Adventnyt nr. 3 juni 2021

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 3 · juni 2021

Klimaforandringer FOTO: JOAN KRISTENSEN

Har vi et ansvar?

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

David Henriksen, tlf. 2611 4026 (Spejder)

INDHOLD

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

03 Leder

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen)

08 Unionens sider:

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

10 Gud gav os kloden – men kun til låns

Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Kommunikation & medie)

14 Sabbatten er grøn

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Lisbeth Nielsen, tlf. 5126 0224 (Women’s Ministries) Milan Pavlovic, tlf. 2442 2275 (AHA)

04 Landet på kryds og tværs En bedre samtale om hviledagen Generalforsamling 2021, dagsorden 12 Klimaforandringer i lyset af profetierne 16 Guds økosystem 18 En grøn menu – hvorfor vælge det?

20 encyclopedia.adventist.org 22 Frygt ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

23 SABUS Årets første sheltertur i Svanevej Trop Børnedag – online og i naturen Global Youth Day Sommerens lejre 28 Kirken er mesterværket 30 Hjælpeaktion må have kampgejsten tilbage 32 Vejlefjordskolen Fremtiden ser lys ud Jubilæumsinvitation 34 Seniorsiderne 70 år med Gud og hans venskab Omsorg for hinanden Kommende arrangementer for seniorerne 38 Lykønskninger 40 Arrangementer og annoncer 42 Mindeord 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: Hvordan hilser man på hinanden?

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forsidefoto: Vejlefjords voluntører og Jonas Jalving springer ud i den forårsgrønne bøgeskov.

Foto: Joan Kristensen

[03]

Juni måned er den første rigtige sommermåned.

Planterne grønnes, og alt er endnu ikke skæmmet af tørke, skadedyr eller slid. Vi plejer at sige, at håbet er lysegrønt, og den kendte juni-salme af Carl David af Wirsén siger det så smukt: Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer.

Juni med dens grøde kan vi derfor kalde håbets måned. Vi er kommet godt igennem vinteren og ser frem mod lange, lyse og varme dage. Og selv når det gælder coronapandemien kan vi måske også øjne afslutningen. Der er grund til optimisme!

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Derfor har vi valgt ”det grønne“ som tema i dette nummer. I artiklerne kommer vi omkring forskellige sider af dette tema, som dækker bredt:

• Vores grønne klode er den arv, Gud har givet os. Passer vi godt nok på den? Og er de forandringer i klima og natur, som vi oplever, tegn på, at vi ikke har forvaltet vores klode godt nok? Og på, at de sidste tider er nært forestående?

• Hvad var Guds oprindelige hensigt med denne jord? Og hvordan var naturen skruet sammen i begyndelsen? Bestemt ikke med død og ødelæggelse. Men hvordan skal vi forstå den nuværende natur i lyset af Guds oprindelige plan?

• Sabbatten er den grønne oase i slutningen af ugen, men ser vi den som sådan? Eller skal den bare overstås, inden vi kaster os ud til en ny uges travlhed?

• Den grønne menu er for alvor kommet på dagsordenen i den vestlige verden – men har vi glemt den og overladt initiativet til andre?

En lang række spørgsmål, som artiklerne omtaler. Der er ikke færdige svar, som vi bare kan lære udenad, men jeg håber, der er stof til eftertanke for os alle. Rigtig god sommer!

Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

Oplag: 2.000 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 4 2021, udkommer 16. august Deadline for materiale: 12. juli Nr. 5 2021, udkommer 4. oktober Deadline for materiale: 30. august

LEDER · Adventnyt nr. 3 juni 2021

Det dufter lysegrønt af græs…

[04]

Landet på kryds & tværs

Børnegudstjeneste i Randers og fælles skovtur Tekst og foto: Lisbeth Nielsen

SABBATTEN DEN 17. APRIL var en fantastisk dag. Ikke alene

var vejret godt, men vi havde inviteret alle børn og deres forældre til en børnegudstjeneste kun for dem. Der kom 9 børn med forældre, og for Randers menighed er det rigtigt godt. Vi manglede nogle familier med mindre børn, men vi håber de er med næste gang.

Dukketeater med historien om Samuel, der siger ja til Gud. Han udfordrer alle børn til at følge ham, når han kalder på dem. Børn må godt synge, så der var glad børnesang

i kirken med Anja Øster som leder. Det er ikke meget, man kan nå på en halv time, men der var tid til, at børnene skrev deres navne på et rødt træhjerte og lagde det ved foden af et lysende kors som et symbol på, at de ville sige ja til Jesus.

Så bad vi for alle børnene og deres forældre. En rigtig dejlig oplevelse. Sådanne gudstjenester vil børnene gerne have flere af.

Inviteret af den lokale SABUS-forening mødtes alle fra menigheden, der havde lyst, til at spise egen madpakke i madpakkehuset ved Ålum. Det var en meget smuk eftermiddag med en skovbund fyldt med anemoner og en sol, som skinnede ned mellem de store træer. Vi var godt 25 personer, som nød nogle timer sammen. SABUS havde børnedag på landsplan samme dag, og de havde lavet nogle naturspørgsmål, som vi brugte til et lille stjerneløb. I små grupper blev der lavet dyr af naturens materialer, lyttet efter fugle, set efter forårstegn m.m. Medbragt varm kakao og kage var en god afslutning på nogle gode timer. Som en sagde: ”Vi må bruge naturen noget mere, når vi ikke kan have fællesspisning i kirken.“ Alle virkede glade og taknemmelige, for samvær på denne måde har længe været savnet.

”Nyt Fokus“ med coronafokus Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

ET SÆRNUMMER AF Nyt Fokus med

Adventnyt nr. 3 juni 2021

gode og opmuntrende råd i en coronatid er blevet uddelt først i marts måned i udvalgte områder. Bladet bærer titlen: ”Der er håb forude…“ og henvender sig til folk, der er trætte af de restriktioner og begrænsninger, som vi alle har måttet leve under.

På billedet er det repræsentanter fra Holstebro menighed, der deler ud på en vindblæst, men solrig formid-

dag. Mange villige hænder fra Sjælland, Fyn og Jylland har ønsket at tage nogle blade og være med i uddelingen i deres nabolag. Vi fi k vist trykt alt for lidt, men glæder os så over, at der er andre gode muligheder for uddeling eller personlig henvendelse med f.eks. de nye tiltalende brevskoleindbydelser fra Korrespondanceskolen eller sabbatsmagasinerne. Hvis du har lyst til at læse særudgaven af Nyt Fokus,

kan du både læse og hente en fi l ned på kirkens hjemmeside på adventist.dk/ nyheder/nyt-fokus-med-coronafokus.

[05]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Med til indvielsen var en række af vores præster: Fra venstre: Menighedens præst Preben Mollerup, Johannes Jensen, konferensformand Henning Jacobsen, Bent Nielsen, Kaj Pedersen, unionsformand Jens Madsen, Helge Andersen.

Desuden var Axel Warmer også til stede.

50-års jubilæum i Ringsted Tekst og foto: Thorlejf Fuglø

DEN FØRSTE SØNDAG i april 1971 blev Ringsted Adventkirke indviet. Vi skulle have fejret jubilæet sabbatten efter påske i år, men pga. coronanedlukning er det blevet udsat, og vi forventer i stedet at holde jubilæet i 2022.

– I 1960’erne besluttede Ringsted menighed at bygge kirke og skole – I 1969 åbnede Ringsted Privatskole med ca. 16 elever – Året efter blev kirkebyggeriet påbegyndt, og kirken blev indviet den 3. april 1971.

Menigheden voksede i takt med, at

Nutana var i vækst, og mange af medarbejderne sluttede sig til Ringsted menighed. Kirken var ofte fyldt ved gudstjenesten. Undertiden måtte vi sætte ekstra stole ind.

Bygningerne blev tegnet af Karen

og Helge Bull Nielsen, og Helge Bull var bygmesteren.

Ved indvielsen spillede Knud Svendsen, og koret fra Roskilde menighed sang. Indvielsestalen blev holdt af unionsformand Jens Madsen. Blandt de indbudte gæster kom der hilsner og taler fra bl.a. byens borgmester Th isted-Knudsen, stadsingeniør Poulsen, pater Johs. Jong fra den katolske kirke og pastor Baungaard Thomsen fra baptistmeningheden.

Så kom vi alligevel til årsmøde Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

VI HAVDE SET frem til årsmødet i Kristi

Himmelfartsferien 2021 på Himmerlandsgården og havde lejet sommerhus. Skulle vi endnu engang afmelde?

Nej da, vi kunne stadig lave en ferie ud af det. Vi var ikke de eneste, der tænkte sådan. Så var der nogle, der syntes, at vi skulle have en årsmødesammenkomst om sabbatten i Himmerlandsgårdens hyggelige og vante rammer.

Vi fi k lov at låne en nøgle fra arbejdsholdet, der havde været i gang

med bl.a. at tætne tage, og mødtes i dagligstuen. Per Nielsen var mødeleder, familien Gamborg spillede til sangene og Julian Gudmundsson ledte ud i dagens bibelstudium om Guds pagt med sit folk.

Børnene havde deres eget spændende program i lokalet ved siden af under ledelse af Linda og Kim Hagen Jensen.

18 voksne og 6 børn i alt. Et mikroårsmøde, ja, for vi savnede resten af jer til samling i det store mødetelt. Men det

blev en dejlig sabbat alligevel. Vi håber at mødes i teltet næste år.

[06]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Påske i en coronatid Tekst og foto: Erik Jørgensen

DA DET IGEN blev tilladt at samles 25 personer i uden-

dørs organiserede arrangementer, tog vi i menigheden i Jerslev afsted på kanotur søndag 21. marts. Undervejs var der 9 poster med bibelske spørgsmål. Vi havde også fælles grill med spisning og bål.

Nogle af os fra menigheden havde også en rigtig dejlig tur sammen mandag 29. marts. Vi var fire familier, der mødtes ude i naturen. To af familierne blev der helt til kl. 17. Igen var der lagt 9 poster ud, og skatten blev fundet og besvaret.

Det var populært at padle i kanoerne, men to af de voksne, Sally og Yvonne, klarede ikke at komme ind til land igen, så det endte med at blive ret morsomt. De måtte have instruktioner fra børnene. Senere omkring bålet gik snakken livligt.

Vi takker Gud for, at han møder os i naturen og håber på endnu varmere vejr og snarlig gentagelse.

Fællesskab og påskenadver Tekst og foto: Anne-May Müller

NÅR MAN IKKE har mødtes fysisk til

gudstjeneste i kirken i over fire måneder, så længes man efter at se og mærke fællesskabet. I Cafékirken prøvede vi at lave en ”påskepakke“ til menighedens medlemmer, som af præsten blev afleveret ved døren i ugen inden påske. Og de overraskede gensyns-smil og luftkram på afstand, som vi blev modtaget med, var livgivende og bekræftende! Tænk, hvad en lille buket sovende påskeliljer, et marcipanæg, nogle magasiner og lidt aktivitetsark og opskrifter på opstandelseboller til børnene kan gøre. I pakken var også

små nadversæt, som vi skulle bruge til sofakirken påskesabbat. Og selvom fællesskabet foregik digitalt, så var de åndelige bånd stærke, og Gud talte til os igennem sangen, ordet og nadveren.

Jesus sagde til sine disciple, at han ikke skulle drikke af vinen, før vi gør det sammen i Guds rige. Vi har nu mærket lidt, hvor meget han må længes efter, at det sker. Vi længes efter at mødes i vores åndelige fællesskab og kunne dele måltidet sammen igen. Og jeg ved, at Jesus længes efter at kunne dele måltidet med alle sine børn. Må det ske snart!

[07]

Landet på kryds & tværs

Påskevandring på Gendarmstien i Sønderjylland Tekst og foto: Christine Vetne

I ÅR VAR Rødekro og Sønderborg menigheder og venner inviteret ud på en påskevandring. Det blev en dejlig tur for både store og små.

Første dag: Skærtorsdag Vi mødtes første dag på Dybbøl Strand med fin udsigt til Sønderborg slot, og så gik vi lidt over 5 kilometer til Vemmingbund Strand. På vejen stoppede vi ved et shelter for at spise og hygge os. Vi lærte to spejderknob og lavede et fint kors-kunstværk. Derefter holdt vi andagt med en alternativ nadver til minde om Jesu sidste måltid. Nadveren var åben for alle, som ønskede at mindes Jesu død.

Anden dag: Langfredag Langfredag fortsatte vi fra Vemmingbund Strand og gik til Dynt Strand.

Vores andagt den dag handlede om Jesu død og tilgivelsen (Sl 103,12). Vi tegnede alle et lam og skrev vores synder på en sten, som derefter blev kastet ud i havet i tråd med Mika 7,18-19. Vi øvede igen på spejderknob og lavede kors langs stien. Det blev en dejlig dag for alle børnefamilierne, som var med.

Tredje dag: Påskesøndag Påskesøndag gik vi fra Dynt Strand til Skeldekobbel spejderplads, og det blev en ganske kuperet og lang tur, og hvor et af børnene desværre slog benet. Men det

illustrerer også vores livsvandring, som ikke altid er så let, og hvor vi har flere op- og nedture. Temaet for dagen var opstandelsen og håbet om Himlen. I en af pauserne skulle børnene i grupper "tegne" et billede på stranden ved hjælp af materialer, de fandt i naturen. Det blev til to fine malerier, som vi efterlod til glæde for andre. Da vi endelig kom til spejderpladsen, blev det til hygge rundt om bålet og fri leg for børnene – som benyttede anledningen til at samle ler på stranden. Turen afsluttede med blomster, som Camelia havde plukket og delte ud. Denne opstandelsesbuket blev en passende afslutning på en tur til minde om Jesu død og opstandelse.

Generalkonferensen udsættes til 2022 Tekst: tedNEWS Staff : Victor Hulbert

blev henstillingen om at flytte datoen for generalkonferensen til juni 2022 sat under afstemning på elektronisk vis. Flytningen blev vedtaget med 185 stemmer mod 9.

Generalkonferensen er således blevet udsat til den 6.-11. juni 2022 til afholdelse i Indianapolis, USA.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

FOR ANDEN GANG er det på grund af pandemien besluttet at udskyde verdenskirkens generalkonferens. Medlemmer af eksekutivkomiteen fra hele verden deltog i et zoom-møde 12. januar 2021, hvor der var rapporter fra verdenskirkens administration, sund-

hedsledere, logistikkoordinatorer og en juridisk rådgiver. ”Det er med et tungt hjerte, vi kommer med denne anbefaling. Det er dog en anbefaling, der kommer, fordi der ikke synes at være noget alternativ,“ sagde Peter Landless, leder for verdenskirkens Health Ministeries.

Efter præsentationer og diskussion

[08]

Unionens sider

For syvendedags adventister er der ikke meget andet, der tydeligere indikerer vores kirkes DNA end sabbatten som hviledag. Når noget er så centralt, kan der være en tendens til at tage sabbatten for givet, så den blot bliver en rutine og vane. Vi kan komme til at glemme essensen og formålet med dagen.

En bedre samtale

om hviledagen FOR 2000 ÅR siden var det netop tilfældet, da nog-

le farisæere opdagede Jesus og hans venner, der vandrede igennem en kornmark og plukkede aks.

Uden at tænke over sabbattens betydning faldt de tilbage på nogle ritualer, regler og reguleringer, som for dem indikerede en korrekt opførsel på den hellige sabbat.

Denne beretning er nævnt både i Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, og alle tre steder ender den på samme måde: Jesus er herre over hviledagen.

Når vi i strategioplægget for den kommende periode taler om at have ”en bedre samtale om hviledagen“, er det netop med den erkendelse, at det ikke er hviledagen i sig selv, men herren over hviledagen, vi gerne vil fremhæve og vise hen til.

Hviledagen rummer så mange aspekter og dimensioner om Gud, at vi skylder sabbattens herre at pakke dem ud og vise dem til mennesker omkring os. Markus understreger, at sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken i Danmark

Hvordan gør vi hviledagen tilgængelig og nærværende for mennesker i dag?

Meget ofte taler vi om hviledagen som den rigtige dag, altså lørdag og ikke søndag. Meget ofte taler

vi om, hvornår hviledagen begynder, og hvad man ikke bør foretage sig på hviledagen. Meget ofte ser vi hviledagen først og fremmest som kulminationen af en endetidskonfl ikt, hvor helligholdelsen af hviledagen ses som en loyalitetserklæring overfor Gud.

