eksponent for væsentlige aktiviteter og vekselvirkningen mellem aktører og strukturer i både institutionaliseret tid og fritiden (jf. Buch-Larsen & Nielsen 2008; Emirbayer & Mische 1998). Hvorledes unge opfatter, afgrænser og bruger det urbane rum i Sisimiut analyseres med udgangspunkt i arenabegrebet (Fink 1989:13), en kritisk realistisk opfattelse af aktør/struktur dualisme (Buch-Larsen & Nielsen: ibid.); herunder refleksivitetsbegrebet (jf. Archer 2007). Endelig inddrages Lefebvres rytmeanalytiske perspektiver som væsentlig indgang til analysen af urbanitet (Lefebvre 2004; jf. Elden 2004:193).
1.3 Problemstilling og forskningsspørgsmål Byer er i dag bosted for over 50% af verdensbefolkningen (UN-Habitat 2006). I Grønland er tallet over 80% (Grønlands Statistik). I globalt perspektiv er byerne i konkurrence med hinanden, hvorfor branding som kreativ by er noget, som både økonomer, politikere og byplanlæggere ser som en central strategi for byerne i deres ønske om at fastholde borgere og tiltrække kapital (jf. Hubbard 2006:206-246, Miles 2007:204-205; Landry 2000 m.fl.). Bylivet er kompleksitet og dynamik. ”Den samme by er populært sagt, mange forskellige byer for forskellige grupper af mennesker, afhængigt af deres sociale position, tids-rumlige rytmer, deres hverdagsliv og deres forskellige praksiser i forhold til byen” (Simonsen 2005:159). Byen og dens grænser konstitueres, konsolideres, brydes op og ændres, lokalt såvel som globalt, og alle er med i denne proces (jf. Hansen & Simonsen 2004:174 om stedsbegrebet). I Europas byer såvel som i Sisimiut har jeg oplevet, at unge genererer ideer og projekter, som de omsætter til en virkelighed, de lader cirkulere i samfundet. Men offentlighedens og myndighedernes værdisætning af unges kreativitet og bevægelser i byens rum hæver sig sjældent ud over de institutionaliserede tilbud til de unge som klubber, sportspladser, udsmykning af skolegård m.v. Så man så at sige ved, hvor man har dem, når de ikke lige er hjemme hos familien. De unges handlinger kommer derfor sjældent ud til et bredere publikum, selv om dette er til stede og interesseret. Den problemstilling, som jeg vil undersøge i afhandlingen, kan opsamlende formuleres således: Der er mange bud på, hvem og hvad der er væsentligt for den fremtidige by. Men jeg er ikke stødt på et bud, som eksplicit inkluderer de unges kompetencer, kreativitet og visioner, heller ikke på internettet. Dette til trods for, at disse medborgere agerer på forkant med byens fremtid,
12