Klimaambassadørernes anbefalinger 2035

Klimaambassadørernes anbefalinger til Københavns Klimaplan 2035 Anbefalinger er udarbejdet af 30 unge klimaambassadører fra 7. klasse på fra Peder Lykke Skole, Skolen i Sydhavnen, Øster Farimagsgades Skole, Katrinedals Skole og Utterslev Skole November 2023 - februar 2024

ABU

Afdelingen for Bæredygtig Udvikling

Indeværende katalog er lavet af Klimaambassadøruddannelsen i Afdeling for Bæredygtig Udvikling, Børne- og Ungdomsforvaltning, Københavns Kommune.

For Klimaenheden i Teknik og Miljøforvaltningen, Købehavns Kommune.

I tæt samarbejde med CONCITO, som har været faglig sparringspartner for klimaambassadørerne hele vejen igennem forløbet.

Kataloget formidler klimaambassadørernes anbefalinger til Klimaplan 2035.

November 2023 - februar 2024.

1

Indholdsfortegnelse

01 s. 3

03 s. 5-10

Baggrund for inddragelsesforløb Kommende klimaplan 2035 De unges “opgave” Sammenspil med Københavns Klimaborgerting

02

Transport Drømmerejse til København 2035 Anbefalingerne uddybet med idéer og begrundelser

04

s. 4

s. 11-16

04

05 s. 17-22

Bolig Drømmerejse til København 2035 Anbefalingerne uddybet med idéer og begrundelser

06 s. 23-30

Oversigt over alle anbefalinger 6 anbefalinger til transport 6 anbefalinger til mad 6 anbefalinger til bolig

Mad Drømmerejse til København 2035 Anbefalingerne uddybet med idéer og begrundelser

Metode og proces Om Klimambassadøruddannelsen Om inddragelsesprocessen, workshops og metoder

2

Unges stemmer i Klimaplan 2035 Københavns Kommune er i gang med at udvikle den kommende klimaplan for klimaomstillingen frem mod 2035. I den nye klimaplan sættes (som noget nyt) også mål for forbrugernes udledninger, dvs. københavnernes forbrug af tøj, fødevarer, elektronik, rejser mv. Derfor er det særligt vigtigt at få inddraget de københavnske borgere i den kommende klimaplan, så vi får udviklet nogle gode, ambitiøse og realistiske initiativer for reduktion af drivhusgasser fra forbrug. Der er mange borgerinddragelsesinitiativer i gang og klimaambassadørernes forløb er et af disse.

Klimaambassadørerne udgøres af 30 elever fra 7. klasse på fem forskellige folkeskoler i København. Klimaambassadørerne har fået til opgave at komme med anbefalinger til den kommende klimaplan fra et ungeperspektiv. I løbet af vinteren ‘23/’24 har de mødtes til 7 heldagsworkshops og arbejdet med kernespørgsmålet:

Hvordan ser det gode børne- og ungeliv ud i 2035 med en langt mindre udledning af drivhusgasser fra forbruget af mad, bolig og transport?

Klimaambassadørerne har arbejdet parallelt med Københavns Klimaborgerting om samme kernespørgsmål (københavnere i alderen 16 til 99 år). Klimambassadørerne deltog bl.a. på et åbent borgermøde d. 31. januar, hvor de præsenterede deres anbefalinger for Klimaborgertinget samt gav Klimaborgertinget feedback på deres foreløbige arbejde. Med klimaambassadørinddragelsen sikres det, at byens unge under 16 år får en stemme og bliver hørt i den kommende klimaplan 2035 - også i Klimaborgertinget.

“Det har været fedt at blive hørt, og at der rent faktisk har været nogen der har lyttet til os. Vi har oplevet at vi virkelig har fået en stemme i byens klimapolitik. Det er vigtigt, at børn og unge bliver lyttet til når der tages beslutninger om klimaet. Det er os der i fremtiden bliver påvirket, men det er ikke os der sidder med beslutningerne.”

- Klimaambassadør, februar 2024

Læs mere om Klimaambassadøruddannelsens proces og metoder her i kataloget på side 23-26.

Læs mere om Københavns Klimaborgerting på www.klimaborgerting.kk.dk

3

Læs mere om arbejdet med den kommende klimaplan 2035 på www.byudvikling.kk.dk/klima

Anbefalinger til kommunens tiltag for transportadfærd 1: Skab en by med langt færre biler (betinget af anbefaling 2 og 3) 2: Gør offentlig transport bedre og billigere 3: Skab bedre forhold for cyklister 4: Uddan og oplys københavnere om klimavenlig transport i skolen 5: Gør ferie i København mere attraktivt for københavnerne/danskerne 6: Arbejd for et fossilfrit København

