2019-5 oktober by Adventistkirken

I dette nummer ... Skabelseskonference

Videnskabsmand og troende?

Gensyn med Grønland

I juli blev der afholdt en europæisk konference om skabelse i Spanien. En stor gruppe adventistforskere og undervisere var samlet for at dele skabelsestroen med hinanden. Læs en reportage derfra.

I en ny bog har en række forskere forholdt sig til begreberne ”Tro og videnskab“. Med tilladelse fra professor Johan Fynbo, Niels Bohr Instituttet, bringer vi her en forkortet udgave af hans kapitel i denne bog.

Elsebeth Butenko har tilbragt nogle måneder på Grønland, hvor hun har mødt gamle og nye venner. Hun har en drøm om at genoplive adventistmissionen her. Læs hendes spændende beretning.

Nr. 5 · oktober 2019

GRØNLAND 2019 · FOTO: ELSEBETH BUTENKO

Adventnyt

Tema om

skabelse SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi)

Tlf. 4558 7771

Næstformand Marianne Dyrud (Ungdom)

Tlf. 4558 7772

Livet opstod i

en vandpyt – eller?

Tekst og foto: Holger Daugaard, redaktør

Økonomichef Vakant (Kristen forvaltning, Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag)

Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Bjørn Ottesen (Prædikanter)

Tlf. 9117 7692

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Lisbeth Nielsen (Women’s Ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Milan Pavlovic (AHA)

Tlf. 2442 2275

ADRA Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Bank: 0890 0001069965 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker

Tlf. 7589 5202

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Tlf. 7641 3132

orsiden af Illustreret Videnskabs septembernummer bærer overskriften: ”Livet opstod i en vandpyt“. Endnu engang slår populærvidenskaben fast, at livet blev til af sig selv. Som syvendedags adventister har vi altid været kendt for at tro på, at Gud har skabt jorden og alt levende. En sådan tro var ikke særlig opsigtsvækkende midt i 1800-tallet, da vores kirke blev grundlagt. Dengang troede nærmest alle mennesker på Gud som skaber. Men det har i den grad ændret sig siden! I dag er det kun et fåtal almindelige danskere, der bekender sig til at tro på Gud som skaber. Langt de fleste har valgt at stole på videnskaben, når den med stor skråsikkerhed udtaler sig om livets tilfældige opståen og udvikling for mange millioner år siden. Interessant nok opstod Adventistkirken samtidig med, at Darwin udgav sin bog Arternes Oprindelse – en bog, som mere end noget andet har givet ophav til tankerne om livets gradvise evolution gennem tiderne. Der var allerede dengang brug for mennesker, der holdt fast ved troen på Gud som skaber – og måske var det en af årsagerne til, at adventismen opstod lige netop da? Hvordan ser det ud i dag?

Som adventister holder vi stadig fast ved troen på, at Gud har skabt verden og os. Det gør vi på trods af, at vi daglig bliver bombarderet med ideen om evolution af samfundet omkring os – jfr. ovennævnte stort anlagte artikel i Illustreret Videnskab. Man kan ikke åbne en lærebog, et tidsskrift eller TV, uden evolutionsteorien bliver doceret. Der er mere end nogen sinde brug for, at vi minder hinanden om det, vi tror om verdens tilblivelse. Derfor er temaet for dette nummer SKABELSE.

SKABELSESSABBATTEN Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

Af samme årsag er der også mere end nogensinde brug for sabbatten. Vi har ofte fokus på sabbatten som hviledag, fordi vi i vores travle hverdag har brug for hvile. Men det er mindst lige så vigtigt, at sabbatten ugentligt minder os om vores tro på Skaberen, der i øvrigt selv hvilede den syvende dag. Den fjerde sabbat i oktober hvert år – i år den 26. oktober – er af verdenskirken blevet udpeget som en speciel skabelsessabbat. Det er meningen, at menighederne denne dag gør noget ekstra ud af at fejre Gud som Skaber. Jeg vil opfordre jer læsere til at bruge ikke bare denne ene sabbat om året, men hver sabbat – til at fejre Gud som Skaber. ”For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der“ Sl 33,9.

Holger Daugaard, ansvarshavende redaktør for Adventnyt. adventnyt@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Indhold

Nr. 5 · oktober 2019 02 Leder 04 Rundt omkring 06 Unionen 08 Besøg på Plejecentret Søndervang 10 Reportage: Live Creation 12 Dinosaurer og Bibelen

14 Vidnesbyrd om skabelse 16 Jagten på proteiner 18 Videnskabsmand og troende 20 Skønt er det, vi kender 22 Gud skabte 24 Vejlefjordskolen 26 Hilsen fra Grønland 28 Børnesiden: Anna i køkkenhaven

30 Vi siger tillykke 32 Vi mindes 34 Arrangementer og annoncer

Adventistkirken på verdensplan har udpeget fjerde sabbat

35 Kollekt og kalender

i oktober hvert år som speciel skabelsessabbat. I den an-

36 Klumme

ledning – og i overensstemmelse med en del læseres ønske om et temanummer ind imellem – er dette Adventnyt et temanummer med fokus på skabelsen. Forsidefotoet er fra Grønland, som Elsebeth Butenko beretter om i artiklen på side 26.

adventist.dk/abonner

Nr. 5 · oktober 2019 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Holger Daugaard tlf. 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Oplag: 2.000 stk. Webudgave: adventist.dk/faelles/ ressourcer/adventnyt Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,-

Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 6 december udkommer uge 49 Deadline: 28. oktober Nr. 1 2020 februar udkommer uge 7 Deadline: 20. december

SABBATONLINE hver torsdag aften

NETANDAGT hver morgen – Reindar Bruinsma trækker livsdom ud af bibelske personers liv. Lad dig inspirere.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Rundt omkring

Ung mor holder sundhedsseminarer i Aarhus og Holstebro Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

enie L. Moki var på besøg hos sin bror i Holstebro i juni og juli måned. Hun er ny adventist og medlem af en større menighed i Montreal i Canada. Sin uddannelse har hun fra Durham School of Health and Nutrition, og hun brænder for at dele sin tro gennem sundhedsbudskabet. Hun havde sin lille dreng Noah med på nogle ugers ferie i Danmark og ville gerne benytte tiden til missionsarbejde. Broderen DieuBenit, som har et netværk af venner, fi k til opgave at arrangere lokaler og indbyde folk, så Genie kunne holde sundhedsseminarer i Danmark, som hun har gjort så ofte i Montreal området. Det blev til to gange i Baptistkirken i Aarhus og en gang i Dyssegårdens For-

samlingshus i Holstebro i nabolaget, hvor hendes bror bor. Genie er en inspirerende taler, godt inde i sit stof, og foruden de klare fakta om sygdom og sundhed krydrede hun sin tale med bibelcitater og henvisninger til Guds omsorg og planer for et godt liv. Seminaret på tre timer lagde ud med en let forståelig forklaring på årsagerne til folkesygdommene cancer, diabetes og forhøjet blodtryk. Og den sidste halvdel af tiden blev brugt til at tale om forebyggelse og ændring af livsstil med udgangspunkt i de 8 nøgler til sundhed.

Jubilarer på Vejlefjord

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Jakob Falk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Ingen gik hjem uden en klar forståelse af, at man selv kan tage ansvar for et bedre liv. Genie siger, at hun planer på at komme igen næste år.

en første sabbat i september mødtes en lang række jubilarer på Vejlefjordskolen – lige fra 5-års og op til 65-års jubilarer. Billedet viser den samlede flok jubilarer, der først overværede en festlig gudstjeneste i Vejlefjordkirken og derefter deltog i fælles festlig middag og samvær.

Rundt omkring

Landet rundt

Hjælpeaktion på Vejlefjordskolen Tekst og foto: Jakob Falk

å fi k jeg også oplevet min første hjælpeaktion på Vejlefjordskolen, og sikke en oplevelse. Vi startede allerede mandag ugen før med foredrag fra ADRA og informationer om de kommende dage. Man kunne allerede mærke en stemning hobe sig op med forventningsfulde elever, som gisnede om, hvor mange penge vi nu fi k samlet ind i år. Så kom dagen, hvor vi startede, og efter en indledende peptalk blev bilerne fyldt. For mit vedkommende

begyndte vi i regnvejr, men det gjorde nu ikke så meget, da motivationen for at hjælpe til overskyggede regnvejrets negative indflydelse. Min søster og jeg fi k spurgt en masse mennesker og fi k da også noget ud af det. Men dagen efter var endnu bedre. Solen skinnede, og vi blev mødt af gavmilde mennesker, som ikke var bange for at hjælpe til med et bidrag. Følelsen af at hjælpe andre kan bare ikke beskrives, det var fantastisk! Det var en virkelig god dag, synes jeg.

Men d den blev kom bl endnu d bedre, b d da d vi k hjem, og der blev talt penge op. Det gav et sus i salen, da vi fi k at vide, at vi havde samlet kr. 105.000 ind. Det var en fremragende afslutning på to gode dage, lige som det skulle være.

Nyt ﬂygel i Nærum Tekst og foto: Leila Kipper

ærum Adventkirke har i det sidste år indsamlet penge til et nyt flygel, og nu er vi så heldige at have mulighed for at kunne købe et nyt Kawai GX3, et halvkoncertflygel på 188 cm. Vi er dybt taknemmelige for den gavmildhed, der er udvist til denne indsamling. Musik og sang er en vigtig del i lovprisningen af Gud. Vi håber, at menigheden vil få stor glæde af det nye instrument, og vi vil meget gerne invitere alle til at komme og nyde det. Vores menighedskor holdt musikgudstjeneste den 22. juni, hvor flyglet også blev flittigt benyttet.

Bagagerumsmarked Tekst og foto: Holger Daugaard

øndag 8. september var der stor aktivitet overalt på Vejlefjordskolens parkeringsarealer. Der blev afholdt bagagerumsmarked for tredje år i træk! I år var der 43 stadeholdere fra nær og fjern, og der var alt muligt til salg lige fra grønne planter og legetøj til DVDer, brugt tøj og hjemmeslynget honning. Ideen om at afholde et sådant marked blev født for nogle år siden, da skolens personale mødtes til brainstorming for at udveksle ideer til at gøre skolen mere kendt i nærområdet. Rigtig mange borgere i Daugård og omegn har aldrig sat deres ben på skolen, og både skole og menighed vil gerne åbne dørene og vise befolkningen, hvilket fantastisk sted Adventistkirken har ved Vejle Fjord. Endnu engang var vi heldige med vejret, og markedet blev afholdt i strålende sol. I år havde vi udvidet eventen, så der foruden marked også var en masse aktiviteter for børnene: ponyridning, sejltur på fjorden, hoppepude og meget mere. Desuden var der fra skolens side tilbud om rundvisning, menighedens medlemmer sørgede for gratis forfriskning, og spejdertroppen havde pandekagebagning over bål. Alt i alt en vellykket eftermiddag.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Unionen

Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphoto.com

yvende Dags Adventistkirkens børne-, ungdoms- og spejderarbejde har de seneste par år gået målrettet efter at styrke samarbejdet imellem afdelingerne – det inkluderer også teenarbejdet og familieafdelingen. I over 20 år har Adventistspejderne været en selvstændig forening og har nydt godt af offentlige tilskud til aktiviteter, stævner og lejre. Nu er foreningens arbejde udvidet til også at inkludere børn, unge og familier. Målet er at styrke ejerskabet og engagementet blandt kirkens børn og unge – og naturligvis række ud til deres venner og klassekammerater med relevante tilbud.

SABUS’ erklærede mål er ”at forkynde evangeliet blandt børn og unge i overensstemmelse med Syvende Dags Adventistkirkens livssyn“ og ”at uddanne børn og unge til at leve et ansvarligt og nyttigt liv i tjeneste for andre“. Ejerskabet skabes bl.a. ved, at SABUS har sin egen bestyrelse og generalforsamling. Her kan de unge komme tæt på og lære, hvordan de demokratiske processer fungerer i foreningslivet. Her

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

kan de blive trænet til kommende ledere i kirkens arbejde. I processen med at sammenlægge disse afdelinger har organisationsstrukturen ikke været tydelig, men Unionsbestyrelsen blev på sit møde i begyndelsen af september 2019 præsenteret for et forslag, som nu er godkendt. Kort skitseret betyder det, at SABUS hvert år søger Unionsbestyrelsen om tilskud til at drive arbejdet med børn og børnebibelklubber, teenklubber, ungdomsarbejde, spejderarbejde og familiearbejde. Ligeledes søger SABUS Adventistkirken om at stille et antal af sine årsværk til rådighed for SABUS arbejdet. Denne model vil ikke give Adventistkirken flere udgifter, end vi tidligere har brugt på dette arbejde, men vil sikre 1) tættere samarbejde mellem afdelingerne, 2) potentielt større involvering og ejerskab og 3) et fortsat offentligt tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. I første omgang vil mange nok slet ikke lægge mærke til forandringen. Dog vil det være synligt, at SABUS har sin egen hjemmeside, og at det er SABUS, der arrangerer de forskellige lejre for børn og unge, oftest med en god medlemsrabat.

En SABUS lokalforening favner både spejdertrop, børnebibelkub, teenklub, ungdomsforening med mere.

