Ledelsen har gjort sig nogle tanker om de aktiviteter og resultater, der har været i året der gik. De deler også nogle vision for 2012 med os.
FRA LIV TIL LIV
Har du tænkt over, hvilke forventninger du har til Gud i forbindelse med de udfordringer du møder i livet? Dyk ned i Elias’ liv og lær af hans erfaringer.
ADRA
Modtagerne af Nobels Fredspris 2011 blev inspireret af ADRAs arbejde. Læs, hvordan tragiske hændelser blev til stor inspiration.
DEN UREGERLIGE TUNGE
Jeg har kvajet mig. For mange af jer vil det ikke komme som en overraskelse. Det sker ofte og på daglig basis. Men denne gang var en af de store – og en af dem, der fik mig til at ligge søvnløs en halv nat. Jeg havde ingen intentioner om at begå så simpel og dum en fejl. Det skete helt naturligt og ubemærket, og det var helt imod det, som jeg gerne vil stå for og leve efter.
SLADDER OG VRØVL
Jeg sladrede! Jeg var ikke engang nået ud af kirken, før jeg videresendte en information, som lige var gået ind, og som jeg ikke havde ladet passere hjernen, inden den forsvandt ud af munden på mig igen. Jeg havde ikke gjort mig den ulejlighed lige at overveje, om det var nødvendigt at sige det videre, endsige overvejet, om der i det hele taget var hold i historien! Heldigvis, tak og lov, fik jeg sagt det til et klogt menneske, som sagde mig imod og bragte nyt lys ind, som fik mig til at stå flov tilbage. Og dermed var den historie slut!
Jeg lå i sengen den aften og vendte og drejede mig. Hvor er det ydmygende at få smækket sin egen svaghed op i synet. Men hvor er det godt at blive mindet om, at man skal huske at leve det, man prædiker, og leve efter de værdier, som man så gerne vil have, at alle andre skal leve efter.
VISDOM
FRA OVEN
Den sene aften fandt jeg Jakobs brev frem og læste kapitel 3.
”Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand …
Hvem af jer er vís og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed … Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred“ (Jak 3,2-5.13.17-18).
SELV TUNGEN KAN TÆMMES
Tungen er den lille, svigefulde legemsdel, som gang på gang viser sin store magt. Magt til både at velsigne og sprede død og forbandelse. Men selv tungen styres af nogen. Min tunge styres af mig. Jeg kan selv vælge, om jeg vil viderebringe ligegyldigheder eller væsentligheder. Jeg vælger selv, om min tunge skal løbe med sladder eller med positive omtaler. Jeg vælger selv, om jeg skal tale eller tie. Jeg vælger selv, om jeg skal tale hårdt eller med ømhed.
ORD FRA GUD
Jakob taler om visdom – at den sande visdom kommer fra oven. Den sande visdom kommer, når vi forstår at tøjle vores tunge. Måske også fordi der så bliver stille, og i stilheden kan Gud tale til os. Når vi hele tiden modtager og sender informationer, så har Gud svært ved at få os i tale. Men når Gud taler, så ændres vores indstilling, vores præferencer, vores synsvinkel. Når Gud taler, så kan vores tunge være et redskab for ham til at viderebringe opbyggende ord. Når Gud taler gennem os, så er det ikke destruktiv sladder, der kommer fra tungen, men ord med visdom og sandhed.
Så hjælp mig da Gud, til at leve og tale, så dit ord får fremgang, så dit rige opbygges og så dine børn blomstrer, fordi de ord, der kommer fra mig, har deres oprindelse hos dig!
Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor. Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold og familieliv, og så elsker hun at være sammen med familien. Drømmer som så mange andre om mere tid til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prioritering.
Vi er allerede ved at vænne os til at skrive 2012, og som ledelse har vi lyst til at skrive nogle ord i taknemmelighed og sige noget om perspektivet for de kommende måneder.
Vi har mange ting at være taknemmelige for. Gud har velsignet vores menighed. Når det handler om at lede mennesker til Jesus, har det været et fremgangsrigt år. Det er noget, som ligger i Guds hænder, men er ikke uafhængig af, hvad vi som medlemmer gør. 66 personer har sluttet sig til menigheden i 2011. Det er et højt tal i forhold til, hvad vi plejer at se. Dette er en stor opmuntring og er værd at stoppe op og glæde sig over. Vi vil gerne takke præster, afdelingsledere og medlemmer, som har valgt at fokusere på evangelisme og arbejdet blandt børn og unge. Det har båret frugt.
Når man ser på landets menigheder, er der mange steder et fornyet fokus på menighedens mission. Mange har lagt diskussioner og bedømmelse af andres aktiviteter til side og valgt at gøre noget lokalt for vores medmennesker og sprede adventbudskabet. Det er meget positivt. Når vi gør noget for Gud, velsigner han os – selv om vores anstrengelser er ufuldkomne. Vores erfaring fra præstegerningen er, at hvis vi gør vores bedste, følger der også en velsignelse med. Gud har ledet os i evangeliske tiltag, som nogle gange har været godt og andre gange mindre godt. Erfaringen er, at så længe vi bliver ved med at gøre noget for de unge og for at nå samfundet uden for menigheden, så giver det et resultat. Gud velsigner vores stræben. Det betyder ikke, at det altid er nemt
NYT LIV I DE SMÅ MENIGHEDER
En anden meget positiv observation er, at flere af de små menigheder ser ud til at få mere liv. Vi har set Horsens menighed vokse. Andre mindre fællesskaber, som også samler flere personer, er bl.a. Jerslev, Viborg, Esbjerg og Adventistkirken København. Nogle gange
er det medlemmer fra andre menigheder, som slutter sig til; andre gange er det personer, som kommer tilbage til menigheden, eller nye venner, som dukker op.
GODE ØKONOMISKE NYHEDER
Også på det økonomiske området har vi gode nyheder. Først vil vi sige en stor tak til alle, som har støttet ”Landsindsamlingen“. Slutresultatet blev på 1.062.898. Det er et flot resultat. Vi løftede sammen. I udgangspunktet satte ledelsen et mål på næsten 3 mio. kr. Vi så mange behov, vi gerne vil gøre noget ved. Nu er der også kommet hjælp fra andre kanter. Vi har været fremme i skoene og præsenteret Danmarks behov og vores visioner internationalt. Vi vil takke ledelsen i den Trans-europæiske Division (TED) for stor støtte både økonomisk og for hjælp med at ansøge til Verdenskirken om midler. De følgende summer er kommet det sidste års tid: 700.000 til arbejde for indvandrere i København, 800.000 i en ekstra bevilling fra TED for at hjælpe os i forbindelse med omlægningen af pensions-
”Når vi gør noget for Gud, velsigner han os – selv om vores anstrengelser er ufuldkomne.“
ordningen. 4,5 mio. kr. fra Adventistkirkens verdenshovedkontor (Generalkonferensen) til en pakke af aktiviteter, som inkluderer evangelisme, arbejde blandt børn og unge og udadvendt medie-arbejde, og til sidst: 480.000 kr. til opstart af et socialt arbejde i hovedstaden. Sammen med landsindsamlingen giver dette næsten 7,5 mio. kr., som vi kan bruge over de næste 3 år. Det giver mulighed for at gøre mange flere ting, end vi har set muligheden for indtil nu.
Vi kan næsten ikke få hænderne ned, når vi ser på de mange muligheder, dette giver. Vi takker dig, som har støttet menigheden trofast med tiende. Vi behøver fortsat din trofasthed. At vi har fået nogle store summer
i tilskud, betyder ikke, at vi selv skal holde penge tilbage i vores gaver. Adventistkirken har i mange år haft trange økonomiske kår pga. de ting, som tidligere er sket i vores organisation. Vi var blevet vant til at have lidt. Vi tror, at Gud vil, at menigheden skal have, så det rækker til den opgave, vi skal udføre. En stor udfordring er at finde personale. Vores højeste prioritet nu er at finde en ny økonomichef og en leder for evangelisme/ præsteafdelingen. Men der er andre opgaver, som venter, også i lys af de midler vi nu er blevet betroet.
ET VENDEPUNKT?
Var 2011 bare et anderledes år – eller et vendepunkt? I stedet for tilbagegang var den samlede statistik for medlemstallet positivt i 2011. Vi er 50 flere nu end i 2010. Vi står også stærkere økonomisk. Vil det fortsætte? Det ved vi ikke. Men vi – sammen med hvert medlem og hver menighedsbestyrelse – kan tage den beslutning, at vi vil sætte missionen højt. Guds kald til menigheden om at bringe evangeliet ud i verden og lede mennesker til at blive Jesu efterfølgere, må være højeste prioritet. På generalforsamlingen i 2010 vedtog vi, at vi vil bruge en tredjedel af menighedens ressourcer på andre end menighedens egne medlemmer. Dvs. at en tredjedel af den fritid vi bruger i menigheden, penge i vores budget, kirkebygningens brug, præstens arbejde og andet, skal bruges til nytte for andre end os selv. Dette er en lille revolution, og kan opleves som urealistisk. Vi udfordrer hver menighedsbestyrelse, ledelse og hvert menighedsmøde til at tage denne udfordring alvorligt. Selv om vi ikke når helt frem, skal vi lave nogle radikale forandringer i vores mentalitet i forhold til at leve i Guds mission.
Må Gud give os – og må vi selv gøre en indsats for – at 2012 bliver et godt år, som leder menigheden frem til nye sejre.
Kærlige hilsener Thomas og Bjørn
JULEGUDSTJENESTE I HORSENS
HAR AKTIVERET MENIGHEDENS BØRN OG UNGE
Sabbatten den 10. december var rigtig mange mødt frem til vores helt specielle julegudstjeneste. Aktørerne var børn og unge i menigheden, og det var en stor oplevelse for os tilhørere at se børnenes krybbespil, og de unges sang og recitation.
Vi glæder os over, at menigheden har 6-7 børn i sabbatskolen, når alle har anledning til at møde op. Dertil kommer en gruppe unge studerende, som fortrinsvis er fra Østeuropa og Afrika. Det er med til at sætte liv i menigheden og er inspirerende for os alle. Tilhørerne i kirken blev meget overrasket over at erfare, hvordan disse udlændinge kunne recitere et digt af Johannes Møllehave, en præstation, som havde krævet meget øvelse, når de ellers slet ikke taler dansk. Samtidig har vi erfaret, at et par i gruppen også mestrer musikformidlingen til både aflastning og inspiration for os alle.
Som forældre og bedsteforældre er det stort at se de kære små optræde, og bedre publikum får man næppe, men det er ikke altid, man gør sig klart, hvor stort forarbejdet til et inspirerende juleprogram har været.
Flittig gæst i Horsens menighed, Arne Pedersen
BRUG BØRNENE OG DE UNGES TALENTER
Tankerne ledte mig i den retning, at vi måtte bruge vores børn/unge i Guds værk. Da vi nærmede os jul, gav det anledningen til at planlægge en børne-/unge-julegudstjeneste.
Det er så vigtigt, at vi bruger børn og unge flittigt. De har mange kræfter og talenter, som de hjertens gerne vil bruge for Gud. Men giver vi dem plads?
Ofte handler det om, at vi må være villige til at dele vores erfaring, tid, støtte, opmuntring og et skulderklap til dem, der er fremtiden i vores menigheder.
Vi startede søndag den 13. november med at forvandle kirkens køkken til et arbejdsrum, og efterfølgende søndage udfoldede vi alle kreative talenter for at forberede julegudstjenesten.
Før vi startede dagens aktiviteter, læste vi Guds ord sammen, og igennem bøn inviterede vi Jesus til, at dagen måtte blive til velsignelse og ære for ham.
Der blev arbejdet på to baggrundsbannere, hvor det ene var byen Betlehem, og det andet var stalden, hvor Jesus blev født. Himlen blev oplyst af stjerner og engle. En gruppe tegnede, klippede eller skar stjerner ud i forskellige størrelser, der skulle bruges under to hjerteformede himle. Der blev kreeret englevinger, et æsel til jomfru Maria og den store stjerne, der ledte hyrderne frem til Jesus barnet.
Det var med et smil på læben og et varmt hjerte, jeg betragtede børnene og de unges flittige hænder. De ville alle, at det skulle være perfekt. Det er fantastisk at opleve sådan et godt samarbejde mellem børn og unge. Et af børnene kom glædestrålende og sagde: ”Det er den bedste dag, jeg har haft længe.“
Tina Flinker, initiativtager
PRAKTISK INTEGRATIONSARBEJDE
De søndage, hvor vi har arbejdet med kulisser til julegudstjenesten, blev der talt mange forskellige sprog, imens vi var i gang. Det var sjovt at høre, hvordan de lavede kulisser i deres hjemland, og hvordan vi kunne forene det til vores brug. Det var lærerigt at komme hinanden meget nærmere ved at arbejde med en fælles opgave.
Vi begyndte at se hinanden med andre øjne end bare dem, der havde brug for oversættelse om sabbatten og være den, der oversætter, men se hinanden som en stor familie med brødre og søstre.
Nu er vi ikke længere så fremmede for hinanden, og det er bare så dejligt. Jeg må sige, det har hjulpet mig til at se vores unge studerende med varme øjne og godhed.
Jeg mener, det er vigtigt, at menigheden føler sig som en stor familie uanset, hvor man end kommer fra. Vi ønsker i fællesskab at arbejde i Guds værk og have størst mulig forståelse for hinanden.
Berit Asmussen, arrangør
TEKST: BERIT ELKJÆR FOTO: PER ARILD STRUKSNES
NYE TIDER FOR ADVENTISTKIRKEN
Suppeprojektet har fået vokseværk. Du kan glæde dig! Snart vil Adventistkirken være en aktiv medspiller i kampen for at gøre livet lettere for de fattige og ensomme i København! Du vil snart finde en genbrugsbutik med tilknyttet socialt center midt i hjertet af København.
Adventistkirken ønsker at række ud i samfundet. At gøre livet lettere for de, der har det svært. Det er en selvfølgelig del af det at være kristen – nemlig at gøre en forskel for andre. Dette er i synkron harmoni med Generalkonferensens nye strategi for ”Mission i byerne“, hvor man ønsker sociale, udadrettede, gerne selvfinansierende projekter, da disse giver muligheder for at møde postmoderne mennesker med det glade budskab. Generalkonferensen har også været med til at støtte projektet økonomisk. Erfaringen viser, at det i sekulariserede samfund er gennem denne slags og lignende projekter, at der kan åbnes op for relationer og kontakt til almindelige mennesker.
GENBRUG, CAFÉ OG VELGØRENHED
Gennem en genbrugsbutik gives der mulighed for billige indkøb for fattige og studerende. Derved kan man være med til at bryde med ”køb og smid ud“ kulturen og udvise omsorg for at passe på klodens ressourcer. Genbrugsbutikken vil danne kontaktgrundlag for de mennesker, der frekventerer butikken, samt rumme en lille café, hvor man i fred og ro kan læse åndelig litteratur og få et pusterum fra dagens travlhed. En dag om ugen vil være ”Præstens dag“, og en præst vil være tilstede for samtale. Genbrugsbutikken vil meget hurtigt kunne møbleres om, så den kan fungere som mødelokale og spisesal. Der vil løbende arrangeres undervisning og uddeling af mad for f.eks. enlige forældre, hjemløse, samt lektiecafé og børneklub.
Genbrugsbutikken ventes at have overskud efter et år. Alt overskud, samt alle indsamlede midler, vil gå til velgørenhed. F.eks. vil der i de kolde vintermåneder uddeles et ugentlig måltid mad til ensomme, fattige og hjemløse. I samme forbindelse vil tilbydes sang, musik og andagt.
Gennem arbejdet ønskes det, at kristne og ikke kristne, unge og ældre, får mulighed for at række ud i lokalsamfundet, gøre godt for mennesker og skabe sociale relationer. Det er et klart ønske at
fortælle mennesker, at det giver god mening at være adventist, og at troen på Gud er meningsfyldt og relevant for mennesker i dag.
VI HAR BRUG FOR HJÆLP
Hvis du ser lys i dette, må du gerne tænke over, hvordan du kan støtte op om projektet. Her kommer er række ønsker:
1) Give projektet din arbejdskraft. Du kan melde dig til at stå i butikken med intervaller efter dit ønske
2) Tildele butikken effekter som brugbart tøj, småmøbler, ting og sager
3) Hjælpe med at hente effekter
4) Reparere/sy/strikke tøj m.m. til butikken
5) Administrativt arbejde.
6) Male, sætte hylder op m.m.
7) Hjælpe med børnearbejde som lektiecafé og børneklub
I slutningen af december (27. dec. -1. jan.) blev der igen afholdt EYE (Endtime Youth Evangelism) stævne af Herning menighed –denne gang i lejede lokaler på en Vestjysk ungdomsskole. Her
TEKST: ALEXANDER JENSEN FOTO: SILJE-MARIA JENSEN
TEKST: ELISABETH MATHIASSEN / FOTO: JAN-ERIK HELLEVANG
ÆGTE JULEGLÆDE
Min største og dybeste oplevelse for julen 2011 fik jeg i Cafékirken den 22. december. Cafékirken har i løbet af efteråret arbejdet på at finde sponsorer, så vi kunne fylde 100 kurve med mad og godter til julen. Målgruppen var enlige forældre på Frederiksberg. Organiseringen af dette arbejde lykkedes til fulde, da alle 100 julekurve – som i virkeligheden var flyttekasser fra Silvan – blev fyldt med mere end 20 kg mad hver. I øvrigt var der flere af sponsorerne, som sendte ekstra, så på den måde kunne vi give lidt mere til dem, som var mange i familien.
Laura og jeg fik den fantastiske ”opgave“ at tage imod hver enkelt og give dem deres kurv. Den dybe taknemmelighed og glæde, som afspejledes så tydeligt i deres øjne, berørte mig dybt. I manges øjne så jeg også en stor styrke. Mit eget liv blev sat i perspek-
tiv. Aldrig har jeg fået så mange spontane knus og kram på så kort tid af mennesker, som jeg ikke har set før – det var stort.
Der var også lavet mulighed for, at alle kunne hænge lidt ud sammen med os. Der var borde med forskellige tilbud: materialer til juledekorationer, dyppe stearinlys og lave konfekt. Rigtig mange af børnene, og også deres mødre/fædre benyttede sig af det –det var en kæmpe stjernestund!
Jeg talte med en lille pige ude på trappen, hun var sammen med sin mor og søskende på vej hjem med al maden. I sin hånd holdt hun en lysdekoration, som hun lige havde lavet, og hun fortalte mig med en særlig dybde i stemmen: ”Den skal jeg tænde juleaften“.
Min konklusion på aftenen er: ”Dette er kirke“.
mødtes unge og ældre for at studere Biblen, høre Guds ord og gå ud i mission. To af de over 100 deltagere fortæller her om deres oplevelser:
JUNIOR, ADVENTISTKIRKEN KØBENHAVN
Det var første gang i år, at jeg overvejede at deltage i EYE. Da jeg fik invitationen, så jeg, at Mattesonskolen var medarrangør, og så tænkte jeg, at det ville passe godt at møde min gamle Vejlefjordkammerat, Lars Zenas. Jeg havde ikke regnet med at være der alle dagene, men det gjorde jeg alligevel, for menneskene var flinke, og talerne var gode – især fordi de var gjort meget personlige og opmuntrende. Det bedste var, da vi tog ud fra dør til dør og bad sammen med en ung ateist og gav ham en bog.
