Fremtidens Skole ligger i Gladsaxe 3

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk gladsaxe.dk

Fremtidens skole ligger i Gladsaxe TemahĂŚfte 3 Oktober 2018

Indholdsfortegnelse

Forord..................................................................................................... 3 Interview med Børne- og Kulturdirektøren ..........................................4 Praksisforsøg.......................................................................................... 8 Buddinge Skole................................................................................ 8 Stengård Skole............................................................................... 12 Nyt læringscenter på Søborg Skole..................................................... 14 Interview med Skolechefen.................................................................. 18 Ultra:bit i Gladsaxe............................................................................... 21 Fokus på Matematikken ...................................................................... 22 Teknologiforståelse i praksis................................................................ 24 Læring med og uden teknologi ................................................................24 Digital dannelse.............................................................................26

Redaktion:

Kirsten Haase (ansvarshavende) / Catrine Guillouët

Layout:

Catrine Guillouët

Oktober 2018

2

Forord Dette hæfte er det ottende i rækken af temahæfter om det pædagogiske udviklingsarbejde, vi er i gang med i Gladsaxe Kommune på skoleområdet. Hæftet er både til intern og ekstern brug, og vi håber, at vi ved at dele vores læreprocesser, kan blive klogere sammen.

I Gladsaxe arbejder vi med en kapacitets-opbygningsmodel, der løbende udvikler sig – en progressionmodel. Det betyder, at vi hele tiden arbejder mod vores strategiske mål og specifikke læringsintentioner med en indsats, men samtidig har en forståelse for, at vi arbejder i et følsomt ”økosystem”, der er komplekst, og at hverken børn eller voksnes læring er en lineær proces. Vi lærer derfor løbende af de skridt, vi tager, og tilpasser den videre proces i forhold til denne læring. De af jer, der har læst med fra vores første skridt i arbejdet med teknologiforståelse, eller har læst vores første temahæfter om dette emne, vil tydeligt kunne se, hvordan vi har ændret nogle af vores metoder og tilgange, men bestemt også, hvordan vi har udvidet vores forståelse af, hvad teknologiforståelse er for en størrelse.

Uddannelse tæt på praksis En vigtig del af vores kapacitetsopbygning er partnerskabet med Københavns Professionshøjskole (KP) og det praksisnære forløb, KP nu har udviklet til alle vores pædagogiske medarbejdere og ledere. Det er et forløb, som kommer til at løbe af stablen henover de næste to og et halvt år. Forløbet finder sted i Future Teacher Classroom, hvor lærere og pædagoger får praktisk kendskab til nogle af teknologierne, didaktiske redskaber og helt konkret idéer til, hvordan de kan arbejde med teknologierne i læringsforløb.

Nogle af de øvrige tiltag i kapacitetsmodellen er beskrevet her i hæftet. Du kan blandt andet læse om udviklingen af et nyt læringscenter på Søborg Skole, praksisforsøg på Buddinge Skole og Stengård Skole og om CAS-projektet - Computer Algabra System – for alle kommunens matematiklærere, der underviser på 4. - 9. årgang.

Vi modtager feedback med kyshånd. Den kan du sende til mig på bkdkha@gladsaxe.dk eller ringe på 42758714. Har du/I gang i noget spændende udvikling, som vi kan lære af, så vil jeg også meget gerne høre om det.

Bedste hilsner Kirsten Haase Uddannelsesleder og ansvarshavende redaktør

Følg os her: e)

mesid

(Hjem

ook)

(Faceb

)

gram

(Insta

Interview med Børne- og Kulturdirektøren Her kan du læse Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturdiretør Thomas Berlin Hovmands tanker om og visioner for Fremtidens Skole.

Hvad er dit overordnede ønske for børn og unge i Gladsaxe Kommune?

At de lykkes med deres liv, både fagligt og socialt. Jeg håber, vi kan give Gladsaxes børn og unge et grundskoleforløb, der klæder dem på til at tackle en verden under konstant Børne- og Kulturdirektør forandring. Når de unge mennesker forlader Thomas Berlin Hovmand folkeskolen, skal det være med en forskellige behov, for eksempel i små eller grundlæggende fagfaglig viden i bagagen, større grupper, individuelt, ude eller inde, men de skal også blive dygtige til at tilegne siddende eller måske liggende på gulvet. sig ny viden.

Derfor har vi i Gladsaxes skoler særligt fokus på, at eleverne skal lære at lære, så de i det videre uddannelsessystem og senere på arbejdsmarkedet er fortrolige med at lære nye arbejdsmetoder, nye teknologier og meget mere. Vi har jo stolte skoletraditioner i Gladsaxe, men vi ændrer også vores perspektiver og bliver klogere, i takt med at verden omkring os ændrer sig.

Vores nye børne- og skolepolitik består af tre fokusområder, nemlig trivsel, læring og at indgå i fællesskaber. Tre områder, der gerne skal supplere og forstærke hinanden i de nye læringsmiljøer og gøre skolerne endnu mere klar til at rumme alle børn; både dem med faglige eller personlige udfordringer og de ressourcestærke, fagligt dygtige.

Det er vores håb, at det i fremtidens folkeskole bliver nemmere at tilpasse læringsaktiviteterne til børnenes

Byrådet har bevilget 15 mio. kroner til praksisforsøg, der skal give os viden til at skabe moderne og fremtidssikrede læringsmiljøer. Hvad er din forventning til disse forsøg?

Jeg ser store muligheder i praksisforsøg som arbejdsmetode og er meget spændt på resultaterne. Vi har nedsat et såkaldt praksisforsøgsudvalg, der blandt andet skal godkende skolernes ansøgninger, men som også skal udfordre skolerne og sikre, at de har overvejet og argumenteret for de rigtige perspektiver. Et krav er for eksempel, at forsøget ikke kun skal være ledelses- og medarbejderdrevet, der SKAL være en synlig elev- og forældrestemme ind i forsøgene, så alle kan se sig selv og dermed har lyst til at tage ejerskab. Lykkes vi med det, og får vi nogle spændende, kvalificerede projekter i gang, så er jeg rigtig nysgerrig på tage rundt og se forsøgene i praksis og at læse evalueringerne.

Hvad er din forventning til evaluering af praksisforsøgene?

Hensigten er, at den viden, vi får fra praksisforsøgene, skal overføres og integreres på de øvrige årgange og skoler. Mange erfaringer vil man kunne overføre mere eller mindre direkte til en hvilken som helst klasse eller skole, mens andre vil være specifikke for en bestemt skole eller årgang. Vi skal blive dygtige til at identificere, hvilke erfaringer der er direkte overførbare, og hvilke der ikke er.