Flere aspekter Jeg taler ikke imod disse elementer af hviledagen, men ønsker at udvide samtalen til at omhandle mange flere aspekter, som fx velsignelsen og gaven til menneskeheden. Sabbatten indeholder ikke alene en velsignelse for individet, men en kollektiv velsignelse for hele jordkloden. 24 timer i løbet af hver uge står produktionen stille. En dag om ugen falder der ro over det galopperende rotteræs.

Hver syvende dag kommer Gud til os på en særlig måde og ligestiller os – rig og fattig, høj og lav, faglært og ufaglært mødes og kommer sammen i tilbedelsen af universets skaber.

Vi lever i en tid, der i allerhøjeste grad har brug for at ’trække stikket’ helt bogstaveligt. Slukke og lukke ned og stoppe udnyttelsen af jordens ressourcer. Det er også et aspekt i helligholdelsen af hviledagen, vi ikke har berørt særlig meget, men et tema, der i den grad finder genklang hos vores venner, som endnu ikke kender Adventistkirken.

Generalforsamling 2021 Med genåbningsudmeldingerne fra begyndelsen af

Syvendedags adventister er en protestbevægelse imod statsmagters og kirkemagters levevis og undertrykkelsessystemer. Når vi prædiker sabbatten, er det derfor en protest mod materialisme, udnyttelsen af jordens ressourcer, mishandling af tilflyttere og nedgørelsen af menneskers værdighed i enhver form.

Hvis vi gør dette, så kan vi demonstrere, hvordan ’dyrets mærke’ er et mærke, som identificerer dem, som i handling og tanke har sluttet sig til uret og had og fordomme, det, som er grundlaget for, hvordan menneskeheden har bygget sine imperier.

maj ser det mere og mere realistisk ud med en fysisk generalforsamling for Adventistkirken den 22. og 23. juli. Vi har tidligere officielt indkaldt, men har været lidt spændte på restriktionerne. Under alle omstændigheder gennemfører vi generalforsamlingen, hvor der er lige omkring 200 delegerede. Som det ser ud nu, kan vi alle mødes fysisk på Vejlefjordskolen.

Generalforsamlingen bliver kun for delegerede.

Familiemedlemmer til delegerede og andre medlemmer kan ikke være til stede, men kan følge møderne på livestream. Link til livestream og opdaterede nyheder om gennemførelsen af generalforsamlingen, relevante papirer mv. kan du finde på gf2021.adventist.dk, som

Skaberen af himmel og jord har betroet menneskeheden det hellige hverv at dyrke, pleje og forvalte jordens ressourcer. Farao i det gamle Egypten stod for det diametralt modsatte af det, Gud står for. Umenneskeliggørelse af individet ved blot at betragte det israelitiske folk som et produktionsapparat, der kunne levere byggematerialer og bygge byer for ham, så han kunne akkumulere større rigdom og velstand på bekostning af andre.

I dag er mange optaget af en bæredygtig livsstil og er bevidste om deres forbrug. Har vi her nogle nye indfaldsvinkler, hvor der er en fælles interesse i at gå sammen og være med i protesten mod overforbruget og udnyttelsen af jordens ressourcer?

vi løbende holder opdateret.

DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Rapporter og forslag fra embedsmænd og afdelingsledere 3. Rapporter fra Det store udvalg a. Valg af bestyrelsesudvalg b. Valg af forslagsudvalg 4. Rapporter fra Bestyrelsesudvalget a. Valg af embedsmænd b. Valg af bestyrelsen og dennes ordstyrer c. Valg af vedtægtsudvalg d. Valg af afdelingsledere (så vidt muligt)

Har vi her en anledning til at sammenkæde forvalterskabstanken med nogle dybere motiver om en skabende Gud, der har givet os mennesker friheden og

e. Valg af revisor 5. Rapporter fra Forslagsudvalget a. Diverse forslag 6. Rapporter fra Vedtægtsudvalget a. Behandling og vedtagelse af forslag til

samtidig har udfordret os til at forvalte

vedtægtsændringer

skaberværket i samsvar med hans vilje?

b. Behandling og vedtagelse af forslag til

Jeg tror, der er mange måder at indlede en bedre samtale om hviledagen. Jeg tror, der er mange flere oversete aspekter, der ligeledes viser hen til sabbattens herre, og forvalterskabet og protesten mod overforbruget er blot en af mange indfaldsvinkler til en bedre samtale om hviledagen.

Lad os bruge enhver anledning til at gøre hviledagen nærværende og livsnær – til at have en bedre samtale om hviledagen.

ændring i procedureregler 7. Opløsning af menigheder a. Odder 8. Godkendelse af strategi for den kommende periode 9. Redegørelse om dialogen med TED og GC vedr. policy om indsættelse af prædikanter og disses bevillinger.

10. Tak til …

11. Eventuelt

Adventnyt nr. 3 juni 2021

En ung præst fra Perth i Australien, Marcos Torres, skrev i begyndelsen af maj sådan her på Twitter:

[09]

Unionens sider

[10] Adventnyt nr. 3 juni 2021

Gud overgav mennesket opgaven at forvalte den verden, han havde skabt.

Dette ansvar er aldrig taget fra mennesket.

Gud gav os kloden – men kun

TEKST: Henrik Jørgensen er præst i Roskilde menighed og leder af Korrespondanceskolen.

[11]

I 2016 BLEV den 5. august registreret

som ”Earth Overshoot Day“.

Det er, ifølge Global Footprint Network, den dag i året, hvor vi har brugt de ressourcer op, som kloden kan nå at genskabe på ét år. Altså den dag, hvor forbruget egentlig burde stoppe, da vi begynder at leve på lånte ressourcer. I 2017 blev den dag registreret den 2. august, i 2018 den 1. august og i 2019 den 29. juli. Man kan altså se, at tendensen går i den forkerte retning. Hvert år tager vi en lille bid mere af den kage, der ikke er der. På verdensplan har vi et forbrug, som kræver 1,75 jordkloder, hvis det skal holdes i balance.

Hvis alle i verden skulle leve efter danskernes forbrug, ville det kræve 3,6 jordkloder.

I 2020, midt i corona-pandemien, hvor forbruget faldt drastisk, faldt ”Earth Overshoot Day“ ca. 3 uger senere, den 22. august. Den skæringsdato var sidst registreret i 2012. Så tendensen kan ændres, hvis vi vil og tør.

Med den udvikling kan vi jo stille spørgsmålet: skal man som kristen forholde sig til dette globale overforbrug? Og i så fald hvordan gør man det?

Læser vi Bibelens urfortælling om jordens skabelse i Første Mosebog kapitel 1, beretter den, at Gud overgav mennesket opgaven at forvalte den verden, han havde skabt. Denne opgave er aldrig taget fra mennesket.

Forvaltningstanken – at mennesket har kloden til låns og må tage ansvar for brugen af dens fortælling.

Flere af de bibelske bøger som Mosebøgerne, Esajas’ Bog, Mikas Bog og Amos’ Bog taler direkte imod udnyttelse, overforbrug og misbrug af jordens ressourcer.

Et af de områder, der er med til at belaste klimaet, er føde-

Alle har ret til hvile Mennesker og dyr er ikke skabt som maskiner, der skal udnyttes til det yderste, for at forbruget kan opretholdes. Der er en værdi i at standse op, ophøre med handlen og aftalerne for at hvile og blot være en del af naturen.

Når jeg som kristen vælger en enkel og hovedsagelig plantebaseret kost, holder sabbat en dag om ugen og står af forbrugsræset, er det ikke, fordi jeg er en gammeltestamentlig lovtræl, og heller ikke, fordi jeg ønsker at være politisk korrekt og følge den seneste trend, men det er blandt andet som en protest mod konkurrence- og forbrugssamfundet, der udpiner klodens ressourcer, som vi mennesker ifølge Bibelens urfortælling er sat til at forvalte.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

ressourcer – er gennemgående i den bibelske

vareproduktionen. I 2015 rapporterede TV2 tal fra FN, der viste, at fødevareproduktionen står for 25 procent af drivhusgasserne. Det er blandt andet landbrugsdyrene, der er skyld i dette. Landbrugsdyr udleder metan gennem deres fordøjelse. Metan virker 21 gange stærkere som drivhusgas end CO2.

Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, sagde i den forbindelse til TV2: ”Vores kødproduktion er jo en af de største enkeltbelastninger overhovedet for vores klima.“ Hvad ville der ske med ubalancen og klimaforandringerne, hvis man i højere grad begyndte at nedsætte forbruget af kød og indtage en mere plantebaseret kost? I beretningen om skabelsen læser vi, at mennesket skal tage ansvar for alle levende dyr, og de bliver givet en plantebaseret kost.

Om man tror på urfortællingen eller ej, vil en overgang til en mere plantebaseret kost være en måde at tage ansvar for noget af det overforbrug af klodens ressourcer, vi danskere er med til at øge.

En del af overforbruget skyldes, at forbrug ses som løsningen på at holde kapitalismens hjul i gang. Man skal være på, være i gang og være en del af forbrugersamfundet 24/7.

I urfortællingen introducerer Gud hvilen – sabbatten.

Gennem hele den bibelske fortælling bliver vi mindet om hvilens værdi. For at undgå udnyttelsen af menneskers arbejdskraft opfordrer Esajas’ Bog i kapitel 58 blandt andet til, at man standser forbrugsræset ved at sætte en dag om ugen til side, hvor man ikke arbejder, handler eller indgår aftaler. Århundreder tidligere sagde Moses til israelitterne, at deres medmennesker og dyr har behov for hvile en dag om ugen for at undgå udnyttelse af arbejdskraften.

[12]

forandringer i lyset af profetierne og den store strid mellem godt og ondt!

BIBELEN LÆGGER IKKE skjul på, at vi bliver holdt ansvarlige for vores handlemåde. Gud har givet os frihed, og frihed indebærer ansvar. De bibelske profetier sætter fokus på dommens dag, på hvad der ofte kaldes Herrens vredes dag, hvor Gud både befrier og kræver til regnskab, både uddeler belønning og ødelægger ”dem, der ødelægger jorden“.

Nu kommer ansvarets time.

Taler det profetiske ord også om klimaforandringer?

Hører det med til "at ødelægge jorden“?

Adventnyt nr. 3 juni 2021

TEKST Paul B. Petersen præst i København og Holbæk menigheder.

Illustration: iStockphoto

Bibelens kald til at vise respekt og nære omsorg for naturen er tydeligt. Vi blev skabt til at vogte den (1 Mos 1,28; 2,15), på sabbatsdagen beder Gud os om også at lade dyrene holde fri (2 Mos 20,11), og den dyrkede jord skal hvile i sabbatår og jubelår (3 Mos 25,1-12). Profeterne løfter som Habakkuk (Hab 2,17) deres røst mod de fjender, der i deres stræben efter magt ødelægger naturen (her Libanons træer) og mishandler dyr.

Udnyttelse af mennesker, dyr eller na-

turen generelt til personlig vinding er indlysende moralsk forkert, og også på det område vil Gud kræve mennesket til ansvar.

Og i profetiernes til tider meget symbolske verden er mange henvisninger umiddelbart knyttet til naturfænomener.

Hungersnød og jordskælv hører til de generelle tegn, der karakteriserer en døende verden (Matt 24,7). Der vil ske tegn i sol, måne og stjerner, og jord og himmel vil blive rystet – sådanne udtryk genfindes i mange nytestamentlige tekster (Matt 24,29; Hebr 11,26-27; Åb 6,12-13), ofte som et ekko af Det Gamle Testamentes beskrivelse af ”Herrens vredes dag“ (Es 13,10.13; 34,4 m.fl.).

Indebærer disse profetier så også vor tids klimaforandringer?

Bibelen er ikke altid særlig detaljeret, når det gælder fremtidsudsagn. Vi fin-

[13]

døde skal dømmes, og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, og til de hellige og til dem, der frygter dit navn, både små og store, og ødelægge dem, der ødelægger jorden“ Åb 11,18.

der ingen direkte beskrivelse af de store verdenskrige, atombomber, den teknologiske udvikling eller menneskets rejse til månen. Intet direkte er sagt om 11. september, krigene i Irak mod Saddam Hussein, mordet på John F. Kennedy osv. Der er intet tydeligt sagt om coronapandemien heller.

Og som tiden går, og vi ser tilbage på begivenheder, der syntes af enestående betydning, da de fandt sted, ændrer vores perspektiv sig. Kristne verden over var for ikke længe siden vældig optaget af Saddam Husseins rolle i profetien – hvem husker ham nu? Adventister var for et par generationer siden enormt fokuseret på Tyrkiets rolle i det profetiske forløb – hvem regner det for vigtigt i dag?

Det er godt og vigtigt at være optaget af de store verdensbegivenheder – vi lever trods alt i deres skygge! Og det er betydningsfuldt, at vores kultur efter i en periode at have været meget indadvendt og psykologisk granskende er bedre i stand til at se udad og være opmærksom på menneskehedens globale udfordringer. Netop den kendsgerning, at vi i dag står over for en global krise, er med til at underbygge vores tro på, at vi lever i den sidste fase af jordens historie.

En risiko Men som kristne løber vi en risiko, hvis vi i vores iver over for det profetiske ord hele tiden læser de øjeblikkelige udfordringer og medi-

ernes overskrifter ind i Bibelens beskrivelse af afslutningen på den store strid mellem godt og ondt. Det kan være, at vi ikke bare mistolker ordet, men at vi overser det mest betydningsfulde.

Guds hensigt med profetier er dybsindigt, men klart udtrykt af Jesus selv til sine disciple under påskemåltidet:

”Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er den, jeg er“ (Joh 13,19).

oliekrise i Mellemøsten, ti eller flere nationer i EU/EF, israelere mod palæstinensere, japanere eller kinesere som ”den gule fare“ mod vesten, eller andre af de fokuspunkter, nogle kristne i min tid har haft i deres tolkning af profetierne.

Den store strid er en kamp mellem Jesus og Satan. Det er en kamp mellem godt og ondt, der foregår lige ned igennem mit eget sind, og Guds kald til dig og mig er at stå på det godes side,

Formålet med profetier er ikke detaljeret kalkulation af fremtiden. Jesus giver os dem, for at vi, når profetierne er blevet opfyldt, kan se tilbage, forstå, hvor vi befinder os i kæden af historiske profetier, sty rke vores tro på hans guddomsmagt og få tillid til hans ledelse også i fremtiden.

Netop derfor har vi som en menighed afvist og må stadig afvise alle kalkulationer af tidspunktet for prøvetidens ophør eller for Jesu genkomst – hvad enten det var forrige år i maj, om fem måneder eller i det mindste inden år 2027, som forskellige populære sensationsprædikanter har forkyndt inden for de seneste år.

Findes der da ikke profetier om fremtiden?

Jo, men Gud tegner ikke altid det detaljerede billede. Han trækker de store principielle linjer. Den store strid mellem godt og ondt drejer sig jo ikke om

at træffe et valg for det gode mod det onde, mod selviskhed, udnyttelse og ødelæggelse.

Har miljøproblemer og klimakrise så en rolle i denne strid? Ja, i den udstrækning disse globale udfordringer er skabt af og stadig forstærkes af selviskhed, griskhed og manglende respekt for Guds skaberværk. Selv om Bibelen ikke indeholder nogen specifi k profeti om den globale klimasituation, er vi som kristne også i dag blevet bedt om at værne om den verden, Gud har betroet os, og løfte vores røst mod den skadelige ødelæggelse af resurser og udnyttelse af andre mennesker, som menneskelig synd, egoisme og griskhed forårsager.

Det skal vi gøre samtidig med, at vi løfter vores øjne mod himlen (Luk 21,28) og med længsel forventer og ivrigt fortæller, at Jesus er på vej.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

”Folkeslagene rasede, men din vrede er kommet, den time, da de

[14]

Sabbatten er grøn Fra lovreligion til skabelsesfest EN KRISTEN PRAKSIS med at helligholde

den syvende dag kan let blive misforstået, som om man bøjer sig under en gammeltestamentlig lovreligion. Sabbatten som lov må ikke overskygge sabbatten som fest. Den tyske teolog Jürgen Moltmann kalder med rette sabbatten for ”skabelsens fest“.

