Issuu on Google+

04#2012

A DV

ENT

ISM

E

“ . L L A . S U S E ”J #06

HVAD ER ADVENTISMEN? ÉN TING ER I HVERT FALD SIKKERT: DEN ER INGENTING UDEN “THE ONE”.

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

INTERVIEW MED HENRIK

SKABELSE & SABBATTEN

ER FANDEN I HELVEDE?

Henrik har fået ansvar for unge adventister over 18 år, men hvem er han egentlig? Lær mere om Henrik…

Vi har syv dage i ugen, hvorfor gå så meget op i den ene? Kan det i grunden ikke være lige meget med den sabbat?

Hvad sker der når vi dør? Og hvad sker der, når Jesus kommer igen? Findes Helvede?

#04

#08

#10

ARTIKLER

INTERVIEWS

LEDER

PROFIL

REPORTAGER


# LEDER

AF: LARS DORLAND

UNG ADVENTIST | NR. 04-2012 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren. Formål · at fortælle om Guds eksistens og kærlighed · at informere om kirkens aktiviteter for unge · at være talerør for unge adventister Oplag: 1.000 stk Abonnement Pris 180 kr. årligt. Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år. Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør. Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale. Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Alice Sahinkuye Amalie Thaysen (billeder) Cecilie Riedmann Harlund (korrektur) Christian Rechter Emma Holtse Henrik Jørgensen Lars Dorland (Redaktør) Lisa Eskildsen Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum Internet ungadventist.dk

Forsidefoto: Thomas Müller

#02 UNG ADVENTIST 04/2012

Hvadventisme? Den 22. oktober 1844 var en særlig dag i amerikansk historie. I kølvandet på mange års religiøse kampagner sad nu store grupper af kristne på hustagene og ventede spændt. De kom fra mange forskellige kirker, men havde især én ting til fælles. De troede, at Jesus skulle komme igen i aften. Mange smilede i hele ansigtet, mens glædestårerne gled ned langs kinderne, og de udvekslede kram og kys. De kunne næsten ikke tro, at dagen endelig var kommet, hvor de skulle møde deres frelser, deres herre, deres skaber! Men nogle af dem var naturligvis også lidt (eller meget) nervøse, men prøvede ikke at vise det. Var de nu også beredte nok til at møde ham? ADVENTISTBEVÆGELSEN Dagen derpå var alle disse tanker og bekymringer dog erstattet af et nyt spørgsmål: ”Hvor bliver han dog af?“ Der skulle ikke gå mange uger, før folk begyndte at konkludere, at de nok burde have høstet kornet alligevel. Den glædelige forventning blev erstattet med en stor skuffelse. Jesus kom ikke igen alligevel. Et eller andet sted i processen var et eller andet gået helt galt. Nogen konkluderede, at Bibelen ikke var til at stole på alligevel. Andre konkluderede, at William Millers metoder – manden bag udregningerne – ikke var til at stole på. Og så var der dem, som kom frem til at selv om de havde taget fejl om visse ting, så havde de ikke taget fejl med hensyn til det hele. Denne lille gruppe studerede videre. Gravede videre i de bibelske bøger i deres søgen efter sandhed. Deres intention var at blive kvit med alle fejlantagelserne – uanset hvor længe kristne havde troet på dem – og nå ind til Bibelens sande lære, den oprindelige kristendom, og de sandheder som Gud havde gemt i Bibelen helt indtil vores tid. I 1863 stiftede man officielt Syvende Dags Adventistkirken,

baseret på de få ting man havde fundet frem til var bibelske, men som det ikke var mange andre, der troede på. DE CENTRALE TEMAER I dette nummer vil hele tre præster fokusere på nogle af disse temaer. (Vi plejer ikke være så mange præster i bladet, men denne gang gør vi altså en lille undtagelse.) Henrik kigger på den syvende dag, og hvad den betyder. Thomas kigger lidt på døden set i forhold til Jesu genkomst. Jeg selv kigger lidt på ”Den Store Strid“-temaet, som er så karakteristisk for adventismen. Det bliver altså et meget teologisk, men forhåbentlig også lærerigt og relevant nummer. Der er naturligvis også andre gode og givende artikler i dette nummer, som måske ikke falder direkte under temaet, og dem er vi taknemlige for at kunne bringe til jer. Ingen af alle disse emner har dog nogen betydning, hvis ikke Jesus Kristus er hovedpersonen. Det er temmelig nyttesløst at være adventist og at tro på diverse adventistbudskaber, hvis man ikke som udgangspunkt er kristen. Jesus er personen, der binder os sammen med alle andre kristne. Når Jesus kommer igen, så kommer han ikke til at spørge, hvilke kirkesamfund vi tilhører. Hvis vi har forstået noget rigtigt i lige netop vores kirke, så er det alligevel kun fordi Jesus har vist det til os, ikke fordi vi på en eller anden måde udkonkurrerede de andre kirker i bibelstudium. Derfor er det mit håb, at alt det, du læser i dette blad, vil uddybe og styrke dit forhold til Jesus. Det er ham, det handler om. Måske Jesus endda lægger på dit hjerte at dele noget af det du læser med andre. Hvor du end sidder akkurat nu – ved juletræet, under nytårsraketter eller i en snedrive – så ønsker jeg dig god fornøjelse med bladet, en glædelig jul og et godt nytår.


AF: LISA ESKILDSEN

ANBEFALINGER #

Ung Adventist Lisa Eskildsen er 23 år og studerer Culture, Communication & Globalization

anbefaler…

DECEMBER ER OVER OS OG JULEN ER SMÅT VED AT NÆRME SIG. SAMMEN MED DISSE MUSIKALSKE JULE-ANBEFALINGER, VIL JEG GERNE DELE EN LILLE TANKE MED JER LÆSERE:

””CHRISTMAS EP“ A GROUP 1 CREW AF: Humørboosteren H

UAs

favorit

Julen kan nemt komme til at handle om gaverne, nøddestegen, brunkagerne, juletræet og juleferien. Vi har måske en tendens til at glemme at tænke over det essentielle ved julen – grunden til at vi overhovedet fejrer jul? Jeg vil gerne opfordre jer alle sammen til at bruge denne julestund på at tænke på den største og bedste julegave vi nogensinde har modtaget: ”Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.“ (Luk 1,31-34)

”CHRISTMAS“ AF: FRANCESCA BATTISTELLI Den feminine

””SONGS FOR CHRISTMAS“ A PHIL WICKHAM AF: Traditionel med et twist T

”JOY“ AF: STEVEN CURTIS CHAPMAN Den poppede med et hint af jazz

””CHRISTMAS: GOD WITH US“ A JEREMY CAMP AF: Den stemningsfyldte D

Glædelig jul til jer alle !!

” ”THE HEART OF C CHRISTMAS“

”THIS IS CHRISTMAS“ AF: KUTLESS Den rockede

A MATTHEW WEST AF: Den typiske D

”CHRISTMAS EP“ AF: AARON SHUST Den akustiske

#03 UNG ADVENTIST 04/2012


# PORTRÆT

TILRETTELAGT AF: ALICE SAHINKUYE | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

INTERVIEW: Alice Sahinkuye er 22 år, læser psykologi på Aarhus Universitet og er netop blevet en del af redaktionsrådet for UNGAdventist.

HENRIK JØRGENSEN Der sker nye ting i Ungdomsafdelingen, og nye ting betyder bl.a. også nye mennesker. Her skal du møde en mand, du ikke nødvendigvis kender i forvejen, men som du helt sikkert kommer til at lære at kende i løbet af det næste stykke tid. Hvis du har besøgt Newbold, har du måske også mødt ham. Navnet er Henrik Jørgensen. Henrik har boet i England de sidste 21 år, men nu er han i Danmark igen, nærmere bestemt i Trige ved Århus. Hvorfor?

Henrik, du har jo boet i England de sidste 20-21 år, men hvad har du egentlig lavet derovre? Jeg har arbejdet ved Newbold College, som er Adventistkirkens højere læreanstalt i Nordeuropa. Jeg underviste lidt i ”Bibel og etik“, men arbejdede mest i den ikke-akademiske afdeling og stod for studenternes daglige velfærd, det de kaldte ”Student Services.“

Hvad tror du at du kommer til at savne mest ved England? Mine to børn, Karina og Eric, som nu er bosat og arbejder i hver sin del af London.

Hvordan er det at være tilbage i Danmark igen, er der noget der har overrasket dig? I øjeblikket går jeg meget med fornemmelsen af at det hele er dejligt familiært, men så bliver man pludselig mindet om at tingene har forandret sig. Der er sket en rivende udvikling i Danmark. Det er der også inden for Adventistkirken, der er langt større variation i den måde som kirken prøver at formidle det kristne budskab på.

#04 UNG ADVENTIST 04/2012


PORTRÆT #

Du er kommet til Danmark for at hjælpe til i Ungdomsafdelingen, hvad er det du kommer til at stå for? Ud over at være præst for Århus Cafekirke er jeg blevet bedt om at have ansvar for aldersgruppen 18+. Thomas Rasmussen har gjort et fantastisk arbejde for de unge i Danmark de sidste 3 år og er på en måde blevet offer for sit eget gode arbejde, i og med der er blevet alt for meget for ham at lave. Der har Unionsbestyrelsen så bedt mig om at hjælpe til i Ungdomsafdelingen og bedt mig om at virke som præst for specielt de universitetsstuderende, men også for alle andre i aldersgruppen 18-30.

Hvad kan den nye underafdeling, som Ungdomsafdelingen ikke kunne? Lad mig først lige gøre det klart, at der forsat kun er én Ungdomsafdeling i Adventistkirken, og Thomas Rasmussen er forsat Landsungdomsleder. Men ved at jeg deler noget af arbejdsbyrden med Thomas og tager ansvar for De Studerendes Dage – eller 18+ dagene, som vi nok kommer til at kalde dem i fremtiden – landsungdomsstævner, lovsangsstævner etc., så tror jeg at Thomas kan arbejde mere fokuseret på teenagerne – et arbejde som han gør rigtigt godt og elsker. Jeg håber også, vi kan få nogle nye tiltag i gang, hvor 18+ aldersgruppen kan føle sig mere engageret i kirkens arbejde, såsom et tættere samarbejde med ADRA gennem et muligt ADRA-ungdom.

Hvorfor valgte du at blive præst i sin tid? Jeg er opvokset i Adventistkirken og har altid følt Guds nærvær. I min ungdom følte jeg et kald til at skulle formidle budskabet om Jesu snare genkomst. Jeg var med i en gruppe af unge, som besluttede sig for at tage en bibellinje som blev tilbudt på Vejlefjord. Mens nogle derefter forsatte deres studier i Australien og USA, så tog jeg til Newbold College i England og læste videre. Jeg blev færdig i 1982 og har siden arbejdet hovedsageligt med unge mennesker under uddannelse og deres forhold til tro og kirken i Danmark, Island, England og nu i Danmark igen.

Hvad har din tro betydet for dig? Min tro har altid betydet meget for mig. Det betyder ikke at det altid har været let at få min tro til at give mening. Jeg har haft perioder med store og svære spørgsmål, hvor jeg ikke følte jeg kunne få det til at hænge sammen. Det har jeg til en vis grad stadig, jeg har ikke fundet alle svarene. Men jeg har også lært at tro ikke drejer sig om svar. For mig drejer tro sig blandt andet om

”FOR MIG DREJER TRO SIG BLANDT ANDET OM AT KUNNE LEVE I DAGLIGDAGEN MED DET UBESVAREDE, MED DET UBEVISELIGE.“ at kunne leve i dagligdagen med det ubesvarede, med det ubeviselige. Jeg føler at Gud, specielt som jeg ser ham gennem Jesu liv, giver mig et fundament som jeg kan bygge min dagligdag på.

Er Adventistkirken relevant for unge i dag? Absolut! Jeg tror blot ikke, vi altid er gode til at udtrykke det. De tidlige adventister brugte et udtryk: ”Den Nærværende Sandhed!“ Og det de mente var den sandhed som havde betydning lige nu, på dette tidspunkt i jordens historie. Og jeg mener helt sikkert at med vores fokus på sabbatten, Jesu genkomst og Jesus som vores ypperstepræst har noget meget vigtigt at sige i den måde vi lever i dagligdagen. Det er blot vores opgave at gøre ”de sandheder“ nærværende, gøre dem forståelige på en måde og i et sprog der giver mening for unge i dag. De har alle noget at gøre med den måde vi forholder os til hinanden og til vore omgivelser på... ikke mindst den måde vi behandler de mindste, de sidste, de fortabte.

Hvad synes du er det sværeste/værste ved at arbejde med unge? Jeg ved ikke om der er noget decideret svært ved at arbejde med unge. Men den største udfordring jeg tror vi har, er at få etableret en forståelse mellem generationerne i kirken. Jeg tror at de af os der er ældre i kirken gør godt i at huske at Adventistkirken blev grundlagt af en gruppe unge mennesker, 18+ om du vil, der havde fået en vision, som ønskede fornyelse og at gøre Bibelens budskab relevant. Forandring, fornyelse, visioner kan indgyde frygt for de af os der er vant til at gøre tingene på en bestemt måde, for hvor vil det føre hen? Uden de unges vision og energi har kirken ingen fremtid. På den anden side tror jeg også at de unge kan bruge af den erfaring, som de af os der er lidt ældre, har. Og vi alle kan lære at være lidt mere tolerante overfor hinanden, for i sidste ende så vil vi jo nok alle det samme: at få Bibelens budskab om Guds kærlighed forkyndt til alle folkeslag.

Hvad er så det bedste ved at arbejde med unge? Og det er også det bedste ved at arbejde med de unge…

#05 UNG ADVENTIST 04/2012


# REPORTAGE

FOTO: THOMAS MÜLLER, PETER BO BOHSEN, DENNIS MØLLER

JESUS

Det lader sig ikke gøre at reflektere over adventismen uden også at reflektere over den person, der inspirerede bevægelsen. Vi har derfor valgt at samle nogle kommentarer fra unge adventister, der deltog på The One Project i Nærum, hvor emnet netop var Jesus og hvilken plads han bør have i Adventistkirken. SANDHEDENS NAVN ER JESUS Det var med store forventninger at jeg vendte næsen hjem fra Newbold College mod Nærum for at deltage i theONEproject. Første gang jeg deltog i theONEproject var i Atlanta, USA, i februar 2011. Dengang vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente, men jeg havde på fornemmelsen at en vigtig beslutning skulle træffes dengang – og siden dengang har mit liv ikke været det samme – syv måneder senere startede jeg teologiuddannelsen på Newbold College. Anden gang jeg skulle deltage var så i Nærum. Denne gang havde jeg høje forventninger. Forventninger om at de to dage ville være en stor tilbedelse af Gud. Jeg forventede, at talerne ville tale med frimodighed og ærlighed, og at jeg og vi som kirke igen ville blive mindet om hvor central en plads Jesus har i vores kirke – at vi bygger vores kirke på den tro at Jesus er hovedhjørnestenen. Forventninger blev indfriet. Talerne var opløftende, og samtalerne omkring bordene efter hver tale var præcis som første gang i Atlanta, det sted hvor vi alle havde mulighed for at reflektere og sætte ord på den tro, mangel på samme eller tvivl som vi ikke altid får snakket om eller delt med hinanden. Samtalerne rundt omkring bordene i små grupper åbnede op for ærlighed, så Gud kan få lov at bruge et af de redskaber, som han har plantet i den her verden – fællesskabet, kirken – hvor der er plads til forskellighed og ærlighed, plads til at lægge facaden til side, og blotte sit hjerte, så Gud kan få lov at helbrede vore hjerter. Da den sidste taler, Terry Swenson, talte, opsummerede jeg for mig selv hvad der stod soleklart for mig: ‘Vi HAR ikke sandheden – Sandheden er blevet åbenbaret for os, og Hans navn er Jesus, Han er en levende, åndende og dynamisk person. Derfor følger vi Sandheden, vi lever i Sandheden, og hvis vi følger Ham, så lever vi Sandheden.’

Denmark

”Jesus. All.“ er den korte sætning, som theONEproject har koblet til sig selv. Hvad betyder det at gøre Jesus til alt? Det betyder grundlæggende, at du i bogstaveligste forstand vender dit blik imod Jesus og bort fra dig selv. Min egen erfaring med en tæt relation til Jesus er, at jeg er blevet forvandlet, og at Gud har givet mig et nyt hjerte som han har lovet. #06 UNG ADVENTIST 04/2012

René Bidstrup er 29 år, forlovet med Kristin og bor for tiden i England, hvor han er ve d at tage sig en ma sters i teologi.


A DV

ENT

ISM

JESUS. FØRST. CENTRUM. ALT. Det var været en fantastisk oplevelse at være med på theONEproject. Vi blev mindet om at før alt andet var Gud: før kirker og doktriner, før familie og venner, før kærester og ægteskaber, Han ER. Hele weekenden handlede om Jesus. Fokusset på Ham er ikke begrænset til sabbatsmorgen og deltagelse i programmer i kirken. Det er den daglige overgivelse til Ham, som påvirker vores daglige beslutninger. The ONE projekt genskabte et ønske i os, om at gøre Jesus til vores nummer et i alle livets aspekter. Det er en udfordring, og ofte glemmer vi at involvere Ham i vores arbejde, studier og forhold. Hvis vi tror at Han er ligeglad med os, vil vi virkelig begrænse den indflydelse Han kan have i vores liv. Vi må huske på, at uden Jesus kan vi intet gøre (Joh 15,5). Men ved Jesu navn kan vi gøre alt igennem Ham, som giver os kraft (Fil 4,13).

Jared kommer oprindeligt fra Autralien, men er i øjeblikket studentermissionær på Vejlefjord. Carina læser økonomi på Københavns Universitet og er pæredansk. :)

For os som et par er det altafgørende, at Jesus er det centrale fokus i vores forhold. I alt hvad vi er, både hver for sig og sammen, ønsker vi, at Kristus bliver løftet op. Men dette kan ikke ske, medmindre vi overgiver os helt til Ham, alt hvad vi er. Netop derfor beder vi om, at Jesus tager imod vores kærlighed til hinanden og lærer os, hvordan vi kan elske ligesom Ham. Vi har brug for Ham, som styrer universet, til at have total kontrol over vores liv. Som der står i Jeremias 29,11: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer,“ siger Herren, ”planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.“ Jesu planer for vores liv er mere fantastiske og vidunderlige end hvad vi nogensinde selv kan forestille os. Og det er derfor at vi ønsker at Jesus er førsteprioriteten, vores centrum, vores alt.

NÆSTE ONEPROJECT I EUROPA: NEWBOLD COLLEGE, 1.-2. NOV, 2013 HØR OG SE MØDERNE FRA THEONEPROJECT PÅ: WWW.THE1PROJECT.ORG

JESUS ER ALT Talerne på The One Project brugte versene i Kol 1,15-18 som udgangspunkt. Det er nogle skønne vers – de siger mig noget: Jesus er den førstefødte… Det er måske, som at ha’ en storebror. En, som har dannet sig erfaringer før mig. En, som gerne deler, hvad han lærte. En, som forstår mig – for han har selv prøvet det. Alting blev skabt i Jesus… Han har bare styr på det! Også mig har han skabt. Og der er ikke noget, som kan overraske ham. Han elsker mig enormt – og er med spændt blik interesseret i at se, hvordan jeg bliver glad over andre ting, som han har skabt. Vi er skabt til ham… Wau, Jesus ser på mig, som en der kan bidrage. Han ønsker, at jeg bliver involveret i ting, som rækker ud over mig selv. Større ting, end jeg selv kan forestille mig. Jeg er en del af hans plan. Jeg er unik – og kan derfor bidrage med ting, som ingen andre vil kunne bidrage med. Alt består ved ham… Jeg synes, at det er så godt at vide, at Jesus er aktiv i mit liv og min verden i dag. Han har hånden over og under det hele. Det kører ikke sit eget kredsløb med tilfældigheder, som styrer – Jesus har tøjlerne! Jesus er hovedet for kirken… Det er dejligt at være en del af et fællesskab, hvor vi sammen kigger på Jesus. Det er meget stærkere, end alle andre fællesskaber. Sådan er Jesus! For mig betyder det tryghed. Når Jesus har førstepladsen i mit liv, så føler jeg at min tryghed er så stor, at jeg har frihed til at være mig! Jeg kan blomstre mere som menneske med Jesus som The One – end jeg kan uden ham. Jeg skal nemlig ikke bekymre mig om at slå til, eller at være god nok. Jeg skal bare være… sammen med Jesus! Og sammen med Jesus er det ”at være“ fyldt med kærlighed til andre og glæde over ting i livet. Det er vigtigt for mig at blive ved med at lære Jesus – The One – bedre at kende. En af de stærkeste måder for mig at møde Jesus på er igennem Biblen. Jeg beder Jesus om, at han vil møde mig, når jeg læser i Biblen. Og det gør han. Så der vil jeg gerne møde ham hver eneste dag! The One!

Line (45 år) er næstformand i Sy vende Dags Advent istkirken i Danmark. Hu n brænder for et levende kristenliv sammen med Jesus – og elsker at væ re sammen med unge.

#07 UNG ADVENTIST 04/2012

E


# ARTIKEL

AF: HENRIK JØRGENSEN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

SKABELSE OG SABBAT:

Henrik Jørgensen er netop blevet ansvarlig for gruppen 18+ i Adventistkirken.

Hvad forskel gør en dag?

What difference does it make? Twenty four little hours Brought the sun and the flowers Where there used to be rain. Dette er teksten fra en sang, der blev sunget for en del år siden. Spørgsmålet den stiller har jeg ofte stillet mig selv i forhold til sabbatten. Hvad forskel gør de 24 korte timer? Hvad gavn gør det at sidde to timer i kirken og så gå og kede sig resten af dagen, fordi den dag må man ikke gøre noget? Hvad mener du om sabbatten? Hvad forskel gør den? Lad os se om vi kan komme nærmere et svar ved at se på den bibelske beretning. 1. SABBATTEN KENDER VI FRA SKABELSESBERETNINGEN For at se hvad mening der er med sabbatten må vi gå til begyndelsen, skabelsesberetningen i 1 Mosebog 1. Det er der vi først finder den omtalt. Beretningen begynder med overskriften ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden“ (v1). I første afsnit beskriver den jordens tilstand inden Gud begyndte at skabe (v2). Ordene der bliver brugt er tomhed, øde, mørke, vand osv. De beskriver et kaos. Så man kan sige, at i begyndelsen var der kaos. (”tohu wabohu“ er det hebræiske ord der er brugt) Fra det kaos skaber Gud. Han gør det ved at skabe orden og struktur ud af kaosset. Tingene bliver sat på plads: Lyset bliver skabt og adskilt fra mørket og de får hver deres plads på den første dag (v3-5). Vandet foroven og vandet forneden bliver adskilt og får hver deres plads den anden dag (v6-8). Havet og det tørre land bliver adskilt og får hver deres plads den tredje dag (v9-13). Efter Gud har skabt denne plads eller struktur begynder han at fylde den og sætter ting på plads. Den plads han havde skabt den første dag, fylder han nu med sol, måne og stjerner på den fjerde dag (v14-19).

#08 UNG ADVENTIST 04/2012

I den plads han havde skabt den anden dag, sætter han nu fisk og fugle på den femte dag. Gud velsigner dem ved at sige til fiskene og fuglene de skal mangfoldiggøre sig og blive livgivende (v20-23). Den plads han havde skabt den tredje dag fylder Gud med alle slags levende landdyr og menneskene. Igen velsigner Gud menneskene ved at sige de skal blive frugtbare og livgivende (v24-31).

A

0 KAOS

A1

Lys

1

4

Sol, måne, e, stjerner

Himmel og hav

2

5

Fugle, fisk k

Jord og grønt

3

6

Dyr, mennesker ker

7 SABBAT Da Gud er færdig med at skabe orden og liv ud fra det tomme og øde kaos som før eksisterede kommer bibelen med konklusionen: ”På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde han havde udført, da han skabte“ (1 Mos 2,2-4). Konklusionen er at fra den uendelige, udefinerbare tid ”I begyndelsen…“ får vi ”hellig tid“. Fra


A DV ”tomhed og øde“ (kaos) får vi ”hvile.“ Hvad nøjagtigt det betyder fortæller beretningen ikke udover vi kan læse at det har noget med ”hvile fra arbejde“ at gøre. Vi må også lægge mærke til at ”Gud velsignede den syvende dag“. De gange i skabelsesberetningen der står at Gud velsignede noget var det i forbindelse med at gøre noget livgivende (fuglene og fiskene i 1,22 og menneskene i 1,28), så midlertidigt kan vi måske sige hensigten med sabbatten er igennem hvile og harmoni at være livgivende.

havde tiltænkt mennesket på mindst en dag om ugen. Den jødiske forfatter Samuel Dresner skriver i bogen ”The Sabbath“: ”Selv om en jøde måske har handlet med løg, en anden har eget store skove af træer, på sabbatten er de alle lige, alle er konger, alle byder sabbatten velkommen og nyder den syvende dags herlighed. Alle uligheder forsvinder med solnedgangen fredag. På sabbatten er der hverken bankdirektør eller bogholder, gårdejer eller daglejer, frue eller frøken, rig eller fattig“.

2. SABBATTEN KENDER VI FRA DE 10 BUD. I 2 Mos 20 har vi de 10 bud beskrevet. Som det fjerde bud står der ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig…“(v9). Det forsætter med at henvise til skabelsesberetningen, Gud skabte, hvilede, og velsignede. Det er vigtigt at lægge mærke til hvilken sammenhæng de 10 bud og derfor også det fjerde bud bliver givet i: Gud talte alle disse ord: ”Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset“ (v1-2). Forskriften til de 10 bud er Israelitternes udfrielse fra slaveriet i Egypten. I over 400 år havde de været slaver, tvunget til at arbejde for overmagten. Nu er de et frit folk. Det er i den forbindelse Gud giver dem de 10 bud som en påmindelse om friheden de har genvundet. Det fjerde bud minder dem om at det ikke var Guds oprindelige hensigt at der skulle være træl og ejer. Alle skulle være ligestillede. På mindst en dag om ugen skulle de ikke gøre noget arbejde. På den dag skulle de også sætte deres trælle fri fra alt arbejde. I den anden version af de 10 bud i 5 Mos 5 finder vi denne tanke endnu tydeligere. Med henvisning til slaveriet i Egypten siger Gud, at de skal holde sabbatsdagen hellig og ”ikke gør gøre noget som helst arbejde, hverken du selv, din træl eller trælkvinde… din træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv. Husk, at du selv var v træl i Egypten, og o at Herren din Gud G førte dig ud derfra d med stærk hånd h og løftet arm. Derfor D har Herren din di Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen“ ge (v13-15). Alle, træl og fri, arbejder arb og arbejdsgiver, giv skal have lov til at a opleve den livgivende give frihed Gud i skabelsen skab oprindeligt

3. ESAJAS OG JESUS OG SABBATTEN Når vi læser videre i den bibelske beretning finder vi at denne friheds- og lighedstanke igen og igen er knyttet til sabbatten. For eksempel Esajas skriver om hvad sand tilbedelse er i kapitel 58. Der bruger han to eksempler: fasten og sabbatten. Han siger at tilbedelse gennem faste og sabbatshelligholdelse ikke kun er at sidde i ”sæk og aske“ og ikke gøre noget. Men det er aktivt at gå ud og: ”løse ondskabens lænker, og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryder hvert åg, ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne…“ (v6-7). I vers 13 siger han videre, at på sabbatten skal man ikke sætte sig i et gældsforhold til en anden ved at handle og træffe aftaler eller gøre de ting der skaber ulighed i samfundet. Jesus følger den samme tanke som Esajas i sin sabbatshelligholdelse. I Markusevangeliet 3 er der en historie om en mand med en vissen hånd, der møder Jesus i synagogen på sabbatten. Markus siger at folk holdt øje med Jesus for at se hvad han ville gøre. I stedet for at ignorere manden og holde sig på den sikre side udfordrer Jesus sine tilhørere ved at bede manden rejse sig og komme helt ind i midten hvor alle kan se ham. Jesus stiller spørgsmålet: ”Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?“ (v4). Det er interessant at se tilhørernes reaktion. Der står bare ”De tav!“ De siger ikke noget. Og så bliver Jesus vred og ked af det (v5), og han helbreder mandens hånd… så han kan opleve livet som Gud oprindelig havde tiltænkt det ved skabelsen.

ENT

ISM

SABBATTEN – HVAD FORSKEL GØR DEN DAG? Vi kan let gøre sabbatten til noget kedeligt og intetsigende med forbud om hvad man må og ikke må. Men når jeg læser min Bibel igennem ser jeg noget helt andet og livsbekræftende. Sabbatten minder mig om livet Gud oprindeligt skabte os til, et liv til frihed og lighed, en dag hvor de skel, jeg oplever i hverdagen, bliver brudt ned. Sabbatten er ikke en dag hvor jeg ikke må gøre noget. Sabbatten udfordrer mig til aktivt at bryde de skel ned der skiller os i hverdagen: sætte de undertrykte fri, give brød til de sultne, give husly til de hjemløse, tøj til dem der ikke har noget … eller hvad det nu vil sige i den situation du og jeg befinder os i.

#09 UNG ADVENTIST 04/2012

E


# ARTIKEL

AF: THOMAS RASMUSSEN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

ER FANDEN Thomas Rasmussen er 27 år og rken. landsungdomsleder i Adventistki hjemme Han er nygift og nyder at være i Aalborg med Tabita, når ikke han r og rejser rundt og holder bibelstudie laver ungdomsarrangementer.

I HELVEDE

Lige inden Jesus vækkede Lazarus til live igen, sagde hans søster: ”Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.“ Hvad sker der, når vi dør? Det er nogle gange vanskeligt at forstå, hvor radikalt anderledes det bibelske verdenssyn er fra det, som den almindelige dansker tror på. Jeg oplever det specielt, når jeg snakker med teenagere eller når jeg engang imellem er tilbage på McDonald’s og får mulighed for at tale med nogle unge uden kirkelig tilknytning. Prøv at tænke på den sidste samtale eller oplevelse du havde, hvor døden kom rigtig tæt på. Du har måske mistet én du holdt af, eller været med til en begravelse? Måske har du fundet et gammelt familiebillede, hvor bedstemor er med, men hun er her ikke mere. Hvad tænkte du? Hvad hørte du de andre sige? Hvad sker der, når vi dør? PARADISET SKABT ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden…“ (1 Mos 1,1). Når vi læser skabelsesberetningen, så er der ingen tvivl om, at Guds plan for os var, at vi skulle leve. Guds ideal er et godt liv med hinanden og med ham. Derfor placerede han livets træ i haven. Spis og lev! Spis og lev evigt! Men det var nødvendigt med et valg. For at kunne elske, skal man have muligheden for at sige nej. Derfor var der to træer. Men Gud ønskede ikke, at de skulle sige nej. Gud havde sagt, at hvis de spiste af træet til kundskab mellem godt og ondt, ville de dø. Men Gud ønskede ikke, at de skulle dø. Gud ønskede, at de skulle leve. Fanden derimod havde andre planer, netop at de skulle spise af træet. Hvorfor? Fordi så ville de dø. Derfor siger Jesus om ham: ”Han har været en morder fra begyndelsen og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.“ (Joh 8,44)

#010 UNG ADVENTIST 04/2012

?

ET RADIKALT ANDERLEDES VERDENSSYN Hvorfor ville de dø, hvis de spiste af træet? Fordi ifølge Bibelen kan vi ikke leve uden Gud. Hvorfor ikke? Jo, fordi et liv uden Gud er ikke værd at leve. Et liv uden Gud fører kun til ulykke og elendighed. Vi behøver kun at læse et kapitel videre fra skabelsesberetningen for at se hvad, der sker. Kain slår Abel ihjel. Han valgte Fandens vej i modsætning til Guds. Men hvorfor er Fanden en løgner? Hvad var det egentlig han sagde? ”Vist skal I ikke dø!“ (1 Mos 3,4a) Sagt med andre ord. I behøver ikke Gud for at leve. I kan leve evigt – uden ham. Det er lige præcis det, der bliver forkyndt over hele verden i dag. Jeg stod i en kristen bogforretning i USA sidste sommer og kiggede på nogle små brochurer, som man kan bruge til at dele ud til folk, og de var rigtig gode. De fortalte om Guds kærlighed. De fortalte om tilgivelse, omvendelse og et bedre liv med Jesus. Men så nåede jeg til bagsiden, og jeg fik det helt dårligt over det, jeg læste. På bagsiden stod der, hvad der sker, hvis du siger ‘nej tak’ til Gud. Der venter et evigt liv – uanset om du vælger Gud eller ej – men hvis du siger nej, ja, så er det evige liv ikke et paradis, men et helvede. Er Fanden i Helvede? ”Ja, det finder du i hvert fald ud af, hvis du vælger Gud fra.“ Det var følelsen, jeg sad tilbage med. Hvad er dog det for et budskab? HALVDELEN AF SANDHEDEN I dag er der heldigvis mange andre i den kristne verden, som heller ikke kan acceptere det billede jeg lige har præsenteret af kristendommens Gud. De kan heller ikke forlige sig med tanken om en kærlig Gud og et evigt brændende helvede. Derfor hører vi mere og mere blandt kristne, at måske vil Gud frelse alle til sidst alligevel – ”universalisme“. Nogle går ikke helt så langt. Læs Rob Bells bog ”Love Wins“. Hvis du kan finde ud af, hvad han mener, så del det gerne med mig, for jeg kan ikke gennemskue det. Tabita og jeg tog ind til London for at høre ham præsentere sin


A DV

ENT

ISM

dem, d og en dag, så dør de også, og så får de lov til at a være sammen igen. Men hvad er nu det? Jesus er e på vej hen til graven. ”Nej, nej, nej, jeg har det lige så s godt – jeg vil ikke tilbage!“ Det hænger ikke sammen. Jesus siger ikke: ”Lazarus, za kom ned“. Han siger: ”Lazarus, kom herud!“ (Joh (Jo 8,43b). Lazarus er ikke i himlen; han er i graven. Når præsten ved en begravelse siger ‘… og til jord skal ska du blive.’, så er det fordi, du bliver til jord igen. ”For ”Fo syndens løn er død…“ (Rom 6,23a) Men Paulus fortsætter. ”… men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom 6,23b). Derfor slutter Kris præsten heller ikke der, men siger også noget andet. præ Du kender ordene: ”Og af jord skal du atter opstå.“ k bog i en metodistkirke, og det var ret interessant. Jeg havde samme fornemmelse, da jeg var færdig med bogen, som da jeg havde hørt ham tale. Han kan simpelthen ikke få det til at hænge sammen. På den ene side tror han ikke mere på et evigt brændende helvede, men han kan heller ikke få ”alle bliver frelst“ til at passe sammen med det han læser i Bibelen. Fra mit perspektiv er der lys forude. Jeg hører og læser mere og mere, at vi ikke er alene som adventister i vores syn på en kærlig Gud og på en endelig udslettelse af det onde, men jeg tror stadig vi har en opgave og kan hjælpe med at udrede trådene. Det handler nemlig om, hvad der sker, når du dør.

”DU SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR ET EVIGT BRÆNDENDE HELVEDE. GUD SÆTTER PUNKTUM FOR DET ONDE.“ JORD ELLER HIMMEL? Inden du læser videre, så beslut dig for at læse artiklen helt færdig, fordi selvom det måske (om et øjeblik) føles som om, at der bliver taget en trøst eller et håb væk, så bliver det forhåbentlig givet tilbage til slut. Hvad sker der, når du dør? Hvis vi læser beretningen om Lazarus, så er løsningen ligefor. Du rådner. Det var de vant til i Mellemøsten på Jesu tid. Det er derfor Martha siger, at han stinker allerede. Martha har ikke en idé om, at Lazarus allerede er blevet taget op til himlen. Tænk hvis han var: Lazarus har været i himlen i 4 dage, og selvom han kan se, at alle hans venner og familien sørger, så har han det egentlig meget godt. Han ved, at de skal nok komme igennem det. Jesus er der til at trøste

PARADISET SKABT IGEN Så hvorfor gør det en så stor forskel, hvad vi tror om det, der sker, når vi dør. Man kunne sige, at der sker vel det samme i sidste ende, nemlig Jesu genkomst og de dødes opstandelse. Men det er netop her forskellen ligger. Generelt fortæller kristendommen en historie, som slutter med kroppens død og en evig tilværelse (måske uden krop) i himlen hos Gud. Jesu genkomst og opstandelsen er nærmest forsvundet. (Bare tænk på afslutningsverset i sangen Amazing Grace: ”When we’ve been there ten thousand years…“) Bibelen fortæller derimod om en afslutning, der ikke slutter med himlen, men med at himlen kommer herned. ”Nu er Guds bolig hos menneskene“ (Åb 21,3). Når vi beder den bøn, Jesus lærte os, hvad er det så egentlig vi beder? ”Ske din vilje som i himlen således også på jorden“ (Matt 6,10). Det betyder også, at vi skal hjælpe med at gøre Guds rige synligt nu, men det betyder også ultimativt, at vi beder om at profetien i Åbenbaringen 21 må gå i opfyldelse, nemlig at himmel og jord bliver ét. Gud flytter herned og tager endeligt bolig hos os. Det onde med Fanden i spidsen får sin afslutning, og alt bliver skabt igen – og Gud kan igen sige, at det er godt. Forskellen på, hvad du tror, der sker når vi dør, handler om meget mere end bare, hvornår hvad sker. Forskellen er, at Gud i sidste ende sejrer, og at paradiset bliver skabt igen. Du skal ikke være bange for et evigt brændende helvede. Gud sætter punktum for det onde. Fanden får ikke et evigt rige i Helvede, hvor han kan reagere. Helvede er en evig adskillelse fra Gud, men ikke med liv – men netop det modsatte – uden liv. Du skal ikke elske Gud ud af frygt, men fordi du kender Ham. Han vil dig stadig det bedste, ligesom da han først skabte denne verden. Verden havde en meningsfyldt begyndelse. Bibelen giver os et håb om en meningsfyldt afslutning med et evigt liv.

#011 UNG ADVENTIST 04/2012

E


# ARTIKEL

AF: LARS DORLAND | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Hvem vinder

den kosmiske krig? Har du nogensinde tænkt over, hvorfor Gud tillader så meget lidelse og død i verden? Selvfølgelig har du det. Det har alle. Selv folk, der ikke til dagligt tænker på Gud. Desværre har folk ofte selv fundet frem til et svar på deres spørgsmål: ”Enten eksisterer Gud ikke, eller også er han ikke værd at bruge tid og kræfter på, for han bruger ikke tid og kræfter på os.“ Mange vil endda gå så langt som at kalde ham ”ond“ eller ”uretfærdig“. Men hvorfor er vi mennesker så hurtige til at anklage Gud? En del af svaret er jo nok, at lidelse virkelig er vanskeligt at give en god forklaring på. Men derudover er der en anden grund: Folk glemmer altid Djævelen. Mens mange har spurgt sig selv om der er en ”gud“, så har de fleste aldrig overvejet seriøst, om der er en ”djævel“. Mange forestiller sig en lille rød gnom med en trefork og ler bare ved tanken. Det skal siges, at den djævel tror jeg heller ikke på – den djævel, jeg tror på, er både smuk, bedragerisk og frygtelig. Virkelighedens djævel vil egentlig gerne have, at folk glemmer, at han er der – og at de i stedet giver Gud skylden for alt det ballade han laver. Men Djævelen er virkelig. Nogle gange kalder vi ham ”Satan“ (af og til brugt som et bandeord). Han er det onde væsen, som står bag alle mørkets kræfter, og som arbejder systematisk for at underminere alle Guds planer. Han har været her lige fra begyndelsen. Når folk ikke ved ret meget om Djævelen, så er der også meget de ikke ved om Gud. Uden Djævelen er det svært at forstå, hvad Jesus kom for. Det, vi må forstå, er, at der foregår en krig mellem dem, som har rumsteret i den åndelige verden lige siden begyndelsen: Den store strid mellem Jesus og Satan.

#012 UNG ADVENTIST 04/2012

Lars Dorland er 25 år, bor i Bergen (Norge) og studerer retorik. Derudover arbejder han på deltid som redaktør for Ung Adventist.

”NÅR FOLK IKKE VED RET MEGET OM DJÆVELEN, SÅ ER DER OGSÅ MEGET DE IKKE VED OM GUD. UDEN DJÆVELEN ER DET SVÆRT AT FORSTÅ, HVAD JESUS KOM FOR.“ DEN STORE STRID På dette punkt har Gud vist adventisterne nogle ting, som jeg tror, at hele verden har brug for at høre om. Ellen White, én af dem som var med til at stifte Syvende Dags Adventistkirken i 1863, har skrevet en serie på fem bøger om det. (De er værd at læse, selv om de er lidt lange – min personlige favorit er ”Jesu Liv“, som kan købes hos danskbogforlag.dk for 50 kroner.) Disse fem bøger gennemgår Bibelen fra start til slut, med særligt fokus på konflikten mellem Gud og Satan. Ellen White fortæller om, hvordan Satan oprindeligt var en smuk og god engel kaldet Lucifer, som så blev grebet af stolthed og misundelse. Han anklagede Gud og fik en stor hær af engle med sig i et stort slag, som han dog tabte. Forklædt som en slange ledte han mennesket til at synde imod Gud for at få dem over på sin side. Hvad Ellen White skriver om Djævelen, finder vi også i Bibelen, selv om vi ikke finder den samme mængde detaljer. Særligt i Det Gamle Testamente finder vi meget lidt om Djævelen. Det virker til, at de, der troede på Gud i Det Gamle Testamente, ikke vidste ret meget om Djævelen, måske lige udover at han fandtes. Det, vi ved om Satan i dag, er derfor ”ny“ sandhed, som Gud har åbenbaret senere. Det er noget, som Gud først har åbenbaret efter Jesu tid, altså i Det Nye Testamente. På den tid var de til gengæld meget bevidste på Djævelen.


A DV

Jakob skrev for eksempel: ”I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.“ Mere kendt er måske Peters advarsel: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen.“ (1 Pet 5,8-9) DENNE VERDENS FYRSTE Én af de ting, der kom frem om Djævelen i Det Nye Testamente, er, at han ser sig selv som denne verdens konge. Da han fristede Jesus i ørkenen, tilbød han Jesus, at han kunne få alle verdens riger, hvis bare han bukkede sig ned og tilbad Djævelen. (Luk 4,1-13) Djævelen sagde om verden, at ”den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil.“ (vers 6) Jesus modsagde ham ikke. Senere kaldte Jesus ham faktisk ”denne verdens fyrste“ – en titel Djævelen sikkert synes rigtig godt om – men i samme åndedrag sagde Jesus også, at han skulle blive ”jaget ud“. (Joh 12,31) Allerede i Det Gamle Testamente hørte man, at Djævelen havde storhedsvanvid (se Esajas 14,13-14), men hvordan gik det til, at han blev konge over vores verden? Bibelen giver ikke mange forklaringer på dette, men meget tyder på, at Djævelen blev verdens fyrste den dag, mennesket første gang gik i oprør med Gud. Paulus beskriver Djævelen som ”ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn“. (Ef 2,2) Djævelen er verdens fyrste i kraft af hans indflydelse på mennesker som frister og anklager, ikke fordi han har vundet nogen folkeafstemning. Den gode nyhed er, at han ikke bliver ved at være det. Jesus besejrede ham gennem sin død på korset. Som Johannes siger: ”Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.“ (1 Joh 3,8) Hvis du føler dig plaget af Djævelen i dit liv, så glem ikke at Jesus allerede har besejret ham – overfor Jesus kan Djævelen intet stille op! EN SPÆNDENDE TID Ifølge adventismen lever vi i en meget spændende tid. Djævelen skal få lov at lave meget ravage i verden, inden Jesus kommer igen og gør op med det onde. Djævelen kommer til at forme vores samfund og bestemme alt. Det kommer til at blive svært at være kristen i verden. Det fortæller ikke mindst Åbenbaringens Bog. Denne bog kan virke svær at forstå, og derfor har mange kristne opgivet på forhånd og beskæftiger sig ikke ret meget med den. Adventisterne forsøgte dog at

ENT

ISM

knække koden og fandt på den måde ud af nogle spændende ting. En tekst, som er blevet meget vigtig for adventismen, er Åbenbaringen 14,6-12. Jeg tror, Djævelen hader den tekst. Den handler om tre engle, som bringer tre vigtige budskaber til verden i endetiden. Den første engel siger: ”Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.“ Mange synes, det er et frygteligt vers, fordi der står, at Gud dømmer! Men hvem dømmer han? Svaret er Djævelen og hans tjenere! Det er de onde, der skal fældes dom over! Det kalder jeg en god nyhed! Den første engels budskab er dog også en påmindelse til os om at tilbede Skaberen. Ligesom Jesus sagde, da Djævelen fristede ham dengang i ørkenen: ”Der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’“ (Luk 4,8). Den anden engel siger: ”Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin“ (Åb 14,8). Hvad er Babylon? Bibelsk set er Babylon det sted, hvor Guds folk bor. Det er ikke deres egentlige hjem; de er i eksil og bor der som fanger. Groft sagt ville jeg oversætte det med ”Djævelens rige“, dér hvor Djævelen er konge og sætter dagsordenen. Men dette rige skal ikke få lov at blive stående – det skal falde, ja, i en vis forstand er det allerede blevet jævnet med jorden, selv om vi ikke har set effekten endnu. Den tredje engels budskab (Åb 14,9-12) er en advarsel og kræver mere forklaring, end der er plads til her, men essensen, som jeg ser det, er dette: Siden vi bor i Djævelens rige, så udsættes vi konstant for fristelser, men vi må holde ud og ikke glemme, at Djævelens rige skal falde, og at han vil blive tilintetgjort. EN PLADS I SØNNENS RIGE Vi hører til i Guds rige. Et af mine yndlingsvers i Bibelen er dette: ”Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige“ (Kol 1,13). Lige nu bor vi i en verden, som er fyldt med lidelse og krig. Men Gud har allerede givet os en plads i sin søns rige. I den kommende verden kommer der ikke til at være nogen djævel. I sidste ende er det nemlig Jesus, der er vinderen af den store strid. Og hvis vi vil, så kan vi få lov at stå som vindere ved hans side. ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?“ (1 Joh 5,4-5).

#013 UNG ADVENTIST 04/2012

E


# LIGNELSE

Michala Faber er 22 år og studerer er odontologi. Hun hold i øjeblikket pause fra studiet og nyder at i være tæt på familien det jyske.

AF: MICHALA FABER | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

MANDEN MED LERKLUMPEN

Det er utroligt du ikke giver op. Hvor mange gange har du ikke fortalt mig, at lerkarrene er dit område – drejeskiven er ikke et legetøj? Når jeg kommer hjem og ser at du stadig ikke er blevet færdig med mit kar, bliver jeg utålmodig og vil bare gerne lige hjælpe dig lidt. Det er jo desværre ingen hemmelighed, at jeg ikke er den store kunstner. Ofte tænker jeg på om grunden til du ikke er færdig endnu, er fordi jeg altid blander mig? Jeg synes bare det er så pinligt, når jeg viser folk rundt i huset at de, når de kommer til formningsrummet, skal se alt rodet der ligger rundt omkring og de ufærdige lerkar der står derude. Især det ene der – som jeg altid når at få ødelagt. Det står derude bagved og tørre helt ind. Men du sætter dig bare ganske tålmodigt ud til drejeskiven, pjøser lidt vand på den ellers absolut uskønne klump og fortsætter, som om du aldrig har lavet andet – som om du ikke har noget bedre at foretage dig. Jeg kan ikke huske du endnu har skældt mig ud trods min utålmodighed. Jeg undrer tit på om du altid må starte helt forfra, om du har et udgangspunkt eller om karret ikke er helt lige så ødelagt, som jeg forestiller mig det. Egentlig tror jeg bare du kan alt, når du først får sådan en klump i hånden. Jeg ville bare ønske jeg kunne være til mere hjælp… I det mindste kan jeg hente dig vand

#014 UNG ADVENTIST 04/2012

til leret – og forsøge ikke at blande mig for meget. Når jeg i min travlhed, med studie, arbejde, aftaler eller opvask på hjernen, går hurtigt forbi derude, synes jeg ofte ikke der er sket det helt store. Jeg må nok ærligt indrømme at jeg i de tilfælde undrer mig over at du bliver ved med at sidde der – som jeg ser det – ganske uproduktiv. Når jeg nu stresser rundt for at nå alt det jeg skal kontrollere, kan det godt være hårdt at se du sidder derude – helt roligt og tilsyneladende uden de store resultater. Andre gange, for sjældent desværre, sætter jeg mig ved din side på bænken. Sidder jeg der længe nok, kan jeg godt se der sker forandring. Forandringer der rent faktisk betyder noget. Du retter bulerne ud, sprækkerne i den ellers så tørre klump bliver færre og med tiden begynder den lille klump at ligne et fint lille kar. Jeg kan nogle gange sidde og betragte dig i flere timer, når jeg først har sat mig. Jeg forestiller mig hvordan det ville være, hvis jeg lignede dig lidt mere. Tænk hvis jeg havde samme tålmodighed. Tænk hvis jeg brugte mere tid på det, der virkelig betyder noget. Tænk hvis jeg kunne se på lerkarret, præcis som du ser – med en form for iver og tålmodighed og med en overbevisning om, at det kan blive bedre. Trods min travle hverdag er det min er-

faring, at det altid kan betale sig at sætte sig ud og iagttage den forandring der sker, når du tager leret mellem dine hænder. Det utrolige er, at jeg altid når hvad jeg skal, selvom jeg sidder der og bare kigger på. Ofte føles det næsten som om jeg får lidt mere tid af at sidde der. Måske er det i virkeligheden bare bevidstheden om at der sker en forandring med den lille klump, der gør at jeg falder til ro og føler at byrden bliver lige lidt mindre – mine skridt bliver næsten lettere. Der står mange lerkar på hylden i formningsrummet. Nogle er bredere end mine, andre højere, andre igen har en helt anderledes form og har hanke. I starten forstod jeg ikke rigtig hvorfor lige mit kar, skulle være så anderledes – og mindre end alle de andre. En dag da jeg havde taget mod til mig, forsøgte jeg mig med en lille henkastet bemærkning om netop dette. Du så bare kærligt og overbærende på mig og sagde så: ‘Hvad er et veldækket bord uden det lille saltkar?’ ”Kære Gud, lad mit hjerte være som en den lille klump ler mellem dine hænder. Form mig så jeg ligner dig mere, og så jeg længes mere efter dit nærvær. Amen.“ Rom 9, 20-21


AF: MORTEN RECHTER

”Jeg hedder Morten og læser til ingeniør i Aalborg. Jeg arbejdede fsom ‘Et år for Herren’ i Ungdomsa r delingen sidste år og håber derfo jeg at skatten er i himlen. Ellers er vist blevet snydt.“

UNG HUMORIST

ADVENTIST-TESTEN

Er du en rigtig adventist? Kryds dine svar af i skemaet herunder, læg tallene sammen og find resultatet længere nede! 0-2

1

Hvor mange dåser Nuttolene har du sammenlagt spist i dit liv?

2

Hvor mange Ellen White-citater om den katolske kirke kan du umiddelbart huske? (i hele 10’ere)

3

Hvor mange årsmøder deltager du i årligt?

4

Hvor mange unionsformænd kan du remse op?

6

Hvor tit har du været til sabbatsskole i denne måned?

7

Hvor mange børn har du?

8

Hvor mange gange har du sagt nej til en kop kaffe i den seneste måned?

9

Hvor mange eksemplarer af ’Vejen til et bedre liv’ står i din reol?

10

Hvor mange vers er der i dit favoritbordvers?

11

Hvor mange år gik du på Vejlefjord?

00-10 11-20 21-30 31-40 41-50 51-60

3-4

5-6

7-8

9-10

UNG HUMORIST #

SDA MEMES PÅ FACEBOOK Et ”meme“ (for dem der ikke ved det) er et billede som er forbundet med et citat af en bestemt type. Dette citat kan så modificeres for at give mening til forskellige memes. Dette har givet anledning til facebook-sitet ‘SDA Memes’ som er en hyleskæg side der indeholder masser af selvironisk materiale om adventister. Her er et par de gode: Forklaring I: Denne meme bygger på Ringenes Herre og Boromir der siger: ”One does not simply walk into Mordor“.

Forklaring II: Denne type meme hedder ‘first world problems’ og handler om luksusproblemer:

I alt Du er jo hedning! OK, du kan få lov at samle kollekt ind. Hvis du spørger pænt kan du sidde ved siden af præsten til fællesspisning. Du vil kunne følge med i den gennemsnitlige voksensabbatsskole. Vil du have et Newbold-stipendium? Du har nået den højeste grad af adventisme. Vi forventer at modtage din artikel til Adventnyt snarest. #015 UNG ADVENTIST 04/2012


Ungdomsafdelingen, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

DET SKER

STUDIETUR, NEWBOLD COLLEGE

DATO: PRIS:

13.-17. FEBRUAR 1.000,- (INKL. FLYBILLET)

UNG.ADVENTIST.DK

STØRRE NÆRVÆR I DINE RELATIONER DATO: TALERE: STED: PRIS:

23. FEBRUAR, KL. 10-19 ANNE-MAY MÜLLER & HENRIK JØRGENSEN NÆRUM ADVENTISTKIRKE 100,- (GRATIS FOR STUDERENDE)

Ungdomsafdelingen får udvidet fokus på 18+ aldersgruppen. Se ungadventist.dk for mere information eller kontakt Henrik Jørgensen.

INTERNATIONALT LOVSANGSOG FODBOLDSTÆVNE DATO: STED: TALER:

1.-3. MARTS VEJLEFJORDSKOLEN ANDREW DAVIS

GLOBAL YOUTH DAY DATO: STED:

16. MARTS HELE LANDET (DIN MENIGHED)

FÆLLES LEDERTRÆNING DATO: STED: UNDERVISERE: EMNE: PRIS:

5.-7. APRIL HIMMERLANDSGÅRDEN CEDRIC VINE & BERNY CARLSSON DISCIPELSKAB 400,- (250,- FOR STUDERENDE)

MERE INFORMATION OM ARRANGEMENTER, PLUS TILMELDING OG BETALING: UNG.ADVENTIST.DK ELLER FACEBOOK.COM/UNGDOMSAFDELINGEN

TAK TIL… · CARINA HOLM og JONATAN PEDERSEN for deres mange års trofaste tjeneste med UNGAdventist bladet. · MORTEN RECHTER for sin utrættelige indsats i ungdomsafdelingen det sidste år som Et år for Herren.

VELKOMMEN TIL... · ALICE SAHINKUYE, EMMA HOLTSE og AMALIE THAYSEN. Alice og Emma er nye medlemmer af redaktionsrådet, og Amalie skal hjælpe med billeder og illustrationer til bladet. Det er skønt at have jer med på holdet! · JOACHIM THORTZEN. Vi har ansat Joachim som ungdomsassistent på deltid. Hans arbejde svarer til en dag om ugen, plus hjælp i forbindelse med stævner. Vi er allerede rigtig taknemmelige over at have ham med i ungdomsafdelingen. Han blev ansat 1. oktober.


2012-04UA