Issuu on Google+

03#2011

Dåb

ET PERSONLIGT VALG

#08 MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK DE TRE PENGEMYTER Er det en dyd at være fattig (og en synd at være rig)? Elsker rige mennesker penge højere? Er danske unge fattige?

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

#04 ARTIKLER

NÅR MIN TRO BLIVER PROBLEMET

FOKUS

Har du nogensinde følt, alle andre syntes du var underlig, fordi du var adventist eller kristen?

Bibelen har mange vigtige temaer, man kan stirre sig blind på, men hvad (eller hvem) er det, det hele dybest set handler om?

#10

#12

INTERVIEWS

LEDER

PROFIL

REPORTAGER


# LEDER

AF: LARS DORLAND

UNG ADVENTIST | NR. 03-2011 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktionen. Formål at fortælle om Guds eksistens og kærlighed at informere om kirkens aktiviteter for unge at være talerør for unge adventister Oplag: 900 stk Abonnement Pris 180 kr. årligt. Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år. Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktion. Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale. Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Lars Dorland (Redaktør) Lisa Eskildsen Carina Holm Jonatan Pedersen Cecilie Riedmann Harlund Emma Jalving Christian Rechter Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum Internet ungadventist.dk

Forsidefoto “Mia Josefine Elkjær blir døbt af Thomas R.” Fotograf: PEPS

#02 UNG ADVENTIST 03/2011

Husk at nyde udsigten [OBS: Der er farisæere i vores kirke! Men hvad er en farisæer? Jo, farisæerne var de religiøse autoriteter på Jesu tid, en speciel gruppe jødiske akademikere… Men nej, det er ikke det, jeg egentlig mener med farisæere.] EN RIGTIG FARISÆER Når jeg siger farisæere, så tænker jeg på en lignelse Jesus fortalte i Lukasevangeliet 18,9-14. Den handler om to mennesker, en farisæer og en skatteopkræver, der beder til Gud. Skatteopkræveren får tilgivelse for sine synder, men det gør farisæeren ikke. Det overraskende ved historien er, at farisæeren faktisk er ret ydmyg, så det kan måske godt undre én lidt, at han ikke også modtager Guds tilgivelse. Han beder trods alt: ”Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker.” Han påstår ikke, at han selv har noget at være stolt af, men erkender at Gud er ophav til alle gode gerninger. Hans problem var altså ikke de gode ting han gjorde og heller ikke at han takkede Gud for hjælpen. Hans problem var, at han foragtede andre mennesker (ligesom de mennesker Jesus fortalte lignelsen til). Skatteopkræveren derimod forholdt sig kun til sin egen synd og gjorde sig ingen forestillinger om at være bedre end andre mennesker. DE ER OVERALT! Dybest set er det dette, der gør os til farisæere: At vi ser ned på andre. Af og til er det de konservative i kirken, der ser ned på andre, fordi de ikke lever op til deres standard for tro og livsstil. Af og til er det den modsatte fløj, der ser ned på de konservative, fordi de føler, de bedre har forstået evangeliets essens og ikke ”hænger sig i småting”. Farisæerne findes overalt, hvor der bliver set ned på folk. Du og jeg har en tendens til at være farisæiske, til at se ned på andre. Men at se ned på andre formår vi bedst, når vi holder dem på afstand. Hvis vi skal tackle det farisæiske problem i kirken, så må vi huske, at farisæerne også er troende mennesker og ikke bare se ned på dem (for så er vi ligesom dem). Vi må prøve at forstå, hvordan de er blevet, som de er. Onde mennesker oplever jo ikke sig selv som onde; de ser sig selv som ”de gode”. Kigger vi godt nok efter, så

kan vi måske lære, hvordan vi selv undgår at gå i farisæernes fodspor. DEN RENESTE RUDE I VERDEN Forestil dig at du flytter ind i et hus med et stort vindue i stuen, hvorfra du har det mest spektakulære udsyn, man overhovedet kan forestille sig! Der er bjerge, søer, skov og himmel. Flere gange i løbet af dagen stopper du alt du har gang i, bare for at se ud af vinduet og lade dig rive med af den fantastiske udsigt. En eftermiddag lægger du dog mærke til, at nogle fugle har klattet på ruden! Du skynder dig at hente en spand vand og en klud, så du kan fjerne klatterne. En anden dag får du gæster på besøg, blandt andet en flok børn med nogle ret så beskidte fingre. I samme øjeblik de skal til at gå, lægger du mærke til, at de har efterladt en masse aftryk på ruden. De er knapt kommet ud af døren, før du igen står der med spand og klud. Du bliver efterhånden sygeligt besat af at holde ruden ren. Du skaffer dig trappestiger og spande og klude i massevis. Til sidst bygger du et stilads både indenfor og udenfor, så du også kan nå de svære hjørner. Du har det reneste vindue i hele verden – men det er til gengæld flere år siden du sidst så gennem det. Du har glemt udsigten. Du er blevet en farisæer. Eugene Peterson opdigtede denne historie, og den har en meget vigtig lektion til os unge adventister. Det er vigtigt aldrig at glemme, at Bibelen er en fantastisk bog. Daniels Bog og Åbenbaringens Bog er også fantastiske gaver til os, der lever i denne tidsalder. Sabbatten er også noget helt fantastisk. Guds vejledning gennem Ellen White har været en fantastisk velsignelse for mange. Men alt dette er intet værd (absolut intet!), hvis det ikke hjælper os til at se Gud. Gud er den gode udsigt, vi aldrig må glemme at beundre, for Gud er kærlighed.


AF UNGDOMSRÅDET

PORTRÆT #

Kend din e s l e r y t s e Ungdomsb Navn: René Bidstrup Alder: 27 år Menighed: Cafékirken rene.bidstrup@ungadventist.dk Min vandring med Gud har været lidt af en rutsjebanetur: Der har været toppe og dale. Jeg har altid haft en tro på Gud, men i lang tid har jeg forholdt mig til tro og Gud på en intellektuel måde, og holdt Gud lidt på afstand - men da jeg først lærte, at Gud ønsker at have en personlig relation til mig, voksede Gud i min bevidsthed. I lang tid var jeg en stor kritiker af Adventistkirken, primært fordi jeg syntes, vi var dobbeltmoralske – vi prædikede tilgivelse, nåde og Guds store kærlighed til os, og alligevel virkede kirken fordømmende, især i forhold til alkohol, sex, rygning og andre livsstilsproblemstillinger. Mit spørgsmål var og er stadigvæk: Hvis Jesus ikke fordømte den prostituerede, forbryderen på korset og alle de andre i evangelierne, hvorfor stiller vi så regler og love op for, hvordan man skal være og leve for at tilhøre menigheden? I værste fald kan love og regler være med til at holde mennesker fra Gud. Min egen personlige erfaring er, at det var Gud, der forandrede mig. Det var Gud, der fik mig til at ændre min livsstil. Det var ikke min fortjeneste – det var ikke mig, der forandrede livsstil og derved lærte Gud at kende. Kirken bør være med til at gøre det lettere at komme til Jesus, og aldrig holde mennesker fra Gud. I Ungdomsbestyrelsen har jeg været så heldig at arbejde med mennesker, der er meget forskellige, men virkelig ønsker at arbejde for Gud, og jeg tror, Adventistkirken har et stort potentiale, fordi Gud ønsker at arbejde igennem os, hver og én! Jeg håber, at vi som kirke kan blive så engagerede i Guds arbejde her på jorden, at vi ikke kan lade være med at fortælle om hvad Gud har gjort for os til venner og bekendte. Guds kærlighed er til alle mennesker, ikke kun til adventister.