Sabbatten forkynder håb ind i det apokalyptiske katastrofescenarium, klimaforandringerne tegner mere og mere tydeligt. Sabbatten taler med en stemme fra tidernes begyndelse om et budskab ved tidernes ende.

Sabbatten er en sandhed for denne tid, som kunne være Adventnyt nr. 3 juni 2021

de sidste tider.

TEKST: Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark og præst i Vejlefjordkirken.

Foto: iStockphoto

Tid og rytme Vi må tilbage til begyndelsen for at begynde rigtigt. Når vi læser skabelsesberetningen i Første Mosebog 1, hvad er så pointen med, at der i det hele taget tales om dage? Gud kunne jo, som Augustin et sted har sagt, skabe alt på et øjeblik, hvis han ville. Men fortællingen fremstiller det som et gradvist forløb på 6 dage. Fortællingen struktureres omkring vendingen: ”Det blev aften og det blev morgen den første dag“ osv.

Vi skal lægge mærke til, hvad det er, Gud skaber – nemlig et økosystem.

Han giver samtidig en grundlæggende ramme, inden for hvilken dette økosystem kan fungere. Her er tid og rytme afgørende. Dagen er i sig selv en rytme.

Aften og morgen. Dag og nat. Det er en rytme, der allerede i sig har elementet af hvile. Der er lagt en pause ind mellem dagene. Rytmen mellem arbejde og hvile er ikke fuldstændig. Hvis alt bare fortsatte uafbrudt i rytmen – arbejde om dagen og hvile om natten – uden en

ugentlig pause, ville der mangle noget afgørende. Den syvende dag er sat helt og aldeles af til hvile.

Skaberværkets godhed Efter hver dag så Gud på sit skaberværk, at det var godt. Efter den sjette dag så han, at det var meget godt. Her så han ikke bare på det, han havde skabt den sjette dag – men på alt, han havde skabt i hele skabelsesforløbet. Der var altså en harmoni og en helhed, som gjorde, at det var meget godt.

Til sidst efter de seks dage står der:

”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.“ Vi har altså her et grundlæggende syn på skaberværket: Det er godt. Men vi må huske, at det hebræiske ord tob også har betydningen ”smuk, hensigtsmæssig og harmonisk“.

Der er altså en udvikling i fortællingen, der hedder godt > meget godt > fuldendt.

Når vi tænker på Guds skaberværk som fuldendt, så må vi samtidig sige, at der i skaberværket er indlagt en livskraft, som gør, at det til stadighed udvikler sig. Det gode – ja, det meget gode – og fuldendte skaberværk er ikke noget statisk. Tværtimod lægger Gud en frugtbarhed ind i sit skaberværk.

[15]

”Det er umuligt at forstå verden korrekt som skaberværk uden en ordentlig forståelse af sabbatten. I sabbatsstilheden griber mænd og kvinder ikke længere ind i miljøet gennem deres arbejde. De lader det være helt Guds skaberværk.“ ”Sabbattens fred er først og fremmest fred med Gud. Men denne guddommelige fred omfatter ikke kun sjælen, men også kroppen; ikke blot for enkeltpersoner, men familie og folk; ikke kun mennesker, men også dyr; ikke levende ting alene, men – også som skabelseshistorien fortæller os – hele skabelsen af himmel og jord. Det er derfor sabbatsfreden også er begyndelsen på den fred med naturen, som mange mennesker søger i dag i lyset af den stigende ødelæggelse af miljøet.

Men der vil aldrig blive fred med naturen uden erfaringen og fejringen af Guds sabbat“ (God in Creation, s. 227).

Adventnyt nr. 3 juni 2021

”Jorden frembragte grønt“, står der (1 Mos 1,12). Gud har skabt det sådan, at jorden frembringer liv, og det fortsætter den med. Og han har givet dyr og mennesker en evne til at blive frugtbare og talrige.

Sabbatten er en fejring af denne fuldendthed, hvor livskraften i naturen er til stede og til stadighed aktiv – givet af Gud. På de seks dage møder vi den skabende Gud. På den syvende dag møder vi den hvilende Gud. Hvis ikke vi havde sabbatten, så var naturen bare noget, der uden afbrydelser eksisterede i en uendelig rytme med dag og nat, hvor frugtbarheden bare buldrede derudad, og menneskets opgave til stadighed var at være i færd med at underlægge sig jorden og høste dens frugter.

Sabbatten er en pause i denne rytme.

Gud går fra at være den, der skaber, til at være den, der hviler og glæder sig over skaberværket. Jürgen Moltmann skriver:

Skabelsesberetningen har et stærkt tema om, at Gud deler ting op. Han skiller tingene ad, så de er forskellige. Der bliver en dualisme mellem modsætninger: Lyset og mørket. Vandene over og under hvælvingen. Havet og landjorden. Dag og nat. Mand og kvinde. Og så ikke mindst arbejdsdage og hviledag.

Den syvende dag skiller sig ikke bare ud fra de seks skabelsesdage – den er klimakset på fortællingen.

Menneskets opgave og identitet bliver defineret i skabelsesberetningen.

Naturen skal ikke bare forstås som menneskets forrådskammer – nej, vi er forvaltere af naturen.

Forvalter eller husholder kan i det græske sprog betegnes med ordet oikonomos.

Læg mærke til, at ordet oikos går igen i ordene forvalter, økonoma, økonomi, økologi. Når det er skaberværket, der skal forvaltes, bliver økonomi og økologi fuldstændigt integrerede begreber.

Det skel, der sættes i teksten mellem skaberdage og sabbatsdag, bliver også et skel i forståelsen af Guds interaktion med verden. På skaberdagene er Gud skaber.

På sabbatten er han den hvilende Gud. Han er ”den, der er“ (Yahweh). Heri ligger også Hans hvilende nærvær i den skabte verden.

”Al den stress vi har i samfundet i dag, skyldes til en vis grad, at vi aldrig slapper af. Selv når vi har fri, går vi rundt og tjekker mobilen. Men det, at man i 24 timer om ugen kobler af og koncentrerer sig om det væsentlige her i livet,

På de seks skaberdage er Gud den, der kalder naturen til live.

På sabbatten er han helt enkelt til stede med sit hellige nærvær.

Derfor bliver menneskets interaktion med naturen også forskellig på arbejdsdagene og sabbatten. På arbejdsdagene skal mennesket pleje og anvende naturen. På sabbatten skal mennesket ophøre med denne indgriben i naturen og i stedet være til stede i naturen og blive mindet om dens skaber.

at man taler med hinanden uden at besvare opkald og mails, har en stor værdi.“ Tidligere overrabbiner Bent Melchior Kilde: kristeligt-dagblad.dk/ liv-sjael/sabbatten-har-en-stordel-af-aeren-jeg-bliver-90-aar

[16]

Da Gud skabte verden, var den så grøn, som den aldrig har været siden.

Men har du nogen sinde spekuleret over, hvordan den oprindelige verden kunne eksistere uden død?

Vi ved så lidt om Guds skaberværk, da verden stod ny og frisk, og Adam og Eva betragtede den.

Vi kender kun den naturens (u)orden, der eksisterer i dag.

Guds økosystem TEKST: Holger Daugaard / Foto: iStockphoto

Adventnyt nr. 3 juni 2021

DET VAR FØRST for et halvt hundrede år siden, vi mennesker for alvor begyndte at forstå, at naturen hænger sammen – at ingen organismer kan leve alene, men afhænger af de andre organismer.

Det var dengang begrebet økologi blev til – læren om naturens store husholdning. Helt frem til 1960’erne tænkte man ikke over konsekvenserne, når man skaffede sig af med forurenende stoffer ved at hælde dem i vandløbene eller deponerede gifttønder i jorden. At gøre dette ville være utænkeligt i dag – fordi vores viden om naturens kredsløb og organismernes indbyrdes afhængighed nu er blevet så meget større. Vi ved i dag, at hvis der opstår ubalance ét sted i naturens system, forårsager det højst sandsynligt ulykker andre steder.

Så vi har lært, hvor skrøbelig naturen i virkeligheden er. Men længe inden vi opdagede dette, har vi vidst, at døden er et ufravigeligt faktum i vores verden.

Og det er ikke bare mennesker, der er dødelige – det er alt i naturen. Og hele naturens system, som vi kender det, hviler på død: • Bakterierne lever af at nedbryde døde organismer • Planterne optager næring via rødderne – næring, som stammer fra nedbrudte og døde planter og dyr. Nogle planter er endda insektædende • Planteædende dyr spiser planter, der derved nedbrydes i deres tarmsystem

• Rovdyrene lever af at slå andre dyr ihjel.

Hvordan kan det være, at naturen er indrettet sådan? Og hvordan fungerede økosystemet i en nyskabt verden, hvor døden endnu ikke havde holdt sit indtog?

Som biolog har jeg spekuleret meget over dette gennem årene, og jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg har fundet løsningen. Men jeg vil i det følgende dele nogle tanker med jer læsere.

Det oprindelige En ateist vil naturligvis sige, at den natur, vi kender i dag, altid har været, som den er. At skabelsesberetningen er en god gammel historie, men uden rod i virkeligheden. Det er den ”lette“ løs-

[17]

”Ulven skal bo hos lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver

lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter“ (1 Mos 3,17-18, min fremhævelse).

Her er det, som om Gud endnu en gang bruger sit skabende ord, og verden bliver en anden.

Skabte Gud i virkeligheden en helt anden naturens (u)orden efter syndefaldet?

Teksten tyder på det.

venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen“ (Es 65).

Vi ved også, at verden blev skabt med planter, der i økologisk sammenhæng er producenter, og dyr og mennesker, der er konsumenter. Men hvad med nedbryderne, der i dag sørger for at nedbryde døde planter og dyr – bakterierne? Skabte Gud også dem? Jeg tror det. Når vi tænker på bakteriernes enorme betydning for skaberværket i dag, ikke mindst for vores krops sundhed, kan jeg ikke forestille mig andet, end at de var en del af Guds oprindelige skaberværk.

Guds skabende ord Når vi så skal prøve at forklare, hvordan Guds økosystem blev forandret til det kredsløb, vi kender i dag, siger Bibelen selv ikke ret meget. Men der er nogle få nøgletekster, vi kan fokusere på.

Da menneskene blev forvist fra Edens have, var konsekvenserne drastiske. Ikke bare forbandede Gud slangen, der var ansvarlig for menneskets fald, men han sagde også noget interessant til Adam om naturen: ”Fordi du

Det har et fjendsk menneske gjort En anden tekst, som måske kan hjælpe os, er Jesu lignelse om ukrudtet blandt hveden. Jesus fortæller, at en mand såede en hvedemark til. Da den voksede op, viste det sig, at der også var sået ukrudt i marken, og da bondens folk spurgte ham, hvordan det kunne være, svarede han dem: ”Det har en fjende gjort“ (Matt 13, 28).

Det er klart, at Jesu ærinde her ikke er at forklare, hvordan verdens økosystemer kom til at hvile på død. Hans ærinde er et helt andet – nemlig at

illustrere, hvordan troende og ikke-troende mennesker skal leve sammen på vores klode, lige indtil han kommer igen.

Men alligevel fortæller historien os også noget om den store strid mellem godt og ondt – mellem skaberen Kristus og ”den gamle slange, som er Djævelen og Satan“ (Åb 20, 2). Og denne strid har bredt sig fra Guds himmel og helt ned i jordens fjerneste afk roge.

Jeg tror ikke, at Satan kan skabe. Det er kun Gud, der er i stand til det. Men han kan modificere og ændre, lige så vel som vi mennesker i stadig højere grad er blevet i stand til det.

Den nye verden Det er svært at forestille sig noget, man aldrig har oplevet. På mange måder er vi mennesker begrænset af det, vi kender til. Man kan vælge at nøjes med at forholde sig til det, vores sanser i dag kan opfatte – dvs. nutidens videnskabelige tilgang – eller man kan forholde sig åben for mere end det. Selv om vi har svært ved at forestille os et guddommeligt økosystem, der ikke hviler på død, kan vi vælge at tro, at en almægtig Gud sagtens kan skabe et sådant. Jeg glæder mig til at blive klogere på det, når han en dag kommer og genopretter dette system!

Adventnyt nr. 3 juni 2021

ning på det problem, jeg har skitseret ovenfor. Langt sværere er det at vælge at tro på skabelsesberetningens ordlyd og forsøge at forklare, hvordan naturens verden var bygget op ved skabelsen – og hvordan den ændrede sig sidenhen.

Vi tror på, at Guds økosystem, som det blev skabt oprindelig, bliver genskabt, når Gud genopretter alt. Dette beskriver Esajas meget konkret:

[18]

En grøn– hvorfor menu vælge det?

Samtale mellem redaktøren og

Kærlighed?

artiklens forfatter:

Jeg har en kogebog, som hedder Det kærlige køkken. Den handler om kærlighed til planeten! Forfatteren tager os gennem CO2-udslip ved forskellige animalske produkter sammenlignet med de grønne. Forskellen er stor. Vistnok også, når man indregner flyrejser for eksotiske grønsager fra den anden ende af jorden, som fx vores almindelige banan.

Mindre kærligt har jeg nogle gange oplevet meningsudvekslinger om kost og sundhed og muligvis også om overgivelse til Gud, hvor nogle vegetarer har strålet i Daniels sty rke, mens nogle ikke-vegetarer minder om Jesu mirakel med fiskene eller indtagelse af påskelammet. Siden jeg oplevede de første diskussioner af den slags, har jeg lært flere nye ord, som fx veganere, plantebaseret kost og flexitarer.

Holger: Jeg spurgte dig, om du ville skrive en artikel med fokus på sundheden i den grønne menu. Det syntes du var svært. Hvorfor det?

Line: Fordi hovedsagen i det, jeg ved om emnet, er så alment kendt.

Havde jeg haft en fag-faglig indsigt, jeg kunne øse af, så havde jeg sikkert gerne villet dele det.

Holger: Men du skrev alligevel…?

Line: Ja, jeg kunne mærke, at mange perspektiver omkring det emne betyder noget for mig. Så jeg tænkte, at jeg måtte skrive for at se, hvad det var…

Holger: Hvad er så det vigtigste for dig at kommunikere med denne

I tvivl?

artikel?

Så hvordan griber man i grunden en artikel i Adventnyt an, som skal handle om sundheden forbundet med at spise grønt? Er der da nogen af jer derude, som er i tvivl om, at grønt er sundt?

Har I mon ikke hørt om bare nogle af disse ting: Profetinden Ellen White, som Gud viste, at kosten har stor betydning for vores sundhed, fysisk og mentalt, førend man generelt var opmærksom på det? Sundhedsartikler og/eller -foredrag, som på videnskabelig grund

Line: Det er at lægge op til refleksion…

Adventnyt nr. 3 juni 2021

TEKST: Line Nielsen bor i Nyborg og arbejder i Odense Kommune.

Hun elsker at fortælle andre om Jesus, fx Dagens Bibelord, Aftenkirke og på elsketafham.dk Foto: iStockphoto

t, bekræfter det, som Ellen Whiite fortalte os for længe siden? en?

Danske kampagner gner om 6-om-dagen n eller nøglehulsmærker? ker? Eller hvad med mængden af forskellige mærker rker af soja-, havre- eller mandeldrik andeldrik – efterhånden til priser, er, der kan konkurrere med Arla?

En ung mand, jeg kender, har fundet sig en kæreste i København. Hun er vegetar. Og han siger, at mindst halvdelen af alle unge piger i København er enten vegetarer eller veganere. En hel uvidenskabelig betragtning.

Den grønne sundhedsbølge er over os! Troende som ikke-troende! Og nogle tror, at de næsten kan blive ”frelst“ ved at være sunde – ja, måske eksisterer det også blandt både troende og ikke-troende? Og det kan så lede til en hel række af andre udsagn: At man frelses af tro alene, et berømt Paulus-citat.

Men samme Paulus har sagt, at legemet er et tempel for Helligånden. Og Jakob siger, at gerninger følger troen, ja, at en tro uden gerninger er død.

Frelst gennem sundhed?

Så hvor sund skal man så være for at blive frelst? Og hvad betyder det, om dyrene har gået på økologisk friland?

[19]

Naiv?

N aiv v?

Er veganske kager i grunden sunde? Og hvad nu, hvis man bor på Grønland?

