bs2013-01_WEB

BIBEL STUDIUM

ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 551 1

1

Alle tings oprindelse

JANUAR · FEBRUAR · MARTS 2013

1. KVARTAL 1. KVARTAL 2007 2013

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

1. kvartal

Alle tings oprindelse

Forfatter

L. James Gibson

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2013 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 551 1 • ISSN 1603-6905

ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen OVERSÆTTELSE Marit Birch Petersen

LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen KORREKTUR Ida Christensen TRYK Strandbygaard Grafisk

INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider ....................................................................

4

Andagtsvers ............................................................................

5

INDLEDNING TIL 1. KVARTAL ................................................

6

Fokus på missionen ...........................................................

8

5. januar

1.

Jesus, himlens og jordens skaber ................................

10

12. januar

2.

Verdens skabelse.........................................................

20

19. januar

3.

Skabelsen fuldendt......................................................

30

26. januar

4.

Skabelsen, et bibelsk tema ..........................................

40

2. februar

5.

Skabelsen og moral .....................................................

50

9. februar

6.

Skabelsen og syndefaldet............................................

60

16. februar

7.

I et spejl, i en gåde ......................................................

70

23. februar

8.

Jesus, vores forsørger og opretholder ..........................

80

2. marts

9.

Ægteskabet: en gave fra Edens have ...........................

90

9. marts

10. Forvaltning og miljø ................................................... 100

16. marts

11. Sabbatten: en gave fra Edens have.............................. 110

23. marts

12. Skabelsen og evangeliet ............................................. 120

30. marts

13. Skabelse, på ny ........................................................... 130

3

SOLNEDGANGSTIDER København

Ringsted

Odense

Vejle

Århus

15.59

16.01

15.55

Herning

Hjørring

Tejn

Tórshavn

16.00

15.47

15.44

15.14 15.29

JANUAR 4.

15.49

15.54

11.

16.00

16.04

16.10

16.12

16.06

16.11

15.59

15.55

18.

16.13

16.17

16.23

16.25

16.19

16.24

16.13

16.07

15.47

25.

16.27

16.31

16.37

16.39

16.34

16.39

16.28

16.21

16.07

FEBRUAR 1.

16.42

16.46

16.52

16.54

16.49

16.54

16.44

16.35

16.27

8.

16.57

17.01

17.07

17.09

17.05

17.10

17.01

16.50

16.48

15.

17.12

17.16

17.22

17.24

17.20

17.25

17.17

17.05

17.09

22.

17.27

17.31

17.37

17.39

17.36

17.41

17.34

17.20

17.29

MARTS 1.

17.42

17.46

17.51

17.54

17.51

17.56

17.50

17.34

17.49

8.

17.57

18.00

18.06

18.09

18.06

18.11

18.05

17.49

18.08

15.

18.11

18.14

18.20

18.23

18.20

18.25

18.21

18.03

18.27

22.

18.25

18.28

18.34

18.37

18.35

18.40

18.36

18.17

18.46

29.

19.39

19.42

19.48

19.51

19.49

19.54

19.51

19.30

19.04

5.

19.53

19.56

20.02

20.06

20.04

20.08

20.07

19.44

20.23

12.

20.07

20.10

20.16

20.20

20.18

20.23

20.22

19.58

20.42

19.

20.21

20.24

20.29

20.34

20.32

20.37

20.37

20.11

21.01

26.

20.35

20.38

20.43

20.48

20.47

20.51

20.52

20.25

21.20

3.

20.49

20.51

20.57

21.02

21.01

21.06

21.07

20.38

21.40

10.

21.03

21.05

21.10

21.15

21.15

21.19

21.22

20.52

21.59

17.

21.16

21.17

21.23

21.28

21.28

21.32

21.36

21.04

22.18

24.

21.27

21.29

21.35

21.40

21.40

21.45

21.49

21.15

22.36

31.

21.38

21.39

21.45

21.50

21.50

21.55

22.01

21.26

22.52

7.

21.46

21.48

21.53

21.58

21.59

22.04

22.10

21.34

23.03

14.

21.52

21.53

21.58

22.04

22.05

22.09

22.16

21.39

23.13

21.

21.55

21.56

22.01

22.07

22.08

22.12

22.19

21.42

23.17

28.

21.54

21.56

22.01

22.07

22.07

22.12

22.18

21.42

23.15

APRIL

MAJ

JUNI

4

JANUAR

ANDAGTSVERS 1 Krøn 16,11

Dom 6,24

Job 33,26

Sl 38,16

Matt 6,8

Sl 31,25

Sef 2,3

Luk 18,7-8

Sl 91,15

1 Joh 3,22

Joh 14,13-14

Joh 16,24

Matt 6,6

Matt 18,19

Hebr 11,6

Åb 1,3

Sl 42,9

Sl 4,5

Sl 119,15-16

Sl 119,54-55

Sl 42,2-3

Sl 143,5

ApG 6,4

Rom 12,12-13

Kol 1,9

Sl 116,1-2

Sl 5,4

Sl 111,9

Sl 55,17-18

Sl 34,2

Matt 5,23-24

Ordsp 28,13

Job 39,37

Jer 3,25

Sl 38,22-23

2 Mos 15,2

MARTS

FEBRUAR

Jak 5,16 Sl 31,1

Sl 69,6

Sl 38,19

Sl 51,3

Joh 16,8

Sl 139,23-24

Dan 9,9

Mark 3,28-29

1 Joh 1,9

Rom 10,10

Sl 32,5

Es 43,25

Luk 6,37

Ef 1,7

Matt 26,28

Rom 3,25

Åb 1,5

Åb 7,14

Ef 2,13

Hebr 9,12

Hebr 1,8

Rom 5,10

Rom 6,13

Rom 12,1

1 Krøn 29,5b

Sl 119,59

Luk 14,33

1 Krøn 28,9

Sl 51,19

Jos 24,15

Luk 5,28

1 Joh 2,6

ApG 24,16

Tit 2,12

ApG 21,13

Sl 119,34

Sl 5,12

Joh 14,27

Sl 105,42-45

Ordsp 30,5

Sl 40,3

Sl 40,4

Ordsp 18,10

Ordsp 21,21

Sl 119,165

Fil 2,7b-8

2 Kor 8,3.5

Hebr 11,24-26

Luk 21,3-4

1 Sam 2,26

Ef 6,19

Luk 10,62

Joh 15,16

2 Kor 6,1

Joh 17,18

Es 58,10-11

Matt 5,16

Præd 11,1 Matt 10,42

MAJ

APRIL

Hebr 1,9

1 Kor 3,9

2 Kor 8,12

Kol 3,23-24

Sl 126,5-6

Matt 4,10

Rom 1,16

Ef 6,16-17

Joh 4,34

Matt 20,28

ApG 20,35

Es 61,1

Es 42,1

Es 53,11

Mark 2,17

Matt 28,19

2 Tim 4,2

Joh 4,35

Joel 1,3

Jer 1,7-8

2 Tim 4,7

ApG 10,38

2 Kor 5,14a

Jos 1,9

Es 43,2

Es 43,3

Es 43,6

Es 43,11

Hebr 12,6

Sl 94,12

Es 1,25

Åb 3,19

1 Pet 5,7

Sl 94,14

Sl 91,11

5 Mos 31,6 Es 42,16

2 Mos 6,7

5 Mos 33,27a

5 Mos 33,29a

Es 42,4

Es 42,6

2 Mos 6,6

Joh 12,32

Sl 130,7

Es 1,27

Sl 49,16

Es 43,1

Sl 72,12

Sl 122,6

Jos 1,8

Zak 8,12

Es 44,3

Joel 3,1

JUNI

Dan 12,3 Sl 8,4-5

Jer 31,37

Sl 148,4-5

Job 9,8-9

Neh 9,6

Præd 7,29

Es 40,22

Jer 32,17

Hebr 1,10

Es 37,16

Es 57,15

Joh 14,1-3

Hebr 12,22

Luk 15,10

Matt 18,10

2 Mos 23,20

2 Pet 3,13

Åb 3,21

Hebr 11,10

Hebr 11,16

Åb 22,1-2

Åb 21,3

Åb 22,3

1 Kor 2,9

Åb 21,4

Mal 4,2

Es 65,21

Es 65,22

Es 65,25

Es 66,23

5

1. KVARTAL 2013

SKABELSE Efter mange års tro tjeneste har Viggo Jørgensen oversat det sidste bibelstudiehæfte, og Walder Hartmann den sidste missionsberetning.

Vi vil gerne fra Adventistkirken sige tusind tak og Guds velsignelse med jeres fortsatte tjeneste på andre områder.

Til dette kvartal er emnet ‘Oprindelse’. Det handler om Gud som vores skaber. Hvilken betydning har det i dit liv? Hvilken betydning har det for, hvordan du ser verden? Hvordan har det indflydelse på, hvordan du læser Bibelen?

Må Gud velsigne vores fælles studie.

I slutningen af ugens afsnit, har vi tidligere haft ‘oplæg til samtale’.

Vi ændrer det nu til ‘Aktiviteter og Dialog’.

Forslag til aktiviteter og samtale på denne side berører primært tre forskellige sider af vores kristenliv, nemlig selve studiet af Bibelen som Guds Ord, vores møde med andre mennesker i samfundet omkring os og endeligt dit og mit personlige Gudsforhold.

Du kan anvende forslagene i din personlige forberedelse eller eventuelt som en del af din sabbatsskoles fællesskab, helt afhængig af din klasses eller din menigheds størrelse og interesse.

En del af aktiviteterne kan efter behov bruges af enkeltpersoner, der efter aftale med klassen forbereder et bestemt spørgsmål til den kommende sabbats fællesskab.

Flere af forslagene passer til mere end blot denne sabbats studie, og aktiviteterne kan udstrækkes over adskillige sabbatter eller til og med til hele kvartalet.

Thomas Rasmussen Afdelingsleder for sabbatsskolen 6

INDLEDNING I BEGYNDELSEN AF BEGYNDELSEN Skabelsen er den grundlæggende sandhed i Skriften. Al anden bibelsk lære er baseret på sandheden om, at vores verden blev skabt af Gud. Det er grunden til, at skabelsen ikke kun findes på Bibelens første sider, men i alle de fem Mosebøger, hos profeterne, i Salmernes Bog, i evangelierne, i brevene, i Apostlenes Gerninger og i Johannes’ Åbenbaring.

Og næsten hver gang forudsætter den teologiske sammenhæng, at skabelsesberetningen opfattes bogstaveligt.

Paulus skrev f.eks. at ”døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme“ (Rom 5,14). Ikke alene forbinder Paulus en bogstavelig Adam med en bogstavelig Jesus, men sammenhængen i Romerne 5 knytter denne forbindelse til frelsesplanen, en afgørende læresætning, som vi opfatter helt bogstaveligt: vi er faldne mennesker, som står over for evig udryddelse eller evigt liv – i bogstavelig forstand!

Vi finder også, at Jesus selv citerer fra 1 Mosebog 1 og 2: ”Han sagde: ”Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød’? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille“ (Matt 19,4-6). Hvis Jesus opfattede skabelsesberetningen bogstaveligt, vil det være uklogt af os ikke at gøre det samme.

Vores navn, syvendedagsadventister,

er i sig selv et vidnesbyrd om en seks dages skabelse. Dette kvartals bibelstudier vil derfor gå i dybden med læren om skabelsen, som den gengives i 1 Mosebog kapitel 1 og 2, og udforske dens betydning for en række af vores trospunkter, deriblandt etik og moral, synd, ægteskab og forvaltning. Selv om kvartalets studier vil arbejde ud fra den forudsætning, at beretningen er bogstavelig, vil de igen og igen vise, hvorfor den er nødt til at tages bogstaveligt.

Overvej som et eksempel evangeliet selv. Følges udviklingsteorien, ville Herren være blevet inkarneret i en udviklet abe. For at udrydde døden, ”den sidste fjende“ (1 Kor 15,26), ville Jesus blive en sådan abe, udviklet via naturlig udvælgelse. Men hvordan kan døden være ”fjenden“, hvis den selv var en af de metoder, Gud havde valgt i sin skabelse af mennesket? Herren må i så fald have forsøgt sig med en lang række døde homo erectus, homo heidelbergensis og homo neanderthalensis for endelig at frembringe en person i sit eget billede (homo sapiens)!

I gennemgangen af dette kvartals studier vil vi se på flere begrundelser for, hvorfor en bogstavelig seks-dages skabelse er afgørende for det, vi tror på, og hvorfor det at gå på akkord med hensyn til skabelsen også vil føre til en underminering af alt det, som gør os til det, vi er.

L. James Gibson er leder af Geoscience Research Institute Loma Linda, Californien. Han har skrevet en lang række artikler om skabelse versus videnskab.

7

MISSIONSBERETNING

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde.

Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som i Adventistkirker over hele verden indsamles den 13. sabbat i hvert kvartal, anvendes til disse specifikke projekter.

Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres.

Adventistkirken

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION I dette kvartal fokuserer vi på Det Sydlige Stillehavs Division, som indbefatter Australien, New Zealand samt øerne i Stillehavet syd for ækvator. Dette inkluderer Cook Islands, Fiji, Papua Ny Guinea, Pitcairn, Samoa, Salomonøerne, Vanuatu og flere.

Der bor næsten 37 millioner mennesker i dette område og mere end 423.000 adventister.

Selv om mange af øgrupperne i Stillehavet har forholdsvis mange medlemmer, har lederne forholdsvis få resurser til rådighed. Man har ofte ingen lektiebøger for børnene, ingen billeder eller flonellografer.

Offeret den 13. sabbat i dette kvartal fokuserer på at nå befolkningen i ø-nationerne gennem tre metoder, som har vist sig at give succes: 1. Medicinske klinikker i isolerede egne.

2. Bibelen og bibellektier som lydbøger for både børn og voksne på MP3 afspillere med solenergi (ofte kendt som ”God pods“.

3. 15.000 bibler enten på engelsk eller Pidjin (handelssproget for mange af disse øriger) for børn, som ofte er de eneste i deres familie, som kan læse, og som vil dele Guds ord med deres forældre og udvidede familier.

I dette kvartal kan vi være med til at nå endnu flere mennesker for Kristus ved at give en god gave den 13. sabbat.

8

67,//( + $ 9 ( 7

HOWLAND BAKER

KIRIBATI

TUVALU NAURU

TOKELAU

I N D O N E S I EN

PAPUA NY GUINEA

SOLOMON ISLANDS 1

ØSTTIMOR

Port Moresby

2

WALLIS OG FUTUNA

FIJI

VANUATU

AMERIKANSK SAMOA

3

NIUE FRANSK POLYNESIEN

NY CALEDONIEN

TONGA

AUSTRALIEN

COOK ØERNE

Canberra

Wellington

,1',6.(

NEW ZEALAND

2&($1

MISSIONSPROJEKTER 1. KVARTAL 2013 1. Bygge klinikker i mindst fire isolerede områder af Papua Ny Guinea.

2. Købe soldrevne MP3 afspillere (såkaldte God pods) til Papua Ny Guinea, Salomonøerne og Vanuatu.

3. Skaffe 15.000 bibler for børn på øerne i det sydlige Stillehav, som de kan bruge og dele med deres familier.

Unioner Australien New Zealand Pacific Papua Ny Guinea Trans Pacific Totalt (Dec 2011)

Kirker 421 135 904 461 1.921

Grupper 98 60 2.812 581 3.551

Medlemmer 56.741 17.998 247.756 101.084 423.579

Befolkning 22.674.000 4.970.000 6.888.000 2.137.000 36.669.000

9

1 Ugens vers Introdutktion

TIL SABBATTEN | 4. JANUAR 2013

Jesus, himlens og jordens skaber “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.“ (1 Mos 1,1).

Kun noget, der er større end det, der skabes, kan have skabt det.

Derfor kan universet kun være blevet skabt af én, der er større end det. Og denne ene er Gud, som åbenbares i Bibelen, den Gud, som vi tilbeder og tjener, fordi han blandt meget andet er vores skaber.

Vi lærer også, at denne Gud, som skabte universet, og som har dannet disse milliarder af galakser, som er spredt ud i universets uendelighed, er den samme, som kom til jorden for at leve iblandt os som et menneske. Og hvad der er endnu mere ubegribeligt: han kom for selv at bære straffen for vores synder.

Af og til hører vi noget, der er ‘for godt til at være sandt’. Men hvad kan være bedre for os syndige mennesker i en falden verden fuld af smerte end at kende den fantastiske sandhed om vores skabers kærlighed? Hans kærlighed er så stor, at han var villig til at komme ned til vores jord i personen Jesus og binde sig til hver enkelt af os med bånd, der aldrig kan brydes.

Hvordan skal vi leve vores liv som et svar på en sådan kærlighed?

Ugens tekster

10

· 1 Mos 1,1 · Hebr 11,3 · Sl 19,1-3 · Joh 1,1-3.14 · Kol 1,15-16 · Joh 2,7-11

SØNDAG

30. DECEMBER 2012

I begyndelsen ApG 16,9-40

”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.“ (1 Mos 1,1).

Denne enkle tekst indeholder mange dybe sandheder. En af dem er, at universet selv har en begyndelse. Selv om denne ide måske ikke virker så radikal for os i dag, er den i modstrid med den længe hævdede tro på, at det skabte har eksisteret evigt. Først i det 20. århundrede, da ‘big bang’-teorien om alts oprindelse fik fodfæste, blev forestillingen om, at universet har en begyndelse, alment accepteret. Før dette havde mange ment, at det altid havde eksisteret.

Mange modsatte sig begrebet om, at universet var blevet skabt, fordi det forudsatte en skaber. (Udtrykket ‘big bang’ blev faktisk opfundet for at håne ideen om et skabt univers). Men beviset for, at universet havde en begyndelse, er blevet så stærkt, at næsten alle videnskabsmænd har accepteret det, i det mindste i dag (selv videnskabelige synspunkter, der en gang blev betragtet som ukrænkelige, bliver ofte ændrede eller modbeviste).

Hebr 11,3

Hvad fortæller denne tekst os om Gud og om universets skabelse?

Ligesom 1 Mos 1,1 henviser Hebr 11,3 til hemmeligheder og fakta, vi med vores nuværende viden ikke kan forklare. Teksten ser imidlertid ud til at fortælle os, at universet ikke blev dannet af allerede eksisterende materie. Universet blev skabt ved Guds ords kraft. Det vil sige, at både materie og energi blev frembragt ved Guds kraft.

Skabelse ud af intet betegnes som ex nihilo skabelse. Ofte anerkender vi, at mennesker skaber forskellige ting; men som mennesker er vi ikke i stand til at skabe ud af intet. Vi kan ændre på formen af allerede eksisterende materiale; men vi har ingen kraft til at skabe ex nihilo. Kun Guds overnaturlige kraft kan gøre det. Dette er en af de mest dramatiske forskelle mellem Gud og mennesker og minder os om, at hele vores eksistens er afhængig af vores skaber.

Udsagnsordet ”skabte“ i 1 Mos 1,1 kommer faktisk fra et hebraisk ord, som kun er brugt i forbindelse med Guds skabergerning.

Kun Gud, ikke mennesker, kan skabe på denne måde (se også Rom 4,17).

Til at tænke over

Hvorfor er en overnaturlig skaber, som eksisterer over og uden for skaberværket, den eneste logiske forklaring på skabelsen?

11

MANDAG

31. DECEMBER 2012

Himlen fortæller ”Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres.“ (Sl 19,2-4).

Sl 19,2-4 Rom 1,19-20

På hvilken måde har du oplevet sandheden i disse tekster? Hvordan har moderne videnskab hjulpet os til at sætte endnu større pris på Guds kraft og visdom som skaber?

Ikke et hvilken som helst slags univers ville være i stand til at opretholde liv. Det ser faktisk ud til, at universet må være usædvanligt godt designet, for at liv skal kunne eksistere. For det første må de grundlæggende byggeklodser i al materie – atomerne – være stabile nok til, at stabilt materiale kunne skabes. Atomers stabilitet er afhængig af de kræfter, der holder de forskellige dele af atomet sammen. Atomer indeholder ladede partikler, som både tiltrækker og afviser hinanden. De kræfter, som tiltrækker og afviser, må være nøje balancerede. Hvis de tiltrækkende kræfter var for kraftige, ville der kun dannes store atomer, og der ville ikke være noget brint.

Uden brint ville der ikke være noget vand og dermed ikke noget liv.

Hvis de afvisende kræfter var for kraftige, ville der kun dannes små atomer, og der ville ikke være noget kul eller ilt. Uden ilt ville der ikke være noget vand og ikke liv. Kul er også absolut nødvendigt for alle de livsformer, vi kender.

Ikke alene må atomerne være stabile, de må også være i stand til gensidigt at påvirke hinanden for at kunne danne et enormt stort antal forskellige kemiske forbindelser. Der må være en balance mellem de kræfter, der holder molekylerne sammen og den energi, som skal til for at opløse molekylerne og tillade de kemiske reaktioner, som alt liv er afhængigt af.

Videnskabsmænd beundrer den utrolige nøjagtighed i vores univers, som gør liv muligt, og det har fået mange af dem til at udtrykke, at universet ser ud til at være designet af et intelligent væsen.

Verden må også være designet med stor visdom, for at liv skal kunne eksistere. Temperatursvingningerne må være i overensstemmelse med livsbetingelserne. Derfor må afstanden fra solen, rotationshastigheden og atmosfærens sammensætning alle være i den rigtige balance. Mange andre detaljer i vores verden må også være nøje designet. Guds visdom ses i sandhed i det, han har skabt.

12

TIRSDAG

1. JANUAR 2013

Kraften i hans ord Jer 51,15-16 Sl 33,6-9

Hvilken anden af Guds egenskaber, ud over visdom, viser sig i skabelsen? På hvilken måde kommer denne egenskab til udtryk gennem skabelsen? Og endnu vigtigere, hvilken betydning har denne sandhed for os?

Vi ved ikke nøjagtigt, hvordan Gud skabte; men vi har fået at vide, at det skete ved hans mægtige ord. Al energi i alle dele af universet har sin oprindelse i Guds ord. Al energi i alle vores former for brændstof kommer fra Guds kraft. Al tyngdekraft i hele universet, enhver stjerne holdt i sin bane, ethvert sort hul er et resultat af Guds kraft.

Den største kraft finder vi måske inden i selve atomet. Vi er med rette imponerede over den kraft, der er i atomvåben, hvor en lille portion materie bliver omdannet til en meget stor portion energi.

Men videnskabsmænd fortæller os, at al materie indeholder store mængder energi. Hvis en lille mængde materie kan producere den enorme energi i atomvåben, tænk over den mængde energi, der er opbevaret i al materie i hele verden! Forestil dig hvor stor den Guds kraft er, som skabte universet.

Mange videnskabsmænd mener, at alt det, Gud gjorde i forbindelse med skabelsen, var begrænset af ‘naturlovene’; men denne ide er i modstrid med Bibelen. Gud er ikke begrænset af naturlove; tværtimod har Gud fastlagt naturens love. Guds kraft har ikke altid nødvendigvis fulgt de mønstre, som vi kalder naturlove.

For eksempel er en af de fundamentale ‘naturlove’ loven om bevaring af materie og energi. Denne lov siger, at den totale mængde af materie og energi i universet er konstant. Men hvordan kunne universet blive til af intet, hvis denne lov ikke kunne ændres? Guds skaberord er ikke bundet af videnskabens ‘love’. Gud har herredømme over hele sit skaberværk og har frihed til at gøre, som han vil.

Til at tænke over

Forestil dig (så godt du kan) universets størrelse. Tænk over den ufattelige kraft, der skulle til for at skabe det. Tænk også over, at den Gud, som har så meget kraft, elsker os og til og med døde for os. Hvordan kan du finde trøst i denne fantastiske sandhed?

13

ONSDAG

2. JANUAR 2013

Jesus, himlens og jordens skaber Joh 1,1-3. 14 Kol 1,15-16 Hebr 1,1-2

Hvordan identificerer Det Nye Testamentes forfattere skaberen?

Hvilken betydning har svaret på dette spørgsmål?

Johannes refererer til Jesus som Ordet (Logos) og ligestiller ham med Gud. Mere præcist siger han, at Jesus er den, ved hvem alt blev skabt. På Johannes’ tid var det almindeligt, at udtrykket logos blev brugt til at repræsentere skaberkraften. Johannes’ læsere ville være bekendt med begrebet logos som skaberkraften eller til og med som en skaber. Johannes anvendte dette velkendte begreb om Jesus og identificerede ham som den sande skaber. Jesus, logos, Gud som menneske, som levede blandt os, var ikke kun til stede i begyndelsen. Han var den, ved hvem universet blev skabt. Dette betyder, at vi kan læse 1 Mos 1,1 på følgende måde: ”I begyndelsen skabte Jesus himlen og jorden.“ Paulus er i Kol 1 enig med Johannes i identifikationen af skaberen som Jesus Kristus. Ved ham er alting skabt. Paulus tilføjer to andre egenskaber hos Jesus.

1) Han er den usynlige Guds billede. I vores syndige tilstand kan vi ikke se Gud, Faderen; men vi kan se Jesus (Joh 14,9).

2) Paulus kalder Jesus al skabningens ‘førstefødte’ (Kol 1,15). I denne sammenhæng hentyder ‘førstefødt’ ikke til oprindelse, men status. Den førstefødte var familiens overhoved og arving.

Jesus var den ‘førstefødte’ i den betydning, at han som skaber og ved at blive et menneske og påtage sig vores menneskelighed er menneskehedens sande familieoverhoved. Jesus var ikke et skabt væsen; han var tværtimod fra evighed et med Faderen.

Hebr 1,1-2 gentager den samme pointe som vi læste i Kol 1. Jesus er indsat som arving til alle ting og er den, som skabte verden. Desuden er han den nøjagtige fremstilling af Faderens væsen, en anden måde at sige på, at han er Guds billede.

Til at tænke over

14

Hvad vil du svare, hvis nogen spurgte dig: ”Hvordan er din Gud?“ Hvordan vil du begrunde dit svar?

TORSDAG

3. JANUAR 2013

Skaberen iblandt os Joh 2,7-11 6,8-13; 9,1-34

Hvad åbenbarer disse tekster om Guds skaberkraft?

Hvert enkelt af disse mirakler giver os et glimt af den kraft, Gud har over den materielle verden, han selv skabte.

For det første: hvilken proces ville kræves for at ændre vand direkte til vin? Ingen, som vi kender til. Jesu handling var uden for naturens love, i hvert tilfælde sådan, som vi kender dem.

I miraklet med fiskene og brødene begyndte Jesus med fem brød og to små fisk og endte med mad nok til at bespise en stor menneskeskare og endda have 12 kurve med det, der var til overs. Al maden bestod af atomer og molekyler, og til sidst var der mange gange så mange madatomer og -molekyler, som da Jesus begyndte at bespise skaren. Hvor kom de ekstra molekyler fra, hvis ikke det skyldtes en overnaturlig indgriben fra Gud? Og hvilke fysiske forandringer foregik der med den blinde mand, som blev helbredt? Han var født blind, og hans hjerne var derfor aldrig blevet stimuleret til at danne billeder fra de budskaber, som sendes fra øjet gennem synsnerven. Hans hjerne skulle altså omkobles for at kunne formidle den information, som blev modtaget, danne synsbilleder og fortolke deres betydning. Desuden var der også noget galt med selve øjet. Måske var nogle af de fotomodtagelige molekyler misdannede på grund af en mutation i hans DNA. Eller måske var der ved fødslen sket en mutation i de gener, der kontrollerer udviklingen af øjets dele – nethinden, synsnerven, linsen etc. Eller måske var der sket en mekanisk skade, som forhindrede øjet i at fungere korrekt.

Uanset detaljerne omkring mandens blindhed fik Jesu ord molekyler til at skabes de rigtige steder, danne funktionelle receptorer, nerveforbindelser og hjerneceller, så lys, der ramte øjet, kunne skabe et billede og manden blev i stand til at genkende billeder, han aldrig tidligere havde set.

Til at tænke over

Det er fantastisk, når der sker mirakler; men hvad er risikoen ved at gøre din tro afhængig af dem? Hvad bør vores tro bygge på?

15

FREDAG

4. JANUAR 2013

Til videre studium ”Skabelsesakten kan aldrig forklares af videnskaben. Hvilken videnskab kan forklare livets mysterium? Den teori, at Gud ikke skabte materien, da han dannede verden, er grundløs. Da Gud dannede verden, var han ikke afhængig af allerede-eksisterende stof. Tværtimod, alt, både materielt og åndeligt, blev til ved Herren Jahves ord og blev skabt til at opfylde hans hensigter. Himlene med deres myriader og jorden med alt på den er ikke kun hans hænders værk; de blev til ved hans munds ånde.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, bind 8, s. 258-259). ”Gud har aldrig åbenbaret for menneskene, hvordan det egentlig gik til, da han udførte skaberværket. Menneskers videnskab kan ikke udforske den Højestes hemmeligheder. Hans skaberkraft er lige så ufattelig som hans eksistens.“ (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 113).

Spørgsmål til drøftelse

1. Videnskaben taler om, hvad den kalder ”antropiske tilfældigheder“ (fra det græske ord anthropos, som betyder menneske).

Dette er den hårfine balance mellem de kræfter i naturen, som gør det muligt for mennesker at eksistere. Læg dog mærke til den underforståede fordom, som kommer til udtryk i ordet tilfældigheder. Hvis du ikke tror på Gud, er du nødt til at tilskrive denne forbløffende balance til tilfældigheder. Hvorfor er det en mere fornuftig forklaring at tro, at denne balance er et resultat af en skabende Gud end blot at kalde dem ‘tilfældigheder’?

2. Tænk over Skaberens kærlighed, da han dannede Adam og Eva og gav dem den smukke have at bo i, samtidigt med at han vidste, at han selv en dag ville komme til at lide og dø på Golgata på grund af den menneskehed, han skabte. Hvad fortæller det os om Guds kærlighed, at han på trods af dette valgte at skabe menneskene?

3. Sammenlign ‘Big bang’-teorien med udtalelsen om skabelse i 1 Mos 1.1? Kan det være, at ‘Big bang’ er en beskrivelse af den måde, universet blev til ved Guds ord? Hvilke problemer ser du i denne ide? Hvilke spørgsmål rejser den? Hvorfor vil det være farligt at forbinde vores teologi med en videnskabelig teori, når man tænker over, hvor ofte videnskaben forandrer sig?

16

DIALOG

TIL SABBATTEN | 5. JANUAR 2013

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Skriv spørgsmål ned, som dukker op ved læsningen af Bibelen, og som du og din klasse kunne tænke jer at vide mere om.

- Hvis spørgsmålene kræver mere forberedelse eller kundskab, kan klassen evt. anmode en af deltagerne i klassen om at bruge mere tid til at sætte sig ind i emnet, eller man kan samle spørgsmål og invitere en særlig bibelkyndig person på besøg en sabbat.

Mødet med dagligdagen

• Notér i ugens løb eksempler fra medierne, aviser, blade, fjernsyn, internet m.m., hvor begrebet skabelse under en eller anden form er omtalt eller forudsat, evt. afvist og forkastet, og bring dine eksempler til klassen.

Personligt kristenliv

• Tænk over, hvordan du kan takke Gud som din skaber.

- Bring takkeemner til din sabbatsskoleklasse, baseret på din tro på Gud som den, der har skabt os og sørger for os.

- Tag tid, når I mødes i klassen, til at lytte til andres tak – og bed sammen.

Uddybende spørgsmål

1. Hvilken betydning vil det have for dit liv, om du anerkender Gud som din skaber eller ej?

2. Hvad åbenbarer skabelsesberetningen i 1 Mosebog om Guds hensigt med dit liv? a. Er der et guddommeligt design for dine medmenneskelige forhold? Hvis der er, hvori består det? b. Hvad er det guddommelige design for din kostplan? c. Hvordan påvirker skabelsesberetningen dine synspunkter med hensyn til miljøet? d. Har skabelsen betydning for dine synspunkter på, hvordan man behandler dyr (og især dyremishandling)? Hvordan?

3. Hvilken betydning har skabelsen for den måde, hvorpå du tilbeder Gud?

17

NOTER

18

TIL SABBATTEN | 5. JANUAR 2013

MISSIONSBERETNING X. JANUAR 5.

XX 2013 2013

ET PRESSERENDE BEHOV Kathleen og Sasa boede i en afsidesligXxx gende landsby i det centrale Papua Ny Guinea. Da Sasa fik astma, var de nødt til at gå i flere timer ad en mudret sti til den nærmeste statsdrevne klinik for at få hjælp.

En nat kunne Sasa næsten ikke få luft.

Hans inhalator var tom, og Kathleen frygtede, at Sasa ville dø, inden de kunne få hjælp. Ved daggry begav de sig på den vanskelige sti ned til klinikken. De nåede frem sent om aftenen; men klinikken var lukket og sygeplejersken taget til provinshovedstaden for at få sin løn udbetalt.

Måske ville der gå mange dage, før sygeplejersken vendte tilbage. Deres eneste håb var at fortsætte til hospitalet i hovedstaden; men den sidste lokale minibus var kørt, så de måtte gå. De overnattede i en landsby hos gæstfrie syvendedagsadventister, og først den efterfølgende dag blev Sasa bragt til et hospital. Det viste sig, at han led af både astma, lungebetændelse og malaria.

I de fjerntliggende bjerglandsbyer i Papua Ny Guinea er livet usikkert. Ubetydelige sygdomme kan være livstruende, fordi der ikke er adgang til hjælp. Mange er nødt til at gå i flere dage for at få behandling. Mange når aldrig frem.

Tæt på den vestlige grænse mod Irian Jaya ligger landsbyen Tumolbil. Jack forlod den som ung for at studere. Han blev syvendedagsadventist og vendte tilbage til sin landsby for at dele sin tro. Nogle lyttede; men de havde aldrig før hørt om adventisterne og tøvede med at skifte til en ukendt kirke.

Men så udbrød der grænsestridighe-

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

der. De statsansatte lærere og sygeplejersker flygtede og overlod landsbyen til at klare sig på egen hånd. Malaria, tuberkulose og lungebetændelse florerede, og mange døde.

Jack tog et kort sygeplejekursus og gjorde sit bedste for at hjælpe; men de havde brug for en uddannet sygeplejerske og en bedre klinikbygning. For nyligt er der blevet bygget en klinik som et led i divisionens planer om at opgradere den medicinske hjælp i sådanne isolerede områder. I dag har landsbyen en adventistsygeplejerske. Mere end 200 mennesker i Tumolbil og omegn har taget imod Jesus og tilsluttet sig Adventistkirken.

Men mange andre isolerede områder råber om hjælp. En del af den 13. sabbats offer i dette kvartal går til at bygge fire nye klinikker i sådanne områder i Papua Ny Guinea, med nødvendigt udstyr og en uddannet sygeplejerske tilknyttet. Når indbyggerne ser, at adventisterne har omsorg for dem, vil de lytte til Guds kærlighedsbudskab. Lad os vise den samme omsorg som Jesus og give, så disse mennesker kan få både fysisk og åndeligt liv.

FAKTA OM PAPUA NEW GUINEA • Papua Ny Guinea er et bjergrigt ørige, som ligger nord for Australien. Der bor ca. 6,3 millioner mennesker.

• Selv om landet har en del relativt moderne byer, bor mange stadig i små bjerglandsbyer, afskåret fra medicinske faciliteter. En del af 13. sabbats offer vil blive brugt til at bygge mindst fire klinikker i de mest afsidesliggende områder i Papua Ny Guinea.

19

2

TIL SABBATTEN | 11. JANUAR 2013

Verdens skabelse

Ugens vers

”Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden.“ (Es 45,18).

Introduktion

Videnskabsmænd bliver stadigt mere imponerede over, hvor godt verden passer til levende skabninger. Og lige fra begyndelsen i 1 Mosebog bekræfter Bibelen, at den har både design og hensigt.

Gud begynder med en planet, som hverken var formet eller fyldt, og de tre første dage danner han verden, så den kan bebos, og de tre sidste dage fylder han den. I denne uge vil vi fokusere på skabelsesugens første tre dage.

Nogle videnskabsmænd protesterer mod tanken om, at Gud ville ‘påtvinge’ naturen en hensigt, og hævder, at han ganske enkelt tillod den fysiske verden at ‘være sig selv’ og udvikles efter naturlige processer, som formodentlig af sig selv skulle være til stede. Dette er et almindeligt synspunkt blandt dem, som promoverer forskellige former for ‘teistisk udvikling’. Men sådanne ideer er ikke i overensstemmelse med Bibelen eller med vores forståelse af skabelsen.

Universet har ikke i sig selv en naturlig vilje. Skabelsen er ikke en realitet, som er uafhængig af Gud, men er tværtimod den skueplads, Gud har valgt, hvor han kan vise sin kærlighed til de skabninger, han har dannet.

Ugens tekster

20

· 1 Mos 1,1-12 · Es 45,18 · 1 Joh 1,5 · Åb 22,5 · 2 Kor 4,6 · 2 Pet 3,5 · Job 38,4-6

SØNDAG

6. JANUAR 2013

Tomhed og øde ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.“ (1 Mos 1,1-2).

Hvad åbenbarer disse vers om jorden, før Gud begyndte at skabe liv på den?

Bibelen begynder med beretningen om skabelsen, og skabelsesberetningen begynder med at erklære, at Gud er skaberen. Dernæst beskriver den verdens tilstand, da Gud begyndte at forberede den til beboelse. Når beretningen begynder, er vores planet allerede her; men den er uformet, tom, mørk og våd. De næste vers beskriver, hvordan Gud først formede verden til et beboeligt sted og dernæst fyldte den med levende skabninger. Teksten fortæller ikke nøjagtigt, hvornår jordens klipper og vand blev til, kun, at verden ikke altid havde været egnet til liv. Verden blev kun beboelig for levende skabninger, fordi Guds handlinger gjorde den sådan.

Es 45,18

Hvad lærer denne tekst os om Guds hensigt med skabelsen?

Da jorden først blev skabt, var den ikke egnet til liv. Bibelen siger intet om den tidsperiode, der gik mellem den oprindelige skabelse af klipperne og vandet og skabelsen af miljøet og levende væsener.

Nogle forskere tror, at disse to handlinger skete i umiddelbar forlængelse af hinanden; andre mener, at de skete efter en lang tidsperiode.

Faktum er, at vi ikke ved det, og det har egentlig heller ingen betydning. Uanset hvordan det skete, blev jordens masse skabt af Gud. Dernæst skabte han på det tidspunkt, han valgte, passende omgivelser for liv. Det afgørende er, at Gud, som ikke var afhængig af allerede eksisterende stof, benyttede stof, som han på et tidspunkt allerede havde skabt, noget, som i dets oprindelige form var tohu va bohu (‘tomhed og øde’). Dernæst, bagefter, skabte han gennem sit ords kraft vores beboelige verden.

21

MANDAG

7. JANUAR 2013

Der skal være lys ”Gud sagde: ”Der skal være lys!“ Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.“ (1 Mos 1,3-5).

Hvad lærer disser vers os om skabelsens første dag?

Vi kan uddrage adskillige pointer fra denne tekst. For det første blev der lys som et svar på Guds befaling. Det er ved Guds ord, skabelsens proces fastlægges.

For det andet var lyset ‘godt’. Vi kan undre os over, at teksten siger, at Gud ‘så’ lyset. Er der nogen tvivl om, at Gud ser alt? Pointen her er, at det lys, som var skabt af Gud, var godt, også i Guds øjne.

Vi ved, at lyset er godt, fordi Gud selv vurderer det sådan.

En anden pointe er, at Gud adskilte lyset fra mørket. Gud har kontrol over både lys og mørke, og hverken det ene eller det andet har nogen indflydelse over hans gerninger eller kundskab (se Sl 139,12). Gud navngav tidens mørke og lyse dele og kaldte dem nat og dag. Gud har ret til at navngive tidsperioder, fordi han er den, der har skabt tid. Som hersker over tid er Gud ikke begrænset af tid.

Tværtimod er tid afhængig af Gud. Disse vers siger, at der var en tidsperiode med mørke og en tidsperiode med lys, som sammen udgjorde en dag. Der er skrevet meget om betydningen af ordet dag i skabelsesberetningen. Vi vil komme tilbage til dette spørgsmål senere; men her vil vi kort bemærke, at den første dag bestod af en periode med mørke og en periode med lys på samme måde, som vi i dag betragter en dag.

Lys er også en af de egenskaber, som kendetegner Guds tilstedeværelse. Vi behøver ikke at antage, at lys blev opfundet på skabelsens første dag, da Gud jo eksisterede, før jorden blev skabt, og hans tilstedeværelse ofte forbindes med lys (1 Joh 1,5; Åb 22,5).

Under skabelsen blev lys introduceret på en hidtil mørk planet.

Til at tænke over

22

Hvordan kunne der i skabelsesberetningen være dag og nat, før solen omtales? Moses var ikke uvidende om forbindelsen mellem sol og dagslys. På trods af dette, skrev han det, han skrev, om lys og mørke på den første dag. Gud må have givet ham en kundskab om skabelsen, som ikke kan opnås bare ved at betragte naturens verden. Men hvorfor blive overrasket over, at der findes mysterier i forbindelse med skabelsens virkelighed?

TIRSDAG

8. JANUAR 2013

Himlens skabelse ”Gud sagde: ”Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!“ Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.“ (1 Mos 1,6-8).

Gud skabte hvælvingen, gav den en funktion og et navn. Hvælvingens funktion var at adskille vandet forneden fra vandet foroven.

I dag ville vi formodentlig bruge navnet himmel og inddele den i atmosfæren, som er en del af vores omgivelser, og rummet udenfor, hvor solen, månen og stjernerne findes.

Atmosfæren ser ud til at være den del af himlen, som blev dannet på skabelsens anden dag. Vand kan fordampe og optages i atmosfæren, hvor det kan flyttes til et hvilket som helst sted på kloden.

Dernæst kan det bringes tilbage til jordens overflade enten som dug, som det beskrives i 1 Mos 2,6, eller som regn.

Gud gav hvælvingen navn og tilkendegiver dermed sit herredømme over den. Rum begrænser ikke på nogen måde Guds handlinger; for han skabte det og hersker over det. På samme måde som med lyset på den første dag, var skabelsen af hvælvingen fuldendt før afslutningen af den anden dag, endnu en mørk tidsperiode med aften og en lys periode med morgen.

Der har været megen diskussion omkring ordet hvælving. Det hebraiske ord raqia bruges nogle gange til at beskrive en metalplade, der er blevet udhamret til en tynd plade. Kritikere har hævdet, at de gamle jøder faktisk troede, at der var en hård flade ovenover jorden, og de hævder, at fordi dette ikke passer, må Bibelens beretning være forkert. Men denne argumentation holder ikke. Brugen af ordet hvælving i denne sammenhæng henviser ganske enkelt til himlen ovenover jorden, både atmosfæren og verdensrummet. Vi behøver kun at se på den umiddelbare sammenhæng for at finde ud af, hvad der tales om. I 1 Mosebog siges det, at fuglene flyver ‘oppe under himmelhvælvingen’ (1 Mos 1,20), og et andet sted på himmelhvælvingen finder vi solen og månen (1 Mos 1,14). Det er indlysende, at fuglene ikke flyver i den del af raqia, hvor solen og månen er.

Til at tænke over

På trods af de mange mysterier i skabelsesberetningen, fremstår det meget klart, at intet er overladt til tilfældighederne. Hvorfor er dette vigtigt for os at vide, især i en tid, hvor mange tror, at tilfældigheder spillede en stor rolle i vores skabelse?

23

ONSDAG

9. JANUAR 2013

Et sted at leve 1 Mos 1,9-13

Forsøg at forestille dig Guds utrolige skaberkraft, idet han udfører de ting, som beskrives i denne tekst. Hvordan giver denne beskrivelse et logisk svar på det gamle spørgsmål: Hvad kom først, hønen eller ægget?

Forud for dette var jorden dækket af vand. For at skabe et sted, hvor menneskene, som Gud havde planlagt at skabe, kunne leve, ændrede han jordens overflade, så der dannedes fordybninger, som modtog vandet og blev til hav. Derved fremstod der kontinenter som tørt land. Dette involverede en tredje inddeling af jordens fysiske egenskaber. (Den første adskillelse var mellem lys og mørke; den anden adskillelse var mellem vand foroven og vand forneden; og den tredje adskillelse var mellem det tørre land og havet.)

Og igen, for tredje gang, navngiver Gud de ting, han har adskilt. Det tørre land kaldtes jord og det sted, hvor vandet samledes, kaldtes hav. Dette viser igen Guds herredømme over alt rum. Gud undersøger forholdet mellem jord og hav og udtaler, at det er ‘godt’.

Dernæst beskrives endnu en skabelsesbegivenhed på den tredje skabelsesdag. Det tørre land giver rumlig mulighed for Gud til at sørge for føde for de skabninger, som snart skal skabes. Gud kalder planter frem fra det tørre land (jorden). Græs, urter og frugttræer nævnes specifikt. Disse skal være til føde for de jordiske skabninger.

Teksten siger intet om, hvor mange forskellige slags planter der blev skabt; men den antyder, at der lige fra begyndelsen var stor variation. Ud fra det, vi kan se i dag, tyder det faktisk på, at der må have været en utrolig variation af disse former for liv. Skriften er også klar med hensyn til, at der ikke kun er en enkelt oprindelig form, ud fra hvilken alle planter har udviklet sig. I stedet er der lige fra begyndelsen en stor variation inden for plantelivet. Ideen om en enkelt moderplante, som inden for biologien er så grundlæggende for udviklingslæren, er i direkte modsætning til Bibelens beretning.

Til at tænke over

24

Tænk over den utrolige variation, der findes af frugt og grøntsager og andre spiselige planter. På hvilken måde er disse et stærkt bevis på Guds kærlighed til os? Hvorfor er det absurd at tro, at alt dette blev til ved tilfældig udvælgelse, som udviklingsteorien hævder?

TORSDAG

10. JANUAR 2013

Guds almægtige ord 2 Kor 4,6 Es 55,11 2 Pet 3,5

Hvad fortæller disse tekster os om Guds ords kraft?

Bibelen lærer, at Gud skabte ud af intet (ex nihilo), ved sit ords kraft og uden konflikt eller modstand af nogen art. Dette syn på skabelsen var blandt alle folk i oldtiden enestående for jøderne. De fleste ikke-bibelske skabelsesberetninger fortæller om konflikter og vold i forbindelse med skabelse. De gamle babyloniere havde f.eks. en skabelsesberetning, hvori uhyret Apsu og hans ledsagerske Tiamat producerer en generation af guder, som de derefter forsøger at udrydde; men Tiamat bliver dræbt i slaget. Hendes krop bliver delt i to dele, den ene dannede himlen og den anden jorden.

Moderne mennesker har også skabt en populær beretning om skabelse gennem vold. Ifølge denne historie skabte Gud med vilje en verden, hvor der ville være mangel på resurser. Dette førte til konkurrence mellem individerne med det resultat, at de svagere blev udryddet af de stærke. Ifølge denne moderne beretning er organismerne gennem tiderne blevet mere og mere komplekse og er endelig udviklet til mennesker og alle andre levende organismer fra et fælles ophav.

Men udviklingsteoriens ‘guder’, tilfældig mutation og naturlig udvælgelse, er ikke de samme som Bibelens Gud. Bibelens Gud er de svages forsvarer og en gavmild forsørger for alle skabninger. Gud forårsagede ikke død, lidelse og andet ondt. Tværtimod, ondskab og død kom som en naturlig følge af oprør imod hans gode styreform.

Udviklingsteoriens guder skaber ved at benytte konkurrence og de stærkes udryddelse af de svage. De er faktisk ansvarlige for død og lidelse. Død og lidelse er de redskaber, de benytter til at skabe.

De to første kapitler i 1 Mosebog kan ikke på nogen måde forenes med den moderne udviklingsteori, hvis grundlag er i direkte modstrid med den bibelske skabelsesberetning.

25

FREDAG

11. JANUAR 2013

Til videre studium Selv om Skriften ikke direkte siger det, har vi gode bibelske begrundelser for at tro, at universet eksisterede, længe før liv begyndte her på jorden. For det første ser vi i Job 38,4-6, at Gud siger, at der var levende væsener, som råbte af fryd, da han skabte verden. Dette indebærer, at der i universet var levende væsener, før jorden blev skabt. Omtalen i 1. Kor 4,9 af et univers, der betragter os, henviser måske til den samme gruppe væsener. For det andet var slangen til stede i Edens have, før Adam og Eva syndede. I Åb 12,9 identificeres slangen som Satan, som blev kastet ud af himlen. Jesus siger, at han så dette ske (Luk 10,18). Ez 28, 14-15 beskriver den skærmende kerub, som først var fuldkommen, men som gjorde oprør. Der var altså en tidsperiode før Satans oprør, og Satan levede formentlig også i universet. Disse tekster antyder, at Adam og Eva ikke var de første skabte væsener. ”Da jorden kom fra Skaberens hånd, var den overmåde smuk. Dens overflade vekslede med bjerge, høje og sletter, og her og der fandtes herlige floder og skønne søer; men højene og bjergene var ikke stejle og forrevne med svimlende afgrunde og dybe kløfter som nu.

De skarpe, forrevne kanter på jordens klippeformationer var skjult under frugtbar muld, der overalt frembragte et overdådigt grønt tæppe. Der var ingen afskyelige sumpe eller øde ørkener. Yndefulde buske og dejlige blomster mødte øjet, hvorhen man vendte sig. Bakketoppene var kronet med træer, der var mere majestætiske end dem, der findes nu. Luften var ikke forurenet af giftige gasarter, men var ren og sund. Hele landskabet var langt smukkere end den skønneste slotspark. Engleskaren så med fryd på hele sceneriet og glædede sig over Guds vidunderlige værk.“ (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 44).

Spørgsmål til drøftelse

1. Find så mange aspekter, du kan, som viser, at verden er designet.

2. Hvilke begrundelser kan du give for at vise, at udviklingsteorien ikke kan harmonere med den bibelske skabelseslære?

3. Der er uden tvivl elementer i skabelsesberetningen i 1 Mosebog, som vi ikke kan forklare. Men hvorfor er dette ikke grund nok til at forkaste den som en bogstavelig gengivelse af den måde, hvorpå Gud skabte vores verden?

26

DIALOG

TIL SABBATTEN | 12. JANUAR 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

De seks dage i skabelsesberetningen kan inddeles i to sektioner: På de tre første dage skaber Gud i grove træk vores verden med lys, vand og tørt land. På de sidste tre dage udfylder han det, han har skabt.

Lyset bliver fyldt med sol, måne og stjerner; vandet og jorden bliver hver især fyldt med forskellige former for liv og kulminerer i skabelsen af mennesket på den sjette dag. Processen med at skabe og at udfylde viser os, at Gud benyttede en plan i skabelsesprocessen.

Guds Ord

• Skriv spørgsmål ned, som dukker op ved læsningen af Bibelen, og som du og din klasse kunne tænke jer at vide mere om.

Mødet med dagligdagen

• Tænk over eksempler fra vort samfund, hvor der er intelligent design og bring sådanne eksempler til dagens bibelstudium.

Personligt kristenliv

• Find et digt eller en sang om Guds skaberværk, som opmuntrer dig og styrker din tillid til ham. Del den med din sabbatsskoleklasse.

Ord og udtryk

Teisme: Bruges generelt om troen på en Gud, fra det græske ord for Gud, theos.

Teistisk evolution: Gud er til, men har frembragt verden ved hjælp af evolution.

Ex nihilo: ”Ud af intet“, Guds skabelse af verden uden anvendelse af stof.

Til at tænke over

Hos de omkringboende folkeslag havde guderne alle en begyndelse. For grækerne var verden først og evig, siden kom guderne og endelig menneskene til. Det bibelske syn på Gud er totalt anderledes. Gud er fuldstændig uafhængig af alt skabt. Da de første kristne spredte evangeliet til den græsk-romerske (hellenistiske) verden, kunne Jesus her let forveksles med en af de mange græske guddomme – han havde en begyndelse og var søn af en anden guddom. De kristne fastholdt den gammeltestamentelige forståelse af Gud og afviste den hellenistiske gudsforståelse i deres bekendelse af Jesus som evig, som skaber, uafhængig af alt skabt.

Uddybende spørgsmål

1. Hvilke beviser for guddommeligt design og hensigt findes i Bibelens skabelsesberetning?

27

DIALOG

TIL SABBATTEN | 12. JANUAR 2013

2. Hvilken slags Gud ville Gud være, hvis han skabte gennem processer, der var uden hensigt eller design?

3. Hvordan kan jeg opelske en dybere værdsættelse og ærbødighed for Guds skabende og genskabende kraft?

4. Hvordan genspejler mit liv Guds skaberkraft?

5. Hvad har Gud brug for at forme og udfylde i mit liv, og hvordan kan jeg samarbejde med ham i hans hensigt med at forvandle mig?

Kristendom i praksis

NOTER

28

Hvis ikke der er design i skabelsen, hvordan ville det influere på vores opfattelse af Gud og vores forståelse af: • Bøn • Skriften (åbenbaring og inspiration) • Sandhed • Synd • Sabbatten • Retfærdighed • En endelig dom og ansvarlighed

MISSIONSBERETNING 12. JANUAR 2013

SORG VENDT TIL GLÆDE Wama og Siong var på vej hjem til deres landsby. Bussen kørte ad stenede veje og gennem floder og mudrede sandbanker.

Wama og Siong havde forladt deres landsby med store forhåbninger; for Siong havde fået arbejde for et mineselskab i Papua Ny Guineas højland. Der havde ægteparret også taget imod Jesus som deres frelser og fundet en større glæde i deres tilværelse end nogen sinde tidligere.

Men de vendte tilbage med tunge hjerter; for sammen med dem i bussen var også en kiste med deres døde datter.

Efter begravelsen besøgte familien deres slægt og venner. De fortalte om deres hjem i højlandet. En aften sagde Wama: ”Jeg ønsker at blive her og fortælle folket, hvad vi har lært om Gud. Jeg ønsker, at vores sorg skal blive vendt til glæde.“ Siong havde tænkt det samme. ”Jeg vil komme tilbage så ofte, jeg kan. Og så snart det kan lade sig gøre, vil jeg opsige mit arbejde og slutte mig til dig. Sammen kan vi nå denne landsby med evangeliet.“ Wama og deres søn Gary på 12 blev i landsbyen, medens Siong vendte tilbage til sit arbejde. Han kom hjem så ofte, han kunne.

Der boede ingen adventister i landsbyen; men Wama og Siong havde lovet Gud, at de ville dele deres tro med deres hjemlandsby og hjælpe beboerne til en dybere forståelse af Guds kærlighed.

De fleste landsbybeboere kalder sig kristne; men meget få har et personligt forhold til Kristus. Indbyggerne lagde mærke til ægteparrets overgivelse til Gud. De hørte familien synge salmer i deres enkle hytte. Wama inviterede dem til at

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

deltage, når hun og hendes søn tilbad Gud om sabbatten, og adskillige kom.

Gary begyndte at fortælle børnene historier fra Bibelen og lærte dem sange om Jesus. Han startede et børnekor og inviterede mange af sine venner fra skolen til at deltage i deres andagter.

En ungdomsgruppe fra en by i nærheden afholdt et sundhedsseminar i landsbyen. Beboerne var meget begejstrede.

ADRA byggede også et system til rent vand i landsbyen, og indbyggerne blev klar over, at adventisterne virkelig bryder sig om dem.

Nu beder indbyggerne om, at en klinik kan blive bygget i deres landsby. De er nødt til at gå i flere timer for at få medicinsk hjælp. Uden en klinik kan landsbyen ikke få statsstøtte til medicin og udstyr, så de kan behandle de mest akutte sygdomme og skader.

Planerne er lagt. Adventistsygeplejersker vil blive ansat ved klinikken og hjælpe med til at sprede budskabet om Guds kærlighed til tusinder, som endnu ikke har hørt det.

FAKTA OM PAPUA NEW GUINEA • De 6,3 millioner mennesker i Papua Ny Guinea taler mere end 800 forskellige sprog og dialekter.

• Uden for de store byer bor folk i traditionelle landsbyer med hytter af træ, bambus og strå. De jager og fisker og dyrker grøntsager i små haver. Sago er et af deres vigtigste næringsmidler.

• Medicinsk hjælp er et af de største behov for folk, som bor langt væk fra byerne.

29

3

TIL SABBATTEN | 18. JANUAR 2013

Skabelsen fuldendt

Ugens vers

”På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.“ (1 Mos 2,2).

Introduktion

I denne uge vil vi gennemgå Bibelens korte beskrivelse af de sidste tre skabelsesdage og sabbattens hvile. Vi finder denne beskrivelse i 1 Mos 1; 2,1-3; men derudover findes der mange henvisninger i andre dele af Skriften. Blandt de mest slående aspekter ved skabelsesberetningen er dens opdeling i skabelsesdage. Hvorfor valgte Gud at skabe den cyklus på syv dage, som vi kalder uge?

Skriften giver ikke et direkte svar; men vi kan finde mange fingerpeg. Måske er sabbatten selv det allervigtigste, idet den sætter en speciel tid til side til samvær mellem Gud og menneskene. Måske indstiftede Gud ugen for at give en tidsperiode, som var passende for almindeligt arbejde, men også med en regelmæssig tid afsat som en påmindelse om vores forhold til Gud (se Mark 2,28). Det ville hjælpe menneskene til at huske, at det er Gud, som opretholder vores eksistens, og at vi er fuldstændigt afhængige af ham.

Men uanset hensigten fremgår det tydeligt i skabelsesberetningen i 1 Mosebog, at skabelsen blev udført med overvældende omsorg og hensigt. Intet er overladt til tilfældigheder.

Ugens tekster

30

· 1 Mos 1 · Sl 8,4 · Rom 8,19-22 · 3 Mos 11,14-22 · 1 Mos 2,1-3 · Mark 2,28

SØNDAG

13. JANUAR 2013

Sol, måne og stjerner 1 Mos 1,14-19

Hvilke handlinger omtales på skabelsens 4. dag? Hvordan skal vi forstå dette, især i lyset af vores tids viden om den fysiske verden?

Den 4. skabelsesdag er sandsynligvis blevet diskuteret mere end nogen anden af de seks. Hvis solen blev skabt på den fjerde dag, hvad var så grundlaget for den daglige cyklus de første tre skabelsesdage? Men på den anden side, hvis solen allerede eksisterede, hvad skete der så på den fjerde dag?

Uvished omkring begivenhederne på den fjerde skabelsesdag skyldes ikke en logisk modsigelse, men de mange muligheder. En mulighed er, at solen blev skabt på den fjerde dag, og at lyset i de tre første dage kom fra Guds nærværelse eller fra en anden kilde, f.eks. en supernova. Åb 21,23 stemmer overens med denne ide, da solen ikke længere behøves på den nye jord, fordi Gud er der. En anden mulighed er, at solen, månen og stjernerne blev tildelt deres funktion på dette tidspunkt. Sl 8,4 synes at stemme overens med dette synspunkt. John Collins, som er ekspert i hebraisk, skriver, at den hebraiske formulering i 1 Mos 1,14 kan underbygge begge disse muligheder. (Se John Collins, Genesis 1-4: A Linguistic, Literary, and Theological Commentary, s. 57.)

En tredje mulighed er, at solen allerede eksisterede, men var skjult af skyer eller vulkansk støv og ikke var synlig eller fuldt funktionel før den fjerde dag. Vi kan sammenligne denne mulighed med planeten Venus, hvor en lignende situation findes i dag.

Teksten hverken afviser eller giver en tydelig støtte for nogen af disse fortolkninger; men dette forhindrer ikke stærke synspunkter både for og imod. Det er nok en god regel ikke at tildele et emne større betydning, end Bibelen selv giver det, og vi bør indrømme, at vores viden er begrænset. Denne indrømmelse bør ikke være vanskelig, når det drejer sig om skabelsen. Tænk blot på, hvor mange videnskabelige mysterier der findes i dag. Mange ting kan undersøges eksperimentelt af videnskabelige forskere, men er stadigvæk mysterier. Hvor meget større mysterier er da ikke noget, der er skjult i en så fjern fortid?

31

MANDAG

14. JANUAR 2013

Gud skaber dyrene i luften og vandet 1 Mos 1, 20-23

Er der noget i denne tekst, der beviser tilfældig udvælgelse?

Mange ser en forbindelse mellem den anden og den femte skabelsesdag. Vandene blev adskilt af atmosfæren på den anden dag, og begge blev fyldt med levende skabninger på den femte dag. Skabelsesbegivenhederne skete i en rækkefølge, som genspejler et bevidst mønster og viser Guds omsorg og hans handlingers nøjagtighed.

Intet i skabelsesberetningen giver grundlag for tilfældigheder.

Læg mærke til, at både dyrene i luften og i vandet omtales i flertal. Dette antyder, at en mangfoldighed af organismer blev skabt på den femte dag. Enhver skabning blev velsignet med evnen til at være frugtbar og blive talrig. Variationen var der allerede fra begyndelsen. Der var ikke et enkelt ophav, ud fra hvilket alle andre arter udvikledes; men enhver art synes at være blevet udstyret med muligheden for at kunne producere en variation af individer. Der findes f.eks. mere end 400 navngivne dueracer, som alle er udviklet fra den almindelige due, og der findes mindst 27 guldfinkeracer.

Tilsyneladende gav Gud enhver af sine skabninger muligheden for at producere en stor variation gennem deres forskellige afkom og gav dermed muligheden for en endnu større variation i skaberværket.

I vers 21 så Gud, at det, han havde skabt, var godt. Dette antyder, at skabningerne var veldesignede, smukke at se på, uden skavanker, og at de harmonisk indgik i hele skaberværkets hensigt.

Ikke mange af Guds levende skabninger vækker vores fantasi og beundring så meget som fuglene. De er i sandhed nogle fantastiske skabninger og er utroligt designet. Deres fjer er lette, men stærke, stive, men alligevel fleksible. En flyvefjers dele holdes sammen af et sindrigt system af små kroge, som giver en stærk, men let sammenføjning. En fugls lunger er designet sådan, at den kan optage ilt, når den ånder både ind og ud. Dette sørger for den store mængde ilt, som er nødvendig for at kunne flyve. Det opnås også ved, at der er små luftblærer i nogle af dens knogler. Disse blærers funktion er at opretholde iltcirkulationen, men samtidigt gør de fuglens krop let, så det er lettere at opretholde og styre flyvningen. Fugle er skabt på underfuld vis!

Til at tænke over 32

Tænk over dette, idet du læser Matt 10,29-31. Hvilken trøst finder du i disse vers?

TIRSDAG

15. JANUAR 2013

Gud skaber landdyrene 1 Mos 1,24-32 fortæller, at landdyrene og mennesket blev skabt på den sjette dag. På samme måde som vi så en parallel mellem den anden og den femte skabelsesdag, er der også en forbindelse mellem adskillelsen af havet og det tørre land på den tredje dag, og at Gud fylder det tørre land med skabninger på den sjette. Igen bliver vi mindet om den orden og hensigtsmæssige rækkefølge i skabelseshandlingerne, noget der er kendetegnende for en Gud, som er ordenens Gud. (Se 1 Kor 14,33.)

Ligesom med skabningerne på den femte dag, antyder ordlyden i teksten, at en mangfoldighed af arter blev skabt også på den sjette skabelsesdag.

Der er ikke et enkelt ophav til alle landdyr. Gud skabte i stedet en variation af dyr, kvæg og krybdyr.

I mange bibeloversættelser, som også i den danske af 1931, bruges i 1 Mos 1,11.21.24.25 et udtryk som ”efter deres arter“ eller lignende. Nogle har forsøgt at bruge dette udtryk til at understøtte teorien om uforanderlige ‘arter’, en ide, som kommer fra græsk filosofi. De gamle grækere troede, at hvert individ var et ufuldkomment udtryk af et uforanderligt ideal, kendt som en type. Men arternes uforanderlighed er slet ikke forenelig med Bibelens lære om, at hele naturen lider under syndens forbandelse (Rom 8,19-22). Vi ved, at arter har forandret sig. Dette kommer til udtryk i 1 Mos 3 (Ellen G. White skrev om den ”trefoldige forbandelse“ over jorden – forbandelsen efter syndefaldet, efter Kains synd og efter syndfloden), og vi ser det i parasitter og rovdyr, som forårsager så megen lidelse og vold. Betydningen af udtrykket ”efter deres arter“ forstås bedst ved at undersøge den sammenhæng, hvori det bruges.

1 Mos 6,20 1 Mos 7,14 3 Mos 11,14-22

Hvordan benyttes “efter deres arter“ eller et tilsvarende udtryk?

Hvordan kan disse eksempler hjælpe os til at forstå brugen af udtrykket i 1 Mos 1?

Til at tænke over

Udtrykket “alle slags“ eller en tilsvarende vending bør ikke fortolkes som en slags formeringsregel. Det henviser i stedet til det faktum, at der var mange slags skabninger indbefattet i de forskellige beretninger. Nogle bibeloversættelser (som f.eks. den nye danske) bruger det i sammenhængen mere korrekte udtryk ”alle slags“. I stedet for at henvise til arternes uforanderlighed, henviser udtrykket til den mangfoldighed af skabninger, som blev skabt på den sjette dag. Der har lige fra skabelsen været mange slags planter og dyr.

33

ONSDAG

16. JANUAR 2013

Skabelsen fuldendt Efter at skabelsen var fuldendt på seks dage (vi vil se på menneskets skabelse senere), finder vi den første omtale i Bibelen af den syvende dag.

1 Mos 2,1-3

Læg specielt mærke til vers 1, som fremhæver fuldendelsen af alt det, Gud havde gjort. Hvorfor er dette vigtigt for vores forståelse af den syvende dags betydning?

Det hebraiske ord for hvile i denne tekst er shabbath, som er nært forbundet med ordet for sabbat. Det henviser til arbejdets standsning, efter at et projekt er fuldført. Gud var ikke træt, så han trængte til hvile. Han havde afsluttet sit arbejde med at skabe, og derfor standsede han. Guds særlige velsignelse hviler over den syvende dag. Den er ikke alene ”velsignet“, men også ”helliget“, som indikerer, at den var sat til side og på en særlig måde viet til Gud. Gud gav altså sabbatten en særlig betydning, når det gælder forholdet mellem Gud og mennesker.

Mark 2, 27-28

Hvad var ifølge Jesus sabbattens hensigt?

Læg mærke til, at sabbatten ikke blev skabt, fordi Gud havde et behov; men fordi han opfyldte et behov, som menneskene havde. Ved afslutningen af den første uge hvilede Gud fra sin skabergerning og viede sin tid til at opbygge et forhold til sine skabninger. Menneskene havde brug for samvær med deres skaber for at forstå deres plads i universet. Forestil dig den glæde og forundring, Adam og Eva oplevede, da de talte med Gud og så den verden, han havde skabt.

Visdommen i denne hvile blev endnu tydeligere efter syndefaldet. Vi behøver sabbatshvilen for at forhindre os i at miste Gud af syne og blive indfanget af materialisme og overarbejde.

Til at tænke over

34

Gud befaler os at give en syvendedel af vores liv til at huske skabelsen. Hvad bør det sige os om betydningen af denne lære? Hvordan kan du få en dybere og rigere erfaring med Gud ved at hvile på sabbatten, ligesom han selv gjorde?

TORSDAG

17. JANUAR 2013

Bogstavelige dage 1 Mos 1,5.8.31

Hvilke dele bestod hver skabelsesdag af? Er der noget i teksten, der antyder, at dette ikke var bogstavelige dage af 24 timer, som vi oplever det nu?

Der har været megen debat om, hvilken slags dag de enkelte skabelsesdage bestod af. Mange har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var almindelige dage og hævdet, at de repræsenterede meget længere tidsperioder. Tekstens beskrivelse af skabelsesdagen giver os svar på dette. Dagene består af en aften (en mørk periode) og en morgen (en lys periode) og er nummereret i rækkefølge. Med andre ord er dagene omtalt på en måde, som meget tydeligt viser, at de er dage på samme måde, som vi oplever dem, en aften og en morgen, en periode med mørke og en periode med lys. Det er vanskeligt at se, hvordan teksten kunne være mere tydelig eller utvetydig i beskrivelsen af en uges dage. Det gentagne udtryk ”så blev det aften og det blev morgen“ understreger, at der er tale om bogstavelige dage.

3 Mos 23,3

Hvilken tilkendegivelse finder vi om, at alle syv dage i skabelsesugen var af samme slags som dem, vi har?

Jøder på bibelsk tid var ikke i tvivl om, hvilken slags dag sabbatten var. Det var en dag af almindelig længde, som indeholdt en speciel velsignelse fra Gud. Læg specielt mærke til sammenligningen mellem Guds arbejde i seks dage og vores arbejde i seks dage og den tilsvarende sammenligning mellem hviledagen for Gud og os. (Se også 2 Mos 20,9-11.) Selv de forskere, der afviser, at det var bogstavelige dage, indrømmer ofte, at de bibelske forfattere forstod dem som sådan.

Til at tænke over

Vores tillid til Gud og til hans ord er altafgørende for vores forhold til ham. Hvis vi ikke kan stole på hans ord med hensyn til noget så grundlæggende og så tydeligt fremstillet som 1 Mosebogs skabelsesberetning på seks bogstavelige dage, hvad kan vi da stole på?

35

FREDAG

18. JANUAR 2013

Til videre studium Som tidligere nævnt er skabelsesdagene nummererede og beskrevet som bestående af en mørk del – aftenen og en lys del – morgenen.

Den eneste fornuftige måde at opfatte disse dage på, er, at de er dage af samme slags som i dag. Nogle har henvist til tekster som Salme 90,4 og 2 Peter 3,8 i deres argumentation for, at hver skabelsesdag i virkeligheden står for 1.000 år. Denne konklusion findes ikke i teksten.

Hvis dagene i skabelsesberetningen i 1 Mosebog står for lange epoker, burde man forvente at finde en rækkefølge i lagene af fossiler, som svarede til rækkefølgen af de levende organismer, som blev skabt i de seks ”skabelsesdage“. De første fossiler burde være planter, som blev skabt på den tredje ”dag“. Dernæst skulle man finde de første havdyr og dyrene i luften og til sidst de første landdyr.

Men i rækken af fossiler kommer der havdyr før planter, og landdyr kommer før dyr i luften. De første fossile frugttræer og andre blomstrende planter viser sig efter alle disse andre grupper. Den eneste lighed er, at menneskene kommer sidst i begge beskrivelser. ”Om hver enkelt skabelsesdag siger den hellige beretning, at den bestod af aften og morgen ligesom alle de dage, der er fulgt efter.“ Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 112. ”Den hedenske antagelse, at begivenhederne i den første uge nødvendiggjorde syv lange, uendelige perioder for at kunne være sket, rammer direkte grundlaget for det fjerde buds sabbat. Den gør det, som Gud har gjort indlysende klart, utydeligt og tåget. Denne form for hedenskab er den værst tænkelige; for den optræder i forklædning hos mange, som hævder, at de tror på skabelsesberetningen.“ Ellen White, Spiritual Gifts, 3. bind, s. 91.

Spørgsmål til drøftelse

1. Selv ud fra en ikke-bogstavelig fortolkning af 1 Mosebog gælder to kendsgerninger: der var intet tilfældigt i skabelseshandlingen, og der var intet fælles ophav for alle de forskellige arter.

Den darwinistiske udviklingsteori lærer tilfældighed og fælles oprindelse for alle arter. Hvordan kan man fortolke 1 Mosebog ved hjælp af en teori, som grundlæggende modsiger 1 Mosebogs beskrivelse?

2. Hvorfor er det vigtigt at forstå, at videnskaben, på trods af alt det gode, den gør, kun er en menneskelig aktivitet?

36

DIALOG

TIL SABBATTEN | 19. JANUAR 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

Polemik: Det første kapitel bruger ikke de normale navne for sol og måne, men kalder dem i stedet for det store og det lille lys. Navnene for sol og måne var også navne for guder, og Moses omtaler dem på en måde, som for hans samtid tydeligt ville blive opfattet som en degradering. Sol og måne var skabte objekter, helt og holdent i Guds hånd.

Arter: Kategoriseringen af dyr og planter stammer væsentligst fra den svenske forsker Carl von Linné i det 18. århundrede. Bibelens forfattere var naturligvis ikke bekendt dermed og brugte ikke vores udtryk i beskrivelsen af de forskellige typer dyr og planter. Man skal derfor være forsigtig, så man ikke læser vores definitioner ind i de bibelske vendinger.

Guds Ord

• Fortsæt med at skrive spørgsmål ned, som dukker op ved læsningen af Bibelen, og som du og din klasse kunne tænke jer at vide mere om. Saml dem evt. i en spørgeboks.

• Bed evt. som klasse en præst eller bibellærer om at gøre rede for problematikken omkring de såkaldte to skabelsesberetninger og gengive den bibeltro løsning.

Mødet med dagligdagen

• Tænk over eksempler fra naturen, måske fra din have, hvor skaberværkets utrolige variation viser sig. Bring evt. et godt eksempel med dig til klassen. Hvis det er en mulighed, så få en biologilærer eller anden naturkyndig til at fremvise et eksempel.

Personligt kristenliv

• Find eksempler på, hvordan sabbatten kan være et særligt udtryk for Guds personlighed, og hvordan sabbatshelligholdelse kan være et vidnesbyrd om et personligt forhold til Gud. - Hvilke bibeltekster kan du finde, der specielt fremhæver dette aspekt ved sabbatten?

- Hvad kan du og jeg gøre for at vores sabbatshelligholdelse giver bedre udtryk for dette personlige forhold til Gud og ikke bliver blot rutine og formalitet? Tænk over konkrete eksempler, som du kan dele med din sabbatsskoleklasse.

37

DIALOG

Uddybende spørgsmål

TIL SABBATTEN | 19. JANUAR 2013

1. Hvilke elementer i teksten i 1 Mos 1 hjælper os til at finde forfatterens hensigt og til at se, hvordan beretningen derfor skal forstås?

2. Hvordan påvirker din måde at fortolke 1 Mos 1 på den måde, hvorpå du fortolker andre områder af Bibelens lære, især når disse områder er i konflikt med moderne levemåde og ideer?

3. Hvorfor er det vigtigt at opfatte 1 Mos 1 ud fra dens egne præmisser fremfor at indblande ideer udefra?

NOTER

38

MISSIONSBERETNING 19. JANUAR 2013

EN MORS BØN Enoch listede sig ind ad døren til sin mors hjem og så hende på knæ. ”Nu beder hun for mig igen,“ tænkte han. ”Hun bliver ved med at bede om, at jeg skal blive præst. Som om jeg kunne være præst!“ Enoch holdt op med at komme i kirken, da hans venner havde fået ham til at bruge narkotika og alkohol. I stedet gik han med dem på røvertogter. Han forsøgte at glemme sin mors bønner; men hendes ord blev ved med at dukke op i hans tanker.

Enoch var blevet udvist fra tre forskellige skoler pga. sin opførsel; men hans mor gav ikke op. Hun fandt en adventistskole, som ville tage ham som elev, og det var et stort økonomisk offer for hende at sende ham dertil. Skolens præst fik speciel interesse for Enoch og begyndte at bede for ham. Enoch afviste først præstens bønner; men gradvist begyndte hans hjerte at blødgøres. Han indså, at det liv, han levede, ikke ville føre til noget godt.

Han blev inviteret til at deltage i en sanggruppe og begyndte at synge om Guds kærlighed og Jesu offer, sange, han tidligere aldrig havde drømt om at synge.

Enochs liv forandrede sig. Han holdt sig fra sine dårlige venner, og i stedet for at røve fra andre samlede han nu penge til de trængende. En dag bad han præsten om forbøn. Han bekendte sin synd og sit tidligere liv og overgav sit liv til Jesus.

Igen og igen huskede han, at hans mor havde indviet ham til tjeneste for Gud. Når han tænkte på alt det frygtelige, han havde gjort, kom han i tvivl. ”Vil Gud vir-

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

kelig tilgive mig?“ spurgte han præsten. ”Gud har allerede tilgivet dig,“ svarede præsten. ”Han tilgav dig i samme øjeblik, du bad ham om det.“ ”Jeg ønsker at blive præst,“ sagde Enoch, medens et smil bredte sig i hans ansigt. Præsten svarede: ”Hvis Gud ønsker, at du skal være præst, vil han også finde en måde for dig til at realisere din drøm.“ Da Enoch kom hjem efter skoleårets afslutning, fortalte hans mor, at hun havde bedt for ham i mange år. I stedet for som tidligere at blive vred, smilede han og takkede hende. Hans far og brødre lagde mærke til forandringerne i hans liv og begyndte at komme i kirke.

Enoch studerer nu teologi ved Sonoma Adventist College og har fundet sin opgave: at hjælpe mennesker, som kæmper med alkohol, narkotika og åndeligt mørke. Han ønsker at hjælpe andre til at opdage, at Jesus vil tilgive deres synd og give dem en ny start i livet, ligesom det skete for ham.

Enoch takker Gud for, at hans mor aldrig holdt op med at bede for ham, og at hans adventistlærere og venner hjalp ham til at finde Jesus. Vores missionsgaver støtter adventistskoler over hele verden, og disse er et af de mest effektive missionsprojekter, vi har som kirke. Tak fordi du er villig til at give, så andre kan få muligheden for at vælge Jesus.

39

4

TIL SABBATTEN | 26. JANUAR 2013

Skabelsen, et bibelsk tema

Ugens vers

”Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.“ (Åb 14,6-7.)

Introduktion

1 Mos 1,1-2,3 er grundlaget for mange af de skabelsestekster, vi finder i resten af Bibelen. Nogle af henvisningerne til 1 Mos 1 er tydelige, andre er mere indirekte. De indirekte henvisninger indeholder ofte en repetition af visse ord og tanker uden at citere teksten direkte, som f.eks. 2 Kor 4,6: ”Thi Gud, der sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,“ han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.“ En direkte henvisning finder vi derimod i Hebr 4,4: ”For et sted har han sagt således om den syvende dag: ‘Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger’,“ som er et citat fra 1 Mos 2,2.

I denne uge vil vi se på forskellige henvisninger, der peger tilbage til skabelsesberetningen i 1 Mosebog, og vise, hvordan andre bibelske forfattere opfattede den som en bogstavelig beskrivelse af menneskehedens oprindelse.

Ugens tekster

40

· 1 Mos 2 · Matt 19,4-6 · Sl 8 · Job 38,1-21 · Es 45,18 · ApG 17,22-31

SØNDAG

20. JANUAR 2013

Skabelsen i 1 Mosebog 2 ”Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Dengang Gud Herren skabte jord og himmel.“ (1 Mos 2,4).

1 Mos 1–2,3 er den første gengivelse af, at Gud skabte vores verden. Den danner grundlaget for alle de andre sandheder, vi som kristne tror på.

Men skabelsesberetningen slutter ikke der. Fra 1 Mos 2,3 og kapitlet ud får vi flere detaljer, specielt med hensyn til skabelsen af Adam og Eva. Vi bør derfor tolke 1 Mos 2,4 som en overskrift til en mere detaljeret beretning om skabelsen af Adam og Eva, en begivenhed, som kort er opsummeret i 1 Mos 1,26-29. Nogle moderne forskere har hævdet, at der er en konflikt mellem 1 Mos 1 og 2; men dette ville have været en overraskelse for Moses og de andre bibelske forfattere. Moses ville aldrig have skrevet beretningerne, især ikke så tæt på hinanden, hvis de var blevet opfattet som modstridende.

Problemet ligger ikke i teksten, men hos dem, som læser problemer ind i den.

Matt 19,4-6

Hvordan bekræfter Jesus den historiske sandhed i 1 Mos 1 og 2?

Som svar på farisæernes spørgsmål om skilsmisse citerede Jesus fra både 1 Mos 1,27 og 2,24. Ifølge hans opfattelse omtaler begge tekster altså den samme historiske begivenhed, nemlig skabelsen af verden og menneskeheden. Hvilke yderligere beviser behøver vi for at acceptere, at 1 Mos 1 og 2 er overensstemmende beretninger om skabelsen, den læresætning og det trospunkt, som danner grundlaget for vores eksistens og hensigt? Vi er ikke til på grund af en tilfældighed eller et lykketræf. Vi er skabt i Guds billede, og beretningen i 1 Mosebog 1 og 2 er Guds specielle åbenbaring om vores oprindelse.

Til at tænke over

Læs 1 Mos 2. Hvordan kan dette kapitel hjælpe dig til bedre at forstå, hvad det vil sige at være et menneske, at være skabt i Guds billede, og at have fået en fri vilje?

41

MANDAG

21. JANUAR 2013

Skabelsen i Salmernes bog Sl 8 Sl 104

Hvilke forbindelser finder du til 1 Mos 1?

Læg mærke til, hvordan denne salme lovpriser Gud for hans godhed, som den ses både i skabelsen og opretholdelsen af det skabte. Find sammenhængen mellem 1 Mos 1 og de følgende vers fra Sl 104: vers 2: vers 5-6: vers 7-9: vers 14: vers 19: vers 25: Læg mærke til, hvordan salmens tematiske rækkefølge synes at følge 1 Mos 1. Salmens forskellige vers er fulde af poetiske billeder, og det er tydeligt, at dens budskab indbefatter Guds kraft, visdom og godhed og alt det skabtes afhængighed af skaberen. Intet i salmen antyder, at skabelsesberetningen ikke skal opfattes bogstaveligt.

Bemærk følgende eksempler og deres sammenhæng med 1 Mos 1.

Sl 24,1-2: Sl 33,6: Sl 74,16-17: Sl 89,12:

Til at tænke over

42

Salmernes bog er fuld af lovprisning af skaberen. Nogle gange er den udtrykt i et sprog, der minder om 1 Mos 1, andre gange er der benyttet et mere generelt sprog; men beskrivelsen af skabelsen er altid i overensstemmelse med 1 Mos 1 og minder os om den grundlæggende betydning, dette kapitel har for forståelsen af vores oprindelse som Guds sønner og døtre.

TIRSDAG

22. JANUAR 2013

Skabelsen i Jobs bog Job 38,1-21

Læg mærke til skabelsestemaerne i de følgende vers: vers 4-7: vers 8-11: vers 12: vers 16: vers 19:

Det er vigtigt at huske sammenhængen i Jobs bog. Job var ramt af store tragedier, og han kæmpede med at forstå, hvordan dette kunne ske for ham, som trofast fulgte Gud. I kapitlerne 38 – 41 taler Gud om sin skaberkraft som svar på Jobs smertefulde spørgsmål.

Job 42,1-6

Læs Jobs svar til Gud. Hvorfor reagerede Job, som han gjorde, og hvad kan vi lære af hans svar, som kan hjælpe os til at stole på Gud i vores egne personlige tragedier?

Jobs manglende evne til at forklare forskellige aspekter af skabelsen fik ham til at anerkende Guds storhed og vise tillid til ham på trods af alt det, der var sket. Vi er heller ikke i stand til at besvare alle spørgsmål om skabelsen; men Jobs eksempel bør opmuntre os til altid at stole på Gud. Mange af vores spørgsmål omkring alt i tilværelsen vil forblive ubesvarede, i hvert fald her og nu. Vi vil have en evighed til at få forklaringerne på det, der nu synes uforståeligt.

Pointen er, at gennem skabelsens underværker, som vi i dag kan forstå så meget bedre, end Job nogensinde kunne, bør vi lære at stole på Guds ufattelige kærlighed og kraft.

Til at tænke over

Vi, som i dag lever i tiden efter korset, kan se vores skaber også som vores korsfæstede forløser, noget Job aldrig kunne, i hvert tilfælde ikke så tydeligt, som vi kan. Hvor meget mere bør vi da ikke stole på Guds godhed, når vi ved, hvad han har gjort for os?

43

ONSDAG

23. JANUAR 2013

Skabelsen i de profetiske bøger ”Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden.“ (Es 45,18).

Esajas 45,18 understreger Guds plan om at skabe et sted, hvor menneskene skulle bo. Jordens egnethed til liv er ikke en tilfældighed.

Tænk over nogle af de ting, der gør jorden egnet til beboelse for menneskene. For det første er der rigeligt med vand. Der er ingen eksisterende vandforekomster på nogen af de andre planeter i vores solsystem. Et andet særligt træk ved jorden er atmosfærens sammensætning – ca. 21% ilt og 79% kvælstof. Andre planeter har en atmosfære, der domineres af enten kultveilte eller helium; men kun jorden har en atmosfære, der er egnet til liv. Temperaturen på jorden afgøres af en kombination af faktorer, bl.a. vores afstand fra solen, atmosfærens sammensætning, jordens massefylde samt dens rotationshastighed. Alle disse og flere karaktertræk gør jorden til den eneste kendte planet, hvor liv kan eksistere.

Hvilken sammenhæng er der mellem de følgende tekster og de begivenheder, der beskrives i 1 Mos 1?

Es 44,24 Es 45,12 Jer 51,15-16 Amos 4,13 Jon 1,9 Zak 12,1

Til at tænke over

44

Tænk over vores oprindelse og hvorfor det er så vigtigt at forstå den rigtigt. Hvilke følger har vores opfattelse for vores forståelse af, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvilket håb vi har for fremtiden i en verden, som i og af sig selv ikke giver os noget håb?

TORSDAG

24. JANUAR 2013

Skabelsen i Det Nye Testamente ApG 17,22-31

Hvad var omstændighederne bag denne tale? Hvad var efter indledningen det første emne, Paulus prædikede for disse lærde mænd? (vers 24-25.) Hvordan beskriver Paulus forholdet mellem Gud som skaber og menneskene? (vers 26-28.)

Tilhørerskaren har utvivlsomt indbefattet de to filosofiske grupper kendt som stoikerne og epikuræerne. Stoikerne anerkendte, at der var design i naturen, mens epikuræerne benægtede det. Ingen af dem havde kendskab til den sande Gud; men deres argumenter med hensyn til design lignede mange af de argumenter, som debatteres også i dag.

Den vigtige pointe her er, at i sit vidnesbyrd til disse hedenske tænkere og intellektuelle går Paulus direkte til argumentet om, at Gud har skabt alle ting og menneskeheden. Paulus havde meget lidt til fælles med disse mennesker, så han gik direkte til det, de havde fælles – det faktum, at de var til – og fra denne ubestridelige kendsgerning forsøgte han at udbygge sit argument. Igen ser vi altså skabelsen som et afgørende tema i Skriften.

Læs følgende tekster: · Matt 19,4-6 · Joh 1,1-3 · Mark 2,27 · 2 Kor 4,6 · Luk 3,38 · Hebr 4,4

· Jak 3,9 · 2 Pet 3,5 · Jud 11.14

Det fascinerende ved alle disse nytestamentlige forfattere er, at hver og en af dem henviser enten direkte eller indirekte til skabelsesberetningen i 1 Mosebog. Dette beviser igen, hvordan alle de bibelske forfattere accepterede 1 Mosebogs beretning om alle tings begyndelse.

Åb 4,11 Åb 10,5-6

Hvad siger de himmelske væsener om Gud som skaber?

Til at tænke over

Skabelsen var ikke en tilfældighed, men skete, fordi Gud ville det. Åb 10,5-6 indeholder en klar hentydning til 2 Mos 20,11. Ligesom i Joh 1,1-3 viser Johannes her tydeligt sit kendskab til og tro på skabelsesberetningen. Det vil være tåbeligt for os ikke at gøre det samme.

45

FREDAG

25. JANUAR 2013

Til videre studium Bibelen er en bog om Gud og hans forhold til os mennesker og vores verden. Begivenhederne i skabelsesugen er enestående og overnaturlige. De ligger uden for videnskabelige undersøgelsers rækkevidde af mindst to årsager. For det første indtræffer begivenhederne kun én gang. Det er vanskeligt for videnskaben at forholde sig til begivenheder, der ikke kan gentages og undersøges under andre forhold. Dernæst havde begivenhederne under skabelsen en overnaturlig årsag. De var Guds særlige, direkte handlinger. Videnskaben beskæftiger sig kun med sekundære årsager og accepterer ingen forklaringer, som er direkte afhængige af Guds direkte handlinger.

Vores synspunkt med hensyn til alle tings begyndelse har stor betydning for vores syn på menneskets natur og på vores egen identitet. Forståelsen af vores oprindelse er så vigtig, at Gud valgte at placere den som det allerførste emne i Bibelen, og Bibelens budskab er baseret på skabelsesberetningens historiske virkelighed. At hævde, at vi kan forstå vores verdens sande historie gennem videnskaben er at hævde, at den kan forklares uden at acceptere direkte handlinger fra Guds side. Denne fejl har kun ført til endnu flere fejl. ”Mennesker vil forsøge ud fra naturlige årsager at forklare skabelsens begivenheder, som Gud aldrig har åbenbaret. Menneskelig videnskab kan ikke undersøge himlens Guds hemmeligheder eller forklare det mægtige skaberværk, som blev til ved et mirakel fra den Almægtiges kraft, lige så lidt som de kan vise, hvordan Gud blev til.“ (Ellen White, The Spirit of Prophecy, 1. bind, s. 89).

Spørgsmål til drøftelse

1. Skabelsen er et dominerende tema gennem hele Bibelen. Er der noget bevis for, at de bibelske forfattere havde forskellige synspunkter med hensyn til skabelsen, eller at nogle af dem tvivlede på, at hele 1 Mosebog var sand? Hvorfor er svaret på dette betydningsfuldt?

2. Hvad er nogle af de begrundelser, der gives for at retfærdiggøre en benægtelse af tanken om, at naturen er designet?

3. Jesus bekræftede Moses’ autoritet (Luk 16,29-31), også beretningen om skabelsen (Mark 2,27-28; Matt 19,4-6). På denne baggrund og Jesu eksempel, hvad bør vores holdning til skabelsesberetningen være?

46

DIALOG

TIL SABBATTEN | 26. JANUAR 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

Skabelsesberetning (-er)? Det er en almindeligt udbredt holdning blandt bibelkritikere, at 1 Mosebog 1-2 indeholder to helt forskellig og modstridende beretninger om verdens begyndelse. Der hævdes, at perspektiv og rækkefølge er markant forskellige. I kapitel 1-2,4a (den ”første“ beretning) skabes først jord og planter, dernæst dyr og endelig mennesket. I den ”anden“ beretning i 1. Mos 2,4b-25 er rækkefølgen planter, mennesket og dyrene. Men denne påstand hviler på en misforståelse. 1 Mosebog 2,4b-25 uddyber den første del af skabelseshistorien, men er ikke tænkt som en fuldstændig skabelsesberetning. Hvad der omtales er ikke alle planters skabelse, men det hjem, Edens have, som Gud specielt indrettede til Adam.

Og henvisningen til dyrene i kapitel 2,19 oversættes bedst med en før datid: ”som Gud havde skabt“, altså tidligere end menneskets skabelse. De to ”beretninger“ fortælles bevidst og med tydelig litterær sammenhæng fra forskellige perspektiver: først den mægtige, suveræne Gud, som skaber alt ved sit ord, dernæst Gud som den, der er os nær, som former og danner os og er vores personlig ven.

Derved supplerer de to hinanden til fuldkommenhed.

Guds Ord

• Fortsæt med at nedskrive og samle dine spørgsmål til bibelteksten.

• Lav en kort liste over de bibeltekster, som ud over 1 Mosebog 1-2 for dig mest tydeligt fremhæver skabelsens betydning.

• I Johannes’ Åbenbaring omtales begrebet skabelse specifikt i fire tekster: 3,14; 10,6; 14,7; og 21,5.

- Slå disse tekster op og læs dem evt. sammen i klassen.

• 10,6 og 14,7 citerer begge direkte fra det fjerde bud.

- Hvorfor tror du, at disse profetier om specielt de sidste tider og den sidste menigheds forkyndelse understreger skabelsen?

Personligt kristenliv

• Vi ”nyder“ ofte Guds skaberværk. Hvordan adskiller din og min form for nydelse som kristne sig fra andre måder at nyde livet på?

Hvad er bibelsk set korrekt, hvad vil du vurdere som forkert? På hvilke måder nyder du det liv, Gud har givet dig?

• Vores forståelse af skabelsesberetningen er af allerstørste betydning. Den måde, vi fortolker den på, vil afspejle sig i den måde, 47

DIALOG

TIL SABBATTEN | 26. JANUAR 2013

hvorpå vi i øvrigt læser og anvender Bibelens budskaber. Hvis beretningen ikke skal forstås som historisk virkelighed, hvordan skal vi da forholde os til Jesu og apostlenes klare tro på dens sandfærdighed? Og hvordan kan vi da realistisk bruge dens budskaber på praktiske områder i livet, som for eksempel familie, seksualitet og ægteskab?

Ord og udtryk

Stoikere: En gruppe græske filosoffer med stor indflydelse på hellenistisk kultur på Det Nye Testamentes tid. De værdsatte og ønskede at opøve evnen til at træffe beslutninger upåvirket af skiftende følelser og drifter. Kendte stoiske forfattere er romerne Seneca og Marcus Aurelius, som var kejser i det andet århundrede efter Kristus.

Epikuræere: En anden gruppe græske tænkere, opkaldt efter Epikur (341-270 f. Kr.); de så nydelsen som det højeste mål for mennesket, omend ikke nødvendigvis som talsmænd for en forlystelsessyg tilværelse.

Uddybende spørgsmål

At tro på skabelsesberetningen i 1 Mosebog er for mange blevet en tradition uden begrundet betydning. Det er derfor vigtigt ikke kun at forstå, at resten af Bibelen bruger fakta fra 1 Mos 1, men også hvorfor de bibelske forfattere benyttede disse. Hvordan opfattede de 1 Mos 1, og hvordan vil en genfortolkning af 1 Mos 1 indvirke på budskabet hos de andre bibelske forfattere, som brugte skabelsesberetningen?

1. Hvilken betydning har det, at Bibelens inspirerede forfattere og Jesus opfattede 1 Mos 1-4 som faktisk historie?

2. Hvad ville følgerne blive for sandheden i de bibelske forfatteres budskaber og for Jesu lærdomme, som de gengives i Bibelen, hvis vi opfattede 1 Mos 1-4 som en mytisk opdigtet beretning?

3. Hvordan bruger de bibelske forfattere skabelsesberetningen til at underbygge deres hovedbudskaber? Hvordan ser vi dette hos f.eks. Job, i Salmerne og hos profeterne?

4. Hvis 1 Mos 1 kun skal opfattes bogstaveligt på den måde, at den viser, at Gud er alle tings oprindelse, men at vi derefter siger, at videnskaben viser, at Gud i virkeligheden skabte gennem udviklingsprocesser, hvilken indflydelse ville dette have på budskabet hos Job, i Salmerne, Jesus, etc.? Hvorfor ville det radikalt ændre budskabet hos hver af dem? Og hvordan?

48

MISSIONSBERETNING 26. JANUAR 2013

SÅ MANGE DRØMME ”Jeg kunne aldrig blive adventist,“ sagde min svigerfar. ”Jeg holder for meget af mit svinekød.“ Svin er en vigtig del af den lokale madkultur i Papua Ny Guinea, og min mands familie ejer rigtig mange.

Jeg ønskede at vide mere om adventisterne, men var bange for ikke at vise respekt for min mand og hans familie.

Men så rejste min mand og jeg til England for at studere. Der fandt jeg en meget lille adventistmenighed med varme og venlige medlemmer. Præsten indbød mig til at studere sammen med ham. Min mand havde klaget over, hvor meget adventister gav til deres kirke, så jeg var bekymret over, hvad han ville sige til, at jeg ønskede at tilslutte mig adventistkirken.

Jeg var også bange for, at han ville blive vred over, at jeg ikke længere ønskede at spise svinekød. Men da jeg fortalte det til ham, blev han glad.

Tilbage i Papua Ny Guinea begyndte jeg at komme i en stor kirke i byen, men jeg drømte om at bygge et lille kapel, hvor jeg kunne tilbede Gud. Så jeg ansatte en dreng til at hjælpe mig med at opføre et lille hus på vores ejendom.

Det var en enkel bygning med stråtag, omtrent på størrelse med den lille kirke i England.

Præsten i byen tilbød at indvie mit lille kapel til Gud, og jeg inviterede familie og venner til en stor fest, hvor også en sanggruppe fra den store menighed kom.

Nogle af naboerne begyndte at komme til regelmæssige gudstjenester, nogle gange med besøg af en af forstanderne fra den store menighed. Eller vi

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

læste bibeltekster og sang. Snart mødtes 20 hver uge. Uden at være klar over det havde vi startet en ny menighed.

Vi besluttede os til at holde en mødeserie i vores område. Over 1.000 mennesker mødte frem. Nogle havde studeret sammen med os, så vi planlagde at holde dåb ved afslutningen af møderækken, og min mand var blandt dem, som besluttede sig til at blive døbt.

Vi har nu opført en større bygning på grunden, startet en anden menighed i nærheden og har planer om to mere. Jeg begyndte også at besøge den landsby, hvor min familie kommer fra. ”Du slæbte din mand med i kirke, og nu vil du gøre det samme med os,“ sagde min bror leende. ”Jeg bliver nødt til at flytte til en anden landsby, så jeg kan spise mit svinekød i fred.“ ”Så bygger jeg en ny kirke der,“ svarede jeg. ”Du kan ikke løbe væk fra Gud.“

FAKTA OM PAPUA NY GUINEA • Mere end halvdelen af de 423.000 syvendedagsadventister i det sydlige Stillehavs division bor i Papua Ny Guinea.

Ca. 80% bor i små landsbyer, hvor de lever af at dyrke jorden.

• Selv on 90% af befolkningen i PNG hævder, at de er kristne, lever mange stadigvæk med traditionelle religioner i frygt for guder, de ikke kan se.

49

5

TIL SABBATTEN | 2. FEBRUAR 2013

Skabelsen og moral

Ugens vers

”Men Gud Herren gav mennesket den befaling: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!“ (1 Mos 2,16-17).

Introduktion

Vi mennesker elsker at tale om menneskerettigheder. Lige fra Magna Carta (England, 1215) til den franske erklæring om menneskers og borgeres ret (1789) og forskellige FN deklarationer fremholder tanken om, at vi mennesker har visse ”umistelige rettigheder“, som ingen har ret til at tage fra os. Vi har disse rettigheder, fordi vi er mennesker (det er i hvert fald, hvad teorien siger).

Men spørgsmålet er: hvori består disse rettigheder? Hvordan skal vi afgøre, hvad de er? Kan disse rettigheder forandres, og hvis det er tilfældet, hvordan? Hvorfor skal vi som mennesker i det hele taget have disse rettigheder?

I nogle lande fik kvinder f.eks. ikke ”ret“ til at stemme før i det 20. århundrede (i nogle lande har de det stadigvæk ikke). Og hvordan kan en regering give noget til mennesker, som allerede er deres ”umistelige ret“?

Dette er vanskelige spørgsmål, og svarene er uløseligt knyttet til spørgsmålet om menneskenes oprindelse. Dette er temaet for denne uges studium.

Ugens tekster

50

· 1 Mos 2,16-17 · 1 Mos 1,26-28 · Jak 3,9 · ApG 17,26 · Ordsp 14,31 · Matt 5,44-48 · Åb 20,11-13

SØNDAG

27. JANUAR 2013

Vores afhængighed af Skaberen 1 Mos 2,7 beskriver, hvordan Gud skabte Adam på en meget personlig måde og i modsætning til dyrene som et intelligent moralsk væsen. Teksten siger det ikke; men vi kan forestille os, hvordan Gud brugte sine hænder til at forme jordens støv til den form og størrelse, han havde i tanke. Man kunne måske tro, at universets mægtige hersker ikke ville bøje sig ned og få snavsede hænder, da han skabte mennesket; men Bibelen åbenbarer skaberen som en person, der er dybt involveret i skabelsen. Bibelen gengiver mange situationer, hvor Gud villigt gjorde brug af det, han havde skabt. Vi finder eksempler i f.eks. 2 Mos 32,15-16; Luk 4,40 og Joh 9,6. Den kendsgerning, at Kristus selv blev en del af menneskeheden, fik en menneskelig krop og dag efter dag havde omgang med den skabte verden på samme måde, som vi har det, udelukker enhver teori om, at Gud ikke ville fornedre sig og ”få snavsede hænder“ blandt menneskene.

1 Mos 2,16-17

Hvilken befaling gav Gud til Adam? Hvad ligger der i denne befaling?

Vi kan måske spørge, hvilken ret Gud havde til at opstille regler for Adam og Eva. Sammenlign denne situation med et barn i en familie.

Barnets forældre giver barnet et hjem og alt, hvad det har brug for.

De elsker barnet og har altid barnets bedste for øje. Deres større erfaring og visdom kan skåne barnet for megen lidelse, hvis barnet vil acceptere deres vejledning. Nogle børn finder denne vejledning vanskelig; men det er universelt accepteret, at så længe barnet er afhængig af forældrene for livets grundlæggende behov, er det forpligtet til at godtage forældrenes regler. På samme måde er det altid passende for os at godtage Guds vejledning, fordi vores liv og alle dets nødvendigheder altid er afhængigt af vores himmelske far. Og da han er kærlighedens Gud, kan vi altid stole på, at han vil give os det, der er bedst for os.

Til at tænke over

Læs Sl 95,6-7. Hvordan udtrykker salmisten vores afhængighed af Gud? Hvilket ansvar lægger denne afhængighed automatisk på dig, især med hensyn til den måde, du behandler andre på?

51

MANDAG

28. JANUAR 2013

I Guds billede 1 Mos 1,26-28

Hvilke særlige egenskaber blev givet til menneskene, som dyrene ikke fik?

Hvad betyder ”i Guds billede“? Spørgsmålet har skabt megen debat, og synspunkterne er mange. Men versene giver antydninger af, hvad det kan være. Læg for det første mærke til, at det at være skabt i Guds billede indbefatter, at vi på nogle områder ligner Gud. En vigtig egenskab af Guds billede er, at Gud gav menneskene herredømme over de andre skabninger. Ligesom Gud er hersker over alt, har han givet menneskene en del af dette herredømme ved at lade dem herske over fiskene, fuglene og alle landdyrene.

Læg også mærke til, at Gud besluttede at skabe mennesket i ”vort“ billede, en afspejling af det faktum, at guddommen består af flere personer. Han skabte derefter mennesket som mand og kvinde.

Guds billede kommer ikke fuldt til udtryk i det enkelte individ, men i et personligt forhold. På samme måde som guddommen består af tre personer i et forhold til hinanden, udtrykkes Guds billede i menneskene i et personligt forhold mellem en mand og en kvinde.

Evnen til at skabe personforhold er en del af at være i Guds billede.

Personforhold indbefatter selvfølgelig ansvar og forpligtelser, som igen betyder moral. Så lige her finder vi et stærkt fingerpeg om, hvordan moral har sit grundlag i skabelsesberetningen.

1 Mos 9,6 Jak 3,9

På hvilken måde er ideen om, at mennesket er skabt i Guds billede, tydeligt forbundet med begrebet moral?

I årtusinder har mennesker kæmpet med spørgsmålet om moral.

Før vi i det hele taget kommer ind på spørgsmålet om, hvad der er den rigtige slags moral, rejser selve ideen om moral i sig selv en hel række dybtgående spørgsmål. Hvorfor skal mennesker i modsætning til biller, lopper, ja selv chimpanser have en moralsk samvittighed, et begreb, der skelner mellem rigtigt og forkert? Hvordan kan væsener, der i bund og grund består af amoralsk stof (kvarker, elektroner, protoner, osv.), være sig moralske begreber bevidst? Vi finder svaret i de første kapitler i Bibelen, som viser, at mennesker er moralske væsener, skabt ”i Guds billede“.

52

TIRSDAG

29. JANUAR 2013

Af samme blod I 1 Mos 3,20 giver Adam sin kvinde navnet Chavah – Eva. Dette ord er i familie med det hebraiske udsagnsord chayah, som betyder at leve. Navnet kan altså også oversættes med ”livgiver“. Evas navn henviser til det faktum, at hun er stammoder til alle mennesker. Vi er alle i bogstavelig forstand én stor familie.

ApG 17,26

Hvordan forbinder Paulus alle menneskers broderskab med skabelsen? Sammenlign med Matt 23,9.

Vi har det til fælles, at vi alle stammer fra én kvinde, Eva, og fra én mand, Adam. Og Gud er alles fader. Dette faktum er grundlaget for menneskelig lighed. Tænk over, hvilken forskel det ville gøre for medmenneskelige forhold, hvis alle anerkendte denne vigtige sandhed. Hvis vi nogensinde har behov for beviser for, hvor dybt menneskene er faldet, og hvor meget synden har ødelagt os, behøver vi kun at betragte det triste faktum, at mennesker ofte behandler hinanden værre, end nogle mennesker behandler dyr.

Ordsp 14,31 Ordsp 22,2

Hvordan kan disse vers hjælpe os til at forstå forbindelsen mellem moral og det faktum, at vi er skabt af Gud? Mange faktorer har sat skel mellem mennesker: politik, nationalitet, etnicitet og selvfølgelig økonomi. Sidstnævnte er uden tvivl det, der har de mest vidtrækkende følger (dog ikke i så høj grad, som Marx forestillede sig: alle verdens arbejdere forenede sig ikke; de kæmpede i stedet mod hinanden på bagrund af deres nationalitet). I dag, som altid, betragter de rige og de fattige hinanden med mistænksomhed og ringeagt. Hvor ofte har dette ikke ført til vold og krig.

Begrundelserne for fattigdom og løsningen på problemet bliver ved med at forbløffe os (se Matt 26,11); men i Guds ord er en ting sikker: rig eller fattig fortjener alle at blive behandlet med den værdighed, som vi på grund af vores oprindelse som mennesker har ret til.

Til at tænke over

For mange år siden, efter at darwinismen var blevet moderne, retfærdiggjorde nogle de riges udnyttelse af de fattige med ”social darwinisme“ som begrundelse. Denne idé hævder, at da de stærke vinder over og udnytter de svage i naturen, bør det samme princip gælde inden for økonomi. Hvordan er dette endnu et eksempel på, at en rigtig opfattelse af vores oprindelse er altafgørende for vores forståelse af moral?

53

ONSDAG

30. JANUAR 2013

Vores Skabers karakter Gud skabte os i sit billede. Dette betyder blandt andet, at han havde til hensigt, at vores karakter skulle ligne hans. Det vil sige, at vi skal ligne ham så meget, som det er menneskeligt muligt (bemærk, at det at ligne Gud ikke er det samme som at forsøge at blive Gud; der er en afgørende forskel). Hvis vi skal kunne ligne Gud på den måde, at vi genspejler hans karakter, er det nødvendigt for os at have en rigtig forståelse af, hvordan hans karakter er.

Matt 5,44-48

Hvad åbenbarer disse vers ikke alene om Guds karakter, men også om, hvordan vi skal genspejle hans karakter i vores liv?

Luk 10,29-37

Hvad viser denne tekst om Guds karakter, og hvordan den skal komme til syne i menneskene? Se også Fil 2,1-8.

Jesu beretning handlede om to mænd fra to meget forskellige befolkningsgrupper. Disse grupper var meget fjendtlige over for hinanden. Men Jesus viste, at de var hinandens næste. Hver af dem var en del af den andens ansvarsområde, og Gud glædede sig, når deres forskelligheder blev sat til side og den ene behandlede den anden med venlighed og omsorg.

Hvor er der stor forskel på principperne i Guds riges og under Satans herredømme. Gud opfordrer de stærke til at tage sig af de svage, mens Satans principper lader de stærke udrydde de svage.

Gud skabte en verden med fredelige medmenneskelige forhold; men Satan har forvrænget den så grundigt, at mange betragter den stærkestes overlevelse som den normale standard for opførsel. Hvis den ondskabsfulde proces, som kaldes naturlig udvælgelse, hvor den stærke underkuer den svage, var den måde, hvorpå vi er blevet til, altså blevet, hvad vi er, hvorfor skulle vi da handle anderledes? Hvis vi godtager dette livssyn, følger vi da ikke blot Gud og de naturlove, han har indstiftet, når vi fremmer vores egne interesser på bekostning af dem, som er mindre ”naturligt udvalgte“?

Til at tænke over

54

Hvilke andre områder kan du komme i tanke om, hvor vores forståelse af vores begyndelse har indflydelse på vores moralske opfattelse?

TORSDAG

31. JANUAR 2013

Moral og ansvarlighed ApG 17,16-31

Læs Paulus’ tale til forsamlingen i Athen. Prøv at følge hans argumentation, og læg mærke til, både hvor han begyndte, og hvor han endte. Hvad er det vigtigste i de konklusioner, han drager, især med hensyn til spørgsmålet om menneskets oprindelse og moral?

Paulus’ tale til Athens mænd begyndte med skabelsen og endte med dom. Ifølge Paulus har den Gud, som skabte verden og alt i den, fastsat en dag, hvor han vil dømme verden. At blive givet moral indebærer ansvarlighed, og vi skal alle stå til regnskab for vores handlinger og ord (se Præd 12,14 og Matt 12,36-37).

Åb 20,11-13 Matt 25,31-40

Hvad er i disse vers tydeligt knyttet til moral?

Alle, som har levet, skal en dag stå foran Gud og dømmes. Forskellen mellem de to grupper i Jesu lignelse er, hvordan de behandlede dem, som havde brug for hjælp. Skaberen er interesseret i, hvordan hans skabninger behandler hinanden, især dem, som har behov for hjælp. I himlen er der ikke plads til ideen om naturlig udvælgelse; den er i modstrid med Guds karakter.

Hvis der er noget, Bibelen tydeligt lærer, er det, at en dag vil den retfærdighed, som så stærkt mangler i denne verden, blive håndhævet af Gud selv. Hele ideen om en dom forudsætter faktisk en moralsk ordning. Hvorfor skulle Gud dømme og til og med straffe, hvis ikke der var nogen moralsk standard, som mennesker skulle leve op til?

Til at tænke over

Tænk over dommens virkelighed og vished. I lyset deraf, hvorfor er evangeliet og løftet om frelse i Jesus afgørende, for at vi kan have sikkerhed i dommen?

55

FREDAG

1. FEBRUAR 2013

Til videre studium I følge Bibelen var Adam det første menneske, og Gud havde formet ham specielt af jordens støv. Vores opfattelse af oprindelsen for moral er baseret på Adams oprindelse. Bibelens moralbegreber kan derfor ikke adskilles fra Bibelens forestilling om alle tings begyndelse.

At acceptere Adam som det første menneske er en afvisning af muligheden for, at noget fossil skulle være stamfader til mennesket.

Men hvor kom disse fossiler så fra? Der er flere andre muligheder.

For det første kan de menneskelignende fossiler være fra mennesker med normal intelligens, men med en kropsvækst, som var anderledes end, hvad vi finder i dag. En anden mulighed er, at fossilerne kan være degenererede som et resultat af disse menneskers livsstil eller på grund af miljø eller andre faktorer. En tredje mulighed er, at de kan være et resultat af Satans direkte forsøg på at ødelægge skaberværket på måder, vi ikke forstår. Det er også muligt, at nogle ikke var mennesker; men at de morfologisk lignede mennesker. På dette punkt foretrækker nogle en forklaring, andre end anden; men da vi ingen direkte beviser har for at afgøre sagen, er det bedst ikke at blive dogmatiske i vores spekulationer. Fossiler opdages ikke med en påklistret mærkeseddel, der siger: ”Made in China for 500 millioner år siden,“ eller noget lignende. Vores forståelse af jordens historie, som varierer meget fra den ene videnskabsmand til den anden, giver os en referensramme for at fortolke fossiler; men vi har ingen beviser for vores fortolkninger. Til syvende og sidst er de kun fortolkninger, intet andet.

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk over, hvilke følger det ville have, hvis der ikke var en Skaber, som havde bestemt et moralsk regelsæt for menneskene.

Mange mennesker, som ikke tror på Gud, opretholder alligevel en streng moralsk standard. På hvilke andre grundlag end Gud kan mennesker udvikle moralbegreber?

2. Hvordan påvirker vores syn på skabelsen vores holdninger til spørgsmål som aktiv dødshjælp, kloning, abort og lignende?

3. En lokal borger, som var frivillig guide i den tidligere koncentrationslejr i Dachau, begyndte altid sin rundvisning med at tale om Darwins udviklingsteori og antydede, at udviklingsteorien havde ført til Dachau og andre lignende steder. Hvad er den indlysende logik i denne form for argumentation? På hvilke måder passer det ikke?

56

DIALOG

TIL SABBATTEN | 2. FEBRUAR 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

General Conference beslutning: De to mest repræsentative udtryk for Adventistkirkens lære er de såkaldte grundlæggende trospunkter (Fundamental Beliefs) og dåbsløftet. Begge disse dokumenter er dynamiske, hvilket vil sige, at de kan revideres ved en generalforsamling, hvor repræsentanter for verdenskirken samles. Det kan ske hvert femte år. Men derudover giver kirken udtryk for sine synspunkter ved udtalelser om mange forskellige aktuelle emner.

De mest repræsentative af disse vedtages ved generalkonferensens bestyrelses årlige efterårsmøde. De kan alle findes på generalkonferensens hjemmeside, www.adventist.org under Adventist Beliefs, se herunder The Fundamental Beliefs, Statements og Guidelines.

For den, som læser engelsk, bringer adskillige af disse ”statements“ vigtige oplysninger. Relevante eksempler er udtalelser om ”At tage vare på Skaberværket – en udtalelse om miljøet“, ”En Bekræftelse af Skabelsen“, ”Skabelsen – det Bibelske Verdensbillede“.

Guds Ord

• Find to eller tre bibeltekster, som for dig tydeligt viser, at Gud skabte os som personer med et individuelt ansvar for vores handlinger.

- Hvilke tekster vil du bruge for at bevise dette punkt, hvis du taler med et mennesker, der tror, at alt er forudbestemt, og at vi ikke har nogen valgmulighed?

• Hvilke eksempler kan du finde i denne uges medier, hvor mennesker fælder dom over andre og derved viser, at vi er moralske væsener?

- Hvilke etiske normer støttes af de fleste mennesker i vores samfund?

- Hvilke af disse normer genfinder du i Bibelen?

• Overvej forholdet mellem etik og den filosofi eller tankegang, der ligger bag: - Er disse generelt accepterede etiske normer mest i overensstemmelse med det bibelske skabelsessyn eller med udviklingslæren?

• Hvorfra har vi som mennesker vores moralske normer?

57

DIALOG

TIL SABBATTEN | 2. FEBRUAR 2013

• Overvej hvilke af dine livsvaner eller moralske normer, som er direkte baseret på Bibelen, og hvilke af dem der skyldes traditioner eller vaner dannet blot af den kultur, hvori du er vokset op.

- Hvordan kan du i dit liv sikre, at der er et klart skel mellem, hvad Gud direkte har sagt, og hvad vi i øvrigt som mennesker følger af normer for vores liv?

• Hvordan kan du være mere skabelsesorienteret og leve et liv i tjeneste for og til velsignelse for andre i dit hjem, på din arbejdsplads og i lokalsamfundet?

Uddybende spørgsmål

1. Hvis vi vil hævde, at Gud skabte gennem en udviklingsproces, hvordan vil dette synspunkt ændre grundlaget for vores syn på menneskelig værdighed og værdi?

2. Hvis en person er bevidst om enten at leve efter principperne i 1 Mos 1 eller udviklingsteorien, hvilken indflydelse vil det have på opførselen inden for områder som: • Familieliv?

• Professionelt arbejde?

• Samfundslivet i almindelighed?

NOTER

58

MISSIONSBERETNING 2. FEBRUAR 2013

EN DRENGS BRÆNDENDE TRO Vahids familie gik ikke i kirke, men hans tante tog søsteren med i sabbatsskole.

Han beundrede sin søsters flotte spejderuniform, og da han blev ti år, blev han også spejder. Men Vahid fandt snart ud af, at det at være spejder indebar mere end blot at have en flot uniform. Han foreslog, at de skulle have andagt derhjemme. Hans far var ikke interesseret; men de andre gik med til det. Vahid læste et bibelvers og forklarede, hvad det betød. Derefter bad han. Snart mødtes familien til andagt hver aften.

Han blev også bedt om at tage ansvar for deres religionsklasse i skolen to gange om ugen. Nogle af drengene drillede ham og kaldte ham ”præstedrengen“. Men Vahid tog sig ikke af det.

Vahid elskede at synge og startede sanggrupper med nogle naboer. Snart blev de bedt om at synge i kirken og ved evangeliske møder. De besøgte tidligere medlemmer og fanger i fængslet, sang for dem og holdt bibelstudier.

Men så blev Vahids far alvorligt syg.

Hans nyrer svigtede og han havde brug for en transplantation. Familien havde ikke råd til at sende ham til Philippinerne, som er det nærmeste land, hvor han kunne få den nødvendige behandling.

Uden et mirakel ville Vahids far dø.

Vahids far kunne ikke arbejde, og med den ekstra fritid, han nu havde, begyndte han at læse i Bibelen. Han havde tidligere nægtet at deltage i familieandagterne, men var nu glad for familiens bønner. Når han var for syg til at deltage, bad de sammen rundt om hans seng.

Vahids onkel sørgede for, at faren

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

kunne rejse til Philippinerne, og en ny undersøgelse viste, at farens nyrefunktion var blevet bedre. ”Gud er ved at helbrede mig,“ sagde faren. Lægerne var skeptiske, men det gik fremad. Efter nogen tid var hans nyrefunktion næsten tilbage til det normale, og faren kunne rejse hjem. Han begyndte at komme i kirke sammen med sin familie. Han bad Vahid og hans venner om at studere Bibelen sammen med ham. En dag fortalte forældrene, at de ønskede at tilslutte sig adventistkirken.

I dag tilbeder hele familien sammen og priser Gud for, at han helbredte Vahids far, både fysisk og åndeligt. Og Vahid er lykkelig over, at han og hans venner kunne være med til at lede forældrene til Gud.

FAKTA OM PAPUA NY GUINEA • Papua Ny Guinea er kulturelt et af de mest varierede områder i verden. Det næsten ufremkommelige bjerglandskab har isoleret små grupper af mennesker i århundreder. Landsbyer udviklede deres egne sprog og dialekter, og tit kan de ikke engang forstå deres nærmeste naboer, som bor en dags rejse væk ad stejle bjergområder.

• Børn i mange af disse landsbyer er den første generation, som går i skole og lærer at læse og skrive. I dette kvartal vil børnenes 13. sabbatsoffer blive brugt til at købe 15.000 bibler, som børnene kan dele med deres forældre.

En hel familie kan blive påvirket af Guds ord ved en enkelt bibel i deres hjem.

59

6

TIL SABBATTEN | 9. FEBRUAR 2013

Skabelsen og syndefaldet

Ugens vers

”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.“ (1 Mos 3,15).

Introduktion

En komiker plejede at spille en rolle som en kvinde ved navn Geraldine. I en af monologerne var hun en præstekone, som var kommet hjem med en meget dyr kjole. Hendes mand (spillet af den samme komiker) blev vred. Geraldine svarede ved at råbe: ”Djævelen fik mig til at købe den! Jeg ønskede ikke at købe den. Men djævelen blev ved med at plage mig.“ Det var meningen, at det skulle være morsomt. Men vores verden og al dens ondskab viser, at Satan ikke er til at le ad.

For mange er tanken om en djævel en forældet overtro, som ikke skal tages alvorligt. Men Bibelen er ganske tydelig: selv om Satan er en besejret fjende (Åb 12,12; 1 Joh 3,8), befinder han sig her på jorden, og han er fast besluttet på at forårsage så meget skade på og ødelæggelse af Guds skaberværk som muligt.

I denne uges studium vil vi se på Satans oprindelige angreb, og hvad vi kan lære af det, så vi på trods af, at vi stadigvæk er udsat for hans angreb, kan påberåbe os den sejr, som er vores gennem Jesus Kristus.

Ugens tekster

60

· 1 Mos 3,1-15 · Matt 4,3-10 · Kol 2,20-23 · Joh 3,17 · Åb 14,6-7.

SØNDAG

3. FEBRUAR 2013

Slangen var den snedigste 1 Mos 3,1

Hvordan beskrives Satan i dette vers? Hvad viser det om hans karakter, at han optræder som en slange?

Slangens snedighed ses i den måde, hvorpå han præsenterer sin fristelse. Han kommer ikke med et direkte angreb, men forsøger at få en samtale i gang med kvinden. Læg mærke til, at der er mindst to problematiske sider ved slangens ord. For det første spørger han, om Gud virkelig var kommet med en bestemt udtalelse. Samtidigt formulerer han sit spørgsmål på en måde, som skal så tvivl om Guds gavmildhed. I virkeligheden spørger han: ”Er det rigtigt, at Gud holder noget tilbage fra jer? Gav han jer ikke lov til at spise af alle træer i haven?“ Ved bevidst at fejlcitere Guds instruktioner lokker slangen kvinden til at rette på hans udtalelse, og får hende derved trukket ind i en samtale. Slangens strategi er i sandhed ”snedig“.

Dette bør ikke komme som en overraskelse for os. Jesus kaldte djævelen en løgner og fader til løgnen (Joh 8,44). Åb 12,9 siger, at djævelen forfører hele verden. Det betyder, at ingen af os, heller ikke syvendedagsadventister, er trygge. Satan har åbenbart ikke mistet noget af sin snedighed eller sine forføreriske evner. Han benytter stadigvæk den strategi, som lykkedes så godt med Eva. Han sætter spørgsmålstegn ved Guds ord og Guds hensigter og håber at kunne så tvivl og engagere os i en ”samtale“. Vi må være på vagt (1 Pet 5,8) for at kunne modstå djævelens snarer.

Til at tænke over

Sammenlign Matt 4,3-10 med 1 Mos 3,1. Hvilken tilsvarende snedig strategi benyttede Satan over for Jesus, og hvorfor lykkedes den ikke? Hvilken lærdom kan vi udlede af den måde, hvorpå Jesus besvarede Satans angreb i ørkenen? Hvordan forsøger Satan de samme angreb på os i dag?

61

MANDAG

4. FEBRUAR 2013

Kvinden og slangen 1 Mos 3,2-3

Hvordan svarede kvinden slangen? Hvilke fejl begik hun?

Det er tydeligt, at Eva kendte Guds befaling og derved var strafskyldig. Hun kommer også med en udtalelse, der går ud over det, Gud havde sagt, i hvert fald sådan som det er gengivet i Bibelen. Gud havde klart og tydeligt forbudt Adam og Eva at spise af frugten fra træet. Der siges intet om at røre ved den. Da vi ikke ved, hvad der fik hende til at sige det, er det bedst ikke at komme med spekulationer omkring oprindelsen til denne udtalelse. Men der er ingen tvivl om, at ved at mene, at hun ikke skulle røre ved frugten, ville hun have været mindre tilbøjelig til at spise den. Hun kunne ikke spise det, hun ikke rørte ved.

Hvor ofte møder vi ikke det samme i dag: nogen fremsætter læresætninger, som for det meste, men ikke helt, er i harmoni med Guds ord. Det er de få punkter, som ikke er sandhed, der kan ødelægge resten. Vildfarelse er stadigvæk vildfarelse, selv om den er blandet med sandhed.

Matt 15,7-9

Hvilken irettesættelse gav Jesus de skriftkloge og farisæerne med hensyn til at tilføje mennesketanker til Guds ord? Sammenlign dette med Åb 22,18 og Kol 2,20-23. Hvilken fare er der i at opstille regler, som vi tror, vil beskytte os mod synd? Se vers 23.

Problemet med synd er ikke manglen på regler, men et forhærdet hjerte. Selv i et verdsligt samfund oplever vi krav om flere love imod kriminalitet, selv om der allerede er nok. Vi har ikke brug for nye love, men et nyt hjerte.

Til at tænke over

62

På hvilke måder kan vi stå i fare for at følge de ting, vi bliver advaret om her? Normer, der er grundlagt på bibelske principper, er vigtige. Spørgsmålet er, hvordan vi kan være sikre på, at den standard og de regler, vi benytter, ikke kommer til at føre os på afveje?

Del dine overvejelser med klassen på sabbatten.

TIRSDAG

5. FEBRUAR 2013

Bedraget af beviset 1 Mos 3,4-6

Hvilke principper førte til Adam og Evas fald? Hvad kan vi lære af deres erfaring, som kan hjælpe os til at modstå de fristelser, vi møder?

Det lykkedes for Satan at trække Eva ind i en samtale og at så tvivl om, hvad Gud havde sagt og hvorfor. Nu siger han til Eva, at det, Gud sagde, ikke var sandt og kommer også med en forklaring på Guds motiv for at forbyde dem at spise af frugten. Ifølge Satan tilbageholder Gud noget godt for at begrænse Adams og Evas fulde potentiale. Derved bygger Satan på sit tidligere spørgsmål om, hvorvidt Gud havde tilbageholdt nogle af træerne fra dem.

Eva benyttede tre argumenter for at nå den konklusion, at det ville være gavnligt for hende at spise af frugten. For det første ser hun, at træet er godt at spise af. Måske har hun set slangen spise af det.

Han kan have udtalt sig om, hvor godt det smagte. Det er interessant, at selv om Adam og Eva havde fået at vide, at de ikke skulle spise af det, lægger hun mærke til, at det er ”godt at spise“. Snak om konflikt mellem sanserne og et tydeligt ”Så siger Herren!“ Det andet argument, som overbeviser Eva om, at hun skal spise af frugten er, at den er tiltrækkende at se på. Alle frugterne i haven var utvivlsomt smukke; men af en eller anden grund er Eva specielt tiltrukket af den frugt, Satan tilbyder hende.

Frugtens formodede evne til at give indsigt er en tredje begrundelse for, at Eva ønsker at spise frugten. Slangen har forsikret hende om, at ved at spise den vil hendes kundskaber udvides, og hun vil blive lig Gud. Den sørgelige ironi er selvfølgelig, at hun allerede i en forstand er lig Gud (1 Mos 1,27).

Vi får at vide, at Eva blev forført; men Adam blev det ikke (1 Tim 2,14). Hvis Adam ikke blev forført, hvorfor spiste han så? Adam var bevidst ulydig imod Gud og valgte at følge Eva frem for Gud. Hvor ofte møder vi en sådan handlemåde i dag? Hvor er det let at blive fristet af, hvad andre siger og gør, uanset hvor meget deres ord og handlinger er i modstrid med Guds ord. Adam lyttede til Eva i stedet for til Gud, og resultatet er det mareridt, som udgør menneskehedens historie (se Rom 5,12-21).

63

ONSDAG

6. FEBRUAR 2013

Nåde og dom i Edens have 1. del I 1 Mosebog 3, efter syndefaldet, er Guds indledende ord alle sammen spørgsmål: ”Hvor er du? … Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af? … Hvad er det, du har gjort?“ (1 Mos 3,9.11.13).

1 Mos 3,14-45

Som en kontrast kommer derefter den første erklæring fra Gud i kapitel 3 – hans første konstatering af fakta - efter disse spørgsmål. Hvad siger Gud til slangen, og hvad betyder hans ord?

Tænk over betydningen af det, der sker. Guds første erklæring til en falden verden er faktisk en fordømmelse af Satan, ikke af menneskeheden. Og i denne fordømmelse af Satan giver Gud menneskene evangeliets håb og løfte (vers 15). Idet han udtrykker en dom over Satan, giver han håb for menneskeheden. På trods af deres synd åbenbarer Gud med det samme løftet om frelse for Adam og Eva. Læg også mærke til, at først efter dette løfte og håbet om nåde og frelse i vers 15 (også kendt som det første løfte om evangeliet), udtaler Gud en dom over Adam og Eva: ”Til kvinden sagde han: ‘Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn…’ Til Adam sagde han: ‘Fordi du lyttede til din kvinde…’“ (1 Mos 3,16-17).

Det er vigtigt at holde fast i denne kendsgerning: løftet om frelse kommer først, dernæst følger dommen. Kun på baggrund af evangeliet kommer dommen. Hvis det ikke var sådan, ville dommen kun betyde fordømmelse; men Bibelen er tydelig på dette punkt: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ (Joh 3,16).

Til at tænke over

64

Hvorfor er det så vigtigt altid at reflektere over det faktum, at Guds hensigt er at frelse, ikke fordømme os? Hvordan kan synden i vores liv få os til at miste denne afgørende sandhed af syne? Med andre ord, hvordan får synden os til at vende os bort fra Gud?

TORSDAG

7. FEBRUAR 2013

Nåde og dom i Edens have 2. del I 1 Mosebog 1 og 2 kommer Gud med en række erklæringer eller bud, f.eks. ”Der skal være lys på himmelhvælvingen … Jorden skal frembringe alle slags levende væsener … Det er ikke godt, at mennesket er alene.“ Alle disse bud har at gøre med skabelsen og med menneskets placering i skaberværket. Som vi så i gårsdagens afsnit, finder vi den næste erklæring fra Gud, som er nedskrevet i Bibelen, i 1 Mos 3,14-15. hvor Herren tilbyder menneskene evangeliet.

I Bibelen handler Guds oprindelige erklæringer altså om skabelsen og derefter om frelse, og denne frelse sker i sammenhæng med dom. Det var den nødt til. For hvad er formålet med evangeliet, hvad er de ”gode nyheder“, hvis ikke der var en dom, ingen fordømmelse, som vi skulle slippe for? Hele begrebet om et evangelium indebærer i sig selv begrebet fordømmelse, en fordømmelse, som vi ikke behøver at møde. Dette er den ”gode nyhed“!

På trods af, at vi har overtrådt Guds lov, og på trods af, at Gud vil dømme disse overtrædelser, er vi i Jesus Kristus sparet for den fordømmelse, som denne dom uvægerligt ville medføre. Åb 14,6-7

Skabelse, evangelium og dom findes ikke kun på de første sider af Guds ord, men også på de sidste. På hvilke måder er disse vers forbundet med de tre første kapitler i 1 Mosebog? Hvilke parallelle tanker finder vi i alle disse vers?

I Åb 14,6-7 finder vi en erklæring fra Gud som skaber, et nøgletema i de første sider i 1 Mosebog. Men i Åb 14 kommer det ”evige evangelium“ først, dernæst kommer erklæringen om dom, ligesom i 1 Mos 3. Dommen er der, men ikke før evangeliet. Derfor må grundlaget for vores nuværende sandhedsbudskab være nåde, de gode nyheder om, at selv om vi fortjener fordømmelse, kan vi blive tilgivet, renset og retfærdiggjort gennem Jesus Kristus. Uden evangeliet ville vores skæbne være den samme som slangens og hans afkom, ikke som kvindens og hendes afkom. Det er fascinerende, at denne sandhed allerede findes i Edens have, i Guds første erklæring til en falden verden.

65

FREDAG

8. FEBRUAR 2013

Til videre studium ”Gud gav vores første forældre den mad, han havde designet til den menneskelige race. Det var imod hans plan at tage livet af nogen skabning. Der skulle ikke være nogen død i Edens have.“ (Ellen White, Counsels for the Church, s. 228). ”Satan fremstiller Guds lov som en selviskhedens lov. Han erklærer, at det er umuligt for os at adlyde dens forskrifter. Han lægger skylden for vores første forfædres fald med al den smerte, som det havde til følge, over på Skaberen og får mennesker til at betragte Gud som ophavet til al synd, lidelse og død. Jesus skulle afsløre dette bedrag.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 24). ”Men mennesket blev ikke overladt til følgerne af det onde, som det havde valgt. Den dom, der blev afsagt over Satan, rummede en antydning om frelse … Denne dom, der blev afsagt i vores første forældres påhør, var et løfte til dem. Før de hørte om torne og tidsler, om den møje og sorg, som skulle blive deres lod, eller om det støv, som de skulle vende tilbage til, lyttede de til ord, som ikke kunne undlade at give dem håb. Alt, hvad der var gået tabt ved at give efter for Satan, kunne atter genvindes ved Kristus.“ (Ellen White, Education, s. 27).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke former for regler risikerer vi at opstille, som ville gøre os til netop den slags mennesker, som Jesus fordømte? (Se mandagsafsnittet.) Hvordan kan vi tage beslutninger, som kan hjælpe os til bedre at følge de sandhedsprincipper, som er åbenbaret i Bibelen?

2. Eva stolede på sine sanser frem for et meget klart forbud fra Gud. Hvorfor er det så let for os at gøre det samme?

3. Tænk over den tydelige kontrast mellem skabelsesberetningen og de forskellige udviklingsteorier, som fremstiller naturens ondskab som en del af Guds oprindelige skabelsesproces.

Hvorfor er det umuligt at få sådanne modstridende synspunkter med hensyn til vores begyndelse til at stemme overens, uden at vi derved ødelægger Bibelens klare lære? Hvorfor er en rigtig forståelse af skabelsen vigtig for at kunne have den korrekte forståelse af syndefaldet?

66

DIALOG

TIL SABBATTEN | 9. FEBRUAR 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

Nyt grundlæggende trospunkt: Ved generalkonferensen i St. Louis i 2005 vedtog Adventistkirken et ”nyt“ trospunkt. Det kan findes som nummer 11 blandt de 28. I en vis forstand er det ikke nyt. Kirken har sikkert altid troet det. Men den tredje verden havde udtrykt et specifikt behov for et punkt, der understregede Jesu sejr over Satan og de onde ånder. I mange kulturer i dag er denne side af evangeliet af stor betydning for vores mission.

Løftet i Edens have: Guds straf over slangen i Edens have i 1 Mosebog 3,15 indeholder også det første store løfte til faldne syndere. På hebraisk er det enestående, at Evas ”sæd“ individuelt fremhæves: ”Han“ skal knuse slangens hoved. Siden da så de troende ned gennem tiden med længsel frem til, at denne frelser skulle fødes, en frelser, som endeligt og afgørende kunne vende syndens forbandelser til velsignelser. Hele 1 Mosebog gennemsyres af dette håb, og som generation fulgte generation, blev det stadigt mere indkredset, i hvilken slægt frelseren ville komme: Sem, Abraham, Isak, Jakob, Juda– og sidenhen i Skriften, David.

Guds Ord

• Læs selv eller bed en anden i klassen om at forberede en kort præsentation af dette ”nye“ trospunkt.

• Find to eller tre bibeltekster, som afgørende viser, at Jesus har vundet sejr over ondskabens åndemagter.

Mødet med dagligdagen

• Kan du finde eksempler i vores kultur, hvor Satan eller djævle eller onde ånder omtales?

- Hvis det er tilfældet, hvad er forskellen mellem Bibelens beskrivelse og den, du har fundet i dagens Danmark?

• Hvorfor tror du, at andre kulturkredse oplever og har oplevet Satans og onde ånders nærvær så meget anderledes?

- Er det bare overtro? Eller er der en virkelighed bag?

Personligt kristenliv

Hvordan kan du i dit liv være på vagt over for Satan og onde ånder uden at blive så besat af tanken om dem, at du mister tilliden til Jesus og hans sejr over den Onde?

Til at tænke over

Bibelen lærer, at du og jeg er moralsk ansvarlige for vores valg.

Hvordan kan vi undgå som Eva at give Satan skylden for vores 67

DIALOG

TIL SABBATTEN | 9. FEBRUAR 2013

valg? Måske bruger vi ikke i vores kultur Satan som vores undskyldning, men en lang række andre faktorer i vores liv anvendes ofte for at flygte fra vores personlige ansvar. Hvordan kan vi opøve et ønske om at modstå syndens fristelser, uanset hvor tiltalende den måtte være?

Uddybende spørgsmål

1. Hvordan forsøger Satan at forfalske Guds ord over for dig, for at få dig til at vælge dine egne observationer og analyser frem for Guds ord? Hvad vil du vælge og hvorfor?

2. Hvorfor har det betydning, om jeg vælger mine egne observationer eller Guds ord? Hvad fortæller 1 Mos 3 om pålidelighed?

3. Hvilken forbindelse er der mellem pålidelighed og nåde i 1 Mos 3? Hvad er hensigten med nåde i 1 Mos 3?

NOTER

68

MISSIONSBERETNING 9. FEBRUAR 2013

RED SKOLEN Pisik Adventist Primary School havde i generationer tjent befolkningen på en lille bitte ø i det nordlige Papua Ny Guinea.

Men da adventister begyndte at flytte væk, faldt elevtallet, og lokalbefolkningen indså, at det var billigere at sende deres børn til en offentlig skole på en nærliggende større ø. Med kun en pensioneret lærer og 15 elever tilbage, besluttede medlemmerne at lukke skolen og bede regeringen om at overtage bygningen og åbne en offentlig skole på øen.

Serahs forældre og hendes mand havde været elever på skolen og hendes svigerfar en af de første lærere over 70 år tidligere.

Hun boede med sin familie på en nærliggende ø og havde et godt arbejde som engelsklærer i gymnasiet; men hun kunne ikke lade være med at tænke på missionsskolen. Hun bad om Guds vejledning og blev overbevist om, at hun skulle vende tilbage til den lille ø og redde adventisternes skole. Hun sagde til missionen, at hun ville arbejde som frivillig lærer. Familien flyttede til hendes barndoms ø, bosatte sig i en af de tomme lærerboliger og plantede en køkkenhave for at have noget at leve af. Hun gav afkald på sin gode pensionsordning for at påtage sig et arbejde, hun ikke ville få løn for. Men hun kunne ikke sige nej til Guds kald.

Hver morgen bad Serah Gud om råd.

Skolepengene blev sat ned. Frivillige hjælpere begyndte at reparere skolebygningen.

Snart vendte nogle forældre tilbage og indskrev deres børn i skolen. Andre fulgte deres eksempel, da de så forbedringerne.

I tre år arbejdede Serah utrætteligt for

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

at forbedre skolens pensum. I offentlige eksamensresultater gik skolen fra at ligge sidst i provinsen til en fjerdeplads.

Som engelsklærer forstod Serah betydningen af engelskundervisning. Alle offentlige eksamener foregår på engelsk, og uden engelskkundskaber ville elevernes eksamensresultater være dårlige. Hun benyttede forskellige metoder. Hun lod eleverne læse et stykke fra Bibelen hver dag og skrive yndlingsvers ind i deres skrivehæfter. Elevernes skrivefærdigheder blev markant bedre.

Hun er nu selv vendt tilbage til skolebænken. På Pacific Adventist University arbejder hun på en afhandling, som påviser betydningen af, at børn tidligt i deres skoleforløb lærer engelsk, undervisningssproget i Papua Ny Guinea. Hendes forskning vil få stor betydning for hele landets skolesystem.

Serah er overbevist om, at elever, som benytter en engelsk bibel som en af deres tekstbøger, lærer engelsk bedre og hurtigere. Hun ved, at det også hjælper eleverne til at vokse åndeligt.

En stor gave den 13. sabbat hjælper til at indkøbe 15.000 bibler til børn i det sydlige Stillehav.

MISSION I DET SYDLIGE STILLEHAV • Mange familier i det sydlige Stillehav har ingen bibel. Forældrene kan ofte hverken læse eller skrive, og Bibelen er ikke tilgængelig på alle dialekter.

Et barn, som lærer engelsk i skolen, kan læse bibelen for sine forældre.

På denne måde kan en enkelt bibel i hjemmet blive til velsignelse for hele familien.

69

7

TIL SABBATTEN | 16. FEBRUAR 2013

I et spejl, i en gåde

Ugens vers

”For denne verdens visdom er dårskab for Gud – der står jo skrevet: ‘Han fanger de vise i deres snedighed.’“ (1 Kor 3,19).

Introduktion

Teologen William Paley skrev i 1802 en bog med titlen Naturlig teologi, hvori han argumenterede for, at man ved at observere naturen kunne udarbejde en forståelse af Guds karakter. Han skrev uddybende om, hvordan dyrs udseende viste Skaberens omhu og dygtighed. Men Paley gik lidt for langt i sine beskrivelser; for han tog ikke højde for de følger, som synd og syndefaldet har haft på naturen.

Men på trods af mange og højrøstede påstande om det modsatte, er hans hovedargument dog aldrig blevet tilbagevist.

I modsætning til Paley argumenterede Charles Darwin, at en Gud, som designede alle detaljer i naturen, ikke kunne være god. Som bevis henviste han til en parasit, som lever inden i levende larver, eller til den ondskabsfulde måde, hvorpå en kat vil lege med en mus. For ham var disse eksempler beviser imod en kærlig skaber-gud.

Selv om Paley tydeligvis var tættere på sandheden end Darwin, vil denne uges studium undersøge, hvad Bibelen siger om, hvad naturen åbenbarer og ikke åbenbarer om Gud.

Ugens tekster

70

· Job 12,10 · 1 Kor 6,19-20 · 1 Mos 3,17 · Joh 12,31 · 1 Kor 1,18-21

SØNDAG

10. FEBRUAR 2013

Jorden tilhører Herren En videnskabsmand udfordrede engang behovet for Gud. Han påstod, at han kunne skabe mennesker lige så godt, som Gud kunne. ”OK,“ sagde Gud, ”gå du bare i gang.“ Videnskabsmanden begyndte at samle noget jord sammen; men Gud sagde: ”Vent lige!

Skab din egen jord!“ Selv om denne historie kun er en fabel, er pointen tydelig: Gud er den eneste, som kan skabe ud af intet. Gud skabte alt stof i universet, og det indbefatter vores jord, vores ejendele og vores legemer.

Han er den retmæssige ejer af alt.

Sl 24,1-2 Sl 50,10-11 Es 43,1-2 1 Kor 6,19-20

Hvad er det grundlæggende budskab i de følgende bibeltekster?

Og endnu vigtigere, hvad fortæller det os om den måde, hvorpå vi bør forholde os til verden, til hinanden og til Gud? Jorden tilhører i sandhed Herren; for han skabte den. Ingen har større krav på ejerskab end den, der har skabt. Gud skabte, og derfor ejer han hele universet, himlen og jorden, og alt, hvad der er i dem.

Ikke alene tilhører jorden Herren; han gør også krav på at eje enhver skabning på jorden. Ingen anden har (så vidt vi ved) magt til at skabe liv. Gud er den eneste skaber og som sådan den ultimative ejer af enhver skabning. Vores eksistens er fuldstændig afhængig af Gud. Vi kan ikke give Gud noget bortset fra vores trofasthed; alt andet på jorden tilhører ham allerede.

Og vi tilhører Gud, ikke kun fordi han skabte os, men endnu vigtigere, også på grund af frelsen. Menneskenes liv er en smuk gave fra Gud; men det er blevet afgørende ødelagt på grund af synden og vil ende med død, et faktum, som kan fratage livet al mening og hensigt. Livet, som vi nu oplever det, er ikke alt for imponerende. Vores eneste håb er det vidunderlige løfte om frelse; det er det eneste, som igen kan gøre alt ”rigtigt“. Vi tilhører derfor Kristus både gennem skabelsen og forløsningen.

71

MANDAG

11. FEBRUAR 2013

En falden verden En ting er sikkert: den verden, vi i dag lever i, er meget anderledes end den, der kom direkte fra Skaberens hånd ved afslutningen af den første uge. Det er rigtigt, at der er mægtige beviser på skønhed og design alle vegne; men vi har alle lidt skade på grund af synden, og vi lever i og forsøger at forstå en verden, som også er beskadiget.

Selv før syndfloden var verden blevet negativt påvirket af synden. ”I Noas dage hvilede der en dobbelt forbandelse over jorden som en følge af Adams overtrædelse og det mord, som Kain havde begået.“ (Ellen White, Conflict and Courage, s. 32).

1 Mos 3,17 4,11; 5,29

På hvilken måde blev jorden ”forbandet“, og hvad var følgerne af disse forbandelser?

Den forbandelse, der ramte agerjorden på grund af Adam, må have indbefattet planteriget; for følgerne betød torne og tidsler. Vi kan drage den slutning, at hele skaberværket er påvirket at de forbandelser, som kom på grund af synden. Ellen Whites udtalelse i citatet ovenover siger klart, at forbandelsen over Kain ikke var begrænset til ham alene, men hvilede over hele verden.

Desværre standsede syndens forbandelser ikke derved; for hele jorden ville udsættes for en anden forbandelse, som ville ødelægge den endnu mere, nemlig syndfloden. ”Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: ‘Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort.’“ (1 Mos 8,21).

Syndfloden skabte kaos i det vandingssystem, som Gud havde oprettet ved skabelsen. Den fjernede jord fra nogle områder af kloden og ophobede den på andre. Selv i dag er det sådan, at regnvand bliver ved med at udvaske jorden og frarøve den dens næringsstoffer, hvad der er med til at formindske afgrøderne. I sin nåde lovede Gud aldrig at forbande jorden igen; men den agerjord, vi har arvet, er intet i sammenligning med den rige, produktive jord, som Gud oprindeligt skabte.

Til at tænke over 72

Dette er vanskelige vers; men hvordan relaterer de til det, vi har set på i dagens afsnit? Et vigtigere spørgsmål er: hvilket naturligt håb kan vi finde i deri?

TIRSDAG

12. FEBRUAR 2013

Denne verdens fyrste ”Herren spurgte Satan: ‘Hvor kommer du fra?’ Satan svarede: ‘Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.’“ (Job 1,7). ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.“ (1 Pet 5,8).

Som vi har set, tilhører vores verden Gud, både på grund af skabelsen og frelsen. Men vi må heller ikke glemme, at Satan er virkelig, den store strid er virkelig, og det samme er Satans forsøg på at tilegne sig kontrol over alt. Selv om hans endelige nederlag blev sikret på korset, vil han ikke acceptere det uden kamp. Hans vrede og ødelæggende magt må ikke undervurderes, selv om Gud til en vis grad begrænser den på måder, vi ikke forstår nu. Vi må heller ikke glemme, at selv om ikke alt umiddelbart er sort eller hvidt, foregår den ultimative kamp kun mellem to magter: Kristus og Satan. Der er ingen mellemting. Og vi ved godt, at meget af denne verden vælger at stå under Satans banner. Det er derfor ikke underligt, at verden er så ødelagt.

Joh 12,31 Joh 14,30 Joh 16,11 Ef 2,2; 6,12

Hvilken vigtig sandhed om den ondes virkelighed og magt finder vi i disse tekster?

I Jobs bog trækkes noget af det slør til side, som skjuler den store strids virkelighed, og vi kan se, at Satan har evnen til at forårsage store ødelæggelser i naturens verden. Hvad end udtrykket ”denne verdens fyrste“ indebærer, er det tydeligt, at Satan i denne rolle stadigvæk øver en mægtig og ødelæggende indflydelse på jorden. Den kendsgerning giver os endnu større grund til at erkende, at naturens verden er meget ødelagt, og at vi må være meget forsigtige med de lærdomme, vi drager fra den med hensyn til Gud. Se blot, hvor helt forkert Darwin misfortolkede verdens situation.

Til at tænke over

På hvilke måder kan du tydeligt se Satans ødelæggende indflydelse i dit eget liv? Hvorfor er korsets budskab og det løfte, der findes deri, dit håb?

73

ONSDAG

13. FEBRUAR 2013

Denne verdens visdom Vi mennesker har tilegnet os en ufattelig stor mængde kundskab og information, især i løbet af de sidste to hundrede år. Men kundskab og information er ikke nødvendigvis det samme som visdom. Vi har alle opnået en meget større forståelse af naturens verden, end vores forfædre nogensinde havde. Men en større forståelse er heller ikke det samme som visdom.

1 Kor 1,18-21 3,18-21

Hvordan kan vi se de mægtige sandheder i disse tekster virkeliggjort i vores tid og sammenhæng i dag, næsten to tusind år efter, at de blev skrevet?

Der er så meget i menneskenes tankegang, som udfordrer Guds ord. Enten det er Jesu opstandelse, selve skabelsen eller et mirakel, må menneskelig ”visdom“ (selv når den er støttet af videnskabelige ”fakta“) regnes som dårskab, når den modsiger Guds ord.

Og som vi tidligere påpegede, begynder meget af vores tids videnskab, især med hensyn til menneskenes oprindelse, med et rent naturalistisk perspektiv. Mange af historiens største videnskabsgenier, så som Newton, Kepler og Galileo, troede på Gud og betragtede deres arbejde som en hjælp til at forklare Guds handlinger, da han skabte. Newton for eksempel skrev engang: ”Gud, jeg tænker dine tanker efter dig.“ Alligevel bliver sådanne holdninger i dag ofte hånet af store dele af den videnskabelige verden.

Nogle forsøger også at bortforklare beretningerne om mirakler i Bibelen ved at hævde, at datidens mennesker misfortolkede naturfænomener som guddommelig indgriben, fordi de ikke kendte naturens love. Der findes f.eks. et væld af naturalistiske teorier, som forsøger at forklare, hvordan Det Røde Hav kunne kløves, uden at det var et mirakel fra Gud. For nogle år siden fremkom en videnskabsmand med en teori om, at Moses i virkeligheden i en narkotikarus hallucinerede hele ideen om, at Gud gav ham de ti bud på to stentavler!

Når du først afviser ideen om Gud og det overnaturlige, er du nødt til at finde andre forklaringer på disse fænomener, selv om nogle af dem forekommer latterlige. Her ser vi den ”dårskab“, som Paulus så tydeligt (og profetisk) skrev om.

74

TORSDAG

14. FEBRUAR 2013

Med troens øjne Sl 8

Dette er en af de mest afholdte af Bibelens salmer. For David, som troede på Gud, fortalte det skabte om Guds storhed og kærlighed.

Hvilke specifikke lærdomme så David i skaberværket, som vi finder det omtalt i Salme 8? Når vi tænker over, hvor meget mere vi i dag ved om skaberværket – månen og stjernerne osv. – sammenlignet med, hvad man vidste dengang, hvorfor skulle Davids ord da være så meget mere bemærkelsesværdige for nutidens mennesker?

Kun inden for de sidste hundrede år er vi begyndt at fatte universets enorme størrelse og dermed også, hvor små vi fysisk er i sammenligning. Vi kan ikke engang forestille os, at en person som David kunne havde nogen ide om, hvor stor ”himlen“ er, bortset fra gennem guddommelig åbenbaring. Hvis hans reaktion dengang var ærefrygt, hvor meget mere bør det ikke være vores, når vi ved, at på trods af universets størrelse elsker Gud os med en kærlighed, som vi end ikke kan begynde at forstå?

Sl 19,1-4

Hvad så David på himmelhvælvingen?

Mange har ved nattetide set op på stjernehimlen og indset Guds storhed og menneskenes lidenhed og har lovprist Gud for hans omsorg. Andre har fokuseret på problemet med ondskab i naturen og har givet Gud skylden for problemer, som faktisk er et resultat af deres egne valg eller djævlens aktiviteter.

For den troende taler skaberværket i sandhed om Guds omsorg, også midt i al den ondskab, som Satan har forårsaget. Men selv om den skabte verden er et mægtigt vidnesbyrd, er åbenbaringen ufuldstændig, specielt på grund af de forbandelser, synden bragte med sig.

Til at tænke over

Læs Joh 14,9 og tænk over Jesus på korset. Hvorfor er korset altid nødt til at være den vigtigste åbenbaring af Guds natur og karakter for os?

75

FREDAG

15. FEBRUAR 2013

Til videre studium ”Jeg er blevet advaret [1890] om, at fra nu af vil vi være i en konstant konkurrence. Såkaldt videnskab og religion vil blive placeret i modsætning til hinanden; for mennesket med sine begrænsninger forstår ikke Guds magt og storhed. Disse ord fra den hellige skrift blev præsenteret for mig: ‘Blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.’“ (Ellen White, Medical Ministry, s. 98).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk over den ”trefoldige forbandelse“ (Ellen White, Spiritual Gifts, 3. bind, s. 88) over denne jord: forbandelsen fra Adams fald, fra Kains synd og fra syndfloden. Den kumulative effekt af disse forbandelser, forøget gennem tusinder af år, betyder, at vores nuværende verden er meget anderledes, end den var umiddelbart efter skabelsen. Hvorfor bør vi være varsomme med at konkludere, hvordan verden var i begyndelsen?

2. Tænk over det arbejde, forskere foretager sig, specielt når det gælder alle tings begyndelse. Videnskab er helt og holdent en menneskelig aktivitet, og det menneskelige sind er begrænset i sin horisont. Satans indflydelse mærkes stærkt i naturen og gør meget af det, vi ser, uforeneligt med Guds åbenbaring af sig selv i Bibelen. Hvorfor er det vigtigt, at vi har større tillid til Bibelen end til videnskaben når det handler om f.eks. verdens skabelse?

3. Gud er langt visere, end vi er, og vi må indse, at der er langt mere i skabelseshandlingen, end videnskaben nogensinde vil opdage. Hvorfor bør det ikke overraske os, at der er et spændingsforhold mellem de overnaturlige begivenheder, som er nedskrevet i Bibelen og videnskabens materialistiske indfaldsvinkel?

4. Læs ovenstående citat af Ellen White igen. På hvilke måder ser vi dette blive opfyldt inden for vores kirke? Hvordan kan vi forholde os til disse udfordringer, til vores mission og budskab på en måde, som ikke går på kompromis med vores standpunkt med hensyn til skabelse og Guds ord og samtidigt tage hånd om dem, som kæmper med disse spørgsmål?

Rom 11,33-36 Job 40,1-2.7-8

76

5. Hvor pålidelig er menneskelig visdom, når det gælder at forstå Guds veje? Hvad bør vores holdning være over for de vanskeligheder, vi møder, når vi forsøger at finde harmoni mellem videnskab og Bibelen?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 16. FEBRUAR 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

Forbandelser og velsignelser: De første kapitler i Bibelen fortæller om forbandelser, som ramte jorden og menneskelivet som en følge af syndens indtog. Det er vigtigt at forstå, at Guds folk er kaldt til at modvirke disse forbandelser. Det gøres gennem velsignelser.

Den første omtale af velsignelser finder vi i 1 Mosebog 12,1-3, hvor Abraham bliver bedt om at være en velsignelse, og hvor Gud gentager løftet om en frelser: han vil komme i Abrahams slægt og bringe velsignelse til alle folk. Forbandelserne indbefattede for eksempel hårdt arbejde med jorden – vi har lov til at forsøge at gøre det lettere; smerte ved barnefødsel – vi har lov til at lindre kvindens smerte; mandens undertrykkelse af kvinden ved magt – vi bør bekæmpe den. Den største forbandelse er døden selv, og den kan kun Kristus overvinde. Men Guds folk er sat til at pege hen til ham som offeret for vores synd. Abraham erfarede dette, da han bragte Isak til Morija bjerg (se historien i 1 Mosebog 22).

Den store synd: Udtrykket ”grov overtrædelse“ i Salme 19,14 forstås af nogle forskere som en henvisning til syndefaldet, set i lyset af salmens anvendelse af skabelseshistorien. Gud skabte (vers 1-7), og efter synden åbenbarede han sin lov (vers 8-13). Denne synd er som den oprindelige synd ikke simpelthen en ydre handling. Overtrædelse af loven indebærer langt mere: den er mistillid til Gud som overtrædelse af det første af de ti bud, og den er stolthed og begær som overtrædelse af det tiende bud. Disse grundlæggende selviske motiver er syndens kerne, som udtrykt af Ellen White om Eva i Uddannelse, side 24: ”Hun begærede det, som Gud havde forbudt; hun betvivlede hans visdom. Hun gav slip på troen, nøglen til kundskab.“

Guds Ord

• Brug registeret bag i Salmebogen til at finde sange, som henviser til skabelsessalmer som Salme 8 og 19.

- Syng evt. nogle af disse sange med din klasse eller din sabbatsskole - Mange store komponister har lavet musik til Salme 19, blandt dem både Beethoven og Mendelsohn. Bed evt. en eller flere af klassens deltagere om at bringe sådan musik til klassen eller sabbatsskolen, så I kan høre noget af denne musik sammen.

Lyt gerne til forskellige genrer for både børn, unge og andre aldersgrupper.

77

DIALOG

Personligt kristenliv

TIL SABBATTEN | 16. FEBRUAR 2013

• Hvordan kan du bringe velsignelser til mennesker omkring dig?

• Kan du og din klasse på nogen måde engagere jer i et projekt, hvorved I bringer Guds velsignelser til andre?

• På hvilke områder i dit liv har du en tendens til at ignorere Guds begrænsninger, og hvordan kan du bedre indse dit behov for hans herredømme i dit liv?

Uddybende spørgsmål

1. Hvorfor foretog Gud en undersøgelse efter Adam og Evas fald?

Hvorfor kunne han ikke bare komme til dem og forkynde deres skyld og få det hele overstået?

2. Hvad var hensigten med at gøre menneskene ansvarlige i 1 Mos 3? Var det for at opdrage? For at redde? For at straffe?

Hvilke aspekter i beretningen underbygger dit svar?

NOTER

78

MISSIONSBERETNING 16. FEBRUAR 2013

FLYGT TIL GUD Andrew levede med sin familie i en bambushytte i Papua Ny Guineas højland. Da han var seks år gammel, så han en engel og hørte englen sige, at han skulle gå i kirke. Han skyndte sig til den nærmeste adventistkirke; men hans far blev vred og slog ham, da han hørte, hvor Andrew havde været.

Han fortsatte med at gå til kirken; men efter at være slået for tredje gang, holdt han op og blev hjemme for at hjælpe familien i haven.

Men han glemte aldrig engelens befaling.

Der var ingen skole i Andrews landsby.

En dag forkyndte Andrew, at han ville gå hjemmefra for at gå i skole. Hans forældre lod ham gå. Han gik mange kilometer hen til en anden landsby, hvor han kunne studere. En adventistfamilie lod ham bo hos sig. Han passede deres have og gik i kirke sammen med dem om sabbatten.

Men han var nødt til at standse sin skolegang efter kun to år.

Der gik mange år, og Andrew blev voksen. Han ønskede at tjene Gud og fik en dag besøg af adventistpræsten, som foreslog, at han skulle studere ved en bibelskole for lægfolk. ”Det kan jeg ikke,“ sagde Andrew trist. ”Jeg har kun gået to år i skole.“ Præsten blev ved med at invitere Andrew til at studere ved bibelskolen i Omaura, og da Andrew bad til Gud, blev han overbevist om, at Gud faktisk kaldte ham til at uddanne sig til at blive lægprædikant.

En dag bragte hans søster ham en engelsk bibel. Andrew kunne ikke læse

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

engelsk; men han vidste, at han var nødt til at lære det, hvis han skulle klare sig i skolen. Han åbnede Bibelen og stirrede på bogstaverne, som lignede en række myrer, der kravlede hen ad papiret. Men så begyndte han at genkende ord, han forstod! Andrew indså, at Gud var ved at forberede ham til tjeneste.

Andrew fuldførte sin uddannelse på bibelskolen og arbejder nu som lægprædikant i en bjerglandsby i Papua Ny Guinea. Han elsker at fortælle, hvordan Gud har ledet ham, lige fra han var en lille dreng.

Takket være vores missionsgaver gennem årene har der været en stor høst i Papua Ny Guinea. I dag er der næsten 250.000 adventister i landet.

MISSION I DET SYDLIGE STILLEHAV • Mange af indbyggerne i de små øriger i det sydlige Stillehav er ikke gode til at læse. Men de vil gerne høre Guds evangelium. Dette kan bl.a. ske ved at lytte via MP3 til Bibelen og forskelligt sabbatsskolemateriale for børn på Pidgin, det lokale handelssprog.

• En del af dette kvartals 13. sabbatsskoleoffer vil gå til at anskaffe hundredevis af MP3 afspillere, eller ’God pods’, så flere kan høre budskabet om Guds kærlighed.

79

8

TIL SABBATTEN | 23. FEBRUAR 2013

Jesus, vores forsørger og opretholder

Ugens vers

”Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus.“ (Fil 4,19).

Introduktion

Gud opretholder skaberværket på en så regelmæssig måde, at man somme tider hører universet sammenlignet med en maskine, som Gud har ladet køre af sig selv.

Men det er et bedre billede at sammenligne skaberværket med et musikinstrument, som Gud bruger til at frembringe den ønskede ”melodi“. Med andre ord, han er hele tiden involveret i at opretholde det, han har skabt.

Intet i universet eksisterer uafhængigt af Gud. Han skabte alt det, der blev til. ”Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er“ (Joh 1,3). Men ikke det alene; han er også den, som opretholder alt. Og endnu mere forbavsende er det, at han, som skabte og opretholder alt, er den samme, som blev korsfæstet for vores skyld. ”Apostlen Paulus, der skrev under Helligåndens vejledning, siger om Kristus, at ”alt er skabt ved ham og til ham; og han er før alt, og alt består ved ham.“ (Kol 1,16-17). Den hånd, som holder kloderne i rummet i gang, den hånd, som styrer alt i hele Guds univers efter en bestemt orden og med utrættelig aktivitet, er den samme hånd, der for vores skyld blev naglet til korset.“ (Ellen White, Education, s. 132).

Ugens tekster

80

· Hebr 1,3 · Kol 1,16-17 · Job 42 · Matt 5,45; 6,25-34; 10,28

SØNDAG

17. FEBRUAR 2013

Vores opretholder Hebr 1,3 Kol 1,16-17

Hvad er Jesu rolle i universets fortsatte eksistens?

Af disse tekster fremgår det, at Jesus fortsætter med at opretholde universets eksistens med sin kraft. Universet er ikke uafhængigt; dets eksistens er afhængigt af en vedvarende udøvelse af guddommelig vilje. Dette gendriver deismen, som lærer, at Gud skabte verden til at styre sig selv for derefter at overlade den til at udvikles uden nogen yderligere indgriben fra hans side. Bibelen forkaster sådanne teorier.

Gud er heller ikke i skaberværket, hvori han forstætter med at skabe det, som vi finder det udtrykt i de falske panteistiske (Gud og universet er identiske) eller panenteistiske teorier (Gud bor i universet, som om det var hans egen krop). Gud er ikke på nogen måde afhængig af universet. Han er adskilt fra universet. Han eksisterede og bliver ved med at eksistere uafhængigt af det. Universet er afhængigt af Gud, ikke omvendt.

1 Kor 8,6 ApG 17,28

Hvordan beskriver Paulus vores forhold til Jesus?

Hvert eneste øjeblik, dag efter dag, er vi afhængige af Guds kraft til at opretholde vores eksistens. Det er på grund af hans kærlighed, at vi bliver ved med at leve og er i stand til at handle og også danne personlige forhold. Dette er specielt tilfældet for dem, som har overgivet deres liv til Gud, og som Paulus beskriver det er ”i Kristus“ (2 Kor 5,17; Ef 2,10; læg mærke til henvisningen til skabelsen i disse vers). Det er også sandt, at selv de, som afviser frelsen, er afhængige af Guds kraft til selve det at leve. Daniel gjorde dette meget klart for kong Belshassar, da han sagde: ”den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret“ (Dan 5,23).

Til at tænke over

Hvordan skal vi på baggrund af det, vi her har set på, forstå, hvori den frie vilje og evnen til frit at vælge består? Hvorfor har disse elementer i vores tilværelse så stor betydning for alt det, vi tror på?

81

MANDAG

18. FEBRUAR 2013

Den gavmilde forsørger 1 Mos 1,29-30

1 Mos 2,8-9

Denne tekst viser, at da Gud først havde skabt levende væsener, sørgede han også for mad til dem. Urter, frugt og frø var den mad, der blev valgt for både dyr og mennesker. Der siges intet om rov eller kamp om resurserne. Den gavmilde forsørger skabte masser af mad, så alle kunne få nok, uden at der var behov for vold.

Hvilken kontrast til den almindelige model for eksistens, som udviklingsteorien fremsætter. Den lærer, at menneskelivet, ja i virkeligheden alt liv, kun eksisterer som et resultat af en voldelig proces af rov, hvor kun den stærkeste overlever. De første kapitler i 1 Mosebog kender intet til dette. Tværtimod, de åbenbarer en verden, som i bogstaveligste forstand var et paradis lige fra begyndelsen.

Det er også derfor, at Bibelen siger om Gud, da han var færdig med at skabe: ”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.“ (1 Mos 1,31).

Hvad fortæller disse vers om Guds særlige interesse for at sørge for Adam og Eva? Vi har allerede set, at Gud sørgede for mad til alle sine skabninger, også menneskene. Her går Gud et skridt videre. Ikke alene sørger han for mad i overflod over hele jorden; men han forbereder en speciel have for Adam og Eva, med træer, der er dejlige at se på og gode at spise af (1 Mos 2,9). Haven med dens skønhed og variation af mad var et udtryk for Guds ekstravagante kærlighed og nåde.

Det var en nådegave; for Adam og Eva havde ikke gjort noget for at fortjene den. Den blev givet til dem uden vederlag og var overdådigt udsmykket.

Som vi så i et af vores tidligere studier, er vi langt væk fra det oprindelige skaberværk. Vores verden er meget ødelagt. Det lader ikke til, at noget på jorden er undsluppet, og alligevel finder vi midt i al denne ødelæggelse mægtige beviser for, at Guds kærlighed er virkelig.

Til at tænke over

82

”Naturen er en kraft; men naturens Gud er ubegrænset i sin kraft.

Hans værk fortolker hans karakter. De, som dømmer ham ud fra hans skaberværk og ikke ud fra, hvordan forskellige store mænd formoder, at han er, vil se hans nærvær i alt.“ (Ellen White, The Signs of the Times, 13. marts 1884). Betragt naturen omkring dig.

Hvordan kan du se ”hans nærvær i alt“?

TIRSDAG

19. FEBRUAR 2013

Naturens ondskab Et af de store spørgsmål, som alle, der tror på en kærlig Gud, er nødt til at forholde sig til, er spørgsmålet om ondskab. Ikke kun menneskers ondskab, men også det, man betegner som naturens ondskab, det vil sige for eksempel oversvømmelser, orkaner, tørke og jordskælv, som forårsager stor smerte og lidelse, ikke kun for mennesker, men også for dyrene.

Hvordan skal vi forstå disse hændelser? Hvordan kan det være, at sådanne ting sker, hvis Gud har kontrol over skaberværket?

Job 42

En af de tidligste bøger i Bibelen er Jobs bog. Disse og andre spørgsmål bliver i denne bog smerteligt virkelige for Job (se uge 4). Hvilke svar giver dette kapitel? Hvilke spørgsmål er stadigvæk ubesvarede?

Den, som har læst Jobs bog, er måske endt med flere spørgsmål end svar. Bogen åbenbarer nogle vigtige sandheder om den store strid (se også Åb 12,12), som er med til at skabe en afgørende baggrund for, at vi i det hele taget kan begynde at forstå det ondes eksistens.

Men konceptet om den store strid forklarer ikke enhver forekomst af ondskab. At forklare ondskab ville faktisk på en måde være at undskylde den, og det kan vi aldrig gøre. Den store strid åbenbarer de store spørgsmål omkring ondskab; men den siger mindre om de enkelte ondskabsfulde hændelser.

Job forstod ikke, og det gør vi heller ikke, når vi oplever sådanne katastrofale tab. Og selv om Gud talte til Job, besvarede han ikke Jobs spørgsmål. Han forklarede heller ikke årsagen til det, der skete.

Han mindede blot Job om, at der var ting, som lå uden for hans kundskab, og at han var nødt til at stole på Gud, hvilket Job gjorde.

Vores erfaringer er ofte af samme art; vi får måske heller ikke svar på vores spørgsmål. Men beretningen om Job giver os en vigtig forståelse af det ondes natur, og den viser os, at Gud er klar over de vanskeligheder, vi møder.

Til at tænke over

Gå tilbage og læs igen Ellen White citatet i denne uges introduktionsafsnit. Hvordan hjælper dette os til bedre at kunne håndtere spørgsmålet om ondskab, at vi ved, at Gud selv led på grund af den?

83

ONSDAG

20. FEBRUAR 2013

At styre et ødelagt skaberværk Matt 5,45 Sl 65,10-11

På hvilke måder er Gud aktiv i sit skaberværk for at opretholde de skabninger, han skabte? Hvad fortæller dette os om Guds interesse for den verden, han skabte?

Vi kender godt til solskin og regn, og videnskabsmænd har givet os forklaringer på de processer, der er involveret. Men historien indeholder mere, end videnskaben kan fortælle os. Bag scenen sørger Gud aktivt for det, der er nødvendigt for hans skabninger. Vi forstår måske ikke hans måder at gøre det på; men vi ved, at han styrer det hele. På samme måde som en dygtig musiker kan spille på et instrument og frembringe musik, der er så smuk, at ens opmærksomhed fokuserer på musikken frem for musikeren, sådan har Gud styr på naturen, så vi ofte ser dens orden og imponeres af skaberværkets storhed. Og samtidigt kan det være, at vi ikke indser, at det er Gud, der bag scenen styrer alt og lader ting ske efter sin vilje med den hensigt, at alt i sidste ende virker til gode for dem, der elsker ham (Rom 8,28).

1 Mos 8,1 2 Mos 10,13 4 Mos 11,31

Hvilket fænomen omtales i de følgende tekster?

Vind er et almindeligt fænomen, og generelt er vi klar over, hvad der forårsager den. Men i disse tekster forekommer vinden i specielle situationer. Vi kan måske kalde dem gudgivne vinde. De blæser på bestemte tidspunkter og steder og opfylder specifikke formål. Selv om de kan se ”naturlige“ ud, står der en usynlig Gud bag, som får sin vilje til at ske ved at benytte fænomener i den natur, han skabte for at opnå sine hensigter.

I 2 Kong 20,9-11møder vi et af de mest usædvanlige mirakler i hele Bibelen. Sammenhængen mellem solen og jorden og dagens længde synes at være en af de mest stabile og forudsigelige kendsgerninger i menneskenes verden. Forestil dig reaktionen blandt dagens videnskabsmænd, hvis noget lignende skulle ske i dag. Men vi må spørge os selv: ”Er noget umuligt for Herren?“ (1 Mos 18,14) Dette mirakel og andre bør få os til at indse, at der er meget i skaberværket og Guds handlinger deri, som langt overgår vores forstand. Derfor er det så vigtigt, at vi får et personligt kendskab til Gud og af egen erfaring ved, at hans kærlighed er virkelig. På den måde kan vi lære at stole på ham på trods af alt det, vi ikke forstår.

84

TORSDAG

21. FEBRUAR 2013

At sørge for et ødelagt skaberværk ”Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?“ (Matt 6,26).

Selv efter at Adam og Eva havde syndet og ikke længere havde adgang til haven, sørgede Gud for deres umiddelbare fysiske behov (1 Mos 3,21). Synden havde bragt et nyt behov – behovet for klæder. Adam og Eva forsøgte selv at skaffe sig tøj; men figenblade var temmelig utilfredsstillende. Der var brug for noget bedre, og Gud klarede dette ved hjælp af skind. Vi vil i et senere studium se mere på betydningen af disse skind; pointen her er, at Gud sørgede for deres behov, selv om de havde syndet. Her gives endnu et eksempel på Guds nåde, idet han sørger for os på trods af vores uværdighed.

Matt 6,25-34

Hvilket vigtigt budskab giver Jesus os i disse vers? Hvordan skal vi forstå hans ord, når vi møder prøvelser og tragedier, som udgør så stor en del af mange menneskers tilværelse?

Disse ord er fulde af trøst, og vi må klynge os til dem med hele vores hjerte, sjæl og sind, især når vi oplever store lidelser, tab eller nød.

Jesus døde for os, ikke for liljerne på marken eller fuglene. Vi kan være forvissede om hans kærlighed til os, uanset hvilke omstændigheder vi befinder os i. Men vi ved, at til tider kan omstændighederne være temmelig grusomme. Vi ser sult, tørke, oversvømmelser, epidemier og død over alt omkring os, og de kristne undslipper heller ikke disse tragedier.

Gud lover ikke sit folk et liv i luksus uden smerte; men han har lovet at sørge for vores behov og give os styrke, så vi kan magte de udfordringer, vi møder. Vi må ikke glemme den store strids virkelighed; vi lever i en falden verden.

Til at tænke over

Læs Matt 10,28. Hvordan kan dette vers forstået i sammenhæng med de andre vers, vi har læst i dag, hjælpe os til bedre at magte de barske vilkår, vi ofte møder?

85

FREDAG

22. FEBRUAR 2013

Til videre studium ”Og alligevel mener videnskabsmænd, at de kan fatte Guds visdom og det, han har gjort eller kan gøre. Den tanke er almindeligt udbredt, at han er begrænset af sine egne love. Menneskene er tilbøjelige til enten at benægte eller forkaste hans eksistens, eller de tror, at de kan forklare alt, selv hans Ånds indflydelse på menneskehjertet, og de har ikke længere ærbødighed for hans navn eller frygt for hans magt. De tror ikke mere på det overnaturlige, fordi de ikke forstår Guds love eller hans ubegrænsede magt til at udføre sin vilje igennem dem. Udtrykket ”naturlove“ benyttes i almindelighed om det, mennesker har været i stand til at opdage med hensyn til de love, der gælder for den fysiske verden; men hvor er deres kundskab begrænset, og hvor er det område uendelig stort, inden for hvilken Skaberen kan virke i harmoni med sine egne love og endda gå langt ud over al menneskelig forståelse!“ (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 114).

Spørgsmål til drøftelse

1. Læs nøje det anførte citat fra Ellen White. Hvad siger hun?

Hvordan ser vi, at mange videnskabsmænd i dag gør nøjagtigt det, hun beskriver?

2. Moderne videnskab i dag er meget bedre end tidligere til gennem naturlige hjælpemidler at forklare, hvorfor nogle ting sker eller ikke sker. Problemet ligger ikke i de naturlige hjælpemidler eller naturlovene, men i den opfattelse, at disse hjælpemidler og love er de eneste, der eksisterer, at der ikke findes noget, og slet ikke overnaturlige kræfter, udover og bagved disse. Hvad er forkert ved denne formodning? Logisk set, hvorfor giver det ingen mening (spørg dig selv: hvor kom disse love fra?), og hvorfor strider denne holdning totalt med Bibelens grundlæggende læresætninger?

3. Hvordan giver sammenligningen mellem skaberværket og et musikinstrument et mere korrekt billede at Guds forhold til det skabte end sammenligningen med en maskine?

4. Hvilke andre eksempler kan du finde i Bibelen, hvor Gud forårsagede specielle begivenheder i det, vi ville opfatte som ”naturens kræfter“? Se f.eks. 1 Kong 19,11-12.

86

DIALOG

TIL SABBATTEN | 23. FEBRUAR 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

Skabelsen i Jobs Bog: Den mægtige afslutning på Jobs Bog i kapitel 40-42 indeholder som hele bogen mange vanskelige udtryk; men der er ingen tvivl om den stærke understregning af skabelsen. Forskere har påvist, hvorledes Guds poetiske tale til Job i disse kapitler følger skabelsesugens rækkefølge. De seks dage er afspejlet i kapitel 38-41. Kapitel 42 gengiver da i fortælleform Jobs personlig forhold til Gud, som også den syvende dag i skabelsesugen reflekterer. Job får ikke et intellektuelt svar på alle sine eller verdens problemer; men han erfarer et personligt møde med Gud, og i det fællesskab lever han i tro.

Guds Ord

• Bibelen ser generelt optimistisk på skaberværket. Find nogle tekster, der viser de problemer i naturen, som synden har ført med sig, og bring dem til klassen som eksempler.

- Eksemplerne kan henvise både til naturen omkring os og vores egen fysiske eksistens.

Personligt kristenliv

• På hvilke områder ser du umiddelbar grund til at takke Gud? • Tænk over situationer og forhold, hvor det er svært at takke.

Hvordan ønsker Gud, at vi skal forholde os?

• Hvordan kan bibelske beretninger om, hvordan Gud har hjulpet andre, være med at hjælpe dig til at udvikle din tillid til Gud? • Hvilken rolle kan andre menneskers vidnesbyrd, som du kender og har tillid til, spille, så du bliver mere villig til at udvise større tillid til Guds løfter?

• Hvilke personlige erfaringer har du haft, som kan opmuntre andre til at stole på Guds ord og hans løfter?

Ord og udtryk

Deisme: Fra det græske ord for Gud, deus, brugt om den opfattelse, at der findes en Gud, der som en urmager har sat verden i gang, men derefter ikke griber ind, men står uden for verden, der fortsætter efter sine egne iboende love og kræfter. Deisme står i modsætning til teisme, ifølge hvilken Gud griber aktivt ind i verdens gang.

Deismen var populær i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, hvor den passede fortrinligt sammen med et meget fremherskende mekanisk syn på mennesket og verden. William Miller var deist, før han blev en personlig kristen.

87

DIALOG

Til at tænke over

TIL SABBATTEN | 23. FEBRUAR 2013

Bibelen indeholder lige så mange klage- som takkesange. Gud ønsker hellere, at vi udtrykker vores sorg, vores længsel og vores klage til ham, end at vi slet ikke henvender os til ham.

Et personligt forhold må aldrig være mekanisk. Vi skal derfor ikke tage Gud for givet og simpelthen betragte ham som en forsorgsinstitution. Han ønsker et personligt forhold til os, hvor vi vælger ham af kærlighed, ikke bare fordi det kan betale sig.

NOTER

88

MISSIONSBERETNING 23. FEBRUAR 2013

BROEN, SOM GUD BYGGEDE Pastor Frank gik ned ad den stejle klippeside mod den rivende flod i kløftens bund for at holde møder i en landsby i Papua Ny Guineas (PNG’s) bjerge. Ved bunden krydsede han floden via en hængebro, som var flettet af lianer fra skoven.

I landsbyen blev han modtaget af glade menighedsmedlemmer. Med 21 andre menigheder i sit distrikt, kom pastor Frank her ikke så tit.

Kraftig sabbatsregn dæmpede ikke landsbyens glæde. Pastor Frank underviste dem fra Bibelen, døbte nye medlemmer, viede par, som havde ventet i adskillige måneder og foretog velsignelse af børn, som var født siden hans sidste besøg.

Et af menighedsmedlemmerne fulgte pastor Frank tilbage til missionsstationen. På vej mod floden mødte de mennesker, som opfordrede dem til at vende om. ”Floden har revet broen væk. Det er umuligt at krydse.“ ”Vi går Guds ærinde,“ sagde pastor Frank. ”Han vil hjælpe os, så vi kan krydse floden.“ Men den kraftige regn havde revet den skrøbelige bro væk. Floden var nu stor og dyb. Forgæves ledte de efter et sted at krydse floden og bad Gud om hjælp til at komme over.

Pludselig kom en stor tømmerstok farende ned ad floden. Strømmen kastede den op i luften og lagde den som en bro tværs over floden. Hurtigt klatrede mændene ned ad den mudrede skråning og gik forsigtigt via træstammen over til den anden side. Næsten øjeblikkeligt blev træstammen atter grebet af strømmen og ført ned ad floden. De takkede Gud og fortsatte mod præstens hjem.

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

På vejen mødte de nogle mænd, som vidste, at den skrøbelige hængebro var blevet vasket bort. ”Hvor kommer I fra?“ spurgte de forbavset. ”Fra landsbyen på den anden side af floden.“ ”Umuligt! Broen har været væk siden i går.“ Pastor Frank fortalte, hvordan Gud havde sørget for en bro. De fremmede troede ham ikke, så de fulgte fodsporene til flodbredden. De så en stor fordybning efter træstammen i mudderet, men ingen træstamme. Mændene indså, at Gud virkelig havde lavet en bro, så hans tjener trygt kunne krydse den farlige flod.

Guds budskab bliver stadig forkyndt i isolerede landsbyer i PNG’s bjerg- og sumpområder. Vores sabbatsskolegaver er med til at gøre dette muligt.

For en del år siden var en del af 13. sabbatsofferet med til at anskaffe et nyt missionsfly, så endnu flere landsbyer kunne høre Guds budskab for første gang.

I dette kvartal går en del af 13. sabbatsofferet til at anskaffe MP3 afspillere til disse landsbyer, så de kan høre Guds ord, selv om der ikke er en præst til stede.

Der vil også blive bygget fire hårdt tiltrængte klinikker i nogle af de mest isolerede bjergområder.

Tak for din villighed til at hjælpe, så andre får en chance for at høre budskabet om Guds kærlighed for første gang.

MISSION I DET SYDLIGE STILLEHAV • Mange landsbyer har nu en græslandingsbane og kan nås med kirkens missionsfly. Men selv i dag må kirkens arbejdere gå mange kilometer for at nå de mest isolerede landsbyer.

89

9

TIL SABBATTEN | 2. MARTS 2013

Ægteskabet: en gave fra Edens have

Ugens vers

”Gud Herren sagde: ‘Det er ikke godt, at mennesket er alene.

Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.’“ (1 Mos 2,18).

Introduktion

Tænk hvilke velsignelser et lykkeligt ægteskab og et kærligt hjem giver. Hvor er de mennesker heldige, som oplever det! Desværre har ægteskabet for alt for mange mennesker været fyldt med smerte og vrede i stedet for glæde og fred. Det var ikke den oprindelige hensigt. Den sørgelige tilstand i så mange ægteskaber er et stærkt udtryk for den nedværdigelse af mennesker, som synden har medført. ”Gud indstiftede det første ægteskab. Dette har altså sin oprindelse hos universets Skaber. ”Ægteskabet skal holdes i ære.“ (Hebr 13,4).

Det var en af Guds første gaver til menneskene, og det er den ene af de to forordninger, som Adam efter sit fald bragte med sig uden for Paradisets porte. Når de guddommelige principper i dette forhold anerkendes og følges, er ægteskabet en velsignelse. Det værner menneskehedens renhed og lykke, det tilfredsstiller menneskets behov for selskab og højner dets fysiske, intellektuelle og moralske natur.“ (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 46).

Ugens tekster

Hvilket fantastisk ideal. Denne uges studium vil se på nogle af principperne bag ægteskabet. · 1 Mos 2,18-25 · Mark 10,7-9 · Ef 5,22-25 · Matt 5,27-30 · 2 Kor 3,18

90

SØNDAG

24. FEBRUAR 2013

Lo tov Ved sit ords overnaturlige kraft skabte Gud vores verden ud fra urdybet. Hele vejen igennem skabelsesberetningen var alt ”godt“, indtil hele værket var fuldendt. På hvert stadium udtalte Gud, at alt var ”meget godt“.

1 Mos 2,18

Men i alt dette var der en ting, der var lo tov, ”ikke godt“. Hvad var det, der ikke var godt, og hvorfor? Nævn noget af det, som denne tekst indebærer?

Gud havde set, at hvert afsnit af skaberværket var godt, indtil han havde skabt Adam. På det tidspunkt var Adam det eneste menneske. Selv om han var skabt i Guds billede, kunne han ikke fuldt ud genspejle Guds billede, så længe han var alene. Gud eksisterer i et forhold til andre personer i guddommen. Guddommen består af Faderen, Sønnen og Helligånden. Adam havde derfor brug for en, der var ligesom ham selv, med hvem han kunne danne et personligt forhold af gensidig kærlighed og samarbejde og derved genspejle det kærlighedsforhold, som ses i guddommen.

1 Mos 2,19-21

Hvad gør Gud, før han lader en dyb søvn falde over Adam for derefter at skabe en kvinde af hans kød? Hvad kan sammenhængen være mellem den opgave, Gud gav Adam, og skabelsen af en ægtefælle for Adam?

Måske finder vi nøglen i den sidste sætning i vers 20. Mens Adam gav dyrene navn, må han have lagt mærke til, at de kom parvis, han og hun, i modsætning til ham selv, som var den eneste af sin slags. Vi kan være ganske sikre på, at det var Guds mening lige fra begyndelsen, at Adam skulle have en hustru. Måske var det Guds hensigt at vække en længsel hos Adam, en følelse af, at noget manglede i hans egen tilværelse, som ville gøre ham så meget mere glad for den gave, Gud ville give ham i hans hustru.

Til at tænke over

Tænk over kontrasten mellem det gode i resten af skaberværket og udtalelsen om, at det ikke var godt for Adam at være alene. Hvad siger dette om værdien af personforhold? Hvad kan du gøre for at styrke de værdifulde forhold, du er i?

91

MANDAG

25. FEBRUAR

En hjælper til Adam 1 Mos 2,20

Denne tekst, hvor Adam navngiver alle dyrene, er med til at påpege den store forskel på menneskene og andre skabninger på jorden.

Der var ikke noget dyr, der kunne måle sig med Adam. Ikke engang blandt aberne var der en skabning som ham; for Adam var ikke som en abe. Dette er en vigtig pointe at huske; for der er mange, der fremmer ideen om, at menneskene ikke er mere end en veludviklet abe. Vi er ikke aber, og en abe var ikke mere passende som en hjælper for Adam, end den ville være det for en af os i dag.

1 Mos 2,21-22

Hvilken betydning ligger der i den måde, hvorpå Gud skabte en hjælper til Adam?

På samme måde som Gud personligt havde dannet Adams legeme af jordens støv, dannede han Evas legeme og benyttede et af Adams ribben som udgangspunkt. Måske dannede han også Evas legeme af jordens støv, ligesom han havde gjort med Adam. Gud havde ikke brug for Adams ribben for at skabe Eva; han kunne have skabt hende på samme måde som Adam eller til og med have skabt hende blot ved sit ord.

Men Gud havde en grund til at inddrage et af Adams ribben i Evas krop. Det faktum, at de to delte kød, var et tegn på, at de to skulle være forenede, og at det var meningen, at de skulle være ”et kød“.

Da Eva var skabt, blev hun bragt til Adam for at være hans hjælper (vers 18). Hun var dannet af Adam (vers 22) og givet til Adam (vers 22). Den proces, som Gud benyttede til at skabe Eva, viser tydeligt, at han kunne skabe lige netop den hjælper, som Adam havde brug for. Denne pointe fik betydning senere, da Adam stod over for fristelsen til at følge Eva ved at spise den forbudte frugt, eller stole på, at Gud ville tage sig af det hele. Adam havde rigelig grund til at tro på, at Gud ville sørge for ham, og dette gjorde hans synd endnu mere alvorlig.

1 Mos 2,23

Hvad var Adams reaktion, da han så Eva? Adam blev så begejstret, da han så Eva, at han brød ud i sang. Dette er det første digt i Bibelen og viser, hvor meget Adam satte pris på sin hustru, og det nære forhold, de havde til hinanden. Hun skulle være hans lige; endnu et aspekt ved skaberværket, der blev ødelagt ved syndefaldet.

92

TIRSDAG

26. FEBRUAR 2013

Et ideelt ægteskab Forfatteren William Faulkner omtalte ægteskabet som en fiasko og skrev, at ”den eneste måde at opnå nogen form for fred, er at beholde den første [kone] og holde sig så langt væk fra hende så meget som muligt med det håb, at du en dag vil overleve hende.“ Hvilken trist kommentar til ægteskabets situation.

Mark 10,7-9

Hvilke tekster citerede Jesus i denne udtalelse? Hvilke egenskaber ved et godt ægteskab kan vi finde i disse ord fra Jesus?

Fordelene ved at forlade sine forældre for at skabe et hjem sammen med sin ægtefælle er så velkendte, at det næsten ikke er nødvendigt at nævne dem. Problemer med svigerforældre er en af de førende årsager til ægteskabelig strid. En af de første ting, man skal foretage sig, når man ønsker at grundlægge et lykkeligt hjem, er at respektere ægteparrets uafhængighed ved at etablere et hjem, som er adskilt fra deres forældre, hvis det er muligt. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, bør ægteskabets privatliv og intimitet stadigvæk respekteres.

Enhed er en anden faktor i et godt ægteskab. Enhed betyder ikke, at de to partnere skal ophøre med at bruge deres egen hjerne; men at de skal være forenede i det formål at gøre det allerbedste for hinanden og for deres ægteskab.

Jesus omtalte også ægteskabets varighed. Ægteskabet er ikke et tilfældigt forhold, man går ind i eller ud af, som det passer en. Det er en livslang forpligtelse. De, som ikke er parate til at forpligte sig for resten af livet, bør udsætte en sådan handling, indtil de er rede.

Ef 5,22-25

På hvilken måde viser disse vers principperne for et godt ægteskab?

Det er mandens privilegium at give sig selv til sin hustru i kærlig tjeneste, ligesom Kristus gav sig selv for kirken. Hustruen skal til gengæld respektere sin mand og samarbejde med ham mod deres fælles mål. Her finder vi løsningen på den disharmoni, som synden har bragt ind i ægteskabet. Selvopofrende kærlighed vil blive mødt med kærlig respekt og gensidig lykke. Vores hjem kan blive en forsmag på himlen.

93

ONSDAG

27. FEBRUAR 2013

Beskyt det, der er værdifuldt Et af de største eksempler på Guds kærlighed til menneskene finder vi i menneskenes seksualitet. Det er i sandhed en vidunderlig gave fra Gud. Men som med alle andre gaver, vi har fået, er den ikke uden betingelser. Det betyder, at det ikke er noget, vi kan bruge, som vi selv finder for godt. Gud har givet nogle regler. Han er faktisk meget tydelig: seksuel aktivitet hører kun til mellem mand og hustru, mand og kvinde, og kun indenfor ægteskabets rammer. Alt andet er synd.

Matt 5,27-30

Læg mærke til, hvor alvorligt Jesus tager de emner, han her omtaler. Hvad er det, der i sidste ende står på spil?

Hvor meget vi end med rette synes om at fokusere på al den nåde og tilgivelse, som Jesus viser over for syndere, kan vi ikke komme uden om den høje moralske standard, han forkyndte og levede efter. Det er svært at forestille sig, at Jesus kunne have kommet med en stærkere advarsel imod seksuel umoral end det, der udtrykkes i disse vers. Riv ud dit øje? Hug din hånd af? Hvis dette er, hvad der skal til for at holde sig ren, er det det værd. Ellers står du i fare for at miste dit evige liv. ”Hvis alle, som bekender sig til at adlyde Guds lov, var uden synd, ville min sjæl være frigjort; men det er de ikke. Selv nogle, som hævder, at de overholder alle Guds bud, er skyldige i ægteskabsbrud.

Hvad kan jeg sige for at vække deres bedøvede følelser? Moralske principper, som strengt efterleves, bliver sjælens eneste beskyttelse.“ (Ellen White, Counsels on Health, s. 621-622).

Til at tænke over

94

Til trods for Jesu kraftige advarsel må vi ikke glemme beretningen om kvinden grebet i ægteskabsbrud (Joh 8,1-11). Hvordan kan vi finde den rette balance mellem opretholdelsen af den standard, Jesus talte om i ovennævnte vers, og samtidig vise nåde og medfølelse over for dem, som falder, som vi ser det i denne beretning?

TORSDAG

28. FEBRUAR 2013

Ægteskabet som et billede på kirken Det er velkendt blandt bibelstuderende, at ægteskabet både i Det Gamle og Det Nye Testamente benyttes som et symbol på forholdet mellem Gud og hans ejendomsfolk. Dette er grunden til, at Bibelen mange gange bruger billedet af en utro kvinde for at symbolisere det frafald, som var så almindeligt i det gamle Israel. I 2 Mosebog f.eks. sagde Gud til sit folk, at de ikke skulle indgå i nogen slags nært forhold til hedningerne omkring dem; for hedningerne var meget fordærvede folkeslag, som kunne lede Israel på afveje.

2 Mos 34,15-16 Es 54,5

Hvilket billede bruger Gud i denne specifikke advarsel? Hvordan skal det i denne sammenhæng forstås, at Guds folk var ”gift“ med ham?

Samtidigt peger billedet med kirken som Kristi brud på en enhed blandt de troende og med Kristus, især når det forstås i tilknytning til det bibelske ideal for ægteskabet: en mand og en kvinde i et kærligt, selvopofrende forhold.

Ef 5,28-31 Åb 19,5-9

Hvad lærer disse tekster os?

I disse tekster sammenlignes forholdet i et ideelt ægteskab med forholdet mellem Gud og hans folk. Gud indbyder sit folk til at have et intimt forhold til ham. Dette er et forbløffende billede på Guds interesse for sit folk og hans ønske om, at vi skal indgå i et forhold til ham.

Til at tænke over

Hvilke valg kan du foretage, som vil drage dig ind i et nærmere forhold til Gud og nærmere til det ideal, som repræsenteres af den bibelske forståelse af ægteskabet? Hvorfor er det et spørgsmål om de valg, du og du alene foretager?

95

FREDAG

1. MARTS 2013

Til videre studium På mange måder er en rigtig forståelse af moral, specielt seksuel moral, nært knyttet til en rigtig forståelse af vores oprindelse. Udviklingsfilosofi giver intet objektivt grundlag for en sammenhæng mellem seksuel aktivitet og moral. Dyr har mange forskellige ”parringssystemer“. Nogle arter er polygame, mange har tilfældige partnere. Nogle få arter er for det meste monogame; men genetisk forskning har afsløret, at mange arter, som ser ud til at være monogame, i virkeligheden ikke er det. Hos mange arter kan en hun føde en hel gruppe afkom på en gang, men ungerne har alligevel ikke samme fader. Uden den objektive moralske standard, som er givet til os af vores skaber, ville vi ikke have noget grundlag for at vurdere seksuel opførsel som god eller dårlig. Kravet mange steder i moderne kultur om at godkende homoseksuelle parforhold illustrerer dette. Det er kun i lys af skabelsen, at ægteskabet kan forstås korrekt. ”I både Det Gamle og Det Nye Testamente anvendes ægteskabet som billede på den kærlige og hellige forbindelse, der er mellem Kristus og hans folk. I Jesu tanker pegede glæden ved bryllupsfestlighederne frem til den dag, da han skal hjemføre sin brud til Faderens hus, hvor de frelste sammen med Frelseren skal sidde til bords ved Lammets bryllupsmåltid.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 151).

Spørgsmål til drøftelse

1. Darwinismen fornægter alt, hvad der kunne ligne Bibelens skabelse. Hvilke regler for seksuel opførsel giver darwinismen, og hvordan adskiller de sig fra det bibelske ideal?

2. Giv nogle eksempler fra Bibelen på gode ægteskaber og lykkelige hjem. Nævn også nogle bibelske eksempler på ulykkelige ægteskaber og hjem. Hvad kan vi lære fra disse eksempler?

3. Repeter beskrivelsen af en dygtig hustru i Ordsp 31,10-31.

Hvordan bør en sådan kvindes ægtemands karakter være?

4. På hvilke måder kan din lokale menighed være et sted, som kan hjælpe til at bekræfte og styrke idealerne for ægteskabet?

Hvilke praktiske ting kan din menighed gøre for at opnå disse mål?

96

DIALOG

TIL SABBATTEN | 2. MARTS 2013

Aktiviteter og dialog Til drøftelse

Guds ideal for ægteskabet synes ofte langt fra menneskelivets realiteter, både uden for og inden for menigheden. Hvilke faktorer gør det så vanskeligt at leve op til idealet? Hvordan kan det være så vanskeligt, hvis Gud har skabt os, så vi er beregnet til ægteskabet?

Det er tænkeligt, at der i din sabbatsskoleklasse er mennesker, som har gennemlevet et brudt ægteskabs traume. Hvordan kan vi drøfte Guds ideal uden at såre eller støde de mange, som af forskellige grunde kæmper med at få livet til at lykkes?

Hvis det er så vanskeligt, som det ofte synes, hvorfor tror du, Gud har ønsket og ønsker, at ægteskabet skal værdsættes så højt? Giv nogle grunde og begrund dit svar!

Bibelen lægger ikke skjul på Guds ideal for familie og ægteskab.

Jesus selv bekræfter det (se f.eks. Matt 19,1-12 og 5,27-32). Betyder det, at vi som menighed skal lave policies, som kan opretholde idealet? Eller er det tilstrækkeligt at undervise om det? I bjergprædikenen i Matthæus forkynder Jesus mange ideelle moralske forskrifter, såsom edsaflæggelse, hævngerrighed, dømmesyge, et elske sine fjender etc. Bør vi også etablere policies og evt. udøve menighedstugt af mennesker, der forbryder sig på disse områder?

Bibelens seksualmoral svarer ikke til den almindelige i hverken vores eller tidligere tiders kultur. På hvilke områder bør staten lovgive for menneskers seksuelle aktivitet? På hvilke områder bør vi støtte, at mennesket har frihed til at handle, som det vil, også hvor vi finder det moralsk forkert?

Forstå det bedre

Hjælper eller medhjælp? Den nye bibeloversættelse af 1992 anvender i 1 Mos 2,18 ordet ”hjælper“ om kvinden, hvor den tidligere sagde ”medhjælp“. Det hebraiske ord er æzer, brugt i Det Gamle Testamente i betydning ”hjælp“ eller til og med ”frelse“, som i Sl 121,1, aldrig i øvrigt om en underordnet medhælper.

Gensidighed hos Paulus: Apostlen Paulus betragtes ofte som mandschauvenist; men i lyset af hans samtid er det ganske bemærkelsesværdigt, at han i flere tilfælde forventer en gensidighed i det kristne ægteskab, som var helt på tværs af den græsk-romerske kultur, i hvilken han prædikede. Han forkynder ”gensidig underkastelse (eller forpligtelse)“ (se Ef 5,21), og han lærer, at ægtefæller gensidigt råder over hinanden i det seksuelle forhold (1 Kor 7,3-4).

97

DIALOG

TIL SABBATTEN | 2. MARTS 2013

Mødet med dagligdagen

• Giv forslag til, hvordan menigheden både lokalt og på unionsplan kan - hjælpe unge til at blive bedre forberedt til ægteskabet, - støtte ægtepar til at opleve den lykke og tryghed, Gud havde til hensigt, at ægteskabet skulle give dem, - være en familie for dem, som ingen familie har, forældre for de forældreløse, børn for de enlige ældre, og støtte for dem, hvis ægteskab trods alle drømme og håb ikke holdt!

Personligt kristenliv

• Hvordan kan du bedst opøve selvkontrol og enten nyde de velsignelser, Gud har beredt for dig i det ægteskabelige liv, eller bevare glæden i tilværelsen også i et afholdende seksuelt liv uden for ægteskabet?

NOTER

98

MISSIONSBERETNING 2. MARTS 2013

VÆR MODIG FOR KRISTUS Maxwell kom fra Vanuatu og studerede teologi på Fulton College i Fiji, da han fik smerter i knæet, og lægen konstaterede en kræftsvulst. For at blive opereret var det nødvendigt for ham at spørge sin far om tilladelse. ”Der er nedkaldt en forbandelse over dig,“ sagde hans far. ”Kom hjem, hvor vi kan behandle dig med de traditionelle metoder.“ Maxwell troede ikke på forbandelser eller magi, men sagde farvel til sine venner på Fiji og fløj hjem til en lille ø i Vanuatu, hvor folk tilbad klipper og træer og behandlede skader og sygdom med urter fra skoven.

Maxwell og hans bror var rejst hjemmefra for at fuldføre deres skolegang. Der mødte han unge adventister, som hver sabbat samledes til gudstjeneste. Inden længe besluttede de begge at tilslutte sig Adventistkirken.

Efter sin studentereksamen vendte Maxwell hjem for at undervise i en børneskole. Han og broren var landsbyens eneste adventister. En dag bad distriktets adventist Maxwell om at overtage ansvaret for et globalt missionsprojekt.

Maxwell begyndte at studere sammen med landsbyens beboere og holde møder i deres hytter. Snart blev 12 af landsbyens beboere døbt, og de byggede en kirke.

Nogle af indbyggerne ønskede ikke en anden kirke i landsbyen og rev kirken ned. Medlemmerne byggede den op igen, men fjenderne rev den atter ned og sagsøgte samtidigt Maxwell med beskyldning om at bygge på deres jord.

Men Maxwell kunne bevise, at grunden

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

var hans, og dommeren beordrede landsbyboerne til at lade kirken blive.

Næste gang de nye troende var samlet til gudstjeneste, blev deres køkkenhaver ødelagt. Nogle ønskede at kæmpe, men Maxwell, hans far og høvdingen fik beroliget folk.

Maxwell fortsatte arbejdet i landsbyen i 18 måneder inden han fik et stipendium til at studere teologi på Fulton College på Fiji. Studierne gik godt, og han nød fællesskabet med de andre studerende. Men så kom knæsmerterne, og hans forældre var overbeviste om, at hans fjender havde lagt en forbandelse på ham.

Hans forældre bragte ham til en af de lokale helbredere, som behandlede ham med lægende urter. Men smerterne blev værre. Efter et par måneder kunne han ikke længere gå. Endelig kom Maxwell på hospitalet, hvor han blev undersøgt.

Svulsten havde spredt sig, så hele benet måtte amputeres.

Maxwell spekulerer nu på, om Gud har brug for en etbenet arbejder. Men han stoler på Guds hjælp. ”Når jeg bliver stærk nok, fortsætter jeg min uddannelse på Fulton. Jeg stoler på Guds kærlighed midt i livets vanskeligheder. Jeg ønsker at være loyal over for Jesus, som døde for mig.“

FAKTA OM VANUATU • Vanuatu er en kæde af ca. 80 små tropiske vulkanøer nordøst for Australien.

Der er mange aktive vulkaner, bl.a.

Mount Yasur på øen Tanna.

• Vanuatus befolkning er af melanesisk oprindelse. De officielle sprog er engelsk, fransk, og bislama, et pidgin sprog dannet fra engelsk.

99

10

100

TIL SABBATTEN | 9. MARTS 2013

Forvaltning og miljø

Ugens vers

”Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ‘Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!’“ (1 Mos 1,28).

Introduktion

”Vi lever i en verden, som er en kærlighedsgave fra vores Gud, ”som har skabt himmel og jord og hav og kilder“ (Åb 14,7). I dette skaberværk placerede han menneskene for at de skulle have et forhold til ham, til andre mennesker samt til verden omkring sig. Derfor mener vi som syvendedagsadventister, at beskyttelse af og omsorg for vores omgivelser er nøje forbundet med at tjene ham …

Siden der er en sammenhæng mellem menneskelig fattigdom og miljømæssigt forfald, forpligter vi os på at forbedre alle menneskers livskvalitet. Vores mål er en bæredygtig udvikling af resurser, samtidigt med at menneskers behov mødes …

Med dette løfte bekræfter vi vores forvaltning af Guds skaberværk og vores tro på, at en fuldstændig genoprettelse kun vil finde sted, når Gud gør alting nyt.“ (Uddrag fra Caring for Creation – A Statement on the Environment by the General Conference of Seventh-day Adventists.)

Ugens tekster

· Sl 8 · 1 Mos 2,15 · Åb 4,11 · 2 Mos 20,8-11 · 1 Kor 3,16

SØNDAG

3. MARTS 2013

Herredømme givet ved skabelsen Ifølge 1 Mos 1,26 indbefattede Adams herredømme skabninger både i havet, på landjorden og i luften. Herredømme indbefatter ideen om at herske over eller have magt over disse skabninger. Der siges intet om herredømme over kræfter i selve naturen, kun over skabningerne. Og ifølge teksten var dette herredømme universelt: Adam skulle i bund og grund være jordens hersker.

Salme 8

Hvad er Davids reaktion på den ære, Gud gav menneskene? Hvad betyder det, at vi har fået ”herlighed og ære“, specielt i forbindelse med, at menneskene har fået herredømme over jorden?

Ifølge 1 Mos 2,15 var en af Adams første opgaver at navngive dyrene. På bibelens tid havde navne stor betydning. Ens navn repræsenterede ens person og ofte ens status. Retten til at give navne til fuglene og dyrene var en bekræftelse på Adams status som hersker over dyrene.

Hvordan ses princippet om forvaltning i denne tekst?

1 Mos 2,15 Adam blev sat til at tage sig af Edens have, at dyrke og vogte den. Roden til det hebraiske ord shamar, som her oversættes med ”vogte“, betyder ofte ”passe på“ eller ”beskytte“. Haven var en gave til Adam, et udtryk for Guds kærlighed, og Adam fik nu ansvar for den. Dette er endnu et eksempel på det herredømme, Adam fik ved skabelsen.

Til at tænke over

Hvordan bør vores forståelse af Gud som skaber, eller mere specifikt vores forståelse af skabelsesberetningen, have indflydelse på den måde, hvorpå vi behandler miljøet? Hvorfor bør vores forståelse af disse ting beskytte os imod enten en grov ligegyldighed over for miljøet eller modsat, en fanatisk optagethed af det?

101

MANDAG

4. MARTS 2013

Omsorg for skabningerne ”For alt skovens vildt er mit, dyrene på de tusinder af bjerge.“ (Sl 50,10).

Hvad i denne tekst berører emnet om vores forvaltning af jorden? Åb 4,11

Hvordan er denne tekst i skarp kontrast til den almene ateistiske opfattelse af en skabelse uden en skaber, en skabelse, som skete ene og alene på grund af tilfældigheder?

Dyrenes skabelse var ikke en tilfældighed eller en senere tanke. Det var en del af Guds plan at skabe dem. Det var hans vilje, at de skulle være til, og dette princip bør styre den måde, vi behandler dem på.

(Se også 2 Mos 23,5.12; Ordsp 12,10; Luk 14,5.)

Mishandling af dyr og ligegyldighed over for deres lidelser er bredt accepteret som symptomer på personlighedsforstyrrelser. Der er med rette oprettet mange organisationer til fremme af ordentlig behandling af dyr.

Men samtidigt går nogle mennesker så vidt, at de hævder, at menneskene egentlig ikke er væsentligt vigtigere end dyrene, så mennesker skal ikke have nogen særbehandling. Dette er på mange måder en tankegang, som logisk følger udviklingsteorien om menneskenes oprindelse. Hvis vi og dyrene kun er forskellige på grund af tid og tilfældigheder, hvorfor skulle vi være mere specielle end dem? En filosof har til og med argumenteret, at en kylling eller endda en fisk er mere en person end et menneskefoster eller selv et nyfødt spædbarn. Hvor latterlige disse ideer måtte synes, kan de med en vis logik blive udledt af en ateistisk udviklingsmodel af menneskenes oprindelse.

Sådanne ideer er selvfølgelig ikke støttet af Bibelen. Sammenlignet med dyrene har mennesket en speciel status i Guds plan.

Til at tænke over

102

Prøv at tænke som en ateist, der tror på udviklingsteorien, og gå igennem de begrundelser, du eventuelt har for at mene, at dyrene ikke skal behandles anderledes end menneskene. Hvad bør dette fortælle dig om, hvilken betydning vores filosofiske forudsætninger har for de endelige slutninger, vi drager?

TIRSDAG

5. MARTS 2013

Sabbatten og miljøet Som vi har set, er forvaltning og varetagelsen af vores klode direkte knyttet til skabelsen. Vores synspunkter med hensyn til skabelse vil påvirke den måde, hvorpå vi forholder os til skaberværket.

For nogle skal skaberværket udnyttes, bruges og til og med udplyndres i den grad, det er nødvendigt for at opfylde egne ønsker og behov. Andre derimod næsten tilbeder selve skaberværket (se Rom 1,25). Men den bibelske synsvinkel bør give os et balanceret perspektiv med hensyn til, hvordan vi skal forholde os til den verden, Gud skabte til os.

2 Mos 20,8-11

Hvad finder vi i dette bud, som er knyttet til forvaltning? ”Gud satte den syvende dag, sabbatten til side som et minde og en evig påmindelse om sin skabergerning og oprettelsen af verden. Ved at hvile på den dag forstærker syvendedagsadventister det specielle forhold, de har med skaberen og hans skaberværk. Sabbatsfejring understreger betydningen af vores integration med hele miljøet.“ (Uddrag fra Caring for Creation – A Statement on the Environment by the General Conference of Seventh-day Adventists.)

Ved at pege på det faktum, at Gud skabte os og den verden, vi bor i, er sabbatten en vedvarende påmindelse om, at vi ikke er helt selvstyrende skabninger, som kan gøre alt det, vi har lyst til mod andre og selve jorden. Sabbatten bør lære os, at vi i sandhed er forvaltere, og at forvaltning indebærer ansvar. Som vi kan se i selve buddet, indbefatter vores ansvar den måde, hvorpå vi behandler dem, som er ”under“ os.

Til at tænke over

Tænk over, hvordan du behandler andre mennesker, især dem, som er under din myndighed? Behandler du dem med respekt, retfærdighed og nåde? Eller udnytter du den magt, du har over dem?

Hvis det sidste er tilfældet, bør du huske, at du en dag skal stå til ansvar for dine handlinger.

103

ONSDAG

6. MARTS 2013

Forvaltning af vores sundhed I løbet af dette kvartal har vi set, at Guds oprindelige skaberværk var ”godt“, endda ”meget godt“. Alt og alle kom fuldkomne fra skaberens hånd. Der var ingen sygdom, ingen lidelse, ingen død. I modsætning til udviklingsteorien, hvor sygdom, lidelse og død er en del af selve skabelsen, opstod disse først efter syndefaldet, efter syndens indtræden. Det er derfor kun med skabelsesberetningen som baggrund, at vi bedre kan forstå Bibelens lære om sundhed og helbredelse.

1 Kor 6,19-20

Hvad er vores ansvar over for Gud med hensyn til den måde, vi tager vare på vores legemer?

Vores legemer er hjernens bolig, og det er gennem vores hjerne, at Helligånden kommunikerer med os. Hvis vi ønsker at have samfund med Gud, må vi tage vare på vores legeme og vores hjerne. Hvis vi misbruger vores legeme, ødelægger vi os selv, både fysisk og åndeligt. Ifølge disse tekster er hele spørgsmålet om sundhed og hvordan vi tager vare på vores legeme, ”Guds tempel“, et moralsk spørgsmål, som har evige konsekvenser.

At tage vare på vores sundhed er en vigtig del af vores forhold til Gud. Det er indlysende, at nogle sider af vores sundhed er uden for vores kontrol. Vi har alle defekte gener, vi udsættes alle for ukendte kemikalier og andre skadelige stoffer, og vi løber alle den risiko at få en fysisk skade, som kan ødelægge vores sundhed. Gud ved alt dette. Men inden for alt det, som er muligt for os at kontrollere, skal vi gøre vores bedste for at opretholde vores legemer, som er skabt i Guds billede.

“Lad ingen, som bekender sig til at være gudfrygtig, betragte legemets sundhed med ligegyldighed og bilde sig ind, at umådehold ikke er en synd, og at det ikke har indflydelse på deres åndelighed. Der eksisterer en tæt harmoni mellem den fysiske og den moralske natur. De fysiske vaner vil enten højne eller fornedre dydens standard. . . . enhver vane, som ikke fremmer sunde handlinger i menneskets system, degraderer de højere og ædlere evner.“ (Ellen White, The Review and Herald, 25. jan., 1881).

104

TORSDAG

7. MARTS 2013

Forvaltningsprincipper ”Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.“ (Jak 1,17).

Hvordan er denne tekst med til at danne grundlaget for det bibelske begreb om forvaltning?

Vi har ofte en tendens til kun at tænke på penge, når det drejer sig om forvaltning. Men som vi har set indtil nu i denne uge, indbefatter forvaltning langt mere end det. Enten vi taler om penge eller miljøhensyn eller vores egen sundhed, er der visse principper involveret i god forvaltning. Disse principper har deres ultimative grundlag i skabelsen, som den er beskrevet i 1 Mosebog. Fordi Gud er vores skaber, og fordi alt, vi har, er en gave fra ham, er det til syvende og sidst vores ansvar over for ham at være gode forvaltere af alt det, han har betroet os.

Matt 25,14-30

Læs denne lignelse og se, hvordan den illustrerer belønningen for god forvaltning. Hvilket budskab indeholder den om principperne for al forvaltning? ”Kristus overdrager ”sine gode gaver“ til sine tjenere, ting, som skal bruges i hans tjeneste. Han giver hvert menneske sin opgave.

Enhver har sin plads i himlens evige plan. Alle bør samarbejde med Kristus for sjæles frelse. Den særlige plads, som Gud har til os her på jorden, hvor vi skal arbejde for ham, er lige så sikker som den plads, der beredes til os i himlen.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 326-327.)

Til at tænke over

Hvad gør du med de talenter, du har fået betroet (husk, at alle gode gaver kommer fra ”lysenes fader“)? Hvilke valg kan du foretage, som vil gøre dig i stand til bedre at bruge disse gaver til tjeneste i Herrens værk?

105

FREDAG

8. MARTS 2013

Til videre studium ”Kristi efterfølgere er løskøbt til tjeneste. Vores Herre lærer, at den sande hensigt med livet er tjeneste. Kristus var selv en arbejder, og til alle sine efterfølgere giver han tjenestens lov – tjeneste for Gud og deres medmennesker. Kristus har her vist en højere opfattelse af livet, end de nogen sinde før havde haft. Ved at leve for at tjene andre bringes mennesket i forbindelse med Kristus. Tjenestens lov bliver det bindeled, som knytter os til Gud og vores medmennesker.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 326).

Spørgsmål til drøftelse

1. Nogle sekulære etikere har påstået, at et livs værdi ikke skal måles ud fra, om det er et menneskes liv, men ud fra dets muligheder for at leve et behageligt liv. De vil derfor vurdere en ung og sund chimpanse højere end et gammelt, sygt menneske.

Læs f.eks. det følgende citat fra australieren Peter Singer, som påstår, at mennesker i visse tilfælde ikke bør have flere rettigheder, end nogle dyr har: ”Mennesker, som protesterer mod abort, men som regelmæssigt spiser kød fra kyllinger, svin og kalve og i øvrigt ikke bekymrer sig om alt liv, eller hvordan det pågældende liv har det, viser derved, at de kun ejer en forudfattet bekymring om menneskeligt liv. I en hvilken som helst retfærdig sammenligning af moralske relevante egenskaber som f.eks. rationalitet, selvbevidsthed, bevidsthed, selvstændighed, nydelse, smerte osv. vil kalven, svinet og den meget hånede kylling stå langt over et foster på et hvilket som helst stadium af svangerskabet, og hvis vi fortager sammenligningen med et foster, som er mindre end tre måneder, ville en fisk vise større tegn på bevidsthed.“ (Peter Singer, Writings on an Ethical Life, s. 156).

Det er indlysende, at Singer er evolutionist, og han tror derfor ikke, at der er nogen åbenbar kvalitativ forskel mellem os og dyrene. Vi udviklede os blot til noget andet, end de gjorde, det er det hele.

Hvad er der fundamentalt forkert ved dette billede? Hvordan bør vi som kristne reagere på en sådan tankegang?

2. Læs citaterne fra Caring for Creation – A Statement on the Environment igen. Fokuser på, hvordan de forbinder skabelsesberetningen i 1 Mosebog med miljøet. Tænk nøjere over, hvordan et korrekt syn på skabelsen kan beskytte os mod yderligtgående holdninger.

106

DIALOG

TIL SABBATTEN | 9. MARTS 2013

Aktiviteter og dialog Spørgsmål til drøftelse

• Hvad er forbindelsen mellem moralske principper og beskyttelse af miljøet? Kan du give konkrete eksempler, hvor misbrug af miljøet skyldes selviskhed eller griskhed?

• Bør dyr have samme rettigheder som mennesker? Hvor går grænsen? Finder du det i orden, at dyr bruges til medicinske forsøg, som gavner menneskeheden, selv om dyrene lider? Giver Bibelen klare retningslinjer for sådanne spørgsmål? Hvordan skal vi afgøre dem?

• Hvilken forbindelse ser du mellem hensyntagen til naturen omkring os og den måde, hvorpå vi behandler vort eget legeme, som jo også er en del af Guds skaberværk?

• Vil ”miljøsvin“ blive krævet til regnskab af Gud på dommens dag, eller er dette område irrelevant for Guds endelige dom?

Forstå det bedre

Vogt og beskyt! Den hebraiske ord shamar, som bruges om at vogte Edens have, er et ofte anvendt ord i Det Gamle Testamente.

Det bruges også i betydningen ”passe på“ (1 Sam 1,12) eller ”vise ærefrygt for/dyrke“ (Sl 31,7). Særligt interessant er det i forbindelse med skabelsen, at ordet anvendes i Moses’ gengivelse af det fjerde bud i 5. Mos 5,12, når han siger ”giv agt på sabbatsdagen“.

Forvaltning og tiende: Tiende introduceres i Skriften i 1 Mosebog 14,17-24, hvor Abraham vender tilbage efter et sejrigt krigstogt, har befriet Lot og hans familie og giver Melkisedek tiende af byttet fra slaget. Beretningen giver den underliggende begrundelse for tiendelovgivningen i de senere Mosebøger med den gentagne beskrivelse af Gud som ”den Højeste, skaberen af himmel og jord“ (1 Mos 14,19,22). At give tiende er et udtryk for taknemlighed mod den skaber, som vi anerkender som den, der har givet os alt, vi ejer.

Guds Ord

Mødet med dagligdagen

• Er du i stand til at finde bibelske eksempler, hvor det direkte regnes for betydningsfuldt at beskytte eller vise hensyn til naturen, dyrene medregnet?

• Bed på forhånd i klassen en af deltagerne om at læse hele Adventistsamfundets udtalelse om skabelse og miljøet på www.adventist.org/beliefs/statements og gengive indholdet 107

DIALOG

TIL SABBATTEN | 9. MARTS 2013

- Drøft, om der er situationer i Danmark, hvor en tilsvarende, måske kortere udtalelse fra kirken, ville være på sin plads!

- Fordi Gud er den, der skabte os, er han også den, der ejer os.

Hvad er mine forpligtelser over for min skaber og ejer?

- Hvilken forskel ville det gøre i min holdning over for andre, hvis jeg mente, at jeg ejede mig selv, og hvordan ville min holdning være over for Gud? Uddybende spørgsmål

1. Hvorfor er det vigtigt at værne om miljøet, selv om vi tror, at Jesus snart kommer igen?

2. På hvilke andre områder ud over at beskytte jorden kalder Gud de kristne til at være forvaltere, og hvordan kan vi praktisere trofasthed på disse områder?

3. I hvilken grad kan vi bruge teknologi til at opnå større kontrol over naturen? Hvilke principper bør kontrollere vores holdning?

NOTER

108

MISSIONSBERETNING 9. MARTS 2013

KLAR TIL TJENESTE Nancy havde arbejdet som sygeplejerske på en lille ø i Vanuatu det meste af sit liv, men var ikke parat til at trække sig tilbage og lave ingenting. Hun bad til Gud om hjælp til at se, hvad hun skulle gøre.

Da hørte hun, at man var ved at udbygge den lille klinik i den landsby, hvor hun var født. Hun rejste dertil som frivillig sygeplejerske. Hun havde alle de nødvendige kvalifikationer, og hendes kærlighed til Gud ville gøre hende til en god ambassadør blandt befolkningen.Indbyggerne kunne nu få medicinsk hjælp tæt på deres hjem i stedet for at skulle gå i flere timer i det varme og fugtige klima for at nå hen til regeringsklinikken. ”Dette er min måde at takke Gud og kirken for alt det, de har gjort for mig.

Da min far ikke kunne betale skolepenge for mig, sendte missionen mig til et adventistgymnasium og derefter til sygeplejeskolen, hvor jeg tog imod Jesus som min frelser. Jeg har undervist i sygepleje i mange år. Nu vil jeg bruge mine talenter til at dele min tro med andre.“ Nancy bor tæt på klinikken. Hun behandler skader og giver medicin, og når det er nødvendigt, sender hun patienter videre til det eneste hospital på øen, mere end to timers kørsel væk. Nancy ved, hvor vigtig adventistklinikken er for de tusinder af mennesker, som bor i området.

Mange ville dø uden den hjælp, de kan få der. ”Jeg skulle ønske, at alle på øerne i det sydlige Stillehav havde adgang til en sådan klinik,“ siger Nancy.

For nogle år siden påbegyndte Det sydlige Stillehavs division (SPD) et moderniseringsprogram af de gamle klinikker i

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

distriktet. Mange var ikke mere end en stråtækt hytte med meget begrænset udstyr og arbejdere uden andet end elementær træning. Menigheder over hele divisionen adopterede de forskellige klinikker og betalte for medicinsk udstyr og byggemateriale. Nogle gange sendte de medlemmer for at genopbygge klinikken.

Uddannede sygeplejersker blev bedt om at arbejde i de nye klinikker.

Men nogle meget afsidesliggende områder har ingen adgang til medicinsk hjælp. Det vil koste meget at bygge klinikker i disse isolerede områder, hvortil alt materiale skal transporteres med fly.

En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil gå til at bygge mindst fire klinikker i de mest afsides områder af Papaua Ny Guinea eller et af de andre øriger i det sydlige Stillehav.

Gennem sådanne klinikker oplever befolkningen vores omsorg. De bliver modtagelige for evangeliet og ønsker et bedre liv gennem Jesus Kristus. Vores kollekt vil være med til at styrke vores mission på disse afsides steder.

FAKTA OM VANUATU • Næsten alle børn på Vanuatu går i skole, men de færreste fuldfører mere end de første par år. Dette betyder, at Vanuatu er en af de mindst uddannede nationer i det sydlige Stillehav.

• De fleste mennesker på Vanuatu lever af basalt landbrug, hvor de kun dyrker det, de selv har brug for.

109

11

TIL SABBATTEN | 16. MARTS 2013

Sabbatten, en gave fra Edens have

Ugens vers

”For Menneskesønnen er herre over sabbatten.“ (Matt 12,8).

Introduktion

Ved afslutningen af den sjette dag var skabelsen fuldendt (1 Mos 2,1-2). Verden var skabt til beboelse og var blevet fyldt med levende skabninger. Adam og Eva var blevet skabt i Guds eget billede og havde fået en smuk og velfyldt have som bolig. De var indgået i det allerførste ægteskab og havde grundlagt det første hjem. Gud var tilfreds med det, han havde skabt. Men Gud tilføjede endnu noget til dette paradis: den syvende dag, sabbatten (se 1 Mos 2,1-3).

1 Mos 2 afviser den almindelige opfattelse, at den syvende dag er den ”jødiske sabbat“. Hvorfor? Fordi Gud velsignede og helligede den i Edens have før syndefaldet, og det vil sige længe, før der fandtes nogen jøder.

Desuden er sabbatten et minde om hele menneskehedens skabelse, ikke kun jødernes, og derfor burde alle mennesker nyde sabbatsdagens velsignelser.

I denne uge vil vi udforske, hvad Bibelen siger om denne gave fra Edens have.

Ugens tekster

110

· 1 Mos 2,1-3 · Hebr 4,3-4 · 5 Mos 5,12-15 · Ez 20,12 · Mark 2,27 · 2 Pet 3,3-7

SØNDAG

10. MARTS 2013

Skabelsen og den syvende dags sabbat 2 Mos 20,8-11

Det fjerde bud taler direkte om skabelsesugen. Dette er vigtigt, fordi det peger tilbage til selve Edens have, til en verden uden synd, en fuldkommen og ny verden, direkte fra skaberens hånd. ”Sabbatten introduceres ikke som en ny forordning, men som en institution indstiftet ved skabelsen. Den bør huskes og helligholdes til minde om skaberværket.“ (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 307).

1 Mos 2,1-3

På hvilken måde er sabbatten direkte knyttet til selve skabelsen?

Hvordan er disse vers med til at styrke opfattelsen af, at Gud faktisk skabte verden på seks dage, i modsætning til de lange tidsrammer, som forfægtes af teistisk udvikling?

Det er værd at bemærke, at der i disse tre vers henvises til den syvende dag fem gange: i tre af disse fem kaldes den specifikt ”den syvende dag“ og to gange omtales den med stedordet ”den“. I disse vers er der ingen tvivl om hverken dagen, eller hvad den specifikt henviser til, nemlig de seks skabelsesdage, der gik forud for den syvende dag.

Hebr 4,3-4

Hvilken begivenhed peger Hebræerbrevets forfatter på i sin diskussion om hvile, og hvorfor er det af betydning?

Her har vi en tydelig nytestamentlig henvisning til skabelsesberetningen fra 1 Mosebog, og den giver yderligere bevis for, at en skabelse på seks dage efterfulgt af en hviledag i Bibelen regnes for historisk troværdig.

I dag modsætter mange sig den ide, at skabelsen skete på seks dage. De forlanger videnskabelige beviser for, at beretningen er sand. Men videnskaben i sig selv indeholder mange muligheder, usikkerheder og forudsætninger. Desuden, hvordan kan man bevise en bogstavelig seks dages skabelsesuge?

Til at tænke over

”Det er sandt, at han [Gud] ikke har fjernet muligheden for tvivl.

Troen må støtte sig til vidneudsagn og ikke til beviser. De, som ønsker at tvivle, har mulighed for det; men de, som ønsker at kende sandheden, finder rigelig årsag til at tro.“ (Ellen White, Education, s. 169). Hvad er dine begrundelser for at tro? Hvorfor er disse begrundelser stærkere end grundene til tvivl?

111

MANDAG

11. MARTS 2013

Sabbatshvilens rige betydning 5 Mos 5,12-15

Hvordan adskiller understregningen af sabbatsbuddet i denne tekst sig fra 2 Mos 20,8-11?

Moses minder her israelitterne om, at de skulle holde sabbatten, og han erklærer, at de skulle gøre det, fordi Gud udfriede dem fra Egypten. Teksten siger intet om skabelsens seks dage eller om Guds hvile. I stedet lægges der her vægt på frelsen, udfrielsen, forløsningen, i dette tilfælde udfrielsen fra Egypten, som er et symbol på den sande udfrielse, som vi har i Jesus (se 1 Kor 10,1-3).

Der er med andre ord ingen konflikt mellem disse to tekster, intet grundlag for at benytte den ene tekst til at benægte sandheden i den anden. Moses viste folket, at de tilhører Herren, først gennem skabelsen, dernæst gennem forløsningen.

Ez 20,12 2 Mos 31,13

Hvilken anden begrundelse gives her for at helligholde sabbatten?

Disse tekster, som omtaler helligelse, minder os om, at kun Gud kan hellige os. Kun skaberen kan skabe et nyt hjerte i os.

Tænk over de tre begrundelser for at helligholde sabbatten, og hvordan de indbyrdes hænger sammen. Vi fejrer sabbat på den syvende dag i anerkendelse af, at Gud skabte på seks dage og hvilede på den syvende. Vi holder også sabbat på den syvende dag, fordi Gud er den, som har løskøbt os og frelst os ved Jesus Kristus. Og han er også den, som helliger os, noget der også kun kan ske gennem Guds skaberkraft (se Sl 51,12 og 2 Kor 5,17).

De teorier, som fornægter en seks dages skabelsesuge, har en tendens til at formindske Guds nåde og forstørre betydningen af vores egne bestræbelser på at blive gode nok til at blive frelst. Skabelsesberetningen minder os om vores fuldstændige afhængighed af Guds nåde og Kristi stedfortrædende offer for os.

Til at tænke over

112

Tænk over det faktum, at vi er lige så afhængige af Gud for vores frelse som for vores eksistens. Hvordan kan sabbatten hjælpe os til bedre at forstå vores absolutte behov for Guds nåde i alle ting i vores liv? Hvordan bør denne forståelse påvirke den måde, vi lever på?

TIRSDAG

12. MARTS 2013

Jesus og sabbatten Mark 2,27-28

Hvilken afgørende sandhed med hensyn til sabbatten åbenbarer Jesus i denne tekst? Hvordan kan vi anvende dette princip i vores egen sabbatsoplevelse?

Jesus og hans disciple var netop gået igennem en kornmark, og disciplene var sultne og havde plukket noget af kornet og spist det.

Det var ikke et problem, at de havde plukket af kornet, mens de gik igennem marken. Samfundets regler tillod dette. Mad er en nødvendighed, og det var helt i orden for disciplene at stille deres sult ved at spise det, de fandt, mens de gik. Problemet var, at de religiøse ledere betragtede deres egne vedtagne regler for sabbatshelligholdelse for vigtigere end menneskelige behov. Dette var et tilbagevendende stridspunkt mellem Kristus og farisæerne. Jesu reaktion antyder, at deres prioriteringer var helt forkerte. Sabbatten var tænkt som en dag fyldt med velsignelser for menneskene, ikke til at bruges som en undskyldning for at forlænge lidelse.

Matt 12,9-3 Luk 13,10-17 Joh 5,1-17

Hvilke andre aktiviteter foretog Jesus på sabbatten på trods af den strid, det skabte?

Ingen steder i alle de sabbatsstridigheder, som omtales i evangelierne, rejses der spørgsmål med hensyn til sabbattens gyldighed.

Spørgsmålet var, hvordan den syvende dag skulle holdes, ikke om den var afskaffet eller erstattet af noget andet.

Jesu eksempel viser ikke alene, at sabbatten fortsat skal overholdes, men også hvordan den skal holdes. Og det fremgår tydeligt af hans eksempel, at arbejde udført på sabbatten for at mindske menneskers lidelser ikke overtræder sabbatsbuddet. Tværtimod viser hans eksempel, at det at gøre godt imod andre netop er, hvordan sabbatten bør holdes.

Til at tænke over

På hvilke måder kan din sabbatshelligholdelse bedre genspejle de principper, vi ser i Jesu eksempel?

113

ONSDAG

13. MARTS 2013

Sabbatten og de sidste dage 2 Pet 3,3-7

Sammenlign beskrivelsen af spotterne i de sidste dage med vores nuværende verdenssituation. Hvad benægter spotterne og hvorfor?

Spotterne hævder, at naturen har fortsat på samme måde uden afbrydelse, en påstand, som omtales blandt videnskabsmænd som uniformitarianisme. Dette svarer til en benægtelse af, at mirakler kan ske. Denne påstand bruges dernæst til at benægte, at Jesus vil komme igen, som han har lovet.

Men læg mærke til, hvordan Peter kæder benægtelsen af Jesus genkomst sammen med forkastelsen af skabelsesberetningen (og syndfloden). Benægtelse af det ene fører til benægtelse af det andet!

Åb 14,6-7

Hvilket budskab vil blive forkyndt med himmelsk kraft midt blandt spotternes tvivl og kritik?

Spotterne tager fejl. Dommen kommer, og vi opfordres til at tilbede ”ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder“ og alt andet. Dette er skabelsessprog. Teksten hentyder til 2 Mos 20,11 og viser betydningen af skabelsen og sabbatten i de sidste dage. På samme måde, som sabbatten er et symbol på skabelsen og frelsen, vil fornægtelsen af skabelsesberetningen føre til fornægtelsen af den syvende dag som sabbat og til oprettelsen af en menneskeskabt erstatning. Resultatet er, som beskrevet i Åb 14,8-10, åndelig utugt og adskillelse fra Gud. Gud kalder folk til at tilbede ham som skaber, og intet andet i Bibelen peger så tydeligt på ham som skaber som den syvende dags sabbat. Det er derfor ikke så mærkeligt, at sabbatten, det oprindelige tegn på Gud som skaber, bliver så afgørende i de sidste dage.

Til at tænke over

114

Overvej, hvordan en fornægtelse af en bogstavelig seks dages skabelsesuge vil formindske betydningen af den syvende dags sabbat? Og hvis vores forståelse af den syvende dags sabbat er svækket, hvorfor skulle vi holde fast ved den, når der kommer forfølgelser?

TORSDAG

14. MARTS 2013

En salme på sabbatsdagen Salme 92

Hvad siger denne salme i det mindste delvist om, hvordan vores oplevelse af sabbatshelligholdelse bør være? Hvorfor bør vi udtrykke den form for glæde, som kommer til udtryk i denne salme, når vi tænker på Herren?

Salmisten kendte tydeligvis Herren. Han vidste, hvordan Herren var, vidste, hvad Herren havde gjort og vidste, hvad Herren en dag ville gøre. Det er på baggrund af denne viden, at han udtrykker sin store glæde.

Læg også mærke til de rige temaer, som kommer til udtryk i denne ”sang på sabbatsdagen“.

Først er der lovprisning og tak til Gud for hans godhed og trofasthed. Desuden ville enhver ”sang på sabbatsdagen“ anerkende Gud som skaber, noget vi også møder her.

Læg også mærke til domstemaet. I Bibelen er Guds dom ikke kun en dom imod de onde, men også en dom til fordel for de retfærdige (se Dan 7,20-28). Disse to sider ved dommen kommer også til udtryk i denne salme. Selv om vi ikke ser disse løfter opfyldt her og nu, ejer vi løftet om, at denne dom til sidst vil finde sted, når Gud gør alting nyt (Åb 21,5).

Hvis vi ikke får andet ud af denne salme, bør den vise os, at sabbatten, hvor hellig den end er, er en tid, hvor vi skal glæde os i Herren, fryde os over ham og alt det, han har gjort for os og har lovet at gøre for os. Hele salmens grundtone er lovprisning, glæde og lykke, ikke på grund af noget, salmisten har gjort, men udelukkende på grund af alt det, Herren har gjort og har lovet at gøre.

Tænk hvilken gave! En syvendedel af vores liv er hver uge sat til side til hvile og muligheden for at glæde os over det, Gud gør for os, uden at vi behøver at være optaget af hverdagens travlhed og stress.

Til at tænke over

Hvordan kan du lære at glæde dig over sabbatten, som salmisten gør det i denne salme? Hvis du ikke oplever sabbatten på denne måde, hvad kan grunden være?

115

FREDAG

15. MARTS 2013

Til videre studium ”Gud skabte mennesket i sit billede. Her er intet mysterium. Der er ingen grund til at antage, at mennesket har gennemgået en gradvis udvikling fra de laveste former for dyre- eller planteliv. En sådan lære sænker Skaberens ophøjede værk ned på samme plan som menneskets snæversynede jordiske begreber. Menneskene er så ivrige efter at benægte Guds overherredømme i universet, at de nedværdiger mennesket og berøver det dets værdige oprindelse. Da han, der havde anbragt stjerneverdenerne i det høje og med største kunstfærdighed farvet markens blomster og fyldt himmel og jord med sin magts undere, som kronen på sit værk skulle skabe et væsen til at være hersker over den smukke jord, undlod han ikke at skabe et væsen, der var den hånd værdig, som havde givet det liv. Menneskehedens stamtavle, som findes i den inspirerede bibel, går tilbage til den store Skaber og ikke til en udviklingsrække af små spirer, bløddyr og firbenede dyr.“ (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 45).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvorfor er forbindelsen mellem skabelsen og sabbatten af så stor betydning i disse sidste tider? Hvordan kommer denne sandhed til udtryk i Åb 14,6-7? Kig igen på onsdagsafsnittets spørgsmål til eftertanke, når I drøfter disse spørgsmål.

2. Næsten samtidigt med, at Charles Darwin begyndte at fremsætte sin teori om udvikling, oprejste Gud en kirke, som har den syvende dags sabbat som et af sine særlige trospunkter.

Han kaldte denne kirke til at forkynde de tre englebudskaber fra Åbenbaringen 14, som specielt kalder os til at tilbede ham, som skabte himlen og jorden. Hvad kunne være mere tragisk eller en større afvigelse fra troen, end at de, som bekender sig til at tilhøre denne kirke, argumenterer til fordel for udviklingsteorien?

3. I de seneste år har videnskaben åbenbaret, at liv er meget mere indviklet, end vi er i stand til at fatte. Charles Darwin havde ingen ide om, hvor indviklet bare en såkaldt ”enkel“ celle i virkeligheden er.

Prøv at se ironien: mange videnskabsmænd tror, at liv opstod alene ved en tilfældighed. Men jo mere indviklet, videnskaben opdager, at liv er, jo mindre sandsynligt bliver denne opfattelse.

Det vil sige, at jo mere videnskaben åbenbarer om, hvor indviklet liv er, jo mindre sandsynlig bliver videnskabens store teori om, hvordan liv ifølge ateistisk udvikling opstod.

116

DIALOG

TIL SABBATTEN | 16. MARTS 2013

Aktiviteter og dialog Forstå det bedre

Frihed for Abrahams datter – på sabbatsdagen! Lukas genfortæller adskillige sabbatsberetninger, der kun genfindes i hans evangelium (se kap. 13,10-14,24). Den første af disse fortæller om en krumbøjet kvinde, som Jesus helbreder i en synagoge. Som svar på synagogeforstanderens protest mod, at Jesus udfører denne handling på en sabbat, understreger Jesus, at det netop er en sådan handling, der passer sig for en sabbat: at frigive en ”Abrahams datter“. Brugen af dette udtryk var enestående for Jesus: han accepterede mennesker i Guds rige, som andre havde stødt fra sig.

Sabbatten – den syvende dag! Bibelens hviledag er ”den syvende dag,“ og den varer fra solnedgang til solnedgang. Vores kalenderdage er navngivet efter hedenske guder eller/og planeterne. Vi holder ikke søndag, vi holder ikke lørdag, og vi holder ikke fredag.

Vores hviledag strækker sig rent faktisk over to kalenderdage. Bibelen kalder den for den syvende dag, fordi rækkefølgen, ikke navngivningen, er afgørende.

Guds Ord

• Læs sabbatsbudet igennem i 2 Mosebog 20,8-11 og drøft følgende spørgsmål: - Hvorfor tror du, at Gud også befalede, at slaver, husdyr og fremmede, som jo ikke nødvendigvis bekendte sig til at tro på Gud, også skulle have fri om sabbatten?

• Hvordan kan vi bedre overføre disse principper til vor tids situation?

• Hvilke eksempler kan du finde i Skriften, hvor sabbatten er et symbol på den frihed, Gud giver?

- Hvorfor har sabbatten denne betydning, både åndeligt og socialt?

Mødet med dagligdagen

• Find på www.youtube.com Oprah Winfrey’s interview med DeVon Franklin, en syvendags adventistinstruktør fra Hollywood, hvori han vidner om sabbattens betydning i sit liv. Afspil evt. klippet for din sabbatsskoleklasse.

Personligt kristenliv

• I Luk 14,15 udbryder en gæst ved en sabbatsmiddag, hvor Jesus er til stede: ”Salig er den, der sidder til bords i Guds rige!“ - Hvad kan du og jeg gøre, for at børn og unge og andre gæster kommer til at opleve den samme glæde ved sabbatten?

117

DIALOG

TIL SABBATTEN | 16. MARTS 2013

Ord og udtryk

Uniformitarianisme: Udtrykket anvendes for at betegne den tankegang, at alt foregår i samme tempo og under samme forhold, som det altid har gjort. I videnskaben er denne idé identisk med en afvisning ikke bare af guddommelig indgriben, men også af større katastrofer, som kan have forvandlet vilkårene for livet drastisk.

Historisk og filosofisk hænger denne tankegang sammen med det mekanisk rationalistiske livssyn, der var fremherskende i Europa i det 18de århundrede.

Til at tænke over

Fejringen af sabbatten fra solnedgang til solnedgang har en speciel effekt. I stedet for at vågne op til den nye dag, bliver vi bedt om at forberede og være bevidst om dagens komme. Derved opfordrer Gud os til at gøre dagen netop til fest, ikke bare at holde den, men at fejre den.

Der var bl.a. tre større grunde til, at sabbatsdagen langsomt forsvandt i den kristne kirke. Vægten på solens dag, søndagen, var én årsag, antisemitisme en anden (i hadet mod jøderne var der mange, der mente, at de måtte tage afstand fra alt, der kunne opfattes som jødisk). Men en tredje årsag var, at en del kristne begyndte, i modsætning til jøderne, at gøre sabbatsdagen til en fastedag. Den blev trist, og helligholdelsen blev i stigende grad legalistisk.

NOTER

118

MISSIONSBERETNING 16. MARTS 2013

DEN SKJULTE LANDSBY Joel Toa havde i mere end en time kæmpet sig igennem den tætte jungle for at finde et hjem, som han havde fået at vide skulle ligge i den tætte underskov på bjergsiden.

Joe havde været med til at arrangere en række evangeliske møder lige uden for Vanuatus hovedstad. Han fulgte nu op med bibelstudier for mødedeltagerne.

Han havde hørt om en familie, som tilbad Gud alene i en meget lille landsby i junglen.

Joel fandt til sidst en lille klynge hytter ved en grusvej, som ikke fandtes på noget kort. Han inviterede familien til at studere Bibelen; men det gik hurtigt op for Joel, at ægteparret hverken kunne læse eller skrive.

Joel fandt derfor et andet ægtepar, som var villige til at komme for at lære dem at læse. De blev hurtigt klar over, at mange andre i landsbyen heller ikke kunne læse eller skrive. Området havde ingen statsskole, og Joel blev overbevist om, at de skulle starte en skole der. Et par dage senere kom en mand hen til Joel og sagde, at han var villig til at give et stykke jord, hvis Joel ville bygge en skole.

Joel bad landsbyens beboere om at hugge træer og samle materiale til at bygge en skolebygning. Han fik mange frivillige til at hjælpe til. Efter et par måneder var skolebygningen færdig og en frivillig lærer ankom for at lære 56 børn og voksne at læse og skrive.

Skolen bliver ved med at vokse og har i dag 180 elever. Blandt de nye elever er Mary. Hun ville gerne i skole; men hendes tante, som hun boede hos, var ikke sik-

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

ker på, at det var en god ide. En dag sneg Mary sig ud af huset og fulgte med de andre børn hen i skolen. Hun blev stående uden for og lyttede til deres sange om Jesus. En af lærerne vinkede hende nærmere og spurgte, om hun havde lyst til at gå i skole. Mary nikkede. Netop da kom en Marys tante gående.”Må Mary få lov til at begynde i vores skole?“ spurgte læreren. Efter et kort øjeblik gav hun sit samtykke. I dag er Mary elev ved adventistskolen i landsbyen og lærer at læse og skrive og tilbede Jesus.

Maranatha Internatonal har opført en enkel kirke på skolens ejendom. Her mødes den lille menighed, som i løbet af fire år er vokset fra 4 til 34 medlemmer.

Kirken kan rumme 100 mennesker og er fyldt hver sabbat.

Takket være trofaste lægarbejdere og missionsgaver vil livet i landsbyen Mamau altid være forandret.

MISSION I DET SYDLIGE STILLEHAV • Mange af børnene i vores skoler har forældre, som ikke kan læse. De ønsker, at deres børn skal undervises, så de kan få et bedre liv, end de selv har haft.

• Ved at give disse børn en bibel kan vi lære ikke kun dem, men også deres forældre, om Guds kærlighed.

• Dette kvartals 13. sabbatsoffers børneprojekt indkøber 15.000 bibler, som skal gives til børn, hvis familie ingen bibel har.

119

12

TIL SABBATTEN | 23. MARTS 2013

Skabelsen og evangeliet

Ugens vers

”For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.“ (1 Kor 15,22).

Introduktion

I den bibelske beretning blev Adam og Eva skabt i Guds billede uden moralske fejl. Men de havde en fri vilje, en forudsætning for at kunne elske. Da Adam og Eva gjorde oprør imod Gud, kom de under Satans magt (se Hebr 2,14), og deres handling bragte også hele verden under fjendens magt. Men Jesus kom for at tilintetgøre djævelens gerninger (1 Joh 3,8) og befri os fra hans magt. Dette gjorde han ved at dø i vores sted og tilbyde os liv. På korset blev Jesus gjort til synd for os (2 Kor 5,21) og erfarede den adskillelse fra Faderen, som synden forårsager. Ved sin død genoprettede Jesus det forhold mellem Gud og mennesker, som var blevet brudt ved Adams og Evas synd.

Alle disse punkter er logisk forbundet med skabelsesberetningen.

Og skabelsen er atter en del af billedet, når Gud benytter sin skabermagt til at skabe et nyt hjerte i sine børn (2 Kor 5,17), forny Guds billede i os og genoprette vores forhold til ham.

Ugens tekster

120

· 1 Mos 3,21 · Sl 104,29-30 · Joh 1,4; · Rom 5,6-11 · Gal 3,13 · Matt 27,46

SØNDAG

17. MARTS 2013

Nåde i Edens have Som vi alle ved, faldt de første mennesker i synd. De var fuldkomne skabninger, som var skabt i Guds billede, og deres fald resulterede i død. De var blevet advaret, og de forstod, hvad der var blevet sagt.

Eva gentog til og med over for slangen, hvad Gud havde sagt. Og alligevel syndede de. Nogle gange bliver vi ligesom Eva ledt til at synde på grund af bedrag; andre gange synder vi ligesom Adam med vilje. Men vi er syndere uanset, skyldige i at overtræde Guds lov.

1 Mos 3,9-15

Hvad var Guds reaktion på Adams og Evas synd?

Gud afholdt en retssag, til og med en ”undersøgende dom“. Hans hensigt var ikke at finde ud af de forskellige kendsgerninger. Dem kendte han allerede. Hensigten var i stedet at give Adam og Eva muligheden for at påtage sig ansvaret for det, de havde gjort. Dette er det første skridt på vejen til omvendelse og genoprettelse. Gud spurgte dem, hvad der var sket, og de bekendte, dog noget tøvende. På trods af, at de var skyldige, og selv om deres synd havde øjeblikkelige konsekvenser, blev det første løfte om evangeliet givet til dem i Edens have.

1 Mos 3,21

Hvilken yderligere nådehandling blev åbenbaret?

Døden kom på den mest uventede måde. I stedet for Adams og Evas øjeblikkelige død, døde et eller flere dyr. Forestil dig Adams følelser, da han så dyret dø, måske som et offer i hans sted. Dette var første gang, Adam havde set død, og det må have bragt ham utrolig stor mental smerte. Dernæst blev dyret flået, og en klædning blev dannet af skindet. Adam blev iført dette skind for at dække hans nøgenhed. Hver gang han så det eller følte det, blev han givetvis mindet om, hvad han havde gjort, og hvad han havde mistet. Men allervigtigst var det en påmindelse om Guds nåde.

Til at tænke over

Det er indlysende, at kristne bør sætte pris på Guds nåde, og der findes næppe nogen bedre måde at vise vores taknemmelighed på end ved at vise nåde mod andre. Hvem kan du i dag vise ufortjent nåde?

121

MANDAG

18. MARTS 2013

Synd og død I 1 Mos 3,18 får Adam at vide, at når han dør, vil han vende tilbage til jorden, som han var dannet af. Det samme sker med os. Bemærk, at vi ikke vender tilbage til at være aber; for vi blev ikke dannet fra aberne. Vi blev skabt af jord, og når vi dør, vender vi tilbage til jorden.

1 Mos 2,7 Sl 104,29-30 Joh 1,4 ApG 17,24-25

Hvad er den afgørende betydning for os i disse tekster? Hvordan bør denne sandhed påvirke den måde, vi lever på?

Livet er et fantastisk fænomen. Vi kender alle til liv; men der er stadigvæk noget hemmelighedsfuldt over det. Vi kan dissekere en levende organisme; men vi finder ikke andet end forskellige atomer og molekyler. Vi kan samle molekylerne i en beholder og opvarme dem eller sende en elektrisk impuls igennem dem eller forsøge en række andre eksperimenter; men vi får ikke liv tilbage i molekylerne.

Der er ikke i et levende legeme eller celle en simpel enhed, som kan kaldes liv. Livet er en egenskab, som gennemsyrer hele den levende organisme, ikke en enhed, som kan adskilles fra de enkelte celler.

På den anden side ved vi ret meget om, hvordan vi kan forårsage død. Vi har opfundet mange måder til at dræbe levende skabninger på. Nogle af disse metoder åbenbarer vores syndige hjerters brutalitet og ondskab i mange detaljer. Vi kan skabe død, men at skabe liv ligger uden for vores rækkevidde. Kun Gud kan skabe levende organismer. Videnskabsmænd har forsøgt at skabe liv. De mener, at hvis de var i stand til det, behøvede de ikke længere at tro på Gud. Men indtil nu er alle deres forsøg mislykkedes.

Es 59,2

Hvordan påvirker synd vores forhold til Livgiveren?

Hvis liv kun kommer fra Gud, vil adskillelse fra Gud afskære os fra livets kilde. Det endelige resultat af adskillelse fra Gud, er død. Selv om vi som Metusalem levede i 969 år, vil historien ende med: ”og han døde.“ Det er syndens natur at skabe adskillelse fra liv, og resultatet er død.

122

TIRSDAG

19. MARTS 2013

Mens vi endnu var syndere Over alt i Bibelen er Guds reaktion på menneskenes synd at frelse, motiveret af sand, uselvisk kærlighed. Han ville have været i sin fulde ret til at overgive Adam og Eva til Satans ødelæggende magt.

De havde trods alt selv truffet valget. Men Gud vidste, at Adam og Eva ikke fuldt ud forstod konsekvenserne af det, de havde gjort. På trods af deres synd bestemte Gud sig derfor til at give dem en ny chance. Evangeliet giver syndere muligheden for at lære Gud bedre at kende og vælge ham på ny.

Rom 5,6-11

Hvordan kan disse vers hjælpe os til bedre at forstå, hvad Guds nåde går ud på?

Når nogen har handlet forkert over for os, vil vi helst have en undskyldning, før vi igen accepterer vedkommende i et godt forhold til os. Og en undskyldning er selvfølgelig passende i en sådan situation. En fuldstændig genoprettelse af et ødelagt forhold indbefatter et udtryk for anger og erkendelse af skyld for det forkerte. Men Gud ventede ikke på, at vi skulle bede om tilgivelse; han tog selv initiativet. Mens vi endnu var syndere, gav han sig selv i døden for vores skyld. Dette viser, hvor fantastisk guddommelig kærlighed er.

Hvordan er vores handlemåde i sammenligning med Guds? Hvor ofte er vi ikke blevet fornærmede og vrede og søger hævn i stedet for genoprettelse? Vi bør være evigt taknemmelige for, at Gud ikke behandler os på den måde.

Guds måde at behandle syndere på viser, hvordan ægte kærlighed er. Det er ikke kun en følelse, men en principiel handlemåde, hvor enhver anstrengelse gøres for at forlige synderen med den, synden er begået imod, og genoprette det personlige forhold. Guds handlemåde over for Adam og Eva er en demonstration af hans holdning over for vores synd.

Til at tænke over

”Hvad der skete på Golgata, taler til vores dybeste følelser. Du er undskyldt, hvis du udviser stor entusiasme, når der tales om korset. Vores tanker og forestillingsevner kan aldrig til fulde forstå, at Kristus, som var så ophøjet, så uskyldig, skulle lide en så smertefuld død og bære vægten af verdens synd. Vi kan ikke fatte længden, bredden, højden eller dybden af en så underfuld kærlighed.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 213). Måske er vi ikke i stand til at fatte denne kærlighed; men hvorfor er det vigtigt, at vi forsøger?

123

ONSDAG

20. MARTS 2013

En forbandelse for vores skyld ”Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: ‘Forbandet er enhver, der hænger på et træ.’“ (Gal 3,13).

Tænk over betydningen af denne fantastiske tekst, idet du samtidigt husker Jesu guddommelighed. Hvad fortæller dette os om, hvad Gud var villig til at gøre for at frelse os? Og hvad siger det ydermere om, hvor tragisk det er for enhver, som vælger ikke at tage imod den udvej, som Kristus har tilvejebragt for os?

Ved at påtage sig vores skyld og dø adskilt fra Gud, opfyldte Jesus det løfte, som oprindeligt blev givet i Edens have om, at kvindens afkom skulle knuse slangens hoved. Hans offer gjorde genoprettelsen mellem Gud og den menneskelige familie mulig og vil til sidst resultere i syndens endelige udryddelse fra universet (Hebr 2,14; Åb 20,14).

Matt 27,46

Husk teksten fra Gal 3,13 mens du læser. Hvad åbenbarer Jesu ord om, hvad han gennemgik på korset?

På korset påtog Jesus sig syndens forbandelse på vores vegne. Dette medførte en ændring i hans forhold til Faderen. Når offerlammet blev lagt på alteret, blev det en stedfortræder for synderens død.

På samme måde var det med Kristus, da han døde på korset. Hans status over for Faderen blev ændret. Udelukket fra Faderens nærhed oplevede han den forbandelse, som vores synd havde forårsaget.

Jesus, som fra evighed havde været et med Faderen, oplevede med andre ord at blive adskilt fra Faderen i det, Ellen White beskrev som ”en adskillelse af de guddommelige magter.“ (Ellen White, Manuskript 93, 1899). Hvor vanskeligt det end er at forstå nøjagtigt, hvad der skete, kan vi vide nok til at indse, at en ufattelig pris blev betalt for at frelse os.

124

TORSDAG

21. MARTS 2013

En ny skabning Evangeliets store nyhed har sit centrum i Jesu stedfortrædende død for os. Han tog vores synd på sig og bar selv den straf, som med rette skulle have været vores. Og som vi har set, er hele ideen om Kristus som vores stedfortræder, der døde for verdens synd, uløseligt knyttet til skabelsesberetningen. Kristus kom for at ødelægge døden, som er et fremmedelement i Guds skaberværk. Hvis udviklingsteorien havde været Guds valgte metode til at skabe menneskene, ville det betyde, at døden ikke var en afvigelse og en fjende, men i stedet var en del af Guds oprindelige plan for menneskeheden. Døden ville være en vigtig del af den måde, Gud havde skabt os på. Det er derfor ikke så underligt, at de kristne må afvise teistisk udviklingslære som en mulig fortolkning af skabelsesberetningen.

Skabelsesberetningen i 1 Mosebog hjælper os ikke alene til at forstå betydningen af Jesu død i vores sted, men også til at forstå et andet aspekt af frelsesplanen, nemlig Guds skabende kraft til her og nu at give os del i sin hellighed.

Sl 51,12 Ez 36,26-27 Kol 3,10 2 Kor 5,17

Hvilke løfter gives i disse vers, som er forbundet med ideen om Gud som skaber, som vi finder den i 1 Mosebog 1 og 2?

Kun Gud kan skabe et nyt hjerte. Vi kan ikke selv gøre det, men er afhængige af den samme skaber, som dannede verden og skabte vores første forældre. David indså dette behov og bad Gud om at løse problemet gennem en skabelseshandling.

Faktisk er det menneske, som er ”i Kristus“, en ny skabning. Den gamle måde at tænke på må fjernes og erstattes med et nyt sind, som er skabt til gode gerninger i overensstemmelse med Guds vilje.

Denne form for skabelse sker kun ved en overnaturlig proces og ved Helligåndens kraft. Guds skabermagt, som den kom til udtryk i den oprindelige skabelse, giver os tillid til, at hans skabermagt også kan forandre vores liv og føre os tilbage til et genoprettet forhold til ham.

Til at tænke over

På hvilke måder har du erfaret, hvad det vil sige at være en ny skabning i Kristus? Hvad betyder dette i din praktiske hverdag?

Hvad er det, der forandres i en persons liv, når det gennemgår denne erfaring?

125

FREDAG

22. MARTS 2013

Til videre studium ”‘De skjulte ting hører Herren vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til’ (5 Mos 29,29). Gud har aldrig åbenbaret for menneskene, hvordan det egentlig gik til, da han udførte skaberværket. Menneskers videnskab kan ikke udforske den Højestes hemmeligheder. Hans skaberkraft er lige så ufattelig som hans eksistens.“ (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 113). ”I dette tætte mørke skjulte Gud sin tilstedeværelse. Han gør mørket til sit telt og skjuler sin herlighed for menneskers øjne. Gud og hans hellige engle var ved siden af korset. Faderen var hos sin Søn.

Dog åbenbarede han ikke sin nærværelse. Hvis hans herlighed havde strålet ud gennem skyen, ville enhver menneskelig tilskuer være gået til grunde. Og i denne forfærdelige time skulle Kristus ikke trøstes ved Faderens nærværelse. Han trådte vinpersen alene, og der var ingen af folket hos ham.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 753-754).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilken forbindelse er der mellem evangeliet og skabelsesberetningen? Hvilke specifikke dele af 1 Mos 1-3 er af grundlæggende betydning for evangeliet? Hvordan er beretningen om Jesus baseret på en historisk bekræftelse af 1 Mosebog? Hvordan ville du fortælle beretningen om Jesus, hvis ikke der var en Adam og Eva? 2. Bibelen fastholder, at skabelsen blev fuldført gennem overnaturlige processer, som ikke er tilgængelige for videnskaben, men som vi kun kender til på grund af speciel åbenbaring. Det er derfor ingen overraskelse, at der er et anspændt forhold mellem Bibelen og videnskaben. Hvorfor er det derfor en fejl at forvente, at videnskaben skal kunne forklare hele Guds skabergerning?

3. Hvilke forbindelser er der ifølge Åb 14,6-7 mellem evangeliet, skabelsen og dommen?

4. Kritikere af kristendommen argumenterer ofte med den påstand, at Jesus på forhånd vidste, at selv om han skulle dø, ville han opstå igen. De spørger derfor, hvad der var så specielt ved hans død, når han vidste, at det kun var midlertidigt. Hvordan hjælper Matt 27,4 og citatet fra The Desire of Ages ovenfor dig til at besvare disse angreb?

126

DIALOG

TIL SABBATTEN | 23. MARTS 2013

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

1. I 2 Kor 5,17 udtaler Paulus, at hvis ”nogen er i Kristus, er han en ny skabning.“ Hvad betyder dette udtryk? På hvilken måde er en kristen en ny skabning? På hvilken måde er han eller hun stadig som før? Læs også verset i sin sammenhæng fra vers 1421. Hvordan kaster denne sammenhæng lys over betydningen?

2. I Adventistkirkens historie har vi måttet tage afstand fra, hvad der blev kaldt ”helligt kød“, tanken om, at omvendelse og helliggørelse medførte en forandring af vores fysiske natur, af vores molekyler. Hvad forandres i kristenlivet, og hvad forbliver det samme?

3. Lektien omtaler, at ”Adam og Eva ikke fuldt ud forstod konsekvenserne af det, de havde gjort“. Tænk over forholdet mellem synd og viden. Kan synden besejres, blot ved at jeg får den rette information? Hvad er nødvendigt?

4. Hvilken betydning har din opfattelse af skabelse eller udvikling for din tro på frelse?

5. Hvordan ser vi Guds karakter åbenbaret i den måde, hvorpå han behandler Adams og Evas synd i Edens have?

6. Hvorfor indstiftede Gud et blodsoffer for synd? Er Gud blodtørstig? Begrund dit svar?

Personligt kristenliv

1. Som kristen er du kaldet til at tilgive dem, som sårer eller synder imod dig. Hvad betyder forholdet mellem retfærdighed og tilgivelse for dig?

2. Hvordan bliver din taknemmelighed over frelsen forstærket, når du opdager mere om, hvad Gud har gjort for at frelse dig?

3. På hvilke måder kan du give udtryk for din taknemmelighed til Gud for hans frelsende nåde?

4. Hvordan kan Guds handlemåde over for Adam og Eva i 1 Mos 3,7-15 lære os, hvordan vi bør behandle dem, som har syndet?

127

DIALOG

TIL SABBATTEN | 23. MARTS 2013

Til at tænke over

Vores tro på skabelse er altafgørende for vores tro på frelse. Fordi Gud skabte med design og formål, er der idealer, som kan overtrædes. Frie, moralske skabninger er i stand til at vælge at afvise Guds idealer og gøre oprør imod hans overherredømme og vilje. Selve skabelsesordenen forudsætter derfor en grundlæggende opfattelse af, hvad synd er. Synd har at gøre med at vælge at gøre oprør imod Gud og afvise hans design.

På den anden side ville det betyde, at hvis Gud ”skabte“ verden gennem udviklingsteoriens tilfældige og formålsløse processer, ville der ikke være nogen objektive idealer, som udøvelsen af en fri vilje kunne overtræde. Og hvordan kunne der være et syndsbegreb, hvis der ikke var gudgivne idealer, som kunne overtrædes? Godt og ondt kunne kun opfattes i relation til det enkelte individ. Godt og ondt ville kun afgøres ud fra en subjektiv selv-interesse. I en verden opstået gennem udvikling kan der derfor ikke være nogen meningsfuld forståelse af begrebet synd. Og hvis vi ikke kan have en opfattelse af synd, har vi heller ikke brug for en frelser. Der ville ikke være brug for en selvudtømmende, selvopofrende Gud; for der ville ikke have været noget tab af idealer, som krævede en frelsende genoprettelse. Skabelse er derfor altafgørende for vores forståelse af frelse.

NOTER

128

MISSIONSBERETNING 23. MARTS 2013

DJÆVELENS LØGNE Øen Tanna tilhører nationen Vanuatu. Den er kendt for sin aktive vulkan og en religiøs kult, som går under navnet John Frum.

Tilhængere af denne kult tror, at John Frum for mange år siden viste sig for øens ledere under en traditionel ceremoni. John Frum var tilsyneladende en amerikansk sømand, som fortalte, at han var kommet for at redde dem fra missionærerne og kolonimagten. Han befalede dem at holde op med at følge den hvide mands levevis, smide deres penge og tøj væk, tage deres børn ud af skolen og vende tilbage til deres traditionelle levemåde. Dette indbefatter at drikke kava, en narkotisk drik, samt tilbedelsen af de magiske sten, deres forfædre havde givet dem. Kultens leder hævder, at John Frum bor i deres hellige vulkan Yasur, som betyder ’gud’, og taler med lederne om natten under deres hemmelige ceremonier.

John N. var medlem af denne kult.

Han tog sine børn ud af skolen og blev kultens talsmand. Men han indså, at det ikke var godt for børnene ikke at gå i skole, så han sendte dem bort, men fortsatte som kultens talerør.

Men de andre opdagede, at han havde sendt sine børn i skole, og stævnede ham for landsbyretten. Lederne truede med at tæve ham. Kultmedlemmerne boede i et kollektiv og delte alt, så det ville være vanskeligt og farligt at forblive hos dem.

John N. foreslog, at han skulle forlade kulten og flytte væk med sin familie.

Dette blev godtaget.

Nogle adventister inviterede John N. og hans familie til at komme med i kirke.

Børnene syntes godt om det og kom re-

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

gelmæssigt. John begyndte at deltage i en række møder, som pastor Max Senembe holdt. Her lærte han Bibelens grundlæggende sandheder at kende. Max studerede Bibelen med John og hans familie. Efter to år tilsluttede John og hans familie sig adventistkirken. Andre kultledere har også forladt deres tidligere tro og modtaget Jesus som den eneste sande Gud. Pastor Max har gjort kulten til sin missionsmark. Han taler til medlemmer om Jesus. ”John Frum er død,“ fortæller han. ”Han kommer ikke igen. Men Jesus lever.

Han elsker jer, og han kommer igen – ikke med et skib fuldt af forskellige varer, men for at hente sine disciple til himlen.“ Mange af kultmedlemmerne indser, at de har brugt deres liv på at tilbede en dæmon. De lytter til Guds ord og forlader kulten. Men andre fastholder deres tro og traditioner.

Adventistkirken har renoveret sine to klinikker på Tanna. Adventistsygeplejersker tager sig af folkets sundhed og fortæller samtidigt om Guds kærlighed. Folk begynder at forstå, at adventisterne har omsorg for dem.

En del af dette kvartals 13. sabbats gave vil være med til at bygge flere klinikker i områder i det sydlige Stillehav.

MISSION PÅ VANUATU • De falske læresætninger i John Frumkulten forvrænger de parallelle sandheder fra Bibelen.

• Klinikker bemandet med adventistsygeplejersker og MP3 afspillere, som indeholder Bibelen på pidgin, vil være med til at udbrede Guds sandhed til dem, som har brug for at høre den.

129

13

TIL SABBATTEN | 30. MARTS 2013

Skabelse, på ny

Ugens vers

”Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.“ (2 Pet 3,13).

Introduktion

I 2 Pet 3,10-13 beskriver Peter, hvad der vil ske med himlen og jorden. De vil begge blive ødelagt sammen med alt det, de indeholder.

Men det er slet ikke enden på historien; for der vil i stedet blive skabt nye himle og en ny jord.

Læg mærke til forskellen på de to eksistenser. Synden hersker i den gamle; men i den nye bor retfærdighed. Døden hersker i den gamle, livet i den nye. Forskellen kunne ikke være større eller mere absolut.

Det fremgår også af disse løfter, at Guds rolle som skaber ikke ophørte med jordens første skabelse. Den ender heller ikke med det arbejde, han udfører i os for at gøre os til nye skabninger i Kristus.

Nej, den bliver ved. Den samme Herre, som ved sit ords overnaturlige kraft en gang skabte verden, vil genskabe den ved sin overnaturlige kraft.

Uden denne sidste skabelseshandling vil alle de tidligere egentlig ikke have nogen betydning. De nye himle og den nye jord er kulminationen af alle hans løfter til os.

Ugens tekster

130

· Åb 21,1-5 · 1 Mos 3,19 · 1 Kor 45,52-58 · 1 Mos 6,11-13 · Es 11,6-9 · Joh 14,1-4

SØNDAG

24. MARTS 2013

En ny begyndelse Et synspunkt har Bibelen og videnskaben fælles, nemlig troen på, at vores jord, som vi kender den nu, ikke vil vare evigt. I det mindste for visse grene af videnskaben vil de samme kolde og upersonlige tilfældighedens kræfter, som forårsagede jordens og alt dens livs eksistens, til sidst ødelægge den. Bibelen lærer også, at jorden ikke vil vare evigt, men vil blive ødelagt. I videnskabens version er det enden på alt; men i Bibelens version er det derimod begyndelsen på noget helt nyt og vidunderligt. Åb 21,1-5

Hvilket billede af fremtiden beskrives her? Hvilke fantastiske løfter gives? Hvorfor er dette noget, som kun Gud kan gøre for os?

Der er ingen tvivl om, at et af de allerbedste løfter om vores nye tilværelse er, at død og lidelse for evigt vil være udryddet. Det er tydeligt, at Gud ikke betragter disse erfaringer som positive. De var ikke en del af skabelsen, hvor Gud betragtede det, han havde skabt og ”så, hvor godt det var“ (1 Mos 1,31). De er fremmedlegemer; de var ikke planlagt som en del af den oprindelige skabelse, og de vil heller ikke være en del af den nye skabelse. Jesus kom for at ødelægge disse ting, og vi behøver aldrig mere erfare dem.

Den nye skabelse er en ny begyndelse. Det forfærdelige eksperiment med synd vil være forbi. Resultatet er tydeligt: synd fører til lidelse og død; men Guds lov er livets lov.

På samme måde som Gud i begyndelsen skabte himlen og jorden, vil han skabe nye himle og en ny jord, og med dem tilbydes vi alle en ny begyndelse. Kun Gud, kun Skaberen, kan gøre dette for os. Og det tilbydes os alene gennem det, Jesus har gjort for os. Uden frelsesplanen ville vi ikke have håb om noget udover, hvad dette liv har at tilbyde os, og det er temmelig sølle.

Til at tænke over

Hvorfor er disse løfter om en ny tilværelse af så afgørende betydning for os? Hvordan ville vores tro være uden dem?

131

MANDAG

25. MARTS 2013

Fra jord til liv 1 Mos 2,7 1 Mos 3,19

Hvad var Adam dannet af, og hvad var følgerne af hans synd?

Gud skabte Adam fra jordens støv, og han blev en levende skabning. Så længe han opretholdt sin forbindelse med Gud, ville hans liv fortsætte. Da Adam syndede, blev han adskilt fra livets kilde. Og følgerne var, at han døde og vendte tilbage til jorden.

Es 26,19 Dan 12,2

Hvad vil der ske med dem, som sover i jordens støv?

Løftet om opstandelsen giver håb for den kristne. Job udtrykte dette håb med følgende ord: ”Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud.“ (Job 19,26). Døden er kun midlertidig for de trofaste. Den samme Gud, som dannede Adam af jordens muld og blæste livsånde i hans næse, har ikke glemt, hvordan han kan skabe mennesker af jordens støv. Opstandelsen vil lige så meget være en skabelseshandling, som den første skabelse af Adam var det.

1 Kor 15,52-58

Hvad lærer vi her, der er så uadskilleligt forbundet med skabelsesberetningen i 1 Mosebog?

De retfærdiges opstandelse ved Jesu genkomst vil ske på et øjeblik.

Det er en overnaturlig begivenhed, hvor Gud udfører alt, ligesom ved den oprindelige skabelse af mennesket. Dette står i skarp kontrast til teistisk udvikling. Hvis Gud ikke skal bruge millioner af års udvikling for at genskabe os, men vil gøre det i ét nu, på et øjeblik, så kunne han bestemt have skabt os uden udvikling fra begyndelsen også. Vores håb om opstandelsen er, ligesom alt andet i Bibelen, endnu et element, som afviser teistisk udvikling.

Til at tænke over

132

Hvad fortæller det os om videnskabens begrænsninger, at den har så lidt at sige om noget så afgørende og fundamentalt som opstandelse?

TIRSDAG

26. MARTS 2013

Genoprettelsen af menneskenes herredømme 1 Mos 1,28 Joh 12,31

Sammenlign de to tekster. Hvilken position havde Adam og Eva i den nyskabte verden? Hvem overtog magten og blev denne verdens hersker?

Adam havde fået ansvar for at herske over vores verden. Da han syndede, blev hans herredømme bragt i fare. Satan udøvede nu sin magt i skaberværket og forårsagede den ødelæggelse og ondskab, som vi ser alle vegne.

Men efter korset vandt Jesus jorden tilbage fra Satans herredømme.

(Se Matt 28,18; Åb 12,10; Joh 12,31.) Og selv om Satan stadigvæk får lov til at udøve sin indflydelse på jorden og forårsage ødelæggelse, kan vi fryde os i vores viden om, at hans dage er talte. Kristi sejr på korset er en garanti for det.

2 Tim 2,11-12 Åb 5,10

Hvilke sandheder kan vi udlede af disse tekster? Se også 1 Kor 6,2-3.

De, som frelses, vil få herredømme som konger og præster. Ideen om kongedømme indbefatter autoritet, og ideen om præsteskab indebærer det privilegium at kommunikere med Gud og andre skabninger, måske til og med skabninger fra andre verdener, som aldrig har kendt til synd og den elendighed, den forårsager.

Til at tænke over

”De frelste får adgang til at studere alle universets skatte. Uhæmmet af dødeligheden flyver de uden at trættes til fjerne verdener – verdener, der blev grebet af sorg ved synet af menneskenes kval, og som genlød af glade sange, hver gang en sjæl blev frelst. Med usigelig fryd får jordens børn del i den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet.“(Ellen White, The Great Controversy, s. 677). Hvad tror du det betyder, at få ”del i den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet“? Hvad vil vi kunne lære af væsener, der aldrig har syndet? Og hvad vil de kunne lære af os?

133

ONSDAG

27. MARTS 2013

Yderligere genoprettelser I den verden, vi kender, er rov en almindelig væremåde for dyrene.

Udtrykket ”fødekæde“ er en velkendt påmindelse om betydningen af rov i vores økologi, og vi har svært ved at forstille os en verden uden denne ordning. Men i begyndelsen spiste alle landdyr grønne planter (1 Mos 1,30). Ingen dyr levede af andre dyr. 1 Mos 1,30 omtaler ikke havdyrenes føde; men det samme princip har formodentlig været gældende, så Gud kunne betragte hele sit skaberværk og sige, at det var godt.

1 Mos 6,11-13; 9,2-4

Hvilke forandringer var sket i naturen, da man var nået til tiden omkring syndfloden? Hvilken yderligere forringelse skete der i forholdet mellem mennesker og dyr efter syndfloden?

Det, som var begyndt som et fredfyldt rige, var blevet fyldt af fordærv, vold og ondskab. Dette er syndens følger. Den verden, som en gang var god, var blevet så ond, at den nedkaldte sin egen undergang.

Efter syndfloden blev dyrene bange for menneskene. Dette indbefattede dyrene både på landjorden, i luften og i vandet. Dette er tydeligvis i modsætning til, hvad det havde været før. Det lader til, at menneskenes herredømme over dyrene på dette tidspunkt var formindsket.

Es 65,25; 11,6-9

På hvilken måde adskiller forholdet mellem de forskellige skabninger sig i vores nuværende verden med det, Gud har lovet om fremtiden?

Gennem skønheden i denne poesi viser Esajas os, at der ikke vil findes vold i den nye verden. Fordærvelse og vold, som karakteriserede verden lige før syndfloden og førte til dens ødelæggelse, vil ikke findes i den nye verden. Det vil blive en tilværelse med harmoni og samarbejde, et fredens rige. Vi er så vant til ondskab, rov og død, at det er svært for os at forestille os noget andet.

Til at tænke over

134

Som vi ser, står genoprettelse centralt i evangeliet. Gud er selvfølgelig den eneste, som kan foretage den endelige genoprettelse; men hvilke valg kan vi foretage, som kan være med til at fremme nødvendige genoprettelser her og nu?

TORSDAG

28. MARTS 2013

Genoprettelsen af vores forhold til Gud ”Før syndefaldet havde Adam det privilegium at kunne tale ansigt til ansigt med sin skaber.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 7).

Men efter faldet skete der mange gennemgribende forandringer i dette nære forhold.

1 Mos 3,24 2 Mos 33,20 5 Mos 24-26

Hvilken effekt havde synden på det nære forhold, der eksisterede mellem menneskene og Gud?

Synden havde ødelagt det direkte forhold mellem Gud og menneskene. Gud sendte Adam og Eva bort fra sin nærhed for at beskytte dem. Menneskene kunne ikke længere se Guds ansigt og leve.

Men Gud tog selv initiativet til at iværksætte frelsesplanen, hvorved det ødelagte forhold kunne genoprettes, selv om det kostede ham selv en frygtelig pris.

Joh 14,1-3 Åb 22,3-5

Hvilket løfte gav Jesus sine disciple, lige før han blev korsfæstet, og hvad vil blive resultatet af dette løfte?

Gud og menneskeheden vil blive genforenet, freden genoprettet, og de vil igen kunne tale ansigt til ansigt. Jorden vil være uden forbandelse, og alt det, der var tabt, vil blive genoprettet. De frelste vil modtage helt nye omgivelser, et nyt liv, et nyt herredømme, en genoprettet fred med resten af skaberværket og et nyt forhold til Gud. Den oprindelige hensigt med menneskenes skabelse vil nu blive opfyldt. Gud, menneskene og skaberværket vil være i harmoni med hinanden, en harmoni, som vil vare i al evighed.

Til at tænke over

Hvordan kan vi selv nu, før genskabelsen af himlen og jorden, lære at sætte pris på et nært forhold til Gud? Hvilke valg foretager vi, som har indflydelse på vores forhold til Gud, enten på en positiv eller negativ måde?

135

FREDAG

29. MARTS 2013

Til videre studium ”Efterhånden som evighedens år går, bringer de endnu rigere og herligere åbenbaringer af Gud og Kristus. Ligesom kundskaben er gradvist tiltagende, vil også kærligheden, ærefrygten og lykken øges. Jo mere menneskene lærer om Gud, jo større beundring får de for hans karakter. Når Jesus forklarer dem frelsens rigdomme og beretter om de store bedrifter, der blev udført i den store strid med Satan, vil de frelstes hjerter fyldes med endnu større hengivenhed for ham, og med endnu større fryd og glæde lader de guldharperne klinge, og titusind titusinder og tusind tusinder af stemmer forener sig i et vældigt lovsangskor …

Den store strid er endt. Synd og syndere er ikke mere. Hele universet er rent. Harmoni og glæde går som et pulsslag gennem hele det umådelige skaberværk. Fra ham, der skabte alt, strømmer liv og lys og glæde til universets grænseløse rige. Alle ting, fra det mindste atom til den største klode, de levende og de livløse, forkynder i deres uplettede skønhed og fuldkomne glæde, at Gud er kærlighed!“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 678).

Spørgsmål til drøftelse

1. Prøv at finde så mange tekster som muligt, især fra Johannes’ Åbenbaring, som handler om, hvordan den genoprettede jord vil blive. Drøft i klassen, hvad disse tekster siger. Hvilke sider ved den nyskabte jord appellerer mest til dig? Hvilke sider er sværest at forstå?

2. På hvilken måde hænger trospunktet om skabelse, som det åbenbares i 1 Mosebog 1 og 2 sammen med trospunktet om skabelsen af nye himle og en ny jord? Hvordan kan vi tro på en sådan nyskabelse, hvis teistisk udvikling passer?

3. Læs Rom 8,18 og 2 Kor 4,16-17. Hvad siger Paulus i disse vers, og hvordan kan vi selv finde trøst i hans ord?

4. Dvæl over evangeliets tanke om ”genoprettelse“. Hvad indebærer udtrykket? Hvad bliver genoprettet? Hvordan bliver det genoprettet? Hvilken rolle spiller vi eventuelt i hele denne proces?

5. Hvad åbenbarer løftet om nye himle og en ny jord om Guds karakter?

136

DIALOG

TIL SABBATTEN | 30. MARTS 2013

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

1. Hvilken indflydelse har løftet om en virkelig ny jord på dine nuværende valg og prioriteringer? Hvordan bør dette løfte have indflydelse på din hverdag?

2. Det siges, at hvis vi ønsker at bo i himlen, må himlen først bo i os. Hvordan kan vi lade himlen bo i os her og nu?

3. I Åbenbaringen 21,7 siger Gud, at han ”gør alting nyt“. Overvej, hvordan Guds genoprettelse af alle ting finder sted. Hvad sker i dette liv, og hvad vil indtræffe ved Jesu genkomst og derefter? a. Nævn nogle af de kollektive følger af synd, som først vil blive genoprettet i forbindelse med de sidste tider! b. Nævn nogle af de følger af personlig synd, som ikke bliver genoprettet, før Jesus kommer!

Guds ord

• Saml nogle af de mange spørgsmål til bibelteksterne om skabelsen, som du og din klasse måske har noteret i kvartalets løb. Inviter en eller flere til at forberede svar på disse spørgsmål.

Mødet med dagligdagen

• Tænk over og drøft i klassen, hvordan du lettest og bedst kan tale med ikke kristne venner om skabelsestroen!

- Hvilke områder i livet vil du fremhæve for at gøre troen på skabelsen relevant og betydningsfuld?

- Hvor gør skabelsestroen en faktisk forskel i forhold til samfundet og dets moral?

Personligt kristenliv

• Hvordan mener du, at troen på skabelsen mest tydeligt sætter sit aftryk på den måde, hvorpå du indretter dit daglige liv?

Til at tænke over

Både historisk og teologisk er skabelse og Jesu genkomst og genoprettelsestiden nøje forbundet. Hvis man tror på Jesu genkomst som en bogstavelig og synlig historisk begivenhed, er det også naturligt at tro på skabelsen som en faktisk, historisk begivenhed, der fandt sted på et bestemt tidspunkt. Og omvendt.

137

NOTER

138

TIL SABBATTEN | 30. MARTS 2013

MISSIONSBERETNING 30. MARTS 2013

AT FLYVE I GUDS HØJDER Len Barnard stod uden for det lille junglehospital på kysten af Papua Ny Guinea (PNG). Mørke pletter på bjergskråningerne angav små landsbyer, som kun kunne nås ved at gå i dagevis ad farlige stier. ”En dag skal jeg besøge disse landsbyer,“ tænkte Len. Et fly fløj hen over ham og landede på den nærliggende militærbase. ”En dag vil jeg flyve hen over disse bjergtoppe for Gud,“ tilføjede han. Len var uddannet inden for hærens hjælpekorps og elskede den lokale befolkning. Han længtes efter at hjælpe dem.

Efter anden verdenskrig ansøgte Len om at blive udsendt som missionær. Men kirken havde ingen penge, så Len og hans kone Mavis bad Gud om råd. De blev tilbudt en stilling på et statsejet hospital i Papua Ny Guinea. Det unge par ankom til det nordlige PNG, hvor der var mange spedalske, så Len tilbragte uger på hospitalet med at sætte sig ind i behandling af sygdommen. Året efter bad kirkens mission Len om at starte en spedalskhedskoloni i højlandet. Ægteparret fløj til højlandet og steg om bord i en overfyldt jeep. Mange af de lokale kom for at hjælpe med at bære deres bagage. De begav sig på vej, højere og højere op i bjergene. To timer senere ankom de til stedet for den nye spedalskhedskoloni. En stråtækt hytte var deres hjem. På trods af mange vanskeligheder blev de ved med at arbejde for den lokale befolkning. Kannibalisme florerede stadigvæk i mange af landsbyerne; men Len var ivrig efter at hjælpe dem, før sygdommen gjorde dem helt invalide. ”Hvis

DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION

vi blot have et fly,“ sagde Len til kirkens ledere. Men der skulle gå 18 år, før Len fløj det første missionsfly op i højlandet i PNG. Missionens fly har bragt arbejdere til nye områder og syge lokale indbyggere til hospitalet i løbet af timer i stedet for dage. Når nye missionsområder blev etableret, opfordrede Len altid de troende til at bygge en kirke og en landingsbane. Han fløj gennem frygtelige storme og landede på små græsbaner. Han oplevede også at styrte med sit fly og fik sit ene ben næsten skåret over af flyets propel. Len og Mavis tilbragte 25 år som missionærer i PNG og lagde grundlaget for meget af det arbejde, som stadigvæk udføres.

Len Bernard havde en drøm om at benytte fly for at nå de fjerneste egne af PNG. I dag har missionen to fly, hvoraf det ene blev købt for en del af 13. sabbats gaven for nogle år siden. Han drømte også om at bringe medicinsk hjælp til de afsidesliggende områder, og dette kvartal går en del af 13. sabbats gaven til at bygge mindst fire nye klinikker i de mest isolerede områder. Han ønskede at undervise befolkningen om Guds ord, og en del af 13. sabbats gaven vil gå til indkøb af MP3 afspillere, så folk i fjerne egne kan høre det.

Lad os give en god gave, så tusinder i det sydlige Stillehav kan høre om Guds kærlighed.

139