Min drøm for Adventistkirken er, at den er kendetegnet ved et varmt og kærligt fællesskab, som giver sig til udtryk ved rummelighed og ved at forskellighed ses som en styrke frem for en trussel. Vi har et kristent fællesskab med et utal af forskellige personligheder. Det burde være en kæmpe ressource for kirken. Men virker det egentlig som en ressource eller skaber det skepsis og utryghed i vores kirke? Er det tilladt at være forskellige og at tænke anderledes? Jeg læste engang et udkast til et kristent foredrag, hvor temaet var: ”Må jeg se dit køleskab?” Overskriften var et udtryk for, at mennesker igennem de sidste mange år har udskiftet deres køleskab og indholdet i deres køleskab. Men hvis man sammenligner ideen med nutidens kirke, er selve modellen af kirken måske udskiftet lidt, men indholdet er i mange tilfælde det samme... Jeg synes det er et vigtigt udtryk eller billede der også er relevant for os som Adventistkirke. Er det ikke vigtigt at tage stilling til ”indholdet” i vores kirke, og måske være lidt mere fleksible i forhold til vores til tider fasttømrede kirkekultur? Kunne det tænkes at vi blev mere kærlige, favnende og rummelige, hvis vi tillader os og hinanden at være anderledes? Jeg tror, at det kunne være med til at im imødekomme flere forskellige interesser tere og behov. JJeg ønsker at være en del af en kirke, der stolt kan vise indholdet kirk i s sit køleskab, da det ikke er det samme, som det altid har været, sa men har noget nutidigt og relevant me for de mennesker, som endnu ikke fo kender til Guds nærvær og kærligke hed. he

Navn: Camilla Nygaard Ukoha Alder: 27 år Menighed: FaceOut camilla.nygaard@ungadventist.dk #03 UNG ADVENTIST 03/2011


# ARTIKEL

AF: LARS DORLAND | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

De tre pengemyter ”Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver.” (1 Timoteus 6,17.)

Myte 1

Denne artikel handler om penge. Dine penge. Den er skrevet fra en sådan lidt teologisk og åndelig vinkel, men den skjulte agenda er selvfølgelig at få dig til at give nogle penge til vores landsindsamling, som du kan læse om på side 6 – ikke dem alle sammen, men nogle af dem. Det behøver ikke være ret meget (men det må gerne være det). Når nu denne skjulte agenda ikke længere er skjult, så kan vi fortsætte med det, som jeg egentlig skulle i gang med. Der er sikkert mange måder at gribe det her an på, men jeg har valgt at aflive myter. DET ER SYNDIGT AT VÆRE RIG Ifølge denne myte er fattige mennesker i udgangspunktet bedre stillet overfor Gud end rige mennesker er. Vi skal ikke tænke os om ret længe, før vi mærker, dette ikke synes helt fair. For eksempel vælger vi jo ikke vores egne forældre, og de første 20 år af vores liv er vores sociale status bestemt af deres økonomiske ansvarlighed snarere end vores egen. Så hvordan kunne nogen komme på den ide, at det i sig selv skulle være en dyd at være fattig, eller at der skulle være noget galt i at være rig? Det har formodentlig noget at gøre med, at Jesus siger: ”Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” (Mattæus 19,24) Der er forskellige udlægninger af dette vers. Nogen siger, at nåleøjet hentyder til en smal dør ind til Jerusalem, som kameler kun til nøds kunne komme igennem. Andre har lagt mærke til, at det græske ord for kameler ligger tæt op ad ordet for reb, og påstår at det var det forfatteren mente. Diskussionen går altså på om Jesus sagde, ”Det er umuligt” eller ”Det er svært”. Hvad vi kan læse ud af sammenhængen er, at Jesus lige havde mødt en rig mand for hvem rigdommen klart var et problem. For andre rige personer varr det ikke et problem. Når man læser i Det Gamle Testamente, så ser man for eksempel ofte, at ”retfærdige mennesker” – dem man kunne betegne som ”troshelte” – ofte var ret velhavende. Job ”var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt.” (Job 1,1) ”Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk.” (Job 1,3) Men Gud var ikke så lidt stolt af ham alligevel! (Job 1,8) Job slap altså gennem nåleøjet, selv om Gud havde velsignet ham med rigdom i store mængder.

#04 UNG ADVENTIST 03/2011


Myte 3

Myte 2

ARTIKEL # RIGE MENNESKER ELSKER PENGE HØJERE Nogle mennesker hader penge – så de prøver altid at skaffe sig af med dem hurtigst muligt ved at gå på caféer og i tøjbutikker og til koncerter og tage på rejser. (Tilgiv mit forsøg på humor.) Faktum er, at de fleste af os kan godt lide penge, ikke for pengenes egen skyld, men fordi vi kan købe os ting og oplevelser for dem. Nogle gange kan vi lide at se pengene hobe sig op, fordi vi ved intuitivt, at de repræsenterer en masse sjove ting. Nogle gange kan vi lide at se det, fordi vi bilder os ind, at det er dette, der sikrer en god tilværelse. Rige mennesker står i fare for at knytte sig for meget til deres rigdom, og det var nok dette, Jesus advarede om, da han snakkede om kamelen og nålen. Men fattigere mennesker står til gengæld i fare for at bilde sig selv ind, at flere penge ville kunne løse alle deres problemer. Det passer ikke. Vores fokus på penge kan let tage overhånd, uanset hvor mange af dem vi har – vi skal bare tænke nok på dem. Derfor advarer Jesus: ”I kan ikke tjene både Gud og mammon.” (Mattæus 6,24) Hvem er Mammon? Mammon er et hebraisk ord, man kunne have oversat til ”rigdom”, men noget ville være gået tabt, da ordet har en mere nuanceret betydning. Det repræsenterer en form for jordisk tryghed, som man kan risikere at blive slave for. I stedet giver Jesus os denne opmuntring: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Mattæus 6,33) Søg først og fremmest Gud, så giver han dig det, du har brug for.