Det bliver vi, når vi begynder at evaluere praksisforsøgene, og dernæst skal vi kigge på, hvordan de forskellige erfaringer skal overføres.

Vi ønsker ikke at skabe en masse nye kontrolsystemer, men der vil fra politisk side være en forventning om, at vi kan dokumentere udviklingen, og vi skal være indstillet på at prøve os frem for at finde den rette balance.

Nogle af de ting, der kan måles, som for eksempel karaktergennemsnit og trivsel, må ikke falde; de skal meget gerne stige, når vi ændrer læringsmiljøer og arbejdsformer. Med den socioøkonomiske sammensætning, vi har i Gladsaxe, kan vi dog ikke forvente at ligge langt over landsgennemsnittet. Ligger vi omkring landsgennemsnittet, er det som udgangspunkt rigtig godt.

Vi er i opstarten og har en masse tanker og ideer, men vi ved endnu ikke, hvor vi ender, og det er jo præcis den eksperimenterende måde, vi i Gladsaxe gerne vil bedrive skole på. Desuden giver samarbejdet mellem vores dygtige folk fra forvaltning og skoler en bred vifte af viden og perspektiver at arbejde ud fra, hvilket jeg ser som en af de allerstørste styrker i Fremtidens Skole.

Derudover er der de kompetencer, vi endnu ikke har mulighed for at måle, nemlig det 21. Århundredes kompetencer, blandt andet medborgerskab, kreativ, kritisk og innovativ tænkning, kommunikation og problemløsning.

Disse kompetencer klæder eleverne på til at klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked både teknologisk og medmenneskeligt. Jeg ønsker ikke at pålægge medarbejderne en meropgave, men vi skal forholde os åbne, nysgerrige og være villige til at afprøve forskellige måder at måle progressionen på de her svært målbare størrelser. Finder vi en metode, er det ekstremt vigtigt, at vi fra forvaltningens side formår at videregive resultaterne til medarbejdere på en måde, så de rent faktisk kan bruge dem til at kvalificere læringsforløbene. Ellers tænker jeg, at målingerne er irrelevante.

Selvfølgelig kan de altid give nyttig og behagelig viden til skoleforvaltningen eller sådan en som mig, men hvis ikke de gør 5

at ophæve alle rammer og strukturer på samtlige skoler, så alt er flydende og under konstant forandring. Nogle elever har brug for forudsigelighed og struktur, og deres behov for eksempelvis en fast gruppe eller et lokale at gå til skal vi også imødekomme. Nu gør vi os nogle erfaringer, og så ruller vi det gradvist ud i takt med, at vi får elevers, forældres, medarbejderes og ledelsers opbakning.

en reel forskel for elevernes læring, og medarbejderne ikke kan bruge dem i deres arbejde, så skal vi ikke lave dem. Men i mine øjne er det et forjættende perspektiv at kunne bruge målinger til at understøtte og kvalificere medarbejdernes arbejde med det 21. århundredes kompetencer.

Økonomisk set har vi også brug for at gøre os nogle erfaringer og se den effekt, praksisforsøgene viser os.

Et andet indsatsområde i Gladsaxe er “åben skole”, hvor skolen samarbejder med det omkringliggende, forenings- og erhvervsliv om at udvikle læringsforløb til eleverne. Kan du give en status på, hvor langt vi er nået med det?

Hånden på hjertet: Åben skole er et af de områder, vi er nået kortest vej med, både set i lyset af ambitionerne i folkeskolereformen og vores egen indsats i Fremtidens Skole.

Skolerne er meget optaget af sig selv og deres egen verden, hvilket til dels er meget forståeligt, men også er et kritikpunkt, vi hører fra omverdenen, der gerne vil ind og lege med vores skoler. Jeg har på stående fod ikke løsningen, men på et tidspunkt bliver vi nødt til at skrue lidt op for presset og kræve af skolerne, at de åbner sig mere op, også selvom det kan være vanskeligt.

Som du siger, skal der være en synlig elevog forældrestemme i praksisforsøgene, så alle kan se sig selv og dermed har lyst til at tage ejerskab. Af samme årsag blev udviklingsindsatsen Fremtidens Skole skudt i gang med et par visionsseminarer, hvor elever, forældre, medarbejdere, politikere med flere gav deres input til fremtidens skole i Gladsaxe. Her gav en del elever udtryk for et ønske om, at vi rev vægge ned og opbyggede læringsmiljøer, der som en fleksibel teaterscene hele tiden kunne tilpasses den aktuelle læringsaktivitet. Når du som direktør kigger på både kulturforandring og økonomi, hvor langt er vi så fra at kunne føre sådanne visioner ud i livet?

Hvorfor er det vigtigt med åben skole?

Når vi åbner skolerne op for et samarbejde med lokale virksomheder og foreninger, kommer skolernes læringsmiljøer i højere grad til at afspejle det samfund, vi skal klæde vores børn og unge på til at møde efter grundskolen. At slå dørene op og invitere andre aktører ind kræver dog, at

Jeg håber, at vi om seks-otte år kan finde den type læringsmiljøer på alle skoler, men de vil kun udgøre en del af læringsmiljøerne.

Jeg tror ikke, det er hensigtsmæssigt

6

de pædagogiske medarbejdere og lederne tør lade sig udfordre og tænke anderledes om sin egen rolle, elevernes læring samt undervisningens form og indhold.

se, at skolernes mange kvadratmeter ude og inde er i brug, og at eleverne har et endnu højere bevægelses- og aktivitetsniveau og motivation for læring end det, vi ser i dag.

Jeg håber selvfølgelig også, at vi har udviklet skolerne i fællesskab, og at jeg derfor møder både medarbejdere og elever med en positiv indstilling, nysgerrighed og lyst til at prøve nye arbejdsformer og læringsmiljøer af.

Jeg kunne godt tænke mig en fremtidens skole i Gladsaxe, der ikke blot er åben i den traditionelle skoletid fra kl. 8 til 16. Vi har vænnet os til muligheden for at blive betjent og have tilbud til rådighed døgnet rundt, både online og i den fysiske verden. Et pres, som skolerne indtil nu har modstået, men som for eksempel bibliotekerne har været gode til at imødegå med deres lange åbningstider. Når jeg går på biblioteket er det typisk kl. 22, fordi det passer mig bedst, og jeg kunne godt se Gladsaxes skoler i et lignende set up, hvor borgerne kan lukke sig ind med sygesikringskortet og bruge skolen både aften og weekend. Kunne man for eksempel forestille sig iværksættere låne eller leje lokaler på skolen? Folk, som ud over at drive deres virksomhed interagerer med eleverne i læringsforløb og laver udstillinger på skolen? Der er masser af muligheder, vi ikke har prøvet af, som vi godt kunne drøfte.

Jeg tror på, at de ændrede arbejdsformer, hvor eleverne kan arbejde kreativt, undersøge, innovere og udvikle løsninger på konkrete problemstillinger gør børn og unge mere komplette som livsduelige borgere. Vi skal selvfølgelig stadig arbejde med faglighed i skolen, men det kan også gøres, måske endda mere effektivt, i kreative forløb, fordi eleverne kan udvikle flere kompetencer samtidig, især når de kan bruge kroppen og være aktiv, mens de lærer. Der skal også være plads til fordybelse, og hvis vi udnytter skolernes fysiske rammer bedre, så kan eleverne få flere og bedre valgmuligheder, når de skal arbejde med noget, der kræver ro til fordybelse.

Hvad kunne du tænke dig at se, når du træder ind på en af Gladsaxes skoler om 5-10 år?

Vi er i fuld gang med at ændre de fysiske læringsmiljøer på vores skoler, så de kan imødekomme behovene for nye, mere kreative måder at arbejde og lære på. Jeg håber, at jeg om 5-10 år kan se de planlagte ændringer ført ud i livet. Jeg vil desuden gerne træde ind på en skole, hvor det er tydeligt, at læringsmiljøet er forandret, at elever og medarbejdere arbejder anderledes end tidligere og kan se meningen med de nye tiltag. Jeg håber at

7

Praksisforsøg I Gladsaxe Kommune arbejder vi aktivt med at udvikle vores skoler. Vi anser det for væsenligt, at skolerne udvikles i et samarbejde mellem medarbejdere, ledere, elever og forældre. I de kommende år vil skolerne i Gladsaxe gennemføre en række forskellige praksisforsøg, og deres læring vil efterfølgende blive delt på tværs af skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget har afsat 15 millioner kroner til forsøgene over de kommen tre år.

andet udvikler læringsmiljøer til skoler og biblioteker.

- Rosan Bosch excellerer i at designe fysiske rum, der kan motivere mennesker til at handle og søge hinanden på bestemte måder.

Det passer godt ind i vores ønske om at skabe læringsmiljøer, der motiverer eleverne til at samarbejde, være undersøgende og kreative, siger skoleleder på Buddinge Skole Trine Bjerg og sammenligner denne type læringsmiljøer med de traditionelle klasserum, hvor borde og stole vender op mod læreren, der formidler det faglige stof, mens eleverne sidder stille og lytter.

Her kan du læse lidt om de de to første forsøg, der nu er gået i gang på henholdsvis Buddinge Skole og Stengård Skole.

- I dag ønsker vi i langt højere grad at motivere eleverne til at tage aktiv del i deres egen læring. Det gør vi blandt andet ved at give dem fleksible læringsmiljøer, hvor de kan sidde, ligge, stå og arbejde sammen eller alene, siger Trine Bjerg.

Buddinge Skole Buddinge Skole er en af de første skoler, der har søgt og fået bevilget penge til et praksisforsøg, der skal inspirere til nye måder at indrette og åbne udskolingens fysiske rammer.

Praksisforsøget på Buddinge Skole er baseret på følgende strategiske pejlemærker for Fremtidens Skole:

Et åbent landskab På Buddinge Skole går praksisforsøget ud på at omdanne fire traditionelle klasselokaler og et fællesområde til ét åbent landskab med forskellige læringszoner, eleverne kan vælge at arbejde i alt efter behov og opgavens karakter. I de kommende læringsmiljøer kan man sidde i huler, ligge på madrasser på gulvet, arbejde sammen eller alene, og der er stillezoner til dem, der har brug for ro. Nogle områder lægger op til formidling, andre til at arbejde kreativt eller fordybe sig.

Og det er op til eleverne selv at bestemme, hvor de bedst løser deres opgave.

• Børn og unge lærer fremtidens kompetencer • Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible • Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne

Læs mere om de strategiske pejlemærker her

Praksisforsøget sker i samarbejde med Rosan Bosch Studio, der arbejder med kunst, design og arkitektur og blandt

Nye måder at lære på Ud over forandringerne i de fysiske rammer

8

indeholder praksisforsøget et andet og ligeså vigtigt indsatsområde, nemlig de pædagogiske/didaktiske intentioner.

Lærerne undersøger og eksperimenterer med nye pædagogiske metoder, blandt andet iterative læringsprocesser, hvor eleverne tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, får en ide, researcher, analyserer, laver prototyper, afprøver og modtager feedback, så de hele tiden kan forbedre og udvikle deres idé.

siger Trine Bjerg.

Når de nye læringsmiljøer står klar og de fire klasser har taget dem i brug, fortsætter arbejdet med at udvikle de Skoleleder på Buddinge Skole pædagogiske Trine Bjerg og didaktiske arbejdsmetoder.

- De lærer at forholde sig til kompleks problemløsning, samarbejde, kommunikere, være kreative og så videre – altså det, vi kalder det 21. århundredes kompetencer, siger Trine Bjerg.

- Vi kan ikke nøjes med at ændre de fysiske rammer og tro, at vi kan fortsætte som før. Lærerne har som sagt allerede været i gang med at eksperimentere med nye arbejdsformer, men når vi er flyttet ind i de nye læringsmiljøer, vil vi gøre os nogle nye erfaringer, som vi skal bygge den videre udvikling af praksis på, siger Trine Bjerg.

De lærere fra Buddinge Skole, der skal være med til at starte de nye læringsmiljøer op, er også nogle af de første, der kommer på kommunens uddannelse i teknologiforståelse. Dette uddannelsesforløb foregår i Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole, og Trine Bjerg håber, det vil give lærerne en masse ideer og inspiration til arbejdet i skolens nye læringsmiljøer.

Mere inkluderende læringsmiljø

- Folkene fra Future Classroom Lab har stor erfaring med både muligheder og udfordringer i denne måde at arbejde på, og de har allerede gjort sig en lang række didaktiske overvejelser, vi kan få stor gavn af,

- 25 børn i ét lille lokale (som de traditionelle klasselokaler, red.), der skal løse den samme opgave på samme tid, udstiller det enkelte barns sårbarhed og udfordringer langt mere end i det store, åbne rum, hvor eleverne selv

Forandringer giver anledning til mange spørgsmål. Et spørgsmål, Trine Bjerg ofte bliver stillet, er, hvordan de meget åbne og fleksible rammer påvirker sårbare børn.

10

Her har Rosan Bosch Studio, der samarbejder med Buddinge Skole om praksisforsøget, indrettet læringsmiljøerne på en svensk skole.

kan vælge, hvor og hvordan de vil arbejde, siger Trine Bjerg. Hun understreger, at der i de nye læringsmiljøer jo netop er bygget stillezoner ind, hvor eleverne kan søge hen, hvis de har brug for at være i fred. De nye læringsmiljøer vil ifølge skolelederen derfor blive mere inkluderende end de nuværende klasserum.

- Børnene vil rigtig gerne arbejde selvstændigt og have nogle længere flow i arbejdet, hvor de selv har ansvar for processen, siger Trine Bjerg og fortsætter: - Når de gør det i dag, bliver det ofte lidt ukomfortabelt på gulvet eller i en vindueskarm, men de søger selv det her med at skabe små arbejdsmiljøer. I de nye læringsmiljøer bliver det mere attraktivt for dem at arbejde på den måde.

Det kan dog blive en udfordring for nogle børn, at de skal orientere sig i rummet på en anden måde end tidligere.

Indretningen af det nye læringsmiljø er planlagt til at begynde i løbet af efteråret 2018, og skolen forventer at kunne tage det i brug efter vinterferien 2019.

- For nogle elever kan det for eksempel være svært, at de ikke har et fast klasselokale, og det skal vi være opmærksomme på og blive dygtige til at strukturere, siger Trine Bjerg.

Gulv eller vindueskarm Der er ifølge Trine Bjerg ingen tvivl om, at den nye, lækre indretning vil få en positiv betydning for eleverne. Derudover ser hun frem til, at de nye læringsmiljøer vil passe langt bedre til den måde, eleverne ønsker at arbejde på.

11

hvordan en fysisk indretning, der er væsentlig anderledes end den nuværende, kan påvirke børnenes læring. Tanken er at indrette tre lokaler for første årgang, hvor hvert lokale er indrettet tematisk og lægger op til forskellig læring. Teamet har idéer til både zoner og temaer, som de allerede nu er i gang med at afprøve i de eksisterende lokaler.

Stengård Skole På Stengård Skole er pædagoger og lærere på 1. årgang optaget af sammenhængen mellem børnenes læring og deres forståelse af, hvorfor og hvordan de kan bruge det, de lærer. Teamet oplever samtidig, at de fysiske læringsmiljøer begrænser dem i deres pædagogiske og didaktiske muligheder.

Derfor har skolen ansøgt om midler og fået bevilget 0.75 millioner kroner til et praksisforsøg i perioden august 2018 – juni 2021.

De ønsker dog at blive forstyrret i deres tanker – både i forhold til selve indretningen og den pædagogiske og didaktiske praksis.

Skolen har derfor inviteret forskellige aktører indenfor, blandt andet børnene på årgangen, Københavns Professionshøjskole, arkitekter, andre lærere og konsulenter.

Skolens nuværende læringsmiljøer og inventar er ved at være gamle, ufleksible og tilpasset tanken om ”en stol og et bord til hver elev”. Ønsket for fremtidens skole i Gladsaxe Kommune er i højere grad at indrette læringsmiljøerne, så de passer til elevernes behov for læring og de professionelles muligheder for at tilrettelægge læringen.

De sidste ting er snart faldet på plads på tegnebrættet, og derefter starter selve etableringen af de nye læringsmiljøer.

Skolen håber, at 1. årgang kan tage deres nye læringsmiljøer i brug i første halvdel af 2019.

Stengård Skole vil derfor gerne teste,

Denne side: Elever fra Stengård Skole.

Modsatte side: Afslutning af featureuge om FN’s 17 verdensmål på Stengård Skole, oktober 2018.

12

Nyt læringscenter på Søborg Skole Elever i spidsen for skoleudvikling I efteråret 2017 gennemgik det gamle bibliotek på Søborg Skole omfattende forandringer. Skolen ønskede at skabe et læringscenter, hvor elever og medarbejdere har lyst til at være og lære, hvor der er er plads til både bøger og teknologi og til fordybelse, samarbejde, præsentationer og feedback.

50 elever fra 8. årgang samt deres lærere og pædagoger arbejdede i tre intensive uger på at rydde det gamle bibliotek. Derefter udviklede de ideer byggede prototyper til et læringsmiljø, der bedre kan understøtte elevernes læring og desuden giver medarbejderne mulighed for at arbejde med det 21. århundrede kompetencer i undervisningen.

i stand til at lytte til andres idéer, give og modtage feedback, forhandle og træffe væsentlige beslutninger sammen.

Skolens ønske var at give eleverne en følelse af ansvar for et fælles projekt og motivation til at skabe noget sammen med andre. ​ Desuden skulle forløbet gerne styrke elevernes problemløsnings- og innovationskompetencer, altså at de blev gode til at løse et problem fra den virkelige verden på en nytænkende måde og derefter indarbejde ideerne på skolen. ​

I selve projektet valgte Søborg Skole at sætte fokus på følgende kompetencer: • Problemløsning og innovation • Samarbejde/kollaboration • Selvevaluering • Kompetent kommunikation • Stærk elevstemme Målet var med andre ord at styrke samarbejdsevnen hos eleverne, så de bliver

Elevinddragelse var helt centralt i forløbet, hvilket vil sige, at eleverne havde en meget stærk stemme. Dermed ikke sagt, at elevernes stemme blev sluppet fri af pædagogisk kontekst, men den fik derimod lov til at være selvstændig i en kontekst af læring, samarbejde, idéudvikling, kreativitet og refleksion, som også er en vigtig del af det

at klæde børnene på til fremtiden.

Samlet set arbejdede man i forsøget på Søborg Skole med at ændre grundforståelsen af begrebet “skole”, og man arbejdede målrettet på at styrke børnenes viden om deres egen læring og om, hvad der virker godt i deres skolegang.

rammer for det nye læringscenter. Hvordan skal det se ud? De planlagde arbejdet og varetog eventuel kontakt til hjælp udefra.

DESIGNERE – designede møbler og redskaber til det nye læringscenter.

Designerne arbejdede tæt sammen med arkitekterne om at sørge for læringscenterets udseende og funktion.

JOURNALISTER – skulle dokumentere arbejdsprocessen og formidle den udadtil. De arbejdede med hjemmesider, dokumentar, presse og ”Åben Skole”.

IT-TEKNIKERE – sikrede, at IT blev en stor del af det nye læringscenter. Hvilke maskiner, 3d-printere med mere skulle der være og hvorfor? I tæt samarbejde med arkitekterne sørgede teknikerne for, at IT blev husket i planlægningen, og de hjalp også med installationer af nyt IT. DATAOVERORDNET – holdt styr på empirien og var bindeled mellem ide og handling. Arbejdede med data, budget og overblik. Derudover var de med til at træffe de sidste beslutninger.

Rollefordeling I processen fik eleverne tildelt en rolle, de skulle arbejde ud fra. Her er en oversigt over de forskellige roller: ARKITEKTER – havde ansvaret for de ydre

LEDELSE/DIREKTØR – skulle have det overordnede overblik, have en føler på de andre grupper og træde til, hvor det er vigtigst.

Derudover var der flyttemænd, indkøbere, koordinatorer og reparatører, der blev brugt til forskellige opgaver undervejs.

Det sagde eleverne Da de tre uger var gået, evaluerede eleverne forløbet på Søborg Skole. Her er nogle af deres svar.

Nævn tre ting, du har lært “Samarbejde, problemløsning og innovation.”

“At tænke innovativt og opsøge feedback.”

Nævn tre ting, du synes var godt ved forløbet

”At det er svært at være mange om et projekt, at planlægning er meget vigtig, at man skal kunne lytte og være ekstremt engageret for at kunne løse sådan en opgave.”

os meget (måske for meget) - vi fokuserede meget på gruppearbejde.”

”21. århundrede kompetencer. Bedre til at give feedback. Bedre til at arbejde i grupper.”

”De ture vi var på, foredragene og kollaborationsøvelserne.”

”Vi fik meget frie hænder - vi fordybede

”Gruppearbejde, komme med ideer og arbejde med nogen, jeg ikke plejer.”

”At man selv kunne styre det, man lavede, man havde indflydelse på næsten alt. At man ikke blev begrænset i sine ideer.”

Nævn tre ting, du synes var mindre godt ved forløbet

”At man selv skulle arbejde, at man ikke skulle sidde inde i en klasse hele dagen, at vi var sammen med den anden klasse.”

”At vi ikke var tæt på at blive færdige med biblioteket. Vi havde for kort tid.

Planlæg det lidt bedre.”

”Det var godt at prøve ting, som vi nok ikke ville komme til at arbejde sammen med andre om, og prøve selv at designe vores eget læringscenter.”

”At det var meget løst, flere og faste opgaver, mere vejledning.” ”Det, at vi brugte hele første uge på at lege med klodser, At vi blev frataget normal undervisning og at man selv blev nødt til at tage ansvar for, at ens gruppe lavede noget, når der ikke var nogle lærere.” ”Den første uge havde intet med de to andre uger at gøre, jeg vidste ikke helt, hvad vi skulle bruge den første uge til, og vi havde for lidt tid.”

16

Interview med Skolechefen Læs interviewet med Gladsaxe Kommunes skolechef Michael Mariendal, der blandt andet tager pulsen på skolernes arbejde med folkeskolereformen.

Hvorfor har vi ændret, hvem der deltager på det, vi tidligere kaldte ledelsesseminarer?

For at svare på det sidste spørgsmål først: Det er der gode grunde til. Vi har besluttet, at de seminarer, hvor vi drøfter forskellige udviklingstemaer for vores fælles skolevæsen, selvfølgelig er et fælles anliggende mellem skolernes ledelser og medarbejdere.

Fremover skal fem medarbejdere fra hver skole deltage på alle seminarer, da medarbejdernes følelse af ejerskab er et helt centralt succeskriterie for vores udviklingsstrategier. Og det er jo alt andet lige noget nemmere at føle ejerskab, når man har været med til at udarbejde strategierne.

Der er jo aktuelt en livlig debat om, at folkeskolen skal reformeres igen, hvad tænker du om det?

Jeg er ret irriteret over den politiske agenda i landspolitik om, at skolerne skal frigøres fra kommunernes styringsparadigmer. I den debat hedder det sig, at kommunernes styringsgreb om folkeskolen skal mindskes.

Jeg vil gerne lige minde om, at det altså ikke er kommunerne, der har opfundet nationale test, elevplaner, offentlig rangordning af skolerne og heller ikke de 3500 læringsmål.

Skolechef Michael Mariendal

Det er et resultat af et styringsparadigme på nationalt niveau, der opstod, fordi der var utilfredshed med folkeskolen generelt.

Når det er sagt, så mener jeg egentlig, at den reform, vi fik for fire år siden, indeholdt de elementer, folkeskolen havde brug for at udvikle.

HOVEDPUNKTERNE I FOLKESKOLEREFORMEN FRA 2014 • Alle børn skal lære mere • Sammenhængende skoledag • Understøttende undervisning • Styrker og potentialer Læs mere om folkeskolereformen i folderen her Hvilken vision for skolerne arbejder vi henimod på skoleområdet i Gladsaxe?

Vi er glade for de lokale rammer, Gladsaxe Byråd sætter omkring vores folkeskoler.

I reformen lød det, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, og denne sætning har vi i vores samarbejde med Gentofte og Rudersdal Kommune tilpasset, så det her hedder ”Alle børn skal lære at lære mere”. *

* Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal samarbejder om at implementere synlig læring på alle folkeskoler i de tre kommuner. Læs mere om samarbejdet her.

skolens usynlige krav om at kunne netop dette, bliver de sat af. Vi må derfor sikre, at alle børn får sprog og læringsstrategier til at kunne tilegne sig den viden, vi ønsker, de skal opnå i folkeskolen. Her er der ikke metodefrihed, det er et fælles anliggende, når vi vil ”lære alle børn at lære mere”.

Klik her for at læse vores hæfte (2017) om synlig læring.

Forskning viser, at der er allerstørst mulighed for at påvirke børns udvikling i førskolealderen. Og vi vil derfor i stigende grad samarbejde med dagtilbuddene om fælles udviklingsstrategier. Kommunen har netop fået en fælles Børne- og Skolepolitik som du kan se her:

Vi er langt i arbejdet, men vi er ikke lykkedes med at mindske den sociale arvs betydning for de resultater, vores elever får i skolen - på det punkt flytter vi ingenting. Derfor har vi i Gladsaxe besluttet at arbejde med en række metoder, som vi mener kan gavne alle børn og bidrage til, at de effektivt kan lære det, de har brug for, uafhængigt af hvilke kår, de kommer fra. Vi arbejder evidensbaseret, blandt andet med SOLO-taksonomi og feedback.

SOLO-TAKSONOMI ... er en model for læring, hvor eleven udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for et givent emne - fra overfladeforståelse til dybdeforståelse.

Læs mere om SOLO her At skabe en fælles udvikling på tværs af en kommune er vanskeligt, for skolerne har meget forskellige opgaver, blandt andet de socioøkonomiske forskelle - altså elevernes sociale og økonomiske baggrund. I mange år har den enkelte skole på en måde været ”privatpraktiserende”, man kan sige, at den enkelte skole har lukket sig om sig selv med sin egen forståelse af, hvad og hvordan opgaven var. For eksempel: “Her er det

Vi ved, at nogle børn kommer fra hjem, hvor man lærer at ”gå i skole” fra man er helt lille, mens andre børn ikke får den læring hjemmefra. Vi tager i skolen mange ting for givet, for eksempel at eleverne kan sætte ting og hændelser i rækkefølge. Først skal vi - og så skal vi - og så skal vi fordi, fordi…...

Denne egenskab er mange børn vokset op med, men en del er ikke, og når de så møder

19

rigtigt svært fordi...” og “Her går det rigtig godt, vi behøver ikke lave noget om fordi…”

Tidligere så vi ligefrem skoler, der havde svært ved at se sig selv som en del af et fælles skolevæsen. Vi arbejder altså mod en vision

som for 100 år siden. Derfor har vi nu sat gang i en involverende strategi, hvor vi arbejder med lokale praksisforsøg, som vi efterfølgende kan lære af på tværs af skolerne.

om, at vi skal have et samlet skolevæsen i Gladsaxe, vi er på vej mod indfrielsen, som jo i sidste ende skal medføre, at alle børn lærer at lære mere, og at man som forælder kan være stensikker på, at uanset hvilken skole, man vælger i Gladsaxe, så får ens barn samme høje kvalitet i sin grunduddannelse.

Praksisforsøgene har fokus på at udvide rammerne for læring. Forsøgene er meget forskellige - nogle medfører ændringer i bygninger, mens andre kun indebærer indkøb nyt inventar. Fælles for dem alle er, at de skal have en positiv afsmitning på elevernes læring, motivation og aktivitet i læreprocesserne. De skal desuden klæde eleverne bedre på i forhold til fremtidens kompetencer. Det forventer jeg mig meget af.

Høj kvalitet i læringsforløb betyder også, at vi skal have en langt mere varieret skoledag.

For at sige det meget direkte - vi vil gerne have meget mindre ”rumpe til bænk” undervisning, og vi skal blive dygtigere til at arbejde varieret med forskellige læringsformer.

Læs mere om praksisforsøg på q.

DE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER

Vi har nu otte strategiske pejlemærker for folkeskolerne i Gladsaxe, hvordan tænker du, at vi arbejder med dem på skolerne?

FOR FREMTIDENS SKOLE: 1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer

De strategiske pejlemærker indikerer noget. Særligt pejlemærke otte, som handler om, at vi gennem praksisforsøg på den enkelte skole laver udviklingsforsøg, som også forældre og elever er med til. Vi kender ikke svarene på, hvordan vi skaber en fremtidens skole, men vi ved, at der er brug for at udvikle skolen på en måde, så vi ikke smider alt det, vi lykkes rigtig godt med, ud med badevandet. Vi ved, at det er vanskeligt at ændre menneskers vaner og grundantagelser om, hvad god skole er.

Selvom det var reformens intention, at vi skulle arbejde anderledes i en varieret og sammenhængende skoledag, så kan jeg stadig gå ind på skolerne og iagttage den kendte struktur med lektioner, frikvarterer, og klasselokaler, hvor borde og stole står

2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible 3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse 4. Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis 5. Bedre anvendelse af skolens faciliteter 6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet 7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance 8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne

20

Ultra:bit i Gladsaxe

faciliteret af undervisere og konsulenter fra Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole.

Danmarks Radio og Center for Undervisningsmidler samarbejder om et storstilet læringsprojekt kaldet ultra:bit, der giver børnene muligheden for at lære om kodning, teknologi og digital dannelse.

Medarbejderne fra Gladsaxes skoler blev i løbet af tre timer præsenteret for ambitionen og rammerne for ultra:bitprojektet, og de fik mulighed for at lære, lege og eksperimentere med micro:bit.

Projektet går ud på, at alle 4. klasseelever i løbet af de næste to år får deres personlige micro-computer i hånden, som de kan bruge til at udvikle digitale færdigheder gennem leg og undervisning.

Til det videre arbejde med micro:bit kan skolerne finde inspiration og vejledning på DR’s hjemmeside: www.dr.dk/skole/ultrabit

Oskar og hans klasse på Buddinge Skole har brugt Micro:bit’en som et øveredskab til kodning. De har også brugt den til indsamling af data (som skridttæller) og som et præsentationsredskab.

Ambitionen er at inspirere børnene til at blive mere end blot forbrugere af teknologi, nemlig til selv kreativt at kunne skabe med teknologi og tage stilling til den.

Alle skoler i Gladsaxe er tilmeldt ultra:bit, og i løbet af dette skoleår vil alle elever i 4. klasse således lære at arbejde med den lille micro-computer, micro:bit.

Den 19. og 24. september 2018 blev der i det nyindrettede læringscenter på Søborg Skole afholdt opkvalificeringskursus for lærere og pædagoger. Disse workshops blev

Gladsaxes pædagoger og lærere på kursus i at bruge den lille computer micro:bit.

21

Fokus på Matematikken - digitalt og analogt

at fortsætte arbejdet med CAS i deres undervisning.

Gladsaxe Kommune har indgået et samarbejde med Matematiklærerforeningen om projektet “Faglig opkvalificering af matematiklærere i Gladsaxe Kommune i brug af IT”. Projektet får økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden og Gladsaxe Kommune.

Matematikken nytænkes I dag er der behov for at nytænke matematikundervisningen, så den i højere grad spiller sammen med udviklingen af det 21. århundredes kompetencer (blandt andet kritisk tænkning og problemløsning).

CAS-værktøjerne egner sig godt til dette paradigmeskift, da de netop bruges til problemløsning frem for færdighedsregning, og eleverne bliver dygtige til at anvende teknologi og arbejde kreativt med kompleks matematisk problemløsning.

CAS giver bedre karakterer I projektet får alle Gladsaxes matematiklærere og matematikvejledere på 4.-9. årgang et kompetenceløft i at bruge IT i matematikundervisningen – herunder arbejdet med CAS (Computer Algebra System). CAS er et digitalt regne/ skriveprogram til kompleks problemløsning, og der er evidens for, at eleverne præsterer markant bedre i matematik, når de arbejder med CAS.

Handleplan for matematik I Gladsaxe Kommune er en arbejdsgruppe i gang med at udarbejde en handleplan for matematik, fordi matematik er en forudsætning for uddannelse og desuden elevernes mulighed for at blive handlekompetente borgere. Projektet “Faglig opkvalificering af matematiklærere i Gladsaxe Kommune i brug af IT” er en del af handleplanen.

Kompetenceløftet faciliteres blandt andet af Københavns Professionshøjskole og vil forløbe hen over efteråret og vinteren (2018/19). Matematiklærerne får en grundig introduktion til CAS-programmerne og elevmaterialer udleveret, som de gennemarbejder og er med til at forbedre.

Herefter skal tilbage på deres skoler og prøve materialet og udvalgte CAS-programmer af i praksis sammen med eleverne.

NY PRØVEVEJLEDNING 25. januar 2018 trådte den nye prøvevejledning for matematik i kraft, hvori der blandt andet står: “Til de skriftlige prøver i matematik kan der med virkning fra maj 2018 forekomme opgaver, som eleverne kun kan løse med digitale værktøjer. Der vil være tale om de digitale værktøjer, der er omtalt i læseplanen for Fælles Mål; regneark, CAS og dynamisk geometriprogram. Det er derfor vigtigt, at eleverne ved prøverne har adgang til sådanne digitale værktøjer.”

Skolernes matematikvejledere får rollen som enten hjælpeinstruktør eller coach, der støtter lærerne gennem forløbet. Efter et par måneders afprøvning i praksis mødes alle matematiklærerne igen til evaluering og udveksling af erfaringer, hvorefter det forhåbentlig er oplagt for lærerne

(Kilde: Undervisningsministeriet)

22

Teknologiforståelse i praksis Her kan du læse to eksempler på, hvordan man på skolerne arbejder med teknologiforståelse. Det første er fra Enghavegård Skole, det andet fra Stengård Skole.

- Skulle vi vælge at inddrage teknologierne, blot fordi de var fede at arbejde med? Her besluttede vi, at hvis målet i virkeligheden var at lære eleverne at arbejde iterativt, udvikle ideer og give hinanden feedback, måtte vi simpelthen starte helt fra bunden og fokusere på børnenes syn på læring.

Derfor sorterede vi på Enghavegård Skole kraftigt ud i det teknologier, vi ellers havde mulighed for at bruge i projektet.

Læring med og uden teknologi Claus Reinholdt Nielsen og Kasper Ommen er lærere på Enghavegård Skoles 6. årgang.

I efteråret 2017 deltog de sammen med en gruppe andre lærere fra fire af Gladsaxes skoler i projektet ”Nye teknologier, det 21. århundredes kompetencer og lærerfaglig teknologiforståelse”.

Kort fortalt udmøntede projektet sig i en fem-dages udviklings-camp i Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole. Her arbejdede lærerne med teknologiforståelse gennem leg og eksperimenter med konkrete undervisningsrelevante teknologier. De fik stillet en konkret opgave, tilrettelagde undervisningsforløb med fokus på læring med teknologi, det 21. århundredes kompetencer og iterative processer.

Efterfølgende skulle de tilbage på skolerne og afprøve deres undervisningsforløb sammen med eleverne.

Fra venstre: Kasper Ommen og Claus Reinholdt Nielsen, der begge er lærere på Enghavegård Skole.

Nye måder at lære på I den konkrete opgave fra Future Classroom Lab skulle eleverne udvikle ideer og løse forskellige udfordringer for beboerne på en planet langt borte (vi har i et tidligere temahæfte beskrevet Mørkhøj Skoles forløb med samme tema, derfor virker det måske bekendt for nogen, red.). Der var for eksempel udfordringer med afgrøder, der ikke ville gro på grund for lidt sollys, og affald, der hobede sig op på grund af manglende renovation. Børnene skulle bygge prototyper af deres løsninger, give og modtage feedback fra hinanden og derudfra justere og forbedre deres ideer.

- I Future Classroom Lab blev vi præsenteret for en række forskellige teknologier, det var spændende og en rigtig god oplevelse. Vi var tre lærere afsted fra Enghavegård Skole, og undervejs talte vi en del om elevernes udbytte af teknologi – altså hvad de ville få ud af at arbejde med for eksempel Ozobots og Micro:Bits, siger Kasper, og Claus fortsætter:

- Selve den kreative del var sjov, den kunne

24

vi godt have brugt lang tid på. Men vi valgte i stedet at fokusere meget på ideudvikling, feedback, samarbejde, og kommunikation, siger Claus, der sammen med Kasper valgte at bruge forskellige digitale kommunikationsplatforme, elektroniske mindmaps og Padlet, der alle aktiverer de nævnte kompetencer hos eleverne og i øvrigt kan bruges i mange andre sammenhænge.

arbejde mere med deres fantasi og evne til at tænke kreativt, i stedet for at fokusere på, hvornår de er færdige - for måske bliver de aldrig færdige, hvilket er okay og måske nogle gange er bedre end en afsluttet opgave, siger Claus. Både han og Kasper er enige om, at denne arbejdsform også kræver tilvænning og stiller nye og anderledes krav til dem som lærere.

- Jeg har været lærer i 15 år og skal da lige vænne mig til at slippe kontrollen og give eleverne mere eller mindre frie tøjler siger Claus, og Kasper supplerer: - Da børnene først fandt ud af at tænke ud af boksen og slippe fantasien løs, fik de nogle helt vilde ideer til at løse problemerne på planeten, og her måtte vi lærere ind imellem bide os i kinden for ikke at udbryde: “Det dér kan ikke lade sig gøre,” griner han.

Efter projektet kan Claus mærke en øget selvstændighed hos eleverne, når de skal i gang med en opgave.

Prototype

Svært at tænke ud af boksen Det var tydeligt for Kasper og Claus, at mange elever ikke forstod, hvorfor de overhovedet skulle arbejde på denne måde. Derfor tog de ret tidligt i processen en snak med børnene om samfundets udvikling og værdien i at kunne arbejde med problemløsning, være god til samarbejde, ideudvikling, kritisk tænkning og så videre.

- De er mere åbne og modige og bedre til at brainstorme og få ideer fra hinanden end tidligere, siger Claus.

Et paradigmeskift, der tager tid

Claus og Kasper ser god mening i at fortsætte udviklingen af de nye læringsformer og er allerede godt i gang.

Claus har for eksempel arbejdet med elev- Efter snakken steg motivationen hos elev feedback i historieundervisningen, børnene, men der var stadig udfordringer.

Det var især svært for mange at brainstorme, og Kasper laver løbende små øvelser i ideudvikling med børnene. tænke ud af boksen og finde på flere forskellige løsninger i stedet for kun at Samtidig er de begge klar over, at et fokusere på én rigtig løsning, siger Claus og paradigmeskift som dette tager tid at vænne forklarer, at det var lidt af en øjenåbner for sig til for både elever, forældre, lærere, de to lærere: pædagoger og ledere.

- Vi blev virkelig mindet om, at vi skal - I en travl hverdag kan det godt være svært

25

at tænke store iterative processer ind

Digital dannelse

i den traditionelle undervisning, men jeg tror, det kan lade sig gøre på sigt, hvis vi fortsat tør afprøve og eksperimentere lidt her og der, når det kan lade sig gøre, siger Claus og understreger, at uddannelse af alle pædagoger og lærere har stor betydning for, om forandringerne lykkes.

På Stengård Skoles 9. årgang har pædagogerne Anne Kathrine og Maja kørt et forløb om digital dannelse. Eleverne var i forbindelse med et førstehjælpskursus delt op i drenge og piger, og mens det ene køn lærte om hjertestartere og stabilt sideleje, underviste Anne Kathrine og Maja de andre i digitale fodspor og online konflikthåndtering. De to pædagoger tog udgangspunkt i de undervisningsforløb, der ligger på: Red Barnets hjemmeside, Sikker Chat

Digitale fodspor - Sammen med eleverne dykkede vi blandt andet ned i, hvordan man konstant efterlader sig digitale fodspor, når man færdes på nettet, og hvordan man kan slette dem igen, fortæller Anne Kathrine.

Digitale fodspor er de data, vi efterlader, når vi er på internettet. Det kan for eksempel være billeder, statusopdateringer og tekster, vi efterlader, når vi deler noget på sociale medier. Vi efterlader også spor, når vi besøger en hjemmeside.

Ideudvikling

Virksomheder gemmer oplysninger om os ud fra vores adfærd på nettet og i apps, og derfor har mange af os oplevet, at vores Facebookside pludselig er fyldt med reklamer om flyrejser, gummistøvler eller noget helt tredje efter, at vi har googlet informationer om disse ting.

Kasper mener, at pensum med tiden skal ændres med større fokus på, hvad vi helt overordnet mener, eleverne skal have ud af folkeskolen.

- Vi skal selvfølgelig alle sammen kunne regne og læse, men jeg håber, at det 21. århundredes kompetencer og evnen til at arbejde problemløsende i stigende grad bliver et mål for, hvad vi ønsker for vores elever, når de afslutter 9. klasse, siger Kasper.

Konflikthåndtering Konflikter, chikane og mobning er et andet vigtigt emne for unge mennesker, der lever en stor del af deres sociale liv online.

- Der opstår ofte misforståelser, som hurtigt kan vokse sig meget store, fordi vi ikke

26

kan se hinandens kropssprog eller høre tonefaldet, siger Maja.

Opbakning fra forældrene En anden positiv opdagelse for Anne Kathrine og Maja var deres elevers evne til at slukke for telefon og tablet.

Derfor er der tit stor forskel på en konflikt på nettet (online) og en konflikt i den virkelige verden (offline). Ord på skrift kan virke meget hårde, når man ikke kan se afsenderens ansigtsudtryk.

- De har et ret fornuftigt forhold til deres forskellige devices, og det er tydeligt, at størstedelen af dem har forældre, der har taget snakken derhjemme, siger Anne Kathrine. Hun og Maja er enige om, at forældrenes indsats har stor betydning for eleverne evne til at lægge telefonen væk i undervisningen.

Desuden er de unge mennesker på Stengård Skole bevidste om, at man i det 21. århundrede har brug for løbende adgang til nettet, og at de både i og uden for skolen skal lære at håndtere deres forbrug. Løsningen er ikke altid forbud og restriktioner.

Fra venstre: Anne Kathrine Elmsgård og Maja Rudbech, der begge er pædagoger på Stengård Skole.

De har ret godt styr på det

- Hvis de unge bliver tvunget offline en hel dag, kan det give en stor stressfølelse at skulle indhente alt det, de ikke har kunnet følge med i hele dagen, og det tror vi ikke, er sundt, siger Anne Kathrine.

Materialet fra Sikker Chat lægger op til en blanding af oplæg, videoklip, øvelser og diskussioner i klassen. Her havde Anne Kathrine og Maja mange gode snakke med eleverne om de to emner.

Ind i den understøttende undervisning

- Det overraskede mig faktisk, hvor meget de unge egentlig har styr på de her ting, for eksempel hvordan de undgår at efterlade sig spor på nettet, siger Maja og fortsætter:

Anne Kathrine og Maja vil fremover integrere arbejdet med digital dannelse i den understøttende undervisning, som de står for i udskolingen.

- Vi lavede blandt andet en øvelse, hvor de to og to skulle google hinandens navn for at se, hvor meget de kunne finde, og det var ikke meget, der dukkede op. De må være gode til at lave deres privatindstillinger, det synes jeg, er megafedt.

- En hel dag om emnet er lang tid, og nogle af eleverne havde svært ved at fastholde koncentrationen. Jeg tror, det vil fungere bedre at tage det op i små bider, siger Maja.

På den måde kan hun og Anne Kathrine tage fat i aktuelle problemstillinger, som opstår løbende i hverdagen og derfor er relevante for eleverne.

- Vi troede helt ærligt, der var meget, de ikke vidste og som ville overraske dem at høre, men det var faktisk os voksne, der fik flest ahaoplevelser undervejs, griner Anne Kathrine.

27

kd.exasdalg

kd.exasdalg

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/fremtidens_skole Telefon: 39 57 56 40 Mail: skole@gladsaxe.dk