Issuu on Google+

I dette nummer ... Årsmøde

Nyt fra Unionsbestyrelsen

Livsstil og Sundhed

”Et liv i mission” er temaet for det kommende årsmøde fra den 28. maj til 1. juni. Læs mere om temaet og de forskellige kursustilbud både for de yngre og de ældre.

Den 23. februar afholdt unionsbestyrelsen sit første møde i 2014 i Nærum. Der var en meget fuld dagsorden, og der er ikke plads til at redegøre for det hele. Men læs her om enkelte af højdepunkterne.

I dette nummer tager vi et kig på livsstil og sundhed. Hvor finder vi glæde i troen? Hvordan prædikede Jesus sundhedsbudskabet, hvordan gør vi i dag, og hvad kan vi måske gøre bedre?

06

10

16

Adventnyt Side 05

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

No. 3 april 2014

A cappella-gruppen 4Given fyldte Danmark med sang


Kontaktinformation

Xxxxxxa

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Kære venner,

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

– kære trosfæller, kære søskende, kære medlemmer – kært barn har mange navne, og denne henvendelse strækker sig ud til alle vores kære læsere af Adventnyt, som nok har bemærket nogle ændringer.

Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning) Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Af: Thomas Müller

Tlf.: 4558 7773

L

edelsen har siddet med to ønsker: At hæve informationsniveauet og samtidigt spare penge. Kan man forene disse to? Vi har givet udfordringen videre til Adventnyts redaktionsgruppe og synes, de er kommet op med et spændende svar. Derfor vil vi det næste års tid afprøve den nye ordning, hvor Adventnyt bliver udsendt i papirudgave hver anden måned i en tykkere udgave med flere sider. Samtidig arbejder vi med foreningen af adventistseniorer og Ungadventist, om at de kan planlægge deres udgivelser i ulige måneder, hvor Adventnyt ikke udkommer. Der ligger også idéer på bordet om at gøre korrespondanceskolens blad, Kontakt, mere til et missionsblad, men det er alt for tidligt at love noget her, men det kan være godt for jer som læsere at vide, i hvilke retninger vi arbejder. Vi har sagt det før og kommer til at sige det igen. Kirkens økonomi er anspændt de kommende år, men med omlægning af vores lån i 2013 har vi forhandlet os frem til et niveau, hvor vi ud fra de givne omstændigheder og forventninger har fundet et leje med en stabil daglig drift. Men vi skal være påholdende og forsigtige, hvor vi bruger penge, og derfor håber vi at omlægningen af Adventnyt vil blive vel modtaget og forstået. Fremover er der en ny distributør for bladet. Aftalen fremover er, at Adventnyt bliver leveret i ugen inden den første sabbat i lige måneder. Med omlægningen øger vi samtidig informationsniveauet. Hver måned har vi udgivet ”MiM – Midt i måneden” som et nyhedsbrev fra kontoret målrettet forstandere, sekretærer og kasserer, som vi har brugt til at dele informationer og oplysninger fra kontoret. Dette har vi nu udvidet, så alle medlemmer, som ønsker at abonnere på disse informationer og oplysninger, kan få det. Samtidig har det skiftet navn til: Adventnytonline. Det vil sige, at to gange om måneden vil der nu udgives et Adventnytonline, hvor vi forestiller os, at den primære distributionskanal bliver på email, ligesom MiM har været. For de medlemmer, der ikke har adgang til email tilbyder vi at sende det ud fra kontoret. Det første år bliver det gratis, men muligvis vil vi i fremtiden opkræve lidt for portoudgifterne. Vi håber, at menigheder lokalt kan organisere, at der ligger nogle kopier i kirken. Hvis ikke man allerede har modtaget Adventnytonline, kan man tilmelde sig på adventist.dk/abonner, eller for papirudgaven skal man ringe til Annika Thortzen på 4558 7784. Som en hyggelig bonus tilbyder redaktionsgruppen yderligere et nyhedsbrev: Sabbatonline, som de skiftes til at skrive. Dette udsendes kun elektronisk hver fredag ved solnedgang og vil indeholde en åndelig tanke for sabbatten, bedeemner samt oplysninger om aktiviteter i menighederne. Tilmelding foregår på adventist.dk/abonner Vi håber, I vil tage godt imod de nye initiativer, og vil med dette opfordre til, at vi hjælper hinanden Thomas Müller med at få tilmeldt os de forskellige thomas.muller@adventist.dk Formand for Syvende Dags nyhedsbreve og glæder os til at prøve Adventistkirken, Danmark, og dette af og glæder os til at høre jeres leder af Dansk Bogforlag samt kommentarer på det. Medie & Kommunikation.

Tlf.: 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf.: 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejderchef)

Tlf.: 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf.: 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s ministries)

Tlf.: 7589 5446

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570 Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778 Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf.: 7641 3132 Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

MG 2341

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen Adventnyt · No. 3 april 2014

Gæsteleder


Indhold

Indhold 04

12

12

30

03

No. 3 april 2014

14-29 Tema: Livsstil og Sundhed Vi griber sundheden an fra forskellige vinkler. Hvad sagde Jesus om den, hvad giver os glæde og velvære i troen, hvordan tackler vi depression, og hvad har vi at sige til verden om kring os i dag? Læs med...

04 Lilla køer og kommunikation 05 Rundt omkring 06 Velkommen til Årsmøde 2014 10 Nyt fra unionsbestyrelsen 12 Akut behov for nødhjælp i Sydsudan 14 Hvordan har du oplevet Guds nærvær igennem dit liv? 16 “Jeg kan simpelthen ikke mærke glæde mere” 18 Smag på den Vegetariske Verden 20 Jesus og sundhedsbudskabet 24 Helsebudskabets fremtid? 26 Samfundet har taget vores kæpheste 28 Når livet gør ondt... 29 Der er kraft i Guds ord, bud og principper! 30 Humanitært arbejde og missionsarbejde mødes 33 Afdelingsledere i Adventistkirken 36 Vi siger tillykke 37 Vi mindes 38 Jeg nægter at lade mig skræmme af udfordringer 39 Kollekt 40 Fremtiden er så usikker!

No. 3 april 2014 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Alice Sahinkuye

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk. Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventist.dk Lydudgave: +45 4558 7774 catarina.fejersen@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: 4Given i Vejle Fotograf: Helmuth Kipper

Deadline for næste nummer: 01.05.2014 til adventnyt@adventist.dk

I dette nummer ... Årsmøde

Nyt fra Unionsbestyrelsen

”Et liv i mission” er temaet for det kommende årsmøde fra den 28. maj til 1. juni. Læs mere om temaet og de forskellige kursustilbud både for de yngre og de ældre.

Livsstil og Sundhed

Den 23. februar afholdt unionsbestyrelsen sit første møde i 2014 i Nærum. Der var en meget fuld dagsorden, og der er ikke plads til at redegøre for det hele. Men læs her om enkelte af højdepunkterne.

06

I dette nummer tager vi et kig på livsstil og sundhed. Hvor finder vi glæde i troen? Hvordan prædikede Jesus sundhedsbudskabet, hvordan gør vi i dag, og hvad kan vi måske gøre bedre?

10

16

Adventnyt A cappella-gruppen 4Given fyldte Danmark med sang

No. 3 april 2014

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Layout: Mediegruppen

Side 05

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Side 05

4102 lirpa 3 .oN

med sang 4Given fyldte Danmark A cappella-gruppen

Adventnyt · No. 3 april 2014

Adventnyt


04

Leder

Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Lilla køer og

kommunikation For en måned siden var Caroline & Michael Lundqvist, Peter Larsen og undertegnede på Newbold College i England til en GAiN // Europe konference. Deltagere kom fra Romænien, Holland, Danmark, Sverige, Norge, England, Brasilien og sikkert et par steder mere. Af: Robert Sand / Foto: Dan Roland, Michael Lundqvist

V

i var samlet for at blive inspireret til at kommunikere bedre i dag. Konferencen fokuserede på, at samfundet omkring kirken har ændret sig markant, og vores måde at kommunikere på ville være mere rammende, hvis den fulgte med samfundet. Vi hørte om hvad man skulle tænke over, hvis man ville streame fra sin kirke, hvordan man skrev gode artikler til lokale aviser, tog gode billeder, forstod kulturen og de mennesker, vi gerne vil få i tale. Der var mange præsentationer om alle mulige emner indenfor kirkens medierum. Vi hørte om lilla køer og blev inspireret til at udnytte nyere teknologier aktivt i menighederne. Nogle af ideerne kræver flere mennesker, end vi umiddelbart har til rådighed i Danmark p.t., men hensigterne og principperne kan vi sagtens bruge her.

Adventnyt · No. 3 april 2014

Vi hørte om et projekt med gratis bibler, som uddelte over 2000 bibler årligt i England, til folk der ønskede sig en bibel og svarede på nogle bibelske spørgsmål. Derudover blev alt den snak om det postmoderne tankesæt erklæret for forældet. Vi er allerede langt længere fremme. Det blev foreslået at egentlig var tankesættene ligegyldige, at forså dem kunne være en hjælp, men det drejer sig egentlig bare om at være vedkommende, og autentiske – disse værdier går på tværs af tankesæt. De fleste møder blev optaget, og kan ses på youtube, så hvis du har lyst til at sidde med, er du velkommen til at se med her: www.tiny.cc/gaineu Vi tog alle hjem inspirerede og opløftede af samværet med andre der arbejder med kommunikation på menigheds-, konferens- eller unionsplan. Næste gang

der arrangeres en GAiN-konference, sørger jeg for, at vi annoncerer den her i Adventnyt og håber, at vi kan stille med en større gruppe fra Danmark. Caroline, Michael, Peter og jeg vil nemlig meget gerne have et større dansktalende selskab med, så vi ikke kun er 4 personer, der kommer hjem med nye idéer. I dette nummer af Adventnyt finder du oplysninger om det kommende årsmøde, men ellers er emnet livsstil og sundhed, hvilket er et stort emne, som man kunne have en hel bladserie over, men i dette nummer kigger vi lidt på, hvad der giver og påvirker glæde i hverdagen, sundhedsbudskabet til i dag, hvad vi stadig har at byde ind med i samfundet, og så tager vi et kig ind hos Adventistkirken København, der er i gang med nogle vegetariske maddemonstrationer. Vi ses igen til årsmødet, når Adventnyt udkommer næste gang. I næste nummer vil vi kigge mere på ”Et liv i mission”. Har du inspiration og erfaringer du gerne vil dele, så send det til adventyt@adventist.dk.


Landet rundt

05

Landet rundt

Begyndelse med mening Tekst: Kim Hagen Jensen

S Her synger 4Given i Vejlefjordkirken. Forside foto er fra Vejle.

A cappella-gospel blæser næsten taget af Adventistkirken i Vejle Tekst: Peter Larsen / Foto: Henrik K. Jørgensen

D

et Slovenske a cappella-band 4Given gav publikum langt mere, end de kunne forestille sig, da de gæstede en totalt fyldt kirke i Vejle mandag aften 4. marts. En blanding af gamle traditionelle gospelsange, som ”This little light” og ”Go down Moses”, blev leveret med en så stor musikalsk glæde, at man, som tilhører, bare måtte overgive sig og lade foden vippe med i takt. De fire drenge, hvoraf de tre er brødre, har sunget sammen i de sidste fire år. Det høres tydeligt, når de lader stemmerne klinge sammen i udfordrende harmonier. Bandet synger helt a cappella, bortset fra et enkelt nummer. Her måtte publikum lige trække på smilebåndet. Kris Virtič satte sig til klaveret, og Simon Virtič tog sin iPhone og spillede fløjte på den. Amazing Grace fik et helt nyt udtryk.

om afslutning på en stor eksperimenterende evangelisk kampagne i Odense, som blandt andet inkluderede at vise Henry Stober’s skabelsesfilm og foredrag på universitetet, havde Janos Kovacs-Biro, leder af missionsarbejdet i den Trans Europæiske Division, i løbet af to uger i januar en serie evangeliske møder. Målgruppen var de kontakter, som man var kommet i kontakt med i forbindelse med at skabelsesfilmen blev vist, kontakter fra andre udadvendte kirkeprojekter, ægtefæller til Syvende Dags Adventistmedlemmer og unge som overvejede at tage en beslutning for Jesus. Målet med mødeserien var at opbygge troen på Jesus og lave en appel, for at deltagerne skulle tage en beslutning for at blive døbt. Selvom der blev uddelt 10.000 flyers, annonceret 3 gange i en avis og invitation til kontakter fra filmprojektet, så var alle de, der mødte op, nogen som kirken allerede var i kontakt med igennem udadvendte projekter. Der kom imellem 20 og 40 hver aften, og af dem var fem ikke medlemmer af kirken, og fem var ikke døbte teenagere. Serien, der omhandlede 18 emner, havde titlen “Begyndelse med mening & Fremtid med håb.” Kovacs-Biro fortalte Guds historie fra skabelsen til den nye jord og dækkede også nogen af de store emner fra de 28. trospunkter og appellerede tilhørende til at tage den syvende dag til sig som sabbat samt at tage beslutning om at følge Jesus og blive døbt. Kovacs-Biros stil var at bruge historier fra Bibelen og hverdagen, som han understøttede med PowerPoint slides. Som et resultat af mødeserierne tog de fleste af gæsterne en beslutning om at integrere sabbatten i deres liv, to personer, som tidligere havde overvejet at tage dåb, har nu taget beslutningen.

Kort nyt TED’s formand trækker sig

Hvad er din yndlingsbibelhistorie?

Det nye spil Heroes

Den 12. februar 2014 annoncerede Bertil Wiklander, at han har valgt at gå på pension den 31. juli 2014. Efter at have tjent kirken gennem 19 år i den Trans-Europæiske Division (TED) har Bertil Wiklander lyst til at fokusere på familien, bogprojekter og teologisk forskning. [TEDnews]

I Meppel, Holland, er kirkerne gået sammen om et bibelhistorie-projekt. De har spurgt 2100 mennesker i alle aldre i byen, om hvad deres yndlingsbibelhistorie er. Ud fra resultaterne er bibelhistorierne delt ud til 10 måneder. Hver måned holder alle de deltagende kirker en temagudstjeneste om månedens bibelhistorie. [TEDnews]

Heroes udkom på dansk den 10. januar til iPhone og iPads. Test din paratviden om Bibelens helte på en sjov måde og slå dine venners rekorder. Ifølge planerne skulle en Android version være undervejs og forventes at udkomme til sommer. [Adventist.dk]

Adventnyt · No. 3 april 2014


6

Årsmøde

Velkommen til Årsmøde 2014 Det er altid et privilegium at være sammen til årsmøde på Himmerlandsgården. Her kan jeg møde gamle venner og lære nye at kende. Her kan jeg blive inspireret og opløftet. Her kan jeg blive motiveret til at være en aktiv del af min menighed.

I

år er temaet ”Et liv i mission”, og gennem taler og kurser ønsker vi at sætte fokus på den udfordring, Jesus har givet alle sine efterfølgere – os, som kalder os kristne: ”Gå ud i alverden … og gør folkeslagene til mine disciple”. Mission kan tage mange former og kræver mange forskellige mennesker. Gud har skabt os med en vifte af talenter – hvad kan vi ikke udrette, når vi står sammen? Jeg håber, at du efter dette årsmøde kommer hjem med en forståelse af, at mission ikke kun er de ”offentlige møder”, menigheden holder til efteråret, men en hverdag du og jeg lever i. En hverdag, hvor vi er bevidste om, at vi dagligt er med i Guds mission for denne verden. Jeg glæder mig til at være sammen med jer. Thomas Müller

Program – Mødetelt ONSDAG 18:00

Aftensmad

19:30

Aftenmøde

21:00

Servering

21:00

Café After Dark

TORSDAG 7:45

Morgenandagt

8:00

Morgenmad

9:25

"Kom i gang"

9:30

Morgenmøde

11:00

Kurser

12:30

Middagsmad

14:30

Kurser

16:00

"De tre engle i arbejdstøj" – herunder korte indslag med ADRAs repræsentantskab

18:00

Aftensmad

18:45

AHA generalforsamling

19:30

Aftensmøde

21:00

Servering

21:00

Café After Dark

21:15

Happy Hand Generalforsamling

21:15

Joomla-kursus

Adventnyt · No. 3 april 2014

Sponsorløbet Til sponsorløbet i år går pengene til ”Hjælpeaktion”. Når du giver en gave til Hjælpeaktion, er du med til at forbedre tilværelsen for nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Og det er både akut nødhjælp og bæredygtig, langsigtet udviklingshjælp. Og en del af pengene ti-dobles gennem funding fra fx ECHO, som er EU’s katastrofefond. Når du giver 100 kr. bliver der sendt 1.000 kr. videre til de nødstedte. Sponsorløbet vil foregå fredag eftermiddag, og alle kan gå eller løbe med på ruten, som er på ca. 1 km. Derudover vil der i år også være en Mountainbike rute på ca. 2 km, som også vil være en del af sponsorløbet. Man finder selv sponsorer, der vil sponsere et selvvalgt beløb pr. omgang, man kan nå rundt på de 60 minutter. Sponsorlister kan downloades på adventist.dk/aarsmode. Stemmingen plejer at være fantastisk og bliver kun bedre af alle de mange tilskuere, heppere, speakerne og glade løbere samt cyklister. Så husk løbetøj eller mountainbike! Camping Det er muligt at bo i telt eller campingvogn under årsmødet på Himmerlandsgården. Pladsen ligger tæt på mødeteltet. På pladsen er der en servicebygning med toiletter, brusere, handicaptoilet, køkkenfaciliteter samt plads for tømning af toilet- og afløbstanke.


