at drikke af vand der var sat ud af organisationen og et billedet af solnedgangen som kun lige kan skimtes gennem en grålig røg brændte sig fast på min nethinde.

De næste par måneder var usikre men de slap heldigvis med skrækken og var heldigere end så mange andre som blev nødt til at lade sig evakuere.

Det er dog ironisk at mindre end en måned inden flammerne tog rigtig fat i midten af november blev der afholdt protester over hele verden, Australien inkluderet, for et bedre globalt klima.

Stemningen på det tidspunkt var på the Gold Coast hvor jeg boede den at der skulle gøres

noget, og specielt en masse unge mødte op med bannere og kampgejst. Der blev holdt taler og demonstreret gennem gaderne meget sigende til tonerne af Billy Joel’s ‘We didn’t start the Fire’. Til trods for dette store arrangement hvor mere end 4 millioner mennesker i 150 lande strejkede og slog verdensrekorden for største strejke nogensinde så var det ikke nok til at forhindre de massive skovbrande.

Dertil er hele indstillingen til denne type katastrofer fuldstændig vendt på hovedet. Efter at brandene er kørt helt af sporet er brandfolk og mandskab fra både Canada, USA, Papua Ny Guinea, Singapore, Frankrig og Belgien nærmest valfartet til Australien for at hjælpe med at slukke brandene. Men hvor var den store opbakning inden da? Hvorfor valfarter folk ikke til Australien for at sikre i​mod​flere skovbrande?

Når det kommer til at sikre at der ikke opstår lignende situationer fremover så er der ingen der råber op. Det er kun når lokummet brænder at folk rækker en hjælpende hånd. Og det var ikke engang fordi brandene kom uden varsel.

Den australske regering kom i 2008 ud med meldingen at fra 2020 ville klimaforandringerne udvide og forværre ‘brand sæsonen’ i Australien og man må da sige at de ikke skød meget forbi. Derfor er det da også utrolig at en stor klimasynder som USA slipper afsted med at sende 100 frivillige til Australien for at hjælpe selvom de har, sammen med alle os andre, haft 12 år til at sænke CO2 udledninger og derved sænke den globale temperatur som kunne have mindsket denne tragedie.

Derfor er det også svært at se frem til 2030 med optimistisk sind for når sådan en tragedie som denne ikke bliver forhindret selvom den har været varslet i 12 år hvad har vi så ellers set igennem fingre med?

Marts 2020

// agenda

21

Resumé En bil kører gennem bjergene i Spanien. Mia (Trine Dyrholm), Frederik (Nikolaj Lie Kaas) og deres søn er på ferie, og Frederik er bag rattet. Han kører hurtigere og hurtigere på sønnens opfordring, og snart bliver Mia tydeligt urolig. ”Slap nu af” siger sønnen, og faderen sætter farten op på den snoede bjergvej. De er tæt på at komme i sammenstød med en flok cykelryttere, og bilen skraber op ad bjergvæggen.

På rastepladsen hvor de stopper, kommer Mia og hendes mand i et voldsomt skænderi, hvorefter Frederik stiller sig på den hævede kant af parkeringspladsen ud mod havet. Her kollapser han pludseligt og falder ned ad bjerget.

Det viser sig, at Frederik har en svulst i hjernen, der påvirker hans

Du forsvinder [film] Premiere 2017, tilgængelig på Netflix fra 2019 Instrueret af Peter Schønau Fog. Produceret af Nordisk Film Baseret på bogen ”Du forsvinder” fra 2012 af Christian Jungersen

22

Marts 2020

// agenda

personlighed – og har gjort det gennem en længere periode. Sygdommen gør ham skødesløs, og han mister interesse i sin kones og søns følelser.

Hjemme i Danmark afsløres det, at Frederik har begået underslæb 12 millioner kr. på den privatskole, han er skoleleder på. En retssag, der graver ned i familiens private liv (Frederik og Mias forhold samt Frederiks utroskab over flere omgange), går i gang. Frederik skal nemlig forsøge at overbevise retten om, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket. Mia finder gennem en støttegruppe for ægtefæller til folk med hjerneskader en forsvarsadvokat til Frederik. Bernard (Michael Nyqvist), advokaten, bliver hurtigt tæt med familien – og Mia får et komplekst forhold til ham, fordi der blomstrer følelser op.

Kan du tr

Filmanmelde

Peter Schønau Fogs film Du forsvinder sygdom og dens påvirkning på familie Plottet er flettet sammen som en collage af Mias oplevelser, hendes refleksioner, minder og tanker om fremtiden og ikke mindst de fakta om den menneskelige hjerne, hun får. Hendes narrativ er altså ikke et kronologisk forløb, men genoplivelse og rekontekstualisering af dem. Historien præsenteres således med et slør af subjektivitet.

Al den information, vi præsenteres for, kommer således fra Mias synsvinkel. Gennem filmen præsenteres vi for konkrete, videnskabelige fakta om hjernen, der giver en form for troværdighed, og vi får adgang til hendes dagbog, der giver en form for rå ærlighed, et subjektivt perspektiv, der synes at blotte Mia, samtidig med at det retter fokus mod hende og hendes families særlige situation.

