Instrukørerne Hjalde Holm, der er lærer på Seden Skole, og Katrine Sofie Groth Holm, der blandt andet er kendt fra Revy i Teltet, er trods deres unge alder rutinerede inden for teater- og musicals. De mødte hinanden på FLOW, der er en HF-uddannelse med særlig vægt på teater og musik.
FJORDAGERSCENENS NYE INSTRUKTØRPAR Fjordagerscenen opfører „Alice i Eventyrland“ på Agedrup Skole med et nyt, stærkt team. Der er premiere på Agedrup Skoles scene den 23. november
Af Erik Schmidt For nogle måneder siden blev Katrine Sofie Groth Holm ringet op af Fjordagerscenens formand, Sune Krintel. De to kender hinanden fra blandt andet Revy i teltet, hvor Sune er direktøren for det hele, og Katrine det unge, lovende revytalent med den fine sangstemme. Sune tilbød Katrine Sofie at blive instruktør, koreograf og korinstruktør på foreningens kommende opsætning af Alice i Eventyrland. Det er et krævende stykke, og Katrine tænkte sig lige om og foreslog så, at hun kunne tage opgaven sammen med sin mand, Hjalde Holm. Sune vidste ikke noget om, at Katrines mand kunne noget med teater og musicals. Men det kan han. - Og vi er gode til at arbejde sammen, sagde Katrine. SKRIVER SELV STYKKER
Aftalen blev, at Hjalde skulle tage instruktørrollen, og Katrine koreografien og noget kor-instruktion.
Det glæder det nygifte par sig til. - Det er en kæmpe fælles interesse, vi har. Vi ser en masse teater sammen, men det er sjovt at udøve det sammen. Det er dog heller ikke nyt for de to. De har begge gået på HF-uddannnelsen „Flow“, der ud over traditionelle fag også sigter på at dygtiggøre de studerende i musik og teater. Katrine og Hjalde fortsatte derefter begge på læreruddannelsen i Odense, hvor de sammen for efterhånden fem år siden etablerede „Læreruddannelsens Musikteater“. Hjalde kan godt lide at skrive stykker, og på læreruddannelsen skrev han stykket „Fra Ikea til kærlighed“, der var bygget op om dansk 80’er-musik. Til daglig er han lærer på Seden Skole, hvor han er kontaktlærer i 1. og 3. klasse og har matematik, musik og idræt som fag. Han spiller både klaver og guitar, og bruger sine musik- og teaterevner i undervisningen. SCENEVANT FRA FIRE ÅRS-ALDEREN
Katrine har spillet teater, siden hun var fire år. Dengang var hun med i Jomfruburet. Hver sommer var hun med i Ærø Festspil i stykker som Frk. Nitouche, Styrmand Karlsens flammer, Landmandsliv og Sommer i Tyrol. Sin smukke stemme har hun ikke fra fremmede, for hendes far er berømt
i det sydfynske som „den syngende bonde“. Katrine var som 16-årig med i Dalum Ungdomsskoles cabaret „Vi maler byen rød“ og senere med i Eliteteatrets Cabarét og Nyborg Volds Askepop. Fra 2014 kom hun med i Revy i teltet. Hun begyndte også på læreruddannelsen i Odense, men mistede lysten, så nu er hun på Nelle’s café, og det synes hun er sjovt. Nu kommer hun glad hjem fra arbejde, siger hun. GARVEDE KRÆFTER
Hovedrollen som Alice spilles af Sophie Bang Skjoldhof. Sune Krintel er kapelmester, og forestillingsleder er Vibeke Andersen. For de krævende kostumer står erfarne Kirsten Janby, og make-uppen lægges af rutinerede Michelle Arvad.
19
Alice i Eventyrland Køb billetter allerede nu. Se på hjemmesiden www.fjordagerscenen.dk Der spilles på Agedrup Skole: Torsdag den 23. 11. Lørdag den 25. 11. Søndag den 26. 11. Torsdag den 30. 11. Lørdag den 2. 12. Søndag den 3. 12.
AGEDRUP RUNDT 138 - OKTOBER 2017