SSofie Rechter 19 år, Cafékirken ”For mig er det at give hele kernen i det at være en kristen. Det at kunne sætte sig selv til side og sætte sig ud over den selvcentrerede verden vi lever i, det bliver vi nødt til, hvis vi ønsker at leve et liv som Jesu efterfølgere. Jeg tror det er det, som Jesus kalder os til: at være noget for andre og at elske hinanden. For mig ligger der en stor kærlighed i det at kunne give – specielt til dem, som vi ikke engang kender. Når vi har vores fokus på Jesus og ser på alt det han har givet os, og det eksempel han sætter, så tror jeg at vi helt automatisk får lyst til at blive mere som Ham og give på samme måde som Han har givet.

Michala Faber 221 år, Odense ”Jeg har tendens til at føle mig ensom blandt masser af mennesker. Ikke fordi jeg kommer alene. Ikke fordi jeg ikke kender nogen. Ikke fordi jeg ikke vil være en del af fællesskabet. Mest fordi jeg glemmer at være til stede og at bidrage med noget. Sådan er det også med Gud og jeg. Når jeg bliver distraheret og glemmer at give noget af mig selv, er han ikke længere tæt på – fordi jeg ikke har givet ham lov. Når jeg derimod vælger at lukke ham ind og vælger at deltage i hans arbejde, så kan jeg mærke at jeg tilhører ham og hans fællesskab.

DANSKE UNGE ER FATTIGE Den sidste myte, jeg vil adressere, er myten om at du er fattig. ”Vi studerende har jo ikke så mange penge at give af,” tænker du måske. Men det har du faktisk. Hvis du modtager SU, så er du blandt 2 % af verdens rigeste mennesker. Hvis du stadig bor hjemme og går i skole, så nyder du formodentlig godt af dine forældres indkomst og dine bedsteforældres julegaver, og dine lommepenge overstiger sikkert en almindelig månedsløn i mange lande. Du har buksen fuld af penge (sagt på en pæn måde). Det skal dog ikke være det, det kommer an på. Det vi netop har læst var ikke tomme ord: Gud vil sørge for dig. Dette betyder, at du er rig, selv hvis du er fattig. Vi har brug for, at du deler lidt af denne rigdom med Adventistkirken, som har sat sig nogle ambitiøse mål for den næste periode. Jeg tror, der er en dyb sandhed i disse ord fra Ordsprogenes Bog: ”Den gavmilde får selv stillet sin sult, den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst.” (Ordsp 11,25) I stedet for at købe den blu-ray film, du havde set på, eller gå på McDonald’s og i biffen, så skyd pengene i et af kirkens foretagender. Det vil give dig en god følelse, og det kan samtidig hjælpe til, at andre mennesker lærer om Jesus.

Nicolai Udbjørg 26 år, Odense ”Jeg vil hellere end gerne bruge tid på at gøre noget for Gud og for kirken. Jeg sætter stor pris på at jeg kan tage med på TEENstævne som leder og yde en indsats dér gennem planlægning, underholdning og det bare at være der. Det giver mig noget personligt, og det har styrket mig i mit forhold til Gud. Jeg ville gerne bruge mere af min tid på Gud og på kirken, end jeg gør i skrivende stund. I min menighed er der efterhånden mange unge, og vi mødes ca. hver 2. uge til bibelstudium. Vi har i gruppen snakket om hvordan vi kunne gøre noget aktivt for at tjene Gud og tjene menigheden. Gennem dette håber jeg at kunne bidrage med min tid og min person på at gøre noget for andre mennesker og for Gud.

#05 UNG ADVENTIST 03/2011


# LANDSINDSAMLING

AF: DANIEL BIRCH

adventist.dk / landsindsamling

Landsindsamling Adventistkirken har netop igangsat en stor landsindsamling. Vi oplever nemlig, at vi står over for rigtig mange spændende muligheder. Vi har engagerede medlemmer, dedikerede medarbejdere og mange ideer til, hvordan vi skal nå ud til danskerne med evangeliet om Jesus Kristus. Vi oplever også, at især mange unge giver sit liv til Gud og engagerer sig. Både udenfor kirken og indenfor kirken er der en fornyet åbenhed for åndelighed. Desværre rækker pengene ikke altid til alt det vi gerne vil. Vores økonomi er forholdsvis stram i disse år, fordi vi har en gammel pensionsgæld, som skal betales. Om 10 år ser det meget lysere ud, men vi vil gerne gøre mere her og nu! Vi har fundet 7 projekter, som vi meget gerne vil kunne gennemføre allerede i år. Det er projekter, som direkte vil styrke kirkens missionsarbejde i Danmark. Læs mere på www. adventist.dk/landsindsamling. Men hvis det hele skal blive til virkelighed, kræver det 4,4 mio. kr. ekstra! Heldigvis har vi allerede fået en del af beløbet.

I Ungdomsafdelingen har vi valgt at fokusere på ét af disse projekter, nemlig ”Præsentation af Adventistkirken for nybegyndere”. Vi tror nemlig, det er helt afgørende, at vi har noget nutidigt materiale, som fortæller om hvem vi er. Måske har du prøvet at stå med en ven, som egentlig er lidt nysgerrig for hvad det er for en kirke, du kommer i. Men hvad skal du fortælle? Hvad skal du vise ham eller hende? Tænk, hvis vi havde en hjemmeside, som var gearet til mennesker, som ikke allerede kender svarene! Kunne det ikke være fedt, hvis vi havde flere brochurer, facebooksider og videoklip, som fortæller om hvem vi er? Noget som almindelige mennesker kunne forstå... Noget som du ville føle du kunne bruge til at dele med dine venner, som ikke allerede kender Jesus… Dette projekt kommer til at koste ca. 150.000 kroner. Og det er her, du kommer ind i billedet. Vil du være med til at støtte Adventistkirkens arbejde økonomisk?

