Page 1

Rosenlundsnyt oktober 2013 Seniorcenter Rosenlund Center Bakkegården/Rosenlund Mørkhøjvej 336 2730 Herlev TELEFONNUMRE:

Hovednummer Afd. A Afd. B Afd. C

39 57 45 00 39 57 48 05 39 57 48 01 39 57 48 14

Afd. D Afd. E Afd. F Afd. G Afd. H Afd. K Afd. L Afd. M Afd. N Afd. R Afd. P Afd. S Aktivitet og Træning Fax

39 57 48 16 39 57 48 18 39 57 48 20 39 57 48 22 39 57 48 24 39 57 48 26 39 57 48 28 39 57 48 26 39 57 48 38 39 57 48 40 39 57 48 45 39 57 48 33 39 57 48 55 39 57 45 20

ADMINISTRATIONEN:

Har åbent for personlig henvendelse: kl. 10.00-12.00 samt kl. 12.30-15.00 mandag, tirsdag og torsdag. Fredag kl. 10.00-12.00 samt kl. 12.30-14.30. Onsdag lukket. Har åbent for telefonisk henvendelse: kl. 09.00 - 15.00 mandag,tirsdag og torsdag. Fredag Kl. 09.00-14.30. Onsdag lukket. BAKKEGÅRDENS FRISØR:

Har åbent i salonen: Tirsdag og fredag. Telefon: 39 57 45 09 / 24 47 18 09 BAKKEGÅRDENS FODTERAPEUT:

Har åbent: Lige uger: mandag, tirsdag, torsdag og fredag Ulige uger: tirsdag, torsdag og fredag. Telefon: 39 57 45 53 / 28 73 09 48

MAIL-ADRESSE TIL ROSENLUND:

TANDLÆGE:

rosenlund@gladsaxe.dk

Træffes - se opslagstavle ved døren.

HJEMMESIDEN TIL ROSENLUND:

REDAKTIONSUDVALGET BESTÅR AF:

www.gladsaxe.dk/rosenlund

Susie Pedersen - økonoma Vinni Hansen - afd. C-L Birna Gudmundsdottir - afd. AB Celine Pedersen - aktivitet og træning

ROSENLUNDS CAFE:

Har åbent: mandag-fredag fra kl. 10.00 - 14.00 lørdag-søndag fra kl. 11.30-13.00 Kioskvarer kan købes i cafeén.

Vi modtager gerne nye indlæg til Rosenlundsnyt. Indlæg afleveres i administrationen eller sendes til bakkegaarden@gladsaxe.dk

ROSENLUNDS KIOSK:

Kioskvarer købes i cafeén UDGÅENDE POST:

Frankeret post kan lægges i postkassen ved hovedindgangen i caféen.. Tømmes hver dag kl. 14.00 - dog ikke i weekender og på helligdage.

1


Rosenlundsnyt oktober 2013

Kontaktinformation på Rosenlund Daglig leder Rikke Kirkeby Tlf. 39 57 45 59 Mail.adresse: rioxki@gladsaxe.dk Daglig leder for somatiske afdelinger Afd. M-S

Daglig leder Charlotte Baunsgaard Tlf. 39 57 48 11 Mail.adresse: sofcba@gladsaxe.dk Daglig leder for somatiske afdelinger Afd. A-B

Daglig leder Maria V. Midjord Tlf. 39 57 45 50 Mail.adresse: mavimi@gladsaxe.dk Daglig leder for demens afdeling Afd. C-L

Serviceleder Sannie Ransby Tlf. 39 57 43 63 Mail.adresse: sofsnr@gladsaxe.dk Leder for køkken, rengøring og Team Teknik

2


Rosenlundsnyt oktober 2013

Kontaktinformation Beboer- og pårørenderåd på Rosenlund

Beboerrepræsentant: Jacob Jacobsen

Kontaktoplysninger: Afd. M Tlf. 41 60 56 08

Pårørenderepræsentant: Charlotte Helsted

Kontaktoplysninger: charlottehelsted@yahoo.dk

Pårørenderepræsentant: Benny Schaub

Kontaktoplysninger: Tlf. 48 17 46 22 gb3450@gmail.com

Pårørenderepræsentant: Irene Rydahl

Kontaktoplysninger: Tlf. 41 16 10 29 biry@privat.dk

Pårørenderepræsentant: Lena Salomon

Kontaktoplysninger: Tlf. 40 21 40 11 henrikoglena@gmail.com

Frivillig: Karen Jacobsen

Kontaktoplysninger: Tlf. 39 69 32 02 karen.lee@webspeed.dk

Frivillig: Rita Bendtsen

Kontaktoplysninger: Tlf. 44 94 23 41 rita.bendtsen@privat.dk

Byrådsmedlem: Poul Reher Jensen

Kontaktoplysninger: Tlf. 20 15 57 97 poul.reher.jensen@gladsaxe.dk 3


Rosenlundsnyt oktober 2013

Rosenlundsnyt udkommer

i følgende måneder

Rosenlundsnyt udkommer hver 2. måned. Se oversigten nedenfor:

November / december

udkommer november

_____________________________________________________________________

Indlæg til Rosenlundsnyt

Indlæg til Rosenlundsnyt modtages gerne.

