Agenda Marts 2018

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Marts 2018

Kære læsere

14. årgang nr. 2

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Februar har budt på blæsevejr, tøsne, og en alt for tidlig studiestart. Men fortvivl ej! Foråret står for døren og inden vi ved af det, så er sommeren her igen med kolde øl og (i forhold til danske standarder) godt vejr. Men vi må være tålmodige, og heldigvis har vi Agenda til at gøre ventetiden lidt mere behagelig!

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK EMIL KONGSGAARD GULDAGER EGULDA16@STUDENT.AAU.DK

I denne måneds udgave af Agenda kan du læse om en af byens helt nye mad- og kulturkoncepter: BoxTown. Kom med i den lille container-by midt i centrum, hvor bæredygtighed og økologi er i højsædet.

TEKST // MIE LOUISE NIELSEN ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ

Og så har vi taget en snak med tidligere AAU-studerende og bestyrelsesmedlem af Studentersamfundet, Søren Valgren Knudsen, der fortæller om studietid, politik og fremtiden.

FOTO // RIKKE SØNDERBY NIELSEN KORREKTUR // ANDERS RISGÅRD TRANHOLM ALEXANDER KOKKEDAL RIKKE SØNDERBY NANNA DAUGAARD WEISS

Rigtig god fornøjelse Venlig hilsen

OPLAG // ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // 3000 STK. ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK FORSIDE FOTO // TRYK // NIKOLAJ ASTRUP MADSEN VESTER KOPI DEADLINE FOR ANNONCER // DEADLINE FOR ARTIKLER // 15. MARTS 2018 5. MARTS 2018 Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør Agenda

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

ALEXANDER KOKKEDAL CHIRSTINA NIELSEN

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

ANDREAS RYTTER

DIANNA KORSHØJ

ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD MALENE GADEGAARD NANNA JACOBSEN DAUGAARD WEISS

HELENE VEDEL JENSEN

MIE LOUISE EMIL KONGSGAARD NIELSEN GULDAGER

INDHOLD

MARTS ‘18

04

K RIST IA N S C H A RLIN G INTERVIEW

10

B OXTOW N BÆREDYGTIGHED DER VIL MERE

13

B O OTC A M P FOR AAU-INDVALGTE

16

S VA R F RA ST UD E N T E RFO R E N I N GE R VOL. 2!

18

D IN F RE M T ID - D IN KA R R I E R E - BLIV KLAR TIL KARRIEREMESSEN I GIGANTIUM

20

N Å R C E N S UR B LIVE R T IL S E LV CE N S U R DEN MODERNE MUNDKURV

24

ST UD E N T E RPOLIT IS K KA MP I F R E MD R I F TST I D E R SØRE N VA LGRE E N K N UDSE N

27

SJ OVE RE N - N Å R DU V I L TAGE S USE RI Ø ST

28

M ØD RE DA K T ION E N M A L E N E GA DE GA A RD

30

1 0 S PØ RG S M Å L T IL CH RI ST I A N A L B RE KT L A RSEN

//FOTO AAU KARRIERE

< Interview >

Kristian Scharling TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SÃ&#x2DC;NDERBY

4

agenda // marts 2018

I gymnasiet havde Kristian Scharling et studiejob hos en webshop, hvor han blev introduceret til online markedsføring, tekstforfatning og iværksætteri. Virksomheden flyttede til udlandet, og Scharlings studiejob ophørte derefter, så han valgte nær slutningen af gymnasietiden at gå iværksættervejen og startede i 2013 Kvalitetstekster.dk, der senere blev til tekstbureauet Somera, som bl.a. udarbejder produktbeskrivelser og nyhedsbreve samt foretager søgemaskineoptimering for at styrke virksomheders online tilstedeværelse.

Somera tæller i dag 12 tekstforfattere, én content manager og så Kristian Scharling selv, der formelt er direktør, men han foretrækker titlen ”indehaver”. Trods gymnasietidens drømme om at tage til København for at læse nycirkus, så han kunne få arbejde som professionel jonglør, og den senere ansøgning til Markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Aarhus, da han lagde sig fast på iværksætteri, har Scharling aldrig taget eller været optaget på en videregående uddannelse, men er simpelthen gået fuldtid med sin virksomhed.

med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, så vi kan samle rigtigt meget viden til én kunde,” fortæller Kristian Scharling. ”Du kan sagtens finde folk, der er rigtig dygtige til at skrive, men det kræver noget mere, hvis man vil arbejde strategisk og langsigtet med at konvertere målgruppen eller besøgende til betalende kunder i sidste ende,” fortsætter han.

Den daglige gang på tekstbureauet byder på mange spændende opgaver, hvor nogle kræver en mere indirekte tilgang end andre. ”Vi synes, det er rigtig sjovt at arbejde sammen med virksomheder, hvor der er et produkt, man ikke lige pludselig køber, men der er en længere overvejelsesfase, hvor vi kan prøve at påvirke det på en vis måde og oplyse besøgende om virksomheden, før de ender ud med at købe noget,” siger Kristian Scharling.

”Mine fuldtidsansatte har Det kræver mere end at være dygtig til ingen faste mødetider” at skrive Scharlings kendskab til professiFra Someras lokaler på Danmarksgade arbejder tekstforfatterne på at kunne levere den enkelte virksomhed noget indhold, der trækker besøgende til dens hjemmeside. Men er det at skrive fængende tekster ikke noget, den enkelte virksomhed bare selv kan ordne?

onel tekstforfatning, der senere mundede ud i Somera, kommer som sagt af studiejobbet under gymnasietiden. Da han i sin tid søgte jobbet, kom han fra en baggrund i Danske Skoleelevers kommunikationsafdeling og var ”Vi skiller os ud fra en kommunikationsafdeling foreningens talsmand for hele ved, at vi har så mange kloge hoveder i hver Nordjylland. Hurtigt og målrettet sin retning. Vi har 10 forskellige tekstforfattere sendte han sin ansøgning.

Fra gymnasieelev til indehaver af tekstbureau 22-årige Kristian Scharling havde under gymnasietiden på Aalborg Katedralskole et studiejob, hvor han arbejdede med tekstforfatning. Den sidste tid på gymnasiet stiftede han sit eget tekstbureau under navnet Kvalitetstekster.dk, der i dag hedder Somera.

”Da jeg så, at de havde en stilling ledig, søgte jeg bare med det samme, afleverede casen på samme dag og mødte ind næste morgen til en jobsamtale. De vidste, at hvis de fik mig, kunne de stole på, at jeg leverede det, de ville have,” konstaterer Kristian Scharling.

Det var en god arbejdsplads at have, mens det varede. Kristian Scharling taler stadigvæk godt med sine to tidligere chefer, og skal i april til Colombia med den ene. De gode oplevelser med studiejobbet har han trukket med ind i sin egen virksomhed.

INTERVIEW

”Mit mål med at starte Somera var, at det skulle være ligeså fedt at gå på arbejde, som jeg i sin tid havde det på mit studiejob. Jeg er megaligeglad med, hvornår folk arbejder. Først og fremmest går jeg op i, at folk passer deres studie, og at det giver mening for dem at gå på arbejde.

De skriver selv ind hver uge, hvornår de møder op, og så længe vi overholder vores deadlines, kan folk egentlig arbejde, når de vil,” fortæller Kristian Scharling. ”Mine fuldtidsansatte har ingen faste mødetider.

Jeg stoler på at dem, jeg har ansat til det her job, er voksne nok til selv at styre, hvornår de har arbejdet for en hel dag,” siger han.

Designer sin egen uddannelse

Så Scharling har sin egen virksomhed kørende – fedt nok, men hvad så hvis den lige pludselig ikke er der mere en dag? Er han så ikke på spanden, når han er uden uddannelse? ”Skulle jeg ud at have et job i dag, ville jeg være stillet ti gange så godt som én, der har taget en treårig professionsbachelor. Det er jo de selv samme, som jeg nogle gange underviser i kommunikation og markedsføring, og som søger job hos os,” siger Kristian Scharling.

”Men jeg er da heller ikke i tvivl om, at jeg går glip af meget fagligt. Jeg er dårlig til at tage mig sammen om teorien – så vil jeg hellere lære praktisk,” fortsætter han.

Måden at studere på, når man går på universitetet, hvor man lærer mere bredt end konkret, passer ikke sammen med ønsket om at få styr på de vigtige ting henad vejen. ”Jeg kan bedre lide at tage det on the go, og kan jeg ikke finde ud af noget, googler jeg og lærer mig frem til det. Jeg kan egentlig designe min egen uddannelse, så jeg hele tiden bliver klogere – både gennem konferencer, og ved at arbejde sammen med nogle af de dygtigste inden for mit felt. Jeg får super meget læring – bare ikke med et prædikat på, at jeg er dygtig inden for dét her og dét her,” fortæller Kristian Scharling. ”Og så er jeg super dårlig til at sidde og tage mig sammen om diverse opgaver. Det er også derfor, jeg har ansat en masse til at skrive, for jeg har meget lidt tålmodighed. Jeg kan bedre lide at få idéer, udvikle, snakke med folk og skaffe kunder. Så det er lige så meget for at bruge min tid på det, jeg sætter pris på og er dygtig til, og så lader jeg andre om det andet,” siger han.

Det rigtige valg

I tekstbureauets spæde start var Kristian Scharling endnu ikke sikker på, om han skulle give den hele armen og kun fokusere på virksomheden, eller om han skulle bygge den op ved siden af et studie. ”De første par år overvejede jeg hele tiden, om jeg skulle søge ind. Der var SU, og jeg syntes, det kunne være meget fedt at få godt 5.000 kr. ekstra i lommen og så arbejde lidt ved siden af.

Men da jeg tænkte over det, havde jeg bare ikke lyst. For det første syntes jeg, at der var vildt langt ud til campus i Aalborg Øst og jeg gad ikke cykle hele turen, men lige såvel havde jeg bare ikke lyst til at læse,” fortæller han.

Hans gymnasiekammerater tog dog på universitetet, og det satte sig aftryk i, hvordan deres dag var struktureret, og hvor meget fritid de havde. ”Jeg kunne godt mærke, at der var et skel fra de 2 år, jeg var på fuldtid til at starte med, hvor jeg sagtens kunne se mine venner på deres sabbatår, kontra, da at de begyndte på studiet, havde rusuger og rigtig travlt med studiet,” nævner Kristian Scharling. ”Der kunne jeg godt savne det sociale aspekt og tænke, at det kunne være megafedt at komme ud på et universitet og møde 300 jævnaldrende, der starter på det helt samme eventyr som en selv,” indrømmer han.

Men at studere eller iværksætte er et valg som så mange andre. Scharlings venner valgte at gøre én ting, og han valgte noget andet. ”Det har aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt universitetet er det rigtige eller forkerte – det har bare ikke været det rigtige for mig. Der er også rigtig mange, hvor det at blive iværksætter var det totalt forkerte valg for dem,” siger Kristian Scharling.

6

agenda // marts 2018

Prøv noget af under studiet – også hvis du fejler

Et spørgsmål er så, om man kan vælge en mellemting mellem at studere og være iværksætter eller lave andet, der kræver ens tid og ressourcer. Scharling foreslår, at man i løbet af studietiden får noget erfaring uden for studiets rammer. Fx kan man forsøge sig med iværksætteri – selv hvis det ikke går godt, tæller det stadig i ens favør.

”Specielt inden for kommunikationsbranchen er der kæmpe arbejdsløshed. Når man kommer ud som kandidat efter 5 år på Aalborg Universitet, står man måske uden et job, kontra hvis man havde prøvet sig af ved med nogle virksomheder. Og selv hvis det er gået dårligt, så skiller man sig allerede ud dér, idet man har gåpåmod og tør prøve noget af,” siger Kristian Scharling.

Muligheden for at blive iværksætter ser Scharling som noget, man med fordel kunne informere unge om allerede i tidligste skoletid. ”Jeg ville ønske, nogen i folkeskolen havde fortalt mig, at man kunne være iværksætter. Jeg kan huske, man snakkede om ’selvstændige’, dengang jeg gik i folkeskolen, og når børn havde Gucci-tasker og Louis Vuitton-halstørklæder, var det fordi, at deres far var selvstændig. ’Iværksætteri’ var aldrig et ord, der blev brugt, og jeg havde aldrig rigtig selv hørt det, før jeg fik mit studiejob,” fortæller han.

Forskelle mellem studie og arbejdsmarked

Stress på studiet kender mange studerende til, og gør man meget ud af sin uddannelse, kan det godt føles som om, der ikke er tid til andet – en følelse, der godt kan være uden fundament i virkeligheden. Scharling prøver at sætte sig ind i den tankegang og kommenterer på, hvor han mener, den rammer ved siden af. ”Jeg tror, man ofte kan føle sig lidt presset på universitetet uden rigtig at vide, hvad der møder en, når man går ud derfra. Ikke at der er noget galt i at fokusere på sine studier, men der bliver hurtigt en tendens til, at fordi man går på universitetet, mener man ikke, at man kan nå andet. Selvom at Hvis man prøver at planlægge sin dag ordentligt, er der måske tid til at tjene lidt mere til dagen og vejen og få noget erfaring,” fortæller Kristian Scharling.

Om tekstbureauet Somera Virksomheden producerer tekster til andre virksomheders online markedsføring, bl.a. blogindlæg, nyhedsbreve og produktbeskrivelser. Andre services inkluderer oversættelse, korrekturlæsning, transskribering og søgemaskineoptimering. Virksomheden tæller 12 tekstforfattere, en content manager og så indehaver Kristian Scharling. Læs mere på Somera.dk.

marts 2018 // agenda

7

INTERVIEW

Studerende, der har fokuseret 100 % på uddannelse og 0 % på noget andet, kommer ud som mindre stærke kandidater end dem, der fx har haft et studierelevant studiejob undervejs.

At tidens lidt misvisende billede af iværksætteri tiltrækker de forkerte typer, efter Scharlings opfattelse, har også en betydning for, hvordan han omtaler sin egen beskæftigelse.

”Det ser jeg, når vi sidder med nyudklækkede kandidater, der søger hos os og ikke har nogen erfaring, for de har ikke været ude at arbejde de sidste 5 år. Vi hiver dem ind i praktik, og de ved slet ikke, hvad det vil sige at lave en opgave på normeret tid,” beretter han.

”Når jeg møder folk i byen, gider jeg ikke snakke om mit arbejde – så siger jeg bare, at jeg arbejder med markedsføring. Nu omgås jeg selv med en del iværksættere og ser, at dem, der faktisk er reelle, succesfulde, forretningsdrivende iværksættere, ikke omtaler sig selv som iværksætter. De gider ikke have det prædikat på sig – modsat folk, der måske har prøvet sig af med en halv virksomhed og lever for titlen, men ikke for forretningen eller at bygge noget langsigtet op,” fortæller Kristian Scharling.

”De har været vant til, at de kan bruge dobbelt så lang tid på alle deres opgaver. Kommer man så ud på en virkelig arbejdsplads, bliver man først og fremmest betalt for sin tid, så det er ikke helt ligegyldigt, om man bruger en eller to timer på en opgave. Og så er de heller ikke vant til, at der bliver stillet krav fra flere forskellige fronter,” siger Kristian Scharling.

”Jeg ville aldrig bytte det for noget!”

Ligesom Scharling gør sig tanker om vilkårene som studerende, gør studerende – og sandsynligvis rigtigt mange andre mennesker – sig tanker om, hvad det indebærer at være iværksætter, og om det egentlig er alle forundt at gå den vej. ”Når man snakker om iværksætteri, bliver det ofte noget med, at så skal man opfinde en app eller lave en hjemmeside, kontra at man faktisk bare kan blive selvstændig og starte en forretning, som man kan leve af såvel som af et job – bare at der er nogle andre muligheder og begrænsninger,” fremhæver Kristian Scharling. ”Det bliver hurtigt et billede af, at med iværksætteri går man enten efter pengene, eller også går man på røven. Man snakker hele tiden om penge, og det tiltrækker nogle helt forkerte typer,” fortsætter han.

8

agenda // marts 2018

Her til sidst er det på sin plads at spørge, om Scharling, der nu har bygget en langsigtet og stærkt funderet virksomhed op, ville være frisk på at søge ind på en uddannelse. ”Nej – jeg ville aldrig bytte det for noget!” lyder det hurtigt fra Scharling. ”Havde jeg fortalt mig selv for 4-5 år siden, at jeg ville leve det liv, jeg gør nu, ville jeg ikke have troet på det.

Det er ikke fordi, at jeg er rig eller kører rundt i nogen stor bil – jeg har bare penge nok

og friheden til at leve det liv, jeg har lyst til. Og om jeg så har 100.000 eller en million stående på bankkontoen betyder ikke det store, for jeg synes egentlig, at jeg har alle de muligheder, jeg skal bruge. Den eneste forskel er måske, at jeg ville flyve på business class, hvis jeg havde flere penge,” slutter han.

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

B OX TOW N

Boxtown Bæredygtighed der vil mere TEKST DIANNA KORSHØJ //FOTO RIKKE SØNDERBY

Under et misforstået streetfood-koncept ligger en gemt krukke guld, for på de beskedne kvadratmeter kan man møde ildsjæle, udvikle idéer, skabe netværk og meget mere.

Find BoxTown på den gamle spritfabrik på C. A. Olesens Gade 1, Aalborg

Mere end streetfood Streetfood-koncepter har i løbet af den sidste håndfuld år bredt sig i storbyerne, så når man ser transportable stande og kan få mad på farten, kan det være svært at se andet. BoxTown er andet og meget mere end streetfood, det kræver bare, at man ser andet end ”Boxens ydre”.

På en lille del af den gamle spritfabrik kan man se bannere, containere og en træterrasse, som stikker op over den gamle mur. I åbningstiden indtager stemningsfyldt musik det lille område, så man i ro og mag kan se sig omkring med en crêpe eller årstidens ret i hånden. Den opmærksomme kunde lægger måske mærke til, at maden serveres i bæredygtigt service, og affaldsspandene er opdelt, så det er muligt at sortere sit affald. Det er hér, man kan se en snært af, hvad der gør BoxTown til så meget andet end et streetfood-koncept.

Mad med mere I BoxTown finder man, hvad de kalder ”Lokalt marked”, som er fyldt med et væld af årstidens friske frugt, grønt og meget mere.

Ideologien bag dette er ”at sikre vejen ’fra gård til gaffel’ forbliver grøn, gennemskuelig og miljøvenlig”. Det lyder måske lidt abstrakt og helligt, men i praksis er det ganske simpelt; de har kontakt med økologiske landmænd, som sælger produkterne hos dem. Alt bruges, og intet smides væk.

Det er så simpelt, at der slagtes ikke et nyt dyr, før det ene er solgt, og grøntsagerne, der måske ikke er så kønne mere, får andet formål end salg. Det er lige hér kon-

ceptet kan forveksles med streetfood, for BoxTown har også egen madvogn stående.

Formålet med dette er blandt andet at gøre brug af de fødevarer, som ikke længere er attraktive at sælge, men i højeste grad stadig brugbare. De få andre madstande er erhvervsdrivende, som lejer sig ind for at være en del af konceptet og højne brugeroplevelsen med flere muligheder. Disse er på samme tid med til at drive den spinkle økonomi, som BoxTown ellers drives med, og som åbner muligheder for de mange andre ting, der sker på pladsen. Med udgangspunkt i årstidens madvarer produceres der altså måltider i kantinen. Særligt det overskydende eller tilbageblivende/ikke-solgte fra fødevarecontainerne indgår i madplanen, således intet går til spilde.

KIG FORBI Hvad end du bare skal have en hurtig frokost, en drink eller skabe netværk, er du altid velkommen til at kigge et smut forbi BoxTown inden for deres åbningstider. Sidder du derimod på guldæg – en idé som kan nytænke bæredygtighed, så tøv ikke med at kontakte BoxTown eller Kathrine Skovsgaard direkte, så fællesskabet kan få dit frø til at spire.

B OX TOW N

Byggeklodserne Når vi snakker bæredygtighed, er det ikke kun maden, BoxTowns visioner strækker sig over. Hvis man kan forestille sig en kasse med byggeklodser, som da man var barn, er det lidt nemmere at forstå konceptet under hatten ’bæredygtighed’. Værket er drevet af nogle fantastiske iværksættere, som i samarbejde skaber forbindelser til ildsjæle, som brænder for bæredygtighed. Lokalerne udlejes gerne til workshops og andet, som bakker op om projektet. Udover at kunne leje sig ind, blev lokalerne for eksempel, i den kolde tid, også brugt til bæredygtighed i mere abstrakt form; som et bæredygtig sind og krop. For BoxTown er bæredygtighed nemlig mange ting, og vi behøver hverken indføre bilfrie søndage eller at leve af insekter. Hvis bare man gør lidt, har det også betydning. BoxTown er et sted, hvor man kan gøre en forskel med alt fra at købe

ILDSJÆLENE BoxTown drives af en fælles forening, og projektet kunne ikke være blevet så stort, som det er i dag og satser på at blive i fremtiden, uden samarbejdet til opstarten mellem Jens Kruhøffer fra JKInnovation ApS, Sebastian Sander fra Brainstorm CrossMedia ApS, Alessia Chiambretto og Camilla Orlandi fra Alcaline Architecture, Vanessa Santos (privatperson) og Kathrine Skovsgaard fra By Skovsgaard ApS

12

agenda // marts 2018

et måltid mad til at dele idéer om, hvordan vi skaber et mere bæredygtigt samfund.

Find din ’Box’ Gode idéer om bæredygtighed er synd at få glip af, derfor ønsker BoxTown at imødekomme lige dette. Som iværksættere mangler man ofte en ramme, hvor ting kan vokse, og det er noget af det, stedet tilbyder. Iværksættere kan mødes, skabe netværk, holde oplæg, finde samarbejdspartnere, udvikle nye koncepter og meget andet i IværksætterBoxen. BoxTown har i år været så heldige at få del i Aalborg Kommunes iværksætterpule, hvilket blandt andet gør det muligt at invitere foredragsholdere, som kan være klar med inspiration og andet godt til de mange ildsjæle, som skal kunne besøge BoxTown. Hvis du selv ligger inde med gode idéer om bæredygtighed, eller har arbejdet med et forskningsprojekt, som kan være med til at udvikle nye muligheder for bæredygtighed, er det også lige her, du kan udfolde dig. Intet er for stort eller småt til, at BoxTown vil lægge øre til – så længe det er en god idé.

Stedet er drevet af ildsjæle; frivillige kræfter med ambitioner, og der er altid plads til flere.

Kathrine Skovsgaard, som er medstifter af BoxTown, drømmer om, at det bliver stedet, hvor viden fra landmændene, idéer fra ildsjæle og projekter om bæredygtighed fra studerende kan gå op i en højere enhed. På den måde kan BoxTown blive stedet, hvor tanker bliver til virkelighed, og nye prototyper bliver skabt på baggrund af en fælles viden.

Kassen foldes ud Aalborg Kommune har siden 2015 haft planer for den gamle spritfabrik. Stedet skal nytænkes, men stadig restaureres med respekt for dens arkitektur og kulturhistorie. Området vil rumme mange spændende ting, når projektet står færdig, og BoxTown er ikke kun pausefisk, mens projektet er i gang. Byggeklods-udseendet bliver måske ændret, men sammen med flere kvadratmeter og spændende omgivelser ser fremtiden for BoxTown meget lys ud. Tanken er at plante et frø og gøre det nemt at få det til at spire: Håbet om at aalborgenserne, og nordjyderne generelt, bliver lidt mere bæredygtige - hvad end det handler om økologiske fødevarer, eller at udvikle produkter som gør bæredygtighed dét nemmere at få med hjem – BoxTown gør det hele en smule nemmere.

Bootcamp for AAU-indvalgte TEKST // FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

Slutningen af november 2017 bød på universitetsvalg, hvor nye repræsentanter blev valgt ind i AAU’s organer, hhv. studienævn, institutråd, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. 28-30. november bød på valgkamp ude på de enkelte studier, hvor der var skruet op for de forskellige studenterforeningers tilstedeværelse.

De indvalgte tiltrådte 1. februar 2018, og for at ruste dem til det kommende års arbejde med uddannelseskvalitet, studiemiljø mv., afholdt Studentersamfundet på Aalborg Universitet d. 31. januar en bootcamp på CREATE for alle indvalgte på tværs af lister og foreninger, der bød på spændende oplæg om AAU’s organisation, økonomi, arbejde med studiemiljø, og hvordan arbejdet foregår inden for AAU’s organer.

Introduktion til organer på AAU Aftenen blev skudt i gang af studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet og netop indvalgte studenterrepræsentant i AAU’s bestyrelse Simon Mæng Tjørnehøj, der fortalte om aftenens program og gik over til at skitsere universitets struktur i grundtræk. AAU har sin bestyrelse, under hvilken hører de fem fakulteter HUM, SAMF, SUND, TECH og ENG, under hvilke hører en række institutter, der spænder over alle universitetets uddannelser.

I AAU’s bestyrelse sidder to studenterrepræsentanter, der sammen med bestyrelsens øvrige medlemmer varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution.

På fakultets- og institutniveau sidder der AAU-studerende i akademisk råd og institutråd, der er rådgivende organer for hhv. dekanen og institutlederen. Endeligt er der studienævn bestående af et lige antal studenterrepræsentanter og repræsentanter for det videnskabelige personale (kaldet VIP’er), der bl.a. har kompetence til at udarbejde studieordninger og træffe beslutninger i sager om merit og dispensation.

