Del 2
Kom godt i gang
På de følgende sider fnder du inspiration og praktisk hjælp til at komme i gang med at arbejde med naturfaglig nysgerrighed for alle børn i jeres institution.
I hæfet her giver vi 4 forslag til spændende, lærerige scienceaktiviteter og tips til hvordan I gør dem inkluderende.
Aktiviteterne er fordelt på fre temaer: Vand, Luf, Jord og Levende dyr. Temaerne er oplagte som udgangspunkt for projektarbejde, eller kan bruges enkeltvis som et redskab til at øve sig i at arbejde med science.
Du fnder også en introduktion til projektets maskot Kig, samt en håndfuld redskaber til at planlægge og udføre scienceaktiviteter. De kan med fordel bruges i kombination med hinanden, da de hver kan noget forskelligt, men kan
Når børn og voksne er nysgerrige sammen
Det kan som voksen være svært at undgå at svare barnet med den viden man umiddelbart har og i stedet lægge op til en undersøgelse eller refeksion. Det er en indgroet refeks at give de åbenlyse svar, det føles som den korteste vej til den viden, vi ønsker at give barnet.
Problemet er, at vores svar tit lukker ned for yderligere undren og undersøgelse og helt springer de faser over, som lægger op til refeksion og eksperiment.
Produktive spørgsmål
Produktive, åbne spørgsmål er et vigtigt redskab til at understøtte børnenes nysgerrighed. Det er værd at øve sig i, fordi spørgsmål og dialog kan gøre en stor forskel for barnets læringsproces.
Timingen er lige så vigtig som typen af spørgsmål du stiller. Det handler om at stille den rigtige slags spørgsmål på det rigtige tidspunkt. Med god timing og produktive spørgsmål kan vi støtte barnet i selv at undersøge, refektere og danne hypoteser.
Har du lagt mærke til hvordan snegle bevæger sig?
Hvad sker der, hvis vi tager isen ud af fryseren?
Kan du se, hvordan de to forskellige?
Inspireret af Forskningens Døgns
“En Verden af Vand”
Nysgerrighedsfaserne
En scienceaktivitet kan ses som en proces, der har nysgerrighed som drivkraf Vi har lavet en model, som vi kalder Nysgerrighedsfaserne, som en hjælp til at komme omkring de vigtigste elementer i den naturfaglige metode, når man laver scienceaktiviteter.
Prøv i jeres aktiviteter at nå igennem alle faserne og brug evt. projektmetoden beskrevet i del 1 i afsnittet ”Projektarbejde” som ramme. Det er en dynamisk proces, så faserne behøver ikke ske i den rækkefølge, de står i herunder. Brug jeres nysgerrighed!
Undringsfasen
Brug jeres sanser: Føl, lugt, lyt, smag, se!
I undringsfasen opstår spørgsmål og forundring. Det kan komme til udtryk verbalt eller nonverbalt, gennem kropssprog.
Hvad fnder vi? Hvad bliver vi særligt nysgerrige på? Hvad vil vi vide mere om? Hjælp børnenes spørgsmål på vej, brug produktive, åbne spørgsmål.
De første hypoteser opstilles, fx ”Jeg tror at bænkebideren ligger stille fordi den sover.”
Den voksne kan stille produktive spørgsmål for at stimulere børnenes nysgerrighed, f.eks. “Hvad sker der, hvis du ...? Hvad tror du…? Hvordan bevæger den sig…? Hvordan føles den…?”
Undersøgelsesfasen
Undersøg, afprøv og eksperimenter! Lav forsøg og afprøv spørgsmål og svar –var det som vi troede/hvorfor var det ikke?
Det er også i undersøgelsesfasen, at nye spørgsmål og hypoteser opstår. Produktive spørgsmål kan hjælpe på vej. “Hvis det var sådan… er det så også sådan…? Hvordan kan det være, det ikke var sådan?... Hvad skal vi gøre for at fnde ud af mere…?”
Den æstetiske fase
Her bearbejdes oplevelserne. Indtryk bliver til udtryk som kan vises til andre og danne udgangspunkt for samtale og yderligere refektion.
I kan tegne, male, modellere, synge, lege og dramatisere osv.
Hjælp hinanden med at refektere over det I har oplevet. Sæt ord på og giv det form så jeres viden og oplevelser bliver tilgængelige for andre. Vær nysgerrige på hinandens erfaringer. Måske oplevede I noget forskelligt. Stil spørgsmål og hjælp børnene med at se de forskellige vinkler og perspektiver på egne og de
Mindmaps
Et mindmap er et nyttigt redskab til at få ideer til et emne sammen med børnene.
Det kan også bruges som en måde at synliggøre en proces og gøre det muligt at arbejde i børnehøjde på en måde som alle kan følge med i.
Et mindmap er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der løbende kan tilføjes tekst og billeder eferhånden som ny viden og erfaringer om emnet opnås.
Eksempel på mindmap fra Asmundsminde udfytterbørnehave, som havde et projekttema om mus.
selv….
Med de 16 aktivitetskort følger også fre kort med vejledning og støtte til de voksne: Den voksnes rolle, Produktive spørgsmål, Nysgerrighedsfaserne og Kigkortet.
Kortene fndes i en onlineversion her:
Mindmap om Vand
Hvad vej løber vand?
Hvordan bliver vand til is?
Hvordan bliver is til vand?
Hvor løber vand hen?
Hvad består en sky af?
Hvad er regn?
Aktivitet: Byg en vandbane
Spørgsmål Hvordan bevæger vand sig? Hvordan får vi det til at fyde et bestemt sted hen?
Formål Erfaring med konstruktion, viden om hældning og vand i bevægelse. Samarbejde omkring bygning.
Materialer • Tagrender og nedløbsrør
• forskellige beholdere, f.eks. baljer, plastkasser, spande
• malerstige
• snor eller reb hvis vandbanen skal bindes sammen
• bolde, ispinde, små træstykker som kan fyde
• ting I kan eksperimentere med
• Få en bold til at rulle igennem et stykke tagrende/ nedløbsrør for at få erfaringer med hældning, retning og fart.
• Sæt to baljer op med nogle meters afstand. En med vand og en uden
• Snak om hvordan I får vandet fra den ene balje til den anden
• Børnene prøver selv at bygge en bane til vandet af tagrender, nedløbsrør, malestiger, plastkasser m.m.
• Eksperimenter med at få ”skibe” af ispinde eller træstykker til at ”sejle” ned af vandbanen.
Det er en god ide, at børnene relativt hurtigt afprøver deres konstruktioner, fordi det er processen og den eksperimenterende tilgang der er i fokus.
I vinterhalvåret kan aktiviteten laves indenfor og vandet erstattes af bolde og isterninger.
Flere ideer “Hvad sker der hvis…”
• Vi prøver vandbanen med bolde eller isterninger?
• Vi laver vandbanen på en bakke eller på en ruchebane?
• Vi stopper vandet ved hjælp af en dæmning? Prøv med sand og andre materialer.
Mindmap om Luf
Kan man fange luf?
Hvordan kan man se at det blæser?
Kan man bruge luf som drivkraf?
Hvor meget kan luf bære? vi bruge vinden til?
• Snak med børnene om hvordan man bedst kan fange luf?
• Hvad sker der hvis man blæser luf i sæbebobler og i balloner, prøv med lidt luf eller meget luf
Overvejelser Aktiviteten laves bedst udenfor og gerne et sted, hvor der er plads til at børne kan løbe rundt.
Det er vigtigt at der poser og balloner nok, så alle får mulighed for selv at gøre sig erfaringer.
De mindste børn kan have brug for hjælp med fange luf med en pose.
OBS. vær ekstra opmærksom på at børnene ikke putter stykker af den sprængte ballon i munden.
Flere ideer Medbringe en pumpe så børne selv kan puste ballonerne op.
Medbring bolde og cykelslanger og pust dem op. Prøv i fællesskab at fange lufen med en stor ”faldskærm”.
Fagtesangen: ”Lufen kan man ikke få at se…”
Mindmap om Jord
Hvorfor er der jord?
Hvem bor i jorden?
Hvad er jord?
Hvad kan jord bruges til?
Hvad er jord lavet af?
Kan man selv lave jord?
Aktivitet: Få kartofer til at spire
Spørgsmål Hvad kan jord bruges til?
Formål Børnene får viden og erfaring om jord til bord-processer og om jord som næring for planter.
Materialer
• Kartofer – gerne gamle med rynker og spirer
• Jord – gerne kompostjord og gerne lidt gamle blade, halm, uld eller andet organisk afald
• En lille beholder – f.eks. en urtepotte
• En stor spand, balje eller plantekasse
Aktiviteten Udendørs: ca. fra marts - kartofer kan ikke tåle frost. Indendørs: i princippet hele året.
