ESG 2022

Indhold

Miljø og klima (E)

Vi tager vores ansvar som virksomhed alvorligt.

Introduktion

Beretning fra ledelsen

Ledelsespåtegning

Sociale forhold og medarbejdere (S)

Ledelsesstruktur (G)

Vi tilskynder vores kunder og leverandører til at drive forretning på en ansvarlig måde. side 22 side 23 side 29

Anerkendte standarder er vores grundlag

Om Aage Maagensen

Overblik i tal

Vores partnere, statsautoriserede revisorer og nøglepersoner Klimaregnskaber

Hvorfor er klimaregnskaber vigtige?

Det er tid til at arbejde strategisk med klimaet

Vores medarbejdere er nøglen til troværdige kunderelationer og udvikling.

ESG-rapportering

Hvad betyder ESG?

ESG-nøgletal for Aage Maagensen

Klimaregnskab

Metode for klimaregnskabet

Datagrundlag

Datadefinitioner

Environment (E) – Miljø og klima

Sociale forhold og medarbejdere (S)

Vores ledelsesstruktur (G)

Rådgivning 30 Aage Maagensen hjælper med klimaregnskab til din virksomhed

fra ledelsen

Ansvarlig ledelse og rådgivning

Vi vil være den foretrukne SMV-rådgiver i revisionsbranchen på Lolland, Falster og Sydsjælland.

At gøre tingene ordentligt har altid været et særligt kendetegn for Aage Maagensen. Vi behandler medarbejdere og kunder ordentligt, ser hinanden i øjnene – det er fundamentet for, at vi kan yde en grundig, værdibaseret rådgivning og har en ansvarlig og kompetent ledelse.

Vores værdier har lange rødder. De går tilbage til 1915, da Kai Maagensen startede revisionsfirmaet og senere overdrog det til sin søn Aage Maagensen. Dengang tog man højde for verdenskrig og industrialisering i driften af en virksomhed. I dag rækker en virksomheds ansvar længere ud og omfatter Corporate Governance, FN’s verdensmål og det klimamæssige ansvar for klodens fremtidige generationer.

Vores markedsområde er primært Lolland, Falster og Sydsjælland. Dette område er kendt for sin grønne industri og potentiale inden for bæredygtighed. At gå forrest i den grønne omstilling kræver, at man tager ansvar for sine principper, sin drift og sit ressourceforbrug.

Derfor har vi udarbejdet vores første ESG-rapport*. I denne rapport vil vi vise, hvordan Aage Maagensen som revisionsog rådgivningsfirma arbejder med mål for miljøet, det sociale og ledelsesmæssige område ud fra vores værdier om ordentlighed og ansvarlighed.

Vi er bevidste om, at datagrundlaget for ESG-målingerne kan blive forbedret i årene fremover, fordi der hele tiden kommer nye og bedre værktøjer til at håndtere den grønne omstilling. Vi får ny viden om CO2 udledningen i vores værdikæde. Denne ESG-rapport er derfor den første i rækken af kommende årlige rapporteringer om vores ordentlige og ansvarlige virksomhedsdrift.

Tak for at læse med.

*ESG = Environment, Social and

Thomas Henckel

Rådgivning

Klimaregnskaber

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt ESG-hoved- og nøgletallene Aage Maagensen for 2021-22.

ESG-hoved- og nøgletallene er udvalgt fra ESG-hoved- og nøgletal-publikationen udgivet af FSR –danske revisorer, Finansforeningen/CFA Society Denmark og Nasdaq Copenhagen.

Det er vores opfattelse, at de valgte ESG-hoved- og nøgletal er de væsentligste for Aage Maagensens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aktiviteter.

Maribo, 7. november 2022

Direktion

Thomas Henckel Bestyrelse

Mogens Pugerup Rasmussen

Thomas Henckel Kristian Due Andersen

Christina Wibholm Tina Ørum Hansen

Anerkendte standarder er vores grundlag

Vores beregninger og rapportering er foretaget på baggrund af anerkendte og snart obligatoriske standarder for klimaregnskaber og ESG-rapportering.

Formålet med denne rapport er at give et afbalanceret billede af, hvordan Aage Maagensen som virksomhed påvirker miljøet og samfundet.

CO₂-ækvivalenter

Klimaregnskabet indeholder en oversigt over de drivhusgasser, som Aage Maagensen har udledt i det pågældende år omregnet til CO2-ækvivalenter, jf. GHG-Protokollen*. Det giver et sammenligneligt grundlag for udledningen af alle typer af drivhusgasser. Metoden anbefales blandt andet af regeringens klimapartnerskab og Erhvervsstyrelsen. Som en del af denne rapport vil GHG-metoden blive præsenteret og forklaret.

Klar til fremtidig EU-lovgivning

Ved at anvende GHG-Protokollen sikres samtidig en international standard til beregning af CO2 udledning. Med EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering bliver denne standard gjort obligatorisk for virksomheders miljømæssige rapportering. Direktivet blev vedtaget i juni 2022 med virkning fra 2024-2026, afhængig af virksomhedsform. Det fremgår af direktivet, at der indføres krav om, at en revisor skal afgive erklæring om virksomheders bæredygtighedsregnskab – og det samme revisionsselskab kan afgive erklæring om både den finansielle del af regnskabet og bæredygtighedsdelen.