SIMONE GREISEN, SLAGELSE ADVENTISTKIRKE
Igen i år deltog jeg på EYE-kongressen. De meget inspirerende møder bød på en håndfuld nye værktøjer, som vi kan gøre brug af i vores fremtidige missionsfremstød. Mødet med Joakim Hjortland synes jeg var specielt interessant, fordi han fortalte om, hvor stor indflydelse musik og film har på os alle. I næsten alle film bliver de
· 100 familier fik varer for ca. 800 kr. hver.
· 90% af varerne var anskaffet gratis.
· 17 enlige forældre med i alt 26 børn skrev sig på en mailingliste, så de bliver inviteret til en fælleskabsdag, der afholdes i februar med henblik på, at Cafekirken starter et reserve-storebror/storesøsterprojekt op. Projektet går ud på, at frivillige voksne fra Cafekirken går ud med et barn et par gange om måneden til aflastning for forældrene og til glæde for barnet.
SMS’ER FRA MODTAGERNE:
Jeg vil bare sige tusind mange gange tak for al den dejlige mad, I var så søde at give mig og mine børn, vi havde en helt fantastisk jul:) Derudover skal I også have tak for alle de gode aktiviteter, der var for børnene inde i frikirken - det var mine børn i hvert fald helt vilde med :) Mange store kram fra NN
Tak for dejlig julestøtte:-) Er meget taknemmelig … godt nytår NN :-)
Tusind tak for gaver. Det var virkelig dejligt –igen tak for gaver. NN tak
10 bud brudt. Det synes jeg er ret tankevækkende. Specielt når Bibelen fortæller, at vi skal overholde de 10 bud. Hvorfor så sidde og hygge sig med at se på, at andre bryder dem?
Nytårsaften var der musik- og vidnesbyrdsprogram. Det var en meget højtidelig måde at tilbringe årets sidste aften på. Da vi gik ind i det nye år, stod vi alle i en stor rundkreds og sang ”Side by Side We Stand“. Jeg vil virkelig opfordre alle og enhver at opleve EYE. Du vil kunne mærke, at du kommer nærmere Gud, så du vil helt sikkert få noget med hjem derfra.
ADVENTISTERNES KOSTVANER –PLIGT ELLER GAVE?
Som kirke har vi tradition for at være kendt som folket, der ikke spiser svinekød, ikke drikker alkohol, og i gamle dage kunne kaffe og andre stimulanser føjes til listen. I dag tenderer svinekød til at være et enkeltstående princip for flere i kirken uden sammenhæng med generel sundhed. Vegetarisme ser ud til at være på vej ud af kirken. Er vi ved at smide barnet ud med badevandet?
De fleste adventister har fastholdt grisens status fra Det Gamle Testamente som et urent og dermed uspiseligt dyr. Grisen er en ådselæder og mæsker sig glad og gerne i køkkenaffald og det, der er værre. Grisen har derfor i fri og naturlig tilstand været et dyr, der fjernede rester og affald, og blev af mange rent kulinarisk betragtet på linje med rotterne.
Siden er der løbet meget vand i åen, og
i Danmark er flæskestegen og det ristede bacon næsten blevet et symbol på danskhed. Desværre for grisen, for den er flyttet fra markerne ind i stalden til ”ugriselige“ forhold. Det har dog medført, at tidligere sygdomme som trikiner er et ikke eksisterende problem i svinekød. Den moderne gris har også slanket sig, og kødet er ikke længere en fedtbombe.
SUNDHED OG KØD
Er svinemørbraden så på linje med oksemørbraden set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, og kan den være et lødigt alternativ til nøddestegen? Som jeg ser det, er der på nuværende tidspunkt ikke den store sundhedsmæssige forskel på oksebøffen og svinebøffen. Måske er det ikke længere så interessant at pille svinet ud af rækken af dyr og gøre den til syndebuk.
Undersøgelser viser, at indtag af kød øger risikoen for kræft, især tarmkræft. Men her er ikke skelnet imellem svinekød og oksekød. Med den viden vi har i dag, ser det ud til, at det i høj grad er det røde kød, der er syndebukken – altså kød, der kommer fra firbenene dyr, som hest, gris, ko, ged og får. Kræftrapporten fra World Cancer Research Fund (1) anbefaler en kraftig begrænsning af det røde kød. Når det kommer til det fær-
TIL INSPIRATION:
• ”Det helbredende køkken – spis dig fra diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt“, Michael Bitsch m.fl. Politikens forlag.
• 1 Mos 1, 28-31
• 1 Mos 9,1-4
• 3 Mos 11
digfremstillede røgede og/eller saltede kød, anbefaler rapporten simpelthen at undgå det, og i denne sammenhæng er der ikke skelnet mellem kød fra fjerkræ og firbenede dyr. Det færdigfremstillede kød er pølserne og pålægget, der er så nemt at klaske på sin egen og børnenes madder til madpakken. Fisk er ikke inkluderet i disse undersøgelser.
Der er ydermere en perlerække af undersøgelser, der viser, at lavere risiko for hjertekarsygdomme, sygelighed og dødelighed hænger smukt sammen med en vegetarisk livsstil. Vegetarer er gennemsnitlig slankere og sundere end kødspisere. Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er en vegetarisk kost optimalt sund. Adventister har gang på gang lagt krop til undersøgelser, der dokumenterer dette. I en amerikansk undersøgelse sammenlignede man adventister, der spiste moderate kødmængder med adventister, der var vegetarer. Blandt vegetargruppen så man kun halvt så mange diabetestilfælde og halvt så mange overvægtige. Andre undersøgelser har vist samme tendens, nemlig at risikoen for diabetes og forhøjet kolesterol stiger med indtaget af animalske produkter. Når det drejer sig om livstilssygdomme, er det evident, at din mad kan være din medicin. Undersøgelser har endda vist, at vegetarer har højere intelligenskvotient. Frugt og grønt stimulerer evnen til at huske og lære.
MILJØ
En livsstil med mindre kød er også et kærligt skulderklap til den natur, Gud har givet os som gave. Vores store kødforbrug er en stor miljøbelastning, og det er ikke bagateller, vi taler om. Se faktaboks.
DYREVELFÆRD
Forfatteren Ellen G. White var for mere end 100 år siden optaget af dyrenes velfærd.
I hendes gamle skrifter finder man meget aktuelle citater med fokus på dyrevelfærd:
· ”Vi bør lære at vise barmhjertighed mod vore stumme medskabninger som, Gud har skabt og stillet under vort herredømme. Vi bør lære vores børn at vise den samme skånsel mod dyrene.“
· ”De står i snavsede stalde, hvor der hverken er lys eller frisk luft.“ (Vejen til et bedre liv, s. 260.)
· ”Dyrene udsættes ofte for store lidelser under transporten. Man henter de stakkels dyr på de grønne enge og lade, dem gå mange kilometer på varme, støvede veje, eller man stuver dem sammen i snavsede kreaturvogne.“ (Vejen til et bedre liv, s. 261.)
Dyrevelfærd er bestemt ikke blevet en selvfølge i landbruget i år 2012. Søer føder stadig sine grise i en lille fikseringsboks, burhøns lever deres liv i et lille tremmebur, og flere end 50% af de danske kvægbestande kommer ikke på græs i sommerhalvåret.
”Jeg tror på en Gud, der giver mad med mening. En kærlig omsorgsfuld far, der ønsker, vi skal trives og have det super godt.“
Hvis man vælger at spise kød, vil det, set ud fra et dyrevenligt synspunkt, være en langt mere optimal løsning at vælge økologisk kød, da økologiske dyr har en bedre dyrevelfærd. Økologien har udfordringer, der ikke er løst endnu – b.la parasitter og sygdomme, da dyrene kommer ud i den frie natur, men økologien er et vigtig skridt i den rigtige retning.
HVAD VILLE VORHERRE?
Nogle betragter svinekød som et religiøst
FAKTA:
KØD OG KLIMA
· FN’s fødevareorganisation FAO har fastslået, at den globale kvægproduktion står for 18 % af den menneskeskabte drivhuseffekt. Dermed er kødproduktion den næst vigtigste grund til klimaforandringerne.
· Særligt produktionen af oksekød udleder drivhusgasser. Det skyldes dels, at køer bøvser den kraftige drivhusgas metan, dels at større og større dele af den sydamerikanske regnskov ryddes til kvægdrift.
· Forbruget af kød er steget overalt i verden. I i-landene spiser befolkningen samlet set 80 kilo kød pr. indbygger om året og i U-landende forventes forbruget at sige fra 29 til 37 kilo pr. indbygger om året i løbet af de næste 20 år. Danskerne hører til de mest kødspisende, med et gennemsnitligt kødindtag på omkring 320 gram om dagen. Kilde: Information.
forbud. Jeg ønsker at se det i en større kontekst. I Det Gamle Testamente fremgår det gang på gang, at Gud ønskede at give mennesker ”markens afgrøder“ på spisesedlen. Men folket ville have kød, ergo fik de det. Gud ønskede at friholde dem fra de værste angreb af b.la trikiner og fedthjerter, og derfor frarådede han dem at spise bl.a. svinet, som levede sit liv i frihedens mudderpøl. Gud ønskede at beskytte sit folk, og derfor fik israelitterne hygiejne, og spiseregler, der var forståelige for dem.
Jeg tror på en Gud, der giver mad med mening. En kærlig omsorgsfuld far, der ønsker, vi skal trives og have det super godt. Gud ønsker ikke lovtrældom og vil ikke gøre livet unødvendigt besværligt for os. For mig er det uden mening at præsentere min tro gennem et forbud omkring svinekød. Ud fra et sundhedsperspektiv er det derimod både meningsfyldt og fornuftigt at vælge en hverdag uden rødt kød, og det oplever jeg som både accepteret og respekteret – også af mine ikke-adventistvenner.