Fortællerstemmen som voice-over, der giver facts, kan synes gammeldags, og som en anmeldelse i Filmmagasinet Ekko gør opmærksom på, bliver den også kedelig og ”enerverende”. Imidlertid er det med til at understrege den antagede autoritet.

Ekkos anmelder påpeger at denne måde at bygge plottet op, sløret af Mias subjektive oplevelse af forløbet, gør det umuligt for seeren at vurdere Frederik, den syges tilstand og dermed også hans ansvar i sagen som hjerneskadet.

ro på dig selv?

else: Du forsvinder TEKST STINE FUNDER POULSEN

r, ser i første omgang ser ud til at handle om Frederiks ens liv, men det er langt mere end som så.

Denne vurdering har sin berettigelse, men perspektivet er imidlertid netop også dét, der er med til at understrege, at filmen IKKE handler om hjerneskade og ansvar. Langt nærmere handler den om dét at fortælle sin egen historie på en troværdig måde – og at stå til ansvar for den.

Subjektivitetens slør

Et liv forstås og leves som et narrativ, altså en historie med helte og skurke, hjælpere og modstandere. I filmen fremstår Mias narrativ ganske simpelt til at starte med. Hun er helten og offeret, hvis mand og familie angribes af en tragedie, nemlig hjernesvulsten, der på skurke-agtig vis infiltrerer deres liv, og ødelægger det. Sønnen er den, hun selv må hjælpe og redde i en svær tid. Bernard, advokaten, er hjælperen sammen med de andre fra støttegruppen.

Imidlertid opløses dette narrativ gennem fortællingen, idet de skråsikre domme om verden, Mia fremlægger, viser sig ikke at holde stik.

Bernard er ikke en hjælper og mulig elsker, og Mia er ikke ikke sin søns frelser. Sygdommen

har givet hende de bedste år med Frederik, men har på samtid muliggjort underslæb. Således undergraves Mias narrativ langsomt gennem fortællingen.

Mias opmærksomhed er i høj grad på sin mand, på hvordan hans hjerne virker, snydes af sig selv og fylder huller ud. Hun er så fokuseret på Frederik, at hun ikke opdager at hendes egen hjerne gør akkurat det samme. Hun har viden om, at minder forvrænges og ændres, at hjernen tager fejl og fylder huller ud. Men som ene fortæller i sin egen historie, opdager man det ikke – på samme måde, som vi fra starten, stoler på Mias fortælling. Men hvad er egentligt Mias fortælling?

Det er en fortælling om at være moder og hustru til en syg. Det er et narrativ om ansvar: utroskab, underslæb, moderskab, faderlighed, og ansvar overfor andre mennesker. Den sætter fokus på, hvordan vi kan tage dette ansvar på os, og hvad der sker, når vores fortælling om det ikke stemmer overens med omverdenens fortælling(er).

Hvor er sandheden

Som seer har vi en tendens til at sympatisere med fortælleren; en fortæller, der her fører sig selv og os bag lyset. Dette skaber en helt ny fortælling.

Psykisk sygdom bruges hermed som en katalysator til at undersøge menneskeligt ansvar, bevidsthed og identitet i det hele taget. Ser man filmen som en fortælling om ansvar hos hjerneskadede, bliver man altså, som Ekkos anmelder, skuffet.

Spørgsmålet er altså ikke, som Ekko skriver, hvornår man som syg kan holdes ansvarlig, men nærmere hvornår man som menneske kan. Hvor stort et ansvar har man over sin egen fortælling og identitet? Ligesom Mia har vi en tendens til at tro på os selv som fortællere i vores eget liv. Ved at stille spørgsmål til fortællerens troværdighed, minder og opfattelse, opfordres vi også til at undersøge vores egne, fordi vi sættes i hendes sted. ”Du forsvinder” handler således kun indirekte om, hvordan Frederik forsvinder – og kommer tilbage. Langt nærmere handler den om, hvordan ”du”et eller ”jeg”et forsvinder, når det konfronteres med sine egne fejlfortolkninger af omverdenen og sig selv. Mia som den troværdige fortæller, som helten, forsvinder helt til sidst. Tilbage står spørgsmålet ”hvem er hun så?”. Ligeledes virker filmen som et spejl, og spørger hvem du er– og hvordan kan du vide det?

Er du klar på at filmen ikke handler om hjerneskade, er det klart en film, der er værd at se.

Marts 2020

// agenda

23

AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

Hvordan går det med dit nytårsforsæt?

TEKST KATRINE DETHLEFSEN

Det er næsten et must at have et nytårsforsæt, men hvad er meningen egentlig med det? Jo, altså meningen er, at vi i det nye år har muligheden for at sætte os nogle nye mål til at opnå vores drømme. Det kan for eksempel være, at vi har et nytårsforsæt om at stoppe med at ryge, træne mere, spise sundere eller det mere abstrakte: blive en bedre version af os selv. Ét af de kendetegn, der er ved nytårsforsæt er, at de aldrig holder særlig længe. Vi når måske lige gennem januar måned, altså hvis vi er heldige.

Jeg tror, det er fordi vi starter for hårdt ud og vil alt for meget på én gang. Kender du det? Det kender jeg i hvert fald fra mig selv.

Jeg har aldrig gået særlig meget op i dét med at have et nytårsforsæt, da jeg altid har været af den overbevisning, at man alligevel aldrig har kunne holde det. Det har været lidt lige som en

24

Marts 2020

// agenda

slankekur; Først taber man sig, man er glad, og så ender man med at tage det hele på igen senere. Men i år skulle det være anderledes. Jeg har nemlig lavet et nytårsforsæt for mig selv. Et nemt og håndgribeligt - lige til at overskue. Jeg har besluttet mig for, at jeg i år ikke vil være så stresset – jeg har været der og vil aldrig tilbage igen. Derfor har jeg handlet på dette ønske og købt en udfordringsboks, hvor jeg i 30 dage skal lave en ny yoga øvelse dagligt. Det betyder, at jeg hver dag bliver præsenteret for en ny øvelse, der enten smidiggør, styrker eller afspænder min krop. Selvom jeg ikke engang er halvvejs, så kan jeg allerede mærke en forskel. Ud over at jeg er øm i kroppen af styrke øvelsen, så føler jeg, at jeg har fundet en indre ro og er blevet bedre til at holde fokus.

Vi lever i et samfund, hvor det er enormt vig-

tigt at være på, og netop være den bedste udgave af os selv. Det er ikke nemt at leve i det her præsentationssamfund, og derfor skal vi også passe på os selv. Det er lige præcis dét jeg ønsker at gøre ved at integrere yoga i min hverdag. Om det vil lykkes eller om jeg kan holde det i mere end kun starten af 2020, det ved jeg ikke, men jeg håber.

Her til sidst vil jeg gerne vende tilbage til mit første spørgsmål: Hvordan går det med dit nytårsforsæt?

Vi tror på dig.

Vi tror på dine kvalifikationer.

Din faglighed.

Din viden.

Men vi tror ikke kun på dig.

Vi tror også på Hans, Hannah og Hassan.

Vi tror på, at akademikere gør samfundet rigere.

Den indsats skal aflønnes fair og ordentligt.

Vi tror på, at fællesskab og solidaritet gør en forskel.

Vi står op for dine rettigheder, dine arbejdsvilkår og dine lønforhold.

Det har vi gjort i 100 år.

Vi er akademikernes fagforening og a-kasse.

Vi står sammen.

Hvor står du?

Meld dig ind på studerende.dm.dk

Marts 2020

// agenda

25

MØD REDAKTIONEN

Mads Trudslev Layouter

26

Alder:

23 år

Studie:

Innovation og Digitalisering, 6. semester

Hjemstavn:

Brønderslev

Drømmeartikel:

Noget der fanger blikket med dets struktur, farver og balance

Personlighed:

Engageret, udadvendt og smilende

Marts 2020

// agenda

Som redaktørens højre hånd inden for det grafiske område, har vi Mads. Han sørger for, at Agenda ikke kun appellere til sindet, men også til synet. Disse færdigheder har han anskaffet sig gennem sine unge år, hvor han fiflede med programmer som Paint, samt igennem sin uddannelse, hvor han har opnået stor forståelse for almene menneskers behov og interaktion med omverden. Han er en person, der har fødderne solidt plantet i det nordjyske, hvilket har gjort ham pragmatisk, når det kommer til hans levede liv, såvel som til hans forståelse af værdi. Et arbejde skal, ifølge hans overbevisning, ikke kun bringe økonomisk velstand, men også bringe glæde, personlig vækst og mening med sig. Vores tid er en begrænset mængde, mens penge er en ubegrænset mængde. Når du møder Mads, vil du stå overfor en person, som nok har tænkte mere over tilværelsen end de fleste, og hvis filosofiske tilgang til livet, let kan få modparten til selv at overveje, hvad der reelt set har værdi for dem.

Skal du være med?

Vil du stille din nysgerrighed? Så kom og få en snak, mød redaktionen og hør lidt om hvad vi går og laver, når vi holder åben arbejdsdag. Medbringer du et smil, så har vi kaffe, snacks og et lille grin.

Åben arbejdsdag Fibigerstræde 15, 1. sal Tirsdag d. 17. Marts Klokken 9-15

Marts 2020

// agenda

27

28

Marts 2020

// agenda

Marts 2020

// agenda

29

aaumemes

30

Marts 2020

// agenda

s_

SJOVEREN

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Kære Sjoveren Der er så mange arrangementer på campus lige nu og jeg er mættet! Hvad skal jeg bruge det til hvis det ikke hjælper mig i mit studie?

Det er universitetets måde at skabe et skalkeskjul!

Når de holder en masse arrangementer, kan de jo påstå at de bruger mange penge på de studerende.

I virkeligheden har de ikke ret meget med det at gøre! Det er frivillige studie slaver som driver det!

Befri slaverne og bliv hjemme. Thi, det kunne være herre nice!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

Marts 2020

// agenda

31

FØLG OS ONLINE // Facebook.com/Agendaaau // Instagram,com/agendaaau // www.agenda.aau.dk