180 NYE BOLIGER I FØRSTE ETAPE Høringsfristen for indsigelser til lokalplanen for Markhaven-projekt udløber 26. august 2017
Lokalplanens område er vist med rød farve. 1. etape er vist med stiplet afgrænsning. Hovedparten af 1. etape af lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rækkefølgeplan som 1. prioritet (20162019).
Af Erik Schmidt Lokalplanen for det omfattende udbygningsområde i Markhaven er udarbejdet og sendt i høring frem til den 26. august 2017. Derefter sendes projektet videre gennem økonomiudvalget for til sidst at ende i byrådet til endelig beslutning. Lokalplanen giver mulighed for, at der i 1. etape kan opføres cirka 180 tæt/lav eller åben/lav boliger i storparceller, og at der kan etableres grønne områder og arealer til regnvandshåndtering. Der kan etableres boliger med en fordeling på cirka 125-145 åben/lav boliger i maksimalt 2½ etage og cirka 3055 tæt/lav boliger i maksimalt1½ etage, dog mod stamvejen i 2-2½ etage. Odense Kommune har opgivet den tidligere restriktion med at udbygningen af området skulle holde takt med Agedrup Skoles sporvidde. Det er uklart, hvem der er bygherre, ikke mindst fordi der er flere forskellige ejere af de arealer, der nu er en del af lokalplanen. Men forslaget til lokalplan for området er udarbejdet på baggrund af et ønske fra grundejere i området om at opføre boliger i området. Området for lokalplanen udgør i alt cirka 61 hektar med en første 1. etape på cirka 28 hektar. Lokalplanen udstikker de overordnede rammer for området som helhed og specifikt for 1. etape. Der er indtil nu (4. 8. 2017, red.) indløbet tre indsigelser,
Området, der er omfattet af Lokalplanens 1. etape ligger umiddelbart syd for Bullerup og øst for Østre Ringvej.
hvoraf kun den ene kan betragtes som en egentlig indsigelse. Den handler mest om trafikale forhold. Lokalplanens etape 2 fastlægger den overordnede struktur for veje og friarealer, samt storparceller til boligbyggeri. ETAPE 2
Der skal udarbejdes ny lokalplan for etape 2, inden der kan bygges her. Lokalplanområdet får primær vejadgang fra Lunden og derudover fra Markhaven. Adgang til de enkelte storparceller skal ske via den stamvej, som forbinder Lunden og Markhaven med boligvejene i de enkelte storparceller. Stamvejen udformes som en parkvej med varieret træbeplantning og med fortov og rabat på begge sider af kørebanen. Stamvejen skal etableres i forbindelse med lokalplanens 1. etape. Ved fuld udbygning af hele området skal der etableres en yderligere vejadgang fra Lunden. Boligveje skal indrettes til færdsel for både gående, cykler og biler med grøn rabat i begge sider. Parkering skal håndteres på egen grund, dog må der for række- og kædehuse etableres fælles parkeringsarealer. Lokalplanen sikrer en grøn hovedstruktur, så alle storparceller har forbindelse til sammenhængende grønne områder med landskabelig karakter og områder med plads til ophold, boldspil og leg.
AGEDRUP RUNDT 137 - AUGUST 2017
9