Ja, selvfølgelig er det da godt at spise sundt! Og det ved vi alle sammen! Og Adventnyt har hverken nok sider eller nok numre til at fortælle om alt det fortrinlige ved det. Punktum.

Måske er det en af årsagerne til, at jeg synes, det er svært at skrive en ”reklameartikel“ med en oplistning af grunde for, hvad du skal vælge. Næh, jeg har bestemt ikke noget imod alle de gode argumenter for det gode, grønne, sunde liv. Og fra tid til anden hører jeg også et oplæg eller læser en artikel eller en bog, som begejstrer mig. Og ja, så kan jeg faktisk tænke: Wau, Gud, hvor har du skabt os genialt! Det er i øvrigt en erkendelse, som jeg også når frem til igen og igen, når jeg er sammen med de ældre i vores familie: Hold da op, hvor ingen jordiske mediciner kan hamle

Men når jeg nu har taget imod muligheden for at bidrage bidra med et par spalter her i Adventnyt om at vælge en grø grøn menu, så vil jeg godt dele min egen erfaring.

Og jeg har lært, at eerfaringer kan man ikke modsige – for min erfaring er jo min. Jeg vil gerne advare dig på forhånd – min erfaring er virkelig naiv.

Eller rettere, den grunder grunde sig på en beslutning, jeg tog, da jeg v var 12 år gammel – med den modenhed modenhed, jeg nu havde på det tidspunkt. Men også ud fra et barns enkelhed.

Da jeg var 12, var jeg næsten teenager. Tiden var kommet, hvor jeg selv tog nogle beslutninger for mit liv. I mit barndomshjem spiste vi både kød, fisk og grønt. Mest det sidste. En sabbat efter fællesspisning og kirkehygge kom jeg hjem og fortalte mine forældre, at jeg havde taget to beslutninger: Jeg ville døbes, og jeg ville være vegetar. Og de støttede mig med glæde i begge dele. Åh, det var stort. Jeg var megaglad.

Jeg elskede Jesus, og jeg elskede hans bog, Bibelen. Jeg oplevede i den grad, at det hele hang sammen. Jeg tænkte, at alt det, jeg troede, virkelig var sandt!

Det stod i Bibelen!

Så det med at blive vegetar var i grunden ret enkelt. Sådan havde Adam og Eva levet i Edens Have. Og sådan

skulle vi også leve på den nye jord. Så – jeg tænkte, at jeg ville begynde med det samme! Og ja, jeg tænkte, at så var det nok, fordi det var bedst sådan.

Og næsten punktum. Jeg læste da også lidt om, hvor mange mennesker der kunne brødfødes af et stykke land, når de var vegetarer, kontra når det først skulle igennem en ko. Og jeg var heller ikke i tvivl om, at det var virkelig sundt at spise grønt, undgå sygdomme og penicillinrester i dyr, hormoner, ophobning af tungmetaller osv. Der er ingen ende på den slags opremsninger.

Det ved vi alle sammen.

Men næh, den enkle grund – sådan var det, sådan vil det blive igen – var min hovedmotivation. Og når min kost på forskellige arbejdspladser har givet anledning til en snak, så har jeg delt min naive historie. Mit valg.

Sammen?

Mere end én gang i Afrika har jeg været klar til at tage et andet valg. Vi var sammen med mennesker, som vi ikke delte sprog eller kultur med. Taknemmelige mennesker, fordi vi kom med danske skattekroner i ryggen til udviklingsarbejde. De ville servere mad for os. Og jeg vidste, at hvis der kom en ged eller en høne på min tallerken – så ville jeg spise den. Jeg ville tage imod deres omsorg og taknemmelighed. Men – det skete heldigvis aldrig. Ja, måske lidt pinligt at skrive ”heldigvis“, og det har ikke noget med dem at gøre – kun med mig at gøre – det ville nemlig føles så uvant og mærkeligt at spise kød. Men jeg er nu ikke i tvivl om, at det ville være mit valg i den situation. Der var noget, som var større end maden.

Jeg er sikker på, at du har grunde for dit kostvalg. Og jeg vil bare sige: Velbekomme! Skal vi holde bordbøn sammen?

Adventnyt nr. 3 juni 2021

deop med det himmelske h sign! Det er virkelig noget hø, når kroppen bryder sammen sam af ælde.

Tidspun Tidspunktet, hvor den su sunde kost ikke række rækker til længere.

På et ttidspunkt kan det sidste sid punktum komm komme som en befrielse frielse.

[20] Adventnyt nr. 3 juni 2021

En ny online Syvende Dags Adventist Encyklopædi er nu tilgængelig. Dette nye opslagsværk samler viden om adventistkirkens pionerer og foregangsmænd, om helte på missionsmarken herhjemme og derude. Om de institutioner og organisationer, som har dannet rammen om adventbevægelsen og båret arbejdet frem i Danmark, Norden og resten af verden. Læs om tro og offervilje og målrettet udholdenhed i vanskelige tider. Læs om fremsynethed og vovemod, men også om skuffelser og fejlslagne initiativer. Glæd dig over inspirerende fortællinger om Guds hånd gennem historien.

Lad dig inspirere af adventisttroens historie

encyclopedia.adventist.org

[21]

Modsatte side fra venstre: Nyhyttan Badanstalt, Sverige, 1905 (foto: svensk HASDA); Alfred og Emma Semmens (siddende) med studerende 1899 (foto: Adventist HealthCare Limited); The Seventh-day Adventist Medical Cadet Corps (foto: Union College Heritage Collection); Heri Adventist Hospital, Tanzania (foto: ASTR Archives). Herover: Frydenstrand, tegning fra 1939; Nutana, Nutana Den Sanitære Fødevarefabrik, som lå i København fra 1898-1967.

Tekst: Sven Hagen Jensen, præst i Viborg og Holstebro Foto: encyclopedia.adventist.org

da encyklopædien er under opbygning og først vil være nogenlunde komplet ved Generalkonferensen i 2022.

Selv derefter vil den løbende blive udbygget og opdateret. Encyklopædien er på engelsk, og du vil finde den på encyclopedia.adventist.org.

Andre historiske kilder Du kan desuden lade dig inspirere af andre danske kilder til adventisttroens historie gennem tiderne. Jeg kan anbefale Vikingesønnen af J.C. Edwards, Anna og Bent, Eventyrere for Herren af Bent Larsen, Under Blodbanneret af Kreye og Youngberg, I troens bakspejl af H.J. Schantz (om J.C. Raft, L.H. Christian, Erik Arnesen, L. Muderspach, Axel Varmer, Thorvald Kristensen, Jens Madsen, og mange flere), Var det umagen værd? af Børge Schantz (om Grønlandsmissionen, danske adventistmissionærer til Afrika og andre fremmede steder, ADRA), Lørdagsfolket på heden af Kristian Hansen, Når Ordet bringer frugt (beretninger fra Korrespondanceskolen), Vejlefjord – et springbræt til fremtiden, og bogen om Himmerlandsgården af Kamma Jensen.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

NED GENNEM TIDEN har mennesker ladet sig inspirere og begejstre af Bibelens beretninger. Lige fra barnsben har de talt til vores hjerte og fantasi. Andre fortællinger om Guds mænd og kvinder gennem kirkens historie, reformationen, missionsbevægelsestiden og den store adventvækkelse i 1840’erne har skabt et ønske og en længsel hos mange af os om at gøre en forskel for Gud og hans sag. Personer tæt på os, udfordringer, vi har set, og nød i verden har rørt ved strenge i vores liv og inspireret til tjeneste i en god sag. Vi har alle forbilleder, der har inspireret os. Mine egne forbilleder var Bibelens Daniel, min far og Afrika-missionæren Dr. David Livingstone. De hjalp mig at finde mit kald i livet.

I den nye online syvendedags adventist encyklopædi finder du beretninger, der vil sty rke din tro, stadfæste dig i dit kald og åbne dine øjne for Adventistkirkens vidtspændende mission. Det er ikke meningen, at du skal læse den fra ende til anden, men du kan lede ef-

ter institutioner og personer, du gerne vil vide lidt mere om, ikke mindst med relation til vores kirke i Danmark. Jeg kan nævne Dansk Bogforlag, Vejlefjordskolen, Nutana, Skodsborg Badesanatorium, Korrespondanceskolen, pioneren John G. Matteson, kolportør på Færøerne, Ib Jensen, missionær, pastor og leder S.A. Broberg, og mange flere. Eller du kan browse (blade igennem) artikler og finde nye interesseområder.

Jeg sidder selv for tiden, mens dette skrives (marts 2021), og arbejder på en artikel om missionen i Iran. Det er utroligt inspirerende at læse om disse første missionærer, som kom til dette mægtige land og satte noget i gang, der skabte grobund for en kirke. Der var mange hindringer undervejs, en regering som uden varsel kunne lukke ned, hvad der møjsommeligt var bygget op, og en islamisk revolution, der næsten har givet dødsstødet til en 100-årig adventistmission i landet. Men der er også opmuntrende informationer om muslimer og andre, der ved Guds nåde fandt troen på Jesus som deres Frelser.

Du vil på nuværende tidspunkt ikke finde alt, hvad du evt. måtte lede efter,

[22]

Følelsen af frygt trænger sig på. ”Hvordan skal

Følelsen lsen af frygt trænger sig på. “Hvordan skal jeg j kunne ne klare dagens udfordringer?“ kører i rin ring i mit hoved. ”Hvordan kan jeg klare det alene?“

jeg kunne klare dagens

Men så kom Me kommer den der indre ind dre stemme stem mm

udfordringer?“ kører i

till mig: g: ”Husk du er ikke alene!“ I et ø øjeblik

ring i mit hoved. ”Hvordan

ser jeg g det. Den Gud, som jeg je stolede på

kan jeg klare det alene?“ EFTER EN NAT med drømm drømme vågner jeg med et op

Adventnyt nr. 3 juni 2021

til en ny dag. Et par ar sekun sekunder ligger jeg der for at fornemme, at en ny dag er ved at snige sig ind på mig. Tanken om,, at jeg også denne dag er meget alene med dagens gens gøremål, får mig m til at vurdere, om jeg skal fortsætt rtsætte min drømmetilværelse. drømm Men det er nok en dårlig undskyldning, undskyldnin så jeg skynder mig op af sengen og går å i gang med dagens efterhånden forudsigelige rutiner.

Jeg ved, at man siger “en dag ad gangen“, og Jesu ord om ikke at bekymre sig om morgendagen, for hver dag har nok i sin plage, har jeg læst mange gange. Men i dag fandt disse ord ind til mig på en speciel måde, som jeg ikke altid oplever. Og det skyldes sikkert, at jeg akkurat i dag ikke kan se ud over denne ene dag. Al den hjælp og støtte, som jeg har fået fra andre i de udfordringer, jeg har, og som Gud i sin godhed har givet mig, holder mig ofte oppe, så jeg overlever. Men nu er også dette sat i bero. Den hjælp, som ofte har forhindret mig i at tro, at jeg bliver skør, hvor jeg får følelsen n af at falde ud fra klippen, er med et snuptag revet væk.

fra begyndelsen, er der fremdeles. frem Han er slet ikke væk!

Og g da det står skrevet, at han er den, som skaber mit indre, kan han sikkert også skabe en rime rimelig dag ag ud af den uoverskueligh uoverskuelighed, jeg føler.

I min egen daglige bekymring finder jeg ofte trøst st i billedet af Jesus, der sover i båden, mens det stormer. rmer. Han sov, fordi hans fuldkomne fred var med d ham i stormen. Han stolede så meget på Faderen en – Gud, der er større end alt i tilværelsen tilværelse – at søvnen nen syntes naturlig selv midt mi i stormen.

Det tog mig nogle dage at forstå dette. At dett d e også så kunne virke for mig. Selv om jeg kan vågne vå op i frygt for, hvad dagen vil bringe af uforud uforudsete små må katastrofer, så ved jeg, at jeg kan stole helt på, att Gud ser min tilværelse. At søge Gud hver m morgen bringer mit sind til ro i visheden om, at Han er tilstrækkelig for mig i dagen, der ligger fora foran.

Opmuntret pmuntret af tanken om en Gud, der elsker elske mig og err med mig i mit lille liv, får jeg nye kræfter til at svinge nge mig ud af sengen for at tage de første skridt ind d i en ny dag – sammen med Gud. Gu TEKST Rebecca Pedersen

[23] Adventnyt nr. 3 juni 2021

Lang nedlukning endelig slut!

Årets første sheltertur i Svanevej Trop ”Vil du med en tur i skoven ved en shelter, lave brunch på bål, bage med trangia og en masse andre sjove lege?! Så skal du med på Svanevej Trops sheltertur! Vi mødes ved skovporten ind til Amager Fælled på Frieslandsvej kl. 9.30.“ me på tur efter en lang COVID-19 DET VAR INVITATIONEN. 25 glade tumlinge, spej-

dere, forældre og førere gik samlet ned til shel-

nedlukning.

Lige inden vi skulle hjem, lavede

teren. Vores tumlingepatrulje ”Pandekagerne“

Benjamin popcorn over bålet og

bagte croissanter på trangia med omnia-ovne.

serverede i en papkasse. Det vak-

De var så seje, tænder trangiaen med ildstål nu

te stor glæde, og de blev spist rub

uden frygt for at brænde sig. Sikke et hit. Croissanterne blev spist varme med Nutella.

Vores spejderpatrulje ”Giflerne“ tændte bål med ildstål, og så blev der ellers lavet sandwich med kalkun,

og stub.

Vores tumlinge og spejderes svar til os, da vi spurgte: ”Hvad har været det bedste på shelterturen?“ SVAR: ”ALT!“

roastbeef og ost samt spejlæg af hønse- og vagtelæg.

Der blev guffet og hygget i bedste SAS-stil.

Der blev også tid til leg i skoven, at lave en rebstige og klatre i træer. Ja, vi nød alle endelig at kunne kom-

TEKST: Annette Klyhn Orkild, patruljefører i Svanevej Adventist Spejdertrop (SAS).

[24]

Den 17. april afholdt SABUS en børnedag med over 60 tilmeldte børn, som gerne ville være sammen, selvom vi ikke kunne mødes fysisk. Når vi nu heller ikke i år kom på årsmøde, så var det her et alternativ til fællesskabet.

OM FORMIDDAGEN MØDTES vi på Zoom

BØRNEDAG

online og i naturen

Adventnyt nr. 3 juni 2021

og havde 1½ times program med bibelhistorier, lege, aktiviteter og en masse dejlige sange. Sophus var også med, og han kom lidt galt afsted, da han ville lege syndfloden, efter vi havde lyttet til bibelhistorien om Noa. Banditten Sophus var god til at ødelægge jorden, men måtte indse, at kun Gud kan genoprette. Vi håber, han bliver ren igen! Regnbueeksperimenter prøvede vi også at lave, men solen ville ikke skinne, lige da vi skulle det, men børnene fik instrukser i, hvordan de kan lave det derhjemme, mens de mindes, at Guds løfter og kærlighed også gælder os i dag.

At mødes på den her måde er børnene rigtig gode til. De har prøvet det mange gange fra deres skoleforløb, og en stor del af børnenes liv er jo levet under coronapandemien, så de er ganske hjemmevante i digitale møder. Men sjovt var det at møde en flok børn i skoven om eftermiddagen – de gik pludselig helt i stå, fordi de så os i levende live uden for skærmen.

Alle deltagere havde fået tilsendt 6 poster til en natur-terræntur. Bl.a. skulle de finde forårstegn, lave dyr af naturmaterialer og tage billeder og sende ind til os. Se de flotte billeder på SABUS’ facebookside. Det var dejligt at se, hvordan flere lokalforeninger valgte at bruge muligheden for at lave udendørsarrangementer for deres børn om eftermiddagen (godt gået af Randers, Vejle, Vejlefjord, Nærum og Cafékirken).

Eftermiddagen bød på endnu mere online-fællesskab, sang med børnedags-bandet og sjove konkurrencer, der fortsatte over temaet, at Gud viser sin kærlighed til os gennem naturen. Muldvarpen Mulvad kom forbi og var meget interesseret i de regnorme, som var gemt. Børnene kommer til at møde Mulvad igen på børnelejren til sommer (info og tilmelding er åben på sabus.dk). Vi sluttede dagen af med at synge velsignelsen sammen og takke Gud for, at han viser sin kærlighed til os på mange måder – også gennem naturen. Tak til alle de frivillige, der lagde et meget stort og intensivt arbejde i at få dagen til at fungere, så vi nåede ud til så mange børn på en gang. Må de altid vide sig elsket, og må Gud for altid være deres bedste ven!

