Issuu on Google+


Isarukitsoq – et stedspecifikt kunstværk udført af Søren Petersen, Emil Lykkegård, Christian Bretton Meyer og Emil Westmann Hertz Tekst: Jakub Christensen Medonos, stud.mag. v/ Eskimologi I perioden 10.- 22 juni 2004 opførte Sisimiut Museum og studerende fra Kunstakademiets grafiske linie (DK) et stedspecifikt kunstværk ved Mittarfiup Aqqutaa i Sisimiut. Pingviner af træ, skruer, snor og maling formet som teaterkulisser, indgår nu i landskabet, der pryder Sisimiuts længste vej. Dette er en kort beretning om, ”hvordan pingvinen kom tilbage til Grønland” ☺. Teksten er illustreret af bl.a. skitser, der fortæller om kunstnernes arbejdsproces, både før og efter værkets opførsel. Pingviner i Grønland – hvorfor? Jeg besøgte to af de fire ophavsmænd til kunstværket, Søren Petersen og Emil Westmann Hertz, en sen fredag aften i juli måned i deres atelier på Peder Skramsgade. Vi talte sammen om deres arbejde, ideerne og produktet, akkompagneret af sømandsviser, kaffe, et par øl og tobaksrøg. Mine improviserede spørgsmål blev besvaret langsomt og eftertænksomt. Da jeg sad og snakkede med Søren og Emil, blev jeg misundelig over, at de har lavet noget anderledes og interessant. De genskabte en glemt historie i samarbejde med et lokalmuseum og installerede moderne kunst, som ikke længere ser Grønland som blot en smuk rekvisit. ”Ved I ikke, at vi ikke har pingviner i Grønland?” Således spurgte bl.a. taxamanden, da kunstnerne fortalte om deres skulptur på vejen til byen. Alle var godt klar over, at pingvinen for mange år siden var blevet udryddet i Grønland. I litteraturen står der, at der i Grønland for mange (Foto: kunstnerne)

Nyhedsbrev Nr.02-august 2004. Udgivet af Studenterforum - en del af Det grønlandske Selskab


år siden levede gejrfugle, eller ”Pinguinus impennis”, hvoraf navnet pingvin stammer. (Morten Meldgaard, nuværende direktør for Den Nordatlantiske Brygge, skriver bl.a. om gejrfuglens historie i Grønland. Læs historien i en spændende artikel i Dansk Polarcenters digitale publikationer, henvisning findes forneden1.) Det som de 4 kunstnere ”havde gang i,” var ikke andet end at overføre deres studie til praksis. Afprøve håndværket på egne ben og skabe kontakt til et grønlandsk museum, som til daglig udstiller en bred vifte af kunstværker. Kunstnerne ville møde Grønland med en glemt historie og give den liv igen. Ideudviklingen tog i det store hele afsæt i pingvinens tid i Grønland. Et ønske om at genskabe noget uddødt, lade sig inspirere af arbejdsprocessen, skabe opmærksomhed og respekt omkring fortid og nutid vha. kunst. Kunstværkets omfang og pingvinens stil tog afsæt i praktiske forhold og geografien i Sisimiut Kommune. Den afgørende faktor for pingvinens genopståen i træ var f.eks. trælastens mangel på gips og muligheden for at installere værket i samspil med det smukke landskab. Kunstværket var således stedspecifikt, fordi man færdigudvikler ideen på stedet og improviserer med valget af materialer og kunstværkets position i landskabet i samråd med en lokal institution. Det praktiske Hverken pingvinernes udformning eller placering var færdigdrøftet, da kunstnerne tog af sted fra København. Efter ankomsten til Sisimiut var den første opgave at finde et passende sted at opstille dem. Både af hensyn til indhentning af tilladelser, dronningens besøg og i forhold til arbejdets art, blev placeringen ved Mittarfiup Aqqutaa (bag broen til venstre mod lufthavnen) vedtaget af alle parter. Skitserne til værket blev langsomt færdigudviklet på museet. De sort/hvide dyr skulle stå i kontrast til fjeldene, den grafiske synsvinkel værende kunstnernes præference. Museet hjalp med indhentningen af tilladelse fra politiet, og teknisk forvalt1)http://www.dpc.dk/PolarPubs/Digital/

Gejrfuglen.html – besøgt 19.07.04

ning indførte lokaliteten på kortet. Materialet blev indkøbt og kunstværket forarbejdet på museet og færdiggjort på pladsen. Udover kunstværket blev der lavet plakater, så sisimiormiut kunne besøge værket på Grønlands Nationaldag. Hvad kan man bruge det til? Mange besøgte kunstværket og talte smukt og positivt om det. Både lokale, turister og royalister, Dronning Margrethe var nemlig i byen. Sisimiut Museum var særligt til

(Billede: kunstnerne; plakat til udstillingen)

freds med projektets gennemførelse. Det stod åbent for begge parter, om samarbejdet af denne art kunne bruges i fremtiden, f.eks. i form af workshops med grønlandske emner ”on location”. Et forum, hvor traditionel og moderne kunst og kultur blandes sammen. Man kunne forestille sig, at deltagerne opførte en installation eller inspirerede hinanden med en udstilling. Pingviner i Sisimiut er for nogle måske stadig et eksempel på en moderne, lidt uforklarlig og forstyrrende kunst. De findes jo ikke mere, og hvad skal man med dem? På den anden side findes der de mest uforklarlige hændelser i gamle Inuit historier.

Nyhedsbrev Nr.02-august 2004. Udgivet af Studenterforum - en del af Det grønlandske Selskab


Man kan altid diskutere forskellige verdenssyn, men man kan også lade sig inspirere og skabe i fællesskab med respekt for både fortid og nutid. Søren Petersen og Emil Westmann Hertz nævnte, at pingvinskulpturer i første omgang præsenteres i en beskeden bogudgivelse. Mens jeg talte med dem, var de allerede i færd med at bearbejde deres indtryk fra Sisimiut. Nogle af skitserne her, er materiale udarbejdet i Air Greenlands trygge omgivelser på vejen hjem til København. Økonomi og anden støtte Sisimiut Museum bidrog med 10.000 kr. til rejse og materialer og yderligere med finansieringen af bil-leje, værksted og overnatning i den gamle kolonibestyrerbolig, med internet, bibliotek og kontorartikler. Kunstakademiet bidrog med 3000 kr. til materialer, og til stor glæde for alle modtog kvartetten 5000 kr. fra Kong Frederik og Dronning Ingrids Grønlandsfond efter tilbagevenden til København. Hans og Ida Blix fonden støttede projektet med 30.000 kr. Efter aftale bidrog studenterne hver især med 2500 kr. til flybilleter. Alle retter stor tak til alle projektstøttere og særligt til Klaus Georg Hansen, tidligere museumsleder v/ Sisimiut Museum. Klaus tog i sin tid initiativet til samarbejdet og gav dermed unge studerende en chance for at bevise deres kunnen. Ligeledes rettes der stor tak til Aviaja Greve Rasmussen fra Sisimiut Museum, der yderst professionelt assisterede med lokalviden og logistik. ……De 4 kunststuderende har ved siden af deres selvstændige værker, udstillet tidligere såkaldte ”Dragter i pap fra Priojodor” i Bosnien. Mobile menneskefingre, der poserer med kunstneren installeret indeni, opstillet i lokalsamfundet. Pingvinerne skulle i første omgang søsættes med kurs mod New York fra Sisimiut havn. Nu løber de ingen steder. For som det står i Nordisk Konversationsleksikon, gejrfugl (alca impennis)……på latinsk pingvin….til flugt uegnede, luffelignende vinger……. (Foto: kunstnerne)

Nyhedsbrev Nr.02-august 2004. Udgivet af Studenterforum - en del af Det grønlandske Selskab


(Noter & skitser: kunstnerne)

(Noter & skitser: kunstnerne)

Nyhedsbrev Nr.02-august 2004. Udgivet af Studenterforum - en del af Det grønlandske Selskab


ISARUKITSOQ