: r e t k je o r p 7 e D

evangelisme 1. Leder for ikterne dingen i distr n a m e b e rk 2. Sty i København nalt arbejde o ti a rn te In ilier 3. r børn og fam fo g in d n a m e 4. Øget b lskole 5. LIFE bibe irken for af Adventistk n o ti ta n se 6. Præ nybegyndere rug r til missionsb tu ra e tt Li . 7

”At give penge til kirken eller velgørenhed, er for mig en måde at takke Gud for alle de velsignelser han har givet mig. Alt jeg har, kommer fra ham, og derfor har jeg et ansvar for at bruge det ordentligt. Derudover, så er det et bevis overfor mig selv at penge ikke er det vigtigste i mit liv.“

Sådan her kan du give: ·

·

·

·

#06 UNG ADVENTIST 03/2011

Anita Ottesen 24 år, Nærum

Gå ind på www.adventist.dk/ landsindsamling. Her kan du læse mere om indsamlingen og projekterne. Du kan give med Dankort direkte på hjemmesiden. Overfør en gave til Adventistkirkens bankkonto 0890 1069302. Husk at skrive dit navn og teksten ”Landsindsamling unge”. Du kan give i din lokale menighed ved at bruge en gavekuvert og skrive ”Landsindsamling unge” som formål. Du kan give automatisk hver måned med Betalingsservice. Det er gebyrfrit, og du kan altid ændre eller standse aftalen.


AF: LISA ESKILDSEN

ANMELDELSER #

Ung Adventist

… r e l a f e anb

kr. 84,iTunes Store

I WILL PRAISE YOU

HELLO FEAR

AF: REBECCA ST. JAMES

AF: KIRK FRANKLIN

Måske kender du Rebecca St. James fra sange som f.eks. “Lamb of God”, “GOD” og “Pray”? Rebecca er en australsk/ amerikansk kristen pop/rock kunstner, som siden 2000 har beriget verden med smukke, meningsfulde sange. Udover sin musikalske karriere er Rebecca en succesfuld skuespiller og forfatter. Hun har skrevet flere bøger, hovedsageligt henvendt til kvinder, om dét at være en kristen kvinde. Hun er en af de store fortalere for seksuel afholdenhed før ægteskabet og går aktivt ind i kampen mod abort. ”I will praise You” er Rebeccas niende album. Rebecca har forinden udgivelsen af albummet haft en længere pause fra musikken på 6 år, og derfor har albummet været længe ventet af mange kristne musikelskere. ”I will praise You” har givet Rebecca en endnu mere moden sound. I og med at albummet hører under genren ”worship” er hendes sange ikke nær så ”rockede”, som vi har set i hendes tidligere albums. Sammenlignet med andre lovsangsbands har Rebecca holdt fast i de mere traditionelle kristne musikalske kompositioner, og derfor har Rebecca formået at bibeholde den lyd som lovsangen havde op gennem 90’erne og 00’erne. Med de mest klassiske instrumenter som klaver, violin, guitar, bas og trommer formår Rebecca at genskabe en beroligende, inspirerende og foranderlig musik. Rebecca har bl.a. fundet inspiration til albummet gennem hendes arbejde i kirken i Californien: ”...in the middle of Hollywood, about 600 young people gather to worship, seeking God passionately, and every week our pastor is encouraging us to be that light in the darkness. So the song also represents what I encounter every week at my church.“ Hendes yndlingsnummer er albummets sidste nummer, “You Make Everything Beautiful”, som helt klart også er blevet til min yndlingssang på albummet. Hun udtaler sig om sangen: “The song is about that place of surrender where we let God beautify us, let him show us the truly unique person He has called us to be.“ Jeg vil varmt anbefale albummet til alle jer der er glade for livsbekræftende og positiv musik, og som mere er til den traditionelle form for lovsang.

Er du til tankevækkende gospel som taler direkte til dit hjerte? Er du til store eksistentielle budskaber, som taler åbent om alle aspekter af dit kristne liv? Vil du gerne inspireres? Vil du gerne udfordres? Vil du gerne opmuntres? Så vil jeg med hele mit hjerte anbefale Kirk Franklin. Kirk Franklin er en amerikansk gospelsanger, som kommer fra Texas, hvor han er blevet opfostret af sin tante, efter hans mor og far forlod ham. Hans musik er præget af de trange vilkår han har haft gennem sin opvækst. Selvom han i dag har opnået musikalsk succes, er han ikke holdt op med at synge om disse trange kår. Kirk Franklins sange er derfor fyldt med håb: håb om en bedre fremtid. Kirk Franklin synger om håb til de syge, til de fattige, til de ensomme og til dem som på én eller anden måde føler, at Gud er langt væk. Han understreger at vi aldrig er alene, og at vi aldrig skal opgive håbet. ”Hello Fear” er det 12. album i rækken, og det nyeste siden udgivelsen af ”The fight of my Life” i 2007. Teksterne i ”Hello Fear” opfordrer lytterne til at stoppe op og konfrontere hvad end frygt de kæmper med i deres liv. Der er musikalske oplevelser til enhver smag i albummet og sangene strækker sig fra alt mellem enkelte low-tempo gospelmelodier som ”Everyone Hurts” til up-tempo ballader som f.eks. ”A God Like You” og ”I Smile”. ”I Smile” er dedikeret til recession, depression og til de arbejdsløse. Den handler om at huske på at smile på trods af grå skyer og hårde tider. Sangen handler om at Gud vil velsigne os med håb og smil som brusende regn fra Himlen. Med ”I Smile” i ørerne er det ligegyldigt hvor gråt og trist der er i dit liv: det vil bringe et smil på dine læber. Og det er DERFOR jeg varmt vil anbefale ”Hello Fear”! Lad musikken udfordre dig. Kast dig ud i at konfrontere den frygt du gemmer på i din hverdag!

kr. 80,iTunes Store

#07 UNG ADVENTIST 03/2011


# DÅB

Et personligt valg Jeg blev døbt d. 15. april 2011 på Vedbæk strand. Det var en smuk aften, og hjælpsomme venner havde arrangeret servering, lys og hygge. Thomas, som døbte mig, var hoppet i våddragten, og detaljen med at han havde vendt den forkert, gav kun de tilstedeværende, inklusiv mig, et ekstra smil på læben. Det var utrolig koldt, men det var absolut det hele værd, og alt var ligesom jeg havde ønsket det: Uformelt, personligt og stemningsfuldt. Beslutningen om at blive døbt var for mig ikke noget nyt. Jeg har altid vidst at det var det jeg gerne ville. De gange jeg har været ude i noget rod, prøvet nogle grænser af, og havnet i et forkert miljø er jeg altid kommet frem til den konklusion, at de værdier jeg er vokset op med, er dem jeg står inde for. Kristendommen er for mig et personligt valgt, som jeg føler, repræsenterer mine livsværdier. Efter min dåb var der mange, der spurgte mig hvordan det føltes. Det