Årsmøde

Campingpladsen har godt 100 standpladser, men der er kun adgang til campingpladsen, hvis du har booket en plads på forhånd. Dette kan ske på hjemmesiden adventist.dk/aarsmode. Priserne er inkl. fri brusebad. Spisebilletter Maden serveres i spisestuen, og har man

børn under 5 år, er det muligt at komme ind og spise 15 minutter tidligere end de anførte spisetider. Spisebilletter SKAL bestilles inden d. 5. maj – bemærk forhøjet pris efter 22. april. Take away Ønsker du ikke at stå i kø og vente, kan vi tilbyde en hurtig servering. I teltet opstil-

7

let på terrassen, vil det være muligt, mod forevisning af gyldig spisebillet, at tage sin mad og spise den på terrassen eller evt. tage den med ned i sin campingvogn. Tina og Mike Hauvre står sammen med deres hold igen i år for lækker forplejning.

Program – Mødetelt – fortsat FREDAG 7:45

Morgenandagt

8:00

Morgenmad

9:25

"Kom i gang"

9:30

Morgenmøde

11:00

Kurser

12:30

Middagsmad

14:30

Kurser

16:00

Sponsorløb startskud 16:15 - Hjælpeaktion

18:00

Aftensmad

19:30

Aftensmøde

21:00

Servering

21:00

Café After Dark

SABBAT 7:45

Morgenandagt

8:00

Morgenmad

9:30

Bibelstudium

10:45

Gudstjeneste

12:30

Middagsmad

15:15

Liv i missionen

16:15

Ungdommens Eftermiddag

18:00

Aftensmad

19:30

Reklameblok

20:00

Koncert 4GIVEN

21:00

Servering

21:00

Café After Dark

SØNDAG 7:45

Morgenandagt

8:00

Morgenmad

9:30

Kurser

12:00

Frokost

Talere János Kovács-Bíróer præst og oprindelig fra Ungarn. I dag er han afdelingsleder for evangelisme, hjemmemission og prædikanter ved Adventistkirkens divisionskontor i St. Albans, England, hvor han også bor sammen med sin kone og to børn. János vil tale ved aftenmøderne og ved højtidsgudstjenesten om sabbatten. Paul Birch Petersen er kendt af mange som ungdomsleder, lærer og formand for Adventistkirken i Danmark. I dag er Paul leder af fakultetet for religion og bibelske sprog på Adventistkirkens universitet, Andrews University i Berrien Springs, Michigan, USA, hvor han også bor sammen med sin kone Marit. Paul vil tale ved formiddagsmøderne og lede bibelstudiet sabbatsformiddag. Carsten Risager (Teenagere) – ”Jeg har samme uddannelse som Jesus. Han var også tømrer.” Derudover har han arbejdet som præceptor og lærer på Vejlefjordskolen. Er gift med Giske og far til Nicklas, Mikki og Silas. Japhet De Oliveira (18/30) – One Life. One Jesus. Husband, father, son, co-founder of the One project and senior pastor for Boulder Seventh-day Adventist Church in Colorado, USA.

Oprydning

Adventnyt · No. 3 april 2014


8

Årsmøde

Kurser Birthe Kendel – Den nødvendige samtale (Undervisning, samtale og debat) Flertallet af danske børn introduceres til pornografi i en alder af 12-14 år. Hvor mange børn, der ser porno i en langt tidligere alder, ved man ikke med sikkerhed. • Hvor og hvordan eksponeres børn til pornograf? • Hvordan påvirker det, de ser og hører, deres holdninger og adfærd? • Hvordan beskytter vi børnene mod en indflydelse, de ikke selv kan overskue konsekvensen af, og som kan have langvarige konsekvenser? • Hvornår er det rette tidspunkt for den nødvendige samtale om sex og pornografi – og hvad siger man?

dybden i et af de områder, han har sat sig godt ind i. Ved redaktionens afslutning forelå emnet ikke, men glæd dig til et par solide timers undervisning.

Japhet De Oliviera – Gender Identity Conversations Hvad betyder det at være mand og kvinde i dag? Hvad betyder det I lyset af et samfund med forskellige seksuelle orienteringer, som LGBTQ? Hvorledes kan vi samlet og individuelt reagere på denne stigende tendens og skiftende virkelighed? Kurset er på engelsk.

May-Britt Kalvåg – Børn og psykiske lidelser • Hvad kendetegner dem? • Hvordan forholder man sig til dem?

Thomas Rasmussen/ Henrik Jørgensen – CORe (Church of Refuge) I denne workshop vil vi dele praktiske redskaber for ungdomsarbejdet i den lokale menighed. Mere end 50% af de unge forlader kirken. Er der noget, vi kan gøre? Vi vil også gerne give mulighed for idéudveksling for allerede etablerede CORe menigheder. Hvis din menighed ikke er en CORe menighed endnu, så kom og lad os aftale, hvornår vi kan besøge jer.

4GIVEN – Gospel Workshop (kor) Vil du synge gospel og træne din stemme – her på årsmødet? 4GIVEN leder ud! Kom og få inspiration gennem sang og musik. Vi samler et kor til lørdag aften.

4GIVEN (Matej Virtic) Janos Kovacs-Biro – Et liv I Mission Udfordringen og responsen til den udfordring det er at være et effektivt vidne i storbyerne. En præsentation af forskellige tilgange, der har en langtidsvirkning på mennesker i Europas storbyer. – Tilgange til mission I Europa En præsentation af kreative tilgange til mission I TED der virker. Vidnesbyrdet drejer sig ikke blot om at tale, men ved at finde balancen mellem teori og praksis vil denne workshop hjælpe os med at undgå at blive en ”talende menighed.”

– Beatbox Hvor mange instrumenter kan du spille på med munden? Du behøver slet ikke et trommesæt, hvis det står til 4GIVEN. Det er utroligt, hvilke lyde, man kan lave – både med og uden mikrofon! Prøv det! Bliv udfordret…

VFS – Volleyball Kom og lær at spille volleyball – få sand mellem tæerne og hop højt!

Carsten Risager

Paul Birch – Missionsteologi Paul vil med sin lange baggrund i undervisning og teologisk forskning holde et spændende kursus fra sit fagområde. Vi har den glæde, at Paul Birch er sammen med os hele weekenden. Han vil holde et kursus om søndagen, hvor han vil gå i

Adventnyt · No. 3 april 2014

– Mentor Hvad betyder det at være mentor? – som kristen, som voksen, som menneske! Carsten har mange års erfaring med unge fra 16-30 år både indenfor og udenfor kirken. Hvad gør man? Hvad gør man ikke? Hvad er væsentligt? Hvad kæmper de med? – personligt, åndeligt, socialt?


Årsmøde

Birgitte Bohsen – Joomla Alle menigheder har nu skiftet platform for hjemmesiden. Torsdag aften vil der være en opfølgning og mulighed for at stille spørgsmål. Målgruppen er menighedernes webmastere.  

Andreas Müller – Børnesabbatsskolen Vi samles for at tale om de behov, børnesabbatsskolerne-/bibelklubberne har – deler tanker om materialer, og hvordan børnene får en endnu bedre oplevelse sabbat efter sabbat.

9

Robert Sand – Fangende artikelskrivning Sker der noget i menigheden andre burde vide om? Er det svært at få skrevet noget? Vi vil arbejde med artikelskrivning og fokusere på, hvordan man skriver, så det bliver læst og forhåbentlig også får større chance for at komme i lokalaviser, og hvor man ønsker det. Man kan nemlig selv, ved at følge nogle simple rettesnore, skabe langt mere opmærksomhed om sin menighed. Kom og vær med til at profilere din menighed højere både lokalt, og i Adventnyt.

adventist.dk/aarsmode

Praktisk Børn 0-12 år Der er masser af legekammerater, fodboldbaner, kreative hobbyaktiviteter, bål, hoppeborg, togbane, klatrevæg og meget meget mere. Hver formiddag er der børnemøder med spændende historier og dejlige sange. Så husk at få dit eget børneprogram, når du kommer til årsmøde, så du ikke går glip af nogen af de mange spændende aktiviteter!

En god start på dagen Hver morgen vil der ved flagstangen foran Hovedbygningen være en kort andagt. Mød op kl. 7:45 og få en god begyndelse på dagen.

Teenagere & UNG Der bliver et spændende program både for teenagere og unge voksne. Der kommer gæstetalere både til 13-17 år og for 18/30. For teenagerne er det Carsten Risager, og for 18/30 er det Japhet De Oliveira fra USA.

Grillfest på campingpladsen Fredag aften kl. 17:30 inviterer Adventistspejderne til hyggelig grillfest for campisterne. Vi sørger for et par store grille, kartoffelsalat og alm. salat. I sørger for det I vil grille samt stol og service.

UNGMad UngMad er et initiativ for at få flere unge med på årsmødet. Det er nu tredje år i træk vi tilbyder det! Du kan få mad og overnatning på hele årsmødet for kun 300 kr. Vi synes, det kunne blive ekstra hyggeligt på årsmødet, hvis der er flere unge på vores egen alder. Maden bliver mere enkel og vi vasker selv op. Men husk, der er begrænsede pladser, så skynd dig ind på ung.adventist.dk med det samme for at melde dig til! • For at tilmelde sig UNGMad skal man gå på en videregående uddannelse eller være mellem 21 og 35 år. • Maden koster 250kr, teltplads 50 kr/person og sengeplads i Bjælkehytten 100 kr (begrænset antal)

Café After Dark Om aftenen i cafételtet vil der være ekstra hygge for aldersgruppen 30+. Udover en let servering og varme drikke vil der være live hyggemusik.

Udendørs Aktiviteter Himmerlandsgården har nogle dejlige omgivelser med mange muligheder for oplevelser. Blandt andet er der en åndelig vandrerute i området med forskellige events til refleksioner. Der er mulighed for beachvolley, fodbold eller en stille gåtur til stranden. Lyt til Radio HLG på FM 93,8 MHZ Møderne i mødeteltet vil kunne høres på radio FM 93,8 MHz. Du skulle kunne høre møderne på campingpladsen og i de nærliggende sommerhuse. Se med hjemmefra Hvis du ikke har mulighed for at komme til årsmødet, kan du hjemmefra følge med i møderne fra mødeteltet. Klik ind på adventist.dk/tv

Adventnyt · No. 3 april 2014


10

Unionen

Nyt fra unionsbestyrelsen Den 23. februar afholdt unionsbestyrelsen sit første møde i 2014 i Nærum. Der var en meget fuld dagsorden, og der er ikke plads til at redegøre for det hele her. Men vi vil gerne dele enkelte af højdepunkterne. Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Arkiv

Kirkens privatskoler Udover Vejlefjordskolen er der i dag 6 privatskoler med tilknytning til Adventistkirken i Danmark. Adventistkirken har en lang tradition for at drive skolearbejde, og nogle af de eksisterende skoler blev grundlagt for over 100 år siden. Skiftende regeringer har gjort det til en større og større udfordring at drive en privatskole. For skolerne i Ringsted og Roskilde går det dog rigtigt godt med højere elevtal end nogensinde. I Tórshavn, Nærum og på Svanevej er elevtallene ikke så høje. I Østervrå, den ældste af skolerne, har man prøvet over de sidste 4 år at give nyt liv til skolen efter en ny model med et meget lille elevtal.

Adventnyt · No. 3 april 2014

De 6 skoler har et samlet elevtal på næsten 400 elever, hvor praktisk talt alle kommer fra en baggrund, der ikke har noget med Adventistkirken at gøre. Skolerne er selvejende institutioner og som sådan uafhængige af kirken, men det vil alligevel sige, at med det arbejde der gøres på skolerne har kirken en potentiel berøringsflade med omkring 250 familier, som man ellers ikke ville have kontakt med, og dette inkluderer altså ikke Vejlefjordskolen. Med dette som baggrund er kirkens ledelse, skolelederne og unionsbestyrelsen gået sammen for at se, hvorledes man blandt andet kan støtte og styrke skolerne i forbindelse med den nye skolereform, der lægger op til en heldags-

skole, hvor der kan introduceres forskellige efterskole aktiviteter. Efter bestyrelsens timelange drøftelse blev det besluttet, at Thomas Müller og Henrik Jørgensen sammen med Preben Jalving skal udarbejde et oplæg til kirkens vision, mission og mål med at drive privatskoler bl.a. med fokus på at støtte og styrke: • skolernes klare adventistprofil • skolelederen • adventistlærerens profil • menighedernes ejerskab af skolerne • præstens engagement på skolen Dette oplæg vil blive præsenteret til næste bestyrelsesmøde som afholdes i april


Unionen

måned og vil derefter blive drøftet med skolelederne. De små menigheder I efteråret 2013 bad unionsbestyrelsen en gruppe af erfarne præster at drøfte de udfordringer, som små og udsatte menigheder står overfor, og komme med forslag til unionsbestyrelsen om, hvad der kan gøres for at hjælpe disse menigheder til vækst og fremgang. Rapporten blev fremlagt og dens anbefalinger drøftet. Det skal nævnes, at små menigheder er i denne sammenhæng udsatte menigheder, der står i fare for snart at uddø, hvis der ikke gøres en ekstraordinær indsats for at redde dem. Størrelse i sig selv er ikke nødvendigvis et parameter på, om der er liv i en menighed. Nogle menigheder er så små, at de har svært ved at fungere som menighed med de alm. krav og forventninger, som stilles til en menighed. Da Adventistkirken ligeledes er udfordret med sine resurser og kan finde det svært at give den samme pastorale betjening til alle sine menigheder, har arbejdsgruppen bl.a. foreslået, at man klassificerer nogle af de mindste enheder som ’grupper’ med den forståelse, at de ikke har kapacitet til at være en alm. fungerende menighed med de privilegier og forventninger en menighed kan have. Der skal arbejdes med en struktur, for hvordan man så bedst støtter disse menighedsgrupper. På nuværende tidspunkt er dette blot et oplæg og ingenting bliver implementeret uden, at vi har været i dialog med de konkrete menigheder. Efter gennemgang af rapporten fra arbejdsgruppen besluttede bestyrelsen at pålægge kirkens ledelse at komme med et oplæg til næste møde hvor bl.a.

11

• Medlemstallene som arbejdsgruppen har arbejdet med analyseres yderligere • Hver lille menigheds potentiale analyseres • Der er udarbejdet et tydeligt grundlag for en prioriteringsliste • Der undersøges muligheder for at ansætte nogle unge til at hjælpe udsatte menigheder i en overgangsfase. Fyn I efteråret 2013 besluttede unionsbestyrelsen, at fra sommeren 2014 skulle Kim Hagen Jensen, der de sidste 9 år har haft ansvaret for menighederne på Fyn, overtage ansvaret for menighederne i Vendsyssel med specielt fokus på Østervrå. Det er fortsat planen og Kim og Linda, sammen med kirkens ledelse, er allerede begyndt at lede efter bolig i området. Det betyder dog også, at der mangler en præst på Fyn. Efter forudgående samtaler med Thomas Rasmussen har Unionsbestyrelsen bedt ham om at være præst for Odense menighed indtil næste general forsamling i 2016. Thomas Rasmussen, der har bopæl i Odense sammen med sin hustru Tabita, vil fortsætte som kirkens landsungdomsleder. Thomas mener selv, at med det fokus der nu er på kirkens unge blandt en del af kirkens præster og med Henrik Jørgensen som assisterende i ungdomsafdelingen, at dette er en god løsning, der vil give ham værdifuld erfaring som menighedspræst. Det er meningen, at der vil være en glidende overgang mellem Kim Hagen Jensen og Thomas Rasmussen, men det forventes, at Thomas til sommer overtager ansvaret for Odense menighed. Da Thomas ikke før har haft menighedsansvar, bliver han tilknyttet en mentor.

Ledelsen arbejder videre med at finde en løsning for Svendborg og Nyborg menigheder. Et år for Herren For at styrke og støtte ungdoms- og medieafdelingen har unionsbestyrelsen ansat Jonatan Pavlovic fra sommeren 2014 som frivillig på ordningen, der er kendt som ”et år for Herren”. Han vil få sin base på hovedkontoret i Nærum, hvor han vil fordele sine evner mellem medie og ungdomsafdelingen og have Thomas Rasmussen som sin direkte arbejdsleder. Bestyrelsen er meget taknemmelig for Jonatans villighed til at bruge hans tid og evner i kirkens arbejde og ser frem til et godt samarbejde. Næste møde Det næste unionsbestyrelsesmøde vil blive forårets 2 dages møde, der afholdes på Vejlefjordskolen den 27. og 28. april, hvor kirkens strategi og årsregnskab er hovedpunkterne på dagsordenen. Punkter til dagsordenen sendes til ordstyrer@adventist.dk inden 7. april.

Nye roller Fra sommeren 2014 vil Kim Hagen Jensen (tv.), der har haft ansvaret for det fynske menigheder overtage ansvaret for menighederne i Vendsyssel. Thomas Rasmussen (th.), der har bopæl i Odense, vil i en glidende overgang overtage ansvaret for Odense menighed, indtil i sommer. Thomas vil fortsat også være kirkens landsungdomsleder.

Adventnyt · No. 3 april 2014


12

ADRA

Akut behov for nødhjælp i Sydsudan Margit Wærn var i Sydsudan i februar, hvor hun blandt andet besøgte et område i Tombek, hvor 10.000 flygtninge har søgt tilflugt. Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA

A

DRA har fået til opgave at skaffe rent vand og bygge latriner til lejren, hvor disse flygtninge bliver interneret. Hun fortæller: ”Det var meget varmt. Vi kørte ca. 70 km nord for Juba (hovedstaden i Sydsudan), hvilket tog godt 3 timer på virkelig dårlige veje og små stier. Vi nåede frem til Tombek, som er en by, hvor omkring 10.000 flygtninge har søgt tilflugt. Der er ingen steder med rent vand. De fleste henter vand i Nilen, som ser særdeles forurenet ud, og hvor både mennesker og dyr vasker sig, og hvor alle mulige mærkelige ting flyder rundt. Der er også en brønd, hvor vandet, der bliver pumpet op, ligner dårlig appelsinjuice og lugter forfærdeligt. Der er kun ét latrin, og selvom det er meget flittigt benyttet, er det naturligvis alt for lidt til de mange mennesker. Det, der er allerstørst behov for, er mad. Vi tør ikke køre ind i selve området, hvor de mange internt fordrevne har slået lejr, da vi ikke er her for at uddele mad. Alle håber på, når de hører lyden af en bil, at det er fordi, der kommer mad, og vi risikerer simpelthen at blive behandlet meget skidt, når de opdager, at vi ikke har mad med. Vi bliver derfor i udkanten af byen ved den lille lokale klinik ADRA arbejder igennem, og hvor brønden og latrinet hører til.

Adventnyt · No. 3 april 2014

Tæt på klinikken er der to grupper af kvinder, der hviler sig under to store træer. Under det nærmeste træ møder jeg en kvinde, der hedder Martha Nyaluk. Hun fortæller, at hun og hendes mand og otte børn forlod deres hjem, da urolighederne kom for tæt på i december. De måtte flygte uden nogen ejendele og mad. Det tog dem fire dage at komme frem ved at gå og sejle i en af de lokale både på Nilen. Nu bor de under træet sammen med tre andre familier, 12 voksne og mindst 24 børn i alle aldre. Adskillige af de kvinder, der kom for at følge interviewet, fortalte om familiemedlemmer, de havde mistet. Alle havde de mistet nogle i kampene med oprørerne, som bragte rædsel og frygt med sig. ”Vores hjem, hvor vi levede trygt og fredeligt, blev angrebet, og mange huse er blevet brændt ned, så vi måtte flygte meget hurtigt, da vi hørte, at oprørerne nærmede sig. Vi fulgtes med andre, der flygtede, og flere omkom under deres flugt her til Tombek. Adskillige børn har mistet deres forældre, og de har det frygteligt, men er blevet sendt videre til Juba, hvor UNICEF eller en anden hjælpeorganisation tager sig af dem.” Fortæller Martha. ”Vi blev budt velkomne, da vi ankom i december, og lokale beboere hjalp os med

at overleve de første uger. Men nu er der ikke mere mad, og vi er alle sultne. Mulighederne for at få mad er meget begrænsede, og vi kæmper alle for at finde mad. Den mad, vi overlever på lige nu, er vilde frugter og blade fra forskellige træer og åkander fra floden og småsøer rundt omkring. Der er kommet nogle nødhjælpspakker med tæpper, myggenet, en gryde og en vanddunk, men de rækker slet ikke til at dække behovet,” fortsætter Martha. Mødrene spørger alle, om vi kan komme med mad. Deres børn og de selv er sultne, de er udmattede og behøver hjælp. Under det andet træ lidt længere væk fra klinikken møder jeg endnu en Martha. Denne Martha hedder Nyankor til efternavn og er bedstemor. Hun sidder i skyggen af et andet træ, hvor hele familien sover. Hun passer et stort antal børn, mens de voksne er ude for at lede efter noget mad til familien. Deres familie og adskillige andre kom også hertil i december efter at have gået og sejlet i fem dage. Deres få ejendele er anbragt på stammen af træet. De fleste er nødhjælpsting, de har fået. Martha spørger, hvor maden er, og gør opmærksom på, at det ikke er tallerkner, de mangler, men mad. Der er et lille ildsted nær ved træet, hvor en lille gryde står og koger. Martha fortæller, at det er åkander hun koger, så børnene kan få bare lidt at spise, mens forældrene er væk. Der er 14 børn, som skal dele indholdet i gryden, der kun indeholder fire liter.


ADRA

13

Den gode nyhed er, at der nu er kommet mad frem til et fredeligt sted, og en boring efter rent vand er i gang. Sammen med mange andre, der er flygtet fra deres hjem, lever de nu som internt fordrevne. ADRA vil også grave flere latriner, så den generelle hygiejne kan blive bedre for befolkningen. Hvis ikke vi hjælper dem med latriner, er der meget stor sandsynlighed for, at der udbryder en koleraepidemi i den allerede udsatte gruppe af internt fordrevne og deres værter i Tombek området.” Slutter Margit. Ifølge FN er der stort behov for en massiv nødhjælpsindsats både i de områder, hvor de internt fordrevne lever i Sydsudan, og i de flygtningelejre der er opbygget i nabolandende. Der er fokus på at redde liv med direkte hjælp i form af vand, mad, telte, hygiejneartikler og lægehjælp, og for at forebygge hungersnød er det vigtigt også at skaffe frø til tilplantning af marker og foder til husdyr. Det sidste er vigtigt for at kunne skaffe mad på lidt længere sigt, men vanskeliggøres af, at ingen mennesker kan bevæge sig rundt på grund af konflikten, og regntiden sætter ind indenfor en måned, som vil afskære store dele af landets infrastruktur. FN har opgraderet indsatsen til højeste kriseniveau, og der er derfor blevet sat ekstra meget mandskab ind og en hurtigere adgang med nødhjælpen. Der er ca 75.000 mennesker, der har søgt tilflugt i FN lejre i Sydsudan, og det er alt for mange til at kunne opretholde almen sundhed og hygiejne. Der er alt for få latriner, vandet er ikke rent, mad er en stor mangelvare, og mange bor på den bare jord. Der er allerede foretaget kolerakampagner i lejrene, og en tredje kampagne mod mæslinger er ved at blive igangsat. Ligeledes er der frygt for tilfælde af seksuel vold og udnyttelse i lejrene. Nye lejre er ved at blive oprettet, så de alt for fyldte lejre kan aflastes. ADRA samarbejder med de andre hjælpeorganisationer i området omkring indsatsen, og selvom opgaven nogle gange ser håbløs ud, er der mange liv, der bliver reddet, på grund af den store indsats de forskellige hjælpeorganisationer udfører.

Adventnyt · No. 3 april 2014


14

Tema: Livsstil og Sundhed

Når jeg i dag ser tilbage på et langt liv, er det med stor taknemmelighed til Gud for de mange velsignelser, jeg har modtaget fra ham. Hvad ville mit liv have været uden denne tro?

Hvordan har du oplevet Guds nærvær igennem dit liv? Tekst: Elinor Larsen / Foto: Colourbox, Elinor Larsen

.....”fra min barndom har jeg stolet på dig – ja, du har været med mig fra jeg blev født; du har hjulpet mig, og jeg har altid kunnet støtte mig til dig. Hvad kan jeg gøre andet end at prise dig?” Sal. 71,5.6. Bogen.

Når jeg i dag ser tilbage på et langt liv, er det med stor taknemmelighed til Gud for de mange velsignelser, jeg har modtaget fra ham. Hvad ville mit liv have været uden denne tro?

Som litteraturevangelist talte jeg en dag med en ung mor med to små børn. Hun længtes meget efter at have en tro. Idet jeg talte med hende om Bibelen og om troen, sagde hun: “Jeg er ikke en kristen. Og jeg tror heller ikke på Gud, men hvor ville jeg ønske, at jeg havde en tro, for så havde jeg altid et sted at gå hen med mine bekymringer!”

Hvordan ville jeg være kommet igennem de mørke stunder i mit liv, for der har også været modgang, sorg og alvorlig sygdom? Men netop da har troen på Jesus givet nyt mod og håb. Troen holdt mig oppe. Følelsen af Guds nærvær har løftet sløret af mørke og mismod. Jeg tænker på en ældre dame i Humlum ved Struer, som jeg har besøgt rigtig mange

Adventnyt · No. 3 april 2014

gange i Hjælpeaktion. For nogen tid siden sov hun ind i troen på Jesus. Hun blev næsten 100 år gammel. Hun gav altid gavmildt til nødlidende mennesker i verden, og jeg mindes hendes tro på Gud og vores mange samtaler om Jesus og hans genkomst. Jeg sluttede hvert besøg med at bede en bøn. Derefter sang vi to altid første vers af hendes yndlingssang, så godt som vi nu kunne huske det: “Jeg er i Herrens hænder,når dagen gryr i øst.” Hvad vil det sige at være “i Herrens hænder?” Hvordan forstår vi dette udtryk?


Tema: Livsstil og Sundhed

Hvordan finder vi den fred, som overgår al forstand, den fred, som Jesus omtaler i Joh. 14,27: “Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.” Salme 131 er en kort salme på kun tre vers, og den er som mange andre salmer i Salmernes Bog skrevet af David. I bibeloversættelsen af 1979 står der ovenover teksten i Sl 131: “Hvile i Gud”! Her læser vi: “Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store ting, med ting, der er mig for høje. Nej, jeg har lullet og tysset min sjæl; som afvant barn hos sin moder har min sjæl det hos Herren.” Disse vers er en guldgrube. Kan du ikke høre David, den store konge, der havde besejret sine fjender, og som var rigt velsignet af Gud, sige disse ord: “som afvant barn hos sin moder har min sjæl det hos Herren?” Børge og jeg var en dag på besøg i et hjem i Nordjylland. Vi var mange samlet en sabbatseftermiddag og hyggede os. Et ungt ægtepar med deres lille 3-årige datter var der også. Anne-Lises far og mor spillede guitar og ledte ud i sangene, mens Anne-Lise sad på gulvet og legede. Pludselig var hun træt af det og gik lidt rundt. Først gik hun hen til sin far, så til sin mor, men da de begge var optaget, gik hun videre og standsede ud for mig. Jeg forstod straks, hvad hun ville og rakte hænderne frem mod hende og tog hende op på mit skød. Hun puttede sig ind til mig og faldt hurtigt i søvn. Hun var træt og søgte et sted at hvile. Jesus siger, at vi skal blive som børn. Vi skal have den samme uforbeholdne tillid, som er barnets. Sådan var Davids forhold til sin Gud. “Sådan har min sjæl det hos Herren.” Hvordan havde David fået dette vidunderlige kærlighedsforhold til sin Gud? Jo, han havde lært Gud at kende ved samfund med ham, ved fællesskab med ham. Gud var blevet hans ven. Jesus vil gerne være din ven, din bedste ven. Bøn er at tale med Jesus som med en ven. Bøn er den nøgle, som låser op for Himlens forrådshus, hvor Guds mange velsignelser er gemt. Bønnens ABC: Ask. Believe. Claim. – Bed, tro, sig tak på forhånd. Denne bønnens ABC har været til stor velsignelse for mig under alvorlig sygdom, også i andre forhold i livet, idet jeg bogstaveligt

talt satte min finger på et af Guds mange løfter i Bibelen, mens jeg bad Gud om at opfylde dette løfte. Der er mere end 3.000 løfter, som alle står i Bibelen for at hjælpe os og for at styrke os i troen. Vi skal blot sætte fingeren på løftet og tage det til os og sige tak på forhånd. Da vil vi også opleve bønnesvar! Jeg mindes nogle opmuntrende ord, som Børge engang sagde til mig, da han skulle rejse. De har hjulpet mig mange gange: “Kan du så være ved godt mod. Gud er kun en bøn borte!” Skal jeg fortælle lidt om, hvordan jeg har oplevet Guds nærvær i mit liv, må jeg fortælle om mit arbejde som litteraturevangelist. Som litteraturevangelist levede jeg et rigt liv. Jeg følte, at velsignelserne regnede ned over mig fra Himmelen. Man kan ikke have den gerning uden at leve i nær kontakt med Gud. Jeg oplevede Guds specielle ledelse mange gange. En formiddag besøgte jeg en dame på en gård. Hun mødte mig ret køligt. Jeg viste hende bøgerne: “Venner for livet”, og hun blev klar over, at mange af hendes naboer havde købt dem. Men hun ville ikke købe dem, før hendes mand havde set dem, og han kom først ind klokken 12. Jeg spurgte, om jeg måtte komme igen da og lod bøgerne stå imens. Klokken 11.55 holdt jeg nede på vejen og syntes, at det var for tidligt at køre derop. Så jeg sad i bilen og talte højt med Gud: “Gud, jeg har sagt nok til denne dame. Vil du ikke godt ordne resten?” Jeg kørte derop og bankede på bryggersdøren. Fruen mødte mig med pengepungen i hånden. “Ja, vi har bestemt os”, sagde hun. “Men jeg må indrømme, at da du var kørt, ringede jeg rundt til mine naboer, som

15

havde købt bøgerne, og de sagde alle, at bøgerne var fra adventisterne, men de var gode nok!” Jeg fik pengene, 850,- kroner, samtidig med at fruen gav mig en undskyldning for, at hun havde været lidt uvenlig. Da jeg kørte derfra, råbte jeg højt i bilen: “Praise the Lord!” (“Pris Herren!”). Gud havde ordnet det for mig! Nu kolporterer jeg ikke mere, men jeg besøger mange venner i Hjælpeaktion. Det er jeg glad for, og det giver mange anledninger til at tale om Jesus. ASI Scandinavia havde nytårstræf på Tyrifjord Videregående Skole ved årskiftet. Der blev skrevet så dejligt om det i sidste nummer af Adventnyt. Idet jeg deltog, men på internettet, vil jeg blot nævne, hvor velsignet jeg også blev. Alle disse 400 deltagere stod op, da klokken nærmede sig midnat, og sang: “Alt jeg give vil til Jesus.” Derefter bad pastor Jerry Page (fra Generalkonferensen) en indvielsesbøn, hvor vi alle, enten vi var til stede eller på nettet, overgav os på ny til tjeneste for Jesus. Årene er nu gået, og den tid nærmer sig, som prædikeren omtaler som de “onde dage, om hvilke du vil sige: “I dem har jeg ikke behag!” (12,1) Kræfterne er ikke det, de var engang, men jeg ved, at Jesus aldrig svigter. Han er altid den samme ven, som jeg kan stole på, og som jeg fortsat kan gå til i medgang og i modgang. Jeg har valgt Jesus som ven i min ungdom, og jeg vælger ham igen i dag. De to første linjer af min yndlingssang lyder: “Dig, Jesus, jeg elsker, jeg ved, du er min”.

Elinor Larsen elinor@larsen.dk

Elinor Larsen har virket mange steder rundt i landet som præstekone, været leder af litteraturarbejdet i Danmark gennem mange år, og selv virket som litteraturevangelist. Hun er fortsat aktiv med Hjælpeaktion i store dele af Jylland.

Adventnyt · No. 3 april 2014


16

Tema: Livsstil og Sundhed

“Jeg kan simpelthen ikke mærke glæde mere” Ordene faldt i en terapi her i november fra en af mine klienter, der var ramt af en depression. Ordene blev sagt i et lidt stille tonefald, med svag stemme og med sammensunken krop. Tekst og foto: Susanne Wiik Kalvåg

J

eg arbejder som psykoterapeut og elsker mit arbejde. Det føles som at være vidne til små stille mirakler hver dag, når jeg får lov til at følge et menneske fra tunge udfordringer til lysere tider, hvor glæden kommer tilbage. Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om, hvad der kan hjælpe en depressionsramt til at komme op igen.

Først og fremmest skal man vide, at det tager tid og kærlig, sund omsorg. Der er 3 vigtige indsatsområder ved depression: Psykoterapi, motion og i visse tilfælde medicin. Sidstnævnte er det egen læge, der tager stilling til og rådgiver om. Vi regner jo heldigvis ikke med, at vi selv kan blive ramt af en depression, men virkeligheden er, at det kan vi alle, hvis omstændighederne i vores liv bliver for voldsomme for vores psyke. Den triste virkelighed

er, at også mange kristne i dag rammes af depression. Depressionsramte får oftest en negativ selvopfattelse, det der kaldes skam. Dette medvirker til, at de opfatter positive og neutrale budskaber negativt. Dermed vil budskaber, der normalt kommer ind på en “positiv konto” og dermed skaber glæde, ikke trænge ind, men sættes ind på en ”negativ konto”. Det erstattes af tvivl om, hvorvidt den ros, man vitterligt fik, var ærligt ment. Det er vigtigt at forsøge at øve sig i at tage ros ind, så man begynder at sige TAK og derefter øver sig i at tænke: ”den ros MENTE personen rent faktisk” selvom jeg evt. ikke selv føler, at den var berettiget. For mange depressionsramte virker fremtiden heller ikke lovende. Mange mister troen på, at det kan blive bedre, og derfor mister de motivationen til at gøre noget ved det. Nogle reagerer også med at føle, at andre heller ikke er OK, og de bliver anklagende over for deres omverden eller Gud. For nogle er alle 4 parametre ramt – således at hverken jeg – du – Gud eller fremtiden synes OK. Mange depressive, kan jeg se, har en tendens til at generalisere – dvs. de bruger ord såsom “altid, aldrig, ingen, alle, hver gang, hele tiden.” Disse ord forstærker de ofte negative tanker og følelser væsentligt, så

Adventnyt · No. 3 april 2014


Tema: Livsstil og Sundhed

derfor er det vigtigt at forsøge at reducere brugen af disse ord. Mange af de uhensigtsmæssige tankemønstre kan det være godt at få hjælp til at ændre. Det er det, man gør sammen i psykoterapi. Den hjælp kan man få af en psykolog eller psykoterapeut. Det er vigtigt at få denne hjælp, da man lettere kommer ud af den depression, man er i. Man forebygger tillige mod en senere depression. Har man haft depression én gang, har det vist sig, at man har lettere ved at få depression igen, så det er væsentligt at forebygge tilbagefald. For nogle kan det være svært at overskue bare at komme ud af sengen om morgenen, sørge for at få mad og nærmest uoverkommeligt at gå på arbejde. Da er det meget vigtigt at få professionel hjælp med det samme. Hvad der er hønen og ægget i, hvorfor en depression starter, vil jeg ikke forsøge at forklare her – det er der forskellige meninger om. Der er formodentlig både tale om en disposition, man har – men en påvirkning af det miljø, man er vokset op i eller er i, betyder mindst lige så meget. Serotonin er vores “lykkestof eller feelgood hormon”, og dette stof er der for lidt af, når man er ramt af depression. Man giver derfor ofte medicin, der hjælper serotonins tilgængelighed i kroppen, såkaldte “SSRI præparater”. Serotonin er opbygget fra aminosyren tryptofan, som er tilgængeligt i f.eks. tarmen. Tryptofan skal være tilgængeligt, for at serotonin kan skabes af kroppen selv. Hvis man lider af forstoppelse, er der mindre tryptofan til rådighed, og dette kan mindske dannelsen af serotonin, hvilket kan forværre depressionen. Derfor er det vigtigt at sørge for ikke at blive forstoppet. Dette gør man ved at drikke rigeligt vand/væske, spise frugt og grønt og ved at motionere lidt hver anden dag. Træningen kan i begyndelsen bare være en gåtur på 30 minutter. Når man går ture i dagtimerne, får man også det vigtige sollys, som positivt modvirker depression. Det kan også være godt at vælge en sport, som man ved, at man tidligere har været glad for. Mange, der er ramt af depression, har meget svært ved at mærke, hvad de har lyst til og behov for. Det er vigtigt at finde ud af,

17

Noget af det værste, en depression kan medføre, er at føle sig forladt af Gud. Det er usigelig hårdt af få det sådan, så her er det væsentligt at kunne rumme, at det er sådan den depressionsramte føler lige nu og ikke dømme ham eller hende for det.

hvad der tidligere har gjort dem glade, så de kan begynde så småt at gøre dette mere. Det kunne være, at man kan lide at synge eller være kreativ osv. Er man meget hårdt ramt, er det vigtigt ikke at sætte alt for høje mål. En lille opgave pr. dag i begyndelsen kan være nok, eksempelvis at komme i bad i dag, rydde op i én skuffe eller andre mindre ting, så man ser mulighederne for at noget lykkes, som man kan glæde sig over. Altså at man lykkedes med det, man havde sat sig for. Det at være social er godt for vores psyke, men ofte svært at overskue i starten, da man jo netop som deprimeret ikke føler lyst til noget. Manglende lyst er en del af grundsymptomerne på depression. Ofte vil man derfor trække sig bort fra andre. Her er det vigtigt, at ens omverden tilbyder samvær med respekt for, at det ikke bliver alt for meget for den depressionsramte. Det er meget væsentligt at holde sig fra alkohol og andre rusmidler, da de i sig selv kan forværre depressionen. Ligeledes kan meget usund mad forværre depressionen på bare 3 uger. Det allermest afgørende for at få vendt den onde cirkel er, at de fysiske rammer bliver gode: At man sover minimum 7 timer om natten, spiser sundt og motionerer. Som pårørende til en person, der lider af depression, er der mulighed for at deltage i pårørendegrupper, hvor man kan blive klogere på, hvordan man kan takle situationen. Man kan også med stor fordel vælge selv at komme med i terapi – det er meget givtigt for alle parter. Det er vigtigt at forstå, at er en pårørende ramt af

depression, kan det tyde på, at noget i familien, i omgangskredsen eller på arbejdet ikke er optimalt. Det er et fælles ansvar at hjælpe til med at bryde den onde cirkel. Det er som pårørende vigtigt at være ærlig, autentisk og sætte sunde grænser. Man skal passe på med ikke at give mere, end man har – ellers går begge ned. Det er ligeledes vigtigt at vide, at det tager tid, men at det GÅR OVER. Søg om muligt selv hjælp, hvis den, der er ramt, ikke selv vil have hjælp. Hvis du bliver klogere på, hvad du kan gøre, hjælper du bedre den depressive. Noget af det værste, en depression kan medføre, er at føle sig forladt af Gud. Det er usigelig hårdt af få det sådan, så her er det væsentligt at kunne rumme, at det er sådan den depressionsramte føler lige nu og ikke dømme ham eller hende for det. Det er en del af sygdommen, når den er værst. Er den depressionsramte selvmordstruet, kan man henvende sig med sin bekymring til lægen eller hvis akut, til psykiatrisk skadestue. Man har forsket i forbøn, og det har vist sig, at forbøn virker positivt på depression – også selv om den syge ikke ved, at du beder for vedkommende. Det er da opmuntrende, synes jeg. Forbøn er jo en stærk måde at vise mennesker, at vi står sammen med dem i smerten, så det vil jeg på alle måder personligt opfordre til. For Gud er alting muligt , også selv om vi kan være ramt af en følelse af det modsatte. Depressionen er utryk for, at man ikke føler, at man har værdi, og forbøn er med til at give én en dyb følelse af at have værdi. Vi er heldigvis skabt til at være sammen, også når det er svært.

Adventnyt · No. 3 april 2014


18

Tema: Livsstil og Sundhed

Smag på den Vegetariske Verden I Adventistkirken København er vi blevet overbeviste om, at én måde at nå ud til vores nærområde, venner og bekendte er at undervise i, hvordan man kan leve et sundere liv. Tekst og foto: Per Arild Struksnes

V

i har derfor kastet os ud i et vegetarisk madlavningskursus, hvor underviserne er Sandy Flinker med en uddannelse indenfor ernæring og sundhed og Per Arild Struksnes, der er fysioterapeut. Vi har begge en stor interesse for at lave ”lækker” mad, som samtidig er sundt og velsmagende, og vi fik et ønske om at dele denne ”passion” med andre.

Adventnyt · No. 3 april 2014

Ønsket var at inspirere mennesker til at kunne lave helt plantebaseret kost på en ukompliceret måde, uden at være præget af for mange ”fravalg” af animalske produkter. Vores erfaring var, at i mange af de udenlandske køkkener, som f.eks. det thailandske, marokkanske, indiske og mexicanske køkken, var der lækre retter, hvor hovedbestanddelen var grøntsager,

bælgfrugter og ris. Tænk, hvis vi kunne lave nogle dejlige retter, hvor man slet ikke kom til at savne hverken æg, mælk eller kød? I skrivende stund har vi gennemført den første aften af seks, og modtagelsen har været overvældende! Folk er, via en annonce i lokalavisen, Facebook, flyers


Tema: Livsstil og Sundhed

19

og plakater, blevet opfordret til at melde sig til. Det koster 100 kroner for 6 aftener, hvor man får uddelt opskrifter til de enkelte retter. Vi har fået mere end 40 tilmeldinger, og de fleste af dem er mennesker, vi ikke tidligere har været i kontakt med. Vi demonstrerer maden, mens vi fortæller, hvad vi gør, og hvilke vitaminer og næringsstoffer der er i de enkelte råvarer. Til hver aften har vi desuden et lille foredrag på 10-15 minutter, hvor vi fortæller om de 8 sundhedsprincipper. Fra starten af har vi lagt vægt på, at årsagen til, at vi holder et madkursus i en kirke, er fordi, vi mener Bibelen fortæller os, hvordan man kan leve et ”helt” liv. Vi kommer med hint, men er ikke direkte forkyndende. Til sidst smager alle deltagerne på maden, og vi får lejlighed til at tage en snak med gæsterne. Menigheden er engageret ved at hjælpe til med velkomst, servering, opvask – og bare at være der og få en snak med gæsterne. Efter den første aften, hvor vi havde en dyb åndelig samtale med en dame, dukkede hun op i kirken den efterfølgende sabbat! Vi er dybt taknemlige for, at vi har fået mulighed for at dele vores madpassion med andre og beder til, at dette må være et skridt på vejen til at lede dem til Jesus. Der vil i øvrigt komme en kogebog i løbet af foråret med opskrifter fra de to sidste års kurser. Hold øje med den på Dansk Bogforlag.

Plejecentret Søndervang søger afdelingsleder til plejen Søndervang er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Faxe Kommune. Siden opstarten i 1976 har vi nydt glæde af tætte bånd til Syvende Dags Adventistkirken. Vi har som mål at sikre et trygt og venligt miljø til vores beboere i 31 plejeboliger, 2 aflastningsboliger og 20 ældreboliger. Søndervang lægger bl.a. vægt på gensidig dialog, tillid, anerkendelse og respekt. Søndervang søger en sygeplejefaglig afdelingsleder. Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og kan besættes fra d. 1. juni eller efter aftale. Vi søger en sygeplejerske med stærk faglighed, gerne med ledererfaring/-uddannelse, og som: • kan påtage sig ansvaret for faglighed, udvikling og kvalitet i det daglige arbejde • har lyst til og interesse for at arbejde med ressourcestyring og planlægning • har overblik og lyst til tværfagligt samarbejde • er god til at dokumentere og har lyst til at oplære andre i dette • er initiativrig og handlekraftig • finder det naturligt at benytte en anerkendende tilgang • kan inspirere og motivere • brænder for vore ældres trivsel og medbestemmelse. Vi tilbyder: • en arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse • et arbejde med udfordringer i dagligdagen • en moderne arbejdsplads med lyse rammer. Ønsker du mere information, kan du kontakte centerleder Lennart Christiansen (5676 1616 / 2172 9767 / lc@sondervang.dk Vi ser frem til at modtage din ansøgning med referencer, CV og dokumentation for uddannelse som ønskes mailet til HYPERLINK “mailto:job@sondervang.dk” job@sondervang.dk. Har du ikke mail, kan du sende til: Plejecentret Søndervang, Rådhusvej 1, 4640 Faxe, Att: Lennart Christiansen. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 22. april kl. 14.00. Jobsamtale vil finde sted i uge 17 og 18.

Plejecentret Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 56 76 16 00 · Fax. 56 76 16 10

Adventnyt · No. 3 april 2014


20

Tema: Livsstil og Sundhed

Jesus og sundhedsbudskabet Jesus er vores eksempel. Han gik foran os og viste os, hvordan vi skal leve. Apostlen Peter siger, at Jesus efterlod os “et forbillede”, for at vi “skal gå i hans fodspor.” (1 Pet 2,21) Det liv Jesus levede er en model for os og viser os, hvordan vi kan leve et liv i harmoni med Guds vilje og samtidig fuldføre vores himmelske mission, at nå ethvert menneske med det evige evangelium. (Åb 14,6). Tekst: Alexander Jensen / Foto: Colourbox

P

rofetiens Ånd fortæller os følgende om Jesus: “Det var hans opgave at give menneskene alt det tilbage, som var gået tabt. Han kom for at give dem sundhed og fred og en fuldkommen karakter.” (Vejen til et bedre Liv s.11) Den engelske udgave bruger udtrykket: “Det var hans mission at give menneskene fuldstændig genoprettelse.” (MH s.17). Det har altid været Guds inderlige ønske, at mennesket skulle blive genoprettet og helbredt – både mentalt, åndeligt og fysisk. Dette kommer klart til udtryk i Bibelen: “Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt.” (3 Joh 2) Dette er i sandhed et udtryk for vores himmelske Faders kærlighed til os! Ikke alene ønsker han at vores “sjæl” skal have det “godt” – at vores sind må være fredfyldt, at vores samvittighed må være ren – men også at vores fysiske krop skal “være rask.” Jesus kom for at vise, hvordan dette guddommelige ønske med os kan blive til virkelighed! Han sagde til sine disciple, som han også siger til enhver af sine nutidige disciple i dag: “Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.” (Joh 15,9). Jesus elsker os! Og med bibelsk kærlighed gælder et meget vigtigt princip: “Kærlighed kan ikke eksistere længe, uden at den kommer til udtryk.” (AH s.107). Sand kærlighed må have udløb – den er noget aktivt! Hvis den ikke kommer til udtryk, vil den gradvist dø bort. Sådan er det også i ethvert forhold mellem mennesker her på jorden. Hvis den ene part i ægteskabet, fx, holder op med at udtrykke

Adventnyt · No. 3 april 2014

sin kærlighed overfor den anden part – om det så er i ord, gennem handlinger eller på skrift – så vil kærligheden lige så stille blive køligere og til sidst forsvinde. Jesus elsker os! Hver dag giver han os utallige velsignelser som udtryk for sin kærlighed til os. Men der er en unik, usammenlignelig måde, hvorpå Jesus kan vise os sin kærlighed. Efter at have sagt “bliv i min kærlighed” (v.9) går Jesus videre og forklarer: “Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed.” (v.10).

Sundhedsbudskabet – vital del af Jesu mission Jesus viste både ved sit liv og sine missionsmetoder, at sundhedsbudskabet er en vital del af Guds store ønske om at genoprette mennesket åndeligt så vel som fysisk. Jesus bliver kaldt “Ordet” som “blev kød og tog bolig iblandt os.” (Joh 1,14) Jesu liv er enkelt sagt Guds ords principper levet ud i det praktiske liv. Sundhedsbudskabet, som vi finder det gennem hele Bibelen, var derfor en essentiel del af både Jesu liv og de missionsmetoder, han brugte, for at nå mennesker med evangeliet om fuldkommen genoprettelse.

“Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.”

Et eksempel: Jesu kosthold Der er mange eksempler på, at Jesus levede efter sundhedsprincipperne i Guds ord. Jeg vil blot nævne et enkelt aspekt, nemlig Jesu spisevaner. I den messianske profeti fra Esajas 7 læser vi: “Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at vrage det onde og vælge det gode.” (Es 7,14). En engelsk oversættelse1 siger det på denne måde: “Tykmælk og honning skal han spise, for at han kan vrage det onde og vælge det gode.” Jesus valgte sit kosthold udfra Guds ords kriterier. Den mad, han spiste, skulle give ham et klart sind og en stærk dømmekraft, så han kunne vide at vrage det onde og vælge det gode. Jesus forstod sandheden og efterlevede den: “Han mætter dit liv med gode gaver; du bliver ung igen som en ørn.” (Sl 103,5). eller som en engelsk oversættelse2 siger:

Ved Guds nåde får vi kraft til at leve i harmoni med Guds lov – det er først da, at livet virkelig begynder! Det er først da, at vi begynder at erfare Guds kærlighedsløfter, idet de bliver opfyldt i vores liv. Lydighed leder os til at erfare Guds kærlighed! Jesus var lydig mod sin faders bud. Derfor erfarede han på en dyb måde sin faders nære tilstedeværelse og enorme kærlighed. Jesus ønsker, at vi skal erfare hans kærlighed, ved at vi er lydige mod hans bud. Og en del af Guds bud, en del af Guds ord, er sundhedsbudskabet!


Tema: Livsstil og Sundhed

“Han mætter min mund med det, som er godt...” Jesus spiste kun det, som var godt. Intet sundhedsskadeligt ville han indtage, men kun det, som ville være sundt og opbyggende for hans krop. Hvad spiste han så? Allerede i Bibelens første kapitel fortæller Gud os, hvad der er “såre godt.” (1 Mos 1,31). “Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.” (1 Mos 1,29). I tråd med dette princip inspirerede Helligånden senere Ellen White til at skrive: “Den kost, som Skaberen har valgt til os, består af kornsorter, frugter, nødder og grønsager.” (Vejen til et bedre Liv s. 186). Jesu spisevaner er kun ét eksempel på, at hans liv var i harmoni med sundhedsbudskabet. Ellen White skriver: “[...] Men han levede sundt. Offerlammet var et symbol på ham. Det skulle være “uden plet og lyde. (1Pet 1,19). Gud havde besluttet, at han skulle være et forbillede for alle mennesker både legemligt og sjæleligt. De skulle leve op til dette ideal ved at rette sig efter Guds love.” (Vejen til et bedre Liv s. 28). Jesus er vores eksempel! De kropslige velsignelser han erfarede, kan vi erfare ved at gå i hans fodspor. Gud taler til os gennem løftet i Ordsprogene kap.3 – “Min søn, glem ikke min belæring, lad dit hjerte holde mine bud; for et langt liv og mange leveår

og stor lykke giver de dig.” (v.1-2). Og lidt senere i kapitlet: “Frygt Herren, og hold dig fra det onde; det skal være lægedom for dit legeme, en styrkende drik for din krop.” (v.7-8). Jesus og helsemission Men nu kommer det bedste af det hele! Sundhedsbudskabet er ikke kun givet til os, for at vi i vores eget liv kan erfare velsignelserne ved at leve i harmoni med Guds lov – men det er også dette budskab, som er nøglen til at nå verdslige mennesker med evangeliet! Og, ja, jeg mener helt alminde-lige, ikke-troende danskere! Jesus havde ét fokus med sit liv, og kun ét fokus: “Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk.” (Joh 4,34) Jesu fokus var at fuldføre sin mission – ikke kun at iværksætte den, ikke kun gøre den halvt færdig, men at fuldføre den! Opnåede han sit mål? Ved afslutningen af sin mission bad han til sin himmelske fader: “Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.” (Joh 17,4). Og på Golgata råbte Jesus de sejrrige ord: “Det er fuldbragt!” (Joh 19,30). Jesus fuldførte sin mission! Hvordan kunne han gøre det? Hvilke metoder brugte han? Et af nøgleordene er uden tvivl sundhedsbudskabet!

21

Når vi læser evangelierne, får vi det klare indtryk, som vi også kan læse i Profetiens Ånd: “Jesus brugte mere tid til at helbrede de syge end til at prædike. I løbet af sin tjeneste, viede Jesus mere tid på at helbrede de syge end på at prædike.” (Vejen til et bedre Liv s.12). Jesus brugte mere tid på at helbrede og tage sig af de syge, end på at tale! Jesus kombinerede fysisk/mental helbredelse med forkyndelsen af evangeliet. Denne form for evangelisme bliver af Profetiens Ånd kaldt “helsemissionsarbejde.” Nøglen til at fuldføre vores mission Syvende Dags Adventistkirken er betroet de 3 engles budskaber, som skal forkyndes til “alle folk og stammer og tungemål og folk.” (Åb 14,7) Guds løfte til os er, at når “dette evangelium om Riget” er prædiket “i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag [...] så skal enden komme.” (Matt 24,14) Vores fokus som Syvende-dags adventister må være at “gøre hans vilje”, som har givet os dette budskab og “fuldbyrde hans gerning!” Mon vi skal bruge de samme metoder som Jesus brugte i at nå verden med evangeliet? Da Jesus sendte sine disciple ud, sagde han, at de skulle prædike evangeliet og helbrede de syge. (Matt 10,7-8) Profetiens Ånd fortæller os, at “[...] Det er Guds vilje, at vi skal arbejde ligesom disciplene. Helbredelse

Adventnyt · No. 3 april 2014


22

Tema: Livsstil og Sundhed

af legemet og evangeliets forkyndelse skal følges ad. I det evangeliske arbejde må man aldrig skille undervisning og helbredelse.” (Vejen til et bedre Liv s. 83). “Evangeliet om helbredelse skal knyttes stærkt til ordets tjeneste. Det er Herrens formål, at den genoprettende indflydelse af helsereformen skal være en del af de sidste store bestræbelser med at forkynde budskabet om evangeliet.” (MM s.259). Hvorfor har Gud designet, at sundhedsbudskabet og undervisning aldrig må adskilles – at evangeliet om helbredelse er en nødvendig del af vores udadvendte mission? Fordi Jesus gjorde det, og fordi det virker! Læg nøje mærke til følgende citater. Det nedbryder fordomme “Som en måde at nedbryde fordomme og få adgang til menneskers sind, må helsemissionsarbejde blive udført, ikke kun et eller to steder, men mange steder, hvor sandheden endnu ikke er blevet forkyndt [...] Dette arbejde vil nedbryde fordomme, som intet andet kan.” (9T s. 211). Hvis der er noget, som florerer i dag blandt ikke-troende, så er det fordomme overfor religion og kristendom. Men ingen kan afvise indflydelsen af uselvisk, selvopofrende tjeneste for andres fysiske og mentale behov. Denne form for tjeneste er definitionen på helsemissionsarbejde, og Gud har designet dette til at nedbryde fordomme, som intet andet kan.

Det er evangeliet i praksis – verden er åben for det “Helsemissionsarbejde bringer evangeliet om befrielse for lidelse til menneskeheden. Det er evangeliets pionerarbejde. Det er evangeliet ført ud i praksis, Kristi barmhjertighed åbenbaret. Der er et stort behov for dette arbejde, og verden er åben for det. Må Gud give, at vigtigheden af helsemissionsarbejde må blive forstået, og at nye områder omgående må trænges ind i.” (MM s. 239). Det er evangeliets højre hånd, der åbner døren Profetiens Ånd sammenligner evangeliet og helsemissionsarbejde med kroppen og dens højre hånd. At prædike evangeliet uden at kombinere det med helsemissionarbejde kan ligestilles med det arbejde en krop kan udføre, hvis hænderne er amputeret. “Helsemissionsarbejde er evangeliets højre hånd. Det er nødvendigt for Guds sags fremgang.” (7T s. 59). “Den højre hånd bruges til at åbne døren, gennem hvilken kroppen finder vejen ind. Det er det helsemissionsarbejdet skal gøre. Det er for i overvejende grad at berede vejen for at modtage sandheden for vores tid. En krop uden hænder er ubrugelig. Samtidig med at kroppen æres, må der gives ære til de hjælpende hænder, som er instrumenter af så stor betydning, at uden dem kan kroppen intet udrette. Derfor vil den krop, som behandler den højre hånd med ligegyldighed

og nægter dens hjælp, ikke være i stand til at udføre noget som helst.” (MM s. 238). Den eneste måde at nå nogen mennesker “Idet de (helsemissionsarbejdere) går fra hjem til hjem, vil de finde adgang til mange hjerter. Mange vil blive nået som ellers aldrig ville have hørt budskabet om evangeliet.” (CH s. 538). Offentlige mødeserier, TV-kanaler og uddeling af litteratur er alle nødvendige, men helsemissionsarbejde – udført i menneskers eget hjem vil nå mange mennesker, som ikke kan nås på nogen anden måde. Det er modgift mod synden i verden “Verden har brug for en modgift mod synd. Idet helsemissionæren arbejder forstandigt med at lindre smerter og frelse liv, vil hjerter blødgøres. De som hjælpes vil blive fyldt med taknemlighed. Mens helsemissionæren arbejder på kroppen, arbejder Gud på hjertet.” (CME s. 12). Helbredelse ved mirakler? Men er det Guds vilje, at vi skal helbrede mennesker ved mirakler, ligesom Jesus og disciplene gjorde? Ellen White skriver: “Måden Kristus arbejdede på var at tale ordet og at give lindring til de lidende gennem mirakuløse helbredelser. Men jeg er blevet instrueret om, at vi ikke kan arbejde på denne måde, for Satan vil vise sin magt ved at udføre mirakler. Guds tjenere i dag kan ikke

Alle de mennesker, der forkynder evangeliet, burde vide, hvordan man kan give nogle enkle behandlinger, der har så stor betydning, når man skal lindre smerter og helbrede de syge.

Adventnyt · No. 3 april 2014


Tema: Livsstil og Sundhed

arbejde ved hjælp af mirakler, fordi falske helbredelser, som giver sig ud for at være guddommelige, vil blive udført.” (2 SM s. 54). Helsemissionarbejde – enkle behandlinger og bøn Men hvordan skal vi så arbejde for de syge? Profetiens Ånd fortæller os, at vi skal bruge enkle metoder og bøn. “De syge kan findes ethvert sted, og de som går ud som arbejdere for Kristus skal være sande helsereformatorer, forberedt til at give de som er syge enkle behandlinger som vil lindre dem og så bede med dem. På denne måde vil de åbne døren for sandheden. Udførelsen af dette arbejde vil lede til gode resultater.” (MM s.320). “Alle de mennesker, der forkynder evangeliet, burde vide, hvordan man kan give nogle enkle behandlinger, der har så stor betydning, når man skal lindre smerter og helbrede de syge.” (Vejen til et bedre Liv s. 86). Hvad disse enkle behandlinger indbefatter er et helt studie i sig selv, men det er noget, som er overkommeligt for alle, og som hurtigt kan læres. Vigtigst af alt er, at vi føler vores afhængighed af Gud og har frimodighed til at bede for og med de mennesker, vi når ud til. Hydroterapi og enkle urter Jeg vil blot henvise meget kort til 4 enkle metoder, som kan bruges, når vi giver enkle behandlinger til syge: Bøn, Guds ord, hydroterapi og urter. “Vandbehandlinger, som gives med stor dygtighed og visdom, kan være måden, hvorpå mange liv vil blive reddet. Lad flittigt studium blive forenet med omhyggelige behandlinger. Lad bønner i tro blive bedt ved den syges sengekant. Lad den syge blive opmuntret til at tage Guds løfter, som var de skrevet til dem.” (MM s.57). I mange årtier var adventisterne kendt for at kunne lindre og endda helbrede sygdomme vha. enkle vandbehandlinger. Både kongelige og andre fremtrædende personer har gennem tiden opsøgt vores sanatorier og har på egen krop erfaret hydroterapiens potente, helbredende virkning. Disse værdifulde, enkle behandlinger er stadig af afgørende værdi og kan udføres af næsten enhver efter grundig undervisning.

“Herren har lært os, at der er en stor virkekraft til helbredelse i den rette brug af vand. Disse behandlinger bør gives med stor dygtighed [...] Der er enkle urter, som kan bruges til helbredelse af de syge, hvis effekt på systemet er meget forskellig fra de medikamenter, som forgifter blodet og sætter livet i fare.” (2 SM s. 288). Et arbejde for alle Men hvem er egnet til at udføre helsemissionsarbejde? Er det ikke noget vi må overlade til læger, sygeplejesker og fysioterapeuter? Svaret på disse spørgsmål gives i følgende citat. “Vi er kommet til en tid, hvor ethvert af kirkens medlemmer skal tage fat på helsemissionsarbejde. Verden er et lazaret fyldt med ofre af både fysiske og åndelige sygdomme. Overalt går mennesker fortabt på grund af manglende kendskab til de sandheder, som er blevet betroet til os. Kirkens medlemmer har brug for en vækkelse, for at de må indse deres ansvar med at dele disse sandheder.” (7T s.62). Tænk, hvis vi alle var blevet oplært i enkle behandlinger, så vi kunne hjælpe vores naboer, kollegaer, studiekammerater, venner og familie ved at rådføre dem om sund livsstil, give dem enkle behandlinger og tale til dem om den himmelske Læge, og hvad han har gjort for os! Hvilket eksplosivt potentiale ligger der ikke i denne form for mission! Et behandlingsrum tilknyttet enhver kirke Gud ønsker, at der skal være et lokale tilknyttet vores kirker, hvor evangeliet som prædikes fra talerstolen kan blive ført ud i praksis gennem enkle behandlinger til dem, som har et fysisk behov. “I enhver by, hvor vi har en kirke, er der behov for et sted, hvor behandlinger kan gives... Et sted skulle tilvejebringes, hvor behandlinger kan gives for enkle sygdomme. Bygningen er måske ikke elegant og endda primitiv, men den bør indrettes med faciliteter, så der kan gives enkle behandlinger. Disse vil, når de bliver brugt med dygtighed, vise sig at være en velsignelse, ikke kun for vores eget folk, men også til deres naboer, og vil være den måde mange kan gøres opmærksomme på helseprincipperne.” (6T s.113).

23

Det vil være med til at fuldføre værket! Vi har Guds løfte, at helsemissionsarbejde vil have succes! Og det vil ikke bare have succes, men det vil være med til at fuldføre vores mission. Ellen White bruger en illustration til at udtrykke dette. Når menighedens medlemmer overalt tager fat på dette arbejde, vil det være ligesom små bække, som begynder at flyde sammen, indtil hele verden bliver oversømmet og oplyst! “Vi vil se, at helsemissionsarbejdet vil udvides og gøres dybere og dybere for hvert skridt i dets udvikling, fordi hundredevis og tusindvis af bække vil strømme til, indtil hele verden er dækket, som vandene dækker havet.” (MM s.317). Alle disse citater er blot et lille udsnit af det væld af åbenbaringer, som viser os sundhedsbudskabets enorme værdi. Bøger som “Vejen til et bedre liv” og “Helse og livsstil” kan ikke anbefales nok i denne henseende3. Disse bøger må komme ned fra vores hylder, studeres og udføres i praksis! Da tror jeg virkelig, at vi vil opleve Guds løfter blive til virkelighed! Det vil lede til, at vi bliver et folk, som kan rådgive om sund levevis, give enkle, naturlige behandlinger uden bivirkninger og give utallige muligheder for at fortælle om Jesus Kristus, den store Læge, som er den eneste, der kan give sjælen sundhed og fred! Konklusion Gud elsker os. Denne kærlighed erfarer vi, når vi er lydige mod Hans ord. Hans ord indeholder sundhedsbudskabet, og heri finder vi nøglen til effektiv evangelisme – nemlig helsemissionsarbejde – evangeliet levet ud i praksis. Dette arbejde er verden åben for! Vi er kommet til en tid, hvor ethvert medlem skal tage fat på dette arbejde. Helsemissionsarbejde vil åbne døren til manges hjerter, så ikke kun deres krop, men også deres sind, finder helbredelse. Kildehenvisninger: • Vejen til et bedre liv – (MH, Ministry of Healing) • AH, Adventist Home (det Kristne Hjem) • MM, Medical Ministry • T, Testimonies to the Church (Vidnesbyrd til menigheden) • CME, A Call to Medical Evangelism and Health Education • CH, Counsels on Health • SM, Selected Messages (Udvalgte Vidnesbyrd) 1 2

King James Version King James Version Se kildehenvisninger for flere af Profetiens Ånds bøger som omhandler om sundhed, helsmissionsarbejde, sanitorier, evangelisme etc.

3

Adventnyt · No. 3 april 2014


24

Tema: Livsstil og Sundhed

Helsebudskabets fremtid? En belgisk demograf kom for nogle år siden med konceptet ”Blue Zones” som udtryk for steder i verden med relativt mange 100-åringer. Forfatteren Dan Buettner fandt i sin forskning flere sådanne steder i verden, så som Sardinien, Okinawa og Costa Rica – foruden Loma Linda i Californien, et center for Adventistkirkens uddannelses- og helsearbejde. Bogen ender da også med at anbefale adventisternes livsstil og værdigrundlag på det varmeste. Tekst: Per de Lange, DrPH., leder for Helse- og afholdsafdelingen i Norge / Foto: Colourbox

F

akta i sådanne rapporter er hentet fra epidemiologiske studier på adventister i lande som USA, Australien, New Zealand, Polen, Japan, Holland, Danmark og Norge. Tilgangen til det faglige materiale får man enklest gennem netsiden www.adventisthealthstudy.org eller en bog forfattet af Gary Fraser, mangeårig forskningsleder ved Loma Linda University. Peter F Hjorth og Hans Th Waaler, forskerne bag det første norske studie, konkluderede i deres rapport i 1981: ”Det kan ikke undlade at gøre indtryk, at adventisterne på religiøst grundlag har fundet frem til hele det arsenal af risikofaktorer, som mange års medicinsk forskning så møjsommeligt har afdækket.” Historiske rødder Helse- og afholdsarbejdet i Adventistkirken begyndte med Joseph Bates afholdsforening og Ellen Whites helsesyn. Selv om dele af helsebudskabet blev hentet fra nye tanker og tiltag i samtidens helsepraksis, blev hovedargumenterne hentet fra Bibelen, som også Hjorth og Waaler konkluderede. ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod” (Joh 10,10). Gud ønsker at frelse hele mennesket – med ånd, sjæl og legeme (1Thess 5,23). Solidaritet og næstekærlighed, skabertro og håbsfokus, frelse og åndelig vækst er centrale sider af evangeliet. Jesus praktiserede en tredelt strategi med forkyndelse, undervisning og helbredelse (Matt 4, 23) i en ramme af lignelsen om ”den gode samaritaner” (Luk 10, 25-37). Bivirkningene fra et sådant filantropisk

Adventnyt · No. 3 april 2014

arbejde ville være, sagde han, at menneskene ville prise vores ”fader, som er i himlene” (Matt 5,16), m.a.o helsebaseret evangelisme. I Skandinavien blev helsearbejdet en integreret del af missionsarbejdet for John G Matteson og hans medarbejdere med lanceringen af Sundhedsbladet allerede i 1881, efterfulgt af Skodsborg Badesanatorium og Oslo Kurbad kort tid efter. Takket være tjenester og uddannelser på Skodsborg Badesanatorium fik vi en veritabel bølge af små og større kurbade udover hele Skandinavien, hvilket gav en enorm kontaktflade for et relativt lille kirkesamfund. Som menighed har vi ikke altid sat lige stor pris på denne gave. Vi har haft flere livtag over helsebudskabet – medicinsk, teologisk og organisatorisk. Ikke alle var glade for det første adventist-helsestudie, gennemført af Dr. Mervyn Hardinge ved Stanford University under sidste verdenskrig. Denne debat er imidlertid forbi i dag i de medicinske og helsefaglige kredse, ikke mindst takket være den ovenfor nævnte forskning. Teologisk og organisationsmæssigt synes vi imidlertid fortsat at have nogle problemer. Helse og afhold indgår ofte ikke som en del af den pastorale uddannelse. Organisationsmæssigt har helse- og afholdsområdet til tider endt med at blive en budgetmæssig modpost i flere lande, samtidig med at helseinstitutioner sælges for at realisere kapital, helsetidsskrifter nedlægges, og nyetableringer er et ikke-tema. Skogli helse- og rehabiliteringscenter

og det norske Sunnhetsbladet er nærmest blevet enlige helse-svaler i Adventistkirken i Nord-Europa, selv om også de har været under pres. Helsebudskabet er imidlertid en værdifuld identitets- og aktivitetsgave fra Gud – internt og eksternt – og i særdeleshed for vores tid et mulighedernes marked for dialog og evangelisering også i moderne religiøse og sekulære kredse. I dagens krisedebatter rundt omkring helse og mad, klima og miljø, katastrofe- og bistandsarbejde repræsenterer helsebudskabet et fyrtårn og en forløber for noget bedre. Et mulighedernes marked I 2009 vedtog Generalkonferensen at bekræfte visionen, målsætningen og forpligtelsen i sin helsetjeneste til bedste for medlemmerne, for lokale nærmiljøer og i det globale arbejde. Man understregede forpligtelsen med henblik på at værne om menneskelig værdighed og ligeværd, social retfærdighed, frihed, selvbestemmelse, tilgang til god mad og rent vand, foruden at sikre ikke-diskriminerende tilgang for alle til de samme helse- og omsorgstjenester. Gennem organisationens arbejde i forkyndelse, undervisning, helbredelse og efterfølgelse ønskede man at repræsentere Jesus Kristus. Samme sommer afholdt man den første globale helsekongres i Adventistkirken. Mødestedet var i Geneve med åbningsmødet i Verdens Helseorganisations, WHOs, lokaler, hvor adventisterne modtog anerkendelse som det første


Tema: Livsstil og Sundhed

trossamfund med et gensidigt helsesamarbejde med WHO. I juli 2014 afholdes for øvrigt den anden globale helsekongres i Adventistkirken, også denne gang i Geneve. Her vil det igen blive vægtet, at vores helsebudskab er mulighedernes marked. Ved generalforsamlingen i den norske Union i 2010 vedtog man en strategi for helse- og afholdsarbejdet: At engagere sig med helse- og miljøfremmende tiltag som nyttige samfundstilbud og som tillidværdig netværksbygning samt at arbejde for at fremme helse-, afholds- og miljøfokus hos vores medlemmer. Blandt delmålene kan nævnes: Kurser og konferencer, udstillinger såsom som Helse-Expo, hjælpetilbud for de svage gennem fx ADRA og evangeliseringstiltag, foruden videreudvikling af Sunnhetsbladet, helseinstitutionerne, ”Norsk helse- og avholdsforbund” og andre tiltag. Der er grund til at understrege værdien af helseområdet i den adventistiske identitet, som interessevækker, troværdighedsbygger og integritetsbygger – ikke mindst i forbindelse med sekulariseringen af det vestlige samfund. Det drejer sig om et udvidet helsebegreb i en filantropisk ramme, som omfatter både forebyggelse, behandling og omsorg. Med vores kreationistiske vægtlægning drejer det sig desforuden om en anerkendelse af Gud som skaber, opretholder og frelser. Dagens bekymring i klima- og miljøspørgsmål angår dermed også os som kristne kreationister, fordi Gud bad os mennesker om at tage vare på den have, han havde skabt med træer og blomster, luft og vand, fisk og dyr. Det store flertal af vegetarianere i Norden begrunder deres standpunkt med miljøhensyn og dyrehensyn, foruden solidaritet med de milliarder af mennesker, som sulter. Time Magazin sammenlignede for en del år siden Vestens store forbrug af kød med

det at køre rundt i en Cadillac. Begge er storforbrugere af mad og energi, samtidig med at andre må tage sig af resultaterne af miljøforurening og fødevaremangel. Helsefordelen ved et grønt kosthold ser man helst på som en god bonus. I Norge arbejdes der for tiden med at udvide titlen på Helse- og afholdsafdelingen til Helse, miljø og dyreværnsafdelingen (HMD). En række andre kirker har egageret sig i det samme, sammen med politiske partier. I Holland er der et eget miljø- og dyreværnsparti med to repræsentanter i folketinget. Lederen, Marianne Thieme er adventist og vegetarianer. Mange bekymrer sig i dag om verdens fremtid, baseret på politiske udfordringer, miljømæssige udfordringer, en voksende verdensbefolkning og stigende fødevaremangel. Lederen i en af miljøorganisationerne, World Watch Institute, udtrykte da også for en tid siden, at vi har behov for endnu en jordklode for at løse vores problemer. Som adventister kan vi sige med Skriften, at Herren skal skabe en ny verden, hvor retfærdighed bor. Helsebudskabet, i et udvidet helhedsbillede, bliver dermed også et håbsbudskab. Vores kald er at gøre Herrens gode gerning så længe det er dag, selv om vi ved, at vi aldrig vil kunne løse denne verdens problemer. Men så har vi løftet om, at Herren vil løse det ved snart at skabe en ny jord, hvor retfærdighed bor.

25

Konklusion Helsebudskabet er en værdifuld identitets- og aktivitetsgave fra Gud – internt og eksternt – ikke minst for vores tid, – et mulighedernes marked for dialog og evangelisering. Helseområdet er et af de få temaer i Adventistkirkens tro og lære, som slår igennem og fylder behovene både i sekulære som religiøse kredse i dag, foruden at bidrage til at fremme en positiv adventistisk identitet. Kun skoleområdet har tilnærmelsesvis samme positive kontaktflade gennem alle ikke-adventisteleverne og deres pårørende. Adventistkirken i Norden har brug for det helhedssyn helsebudskabet bidrager med – ikke mindst på grund af medlemskabet, som siden 1960-tallet har været for nedagående med omkring 30%. Mulighedernes marked ligger i at videreudvikle det, vi har – særlig indenfor helseområdet – som et udtryk for næstekærlighed og som integreret helsebaseret evangelisme. Det drejer sig om det centrale i vores tro: Et budskab om håb for vores tid og for den kommende tid.

Nogle nyttige referencer: • Dan Buettner: The Blue Zones: Lessons for Living Longer from the People who’ve Lived the Longest. New York Times. New York, 2010. • Gary Fraser: Diet, Life Expectancy, and Chronic Disease.: Studies of Seventh-Day Adventists and other Vegetarians. Oxford University Press, Oxford. 2003. • Hans Th Waaler, Peter F Hjorth: Høyere levealder hos norske adventister 1960-1977. Et budskap om livsstil og helse? Tidsskr norske legeforn. Nr.11, 1981, ss101, 923-7. • Netstedet: www.adventisthealthstudy.org • Per de Lange: Ha det godt – lenger. Norsk Bokforlag, 2002.

Adventnyt · No. 3 april 2014


26

Tema: Livsstil og Sundhed

Samfundet har taget vore kæpheste Sundhed har traditionelt været en kæphest blandt adventister. Som modreaktion til den altdominerende fattigdom og de uhygiejniske boligforhold i 1800tallet fremspirede de omsiggribende ”clean living”1 bevægelser. Tekst: Bobby Bovell / Foto: Colourbox

A

dventisterne spillede også sin rolle for at forbedre forholdene for mennesker i deres lokalsamfund. Med datidens kortere levetid sammenlignet med nutidens (den gennemsnitlige levealder for mænd i USA i 1880erne var 40.5 år) betød opdagelsen af de grundlæggende sundheds-principper, som kunne forlænge livet og forebygge sygdom, at sundheds-reform kom på højeste mode. Det er ikke så underligt, at Adventistkirken slog rod på verdensplan. Det mix af troen med sådanne håndgribelige livsstils-valg, som gik på at forbyde brugen af alkohol og rygning, anbefale vegetarisme og/eller afholdenhed fra ’uren føde’ omtalt i Bibelen, modstand mod brugen af koffein og andre stimulanser, bidrog til en særskilt tilgang til religion.

tør drømme om. I en tid, hvor det kristne verdensbillede stort set var ubestridt – den bibelske tekst var blevet universelt tilgængelig gennem trykkekunstens teknologi – tillod sundhed at komme på næsten ligefod med troen. Adventister har helt sikkert set på det at leve sundt som en måde at udleve sin tro. Sundhed er tilmed blevet beskrevet som ”adventbudskabets højre arm.” Jeg har ofte brugt følgende bibeltekst fra Paulus til at forklare, hvorfor jeg stoppede med at ryge: ”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud?” (1Kor 6,19).

Samtidens religiøse vækkelser pustede blot endnu mere liv i sundhedsbølgens mastodont. Ellen White, en førende tænker i vores kirke, både dengang som nu, skrev: ”Vi har fået at vide, at mennesket skal være Guds tempel, og at Guds herlighed skal åbenbares her. Derfor bør vi gøre alt for at bevare og udvikle vores legeme. Mennesket er underfuldt skabt, og Skaberen siger, at vi skal lære vores legeme at kende, sætte os ind i dets behov og gøre, hvad vi kan, for at beskytte det imod overlast og besmittelse.” (Vejen til et bedre Liv s. 170).

Det er en stor del af vores identitet og mission. Jeg har ofte hørt adventister påberåbe sig ejerskab af sundhed. Ikke overraskende har adventismen spillet en rolle, ikke alene hvad angår sundhedsreform, men også indenfor sundhedsmæssige nyskabelser, såsom morgenmadsprodukter og kursteder. Man kunne derfor argumentere for, at sundhed er vores varemærke. Det vil sige, at sundhed udgør en stor del del af vores kulturbevidsthed. Sundheds- og velfærdsbranchen praler af sine fitness-kæder, kurbade, helsekostbutikker osv. Det rejser spørgsmålet: Overspiller adventisterne for stærkt rollen som sundhedens agenter i deres mission i en kultur, som ikke har brug for dem til at stå i spidsen for reform?

”Clean living” udgjorde en social styrke og en religiøs pligt. Bibelens undervisning om sundhed forstærkede sagens vigtighed på en måde, som det 21. århundredes kristne, der står midt i sekularismens udfordringer, kun

Den danske regering har stået bag ”6 om dagen” kampagnen for at tilskynde nationen til at forbruge mere frugt og grønt. Fitness DK og Fitness World bombarderer os med reklamespots og TV indslag for at

Adventnyt · No. 3 april 2014

få os til at dyrke motion. Har vi virkelig enestående visdom at byde ind med på dette felt? Jeg talte med en Skodsborg ansat om Adventistkirkens rolle i dagens sundheds- og fitness landskab, som gav følgende kommentar: “Måske har vi udspillet vores rolle.” Sundhed er bragt i front i samfundet. Vi kan begræde tabet af sundhedsinstitutioner og fødevarefabrikker, eller vi kan være taknemmelige for, at vi har været med til at sætte sundhed på landkortet. Virkeligheden er, at vi ikke har ejerskab på sundhed. Et blændende eksempel på dette er regeringens fokus på fedme. Det er ingen hemmelighed, at fedme har været sat i forbindelse med hjertesygdomme og andre sygdomme. Disse sociale bekymringer bliver taget alvorligt. Ikke uden grund, da omsorgen for dem, der har udviklet såkaldte ”livsstilssygdomme” lægger beslag på sundhedsvæsenet. Sundhed som en virksomhed betyder også, at nye opdagelser at gribe tingene an på fortsat vil dukke op i horisonten. Samtidig med at ny teknologi og forskning kaster lys over, hvordan man kan leve sundere, er vi mere tilbøjelige til at være dem, der følger efter, end dem, der fører an. Jeg ser ikke dette som en negativ drejning. Den kristne måde har altid været at ’efterfølge’. Al sandhed er Guds sandhed, om den kommer fra laboratoriet eller præsteseminaret. Det er klart, og vil altid være det for adventister, at være modeller for et helhedssyn på en sund livsstil.


Tema: Livsstil og Sundhed

Adventister har og vil fortsat være til genstand for forskning baseret på vores forståede og dokumenterede forlængede levetid. Men det er måske tiden at lade sundheds-kæphesten blive sat i perspektiv? Hvor effektiv er vores sundhedbudskab i internet-tidsalderen, hvor vegetariske opskrifter i tusindvis er tilgængelige på vores smartphones? Har gennemsnitsdanskeren brug for denne information, eller har vi noget andet at byde ind med, som de ikke kan få andre steder? De seneste resultater, som har med seksuel sundhed for unge at gøre i Danmark, kunne give et fingerpeg i retning af, hvor kirken kunne præsentere sundhed på en relevant måde. Forskning, der fremhæver Danmark som storforbruger af anti-depressive mediciner, synes også at vise et behov for indre fysiologisk sundhed. Med en kirke, der kæmper med spørgsmålet om sin identitet, og adventismen, der forsøger at finde sin vej tilbage til rødderne, som en kirke, der søger at reparere de sociale dårligdomme, kunne her sidde med nøglen til genoplivelse. Sundhedsreformen erobrede hjerterne og sindene for mennesker i det 19. århundrede. Hvad er virkemidlet i det 21. århundrede? Det er tydeligt, at Gud arbejdede gennem ”clean living” vækkelserne. Jeg kan se for mig Gud, som ser ned og hører råbene fra mennesker, der lever i fattigdom og kæmper mod sygdomme, som han gjorde det med israelitterne i Egypten.

fra Guds folk fra? Moderne tids slaveri, sexarbejdere som blive bragt til Danmark og hjemløshedssvøben i vores kultur. Hvilken som helst af dem ville være en fremragende kæphest for Adventistkirken som en bevægelse. Hvor betydningsfuld sundheden end er, er det svært at tilbyde folk noget, de allerede har, eller at overse det, de har brug for. I stedet for at udpege, hvad folk har brug for, før de er blevet spurgt, burde vi være villige til at lytte og finde ud af, hvilke presserende behov vi kan indfri. En kirke, der hører efter menneskers råb, ville naturligt følge denne metode. Sundhed vil altid være et attraktivt emne og vil fortsat være en del af Adventistkirkens historie, men lad os ikke glemme, når alt er sagt og gjort, at det er forholdet til Kristus, der betyder mest for vores tro. Kost og motion er ikke løsningen på menneskets døde-

27

lighed. Jesus er Frelseren for enhver, der dør som ung, såvel som for dem, der overstiger deres forventede levealder. Sundhedsbudskabet er undertiden blevet præsenteret som et middel til at forhindre næsten al slags sygdom, når det anvendes korrekt. Virkeligheden er meget mere kompleks. Vi ved, at der ikke stilles nogen garantier. Vores liv er fortsat i Guds, vores Skabers hænder. Vi kan gøre vores bedste for at bevare et godt helbred. Faktisk, tør jeg stå inde for, føler de fleste af os, at vi burde gøre mere for at tage bedre vare på os selv. I så fald vil jeg foretrække, at min kæphest bliver, hvad jeg gør, i stedet for hvad jeg ikke gør. Tag dig en løbetur og sid ikke på sofaen og se TV. Spis de grønne grøntsager i stedet for: Du må ikke spise den kage. Få noget søvn i stedet for: Bliv ikke oppe til sent. Tag trapperne i stedet for: Tag ikke elevatoren. Drik noget vand i stedet for: Drik ikke den kaffe. Jeg ønsker bare, at adventister bliver kendt for positive sundhedsmæssige tips. Den kæphest kan jeg ride på indtil Jesus kommer.

”... Israelitterne sukkede og klagede under arbejdet, og deres klageråb under arbejdet nåede op til Gud” (2Mos 2,23). Hvor virker Gud i dag, og hvordan kan vi være en del af det? Hvor kommer råbene

Noter: 1 “Clean Living” bevægelsen opstod i USA i det 19. årh. domineret af bestræbelserne på at kontrollere alkoholforbrug, brug af tobak og kvindernes reproduktive sundhed. Også med henblik på en ordentlig kost, fysisk kondition, rent vand, mådehold i brugen af koffein og rødt kød. (Wikipedia)

Adventnyt · No. 3 april 2014


28

Tema: Livsstil og Sundhed

Når livet gør ondt... Tekst: Line Nielsen / Foto: Colourbox

1. Når livet gør ondt – kan jeg så ha’ tillid til Gud… Syndefaldet (1 Mos 3) Lige fra begyndelsen gjorde livet ondt. Hun ville være lige som Gud. Det var koldt og skamfuldt at være nøgen. De gemte sig for Gud. De sendte skylden over på en anden. Tilliden er effektivt brudt. Løgnen og egoismen er en del af dagsordenen. Tidsler og torne, smerte og ulighed mellem mennesker er nu en del af verdensordenen. Håbløst? Nej, for så kom Gud. Han kom til dem midt i al deres elendighed. Gud bragte håb – en dag ville den store frister, slangen, for altid været knust. Gud bragte lindring – han klædte dem selv i skindtøj. Han dækkede selv deres nøgenhed og skam. Han gav dem værdighed på ny. Var der konsekvens? Ja. Og den største konsekvens var for Gud. Syndefaldet bragte ham til at give sin søn for verden. Kærlighedens konsekvens overgår syndens konsekvens. Kan du med udgangspunkt i denne beretning ha’ tillid til Gud, når dit liv gør ondt? Gud kommer til dig, uanset hvor stor din elendighed er. Gud giver dig håb, at en dag vil kampen være slut. Nogle sejre oplever du i dette liv. Andre er du forsikret om for evigheden. Og indtil den dag vil Gud selv klæde dig: Du skal ikke gå med nøgenhed eller skam, han tager begge dele. Tag imod kærligheden og overlad konsekvenserne til Gud. Han er klar til at bære dem. Han er klar til at bære dig igennem dem.

Adventnyt · No. 3 april 2014

2. Når livet gør ondt – kan jeg så ha’ tillid til Gud… Udnyttet og fremmed (1 Mos 16) Det gjorde ondt at blive behandlet hårdt. Det gjorde så ondt, at hun flygtede. Hun havde ikke selv opfundet ideen om, at hun skulle være Abrams kone. Var hun da uskyldig? På ingen måde. Hun havde hånet Saraj. Hun havde ikke æret den kvinde, som var hendes frue. Hvilket håb var der for hende – fremmed, uønsket og på flugt ud i ørkenen? Herrens engel bragte håb. Hun blev ikke fritaget fra livets byrde. Hendes byrde, som var en konsekvens af det liv, hun levede. Men hun fik håb og styrke til at leve i det.

Hun fik løfte om, at hendes barn skulle blive forfader til en stor slægt. Hun mødte Gud, og hun vidste, at Gud så hende, og at Gud så til hende. Da hun blev sendt tilbage til sit liv, var hun klar til at leve det. Kan du med udgangspunkt i denne beretning ha’ tillid til Gud, når dit liv gør ondt? Gud ser dig. Uanset om du er en blanding af udnyttet, fremmed, skyldig, på flugt og i øvrigt fyldt med håbløshed – så ser Gud på dig med kærlighed. Han kommer til dig med håb. Han tager næppe alle byrderne fra dig heller... Men, når han sender dig tilbage til livet i din dagligdag, vil han have fyldt dig med håb og styrke til at leve dit liv.


Tema: Livsstil og Sundhed

29

Der er kraft i Guds ord, bud og principper! Jeg havde over længere tid tabt mig, og andre helsemæssige udfordringer kom til. Det undrede mig, men først i januar gik det op for mig, hvor meget jeg havde tabt mig, og at der måtte gøres noget mere. Tekst: Margit Bavnhøj / Foto: Robert Svendsen

T

anken kom, at bl.a. vægttabet kunne skyldes en overaktiv skjoldbruskkirtel og derfor et alt for højt stofskifte. Hos lægen blev der taget forskellige blodprøver og foretaget undersøgelser, og resultaterne var fine, jeg var rask på alle måder. En uge efter kom et migræneanfald, og det kom igen ca. to uger efter det første anfald. Jeg bad om visdom og forståelse for, hvad der var i vejen med mig. Det havde jeg gjort før, og nu kom denne tanke: “Margit, du er ikke glad!” Det var en rystende tanke, men jeg forstod efter dybere overvejelse, at det var sandt. Jeg ved, hvorfra glæden kommer og søgte mere bevidst til kilden. Gud er kærlighed, og med ham er der mulighed for at have glæde og fred. Et par uger efter kom endnu et anfald, det værste og læng-

ste jeg nogensinde har haft. For ca. 5 år siden havde jeg migræneanfald 1-2 gange om måneden gennem ¾ år. Da anfaldet i denne omgang var ved at gå væk, kom en ny tanke: “Du er tilgivet. Stol på løfterne!” Igen kunne jeg se, at det var sandt. Jeg bekendte min synd til Gud og bad om tilgivelse, men troede jeg virkelig på tilgivelsen og stolede på løfterne? Efter to dage kom endnu nogle tanker: “Jeg har været deprimeret. Jeg har stress.” Nu forstod jeg min tilstand bedre og var taknemmelig over, at “har været” var i fortid, noget havde allerede vendt. Hverdagen blev mere enkel. Fortsatte med livsstilen og de hensigtsmæssige vaner jeg har og studerede bl.a. ordene: Glæde, fred, hjerte og sind i Bibelen samt 2 Mos 15.26 igen. Efter disse øjenåbnende erkendelser

fortsatte migræneanfaldene faktisk oftere, men med kortere anfald og med mindre smerte, jeg mistede ikke appetitten, og siden d. 26. april har der ikke været et anfald. Søvnen blev rolig og god om natten, hjertebanken forsvandt, med tiden den usædvanlig tørre hud, der havde været på hænderne, og markant hårtab forsvandt. Derefter begyndte jeg at tage på. Årsagerne for min tilstand forstod jeg dybere, og at jeg bl.a. havde fokuseret på bekymringer, byrder og tab/sorg. Der er kraft i Guds ord, bud og principper! Gud er kærlighed og kilden til sand glæde og fred! Det er livgivende at kunne sige, at jeg aldrig har haft det bedre i mit liv, det giver håb også for fremtiden!

Adventnyt · No. 3 april 2014


30

AHA

Safet Meskovic.

Humanitært arbejde og missionsarbejde mødes Som supplement til nyhedsbrevet med beretningerne om Adventisternes Hjælpearbejde (AHA) har jeg lyst til her at dele en anden vinkel af dette arbejde med Adventnyts læsere, nemlig missionsarbejdet, som bliver udført sammen med uddelingen af den humanitære hjælp. Tekst: Milan Pavlovic / Foto: AHA

D

e mennesker, som modtager hjælpen og distribuerer den videre, skal kun overholde to regler: 1. Hjælpen skal uddeles til dem, som har behov. Der må ikke gøres forskel på grund af religion, nationalitet, alder osv. 2. Den, som giver hjælpen, må ikke opnå økonomiske fordele. Hjælpen skal uddeles gratis, og der må ikke lægges forpligtelser på dem, som modtager hjælpen. Men det sker tit, at når hjælpen bliver delt ud, vækkes der en nysgerrighed hos modtageren. De folk, som uddeler hjælpen, skal ofte svare på spørgsmål om adventister og deres holdninger. Ud over den materielle hjælp kommer der også samtaler om social og åndelig hjælp til dem, som ønsker dette.

Adventnyt · No. 3 april 2014

Fra 1990 begyndte der at komme humanitær hjælp til en lille landsby, Dolovo, som ligger 35 kilometer øst for Beograd i Serbien. Der var oprettet et flygtningecenter på en brandstation. Efterhånden blev flygtningene indkvarteret uden for landsbyen i forladte landbrugsbygninger. Hver gang vi sendte hjælp til Serbien, bad vi om, at den gruppe flygtninge måtte få hjælp. De eneste, som har hjulpet dem, har været organisationen Care og AHA. I vores nyhedsbreve har vi skrevet om deres kamp for at overleve i landet uden rettigheder og uden nogen form for hjælp fra offentlige myndigheder. Engang for et par år siden kom der igen hjælp til flygtningene i de forladte bygninger. De, som var til stede, fik hjælpen. En

ung mand, ved navn Safet, var i fængsel, men kom hjem et par dage efter. Beboerne i flygtningelejren sagde til ham: ”For et par dage siden fik vi hjælp, det er ikke godt for dig, at du var væk den dag”. Safet ville gerne høre mere om de mennesker, som gratis deler hjælp ud til dem, som er i nød. Han havde prøvet at løse sin håbløse økonomiske situation med ulovlige handlinger. Under afsoningen tænkte han meget over sit eget liv. Han ønskede en ny start og andre værdier. Han konkluderede: ”De mennesker, som giver hjælp til andre, det er dem, som kan fortælle mig om kærlighed, og måske kan de hjælpe mig med at komme på rette spor i mit liv”. Safet søgte hen til kirken. Han fik at vide,


AHA

hvor stor Guds kærlighed er til os mennesker. Han var meget berørt af tanken om, at Gud elsker os så meget, at han gav alt for at hjælpe os. Under sit bibelstudium besluttede Safet, at han ville døbes. Han beder om, at han i Guds kærlighed finder mod til at leve videre. Han fik stor støtte fra menigheden, og han er meget aktiv med at fortælle andre om den store ændring, som er sket i hans liv. Hans tidligere venner og hans søskende er ofte med ham i kirke, og alle kan vidne om den store positive ændring, der er sket i Safets liv. I samme kirke i Dolovo er mine forældre medlemmer. Min mor fungerer som organist og kommer ofte tidligere i kirke for at øve sange til gudstjenesten. En sabbats morgen, da hun var alene i kirken og sad og spillede, kom en dame og satte sig på kirkebænken. Min mor så hende og tænkte ved sig selv: ”Hvem er hun?” Hun kendte hende ikke. Efter kort tid stoppede min mor med at spille og gik hen for at hilse på damen. Efter hilsenen spurgte min mor damen, som hedder Ljilja: ”Hvordan har du det?” På dette standard spørgsmål kom følgende uventede svar: ”Jeg lever endnu”. Ljilja forklarede, at hun var flyttet til en landsby, Mramorak, omkring 10 kilometer fra Dolovo. På grund af hendes problemer, økonomiske, helbredsmæssige og familiemæssige, havde hun besluttet at tage sit eget liv. Hun er medlem af adventistkirken, men i lang tid var hun ikke kommet i kirken. Nu kom hun for at sige tak og farvel til Gud, før hun tog sit liv. Ljilja forklarede, at hun også før havde prøvet det med sovepiller, men hun blev reddet. Nu havde hun udtænkt en mere effektiv måde. Når hun skulle i seng, ville hun åbne gassen fra komfuret, og så ville hun ikke vågne næste dag. Marica, som min mor hedder, var chokeret over denne samtale. Menighedens medlemmer begyndte lidt og lidt at ankomme til kirken, så det var svært at komme til at fortsætte den fortrolige samtale. Marica bad Ljilja om at blive i kirken, indtil gudstjenesten var færdig, så de kunne snakke sammen bagefter. Efter gudstjenesten trøstede min mor Ljilja og bad hende om, at se bort fra de planer, som hun havde fortalt om, og sagde, at min far ville prøve at hjælpe hende.

31

Når der organiseres evangelisation, bliver de nye venner inviteret til møderne. Fra flere menigheder har vi hørt, at besøgstallet er vokset markant, efter at humanitærhjælpen blev uddelt. Ljilja gik hjem og sagde til Gud i bøn: ”Jeg giver dig en uge mere, og hvis der ikke sker noget, vil jeg udføre min plan”. Næste dag, om søndagen, besøgte mine forældre hende, og undervejs købte de mad, som de gav hende som hjælp. De trøstede Ljilja, bad med hende og lyttede til hendes problemer og behov. Da de kom hjem, fortalte de os, gennem Skype, om det, som var sket. Vi var i gang med at forberede en humanitær transport til Serbien og fandt tøj, sko, køkkensager, tæpper og møbler, som vi markerede med navn Dolovo-Ljilja. Normalt samler og sender vi ikke møbler. Men vi havde lige på det tidspunkt fået nogle møbler fra en dame, som var død og forinden havde ønsket at donere dem til nogen, der kunne bruge dem. De var i rigtig god kvalitet og meget pæne, så dem kunne vi så sende til Ljilja. I dag kommer hun i kirke hver sabbat. Hun fortæller alle om den store hjælp og støtte, som hun fik gennem humanitær hjælp. I Serbien holder menighederne i vinterperioden evangelisationsmøder 10 aftener i træk, som er målrettet til menighedens venner og nye besøgende. Gennem uddeling af humanitær hjælp etablerer menighedsmedlemmerne nye venskaber med dem, som fik hjælp og interesserer sig for religion. Når der organiseres evangelisation, bliver de nye venner inviteret til møderne. Fra flere menigheder har vi hørt, at besøgstallet er vokset markant, efter at humanitærhjæl-

pen blev uddelt. Mange fik øjnene op for budskabet, takket være den kontakt, som blev etableret gennem humanitærhjælpen. En del af de nye besøgende vælger at tage imod evangeliet. I et af vores nyhedsbreve har vi skrevet om Marko Bosnic fra byen Sivac. (December 2012) Han blev af kirken bedt om at arbejde i to landsbyer, som ikke tidligere har haft kirke. Takket være hjælpen fra AHA Danmark kom han i forbindelse med mange mennesker, som har haft økonomiske problemer. I Nyhedsbrevet fra maj 2013 skrev vi om manden Stevan, som takket være forbindelsen gennem Markos’ humanitære arbejde blev døbt, og nu studerer hans mor, Ruza, bibelen med Marko. Jeg har fra flere præster fået at vide, at gennem humanitært arbejde bliver mange døre åbnet. De fortæller, at når de besøger mennesker og ser deres problemer og store behov, føler de sig magtesløse. Men hvis de kan tilbyde hjælp gennem tøj eller andre ting, bliver døren til evangeliet også åbnet. Det er meget effektivt, når vi ud over samtaler om evangeliet også kan hjælpe materielt. En præst ved navn Slavko Tasic var blevet pensioneret. Han kunne ikke tie stille om det glade budskab fra Guds ord. I sit tidligere job, var han i et par år ADRAs leder

Stevan (tv.), Ljilja Besulj (ovf.)

Adventnyt · No. 3 april 2014


32

AHA

Donje Brijanje.

i Beograd. Som pensionist kontaktede han ADRA og bad om at måtte uddele hjælp i en del landsbyer omkring hans nye bopæl. Han samlede fattige mennesker fra 4 landsbyer (Donje Brijanje, Stuba, Sarlinac og Brestovac) omkring 200 kilometer syd for Beograd. Der var der ikke en eneste

Adventnyt · No. 3 april 2014

adventist. Han har uddelt humanitærhjælp, besøgt folk og organiseret møder, hvor han prædikede om Guds rige. Som resultat af dette arbejde blev der døbt flere mennesker, og en kirke blev åbnet i Donje Brijane. I starten var der omkring 150 besøgende. Men senere begyndte andre kirker at uddele humanitærhjælp. En del besøgende gik efter hjælpen. Men i dag har vi en kirke i Donje Briane med omkring 70 døbte medlemmer og mange børn. Præsten Slavko fortæller, at det er godt, at andre fik den idé at samle folk på grund af humanitært arbejde. De mennesker, som tog imod Jesus med et ærligt hjerte, er nu tilbage, og kirken vokser stadig. Hver gang han taler med mig, beder han os om, at vi ikke glemmer Donje Brijanje. Der er et stort behov for hjælp, både hos kirkens medlemmer og deres naboer. ”I må ikke glemme os, ” afslutter han hver eneste samtale. Jeg glæder mig til at besøge den nye menighed og bringe en

hilsen til vores brødre og søstre fra AHA og alle, som på en eller anden måde støtter det arbejde. Takket være ADRA Danmark, Adventistkirken i Danmark og alle som bidrager med gaver, er vi i stand til ud over den humanitære hjælp at bringe det glade budskab om Guds kærlighed til mennesker, som er i nød. Hvert år samler vi med den landsdækkende kollekt midler til vores AHA arbejde. Pengene bruges til transport af forsendelserne og til at betale lagerudgifter. Alt arbejde udføres gratis og med glæde af frivillige. I år blev kollekten samlet i kirkerne den 1. marts. Vi kan være fælles om at støtte både humanitært arbejde og missionsarbejde. Det er altid muligt at give gaver øremærket til AHA. Ud over den materielle hjælp kan vi være fælles om forbøn for alle, som samler og uddeler hjælpen.


Afdelingsledere

33

Afdelingsledere i Adventistkirken

V

ed generalforsamlingen i maj 2013 var det ikke alle afdelingsledere, der blev valgt, og opgaven blev givet videre til Unionsbestyrelsen. De sidste er nu faldet på plads og vi kan således præsentere den samlede liste. Som det kan ses af nedenstående, har vi forsøgt at skære i det, hvilket betyder, at Henrik Jørgensen og jeg deler en del opgaver omkring mission og prædikantafdelingen, men jeg står som kontaktpersonen. Af nedenstående navne er det kun en enkelt, der er afdelingsleder på fuld tid – alle øvrige har andre ansvar, er på deltid eller gør det frivilligt.

Dansk Bogforlag Medie og kommunikation Menighedsmission Prædikantafdelingen

Thomas Müller

Religionsfrihed (kontaktperson) Skole (kontaktperson)

Henrik Jørgensen

Sabbatsskole (kontaktperson) Teen og Ungdom

Thomas Rasmussen

Ungdom 18-30

Henrik Jørgensen

AHA

Harry Sættem

Børn

Andreas Müller

Familie

Anne-May Müller

Hjælpeaktion

Kai Busk

Korrespondanceskolen

Robert Sand

Kristen forvaltning

Björgvin Ibsen

Redaktør for Adventnyt

Robert Sand

Spejder

Mads Kivikoski

Seniorkoordinator

Doris Jørgensen

Women´s Ministries

Jill Rasmussen

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Nek Totalbyg aps. v. Niels Erik Kristensen

Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk

Vegefood.dk Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden: www.vegefood.dk Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

Adventnyt · No. 3 april 2014

Betalingsannoncer

Alt tømrer- & snedker­arbejde udføres


34

A nnoncer

DanskBogforlag.dk HAR NYE TILBUD TIL DIG…

Årsmødetilbud & ny hjemmeside Lige nu bliver der arbejdet hårdt for, at Dansk Bogforlag får en ny hjemmeside til årsmødet. Vi glæder os rigtig meget. Vi vil rigtig gerne fejre det sammen med dig og har derfor lave nogle helt særlige tilbud til årsmødet 2014. Derfor vil der være to priser på vores tilbud. Der vil være en årsmøde-pris, der gælder, hvis du kommer og køber bogen kontant eller med dankort på selve årsmødet.

DET ER HELT UTROLIGT

VEJEN TIL ET BEDRE LIV

VIND MENNESKER FOR KRISTUS

Normalpris: 125 kr. Årsmøde-pris: 110 kr. Web-pris: 50 kr.

Normalpris: 165 kr. Årsmøde-pris: 150 kr. Web-pris: 80 kr.

Normalpris: 99 kr. Årsmøde-pris: 80 kr. Web-pris: 45 kr.

AT KENDE JESUS ER ALT

100 KREATIVE BØRNEANDAGTER

DEN RADIKALE BØN

Normalpris: 110 kr. Årsmøde-pris: 100 kr. Web-pris: 75 kr.

Normalpris: 150 kr. Årsmøde-pris: 110 kr. Web-pris: 50 kr.

Normalpris: 100 kr. Årsmøde-pris: 80 kr. Web-pris: 45 kr.

Derudover vil der være en web-pris. Det betyder, at hvis du betaler bogen over nettet og henter den på årsmødet, får du den til en helt særlig pris. Åbningstilbuddene for web-priser starter den 19. maj på danskbogforlag.dk hvor du også kan se flere tilbud. Vi glæder os til at se jer i standen på årsmødet.

Dansk Bogforlag | Concordiavej 16 | 2850 Nærum | www.danskbogforlag.dk | Tlf.: +45 4558 7758 Adventnyt · No. 3 april 2014


Annoncer

Indkaldelse til generalforsamling Torsdag den 29. maj kl. 21.15 i Annexet på Himmerlandsgården Har du forslag, som du ønsker drøftet, kan du fremlægge det på generalforsamlingen, men for at fremme processen anbefaler vi, at du sender det på mail til hhbestyrelse@adventist.dk eller giver det skriftligt til bestyrelsen inden den 30. april 2014. Vær velkommen!

35

DDU søger medarbejder til en 80% - 100% stilling Bogholderi og almindelig kontoropgaver. Løn efter kirkens lønskala. Begyndelse efter nærmere aftale. Ansøgningsfrist 15. april 2014. For yderligere informationer kontakt: Henrik Jørgensen, næstformand henrik.jorgensen@adventist.dk, tlf. 4558 7772 Björgvin Ibsen, økonomichef Bjorgvin.ibsen@adventist.dk, tlf. 4558 7773

Vejlefjordskolen indbyder til Generalforsamling Torsdag den 24. april 2014 kl. 18.30-20 i skolens aula Tilrejsende er velkomne til at spise aftensmad sammen med skolens elever inden generalforsamlingen, hvis man tilmelder sig senest 21/4 på tlf.75895202. Den indbudte skolekreds er myndige personer, der har eller har haft børn på Vejlefjordskolen, eller som tidligere selv har været elever på skolen samt fastansatte medarbejdere. Dagsorden: • Valg af dirigent • Bestyrelsens beretning v. formanden • Rektors beretning • Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab til orientering • Indkomne forslag • Valg til bestyrelsen • Eventuelt

Desuden på særskilt efterfølgende møde: Valg af tilsynsførende Bestyrelsens medlemmer p.t. er følgende: Arn Bjørnsfeldt (formand), Carsten Risager (næstformand), Michael Bo Jensen, Ingrid Lund, Poul Spanggaard, Lone Mayntzhusen, Finn Carius Larsen, Lilli Faber og Hans Christian Schmidt. Ingen er på valg i år. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag og sagspapirer kan i øvrigt fås fra skolen senest 1 uge før generalforsamlingen.

Med venlig hilsen og vel mødt. Holger Daugaard, rektor

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård · Tlf. 75895202 · Mail: info@vejlefjordskolen.dk

www.vejlefjordskolen.dk Adventnyt · No. 3 april 2014


36

Vi siger tillykke

April 2014

26

Lisbeth Krog Pedersen Åvænget 9, Brobyværk 5672 Broby

2

Niels Christian Truelsen Solbakken 3 C, 5. 8240 Risskov

27 Lila Ottosen Øverødvej 13, 1, 0011 2840 Holte

2

Børge Markussen Vestervang 11 9640 Farsø

29

Jytte Moos-Nielsen Hobrovej 73 8920 Randers NV

30

9

Lillian Pajunen Dragspelsstigen 6 A FIN-0042 Helsingfors

26

Henning Hesselbjerg Hasselvej 5 3600 Frederikssund

7

Dagny Mahler Casas Heddy ESP Lanzarote

10

Anne-Lise Nielsen Ågade 3 3770 Allinge

90 år:

Gerda Marie Routhe Nærum Vænge 85, st. th. 2850 Nærum 80 år:

24

Niels Erik Christensen Hedegaardsvej 13, Biersted 9440 Aabybro

Maj 2014

75 år:

100 år:

5

Hanne Essendrop Hybenvænget 1 4180 Sorø

7

Doris Ane Pedersen Stensbjerg Huse 74C 2. sal 4600 Køge

7 13

Oda Tjäder Valmuemarken 18 T 2830 Virum

15

Henri Normann Pedersen Krohaven 17, 1. tv. 8783 Hornsyld

Kaj Rasmussen Nordbæksvej 72 4100 Ringsted

3

Gerda Friis Møller Hvidovrevej 329 B, 3. mf. 2650 Hvidovre

20

Hermanda Eriksen

27

Ole Marinus Pedersen Nordbygårdvej 26 8721 Daugård

9

Margot Laursen Gl. Vindingevej 292 5800 Nyborg

70 år:

27

Peter Christensen Rosenholmvej 36 8930 Randers NØ

18

Hans Kjær Lauridsen Rønnebærparken 138 6760 Ribe

24

Kjeld Lund Suensonsvej 8 7500 Holstebro

17

Edly Michelsen Frederiksborg Allé 23, 0019 8920 Randers NV 85 år:

75 år:

70 år: 28

Bjarne Jensen Flinker Guldforhovedvej 6 7441 Bording

22

Hans Jacob Jørgensen Ørnevang 86, 2.th. 3450 Allerød

8

Torben Halfdan Luvin Humlebo 2 2665 Vallensbæk Strand

2

Inge-Lise Præstiin Birkedalsvej 18, Slimminge 4100 Ringsted

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du af forskellige årsager ikke ønsker din runde fødselsdag i juni-juli-august oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest ved deadline den 1. maj til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Annika Thortzen på 4558 7784.

Fejl i fødselsdagene Der indsneg sig desværre en fejl i fødselsdagslisten for marts i Adventnyts februarnummer. Ved en fejl blev alle undtagen 100 års fødselaren oplyst som 5 år yngre. Vi har fået flere henvendelser fra fødselarer, der allerede havde være i adventnyt for 5 år siden til samme alder, hvilket jo ikke helt kan lade sig gøre. Desværre er det altså vores fejl i dag og ikke en fejl for 5 år siden. Jeg beklager, og lykønsker fødselarerne fra marts måned hjertelig tillykke med deres korrekte alder.

Adventnyt · No. 3 april 2014

Tillykke med ...

Fødselsdag


Vi mindes

Æret være...

Anna Marie Larsen Anna Marie Larsen, Thisted menighed, er stille sovet ind. Hun blev født den 13. juli 1921 og boede i Nykøbing Mors. I 1989 gik hun til en række offentlige evangeliske møder i Thisted og blev døbt af Antony Butenko og optaget i menigheden den 30. december samme år. De sidste år boede hun på Plejecentret Støberigården. Begravelsen er foregået i stilhed. Vi lyser fred over hendes minde. Sven Hagen Jensen

✽ Bente Marie Birch Bente Birch, Århus menighed, sov ind i troen på sin frelser 3. marts 2014. Bente blev født i København 6. februar 1947. De første år af sit liv var hun på et børnehjem i Sønderjylland. I 5 års alderen kom hun til familien Jenny og Peter Andersen i Brande, som i forvejen havde fire børn, som nu var ved at blive voksne. Her fik hun en god og tryg barndom. Da Bente skulle på efterskole, anbefalede moderens veninde, fru Nutzhorn, Vejlefjord. Bente faldt hurtigt til og blev her i 5 år. Hun kom fra et ikke SDAhjem, men besluttede sig for dåb og blev døbt af pastor Kaj Pedersen på Vejlefjord. Bente kunne lide at synge og sang i skolens forskellige kor. Det var også i glæden ved at synge i kor, at hun mødte sin kommende ægtefælle, Flemming Birch, i Adventkirkens kor i Roskilde, samtidig med, at hun læste på sygeplejeskolen. Det blev til 43 års ægteskab, hvor de to ”juveler”, Annita og Margit, også kom til verden. Ved årsskiftet 1974/75 flyttede familien til Jylland, og boede fra 1993 i Åes. Bente har både arbejdet som dagplejemor og sidst som sygehjælper, de sidste 10 år på Solbakken plejehjem – indtil sygdommen satte sin grænse.

Sangglæden forblev uændret, som også førte til en uddannelse som kirkesanger på Løgumkloster musikskole. Næste gang hun skal synge bliver i det store kor på Glarhavet. Nu hviler Bente i fred og tryghed til Frelseren kommer og kalder hende frem på den store dag. John Pedersen

✽ Calmar Zadok Nielsen  Calmar døde i Reno, Nevada, 89 år gammel den 22. februar omgivet af sin nære familie. Han var oprindeligt århusianer, hvor han også var aktiv i kirkens ungdomsforening. Under krigen 1940-45 blev han fængslet af besættelsesmagten beskyldt for at være aktiv i modstandsbevægelsen. Han sad som fange på Århus Universitet, som var Gestapos hovedkvarter i Jylland, og blev befriet ved et engelsk bombardement i 1944.   Han tog uddannelsen som seminarielærer og blev leder af adventistskolen i Århus. Derefter præceptor på Vejlefjord, indtil han med sin familie af divisionen blev kaldt til Etiopien som missionær i 1955. Her tjente Calmar som skoleforstander i fem år.   På sin første orlov fra Afrika, rejste familien til Loma Linda, hvor han læste til læge, og efter fem år var han rede til at rejse tilbage til Ætiopien som lægemissionær, hvor han af det danske udenrigsministerium blev udpeget til diplomatisk konsul i Addis Abeba. Efter endt missionærgerning fik han en lægepraksis i Auburn Californien. Her var han aktiv i menigheden og havde god kontakt med danske adventist-udvandrere i Midt-Californien. Han efterlader sig hustruen Marion (norsk, født Ask) og tre sønner med familier. Børge Schantz  

Nekrologer

37

Ellen Margrethe Schmidt Johannesen En gruppe venner og familiemedlemmer samledes i Ndr. Kirkegårds Kapel i Aarhus for at tage afsked med Ellen Margrethe Schmidt Johannesen. Hun blev født den 16. december 1923 som datter af snedker Marius Peder Hansen og Karen Maria Hansen. Hun voksede op i Århus sammen med 2 brødre, hvor forældrene drev et ismejeri og levede i yderste nøjsomhed. Familien var knyttet til Indre missions menighed i Århus. I sine aktive år arbejdede hun i Århus Kommunehospitals administrationsafdeling. Hun var kendt for at udføre sit arbejde med flid og nøjagtighed. Ellen Schmidt Johannesen blev døbt i Århus Adventkirke af pastor L.M. Jensen den 26. juli 1986 efter længere tid som ivrig elev i Bibelbrevskolen, hvor adventbudskabets profetiske aktualitet greb hendes hjerte. Hun giftede sig i sommeren 2002 med Jens Johannesen og havde den glæde at kunne fejre det med hendes sidste overlevende broder og svigerinde samt en niece og menighedsmedlemmer fra Århus. Men livet skænkede dem kun kortvarig lykke. Jens Johannesen døde efter få års ægteskab. Tal ikke om mig, men tal om Jesus, om hans kors, opstandelse, og genkomst, var hendes ønske. Beskriv den nye himmel og den nye jord uden krig, ondskab, sygdom og død. Jesus var hendes ven og retningspilen for livet. Som beskrivende for hendes omtanke og orden havde hun i sit testamente valgt salmerne der skulle synges ved bisættelsen, hvem der skulle tale, og hvor selskabet skulle samles bagefter, og hvad serveringen skulle bestå i. Vi lyser fred over Ellen Margrethe Schmidt Johannesens minde. Tue Westing

Adventnyt · No. 3 april 2014


38

Klumme

Hvordan vil vi ”tænke ud af boksen” og bringe evangeliet ud. Det er jo ikke en ny udfordring, og blot fordi vi pakker den ind i et andet navn er udfordringen den samme, som den altid har været.

Jeg nægter at lade mig skræmme af udfordringer Af: Thomas Müller / Foto: Colourbox

”… Gud Herre, du har skabt himlen og jorden i din store styrke og med din løftede arm. Intet er umuligt for dig! Du øver trofasthed i tusind slægtled, men gengælder fædres skyld på deres efterkommere. Den store og vældige Gud, Hærskarers Herre er hans navn! Stor er din plan og mægtig din gerning!” (Jer 32,17-18) Når jeg tænker tilbage på alle de spektakulære begivenheder i Biblen, hvor Gud griber ind, fyldes jeg med en optimisme, der er bygget på min tro på, at Gud stadig er aktiv, at han stadig er Hærskarernes Herre, og at intet fortsat er umuligt for ham. Det er ikke en egooppustet optimisme, men baseret på tro – tro på at Helligånden stadig er aktiv og virksom i dag. Når jeg sætter mig ned og tænder for Biblen (jeg bladrer stadig, men tiere tænder jeg den), ser jeg Helligåndens arbejde, og når jeg rejser rundt og besøger menigheder, ser jeg i den grad Helligåndens arbejde. Ja, vi skulle alle ønske, at det gik hurtigere og tallene på vækst var større, men Helligånden er der og er aktiv. Adventistkirken på verdensplan har et fokus, de kalder ”Mission to the Cities” – mission i byerne, og det er en kampagne, der skal sætte fokus på udfordringen at bringe Kristus til storbyens indbyggere. Men udfordringen er klassisk. Der sidder nogle store kanoner på generalkonferencen og udtænker en plan. De bruger uger og måneder på at tænke det igennem. Planen bliver præsenteret for divisionens ledere på et to-dages seminar. De får så den utaknemmelige opgave begejstret at skulle videregive planen til unionsledelsen, som allerede på dette stadie er mange led

Adventnyt · No. 3 april 2014

fra et førstehåndskendskab. Vi skal så i Danmark motivere vores præster og menighedsmedlemmer til at ”fange visionen” og gribe anledningen. Men inden vi kommer så langt har mange allerede opgivet, da motivation sjældent opstår ved at sende en udfordring ned gennem geledderne. Men hvordan kunne en dansk vision for mission for storbyerne se ud? Hvordan vil vi ”tænke ud af boksen” og bringe evangeliet ud. Det er jo ikke en ny udfordring, og blot fordi vi pakker den ind i et andet navn er udfordringen den samme, som den altid har været. Hvordan bidrager jeg til at Guds rige vokser? Jeg tror, vi skal tilbage til troen på, at Helligånden stadig er aktiv og engageret i vores arbejde. Det begynder med, at du og jeg hiver en Bibel frem og fylder os med inspiration derfra. Der findes ikke nogen fem-trins løsning, der giver svaret, men udfordringen kan knækkes, og når vi vælger at tro, vil vi opleve, at Gud griber ind. Lad os arbejde på at stimulere en sund og positiv attitude, at vi med tro og optimisme kan gå udfordringer i møde uden at blive skræmt. Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.« (Mk 10,27).


Kollekt

39

Kollekt 31. maj Kollekt 5. april

Adventnyt (Øst)

Menighedsskolerne

Tekst: Robert Sand

Adventnyt er vores medlemsblad for Adventister på Dansk. I øjeblikket er oplaget på 2100 eksemplarer, der bliver sendt ud til ca. 2000 adresser. Den største udgift for Adventnyt er forsendelsen, der alene koster omtrent 26.000 per udgivelse. Selv med omlægningen af Adventnyts udgivelsesfrekvens, er det stadig en stor post. Jeg beder om at I må give en god kollekt, for fortsat at gøre det muligt at producere og sende Adventnyt, både i papirform og de nye tilbud Adventnytonline og Sabbatonline.

Tekst: Henrik Jørgensen

D

er er 6 menighedsskoler i Den Danske Union med et samlet elevtal på næsten 400 elever, hvor praktisk talt alle kommer fra en baggrund der ikke har noget med Adventistkirken at gøre. Skolerne er selvejende institutioner og som sådan uafhængige af kirken. Det betyder dog at med det arbejde der gøres på skolerne har kirken en potentiel berøringsflade med omkring 250 familier som man ellers ikke ville have kontakt med, og dette inkluderer altså ikke Vejlefjordskolen. Med dette som baggrund er kirkens ledelse sammen med skolelederne og unionsbestyrelsen begyndt at gentænke kirkens formål med privatskolerne og hvorledes man blandt andet kan støtte og styrke skolerne. Kollekten den 5 april vil gå til at støtte arbejdet i menighedsskolerne og hjælpe til at sikre at dette væsentlige arbejde kan fortsætte.

APRIL 5. 4 - 6. 5. 25. - 27.

Kollekt: Menighedsskolerne Teenstævne (Skovbrynet, Fyn) Forårskoncert (Vejlefjordskolen) Rovertur (Spejderne)

Tekst: Henrik Jørgensen

”Et Liv i Mission”

Aktivitetskalender

Det sker ...

Årsmødegaven (Vest) I indeværende 5 årsperiode har Verdenskirkens ledelse valgt at lægge et særligt missionsfokus på verdens millionbyer. I dette årti er størstedelen af verdensbefolkningen flyttet fra landsdistrikter til byområder. I Danmark har vi valgt også at lægge et specielt missionsfokus på vor storbyer, dog i erkendelse af at det meste af vort arbejde i flere årtier har foregået i vore store byer. Med udgangspunkt i Adventistkirken København er der i uge 29 er der planlagt en missionsuge med undervisning, inspiration og praktik i ideer og oplæg. Det er planlægningsgruppens intention at dette oplæg skal virke til opmuntring og inspiration til ”et liv i mission” rundt om i Danmarks byer i løbet af efteråret. Årsmødegaven i 2014 går til dække de udgifter der vil være ved efterårets missionsaktiviteter i de danske storbyer.

MAJ 9. - 11. 15. - 18. 24. 28. - 1.

Arbejdslejr (Finderup) Bededagslejr (Finderup) Landsungdomsdag (Vejlefjordskolen) Årsmøde (Himmerlandsgården)

31.

Kollekt: Årsmødegaven (V) / Adventnyt (Ø) JUNI

5.

Shoppingtur til Tyskland (Spejderne)

7. 29. - 6.

Kollekt: K-skolen Børnelejr (Himmerlandsgården)

Adventnyt · No. 3 april 2014


Fremtiden er så usikker! Da kampene begyndte i Bor, Sydsudan, bad Agoks mor Agok om at tage hendes fire yngre søskende og bringe dem i sikkerhed i Uganda. Agoks mor sagde, at hun ville blive i Sydsudan og forsøge at beskytte hjemmet. Tekst: Jacob Nue Sønderstrup / Foto: ADRA

A

gok flygtede gennem bushen med sine fire søskende, gemte sig i løbet af dagen og vovede sig kun ud efter mørkets frembrud for at være sikker på, at hun kunne bringe dem alle 5 i sikkerhed. De gik i dagevis til de nåede Nilen, hvor Agok sikrede deres passage over i en lille båd, med de få penge hun havde. Agok var taknemmelig for, at alle var i live, da de nåede over på den anden side af Nilen, da der har været mange tilfælde af flygtninge, der er druknet, når de har krydset Nilen på disse små både. Det lykkedes herefter Agok at få sine 4 søskende og sig selv med ombord på en lastbil, der skulle i retning af grænsen. ​​ De blev dog nødt til at gå de sidste kilometer til grænsen, hvor en UNHCR lastbil transporterede dem og de andre udmattede flygtninge til Dzaipi flygtningelejren i Uganda. Agok og hendes 4 søskende boede i lejren i 18 dage, hvorefter de blev overført til Baratuku flygtningelejren, hvor de har været i 2 dage, da vi møder dem. Det er hårdt arbejde at sørge for, at alle får noget at spise, er rene og ikke er bange. Fremtiden er usikker for Agok. Hun ønsker at tage tilbage til Sydsudan for at finde ud af, om hendes mor er i live. Hun frygter også, at hendes far og brødre er blevet dræbt i stammekrigene i Sydsudan (hendes familie er fra Dinka stammen).

Før Agok flygtede, studerede hun regnskab og havde planer om at gå til sin sidste eksamen i maj, men hun tør ikke tage tilbage til Bor, som tingene forholder sig nu. Agok har spurgt et af sine familiemedlemmer, der også er flygtet til Uganda (det er hende i den blå og sorte nederdel på fotoet), om hun vil tage sig af Agoks søskende, hvis Agok forsøger at tage tilbage til Juba i Sydsudan for at færdiggøre sine eksamener. Tager Agok ikke tilbage til Juba, vil hun nemlig miste de skolepenge, som hun allerede har betalt for skoleåret. Agok er stadig ugift, men på trods af alle traumerne forbundet med konflikten i Sydsudan og flugten til Uganda, er hun taknemmelig for, at hun har været i stand til at bringe sine søskende sikkert frem til flygtningelejren i Uganda, hvor hun står i kø for at modtage nødhjælpsrationer, uddelt af ADRA, da vi møder hende. Lad os have Agok og hendes familie, og andre i samme vanskelige situation, i vore bønner!

Agok med børn og ADRA koordinator Benon.

Du kan støtte ADRA Danmarks arbejde på Danske Bank 9570  0008688222 Eller ved at sende en sms med teksten ”adra 100” til 1414 – så støtter du med 100 kroner + sms-takst.


2014-03 Adventnyt