Del 1
Projektet Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed er udviklet af Afdelingen for Bæredygtig Udvikling og Børn, Natur og Miljø i Københavns kommune, og er støttet af Novo Nordisk fonden med 5,6 mio. kr.
Tekst: Emil Raphael De Marco, Rikke Flintholm Vestergaard, Frank Olesen, Pernille Hummelgaard Tonnesen, Nanna Jordt Jørgensen
Grafk og Layout:
Jeppe Sandholt jeppesandholt@gmail.com
Trykt hos: PRinfoParitas A/S
Introduktion
Sammen med 10 udvalgte daginstitutioner har Københavns Kommune gennemført et 3 årigt udviklingsprojekt og dykket ned i temaet Naturfaglig Nysgerrighed med et særligt fokus på inklusion. Undervejs har et forskningsteam fra Københavns Professionshøjskole fulgt og understøttet projektet.
Sammen har vi stillet spørgsmålet:
Hvordan kan dagtilbud skabe en science-kultur, hvor alle børn er en del af fællesskabet og udvikler en varig naturfaglig interesse?
Science-begrebet er del af den styrkede pædagogiske læreplan. Med projektet ønsker vi at gøre science-metoden til et meningsfuldt pædagogisk redskab, der gør det sjovt og overskueligt at arbejde med det naturfaglige emnefelt i en dagtilbudskontekst.
Hæfets formål
I hæfet her giver vi et bud på, hvad der er godt at overveje, når man vil kaste sig ud i arbejdet med at etablere en inkluderende sciencekultur i daginstitutionen.
Hæfet er til dem, der arbejder pædagogisk med de 0-6-årige, men kan også bruges af forældre, naturvejledere og andre som arbejder i feltet.
Vi har søgt at gøre materialet så enkelt og brugbart som muligt:
Del 1:
Introduktion til projektets baggrund og metode samt et sammendrag af vores vigtigste erfaringer og pædagogiske overvejelser.
Del 2:
Konkrete værktøjer til planlægning og udførelse af aktiviteter samt forslag til aktiviteter fordelt på fre temaer. Der hører et sæt med 20 fysiske aktivitetskort til dette materiale. Aktivitetskortene
”Vores og børnenes nysgerrighed er blev vækket. Naturen og science føles mere naturlig for alle”
Pædagog, institutionen Legehjørnet
Baggrund for projektet
Siden 2017 har vi i Børn, Natur og Miljø arbejdet med en helhedsorienteret indsats på 0-6 års området. I forløb af 2-3 måneders varighed har vi hjulpet institutioner i gang med at arbejde pædagogisk med Natur, Udeliv og Science, med særlig opmærksomhed på at få alle med, både voksne og børn.
I dette arbejde har vi erfaret, at naturen som ramme bidrager til at skabe nysgerrighed og interesse for naturfaglige emner, og at det har en positiv efekt på det pædagogisk personale. Det smitter af på børnene i form af øget trivsel og bedre forudsætninger for læring.
Denne erfaring har styrket vores formodning om, at science- og naturaktiviteter kan bruges som løfestang for trivsel og inklusion og være med til at gøre en positiv forskel for børn i udsatte positioner.
I den styrkede læreplan står, at det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at børn eksperimenterer og gør sig tidlige erfaringer med naturvidenskabelige fænomener og tænkemåder. Det kan dog være svært at få tid og overskud til at arbejde målrettet med science i hverdagen i dagtilbuddet.
Science- og naturaktiviteter kan bruges som løfestang for trivsel og inklusion
Projektet Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed er blevet til på denne baggrund, fordi vi gerne vil bidrage til at dette arbejde bliver nemmere tilgængeligt. Vi håber, at vi med dette hæfe og deling af vores viden og erfaringer på området kan give fere børn mulighed for at udvikle en varig interesse for det naturfaglige.
Om projektet
Formålet med Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed er at støtte børn, heriblandt børn i udsatte positioner, i deres interesse og erfaringer med natur og science.
Projektets tilgang har været at løfe kvaliteten i dagtilbuddet over en længere periode med fokus på alle børns deltagelse, pædagogers kompetencer, dagtilbuddets læringsmiljø og et tæt forældresamarbejde.
Følgeforskning
I samarbejde med forskere fra Københavns Professionshøjskole, der har været tilknyttet projektet, er vi undervejs blevet klogere på udfordringer og muligheder for social inklusion i natur- og science-pædagogisk praksis, og på hvilken betydning indsatsen har haf for institutionens science-pædagogiske kultur.
Metode
Over en 2,5-årig periode har 10 udvalgte daginstitutioner gennemgået en helhedsorienteret udviklingsproces med kompetenceudvikling, sparring, workshops, sidepersonsoplæring og refeksion, hvor alle børn, pædagogiske medarbejdere og forældre har været inddraget.
Læringsloop
Hver institution har gennemgået tre læringsloop á 4 måneder.
Naturvejledere og eksterne oplægsholdere har støttet det pædagogiske personale i at skabe et helhedsorienteret, naturfagligt læringsmiljø.
Et læringsloop indeholder følgende trin:
Ny viden og kompetencer
Kompetenceudviklingsforløb bestående af en række heldagskurser for hele personalegruppen med didaktisk, teoretisk og praktisk fokus.
Planlægning
Planlægningsmøder mellem naturvejledere og pædagogisk personale på de enkelte stuer. Sparring omkring kommende aktiviteter på baggrund af kompetenceforløbet.
Inspirationsforløb
Aktiviteter i institutionen med naturvejledere, børn og personale. Fokus på at yde støtte og inspiration gennem sidepersonsoplæring og sparring.
Egne erfaringer
Børn og personale på de enkelte stuer arbejder videre med et planlagt tema, inspireret af de forudgående aktiviteter med naturvejlederne.
Forældreinddragelse
Temaafener og oplæg på forældremøder med afsæt i temaerne fra kompetenceudviklingsforløbet. Aktiv inddragelse af forældre i forbindelse med aktiviteterne, f.eks. forældre/barn opgaver, forældrekafe, indslag til sommerfester, naturefermiddage for børn og forældre i lokalområdet mm.
Feedback, evaluering og sparring
Hvert loop afrundes med evaluering og opsamling på stue- og personalemøder. Fokus på opsamling af erfaringer, viden, justeringer og udvælgelse af nye natur-temaer.
Eksempel på læringsloop
Ny viden og kompetencer
Feedback, evaluering og sparring
Forældreinddragelse
Egne erfaringer
Planlægning
Inspirationsforløb
Science i børnehøjde
I projektet Tidlig Naturfaglig Nysgerrighed er udforskningen af den fysiske verden omkring os i fokus. Sammen med de 10 deltagende institutioner, har vi været på opdagelse for at fnde en måde at arbejde med science på, som føles naturlig og meningsfuld for børn og voksne. Arbejdet med science skal være sjovt og overskueligt, og det skal kunne hænge sammen med en travl hverdag med mange aktiviteter og mål, der skal nås.
Det skal være noget som både børn og voksne kan tage initiativ til, enten som en fast del af hverdagen, som længerevarende projekter, eller som små, enkeltstående eller tilbagevendende indslag i det daglige.
I de følgende afsnit giver vi vores bud på viden og overvejelser, der kan støtte en fælles faglig forståelse af begrebet science og skabe et fælles afsæt for at arbejde sciencepædagogisk i daginstitutioner.
Projektets science-begreb
Vi tager udgangspunkt i det science-begreb, som beskrives i den styrkede pædagogiske læreplan. Tesen er her, at grundlæggende interesse for naturvidenskabelig tænkning anlægges tidligt i barndommen. Vi bygger videre på den antagelse og undersøger, om science kan bruges som redskab til at skabe et nysgerrigt, åbent og inkluderende læringsrum i daginstitutioner med en større eller mindre andel af børn i udsatte positioner.
Science som metode
Sciencemetoden bruger vi til at undersøge den fysiske verden omkring os, primært natur og naturfænomener. Metoden er at være eksperimenterende i vores måde at undersøge verden på. Vi undrer os over noget og stiller spørgsmål til hvorfor det er sådan. Vi prøver at svare på spørgsmålene og går ud og undersøger vores bud, ved at lave forsøg eller observationer. Hvis vi rammer ved siden af, prøver vi igen. Vi øver science-kompetencer ved at opstille teorier, afprøve hypoteser, undersøge, udvikle modeller, systematisere, argumentere, forklare og formidle. Se også afsnittet ‘Når børn og voksne er nysgerrige sammen’ i del 2 i dette hæfe. Som metode kan vi bruge science som pædagogisk redskab til at give børn mulighed for at udvikle deres kendskab til verden og til sig selv. I denne proces kan børnene udvikle en gryende naturfaglig forståelse og viden.
grundlæggende interesse for naturvidenskabelig tænkning anlægges tidligt i barndommen
Science som tilgang til naturvidenskabelig dannelse
Vi kan bruge sciencemetoden til at støtte den naturvidenskabelige dannelse. Målet er at barnets nysgerrighed bliver set, støttet og anerkendt og at barnet opdager, at det har kompetence og handlekraf: ”Med min nysgerrighed kan jeg
Sciencemetoden som pædagogisk redskab går ud på:
• At være nysgerrig på børnenes nysgerrighed
• At støtte barnet til selv at undersøge, stille spørgsmål og fnde svar
• At inddrage børns perspektiv, undren, spørgelyst og erfaringer
• At behandle børn som ligeværdige deltagere
• At skabe tilgængelige læringsmiljøer
• At børn lærer gennem hverdagslivet
Sciencekultur
Omsættes dette til praksis, kan en sciencekultur begynde at forme sig.
En sciencekultur ser selvfølgelig forskellig ud fra sted til sted og er afængig af de personer der er med til at skabe den. I kan støtte den med følgende tilgang:
• Inddrag børnene og hinanden i videst muligt omfang
• Vær ikke bange for ikke at vide nok – vær nysgerrige og søg viden sammen
• Vær ikke bange for at gå forrest - at ville noget
• Lad børnene stille spørgsmålene og fnde svarene, verbalt eller nonverbalt - med støtte og hjælp
• Vær tilgængelige og åbne – inspiration til nye undersøgelser og emner kommer mange steder fra: hold ”dørene” åbne
• Lad børnene hjælpe hinanden og se hinandens styrker
• Lad proces være vigtigere end målet
• Skab fysiske læringsrum som indbyder til undersøgelser og
Tegn på science
Hvad vil det sige at børnene begynder at udvikle en gryende naturfaglig forståelse? Hvordan kan vi se at en sciencekultur er ved at forme sig?
Det er værdifuldt at stoppe op og lægge mærke til, hvor vi er på vej hen. Både for at kunne justere den udviklingsproces, der er i gang, og kunne lægge mærke til de stier vi er i gang med at betræde. Hvad virker, hvad virker ikke, og hvad er vigtigt?
En god hjælp til det er løbende at holde små korte sparringsmøder og huske at evaluere målsætninger og synliggøre erfaringer. Det giver rum til refeksion og til at hjælpes ad med at se og få øje på den bevægelse der er i gang.
Tegn på en gryende naturfaglig forståelse
• Børnene stiller undrende spørgsmål – også uden ord
• De undersøger, udforsker, eksperimenterer, undrer sig, fnder svar, løsninger, justerer/fejler og prøver sig frem påny
• Børnene er problemløsningsinteresserede – udvikler selvstændig tænkning
• At børnene udvikler deres lærelyst, selvværd, gåpåmod og forståelse af verden. De opdager, at de selv kan undersøge og fnde svar
• At opdage naturfænomener som f.eks. at vand har fere tilstandsformer, noget synker og andet fyder, små dyr i skovbunden er forskellige, luf kan ikke ses, men mærkes, et frø kan blive til en plante osv.
”Børn er nysgerrige efer at lære hvordan verden omkring dem hænger sammen. Science i dagtilbud handler om at gribe, understøtte og kvalifcere børnenes nysgerrighed og sammen gå på opdagelse i bl.a. naturvidenskabelige fænomener og matematikkens verden.”
Temakataloget ”Kort om: Natur, udeliv og science”, Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
• Muligheder og potentiale for hvor science kan løfe trivsel og udvikling
• At veksle mellem den voksnes pædagogiske positioner; at gå foran, ved siden af og bagved, alt efer børnegruppens udfordringer og behov
Det kan være svært at have øje for alle parametre, når vi laver aktiviteter med børn. Vi kan nemt komme til at låse os fast på en bestemt vinkel. Med træning bliver vi bedre til at skabe variation i alle aktivitetens faser og se, hvor der skal gives støtte til de børn, der har brug for det.
”Målet er, at pædagogen som vejleder og rammesætter får uddybet og udvidet børnenes oplevelser, tanker og viden om et tema, ved at anerkende børnenes perspektiver og tage afsæt i de spørgsmål og den viden, de allerede har om temaet.”
Projektarbejde med børn i daginstitutionen – Fra fascination til fordybelse, Alice Kjær, s. 13
Det betyder ikke, at man ikke skal forberede sig. Det vigtigste er at skabe plads til arbejdsro og fordybelse for børn og voksne. Der skal være mulighed for at træde et skridt tilbage og overveje hvordan man bedst støtter og giver passende udfordringer til gruppen og det enkelte barn.
I projektarbejde er børns deltagelsesmuligheder børn ses som vigtige og kompetente bidragsydere. Det betyder, at de voksne må kende til de enkelte børns kompetencer og løbende gøre det muligt for alle børn at bidrage.
Metoden søger at skabe et rum, hvor de enkelte børns læring næres af de andre børn, og den voksne gør børnene opmærksomme på hinandens initiativer, opdagelser og forståelser i løbet af projektets faser.
Man kan arbejde med et tema på mange måder og med forskellige materialer. For nogle børn kan indgangen til krible-krableuniverset være en bog om insekter, mens andre børn har brug for at gå på opdagelse selv, eller holde et dyr i hånden osv.
Eksempel på projektarbejde: I institutionen Grøndalen har børnene arbejdet med dinosaurer. På børnenes initiativ er gruppen gået på jagt for at nde spor efer dinosaurer i naturen. Børnene har derefer omsat deres viden og oplevelser til en stop motion flm og en udstilling om dinosaurer.
”Vi er blevet meget bedre til at dvæle længere ved børnenes interesse”
Nysgerrighed
I løbet af projektet interviewede forskere fra Københavns Professionshøjskole det pædagogiske personale i de deltagende institutioner. Gennem interviewsamtalerne blev forskerne opmærksomme på, at der fndes meget forskellige forståelser af begrebet nysgerrighed og forskellige opfattelser af hvordan og hvornår et barn er nysgerrigt.
Begrebet nysgerrighed taler vi ofe om som en givet ting. Men det rummer altså mange nuancer og vinkler, og det er forskelligt, hvordan vi genkender det i praksis. Det er vigtigt at vi bliver bevidste om vores forskellige forståelser, så vi kan give plads til børnene.
Om begrebet nysgerrighed
Refeksioner fra forskningen, af Nanna Jordt Jørgensen, Københavns
Professionshøjskole
I natur- og sciencepædagogik er nysgerrighed et vigtigt begreb, som vi ofe taler om. ”Vi skal følge børns nysgerrighed”, siger vi f.eks., eller ”alle børn er nysgerrige af natur”. Men hvad mener vi egentlig, når vi taler om nysgerrighed? Hvordan genkender vi nysgerrighed? Og hvordan kan man arbejde med nysgerrighed på inkluderende måder?
At genkende og følge børns nysgerrighed
Nysgerrighed genkendes som regel af voksne, når et barn taler engageret om noget og stiller mange spørgsmål. Gennem projektet er det dog blevet tydeligt, at nysgerrighed kan udtrykkes på mange måder: Nogle børn spørger og spørger, andre råber højt af begejstring og andre igen udtrykker deres nysgerrighed uden ord ved at undersøge og orientere sig kropsligt mod særlige ting. Enkelte børn udtrykker hverken nysgerrighed mundtligt eller kropsligt, og først gennem eferfølgende samtaler eller fx tegninger opdager, man at barnet har været optaget af en oplevelse.
At genkende og følge børns nysgerrighed kan være krævende pædagogisk. Det kan tage tid at få øje på nysgerrigheden, og nogle gange retter børns nysgerrighed sig mod noget andet end det, der var den pædagogiske intention.
Nysgerrighed og familiebaggrund
Projektet har vist, at hvis et barn ikke udtrykker nysgerrighed i relation til natur og science på de måder, voksne forventer, kan der være en tendens til at tænke, at der er noget galt med barnet eller i barnets familie.
Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Projektets arbejde med denne type forforståelser peger på, at en mere socialt inkluderende natur og sciencepædagogisk kultur kan udvikles, når pædagogisk personale sammen refekterer over, hvordan børn udfolder deres nysgerrighed, og hvordan forståelser af børn, natur og nysgerrighed kan se forskelligt ud i forskellige dele af befolkningen.
En kvalitativ interviewundersøgelse blandt forældre i projektets sidste fase viste, at forældre bredt set bakker op om institutionernes arbejde med natur og science. Der ser med andre ord ud til at være et potentiale for et godt samarbejde med forældre om børns naturfaglige nysgerrighed.
Nysgerrighed og relationer
Nysgerrighed ses ofe som en individuel egenskab, som et barn kan have mere eller mindre af. I observationer af aktiviteter og hverdagsliv i daginstitutionerne har vi imidlertid set, at nysgerrighed også er et socialt og relationelt fænomen.
Nysgerrighed kan ses som en atmosfære, der opstår mellem børn, voksne og naturen, eller mellem børn, voksne og de genstande, de er i gang med at undersøge. Når pædagogikken skaber en atmosfære af nysgerrighed, er der plads til, at børn kan deltage på forskellige måder, og til at nysgerrighed kan udfoldes forskelligt og ”bevæge sig” mellem forskellige børn.
At arbejde pædagogisk med nysgerrighedsatmosfærer ser ud til at fungere bedst, når sanselige, kropslige og æstetiske relationer får lov til at fylde, og når de voksne skaber en åben pædagogisk rammesætning, hvor der er plads til at respondere kropsligt og verbalt på børnenes engagement.
Københavns Professionshøjskole har stået for følgeforskning på projektet Tidlig naturfaglig nysgerrighed. I dialog med de deltagende pædagoger har forskerne undersøgt og søgt at udvide pædagogiske forståelser af nysgerrighed.
et for at gå til del 2