Temahæfte 2 Fremtidens Skole

gladsaxe.dk gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

Fremtidens skole ligger i Gladsaxe TemahĂŚfte 2 August 2017

Indholdsfortegnelse

Alle har ret til et meningsfuldt liv......................................................... 3 Strategiske pejlemærker for Fremtidens Skole ................................... 4 Partnerskabsaftale mellem Gladsaxe Kommunes skolevæsen og Professionshøjskolen UCC.............................................................. 6 Future Classroom Lab ....................................................................... 10 Skoleledere med fingre i fremtiden.....................................................12 Innovationscenter på Mørkhøj Skole..................................................14 Praksisforsøg 2 og 3........................................................................... 16 Kodepiraternes indtog i Gladsaxe...................................................... 20 Dynamiske elevplaner........................................................................ 22

Redaktion: Kirsten Haase (ansvarshavende) / Catrine Guillouët Layout: Catrine Guillouët August 2017

Alle har ret til et meningsfuldt liv Det kommunale arbejde med at give den enkelte borger – barn som voksen – de bedste vilkår for at få et meningsfuldt liv starter allerede i vores børnehaver og skoler. Her arbejder vores dygtige medarbejdere og ledere med pædagogiske metoder, der skal sikre dette.

Synlig læring

På skoleområdet har vi nu i en årrække arbejdet med det, vi samlet kalder for synlig læring. Synlig læring er en række metoder, der blandt andet sikrer, at eleverne ved, hvad de skal lære, hvordan de skal lære det, og hvad deres næste skridt er. Synlig læring giver eleverne en række læringsstrategier, så de ved, hvad de skal gøre, når de går i stå.

Elever, lærere og pædagoger får redskaber til at give hinanden feedback, og skolernes pædagogiske medarbejdere lærer, hvordan de kan følge den enkelte elevs faglige udvikling.

Vi startede arbejdet med synlig læring i forbindelse med folkeskolereformen i 2014, og skolerne er kommet langt siden da. Vi har netop set de første målinger på elevernes faglige udvikling, og jeg er stolt af, at eleverne på Gladsaxes skoler viser en udvikling, der set i forhold til landsgennemsnittet svarer til, at de alle havde fået et halvt års ekstra undervisning mellem 2. og 8. klasse.

Livslang læring

Den pædagogiske praksis, vi har udviklet gennem de seneste år, er blandt andet sket i et samarbejde med Gentofte og Rudersdal Kommune (tidligere også Lyngby-Taarbæk). Desuden har Gladsaxe en række andre samarbejdspartnere lokalt og globalt. Vi er for længst forbi de tider, hvor en lærer-, leder - eller pædagoguddannelse i sig selv er nok. Vores fælles ønske om, at alle børn og unge skal lære at lære mere, kræver, at medarbejdere, ledere og forvaltningen løbende udvikler sig, prøver nyt, evaluerer og lærer.

Livslang læring skal være et centralt begreb for alle på skolerne, hvis vi vil sikre, at vores afgangselever træder ud af skolen med de nødvendige kompetencer til at trives og klare sig godt, privat og på det fremtidige arbejdsmarked.

Fremtidens kompetencer

I efteråret 2016 havde vi en lang proces, hvor medarbejdere, ledere, forældre, politikere, faglige organisationer, skolebestyrelserne og øvrige interessenter diskuterede fremtidens kompetencer og skolernes læringsmiljøer. På baggrund af den proces og de mange væsentlige indlæg vi fik, er Børne- og Undervisningsudvalget i gang med at skrive strategiske pejlemærker, som vi i fællesskab skal udvikle vores skoler efter i de kommende år.

Arbejdet med at få viden og erfaringer, vi kan udvikle Fremtidens skole med, er begyndt, og i dette temahæfte kan I læse meget mere om de første praksisforsøg, vores nye innovationscenter på Mørkhøj Skole og meget mere.

God fornøjelse med læsningen.

Med venlig hilsen Trine Græse Borgmester

3

Strategiske pejlemærker for Fremtidens Skole Børne- og Undervisningsudvalget satte på et møde den 21. juni 2016 (punkt 63), arbejdet med Fremtidens Skole i gang.

Den første del af processen er udvikling af en række strategiske pejlemærker, som vores skoler skal udvikle.

Den anden del er en gennemgang af skolernes fysiske rammer med henblik på, over tid, at få indrettet alle vores skoler på en måde, så rammerne bedst muligt støtter elevernes faglige udvikling og de kompetencer, de får brug for i fremtiden.

Engagerede børn, unge og voksnes dialog har skabt pejlemærker

Forældre, børn og unge, medarbejdere, ledere, politikere, lokale samarbejdspartnere, ungdomsuddannelserne med flere har deltaget i en række møder, workshops, bestyrelsesmøder og andre arrangementer, hvor de har givet relevante inputs til det videre arbejde med de strategiske pejlemærker. Dialogen blandt de engagerede børn og voksne har i første omgang ført til formuleringen af otte strategiske pejlemærker, der har været til udtalelse hos blandt andet forældrebestyrelser, elevråd, faglige organisationer og MED-udvalg.

Vi har fået 30 udtalelser med mange vigtige pointer, som nu vil indgå i det videre udviklingsarbejde med de strategiske pejlemærker, som Børne- og Undervisningsudvalget vil drøfte på deres møde 31. august 2017.

De otte pejlemærker, som har været til udtalelse, er:

1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer 2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskaber og er fleksible 3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse 4. Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis 5. Bedre anvendelse af skolens faciliteter 6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet 7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance 8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne

4

Pejlemærkerne og skolernes fysiske læringsmiljø

Pejlemærkerne skal ikke kun bruges til at sætte retning og styrke den faglige kvalitet på skolerne, men skal også indgå i en kommende proces, hvor alle skoler skal arbejde med at udvikle de fysiske rammer; i første omgang gennem afgrænsede forsøg, som skal give mere viden om, hvad der virker. Senere skal der udarbejdes en plan for, hvilke ændringer der skal ske i skolernes fysiske læringsmiljø. Skolernes fysiske rammer skal understøtte elevernes læring og trivsel, støtte den faglige kvalitet og give mulighed for, at eleverne kan træne og udvikle de kompetencer, som de får brug for på ungdomsuddannelserne, i privatlivet og på arbejdsmarkedet.

Læs mere om de strategiske pejlemærker her

5

Partnerskabsaftale mellem Gladsaxe Kommunes skolevæsen og Professionshøjskolen UCC - om Fremtidens Skole i Gladsaxe Gladsaxe Kommune og Professionshøjskolen UCC har indgået en strategisk partnerskabsaftale med fælles interesse i at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

Målet er at sikre kompetente medarbejdere og ledere, som kan medvirke til at udvikle fremtidens folkeskole. Desuden er det vores fælles ønske at sikre en løbende kompetenceudvikling af skolernes nuværende medarbejdere og ledere, så vores folkeskoler har og kan rekruttere de dygtige lærere og pædagoger, der er brug for.

UCC bidrager med vigtig viden fra forskning i praksis. Det er derfor vigtig for UCC at have adgang til praksis, så de både kan udvikle den viden, deres uddannelser skal bygge videre på, men også en viden om, hvad der er behov for i praksis.

Jo bedre sammenhæng, der kan skabes mellem uddannelsernes vidensgrundlag og praksis, jo dygtigere kan de kommende lærere og pædagoger blive.

Professionshøjskolen UCC - er en af Danmarks største udbydere af lærer- og pædagoguddannelser og efterog videreuddannelser på skoleområdet.

Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune Thomas Berlin Hovmand og uddannelsesdirektør for UCC Tove Hvid Persson skriver under på partnerskabsaftalen

6

Partnerskabsaftalens formål

Partnerskabsaftalen skal udvide og udvikle det strategiske samarbejde mellem Gladsaxe Kommunes skolevæsen og UCC med fælles fokus på at gøre de studerende på UCC så dygtige som muligt. Partnerskabet skal også støtte udviklingen af skoleområdet i Gladsaxe på en række konkrete områder, særligt centralt er udviklingen af arbejdet med elevernes 21. århundredes kompetencer (se side 16), herunder arbejdet med elevernes alsidige personlige og sociale kompetencer.

Partnerskabsaftalen har en række formål, der alle bygger på udviklingen af det 21. århundredes kompetencer. De forskellige formål er afhængige af hinanden og kan ikke skilles ad, selv om vi gør det nedenfor i modellen.

Det første formål drejer sig om at skabe et fælles ledelsesgrundlag i forhold til det 21. århundredes kompetencer. Denne del er både teoretisk og praktisk. En del af uddannelse foregår “hands on” i Future Classroom Lab på UCC (læs mere på side 10).

Det andet formål er, gennem ledelse og forskellige kompetenceopbyggende forløb, at sikre en fælles udvikling af arbejdet med det 21. århundredes kompetencer på tværs af skolerne i Gladsaxe.

Tredje formål er, at Gladsaxe Kommunes skoler udvikler læringsmiljøer, som fremmer udviklingen af det 21. århundredes kompetencer hos eleverne, og fjerde formål bliver at skabe viden om, hvordan det 21. århundredes kompetencer kan fortolkes i en dansk grundskolekontekst, samt hvordan det 21. århundredes kompetencer kan omsættes fra pædagogisk ideal til pædagogisk praksis.

Partnerskabets formål hviler altså i høj grad på det 21. århundredes kompetencer, men også på mod til at eksperimentere med fremtidens skole og dermed nye pædagogiske praksisformer på vejen til elevernes læring, trivsel og alsidige personlige og sociale udvikling.

I figuren nedenfor vises de centrale udviklingsspor, som partnerskabet tager afsæt i med det 21. århundredes kompetencer som rammer.

7

Fokus på virkelighedens udfordringer

I den danske folkeskole skal børn blive så dygtige, de kan. Folkeskoleloven har fokus på nye læringsperspektiver og særligt på de fagfaglige kompetencer. Folkeskolen skal tilbyde læringsforløb, der giver børn og unge kompetencer til at deltage og tage ansvar i et demokratisk samfund, ligesom de har brug for en række kompetencer til at lykkes på ungdomsuddannelsen, i det videre uddannelsessystem og i arbejdslivet.

Efter folkeskolen skal eleverne være kompetente samarbejdspartnere, der kan arbejde med kompleks viden og problemløsning af virkelige udfordringer. De skal kunne kommunikere effektivt og være i stand til at planlægge og gennemføre arbejdsopgaver alene eller sammen med andre, og de skal kunne give og modtage feedback. Sidst men ikke mindst skal de bruge kompetencerne i en kompleks og accelererende udvikling af nye digitale redskaber.

Særligt den teknologiske udvikling giver både muligheder og udfordringer i forhold til, hvordan vi hidtil har uddannet børn og unge i Danmark. Det vil vi gerne være på forkant med. Vi ved også, at elevernes kompetenceniveau i sig selv kan være afgørende for, om de opfatter fagene i skolen som meningsfulde.

Vi tror på, at når vi i skolerne har fagligt og gerne tværfagligt fokus på den virkelige verdens udfordringer og problemstillinger, og vi skaber et fælles sprog for skolens lærere og pædagoger, så kan vi skabe læringsmiljøer, der giver eleverne de nødvendige kompetencer. Vi tænker, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med læringsforløb, der: •• Arbejder med viden på tværs af faglige discipliner •• Indgår i samarbejdende og forpligtende fællesskaber •• Innovere på eksisterende eller nye problemstillinger •• Forstår og anvender digitale løsninger inden for alle disse områder, som vi kalder de 21. århundredes kompetencer Folkeskolen er aktuelt under et massivt forandrings- og omstillingspres, der udfordrer og stiller nye krav til faglighed, trivsel og arbejdsmiljø. Derfor har medarbejdere, ledere, forvaltning, forældre, bestyrelser, de faglige organisationer og andre centrale interessenter omkring Gladsaxes skoler, i efteråret 2016 været i dialog om fremtidens kompetencer. På den baggrund er Gladsaxe Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg i gang med at formulere en række strategiske pejlemærker (se side 4). UCC bliver en helt central partner i den vidensudvikling, som er nødvendig, hvis vi vil lykkes med at opfylde de strategiske pejlemærker.

8

9

Future Classroom Lab Skrevet på baggrund af interview med Tobias Heiberg og Andreas Binggeli fra UCC Future Classroom Lab er en del af EU-samarbejdet European Schoolnet. UCC (som Gladsaxe Kommune har indgået en partnerskabsaftale med, læs mere på side 6), er udpeget af Undervisningsministeriet til at varetage det danske ambassadørskab for Future Classroom Lab, hvor visionen er at finde nye veje til at forstå og arbejde med teknologier i undervisningssammenhænge. Inspireret af UCC har Mørkhøj Skole som en af landets første skoler indrettet deres eget Future Classroom Lab (se side 14).

Læreruddannelsen UCC på Campus Carlsberg i København tilbyder en linje kaldet Future Classroom Teacher. En uddannelse for studerende, som tænker sit kommende arbejdsliv ind i fremtiden og har lyst til at eksperimentere med ny teknologi. En mulighed for studerende, som ønsker at vide og forstå, hvordan teknologi præger elevernes dannelse, og hvordan de kan bruge den til at udvikle de kompetencer, der efterspørges i fremtidens skole. I Future Classroom Lab er eleven i centrum i processen, og lærerens job er at facilitere en retning, understøtte med en faglig ramme og være behjælpelig med materialer.

Kun teknologi når det er relevant

Der arbejdes med teknologier som virtual reality, 3D-printere, laserskærere, robotter og smartboards i et læringsrum, der kobler pædagogik, didaktik, teknologi og indretning. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem lab’ets fem læringszoner: •• Præsentationszone •• Undersøgelseszone •• Feedbackzone •• Udviklingszone •• Produktionszone 10

De studerende lærer at facilitere iterative processer, hvor der arbejdes med problemløsning, idéudvikling og produktion af prototyper, og hvor løbende feedback giver et dybere refleksionsniveau og sikrer, at processen hele tiden peger frem mod løsning af det konkrete problem. De lærer at inddrage teknologi som et effektivt hjælpemiddel i problemløsning, men de lærer også at vurdere, om en konkret problemstilling løses bedst med eller uden teknologi. Man kan hurtigt lade sig forblænde af teknologierne og deres utrolige muligheder, men ind imellem er det en fordel at bruge mere analoge metoder. På Future Classroom Teacher-linjen bliver teknologi kun inddraget, når det kvalificerer en arbejdsproces, og de studerende lærer at forholde sig kritisk, kreativt og selvevaluerende - kompetencer, de tager med videre til deres kommende elever.

Nutidens kompetencer

Future Classroom Lab er et bud på, hvordan fremtidens uddannelsesstruktur og -kultur kan se ud. Vi kan i virkeligheden godt tillade os at kalde det nutidens uddannelsesstruktur, da vi er langt inde i det 21. århundrede, og behovet for det 21. århundredes kompetencer (se side 16) allerede er til stede. Når vi som en del af Fremtidens Skole i Gladsaxe Kommune nytænker de læringsrum, vi tilbyder vores børn og unge, er det altså med afsæt i et aktuelt behov for, at eleverne lærer at tænke kreativt, kritisk og innovativt, bliver dygtige til at samarbejde og kommunikere og udvikler sig til demokratiske medborgere.

Både forskning og erfaring viser, at udviklingen af disse kompetencer begrænses i traditionelle klasserum med borde og stole i lige rækker og læreren bag et kateder, og at der derfor er behov for at tænke skole på nye måder, der i højere grad tilgodeser udvikling af det 21. århundredes kompetencer.

Opgør med traditionel skolekultur

Hvis vi “tipper” læringsrummet og i højere grad begynder at arbejde med løsning af faglige eller virkelighedsnære problemstillinger, lader læreren træde lidt tilbage og eleverne være centrum i deres egen læring; så opnår vi dybere niveauer af samarbejde, kompetent kommunikation, teknologisk mestring og så videre.

Udfordringen er at gøre op med traditionelle skolestruktur og turde kaste sig ud i nye måder at tænke skole på. Det er ikke nok at skrive et strategidokument og tale om vores idealer; vi skal turde agere i stedet for kun at konstatere, sætte handling bag og sikre, at der i læringsrum som Future Classroom Lab kan afprøves og eksperimenteres med læreprocesser, der adskiller sig fra traditionel skoletænkning. Vi skal turde udfordre og påvirke kulturen og vise de gode eksempler på fremtidens skole.

I Gladsaxe Kommune er vi med Fremtidens Skole godt i gang med sætte handling bag, blandt andet gennem praksisforsøgene på Bagsværd Skole og Mørkhøj Skoles Future Classroom Lab. Ambitionen er at balancere mellem et struktureret fokus på læringsudbytte og ønsket om at reintroducere formålet med skolen - og bygge læringskulturer op, der understøtter formålet.

I partnerskabsaftalen mellem Gladsaxe Kommune og UCC ligger en unik mulighed for, at der mellem uddannelse og profession kan opstå en gensidig kilde til inspiration og udvikling. UCC giver deres bud på, hvordan man laver professionsudviklende uddannelse på nye måder, mens vi i Gladsaxe Kommune afprøver og giver et billede af, hvordan det virker i praksis.

11

Skoleledere med fingre i fremtiden Skoleledelserne fra Gladsaxes skoler har bogstaveligt talt fingrene i fremtiden, når de deltager i det udviklingsforløb, undervisere fra Professionshøjskolen UCC’s læreruddannelse ”Future Classroom Lab” har tilrettelagt.

Udviklingsforløbet består af både teori og praksis, og alle deltagere bliver klædt godt på til at stå i spidsen for den udvikling af deres skoler, der er nødvendig, for at Gladsaxes børn og unge får den faglighed og de kompetencer, der kræves i fremtiden som medborger, i privatlivet og på arbejdsmarkedet.

Uddannelsen indeholder teori om den samfundsudvikling, dannelsesidealer, lovgivning med mere, der har skabt den skole, vi har i dag. Desuden har den fokus på den teknologiske udviklings betydning for samfundets nuværende forandringshastighed og ændrede kompetencebehov.

Det største fokus er selvfølgelig på at forstå, hvordan vi på skolerne kan fremme elevernes læringsmæssige potentiale og motivation for læring gennem arbejdet med det 21. århundredes kompetencer og brug af teknologier på skolerne.

Spilbaseret læring, simuleringer i Virtual Reality (VR), Augmented reality (AR), 3D printere, brug af levende billeder, programmering, adgang til analyseredskaber og mange flere af de muligheder, teknologierne giver, prøver lederne af.

De sociale mediers indtog, børn og unges ændrede roller fra konsumenter til medproducenter og producenter af indhold på sociale medier og internettet giver både muligheder og udfordringer i skolen. Det hele bliver både afprøvet, diskuteret og perspektiveret.

gladsaxe

Skoleledelsernes uddannelsesforløb er en del af partnerskabsaftalen mellem UCC og Gladsaxe Kommunens Skoleafdeling (læs mere på side 6). Vi har et fælles ønske om at blive så dygtige som muligt til at sikre, at folkeskolens elever lærer at arbejde kvalificeret med forskellige vidensformer og teknologier i en verden, der er tiltagende kompleks.

Vi skal også sikre, at eleverne bliver digitalt dannede og ved, hvordan de kan kommunikere, samarbejde, finde og dele viden, men også kender internettets færdselsregler og lærer at færdes trygt i den virtuelle verden.

Eleverne skal lære, hvordan de kan få indflydelse og bidrage som medborgere, og de skal vide, hvordan andre forsøger at påvirke dem, samt hvornår og hvordan deres færden på nettet bliver overvåget og af hvem.

e.dk

Innovationscenter på Mørkhøj Skole I april 2017 indviede Mørkhøj Skole sit nye Future Classroom Lab, i daglig tale kaldet innovationscenteret eller læringscenteret, i skolebibliotekets gamle lokaler. Læringscenteret er inspireret af UCC’s Future Classroom Lab, hvor der som noget nyt udbydes en Future Classroom Lab Teacher-linje (se side 10).

Digital og analog problemløsning

I læringscentret kan man arbejde innovativt med idéudvikling og problemløsning. Elevernes kompetenceudvikling er i fokus, og kommunikation, samarbejde, kritisk tænkning, problemløsning og kreativitet er bare nogle af de kompetencer, der bringes i spil.

Centret er delt op i forskellige læringszoner: en præsentationszone, feedbackzone, kodnings- og innovationszone, kreazone og forskellige produktionszoner, hvor eleverne laver prototyper på 3D printer, i virtual reality eller mere analogt med saks og papir.

De lærer at tage udgangspunkt i en konkret problemstilling, finde på mulige løsninger, researche, analysere, afprøve og modtage feedback, så de hele tiden kan forbedre og udvikle på deres idé.

Viden, kundskab og kompetencer

Fremtidens arbejdsmarked kommer til at se helt anderledes ud sammenlignet med det, vi kender i dag.

Teknologien spiller en stadig større rolle, og virksomhederne efterspørger allerede nu helt andre kompetencer end for ganske få år siden.

Det stiller nye og andre krav til skolerne end tidligere, hvor der primært var fokus på at få viden, kundskaber og færdigheder. I dag er udvikling af det 21. århundredes kompetencer (se side 16) lige så vigtig en forudsætning for at klare sig godt i fremtiden, og her er evnen til at bruge teknologien som hjælpemiddel ikke til at komme udenom.

Den teknologiske udvikling går hurtigere end vi kan nå at uddanne os, og vi skal som udgangspunkt acceptere, at vi altid vil være et skridt bagefter. Derfor skal vi øve os i at være nysgerrige, undersøgende og afprøvende – hvilket netop er det, læringscentret giver Mørkhøj Skoles elever mulighed for.

Problemstillinger fra den virkelige verden

Ud over at have ydet økonomisk støtte til læringscenteret har malervirksomheden Dyrup tilbudt at tage imod besøg fra Mørkhøj Skoles ældste elever. Planen er, at udskolingseleverne besøger virksomheden og præsenteres for aktuelle udfordringer – for eksempel hvordan man koder eller programmerer et transportbånd til at køre i en bestemt retning, hvorefter de tager hjem og arbejder med mulige løsninger i læringscentret.

Eleverne får indblik i virkelighedsnære problemstillinger på en rigtig arbejdsplads, de får kendskab til et arbejdsmarked i rivende udvikling og med en stigende efterspørgsel på det 21. århundredes kompetencer.

14

15

Praksisforsøg 2 og 3 Som led i udviklingen af Fremtidens Skole har Gladsaxe Kommune ønsket at undersøge, hvordan arbejdet med et digitalt understøttet læringsmiljø kan udvikle elevernes dybdelæring omkring det 21. århundredes kompetencer. Derfor er der iværksat en række praksisforsøg, og i efteråret 2016 løb det første af stablen på Bagsværd Skoles 4. årgang.

I foråret 2017 blev Praksisforsøg 2 og 3 afholdt (også på Bagsværd Skole) på henholdsvis 2. og 7. årgang.

Det 21. århundredes kompetencer

“Det 21. århundredes kompetencer” beskriver de kompetencer, fremtidens borgere skal have, for at klare sig godt som demokratiske medborgere, der bidrager positivt til samfundsudviklingen.

En del vestlige landes regeringer har beskrevet og indarbejdet disse i deres uddannelsesstrategier, og i Gladsaxe Kommune tager vi afsæt i kompetencer, der skaber dybdeforståelse og lærer eleverne at lære: •• Medborgerskab •• Kreativ og innovativ tænkning •• Kommunikation •• Kritisk tænkning og problemløsning •• Samarbejde •• Personlige alsidige, sociale kompetencer

16

2. praksisforsøg: Problemløsning og innovation med teknologi Praksisforsøget på 7. årgang varede to uger med en temauge om Røde Kors ind imellem. Forud for praksisforsøget fik årgangens lærere og pædagoger en introduktion til arbejdsformen og nogle af de teknologier, der skulle anvendes.

I den første uge blev eleverne præsenteret for blandt andet medieteknologi, kodning, 3D-modellering og 3D-print og havde lejlighed til at blive fortrolige med teknologierne. I Røde Kors-ugen arbejdede de med temaer som flygtninge, medmenneskelighed og medborgerskab, og i praksisforsøgets anden uge skulle de med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra Røde Kors-ugen finde mulige løsninger på nogle af de problemer, verden står overfor lige nu - og bringe teknologierne i spil i problemløsningen.

Læringsmiljøet på årgangen blevet omdannet fra traditionelle klasserumsmiljøer til tre sammenhængende værkstedszoner. De tre zoner havde forskellige formål og gav eleverne forskellige handlemuligheder, som igen bragte forskellige læringsteknologier i spil.

Med denne type læringsmiljøer og innovative arbejdsprocesser er visionen at uddanne eleverne til at blive demokratiske medborgere med fokus på det 21. århundredes kompetencer.

En iterativ arbejdsproces, hvor eleverne: •• tager udgangspunkt i en konkret problemstilling •• finder på løsninger •• researcher og analyserer •• afprøver •• modtager feedback •• prøver igen, retter til og forfiner produktet - er helt central i udviklingen af det 21. århundredes kompetencer, og eleverne lærer at anvende de forskellige teknologier som hjælpemiddel, når det er relevant.

Både elever og medarbejdere gjorde sig en række lærerige erfaringer i praksisforsøget. Arbejdet med innovation og problemløsning er nyt for de fleste og kræver øvelse og flere af denne type forløb. I starten vil hverdagsnære problemer fra skolen, i hjemmet eller lokalmiljøet være at foretrække - noget, eleverne kender og kan identificere sig med.

Lærernes rolle, som i praksisforsøget var mere faciliterende og undersøgende end den traditionelle lærerrolle, kan være både motiverende og en udfordring for elever og lærere.

3. praksisforsøg: Leg og læring med teknologi For 2. årgang varede praksisforsøget en uge. Robotter, 3D print, filmproduktion og samarbejde på tværs af klasserne satte rammen for læringen, og temaet var ”Leg & læring med teknologi”. Leg var en central del af praksisforsøget hos de yngste elever, da det er en styrke hos de yngste elever, de tør eksperimentere og lader sig ikke bremse af manglende forhåndsviden. Årgangens klasseopdeling var opløst, nye grupper var dannet, og eleverne var hver dag knyttet til et af de i alt fire forskellige værksteder, hvor de kodede robotter med tuscher eller iPad, modellerede og printede figurer i 3D eller lavede film og reportage på medieværkstedet.

Målet med at præsentere eleverne for forskellige teknologier er at lære eleverne at anvende teknologien konstruktivt til problemløsning, både selvstændigt og i samarbejde med andre.

Når eleverne for eksempel tegner baner med indlagte farvekoder til de små Ozobotter, og den lille robot drejer rundt om sig selv i stedet for at sætte farten op, som det var planen, øver de sig i at finde fejlen, justere og prøve igen.

Det er den eksperimenterende tankegang, der i stigende grad efterspørges på ungdomsuddannelser og arbejdsmarked, og eleverne vil få stor gavn af den måde at arbejde og tænke på; selvom man ikke på forhånd ved, hvordan man løser et problem, så ved man, hvordan man skal gå til opgaven og finde svarene.

Lærere og pædagoger fik ingen introduktion på forhånd, da vi ville undersøge effekten af, at lærerne lærer teknolologierne samtidig og sammen med eleverne.

”Teknologier udvikler sig hurtigere, end mennesker kan nå at følge med, og lærerne har brug for at kunne lære sammen med eleverne og acceptere, at de ikke altid er på forkant. Praksisforsøget viste, at det kan lade sig gøre.”

- Mads Brink Müller, digital læringsagent

i Gladsaxe Kommune Vi arbejder på evalueringerne af de tre gennemførte praksisforsøg, som du kan læse mere om i næste temahæfte.

Klik her for at læse om Praksisforsøg 1

18

Kodepiraternes indtog i Gladsaxe Børn og unge i vores skoler i dag har brug for at kunne mestre en lang række kompetencer digitalt, og derudover har de også brug for at forstå og kunne bruge digitale redskaber og metoder i deres dagligdag.

Derfor har Gladsaxe Pædagogiske Videncenter sammen med Gladsaxe Bibliotekerne inviteret Coding Pirates til Gladsaxe.

At lege sig til nye kompetencer

Coding Pirates er en forening, hvis formål er at fremme børn og unges kreative IT-kompetencer og lære dem at blive aktive producenter med IT frem for passive forbrugere af IT. Det er en blandet skare af IT-professionelle, lærere, programmører, forskere og entreprenører, der står bag Coding Pirates, men de har det til fælles, at de gerne vil skabe et teknologisk lege-, lære-, og værestedstilbud for børn og unge på tværs af alder, køn, kultur og evner. Læs mere om Coding Pirates på deres hjemmeside, link nederst på siden.

Coding Pirates, der er startet af tidligere lærer Martin Exner, tilbyder ugentlige klubaftener, hvor deltagerne lærer om programmering, teknologikonstruktion, at bygge simple robotter, spiludvikling og meget mere. Fokus er ikke kun på teknologien, men i høj grad på at være innovativ og kreativ. Piraterne arbejder med at finde kreative løsninger på en konkret udfordring og leger sig på den måde frem til nogle af de kompetencer, som mange uddannelses-, erhvervs- og fremtidsforskere peger på som nødvendige i fremtiden.

Coding Pirates i Gladsaxe

Gladsaxe Bibliotekerne er i fuld gang med at starte en Coding Pirates lokalforening op i kommunen, og hvervningen af frivillige er løbende sket fra starten af 2017 til nu. Der er stiftende generalforsamling lørdag den 26. august 2017 kl. 12-12:30 på Gladsaxe Hovedbibliotek - se opslaget på modsatte side. Du kan også møde Coding Pirates på Gladsaxedagen.

Påskecamp

Den 1. april 2017 blev den første coding piratecamp holdt i Gladsaxe. Her prøvede børnene kræfter med programmerne Scratch og Scratch Junior og skulle desuden programmere de små blå BeeBots til at køre en bestemt rute. Der har også været forskellige camps hen over sommeren, og fra alle arrangementerne meldes der om stor begejstring.

Workshops for kommunens medarbejdere

Kommunens lærere og pædagoger fik ligeledes tilbudt workshop i teknologi og programmering. Her underviste Martin Exner i programmeringsforløb, og indskolingen fik indblik i det såkaldte Coding Pirates-spil, kodelogikker, problemløsning og programmet KODU Game Lab, hvor eleverne kan lave deres egne 3D-spil. Medarbejderne på mellemtrinnet lærte at arbejde i Scratch, programmering af arkadespil og Lego WeDo, og i udskolingen arbejdede lærerne med matematik i musikkonstruktion, Sonic Pi, tekstuel kode og musikprogrammering.

Læs mere om Coding Pirates og programmering i undervisningen på henholdsvis codingpirates.dk og kreakode.dk 20

Coding Pirates Gladsaxe Indkaldelse til stiftende generalforsamling Tid​: Lørdag d. 26. august 2017, kl. 12.00 - 12.30 Sted​: Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade 220 2860 Søborg

Om Coding Pirates

Foreningens formål er at fremme børn og unges produktive og kreative it-kompetencer via afholdelse af klubaftener, workshops og events.

Som hovednerve i foreningen står en broget skare af udviklere, lærere, programmører, forskere og entreprenører, som alle har det til fælles, at de ser et behov for et tilbud til børn og unge, der vil styrke deres it-kompetencer og kreativitet. Læs mere på: http://codingpirates.dk/

Vi starter foreningen i Gladsaxe!

I Gladsaxe afdelingen vil aktiviteterne have et bredt fokus blandt andet på programmering, robot byggeri og leg med og programmering af elektronik. Målgruppen er unge mellem 7 og 17 år. Ved læring gennem leg og samvær vil de deltagende børn og unge opdage, hvordan de kan ændre og påvirke den digitale verden som de lever i og blive endnu bedre forberedt til de krav som fremtidens arbejdsmarked og samfund stiller.

Støt op om dannelsen af Coding Pirates Gladsaxe.

Mød op på biblioteket og være med til at stifte foreningen Coding Pirates Gladsaxe som baseret på frivillige står bag aktiviteterne i Gladsaxe området. Ingen tilmelding er nødvendig - mød blot op på dagen!

Vil du tilmelde dit barn til Coding Pirates?

Kig på ​https://codingpirates.dk/tilmelding/​ hvor du kan registrere dit barn og dig selv.

Herefter finder du “Gladsaxe” og skriver dig på ventelisten.

Har du mod på at være frivillig?

Har du lyst til at deltage i foreningen som frivillig, er du meget velkommen. Det kræver ingen forudgående kompetencer hos forældre og andre som gerne vil være frivillige, det kan læres undervejs. Det der betyder noget, er din lyst til at deltage i et samarbejde omkring dét at skabe rammer og inspiration for børnene, så de kan udvikle deres evner inden for informationsteknologi.

Ønsker du at stille op til bestyrelsen?

Skriv lidt om dig selv og send dem til nedenstående mail sammen med kontaktinformation.

Vil du vide mere, har du spørgsmål eller andet?

Kontakt initiativgruppen via Lars Brink Christensen på gladsaxe@codingpirates.dk​ / ​https://codingpirates.dk/gladsaxe

21

Dynamiske elevplaner Skoleportalen er Gladsaxe Kommunes digitale læringsplatform.

Skoleportalen bruges til udarbejdelse af læringsmål, rubrics, elevplaner, årsplaner, undervisningsforløb og portfolio. Årsplaner og elevplaner vil fra dette skoleår være i Skoleportalen, og både elever, forældre, lærere og pædagoger vil løbende kunne følge det enkelte barns læringsudvikling, hvilket i højere grad end tidligere giver forældre indblik i barnets skoleliv.

I Skoleportalen bliver elevplanerne løbende opdateret i forhold til tidligere, hvor lærerne skrev dem som en status én gang om året. Gennem skoleåret suppleres planerne med evalueringer fra undervisningsforløb, noter fra samtaler mellem eleven og lærer eller pædagog og opgaveafleveringer.

Arbejdet med Skoleportalen er nyt for de fleste og er en proces, hvor vi på den enkelte skole skal finde ud, hvordan Skoleportalen bedst understøtter arbejdet med det enkelte barns læring. Der vil i processen være en naturlig forskel på, hvordan og hvor meget den enkelte lærer eller pædagog bruger Skoleportalen.

Vi er i gang - og vi håber og tror på, at Skoleportalen kan være med til at understøtte og synliggøre alle børns læring både for dem selv, deres forældre og skolernes pædagogiske personale.

Skoleportalen er ikke en erstatning for Skoleintra. Den løbende information og daglige dialog med skole vil, indtil andet bliver meldt ud fra skolerne, stadig være på Skoleintra.

Gå til Skoleportalen her

22

E

FÅR SIN E X A S D EG A S L S Partnerskabsaftale med Microsoft G EN L E M S G Æ N I R - om det 21. århundredes kompetencer Skolerne i Gladsaxe har besluttet at afholde læringsmesse én gang om året for Derforalle har Gladsaxe samarbejde 6.,indledt 7. etog 8. med Microsoft om udviklingen af værktøjer, der kan vise os elevernes udvikling af ikke-fagfaglige kompetencer – nemlig det 21. klasser.

Børn og unges faglige færdigheder og kompetencer vurderes i dag i nationale test og afgangsprøver. I fremtiden skal børn og unge også kunne tilegne sig andre kompetencer, blandt andet for at blive demokratiske dannede borgere med høj livskvalitet, men også for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked, hvor andre kompetencer end blot faglige i stigende grad efterspørges.

århundredes kompetencer, som er nævnt på side 7.

Allerede i 2003 opstillede Gladsaxe Kommune mål for elevernes alsidige, personlige og sociale udvikling , og de seneste år har vi arbejdet intensivt med synlig læring, som blandt andet betyder, at eleverne: • har læringsmål, der giver tilpas med udfordringer • kender målet, ved hvordan det kan læres og hvad det næste skridt er Den udvikling vil vi gerne fortsætte og samtidig blive i stand til til at se elevernes udvikling i de ikke-faglige kompetencer som for eksempel samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet.

Arbejdet med at beskrive det 21. århundredes kompetencer i Gladsaxe er godt i gang og drøftes igen i Børne- og Undervisningsudvalget i august 2017.

Partnerskab med Microsoft

Skoleafdelingen i Gladsaxe har allerede indgået et samarbejde med Proffessionshøjskolen UCC (se også side xx), der uddanner lærere og pædagoger, og det er på baggrund af dette partnerskab og den pædagoPå messen kan eleverne dele deres læring, giske praksis, vi har udviklet de seneste år, at Microsoft har inviteret Gladsaxe Kommune til at indgå i et viden og erfaringer med elever fra de partnerskab.

andre skoler i kommunen.

Partnerskabets formål er udvikling af digitale værktøjer, der kan vurdere fremtidens kompetencer og giver lærerne mulighed for at følge elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Det er Microsofts internationale afdeling for uddannelsesforskning med base i USA, Gladsaxe har fået mulighed for at samarbejde med.

Næste læringsmesse løber af stablen:

30. januar 2018

Partnerskabets betydning for praksis

Fremtidens kompetencer er både de faglige og de alsidige personlige og sociale kompetencer. Det, vi håber at få ud af partnerskabet med Microsoft, er værktøjer, der kan give lærere, elever og forældre et langt mere præcist billede af elevens samlede udvikling i læring og trivsel.

- i festsalen på Blaagaard Seminarium

Persondata vil i hele processen være anonym for Microsoft, men ikke for lærerne i Gladsaxe (Den enkelte lærer får kun data vedrørende sine egne elever).

23

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen, Læring og Kommunikation Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/fremtidensskole Telefon: 30 54 07 77 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk