Teknologiforståelse i Gladsaxe, temahæfte 5, november 2019

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk gladsaxe.dk

Teknologiforståelse i Gladsaxe Temahæfte 5 November 2019

Indholdsfortegnelse

Indledning.................................................................................................3 Læring i fællesskaber .............................................................................. 6 Praksisforsøg - Stengård Skole.............................................................. 14 Praksisforsøg - Grønnemose Skole........................................................19 Brudstykker fra forløbet i teknologiforståelse........................................24 Handleplan for matematik.....................................................................30 Ultra:bit goes Animal.............................................................................34 iPad eller computer til alle elever...........................................................38 Teknologiforståelse som valgfag........................................................... 40 Microafprøvninger med teknologi........................................................ 46 Microafprøvning med Minecraft.......................................................................... 47 Microafprøvning med robotteknologi.................................................................. 50 Microafprøvning med Scratch............................................................................... 51

Redaktion: Kirsten Haase (ansvarshavende) og Catrine Guillouët Layout: Catrine Guillouët Udgivet november 2019

Indledning

Kirsten Haase.

Det strategiske pejlemærke nr. 1 for Fremtidens Skole i Gladsaxe hedder ”Børn og unge lærer fremtidens kompetencer”:

forbindelse med dialogen om Fremtidens Skole, at eleverne ønsker sig langt mere fleksible læringsmiljøer, hvor de i langt højere grad kan være medbestemmende, aktive, udforskende og få plads til fordybelse og at ”sætte scenen til det, vi skal lære”.

Børn og unge lærer at være kreative, innovative og at samarbejde.

De lærer at kommunikere både skriftligt og mundtligt og på forskellige digitale fora. De lærer at løse komplekse problemstillinger og tænke kritisk i skoleforløbet.

De skal være medskabere af egen læring og lære af de fejl, som er en naturlig del af en læreproces.

Endelig opnår børn og unge almen dannelse blandt andet som aktive medborgere i samfundet, både på lokalt, nationalt og globalt niveau.

Andreas Schleicher, der er direktør for uddannelse og færdigheder ved OECD, siger, at ”… det er ikke så meget, hvad eleverne ved, det er, hvad de kan gøre med det, de ved”.1 Så hvordan skaber vi gode læringsmiljøer på vores skoler, hvor eleverne i højere grad også kan være aktive, kreative og arbejde med designprocesser samtidigt med, at de lærer fagene? Hvordan ændrer vi vores læringsmiljøer, så eleverne får de bedste muligheder for at udvikle fremtidens kompetencer?

Vi har mange gode spørgsmål og få svar, men supermodige lærere, pædagoger og skoleledere på tværs af vores skoler er i skrivende stund i fuld gang med at udvikle ideer omkring nutidige læringsmiljøer og praksisafprøve dem.

I dette nummer kan du læse om praksisforsøgene på Grønnemose Skole og Stengård Skole. Derudover kan du læse om mikroafprøvninger med teknologier, om forløbet

I dette temanummer viser vi eksempler fra praksis på vores skoler og brudstykker fra vores teknologiforståelsesforløb på Købehavns Professionshøjskole, Future Classroom Lab. Fælles for eksemplerne er, at de alle har vinkler ind i læringsmiljøer, som hjælper eleverne til at tilegne sig de kompetencer, vi lige nu kalder for fremtidens.

Vi ved blandt andet fra visionsseminaret i 1. Schleicher, 2015.

3

”Ultra:Bit goes Animal” på Bagsværd Skole, Mørkhøj Skoles erfaringer fra forsøget med teknologiforståelse som valgfag, og du får lov til at kigge indenfor i små brudstykker fra vores uddannelsesforløb i teknologiforståelse på Københavns Professionshøjskole.

Er der noget, du gerne vil vide mere om, eller har du noget, du vil dele med os, så er du meget velkommen at kontakte mig.

Rigtig god læselyst.

Venlig hilsen Kirsten Haase Uddannelsesleder bkdkha@gladsaxe.dk Tlf. 42748714

4

5

Læring i fællesskaber Kapacitetsopbygning, Fremtidens skole i Gladsaxe

Af Kirsten Haase Arbejdet med at udvikle Fremtidens Skole i Gladsaxe startede i 2016 med en intensiv proces, hvor stort set alle interessenter omkring skoleområdet i Gladsaxe blev inviteret ind til dialog om visioner for ”Fremtidens Skole”, herunder uddannelse og dannelse i forhold til ”fremtidens kompetencer”, udvikling af læringsmiljøer og digitalisering. Elever, forældre, medarbejdere, ledere og vigtige samarbejdspartnere fra de øvrige forvaltninger, repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, erhvervslivet og foreninger gav deres bidrag til det, der senere blev behandlet politisk og blev til otte strategiske pejlemærker for Fremtidens Skole i Gladsaxe:

1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer.

2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible.

3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse.

4. Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis.

5. Bedre anvendelse af skolernes faciliteter.

6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet.

7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance.

8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne.

”Vi arbejder henimod otte politisk strategiske pejlemærker og kalder det for ’Fremtidens Skole,’ fordi vi hele tiden bliver klogere og udvikler vores fælles forståelse af, hvad fremtidens kompetencer er, og hvordan de gode læringsmiljøer med plads til daglig udforskning, kreativitet og masser af aktivitet kan skabes. Der er ingen facitliste. Dermed er der heller ikke kun én vej, når vi skal lære og udvikle sammen, men en hel række, der spænder fra små mikroafprøvninger, forskellige praksisforsøg på alle skoler, partnerskaber, forløb omkring læring og læring i professionelle læringsfælleskaber samt teknologiforståelse for en stor del af vores pædagogiske medarbejdere og ledere. Det er en pointe, at en væsentlig del af Gladsaxes udvikling på skoleområdet udspringer af ideer, der er udviklet ude på vores skoler, ligesom de forskellige læringsforløb for pædagogiske medarbejdere og ledere løbende tilpasses efter den feedback, deltagerne i forløbene giver.”

- Michael Mariendal, skolechef

Skoleudvikling er ikke en ensartet proces, hvor alle begynder og ender det samme sted på samme tid. Derfor tilstræber vi, at der er en mangfoldighed af veje. Der må nødvendigvis også være plads til, at den enkelte kan være med i sit eget tempo ud fra en forståelse af, at vi som mennesker har forskellige tilgange til udvikling. Nogle er altid med på at udvikle nye ideer eller hurtigt med på dem (early adopters), mens andre gerne vil tage sig tid til at undersøge nærmere og se eksempler fra andre på, at det virker i praksis, før de for alvor går i gang med noget nyt. Vi har brug for begge i udviklingen.

Læring i fælleskaber – kapacitetsopbygning, der hænger sammen

En forandringsproces henimod otte strategiske pejlemærker er en omfattende proces, der nødvendigvis må involvere alle skolens centrale aktører, hvis vi vil lykkes med opgaven. Derfor er der sat en lang række af sammenhængende processer i gang. En af de centrale processer er forløbet i teknologiforståelse på fire dage på Københavns Professionshøjskole og det efterfølgende arbejde i praksis.

Teknologiforståelse i praksis på alle skoler i Gladsaxe I 2017 satte vi et større forløb i gang for at klæde skolernes pædagogiske ledere og medarbejdere på til arbejdet med det, vi kalder for teknologiforståelse på alle skoler i Gladsaxe. Vi bruger begrebet meget bredt i denne sammenhæng og mener en forståelse af, hvordan vi klæder børn og unge på til at kunne klare sig godt og trives i et digitaliseret samfund.

Vi indgik i begyndelsen af 2017 en større partnerskabsaftale med Københavns Professionshøjskole og købte senere et forløb til vores pædagogiske ledere og medarbejdere i deres Future Classroom Lab (FCL).

Valget faldt på FCL af mange årsager, men en vigtig pointe er, at der i FCL bliver uddannet Future Classroom lærere (Future Classroom Teachers). Det betyder, at det læringsmiljø, som vores lærere og ledere gennemgår forløbet i, er gearet til netop det. Vi er alt for ofte på uddannelse eller forløb, hvor vi sidder bænket på stole på rad og række og overlades til selv at finde

koblingspunkterne til, hvordan et læringsmiljø kan bidrage til læringsprocesser.

Lederne startede allerede i 2017, og de første medarbejdere startede på forløbene i efteråret 2018.

Et forløb er på fire dage. Forløbene skal give viden og inspiration til at arbejde med fremtidens kompetencer, læringsmiljøer og teknologier i praksis. I sagens natur giver et fire dages forløb kun et begrænset indblik i de temaer, der berøres. Forløbene følges op med forløb i praksis ude på skolerne, hvor der blandt andet kan trækkes på bistand fra ressourcepersoner i kommunen eller konsulentbistand fra FCL.

Eksperimenter og læringszoner

FCL-konsulenterne, der underviser Gladsaxes medarbejdere og ledere, arbejder i det, de kalder ”et læringslaboratorium”.

Konsulenterne udvikler løbende pædagogiske og didaktiske metoder - med og uden

7

teknologier - til praksisser, hvor børn og unge i langt højere grad kan arbejde undersøgende, kreativt, innovativt, være aktive og lærer af og med hinanden i forpligtende læringsfællesskaber.

I FCL arbejdes der med en læringszonetænkning, hvor læringsmiljøet er delt op i forskellige zoner, der har til formål at understøtte forskellige typer aktiviteter og i øvrigt er proppet med både digitale og analoge teknologier, som man kan arbejde med.

På forløbet i teknologiforståelse arbejdes der med formål og det at udvikle en mere kreativ og undersøgende tilgang til læring.

Hvis vores elever skal kunne undersøge, kreere og udvikle i praksis, kræver det brede didaktiske design. Derfor bliver det vigtigt ikke at arbejde i rum, hvor for eksempel stole og borde er placeret på en helt bestemt måde, som de blandt andet er i et traditionelt klasseværelse, hvilket let bliver styrende for børnenes valg af arbejdsformer.

Indretningen i FCL giver under forløbene inspiration til indretning af læringsmiljøer hjemme på skolerne, men indretningen giver også deltagerne en oplevelse af, hvad det betyder for en læringsproces at kunne udforske, kreere, innovere og have valgmuligheder, for eksempel i form af forskellige zoner og materialevalg til forskellige opgaver. Medarbejderne prøver gennem forløbet at arbejde i alle læringszonerne og gøre sig erfaringer med, hvad læringszoner kan for læring. Deltagerne får selv lov til at navigere rundt i de forskellige zoner det meste af tiden.

Praksisnært forløb

Forløbet for de pædagogiske medarbejdere er et praksisnært forløb, der er bygget op, så medarbejderne går derfra med et konkret forløb til praksis hjemme på skolen.

Det er en anden vigtig pointe, at undervisningen i Future Classroom Lab er tilrettelagt, så den enkelte deltager uanset forkundskaber kommer derfra med et højere videns- og praksisniveau. Der lægges også vægt på at bruge metoder, som kan bruges i en differentieret elevgruppe, når man vender tilbage til egen klasse/gruppe på skolen. Som forberedelse til forløbet på FCL blev underviserne i labbet introduceret til Gladsaxes arbejde med SOLO taksonomi (Biggs & Collins 1982) i en praksisnær, elevcentreret taksonomi udarbejdet af Pam Hook (se mere på pamhook.com). SOLO taksonomien giver elever sprog og strategier for læring.

”Der er for meget ’styring’ og ’retning’ i den måde, vi indretter vores læringsrum på i skolerne i dag, og vi har alt for mange børn og unge, der ikke kan trives eller motiveres i de rammer. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Det kan et forløb på FCL naturligvis ikke løfte alene, og derfor skal det, der læres her, kobles til de mange forskellige store eller små praksisforsøg, der er i gang eller kommer igang på alle vores skoler.”

Sprog, kreativitet og designprocesser

Det sprog, vi har, når vi skal lære noget, skabe noget, samarbejde og så videre, har altid haft stor betydning, men det har særlig stor betydning at være opmærksom på det, når vi gerne vil arbejde ”udvidet abstrakt”, for eksempel skabe nyt, kreere og designe. I Gladsaxe arbejder vi med Pam Hooks SOLO-verber for at give eleverne både sprog og læringsstrategier.

- Michael Mariendal, skolechef

8

me tid, hvis bare vi er nogenlunde lige gamle eller har den samme uddannelse. Det kan vi ikke, for det er vi ikke. SOLO-verberne giver sprog, strategier og indblik i, hvilke forudsætninger, der skal være på plads, for at man kan arbejde for eksempel relationelt eller udvidet abstrakt med noget. Man kan sige, at SOLO-verberne afslører ”læringens mysterium” for dem, der endnu ikke har lært at lære. Men derudover forærer SOLO-verberne også underviserne eksempler på verber, der kan forme de spørgsmål, eleven skal arbejde med for at tilegne sig viden, hvad enten det er, når der indsamles, forbindes eller udvides viden.

”Vi tror alt for ofte, at vi kan

lære det samme på samme tid, hvis bare vi er nogenlunde lige gamle eller har den samme uddannelse.

- Kirsten Haase, uddannelsesleder

Vi overser alt for tit i vores skoler, at både børn og voksne hele tiden er på forskellige tilegnelsesniveauer, og vi tror også alt for ofte, at vi allesammen har de samme forudsætninger og kan lære det samme på sam-

Fortsættes på næste side.

9

”Når vi ”maker” eller

Praksisnære metoder og konkrete materialer

arbejder problemløsende, er det ofte på ”udvide viden-niveau”. Det efterlader en gruppe af elever med rollen som dem, der løser de praktiske opgaver, fordi de ikke er klædt på til at arbejde med at forbinde viden og skabe ny viden”.

- Kirsten Haase, uddannelsesleder

Opgaven for medarbejdere og ledere bliver, efter fire gode dage på FCL, at få det, de har lært, til at leve i praksis. Der er i løbet af de fire dage givet forskellige praksisnære metoder, som er lige til at gå hjem og gå i gang med, og det støttes yderligere af Gladsaxe Pædagogiske Videncenter (GPV), der stiller en vogn med konkrete teknologier til rådighed for hver skole, så også de praktiske forhindringer er fjernet.

En stor del af de spørgsmål, vi stiller, når vi ”maker” eller arbejder problemløsende, er ofte på ”udvide viden-niveau”. Det efterlader en del elever med rollen som den, der løser de praktiske opgaver i gruppearbejdet, fordi de ikke er klædt på til at arbejde udvidet abstrakt – eller med at forbinde viden. Disse elever mangler derfor en ”træningsbane” til at udvikle både faglig viden og strategier for læring. Derfor lægger vi vægt på, at arbejdet med teknologiforståelse også indeholder sprog og læringsstrategier for at arbejde kreativt med for eksempel designprocesser. Det er tilrettelæggerne af læringsprocesserne, der har ansvaret for at det, der skal tilegnes, kan tilgås på så varierede måder, at alle har mulighed for læringsprogression.

Gladsaxe Pædagogiske Videncenter har stillet en vogn som denne med forskellige teknologier til rådighed for alle Gladsaxes folkeskoler.

10

ke op og bane vejen. Der er afsat tid til at lave konkrete aftaler og drøfte projektet igennem, da det ellers kan blive den første barriere for at komme i gang i praksis.

Ledelse

Lederne gik forrest først på forløbet og bakker op under og efter forløbet. De pædagogiske ledere i skoleledelserne fik allerede i skoleåret 2017/2018 en række korte teoretiske oplæg samt nogle dage i FCL, hvor de arbejdede lidt med designprocesser og forskellige teknologier. Dermed kender de teorien bag, har prøvet nogle praktiske opgaver og fået indblik i det, medarbejderne nu er i gan med. Tidligere erfaringer med store uddannelsesforløb er, at de lige så stille ”dør ud”, hvis medarbejderne ikke bliver ”grebet”, når de kommer hjem med viden og inspiration til at gå i gang. Det kan være nødvendigt at få ledelsens hjælp til at fjerne de forhindringer, der nu måtte være for at komme i gang i praksis med eleverne.

Forforståelse og et ”hands-on” ledelsesperspektiv gør det nemmere at give den nødvendige opbakning, sparring og feedback.

”De praksisser, kulturer og fysiske læringsmiljøer, den enkelte skole og skolerne i fællesskab skal udvikle for at give eleverne mulighed for at tilegne sig fremtidens kompetencer, må vi iterere os frem til.”

- Michael Mariendal, skolechef

På medarbejdernes sidste dag på forløbet deltager nærmeste leder eller skoleleder.

Medarbejderne præsenterer det projekt, de har udviklet i FCL og skal hjem og prøve med eleverne. Ledernes opgave er at lytte sig ind på projektet, give feedback, bak-

På side 24 kan du læse om tre forskellige aktørers tanker om og oplevelser med uddannelsesforløbet på Københavns Professionshøjskole.

12

13

Praksisforsøg - Stengård Skole

I Gladsaxe Kommunes skoler er vi optaget af sammenhængen mellem børnenes læring og deres forståelse af, hvorfor og hvordan de kan bruge det, de lærer. Det gælder også på Stengård Skole, hvor teamet på nuværende 2. årgang er særligt optaget af de fysiske rammers betydning for børnenes læring. Hvordan kan man udnytte rummene, så børnene lærer bedst? På den baggrund ansøgte skolen om midler og fik bevilget 0.75 millioner kroner til at gennemføre et praksisforsøg. Forsøget følger årgangen fra 1. til 3. klasse, og i starten af maj 2019 blev snoren så klippet til nye, flotte læringsmiljøer, hvor årgangens børn og forældre var med til at indvie lokalerne.

Praksisforsøg Børne- og Undervisningsudvalget har afsat 15 mio. kroner til praksisforsøg på skolerne i Gladsaxe Kommune over tre skoleår, fra 2018 til 2021.

Formålet med praksisforsøgene er at afprøve forskellige former for didaktik,

Skoleleder på Stengård Skole Claus Møller er overbevist om, at skoledagen bliver mere spændende og inspirerende for børnene altså mere appellerende til alle elever.

pædagogik og fysiske læringsmiljøer,

”Jeg mødte en mor her til morgen, som fortalte, at hendes søn glæder sig til at komme i skole hver dag, fordi han synes, det rigtig sjovt at gå i skole. Hun var så glad for, at sønnens kreative evner får lov til at blomstre i undervisningen i skolen. Sådan en oplevelse er medvirkende til, at vi har stor opbakning fra forældrene, men vi er stadig opmærksomme på, at forældrene kan følge med i alt det nye og har det godt med, at deres børns skole ser anderledes ud end den, de selv gik i,” fortæller Claus Møller.

Et praksisforsøg er en struktureret

for dermed at kortlægge, hvad der virker og fremmer børnenes læring.

afprøvning af en antagelse, idé eller hypotese. De erfaringer, forsøget giver, bliver systematisk dokumenteret og indsamlet til brug for alle skoler i Gladsaxe Kommune.

14

tiske og pædagogiske tilgange, lærerne og pædagogerne ønsker at integrere i skoledagen. Læringsmiljøet skal inspirere børnene til at lære med hinanden og af hinanden.

Det skal være nemt for dem at vælge forskellige steder at arbejde alt efter hvilken opgave, de skal løse. Det kan for eksempel være, at de har arbejdet på et produkt i en lille gruppe, som de så efterfølgende præsenterer for de andre børn. Der er bygget en ny, blivende samlingstrappe, og på gulvene er der runde gulvtæpper, som angiver forskellige læringszoner; Præsentation, Feedback, Produktion og så videre.

Børnene lærer at bruge zonerne alt efter, hvor de er i deres læreproces. De øver sig i at give og modtage feedback og at lave gode præsentationer.

Børnene lærer af og med hinanden

Både børn og forældre har dog haft lejlighed til at vænne sig til de nye tiltag, for allerede da ansøgningen til praksisforsøget blev udarbejdet, var årgangens lærere og pædagoger i fuld gang med at ændre både lokaler, didaktik og pædagogik.

Ud fra de pædagogiske og didaktiske metoder, teamet ønskede at fokusere på, indrettede de forskellige miljøer til forskellige aktiviteter. De lagde blandt andet vægt på at have et sted at samle begge årgangens klasser, da teamet i stadig stigende grad tænker årgangen som én klasse, og ikke en A og en B klasse, som de oprindeligt er inddelt i. En lærer byggede derfor en midlertidig samlingstrappe i træ med plads til alle. Der blev også indrettet et mere traditionelt klasselokale med borde og stole, mens et tredje lokale lagde op til gruppearbejde.

Dermed var der mulighed for, at alle 58 børn arbejdede sammen, individuelt eller i grupper.

Musik og teknologier

Musik og sang er en integreret del af skoledagen på Stengård Skoles 2. årgang. Der er blandt andet morgensang hver morgen, hvor de børn, der kan spille lidt, får lov at akkompagnere på deres lille guitar. Hele årgangen har optrådt til skolens juleafslutning, og musikinstrumenter er en del af

I dag står lokalerne færdige med nye, flotte møbler, som fortsat støtter op om de didak15

med tal”, ”Verdensrummet” og ”Hvordan virker en dampmaskine”. Oplæggene kan også handle om emner som musik, dyr, bøger eller kunst. Samlingstrappen bruges flittigt, når der holdes oplæg.

læringsmiljøet, så et barn for eksempel kan tage en pause ved keyboardet med høretelefoner på, hvis der er brug for det. Pædagogerne og lærerene oplever, at musikken har stor betydning for børnenes læring og trivsel. De bliver gode til at performe, bruge deres stemmer, være en del af et fællesskab, tage hensyn til hinanden, og de lærer, at alles stemmer er vigtige for helheden.

Læring, trivsel og arbejdsglæde

Ifølge Claus Møller er det ikke interessant at lave et praksisforsøg, som kun understøtter det, man allerede gør på skolen. Han mener, at skolerne i Gladsaxe skal afprøve noget, som selvfølgelig understøtter de gode tanker og tiltag, men som også skubber og udvikler dem.

Ligesom musik og sang er Lego og forskellige teknologier en del af praksisforsøget.

Målet er at tilbyde børnene et læringsmiljø, der inspirerer og motiverer, og de forskellige remedier er altså ikke kun til rådighed, fordi de er sjove at beskæftige sig med. De er sjove for børnene, men deres hovedformål er at motivere til læring, kreativitet og samarbejde. En lærer kan for eksempel udfordre børnene ved pludselig at udbryde: ”I har 10 minutter til at vælge 20 legoklodser og bygge noget, som I derefter skal præsentere for os andre.”

”Den største styrke ved de nye tiltag er, at inspirerende, spændende læringsmiljøer går hånd i hånd med en nytænkende pædagogik og didaktik. Det er ikke enten/eller, det er både/og. Vi har set årgangsteamet gøre de her ting i deres gamle lokaler, og nu kan vi se, hvad der sker, når deres pædagogiske og didaktiske arbejde sker i anderledes fysiske læringsmiljøer med teknologier lige ved hånden. Jeg håber og tror, forandringerne vil medføre en styrket læring og trivsel hos børnene og en øget arbejdsglæde hos pædagoger og lærere,” siger Claus Møller.

”Den største styrke ved

de nye tiltag er, at inspirerende, spændende læringsmiljøer går hånd i hånd med en nytænkende pædagogik og didaktik. Det er ikke enten/eller, det er båd/og.

- Claus Møller, skoleleder

Selvom praksisforsøget er spændende og medrivende, er Claus Møller og resten af Stengård Skole meget opmærksomme på, at eleverne lærer det, de skal.

Et væsentligt element er, at børnene individuelt eller i smågrupper og på frivillig basis leger sig til teknologiforståelse, men der er også mere styrede aktiviteter. Klassen har en 3D-printer, og i perioder har også Lego-robotter været en del af læringen.

Hvordan ting virker, er et godt og populært emne at tale om, og børnene holder jævnligt oplæg for hinanden om selvvalgte emner, der kan være af matematisk/teknisk art, som for eksempel ”Min ferie fortalt

”Man kan hurtigt fortabe sig i at eksperimentere og afprøve, men det vil altid være elevernes læring og trivsel, der kommer først. Her på skolen er vi desuden opmærksomme på pædagogerne og lærernes trivsel midt i alle forandringerne, og vi lægger os i selen for at udvikle et arbejdsmiljø med stærke fællesskaber og godt samarbejde,” understreger skolelederen.

16

D mid en sam lertidig ling e stra ppe

Indv

ielse af d e nye loka ler

17

Se flere billeder pĂĽ nĂŚste side.

De n y loka e le i bru r g

18

Praksisforsøg - Grønnemose Skole

(både analogt og digitalt), som de efterfølgende præsenterer og afvikler sammen med elever fra andre årgange. Peer to Peer er en metode, der øger motivationen og samtidig sikrer, at ny viden og kompetencer fæstner sig bedre hos både formidler og modtager.

Mange børn og unge mister i løbet af deres skolegang motivationen og glæden ved faget matematik, især i de ældste klasser, hvor faget bliver sværere og mere komplekst. Heraf udsprang ideen til et praksisforsøg, som Grønnemose Skole er i fuld gang med at gennemføre. Forsøget går ud på at indrette et matematiklaboratorium, hvor det fysiske læringsmiljø understøtter mange forskellige måder at arbejde med matematik på.

Læring og det 21. århundredes kompetencer

Børnene tænker matematik på helt nye og anderledes måder, når de udvikler spil eller konkurrencer. De skal i første omgang integrere matematiske elementer i udvikling af spillet, og de skal formidle deres spil eller konkurrence, så andre elever forstår reglerne, synes det er sjovt og lærer noget på samme tid.

Større motivation, læring og trivsel

Matematiklaboratoriet, i daglig tale MATLAB, skal inspirere børnene til at udforske faget matematik både digitalt og analogt.

Her skal der arbejdes kreativt med bevægelse og udvikling af spil, lege og konkurrencer, som skal være med til at løfte elevernes motivation i faget. Det nye læringsmiljø skal inspirere alle elever til at arbejde med matematiske kompetencer i sammenhæng med det 21. århundredes kompetencer. MATLAB vil emme af undersøgende, eksperimenterende og innovative læreprocesser, hvor eleverne bruger matematikken til problemløsning og bliver dygtige til samarbejde, ideudvikling og formidling.

I hele denne ideudviklingsproces lærer børnene at samarbejde, give og modtage feedback, tænke kreativt, kritisk og innovativt, alt sammen kompetencer, der vil gavne dem i det videre uddannelsessystem og senere på arbejdsmarkedet.

MATLAB’s åbne læringsmiljø lægger op til masser af bevægelse, kreative, iterative processer og præsentationer, og på Grønnemose Skole er håbet, at det kan være med til at bryde mange elevers mentale, negative forestilling om matematik som noget svært og kedeligt. Matematik er en stor udfordring for nogen, men udviklingen af spil og lege for andre elever, både ældre og yngre,

”Peer to Peer” er den didaktiske og pædagogiske metode, der primært skal arbejdes med i MATLAB. Her skal eleverne udvikle matematikspil, lege eller konkurrencer 19

Forældrene gav også deres bud på, hvordan skolen skaber det mest fantastiske og inviterende matematiske læringsmiljø, som deres børn absolut ikke vil hjem fra. Ideerne var mange og talte blandt andet leg og læring, bevægelse, virkelige problemstillinger, konkurrencer og nye teknologier. Forældrene har desuden et stort ønske om, at det nye MATLAB skaber sammenhængskraft for hele skolen og inviterer alle børn samt deres familie og venner til at være sammen om matematikken på nye måder.

skal gerne give alle elever en følelse af, at de godt kan – også selvom det er svært.

Hele seks projektorer i loftet og whiteboardtavler på alle vægge skal gøre MATLAB til et egnet showroom. Her er det planen, at forældrene løbende inviteres til at komme og se, hvad deres børn har arbejdet med.

Børnene laver en præsentation af deres spil, leg eller konkurrence for publikum, som kan prøve og spørge ind til produktet.

Forældrenes interesse og deltagelse har stor betydning for børnenes motivation og tilfredshed med egen indsats, og Grønnemose Skole håber derfor på stor opbakning til disse åbne præsentationer.

Videndeling med alle skoler

I MATLAB kan medarbejderne omsætte den viden og erfaring, de får fra uddannelsesforløbet på Københavns Professionshøjskole (se side 7), til praksis. Grønnemose Skole vil gerne sikre, at de øvrige skoler i Gladsaxe får glæde af erfaringerne fra MATLAB, og skolen vil bruge Skoleportalen som platform for videndeling skolerne imellem.

Elever og forældre inddrages

Erfaringer viser, at et godt skole/hjem samarbejde styrker børnenes læring og trivsel i skolen. Skolen har brug for forældrenes viden om deres børn, og derfor har Grønnemose Skole tidligt i forløbet spurgt både elever og forældre til råds om, hvordan et fremtidigt matematisk læringsmiljø skal se ud. ”Hvad skal der til for, at matematik bliver et fag, du vil elske?” og ”Hvornår lærer du bedst i matematik?” er nogle af de spørgsmål, børnene har svaret på, og de fremhævede især spil, konkurrencer og bevægelse i undervisningen. Ifølge børnene selv lærer de bedst, når de har mulighed for at løse deres opgaver på mange forskellige måder.

MATLAB er udviklet i et samarbejde mellem Grønnemose Skole og designvirksomheden UNO-UNIQA GROUP. Det nye læringsmiljø skal bruges af alle årgange på skolen og forventes klar i løbet af efteråret 2019.

20

Lokalerne inden indretning af MATLAB

22

Tegninger af det nye MATLAB

Tegninger: UNO-UNIQA GROUP.

23

Brudstykker fra forløbet i teknologiforståelse

FAKTA

En stor del af pædagoger, lærere og ledere på Gladsaxes skoler gennemgår fire dages kompetenceopbygningsforløb i teknologiforståelse. Forløbet foregår på Københavns Professionshøjskole og er et af flere tiltag, der skal ruste medarbejdere og ledere til at udvikle Fremtidens Skole, som er beskrevet i de otte strategiske pejlemærker (se side 6). På uddannelsen er der fokus på de tre første pejlemærker:

1

Børn og unge lærer fremtidens kompetencer Børn og unge lærer at være kreative, innovative og at samarbejde. De lærer at kommunikere - analogt og digitalt. De lærer at løse komplekse problemstillinger og tænke kritisk. De skal blive medskabere af egen læring og lære af de fejl, som er en naturlig del af en læreproces. De opnår almen dannelse, blandt andet som aktive medborgere i samfundet, lokalt, nationalt og globalt.

2

Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible Børn, unge og pædagogiske medarbejdere former læringsmiljøet til den konkrete læringsaktivitet, så læringsmiljøet motiverer til læring, eksperimenter og bevægelse. Læringsmiljøerne er derfor fleksible som scenerne i et teater og understøtter, at børn og unge tilegner sig fremtidens kompetencer såvel som de klassiske færdigheder. Det er vigtigt, at læringsmiljøerne støtter mangfoldigheden af børn og unge, som alle har forskellige behov, både for læringsmiljøer og fællesskaber.

3

Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse Det er vigtigt, at børn og unge kan begå sig digitalt. Børn og unge skal både have digitale færdigheder samt indsigt og forståelse i, hvordan digitale medier, digitale redskaber mv. fungerer. Børn og unge skal også have indsigt i, hvordan de digitale medier påvirker vores hverdag, og hvordan de kan udøve deres medborgerskab gennem disse medier. Læringsmiljøerne skal give børn og unge mulighed for at beherske det 21. århundredes kompetencer digitalt.

På de følgende sider deler tre forskellige aktører deres tanker om uddannelsesforløbet.

24

Bru

ds

. er.. k k ty

Andreas Binggeli Pædagogisk konsulent, Future Classroom Lab, Københavns Professionshøjskole Af Kirsten Haase

Hvad er de bærende søjler i dette firedages forløb for lærere og pædagoger fra Gladsaxe?

eleverne. Hvis eleverne skal finde frem til en eller anden form for faglighed, skal det foregå i et læringsmiljø, der motiverer dem og gør dem optagede af det faglige. Derfor skal vi give lærere og pædagoger redskaber til at bevæge sig væk fra en tilgang, hvor de ”er på” hele tiden og har til opgave at fortælle eleverne, hvordan noget skal være, og hen imod en praksis, hvor det i højere grad er eleverne selv, der samtaler med hinanden eller undersøger ting i fællesskab.”

”Teknologiforståelse kan være lidt svær at forstå, fordi det jo ikke er en faglighed, der er helt på plads endnu. Med det mener jeg, at teknologiforståelse indtil nu ikke har været et fagligt genstandsfelt i skolen, så vi er først ved at finde ud af, hvad det er i praksis.

Derfor handler forløbets første fase rigtig meget om at eksperimentere med, hvad teknologier kan og gør ved os. Derefter, i fase 2, ser vi på, hvad der sker, når teknologier bliver tænkt ind i undervisningen. Vi starter med at lege med teknologierne og ser, hvad de er, og hvad de kan, og efterfølgende sætter vi dem ind i en lærer- og pædagogdagsorden og forsøger at didaktisere dem. Så vores basisdagsorden er, at deltagerne i løbet af de fire dage både bliver sat i en elevposition og i en lærerposition. Men teknologierne er bare en lille del af det, for det handler lige så meget om, hvordan man kan ændre sin praksis på mange måder. Det er det, forløbet lægger op til.”

”Det er centralt at

kunne tænke sig om. Skal man kunne det, skal man have muligheden for det.

- Andreas Binggeli Hvorfor er det centralt lige nu?

”Det er der flere grunde til. Blandt andet at teknologi på alle mulige måder vinder indpas i vores liv. Teknologiske automatiseringsprocesser bliver relevante i forhold til hvilke typer arbejdspladser, vi skal uddanne til, og dermed også for, hvilken uddannelse vi skal lave. De arbejdspladser, vi skal uddanne til, skal løse opgaver, der ikke kan løses af teknologier, så det at kunne lære at tænke sig om, er centralt, og hvis man skal lære at tænke sig om, så skal man have muligheden for det.”

Hvorfor skal vi ændre praksis i folkeskolen?

”Vi har særligt fokus på at skubbe til oplevelsen af, at man som underviser både skal være styrende gennem et helt forløb og samtidigt også være den, der ved alt.

Det bør ikke være sådan altid, for det er jo ikke underviserne, der skal lære noget, men 25

Hvordan griber I lærere på forløbet dette an?

Når vi arbejder med Storm P-lignende maskiner, ser vi, at der er mange naturfaglige elementer forbundet med at bygge sådan en maskine. Ved at eksperimentere, opnår vi masser af muligheder for at arbejde med de her tanker som helt almindelige fagligheder. Når lærere selv skal lave eksperimenterende undervisning, kræver det altså dyb faglighed og pædagogisk nytænkning.”

”Metoderne, vi bruger, handler om at lege læring ind, og at man som praktiker finder ud af, at det her ikke er svært. Vi vil gerne afmontere forestillingen om, at det er svært at tænke teknologier ind i en pædagogisk dagsorden. Det handler i høj grad om at undersøge, hvilke forskellige typer fagligheder, der er forbundet med at lege og eksperimentere og så tænke sine oprindelige fag ind i de sammenhænge. Der er altså et oversættelsesarbejde for praktikeren i at gennemskue, hvad en faglighed kan være, når man kigger på den gennem eksperimenterende og teknologiske linser.

26

Bru

ds

. er.. k k ty

Lonnie Sørensen Pædagogisk konsulent, Future Classroom Lab, Københavns Professionshøjskole Af Kirsten Haase

Hvis du skulle pege på de to vigtigste hovedingredienser på vores firedages forløb, hvad ville det så være?

mulighederne for, at der kan laves opgaver, hvor missionen er, at eleverne undersøger og eksperimenterer med et fagfelt og her vælger at bruge en ozobot. Det er der stor lydhørhed for. Jeg oplever virkelig, at det bliver der talt meget om, og indimellem kan vi sammen lave lidt sjov med, at vi stadig som lærere har en grundantagelse om, at det at undervise betyder, at jeg har planlagt det hele på forhånd, hvilket jo er i den bedste intention.

”Det allervigtigste er vores fokus på arbejdet med processer. Her på forløbet tager vi udgangspunkt i designprocesser. Det kan tilføre noget meget værdifuldt til elevernes læring og motivation, at lærere og pædagoger ser undervisningens faser som en designproces. Så processer er det ene vigtige ord. Det er helt centralt for forløbet, at vi fokuserer på bestemte elementer i de enkelte processer, som vi så får til at hænge sammen med, hvordan eleverne lærer.

Men det lægger nogle begrænsninger, hvor eleverne enten ikke kan få indflydelse, eller at vi ikke rammer alle elever. Det at ramme alle elever er jo det, vi som lærere og pædagoger brænder for. Vi vil noget med dem.

Det hænger sammen med det andet centrale punkt, der ligger i vores læringszonetankegang og handler om roller og positioner i et læringsrum. Det er jeg meget optaget af, fordi det kan skabe et overblik og en stilladsering af læreprocesser, når vi vil arbejde med teknologier i en eksperimenterende praksis.

Det vil vi også her i Future Classroom Lab, og nu er vi opmærksomme på ikke at instruere for meget, fordi vi vil så meget.

Vi må ikke glemme at give lærere og pædagoger mulighed for at eksperimentere inde hos os, så de lærer det, de skal bruge i deres egen praksis.”

Når man er i gang med at lære noget nyt, griber man jo selv derfra, hvor man er. Så nogens første tanke er at lave et forløb med for eksempel ozobots. Det er der jo ikke noget galt i, men når vi så ser på forløbet og begynder at tale om, hvilke positioneringsmuligheder eleverne får, hvis opgaven er for lukket og primært består i at flytte en ozobot fra et sted til et andet, så åbner vi

27

Bru

ds

. er.. k k ty

Lars Irby Udskolingslærer, Bagsværd Skole Af Kirsten Haase

Kan du komme med tre hurtige pointer fra uddannelsen i teknologiforståelse på Future Classroom Lab?

opgaven igennem, jeg gik i gang lige med det samme og begyndte at bygge. Jeg sprang hele ideudviklingsfasen og dermed hele nysgerrighedsfasen over. Eleverne gør det hver gang, så hvad skal vi gøre for, at de bliver længere i den fase? Nu var vi i den samme rolle som eleverne, og det gav stof til eftertanke.

Vi blev også præsenteret for hjulet (se modsatte side, red.). Hjulet er en superskarp reminder om de forskellige positioner, man har at arbejde med som lærer eller pædagog, og det minder om, at vores valg af positioner er afgørende for de muligheder og rammer, vi giver eleverne for læring.”

”Det var godt at sige: ’Nu skal vi hjem og lave noget.’ Vi gik først i gang med en stor plan om processer på skolen, hvor vi ville lave et system og involvere alle på skolen.

Her var det supervigtigt, at underviserne herinde holdt fast i, at det første vi skulle gøre tilbage på vores skoler, var at lave et lille overkommeligt projekt, som skulle sikre, at vi får det gjort og kommer gennem hele processen i praksis. Det er vigtigt, at den nye viden, vi går herfra med, udmønter sig i noget med det samme. Vi skal hjem og have fingrene i dejen med det samme.

Så er det vigtigt, at vi på skolen bruger de fælles pædagogiske aftener på at få det til at leve fortsat, så vi deler vores viden og får vist hinanden det, vi har arbejdet med.”

Hvad udfordrer en åben Storm P-øvelse?

”Øvelsen var skræmmende i starten, ikke fordi man skulle bygge, men fordi der ikke var noget kendt formål. Det eneste, vi vidste, var, at vi skulle transportere en kugle et stykke vej, og den skulle gå ind fra venstre og gå ud til venstre. Vi ledte straks efter et specifikt formål, men det var der ikke. Det var skræmmende i starten, men det var jo styrken i opgaven. Det var processen, der var i centrum og det virkelig fede i den opgave. Vores gruppe var en del af en kæde, så hvis dem før os og dem efter os ikke lykkedes, så lykkes vi ikke. Alle håbede på, at alle de andre også lykkedes, så helheden ville

Hvad tager du med pædagogisk og didaktisk?

”På trods af, at jeg kendte dem i forvejen, var zonerne det første, der ramte mig. Det virkede, og når vi for eksempel kom ind i lyttezonen, gik vi i ’lyttemode.’ Først var vi ikke helt med på at flytte os hen i for eksempel feedbackzonen, men i det øjeblik vi ramte zonen, gik vi ind i den rolle.

Jeg var lidt rystet den første dag, for jeg gjorde selv alt det, som jeg kan blive irriteret på mine elever over. Jeg læste ikke

28

blive til noget. Det var skægt, det kunne jeg godt tænke mig at tage med videre i praksis. Det der med, hvordan man gør eleverne helt afhængige af hinanden.

Det er jo netop det, vores elever skal ud til i den virkelige verden. Det er præcis det, vi siger om fremtidens kompetencer, at opgaverne er så komplekse, at ingen kan løse dem alene. Vores hold lykkedes ikke i spillet, men så fejlede vi sammen, og det var også sjovt. Ingens skyld.

Og så tager jeg med mig, at da vi lavede

Storm P-øvelsen, var der en generalprøve.

Hvorfor laver vi ikke en generalprøve på vores projektopgave? Det er da en utrolig tryghedsting at kunne sige: ’Nu prøver vi og ser, hvor fejlene er, og så giver hele holdet feedback.’ Da vores led i den store Storm P-opgave ikke virkede, sad gruppe 6 straks og sagde, at ’hvis I nu…’ Det er da befriende, at man kan nå at lære af sine fejl. Det er ikke meningen, at det skal virke nu, det er bare en mulighed for at kunne rette fejlene.

Gennem iterationer gjorde vi tingene bedre. Det skal vores elever også lære.

REFLEKTIONSHJULET Future Classroom Lab (FCL) arbejder med digitale teknologier og kreativitet. FCL fungerer som et læringslaboratorium, hvor deltagere i forløbet i teknologiforståelse blandt andet eksperimenterer og arbejder kreativt med både analoge materialer og digitale teknologier. I FCL udvikles der eksperimenterende praksisser, hvor børn i langt højere grad lærer af og med hinanden i forpligtende læringsfællesskaber, og hvor lærere og pædagoger udvikler mere dynamiske positioner i denne praksis. I FCL arbejdes med en læringszonetænkning, hvor læringsmiljøerne er inddelt i forskellige zoner, der har til formål at understøtte bestemte typer aktiviteter FCL er som mange andre inspireret af skoleprojektet HighTech-High i San Diego. Her har man fokus på betydningen af det relationelle arbejde og børns deltagelsesmuligheder - ikke mindst i forbindelse med udvikling af mere dynamiske elevog lærerpositioner i den pædagogiske praksis. Det er langt fra nok blot at tænke i prototyper og designtænkning, når der skal udvikles en eksperimenterende praksis. I FCL er de optaget af at udvikle en læringskultur, hvor børn og lærere får mulighed for at lære og eksperimentere i trygge og forpligtende rammer.

Martin Thun Klausen fra Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole med reflektionshjulet.

Zoner og refleksioner om positioner Læringszonetænkningen skal udvikles som en refleksionspraksis, der kan sammentænkes med det refleksionshjul (se foto), FCL har udviklet i forbindelse med et udviklingsarbejde på Vesterbro Ny Skole.

Den inderste cirkel i refleksionshjulet retter sig mod lærerens styring og positionering i relation til en given aktivitet: Læreren kan gå foran, gå ved siden af, gå bagved eller gå væk. Den kan understøtte en mere dynamisk forståelse af lærergerningen end den, vi historisk set har haft som vidensformidler. Den yderste cirkel belyser, hvilke former for elevaktiviteter der er i fokus: Eleven som skabende deltager, nysgerrigt 29 undersøgende, kritisk medspillende eller som medspiller i fællesskaber.

Handleplan for matematik

Hvordan gør vi så det? Et eksempel er projektet ’Faglig opkvalificering af matematiklærere i Gladsaxe Kommune i brug af IT’ – i daglig tale ”CAS-projektet”. Her får alle Gladsaxes matematiklærere på 4.-9. årgang et kompetenceløft i at bruge CAS (Computer Algebra System), et digitalt regne- og skriveprogram til kompleks problemløsning.

I august 2019 blev Handleplan for matematik i Gladsaxes skoler præsenteret for alle kommunens matematiklærere, vejledere og faglige ledere på Matematikkens Dag. For et par år siden blev en tilsvarende handleplan udgivet for læsning, og nu er det matematikkens tur.

Matematik har stor betydning for, hvordan eleverne tilegner sig viden i skolens andre fag: fysik og kemi, natur og teknologi, samfundsfag og så videre. Solide matematiske færdigheder og kompetencer har betydning for børnenes chance for succes i grundskolen, på uddannelse efter folkeskolen og senere, når de skal have et arbejde. Desuden er faget matematik et dannelsesfag, der spiller en rolle i forhold til vores evner som handlekompetente borgere i et komplekst samfund. Igennem matematikken udvikler vi kreativitet, kritisk analyse, problemløsningsstrategier og evnen til at samarbejde – alt sammen efterspurgte kompetencer i det 21. århundrede.

Vi ser et behov for at nytænke matematikundervisningen, så den i højere grad spiller sammen med udviklingen af de kompetencer, børn og unge har brug for nu og senere i livet, og CAS-værktøjerne egner sig godt til dette paradigmeskift, da de netop bruges til problemløsning frem for færdighedsregning, og eleverne bliver dygtige til at anvende teknologi og arbejde kreativt med matematisk problemløsning. CAS-projektet er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Danmarks Matematiklærerforening med økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden.

Fælles fagsyn i Gladsaxe

Vi skal nytænke faget matematik

Kompetencetænkningen er ikke ny, men det har vist sig, at bevægelsen kan være svær for både elever, forældre, pædagogisk personale og ledere. Undervisning i matematik er mange steder stadig præget af stærke traditioner og en praksis, hvor eleverne overvejende lærer at løse standardopgaver på en bestemt måde med fokus på facit. Forskning viser, at denne praksis

I Gladsaxe Kommune vil vi gerne udvikle matematikundervisningen fra at handle om færdigheder til kompetencer. Vi vil sikre, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og ikke kun matematiske færdigheder, som det hovedsagligt er tilfældet i den traditionelle matematikundervisning.

30

ikke altid er hensigtsmæssig for elevernes matematiklæring. Vi vil gerne væk fra den forklarende lærer og eleven som modtager af læring. Vi ønsker at udvikle Gladsaxes skoler, så undervisningen i højere grad foregår i et samspil mellem elever og lærer,

hvor lærerens rolle er at facilitere læreprocesserne. Denne udvikling kalder på, at både medarbejdere og ledere kombinerer didaktisk viden og praksiserfaring i deres arbejde.

Fortsættes på næste side.

31

Eleven • Eleven viser lyst, motivation, tillid og nysgerrighed i forhold til matematik.

• Eleven er aktivt handlende med faget.

• Eleven stiller spørgsmål og reflekterer.

• Eleven fordyber sig og bliver længe i problemstillingerne.

• Eleven er en ’synligt lærende elev’, der kender sin egen læreproces og sit næste skridt.

Vi har formuleret et fælles fagsyn for matematikundervisningen i Gladsaxe, som har følgende kendetegn for undervisningen, læreren og eleven: Undervisningen • Undervisningen har et øget fokus på de matematiske kompetencer, sprog og strategier.

• Undervisningen tager udgangspunkt i eleverne, og der arbejdes med en høj grad af åbne opgaver, hvor eleverne har mulighed for at arbejde undersøgende og selv kan byde ind med analyser og flere løsninger.

• Undervisningen lægger op til, at der stilles spørgsmål, i stedet for at der kun gives svar.

• Undervisningen har øget fokus på processen.

• I matematikundervisningen bydes eksperimenter, bud, gæt og fejl velkomne, og der arbejdes med feedback og evaluering.

Teknologiforståelse og matematik

I Gladsaxe Kommunes skoler spiller digitale redskaber en central rolle fra 0. klasse og op gennem hele skoleforløbet. Digitale redskaber, som i Gladsaxes skoler hovedsageligt består af iPad og computer, er både et middel og et mål i matematikundervisningen. Først og fremmest er værktøjerne et middel til at nå læringsmålene for faget - iPad og computer bruges altså som et hjælpemiddel, ligesom en passer eller en lineal. Desuden er evnen til at bruge digitale redskaber et mål i sig selv, da eleverne ifølge Fælles Mål skal udvikle en såkaldt hjælpemiddelkompetence i faget. Hjælpemiddelkompetence betyder, at eleven er i stand til at vælge mellem forskellige analoge og digitale hjælpemidler og vurdere, hvilke hjælpemidler de skal vælge for at kunne løse opgaven bedst muligt.

Læreren • Læreren er stærk på sin faglighed og didaktik og kan begrunde sine faglige og didaktiske valg ud fra de matematiske kompetencer.

• Læreren faciliterer læreprocesser.

• Læreren inviterer systematisk til dialog om faglige pointer i sin undervisning.

• Læreren samarbejder tæt med sine fagkolleger om årsplaner, mål, undervisning og evaluering.

• Læreren er nysgerrig på hele tiden at udvikle sin egen praksis.

Arbejdsgruppen, der har udarbejdet ’Handleplan for matematik i Gladsaxes skoler’, blev præsenteret på Matematikkens Dag på GXU.

32

33

Ultra:bit goes Animal

Der var jungle- og dyrelyde, kreative opfindelser og spændte børn hos 4. årgang på Bagsværd Skole, da forældre, bedsteforældre og søskende var på besøg en fredag i slutningen af september 2019. Eleverne havde hele ugen arbejdet med et teknologiforståelsesprojekt, hvor de ved hjælp af forskellige digitale løsninger med micro:bit og Scratch skulle forbedre dyrenes liv i zoologisk have - og nu skulle de kreative ideer og produktioner præsenteres.

ne gik i gang med den stillede opgave, der bestod af tre dele: 1. Børnene skulle arbejde biologi-fagligt med dyr – hvor de lever, hvad de spiser, hvor mange unger, de får og så videre.

2. Ved hjælp af micro:bit’en skulle eleverne løse et problem eller dilemma og dermed forbedre dyrenes livskvalitet i deres habitat.

3. Grupperne skulle bygge en prototype på deres idé til et habitat og lave en præsentation af produktet.

ULTRA:BIT Ultra:bit er lanceret af Danmarks Radio og er for 4. klasser over hele landet. Projektet er en del af et treårigt projekt om digital dannelse og lægger op til at arbejde med minicomputeren micro:bit. Formålet er at få børn til ikke kun at være storforbrugere af teknologi, men også selv skabe løsninger ved brug af kreativitet og kodning.

Handy, Orangu og Lille Bent

Til fremvisningen for børnenes familier havde hver gruppe en lille stand, hvor de præsenterede deres projekt. Ingeborg og Sophias gruppe havde lavet et habitat til orangutanger. ”Vi har lavet orangutangerne i ler, og da nogle af dem gik i stykker, besluttede vi, at der i vores habitat boede tre handikappede orangutanger, der hedder Handy, Orangu og Lille Bent,” fortæller Ingeborg, og Sophia supplerer:

Eleverne arbejdede sammen i grupper på tværs af årgangens tre klasser. Ugen startede med forskellige teambuilding-øvelser, hvor børnene lærte hinanden at kende.

Herefter holdt lærerne et par korte oplæg om forløbets indhold og mål, inden elever-

”Vi har lavet træer, de kan søge ly under og en bro, de kan kravle og hænge i. Og så har vi brugt micro:bit til at lave en selvkørende vogn, der kan køre mad ind til orangutan-

34

”Det har været sjovt og

spændende at bygge habitatet og prøve at programmere.

Normalt bruger vi jo mest vores telefon og computer til spil, og her har vi prøvet at bruge teknologi til noget helt andet.

- Ingeborg, 4. klasse

gerne. Den kan også transportere de handikappede dyr rundt i habitatet. Det har været sjovt og spændende at bygge habitatet og prøve at programmere. Normalt bruger vi jo mest vores telefon og computer til spil, og her har vi prøvet at bruge teknologi til noget helt andet,” siger hun. ”Vi har også lært en masse om orangutanger, for eksempel at de bor i regnskovene på Borneo og Sumatra. Vi har også lært noget om, hvad de spiser, og at de er ved at uddø,” fortæller Sophia.

klasserne, de har fået nye venskaber, og de synes, det har været sjovt og spændende at få frie tøjler og i høj grad selv tage ansvar for deres læreproces. ”Jeg hørte også eleverne sige, at det var nyt og sjovt at opleve, at vi lærere ikke bare kunne svare på deres spørgsmål, men at de selv skulle undersøge og finde frem til svarene,” siger lærer Susanne Lindgreen, og kollegaen Lise Schmidt fortsætter: ”De nedbryder deres opfattelse af, hvem der er ekspert i dit og dat. De lærer at give hinanden feedback, at sætte ord på egen læring og at de kan bruge hinanden til at komme i mål.”

Iterative processer

Et af de klare formål med forløbet har været, at eleverne arbejder i iterative processer, hvor de får en ide, udvikler den, der opstår en udfordring, som de så går tilbage i processen og forsøger at løse, inden de går videre.

Eleverne giver desuden udtryk for, at de er glade for at arbejde sammen på tværs af Fra venstre: Lise, Sophia, Ingeborg og Susanne

lighed. De kender hinandens styrker og er gode til at vælge grupper, hvor de supplerer hinanden rent fagligt,” siger hun.

”Nogle elever oplevede for eksempel, at da de havde bygget deres habitat og programmeret en micro:bit til at køre rundt derinde, så var habitatet for lille til, at køretøjet kunne komme rundt,” forklarer Lise Schmidt og fortsætter:

Stolte og velforberedte

Både Lise Schmidt og Susanne Lindgreen oplevede, at børnene var velforberedte og tydeligvis meget stolte, da de viste deres produkter frem for familie og venner.

”De har så måttet gå tilbage og kigge på, hvordan de løste det problem, ved enten at bygge habitatet større eller lave et mindre køretøj.”

”Der er utrolig megen læring i at forberede sådan en præsentation, at vælge det vigtigste ud og fortælle det foran mange mennesker. Det gjorde børnene så godt,” afslutter Susanne Lindgreen.

”Hvor mange før var

af den opfattelse, at de var færdige efter første forsøg, så ser vi nu en større grad af vilje til at forfine forbedre deres arbejde, efter at de har modtaget feedback.

- Lise Schmidt, lærer

Erfaringer smitter af på andre fag

Lærerne har observeret, hvordan børnenes erfaringer med at arbejde iterativt har smittet af på andre fag og aktiviteter. ”I dansk har det for eksempel været meget nemmere at motivere børnene til at arbejde videre med deres stil. Hvor mange før var af den opfattelse, at de var færdige efter første forsøg, så ser vi nu en større vilje til at forfine og forbedre deres arbejde, efter at de har modtaget feedback,” fortæller Lise Schmidt, og Susanne Lindgreen tilføjer: ”De tager initiativ til at lave prototyper i alle mulige sammenhænge, den måde at tænke læringsprocesser på er blevet helt naturlig hos eleverne. Det samme gælder samarbejde på tværs af klasserne, som i dag bare er noget, de gør med den største selvfølge-

36

37

iPad eller computer til alle elever

I Gladsaxe Kommune skal alle børn have så lige vilkår som muligt, og på den baggrund blev det i 2014 politisk besluttet at udlevere iPads til alle elever i Gladsaxes skoler.

Efterfølgende blev det (i 2017) vedtaget at forlænge denne 1:1 ordning, som betyder, at alle elever har ét device (en digital enhed som for eksempel iPad eller computer) til rådighed.

De digitale enheder er med til at øge læringsudbyttet i fagene og udviklingen af fremtidens kompetencer. I dag er mange undervisningsmaterialer digitale, informationssøgning foregår på internettet, og opgaver som skriftlige produkter, film, hjemmesider og podcast afleveres digitalt. Årsplaner, elevplaner og opgaver findes i Skoleportalen, og hjælpeprogrammer som CD-ord og Into-Words støtter elever med læsevanskeligheder.

Tilbagemeldingerne fra elever og pædagogisk personale pegede på, at iPads understøtter læringen i indskolingen optimalt, mens en PC bedst imødekommer de ønsker og krav, der er i de ældste klasser. Derfor blev der i løbet af skoleåret 2018/19 udleveret nye iPads til alle indskolingselever og computere til udskolingseleverne. Skolerne kunne selv vælge, hvornår de ville skifte fra iPad til PC, og derfor har nogle skoler iPads på mellemtrinnet, mens andre bruger PC’er allerede fra 4. klasse.

Valg af nye enheder

Da de ældre iPads fra 2014 skulle udskiftes, lavede vi en grundig undersøgelse af, hvad skolernes reelle behov var. Vi afprøvede forskellige typer digitale enheder (blandt andet Lenovo Chromebooks, HP PC’er, Microsoft Surface og iPads) på fire skoler.

Her skulle testklasserne afprøve enhederne til forskellige typer af opgaveløsning, blandt andet tekstbehandling, regneark, websøgning, film- og billedredigering og programmering.

I forbindelse med udskiftningen har vi indsamlet de ældre iPads og solgt dem til en virksomhed, som kan videresælge og dermed genanvende dem. Vi får dermed dækket en del af udgifterne til indkøb af de nye enheder, og vi sikrer samtidig, at udsty38

iPad og computere fylder meget i børnenes hverdag, både i skole og fritid. Derfor er der en vigtig læring for både elever og pædagogisk personale i at beslutte, hvornår de digitale enheder skal bruges i undervisningen, og hvornår de ikke skal. I Gladsaxes skoler arbejder vi målrettet med, at børnene bliver dygtige til at foretage dette valg, altså at de på en kvalificeret baggrund kan vælge teknologierne fra eller til alt efter hvilken opgave, de skal løse.

ret bliver genanvendt og eventuelle data på enhederne bliver håndteret efter gældende GDPR-regler.

Til- og fravalg af teknologi

De foreløbige tilbagemeldinger fra elever, lærere og pædagoger er, at de nye enheder, til trods for enkelte tekniske, pædagogiske og administrative indkøringsudfordringer, bliver brugt flittigt til løsning af flere forskelligartede opgaver på skolerne.

39

Teknologiforståelse som valgfag

deres arbejde nåede langt ud på den anden side af skolens mure og ikke kun endte som en planche på væggen i klassen,” fortæller Markus Krarup, der er lærer på Mørkhøj Skole og varetager valgfaget teknologiforståelse sammen med kollegaen Jonas Bæk.

Mørkhøj Skole er én ud af i alt ni skoler landet over, der deltager i Børne- og Undervisningsministeriets treårige forsøg med teknologiforståelse som valgfag. Valgfaget kan vælges fra og med 7. klassetrin og giver mulighed for at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen. Formålet er, at eleverne udvikler kompetencer til at afprøve, videreudvikle, producere, analysere, evaluere og raffinere digitale produkter.

I valgfaget teknologiforståelse lærer eleverne om informatikkens muligheder og rolle som katalysator for forandringer i samfundet. Målet er, at eleverne kan forstå og agere meningsfuldt, konstruktivt og kritisk i et demokratisk og digitalt samfund.

”En væsentlig del af

teknologiforståelsen handler om at kunne tage styringen frem for at lade sig styre, at de unge kan bruge teknologierne, når det giver mening og træffe et kvalificeret valg eller fravalg.

- Jonas Bæk, lærer

Teknologi i Uge Sex

I Gladsaxes skoler tilrettelægges valgfag som blokke hen over et skoleår. En af disse blokke lå på Mørkhøj Skole i uge 6 2019.

Mange skoler bruger hvert år uge 6 til at sætte fokus på sundheds- og seksualundervisning – derfor kender man i grundskolen denne uge som ”Uge Sex”. I valgfaget teknologiforståelse arbejdede eleverne med temaerne Hævnporno, Seksuelt overførte sygdomme og Kønsdebat. De programmerede hjemmesider, lavede online-quizzer, oplysningskampagner og deltog i online-debatter.

Arbejdet med digital myndiggørelse og teknologisk handleevne er med til at fremme demokratisk dannelse hos eleverne. De unge på valgfagsholdet oplevede, at de med deres stemme kan gøre en forskel for andre unge, og de fik en forståelse for det ansvar, der følger med at interagere online med andre. ”Der findes ikke en ’undo-knap’, du kan trykke på, hvis du fortryder noget, du har sagt eller skrevet. Det ligger på internettet med navns nævnelse og kan være svært at slette. En del af et læringsforløb som dette

”Eleverne blev stærkt motiverede af, at

40

”Over tid kan vi

handler om, at de unge gør sig nogle tanker og refleksioner over deres egen rolle på internettet,” siger Jonas Bæk.

se, at eleverne går mere selvstændigt og målrettet til opgaven end tidligere. De har fået strategier til at håndtere frustrationen, når en opgave bliver svær, og de går i stå. Nu ved de, at det er en helt naturlig del af at lære nyt.

- Markus Krarup, lærer

Hellere bruger end forbruger

Teknologi er en central del af de unges hverdag. De har teknologier i lommen, i tasken, hængende på væggen derhjemme og stående på bordet. I Gladsaxes skoler vil vi gerne give eleverne teknologisk handleevne, så de kan bruge teknologierne til dialog, samarbejde, at lære nyt og løse opgaver mere effektivt. Vi ønsker at lære dem, hvorfor, hvornår og hvordan de vælger at anvende teknologier, og at de ligeså vel kan vælge teknologierne fra som til, når de skal finde den bedste måde at løse en konkret opgave.

Større vedholdenhed og motivation

Valgfaget teknologiforståelse lægger op til at arbejde problemløsningsorienteret, hvor der i læreprocessen sættes fokus på at løse et konkret problem. I valgfaget teknologiforståelse arbejder eleverne med en type problemer, der på engelsk kaldes ’wicked problems’. Wicked problems er komplekse problemstillinger, der kan være næsten umulige at løse, og de kræver, at eleverne kan forholde sig åbent, generere et væld af ideer og tør kaste sig ud i at prøve en masse muligheder af, hvoraf en del ikke kan bruges.

”En væsentlig del af teknologiforståelsen handler om at kunne tage styringen frem for at lade sig styre, at de unge kan bruge teknologierne, når det giver mening og træffe et kvalificeret valg eller fravalg,” understreger Jonas Bæk.

41

Markus Krarup og Jonas Bæk ser tydeligt en udvikling hos de elever, som har fulgt valgfaget teknologiforståelse i de to år, det har varet indtil nu. De er blevet bedre til at være i læreprocesser, som uundgåeligt byder på både op- og nedture. De håndterer modgang uden at give op og er blevet mere vedholdende og dygtige til at arbejde i iterative processer, hvor de hverken er færdige første, anden eller tredje gang.

”Vi har haft elever på holdet, som hver gang vi startede et nyt forløb op, var negative og gav højlydt udtryk for det,” siger Jonas Bæk og fortsætter:

ITERATION En iteration er en gentagelse.

En iterativ proces er derfor en proces, der bliver gentaget en eller flere gange, rettet og justeret, for at opnå det bedst mulige slutresultat.

Justeringerne bygger på feedback, som er en integreret del af processen.

”Over tid kan vi se, at eleverne går mere selvstændigt og målrettet til opgaven end tidligere. De har fået strategier til at håndtere frustrationen, når en opgave bliver svær, og de går i stå. Nu ved de, at det er en helt naturlig del af at lære nyt,” siger han.

”De elever har samtidig været dem, der har rykket sig allermest. De er blevet mere ihærdige i deres arbejde og har fået større forståelse for at være i en arbejdsproces.

Desuden er deres produkter blevet bedre og meget mere nuancerede,” siger han, og Markus Krarup tilføjer:

Faglige fællesskaber

Designprocesser og problemløsning som bærende didaktiske principper styrker elevernes samarbejdsevne og indbyrdes relation. De opdager fordelene ved at bruge

42

hinanden i stedet for at spørge læreren og spotter hurtigt, hvem der er gode til hvad.

Dermed opstår der nye fællesskaber, som er baseret på faglighed frem for personlighed.

Stilladsering i form af tydelige rammer og succeskriterier har gjort eleverne langt mere selvkørende. ”De kender fagets præmisser og opgavens formål og mål, og ofte ser vi dem ikke en hel dag, fordi de er i fuld proces med deres opgave,” siger Markus Krarup.

”Nu ser vi jævnligt elever, vi umiddelbart aldrig havde forestillet os ville vælge hinanden, sidde og løse en opgave sammen,” siger Markus Krarup.

Han og Jonas Bæk har flere eksempler på, hvordan skoletrætte udskolingselever har skrevet en ny historie om sig selv.

NY FAGLIGHED Ud over valgfaget deltager Mørkhøj Skole også i et treårigt forsøg med teknologiforståelse som obligatorisk fag. Faget baner vej for en ny faglighed, der skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadigt større rolle.

Læs mere her: tekforsøget.dk

”De har pludselig opdaget nye styrkesider og kompetencer hos sig selv, både fagligt og socialt, og vi oplever, at det har stor betydning for deres selvbillede og smitter positivt af på de øvrige fag,” siger Jonas Bæk.

43

44

45

Microafprøvninger med teknologi

I Gladsaxes folkeskoler bruger vi som noget nyt såkaldte microafprøvninger for at fremme elevernes teknologiforståelse. Vi tror på, fokuserede læringsforløb med ro og tid til at stille skarpt på et bestemt område, øger trivsel og læring hos både elever og medarbejdere.

Microafprøvninger kan blandt andet laves med: Ozobots Dash’n’dot Scratch

En microafprøvning er en afprøvning af en teknologi, en lille udvalgt del af et forløb eller en aktivitet. Afprøvningen kan gennemføres sammen med kollegaer, en lille gruppe elever og eventuelt med hjælp fra en læringsagent. Det er oplagt at lave flere microafprøvninger, inden hele klassen eller årgangen inddrages. Lærere og pædagoger kan afprøve og øve sig i et trygt miljø med plads til både didaktiske og praktiske samtale om teknologien, afprøvningen eller aktiviteten.

Micro:bit Minecraft EE Folieskærer 3D print Skoleportalen Gamification-inspirerede forløb

I en microafprøvning simuleres praksis, men kompleksiteten er reduceret. Det giver deltagerne mulighed for at reflektere og udvikle færdigheder og kompetencer, som kan bruges, når teknologien eller aktiviteten rammer hele klassen. I Gladsaxe ser vi det som en fleksibel proces på lærerens præmisser.

En microafprøvning giver altså: • Et trygt rum til at øve og afprøve • Én at finde svarene sammen med • En hjælpende hånd

46

Microafprøvning med Minecraft Af Talita Salqvist, Digital læringsagent Stine Bonde Almer, der er matematiklærer på Mørkhøj Skole, har i sin 3. klasse arbejdet med Minecraft Education Edition (forkortet til Minecraft EE). Stine havde før brugt Minecraft-app’en i matematik og vidste, at den motiverede eleverne. I starten af forløbet mødtes hun og jeg et par gange for at planlægge forløbet.

Gode erfaringer

Både eleverne og Stine lærte en masse i forløbet med Mineraft EE, blandt andet at der er brug for tydelige spilleregler, når alle elever skal arbejde i den samme virtuelle verden, hvor de kan bygge og slette det, andre har lavet.

Desuden lærte eleverne noget om:

Under selve forløbet lavede vi en række didaktiske justeringer. Forløbets tema var målestoksforhold, og al planlægning, målformulering og undervisning foregik på Stines initiativ.

• Rammer for godt samvær digitalt.

• Regler for god kommunikation i chatten.

• Hvilke sociale regler, vi har og følger i henholdsvis den ’virkelige’ og den virtuelle verden.

Forløbets slutmål var, at eleverne i grupper byggede Mørkhøj Skole i Minecraft EE. Inden de var klar til den endelige opgave, øvede de sig i at bygge kendte bygningsværker som Empire State Building, Big Ben og Rundetårn efter målestoksforhold.

Langt de fleste elever var gennem hele forløbet motiverede. Vi blev dog opmærksomme på, at nogle elever skulle vænne sig til at bruge Minecraft EE som et læringsprogram med mål og regler, og ikke som en arena for fri leg, som de var vant til.

Undervejs så Stine mange kompetencer i spil hos eleverne, der blandt andet var gode til at finde løsninger, inspirere hinanden og arbejde selvstændigt i grupper. Desuden var de med på at lave prototyper, som de smadrede og byggede op igen, endnu bedre end før. De gav løbende hinanden feedback og lærte værdien af at justere og udvikle deres produkter.

47

Her ses de indbyrdes aftaler, klassen har udarbejdet for deres færden i Minecraft EE.

Læringsmål for forløbet med Minecraft.

48

Børnenes flotte, virtuelle udgaver af Mørkhøj Skole

49

Microafprøvning med robotteknologi

I maj 2019 var lærere og pædagoger fra 7. årgang på Vadgård Skole på et kompetenceopbygningsforløb i teknologiforståelse på Københavns Professionshøjskole (læs mere på side 7). Her blev de inspireret til at inddrage forskellige teknologier i et minigolfprojekt, som de senere gennemførte i forbindelse med den årlige ’Vadgård-dag’ i september måned. Idéen var at inddrage teknologierne som en del af minigolfbanerne.

For at give elever, lærere og pædagoger indblik i, hvilke teknologier der er tiI rådighed i kommunen, og hvordan de kan inddrages i minigolf-projektet, afholdt læringsagenter fra Skoleafdelingen i samarbejde med Gladsaxe Pædagogiske Videncenter en robotteknologiworkshop for hele 7. årgang på Vadgård Skole.

Elever og pædagogisk personale blev præsenteret for tre forskellige typer af robotter, som på forskellig vis kan programmeres til at udføre en fysisk handling.

Der blev bygget biler med motor og bevægelsessensorer af Lego WeDo, som blev programmeret på computere. Der blev tegnet koder med tusch, så OzoBotten kørte den rigtige vej - i det rigtige tempo, og Dash’n’Dot blev programmeret på iPad til at flytte forskellige genstande fra A til B.

Teknologiforståelse i praksis

Selvkørende biler, automatiske lyskryds, sensorer der registrerer vores bevægelser og lyde, gps-trackere og mange andre teknologier er en fast del af vores hverdag. Med teknologier i skolen kan eleverne afprøve, hvordan fysiske elementer kan programmeres til at udføre bestemte handlinger eller til at reagere på andres handling.

Når eleverne selv har programmeret en bil til at stoppe, når den kommer for tæt på en væg, eller de har fået en lampe til at tænde ved bevægelse, er det lettere for dem at begribe, hvordan verden omkring os og de teknologier, vi er omgivet af, fungerer, og hvor stor indflydelse de har på vores hverdag.

Microafprøvning med Scratch

Vadgård Skole og Søborg Skole har i faget matematik brugt Scratch i forbindelse med undervisning i koordinatsystemet. Scratch, der er et gratis onlineprogram, er udviklet på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA under ledelse af professor Mitchel Resnick. Formålet med det simple program er at lære børn programmering. Samtidig øver de kreativ tænkning og problemløsning, når de udvikler interaktive historier, spil, tegnefilm og animationer.

I løbet af en intensiv workshop i klassen blev elever og lærere præsenteret for Scratch som værktøj i matematikundervisningen. De lærte at lave animationer og tegninger med blokprogrammering.

De brugte deres viden om koordinatsystemet i kombination med den ny viden om programmering til at få tegninger og figurer til at passe perfekt sammen.

ANBEFALING I bogen ”Kreativ tænkning Lifelong kindergarten” kan du læse mere om Mitchel Resnicks indgangsvinkel til kreativitet. Han kommer blandt andet ind på, at vi i skolen skal lære af børnehaven og lade dens karakteristiske tilgang til leg og eksperimenter indtage skolen og resten af uddannelsessystemet.

Eleverne gik til arbejdet på forskellige måder.

Nogle eksperimenterede sig frem ved at ’lege’ med programmeringen, mens andre valgte at lave matematiske beregninger, inden koden blev skrevet. De samarbejdede og benyttede sig af klassekammeraternes viden og erfaringer i opgaveløsningen.

Et par eksempler på opgaver, hvor kendte matematiske begreber blev brugt i samspil med programmering, kunne være: ’Programmér katten til at bevæge sig fra 1. kvadrant til 3. kvadrant’ eller ’Få katten til tegne et kvadrat i hver af de fire kvadranter.’

Scratch giver eleverne mulighed for at eksperimentere og lege sig frem til opgaveløsninger. Der er mange måder at løse opgaverne på, og eleverne brugte flere forskellige relevante kompetencer i arbejdet.

Programmet kan også bruges til at lave små animationsfilm i sprogundervisningen eller quizzer om faglige emner. Eleverne kan tegne symmetriske mønstre og spejlinger i matematik eller bruge Scratch som kreativt værktøj i billedkunst. Kun fantasien sætter grænser.

51

kd.exasdalg

kd.exasdalg

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/fremtidens_skole Telefon: 42748714 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk