Ung til Ung
Bliv klogere på de unge –
direkte fra de unge
1. Intro
2. Projekt overblik
3. Anbefalinger
4. Analytisk indblik
5. Grundsten
6. Mini-evaluering
7. Hvem står bag?
8. Kilder
Formålet med denne miniundersøgelse og analyse er at give de unge mikrofonen selv. Vi taler ofte om unge på arbejdsmarkedet, men sjældent med dem. I dette samarbejde mellem Ung Styrke, som er et signaturprojekt i Velliv Foreningen, og work-live-stay har vi sat fokus på netop det: at høre de unges egne stemmer og oplevelse.
Projektet ‘Ung til Ung – arbejdslivet fra en anden vinkel’ undersøger, hvordan unge oplever deres første tid på arbejdsmarkedet. I stedet for de klassiske spørgeskemaer eller interviews har vi valgt en anderledes metodisk tilgang, SnapLog-metoden. Her dokumenterer de unge deres arbejdsliv gennem billeder og korte refleksioner. Metoden giver indblik i de små, men betydningsfulde øjeblikke, der ofte forsvinder i de traditionelle undersøgelser, altså alt det, der ligger mellem trivsel, relationer og hverdagens rytme.
Efter SnapLog-forløbet har vi skabt dialog med de unge for at udfolde deres refleksioner og tematisere de mønstre, der træder frem. Gennem denne proces er det lykkedes at få et ærligt, nuanceret og visuelt billede af, hvordan det opleves at være ung og ny på arbejdsmarkedet med en videregående uddannelse i bagagen.
Et samarbejde mellem work-live-stay og Ung Styrke
Formål
Formålet med projektet er at forstå unges oplevelser af arbejdslivet gennem deres egne fortællinger og skabe viden, som kan styrke trivsel, onboarding og samarbejde mellem unge og virksomheder.
Projektperiode
Metoder
SnapLog, dialogbaseret workshop og tematisering af empirien i undersøgelsen.
Projektaktiviteter
Projektet bestod af et SnapLog-forløb, hvor de unge dokumenterede deres arbejds- og hverdagsliv med billeder og refleksioner, efterfulgt af analyse og tematisering af materialet. Der blev afholdt både fysiske og online workshops, hvor de unge udviklede og kvalificerede temaer, indsigter og anbefalinger til projektets samlede formidling.
Målgruppe
Undersøgelsen omfatter 11 unge deltagere, heraf 4 mænd og 7 kvinder, i alderen 22 til 28 år med en medianalder på 27 år. Alle har en videregående uddannelse og arbejder i stillinger som blandt andet marketingkoordinator, projektleder og lærer.
Deltagerne kommer fra både 3 SMV’er og 3 kommuner. I alt deltog 5 i den fysiske workshop, mens 3 deltog i online workshops.
Data
99 SnapLogs og referat fra workshops.
Etiske forudsætninger
Projektet er gennemført med frivillig og anonym deltagelse, hvor alle unge har givet informeret samtykke. Alt indsamlet materiale, billeder, tekst og refleksioner, er behandlet fortroligt og opbevaret sikkert i overensstemmelse med GDPR. Formidlingen indeholder kun generelle og anonymiserede oplysninger om de unge.
Praksisguide
Sådan arbejder du med anbefalingerne
Du kan arbejde med de unges anbefalinger ved at tage udgangspunkt i mikrohandlinger. Mikrohandlinger er små, konkrete handlinger, der kan gennemføres hurtigt og ikke kræver store ressourcer, men som alligevel skaber mærkbare forbedringer i hverdagen. De tager afsæt i det, der er vigtigt for de unge i deres daglige oplevelser og i det, du som kollega eller leder kan gøre i praksis, her og nu.
Sådan laver du din egne mikrohandlinger
1. 2.
Vælg ét konkret behov eller en udfordring, som de unge peger på.
Find en lille handling, der kan afhjælpe det –noget, der kan gøres nu og uden store beslutningsgange. Brug gerne inspiration fra de unges anbefalede mikrohandlinger.
3. Test handlingen i praksis og justér efter de erfaringer, der opstår.
Anbefalingerne er udviklet på baggrund af de unges SnapLogs samt de fælles drøftelser i både fysiske og online workshops. De udspringer af de unges egne erfaringer, formuleringer og refleksioner, og er efterfølgende systematiseret i temaer, som går igen på tværs af de unges fortællinger.
Anbefalingerne skal forstås som praksisnære mikrohandlinger: små, konkrete greb, som virksomheder kan omsætte direkte i hverdagen for at styrke trivsel, onboarding og dialog med unge medarbejdere. Det er ikke ”færdige løsninger ” , men pejlemærker, der kan tilpasses og udvælges efter den enkelte arbejdsplads og medarbejderes behov. Dette skal derfor bruges som inspiration til dialog, udvikling og handling.
3.
A n b e f a l i n g e r
Budskab
Skab tryghed og klarhed gennem tydelig kommunikation om opgaver, prioriteringer og kultur.
Mikrohandlinger
Giv et cirka estimat på tidsrammer for opgaver.
Fortæl om der løbende skal følges op på opgaven eller først ved aflevering.
Angiv hvilke opgaver der haster og hvilke der kan vente.
Stil tydelige, men realistiske krav.
Italesæt uskrevne regler og kulturen i teamet.
Se onboarding som en længerevarende proces.
Uformelle sam og relationer
Budskab
Styrk fællesskab og trivsel gennem uformelle, ærlige samtaler – både sociale og faglige.
Mikrohandlinger
Skab rum til uformelle samtaler (walk-andtalks, morgenmad, frokost).
Støt smalltalk og vis, at det er værdsat.
Introducér nye medarbejdere til kolleger og opgaver gennem uformelle samtaler.
Anerkend gennem små samtaler og ikke kun ros, men oprigtig interesse.
Gør nogle samtaler uformelle og åbne, både faglige og personlige.
2 . A n b e f a l i n g
. A n b e f a l i n g
Check-in
Budskab
Skab rytme, opfølgning og nærvær gennem korte check-ins midt på ugen.
Mikrohandlinger
Afklar altid behovet om check-ins og format med den unge først.
Aftal korte (5-15 min) check-ins midt på ugen.
Brug check-ins til at afklare udfordringer og små succeser.
Gør check-ins til uformelle og dialogbaserede samtaler – ikke kontrol.
Brug check-ins som læring og forventningsafstemning.
Ansvar med sikkerhedsnet Budskab
Formålet er at kombinere selvstændighed med støtte, så der er plads til udvikling gennem løbende feedback og tryg sparring.
Mikrohandlinger
Giv ansvar for reelle opgaver med mulighed for sparring undervejs.
Giv feedback løbende, ikke kun ved afslutning.
Anerkend læring og proces, ikke kun resultater.
Spørg nysgerrigt ind: ”Hvordan fungerer det for dig?”
Skab kultur, hvor spørgsmål ikke opfattes som besvær.
TraditionerTryghed Relationer
Fejring
Samarbejde Hørt
Det analytiske arbejde kan sammenlignes med at sidde med en skål spaghetti og forsøge at trække én spaghetti op ad gangen, men hver gang følger flere med. Forsøger man at adskille dem, brækker de. Derfor må man acceptere, at retten kun giver mening som en helhed, hvor alle elementer påvirker hinanden: kogetid, salt, olie, tomatsovs, ost, kød og krydderier.
Ligesom spaghetti kan være kogt forskelligt eller blandet med forskellige ingredienser, er deltagernes fortællinger præget af deres jobfunktion, arbejdsplads, erfaring, trivsel og hverdag. Man kan ikke adskille disse dele fra hinanden én for én, i stedet må man tage en bid ad gangen og se på, hvad der følger med. Analysen handler derfor om at forstå de mønstre og kombinationer, der gentager sig på tværs af de unges input.
Ved at sammenholde billeder, refleksioner og udsagn fra SnapLogs er centrale temaer og bevægelser blevet tydelige. Denne sammenvævede forståelse danner grundlag for projektets indsigter og anbefalinger.
På de næste sider vises eksempler på, hvordan billeder og refleksioner er blevet fortolket og brugt til at forstå de unges behov, stemninger og oplevelser. Formålet er at give et indblik i den analytiske proces og vise, hvordan små hverdagsdetaljer kan omsættes til virksom viden.
Fejring og hverdagsritualer
som den symbolske
betydning af fællesskab
På tværs af deltagernes SnapLogs fylder fejringer og små hverdagsritualer mere, end man umiddelbart skulle forvente. Det er ikke store sociale arrangementer, men små markeringer i løbet af arbejdsdagen: en kollega har fødselsdag, der står kage på bordet eller nogen har taget morgenbrød med. Disse situationer optræder gentagne gange i de unges SnapLogs og beskrives som øjeblikke, hvor de føler sig som en del af fællesskabet
Når man ser på empirien, fremstår fejringerne som små sociale pejlemærker. For de unge hjælper de med at afkode kulturen på arbejdspladsen. De skaber tryghed og gør det lettere at falde ind i fællesskabet Flere deltagere beskriver, hvordan netop disse situationer fungerer som en løbende bekræftelse af, at de hører til, og at kollegerne er opmærksomme på hinanden i hverdagen.
Det er ikke kagen eller ritualet i sig selv, der er det væsentlige, men det, de repræsenterer: fælles opmærksomhed, omsorg og en pause fra arbejdsopgaver.
Empirien viser også, at deltagerne omtaler disse ritualer med en varm og næsten overrasket taknemmelighed.
Nyuddannet ansat i SMV 27 år
I flere SnapLogs fremhæves billeder af kontorer og fællesrum, hvor deltagerne er stoppet op for at dokumentere stemningen. En deltager skriver: “Det gjorde mig enormt glad… ” .
En anden beskriver: “De små traditioner der holdes i live i en travl hverdag, skaber stor glæde for alle.”
Et tredje eksempel viser et mødelokale med kage på bordet og refleksionen om, at sådanne markeringer sker ofte og bidrager til en hyggelig atmosfære.
Det antyder, at fejringerne ikke blot ses som hyggelige små afbræk, men som noget der påvirker deres oplevelse af trivsel på et dybere plan. De skaber et rum, hvor relationerne bliver en naturlig del af arbejdsdagen, og hvor det sociale og det faglige får lov at hænge sammen Fejringerne bliver dermed små, men betydningsfulde tegn på en arbejdsplads med plads til mennesker.
”Det betyder for mig personligt faktisk virkelig meget, fordi man føler sig set og værdsat. Folk glæder sig sammen med en og spiser kage. Det er en dejlig hyggelig stemning”
(Nyuddannet ansat i kommune, 22 år)
Sammenhæng mellem fællesskab og uformelle samtaler
På tværs af SnapLogs bliver det tydeligt, at de små traditioner, fejringer og hverdagsritualer ikke kun har værdi i sig selv – de fungerer som katalysatorer for uformelle samtaler og relationer
Når der er kage på bordet, en fødselsdag at markere eller en kort pause i løbet af dagen, opstår der naturlige rum, hvor kollegaer mødes på en mere afslappet måde. Det er netop i disse øjeblikke, at samtalerne glider lettere, grin opstår spontant og relationerne styrkes uden for de formelle rammer.
Undersøgelsen viser, at de uformelle møder gør det lettere for unge at stille spørgsmål, søge sparring og dele tvivl, fordi de ikke føler sig vurderet eller udsat Den tryghed, som traditionerne skaber, åbner døren for de samtaler, der bygger relationer for både det sociale og faglige på arbejdspladsen.
For de unge bliver dette særligt vigtigt, fordi uformelle samtaler ofte føles som et mere tilgængeligt sted at række ud fremfor de formelle møder eller strukturerede oplæringssituationer.
Koblingen mellem fællesskab og uformelle samtaler peger dermed på, at relationer ikke opstår af sig selv. De bliver skabt i de små hverdagsrum, hvor stemningen er let, og hvor man tør vise usikkerhed, stille “de dumme spørgsmål” og lære i fællesskab Netop derfor bliver uformelle samtaler og relationer en central anbefaling:.....
de er fundamentet for den tryghed, der gør det muligt for unge medarbejdere at udvikle sig, trives og deltage fuldt i arbejdsfællesskabet.
Kollegaerne er centrale
SnapLog undersøgelsen viser tydeligt, at relationer til kollegaer er en af de mest afgørende faktorer for de unges trivsel og udvikling i deres første tid på arbejdspladsen Flere deltagere fremhæver, hvordan kollegaers støtte, hjælp og sparring giver dem mod til at kaste sig ud i opgaver, de ikke har prøvet før. En deltager skriver: “Mine kollegaer er super gode til at hjælpe, støtte og spare med… ” .
Nyuddannet ansat i kommune 28 år
”Vi har mange gode samtaler på kontoret - både faglige og sjove. Mine kollegaer er super gode til at hjælpe, støtte og spare med... Jeg værdsætter vores samtaler på kontoret enormt meget....”
Eksemplet fra SnapLog illustrerer, hvordan kollegaerne får en tryghedsskabende funktion i hverdagen.
SnapLogene fremhæver kollegaerne som tilgængelige og engagerede, og netop det gør overgangen fra studerende til nyuddannet medarbejder mere håndterbar.
For de unge fungerer kollegaerne som både faglige og sociale holdepunkter De bliver dem, man tør stille “dumme spørgsmål”, dem der deler erfaringer, og dem der hjælper med at oversætte kulturen og tempoet i organisationen. Kollegaernes betydning handler derfor ikke kun om hjælp til konkrete opgaver. Det handler også om at skabe et miljø, hvor de unge føler sig set og taget alvorligt.
Undersøgelsen peger på, at relationer ikke bare er noget, der opstår over tid, men noget der aktivt skabes gennem opmærksomhed, tilgængelighed og små hverdagshandlinger, der gør en stor forskel
De små traditioner og fejringer, som beskrevet tidligere, har stor betydning for, hvordan fællesskabet opleves i hverdagen SnapLogs viser, at stemningen omkring kage, markeringer og hverdagens små ritualer forstærker den kollegiale tryghed, som også kommer til udtryk i faglig sparring og de uformelle samtaler på kontoret
For de unge hænger det sociale og det faglige tæt sammen Når relationerne er nærværende, bliver det lettere både at stille spørgsmål, søge hjælp og bidrage aktivt i arbejdet. På den måde bliver traditionerne ikke blot hyggelige elementer, men en central del af det fællesskab, der gør arbejdsdagen mere tryg og meningsfuld
‘At føle sig til besvær’ er måske bare et vilkår
“Følelsen af at være til besvær” er et tema, der ikke dukkede op i SnapLogmaterialet, men som trådte tydeligt frem i den fysiske workshop Her blev det et emne, der hurtigt samlede deltagerne og skabte genklang på tværs af både brancher og arbejdspladser. Mange beskrev, at det kan være svært at være ung og nyuddannet i sit første job, fordi man ofte er usikker på, hvornår man må spørge om hjælp, og hvor mange spørgsmål man “må” stille, før man virker inkompetent eller forstyrrende.
Flere deltagere satte ord på en indre tvivl, der opstår, når man står med opgaver, man ikke helt forstår, eller når man skal stille spørgsmål, som man selv oplever som banale. Følelsen af at være til besvær handler derfor ikke om de konkrete situationer i sig selv, men om en frygt for at belaste kollegaer, tage deres tid eller afsløre sin egen usikkerhed. I workshoppen blev dette beskrevet som en form for stille pres, der følger med det at være ny: Man vil gerne gøre det rigtigt og selvstændigt, men samtidig har man brug for støtte.
Netop derfor bliver vigtigheden af check-ins tydelig som en central anbefaling Når der er afsat tid til at stille spørgsmål, få sparring og forventningsafstemme, bliver det lettere for de unge at søge hjælp uden at føle, at de forstyrrer. Check-ins skaber et trygt rum, hvor spørgsmål ikke opleves som besvær, men som en naturlig del af arbejdet og læringsprocessen.
I kombination med SnapLog peger dette tema på, at relationer og kultur spiller en afgørende rolle SnapLogs viser de positive erfaringer med kollegaer, der er tilgængelige og støttende, mens workshoppen viser bagsiden: at fraværet af tydelig støtte kan føre til en indre frygt for at være til besvær Når man lægger de to datakilder sammen, fremstår det klart, at strukturerede rammer for sparring og check-ins er afgørende for at skabe trivsel og tryghed hos unge medarbejdere i deres første job
Sammen om at være ny
Nyuddannet ansat i SMV 27 år
”Jeg synes det er rart at vi er flere, som er samme sted/ i samme situation. Det gør at jeg føler mig mere inkluderet og mindre "alene", fordi jeg har dem. Man kan snakke med dem, hvis der er noget jeg er i tvivl om, men ikke vil spørge foran alle eller spørge nogen af dem, som har været ansat længere....”
Eksemplet viser, at det gør en stor forskel for de unge, når de ikke er alene om at være nye på arbejdspladsen Flere deltagere beskriver, hvordan det skaber både tryghed og fællesskab, når man er flere i samme situation Det bliver det tydeligt, at fællesskab ikke kun opstår gennem kollegaer med erfaring, men også gennem relationer til andre, der deler usikkerheder, spørgsmål og førstehåndsoplevelser
Billedet dokumenterer netop dette: flere nyuddannede sidder sammen og arbejder side om side. Det skaber en form for uformel læringszone, hvor man kan udveksle spørgsmål, perspektiver og små refleksioner, som man måske ikke vil sige højt foran mere erfarne kollegaer. Som deltageren formulerer det: “Man kan snakke med dem, hvis der er noget jeg er i tvivl om, men ikke vil spørge foran alle eller spørge nogen af dem, som har været ansat længere.”
Denne del af SnapLog-empirien viser, at det ikke kun er kollegaernes støtte, der er vigtig, men også oplevelsen af samhørighed blandt de nyuddannede selv. At have nogen at spejle sig i reducerer følelsen af usikkerhed og gør det lettere at stille spørgsmål, dele tvivl og forstå arbejdspladsens kultur Det understøtter igen vigtigheden af tryghedsskabende strukturer som faste makkerskaber, onboarding-forløb og små hverdagsfællesskaber. Når man ser dette i sammenhæng med andre SnapLogs om traditioner, fejringer og støtte fra kollegaer, tegner der sig et billede af, at fællesskab skabes på tværs af relationer: både gennem nye kollegaer i samme situation og gennem de mere erfarne medarbejdere.
Fortællinger om mad og kaffekoppen
Der er mange små øjeblikke i SnapLogs, hvor mad, snacks og kaffekopper optræder Men hvorfor fylder de så meget i de unges billeder?
omkring: det sociale, nærheden, pausen og muligheden for at mødes på tværs.
I eksemplet her – ét ud af mange –beskriver en deltager afdelingens faste morgenmøde med brød og kage Hver fredag skiftes de til at tage noget med, og det bliver et rum, hvor man deler opgaver, oplevelser og små historier fra ugen. Det er både meningsfuldt og hyggeligt, fordi det skaber et naturligt rum, hvor man kan følge med i, hvad der foregår i huset, og samtidig komme tættere på sine kollegaer.
Nyuddannet ansat i SMV
23 år
”Hver fredag holder min afdeling, Marketing, og HRafdelingen morgenmøde med brød (og af og til kage).
Hver fredag skiftes vi til at medbringe brød med tilbehør, og vi får gennemgået vores opgaver og delt oplevelser på tværs af vores afdelinger.
Det er både en hyggelig og spændende måde hvorpå vi kan følge med i hvad der sker rundt omkring i huset, og en god måde at komme tættere på sine kollegaer.”
Omdrejningspunktet er det fælles tredje. De nedskrevne refleksioner viser, at det sjældent handler om maden i sig selv, men om det, den samler folk
SnapLog viser dermed, at mad og kaffe fungerer som sociale broer. De skaber rammerne for de samtaler, der ikke ville opstå af sig selv. Det er her man får et indblik i hinandens virkelighed, hvor relationerne får lov at folde sig ud, og hvor de unge oplever, at de bliver en del af fællesskabet – ikke gennem store aktiviteter, men gennem de helt små.
Mad og kaffe bliver således symboler på hverdagsfællesskab og på arbejdspladsens kultur, som deles og bygges op bid for bid
Mad og kaffekoppen blev også et omdrejningspunkt i den fysiske workshop, hvor maden var med til at skabe en afslappet stemning og give deltagerne noget fælles at samles om. Morgenmaden fungerede som en blid ankomst, hvor man kunne lande, hilse på hinanden og finde ro, før arbejdet begyndte Kagen til sidst blev en naturlig afrunding på dagen, hvor samtalerne fortsatte mere uformelt, og hvor deltagerne blev hængende lidt længere end planlagt.
Det understreger, at de små sociale ritualer omkring mad og pauser ikke kun er hyggelige, men også helt centrale for at skabe tryghed, nærvær og åbenhed i både SnapLogs og workshopene.
Det skal man huske: alle er forskellige
Afslutningsvis er det væsentligt at understrege, at ingen af deltagerne i undersøgelsen er ens. SnapLogs og workshopdialogerne viser, at unge træder ind på arbejdspladsen med forskellige baggrunde, personligheder, erfaringer og behov Nogle søger hurtigt ansvar, mens andre har brug for mere støtte. Nogle trives i travlhed og højt tempo, mens andre lægger vægt på struktur og tydelige rammer. Det betyder, at arbejdspladser ikke kan arbejde med én fast opskrift på god onboarding eller trivsel for alle nyuddannede
På trods af forskellighederne opstod der dog en række fælles erfaringer og genkendelige udfordringer på tværs af uddannelser, arbejdspladser og jobtyper. Det er netop disse fælles erfaringer, der har dannet grundlaget for de mikrohandlinger, deltagerne har udarbejdet Mikrohandlingerne udspringer af de unges egne refleksioner over det at være ny i sit første job, og de er formuleret som noget, der skaber værdi – ikke kun for én bestemt type ung, men på tværs af forskelligheder
De centrale temaer fra workshoppen illustrerer, hvordan unge både søger tryghed, klarhed og relationer, samtidig med at de ønsker at udvikle sig, tage ansvar og finde deres plads.
Følelserne kan være alt fra: at føle man er til besvær, behovet for uformelle samtaler, ønsket om tydelige forventninger og sikkerhed i opgaverne, overgangen fra studiet og usikkerheden omkring tidsstyring
Alt dette viser kompleksiteten i at være nyuddannet i arbejdslivet. Samlet peger temaerne på, at unge står midt i en bevægelse mellem selvstændighed og støtte, mellem ambition og tvivl, og at dette spænd kræver nysgerrighed og fleksibilitet fra arbejdspladsens side.
Mikrohandlingerne er derfor ikke universelle løsninger, men eksempler på handlinger, der kan skabe de rammer, som unge beskriver som meningsfulde:
rum for uformelle samtaler tydelig forventningsafstemning adgang til sparring mulighed for fejl og læring en kultur hvor spørgsmål er velkomne
Netop fordi unge er forskellige, bliver det vigtigt at tænke mikrohandlinger som små greb, der kan tilpasses og varieres, snarere end faste regler
At anerkende forskellighed betyder også at anerkende, at ét ungt menneskes behov ikke er alles behov. Derfor peger både SnapLogene og workshops diskussionerne på, at det vigtigste er at skabe arbejdspladser, hvor der er plads til variation, og hvor man løbende kan justere rammerne i dialog. På den måde bliver mikrohandlingerne et fælles udgangspunkt – men løsningen bliver altid lokal, situeret og afhængig af de mennesker, der deler arbejdspladsen.
Grundstenen i dette projekt har været at forstå unges arbejdsliv indefra gennem deres egne billeder, ord og hverdagserfaringer. Med et performativt perspektiv som teoretisk kompas og SnapLog-metoden som praksisramme har de unge ikke blot bidraget med data, men aktivt formet den viden, projektet bygger på.
Denne tilgang har gjort det muligt at komme tættere på det, der ofte forbliver usagt: små øjeblikke, følelser, relationer og oplevelser, som i praksis betyder alt for trivsel og for, hvordan unge finder deres plads på arbejdsmarkedet.
Dyk ned i de teoretiske og metodiske grundsten for projektet og se, hvordan netop denne måde at forske med unge på frembringer nye indsigter, nye spørgsmål og nye muligheder for at skabe arbejdspladser, hvor unge føler sig set, hørt og forstået.
Teoretisk udgangspunkt
Det teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen har ståsted i den performative måde at anskue verden på, hvor virkeligheden forstås som noget, vi skaber gennem vores handlinger, fortællinger og samspil. Det betyder, at arbejdslivet ikke blot observeres, men bliver til gennem de måder vi taler om, viser og fortolker det på.
Det performative perspektiv gør det muligt at se de unges bidrag som fortællende handlinger, hvor refleksion og selvforståelse udvikles gennem det at fortælle og vise. SnapLog metoden understøtter netop dette, idet billederne fungerer som katalysatorer for refleksion og samtale og som små fortællinger om, hvordan det er at være ung og ny på arbejdsmarkedet.
SnapLog
SnapLog anvendes med udgangspunkt i forskningsartiklen "SnapLog – en performativ forskningsteknologi, eller hvad grævlingelorten fortæller om lærertrivsel” af Pia Bramming, Birgitte Gorm Hansen og Kristian Gylling Olesen. Forskningsartiklen viser, at SnapLog kan skabe sprog for det, som ellers kan være svært at sætte ord på fx trivsel, relationer og oplevelser af arbejdsmiljø. Når deltagerne deler billeder og refleksioner, bliver det muligt at opdage mønstre og temaer, som traditionelle undersøgelser ofte overser.
SnapLog dokumenterer ikke bare arbejdslivet, men er med til at forandre det: billederne og samtalerne åbner for nye perspektiver, nye spørgsmål og nye måder at tale om trivsel og arbejdslivet på.
Beskrivelse af billedet:
Man kan se whiteboardet på vores kontor, hvor der står dagens citat
Hvad det betyder for mig:
For mig betyder det at skrive dagens citat, at jeg kan bidrage med noget positivt til fællesskabet. Det giver mig en følelse af at være en del af kulturen på kontoret, hvor jeg sætter et lille aftryk i hverdagen, samtidig med at jeg selv starter dagen med et smil og nogle gange lidt refleksion.
Det giver for mig meget værdi at gøre noget der får andre til at smile, og mange af vores kollegaer kommer ind på vores kontor for at læse dagens citat. Det er ret hyggeligt at kunne præge kontorets positive stemning gennem disse små ting.
Billede fra workshoppen
Tematisering
I undersøgelsen har vi arbejdet med at identificere temaer i de unges SnapLogs. Temaerne opstår gennem en systematisk analyse af billeder og refleksioner, hvor møstre og fælles erfaringer bliver synlige.
Tilgangen bygger på forskningslitteratur, der viser, hvordan tematisering kan give et dybere indblik i komplekse sociale praksisser og skabe ny forståelse af trivsel og arbejdsliv.
Forskningen i SnapLog og tematisering peger på vigtigheden af, at deltagerne selv medskaber temaer og fortolkninger. Derfor bruger vi workshops, hvor de unge bidrager aktivt til at forme resultaterne og udvikle ny viden i fællesskab.
For at sikre både relevans og kvalitet bygger workshopdesignet på forskningsbaseret viden om, hvad der skaber meningsfulde og værdiskabende processer.
9 øjeblikke
Disse 9 billeder giver et kig ind i unges arbejdsliv, som de selv har oplevet det. Men de er ikke kun historier om deres hverdag, de er også små spejle, der kan få os til at tænke over vores egne arbejdsliv. I stedet for at fortælle dig, hvad billederne betyder, inviterer vi dig til selv at stoppe op et øjeblik:
Hvad lægger du mærke til?
Hvilke stemninger kan du genkende?
Hvad siger billederne om trivsel, kultur og fællesskab?
Hverdagens små detaljer fortæller ofte mere end lange rapporter – hvis man giver sig selv tid til at se efter.
SnapLog skaber refleksion,
tryghed og engagement
Forløbet styrkede bevidstheden om trivsel, samarbejde og egen rolle
som ny på arbejdsmarkedet
Mini-evalueringen er gennemført som et spørgeskema, som deltagerne modtog umiddelbart efter workshoppene. Af de 11 unge, der har gennemført forløbet, har 7 besvaret.
Spørgeskemaet bestod både af lukkede spørgsmål og muligheden for at kommentere frit på hele forløbet, så deltagerne kunne nuancere deres oplevelser.
Resultaterne viser, at alle 7 respondenter har haft en overvejende positiv oplevelse. SnapLog-metoden fremhæves som et redskab, der skaber refleksion, tryghed og engagement, og ingen oplevede ubehag – tværtimod beskrives metoden som let at anvende og meningsfuld. Flere deltagere påpeger et ønske om mere fælles introduktion og løbende inspiration, og de understreger betydningen af at mødes fysisk i workshoppen. Samlet peger evalueringen på, at forløbet styrker de unges bevidsthed om trivsel, samarbejde og deres egen rolle som nye på arbejdsmarkedet.
Vejen ind i de unges arbejdsliv
Adgangen til de unges arbejdsliv er opnået gennem worklive-stay’s netværk af virksomheder og kommuner, som har åbnet dørene til relevante unge medarbejdere.
Undersøgelsen er gennemført af en ung, nyuddannet konsulent, og netop denne position har skabt en naturlig næri mødet med de unge. Det har gjort at åbne op, dele de små nuancer fra med ærlige refleksioner. Det er rere at få frem gennem mere tradiPå den måde er indsigterne ikke e fortællinger fra unge, der har følt
Dette projekt er udarbejdet af work-live-stay som en konsulentydelse for UngStyrke med det formål at tale med de unge og ikke kun om de unge.
Work-live-stay er en foreningsdrevet medlemsorganisation, der arbejder for at styrke adgangen til kvalificerede arbejdskraft og udvikle indsatser, som skaber bedre trivsel, onboarding og tilknytning i danske virksomheder.
Work-live-stay har haft ansvar for udviklingen af undersøgelsen, rekruttering af deltagere, gennemførelse af forløbet og den samlede analyse. Organisationen bygger på mange års erfaring med praksisnære projekter og metoder, der skaber tæt kobling mellem organisationer og viden.
Samarbejdet mellem UngStyrke og work-live-stay har ført til langt mere end summen af delene. Det har skabt reel
indsigt i unges oplevelser af arbejdslivet og et stærkt fundament for at udvikle løsninger, der tager deres perspektiv alvorligt.
Bramming, P., Gorm Hansen, B., & Olesen, K. G. (2009).
Snaplog: en performativ forskningsteknologi eller hvad grævlingelorten fortæller om lærertrivsel. Tidsskrift for arbejdsliv, 9(4), 24-38.
Braun, Virginia, and Victoria Clarke. “Using Thematic Analysis in Psychology.” Qualitative Research in Psychology, vol. 3, no. 2, 2006, pp. 77–101, https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa.
Staunæs, Dorthe. Datasans: etisk skole- og uddannelsesledelse med data. 1. udgave., Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2021.
Ung Styrke, 2025, https://www.ungstyrke.dk/
Wirenfeldt Jensen, Tine, m.fl. Værdiskabende workshopstrin for trin. 1. udgave., Samfundslitteratur, 2022.
Work-live-stay, 2025, https://work-live-stay.dk/