Er du blot medlem i én af disse lokalt, nyder du godt af alle medlemsfordele. Men alle aktiviteterne er åbne og ikke-medlemmer må gerne deltage. Det er i Adventistkirkens interesse at have stærke lokale SABUS-foreninger, og medarbejderne i SABUS vil i de kommende måneder kontakte lokale menigheder for at styrke lokalforeningerne (hvis der allerede er en lokalforening) eller vurdere sammen med de lokale menigheder, om det giver mening at oprette en lokalforening. Adventistkirken har stadig meget indflydelse, da det oftest er den lokale adventistmenighed, der stiller lokaler til rådighed og vælger deres lokale SABUS-ledere. Landslederen for SABUS vælges fortsat ved Adventistkirkens generalforsamling, og Adventistkirken udlåner kontorplads og personale, som i dag består af Marianne Dyrud, Anne-May Müller, Bjørn Espen Holtse, Mads Kivikoski og David Henriksen – alle deltids involveret i arbejdet med kirkens børn og unge. SABUS-lederne er klar til udfordringen og glæder sig til at arbejde målrettet på, at flere unge bliver involveret i kirkens arbejde og mission.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Unionen

Personaleændringer Tekst: Thomas Müller / Foto: Arkiv

JAN ARNE NIELSEN sluttede i begyndelsen af august sit arbejde som økonomichef for Adventistkirken. Han har gjort et fantastisk arbejde, og vi har nydt godt af hans faglige indsigt – både når det gjaldt økonomi og jura. Både Unionsbestyrelsen og personalet på kontoret ønsker at udtrykke en stor tak for indsatsen i kirken og ønsker Jan alt godt med sit nye job på Rigsrevisionen. Personligt vil det være et savn i lederteamet, men skulle du læse dette og føle et kald til at indgå i lederteamet på kontoret, skal du bare bladre videre og læse stillingsopslaget. Dine vigtigste kvalifi kationer er lederevner, så du kan gennemføre nogle af de spændende projekter, vi har gang i, men du er naturligvis også nødt til at have flair for tal, budgetter og regnskab. BIRGITTE BOHSEN har i mere end 15 år arbejdet for Adventistkirken. Andre forpligtelser og familielivet har imidlertid gjort, at hun har måttet skære ned på engagementerne. Derfor har vi sagt farvel til hendes gode arbjdskraft pr. 31. august. Birgitte startede som mediegrafi kerelev, men viste hurtigt, at hun trivedes med ansvar og involverede sig bredt i kirkens kommunikations- og mediearbejde. Vi har nydt godt af hendes grafiske øje, og hun hævede standarden et par trin på alt grafisk materiale, der blev produceret på kontoret. Tak for mange års trofast tjeneste, hvor det tydeligvis ikke blot har været et arbejde for Birgitte, men et arbejde for, at andre mennesker skulle lære Jesus at kende.

MATHIAS WEHRSDORF har siden februar måned hjulpet i kommunikations- og medieafdelingen. Vi har nu forlænget ansættelsen frem til sommeren 2020. Mathias har bl.a. ansvar for kirkens sociale medier og videoproduktion. Måske har du på det seneste opdaget nye videoklip fra kirken. Du fi nder dem alle på youtube.com/adventistkirken. I tillæg har Mathias lavet SABUS hjemmesiden og andre lignende opgaver. EMIL GUNGAARD blev student fra Vejlefjordskolen i sommer og har valgt at give et års arbejde til kirken under ”Et år for Herren“-ordningen. Her får man en billig bolig stillet til rådighed og lommepenge og får ellers lov til at hjælpe i kirken, hvor man har evner og talenter. Dem har Emil mange af – især inden for foto og video. Derfor vil han ofte være at se sammen med Mathias, og du vil høre hans stemme på Mission Spotlight. CHRISTINE OG REIMAR VETNE. I sommeren 2018 fik Christine en 12 måneders deltidskontrakt. Hun har arbejdet som præst i Århus, mens vi ventede på en medarbejder, der skulle komme hjem. Tak til Christine for hendes engagement og den tid, hun har brugt i kirkens tjeneste. I de to år, parret har været i Danmark, har Reimar haft en 25% ansættelse som ungdomspræst i Aalborg. Med udgangen af august i år er ansættelsen ophørt. Reimar kommer til at løse forskellige undervisningsopgaver for kirken på freelancebasis, og han kommer fortsat til at involvere sig i den lokale menighed i Aalborg. Tak for faglig indsigt og engagement! Vi glæder os til fortsat at kunne nyde godt af hans talenter.

FORVALTNING: Skattestyrelsens regler om skattefradrag for løbende ydelser iht. forpligtelseserklæring (§12,3)

kattestyrelsen har i august 2019 orienteret Adventistkirken om, at det kun er tilladt for bidragsyder at få skattemæssigt fradrag for bidrag indbetalt i indeværende år samt i meget begrænset omfang for overskydende beløb fra foregående år. Det betyder, at bidrag, der er indbetalt før 2018 og som ikke er anvendt til at opfylde forpligtelsen i 2018, ikke længere må indgå som forudbetaling for 2019, og derfor vil en korrektion være registreret på oversigten, vi har udsendt til alle i september. Vær opmærksom på, at hvis du i fremtiden indbetaler mere end årets forpligtelse (som naturligvis bliver indberettet til

fradrag i henhold til §12,3) i tillæg kan bede Adventistkirken indberette et beløb til fradrag i henhold til §8A (i 2019 maksimalt kr. 16.400). Hvis du indbetaler mere end årets forpligtelse og §8A-beløbet, så vil det kun i begrænset omfang og efter skriftlig aftale kunne betragtes som en forudbetaling for det følgende års forpligtelse. Adventistkirken vil ultimo november 2019 udsende nye opdaterede oversigter over årets bidrag og forpligtelser og samtidig orientere om §8A-fradragsmuligheden. Ved spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe. Lise Rechter, økonomiafdelingen, lise.rechter@adventist.dk / tlf. 4558 7794

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Besøg på Plejecentret Søndervang · Interview

GOD

En beslutning Plejecentret Søndervang blev etableret for en at skabe en god alderdom og pleje for adventister. Kirkens plejecentre har aftale med deres lokale kommune, og hvis du eller dine pårørende ønsker et ophold på Søndervang, skal du først henvende dig til din egen kommune. Hvis du bliver godkendt til en plads i din egen kommune, har du mulighed for at ønske at komme til Søndervang eller Solbakken i stedet for. Bed din familie om hjælp til at undersøge det nærmere. Du vil ikke fortryde at være sammen med andre fra menigheden den sidste periode i dit liv.

Tekst og foto: Jan-Gunnar Wold

t flytte til Søndervang var den bedste beslutning, vi har taget i lang tid. Vi er bare utroligt glade for at være her og vil opfordre alle andre til at overveje Søndervang,“ siger Inga og Victor Christiansen. De har boet en del år i Næstved, men valgte at flytte til Søndervang for et stykke tid siden. Sammen sidder de i deres dejlige stue med udsyn til grønne arealer. Vi ønsker at høre lidt mere om deres valg. Men I boede jo godt derhjemme i jeres rækkehus. Hvorfor valgte I så at flytte fra jeres hjem? ”Det er rigtigt – vi kom ikke til det punkt, hvor vi var helt nødt til at flytte fra vores hjem. Men vi vurderede, at hvis vi kunne komme i betragtning til en plads på Søndervang, så ønskede vi at få glæde af at være sammen med andre trossøskende, inden vores helbred blev så dårligt, at det måske var lige meget, hvor vi var. Og det har vi absolut ikke fortrudt. Jeg tror, mange i vores menighed venter så længe med beslutningen om at få et godt liv i deres alderdom, at de ikke når at opleve, hvor godt det er at bo på et sted, hvor man kan få den hjælp, man har brug for, og samtidig være sammen med mennesker, man kender fra menigheden,“ siger Inga med et stort smil. Var det ikke lidt besværligt at få det hele på plads, så I kunne komme til Søndervang?

Jan-Gunnar Wold er præst for menighederne i Faxe, Næstved og Nykøbing F og har desuden ansvaret for Unionens medie- og kommunikationsafdeling.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

”Nej, egentlig ikke. Da vi først meldte ud til familien og kommunen, at vi havde behov for en plads, så oplevede vi, at andre

Besøg på Plejecentret Søndervang · Interview

tog affære med sagen. På den måde slap vi for at skulle ordne det hele selv. Men det vil hjælpe meget, hvis der er familie, der kan hjælpe til med de praktiske ansøgninger til kommunen. Synet er nok ikke helt, som det har været, og så kan det være svært at læse alt det materiale, som jo skal gennemgås. Men med hjælp fra familie, venner eller kommunen er dette slet ikke noget problem.“

En 100-årig beboer

Victor, som mand er man vel ekstra bundet til alle de ting, man har i sit hjem. Var det ikke en stor omvæltning for dig at komme til Søndervang? ”Jo, det er klart, at det var en stor forandring i tilværelsen, men når man kommer til et punkt i livet, hvor de små daglige ting bliver besværlige, er jeg glad for, at Inga og jeg besluttede at flytte hertil. Her kan jeg slappe af og få hjælp til de ting, der er besværlige. Jeg kan være sikker på, at jeg er i trygge hænder, hvis mit helbred bliver endnu dårligere, og så har jeg jo Inga hos mig!“

Hans Jørgen Schantz har lige rundet de 100 år og er en af ﬂere adventistbeboere på Søndervang. Vi møder ham en eftermiddag i sin stue og vil gerne høre, hvordan han oplever at bo på Søndervang.

Inga, hvad synes du er noget af det bedste ved at være her? ”Alt er så fredeligt og trygt. I den alder og med de skavanker, jeg har, er det vældig trygt at vide, at man kan få den nødvendige hjælp. Her er der langt færre forhindringer så som døre og karme, trapper og kanter, som kan være i vejen, når man er lidt dårlig til bens. Her er store lyse arealer, og man træffer altid nogen, når man går uden for sin dør. Men noget af det jeg sætter ekstra stor pris på, er de andagter, der foregår 2 gange hver uge. Her kan vi samle tankerne omkring det himmelske og synge de sange, vi kender. Det betyder rigtig meget for mig.“

Hans Jørgen, du er en af flere, der oplever at runde de 100 år på Søndervang. Kan det skyldes den gode mad og pleje, tror du? ”Maden er god, alle er venlige, og det er godt at bo på Søndervang. Men om det medfører, at man bliver 100 år, skal jeg ikke kunne sige. Længden på vores liv må vi overlade til Herren, men det gør jo ikke noget, at man har det godt i den sidste del af sit liv.“ Kunne du tænke dig nogle flere trosfæller her på stedet?

Nu er der jo mange af personalet, der ikke tilhører menigheden. Synes du, det er et problem? ”Absolut ikke! De er alle så venlige og rare, og jeg tror nok, de har fået at vide, at Søndervang er en lidt speciel institution, da de begyndte at arbejde her. Alle ældre har jo brug for kærlighed og omsorg fra yngre hænder, og på Søndervang er der også nogle andre hensyn at tage, da der er mange adventister her. Men dette hensyn synes jeg, personalet er gode til at tage, og jeg kan kun sige, at jeg gerne ville have endnu mere tid til at tale med dem. Men de har jo mange at tage sig af, og det er jo ikke kun mig, der skal have opmærksomhed!“ Hvad vil du sige til dem i menigheden, som måske har brug for hjælp i det daglige?

”Ja, jeg tror der altid vil være plads til flere fra menigheden. Det var nemt at komme til Søndervang, og jeg tror, at man skal fortælle sin familie, at man ønsker en plads her. De vil sikkert hjælpe med det, man ikke selv kan, når man er kommet op i årene.“ Hans Jørgen, du har jo været aktiv som leder i kirken i mange år. Synes du, Søndervang bærer præg af at være et godt sted for adventister? ”Ja, det synes jeg. Der er jo andagter lige rundt om hjørnet i dagligstuen, kirken er lige ned ad gangen, og man kan altid tale med andre trossøskende, hvis man har brug for det.“ Hvordan er maden her?

”Vent ikke for længe med at fortælle familien, at du vil undersøge muligheden for Søndervang! Det kan hurtigt vise sig at blive for sent. Selv om vi alle ved, at Søndervang er en slags endestation for livet, er der jo ikke noget galt i det. Det er ligesom en konstant ferie på et dejligt hotel,“ siger Inga, idet hun ser ud over markerne igennem sit stuevindue.“

”Den er god og smagfuld. Og en god variation. Jeg kunne ikke tænke mig et bedre sted at bo i min alderdom end Søndervang. Jeg skulle bare ønske, jeg fi k følge af mange flere fra menigheden! Det må du hilse dem og sige,“ afslutter Hans Jørgen med et lunt smil.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

Rapport fra en skabelseskonference Tekst og foto: Holger Daugaard

den første uge af juli måned var vi to personer fra Danmark, som deltog i Live Creation! – en konference arrangeret af Adventistkirken – i de spanske Pyrenæer. Egentlig var konferencen for deltagere fra den centraleuropæiske division, men vi fi k lov at deltage, sammen med nogle få andre nordeuropæere. Konferencens formål var at styrke og udruste lærere, pastorer og andre interesserede i skabelsestroen – deraf navnet Live Creation – ”Lev skabelsestroen“. Omkring 140 deltog i konferencen, der blev afholdt i tæt samarbejde med Creation Research Institute (CRI) ved Loma Linda University (se faktaboks).

SKIFTENDE SYN PÅ BIBELEN Det tætpakkede program indeholdt et væld af præsentationer inden for teologi, geologi og biologi. Vi fi k f.eks. en detaljeret gennemgang af ideernes historie med særligt fokus på de skiftende syn på Bibelens autoritet. Hvor man igennem middelalderen troede, at Bibelen OG naturen åbenbarede Gud, ændredes dred dette ved reformationen til Sola Scriptura – Bibelen ALENE. Senere hen – i oplysningstiden og videre frem til i dag – er fokus i stadig høfr jere grad rettet mod naturen og naturlige processer. Dette skal vi som turl skabelsestroende være opmærkskab somme på og tage højde for i vores som måde må at agere over for nutidens evolutionister. lut

HV HVAD H STÅR DER I SK SKABELSESBERETNINGEN? Vi fi k en meget grundig gennemgang af skabelsesberetningen, og ga hvad den egentlig fortæller. Er hv

Erik Marcussen ved den geologiske forkastning i bymuren i den gamle del af byen Aínsa.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

det myte, histod rrie eller teologi? Grundsproget lægG ger klart op til, at ge det er en historisk de skildring. Men det sk er ikke en videnskabelig rapport – hibe storien bliver pristo mært fortalt for at mæ give et billede af giv Gud. Vi var omkring Gu skabelsesdagene – sk var de bogstavelige va dage eller tidspeda rioder? Igen er det ri klart ud fra grundkl ssproget, at det var

bogstavelige dage. Derimod siger Bibelen ikke, hvornår ”begyndelsen“ var. Når det står som noget af det første i beretningen, markerer det blot begyndelsen på en tidsperiode, ikke nødvendigvis altings begyndelse.

TURE UD I OMEGNEN Aínsa, hvor konferencen blev afholdt, ligger i et spændende område geologisk set. Derfor skulle vi naturligvis også ud og opleve noget af dette. Pyrenæerne menes at være opstået ved sammenstød mellem to såkaldte kontinentalplader, hvorved den iberiske halvø i sin tid blev koblet på det europæiske fastland. Derfor er der mange spændende geologiske formationer i området. For ek-

CREATION CRE RESEARCH INSTITUTE (CRI) er et lille institut med 5 videnskabelige medarbejdere, der er placeret ved Loma Linda University. Instituttet er en del af Adventistkirken, som dels udfører forskning og dels formidler deres og andres forskning i mange sammenhænge, der kan underbygge skabelsestroen,– bl.a. også ved denne konference. DEPARTMENT OF EARTH AND BIOLOGICAL SCIENCES (EBS) er en lille afdeling, som er organiseret under Loma Linda University under det medicinske fakultet. EBS har to PhD-programmer, dels geologi og dels biologi, det sidste med hovedvægt på miljø. Det er muligt at ansøge om optagelse, og det er gratis at studere, forudsat man er blevet anbefalet af sin lokale division. Der er i øjeblikket 32 studerende, heraf 45% internationale. 84% af de studerende er adventister. Måske noget for dig? EARTH AND SCIENCE COUNCIL er et udvalg, nedsat af Adventistkirken med det formål at fremme troen på skabelse i mange forskellige sammenhænge. Udvalget har bl.a. været med til at sponsorere Live Creation-konferencen.

sempel kan man midt inde i den gamle del af byen Aínsa fi nde en geologisk forkastning, hvor lagene står på skrå og er bevaret og indgår som en del af bymuren. Det ses på billedet af Erik Marcussen, som var den anden danske deltager i konferencen. En af dagene var reserveret til en længere ekskursion, hvor vi besøgte udvalgte lokaliteter i Sobrabe Geopark. På grund af de mange interessante geologiske steder og formationer har Unesco udpeget Sobrabe Geopark som verdensarv. Vi så bl.a. Sorrosal vandfaldet, hvor man ser kraftige foldninger af jordlagene (se foto), aflejringer med fossiler og forskellige andre bjergformationer. Sabbattens ekskursion var noget helt særligt. Her besøgte vi Valle de Pineto, en smuk dal, omgivet af bjerge til begge sider. Her kunne vi nyde naturen og fællesskabet uden forstyrrelser.

ET UDBYTTERIGT STÆVNE Alt i alt var det en konference, hvor vi blev styrket i vores skabelsestro. Mange gode indlæg fra kirkens eksperter på området og ikke mindst fællesskabet omkring troen bidrog til en fantastisk uge. Man kan kun håbe, at en lignende konference kan stables på benene i vores egen division – til gavn for vores hjemlige lærere, præster og studerende. Alle sessioner blev optaget på video og vil kunne ses via konferencens hjemmeside: livecreation.org. Det samme gælder powerpoint-præsentationerne fra konferencen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

Dinosaurer

og Bibelen

Tekst: Raul Esperante, Geoscience Research Institute, Loma Linda / Foto: Erik Marcussen

Har Gud skabt dinosaurer, eller er de resultatet af synd? Den konventionelle evolutionsmodel står over for talrige vanskeligheder med at forklare både dinosaurernes oprindelse og uddøen.

Er det muligt at studere dinosaurerne fra et bibelsk perspektiv i overensstemmelse med skabelsestroen? Er dinosaurerne resultatet af millioner af års evolution, eller blev de skabt af Gud? Disse spørgsmål er vigtige for troende, fordi Bibelen siger, at Gud skabte dyrene og så, at hans skabelse var god. Var der ”gode“ dinosaurer? Hvordan passer de ind i dette billede? Første Mosebog siger, at Gud skabte ”alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr“ (1 Mos 1,24) på skabelsesugens sjette dag. Blev dinosaurerne skabt den dag? ”Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde“ (1 Mos 1,30).

Raul Esperante er geolog og palæontolog og er ansat på Geoscience Reseach Institute i Californien.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Hvordan passer de glubske, kødædende dinosaurer ind i denne nyoprettede, vegetariske og perfekte verden? Bibelen antyder (1 Mos 3,14-19), at den forbandelse, der fulgte efter Adams og Evas syndefald, medførte biologiske ændringer, bl.a. kostændringer for mange dyr, og det har medført de nuværende forhold i naturen, som hviler på død. Selv om Bibelen ikke går i detaljer om ændringerne, fortolker vi dem i dag som genetisk modifi kation, da vi ved fra videnskaben, at sådanne store ændringer ville kræve genetisk modifi kation. Selv om disse ændringer begyndte straks, blev de sandsynligvis udviklet over flere generationer. Nylig genetisk forskning har vist, at små ændringer i såkaldte regulatoriske gener kan forårsage store fysiologiske og endda anatomiske ændringer. Det er vigtigt at huske, at de organismer, der døde under syndfloden og blev bevaret som fossiler, levede et stykke tid efter skabelsen – derfor repræsenterer de ikke de oprindeligt skabte organismers opbygning.

Har dinosaurerne eksisteret samtidig med mennesker? Meget er blevet skrevet og diskuteret om visse beviser, der påstås at dokumentere, at mennesker har eksisteret samtidig med dinosaurer. Disse beviser omfatter såkaldt menneskelige fodspor sammen med dinosaurfodspor og forhistoriske hulemalerier og genstande, som ligner

mennesker og dinosaurer. Men strengt videnskabelige undersøgelser har vist, at nogle af malerierne er af nyere dato og dermed falsknerier. Andre er gamle malerier, men det er stadig uklart, hvad organismerne på malerierne er. Derfor er det bedst ikke at konkludere ud fra udokumenterede data. Overvej for eksempel de påståede menneskelige fodspor, som er fundet sammen med dinosaurspor i Paluxy-flodlejet i Texas. For årtier siden proklamerede nogle mennesker, at her var det ultimative bevis mod evolutionsteorien og til fordel for den bibelske skabelse. Fascineret af disse stærke udsagn studerede forskere – både evolutionister og skabelsestroende – fundene og gennemførte laboratorietests. Hvis sporene havde været ægte, skulle sedimentet under sporene have vist en deformation, forårsaget af dyrets vægt. For at kontrollere, om deformationen var til stede, blev sporene skåret i sektioner og analyseret, men resultatet var negativt. Skabelsestroende videnskabsfolk konkluderede, at de påståede menneskelige fodspor faktisk var falske og et resultat af erosion. Andre undersøgelser har vist, at visse malerier og tegninger er blevet forfalsket af fanatiske forsvarere af ideen om sameksistens mellem mennesker og dinosaurer.

Nævner Bibelen dinosaurer? Skabelsesberetningen i Første Mosebog fortæller os, at Gud skabte havdyr og flyvende væsner på den femte dag og resten af dyrene på den sjette dag. Blandt landdyrene er væsner, der kravler eller kry-

Tema: Skabelse

Denne artikel refererer et af indlæggene ved Live Creation! i juli måned og berører et af de områder, der udfordrer så vel skabelsestroende som evolutionister.

Model af dinosaur som har levet på Bornholm.

ber, men dinosaurer nævnes ikke specifikt. Dette bør ikke overraske os. For det første eksisterede ordet ”dinosaur“ ikke på Moses’ tid, og der er ingen specifik grund til, at de burde have været særligt nævnt – ud over for at tilfredsstille vores nysgerrighed. Faktisk bliver mange andre dyregrupper heller ikke nævnt specifikt (biller, hajer, søstjerner osv.).

Det faktum, at dinosaurerne ikke nævnes i Bibelen, er ikke bevis for, at Gud ikke skabte dem. Heller ikke deres mærkelige kropsform. Vi skal huske, at mange andre dyr er lige så mærkeligt designet som dinosaurer. Nogle mennesker tror, at dinosaurer dukkede op efter syndefaldet, som et resultat af forbandelsen. Men Bibelen nævner intet om dette. De fleste skabelsestroende forskere mener, at dinosaurerne forsvandt under syndfloden eller kort tid efter. Det er rimeligt, når man tænker på katastrofens enorme omfang og den massive ophobning af sedimenter. Ideen om, at dinosaurerne forsvandt under en global vandkatastrofe, er en hypotese, der bør overvejes seriøst. Beviser for rigtigheden af denne hypotese skal komme fra geologiske og palæontologiske data, da Bibelen selv er tavs om sagen. Bibelen nævner to mærkelige væsener: Behemot (Job 40,15-18) og Livjatan (Job 40,25),som nogle mennesker har fortolket som mulige dinosaurer.

Men de fleste lærde er uenige i denne tolkning og oversætter ordene Behemot og Livjatan til henholdsvis flodhest og krokodille. Hvis de har ret, er disse skabninger ikke dinosaurer. Under alle omstændigheder er betydningen af begge udtryk for tvetydig og giver ikke tilstrækkeligt bevis til at sige, at dinosaurer er nævnt i Bibelen.

Konklusion Bibelen nævner ikke dinosaurernes eksistens – i hvert fald ikke i henhold til vores nuværende viden om dem – hverken før eller efter syndfloden. Det faktum, at de ikke er nævnt i Bibelen, betyder dog ikke, at de aldrig har eksisteret. Dette er blot en af mange spørgsmål, som Bibelen er tavs om, og derfor forbliver spørgsmålet åbent for forskning og diskussion. Beviserne på, at dinosaurerne eksisterede, er klare: vi har knogler, tænder, æg, fodspor og endda hud, men på et tidspunkt i jordens historie forsvandt de. Deres uddøen kan have fundet sted før, under eller efter syndfloden. Som med andre fossiler er oprindelsen og uddøen af dinosaurerne indhyllet i mystik. At opklare dette mysterium kræver streng og omhyggelig forskning, som kristne med interesse og evne bør tilskyndes til at påtage sig. Dinosaurer er ikke en udfordring for troende og bør ikke kompromittere vores tro på Bibelens sandhed.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

Vidnesbyrd om

skabelse Medierne fortæller dagligt om ”nye fund“, der underbygger evolutionsteorien. Hvad man ikke hører så meget om, er de opdagelser, der strider imod denne teori og tværtimod underbygger troen på skabelse. I det følgende skal nævnes et par af disse eksempler.

RADIOMETRISKE TEGN PÅ HURTIG SKABELSE Robert V. Gentry har opdaget radiometriske tegn på, at jordens grundfjeld blev dannet i en afkølet og ikke i en smeltet tilstand, og det støtter teorien om, at jorden ikke er meget gammel (se Annual Review of Nuclear Science, vol. 23). Hans forskning, som er udført på Oakridge National Laboratory, indbefatter studiet af pleokroiske lysrande (farvede områder), der er frembragt af det radioaktive henfald af Polonium-218. Han analyserede over 100.000 af disse strålekranse i granitklipper, hentet frem fra alle dele af verden og fra betydelige dybder under jordoverfladen.

2. Fordi strålekransen kun kan dannes i granitkrystaller, og Polonium-218’s halveringstid kun er tre minutter, måtte granitten have været kold og krystalliseret fra begyndelsen. Polonium-218 ville være nedbrudt, længe før smeltet granit kunne nå at blive afkølet. Gentry sluttede heraf: ”Strålekransenes enkle vidnesbyrd er, at jordens grundfjeld blev dannet i fast form ... Strålekranse i andre mineraler kan på samme måde give lige så forbløffende tegn på en ung jord.“ Dette giver problemer for de traditionelle radiometriske data, som angiveligt peger på, at jorden er milliarder år gammel.1

BIG BANG Han kom til to vigtige slutninger efter denne forskning:

Tekst: Tony Butenko / Foto: iStockphoto.com

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

1. Polonium-218 var urstof, oprindeligt – dvs. at dette radioaktive stof befandt sig i den oprindelige granit.

Universet begyndte ifølge Big Bangteorien med en kæmpestor eksplosion, og alle stjerner og planeter blev til i smeltet form og blev derefter afkølet i løbet af mange millioner år.

Tema: Skabelse

Hvad er der i vejen med Big Bang-teorien? Den 18. november 1989 sendte USA en raket op i rummet, som hed ”Cosmic background explorer“. I denne raket var der et indbygget teleskop, som skulle fi nde ud af, hvordan universet begyndte. Efter to års undersøgelser udkom en rapport til The American Astronomical Society’s årlige møde. Den sagde, at universet er skabt med mange galakser, med stort tomt hulrum imellem dem. Det betyder, at universet ikke blev skabt ved en eksplosion, fordi man ikke kunne finde stjerner i disse hulrum. Da jeg hørte rapporten fra disse astronomer på radioen, sagde de, at de nu skulle begynde at overveje en anden teori. Men man har intet hørt siden.2

SURTSEY Evolutionsteorien bygger på, at jorden oprindelig blev til ved en stor eksplosion i universet, hvorefter det tog man-

ge millioner år for den at afkøle fra en smeltende varm tilstand. Da jorden blev afkølet, begyndte livet med små bakterielignende organismer, der udviklede sig til forskellige slags dyr og mennesker. Der er virkelig mange videnskabsfolk, som har besøgt øen Surtsey, en del af Island, for at finde bevis på, at evolutionsteorien er korrekt. Men de har alle sammen fundet det modsatte. De har fundet meget til støtte for skabelse i stedet for. Surtsey opstod som følge af et vulkanudbrud og bestod oprindelig af en smeltet stenmasse med en temperatur på omkring 1.100 grader Celsius. Vulkanens udbrud ophørte i juni 1967, og der var dannet en ø på 2,7 km². Mos og planter begyndte allerede at etablere sig, mens den var i udbrud i 1965, og der er fundet over 50 forskellige planter på Surtsey i de efterfølgende 40 år. Nogle af disse planter kan ses på fotografier, der er taget hver sommer fra 1965 til 2002.

Det første pilebusk, der blev etableret, er nu vokset op til 4 meters højde. Den spirede frem i 1998. Det har ikke taget mange millioner år for Surtsey at afkøle fra en smeltende tilstand, og derefter at planter blev etableret. Det tog blot nogle måneder. Mange videnskabsfolk har måttet rejse skuffede hjem, fordi de ikke fi k underbygget deres påstand.

Kilder: 1 Radiometriske tegn på hurtig skabelse: Thomas G. Barnes, Origin and Destiny of the Earth’s Magnetic Field . Denne artikel er taget fra tidsskriftet Adventnyt, Feb. 1983. Robert Gentry, Creation’s Tiny Mystery, 1986. 2 Hvad er der i vejen med Big Bang-teorien?: Ministry, Sept 1990. Af Daniel Layich, Aerospace engineer.

Tony Butenko er præst for menighederne i Esbjerg, Ribe og Rødekro og interesserer sig for debatten om skabelse og evolution.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

Jagten på

PROTEINER Detaljer i skaberværket

Tekst: Erik Marcussen / Foto: Erik Marcussen; iStockphoto.com

i har brug for mad hver dag, så har vi det bedst. Vi har brug for kulhydrater som sukker, stivelse og fiber, men også fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler. Men lad os her beundre proteinerne og gå på jagt efter dem. Når vi så har beundret proteinerne, så skal vi kortfattet prøve at beskrive dem. Til sidst skal vi så se, om proteiner kan bevise noget i forhold til design i naturen.

INSEKTER SOM PROTEINKILDE Omkring 2 milliarder mennesker på Jorden spiser insekter. Nogle mener, at insekter bliver en vigtig proteinkilde i fremtiden, også i den vestlige verden. Insekterne kræver færre ressourcer end produktion af kød, men nogle gange glemmer de kloge at se på proteiner fra planteriget. Bønner, ærter og linser slår alt andet, når man tænker på miljø, vandforbrug og dyrkningsareal.

VI BEUNDRER PROTEINER Der er protein i næsten al mad, bortset fra de rene fedtstoffer. Vi fi nder mest protein i følgende madvarer: Kød, fisk, æg og mælkeprodukter. I planternes verden er der mange proteiner i bønner, linser, nødder, frø, korn og gryn. Generelt anses animalske fødevarer for at indeholde proteiner af høj kvalitet, men det har nødder og frø også. Nogle mennesker mener, at der kun er proteiner i kød. Og hvis der skulle være protein i grønsager, så er de af en ringere kvalitet. Det er bare ikke rigtigt.

PROTEINBARER I de senere år har Marsbaren og Toms guldbarre fået en konkurrent, nemlig proteinbaren. Unge idrætsfolk spiser dem efter træning for at få nogle ekstra proteiner. Generelt indeholder kød under 20 % protein, men mange af de populære proteinbarer ligger mellem 20 og 40 % i proteinindhold. Derfor må man sige, at der er protein i andet end kød.

SPINDELVÆV OG PROTEIN Lad os beundre edderkoppens spind. Et fantastisk kunstværk, især når der sidder små vanddråber i det. Professor Daniel Otzen ved Aarhus Universitet

Ærter, bønner og linser har et indhold af protein på mellem 20 og 27 % i tør tilstand. De er gode at få øje på i jagten på proteiner.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

har, sammen med forskere fra udlandet, fundet ud af, at spindelvæv er lavet af protein. Det hele begynder som en flydende sirup inde i edderkoppen, og så ændrer det pH-værdi, når det kommer ud som en fi n, stærk og elastisk tråd. Edderkoppen tilsætter lidt syre, og det får proteinerne til at binde sig stærkt sammen. På videnskab.dk fi nder vi følgende udtalelse af professoren fra Aarhus: ”Edderkoppen producerer et produkt, der er stærkere end stål ved hjælp af et flydende stof, den har i sin krop. Det er egentlig ret fantastisk og viser, hvor fascinerende naturen virker.“ Forskerne håber på at kunne efterligne edderkoppen, men det er ikke lykkedes endnu. Så mennesker kan ikke lave edderkoppespind. Hvorfor kan edderkoppen så? Er den klogere end mennesker, eller har den fået evnen af en designer?

BESKRIV PROTEINER Proteiner er vigtige for vores krop. Når

Tema: Skabelse

Til højre ses en simpel illustration af proteinsyntesen. DNA-strengen åbnes og der sker en omskrivning af koden, som gemmes i mRNA. Yderst til højre ses koderne, som bruges i mRNA. Bemærk at der er startkoden met, som står for amionosyren methionin. Find og se et videoklip på youtube.com om proteinsyntesen.

Proteinbarer på side 16: I de øverste 5 er proteinindholdet mellem 20 og 32 %. De nederste har fra 33 til 40 % protein.

nogle hører om protein, tænker de på muskler og bodybuilding, men proteiner er meget mere end muskler. Der er også protein i knogler, sener, hår, hud og immunsystemet. Hormoner og enzymer er proteiner. Cellerne bruger sukker, og det reguleres af proteinet insulin. Hæmoglobinet i de røde blodlegemer er et protein, der kan optage ilt og transportere det ud til cellerne. CO2 ledes væk fra cellerne og til lungerne. De røde blodlegemer bliver slidt op på 16 uger. Derfor dannes der hele tiden nye blodlegemer i knoglemarven – ca. 2,5 mill. pr. sek. De gamle blodlegemer nedbrydes i milt og lever. De forlader kroppen gennem tarmen og farver afføringen mørk.

CELLEN Charles Darwin vidste intet om cellen og dens opbygning. Derfor har forskere lagt et stort arbejde i at forklare cellen

Proteiner er opbygget af 20 forskellige aminosyrer. Glycin og alanin er to af de enkleste aminosyrer, vi har i kroppen. Mørkegrå kugler er kulstof, lysegrå brint, røde ilt og blå er kvælstof.

ud fra evolutionsteorien. Det kan ikke lade sig gøre, mener vi som skabelsesfolk. Cellens DNA, hvori koden ligger til hele individets opbygning, må være designet. Tænk, den første celle, vi kommer fra, med arvemasse fra far og mor, indeholder alt om vores krop og dens funktioner, om udvikling fra baby til voksen. Evolutionsteorien kan ikke fortælle os, hvordan al den information er dannet i vores 23 kromosompar. Her ligger der mere data end på computerens harddisk. Kromosomerne indeholder information om dannelsen af de ca. 200 mio. forskellige proteiner, vi har i kroppen. Alle proteiner kan dannes ud fra de 20 forskellige aminosyrer, de består af. Proteindannelsen er en utrolig interessant biologisk proces. Ud fra generne i DNA-strengen dannes der såkaldt mRNA. Det er en kode, en budbringer, på engelsk messenger, heraf m foran RNA. Koden indeholder tre baser, som koder for dannelsen af én aminosyre, og de er proteinernes byggeklodser. Der sker nu det, at mRNA forlader cellekernen og kommer ud til de såkaldte ribosomer i cellen. Her afkodes budskabet. Først er der en startkode, derefter fra 50 til over 1.000 koder for forskellige aminosyrer. Til sidst kommer der en stopkode. Derefter får endnu en kode kæden til at rulle sig sammen. Et nyt protein er klart til tjeneste i kroppen.

BEVIS PÅ DESIGN Her er der tale om koder, nøjagtig ligesom i computerkoder. Startkode, informationskoder og slutkode. Det kan ikke være kommet af sig selv ved naturlig udvælgelse og mutationer. Der ligger intelligens bag en kode af denne kaliber. Proteindannelsen er i kategorien evidens, men hvorfor ikke kalde det et bevis for intelligent indgriben i livets hemmeligheder? Den er fælles for planter og dyr, altså et bevis for, at vi har et fælles ophav. Så langt er evolutionister og skabelsestilhængere enige. Videnskaben kan ikke fortælle, hvem designeren er. Her kommer troen ind med et forslag. g. Bibelens Gud har sat sit fi ngeraftryk i hver eneste cellee i vovo res krop. Det er gjort i kærlighed. En DNA-test bruges til at påvise familiebånd. DNAs genkode viser vores tilhørsforhold til en intelligent designer, Skaberen. Det er en god tanke at slutte med i jagten på proteiner.

Erik Marcussen er lærer i naturfag i grund- og efterskolen på Vejlefjord. I sin fritid udarbejder han bl.a. digitalt lærebogsmateriale, som han efterhånden har solgt til mere end 200 skoler.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

Kan man være ‘hardcore’

videnskabsmand

– og troende?

JA, svarer jeg og en række andre forskere i bogen Tro og Videnskab*. Og ser man historisk på problematikken, er videnskaben faktisk fyldt med religiøse forskere.

eg er professor i astrofysik. Og jeg er troende kristen. For mange vil det komme som en overraskelse. For man kan da ikke være hardcore (natur)videnskabsmand og tro på en Gud i det høje, kan man? At videnskab og tro/religiøsitet gensidigt udelukker hinanden, er en ret udbredt opfattelse. Det er et synspunkt, der i højeste grad lever i dag, for eksempel i den just udgivne Naturvidenskabens ABC, skrevet af en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. Her kan man på side 15 læse følgende: ”Naturvidenskab, som vi kender den i dag, tog sin begyndelse i midten af 1500-tallet, hvor Andreas Versal udgav værket Om opbygningen af den menneskelige krop og grundlagde den moderne anatomi, og Nicolaus Kopernikus udgav værket Om de himmelske sfærers omdrejning og dermed indledte et opgør mod overtro og mystik om naturens fænomener til fordel for en beskrivende og analyserende tilgang. Gennem oplysningstiden i 1700-tallet blev naturvidenskaben styrket, og der stod respekt og beundring om de videnskabsmænd, der afdækkede og forklarede, hvordan ‘Guds skaberværk’ i virkeligheden var blevet til.“ Lidt polemisk vil jeg hævde, at der er mere overtro og mystik i denne formulering end i det tankegods, man kunne fi nde hos teologer på Kopernikus’ og Versals tid.

Johan Peter Uldall Fynbo er professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet og en af forfatterne af bogen Tro og Videnskab.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

MASSER AF TROENDE FORSKERE I bogen Tro og videnskab gør vi op med den udbredte konflikttese på to måder: 1. Vi og andre troende forskere er levende eksempler på, at det lader sig gøre. 2. Historisk set er der faktisk ikke så stor konflikt, som vi er blevet oplært til at ’tro’. Lad os begynde med punkt 1. Bogen er skrevet af folk, der alle opfatter sig selv som kristne fra en række forskellige kirkesamfund, rækkende fra pinsekirken til katolicismen og inklusive folkekirkekristne som mig selv. Ud over at være kristne er vi også videnskabsfolk indenfor en bred vifte af felter som astrofysik, hospitalsfysik, lægevidenskab, litteraturvidenskab, informationsvidenskab og matematik. Vi er naturligvis blot nogle få eksempler blandt mange flere troende forskere.

ER DET SÅ ET PROBLEM? Jeg synes ikke, man kan se bort fra, at der nogle gange opstår konflikter mellem trosforestillinger og videnskabelig erkendelse, men efter min opfattelse skyldes dette, at man så lader religion eller videnskab træde ved siden af sit rette domæne. Jeg kan for eksempel ikke forholde mig videnskabeligt til religiøse forestillinger om treenighed eller opstandelse, men jeg tænker som Paulus, at: ”endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt“ (1 Kor 13,12).

Tema: Skabelse

Kort sagt skal man ikke bruge religion til at udtale sig bombastisk om verdens fysiske natur... ... men omvendt skal man heller ikke ekstrapolere videnskabelige erkendelser til totaltydninger af hele tilværelsen (som i nogle af de udgaver af de metafysikker, man kalder scientisme og naturalisme).

HISTORIEN RUMMER MASSER AF KRISTNE VIDENSKABSFOLK Nu springer vi til punkt 2, altså forholdet mellem videnskab og tro gennem tiderne. Citatet fra Naturvidenskabens ABC repræsenterer som sagt en udbredt opfattelse om konflikt eller måske en form for revolution startende med Kopernikus. Kopernikus og Versal var imidlertid ikke ude i noget opgør med overtro. Kopernikus frygtede ikke repressalier fra kirken – hans arbejde blev faktisk støttet af kirken. Snarere end at stå i opposition til kristendommen og kirken stod folk som Kopernikus, Versal, Galilei, Newton og så videre på skuldrene af store, kristne tænkere som Roger Bacon, William af Ockham, Jean Buridan, Nicole Oresme, de såkaldte Merton calculators fra Oxford og Nicolaus Cusanus. Disse navne vil givetvis være ukendte for de fleste, men de var med til at udvikle de tanker om for eksempel kosmologi, bevægelsens natur, begreberne impuls og inerti og så videre, som Galilei, Newton og andre videreudviklede.

KONFLIKTTESEN MATCHER IKKE KRISTNES TANKER Konflikttesen henter særlig sin støtte i den kendte retssag omkring Galilei i starten af 1600-tallet, hvor Galileo blev dømt for at fremføre det synspunkt, at Jorden bevæger sig. Dette var uden tvivl en katastrofe for kirken (og for Galilei, som sad i husarrest de sidste 11 år af sit liv), men sagen er mere kompleks, end mange tror, og skyldes måske mere konflikten mellem store egoer end en principiel modsætning mellem tro og videnskab. Den moderne modsætning mellem videnskab på den ene side og ’bogstavtro’ læsning af Bibelen, ungjords-forestillinger (en variant af kreationisme) og den slags på den anden side er faktisk et moderne fænomen, som ikke er repræsentativ for kristnes tanker – hverken i dag eller gennem historien.

Jeg søger som naturforsker ikke at blande mine religiøse overbevisninger bastant ind i forskningen, men jeg kan følge Gregor, Macrina den yngre, Maxwell og andre kristne forskere gennem tiderne i det synspunkt, at det mest fascinerende ved naturforskningen er, at vi lærer noget om skaberværket og dermed i en vis forstand gennem forskningen kan beundre og tilbede Skaberen. På den måde er forskning dybest set en kærlighedshandling.

* Tro og Videnskab er udgivet af Center for kristen tænkning (CKT) med professor Peter Øhrstrøm som redaktør. Det er en antologi skrevet af 13 kristne videnskabsfolk. De forklarer, hvordan troen samvirker og måske endda inspirerer deres videnskabelige arbejde, og hvordan de rent logisk kan forene tro og videnskab, fordi de to størrelser beskriver forskellige dimensioner af tilværelsen. Bogen koster 200 kr. og kan bestilles via CKTs hjemmeside: http://www.kristen.dk/aktuelt/tro-og-videnskab/

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

er det vi kender… Tekst og foto: Holger Daugaard

Tanken om evolution er ikke en ny tanke. Alligevel blev den ikke udbredt, før Darwin i 1859 udgav sin berømte bog Arternes Oprindelse. Før den tid var naturvidenskabsfolk ikke i tvivl om, hvem der stod bag skaberværket – det var Gud.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

idligere tiders berømte forskere troede alle sammen på Gud som skaber. En af dem var danskeren Niels Steensen. Han levede i 1600-tallet, uddannede sig inden for medicin og var en pioner inden for anatomien – læren om organismers opbygning. Naturforskere på den tid var typisk såkaldte polyhistorer, dvs. de beskæftigede sig med mange videnskaber. Det gjaldt også Niels Steensen, som – ud over sin medicinske forskning – interesserede sig meget for geologi og faktisk også anses for grundlæggeren af denne videnskabsgren. Fossiler interesserede ham meget og blev et af hans specialer. Niels Steensen var en troende kristen og var opdraget i den lutherske lære. På et tidspunkt besluttede han sig for at studere teologi, og det førte til, at han konverterede til den katolske tro. Han endte faktisk med at lade sig præstevie. Derfor er han ikke mindst et berømt navn inden for den katolske kirke, og så sent som 1988 blev han saligkåret, hvilket er det første skridt hen imod at blive helgenkåret.

Niels Steensen så aldrig nogen modsætning mellem troen på Gud som skaber og naturvidenskaben. Et af hans mest berømte udsagn er indledningen til en forelæsning, han holdt på Københavns Universitet i 1673:

”Skønt er det, vi ser. Skønnere det, vi forstår. Men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme.“ Med andre ord – jo mere man fordyber sig i naturens skønhed og mysterier, des større bliver ens beundring over for naturen og dens Skaber.

DEN KINESISKE ÆSKE Niels Steensens berømte ord illustrerer på glimrende vis en afgørende egenskab ved skaberværket: jo mere vi ved, jo mere ved vi, at vi ikke ved!

Tema: Skabelse

Det er lige som med kinesiske æsker: hver gang vi gør en epokegørende opdagelse, opdager vi en helt ny verden af viden, som vi ikke har kendt til – og heller ikke kommer til bunds i. Lad os tage et eksempel: før man havde mikroskoper, vidste man næsten intet om mikroorganismer. Ingen havde nogen sinde set dem, og selv om man havde en mistanke om, at de var der, var mistanken baseret på et meget svagt grundlag. Da mikroskopet blev opfundet, åbnede der sig en helt ny verden – og den verden er blevet konstant udvidet siden. Dette er sket takket være udviklingen af stadig fi nere instrumenter og redskaber. På Darwins tid troede man, at en amøbe var en primitiv klat gelé, som sagtens kunne være blevet til af sig selv. I dag ved vi ufattelig meget mere om amøber og andre encellede organismer, og det bliver mere og mere umuligt at forestille sig, at de nogensinde kunne opstå spontant. Læs Eriks artikel om proteinsyntesen! Så vidt det mikroskopiske niveau. I den anden ende af skalaen – på det globale plan – bliver den naturvidenskabelige viden også større og større for hver dag, der går. For 50 år siden opstod en ny videnskabsgren – økologien – i erkendelse af, at alting i naturen hænger sammen. Før den tid spekulerede ingen over, at det at afbrænde regnskov i Sydamerika kunne have en global effekt på

klimaet. Man havde heller ikke nogen ide om, at brugen af olie og gas kunne forårsage globale temperaturstigninger. I dag er vi blevet klogere. Vi ved nu, at hele verden hænger sammen som et hele. Naturens mekanismer fungerer som en ufattelig velsmurt maskine, og hvis man piller ved en lille del, kan det få store og uoverstigelige konsekvenser andetsteds. Når det gælder de menneskeskabte klimaændringer, som vi oplever i disse år, er de et godt eksempel på, at det ikke er lige meget, hvordan vi forvalter vores verden.

Og sådan er naturvidenskab: jo mere, vi ved, jo mere ved vi, at vi ikke ved. Og sådan er det også med Gud. Vi kommer aldrig til bunds, der er bestandig mere at opdage – og beundre.

mension – vi kan sende beundringen og tilbedelsen videre til den personlige Gud, som skabte.

Og netop naturens uudgrundelighed er for mig et vidnesbyrd om, at der står en uudgrundelig Skaber bag. Lige så lidt, som vi kan komme til bunds i vores viden om Gud, lige så lidt kan vi komme det med hans skaberværk. Paulus formulerer det sådan: ”O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme og hvor usporlige hans veje!“ (Rom 11,33).

EN BEUNDRING Netop denne beundring over skaberværket kan kun få en adresse, hvis man tror på Gud som skaber. David siger det på denne måde i Sl 139,14: ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!“ Som evolutionist kan man godt nok undres over naturens ufattelige kompleksitet. Men man har ikke noget eller nogen, man kan sende beundringen videre til. Her har vi som skabelsestroende en fantastisk ekstra di-

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Skabelse

Skabelse er vanskelig at fortælle om. Der var ingenting, og pludseligt var der noget. Jeg var der ikke, før det var der – og heller ingen anden skabning oplevede overgangen fra intet til noget.

Der er altså ingen øjenvidner at konsultere.

Jeg kan ikke gøre, som Lukas gjorde, da han skrev sit evangelium. Og jeg kan ikke undersøge, hvad der skete – for efter at det var sket, så det ud, som om det skabte havde været der et stykke tid.

Og Bibelen fortæller, at

Gud skabte...

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tema: Skabelse

Tekst: Paul B. Petersen / Foto: iStockphoto.com

oses så altså ikke skabelsen finde sted. Han kunne kun fortælle om skabelsen, fordi han var blevet fortalt om den eller vist den, eller fordi han på en eller anden måde fandt på ideen.

HVOR FIK HAN DET SÅ FRA? Man kan ofte læse i kommentarer eller opslagsværker, at han kan have fået tanken fra Egypten eller måske Mesopotamien, altså fra omkringliggende kulturer, hvor mennesker naturligvis også spekulerede på, hvor de selv og alt andet kom fra. Problemet med den teori er helt enkelt, at forskellene er så langt mere betydningsfulde end eventuelle ligheder. Der er egyptiske myter, hvori guder bringer noget til live ved deres ord – men ingen skabelse af alt ved hjælp af ordet alene som gengivet i salmistens reference til skabelsen i Sl 36,6. Og i græsk mytologi er det eneste evige verden selv, kosmos – guderne har alle en begyndelse. Bibelens lære om, at en uafhængig Gud ved sit ord har frembragt alt ud af intet, er aldrig tænkt i disse kulturer.

Det har i årtusinder været den kristne tro, at Moses fortalte det, fordi Guds Ånd inspirerede ham, og at han fortalte det, fordi det skete. Moses fortæller nemlig om skabelsen på en realistisk måde. Han gengiver det, Gud gav ham, som en virkelig begivenhed.

SKABELSESBERETNINGEN SOM LITTERATUR Ved en anledning fi k jeg en henvendelse fra en mand, der mente, at skabelsesberetningen i Bibelen simpelthen var et

eventyr. Jeg spurgte ham, hvor den gode fe var i historien – han blev mig svar skyldig. En kendt teolog og debattør har hævdet, at beretningen i 1 Mosebog 1 og 2 er en lignelse. Men der er ikke sagt, som Jesus gjorde ved sine lignelser om Guds rige, at ”med verdens begyndelse er det ligesom…“ Der siges bare: ”I begyndelsen skabte Gud…!“ (1 Mos 1,1). Fra et litterært synspunkt har skabelsesberetningen ligheder med flere andre typer litteratur. Fx er der træk, der minder om de bibelske slægtstavler – ordet, der på dansk er oversat med ”skabelseshistorie“ i 1 Mos 2,4, betyder faktisk normalt netop ”slægtstavle“ eller ”slægtsbog“ (1 Mos 5,1 m.fl.). Men når man inddrager alle elementerne og analyserer kapitlerne i deres helhed, står man tilbage med den konklusion, at beretningen er helt sin egen genre (en såkaldt sui generis).

Beretningen er uforlignelig, fordi den begivenhed, den genfortæller, er absolut enestående i sin art. Den er fortalt som virkelig og er af sin samtid blevet forstået som en beskrivelse af, hvad der skete. Bibelens øvrige skribenter opfattede tydeligt nok beretningen som sådan. Sabbatten begrundes i De Ti Bud ud fra det synspunkt (2 Mos 20,11). Jesus begrundede ægteskabet i Moses’ beretning, da han sagde: ”Har I ikke læst?“ (Matt 19,4). Og både sabbat og ægteskab fejres som en del af livets praktiske virkelighed. Men det betyder også, at Moses skrev

for sin tid. Han brugte ord og vendinger, som ville blive forstået af mennesker i hans samtid. Og han skrev ikke – og Guds Ånd inspirerede ham ikke – for at oplyse fx vores tid om alle universets videnskabelige hemmeligheder. Der siges intet om fjerne galakser, sorte huller eller mørk masse. Moses fortæller om ”himmelhvælvingen“ (1 Mos 1,6-7.15.17.20) og brugte et ord, som for datidens mennesker simpelthen betegnede det fænomen, de så, når de betragtede himmelens bue, og dér så både sol, måne, stjerner og fugle. Han definerede ikke ”atmosfæren“, som er vores moderne begreb, og han og Bibelen karakteriserede ikke fugle helt, som vores tid har gjort det siden det attende århundrede. Han omtalte fænomenerne, så hans samtidige kunne genkende det, han skrev om, i det, de så. At Moses henvendte sig til sin tid, ses klart i omtalen af solen og månen i 1 Mos 1,16. De blev dyrket som guder, og netop derfor valgte Moses ikke at bruge de normale ord, som altså rent faktisk også var navne for guder. Han valgte i stedet blot at sige ”de to store lys“. Moses var polemisk og understregede Guds suverænitet som skaber i forhold til det skaberværk, som hedningerne dyrkede som guddommeligt. Han fremhævede og tilbad Skaberen frem for skabningen (jf. Rom 1,25). Denne Gud tilbeder vi også i dag. Og som kristne er vi i den enestående situation, at vi i Jesus kender denne Gud som vores Herre og frelser (jf. Joh 1,1-3; 1 Kor 8,6; Kol 1,15-16).

Paul B. Petersen er præst for menighederne i København og Holbæk.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Vejlefjordskolen

Undervisning i

SKABELSE evolution

Som alle adventistskoler står Vejlefjordskolen med en udfordring, når det gælder undervisningen i biologi. Omverdenen og ikke mindst Undervisningsministeriet

Hvordan jeg håndterer At forholde skabelse og evolution sig kritisk i undervisningen

THOMAS BOILESEN biologilærer i gymnasiet

PALLE MØLLER lærer i grund- og efterskolen

har udstukket retningslinjer, hvor evolutionsteorien skal være et naturligt element. Samtidig tror vi som adventister, at Gud er Skaberen. Hvordan tackler man denne udfordring? Vi har spurgt 3 af skolens lærere, hvordan de forholder sig til spørgsmålet.

ores tilgang til videnskab afhænger af vores tanker om Gud. Uden Gud – ingen tro på en skabende Gud. Med Gud – en tro på, at intet i vores udvikling er sket ved en tilfældighed. Danske skoleelever – også dem på Vejlefjord – skal efter dansk lov præsenteres for så vel evolutionsteorien som andre tanker om livets udvikling. Hvis de kun får evolutionsteorien som forklaring, svigter vi eleverne, og de fratages muligheden for personlige overvejelser og personlig stillingtagen. Det vigtigste for mig i formidlingen af biologiske emner – og dermed også evolutionsteorien – er, at eleverne får mulighed for personlig stillingtagen. Jeg vil altid respektere elevernes stillingtagen.

ndervisningen i livets oprindelse er på Vejlefjordskolens gymnasium bredt funderet. I kristendom præsenteres eleverne for en bibeltro skabelse og i biologitimerne præsenteres de for evolutionsteorien, jævnfør undervisningsministeriets læreplan. Som ved alt andet i naturvidenskab er det vigtigt at forholde sig kritisk til, hvad man læser – også evolutionsteorien. Det er derfor vigtigt for mig at skabe et rum i undervisningen, hvor vi kan have en åben dialog med plads til forskellige holdninger. Jeg ser det som en styrke for eleverne, at de i gymnasiet præsenteres for forskellige verdensbilleder og udfordres på deres eget, uanset hvad de tror på.

OBS! OBS! OBS! Vejlefjordskolen søger en kompetent og selvstændigt arbejdende regnskabsansvarlig, der kan indgå i et dynamisk te arbejde med unge mennesker. Ansøgning sendes til rektor Kay Flinker (kf@vejlefjordskolen.dk) senest 24. oktober. Se det fulde job o

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Vejlefjordskolen

OG Da Trump kom til VEJLEFJORDSKOLEN Tekst: Holger Daugaard / Foto: Jakob Falk

Kritiske spørgsmål og sans for detaljer TORBEN RASMUSSEN lærer i grund- og efterskolen

kabelsen som tema i naturfagstimerne kommer ofte til udtryk, når jeg stiller spørgsmålstegn ved de oplysninger, som eleverne præsenteres for i deres skolebøger. Jeg fortæller dem gerne, hvad videnskabens officielle forklaringer handler om og hvilket grundlag, de er givet ud fra, men jeg giver også udtryk for, hvor jeg mener, at naturvidenskabens præmisser arbejder på så tyndt et grundlag, at man ikke kan n tillægge dem så stor autoritet, som det ofte er tilfældet. Men allerhelst vil jeg gerne dele min fascination af naturens orden og detaljer, hvor alt er så godt gennemtænkt, at der ikke levnes meget plads til tilfældigheder.

elikopterstøjen lød mandag 26. august sidst på formiddagen fra en af Vejlefjordskolens fodboldbaner. Ud af helikopteren steg rektor Kay Flinker, med langt rødt slips som præsident Trump fra USA, og vinkede til de mange fremmødte elever, der tog imod ham med amerikanske flag og bannere med påskrifter som ”Buy California“ og ”Trump – our best business partner“. Ifølge Kay Flinker skal eventen bruges i undervisningen som afsæt til at diskutere store politiske spørgsmål. I sin tale til eleverne gjorde Kay Flinker det klart, hvorfor Vejlefjordskolen vil købe Californien: Både for at kunne udvide skolens undervisningsaktiviteter med et godt engelsksproget område for efterskoleeleverne – og for at aktivere eleverne på en ny måde. Ifølge rektor er handelen med Trump en win-win situation for skolen og Trump. En virkelig god købspris er inden for rækkevidde, mener han derfor. Også fordi Trump bliver fri for at bygge en mur over mod Californien, som jo er en tidligere del af Mexico. Det hele var selvfølgelig for sjov – og ikke mindst tænkt som trækplaster til Efterskolernes Dag sidst i september, som er den helt store besøgsdag for alle efterskoler i Danmark.

sk team med skolens ledelse og holder af at ob opslag på www.vejlefjordskolen.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Mission på Grønland

For 40 år siden rejste Elsebeth Butenko fra Grønland. Hun tilbragte en del år deroppe, mens hendes far, Andreas Nielsen, arbejdede som præst der. Elsebeth har længe drømt om at komme tilbage for at besøge gamle venner, dele litteratur ud og fortælle, at Adventistkirken ikke har glemt Grønland – selv om der ikke har været en organiseret menighed deroppe siden 1992. I juli 2019 blev drømmen til virkelighed. Med sig havde Elsebeth et lager af Vejen til Kristus på grønlandsk. Hver bog er forsynet med en mærkat, der fortæller, at bogen er en gave fra Adventistkirken.

Hilsen fra

Grønland Nuuk den 13. august 2019

KÆRE ALLE SAMMEN

FOTO: ELSEBETH BUTEN

På min vej rundt med boggaverne spørger flere om, hvor adventisterne holder til. Jeg mødte psykolog Jonna Ketwa, der har gået på Vejlefjord, og hun spurgte: ”Er I kommet tilbage?“ Hun husker Anker Kjøller og Tue Westing, da de var heroppe. En anden ung kvinde tog glad imod bogen og fortalte med et stort smil, at hun havde gået til spejder i Adventkirken. Da jeg tilbød bøger til to kvinder, der stod og ventede på bussen, sagde de begge to nej tak – indtil jeg fortalte, at jeg havde været d barn der. Så sagde den ene straks: ”Åh du er Elsebeth, vi var jeres naboer!“ b Utroligt! Så var jeg klar over, at hendes lillesøster Marie var min søde legeU kammerat, før jeg kom i skole. De tog begge imod mine bøger. Hun fi k mit k telefonnummer i hast, før hun steg på bussen. t En aften på min sædvanlige tur fra dør til dør blev jeg meget venligt modtaget af et ældre grønlandsk ægtepar, Katrine og Gustav. Jeg havde mødt Katrine i bussen søndagen før på vej til gudstjeneste og havde lovet hende at komme forbi hendes hjem med bogen Mod en bedre fremtid. Til vores begges overraskelse stod vi nu pludselig over for hinanden. Det blev en hjertelig modtagelse, og vi fik en dejlig snak i deres hyggelige hjem. De er begge to troende mennesker, og de kunne ikke blive trætte af at fortælle, hvordan Gud har været med dem i deres liv. Jeg læste lidt fra Bibelen og spurgte, om de havde en bibel. Det havde de ikke. Tony, min mand, har nu sendt 10 bibler herop, og jeg har kunnet købe tre grønlandske bibler fra Pinsemissionen.

Sidste Sid søndag efter gudstjenesten fi k jeg anledning til at hilse på den venlige folkekirkepræst, som tidligere havde fået den grønlandske udgave af Vejen til Kristus. Jeg gav ham bogen Mod en bedre fremtid. Da jeg fortalte ham om bogens indhold, sagde han til mig: ”Det er en bog til mig fra Gud, for jeg skal holde en tale om falske profeter…“ Vi talte om, hvordan mange tror på mystiske, overtroiske ting etc. Bed for denne præst! Jeg har stået på torvet nogle gange, men nu er området vist ved at blive mættet med bøger lige der, flere nikker og siger: ”Den har jeg fået“. Det er dejligt at høre! Nogle bliver meget overraskede – en gratis bog – og vil gerne vide mere. En kvinde kom

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Mission på Grønland

FOTO: ELSEBETH BUTEN

hen til mig og bad om at få en bog! Hun fortalte, at jeg havde været ved hendes dør, men hun havde troet, at jeg var fra Jehovas Vidner. Der er jo dem, der lige når at lukke døren, før jeg når at fortælle dem mere. Jeg ville så give hende bogen Vejen til Kristus, men hun sagde: ”nej, det er den STORE bog, jeg gerne vil have, jeg har læst noget i den hos en bekendt.“ Hun bad mig, om jeg ville besøge hende, for hun havde flere spørgsmål. Herligt at se, hvordan Gud virker og rører ved hjerter. Naja og Jan kommer jeg fast hos hver sabbats eftermiddag. De glæder sig til hvert bibelstudie. Ulrikka har jeg nu været hos nogle gange. Hun har masser af spørgsmål og har svært ved at slippe de mange mystiske oplevelser, hun har haft i sit liv. Troen på en udødelig sjæl, egne oplevelser og indre følelser står stærkt hos hende. Kun Bibelens ord og Guds Ånd kan overbevise hende! Bed fortsat for Ulrikka. Hun skal nu på en arbejdsrejse til Illulisat i 3 uger. Vi har aftalt at mødes igen, når hun er tilbage. Gud har åbnet flere hjem, hvor jeg er blevet inviteret indenfor. F.eks. en kvinde, der har læst både religion og fi losofi og er meget optaget af sine forfædres overtro. Hun tvivler på Bibelen, som den er i dag. Jeg var glad for at lytte og lære lidt om baggrunden for den grønlandske tankegang, som fi ndes hos mange. Hun har fået mine bøger, og vi har aftalt, at jeg skal besøge dem, når de er tilbage fra rensdyrjagt.

FOTO: ELSEBETH BUTENKO

Så kom jeg en aften til Emilie. Hun fortalte, at hendes nu afdøde mor Rakel Madsen var klinikassistent på Skodsborg Klinikken. Det var dengang Hulda og Vagn Jensen arbejdede der. Emilie blev så glad for at få mine bøger. Hun fortalte, at hendes veninde havde fået bøgerne, og hun selv havde ønsket at få dem. Hun var blevet en personlig kristen for nogle år siden sammen med andre i hendes familie. Hun stod med hele sin oppakning og skulle på telttur ind i fjorden med en veninde. ”Så nu kan vi begge to læse i bøgerne på vores tur,“ sagde hun glad! Fredag aften, da jeg var ude med bøger, blev jeg inviteret ind til Kirsten. Hun blev så glad for bøgerne. Hun sagde, at jeg kom som svar på hendes bøn. Hendes 10-årige nevø Nuka var samme dag blevet kørt over af en bil, da han havde krydset vejen på løbehjul. Han lå på intensiv med kraniebrud, dobbelt hoftebrud og indre blødninger. Vi bad, og hun følte sig trøstet af Gud. Kirsten er en personlig kristen, har oplevet Guds indgriben i sit liv og er blevet frigjort fra stofmisbrug igennem mange år. Nu studerer hun på universitetet og er alenemor til to friske drenge. Hun kommer i pinsemenigheden her i Nuuk. Jeg har lige besøgt hende igen og givet hende Mod en bedre fremtid. Hun havde besøg af en kristen ven, som jeg også skal levere bogen til. De vil gerne, at vi alle mødes igen og fortsætter med at studere Bibelen sammen. Også her oplevede jeg blandingen af kristendom og det okkulte. Det er et mirakel med Nuka, det går fremad med ham! Den kære Amalie, datter af nogle af de første grønlandske adventister, døde i går efter lang tids alvorlig sygdom, kun 55 år gammel. Hun blev selv døbt i 1978 af min far. Jeg er meget taknemlig for, at jeg har kunnet have nogle få gode stunder med Amalie, det hun havde kræfter til. Kort tid efter døde også hendes søster Helene, som blev døbt af John Pedersen i 1975. Bed for deres familie. Ja sådan kan jeg fortsætte – hver eneste dag ligger der oplevelser gemt til mig, som jeg takker Gud for. Al tak og pris til Ham! Guds rige velsignelse til jer alle! Kærlig hilsen Elsebeth

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Børnesiden

FOR

BØ R N

Anna i

køkkenhaven Tekst: Gabrielle Rasmussen / Foto: iStockphoto.com

nna ligger i græsset og forsøger at fløjte med et græsstrå. Solen skinner, og det er egentlig meget hyggeligt bare at være der og mærke solen i ryggen. Hun havde ellers ikke villet med ud. Mor ville ud i køkkenhaven og så nye frø og kigge til det, der allerede er begyndt at spire. ”Det er kedeligt,“ havde Anna sagt, ”du kan selv gøre det.“ Så nu ligger Anna i græsset og skuler lidt over til mor. Det havde måske været meget hyggeligt at være med alligevel. Mor og Anna plejer at have de dejligste snakke om de ting, de ser og oplever. Mor går og pusler lidt i haven og kigger over på Anna, når hun ikke ser det. Hun ved godt, at det kun er et spørgsmål om tid, så er Anna klar til, at de laver noget sammen. Mor kan se, at Anna rykker nærmere og nærmere til køkkenhaven. Mor fi nder nogle frø frem og siger for sig selv: ”Det er godt nok vildt at tænke på, at de store salathoveder her bare var små frø for nogle uger siden. Gulerødderne begynder også at få lidt størrelse, dem kan vi nok snart smage på.“ Anna rejser hovedet, hun elsker friske nye gulerødder. ”Mor, er gulerødderne klar til, at jeg kan smage?“ ”Jeg ved det ikke,“ smiler mor, ”men vi kan jo hive en op og se, hvordan den er.“ Nu er Anna klar, hun har helt glemt, at hun ikke ville i køkkenhaven. ”Må jeg gøre det mor?“ Anna er ovre ved bedet i to spring. Gulerødderne er små, men fi ne. ”Mmm,“ gnasker Anna, ”hvordan er de blevet så gode?“ Er det dem fra Brugsen, du har plantet ud, mor, og hvordan er de blevet så små og så knasende friske?“ Mor ler: "Nej dem fra Brugsen har vi brugt, de her kommer fra de frø, vi såede i foråret.“ Nåh ja, det kan Anna godt huske, de var så små og tørre, de frø. Hun havde slet ikke kunnet forstå, at det skulle blive

Gabrielle er gift med Torben og mor til Lauge. Hun kommer i Vejlefjord menighed og nyder fællesskabet der. Gabrielle holder meget af at være i naturen og at være kreativ.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Børnesiden

til gulerødder. Men hun kunne godt huske gulerødderne fra køkkenhaven sidste år og havde stolet på, at mor vidste besked. I dag er hun lidt mere skeptisk, for er det virkelig de frø, der er blevet til de her gulerødder, hvordan skulle det gå til? ”Må jeg se et frø, mor?“ Mor henter gulerodsfrøene, og Anna står og kigger forundret på dem. Hvordan er de her frø blevet til så knasende friske og fi ne små gulerødder? ”Det giver altså ikke mening, mor, du smider nogen tørre frø i jorden og bum, så har du gulerødder. Kan man gøre det med alting?“ Spørger Anna. ”Ja, næsten,“ siger mor. Anna får pludselig travlt og løber ind i huset. Da hun kommer tilbage, har hun en legoklods med. ”Mor kan vi ikke plante den her også og få en dejlig legoplante op med nye legoting?“ Mor forsøger ikke at le, mens hun fortæller Anna, at det altså kun er ting fra naturen, som man kan plante og få til at gro. ”Hmm, mor, jeg forstår det altså ikke.“ Anna ser tænksomt på sin mor. ”Det frø der, det ser da ikke mere levende ud end legoklodsen.“ Mor trækker Anna med over til en af rækkerne med de fi ne små spirer af noget, de såede for et par uger siden. De er ikke særlig store, men der er masser af liv i dem. Anna trækker en lille spire op og kigger på den. ”Kan du se, frøet er næsten væk, men du kan se, spiren kommer ud af det?“ spørger mor. Anna nikker. ”Ser du,“ fortæller mor, ”indeni hvert eneste lille frø har Gud lagt en kim til en ny plante. Når vi lægger frøet i jorden, giver det vand og sørger for, at det står i solen, så folder frøet sig ud, forsvinder og giver liv til noget nyt. Helt uden vi gør noget, vokser planten frem af sig selv. Den trækker næringen ud af jorden og ud af den sol og luft den får. Til sidst har vi den dejligste gulerod, salat eller jordbærplante med energi og næring til os. Vi er også små planter i Guds jord. Helt uden vi ser det, så giver han os liv og får os til at folde os ud. Vi kan vælge at være gode planter, som giver noget af alt det dejlige, vi får, videre til andre. Ligesom guleroden eller jordbærplanten.“ ”Åh mor,“ siger Anna, ”hvor er det altså dejligt, at Gud får det hele til at gro i køkkenhaven. Får han det virkelig også til at gro inden i mig? Vokser der så spirer eller grene ud af ørerne på mig?“Anna ler højt og glad over sin egen lille tanke, hun ved godt, at det ikke er sådan, det er. Men hvad mener mor med, at det gror indeni os selv? Mor kan godt se, at Anna ikke er helt med på, hvad hun mener. ”Nej lille skat,“ siger mor, ”det er nogen andre ting, der kan gro i os. Hvis vi elsker Gud og lader ham være sammen med os, så vil der vokse dejlige frugter frem i os.“ ”Hvad er det for nogen frugter, mor?“ spørger Anna tænksomt. ”Det er sådan noget som kærlighed, fred, glæde og en lyst til at gøre godt mod andre,“ siger mor. Anna og mor beder sammen og takker Gud for, at han både lader maden vokse frem i køkkenhaven, og at han elsker os så meget, at han også lader os vokse og få de dejligste frugter i vores hjerter. ”Tak Gud, fordi du elsker os og hjælper os til at elske andre, Amen.“

DET KAN DU GØRE Selvom der ikke er meget, vi kan så i køkkenhaven i oktober, så kan du selv lave din egen lille køkkenhave i vinduet. Det skal du bruge • en gennemsigtig beholder, gerne med låg • pladevat (køkkenrulle kan også gså bruges, hvis du ikke har vat) • frø fra karse (du kan også bruge uge bønner, fx. mungbønner) • vand • tålmodighed

1. 2. 3. 4. 5.

Læg vat i bunden af din plastikbeholder Gør vattet gennemblødt med vand Drys lidt frø jævnt over vattet Luk beholderen Du kan med fordel stille den et mørkt sted en dag eller to 6. Stil den derefter i en lys vindueskarm 7. Husk at vande den jævnligt. Vattet må ikke blive helt tørt 8. Når du synes, spirerne er store nok, så er det bare at klippe dem af og drysse dem på din mad God fornøjelse! DET KAN DU OGSÅ GØRE • Find en, som du gerne vil gøre noget godt for og prøv at ﬁnde ud af, hvad personen vil blive glad for • Det kan være, du kan hjælpe mor eller far med noget i huset eller i haven • Måske kender du nogen, som kunne bruge et stykke legetøj, som du ikke leger med mere • Det kan også være, du kender en, som mangler nogen at lege med • Eller måske er der en du kunne glæde med et knus God fornøjelse med at spire og gro til glæde for andre.

Adventnyt d t t · Nr. N 5 · oktober k b 2019

Vi siger tillykke

DÅB

BRYLLUP SIMONE OG LARS Det var både en festlig og højtidelig sommerdag søndag den 21. juli, da Simone og Lars Zenas gav hinanden deres JA i Østervrå Adventistkirke. Simone har lige afsluttet sit kandidatstudie i folkesundhedsvidenskab, og Lars er ved at læse til maskinmester. Parret er bosat i Dybvad. Vi ønsker dem Guds velsignelse i ægteskabet. Thomas Rasmussen

AYAHANA OG TITO Der var glæde, da Ayahana Mahilum fra Toftlund og Tito Hitimana fra Tønder blev døbt. Højtideligheden skete sabbatten den 15. juni i Rødekro Adventistkirke. Mange fra deres familie og venner støttede op om dem på deres store dag. Vi ønsker hjertelig tillykke, og må Gud rigt velsigne jer begge to og jeres fremtid. Tony Butenko

LAURA OG DAVID Den 13. august var familie og venner fra begge sider af Atlanterhavet samlet i Østervrå for at overvære, at Laura og David gav hinanden deres ja til at leve sammen som ægtefolk. Vi ønsker dem Guds velsignelse fremover som hr. og fru Gélie. Allan Falk

MARLENE OG MIKKEL MARIA Den 27. juli var en spændende dag i Roskilde Adventkirke, fordi Maria Wagenblast blev døbt! Hun er opvokset i denne menighed, så det var en speciel dag for kirkefamilien at se en af deres ‘børn’ tage beslutningen om at fortsætte på rejsen med Gud på en mere dedikeret måde. Maria aflagde et vidnesbyrd på dagen, hvor hun delte lidt om hendes rejse, bla. at hun gerne vil vise verden, at hun har valgt Gud. Hjerteligt tillykke Maria! Maysie Keye

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Den 14. september blev Marlene Mogensen og Mikkel Hansen gift. Marlene er radiograf og Mikkel er tømrer og kommer i Køge menighed. Vi ønsker jer Guds rige velsignelse. Thomas Müller

Vi siger tillykke

REBECCA OG JOHAN

NOVEMBER

Den 1. september var Tejn Adventistkirke fyldt af glade familiemedlemmer og venner, der overværede, at Rebekka Falk og Johan Jørgensen gav hinanden deres ja. Vi ønsker dem Guds velsignelse i livet fremover. Allan Falk

95 år Erna Erikka Gabriell Johansen, Faxe 13/11

85 år Bodil Holst, Sæby 10/11 Anne Louise Schantz, Smørum 12/11

80 år Margrethe Pedersen, Roskilde 1/11 Grethe Esther Lauridsen, Ribe 7/11 Bitten Neesgaard Kaspersen, Hillerød 8/11

75 år Bent Præstiin, Juelsminde 12/11 Else Frøjk, Ribe 22/11

FREJA OG KASPER

70 år

Freja og Kasper Falk Struksnes blev viet i Nærum Adventistkirke den 4. august. De nygifte bor i Odense, hvor Freja læser til sygeplejerske og Kasper til læge. Paul Birch Petersen

DECEMBER

Inge Knudsen, Østervrå 4/11 Marianne Bundgaard Garland, Birkerød 17/11

85 år Walder Hartmann, Daugård 18/12 Uffe Willerslev Jørgensen, Ålsgårde 23/12 Ruth Møller Hansen, Sønderborg 28/12

80 år Ellen Killerich Møller, Ry 14/12

75 år

BARNEVELSIGNELSE

Marion Nanna Burrell, København 29/12

70 år

JENNIFER OG ABBIE Kirken var stuvende fuld, og forsamlingen sang godt med på ”Jesus elsker alle små“, da to små piger blev fremstillet for Herren og velsignet den 7. september ved sabbatsgudstjenesten i Viborg. Mary Jacaryg og Martin Ayella frembar deres datter Jennifer, og Alice Uwase frembar sin datter Abbie. Vi ønsker forældrene Guds rige velsignelse og visdom til at lede disse små på hans gode veje. Sven Hagen Jensen

Britta Hansen, Grindsted 14/12 Eva Andrea Markussen Jensen, Bredebro 20/12 Alice Rhiger, Østervrå 23/12

Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Tillykke med ...

FØDSELSDAGE

Vi mindes

Æret være... BRITTA SOFIE JENSEN

LUCAS POULSEN

JØRGEN RISAGER

Britta Sofie Jensen fra Køge menighed sov stille ind den 8. juni 2019 i sit hjem, omgivet af sine 3 døtre. En lungebetændelse havde svækket Britta. Hun blev født på Stevns den 4. december 1932 og blev således 86 år gammel. I 1952 blev Britta døbt i København sammen med sin mor af pastor G.E. Westman og optaget i Køge menighed. Britta kom trofast i kirken, også sammen med de tre piger, som hun efterhånden fi k. Men forskellige omstændigheder gjorde, at det efterhånden blev vanskeligt at komme i kirken. Hendes kontakt med menigheden bestod af besøg af de prædikanter, der kom til menigheden. Men efterhånden ebbede kontakten til Britta ud. Da hun i 2002 fyldte 70 år, fi k hun en blomsterhilsen på sin runde fødselsdag og også en julehilsen. Efter så mange år fi k jeg således – som den eneste i menigheden – kontakt med Britta. Jeg mødte en venlig dame, som jeg i de følgende år fi k gode samtaler med. Om hendes tid i menigheden, om at hun altid læste Adventnyt, og om hendes børn, børnebørn og oldebørn. Men overvindelsen til at komme i kirken var for stor, selv om vi talte om det. Det rører mig dybt at møde en person, der har bevaret sin tro gennem et langt liv, uden at have kontakt med menighedsmedlemmer. Britta blev begravet fra Herfølge kirke, hvor hun nu hviler til opstandelsen og gensynet med sin frelser. Hendes døtre havde fortalt præsten, hvor meget hendes aldrig svigtende tro på Jesus betød for hende. Æret være Brittas minde. Inger Flindt

Lucas Poulsen fra Thisted menighed er død, 74 år gammel. Han blev født i København den 28. juli 1944 og navngivet Ole Sørensen. Hans far havde en gartnerforretning. Lucas blev syvendedags adventist og døbt i Nærum af Arne Sandbech i 1995. Lucas var en venlig, gavmild og hjælpsom mand. I 2006 flyttede han til Thisted området og kørte villigt andre til kirke. Da helbredet svigtede, flyttede Lucas ind på plejecenteret Fyrglimt i Hanstholm, hvor han døde den 19. juni 2019. Lucas hviler nu på Thisted kirkegård indtil opstandelsens morgen. Ære være Lucas Poulsens minde. Flemming Pedersen

Søndag den 21. juli sov Jørgen Risager stille ind efter længere tids sygdom. Jørgen havde de seneste to år boet hos sønnen Flemming og dennes hustru Birgitte i Daugård. Jørgen Risager blev født den 23. august 1932 på gården ‘Gl. Mølholm’ i Vendsyssel. Under sin tjeneste hos flere af egnens landmænd, fik han kontakt med adventisterne. Sammen med sin mor besluttede han sig for at blive døbt og optaget i dette kirkesamfund. Senere tjente han som karl hos gårdbestyrer Rasmussen på Vejlefjord, fortsatte hos familien Harlund på Lolland og nåede også til Ekebyholm i Sverige. Tilbage i Vendsyssel lærte han Sylvia at kende, som han giftede sig med i december 1956. I 1962 flyttede familien til Vejlefjord for at de tre børn, Lissi, Carsten og Bjarne kunne vokse op i et kristent miljø. Her kom så endnu en søn til verden, Flemming. Jørgen fi k skabt et mønsterlandbrug. Men som 35-årig gik Jørgen i tømrerlære og stod i 1971 med sit svendebrev i hånden. Jørgen var flittig med mange projekter, og var aldrig sparsom med at hjælpe naboer og venner. Nu hviler Jørgen efter fuldendt gerning. I Vejlefjordkirken, hvor en stor skare af familie og venner den 29. juli deltog i højtideligheden ved hans begravelse, stod hans båre foran den prædikestol, som han havde fremstillet i forbindelse med kirkens indvielse. Herfra lød det håbets budskab, som var en væsentlig del af hele Jørgens tilværelse. Familien har mistet et elsket medlem, vennerne en hjælpsom ven, og menigheden en trofast støtte. Æret være Jørgen Risagers minde. Walder Hartmann

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

HENRI NORMAN PEDERSEN Henri Norman Pedersen fra Horsens menighed døde den 16. juli kort efter sin 90-års fødselsdag. Han blev født i Odense den 15. maj 1929 og blev døbt af pastor Hakon Muderspach i 1945, kort efter freden var kommet til Danmark. En hollandsk pige, Maria Katrine, der kolporterede i Sverige om sommeren, kom til Odense, hvor hun mødte Henri Pedersen. De blev gift og bosatte sig i Snaptun, hvor de fi k børnene Timo og Nelli. Henri mistede sin hustru i 2002 og flyttede da til Hornsyld, hvor næsten total svækkelse af hørelsen hæmmede ham meget. Samtaler med ham drejede sig ofte om Odense menighed i hans ungdom, hvor han sammen med andre tilbragte sabbats eftermiddag i mine forældres hjem dér. Adventhåbet var dybt forankret i hans hjerte. Han efterlader sine to børn, deres ægtefæller, 5 børnebørn og 3 oldebørn. Han hviler nu på Vestre kirkegård i Horsens, til hans Herre kalder. Vi lyser fred over hans minde. Tue Westing