Emnet er frit, kunne f.eks. være en livshistorie, en historie om gamle dage i Mørkhøj, en gammel madopskrift m.v.

Indlægget skal afleveres til administrationen eller sendes til: bakkegaarden@gladsaxe.dk.

Deadline:

November / december-nummer

4

den 3. oktober 2013


Rosenlundsnyt oktober 2013

Velkommen til nye beboere Bendte Damgaard Kristensen Poul Erik Knudsen Benni Kent Petersen

Afd. C-L Afd. C-L Afd. B

Den 18.09.2013 Den 23.09.2013 Den 29.08.2013

Velkommen til nye personaler Stina Hedebo Priis Julie Larsen Lærke Hassel Hansen

Ernæringsassistent Ernæringsassistent So.su.ass.

5

Den 02.09.2013 Den 17.09.2013 Den 01.09.2013


Rosenlundsnyt oktober 2013

Fødselsdage i oktober 2013

Svend Aage Nielsen Afd. R den 02.10.2013 Hans Peter K. Andersen Afd. D den 03.10.2013 Jan Hansen Afd. M den 04.10.2013 Else Gudrun Jeppesen Afd. S den 07.10.2013 Kirsten D. Svendsen Afd. R den 08.10.2013 Aage Anker Larsen Afd. L den 11.10.2013 Helga K. Høgh Afd. S den 12.10.2013 Anne Marie Andreasen Afd. E den 14.10.2013 Jørgen Hansen Afd. A den 16.10.2013 Nanna Poula Schrøder Afd. R den 17.10.2013 Karen H. Eskildsen Afd. P den 17.10.2013 John Erik P. Hansen Afd. S den 22.10.2013

6


Rosenlundsnyt oktober 2013

Oktoberfest den 23. oktober 2013

Kom og vær med til vores årlige efterårsfest, hvor vi vil prøve at give dig ”en oplevelse af” den store tyske folkefest, som første gang så dagens lys i året 1810 på Theresienwiese i München.

Onsdag den. 23. oktober 2013 kl.12.00-16.00 Der bydes på en dejlig middag inkl. Vin, øl og vand. • Hovedret: Wiener schnitzel m/citron, benfri sild, capers, råstegte kartofler, ærter & jægersauce. •

Dessert med kaffe/te: Æbletærte m/ creme fraiche.

Musik og Underholdning under og efter middagen med Finn "Günther Krautseppl"

Tilmeldingsfrist for alle: senest den. 11. oktober 2013 Billetter både for Café gæster og de Pårørende kan købes i Caféen.

7


Rosenlundsnyt oktober 2013

Aktivitetskalender for oktober 2013

Uge 40 Tirsdag Torsdag Uge 41 Tirsdag Onsdag Torsdag

Fredag Uge 42 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

Fredag

Dato 01.10.2013 01.10.2013 03.10.2013

Aktivitet Rosengården Banko i festsalen Gudstjeneste i festsalen

Tidspunkt 09.30-12.00 13.00-15.00 13.00-14.00

Dato 08.10.2013 09.10.2013 09.10.2013 10.10.2013 10.10.2013 10.10.2013 11.10.2013 11.10.2013

Aktivitet Invielse af Skovlyst Ældre Wellness (afd. C-L) Tur (aftales med afd.) Aktiviteter på afd. (skiftevis) Zumba i festsalen Skovlyst Skovlyst ”God weekend i Skovlyst

Tidspunkt 13.00-15.00 10.00-12.00

Dato 14.10.2013 14.10.2013 15.10.2013 15.10.2013 16.10.2013 16.10.2013 17.10.2013 17.10.2013 17.10.2013 18.10.2013 18.10.2013

Aktivitet Skovlyst Dans og musik i festsalen Skovlyst Banko i festsalen ÆLdre Wellness (afd. C-L) Tur (aftales med afd.) Aktiviteter på afd. (skiftevis) Zumba i festsalen Skovlyst Skovlyst ”God weekend” i Skovlyst