TEKST: Anne-May Müller / Foto: En masse børn og deres forældre har sendt billeder ind og givet tilladelse til at bringe dem her.

[25]

DEN 20. MARTS VAR det Global Youth Day – en dag, hvor unge adventister verden over i fællesskab spreder glæden ved Guds ord på forskellige måder. Grundet de mange coronarestriktioner, som var gældende på dagen, måtte vi tænke kreativt for at finde nye måder at gennemføre dagen på. Løsningen blev en virtuel lovsangseftermiddag på intet mindre end to timer!

Lovsangsbandet bestående af Mikkel og Jonas Jalving, Lukas Fisher, Simon Nadj og Reuven van den Broek samledes i Aalborg Adventistkirke, hvorfra lovsangen blev live-streamet til SABUS’ facebookside. Først blev der spillet nogle forhåndsplanlagte sange, hvorefter de, der så med, fik mulighed for at ønske sange i kommentarfeltet. Efter en kort tale af Dorte Svendsen spillede bandet ønskede sange, indb til t programmet sluttede kl.

16.30.

1 På trods af at vi ikke kunne samles i de små fælk lesskaber og gå ud og gøre ting, som vi plejer på Global Youth Day, var den 20. marts alligevel en dag fyldt med forkyndelse, glæde, smil og fællesskab. Dagen var således et fantastisk eksempel på, hvordan kirken er nødt til – og her formåede – at tilpasse sig verden omkring sig for at holde sig aktuel og i stand til at kommunikere Guds ord til omverdenen på trods af svære omstændigheder.

TEKST: Rasmus Hauvre går i 3.g på Morsø Gymnasium og interesserer sig for mission, bl.a. gennem mediearbejde.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Global Youth Day – lovsang på live stream

[26] Adventnyt nr. 3 juni 2021

WILD WEST Himmerlandsgården 25. juli - 1. august 2021

FRIVILLIGE

EFTERLYSES

Vi ved godt, at dett eerr meget meget lettere le at sige JA, hvis man først er blevet spurgt, men…

Vi ved simpelthen ikke, hvem vi skal spørge, så vi har brug for, at du melder dig!

Det er tre år siden, at vi sidst var på spejderlejr på Himmerlandsgården, så måske har du glemt, hvor fedt det er at være på spejderlejr?

Vi skal bruge frivillige til aktiviteter, teknisk stab, underholdning og meget mere.

Måske kan du bidrage med noget, vi ikke havde tænkt på?

Kontakt spejderchef David Henriksen på david@adventistspejder.dk eller 26 11 40 26 Så finder vi ud af, hvor du bedst kan hjælpe…

Tag med Mulvad rundt i Norden

BØRNELEJR 27. juni - 4. juli

Se mere og tilmeld dig på

IMPACT Juelsminde 18.-23. juli 2021

Bibelstudier, mission og hygge Taler: Dan Millares Tilmelding og yderligere information adventist.dk/IMPACT

Arrangør: Adventistkirken i Juelsminde i samarbejde med IMPACT Danmark

[27]

We are back!

TEENCAMPS STORE COMEBACK 11.-18. juli på Himmerlandsgården Ærgerlige omstændigheder i sommeren 2020 satte en stopper for SABUS’ fysiske

lovsang, læsning og åndeligt samvær ønsker vi på en relevant og favnende måde at lade vores deltagere opleve denne kærlighed.

TEENcamp på Himmerlandsgården.

Online-alternativet blev fremragende, alt taget i betragtning, men denne sommers fysiske TEENcamp bliver det helt store comeback.

30-35 AF KIRKENS unge fra hele landet har de sidste

TEKST: Jonas Jalving er projektkoordinator i SABUS og medarrangør af TEENcamp.

Vi TEEN-ledere henter dig og dine venner derhjemme, og så kører vi i samlet konvoj til Himmerlandsgården.

Du behøver altså hverken at tænke på tog eller bus eller blive kørt af dine forældre. Selve turen i minibusserne bliver krydret med musik, konkurrencer, udfordringer og andre sjove aktiviteter, som vi samler op på, når vi ankommer til TEENcamp.

Vi glæder os helt vildt til at se vores teenagere igen, og vi kan ikke vente med at komme i gang med dette års TEEN-Camp. Så hiv fat i din teenager og udfordre ham/hende til at tage en ven med, så vi kan dele en uforglemmelig TEEN-Camp med hinanden.

Se mere og tilmeld dig på:

Adventnyt nr. 3 juni 2021

mange måneder planlagt og skræddersyet et TEENcamp program spækket med aktiviteter, udfordringer, musik, samvær og åndelig udfoldelse.

Temaet for årets TEENcamp er ”forskellighed“. Vi møder konstant mennesker, der er anderledes end os selv i udseende, baggrund, opvækst eller personlighed. På TEENcamp kommer vi til at udforske en Gud, der kan rumme os alle på trods af vores forskelligheder. Gud har skabt os alle helt unikt og forskelligt – et fantastisk bevis på, hvor stor Hans kærlighed er, og hvor stort Hans skaberværk er. Igennem

TEENcamp 2021 starter hjemme i din indkørsel!

[28]

Kirken

Fem årtier som murer i Nyborg:

er mesterværket Hans Grønbech, mangeårig forstander i Nyborg menighed, startede som selvstændig murer for 50 år siden og stod for byggeriet af adventistkirken i Nyborg.

I den anledning er han blevet interviewet

Øverst: Kirken som den oprindelig så ud med ubrudt glasfacade.

Herunder: Hans Grønbech foran Nyborg Adventistkirke

af Fyens Stiftstidende, og i det følgende bringer vi med tilladelse uddrag af artiklen.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

DET ER IKKE mange, der kan prale af at have haft samme arbejde i 50 år – og endnu færre, der kan prale af, at de har arbejdet som murer i 50 år.

Hans Grønbech, Nyborg menighed, kan dog sige begge dele. Han begyndte at arbejde som selvstændig murermester i Nyborg i 1971 og kan derfor i år fejre 50-års jubilæum. De mange arbejdsår har budt på mange glæder, men specielt én bygning er han glad for at have bygget.

Hans kom i murerlære, da han var 19 år gammel i 1966. Det var hos en murermester i Tårup, som han kendte lidt i forvejen. Da han var udlært og havde aftjent sin værnepligt i 1970, var der ikke så mange jobs at få. Sammen med sin bror Jørgen begyndte han derfor som selvstændig at bygge huse.

Det største projekt Hans har dog ikke kun bygget parcelhuse, tilbygninger og andet for private folk i Nyborg. Specielt én bygning er han meget glad for at have været med til at bygge, og det er adventistkirken i Nyborg, der ligger

[29] Adventnyt nr. 3 juni 2021

centralt i byen. Byggeriet blev påbegyndt i 1972, og kirken blev indviet 2 år efter. Den nye Nyborg Adventkirke har lige siden fyldt meget i Hans’ liv, og det er ikke bare, fordi han var med til at bygge den.

Han har været medlem af menigheden det meste af sit liv og siden 1984 været forstander.

- Mine forældre var medlemmer af samme menighed, så det er på en måde gået i arv, siger Hans.

Jeg er vokset op med troen, og på et tidspunkt blev troen en personlig del af mit liv, og jeg tog selv stilling.

At bygge Nyborg Adventkirke var et meget stort projekt for en ung murermester. Hans måtte ansætte en murersvend til at hjælpe sig – en ældre, erfaren murer. Han stod for at lægge alle kirkens klinker, og da gulvet i kirkesalen skråner, var det et stort arbejde.

Kirken er ikke kun Hans’ største enkeltprojekt.

Det er også der, han finder ro og sty rke.

- I Adventistkirken holder vi helligdag om lørdagen. Det er en dag, hvor vi lægger alt vores daglige arbejde til side. Den dag har nok været særlig god for mig som selvstændig, så jeg med god samvittighed har kunnet hvile ud efter ugens arbejde.

Det har givet mig meget, siger Hans Grønbech.

- Lige da kirken stod færdig, var det måske ikke det helt store for mig. Jeg var kun 27 år gammel, og da tænkte jeg nok ikke så dybt, som jeg gør i dag.

Nu kan jeg tænke: ”Har jeg virkelig været med til at rejse det bygningsværk,“ siger han om sit forhold til kirken.

Murerfaget er et hårdt fysisk fag at praktisere.

At Hans trods dette er blevet ved så længe (han er 74 år), tilskriver han to årsager: - Jeg har været velsignet med et godt helbred.

Både ryg og knæ har holdt sig godt. Mange af mine kolleger er stoppet længe før de nåede pensionsalderen, fordi de simpelt hen var slidt op, siger Hans.

- Men det er nok også, fordi jeg har været selvstændig. Havde jeg været ansat som almindelig lønmodtager, så var jeg ikke blevet ved så længe.

Jeg kan passe mit eget og arbejde i mit eget tempo.

Friheden som selvstændig har betydet meget for mig, både arbejdsmæssigt og familiemæssigt. Jeg har nydt at kunne køre mine børn i skole. Det har været rart for mig at kunne sty re min egen hverdag.

-Når jeg tænker over det nu, kan jeg egentlig heller ikke forstå, at jeg har kunnet holde til så mange år.

Tilfredse kunder Arbejdet som murer har givet Hans Grønbech mange faste kunder i lokalområdet, og han har altid nydt arbejdet. I dag arbejder han cirka 25 timer om ugen.

- Det, der har været sjovt som murer, er at lave et pænt stykke arbejde, som folk er tilfredse med.

Det er lidt sjovt, for nu begynder mine faste kunders børn at bestille arbejde hos mig – så jeg kan nu sige, at nogle familier har jeg arbejdet for i flere generationer.

Hans er gift med Lena og har 3 børn og 9 børnebørn.

Øverst: Kirkens tag rejses.

I cirkel: Artikel om Hans Grønbech i Fyens Stiftstidende.

Efterskrift Jeg er sikker på, at mange familier i Nyborg og omegn har meget godt at sige om Hans, der har været en pålidelig og stabil murermester gennem så mange år. Med sit stille og rolige væsen har han været et vidnesbyrd for alle, han har været i kontakt med. Det kan jeg selv tale med om, for da min familie og jeg for mange år siden slog os ned nær Nyborg og tilsluttede os Nyborg Adventkirke, var Hans og Lena blandt de allerførste, der inviterede os med hjem. Det var begyndelsen på et venskab, som har holdt lige siden.

TEKST Holger Daugaard Kilde: Fyens Stiftstidende, 21. februar 2021

[30]

I gamle dage gik nogle adventister ud og stemte dørklokker for Hjælpeaktion, fordi de følte sig presset til det. Den stiltiende forventning til kirkens medlemmer har de senere år ikke været så udtalt, og engagementet i indsamlingen falder. Ifølge unionsformand Thomas Müller må Hjælpeaktion vækkes til live i adventisternes bevidsthed.

må have kampgejsten tilbage

Adventnyt nr. 3 juni 2021

TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Foto: Jakob Falk; ADRA Honduras

OM LIDT LYDER startskuddet til Hjælpeaktion 2021. Tidligere idéudviklede frivillige år efter år på, hvordan Hjælpeaktion netop det år kunne slå rekorder. Venner og bekendte af adventister gik ikke fri af en appel om at give til verdens nødlidende, og i visse dele af Kongeriget kunne butikker, virksomheder og villakvarterer nærmest sætte urene efter, hvornår smilende adventister kom og bankede på.

I dag er tiden en anden. Store dele af Adventistkirkens unge opfatter det langtfra som en selvfølge at deltage i indsamlingen til fordel for ADRA’s projekter. Set gennem

ører og hænder åbne for vores næste. Som kristne er det vores kald at dele den kærlighed, vi har mødt i Jesus, med andre og at hjælpe den fattige og fortrykte. Alle er skabt med en grundlæggende værdighed og er værdifulde. Denne menneskelige værdighed er vi kaldet til at være med til at genskabe i alle. Matthæusevangeliet kapitel 25 taler stærkt om at række ud til den fattige, den sultne, tørstige og syge.“ Oprindeligt hed Hjælpeaktion ’Høstindsamlingen’, der havde karakter af et takkeoffer. ”Kirken stod sammen om at markere, at nu havde vi genereret værdier til os selv af naturens afgrøder, og nu ville vi sikre, at det, vi var blevet

pessimistiske briller risikerer Hjælpeaktion at miste sin store betydning for kirkens hjælpearbejde, hvis ikke de næste generationer overtager stafetten fra de hidtil trofaste frivillige.

Hjælpeaktions årlige indsamlingsbeløb er faldet fra 2 millioner kroner for 25 år siden til en lille million i dag. ADRA Danmark har dermed færre penge at sende afsted til eksempelvis uddeling af rent vand, presenninger til husly og andre indsatser i verdens kriseområder.

velsignet med, også kom andre til gode,“ fortæller Thomas.

Ifølge unionsformanden er der fordele ved, at kristne arbejder sammen om at hjælpe andre. ”Når det at række ud bliver formaliseret og organiseret, udretter vores hjælp langt mere end det, en enkelt menighed eller ét menneske formår.

Desuden kan det virke stærkt motiverende at samle ind i fællesskab med andre. Indsamlingen kan blive en bonus for kirkens sociale sammenhold,“ mener han.

Thomas er stolt over at bo i et land som Danmark, hvor staten rækker ud med bistand for skatteydernes penge, men hvis hjælpen alene rykker op på et fjerntliggende embedsmandsniveau, føler han sig ikke nok følelsesmæssigt involveret. ”Jeg tror, at det er sundt at komme tættere på

Kirken stod sammen om takkeoffer ”Vi må som kirke og hjælpeorganisation sammen tænke i at revitalisere Hjælpeaktion,“ siger Thomas Müller, landsleder i Adventistkirken i Danmark og formand for ADRA Danmarks besty relse. ”Det ligger i vores kristne DNA at have øjne,

[31]

Pres og dårlig samvittighed Hvorfor engagementet i Hjælpeaktion er dalet, giver landslederen her et bud på: ”For omkring 40-50 år siden var der i Adventistkirken, såvel som i andre kristne kredse, et større element af social kontrol. SELVFØLGELIG skulle du som adventist ud og banke på døre for de fattige.

Nogle gjorde det nok mere af dårlig samvittighed end af glæde. Vi var mere autoritetstro dengang og havde måske derfor sværere ved at sige fra, selvom det at gå ud og bede fremmede om penge kan være enormt grænseoverskridende. Når du tilhørte et miljø, forventedes det, at du deltog i aktiviteterne inden for dette.“ Ifølge Thomas skal dalende pligtfølelse ses som en generel samfundstendens. Ligeledes er denne

Adventnyt nr. 3 juni 2021

hjælpeprocessen. Når du personligt engagerer dig i hjælpen til din næste og på egen krop mærker, at du er med til at gøre en forskel, får det en positiv og selvforstærkende effekt at handle på kaldet fra Jesus.“

skelnen mellem os og de andre svindende i mange kristne kredse. Han kender i dag adventister, der også samler ind for fx Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp. ”Det er glædeligt, at tolerancen over for andre vokser. Konsekvensen er bare, at loyaliteten over for ADRA’s hjælpearbejde daler, og den kæmper ADRA for at vinde tilbage. Det er tid til at tænke i alternative indsamlingsmuligheder og at få yngre generationer til at føle ejerskab. Kirken og ADRA må idéudvikle i fællesskab.“

Et par ord med på vejen ”I 2019 var jeg i Uganda og Malawi sammen med ADRA. Jeg oplevede organisationens arbejde med egne øjne og blev dybt berørt af at tale med modtagerne af hjælpen og erfare, at ADRA’s arbejde virkelig nytter. Med bare få midler og på trods af egen begrænset faglig viden kan du og jeg være med til at gøre denne forskel i deres liv. Må Herren velsigne Hjælpeaktion i år og fremover“.

I Adventnyts augustnummer modtager læserne et idékatalog over forskellige alternative måder at samle ind på til Hjælpeaktion.

Med midler fra Hjælpeaktion var ADRA Danmark i 2020 i stand til at støtte indsatser som uddeling af hygiejnepakker og mad til orkanofre i Honduras.

[32]

Man kan roligt sige, at Vejlefjordskolen har været igennem nogle svære år. Coronakrisen har ikke ligefrem været befordrende for en efterskole og et kostgymnasium. Vi har måttet aflyse mange af de aktiviteter, som eleverne ellers ser frem til: USAtur, skitur, fodboldstævner, fester, hygge på tværs af klasser. Men nu ser vi fremad. Kanylerne er ”skrækkeligt“ velkomne med deres forløsende dråber.

FREMTIDEN SER LYS UD Tekst: Kay Flinker, rektor på Vejlefjordskolen / Foto: Holger Daugaard

Fuldt hus igen VI TROR PÅ, at Vejlefjord med 2021 er inde i det sidste af 4

horrible år, når det gælder skolens økonomi. Skolen var heldigvis fornuftigt polstret, så derfor klarer vi lige præcis skærene, selv med millionstore underskud pga. tidligere regeringers sparepolitik og manglende elever især i kostafdelingen.

Men alt ser meget lysere ud nu: Pia Fisher melder om totalt udsolgt i kostafdelingen. Holger Daugaard, der tager en tørn som vicerektor et par år, hejser flaget og siger fuldt hus i gymnasiet igen. Det kan ikke være meget bedre.

Unge fik alligevel smag for Vejlefjord Men selv om formuen er tabt, er pengene jo ikke spildt. For mange unge både fra kirkens bagland og i øvrigt fra hele Danmark har selv i kriseårene fået en god uddannelse, har smagt Vejlefjords uforlignelige fællesskab, oplevet landets skønneste natur, mødt en kirke med mange spændende aktiviteter og er nu parat til livets udfordringer.

Men vi kan lige så godt sige det, som det er: For et par år siden vidste vi ikke, om vi ville klare skærene. Men Vejlefjord gav ikke op, da det så sortest ud. Vi gjorde hovedsageligt 3 ting: satte os for at skabe bedre eller nye faciliteter, fylde dem ud med aktiviteter og undervisning og fortælle om det.

Vi har investeret i gode faciliteter og spændende undervisning Her er det, vi har fået: et smukt nyrenoveret fællesrum ”Oa-

[33]

Vi sejler med fuld kraft Vi bruger i øjeblikket rigtig mange penge, fordi vi er nødt til at investere os ud af krisen. Samtidig fortæller vi vidt og bredt om det, vi har gang i. Vi har ligget vandret for at lave fi lm i hobetal, brochurer, hjemmeside, annoncer, taget på messer – og den samlede indsats giver pote. Vejlefjord sejler igen med rebede sejl – og det er en skøn gammel skude på nu 90 år, som har tænkt sig at overgå prins Philip… langt!

Værdier der holder Men alt det her har et eneste formål. Vi vil gerne lave skole, der gør børn og unge både dygtige og glade. Vi elsker deres smil og deres latter på legepladsen. Vi elsker deres jubel på fodboldbanen og deres optræden til skolefesten.

Vi elsker deres glæde, når de kaster studenterhuen højt op mod den blå himmel. Og så ønsker vi at forberede dem på ”det gode liv“. Det liv, der giver mening! Hjælpe dem til at blive dygtige til fagene, have mod på livet, blive livsduelige, som vi også siger. Og under det hele skal de opdage og lære at praktisere stærke og sunde værdier. Skolen er blevet til på ideen om, at kristne værdier ikke er flygtige og gammeldags, men kan aktualiseres igen og igen i enhver tid, på nye måder, der giver ny mening for hver opvoksende generation af børn og unge.

Kom til ”Jubilæum 2020 og 2021“ sammen med din gamle klasse DEN FØRSTE LØRDAG i september bliver der hvert år

afholdt jubilæum på Vejlefjordskolen. I 2021 er det den 4. september. Jubilæumsdagen er åben for alle, der har gået på Vejlefjordskolen, men vi håber, at især jubilæumsholdene vil gøre noget ud af at mødes (5-, 10-, 15-, 20-, 25-, 30-, 35-, 40-, 45-, 50-års jubilarer etc.). Det kræver ofte, at en eller to personer fra jubilæumsholdet gør et grundigt forarbejde med at indkalde klassen og måske flere gange minde om det kommende jubilæum.

Jubilæumshold indbefatter både studenter, realister, 9. klasser, 10. klasser, præliminær, teologi og korrespondent. Ægtefæller er også velkomne. Deltagelse i jubilæumsmiddagen kræver tilmelding.

Dobbeltjubilæum Sidste år måtte vi pga. corona-restriktioner aflyse jubilæet. Det betyder, at vi i år indbyder både dem, der havde jubilæum i 2020 og dem, der har i 2021. Når vi lige nu vover at indbyde, skyldes det, at vi håber, at vaccinationsprogrammet er så udrullet hen over foråret og sommeren, at vi med et coronapas i hånden kan forsamles i større grupper igen. Hvis det mod forventning ikke bliver muligt alligevel, vil vi naturligvis give besked til alle tilmeldte. Derfor vil vi også gerne have en mailadresse, vi kan skrive til, hvis det skulle blive nødvendigt.

Tilmelding kan som tidligere også ske kollektivt, når en klassekoordinator tilmelder sin klasse. Sidste frist for tilmelding er 27. august.

Pris for spisning i forbindelse med jubilæet Pris for frokost og eftermiddag er 130 kr., som indbetales på forhånd på skolens konto: Reg.nr. 9521, konto 6012647, mærket navn, årgang og jubilæum. Husk at skrive navn og kort besked i ”Besked-feltet“. Pengene kan også betales via MobilePay, tlf. 40523.

Program for jubilæumsdagen 4. september 2021

11.00 12.30 13.00 14.30 15.30

Festgudstjeneste i Vejlefjordkirken Fotografering foran kirken Jubilæumsmiddag Rundvisning for interesserede – vi har spændende nye ting at vise jer…

Servering

Resten af dagen står til jubilæumsholdenes fri disposition. Skolen kan evt. være behjælpelig med lokaler m.v.

Vi glæder os til at se jer på Vejlefjord!

Adventnyt nr. 3 juni 2021

sen“ med udsigt til fjorden. Udsty r til fantastiske outdooraktiviteter – ny motorbåd, mobil sauna, to sejlbåde, 3 shelters, og vi har planer om at gennemrenovere vores badebro. I fitness har vi fået vildt mange rigtig gode maskiner og er i gang med en flot klatrevæg. Og lige nu bider vi negle i spænding, fordi vi håber på Fredningsnævnets godkendelse af en ny flot kunstgræsbane, som vil katapultere os op i en helt anden liga.

Lige nu gennemrenoverer vi også pigebygningens øverste etage.

Her stod de samme skabe, som da huset blev bygget i 50’erne. Alt bliver nu nyt: vinduer, døre, vægge, lofter, gulve, el og inventar. Det har vi trængt til længe – men nu bliver det fint. Det skal også stå færdigt her før sommerferien. Og sidst har vi lavet et fantastisk spændende nyt makerspace, som er et teknologisk værksted med 3D-printer, lasercutter, bredformatprinter, folieskærer, fotoudsty r og andre spændende ting.

[34]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Et tilbageblik på 70 år med

Gud og hans venskab Når disse linjer læses, er det 70 år siden, at jeg første gang oplevede en adventistmenighed indefra. Jeg havde lige bestået realeksamen, var grebet af pastor Brobergs ligefremme og logiske måde at forklare Bibelens budskab på.

JEG HAVDE SAGT farvel til FDF og det kristne fællesskab, som jeg havde nydt som dreng og ungt menneske og skulle nu til at vænne mig til nye vaner og en helt ny forventning – Jesus ville snart vende tilbage for at hente sine venner hjem til et evigt liv hos ham.

Kalenderen sagde juni 1951, og jeg lyttede sabbat efter sabbat til prædikener, der manede til eftertanke og bestemt ikke levnede rum for, at der ville blive et 2021, hvor mennesker ville undres og spørge: Hvad handler alt det her egentlig om?

Jeg undres også

TEKST Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Da jeg et par år før nævnte skelsættende begivenhed var blevet konfirmeret og i forberedelsen til dette havde lyttet til domprovstens ord om nåde og syndernes forladelse, tilføjede han, idet han pegede på en ejendom 200 meter fra Domkirken: ”Men spørger I adventisterne dernede, så regner de med at være de eneste, der får en plads i Guds rige!“.

Naturligvis var bemærkningen ironisk, men den afspejlede nok alligevel lidt af den holdning,

som prægede datidens adventister. Kan det samme siges om nogle adventister i dag?

70 år gør en forskel, både hos personer og organisationer. Jeg mener stadig, at jeg traf det rette valg i 1951, men jeg har bevaret min barnetro, der siger: ”Mens vi stadig var ty ranniseret af vores selvoptagethed, døde Kristus for os. Der er næppe nogen, der vil gå i døden for et menneske, der opfører sig, som man skal. Måske er der enkelte, der vil sætte livet på spil for én, der er virkelig god.

Men Gud viser os sin kærlighed ved, at Kristus døde for os, selvom vi gjorde oprør mod ham. Da Jesus døde på korset, tog Gud imod os. Kan vi så ikke roligt regne med, at han også lader os slippe for vreden på dommens dag? Når Gud forsonede sig med os ved at lade sin søn dø, mens vi stadig var hans fjender, mon så ikke vi kan regne med, at vi bliver frelst, ved at hans søn lever? Det er Gud, der er grunden til, at vi kan være stolte. Han har forsonet sig med os gennem Jesus Kristus“ (Rom 5,6-11; Bibelen 2020).

Gud og hans venskab har altid og vil fortsat være kernen i min livsholdning. Det er essensen af det budskab, jeg ønsker at dele med andre. Men rammerne om dette ændres med tiden. Vi må ikke sætte lighedstegn mellem rammer og indhold, men må acceptere, at rammerne til enhver tid skal tilpasses indholdet.

I øvrigt tilslutter jeg mig C.O. Rosenius, der i 1851 skrev: Med Gud og hans venskab, hans Ånd og hans ord samt brødrenes samfund og dækkede bord de kommende dage vi møder med trøst, os følger jo hyrden ja, trofast er hyrden, vi kender hans røst.

[35]

Seniorsiderne

Vi kan bedst komme videre, hvis vi er opmærksomme på alt det, der skaber helhed iblandt os. Det gælder også den mentale sundhed. På grund af de store forandringer, som vi alle oplever, mens pandemien fortsætter, er det vigtigt for os at hente hjælp og råd hos sundhedsområdets eksperter. Vi er alle en del af dette.

Omsorg COVID 19 PÅVIRKER den mentale sundhed hos fle-

pandemien, kan alle de forandringer i den daglige tilværelse udgøre stærke stressfaktorer. Dette kan også vise sig hen ad vejen, selv om de ikke er klar over det.

Mennesker reagerer forskelligt. Nogle oplever forandrede søvnmønstre, ændring i spisevaner, koncentrationssvigt og helt sikkert angst for deres eget eller deres kæres helbred.

Børn og seniorer påvirkes COVID-19 kan påvirke børnenes velbefindende meget stærkt. Mange forstår ikke helt, hvad det er, der foregår. Der er blevet vendt op og ned på deres skolegang og deres sociale liv. Derfor er forældrene nødt til at forklare situationen med ord, som børnene kan forstå. Forældre må sikre sig, at børnene føler sig sikre, selv om de er påvirket af situationen.

TEKST Marissa Leslie, autoriseret psykiater i Rockville, Maryland, USA. Artiklen findes på engelsk i Adventist World nr. 1.2021 Illustration iStockphoto.com

Adventnyt nr. 3 juni 2021

re og flere. Canadiske forskere, der har benyttet sig af data fra 56 studier omkring pandemiens indvirkning på det menneskelige sind rundt omkring i verden, peger på, at sygdommen kan medføre øget stress, angst, depression og traumer på tværs af flere forskellige demografiske grupper.

Disse tilstande er ikke overraskende, efter at folk har måttet navigere mellem social afstand, mangel på økonomisk stabilitet, sorg og frygt.

Mine kolleger har som jeg måttet hjælpe patienter og nærsamfundet med at kontrollere følelser i forhold til pandemien for at holde alvorlige følger som depression og angst i ave.

Psykiater Chand Lennon, der arbejder sammen med mig på Adventist HealthCare Shady Grove Medical Center, er enig: ”Vi befinder os i en situation uden fortilfælde, og de fleste mennesker føler sig usikre. Det er let at ignorere vores følelser, når vi har med noget at gøre, som vi aldrig har oplevet før, men følgevirkningerne kan være nedbrydende.“ Han forklarer, at stærke følelsesmæssige reaktioner og traumer kan følge i kølvandet på COVID-19 angreb, både hos ofrene og deres plejepersonale.

For personer, som indirekte har været under påvirkning af

for hinanden

[36]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 3 juni 2021

For ældre voksne, der lettere risikerer at blive ramt af sygdommen, er der ekstra mentale forhold at tage i betragtning. Det kan være modvilje mod rådet til at holde sig hjemme hos sig selv. Når rollerne på denne måde byttes om, er det vigtigt, at familierne står sammen. Ring til hinanden, brug FaceTime, hjælp hinanden til at føle nærhed og fællesskab.

• STOL PÅ GUD. Man er ikke åndeligt svag, selvom man bekymrer sig om COVID-19, men det er vigtigt at stole på Gud og hans almagt.

Fokuser på Guds evne til at bevare i stedet for at tænke på sygdom og lidelse. Husk på dem i Bibelen, som i tidens løb mødte udfordringer, men havde Gud ved deres side.

Jeg vil gerne anbefale forskellige strategier, som kan hjælpe til at bevare den mentale trivsel, selv om pandemien stadig udfordrer os:

• MOTION. Hvis man bevæger sig mindst 30 minutter fem dage om ugen, giver det både fysisk og mental sty rke. Hvis du oplever gener eller usædvanlig træthed i mere end to uger, bør du søge hjælp.

• SPIS GODT. Sørg for at holde en afbalanceret diæt. Undgå fristelsen til at købe usunde produkter. Frugt og grøntsager med vitaminer og mineraler, der kan give immunforsvaret lidt ekstra sty rke, er vigtige. Citrusfrugter, spinat, rød peber og kiwi er at anbefale.

• VÆR OPMÆRKSOM PÅ DIT MEDIEFORBRUG. Alt for overdreven fokusering på nyhedsstof eller for mange blandede indtryk fra de sociale medier kan være med til at udløse stresssymptomer. Du må gerne holde dig informeret, men tag også tid til noget mere fornøjeligt.

• FÅ TILSTRÆKKELIG HVILE. Gå i seng på samme tid hver dag – og gerne lidt tidligere. Det er også væsentligt at stå op på samme tidspunkt hver dag. Rutiner betyder meget.

• BEVAR KONTAKTEN TIL ANDRE. Selv om vi holder afstand, har vi mere end nogensinde brug for sociale relationer. Her kan teknologien være til stor hjælp. Det betyder så meget at tale med venner eller familiemedlemmer. Det vil gavne både dig selv og de andre.

Om at bevare den mentale sundhed

Selv om vi holder afstand, har vi mere end nogensinde brug for sociale relationer.

Her kan teknologien være til stor hjælp.

Det betyder så meget at tale med venner eller familiemedlemmer.

• HJÆLP TIL SELVHJÆLP. Lav en liste over aktiviteter eller ting, der gør dig glad. Gør noget, der kan give dig håb og inspiration.

• VÆR GOD VED DIG SELV. Tag dig ikke af alle de aktiviteter, som andre fortæller om på de sociale medier. Gør det, der føles godt for dig og din families velbefindende.

• VÆR IKKE BANGE FOR AT BEDE OM HJÆLP. Hvis du har brug for at tale med nogen om et eller andet problem, så hold dig ikke tilbage.

COVID-19 er et fælles problem. Pandemien påvirker os alle, men vi skal ikke klare det alene. Derfor: Pas på hinanden!

[37]

Seniorsiderne

Sæt X i kalenderen

Unik mulighed for friske selvhjulpne seniorer

WEEKENDSTÆVNE TIL EFTERÅRET

• 21.-28. oktober 2021 står Vibe og Knud Capion klar til at guide os rundt i en af verdens mest spændende byer.

De vil vise os glimt af Roms enestående betydning for europæisk historie, kultur og religion.

• Du booker og betaler selv din rejse og dit ophold. Find en pakkerejse, der møder dine personlige behov. Vi hjæl-

12.-14. november 2021 indbyder Seniorforeningen til weekendstævne på Kursuscenter Severin ved Middelfart.

Programmet byder på inspiration, socialt samvær og generalforsamling

per gerne med forslag til hoteller, der ligger i nærheden

med oplæg om foreningens fremtid.

af turens aktiviteter. Det vil være fornuftigt at tegne en

Nærmere oplysninger om program,

afbudsforsikring.

pris og tilmelding følger.

• Hver deltager bidrager til guide og adgangsbilletter med kr. 1325 (hvis man er EU-borger og fyldt 65 år – ellers kr.

SOMMERSTÆVNE I 2022

1450).

Tirsdag den 26. juli 2022 til søndag

• Fredag den 22. oktober kl. 10.00 mødes gruppen foran Colosseum til det første heldags program.

• Hver dag frem til den 27. oktober kan du opleve Forum Romanum med Palatinerhøjen og Colosseum, San Clemente-Kirken, Laterankirken og Den Hellige Trappe,

den 31. juli 2022 planlægger Seniorforeningen at indbyde til sommerstævne på Kursuscenter Severin ved Middelfart.

Nærmere oplysninger følger.

Peterskirken, Vatikanmuseerne med det Sixtinske kapel osv.

• Turen gennemføres, hvis mindst 15 personer ønsker

Seneste nyt

at deltage. Der tages forbehold for corona-situationen.

Doris Kjøller Svendsen er indtrådt

Der er plads til maks. 20 personer.

i Seniorforeningens bestyrelse,

• Tilmelding og indbetaling senest den 15. august til Seniorforeningens konto i Danske Bank: Reg.nr. 1551 Konto 6902154.

• Spørgsmål om tilmelding og indbetaling rettes til Elsebeth Jalving på tlf. 3062 7999 eller elsebethjalving@gmail.com

således at bestyrelsen nu består af Lehnart Falk (formand), Elsebeth Jalving (kasserer), Inge Aalstrup (sekretær), Kaj Bidstrup, Joan Kristensen, Mary Skovgaard samt Thomas Müller og Doris Kjøller Svendsen som Unionens repræsentanter.

Gaver til foreningens arbejde modtages fortsat med tak og kan indbetales til foreningens konto i Danske Bank: Reg.nr. 1551 Konto 6902154.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Skal vi mødes i Rom?

[38]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“

Barbara og Casper Der var fest i Himlen og i Aarhus menighed sabbats eftermiddag den 1. maj, idet Barbara og Casper Gamborg valgte at følge deres Frelser dåben. I de smukke omgivelser ved Knudsø trådte bror og søster frem og bekendte, at de ønsker Jesus som Herre i deres liv.

Thomas Rasmussen

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Benjamin

Marie Rose

Langfredag var ekstra højti-

Som afslutning på en god

delig i Vejlefjordkirken i år, da

Kristi Himmelfartsweekend

Benjamin Eskildsen valgte at

havde vi fornøjelsen af at

gå i dåbens vand. En fantastisk

byde endnu et medlem vel-

påmindelse om, hvordan Kristi

kommen i Aarhus menighed.

død og opstandelse giver nyt liv

Marie Rose valgte at følge

til alle, der tager imod frelsens

Jesus i dåben og bekendte

gave. Benjamin blev optaget

sin tro gennem sang for os.

ved gudstjenesten dagen efter i

Vi ønsker Guds rige velsignel-

Vejlefjord menighed.

se over hende!

Thomas Rasmussen

Thomas Rasmussen

[39]

”... tro, håb, kærlighed … men størst af dem er kærligheden“ Runde fødselsdage

Påskesøndag var noget helt

Juli

særligt i Silkeborg Adventist-

Niels Jørgen Nielsen, Nyborg,

kirke, da Rebekka Markussen og Christian Kristensen gav hinanden deres JA. Med de nuværende restriktioner var det ikke muligt at fylde kirken helt op, men vielsen blev streamet, så flere venner og den udvidede familie kunne følge med. Højtideligheden foregik stadig foran Gud og mennesker. Bruden havde også forberedt to-go-pakker til ”receptionen“. Det var en mindeværdig dag! Parret har bosat sig vest for Silkeborg og er tilknyttet Lille Nørlund menighed. Vi ønsker stort tillykke og Guds velsignelse.

Thomas Rasmussen

95 år 3/7 Ditzie Thygesen, Fredericia, 90 år 4/7 Gerda Schmidt Andersen, 85 år 26/7 Arne Risom Kjeldal, Borup, 80 år 9/7 Bent Kjær, Daugård, 75 år 3/7 Niels Christian Rasmussen, Tårs, 75 år 20/7 Andreas Falck, Bylderup-Bov, 70 år 11/7 Bjørnar Ibsen, Kongens Lyngby, 70 år 30/7

August Ejvind Bek, Charlottenlund, 85 år 3/8 Inge Pedersen, Præstø, 85 år 4/8 Ole Nielsen, Allinge, 85 år 10/8 Vera Nielsen, Holstebro, 85 år 16/8 Hans Joachim Seltenheim, Tikøb, 80 år 13/8 Antonio Pagliuca, Stubbekøbing, 80 år 28/8 Erling Ahnfeldt, Stouby, 75 år 3/8 Else Kristine Poulsen, Køge,

Ian Den 17. april havde vi barnevelsignelse for Ian Kabengera i Viborg menighed. Ian er den sidste i rækken af fire sønner og er her afbildet sammen med sin far Denis og sin mor Esperance. Vi ønsker hele familien Guds velsignelse.

Sven Hagen Jensen

75 år 3/8 Leni Bente Kjeldal, Borup, 75 år 12/8 Henning V. Poulsen, København V, 75 år 20/8 Elsebeth Victoria Holm, Hokksund, 75 år 24/8 Anker Kjøller, Hundested, 70 år 20/8 Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Rebekka og Christian

[40]

Arrangementer og annoncer

Ny bog om etiske dilemmaer mellem religion og samfund Ny debat- og fagbog ruster læseren N til at finde, vurdere og argumentere ti for egne etiske grænser i krydsfeltet fo mellem religion og samfund m HVAD GØR LÆGEN, når patienten vil overH

lade la helbredelsen til Gud? Skal menuen i børnehaven b både leve op til dansk madtradition tr og tilgodese religiøse behov?

Nyt Fokus

nytfokus

med coronafokus Et særnummer af ”Nyt Fokus“ med coronasituationen som omdrejningspunkt er udkommet.

“Nyt Fokus“ er et blad,

Der er håb forude...

ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

der blev udgivet i flere udgaver for en tid tilbage. Bladet blev omdelt til en god del husstande og indeholdt aktuelle artikler om tro og liv.

Nu er der så lavet et specialnummer med fokus på nogle opmuntrende og nyttige artikler i en ellers

Det er spørgsmål som disse, Jacob Birkler undersøger i sin nye bog, Når tro kommer på tværs. Det sker under fire overskrifter: Seksualitet, sundhedsvæsenet, familie og børn samt det sociale. Og så får læserne tilmed en lynguide i håndtering af etiske dilemmaer.

I Når tro kommer på tværs lægger forfatteren ud med Grundlovens paragraf 67, der grundfæster religionsfriheden, men under forudsætning af, at der ’intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden’. Jacob Birkler siger:

mørk tid. Titel: ’Der er håb forude…’

Bladet omdeles enkelte steder i Danmark, men du kan også både læse og hente bladet som en PDF-fil på adventist.dk Redaktionen af Nyt Fokus

webkirke.dk tro · kærlighed · rummelighed · nærvær

”Det etiske dilemma opstår, når vi skal definere, hvor grænsen går. Må jeg bede aftenbøn? Her vil de fleste svare ’ja, selvfølgelig’. Men ændrer vi spørgsmålene bare en lille smule, vil svarene ændre sig. Må jeg bede i arbejdstiden? Må jeg lade mine børn omskære og gå i en skole, der fornægter evolutionslæren? Her deles vandene.“ I bogen vil såvel præsten, læreren og sygeplejersken som den samfundsinteresserede læser blive udfordret og finde stof til eftertanke. Samtidig er den velegnet til undervisningsbrug på for eksempel pædagog- og lærerseminarier og sundhedsuddannelser.

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Om forfatteren Jacob Birkler (født 1974) er fi losof, debattør og forfatter.

Han var formand for Det Etiske Råd 2011-2016 og har blandt andet skrevet: Etik i ældreplejen (2017), Den umoralske politiker (2018) og Etik – en grundbog (2019).

Kilde: bibelselskabet.dk/ny-bog-om-etiske-dilemmaer-mellemreligion-og-samfund

Når coronatågen engang er lettet, vil webkirke.dk stadig være vores digitale kirke. Projektet har bevæget sig fra at være en erstatning for lukkede kirker til at være en kirke online – et tilbud til alle troende eller søgende uanset kirkelig baggrund.

Adventistkirken har meget at byde på, og vi ønsker at være med til at udbrede og styrke troen på Kristus, at invitere til samtale omkring Bibelen og at tilbyde et online fællesskab til ensomme og syge eller mennesker, som af andre årsager ikke finder vej til en fysisk kirke.

Vores mission er at være et åbent, trosopbyggende fællesskab, der formidler den bibelske fortælling om Gud.

webkirke.dk

[41]

Arrangementer og annoncer

Seniorstævne 20.-25. juli 2021 Hurdalsjøen Hotell i Norge

Book en offentlig mødeserie Overvejer I at invitere nabolaget til et arrangeHOVEDTALERE:

ment i jeres kirke? Der ligger en vifte af korte

Sigve og Serena Tonstad

mødeserier klar, som bare venter på at blive

Priser:

booket...

Enkeltværelse DKK 4.100

Ideen er, at man i et tæt forløb holder 4 arran-

Dobbeltværelse DKK 3.900 (pr. person)

gementer, som menighedens opland bliver

Dertil kommer evt. deltagelse i udflugter

inviteret til. Formålet er at tilbyde et relevant

Transport: For deltagere, der benytter fl y fra Kastrup eller Billund, arrangeres der bus fra Gardermoen Luft-

fællesskab. Den lokale menighed kan invitere en gæst fx hver anden måned, så der kontinuerligt foregår noget, som man tilbyder nærom-

havn tirsdag kl. 16. Pris kr. 100 pr. person – plads

rådet.

reserveres samtidig med tilmelding.

For at skabe relationer kan det være en god

Tilmelding

idé at tilbyde en let servering efter hvert fore-

Sidste tilmeldingsfrist 10. juni. Der skal ikke ind-

drag med mulighed for en god samtalestund /

betales depositum, men betaling aftales med

spørgsmål og svar.

Elsbeth Jalving, tlf. 3062 7999.

Vi har et katalog over 13 forskellige temaer, fx om familierelationer, hvordan man læser Bibelen, åndelighed hos børn og voksne, Jesus

Rettelse til Eduardos Folsters artikel, Adventnyt nr. 2, april 2021

Det er en velsignelse at være gæst i Israels hus I artiklen er der to forklarende fodnoter, som redaktionen har tilføjet med forklaring af henholdsvis partikularisme og universalisme. De er forklaret ud fra definitioner på henholdsvis Wikipedia og Den store Danske. Eduardo Folster

i Det Gamle Testamente, en personlig koncert, hvem Jesus var, intelligent design og meget mere.

Kataloget er sendt til alle præster, så kontakt menighedens præst og planlæg i menigheden (bestyrelsen), hvilke udadvendte tilbud, jeres menighed kunne tænke sig. Det er op til den enkelte menighed at aftale tid med foredragsholderen.

har bedt os gøre opmærksom på, at det ikke er

Vi håber, dette bliver en god ressource for

hans fodnoter med følgende forklaring:

menighederne. På sigt planlægger vi at udvide

Forfatteren bruger ikke ordene partikularisme nr. 2 og 3. Han bruger dem på en generel måde.

Det er meningen, at læseren forstår disse to ord ift. pagtens dynamik, som forfatteren forklarer på denne måde i teksten: "jeg udvælger dig og ikke andre" (= "partikularisme") x "men jeg udvælger dig til fordel for de andre" (= "universalisme").

mer.

Bjørn Ottesen Leder for evangelisme

Adventnyt nr. 3 juni 2021

og universalisme ifm. definitionerne i slutnoter

udbuddet af oplæg fra præster og medlem-

[42]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 3 juni 2021

Poul Karlsen

Lindy Hemdorff

Svend Hilt

Onsdag den 14. april sov Poul Frejlev

Fredag den 23. april fi k Lindy Hem-

Karlsen ind på Solbakken i Randers i

dorff Jørgensen hjertestop og døde, 74 år gammel.

Lindy var ikke medlem af Adventistkirken, men studerede Bibelen og havde udtrykt ønske om at blive døbt. Han var opvokset i et strengt adventisthjem i Vejle og var i 1960 et år på Vejlefjord Højskole. På det tidspunkt var der ikke noget, der tiltrak ham ved kirken.

I maj 2017 fi k jeg pludselig et brev fra Lindy, hvor han fortalte, at han var i gang med kurset ”Nyt Fokus“ i Korrespondanceskolen, og der var noget der, der havde rørt ham. Det udviklede sig til en brevveksling over flere år og personlig kontakt. Han begyndte at komme i Vejle menighed og senere i Horsens. Han havde fundet en CD frem af Walder Hartmann, som han lyttede meget til, og som gav ham god indsigt i adventbudskabet.

Lindy havde haft et svært liv, og da han for år tilbage havde vendt sig mod Kristus, gik familielivet også i stykker.

Både Robert Svendsen og Tue Westing blev involveret med besøg og omsorg.

Coronasituationen satte de personlige besøg med samtaler om Guds ord såvel som kirkegang på pause.

Lindy havde en klar forventning om Jesu snare genkomst, og vi ser frem til gensynet i Guds rige.

Vi ønsker fred over hans minde.

Sven Hagen Jensen

Svend Hilt fra Faxe døde i sit hjem på Søndervang Plejecenter den 30. april 2021.

Svend blev født den 10. maj 1930 i Toreby på Lolland, hvor han voksede op hos Esther og Jørgen Jensen som ældste barn i en søskendeflok på 5. Livet på landet, som han voksede op i, slap han aldrig. Han blev gift med Eva Vesterlund, og de slog sig ned på en gård i Flintinge på Lolland. Men Svend var på udkig efter en bedre gård, og efter nogle år flyttede de til Horslunde på Vestlolland. Da børnebørnene kom til og voksede op hos Janet og Steen Shibstad på Falster, trak de mere end jorden, og Svend og Eva fandt nu en gård på Falster, hvor de blev til pensionsalderen.

Efter nytår 2021 flyttede Svend og Eva til Søndervang i Faxe.

Svend vil blive husket som en imødekommende, positiv og hyggelig mand, der havde sine meninger, men som ikke var en mand af mange ord. Han var altid hjælpsom. Han stortrivedes sammen med børn og børnebørn og oldebørn, og sammen med Eva havde de deres stærke tilknytning til menigheden i Nakskov og Nykøbing F. De senere år blev helbredet slidt, og Svend døjede med svagheder i kroppen, men hans tanker var friske, indtil han sov fra nattens søvn og ind i dødens søvn.

Svend blev bisat fra Adventkirken i Faxe den 7. maj, og han efterlader sig Eva, børnene Janet og Leif og børnebørnene Bianca og Annika med deres familier. Æret være Svends minde Carl-David Andreasen

en alder af 97 år.

Han blev født i Sæsing i Vendsyssel den 23. maj 1923 som nr. 9 i rækken af 12 søskende. Livet var barskt i de første år, og tidligt måtte han ud at tjene. Over årene skabte han sig en nedbrydningsvirksomhed, hvortil kom et savværk og en dør- og vinduesfabrik og senere køkkenelementer. Han var dygtig og respekteret i sin omgangskreds. Men det, der kom til at kendetegne hans liv mere end noget andet, var hans faste tro på Gud og hans interesse for kirkens arbejde.

Som ung kom han til at bo hos Buhls i børstenbinderiet i Sæsing. Her lærte han adventbudskabet at kende. Han blev døbt af Hakon Muderspach den 1. maj 1943. Nogle år efter, den 4. oktober 1950, indgik han et livslangt ægteskab med Mie. Inden Mie døde sidste år, nåede de at fejre jernbryllup. Deres liv blev i stor grad knyttet til menigheden i Østervrå, hvor Poul var en afholdt og omsorgsfuld forstander. Poul var udadvendt og kom i kontakt med mange mennesker. Han var kendt for at hjælpe dem, der havde det svært. Som lægprædikant, med bibelmøder i sit hjem og et personligt engagement i missionsarbejde i øvrigt, brændte han for Guds sag.

Poul var rask selv oppe i årene. Få timer inden livet ebbede ud, bad han sønnen læse fra Esajas 53. Han elskede sin Frelser til det sidste, og vi ser frem til gensynet i Guds rige. Æret være Poul Karlsens minde.

Sven Hagen Jensen

[43]

Kollekt 3. juli

SABUS

K ALENDER

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen og Jonas Jalving

27. juni til 4. juli Børnelejr, Himmerlandsgården

I DEN KOMMENDE tid vil SABUS søsætte et nyt digitalt missionsprojekt hen-

12. juli

vendt til unge i og udenfor kirken. Vi ønsker at vokse som online-fællesskab og bruge denne hidtil uudforskede platform som en måde at nå bredere ud og ramme en større del af vores målgruppe – så flere kender os og vil være en del af vores fysiske fællesskab. Konkret betyder det, at vi i sensommeren som det første lancerer en ny Youtube-kanal, hvor vi laver indhold til og med unge, der giver plads til at grine, til at undres, til at udfordres, til at blive inspireret og til det åndelige. Desuden får vi bedre mulighed for at streame arrangementer såsom ungdomsgudstjenester og lignende fra hele landet.

SABUS vil igennem indholdet på kanalen vise, at Gud rummer alle vores følelser og tanker. At han ikke bare er det seriøse emne, man snakker alvorligt om, men at han også er med, når vi har det sjovt med hinanden, griner med hinanden og inspireres af hinanden.

Til at varetage det nye missionsprojekt har SABUS ansat Mikkel Jalving. Mikkel afslutter sin kandidat i Europæiske Studier i Aalborg til sommer og flytter derefter til Hedensted for at arbejde på SABUS’ kontor på Vejlefjord. Vi glæder os til at byde Mikkel velkommen som en del af SABUS-teamet Udover en Youtube-kanal får vi også mulighed for at producere podcasts blandt meget andet medieindhold. Det nye digitale medieunivers kræver en god del teknisk udsty r, som kan sikre, at vi når ud til den bredest mulige skare af unge mennesker.

Derfor går kollekten den 3. juli til at købe udsty r og inventar til et nyt lydog fi lmstudie som vil være omdrejningspunktet for det nye digitale medieunivers.

Vi er meget taknemlige for netop dit bidrag!

Deadline for materiale til Adventnyt nr. 4 16.-18. juli Forlejr til TEENcamp, Himmerlandsgården 18.-25. juli TEENcamp, Himmerlandsgården 18.-23. juli IMPACT, Juelsminde 20.-25. juli Seniorstævne, Norge 22.-23. juli Adventistkirkens generalforsamling, Vejlefjordskolen 23.-25. juli Forlejr til spejderlejr, Himmerlandsgården 25. juli til 1. august Spejderlejr, Himmerlandsgården 16. august Adventnyt nr. 4 udkommer 30. august Deadline for materiale til Adventnyt nr. 5

Kollekt 7. august

Adventnyt

Hold dig opdateret på Syvende

Dags Adve

ntistkirken

s medl

emsblad

· nr. 1

adventist.dk/kalender

ar 2021

· febru

og sabus.dk/aktiviteter

Tekst: Holger Daugaard

ADVENTNYT ER VORES fælles medlemsblad. Det er no-

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 5 · oktober 2020

get af det, der binder os sammen som adventister, og det kommer fortsat ud i postkasserne som et fysisk blad, hvad mange medlemmer uden tvivl sætter pris på. Det er imidlertid ikke gratis at producere og udsende Adventnyt, og forsendelsesomkostningerne stiger jævnligt.

I Adventistkirken har vi ikke et egentligt medlemskontingent, og alle modtager Adventnyt gratis. Sabbatten den 7. august går landskollekten til Adventnyt. Jeg vil derfor appellere til alle om at vise deres glæde over at få Adventnyt tilsendt ved at give en god gave til dette formål. på Mission

d Grønlan

os h Butenk 23 Elsebet ejse s. rag af nlandsr Læs udd des grø fra hen dagbog

Foto: Thomas

Müller

Foto: Jakob Falk

Dags Adve

ntistkirken

s medl

emsblad

· nr. 6

· decembe

r 2020

Adventnyt nr. 3 juni 2021

FOTO:

ELSEBETH

BUTENKO

Syvende

Bagsideklummen juni 2021

Hvordan hilser man på hinanden?

Du kender det sikkert også. Hvordan hilser man egentlig på sine forældre eller bedsteforældre, som man ikke har set i flere måneder?

For godt et år siden var det ikke noget, man overvejede – de fik selvfølgelig et stort klem, når man mødtes. Men nu er man lidt mere forsigtig og ved ikke rigtig, hvad normalen er.

I OVER ET år har vores hverdag været under forandring, og nu er vi i fuld gang med at åbne vores kirker og åbne for flere møder og besøg. Der er ved at opstå en ny normal. Pludselig er det en selvfølge at tage mundbind på, holde lidt ekstra afstand og naturligvis spritte hænderne af, når man træder ind i kirken.

Tænk sig hvor store forandringer, der er sket på ganske få måneder. Det er ikke kun den måde, vi omgås på, men jeg har flere gange de seneste måneder oplevet en langt større åbenhed overfor hinanden. En åbenhed, hvor man ikke er bange for at gøre sig sårbar og fortælle, at det i de seneste måneder har været hårdt at være alene, eller at jeg savner fysisk kontakt med andre mennesker, eller at jeg savner mine kolleger og fællesskabet på arbejdet. Det er godt og sundt, at fortroligheden imellem os vokser, og at vi tør dele mere fra vores hverdag – både de gode dage og de mindre gode.

Mange af os har tilegnet os nye hviledagsvaner, hvor man har taget en stille formiddag hjemme og tændt for webkirke måske endda stadig i nattøjet. Nu kalder fællesskabet i kirken igen, og sammen skal vi finde ud af, hvordan den nye normal i kirken skal se ud. Lad os benytte anledningen til at gennemtænke vores hviledagsvaner og tage det bedste fra corona-tiden med os og kombinere det med det bedste fra tidligere. Men det kræver, at du byder ind og deltager i en bedre samtale om fx hviledagsvaner, så glæden og begejstringen for hviledagen og fællesskabet i kirken vokser og bliver til glæde for andre, når vi spreder håbet og ikke smitten.

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken

ADRA·NYT

Fødselar blev opslugt af Afrika Programkoordinator Laura Nygaard Nielsen er netop fyldt 40 år, og om lidt har hun arbejdet for ADRA Danmark i en femtedel af sit liv.

Jeg er stadig idealistisk, men er blevet mere ydmyg om min egen rolle.”

Laura bor med sin familie i København, er gift med Jasin og har tre små drenge. Under opvæksten kom hun i Adventistkirken i Faxe, og i dag går hun med familien i Cafékirken på Frederiksberg.

Hvorfor valgte du at beskæftige dig med hjælpearbejde?

Laura blev kandidat fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i 2008 i kommunikation og psykologi. Siden hun startede i ADRA, har hun haft ansvar for organisationens udviklingsprogram i Uganda.

Hvordan er dit syn på verden som 40-årig sammenlignet med dengang, du var purung? ”Da jeg som 19-årig rejste ud på dannelsesrejse, havde jeg en lidt naiv forestilling om, at JEG kunne ændre verden. Da jeg senere begyndte at arbejde professionelt med hjælpearbejde, indså jeg kompleksiteten.

Derfor kan jeg godt lide, at vi i ADRA arbejder med langsigtet udvikling, som kræver styrkelse af civilsamfund og strukturelle og politiske forandringer. Man kan sagtens have konkret betydning for mennesker ved at arbejde på et børnehjem eller dele gratis tøj ud – men det ændrer ikke verden.

”Inden jeg startede på min kandidat, fik jeg mulighed for at komme i praktik i Uganda. Her skulle jeg evaluere på et udviklingsprojekt om ’Behavioral Change’, hvor unge var målgruppen. Under mit ophold blev jeg opslugt af landet, kulturen og Afrika og fik smag for hjælpearbejde.

Det mest fascinerende ved at beskæftige sig med udviklingsprojekter er, at du skal arbejde med mennesker fra en anden kultur, og at du får lov til at opleve, hvordan ADRA’s arbejde gør en forskel i menneskers liv.”

Hvorfor er du blevet i ADRA i så mange år? ”Fordi jeg har rare og dygtige kolleger, og fordi ADRA Danmark er en god arbejdsplads, hvor jeg har indflydelse på mit arbejde og på organisationen i det hele taget. Selvom jeg rejser en del og i perioder har travlt, hersker der i ADRA et udtalt ønske om, at medarbejdernes familieliv skal hænge godt sammen.”

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

En måneds hårdt arbejde gør underværker En måneds lønarbejde gennem ADRA’s Cash for Work-projekt i Yemen har givet 45-årige Fatoom Abobaker penge nok på lommen til at starte sin egen virksomhed. For at nå dertil har kvinden, der er enke, mor til 4 døtre og ydermere forsørger fem børnebørn, ryddet affald væk fra gaderne i byen Aden.

ADRA har gennem flere år tilbudt civilbefolkningen løn for at fjerne affald fra gaderne, inden dyngerne når at udvikle sig til smittebomber af kolera, malaria og difteri.

Helt konkret engageres både lokale beboere og internt fordrevne flygtninge i oprydningskampagnerne. De fjerner murbrokker, fejer gader, renser afløb, indsamler og bortkører affald samt foretager basal vedligeholdelse af veje.

Affaldsdyngerne burde være forsvundet med hjælp fra myndighedernes skraldebiler, men krigen i Yemen er også gået ud over almindelig infrastruktur og offentlig service.

Fatoom tjente 220 dollars gennem ADRA og er nu blevet selvstændig forretningsdrivende. Hun opkøber tøj i butikkerne og går fra dør til dør for at sælge klæderne til en god pris. Lønnen fra ADRA fungerede som startkapital.

mine døtre. Jeg var nødt til at lade mine børn være alene hjemme, mens jeg knoklede for pengene. Det var smertefuldt for mig, men jeg havde intet valg. Når jeg kom hjem, tilberedte jeg lette måltider for at gå ud og sælge dem ved aftenstid,” fortæller Fatoom.

Efterhånden var de to indtjeningskilder ikke tilstrækkelige. Leveomkostningerne steg fra dag til dag blandt andet på grund af hyperinflation i det krigshærgede land.

Derfor tog Fatoom et job som sælger for tøjbutikker. Ved at gå ud fra butikkerne og sælge tøjet ved kundernes boliger fik hun kommission, men det var stadig ikke nok.

Levede op til udvælgelseskrav En dag hørte hun om ’Cash for Work’ gennem sin nabo, der var blevet en del af ADRAprojektet. Derfor gik hun til bloklederen og fortalte ham om sin familie. Som enlig mor matchede hun udvælgelseskriteriet.

Børnene konstant alene hjemme Forinden har Fatoom haft et langt, hårdt arbejdsliv med flere jobs om ugen. Det startede, da hendes mand døde. ”Gennem 16 år arbejdede jeg som husholderske i dagtimerne for at kunne forsørge

Da Fatoom lidt senere modtog sin løn, kunne hun gøre sig økonomisk uafhængig. Nu går alle pengene fra tøjsalget til hende selv og ikke til butikkerne. Livet som eneforsørger er blevet en smule mere overskueligt for den midaldrende kvinde.

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRA’s elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk

Årsregnskab 2020: ”Vi havde frygtet det værste“ Da corona ramte verden, frygtede ADRA Danmark, at pandemien ville forårsage jordskælv i organisationens økonomi. Så galt gik det heldigvis ikke.

ADRA Danmarks nye økonomichef blev ansat lige efter, at første Coronabølge var skyllet ind over Danmark. Katrine Skamris ankom til en organisation, hvor ledelsen i stille stunder havde bidt negle og bedt bønner om, at pandemien ikke måtte trække tæppet væk under organisationen.

Da sommeren gik på hæld, og tallene for året 2020 begyndte at vise et mønster, blev skrækscenarierne dog gjort til skamme. Årsregnskabet er blevet godkendt af bestyrelsen og skal ligeledes godkendes på kommende repræsentantskabsmøde. ”Omsætningen er faldet med ca. 32 procent fra et rekordår i 2019 på lidt over 100 mio. kroner. Vi kommer dog stadig ud med et overskud på 437.000 kr., der lægges oveni egenkapitalen, så den nu udgør lige knap 11 mio. Det er virkelig rart, at vi ikke har skullet bruge af vores egenkapital for at reparere på potentielle skader efter pandemiens hærgen sidste år,” fortæller Katrine Skamris.

Skrækscenarierne gik blandt andet på, at rejserestriktioner og sygdomsramte partnerkontorer ville bremse ADRA Danmarks projektaktiviteter.

Hjælpeorganisationers beståen afhænger nemlig af, at pengene fra donorer som Danida og EU får ben at gå på ud fra de aftalte budgetter og ved brug af det for-

Ifølge økonomichef Katrine Skamris skyldes nedgang i omsætningen problemer med at få banker til at overføre penge til projekter i Syrien. Årsagen er det internationale samfunds sanktioner mod landet.

ventelige antal arbejdstimer, hver enkelt medarbejder fakturerer. Kort sagt jo flere penge ADRA bruger på projekterne, des mere omsætning.

Redningerne ”Jeg mener, at vi kan klappe os selv på skuldrene over at have klaret skærene. Det gode resultat skyldes ikke held, men vores ihærdige indsats,” siger økonomichefen. ”Vi har ikke øget vores udgifter synderligt, og desuden lykkedes det programmedarbejderne at opretholde kontakten virtuelt med partnerne i Syd. Corona medførte derfor ikke, at medarbejderne skulle fakturere fatalt færre arbejdstimer.

En kraftig stigning i indtægter fra private givere på 34 procent er ligeledes værd at nævne. Organisationens trofaste følgere var ekstra gavmilde i 2020, og derudover gav jagten på fondsmidler pote. ”Sidst, men ikke mindst, har ADRA Danmarks største donor Danida været fleksibel og vist forståelse for organisationens udfordringer i en pandemiramt verden. I foråret 2020 forhøjede ministeriet puljen af midler til akut opståede kriser, og ADRA kunne således for en tid omlægge aktiviteter i de fleste af partnerlandene til coronaforebyggelse,” forklarer Katrine Skamris.

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe

Udpluk fra idékatalog Om få måneder går Hjælpeaktion løs, og til de af jer, som har brug for input til kreative måder at samle ind på, kommer her et kort udpluk fra et idékatalog, ADRA Danmark udgiver i august. Udnyt de lune måneder og muligheden for at være udendørs til at gå i aktion for Adventistkirkens hjælpearbejde.

FEJRING

BOLIGUDLEJNING

Inviter til fødselsdag, eksamensfest, jubilæum eller andet, der er værd at fejre, og bed om donationer til Hjælpeaktion i stedet for gaver.

Måske ligger dit hus eller lejlighed tæt på havet, smuk natur eller spændende turistattraktioner.

Lej boligen ud, mens du selv er væk på weekend-ophold eller sommerferie.

KØR ELLER LØB FOR ADRA Arrangér en sportsbegivenhed og bed om deltagergebyr.

Bidragyderne kan løbe, gå eller cykle og købe forfriskninger undervejs.

Donér alle indtægter til Hjælpeaktion.

STØTTEKONCERT Stem dine strenge eller tangenter, inddrag ligesindede musikalske venner og invitér bekendte og familie til jeres koncert, evt. i en have. Tag entré og giv publikum mulighed for at donere undervejs.

SALG AF BRUGTE TING Sælg dit brugte tøj, legetøj, køkkenudstyr og andre funktionelle genstande fra din garage, fra bagsmækken af din bil eller fra en stand på et loppemarked.

AUKTION En persons uønskede genstande kan blive en andens gevinst.

Arrangér en auktion over dine egne og venners brugte ting samt over produkter doneret af det lokale erhvervsliv. Begivenheden kan både foregå online og ved fysisk fremmøde, evt. udendørs.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet