Page 1

STATUS 2012

gladsaxe.dk


INDHOLD

2

Indledning

3

Gladsaxe og LOOP City

4

Byomdannelse

6

Erhverv i Gladsaxe

8

Handel i Gladsaxe

10

Kulturarv og kvalitet i byen

12

Aktive og sunde Gladsaxe

14

Natur og grønne Gladsaxe

16

Boliger og befolkning

18

Børn og unge

20

Borgere med særlige behov

22

Trafikken i Gladsaxe

24

Miljø, forsyning og klima

26

Kommunens økonomi

30

Lokalplaner og tillæg til Kommuneplan 2009

32

Offentlig høring

35

Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Tlf: 39575000 E-mail: kommunen@gladsaxe.dk Redaktion: Fotos: Oplag: Tryk:

Byplanafdelingen Gladsaxe Kommune hvor intet andet er nævnt 50 stk. Gladsaxe Kommune

Yderligere eksemplarer af Status 2012 kan fås ved henvendelse til Byplanafdelingen. Status 2012 kan også ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk


gladsaxe.dk

INDLEDNING

Med Status 2012 gør Byrådet status over den planlægning, der er gennemført i Gladsaxe Kommune siden den seneste revision af kommuneplanen. I Kommuneplan 2009 har Byrådet fastsat en række målsætninger for den fremtidige udvikling i Gladsaxe Kommune. Byrådet har samtidig vedtaget et handlingsprogram, der skal sikre, at målsætningerne nås. Med Status 2012 følges op på dette handlingsprogram. 2009 var første gang, kommuneplanen skulle revideres efter kommunalreformen. I forbindelse med at amterne blev nedlagt, overtog kommunerne en række nye ansvarsområder, som skulle indarbejdes i kommuneplanen. De nye opgaver handler især om beskyttelse af naturområder, sundhedsfremme og -forebyggelse, samt arbejdet med kulturarven. Med Kommuneplan 2009 er der også fastlagt mål og handlinger for disse områder, der afspejler Gladsaxes identitet og kommunens måde at arbejde på. Halvvejs inde i planperioden kan Byrådet konstatere, at langt størstedelen af handlingsprogrammet fra Kommuneplan 2009 er gennemført. Dermed er Gladsaxe Kommune kommet et stort skridt på vejen til at opfylde de fastlagte målsætninger. I Status 2012 beskrives den planlægning, kommunen har gennemført på en lang række områder. Status 2012 afspejler tydeligt Gladsaxe Kommunes rolle som en del af Hovedstadsregionen. Samarbejdet mellem kommunerne inden for regionen er blevet vigtigere gennem de senere år, blandt andet som en konsekvens af at amterne blev nedlagt. Det viser sig i planlægningen inden for en lang række områder. I arbejdet for at nå målsætningerne indgår Gladsaxe Kommune i flere samarbejder med nabokommunerne og andre relevante parter. Denne tendens bliver i stigende grad det vilkår, som den fremtidige udvikling baseres på. Det vil derfor være en rød tråd, der går igennem Planstrategi 2012, som er Byrådets strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Sammen med Status 2012 udgør Planstrategi 2012 grundlaget for det kommende arbejde med at revidere kommuneplanen i 2013.

3


GLADSAXE OG LOOP CITY BAGGRUND

10 STORE UDFORDRINGER

Gladsaxe Kommune deltager i Ringby - Letbanesamarbejdet, der er et dialogprojekt bestående af Naturstyrelsen, Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Vallensbæk kommuner

Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og myndighedsområder. Byvisionen tager på strategisk vis fat på mange af de allerstørste udfordringer, som moderne byer står overfor i dag. Dette er

I Kommuneplan 2009 er beskrevet, hvordan Gladsaxe – sammen med de andre parter i Ringby - Letbanesamarbejdet – ønskede at udvikle en vision for en bæredygtig byomdannelse af de byområder, der ligger ved en kommende letbane i Ring 3. Målet var en fælles byvision, der kunne nytænke byplanen for området og markere sig i det 21. århundrede. Den byvision ligger nu klar i form af rapporten LOOP City. Byvisionen kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet

LOOP CITY Byvisionen LOOP City er udviklet af et internationalt rådgivningsteam i et ambitiøst samarbejde mellem Ringby - Letbanesamarbejdet og Realdania. Med afsæt i fingerplanen fra 1947 er LOOP City en vision for, hvordan bæredygtighed og fornyelse af en række byudviklingsområder i de ti kommuner kan tænkes ind som en del af et nyt regionalt udviklingsperspektiv frem imod 2050. Formålet er at øge hele Hovedstadsområdets tiltrækningskraft ved at skabe nye attraktive byudviklingsmuligheder og sikre høj mobilitet. Dette er nødvendigt, hvis Hovedstadsregionen og Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence om vækst og udvikling.

4

formuleret i ti udfordringer – de såkaldte BIG bets. Byvisionen tegner en oplevelsesrig by og det strategiske arbejde, der skal svare på fremtidens udfordringer, tager afsæt i forstadsområdernes nuværende kompetencer, identitet og bystruktur.

DE TI BIG BETS, BIG

DE TI STORE UDFORDRINGER Mobilitet – Der er et øget behov for transport, samtidig med at verden løber tør for olie. Vi har brug for flere energirigtige transportløsninger. Energi – Skiftet til en bæredygtig energiproduktion har skabt behov for nye former for oplagring og handel med elektricitet. Vi har brug for et intelligent elnet. Affald – Affaldsmængderne eksploderer. Vi har brug for mere effektive metoder til at sortere og genanvende affald. Vand – Vi løber tør for drikkevand. Vi har brug for at anvende vandressourcen mere effektivt og introducere lukkede recirkulationssystemer. Global opvarmning – Vi får flere ekstreme vejrsituationer. Vi skal forberede os på kraftige regnskyl og indrette byerne, så de kan absorbere vandet. Biodiversitet – Biodiversiteten er faldende. Vi har brug for at re-etablere områder med ægte natur. Re-Industrialisering – Vi får nye fabrikationsteknologier, der muliggør en opblomstring af mikroindustrier. Vi må indrette vores byområder herefter. Sundhed – Velfærdssygdomme truer vores samfund. Vi må indrette byerne, så vi finder nye måder at aktivere befolkningen. Fødevarer – Verden løber tør for mad. Vi har brug for en 2. grøn revolution med lokal fødevareproduktion. Migration – Aldersbomben truer. Vi har brug for øget fertilitet eller kraftig indvandring for at holde vores samfund kørende.


gladsaxe.dk

LETBANEN En af de teknologier, der skal medvirke til at løfte visionen og sikre mobilitet, er en letbane i Ring 3. Denne højklassede kollektive trafikforbindelse er en forudsætning for den byudvikling, der skal finde sted, og er dermed rygraden i byvisionen. Fra regional og kommunal side er der stort fokus på, at der vælges en fremtidssikret transportløsning, der løfter byvisionen bedst muligt. Visionen er at få etableret en letbane fra Lundtofte i nord til Avedøre Holme og Ishøj i syd, og på sigt koble den til det eksisterende kollektive transportnet der forbinder Danmark og

DEN KOMMENDE LETBANE I RING 3, BIG

Sverige. Derved fuldendes ’LOOP et’ og sikrer en sammenhængende Øresundsregion. I juni 2011 indgik transportministeren, Region Hovedstaden og kommunerne en samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3. I 2013 forventes beslutningsgrundlaget for letbanen at være på plads, og om alt går vel, forventes letbanen klar til ibrugtagning i 2020.

SAMARBEJDSPLATFORMEN Visionsprojektet er politisk forankret i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det er unikt i Danmark, at så mange myndigheder går ind i et frivilligt

samarbejdsprojekt af denne karakter og med det formål at arbejde for en samlet by- og trafikudvikling. Ringby - Letbanesamarbejdets fundament er en tro på, at parterne i fællesskab med en ligeværdig, positiv og frivillig samarbejdsånd kan nå længere, end parterne hver især ville kunne alene. Sammen med de øvrige kommuner i Ring 3 forfølger Gladsaxe Kommune byvisionen LOOP City og søger at løse dens ti store udfordringer. Det gøres ved at lade visionen danne grundlag for egentlige udviklingsstrategier i de ti samarbejdskommuner. LOOP City har været behandlet i de ti involverede kommunalbestyrelser og i regionsrådet. Alle de politiske høringssvar er samlet i en hvidbog, der kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet. Hvidbogen skal danne afsæt for det videre fælles arbejde.

LOOP CITY I GLADSAXE Gladsaxe Kommune indgår aktivit i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det fælles visionsarbejde har stor betydning for vores fremtidige udvikling og indgår derfor også som en væsentlig del af Planstrategi 2012. Gladsaxe Kommune har også arbejdet med en lokal udmøntning af byvisionen. Det kommer til udtryk i Byrådets vedtagelse af helhedsplanen for Gladsaxe Ringby og det videre arbejde med byomdannelse og mobilitetsplanlægning.

5


BYOMDANNELSE

Gladsaxe Kommune har gennemført et omfattende planlægningsarbejde for byomdannelsesområderne, så omdannelsen kan ske på et helhedsorienteret grundlag

SIDEN SIDST Gladsaxe Ringby I juni 2011 vedtog Byrådet helhedsplanen Gladsaxe Ringby. Helhedsplanen er Byrådets lokale udmøntning af den overordnede byvision LOOP City. Byvisionen har været med til at åbne og perspektivere de fremtidige udviklingsmuligheder i Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen er et bud på, hvordan erhvervskvarteret kan omdannes til et attraktivt bæredygtigt blandet bykvarter med erhverv og andre byfunktioner. Helhedsplanen bygger på en forudsætning om letbanen i Ring 3. Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 er et eksempel på, hvordan visionen fra helhedsplanen Gladsaxe Ringby kan konkretiseres som nye rammebestemmelser. Tillægget omfatter retningslinjer for hele Gladsaxe Erhvervskvarter og kommuneplanrammer for en mindre del. Tillægget tager hul på den planlagte omdannelse og omfatter tre nye rammeområder. Langs Ring 3 fastsættes en bebyggelsesintensitet, der er så høj, at det udløser krav om skærpede parkeringsnormer af hensyn til trafikafviklingen i området. Tillæg 10 blev vedtaget af Byrådet i november 2011.

BAGSVÆRD BYPARK I SAMMENHÆNG MED DET ØVRIGE BAGSVÆRD, VANDKUNSTEN

der inspirerer til leg og bevægelse. Bagsværd Bypark skal i fremtiden være en attraktiv og oplevelsesrig bydel med en række blandede byfunktioner som kontor- og servicevirksomheder, boliger, detailhandel, offentlige formål, restaurant, caféer og lignende.

Bagsværd Bypark

Sammen med helhedsplanen vedtog Byrådet i juni 2010 Tillæg 6 til Kommuneplan 2009. Tillægget ændrer blandt andet på retningslinjer for parkeringsnormer i Bagsværd Erhvervskvarter og detailhandelsstrukturen. Tillægget fastlægger endvidere rammer for kvarterets omdannelse i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen.

Byrådet vedtog Helhedsplan for Bagsværd Bypark i juni 2010. Helhedsplanen viser Byrådets vision for Bagsværd Bypark som et område med blandede byfunktioner, varierede bebyggelser og intime byrum,

Tillæg 1 til lokalplan 15.08 blev vedtaget af Byrådet i april 2011. Tillægget giver mulighed for en løbende omdannelse, indtil der i forbindelse med større udbygnings- og omdan-

British American Tobacco er fraflyttet fabrikken på Tobaksvej, og en ny ejer kan inden for de kommende år begynde at realisere visionerne i Gladsaxe Ringby på den 100.000 m² store ejendom.

6

nelsesprojekter vedtages nye lokalplaner. Tillægget åbner op for nye anvendelser som kontor- og serviceerhverv, offentlige og kulturelle formål, restaurant, caféer, musikspillesteder samt sports- og eventprægede aktiviteter. De nye anvendelser kan kun etableres i eksisterende bygninger.

Gyngemose Park Omdannelsen af TV-byen til en ny bolig- og erhvervsbydel er ved at være afsluttet. Revisionsfirmaet Ernest & Young er flyttet ind og fylder en stor del af højhuset. Der er opført 627 etageboliger, og 210 boliger er under opførelse ud mod Mørkhøjvej. Efter dette byggeri er der en restrummelighed i hele området på 14.400 m² til enten boliger eller erhverv.


gladsaxe.dk

DET VIDERE ARBEJDE LOOP City og Gladsaxe Ringby I 2011 udviklede Ringby - Letbanesamarbejdet blandt andet et fælles politisk charter, der fastlægger principper og forpligtigelser for samarbejdet. Det politiske charter skitserer konkrete strategier for, hvordan parterne i Ringby - Letbanesamarbejdet vil arbejde for at implementere visionen. For at realisere visionen er der desuden behov for at markedsføre og brande det potentiale, der ligger i byudviklingsområderne. Ringby Letbanesamarbejdet har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en kommunikations- og brandingstrategi. Når byområderne omkring de kommende letbanestationer skal udvikles, melder der sig en række udfordringer. Der vil derfor blive udviklet en værktøjskasse for byomdannelse. Værktøjskassen skal indeholde en palet af løsningsmuligheder både organisatoriske og fysiske, for hvordan byomdannelse generelt sættes i gang og kan fortsætte. For Gladsaxe

Ringby skal der blandt andet tages stilling til, hvordan trafikafviklingen sikres, herunder parkeringsbehovet inden og efter letbanen er etableret. Helhedsplanen Gladsaxe Ringby er Byrådets vision for omdannelsen af området og dermed ikke en juridisk bindende plan. Tankerne i helhedsplanen vil derfor blive omsat til bindende rammer i den kommende Kommuneplan 2013. Indtil da danner den grundlag for tillæg til Kommuneplan 2009 og efterfølgende lokalplaner. Beslutningen om en letbane i Ring 3 forventes at få afgørende betydning for udviklingen i Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen giver et godt udgangspunkt for den kommende kommune- og lokalplanlægning.

Bagsværd Bypark Helhedsplanen for Bagsværd Bypark indeholder som nævnt også Tillæg 6 til Kommuneplan 2009, der fastlægger rammer for det samlede byomdannelsesområde. Tillægget er det første skridt på vejen mod en

byomdannelse. Kommunens rolle er at indgå i dialog med lokale aktører, investorer og virksomheder med interesse i Bagsværd Bypark. Kommunen er i dialog med nogle af ejerne om den kommende omdannelse, blandt andet om udviklingen af delområdet ”Købmandsbyen”. Helhedsplanen skal sikre kvalitet og sammenhæng i området under omdannelsen, der forventes at tage mange år.

Buddinge By Byrådet ønsker fortsat at styrke Buddinge By som kommunens kulturelle centrum og som bymidte med centerfunktioner og nybyggeri. Der skal udarbejdes en helhedsplan i samarbejde med borgere og områdets interessenter. Planen skal bygge videre på det programoplæg Byrådet godkendte i februar 2007. Helhedsplanen for Buddinge By vil blandt andet indebære en ændret bymidteafgrænsning. De kommende letbanestationer skal tænkes ind i dette arbejde.

COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD

7


ERHVERV I GLADSAXE Erhvervsstrukturen ændrer sig løbende. I Gladsaxe ses det blandt andet ved, at en stigende mængde kontorbyggeri erstatter facilliteter til mere traditionelle fremstillingserhverv

SIDEN SIDST Den overordnede udvikling Der er beskæftiget ca. 36.000 mennesker, på de godt 2.500 arbejdspladser der er beliggende i Gladsaxe Kommune. Det er en mindre stigning i antallet af beskæftigede indenfor kommunen i forhold til de foregående år. De brancher inden for det private erhvervsliv, hvor der i 2010 var flest beskæftigede i Gladsaxe Kommune, er handel fulgt af medicinalindustrien, bygge- og anlæg, rådgivning, rengøring og anden operationel service, kemisk industri samt IT- og informationstjenester. I Gladsaxe er løn- og uddannelsesniveauet generelt højt inden for medicinalindustrien, rådgivning, kemisk industri samt IT- og informationstjenester. Tilsvarende er det generelt lavt inden for bygge- og anlæg samt rengøring og anden operationel service. Det viser, at der er en bred sammensætning af virksomheder i Gladsaxe, og at virksomhederne ligeledes beskæftiger et bredt udsnit af befolkningen, højtuddannede såvel som lavtuddannede. Udviklingen set over en årrække viser, at det samlede antal beskæftigede i Gladsaxe Kommune i mange år har ligget på et forholdsvist stabilt niveau. Der er dog sket en væsentlig forskydning mellem brancherne. Antallet af beskæftigede inden for især vidensintensive virksomheder som eksempelvis IT- samt medicinalog biotek-virksomheder er steget, mens antallet af beskæftigede inden for den øvrige industri er gået tilsvarende tilbage. I det hele taget er der en tendens til, at der i højere udstrækning bliver oprettet kontorarbejdspladser. Det er en udvikling som forventes at fortsætte.

Nyt byggeri og planlægning Ændringerne i branchesammensætningen afspejler sig i udviklingen i

8

kommunens erhvervskvarterer. Der er i perioden 2007-2010 samlet fuldført 66.600 m² nyt erhvervsbyggeri. Der er en del variation mellem årene med 2009 som det største byggeår med hele 38.650 m² fuldført byggeri. Det er byggeri, der hovedsageligt bliver anvendt til kontor og handel. Det stemmer overens med, at der i denne periode er opført flere større kontorbygninger og virksomhedsdomiciler. Byggeriet har især været koncentreret i Gladsaxe Erhvervskvarter. I Gyngemose Park har den seneste optælling vist, at der er lokaliseret 100 virksomheder. Heraf er lidt over halvdelen enkeltmandsvirksomheder.

For at forbedre de fysiske rammer, så de også fremover kan imødekomme erhvervslivets behov, har Gladsaxe Kommune siden 2009 gennemført et omfattende planlægningsarbejde for to af kommunens erhvervskvarterer. I 2010 vedtog Byrådet en helhedsplan for Bagsværd Bypark i den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter. Samtidig blev et kommuneplantillæg vedtaget, der fastsætter rammerne for anvendelsen af området i fremtiden. Desuden har Byrådet i 2011 vedtaget en helhedsplan for Gladsaxe Ringby, og et kommuneplantillæg for tre mindre dele af området.

GLADSAXE OFFICEHOUSE I GLADSAXE ERHVERVSKVARTER


gladsaxe.dk

Dialogen med erhvervslivet Ikke bare de fysiske rammer har betydning for erhvervslivet. Gladsaxe Kommune har som målsætning i sin erhvervspolitik, at kommunen skal tilbyde de bedst mulige rammebetingelser for at fastholde virksomhederne i kommunen og tiltrække nye innovative virksomheder samt mere traditionelle mindre og mellemstore virksomheder. Et andet centralt element i politikken er at fremme en løbende dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv, så vi kan imødekomme virksomhedernes behov. Det sikres blandt andet gennem Erhvervsrådet, der er et samarbejdsforum mellem kommunen og erhvervslivet. SØBORG MØBEL PÅ GLADSAXEVEJ

På klimaområdet er kommunen også i dialog med erhvervslivet. I Agenda 21 plan 2009-2012 er målsætningerne, at informere om og hjælpe virksomhederne i kommunen med at fremme miljø og sundhed generelt samt at gennemføre energibesparende tiltag. Som en del af Gladsaxe Kommunes CO2-handlingsplan har vi blandt andet etableret det frivillige netværk Klimaklar, hvor virksomheder kan søge råd og vejledning til at reducere deres energiforbrug og dermed deres CO2-udslip.

DET VIDERE ARBEJDE

Smørmosevej i Bagsværd forventes et nyt domicilbyggeri til Novo Nordisk på 33.200 m² med tilhørende parkanlæg færdiggjort i efteråret 2013. Endvidere er der flere ledige arealer, der efter en mere detaljeret planlægning vil kunne anvendes til intensiverede erhvervsformål. Nogle af de større arealer er Konvolutfabrikken i Buddinge samt Tobaksfabrikken og Søborg Møbel i Gladsaxe Erhvervskvarter.

Fremtidens erhverv i Gladsaxe Nyt erhvervsbyggeri I 2012 forventes flere erhvervsbyggerier færdiggjort. På Dynamovej i Mørkhøj Erhvervskvarter udvider Audi Gladsaxe deres eksisterende byggeri med ca. 3.000 m² til salgsudstilling. Ligeledes forventes det igangværende domicilbyggeri til NNIT på ca. 30.000 m² i Gladsaxe Erhvervskvarter færdiggjort. Det samme gælder for et blandet kontor- og detailhandelsbyggeri på 10.500 m², som er under opførelse ved Buddinge station, hvor Moe & Brødsgaard og Kvickly flytter ind. På

At netop disse arealer bliver ledige, er kendetegnende for den generelle erhvervsudvikling, der finder sted såvel i Gladsaxe som i større geografisk skala. Helhedsplanerne for Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby er en reaktion på dette. Med byplanlægningen har kommunen mulighed for at skabe fysiske rammer, der er i tråd med udviklingen. I rammerne for den fremtidige anvendelse i byomdannelsesområderne er der også mulighed for, at der kan drives mere traditionelle typer

erhverv som eksempelvis håndværksvirksomheder og servicevirksomheder. Der er således også fremover plads til, at mange forskellige brancher er repræsenteret i kommunen. Det er med til at gøre erhvervsudviklingen i kommunen mindre udsat for markedskonjunkturer. Derudover medvirker det til at fastholde håndværkere og andre mindre virksomheder, der servicerer de øvrige dele af erhvervslivet og kommunens borgere. Etableringen af letbanen i Ring 3 kommer til at medføre en markant ændring af forholdene for erhvervslivet og forventes at tiltrække mange nye virksomheder og arbejdspladser til kommunen. Dette har konsekvenser blandt andet for mobiliteten. I Planstrategi 2012 vil fokus derfor ligge på at fastholde Gladsaxe Kommunes position som en attraktiv erhvervskommune i den stigende internationale konkurrence om vækst. Det er vigtigt, at kommunen sikrer gode rammer for erhvervslivet, både det eksisterende og det kommende.

9


HANDEL I GLADSAXE

Byrådet har vedtaget planer, som styrker Bagsværd Bymidte og flere af kommunens bydelscentre som handelscentre. Dermed er fundamentet for en positiv udvikling af kommunens handelsliv til stede

SIDEN SIDST Bagsværd Bymidte og Bagsværd Bypark

udstikker rammerne for placering af cirka 10.000 m² nyt butiksbyggeri på den sydlige del af Bagsværd Hovedgade.

Byrådet har i maj 2011 vedtaget et kommuneplantillæg for Bagsværd Bymidte. Planen indeholder en vision for, hvordan bymidten kan styrkes som centerområde med flere butikker og indbydende byrum som ramme om et aktivt byliv. Planen

I kommuneplantillægget for Bagsværd Bypark fastlægges rammer for detailhandlen. I delområdet ”Købmandsbyen” er der mulighed for at opføre eller indrette op til 5.000 m² butiksareal, overvejende

NETTO PÅ SØBORG HOVEDGADE

til betjening af de kommende boliger og arbejdspladser i Bagsværd Bypark. De nævnte kommuneplantillæg skaber et solidt fundament for en mere detaljeret lokalplanlægning i området. I forbindelse med konkrete byggeønsker vil der blive udarbejdet lokalplaner, som regulerer forholdene på de aktuelle steder.

Bydelscentre Med vedtagelsen af en lokalplan i juni 2011 blev grundlaget skabt for at realisere et kombineret butiks- og kontorbyggeri ved Buddinge Station. Byggeriet udnytter den stationsnære beliggenhed og er i tråd med kommuneplanens retningslinjer. Projektet indeholder et varehus til Kvickly på ca. 3.500 m² og yderligere ca. 200 m² til andre butikker. Byggeriet er påbegyndt i efteråret 2011. Nordicom, som ejer Høje Gladsaxe Center, har gennem længere tid arbejdet på at revitalisere centret gennem en udvidelse med 7.000 m². Det har ikke været muligt at gennemføre projektet, og et lokalplanforslag, der skulle muliggøre udvidelsen, bortfaldt i 2009. I stedet har Nordicom arbejdet for at få nye butikker ind i det eksisterende center. Der er således i 2011 åbnet en Lidl på ca. 1.200 m², en Netto på ca. 1.300 m², en Jysk på ca. 1.500 m² samt nogle mindre butikslejemål. På Søborg Hovedgade ved Andersen Nexø Vej er der i forbindelse med nybyggeri indrettet butikslokaler i stueetagen. Det er blandt andet en Døgn Netto på 400 m² og to mindre udvalgsvarebutikker på i alt 150 m2.

Lokalcentre Lokalcentret ved Stengård Station er blevet fornyet og udvidet. I foråret

10


gladsaxe.dk

tage væsentlige justeringer i kommuneplanen.

Buddinge Bymidte Den helhedsplan, der skal danne grundlag for udviklingen i Buddinge Bymidte, er blevet udskydt. I lyset af at Kvickly i Buddinge Centret flytter til Buddinge Station, er der fortsat behov for en helhedsplan. Med afsæt i programoplægget som Byrådet vedtog i 2007, skal planen indeholde en strategi for, hvordan der skabes en bedre sammenhæng mellem butikkerne i Buddinge Centret og Buddinge Station. REMA 1000 PÅ GAMMELMOSEVEJ

2011 er en ny butiksbebyggelse færdiggjort med en dagligvarebutik til Rema 1000 på cirka 1.000 m² og en udvalgsvarebutik på omkring 150 m².

centre er enten helt uden dagligvarebutikker, eller har kun små dagligvarebutikker med tilsvarende beskedne parkeringsmuligheder.

Langs Ring 3 i Gladsaxe Erhvervskvarter giver kommuneplantillæg 10 mulighed for to nye lokalcentre ved henholdsvis Gladsaxe Trafikplads og øst for Gladsaxevej. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1.000 m² og udvalgsvarebutikker er 100 m². Der er i helhedsplanen for Gladsaxe Ringby i øvrigt peget på en udbygning med pladskrævende detailhandel langs Gladsaxevej.

Overordnet giver udviklingen i detailhandlen ikke anledning til at fore-

De kommende letbanestationer ved Buddinge Rundel og Buddinge Station, samt muligheden for omstigning til S-togsnettet indeholder et stort potentiale for udvikling. Planen skal derfor indeholde en strategi for, hvordan det potentiale bedst kan udnyttes.

ILLUSTRATION AF DET KOMMENDE BYGGERI VED BUDDINGE STATION, SCHMIDT, HAMMER, LASSEN ARCHITECTS

DET VIDERE ARBEJDE Den overordnede udvikling Handelslivet i Gladsaxe er koncentreret i de to bymidter, i bydelcentrene samt i lokalcentrene. Desuden findes der et fåtal af enkeltliggende butikker. Kommuneplan 2009 udpeger samlet 11 lokalcentre. I de fem er der etableret tidssvarende dagligvarebutikker på ca. 1.000 m² med tilhørende parkering. De øvrige seks lokal-

11


KULTURARV OG KVALITET I BYEN Gladsaxe er en ung by, men den rummer kvaliteter og værdier fra mange perioder. I Gladsaxe Kommune værdsætter vi den mangfoldighed, der opstår, når nyt og gammelt mødes, og når værdier fra tidligere tider bevares og skaber dybde i udviklingen af den moderne by

SIDEN SIDST Arkitekturpolitik Byrådet vedtog i februar 2011 en arkitekturpolitik. Den nye politik beskæftiger sig med både stort og småt, lige fra de overordnede byplanmæssige spørgsmål til de små men vigtige detaljer, når en bygherre skifter vinduer eller bygger carport. Visionen er, at Gladsaxe fortsat skal være både harmonisk og sammensat, rolig og levende. Her skal fortsat være plads til alle. Lokale værdier skal respekteres og gå hånd i hånd med ønsket om arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed. Som en del af arkitekturpolitikken er der udviklet et screeningsværktøj, som tages i brug ved alle større byggeopgaver. Værktøjet er et dialogredskab, der skal sætte fokus på arkitekturen i en drøftelse mellem bygherre og kommunens forvaltning.

Kommuneatlas I 1998 blev alle bygninger, som var opført før 1940 vurderet og registreret i Gladsaxe Kommunes Kommuneatlas. Registreringen omfatter FRA DEN MIDLERTIDIGE SKULPTURPARK ”MONSTERS” SOM BLEV VIST PÅ BUDDINGE TORV, KUNSTNERGRUPPEN FLYVSK

dermed ikke det industribyggeri, der udviklede sig i Gladsaxe efter 2. verdenskrig. De store erhvervsområder er i dag under omdannelse, og bygninger rives ned for at give plads til nye. For at sikre kulturarven i erhvervsområderne har kommunen gennemført en registrering af bygninger i Gladsaxe Erhvervskvarter. Der er desuden påbegyndt en registrering af bygninger i Bagsværd Erhvervskvarter. I Kommuneplan 2009 var der lagt op til en digitalisering af kommuneatlasset. Det har af ressourcemæssige årsager endnu ikke kunne gennemføres. Indtil videre henvises til kulturarvsstyrelsens hjemmeside, hvor centrale oplysninger om bevaringsværdige bygninger fra kommuneatlasset nu er tilgængelige på www.kulturarv.dk Byrådet besluttede ligeledes i 2009, at der skal udarbejdes en strategi for, hvordan de kreative miljøer og erhverv kan understøttes bedst muligt. Der er ikke udarbejdet en samlet strategi, men med den opblødning af anvendelsesbestemmelserne, der er sket i de seneste kommuneplantillæg, er der givet mulighed for nye typer af erhverv.

Aktiviteter i det offentlige rum I 2007 vedtog Byrådet at sætte gang i en områdefornyelse af Søborg Hovedgade. Formålet var at skabe et grønt handelsstrøg med plads til kulturelle aktiviteter og dermed gøre det mere attraktivt at handle lokalt. Områdefornyelsen af Søborg Hovedgade er nu i store træk gennemført. Der er plantet flere træer, foretaget trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, og der er indrettet en ny plads ved Vilhelm Bergsøes Alle. På Søborg Torv er opførelsen af en ny café undervejs.

12

Gennem sommeren 2011 har gaden været skueplads for en række kulturelle begivenheder, som blandt andet har været finansieret af områdefornyelsen. Det var i 2009 Byrådets mål at give offentligheden adgang til de to forsvarsværker fra Københavns Befæstning, Buddinge Batteri og Bagsværd Fort. Med afslutningen af de to fredningssager i 2010 er der nu sikret offentlig adgang til Bagsværd Fort, mens Buddinge Batteri fortsat vil være lukket. Thorasminde Udstillingerne arrangerer i samarbejde med Gladsaxe Kunstforening et væld af kunstoplevelser for alle befolkningsgrupper. Med initiativet ”Thorasminde on Wheels” er der skabt særligt fokus på at udbrede kunsten i det offentlige rum, hvor alle har adgang til at opleve den. Gladsaxe Kunstforening modtager et årligt tilskud fra kommunen på cirka 34.000 kroner Kunst i børnehøjde har også betydning. I kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet at udarbejde en plan for etablering af en aktivitetssti med legeskulpturer af figurerne fra DR’s børneprogrammer. Idéen har endnu ikke fundet sin endelige form, men det er fortsat hensigten, at planen skal udarbejdes i løbet af 2012 med vedtagelse i 2013. Gennem en årrække har Gladsaxe Kommune desuden udgivet en serie små foldere, der fortæller om lokalhistorien og andre særlige kulturtræk i lokalmiljøet. Folderne kan ses på kommunens hjemmeside og på bibliotekerne. Gladsaxe Bibliotek arbejder på at præsentere en særlig ”kultur-/litteraturrute” i Søborg. Ved hjælp af mo-


gladsaxe.dk

biltelefonen vil borgerne blive guidet rundt på en byvandring gennem digterkvarteret, mens de får interessante historiske fortællinger undervejs. Projektet forventes realiseret i starten af 2012.

DET VIDERE ARBEJDE Arkitekturpolitikken vil fremadrettet være med til at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i kommunen. Screeningsredskabet, der er udviklet som en del af politikken, skal løbende

evalueres. I forlængelse af arkitekturpolitikken skal det desuden vurderes, om kommuneatlaset bør suppleres med yderligere registreringer. Arbejdet med at skabe kvalitet i byen indgår også i Planstrategi 2012.

BEVARINGSVÆRDIG BYGNING PÅ TOBAKSGRUNDEN

13


AKTIVE OG SUNDE GLADSAXE Gladsaxeborgernes muligheder for bevægelse i hverdagen prioriteres højt. Kommunen er med til at skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg

SIDEN SIDST Stier og aktivitetspladser Svaleruten, der blev indviet i september 2009, er en natur-, kulturog oplevelsesrute. Det er en sammenhængende cykelstiring på cirka 28 km, der er forbundet til cykelruter udenfor kommunen. Ruten løber ad eksisterende cykelstier og trafiksanerede veje og veksler mellem byog boligområder og park- og naturområder. Undervejs på ruten er der mulighed for at opleve 45 turmål, blandt andet parker, naturområder, fortidsminder, bygningsværker, kunst i byen og meget mere. Ruten er markeret med svalemærker og beskrevet på kommunens hjemmeside. Herudover arbejder kommunen på et rutenet bestående af seks løberuter og et antal vandreruter fordelt i kommunen med Svaleruten som det bærende led. På udvalgte løbe- og vandreruter opsættes informationstavler, alternativt pjeceholdere med ruteforløb og rutelængde. De vigtigste løberuter suppleres med afstandsmarkering. To af løberuterne, Høje Gladsaxe ruten og Aldershvile

ruten, er etableret og markeret som hjertestier i samarbejde med Hjerteforeningen. Et led i dette arbejde er også etablering af en række poster til orienteringsløb i Høje Gladsaxe Parken. Rutenettet indeholder også et antal vandreruter i udvalgte kvarterer i kommunen. Blandt andet kan nævnes Gladsaxe Biblioteks litteraturrute i Digterkvarteret i Søborg. Rutenettet indeholder desuden forslag til lokalisering af lokale aktivitets- og bevægelsespladser. Som eksempel på en central aktivitetsplads kan nævnes Byens Arena, som blev indviet i september 2011. Byens Arena er et aktivitetsstrøg, anlagt på tre tidligere parkeringsarealer ud for Høje Gladsaxe bebyggelsen mod Gladsaxevej. Her er etableret en række arenaer, der opfordrer til bevægelse og leg. Gennem hele arealet bugter sig en orange sti, der flere steder deler sig og kan benyttes til kapløb. På stien er der afstandsmarkeringer for hver 50 meter. Det er tanken, at Byens Arena løbende skal udvikles.

LØBESTI OG HOP & SVING ARENA TIL PARKOUR FRA BYENS ARENA

14

Byomdannelsesområderne Som et led i at skabe gode rammer for bevægelse i hverdagen har Gladsaxe Kommune arbejdet meget med aktive friarealer og stiforbindelser i kommunens byomdannelsesområder Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby. Byrådet har vedtaget helhedsplaner for begge områder, der fokuserer på muligheden for at være fysisk aktiv. I Bagsværd Bypark kan nævnes ”Diagonalen”, som er en oplevelses- og aktivitetsforbindelse igennem området. I Gladsaxe Ringby kan nævnes ”Motionsmotorvejen”, som er en stiforbindelse, der forbinder de mange private og offentlige grønne arealer i periferien af kvarteret. Stiforbindelsen kan udformes med plads til forgængere, løbere, skatere og cyklister.

Bagsværd Sø Fredningsnævnet har afsagt en fredningskendelse for Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt områder omkring søerne. Gladsaxe Kommune har sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune fået indarbejdet i fredningen, at der tages hensyn til udviklingsmulighederne for Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø. Der er sideløbende gennemført en forundersøgelse, der klarlægger, hvilke minimumskrav der skal opfyldes både på land- og på vandsiden, for at Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø kan godkendes til internationale regattaer, når der tages hensyn til de miljø- og naturmæssige forhold i området. Forundersøgelsen er finansieret halvt af Elitefacilitetsudvalget under Lokale- og Anlægsfonden og halvt af I/S Danmarks Rostadion, der ejes af Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark. Forundersøgelsen skal bruges som beslutningsgrundlag for en løsning i området.


gladsaxe.dk

ner kr. til etablering af faciliteter til formidling af befæstningens historie og skabe aktiviteter på området. Projektet kobles til den plejeplan, der skal udarbejdes for området, da de to dele af projektet skal udvikles i sammenhæng. Formålet med projektet er at åbne fortet til offentlig brug, indbyde til bevægelse i området samt at formidle Københavns Befæstnings historie. Det forventes, at det revitaliserede fort vil kunne tages i brug i december 2012.

Bagsværd Sø DANMARKS ROSTADION, BAGSVÆRD SØ

Kommunens bygninger Gyngemosehallen i Mørkhøj er opført i 2011. Det er en multiidrætshal, der med sin indretning er helt anderledes end de andre idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune. Den nye hal tilgodeser et stort behov for moderne træningsformer og anderledes aktiviteter og er kendetegnet ved at være åben og fleksibel. Alle borgere kan komme ind fra gaden og benytte faciliteterne. Det er muligt at ændre rummene i hallen, så der bliver plads til en bred vifte af aktiviteter. Selve bygningen har glaspartier, så man kan følge med i det liv, der udfolder sig i og omkring hallen. Arealerne uden om hallen kommer også til at signalere bevægelse og dynamik. Der er både fleksible parkeringsarealer og arealer til leg og ophold.

DET VIDERE ARBEJDE Stier og aktivitetspladser Det er tanken, at hele nettet af motionsruter løbende skal udvikles og blandt andet udvides med motionsruter, der også løber ind i nabokommunerne. Konkret tænkes på en løberute omkring Bagsværd Sø og en motionsrute i forbindelse med Gyngemosehallen. Rutenettet indeholder forslag til placering af aktivitets- og bevægelsespladser. Det er målet, at alle lokalområder har en aktivitetsplads med motionsredskaber til både børn og voksne. Hovedparten af de udpegede aktivitetspladser er mulige fremtidige pladser, enkelte er dog i dag indrettet med legeredskaber til mindre børn.

Informationsstrategi Som led i at synliggøre de mange nye og eksisterende muligheder for bevægelse har Gladsaxe Kommune lanceret en motionsportal. Her er samlet de forskellige tilbud og muligheder, der er for at dyrke motion i Gladsaxe. Motionsportalen skal løbende udvikles og finde sit leje i forhold til brugernes behov. Motionsportalen findes på gladsaxe.dk/motion.

Bagsværd Fort er en af disse aktivitetspladser. I 2006 besluttede Skovog Naturstyrelsen, Kulturarvstyrelsen og Realdania at gå sammen om at revitalisere Københavns Befæstning og gøre den til en attraktion i verdensklasse. Parterne har afsat 175 millioner kr. til projektet. Gladsaxe Kommune deltager i projektet med Bagsværd Fort og har afsat 3 millio-

I forlængelse af de øvrige aktiviteter omkring Bagsværd Sø er Gladsaxe Kommune ved at igangsætte arbejdet med en helhedsplan for området. Formålet er at forene de naturmæssige, rekreative, miljømæssige og idrætsmæssige interesser, så alle brugere kan få glæde af området.

Kommunens bygninger Gladsaxe Kommune har igangsat en omstrukturering af hele idrætsområdet, således at driften af de fysiske anlæg fremover samles under én fælles ledelse. Når omstruktureringen er på plads, forventes det, at den nye ledelse i forlængelse af Fritids- og idrætspolitikken vil tage fat på at udarbejde profiler for alle kommunens aktivitetshuse og idrætsanlæg med henblik på eventuel udvikling og renovering.

Den overordnede udvikling Gladsaxe Kommune arbejder løbende med byen for at skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg til glæde for både foreningslivet og de uorganiserede aktive. Det er et område, som fortsat vil være i fokus i Planstrategi 2012, fordi gode omgivelser og attraktive tilbud er med til at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen.

15


NATUR OG GRØNNE GLADSAXE Gladsaxe er en grøn bykommune med en række store naturområder. Kommunen arbejder for en balance mellem beskyttelse og benyttelse, så der både er mulighed for store naturmæssige og rekreative oplevelser

SIDEN SIDST Naturplan 2010 – 2015 Naturplanen, som blev vedtaget i 2010, omfatter de ni største naturområder i kommunen. For hvert område indeholder planen en status og en vision for det naturmæssige indhold og den rekreative anvendelse. For hvert område er der desuden peget på mulige forbedringer. Sammen med Naturplanen har Byrådet vedtaget en handlingsplan, som indeholder forslag til projekter, der kan indgå i forbindelse med budgetårene 2012 – 2015. Projekterne tilgodeser de tre indsatsområder i naturplanen: biologisk mangfoldighed, balance mellem beskyttelse og benyttelse og naturformidling.

Fredninger Naturklagenævnet besluttede i 2010 at ophæve fredningsnævnets afgørelse om fredning af Buddinge Batteri fra 2008. Ligeledes i 2010 stadFEDTMOSEN

16

fæstede Naturklagenævnet fredningsnævnets afgørelse om fredning af Bagsværd Fort fra 2009. Begge fredningssager var rejst i fællesskab af Danmarks Naturfredningsforening og Gladsaxe Kommune. Der er indgået aftale med Staten om, at Gladsaxe Kommune overtager det fredede område. Der vil blive offentlig adgang til hele den del af området, der ikke anvendes af fritids- og ungdomsklubben Bagsværd Fort. Derudover gennemførte fredningsnævnet i 2010 en fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. Fredningssagen var rejst af Danmarks Naturfredningsforening i 2008. Fredningen er ændret i forhold til det oprindelige forslag, så den imødekommer ønskerne om at sikre rosportens fortsatte udviklingsmuligheder på Bagsværd Sø, som blandt andet Gladsaxe og LyngbyTaarbæk kommuner har fremført i fællesskab. Fredningen er under fær-

digbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

Plejeplaner I 2010 vedtog Byrådet en fælles plejeplan for Smør- og Fedtmosen, der gælder frem til 2015. Plejeplanen omfatter de områder i Herlev og Gladsaxe kommuner, der har været fredet siden 2003. Planen indeholder en række éngangsindgreb i form af rydninger i og udtynding af beplantning ved søer og i forbindelse med åbne arealer. Rydningerne skal sikre søerne som levesteder for padder og forhindre tilgroning af de åbne arealer. Et forslag til plejeplan for Radiomarken har været i offentlig høring i foråret 2011. Forslaget indeholder éngangsindgreb i form af større rydninger for at stoppe tilgroning af sletteområdet i den østlige og sydlige del af Radiomarken. Rydningen skal sikre fredningens mål om at


gladsaxe.dk

fastholde et udstrakt og uklippet græsareal med spredt bevoksning af selvsået tjørn. Plejeplanen forventes endeligt vedtaget i foråret 2012. Herudover har Gladsaxe Kommune udarbejdet et forslag til plejeplan for Bagsværd Fort. Også dette forventes endeligt vedtaget i foråret 2012, samtidig med et projektforslag for etablering af faciliteter til bevægelse og formidling af områdets historie.

Vandledningsstien En af Byrådets målsætninger i Kommuneplan 2009 er at sikre let og sikker adgang til de sammenhængende naturområder for fodgængere, cyklister og motionister. Konkret er det blevet udmøntet i arbejdet med den såkaldte vandledningssti fra Buddinge til Høje Gladsaxe og Utterslev Mose. Vandledningsstien er en dobbeltrettet cykelsti og arbejdet med at etablere den langs Høje Gladsaxevej, mellem Gladsaxevej og kommunegrænsen til København, blev færdigt i sommeren 2011. Det forventes, at Københavns Kommune afslutter arbejdet med at videreføre stiforbindelsen på deres side af kommunegrænsen i 2012.

Kvalitetsløft af udearealer ved skoler og daginstitutioner Arbejdet med kvalitetsløft af legepladser og grønne områder ved daginstitutioner er fortsat. På daginstitutionernes legepladser er der generelt sket øget beplantning med træer og buske og eksempelvis legekrat, som giver et større naturindhold i form af et øget fugleliv. Kvalitetsløftet på skolernes legearealer har især bestået i udskiftning af nedslidt legepladsinventar og andre tiltag, der forbedrer børnenes sikkerhed i forbindelse med leg. Der er også gennemført nyindretning af uderum, der giver børnene flere oplevelser og som giver mulighed for udendørs undervisning. Der er i få

BAGSVÆRD FORT

tilfælde gennemført ændringer i form af beplantning, som påvirker naturindholdet.

Skole til den nye sti langs Høje Gladsaxevej indgår som et led i dette arbejde.

Søborg Hovedgade

Formidling af viden om naturen i kommunen er også fremover højt prioriteret. Der er blandt andet sket en opgradering og systematisering af informationerne om kommunens ni store naturområder på hjemmesiden. En samlet informationsstrategi forventes udarbejdet i 2012.

I forbindelse med områdefornyelsen på Søborg Hovedgade har kommunen i 2010 gennemført en forskønnelse af den sydlige del af Søborg Hovedgade med træbeplantninger på hovedgaden og Søborg Torv. Der er indrettet opholdspladser ved Vilhelm Bergsøes Allé og Maglegårds Allé samt sket en forskønnelse af forpladsen ud for Søborg Kirke.

DET VIDERE ARBEJDE På naturområdet indeholder handlingsplanen til Naturplanen forslag til projekter, som endnu ikke er realiseret. De igangværende tiltag i form af plejeplaner og naturpleje følges, så erfaringerne kan anvendes i det videre arbejde. Balancen mellem benyttelse og beskyttelse skal opretholdes, og adgangen til natur og grønne områder skal fortsat være let og sikker. Ønsket om en forlængelse af vandledningsstien fra Marielyst

Indsatsen for at bringe grønt ind i byområderne fortsætter også. I 2012 udarbejder kommunen en samlet træbeplantningsplan for Bagsværd Hovedgade, som kan realiseres etapevis over en årrække. I Planstrategi 2012 vil der også være fokus på de mindre, grønne byrum, dels som grønne pletter til en pause i hverdagen, og dels som områder, der kan tænkes ind i arbejdet med fysisk aktivitet og klimatilpasning. Især i byomdannelsesområderne er der muligheder for at indtænke løsninger fra starten.

17


BOLIGER OG BEFOLKNING Befolkningstallet i Gladsaxe er steget i de senere år. Det skyldes primært de nye boliger i Gyngemose Park samt i Buddinge. Standarden i de nye såvel som de ældre boliger er overordnet set høj

SIDEN SIDST 16 %

Befolkning Ifølge den seneste befolkningsprognose er der i dag 64.951 borgere i Gladsaxe Kommune. Frem til 2007 har befolkningstallet været forholdsvis stabilt, mens der fra 2007 til 2011 er sket en stigning på ca. 3.000 borgere. Den markante stigning skyldes primært de mange nye boliger, som er blevet bygget i Gyngemose Park i samme periode. Det kommer også til udtryk i antallet af flytninger til og fra kommunen, hvor der efter en relativ stabil periode sker en forøget nettotilflytning fra 2006 til 2010. Børn i alderen 0-16 år udgør 21,7% af borgerne i kommunen, mens unge mellem 17 og 24 år udgør godt 10%. 52,2% af borgerne er i den erhvervsaktive alder fra 25 til 65 år, mens ældre i alderen 65 til 84 år samt gamle på 85 år og derover udgør henholdsvis 13,6% og 2,5%. Dermed adskiller befolkningssammensætningen i Gladsaxe sig ikke væsentligt fra resten af Hovedstadsregionen. ALLEHUSENE VED GYNGEMOSE PARK

6% 1 værelse m køkken

20 % 2 værelser m køkken

3 værelser m køkken 4 værelser m køkken

29 % 29 %

5 værelser eller flere m køkken

BOLIGSTØRRELSER EFTER ANTAL VÆRELSER I GLADSAXE

Overordnet set er den aldersmæssige fordeling af borgerne i kommunens kvarterer forholdsvis éns. Der er dog relativt flere ældre og gamle bosiddende i Bagsværd kvarter. Det samme gør sig gældende i Høje Gladsaxe kvarter, dog i lidt mindre udstrækning. Nybro kvarter adskiller sig fra de øvrige kvarterer, hvilket hovedsageligt skyldes Nybrogård Kollegiet, som medfører, at andelen af unge i alderen 17-24 år er mar-

kant højere end i kommunens øvrige kvarterer. Også gladsaxeborgernes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet ligger på niveau med den øvrige Hovedstadsregion. Der er henholdsvis 27% og 10% i Gladsaxe med et uddannelsesniveau svarende til grundskole eller gymnasium. 29% har en erhvervsuddannelse, og der er 30% med en videregående uddannelse. Sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen, er der blandt de 35-55 årige en større andel af Gladsaxes borgere, der er i beskæftigelse, end det er tilfældet for regionen som helhed.

Boliger I Gladsaxe findes forskellige boligtyper. De fordeler sig sådan, at 53% af boligmassen består af etageboliger, 22% er parcelhuse, mens 21% er række-, kæde- og dobbelthuse. Derudover er 3% kollegier og 1% udgøres af andre boligformer. En stor del af den samlede boligmasse består af mindre boliger, som i dag især henvender sig til singler, unge og ældre. Over halvdelen af alle boligerne i kommunen har tre værelser eller mindre.

18


gladsaxe.dk

Siden 2007 er der bygget en del nye boliger i kommunen, også som sammenhængende boligområder. I Gyngemose Park blev der opført 477 nye boliger i perioden 20072009. I alt 629 boliger er kommet til i området, når man medtager dem, der blev bygget før 2007. I Buddinge på Telefonvej og Tinghøjvej er der i årene 2007-2009 opført 196 nye boliger. Sjælsøgruppen har desuden fået tilladelse til at opføre yderligere 30 nye boliger i samme område. I 2008 blev der bygget 24 nye boliger i et seniorbofællesskab på Marienborg Allé i Søborg. Derudover blev der i 2007 opført 26 ungdomsboliger på Gammelmosevej ved Stengården Station.

standard. Den overordnede standard af boligmassen vurderes dermed at være god.

DET VIDERE ARBEJDE Befolkning I 2026 forventes det samlede befolkningstal at være 64.935. Befolkningsprognosen tager dog ikke højde for de muligheder, der er for at bygge nye boliger i forbindelse med byomdannelse, da der endnu er stor usikkerhed på dette område. Derudover forventes den kommende letbane i Ring 3 at medføre et øget antal arbejdspladser i kommunen. Dette kan afføde en øget efterspørgsel på boliger i nærheden. Sammensætningen af befolkningen forventes også at ændre sig. Antallet af småbørn i alderen 0-5 år og de 6-16 årige skolebørn forventes at falde fra 14.105 i 2011 til 12.955 i 2026. Antallet af unge mellem 17 og 24 år forventes at stige fra 6.487 til 6.622 i samme periode. Blandt borgerne i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 forventes et fald i antallet fra 33.899 til 33.013 i 2026. Afslutningsvis forventes det, at antallet af

I forbindelse med byfornyelsesarbejdet er det opgjort, hvor mange boliger der mangler tidssvarende opvarmning samt tidssvarende badeog toiletforhold. Standarden i langt størstedelen af boligerne i kommunen er forholdsvis høj, og der er således få boliger tilbage, der har behov for at blive ført op til nutidig

DEN FORVENTEDE UDVIKLING I BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNINGEN

100% 90% 80%

85- år

70%

65-84 år

60%

25-64 år

50%

17-24 år

40%

6-16 år

30% 20%

3-5 år

10%

0-2 år

BOLIGER UNDER OPFØRELSE PÅ TELEFONVEJ

ældre og gamle stiger fra 10.460 i 2011 til 12.300 i 2026. Tallene dækker over et mindre fald i antallet af gamle i alderen 85 og derover samt en relativt stor stigning i antallet af ældre mellem 65 og 84 år. Det betyder, at andelen af ældre og gamle samlet set stiger, og andelen af børn, unge samt borgere i den erhvervsaktive alder falder.

Boliger Behovet for større boliger melder sig i stigende omfang. Det kommer til udtryk som et ønske om flere kvadratmeter per person. Samtidig har et stigende antal familier, der lever med sammenbragte børn, periodevis behov for meget plads. I Planstrategi 2012 sættes fokus på behovet for at overveje om udbuddet af boliger i kommunen er fremtidssikret. Som en konsekvens af budgetforliget for 2012 er byfornyelsesindsatsen prioriteret sådan, at der fremadrettet kun afsættes midler til sager, hvor der er mistanke om skimmelsvamp.

2026

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

0%

19


BØRN OG UNGE Antallet af børn og unge ændrer sig. Strukturelle ændringer skal tilpasse tilbuddene til det ændrede antal børn og unge, samtidig med at den høje kvalitet opretholdes

SIDEN SIDST Der er i dag 5.119 småbørn i alderen 0-5 år bosat i Gladsaxe Kommune samt 8.986 skolebørn i alderen 6-16 år og 6.487 unge mellem 17 og 24 år. Samlet set udgør børn og unge 31,7% af borgerne i Gladsaxe.

Dagtilbud og skoler Gladsaxe kommune er i gang med at gennemføre omfattende strukturelle ændringer af tilbuddene til børn og unge. I kommunen er der ni områdeinstitutioner med 5-8 børnehuse i hver. Hertil kommer otte selvejende dagtilbud og to dagplejeområder. Der er pasningsgaranti, og forældrene kan frit vælge mellem kommunens dagtilbud, såfremt der er plads. Byrådet har i februar 2012 besluttet en ny skolestruktur, gældende fra 1. august 2012. Herefter vil kommunen have 10 folkeskoler med elever fra 0. klasse til 9. klasse samt 3 specialskoler. Det blev besluttet at Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole BØRNEHAVEBØRN I FULD SVING

lægges sammen og bliver til Grønnemose Skole. Samtidig nedlægges Lundevang Skole, der er en specialskole, og i stedet oprettes en gruppeordning på Buddinge Skole. Ligeledes blev det besluttet at nedlægge 10. klassecentret, der i dag ligger i Høje Gladsaxe. Det samme gælder for Gladsaxe Ungdomsskole, der tilbyder heltidsundervisning til de 14-18 årige, der har behov for det, samt fritidsundervisning for alle i samme aldersgruppe. I stedet oprettes et samlet ungdoms- og uddannelsescenter i den nuværende Marielyst Skoles bygninger. Hertil kommer at Bagsværd og Søndergård skoler i 2010 blev lagt sammen og nu hedder Bagsværd Skole. Den nye Bagsværd Skole er under opførelse på Søndergård Skoles areal og forventes færdig til august 2013. Fra august 2011 er også Gladsaxe og Egegård skoler lagt sammen og hedder nu Gladsaxe Skole. På nuværende tidspunkt er skolen beliggende i begge skolers bygninger, men det er planen, at Gladsaxe Sko-

le fremover skal være beliggende i den tidligere Egegård Skoles bygninger. Endvidere er det besluttet, at distriktet omkring Værebro Skole udvides, samt at skolen fra 1. august 2012 skifter navn til Skovbrynet Skole. Foruden folkeskolerne i kommunen er der seks privatskoler. I tilknytning til folkeskolerne er der skolefritidsordninger med aktiviteter for børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. For børnene fra 4. klasse og opefter har kommunen en samlet fritids- og ungdomsklub, Klub Gladsaxe. I Klub Gladsaxe er der 12 lokale klubber, incl. en specialklub for udviklingshæmmede børn og unge. Byrådet har besluttet at reducere antallet af lokale klubber til ti pr. 1. juni 2012. Alle børn får tilbud om undervisning i fritiden på Musik- og Billedskolen. Fritids- og ungdomsklubben på Oktobervej er i december 2011 flyttet til nye lokaler i forbindelse med Gyngemosehallen i Mørkhøj. Lokalerne på Oktobervej skal ændres til et integreret dagtilbud, der forventes klar til ibrugtagning primo 2012. I forbindelse med vedtagelsen af en ny klubstruktur er det besluttet at omlægge Fritids- og ungdomsklubben Grønnegården til et fælleshus. I første halvår af 2013 træffes der beslutning om, hvorvidt endnu en klub skal omlægges til fælleshus. Som led i tilpasningen af kommunens tilbudsvifte til støttekrævende børn og unge - ”Mod en mindre indgribende og mere forebyggende indsats” - blev der i januar 2010 åbnet en lokal døgninstitution for børn i alderen 4-18 år med henblik på at sikre et tilbud i nærmiljøet. Pilegården har i dag otte pladser samt en akutplads.

20


gladsaxe.dk

FRITIDSKLUB SPILLER ROLLESPIL

Politikker Byrådet har vedtaget flere politikker på børne- og ungeområdet. Den nuværende skolepolitik gælder til og med 2011, og Byrådet forventer at vedtage en ny i starten af 2012. Den overordnede hensigt med skolepolitikken er at fastsætte mål for folkeskolernes udvikling samt at fungere som et redskab, der kan være med til at sikre høj kvalitet i skolernes virke. I 2010 vedtog Byrådet Den sammenhængende børnepolitik 20102013. Formålet med børnepolitikken er at skabe helhed i indsatsen mellem de almindelige tilbud i dagtilbud og skoler og tilbuddene for børn og unge med særlige behov.

DET VIDERE ARBEJDE Antallet af 0-5 årige forventes at falde frem til 2020, hvorefter det forventes at stige lidt igen. I 2026 forventes småbørnstallet dog samlet set at være faldet med 8% fra 5.119 til 4.708 børn. Der er ligeledes en forventning om, at antallet af skolebørn i alderen 6-16 år vil falde frem til 2026. Udviklingen vil starte med et mindre fald i årene 2011-2013. Herefter stiger antallet af skolebørn frem til 2017 og falder igen frem til 2026, hvor der forventes at være 8.291 skolebørn. Det svarer til et samlet fald på 7,7%. Prognosen for udviklingen i antallet af unge mellem 17 og 24 år byder også på skiftevis stigning og fald.

Således forventes det, at antallet af unge stiger frem mod 2017, hvorefter det falder igen. I slutningen af prognoseperioden stiger tallet igen, sådan at der samlet forventes en stigning på 2,1% i 2026. Forventningen er dermed, at der i 2026 er 6.622 unge bosat i Gladsaxe Kommune.

Den fremtidige dagtilbudsstruktur I løbet af 2012 udarbejdes en ny Dagtilbudspolitik gældende for 2012-2015. Hensigten med en dagtilbudspolitik er at sætte retning for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, fortsætte kommunale indsatser for udviklingen og dermed stykre fagligheden og sikre kvaliteten i dagtilbuddene.

21


BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Standarden i Gladsaxes plejeboliger og senior ældreboliger er høj, og den maksimale ventetid på en bolig overholder kommunens målsætninger. For handicappede og voksne med særlige behov er de fysiske rammer ved at blive opgraderet til en tidssvarende standard

SIDEN SIDST Ældre I dag er der 8.855 ældre i alderen 65-84 år bosat i Gladsaxe Kommune samt 1.605 gamle på 85 år og derover. De ældre og gamle udgør 16,1% af den samlede befolkning i kommunen. Det er vigtigt, at der er et varieret udbud af egnede boliger til den ældre del af borgerne samt de voksne med særlige behov. Gladsaxe Kommune råder over 571 plejeboliger, fordelt på fem seniorcentre og et selvejende plejehjem. 96 af plejeboligerne er boliger på skærmede afdelinger, som er særlige afdelinger for demensramte. Desuden findes der i alt 351 senior ældreboliger til kommunens ældre borgere samt voksne med et fysisk handicap.

BAKKEGÅRDEN

22

På seniorcentret Egegården blev der i 2007 oprettet et demensdaghjem med plads til ca. syv borgere. Seniorcentrene, der yder praktisk hjælp, personlig pleje og træning, har alle et dagscenter med ergo- og fysioterapi. Dagcentrene fungerer samtidig som aktivitetscentre for ældre og pensionister. I 2009 lukkede plejecentret Værebro. Gennem de senere år er adskillige plejeboliger og senior ældreboliger i Gladsaxe Kommune blevet nyrenoveret. Desuden er der opført flere nye boliger. Derfor er standarden af samtlige plejeboliger og senior ældreboliger i dag meget høj og i tråd med de krav, der stilles til denne type bolig. Der må maksimalt være to måneders ventetid på en plejebolig samt to års ventetid på en senior ældrebolig.

Disse målsætninger opfyldes i dag. Gladsaxe Kommunes Genoptræningscenter åbnede i 2010 og har 20 pladser til døgngenoptræning af borgere, der har været indlagt på et af regionens sygehuse og som i den forbindelse har fået en genoptræningsplan.

Handicappede og voksne med særlige behov Gladsaxe Kommune har i dag 11 botilbud med i alt 233 pladser samt fire væresteder/dagtilbud, der henvender sig til borgere med fysiskog/eller psykisk funktionsnedsættelse, sindslidende og misbrugere. Et af disse botilbud er Kellersvej 6, som kommunen overtog fra det tidligere Københavns Amt i 2007. Dette botilbud var meget nedslidt ved overtagelsen, og der er derfor byg-


gladsaxe.dk

I GANG MED GENOPTRÆNING

get et nyt hus. Samtidig er antallet af boliger udvidet fra 13 til 24. De nye beboere er flyttet ind i november 2011. Foruden Kellersvej 6 overtog Gladsaxe Kommune i alt 16 boog dagtilbud for handicappede og psykisk syge fra Amtet. I forbindelse med overtagelsen blev der lavet en investeringsplan, som tager højde for fremtidige renoveringsbehov. Nybyggeriet på Kellersvej 6 er første skridt i den plan. I 2009 overtog kommunen Tornehøjgård fra Region Hovedstaden. Tornehøjgård er et midlertidigt botilbud med tilhørende aktivitetsmuligheder for 20 voksne, boligløse, aktive misbrugere med eller uden en psykiatrisk lidelse. Gladsaxe Kommune har i 2011 oprettet et nyt botræningstilbud for unge borgere med autismespektrumforstyrrelser i lokaler ovenpå Buddinge Centret. Her kan bo seks personer i alt. Tilbuddet er et midlertidigt botilbud, som skal sætte de unge i stand til i videst mulige omfang at kunne klare sig i egen bolig. Som et led i Gladsaxe Kommunes omlægningsstrategi for psykiatri- og handicapområdet blev Carlshuse indviet i maj 2011. De aktiviteter, som før var i Kildehuset, flyttede

med til de nye og større rammer på Carl Blochs Allé. Carlshuse er et dagtilbud for borgere, som har det svært i hverdagen, og som ønsker at tale med pædagogisk personale, få et måltid mad i caféen, eller blot være sammen med andre borgere med psykosociale handicap. Her kommer borgere, som er visiteret af kommunens handicaprådgivning, men tilbuddet er åbent for alle. På Carlshuse hører klubben ”Kildevældet” hjemme, og Gladsaxe Kommunes hjemmevejledere, som yder støtte i eget hjem til borgere med handicap, har ligeledes base her.

DET VIDERE ARBEJDE Plejeboliger og senior ældreboliger Den seneste befolkningsprognose viser, at der forventes en samlet stigning i antallet af 65-84 årige på 23,5%, så der i 2026 er 10.936 ældre bosat i kommunen. Antallet af gamle borgere på 85 år og derover forventes at stige frem til 2013, hvorefter antallet forventes at falde jævnt, så der i 2026 vil være 1.364 gamle i kommunen. Gladsaxe Kommune har opført nye boliger og renoveret eksisterende. Derfor er såvel standarden som antallet af plejeboliger og senior ældreboliger på et niveau, der kan imødekomme de fremtidige behov. Kommunen har derfor ikke aktuelt nogen planer om at opføre eller renovere flere af disse boliger.

at have 24 pladser og seks midlertidige pladser. Det forventes, at det nye Nybrogård kan tages i brug i maj 2013. I ombygningsperioden er beboerne genhuset på Valdemars Allé 81.

Planer for handicap- og det psykosociale område I 2010 reviderede Gladsaxe Kommune sin handicappolitik, hvor den primære vision er, at der skal være rammer, der sikrer, at de handicappede borgere kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Politikken skal evalueres igen i 2013. Med udgangspunkt i handicappolitikken har Gladsaxe udarbejdet en 2020 plan for det psykosociale område, der sætter fokus på arbejdet med recovery og rehabilitering som omdrejningspunkt. I forlængelse heraf er Plan 2020 for handicapområdet vedtaget af Byrådet i slutningen af 2011. Denne plan udstikker retningslinjer for udviklingen på området det kommende årti. Blandt andet lægges der op til, at der skal udarbejdes en plan for tilbuddene på Kellersvej, der kan besvare spørgsmålene: Kan der åbnes mere for omverdenen? Hvilke borgergrupper skal fremtidens tilbud målrettes til? Hvordan kan man generelt bygge, videreudvikle og modernisere området til gavn for både beboere på området og i resten af kommunen? OPHOLDSSTUE PÅ HARESKOVBO

Voksne med særlige behov De fysiske rammer for voksne med særlige behov skal løbende udvikles, så de svarer til de aktuelle behov. Botilbuddet Nybrogård skal ombygges og renoveres, så det bliver tidssvarende. Denne ombygning er påbegyndt primo 2012 og vil resultere i, at Nybrogård nednormeres fra 40 til

23


TRAFIKKEN I GLADSAXE

Der er et stigende pres på vejnettet, ikke blot i Gladsaxe Kommune, men i samfundet generelt. Byrådet har haft fokus på sikkerhed, tryghed og støjbekæmpelse

SIDEN SIDST Trafiksikkerhed I 2009 vedtog Byrådet en revideret trafiksikkerhedsplan med det overordnede mål at nedbringe antallet af uheld med 10% i perioden fra 2009 til 2012 set i forhold til perioden fra 2004 til 2007. Der er siden 2009 foretaget en række konkrete tiltag for at sikre primært de bløde trafikanter. Heraf kan nævnes forbedring af skoleveje, eksempelvis ved sikring med bump på Stengårds Allé samt etablering af cykelstier langs skoleveje. Endvidere kan nævnes etablering af supplerende bump i kommunens 40 km/t zoner. Cykelstiprojekterne omfatter afslutning af cykelstien på den vestlige del af Vandtårnsvej, etablering af cykelstier på den nordlige del af Stengårds Allé, samt etablering af cykelsti langs Høje Gladsaxevej. I et igangværende projekt etableres nu cykelstier på den manglende strækning på Stengårds Allé mellem Gammelmosevej og Buddinge Hovedgade.

Cykelsuperstier Gladsaxe Kommune er gået sammen med 15 andre kommuner og Region Hovedstaden om at udarbejde en plan for et net af cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet, kaldet cykelsuperstier. Den samlede vision for projektet er, at hele Hovedstadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion, hvor flere vil lade bilen stå og i stedet cykle. Der fastlægges en række kvalitetsmål for den standard, en cykelrute skal leve op til for at få betegnelsen ”cykelsupersti”. Målene fastlægges for tilgængelighed, fremkommelighed, sikkerhed og tryghed samt komfort. Siden foråret 2011 har samarbejdsparterne arbejdet på at udpege et net af cykelsuperstier, og der bliver i alt tale om 26 ruter. I Gladsaxe dre-

24

VEJBUMP PÅ RUNEBERGS ALLÉ

jer det sig om fire ruter; langs Ring 3, Ring 4 og Hillerødmotorvejen samt Vandledningsruten, der er med i nettet som forlængelse af Vestvoldruten. I projektet arbejdes mod, at alle samarbejdskommunerne indarbejder cykelsuperstierne i de kommende kommuneplaner. Der er ikke fastlagt en fælles prioriteringsrækkefølge af rutenettet. Dette afgøres af den enkelte kommune i samarbejde med de øvrige kommuner, som en given rute løber igennem. Der er ikke fastlagt en endelig samlet tidsplan for alle projekter. Projektet for ruten langs Hillerødmotorvejen er igangsat i 2011 i samarbejde med København og Furesø kommuner. Gladsaxe og København har afsat midler og modtaget tilskud fra cykelpuljen, men Furesø Kommune deltager også i reduceret omfang. Projektet løber til 2013.

Kollektiv trafik Planlægningen af den kollektive trafik sker i et samarbejde mellem flere aktører. For busdriftens vedkommende foregår samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og nabokommunerne. Der er et ønske i Byrådet

om at effektivisere busdriften, så flest mulige passagerer benytter denne. S-togs driften reguleres af DSB S-tog. Fra stationerne i Gladsaxe Kommune kører der tog med ti-minutters drift, og i myldretiden kører ni tog i timen fra Bagsværd, Stengården og Buddinge stationer.

Gladsaxe Trafiksikkerhedsby I 2011 blev Gladsaxe Kommune udvalgt til årets Trafiksikkerhedsby. Sammen med udnævnelsen følger et tilskud på ti millioner kr., som er reserveret til trafiksikkerhedsprojekter over de kommende tre år. Kommunen bidrager med tre millioner kr., så det samlede omfang er 13 millioner kr. Formålet med projektet er at reducere antallet af personskader og ulykker i Gladsaxe som helhed og bidrage til at give ny viden og erfaringer til andre kommuners arbejde med trafiksikkerheden. Projekterne omfatter sikring og ombygning af udvalgte kryds og strækninger, massetiltag i form af gennemførte cykelstier og fortove langs trafikveje, udvikling af nye metoder til præventiv indsats samt trafiksikkerhedsinspektion af vejnettet, intens kampagne-


gladsaxe.dk

virksomhed samt national forankring af projektresultater i vejsektoren.

kørsler, ledelinjer for blinde samt forbedrede krydsninger af veje.

Normer for cykelparkering Trafikstøj Støjhandlingsplanen er revideret i 2009. Handlingsplanen indeholder en støjkortlægning af kommunen, som viser hvilke områder, der er mest udsat for trafikstøj. Blandt de foreslåede virkemidler er konsekvent anvendelse af støjsvag asfalt og afsætning af midler til en støjpulje, hvor borgerne kan søge støtte til støjdæmpende vinduer. Der har de seneste år været reserveret 250.000300.000 kr. i støjpuljen. Med budgetforliget for 2012 er der ikke længere afsat midler til støjpuljen.

Tilgængelighedsplan Byrådet vedtog i 2009 en tilgængelighedsplan for Gladsaxe Kommune. Planen skal målrette kommunens arbejde med tilgængelighed for alle i trafikken. Planen fastlægger ruter, som på sigt skal være tilgængelige for alle og foreslår konkrete tiltag, som kan indarbejdes, når vejarbejder igangsættes. Der er afsat ca. 500.000 kr. til formålet og tiltagene omfatter gennemførte fortove ved vejkryds, fjernelse af brostensover-

BUSSER VED BUDDINGE STATION

I Kommuneplan 2009 er det besluttet, at der skal udarbejdes normer for cykelparkering i centerområder, ved dagligvarebutikker og andre vigtige trafikmål. Dette arbejde er igangsat og forventes klar til politisk behandling i 2012.

DET VIDERE ARBEJDE Letbane i Ring 3 Den kommende letbane i Ring 3 går fra Lundtofte til Ishøj over Gladsaxe med en samlet strækning på 28 km. Letbanen vil koste 3,75 milliarder kr., der samlet finansieres af Staten, Region Hovedstaden og samarbejdskommunerne og forventes klar til brug i 2020. Letbanen er en vigtig forudsætning for at realisere den samlede byvision LOOP City. Samarbejdskommunerne og Region Hovedstaden ønsker også en etape to på letbanen fra Park Allé i Brøndby til Avedøre Holme, der på sigt kan forbindes over Øresund. Der samarbejdes endvidere med Københavns Kommune om forbindelse til Metroen.

CYKLIST PÅ VANDLEDNINGSRUTEN

Cykelsuperstier Efter afslutningen af ruten langs Hillerødmotorvejen, forventes Vandledningsruten prioriteret som cykelsupersti med en stiforlængelse og signalreguleret krydsning af Høje Gladsaxevej. Også Ring 4-ruten forventes prioriteret, mens Ring 3-ruten afventer den præcise placering af den kommende letbane.

Overordnet udvikling I de senere år har Byrådet vedtaget flere konkrete planer, som skal være med til at gøre det nemmere og mere attraktivt at bevæge sig på cykel eller til fods i Gladsaxe. Det forventes, at tilgængeligheden øges, og at kommunens kvarterer bliver endnu bedre forbundet. Nu skal planerne realiseres og erfaringerne høstes, så de kan danne grundlag for det videre arbejde. Samtidig er betydningen af en robust og effektiv regional infrastruktur stigende. Gladsaxe vil derfor fremadrettet bevare det gode samarbejde med de omkringliggende kommuner om at sikre en smidig afvikling af trafikken, som gør det nemt at komme til og fra kommunen, uanset hvilken transportform man vælger.

25


MILJØ, FORSYNING OG KLIMA Byrådet har sat fokus på klimaområdet gennem arbejdet med en CO -handlingsplan, fjernvarmeudbygning, samt nye planer for vandforsyning og spildevand

SIDEN SIDST CO2

Gladsaxe Kommune har i 2010 vedtaget sin første CO2-handlingsplan. Planen indeholder en lang række initiativer, der, hvis de alle gennemføres, forventes at kunne nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 25% de kommende 10 år. Planen dækker både Gladsaxe Kommune som virksomhed og som geografisk område. Derfor er der mange aktiviteter, som skal gennemføres i samarbejde med borgere, boligselskaber og virksomheder. Aktiviteterne er fordelt på fem overordnede indsatsområder: Gladsaxe Kommune som virksomhed, boliger, erhverv, trafik og energiforsyning. Der er allerede igangsat mange forskellige aktiviteter for at nedsætte CO2-udledningen, her nævnes kun nogle få. Byrådet har i 2010 vedtaget Energihandlingsplan for kommunens bygninger, der har fokus på at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Der er udviklet samarbejder med karakter af

BATTERISKIFTESTATIONEN TIL EL-BILER I MØRKHØJ

netværksfora, dels med kommunens boligselskaber og dels med virksomhederne i kommunen. Kommunen udbygger infrastruktur til el-biler og Europas første batteriskiftestation blev indviet i juni 2011 i Mørkhøj Erhvervskvarter. Endelig kan nævnes, at fjernvarmeudbygningen er påbegyndt, og den første nye kunde blev tilsluttet fjernvarmenettet i september 2011. Den første beregning af CO2-udledningen i 2010 viser, at Gladsaxe Kommune som geografisk område har reduceret udledningen af CO2 svarende til et fald på 8 % i forhold til 2007. Den primære årsag er en øget andel vedvarende energi i både el- og varmeforsyningen samt nedbragt elforbrug i husholdninger og erhverv. Generelt er der sket et fald på alle områder, undtagen i forhold til trafikken, hvor udledningen af CO2 er steget med 1%.

Energi Udover de energitiltag der ligger i CO2-handlingsplanen, har Gladsaxe Kommune i Kommuneplan 2009

2

indarbejdet en bestemmelse om, at der i alle større lokalplaner, der træder i kraft efter 01.01.2010, skal stilles krav om lavenergibyggeri. Denne bestemmelse er blandt andet udmøntet i forhold til det nye byggeri til detailhandel og kontorvirksomhed ved Buddinge Station.

Varme Byrådet har vedtaget en plan for udbygningen af fjernvarmeområderne. I/S Vestforbrænding, der er et fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg beliggende i Glostrup, står for udbygningen i den nordlige del af kommunen, der omfatter Bagsværd Erhvervskvarter, Værebroparken, Kagsåkollegiet og etageboliger i Bagsværd. Gladsaxe Fjernvarme står for udbygningen i den sydlige del af kommunen, der omfatter områder syd for motorringvej 3. Det første fjernvarmeudbygningsprojekt blev godkendt af Byrådet i juni 2011, og der bliver gravet fjernvarmerør ned fra sommeren 2011 til udgangen af 2014. Ved udbygningen opnås betydelige reduktioner i CO2-udledningen, samtidig med at nye kunder får minimeret deres omkostninger til varme. Udbygningen forventes gennemført hurtigt, blandt andet fordi mange af de ønskede kunder står overfor at skulle skifte deres nuværende gasfyr. Konverteringen til fjernvarme er dermed et naturligt alternativ til opvarmningen.

Affald Byrådet vedtog i 2009 en ny fireårig affaldsplan. Formålet med planen er at forebygge dannelsen af affald, at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service, samt at øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens affaldsordninger. Affaldsplanen indeholder 25 initiativer, som i løbet af planperioden skal

26


gladsaxe.dk

af et midlertidigt anlæg til avanceret vandbehandling. Anlægget vil gøre det muligt, at to af de tre nuværende afværgeboringer kan overgå til indvindingsboringer. Kommunens afgørelse er efterfølgende påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Sagen er endnu ikke afsluttet, og der er derfor ikke givet en endelig ny vandindvindingstilladelse. På Søborg Vandværk foregår indvindingen fra fire boringer og indvindingstilladelsen udnyttes fuldt ud. Der foreligger en ansøgning fra Nordvand A/S om forlængelse af den eksisterende indvindingstilladelse, som endnu ikke er afsluttet.

Spildevand Fra 1. januar 2009 har Nordvand A/S også overtaget renovering og udbygning af kloakledningsnettet i Gladsaxe Kommune. Renovering af ledningsnettet har de seneste år ligget på mellem otte og ti km om året.

FJERNVARMERØR PÅ SØBORG TORV

være med til at nå målene på affaldsområdet. Den ene del af initiativerne foregår i samarbejde med affaldsselskabet I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i oplandet. Den anden del er lokale initiativer.

Vandforsyning Fra 1. januar 2009 er drift og forsyning af vand overgået til det fælleskommunale selskab Nordvand A/S, der ejes af Gentofte og Gladsaxe kommuner. Nordvand A/S er startet på en sektionering af ledningsnettet, som giver bedre mulighed for lækagesøgning. Sektioneringen er ikke afsluttet, men fortsætter de kommende år. Renoveringen af ledningsnettet har de seneste år ligget på et nogenlunde stabilt niveau med renovering af to til fire km om året.

I dag stammer godt en fjerdedel af drikkevandet fra Søborg og Bagsværd vandværker, lidt under en fjerdedel kommer fra Københavns Energi og ca. halvdelen fra Sjælsø Vandværk. I 2010 er Gladsaxe Kommune indtrådt i ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø” blandt andet for at sikre en større forsyningssikkerhed. Indvindingstilladelsen for Bagsværd Vandværk udnyttes ikke fuldt ud. Fra 1988-2001 er fire af de seks boringer taget ud af produktion på grund af forurening. Tre af boringerne er efterfølgende overgået til afværgeboringer, hvor vandet efter iltning udledes til Bagsværd Sø. I 2007 gav Gladsaxe Kommune en ny vandindvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk, samt tilladelse til afværgeoppumpning og etablering

For at minimere udledningen af urenset spildevand samt mindske opstuvningsproblemer har Gladsaxe Kommune igangsat forskellige tiltag. Der etableres blandt andet et bassin på 10.000m3 i Nymosen. Bassinet forventes færdigt inden udgangen af 2012. Herudover bygges et bassin på Symfonivej i Herlev Kommune. Bassinet forventes færdigetableret i løbet af 2013 og udføres i samarbejde med Københavns Energi og Herlev Kloak A/S. Gladsaxe Kommune har i september 2011 vedtaget en ny spildvandsplan for perioden 2011-2014, der sætter fokus på at adskille regnvand og husspildevand. Det blev samtidig vedtaget at udarbejde et tillæg til spildelvandsplanen til vedtagelse i sommeren 2013.

27


DET VIDERE ARBEJDE CO2

I 2012 forventes en særligt forstærket indsats på klimaområdet, da Byrådet har afsat to millioner kr. til særligt klimarettede tiltag. Gladsaxe Kommunes CO2-handlingsplan skal revideres i 2012. Det har vist sig, at Agenda 21-planen og CO2-handlingsplanen har sammenfaldende indsatsområder og målgrupper. Derfor vil Gladsaxe Kommune fremadrettet arbejde med at skrive de to planer sammen.

Energi I 2011 har Gladsaxe Kommune frivilligt valgt at sætte gang i arbejdet med en strategisk energiplan. Formålet med planen er at opstille langsigtede mål og rammer for udviklingen på energiområdet. Planen vil indeholde en række strategiske beslutninger, der skal sikre et samspil mellem energibehov og energiforsyning, når energisektoren skal omstilles til vedvarende energi. Den strategiske energiplan forventes vedtaget i 2012. På sigt forventes det at blive et lovkrav, at kommunerne skal udarbejde en langsigtet strategisk energiplan. Inden for de næste fire år er det først og fremmest udvidelser i fjernvarmeforsyningen, der kommer til at præge energiområdet. Øget

PLAST SKAL UD AF DET BRÆNDBARE AFFALD

28

fjernvarmeforsyning vil på længere sigt give gode muligheder for en langsigtet indfasning af vedvarende energi til opvarmning.

Varme Efterspørgslen efter fjernvarme er høj, og det forventes, at fjernvarmeudbygningen vil fortsætte de kommende år. Efter udbygningen i de planlagte faser forventes fjernvarmen udbygget til rækkehusområderne og derefter parcelhusområderne. Samtidig med udbygningen bliver fjernvarmen mere og mere CO2-neutral, som følge af at flere af de store kul- og naturgaskraftvarmeværker rundt om København udfases og erstattes af geotermisk varme, solvarme, og kraftvarmeanlæg på biomasse.

Affald Det har vist sig vanskeligt at måle de opnåede resultater af initiativerne på affaldsområdet på grund af den økonomiske tilbagegang i planperioden, hvor affaldsmængderne generelt blev reduceret. Det betyder, at mål om at øge den indsamlede mængde af genanvendelige materialer ikke altid har kunnet opfyldes. Bevarelse af ressourcer har hidtil været en væsentlig drivkraft i den måde, vores affaldsindsamling og –håndtering sker på. Denne faktor er de seneste år blevet suppleret af en stadigt stigende erkendelse af, at affaldsområdet også i relation til CO2- og klimaproblematikkerne spiller en væsentlig rolle. Den forøgede udnyttelse af genanvendelige affaldstyper understøtter de generelle bestræbelser på at mindske CO2-udledningen. I/S Vestforbrænding har som konkret mål, at den affaldsmænde, der afbrændes i dag, skal nedbringes med 200.000 tons inden 2020. CO2-besparelsen herved forventes at være af væsentlig betydning. I de kommende år vil der

særligt blive fokus på at få fjernet genanvendelige affaldstyper som plast og metal fra forbrændingen. Gladsaxe Kommune har igangsat arbejdet med en ny affaldsplan, der fremover skal være seks-årig og dermed dække årene 2013 – 2018. Planen skal blandt andet understøtte affaldsforebyggelse, og at en større del af affaldet bliver genanvendt eller genbrugt. Der vil endvidere være et fortsat fokus på at mindske udledningen af blandt andet CO2 ved indsamling af affald.

Vandforsyning Byrådet har i december 2011 vedtager Vandforsyningsplan 2012-2024. Der arbejdes i planperioden hen mod en højere egenindvinding, så halvdelen af vandforsyningen fremover kommer fra Bagsværd og Søborg vandværker og knap halvdelen fra Sjælsø Vandværk. Dette forudsætter dog både etablering af avanceret vandbehandling og renovering af Bagsværd Vandværk. Inden en renovering bliver sat i gang, vil der blive gennemført en analyse af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af en renovering. Derudover har vandforsyningsplanen fokus på fortsat at mindske lækagetabet fra ledningsnettet. Det skal dels ske ved intensiv lækagesøgning og ved at udskifte støbejernsog eternitledningerne i løbet af de næste 30 år. Det svarer til en årlig frekvens på ca. syv km vandledning pr. år. Der er de statslige vandplaner udpeget et indre storbyområde, hvor der ikke skal flyttes eller reduceres vandindvinding, blandt andet fordi det er forbundet med risiko for opstuvning af vand i kældre i de tætbebyggede områder. Gladsaxe Kommune ligger inden for dette område.


gladsaxe.dk

Spildevand Det fremgår af Lov om Miljømål, at Staten skal udarbejde en vandplan for hvert vanddistrikt i Danmark, der fastlægger specifikke miljømål og indsatskrav. På baggrund af Statens vandplaner skal kommunerne udarbejde en handleplan, som nærmere redegør for, hvordan statens krav vil blive realiseret. Da de statslige vandplaner ikke forelå i endelig udgave, er der i Gladsaxe Kommunes Spildevandsplan 2011-2014 taget udgangspunkt i gældende krav i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. I forbindelse med at der udvælges tiltag, der skal udføres i spildevandsplanens plan- og perspektivperiode, vil der dog blive taget højde for de nu gældende krav fra Statens vandplaner. I forbindelse med det tillæg, som Byrådet allerede har besluttet at udarbejde til Spildevandsplan 2011-2014, vil der blive taget stilling til konsekvenserne af det nye lovgrundlag fra de statslige vandplaner. I Spildevandsplan 2011-2014 lægger Gladsaxe Kommune op til, at al vejvand i kommunen skal være separatkloakeret inden for 50 år. Dette vil præge arbejdet i de kommende år. I stedet for at lede vejvandet til renseanlæg skal det separatkloakerede vejvand forsøges ledt til vandområder efter en mekanisk og biologisk rensning. I den forbindelse vil regnvand fra et separatkloakeret område med tag- og vejvand omkring Høje Gladsaxe blive ledt til Høje Gladsaxe Parken efter rensning. Projektet forventes færdig ultimo 2012. I forbindelse med at kommunen vil separatkloakere regnvand, undersøges også muligheden for at lave større centrale nedsivningsanlæg. Det fremgår endvidere af spildevandsplanen, at der skal udarbejdes beredskabsplaner for håndtering af regnvand ved store og kraftige sky-

REGNVANDSFASKINER ER EN MULIGHED FOR AT HÅNDTERE REGNVAND LOKALT

brud. Som et led i at adskille regnvand og husspildevand bliver borgerne i kommunen opfordret til at håndtere regnvand på deres egen grund. Håndteres regnvandet lokalt kan man få udbetalt et engangsbeløb på op til 21.000kr. Herudover er Gladsaxe Kommune gået i gang med udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan. I den forbindelse vil kommunen samtidig se på hvilke klimatilpasninger, der kan indarbejdes i den fysiske planlægning. Planen forventes færdig medio 2013. Byrådet har afsat en pulje på 1 millon kr. årligt fra 2013 til 2015 til håndtering af regnvand. Afslutningsvis kan nævnes, at Gladsaxe er gået sammen med 20 andre kommuner fra Region Hovedstaden i KLIKOVAND-Samarbejdet. KLIKOVAND står for Klima, Kommu-

ne og Vand. Formålet er at skabe et stærkt netværk omkring klimatilpasning på tværs af kommunegrænserne og samtidig etablere nye partnerskaber med eksterne aktører såsom vandforsyningsselskaber, virksomheder og boligselskaber. Samarbejdet forventes at løbe over de kommende tre år.

Overordnet udvikling Klimaudfordringen er global og betyder blandt andet, at vejret i Danmark bliver voldsommere med tendens til kraftigere regn, stærkere vind og øget tørkerisiko. Udledningen af drivhusgasser, primært CO2, vurderes at være den væsentligste faktor til drivhuseffekten. Samtidig er de store mængder regnvand en aktuel udfordring, som kræver håndtering. Derfor bliver klimaudfordringen, både i forhold til forebyggelse og tilpasning, et væsentligt element i Planstrategi 2012.

29


KOMMUNENS ØKONOMI Gladsaxe Kommune har en sund økonomi. Ved at gennemføre effektiviseringer og besparelser i tide, har det også været muligt at investere i fremtiden

SIDEN SIDST Den generelle økonomiske situation i Danmark har gennem de seneste år været præget af finanskrisen, den generelle økonomiske afmatning i samfundet samt underskud på de offentlige finanser. Dette har igen medført, at Regering og Folketing har fastlagt snævre økonomiske rammer for den kommunale økonomi. Krav om nulvækst i de kommunale serviceudgifter blev hermed et vilkår ved den kommunale budgetlægning. I Gladsaxe Kommune er der løbende sket en tilpasning af kommunens økonomi. Budgetterne har været kendetegnet af effektiviseringer og besparelser, og der er således blevet set yderligere kritisk på, hvordan pengene bruges - ikke mindst på det administrative område. Nye aktiviteter og udvidelse af eksisterende finansieres af besparelser på andre områder. Den løbende tilpasning af økonomien har medført, at kommunens likviditet i alle årene har ligget på et pænt niveau. Gladsaxe Kommune har en sund økonomi. Tilpasningen af økonomien er foretaget i tide, og der har ikke været behov for akutte indgreb, selv om rammebetingelserne har ændret sig væsentligt for den kommunale budgetlægning. Samtidig er der gennemført væsentlige projekter. Et specielt stort projekt var om- og nybygning af Gladsaxe Kommunes plejehjem og beskyttede boliger, som blev afsluttet i 2009. Ombygningen tog sammenlagt ti år og kostede brutto en lille milliard kroner. Udgiften blev delvis finansieret ved lån, der finansieres af beboerne. Beboernes husleje blev øget, men vanskeligt stillede kunne søge om tilskud, der dækkede en væsentlig del af lejen.

30

Budgetlægningsprocessen Den kommunale budgetlægning sker altid for en fire-årig periode. Dette sikrer, at også den samlede lidt mere langsigtede økonomiske virkning af omlægninger, nye forslag, besparelser med videre er indregnet og dermed kendte. I Gladsaxe Kommune starter den årlige budgetlægning tidligt på foråret. Det fire-årige budget prisfremskrives og de økonomiske virkninger af ændringer i befolkningen og nye love indarbejdes. Hvert fagudvalg får hermed en økonomisk ramme, de ikke må overskride. I juni behandler de enkelte fagudvalg deres del af budgettet. Udvalgene kan herudover fremsætte ønsker om nye aktiviteter og besparelsesforslag. Driftsønsker skal altid være ledsaget af finansieringsforslag på minimum 50% af den samlede udgift. Investeringer, der senere medfører lavere driftsomkostninger, prioriteres højt. Efter sommerferien sammenstiller administrationen fagudvalgenes budgetbidrag, nyeste indtægts- og skatteprognose indarbejdes og den samlede økonomiske balance opgøres. I økonomisk dårlige år viser materialet underskud, i eventuelle gode år kunne der være mulighed for at øge udgifterne og/eller nedsætte skatten. Herefter udsender borgmesteren et forslag til budget. Forslaget tager udgangspunkt i ovennævnte mere tekniske budgetmateriale og indeholder borgmesterens forslag til effektiviseringer, besparelser, nye aktiviteter, aktivitetsudvidelser samt eventuelle forslag til ændringer af beskatningen. Økonomien opstilles både for selve budgetåret og for de tre følgende budgetoverslagsår. De følgende politiske drøftelser mellem Byrådets

partier tager udgangspunkt i borgmesterens forslag til budget. I den videre proces sker der ændringer i borgmesterens oplæg, dog sådan at den samlede økonomiske balance ikke forrykkes væsentligt. Der er i Gladsaxe tradition for at indgå brede budgetforlig, som en meget stor del af Byrådets medlemmer står bag. I begyndelsen af oktober måned vedtager Byrådet endeligt det kommende års budget.

DET VIDERE ARBEJDE Vurdering af udviklingen Forventningerne til den økonomiske udvikling i verden og i Danmark er fortsat præget af eftervirkningerne af finanskrisen. Hen over sommeren 2011 blev forventningerne til den danske økonomi desuden mere pessimistiske. Underskuddet på de offentlige finanser er fortsat stort. På den baggrund forventes, at de senere års krav om nul-vækst i den kommunale sektor vil fortsætte. Samtidig må det forventes, at borgere og brugere vil stille krav om en kommunal service, der udvikler sig som i det øvrige samfund. Dette vil stille store krav til den fremtidige prioritering.


gladsaxe.dk

Udviklingen i Gladsaxe kommune Budgetlægningen i Gladsaxe Kommune må fortsat forventes at ske inden for meget stramme økonomiske rammer. Samtidig skal der være økonomisk råderum til at fremme langsigtede og visionære planer for udviklingen af kommunen og betjeningen af kommunens borgere. Hermed bliver kravene til budgetlægningen yderligere øget. En langsigtet økonomisk planlægning skal sikre, at balancen mellem forbrug og indtægter i de enkelte år giver de ønskede råderum. Besparelser og løbende effektiviseringer af driften er hermed fortsat i fokus. Ønsker om nyt forudsætter besparelser af mindst samme omfang på andre områder. Ved budgetlægningen af nye aktiviteter er især følgende to temaer blevet prioriteret: Investeringer i langsigtede løsninger der sikrer et lokalsamfund, der fortsat er i balance socialt og miljømæssigt, samt tiltag der sikrer økonomien på sigt

Løsninger der sikrer fremtiden Nye løsninger er med til at fremtidssikre økonomien. Løsningerne medvirker til at bedre kvaliteten, mindske driftsudgifterne og dermed også til fortsat at sikre et højt serviceniveau.

Gladsaxe Kommune er en stor udbyder af tilbud på det specialiserede socialområde både til egne og andre kommuners borgere. Området ved Kellersvej er en væsentlig del af denne aktivitet. Der vil blive udarbejdet en samlet plan for udviklingen af området blandt andet på baggrund af en vurdering af udviklingen i efterspørgslen. En investeringsplan, der kan realisere den samlede plan, vil blive indarbejdet i budget 2014- 2017. Gladsaxe Kommune afsætter årligt 14 millioner kr. til etablering af letbanen i Ring 3. Letbanen vil medvirke til at fremme vækst og udvikling i Gladsaxe og blandt andet skabe flere jobmuligheder. Desuden vil banen betyde, at der kan spares tid og CO2 på den daglige transport. Etableringen af letbanen vil medføre, at der er behov for at investere i infrastrukturen for letbanens passagerer. Der er allerede nu afsat i alt 5 millioner kr. til byudvikling. Herudover skal virksomhederne i området involveres i udbygningen. Der er planlagt en kraftig udbygning af fjernvarmenettet i Gladsaxe for ca. 150 millioner kr. i løbet af de kommende tre år. Udbygningen vil set i et kommunalt perspektiv give et pænt bidrag til at mindske C02-

udslippet. Udbygningen lånefinansieres og vil i sidste ende blive betalt af brugerne. Udbygningen medfører ikke, at brugerne får øgede udgifter til opvarmning. Der investeres hvert år i nye energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger. De projekter, der har de største gevinster i forhold til investeringen, prioriteres først. Der afsættes ca. 60 millioner kr. hvert år til at vedligeholde bygninger og veje. Beløbet sikrer, at der ikke opstår et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, som det blot ville blive endnu dyrere at indhente senere. Den løbende tilpasning af økonomien har medført, at kommunens likviditet også i den kommende budgetperiode 2012-2015 vil ligge på et pænt niveau. For at sikre dette er en række almindelige vedligeholdelsesopgaver flyttet fra 2012 og 2013 til 2014 og 2015. Hermed er der skabt plads til de store investeringer, der afholdes i de to første år. Gladsaxe Kommune har til trods for rammebetingelserne en sund økonomi. Ved at gennemføre effektiviseringer og besparelser i tide har det også været muligt at investere i fremtiden.

Blandt de fremtidssikrende tiltag kan fremhæves, at der investeres i væsentlige ændringer i skolestrukturen. Et af målene er at sikre den sociale balance. Ændringerne giver desuden tidssvarende fysiske rammer for undervisningen, og sikrer en hensigtsmæssig økonomisk drift af skolerne. De investeringer, der foretages i nye og ændrede bygninger, medfører efterfølgende lavere driftsudgifter. Samlet drejer det sig om en investering på brutto ca. 300 millioner kr.

31


LOKALPLANER OG TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009 Siden kommuneplanloven trådte i kraft i 1977 har Byrådet vedtaget 168 lokalplaner og fire tillæg til lokalplaner. Områder, der ikke er omfattet af en lokalplan, er omfattet af de ældre byplanvedtægter. Byplanvedtægterne er fortsat gældende som plangrundlag, indtil de afløses af en lokalplan. Byrådet har siden juni 2009 vedtaget ti lokalplaner, tre tillæg til lokalplaner og ti tillæg til Kommuneplan 2009. Tre lokalplaner er aflyst og erstattet af nye lokalplaner og et enkelt forslag til lokalplan er bortfaldet.

Vedtagne lokalplaner  LP 192 Bagsværd Torv, Bagsværd Hovedgade og Til Jernbanen  LP 207 Skovsøen 48 m.fl.  LP 208 Lundevænget  LP 210 Gammelmosevej 253-261  LP 211 Trafikplads og bydelscenter ved Buddinge Station  LP 213 Boligområde ved Dickens Allé m.fl.  LP 214 Ny skole i Bagsværd  LP 215 Bytoften  LP 216 Dagtilbud på Aslaksvej  LP 217 Kontorbyggeri på Krogshøjvej

Vedtagne tillæg til lokalplaner  Tillæg 1 til lokalplan 130  Tillæg 1 til lokalplan 83  Tillæg 1 til lokalplan 15.08

Vedtagne tillæg til Kommuneplan 2009          

KPT 1 Bagsværd Bymidte KPT 2 til LP 208 KPT 3 til LP 192 KPT 4 til LP 214 KPT 5 til LP 213 KPT 6 Bagsværd Bypark KPT 7 til LP 215 KPT 8 til LP 216 KPT 9 Bagsværd Erhvervskvarter KPT 10 Del af Gladsaxe Ringby

32

Aflyste lokalplaner  LP 191 Gammelmosevej 253-261 afløst af LP 210  LP 4.23 Til Jernbanen og Bagsværd Hovedgade afløst af LP 192  LP 101 Bytoften 1 afløst af LP 215  Forslag til LP 202 Søborg Møbel, Gladsaxevej 400 er bortfaldet

Forventede kommende lokalplaner Som følge af de tre store kommuneplantillæg for Bagsværd Bymidte, Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby har Gladsaxe Kommune en forventning om, at en stribe lokalplaner er på vej i den kommende planperiode. I Bagsværd Bymidte drejer det sig om en lokalplan, der giver mulighed for at udnytte byggemulighederne i kommuneplantilllæget. Planarbejdet er sat i gang og et forslag til lokalplan forventes fremlagt i 1. kvartal af 2012. I Bagsværd Bypark forventes en lokalplan for Købmandsbyen, der udgør første etape i omdannelsen. Byrådet ser gerne en samlet plan for en større del af området.


gladsaxe.dk

KORT OVER VEDTAGNE LOKALPLANER OG TILLÆG TIL LOKALPLANER

33


34


gladsaxe.dk

Offentlig høring af Planstrategi 2012 Status 2012 danner baggrund for Planstrategi 2012, der er fremlagt i offentlig høring i perioden 21.02.2012 - 17.04.2012. Har du indsigelser eller ændringsforslag til Planstrategi 2012, skal du skrive til: Gladsaxe Byråd By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 1 2860 Søborg eller Pr. e-post: byplan-dinmening@gladsaxe.dk. Byrådet afholder borgermøde om Planstrategi 2012 den 26. marts 2012 kl. 19.00-22.00 på Hovedbiblioteket. Fristen for indsendelse af indsigelser og ændringsforslag er fast sat til 17.04.2012. Før Planstrategi 2012 vedtages endeligt, behandler Byrådet de modtagne, skriftlige tilkendegivelser og beslutter, i hvilket omfang ændrings forslag og indsigelser giver anledning til at ændre i strategien. Eventuelle yderligere oplysninger om Status 2012 og Planstrategi 2012 kan fås ved henvendelse til: Byplanafdelingen, tlf: 39 57 50 42, e-mail: byplan-dinmening@gladsaxe.dk

35


STATUS 2012

Status 2012 - Gladsaxe i vækst  

Status 2012 - Gladsaxe i vækst