Om Aage Maagensen

Vi vil være det foretrukne revisionsfirma, der hjælper vores kunder med at realisere deres målsætninger og ambitioner for deres virksomhed.

Pr. 1. oktober 2022 er der 50 ansatte i Aage Maagensen, heraf fem statsautoriserede revisorer og fem partnere. Vi hjælper vores kunder med at realisere deres målsætninger og ambitioner for deres virksomhed. Derfor er vi mere end blot et traditionelt revisionsfirma, som blot fokuserer på de historiske resultater.

Vi er et revisionsfirma med et helhedsorienteret blik, der også inkluderer et fokus på den daglige drift og den fremtidige udvikling.

Fremtidens rådgiver

Vi fokuserer på digitalisering i form af de muligheder, som den moderne teknologi giver virksomheder. Derfor anvender vi blandt andet robotteknologi (RPA, Robotics Process Automation) til gavn for vores medarbejdere og for vores kunder.

Derudover hjælper vi ledere på Lolland, Falster og Sydsjælland med ledelsesudvikling og professionel sparring. Det er vigtigt for driften og udviklingen af den enkelte virksomhed, men også for det geografiske område som helhed.

Af den grund har vi etableret ledernetværket DIN INSPIRATION i partnerskab med KENMAY LEDERNETVÆRK – et initiativ, som er med til at styrke de lokale virksomheder og ledere.

Vores partnere, statsautoriserede revisorer og nøglepersoner

Vores partnere, statsautoriserede revisorer og nøglepersoner samarbejder på tværs af brancher, specialer og lokationer. Dette sikrer den højeste kvalitet i vores rådgivning og til gavn for kunder og medarbejdere.

Thomas Henckel Direktør, Statsaut. revisor

Kristian Due Andersen Statsautoriseret revisor

Tina Ørum Hansen Statsautoriseret revisor

Ole Olsen Statsautoriseret revisor

Christina Wibholm Statsautoriseret revisor Mogens Rasmussen Revisor, cand.merc.aud

Karsten Beske Økonomikonsulent, landbrug

Jonas Haustrøm Revisor, cand. merc. aud.

ESG-rapportering Klimaregnskaber

Rådgivning

Bæredygtighed er en af tidens vigtigste trends. Den bygger på en erkendelse af, at den globale opvarmning er et livsbetingende problem for fremtidens generationer, og at jordens ressourcer ikke er ubegrænsede.

Øget politisk opmærksomhed

Et politisk flertal i Folketinget har indført en CO2-afgift, og EU indfører nye reguleringer inden for bæredygtighed.

Klimaregnskaber bliver et krav

Et EU-direktiv kræver ESG-rapportering for større virksomheder fra januar 2024.

Krav til underleverandører

Når ESG-rapportering bliver et krav fra 2024, vil det allerede nu stille krav til underleveran dørerne til større virksomheder.

Krav fra kunder

Gør virksomheden mere attraktiv

Krav fra banker, investorer og forsikringsselskaber

Flere kunder bliver politiske forbrugere og stiller krav til bæredygtige forretningsprin cipper og ansvar fra virksomheden.

Ansvarligt fokus på bæredygtighed gør virk somheden mere attraktiv for medarbejdere og investorer.

Flere banker har tilkendegivet, at bæredyg tighed er et parameter ved kreditvurdering.

Det er tid til at arbejde strategisk med klimaet

Et klimaregnskab bruges til at måle en virksomheds arbejde med bæredygtig hed og er en forretningsmæssig mulighed.

Vær forberedt på kommende krav

Store virksomheder, kunder og politikere har fokus på bæredygtighed, klimaforandringer og mindre udledning af drivhusgasser. Det har allerede udmøntet sig i lovgivning, som er afgørende for virksomheders drift, udvikling og konkurrenceevne i fremtiden.

Som produktionsvirksomhed eller anden virksomhed, der indgår i en forsyningskæde, er det derfor essentielt af få styr på sine processer. Det er vigtigt at udvikle produkter, der kan produceres, distribueres, genbruges og destrueres på en måde, der er ansvarlig over for klimaet og miljøet. Der skal forbruges færre ressourcer og udledes mindre, så slutbrugeren kan følge den bæredygtige kæde fra første til sidste led.

Brug regnskabsafdelingen til klimaregnskabet

Med den nye lovgivning fra EU skal klimaregnskabet forankres i virksomhedens regnskabsafdeling. Der skal anvendes systemer til registrering af CO2-udledningerne i forbindelse med de bogføringsmæssige transaktioner eller kvartalsvist.

Nej fra banken uden et klimaregnskab

Den finansielle sektor har også et stort fokus på bæredygtighed. Inden for de kommende år forventes den finansielle sektor at blive pålagt, at de skal reducere udlån til ikkebæredygtige virksomheder og projekter. Det kan om få år betyde højere renter, hvis det overhovedet er muligt at få finansiering, hvis en virksomhed ikke kan dokumentere sit klimaregnskab.

Med et klimaregnskab opnår virksomheden en konkurrencemæssig fordel og viser, hvordan virksomheden skaber værdi for sine kunder og samfundet generelt.

Sociale forhold Økonomiske forhold

Miljøforhold

Klimapolitik

I 2020 vedtog Folketinget verdens første klimalov. Den skal sikre, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030.

Den danske klimalov

Et bredt flertal i Folketinget er enige om målsætninger for den danske klimapolitik. Sigtet er, at Danmark opfylder sine internationale klimaforpligtelser og nationale målsætninger inden 2030. Ifølge loven skal Danmark reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030 i forhold til niveauet i 1990. Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Med klimaloven bliver reduktionsmålene juridisk bindende – og alle aktører i det danske samfund skal bidrage.

Parisaftalen

2015 var et skelsættende år for bæredygtige principper. I forbindelse med COP21 i Paris indgik 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen. Den var et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser.

EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt ét samlet reduktionsbidrag. Det lyder på en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 pct. inden 2030 i forhold til 1990. Medlemslandene bidrager forskeligt til reduktionsmålet, og fordelingen er fastsat gennem EU’s interne forhandlinger.

EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering. Det blev vedtaget i juni 2022 og vil i fremtiden være med til at skærpe rapporteringskrav på det ikke-finansielle område for virksomheder. Formålet er at sikre, at virksomheder rapporterer pålideligt og ensartet på bæredygtighedsområdet.

CSRD skal således medvirke til at forbedre kvaliteten af rapporteringen på tværs af EU. Det øger gennemsigtigheden og gør det lettere for investorer, kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere at sammenligne virksomheders indsats i forhold til bæredygtighed. Ambitionen er, at bæredygtighedsrapportering på sigt får samme kvalitet som den finansielle rapportering.

Hos Aage Maagensen kan vi hjælpe din virksomhed med den grønne omstilling gennem klimaregnskaber samt styrke jeres bevidsthed om klimalovgivningen.

Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % inden 2030.

EU’s nye direktiv om bæredygtighedsrapportering

EU spiller en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling og stiller fra 2024 krav om rapportering af CO2-udledning for virksomheder, banker og investorer.

Taksonomiforordningen

EU’s taksonomiforordning giver en fælles klassificering af, hvad der er klimaog miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De to første tekniske screeningskriterier, modvirkning af klimaforandringer og tilpasning af klimaforandringer, trådte i kraft i begyndelsen af 2022. I 2023 træder yderligere fire miljømål i kraft. Disse omfatter bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Corporate Sustainability Reporting Directive

Formålet med EU’s direktiv for bæredygtighedsrapportering er at sikre, at virksomheder i EU rapporterer ensartet og pålideligt med deres arbejde med bæredygtighed.

En virksomhed er omfattet af direktivet, hvis den lever op til to ud af tre kriterier: Hvis to ud af tre kriterier opfyldes

• Omsætning over 40 mio. euro.

• Aktiver for over 20 mio. euro.

• Over 250 medarbejdere.

Bæredygtighedsrapporteringen skal indgå i ledelsesberetningen og skal omfatte:

• Historiske og fremtidige oplysninger.

• Kvalitative og kvantitative oplysninger.

• Oplysninger om virksomhedens værdikæde, herunder drift, produkter og ydelser, forretningsforbindelser og leverandørkæde.

Investorer og banker

Ensrettet EU-lovgivning

Virksomheder

Sammenlignelig CO₂-rapportering

EU-dataportal

Fokus på kvalitet, sammenlignelighed, proportionalitet og samspil mellem krav.

Greenhouse Gas-Protokollen

Greenhouse Gas (GHG)-Protokollen er den internationalt anerkendte og mest udbredte standard for at beregne virksomheders CO2-udledning. Protokollens metode anbefales blandt andet af Europa-Kommissionen. Ved hjælp af GHG-Protokollen er det muligt at rapportere udledning fra virksomheder på tværs af brancher.

De tre scopes

GHG-Protokollen opdeler CO2-udledninger for syv drivhusgasser i direkte eller indirekte udledninger. I GHG-Protokollen opdeles CO2-udledninger i tre overordnede områder, såkaldte “scopes”. Det første scope er direkte udledninger, som kan henføres til kilder kontrolleret og ejet af virksomheden. Det andet scope er indirekte udledninger fra kilder, der ikke ejes af virksomheden, men som stadig er en konsekvens af virksomhedens aktiviteter. Det tredje scope kan være “upstream”, dvs. før virksomhedens placering i værdikæden (fx varer og services, der indkøbes), eller “downstream”, dvs. efter virksomhedens placering i værdikæden (fx kunders brug af servicer eller produkter).

Det er obligatorisk for virksomheder at rapportere på scope 1 og 2, mens det er frivilligt at rapportere på scope 3.

Skab transparens i rapporteringen

Ifølge GHG-Protokollen bør opgørelser og rapportering om en virksomheds påvirkning af klimaet baseres på følgende principper:

• Relevans

• Fuldstændighed

• Konsistens

• Transparens

• Nøjagtighed

• Konservatisme

CO₂-ækvivalenter

For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregnes en virksomheds udledning til CO2-ækvivalenter. Det er en enhed, der gør det muligt at sammenligne udledningen af CO2 ved forskellige drivhusgasser.