Tidspunkt 10.00-12.00 13.00-14.00 10.00-12.00 13.00-15.00 10.00-12.00

8

09.30-11.30 14.00-15.00 13.00-15.00 10.00-12.00 13.00-13.45

09.30-11.30 14.00-15.00 13.00-15.00 10.00-12.00 13.00-13.45


Rosenlundsnyt oktober 2013

Aktivitetskalender for oktober 2013,

Uge 43 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

Fredag

Uge 44 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

fortsat

Dato 21.10.2013 22.10.2013 22.10.2013 23.10.2013 23.10.2013 24.10.2013 24.10.2013 24.10.2013 25.10.2013 25.10.2013

Aktivitet Skovlyst Skovlyst Banko i festsalen Ældre Wellness (afd. C-L) Oktoberfest i festsalen Aktiviteter på afd. (skiftevis) Zumba i festsalen Skovlyst Skovlyst ”God weekend” i Skovlyst

Tidspunkt 10.00-12.00 10.00-12.00 10.00-12.00 10.00-12.00 12.00-15.00 09.30-11.30 14.00-15.00 13.00-15.00 10.00-12.00 13.00-13.45

Dato 28.10.2013 28.10.2013 29.10.2013 29.10.2013 30.10.2013 30.10.2013 31.10.2013 31.10.2013 31.10.2013

Aktivitet Skovlyst Biograf i festsalen Skovlyst Banko i festsalen Ældre Wellness (afd. C-L) Tur (aftales med afd.) Aktiviteter på afd. (Skiftevis) Zumba i festsalen Skovlyst

Tidspunkt 10.00-12.00 13.00-14.45 10.00-12.00 13.00-15.00 10.00-12.00

9

09.30-11.30 14.00-15.00 13.00-15.00


Rosenlundsnyt oktober 2013

Nyt fra køkkenet

Så blev det 2. september, en stor dag for mange af os. Køkkenet blev genåbnet efter 3 måneders renovering, hvor der er blevet lavet nyt gulv, installeret en helt ny opvaskemaskine og et dejligt nyt bagebord. Køkkenet genåbnede med ny produktion, der bliver nu serveret suppe og smørrebrød til middag, og varm mad til aften. Køkkenets åbningstid er derved udvidet til kl. 17.30. Køkkenet ligger stadigvæk vægt på, at maden i videst mulig omfang er hjemmelavet og af de bedste råvarer. Maden skal give appetit og være med til at bidrage til at skabe en god oplevelse omkring måltidet. Vi håber, at de ændringer der er lavet vil være til gavn og glæde for alle beboere samt gæster. Køkkenet tilhørende cafe, Cafe Rosenhaven, er ligeledes blevet genåbnet i sine vante omgivelser, efter at have været placeret i et lille mødelokale mellem afdeling C- L og afdeling A. I cafeen blev der på dagen serveret kransekage konfekt samt Asti for at fejre at køkkenet igen producere. Vel mødt i Cafè Rosenhaven & velbekomme

10


Rosenlundsnyt oktober 2013

Nyt fra ”Aktivitet og Træning”

I ”Aktivitet og Træning”, har vi nydt den smukke sommer, bl.a. med flere gode ture ud i det fine solskin. I juli kørte vi en tur til Dragør, hvor vi ud over, en rask gåtur ved vandet, nød en dejlig is.

Her efter sommeren, har vi travlt med at tænke i nye baner, og inden oktobers udgang, vil flere nye tilbud, se dagens lys, og heriblandt, kaster vi os ud i et tilbud om dans og musik, en særlig tilpasset version af ”wellness”, og markering af weekendens begyndelse hver fredag i ”den nye Rosengård”, som nu i øvrigt står overfor en navneforandring. D. 8. oktober er der indvielse i vores nye lokaler ved siden af terapien, og der vil I alle kunne opleve, hvorfor ”Rosengården” fremover, vil hedde ”Skovlyst”.

11


Rosenlundsnyt oktober 2013

Aktiviteter i september Tur til Eremitageslottet

Eremitageslottet (ofte blot Eremitagen) er et kongeligt lystslot i Jægersborg Dyrehave nord for København, beliggende på det højeste punkt på Eremitagesletten. Slottet blev opført af arkitekten Lauritz de Thurah fra 1734 til 1736 for Kong Christian 6. som et sted, hvor kongen under sine parforcejagter kunne holde taffel. Eremitageslottet ejes i dag af staten og er stillet til rådighed for kongehuset. Det anvendes således af dronningen og den kongelige familie til kongejagter og i forbindelse med den årlige Hubertusjagt.

12


Rosenlundsnyt oktober 2013

Aktiviteter i september, Tur til Eremitageslottet, fortsat:

Alt i alt, en rigtig god dag !