Anbefalinger til kommunens tiltag for madadfærd 1: Udfas kød i alle kommunens institutioner, kantiner og madordninger - og undlad helt servering af rødt kød 2: Prioritér klimahensynet, når der købes ind via kommunale indkøbsordninger 3: Vær aktiv i at mindske madspild hos supermarkeder, restauranter og i erhvervslivet 4: Indfør en certificeringsordning for klimaaftryk til restauranter og caféer 5: Samarbejd med supermarkeder om at promovere fødevarer med et lavt klimaaftryk 6: Uddan og oplys københavnere om fødevarers klimaaftryk

Anbefalinger til kommunens tiltag for boligadfærd 1: Skab flere attraktive tilbud, aktiviteter og mødesteder i byen - både indendørs og udendørs 2: Inspirér og giv støtte til god udnyttelse af kvm i den private bolig 3: Skab flere lokale fællesfaciliteter og deleordninger – både i eksisterende og nyt byggeri 4: Flere bygninger skal bevares og vedligeholdes 5: Gør standarderne for boligstørrelserne ifm. nybyggeri mindre 6: Stil krav om klimavenlige byggematerialer og metoder i kommunens egneog kommunalt støttede nybyggerier

4

Transport Klimaambassadørernes anbefalinger til kommunale tiltag, der mindsker drivhusgasudledninger ved forbruget af transport

5

Vores drøm om København i 2035 Du befinder dig i København i 2035 og går ned ad H.C. Andersens Boulevard, men noget er helt anderledes. Du mærker en frisk og ren brise i luften, og det dufter af natur.

Du hører levende lyde fra mennesker, der taler, og syngende fugle. Det føles luftigt at være her, som om der er mere plads. Du mærker, at det er behageligt, beroligende og dejligt at være her.

Du kigger til højre ned ad en smal vej. På vejen er der primært busser, og de kører alle sammen på el, hvilket kan høres på deres stille, summende lyd. Den brede del af vejen, der ikke bruges til køretøjer, er nu et grønt areal med træer og buske og siddepladser. Der er også en bred cykelsti og fortov fyldt med københavnere, der er på vej hjem fra skole eller arbejde. Folk vælger tydeligvis transportmidler som offentlig transport og cykel i 2035. Du kan se, at det både ser hurtigere, mere enkelt og pålideligt ud at komme rundt sådan. De klimavenlige transportformer har fået højeste prioritet i byens arealanvendelse og er forbedret i hele byen - også i yderområderne.

Solen skinner ikke længere på dine kinder. Nu bider blæsten derimod, og du har en varm vinterjakke på. Det er vinterferie i København i året 2035.

Når du kigger op, ser du ikke mange kondensstreger fra fly på himlen over København. Langt de fleste københavnere glæder sig nemlig til en staycation, hvor der er ekstra billig adgang til kulturhuse og arrangementer i skoleferien, og hvor priserne på den offentlige transport er særligt billige for alle danskere, der vælger den klimavenlige vinterferie.

I 2035 kan man færdes mere frit som gående og cyklist i København. Transport er mere trygt og mindre stressende.

Flere unge bruger byrummet i stedet for at sidde bag en skærm. Københavnerne er blevet sundere og gladere, nu hvor byen er fri for trafikstøj og os, og vi bevæger os mere for at komme rundt. Vi har det også bedre med os selv, når vi ved, at vi, som københavnere, tager ansvar for klimaet og fremtiden.

6

1

Skab en by med langt færre biler (betinget af anbefaling 2 og 3) Kommunen bør ændre prioriteringen i arealanvendelsen så veje fylder langt mindre end de nuværende 49% og p-pladser, der udgør 9% af arealet mellem husene.

Der skal være flere bilfrie zoner. Fx når der laves nye bydele, omkring skoler og i indre by.

Kommunen skal samtidig lave et ”p-plads-stop”, så der ikke kommer flere p-pladser, og nedlægge nogle af byens p-pladser, som kan bruges til klimavenlige formål (fx små opholdsrum i byen).

2

Gør offentlig transport bedre og billigere

Som unge vil vi gerne transportere os så klimavenligt som muligt. Vi oplever, at det er bilerne, der dominerer i byen.

København bør opprioritere andre former for transport end bilen, så det bliver dem vi vælger.

Førsteprioritet i Københavns arealanvendelse bør være klimavenlige transportformer.

Kommunen bør arbejde for at det bliver billigere at bruge offentlig transport.

Den offentlige transport bør udvides med flere og bedre forbindelser; Flere direkte busruter og grønne bølger.

Mere metro i udkantsområder.

Lettere skift mellem transportmidler.

Bedre leje af elcykler, elløbehjul og elladcykler.

Billet- og check-in systemet bør være på telefonen, hvor adgang til alle transportmidler bør samles (også til byens elcykler og elløbehjul).