er svært at svare på. Jeg hat taget beslutningen om at være kristen for længe siden – dåben er blot et ritual, som viser at man har overgivet sig. Nogen føler måske noget spirituelt, når de stiger op af vandet, men for mig var det en måde at vise på, at jeg vil stå til rådighed for Gud. Om det så skulle være at rejse ud i verden, velvidende at farerne lurer overalt, eller om det er at gøre noget for nogen herhjemme, så er jeg villig. Næstekærligheden er en af de vigtigste ting i kristendommen, og det er der, de gode gerninger udspringer. Det er vigtig at huske på næstekærligheden hver dag. Det er noget, som kan ændre ens eget og andres liv, og jeg håber at der er så mange som mulig, der vil opleve næstekærligheden, og blive inspireret til at tage samme beslutning som jeg gjorde. Jeg vil også gerne sige rigtig mange tak til alle dem, som var til stede. Også en speciel tak til Carina, som sang så smukt, og den kære familien Risager, som var kommet helt fra Jylland, hvilket betød meget for mig. Det var en dag, som jeg aldrig vil glemme, og som betyder meget for mig.

Lynn Kabatesi ”Jeg begyndte at gå i kirke som helt lille med min familie, som også er troende. Jeg har altid hørt om folk, der blev døbt, men jeg forstod aldrig rigtig, hvad det betød. Efter jeg er blevet ældre har jeg lært meget i mit liv. Jeg er glad for beslutningen jeg har taget om at blive døbt. Jeg føler, at Gud har givet mig muligheden for at Han kan komme ind i mit liv, og jeg er glad for at være blevet en del af Guds familie.”

Mia Josefine Elkjær

Thomas Larsen Zawadi Munyamanzi Sifa Munyamanzi ”Det var en festlig sabbat i Østervrå, da tre unge fra menighedsgruppen i Skagen valgte at blive døbt. Vi takker Gud for deres beslutning!“ ROLAND LAIBJØRN

#08 UNG ADVENTIST 03/2011


DÅB #

Michael Brown

Bjørn Espen Holtse

Emma Bech

Ønsket om at blive døbt er stort! Ens overbevisning og den beslutning man tager i sit hjerte kan overvælde én lang tid før den egentlige dåb. Det kan derfor godt føles lidt mærkeligt at blive døbt i en officiel ceremoni hvor der lægges op til at man bliver født på ny. For os har det (ligesom så mange andre) været en proces som derfor ikke gav følelsen af en stor forandring og WOW oplevelse øjeblikket efter vi kom over vandet igen. Når det er sagt føltes Gud stadig nær og omsluttende bare på en stille og udramatisk måde, og vi havde en fantastisk aften sammen med vores familie og venner. Det var utrolig rørende at se hvor mange fra kirken og andre, der bakkede op om arrangementet. Og det var dejligt at kunne bekræfte sit valg i hjertet.

Vi er alle Guds børn Jeg er opvokset i en Rasmussen-familie. Jeg har oplevet, at troen i familien var lidt af en selvfølge. Selvfølgelig er der en Gud! Og mest af alt: Vores Gud. Min far er præst, så der har ikke været meget tvivl omkring ”rigtigt“ og ”forkert“ i min opdragelse. Som mange adventister måske har hørt, har jeg ikke ligefrem været en regelrytter. Men én ting har jeg aldrig glemt: Min far - både ham derhjemme og ham i Himlen - elsker mig mere, end jeg kan forstå eller sætte ord på. Det har været det vigtigste i min hverdag og er det stadigvæk. Lige meget hvad jeg kunne finde på at lave, så har jeg altid været fuldt opmærksom på dette. Jeg blev døbt påskelørdag 2011 som 22-årig. Ikke fordi jeg ville skabe mig og lave ballade, mens jeg var ung, og så falde ned bagefter. Det skete nu og ikke tidligere, grundet jeg ikke har følt mig tilpas i en adventistkirke. Jeg følte altid, at folk tænkte jeg var en skidt fyr, som kun opførte sig pænt for at undgå problemer med sine forældre. Måske er jeg en skidt fyr (only God knows). Jeg overholder ikke alle de regler, han har stillet op, men det tror jeg ikke gør mig mindre værd. Jeg elsker Gud. Jeg prøver at elske alle mennesker. Det må være

det vigtigste! Pointen i det er, at dåben er vigtig. Men beslutningen tror jeg er vigtigere. Lørdag var en vidunderlig dag for mig. Men det er de fleste. Jeg tog beslutningen om at følge Gud og være opmærksom på, at han er min far for lang tid siden. Og jeg tror det er det, som gør mig til den dejlige dreng jeg er i dag. Jeg ved hvordan jeg har det. Jeg har fået mange tæv – fysisk, men mest af alt psykisk. Det, der ikke slår én ihjel, gør én stærkere. Det tror jeg på. Jeg har ikke altid haft det selvværd, jeg har i dag. I dag tror jeg, at jeg er et fantastisk menneske, som man ikke kan andet end at holde af. Og jo længere tid jeg har sagt det til mig selv, jo mere balanceret og roligt er mit sind blevet. Jeg er en glad dreng, som elsker livet. Det håber jeg på holder resten af mit liv! Det kan godt være denne verden er på vej til helvede med høj fart, men når jeg kigger på verdenen, så prøver jeg at gøre det med positive øjne og et smil. Og ved I hvad - verden smiler næsten altid tilbage, og jeg føler mig velsignet hver evig eneste dag. Dette har jeg ikke skrevet for at hovere overfor nogen eller for at få nogen til at føle sig mindre værd! Jeg håber, at dette kan åbne øjne og give lykke til dem, der har brug for det. Jeg mærker min lykke gennem Gud. Jeg håber, der er andre, der har det på samme måde – for det her (den følelse af glæde jeg går rundt med) er fantastisk! Må Gud velsigne hvad jeg har skrevet og jer der læser det.

#09 UNG ADVENTIST 03/2011


# PORTRÆT

AF: DENNIS MØLLER | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

ISTKIRKEN T N E V D A I P O E S K O OM AT V

Når min tro bliver problemet FODBOLDKAMP PÅ LØRDAG Der stod vi, min bror og jeg. Vi gik vel henholdsvis i 7. og 8. klasse og havde netop afsluttet fodboldtræningen. Vi stod midt inde i omklædningsrummet, og alle var i gang med at tage et bad og skifte tøj. Træneren trak sin kampblok frem og begyndte at skrive navnene på dem, som han ville have med til kampen på lørdag, og så skete det selvfølgelig. Lige der, mens alle stod omkring os, sagde han ordene: ”Stian og Dennis, I er hermed også udtaget!” Det var som om alle nu kiggede på os. ”Det kan vi ikke,” fik Stian sagt, og hertil var alt i orden, hvis bare træneren havde ladet den hvile der, men nej, han spurgte selvfølgelig: ”Hvorfor ikke?” Et helt fair og legitimt spørgsmål, siden han jo gerne ville sammensætte det bedste hold. Var vi ude på at svigte holdet? Jeg mærkede mit blod pumpe varmt rundt i hele kroppen – ikke med en sådan varme, som når man bliver glædeligt overrasket, men nærmere sådan en flovhedsvarme, en varme jeg gerne havde været foruden. Jeg prøvede at fremstamme et eller andet, men fik mig ikke lige til at sige noget. Stian, min bror, var enten ligeglad, eller også fik han taget modet til sig og sagde de ord, som jeg for alt i verden ikke ville høre lige der og da: ”Vi kan ikke komme, vi skal i kirke.” Jeg følte det som om hele verdenen nu stod og lyttede med. Godt nok var det kun 15 teenagedrenge og en fodboldtræner, men for mig, i dette

#010 UNG ADVENTIST 03/2011

øjeblik, var det hele min verden. Jeg følte, de stirrede på os med meget underlige øjne. Det her var pinligt! ET LIV SOM UNORMAL Som barn bar min opvækst en del præg af ting jeg ikke måtte, og især hvad jeg ikke måtte om lørdagen. Jeg måtte ikke spille turneringskamp med mit fodboldhold om lørdagen, jeg måtte ikke se tv om lørdagen, jeg måtte ikke læse Anders And om lørdagen – alt sammen fordi jeg er vokset op i en familie, der har et unormalt forhold til Bibelen, en familie som læser Bibelen og efterlever den på en måde som resten af Danmark kalder for ”gammeltestamentligt”, hvad der så end ligger i dette udtryk? Som barn accepterede jeg disse regler; for hvad far og mor sagde, det var det rigtige. Når de sagde, at jeg ikke måtte spise røde pølser, så spiste jeg dem ikke. Jeg opdagede hurtigt, at jeg var anderledes end alle andre. I begyndelsen var det fint nok, men jo ældre man blev og jo højere ens klassetrin blev, jo sværere blev det at forstå, hvorfor det var mig, der blev født til et liv som unormal, og måske især hvorfor jeg skulle stå ved det og vise det. Det er sin sag at skulle stå overfor en hel klasse eller et fodboldhold og indrømme, at man er fundamentalt anderledes opdraget end dem, for så bagefter at skulle forsvare det, og det i en periode af livet hvor man kæmper med tanker såsom: ”Hvorfor var det mig der blev født? Hvor-


PORTRÆT #

for var det ikke en anden sædcelle der blev smeltet sammen med ægget i min mors liv?” Det var en tid, hvor man prøvede at overbevise sin egen skrøbelige selvtillid o om, at ens eksistensgrundllag her på jorden var lige så b berettiget som alle andres. D Det var en tid, hvor man var m meget fokuseret på ens fysisk ske udvikling, og fulgte med a i alle ens kammeraters fysisk udvikling, en tid hvor man ske prø prøvede at skjule fysiske sent elle tidligt udviklede områder eller af kroppen. Samtidig med at kro kroppen forandrede sig skulle man også forsvare sin kirkes og forældres særstandpunkt, i forhold til en tro som i den grad gjorde én anderledes, en tro som man måske ikke engang selv delte eller havde taget stilling til om man delte. Det var svært, rigtigt svært. Dette var absolut ikke noget, der gjorde noget positivt for mit gudsforhold, og når man så oven i købet kan komme i kirke og få det budskab af præsten om lørdagen, at hvis ikke man stod ved sin tro over for andre, ja, så var man en hykler! Tak skæbne… ETNISKE ADVENTISTER Sidste efterår var jeg til Prosess i Norge. Her var der et foredrag, hvor en tidligere adventist fortalte om sin opvækst. Karin

Falch Belsheim, som hun hed, var opvokset som adventist, og hendes far forsøgte med alle midler at leve efter Bibelens regler, og det fik vidtrækkende konsekvenser for hele familien. Udover det så voksede Karin op i et kirkesamfund hvor der var flere påbud og regler, end man kan forestille sig, og en kirke hvor folk holdt øje med hinanden for at se om man fulgte reglerne. Som resultat af dette brød Karin på et tidspunkt med kirken. I dag kalder hun sig selv for ”etnisk adventist”, men er ikke praktiserende, et udtryk hun havde hørt fra en anden tidligere adventist – et udtryk jeg synes er meget rammende. Vi, som er opvokset adventister, har en speciel baggrund, vi har alle et usædvanligt forhold til svinekød, alkohol, sabbatten, til det at arbejde på en lørdag. Vi har flere andre særstandpunkter. Vi er alle ”etniske adventister”. Vi er faktisk så etnisk anderledes, at Dansk Folkeparti sikkert gerne ville smide os ud af landet hvis de fik chancen. UDFORDRINGEN MED REGLER Jeg vil ikke afslutte denne artikel med en flot succeshistorie, om hvordan jeg overvandt alle mine skrupler omkring det at blive en fuldkommen adventist, eller om hvordan jeg i dag højt og tydeligt fortæller alle, at jeg er adventist. Disse udfordringer er nemlig stadigvæk en del af mit liv. Jeg holder stadigvæk nogle gange lav profil med min tro, da jeg nogle gange synes, det er pinligt at være så anderledes, som det er at være adventist. Reglerne

Mere om emnet: Læs et meget kort resume af Karin Falch Belsheim’s historie her: www.vl.no/kristenliv/article98155.zrm Den norske roman ’Nesten til stede’ handler om en 14 år gammel dreng som vokser op i et adventist miljø i 1970’erne, og om de udfordringer og tanker dette fører med sig i kampen for at blive en del af verdenen. Du kan læse to kapitler fra bogen her: www.bjornolavnordahl.no og følge diskussionen på forfatterens egen blog her: http://bjornolav.wordpress.com/category/nesten-til-stede-roman/ Mange vil nok finde bogen meget kritisk overfor os som Adventister, men hvis man kan sætte sig ud over dette kan den være meget tankevækkende.

jeg voksede op med skulle med tiden blive nogen jeg valgte at følge, ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg har mødt Jesus, og nu ser lyset i at følge dem. Men er det nu sådan altid? Der er nogle af reglerne, jeg synes er lidt underlige, og som jeg kan have svært ved at følge, og selv om jeg prøver, er det ofte det ikke lykkes. Det resulterer så i, at jeg nogle gange, når jeg sidder i kirken eller laver arbejde for kirken, kan få den følelse, at jeg ikke er god nok. Jeg er jo ikke en ordentlig kristen, når jeg ikke tør stå ved min tro, fordi jeg har svært ved at følge de regler, der findes. Man kunne få det mindreværdskompleks, at man ikke føler sig værdig til at være en del af dette fællesskab. GÅ TIL JESUS OG FÅ HVILE Jeg har ikke noget svar på problemstillingerne i denne her artikel. Jeg ved, at nogen på baggrund af dem har valgt at forlade kirken, og det har jeg respekt for, da det kan være en stor udfordring at skulle bryde med de traditioner og forventninger, som man er stillet over for i sin familie. Der er også nogen, der har valgt at blive i kirken – denne gruppe hører jeg ind under. Også Paulus sloges med disse problemer, med ikke at leve op til Guds krav om at være fuldkommen. Prøv selv at læse hvad han skriver i Rom 7, 14-25. Gud selv er godt klar over, at det er en udfordring at følge ham, og han kommer selv med et løsningsforslag i Matthæus 11,28-30, hvor han siger:

”KOM TIL MIG, ALLE I, SOM SLIDER JER TRÆTTE OG BÆRER TUNGE BYRDER, OG JEG VIL GIVE JER HVILE. TAG MIT ÅG PÅ JER, OG LÆR AF MIG, FOR JEG ER SAGTMODIG OG YDMYG AF HJERTET, SÅ SKAL I FINDE HVILE FOR JERES SJÆLE. FOR MIT ÅG ER GODT, OG MIN BYRDE ER LET.” #011 UNG ADVENTIST 03/2011


# ARTIKEL

AF: ANDERS RENÉ WIIK | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Fokus! #012 UNG ADVENTIST 03/2011

Der er mange områder i livet, hvor det er vigtigt at have det rette fokus. Når man kører bil må man have fokus på vejen. Men helst et stykke frem, så man får en god oversigt. Når man skal lave lektier er det smart at lukke for facebook og at slukke for fjernsynet, ellers bliver det vanskeligt at holde sig fokuseret på det man skal læse. På samme måde er det med at være kristen. Vi bør have fokus. Og vi bør ikke bare have et fokus, vi må også vælge hvilket vi skal have. For som kristne kan vi fokusere på mange forskellige ting… FOKUS I BIBELSTUDIUM Efter jeg gik på Tyrifjord [Adventisternes efterskole i Norge, red.] drog jeg til en bibelskole i USA. Der lærte vi meget om bibelen og om at dele Jesus med andre. En af de bedste ting jeg fik med mig derfra var det jeg lærte om at holde bibelstudier om en masse forskellige vigtige temaer i Bibelen. I forbindelse med disse bibelstudier lærte vi noget helt enestående. For hvert eneste bibelstudium vi lavede og for hvert eneste bibelstudium vi nogensinde skulle komme til at lave, så måtte vi altid, for vores egen skyld, skrive en sætning om hvordan dette studium kunne ”centreres om Kristus”. I et studium om sabbatten ville en sådan sætning eksempelvis lyde: Sabbatten handler om at Jesus har skabt os og frelst os, og denne dag minder os om, at vi kan hvile i at Jesus har gjort det for os, som vi ikke selv klarede. I starten syntes jeg det var lidt unødvendigt. Det tog tid. Desuden er det jo en selvfølge at man skal centrere alt om Jesus! Men i praksis er det ikke altid lige let. Og jeg forstod efterhånden, at en sådan sætning ved hvert bibelstudium faktisk er ganske nyttig. Det får en til at tænke over at det ikke bare skal handle om information og spændende fakta, profetier og teologi. Nej, det skal være centreret og FOKUSERET på Jesus. Ellers går det helt galt!


ARTIKEL #

SABBATTEN HANDLER OM JESUS Jeg kunne for eksempel have holdt et studium om sabbatten, hvor jeg tog alle de gode tekster med, der siger at sabbatten er lørdagen. På den dag skal vi ikke arbejde eller handle ind. Dér skal vi ikke se tv. I stedet skal vi læse i Bibelen og gå i kirke. Alt dette er jo ret fornuftigt. Men selv om det er hentet fra Bibelen kan det præsenteres på en sådan måde, at det bare handler om regler på sabbatten og ikke en døjt om Jesus. Og det er Ham sabbatten handler om! Mange adventister er vokset op med, eller har fået sabbatten præsenteret på en sådan måde, at det bliver mere en byrde end noget man glæder sig til. Netop fordi nogen får det til at lyde som om sabbatten handler mest om hvad man ikke bør gøre. Men sandheden er at sabbatten ene og alene handler om hvad Jesus har gjort FOR os og hvad vi burde gøre: hente styrke og hvile, bruge tid med Jesus, hygge os og have det sjovt, spise god mad, lege, you name it. Dagen er ikke en ugentlig pligt mellem os og Gud, men en ugentlig gave, hvor Jesus bad os slappe lidt af og ikke tænke så meget på hvor dårlige vi er og hvad vi burde gøre bedre. Nej, nu skal vi fejre, at Jesus var god nok, og så må vi finde frem til hvordan en hviledag bliver den bedst mulige hvi-

ledag for os og vores forhold til Jesus. Dette er at have fokus på Jesus og ikke fokus på begrænsninger som nogen kan lide at have. ET RÅD FRA PAULUS Paulus sagde: ”for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” (1 Kor 2,2) Han havde forstået det. Dette var en menighed, som var splittet på grund af skænderier og pjat. Han sagde det ligeud: Glem alle de teologiske skænderier I har. Hvis ikke I fokuserer på Jesus som det vigtigste, så er alt det andet ligegyldigt, og I kan lige så godt glemme det. Fokus skal være på det, Jesus gjorde på korset, og hvad han gør for os i dag! Meget i adventismen kan komme i fokus på en dårlig måde. Man kan for eksempel blive så ophængt i profetier og antikrist, at det vigtigste bliver at identificere pavedømmet og de andre faldne protestantiske kirker og vide på fingrene hvad alle symbolene betyder. Da kan Jesus let blive skubbet til side, og man kan glemme at profetiernes hensigt er at føre mennesker ind i et nærmere forhold til Ham og Hans planer for fremtiden. Man taler ofte om regler om mad og alkohol og alle de andre livsstilsregler, som om de var en træls

pligt man har overfor Gud. På den måde bliver det næsten en smerte og sorg at være kristen, for da er der så mange begrænsninger. Men havde vi fulgt Paulus’ råd, så havde vi vidst, at regler (hvis de kommer af gode principper) er til for at lede mennesker til det bedst mulige liv tæt på Jesus. Fokus: Jesus. VEJEN FREM Det er ikke tilfældigt at det første syn Gud gav Ellen White netop handlede om at fokusere. Hun så den mørke jord og adventfolket vandre på en smal sti over jorden på vej mod Det Nye Jerusalem. En engel sagde til Ellen, at hvis adventisterne holdt øjnene fæstet på Jesus som gik lige foran dem til Det Nye Jerusalem, så ville de nå frem. Men da så Ellen at mange blev trætte og begyndte at tvivle. Og i det øjeblik de tog øjnene fra Jesus og holdt op med at fokusere på ham, så snublede de i mørket og faldt af stien, tilbage ned til den mørke, onde verden. Gud viste, at det vigtigste for adventisterne lige nu, mens vi går endetiden i møde, er at vi altid fokuserer på Jesus. Det vil sige, at alt det vi tror, studerer, deler og taler om må være fokuseret på hvad Jesus har gjort, og hvad han gør for dig og mig i dag. Det kalder jeg fokus!

#013 UNG ADVENTIST 03/2011


# REKLAMER

UPLIFT 2011 August 16-21, 2011 – D E N M A R K

THINK BIG! AN EVERLASTING EXPERIENCE CHALLENGING YOU TO PRACTICE YOUR FAITH IN CHRIST! AGES: 30-18 PLACE: Himmerlandsgården, Denmark PRICES (per person all included): • Tent/Caravan: 450,-

• Rooms (4 people): DKK 750,-

THE EVENT WILL INCLUDE: Campfire – Café Night – Arts Festival – Concert – Baptism – National Tournament – Free Time – Workshops – Worship – Meetings UPLIFT is the new NYC – Mere information og tilmelding på ungadventist.dk og facebook.com

Daniel

Duda

kins

mp Paul To

lsson n Østergård tor Marley Vic Søre

ar Berny C

Radisa

Antic

ht ri sebrec a e v i i I G a d l p a Sir Har

VI ØNSKER AT SKABE ET TILBUD, HVOR UNGE KAN BLIVE UDRUSTET TIL MISSION PÅ BAGGRUND AF GOD BIBELFORSTÅELSE. • Tilbuddet er til dig, der ønsker en større bibelforståelse! • Tilbuddet er til dig, der ønsker at fortælle andre om Jesus! • Tilbuddet er til dig, der gerne vil udfordres og udrustes til tjeneste i menigheden!

MANDAG D. 5. SEPTEMBER 2011 OG 12 UGER FREM HAR DU MULIGHED FOR AT VÆRE MED I DEN FØRSTE KLASSE! Pris:

12.000,- (inkl. kost + logi) – ved tilmelding senest 1. juni 2011

VEJLEFJORDSKOLEN D Dato: 5. SEP – 25. NOV 2011

S Sted:

Få hæftet på ungadventist.dk #014 UNG ADVENTIST 03/2011

UNDERVISNINGEN VIL DÆKKE OMRÅDERNE: Tro (Bibelforståelse), Svar (Religion), Fortæl (Evangelisme), Håb (Profeti), Lev (Livsstil).

FIND MERE INFO OG FÅ INFOFOLDEREN PÅ UNGADVENTIST.DK ELLER KONTAKT: thomas.rasmussen@adventist.dk eller +45 5120 6990


AF: MORTEN RECHTER

UNG HUMORIST

UNG HUMORIST #

TÆNK HVIS GUD BRUGTE VOICEMAIL… ”Vi beklager, men alle vores engle er optaget med at hjælpe syndere, dog vil vi her hos ”Gud og Søn“ gerne gøre dig opmærksom på, at din bøn er meget vigtig for os, og at vi vil ekspedere alle bønner hurtigst muligt. Vent venligst et øjeblik.“

Hvis Samuel havde levet nu, var han så blevet erklæret skizofren? Hvis den brændende busk brænder med evig ild, hvorfor er der så aldrig nogen der har set den siden Moses? Hvis Israelitterne havde været slaver i Frankrig, havde frøer så medført historiens største ædegilde?

Hvis du gerne vil tale med ..... Ærkeenglen Michael - tast 1. Skt. Peter - tast 2. For andre engle, der ikke blev nævnt - tast 3. Hvis du gerne vil høre kong David spille en salme - tast 4. For at finde ud af, om et familiemedlem er indlogeret her - tast 5. Indtast derefter hans/hendes CPR nr. efterfulgt af #. (Hvis du ikke får et svar, så prøv at taste 666 som områdenummer). Hvis du ønsker at foretage reservationer på hotel ”de himmelske boliger“ - tast 3-1-6. Hvis du ønsker at få svar på spørgsmål vedr. dinosaurer og jordens alder, vent venligst, indtil du ankommer heroppe. Vores computere viser, at du allerede har bedt en gang i dag. Læg venligst på og prøv igen i morgen.

DEN SJOVE

Hvis Noah havde to myg med på Arken, hvorfor smækkede ham dem så ikke?

DE EFTERTÆNKSOMME

Hvis Adam og Eva havde eksisteret nu, havde den forbudne frugt så været forbudt pga kolesterolindhold?

#015 UNG ADVENTIST 03/2011


Ungdomsafdelingen, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

DET SKER 1.-5. JUNI

ARRANGEMENT: STED: TALERE: TILMELDING:

ÅRSMØDE, HIMMERLANDSGÅRDEN HIMMERLANDSGÅRDEN NIV ADVENTIST.DK/AARSMODE

UNGADVENTIST.DK

10.-13. JUNI ARRANGEMENT: STED: TILMELDING:

MASTER GUIDE CAMP FINDERUP (VED VIBORG) MASTERGUIDECAMP.EU

18.-24. JULI ARRANGEMENT: STED: TILMELDING:

GREAT COMISSION FESTIVAL & CORE TRAINING FRIDENSAU, TYSKLAND SENEST 1. MAJ

31.JULI-7. AUGUST ARRANGEMENT: TALER: STED: SE MERE:

SPEJDERLEJR ISRAEL WILLIAMS HIMMERLANDSGÅRDEN SPEJDERLEJR.NU

16.-21. AUGUST ARRANGEMENT: STED: PRIS:

UPLIFT (NORDISK UNGDOMSLEJR) HIMMERLANDSGÅRDEN 350 KR ELLER 750 KR

26.-28. AUGUST ARRANGEMENT: TALER: STED: PRIS:

TEENSTÆVNE, CYKELTUR BERNY CARLSSON FYN 275,-

23.-25. SEPTEMBER ARRANGEMENT: STED: TALERE: PRIS:

TEOLOGISK WEEKEND HIMMERLANDSGÅRDEN MIKE PEARSON & RADISA ANTIC 300,-


11-UA03