13

fortsat


Rosenlundsnyt oktober 2013

Efterårssang - marken er mejet Marken er mejet Tekst: Mads Hansen, 1868 Melodi: Folkemelodi Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Loen vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans.

14


Rosenlundsnyt oktober 2013

Alle glimt af Mørkhøj Bys historie samlet Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv Mørkhøj By er sværere at beskrive end nogen anden bydel. For hvad er Mørkhøj By? For 100 år siden var svaret, at Mørkhøj var en landsby, centreret omkring gadekæret, der lå ved Mørkhøjgård. Men i dag indgår den del af kommunen i den ældste del af Gladsaxe Erhvervskvarter. Det, vi i dag kender som Mørkhøj By, med nye og ældre beboelseskvarterer, er en plan lagt bydel, som ligger på de gamle markjorder. Og som for 100 år siden gik under navnet Stavnsbjerg. Fortællingen om Mørkhøj Bys historie er derfor anderledes end de andre bydeles. Mørkhøj er mere end ét sted, og Mørkhøj er frem for alt planlagt af byplanlæggere og andre med visioner for, hvordan en god by skulle være. Og Mørkhøj er den bydel, der har den største andel af moderne byggeri, fordi de sidste arealer først de allerseneste år er blevet bebygget med blandt andet Gyngemoseparken. Mørkhøjgård

Billede fra 1950

Billede i dag

Mørkhøjgård ligger i dag på Mørkhøj Bygade 19. Bygningen blev fredet i 1950 og omfatter hovedbygningen og de med den sammenbyggede sidefløje mod gården. Mørkhøjgård var en af kommunens største gårde med det bedste landbrug. Desuden ejede ejerne af Mørkhøjgård i en periode også nabogårdene Pilegård og Gyngemosegård. Mørkhøjgård kan følges tilbage til år 1180, hvor Valdemar den Store skænkede gården til biskop Absalon.

15


Rosenlundsnyt oktober 2013

Alle glimt af Mørkhøj Bys historie samlet,

fortat

Gården er brændt mindst tre gange. Forstået på den måde, at arkivet ikke aner, hvor ofte den er brændt før ca. 1800, for før da blev det ikke registeret nogle steder. Men Mørkhøjgårds hovedbygning og de to fløje ser udefra nogenlunde ud, som da de blev opført i 1836. To af Mørkhøjgårds ejere var aktive i lokal politik. Den første var cand. jur. Hermann Anthon Eylardi, der var kommunens første formand for sogneforstanderskabet fra 1842-1851. Det var en post, der svarer til nutidens borgmester. En senere ejer, Karl Christensen, var medlem af Gladsaxe Sogneråd (nu Gladsaxe Byråd) fra 1913 til 1921 og igen fra 1925 til 1929. Mørkhøj Kirke og Torvegård Mørkhøj Kirke blev bygget, hvor Torvegård havde ligget indtil midten af 1950´erne. Torve-gård blev også kaldt Rødegård efter dens bygningers farve. Torvegård var en af de gårde, der blev flyttet væk fra den gamle landsby efter 1772, og som kom til at danne kernen i det nuvæ-rende Mørkhøjs centrum. Både Mørkhøj Skole og Mørkhøj Kirke samt alle husene på Ilbjerg Alle, Rybjerg Alle, Nissumvej, Ottingvej, Åstedvej, Debelvej og Breumvej ligger på det, der tidligere var Torvegårds jord. Mørkhøj Kirkes historie ligner ingen anden i landet. Kampen for at få en kirke begyndte alle-rede i 1946. Dengang var reglerne, at før end der blev givet tilladelse til et kirkebyggeri, skulle alle pengene til byggeriet være skaffet på forhånd. Men inflationen i de år gjorde, at priserne på byggematerialer steg hurtigere, end indsamlingen af penge kunne følge med til. Pastor Mathiesen fra Gladsaxe Kirke tog derfor ind og talte med kirkeminister Bodil Koch. Hun så det vanvittige i situationen, lovede at tale med finansminister Jens Kampmann, og kort tid efter bevilgede Kirkefondet 200.000 kroner til kirkebyggeriet, og resten kunne beboerne i Mørkhøj få lov at låne. Ministrene havde simpelthen fundet et smuthul i loven. Et smuthul, der blev lukket umiddelbart efter byggeriet af Mørkhøj Kirke, så at andre ikke også skulle bruge det. Gladsaxe Kommune var på det tidspunkt ejer af Torvegård, og den forærede grunden til kirkebyggeriet. Gårdens beboere fik i stedet et hus på Stavnsbjerg Alle, og gården blev revet ned. Mørkhøj Kirke blev indviet i 1961 og var ikke nær så stor som den kirke, vi har i Mørkhøj i dag. Allerede i 1971 blev kirken genindviet efter en større tilbygning, og atter i 1999 blev kirken udvidet