Vi mindes

Nekrologer

VAGN ØSTEDGAARD

LISBETH UDBJØRG

HELGE ANDERSEN

Vagn Østedgaard fra Nærum menighed døde 26. juli i sit hjem på Hvalsø Ældrecenter syd for Roskilde. Han blev 93 år. Vagn Østedgaard blev født og voksede op i Vrå i Vendsyssel, hvor han lærte faget som maler hos sin far. Som ung tog han et skoleophold på Vejlefjordskolen, hvor han traf sin kommende kone, Inge Korch, som var taget til Vejlefjord fra Lov på Sjælland. De blev gift i 1948 og slog sig ned i Vendsyssel. Efter få år flyttede de til Nærum, hvor Vagn drev malervirksomhed indtil sin pension. Her byggedes mange venskaber og relationer gennem menighedslivet i Nærum menighed. I mange år stod Vagn som leder for kirkens kor. Da alderen begyndte at sætte sit præg på hverdagen, valgte Inge og Vagn at flytte fra Nærum til ældrecentret i Hvalsø. På grund af en hospitalsindlæggelse nåede Inge dog ikke at flytte ind i Hvalsø. Hun døde i juni 2016. Trods sin høje alder var Vagn frisk i tanken, og han fulgte med i familiens og venners liv og gøren, indtil han sov ind natten mellem den 25. og 26. juli. Sammen med familien og mange venner tog vi afsked med Vagn Østedgaard i Adventkirken i Nærum den 2. august 2019. Vagn efterlader sig børnene Jette, Flemming og Lene sammen med deres familier. Æret være Vagn Østedgaards minde. Carl-David Andreasen

Lisbeth Udbjørg døde fredag 6. september efter måneders uhelbredelig sygdom. Lisbeth blev født i Oslo 29. september 1953 af dansk mor og norsk far. I 1970 flyttede familien med de 3 piger Lisbeth, Solveig og Randi til Danmark. Efter HF-eksamen søgte hun ind på Skodsborg Fysioterapiskole, men måtte opgive uddannelsen. Senere forsøgte hun sig med andre uddannelser, men det blev efterhånden tydeligt, at Lisbeth havde stigende psykiske vanskeligheder. Hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling og blev aldrig helt rask herefter. Lisbeth blev døbt som 15-årig i Norge, men forlod senere troen. I 2006 vendte hun imidlertid tilbage til menigheden. Hun blev en flittig bibellæser og bidrog med tanker og kommentarer i kirkens bibeltime. Lisbeth blev aldrig gift, men havde i mange år en trofast ven, som hun tog på ture sammen med ud i naturen. Efter den lægelige dom, at hendes dage var talte, besøgte jeg Lisbeth. Næste dag kom en SMS med følgende ordlyd: ”Du må endelig sige dette til menigheden: Min største glæde er, at Gud elskede mig så højt, at han sendte Jesus til jorden for at lide og dø på et kors og stå op 3 dage senere, alt sammen for min og jeres skyld, for at vi alle kunne blive frelst.“ Æret være mindet om Lisbeth Udbjørg! Robert Svendsen

Fredag den 13. september sov Helge Andersen ind i sit hjem på Solbakken i Randers, 90 år gammel. Han blev født den 23. oktober 1928 og voksede op i Skodsborg. Efter studentereksamen fra Holte Gymnasium gik turen til Vejlefjordskolen, hvor han tog missionsklasserne. På Skodsborg mødte han Arna Nicolaisen, og i maj 1951 blev de gift. Det blev til et tæt parløb i 68 år, hvor Helge gennem årene havde mange krævende opgaver i Adventistkirken. De fi k tre børn: Arvild, Laila og Asbjørn. Ved en tragisk ulykke mistede de Asbjørn i 1976. Helge begyndte sit arbejde som bibelarbejder på Sjælland i 1950, hvorefter han virkede som præst og afdelingsleder i Østdanmark og bl.a. tog initiativ til at bygge Kikhavn Ungdomsgård. En studieorlov på fi re år i USA sikrede ham en MA samtidig med, at han måtte underholde sin familie som maler og bygmester. I 1968 kom kaldet til at være konferensformand i Vestdanmark, og som sådan stod han for mange evangeliske kampagner, byggerier af kirker og Plejecentret Solbakken. Fra 1978-84 var Helge unionsformand i Nigeria. Da han kom hjem, blev han i 1985 ansat i den daværende Vestnordiske Union og grundlagde ADRA Norge og ADRA Danmark. Han var ADRA Danmarks generalsekretær frem til 2000. Da den Danske Union blev oprettet, var han først formand og derefter bestyrelsesformand en kort periode. Helge var en fremsynet og energisk leder, som også havde omhu for sine medarbejdere. Nu hviler han i tillid til løftet om opstandelsen og Jesu genkomst. Æret være Helge Andersens minde. Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Arrangementer og annoncer

Komponisten HANS HOLM besøger Silkeborg Adventistkirke sabbatten 16. november kl. 14.30.

Adventistkirken Danmark søger

leder med økonomisk indsigt Vores økonomichef har søgt nye udfordringer, så derfor søger vi en person med økonomisk indsigt og ledererfaring til at indgå i ledelsen af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Udover det økonomiske overblik vil dine ansvarsområder vil blive skræddersyet efter dine kvalifi kationer. Du vil få ansvar for tre engagerede medarbejdere i økonomiafdelingen og vil tage ansvar for de projekter, Unionsbestyrelsen i øjeblikket arbejder med.

Hans Holm har beriget vores salmebog med melodier til ﬁre kendte salmer, bl.a. ”Tusindfrydsland“ og ”Velsignelsen“. Vi skal lære nogle nye salmer, og Hans vil fortælle om tankerne bag. Hans er meget aktiv og leder bl.a. et lokalt kor. Sammen med sin kone Kis har han skrevet en lang række musicals for skoler og kirker.

JULEN BEGYNDER PÅ JULETUREN

JUL

TERRÆNTUR

venner

papirklip gudstjeneste julefest hygge

VINTER FROST

DEKORATION stjerne JULETRÆ SOVS

kongelejren JUL FOR ALLE

Du får hovedansvaret for: • udarbejdelse af økonomiske rapporter til Unionsbestyrelsen • budgetlægning og udarbejdelse af årsregnskab • bogføring og regnskab • kirkens ejendomme • testamenter og arv • kontakt til menigheder med bl.a. undervisning i forvaltning

KVALIFIKATIONER Først og fremmest ser vi efter gode lederegenskaber. Dernæst skal du have flair for tal og regnskab. Du er struktureret og siger din mening. Du tager ansvar for opgaver og beslutninger, kan bevare overblikket og får opgaver afsluttet. Gode kommunikationsevner er en fordel. Vi tilbyder et job, hvor du kan gøre en markant forskel. Det er en meget alsidig stilling, hvor vi garanterer dig mange spændende oplevelser. Lønnen følger Adventistkirkens policy (som de senere år er blevet justeret i positiv retning), en fi rmabetalt pensionsordning samt ulykkes-, sundheds- og hospitalsforsikring. Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfrist: 28. oktober 2019. Send ansøgning med CV til thomas.muller@adventist.dk Du er velkommen til at kontakte Thomas Müller angående nærmere detaljer om stillingen. Send SMS til 5131 2100 og vi aftaler et tidspunkt. Vi glæder os til at høre fra dig.

og Odense Adventistkirke inviterer til 18/30 sabbat 16. november

Øst: Kongelejren 15.-17. november Info og tilmelding på SABUS.dk

Vest: Himmerlandsgården 29. nov. - 1. dec. Info og tilmelding på SABUS.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Taler: THOMAS RASMUSSEN Tilmelding senest 8. november på SABUS.dk 18/30 dagen er gratis!

Arrangementer og annoncer · Kollekt og kalender

KOLLEKT 9. NOVEMBER Aktivitetskalender

Global Mission (bedeugeoffer) Tekst: Holger Daugaard / Foto: gm.adventistmission.org

ollekten til Global Mission støtter missionsaktiviteter, som rækker ud til mennesker, der ikke før har hørt om Jesus. Det kan være mennesker, som længes efter noget bedre. Mennesker, som er marginaliserede, alene, flygtninge, i fængsel – eller mennesker i vores del af verden, som lever travle liv, fyldt med deres eget – uden at skænke Gud en tanke. Der er mange, som ikke har hørt om Jesus – både ude og hjemme. I Danmark har vi flere gange fået støtte til missionsaktiviteter, f.eks. til HappyHand butikkerne. Bedeugeofferet hjælper med ressourcer til at nå stadigt flere mennesker igennem Global Mission med Guds kærlighed. Tak for din gave.

DET SKER ... OKTOBER 13.-15. 16.-20. 25.-27. 28.

KOLLEKT 7. DECEMBER

Adventsgave

Arbejdslejr, Himmerlandsgården Familielejr, Himmerlandsgården SABUS ledertræning, Samsø Deadline Adventnyt nr. 6

Tekst: Thomas Müller

Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha … hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser,” skriver Lukas i ApG 9. Adventstiden er for mange en tid, hvor vi særligt tænker på andre end os selv. I forventningen om Jesu komme, bliver vi mindet om livets mest forunderlige gave, at Jesus elsker os og frelser os. Tabithas død betød et stort savn. Hvilket savn vil det være i dit lokalområde, hvis den lokale menighed måtte lukke eller ikke var til stede? Adventsgaven er en kollekt, vi bruger til at gøre noget godt og uventet for andre. I år vil vi overlade ansvaret til den lokale menighed, at identificere hvem der lokalt hos jer skal nyde godt af denne kollekt. Det kan være en familie med få midler i jeres menighed, I vil overraske med en julekurv; det kunne være en enlig, I har kontakt med, eller måske en frivillig-organisation i jeres lokalområde, I har lyst til at overraske med en ekstra gave. Den lokale menighedsbestyrelse vil beslutte dette og orientere menigheden. Lad os gennem adventsgaven udtrykke vores taknemmelighed over de ressourcer, vi råder over, og bruge dem til at være til velsignelse for andre.

ASI Scandinavia 7th annual convention

NOVEMBER 2.-9. Bedeuge 9. Kollekt: Global Mission 15.-17. Spejdernes Juletur Øst, Kongelejren 29.-1. december Spejdernes Juletur Vest, Himmerlandsgården

DECEMBER 1.-2. Unionsbestyrelsesmøde 1. Adventnyt nr. 6 udkommer 7. Kollekt: Adventsgave adventist.dk/kalender

PARWEEKEND 2020 31. januar - 2. februar Herb Larsen Businessman & lay-evangelist, Canada

Gl. Brydegaard · Haarby · Fyn Talere: ANNE-MAY OG THOMAS MÜLLER

27. Dec 19 – 1. Jan 20

Vejlefjordskolen 8721 Daugård

Learn more and register at: asiscandinavia.org · fb.me/asiscandinavia

IN COOPERATION WITH

Christopher Kramp Evangelist, Germany

Info og tilmelding: SABUS.dk Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2019

Klumme

I dag vil jeg være

taknemmelig Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphoto.com

mil smitter – det har vi sikkert alle oplevet. Det samme gør taknemmelighed. Det smitter faktisk i din hjerne og sender sunde signaler rundt i hele din krop. Så med denne klumme vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Helge Andersen, som desværre ikke længere er hos os mere. Da jeg blev valgt til formand, kom Helge hen til mig med et skævt smil: ”Du ved godt, at jeg er årsagen til, at du er her i dag, ikke?“ Jeg så lidt undrende på ham. Har han talt med divisionsformanden? Har han bedt om foretræde for bestyrelsesudvalget? Jeg var helt forvirret og sendte et spørgende blik retur. Helge smilede endnu mere og sagde: ”Det var mig, der arrangerede den ungdomsuge i Tyskland, hvor din mor kom med og mødte en fin tysk ung mand,“ og vi grinede begge og lod tankerne lege videre med ”hvad nu hvis …“ legen.

Små ting, ofte tilsyneladende ubetydelige ting, har langtrækkende konsekvenser. Jeg har bestemt meget at være Helge taknemmelig for. Nogle af mine bedste minder er fra Himmerlandsgården. Det var her, jeg på sommerlejre lærte Jesus at kende som min personlige ven og frelser. Det var her, kimen blev sået til at engagere mig i kirkens arbejde. Romerbrevet 1 gør det klart, at hvis ikke vi takker og ærer Gud, bliver hjertet formørket, og tankerne ender i tomhed (v21). Tænk sig, at manglende taknemmelighed ødelægger dig. Hans usynlige væsen, hans evige kraft og hans guddommelighed har vi kunnet se helt fra skabelsen. Så åbn øjnene, kig dig omkring og se på hans gerninger.

Fyld dig med taknemmelighed og lad det ﬂyde over. Få hænderne op og jubl – klap engang imellem. Det er godt for dit hjerte at udtrykke taknemmelighed! Der er altid noget at takke for.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Forslag til vedtægtsudvalget Vedtægtsudvalget er i gang med vedtægterne til generalforsamlingen for Den Danske Union i maj 2020. Udvalget vil gerne have input og forslag til ændringer i god tid inden 1. december 2019. Kontaktperson for vedtægtsudvalget er: marianne.dyrud@adventist.dk