Tjørnehøj gjorde her og i aftenens løb opmærksom på, at man som indvalgt er ligeberettiget

med organernes øvrige medlemmer, har et markant større bagland bag sig end VIP’er og teknisk/administrativt personale (kaldet TAP’er), og at man aldrig skal holde sig tilbage fra at spørge, hvis man er i tvivl om noget i de forskellige organer.

Bootcampen blev skudt i gang med studenterpolitisk ordfører Simon Mæng Tjørnehøjs præsentation af aftenens program og oplæg om universitetets struktur.

Studienævn Studienævn består af mellem 4-12 medlemmer, hvor halvdelen vælges af de studerende på de studier, som studienævnet dækker over, og den anden halvdel vælges af det videnskabelige personale, fx forskere og undervisere. Studienævnets formand vælges blandt repræsentanterne for det videnskabelige personale, mens næstformanden vælges blandt studenterrepræsentanterne.

Studienævn skal behandle ansøgninger om merit og dispensation samt forbedre kvaliteten af studierne, bl.a. gennem arbejde med studieordninger.

marts 2018 // agenda

13

B O OTC A M P

Oplæg om universitetets økonomi Simon Mæng Tjørnehøj trak sig tilbage, da det var blevet tid til et oplæg ved Daniel Nygaard Ricken, der er ansat i AAU’s økonomiafdeling.

Han fortalte om fordelingen af AAU’s midler fra ministeriel og bevillingsfondes side samt om universitets forskellige indtægtskilder og driftsomkostninger. Ricken forklarede AAU’s fokus på at bruge de midler, det får stillet til rådighed, da universitetets rolle som uddannelses- og forskningsinstitution er at få det bedste ud af de bemidlede midler og ikke at generere overskud til investorer.

Han kom i sit oplæg ind på fordelingsmodellen, hvor de enkelte fakulteter får stillet midler til rådighed, som de så selv må fordele ud fra, hvor pengene formodes at gøre mest gavn. Ricken pointerede, at denne model gør det svært at incitamentsstyre fra toppen, men at modellen havde sin force i, at fakulteterne bedst selv må vide, hvordan midlerne bør forvaltes inden for forskning og uddannelse på deres hovedområde.

Institutråd Institutråds størrelse fastsættes af institutlederen, der selv er født medlem og formand for rådet, mens de øvrige medlemmer vælges af de videnskabelige personer, det tekniske personale og de studerende i forholdet 2:1:1. Institutrådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. kvalitetssikring og -udvikling af studiemiljøet.

AAU’s arbejde med studiemiljø Efterfølgende kom der et oplæg med Maria Trabjerg, der er koordinator for studiemiljø på AAU. Hendes stilling blev oprettet i kølvandet på Akkrediteringsrådets kritik af den måde, Aalborg Universitet fulgte op på semesterevalueringer, og at der havde været problematikker omkring manglende systematik og dokumentation.

Hun introducerede Campusservice og fortalte om arbejdet omkring at forbedre det fysiske studiemiljø, bl.a. ved udskiftning af alle studiestole i gruppearbejdsområder over de næste tre år, sikring af nye arbejdsområder på Kroghstræde 3, større fokus på akustik og indeklima samt understøttelse af wayfinding på især Campus CPH og Rendsburggade.

Daniel Nygaard Ricken arbejder i AAU’s økonomiafdeling og anskueliggjorde med nøgletal fra 2016 bl.a. AAU’s størrelse, indtægter og udgifter.

14

agenda // marts 2018

Betydningen af at gøre opmærksom på mangler ved de fysiske rammer var et fokuspunkt, og Trabjerg introducerede og opfordrede studerende til at bruge appen AAU Building Support, der anvendes til at indrapportere fx strømmangel og alskens problemer med de fysiske faciliteter, så nogen fra Campusservice kan komme og fikse dem.

Maria Trabjerg arbejder med studiemiljø på AAU og fortalte om indsatsen for at skabe bedre fysiske rammer på universitetet.

Tre oplæg om AAU’s organer Med Maria Trabjerg sluttede de fælles oplæg på CREATE, og de indvalgte blev nu fordelt ud på grupper alt efter, om de havde interesse i at høre om arbejdet i studienævn, institutråd eller akademisk råd. Tidligere studenterrepræsentant i AAU’s bestyrelse Michael Trabjerg fortalte om studienævnet for en skare af interesserede, mens Simon Mæng Tjørnehøj redegjorde for institutrådet som organ og arbejdsgangen i det.

Endeligt deltes studenterrepræsentant i AAU’s bestyrelse Lukas Bjørn Leer Bysted og ansat ved AAU’s fakultetskontor Mark Frahm Gammeljord om at introducere akademisk råd, bl.a. med fokus på akademisk råds-netværket, hvor indvalgte studenterrepræsentanter mødes med jævne mellemrum og udveksler viden på tværs af fakulteterne.

Med de tre oplæg overstået var man nået til ende i bootcampens program, og der blev efterfølgende holdt fællesspisning i CREATEs kantine, hvor Aalbar havde lukket boden op og serverede drikkelse. Studentersamfundet har luftet tankerne om i årets løb at afholde flere, lignende bootcamps om specifikke studierelaterede problemstillinger for yderligere at opkvalificere de studerende, der i AAU’s forskellige organer arbejder på vegne af de studerende på deres studie, institut eller fakultet.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Akademisk råd Akademiske råd oprettes af rektor. Dekanen (den daglige leder af et hovedområde, altså et fakultet) er født medlem af rådet, mens de øvrige medlemmer vælges blandt det videnskabelige personale og de studerende i forholdet 5:2.

Rådet har bl.a. til opgave at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

VOL. 2

Svar fra studenterforeninger, Vol. 2!

>>

<<

ARTIKEL AF ALEXANDER KOKKEDAL

Månedens spørgsmål ”Hvad kan der gøres for at højne kvaliteten i undervisningen på jeres studie?”

Vi har spurgt fire studenterforeninger på Aalborg Universitet, hvordan undervisningens kvalitet kan forbedres på de studier, de færdes på. Deres svar følger her og byder på meget forskelligt med forslag til forbedringer – måske kan du genkende nogen af tingene?

Alle studenterforeninger med interesse i at blive spurgt om deres holdninger til ting inden for uddannelse, studiemiljø, studenterpolitik og lignende kan skrive en mail til redaktor@agenda.aau.dk, og så vil din forening måske blive bedt om et tekstbidrag til en fremtidig artikel.

ST-Rådet – Forenings for Sundhedsteknologi på AAU ”Indledningsmæssigt skal det nævnes, at undervisningskvaliteten generelt er høj på Sundhedsteknologi. Undervisning bygger på læringsmål, derfor er det vigtigt, at undervisere tydeliggør, hvordan læringsmål og undervisning spiller sammen, så den studerende kan tage ansvar for egen læring. For at fastholde og højne niveauet i undervisning er det vigtigt, at denne ikke bliver triviel og stagneret, men at undervisere udfordrer de studerende og går i dialog om, hvordan undervisningen har størst effekt. Derfor er god og klar kommunikation mellem undervisere og studerende vigtig, således at undervisning kan være dynamisk.”

Mail: STraadet@studentersamfundet.aau.dk

16

agenda // marts 2018

Electronic Systems Students (ESS) ”På Institut for Elektroniske Systemer er der fire studier, der alle er meget praktisk anlagte, og derfor er det studier, der egner sig rigtig godt til undervisning, der har problembaseret læring i højsædet. Mange af de kurser, der undervises i, er kurser, hvor der med fordel kunne gøres brug af princippet omkring ’Flipped Classroom’, hvor de studerende primært læser op og ser videoer hjemmefra og derefter benytter undervisningstimerne på at løse opgaver omkring emnet. Herudover er det også studier, hvor der med fordel kan lægges endnu mere fokus på, at kurserne understøtter semesterprojekterne.”

Electronic Systems Students

Mail: ess@studentersamfundet.aau.dk Facebook: Electronic Systems Students - ESS

Sociologisk Forening i Aalborg (SoFiA) ”For at højne kvaliteten i undervisningen på sociologistudiet bestræber vi os på at have en repræsentant for hvert semester, så vi er dér, hvor behovet er. Vi agerer som bindeled mellem institutionen og de studerende ved blandt andet at engagere os i studiepolitikken. Her har vi blandt andet været med til at stemme mod nedskæringer af vejledningstimer samt at gøre afleveringer med bilag over 10 sider digitale i stedet for vha. CD eller USB. Vi er med til at gennemgå evalueringerne fra alle semestre og sikrer løbende, at de studerende bliver hørt og imødekommet bedst muligt.”

Mail: sofiaaalborg@gmail.com

Studentersamfundet på Aalborg Universitet ”Her på Aalborg Universitet er vi verdenskendte for vores problembaserede læring, som tager udgangspunkt i de projekter, vi alle kender fra vores hverdag. Dog mener vi i Studentersamfundet, at vi kunne forøge udbyttet af disse projekter ved at være bedre til at hjælpe studerende med at finde materialer og information, der ligger uden for studieordningen.

Derudover er vi også af den opfattelse, at nogle kurser kunne forbedres ved, at der bliver givet eksempler på anvendelsesområder for læringsmålene, specielt i relation til projektarbejdet.”

Mail: info@studentersamfundet.aau.dk Facebook: @studentersamfundetaau marts 2018 // agenda

17

AAU KARRIERE

DIN FREMTID - DIN KARRIERE - Bliv klar til Karrieremessen i Gigantium

TEKST MARIE APTIZ //FOTO AAU KARRIERE

Hos mange studerende hober spørgsmål om den fremtidige karriere sig op i løbet af studietiden. Hvad kan jeg overhovedet, når jeg er færdiguddannet?

Hvor kan jeg blive ansat? Er der job at finde inden for min branche? Og hvad vil jeg overhovedet gerne arbejde med? AAU’s Karrieremesse, der afholdes den 6. marts 2018 i Gigantium, kan give dig svarene. Det kræver blot en smule forberedelse og gåpåmod at få mest ud af messen - og dermed skabe det bedst mulige grundlag for din fremtidige karriere.

På AAU Karrieres kontorer over den store kantine på Fibigerstræde summer telefonerne ekstra meget i disse dage. Der bliver forhandlet standplaner og aftaler med både virksomheder og foredragsholdere. På bordene ligger høje bunker af flyers, plakater, og løbesedler klar. Karrierevejlederne er nemlig i gang med de afsluttende forberedelser til dette års Karrieremesse den 6. marts i Gigantium. Der er lagt op til et kæmpe arrangement, hvor studerende får mulighed for at møde omkring 100 virksomheder. Desuden kan de blandt andet opleve foredrag, deltage i workshops, gennemgå CV-tjek og få taget professionelle billeder til CV og LinkedIn. For mange studerende kan det dog blive en uoverskuelig affære at finde ud af, hvordan man får en lang messedag omsat til egentlige resultater og karrieremuligheder. Specialkonsulent ved AAU Karriere, Annika Holm Jørgensen, som er med til at stable det store arrangement på benene, deler her ud af en række tips og tricks til, hvordan man får mest ud af Karrieremessen.

Hvorfor skal man deltage i Karrieremessen?

Der kan være flere udgangspunkter for at møde op på Karrieremessen. Mange studerende kommer med konkrete planer og mål. Det kan være et kommende praktikophold, projektsamarbejde, ønsket om et studiejob eller et job efter uddannelse. For dem er messen en kæmpe mulighed for at opsøge interessante virksomheder og gøre sig positivt bemærket. Du bør dog også møde op, selvom du ikke har umiddelbare karriereorienterede planer. Karrieremessen skaber nemlig muligheden for at finde ud af, hvilke virksomheder der efterspørger en med din uddannelse. Det at undersøge sine karrieremuligheder er en del af den større afklaringsproces, som studerende gennemgår i løbet af deres studietid. Et besøg på Karrieremessen kan derfor være med til at skabe perspektiv, idéer, og inspiration til, hvordan man kan forberede sig på fremtiden.

Vi ved fra tidligere messeevalueringer, at det virkelig hjælper de studerende med at opdage nye muligheder. Endeligt, så er Karrieremessen en unik mulighed for at øve sig i at networke, få trykket en masse hænder og bytte visitkort eller CV med en masse spændende mennesker.

18

agenda // marts 2018

Hvad skal man gøre som studerende for at forberede sig til messen.

Den bedste forudsætning for at få sit budskab igennem er ved at kende modtageren. Derfor bør du danne dig et overblik over, hvilke virksomheder der er repræsenteret på messen. Det er en god idé at udvælge nogle stykker, som du finder særligt interessante, og researche en smule på dem. Det gør, at du kan stille de gode spørgsmål under messen, og samtidig kan du tage stilling til, hvordan både dine faglige og personlige kompetencer kan være brugbare for

virksomheden. Det er også en god idé at tage stilling til, om du vil medbringe et printet CV, eventuelt i en forkortet version. Hvis du allerede har udset dig nogle specifikke virksomheder, kan du også lave CV’er, der er rettet direkte mod dem. Sørg blot for at tage stilling til det og have print eller visitkort med på dagen. Desuden skal du selvfølgelig gå til Karrieremessen med åbenhed og imødekommenhed og være klar til at blive glædeligt overrasket. Jeg har ofte talt med studerende, der har matchet med virksomheder, de aldrig havde troet, de skulle arbejde i.

Hvordan gør man på messen, når man vil have virksomhederne i tale og gøre sig positivt bemærket?

Vær klar til at beskrive dine værktøjer og kompetencer, og hvordan de kan skabe værdi i virksomhederne. Vær konkret og giv både faglige og personlige eksempler på, hvordan du har løst opgaver og klaret forskellige situationer. Drop de lange snakke om titler og fag, og beskriv i stedet hvordan du er som person i gruppearbejde, og hvilke resultater dine projekter er nået frem til. Mange virksomheder ved nemlig ikke, hvad en akademiker helt konkret kan bidrage med.

Stil hv-spørgsmål, der giver virksomhederne mulighed for at forklare og fortælle. Og slå så ørerne ud og lyt. Du er i gang med en dialog med virksomhederne, hvor deres input er mindst lige så vigtige som dine egne. Den store faldgrube, som mange studerende falder i, er at tale om sig selv uafbrudt. Derfor er den vigtigste regel at huske den gode og interessante dialog - på den måde husker virksomhederne dig. Vær også opmærksom på at tage pauser i løbet af dagen.

Tag en kop kaffe og skriv ned, hvem du har talt med, hvordan de ønsker, at du kontakter dem efter messen, og hvad deres primære ønsker er. På den måde kan du rent faktisk bruge samtalerne med virksomhederne i tiden efter messen.

Hvad gør man så efter messen, når man står med en bunke visitkort og noter?

Det er en virkelig god idé at følge op på de gode samtaler, du har haft under Karrieremessen.

Det skal gerne gøres i ugerne efter messen. Opfølgning kan både ske ved et opkald eller over mail, hvor man takker for den gode samtale og uddyber sin interesse for et samarbejde med eller job i virksomheden. Det er en god idé at spørge allerede under messen, hvordan virksomhederne ønsker, at man følger op. Endeligt kan en opfølgning også være en del af en decideret ansøgning til et jobopslag i en virksomhed.

Her kan du bruge mødet med virksomheden som en slags “løftestang” for ansøgningen.

Karrieremessen er jo blot én dag - Hvad skal studerende gøre resten af året for at fremme deres karrieremuligheder?

Jeg synes, at man ret tidligt i sin uddannelse skal begynde at tage stilling til, hvad den skal føre til. Det behøver ikke at være særligt specifikt, men nærmere en afklaring af, hvilke opgaver man finder interessante. Jo før man kommer i gang med den proces, jo før kan man begynde at foretage kvalificerede og informerede valg i forhold til sit studie, praktik, projekter og studiejobs. AAU giver jo mange studerende en unik mulighed for i høj grad at forme uddannelserne individuelt. Det skal de studerende udnytte - både for at komme nærmere, hvilke karrierer de drømmer om, men også for at få bevidsthed om, hvilke karriereveje der ikke er noget for dem. Man lærer så meget om sig selv ved at afprøve forskellige ting i løbet af studiet og i forbindelse med praktik og studiejobs. Derfor er mit råd at afprøve så mange vinkler som muligt. Og så skal de studerende huske, at hvis

de har mere konkrete og praktiske spørgsmål til vejen til deres fremtidige karriere, så står vejlederne ved AAU Karriere altid klar til at hjælpe og svare på spørgsmål.

marts 2018 // agenda

19

N Å R C E N S U R B L I V E R T I L S E LV C E N S U R

Når censur bliver til selvcensur DEN MODERNE MUNDKURV

TEKST DIANNA KORSHØJ //FOTO LARS HORN

I Danmark værner vi om retten til ytringsfrihed, men spiller censur, og endda selvcensur, en større rolle end vi tror, og kan der være tale om iboende nordkoreanske tendenser?

Censur er et ’fy-ord’, som er fyldt med negative konnotationer. Hvis nogen anklages for at have Nordkoreanske tendenser, ligger det tykt i luften, at der er tale om heftig censurering. Spørgsmålet er så: er censur altid en skidt ting?

Som optakt til Kulturmødet 2018 på Mors afholdte Aalborg Teater i samarbejde med Aalborg Universitet og Kulturmødet en paneldebat med titlen ’Censur og selvcensur’. I panelet var både kunst, politik, forskning og kommune repræsenteret, og moderatoren var ingen anden end AAU’s egen samfundsforsker Johannes Andersen.

De forskellige synsvinkler, der kom til udtryk i debatten, og derfor i denne artikel, er et udtryk for paneldeltagernes egne oplevelser, holdninger, forskningsresultater eller oplevelser; derfor er dette nok ikke den eneste måde at anskue emnet på, men læs med og få nogle nye eller andre perspektiver på hvordan censuren har stadfæstet sig i vores samfund.

Når samfundet sørger Censur kan kobles på mange ting, men sorg er sjældent noget, der ligger i toppen af listen af ting, man forbinder med censur. Sociologen Anders Petersen, lektor ved AAU, har forsket i sorg, og er ikke i tvivl om, at censur spiller en stor rolle i, hvordan man sørger. Mange forskellige ting er i spil, når vi taler om censur, men i bund og grund spiller normer og strømninger i samfundet en stor rolle i denne sammenhæng.

Det at sørge er ikke længere en helt privat sag, som kun foregår inden for hjemmets fire vægge, men noget samfundet i stor grad har fingeren i. Der er en rigtig og forkert måde at sørge på, rigtige og forkerte steder at være ked af det og en rigtig og forkert længde af sorgperioden.

Det lyder måske grotesk, men de fleste ville nok finde det underligt, hvis en sørgende stadig er rummets komiker efter tabet af fx en forælder.

Vi studerende ville nok føle det ubehageligt, hvis en underviser brød grædende sammen under en forelæsning, og der må være noget helt galt,

20

agenda // marts 2018

hvis en nær ven, efter et tab, melder sig helt ud af det faglige og sociale miljø i flere måneder bagefter.

Sorgen er censureret i en sådan grad, at der har været behov for at skabe en sorg-diagnose, så der kan skelnes mellem ’den naturlige sorg’ og hæmmende ’kompliceret sorg’. Nu kan man altså gå til lægen, og ligesom hvis man er syg forklare, hvad der er galt, og få diagnosen ’vedvarende sorglidelse’. En konkret pille til behandling af sorg er endnu ikke udviklet, men ofte bruges en blanding af terapi og depressionsmedicin.

Der peges på, at denne diagnose er et udtryk for den ’diagnosekultur’, vi befinder os midt i. Hvad den rummer, kræver sin helt egen artikel, men kort sagt kan man sige, at det er nemmere at forstå særtræk ved en person, eller måske ting der gør, at folk afviger fra normen, hvis man kan pege på, at det er fordi, de har en speciel diagnose. Forbundet med sorgkulturen kan man sige, at diagnose gør det nemmere for andre

mennesker at forstå, at sorgen kommer til udtryk på anden måde eller i sværere grad hos nogle mennesker, og at i deres tilfælde bør man finde det acceptabelt, at den kommer til udtryk på en måde, man ellers ville ryste på hovedet af.

Kunstnerisk kamp om frihed At ryste på hovedet eller synes, at et andet menneske opfører sig underligt eller upassende, er noget, vi alle i større eller mindre grad kommer ud for, men en speciel faggruppe bliver oftere rystet på hovedet af end andre. Her er tale om kunstnere. Kunst siges at være et udtryk for kunstnerens personlige vinkel, men stadig er her tale om en form for censur. Nogle kunstværker sælger, får fondsbevillinger, bliver udstillet, mens andre ikke gør. Er det et udtryk for censur eller bare god eller dårlig smag? Ifølge Billede- og rumkunstner Jens Galschiøt er det et klart udtryk for censur. I sin karriere har han selv kæmpet med tilladelser og tilskud og har aldrig opnået en håndsrækning til sin kunst – alligevel fortsætter han, for ”kunst skal bruges til at iscenesætte virkeligheden og undgå hykleriet”, kunst skabes nemlig ikke under censur, mener han. Hvis man som kunstner vil frem og mener, at ens kunst har værdi, skal man kæmpe om det – også selvom man ikke kan få støtte til det, eller man hovedsageligt møder kritik.

Selvom Jens ikke er i tvivl om, at censur har stor indlejring i kunstverdenen, er selvcensur en større gråzone. Han mener ikke, han censurerer sig selv for at ’passe ind’ i det acceptable, men på samme tid fortæller han en anden historie.

Ved en visning af en skulptur, som forestillede en korsfæstet, gravid pige, ulmede debatten nemlig, og oprør lurede dagen før visning af skulpturen. Da fremvisningen fandt sted, var der dog ikke længere den grund til protest, da kunstneren i nattens løb havde fjernet korset, og skulpturen nu blot var en kvinde som symboliserede moder jord. Ifølge Jens Galschiøt beretter historien ikke på selvcensur, men er udtryk for, hvordan meningen med skulpturen kommer bedst frem, og lige i den sammenhæng, kom budskabet bedre ud uden dele af skulpturen. Censur, selvcensur og provokation er ikke noget, der ellers af skræmmer Jens Galschiøt, og på selve debataftenen prydede han endda scenen med sit kunstværk: ”Fuck dobbeltmoralen”; en fuck-finger i over to meters højde in-

klusive piedestal. Censur og selvcensur har ikke plads i kunstens verden, og den skal nydes i det udtryk, det er tiltænkt – selv til en debataften på Aalborg Teater.

Kvalitetssikring vs. censur I offentligt skue, hvad end det er på Aalborg Teater, på campus eller på live TV, er det rarest at alle parter opfører sig ordentligt og snakker pænt, men spørgsmålet er, om både censur og selvcensur trækker grænsedrag til, hvordan man skal opføre sig. Når politikere holder en tale, har spindoktorer oftest haft fingrene i den først for at sikre sig, at tingene kommer ud på den rigtige måde, men er det altid tilfældet?

Skal ordene censureres og rettes til, før offentligheden må lægge øre til? Selvom det ikke altid er tilfældet, fortæller Tore Müller, formand for Børne- og Kulturudvalget ved Morsø Kommune, at der er klare grænser for, hvad han siger som privatperson, og hvad han udtaler sig om som politiker. Som politiker kan man opleve, at hvad der for seeren kan synes som spontane svar

og emner i en politisk debat, kan være grundigt gennemgået på forhånd, så det stemmer overens med det politiske grundlag.

Selvom det virker normalt, at en politiker udtaler sig i overensstemmelse med sit parti, er debattens budskab, at dette også er en form for censur. Når en forsker bliver ansat på et universitet på baggrund af antallet af artikler i ’det rigtige blad’, kan det ses som censur, og når en studerende skriver et projekt, som lever op til, hvad og hvordan man bør studere, kan dette ses som selvcensur. Når eliten, som debattørerne kalder det, og ’den rigtige måde’ at gøre tingende på, er mere velanset end andet, er der så tale om censur, eller er der tale om at sætte et kvalitetsstempel? På scenen var der ikke tvivl: ’fy-ordet’ skulle i brug.

marts 2018 // agenda

21

N Å R C E N S U R B L I V E R T I L S E LV C E N S U R

Bryd fri Aftenen sluttede med flere spørgsmål end svar, og var det overhovedet en kvalificeret debat, når samtlige debattører var mænd? Har censuren gennemsyret samfundet så meget, at vi ikke længere er klar over, hvornår eller om vi overhovedet censurerer os selv, eller er det ’bare’ udtryk for den nuværende udvikling? Lektorerne og forskere i debatpanelet endte dog med enighed på området, som er særligt relevant for os; de studerende. Vi er en generation, som ikke har skullet kæmpe for vores fag eller retten til at studere – de har taget kampene for os. Dette efterlader os med en klar forståelse af, hvordan man er universitetsstuderende, og hvordan vi efterfølgende skal være forskere. En iboende common sense forståelse af hvad man gør og ikke gør er så dybt i forståelsen, at vi ikke længere stiller spørgsmål. Vi gør det, fordi vi skal; en selvcensur, vi ikke længere er klar over er der. Denne censur er måske forskellig fra studie til studie, og debattørernes konklusion var dog heller ikke, at alle studerende skal stræbe efter avantgarde-projekter, men mere et ønske om bevidsthed. Denne generation skal være bevidst om censurens nærvær, og ligesom i kunstens verden: lad dit projekt og dets formål tale klart og tydeligt, hvad end det passer ind i normen eller ej.

Fællesskab om andre perspektiver Hvis du er interesseret i at se samfundet i andre perspektiver, behøver du ikke du ikke at vente til det årlige kulturmøde. Lige her på AAU kan man for eksempel finde ’Samfund i Perspektiv’, som flere gange om året har debataftener, hvor de inviterer en oplægsholder, og debatten går på tværs.

Vi mødte Jonas fra Samfund i Perspektiv til debatmødet på Aalborg Teater, hvis øjne også var blevet åbnet for censur i nyt perspektiv. Censurerede debatmøder er dog, ifølge Jonas, ikke hvad man kan finde hos dem, trods rammerne det holdes under: ”Vi er et frirum for censur og selvcensur, hvor passionerede oplægsholdere

22

agenda // marts 2018

åbner for en debat, de brænder for”. Pointen med deres forum er, at man frivilligt kan deltage ud fra interesse og ikke dikteret af pensum. De stræber efter at have et højt samfundsrelevant og fagligt indhold, og selvom det ikke er et krav til deres oplægsholdere, er dette oftest undervisere. Samfund i Perspektiv stiller hverken krav til antal undervisningstimer eller antal publiceringer, de tager udgangspunkt i interessante originaltekster og spændende idéer. Om det er deres måde at censurere indholdet, kan du selv vurdere – Gå ind og find deres næste arrangement i deres Facebookgruppe.

CYRANO

ROMANTISK DRAMA Alt kan ske, når vi overlader den velkendte fortælling om musketeren med den lange næse Cyrano de Bergerac i hænderne på den russiske stjerneinstruktør Yuri Butusov.

Yuri Butusov er en russisk stjerneinstruktør, der er berømt for sine avantgarde iscenesættelser af klassikerne. Intet er helligt, når Yuri instruerer. Han omarrangerer, sletter, gentager og gentænker scener og karakterer og skaber derigennem sit eget, unikke værk. Hans stil bliver ofte sammenlignet med avanceret jazz eller abstrakt kunst.

Yuris udfordrende iscenesættelser er blevet decideret kult i det internationale teatermiljø, hvor hans forestillinger trækker fulde huse og vises i biografer verden over.

Martin Ringsmose spiller Cyrano i dette romantiske drama om kærlighedshistoriens mest berømte ghostwriter.

Studerende kun 80 kr.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Som studerende kommer du i Aalborg Teater mandag – torsdag for kun 80 kr. I weekenden er der ½ pris af alm. billetpris. Ungebilletter køber du på hjemmesiden – bare husk legitimation eller studiekort når du skal i teatret.

I løbet af sæsonen har vi enkelte arrangementer uden ungerabat.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

STUDERENDE KUN 80 KR. (MAN-TORS) ROMANTISK DRAMA 28.02 – 17.03.2018

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

S Ø R E N VA L G R E E N K N U D S E N

Studenterpolitisk kamp i fremdriftstider TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY

Studentersamfundet på Aalborg Universitet blev stiftet i 1991 ved sammenlægningen mellem foreningerne Studenterrådet og Moderate Studenter. S-et, som foreningen kaldes i daglig tale, er en studenterpolitisk forening, hvis holdninger bliver demokratisk fastlagt på det månedlige Studenterforum, som alle medlemmer af foreningen kan deltage i.

Udover de typiske emner til diskussion (f.eks. SU-politik og studiemiljø) har den sidste årrække også budt på flere uddannelsespolitiske tiltag fra regeringen og Folketinget, som S-et har skullet tage stilling til: Heriblandt centralt styret dimensionering, der satte loft over optagelse på uddannelser; fremdriftsreformen, der skulle få studerende hurtigere gennem studiet; og uddannelsesloftet, der begrænsede adgangen til dobbeltuddannelse.

S-et har stillet sig imod alle tre, hvor kampen mod dimensionering og fremdrift kom på tapetet i hhv. 2014 og 2015, hvor Søren Valgreen Knudsen var AAU-studerende.

Han dimitterede fra Københavns Universitet med en bachelor i Sociologi i 2009, men skiftede gear og søgte i 2010 ind på den nystartede medicinuddannelse på AAU. Under studietiden var han studenterpolitisk aktiv både på SUND-fakultetet, men også som uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet, medlem af Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune og medlem i AAU’s bestyrelse. Efter dimission er Søren Valgreen Knudsen stadigvæk politisk aktiv, i dag som folketingskandidat for Socialdemokratiet. Han fortæller om det studenterpolitiske arbejde i årene på AAU og om sine politiske ambitioner.

24

agenda // marts 2018

Forhenværende uddannelsespolitiske ordfører for Studentersamfundet og tidligere medlem af AAU’s bestyrelse Søren Valgreen Knudsen tager os på en rejse gennem tiden og fortæller om det studenterpolitiske arbejde under sin studietid.

S-et trængte til politisk saltvandsindsprøjtning Da Søren Valgreen Knudsen flyttede til Aalborg for at læse Medicin, blev han hurtigt glad for gruppearbejdet, men det store netværk savnede han. Af den grund så han sig om efter frivilligt foreningsarbejde i sundhedsorganisationer. I forbindelse med universitetsvalget på hans 1. semester blev han foreslået at stille op til studienævnet, hvor han blev valgt ind og kunne præge medicinstudiet på AAU, der i opstarten skulle bevise sin berettigelse. ”Der var en pionerånd på Medicinstudiet i de år; det var spritnyt, og der var ret meget had imod, at der skulle komme en lægeuddannelse til Aalborg. Mange af de gamle læger syntes, at AAU var et andetrangsuniversitet, og at man ikke kunne bruge det, så vi var meget opsat på at vise dem, at AAU ikke bare var lige så god, men bedre end dem,” fortæller Søren Valgreen Knudsen. Han blev senere ruskoordinator og fik ad den vej stiftet bekendtskab med Studentersamfundet, der i hans optik haltede bagefter politisk. ”Studentersamfundets studenterpolitiske del var i de år ret svag, for der var meget få aktive og en stor arbejdsbelastning, så mange gik ned med stress,” siger Søren Valgreen Knudsen. ”Der skete alt for meget til, at de par stykker, der var tilbage i det studenterpolitiske miljø, kunne lave et ordentligt stykke arbejde. Det kunne Studentersamfundet godt se var noget rod, og derfor etablerede vi en ny gren i Studentersamfundet, som kun skulle arbejde med

studenterpolitik, som vi kaldte Studenterpolitisk Direktion,” fortæller han. ”Idéen var, at vi fik en masse kompetente, på universitetet bredt funderede folk ind i en arbejdsgruppe, som var med til at lave politikudvikling og orientere sig om, hvad der skete i baglandet på de enkelte studiemiljøer, så det kunne tages op med universitetsledelsen, men også så man stod mere slagkraftigt,” fortsætter Søren Valgreen Knudsen.

Face to face med fremdrift Ved universitetsvalget i 2012 stod S-et uden nogen oplagt kandidat til AAU’s bestyrelse.

Da Søren Valgreen Knudsen var kendt af Studentersamfundet og havde været aktiv på SUND’s forskellige foreninger, blev han også her foreslået at stille op. Han blev valgt ind og sad i universitetets øverste organ i en spændende periode præget af bl.a. CREATE’s indvielse i 2014 og dimensionering af uddannelser samme år. ”Den første store kamp var fremdriftsreformen, som kom lidt ud af det blå og for mig at se er en enormt uretfærdig reform, for i stedet for at kigge på strukturelle tiltag går den ind og rammer det enkelte individ. Det er en helt forkert måde at arbejde med reformer på,” siger Søren Valgreen Knudsen. ”På Aalborg Universitet var en særlig udfordring ved fremdriftsreformen, at vores studerende ikke i lige så høj grad kommer fra hjem, hvor man er vant til uddannelse. Her er der mange flere folk, der kommer fra faglærte og ufaglærte familier, og vi ved bare, at det tager længere tid

at komme ind i den akademiske verden,” siger Søren Valgreen Knudsen. Han fremhæver, at AAU-studerende til gengæld kommer efter det i løbet af studietiden og i længden klarer sig mindst lige så godt som andre studerende.

Det studenterpolitiske liv på AAU var i de år ikke klar til at tage imod fremdrift. Det var gået godt i mange år op til det, og i fredstider hvæsser man ikke sværdene. ”Mange problemer kom væltende, og så måtte vi prøve at organisere os, og der var fremdrift jo en god måde at rette opmærksomhed mod, at der var noget i vælten, og at de studerende gerne skulle gå ind og interessere sig for, hvad der skete landspolitisk, som faktisk påvirkede deres hverdag,” beretter Søren Valgreen Knudsen.

marts 2018 // agenda

25

S Ø R E N VA L G R E E N K N U D S E N

Aktion blev en fesen sag Det er forskelligt, i hvor høj grad der lyttes til de studerende på de forskellige universiteter og i de forskellige organer. Valgreen Knudsen opfattede universitetsbestyrelsen i starten af sin studietid som værende uinteresseret i de studerendes holdninger. ”I universitetsbestyrelsen var det min oplevelse, at man ikke havde lyttet til de studerende i en række år, inden vi kom. Mest af alt fordi, at de stakkels studerende, der sad der før mig, ikke havde haft netværket, der skulle til for at få en stærk stemme derinde. Det er immervæk noget andet, når du har ti folk, der laver politikpapirer og analyser, end når du sidder helt alene med det hele,” fortæller Søren Valgreen Knudsen.

Et spørgsmål var så også det rent taktiske, hvordan man skulle gøre opmærksom på de studerendes interesser og kamp. Mange kan sikkert nikke genkendende til valget mellem en reformistisk og en aktivistisk tilgang. Den sidste havde S-et ikke så stor succes med under Valgreen Knudsens tid på AAU. ”Vi prøvede at lave en aktion omkring uddannelsesbesparelser, hvor vi ville gå ind på rektors kontor og skælde ud, men ikke særligt mange studerende var interesserede i det, og da vi kom derop, stod rektor klar med chokolade og kaffe.

Så var det lidt en fesen sag,” beretter Søren Val-

green Knudsen. ”Vores indtryk var ret hurtigt, at de studerende på AAU ikke var så aktivistiske som fx i nogle miljøer på Københavns Universitet. Det tror jeg også blev meget godt bekræftet i den politik, vi lavede, hvor vi var lidt kritiske over for, hvad man nationalt lavede af store aktioner. De år, jeg var der, kunne vi godt lide at lave forhandlingen,” fortsætter han.

Politiske ambitioner fremadrettet I dag har Søren Valgreen Knudsen sit job som læge og klinisk assistent i Psykiatrien, hvor han også skriver sin ph.d., og ved siden af dette er han opstillet til folketingsvalget i 2019 på Socialdemokratiets liste, hvor han håber på at kunne gøre mere for uddannelses- og ungepolitik – et område, han regner sit eget parti for at have negligeret. Manglende interesse for unges forhold har efter Valgreen Knudsens opfattelse haft triste resultater. ”Man snakker nogle gange om generationskontrakter, hvor hver generation arbejder for at skabe bedre vilkår for sine børn. Det meste tyder på, at den kontrakt ikke holder mellem vores forældres generation og vores generation. Det er fuldstændig tydeligt på uddannelsesområdet,” fortæller Søren Valgreen Knudsen.

Valgreen Knudsen hører til de socialdemokrat-

er, der blev skuffede under forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt med finansminister Bjarne Corydon. Ungdommen er blevet snydt for en egentlig socialdemokratisk ideologi, mener han. ”Mange unge mennesker i dag har aldrig oplevet socialdemokratisme. De har oplevet Andres Fogh fra år 2001, så Lars Løkke, en tur med Helle og Corydon og derefter tilbage til Lars Løkke, så det er svært at overbevise folk om, at der ligger en ideologi her, som for mig at se er den eneste, der i bund og grund har noget at tilbyde unge mennesker,” siger Søren Valgreen Knudsen. ”Jeg tænker på en fremtid, som ikke bare er Liberal Alliances ’hver mand for sig selv’, eller Alternativets… jeg ved ikke helt, hvad Alternativet laver, men det er i hvert fald ikke sammenhængende eller involverer grundlæggende politiske strukturer omkring boligmiljø, arbejdsmiljø og uddannelse,” insisterer han.

Søren Valgreen Knudsen Stilling: Læge og klinisk assistent ved Psykiatrien i Region Nordjylland Uddannelse: B.A. i Sociologi fra Københavns Universitet i 2009, cand.med. fra Aalborg Universitet i 2016 Poster gennem tiderne: Næstformand i Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune, uddannelsespolitisk ordfører i Studentersamfundet, medlem af Aalborg Universitets bestyrelse, næstformand i FADL Aarhus’ repræsentantskab Øvrigt: Folketingskandidat for Socialdemokratiet

26

agenda // marts 2018

Sjoveren - Når du vil tages useriøst *Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

Hej Sjoveren

Min kæreste slog op med mig sidste måned efter at have været sammen 3 år. Jeg kan ikke rigtigt få hende ud af hovedet. Hvordan kommer jeg over hende?

Mød din kommende arbejdsgiver på Karrieremessen

Komme over hende? Hvorfor vil du det? Hvis du ikke kan komme videre, må der være en grund, og den skal du holde fast i! Få hendes opmærksomhed. Få hende til at glemme hvorfor hun gjorde det forbi! Du skal følge efter hende, kend hendes rutiner. Bryd ind hos hende og placér et billede af jer midt i hendes lejlighed mellem tusinde roser. Gå det ekstra skridt for at vise hende, at det skal være jer for evigt! Og husk på: et polititilhold er et kærligheds-memorabilia for jeres tid sammen!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

MARTS AALBORG

MØD VIRKSOMHEDER . GRATIS FOTO & CV-TJEK . FOREDRAG OM JOBSØGNING . LÆS MERE PÅ KARRIERE.AAU.DK

MØD REDAKTIONEN MALENE GADEGAARD

Korrekturlæser og skribent Malene er ny på redaktionen, og hun debuterede i sidste nummer med en klumme omkring sine oplevelser som førsteårsstuderende. På trods af hendes Tourette-tendenser, som gør, at hun tit og ofte udbryder med tilfældige sætninger, så man kun kan trække på smilebåndet, har vi har glædeligt budt den smilende og positive Dr. Jekyll velkommen på redaktionen - så længe Frk. Hyde bliver derhjemme. I mørket bag lukkede døre udfolder der sig nemlig en romance mellem Malenes ellers så blide ydre, og en nørdet splatterentusiast, som foretrækker at være hjemme i fantasiens verden frem for i Jomfru Ane Gades overfyldte gader.

28

agenda // marts 2018

Alder:

21 år

Studie:

Psykologi 2. Semester

Hjemstavn:

Hvidbjerg, Thyholm

Drømmeartikel:

Mick Øgendahl

Personlighed:

Positiv, Random og Nørdet

Ves ter

Mandag - Torsdag

Ko r

sga

de

Zurf

- HELE natten..!

Torsdag 20.00 - 03.00

Fredag - Lørdag

Jomfru Ane Gade

- Helt indtil midnat..!

LIVE MUSIK

- Hver torsdag, fredag & lørdag..!

V e st e rb ro

Fredag 20.00 - 06.00 Lørdag 20.00 - 06.00

#SOCIALHOUR HVER AFTEN INDTIL 00.00

Zwei Grosse Mandag 15.00 - 03.00 Tirsdag 15.00 - 04.00 Onsdag 15.00 - 04.00 Torsdag 15.00 - 05.00

R

M a re n T u

1/2-PRIS

G ra v e n s

gade

Fredag 12.00 - 06.00 Lørdag 12.00 - 06.00

R

ZweiGrosse.dk

#BEERPONG

Zur fBa r.dk

# H A LV P R I S

pe Bis

nsg

ade

C.W. Obe ls pl.

Ka tte su

Ved Str and en

10 SPØRGSMÅL TIL

10

spørgsmål til CHRISTIAN ALBREKT LARSEN

1. Beskriv dig selv med 3 ord:

Kulturprotestant, nordjyde og lettere deprimeret

2. Hvad ville du være som barn?

Jeg ville køre slamsuger (formentlig min første provokation. Havde hjemmelavet model i bilkassen)

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

Min PhD-afhandling, der stadig citeres, og min doktorafhandling, der nok skal blive opdaget.

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Forlade mit job og fokusere på villavejen.dk(red: hans musik) – og måske nogle forsømte børn.

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig?

Jeg har aldrig været udsat for noget skørt. Alt har været forholdsvis logisk forudsigeligt.

6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

Jeg ville godt lige møde sociologiens grundlægger Durkheim – en mand der sad halvt i den traditionelle verden og halvt i den moderne.

7. Hvad er det værste ved dit arbejde?

At udfylde formularer og fagligt pikmåleri.

8. Hvad er din livret?

Bøf med løg

9. Hvilket dyr ville du være?

Panter

10. Hvad er dit nuværende projekt?

I arbejdstiden at få styr på, hvor stort eller lille et problem indvandring er for udbyggede velfærdsstater. I fritiden at blive samfundskritisk folkesanger.

30

agenda // marts 2018

Navn og alder: Christian Albrekt Larsen, 42 År

GLÆD DIG TIL

APRILN U M M E R E T AF AGENDA...

INTERVIEW MED MIKE WESTERGAARD ARTIKEL OM LOCAL NIGHT OG MEGET MERE…

HVOR KAN DU ELLERS FØLGE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U