Start med at lægge kartoferne lyst i en vindueskarm, evt i æggebakker – vent til de begynder at danne små grønne spirer
Fyld jord i en spand, balje eller en plantekasse.(ca. halv fyldt) Læg kartoferne ned i oven på et lag af blade, halm, uld eller andet organisk afald
Dæk kartoferne til med jord. Spirerne må gerne stikke lidt op i lyset Vand en smule
Fyld mere jord på i takt med at planterne vokser. Noget af den grønne top må stikke op i lyset
Når der er kommet store planter kan I løfe planten op og se de nye små kartofer. Høst når I synes det er tid
Overvejelser Hav evt. både store beholdere udendørs og små inden døre så I kan følge med i planternes udvikling fra fere vinkler. At dyrke noget sammen kan støtte fællesskabet og opmærksomheden på hinanden. Planterne skal passes og have kærlig omsorg. Det er et fælles ansvar om det lykkes. Det kan give succes- og mestringsoplevelser og anledning til vigtige samtaler.
NB: Planternes blomster og bær er gifige og skal klippes af. De indeholder et stof der kan give ondt i maven.
Flere ideer Lav et spireprojekt hvor I sammen undersøger ”Kan det spire?” Gå på opdagelse efer frø – eller ting vi tror er frø. Der er frø alle vegne, i de grøntsager og frugter vi spiser, i køkkenskufen, i fuglefoderet. De feste frø skal have jord for at blive til planter, men mange kan faktisk spire uden bare ved at ligge på vat/køkkenrulle vædet med vand.
Levende dyr
Alle børn er fascineret af levende dyr, både små, store, hjemmehørende og udenlandske dyr. Vi har valgt at fokusere på fre dyrearter, som de feste kender ndes i og omkring daginstitutionen. Aktiviteterne har fokus
Mindmap om Levende dyr
Hvor kan bænkebidere bedst lide at bo?
Hvad bruger en mus sin hale til?
Hvordan bevæger en snegl sig?
Hvorfor er fugles næb forskellige?
Hvad kan mus lide at spise?
Aktivitet: Sig hej til en snegl
Spørgsmål Hvordan bevæger snegle sig?
Formål Børnene får erfaringer og viden om snegle, bevægelse og friktion
Materialer Snegle (gerne forskellige slags og størrelser)
Plastterrarie
Plastdug
Vandforstøver
Glas- eller plexiglasplade
Aktivitet Gå på sneglejagt på jeres legeplads eller nærområde. Når det er tørt, fnder man tit snegle på stammer og grene i træerne.
Er sneglene i deres huse, kan man ”vække” dem med en vandforstøver
Hvordan ville børnene bevæge sig hvis de ikke havde nogle ben?
Undersøg hvordan sneglene bevæger sig på forskellige underlag, f.eks. ru, sandet, vådt eller glat.
Læg sneglene på en våd glas- eller plexiglasplade. Læg jer under pladen og se, hvordan sneglen bevæger sig.
Tegn en cirkel, evt. på glas/plexiglaspladen. Sæt sneglene (gerne i forskellige størrelser, med og uden hus) i midten af cirklen. Se hvilken snegl der kommer først ud af cirklen.
Er havesneglen, vinbjergsneglen, skovsneglen den hurtigste?
Overvejelser Sneglen er et hårdført dyr og nemt for børn at håndtere.
Opbevar sneglene i skyggen og husk at give dem fugt hver dag med en forstøveren.
Flere ideer Hvorfor ser snegle ud som de gør? Hvorfor har nogle snegle et hus på ryggen? Kender i andre dyr som heller ikke har ben? og hvordan bevæger de sig?
Prøv at lave en ”snegle glidebane” med brun sæbe på en presenning
En god tur
Mange gode scienceaktiviteter kan laves på legepladsen og i institutionens nærmiljø. Det er en tryg base til at øve sig i og afprøve nye metoder. Men som naturlig forlængelse kan det anbefales at tage på længerevarende ture i mere vild eller stor natur som f.eks. skov eller strand. Her kan man få nye og mere nuancerede oplevelser og erfaringer med naturen og fx biodiversitet, sansemæssige indtryk og andre muligheder for at skabe fordybelse og læringsrum. Det kan give børn værdifulde oplevelser af at være sammen i et rum som er “nyt” på mange parametre. Der kan skabes nye relationer, nye færdigheder kan tilegnes og børnene kan opdage nye sider af sig selv, få nye roller og opdage egne og andres kompetencer.
Her er et bud på hvilke pædagogiske overvejelser der kan indgå i planlægningen af en god tur:
Før turen
Forbered børnene på, hvor de skal hen, og hvad der skal forgå. Inddrag børnene i planlægningen. Hvor skal vi hen? Hvad skal vi lave? Hvad skal vi have med? Hvad skal vi overveje og evt. gøre eller planlægge for at gøre det til en god oplevelse for alle, og hvor alle kan være med på deres præmisser. Genkendelighed og faste rutiner hjælper på vej når I skal på tur. I kan f.eks. øve dele af turen derhjemme, som at lave lejr på legepladsen, pakke turtasker osv.
Under turen
Lav en base, som er jeres sted og kan være udgangspunkt og samlingspunkt på jeres tur. Måske er det en bålplads, en bålhytte eller en hjemmelavet bivuak af en presenning I kan sidde under eller bare et tæppe I kan sidde på. Her kan I have jeres mad, tasker og andet udstyr og det er også her, der fast kan være en voksen til at skabe tryghed. Basen er et vigtigt holdepunkt for børnene, specielt i starten når det hele er nyt og ukendt og kan fungere som en pædagogisk bagdør, for børn der har behov for det. For mange børn kan det være nyttigt med en længere tilvænningsfase, for at komme til at føle sig trygge nok til at erobre uderummet.
Det
kan give børn værdifulde oplevelser af at være sammen i et rum
Efer turen
Hjemme igen er det vigtigt, at børnene får mulighed for sammen at bearbejde indtryk og oplevelser fra turen. Skab gode, trygge rum for samtale. Brug metoder til at omsætte indtryk til udtryk. Brug genstande, som I tager med hjem fra turen og fotos eller tegninger til at sætte gang i samtalen. Måske vil I på tur igen - Tag en snak om, hvad børnene oplevede som var sjovt. Hvad vil I gøre igen? Hvad vil I prøve at undgå - kan I ændre på noget til næste gang?
God tur!
En nysgerrig sky
Her ser du Kig, som er maskot for projektet Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed
Kig blev fundet af et barn, da den var frosset fast i en vandpyt på børnehavens legeplads. Den blev taget indenfor og tøet op i varmeskabet, hvor den blev til vand og siden til damp, og efer at have fortættet sig til en sky i børnehavens køkken, fandt den igen vej ud i naturen. Siden da har Kig elsket at hjælpe børn og voksne med at opdage naturen.
Hvor Kig præcis kommer fra, er uvist. En af grundene til, at vi ikke helt ved det, er at Kig elsker at skife form. Den kan blive til alt, der fndes i naturen: En vanddråbe, en blomst, en mus eller et vindpust. Men når den ikke lige er nogle af de ting, ligner Kig en lille, lysegrøn sky.
Kig elsker alt ved vores natur og befnder sig altid der, hvor der er noget spændende at kigge på. Kig har opdaget, at mennesker ikke altid får øje på de ting, der rører sig omkring dem. Måske er de for travle, måske er de bange, mange er slet ikke vant til at bevæge sig ud i naturen. Derfor gør Kig gerne lidt ekstra for, at vi får øje på den fantastiske verden, der omgiver os. Har du prøvet at blive ramt af en regndråbe en dag, hvor der ellers er blå himmel, så er det måske Kig, der vil have dig til at kigge op?
Og Kig elsker børn for deres nysgerrighed og fantasi, og ser det som sin vigtigste opgave at vise børn, hvad naturen kan. Hvis du er nysgerrig, kan du meget vel få Kig at se, for Kig er nysgerrigheden selv
Brug Kig til at henlede børnenes opmærksomhed på det, du vil vise dem. Dekorer institutionen med Kig. Brug den til at fremhæve de detaljer, der gør naturen fantastisk. Tegn Kig. Find Kig. Klip Kig ud. Sy Kig. Kort sagt:
Gør Kig til en del af jeres hverdag med Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed.
Vi håber at du har fundet dette inspirationshæfe interessant og har fået lyst til selv at arbejde med science, inklusion og naturfaglig nysgerrighed for børn i udsatte positioner.
