Tilbudsviften

Page 101

Gladsaxe Kommunes Læseskole for Ordblinde



Udvikle sig kognitivt



Lære gode arbejdsvaner

Skolegang i en lille gruppe med fokus på læsning og individuelt tilrettelagt læse- og skriveundervisning – med udgangspunkt i arbejdet med lyde. Matematik individuelt tilrettelagt. Engelskundervisning tilrettelagt med fokus på det talte sprog. Enkelte fag (f.eks. idræt) og enkelte tværsuger og projekter læses sammen med skolens øvrige parallelklasser. Undervisning i andre fag/fagområder end læsning med særlig hensyntagende til den enkelte elevs læsevanskeligheder. Undervisning med kompenserende hjælpemidler i form af computerprogrammer. Hjælp til at skabe og fastholde gode arbejdsvaner. Arbejde med, hvordan man har det med sig selv og med andre. Individuelt formulerede mål tilføjes i samarbejde med barn og forældre. Vi tilbyder Folkeskoleloven gælder for alle skolens elever – også elever i Læseskolen. Vi arbejder med alle fag tilrettelagt på en måde, som tager hensyn til elevernes læsehandicap. Vi arbejder også med elevernes selvopfattelse og på at give dem selvindsigt i tæt samarbejde med forældrene. Hvordan kommer du i kontakt Inden en elev kan optages i en læseklasse, skal eleven være undersøgt af psykolog og vurderet af læsekonsulenten. Visitationen foregår gennem kontoret for Støtte og Forebyggelse. Det bedste tidspunkt at begynde på Læseskolen er ved begyndelsen af 4. eller 5. klassetrin. I denne alder er børnene stadig meget interesserede i at lære at læse, og de er blevet så store, at de kan klare en koncentreret undervisningsform. Der findes en oversigt over, hvad en ansøgning skal indeholde. Afslutning/udslusning Opholdet på Læseskolen er tidsbegrænset. Der holdes årlige indstillingsmøder. Elevens udvikling følges, og det vurderes, hvilket undervisningstilbud, der kan tilgodese barnets behov. Ofte går en elev på Læseskolen i tre år, men i enkelte tilfælde er ét eller to år tilstrækkeligt. I få tilfælde kan forløbet vare længere tid. Når et barn udsluses fra Læseskolen, etableres overleveringsmøder med hjemskolen, og dér vil der være afsat resurser til fortsat at kunne støtte den gode læseudvikling, f.eks. med støttetimer og rådgivning. Gør eleven sin skolegang færdig på Læseskolen, vil der være særlig fokus på uddannelsesvalg sammen med en UU-Nord vejleder med kompetence indenfor uddannelsesplanlægning for unge med særlige behov. Fortsættes næste side...

Enghavegård Skole Mørkhøj Park Allé 3 2860 Søborg Telefon: 44 85 05 85

E-mail: enghavegaard@gladsaxe.dk Hjemmeside: enghavegaard.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.