16


Rosenlundsnyt oktober 2013

Kryds og tværs

Navn________________________Afd.:______________Løsning:_______________ Løsningen afleveres i Administrationen senest den 3. oktober 2013 Der vil blive trukket lod mellem de rigtige svar. Præmierne vil være: 1. præmie - kr. 100,00, 2. præmie - kr. 75,00, 3. præmie - kr. 50,00 17


Rosenlundsnyt oktober 2013

De glade husmødre Husmorens storhedstid: Der hviler et romantisk skær over 1950érnes husmor. Men livet som professionel hjemmegående kunne være både ensomt og nøjsomt. På Brede Værk ved Lyngby står industrimuseets arbejderbolig i dag, som var den blevet efterladt den dag i 1956, da klædefabrikken lukkede. Derfor har det været naturligt for Signe Lykke Littrup, museumsinspektør på Brede Værk, og Christina Bojlén, der er underviser på museet, at se nærmere på kvindelivet, som det udfoldede sig i 1950´ernei det lille fabrikssamfund. ”1950´erne var en spændende tid. Det var den sidste del af det gamle arbejdersamfund, og der begyndte at være mere overskud. Rationeringen forsvandt efterhånden og flere fik f.eks. råd til at tage på ferie, men man var stadig nødt til at være meget sparsommelig”, siger Signe Lykke Littrup. ”Man havde i 50´erne professionaliseret husmoderrollen og hn var på sit absolutte højdepunkt. Overalt i Europa vendte soldater tilbage, så mange af de kvinder, der havde overtaget mændenes arbejde under krigen, blev sendt hjem igen. Desuden havde Statens Husholdningsråd, der blev oprettet i 1930´erne, haft fokus på at uddanne husmødrene. Man kan sige, at det er tankegangen fra fabrikkerne, som slår igennem i hjemmene: Arbejdet skal effektiviseres og rationaliseres”, supplerer Christina Bojlén. Ikke styltet husmorromatik: 1950´ernes husmor bliver i dag ofte set i et romantisk skær, emn billedet stemmer ikke altid overens med datidens virkelighed. Det var ikke romantisk at være husmoder - måske lige bortset fra i damebladene. Husmoren stod ikke med strutskørt og høje hæle og lavede mad til sin mand. Idealet i mange dameblade var, at man både var god til at lave mad og med på moden. Men reelt var det de færreste almindelige husmødre, der kunne opretholde det billede - måske lige bortset fra når de skulle på indkøb, hvilket kunne være dagens højdepunkt, sider Signe Lykke Littrup. Husmoren havde også travlt om søndagen, som var ugens eneste fridag for resten af familien. Om søndagen ville de gerne slappe rigtig af og komme sig - og det betød ekstra mange serveringer og fulde opvaskebaljer til husmoden. 18


Rosenlundsnyt oktober 2013

De glade husmødre,

fortsat

Til gengæld hører vi mange gæste på Brede Værk fortælle om det fællesskab, en familie kunne have. Der var ikke fjernsyn før i slutningen af 50´erne, så familien samledes om noget andet - et spil, en radioudsendelse eller fælles arbejde, siger Christina Bojlén. Husmorkunst og køkkenpoesi: Husmoren havde ansvaret for familiens ernæring, men havde i langt de fleste tilfælde ikke store midler til rådighed. Det var først i midten af 50´erne, at rationeringerne ophørte. Derfor kunne det blive nødvendigt at ty til fantasifulde løsninger i køkkenet for at mætte familien og samtidig holde humøret oppe. Der udviklede sig en særlig køkkenpoesi, der skulle dække over manglerne. Man kunne støde på navne som ”blomkålssymfoni”, ”hertuindens kartoffelret” og æblesmør”, der såmænd bare var en lidt tæt æblemos, der blev smurt på rugbrød, når der ikke var smør. Husmoren tryllede i køkkenet, og trods de begrænsede midler skulle maden emme af overskud og serveres med et smil, som der stod i datidens kogebøger, fortæller Christina Bojlén. Genopliv husmorens færdigheder: I løbet af 50´erne gav de moderne husholdningsmaskiner og den rationelle tilgang til arbejdet husmoren mere tid, men den blev ikke brugt på at uddanne sig. I stedet blev mulighederne ofte brugt til at højne standarden i hjemmet. Efterhånden som husmoren blev mere og mere overkvalificeret og fik adgang til flere og flere hjælpemidler, kunne hun vælge at iscenesætte husmorbilledet i endnu højere grad, men mange oplevede også en større og større meningsløshed med det hele, fortæller Signe Lykke Littrup. I slutningen af 50´erne blev der så småt slået skår i de fastlåste forestillinger om kvindens plads i hjemmet. Som følge af den nye dagsorden og den blomstrende økonomi blev flere kvinder udearbejdende men husmor-generationen fortsatte i høj deres virke inden for hjemmets fire vægge. Måske kan vi stadig lære af husmorens råd, også selv om vi måske ikke laver gelé af sovsen fra aftensmaden og bruger den til pålæg næste dag, mener de to museumsansatte. 19


Rosenlundsnyt oktober 2013

De glade husmødre,

fortsat

Kvinder, som blev født i 40´erne og 5+´erne, er blandt de sidste, der lærte at stoppe strømperne, vende lagnerne - altså klippe dem op og sy dem sammen på ny, når de blev slidte - og i det hele taget forlænge tings levetid. I dag er brug-og-smid-væk-kulturen blevet problematisk for os, så måske er der viden og kunnen, vi alle - mænd, børn og kvinder - kan genoplive i husmorens evne til at få meget ud af lidt, slutter de. Kilde: Med rundt, Post Danmark

Brede Værks arbejderbolig: Brede Værk er Nationalmuseets museum for industrikultur. Det ligger nord for København og er en næsten komplet bevaret fabriksby med spisehus, fabrikshaller fra 1831-1951 og en gul længe med gamle arbejderboliger. En af boligerne er i dag indrettet som museum og fremstår som den kunne have set ud i 1950-1956. Der er ikke faste åbningstider i Arbejderboligen i Brede, men hold øje med de mange specialarrangementer på hjemmesiden www. bredevaerk.natmus.dk

En sjov lille historie Giv hende et køkken: Hvor er mænd dumme...altså de, der lader deres kone slide og slæbe i et gammeldags køkken til hun bliver gammel, grim og sur. Men der er også andre mænd - 155.000 kloge mænd har allrede sørget for, at deres kone fik et moderne Kosangaskøkken. Kilde: Ude og Hjemme, 1954

20


Rosenlundsnyt oktober 2013

De danske øer Der er omkring 406 øer i Danmark, uden Færøerne og Grønland . Omkring 70 af dem er befolket men resten er ubeboede. Nogle af de ubeboede øer er kun blevet ubeboet i de seneste årtier, af økonomiske årsager. Øen Sjælland: Sjælland (latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i Danmark og den 95. største ø i verden. Hovedparten af øens 2.208.348 indbyggere (2013) bor i og omkring Danmarks hovedstad, København, i alt 1.213.822 (2012, inkluderer dog befolkningen på Amager (i alt 180.657 indbyggere (2013)) og Slotsholmen (18 indbyggere (2013)) og Trekroner (1 indbygger (2013)), som ligger dels på det østlige Sjælland, dels på Amager og på Slotsholmen og Trekroner. Mod vest adskilles Sjælland fra Fyn af Storebælt, mens det mod øst er Øresund, der adskiller Sjælland fra Skåne. Der er forbindelse til Fyn via Storebæltsforbindelsen og til Skåne via Øresundsbron. I den nordiske mytologi blev Sjælland skabt af gudinden Gefion. Sjælland har hovedsagelig lave og sandede kyster med enkelte undtagelser som kalkklinter ved Stevns Klint og lerklinter en række andre steder. Øens landområde er primært et bakket moræneland med flere tunneldale, åse og moræneflader. Det højeste, menneskeskabte punkt er Gyldenløves Høj (126 m) (uden den kunstige høj 121,3 m) og det næsthøjeste er Vejrhøj (121 m). Det højeste naturlige punkt er Kobanke (122,9 m), Faxe Kommune ved Rønnede, Sydsjælland. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%A6lland

21


Rosenlundsnyt oktober 2013

Rosenlund har måtte tage afsked med Inge Birgit Jensen Oda Nielsen Kaj O. Roth

Afd. H Afd. B Afd. E

September 2013 September 2013 September 2013

Ophørt personale

Dina Ilm-Frandsen Joan Nielsen Elisaveta Misheva

Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedshjælper

Tak for godt samarbejde og held og lykke fremover

22

Den 15.09.2013 Den 30.09.2013 Den 30.09.2013


Rosenlundsnyt oktober 2013

Beboer- og pårørenderådsmøde Dagsorden Beboer- og pårørenderåd for Seniorcenter Rosenlund Torsdag den 12. september 2013 kl. 10.00 – 12.00 Sted: Afdeling B, mødelokale ved siden af centerlederkontoret Deltagere: Karen Jacobsen Repræsentant for frivillige Jacob Jacobsen Repræsentant for beboere på Seniorcenter Rosenlund Lena Salomon Pårørende til beboer på Seniorcenter Rosenlund Benny Schaub Pårørende til beboer på Seniorcenter Rosenlund Irene Rydahl Pårørende til beboer på Seniorcenter Rosenlund Charlotte Helsted Pårørende til beboer på Seniorcenter Rosenlund Poul Reher Jensen Repræsentant for Gladsaxe Kommune Rita Bendtsen Repræsentant for frivillige Mette Thoms Centerleder for Center Bakkegården/Rosenlund - sekretær for rådet Camilla Norby Larsen Souschef for Center Bakkegården/Rosenlund Herle Klifoth Afdelingschef, deltager i første halvdel af mødet ________________________________________________________________________ ____ Dagsorden Pkt. 1 Gennemgang af deltagerliste ved Karen Jacobsen Der var afbud fra Irene Rydahl, Jacob Jacobsen og Lene Salomon. Pkt. 2 Godkendelse af referat ved Mette Thoms Der var ingen bemærkninger til referatet. Pkt. 3 Punkt fra Charlotte Helsted Jeg ønsker et punkt på om personalesituationen og økonomi om de visiterede pakker til beboerne på den skærmede demens afdeling. Charlotte Helsted orienterede på mødet om, at der opleves en væsentlig ændring i personalesituationen på CL, hvor hendes mand nu har boet i 3 år. Der er reduceret i personalet. Beboerne oplever flere skift blandt personalet, så de ikke altid genkender disse. Problemet vedrører primært aftenvagten, hvor perso-nalet har for lidt til til den enkelte beboer. Perso23


Rosenlundsnyt oktober 2013

Beboer- og pårørenderådsmøde,

fortsat

nalet bliver stresset, når de ikke har tid nok til opgaverne. Mette Thoms orienterede om, at det er en nødvendighed at sikre balance mellem budget og udgifter. Det er korrekt at den nuværende ledelse har fjernet en springer om aftenen. Til gengæld giver overgangen til varm mad om aftenen, personalet i aftenvagten mere tid til beboerne, da der bruges mindre tid på prakti-ske opgaver. Charlotte Helsted orientede om, at punktet er sat på dagsordnen til orientering for de øvrige medlemmer af beboer- pårørenderådet, og at der er forståelse for, at budgettet skal overholdes. Men at hun vil gå vi-dere med sagen til Byrådet. Charlotte Helsted påpegede også, at der opleves en fremrykning af spisetiderne, efter at man er gået over til varm mad om aftenen. Mette Thoms svarede til dette, at det ikke er i orden, at personalet fremrykker spisetiden. Daglig leder i afdelingen er i dialog med personalet om dette. Den tid der frigives pga. overgangen til varm mad om aftenen skal anvendes med beboerne i afdelingerne, hvor der skal sikres nærvær og aktiviteter. Camilla Norby Larsen orientede om, at en del af Rosengårdens aktiviteter flyttes ud i afdelingerne til de svageste beboere. Konkret kommer der 3 ugentlige tilbud om aktivitet på CL. Herle Kliforth orienterede om den generelle budgetsituation. Budgettet afregnes efter en bestiller-udførermodel (BUM-Model), og tildeles ud fra visiterede timer og en timepris som beregnes én gang årligt. I 2013 er der reduceret i timeprisen, pga. en indregning af flere arbejdstimer pr. elev. Desuden er mindreforbruget fra 2011, som var et godt driftsår, faldet tilbage i kommunekassen. Det er derfor nu nødvendigt med en anderledes drift på seniorcenterene for at få økonomien til at hænge sammen. Hjemmeplejen har tilsvarende udfordringer. Mindreforbrugene i 2011 er primært skabt i hjemmeplejegrupperne, som den gang hørte til under de enkelte seniorcentre. Der var ikke tale om store merforbrug vedr. seniorcenterene isoleret set. Mette Thoms oplyste, at det fremover er nødvendigt at tilpasse personaledækningen til de perioder på døgnet, hvor der er størst behov. Seniorcentrene har en udfordring med mange udflytninger, hvor boliger-ne står tomme. Da budgettet er aktivitetsbaseret, falder budgettet ved ledige boliger. Der er problematik-ker vedr. enkelte boliger, som kræver særlig istandsættelse v. fraflytning, hvorfor nyindflytning tager særlig lang tid. Det er nødvendigt at tage højde for de ledige perioder, når økonomien planlægges på seniorcenteret. Pkt. 4 Meddelelser ved Mette Thoms 24


Rosenlundsnyt oktober 2013

Beboer- og pårørenderådsmøde,

fortsat

Rapport fra Embedslægetilsyn medsendes. Høringssvar udarbejdes. Bilag er vedhæftet.

Mette Thoms orienterede om konklusionerne i Embedslægens rapport. Konklusionerne er lidt hårde ved Rosenlund, bl.a. ville en tabletfejl i en doseringspose være blevet opdaget i den interne kvalitetskontrol. Rapporten tages til efterretning. Køkken/varm mad Der vil fortsat kunne købes varm mad til frokost i caféen. Aktivitetsrum, status på ombygning Der er godt gang i ombygningen. Der holdes indvielse af det nye aktivitetsrum den 8. oktober. Pkt. 5 Nyt fra beboer- og pårørenderådsformanden ved Karen Jacobsen Karen Jacobsen spurgte til, hvorfor der havde været meget få beboere uden for v. pergulaen i sommers. Mette Thoms svarede, at hun mente at var, fordi det havde været for varmt. Beboerne har primært opholdt sig i skyggen på den anden side af bygningerne. Pkt. 6 Nyt fra seniorudvalget ved Poul Reher Jensen Poul Reher Jensen orientede om årets budgetforhandlinger. Der er en forventning om, at borgmesterens budgetforslag bliver vedtaget. Pkt. 7 Nyt fra Senirorådet ved Rita Bendtsen Rita Bendtsen orienterede om, at hun træder tilbage ved det kommende valg. Men hun vil gerne være frivillig på Rosenlund. Rita Bendtsen opfordrede desuden ledelsen til at blive mere synlig. Endelig har seniorrådet bedt om aktindsigt i afskedigelsessagen i hjemmeplejen. Pkt. 8 Eventuelt Herle Kliforth gjorde opmærsom på, at beboerpårørende rådet er bedt om svar i 2 høringssager. Den første sag vedrører behovet for plejeboliger i fremtiden, den anden sag vedrører indflytning af plejekrævende borgere over 65 med fysiske og psykiske handicaps, som tidligere har boet i botilbud i andre kommuner eller under psykiatri- og handicapforvaltningen. Den første sag vedrører Bakkegården. Kommunen vurderer ud fra en analyse af fremtidens behov for plejeboliger, at der vil ske en stigning i ældre med kognitiv skade, der har behov for en plejebolig. Ældre med kognitiv skade forventes at udgøre helt op til 93% af målgrup25


Rosenlundsnyt oktober 2013

Beboer- og pårørenderådsmøde,

fortsat

pen. Der overvejes derfor en ombygning af Bakkegården, da de bygningsmæssige rammer vurderes at være velegnede til demente. Det vil samtidig betyde en lukning af caféen. Der er desuden behov for at renovere Kildegården, da behovet for midlertidige pladser vil være stigende, og en del af boligerne på Kildegården er utilsvarende. I analysen foreslås, at der skal foretages en genvurdering af behovet for plejeboliger om 5 år. Der var enighed i beboer- pårørenderådet og flg. høringssvar: • At der bør udarbejdes en tilsvarende undersøgelse af behovet for ældreboliger i fremtiden. • At konklusionerne fra undersøgelsen vedr. fremtidens plejeboliger bør revurderes allerede om 2 år. Den anden sag vedrører Rosenlund. Borgere med fysiske og psykiske handicaps med udtalt plejebehov, som tidligere har boet i botilbud i fremmede kommuner eller under psykiatri- og handicapforvaltningen, ønskes givet et tilbud om en bolig på Rosenlund. Det er vurderingen at det er hensigtsmæssigt at samle målgruppen ét sted. Der var enighed i beboer- pårørenderådet og flg. høringssvar: • Der bakkes om beslutningen om, at plejekrævende borgere over 65 år med fysisk og psykisk hadicap med fordelt kan tilbydes bolig på samme seniorcenter. • Beboer-pårørenderådet tager dog det forbehold, at indflytning af borgere i denne målgruppe ikke må medvirke til forringelser for Roselunds øvrige beboere. Benny Schaub spurgte til, hvem der har ansvaret for tømning af affald i boligerne. Mette Thoms svarede, at det er personalets ansvar. Benny Schaub påpegede desuden et par problemstillinger på afdeling PS, hvor hans mor bor, som vil blive taget op i afdelingen. Der har desuden været nødkaldsproblemer. Disse er nu løst. Charlotte Helsted spurgte til betalingen til apoteket for at få doseret medicin, jf. en henvendelse fra en pårørende. Der var dog uklarhed om spørgsmålet, så Mette Thoms bad Charlotte om at meddele den pårørende, at hun skal stille spørgsmålet skriftligt på en mail/brev til Mette. Med venlig hilsen Mette Thoms sekretær for rådet 26

Rosenlundnyt oktober 2013  

Rosenlundnyt oktober 2013 - Gladsaxe Kommune

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you