Lav initiativer for at sikre en tryg, pålidelig og positiv oplevelse med offentlig transport; Indsatser for at sikre tryghed for unge i den offentlige transport i nattelivet (fx mere belysning på stationer og gader, nattevagter, ungezoner og uddannelse af chauffører) Tilknyt fx GPS-tracker, så man kan følge med i, hvor langt væk bussen er.

7

Mange af os vælger offentlig transport fra og bliver kørt i forskellige situationer. Fx når rejsekortet er for bøvlet, tog og bus er upålidelig, det føles utrygt alene om aftenen eller fordi fritidsaktiviteten ligger for langt væk. Hvis den offentlige transport spiller og er billigere, vælger vi den til frem for at blive kørt!

3 Skab bedre forhold for cyklister

Cykelstierne bør være brede og adskilt fra vejen flere steder i København, så man ikke skal dele vej med biler.

Kommunen bør sørge for mere sikre skoleveje – fx bilfrie zoner ved skoler.

Etablering af to-spors cykelstier med tydelig markering – den hurtige bane og den rolige bane.

Flere grønne cykelbølger.

Flere af os vælger cyklen fra i forskellige situationer. Fx bliver mange af os kørt, når det vil tage længere tid at cykle end bilen, når det man skal ligger langt væk, når man på nogle cykelstier ved at man bliver presset ud på vejen, når vi ikke orker at cykle eller når bilen er mere behagelig, fordi det regner eller er glat.

og oplys københavnere om 4 Uddan klimavenlig transport i skolen Københavns skoler skal have transport på skoleskemaet – evt. som tema/projektforløb, hvor man får indblik i forskellige transportformers klimaaftryk.

Vi bør træne og lære at bruge offentlig transport tidligt for at sikre, at børn og unge bliver trygge og ved, hvordan man bruger offentlig transport selv.

Det samme gælder at træne at cykle.

Vi skal lære om klimavenlig transportadfærd – både ift. hverdag og ferie.

Børn og unge er nye i trafikken. Når vi fx skal transportere os alene rundt kan det for nogle opleves svært og utrygt.

Det kræver træning, viden og tryghed at lære fx at tage offentlig transport på egen hånd.

8

Vi behøver ikke at rejse på skiferie eller holde sommerferie i udlandet. Man bør gøre noget for at ændre på forestillinger om rejser til udlandet, som gør det mere almindeligt at holde ferie i København eller Danmark.

ferie i København mere 5 Gør attraktivt for københavnerne/danskerne Gør København til en attraktiv by at holde ferie i – lav fx rene strande, laguner samt (billige) kulturelle arrangementer.

Samarbejd med andre kommuner om kampagner for at blive i Danmark i ferien.

Gør offentlig transport i København ekstra billig eller gratis i skoleferierne for københavnere/danskere, så det bliver attraktivt at blive i Danmark i ferien.

6 Arbejd for et fossilfrit København København bør på sigt udfase diesel- og benzinbiler på en økonomisk ansvarlig måde, så udskiftningen giver den bedst mulige drivhusgasreduktion.

Gør det attraktivt at skifte fra fossilbil til elbil, fx ved at Give økonomisk støtte til køb af elbil Give elbiler fortrinsret til p-pladser Opsætte flere ladestandere Gøre det endnu dyrere at eje benzin/dieselbil Give tilskud til at skrotte benzinbil.

Skab benzin- og dieselfrie zoner i København.

København bør gå forrest med klimavenlig transport. Hvis der stadig skal være biler i byen i 2035, bør det primært være biler, som ikke udleder drivhusgasser.

9

10

Mad Klimaambassadørernes anbefalinger til kommunale tiltag, der mindsker drivhusgasudledninger ved forbruget af mad

11

Vores drøm om København i 2035 Forestil dig en helt almindelig hverdag på arbejde i 2035.

Du er gået ned på gaden for at købe frokost. Du kigger dig omkring i gaden efter en café og bemærker at noget er anderledes.

Du kan se synlig skiltning på caféer og restauranter, hvor der står ’Klimacertificeret af Københavns Kommune’ og som fremhæver spisestedets lave klimaaftryk.

Du bemærker, at den gamle slagter er skiftet ud med ’Københavns klimasupermarked’ og over McDonalds’ facade ser du et skilt med ”out of business”.

Du beslutter at gå ind i klimasupermarkedet for at købe din frokost. Her lægger du mærke til den nye indretning og duft af grønt og krydderurter. Alle klimavenlige varer står forrest på hylderne og ved grøntsagerne kan du tage dig nogle klimavenlige opskrifter med. Du leder efter kødet og opdager det først, da du kommer forbi luksusafdelingen bagerst i butikken.

Tilbage på gaden efter din tur i klimasupermarkedet, står du med en sandwich med lokalt produceret svampe og grønt.