Sund kost er selvfølgelig langt mere end valget mellem flæskesteg, kødspisning eller vegetarisme. Sund kost er sunde hverdage med masser af dejligt frugt og grønt. Det er gode enkle hverdagsvaner, hvor det sunde bliver en glæde. Det er mindre mængder søde sager og store mængder frugt og grønt, som det smukt bliver anbefalet i rådet om at spise mindst 600g frugt og grønt om dagen. Et genialt, konkret og let anvendeligt råd, der har medført et øget indtag af frugt i den danske befolkning. Fylder du din kost med gode grøntsager og frugt, vil der være mindre plads til det usunde. Det ser ud til, at immunforsvaret styrkes og energien og velværet øges. Fordøjelsen fungerer bedre –dine tarme vil elske det! I den sunde hverdag står kosten ikke alene, men er kombineret med motion, tid til samvær og nærvær etc. Dog vil jeg gerne tilføje: Selv de sundeste mennesker lever i en verden med masser af uundgåelige miljøforurenende stoffer, og sygdom kan ramme alle. Men statistikkerne er klare – risici mindskes markant, når man passer på helbredet.
TILVALG OG FRAVALG
Adventistkirken har fået en gave – nemlig inspiration og vejledning om sunde tilvalg og fravalg. Set i et historisk perspektiv fik vi en næsten komplet sundhedspakke allerede for 100 år siden. Videnskabelige undersøgelser viser, at det var en genial sundhedspakke. Adventister i Loma Linda regnes for et af de længstlevende folkeslag i verden i dag (2). Vejledningen omkring sundhed var og er først og fremmest en kærlighedsgave fra Gud til os – fordi han ønsker os det allerbedste. Derfor kan det være nødvendigt at overveje, om der er levnedsmidler, man takker nej til – ikke fordi man ikke må, men som et valg.
Hver enkelt må foretage bevidste tilvalg og fravalg. For mig betyder det et tilvalg af
en overvejende vegetarisk kost. Jeg spiser grøntsager, bønner, linser og nødder som et værdigt alternativ til kød. Dog vil jeg betragte mig selv som ”fleksitar“, en der lejlighedsvis spiser fisk og fjerkræ. Jeg har bevidst fravalgt alkohol og kaffe. Jeg vælger simpelthen ikke at vænne mig til at kunne lide det – og det giver mig frihed og uafhængighed, som jeg er taknemmelig for. Det kunne lyde som om, jeg er perfekt, hvilket jeg desværre langt fra er. Jeg er f.eks. rigelig afhængig af søde sager, som også påvirker både sundhed og overskud. Jeg ville faktisk ønske, jeg ikke var vokset op med den last – det ville give frihed. Vi har hver vores indfaldsvinkler til sundhed. Vi må respektere hinanden og ikke dømme hinanden – men gode råd og en respektfuld dialog er både interessant og udviklende.
Gud har aldrig ønsket at give os en række forbud for sin egen skyld. Grundlæggende ønsker Gud at give os en ”sundhedspakke“, fordi han elsker os helt vildt. Han ved, hvad der er bedst for os, og derfor har han givet os vejledning om, hvordan vi trives bedst muligt - af kærlighed til os.
”Vi må respektere hinanden og ikke dømme hinanden – men gode råd og en respektfuld dialog er både interessant og udviklende.“
Jeg tror, at vi adventister af og til vender op og ned på ”sundhedspakken“. Vi præsenterer vores sundhedsfilosofi for andre, som enkelte ting vi ikke spiser. Vi glemmer den overordnede betydning af gode vaner i hverdagen. Vi bliver i stedet stemplet som folket, der ikke må spise svinekød, men kalvestegen, flødekartoflerne og konditorkagerne guffer vi gerne i os. Mon det virker forståeligt og tiltrækkende på vores medmennesker? Mon de gennem vores præsentation af sundhed ser en Gud, der vil os det godt?
skyld, uden at dele dit overskud, din tid og kærlighed med ensomme og fattige, så er Nuttolenen uden mening! Gud ønsker ikke himlen fyldt med egotrippede, ikke rygende nuttoleneadventister, men han ønsker næstekærlige, omsorgsfulde, autentiske kristne. At sundheden så passer fint sammen med det og endda giver overskud og energi til at være noget for andre, det er så en anden sag!
Kilder:
1. Food, Nutrition, Physical Activity and the Prevention of cancer: a Global Perspective. World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research.
2. The Blue Zones. Lessons for living longer from the people who’ve lived the longest. Dan Buettner. National Geographic.
FRA REDAKTØREN
Adventnyt vil i en række artikler sætte fokus på de 8 bærende sundhedsprincipper: Kost, motion, vand, lys, mådehold, luft, hvile, tillid.
NUTTOLENEADVENTISME
Gud ønsker frem for alt kærlige, gavmilde, omsorgsfulde kristne! Uden denne basis er sundhed uden mening. Hvis du passer din sundhed og din nuttolenesteg for din egen
Berit Elkjær
Berit er fysioterapeut, diætist, forfatter og medejer af Fredensborg Sundhedscenter.
NYT FRA HASDA –
HISTORISK ARKIV FOR SYVENDEDAGS
ADVENTISTERNE I DANMARK.
FORANDRINGER
De to sidste år har indeholdt beslutninger og hændelser, som har vendt lidt op og ned på nogle forhold i det historiske arkiv.
I sommeren 2010 bad Jytte Kjeldal om at blive fritaget for opgaven som arkivleder, da hun havde fået konstateret kræft. Hun blev afløst af Preben Jalving, som sammen med Jytte kørte et parløb i hen ved 16 måneder. I samme periode gik både Birthe Bayer og Preben i gang med at uddanne sig som arkivledere, og begge har netop gennemført uddannelsen.
I foråret 2011 bad Gordon Gronert om at blive fritaget for opgaven som formand for HASDA efter 10 år i stolen, og i hans sted er John Pedersen udpeget. Han begyndte på sine opgaver i oktober 2011.
Det var ligeledes i oktober 2011, at Jytte måtte give op over for sygdommen. Det var samme Jytte, som sammen med Hans Jørgen Schantz og Christian Lund begyndte arkivarbejdet i HASDA tilbage i 1988. I mere end 23 år har Jytte haft sin gang i arkivet og ledet arkivet på forbilledlig vis. Ingen anden end Jytte har haft et indgående kendskab til de materialer, som gennem tiden er indleveret til arkivet. Jytte var HASDA – og HASDA var Jytte.
Det er hendes fortjeneste, at arkivet i dag har en enestående samling af billeder, bøger, dokumenter og effekter af forskellig art – og vi skylder hende at fortsætte
arbejdet med at bevare til glæde for eftertiden.
HVEM VIL VÆRE AMBASSADØR?
HASDA har brug for, at alle menigheder i Danmark har en HASDA-ambassadør – en kontaktperson, som vil hjælpe med, at arkivet får tilsendt fortællingen om det, som sker i menigheden i dag. Samme ambassadør kan måske også hjælpe med at fremskaffe billeder fra begivenheder og af personer – samt få nogen til at skrive om det, som man er optaget af netop nu.
Hvis ikke du skal være ambassadør – hvem så?
HVOR ER …
… menighedernes protokoller, rapporter, regnskaber m.m. opbevaret? Der er sikkert menigheder, som stadig anvender papirversioner af disse materialer; men hvordan sikrer vi os, at de ikke ender på en tilfældig hylde – for derefter at blive glemt – og i værste fald mistet? Sådanne materialer er arkivalier, som er med til at fortælle historien om vores kirke, og de kan med fordel afleveres til HASDA.
Vi er gået ind i en digitaliseret verden. Billeder og tekster er digitale, og et let tryk på ”delete“ kan betyde, at vigtige informationer går tabt for eftertiden. Hvordan hjælper vi hinanden, så HASDA får tilsendt en kopi af det, som kan have interesse for eftertiden?
KLAUSULER
Der er klausuler på en del af det materiale, som bliver indleveret hos HASDA. Reglerne for, hvornår de bliver tilgængelige, fremgår af arkivloven. De regler er vi forpligtede til at overholde. Det hedder bl.a.
· Almindelige arkivalier 25 år
· Menighedsprotokoller 50 år
· Følsomme sager 75 år
Det betyder, at selvom du ligger inde med dokumenter eller andet, som indeholder følsomme emner og oplysninger, så er fortroligheden og tavshedspligten en dyd, vi er gode til at håndtere.
VI MODTAGER GERNE:
· filmmateriale, video, CD og DVD, nyt som gammelt, fx fra menighedslivet, fra foreninger, institutioner og skoler.
· billeder, der fortæller om Adventistkirkens og medlemmernes liv, både positivbilleder, negativer og dias.
· skrevne beretninger, prædikener og andet skriftligt materiale.
· private dokumenter, dagbøger og korrespondance.
· levnedsbeskrivelser.
Mandlige ansatte i gang med nogle af de behandlinger, som blev tilbudt på Frydenstrand.
I dag er området udstykket til beboelse; men over et halvt århundrede prydede den store bygning, Frydenstrand, det flotte naturområde i den nordlige del af Frederikshavn.
Bygningen blev opført i 1894 som en højskole for adventister, og det tog kun imponerende 12 måneder, før skolen stod klar til at modtage elever i september 1894. Frydenstrands funktion som skole blev kort. I 1897 blev bygningen købt af det nystiftede selskab, Skandinavisk Filantropisk Selskab, som var etableret af den unge nyuddannede læge, Carl Jacob Ottosen, og Frydenstrand blev herefter lavet om til Europas allerførste SDA-badesanatorium.
Jacob Carl Ottosen blev født den 26. juli 1864 i Elling sogn lidt nord for Frederikshavn, men sin motivation for at etablere et
Der er ikke længere vidnesbyrd i Frederikshavn, som viser, at naboen til det gamle fæstningsværk Nordre Skanse, engang rummede et enestående koncept i en fantastisk bygning, Frydenstrand Badesanatorium.
badesanatorium fandt han i Battle Creek i staten Wisconsin, USA. I USA stiftede Carl Ottosen bekendtskab med dr. Kellogg og hans unikke helbredelsesmetoder mod reumatiske lidelser. Dette bekendtskab inspirerede Carl Ottosen til at tage tilbage til Danmark for at uddanne sig til læge på Københavns Universitet. Efter endte studier tog han, sammen med sin kone, sygeplejerske Johanne Norderhus, på inspirationsrejser rundt i Tyskland til forskellige vandkuranstalter. Disse rejser dannede idégrundlag for Frydenstrand Badesanatorium, hvori der blev anlagt russiske dampbade, elektriske karbade, massage- og gymnastikværelse, lysbehandlinger, hedepakninger, sol og luftbade og altid med både en uddannet mandlig og kvindelig sygeplejer. Frydenstrand havde det hele, og i takt med badesanatoriets popularitet blev flere store
Frydenstrand Badesanatorium
tilbygninger og renoveringer nødvendige for, at det kunne levere den høje standard sat af Carl Ottosen.
Byggesagerne fra Frydenstrand vidner om, hvorledes ikke kun hovedbygningen, men også hele området konstant blev udviklet, udvidet og bygget om, så badesanatoriet leverede den bedst mulige standard indenfor de forskellige behandlinger. Der blev foretaget store ombygninger på hovedbygningen stort set hvert andet år. Særligt i slutningen af 1920’erne og op igennem 1930’erne blev der blandt andet installeret nye baderum med nye ventilations-, lys- og afløbsforhold. Efterfølgende blev der bygget nye toiletbygninger, gymnastikbygning, glaspavillion, diverse tilbygninger og facadeændringer, foruden fornyet staldbygninger, gartneri, park, tennisbane og diverse udhuse. Frydenstrand var i sandhed et storslået projekt i konstant rivende udvikling.
Gæsterne kom fra hele Skandinavien, hvor Frederikshavns centrale placering med færgeforbindelse direkte fra Oslo, Göteborg, Kristiansand og København blev brugt som
reklame for Frydenstrand Badesanatorium. En del af badesanatoriets store succes skyldtes også, at Carl Ottosen brugte mange ressourcer på forskellige reklamer. Dette ses især på de mange brochurer, som blev fornyet næsten årligt og sendt rundt til mange lande. Herudover blev der udgivet store jubilæumskataloger med flotte fotografier fra området og beretninger om Carl Ottosens store erfaringer og succes. I en af reklamerne fra februar 1940 omtales ”Den moderne Nervekrig“, hvor behovet for Frydenstrand Badesanatorium begrundes således:
”Indenfor alle Samfundslag gør denne Spænding sig glædende. Den slider paa Nerverne, stiller forøgede Krav til Aands- og Legemskræfter og stjæler meget af den kraft, som alle har stærkt Brug for i Arbejdet for Hjem og Forretning, Sociale og økonomiske Foretagender.
Krigen kan vi ikke standse, Nervekrigens Virkninger kan vi ikke undgaa, men vi kan ruste os imod den. Vi kan sætte et godt Arbejde ind paa at styrke vort Legeme, at hærde vore Nerver, at forbedre vort Tankeliv og at staalsætte vor Karakter.“
Der er ingen tvivl om, at Carl Ottosen var forud for sin tid med Frydenstrand Badesanatorium, og at hele området var i konstant
Billede af motionshold i gymnastiksalen
udvikling med den nyeste teknologi for at kunne leve op til den højt satte standard. MEN – lige så hurtigt sanatoriet udviklede sig til sit højeste, ligeså hurtigt gik området desværre i forfald.
Overlæge Carl Ottosen døde i 1942 og overlod ansvaret og ledelsen af Frydenstrand Badesanatorium til sin kone, Carla Ottosen. Under anden verdenskrig var badesanatoriet blevet omdannet til marinelazaret, og bygningerne var beslaglagt resten af krigen. I efte rkrigstiden og frem til den 15. januar 1948 blev Frydenstrands bygninger brugt som flygtningelejr. Da badesanatoriet blev frigivet til Carla Ottosen i 1948, var ødelæggelserne så omfattende, at til trods for renovationer, var tiden for badesanatoriet stort set ovre. Den 28. oktober 1952 afhændede Carla Ottosen alle bygningerne til Frederikshavn kommune, som igangsætter en større renovering af de ødelagte bygninger, der herefter blev tiltænkt som hotelbrug. Frydenstrand blev drevet som hotel af forskellige ejere, men de store bygninger krævede fortsat flere renoveringer. I 1975 købte Stena Line hovedbygningen med henblik på at lave stedet om til et nyt storhotel, men det blev aldrig den store succes. Til sidst var det kun det historiske anlæg Nordre Skanse og Frydenstrands hovedbygning, som stod tilbage. I 1984 blev den meget forfaldne hovedbygning nedrevet og endte i Frederikshavn Stadsarkivs magasiner under Nedlagte bygninger.
Frydenstrand Badesanatorium, da det var på sit højeste. I venstre hjørne kan man skimte Frederikshavn Kirke. Den store gård til venstre i billedet er Store Frydenstrand, placeret ved siden af Nordre Skanse, som stadig pryder området i dag.
PS: Overlæge Carl Ottosen har i dag en vej opkaldt efter sig - Overlæge Ottosens vej. Den ligger i et yderst attraktivt boligkvarter i Frederikshavn tæt ved Nordre Skanse og i det område, hvor Frydenstrand Badesanatorium lå.
Karen Olesen, cand. mag, er arkivar ved Frederikshavn Stadsarkiv.
Karen Olesen
Kåre Lunds enke og datter samt ADRA medarbejdere møder liberianske nobelprismodtagere.
F.v.:
MODTAGERNE AF NOBELS FREDSPRIS VAR INSPIRERET AF ADRA
ADRA Norge har et særligt forhold til Liberia og den fredsbevægelse, som står bag de to kvinder fra Liberia, som i december fik tildelt Nobels Fredspris. ADRA har arbejdet i Liberia i årtier. Under borge rkrigen i de tidlige 2000’ere arbejdede ADRA Norge og ADRA Liberia sammen om en nødhjælpsindsats for de liberianere, som vendte hjem efter at have været flygtet til Elfenbenskysten. Under en rejse for at tilse et af disse projekter, blev ADRA Norges leder, Kåre Lund, ADRA Liberias generalsekretær og deres chauffør skudt og dræbt af regeringssoldater. Detaljerne om den hændelse forbliver uopklarede. Borgerkrigen i Liberia har på den måde krævet tre menneskers liv, der havde viet deres liv til at redde andre. Disse mænds familier – de var alle ægtemænd, fædre og brødre –har lidt et uerstatteligt tab, og ADRA mistede nogle af sine bedste medarbejdere.
Fredag den 10. december fik Kåre Lunds enke og datter, lederen af ADRA Liberia og undertegnede den fornøjelse at mødes med de to nobelprisvindere fra Liberia, præsident Ellen Johnson Sirleaf og Leymah Gbowee. Vores hensigt med at møde nobelprisvinderne var ikke for at lykønske dem, men for at give dem mulighed for at møde Christel Lund, Kåres enke, og forsikre dem om ADRAs fortsatte støtte og engagement i Liberia på trods af begivenhederne i 2003.
ET PERSONLIGT MØDE
MELLEM STÆRKE KVINDER
Som bestyrelsesformand var jeg forberedt på at fremstille ADRAs arbejde i Liberia og høre nobelprisvinderne præsenterer deres bedrifter, politiske sejre og visioner for Liberias fremtid. Men jeg blev på en pæn måde sat på plads af disse to kvinder. For mødet viste sig at blive et meget nært og personligt møde mellem kvinder, som på forskellig vis havde kæmpet for fred i Liberia. Det viste sig, at både præsident Johnson Sirleaf og Leymah Gbowee var godt bekendte med de begivenheder, der havde rystet ADRA og vores mænds familier tilbage i 2003.
På mødet forklarede præsident Johnson Sirleaf, at mordene på ADRAs personale og andre lignende hændelser blev udført af stof-påvirkede soldater, som hverken havde penge eller disciplin. Hun fortalte om et meget vanskeligt år for Liberia, som påvirkede alle mennesker, som besøgte og arbejdede i landet. Liberianerne dræbte deres egne landsmænd, voldtog kvinderne og børnene og angreb alle, som prøvede at hjælpe.
Men det var Leymah Gbowee, som gav os et nyt perspektiv på tabet af vores medarbejdere. Hendes utrolige historie var, at hun og hendes medarbejdere havde mødt de tre ADRA arbejdere ude i landet den samme dag, de blev dræbt. De havde mødtes ved
et checkpoint og var blevet standset af de samme soldater. Da hun om aftenen ankom til Monrovia, hørte hun nyheden om, at ADRA arbejderne var meldt savnede. Gbowee udtrykte, at de forfærdelige drab på ADRAs arbejdere var en direkte inspiration, og hun afsluttede sit arbejde som socialarbejder. Hændelsen var direkte årsag til, at hun for alvor kastede al sin energi i at arbejde for fred og kvinders rettigheder. Drabet på vores ADRA medarbejdere gav fredsbestræbelserne en ny drivkraft, og denne inspirerede fredsbevægelse blev nu anerkendt gennem Nobels fredspris i Oslo Rådhus den 10. december 2011.
EN STØRRE STOLTHED
De kære, som blev dræbt, kan aldrig erstattes. Men historien om præsident Johnson Sirleaf og Leymah Gbowee gav os en fornyet tro på ADRAs arbejde – at det vi gør, er vigtigt! Den fredag i december blev vi bekræftet i troen på, at de, som døde, gjorde et meningsfuldt arbejde, som betød så meget for så mange. ”Det gør ikke tabet mindre smerteligt, men det skaber en større stolthed over det arbejde, som han udførte“, skriver Kåre Lunds datter, Annika på sin blog. Det var et stort privilegium for ADRA, at vi fik lov til at møde disse stærke kvinder. Kvinder, som ændrer verden et liv ad gangen.
Geir Olav Lisle ADRA Norge, Emmanuel George ADRA Liberia, Christel Lund, Annika Lund og Chandra Baier ADRA Norge.
ELIAS
PRIMÆRE BIBELTEKSTER:
1 Kong 17 Ved Kerit, i Sarepta
1 Kong 18 Karmels bjerg
1 Kong 19 Horebs bjerg
1
KONG 17
Elias’ liv
BAGGRUNDS TEKSTER:
1 Kong 21 Nabots vingård
2 Kong 1 Kong Akazja
2 Kong 2 Elias’ himmelfart
· Hvordan tror du, Elias havde det med at fortælle Akab, at det ikke ville regne?
· Fik Elias vished for, at Gud sørgede for ham?
· Hvilke udfordringer var der forbundet med at sætte Gud først?
· Var Elias’ liv problemfrit, fordi han havde valgt at sætte Gud først?
Find gerne nogle vers, som fortæller dig om Elias’ tillid til Gud.
Dit liv
· Kan du hente hjælp fra Elias’ liv til at stå ved ting, som er ubehagelige i situationen?
· Hvilke ting i dit liv giver dig vished om, at Gud er med dig?
· Hvilke udfordringer er der for dig i at sætte Gud først?
· Hvilke forventninger har du til Gud i forhold til problemer i livet?
Find evt. nogle vers i kapitlet, som giver dig støtte.
Elias’ liv
· Hvordan tror du, Elias havde det med at stå overfor folket og sige, at de skulle følge Gud?
· Hvem fokuserede Elias på igennem beretningen?
· Hvilke følelser, tror du, fyldte Elias, da han så ilden fortære offeret?
· Hvad siger beretningen om Elias’ bønneliv?
Dit liv
· Hvordan kan du håndtere følelser, der kan komme, når du står alene med din tro?
· Hvordan kan fokus på Gud hjælpe dig i hverdagen?
· Hvilke erfaringer i dit liv tænker du på som åndelige højdepunkter?
· Hvad kan du tage med dig fra Elias’ erfaring til dit eget bønneliv?
Vælg gerne de vers, som kan styrke dit fokus på Gud.
1 KONG 19
Elias’ liv
· Var det følelser eller fakta, som styrede Elias umiddelbart efter Karmels bjerg?
· Hvilke fysiske ting påvirkede Gud Elias til at gøre?
· På hvilken måde viste Gud sig for Elias igen?
· Hvornår var Gud Elias nærmest – på Karmels bjerg eller Horebs bjerg?
Dit liv
1 KONG 18
· Kender du til følelsesmæssige udfordringer efter et ”åndeligt højdepunkt“?
· Hvornår elsker Gud dig mest – når du er ”oppe“ eller ”nede“? Hvornår elsker du dig selv?
· Er Gud aktiv for at nå dig, når du er ”nede“?
· Hvad kan du selv gøre for at møde Gud, når ting er svære?
Find gerne nogle vers, som du kan bruge i din bøn til Gud.
KRIG OG FRED
Innocent Opira og Dominic Vuga, som er opvokset i flygtningelejre i Norduganda, har i skolen arbejdet med emnet ”Krig og fred“. De har valgt at beskæftige sig med terroristbevægelsen ”The Lords Resistent Army“ ledet af Joseph Kony. De har selv i deres eget unge liv oplevet, hvordan han kom ind i flygtningelejrene og landsbyerne og udøvede sine grusomme gerninger. Innocent og Dominic er elever på Jerslev-Østervrå Friskole.
KORT OM JOSEPH KONY
OG OPRØRSBEVÆGELSEN
LRA er en meget voldelig oprørsgruppe, som befinder sig i den nordlige del af Uganda, den sydlige del af Sudan og den nordlige del af Congo. De har eksisteret siden 1986 og konstant terroriseret civilbefolkningen. De bortfører børn og gør dem til soldater. Pigerne bliver brugt som sexslaver inden de bliver teenagere. De har skåret ører, fingre, næse og læber af uskyldige mennesker. Lederen, Joseph Kony, hævder, at han har fået besked af ”Guds ånd“ om at befri acholierne (en stamme i Norduganda). Folk fortæller om ham, at han er besat af en ånd, som fortæller ham, hvilken slags våben, han skal bruge mod Ugandas hær, og hvordan et angreb skal være. Kony hævder, at han vil regere Uganda efter de 10 bud i Bibelen.
Innocent fortæller:
Landsbyen jeg boede i, blev angrebet af Joseph Kony. Det var midt om natten. Jeg vågnede ved, at min mor og de andre voksne talte sammen. Lige pludselig skreg vores nabo. De sagde, at vi skulle gemme os, imens vi stadig havde en chance, fordi Joseph Kony var kommet til landsbyen med sin hær. Min mor skyndte sig at tage min søster Mary i den ene hånd og mig i den anden hånd. Min søster var 8 år og jeg var 5 år. Min bror, Hillary, lå i min mors mave. Da vi løb, blev min søster pludselig væk for os. Min mor og jeg løb til et andet sted, hvor der var noget buskads. Min mor valgte at efterlade mig der og sagde til mig, at jeg skulle ligge helt stille ind imod busken. Da hun skulle gå sagde hun. ”Uanset om soldaterne siger du skal komme ud, så skal du bare blive liggende“.
Min mor løb videre og faldt og slog sig, rejste sig op og løb videre. Det blev endelig morgen, og min mor kom og hentede mig fra gemmestedet, og vi kom med hjem. Soldaterne angreb ikke om dagen. Mary var ikke hjemme, men kom senere sammen med min tante. Dagen efter blev vi sendt til min bedstefar i Kiryandongo flygtningelejr. Der boede vi i 5 måneder.
En kort overgang boede vi sammen med min mor og min tante og hendes børn i et hus, min mor havde skaffet. Jeg kom rigtig godt ud af det med hendes drenge, men det viste sig, at det ikke var et trygt sted at bo, og snart boede vi i en anden flygtningelejr. Der døde mennesker hver dag. De døde blandt andet af kolera. Der var tit uroligheder i lejren, og Ugandas hær kom og omringede lejren og begyndte at skyde med tåregas. En dag fik vi besked af UNCR, at vi skulle flytte til en flygtningelejr i Arua. Der boede vi i 4 år, indtil vi fik besked på, at vi var blevet godkendt til at flytte til Danmark. Endelig FRED!
Dominic fortæller:
Det var en helt almindelig dag. Min mor var gået i butikken for at sælge noget, så det var kun mine små tvillingesøskende og mig derhjemme, sammen med vores far. Der
var helt stille og roligt og vi legede, som vi plejede.
Pludselig hørte vi nogle mærkelige lyde. Det lød som et stort brag, og kort tid efter så vi nogle mennesker løbe fra den retning, hvor vi hørte braget. De løb så hurtigt, de kunne, og nogle af dem havde deres børn på ryggen.
Vi begyndte ikke at løbe, for vores mor var ikke kommet hjem endnu, og vi var ikke i panik. Da min mor kom tilbage sagde hun. ”Hvad sker der for jer, kan I ikke se, at der er krig? Kom, vi flygter og sover udenfor i skoven, og i morgen tidlig skal vi af sted.“ Næste dag skulle vi tage af sted, så vi pakkede alle vores ting. Vi lavede mad, så hurtigt vi kunne, og min mor tog maden på hovedet, imens den var varm. Så tog vi af sted.
Det begyndte helt fint. Jeg skulle bære vandet, så vi havde noget at drikke. Jeg bar 10 l dunken på hovedet. Til at begynde med kunne jeg godt følge med de voksne, selvom de gik hurtigt. Efter nogle km havde jeg svært ved at følge de voksnes tempo, men der var stadig 20 km at gå. I Pakile, kunne man tage en taxi til Adjumani. Denne by lå tæt på, hvor mine større søskende boede. Da vi ankom til Adjumani begyndte vi at gå mod den by, hvor mine store søskende boede. Det var en strækning på yderligere 30 km, og jeg orkede næsten ikke mere, selvom jeg ville, så kunne min krop ikke holde til det mere. Mine søskende var blevet så store, så de gik på en skole, som ikke lå i nærheden af vores bopæl. I lejren kunne man kun tage op til 7. klasse.
På vejen mødte vi en cyklist, som var på vej til den by, hvor vores søskende boede. Min mor standsede ham og sagde: ”Vil du ikke nok sige til mine børn, at hele deres familie er på vej. Han overbragte beskeden, og snart så vi vores brødre, som kom os i møde, på cykel. Min lillebror og jeg kom op på cyklerne og så gik det hjemad. Da vi kom i nærheden af hjemmet, løb de andre søskende os i møde og omfavnede os. Jeg var rigtig træt og havde bare lyst til at sove. Jeg havde ondt i hele kroppen, men jeg kunne ikke finde ud af at slappe af.
Jeg lærte aldrig at slappe af, mens vi boede i flygtningelejren i Uganda. Først efter nogen tid i Danmark.
HVORDAN BLEV I ADVENTISTER?
Innocent:
Min mor arbejdede som sygehjælper med tuberkulosepatienter. Min mormor var derhjemme og tog sig af Mary og mig, når vi ikke var i skole. Hillary boede meget af tiden hos vores farfar. Vores far var politibetjent og boede i Sudan, så ham så vi ikke ret ofte, og i dag ved vi ikke, hvor han er. Min voksne fætter var adventist, mens min mor kom fra en katolsk familie. Han fik dog lov til at tage os med i adventistkirken, som var i lejren.
Dominic:
Nelson er min ældste bror. Han blev adventist, og så fulgte mine forældre og min ældste bror hans eksempel. Vores familie var også katolikker.
HVORDAN ER DET AT VÆRE TROENDE I DANMARK?
Dominic:
Jeg har heldigvis en stor familie her i Danmark, og de er alle adventister. Det er utrolig dejligt. Jeg synes om, at der er nogle regler, man skal følge, som de står i Bibelen. Det gør mig tryg og hjælper mig til at opføre mig ordentligt, og også behandle mine kammerater godt. Jeg er glad for at komme på teenstævne og spejderture, hvor man kan mødes med andre unge.
Innocent:
Det kan være svært at være troende, når ens venner i Brønderslev ikke tror på Gud. Vi diskuterer det sommetider. Jeg har også nogle muslimske venner. De tror på Gud, men de tror ikke, at Jesus er Guds søn, og at han også er en del af guddommen. Det betyder meget for mig, at han har givet sit liv for mig, og jeg ønsker at følge ham og give mit liv til ham. Jeg taler gerne med mine venner om min tro, og de er også flinke nok til at ville høre på mig. Men det er rart på teenstævnerne, at man ikke behøver at føle sig anderledes, men at man er sammen med nogen, som har samme tro som mig.
På skolen er vi meget glade for at få lov til at undervise Innocent og Dominic og deres mindre søskende, og de er meget vellidte af deres kammerater.
Nyt fra…
GODT NYTÅR FRA VEJLEFJORDSKOLEN
Der skal lyde et rigtig godt nytår til alle skolens venner ude i det ganske danske land! Vi er glade for den store opbakning, som menighedsmedlemmer og venner viser os på forskellig vis – ikke mindst ved at sende elever til os! Nogle af efterårets højdepunkter skal jeg kort omtale her:
SKOLEGUDSTJENESTE
En af skoleårets store begivenheder er den årlige skolegudstjeneste i november, hvor alle elever fra 0.-6. klasse er involveret. En festlig dag, hvor ikke mindst forældre, men også elever, venner og menighedsmedlemmer fyldte kirken til sidste plads! Temaet i år var Jesu lignelser, og det blev illustreret i ord, toner og billeder på flotteste vis. Tak til alle de medarbejdere, der har lagt arbejde og kræfter i dette gode projekt. Jeg er sikker på, at folk gik berigede derfra.
UNGDOMSGUDSTJENESTER
Et nyt initiativ i dette skoleår er, at der en gang om måneden holdes gudstjenester specielt for de unge lørdag eftermiddag. Det har været en god succes, så vi fortsætter med dette i den kommende tid.
FOKUSGRUPPER
I efteråret samlede vi 2 grupper af efterskoleelever for at evaluere forskellige sider af
efterskolelivet på Vejlefjordskolen. De evaluerede fritidsaktiviteter, elevers forhold til de voksne og til hinanden, og til sidst var der er punkt, der hed ”frit fra leveren“. Desuden kom eleverne med forslag til, hvad vi skulle markedsføre os på. Det blev til faglighed, fællesskab, sport, heste, volontører, omgivelserne og dygtige lærere. Vi fik meget ud af møderne, og der vil blive samlet op omkring forskellige indsatsområder, der skal tages fat på.
VEJLEFJORDSKOLENS VÆRDIER
Skolen har gennem mange år haft ”Hjertehånd-hoved“ i sit logo – et sammendrag af kirkens målsætning med uddannelse. Vi har i efteråret taget initiativ til, at skolens medarbejdere og elever bliver mere bevidste om, hvordan vores værdier kan leves ud i hverdagen og i alle dele af skolens virke. I spidsen for arbejdet står et lille udvalg, der er sammensat af repræsentanter fra alle dele af skolen. Arbejdet fortsætter i det nye år.
JULEKONCERTEN
De årlige julekoncerter er også højdepunkter i skolelivet. I år holdt korene som sædvanlig 3 koncerter – én i Randers, en i folkekirken i skolens lokalområde, og én i Vejlefjordkirken. Det er en rigtig travl tid for de medarbejdere, der står for programmerne, men det er også en fin reklame for skolen de steder, hvor
koncerterne afholdes. Tak til de engagerede musikanter for store oplevelser!
Vi kigger også lidt frem på et par store kommende aktiviteter:
STORT ÅBENT HUS 22. JANUAR
Søndag den 22. januar holder Vejlefjordskolen stort åbent hus for kommende gymnasieog efterskoleelever. Dagen begynder kl. 13, hvor alle mødes til generel information om skolen. Derefter fordeles forsamlingen til henholdsvis gymnasie- og efterskoleinformation. Desuden er der tilbud om rundvisning, samtaler og eftermiddagsservering. Vi forventer samtale med alle elever, der gerne vil optages på skolen. Vi håber på rigtig mange gæster denne dag!
FODBOLDSTÆVNE FOR 6.-9. KLASSE
Den følgende weekend – 27.-29. januar –har vi det årlige fodboldstævne for 6.-9. klasses elever fra SDA-skolerne i hele landet. En weekend med masser af aktivitet, ikke mindst fodbold! Vi byder alle skolernes elever velkommen og håber, at de indtryk de får, giver dem lyst til senere at blive elever på Vejlefjord. Hvis man ikke er elev på en menighedsskole, er man selvfølgelig velkommen alligevel. Der er sendt materiale ud til menighederne om stævnet. Tilmelding på mail: tilmeld@vejlefjordskolen.dk
DET SKER JAN-FEB 2012
27-29 jan
2 feb
Fodboldstævne for 6.-9. klasses elever fra menighedsskolerne
Bestyrelsesmøde kl. 17-21.30
11-19 feb Vinterferie
25 feb
Fastelavnsfest
NYT FRA ”PROJEKT KØBENHAVN“ I PARKEN
I efteråret har vi kontaktet diverse reklamebureauer, bl.a. et der laver reklamer til bagsiden af HT-busserne. Her fik vi at vide, at vi i hvert fald burde satse på 5 busser i 14 dage - så burde det have en virkning. I søndags sendte jeg en forespørgsel til et andet firma for at høre, hvad de kunne tilbyde os. Jeg nævnte kort projektet, henviste til vores hjemmeside, og bad dem sende et tilbud. I tirsdags fik jeg en mail med bl.a følgende ordlyd:
”Vi har i ugerne op til den 20. februar fået godkendt at lave en helt ekstraordinær aftale med jer, for netop at vise goodwill overfor jeres arrangementer.
Vi har i uge seks 125 ledige bagsidereklamer, som kører i hele hovedstadsområdet, som vil sikre, at jeres budskab kommer ud til over 60% af alle borgere, der bor i HT på et uundgåeligt medie…
Medierne har en normalværdi af 175.000 kroner – men vi har mulighed for at tilbyde dem for 40.000 kroner.“
De giver os altså 85% rabat … og vi får vores budskab ud på 125 busser! Det kan ikke være andet end et mirakel, som vi takker Gud for.
I efteråret lavede jeg en aftale med Urban, som gav os en favorabel pris på en kampagne i deres gratisavis. Men i tirsdags gik Urban konkurs. Jeg sendte en mail til min kontaktperson og beklagede, at de ikke længere havde en avis, hvorefter hun svarer mig, at de selvfølgelig var kede af det, men at de ikke ville give slip på sine kunder, så hun ville tilbyde mig at få lige så mange visninger, til den samme pris - i BT… Også dette en ”opgradering“ som vi ikke kan lade være med at takke Gud for.
GUD OG BØN BÆRER DET FREM
Vi har været samlet i bøn hver eneste aften de sidste 8 aftener (Global Rain) - og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger. Vi kommer tættere på hinanden og på Gud, og vi kan dele vores bedeemner og vores bønnesvar. Og vi kan give Gud nogle nye udfordringer – som han altså valgte at svare meget konkret på.
Håber dette kan være til inspiration om, at Gud er en virkelig Gud, som lytter, og som ønsker at vise os, at for ham er ingen ting umuligt!
Læs mere på after2012.dk Møderne finder sted 20. februar til 1. marts.
Sammen
FÆLLES LEDERKURSUS
Den 16.-18. marts er der fælles ledertræning på Himmerlandsgården – ”Kaldet til at lede“
25. januar til 21. marts 2012
Ungdomsledere, spejderførere, kasserere, forstandere, bibelklubledere, præster og lærere. Pris: 300,Der vil være fælles andagter og aktiviteter, samt 4 sideløbende spor med 3 workshops til hver gruppe.
UNDERVISERE:
Lasse Bech: Forvaltning · Paul Tompkins: Autentisk kirke · Bjørn Ottesen: Motivation af frivillige · Lars Dorland: Åndelighed i menigheden · Anette & Clyde Moore: Kreativitet og undervisning i Børnebibelklubben · Torben Jørgensen, naturvejleder for landsforeningen Natur & Ungdom
MERE INFO OG TILMELDING: adventist.dk, ungadventist.dk, adventistspejder.dk, born.adventist.dk k, ventist.dk
ÅRSMØDE PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN
Afsæt Kristi himmelfartsweekenden, 16.-20. maj til årsmøde på Himmerlandsgården.
Møder og aktiviteter for børn, unge og voksne. Fællesskab, undervisning og fritid.
Mere information følger, når tiden nærmer sig for tilmelding.
Tlf: 2182 3883
VEGEFOOD.DK
Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk. Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere
SKAL DU FLYTTE?
Gå ikke glip af Adventnyt – selv om du flytter!
Husk at give kontoret besked om din nye adresse på tlf.: 4558 7774 eller catarina.fejersen@adventist.dk
Er du svagtseende, kan du få Adventnyt i lydudgave Har det din interesse, så kontakt kontoret på tlf.: 4558 7774 eller send en mail til catarina.fejersen@adventist.dk
PARWEEKEND
DEN 24.-26. FEBRUAR 2012
PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN
Kom og vær med til en hyggelig weekend på Himmerlandsgården for forlovede og ægtepar.
Himmerlandsgården er ikke luksus, men til gengæld koster det kun 800 kr. pr. par for hele weekenden. Der gives 25% rabat for studerende.
Karen og Bernie Holford er talere. Deres temaet for møderne er ”At komme nærmere hinanden“ Møderne er på engelsk, men bliver oversat simultant til dansk med hovedtelefoner.
Tilmelding og mere info på familie.adventist.dk
COUPLES’ RETREAT AT HIMMERLANDSGÅRDEN
24-26 FEBRUARY 2012
Come and enjoy a weekend at Himmerlandsgården for both engaged and married couples.
Himmerlandsgården is not luxurious, but the whole weekend costs only 800 DKK. per couple for the entire weekend. There is a 25% discount for students.
Karen and Bernie Holford are the speakers. The theme of the meetings is: ”Growing Closer“. The meetings will be held in English More information can be found on familie.adventist.dk.
FAMILIEWEEKEND
9.-11. MARTS 2012
PÅ HVIDEKILDE, HELSINGE
Kom og nyd en weekend med tid til samvær, fællesskab og åndelig påfyldning.
Niels Kousgaard er hovedtaler for de voksne. Titlerne på hans møder hedder ”Det femte buds udfordring til forældrene“ og ”Ung i en tid med mange muligheder — om medier, sex og alkohol“. Niels arbejder for Kristent Pædagogisk Institut.
1.000 kr. per familie
750 kr. for enlige forældre med børn
Tilmelding, program, osv. findes på familie.adventist.dk
Sidste tilmelding er torsdag den 1. marts 2012.
”ET ÅR FOR HERREN“
HAR DU LYST AT BRUGE ET ÅR AF DIT LIV PÅ
OMSORG FOR ANDRE?
Suppeprojektet søger en frisk person, der har lyst at hjælpe med aktiviteter i genbrugsbutikken, uddeling af mad til de hjemløse, opstart af børneklub, lektiecafe samt andre spændende aktiviteter.
I år arrangeres der også en fælles hjælpekationsdag søndag den 16. september. Begynd allerede nu i din menighed at lægge planer for, hvordan I kan deltage!
TAK FOR INDSATSEN I 2011
”Gud elsker en glad giver“ står der i 2 Kor 9,7. I Luk 6,38 kan vi læse: ”Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal man give jer i favnen. For det mål I måler med, skal I selv få tilmålt med.“ I Matt 25,40 siger Jesus: ”Hvad I har gjort imod en af disse mine mindste, har I gjort imod mig.“ I Gal 5,14 står der: ”For hele loven er opfyldt i det ene ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ Og den største gave af alle står nævnt i Joh 3,16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“
Alle disse skriftsteder handler om at give, og vi ved, at det er bedre at give end at modtage – eller er det nu det? Hvem drømmer ikke som barn om at få den nyeste, smukke Barbie-dukke, eller en racerbane, eller sin egen iPad. Eller hvem kan som voksen sige sig fri for at ønske at vinde 140 mio. kroner i onsdags lotto. Tænk lige tanken. Mange er overbevist om, at det ville give deres liv et fantastisk indhold, og at de sagtens ville kunne administrere det. Statistikken viser modsat, at det ville være den største ulykke for de fleste at vinde så mange penge.
DET ER GODT AT GIVE
Nyere forskning viser faktisk, at en af de
ting, der er vigtig for vores sundhed, er at give. Det giver en glæde og tilfredshed at vide, at man har været med til at gøre godt. Det giver både fysisk og psykisk velvære, og et af de råd, der gives for at holde sig sund er: ”Vær gavmild“.
Det er en af de mange positive ting, vi er kendt for i vores menighed, og vi vil gerne fra adventistkirkens og ADRAs side give jer alle en STOR TAK for jeres giverglæde og store indsats for at følge Jesu eksempel også på dette område. Vi kan glæde os over, at HJÆLPEAKTION i år viser en stigning i forhold til sidste år, og det skyldes trofast indsamling fra dør til dør, men også adskillige nye tiltag og kreative påfund. Nogle eksempler:
· Den 21. august 2011 var der en speciel indsamlingsdag med studieudsendelse fra Nærum og deltagelse fra adskillige menigheder, og der blev samlet over 130.000 kr. ind.
· I Vejle stillede menigheden 154 indsamlingsbøtter op i byens butikker, og kunne efter en god måned høste over 16.000 kr.
· I Odense menighed blev der fremstillet en model af en cykelambulance, som kørte rundt med en alvorlig syg dukke på ladet i forbindelse med en blomsterfestival, hvor der blev samlet 16.000 kr. ind.
· I Nærum gav en kagekonkurrence over 26.000 kr.
· I Thisted menighed blev der samlet ind fra dør til dør og ved at stille bøtter op, og indsamlingsresultatet blev over 116.000 kr.
Vi glæder os til at tage hul på det nye år og de mange muligheder, det giver, og vil på forhånd sige TAK til jer alle for de gode idéer og den gode indsats, I vil yde for at HJÆLPEAKTION igen kommer til at stige til gavn og glæde både for os selv og andre. Gud elsker en glad giver – også når du giver af din tid!
De bedste hilsener Peter Bo Bohsen, Adventistkirken og Bjørn Krøll, ADRA Danmark
90 år
2. feb. Marius Nielsen
Bredgade 17 B
9750 Østervrå
85 år
18. feb. Allan Hilmer Willumsen
Ørby Hovedgade 63
8305 Samsø
24. feb. Olaf Jørgensen
Tornehøj 35 3520 Farum
80 år
1. feb. Kirsten Bernstein
Heksehøjen 8 4700 Næstved
75 år
9. feb. Hardi Ovesen
Midtpunktet 76 9900 Frederikshavn
12. feb. Else Irene Nielsen
Lathyrusvej 50
3300 Frederiksværk
70 år
3. feb. Bente Eghave Stillinge
Lynæsvej 9
4700 Næstved
3. feb. Elizabeth Andreassen
Odensevej 108, st.th. 4700 Næstved
9. feb. Lilli Lund
Iglsøvej 24
7850 Stoholm
11. feb. Svend Ingmar Svendsen
Bøgevangen 3 5462 Morud
† ÆRET VÆRE…
Else Marie Øie
Else Marie Øie døde på Arresødal Hospice ved Frederiksværk den 24. december 2011, kun 47 år gammel, og hun blev bisat fra Adventkirken i Nærum den 30. december, hvor et stort følge af familie og venner mødtes for at tage afsked.
Else Marie blev født den 16. maj 1964 i Virum. Hun havde en god opvækst med søskende Kim og Anita, og hun fik mange venner i Nærum Privatskole, i spejderforeningen og i Nærum menighed. Siden gik turen til Vejlefjordskolen og gymnasietiden.
DANSK BOGFORLAG HAR FÅET EN NY BUTIK
Den er nu flyttet fra lagerlokalerne i kælderen under Concordiavej 18, ind i forhallen på Unionskontoret, Concordiavej 16. Hvis din vej falder forbi Nærum, er du altid velkommen til at kigge ind. Der kan du se på bibler, salmebøger og en masse andre spændende bøger fra både danske og udenlandske forlag. Butikken har et pænt sortiment af bøger for både børn, unge og voksne.
I forbindelse med omstrukturering af opgaver på både Unionskontoret og Dansk Bogforlag er der blevet flyttet lidt rundt på kontorerne. Så er du vant til at komme her, så kan det være du skal et nyt sted hen for at finde den medarbejder, du er kommet for at besøge. For jer, der har ringet ind på vores direktenumre, har der de første uger af januar forekommet ”døde“ telefoner. Vi er nu ved at være på plads, og der er trukket nye telefonkabler, så alt burde køre igen. Vi beklager de gener, der eventulet har været i den forbindelse.
Livingstone Tenywa
Livingstone er ansat på ½ tid i 6 måneder, frem til 30/6 2012 i et vikariat for Robert Sand, der har forældreorlov.
Livingstone arbejder i ICC, og har en BA i teologi fra Bugema University, Uganda og en MA i disaster management fra Københavns Universitet. Vi glæder os over, at Livingstone kunne træde til og hjælpe os, og ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.
Thomas Müller
Men i 2. g. måtte Else Marie bryde sine studier på grund af sygdom, og hendes liv blev en lang, sej og ondskabsfuld kamp med en sygdom på sindet, som ikke ville slippe. Det blev en rejse, som ingen, uden den rejsende selv helt kender.
I mindet om Else Marie skylder vi stor respekt og ydmyghed for et menneske, som tog kampen op med et liv i sygdom og smerte. Hun blev ikke bitter eller vred, og hun bevarede stor taknemmelighed til enhver, der viste hjælpsomhed og omsorg.
For et år siden fik Else Marie konstateret kræft. Lægernes behandling fik ikke bugt med denne sygdom, og Else Marie blev meget afklaret om, at hun skulle dø. Hun forberedte sig selv og sine kære for den afsked, som ville komme, og i troen og håbet om gensyn fandt hun sin hvile og tillid.
Vore tanker går nu til sønnen Andreas, forældrene, Ruth og Perry Øie, og til søskende med deres familier.
Æret være Else Maries minde.
Carl-David Andreasen
TEKST: THOMAS MÜLLER / FOTO: ARKIV FRA OPTAGELSE AF HJÆLPEAKTIONSSHOWET
Denne måned er det Medieafdelingen, der nyder godt af den fælles kollekt. Der er de seneste år sket meget i medieafdelingen, og for nyligt har vi modtaget et større beløb fra vores egen Division til indkøb af teknisk udstyr til at lave egne video-klip.
Vi har netop fået frigjort noget plads i vores kælder, som vi gerne vil indrette til et lille tv-studie. Der bliver to stole og et sofabord med en pæn baggrund, altså en meget simpel opsætning, men det giver os mulighed for at have udstyret stillet op fast, så vi hurtigt kan smutte ned i kælderen og lave små optagelser, som vi kan sende ud på DVD eller lægge på YouTube eller vores hjemmeside.
Vi mangler at købe et stort gardin, som kan trækkes hele vejen rundt om studiet som en baggrund samt nogle specielle lamper, der giver den rigtige farve.
Din kollekt vil blive brugt til at færdiggøre indretningen og give medieafdelingen mulighed for at optage videoklip, der præsenterer Adventistkirkens tro, samt fortæller om alle de spændende ting, vi laver. Tak for din gave!
Kollekten optages i alle landets Adventistkirker den 4. februar.
FEBRUAR:
15.-19. Studietur, Newbold College 24.-26. Parweekend, Himmerlandsgården