Proces/produktion

Obligatorisk

SCOPE 2 Obligatorisk

SCOPE 1 Frivillig

SCOPE 3

Scope 2 omfatter alle udledninger fra selskaber, som forsyner virksomheden med energi.

Dette er bl.a. drivhusgasser, som stammer fra produktion af den el, fjernvarme og fjernkøling, som virksomheden forbruger.

Scope 1 indeholder alle virksomhedens direkte kilder til CO₂-udledning.

Dette kan f.eks. være transportmidler, der ejes eller lejes af virksomheden.

Alle de udledninger, som stammer fra aktiviteter inden for virksomhedens egen matrikel.

Indirekte CO2-udledninger, der ikke er nævnt under scope 2, hører under scope 3.

Dette kan bl.a. være hos underleverandører eller i forbindelse med transport af produkter.

Eksempler på CO2-emissioner

Scope 1

Direkte emissioner

Scope 2

Indirekte emissioner

Scope 3

Andre indirekte emissioner i værdikæden

• Intern transport, f.eks. biler, lastbiler og trucks

• Procesforbrug, f.eks. emissioner fra fysiske og kemiske produktionspro cesser (inkl. lækageudslip)

• Øvrig intern udledning, f.eks. olie til opvarmning af bygning og ener gianlæg

• Elektricitet fra elnettet, ekskl. transmissionstab

• Indkøbt varme og køling, f.eks. fjernvarme

Upstream

• Indkøbte servicer og produkter

• Indkøbte anlægsaktiver

• Brændstof og energi (som ikke allerede er indregnet i scope 1 eller 2)

• Transport og distribution - upstream

• Affald og affaldshåndtering, inkl. spildevand

• Forretningsrejser

• Medarbejdernes pendling til og fra arbejde

• Leasede aktiver (som ikke allerede er indregnet i scope 1 eller 2)

Downstream

• Transport og distribution af færdigvarer

• Bearbejdning af færdigvarer

• Udledning ved brug af produktet

• Udledning efter produktets levetid/affaldshåndtering

• Franchises

• Investeringer

• Leasede aktiver (som ikke allerede er indregnet i scope 1 eller 2)

Hvad betyder ESG?

ESG (Environment, Social, and Governance) bruges til at måle en virksomheds arbejde med bæredygtighed ud fra miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

ESG har udviklet sig til at være et værktøj, som virksomheder kan anvende til at skabe et nuanceret billede af deres forretningsdrift og visioner, og dermed er ESG en forretningsmulighed.

ESG giver yderligere indsigt

I dag anvendes ESG i høj grad til at kommunikere en virksomheds bæredygtighedsstrategi over for investorer, kunder og samarbejdspartnere. De anvender disse nøgletal sammen med finansielle data fra en virksomhed til at vurdere risikoen ved et samarbejde og få det fulde overblik. En troværdig afdækning med afsæt i ESG af en virksomheds muligheder og risici er med til at sikre sammenhæng i virksomhedens aktiviteter, politikker og kommunikation.

Kom i gang med ESG-rapportering

Uden overblik, data og et klimaregnskab er det svært at foretage forandringer – og uden forandringer kommer ingen virksomheder langt i forhold til at realisere deres målsætninger. Mange virksomheder har allerede data på det sociale område, eksempelvis i form af medarbejderomsætning og sygefravær. Det samme gælder ledelsesdata, som kan udledes fra referater fra bestyrelsesmøder.

Opgør CO2-udledning

På trods af stort fokus på bæredygtighed er det fortsat de færreste virksomheder, der måler på deres udledning af drivhusgasser. For at komme i gang er første step at få indsamlet de rigtige data, så virksomheden får det fulde overblik. Dernæst skal miljødata opgøres, eksempelvis ved at anvende de tre scopes af CO2-aftryk i GHG-Protokollen. Det er en god idé at starte rapporteringen allerede nu, da efterspørgslen på data for CO2 udledning vil stige i de kommende år fra blandt andet banker, investorer og forbrugere.

Eksempler på ESG-faktorer

Miljøforhold Vand- og luftudledning Affaldshåndtering Energieffektivitet CO2-udledning

Fokus på kvalitet, sammenlignelighed, proportionalitet og samspil mellem krav

Governance – ledelsesdata Enhed 2021/22 2020/21

Andel medarbejdere som har bekræftet, at de følger Aage Maagensens politikker og årligt modtager undervisning % 100 100 0 Lønforskel mellem CEO og medarbejdere Gange 2,45 2,29 - 0,16

Regnskabspraksis

Til venstre finder du ESG-nøgletallene for Aage Maagensen baseret på regnskabsåret 2021-2022 (01.10.2021-30.09.2022). Alle tal er opgjort og udregnet efter Erhvervsstyrelsens vejledning om ESG-taksonomi. CO2-udledningerne er opgjort på baggrund af GHG-Protokollen, og beregningerne er afstemt med Erhvervsstyrelsens vejledning til beregning af CO2.

Ved beregning af CO2-ækvivalenter er der anvendt de emissionsfaktorer, som forsyningsselskaberne oplyser, samt emissionsfaktorer fra Erhvervsstyrelsens CO2-beregner. Sidstnævnte benytter primært emissionsfaktorer fra EXIOBASE ver. 3.3, som er et globalt system for udledninger.

Datagrundlag

Forbrugsdata er baseret på opgørelser fra leverandører og måleenheder. Øvrige data er baseret på et udtræk fra Aage Maagensens systemer til tidsregistrering, løn, HR og kvalitetssikring.

Lønniveauet fastsættes på baggrund af en jobevaluering, hvor elementer som blandt andet kompleksitet, kompetencer og krav indgår. I Aage Maagensen understøtter vi princippet om lige løn til medarbejdere med samme jobindhold. Eventuelle lønforskelle skyldes, at opgørelsen er udarbejdet uden justering for partner- og organisationsstruktur.

Basisår

Regnskabsåret 2020/21 (01.10.20 - 30.09.21) er basisår.

Rådgivning ESG-rapportering Klimaregnskaber

Klimaregnskab

Kategori

Datadefinitioner fra de tre scopes

Scope 1 – Direkte udledninger

Aage Maagensen ejer eller leaser ingen firmabiler, og virksomheden har ingen interne processer, som udleder CO2. Under scope 3 inkluderes antallet af kørte kilometer i forbindelse med arbejdet i virksomheden.

Scope 2 – Indirekte udledninger

Elektricitet er opgjort ud fra den lokationsbaserede metode. Elektriciteten er baseret på Danmark som geografisk område, og CO2-ækvivalenter er udregnet på baggrund af et mix af udledningen fra forskellige energikilder. Fjernvarme er baseret på opgørelser fra varmeværker og måleenheder.

Scope 3 – Udvalgte emissioner

• Medarbejdertransport indeholder antallet af kørte kilometer i arbejdstiden. Emissionsfaktoren er beregnet ud fra Erhvervsstyrelsens anbefaling af opgørelse over udledning fra mellemstørrelse benzinbiler for 2022. Data er ikke opgjort på brændstof.

• Medarbejderpendling indeholder et gennemsnit af kørte kilometer pr. medarbejder til og fra arbejde. Emissionsfaktoren er beregnet ud fra Erhvervsstyrelsens anbefaling af opgørelse over udledning fra mellemstørrelse benzinbiler for 2022. Data er ikke opgjort på brændstof.

• Indkøbt IT-udstyr er opgjort ud fra årets IT-investeringer i danske kroner (DKK).

• Spildevand er opgjort ud fra vores leverandørers data og måleenhed.

• Kopipapir er opgjort ud fra antal indkøbte ark i regnskabsåret. Emissionsfaktoren er beregnet på baggrund af genanvendt papir.

Metode for klimaregnskabet

Greenhouse Gas-Protokollen

Til udarbejdelsen af klimaregnskabet for Aage Maagensen har vi benyttet os af GHG-Protokollen, som er internationalt anerkendt og den mest udbredte standard for beregning af virksomheders udledning af CO2. Metoden anbefales blandt andet af Europa-Kommissionen. Formålet med metoden er, at rapportering fremkommer så ensartet som muligt på tværs af alle brancher.

Scope 1 – Direkte emissioner

Obligatorisk

Scope 1 indeholder alle vores direkte kilder til udledning af CO2-ækvivalenter.

Dette kan f.eks. være transportmidler, der ejes eller lejes af Aage Maagensen. Alle udledninger fra aktiviteter som vi selv ejer eller kontrollerer.

Scope 2 – Indirekte emissioner

Obligatorisk

Scope 2 omfatter alle udledninger fra selskaber, som forsyner os med energi.

Dette er bl.a. drivhusgasser, som stammer fra produktion af den el, fjernvarme og fjernkøling, som vi forbruger.

Scope 3 – Alle andre indirekte emissioner i værdikæden

Frivilligt

Indirekte udledning af CO2-ækvivalenter, der ikke er nævnt under scope 2, hører under scope 3.

Disse kan bl.a. ligge hos underleverandører eller i forbindelse med transport af produkter.

Proces/produktion

Den

Datagrundlag

Greenhouse Gas-Protokollen

CO2-emissionsfaktorer og ækvivalenter

Ækvivalenterne for CO2-udledning er opgjort på baggrund af GHG-Protokollen, og beregningerne er afstemt med Erhvervsstyrelsens vejledning til beregning af CO2 ækvivalenter. For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregnes alle udledninger til såkaldte CO2-ækvivalenter. Det er en enhed, der beskriver den mængde af CO2, som forskellige drivhusgasser udleder.

Regnskabspraksis

Ved beregning af CO2-ækvivalenter er der anvendt de emissionsfaktorer, som forsyningsselskaberne oplyser. Emissionsfaktorerne er trukket fra anerkendte databaser og afstemt med Erhvervsstyrelsens vejledning.

I arbejdet har vi anvendt de nyeste offentliggjorte emissionsfaktorer på tidspunktet for udarbejdelsen af klimaregnskabet. Hvis en emissionsfaktor ikke er kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af klimaregnskabet, anvendes de forrige års emissionsfaktor. Der foretages en justering af klimaregnskabet, når den nye emissionsfaktor er offentliggjort, ligesom det anbefales i vejledningen i GHG-Protokollen.

Alle ESG-nøgletal er opgjort og udregnet efter Erhvervsstyrelsens vejledning om ESG-taksonomi samt vejledningen fra FSR – Danske Revisorer, der blev udgivet i januar 2022. Nogle ESG-nøgletal fra idékataloget er ikke medtaget i denne ESG-rapport, fordi de ikke vurderes at være relevante, eller fordi der mangler data.

Regnskabsåret 2021 (01.10.2020-30.09.2021) er basisåret.

Forbrugsdata

Forbrugsdata er baseret på opgørelser fra leverandører og måleenheder. Øvrige data er baseret på udtræk fra Aage Maagensens egne systemer til tidsregistrering, løn, HR og kvalitetssikring.

organisatoriske grænse

Klimaregnskabet er en kortlægning af virksomheden

Aage Maagensen A/S CVR-nr. 12 90 10 38

Scope 1 og 3-opgørelse gælder for: Aage Maagensen – CVR-nr. 12 90 10 38

Scope 2-opgørelse af energiforbrug gælder for adresserne:

• C. E. Christiansens Vej 56, 4930 Maribo

• Slotsgade 11, st., 4800 Nykøbing F.

• Søndergade 14, 1., 4900 Nakskov

Alle emissioner og tal vises brutto, og der er ikke foretaget kompenserende justeringer for CO2-ækvivalenter.

Operationel kontrol

Denne rapports organisatoriske grænse er opgjort efter den operationelle kontrolmetode.

Scopeafgrænsning

GHG-Protokollen foreskriver, at CO₂e-emissionerne opgøres i scope 1, scope 2 og scope 3. CO₂e-udlednin ger i dette klimaregnskab er opgjort som den bereg nede udledning fra scope 1 og 2 og udvalgte scope 3-emissioner.

Vi har forsøgt at medtage så mange scope 3-emissi oner som praktisk muligt. Det er vores ambition, at vi på sigt kan medregne flere relevante områder i vores klimaregnskab.

Datadefinitioner

Scope 1 – Direkte emissioner

Aage Maagensen ejer ingen køretøjer og har heller ikke andre typer af emis sioner, som skal tælles med under Scope 1. Der er altid risiko for en minimal lækage af drivhusgasser fra airconditionanlæg eller lignende anlæg med kølemidler. Denne risiko anses dog som minimal og er derfor ikke medtaget.

Scope 2 – Indirekte emissioner

Elektricitet og fjernvarme er baseret på opgørelser fra leverandører og måleenheder. Lokationsbaserede CO2-emissioner afspejler den gennemsnitlige emissionsintensi tet på elnettet i Danmark.

Scope 3 – Udvalgte emissioner

• Medarbejderkørsel til kunder er opgjort efter kørepenge, som medarbejdere regi strerer i vores HR-system.

• Medarbejdertransport er opgjort efter distance mellem hjemmet og arbejdsplad sen. Her er antaget en mellemstor bil med forbrændingsmotor.

• Indkøbt IT-udstyr er opgjort ud fra træk fra vores økonomisystem.

• Vand og spildevand er opgjort ud fra vandmålere på vores lokationer i Nykø bing Falster, Maribo og Nakskov. Det antages, at forbruget af vand giver samme mængde spildevand.

• Kopipapir er opgjort efter indkøbte mængder fra leverandør.

• Fjernvarme er opdelt på vores tre lokationer og beregnet efter det nærliggende fjernvarmeanlægs emissionsfaktorer.

ESG-hoved- og nøgletal

• Energiforbrug: ∑ (((brugt elektricitet (inkl. vedva rende energi) (MWh)*3,6) + (brugt fjernvarme inkl. vedvarende kilder til varme/køling (GJ))

• Vedvarende energiandel: (vedvarende energi/ energiforbrug) * 100

• Vandforbrug: summen af alt forbrugt vand – brutto

• Fuldtidsarbejdsstyrke: dividere den samlede ATP-indbetaling med satsen for en fuldtidsmed arbejder

• Arbejdsulykker: antal arbejdsulykker

• Total antal sygetimer / gennemsnitlig arbejdstid pr. dag / antal fuldtidsansatte (FTE)

• Kønsdiversitet: antal kvinder / total antal ansatte

• Kønsdiversitet øverste ledelseslag: antal kvinder øvrige ledelseslag / total antal medarbejdere øvri ge ledelseslag

• Lønforskel mellem køn: gnstløn uden fritvalg og pension omregnet til fuldtid mænd / kvinder

• Medarbejderomsætning: antal medarbejder som har forladt virksomheden / total antal ansatte

• Overarbejde: total antal timer overarbejdet / antal medarbejdere

• Kønsdiversitet bestyrelse: antal kvinder i bestyrel sen / total antal personer i bestyrelsen

• Lønforskel CEO og medarbejdere: baseret på om regnet fuldtidsløn pr medarbejder

Rådgivning ESG-rapportering Klimaregnskaber

Environment (E) – Miljø og klima

Det er vores mål at reducere vores klimabelastning. Men vi er også bevidste om, at vi ikke kan undgå CO2-udledning.

Denne rapport er vores første ESG-rapport, og vi kan fortsat blive skarpere på vores ESG-målinger og på vores fokus på klimabelastning. Vores dataindsamling, herunder sortering af data, kan også forbedres i takt med, at vores viden udbygges.

En stor del af vores CO2-udslip stammer fra medarbejdernes transport, hvilket Aage Maagensen som virksomhed kun har indirekte indflydelse på. Dette forhold vanskeliggør reduktionen af vores klimabelastning.

Vores daglige arbejde med miljø og klima Med vores ESG-rapport vil vi give et grundlag for at fortælle om vores arbejde med bæredygtighed. I de kommende år vil vi fokusere på:

• Årlig måling af CO2 og offentliggørelse af årlige klimaregnskaber

• Intern og ekstern undervisning for kunder og andre virksomheder om klimaregnskaber

• Udarbejdelse af klimaregnskaber for vores kunder

• Reduktion af vores elforbrug

• Sortering af affald

• Samarbejde med leverandører om at få opgjort flere CO2-emissioner hos dem, så vi kan skabe større validitet af vores egne data og foretage klimavenlige indkøb Reducere elforbruget

Med årlige klimaregnskaber vil vi øge vores fokus på CO2

Sortering og genanvendelse

Højere krav til leve randører

Rådgivning

ESG-rapportering Klimaregnskaber

Sociale forhold og medarbejdere (S)

Vores kultur og historie er fundamentet

Vores firma har rødder tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor det blev stiftet af Kai Maagensen. Han var far til Aage Maagensen, som vores virksomhed i dag er opkaldt efter. De historiske rødder gør det vigtigt for os at holde fast i virksomhedens gamle traditioner og dyrke dem i vores kollegiale fællesskab.

Eksempelvis får vi hvert år fastelavnsboller for at fejre Aage Maagensens fødselsdag (den 12. februar). I midten af oktober lægger vi en krans ved hans grav på kirkegården ved Maribo Domkirke for at mindes hans dødsdag. Til jul får Aage Maagensens grav ligeledes en krans.

Gennem flere år gav Aage Maagensen sine medarbejdere betalte fridage mellem jul og nytår. Det har vi fastholdt, fordi julen er en vigtig højtid for mange. Og ikke mindst, fordi det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har en sund balance mellem arbejde og fritid.

Høje faglige standarder Kvalitet er et must for Aage Maagensen. Som revisorer er vi forpligtede til at følge lovgivningen, og vores etik og overholdelse af faglige standarder er derfor et væsentligt fundament for vores ”license to operate”.

Som i mange andre brancher kan der opstå dilemmaer i forhold til det økonomiske, og hvorvidt vores kunder overholder lovgivningen. I disse situationer navigerer vi efter lovgivningen, også selvom det kan betyde, at samarbejdet med kunden må ophæves.

Vi ønsker at være en god arbejdsplads. Det er for os kendetegnet ved høje faglige standarder og god trivsel i et sundt fællesskab med respekt for hinanden.

Vi er tætte på vores kollegaer

Hos Aage Maagensen er der ikke langt fra leder til medarbejder. Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor de fleste ledere sidder i storrumskontorer og deltager i den daglige drift på lige fod med øvrige medarbejdere.

Vi lægger vægt på at være tætte med hinanden, fordi det på arbejdspladsen handler om at have det godt. Tonen på vores arbejdsplads er ligefrem, og vi opfordrer alle medarbejdere til at fortælle om deres udfordringer, både fra arbejdet og fra hjemmefronten, fordi vi tror på det hele menneske. Ved sociale arrangementer, eksempelvis julefrokosten, inviterer vi alle med ledsager, og til nogle arrangementer er børn også velkomne.

Hvert år afholder vi Arbejdspladsernes Motionsdag i uge 41. Derudover deltager i Sydhavsstafetten med gå- og løbehold. Vi støtter også vores medarbejdere i deres sportsaktiviteter. Derfor er vi blandt andet sponsor for vores gode kollega Jacob Søndergaard, der spiller fodbold i Toreby-Grænge Boldklub.

Sikkerheden for vores medarbejdere er også vigtig for os. Derfor betaler vi en sundhedsforsikring hos Danica for alle medarbejdere. Den inkluderer også en sundhedspakke med hurtigere adgang til læge, psykolog eller diætist.

Vi ved, at revisorbranchen har sæsonudsving, og derfor er stress ofte forekommende. Det håndterer vi blandt vores medarbejdere ved at opfordre dem til at bede om hjælp, når de er pressede, og tilbyde hjælp til kollegaer, hvis de har tid tilovers.

Vi har samarbejde med en professionel stresscoach, som står til rådighed for alle for at forhindre eller bearbejde stress.

På den måde passer vi bedst på hinanden og skaber en sund og tryg hverdag.

Uddannelse

Sammensætning af medarbejdere

Vi opfordrer alle vores medarbejdere til videre- og efteruddannelse.

Alderen på vores medarbejdere afspejler vores respekt for hinanden. Vi lægger vægt på at have medarbejdere, der følger med tiden og ikke er bange for at udvikle sig.

Aldersforskellen gør, at nogle medarbejdere er bedre til den digitale verden end andre. Nogle er stærkere på det faglige område på grund af deres erfaring. Vi er meget bevidste om, at vores medarbejdere har forskellige forcer, som de hver dag kan bringe i spil, så vi gør det bedste for vores kunder. Når man bruger sine kompetencer, trives man også bedre i arbejdsdagen.

Medarbejdere fordelt på alder

18-29 år - 16%

40-49 år - 16%

30-39 år - 18% 50 + år - 50%

Medarbejdere fordelt på anciennitet

0-5 år - 34%

6-10 år - 26%

11-15 år - 14%

16-30 år - 10% 31+ år - 16%

12 nye ansatte i seneste år

5 nye ansatte i seneste år (netto)

Socialt ansvar

Det sociale ansvar for vores ansatte og for samfundet som helhed betyder meget for os.

Vi tager et socialt ansvar ved at tilbyde erhvervspraktik til unge i folkeskolens 9. klasse. I det seneste år har vi haft én praktikant. Det udvikler den unge, men også vores medarbejdere, når et ungt menneske skal lære og udvikles inden for revisionsfaget.

Derudover tager vi finansøkonomer i praktik i en periode på tre måneder. I det seneste år har vi haft en praktikant, og han er efterfølgende blevet ansat hos os.

I begyndelsen af 2022 fik Simon en praktikplads hos Aage Maagensen, mens han studerede på sidste semester på uddannelsen som finansøkonom.

I juni 2022 blev Simon færdig med studierne og efterfølgende ansat som trainee hos os.

Simon la Fontaine Trainee

Det lokale erhvervs- og foreningsliv

Vi er stolte af vores tilknytning til Lolland og Falster og giver gerne noget igen ved vores støtte.

Vores støtte er med til at udvikle sporten, kulturen og vores medarbejdere. Desuden er branding af Lolland og Falster også et vigtigt element.

Vi støtter lokale virksomheder, idet vi køber julegaver til personalet og holder personalearrangementer hos vores kunder på Lolland og Falster.

Nedenstående er et uddrag af vores sponsorater.

Vores ledelsesstruktur (G)

Vi har altid efterlevet principperne for god selskabsledelse ved løbende at ajourføre vores politikker og lovpligtige krav.

Vores interne politikker er med til at sikre, at der er klare regler for vores medarbejderes ansættelsesforhold, at vi følger med udviklingen og overholder lovgivningen. Vi har tiltrådt HK’s Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service. Vi tager et samfundsmæssigt ansvar og prioriterer faglig og personlig udvikling. Vi giver plads til både diversitet og ambitioner.

Interne politikker og ordninger

• Politik for persondatabeskyttelse for medarbejdere

• Politik for kvalitetskontrol

• Politik for uddannelses- og udviklingsmuligheder

• IT-politik og IT-sikkerhed

• Whistleblower-ordning efter Revisorloven og Hvidvaskningslovgivningen

• Øvrige politikker beskrevet i vores personalehåndbog

Vi måler medarbejdertilfredshed samt arbejder med APV og MUS

Vi gennemfører arbejdspladsvurdering (APV) kombineret med måling af medarbejdertilfredshed. Det gør vi for at kunne arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet og derved sikre, at alle medarbejdere har det godt. Vi følger op på målingen med analyser, dialog og konkrete handlinger.

Endelig gennemfører vi årlige MUS-samtaler med stort fokus på udvikling af medarbejderen.

Aage Maagensen hjælper med klimaregnskab til din virksomhed

Virksomheder møder større krav til klimarapportering, og flere af din virksomheds interessenter vil efterspørge det i fremtiden.

Grunde til at udarbejde et klimaregnskab

Din virksomhed får:

• En grøn profil. Det kan være et krav for at kunne markedsføre virksomheden som bæredygtig eller klimavenlig, og hvis I vil undgå ”greenwashing” og overtrædelse af markedsføringsloven. En grøn profil kan også være med til at engagere medarbejdere og tiltrække arbejdskraft.

• Overblik over produktionsprocesser og anvendte ressourcer, hvilket kan føre til besparelser.

• Mulighed for at imødekomme krav fra kunder eller forbrugere. Større virksomheder er begyndt at stille krav til underleverandører, og denne tendens vil blive øget i fremtiden.

• Transparens over for bank og investorer, hvilket giver ny adgang til bedre finansiering.

• Chance for at være på forkant med kommende krav fra EU og årsregnskabsloven.

• Overblik til at arbejde struktureret med klimapåvirkning og initiativer til reduktion af CO2-udledninger.

Konkret og relevant rådgivning

Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i din virksomhed. Vi starter med en dialog for at afdække specifikke behov og muligheder, så din forretning bliver mere solid.

Vi kan hjælpe med ESG-rapporteringen i alle led. Lige fra at skabe overblik over processer og indsamle data til det færdige klimaregnskab baseret på internationale standarder. Vi rådgiver om initiativer, eventuelt i samarbejde med eksterne konsulenter.

Hvis du har behov for et uforpligtende inspirationsmøde, er du velkommen til at kontakte os.

Rådgivning ESG-rapportering