Whisky&Rom Magasinet

Page 39

2011 | hele danmarks whisky & Rom magasin

Highland Park

Dest il foku leri s

Orkney ånden Ejerne af Highland Park bygger videre på destilleriets kulturarv og lægger an til en strålende fremtid. Dominic Roskrow finder ud af hvad der venter.

Magiske whisky øjeblikke, er for en whisky entusiast hvad det at se en sjælden fugl er for en ornitolog, eller at fange en kæmpe laks er for en ivrig lystfisker. Sådanne øjeblikke kommer sjældent og ofte uden forvarsel, men når de forekommer, giver de minder for livet og giver stof til barsnak i mange år frem. For whisky entusiaster kan sådanne øjeblikke være helt enkle, så som at sippe til en Speyside whisky på en gammel smuglerrute ved solnedgang, eller at få øje på en flok delfiner på Islay med smagen af god røget whisky i munden. Det kan måske være resultatet af noget så simpelt som en unik samtale med indehaveren, der tilfældigvis er kommet forbi, efter en destilleri rundvisning, eller fra at have smagt en gammel whisky i fadstyrke direkte fra fadet, i godt selskab med nogle nære venner. Du kan ikke planlægge sådanne øjeblikke og de involverer ofte en hel del held. Men ligesom erfarne fuglekiggere og dygtige fiskere skaber deres eget held ved at være på det rigtige sted i håbet om at det, er det rigtige tidspunkt, ligeså er det med whisky magi. Hvis der nogensinde er et rigtigt sted at være,

så er Highland Park destilleriet det sted. Et sip af en 18 år gammel Highland Park, mens lyset forsvinder over Ring of Brodgar, den fugtige forårskulde, imens sæsonens første tørv bliver høstet på bakkerne højt over destilleriet, et glas single malt mens vinden pisker i bølgerne ved Scapa Flow... alle disse, danner grobund for et særligt minde. I dette øjeblik kommer magien dog fra et lille rektangulært vindue i et rum højt oppe på en opbevaringsetage i destilleriets malteri. For at komme herop besteg vi en udendørs trappe, alt imens vi nød den sjældneste af Orkney dage en der er både solrig og vindstille, og med den fantastiske udsigt fra toppen af destilleriet, over byen Kirkwall og ned til Scapa Flow. Rummet vi kommer ind i er svagt belyst og støvet, hver eneste overflade dækket af gråt kornstøv. Gammelt værktøj som er blevet glemt, ligger spredt ud over gulvet. Men kontrasten mellem rummets mørke og vinduets blændende lys er uindskrænket. Igennem det, er et rum oplyst af et uhyggeligt orange skær. I den højre side kan du ane to rektangulære, gulligfarvede vinduer, røg svæver dovent gennem rummet, bortset fra et enkelt sted med gennemtræk, hvor det bølger formålsfuldt og hurtigt mod udgangen. Og på gulvet

ligger gyldent byg der skinner som om det er fyldt med energi. Dette er destilleriets hjerte, et indblik i sjælen bag maltningen. Logikken siger os at det er fra denne proces at Highland Parks frodige tørvesmag bliver indgydt i malten, men det er let at forestille sig i dette gyldne lys at whiskyens fremtrædende honningkarakter også bliver tilsat her. Det er et lamslående indblik

Highland Park - stedet hvor magi, lagres i whiskyfade...

ind i hjertet af whisky produktionen og en påmindelse om hvor anderledes vor industri er - du ville nok ikke få sådan en oplevelse i en bilfabrik, tror du? Hvis maltningsrummet spiller i alle regnbuens farver, så er det i godt selskab på Highland Park. Edrington Gruppen som er ejeren, har investeret store summer i destilleriet, hvilket kan ses i de nye pagode tage, den rummelige og

issuse 1 | Whisky & Rom magasinet 39


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.