På vej tilbage til dit arbejde møder du en gruppe unge, som stopper dig på gaden. Som en del af et skoleprojekt vil de gerne interviewe dig. De unge fortæller om klassens tværfaglige projektuge, hvor de lige har lært om fødevarers klimaaftryk. En af eleverne fortæller begejstret; ”og så er det fedt at vide, at skolens madordning og alle Københavns arbejdspladser er uden kød og andet klimabelastende mad. Vidste du for øvrigt, at kommunen ikke køber flytransporterede varer og stiller krav om madspild til leverandører? Så nice med en by, der tager ansvar!”

De nye madvaner på byens arbejdspladser og institutioner og kommunens nye tiltag til at gøre borgerne fortrolige med klimavenlig mad, giver københavnerne lyst og inspiration til selv at gøre det samme derhjemme. At spise klimavenligt og undgå madspild er altså blevet det nye normale for københavnerne i 2035. Og kød, særligt det røde, er blevet en luksus som vi primært nyder til højtider.

Københavnerne har vænnet sig til det. Vi turde kaste os ud i det, fordi klimahensynet er større end at holde fast i gamle vaner.

12

kød i alle kommunens 1 Udfas institutioner, kantiner og

Vi vil gøre op med forestillingen om, at kød er en nødvendig del af det gode liv. Skoler og arbejdspladser kan være steder, hvor københavnere får erfaring med lækker vegetarisk mad.

madordninger - og undlad helt servering af rødt kød* Lav en langsom udfasning af kød frem mod 2035 og stop fuldstændig med at servere rødt kød i institutioner, kantiner og madordninger både på skoler, dagtilbud, kommunale arbejdspladser og plejehjem.

Udfasningen af kød skal ikke ledsages af en oplysningskampagne, men blot en naturlig overgang, der går ubemærket hen. Ligeledes skal vegetarismen skjules, og det skal ikke hedde vegetarlasagne, men fx spinat/feta lasagne.

Mindsk tallerkenstørrelsen i de offentlige kantiner for at nudge medarbejdere til at tage mindre på deres tallerken for at mindske madspildet. *Med rødt kød mener vi de mest klimabelastende kødtyper

Kommunen er nødt til at være et forbillede for københavnere!

2 Prioritér klimahensynet, når

der købes ind via kommunale indkøbsordninger Kommunens kantiner serverer ikke madvarer, som er blevet transporteret med fly.

Kommunes kantiner lægger madplaner efter, hvilke råvarer, der er i sæson og dyrkes lokalt.

Kommunen stiller krav om madspildsregistrering til virksomheder og landbrug, som de køber varer af.

13

Et øget fokus på supermarkeders madspild kan inspirere københavnerne til at forholde sig til deres eget madspild.

aktiv i at mindske madspild hos 3 Vær supermarkeder, restauranter og i erhvervslivet Kommunen skal udvikle rammer og retningslinjer for, hvordan supermarkeder i byen afsætter deres madspild.

Fx give fortrinsret til de mindre bemidlede samfundsgrupper til at afhente maden, som stadig kan spises. Resten kan laves om til gødning.

Definér en grænse for acceptabelt madspild for restauranter og erhvervsliv og indfør kontrol samt en afgift til virksomheder, der overskrider denne grænse.

en certificeringsordning for 4 Indfør klimaaftryk til restauranter og caféer Klimacertificering af restauranter og caféer inspireret af Fødevarestyrelsens smileysystem. Virksomheder vurderes på baggrund af klimaaftrykket fra deres fødevarer og daglige drift. Det er vigtigt, at mærket er tydeligt på butiksfacaden.

Certificeringsordningen vil sikre, at forbrugeren har adgang til en pålidelig og upartisk vurdering, så man ikke falder for butikkers greenwashing kampagner.

14

med supermarkeder 5 Samarbejd om at promovere fødevarer med

Som unge vil vi gerne tage de klimarigtige valg, når vi handler, men der mangler vejledning. Vi bakker op om Fødevarestyrelsens kommende klimamærke.

et lavt klimaaftryk Kommunen skal opfordre supermarkeder til at skabe et fysisk område i butikken, hvor der sælges varer med et lavt klimaaftryk. Fx en “klima-afdeling” svarende til slagter-, grønt- og mejeriafdelinger. I klimaafdelingen har de fleste varer ikke emballage, men undtagelserne har en klimavenlig emballage.

Undersøg muligheden for at lave klimasupermarkeder i samarbejde med en supermarkedskæde. Her skal det særlige være, at fødevarer har et lavt klimaaftryk og kan købes i løs vægt. Her skal man, i sin egen medbragte flaske, kunne tappe de mest klimavenlige versioner af de flydende varer som mælk, shampoo og olie.

og oplys københavnere om 6 Uddan fødevarers klimaaftryk

Når vi lærer at lave mad, skal det selvfølgelig være klimavenligt.

Vi er de bedste “influencere” over for vores forældre. Når vi først lærer om, og er optaget af, fødevarernes klimaaftryk, vil det smitte af.

I hjemkundskab i folkeskolen skal elever lære at lave klimavenlig mad og lære om de forskellige madvarers klimaaftryk. Det kan eventuelt være et tværfagligt forløb, over en uge eller en dag med hjemkundskab og et andet relevant fag. Skolebørn skal opleve at høste grøntsager i skolehaven og bruge de hjemmegroede råvarer i hjemkundskab. Disse kompetencer vil de kunne tage med sig hjem og bruge resten af livet.

Kommunikation på sociale medier: Kommunen får produceret nogle oplysningsvideoer af høj kvalitet i samarbejde med en kendiskok eller influencer, der kan deles på sociale medier som sponsorerede indlæg.

Videoernes fokus skal være fødevarers klimaaftryk med særligt fokus på rødt kød og tale til københavneres samvittighed.

Kommunen skal tilbyde københavnere gratis adgang til en særligt udvalgt dokumentarfilm om klimavenlig livsstil og individers handlerum, som kan inspirere borgere til at gøre en aktiv forskel. Det er vigtigt, at det er en fængende og faktuel dokumentarfilm - gerne med kendte skuespillere. Der skal både reklameres for visningerne i lokalaviser og på sociale medier for at ramme forskellige målgrupper.

15

16

Bolig Klimaambassadørernes anbefalinger til kommunale tiltag, der mindsker drivhusgasudledninger ved forbruget af bolig

17

Vores drøm om København i 2035 Vi er i året 2035 og du har lige fået fri fra arbejde. På vej hjem går du forbi nogle byrum indrettet med beplantning og hyggebelysning, som indrammer små mødesteder med siddepladser, hvor der er plads til at man kan mødes og hænge ud med venner og familie.

Du får øje på én du kender og går derhen. ”Hey, skal vi mødes på biblioteket senere?” spørger du din ven.

Mens din ven taler om, hvad I kan lave sammen, zoomer du lidt ud og kigger dig rundt igen. Du får øje på et sted, hvor der tidligere var et større parkeringsområde og ser nu en ny boligbebyggelse i genanvendt materiale. På et skilt står der: ”Familiekollektiv. Følger Københavns standarder for maximum-kvadratmeter og klimavenligt byggeri”.

Lyset falder lige rigtigt ind i en af bygningens store vinduer, og du kan se nogle bemærkelsesværdigt veludnyttede kubikmeter – ja, det er helt utroligt, hvordan det hjem har udnyttet pladsen fra gulv til loft.

Din ven får øje på at du stirrer og siger ”De har vist benyttet sig af Københavns pladsudnyttelses-inspiration, hva’?”

I går videre og din ven siger ”Hvor er bare fedt, at byen har så mange mødesteder i dag – både udenfor, i kulturhusene og på bibliotekerne. Mine børn har det så fint, med at have et lille værelse derhjemme. Det er fedt at det kan lade sig gøre at bo småt. Vi savner ikke noget i lejligheden nu hvor vi har så fede fællesfaciliteter. Vi deler f.eks. gæsteværelse, værksted, kontor, aktivitetsrum og festlokale med de lokale naboer. Det var mega fedt, at vi ikke behøvede at flytte i større bolig alligevel. Det hus, vi havde udset os at rive ned, var alligevel også erklæret bevaringsværdig.

Nå, skulle du med over og se bibliotekets nye faciliteter?”

Dem der bor i København i 2035, vil gerne bo småt og klimarigtigt. Københavnerne bruger byen mere og har fundet en god balance mellem at deles om pladsen og samtidigt have et privat hjem. Ved at københavnerne så tydeligt viser, at vi som mennesker kan tilpasse vores boligadfærd for klimahensynet, er vi en kæmpe inspiration for andre storbyer.

18

Vi unge vil gerne mødes med venner ude i byen. Vi mener, at flere mødesteder mm. kan reducere presset på, hvad boligen skal kunne rumme og dermed hvor mange kvm privat bolig vi alle hver især har brug for.

flere attraktive tilbud, 1 Skab aktiviteter og mødesteder i byen - både indendørs og udendørs

Skab attraktive byrum, hvor man har lyst til at samles med sine venner. På den måde er det ikke nødvendigt med plads til mange gæster derhjemme. Man kan fx bruge pladsen fra parkeringspladser og veje, hvilket der vil være mindre behov for i en mere bilfri by (se vores transportanbefalinger).

Opkvalificer og udvid biblioteker og kulturhuse. Vi kan godt allerede nu lide at bruge biblioteker! Men der er masser af potentiale for, at de kan blive brugt endnu mere, hvilket kan frigive plads i de private boliger.

Billig eller gratis adgang for unge til kultursteder. På den måde gøres det også mere attraktivt at blive i byen i ferie- og helligdage.

Det private værelse derhjemme er vigtig, når man er ung! Men vi kan nøjes med et lille værelse.

og giv støtte til god 2 Inspirér udnyttelse af kvadrat- og

”Fordi jeg ikke har plads på mit værelse til venner, føler jeg ikke jeg har behovet. Så ses vi jo bare hos en af de andre eller i byen”

kubikmeter i den private bolig Kommunen kan stille indretningsarkitekter til rådighed for sparring om pladsudnyttelse.

Kommunen kan lave et inspirationskatalog med indretningstips til pladsudnyttelse, fx smarte opbevaringssystemer eller multifunktionelle rum og møbler, evt. i samarbejde med indretningsarkitekter.

Kommunen kan give støtte til møbler, der sikrer god pladsoptimering, fx smarte opbevaringssystemer eller multifunktionelle møbler.

Giv skoleelever undervisning om smart pladsoptimerende design i faget Håndværk og Design.

“Det er svært at finde plads til det hele, når man bor småt. Men vi mener godt, at man kan bo mindre, hvis indretningen er god. Hvis der er nemmere adgang til hjælp til indretningen og klimavenlige løsninger vil det gøre en forskel.”

19

Ved at lave gode faciliteter til fælles brug, bliver der mindre pres på hvor meget man skal finde plads til i hjemmet – og på den måde bliver det mere attraktivt at bo mindre.

flere lokale fællesfaciliteter 3 Skab og deleordninger – både i eksisterende og nyt byggeri Giv støtte til etablering og drift af lokale fællesfaciliteter og deleordninger, fx etablering af fælles gæsteværelse i boligforening eller ombygning af kælderrum til fælles træningsrum eller fælles værksted.

Stil krav til bygherre om etablering af flere kollektive boligformer ved nybyggeri, fx en andel af de nybyggede boliger skal være kollektiv, familiekollektiv samt bofællesskabsvenligt.

“Vi har et gæsteværelse, som næsten aldrig bliver brugt” “Vores stue kunne godt være mindre” “Vores kælder bliver ikke brugt” “Man behøver ikke plads i lejligheden til både gæsteværelse, træning, kontor og fest”

bygninger skal bevares og 4 Flere vedligeholdes Kommunen kan ændre betingelserne for, hvornår bygninger erklæres bevaringsværdige, så flere bygninger bliver bevaringsværdige fremover.

Kommunen kan tilbyde støtte til, at ejendomme får lavet vedligeholdelsesplaner.

Kommunen kan give information om- og støtte til klimavenligt vedligehold af boliger.

“Nogle forældre går mere op i luksus og god plads, end vi unge gør. Vi mener dog ikke der er nogen grund til at rive noget ned, der fungerer. Men forældrene er de voksne, så de bestemmer”.

20

“Vi bor alle meget forskelligt - nogle stort og nogle småt, men vi er alle tilfredse med det vi har. Man har kun brug for to toiletter, fordi man har to. “

5

Gør standarderne for boligstørrelserne ifm. nybyggeri mindre

Hvis standarden for boliger er mindre, vænner vi os til at bo sådan.

Stil krav til boligstørrelserne i kommune- og lokalplaner. Ændre standarderne, og gør dem mindre, end de er nu. Kig i stedet på, om man kan flytte nogle funktioner ud som fælles- og dele faciliteter (se boliganbefaling 3).

krav om klimavenlige 6 Stil byggematerialer og metoder i kommunens egne, og kommunalt støttede, nybyggerier Vedtag nogle klimaaftryksgrænser for, hvor meget byggeriet må udlede fx angivet i CO2e/bygget m2.

Lav standarder for, hvilke klimavenlige byggematerialer og metoder man bruger i kommunens egne- og kommunalt støttede byggerier.

Københavns Kommune skal gå forrest og vise at det godt kan lade sig gøre.

Mode i byggeri bør veje mindre end klimahensynet. Vi mener man bør bruge genbrugsmaterialer og klimavenlige materialer, når det er muligt, og ikke smide noget ud der kan bruges igen.

19

22

Metode & proces Om Klimaambassadøruddannelsen og inddragelsesprocessens workshops og metoder

23

Hvad er Klimaambassadøruddannelsen?

Klimaambassadøruddannelsen er en indsats i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, som understøtter byens skoleelevers klimauddannelse, demokratiske dannelse og handlekompetence for en bæredygtig fremtid. Det er ligeledes en indsats i Københavns nuværende Klimaplan 2025.

Klimaambassadøruddannelsen giver byens skoleelever en stemme i byens udvikling og i den politiske dagsorden, når der træffes beslutninger på bæredygtighedsområdet, som vedrører børn og unges hverdagsliv og fremtid.

Hvordan er de unge udvalgt?

Klimaambassadøruddannelsen tilbydes halvårligt til fem folkeskoler i København.

I tildeling af pladser til skolerne, fokuseres der på bred repræsentation geografisk og socioøkonomisk. Hver skole får 6 pladser, som tilbydes elever der er motiveret for at deltage.

I dette forløb kommer de 30 klimaambassadører fra 7. klasser på Utterslev Skole, Katrinedals Skole, Skolen i Sydhavnen, Peder Lykke Skole og Øster Farimagsgades Skole.

Klimaambassadøruddannelsen som ungeborgersamling Klimaambassadøruddannelsen tilrettelægges og faciliteres som en ungeborgersamling, hvor en repræsentativ gruppe af byens skoleelever; Stilles en tydelig problemstilling, fra en beslutningstager, som de kan bidrage med ungeperspektiver og anbefalinger til.

Klædes informeret på til at forstå problemstillingens kompleksitet, dilemmaer og løsningsmuligheder.

Får god tid (her 35 timer) til at indgå i demokratiske dialoger om mulige løsninger, forslag og stillingtagen.

24

Overblik over inddragelsesprocessens workshops

Workshop 1

Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Workshop 6 Borgermøde Workshop 7

30/11-23

6/12-23

12/12-23

11/1-24

19/1-24

30/1-24

31/1-24

9/2-24

Intro til opgaven

Tema: Transport

Tema: Mad

Tema: Bolig

Anbefalinger og drømmescenarier

Kvalificere anbefalinger og forberede oplæg

Dialog med Klimaborgertinget

Overlevering til TMF og borgmestrer

Rammesætning og forståelse af opgave (workshop 1) På den første workshop blev klimaambassadørerne introduceret til inddragelsesprocessen og kernespørgsmålet; “Hvordan ser det gode børne- og ungeliv ud i 2035 med en langt mindre udledning af drivhusgasser fra forbruget af mad, bolig og transport?”

Opgaven blev stillet af enhedschef for Klimaenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen, som også rammesatte problemstillingen generelt set og i en københavnerkontekst. Her fik Klimaambassadørerne også indblik i hvad en kommune og en klimaplan er og kan.

Workshoppens anden halvdel bestod af aktive læringsstationer, hvor eleverne fik indblik i bl.a. klimaforandringer og sammenhængen mellem klimaaftryk og forbrug, formidlet af Energi & Vands Science Center. Med afsæt i factfullness lærte eleverne om, hvad der påvirker det personlige klimaaftryk og om borgernes handlerum.

25

26

Processen på de tre temaworkshops (workshop 2, 3 og 4) Alle tre temaworkshops gennemgik tre overordnede faser; 1. At få viden om temaet 2. At lave en kortlægning af adfærd og barrierer 3. At idéudvikle første udkast til anbefalinger (baseret på input fra de to forrige faser) Viden om temaet Klimambassadørerne fik på alle temaworkshops to oplæg indenfor temaet, med efterfølgende spørgetid. Først et oplæg med en ekspert fra Teknik- og Miljøforvaltningen, som opridsede udfordringerne i en københavnerkontekst; hvad har vi af data om københavnernes forbrug indenfor temaet? Hvad har vi af data om unge københavnere?

Hernæst fokuserede oplægget på, hvad en kommune faktisk kan gøre og ikke gøre. Og til sidst viden om, hvad man allerede gør i København på området.

Senere på temaworkshopsne, fik Klimaambassadørerne besøg af Danmarks grønne tænketank CONCITO, som holdt oplæg med særligt fokus på, hvad man kan gøre for at ændre til mere klimavenlig adfærd. Samt eksempler på initiativer, hvor man tidligere er lykkedes med omstilling til mere klimavenligt forbrug.

Kortlægning af nuværende adfærd indenfor temaet På alle temaworkshops lavede klimambassadørerne kortlægninger af nuværende adfærd indenfor temaet og hvilke barrierer, der står i vejen for et mere klimavenlig forbrug. Pga. temaernes forskellige karakter, har kortlægningen taget sig forskelligt ud.

Idéudvikling til første udkast til anbefalinger Temaworkshopsnes eftermiddage stod på idéudvikling, hvor klimaambassadørerne i mindre grupper, fik rum til at komme med idéer og diskutere holdninger. Her var fokus hvordan det kan blive nemmere, som forbruger, at reducere sit klimaaftryk fra forbruget af mad/bolig/transport. Til processen blev forskellige metodiske perspektiver anvendt for at stimulere klimaambassadørers konkrete og kreative tænkning. Fx en drømmerunde, hvor eleverne lavede avisforsider til New York Times i 2035, der beskriver hvilket initiativ København er lykkedes med og hvilken forskel det gør. En anden metode, var et værktøj udviklet til at hjælpe klimaambassadørerne med at vurdere de forskellige idéer ift. hvorvidt deres idéer falder indenfor, kompromitterer eller overskrider det gode børne- og ungeliv. Her skulle de vurdere og placere deres idéer på en skydeskive, hvor de således kunne vælge forslag til og fra (se billede på næste side).

“Når man ser på de klimakatastrofer som sker for tiden, så er det ret slemt. København bør tage et skridt foran og gøre noget ved det nu, så vi forhåbentlig kan undgå så store klimakatastrofer i fremtiden.”

- Klimaambassadør, november 2023

27

28

Processen for udvælgelse og kvalificering af anbefalinger (workshop 5 og 6) Efter de tre temaworkshops stod klimaambassadørerne med et første udkast til mulige anbefalinger. For at hjælpe klimambassadørerne på vej med, hvad der kan lade sig gøre indenfor en klimaplan og hvad en kommune generelt har myndighed til, blev deres første udkast til mulige anbefalinger sendt forbi til feedback hos vores eksperter.

Herefter faciliteredes en proces, hvor klimaambassadørerne – med udgangspunkt deres holdninger samt i feedbacken – udvalgte, hvilke anbefalinger de synes har mest potentiale for at understøtte en mere klimavenlig adfærd, ud fra realiserbarhed og potentiale for reduktion af drivhusgasser.

Da klimaambassadørerne havde udpeget hvilke anbefalinger, de ville gå videre med, tog de på en drømmerejse til 2035. Her forestillede de sig, hvordan København vil se ud, vil sanses og vil være at bo i, hvis alle deres anbefalinger bliver til virkelighed. Gennem en fremtidsbrainstorm satte eleverne således ord på det forandrede København i 2035, som kan ses i katalogets drømmerejser for hvert af temaerne.

Som en sidste trykprøve af anbefalinger, fik klimaambassadørerne på workshop 6 besøg af andre ungerepræsentanter, herunder Ungeråd KBH og tidligere klimaambassadører samt repræsentanter fra Danmarks grønne tænketank CONCITO. Gennem dialoger om anbefalingerne fik klimaambassadørerne nye perspektiver og bekræftelse af, at der er opbakning til deres anbefalinger fra andre unge. Slutteligt fik klimaambassadørerne lavet små justeringer baseret på ungerepræsentanternes og CONCITOS input.

Overlevering og leverance (borgermøde og workshop 7) Et vigtigt fokus på Klimaambassadøruddannelsen er formidlingen af, og dialogen om, de unges anbefalinger. De officielle modtagere af klimaambassadørernes anbefalinger er Københavns Kommune med Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfod, og Børne- og Ungdomsborgmesteren, Jakob Næsager, i spidsen. Men anbefalingerne blev også præsenteret for Københavns Klimaborgerting, der også udarbejder anbefalinger til reduktion af drivhusgasudledninger fra forbrug af bolig, transport og mad. Derfor deltog klimaambassadørerne ved et borgermøde, hvor de præsenterede deres drømmerejser og indgik i dialog med Klimaborgertinget om deres anbefalinger.

Klimaambassadørerne overleverer som afrunding på forløbet deres anbefalinger til den kommende klimaplan samt drømmescenarier for København i 2035 til borgmestrene, embedsværk fra Teknik- og Miljøforvaltningen samt andre interessenter. “ Det er vigtigt, at København går forrest i klimakrisen, som Danmarks største by og hovedstad. Vi skal starte med at tage ansvar, så vi kan være en klimaneutral foregangsby, med løsninger der er til inspiration for andre byer i Danmark og resten af verden. Så vi kan efterlade en bedre jord til de næste generationer.”

- Klimaambassadør, november 2023

29

30

Tak fordi I lyttede! (Øster Farimagsgades Skole) Olga Humnicki Irming Sigga Dalsgaard Bjerrehus Hannah Lulu Kamp Emilie Fink Sejrup Thea Josephine Foss Lia Mølgaard Madsen

(Katrinedals Skole) Katinka Appel-Hansen Lærke Skov-Nielsen Benedicte Tønnesen Andreas De Nicola Broch Anton Schønemann Linus Løbger

(Utterslev Skole) Vilde Rox-Laursen Solveig Asbirk Søe Isabella Køj Veng Johan Bay-Stender Vida Raad Enggaard Nicholas Votborg Gøtzsche

(Peder Lykke Skolen) Dagmar Hammer-Aebi Zainab Abdi Youssef Bastian Arnfred-Lehmann Yassin Walid Soliman Alexander Suraphut Andersen Frederik Steenberg

(Skolen i Sydhavnen) Charlie Nørgaard Mortensen Carl Damgaard Sjøgren Alicja Zofia Stewart Clara Kjæreby Johnsen Olivia Scarlett Hall Maya Wolff Andreasen

Klimaambassadøruddannelsen Bæredygtig Generation (Afdeling for Bæredygtig Udvikling) bg@kk.dk 3091 2998