[08]
Unionens sider
For syvendedags adventister er der ikke meget andet, der tydeligere indikerer vores kirkes DNA end sabbatten som hviledag. Når noget er så centralt, kan der være en tendens til at tage sabbatten for givet, så den blot bliver en rutine og vane. Vi kan komme til at glemme essensen og formålet med dagen.
En bedre samtale
om hviledagen FOR 2000 ÅR siden var det netop tilfældet, da nog-
le farisæere opdagede Jesus og hans venner, der vandrede igennem en kornmark og plukkede aks. Uden at tænke over sabbattens betydning faldt de tilbage på nogle ritualer, regler og reguleringer, som for dem indikerede en korrekt opførsel på den hellige sabbat. Denne beretning er nævnt både i Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, og alle tre steder ender den på samme måde: Jesus er herre over hviledagen. Når vi i strategioplægget for den kommende periode taler om at have ”en bedre samtale om hviledagen“, er det netop med den erkendelse, at det ikke er hviledagen i sig selv, men herren over hviledagen, vi gerne vil fremhæve og vise hen til. Hviledagen rummer så mange aspekter og dimensioner om Gud, at vi skylder sabbattens herre at pakke dem ud og vise dem til mennesker omkring os. Markus understreger, at sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld.
Adventnyt nr. 3 juni 2021
TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken i Danmark
Hvordan gør vi hviledagen tilgængelig og nærværende for mennesker i dag? Meget ofte taler vi om hviledagen som den rigtige dag, altså lørdag og ikke søndag. Meget ofte taler
vi om, hvornår hviledagen begynder, og hvad man ikke bør foretage sig på hviledagen. Meget ofte ser vi hviledagen først og fremmest som kulminationen af en endetidskonfl ikt, hvor helligholdelsen af hviledagen ses som en loyalitetserklæring overfor Gud.
Flere aspekter Jeg taler ikke imod disse elementer af hviledagen, men ønsker at udvide samtalen til at omhandle mange flere aspekter, som fx velsignelsen og gaven til menneskeheden. Sabbatten indeholder ikke alene en velsignelse for individet, men en kollektiv velsignelse for hele jordkloden. 24 timer i løbet af hver uge står produktionen stille. En dag om ugen falder der ro over det galopperende rotteræs.
Hver syvende dag kommer Gud til os på en særlig måde og ligestiller os – rig og fattig, høj og lav, faglært og ufaglært mødes og kommer sammen i tilbedelsen af universets skaber. Vi lever i en tid, der i allerhøjeste grad har brug for at ’trække stikket’ helt bogstaveligt. Slukke og lukke ned og stoppe udnyttelsen af jordens ressourcer. Det er også et aspekt i helligholdelsen af hviledagen, vi ikke har berørt særlig meget, men et tema, der i den grad finder genklang hos vores venner, som endnu ikke kender Adventistkirken.
