Gi' LOS Juni 2010

N r . 2 • 1 7. å r g a ng • J U N I 2 0 1 0

Gi‘ LOS LOS – La nd sf or e ninge n a f op h old sst e d e r , b ot ilb ud og sk ole b e h a nd lingst ilb ud

Landsmøde 2010

Vi oplever en ubehagelig periode i dansk socialpolitik

Fra fælles sokkeskuffe til virkeligheden anno 2010

side 4

side 16

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 1

1

08/06/10 14.54

Geert Jørgensen, direktør i LOS

D

et store slagsmål om den kommunale økonomi er i fuld gang, og endnu en gang står udgifterne til det specialiserede socialområde for skud i debatten. Det gælder særligt udgifterne til voksne med særlige behov, specialundervisning og anbringelse af børn og unge.

Pa n ikken o mkr in g de tilsyneladende stigende udgifter har i flere kommuner medført en ofte hårdhændet revisitation af udsatte børn, unge og voksne og en stigning i antallet af klagesager til Ankestyrelsen. Samtidig sker der for flere af de offentlige institutioner store ændringer i målgruppe og elevsammensætning.

Vi o pl ever , at ikke alene velplanlagte efterværnsforløb bliver afbrudt eller ændret, men også at unge helt ned 15 – 16 år hjemtages for at blive placeret i discounttilbud på eget værelse eller i opgangsfællesskaber med mere eller mindre støtte – når den en gang er på plads. I dette nummer af Gi’LOS kan du læse om eksempler på dette. Der er efter LOS’ mening tale om offentlige overgreb på de unge i disse sager.

Der bu r de være et statsligt tilsyn med ikke alene private tilbud men også med kommunale tilbud. Mange af de nye kommunale tilbud ville de samme kommuner aldrig godkende i privat regi. Der stiller man nemlig høje krav til kvaliteten i tilbuddet og sammensætningen af målgruppen. Det er tilsyneladende ikke nødvendigt her – ud fra devisen om, at når det er offentligt er det også i orden uanset, hvor ringe det er. Samtidig er de reelle udgifter i disse nye lokale tilbud ofte uigennemsigtige, da man ikke nødvendigvis medregner samtlige elementer i den samlede pakke. LOS opfordrer kommunerne til at se på sammenhængen mellem pris og kvalitet, og ikke på om der er tale om offentlige eller private tilbud.

Der er s at spørgsmålstegn ved om hvorvidt de øgede udgifter til anbringelse af børn og unge overhovedet er reelle, eller om de i virkeligheden skyldes ændret konteringsprak-

2

Gi-LOS-2-10-2.indd 2

Leder

Udgifterne på det specialiserede socialområde står igen for skud

sis på grund af kommunernes overtagelse af de amtslige institutioner og gensidige handel med institutionspladser. I forbindelse med kommunalreformen indførtes krav om, at kommunerne skulle anvende omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Dette var ikke nødvendigvis tilfældet før kommunalreformen. Ifølge en beregning LOS fik lavet i 2006, ville offentlige institutioner stige med i gennemsnit 5-6 %, hvis man indregnede alle udgifter forbundet med driften – også de centrale. Spørgsmålet er, hvorledes kommunerne har indregnet dette i deres driftsregnskaber.

Desuden er der krav om, at både offentlige og private institutioner indregner udgiften til tilsyn i taksten. Her ligger vel alene en stigning i taksterne på omkring en procent.

Er det i virkeligheden de samme opgaver og samlede udgifter der sammenlignes. For eksempel indførtes der også med kommunalreformen en ordning, hvor kommunerne fik et tilskud til de dyreste enkeltsager fra staten.

Denne refusionsordning er hvert år siden kommunalreformen reduceret, hvilket alt andet lige betyder, at kommunernes udgifter stiger. I det hele taget er det uklart, hvordan statstilskuddet – og reduktionen heraf - indgår i kommunernes budgetter og regnskaber.

A l l e dis s e forhold – og der er flere andre – betyder, at usikkerheden, om hvor meget de reelle udgifter er steget er endog meget stor. Hvis vi skal have en ordentlig debat af serviceniveau, kvalitet i indsatsen og hvordan vi bedst udnytter pengene på det specialiserede socialområde, mener vi i LOS, at er der behov for en grundig analyse af udviklingen i de reelle udgifter, målgrupperne for disse ydelser og ydelsernes indhold og kvalitet.

A f h en s yn til brugerne er det vigtigt, at beslutningstagerne holder hovedet koldt og tager udgangspunkt i de faktiske forhold. Ellers risikerer vi inden for kort tid at lægge store dele af det specialiserede område i ruiner – til stor skade for de mest udsatte børn, unge og voksne.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

L a n d s m ø d e

Læs i dette nummer 4

Vi oplever en ubehagelig periode i dansk socialpolitik

6

Kommunen skærer ned på anbringelser

8

N ærmest kærlighed

10

N y LOS -satsning: R esultater og effekter

11

Venskaber er afgørende

12

12 N oter 14

Kort nyt fra LOS

16

F ra fælles sokkeskuffe til virkeligheden anno 2010

20

H vor svært skal/kan det være!

21

Magten i det praktiske pædagogiske døgnarbejde med børn og unge

26

Debat: Mor hører du min stemme!

27

A kkreditering Danmark

28

Pigernes helle i drengefri zone

31

Baglandet – et åbent tilbud når anbringelsen er slut

32

Barnets R eform: A lt for megen tvang

33

A nnoncer

16

28

GI‘ LOS • NR. 2 • 17. ÅRGANG • JUNI 2010

Forside: Landsmøde i LOS, april 2010.

Foto: Nils Rosenvold

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. august 2010

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 3

3

08/06/10 14.54

efterværn

Vi oplever en ubehagelig periode i dansk socialpolitik F okus på kommunernes discountløsninger overfor udsatte børn og unge.

Det er uanstændigt, det der foregår, og socialministeren og F olketingets S ocialudvalg har fået brev om konkrete ulovligheder som følge af kommunernes spareiver.

Af Stig Andersen, journalist

D

er sættes nu spot på uansvarligheden og urimeligheden i det hykleri politikerne og de økonomisk ansvarlige i kommunerne i stigende grad synes at praktisere overfor udsatte børn og unge.

Oplevelsen i de faggrupper i samfundet, som beskæftiger sig med de udsatte børn, er, at der lige nu er total mangel på overensstemmelse mellem, hvad politikerne siger, der skal gøres, og hvad der rent faktisk gøres overfor de udsatte unge. »Kassen er lukket, der er ikke flere penge til efterværn« var overskriften, da »Gi´LOS« i sidste nummer skrev om Stefan Loria fra Esbjerg, der efter som 13-årig at have mistet sin familie blev tilknyttet opholdsstedet Bue­ gaard ved Esbjerg, og nu som 20-årig er på vej til at skabe sit eget liv, fik beskeden fra Esbjerg Kommune, at der ikke var flere penge til efterværn.

Historien om Stefan er ikke en enlig svale. Generelt i ’det virkelige liv’ opleves det netop nu, at der i stigende grad skaltes og valtes med udsatte unges fremtid på en måde,

4

Gi-LOS-2-10-2.indd 4

som kan få både tragiske og uhensigtsmæssige konsekvenser for såvel de unge som for samfundet. Årsagen er: Sparehensyn. »Vi ser, at unge helt ned til 15 års alderen udsættes for, at flere og flere kommuner kaster sig over discountløsninger, som ikke alene er utilstrækkelige, men i mange tilfælde direkte skadelige og helt uforståelige. Det gælder både i konkrete anbringelsessituationer og i stigende grad omkring det efterværn, som er så vigtigt for disse unge«, siger direktøren i LOS, Geert Jørgensen, og tilføjer: »Et efterværn, som politikerne netop selv har slået på, er nødvendigt. Så når politikere nu argumenterer med, at de unges overgang til voksenlivet styrkes ved at lære dem at tage vare på sig selv, klinger det ualmindeligt hult«.

F ire konkrete ulovligheder På baggrund af netop sådanne oplevelser har forstanderen på opholdsstedet Solhaven i Farsø, Søren Virenfeldt rettet henvendelse til socialminister Benedikte Kiær og til Folketingets Socialudvalg. »Det er en henvendelse om fire konkrete ulovligheder begået af offentlige myndigheder«, fastslår Søren Virenfeldt. »Vi oplever, at virkeligheden i stigende grad ser anderledes ud end idealer og lovgivning foreskriver«, fortsætter Søren Virenfeldt. »Budgethensyn og spareiver i kommunerne er i flere tilfælde blevet så yderligtgående, at loven omgås. Det er kom-

met så vidt, at Dansk Socialrådgiverforening har set sig nødsaget til at udsende en guide til medlemmerne, så disse på lovgivningsmæssig sikker grund kan sige fra, hvis de bliver bedt om at arbejde i modstrid med lovgivningen.« I henvendelsen til socialministeren og Folketingets Socialudvalg gennemgår Solhavens bestyrelse fire konkrete cases, hvor unges ophold på anbringelsesstedet er blevet afbrudt, og hvor de unge populært sagt har måttet ’sejle deres egen sø’, i flere tilfælde med dramatiske og tragiske konsekvenser til følge. Det eneste argument synes åbenlyst at have været sparehensyn hos de involverede kommuner. For ingen af de berørte unge har beslutningerne været gavnlige, og det er på denne baggrund, forstander på Solhaven, Søren Virenfeldt, kalder det fire konkrete ulovligheder, begået af offentlige myndigheder.

Og den aktuelle henvendelse til socialministeren og til Folketingets Socialudvalg skal ses på baggrund af, at der synes at være en tendens i netop den retning.

Ubehagelig dansk socialpolitik »For os er der tale om en ny såvel faglig som menneskelig set ubehagelig periode i dansk socialpolitik«, siger Søren Virenfeldt. »Vi ser netop nu et hastigt og pludseligt stigende antal sager, der opstår på grund af uenighed mellem vores institution og sagsbehandlere og myndigheder om, hvad der tjener de unge

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

efterværn

Foto: nils rosenvold

svigtes endnu engang på grund af discounttilbud fra kommuner, der skal spare. Den adfærd, vi ser lige nu, rejser selvfølgelig spørgsmålet, om det overhovedet er kommunerne, der kan og skal løse denne svære, men helt nødvendige opgave«, siger Geert Jørgensen. »Vi kan ikke i vort velfærdssamfund leve med så helt urimelige offentlige omsorgssvigt«.

Geert Jørgensen: Vi kan ikke i vort velfærdssamfund leve med så helt urimelige offentlige omsorgssvigt.

bedst. Økonomi- og systemtænkning synes at gå forud for unge menneskers fremtid. Det handler om unge, som bliver hjemtaget af kommunerne under betingelser, som i høj grad går på kompromis med tidligere tiders social-faglighed.« I henvendelsen gør bostedets bestyrelse opmærksom på, at et ungt menneske ikke på magisk vis er sikret at overgå til samfundet efter at have været anbragt, blot fordi man fylder 18 år. Der skal i langt de fleste tilfælde et støttende udslusnings- og efterværnsforløb til. Ellers er det i en del tilfælde mere overgangen til fængslet, der er sikret, fastslår bestyrelsen i brevet til politikerne. »Lige nu ser det ud til, at et i øvrigt udmærket lovgrundlag omkring efterværnsarbejde bliver underløbet af en desperat budgetstyring i kommunerne«, siger Søren Virenfeldt. »Argumenterne, da der lovgivningsmæssigt blev givet mulighed for udvidet efterværn op til det fyldte 23. år, er mange steder ved at gå i glemmebogen. Det samme synes at ske med den ekstra indsats, som daværende socialminister Karen Ellemann gav støtte til i forbindelse med Barnets Reform i 2009. Det vi oplever nu, er ikke værdigt«, fastslår Søren Virenfeldt.

Mit hoved er ved at eksplodere

Urimelige offentlige omsorgssvigt I LOS kan direktør Geert Jørgensen kun nikke genkendende til ’opråbet’ fra Farsø. »Det er klart dokumenteret, at det er skadeligt for udsatte børn og unge med skift i anbringelsen og hjemtagelser i utide. Vi har på det seneste set et eksempel i medierne på, at en 17-årig ung mand imod sin vilje er blevet taget ud af den plejefamilie, han har boet hos, siden han var 2 år.

Det virker ikke alene urimeligt overfor den unge, men direkte tåbeligt, at man på denne måde risikerer at sætte 15 års indsats for at give vedkommende et rimeligt liv over styr«, siger Geert Jørgensen. »De, der træffer sådanne beslutninger, må vide, at det kan få fatale konsekvenser for den unge. Og at det bestemt ikke er en naturlov, at det bliver billigere for samfundet.« »Jeg vil gerne spørge de ansvarlige politikere og forvaltningschefer, der i denne tid presser socialrådgiverne til at gennemføre sådanne afbrudte anbringelsesforløb, om de kunne forestille sig at gøre det samme, hvis der var tale om deres egen børn.« »Det er helt uacceptabelt, at de af samfundets unge, som har haft de dårligste betingelser og forudsætninger for at klare sig selv, nu skal

I sagen fra Esbjerg, hvor der lige pludselig heller ikke var flere penge til at hjælpe den 20-årige Stefan Loria i gang med en rimelig selvstændig tilværelse, kom der, med støtte fra den pædagog som Stefan i en årrække havde haft, en tillidsfuld kontakt til på det opholdssted han havde været en dialog med Esbjerg Kommune. Det resulterede i, at kommunen i begyndelsen af maj sendte Stefan en ny handleplan. Men det er ikke en handleplan, Stefan kan bruge til så meget.

Derfor har han nu skrevet et brev til kommunens sagsbehandler, hvor han gør opmærksom på, at han ikke ønsker at skrive under på handleplanen. »Jeg føler ikke, at den dækker de behov hos mig, der er nødvendige, da I ønsker, at jeg skal have ny kontaktperson. Det mener jeg ikke er at tage hensyn til mine behov, da jeg har brug for én omkring mig, som jeg kender, for at kunne være i stand til at få vendt de ting, som kører rundt inde i mit hoved«, skriver Stefan.

Han skriver desuden, at han synes, at kommunen skal vide, at det ikke går så godt for ham. At han ikke kan passe sin skole, hvilke kan betyde, at han mister sin S.U., og at han glemmer at tage sin medicin. »Jeg står med så mange frustrationer i hovedet, at jeg føler mit hoved snart skal eksplodere, fordi jeg ikke føler nogen form for tryghed«, slutter Stefan sit brev til Esbjerg Kommune.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 5

5

08/06/10 14.54

Landsmøde

Kommuner skærer ned på anbringelser Besparelser sætter dagsordenen. Mange kommuner sparer på anbringelserne til skade for de svage grupper.

Af Eskil Sørensen, journalist

D

er er gået økonomisk tænkning i kommunernes anbringelser af børn og unge. Kommunerne landet over henviser færre børn til anbringelse, og det kan mærkes på opholdsstederne. Det viste debatten på LOS’ landsmøde tydeligt. »Ved det mindste så hjemtager man de unge. Det er den kortsigtede økonomi, som er afgørende,« sagde Christin Meikl, opholdsstedet Atriumhus i Mørkøv. »Det har været et år, hvor kommunernes besparelse har sat dagsordenen. Vi får ikke det samme antal henvendelser om nyindskrivning af børn og unge,« konstaterede LOS-formand Kim Simonsen på LOS’ landsmøde.

Andre fortalte, at det kun er de tungeste unge, der bliver anbragt. De mindre tunge finder kommunerne billigere løsninger for.

LOS’s direktør Geert Jørgensen rådede alle til at være økonomisk forsigtige. »Anbringelserne foregår i bølger, og lige nu er vi på vej ned i en bølgedal. Jeg vil råde jer til at rebe sejlene og geare økonomien til vanskelige tider,« sagde han. Geert Jørgensen gjorde dog også opmærksom på, at flere af de specialiserede tilbud ikke har nogen problemer med tilgang af nye børn og unge.

Kim Simonsen opsummerede situationen:

6

Gi-LOS-2-10-2.indd 6

»Regeringen udsulter kommunerne, og det er det største problem.

Mange socialrådgivere har fået pålagt ikke at lave nye anbringelser. De svage grupper vil tage unødigt skade. Det er fuldstændigt useriøst. Børn bliver flyttet fra opholdssteder, hvor de er glade for at være. Jeg frygter, at kommunerne vil lave store tilbud til unge, opgangsfællesskaber eller lignende discounttilbud alene af sparehensyn.« John Anderskou, Vita i Århus, som sidder i LOS’ bestyrelse, konstaterede, at der er lagt op til besparelser også i fremtiden. »Vi har en kæmpe udfordring med at give vores steder en stemme. Vores brugere er nogle af de svageste i samfundet, og det er vigtigt, at vi står frem og advokerer for brugerne,« sagde han.

L ov bliver ikke overholdt Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, som var inviteret med i en paneldebat, sagde, at besparelserne allerede gør ondt, og vil komme til at gøre mere ondt. »Økonomien afgør mere og mere.

Der er ingen tvivl om, at serviceloven ikke bliver overholdt. Kommunerne tager i stigende grad deres børn og unge hjem i kommunen, og de laver deres egne lidt mystiske hybel-institutioner. Jeg tør ikke tænke tanken til ende. Det betyder, at mange unge skal bo alene og klare sig selv, og det er mange ikke i stand til.

»Det er blevet udbredt i kommunerne at lægge loft over antallet af anbringelser. Det bliver ikke sagt offentligt. Den slags beskeder bliver kun givet mundtligt i kommunerne.

Konsekvensen er, at der er unge, der burde blive behandlet, som ikke bliver det,« sagde Mette Frederiksen.

Socialminister Benedikte Kiær (K) var inviteret, men var blevet forhindret i at deltage på grund af forhandlinger i Folketinget.

I stedet deltog Tina GonzálezSchelbeck (K), der er socialudvvalgsformand i Frederiksberg Kommune.

Hun erkendte, at kommunerne har en udfordring med at få budgetterne til at hænge sammen. »Vi skal lave nogle skarpe prioriteringer, også nogen, der gør ondt. Men jeg vil vove at sige, at vi i Frederiksberg Kommune ikke tænker på økonomi, når vi anbringer,« sagde hun.

F år ikke hvad de har krav på LOS’ generalforsamling vedtog en udtalelse, som tager afstand fra nedskæringer blandt udsatte grupper af børn, unge og voksne. Det hedder blandt andet: »Medlemmerne i LOS oplever, at kommunerne i stigende grad fravælger andre løsninger end egne, kommunale tilbud, når der skal findes løsninger til udsatte børn og unge, som skal anbringes uden for hjemmet, og til psyktisk syge voksne. Resultatet er, at udsatte grupper i samfundet i en række tilfælde ikke får de tilbud, som de ifølge loven har krav på, og som kan gavne den enkeltes situation og udvikling.«

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

Fotos: nils rosenvold

landsmøde

Kim Simonsen, formand for LOS, frygter, at kommunerne vælger at lave billige anbringelser til unge, for eksempel i opgangsfællesskaber.

Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen kritiserede besparelserne i kommunerne. »Konsekvensen er, at der er unge, der burde blive behandlet, som ikke bliver det,« sagde hun.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 7

7

08/06/10 14.54

Udviklingen i behovet

Foto: nils rosenvold

Nærmest kærlighed F ormanden for Børnerådet L isbeth Zornig A ndersen har selv en baggrund som anbragt barn. H un har klaret sig i livet ikke mindst på grund af en kærlig behandler.

Af Eskil Sørensen, journalist

D

en ny formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, er en sprælsk type, som er opvokset under meget ringe betingelser i Københavns Sydhavnskvarter.

Hun stillede sig frejdigt op på LOS’ landsmøde og fortalte om sit og sin families liv med billeder af sin mor, sine brødre og sine børn.

Hende og hendes tre brødre blev

8

Gi-LOS-2-10-2.indd 8

alle anbragt uden for hjemmet, de tre brødre blev stofmisbrugere, og en bror har siden begået selvmord. »Min mor er en glad 67-årig. Hun har levet et vildt liv. I dag går hun lidt mindre på druk end hun har gjort før,« fortalte hun blandt andet.

Lisbeth Zornig Andersen, 42 år, har klaret sig godt. Hun er blevet cand.polit., har gjort karriere i ITbranchen, og er i dag administrerende direktør i IT-firmaet Specialisterne.

Men hun siger, at selv om hun var intelligent og havde let ved skolefagene, så kunne det sagtens være gået galt. »Hvis jeg ikke var blevet hjulpet til at bruge det rigtigt, så kunne det være endt rigtigt galt. Når jeg er kommet hertil, så skyldes det meget Karen Gjesing og Hylleholt Husgerningsskole. Karen lod mig være den, jeg var. Hun og de andre ansatte kunne se, at de ikke skulle presse på.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

Udviklingen i behovet

jeg ikke brød mig om. Jeg kastede møbler efter de andre. En gang stak jeg af til København. Først efter 14 dage fandt politiet mig.«

Lisbeth Zornig Andersens beretning gjorde indtryk og blev mødt med flere taksigelser fra salen.

Foto: nils rosenvold

De skulle lade mig få tid,« fortalte hun.

Det vigtige for hende ved det fireårige ophold på opholdsstedet Hylleholt var, at der var et nærvær. »Der var et insisterende nærvær med respekt for mine grænser, også selv om jeg skubbede pædagogerne væk. Jeg fik nærmest kærlighed fra en særlig voksen. Børnehjemsbørn har brug for en krammer, at der er nogen, der virkelig godt kan lide dem. Jeg tror nok, at det var noget de organiserede, og Karen var udpeget til at være min særlige ven.

Det er meget værd, at nogen gør noget særligt for én. Noget som ikke forventes,« sagde hun. »Nærmestkærligheden« kom til at vare ved. Lisbeth Zornig Andersen kom i Karen Gjesings hjem i mange år efter opholdet, og venskabet er der stadig i dag. »Karen var den første jeg ringede til, da jeg blev tilbudt at blive formand for Børnerådet,« sagde Lisbeth Zornig Andersen.

Børn der mistrives Som formand for Børnerådet er hun meget optaget af at hjælpe de mellem fem og femten procent af de danske børn, som mistrives.

Lisbeth Zornig Andersen var afgjort selv blandt de børn, der mistrivedes, dengang hun var anbragt på en institution i Nakskov, hvad hun betegner som en fejlanbringelse. »Jeg var som et rovdyr, en strejfer på vagt, uden tillid til voksne. Jeg havde ingen opdragelse og intet sprog. Jeg kunne ikke finde ud af at sige, hvad jeg brød mig om, og hvad

Lisbeth Zornig Andersen fortalte levende om sin baggrund som anbragt barn.

Hun er ny formand for Børnerådet.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 9

9

08/06/10 14.54

Landsmøde

Ny LOS-satsning: Resultater og effekter Af Eskil Sørensen, journalist

L

OS planlægger et større udviklingsprojekt, »Forstærket fokus på resultater og effekter«, som skal resultere i kvalificeret forskning på LOS’ arbejdsområde, og som skal involvere mange LOS-tilbud.

Projektet skal, som det fremgår af titlen, sætte endnu mere fokus på hvilke resultater og effekter, der er af behandlingsindsatsen.

Udgangspunktet for projektet er, at der er for lidt forskning på området, og at LOS gerne ser, at forskere og sociale praktikere mødes for at udrede metoder og resultater og tale om, hvad der virker. »Projektet kan hjælpe tilbud til at finde ud af, hvorfor de får de resultater, som de får. Eller også: Hvorfor får vi ikke de resultater, som vi forventer,« sagde Jan Alder, leder af LOS’ Center for Akkreditering og Kvalitetsudvikling. Han præsenterede de foreløbige planer på en workshop på LOS’ landsmøde. Han understregede, at der er tale om skitser, og tog imod tilbagemeldinger fra salen.

10 forskere med CAKU og Kvalitetssekretariatet har allerede henvendt sig til 10 forskere for at få deres bud på, hvad der er de vigtigste udfordringer på området,

10

Gi-LOS-2-10-2.indd 10

og hvordan man kan styrke fokus på effekter og resultater inden for behandling af udsatte børn, unge og voksne. Flere af forskerne har allerede indvilget i at deltage.

Behandlingssteder og opholdssteder inviteres også til at deltage i projektet. De, der melder sig, skal forpligte sig til at gøre en indsats. Til gengæld vil de kunne være med i et nyskabende udviklingsarbejde. »Vi vil bygge bro mellem forskning og praksis på dette område. I ved noget om, hvad der virker fra jeres praksis, og jeg håber, at rigtigt

mange LOS-tilbud vil deltage. Jeg håber også, at kommunale døgninstitutioner vil deltage,« sagde Jan Alder.

CAKU har allerede sat fem LOS-tilbud i gang med at beskrive deres teori, deres metoder, og hvilke indsatser, der virker.

Sammen med forskernes input skal det kvalificere den ansøgning om penge i fonde og puljer, som skal gøres færdig i efteråret. Derefter håber CAKU at gå i gang med projektet fra januar 2011. Planen er, at projektet skal vare fem år, indtil udgangen af 2015.

Jan Alder håber, at projektet vil kunne få 20 millioner kroner i støtte.

Hele vejen gennem projektet er det meningen, at en videnskabelig komité følger arbejdet og giver input til, hvad der efter videnskabsfolkenes opfattelse er de centrale problemer og de bedste videnskabelige metoder til at belyse dem.

F orståeligt For Jan Alder er det vigtigt, at projektet bliver forståeligt for andre, også uden for behandlingsstederne, og det ønsker han også at holde forskerne fast på. »Andre skal kunne forstå, hvilke resultater og effekter, Foto: nils rosenvold

F orskere og aktive LOS projekter skal sammen udforske, hvilke metoder, der virker på anbringelsesområdet.

Jan Alder, leder for CAKU, vil have forskere og sociale praktikere til at måle og forstå effekter af indsatsen.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

landsmøde

der er tale om. Det er vigtigt,« sagde han.

Formand for LOS Kim Simonsen sagde, at projektet kan give LOS-tilbuddene et fortrin. »Vi er bevidste om, at kommunerne vil have bevis på, at de får noget for pengene. At det vi laver virker. Projektet er vigtigt, for at det bliver LOS-tilbuddene, som får lov at modtage de unge. Jeg håber, at jeg næste år til landsmødet kan sige, at vi er godt i gang med projektet,« sagde han.

En af hensigterne med projektet er at lave en vidensdatabase, hvor man kan søge inspiration.

Måle effekt Jan Alder lagde på workshoppen op til diskussion blandt andet af, om man overhovedet kan måle effekten af sociale tilbud.

Der var både røster om, at ja, det kan man sagtens, og det modsatte. Men der var enighed om, at det er meget vigtigt, at få udgangspunktet for en behandling med i vurderingen.

Altså: Hvor stod den unge, da behandlingen startede? For nogle grupper er mere tunge end andre. Som Jan Alder sagde: »Ti procent forbedring kan godt være et godt resultat, hvis der er tale om tunge klienter.« Til et spørgsmål om, om brugerne skal inddrages i projektet, svarede Jan Alder, at det var meningen, men det var ikke afgjort endnu om det var brugerne i form af deres organisationer eller om det var brugerne som enkeltindivider.

F orholdet til de voksne kan gå næsten ubemærket hen over en ung anbragt. R elationen til de andre unge kan have langt større betydning, siger socialforsker T ine Egelund.

Af Eskil Sørensen, journalist

D

e unges relationer til andre anbragte unge er vigtige, og de bør vies mere opmærksomhed end hidtil.

Det mener socialforsker og professor Tine Egelund, SFI, som er en af de første, som har forsket i større stil i anbringelser af børn og unge, hovedsageligt i offentlige institutioner, men også på nogle få opholdssteder. »Vores undersøgelse viser, at det hører til sjældenhederne, at der etableres relationer mellem unge og personalet. Som de unge beskriver det, er der bare tale om opbevaring.

Derfor antager relationen til gruppen af andre unge store proportioner.

Venskabs- og kameratskabsrelationer er på godt og ondt afgørende for børnene,« sagde Tine Egelund.

Hun citerede en af de unge anbragte for, at hun havde fået meget mere nære venner på døgninstitutionen end derhjemme. »Vi kan lære, at det er vigtigt at arbejde mere bevidst med børnefællesskabet for at opdyrke de positive sider af børnenes samspil og for at forhindre mobning og overgreb børnene imellem.« Tine Egelund og hendes kolleger fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har besøgt et dusin døgninstitutioner, nogle behand-

Foto: nils rosenvold

Venskaber er afgørende

Tine Egelund, socialforsker ved SFI, sagde, at det var vigtigt bevidst at arbejde med børnefællesskabet, fordi det for mange børn er det vigtigste fællesskab. lingshjem og tre opholdssteder. De har fulgt arbejdet over lang tid som fluer på væggen.

Tine Egelund har gjort en paradoksal opdagelse. »De unge anbringes fordi de pjækker, stjæler, ryger hash, eller er voldelige. Men de samme ting er også udsmidningsgrund mange steder. Det ser ud til at være hovedreglen. Det ligner en systemfejl. Man må udvikle institutioner, der ikke smider børn ud af de samme grunde, som de er anbragt for,« sagde hun.

Tine Egelund beskrev også, hvordan flere steder brugte meget disciplinering af børnene. »Alle børnene har faste pladser ved middagsbordet. Nogle børn må kun komme ud under en pædagogs opsyn. Den ydre struktur skal i de steders øjne udvikle den indre struktur,« sagde hun.

Blandt andet talen om disciplinering fik mange i salen til at tage afstand. De kunne slet ikke kende deres egne tilbud i beskrivelsen. »Jeg føler mig egentlig lidt stødt over indlægget,« sagde Karen Tørsleff, udviklingschef i Hedehuset.

Tine Egelund medgav også, at undersøgelsen også viste, at opholdsstederne var mere åbne over for nærmiljøet end døgninstitutionerne, og at opholdsstederne var præget af mere stabile voksne end døgninstitutionerne.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 11

11

08/06/10 14.54

Landsmøde

NOTER...........................................................

Vækst i LOS’ økonomi LOS bliver ved med at få nye medlemmer, og det betyder, at aktiviteten i LOS bliver større. Der blev ansat en ekstra medarbejder i sekretariatet i 2009. Indtægterne steg fra 2008 til 2009 fra 9,0 mio. kroner til 9,6 mio. kroner, og udgifterne steg tilsvarende. Årets drift gav et lille underskud på 37.000 kroner. Egenkapitalen er dog stadig omkring to millioner kroner, så organisationen er godt polstret.

LOS budgeterer med at nå helt op på 10 millioner kroner i indtægter i indeværende år. Indtægterne er først og fremmest kontingenter.

I det forgangne år voksede udgifter til IT-udstyr til over en en halv million kroner. Den store udgift forklarede LOS-direktør Geert Jørgensen med, at organisationen har skiftet server. Han varslede også store IT-udgifter i 2010, fordi LOS planlægger at omlægge sin hjemmeside. Der er budgetteret med IT-udgifter på 400.000 kroner i 2010.

I forlængelse af LOS’ vækst sagde LOS-formand Kim Simonsen, at han vil arbejde for, at LOS får et kontor i Jylland, så det bliver lettere at besøge LOS for de jyske medlemmer.

sen talte på landsmødet om, at de sociale udgifter stiger. Hun mener, at kommunalreformen er en årsag, og desuden var hun ude efter LOStilbuddene. »Nogle af jer har skruet på takstknappen en tak for meget,« sagde hun.

Den bemærkning blev mødt med flere modindlæg fra salen.

Frank Falentin, Lundekollektivet, spurgte om Mette Frederiksen syntes, at der er for mange pædagoger, eller om hun syntes pædagoglønnen er for høj.

Andre henviste til, at tilbuddenes budgetter er godkendt af kommunerne.

Muligt at ekskludere LOS’ generalforsamling vedtog et forslag fra bestyrelsen om, at det skal være muligt for bestyrelsen at ekskludere medlemmer på indstilling fra LOS’ Etiske Nævn.

Christin Meikl

Lene Jørgensen Kjærgaard Frank Falentin

I har skruet på knappen Socialdemokraten Mette Frederik-

12

Gi-LOS-2-10-2.indd 12

nye er Christin Meikl, opholdsstedet Atriumhus, og Lene Jørgensen Kjærgaard, Kollektivet Hunderup. Samlet skulle der vælges tre til bestyrelsen og to suppleanter.

LOS-formand Kim Simonsen blev genvalgt med flest stemmer.

Desuden blev næstformand John Anderschou genvalgt med næsthøjst stemmetal til bestyrelsen. Christin Meikl satte sig på den tredje bestyrelsesplads.

Som suppleanter blev valgt Lene Jørgensen Kjærgaard og Arne Rasmussen, Karise Ungdomshus.

Benny Thomsen, Buegaard og Robert Stuhr, Hillerød Produktionsskole Biavleren havde valgt ikke at genopstille som suppleanter. De fik en stor tak fra Kim Simonsen for deres indsats i bestyrelsesarbejdet.

Nye i bestyrelsen LOS’ bestyrelse fik to nye ansigter ved landsmødet – begge kvinder. De to

Facebook – mødested for brugere Facebook har udviklet sig til et yndet mødested for tidligere brugere af opholdssteder. For eksempel har Under Kastaniens facebookgruppe

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

landsmøde

..................................................................... hele 110 medlemmer, og Under Kastanien kunne derfor bruge Facebook til at sende invitationer ud til stedets 20 års jubilæum i marts, og rigtigt mange tidligere brugere fandt vej til Haderslev.

Det samme gælder Hylleholt Husgerningsskole, som er et opholdssted i Faxe Ladeplads for unge piger mellem 14 og 18 år. Her er der også stor aktivitet i en Facebook-gruppe.

mennesker, så er det mennesker, der i mange tilfælde totalt har mistet styringen af deres eget liv. De har selv følt konsekvensen i mange år, og der er ingen grund til at piske dem yderligere,« sagde Jann Sjursen.

Send på kanalen Jann Sjursen

Pas på med konsekvens

Jann Sjursen, tidligere minister og nuværende formand for Rådet for Socialt Udsatte, slog et slag for, at at vi skal tale mere om fattigdom i Danmark. For der findes fattigdom. »Det er bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark har så svært ved at tale om fattigdom, ja bare at bruge ordet fattigdom. Jeg håber, at EU’s fattigdomsår i år betyder, at vi får lagt et fundament for debatten om fattigdom.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen advarede på LOS’ landsmøde om at være alt for fokuseret på konsekvens. »Tidens ånd er, at der skal stilles krav til mennesker, og der skal være konsekvens. Hvis ikke klienter møder op, så bliver der skåret i deres kontanthjælp. Konsekvens kan være fornuftigt på mange måder, men når det drejer sig om socialt udsatte

Fotos: nils rosenvold

Tal om fattigdom

Faglig konsulent Svend Erik Schmidt, kendt fra TV2’s læringsprogrammer, fortalte veloplagt om læringsstile på LOS’ landsmøde. Han tog udgangspunkt i, at mange børn og unge går i stå i deres læring.

Derfor mener han, at der er brug for såvel pædagogisk differentiering mellem den måde vi lærer forskellige børn stoffet som for pædagogisk integration, så børnene føler de er i et fællesskab.

Han beskrev hvordan børn kan opdeles i Se-børn, Høre-børn, Rørebørn og Gøre-børn. »Røre-børn har brug for at have tingene i hænderne, og det er vigtigt, at vi sender på den kanal, som de er på,« sagde han.

En anden skelnen er, om børn opfatter holistisk eller analytisk. De analytiske deler verden op i enheder, mens de holistiske mere ser en helhed. »I befolkningen er der 60 procent holister, men langt de fleste lærere er analytikere,« pointerede han.

Svend Erik Schmidt fortalte med fuld underholdningsværdi om læringsstile.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 13

13

08/06/10 14.54

Nyt fra LOS

Kort nyt

Næste nummer af Gi’LOS Gi’LOS nr. 3, 2010 udkommer i starten af september.

Deadline er 10. august.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser.

• Vedligehold af netværk.

Udnyt dine muligheder og fordele som medlem på www.los.dk På LOS’ hjemmeside er der blandt andet mulighed for at tilmelde sig kurser, finde information om alt fra ansættelsesprocedurer til høringssvar og pressemeddelelser og måske vigtigst af alt at opdatere medlemsstedets profil – jeres ansigt ud ad til.

Læs mere om jeres muligheder og hvordan I udnytter dem bedst muligt i vejledningen »LOS på nettet«, som I finder på forsiden af www.los.dk.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå.

For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

KALENDER SOMMER 2010 Se hjemmesiden www.los.dk under Aktiviteter

14

Gi-LOS-2-10-2.indd 14

Unge kan i visse tilfælde få hjælp til udgifter i forbindelse med flytning til eget værelse.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

Nyt fra los

Kort nyt

Ny uddannelse med fokus på udsatte børn og unge Hvad stiller pædagoger, lærere og andre børnefaglige op, når et barn mister en forælder, når mor og far skal skilles, eller hvis der er mistanke om omsorgssvigt? Børns Vilkår oplever en stigende efterspørgsel efter svar på netop disse spørgsmål og har derfor, i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og TrygFonden, udviklet Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse, som retter sig mod fagpersoner, der ønsker redskaber til brug i deres arbejde med udsatte børn

og unge. Børnerådgiveruddannelsen er en del af en kompetencegivende diplomuddannelse og består af to sammenhængende moduler, der tilsammen strækker sig over et år. Her vil børnefaglige blive undervist i samtalefærdigheder og viden om udsatte børn og unges særlige problemstillinger. Læs mere på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside www.dsh-k.dk under Diplomuddannelser.

Antal steder med ledige pladser maj 2010

Antal 434

Heraf med ledig plads 139

Ledig plads i % 31 %

Botilbud og familiebehandling

173

30

17 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

44 18 669

7 4

16 % 16 %

Medlemssteder i alt

652

178

27 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 17 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 15

15

08/06/10 14.54

fjordhøj

Fra fælles sokkeskuffe til v

F jordhøj fylder 40 år og har taget hele turen. Startede som nogle socialt engagerede hippiers protest mod Børneværnets institutioner, arbejdede sig til anerkendelse hos myndighederne og er i dag et opholdssted med pæne Ikea-møbler og ordnede forhold. O g ånden fra ’miljøerne dengang’ har taget turen med Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

N

år man skal lave en jubilæumsartikel om et sted, der på overfladen har forandret sig så meget som Fjordhøj, er det fristende at starte med nogle af de mere farverige forskelle på dengang og nu. For eksempel dvæle ved den maleriske beskrivelse, som den daværende socialudvalgsformand i Gladsaxe kommune, Tove Smidth, er leveringsdygtig i selv i dag 40 år efter over en telefon – at hun, da hun var på sit første besøg på Fjordhøj, lige måtte synke en ekstra gang ved synet af en (godt nok lille) hest, der stod mutters alene ude i køkkenet og spiste af fadet med rugbrød!

Og så derefter lave kontrasten til det syn, der møder en besøgende i

16

Gi-LOS-2-10-2.indd 16

maj 2010: Et meget ryddeligt køkken i hvidskuret træ og med ens hvide kaffekrus, der hænger i en snorlige række. Kaffe, der er parat på slaget ni, af hensyn til møder senere på dagen.

Forskellen er til at tage og føle på.

Straks sværere bliver det, hvis man forsøger at indkredse det, der synes at have overlevet. Noget af det er selvfølgelig ligetil: At de fem voksne, der bor på Fjordhøj, har værelser dør om dør med de unge. At dagligstuen er alles dagligstue – både i hverdagen og ved højtider og fødselsdage.

Og at forstander Helle Kroos har boet på Fjordhøj i 29 år og opfostret sine egne to piger her. Alt dette er i lige linje med pionererne fra 1969/1970 drømte om.

Men der synes at være mere end det. En stemning, der hænger i luften

både i stuerne, i værkstederne og i udsigten ned over skråningerne til Roskilde Fjord. En stemning af fælles historie, forankring i en socialpædagogisk vilje til det bedste og en menneskelig parathed til at stå ved også i svære situationer.

Bølgerne gik højt At give et rids over Fjordhøjs historie involverer både et møde med Helle Kroos og medarbejder Carsten Schousen i Fjordhøjs køkken, en granskning i gamle årgange af »Fjordhøj«, et medlemsblad udgivet af støttekredsen for de kollektive børne- og ungdomsmiljøer, telefonsamtaler med nogle af de personligheder fra det etablerede system, der i 1970’erne skærmede Fjordhøj fra paragrafrytteri og mistro og et dyk ned i en meget ambitiøs forskningsrapport fra 1981 om de første 10 års resultater fra de socialpædagogiske kollektiver.

Fjordhøjs historie er uløseligt knyttet til strømningerne fra 68-oprøret og kritikken af det etablerede

Gi’ Gi’LOS LOS••4-2009 2-2010

08/06/10 14.54

BørnE- og ungeudvalget

til virkeligheden anno 2010

I 70’erne kunne man være heldig at se en hest i køkkenet på Fjordhøj. 40 år efter er forholdene mere ordnede.

system. Strømningerne hvirvlede også op i Socialdemokratiet i Gladsaxe, som dengang talte både den farverige Erhard Jakobsen som borgmester og den meget nysgerrige og ’alternative’ journalist Tove Smidth som socialudvalgsformand. Tove Smidth havde i sin tid på DR besøgt Christiania og Svanholm og var ikke afskrækket af, hvad hun så. Bølgerne gik højt i partiet, og Erhard Jacobsen var ifølge Tove Smidth ’stor i slaget’ – han støttede dengang alt, der i sin eksperimenterede form kunne give god omtale.

Tove Smidth havde ansat en konsulent i socialforvaltningen, Louise Højlund, der i foråret 1969 til sin egen have havde ansat nogle gartnere fra et kollektiv i Fredensborg.

Louise Højlund og de talte pædagogik, og talen faldt på en dreng, Louise kendte til, som systemet ikke rigtigt kunne hjælpe. Kollektivisterne tilbød at tage sig af ham i kollektivet i dagtimerne – den ene dreng blev til fire-fem hen over sommeren, og dagtimerne blev til døgnpleje.

Tankerne om et alternativ til datidens børnehjem var vakt.

Der var ryddet op Nu fulgte et par år, som kan være svære at forestille sig i dag: Hvor en skønsom blanding af voksne ildsjæle (med kollektiv-gartnerne fra Fredensborg i centrum), tidligere stofmisbrugere, pædagogstuderende, militærnægtere, de voksnes egne

børn, anbragte børn og en håndfuld venner i alle aldersklasser forsøgte at finde egnede rammer til det sted, de drømte om at skabe. Faktisk fandt man hurtigt Fjordhøj, en nedlagt kro 10 km. udenfor Frederikssund – men stedet var så forfaldent, at myndighederne efter en tid satte en stopper for, at det kunne bruges som beboelse. Herefter fulgte en periode, hvor ildsjælene delte sig i to – den

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 17

>

17

08/06/10 14.54

Fjordhøj

ene gruppe gik i gang med at sætte Fjordhøj i stand, den anden rejste i bogstaveligste forstand rundt med børnene i ventetiden – blandt andet boede man en måned i Thylejren.

I 1970 lavede man en aftale med Gladsaxe kommune, og det er fra den tid Tove Smidth husker Fjordhøj.

De første gange tog hun derop alene som formand for socialudvalget.

Jeg tænkte da, tak skal du have, tænk, hvis de andre i udvalget kommer herop, siger hun og refererer til, at selvom hun kunne se, at der var ryddet op, når hun kom, så var det ikke helt tidens standard.

>

Køb gulerødder Men med tiden kom også hele socialudvalget derop, og Tove Smidth husker ikke den store modstand mod stedet fra de øvrige politikere – måske også fordi den daværende socialdirektør selv var meget åben og nysgerrig.

Som formand for socialudvalget kom jeg jo på de traditionelle børnehjem, og det var frygteligt. Fjordhøj var et befriende alternativ, og i de fire år, hvor jeg som socialudvalgsformand fulgte stedet tæt, havde jeg bestemt ikke grund til at fortryde vores samarbejde, siger Tove Smidth,

der i 1974 efterfulgte Erhard Jakobsen som borgmester i Gladsaxe.

Fjordhøj definerede sig selv som et socialpædagogisk kollektiv. Og alt blev da også defineret og planlagt fra bunden. Ordet »pædagoger« var bandlyst – i stedet hed det »de gamle og de unge«. Alle - både de 10 ’unge’ og de otte ’gamle’ – boede på stedet, alle fik lommepenge og tøjpenge, og det var i den periode, at der var fællestøj og fælles sokkeskuffe. Når de ’gamle’ fik børn, dækkede fælleskassen udgifterne.

De, der havde studielån, fik penge til at betale af på lånene, de voksne deltes om busser og biler, og når de skulle til fødselsdag, så fik de penge til gaver.

I disse år skete der også knopskydninger fra Fjordhøj. Tidligere ansatte eller pædagogstuderende, der havde været i praktik på stedet, startede nye steder – så man i 1980 talte 14 steder: Majgården, Sall Kollektivet, Frenderup, Nørremarken, Kærnen, Mejeriet for nu at nævne nogle stykker, der til sammen kaldte sig »De kollektive børne- og ungdomsmiljøer«– eller bare »miljøerne«. De havde fælles blad, generalforsamlinger, ferier, kurser og salg af biodynamiske gulerødder på kryds og tværs. »Vi vil opfordre alle jer andre miljøer til at støtte os ved at aftage 500-1000 kg. gulerødder, det er skide sundt at spise dem så ring snart til os«, som der står under Nørremarkens faste spalter i medlemsbladet fra september 1980.

S ærregler for F jordhøj I 1976 kom bistandsloven, og Fjordhøj ansøgte om at få driftsoverenskomst med Københavns Amt. Her stødte Fjordhøj igen på nye politikere og embedsfolk – og igen var der mennesker, der holdt hånden over dem og skærmede dem mod for meget regelrytteri. En af dem var den

18

Gi-LOS-2-10-2.indd 18

daværende pædagogiske konsulent Peter Brøndsted, der som nytiltrådt på Amtsgården i Københavns Amt skulle føre tilsynet med Fjordhøj.

Jeg fik som opgave at finde ud af, hvad det var for underlige mennesker. Indstillingen var fra politikerne og fra embedsværket, at det var ikke OK. Men jeg oplevede nogle entusiastiske mennesker på Fjordhøj, som gjorde det, vi andre kun kunne drømme om, fortæller Peter Brøndsted i dag.

Peter Brøndsted deltog i starten i »timelange husmøder« og blev hurtigt den, der aktivt talte Fjordhøjs sag på Amtsgården – i øvrigt med en chef, der var med på ideen. Da Københavns Amt gerne ville bryste sig af at være fremme i skoene, lykkedes det at stampe nogle politikere sammen og få inviteret nogle Fjordhøjansatte til møde på amtet.

Og entusiasmen bed sig fast. Det lykkedes os at lave nogle særregler for Fjordhøj, der betød, at de stort set fik lov til at fortsætte som hidtil. I hvert fald fik de helt andre vilkår end de øvrige døgninstitutioner, fortæller Peter Brøndsted.

L illemis fik unger Og det skulle faktisk snart vise sig, at der var mere hold i entusiasmen end bare nogle voksne med langt hår, hård hud på hænderne og gode talegaver. I 1981 udkom rapporten »Børn og unge i Miljøerne – nogle erfaringer« på Aalborg Universitetsforlag. Rapporten er i sig selv en rejse i, hvordan forskerne på den tid lavede såkaldt aktionsforskning med hud og hår – fx brugte de en meget lang sommer på at rejse rundt til »miljøerne« og bo sammen med dem for at kunne indsamle de data, der ikke var skrevet ned på den regelrette facon. »I de første år registrerede man slet ikke, hvem der var anbragt. Vi måtte derfor tage mere utraditionelle

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

Fjordhøj

Fjordhøj definerede i 70’erne sig selv som et socialpædagogisk kollektiv.

metoder i brug (..). Vi sad i gruppen og snakkede gamle dage med støtte i billedalbums og alle former for papirer«, hedder det i rapporten, der også fortæller, at de ansatte formidlede data om børnene med bemærkninger som »Søren kom dengang, lillemis fik unger, var det ikke i maj 1974?« Rapportens forfattere var ihærdige og stykkede oplysninger sammen om i alt 262 børn og unge, der havde været anbragt i »miljøerne«. Efter skøn fra miljøerne selv var næsten halvdelen af klienterne havnet på behandlingshjem, ungdomshjem eller lignende, hvis de ikke var kommet til Fjordhøj og de øvrige steder. En fjerdedel ville være kommet i familiepleje eller på almindeligt børnehjem 10 procent på ungdomspension, 10 procent var havnet på Christiania og resten ville have skullet klare sig selv. Rapporten følger data på de unge efter udslusning fra miljøerne og konkluderer, at det lykkes miljøerne at udsluse 7-8 ud af 10 til tilfredsstillende rammer (skole, arbejde eller lign.).

Fjordhøj var den institution, der »lagde flest børn og unge« til undersøgelsen, og Helle Kroos fortæller, at de gode resultater da har været en af årsagerne til, at der altid har været rift om pladserne på Fjordhøj. »I har vel ikke nogen pladser ledige«, har

været en hyppig bemærkning, når en kommune var i røret.

Fjordhøj har – desværre – ikke fulgt op på dokumentationen. Det tætteste man kommer på at vurdere resultatet er en fornemmelse hos Helle Kroos og Carsten Schousen om, at rigtigt mange tidligere Fjordhøjbeboere i dag klarer sig godt.

Men vi besøger da også nogle bag tremmer, som de siger.

Individuel løn I 1990’erne skete der to store forandringer på Fjordhøj. Den ene var, at Socialpædagogernes Landsforbund fik øje på stedet og ringede for at få en kammeratlig samtale om overenskomster etc. Dengang som nu var det Uffe Torup Kristensen fra SL’s Københavnskreds, der havde kontakten. Han aftalte at komme derop.

Vi har grint meget af det senere.

At de havde taget en jurist med til mødet, fordi de var bange for, hvad vi ville kræve. Men faktisk fik vi meget hurtigt lavet nogle løsninger.

Fx kaldte vi det bo-pædagoger, og så fik de et tillæg, så de kunne vedblive med at bo der, fortæller Uffe Torup Kristensen, der kalder SL’s indtræden på arenaen meget udramatisk.

Med til historien hører, at SL kom ind på Fjordhøj på et tidspunkt, hvor flere af de ansatte selv var begyndt at

tænke på fx pension og på, hvad der ville ske, hvis de flyttede fra stedet.

Som det var dengang, ville de end ikke eje en gryde selv. Så tiden var kommet til individuel løn og egen pension, helt i fagforeningens ånd.

L edige pladser Den anden ting, der har ændret sig, er, at den interne skole blev nedlagt – igen for at følge med tiden. Man indså, at børnene blev for isolerede, og klasserne flyttede i separate lokaler på den lokale kommuneskole – Ølsted Sogneskole. For cirka fem år siden tog man så det sidste skridt, og på kommunens foranledning blev ordningen, at Fjordhøjs elever skulle visiteres til skoletilbud af PPR. Så nu er det faktisk lettere for de unge at skabe et liv, der minder om en families, med fritidsaktiviteter, klassekammerater på besøg og lektielæsning om eftermiddagen.

Ved kommunalreformen overtog Gentofte kommune Fjordhøj, der stadig var godkendt som døgninstitution. Men fra 1. januar 2010 opsagde Fjordhøj driftsoverenskomsten med Gentofte og blev opholdssted med godkendelse fra Halsnæs kommune.

Med hvad der pt. hører til mange opholdssteders udfordringer.

– Siden 1. januar har vi haft to ledige pladser. Det kan jeg ikke mindes, vi har haft før, siger Helle Kroos.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 19

19

08/06/10 14.54

Tvangsfjernelse

Hvor svært skal/kan det være!

Af cand.pæd.psyk Karen Kjeldsen

O

m mig selv kan jeg fortælle: uddannet som lærer i 1965, cand.pæd.psyk i 1980. Var lærer på træningsskolen i Kolding – derefter ansat som amtsskolepsykolog i Vejle Amt til jeg gik på pension i 1998. Har siden 1990 været beskikket som pædagogisk/psykologisk konsulent i børne-unge udvalgene – først i Vejle Amt – senere og stadigvæk i Region Syddanmark. Har i en årrække været psykologisk konsulent på Damkjærgaard – et privat opholdssted i Skærup syd for Vejle.

I medierne bliver der aktuelt skrevet og talt meget om, hvordan det kan ske, at der ikke bliver skredet til handling, når man – som for eksempel naboer, pædagoger og lærere – bliver opmærksom på, at børn mistrives. I de år jeg har været med til at træffe beslutning om hvorvidt børn skulle tvangsfjernes kan jeg kun huske en enkelt gang, hvor jeg har stemt nej til at følge kommunernes indstilling. Derimod har jeg ofte undret mig over, at børnene ikke er blevet fjernet længe før. Og så melder spørgsmålet sig selvfølgelig: hvad er så grunden ? Skyldes det økonomi, berøringsangst, for stor indlevelsesevne i forældrerollen eller en tro på, at forældre altid er og vil det bedste for deres børn !

I min seminarietid var tendensen: tidlig indsats øger effekten af den iværksatte behandling. Jeg er enig med nuværende lovgivning, der siger, at mindre indgriben evt. støtte i hjemmet/børnehaven/skolen skal afprøves inden man tyr til fjernelse – men behøver det at tage så lang tid med øget risiko for fejludvikling? Jeg mener naturligvis nej. Min opfattelse er, at forældrerettens ukrænkelighed ofte kommer for barnets tarv.

I min tid som amtsskolepsykolog

20

Gi-LOS-2-10-2.indd 20

»

I min tid som amtsskolepsykolog steg antallet af børn henvist til vidtgående specialundervisning drastisk.

steg antallet af børn henvist til vidtgående specialundervisning drastisk.

Diagnosen var adfærdsvanskeligheder: urolige, forstyrrende, selvhævdende eller det modsatte: indesluttede og umotiverede for indlæring med resultat, at det det faglie niveau for begge grupper var meget lavt.

Nu var spørgsmålet så: var det uopdragne børn, så skolen nu i større grad skulle påtage sig medansvar i opdragerrollen eller skulle skolen blot blive mere rummelig? Og eleverne skulle lære at tage ansvaret for egen læring og samtidig steg kravet om en mere indlæringsorienteret skole, så danske elever kunne klare sig bedre i PISA-undersøgelser. Resultatet var, at mange – både forældre, pædagoger og lærere blev usikre. Og mange lærere talte om, hvornår de kunne komme på pension.

Generelt kan der siges om de børn, der bliver fjernet fra forældrene, at de er omsorgssvigtede, det vil sige mangel på nærvær og forplejning i bred forstand. De er overladt til sig selv og kommer til verden for at bekræfte forældrene i deres behov om at være mor og far.

Når jeg så læser resultater fra forældreevneundersøgelserne, støder jeg ofte på følgende udsagn om forældrene: Store kognitive vanskeligheder, konkret tænkende, problemer på det sociale og emotionelle område, urealistisk selvopfattelse, har ikke udviklet venskaber eller relationer, som involverer fælles optagethed af interesser og aktiviteter.

Der er udtalte ligheder mellem de oven for nævnte vanskeligheder i forældreevneundersøgelserne og de

problemer jeg ser og hører beskrevet af pædagogerne på Damkjærgaard, når vi taler om beboerne på opholdsstedet. Når jeg så hører om / læser beskrivelsen af deres livshistorie er der igen stort sammenfald af forklaringer på deres problemer. Flere af ’livseleverne’ som lederen kalder beboerne har været udsat for omsorgssvigt – altså social arv. Årsagerne er sammensatte. Der kan eksempelvis være tale om skilsmisse og sygdom. Ofte er der tale om urealtisstiske vurderinger af børnene. Måske har forældrene været for omklamrende og prøvet at skåne børnene for nederlag, således at børnene ikke er blevet stillet overfor rimelige krav eller man er gået i den modsatte grøft og har sat dem i situationer, hvor børnene har opgivet og er blevet passive.

Fælles for dem er, at vi nu møder dem med en holdning, der viser: 1. At vi har tillid til at de kan klare noget – men ikke alt 2. At indlærte færdigheder skal bruges 3. At enkle præcise regler skal overholdes og 4. At overskridelser har konsekvens I min overskrift sagde jeg: hvor svært skal/kan det være? Det er svært – i min konsulentfunktion har jeg 2 ledetråde: Hvis man som pædagog stiller for store krav/er for optimistisk i sin vurdering af beboerne taber pædagogen gejsten Hvis kravene er for små sker der ingen indlæring/udvikling hos beboerne.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

magt

moedlfoto

Anvendt magt bygger på nogle ofte ikke særligt veldefinerede etiske fordringer, som ofte også har lokale særpræg.

Magten i det praktiske pædagogiske døgnarbejde med børn og unge Af Peter Jensen, Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK)

J

eg er ikke enig i, at det er magt, det vi gør på vores afdeling«.

Denne udtalelse kom fra en pædagogisk medarbejder i forbindelse med et seminar på en afdeling på en døgninstitution, der arbejder med psykosocialt belastede børn i alderen 8-14 år. Udtalelsen var afstedkommet af, at medarbejderen lige var blevet præsenteret for et oplæg omkring magten i den praktiske pædagogiske hverdag.

Udtalelsen er symptomatisk, idet magten kun sjældent bliver italesat som et særligt tema i det pædagogiske arbejde.

Undtagelsen herfra er, når

magtens udtryk bliver fysisk. Netop denne form for brug af magt er til gengæld meget omdiskuteret, og diskussionerne er ofte præget af nogle meget overordnede og holdningsprægede udgangspunkter. Men den magt, der udspilles i relationerne mellem alle børn, unge og voksne på institutionerne, og som ikke udarter til fysiske magtanvendelser, er mindst lige så interessante at beskæftige sig med.

Magten har det lidt ligesom socialpædagogikken selv, hvor teorien ofte ser ud til at bevæge sig på gruppe- og samfundsniveau, mens den udøvende socialpædagog (alt overvejende) skal arbejde med individer. Det betyder, at der ikke teoretisk gives entydige svar på magtens

anvendelse i det praktiske arbejde, lige så lidt som der traditionelt gives konkrete pædagogiske handlevejledninger i forhold til den pædagogiske hverdag. Anvendt magt bygger på nogle ofte ikke særligt veldefinerede etiske fordringer, som ofte også har lokale særpræg.

Denne artikel stiller ikke spørgsmålstegn ved, om (mikro-)magten er til stede i den døgnpædagogiske virkelighed med børn og unge. Det er den. Først og fremmest er der delegeret magt fra anbringelsessystemet til institutionen/pædagogen til at varetage omsorgen/opdragelsen af barnet. Derudover er der tale om et klart asymmetrisk magtforhold, hvor pædagogens muligheder for at påvirke barnet livsverden (i kraft

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 21

>

21

08/06/10 14.54

magt

»

Generelt kan man sige, at langt størstedelen af de anbragte børn og unge har været udsat for omsorgssvigt.

af hendes alder, viden, uddannelse, status osv.) er langt større end det modsatte. Og magten viser sig konstant i samværet mellem børn/unge og pædagoger som belønne- og give-lov-magt, som definitionsmagt (hvad der er rigtigt og forkert) og som straffe- og belønningsmagt (skælde ud/irettesætte/rose) – og på en lang række andre områder.

I samværet ligger opdragelsespotentialet, men heller ikke opdragelsesrummet er altså frigjort fra magt. Magten er allestedsnærværende. Men magten er potentiel produktiv. Magten er ikke fjenden, når magten udøves opbyggeligt, hvilket vil sige, at den: • sigter mod dannelse • er begrundet i personlige og forhandlelige relationer • bygger på at være fælles om noget menings- og betydningsfuldt

>

Det er det, denne artikel handler om. Altså hvordan magten kan udøves opbyggeligt, så den tjener de døgnanbragte børn og unges udvikling, og ikke mindst hvordan magten skal være en evig kilde til pædagogisk refleksion over egen praksis.

Der fokuseres i artiklen på to begrebssæt, hvor magten udspiller sig i den pædagogiske praksis: • begreberne struktur, relation, opdragelse og udvikling • begreberne ydre og indre styring, konsekvenspædagogik, konsekvent pædagogik

Struktur, relation, opdragelse og udvikling Det meste faglitteratur indenfor det døgnpædagogiske område er enige om, at struktur (defineret som interne og eksterne rammer, hverdagens og årets rytmer, adfærdsnormer og kultur) og relationer (defineret som en forbindelse mellem to mennesker, der har opnået en vis varighed og hvor den voksne har tiltaget sig en betydning i barnets liv) er forudsætninger for de døgnanbragte børns og de unges udvikling. Relationsbegrebet har nok været noget mere fremherskende i faglitteraturen i de sidste mange år end strukturbegrebet. Ikke desto mindre er det ene ikke mere betydningsfuldt end det andet.

Begge er lige betydningsfulde, og hvis det ene ’element’ mangler, vil det betyde, at barnet/den unge vil have vanskelige udviklingsvilkår. Begge elementers tilstedeværelse i hverdagslivet er forudsætningen for udvikling. Og begge elementer rummer indbyggede konfliktzoner og dermed

22

Gi-LOS-2-10-2.indd 22

også magtdemonstrationer eller magtafklaringer.

For at forstå konflikterne er det vigtigt at forstå, hvilke belastninger børnene og de unge har været udsat for.

Generelt kan man sige, at langt størstedelen af de anbragte børn og unge har været udsat for omsorgssvigt.

Og for en stor dels vedkommende har disse omsorgssvigt varet i lang tid. Børnene og de unge er naturligvis præget af dette ved anbringelsen, ligesom de er præget af en hverdag, hvor meget lidt var forudsigeligt, og hvor verden var et (mere eller mindre) fundamentalt usikkert sted at være. Denne usikkerhed går lige fra usikkerhed omkring forældrenes reaktioner og generelle adfærd over til, om der er mad i køleskabet og til, om det er muligt at få lukket et øje om natten. Samtidig er der en stor variation i forhold til, hvornår i barnets liv, det har været udsat for omsorgssvigt. Denne brogede baggrund betyder som oftest, at børnene/de unge møder de voksne på døgninstitutionerne med skepsis og mangel på tillid.

En hovedopgave i anbringelsen er altså at give omsorg til det omsorgssvigtede barn/ung (omsorg skal forstås som den omsorg der skal til for at sikre barnet/den unges behov for f.eks. mad, tøj og forudsigeligehed og for udvikling og opdragelse). Omsorg er i forbindelse med indskrivningen at få etableret en døgnrytme (forudsigelighed i hverdagen) og starte på at formidle adfærdsnormer og kultur på afdelingen. Det betyder, at samtidig med at der skabes en forudsigelighed i hverdagen (så barnet/den unge ved, hvad der skal ske i løbet af dagen), så socialiseres barnet/den unge også ind i de adfærdsnormer og den kultur, der er eksisterer på afdelingen. Børn og unge reagerer forskelligt på denne proces. For nogen sker der en slags skintilpasning, hvor de hurtigt tilpasser sig de nye omgivelser, men reagerer senere, mens der for andre kommer umiddelbare reaktioner i form af modvilje til at ville tilpasse sig. Uanset hvornår der kommer reaktioner, så vil der komme reaktioner, og disse reaktioner vil sætte strukturen og dermed også magten til at definere strukturen på prøve. Det er klart, at barnet/den unge naturligvis (alt efter alder og modenhed) skal have indflydelse på dagens rytme og gøremål, men det er lige så klart, at der er rytmer, der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved. Det er f.eks. om man skal stå op om morgen og komme af sted i skole, eller om man skal i seng på et tidspunkt, så man dagen efter også kan passe skolen. Eller om man skal passe den fritidsaktivitet, som man tilmeldte sig i sidste uge.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

magt

»

Man kan ikke opdrage uden, at der er magt involveret ... Og man kan ikke opdrage uden gensidig tillid.

Disse temaer er forbavsende lidt beskrevet i faglitteraturen i forhold til, hvor meget de fylder i den pædagogiske hverdag og i forhold til, at det netop er sådanne temaer, der oftest med rette kan defineres som egentlige magtdemonstrationer, der er den direkte anledning til konflikter.

Også konflikter der fører til fysiske magtanvendelser. Pointen er, at det, der ved starten af anbringelsen for barnet eller den unge, måske virkede som trygt, godt og sikkert, det bliver nu til en afprøvning af, om pædagogerne nu også virkelig kan ’passe på mig’ og kan ’rumme mig’. Det efterlader ofte det pædagogiske personale i et dilemma, hvor de på den ene side kan lave et omsorgssvigt ved ikke at få barnet/den unge op i skole (udviklingsomsorg), og på den anden side skal ud i en ’håndført pædagogisk situation’, der i en rigid tolkning af magtanvendelsesbekendtgørelsen kan tolkes om en ’ulovlig magtanvendelse’.

Omsorg og magt bliver således i praksis tæt forbundne eller måske endda to sider af samme sag.

Mange af de pædagogiske medarbejdere, vi arbejder sammen med, har oplevet situationer som den beskrevne, også i forhold til alle mulige andre dagligdags situationer. Et gennemgående træk ved situationerne er, at de tilfælde, hvor situationerne kommer rigtigt langt i forhold til magtdemonstrationer, er, hvor den involverede medarbejder ikke har tiltaget sig en betydning i barnets/den unges liv,hvor barnet/den unge ikke har en betydningsfuld relation til nogen voksne, eller hvor barnet/den unge har tillært sig en ’overlevelsesstrategi’, der går på at gå til angreb, når barnet/den unge møder modstand. Dette bringer os tilbage til opdragelsen. Man kan ikke opdrage uden, at der er magt involveret – det vil sige uden, at man selv er skråsikker på, hvad der er rigtigt eller forkert.

Og man kan ikke opdrage uden gensidig tillid. Eller med Erling Lars Dales ord »en hovedbetingelse for opdragelse er, at man ved, hvad der er rigtigt og forkert – at man er overbevist om, hvad og hvordan man skal og ikke skal gøre ’det og det’. Opdragelsens myndighed kommer til udtryk gennem, at man er viljefast. Myndighed forudsætter tillid. Følelsen af egen myndighed er et psykisk grundlag for den magt som er nødvendig i opdragelsen (…) Dersom vi ikke tror på fornuften i det, vi gør som opdragere, kommunikerer vi uvilkårligt denne usikkerhed til børnene eller eleverne«.

Opdragelse er altså ikke en magtbastion, selvom der er magt involveret. Opdragelse bygger på tillid – tillid til sig selv og den anden, fordi målet for opdragelsen jo netop

er formidling af de normer og værdier, som er gældende for samfundet udenfor døgninstitutionen. Man kan sige, at målet for opdragelsen er, at barnet/den unge på et tidspunkt skal kunne indgå som et medlem af samfundet på lige fod med alle andre. Det betyder naturligvis ikke, at han skal blive en velintegreret ’mønsterborger’ – men han skal via sin opdragelse have muligheden for at træffe dette valg. Magten i opdragelsen tager sigte på dannelsen, men ikke på den måde dannelsen skal anvendes – det er et individuelt valg.

Men hvordan så give udviklings- og opdragelsesomsorgen indhold i den pædagogiske hverdag? Eller rettere – hvad skal vi gøre, når Svend på trods af aftaler ikke gider stå op og gå i skole, og dermed heller ikke får den omsorg (udviklingsomsorg), som vi ved, han har brug for? Disse spørgsmål rører ved nogle helt centrale temaer i pædagogikken. Nemlig hvad konsekvenserne skal være, når børnene/de unge ikke er ’efterrettelige’, fordi det jo er udelukket, at Svend bare får lov til at blive liggende, så vi – ved ikke at få ham op – faktisk omsorgssvigter ham.

Ydre og indre styring, konsekvenspædagogik’ og konsekvent pædagogik Ydre og indre styring er centrale begreber i forhold til udviklings- og opdragelsesomsorg. Når vi f.eks. siger til Svend, at han skal op om morgenen, og at vi vil sørge for at han kommer op, fordi han skal i skole, så kan man sige, at vi støtter ham i at komme op. Man kan også sige, at vi sætter en indiskutabel ydre ramme, som skal overholdes, og det sørger vi for, at den bliver. Fordi vi med vores viden og erfaring ved, at Svend ikke vil få muligheden for på længere sigt at foretage valget, hvordan han vil bruge sin dannelse, hvis han får lov til at blive liggende i sengen, og ikke går i skole. Og fordi vi ved, at Svend intet udviklingsmæssigt får ud af at blive liggende. Derfor skal han op.

Men hvilke (magtfulde) konsekvenser kan vi benytte os af, når han ikke står op?

Konsekvenspædagogik bruges på mange forskellige måder. Konsekvens kan blandt andet forstås som en ’straf’, som barnet/den unge tildeles, fordi han eller hun har begået en forkert handling. Her er det den voksne (pædagogen), der idømmer ’straffen’: »Hvis du maler stakittet over med graffiti, må du selv vaske det af igen«.

Konsekvens kan også være en ’straf’, der er valgt af den unge selv. Her giver den voksne en række valgmuligheder

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 23

>

23

08/06/10 14.54

magt

til den unge, og den unge vælger så selv, hvad konsekvensen af hans/ hendes handlinger skal være, f.eks: »Hvad synes du konsekvensen af din handling skal være? Skal det være, at du fejer gulvet i opholdsstuen hver eftermiddag i en uge, eller at du ikke må bruge PC’en i en uge?« Konsekvens kan også være udelukkelse fra den sociale sammenhæng, f.eks.: »Når du ikke kan lade være med at drille, når vi andre ser fjernsyn, må du gå ind på værelset.« Resultatet af straffen er det samme – barnet eller den unge skal gøre noget for ham ubehageligt for at sone sin brøde.

Men konsekvens kan også være mere voksenstøtte. Konsekvensen af den unges handling kan for eksempel være, at de voksne, der omgiver

den unge, går tættere på den unge.

Det betyder, at den voksne vedkender sig, at han troede, at barnet/den unge selv var i stand til at styre at kunne komme i seng om aftenen og dermed også med vækning kunne op om morgenen. Det har nu vist sig ikke at være tilfældet, hvorfor den voksne fremover vil sidde på sengekanten, indtil barnet/den unge sover.

Der findes altså flere former for konsekvenser, hvor de førstnævnte er at betragte som en individuel straf, hvor man håber, at barnet tager ved lære af sin straf, eller at straffen virker tilstrækkeligt afskrækkende til, at han/hun kan finde på at gøre de igen. I den sidste situation anvendes magten fundamentalt anderledes, idet den voksne (pædagogen) erken-

der at have taget fejl, og derfor må prøve at lære barnet/den unge det igen og evt. på en anden måde. Og det gør den voksne ved at være sammen med barnet/den unge – ikke ved straffeaktioner eller isolation.

De fleste af de børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, vil som følge af deres opvækstvilkår oftest være sat bagud i forhold til en lang række af de områder, som de skal lære i løbet af deres barn- og ungdom.

Alene derfor virker den konsekvent voksenstøttede indsats som et langt bedre bud på, hvordan barnet/den unge kan lære samfundets adfærdsregler, normer og værdier at kende, frem for de mere sanktionsprægede magtdemonstrationer, hvor man så håber, at barnet selv finder ud

> moedlfoto

Når Svend skal lære at stå op om morgenen, må man, når han er kommet ud af sengen, finde ud af, hvorfor han ikke ville op.

24

Gi-LOS-2-10-2.indd 24

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

magt

» af, hvordan han/hun skal handle fremover. Det betyder, at man som pædagog, afdeling eller institution i stedet for konsekvenspædagogiske rygmarvsreaktioner, hver gang skal overveje, hvordan man bedst muligt støtter barnet/den unge til at lære det, han/hun ikke kan. Og hvordan man gennem konkrete handlinger sammen med barnet/den unge kan opbygge den fornødne tillid/ relation, der er forudsætningen for opdragelsesarbejdet. Det er en helt anderledes krævende – men langt mere inspirerende – opgave.

For håndteringen af den liggende Svend, betyder det, at når Svend skal lære at stå op om morgenen, så må man selvfølgelig – når han er kommet ud af sengen – finde ud af, hvorfor han ikke ville op. Var det fordi han ikke havde fået lavet lektier, var det fordi han var uvenner med nogen i skolen, var det fordi læreren skældte ud i går, var det fordi han var for længe oppe i går eller ???

Uanset grunden skal han hjælpes til at stå op – både fordi det er vigtigt at formidle, at ’man’ skal passe sine pligter, men også for at vise ham, at skolegang ikke er ligegyldigt, men faktisk er vigtig, og at man som voksen er mere end villig til at gøre det til noget betydnings- og meningsfuldt, man kan være fælles om. I den konkrete situation skal han imidlertid bare op, og det skal – under skyldig hensyntagen til magtanvendelsesbekendtgørelsen – gøres med alle til rådighed stående midler. Og det er magtudøvelse, men opdragelsesarbejde er som bekendt ikke magtfrit. Til gengæld kan en veludført anvendelse af magt oftest virke tillidsopbyggende, fordi

Magten er en integreret del af opdragelsen.

det indirekte signalerer, at man som voksen/pædagog også er villig til at tage det ubehagelig med i opdragelsesarbejdet – det sender signalet ’så meget betyder du for mig, at jeg rent faktisk gider tage konflikten med dig’.

N år magten er et vilkår Magten er en integreret del af opdragelsen. Og magten er en integreret del, når vi skal støtte unge i deres udvikling. Og viljen til magten skal vi have, når vi går ind i dette arbejde.

Men samtidig med at magten er produktiv og absolut nødvendig, har den også en skyggeside. En skyggeside som i sin værste udgave fører til overgreb på de udsatte børn og unge, som vi skulle støtte.

Derfor er det også nødvendigt, at der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved, hvordan magten håndteres i det pædagogiske døgnarbejde, og om anvendelsen af magten i dagligdagen kan begrundes i det udviklings- og opdragelsesarbejde, der arbejdes på i forhold til det enkelte barn/den enkelte unge. Bl.a. for at sikre børnene og de unge mod overgreb er der etableret tilsyn med døgnforanstaltninger, men hyppigheden af tilsynsbesøg er de fleste steder langt fra tilstrækkeligt til, at der kan følges med i, hvad der sker i hverdagen. Derfor er det først og fremmest internt på institutionen, at man må være på vagt overfor, om magten bliver brugt produktivt. Det er naturligvis først og fremmest en ledelsesopgave, men det er også en opgave, der stiller krav til den enkelte medarbejder. Det vil i de konkrete situationer oftest være kollegaen, der ser situationen, og det vil derfor også være denne kollegas ansvar at

bringe en – efter hendes opfattelse – problematisk anvendelse af magt til diskussion i gruppen.

Et sådant ansvar retter en ledelsesmæssig opmærksomhed på sikring af åbenhed internt i personalegruppen(-erne) og mod etikken i de pædagogiske handlinger. Det er oplagt, at disse to temaer bør fylde meget på personalemøder, hvor magttemaer fra den dagligdags praksis må reflekteres og dermed indgå i de kollektive læreprocesser om etikken i arbejdet.

Afslutningsvis er det vel på sin plads igen at konstatere, at magten er til stede, og har været i døgnforanstaltningerne siden de første så dagens lys for mange, mange år siden. Magten har fået et andet udtryk i dagens døgnforanstaltninger, men emnet er stadig lige aktuelt. Magten og det pædagogiske personales vilje til at ville bruge magten produktivt er afgørende for, at de døgnanbragte børn og unge tilgodeses i forhold til opdragelsesomsorgen og udviklingsomsorgen. Men der er stadig god plads til forbedringer i forhold til, hvordan magten håndteres og reflekteres. Og måske skal det ved næste ansættelsessamtale overvejes, om ikke samtalen skal indeholde et tema om magt, håndtering af magt og lyst til magt.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 25

25

08/06/10 14.54

DEBAT

Mor, hører du min stemme!

Af Ahmet Demir

O

verskriften til mit debatindlæg kommer fra mit daglige arbejde med unge. I forbindelse med en samtale med en ung viser aftenmørket sig, og den unge vælger ikke at tænde lys. Med følelsesladet stemme taler han om sin barndom og sin relation til sin mor. I dag er den unge af flere grunde anbragt uden for hjemmet.

Samtalen med den unge og mine mange års arbejde med blandt andet familier af anden etnisk oprindelse end dansk viser, at troende familier har tætte relationer mellem familiemedlemmerne. For dem, der ikke kender familien, virker det udefra som om, der er godt sammenhold i familien. Uden at generalisere viser min erfaring med familiearbejde, at både den unge, som jeg citerer, og andre familier står over for store udfordringer. Børn og unge bliver påvirket af deres skole, sociale liv og forskellige medier, og disse påvirkninger giver for nogle unge anledning til konfrontationer mellem dem og deres forældre.

Konfrontation kan ikke undgås.

Det vil også ske for danske forældre.

Det interessante er, at en gruppe forældre ser konfrontation som noget, der skyldes ydre påvirkning, dvs. det danske samfunds påvirkning osv. Men forældrene tager fejl. Hvis vi kigger på forældrenes oprindelige hjemlande, er der også konfrontationer mellem forældre og deres børn.

Nogle forældre er i stand til at håndtere de voldsomme konfrontationer med familiens unge, men mine terapeutiske erfaringer viser, at det ikke gælder alle. I nogle familier munder det ud i voldelige handlinger over for de unge, og forældrenes måde at håndtere de interne konflikter eller kriser kan for nogle unges vedkommende give alvorlige problemer.

26

Gi-LOS-2-10-2.indd 26

Familiens måde at håndtere deres konflikter og kriser kan føre til, at den unge fx i pædagogiske sammenhænge udviser uhensigtsmæssig adfærd. På det faglige, sociale og ikke mindst personlige plan er der konstant konflikter i sociale sammenhænge. Denne adfærd medfører, at den unge bliver isoleret fra gruppen.

Dvs. at nogle børn og unge på grund af deres interne kriser i familien, forældrenes måde at håndtere krisen og deres syn på den unges trivsel og handlinger i sociale sammenhænge fører til, at den unge bliver udstødt både fra familien og det sociale liv.

Vi risikerer at tabe disse unge til kriminelle miljøer, eller at de unge synker hen i håbløshed. Her tænker jeg blandt andet på, at nogle unge forholder sig til udstødelsen ved at eksperimentere med stoffer, og at nogle hårde kriminelle miljøer ser disse unge som et stort potentiale til kommende hårde kriminelle. Disse unge betaler selv en høj pris, da de på et tidligt tidspunkt er blevet udstødt af familien og det sociale liv, for eksempel skole- og foreningsliv.

På det samfundsmæssige plan er de økonomiske omkostninger store i form af ekstra, pædagogiske tiltag og specielle pædagogiske tilbud for disse unge, men jeg mener, at vi kan være med til at få de unge til at vælge forskellige strategier for at overleve. For at minimere den menneskelige pris for de unge, der føler, at deres mor eller forældre ikke hører deres stemme, skal fx skole, andre pædagogiske institutioner eller myndigheder på et meget tidligt tidspunkt indlede et samarbejde med familien. Her viser min erfaring, at der skal en myndig person eller institution til. Der skal fokus både på unge og forældre, så der støttes der, hvor forældre og unge har behov.

Uden at generalisere fokuserer vi ofte på den enkelte unge, når vi ser

problemer, men jeg mener, at myndighedernes tilbud skal rettes mod både forældre og unge.

Min familiebehandling viser, at en parallel og tidlig indsats vil minimere den menneskelige smerte og samtidig reducere de store økonomiske omkostninger for de kommunale myndigheder.

I forhold til forældrene skal man se på helheden, fx deres boligsituation, sundhed, arbejdssituation og kompetencer. Familiebehandling og rådgivning kan være med til, at de unge bliver i lokalområdet, og at konfrontationer mellem unge og forældre bliver mindre.

Afslutningsvis siger den unge det samme, som jeg genkender hos en del anbragte unge og unge med uløste konflikter med deres forældre.

Når det kommer til stykket, siger en stor del af de unge: »Jeg savner fars og mors kram og varme…« Dette citat siger i hvert fald mig, at det er vigtigt at arbejde med familier, der har massive problemer med deres børn og unge. Det er vigtigt at arbejde på at få forældrene til at tage ansvar, så de får et roligt liv med deres børn. I visse situationer kan myndighederne alligevel efter mange forsøg være nødt til at gribe ind med en anbringelse.

Uanset hvor hårdt forældre og børn har haft det, vil de med tiden vise deres følelser for hinanden. Det kan ikke beskrives, men efter min mening savner den citerede unge mand sine forældre. Det siger noget om, hvor enormt loyale især børn og unge er over for forældre og voksne støtter.

Derfor er vores handlingsstrategi en tidlig, forebyggende indsats med konkrete og håndgribelige tiltag, hvor både forældre og unge kan se, at det fører til noget. Både forældre og unge skal roses for en vellykket indsats med ansvar for deres bidrag til de forskellige tiltag, der er blevet taget initiativ til.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

AKKREDITERING DANMARK

U

Akkreditering ogFOR KvalitetsUdvikling KALENDER AKTIVITETER I AKKREDITERING DANMARK, EFTERÅR 2010 Dato

Begivenhed

Sted

24. august

At gøre akkreditering – Kursus der afholdes af CAKU

Århus

31. august

At gøre akkreditering – Kursus der afholdes af CAKU

København

14. september

Evaluering i praksis – Kursus der afholdes af CAKU

Århus

20. & 21. september

Auditor-uddannelse 1. & 2. dag

Odense

28. september

Evaluering i praksis – Kursus der afholdes af CAKU

København

06. & 07. oktober

Auditor-uddannelse 3. & 4. dag

03. november

Auditortræf

10.-11. november

Årsmøde i kvalitetsnetværket

KALENDER FOR KURSER OG ANDRE AKTIVITETER I CAKU, SOMMER/EFTERÅR 2010 Se mere på www.akkreditering.dk Dato

Begivenhed

Sted

24. august

At gøre akkreditering

Århus

31. august

At gøre akkreditering

København

07. september

Udviklingsmæssig Traume Forstyrrelse og den nye hjerne

Århus

14. september

Evaluering i praksis

Århus

28. september

Evaluering i praksis

København

12. oktober

Magtanvendelse

Fyn

14. oktober

Skab gode og effektive møder på stedet

Fyn

26. oktober

Udviklingsplaner

Århus

04. november

Ansæt den rigtige

Fyn

08. november

Affinitetsmetoder

Fyn

16. november

Udviklingsmæssig Traume Forstyrrelse og den nye hjerne

København

17. november

Brugerundersøgelser

Fyn

23. november

Den vanskelige samtale

Fyn

1. december

Etik

København

7. december

Magt og omsorg

Fyn

Opskrift på ’Akkrediteringskagen’ Kage til 8 personer (ca. 18 stykker) 4 syrlige æbler, fx Gloster (ca. 700 g) 2 æg 150 g sukker (ca. 1¾ dl) 50 g smeltet smør ¾ dl mælk 150 g hvedemel (ca. 2½ dl) 1 tsk. bagepulver 1½ tsk. stødt kanel Evt. flormelis til pynt Skræl æblerne og skær dem i både og læg dem i koldt vand.

Pisk æg og sukker til en luftig »æggesnaps«. Bland smør og mælk og pisk blandingen i »æggesnapsen«. Bland mel og bagepulver og vend det i blandingen. Hæld dejen i en smurt bradepande (ca. 22 x 30 cm).

Drys dejen med 1 tsk. kanel.

Hæld vandet fra æblebådene og læg dem taglagt på dejen.

Drys resten af kanelen over æblerne og bag kagen midt i ovnen i ½ time ved 200°.

F lere Æbler Man kan sagtens anvende flere æbler i opskriften – har flere gange anvendt det dobbelte – så bliver den mere saftig og svampet.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 27

27

08/06/10 14.54

Hylleholt husgerningsskole

Pigernes helle i drengefri zone 28

Foto: Jeanne Kornum

Gi-LOS-2-10-2.indd 28

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

Hylleholt husgerningsskole

H vor andre bosteder for unge mennesker til tider har deres hyr med at holde piger og drenge på egne værelser efter sengetid, og hvor amorinerne nogle gange huserer lidt vel meget på gangene, har H ylleholt H usgerningsskole sin helt egen løsning. Her bor nemlig kun piger, og der er ingen planer om at ændre på det koncept

H

ylleholt Husgerningsskole kan virke som et levn fra fortiden.

Dels på grund af navnet, og dels fordi skolen kun optager piger. Men det er der ingen grund til at ændre på. Både personale og piger ser en række fordele i, at pigerne ikke skal forholde sig til drenge, når de kommer hjem fra skole eller arbejde. »Vi kan meget lettere komme tæt på pigerne, når der ikke er nogen drenge her, fordi pigerne slapper mere af og får plads til at arbejde med sig selv og med det at være pige. De har ikke det pres med, at de skal se godt ud, og nogle af pigerne har også været ude for overgreb, inden de kommer her og især for dem, er det rigtig trygt, at der ikke bor drenge her,« fortæller forstander Gitte Jensen.

Ved at der ikke er drenge, oplever personalet, at pigerne giver sig selv lov til at være mere barn, og at de kan lave pigeting som at lægge masker og ordne negle, ligesom pigerne også nogle gange får massage på sengekanten, når de skal i seng.

Selv om pigerne, som er i alderen14 til 18 år, selvfølgelig er rigtig interesserede i drenge, passer det dem fint, at de ikke skal bo sammen med dem.

En af dem er Nikita på 17 år, der omtaler sig selv som »ikke særlig piget«. »Før boede jeg på et opholdssted, hvor der også var drenge, og det gjorde, at jeg fokuserede på, hvordan jeg så ud hver dag. Her kan jeg bedre

ligne en, der lige er kommet ud af sengen i en hel søndag. Jeg kan slet ikke forestille mig, at der skulle bo drenge her. Jeg tænker også, at vi har et meget bedre sammenhold og en større fortrolighed, fordi de ikke er her. Men jeg har været vant til at have mange drengevenner, så det var først da jeg kom her, jeg fik flere pigevenner, og det er da meget anderledes, « fortæller hun.

En stor familie Charlotte på 16 år savner heller ikke, at der bor drenge på Hylleholt. Hun savner nogle gange at snakke med en dreng, hvis der går lidt for meget hønsegård i den, men hun tror, at pigerne ville forsømme deres lektier, hvis der også boede drenge på Hylleholt. »De ville få alt for meget opmærksomhed, og jeg tror, vi ville tilsi-

Foto: Jeanne Kornum

Af Majbritt Lund

desætte vores egne problemer og fokusere på dem i stedet for, hvis de var her. Ved at vi kun er piger, tænker jeg, at vi er som en stor familie. Jeg tror, vi ville have mange flere kliker, hvis der boede drenge her. Så tror jeg heller ikke, at vi ville have den samme fortrolighed. Nu kender vi hinanden rigtig godt, og jeg tænker, at vi får en helt anden omsorg og kærlighed fra personalet, fordi vi kun var piger. Vi kan også bedre have en dag, hvor vi ligner lort, « siger hun.

Pigerne må gerne have drenge på besøg, men kun efter aftale, da flere af pigerne har problemer med at mærke deres egne behov. »Nogle af pigerne har svært ved at sige nej og har måske været vant til at stå til rådighed for mænd, og i et blandet miljø kan der være risiko for, at de lader sig misbruge, fordi

Det er lettere at komme tæt på pigerne, når der ikke er nogen drenge, mener Gitte Jensen, forstander på Hylleholt Husgerningsskole.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 29

>

29

08/06/10 14.54

de har svært ved at mærke, hvor deres grænser går. Selv om de selvfølgelig har kærester ude i byen nogle gange, kan vi bedre træne dem i at sætte grænser på denne måde, end hvis en potentiel kæreste boede i værelset lige ved siden af.

Nu skal de først aftale med os, hvis han skal komme her, og så kan vi bedre arbejde med pigen samtidig og hjælpe hende med at mærke, hvad hun egentligt har mest lyst til.

Hvis Hylleholt også var for drenge, ville nogle af drengene sikkert have problemer med at mærke, hvor pigernes grænser gik, og det ville jo være en uheldig kombination. Men pigerne kan også have problemer med, at de overrumpler drengene.

Måske vil de være hos deres kærester hele tiden, og så går vi ind og lærer dem om, hvornår og hvor tit man må være på besøg hos andre,« fortsætter Gitte Jensen.

Især overfor de piger, der har været ude for overgreb, er det en lang proces at lære dem, hvordan de passer på sig selv og mærker deres egen krop. Og for nogle piger er det en befrielse at finde ud af, at de ikke behøver at have en kæreste hele tiden for at blive anerkendt.

Hønsegården gør ikke noget Hylleholt har tre mandlige pædagoger, som er i høj kurs, fordi pigerne ved, at de er stabile. »Mange af pigerne har haft flere skiftende fædre, og derfor er det rart for dem at møde mænd, de kan stole på. Ved at der både er mænd og kvinder her, kan vi også bedre lære pigerne, at der er forskel på, hvad man kan bruge mænd til, og hvad det er bedst, de taler med kvinder om,« siger Gitte Jensen.

30

Gi-LOS-2-10-2.indd 30

Fotos: Jeanne Kornum

>

8

Hylleholt husgerningsskole

Nikita og Charlotte er enige om, at hele huset får en anden stemning, når der er drenge på besøg. »Hvis en af de andre har en dreng på besøg, får han meget fokus. Det er lidt noget særligt, og hvis en af de andre piger har fået en kæreste, vil vi jo gerne se ham lidt an,« fortæller Nikita.

Efter knap to år på Hylleholt er hun nu også blevet mere piget med ballerinasko og neglelak. »Min tøjstil har ændret sig, siden jeg kom her, for de andre piger kommenterer, hvad jeg har på, så nu går jeg oftere i stramme bukser, end jeg gjorde før, men jeg går altså stadig-

væk ikke i kjole. Jeg er også blevet glad for at få ordnet mine fødder.

Men nogle gange kan jeg godt savne at have nogle drenge, jeg kan spille fodbold med eller snakke med om biler og motorcykler. Det gør pigerne jo ikke. De snakker mere drenge, og det er svært at have det for sig selv, hvis man er forelsket, for de lægger altid mærke til det. Og nogle gange er det da bare en stor hønsegård. Jeg synes bare ikke at det gør noget,« fortæller hun.

Begge pigernes navne er opdigtede, men redaktionen kender deres identitet.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

Baglandet

Baglandet – et åbent tilbud når anbringelsen er slut Sig det til de unge, når de forlader jer Af Geert Jørgensen, LOS og formand for Baglandet i København

M

ange voksne, der har været anbragt i løbet af deres barndom og ungdom, slås med store problemer på grund af de oplevelser de har haft. Selv de, der tilsyneladende kommer godt i gennem en anbringelse og gennemfører en uddannelse, får job m.v. bærer ofte på en stor smerte, som i perioder kan være svær at bære. Mange har måske ingen familie og kun et meget lille netværk til at støtte op om dem i svære tider. Der kan for de fleste opstå perioder, hvor de har behov for at tale med nogen, med samme baggrund som dem selv – med andre der også har været anbragt.

Det er for disse mennesker, at Baglandene er til. Hele tanken om at opbygge et Bagland startede som et projekt i København i slutningen af 90’erne. Lorentz Lindemann har selv været hele turen igennem anbringelser, misbrug og kriminalitet indtil han besluttede sig for at starte et nyt liv. Her fik han ideen til Baglandet, til at oprette et mødested hvor tidligere anbragte kunne mødes og støtte hinanden. Ideen fik støtte fra flere sider og har siden været finansieret af Satspulje-midler. Baglandene er et gratis tilbud til alle, der har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres barndom/ungdom og der sker ingen registrering af brugerne. Baglandene yder mange forskellige former for støtte, men den vigtigste er nok at være netværk, eller som nogle baglændere siger: »Baglandet er den familie, jeg aldrig har haft.« I dag er der fire Baglande rundt om i landet. Ud over København er der et Bagland i Århus, Aalborg og Vejle. I alle Baglandene har lederen en baggrund som anbragt uden for hjemmet. Du kan læse mere om Baglandene på www.baglandet.net.

Jeg vil gerne opfordre alle familieplejere, opholdssteder og døgninstitutioner til at gøre de unge opmærksomme på Baglandene, når de unge udskrives, hvad enten det er til egen bolig eller til deres familie. Især med de nedskæringer vi for tiden oplever omkring efterværn, er der mange, der kan have glæde af at få tilknytning til et af Baglandene.

De fire Baglande

Baglandet København Skindergade 23 st. • 1159 København K Tlf. 27 11 17 77 • Mail: baglandet@live.dk

Baglandet Århus Silkeborgvej 259 • 8230 Åbyhøj Tlf. 86 12 50 33 • Mail: aarhus@baglandet.com

Baglandet A alborg Kong Hans Gade 1 • 9000 Aalborg Tlf. 22 76 02 32 • Mail: aalborg@baglandet.org

Baglandet Vejle Grejsdalsvej 37 • 7100 Vejle Tlf. 25 13 44 01 • vejle@baglandet.org

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 31

31

08/06/10 14.54

B arnets R eform: Alt for megen tvang Professor T ine Egelund synes Barnets R eform indeholder for megen tvang over for børn, og desuden trækker forældrene væk fra deres anbragte børn.

Af Eskil Sørensen, journalist

D

en danske lovgivning om børneforsorg er ved at smide 50 års demokratisering og humanisering over bord. Barnets Reform og anden ny lovgivning skaber unødig tvang i forhold til børn og unge.

Desuden udhuler den børnenes muligheder for at opretholde en god kontakt til deres forældre.

Professor og socialforsker Tine Egelund, SFI, er bekymret over tendensen i de sidste par års lovgivning.

Hun finder det uheldigt, at man skærper muligheden for tvang over for børn og unge. »Der er sket nogle spring igennem sidste 50 år i lovgivningen, som har haft til hensigt at have et helhedssyn på barnet. Man har forsøgt at moderere den magtrelation, som er imellem de sociale myndigheder og barnet, og man har sat fokus på den biologiske families betydning. Med Barnets Reform synes jeg, at man går tilbage mod tvang. Der er blandt andet et såkaldt ungepålæg, hvor man kan tvinge unge til eksempelvis at passe deres skole.

Men der kommer altså ikke ret meget fornuftig forandring eller behandling ud af det, når man tvinger børn og unge ind i noget. Ungepålægget kan lægges på børn ned til 12 år. Derfor kalder jeg det selv for børnepålæg. De er jo bare børn i den alder. Lovgivningen åbner også mulighed for, at ned til 12-årige kan blive anbragt i lukkede institutioner. Hvis man havde spurgt mig for et par år siden, ville jeg

32

Gi-LOS-2-10-2.indd 32

have sagt, at det havde jeg slet ikke fantasi til at forestille mig, at man ville gennemføre i Danmark. Forskningen peger på, at lukkede institutioner er skadeligt for børnene. Et ophold på en lukket institution giver tværtimod en god oplæring i at blive små gangstere.

Forsorgen har altid været både hjælp og kontrol, men i de sidste i hvert fald 50 år har tvangen været balanceret mere eller mindre af ønsket om at forebygge og at hjælpe de unge,« siger Tine Egelund.

Hun er ligeledes kritisk over for, at regeringen vil nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. »Man skal være 18 år for at kunne få det ansvar at forvalte sine penge, eller for at kunne blive gift. Men når det gælder kriminalitet, vil regeringen nedsætte grænsen til 14 år. De er jo ikke voksne, når de er 14 år,« siger hun.

Dårligere stilling for biologiske forældre Tine Egelund synes også, at Barnets Reform vil ramme de biologiske forældre hårdt. Reformen vil gøre det sværere for forældre at få deres børn tilbage, hvis de har forbedret deres egen situation. »For små børn kan man beslutte anbringelse uden at det skal genforhandles i tre år. Det har hidtil været et år. Tre år er altså meget i løbet af en barndom. De sociale myndigheder vil kunne opretholde anbringelsen, selv om grundlaget for den ikke længere er til stede, hvis det vurderes, at barnet har mere tilknytning til sit nye sted end til den biologiske familie,« siger hun.

Tine Egelund anerkender fuldt ud, at der er forældre, som slet ikke kan tage ordentligt vare på deres børn. »Jeg er ikke i tvivl om, at i nogle tilfælde må man gå imod forældrenes ønsker,« siger hun.

Fotos: nils rosenvold

Barnets reform

Professor Tine Egelund.

Omvendt synes hun, at forældre, som har forbedret sig, skal have en chance. »Det sker jo, at folk kommer ud af et misbrug, og forældre, der i en periode fungerer dårligt, kan blive raske.

Der kan også være tale om sindslidelser som depressioner, som man kan komme ud af igen,« siger hun.

F orældre er vigtige »Det er en kovending i dansk socialpolitik at betragte de dårligst stillede biologiske forældre som så skadelige for deres børn og sætte dem så meget ud på et sidespor. Siden 50‘erne har man i højere og højere grad lagt vægt på den biologiske families betydning og på frivillighed og samarbejde med familierne. Det ser jeg som et gode.

Vi ved, at det har stor betydning for børn og unge at bevare kontakten til forældrene. Selv når det gælder børn med dårligt fungerende forældre, så er forældrene alt overvejende vigtige for børnene alligevel. Det at have samvær med forældrene kan også give børnene et kronologisk perspektiv på deres liv,« siger hun.

Tine Egelund lægger vægt på, at forældre og børn ikke bliver skilt ad, selv om forældrene ikke kan tage fuldt vare på børnene. »Nogle forældre vil kun kunne magte for eksempel at gå i svømmehal hver onsdag med deres børn, og så skal de have lov til det. Forældrene skal gives den værdighed og menneskelighed for, at børnene kan få deres liv til at hænge sammen og for at undgå at stigmatisere dem. Børnene har også fortsat brug for forældrene i deres liv. Men bare med en nøgtern vurdering af, hvad de kan, og hvad de ikke kan,« siger Tine Egelund.

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling.

Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

RAbAt tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 20 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

AKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

KONtAKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til.

Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

mette Guldfelt Udviklingskonsulent mg@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 33

33

08/06/10 14.54

Tilbud om lederuddannelse Erhvervsakademi S ydVest og Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling har 3 tilbud om lederuddannelser i efteråret 2010: Grundlæ ggende L ederuddannelse: Tilbuddet til den nye eller den kommende leder, der ønsker et helt grundlæggende og nemt tilgængeligt kursus i ledelse.

Kurset varer 16 dage fordelt over ½ år.

Datoer for forløbet er: 06.09.–tors. 09.09., 27.09.–tir. 28.09., 25.10.–tir. 26.10., 15.11.–tir. 16.11., 06.12.–ons. 08.12. og 10.01.–ons. 12.01.11.

Pris: 6.900 kr. (Internatomkostninger er ikke med i prisen.)

Tilbud om lederuddannelse

Ansøgningsfrist: 13.08.10.

Erhvervsakademi SydVest og Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling har 3 tilbud om lederuddannelser i starten af 2010:

Yderligere information og bestilling af brochuren kan ske hos: Uddannelsessekretær Grundlæggende Lederuddannelse : Tilbuddet til den nye eller den kom-mende Lauridsen, 7613 3214 og HLA@ehs.dk.

Hanne leder, der ønsker et helt grundlæggende og nemt tilgængeligt kursus i ledelse. Kurset varer 16 dage fordelt over ½ år.

Akademi L eder U ddannelsen:

Et tilbud til lederen, der ønsker en hel kompetenDatoer for forløbet er: 18.01.–21.01., 10.02.–11.02., 10.03.–11.03., 14.04.–15.04., 17.05. ce-givende lederuddannelse på akademiniveau.

–19.05. og 14.06.–16.06.10..

Uddannelsen tager 2 år, og der kan søges SVU på de to første semestre.

Pris: 6.900 kr. (Internatomkostninger er ikke med i prisen.)

Datoerne for 1. semester Ansøgningsfrist: 08.01.10.er: 07.-09.09., 23.09., 30.09., 07.10., 28.10., 04.11., 11.11., 18.11., 25.11., 02.12. og 16.12.10 samt eksamen 20.01.11.

Yderligere information og bestilling af brochuren kan ske hos: Uddannelsessekretær Hanne Lauridsen, 7613 3212 og hla@ehs.dk.

Pris for hele forløbet er 60.200,- kr., incl. 3 overnatninger og al forplejning (Her til kommer udgifter til bøger.)

AkademiLederUddannelsen: Et tilbud til lederen, der ønsker en hel kompetencegivende lederuddannelse på akademiniveau.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 20.08.10.

Uddannelsen tager 2 år, og der kan søges SVU på de to første semestre.

Datoerne for 1. semester er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04.der og ønsker at ’L edelse i Pra ksis & Human R essources’: Vort tilbud til ledere, 11.-12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10. styr-ke deres egne lederkompetencer, samtidig med at de styrker deres forståelse Pris for hele forløbet erressourcer 48.700,- kr. (Her til kommer udgifter til bøger/ materialer samt for de menne-skelige i organisationen. udgifter til overnatning/forplejning mm.)

Uddannelsen varer ½ år, og der kan søges SVU. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 04.01.10.

Datoerne for forløbet er: 07.-09.09., 23.09., 30.09., 07.10., 28.10., 04.11., 'Ledelse i Praksis & Human Ressources': Vort tilbud til ledere, der øn-sker at 11.11., 18.11., 25.11., 02.12. og 16.12.10 samt eksamen 20.01.11. styrke deres egne lederkompetencer, samtidig med at de styrker deres forstå-else for de menneskelige ressourcer i organisationen.

Pris: for hele forløbet er 25.500,- kr., incl. 2 overnatninger og al forplejning (Her Uddannelsen varer ½ år, og der kan søges SVU. til kommer udgifter til bøger.)

Datoerne for forløbet er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04. og 11.-

12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 20.08.10.

Ansøgningsfrist: 04.01.10.

Yderligere information og bestilling af brochurer og tilmeldingsblanketter kan ske information og bestilling brochurer og tilmeldingsblanketter kan ske hos: hos: Yderligere Uddannelsessekretær Hanneaf Johansen, 7613 3215, hajo@ehs.dk.

Uddannelsessekretær Chanette Hein, 7613 3215, ch@ehs.dk.

GLU ’en på ”Fangel & Hotel”, ., mensS.de 2 andre afvikles i Vejen.

Alleafvikles 3 uddannelser afviklesKro på ”Fangel Kro Odense & Hotel”,SOdense

34

Gi-LOS-2-10-2.indd 34

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

...konsulentvirksomhed med omtanke REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning

Naturskønt kursussted til internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed direkte ud til Storebælt, skov, mose og strand, syd for Korsør.

Kerneydelser: • Introduktion og bistand til ansøgning om akkreditering

Velegnet til kurser eller temadage, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk, personligt som fagligt.

• Organisationsanalyse og -udvikling • Udvikling af nye tilbud og ydelser

Stort lyst højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2.

Mulighed for overnatning til 14 personer, i seks enkeltværelser og fire dobbeltværelser.

• Evaluering og resultatopsamling Få et uforpligtende tilbud...

Kontakt: Lise Wiemann / Henrik Volmer psykolog@lisewiemann.dk Tlf. 2084 6509 • www.skovåsen.dk 70x110 LOS

10/02/10

14:29

Side 1

Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

Træning i Den Anerkendende Dialog.

VI TRÆNER I VIRKELIGHEDEN PROCESORIENTERET LEDELSE

Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi.

Kursus: Max 12 deltagere, 3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

16 dages efteruddannelse af ledere og mellemledere.

Nyt hold starter 22. september i Ry.

FAMILIETERAPEUTUDDANNELSEN

Supervision – Coaching.

Naldalhus har mange års Ellen Naldal (MPF) erfaring med supervision til opholdsteder.

Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison.

Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision.

Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

I alt fire års efteruddannelse til familieterapeut.

Nye hold starter i Odder og København til september.

Pantone 201

Læs mere og tilmeld dig på

www.kempler.dk

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 35

35

08/06/10 14.54

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2010 Annoncestørrelse Mål 1/1 side H:230mm, B:150mm H:110mm, B:150mm 1⁄2 side 1⁄4 side H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 2.195,Kr. 1.295,Kr. 725,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines N ummer Deadline U dgivelse 1 10.02.

1.3.

10.05.

1.6.

2 3 10.08.

1.9.

4 10.11.

1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized).

Ved andre formater bedes dette aftalt først.

Maritime kurser indenfor Serviceloven!

Søfartsstyrelsen stiller krav om uddannelse til personale på opholdssteder der sejler med passagerer efter Serviceloven.

Marineskolen.dk har stor erfaring indenfor området.

Vi tilbyder alle former for beviser og certifikater bl.a.

• Speedbådskørekort • Duelighedsbevis i sejlads- også erhverv • Duelighedsbevis i motorpasning • Yachtskippere og SRC skibradiocertifikat

Info og tilmelding

4025 2330 je@marineskolen.dk www.marineskolen.dk

36

Gi-LOS-2-10-2.indd 36

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

•

Specialpædagogisk Børnemassage Lær at massere børn med specielle behov Silkeborg

9. - 10. august + 14. december

PRAKSISNÆR OG PROCESORIENTERET,

Gentofte

REDSKABER TIL FAGPERSONLIG UDVIKLING

4. - 6. september

Specialterapeutisk Massage

SUPERVISORUDDANNELSEN

Nyt hold starter 6. september 2010 i Odder

Kursus for alle, som arbejder med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere og tilmeld dig på:

Silkeborg

24. - 27. juni

www.kempler.dk

Gentofte

2. - 5. oktober •

tlf. 8681 1081 www.nordlys.dk

Ledelse i nedgangstider - Få mere af det der skal til

Recovery - Tør vi give magten tilbage?

Mindfulness i hverdagen - Se virkeligheden som den er Rådgivning i forbindelse med: · akkreditering, evaluering, dokumentation og kvalitetssikring i praksis · pædagogisk/terapeutisk arbejde mennesker med spise- og personlighedsforstyrrelser

Anders Madsen · Master in Ethics and Value in Organisations · Formand for auditorkorpset i akkreditering dk · Kropsterapeut · 25 års praksis og ledelseserfaring Tel. 40278385 · am@stoa.dk

www.stoa.dk

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 37

37

08/06/10 14.55

L ivshistorierbøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer.

Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger U nderviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF, og forfatter.

Tid og sted: Onsdag den 10.10.til og med fredag den 12.10 2010 på Tornøes Hotel, Kerteminde N ærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, tlf. nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr. 4.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning. Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4.

S idste frist for tilmelding og betaling den 1.10. 2010

Claesson Consult Kommunikation – Organisation – Ledelse – Pædagogik Claesson Consult tilbyder opgaveløsninger inden for kommunikation, organisation, ledelse og pædagogik.

På følgende områder tilbydes rådgivning, coaching og undervisning: • Ledelse • Organisation • Kommunikation • Pædagogisk undervisning og rådgivning • Personale rådgivning • Projektarbejde • Misbrugsområdet • Opstart af opholdssteder og døgninstitutioner • Udarbejdelse eller eftersyn på Værdigrundlag, Mission, Vision Yderlige information om opgaveløsninger og arbejdsområder kan ses på www.claessonconsult.dk

Mail: ken@claesson.dk - Tlf. 5358 4220

38

Gi-LOS-2-10-2.indd 38

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

Lejrskole- eller ferieophold på Samsø Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt mødested for støre eller mindre grupper.

Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt.

Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet.

Tag et kik rundt på vores hjemmeside og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samtidig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

Kontakt værterne og hør hvad de kan gøre for netop jeres arrangement.

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 39

39

08/06/10 14.55

Kom med ud og sejl!

Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!

- Et smukt skib i smukke omgivelser!

Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav.

Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib.

På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper.

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldte

Villa Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner!

Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sportspladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet.

Rimelige priser og gruppe-rabat!

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa Blomberg

Tlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

40

Gi-LOS-2-10-2.indd 40

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

LEJEMÅL MED 40 VÆRELSER!

SALG / LEJE

RØNNOVSHOLMVEJ 12A, 9800 HJØRRING Institutionsejendom/behandlingshjem beliggende i Hæstrup Mølleby 4 km syd for Hjørring.

Ejendommen har et samlet grundareal på 31.375 m2, hvorpå der er 3 bygninger bestående af hovedbygning, fritliggende rødstensvilla samt garageanlæg. Hovedbygningen er opført i røde mursten og tagkonstruktionen er bestående af sadeltag med røde vingetegl. Størstedelen af vinduerne er nyere med trærammer, dog trænger nordfløjen til udskfitning af vinduerne i stueplan.

Hovedbygningen er på 3 etager plus kælder og er indrettet med 40 værelser fordelt på 1- og 2-mands værelser. På gangene er der fælles badeværelser samt toiletter. Hvert plan har the-køkkener samt store fællesstuer. I nordfløjens

stueetage er der indrettet stort industrikøkken. Kælderen er indrettet med flere disponible rum samt fyrrum med 6 naturgasfyr. Fra hovedindgangen i stueetagen er der elevator til 1. salen.

Forstandervillaen er opført i røde mursten og har sadeltag med røde vingetegl. Størstedelen af villaens vinduer har nye termoruder med plastrammer, dog har veluxvinduerne trærammer. Villaen er indrettet med entre, gæstetoilet, nyere HTH-køkken, spisestue, opholdssstue, 2 værelser.

1. salen er med 3 værelser samt badeværelse.

Etageareal: 2111 m2 P-pladser: 10 stk.

Sagsnr. ERH10028

���������������������

������������� �

�

Nørregade 14 D . 9800 Hjørring . Telefon: 87 53 87 00 . Fax: 87 53 84 00 . www.thomas-risager.dk

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 41

41

08/06/10 14.55

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

ET

NARKOTIKA!

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Arbejdet Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. efterhelt Dansk Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde.

Tilret- udføres lovgivning. slag om vores arbejde, der har været vist på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner Vi støtter allerede og diskoteker i hele landet. Her har man og iHer dagspressen). kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt.

(Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE vist på TV og dagspressen).tilSe på jvh.dk NAR har A/Sværet er godkendt af iRigspolitiet atindslag arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette for nærmere oplysninger.

Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til athenvendelse rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

42

Gi-LOS-2-10-2.indd 42

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

-tidens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i n g

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister.

Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed m blik og er er ov ge li ag d rdighed.” vores trovæ

www.planner4you.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

w w w. p l a n n e r 4 y o u . dk

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 43

43

08/06/10 14.55

Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi udgangspunkt i jeres behov og finder den helt rigtige løsning for jer.

8043

Telefoni og bredbånd

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kommunernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

8043 SKI annonce A4.indd 1

44

Gi-LOS-2-10-2.indd 44

18/02/10 12.52

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

Kravene til opholdsstedernes

Journalist og kommunikationsrådgiver Kirsten Holm-Petersen

kommunikation med omverdenen stiger. Få hjælp af én, der kender jeres område til bunds.

• • • •

Dokumentation af pædagogisk metode Formidling af resultater Professionel dialog med kommuner og medier Respektfuld information til brugere og pårørende

Holmpkommunikation kan hjælpe med redigering af hjemmeside, tekst på Tilbudspor­ talen og LOS’ hjemmeside, statusrapporter, pjecer, foldere og mediehåndtering. Endvidere rådgivning, konkrete kommunikationsopgaver og kurser for ledelse og medarbejdere (evt. flere opholdssteder samtidig). Kontakt mig for et uforpligtende tilbud på telefon 41 15 22 35, eller via www.holmpkommunikation.dk, kirsten@holmpkommunikation.dk

holmpkommunikation Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

– og få overskud til andre ting...

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md.

Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 4.800,- kr.

6.000 kr. - 20% LOS-rabat: I alt, hjemmeside:

EKSTRA RABAT! Bestil en hjemmesideløsning inden 1. juli 2010 og få 6 måneders gratis hosting/drift.

RING ELLER MAIL OG HØR NÆRMERE

4.800,- kr.

ph7 • kommunikation Tlf. 86 76 04 16 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 45

45

08/06/10 14.55

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

46

Gi-LOS-2-10-2.indd 46

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

Skytte 23 247 427

TØMRER·SNEDKER

Morten Skytte Tømrer- og snedkerarbejde Ombygning Tilbygning Renovering Institutioner, private og erhverv Skytte Tømrer & Snedker Månevænget 7 · DK-3320 Skævinge Tlf. 23 247 427 · Fax 48 287 017 Mail: ms@morten-skytte.dk

AALBORG - BRØNDERSLEV - SILKEBORG - SØNDERBORG - ROSKILDE

Tlf. 96 33 33 33 - Fax 96 33 33 34 - info@daarbak.dk - daarbak.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale formål

www.merkurbank.dk Webbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 47

47

08/06/10 14.55

Din formand har tænkt på din fremtid. Og det kan du være glad for.

Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør din formand heller ikke. Men han har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op til gennemsnitsrente med PFA. Har du valgt det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensionsafkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente på 3,5 % blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig. Til livet.

Brug livet!

48

Gi-LOS-2-10-2.indd 48

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

Registreret revisor FRR Benny Myllerup Laursen

Kielstrup Gl.

Skole er til sal g

Bygningerne er velegnet til opholdssted / bofællesskab eller lignende, 10 værelser, 2 køkkener og 2 badeværelser, 332 m² bolig, + 300 m² værksted. Grund 2651 m².

Beliggende i naturskønne omgivelser på nordsiden af Mariager Fjord mellem Hobro og Hadsund.

Se også www.boligkontakten.dk sag 62647.

For yderligere oplysninger kontakt: Freddy Koed tlf. 98558178 / 20314249

Vi kan levere samlet administrativ pakkeløsning eller dele heraf, som virker fra starten.

Vi har gode referencer til institutionskunder.

Bogføring | Regnskab | Skat | Økonomistyring Ring eller mail for aftale om en uforpligtende snak om, hvordan vi hjælper dig.

Tlf. : 7580 2424 – 2129 3224 Se vor Web side: www.myllerup-gruppen.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 49

49

08/06/10 14.55

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

odense@kpmg.dk

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

50

Gi-LOS-2-10-2.indd 50

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 51

51

08/06/10 14.55

Græsted Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

C

M

Y

CM

PDG-RE VISION

MY

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CY

CMY

K

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

52

Gi-LOS-2-10-2.indd 52

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dk

rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Advok atfirm aet Birgitte Brø

bech

8660 Skanderborg Fra den 1. marts starter jeg op som selvstændig advokat i Jylland.

Jeg ser frem til at arbejde fra et kontor, der har sit udgangspunkt i denne landsdel i stedet for i København, blandt andet fordi det vil optimere betingelserne for samarbejdet med mine jyske klienter.

Baggrunden for min beslutning er desuden, at jeg har fået lyst til at afprøve tilværelsen som selvstændig advokat med den frihed og det ansvar, som dette valg indebærer.

Jeg kommer til at arbejde fra adressen: Boesvej 1, 8660 Skanderborg Telefon 60 18 77 27 E-mail bb@bbadvokat.dk F ax 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk Jeg har derfor opsagt min stilling hos Advokaterne Foldschack og Forchhammer i København, hvor jeg har været ansat siden 2002. Knud Foldschack, Lulla Forchhammer og jeg vil dog fortsætte vores samarbejde, blot i nye rammer.

Mit speciale er stadig rådgivning og bistand til private, der løfter sociale eller uddannelsesmæssige opgaver af offentlig karakter. Hovedsageligt i form af opstart og drift af opholdssteder, botilbud, skolebehandlingstilbud, STU-virksomhed, mv.

Advokatfirmaet Karin Høier

T lf . 60 18 77 27 • E-mail bb@bbadvok at.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere Gi’ LOS • 2-2010

Gi-LOS-2-10-2.indd 53

53

08/06/10 14.55

Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entrepriseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

www.advokathoier.dk Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

54

Gi-LOS-2-10-2.indd 54

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55

CPH LEX ADVOKATER Advokat Len e Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • F onde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • F orvaltningsret • R ådgivning af foreninger og organisationer • S tiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

L ene D iemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for L OS .

Advokat Michael Jø rg ens en , mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • F amilieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• F ondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Ves ter g ade 17 • 1471 Købe nha vn K

Advokatfirmaet T l f . 33 12 79 13 • FKarin ax 33 93 Høier 03 13 • w w w .c ph l ex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entrepriseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for Advokater for LOS opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Advokater for LOS

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi-LOS-2-10-2.indd 55

Gi’ LOS • 2-2010

55

08/06/10 14.55

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

Magasinpost UMM

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, L ise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

56

Gi-LOS-2-10-2.indd 56

Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.55